Fuldstændigt Forhandlingsreferat

Onsdag den 31. maj 2006 - Bruxelles

20. Det europæiske år for interkulturel dialog (2008) (forhandling)

  Formanden. - Næste punkt på dagsordenen er betænkning af Erna Hennicot-Schoepges for Kultur- og Uddannelsesudvalget om forslag til Europa-Parlamentets og Rådets beslutning om det europæiske år for interkulturel dialog (2008) ((KOM(2005)0467 - C6-0311/2005 - 2005/0203 (COD)) (A6-0168/2006).

  Andris Piebalgs, medlem af Kommissionen. - (EN) Hr. formand! Jeg vil gerne udtrykke min taknemlighed over for Kultur- og Uddannelsesudvalget og i særdeleshed fru Hennicot-Schoepges samt over for de øvrige involverede udvalg for deres værdifulde kommentarer og ændringsforslag til Kommissionens forslag vedrørende et europæisk år for interkulturel dialog.

Jeg er meget glad for, at Europa-Parlamentet er enig med Kommissionen om betydningen af den interkulturelle dialog og dens prioritering i EU.

Kommissionen hilser størstedelen af ændringsforslagene velkommen. Kommissionen er særlig lydhør over for opfordringen om et stærkt samarbejde med civilsamfundet og større vægtning af uddannelse. Vi glæder os også over vægten på de forskellige kulturers og mangfoldighedsudtryks bidrag til medlemsstaternes kulturarv samt til den europæiske identitet. Vi går meget ind for at sikre kontinuitet med Det Europæiske År for Lige Muligheder for Alle i 2007. Kommissionen går også ind for en henvisning - helst i betragtningen - til det faktum, at den interkulturelle dialog omfatter dimensioner vedrørende religioner og tro.

Kommissionen vil imidlertid udtrykke nogen bekymring over et par af ændringsforslagene. For det første kan vi ikke gå med til at begrænse ressourcerne til kommunikations- og informationskampagnen til 2 millioner euro. Erfaringerne fra tidligere Europæiske År viser, at disse kampagner har afgørende betydning for at opfylde bevidstgørelsesmålsætningerne, og evalueringsrapporterne har altid peget på knappe ressourcer som et vigtigt element i denne henseende. Kommissionen vil kunne udvise en vis fleksibilitet i forhold til dens oprindelige forslag om et budget på 4,5 millioner euro, men den kan ikke acceptere en så voldsom nedskæring.

Et andet finansielt spørgsmål er graden af samfinansiering af aktioner på nationalt plan, der i et ændringsforslag foreslås hævet til op til 80 %. Som tidligere nævnt vil en sådan ændring på grund af et begrænset årsbudget i høj grad reducere antallet af begivenheder, der kan samfinansieres, samt partnernes engagement på nationalt plan. Det oprindelige forslag om en samfinansiering på op til 50 % er den standardformel, der er fastholdt for alle tidligere europæiske år.

En række ændringsforslag indfører en forskel mellem årets geografiske rækkevidde, der er begrænset til EU, og nogle nye mål og aktioner, der skal gennemføres over for tredjelande. Kommissionen foreslog at koncentrere det specifikke instrument om det europæiske år for interkulturel dialog inden for EU, samtidig med at den forpligter sig til at udvikle en parallel indsats for dialogen i og med tredjelande på basis af instrumenterne for eksterne forbindelser.

Nogle ændringsforslag omfatter problematiske henvisninger til adskillige meget konkrete aktioner. Kommissionen mener, at Året skal være en bottom-up-proces, hvor projekter og initiativer kommer fra vores partnere og i særdeleshed fra civilsamfundet. I betragtning af det begrænsede antal initiativer, der kan støttes, vil indførelsen af henvisninger til konkrete aktioner inden for retsgrundlaget hæmme kreativiteten hos vores partnere og give gennemførelsesvanskeligheder.

Sidst men ikke mindst forstår og påskønner Kommissionen Europa-Parlamentets vilje til at blive tæt forbundet med processen. Den kan desværre ikke støtte ændringsforslaget om at lade repræsentanter for Europa-Parlamentet deltage i rådgivningsudvalget. Komitologi er et meget kodificeret anliggende. Vi ønsker at overholde de gældende regler. Mange tak for Deres opmærksomhed.

  Erna Hennicot-Schoepges (PPE-DE), ordfører. - (FR) Hr. formand, hr. kommissær! Jeg takker Dem for at have forklaret Kommissionens synspunkter så tydeligt. Først vil jeg takke mine kolleger, som har hjulpet mig med denne opgave, alle de udvalg, som har stillet ændringsforslag, og alle, der har rådgivet mig.

Kommissionens oprindelige forslag var uden tvivl meget vidtrækkende, ret uigennemsigtigt og omstændeligt, men formålet med det var, at det skulle være generelt. Det spørgsmål, Parlamentet skal overveje er, om vi kan give udtryk for forhåbninger og iværksætte et initiativ for interkulturel dialog uden på forhånd at udvide emnet til de spørgsmål, der virkelig interesserer os, og også uden at diskutere ømtålelige spørgsmål såsom tværreligiøs dialog.

Vi har forsøgt at tydeliggøre visse ting i vores tekst. For det første henvises der i artikel 2 til EU's fælles værdier. Ved at tilslutte os chartret om grundlæggende rettigheder gør vi det tilstrækkelig klart, at vores fælles grundlag, som vi alle har accepteret, er det grundlag, der sikrer forbud mod forskelsbehandling mellem kønnene og lige muligheder i alle henseender. Det er ikke nødvendigt at blive ved med at gentage det.

Det drejer sig også om at udvide indsatsen til perioden efter 2008 og at fremme dialog på tværs af de mange initiativer, der allerede er iværksat i fællesskabsprogrammer. Uddannelse får utvivlsomt afgørende betydning her, ikke at forglemme inddragelsen af det civile samfund. Det er vigtigt at samarbejde med alle dele af det civile samfund. Det er klart, at medierne kommer til at spille en stor rolle, og vi skal benytte lejligheden med de store forsamlinger og symbolske begivenheder, der er planlagt til 2008, til at bekæmpe bl.a. menneskehandel og øget prostitution.

Det er også nødvendigt at inddrage andre internationale organisationer såsom Europarådet og Unesco. Det betyder ikke, at dialogen inden for Europa ikke skal have en central plads, blot at vi skal tage de fælles aktioner, som Unesco allerede har iværksat, i betragtning. I den forbindelse vil jeg gøre opmærksom på afstemningen om kulturel mangfoldighed, da EU-25 talte med én stemme.

Vedrørende et andet punkt skal internetportalen udvikles, og når Kommissionen siger, at den ikke kan acceptere et lavere budget for kommunikation og information, vil jeg spørge kommissæren, om det samlede budget ikke kan forhøjes. Kultur- og Uddannelsesudvalget har allerede understreget over for ham, at et budget på 10 millioner euro er meget lavt, hvis vi skal nå målene for i år. Som bekendt er kultur altid stedbarnet i forbindelse med budgettet. Under disse omstændigheder er Deres bemærkning om, at De ønsker at vende tilbage til det oprindelige budget, ikke tilfredsstillende. Vi vil anmode Dem om at gøre en yderligere indsats med hensyn til det samlede budget, således at vi kan forhøje det beløb, der er afsat til kommunikation og information.

Hvad angår dialogen med den religiøse verden, er jeg nødt til at understrege, hr. formand, at så sent som i går indledte rådsformanden og kommissionsformanden en debat med repræsentanter for religiøse samfund om grundlæggende rettigheder og gensidig respekt. På trods af dette anmoder man Parlamentet om at kun at nævne dette aspekt i begrundelserne, mens Parlamentet efter min mening også skal være rede til at deltage i denne dialog. Vi kan ikke længere have sådanne tabuer i vores samfund. Vi skal komme videre og tage fat på vanskelige emner. Religioner og forkastelsen af dem er en nøglefaktor i forbindelse med social identifikation, integration og udstødelse. Jeg vil med støtte fra mine kolleger understrege betydningen af dette aspekt af interkulturel dialog generelt.

Hr. formand, endelig må vi ikke se bort fra, at konkrete foranstaltninger utvivlsomt vil være en måde at tilskynde til opmærksomhed. Hvorfor ikke skabe en dialogpris i Parlamentet i lighed med Sakharov-prisen for menneskerettigheder? Hvorfor ikke afholde et interkulturelt forum i Parlamentet for at afslutte året og derved give Parlamentet den synlighed, det fortjener i denne forbindelse.

  Patrick Gaubert (PPE-DE), ordfører for udtalelsen fra udtalelsen fra Udenrigsudvalget. - (FR) Hr. formand, hr. kommissær, mine damer og herrer! Som ordfører for udtalelsen fra udtalelsen fra Udenrigsudvalget vil jeg først takke ordføreren for hendes udmærkede arbejde og for den betydning, hun tillagde vores samarbejde.

Det europæiske projekt får sin rigdom fra medlemsstaternes kulturelle mangfoldighed. Derfor er interkulturel dialog nu mere end nogensinde en proces, der skal fremmes. Det europæiske år for interkulturel dialog bliver en lejlighed hertil. For at opnå dette foreslår jeg en tovejskommunikation.

EU-borgerne skal kunne få adgang til andre europæiske og ikke-europæiske landes kulturer, særlig nabolandenes kulturer. Samtidig er der behov for at øge bevidstheden i resten af verden om EU's kulturer og værdier for at fremme gensidig forståelse. Ligeledes skal interkulturel dialog være en drivkraft for social integration af indvandrere.

Som skyggeordfører for Udvalget om Borgernes Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender for det europæiske år i 2007 vil jeg understrege betydningen af sammenhæng og overensstemmelse i de foranstaltninger, der skal gennemføres i 2007 til fremme af lige muligheder for alle, og jeg vil også understrege betydningen af sammenhæng i de foranstaltningerne som led i den kulturelle dialog i 2008, da disse to år supplerer hinanden. Jeg vil også opfordre Kommissionen og de deltagende parter, særlig det civile samfund, som kommissæren sagde, til at benytte sig af lejligheden med større begivenheder, der er planlagt til 2008, f.eks. verdensmesterskabet i fodbold eller De Olympiske Lege, til at gøre befolkningen, og særlig målgruppen de unge, mere bevidst om betydningen af interkulturel dialog.

  Lidia Joanna Geringer de Oedenberg (PSE), ordfører for udtalelsen fra Budgetudvalget. - (PL) Hr. formand! Idéen om, at 2008 skulle være europæisk år for interkulturel dialog, opstod i forbindelse med EU's udvidelse til at omfatte 10 nye medlemsstater, som har tilføjet kulturel, sproglig og religiøs diversitet til Fællesskabet. Dette initiativ er helt i overensstemmelse med de udfordringer, som Europa står over for i dag, og det opfylder fuldt ud behovet for en dialog på mange niveauer med hensyn til at opbygge gensidig forståelse på basis af respekt og tolerance.

Desværre er denne ædle idé ikke blevet bakket op med et passende budget. 10 millioner euro delt mellem 27 lande uden ekstra støtte fra medlemsstaterne kan ikke betale for nogen højt profilerede eller virkelig værdifulde kulturelle begivenheder. Vi håber imidlertid, at vi med den rette brug af andre programmer til finansiering af kulturelle aktioner og ved at inddrage repræsentanter for civilsamfundet, ngo'er og religiøse organisationer, skoler, universiteter og især medierne vil kunne forene kræfterne og opnå de ambitiøse mål for 2008 på trods af det beskedne budget. På den måde kan det blive en dialog og ikke blot en pengebesparende kulturel monolog.

  Rodi Kratsa-Tsagaropoulou (PPE-DE), ordfører for udtalelsen fra Udvalget om Kvinders Rettigheder og Ligestilling. - (EL) Hr. formand, hr. kommissær, mine damer og herrer! Først vil jeg takke ordføreren og ordførerne for udtalelserne, som med deres arbejde har fremhævet alle aspekter af og muligheder i året for interkulturel dialog.

Dette initiativ hænger direkte sammen med alle EU's interne og eksterne udfordringer. Bevarelsen og styrkelsen af det multikulturelle Europa er faktisk en afgørende faktor for den europæiske integration. Samtidig er en dialog mellem kulturer og borgere fra hele verden - da borgerne er formidlere af kulturen - nødvendig af hensyn til freden og ligevægten.

EU's tradition og vores udviklingsmål kræver et åbent samfund i dialog, der søger fælles værdier med de borgere fra andre lande, der lever i vores medlemsstater, med det formål at skabe gensidig forståelse, respekt og mindre diskrimination.

På vegne af Udvalget om Kvinders Rettigheder vil jeg fremhæve vigtigheden af, at vi arbejder sammen inden for disse rammer om at bekæmpe forskelsbehandling af kvinder og tilskynde til kvinders deltagelse i alle aktiviteter og initiativer i den interkulturelle dialog.

  Doris Pack, for PPE-DE-Gruppen. - (DE) Hr. formand, mine damer og herrer! Jeg vil gerne takke Erna Hennicot-Schoepges for hendes fremragende arbejde. Uden at gå kommissæren for nær vil jeg gerne sige, at hun har fyldt et nok meget administrativt forslag med meget mere liv, end det havde før. Men det er jo altid sådan med Kommissionens forslag, at de kan forbedres af os.

Europa-Parlamentet er et demokratisk sted, hvor den politiske debat drejer sig om borgernes liv, daglige praksis og anliggender. På EU's områder er der blevet opført katedraler, men det var også stedet for den franske revolution, erklæring af menneske- og borgerrettigheder, retssamfundet og socialstaten.

EU har en fælles kulturel arv og respekterer den kulturelle mangfoldighed. Derfor vil jeg meget klart understrege, at den interreligiøse dialog skal være en vigtig bestanddel af den interkulturelle dialog. Hvis vi vil fremme den interkulturelle dialog uden også at nævne den interreligiøse dialog, så fornægter vi den. Vi må ikke se den som en hindring, men som en udfordring, ja sågar som en chance for bedre indbyrdes forståelse og harmonisk sameksistens.

I betragtning af den aktuelle diskussion med islam er det ikke på sin plads for os ikke at kende vores rødder, ikke at nævne dem og ikke at bekende sig til dem. Vi står med ryggen mod muren. Vi bør optræde selvbevidst, kun på den måde kan vi også indgå i en dialog.

Uddannelse skal imidlertid også spille en vigtig rolle i aktionerne, både på europæisk og på nationalt og regionalt niveau. Oplysningskampagner og kampagner om at se den anden i hans anderledeshed er et bidrag til at gøre dialogen konstruktiv og effektiv. Netop uddannelsesinstitutionerne skal spille en rolle i dette europæiske år. Det europæiske år for interkulturel dialog er en chance til at udbrede undervisningsmateriale til de forskellige kulturer.

Den interkulturelle dialog er politisk ekstremt vigtigt, men den får først betydning, når den inddrager den interreligiøse dialog og uddannelsen. Først da kan den være frugtbar, og først da får den sin sjæl.

  Maria Badia i Cutchet, for PSE-Gruppen. - (ES) Hr. formand! Jeg vil gerne takke fru Hennicot-Schoepges for hendes arbejde med denne betænkning. I morgen vedtager vi betænkningen om Det europæiske år for interkulturel dialog (2008), et initiativ, som utvivlsomt vil fremme dialogen blandt alle kulturer og mennesker af forskellig oprindelse, som bor i EU.

2008 vil bidrage til integrationen og samhørigheden i vores samfund og til fredelig forvaltning i hele det internationale samfund. Formålet er at gøre det muligt at gøre denne diversitet til en mulighed for alle. Staterne og alle kompetente forvaltningsniveauer bør fremme en uddannelsespolitik, som er baseret på værdier og respekt for menneskers forskellighed og ligheder, og som fjerner de fordomme, der ofte er årsagen til mistillid og fremmedfjendske holdninger. Der er derfor behov for en fast og ansvarlig tilgang, som sigter mod at fremme viden, samarbejde, respekt og gensidig forståelse.

Denne dialog skal imidlertid bygge på den overbevisning, at kultur består af en lang række meget forskellige værdier og traditioner - inklusive religiøse traditioner - og respekt for alle kulturelle følsomheder og alle religiøse overbevisninger, og jeg mener, at sidstnævnte er en privatsag for hvert enkelt menneske.

Dette program er klart henvendt til medlemmerne af EU, men som jeg sagde, bør det i betragtning af dets vigtighed for verdens forvaltning være et supplement til det eneste projekt til fremme af interkulturel dialog på verdensplan, som findes inden for FN's rammer, Civilisationernes Alliance.

Som De ved, var det et initiativ fra den spanske premierminister José Luis Rodríguez Zapatero og den tyrkiske premierminister, og det har i øjeblikket støtte fra FN som helhed.

Jeg er overbevist om, at når dette program bliver anvendt, vil denne komplementaritet blive klar, for i virkeligheden må de to programmer samarbejde.

  Jolanta Dičkutė, for ALDE-Gruppen. - (LT) Hr. formand! Gennemførelsen af programmet for det europæiske år for interkulturel dialog vil bidrage til at opnå EU's grundlæggende forpligtelse, nemlig at give medlemsstaternes kulturer mulighed for at blomstre og fremhæve Europas fælles kulturelle arv.

Hvad angår Litauens kultur, kunne jeg komme med mange eksempler, som ville interessere enhver nysgerrig europæer. Jeg vil kun nævne to - fremstilling af kors og de baltiske staters traditioner for sangfestivaler, som begge er med på UNESCO's liste over kulturarv.

Dette projekt er også vigtigt på grund af de demografiske ændringer i Europa. Som følge af emigration har vi allerede hele samfund af litauere i Det Forenede Kongerige, Irland og Spanien. Disse samfund er ret lukkede. Årsagen er manglende information og mulighed for at lære disse landes traditioner og kulturforskelle at kende.

Jeg mener, at alle stater må skabe muligheder for, at dets indbyggere kan lære hele Europas rige kulturarv og de fælles europæiske værdier at kende. Denne erfaring er afgørende, hvis vi vil styrke et aktivt og åbent europæisk borgerskab.

  Bernat Joan i Marí, for Verts/ALE-Gruppen. - (EN) Hr. formand! Først vil jeg gerne takke ordføreren fru Hennicot-Schoepges for hendes arbejde og for hendes fremgangsmåde med at have en dialog med adskillige medlemmer og overveje de forskellige synspunkter. Det har været en meget god erfaring, som vi alle har nydt godt af.

Det er vigtigt at anerkende den kulturelle mangfoldighed i Europa - i den enkelte medlemsstat, det enkelte samfund, den enkelte region og den enkelte nation - for at skabe enhed med mangfoldighed. Det er vores europæiske synspunkt. Vi kan kun skabe et europæisk statsborgerskab, hvis vi anerkender dets mangfoldighed, og hvis alle er enige om det samme fælles projekt for Europa.

Med hensyn til religion og interkulturel dialog skal vi forstå, at anerkendelsen af religiøse værdier kun kan skabes gennem interkulturel dialog. Kulturel mangfoldighed omfatter religiøs mangfoldighed, som derfor skal være en del af denne dialog.

  Zdzisław Zbigniew Podkański, for UEN-Gruppen. - (PL) Hr. formand! Interkulturel dialog er kun mulig, hvis den kulturelle diversitet bliver forsvaret og fremmet, og hvis vi betragter europæisk kultur som helheden af Europas forskellige kulturer, forskellige nationer og forskellige miljøer. Forsøg på at skabe en såkaldt "europæisk kultur" som en universel og uniform kultur for alle vil skabe flere tab end fordele.

Ønsket om at fjerne sprogene i nationer, som er mindre og derfor svagere inden for EU, fra listen over officielle sprog og fra den juridiske kommunikation, inklusive erhvervskommunikation, er yderst skadeligt for den kulturelle dialog. Der kan konstateres en særlig aversion mod de slaviske sprog og kulturer. Det fremgår f.eks. af afstemningen i Europa-Parlamentet om betænkningen om fremme af flersprogethed og sprogundervisning.

Det glemmes ofte, at sprog og traditionel kultur er det grundlag, som nationale kulturer overlever og udvikles på. Der er en kronisk mangel på midler til at beskytte denne rigdom i EU. Der er imidlertid midler til rådighed til store projekter og til professionelle kulturbegivenheder, hvis sigte endda nogle gange rækker ud over Europa. For at starte en varig kulturel dialog må der opretholdes lige muligheder og kulturelt partnerskab.

  Nina Škottová (PPE-DE). - (CS) Hr. formand, mine damer og herrer! Formålet med det europæiske år for interkulturel dialog er at bidrage til at skabe harmoni i de multikulturelle samfund i EU's medlemstater. Jeg havde derfor forventet, at der i forslaget ville være lagt stor vægt på at involvere borgerne i en sådan dialog. Den måde, som projektets budget er struktureret på, tyder imidlertid ikke på, at det er tilfældet. Der er afsat i alt 10 millioner euro, som er struktureret på grundlag af tre aktionstyper, afhængigt af niveauet. Punkt A) og B) på fællesskabsniveau udgør tilsammen omkring 7,5 millioner euro eller 75 % af budgettet, hvorimod punkt C) til aktioner på nationalt niveau, hvis de tilbyder ekstra europæisk værdi, kun vil modtage 2,5 millioner euro. De beløb, der er afsat pr. stat, udgør 100.000 euro, og det vil altså sige, at kun 1 % af projektets budget bliver øremærket til hver stat. Struktureringen af dette projekts budget tyder i høj grad på, at det vil blive vanskeligt eller endda umuligt at opfylde projektets ofte proklamerede og meget ambitiøse "hovedformål, at fremme dialogen mellem alle kulturer og mellem alle, som bor i EU." Årsagen er simpel - manglende finansielle ressourcer til at etablere en bred dialog mellem mennesker på nationalt niveau og på bilaterale og multilaterale internationale niveauer. En sådan kontakt ville bidrage mest til at udvikle gensidig respekt, forståelse og beundring på grundlag af kulturel forståelse.

  Andris Piebalgs, medlem af Kommissionen. - (EN) Hr. formand! Først vil jeg gerne takke Dem for denne forhandling. Det er temmelig sent, men det er en meget vigtig forhandling. Jeg er som sædvanlig enig i, at Kommissionens forslag er blevet forbedret af ordførernes og skyggeordførernes arbejde i Parlamentet, og det kan vi være stolte over.

Med hensyn til budgettet, ville det ikke være tilstrækkeligt, om vi så anvendte hele Fællesskabets budget på dette formål. Det handler ikke om penge men snarere om idéen, og vi skal presse på for også at få finansiering fra andre kilder. En sådan aktion skal ikke udelukkende finansieres af Fællesskabets budget. Vi tilbyder så mange penge, som vi har råd til. Jeg er enig i, at beløbet kunne være større, men det er nu engang det, der er afsat til dette formål.

Samtidig vil jeg endnu en gang forsvare det budget, vi har afsat til kommunikation og information. Det er et vigtigt element. Det vigtigste er ikke så meget samfinansiering - selv om det er et vigtigt emne - men snarere at levere oplysninger og vejlede processen sammen med de involverede medlemsstater.

Jeg vil derfor bede om Deres forståelse med hensyn til det bevilgede beløb. Det er ikke fordi, vi ikke sætter pris på dette, men fordi budgettet er begrænset, og fordi Fællesskabet ikke skal finansiere 100 % af alle de aktioner, som EU foreslår. Der skal også anvendes andre kilder.

  Formanden. - Forhandlingen er afsluttet.

Afstemningen finder sted torsdag kl. 11.00.