Forhandlinger

Tirsdag den 4. juli 2006 - Strasbourg

11. Investering i vækst og beskæftigelse (forhandling)

  Formanden. - Næste punkt på dagsordenen er betænkning af Pilar del Castillo Vera for Udvalget om Industri, Forskning og Energi om gennemførelse af Fællesskabets Lissabon-program: Mere forskning og innovation - investering i vækst og beskæftigelse: En fælles tilgang (2006/2005(INI)) (A6-0204/2006).

  Pilar del Castillo Vera (PPE-DE), ordfører. - (ES) Hr. formand! Mine damer og herrer, hr. kommissær, den betænkning vi nu skal drøfte, hænger meget tæt sammen med den, vi netop har drøftet.

Hidtil har vi drøftet de konsekvenser, som omstruktureringerne, især inden for industrisektoren, har for de europæiske økonomier, og især for arbejdstagerne. Den betænkning, vi om lidt skal drøfte, har at gøre med de foranstaltninger, tilgange eller politikker, der kan have positive virkninger, når vi skal løse den arbejdsløshedssituation, som de arbejdstagere, der har arbejdet i industrier, der lukkes eller udflyttes, kommer i.

Den betænkning, vi nu skal drøfte, har at gøre med den faktor, der er afgørende for enhver mulig løsning af disse situationer, og som har afgørende indflydelse på udviklingen i de europæiske økonomier og derved på de europæiske samfunds muligheder for fremgang, dvs. innovationsbegrebet.

Innovation er et nøgleord. Innovation er det begreb, der kan give os en mulig løsning på de problemer, der er blevet behandlet under den forrige og andre forhandlinger, eller som tværtimod kan fjerne os definitivt fra denne løsning.

I denne forbindelse og ud fra et bredere perspektiv om genoplivning af Lissabon-dagsordenen forelagde Kommissionen en beretning, der forsøgte at integrere en række beslutninger, der var blevet taget fra 2000 og indtil for nylig, og som vedrører innovation og foreslår en række foranstaltninger til forbedring af innovationen i de europæiske økonomier.

Jeg vil gerne nævne tre væsentlige forhold, der behandles i den betænkning, jeg har været ordfører for. For det første uddannelse og erhvervsuddannelse, hvortil jeg gerne vil tilføje mentalitet. Der er et alvorligt holdningsmæssigt problem, når vi taler om innovation. For det andet planlægning for at forbedre udviklingen i innovationen og for det tredje finansiering.

Med hensyn til uddannelse og erhvervsuddannelse mener jeg, at de - som nogle af de kolleger, der har talt under den forrige forhandling, har sagt - er afgørende. Livslang uddannelse, fleksibel uddannelse, uddannelse, der gør det muligt for folk at tilpasse sig markedets nye behov, er helt essentielt, hvis vi ønsker et samfund, hvor der reelt findes muligheder for alle i tilfælde af forandringer.

Jeg synes også, at der er et grundlæggende holdningsmæssigt problem. Et samfund, der har nedprioriteret værdien af evnen til at sætte i værk, til at gøre en indsats, til at stille krav til sig selv og ikke mindst til at være innovativ, hvilket hænger sammen med alle de andre, kan ikke overleve.

I denne henseende skal vi, mine damer og herrer, være meget bevidste om, hvad det er, vi står over for. Nogle er bagefter os, andre har haft succes i lang tid, men det europæiske samfund, eller en stor del af det europæiske samfund, slikker konstant sårene, det beklager sig konstant, med det paradoksale resultat, at det er dem, der har flest sår, der i sidste ende befinder sig i den værste situation.

Det er derfor absolut nødvendigt at fremme en mentalitetsændring, som igen prioriterer de værdier, der gjorde de europæiske samfund til store samfund, der førte os fremad, og som stod i spidsen for alt det, der er sket for menneskeheden.

Jeg mener oprigtigt, at dette er meget vigtigt, og blandt alle de aspekter, vi kunne drøfte, og som står i denne og andre betænkninger, vil jeg i dag holde mig til denne væsentlige dimension: Europa-Parlamentet, Kommissionen og Rådet er nødt til at nå frem til en stor aftale, en stor pagt, så de værdier, der støtter evnen til at gøre en indsats, til at stille krav til sig selv, til at udvirke og til at sætte i værk bliver indprentet i europæerne fra fødslen af og under deres uddannelse. I modsat fald sakker vi bagud. Tiden løber også her. Hvis vi ikke kommer fremad, bliver de europæiske samfund hægtet af, og vi vil bære en stor del af ansvaret herfor.

  Günther Verheugen, næstformand i Kommissionen. - (DE) Hr. formand, mine damer og herrer! Denne debat knytter direkte an til den debat, som vi netop havde om strukturændringer med bilindustrien som eksempel.

Vi var enige om, at strukturændringen har fulgt os længe og også vil blive ved med at følge os længe endnu. Jeg havde også indtryk af, at de fleste her i salen mener, at det rigtige svar på strukturændringen er innovation. Strukturændring indtræder, når et produkt eller en metode ikke længere er moderne nok. Svaret kan ikke være at give op og overlade slagmarken til andre, svaret må være at gå ind i denne konkurrence gennem innovation.

Kommissionen vil gerne opnå, at innovationsevne og innovationsvilje bliver opfattet som et ledende politisk, samfundsmæssigt og økonomisk princip i EU. Det er ikke nogen teknisk øvelse! Innovation er virkelig noget, som man først må forstå med hovedet, og som man skal ville. Dertil hører også viljen til at acceptere ændringen. Vi har af gode grunde sat innovation i centrum for vores vækst- og beskæftigelsesstrategi, fordi en økonomisk orden, som er ikke-protektionistisk og bygger på frihed, kun kan overleve gennem innovation.

Den har brug for et samfund, som støtter og fremmer innovation, og den har brug for en politisk ramme, som fremmer innovation. Det er netop det, vi gør. Vi gør det på to niveauer. Vi gør det på medlemsstaternes niveau, og det er meget vigtigt, at innovationspolitikker og innovationsinitiativer efterhånden indtager en ganske stor plads i de nationale reformprogrammer til gennemførelse af Lissabon-strategien, og at Kommissionn i år vil prioritere innovation højest ved fremskrivningen af Lissabon-strategien.

På EU-niveau har vi i den seneste tid allerede fremlagt en lang række initiativer, som alle har som mål at fremme innovation - startende med støttereglerne, som nu - som det også blev krævet i debatten her - er specifikt rettet mod innovation, over generelle finansieringsinstrumenter til etablering af unge, innovative virksomheder til spørgsmål om bedre udnyttelse af immaterielle ejendomsrettigheder og udvikling af forsknings- og udviklingskapacitet.

Vi stræber efter en helstøbt innovationspolitik. Det glæder mig at kunne fortælle Dem, at innovation på Kommissionens møde i går med det finske formandskab om forberedelse af formandskabsprogrammet for andet halvår 2006 blev behandlet som det første og vigtigste emne. Jeg har stor tillid til, at netop det finske formandskab vil kunne fremme emnet innovation, for Finland er et mønstereksempel på, hvordan en bevidst, målrettet og intelligent ført innovationspolitik kan føre til en gennemgående modernisering af et land og gøre det internationalt konkurrencedygtigt.

Jeg går altid ind for, at vi lærer af andres gode eksempler, og det bør vi også gøre i dette tilfælde.

  Maria Μatsouka (PSE), ordfører for udtalelsen fra Udvalget om Beskæftigelse og Sociale Anliggender. - (EL) Hr. formand! På vegne af Udvalget om Beskæftigelse og Sociale Anliggender vil jeg først og fremmest komplimentere ordføreren og takke hende, fordi hun har medtaget næsten hele mit udvalgs standpunkt i sin betænkning.

Fremme af teknologisk forskning og erhvervelse af videnskabelig viden er de store udfordringer for det 21. århundredes Europa. Forskning, udvikling og innovation er imidlertid i sig selv komplicerede, krævende og udgiftskrævende procedurer, der kræver særlig politisk, økonomisk og social forvaltning. For at nå det konkrete mål kræves således, blandt andre ting, gennemførelse af banebrydende beslutninger og udformning af højrisiko-investeringsprogrammer.

Først og fremmest kræves dog en konstruktiv mobilisering af samfundene og en dynamisk deltagelse fra arbejdstagernes side, både i produktion og reproduktion af videnskabelig viden og i de nye muligheder, der hermed skabes.

Denne konstatering kan ganske kort omsættes i de fire følgende indsatsområder:

- permanent forbedring af uddannelsesinstitutioners og forskningscentres strukturer og aktiviteter, eftersom drivkraften bag udvikling er menneskets erhvervelse af viden;

- formidling af videnskabelig indsigt til produktionssektoren med en redefinition af såvel infrastrukturer som arbejdstagernes færdigheder og kvalifikationer;

- gennemførelse af en politik for flere arbejdspladser og en retfærdig indkomstfordeling, da en høj produktivitet og fattigdom fører til afmatning og arbejdsløshed;

- en væsentlig nedsættelse af arbejdstiden, så arbejdstageren kan genfinde deres kreativitet og genoprette balancen mellem arbejdsliv og familieliv.

Den teknologiske revolution skaber to diametralt modsatte økonomiske og sociale perspektiver: dels en kreativ udfordring, dels truslen om større skævheder. Vores politiske valg er afgørende for, om vi vil skabe og udnytte den videnskabelige viden, så vi igen kan fremvise et Europa med udvikling, viden, solidaritet og lighed.

  Guy Bono (PSE), ordfører for udtalelsen fra Kultur- og Uddannelsesudvalget. - (FR) Hr. formand, hr. kommissær, mine damer og herrer! Jeg vil gerne have lov til at takke ordføreren, fru del Castillo Vera, for det arbejde, hun har udført om dette for Unionens fremtid meget vigtige emne, og på vegne af Kultur- og Uddannelsesudvalget vil jeg gerne henlede Deres opmærksomhed på tre punkter.

Det første punkt vedrører forskning. Jeg skal endnu en gang minde om Unionens forsinkelser med hensyn til gennemførelsen af Lissabon-strategien inden for området uddannelse og erhvervsuddannelse. Det understregede jeg i øvrigt i vid udstrækning i min betænkning med titlen "Uddannelse som hjørnesten i Lissabon-processen", der blev vedtaget i oktober sidste år. Vi må imidlertid konstatere, at tingene går alt for langsomt fremad inden for dette område, som ikke desto mindre burde være en prioritet for EU's fremtid, sådan som kommissæren understregede det.

Det andet punkt vedrører universiteternes rolle inden for forskning og hjerneflugten. Jeg synes, det mere end nogensinde før bør understreges, at universiteterne spiller en afgørende rolle for skabelsen og udbredelsen af viden. I denne forbindelse anbefaler vi på det kraftigste, at deres indflydelse øges ved at udvikle synergier mellem videregående uddannelser, forskning, livslang uddannelse og den produktive sektor. Det er bydende nødvendigt, at EU bekæmper hjerneflugten effektivt og iværksætter alle nødvendige foranstaltninger for at trække fortrinligheden til Europa.

Endelig vil jeg som det sidste punkt understrege jobskabelsen. Det er ligeledes bydende nødvendigt, at medlemsstaterne sikrer en bedre anvendelse af de europæiske midler, de får tildelt. Her vil jeg gerne henlede opmærksomheden på de medlemsstater, der med rette har sat jobskabelsen i centrum for deres projekt og har investeret over 35 % af deres bevillinger fra Den Europæiske Socialfond i at modernisere deres uddannelses- og erhvervsuddannelsessystem.

  Jerzy Buzek, for PPE-DE-Gruppen. - (PL) Hr. formand! Vi taler om vækst og beskæftigelse, nemlig Lissabon-strategien. Forskning og innovation er en integreret del af Lissabon-strategiens succes, ligesom samarbejde mellem forskningen og industrien er det, med andre ord en videnbaseret økonomi. Fru del Castillo Veras betænkning, som jeg ønsker hende tillykke med, og Kommissionens forslag fremhæver meget præcist, hvad det er, vi mangler i Europa.

Frem for alt mangler vi finansielle ressourcer. På budgettet for 2007-2013 blev der skåret mest i punkt 1 a, konkurrenceevne. Det blev skåret ned med næsten det halve. Lad os gentage, at vi ikke han opnå succes for Europa uden investeringer i forskning og innovation. Vi er nødt til at øge midlerne til forskning og ny teknologi i alle lande. Denne opgave er det vigtigste mål for hele Det Europæiske Råd og kommende formandskaber. De nationale budgetter er lige så vigtige som de europæiske budgetter. For det andet mangler vi måder at udbrede og dele viden på. Det er afgørende at skabe et ægte partnerskab inden for og mellem medlemsstaterne og at udnytte hele EU's potentiale inden for rammerne af store konsortier. Det er afgørende at skabe et europæisk forsknings- og innovationsområde, for innovation er et vigtigt ord i denne sammenhæng, og at gøre optimal brug af ressourcerne. Kun gennemsigtighed og udveksling af information kan sikre synergi mellem forskellige programmer på EU-, nationalt og regionalt niveau. For at opnå dette er det nødvendigt at skabe et fælles informationsteknologiprogram for hele EU.

Der er imidlertid også en anden nøgle til succes for Lissabon-strategien, nemlig et ægte indre marked for varer, arbejdskraft, tjenesteydelser og kapital. Uden et indre marked får vi svært ved at opnå succes inden for forskning og innovation, videnskab og ny teknologi. Kun et ægte indre marked vil give os bedre muligheder for vækst og beskæftigelse.

  Britta Thomsen, for PSE-Gruppen. Hr. formand! Hr. kommissær, kære kolleger! Forskning og udvikling er af afgørende betydning for at øge Europas vækstpotentiale og for skabelsen af nye job. EU kan ikke blive konkurrencedygtig ved at nedsætte lønningerne, men skal derimod satse på udvikling af ny teknologi og udvikling af den humane kapital. På trods af Lissabon-strategiens mål om at gøre Europa til den mest dynamiske videnbaserede region i verden, så halter Europa stadig efter USA og Japan, når det handler om forskning og innovation. Jeg synes, at vi i denne rapport meget præcist får sat fingeren på de områder, hvor Europa forsømmer at leve op til sine egne målsætninger. Europa skaber ikke viden nok, deler ikke sin viden effektivt og finansierer ikke viden tilstrækkeligt.

Forskning er vigtig, men vi skal også holde os for øje, at de fleste virksomheder i Europa ikke er højteknologiske gazellevirksomheder, men små traditionelle virksomheder. De virksomheder skal også være innovative og blive bedre til at udnytte nye markedsmuligheder for nye produkter og skabe nye virksomhedsprocesser med bedre udnyttelse af medarbejdernes potentiale. Det lykkes i rapporten at anlægge et bredt perspektiv på videndannelsen. Jeg er særlig glad for den integrerede tilgang til arbejdsmarkeds- og uddannelsespolitik, da vi kun ved at sammensætte virksomhedernes innovationsvilkår med uddannelses-, social- og arbejdsmarkedspolitik kan skabe rum for medarbejdernes kreative potentiale. En højt kvalificeret arbejdsstyrke tilpasser sig bedre virksomheders hurtigt skiftende behov, og uddannelse bidrager også til spredning af viden. Europa har brug for flere og bedre investeringer i uddannelse.

Jeg vil også gerne understrege, at jeg anser ligestilling for at være en hel central dimension i EU's Lissabon-strategi. Vi har ikke råd til at se bort fra ligestillingsperspektivet, hvis vi skal nå vores mål for EU's konkurrenceevne. Det vurderes, at EU skal tiltrække og uddanne mellem 600.000 og 700.000 nye forskere for at opfylde vore forskningsbehov, og dette tal tager ikke højde for mange seniorers tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet. Vi har simpelthen ikke råd til at se bort fra det forskningspotentiale, der ligger i den kvindelige halvdel af befolkningen.

Til allersidst vil jeg gerne bemærke, at jeg mener, at vi bør indtænke bæredygtighed både i forhold til miljøet og social inklusion i vores innovationsstrategi. Bæredygtighed bør være det grundlæggende princip, således at vi sikrer, at EU går foran og tænker både langsigtet og globalt. Her har Europa et klart forspring, som i sig selv kan være med til at sikre, at vi når de mål, som vi har sat i Lissabon-strategien.

  Jorgo Chatzimarkakis, for ALDE-Gruppen. - (DE) Hr. formand, hr. kommissær Verheugen! De talte om emnet innovation. I disse dage, hvor det handler om verdensmesterskabet i fodbold, får man associationer til billedet af japanerne, som spillede vidunderligt indtil straffesparksfeltet, men som ikke scorede noget mål. Eller kampen mellem Brasilien og Ghana, hvor ghaneserne måske var det bedste eksempel på et afrikansk hold, men der blev ikke scoret mål. Det er sådan, det ser ud med innovationen hos os europæere. Vi er helt fantastiske til at opfinde ting. Vi er helt fantastiske til at nå frem til straffesparksfeltet. Men vi forvandler ikke tingene.

Derfor er jeg meget taknemmelig for Deres ord, hr. kommissær, og for ordførerens betænkning. Jeg vil også gerne sige et rosende ord til ordføreren, som måtte operere med skiftende flertal i udvalget. Derfor er der både lys og skygge i denne betænkning, og jeg vil begynde med skyggen.

Der er for det første spørgsmålet om patentlovgivningen. Det klare krav lyder, at medlemsstaterne nu langt om længe skal afslutte sprogstriden, så vi kan få det europæiske patent. Denne formulering er for svag. Det handler jo om meget mere end sprog. Det handler om at finde en smart, interessant og intelligent kombination mellem London-konventionne og patent litigation system, altså et stridssystem, hvor vi helt klart også etablerer en domstol, som skal behandle patentret.

Et andet punkt er den rapporteringspligt, som vi kræver for SMV'erne. Vi kræver af Kommissionen en rapporteringspligt om, hvordan innovationspotentiale bliver målt. Dermed skaber vi jo helt klart nyt bureaukrati! Hvis vi forlanger af Kommissionen, at den skal kræve disse rapporter, så vil den gøre det hos de små og mellemstore virksomheder, som så bliver belastet med endnu mere bureaukrati. Det er den forkerte vej!

Til gengæld er de punkter rigtige, som også vil få bredt flertal her i Parlamentet. Det er f.eks., at vi støtter virksomhedsånden i Europa, at et mislykket forretningsforetagende også er en del af spillet, og at vi anerkender og accepterer det, sådan som det kendes fra det angelsaksiske område. Eller de foranstaltninger, som skal forhindre, at gode forskere og gode innovatorer udvandrer fra Europa, de infrastrukturer, vi skal skabe, for at de europæiske forskere atter skal føle sig hjemme. Der er rigtig mange rundt om i verden, som gerne vil tilbage til Europa. Eller ekstra støtte til særligt kreative små- og mellemstore virksomheder.

Parlamentet vedtog sammen med Kommissionen innovations- og konkurrenceevneprogrammet CIP - tak til alle, fordi det lykkedes under førstebehandlingen - hvor vi også stiller pre seed money, altså risikovillig kapital til rådighed for denne særlige startfase.

Og så er der naturligvis standarder. Det glæder mig, at vi tager spørgsmålet om standarder op her, for gennem standardisering og bedre mekanismer til standardisering kan vi gentage den succeshistorie, som vi kan se på eksemplet GSM - det var kommissær Bangemann, der startede det.

Lissabon er ikke død, men jeg kunne bedre lide Liverpool, for Liverpool-processen ville betyde, at man kunne være bagud 3:0 i finalen i Champions League og alligevel vinde. Det er netop der, vi står.

  David Hammerstein Mintz, for Verts/ALE-Gruppen. - (ES) Hr. formand! Idet jeg fortsætter sammenligningen med fodboldverdenen, har vi også set et hold som det brasilianske, der har spillet med store spillere - kæmpestore - men som ikke har spillet som et hold.

Her er vi i forbindelse med innovationspolitikken nødt til at spille sammen, både de store og de små. Holdet er Europa, og vi har brug for at forene alle kræfterne for at få succes.

Jeg vil gerne lykønske fru Castillo Vera med hendes fremragende betænkning og takke for hendes åbne og forenende væremåde ved udformningen af dette forslag.

Jeg vil også gerne understrege tre punkter. For det første at småt er smukt, når vi taler om innovation. Hvis vi ønsker at skabe stabil beskæftigelse, hvis vi ønsker at fremme en ny innovationskultur, skal den trænge ind i de tusindvis af små og mellemstore virksomheder i hele Europa. Derfor anbefales det i betænkningen at lægge særlig vægt på dette punkt for at sikre disse små og mellemstore virksomheders deltagelse og for at kunne opnå den nødvendige forandring på innovationsområdet.

For det andet vil jeg gerne nævne, at innovation også betyder åbenhed. Det betyder at fremme informationsstrømmen, det betyder, at vi har brug for en innovativ strategi, hvor der er balance mellem beskyttelsen af den industrielle ejendomsret og den frie udbredelse af teknisk knowhow og en fri og uhindret konkurrence. På denne måde kan vi fremme solidaritet, knowhow og en større social samhørighed.

Endelig vil jeg gerne sige, at innovationen er grøn. Innovation betyder nye metoder til styrkelse af energieffektiviteten, økoteknologier og ren produktion for på denne måde at opnå en mere konkurrencedygtig økonomi, der skaber mere miljø- og samfundsmæssig velstand.

  Eva-Britt Svensson, for GUE/NGL-Gruppen. - (SV) Hr. formand, hr. kommissær! Jeg vil ikke fortsætte med at referere til fodboldverdenen. Derimod påstår jeg, at Lissabon-strategien er mislykket, når det handler om vækst og beskæftigelse. Ofte skyder politikere skylden på globaliseringen, som om den var en anonym upåvirket udvikling. Det er den ikke. Det er politiske beslutninger, som grundlæggende styrer, hvilken effekt globaliseringen har. Hvad angår forskning og udvikling, er det en investering for fremtiden.

I denne betænkning påvises imidlertid område efter område inden for forskning og udvikling, hvor EU ikke hidtil har haft succes. I betænkningen fremhæves faktorer, som er betydningsfulde for at ændre situationen. Jeg vil sige, at baggrunden for al vellykket forskning og udvikling er en stor frihed i forskerverdenen med så få regler og styring som muligt. Frihed for enkelte forskere, men også frihed til statslig og regional støtte til forskning og udvikling. Det er ofte dér, evnerne er. Derfor er der en vis bekymring over det omfattende regelsæt, der foreslås. Forskningen har ikke brug for flere regler, forskningen har brug for større forskningsfrihed og flere ressourcer.

Politiken om forskning og udvikling er - ligesom al anden politik - ikke kønsneutral. Kvindelige forskere har store problemer, dels ved rekrutteringen af nye forskere, dels hvad angår adgangen til forskningskapital. Denne skævvridning har naturligvis store konsekvenser for forskningen og udviklingen. Skal Lissabon-strategiens forsknings- og udviklingsprogram blive vellykket, skal kvindelige forskeres kompetencer udnyttes. Jeg er enig i den opfattelse, der fremgår af betænkningen, nemlig at man med fremtidig forskning skal prioritere miljø og bæredygtig udvikling. Det sammen med udnyttelsen af kvindelige kompetencer i forskningen kan være forskellen på fremgang og manglende succes.

  Andreas Mölzer (NI). - (DE) Hr. formand, hr. kommissær! I innovationens tidsalder kræves der stadig videreudvikling og forskning, for gammelkendte teknikker er nu forældede. Vi må ikke gro fast, vi har brug for løbende fornyelser. Det er logik for høns.

Vores forsknings- og udviklingsindsats har som bekendt i mange år ligget langt bagefter de førende lande USA og Japan. Selv om dette efterhånden er ved at ændre sig, er der stadig meget at gøre. Vi må skabe bedre rammebetingelser for innovationer. Det kræver unge forskere, som er internationalt konkurrencedygtige. Vores lave andel af kandidater fra tekniske og naturvidenskabelige studier og hjerneflugten til konkurrerende økonomier, som lokker med selvbestemt forskning, bør give os stof til eftertanke, og det samme gælder vores universiteters problemer med at holde på en kvalificeret lærerstab.

Desuden bliver vi nødt til endelig at bekende os til vores små og mellemstore virksomheder, for det er her, det største potentiale for innovation og nye arbejdspladser ligger. Disse små og mellemstore virksomheder vil ellers reducere deres forsknings- og udviklingsaktiviteter, fordi de ikke er i stand til at drage fordel af vores komplicerede EU-støtteprogrammer.

  Νikolaos Vakalis (PPE-DE). - (EL) Hr. formand! Jeg glæder mig over Kommissionens nye tiltag, hvor den behandler europæisk forskning set i sammenhæng med, hvad der sker inden for innovation. Jeg vil gerne komplimentere fru del Castillo og derefter kommentere to punkter, som efter min opfattelse kan gøre innovationen i Europa mere dynamisk.

For det første er man nødt til at inddrage de små og mellemstore virksomheder i netværk med de store virksomheder og industrien. Hvorfor? Fordi små virksomheder er særligt innovative, ofte mere innovative end de store. Men som regel mangler de stabil og tilstrækkelig finansiering. På den anden side råder industrien og de store virksomheder over kapital, men er ikke altid åbne over for at investere tid og menneskelige ressourcer i eksperimenter. Derfor kan et sådant samarbejde give store fordele for både små og store virksomheder.

For det andet skal der lægges større vægt på offentlige kontrakter. Hvorfor? Fordi jeg tror, at offentlige kontrakter kan øge efterspørgslen og rette op på mangler og huller på markedet. Og fordi jeg bl.a. mener, at vi alvorligt bør undersøge, hvordan vi fremmer europæiske offentlige udbud efter amerikansk model. Derfor er medlemsstaterne og Kommissionen nødt til at sondere terrænet og undersøge, hvilke muligheder der findes.

Endelig vil jeg i anledning af denne betænkning spørge Dem, hr. kommissær, hvilke europæiske strukturer der i dag støtter innovation i EU. Er der behov for yderligere initiativer eller ikke?

  Reino Paasilinna (PSE). - (FI) Hr. formand, hr. kommissær! Tak for en fremragende redegørelse. Trods alle de fine taler investerer vi stadig ikke nok i forskning og udvikling i Europa. De nyeste data viser, at vi stadig ligger bag både USA og Japan, og de nye konkurrenter er ved at hale ind på os, som det blev nævnt for et øjeblik siden.

Penge alene kan imidlertid ikke omdanne forskning på topniveau til innovation og beskæftigelse - vi skal skabe et innovativt klima, som kommissæren også talte om. Det vil være det vigtigste træk ved et moderne industrisamfund. Det får man ikke ved at sparke rundt med en bold, og det er ikke et spørgsmål om, hvem der løber hurtigst, men snarere om hvem der tænker hurtigst. Det er et spørgsmål om vores holdning og vilje til at indføre en sammenhængende strategi for at opnå resultater. Hvis der ikke er noget innovativt klima, penge eller strategi, er betingelserne for fiasko til stede. Offentlig forvaltning, universiteter og erhvervslivet bør forene deres kræfter og specialisere sig. Problemet er faktisk, at forskellene mellem medlemsstaterne er enorme, og den hastighed, tingene har, er meget forskellig.

Det ville være en god idé at skabe et indre marked for forskere. De bedste forskere skal være der, hvor de kan udføre den bedste forskning og det bedste innovationsarbejde. Flere særlige EU-programmer, f.eks. Descartes og Aristoteles, har øget forskernes mobilitet, men der er stadig barrierer, som faktisk tvinger forskerne til udlandet. Den europæiske forskningspolitik skal omfatte investeringer i forskernes arbejdsforhold. På den måde kan vi skabe innovationsbaseret konkurrenceevne. Finland har med sit eksempel vist, at det er muligt at skabe konkurrenceevne, som bygger på forskning og innovation og på et velfærdssamfund.

  Arūnas Degutis (ALDE). - (LT) Jeg vil gerne takke fru del Castillo Vera for hendes initiativ til at tage spørgsmål op, som er så vigtige for Europa.

Jeg vil gerne understrege, at information er en grundlæggende faktor, som Europa kan bruge til at øge sin internationale konkurrencefordel. Den bedste måde, EU kan bidrage til at forbedre det videnskabelige forskningspotentiale i Europa på, er ved at skaffe ressourcer og sikre et konkurrencedygtigt miljø, for det er ikke bare ineffektivt, hvis medlemsstaterne selv gennemfører sådanne programmer, det er også for dyrt.

EU bør bekæmpe hjerneflugten mere effektivt ved at tilbyde sine bedste videnskabsfolk, som er på vej til USA, bedre videnskabelige forskningsbetingelser og midler.

Jeg er enig i, at universiteterne spiller en vital rolle med hensyn til at skabe og udbrede information, og man bør derfor styrke samarbejdet mellem højere uddannelse, forskning og fremstillingssektoren.

Med henblik på at øge investeringerne i videnskabelig forskning, forbedre den europæiske konkurrenceevne og skabe flere job har vi brug for øgede og mere effektive bidrag til information og innovation. Selv om hver enkelt stat generelt har ansvaret for at opmuntre til øgede og forbedrede investeringer og for at arbejde for et fælles marked, bør EU bidrage til disse bestræbelser med midler fra sit eget budget og på den måde stimulere til en hurtigere udvikling af videnskabelig forskning og innovation.

  Erna Hennicot-Schoepges (PPE-DE). - (FR) Hr. formand! Jeg vil gerne takke ordføreren, som har rejst de væsentligste punkter, og som i sit indlæg talte om en forbedring af miljøet. Jeg mener, at det kreative miljø rækker langt videre end det innovative miljø.

Hr. Verheugen har - og det med rette - satset på det finske formandskabs opfindsomhed. Der vil blive lejlighed til at studere det finske uddannelsessystem, og man vil få at se, at dette land har turdet gå videre end til employability (beskæftigelsesegnethed), denne hæslige term, som er blevet dannet af det europæiske bureaukrati for at fremme opfindsomheden, og det allerede fra barnsben af.

Dernæst, hr. kommissær, mener jeg, at Lissabon-strategien er et smukt eksempel på den måde, Det Europæiske Råd leger Ole Lukøje på. I 2000 fremførte Rådet en blændende idé, og fem år senere må man konstatere, at der ikke er blevet fulgt op på idéen, at budgetterne ikke har taget hensyn til statschefernes ønske om at øge forskningsbevillingerne.

Så vi skal først og fremmest gøre vores arbejde! Jeg vil gerne takke ordføreren for at have nævnt Det Europæiske Råds årsberetning, som anmoder om, at der føres kontrol med disse bevillinger, som vi får stillet i udsigt år efter år, men som aldrig kommer. Tiden er inde til, at de nationale budgetter tilpasser sig, så vi endelig kan få skabt synergier på forskningsområdet. Og her vil jeg gerne sende en ny appel. Man har ladet mig vide, at det nye europæiske forskningsråd, som skulle oprettes under det syvende rammeprogram, skulle medføre et monstruøst bureaukrati.

Hvis det er tilfældet, hr. formand, hr. kommissær, mener jeg, det ville være at gå ud over det, både Rådet og Parlamentet ønskede.

  Teresa Riera Madurell (PSE). - (ES) Hr. formand! Jeg vil indlede med at lykønske Kommissionen med betimeligheden i et dokument, der bidrager med praktiske og vigtige aktioner med henblik på at opnå en videnskabelig og teknologisk politik, der er i stand til at nå Lissabon-målene. Jeg lykønsker også ordføreren med hendes betænkning, der giver et meget realistisk billede af de hindringer, som EU skal overvinde, for at nævnte aktioner giver de ønskede resultater.

Jeg vil komme ind på tre spørgsmål. For det første behovet for at skabe et fælles marked, der er attraktivt for forskerne. Det er klart, at EU for at nå de mål, det har sat sig, behøver flere veluddannede forskere, og det skal bruge sine menneskelige ressourcer til fremme af det transnationale samarbejde.

Derfor er det nødvendigt at kæmpe hårdt mod hjerneflugten, opfordre de bedste udenlandske forskere til at komme til Europa for at arbejde, fremme en videnskabelige karriere blandt ungdommen, forbedre arbejdsbetingelserne for forskningspersonalet, fjerne hindringerne for bevægeligheden og sikre de nødvendige betingelser, så kvinderne deltager på det videnskabelige og teknologiske område på lige fod med mændene. Her kan vi ikke bruge sammenligningen med fodboldverdenen, for holdet er nødt til at være blandet, hvis vi skal gøre fornuftige fremskridt.

For det andet vil jeg nævne behovet for at støtte de små og mellemstore virksomheders forskningskapacitet. I denne henseende vil jeg gerne understrege de instrumenter, der er foreslået i CIS og i det syvende rammeprogram for at forbedre de små og mellemstore virksomheders adgang til finansiering, hvilket er den største hindring, når de forsøger at forbedre deres innovationskapacitet.

Endelig vil jeg gerne fremhæve forslaget om at styrke de strukturfonde, der er rettet mod forskning og innovation. Strukturfondene har styrket forsknings- og udviklingsstrukturerne på grundlag af en territoriel fordeling af ressourcerne med udgangspunkt i konvergenskriterierne. Det er derfor vigtigt at tilskynde til koordinering mellem de forskellige fællesskabsprogrammer til forskning og udvikling og strukturfondene, der er et vigtigt politisk regionaludviklingsinstrument.

Det var, hr. formand, de tre punkter, jeg gerne ville fremhæve i et dokument, der kan blive meget nyttigt for os i vores kommende arbejde.

  Ján Hudacký (PPE-DE). - (SK) Lad mig begynde med at takke ordføreren fru del Castillo for hendes betænkning, som beskriver hele spændvidden i spørgsmålet om udvikling inden for forskning og innovation og foreslår en række nye idéer til at forbedre den nuværende situation.

I mit indlæg vil jeg gerne understrege den meget vigtige rolle, som gennemførelsesstrukturer har, som kan have afgørende indflydelse på udfaldet af EU's støtteprogrammer inden for forskning, udvikling og innovation, herunder det syvende rammeprogram og programmet for konkurrenceevne og innovation. Om disse programmer, som vi har så store forventninger til, bliver en succes, vil afhænge af, hvor godt de er tilpasset behovene hos målgrupperne, især små og mellemstore virksomheder, universiteter, forskningscentre og institutioner.

Hvis mine informationer er korrekte, arbejder Kommissionen, nemlig GD Erhvervspolitik og Industri, på en ny og mere effektiv model for netværk til støtte for erhvervslivet - Euro Info Centres og Innovation Relay Centres - med det formål at mindske den administrative byrde. Det er hensigten, at disse netværk skal omstruktureres gennem udviklingen af konsortier på NUTS I- eller NUTS II-niveau. Jeg mener, at Kommissionens skridt til at fremme effektiviteten og mindske bureaukratiet er helt korrekt.

På den anden side vil jeg gerne opfordre Dem til, hr. kommissær, når De gennemfører disse skridt at tage hensyn til behovet for tæt interaktion mellem entreprenører, forskningscentrer og universiteter på den ene side og formidlende institutioner på den anden side. På regionalt niveau er NUTS II til oprettelse af konsortier minimumsniveauet for at skaffe tilstrækkelig geografisk dækning for den omfattende række af tjenesteydelser, som er vigtige for arbejdet med en vellykket gennemførelse af europæisk politik på dette område. En beslutning, som favoriserer NUTS I eller med andre ord det centrale niveau, kunne måske mindske den administrative byrde på Kommissionen, men den ville bestemt ikke bidrage til at mindske bureaukratiet på nationalt niveau, den ville tværtimod mindske chancerne for, at målgruppen kunne få fleksibel adgang til støtteprogrammer, især i perifere regioner.

Et lige så vigtigt krav for de planlagte konsortier ville være at sikre et omfattende udbud af støttetjenester af høj kvalitet. Oprettelse af konsortier gennem et fælles netværk af Euro Info Centres og Innovation Relay Centres vil stimulere et omfattende og fleksibelt udbud af tjenester og samtidig opfylde disse centres oprindelige formål og skabe den hårdt tiltrængte synergi.

  Pia Elda Locatelli (PSE). - (IT) Hr. formand, kære kolleger! Først vil jeg gerne lykønske ordføreren, fru del Castillo Vera, med hendes betænkning. Jeg vil tage to emner op, nemlig indførelsen af det europæiske forskningsrum og de små og mellemstore virksomheder.

At skabe et europæisk forskningsrum er ensbetydende med at skabe et indre marked for den mest værdifulde af alle varer, nemlig viden. Derfor skal vi arbejde for dets indførelse med samme beslutsomhed, som EU i sin helhed udviste i forbindelse med indførelsen af Den Monetære Union og det indre marked for andre varer.

Om et par måneder iværksætter vi det syvende rammeprogram, og EU udgør stadig et yderst broget - eller rettere alt for broget - kludetæppe af nationale og regionale forsknings- og innovationssystemer. Der er således ikke tale om teamwork. Dette går ud over det systematiske samarbejde og effektiviteten. Hvis vi ønsker at nå Lissabon-målene, skal alle de involverede aktører - både offentlige og private, og både på regionalt, nationalt og europæisk plan - give et bidrag ved hjælp af synergiaktioner og komplementære aktioner og ved at udarbejde systemer og politikker, der er konsekvente og forenelige med hinanden.

Hvad angår de små og mellemstore virksomheder, er årsagen til faldet i produktiviteten og således også i den italienske økonomis konkurrenceevne ifølge flere kilder, at der i Italien mangler innovation. Det skyldes, at mange italienske virksomheder anser ny teknologi for i det store og hele at være unødvendig eller overflødig. Dette negative fænomen hænger sammen med de italienske virksomheders ringe størrelse, da de i gennemsnit har fire ansatte, men selv om fænomenet er særlig alvorligt i Italien, vedrører det også en stor del af Europa. Derfor foreslår jeg, at vi foruden de forskellige støtteforanstaltninger til de små og mellemstore virksomheder, der er taget højde for i fru del Castillo Veras betænkning - som jeg er helt enig i - sørger for uddannelsesinitiativer, som specifikt er rettet mod små erhvervsdrivende, så de bliver klar over, at innovation er en nødvendighed, hvis de skal overleve.

Endelig vil jeg opfordre medlemsstaterne og regionerne til, at de giver forskning og innovation høj prioritet, og at de ikke spilder for meget tid med bestemmelsernes gennemførelsesprocedurer og med at iværksætte de forskellige programmer. Når det gælder innovation, er tiden nemlig kostbar.

  András Gyürk (PPE-DE). - (HU) Vi ungarere er stolte af, at vi gennem det seneste århundrede har givet verden omkring et dusin nobelpristagere. Det er imidlertid ikke så tit, vi husker, at disse fremragende intellektuelle næsten uden undtagelse vandt denne anerkendelse langt fra deres hjemland. De fleste af disse videnskabsfolk modtog denne æresbevisning, mens de udførte forskning i USA.

Efter nogen tid blev et team af ungarske videnskabsfolk på det berømte forskningscenter Los Alamos i USA omtalt som marsmænd. Faktisk omtalte alle i USA dem senere spøgende som marsmænd, fordi de med deres overlegne intelligens syntes at stamme fra en anden planet. Men de kom ikke fra et andet univers, men bare fra et andet kontinent, nemlig Europa. Det var de bedre forskningsvilkår og den større anerkendelse, som fik dem til at rejse til USA med den viden, de havde erhvervet i deres hjemland.

Dette er en historie fra det 20. århundrede, men vi skal ikke tro, at hjerneflugten er stoppet. Europa frembringer stadig de mest fremragende intellektuelle kæmper. Men hvis vi ser på statistikkerne over forskning og udvikling, så er den alarmerende konklusion, at vi stadig er alvorligt bagud på dette område i sammenligning med USA og Japan.

I den foreliggende betænkning slås det helt rigtigt fast, at dette efterslæb på den ene side skyldes, at Europa ikke producerer tilstrækkeligt mange forskningsresultater, som efterfølgende kan anvendes i erhvervssektoren. Gabet mellem teoretisk viden og den praktiske anvendelse er en alvorlig hæmsko for Europas konkurrenceevne. Den anden årsag til dette efterslæb er fortsat manglende ressourcer. Det forekommer allerede helt illusorisk, at man skulle nå op på målet om at afsætte 3 % af EU's BNP til forskning i 2010.

Det er klart, hvad der skal gøres - der skal afsættes flere midler, anvendt forskning skal styrkes, og der skal gives større anerkendelse til forskning som profession, for hvis vi ikke gør det, vil vi ikke kunne gennemføre Lissabon-strategien.

  Adam Gierek (PSE). - (PL) Hr. formand! Det er et europæisk paradoks, at selv om vi har et højt niveau af grundforskning, har vi et forholdsvis lavt innovationsniveau. I Polen er dette forhold også blevet påvirket af, at mange industrigrene er blevet overtaget af udenlandske selskaber, som har deres forskningsinstitutter, designafdelinger og laboratorier i deres egne lande.

Vores industrielle forskningsbase er faktisk blevet nedlagt i de seneste år. Forskningsresultater er ikke blevet omsat effektivt til strømlinede produktionsmetoder og tjenester eller innovation. Det skyldes til dels, at multinationale selskaber vælger at konkurrere inden for forskning og innovation. Opfindere af nye idéer og patenter har også haft svært ved at opnå rimelige overskud. Andre problemer har været, at internationale selskaber som f.eks. Microsoft har blokeret for mulige konkurrenter fra EU ved hjælp af patenter, begrænsede budgetressourcer og begrænsede finansielle midler til militær forskning.

Derfor bør vi frem for alt forenkle de mekanismer, som giver opfindere mulighed for at opnå personlig vinding ikke bare på patenterbare opfindelser, men også på andre opfindelser. For det andet bør vi begrænse monopolerne for internationale selskaber, som bruger deres patenter til at blokere for europæiske konkurrenter. Hvis et patent udstedt i EU blokerer for vækst og innovation på et givet området som følge af bevidst ikke-anvendelse i en bestemt periode, vil jeg foreslå, at idéen bag opfindelsen bør gøres tilgængelig for andre brugere uden vederlag. For det tredje bør alle store selskaber have pligt til at bruge deres overskud til at skabe en teknisk fremskridtsfond for strømlining og innovation. Det er en løsning, som allerede er blevet gennemført i Polen tidligere. Små og mellemstore virksomheder kunne imidlertid koncentrere deres ressourcer ved hjælp af organisationer som handelskamrene.

  Zita Pleštinská (PPE-DE). - (SK) Hr. kommissær, mine damer og herrer! Innovation, forskning og vækst udgør den største udfordring for EU som helhed. Jeg glæder mig derfor over ordførerens optimisme og anstrengelser, idet hun har forsøgt at identificere nye måder at opfylde Lissabon-strategiens mål på i denne initiativbetænkning. Hvis Europa skal kunne konkurrere med USA og Japan, de førende lande inden for anvendelse af informations- og kommunikationsteknologien, skal vi gøre det mere attraktivt at vælge en forskningskarriere ved at tilbyde incitamenter, et attraktivt miljø og belønningssystemer, som kan motivere studerende til at arbejde med forskning, mens de studerer på universiteterne. Medlemsstaterne forventes at spille en særlig rolle med hensyn til at investere i forskning og udvikling og samtidig lette og udbrede partnerskaber mellem den offentlige og private sektor, især med universiteter.

Nøglen til Europas succes er de vigtige små og mellemstore virksomheder, som står for 65 % af det europæiske BNP. Disse virksomheder har særlig brug for støtte inden for innovation og forskning, for de understøtter væksten i tjenesteydelser og markeder, der er baseret på nye teknologier. En grundlæggende forudsætning for at etablere rammerne for et frugtbart erhvervsmiljø er, at der er adgang til tilstrækkelige midler fra EU-budgettet. F.eks. skaber støtte til brugen af risikovillig kapital muligheder for at akkumulere finansielle ressourcer til udvikling af kreative idéer og sikrer dermed virksomheders konkurrenceevne ved starten af deres operationer. Vi skal huske at dyrke iværksætterånden fra en tidlig fase, da den fremmer innovationen og fremmer offentlighedens efterspørgsel efter innovative varer og tjenester. Det er afgørende at gøre information om forskning og innovation tilgængelig for erhvervslivet i bred forstand, og vi må derfor opbygge og støtte informationscentre også på regionalt niveau. Disse centre kan så bidrage til at forbedre det nationale og grænseoverskridende samarbejde. Lad mig afslutningsvis bemærke, at 2010 nærmer sig med hastige skridt, og det er tydeligt, at EU må omdanne målene i Lissabon-strategien til handling, og det skal ske så hurtigt som muligt.

FORSÆDE: Sylvia-Yvonne KAUFMANN
Næstformand

  John Attard-Montalto (PSE). - (MT) Fru formand! Det er indlysende, at USA og Japan har overhalet Europa på tre afgørende områder. Det er vækst, forskning og produktion.

Vi ved, at Europa kan udvikle meget mere, end det gør i øjeblikket. Vi ved også, at arbejdsløshedskøerne er for lange. Og vi har indtaget en holdning, hvor vi peger fingre af nyligt industrialiserede lande. I dag taler vi om Kina, i morgen om Indien og i overmorgen om Brasilien. Det er imidlertid ikke sandt; sandheden er, at Europa ikke har taget initiativet i egne hænder eller har forstået vigtigheden af renovering, forskning, teknologi og informatik.

Vi har faktisk pålagt os selv et mål på 3 % af BNP. Nu siger vi, at det er et vanskeligt mål at nå, og de lande - jeg slutter her - de lande, som nyder godt af strukturfondene, bør afsætte en del af dette beløb til at opnå dette mål.

  Zdzisław Kazimierz Chmielewski (PPE-DE). - (PL) Fru formand! Ordføreren har meget rammende beskrevet den vigtigste præmis i meddelelsen. Hun ser i den en ny stimulus for princippet bag Lissabon-dagsordenen, som mange europæere stadig betragter som EU's varemærke. I meddelelsen anbefales det ganske enkelt, at EU skal fortsætte med at fremme forskning og innovation som vitale stimuli for ændringer i det moderne samfund, noget som er blevet erklæret for en prioritet i mange år, og at EU frem for alt bør betragte økonomisk udvikling som et afgørende instrument til at stimulere jobmarkedet.

De 10 nye medlemsstater støtter standhaftigt skabelsen af stadig mere attraktive arbejdsvilkår for moderne forskningscentre i Europa. Der er bestemt visse bekymringer, som støttes af, at der stadig er tydelige juridiske og administrative hindringer for forskere fra Øst- og Centraleuropa, som ønsker at deltage i denne forskning. Det er derfor så meget mere glædeligt, at Udvalget om Industri, Forskning og Energi har accepteret de ændringsforslag, der er fremsat til betænkningen. Disse ændringsforslag er fremsat med tanke på forskerne fra denne region, især dem, som står ved begyndelsen af deres karriere.

Det bør også understreges, at udvalget har vist stor interesse for de problemer, som små og mellemstore virksomheder står over for. I ordførerens betænkning finder vi endda et forslag om at tage særligt hensyn til den særlige situation, som mikrovirksomheder og små virksomheder befinder sig i. Den videnskabelige verden betragter dette som en passende ramme for at lægge pres på Kommissionen for at oprette en informationsdatabase, som vil give et overblik over den videnskabelige forsknings aktuelle niveau. Det vil også være en form for garanti i betragtning af de voksende forventninger i den videnskabelige verden om, at intellektuelle ejendomsrettigheder vil blive beskyttet.

Denne form for ny økonomisk politik bør skabe nye muligheder for et fleksibelt valg af økonomiske instrumenter, som i overensstemmelse med det budskab, der udgår fra vores debat, vil sikre fortsat vækst i beskæftigelsen.

  Lidia Joanna Geringer de Oedenberg (PSE). - (PL) Fru formand! Seks år efter begyndelsen på den tiårige Lissabon-strategi er det stadig vanskeligt at kalde EU den mest dynamiske økonomi i verden. Det er fortsat en ambition at indhente USA eller Japan, en drøm. Det er næppe overraskende, at ordene ikke følges af handling. EU har kun øremærket 1,93 % af sit BNP til videnskabelig forskning og udvikling, hvorimod USA har afsat 2,59 % og Japan 3,15 % af BNP til dette område.

Lave investeringer i forskning og udvikling samt manglen på tilstrækkelig støtte til innovation vil ikke øge potentialet for vækst og beskæftigelse i EU. Derfor er det ekstremt vigtigt at garantere passende budgetmidler til støtteinstrumenter til små og mellemstore virksomheder, som f.eks. konkurrenceevne- og innovationsprogrammet eller Jeremie-initiativet.

Ligesom vi skal dyrke iværksætterånden og stimulere innovation, skal vi også løbende investere i videnskabelig udvikling. Videnskabsfolk bør have passende karrieremuligheder og finansielle vilkår til at udføre deres forskning. Ellers vil institutioner i USA eller Japan fortsat have held til at friste højt kvalificerede europæiske eksperter med bedre tilbud, og det vil være for disse lande, de vil vinde fremtidens nobelpriser.

  Marie Panayotopoulos-Cassiotou (PPE-DE). - (EL) Fru formand! Der er ingen tvivl om, at anvendelsen af teknologi og innovation inden for økonomiske, virksomheds- og handelsaktiviteter på afgørende vis bidrager til en stigende forøgelse af arbejdskraftens produktivitet og til at sikre nye arbejdspladser af høj kvalitet. Derfor fremhæver ordføreren - som, jeg synes, fortjener stor ros for sin grundige redegørelse i dag - med rette, at EU som helhed fortsat undlader at udnytte mulighederne i tilstrækkelig grad, både med hensyn til menneskelige ressourcer og med hensyn til finansieringskapacitet, selv om de europæiske institutioner anerkender, hvor vigtigt det er at fremme forskning og innovation.

I de nationale reformprogrammer anerkender man naturligvis de udfordringer, der ligger i politikkerne for forskning og innovation og anvendelsen heraf. Hvad finansieringen angår, mener jeg ikke, det er så vigtigt, at man opnår den størst mulige procentdel. Det er vigtigere, at der sker en reform af de offentlige forskningssystemer, som skal ske i sammenhæng med en omstrukturering og fremme af de videnskabelige institutioners og forskningsprogrammernes effektivitet og, mere generelt, sammen med at der skabes interesse for viden og forskning i nye uddannelsessystemer og effektive programmer for livslang læring.

Tiltag, der letter samarbejdet mellem den offentlige og den private sektor og det tværnationale samarbejde, er lige så vigtige investeringer, som skaber mere forskning og giver resultater i form af udbredelse af innovation. Sideløbende med statsstøtten forventes Fællesskabets budgetmidler og finansielle midler med Kommissionens stempel samt adgang til lån fra Den Europæiske Investeringsbank at sikre øget forskningsaktivitet hos især små og mellemstore virksomheder.

Inden for rammerne af den regionale konvergens med hensyn til teknologiske fremskridt og udvikling og gennemførelsen af det fælles arbejdsmarked forekommer intentionerne om at inddrage små og mellemstore virksomheder i europæiske teknologiplatforme at være positive. De største resultater fås dog ved at styrke de menneskelige ressourcer ved hjælp af kvalitet og ved et kreativt samarbejde mellem højere uddannelse og livslang læring på den ene side og virksomheds- og fremstillingssektoren på den anden. På denne måde opnår Europa global konkurrenceevne inden for forskning, sådan som det har inden for fodbold.

  Wiesław Stefan Kuc (PSE). - (PL) Fru formand! Den diskussion, der sluttede for få minutter siden, handlede om lignende emner. Alle talerne beskrev situationen vældig godt. For at kunne udvikle må man investere. Det indbefatter investeringer i forskning og innovation. Parlamentets beslutningsforslag indeholder denne selvfølgelighed og en detaljeret analyse af situationen og den retning, som fremtidige handlinger bør gå i. Imidlertid har udtalelserne om, at Europa ikke forsøger at opnå ny viden, at det ikke formår at dele viden, og at det ikke støtter viden økonomisk en meget ildevarslende klang.

Det må ændres! Vi må begynde at investere mere i grundforskning, og vi må udvide målet for offentlige midler til forskning og udvikling. Ellers kan vi komme til at skyde os selv i foden. Hvis ikke vi tager de nødvendige skridt, vil vi gå fra at være et moderne og dynamisk Europa, som betragtes som attraktivt af mange borgere i andre lande, til at være et teknisk, teknologisk og økonomisk dødvande, som europæerne ikke vil ønske at bo eller arbejde i eller kunne lide.

  Romana Jordan Cizelj (PPE-DE). - (SL) Først vil jeg gerne takke ordføreren, fordi hun har bevist, at vi kan vende globaliseringen til vores fordel ved at reagere rigtigt på de nuværende sociale processer, selv om dette ord genlyder over Europa som en trussel.

Hun har især gjort os opmærksomme på tre svage områder, nemlig skabelse af ny viden, samarbejde om at skabe og anvende ny viden, samt finansiering. Jeg vil også gerne pege på tre områder, som efter min mening vil være afgørende for en vellykket gennemførelse af Lissabon-dagsordenen, nemlig først og fremmest forskning, for det andet at skabe synergi mellem de nationale og de europæiske politikker og endelig det europæiske teknologiske institut.

For det første har Kommissionen i samarbejde med Europa-Parlamentet og Rådet fremsat et rimeligt forslag til det syvende forskningsrammeprogram. Vi må afslutte forhandlingerne om dette forskningsprogram så hurtigt som muligt, så vi kan begynde at gennemføre det i rette tid. De finansielle midler til dette program er blevet beskåret betydeligt under forhandlingerne om de finansielle overslag, og det er derfor nødvendigt at gennemføre forskningsbudgettet som helhed. Der er ingen begrundelse for yderligere nedskæringer af disse midler.

For det andet kan foranstaltninger på EU-niveau opmuntre de enkelte medlemsstater til at træffe deres egne foranstaltninger. Vi kan kun opnå tilfredsstillende resultater, hvis vi kombinerer handling på EU-niveau med handling fra de enkelte medlemsstaters side. Jeg opfordrer derfor Kommissionen til nøje at følge de enkelte staters handlinger og offentligt fremhæve eksempler på succesrige stater eller succesrige modeller.

For det tredje er det også vigtigt at skabe synergi mellem uddannelses-, forsknings- og udviklingsområdet på den ene side og økonomien på den anden. Det er vigtigt, at Kommissionen gør noget for at fremme et sådant samarbejde - jeg tænker her på det europæiske teknologiske institut. Hvis dette forslag ikke blot skal være et politisk projekt, skal vi være meget opmærksomme på alle de interesserede parters holdninger. Vi skal skabe ægte vækst i det europæiske forskningsområde og forhindre, at de finansielle midler bliver beskåret yderligere og brugt til at udvide bureaukratiet. Tak.

  Formanden. - Forhandlingen er afsluttet.

Afstemningen finder sted i morgen kl. 12.30.

Skriftlige erklæringer (artikel 142)

  Gábor Harangozó (PSE). - (EN) Denne initiativbetænkning om gennemførelsen af Lissabon-programmet kommer på det helt rigtige tidspunkt, nu hvor vi står foran at skulle afslutte forhandlingerne om den nye lovgivningspakke om samhørighedspolitikken. Genoplivningen af Lissabon-strategiens vækst- og beskæftigelsesmål er et vigtigt aspekt af disse nye lovgivningsmæssige rammer, idet der allerede har været for mange forsinkelser med gennemførelsen af målsætningen om at gøre Europa til den mest dynamiske og konkurrencedygtige videnbaserede økonomi. I den henseende kan jeg kun støtte betænkningen fra fru del Castillo Vera og dens fokusering på at forbedre det europæiske forsknings- og innovationsmiljø. Mere specifikt vil jeg gerne udtrykke tilfredshed med fokuseringen på de små og mellemstore virksomheders potentiale for at nå målene i Lissabon-dagsorden samt kravet om at fremme den offentlige og private finansiering til optimering af Fællesskabets økonomiske støtte. Endelig er det værd at understrege, at der ifølge fru del Castillo Veras initiativbetænkning virkelig er et tvingende behov for en bedre harmonisering af koordineringen og samarbejdet mellem de forskellige nationale strategier, hvis vi virkelig ønsker at højne Europas vækst- og beskæftigelsespotentiale.