Formanden. - Næste punkt på dagsordenen er betænkning af Joan Calabuig Rull for Udvalget om Industri, Forskning og Energi om politiske rammer til styrkelse af fremstillingsindustrien i EU - mod en mere integreret industripolitisk strategi (2006/2003(INI)) (A6-0206/2006).
Joan Calabuig Rull (PSE), ordfører. - (ES) Fru formand! Inden jeg indleder mit indlæg, vil jeg komme med en kort bemærkning om den alvorlige ulykke, der fandt sted i Valencia i går, og som kostede 41 personer livet.
Som nogle kolleger ved, er jeg født og opvokset i byen Valencia, og derfor vil jeg gerne indlede med at give udtryk for min oprigtige kondolence og solidaritet med alle familierne til ofrene i denne tragiske ulykke, idet jeg naturligvis samtidig ønsker, at alle de sårede hurtigt kommer sig igen.
Det er imidlertid uforståeligt, at et drama af dette omfang kan finde sted i vore dage, og jeg håber, at vi får et indgående kendskab til de konkrete årsager til ulykken, så der ikke er nogen familier, der igen skal opleve en sådan tragedie.
Med hensyn til den betænkning, vi forhandler i dag, vil jeg gerne indlede med at lykønske Kommissionen, især kommissær Verheugen og hans hold, for dens meddelelse om fremtiden for fremstillingsindustrien.
De udfordringer, vi står over for, tillader hverken passivitet eller en defensiv holdning, men vi skal også huske på, at markedets usynlige hånd heller ikke giver os et tilstrækkeligt svar. Der er derfor brug for et initiativ, der igen sætter industripolitikken på dagsordenen og fremmer de betingelser, der er nødvendige for at sikre EU's fremstillingsindustris fremtid.
Europa bør tilstræbe fortsat at være en stor industrimagt og ikke tage til takke med blot at udvikle servicesektoren, hvis fremtid i mange tilfælde er nært knyttet til eksistensen af en solid industriel basis. Det er derfor nødvendigt, at medlemsstaterne og regionerne ikke venter med at handle, indtil der kommer svære tider, med de heraf følgende uafvendelige konsekvenser for industrien.
Vi taler i dag ikke om en støttepolitik for store industrielle dinosaurer. Den model var et bundløst hul for de offentlige midler og hæmmede skabelsen af nye muligheder for at skabe stabil og fremtidssikret beskæftigelse.
Den europæiske fremstillingsindustri står over for flere vigtige udfordringer på samme tid, f.eks. udvidelsen, globaliseringen og udflytningerne. Men der er ingen tvivl om, at EU's største udfordringer kommer udefra, især dem, der skyldes globaliseringen, og nærmere bestemt konkurrencen fra de asiatiske vækstlande. Disse udfordringer tvinger os til at ændre mentalitet og udnytte nye muligheder.
Den nuværende industrielle struktur af EU's økonomi som helhed sætter os ikke i den bedste position til at tackle den nuværende globaliseringsproces. EU's handel er stadig koncentreret omkring de mellem- og højteknologiske sektorer og omkring lave eller middelhøje personlige kvalifikationer, hvilket udsætter EU for konkurrence fra producenterne i vækstlandene.
Vores konkurrencefordele skal komme fra knowhow og kvalitet og ikke fra lave priser. Men det betyder i mange tilfælde sektorielle tilpasninger med sociale konsekvenser. Selv om det er den private sektor, der har det endelige ansvar, skal disse konsekvenser følges op med konkrete midler, f.eks. Den Europæiske Fond til Globaliseringstilpasning.
Det anerkendes i denne meddelelse, at de enkelte sektorers kontekst og særlige kendetegn i hvert enkelt tilfælde kræver en tilpasset brug af industripolitikkens forskellige instrumenter.
Kommissionen foreslår også syv nye intersektorielle politiske initiativer af stor betydning, nemlig en forøgelse af beskyttelsen af den intellektuelle ejendomsret og beskyttelse mod forfalskning, nedsættelse af en gruppe på højt niveau om konkurrenceevne, energi og miljø samt støtte til adgangen for vores produkter til nye markeder på fair og gensidige betingelser.
Denne nye politik skal naturligvis være et supplement til det arbejde, der gøres i medlemsstaterne, og i denne henseende har vi gjort opmærksom på, at det bliver nødvendigt at gå i dybden med problemerne i de nye medlemsstater.
Denne nye tilgang skal søge at opnå konsensus ved at knytte de centrale aktører, arbejdsmarkedets parter og staterne, til den politiske beslutningsproces i en tidlig fase. Den nye industripolitik skal fremme investeringen i arbejdsstyrkens kvalifikationer, så den kan tilpasse sig forandringerne og udnytte de nye muligheder, som opstår. Uddannelse og fleksibilitet er netop EU's vigtigste konkurrencemiddel og -parameter.
Vi taler om en kompetence baseret på forskning og udvikling, på innovation, kvalitet og design, på infrastrukturer og på nye måder at organisere produktionen og på investering i avancerede sektorer. Disse foranstaltninger haster, for den europæiske industris konkurrenter bevæger sig hurtigt i denne retning.
Endelig vil jeg gerne understrege behovet for at øge overførslen af knowhow og anvendelsen af forskningsresultaterne til nye produkter og processer. I forbindelse med dette mål er de teknologiske platforme, som har haft stor succes, særlig vigtige, men der skal findes veje til, at de små og mellemstore virksomheder kan få adgang til deres resultater og anvende deres nyskabelser.
Günther Verheugen, næstformand i Kommissionen. - (DE) Fru formand, mine damer og herrer! Jeg er meget taknemmelig for ordføreren Calabuig Rulls betænkning, som gengiver Kommissionens intentioner rigtigt og også vurderer dem fair og rimeligt.
Vi er altså enige om, at Europa skal og vil fortsætte med at være et stærkt industriområde. Industri er fortsat en afgørende økonomisk faktor for Europa, måske den afgørende økonomiske faktor. 34 millioner personer i Europa er direkte beskæftiget i produktionserhvervene, tre fjerdedele af alle eksportvarer i EU stammer fra produktionserhvervene, over 80 % af alle udgifter til forskning og udvikling i den private sektor i EU kommer fra industrisektoren, og naturligvis er en stor del af alle tjenesteydelserne afhængig af produktionserhvervenes styrke og præstationsevne.
I øvrigt behøver vi heller ikke skamme os i Europa. Den europæiske industris præstationsevne er overlegen på mange områder. Der er ikke tale om, at vi er faldet af på den. Der er nogle områder, hvor konkurrencen er blevet hårdere, og hvor vi har vanskeligheder, men der er overraskende mange områder, hvor Europa er ledende på verdensmarkedet, også teknologisk.
I forbindelse med fremlæggelsen af en industripolitik for det 21. århundrede var vi enige om, at vi ikke må falde tilbage til statsstyring, bureaukrati og interventionisme, men at det må handle om at styrke rammebetingelserne for industriel virksomhed i Europa på en sådan måde, at Europa fortsat kan være attraktivt som etableringssted for industrien eller kan blive det - et helt klart nej til protektionisme og statsinterventionisme, men et klart tilbud om at bidrage til at fremme og udvikle en større konkurrenceevne.
Det er målet for de forskellige horisontale og sektorale initativer, som ordføreren allerede har nævnt. Jeg vil især understrege, at blandt de horisontale initiativer, som Kommissionen foreslog sidste år, er nogle nu blevet meget aktuelle spørgsmål, f.eks. forbedring af innovationsevne, forsvar af de immaterielle ejendomsrettigheder eller adgang til tredjemarkeder - det store spørgsmål, som i øjeblikket drøftes i Doha-forhandlingerne.
Jeg vil især henlede Deres opmærksomhed på den betydning, som spørgsmålet om bedre lovgivning har for en moderne industripolitik. Hvis der er et område i den europæiske økonomi, som klager over for meget bureaukrati og for mange og omstændelige regler, så er det dette område. Dette spørgsmål har vi, som De ved, omhyggeligt taget op. Også her vil jeg gerne gentage, at den aktuelle gennemgang af fællesskabslovgivningen ikke har til formål at reducere nogle standarder, f.eks. mindre miljøbeskyttelse eller mindre forbrugerbeskyttelse, men at gøre bestemmelserne så effektive og moderne som muligt, så vores virksomheders konkurrenceevne styrkes.
Jeg er helt enig i ordførerens opfattelse med henblik på kvalifikationsproblemet. Jeg er meget taknemmelig for, at han har fremhævet det så stærkt. Det vil i stigende grad være afgørende for produktionserhvervene i Europa at have tilstrækkelig kvalificeret arbejdskraft til rådighed. Vi har allerede et kvalifikationsproblem i nogle medlemsstater, og en del af arbejdsløsheden i Europa skyldes også, at visse kvalifikationer ikke findes der, hvor der faktisk er brug for dem. Også på dette punkt er der helt sikkert brug for yderligere koordinerede aktiviteter både fra EU's og medlemsstaternes side.
Ilda Figueiredo (GUE/NGL), ordfører for udtalelsen fra Udvalget om Beskæftigelse og Sociale Anliggender. - (PT) Hr. kommissær! Jeg håber, at denne debat vil få Kommissionen til at vise større opmærksomhed over for de forskellige industrisektorer i EU og deres afgørende bidrag til velstand og beskæftigelse. De eksisterende virksomheder må derfor styrkes, og der skal ydes en særlig indsats over for de mest sårbare industrier og de følger, som liberaliseringen af verdenshandelen bringer med sig.
Vi kan ikke tillade os at fastholde en forhandlingspolitik i Verdenshandelsorganisationen, der ikke tage hensyn til de forskellige industrielle sektorer, beskæftigelse med rettigheder, regional udvikling samt økonomisk og social samhørighed.
Udvalget om Beskæftigelse og Sociale Anliggender har søgt at gøre opmærksom på disse spørgsmål i den udtalelse, som jeg forelægger, og som Udvalgets flertal har støttet. Jeg vil særlig gerne fastholde, at de ansatte må nyde beskyttelse, når fremstillingsvirksomheder omlægges, herunder fuld garanti for, at de får den fornødne information og inddrages med afgørende indflydelse under hele processen.
Werner Langen, for PPE-DE-Gruppen. - (DE) Fru formand! Først vil jeg gerne takke hr. Calabuig Rull for et godt og resultatorienteret samarbejde. Jeg vil gerne inkludere Kommissionen i denne tak, især kommissær Verheugen, for det oplæg, som Kommissionen er kommet med, er generelt brugbart og et godt udgangspunkt for en nyorientering i industripolitikken.
Vores gruppe støtter beslutningsforslaget fra Udvalget om Industri, Forskning og Udvikling. Vi har medvirket, og vi kan se vores spor i forslaget. På den anden side vil vi i forbindelse med nogle ændringsforslag bede om delt afstemning de steder, hvor der gribes ind i medlemsstaternes kompetence. Den risiko ønsker vi ikke. Det er ikke Kommissionen, der har ansvaret, men på mange punkter også medlemsstaterne selv, og de skal påtage sig dette ansvar.
For os er moderne industripolitik et middel til at bevare Europa som et attraktivt etableringssted og sikre konkurrencedygtige rammebetingelser i forbindelse med globaliseringen. Uden en stærk industri kan vi ikke styrke servicesektoren. Det har hr. Calabuig Rull peget på. Industripolitik er altså grundlaget og ikke modsætningen på vejen mod nye markeder inden for serviceområdet. Industrien har været og er fortsat med sine høje kvalitetsstandarder og et godt teknologisk fremskridt motoren for den økonomiske udvikling i Europa, og alle initiativer inden for miljø og klimabeskyttelse skal også inden for energipolitikken lade sig måle på, om de bidrager til at forbedre rammebetingelserne.
Men når man siger, at medlemsstaterne har ansvaret for mange initiativer, så må vi på enkelte punkter overveje, om ikke vi går for vidt. Ja til bedre koordinering, men nej til europæisk ansvar, ja til sektorale ekspertgrupper, nej til kompetence- og strategiplaner for virksomheder og regioner. Ja til inddragelse af arbejdstagerne, men nej til generelle vetorettigheder for virksomhedsråd. Jeg mener, at vi med disse eksempler kan forbedre den foreliggende betænkning yderligere, og at vi generelt sammen med Kommissionen kan udarbejde en brugbar handlingsanvisning for den fremtidige industripolitik i spændingsfeltet med andre politiske områder.
Reino Paasilinna, for PSE-Gruppen. - (FI) Fru formand, hr. kommissær, mine damer og herrer! Tak til ordføreren for en fremragende betænkning, som vi støtter.
Vil vi virkelig være den førende videnbaserede økonomi i Europa og i hele verden, eller vil vi hellere forsøge at klare os ved at holde fast i de gamle metoder, ved hjælp af subsidier? Det er spørgsmålet. Selv de gamle industrisektorer kan trives og være konkurrencedygtige, hvis der er økonomisk støtte til modernisering af dem. F.eks. kan uddannelse og innovation bidrage til at skaffe en god arbejdsstyrke for fremtiden.
Nokia er et godt eksempel. Vidste De, at Nokia for mange år siden var en kendt sko- og støvlefabrikant? Der er langt fra sko og støvler til mobiltelefoner.
I den accelererende og stadig mere konkurrenceprægede globale økonomi kan den europæiske konkurrenceevne kun opretholdes ved at investere i forskning, udvikling og innovation. Det er vi alle enige om, men det sker bare ikke.
Konkurrenceevnen er imidlertid også blevet opretholdt med uholdbare midler som massefyringer og pludselige flytninger af produktionen. Det svarer til, at vi kommer til en sø og fisker den tom, hvorefter vi går videre til en anden sø og fisker den tom også. Denne form for europæisk overfiskeri kan ikke opfattes som et klogt træk. Ansatte i virksomheder er fleksible, og i mange lande endda meget fleksible, men manglen på beskyttelse i ikke-manuelt arbejde fungerer som en bremse i et innovativt samfund.
Jobtilfredshed og de ansattes evne til at magte opgaverne er vigtigt, og de kan bidrage til at sikre, at vi har en effektiv og stabil arbejdsstyrke. Ifølge den seneste rapport fra Eurofound, Det Europæiske Institut til Forbedring af Leve- og Arbejdsvilkårene, er den jobrelaterede stress i stigning og har været det konstant i de seneste år. Resultatet er fravær på grund af sygdom, dalende arbejdseffektivitet og endda mennesker, som lader sig udelukke fra arbejdsmarkedet. Det er særligt bekymrende, at arbejdets krav er vokset, især i de kvindedominerede sektorer. Selv om kineserne arbejder sig selv ihjel, bør vi i det mindste arbejde med et smil.
Patrizia Toia, for ALDE-Gruppen. - (IT) Fru formand, kære kolleger! Der er bred enighed om, at den europæiske udviklings fremtid i stor udstrækning afhænger af evnen til at indføre et vidensamfund og en videnøkonomi, men desværre undervurderer man ofte, at vi i forbindelse med dette ambitiøse perspektiv er nødt til at gennemføre, relancere og styrke en politik, der er rettet mod vores produktionssektorer - også de traditionelle sektorer - og hele det europæiske produktionssystem, lige fra landbrugssektoren til den tertiære sektor og lige fra fremstillingsindustriens grundlæggende virkelighed til byggeindustrien. Vi kan nemlig ikke have en økonomi, der kun består af immaterielle net, information og software, og som ikke bygger på et solidt produktionsgrundlag, hvor der fremstilles primære produkter, lige fra færdigvarer til maskiner og lige fra nødvendige varer til luksusvarer.
Et økonomisk system er solidt, hvis det medfører økonomisk vækst på alle produktionsområder, er i stand til at tilføre en stadig større teknologisk innovation, flere processer og flere produkter, også på de traditionelle områder, og giver plads til en massiv forskning, diversificering og evne til at følge med tiden, så vi fastholder vores position på det globale marked og forsvarer betydningen af Europas handelsbalance.
Kommissionens og medlemsstaternes støtte til deres egne strategiske sektorer er - sådan som De sagde, hr. kommissær - ikke centralstyring og offentlig interventionisme, som er forældede politikker på det integrerede marked og det frie europæiske marked og verdensmarked, men et bevis på evnen til at fremme industripolitikker, der kan imødegå ændringerne, forebygge dem eller styre dem, og som skaber et attraktivt miljø for de internationale investeringer. Den er kort sagt i stand til at ledsage de mange kriser i det europæiske produktionssystem og tage fremtidige udfordringer op.
Der var to nyheder, som blev understreget af ordføreren og de andre talere, og som jeg også vil komme ind på. Efter flere år, hvor det lod til, at man var gået bort fra den sektoropdelte indfaldsvinkel, har man nu endelig forstået, at vi er nødt til at kende situationen i Europas strategiske sektorer. Hvad det andet punkt angår, er man klar over, at en industripolitik er en integreret politik, der har brug for konkrete integrerede aktioner, men den skal også udarbejdes - og her beder vi Kommissionen om at gøre en ekstra indsats - med hensyntagen til alle de forskellige aspekter, både de rent industrielle og forsknings-, energi- og handelsaspekterne.
Vi ved godt, at hvis vi skal klare os på verdensmarkedet, skal vi ruste os stadig bedre og også sørge for en stærk indsats fra Kommissionens side. Det så vi for tekstilsektorens og visse andre sektorers vedkommende. Alle parlamentsmedlemmerne i de forskellige europæiske lande skal dog vide, at de investeringer, som tekstilsektoren har foretaget - dvs. den omfattende produktion til meget lave omkostninger fra visse dele af verden - også kan foretages af andre sektorer, som er vigtige for Europa. Vi beder derfor om, at man gør en indsats i den retning, og vi beder om, at også Globaliseringsfonden tager højde for dette aspekt, der vedrører sektoromlægningerne, evnen til at hjælpe arbejdstagerne med at uddanne sig til andre erhverv og den erhvervskompetence, som er nødvendig for et integreret system, der kan forny sig, sådan som de andre parlamentsmedlemmer var inde på.
Desuden vil jeg nævne de små og mellemstore virksomheder. Vi ved alle, at de udgør rygraden i den europæiske fremstillingsindustri, og at det ikke kun gælder produktionen, eftersom de også sætter gang i lokalområderne og styrker regionalpolitikkerne.
Jeg vil gerne sige, hr. kommissær, at det er en sådan Kommissionen, vi sætter pris på, og ikke en Kommission, der forholder sig passivt til Europas problemer og forandringer, men som tør spille en stærk koordineringsrolle.
Rebecca Harms, for Verts/ALE-Gruppen. - (DE) Fru formand, kære kolleger! Man kan ikke lægge hr. Calabuig Rull svaghederne i Kommissionens forslag til last. Den egentlige svaghed er efter vores mening, at denne ramme ikke har nogen strategisk rækkevidde. Vi mener, at grundlaget for en vellykket strategi ville være - og her er jeg enig med den foregående taler - at afklare vekselvirkningen mellem industri-, regional-, konkurrence-, handels- og ikke mindst miljøpolitikken.
I forbindelse med disse analytiske svagheder, som vi beklager, bekymrer det os, at industripolitikken bliver bestemt af high level groups, som i den seneste tid er myldret op af jorden i Bruxelles som svampe, men som domineres af nogle få store industrivirksomheder. Her er det efter vores mening et problem, at den demokratiske kontrol på dette område er svækket, og et andet problem er, at små og mellemstore virksomheder, som i den forarbejdende industri beskæftiger 50 % af alle arbejdstagere, næsten ikke har noget at skulle have sagt i disse high level groups.
Når industrivirksomheder i Europa i de seneste år har lidt nederlag, fordi de ikke var i stand til at forny sig, så skyldes det på ingen måde altid dårlig politik, men det forhold, at nogle virksomhedsledere overhovedet ikke har set innovationspotentialet hos deres medarbejdere eller behovet for innovation i sig selv.
Lydia Schenardi (NI). - (FR) Fru formand! På overfladen indeholder denne betænkning flere fornuftige idéer. I betænkningen taler man om industriens afgørende rolle i en moderne økonomi, mens myten om det postindustrielle samfund, der er fuldstændig rettet mod tjenesteydelser, har været fremherskende i årevis. Man anmoder om, at der i WTO-forhandlingerne tages hensyn til de særlige karakteristika for hver sektor og de problemer, de enkelte medlemsstater står over for, hvilket er en kulturrevolution (!), men aldrig vil blive gennemført af Kommissionen, for hvem EU er en enhedsenhed. Man tilkendegiver, at man har tillid til, at de bilaterale aftaler kan løse de problemer med markedsadgang, som Deres fabrikanter står over for, navnlig i vækstlandene, og anvendelsen af gensidighedsprincippet i den internationale handel, hvilket er i modstrid med den tro på multilateralisme, der ved adskillige lejligheder er blevet givet udtryk for her. Man revser meget moderat den illoyale konkurrence og forfalskningerne, som Bruxelles kæmper så kraftesløst imod. Ja, men det er ikke andet end frasemageri, og intet har ændret sig!
I Europa-Parlamentets betænkning såvel som i Kommissionens meddelelse stilles der stadig forslag om de samme gamle fortærskede, katastrofale fremgangsmåder. Den sædvanlige konkurrence- og liberaliseringspolitik, navnlig vedrørende energimarkedet, opfølgningen på effekterne af en globalisering, der skønnes at være uafværgelig og i grunden til gavn for aktionærerne, moderniseringen af den intellektuelle ejendomsret, hvis symbol er softwarepatentet - som brugerne og sektorens SMV'er har forkastet - og forenklingen af lovgivningen, f.eks. i form af direktivet Reach - denne usammenhængende smøre på 1.200 sider, der bringer den europæiske kemiske industri i fare!
Politikernes sædvanlige lirumlarum, som vi har hørt på i årevis, der skal få folk til at tro, at vi vil have en europæisk industripolitik, som ikke er fastsat i traktaterne, og som især skal forhindre medlemsstaterne i selv at tage hånd om tingene i lyset af den heraf afledte afindustrialisering og sociale opløsning.
Formanden. - Vi afbryder forhandlingen om dette emne. De øvrige talere vil få taletid i morgen aften.