Fuldstændigt Forhandlingsreferat

Tirsdag den 4. juli 2006 - Strasbourg

17. Radioaktivt affald og brugt brændsel (forhandling)

  Formanden. - Næste punkt på dagsordenen er betænkning af Seppänena for Udvalget om Industri, Forskning og Energi om forslag til Rådets direktiv om overvågning af og kontrol med overførsel af radioaktivt affald og brugt brændsel (KOM(2005)0673 - C6-0031/2006 - 2005/0272(CNS)) (A6-0174/2006).

  Andris Piebalgs, medlem af Kommissionen. - (EN) Hr. formand! Forslaget i hr. Seppänens betænkning har til formål at ændre og erstatte direktiv 92/3/Euratom, der fastlægger en ensartet administrativ procedure på EU-plan for overførsel af radioaktivt affald.

For det første vil jeg gerne erindre om formålene med dette forslag, nemlig at sikre sammenhæng med anden EU-lovgivning om strålingsbeskyttelse, at sikre sammenhæng med internationale konventioner, at afklare procedurer, at forenkle strukturen og ordlyden i det eksisterende direktiv og at forbedre sikkerheden, dels ved udtrykkeligt at medtage overførsler af brugt brændsel med henblik på oparbejdning - den samme kontrolprocedure finder nu anvendelse på alle overførsler af brugt brændsel - og dels ved at generalisere den automatiske samtykkeprocedure. En medlemsstats samtykke til overførsel og destination formodes at foreligge efter en rimelig tidsfrist.

Forslaget tager hensyn til erfaringerne fra anvendelsen af det eksisterende direktiv. Det tager desuden hensyn til udtalelsen fra Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg af 9. juni 2005 og de uformelle drøftelser i Rådet og Parlamentet i løbet af 2005.

Jeg vil gerne takke ordføreren, hr. Seppänen, for den fremragende betænkning, han har udarbejdet, som har mødt stor opbakning i Udvalget om Industripolitik, Forskning og Energi. Med ændringsforslagene søger man navnlig at uddybe Kommissionens forslag, og derfor er de velkomne.

Jeg er derfor overbevist om, at Rådet vil tage behørigt hensyn til Parlamentets udtalelse, i det omfang at den kan bidrage til at forbedre direktivet. Kommissionen er positivt indstillet over for at medtage ændringsforslagene i hr. Seppänens betænkning i direktivet.

Jeg vil gerne opfordre Dem til at vedtage henstillingerne fra ITRE-udvalget, da det er den bedste måde at fremme vores fælles målsætninger på. Det øger sikkerheden med hensyn til den ensartede procedure, der gælder for kontrol med overførsel af radioaktivt affald og brugt brændsel.

Jeg ser frem til den kommende forhandling.

  Esko Seppänen (GUE/NGL), ordfører. - (FI) Hr. formand, hr. kommissær! Tak for Deres interessante synspunkt. Betænkningen blev vedtaget af udvalget med et meget stort flertal, og jeg ønsker at takke udvalgsmedlemmerne, der stillede mange gode ændringsforslag til forslaget, for det meget fine samarbejde.

Under udarbejdelsen af betænkningen mente jeg, at det var vigtigt, at vi insisterede på, at det nedfældes i fællesskabslovgivningen, at den enkelte medlemsstat har ret til at forbyde importen af brugt brændsel til deponering. Dette princip er nedfældet i IAEA's fælles konvention om sikker håndtering af brugt brændsel og radioaktivt affald. Parlamentet har godkendt vedtagelsen af den fælles konvention, og Euratom er bundet af denne konvention. Der er således en generel accept i EU af princippet om, at en medlemsstat ikke bør være tvunget til at modtage brugt brændsel fra andre lande til deponering på eget territorium imod sin vilje.

Selv om spørgsmålet i princippet er enkelt, er dette ikke tilfældet i praksis. Der har været modstand i Kommissionen mod at omsætte en medlemsstats ret på dette område til fællesskabslovgivning. Det er muligt at Kommissionen er begrænset af en tankegang, ifølge hvilken den frie bevægelighed for varer, der er nedfældet i traktaten, også bør gælde for brugt brændsel til deponering. I henhold til denne tankegang rangerer brugt brændsel på niveau med enhver anden vare. Da varer i henhold til fællesskabstraktaterne skal kunne bevæge sig frit i Unionen, bør medlemsstaterne ikke i henhold til EU's basisretsakter have tilladelse til at forbyde importen af brugt brændsel fra udlandet, når den deponer sit eget brugte brændsel på eget territorium. Selv inden for denne sektor synes der at være et stærkt ønske om frihandel.

Medlemmerne af vores udvalg støttede ordføreren på dette punkt. Medlemsstaternes ret til at forbyde importen af brugt brændsel er nu blevet indskrevet i direktivets artikler i Parlamentets betænkning. Da den er blevet indskrevet i artiklerne, er bestemmelsen juridisk bindende. Hvis den blot var blevet indskrevet i præamblen, ville den ikke have haft den samme retlige status, idet der så blot ville være tale om en politisk hensigtserklæring uden retskraft.

Dette princip og hele betænkningen blev vedtaget af et meget enigt udvalg, således at det overhovedet ikke var nødvendigt at behandle ændringsforslag til betænkningen i plenar. Jeg støttede imidlertid Gruppen De Grønne/Den Europæiske Fri Alliance, der anmodede om at få behandlet spørgsmålet om ændring af direktivet i plenar. Efter min mening bør de forklare, hvorfor medlemsstaterne selv bør håndtere deponering af brugt brændsel, og hvorfor det ikke bør være tilladt at eksportere radioaktivt affald eller brugt brændsel til lande uden for EU til oparbejdning eller deponering.

Jeg vil begrunde min anmodning med henvisning til EU's ekspertise inden for nuklearteknologi, der er af meget høj kvalitet, og dens strenge sikkerhedsbestemmelser. Jeg frygter, at der er lavere standarder og lempeligere bestemmelser i potentielle eksterne modtagerlande. Anvendelsen af kernekraft er forbundet med enorme radioaktive risici, og disse risici bør kontrolleres af de lande, der anvender kernekraft. Problemer, der muligvis kan løses i samarbejde inden for EU, kan ikke overføres til tredjelande. Jeg støtter derfor de mange ændringsforslag, der er blevet stillet af De Grønne, selv om de ikke blev støttet generelt i udvalget.

  Werner Langen, for PPE-DE-Gruppen. - (DE) Hr. formand! Jeg vil gerne takke Kommissionen, fordi den var villig til at trække det første forslag tilbage og tage hensyn til diskussionen i Parlamentet i sit andet forslag. Vi er altså gået hinanden i møde. Det gælder også for ordføreren, som var villig til - han er nu gået lidt bort fra denne vilje - at finde en fornuftig vej sammen med de store grupper og Kommissionen.

Den betænkning, der nu foreligger, er fornuftig. Vi kan støtte den. Vi mener imidlertid ikke, at forslagene fra De Grønne fortjener vores støtte. PPE-DE-Gruppen støtter generelt hr. Seppänens forslag til betænkning. Men vi vil generelt forkaste de ændringsforslag, som bliver fremsat igen i strid med vores oprindelige aftale. Grundlaget er artikel 31 og 32 i Euratom-traktaten, som handler om sundhed og sikkerhed. Jeg vil gerne pege på, at der ikke er tale om fælles beslutningsprocedure, men kun om en høringsprocedure.

Der er blevet indført nye synspunkter, f.eks. det udvidede gyldighedsområde for brugte brændselselementer, endelig lagring eller oparbejdning eller metoden med automatisk godkendelse til transport og skelnen mellem transport inden for og uden for Fællesskabet.

Det, De Grønne har foreslået, kan vi ikke støtte. Især ændringsforslag 23, som indeholder en meget vidtgående informationspligt på forhånd, kan kun ses som en opfordring til omfattende demonstrationer. Det understregede fru Harms jo. Det er allerede mislykkedes for hende en gang. Nu har hun taget det op igen. Vi er meget mere ærlige over for hinanden, hvis vi behandler det uafklarede spørgsmål om endelig deponering sammen og ikke bider os fast i, at den ene side af Parlamentet har ret, og at den anden kun begår fejl.

Jeg takker hr. Seppänen, fordi han var villig til at komme os i møde, og jeg tror, at vi i vidt omfang kan stemme for betænkningen i den foreliggende form.

  Vincenzo Lavarra, for PSE-Gruppen. - (IT) Hr. formand, kære kolleger, hr. kommissær! Kommissionens forslag til direktiv om overvågning af og kontrol med overførsel af affald er velafbalanceret og indeholder mange af de angivelser, som Europa-Parlamentet kom med under debatten om det tidligere forslag.

Det er prisværdigt, at man forsøger at ajourføre det tidligere direktiv og skabe klarhed ud fra et proceduremæssigt og terminologisk synspunkt. Det er ligeledes prisværdigt, at man i direktivets anvendelsesområde medtager brugt radioaktivt brændsel. Derfor er PSE-Gruppen i det store og hele enig i denne tekst, og vi lykønsker ordføreren, hr. Seppänen, med hans betænkning og hans bidrag.

Vi har bedt om en særskilt afstemning om ændringsforslag 6, da vi ikke mener, at man kan undlade at medtage de restriktioner og kontroller, som går igen i hele direktivet, i lovbestemmelserne i transitlandenes regulativer.

De ændringsforslag, som De Grønne har stillet, rejser nogle fornuftige spørgsmål. Jeg mener dog, at vi med Kommissionens tekst - nærmere betegnet artikel 13 - allerede sætter grænser for eksporten, navnlig til de lande, som ikke råder over de tekniske, juridiske og administrative ressourcer til at garantere en sikker håndtering af radioaktivt affald. Derfor stemmer vi imod De Grønnes ændringsforslag.

Jeg mener, at der er tale om et fornuftigt grundlag, og derfor vil jeg gerne takke Kommissionen og hr. Seppänen.

  Marios Matsakis, for ALDE-Gruppen. - (EN) Hr. formand! Jeg vil gerne lykønske ordføreren med det store arbejde, han har lagt i udarbejdelsen af en fremragende betænkning, der handler om et vanskeligt og kontroversielt emne. Ændringsforslagene i denne betænkning er uden tvivl en betydelig forbedring af Kommissionens seneste forslag og bestemt en vigtig forbedring af det oprindelige direktiv om overvågning af og kontrol med overførsel af radioaktivt affald.

Et af ordførerens mest bemærkelsesværdige bidrag til en betydelig forbedring af Kommissionens forslag er hans holdning til, at enhver stat skal have en fast forankret ret til at forbyde indførsel af brugt brændsel fra udlandet til endelig deponering på dens område. Denne ret er grundlæggende og af afgørende betydning.

Efter min mening er der nu kun et meget begrænset antal temmelig komplicerede spørgsmål tilbage. Jeg vil kun nævne to af disse problemområder, som for øvrigt også hænger sammen. Vi har endnu ikke en nøjagtig definition af radioaktivt affald og radioaktivt brugt brændsel, hvorfor noget radioaktivt affald alt efter den tilsigtede anvendelse undertiden kan betragtes som radioaktivt brugt brændsel og omvendt. Det kan føre til forvirring. Under alle omstændigheder betragtes begge disse farlige stoffer mærkeligt nok stadig rent juridisk som varer, hvad angår EU-lovgivningen. En medlemsstat er som følge heraf efter kun at være blevet informeret undertiden forpligtet til at tillade, at ekstremt farlige ladninger transporteres gennem dens område som landtransport eller ad sø- eller luftvejen, hvorved landets borgere udsættes for den potentielle fare for en katastrofal ulykke med radioaktiv forurening. Det sker, uden at denne stat overhovedet har ret til at hindre sådanne transporter.

Jeg ved, at det ikke bliver let at finde en løsning på dette problem og at gennemføre den, men på en eller anden måde er vi nødt til at finde en måde, så medlemsstaterne kan få det sidste ord, efter at de er blevet fuldt informeret, med hensyn til, om de vil tillade transport af radioaktivt affald eller ethvert andet farligt stof for den sags skyld gennem deres område.

  Rebecca Harms, for Verts/ALE-Gruppen. - (DE) Hr. formand, mine damer og herrer! Først vil jeg gerne takke Esko Seppänen, fordi han er så bevidst om problemerne med hensyn til markedsbetingelserne for en så vanskelig vare som atomaffald og brugte brændselselementer.

Jeg vil endnu en gang begrunde to ændringsforslag fra min gruppe, som optager mig særligt. Det er ændringsforsalg 24 og 25, som især omhandler eksport af atomaffald og brugte brændselselementer til tredjelande. Her er jeg især optaget af eksporten til Rusland. De, som beskæftiger sig med sagen, har hørt om stederne Majak eller Tjeljabinsk. Oparbejdningsanlæg i Ural, som har været i drift i årtier, og som ikke kun oparbejder sovjetisk affald, men i stigende grad også europæisk affald, eller modtager det til endelig deponering. I disse anlæg er der gentagne gange sket fejl.

Ikke kun i forbindelse med fejl, men også ved normal drift sker der uhyre store udslip af radioaktivitet. Floder og søer ved Ural er stærkt belastet, og det er i en langt større størrelesorden end f.eks. i det afspærrede område ved Tjernobyl. Vi har nået en situation, hvor vi ikke længere kan anvende to forskellige standarder. Sådanne anlæg ville ikke kunne drives i EU, og så må europæerne heller ikke sende deres affald derhen til deponering, bortskaffelse eller oparbejdning. Ingen kan rigtig dokumentere, at der virkelig er tale om oparbejdning, altså om genanvendelse af disse atomare stoffer, da der slet ikke kan laves et pålideligt regnskab for oparbejdning og genanvendelse.

Hvis vi tillader, at der fortsat bliver eksporteret tusindvis af t atomaffald fra EU til Rusland, så påtager vi os et stadig større ansvar. Og jeg vil understrege, at vi allerede i dag - eksporten er jo ikke noget nyt fænomen - bærer et ansvar for den beklageligt dårlige tilstand for miljøet og befolkningens sundhed i regionen omkring Majak og Tjeljabinsk. Jeg er fast overbevist om, at ansvaret for at løse atomaffaldsproblemerne fuldt ud må overtages af de lande, som skaber disse problemer. Rusland er ikke ansvarligt for vores atomaffald, det er vores egne lande.

  Kartika Tamara Liotard, for GUE/NGL-Gruppen. - (NL) Hr. formand! Først og fremmest vil jeg naturligvis lykønske min gruppefælle, Esko Seppänen, med hans fortræffelige betænkning. Med rette fremhæver han, at medlemsstater i første række selv har et ansvar, når det gælder opbevaring og forarbejdning af atomaffald. Det gælder især for retten til at afvise affald udefra. Denne fundamentale ret må under ingen omstændigheder undermineres af europæisk lovgivning, men efter min mening går landes eget ansvar endnu længere. Den, der producerer atomaffald, har et vedvarende ansvar for at sørge for, at dette forarbejdes og opbevares på den rette måde, også hvis dette sker i et andet land.

Den måde, hvorpå EU-lande nu fragter deres affald med skib til f.eks. Rusland, hvor det dernæst opbevares under elendige omstændigheder, er fuldstændig skandaløs. Den lokale befolkning og miljøet er offer for europæisk efterladenhed, når det gælder atomaffald. Hvis lande vælger at bruge en farlig og miljøuvenlig energikilde som atomenergi, bør de også selv rydde deres affald op i stedet for at belemre befolkningen i fattige lande uden for EU med det.

Den, som imidlertid virkelig vil gøre noget ved problemet med atomaffald i Europa, skal først og fremmest koncentrere sig om kilden, ellers er det spild af tid og kræfter. Det er særdeles foruroligende at se, hvordan atomenergi, efter med rette at have befundet sig ude på sidelinjen i energidebatten i nogen tid, igen har sneget sig ind på den europæiske dagsorden. Atomenergi er imidlertid hverken miljøvenlig, sikker eller billig og derfor ikke et acceptabelt alternativ. Det er affaldsproblemet et godt eksempel på.

  Kathy Sinnott, for IND/DEM-Gruppen. - (EN) Hr. formand! Jeg vil gerne sige til Kommissæren, at når jeg ser på denne betænkning, der klart identificerer radioaktivt affald som dødbringende, forstår jeg ikke, hvorfor vi stadig opfatter atomkraft som en mulighed, eller endog, som jeg har set nogle lobbyister forsøge på, at kalde atomkraft for "grøn energi".

Direktivet fokuserer kun på medlemsstater, som er aktive deltagere i fremstillingen af atomkraft, og på dem, som kan acceptere affaldet. Irland hverken fremstiller eller oparbejder radioaktivt affald. Vi er ikke medtaget i denne betænkning, men alligevel skal vi beskyttes, fordi vi har Sellafield, et britisk oparbejdningsanlæg, der ligger meget tæt ved vores kyster.

Det Irske Hav - den smalle stribe vand, som adskiller os fra Sellafield - er på grund af Sellafield blevet verdens mest radioaktive vandområde. Sellafield udvider og bliver gjort klar til at modtage mere og mere radioaktivt affald til oparbejdning. Affald fra kontinentet vil sandsynligvis blive transporteret gennem Det Irske Hav og dermed udsætte os for yderligere risiko. Det ser ikke ud til, at vi i Irland har noget at skulle have sagt i denne sag. Vi opfattes som passive tilskuere. Ingen spørger os om tilladelse. Vi kan afvise brændslet, men ikke afvise risici, når vores naboer accepterer det. Som land har vi valgt at leve uden atomkraft. Det bør respekteres, både hvad angår modtagelsen af affald og risikoen for, at der transporteres affald gennem vores farvande.

På rygeområdet har vores lovgivere erkendt passiv rygnings betydning og har truffet foranstaltninger for at forsvare de mennesker, der opholder sig i nærheden af rygere. Vi er nødt til at erkende følgerne af og risikoen ved oparbejdning, overførsel og transittransport for alle, ikke kun oprindelses- og modtagerlandet, som tjener penge på radioaktivt affald.

  Alejo Vidal-Quadras Roca (PPE-DE). - (ES) Hr. formand! Hr. kommissær, mine damer og herrer, jeg glæder mig over, at hr. Seppänens betænkning efter mere end halvandet års behandling i Parlamentet endelig kommer til afstemning i plenarforsamlingen. I udvalget har vi opnået et bredt konsensusflertal ved udarbejdelsen af de ændringsforslag, der var nødvendige for at forbedre Kommissionens forslag, og som vi mener, at Rådet er parat til at acceptere.

Jeg vil særlig fremhæve det nye system til notifikation og autorisation af forsendelser af radioaktivt affald og brugt brændsel, der efter min mening maksimerer nytten af den automatiske godkendelsesprocedure, der i sin tid blev fremhævet af Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg som et væsentligt element til sikring af, at det indre marked kunne fungere ordentligt.

Desuden opfylder de ændringsforslag, der blev stemt om i udvalget, fuldstændigt forslagets oprindelige mål, der går ud på at tilpasse den gældende lovgivning til Det Internationale Atomenergiorganisations fælles konvention. I denne henseende har Parlamentet bestræbt sig på trofast at gentage konventionens definitioner samt direktivets anvendelsesområde.

Med hensyn til de ændringsforslag, som fru Harms har stillet, vil jeg gerne komme med et par kommentarer. For det første, at det står meget klart i konventionen, hvilke betingelser medlemsstaterne skal opfylde for at eksportere radioaktivt affald og brugt brændstof, og for det andet, at hendes insisteren på, at informationen om forsendelsen af disse stoffer skal være offentlig, i høj grad modsiger hendes argument i udvalget, hvor hun advarede om risikoen for, at stofferne faldt i hænderne på de forkerte. Jeg er sikker på, at fru Harms forstår den risiko, som det ville indebære, hvis denne følsomme information var frit tilgængelig.

Hr. formand, jeg vil gerne takke hr. Seppänen og alle de stedfortrædende ordførere for deres fremragende indsats og samarbejde under hele processen og gentage min støtte til de ændringsforslag, der er vedtaget i udvalget. Lad os håbe, at Parlamentet er bevidst om, at det, der skal stemmes om i morgen, ikke er et spørgsmål om ja eller nej til atomkraft, men et forslag til at gøre transporten af disse stoffer mere sikker.

  Justas Vincas Paleckis (PSE). - (LT) Hr. formand! Jeg vil gerne lykønske ordføreren og understrege, at det pågældende direktiv er vigtigt for alle EU-medlemsstaterne, navnlig for de stater, der har atomkraftværker. Kommissionens forslag om at samarbejde om transport og deponering af radioaktivt affald eller brugt brændsel afspejler EU's solidaritet og fremsynethed. På den anden side er der ingen tvivl om, at kontrollen med transport af radioaktivt affald og tilladelsesprocedurerne bør strammes op.

Efter nedlukningen af den første reaktor i kernekraftværket ved Ignalina og i lyset af planerne om at nedlukke den anden om ca. tre år står Litauen over for et problem i forbindelse med deponering af brugt brændsel. For øjeblikket deponeres affaldet midlertidigt på særlige områder. Hvis det besluttes, at der skal bygges et nyt, moderne kernekraftværk ved Ignalina med støtte fra nabolande, vil nærværende direktiv blive endnu mere relevant for hele regionen.

Jeg vil gerne understrege, at det er nødvendigt at fremme videnskabelig forskning i neutralisering af atomaffald. Dette kunne også være en prioritering under EU's syvende rammeprogram for forskning.

  Marie Anne Isler Béguin (Verts/ALE). - (FR) Hr. formand, hr. kommissær, mine damer og herrer! Frankrig rejste en bølge af forargelse, da landet klassificerede transport af radioaktivt affald som en statshemmelighed. Landet nægtede således dets valgte og lokalbefolkningerne ret til information om, at konvojer indeholdende yderst farligt radioaktivt materiale krydsede deres område.

Endnu den 16. maj 2006 blev et medlem af det franske civilsamfund tilbageholdt, fordi han var i besiddelse af en konsekvensanalyse om, hvorvidt EPR-projektet kunne modstå et linjeflys styrt, som også var klassificeret som en statshemmelighed.

Idet det diskret overtager den franske idé om, at "oplysninger om overførsler (...) håndteres med behørig omhu og beskyttes mod ethvert misbrug", foreslår Parlamentets Udvalg om Industri, Forskning og Energi faktisk at institutionalisere statshemmeligheder på europæisk plan.

Vil Europa-Parlamentet, som er verdensmester i alle kategorier med hensyn til at fremme og kræve gennemsigtighed og demokratisk kontrol på den internationale scene, fornægte sit ord og gøre en undtagelse på det radioaktive område? Sikke et troværdighedstab, Parlamentet ville lide, hvis det tilsluttede sig obskurantismen som regel i forbindelse med yderst radioaktivt affald.

Vi ved, at nedgravning ikke er nogen løsning for håndtering af radioaktivt affald. Derfor afviser vi projektet med at bygge en europæisk radioaktiv affaldsspand i Bure, i min region, og alle andre steder. I øvrigt er det ikke ansvarligt at uddelegere håndteringen af radioaktivt affald til tredjelande - f.eks. Ukraine og Rusland - som det foreslås. Idéen er etisk og moralsk forkastelig, når det drejer sig om radioaktivt affald, som skal overvåges for evigt, det må vi ikke glemme.

I mellemtiden består den acceptable løsning - og det er det svar, jeg gerne vil give mine kolleger fra Gruppen for Det Europæiske Folkeparti (Kristelige Demokrater) og De Europæiske Demokrater - i at opbevare affaldet i atomkraftværkerne. Det er det eneste sted, det er i sikkerhed, og så ville det sætte en stopper for de "affaldsturister", der gennemkrydser Europa pr. landevej eller jernbane.

Spørgsmålet er følgende: Hvor længe skal de europæiske borgere vente på, at gennemsigtigheden af oplysninger også kommer til at gælde inden for atomkraftområdet?

  Romana Jordan Cizelj (PPE-DE). - (SL) Hr. formand, mine damer og herrer! Hvis vi ikke sikrer et stabilt system, vedtager klare regler og opfylder vores internationale forpligtelser på energiområdet, vil enhver tale om økonomisk vækst, stigende beskæftigelse og større konkurrenceevne i EU ikke have bund i virkeligheden.

Uanset om vi bryder os om det eller ej, er gennemførelsen af Lissabon-strategiens mål uløseligt forbundet med energispørgsmålet, herunder nuklear energi. Nuklear energi repræsenterer rent faktisk over 30 % af den el, der produceres af 154 reaktorer i Europa. Hver gang modstanderne af nuklear energi og tillige medlemmer af offentligheden konfronteres med disse tal, rejser de spørgsmålet om nukleart affald. Tiden er nu inde til at ændre det eksisterende direktiv fra 1992 om overvågning af og kontrol med overførsel af radioaktivt affald og brugt brændsel i overensstemmelse med det moderne samfunds udvikling, hvilket netop er hensigten med Kommissionens forslag.

Jeg glæder mig navnlig over forenklingen af det eksisterende direktiv, den klare definition af procedurer og klarlægning af spørgsmålet om valg af sprog. Som følge af den hurtige teknologiske udvikling i dag er det desuden nemmere at genanvende og genvinde helt op til 96 % af alt højradioaktivt affald. Jeg støtter derfor forslaget om harmonisering af forvaltningen af brugt brændsel, uanset hvilke procedurer, der anvendes i den kommende periode. Jeg er overbevist om, at vi bør støtte denne betænkning.

Jeg vil gerne afslutningsvis give udtryk for mit håb om, at vi vil handle konsekvent og konstruktivt, og at vi vil støtte indstillingen fra det kompetente udvalg, Udvalget om Industri, Forskning og Energi. Jeg håber derudover, at Parlamentet ikke vil bebyrde ovennævnte direktiv unødigt med tilføjelser eller ændringsforslag, der gør det vanskeligt at gennemføre dette allerede fra starten.

  András Gyürk (PPE-DE). - (HU) Hr. formand! Artikel 31 og 32 i Euratom-traktaten danner ikke blot grundlag for den lovgivning, der er ved at blive ændret, men de forpligter os desuden på sundheds- og sikkerhedsområdet.

Vi er nødsaget til at ajourføre lovgivningen på det nukleare område af hensyn til de europæiske borgeres sundhed og sikkerhed. Jeg er overbevist om, at vi opfylder denne forpligtelse i tilstrækkelig grad, og at vi gør direktiv 92/3/Euroatom mere effektivt, hvis vi godkender Seppänen-betænkningen.

Jeg mener, at det på mange måder er yderst vigtigt, at lovgivningen er tilpas afbalanceret. For det første sikres en tæt overvågning af radioaktivt affald og brugt brændsel, der nu kan genanvendes uden ubegrundede restriktioner og forbud. For det andet garanteres borgernes sikkerhed, uden at de økonomiske operatører dermed pålægges uforholdsmæssig store byrder.

Endelig bryder lovgivningen ikke med subsidiaritetsprincippet, selv om den udvider lovgivningens anvendelsesområde. Selv om den nye lovgivning giver borgerne nye garantier, er medlemsstaterne med andre ord fortsat ansvarlige for udarbejdelsen af bestemmelser tilpasset særlige nationale forhold samt for de myndigheder, der garanterer håndhævelsen af disse bestemmelser. Sidstnævnte forpligtelse indebærer imidlertid også, at det - ud over samarbejde om forbedring af retsgrundlaget på sikkerhedsområdet - desuden er nødvendigt at sikre, at den nationale myndighedsstruktur fungerer effektivt, således at alle borgere i EU kan drage fordel af den større sikkerhed, der ligger i dette nye direktiv.

Alle ovenstående aspekter er også af afgørende betydning for EU's fremtidige energiforsyning, da vi bør være bevidst om, at denne komplekse operations succes også er afgørende, hvis vi skal sikre, at borgerne har tillid til nuklear energi.

  Paul Rübig (PPE-DE). - (DE) Hr. formand, hr. kommissær, mine damer og herrer! Først vil jeg gerne takke Kommissionen for initiativet, for det er på tide, at Kommissionen bekymrer sig om de vigtige ting i EU såsom sikkerhedsstandarderne og de ekstreme risici, der findes i denne teknologi, og at man gør sig bevidst, at de nuværende sikkerhedsstandarder er helt forskellige og i mange tilfælde kræver en bedre kontrol, en såkaldt peer review eller en anden metode for objektiv og gennemsigtig kontrol.

Det er i det hele taget et spørgsmål, hvordan det ser ud med Kommissionens, Parlamentets og de kompetente medlemsstaters medindflydelse på dette område. Hvordan ser det ud med den nye strategi, hvor Rådets nukleare arbejdsgruppe de facto varetager kompetencerne alene og behandler de andre partnere, som vi har i den europæiske beslutningsproces, på en måde, som ikke længere er tidssvarende? Vi bør forsøge at finde en velafbalanceret situation, hvor vi i forbindelse med kontrol og gennemsigtighed, som bliver stadig mere nødvendige på dette yderst følsomme område, påtager os ansvaret i dag og ikke venter, til der sker en ulykke, og der bliver råbt på de ansvarlige og skyldige.

Vi bør også tage konkurrenceaspekterne alvorligt, nemlig hvilke omkostninger der opstår i forbindelse med bortskaffelse og endelig deponering samt til sikkerhed og sikring af transporterne, og hvilke standarder der opereres efter. Her må EU handle, og jeg anmoder alle til i betragtning af 50-årsdagen for Euratom-traktaten at gå ind i en seriøs debat og sætte sikkerheds- og gennemsigtighedsspørgsmål i centrum.

  Andris Piebalgs, medlem af Kommissionen. - (EN) Hr. formand! Som dagens forhandling har vist, er der bred opbakning til ordførerens betænkning. Jeg vil gerne atter takke hr. Seppänen for hans fremragende betænkning, der støttes af et stort flertal i Udvalget om Industripolitik, Forskning og Energi.

Med hensyn til problemet med forbud mod enhver eksport af radioaktivt affald og brugt brændsel ud af EU vil jeg erindre om artikel 13, stk. 1, litra c), i forslaget til direktiv, som indeholder et forbud mod eksport af radioaktivt affald og brugt brændsel til lande, der ikke besidder den nødvendige administrative og tekniske kapacitet til at garantere en sikker forvaltning af det brugte brændsel eller radioaktive affald. Kommissionen vil udstede strenge kriterier for at beslutte noget sådant.

Det er op til medlemsstaterne at beslutte, om de vil tillade en overførsel til et tredjeland fra sag til sag og i overensstemmelse med Kommissionens retningslinjer. Det er svaret på det spørgsmål, der er blevet rejst under forhandlingen.

Jeg er helt overbevist om, at vi skal have størst mulig åbenhed, når vi behandler energispørgsmål. Det gælder også for atomkraft.

  Formanden. - Forhandlingen er afsluttet.

Afstemningen finder sted onsdag kl. 12.30