Retur til Europarl-portal

Choisissez la langue de votre document :

 Indeks 
 Fuld tekst 
Forhandlinger
Onsdag den 5. juli 2006 - Strasbourg EUT-udgave

CIA's påståede brug af europæiske lande ved transport og ulovlig tilbageholdelse af fanger (forhandling)
MPphoto
 
 

  Cem Özdemir, for Verts/ALE-Gruppen. - (DE) Hr. formand, fru formand for Rådet, hr. næstformand i Kommissionen, kære kolleger! Først vil jeg gerne takke vores ordfører Claudio Fava for det udmærkede arbejde, men også vores formand Carlos Coelho for hans arbejde i udvalget. I den forbindelse vil jeg også gerne udvide min tak til at gælde senator Dick Marty og Terry Davis for det glimrende samarbejde med Europarådet og Udvalget om Retlige Anliggender og Menneskerettigheder. Jeg mener, at samarbejdet mellem Europarådet og Europa-Parlamentet er retningsgivende for det fremtidige samarbejde til forsvar for borgerrettigheder.

Lad mig begynde med en generel konstatering: Der er retlige veje at føre fanger til udenlandske myndigheder på. De overførsler, vi har at gøre med i dette udvalg, betyder ikke nødvendigvis transport af mistænkte fra et sted til et andet. Den praksis, som vi har med at gøre, er netop ikke dækket af tilsvarende love, snarere omgår den de principper, som vi forstår ved retsstatslighed, dvs. retten til en passende retlig repræsentation og en fair retlig procedure. Denne praksis kan lige så lidt bringes i harmoni med det, at ingen må udleveres til en stat eller transporteres dertil, hvor han risikerer at blive torteret eller udsat for anden umenneskelig behandling.

De fleste ofre for disse overførsler blev i begyndelsen anholdt ulovligt, nogle blev bortført, alle blev transporteret ulovligt fra et land til et andet. Mange er forsvundet i mellemtiden. De ofre, som vi har hørt i vores udvalg, har berettet om tortur og anden umenneskelig behandling.

I sidste ende kan man sige, at formålet med denne praksis var at outsource tortur og gøre det vanskeligere at fastslå, hvem der har ansvaret for overtrædelser af menneskerettighederne. Mange siger, at man ikke præcist kan fastslå, hvor mange mennesker der i sidste ende er blevet anholdt, bortført og transporteret til andre lande. Det skal nok passe. Netop sådan passer det dog også, at vi kan betragte tilstrækkeligt mange sager som bevist, hvor der er begået overtrædelser af menneskerettighederne, det taler betænkningen sit meget tydelige sprog om.

Med Chicago-konventionen tillades det at udvide private flyvninger til europæisk rum uden yderligere tilladelse. Det har CIA udnyttet og målrettet erklæret deres flyvninger for private. I den forbindelse har mange stater - også EU-medlemsstaterne - henvist til Chicago-konventionen og ladet CIA få sin vilje. Disse stater har tydeligt ignoreret andre forskrifter i denne konvention, som giver dem ret til at undersøge fly, hvor der er forståelige grunde til at antage, at maskinen er blevet brugt til et ulovligt formål.

EU-medlemsstaterne er bundet til forskellige internationale aftaler, især - og det står udtrykkeligt i artikel 6 - til den europæiske menneskerettighedskonvention. Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol har igen og igen understreget, at enhver stat har en positiv pligt til at skride ind, at foretage efterforskning og indlede retlige skridt mod de ansvarlige, når det handler om beskyttelse mod tortur og anden umenneskelig behandling. Det er tydeligt ikke sket i mange medlemsstater i EU. Italien har i disse dage overholdt denne retlige pligt, Italien fortjener en stor tak og respekt for det. Jeg forventer dog også - og jeg tror, at jeg taler på vegne af flertallet i Parlamentet her - at andre lande vil følge Italiens eksempel.

(Bifald)

 
Juridisk meddelelse - Databeskyttelsespolitik