Fuldstændigt Forhandlingsreferat

Onsdag den 5. juli 2006 - Strasbourg

2. Det finske formandskabs program (forhandling)

  Formanden. - Næste punkt på dagsordenen er redegørelse fra Rådet om forelæggelsen af det finske formandskabs program.

Vi byder den finske premierminister og hans statssekretær for europæiske anliggender samt formanden for Kommissionen velkommen.

Jeg giver først ordet til hr. Vanhanen, der taler på vegne af Rådet.

  Matti Vanhanen, formand for Rådet. - (FI) Hr. formand, hr. formand og fru næstformand i Kommissionen, mine damer og herrer, ærede gæster! Jeg vil gerne takke Dem varmt for denne mulighed for at komme og diskutere det finske formandskabs prioriteringer og vigtigste målsætninger med Europa-Parlamentet. Det er en krævende opgave at varetage ansvaret som formandsland for Den Europæiske Union, men samtidig er det en stor ære og et privilegium, og Finland glæder sig over udfordringen.

Som det land, der varetager formandskabet, er vores samarbejde med Europa-Parlamentet kommet godt i gang. Jeg vil gerne takke formanden og de øvrige medlemmer af Europa-Parlamentet, der deltog i mødet mellem den finske regering og Parlamentet i Helsinki. Desuden har flere af Parlamentets udvalg og politiske grupper besøgt Finland og deltaget i produktive drøftelser af målsætningerne for vores formandskab.

Lige siden Finland kom med i EU har vi støttet bestræbelserne på at effektivisere arbejdet inden for Unionens institutioner og forbedre det tætte samarbejde mellem dem. Som formandsland vil vi indgå i et tæt og effektivt samarbejde med Europa-Parlamentet. Her tænker jeg ikke kun på Parlamentets rolle i den fælles beslutningsprocedure som lovgiver på lige fod med Rådet, men i en bredere sammenhæng med hensyn til at fremme Unionens hovedmålsætninger.

Finlands eget nationale parlament, Eduskunta, fejrer et særligt jubilæum. I år er det 100 år siden, at dette parlament med et enkelt kammer blev oprettet og den almindelige valgret indført. Alle, mænd som kvinder, fik stemmeret på samme tid og ret til at stille op til valgene. Vi er stolte af denne milepæl i vores demokratis historie.

I Finland er parlamentet tæt involveret i håndteringen af EU-anliggender og nyder stor indflydelse. Måske har vores erfaring med det frugtbare samarbejde med vores eget parlament betydet, at det er så naturligt for os finner at indgå i et tæt samarbejde med Europa-Parlamentet. Der er ingen overlapning mellem Europa-Parlamentets og de nationale parlamenters arbejde: De har hver deres rolle i Unionens anliggender. Grundlæggende har de imidlertid den samme grundlæggende mission: at styrke demokratiet i Unionen.

Under sit formandskab vil Finland bestræbe sig på at overtale Unionen til at skue udad og fremad. Vi må overveje, hvilken slags Union vi ønsker om 10 til 20 år, og hvordan dette skal opnås. Som europæere må vi identificere de historiske kræfter, der skaber ændringer i vores tidsalder, reagere på dem og tage dem til os. Det er en stor udfordring for EU at leve op til globaliseringens virkelighed.

Verden omkring Unionen ændrer sig, og hvis vi ikke passer på, vil vi falde længere og længere bagud. Det ville være en katastrofe, frem for alt for vores børns og de kommende generationers fremtid. For deres skyld må Europa holde op med at kigge indad og overveje sin position i den globale sammenhæng på længere sigt. Verden omkring os venter ikke på os. Vores fremtid kræver, at vi træffer konkrete foranstaltninger nu, selv om virkningerne først vil være synlige på længere sigt.

I de senere år har deltagelsen i Unionens beslutningstagning ladet noget tilbage at ønske, og befolkningen er mere kritisk indstillet over for dette end tidligere. Jeg afviser imidlertid den pessimistiske tale om en krise i Unionen; jeg mener i stedet, at vores nuværende problemer kan løses. Aftalen om de finansielle overslag og fremgangen med servicedirektivet er eksempler på, at Unionen er i stand til at træffe vigtige beslutninger, når den politiske vilje er til stede. Jeg mener, at den er til stede i alle Unionens institutioner.

Den Europæiske Union er et værdifællesskab, der er til for befolkningens skyld. Derfor må dens ringere legitimitet og dens begrænsede retfærdiggørelse og troværdighed i befolkningens øjne tages alvorligt.

Denne opfattelse af, at Unionens legitimitet er i tilbagegang, skyldes til dels, at befolkningen ikke er klar over, hvad Unionen gør for den. Mange spørgsmål af reel betydning for folks hverdag, som f.eks. retten til at bo, arbejde og studere overalt i EU, tages som en selvfølge. Folk glemmer, at disse muligheder netop findes takket være Unionen.

Mangel på information forklarer imidlertid ikke det hele: Unionen skal også forbedre sin måde at gøre tingene på. Den skal levere resultater, og folk skal kunne se virkningerne af disse på deres eget liv.

Unionens grundlæggende forudsætning, fred og stabilitet i Europa, er stadig relevant. Jeg blev personligt mindet om dette under min rejse til Kroatien for nogle uger siden: De ønsker at komme med i Unionen, således at de selv og deres børn ikke skal opleve flere krige.

Mange andre, som har levet hele deres liv i fred, har imidlertid tendens til at tage fred og stabilitet for givet. Dette betyder, at dette ikke længere forekommer tilstrækkeligt til at give Unionen legitimitet. Som mange af Dem ofte har sagt, skal Unionen også kunne påvise de fordele, den indebærer for borgerne, og gøre det mere konkret.

Den bedste måde at påvise Unionens eksistensberettigelse på er ved at håndtere de grundlæggende opgaver effektivt, navnlig det lovgivningsmæssige arbejde. Det kan og skal vi gøre med det samme på grundlag af de eksisterende traktater. Europa kan ikke vente på nye regler for beslutningstagning: Vi skal begynde at forbedre dens funktionsmåde med det samme. Unionen skal vise, at den kan skabe resultater, der har betydning for folks hverdag, og ikke bare skændes om institutionelle spørgsmål.

Forbedret effektivitet vil betyde modige beslutninger, der skal træffes af Europas ledere og beslutningstagere. Vi må ikke bare tænke på her og nu eller på det næste valg; vi er nødt til at overveje de kommende generationers interesse. Derfor skal der også tages beslutninger, der måske gør ondt her og nu, men som vil bidrage til at skabe fremtiden. Der skal også være vilje til at indgå kompromiser om nationale synspunkter og se på Europa som helhed.

Unionen skal fokusere på det væsentlige og arbejde effektivt på at nå det. Det betyder den type foranstaltninger, der skaber merværdi i forhold til, hvad medlemsstaterne kan gøre alene. Denne merværdi kan opnås på områderne velfærd, sikkerhed og frihed.

Hvis vi skal nå disse mål, må vi starte med den rette fremgangsmåde. Gennemsigtighed er vigtigt: Vores borgere skal vide, hvordan de beslutninger, der påvirker dem, træffes. Den stadig bredere politiske debat i Europa er i alles interesse. Her har De også en væsentlig rolle at spille.

Det glæder mig, at vi i Det Europæiske Råd besluttede at skabe øget åbenhed ved Rådets møder. Finland vil som formandsland gennemføre alle de principper, som Det Europæiske Råd har vedtaget, for at øge gennemsigtigheden i Rådets arbejde.

Finland vil bestræbe sig på at bidrage til spørgsmålet om gennemsigtighed også på andre måder i hele sit praktiske arbejde og i de praktiske aktiviteter. Vi må sørge for, at alle væsentlige oplysninger stilles til rådighed på EU-formandskabets websted så hurtigt som muligt. Undertiden gør praktiske løsninger som denne mere for at give reel adgang til oplysninger end blot politiske erklæringer.

Under sit formandskab vil Finland bestræbe sig på at dirigere sine ressourcer i retning af bedre lovgivning, dvs. lovgivningens kvalitet, og rette opmærksomheden mod subsidiaritets- og proportionalitetsprincippet. Dette vil ikke kun omfatte en beskæring af lovgivningen. I Den Europæiske Union har vi brug for ny lovgivning, men vi skal også sørge for, at den eksisterende lovgivning er ajour. På denne måde kan Unionen udøve indflydelse og reagere dynamisk på ændringer i verden omkring os. Her støtter vi Kommissionens arbejde.

Formandskabet vil investere både tid og kræfter i at sikre, at man i beslutningsprocessen tager nøje bestik af de økonomiske, sociale og miljømæssige virkninger af lovgivningsforslagene. Vores målsætning vil også være at fremskynde gennemførelsen af forslag fra Kommissionen, der har til formål at forenkle og ajourføre lovgivningen.

Rådets arbejde vil være baseret på det årlige arbejdsprogram for 2006, som vi udarbejder i samarbejde med Østrig. Samarbejde mellem de forskellige formandskaber er meget vigtigt for kontinuiteten. Det er gået godt med Østrig, og vi har til hensigt at fortsætte samarbejde i den samme positive ånd med Tyskland, som følger efter os.

Det finske formandskab lægger vægt på at arbejde sig gennem Unionens dagsorden og alle dens punkterne på en effektiv og upartisk måde. Jeg skal her kort nævne de spørgsmål, som det finske formandskab har til hensigt at koncentrere sig særligt om, men det betyder ikke, at vi ikke vil beskæftige os lige så hurtigt med andre spørgsmål. Der er behov for fremgang i alle sektorer.

Finland ønsker at fremme diskussionen om Unionens fremtid. I forbindelse med denne diskussion har vi de meget konkrete spørgsmål om fremtiden for Unionens forfatningstraktat og EU's udvidelse.

Det glæder mig, at Det Europæiske Råd i juni besluttede, at med hensyn til forfatningstraktaten er tiden inde til at gå fra tænkefasen til en mere proaktiv fase. Denne todelte metode er den rette: Vi vil forbedre Unionens funktionsmåde i henhold til de eksisterende traktater og samtidig begynde at overveje fremtiden for forfatningstraktaten. Under sit formandskab vil Finland indlede samtaler om forfatningstraktatens fremtid. Disse samtaler med medlemsstaterne og EU-institutionerne kommer til at danne grundlaget for en rapport, der skal udarbejdes i første halvdel af 2007, hvor Tyskland har formandskabet.

Jeg er overbevist om, at den traktat, som medlemsstaterne har forhandlet sig frem til, er vigtig for en stadig større Union. I Finland fremlagde regeringen et forslag om ratificering af traktaten for det finske parlament først i juni måned, og Parlamentet vil behandle spørgsmålet under sin efterårssamling. På denne måde vil Finland tage stilling til den forhandlede traktat.

Udvidelsen af Unionen er et af de vigtigste spørgsmål for det finske formandskab. Jeg er personligt overbevist om, at udvidelsen af Unionen har været en succeshistorie. Udvidelsen er ikke blot et vigtigt værktøj med henblik på at styrke stabilitet og demokrati, det er også en af Europas strategiske reaktioner på globaliseringens udfordringer. De nyeste analyser viser, at den seneste udvidelsesrunde gav klare fordele for både de nye og de gamle medlemsstater.

I juni måned havde Det Europæiske Råd en vigtig forhandling om Unionens absorptionsevne. Det glæder mig meget, at dette ikke blev opstillet som et nyt tiltrædelseskriterium. Der bør ikke opstilles nye tiltrædelseskriterier for ansøgerlandene, men samtidig skal man ubetinget opfylde de nuværende krav. Det centrale er, at Unionen fortsat skal være et åbent fællesskab. Europæiske stater, der opfylder kriterierne for medlemskab, skal have mulighed for at komme med.

Under vores formandskab skal der træffes beslutning om tiltrædelsesdatoen for Rumænien og Bulgarien. Medlemskabsforhandlingerne med Tyrkiet og Kroatien skal også køre videre på grundlag af landenes fremskridt og Kommissionens rapporter.

Det finske formandskab vil også støtte det europæiske perspektiv på Vestbalkan. Det indeværende år bliver på mange måder afgørende for Vestbalkans fremtid. Processen vedrørende Kosovos status vil formentlig nå en afgørende fase i efteråret. Formandskabet håber, at parterne vil nå resultater ved de krævende forhandlinger, som blev indledt under Martti Ahtisaari sidst på året.

Et centralt område under det finske formandskab bliver Unionens og medlemsstaternes konkurrenceevne og deres succes i den globale konkurrence. Vi vil bestræbe os på at behandle disse spørgsmål over en bred kam under vores formandskab i Rådets forskellige sammensætninger.

Et spørgsmål af grundlæggende betydning er, hvor Europa kan finde et grundlag for økonomisk vækst. Finlands svar er, at det skal findes på områder som innovation, energiløsninger, arbejdets kvalitet og produktivitet, åbenhed i den globale samhandel, immigration og et kompetent socialsikringssystem.

Det er medlemsstaterne, der har hovedansvaret for konkurrenceevnen. Byrden ligger på deres skuldre. Unionen skal også spille sin egen rolle. Finland vil bestræbe sig på at skabe resultater vedrørende det syvende rammeprogram for forskning. Det samme gælder kemikalieforordningen, Reach, servicedirektivet, arbejdstidsdirektivet og forordningen om international roaming.

Vi ønsker at gøre fremskridt med hensyn til udviklingen af en vidtrækkende innovationspolitik. I Rådets lovgivningsarbejde og på stats- og regeringschefernes møde i Lahti vil vi fokusere på initiativer, der har til formål at skabe gunstige betingelser for innovation og udnytte den effektivt. Vi taler om en behovsstyret innovationspolitik. I Lahti kan stats- og regeringscheferne fremskynde den nødvendige beslutningsproces.

Hvis vi skal have en omfattende innovationspolitik, skal vi have et mere effektivt samarbejde og en mere effektiv beslutningstagning inden for Unionen, f.eks. på standardiseringsområdet, ved beskyttelse af intellektuel ejendomsret og ved udviklingen af de finansielle markeder. Det bliver lige så vigtigt at skabe dynamik inden for mobilitet for studerende og forskere, styrke samarbejdet mellem universiteter og fremskynde oprettelsen af europæiske ekspertisecentre. Jeg vil også gerne understrege, hvor vigtige de positive virkninger af konkurrence, der skyldes en åben verdensøkonomi, er for innovationen.

Europa må fremme mobiliteten for sine intellektuelle og materielle ressourcer. Hjørnestenen i innovationspolitikken er Unionens indre marked og dets fortsatte udvikling.

Forhindringerne for et effektivt indre marked skal fjernes, så fordelene ved den økonomiske integration kan føles fuldt ud. Det indre marked er selve grundlaget for EU. Det må man ikke glemme. Markedet for tjenesteydelser er af stor betydning her, og det er fremragende, at vi nærmer os en aftale om servicedirektivet. Europa-Parlamentet har spillet en central rolle. Jeg håber, at direktivet kan vedtages endeligt ved andenbehandlingen i Europa-Parlamentet.

Forbindelserne udadtil på energiområdet står også på dagsordenen for stats- og regeringschefernes møde i Lahti. Den russiske præsident Vladimir Putin er blevet indbudt til middagen, der finder sted efter mødet, hvor han og EU's ledere får mulighed for nogle uformelle diskussioner.

Europas økonomiske succes afhænger i høj grad af, at vi kan sikre en pålidelig energiforsyning til en rimelig pris. Alle medlemsstater påvirkes af udfordringerne med de stigende energipriser, forsyningssikkerheden og klimaforandringerne. De energipolitiske valg er i høj grad et nationalt anliggende. Den Europæiske Union har imidlertid brug for fælles energipolitiske retningslinjer og navnlig en sammenhængende politik for forbindelserne udadtil på energiområdet. Under det finske formandskab ønsker vi at fremme den strategiske debat om, hvordan vi skal gøre vores energipolitiske mål synlige i Unionens forbindelser udadtil.

Energiforbruget og valget af energikilder hænger tæt sammen med vor tids største trussel mod miljøet, nemlig klimaændringerne. Med hensyn til klimapolitikken er det særligt vigtigt at fremme diskussionerne om udarbejdelsen af FN's rammekonvention om klimaændringer efter 2012. Det finske formandskab vil på det internationale plan prøve at fremme diskussioner, der kan bidrage til at gennemføre EU's målsætning om at indføre en ambitiøs ordning for klimaændringer, der dækker alle de større lande. En omfattende fremgangsmåde vil ikke kun omfatte en reaktion på udfordringen med klimaændringerne, der er så effektiv som mulig, men vil også beskytte EU's konkurrenceevne.

Begge spørgsmål, energi og klimaændringer, vil stå højt på dagsordenen på topmøder med tredjelande under det finske formandskab, herunder det 10. ASEM-topmøde mellem EU og de asiatiske lande, der finder sted i Helsinki.

Jeg er udmærket klar over, at millioner af europæere frygter den globale konkurrence, og at de derfor modsætter sig mange forandringer. Denne frygt kom f.eks. frem i diskussionen om servicedirektivet. Det skal vi tage alvorligt. Jeg vil gerne understrege, at vi ikke skal forsøge at fremme Europas konkurrenceevne uanset prisen og uanset konsekvenserne. Der skal være balance mellem reformer, socialsikring og miljømæssig bæredygtighed. Ofte gavner nye arbejdsmetoder og moderne teknologi imidlertid den økonomiske vækst og samfundets velfærd og mindsker samtidig emissioner til miljøet.

For at bevare Europas velfærdssamfund må vi fremme konkurrenceevnen, mindske arbejdsløsheden og forbedre arbejdskraftens produktivitet. Resultaterne skal opnås gennem et tæt samarbejde med arbejdsmarkedets parter. Målet her er en ny balance mellem fleksibilitet og sikkerhed. Finland vil derfor være vært for et ekstraordinært socialt topmøde lige inden stats- og regeringschefernes møde i Lahti, hvor disse spørgsmål vil blive drøftet.

Unionens forbindelser udadtil hænger sammen med økonomien, eftersom de eksterne foranstaltninger er baseret på dens økonomiske styrke. Vi er en attraktiv samhandelspartner, og det betyder, at vi har indflydelse. EU er blevet en global aktør, som ikke har råd til at holde tænkepause i vores håndtering af de eksterne anliggender.

Under det finske formandskab vil EU's internationale rolle blive konsolideret, og sammenhængen i vores handlemåde og funktioner vil blive styrket. Unionen har langt flere værktøjer til rådighed end mange andre aktører på verdensplan. De skal bruges konsekvent, uanset om der er tale om politikken for forbindelserne udadtil, samhandel, udviklingssamarbejde eller menneskerettigheder. Unionens stemme vil kun blive hørt rundt omkring i verden som en enhedens stemme, hvis Unionen står sammen.

Vi har til hensigt at videreudvikle Unionens krisestyring. En hurtig indsatsstyrke skal være helt klar til at reagere i begyndelsen af 2007. Koordineringen af civil og militær krisestyring vil fortsætte.

EU's forhold til Rusland og den nordlige dimension bliver prioriterede områder under det finske formandskab. Vestbalkan, de transatlantiske forbindelser og Asien står også højt på dagsordenen.

Forholdet mellem EU og Rusland vil ikke kun begrænse sig til handels- og energispørgsmål: Vi stræber mod et bredt baseret partnerskab, hvor europæiske værdier og globale interesser forener os. Målet er, at Rusland inddrages endnu mere i det demokratiske europæiske samarbejde i de forskellige områder af samfundet. For at kunne nå dertil har vi brug for mere dialog mellem EU-landene og Rusland samt udveksling af studerende, kultursamarbejde og civilsamfundets aktive deltagelse.

Under det finske formandskab vil vi føre drøftelser om de nye rammer for partnerskabs- og samarbejdsaftalen mellem EU og Rusland, som udløber ved udgangen af næste år. Hvad angår den nordlige dimension er vi nu kommet et langt stykke ad vejen: Den politiske rammeaftale skal underskrives i efteråret. Udviklingen af den nordlige dimension har ligeledes betydning for andre former for samarbejde i Østersøregionen.

Desuden vil vi naturligvis gøre en indsats i forhold til kriserne i Mellemøsten og andre regioner. Vi er bekymrede over situationen i de palæstinensiske områder, hvor der i dag afholdes vigtige separate samtaler. I de eksterne forbindelser er det uventede reglen snarere end undtagelsen. Finland er parat til at tage sine formandsforpligtelser alvorligt, hvis det uventede skulle indtræffe.

Under det finske formandskab vil vi foretage en grundig politisk evaluering af fremskridtene inden for området med frihed, sikkerhed og retfærdighed. Vi har brug for konkrete foranstaltninger, effektiv beslutningstagning og en konsekvent gennemførelse på nationalt plan af de beslutninger, der allerede er truffet. I 1999 viste Tampere-topmødet vejen frem for den ambitiøse og demokratiske udvikling af retlige og indre anliggender. Nu i 2006 vil evalueringen af Haag-programmet give os mulighed for aktivt at gå videre med det europæiske samarbejde på dette område.

Befolkningen forventer en effektiv indsats fra Den Europæiske Union i kampen mod international kriminalitet, menneskesmugling og terrorisme. Under det finske formandskab vil medlemsstaternes politiske vilje til at engagere sig i mere effektiv beslutningstagning, navnlig vedrørende politisamarbejde og kriminalitet sat på prøve. Arbejdet kan forbedres, hvis medlemsstaterne er parat til at overgå til et system med beslutningstagning med kvalificeret flertal, hvor dette område gøres til et fællesskabsanliggende. På det seneste møde i Det Europæiske Råd opfordrede man os til at overveje disse ting i samarbejde med Kommissionen.

Jeg vil gerne understrege, at samarbejde på politiområdet og vedrørende kriminalitet ikke bare er en måde at score point på. Vi har ikke til hensigt at snige forfatningstraktaten ind ad bagdøren, fordi ændringerne kan gennemføres på grundlag af Nice-traktaten.

Finland vil også gerne støtte anvendelsen af princippet om gensidig anerkendelse i det juridiske samarbejde. Hvis domme og beslutninger fra de retlige myndigheder i en anden medlemsstat gennemføres, som de står, kan det være en meget konkret metode til at øge effektiviteten af større, grænseoverskridende efterforskninger af straffesager og fremskynde de juridiske procedurer. Et godt eksempel på dette er den europæiske arrestordre, som har betydet, at det nu kun tager en dag at udvise mistænkte mod tidligere mere end seks måneder.

De seneste begivenheder som på De Kanariske Øer og Malta har endnu en gang fået den ulovlige immigration i overskrifterne. Vi må kigge nøje på de muligheder, som Unionen har, herunder aftalen om fælles politikker for legal indvandring. En mere effektiv grænsekontrol er blot en del af løsningen om end en vigtig del. Betydningen af samarbejde med oprindelseslande og transitlande for ulovlig indvandring kan ikke overvurderes. Vi må sikre, at Unionens fælles asylsystem er på plads i 2010. Unionen skal kunne sikre beskyttelse til dem, der har brug for den, under henvisning til sammenlignelige procedurer og lovgivning. Man skal ligeledes være opmærksom på den eksterne dimension af spørgsmål vedrørende indvandring og partnerskabet med vores naboer.

Som jeg sagde indledningsvis, skal samarbejdet mellem institutionerne på såvel europæisk som nationalt plan udvikles yderligere. I dag vil jeg gerne rette en særlig tak til Dem for denne mulighed for at fremlægge det finske formandskabs prioriteringer og drøfte med Dem, hvordan disse kan fremmes. Jeg afventer med interesse Deres bemærkninger både i dag og på et hvilket som helst tidspunkt i fremtiden, både her i salen og i andre sammenhænge.

Diskussionen om Europas udvikling er vigtig, uanset de politiske forskelle. Lederne af de politiske grupper i Europa-Parlamentet har, f.eks. på det offentlige møde i Helsinki i begyndelsen af juni, vist vilje og evne til at komme videre med den europæiske dagsorden. I Finland er vi også vant til at indgå i et produktivt samarbejde på tværs af partierne. Det er også det naturlige at gøre på europæisk plan.

Jeg håber, at vores samarbejde, som skal foregå i løbet af de kommende seks måneder, vil give de bedst mulige resultater. Jeg ser frem til at vende tilbage her til Europa-Parlamentet i forbindelse med de topmøder, der skal afholdes under det finske formandskab.

Vi lever i en tid med kolossale udfordringer. Unionen skal skue mod fremtiden, gå i gang med modige reformer og vise den politiske vilje, der er nødvendig for at udvikle Europa. Jeg mener, at i mange tilfælde er det rette svar mere Europa, ikke mindre.

Her ved begyndelsen er dette formandskab allerede blevet beskrevet som en slags overgangsfase. Man siger, at det skal tage sig af de daglige spørgsmål og forberede et tidspunkt, hvor forudsætningerne for at løse Unionens store problemer i højere grad er til stede. Jeg vil imidlertid gerne slå det helt og aldeles fast, at selv om Den Europæiske Union måske befinder sig i noget af en vent-og-se-situation, er resten af verden omkring os ikke gået i stå. Det ville være den forkerte måde at behandle Europas kommende generationer på, hvis vi lukkede øjnene for de historiske udfordringer, vi står over for, og bare lænede os tilbage for at afvente et bedre tidspunkt. Tidspunktet er her og nu.

(Bifald)

  José Manuel Barroso, formand for Kommissionen. - (EN) Hr. formand! Det glæder mig overordentligt, at vi efter det fremragende østrigske formandskab nu skal indlede et samarbejde med det finske formandskab. I Helsingfors for et par dage siden enedes premierminister Vanhanen og jeg om, at vores to hold skal arbejde sammen som ét. Lad os forene vores kræfter i formandskabet, Kommissionen og Parlamentet. Europa har brug for den klare og dynamiske harmoni, som Finland bringer med sig.

Jeg bifalder premierminister Vanhanens præsentation. Han har understreget, at der i de næste seks måneder vil være mulighed for at vise, hvad vi mener, når vi taler om et resultatorienteret Europa - formidling af vigtige dokumenter i borgernes interesse, fortsættelse af drøftelsen af det forfatningsmæssige spørgsmål og udvidelsen, kort sagt en videreudvikling af den strategi med to spor, som jeg skitserede for Parlamentet i sidste måned - en strategi, der er undertegnet af Det Europæiske Råd - med henblik på at omsætte ord til handling.

Jeg ønsker at knytte et par kommentarer til de temaer, som premierminister Vanhanen nævnte.

Jeg vil starte med et enkelt vigtigt punkt om udvidelsen. Det er en af de mest vellykkede politikker i EU, en usædvanlig bedrift med hensyn til at eksportere frihed og muligheder på tværs af kontinentet. Mange af os, der er til stede i dag, har haft gavn af denne politik. Vi bør være stolte af vores udvidelsespolitik. Det glæder mig meget, at det på det seneste møde i Det Europæiske Råd blev bekræftet, at vi prioriterer opfyldelsen af de eksisterende forpligtelser.

Hvad angår udvidelse, er der imidlertid - som for så mange af EU-politikkerne - en populær debat, som vi skal deltage i. Jeg hilser debatten velkommen. Det er uhyre vigtigt at vise, at Europa ikke udvider uden omtanke, at udvidelsen er et bevidst valg, som er til gavn for alle, og at et udvidet Europa ikke er en negativ faktor, men derimod en forudsætning for et stærkt Europa, et Europa, der virkelig betyder noget i verden.

Derfor vil Kommissionen i efteråret rapportere om udvidelsesprocessen generelt og drøfte spørgsmålet på Det Europæiske Råds møde i december. Denne indsats vil omfatte en analyse af et udvidet Europas evne til at fungere tilfredsstillende. Det vil være en seriøs og anstrengende øvelse. Men det er nødvendigt for at opfylde de europæiske borgeres krav om mere tillid og sikkerhed.

Vi skal have den samme seriøse og korrekte tilgang til Tyrkiet. Jeg bifalder, at der er skred i forhandlingerne. Det er en lang og sommetider besværlig proces. Det er uhyre vigtigt, at vi er åbne, ærlige og retfærdige. Tyrkiet skal opfylde sine forpligtelser, ligesom EU skal opfylde sine forpligtelser. Tyrkiets forpligtelser omfatter overholdelse af Ankara-protokollen.

Hvert formandskab bidrager med sin særlige ekspertise i EU. Finland bidrager endvidere med stor viden om og omfattende samarbejde med sine naboer, herunder Rusland.

Jeg bifalder stærkt den vægt, som formandskabet lægger på forholdet til Rusland. Kommissionen vedtog tidligere på ugen en henstilling til en omfattende aftale, som vi håber vil medføre - fordi det efter vores opfattelse er i både vores og Ruslands interesse - en ny kvalitet til EU's forhold til Rusland, som bygger på den eksisterende partnerskabs- og samarbejdsaftale. Vi foreslår at gøre en indsats for at få oprettet et frihandelsområde, når Rusland tiltræder WTO. Samtidig foreslår vi, at der gøres en indsats for at oprette et energipartnerskab baseret på fælles interesser og fastsatte principper.

I næste uge vil premierminister Vanhanen og jeg deltage i G8-topmødet i Skt. Petersborg for at fastlægge, forhåbentlig, en ny ramme for de globale udfordringer med hensyn til energi, som kræver en global indsats. Hvad angår energi og klimaændringer er der behov for en global indsats. Vi vil følge op på disse spørgsmål på de europæiske topmøder i oktober og december. Det er tydeligt, at Europa i forhold til Rusland - som i forhold til mange andre eksterne anliggender - har større vægt, når EU yder en forenet og sammenhængende indsats, og jeg håber, at medlemsstaterne vil behandle spørgsmålet på netop denne måde.

Kommissionen ser frem til det finske formandskabs fremskridt i relation til forhandlingerne om den næste generation for partnerskaber i den nordlige dimension. Det endelige resultat skal være en fælles politik for alle aktører, herunder Rusland. Den nordlige dimension vil være et permanent forum for nordlige spørgsmål og problemstillinger. Kommissionen har i denne sammenhæng taget tilstrækkeligt højde for Parlamentets ønske om at etablere et parlamentarisk forum.

Den europæiske økonomi er i bedring. Det er positivt og noget, vi skal bygge videre på. Jeg bifalder det finske formandskabs intention om at fremme den nye Lissabon-strategi og fokusere på forskning, innovation og uddannelse - videntrekanten. Vi skal på dette område - som på mange andre - fokusere mere på engagement og handling end ord. Politisk støtte skal nu omsættes til konkrete handlinger, der skaber et mere innovativt klima i Europa.

Kommissionen vil udarbejde et kortfattet dokument om innovation som forberedelse til det uformelle topmøde i Lahti. Vi skal fremme det europæiske forskningsområde, herunder Det Europæiske Teknologiske Institut, som skal være et flagskibsprojekt og symbol på en videnbaseret europæisk økonomi. Vi skal styrke indsatsen med henblik på at sikre åbne og indbyrdes kompatible standarder og fremme disse standarder globalt. Vi skal fremme effektive mekanismer - som f.eks. venturekapital - for at finansiere innovation i europæiske virksomheder under hensyntagen til små og mellemstore virksomheder.

I sidste uge vedtog Kommissionen et forslag om et ambitiøst program for øget sikkerhed og større retssikkerhed for Europas borgere, hvor deres rettigheder respekteres og beskyttes. Det er et vigtigt tiltag i dagsordenen for et mere resultatorienteret Europa. Jeg deler det finske formandskabs målrettede beslutning om at opnå fremskridt i denne sammenhæng. EU vil vende tilbage til Tampere i forbindelse med det uformelle møde i Det Europæiske Råd (retlige og indre anliggender) i september for at fremme den europæiske integration på dette afgørende område.

Det er oplagt, at der er behov for at træffe mere dybtgående og dynamiske europæiske foranstaltninger over for de personer, der handler i strid med de europæiske værdier, frihed og demokrati, over for de personer, der handler med mennesker, især kvinder og børn, over for ulovlig indvandring samt over for de personer, som udnytter andre på arbejdspladsen. Vi skal derfor ikke vente til den næste tragedie med at fremme den europæiske integration på disse områder. Vi skal handle nu for at forhindre den næste tragedie.

Vi skal sørge for bedre gennemførelse end på nuværende tidspunkt. Alle er f.eks. enige om, at seksuel udnyttelse af børn er en afskyelig forbrydelse, men alligevel er der kun fem lande, som har gennemført rammedirektivet. Alle er enige om behovet for at bekæmpe terrorisme og organiseret kriminalitet, og alligevel er der adskillige medlemsstater, som endnu ikke har gennemført den vigtigste lovgivning, f.eks. rammeafgørelsen om terrorisme, fuldt ud.

For at opfylde vores målsætninger skal vi forbedre vores procedurer. I forbindelse med bekæmpelse af kriminalitet, terrorisme, ulovlig indvandring er det ikke hensigtsmæssigt kun at fokusere på resultaterne, der skal også fokuseres på midlerne.

Kommissionen mener, at EU's tilgang, herunder relevant europæisk demokratisk kontrol foretaget af Parlamentet, skal omfatte politisamarbejde og retligt samarbejde i kriminalsager og lovlig migration. Det understregede vi i vores dokument af 10. maj om "Citizens' Agenda". Vi foreslår derfor nu at anvende de eksisterende bestemmelser i den gældende traktat som vejledning med henblik på opnåelse af denne ændring. Kommissionen vil indlede den interinstitutionelle forhandling og stille forslag baseret på resultaterne af disse forhandlinger. Jeg bifalder i høj grad den klare og tydelige redegørelse fra premierminister Vanhanen.

Vi ved, at der er politisk følsomme spørgsmål, og vi er rede til at rejse disse politisk følsomme spørgsmål, men vores procedurer skal være realistiske.

Enhver foranstaltning, som vi træffer for at forbedre vores samarbejde på det sikkerhedsmæssige og retlige område, skal efterfølges af en udvidet beskyttelse af de enkelte borgeres menneskerettigheder og borgerlige frihedsrettigheder Det er for os et principspørgsmål.

EU-lovgivningen er EU's styrke, ikke regeringsaftaler bag kulisserne og uden om Parlamentets kontrol og retlige gennemgang. Derfor bifalder jeg også det finske formandskabs forpligtelse til at skabe større gennemsigtighed. Gennemsigtighed, subsidiaritet og bedre lovgivning bør ikke opfattes - som det sommetider er tilfældet - som blot tekniske forhold, det er politiske forhold. Det er EU's målsætning at opnå demokratisk ansvarlighed, og Kommissionen er klar til at yde en stor indsats for at fremme alle disse forhold - gennemsigtighed, bedre lovgivning og reel subsidiaritet - da det er et spørgsmål om demokratisk ansvarlighed.

Jeg vil nævne et par af det finske formandskabs prioriteter. Der er andre prioriteter, som vi deler fuldt ud, herunder meget vigtige spørgsmål som f.eks. sammenbruddet af forhandlingerne i Doha-handelsrunden.

De seneste par formandskaber har bidraget til, at EU har fået løst nogle af de interne problemer eller banet vejen for en løsning heraf. Vi har nu behov for en kursændring fra ord til handling for et Europa, der ser fremad.

Jeg bifalder denne tilgang. Vi har brug for et mere åbent Europa, et mere selvsikkert Europa, et mere fremadskuende Europa. Vi skal yde en indsats for at engagere os på en dybere, mere sammenhængende og effektiv måde i verden omkring os. Hvis vi eksporterer vores værdier og fremmer vores interesser i verden, kan vi styrke vores identitet og troværdighed. Jeg ser frem til at yde en sådan indsats i de næste seks måneder sammen med det finske formandskab og premierminister Vanhanen.

(Bifald)

  Hans-Gert Poettering, for PPE-DE-Gruppen. - (DE) Hr. formand, hr. formand for Rådet, hr. formand for Kommissionen, kære kolleger! Verden er ramt af fodboldfeber, men Europa har allerede vundet: Verdensmestrene vil komme fra EU, og de fire bedste hold kommer fra EU-medlemsstater. Kommissionsformanden har talt om selvbevidsthed.

(Bifald)

Derfor siger jeg: Lad os være selvbevidste, men ikke overmodige! Det, fodboldspillerne lærer os nu - den fredelige konkurrence - er en vidunderlig ting. Sådan skal det være i Europa og i verden, fredelig konkurrence, fairplay. Hvis det er grundlaget, vil vi også få succes. Hvem kan repræsentere det bedre end Finland?

Hr. ministerpræsident, det var et godt møde, vi gruppeformænd havde med Dem i Helsinki: effektivt, professionelt, gennemsigtigt, ikke spektakulært - for det er ofte sådan, at det mislykkes for dem, der annoncerer eller vil annoncere et eller andet spektakulært, fordi de ikke kan leve op til det.

Europa er som en kæde. Sådan er det også med formandskaberne. Vi har haft det østrigske formandskab. Nu har vi det finske formandskab, derefter det tyske, det portugisiske, det slovenske og til sidst det franske formandskab. Hvert led i denne kæde er nødt til at være stærkt. Hvis vi ser denne kontinuitet, vil alle formandskaber få succes. Erfaringen viser, at det ikke kun er formandskaberne fra de såkaldt store lande, men meget ofte netop også formandskaberne fra de mindre lande, der har haft succes. Vi ønsker Finland held og lykke og står ved Deres side!

Den 25. marts 2007, 50-årsdagen for Rom-traktaten, falder ikke under det finske, men under det tyske formandskab. Vi bifalder udtrykkeligt, at Kommissionen har foreslået, at der skal være en fælles erklæring fra Rådet, Kommissionen og Parlamentet. Vores gruppe foreslår, at vi allerede begynder at forberede os indholdsmæssigt og organisatorisk under det finske formandskab, og vi foreslår, at man nedsætter en arbejdsgruppe, som skal beskæftige sig med forberedelserne på politisk niveau. Det skal det kommende formandskab naturligvis også deltage i, men arbejdet skal allerede begynde nu under det finske formandskab.

Det, der skal ske den 25. marts, skal ikke kun være afholdelsen af topmødet, som naturligvis er vigtigt, og hvor den tyske forbundskansler har inviteret til Berlin, men der skal også arrangeres noget i Rom. Dér blev Rom-traktaten underskrevet for 50 år siden, og jeg hører, at den katolske kirke ønsker at forberede noget.

(Tilråb fra hr. Cohn-Bendit)

Jeg ville sætte stor pris på, kære hr. Cohn-Bendit, hvis også De Grønne, som vi jo står i fredelig konkurrence med om Europas enhed, ville deltage ligesom erhvervslivet og fagforeningerne, for det er vores fælles Europa, som ikke kun tilhører én partifamilie. Derfor bør alle deltage.

(Bifald og tilråb fra hr. Schulz)

Det vil være indeholdt i hr. Schulz' tale, hvordan De Grønne vil forholde sig. Jeg er altid tilbageholdende med råd og vil ikke bruge min tid på at svare på hr. Schulz' tilråb.

Et tema for Dem, hr. rådsformand, vil være forholdet til Rusland. Det bifalder vi selvfølgelig meget, vi siger også, at vi har brug for Rusland som en solid, stabil og forhåbentlig demokratisk partner. Men det skal være slut med den politik, hvor der omfavnes og klappes på skulderen! Vi siger ja til fælles interesser, også i forbindelse med energiforsyningen, men vi skal også sige til Rusland, at menneskerettighederne fortsat skal respekteres. For nogle dage siden var advokaten for de industrielle virksomheder hr. Chodorkovski hos mig. Den måde, som denne mand behandles på i de russiske fængsler, er ikke acceptabel - og det er jo kun ét af mange eksempler. Her skal vi hæve vores stemme!

(Bifald)

Hr. rådsformand, formanden for det finske parlament, hr. Lipponen, annoncerede på parlamentskonferencen, som vi afholdt i Bruxelles under det østrigske formandskabs og Kommissionens deltagelse, at der også skal være en parlamentskonference for Europa-Parlamentet og de nationale parlamenter. Det støtter vi i høj grad, fordi vi mener, at de nationale parlamenter og Europa-Parlamentet skal arbejde meget tættere sammen. Hvis vi gør det og nedbryder bestemte fordomme samt arbejder fælles på projekt Europa, vil vi få succes. På vegne af PPE-DE-Gruppen ønsker jeg Deres formandskab held og lykke! De har os ved Deres side, når det handler om vores fælles fremtid i Europa og i verden!

(Bifald)

  Martin Schulz, for PSE-Gruppen. - (IT) Hr. formand, kære kolleger! Til ære for det italienske landshold vil jeg begynde min tale på italiensk.

(DE) Hr. formand! Her står en trist tysk gruppeformand, men en lykkelig socialdemokratisk formand. De fleste af mine kolleger fra Italien er her ikke her til morgen. De er undskyldt.

"Vi har brug for mere Europa", det sagde hr. Vanhanen i sin tale. De har ret! Det, De nævnte som de vigtigste overskrifter i Deres program, altså den globale udfordring, en ny Lissabon-strategi, energi, partnerskab, alle disse punkter kan ikke længere løses inden for nationalstatens rammer.

Intet EU-land alene - ikke noget stort og ikke noget lille - kan tackle disse udfordringer af økonomisk, økologisk og social natur i dag. Det er grunden til, at vi skal videreudvikle EU, at vi skal uddybe det. Ja, den, der siger, at vi i forbindelse med denne globale udfordring ønsker at tilbyde borgerne den ramme, som Europa har brug for, for at kunne klare sig i den interkontinentale konkurrence, har brug for mere Europa. Han må imidlertid også konsekvent give dette mere Europa den ramme, som dette Europa har brug for.

Vi kan i EU-25 - snart EU-27 - ikke tackle de udfordringer, som De så rigtigt har beskrevet, med de midler, vi har til rådighed. Det er ikke muligt! Derfor er Deres afgørelse som følge af det, De har beskrevet, nemlig at ratificere forfatningen for dermed også at sige symbolsk: "Vi har brug for dette instrument", en logisk, rigtig og netop også konsekvent afgørelse.

(Bifald)

Dermed har De allerede i begyndelsen af Deres rådsformandskab sendt et godt signal, og det kan vi socialdemokrater støtte eftertrykkeligt.

Hr. kommissionsformand, De har sagt sætningen: "Vi vil være et team med det finske rådsformandskab." Det er fint, det bifalder vi også. Men nu har hr. Vanhanen udtrykkeligt sagt følgende i sin tale:

(EN) "Jeg er overbevist om, at den traktat, som medlemsstaterne har forhandlet sig frem til, er vigtig for en stadig større Union."

(DE) Udvidelse og forfatning er to sider af samme medalje. Nu læser jeg i en pressemeddelelse fra Reuters - jeg ved ikke, om den er usand, De kan afklare det her - at De efter mødet med hr. Vanhanen, så at sige i forbindelse med teambildung i Helsinki, under en pressekonference skulle have sagt, at vi også kan udvide på grundlag af Nice-traktaten. Måske er pressemedelelsen fra Reuters usand, men så bør De få det afklaret her.

Jeg vil gerne sige tak, når vi taler om tredje søjle. Det underskud, som De har beskrevet, og også det, som De, hr. kommissionsformand, har nævnt som eksempel på manglende gennemførelse i sikkerhedspolitikken og i samarbejdet under tredje søjle, skal elimineres. Intet andet sted støtter Europas borgere Europas kompetence mere end ved bekæmpelsen af organiseret kriminalitet, en struktureret indvandringspolitik, en sikker asylpolitik og en fornuftig grænsesikring. Men intet andet sted er ineffektiviteten større end på dette område, som hr. Barroso ganske rigtigt har beskrevet. Vi har brug for passerelle-bestemmelsen! De har ret. Det har heller ikke noget at gøre med cherry picking i forbindelse med forfatningen. Man skal læse Nice-traktaten. Her er det nemlig allerede fastlagt, at overleveringen fra tredje til første søjle skal ske fem år efter ikrafttrædelsen under forbehold af enstemmighed i Rådet. Vi handler altså inden for rammerne af en gyldig traktat.

Jeg vil gerne komme med en sidste bemærkning i den forbindelse. Når vi taler om tredje søjle, taler vi om det kapitel, hvor de borgerlige friheder, borgerrettighederne i Europa også beskrives. Vi taler også om chartret om grundlæggende rettigheder, når vi taler om forfatningen. Men nu skal vi så også begynde at anmode råds- og kommissionsformanden om i højere grad at beskæftige sig med den populistiske udvikling i Europa, som vi også oplever dagligt her i Parlamentet. Vi har undertiden i EU regeringer - det er slemt nok - som ledes af højrepopulister, til dels af åbent racistiske og fremmedfjendske partier. De sidder i Rådet. De sidder ikke et eller andet sted som backbencher i et eller andet parlament, det er aktive medlemmer af de europæiske institutioner.

I går oplevede jeg et eksempel under forhandlingen om francoisme. Da talte et medlem af løsgængergruppen, hvis søn er vicepremierminster i Polen. Han forsvarede Franco-regimet åbent i Parlamentet. Vi taler altså ikke om et eller andet tilfældigt fænomen, vi taler om, at der er flere og flere regeringer i EU, der begynder at gøre populisme salonfæhig, idet de ikke gør noget imod det. Det er en alvorlig trussel mod de grundlæggende friheder i Europa! Jeg anmoder rådsformanden om at diskutere dette emne mere seriøst også i Rådet. Demokratiet er nemlig for det meste ikke truet udefra, men indefra.

(Bifald fra venstre)

  Graham Watson, for ALDE-Gruppen. - (EN) Hr. formand! Det finske formandskabs fokus på produktivitet, ansvarlighed og gennemsigtighed er efter Den Liberale Gruppes opfattelse meget positivt.

Det program, som formanden for Kommissionen har præsenteret i dag, afspejler både den finske regerings reformtilgang og egalitære og innovative impulser i et land, som gentagne gange har toppet resultattavlerne for uddannelse, innovation og udvikling. De liberale værdier vil blive fremmet i det finske formandskab.

Jeg ønsker at henvise til et par punkter, som efter ALDE-Gruppens opfattelse er vigtige, først og fremmest det markedsdrevne program. Prioriteter som endelig gennemførelse af det indre marked, især inden for sektoren for tjenesteydelser og energi, er vigtige målsætninger i de kommende måneder ligesom bestræbelserne på at udarbejde et direktiv om overførsel af tillægspensioner og fremme af markedsåbninger for nye teknologier. Sidstnævnte vil give mere langsigtede fordele end offentligt støttede initiativer om forskning og udvikling og skabe den vækst og beskæftigelse og fremgang, som EU har så desperat brug for.

Hvad angår artikel 42 - retlige og indre anliggender - er det hensigtsmæssigt af det finske formandskab at fokusere på områder, hvor den europæiske lovgivning giver fordele for borgerne. I den moderne verden kan en eftersøgt mand være nået halvvejs igennem Europa, inden politiet tager affære. Det er helt utroligt, at loven stadig har grænser, når forbryderne ikke har. De vigtigste initiativer om politisamarbejde og retligt samarbejde har alt for længe været trukket i langdrag af Rådet, og selv de beslutninger, der er truffet, mangler den demokratiske kontrol, som er med til at beskytte vores menneskerettigheder og borgerlige frihedsrettigheder, og som vi har oplevet med den utilstrækkelige lovgivning om databeskyttelse.

Hr. formand, det er på tide at følge vores opfordring til at benytte passerelle-bestemmelsen i artikel 42 og fastsætte politikker om retlige og indre anliggender på demokratisk vis.

Initiativet om gennemsigtighed, der har det finske formandskabs store støtte, vil kunne hjælpe os ud af denne anti-demokratiske blindgyde. Den Liberale Gruppe ønsker formandskabets forsikring om, at beskyttelsesklausulerne vil blive anvendt meget sjældent eller aldrig. Men ægte gennemsigtighed kræver, at der fokuseres langt mere på implementering, gennemførelse og håndhævelse af lovgivningen, end det har været tilfældet indtil nu.

For tre år siden krævede vi, at medlemsstaterne skulle udarbejde resultattavler, der viser hvordan de har gennemført EU-direktiverne i national ret. Borgerne skal vide, hvilke dele af lovgivningen som kommer fra Bruxelles, og hvilke dele der kommer fra de nationale regeringer. Ellers vil mangelfuld gennemførelse og udenomssnak fortsat være skyts for EU-modstandere. Men jeg kan se, at der allerede er sket ændringer siden starten af det finske formandskab for tre dage siden. Komitologiproceduren, som giver Parlamentet tilbagekaldelsesret, og som giver os samme beføjelser som Rådet med henblik på at sikre, at EU-retten gennemføres, er et meget vigtigt skridt. Større beføjelser giver større ansvar, og jeg håber, at Parlamentet vil huske dette, når medlemmerne mødes i dag for at drøfte den meget nødvendige parlamentariske reform.

Hr. formand, De har en vigtig dagsorden. En dagsorden, der omfatter forhandlinger med Asien, ASEM-topmødet og forhandlinger med Rusland. Vi ønsker Dem held og lykke, og vi ønsker at anmode Dem om ikke blot at fokusere på engagement, men også på fremme af de europæiske værdier - menneskerettigheder og demokrati - der er så vigtige for udviklingen af vores verden. Vi håber, at De kan bane vejen for en aftale i WTO, som er uhyre vigtig for vores og udviklingslandenes økonomi, og vi ønsker Dem held og lykke med udvidelsen, selv om vi ved, at denne opgave også skal løses af en anden meget kompetent finsk politiker, nemlig kommissær Rehn, der er til stede i Parlamentet i dag.

Afslutningsvis ønsker jeg at nævne, at De talte om de europæiske borgeres frygt for globalisering. Denne frygt håndteres bedst ved at udvikle en europæisk bevidsthed. Som Lönnrot gjorde det for Finland i forbindelse med Kalevala, skal vi trække på aspekter af vores fælles historie for at skabe en fælles bevidsthed.

Jeg ønsker Väinämöinens visdom for det finske formandskab. Jeg håber, at De kan komponere storslåede sange for Europas borgere.

Til evig glæde for hans folk, mægtige sange for Finlands børn.

(Bifald)

  Daniel Marc Cohn-Bendit, for Verts/ALE-Gruppen. - (FR) Hr. formand, mine damer og herrer! Deres redegørelse, hr. formand for Rådet, gør mig målløs. De smykker alle Deres udsagn med udtryk som "det er nødvendigt", "det vil være påkrævet" og "vi bør", og i og for sig er alt, hvad De siger, korrekt, men De giver ikke på noget tidspunkt udtryk for, hvordan og hvorfor De vil nå målene. Og De har ikke på noget tidspunkt fortalt os, hvordan De prioriterer.

Lad os derfor først gøre status over situationen i Europa - jeg må i den forbindelse til en vis grad gentage, hvad min kollega Martin Schulz sagde. Vi oplever en foruroligende udvikling i Europa i øjeblikket. I Slovakiet har socialdemokraterne dannet regering sammen med den yderste højrefløj. I Polen ser vi en lignende udvikling. I Nederlandene har centrum-højre-regeringen for at bevare magten sluttet forbund med den populistiske yderste højrefløj. Tendensen er den samme, og man må således spørge, når De siger, at Europa er et værdifællesskab og har handleevne, hvor De ser forbindelsen mellem værdier og handling. Det siger De intet om.

Tillad mig, i lighed med min kollega hr. Poettering, at vende tilbage til et andet problem, nemlig Rusland og energispørgsmålet. I øjeblikket får man indtryk af, at Europa blindt adlyder Putin af frygt for at miste sine energiforsyninger. Og er man bange for at miste energien, har man slet ingen energi længere! Det er virkeligheden, hvad angår situationen i Europa, og det fandt jeg ikke spor af i det finske formandskabs redegørelse. Jeg erindrer om det røre, det forvoldte i Finland, da en kollega fra De Grønne udtalte, at dumaen ikke var demokratisk. Det, som er indlysende for alle, skabte skandale i Finland! Så vær forsigtig!

De talte i øvrigt om illegal indvandring. Inden vi taler om illegal indvandring, må vi imidlertid tale om behovet for at regulere den legale indvandring. Så længe vi ikke er i stand til at håndtere den legale indvandring, vil vi opleve illegal indvandring.

De omtalte Europarådet i forbindelse med dets drøftelser om mulighederne for udvidelse af Europa. Men hvorfor nævnte De ikke Europarådets drøftelser om CIA og den situation, at en stor international efterretningstjeneste kan agere i Europa, uden at nogen er informeret herom, hverken EU eller de europæiske regeringer? Hvorfor nævner De ikke de franske eller tyske efterretningstjenester, som illegalt har forhørt personer i Guantánamo? Det er virkeligheden, hvad angår Europa.

Det er disse spørgsmål, De må bringe på bane, hvis vi skal bevare retsstaten i Europa. Formandskabet må tage fat på det, der er virkeligheden i EU, og ikke nøjes med at gøre status over situationen, som vi genfinder den ved den daglige avislæsning.

De undlod at vise en retning for Europa. Det var, hvad der savnedes i Deres redegørelse.

  Esko Seppänen, for GUE/NGL-Gruppen. - (FI) Hr. formand! Under det foregående finske formandskab for syv år siden blev der taget væsentlige skridt i retning af en føderalisering af Unionen. Dengang skabte man grundlaget for indførelsen af et område med frihed, sikkerhed og retfærdighed; med andre ord at medlemsstaternes civilret skulle gøres til et fællesskabsanliggende. Den politik viderefører man nu. Under det tidligere formandskab indledte man ligeledes militariseringen af Unionen, og der blev oprettet militære institutioner i Unionen, under hvis ledelse der træffes forberedelser til militære operationer i begyndelsen af næste år. Uddannelsen med henblik på disse foregår i Den Demokratiske Republik Congo, selv om ingen går efter kilden til det kaos, der hersker i de østlige dele af landet.

I det vigtige politiske spørgsmål under formandskabet vil den finske regering ikke få opbakning fra sin egen befolkning. Som et tegn på dette kan man se modstanden mod regeringens forslag om at ratificere den hedengangne EU-forfatning i det finske parlament til efteråret. Ifølge en opinionsundersøgelse går kun 22 % af den finske befolkning ind for en ratificering som foreslået af regeringen.

Denne forfatning vil aldrig træde i kraft noget sted. Ratificeringen er spild af tid, selv om det er, hvad Kommissionen blandt andre organer ønsker. Kommissær Olli Rehn har trods alt taget stilling til dette på Kommissionens vegne, selv om spørgsmålet ikke hører under Kommissionens kompetenceområde. Kommissær Rehns holdning er ikke passende for et medlem af Kommissionen.

Nogle medlemsstater har endvidere foreslået Finland, at forfatningen bør ratificeres. Finlands accept er et tegn på underkastelse. Finland tager heller ikke hensyn til befolkningens stemme eller demokratiet i Frankrig eller Nederlandene.

Ifølge en opinionsundersøgelse vil den finske befolkning modsætte sig enhver militær alliance, der omfatter Finland. Den finske regering blæser højt og flot på befolkningens vilje i denne sag ved at gøre tilrådighedsstillelsen af EU-kampstyrker til et prioriteret område. Hr. Vanhanens regering har givet efter for EU's vilje ved at fravige kravet i den nationale lovgivning om et FN-mandat som en forudsætning for indsættelsen af en kampstyrke. FN forberedes til ulovlige krige uden FN-mandat, selv om et FN-mandat ud fra et internationalt juridisk synspunkt rent faktisk er en forudsætning for en lovlig militær indsats Vores gruppe modsætter sig disse forsøg på en militarisering af EU og inddragelsen af EU i ulovlige krige.

Embedsmænd i Finland uddannes i en effektiv håndtering af spørgsmål vedrørende EU's udvidelse, strukturfondsprogrammerne, Reach-forordningen, det syvende rammeprogram for videnskab og forskning samt mange andre daglige spørgsmål på EU's dagsorden. Dette omfatter også direktivet om tjenesteydelser og frihandel, som vores gruppe har set på med kritiske øjne. Åbenhed og gennemsigtighed, som Finland påstår at være tilhænger af, vil blive styrket, hvis Finland beslutter at offentliggøre identiteten på modtagere af EU's landbrugsstøtte.

Vores gruppe støtter aktivt politikken over for Rusland og mener, at Kommissionens formand hr. Barrosos forslag om en frihandelsaftale med Rusland er en interessant begyndelse, som formandskabet bør reagere på. Vi ønsker Finland succes med alle de forskellige spørgsmål, som man skal håndtere i det daglige arbejde.

  Brian Crowley, for UEN-Gruppen. - (EN) Hr. formand! Jeg vil gerne byde formanden og formanden for Kommissionen velkommen til mødesalen.

Når det nye formandskab præsenterer sit program, kan det ofte lyde lidt forslidt eller kedeligt, og reaktionen er også lidt forslidt. Derfor er det uheldigt, at nogle af de brillante idéer fra formandskabet om EU's fremtid ikke er taget op på den rigtige måde. Hvis man ser på formandskabernes forskellige programmer - uanset om det er programmet fra det finske formandskab, det østrigske formandskab eller det kommende program fra det tyske formandskab - er der ofte kontinuitet på enkelte områder, men vi kan også se, at de enkelte landes individualitet får overtaget i formandskabet.

Et af de vigtigste elementer, som vi skal fokusere på i EU, er vores forhold til de lande, der ligger øst for EU's nuværende grænser. De, hr. formand, har vist Deres dygtighed i opbyggelsen af forholdet til Rusland. Det handler ikke blot om energi, men også om naboskabspolitik, samarbejde og geopolitisk stabilitet, fordi der er så mange spørgsmål i staterne i det tidligere Sovjetunionen, som kan skabe usikkerhed og ustabilitet i EU. Vi skal være på vagt over for disse forhold, og vi forventer, at De udnytter Deres ressourcer og dygtighed på disse områder.

Hvad angår spørgsmålet om gennemsigtighed og åbenhed - og man taler meget om gennemsigtighed uden at gøre sig helt klart, hvad det vil sige - er den mest gennemsigtige indsats, som Parlamentet, institutionerne og formandskabet kan yde, opfyldelsen af deres forpligtelser. Derfor, hr. formand, er de forslag, som stilles vedrørende fremme af retlige og indre anliggender, fremme af alternativ energi - selv om jeg er uenig med Dem om de øvrige aspekter af klimaændringerne og de forslåede løsninger - og de nye metoder til fremstilling af biobrændsel, bioenergi og bioethanol, vejen frem. De og nogle af Deres ministre skal stå fast over for lobbyisterne, som ønsker en bestemt retning. Den bedste strategi er en strategi med flere spor, hvor man tager det bedste fra hver enkelt del.

Formanden for Kommissionen henviste helt korrekt til betydningen af forskning, teknologi og innovation for den europæiske økonomi. Hvis vi i Europa ikke er foran resten af verden i vores evne til at skabe nye idéer og nyskabelser, vil vi miste fodfæste. Uanset hvor gode vores skatteordninger eller infrastrukturer er, vil EU ikke være en succes, hvis vi ikke har evnerne, intelligensen og kapaciteten til at udnytte disse idéer. Efter min opfattelse vil nogle af de idéer, som det finske formandskab fremlægger i relation til forskning og udvikling, være meget gavnlige for EU, og et af de områder, som formandskabet bør fokusere på, er beskyttelsen af den intellektuelle ejendomsret.

Endelig har jeg endnu ikke berørt spørgsmålet om fodbold, men jeg ønsker at nævne et enkelt aspekt, og det er, at fodbold er et spil med to halvlege og endda ekstra spilletid. Måske har vi brug for ekstra spilletid i stedet for straks at benytte os af passerelle-bestemmelsen i henhold til artikel 42. Vi skal sikre, at vi har Rådets samtykke, inden vi går videre.

  Nigel Farage, for IND/DEM-Gruppen. - (EN) Hr. formand! Efter at have lyttet til hr. Vanhanens tale oplevede jeg et øjebliks déjà vu - vi har oplevet det før, det er den samme tale ved starten af hvert eneste formandskab.

Jeg begyndte at spekulere på, hvem De egentlig repræsenterer, hr. Vanhanen? Repræsenterer De mon holdningen hos Deres egen nation i dag? Jeg spørger, fordi den seneste omfattende undersøgelse fra Eurobarometer, der blev foretaget i efteråret 2005, viste, at kun 38 % af Deres landsmænd mener, at medlemskabet af EU har været positivt. Budskabet fra borgerne i Finland er derfor klart og tydeligt. De ønsker ikke en udvidelse af Europa. Og alligevel står De her i dag og fortæller, at vi alle har brug for et udvidet Europa, og at vi alle har brug for forfatningen, og at vi skal fortsætte bestræbelserne på at nå disse mål.

De repræsenterer i virkeligheden den professionelle politiske klasse i Europa, som naturligvis alle er fortalere for EU. Men det er efter min opfattelse en absolut skandale ud fra en demokratisk synsvinkel, at alle 25 stats- og regeringschefer på topmødet i Bruxelles for nylig enedes om at afslutte tænkepausen og iværksætte gennemførelsen af forfatningen på trods af den modstand, som den hollandske og franske befolkning gav udtryk for i folkeafstemningerne sidste år.

Har den offentlige opinion virkelig ingen betydning? Der er tilsyneladende ikke sket nogen ændringer, og De fortsætter arbejdet med udvidelsen, De presser på for at fastsætte en fælles asylpolitik til trods for den omstændighed, at hverken Deres landsmænd eller andre ønsker denne politik, og jeg hørte Dem udtale, at De vil fortsætte bestræbelserne på at opnå bedre lovgivning. Det er lige før, at det er morsomt! Faktum er, at der allerede nu er tale om en bureaukratisk overreguleret model, og vi vil ikke opnå nogen reel økonomisk vækst, før vi deregulerer og frigør vores virksomheder.

Hvis De var en ægte demokrat og ikke en EU-nationalist, ville De være fortaler for frie og retfærdige folkeafstemninger, så Europas borgere kunne give udtryk for deres ønsker. Men jeg regner ikke med noget.

(Bifald fra IND/DEM-Gruppen)

  Martin Schulz (PSE). - (DE) Hr. formand! Jeg anmoder Dem om at læse i protokollen, at hr. Farage har betegnet rådsformanden som ikke-demokratisk.

  Frank Vanhecke (NI). - (NL) Hr. formand! Af det finske formandskabs erklæringer fremgår ønsket om, jeg citerer: "at genoprette borgernes stærkt formindskede tillid til EU's institutioner". Det er selvfølgelig en meget rosværdig målsætning. Det er blot mærkeligt, at dette siges af den finske regering, som absolut vil lade det finske parlament ratificere den så godt som døde europæiske forfatning, selv om denne forfatning ikke længere har nogen som helst juridisk eller demokratisk-politisk værdi efter folkeafstemningerne i Frankrig og Nederlandene.

Det er i hvert fald en dårlig begyndelse til genopretning af tilliden, men det bliver endnu værre, nu hvor det finske formandskab bebuder, at det ville betragte et eventuelt sammenbrud i tiltrædelsesforhandlingerne med Tyrkiet som, jeg citerer, "en personlig fiasko". Det er trods alt ikke blot indlysende, at Tyrkiet ikke er et europæisk land og aldrig kan blive det, hverken geografisk, politisk, økonomisk, historisk, kulturelt osv., men også at et stort flertal af de europæiske borgere slet ikke ønsker, at Tyrkiet tiltræder. De ønsker i stedet en genopretning og yderligere udbygning af de bedste venskabelige forbindelser og økonomiske kontakter med vores naboland Tyrkiet.

At det finske formandskab nu absolut og med et personligt engagement vil fremme den tyrkiske tiltrædelse, er fuldstændig i modstrid med de overdrevne erklæringer om genopretning af tilliden og respekt for de demokratiske meninger i Europa. Det er også en afsløring af de europæiske løgne om, at resultatet af forhandlingerne stadig er åbent. Den tyrkiske tiltrædelse bliver presset ned over hovedet på os. Hold derfor op med al den snak om demokrati og respekt for borgernes mening.

  Piia-Noora Kauppi (PPE-DE). - (FI) Hr. formand, hr. premierminister! Finland overtager roret i EU på et tidspunkt, hvor Unionen mere end noget andet har brug for lederskab. Derfor var det en fornøjelse at lytte til premierminister Vanhanens budskab om Finlands mål.

Finland er grundigt forberedt på at få succes med sit formandskab. Det har f.eks. vist sig gennem den måde, hvorpå de finske medlemmer er blevet kontaktet. Det er udmærket, for det er Finlands og ikke bare regeringens formandskab.

Finland har foreslået, at Unionen skal bruge tid og kræfter på innovation og konkurrenceevne, gennemsigtighed, energi, den nordlige dimension og forbindelserne udadtil samt at finde en løsning på forfatningens skæbne. Jeg kunne ikke være mere enig i disse målsætninger. Når alt kommer til alt, har et forenet og konkurrencedygtig Europa traditionelt altid været målet for Det Nationale Samlingsparti/Det Konservative Parti og Det Europæiske Folkeparti (Kristelige Demokrater) og De Europæiske Demokrater.

Finland bør imidlertid se sig selv i spejlet med hensyn til fremskridt inden for den fælles europæiske udenrigs- og sikkerhedspolitik. Navnlig regeringens holdning til den europæiske forsvarsdimension har været sørgeligt inkonsekvent. Den finske regering har normalt været kritisk over for et tættere forsvarssamarbejde. Vores regering har først givet sig, når den erkendte, at den var i mindretal i Rådet. Til slut viste det sig i praksis, at den udvikling, som regeringen havde modsat sig, var den rette og var positiv for Europa som helhed og ikke kun for Finland.

Hr. premierminister, sikkerhed opnås ikke gennem isolation. Der er behov for et tættere samarbejde, hvis vi skal forbedre sikkerheden for den europæiske befolkning og skabe global stabilitet. Det forventer vores borgere også. Som De sagde, er EU blevet en supermagt, som ikke har råd til at tage en tænkepause i sine foranstaltninger udadtil.

Hvad kan Rådet så gøre under finsk ledelse? Der findes adskillige konkrete forslag om sikkerhed i forfatningstraktaten. De omfatter en solidaritetsklausul, et styrket samarbejde om krisestyring, et tættere samarbejde om forsvarsmateriel og en forpligtelse til at bistå de øvrige medlemsstater i tilfælde af et militært angreb, dvs. gensidigt forsvar. De fleste af disse ting er allerede blevet indført på den ene eller anden måde, men ikke gennem klausulen om sikkerhedsgaranti. Udviklingen er imidlertid gået i hårdknude. Det er på høje tid, at vi gennemfører de ædle mål fra Maastricht: en fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik, hvoraf et væsentligt aspekt også er et fælles forsvarssystem. Hvis jeg må citere premierministerens vise ord, skal vi ikke bare sætte os ned og vente på bedre tider. Tidspunktet er her og nu.

  Reino Paasilinna (PSE). - (FI) Hr. formand, hr. premierminister, mine damer og herrer! Finlands succes i løbet af formandskabet kan blive målt på, hvor godt Finland leder forhandlingen om Rusland og forhandler med dette land. Der er helt sikkert ikke mange, der i dag vil beskylde os for finlandisering!

Energi er et våben i udenrigspolitikken, men også et våben i kampen om globale ressourcer, om energi. Energispørgsmålet er blevet et følsomt barometer for forholdet mellem Den Europæiske Union og Rusland og vil også kunne føre til konflikter. Vi ønsker forsyningssikkerhed, og Rusland ønsker en pålidelig kunde. Er det helt umuligt at skabe balance i den ligning? Det er, hvad Finland forsøger at gøre nu, hvor Finland og Rusland gennem mange år har fungeret på den måde. Uanset en eller to revolutioner har olien flydt, som den plejer.

Russerne er begyndt at se positivt på den nordlige dimension, men har deres tvivl om den nye europæiske naboskabspolitik, fordi de ikke ønsker at blive sammenlignet med lande i det sydlige eller nordlige Sahara. Den nordlige dimension skal blive et vigtigt forum for nordlige spørgsmål.

Partnerskabs- og samarbejdsaftalen skal reformeres. Den var forældet, da den trådte i kraft, og som hr. Poettering sagde, ønsker vi et stabilt og demokratisk Rusland i udvikling. Rusland kan imidlertid ikke tvinges ind i den, og den erfaring har vi alle gjort. Under sit formandskab vil Finland ikke optræde som hr. Berlusconi: Der bliver mindre skuespil og lidt mere ærlighed.

  Anneli Jäätteenmäki (ALDE). - (FI) Hr. formand, hr. premierminister, mine damer og herrer! Det finske formandskab vil opfriske et træt EU. Det er i det mindste, hvad vi finner gerne vil tro. Historien har vist, at formandskaber fra små lande ofte har givet EU en mundfuld frisk luft. Nu er brisen fra nord særdeles velkommen. Dens kølighed er forfriskende.

Et tæt, konkret samarbejde med Rusland er vigtigt for hele EU, både økonomisk og politisk. Som naboland har Finland en særlig interesse i at få samtalerne i gang og gøre hurtige fremskridt ved disse samtaler. På trods af vores fælles grænse med Rusland er Finland ikke et af de lande, der mistænkes for at mele sin egen kage på bekostning af en fælles europæisk politik. Der forventes konkret handling fra det finske formandskabs side inden for energipolitikken, miljøpolitikken og navnlig i alle aspekter af samarbejdet i Østersøregionen.

For det andet vil jeg gerne tage spørgsmålet om gennemsigtighed op. Premierministeren sagde, at gennemsigtighed er vigtigt. Det vigtigste i forbindelse med gennemsigtighed er offentlig adgang til dokumenter, fordi åbenhed på møderne undertiden kan være ret skuffende. Kun ved gennemsigtighed kan EU-politikkerne gøres forståelige for befolkningen og de nationale beslutningstagere gives mulighed for at overvåge den, og disse muligheder for overvågning og ansvarlighed er vigtige. EU skal have støtte og accept fra borgerne og her er gennemsigtighed, overvågning og ansvar vigtige faktorer.

FORSÆDE: Antonios TRAKATELLIS
Næstformand

  Satu Hassi (Verts/ALE). - (FI) Hr. formand, mine damer og herrer, hr. premierminister! Jeg er ked af det, men Deres metode minder mere om en forsigtig embedsmand eller en lærling end om en leder og slet ikke en visionær en af slagsen. Deres grundholdning går ud på at pleje processer, som allerede er godt på vej i Unionen, hvilket bestemt er fantastisk vigtigt, men ikke nok. En leder skal tage de udfordringer op, som udviklingen på verdensplan og i Europa medfører.

De anerkendte knap nok betydningen af klimaændringer. De nævner ikke engang klimaændringerne i prioriteringslisten for det finske formandskab, selv om det vedrører fremtiden ikke kun for Europa, men for hele menneskeheden. Det er bare ikke nok at fremlægge en liste over de møder, der er på dagsordenen. Vi har brug for en proaktiv og kreativ fremgangsmåde fra EU-formandens side. Ellers bliver der helt klart ikke nogen global aftale om, hvordan vi skal fortsætte med at beskytte klimaet efter Kyoto, hvilket vil sige efter 2012, som allerede er ret tæt på. Især medtagelsen af nye lande kræver en helt anden fremgangsmåde end den, De netop beskrev.

En af vores største udfordringer er den eksplosive vækst i strømmen af illegale flygtninge. De foreslog bare en mere effektiv grænsekontrol, politisamarbejde og asylprocedurer. Dette er virkelig meget skuffende. Europa har brug for hurtigt at udarbejde en immigrationspolitik, således at folk fra andre steder i verden kan komme hertil for at arbejde helt lovligt. Det er forkert og ondsindet at betragte fattige immigranter som illegal arbejdskraft uden rettigheder.

En af de interne udfordringer, som vi står over for, er diskrimination imod mindretal såsom homoseksuelle, og jeg er træt af al den ballade, der opstod, da Europa-Parlamentet greb ind i to tilfælde i år og bad det finske formandskab gøre noget ved det. Det sagde De ikke noget om. Hvorfor ikke? Hvor er Deres lederskab? Vil De føre diskussionen om kampen mod racisme og fremmedhad videre i Rådet?

De talte også om gennemsigtighed, hvilket vi hilser velkommen, men der er også selvmodsigelser i det, De siger. Tidligere sagde Finland, at man ville fremme gennemsigtighed, men i de finske weekendaviser siger De, at De ikke har til hensigt at øge gennemsigtigheden. I dag talte De om at udvikle søgetjenesterne på internettet. Hvad er der så i Deres gennemsigtighedspolitik? Er det bare et teknisk fif eller en udvikling af gennemsigtigheden i selve beslutningstagningen?

(Bifald)

  Roberto Musacchio (GUE/NGL). - (IT) Hr. formand, kære kolleger! Som jeg har sagt før, bliver det svært at komme ud af den krise, som Europa befinder sig i, så længe vi ikke ændrer den liberalistiske indfaldsvinkel. Det er denne indfaldsvinkel, der går ud over de sociale og miljømæssige målsætninger, som vi forsøger at nå.

Tag f.eks. energispørgsmålet. Energi kan ikke betragtes som en vare ligesom alle andre, men er fremtidens centrale spørgsmål, som kræver, at vi opfylder Kyoto-målene og går længere endnu, at vi går over til vedvarende energikilder og opgiver de fossile energikilder, at vi ikke løber de uacceptable risici, der er forbundet med atomenergi, at der er lighed og solidaritet i stedet for konflikter, handelskrige eller - sådan som det er tilfældet - ligefrem militære krige. Det kræver et andet syn på økonomi, samfund, politik og demokrati.

Europa taler om et energifællesskab, og det er en god idé, men hvis dette fællesskab skal kunne eksistere, er det nødvendigt, at vi træffer de valg, jeg nævnte før, sammen med de andre - Rusland, Sydamerika og Afrika - og ikke imod dem.

Om et par dage finder G8-mødet sted i Skt. Petersborg, og Europa skal - selv om dette forum efter vores mening er temmelig diskutabelt og uacceptabelt - fremlægge disse forslag, hvor der kort sagt er tale om, at energi er fremtidens fælles gode.

  Zbigniew Krzysztof Kuźmiuk (UEN). - (PL) Hr. formand, hr. rådsformand, hr. kommissionsformand! I forhandlingen om det finske formandskabs arbejdsprogram vil jeg gerne henlede opmærksomheden på en væsentlig forhindring i forholdet mellem EU og Rusland.

Finland, som traditionelt har et godt forhold til Rusland, må gøre fremskridt på mindst to områder. Det første er Ruslands anvendelse af brændstofleverancer som løftestang for sin politiske indflydelse, både over for EU's medlemsstater og over for andre lande. Rusland, som ønsker et godt forhold til EU, må holde inde med denne form for praksis, og det er noget, som EU bør kræve ved det næste topmøde. For det andet ansøger Rusland om medlemskab af Verdenshandelsorganisationen, hvor EU er en vigtig aktør, men blokerer alligevel for importen af mange produkter til sit eget marked, hvorved landet overtræder WTO-standarderne. Et meget sigende eksempel på dette er Ruslands forbud mod import af polske fødevarer gennem de seneste syv måneder. Selv om Polen senere har fjernet enhver grund til blokaden mod denne eksport, har man fra russisk side undladt at ophæve restriktionerne. I lyset af denne situation burde det være umuligt for EU's repræsentanter at acceptere det russiske WTO-medlemskab, før landet endegyldigt løser problemer med markedsadgang, herunder adgang for varer af polsk oprindelse.

Jeg håber, at det finske formandskab vil gøre en indsats for at finde en løsning på ovennævnte spørgsmål.

  Jens-Peter Bonde (IND/DEM). - Hr. formand! Kære premiereminister og konventskollega Matti Vanhanen! Jeg synes, at det var modigt af Matti Vanhanen at tilbyde at starte ratifikationsprocessen for en traktat, der burde være begravet efter folkeafstemningerne i Frankrig og Holland. Hvorfor svigter modet så i Finland? Hvorfor tør han ikke sende forfatningen til folkeafstemning? Samme dag vi besøgte premiereministeren i Helsingfors, fik han sin præsident til at underskrive det forfatningsforslag, hun er imod. Det skete få timer efter, at finsk tv havde bragt en meningsmåling, der viste, at forfatningen kun støttes af 22 % af finnerne, mens 48 % er imod. Jeg synes, at Matti Vanhanen burde finde sig selv bag premiereministerkappen.

I konventet arbejdede premiereministeren for åbenhed, nærhed og demokrati og støttede kravet om, at forfatningen skulle sendes til folkeafstemning i alle europæiske lande. Gør kravet til folkeafstemning i alle lande til betingelse for finsk accept. Og gennemfør så den bebudede åbenhed i praksis. Læg alle dokumenter fra hele lovgivningsprocessen på hjemmesiden. Åbn alle møder for offentligheden, medmindre et flertal af landede aktivt siger fra. Premiereministeren underskrev selv forslaget i konventet sammen med samtlige andre folkevalgte. Sæt det på næste møde i Ministerrådet. 20 af de 25 regeringer har også skrevet under. Forslaget kan vedtages med simpelt flertal blandt de 25 lande. Løfter er til for at holdes. Jeg opfordrer vores finske formand til at fatte mod og stå ved sin underskrift. Jeg er sikker på, at premiereministeren kun vil få fjender i EU's hemmelige Coreper-regering. Folkene i hele Europa vil elske ham, hvis han bliver den, der åbner dørene til det fjerne, lukkede EU. Jeg håber, at der bliver noget at takke for til december.

  Alessandro Battilocchio (NI). - (IT) Hr. formand, kære kolleger! Jeg taler på vegne af PSI, Italiens nye socialistparti. Jeg er helt enig i det finske formandskabs prioriteringer, og jeg er navnlig enig i, at der skal sættes skub i vores institutioners rolle, både på europæisk plan og på nationalt plan.

Hvad det første aspekt angår, dvs. forholdet mellem institutionerne og borgerne, er der mange strategier, som kan iværksættes. Dialog, demokrati og debat - sådan som Kommissionen foreslår - hører uden tvivl til disse strategier, men efter min opfattelse er der især tre aktioner, som virkelig kunne sende et stærkt signal til europæerne om vores politiske vilje: i) at afslutte tænkepausen og gå konkret i gang med forfatningsprocessen igen; ii) at øge gennemsigtigheden i beslutningsprocessen og - hvilket jeg gerne vil tilføje - den administrative proces, og i den forbindelse vil jeg gerne takke det finske formandskab for de løfter, som det gav i den retning, og som forhåbentlig giver sig udtryk i konkrete handlinger; iii) at forsøge at finde en overbevisende og gennemførlig løsning på spørgsmålet om Parlamentets to samlingssteder, som er et problem, der bestemt ikke er med til at give de europæiske borgere det billede af effektivitet og opmærksomhed, som vi ønsker at give dem.

På internationalt plan er EU - sådan som Matti Vanhanen sagde - et værdifællesskab, hvis udgangspunkt er fred og stabilitet. En af de forpligtelser, som EU har påtaget sig over for det internationale samfund, er også at fremme disse værdier uden for EU's grænser. Jeg håber således, at Rådet vil støtte de anmodninger, som Parlamentet kommer med i den henseende, når det gælder de instrumenter, der skal finansiere det internationale samarbejde og støtten til demokratisering og menneskerettigheder. Også på dette område er det nemlig vigtigt at sikre en stærk, sammenhængende og effektiv indsats, og at der endnu en gang er gennemsigtighed i beslutningerne og gennemførelsen, så vores indsats får den nødvendige troværdighed.

  Timothy Kirkhope (PPE-DE). - (EN) Hr. formand! Jeg vil starte med at ønske premierministeren held og lykke med formandskabet. I hans profil i Financial Times i denne uge er det beskrevet, at han har bygget sit eget hus og elsker havearbejde. Når man er så praktisk anlagt, er jeg sikker på, at vi også kan se frem til et meget praktisk formandskab.

Det nye formandskab ønsker at udvikle en gennemsigtig og effektiv union. Spørgsmålene om gennemsigtighed og åbenhed er spørgsmål, som de britiske konservative har rejst i mange år. Åbenhed omkring Rådets møder er trods den nye britiske udenrigsministers tåbelige forsøg på at opretholde de lukkede døre et skridt i den rigtige retning. Vi vil være meget opmærksomme på at sikre, at denne åbenhed opretholdes i de kommende måneder. Jeg bifalder endvidere formandskabets ønske om at undersøge virkningerne af lovgivningen og forbedre klarlæggelsen heraf. Vi har imidlertid længe argumenteret for relevante undersøgelser af, hvorvidt dele af lovgivningen overhovedet er nødvendige. Den grundlæggende antagelse skal efter min opfattelse altid være, at lovgivning ikke er nødvendig.

Der bør endvidere foretages relevante konsekvensanalyser, inden man overvejer yderligere lovgivning, og jeg håber, at formandskabet vil gøre fremskridt med henblik på en begrænsning af lovgivning og regulering og prioritere dette punkt som en vigtig del af den reformdagsorden, som jeg ønsker, at EU skal fastlægge.

Jeg bifalder støtten til en kollegial tilgang til formandskabet. Det giver helt klart mening, at to eller tre kommende formandskaber samles for at fastlægge prioriteter og planer baseret på langsigtede programmer. Seks måneder lange programmer fungerer ofte ikke, når EU har brug for planlægning og reformer på lang sigt.

Jeg håber, at formandskabet vil arbejde tæt sammen med formanden, hr. Barroso, om dagsordenen for den økonomiske reform. Der er ikke plads til selvtilfredshed. Drivkraften til at gøre Europa mere konkurrencedygtig starter og slutter ikke med konklusioner fra topmøderne. Behovet for reform er så vigtigt som nogensinde, og jeg håber, at formandskabet vil støtte den form for liberalisering og økonomisk reform, som vi så længe har haft brug for.

Endelig vil jeg høre, om vi dog ikke kan finde en løsning på det omstridte spørgsmål om Parlamentets mandat én gang for alle?

  Hannes Swoboda (PSE). - (DE) Hr. formand, mine damer og herrer! Det finske rådsformandskab - hr. premierminister Vanhanen, De har vist det igen i dag - er et meget sagligt orienteret formandskab, måske af og til bevidst kølig i talen, men når jeg tænker på de problemer, som De skal løse, vil det undertiden også i høj grad gå meget hedt for sig.

Et problem, som De og også kommissionsformanden kom ind på, er Tyrkiet. De ved, at indledningen af forhandlingerne med Tyrkiet og fremskridtet i disse forhandlinger er et meget seriøst anliggende for os. De ved dog også, at vi i høj grad står fast på, at Tyrkiet opfylder sine retlige forpligtelser. Men - og det er meget godt, at kommissær Rehn også er her - vi ville ønske, at der parallelt hermed - ikke forbundet hermed - gøres alt for at give den tyrkiske befolkning i Nordcypern mulighed for i højere grad at få dens ønske om at rykke tættere på EU opfyldt, og at den cypriotiske regering også gør alt for at åbne nye veje, nye kanaler for at skabe ny tillid også mellem de to befolkningsgrupper.

Hvis det lykkes for Dem at opnå begge dele, altså både Tyrkiets overholdelse af de retlige forpligtelser og fremskridt i Cypern, ville det være en meget stor succes!

Hvad angår Sydøsteuropa, kan jeg kun bekræfte, at vi også ville ønske, at De tager yderligere skridt til at vise alle - inklusive serberne - vejen til Europa i en meget vanskelig fase.

Med hensyn til Rusland er det sådan, at De både har energispørgsmålet og Rusland som vigtige punkter på Deres dagsorden.

For os er to ting meget vigtige: For det første har vi i forbindelse med energispørgsmålene brug for en retligt bindende ramme mellem Rusland og EU. Hvis der ikke er noget energicharter - kommissionsformand Barroso har annonceret nye initiativer - så skal der være en anden retligt bindende ramme, som er gennemsigtig og gyldig for begge parter.

For det andet er det meget vigtigt, at Rusland fører en lignende naboskabspolitik som i Europa. Vi har også vores interesser hos de fælles naboer. Vi kommer imidlertid med tilbud, mens Rusland ofte bruger politisk pres. Jeg ville ønske, at De opnår, at Moskva også kommer med tilbud til sine naboer. Således vil der kunne opstå en konkurrence på baggrund af tilbud, og der ville ikke være tilbud på den ene side og politisk pres på den anden.

(Bifald)

  Karin Riis-Jørgensen (ALDE). - Hr. formand! Jeg har en opfordring til Dem hr. Vanhanen, når nu Deres arbejde med at udvide EU's retsområde skal videreføres. Jeg støtter fuldt ud Deres forslag om en ændring af det retlige samarbejde, så vi nu får flertalsafgørelser. Det skulle jo gerne betyde, at vi styrker den fælles indsats mod terror og den skrækkelige kvindehandel. Men som sagt har jeg en opfordring til Dem hr. Vanhanen, sådan fra den ene liberale til den anden. Pas på, at det ikke bliver en glidebane. Der er flere signaler, der bekymrer mig. F.eks. sagerne om dataopbevaring, udlevering af passagerlister, CIA-overflyvninger og nu den nyeste sag om firmaet Swift, der har ladet amerikanske myndigheder overvåge europæiske bankoverførsler. Vi skal være opmærksomme, så vores grundlæggende frihedsrettigheder ikke bliver krænket, og så vi ikke går for meget på kompromis med vores rettigheder for terrorkampens skyld. Dermed mener jeg, at vi ikke må gå for meget på kompromis med vores frihed, for vores egen sikkerheds skyld. Det er en hårfin balance. Så tænk over det, når I trækker i arbejdstøjet. God arbejdslyst!

(EN) Hr. Barroso, fra ét lille land til et andet vil jeg ønske Dem god kamp i aften, og må det bedste hold vinde!

  Ian Hudghton (Verts/ALE). - (EN) Hr. formand, hr. Vanhanen! Som repræsentant for de statsløse nationer i den europæiske frie alliance Gruppen De Grønne/Den Europæiske Fri Alliance, f.eks. Skotland, Wales og Katalonien, har jeg bemærket, at Finland, som ud over formandskabet af EU kan fejre, at det er 100 år siden landets genvinding af friheden, var den første nation i verden, som ydede ligeværdige politiske rettigheder til kvinder. I takt med at flere og flere små lande, f.eks. Katalonien, Montenegro og Skotland, forsøger at genetablere retten til uafhængighed, står Finland og de øvrige små medlemsstater i EU som forbilleder.

Jeg bifalder Deres vilje til at arbejde for mere gennemsigtighed og subsidiaritet. Men hvis vi virkelig skal genopbygge vores troværdighed over for borgerne i EU, som vi begge ønsker, skal vi gøre mere end blot introducere den eksisterende forfatning endnu en gang. EU's troværdighed i Skotland, f.eks., vil ikke blive bedre, hvis EU går videre med den katastrofale fælles fiskeripolitik. Den spildte tur til Strasbourg, som vi må foretage hver måned, hjælper heller ikke.

Jeg bifalder endvidere formandens intention om at konsultere parterne om forfatningen, men vi skal ikke blot konsultere hinanden i institutionerne, men også offentligheden, og tage højde for det, borgerne har at sige.

  Tobias Pflüger (GUE/NGL). - (DE) Hr. formand! Efter det østrigske rådsformandskab kommer der nu med det finske for anden gang et rådsformandskab fra en neutral EU-stat - eller skal jeg hellere sige: fra en formelt neutral EU-stat, for når jeg ser på det finske formandskabs program på det udenrigspolitiske og især det militærpolitiske område, fortsættes der præcis som hidtil, og det endda lidt skærpet. Der skal indsættes 2.000 EU-soldater i Congo, officielt for at sikre valget. Vi ved dog - det gør den tyske forsvarsminister også - hvad det egentlig handler om, nemlig også om at sikre Tysklands og EU's økonomiske interesser. Og nu - sådan forstår jeg planen - er det Sudans tur, denne gang med støtte fra NATO.

EU indgår igen og igen i nye militære eventyr. Det er efter min mening fatalt. Indsættelsen af en battle group skal ske under det finske formandskab - det er efter min mening problematisk - og der følges desværre fortsat op på den dødsdømte forfatningstraktat. Hvorfor siger man ikke engang for alle: Vi opgiver den. Min appel til Dem er: Vend om! Arbejd for et virkeligt civilt Europa. Ikke flere skattemilliarder til disse militariseringsplaner. Lev op til idéen om en virkelig neutral stat!

  Bastiaan Belder (IND/DEM). - (NL) Forhandlingen om Europas fremtid kræver et ambitiøst og handlekraftigt formandskab i anden halvdel af 2006. Deres tale i formiddag får mig imidlertid til at formode det værste. Jeg begynder med ambitioner, eller rettere manglen på disse. Jeg bebrejder Dem, at De klamrer Dem til den forkastede europæiske forfatning. Ved at gøre dette blokerer De som finsk formand en ny ambitiøs debat om EU's fremtid.

Men det er ikke det eneste. Det finske formandskab, som betragter gennemsigtighed som overordentlig vigtig, holder Europa pinligt splittet. Selv om De ved, at teksten til den to gange forkastede forfatning i det mindste skal ændres, har De til hensigt at ratificere denne europæiske forfatning under Deres formandskab. Hvordan kan dette forklares over for de nederlandske borgere?

Jeg er ligeledes bekymret over Deres manglende handlekraft. Vil De virkelig kun passe butikken, mens vi venter på forbundskansler Merkel? Hvor handlekraftigt er et formandskab, hvis udenrigsministeren allerede den 1. juli i et interview med Süddeutsche Zeitung siger, at han ikke forventer meget af høringsrunden med medlemsstaterne?

Jeg har ikke ofte fornøjelsen af at tilslutte mig den analyse, som formanden for Udvalget om Konstitutionelle Anliggender, hr. Leinen, har foretaget. Jeg deler imidlertid hans mening, nemlig at Rådet udsender et forvirrende signal. Det finske formandskab skal utvetydigt vælge mellem den afviste forfatning og nye traktatrammer. Jeg foretrækker for øvrigt den mere ambitiøse anden mulighed. Jeg opfordrer derfor det finske formandskab til nu at vise de nødvendige ambitioner og en virkelig handlekraft.

  Ryszard Czarnecki (NI). - (PL) Hr. formand! Det glæder mig, at den finske premierminister nævnte mere effektive EU-institutioner i dag. Det er et vigtigt spørgsmål i øjeblikket, hvor EU står ved en korsvej. Efter min mening bør vi ikke begrænse Rådets kompetence, men øge Europa-Parlamentets kompetence som det organ, der er valgt af borgerne, og begrænse kompetencen for Kommissionen, hvor befolkningen ikke har indflydelse på valget. Det glæder mig, at det finske formandskab støtter idéen om større gennemsigtighed for EU-institutionerne, for gennemsigtighed er et vigtigt spørgsmål.

Det er godt, at formandskabet har været positivt i sin vurdering af den seneste EU-udvidelse. Jeg tror, at der i de kommende seks måneder vil være et godt klima for den næste gradvise og fornuftige udvidelse af EU-strukturerne. Når formanden for Rådet taler om behovet for at arbejde for større europæisk konkurrenceevne, håber jeg, det ikke bare er ord, og at Rådet vil omsætte dette løfte til konkret handling, f.eks. inden for servicesektoren, og at der vil blive sat en stopper for alle de begrænsninger, som det ulyksalige servicedirektiv i sin nuværende form medfører på dette område.

  Françoise Grossetête (PPE-DE). - (FR) Hr. formand, hr. formand for Rådet, hr. formand for Kommissionen, mine damer og herrer! De befinder Dem ikke i nogen nem position, hr. Vanhanen, mellem det østrigske formandskab, som var agtværdigt, og det tyske formandskab, som allerede nu imødeses med store forventninger. Dette kvælende greb burde indgyde Dem større beslutsomhed og mod. Mod til at gøre det finske formandskab til et formandskab, som kendetegnes ved konkret fornyelse og langsigtede fremskridt.

Desværre overraskede De os ikke, men skuffede os snarere. Deres redegørelse savnede nerve. Vi fik et katalog, et sammensurium, hvor De omhyggeligt har fået selv det mindste aspekt af europæisk politik med. Men det er ikke, hvad der forventes af Dem. Det, vi ønsker, er konkret handling.

Lad mig give nogle eksempler. De burde beskæftige Dem med de høje afgifter for opkald til udlandet fra mobiltelefoner, som straffer mange borgere. De burde også for alvor støtte gennemførelsen af Galileo-programmet. Det forventes af Dem, at De bruger Deres indflydelse i Rådet til at sikre et mere proaktivt retligt samarbejde og politisamarbejde.

De står også over for en anden udfordring, nemlig Unionens finansiering. Der har ikke kunnet vedtages noget budget. Rådet har ikke kunnet vedtage et budget, som er i overensstemmelse med de ambitioner, EU giver udtryk for.

Det ville være kedeligt, om vi vendte tilbage til det noksom bekendte ledemotiv, at "vi kan ikke komme videre, Rådet blokerer". Men hvorfor deler De ikke Deres erfaringer med os, hvad angår en ægte skovforvaltningspolitik? Træ er en fornybar ressource og opfylder kriterier, som er interessante for Europa i forbindelse med klimaforandringerne. De taler om energipolitik, men vi forventer af Dem, at De viser styrke. Vi forventer, at De viser styrke i forhold til Rusland, for Rusland kender kun til styrkeforhold. Og når vi taler om Europas grænser, bør De lytte til Europa-Parlamentet, som lægger vægt på, at der tages hensyn til EU's absorptionsevne.

Afslutningsvis, og det er måske det eneste positive aspekt i mit indlæg, vil jeg gerne støtte den holdning, Deres regering har givet udtryk for, hvad angår en mere fast optræden over for Tyrkiet med hensyn til det cypriotiske spørgsmål, for den tyrkiske invasion er den eneste forhindring for en genforening af øen. Som De ser, er der nok at gøre, hvis formandskabet ikke skal blive præget af afventen.

  Gary Titley (PSE). - (EN) Hr. formand! Jeg hilser det finske formandskab velkommen og formoder, at formandskabet vil blive gennemført med Finlands sædvanlige effektivitet og professionalisme. Vi kan lære meget af Finland, især i forbindelse med betydningen af investering i kvalitetsuddannelse og afbalancering af økonomisk effektivitet og social retfærdighed.

Jeg bifalder formandens tale, hvori der fokuseres på tre punkter. Der er tre prioriteter for Rådet: handling, handling og atter handling. Borgerne er ikke interesseret i processer, men i resultater, og vi vil blive bedømt ud fra vores resultater.

På fredag kan Det Forenede Kongerige markere, at der er gået et år siden de frygtelige begivenheder den 7. juli 2005, da 52 britiske statsborgere blev sprængt i luften i et terrorangreb. Jeg husker tydeligt den sympati og solidaritet, som mine kolleger i Europa-Parlamentet viste mig for et år siden, og som vi viste vores spanske kolleger efter bombeangrebene i Madrid året før. Vores borgere forventer, at man kan færdes i sikkerhed i Europa.

Vi oplevede endnu et angreb den 21. juli, som heldigvis mislykkedes. På grund af den europæiske arrestordre blev en af de mistænkte imidlertid sendt tilbage til Det Forenede Kongerige fra Italien i løbet af nogle få uger. Det er præcis den form for handling, vores borgere ønsker. Vi har brug for at skabe resultater og forbedre sikkerheden generelt. Der er stadig store mangler i vores kapacitet til at håndtere kriser, idet medlemsstaterne hævder at ville træffe foranstaltninger, som de alligevel ikke træffer. Vores største prioritet skal være medlemsstaternes gennemførelse af de pågældende foranstaltninger.

Hvad angår migrationspolitik skal vi ligeledes have en retfærdig og effektiv politik, der forener udviklings- og migrationspolitikken, en politik der i højere grad sikrer vores grænser. Med hensyn til energi skal vi anerkende, at vi har et indre marked. Lad os følge denne logik. Vi skal arbejde for at fremme det indre marked, som stadig ikke er gennemført fuldt ud.

Jeg bifalder Deres vilje til at skabe bedre lovgivning, hr. formand, men som De har hørt i dag, vil den største fordel ved bedre lovgivning være at forhindre Europa-Parlamentet i at fokusere bredt og usammenhængende på Europa og i stedet fokusere på bedre lovgivning.

  Kyösti Virrankoski (ALDE). - (FI) Hr. formand! Jeg vil gerne takke premierminister Matti Vanhanen for hans omfattende præsentation. Jeg vil især gerne støtte hans bekymring med hensyn til berettigelsen af EU's eksistens, dets legitimitet.

Forfatningstraktatens sammenbrud ved folkeafstemningerne er ikke kun et udtryk for den enorme kontrol, som befolkningen har over lovgivningen, men især for dens mistro og mistillid over for EU. Det er der god grund til. Den store mængde EU-lovgivning med alle dens pedantiske detaljer, det enorme og ineffektive bureaukrati og den uforholdsmæssigt store kontrol og overvågning gør EU forkastelig. Derfor er premierministerens løfte om at investere mere tid og energi i bedre lovgivning meget vigtig. Jeg er enig med premierminister Vanhanen i, at EU skal fokusere på de vigtige ting og gøre det effektivt. Med hensyn til forfatningstraktaten har Finland en glimrende mulighed for at tage initiativet og udvise virkeligt lederskab ved at indlede drøftelser om, hvorvidt den kan fremmes, og hvad den bør indeholde.

Hvis EU skal klare sig i den globale konkurrence, skal det blive mere konkurrencedygtigt. Forskning, produktudvikling og uddannelse er afgørende. Forhåbentlig vil det hurtigt lykkes formandskabet at indføre både lovgivning og programmer, så man kan begynde at bruge de begrænsede midler i de finansielle rammer.

Endelig vil jeg gerne nævne landbruget, selv om det ikke bliver nævnt særskilt i programmet. I praksis er det det eneste politiske område, hvor EU regulerer de private borgeres indkomstniveau. Vores største industrisektor, fødevareindustrien, er altså afhængig af det. Forhåbentlig vil det lykkes formandskabet at beskytte vores landbrug ved WTO-forhandlingerne, hvor det bliver udsat for rasende angreb. Samtidig håber jeg, at forudsætningerne for et bæredygtigt og konkurrencedygtigt landbrug bliver sikret overalt i Europa, også i de perifere regioner, i overensstemmelse med Det Europæiske Råds beslutninger.

Jeg ønsker mit land, Finland, held og lykke med formandskabet.

  Diamanto Μanolakou (GUE/NGL). - (EL) Hr. Formand! Vi må ikke bilde os ind, at tingene ændrer sig med det finske formandskab. Det vil fortsætte med den samme reaktionære, arbejderfjendtlige politik og militarisering af Europa i det næste halvår, hvilket også bekræftes af dets program.

Dets første prioritet er samarbejde med henblik på at genoplive den europæiske forfatning, selv om den franske og nederlandske befolkning fældede dom over den og forkastede den.

Fremme af konkurrenceevnen, så EU-kapitalen kan få større profit med en endnu grovere udnyttelse af arbejdstagerne.

Skattelettelser til kapitalen og nye afgifter til arbejdstagerne som led i udviklingen af EU-forordninger.

En grønbog om arbejdsret, så man fjerner enhver lovfæstet rettighed, som arbejderbevægelsen har tilkæmpet sig.

Med hensyn til forbindelserne med Rusland er de den ombejlede modpart i konkurrencen med USA.

Særligt provokerende er dog det pres, som det finske formandskab siger, det har i sinde at lægge på medlemsstaterne for at få dem til at indlede en direkte samhandel med den besatte nordlige del af Cypern, idet man ignorerer, at der er en besættelseshær på øen, og således de facto anerkender pseudostaten og faktisk opfylder de uacceptable tyrkiske krav.

Det bør vi ikke tillade. Vi vil støtte ethvert tiltag fra arbejderbevægelsen, der går imod denne politik.

  Ville Itälä (PPE-DE). - (FI) Hr. formand! I de seneste debatter har jeg hørt to definitioner af det finske formandskab. Den første var, at hvis det ikke ligefrem går tilbage for EU i de næste seks måneder, vil det finske formandskab have været en succes. Den anden definition var, at Finlands vigtigste opgave var at forberede Tysklands kommende formandskab.

Sådan er det imidlertid ikke. Finland har meget mere at tilbyde Europa og europæerne. De særligt vigtige prioriteter, Rusland og energi, er områder, hvor Finland har stor ekspertise. Det er i disse spørgsmål, at EU skal gøre størst fremskridt. Vi mangler fuldkommen en fælles ruslandspolitik, og vi kan ikke forhandle med Rusland på lige fod, før vi har sådan en.

Hr. premierminister, De havde helt ret, da De sagde, at der her i Parlamentet arbejdes med mange emner, som bør afsluttes ordentligt. Det drejer sig bl.a. om Reach og finansforordningen og mange andre spørgsmål, som udgør de mange små skridt, der får EU til at bevæge sig fremad.

De nævnte også udvidelsen, som efter min opfattelse er et af de vigtigste spørgsmål og en enorm udfordring. Det er faktisk umuligt samtidig at arbejde for en udvidelse, som går for hurtigt og sker mod befolkningernes vilje, og for forfatningen. Det rumænske og bulgarske spørgsmål vil komme op under det finske formandskab, og det er vigtigt at vise vores borgere, at kriterierne bliver fulgt. Det er tydeligvis stadig nødvendigt at understrege, hvor vigtigt dette er, især med hensyn til Tyrkiet. Kriterierne skal følges, hvis folk skal have tillid til EU.

Det, folk mere end noget andet forventer, er handling og visioner. Den gamle opfattelse af, hvorfor EU findes, er ikke længere nok for vores borgere. Derfor er det på tide, at vi fastlægger en ny, fælles, bestemt opfattelse af, hvordan EU skal se ud om 10 eller 20 år. Det er et spørgsmål, som jeg mener det finske formandskab bør begynde at arbejde på. Det vil selvfølgelig ikke blive afsluttet, men det er vigtigt at begynde at tage fat på det, hvis forholdet mellem befolkningen og EU-institutionerne skal kunne fortsætte i en positiv stemning.

(Bifald)

  Poul Nyrup Rasmussen (PSE). - (EN) Hr. formand! Hr. Vanhanen er berømt i Finland for samarbejde og konsensus. Jeg håber oprigtigt, hr. formand, at De kan opnå store fremskridt, når De møder arbejdsmarkedets parter på det sociale topmøde i oktober, for der kan ikke opnås fremskridt på området for velfærd og værdier i EU-medlemsstaterne uden konsensus og samarbejde.

Hr. formand, når vi drøfter spørgsmålet om fleksibilitet og sikkerhed, som det glæder mig, at De og formand Barroso har rejst som et vigtigt grundlag for samarbejde, er det uendelig vigtigt, at der ikke blot er fleksibilitet - som hr. de Villepin i Frankrig ønsker - men både fleksibilitet og sikkerhed i en kombineret og globaliseret moderne version. Det kan kun gøres i samarbejde med arbejdsmarkedets parter, som jeg håber, at De vil gøre en indsats for at skabe. De har alle forudsætninger for at fremme et samarbejde, og jeg er sikker på, at det vil lykkes.

Som jeg har understreget her til morgen, er min anden appel til Dem, at De gør en indsats for at bekæmpe kriminalitet, terrorisme og menneskehandel. De relancerede det finske formandskab i Tampere, og det må nu være på tide at handle. Jeg håber, at vi med anvendelsen af passerelle-bestemmelsen vil opleve, at det finske formandskab opnår store resultater for Europas borgere.

  Alexander Lambsdorff (ALDE). - (DE) Hr. formand, hr. ministerpræsident, hr. formand for Kommissionen! Jeg mener, at den finske regering har prioriteret rigtigt. Vi siger ja til en styrket fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik inklusive en skærpelse af den sikkerhedspolitiske profil. Vi siger ja til mere konkurrence, ja til større gennemsigtighed i EU-lovgivningen. Vi siger også ja til en rolig debat i forfatningsprocessen, som det nok foresvæver Dem for Deres formandskab. De ser, at vi liberale i Parlamentet har stor tillid til det finske formandskabs succes!

Det hele udspiller sig imidlertid på baggrund af det, De sagde for kort tid siden i det finske parlament. Dér konstaterede De, at Unionen ikke længere har nogen fælles kerne, men at der dannes koalitioner fra tilfælde til tilfælde. Den fælles europæiske interesse kommer efter regeringssamarbejdet baseret på enkelttilfælde. Vi ønsker, at De gør noget for den fælles europæiske interesse, for den europæiske kerne og dermed også foregår med et godt eksempel for det efterfølgende tyske formandskab!

  Othmar Karas (PPE-DE). - (DE) Hr. formand, mine damer og herrer! Vi har vundet VM i fodbold, men også politisk spiller EU igen fremad, oplever fælles succeser og har igen flere fælles mål. Hr. rådsformand, vær en stærk anfører på Rådets hold, og søg i højere grad samarbejde med Deres medspillere! Samarbejdet med Parlamentet var f.eks. en af årsagerne til det vellykkede østrigske rådsformandskab. Fortsæt denne intensivering af samarbejdet og inddragelsen af parlamentsmedlemmerne!

Samarbejdet med Parlamentet er ikke det samme som samarbejdet med det nationale parlament. Vi er Deres partner, vi er lovgiver sammen med Dem - vi er ikke kun Deres kontrollør! Vi er i øjenhøjde med Dem, De er vores genbo, vores genbo er ikke de nationale parlamenter.

Næste punkt er gennemsigtigheden. Sørg for, at der ud af dette slagord bliver lovgivning i praksis, for gennemsigtighed er forudsætningen for elimineringen af dobbeltspillet mellem indenrigs- og Europapolitikken! Sørg for, at alle borgere i medlemsstaterne får at vide, hvornår De er gennemsigtig som lovgiver! Annoncér gennemsigtigheden, og giv EuroNews sendetid hos alle offentligretlige tv-/radiostationer!

Nu er vi kommet til udvidelsen. Tillid skaber man kun, hvis reglerne overholdes, og hvis der forhandles konsekvent. Hvis Ankara-protokollen ikke gennemføres, skal tiltrædelsesforhandlingerne med Tyrkiet udsættes. Følg eksemplet med hensyn til euroudvidelsen, følg eksemplet med hensyn til udvidelsesdebatterne i det sidste halve år!

Hr. kommissionsformand, jeg anmoder Dem derfor også om at tydeliggøre Deres udtalelse om udvidelsesforudsætningerne! Den kan godt være formelt rigtig, politisk har den skabt forvirring. Når vi siger, at Nice ikke er tilstrækkelig, skal vi understrege, at vi har brug for en ny forfatningstraktat før et kommende stort udvidelsesskridt, dvs. efter Kroatien.

Til sidst vil jeg sige til Dem, hr. rådsformand, at De skal sørge for resultater i forbindelse med tjenesteydelsesdirektivet, arbejdstidsdirektivet, direktivet om fjernsyn uden grænser og grænseoverskridende betalinger!

  Enrique Barón Crespo (PSE). - (ES) Hr. formand! Hr. formand for Rådet, hr. formand for Kommissionen, mine damer og herrer, i mit indlæg vil jeg komme ind på tre punkter i Deres tale samt tilføje en udfordring.

For det første glæder det mig, at den finske regering ved overtagelsen af formandskabet har holdt sit ord og ratificeret forfatningen, som allerede har fået opbakning fra de fleste stater og europæiske befolkninger. Det er kendsgerning, der bør fremhæves, for vi er alle enige i, at den er nødvendig, ikke kun i forbindelse med udvidelsen, men for at EU kan fungere.

For det andet vil jeg gerne i forbindelse med spørgsmålet om sikkerhed og bekæmpelse af terrorisme takke for den støtte, som De og andre medlemmer af Det Europæiske Råd er kommet med ved indledningen af processen til overvindelse af volden og opnåelse af fred i mit land, Spanien.

For det tredje vil jeg også gerne understrege, at processen til etablering af en fælles indvandringspolitik - og De har nævnt De Kanariske Øer - begyndte i Tampere, og at vi skal gøre en seriøs indsats for at fremskynde den.

Endelig, hr. formand for Rådet, har jeg haft lejlighed til at mødes med fru Lehtomaki, der er minister for udenrigshandel og udvikling, i Genève i sidste uge i forbindelse med forhandlingerne om Doha-udviklingsrunden. Det er en meget vigtig udfordring, og den skal konkretiseres under det finske formandskab. Jeg mener, at det er nødvendigt at give den en fremtrædende plads på dagsordenen for at sikre vores fremtid, og så vi kan påtage os vores ansvar.

  Sarah Ludford (ALDE). - (EN) Hr. formand! Det er betryggende at vide, at formanden fokuserer på Balkanlandene og deres fremskridt i retning af tiltrædelse af EU. Hr. premierminister, jeg ved, at det er et europæisk og ikke et finsk projekt, men De er særlig godt rustet med Deres tidligere præsident, hr. Ahtisaari, som er involveret i statusforhandlingerne om Kosovo, og Deres tidligere assistent, Olli Rehn, som er kommissær med ansvar for udvidelsen. EU har et tungt ansvar med henblik på at skabe en fornuftig balance mellem tilskyndelse, f.eks. i forbindelse med visumlempelse, som skal drøftes i aften, og udøvelse af pres, f.eks. i forbindelse med udlevering til Haag af personer, der er under mistanke for at have begået krigsforbrydelser - især med hensyn til udfordringen i Kosovo. Men det er betryggende at se den energi, som De udviser i denne sammenhæng.

Derudover fungerer områderne for retlige og indre anliggender samt menneskerettigheder ikke optimalt i EU. Der er først og fremmest den forsinkede og mangelfulde gennemførelse af foranstaltninger på grund af det nationale veto. Næsten fem år efter aftalen om en europæisk antiterrorlov er der nogle medlemsstater, som endnu ikke har gennemført loven. Og derudover taler vi meget om retorik i forbindelse med menneskerettigheder, vi prædiker for tredjelandene, men der pålidelige tegn på, at mange EU-medlemsstater medvirker til ulovlige overførselsflyvninger og udøvelse af tortur. Vi dømmer ikke terrorister, men vi er i bedste fald passive i overværelsen af krænkelser af menneskerettighederne i kampen imod terror. Det er en farlig blanding, og jeg vil opfordre Dem til at undersøge kontraster og uforenelighed på dette område.

  João de Deus Pinheiro (PPE-DE). - (PT) Hr. premiereminister! Jeg finder Deres program klart, pragmatisk og troværdigt, hvilket ikke har været tilfældet med alle formandskaber. Blandt Deres prioriteter er flere, som vi tillægger stor vægt, f.eks. Rusland og energispørgsmålet. Med hensyn til Rusland vil jeg dog gerne præcisere. Der skal ikke kun forhandles om energi med Rusland. Dertil er det en alt for vigtig partner. Rusland skal inddrages i de internationale spørgsmål, for på den måde kan vi også påvirke situationen, hvad angår menneskerettigheder og demokrati i det store land.

En anden af de prioriteter, der er blevet fremlagt, og som vi er enige i, er resultaternes Europa, som formanden for Kommissionen har betonet, og som der er ydet en indsats for trods forfatningens vanskeligheder. Resultaternes Europa hænger tæt sammen med vækst og beskæftigelse. Det må her bemærkes, at den mellemstatslige metode, som er blevet fulgt i forbindelse med Lissabon-strategien, har ført til skuffende og temmelig beskedne resultater. Kommissionen må have ansvar og passende midler til at udforme et roadmap, så vi kan få vækst og mere beskæftigelse, sådan som vi gjorde det med det indre marked og den fælles valuta. Som det er nu, duer det ikke, og vores borgere bliver mere og mere skuffede.

Til slut, hr. premiereminister, mener jeg, at den overvejelse, som De foreslår om Europa i 2020, er en særdeles god idé. Vi må allerede i dag begynde at tænke over det Europa, som vi ønsker i fremtiden, og det er i dette pragmatiske, åbne og - håber jeg - gennemsigtige perspektiv, at jeg sætter min lid til det finske formandskab. Jeg håber, at jeg ved formandskabets afslutning kan stå her og lykønske Dem.

  Edite Estrela (PSE). - (PT) Hr. formand for Rådet! Jeg vil ikke gå til angreb. Det overlader jeg til det portugisiske landhold i aften, som jeg håber vinder over Frankrig. De sagde, at vi lever i en periode med udfordringer: globalisering, klimaforandringer, demografiske ændringer osv., og De gav udtryk for, at vi modigt bør se fremtiden i øjnene. Det er vi enige i. Lissabon-strategien er svaret på disse udfordringer og på den videntrekant, som kommissionsformanden talte om.

Lissabon-strategien er det bedste redskab til at modernisere den europæiske økonomi og skabe flere job med social samhørighed. Altså mere og bedre Europa. Finland er et vellykket eksempel på økonomisk konkurrencedygtighed baseret på viden og innovation. Det er et forbillede for modernisering og fremskridt. Det finske formandskab har derfor exceptionelle forudsætninger, men også et stort ansvar for at bringe Lissabon-dagsordenen fremad. Jeg vil derfor gerne vide, om det finske formandskab er parat til dét. Mit andet spørgsmål angår ligestilling mellem kønnene. Også her har Finland et særligt ansvar. Hvilke foranstaltninger vil De foreslå Rådet for at fremme ligestilling mellem mænd og kvinder på alle planer?

  József Szájer (PPE-DE). - (HU) Hr. formand! Som EU's nyeste medlemmer har vi lært en hel del af Finland og af Dem personligt. De har friske erfaringer med tiltrædelsesprocessen, og derfor har vi stor tillid til, at Deres formandskab vil være lydhørt over for bekymringer og problemer i forbindelse med integrationen. Faktisk markerede tiltrædelsesdatoen for to år siden kun begyndelsen. Vi er fortsat nødt til at kæmpe for at få samme behandling og lige rettigheder i EU og samme standarder - det store historiske projekt med at genforene Europa og forsøge at indhente det forsømte er trods alt en lang proces.

Det understreges klart af debatten om servicedirektivet eller Litauens medlemskab af euroområdet, som er et klart tegn på den nuværende usikkerhed og desværre den mistillid, man viser over for de nye medlemmer, ligesom det viser, at der anvendes dobbelte standarder. Derfor er det meget vigtigt, at vi, når vi taler om yderligere udvidelse af EU, ikke glemmer, at det også er vores opgave at håndtere virkningen af den seneste og største udvidelse indtil nu, udvidelsen i 2004, og at fokusere på EU's kapacitet.

Den seneste EU-udvidelse fremhæver sammen med de nylige begivenheder, hvor vigtigt det er at styrke det fælles Europas grundlæggende demokratiske værdier. For kort tid siden havde Martin Schulz nogle hårde ord at sige under kampagnen mod ekstremisme, men ikke alene kan vi tale om det, vi kan også gøre noget ved det. De har i Deres rækker det socialdemokratiske parti, som for nylig vandt valget i Slovakiet, og som har valgt en partner, hvis primære politiske budskab består i at angribe mindretal, f.eks. ungarere, romaer og bøsser.

Det bør få alarmklokkerne til at ringe i hele Europa. Det fremhæver også, hvor dårligt EU er til at forsvare mindretal i hele Europa. Derfor må der gøres fremskridt med hensyn til det planlagte EU-agentur for menneskerettigheder under det finske formandskab. Finland, som fører en eksemplarisk mindretalspolitik, må vise vejen i dette spørgsmål.

Under det finske formandskab markerer den 23. oktober 50-årsdagen for revolutionen, som involverede et beslægtet folk, ungarerne. I dag taler vi ofte om, at EU er i krise. Lad os bidrage til at forny EU ved at hente opmuntring og styrke fra en af det 20. århundredes mest betydningsfulde kampe for frihed til at løse de problemer, vi står over for i dag. Jeg ønsker formandskabet held og lykke!

  Jan Andersson (PSE). - (SV) Hr. formand, hr. Vanhanen, hr. Barroso! Jeg er enig i det finske formandskabs synspunkt om at betragte globaliseringen som en udfordring. Jeg synes også, at det er godt med en balance mellem fleksibilitet og social tryghed eller sikkerhed i forandring. Jeg ser frem til, at der findes en løsning på servicedirektivet under det finske formandskab. Den vil blive bygget på Parlamentets forslag, som netop har denne balance mellem øget åbenhed og fleksibilitet på den ene side og tryghed på arbejdsmarkedet og beskyttelse af de offentlige tjenesteydelser på den anden side.

Der findes et spørgsmål, som jeg mener, at det finske formandskab skal tage fat på. Parlamentets forslag og forslaget fra Kommissionen og Rådet omfatter ikke vikarvirksomheder. Samtidig vokser vikarvirksomhederne betydeligt rundt omkring i Europa. Der findes et forslag fra Kommissionen om vikarvirksomheder. Vi har svaret på det, men det blev blokeret af Rådet. Nu er det tid til at denne blokering ophør, så vi når til enighed og får en ramme for vikarvirksomhederne. Der kan det finske formandskab gøre en indsats.

Jeg bifalder, at De tager initiativ til arbejdstidsdirektivet. Det handler også om balance mellem sundhed og sikkerhed - ikke for unødigt lange arbejdstider - og samtidig fleksibilitet. For at få fleksibilitet er vi i Parlamentet overbevist om, at en opt-out ikke er nødvendig. Der findes andre instrumenter til at fremme fleksibiliteten. Jeg imødeser løsninger på disse områder og deler også hr. Rasmussens intention om, at dette skal ske i samarbejde med arbejdsmarkedets parter.

(Spredt bifald)

  Antonio Tajani (PPE-DE). - (IT) Hr. formand, hr. formand for Rådet, kære kolleger! Latine loquimur in Europa. Vi taler latin i Europa. Som romersk og europæisk statsborger vil jeg gerne takke Finland for beslutningen om også at indlede dette formandskabshalvår på latin.

Min tak er dog ikke kun en formel tak, eftersom denne beslutning har stor betydning. Den romerske kultur, som var den græske kulturs arvtager, var det første grundlæggende element i Europas forening. Det latinske sprog, de vigtige infrastrukturer, retten, det omfattende fællesmarked og endelig pax augusta var det grundlag, som kristendommen fik sine rødder i, og som byggede en sand bro mellem Vesteuropa og Østeuropa.

En kendt europæisk arkæolog og forfatter, Valerio Massimo Manfredi, har skrevet, at Rom først og fremmest var et stort ideal. Vi kan omskrive disse ord en smule og sige, at Europa først og fremmest er et stort ideal. Vi skal give liv til dette store ideal ved at give Europa en grundlov, der gør det muligt at løse de spørgsmål, som ligger de 450 millioner borgere mest på sinde, nemlig indvandring, sikkerhed, evnen til at konkurrere med de nye lande på markedet, energispørgsmålet, grænsernes fastlæggelse og skabelsen af nye arbejdspladser.

Formanden kan regne med vores støtte. Finland får den vigtige opgave at fortsætte Østrigs arbejde og skabe grundlaget for det næste halvår under tysk formandskab, der bliver afgørende for endelig at kunne give Europa den forfatningstraktat, som det har brug for, hvis det skal være tæt på borgerne.

Vi skal fejre 50-årsdagen for traktaterne i Rom. Lad os sørge for, at vi - ligesom dem, der i antikken blev romerske borgere og dermed følte sig stolte af og sikre på de garantier, som institutionerne gav dem - fremover gør dem, der bliver europæiske borgere, uanset hvor de kommer fra i verden, sikre på og stolte af at bo et sted, hvor man sikrer og forsvarer menneskerettighederne, freden, sikkerheden og friheden. Først da har vi løst vores opgave og gjort det store ideal til virkelighed.

  Dariusz Rosati (PSE). - (PL) Hr. formand, hr. formand for Rådet, hr. formand for Kommissionen! Det er med stor glæde, jeg accepterer de mål, som det finske formandskab har sat sig for de kommende seks måneder.

At omsætte ord til handling med hensyn til forfatningen og yderligere engagement med hensyn til EU's udvidelse er centrale emner på et tidspunkt, hvor EU befinder sig i en identitets- og lederskabskrise. Derfor er det særligt vigtigt at styrke samarbejdet om en fælles østpolitik og en fælles energipolitik. Spørgsmålet om diversificering af energikilder og forsyningsveje er yderst vigtigt for Europas energiforsyningssikkerhed. EU må finde et fælles og ens standpunkt med hensyn til olie- og gasforsyninger. Man må ikke tro, at det er diversificering at bygge en enkelt ledning fra en enkelt leverandør. Det er nødvendigt at investere i vedvarende energikilder og energibesparelser, men det vil ikke være nok til at dække den voksende efterspørgsel. Europa skal involvere sig politisk og finansielt i projekter, som søger efter nye energikilder, og føre en fælles politik over for leverandørerne, som bygger på solidaritet.

Jeg lægger også stor vægt på Finlands rolle i udarbejdelsen af en fælles østpolitik. Her bør forbindelserne til Rusland anvendes til at finde en gylden middelvej for EU's ruslandspolitik. Jeg ser også frem til en forbedring og udvikling af samarbejdet med Ukraine, for politisk støtte til Kijev vil bidrage til at konsolidere Ukraines proeuropæiske politik. Det er også vigtigt at tage spørgsmålet om Belarus op i internationale fora og i diskussioner med Rusland.

(EN) Jeg håber, at vi gennem det finske formandskab vil kunne opnå samme behagelige og afslappede følelse som efter en time eller to i en finsk sauna.

  Jerzy Buzek (PPE-DE). - (PL) Hr. formand! Det finske formandskab er ikke bare et overgangsformandskab, men et centralt formandskab med hensyn til EU's vigtigste strategi, vækst- og jobstrategien. Det kommer til at afgøre Europas fremtid, men man skal starte et sted. I den reviderede Lissabon-strategi besluttede vi, at vi måtte begynde med fremskridt inden for forskning, innovation og teknologi. Det kan vi ikke gøre, premierminister Vanhanen, hvis ikke vi sætter det syvende rammeprogram i gang til tiden. Der skal komme en fælles holdning fra Det Europæiske Råd allerede i juli, så Parlamentet kan begynde at arbejde med andenbehandlingen i september. Jeg beder premierminister Vanhanan sørge for, at det sker.

Der skal være et konstant samarbejde mellem Rådet, Kommissionen og Parlamentet, hvis vi skal afslutte arbejdet senest i november. Hvad der imidlertid er lige så vigtigt som det syvende rammeprogram, er midler til forskning og innovation fra nationale budgetter. Her støtter jeg fuldt ud premierminister Vanhanens udtalelse. Vores største svaghed som europæere er manglende innovation. Her tror jeg, at det europæiske teknologiske institut vil kunne hjælpe os.

Vi har allerede et fremragende europæisk uddannelsessystem, og det behøver vi ikke reproducere. Vi har fornuftig forskning, men vi mangler innovation og de seneste teknologier, som er afgørende for vækst og beskæftigelse og vigtige for vores strategi. En beslutning om det europæiske teknologiske institut er en vigtig opgave for det finske formandskab. Videntrekanten - uddannelse, forskning og innovation - er Finlands stærkeste kort. Beslutningerne om disse spørgsmål er derfor kommet på det rette tidspunkt. Vi ønsker premierminister Vanhanen succes.

  Evelyne Gebhardt (PSE). - (DE) Hr. formand! Mange tak, hr. Vanhanen! De har med Deres tale gjort det klart, at De ønsker at vinde borgerne, videreudvikle Europa og handle konkret nu. Jeg gratulerer Dem med dette motto. Det er et motto for fremtiden, som jeg gerne vil støtte fuldt ud.

Med tjenesteydelsesdirektivet har vi et af de konkrete projekter, som vi også gerne vil have. De har udtrykt ønske om, at vi skal afslutte tjenesteydelsesdirektivet under andenbehandlingen til efteråret. Jeg er optimistisk med hensyn til, at det også kan lykkes for os, for med Ministerrådets beslutning om at overtage og videreudvikle Parlamentets grundlæggende krav er grundlaget herfor skabt. Jeg er optimistisk med hensyn til, at det vil lykkes at finde et fælles kompromis i forbindelse med tjenesteydelsesdirektivet under det finske formandskab. Det ønsker jeg i høj grad.

Det er et udtryk for en fælles vilje til at føle sig forpligtet over for værdifællesskabet for borgerne. For det er jo det, vi ønsker at opnå, og det har De også udtrykt meget tydeligt i Deres tale: at videreudvikle værdifællesskabet, fastlægge Europas fremtid og sørge for, at vi ikke kun har et frit indre marked, også for tjenesteydelser, men også at borgernes rettigheder respekteres, arbejdsretten, socialretten, forbrugerbeskyttelsen, patientbeskyttelsen. Det er det, vi ønsker at opnå, og således kan vi også virkelig sørge for, at borgerne fremover siger ja til Europa. Det er det bedste, vi kan opnå!

Det vigtigste er forfatningen for Europa, og det er den smukkeste gave, som De kan give Dem selv på 100-årsdagen for valgrettens eksistens i Finland!

(Bifald)

  Elmar Brok (PPE-DE). - (DE) Hr. formand, hr. formand for Rådet, hr. formand for Kommissionen! Finland er det første rådsformandskab siden udvidelsen af EU den 1. maj 2004, der kommer fra Østersøregionen, som gennem udvidelsen med otte lande er blevet til et mare nostrum. Derfor kan Deres formandskab udvikle strategiske dimensioner, som også er forbundet med northern dimension, for der er et andet naboland, som ikke hører med til EU, nemlig Rusland. Med Deres erfaringer kan De netop udvikle forbindelser her, som kan være yderst konstruktive, som også inddrager energiforsyningssikkerheden og andre spørgsmål. Vi har stor tillid til Dem i dette spørgsmål!

Under Deres formandskab skal der i det mindste forsøgsvis i samarbejde med Kommissionen skabes en ny ligevægt mellem udvidelsen af EU og EU's evne til at optage medlemmer. Vi skal give mange lande et europæisk perspektiv, men det kan ikke altid betyde fuldt medlemskab. Vi skal finde andre veje, og både Rådet og Kommissionen har i Barroso-papiret erklæret, at de ønsker at tage initiativer i dette spørgsmål, som er så overordentligt vigtigt for os. Vi vil afvente situationen til december og se, hvor langt vi kommer med denne diskussion.

Historien har vist, at EU kun er stærk dér, hvor vi har det fælles Europa, for kun da er det handledygtigt og beviser kontinuitet. Derfor er det netop nødvendigt i et udvidet EU at gøre tiltag i forbindelse med en forfatningstraktat.

Jeg takker Dem, hr. rådsformand, fordi De arbejder for ratifikationen i forbindelse med forfatningstraktaten. Det er i overensstemmelse med holdningen hos det efterfølgende tyske formandskab, således at der burde være et godt samarbejde ved udviklingen af den tyske erklæring, som det vil munde ud i i slutningen af det tyske rådsformandskab. Jeg mener også at kunne sige, at dette er holdningen hos alle Fællesskabets organer, således at vi får forfatningstraktaten i 2009, hvor vi stadig skal udvikle meget fantasi. Cherry picking hjælper os ikke videre i den forbindelse, for det ødelægger den idé, som vi skal fremlægge vores koncept overbevisende efter over for borgerne med hensyn til, hvorfor vi har brug for en forfatningstraktat, hvor borgerne indrømmes flere rettigheder, og der kommer større gennemsigtighed. Vi har ikke kun brug for et Europa, der fungerer, men også for et Europa for demokrati og gennemsigtighed. Derfor er denne forfatningstraktat så vigtig!

  Guido Sacconi (PSE). - (IT) Hr. formand, kære kolleger, hr. formand for Rådet! Ligesom kommissionsformand Barroso var De i Deres tale flere gange inde på, at det er nødvendigt at sætte gang i resultaternes Europa, hvis vi skal genvinde borgernes tillid, uden at vi dog skaber et modsætningsforhold mellem dette Europa og værdiernes og forfatningens Europa.

Som ordfører for Reach hører jeg med den arbejdsdeling, der eksisterer i Parlamentet, med til kategorien af sherpaer, dvs. dem, der arbejder for at opnå resultater, ligesom fru Gebhardt. Derfor satte jeg stor pris på, at De blandt formandskabets prioriteringer medtog en afslutning af lovgivningsforløbet for Reach, og at De placerede dette under kapitlet "konkurrenceevne".

Reach har naturligvis først og fremmest indflydelse på den menneskelige sundhed og miljøet, men kan også i høj grad fremme innovationen. Ud fra dette synspunkt har såvel Rådet som Parlamentet gjort et glimrende stykke arbejde i de forløbne år, eftersom holdningerne er kommet meget tæt på hinanden, og eftersom de har gjort det meget lettere at bruge dette instrument, hvilket også har til formål at fremme innovationen.

Jeg er sikker på, at det under Deres formandskab bliver muligt at nå til enighed under andenbehandlingen. Begge lovgiverne skal dog gøre en indsats. Det er ikke så stor en indsats, eftersom der allerede er en meget stærk konvergens, men den skal stadig gøres. Jeg fortæller Dem dette, fordi der utvivlsomt er nogle, som råder Dem til at holde fast ved Deres standpunkt og sætte hårdt mod hårdt. Jeg er til gengæld villig til at komme Dem i møde, og det er jeg sikker på, at De også er.

  Gunnar Hökmark (PPE-DE). - (SV) Hr. formand, hr. Vanhanen, hr. Barroso! Som Sveriges repræsentant for ikke alene et naboland, men også et broderland, vil jeg gerne sige, at jeg føler stolthed og forventninger til det finske formandskab. Vi har i allerhøjeste grad en fælles historie og en fælles geografi, men også en fælles nutid. Vi blev medlemmer af EU samtidig og betegnes stadig som de nye medlemmer med den friskhed, som dette kan indebære. Vi har oplevet, hvordan udvidelsen af EU de seneste år totalt har forandret vores verden takket være det europæiske samarbejde, hvor Østersøen i dag i allerhøjeste grad er et hav, som binder lande sammen.

Vi har en international økonomi, som viser os, at dette er en forudsætning for velstand og arbejde og ikke en trussel imod vores velfærd. Vi har en økonomi, som desuden vokser mere og mere sammen. Vi samarbejder også om en fælles battle group, som er den eneste, der forener de små lande. Finland er også et eksempel for os, som stiller store krav til et formandskab. Det gælder den finske energipolitik, som forener øget konkurrenceevne og mindre afhængighed af omverdenen med større hensyn til miljøet og Kyoto-målene.

Det gælder Finlands unikke evne til at håndtere forbindelserne med Rusland, som gør, at dette formandskab har mulighed for at danne grundlag for en solid Ruslandspolitik for hele EU. Det gælder vores erfaringer med udvidelsen, som stiller krav om, at Finland bestemt og målbevidst fører spørgsmålet om en fortsat udvidelse fremad med tydelige krav, men også et tydeligt mål, bl.a. med henblik på, at Tyrkiet kan blive medlem. Det gælder naturligvis også, at den åbenhed og målbevidsthed, som kendetegner Finland, er med til at gøre EU til et samarbejde, som er åbent, gennemsigtigt og let tilgængeligt for dets borgere. Jeg ønsker Dem held og lykke. Kravene er store til Dem, da forbilledet er tydeligt.

  Lasse Lehtinen (PSE). - (FI) Hr. formand! Mange i Parlamentet mener, at der er behov for at forbedre EU's troværdighed i befolkningen. Derfor vil Finland under sit formandskab se tillidsskabende handlinger, som har betydning for folks daglige liv.

Folk har ret til at forvente grænseoverskridende samarbejde gennemført i alle aspekter af livet, bl.a. også i kampen mod kriminalitet, og ikke kun det indre marked. Kriminelle bevæger sig frit fra et land til et andet og netværk på tværs af landegrænser. På den anden side undlader politimyndighederne i medlemsstaterne at holde kontakt med hinanden, og de har ikke tillid til hinanden. De kriminelle har for stort forspring. Derfor har Finland brug for de andre medlemsstaters og Parlamentets støtte til sit arbejde, når beslutningsprocessen for retlige og indre anliggender bliver forbedret.

FORSÆDE: Josep BORRELL FONTELLES
Formand

  Francisco José Millán Mon (PPE-DE). - (ES) Hr. formand! Jeg er, hr. premierminister, enig i et resultaternes Europa. For mange tilhører krigen en meget fjern fortid, og de tager freden som en selvfølge. Derfor skal EU gøre sig fortjent til borgernes tillid med håndgribelige resultater på dagens problemer. Jeg ønsker naturligvis, at Deres formandskab opnår stor succes og de bedst mulige resultater.

EU skal tjene til at håndtere de transnationale trusler som f.eks. terrorisme og organiseret kriminalitet og til at berolige borgernes frygt for globaliseringen. EU skal også hjælpe med at forvalte migrationsstrømmene på passende vis, herunder en effektiv bekæmpelse af den ulovlige indvandring. Det er et særdeles aktuelt spørgsmål i mit land i dag - De har nævnt De Kanariske Øer - og i andre lande i Sydeuropa. Det er årsag til stor lidelse og endda til tab af menneskeliv.

Jeg håber derfor, at dette problem i løbet af dette halvår bliver prioriteret højt, og ikke kun Rusland og energien. Jeg synes, at det er meget opportunt, at Finland nu overtager formandskabet og forsøger at opnå fremskridt i forbindelse med den europæiske indvandringspolitik. Med hensyn til opbygningen af området for frihed, sikkerhed og retfærdighed udgjorde Det Europæiske Råd i Tampere en historisk milepæl.

Hr. formand, allerede i konklusionerne fra De Europæiske Råd i Sevilla og Thessaloniki blev det slået fast, at migrationsstrømmene burde indtage en fremtrædende plads i EU's forbindelser med tredjelande. Efter min mening er det et grundlæggende element i den linje, der bør følges.

EU bør kræve, at oprindelses- og transitlandene arbejder tæt sammen for at bekæmpe den dramatiske situation i forbindelse med den ulovlige indvandring og for at forvalte disse strømme på en velordnet måde. EU skal hjælpe dem med at opnå den bedst mulige kontrol og overvågning af grænserne og bekæmpe mafiaerne mere effektivt. Også i vores lande er der ting, der skal gøres, og vi skal bl.a. stoppe ensidige lovgivningsforanstaltninger og forbedre de materielle og menneskelige ressourcer ved vores ydre grænser.

Der er ligeledes brug for midler, og jeg beklager, at der af hver 100 euro, der er budgetteret i de finansielle overslag, kun er afsat 50 cents til indvandringsområdet.

Endelig vil jeg kort komme ind på en anden af Deres formandskabs prioriteringer, nemlig udvidelsen. Dette halvår bliver slutspurten i Rumæniens og Bulgariens bestræbelser på at blive medlemmer af EU fra den 1. januar 2007. Det er det fælles mål, vi alle deler, og jeg tror, at denne dato vil blive bekræftet i den beretning, som Kommissionen forelægger tidligt på efteråret.

  Alexander Stubb (PPE-DE). - (FI) Hr. formand, hr. premierminister, hr. formand for Kommissionen! Jeg har tre bemærkninger.

For det første vil jeg tale om formandskabet. Formandskabet har brug for tre ting for at lykkes. For det første skal det være velforberedt. Finnerne har endnu en gang forberedt sig på eksemplarisk vis. For det andet skal det være objektivt. Det finske formandskab vil endnu en gang være et fremragende og objektivt formandskab. Vi skal også bruge lidt held med dagsordenen, og det tror jeg, vi har.

Det andet punkt har med gennemsigtigheden at gøre. Jeg har et konkret forslag til topmødet i Lahti. Jeg foreslår, at de første tre taler, Deres og kommissionsformandens og parlamentsformandens, bliver vist åbent til os alle med et kamera.

(EN) Jeg ønsker at fremhæve det tredje og fjerde punkt på engelsk for at være sikker på, at alle forstår det. Det drejer sig om konkurrenceevne og fodbold.

Der er en interessant sammenhæng. Jo mere konkurrencepræget, man er i forbindelse med fodbold, jo mindre konkurrencedygtig er man muligvis rent økonomisk, og jo mere konkurrencedygtig man er rent økonomisk, jo mindre konkurrencepræget er man i forbindelse med fodbold. Mit forslag til premierminister Vanhanen for Euro 2008 er at opfylde følgende målsætninger: Den finske økonomi skal forblive konkurrencedygtig, og vores hold skal være klar til Euro 2008. Disse to målsætninger kan gå hånd i hånd.

Held og lykke med formandskabet.

  Matti Vanhanen, formand for Rådet. - (FI) Hr. formand! Jeg tav diplomatisk, da talen var om fodbold. Vores opgave - Rådets, Parlamentets og Kommissionens - er imidlertid at sikre, at verdens fire - eller helst 25 - bedste er europæiske. Det er vores fælles ansvar.

Jeg er enig i mange af Deres vurderinger og holdninger med hensyn til min tale og min måde at fremlægge tingene på. Jeg er nok lidt embedsmandsagtig, og det kan godt være, jeg godt kan lide at lave lister, men jeg har ikke tænkt mig at skifte stil. Jeg ved, at jeg ikke vil slippe godt fra den store retorik over for nogen af Dem, og jeg vil ikke engang prøve. Ikke desto mindre har denne debat vist, at der er så lidenskabelige holdninger til mange af disse europæiske spørgsmål, at der måske skal en kølig hjerne til at forene dem alle. Det kan vise sig at være en bedre løsning end skinger retorik.

(Bifald)

Her har jeg modtaget god rådgivning og vejledning. Jeg kan ikke kommentere alle Deres taler. Jeg vil imidlertid gerne begynde med hr. Titleys tale, for han er en slags godfather for os. Han udarbejdede for nogen tid siden en betænkning om det finske formandskab, og han var det første medlem af Europa-Parlamentet, som jeg kort stiftede bekendtskab med, da vi sad i samme udvalg, som var dannet i fællesskab af det finske Eduskunta og Europa-Parlamentet. Han gav mig nogle gode råd: handling, handling og handling. Det vil forhåbentlig også være en beskrivelse af det finske formandskab.

Hr. Poettering kom med den træffende bemærkning, at formandskaberne danner en seksmånederskæde. Derfor er det også naturligt, at de samme emner, som De har hørt om mange gange før, også vil dukke op på det finske formandskabs dagsorden. Jeg mener at huske, at en af Dem mukkede over dette. Den kæde er nødvendig. De sidder i Europa-Parlamentet i fem år. Kommissionen sidder i fem år. De har et naturligt langsigtet aspekt på alle disse ting. For Rådets vedkommende skal det langsigtede aspekt opbygges gennem samarbejde mellem formandskaberne, for vi har brug for kontinuitet. Det skal vi vie vores energi til.

Vi har brug for at have alle involveret i 50 års-festlighederne og -erklæringen til næste forår, og jeg er glad for de idéer, der er blevet fremsat under dette plenarmøde. Jeg er enig i hr. Schulz' klare holdning om, at EU har brug for redskaber, som vi kan bruge til at besvare alle de udfordringer, der er vigtige for os. Til hans bemærkninger om behovet for udvidelse og en ny traktat vil jeg svare, at der ikke er skyggen af uenighed mellem kommissionsformand Barroso og mig. Som det ser ud, har vi mekanismerne til en udvidelse, men alle ved, at almindelig sund fornuft kræver, at vi også får en ny traktat, i det mindste på længere sigt. Tak til hr. Schulz og hr. Watson for Deres støtte og for det bestemte, men sunde pres, som De har udøvet, for at vi skulle opnå fremskridt i beslutningstagningen under tredje søjle.

Hr. Cohn-Bendit kritiserede, at jeg ikke tog spørgsmålet om legal indvandring op. Det har en vigtig plads i vores program, og jeg nævnte det. Jeg nævnte det i forbindelse med faktorer, som har at gøre med Europas succes. Vi har også brug for legal indvandring, hvis Europa skal lykkes. Det er en vej hen mod europæisk succes i fremtidens globale konkurrence.

Hr. Seppänen kritiserede Finlands plan om at ratificere forfatningen og sagde, at vi ikke respekterer resultaterne af de franske og hollandske folkeafstemninger. Det gør vi bestemt, men vi respekterer også Finlands ret til at vedtage sin egen holdning til den forhandlede traktat, det bredt baserede kompromis, som man en gang nåede frem til.

(Bifald)

Vi har også ret til at udtrykke vores holdning til den, og vi gør det med henvisning til vores egen forfatning og under hensyntagen til de bestemmelser og ratifikationsprocedurer, som den fastsætter.

Hr. Crowley fremhævede nye energikilder, og jeg er helt enig i det, han sagde i sit indlæg.

Hr. Farage sagde, at en fælles asylpolitik i Europa er latterlig. Det er den ikke. Tværtimod, vi har brug for en fælles asylpolitik. Det er lige præcis, hvad Europa har brug for, ligesom en masse andre ting, som er livsvigtige inden for retlige og indre anliggender.

(Bifald)

Det er netop med hensyn til disse emner, at vi har brug for et område med frihed og retfærdighed. Vi har brug for fælles standarder og fælles regler, og vi har brug for fælles handling ud fra samme retningslinjer. Vi har både brug for samarbejde mellem vores lande og et klart mandat for EU.

Hr. Paasilinna rejste det følsomme spørgsmål, om energipolitik er et våben for nogle i verden. Det spørgsmål har ofte været rejst. Vores svar er, at energipolitikken ikke bør bruges som våben i en global politik. Tværtimod bør EU's linje være, at energipolitik er en del af den normale forretning. Den skal være forretningsbaseret, og den skal gå begge veje og give alle de involverede parter samme rettigheder. Den skal være baseret på langsigtede, stabile aftaler og markedspriser. På denne måde kan vi drage fordel af hinanden, når vi handler. Energipolitikken mellem EU og især Rusland er en del af et strategisk partnerskab. Rusland har behov for europæisk teknologi og for de penge, vi bruger, og vi har brug for russisk energi. Dette partnerskab kan være med til at forbedre både EU's og Ruslands succes på globalt plan.

Fru Jäätteenmäki nævnte gennemsigtigheden, og jeg er helt enig i hendes bemærkninger om, at det vigtigste er offentlig adgang til dokumenter. Vi forventer, at Kommissionen udarbejder et oplæg til debat om revisionen af en EU-forordning om gennemsigtighed, og under vores formandskab vil vi tage det op til diskussion i Rådet.

Desuden vil alt det, der blev sagt om klimaændringen under debatten, også fru Hassis bemærkninger, blive taget op til overvejelse.

Hr. Kirkhope understregede, at det er vigtigt at vurdere lovgivningens effekter. Det er også en grundlæggende del af politikken om bedre lovgivning. Det vil være Kommissionens, Rådets og Parlamentets opgave - alle dem, som er involveret i lovgivningsarbejdet. Vi må betragte vores lovgivningsarbejde som et grundlag for konsekvensvurderinger. Som jeg sagde i min tale, handler det både om konsekvenserne for vores konkurrenceevne og miljøet og om konsekvenserne for den sociale velfærd. Det skal være en del af den almindelige lovgivningsproces.

Hr. Swobodas tale om Tyrkiet var klog. Jeg støtter fuldt ud kommissionsformands Barrosos bemærkninger med hensyn til forhandlingerne med Tyrkiet.

Hr. Pflüger beskrev Finland som neutralt. Her må jeg korrigere ham. Finland er medlem af EU. En gang var vi et politisk neutralt land, det var i jerntæppets tid. Nu er vi medlemmer af EU, en del af dette værdifællesskab, som har en fælles politik og desuden en fælles udenrigspolitik.

(Bifald)

Han kritiserede, at vi fører EU ud i militære eventyr og nævnte som eksempel den operation, vi har indledt i Den Demokratiske Republik Congo. Det handler kun om at sikre demokratiske valg. Det er præcis den type opgaver, som EU bør være engageret i. Det giver en solid støtte til de grundlæggende værdier, som vores eksistens bygger på.

(Bifald)

Hr. Rasmussen nævnte det ekstraordinære sociale topmøde, som vi afholder, og sagde, at når valget står mellem fleksibilitet og sikkerhed, skal folk mærke, at de har sikkerhed. Det vil være en krævende opgave, når vi indfører reformer. Som svar på globaliseringens udfordringer må vi være i stand til at lave reformer på en sådan måde, at vi også er førende med hensyn til økonomi og beskæftigelse, men det skal ske på en sådan måde, at folk også kan have tillid til det. Her har arbejdsmarkedets partnere en særlig rolle at spille. På dette topmøde vil vi tale lidt om den konsensusmodel, som Finland med en vis succes har brugt til at opnå visse resultater.

Endelig vil jeg i denne forbindelse gerne tage fru Estrelas spørgsmål om lighed op. Det overvejes nu at indføre en forordning om etablering af et institut for ligestilling mellem kønnene. Forhåbentlig vil vi nå et resultat her. Ligeledes vil vi under vores formandskab fokusere på emner som handel med og vold mod kvinder.

Hr. Buzek nævnte den vigtigste af det finske formandskabs prioriteter, nemlig innovationspolitikken. Det er det syvende rammeprogram en vigtig del af. Det europæiske teknologiske institut er et vigtigt initiativ, og der skal findes en passende struktur for det. Men generelt kommer De gennem denne seksmånedersperiode til at høre udtrykket innovationspolitik igen og igen. Det er det budskab, vi ønsker at slå fast i EU. Hvis der er noget, som jeg håber det finske formandskab vil blive husket for, så er det, at vi hele tiden talte om innovationspolitik og om, hvor vigtig den er. Hr. Buzek kom med en meget tydelig beskrivelse af de elementer, som en innovationspolitik bør indeholde.

Med hensyn til hr. Broks tale om Østersøregionen, må jeg minde om, at det nu er et fælles hav. Jeg noterede med glæde Deres bemærkninger, og vi vil holde spørgsmålet om Østersøen kørende. De fremskridt, som vi gør med EU's nordlige dimension, er nok til at give os de redskaber, vi skal bruge til at forbedre situationen med hensyn til Østersøen.

(Bifald)

Til hr. Hökmark fra Sverige kan jeg kun sige, at i 700 år var vi samme land som Sverige, og om nogle få år vil vi fejre, at vi gik hver til sit. Men på den anden side har vi gennem de sidste 11 år været med i samme fællesskab inden for EU, og vi har et meget tæt partnerskab.

Jeg vil gerne afslutte med en bemærkning til hr. Millán Mons tale om situationen på De Kanariske Øer. Forhåbentlig er der noget symbolsk ved, at Finland, EU nordligste land, endog har ønsket at sende en grænsepatrulje og et overvågningsfly til De Kanariske Øer for at hjælpe og vise solidaritet og for at vise, at de problemer, vi har i forskellige dele af Europa, også med hensyn til illegal immigration, er vores fælles problemer. Vi må vise solidaritet i EU. Det er spørgsmål, som er fælles for os alle. Det er mit ønske, at det finske formandskab vil handle i denne ånd i EU i de næste seks måneder.

Tak, hr. formand, fordi jeg fik lejlighed til at tale her i Parlamentet, og jeg håber, at vi vil få et frugtbart samarbejde med Parlamentet, dets udvalg og de politiske grupper i de næste seks måneder.

(Bifald)

  José Manuel Barroso, formand for Kommissionen. - (FR) Hr. formand, mine damer og herrer! Det vigtigste er allerede sagt efter min opfattelse. Jeg vil dog gerne fremhæve et par forhold og i den forbindelse navnlig tage nogle spørgsmål op, som er rejst under forhandlingen.

Først og fremmest vil jeg understrege, at vi går ind for, hvad der er betegnet som resultaternes Europa. Med lad der ikke herske tvivl om, at resultaternes Europa ikke er et alternativ til værdiernes Europa, tværtimod, det er vejen til at styrke tilslutningen til disse værdier. Det drejer sig om samtidigt at følge to spor, som gensidigt kan styrke hinanden. Vores vision om et Europa, som skaber konkrete projekter, beror netop på tanken om, at vi må styrke forudsætningerne for et Europa, som også er kendetegnet ved social samhørighed og retfærdighed, et Europa med en politisk vision, et Europa, som er parat til at udnytte sin tyngde, gøre sin indflydelse gældende og gøre sine værdier gældende på globalt plan. Derfor mener vi, det er afgørende samtidigt at følge begge spor.

For at besvare det spørgsmål, der blev stillet mig om forbindelsen mellem udvidelse og forfatningsmæssige reformer, må jeg gentage endnu en gang, at Nice-traktaten ikke er tilstrækkelig. Vi har i et udvidet Europa - og vi udgør allerede et udvidet Europa - behov for institutionelle reformer for at gøre institutionerne mere effektive og mere demokratiske, men også for at sikre en mere sammenhængende europæisk indsats på globalt plan.

Forfatningstraktaten, som blev forhandlet mellem medlemsstaterne, tog sigte på et Europa med 25 medlemsstater, hvilket styrker tanken om, at et Europa med 27 medlemsstater eller endnu flere har behov for en institutionel reform. Det er Kommissionens holdning.

Hvad angår formandskabets konkrete prioriteringer, vil jeg gerne understrege, som det også klart er fremgået af forhandlingen, at der lægges stor vægt på innovation. Topmødet i Lahti kan efter vores opfattelse blive afgørende for Europa, hvis stats- og regeringscheferne allerede nu enes om at skabe konkrete resultater inden for rammerne af denne dagsorden for innovation. Som flere medlemmer har understreget under forhandlingen i dag, har Europa fremragende universiteter og fremragende forskningscentre, men der savnes kapacitet til at omsætte denne aktivitet til mere konkrete resultater, som tjener økonomi og konkurrenceevne på vores kontinent. Vi bør således styrke forbindelsen mellem viden, videnskab og forskning på den ene side og konkrete resultater på den anden side. I den forbindelse er innovation nøglen. Finland kan takket være sine erfaringer og sine særlige kompetencer hjælpe os med at nå konkrete resultater.

Frihed, sikkerhed og retfærdighed er et andet område, inden for hvilket vores indsats vil blive vurderet, når dette halve år er gået. Forhandlingen har klart vist, at der er bred støtte til tanken om, at vi også på fællesskabsplan bør gøre mere. Der er afgjort en mellemstatslig dimension, og der kan gøres mere med hensyn til mellemstatsligt samarbejde, men vi har også behov for en fællesskabsdimension på nogle felter, eksempelvis når det gælder forvaltning af indvandringen, hvad enten det drejer sig om legal eller illegal indvandring. De problemer, man i dag oplever i nogle medlemsstater, eksempelvis i Spanien, er ikke kun særegne for de pågældende lande, men problemer der optræder overalt i Europa. Det er indlysende, at vi under disse omstændigheder ikke kan adskille legal og illegal indvandring, og at vi på dette felt må anlægge et europæisk synspunkt.

Jeg tror, vi på dette felt alle - det finske formandskab, medlemsstaterne og os her - efter dette halvår vil blive vurderet på vores vilje til på basis af de eksisterende traktater at frembringe bedre resultater, hvad angår sikkerhed og retfærdighed, herunder afgjort også indvandring.

Et andet spørgsmål, som Europa-Parlamentet prioriterer højt, og som også er blandt det finske formandskabs prioriterede områder, er energispørgsmålet. Vi må i det spørgsmål være utvetydige, navnlig når det gælder forbindelserne med Rusland.

For det første går vi ind for et konstruktivt partnerskab med Rusland, hvad angår energispørgsmål, men det, vi foreslår, er - som det også klart fremgik af det strategidokument, Kommissionen fremlagde - ikke kun at udvikle gode forbindelser med Rusland. Vi foreslår diversificering. Løsningen på energiproblemet i Europa er diversificering - diversificering med hensyn til oprindelseslande, med hensyn til leverandørlande og med hensyn til transitlande samt diversificering med hensyn til energikilder, navnlig ved at øge investeringerne i vedvarende energikilder. Løsningen, når det gælder energi, er altså diversificering og ikke, at vi koncentrerer os om en forbindelse med en enkelt partner, uanset hvor vigtig denne måtte være.

For det andet, stadigvæk vedrørende forbindelserne med Rusland, bør vores holdning være utvetydig. I det forhandlingsmandat, vi har forelagt Rådet vedrørende vores forbindelser med Rusland, anføres ikke som første punkt energispørgsmål, heller ikke handel, nej, det første punkt vedrører menneskerettighederne, respekt for demokrati og respekt for retsstatsprincippet. Det er forudsætningen for at udvikle et særligt partnerskab med et land, med hvilket vi afgjort ønsker at udbygge forbindelserne, og et land, som ligeledes ønsker at udbygge sine forbindelser med os.

Det sidste punkt, jeg vil påpege, hvis De tillader, er kontinuiteten, som premiereminister Vanhanen også omtalte så glimrende. Ganske vist har vi i Europa-Parlamentet og Kommissionen et mandat af fem års varighed, og de forskellige formandskaber har hver især deres særlige mål, men der er undertiden et problem med kontinuiteten, hvilket i øvrigt blev påpeget i forbindelse med forhandlingerne om forfatningstraktaten. Hvad dette angår, er vi efter min opfattelse ved at gøre fremskridt, sådan som det østrigske formandskab vidnede om. Formandskaberne danner led i en kæde, og det er meget positivt, at man klart har rejst det forfatningsmæssige spørgsmål om tildeling af mandat. Jeg støtter i dette spørgsmål den pragmatiske tilgang, som bestemmes af resultaterne, men også den konstruktive tilgang, det finske formandskab har valgt.

Mine damer og herrer, da vi talte om resultaternes Europa, vidste vi ikke, at vi så hurtigt, inden for fodboldspillet, skulle vise Europas evne til at være bedst målt på resultater. Nogle af de tilstedeværende har ikke kunnet modstå fristelsen til at henvise til fodboldmesterskaberne for at påpege, at vi også på det område har grund til at være stolte af resultaterne. Jeg mener imidlertid, som De også har understreget, at vi, når det gælder økonomi, konkurrenceevne, vores model beroende på konkurrenceevne og vores værdier, kan og bør fremvise bedre resultater. Jeg er overbevist om, at vi vil være i stand til dette under det finske formandskab.

(Bifald)

  Formanden. - Forhandlingen er afsluttet.

Skriftlige erklæringer (artikel 142)

  Ilda Figueiredo (GUE/NGL). - (PT) Trods et vist nordisk præg her og der lægger det finske formandskabs program vægt på de velkendte temaer i EU, idet man prioriterer gennemførelse af det indre marked, liberalisering af markedet for tjenesteydelser, konkurrence, det revulkaniserede Bolkestein-direktiv, dvs. de europæiske arbejdsgiverorganisationers prioriteter, som UNICE står for. De sociale aspekter, der vil blive forværret af de liberaliseringspolitikker, som udvidelsen af det indre marked også for tjenesteydelser vil befordre, tildeles fortsat en underordnet plads.

Trods det nordiske præg og de forbindelser, der følger af naboskabet til Rusland, fastholdes også militariseringstiltagene med interventionsstyrker til civil og militær indgriben i kriser - i stedet for en autonom politik over for den amerikanske i international sammenhæng.

Formandskabet har også lovet at ville gøre en indsats på området for retlige og indre anliggende, hvilket i betragtning af Kommissionens dagsorden øger vores bekymringer om et indvandringspolitisk "Fort Europa".

Vi nærer derfor ikke de store forventninger til dette formandskabs mål, som vi ikke engang vil lade tvivlen komme til gode, da vi er uenige i hovedparten af dets prioriteter.

  Katalin Lévai (PSE). - (HU) Hr. formand! Det østrigske formandskab har haft nogle store udfordringer, og nu må Helsinki også forholde sig til nogle af disse aspekter. Et af de fortjent prominente emner er forfatningstraktatens fremtid. Dette emne kræver yderligere samråd og en højere profil.

Jeg glæder mig over initiativet fra Finland, der lægger op til en bedre lovgivning foruden overholdelse af proportionalitetsprincippet og nærhedsprincippet. Vi skal træffe nye afgørelser og opdatere gamle afgørelser under behørig hensyntagen til økonomiske, miljømæssige og i særdeleshed sociale aspekter.

Jeg er enig med kommissionsformand Barroso, når han siger, at finnernes balancefornemmelse kan bringe harmoni ind i EU's stormfulde politiske klima ved at sikre muligheden for at fremme EU's innovative politikker. En øget mobilitet blandt forskere og studerende samt en konsolidering af den europæiske knowhow er grundlæggende elementer for et sådant fremskridt.

Det er allerede utroligt vigtigt for Europas borgere at være fortrolige med EU's institutionelle system og dets virkemåde samt med de beslutninger, der påvirker deres liv. Derfor er jeg meget glad for det finske formandskabs ambitioner om at tilvejebringe et EU, der støtter et samarbejde inden for dets institutioner, og som kommunikerer mere effektivt med sine borgere. Jeg går også ind for en regulering af de nationale vetorettigheder for at effektivisere gennemførelsen.

Jeg støtter Helsinkis menneskerettighedspolitik, der fremhæver behovet for at indføre en fælles tilgang til forsvaret af borgernes grundlæggende friheder. Jeg finder det vigtigt at vedtage en fælles strategi for at forhindre ulovlig immigration og i særdeleshed menneskesmugling og udnyttelse af arbejdstagerne.

EU kan kun tilgodese de voksende udfordringer fra globaliseringen ved at konsolidere Europas demokratier og udarbejde en velstruktureret socialpolitik.

FORSÆDE: Pierre MOSCOVICI
Næstformand