Fuldstændigt Forhandlingsreferat

Onsdag den 5. juli 2006 - Strasbourg

3. Situationen i Palæstina (forhandling)

  Formanden. - Kære kolleger, næste punkt på dagordenen er redegørelser fra Rådet og Kommissionen om situationen i Palæstina.

  Paula Lehtomäki, formand for Rådet. - (FI) Hr. formand, mine damer og herrer! Som vi alle ved, har der i den sidste uge været en meget dramatisk udvikling i situationen i de palæstinensiske områder. Vi har alle fulgt nøje med i nyhederne om tilfangetagelsen af en israelsk soldat og den efterfølgende israelske operation. Vi har også bekymret os over den fortsatte affyring af Kassam-raketter mod Israel fra Gaza. Da situationen i regionen fortsat er meget alvorlig, vil jeg i dette mit første indlæg i Europa-Parlamentet koncentrere mig om at give udtryk for EU's synspunkter vedrørende den aktuelle krise.

Allerførst vil jeg gerne sige, at den finske udenrigsminister, Erkki Tuomioja, i går i Helsinki diskuterede situationen i regionen med den israelske udenrigsminister, hr. Livni. Hr. Tuomioja var også i telefonisk kontakt med den palæstinensiske præsident, hr. Abbas, og den egyptiske udenrigsminister, Aboul Gheit. EU's særlige repræsentant, Marc Otte, har også besøgt regionen i denne uge, og han har haft kontakt med forskellige parter.

Det er vigtigt, at palæstinenserne straks frigiver den tilfangetagne israelske soldat. Den palæstinensiske regering skal også standse de fortsatte angreb med Kassam-raketter mod Israel fra Gaza. Hvad Israel angår, skal det indstille sin militære operation. EU er af den faste overbevisning, at enhver handling, der er i strid med folkeretten, skal standses. Vi skal også pointere, at vi ikke kan acceptere en proportionsløs handling eller en handling, der straffer hele befolkningen.

I EU er vi særligt bekymrede over civilbefolkningens lidelser. Det er vigtigt at sige, at begge parter har en pligt til at beskytte civilbefolkningen. Vi ved også, at menneskerettighedssituationen i området allerede tidligere har været problematisk, og at den vil forværres med den aktuelle ødelæggelse af infrastrukturen som f.eks. kraftværket i Gaza. Det gav ikke kun problemer med strømforsyningen, men også med vandforsyningen og kloakeringen. Hospitalerne lider f.eks. også under følgerne efter bombningen af kraftværket. Vi fordømmer også Israels angreb på den palæstinensiske regerings infrastruktur. I denne forbindelse skal vi pointere, at EU ikke automatisk vil fungere som kasserer, når genopbygningen begynder.

Vi kan heller ikke acceptere, at Israel har tilbageholdt adskillige palæstinensiske ministre og parlamentsmedlemmer. De skal frigives eller i det mindste garanteres en retfærdig rettergang.

Kvartettens tidligere fremsatte krav vedrørende den Hamas-styrede palæstinensiske regering gælder fortsat. Den palæstinensiske regering skal anerkende følgende principper: ikke-vold, anerkendelsen af Israels ret til at eksistere samt overholdelse af eksisterende aftaler og forpligtelser.

I denne forbindelse vil jeg gerne henvise til den aftale, som Hamas og Fatah har indgået på baggrund af "fangernes dokument". I en situation, hvor de dårlige forhold mellem Fatah og Hamas syntes at spidse til og true freden, var en sådan aftale et skridt i den rigtige retning, selv om den ikke betyder, at EU's og kvartettens betingelser er opfyldt i tilstrækkeligt omfang.

Hvordan skal vi løse den aktuelle krise? EU pointerer, at krisen kun kan løses gennem diskussioner. Med hensyn til konflikten mellem Israel og palæstinenserne var det et lovende træk, at premierminister Olmert og den palæstinensiske præsident Abbas mødtes for ca. to uger siden. Det var også lovende, at de besluttede snart at mødes igen. En hastig tilbagevendelse til fortsat kontakt og fortsatte forhandlinger er meget vigtig. Det er kun forhandlinger, der kan føre til en permanent og varig fred.

Selv om chancerne for at indlede en fredsproces atter synes meget små under de aktuelle omstændigheder, skal tanken om en tostatsmodel holdes i live. Våben og en ensidig indsats giver ikke fred. EU og Finland, der har formandskabet, er indstillet på at hjælpe begge parter med at finde en fredsløsning.

  Benita Ferrero-Waldner, medlem af Kommissionen. - (EN) Hr. formand! Vi er alle meget bekymrede over begivenhederne i de palæstinensiske områder. Det er meget vanskelige tider med usikkerhed, optrapning af vold, Qassam-raketter, beskydning med granater. Angrebet fra militante palæstinensiske delinger i Karem Shalom og bortførelsen af den israelske soldat efterfulgt af den israelske militære indtrængen i Gaza signalerer en meget bekymrende optrapning.

EU har i sin erklæring i sidste uge stærkt fordømt disse handlinger, og vi har netop hørt, hvad formanden for Rådet har udtalt. I sidste uge opfordrede jeg begge parter til at træde et skridt tilbage og udvise tilbageholdenhed, og jeg ønsker at gentage opfordringen. Alle parter skal tage deres ansvar meget alvorligt. Alle parter skal afholde sig fra enhver handling, som er i strid med international ret, og vi skal insistere på, at de palæstinensiske ledere gør alt, hvad der står i deres magt, for at bekæmpe volden og terrorhandlingerne. EU har anmodet om umiddelbar og ubetinget frigivelse af korporal Gilad Shalit. Denne handling kan kun være med til at forværre situationen for den palæstinensiske befolkning.

Vi skal imidlertid også anmode Israel om at handle med forsigtighed. Vi forstår deres harme, men den bedste strategi til håndtering af den umiddelbare situation er udvisning af diplomati, ikke ødelæggelse af vigtige infrastrukturer, tilbageholdelse af medlemmer af Det Palæstinensiske Lovgivende Råd eller bombeangreb på premierministerens kontor.

I den senere tid er situationen forværret for den palæstinensiske befolkning, og det er en kilde til både sorg og dyb frustration for os. Beskadigelsen af Gazas eneste kraftværk har medført, at hundredvis af palæstinensere er uden elektricitet, og det kan have alvorlige humanitære konsekvenser.

Vi skal gøre alt for at undgå, at situationen forværres yderligere. Israel skal leve op til sit ansvar for den palæstinensiske befolknings velfærd, og der skal træffes hasteforanstaltninger til genetablering af elektriciteten i de palæstinensiske områder. Begge sider skal træde et skridt tilbage, inden situationen udvikler sig til en regulær krise, som ingen kan kontrollere.

Og vi skal gøre alt for at undgå en uacceptabel økonomisk og humanitær situation i de palæstinensiske områder. Selv inden de seneste begivenheder var der tale om en nedgang i indkomst på 30 %, en arbejdsløshed på 40 % og et fattigdomsniveau på 67 %. Men ansvarlige politikere kan ikke bare acceptere denne frustration. Jeg besøgte Israel og de palæstinensiske områder for blot to uger siden. Hovedformålet med besøget var at orientere Israel og præsident Abbas om de beslutninger, som blev truffet i Det Europæiske Råd og Kvartetten om en midlertidig international mekanisme. Mekanismen er udformet til at yde umiddelbar hjælp til den palæstinensiske befolkning og sikre, at der ydes grundlæggende tjenester. Drøftelserne var positive, men der er ingen tvivl om, at begivenhederne i Gaza og på Vestbredden har vanskeliggjort denne indsats yderligere. Der er nu mere end nogensinde brug for at gå videre med den pågældende mekanisme for i det mindste at hjælpe med at opfylde de grundlæggende behov hos den palæstinensiske befolkning.

En række donorer har vist deres vilje til at yde økonomisk støtte gennem mekanismen. Men der er et stort behov og begrænsede midler. Kommissionen har derfor anmodet om budgetmyndighedens godkendelse til at overføre midler fra nødreserven. Jeg er meget taknemmelig for Europa-Parlamentets støtte i denne vanskelige situation, og jeg er især taknemmelig for den omfattende og værdifulde udveksling af synspunkter, som jeg har haft med udvalgsformænd og ledere i drøftelserne med Udenrigsudvalget, i forbindelse med oprettelsen af denne mekanisme.

Det er vores fælles ansvar som europæere at hjælpe palæstinenserne og give freden en chance. Jeg ser frem til Deres fortsatte støtte i denne sammenhæng.

Lad os slå én ting fast. Mekanismen er ikke en patentløsning på vanskelighederne i de palæstinensiske områder. Donorer kan ikke være substitut for den palæstinensiske regerings ansvar, og regeringen skal træffe hensigtsmæssige foranstaltninger til opfyldelse af Kvartettens principper og bekæmpelse af den vold, som er en trussel over for både israelere og palæstinensere. Donorer kan heller ikke være substitut for Israels ansvar i henhold til international ret, for fremme af bevægelighed og adgang, for frigivelse af palæstinensiske told- og skatteindtægter eller for den seneste beskadigelse af vigtige civile infrastrukturer.

De seneste dages begivenheder har undermineret en skrøbelig proces, der blev indledt med mødet mellem præsident Abbas og premierminister Olmert i Amman. Som min kollega har nævnt, har disse begivenheder fundet sted på et tidspunkt, hvor der skete fremskridt i forbindelse med opnåelsen af en national aftale mellem Hamas og Fatah, der er baseret på fangernes initiativ. Det er stadig uvist, om denne foreløbige aftale om en regering med nationalt sammenhold vil resultere i et lederskab, der bedre kan leve op til sit ansvar.

Jeg bifalder, at præsident Abbas har taget dette initiativ, men jeg har samtidig understreget, at det ikke er en løsning, men blot starten på en proces. Den palæstinensiske regering skal i sidste ende forpligte sig til at stoppe volden, anerkende Israel og respektere tidligere aftaler, som Kvartetten har fastsat.

Vi står over for en meget alvorlig og kritisk situation i Mellemøsten. Vi skal samarbejde for at mindske spændingerne og fremme diplomatiet. For én ting ligger fast i forbindelse med den nuværende situations kaos og forvirring. En forhandlet tostatsløsning er den eneste måde, hvorpå man kan garantere den sikkerhed, som almindelige mennesker - israelere og palæstinensere og andre - ønsker.

  Elmar Brok, for PPE-DE-Gruppen. - (DE) Hr. formand, fru kommissær, fru formand for Rådet! Dette er en af de forhandlinger, hvor man bliver overrumplet af en tiltagende målløshed. Vi måtte søge nye veje. Kommissionen udvikler en høj grad af idérigdom med hensyn til, hvordan man alligevel kan hjælpe det palæstinensiske folk i betragtning af den kendsgerning, at den nye palæstinensiske regering ikke anerkender Israels ret til at eksistere og har udtalt, at den ikke vil give afkald på vold. Her har De vores fulde støtte. Imidlertid er den anden part også nødt til at komme i bevægelse. Naturligvis er Kassam-raketterne og andre ting ikke acceptable fra et israelsk synspunkt. Spørgsmålet er imidlertid, om der virkelig skulle følge en sådan reaktion på det netop nu, hvor præsident Abbas var på vej til at flytte Hamas lidt. I det mindste havde dette været en troværdighedstest værd. Men omvendt er der resultater, der får præsident Abbas til at miste endnu mere troværdighed, således at vi får tiltagende vanskeligheder med at finde en kontaktperson.

Det hele er en ond cirkel. Det er svært at sige, hvem der oprindeligt tog fejl, og hvem der havde ret, fordi denne cirkel fortsætter med at dreje. Vi skal afklare EU's og kvartettens holdning entydigt. Staten Israels ret til at eksistere og en levedygtig palæstinensisk stat - det skal være betingelserne. Begge parter i regionen skal vide, at de fører en politik, som ikke kun tilfører deres folk drastiske skader, men som også i stigende grad bringer hele verdenssamfundet i vanskeligheder og truer freden som helhed. For det handler i den forbindelse ikke alene om en lokal diskussion. Vi skal indtrængende finde frem til afgørelser i dette spørgsmål. Fru kommissær, fru rådsformand, jeg vil gerne anmode Dem om, at kvartetten optræder i fællesskab på stedet og understreger farernes dimension, og at den ikke rejser separat dertil og dermed intet bevirker.

  Pasqualina Napoletano, for PSE-Gruppen. - (IT) Hr. formand, kære kolleger! I Gaza finder der i disse timer en sand humanitær katastrofe sted, som rammer over en million civile. Ifølge rapporterne fra FN, UNICEF og WFP er der tale om en desperat situation. Gaza er blevet et fængsel, hvor en hel befolkning straffes kollektivt.

Det internationale samfund var endelig blevet enigt om at give palæstinserne den nødvendige støtte for deres overlevelse via EU, men alt dette er forgæves, eftersom Gaza praktisk talt er isoleret, og der ikke når nogen hjælp frem til den hårdt prøvede og ydmygede befolkning.

Palæstina-spørgsmålet må dog ikke blive til et humanitært spørgsmål, eftersom der er tale om et vigtigt politisk spørgsmål. Det ukritiske angreb på Hamas var i sig selv vanvittigt, først og fremmest fordi parlamentsmedlemmerne og ministrene i øjeblikket er den palæstinensiske befolknings legitime repræsentanter, men også og ikke mindst fordi premierminister Haniyeh havde givet grønt lys for det såkaldte "fangedokument" og faktisk havde taget afstand fra de mest uforsonlige holdninger hos Hamas i Syrien, idet han undgik en folkeafstemning og banede vejen for en regeringskoalition i Palæstina.

Med disse handlinger risikerer de israelske myndigheder objektivt set endnu en gang at give næring til de mest ekstremistiske og voldelige grupper i det palæstinensiske samfund. Korporal Ghilad Shalit skal løslades, og hele befolkningen skal løslades fra hærens jerngreb, som krænker alle lovens aspekter.

Europa-Parlamentet har tidligere insisteret på, at støtten til det palæstinensiske folk ikke må afbrydes, og i dag anmoder Parlamentet Europas regeringer og formandskabet om at kræve respekt for de grundlæggende menneskerettigheder, så folk i Gaza kan begynde at leve igen, og så der igen kan opstå politiske perspektiver i stedet for vold og magtmisbrug.

(Bifald)

  Annemie Neyts-Uyttebroeck, for ALDE-Gruppen. - (NL) Hr. formand! Fru formand for Rådet! Fru kommissær! Jeg deler faktisk hr. Broks fortvivlelse. Når vi betragter udviklingen i de seneste uger, bliver også vi modløse, for når vi sammenligner den nuværende situation med situationen omkring januar i år, er det hele blevet værre.

Der er gjort en ende på våbenstilstanden, som Hamas overholdt, der er stadig flere fanger på begge sider, volden mod borgere er øget, Gaza er blevet et fængsel for dets indbyggere, og den humanitære situation er dramatisk.

Alligevel er det ikke det rette tidspunkt til at miste modet. Derfor vil jeg begynde med på min gruppes vegne at give tilsagn om vores fulde støtte til både det finske formandskab og Dem, fru Lehtomäki, Deres premiereminister, Deres udenrigsminister, og lykønske Dem med de bestræbelser, som allerede er gjort, og også Dem, fru kommissær.

Hvis jeg må tillade mig politisk at tage ved lære af Deres ord, forekommer det mig vigtigst, at De begge har sagt - og at De altså er enige derom - at den eneste udvej består i forhandlinger og diplomati. Det forekommer mig at være et tydeligt signal til dem, som i øjeblikket siger, at de nægter enhver kontakt med den anden part.

Vi støtter Dem deri, og selvfølgelig er vi stadig trofaste mod kvartettens principper, anerkendelsen af Israels eksistensberettigelse, Hamas' undladelse af at bruge vold og respekten for de forrige traktater. Vi støtter Dem også i deres opfordring til at tage et skridt tilbage og til tilbageholdenhed. Deri har De vores fulde støtte.

  Caroline Lucas, for Verts/ALE-Gruppen. - (EN) Hr. formand! Jeg bifalder den forsinkede forhandling i dag, idet formandskabets erklæring for to dage siden rent faktisk ikke lever op til forventningerne til EU og risikerer at underminere EU's troværdighed på dette område.

Erklæringen er tydeligvis ikke afbalanceret. I erklæringen lægges der stor vægt på bortførelsen af den israelske soldat, som fordømmes, men der lægges langt mindre vægt på den helt utilstrækkelige reaktion fra de israelske myndigheder, som blot "beklages". Jeg er utilfreds med, at Rådets repræsentant har vist samme tilbageholdenhed og mangel på balance, som fremgik af præsentationen her til morgen.

Det er ikke blot det, at den israelske regering i strid med både international ret og humanitære principper har ødelagt kraftværk og vandforsyningsnet. Men myndighederne har endvidere bortført og arresteret 64 valgte repræsentanter i tiden efter den frygtelige massakre på stranden i Gaza.

Hvis disse begivenheder var sket ethvert andet sted i verden, kunne vi have forventet det internationale samfunds umiddelbare fordømmelse. Det er helt ekstraordinært, at Rådet først har reageret nu og med så stor tilbageholdenhed. Det er efter min opfattelse uhyre vigtigt, at Europa-Parlamentet sender et meget klart budskab om, at vi fordømmer fængslingen af de demokratisk valgte repræsentanter.

(Bifald)

Samtidig fordømmer vi bortførelsen af den israelske soldat, og vi opfordrer til hurtig og sikker frigivelse af den pågældende soldat. Men vi skal heller ikke glemme de 9.600 palæstinensiske politiske fanger, hvoraf halvdelen tilbageholdes uden retssag, og hvor næsten 400 af fangerne er under 18. Der skal være konsekvens.

Derudover handler politik om at reagere på forskellige begivenheder, og der har fundet en historisk begivenhed sted i de seneste dage, der overskygges af de tragiske begivenheder i Gaza. Begivenheden var aftalen mellem Hamas og Fatah om fangernes dokument.

I de seneste uger har det internationale samfund opfordret Hamas-regeringen til at ændre holdning, og nu, hvor der langsomt er ved at ske noget, bør vi anerkende det og tilpasse vores egen politiske reaktion derefter. Hamas har med sin tilslutning til det nationale forligsdokument demonstreret sin støtte til dannelsen af en regering baseret på nationalt forlig og til en uafhængig palæstinensisk stat inden for de grænser, der blev vedtaget i 1967, og regeringen har nu taget de første skridt i retning af anerkendelse af Israel.

Det siger sig selv, at EU straks skal genoptage dialogen med de lovligt og demokratisk valgte repræsentanter. Rådet skal endnu en gang bekræfte sin overbevisning om, at den forhandlede tostatsløsning er den eneste løsning, der kan bringe fred og sikkerhed, men det betyder, at EU selv skal leve op til sit ansvar. Sammen med Kvartetten skal EU stille konkrete forslag om de foranstaltninger, som vi vil træffe for at fremme denne faste og fredelige løsning.

(Bifald)

  Francis Wurtz, for GUE/NGL-Gruppen. - (FR) Hr. formand! Vi kræver, at korporal Gilad Shalit frigives, og vi kræver, at de 9.000 palæstinensiske fanger - herunder 128 kvinder, 300 unge og 900 fængslede uden domfældelse - frigives. Den israelske hærs offensiv i Gaza og bortførelserne, som er uden fortilfælde, og som omfatter en tredjedel af de palæstinensiske ministre, parlamentets formand og adskillige Hamas-parlamentsmedlemmer, har sandt at sige intet at gøre med ønsket om at befri den omtalte soldat. Planerne var klar længe før hans tilfangetagelse. Ehud Olmerts regering benytter sig af denne lejlighed til at forsøge at tage et afgørende skridt i en strategi, som er veldefineret og nu også velkendt.

For det første drejer det sig om at vælte den palæstinensiske regering, selv om det medfører, at man i kølvandet herpå tilintetgør det, der måtte være tilbage af præsident Abbas' Palæstinensiske Myndighed. Derefter vil man som altid erklære, at der ikke længere er nogen palæstinensisk forhandlingspartner. Dermed er vejen banet for ensidig gennemtvingelse af Israels grænser. Samling af bosættelserne i tre store blokke, som man nemmere kan forsvare, opdeling af de palæstinensiske områder og annektering af næsten halvdelen af Vestbredden, Jordandalen og Østjerusalem, fortsat opførelse af muren - kort sagt et fait accompli, som dræber ethvert håb om en egentlig palæstinensisk stat.

Endelig vil det kaos, der således skabes i det palæstinensiske samfund, berettige til varig anvendelse af magt under henvisning til kravet om sikkerhed. Strategien er ikke kun uhyrlig i forhold til det palæstinensiske folk. Den kan også for det israelske folk betyde, at fremtiden tegner sig som et mareridt. Man kan næppe forestille sig, at der efter et sådant sammenbrud som ved et mirakel viser sig lydige palæstinensiske ledere og en føjelig befolkning. Den, der sår vind, høster storm.

Det palæstinensiske samfund kan meget vel drage den konklusion, at det ved at spille demokratiets spil kun opnåede at gøre ondt værre. Og vil EU virkelig i den situation tillade, at palæstinensiske institutioner, som den igennem 12 år har været med til at opbygge, tilintetgøres? Vil den lade den palæstinensiske præsident i stikken midt i stormen, når han sammen med regeringschefen har opnået, hvad ingen havde turdet håbe på, nemlig indgåelse af en aftale, som faktisk anerkender Israel og baner vejen for en national samlingsregering?

Eller vil EU have vilje og mod til at sætte sit præg - jeg må sige og beklage, at jeg ikke har konstateret tegn herpå fra Rådets side - og kræve frigivelse af Hamas' ledere, genoptage sin vigtige bistand til og et aktivt samarbejde med den palæstinensiske myndighed og regering og tale klart om de forpligtelser, der påhviler enhver stat, uden undtagelse, i henhold til international ret og Genève-konventionerne?

Det er efter min opfattelse på denne måde, Europa nu og her bør sætte ind. Det gælder Euro-Middelhavs-projektets troværdighed og generelt EU's egen troværdighed som global aktør.

(Bifald fra gruppen)

  Roberta Angelilli, for UEN-Gruppen. - (IT) Hr. formand, kære kolleger! Vi følger situationen i Det Hellige Land med bekymring og sorg. Det er en situation, der bliver alvorligere dag for dag, og som risikerer at blive til en international krise og - endnu hurtigere - til en humanitær tragedie. Jeg mener, at det er rigtigt at begynde med pavens ord. Han har appelleret til en løsladelse af alle de bortførte ofre og til en forhandling mellem Israel og Palæstina - hvor det internationale samfund og ikke mindst Europa giver et afgørende bidrag - for at fremme fredens genindførelse.

I dette tragiske øjeblik er det nemlig kun en dialog og begge parters ophør med fjendtlighederne, der kan standse den uacceptable eskalering af volden. Vi ser med positive øjne på aftalen mellem Fatah og Hamas om fangedokumentet, som indirekte anerkender Israels eksistens, men det er nødvendigt at gøre mange flere fremskridt, først og fremmest ved at løslade den israelske soldat.

Det var fornuftigt af Europa straks at komme med en enstemmig appel om moderation og fred, men det er nødvendigt med mere mod og fasthed. Det internationale samfund skal spille en reel hovedrolle og påtage sig hele ansvaret for, at der bliver fred i Mellemøsten, ved at stoppe volden og få israelerne og palæstinenserne tilbage til forhandlingsbordet.

Til sidst vil jeg endnu en gang citere paven, som har bekræftet Israels legitime ret til at eksistere i fred, men som også har henvendt sig til det internationale samfund og bedt om en reel støtte til det palæstinensiske folk, så det får mulighed for at komme ud af de usikre forhold, som det lever i, og skabe sig en fremtid med det endelige mål at opbygge en egentlig stat.

Vi er sikre på, at hvis man lyttede til disse ord, kunne man endelig begynde at gå i retning af fred og dialog igen.

  Bastiaan Belder, for IND/DEM-Gruppen. - (NL) Hr. formand! Den israelske forsvarsminister Amir Peretz gjorde i går den syriske præsident Bashir al-Assad ansvarlig for den bortførte israelske korporal Gilad Shalits ve og vel. Han støttede dermed sit argument ved at henvise til Hamas' terrorkommando, som opererer under ledelse af Khaled Meshal i Damaskus. Deler Rådet og Kommissionen denne opfattelse, og i bekræftende fald, hvilken indflydelse får dette på de europæiske forbindelser med Syrien?

Et andet spørgsmål til Rådet og Kommissionen vedrører den europæiske overvågning ved grænsen mellem Egypten og Gaza ved Rafah. En fremtrædende israelsk analytiker kalder denne EU-mission en fuldstændig fiasko. For næsen af Europa og Egypten, og måske bogstavelig talt for øjnene af dem, strømmer våben og terrorister ind i Gazastriben. Jeg vil gerne bede om Rådets og Kommissionens reaktion herpå. Det er et presserende anliggende i betragtning af det palæstinensiske raketnedslag i går aftes i centrum af den israelske by Ashkelon.

  Marek Aleksander Czarnecki (NI). - (PL) Hr. formand! Den aktuelle situation i Israel udgør en reel krigstrussel. Det er den alvorligste situation i regionen siden 2000 eller måske siden 1967. Jeg ønsker ikke at foretage en detaljeret analyse af de seneste begivenheder, og jeg vil ikke forsøge at spille dommer og vurdere, hvis skylden er, men jeg må sige, at den manglende stabilitet i denne region er en reel trussel mod freden og roen i hele verden, og derfor er der behov for en international intervention. Vi kan ikke blot sidde og se på.

Hvis volden fortsat eskalerer, vil konfliktspiralen intensiveres og føre til begivenheder, hvis eftervirkninger ikke kun vil kunne mærkes af indbyggerne i Israel og Palæstina. Der findes ekstremister på begge sider. Vi skal gøre vores yderste for at give de moderate kræfter i begge lande en chance - at give en chance for dem, der vælger den vanskelige dialogproces frem for dem, der vælger den lette voldsproces.

  Ioannis Kasoulides (PPE-DE). - (EN) Hr. formand! Kommissæren nævnte helt korrekt aftalen mellem præsident Abbas og Hamas-regeringen på grundlag af forslaget fra fangerne, som er blevet overskygget af den seneste udvikling. Hver gang der er en positiv udvikling i retning af fred, sørger nogle ekstremistiske elementer for at underminere udviklingen med en handling som f.eks. det bagholdsangreb, hvor to soldater døde, og én blev bortført. Vi fordømmer enhver terrorhandling, og vi kræver, at den israelske soldat frigives.

Det skal imidlertid også nævnes, at den israelske side altid går i fælden. Med deres overdrevne og uforholdsmæssige anvendelse af tvang ødelægger de enhver positiv udvikling i retning af den fred, som de selv søger. De hævder, at deres målsætning er at spare uskyldige menneskeliv. Men ved at ødelægge kraftværker og forhindre normal vandforsyning - hvorved adskillige millioner personer står uden elektricitet og vand - straffer de ikke blot uskyldige civile, men også de europæiske skatteydere, hvis penge har bidraget til opbygningen af infrastrukturen, og som formentlig og helt korrekt vil blive anmodet om at reparere den igen.

Vi må derfor opfordre begge sider til at respektere den politiske og demokratiske proces og stoppe brugen af vold som middel til gennemtvingelse af politiske målsætninger over for hinanden. Kampen imod terror skal ikke være en undskyldning for Israel til at omstøde en demokratisk politisk beslutning, som er truffet af den palæstinensiske befolkning.

  Véronique De Keyser (PSE). - (FR) Hr. formand! Der hviler et tæt mørke over den igangværende operation i Gaza. I takt med at operationen skrider frem, bliver dette mørke stadig mere knugende! Bomberegnen, vi sender over Gaza, er ikke kun unødvendig, den savner først og fremmest legitimitet. Det er ikke legitimt at berøve 750.000 mennesker adgang til elektricitet. Det er ikke legitimt at opfordre 20.000 mennesker til at forlade deres hjem for derefter at forvandle deres by til en fantomby. Det er ikke legitimt at trænge ind i syrisk luftrum. Det er ikke legitimt at kidnappe en fjerdedel af en regering og en fjerdedel af et parlament. En stat, som tager sådanne midler i brug, adskiller sig ikke længere fra en terrororganisation. Det er ikke mine ord, men ord, som en jøde, hr. Levy, anvendte i denne uge på Haaretz.com. I Israel kunne man således høre retfærdighedens stemmer fordømme disse forbrydelser. Hvorfor forholdt Rådet sig tavst?

Rådets officielle meddelelse af 3. juli er mindre vidtrækkende end udtalelserne fra Schweiz eller Tyrkiet! EU, som har brugt 3 millioner euro til overvågning af valgene i Palæstina, har været længe om at tage sagen om kidnapning af 64 medlemmer af regeringen og det demokratisk valgte lovgivende råd op og kræver endog ikke omgående frigivelse.

Bombningen af Gaza, ødelæggelsen af et kraftværk og afbrydelse af vandforsyningen afføder ikke heftige protester. Ophobningen af døde og den fornyede voldsspiral fremkalder ikke de ord, man kunne forvente: Hold op, hold op, hold op! Stands dette blodbad, dette vanvid! Ja, jeg fordømmer Kassam-raketangrebene, ja, jeg ønsker, at soldaten Gilad frigives, men jeg ønsker også frigivelse af de 339 palæstinensiske børn, der sidder i israelske fængler. En soldats liv er ukrænkeligt, og det samme gælder børnenes.

Først og fremmest har jeg imidlertid været forbløffet over, at EU ikke - ikke før i dag, tak, fru kommissær - har hilst det historiske skridt velkommen, der blev taget med aftalen om "fangernes dokument". Seks måneder efter valgene forpligtede Hamas og islamisk jihad sig til indirekte at anerkende Israel og bringe voldshandlingerne uden for områderne til ophør. Hidtil har der ikke lydt et ord herfra, men hersket dyb tavshed! Vores humanitære bistand vil være en saltvandsindsprøjtning for Palæstina. Jeg støtter kommissæren i så henseende. Men er det ikke også vores ambition at bistå den palæstinensiske stat med at opbygge demokrati? Jeg retter denne forespørgsel til Rådet. Bring denne skandaløse situation til ophør og lad os sikre efterlevelse af international ret!

(Bifald fra venstre)

  Chris Davies (ALDE). - (EN) Hr. formand! Vi har hørt om korporal Shalit, og de ansvarlige skal frigive den stakkels dreng nu. Vi har hørt langt mindre om Maria Aman. Hun vil aldrig mere være i stand til at bruge sine arme eller ben, hun er kun tre år gammel, og hendes rygsøjle er ødelagt af israelske granatsplinter. Det er, hvad der sker, når man kaster granater på en befærdet gade i Gaza. Den israelske hær har dræbt over 12 palæstinensiske børn i sidste måned, men betyder de overhovedet noget for soldaterne? Den israelske premierminister hævder, at israelske menneskeliv er mere værd end palæstinensiske menneskeliv. Israel afleder opmærksomheden fra aftalen mellem Fatah og Hamas, hvori de grænser, der blev vedtaget i 1967, anerkendes. Hvad mere ønsker Israel? Israel vil benytte enhver lejlighed til at undgå at vende tilbage til køreplanen. Landet har ingen intention om at forhandle en tostatsløsning.

Men hvori ligger udfordringen for Europa? Der er ingen, vores dobbeltmoral er tydelig. Vi ignorerer Israels racistiske adfærd og forholder os passive, når Israel pålægger fælles afstraffelse af befolkningen i Gaza. Vores ord om retfærdighed efterfølges aldrig af handlinger.

Europa har mulighed for at fremme dagsordenen ved at fortælle verden, at vi støtter fangernes dokument, og at vi vil tage sagen op med den palæstinensiske regering. Men alt tyder på, at Rådet og Kommissionen ikke vil have modet til at gøre det. Vi lader ikke palæstinenserne slippe af sted med noget, men vi lader Israel slippe af sted med hvad som helst.

(Bifald)

  Roger Knapman (IND/DEM). - (EN) Hr. formand! I sidste uge modtog Parlamentet en meget storladen pressemeddelelse fra Adamos Adamou, medlem af Parlamentet. Hele verden skulle tilsyneladende vide, at han som formand for delegationen for forbindelserne med Det Palæstinensiske Lovgivende Råd opfordrer det internationale samfund til at beskytte civilbefolkningen i Gaza. Men helt præcis hvordan? Hvad vil han selv foretage sig - stå i midten af vejen med en hjelm på hovedet? Heldigvis viser en søgning på Google, at der ikke har været nogen reaktion på dette forslag overhovedet.

Alt, hvad jeg kan foreslå på nuværende tidspunkt - og der har været meget skarpe udtalelser her - er, at vi skal være realistiske. Den tragiske sandhed er, at Israel vil reagere, hvis Hamas fortsætter bombeangrebene, drabene og bortførelserne. De personer, der har nægtet at se sandheden i øjnene, bør erkende realiteterne, ellers vil situationen forværres yderligere.

  Mario Borghezio (NI). - (IT) Hr. formand, kære kolleger! Europa må ikke overtage den italienske regerings tvivlsomme politik, hvor Israel og Palæstina behandles på samme måde. Gaza-striben er blevet en institutionaliseret affyringsrampe for terrorangreb.

Hamas-militserne har droppet den institutionelle mulighed og har vendt situationen til en fuldstændig terrorisme. Det er sagens kerne. Vi kan ikke sammenligne terrorismen med Israels militære valg og heller ikke med de krænkelser af menneskerettighederne, som vi under alle omstændigheder fordømmer, men hvis Hamas' beslutningsbeføjelser er i hænderne på de medieafhængige slagtere fra Syrien og Iran, hvilke resultater kan vi så opnå med Europa-Parlamentets venlige henstillinger til Hamas' regering?

Det lykkedes ikke vores inspektører at forhindre den skændige overførsel af flere millioner dollars, som er endt i hænderne på Hamas, og som bestemt ikke bliver brugt på at opfylde den palæstinensiske befolknings behov. Men det er et problem, som de europæiske skatteydere må gøre noget ved.

  Charles Tannock (PPE-DE). - (EN) Hr. formand! Den anspændte situation i de palæstinensiske områder er forværret efter bortførelsen af korporal Shalit på foranledning af Hamas-regeringen med urealistiske krav om frigivelse af palæstinensiske fanger. På grund af bortførelsen, der fandt sted efter det koldblodige mord på en civil bosætter, og de vedvarende angreb fra Gaza på israelske civile områder, havde premierminister Olmert ikke andet valg end at iværksætte det begrænsede indgreb af Israels væbnede styrker. Jeg ønsker også at anmode om umiddelbar frigivelse af korporal Shalit.

Jeg er personligt modstander af enhver støtte til en palæstinensisk myndighed ledet af Hamas, medmindre den fordømmer vold, nedruster og anerkender Israels ret til at eksistere. Desværre er den fælles erklæring fra Hamas og Fatah af 27. juni med en underforstået anerkendelse af Israel efter sigende stadig et flertydigt dokument, og Hamas fordømmer ikke vold i tydelige vendinger.

Der er tidligere doneret millioner af euro fra vores skatteydere i støtte til Den Palæstinensiske Myndighed uden særlige resultater i opnåelsen af varig fred som fastsat i Oslo i 1993. Der har i stedet været udbredt korruption. Selv om jeg accepterer Hamas' demokratiske sejr - Hitler blev trods alt også valgt med en demokratisk proces - betragter jeg - ligesom EU og USA - fortsat Hamas som en forbudt terrororganisation og vil derfor aldrig overveje at støtte Hamas-regeringen økonomisk, før denne foretager en overbevisende ændring af sit charter og sin terrorideologi.

Selvmordsbomben i Tel Aviv for nylig blev offentligt støttet af Hamas-regeringen, og det er en skændsel. Imidlertid skal EU gennem Kvartetten fortsat være indstillet på at fremme en tostatsløsning med henblik på varig fred i Mellemøsten, hvor Israel og en demokratisk, levedygtig, fredelig og uafhængig palæstinensisk stat lever side om side inden for sikre og internationalt anerkendte grænser. Jeg tilslutter mig alle parter i Parlamentet, der opfordrer Israel - især Israels væbnede styrker - Hamas og alle, der er involveret i disse skrækkelige begivenheder, til at respektere international ret og undgå yderligere blodsudgydelser.

  Marek Siwiec (PSE). - (PL) Hr. formand! En konflikt er aldrig blevet løst med hævede stemmer.

På hvilken måde adskiller det aktuelle terror- og voldsbillede sig fra de øvrige? Det er et faktum, at volden og forbrydelserne begået af en israelsk fyrs bortførere og mordere samt de mange ofre for angrebene ikke er blevet fordømt af den demokratisk valgte Palæstinensiske Myndighed. Faktisk tog Hamas parti med dem, der spreder vold og terror. Det skete, lige efter at den nye israelske regering blev taget i ed, og enhver handling skaber en modreaktion. De israelske myndigheder besvarede denne kriminelle handling med en militæraktion. De aktuelle scenarier er ikke iscenesat af Israels premierminister og præsidenten for Den Palæstinensiske Myndighed, der har forsøgt at holde dialogen åben, men af den iranske præsident og Hamas-ekstremister, der er hentet ind fra Damaskus, samt af terrorister i alle afskygninger.

Jeg vil opfordre Rådet og Kommissionen til at lægge større pres på begge sider i denne konflikt - men specielt på Den Palæstinensiske Myndighed. Husk på, at hvis fredsprocessen skal fornys, skal den Hamas-udnævnte regering anerkende staten Israel, opgive volden og rette sig efter alle de hidtil underskrevne aftaler, hvilket den endnu ikke har gjort.

  Frédérique Ries (ALDE). - (FR) Hr. formand! Situationen er alvorlig, lød det fra kommissær Ferrero-Waldner. De israelske styrker befinder sig på ny i Gaza, den humanitære situation er alvorlig for palæstinenserne, som er ofre for disse blodige begivenheder, som Hamas har påført dem. Det er alt sammen korrekt, og vi støtter kommissæren, hvad angår den nødhjælp, hun annoncerede.

Israelerne har reageret ved at afskære halvdelen af beboerne i Gaza fra adgang til vand og elektricitetsforsyninger, og denne reaktion har været ude af proportioner. Det er også korrekt. Israel har imidlertid ikke til hensigt på ny at besætte Gaza. Denne alvorlige krise kunne umiddelbart bringes til ophør, hvis terrorbevægelserne frigav den unge soldat, der er taget til fange, og indstillede raketangrebene mod israelsk territorium. Så sent som i aftes blev en skole i Sderot ramt.

Et spørgsmål trænger sig på, eller snarere en bekymring for, at konflikten i regionen udvikler sig og "irakiseres" med bortførelser og henrettelse af gidsler som bestanddele. Som eksempel kan nævnes den attenårige Eliahou Asheri, som næsten ingen taler om. Han blev skudt i hovedet, fordi han blaffede i Jerusalem.

Kun ved at vende tilbage til diplomatiets vej vil det være muligt at sætte en stopper for denne radikalisering og ekstremisterne og for en selvforstærkende negativ politik. Frankrig og Ægypten har stillet sig i spidsen for at finde en løsning for Gilad Shalit og for det palæstinensiske folk, og jeg tror, en sådan løsning er nært forestående. Jeg vil gerne forsikre min kollega hr. Davies om, at for alle i Europa-Parlamentet er en palæstinensers liv lige så værdifuldt som en israelers. Jeg finder denne mistænkeliggørelse både uretfærdig og uværdig.

Vores højeste ønske - som desværre næsten får karakter af en klagesang - er at se Europa stå sammen for at få genoptaget forhandlingerne.

  Zbigniew Zaleski (PPE-DE). - (PL) Hr. formand! Efter min mening er alt allerede sagt om konflikten og dens oprindelse. Jeg finder situationen langt mere alvorlig i dag end for et år siden, fordi vi ikke længere ved, hvem vi skal hjælpe, eller hvordan vi skal hjælpe dem. På den ene side har vi en fysisk barriere, og så har vi en væbnet barriere (soldater, paskontroller), der førte til ødelæggelsen af et kraftværk og broer. Der er også opstået en ny politisk barriere i form af den valgte Hamas-regering og alt, hvad det medfører rent politisk. Så er der også menneskene - de almindelige indbyggere - som vi ikke ved, hvordan vi skal hjælpe. Det er en rimeligt enkel regel, at sult og frustrationer fører til aggressioner, og at aggressioner afføder terrorisme og muligvis tilmed en potentiel krig.

Vi bør spørge os selv, om der ikke kun findes én mulig løsning, hvis de to folkeslag ikke kan leve sammen i ét land, nemlig oprettelsen af to stater. Jeg har et spørgsmål til kommissæren og medlemmerne af Kommissionen og Rådet. Gør EU nok, og er vi tilstrækkeligt energiske og effektive som mæglere, som hjælpere og som diplomater? Har kommissæren nogle tanker om denne særlige situation?

  Pierre Schapira (PSE). - (FR) Hr. formand! Jeg er forbavset over det, jeg netop har hørt, og beklager, at man her i Europa-Parlamentet stadigvæk ikke skelner mellem jøder og israelere.

Vi stod ikke over for en humanitær krise af dette omfang, hvis vi ikke i første omgang havde indstillet vores bistand til det palæstinensiske folk. Ministerrådets afgørelse om at indstille bistanden og bringe det palæstinensiske folk i fare var en alvorlig fejl. Der var andre pressionsmidler til rådighed.

Har Hamas-regeringen, siden bistanden blev indstillet, taget det mindste skridt hen imod en anerkendelse af staten Israel? Har man fordømt attentaterne? Denne politik, hvor man bruger den humanitære krise som pressionsmiddel, har ingen positiv effekt, og ydermere forvolder den smerte.

Vi oplever på ny en voldsspiral, hvor der naturligvis er fejl på begge sider. Raketangreb mod israelske lokaliteter, uforholdsmæssige gengældelsesaktioner fra den israelske hærs side, bortførelse af soldaten Shalit, som afgjort bør frigives, sådan som alle her i Europa-Parlamentet har påpeget.

Mange aktører har fastholdt deres samarbejde med Palæstina. Jeg tænker navnlig på de mange europæiske lokale grupper, som i sidste uge var samlet her i Bruxelles. Og kvartetten bør, som hr. Brok anførte, åbne mulighed for at gribe ind i området.

Afslutningsvis må jeg understrege, at jeg i høj grad beklager, at Europa-Parlamentets beslutning, som blev vedtaget i juni, ikke henviste til de palæstinensiske fangers erklæring, da dette dokument efter min opfattelse er det mest løfterige signal for Den Palæstinensiske Myndighed under ledelse af Mahmoud Abbas, som vi bør støtte.

  Paula Lehtomäki, formand for Rådet. - (FI) Hr. formand, mine damer og herrer! Jeg kan kun tilslutte mig parlamentsmedlemmernes dybe bekymring over den forværrede krise i Mellemøsten. Som minister med ansvar for udviklingssamarbejde finder jeg den forværrede humanitære situation særligt alvorlig - sådan som jeg sagde i mit indledende indlæg - i betragtning af at situationen heller ikke var særlig god før denne seneste fase af krisen.

Denne konflikt er en enorm udfordring for EU, og Rådet er fuldt indstillet på at støtte alle forsøg på at finde en løsning herpå. Samtidig skal vi huske på, at de involverede parter sidder med nøglen til at løse krisen. Vi kan og skal arbejde for at finde en løsning, men det er helt afgørende, at de involverede parter også har viljen til og et ønske om at gøre det.

Rådet udsendte sin seneste redegørelse den 30. juni. Det spildte ikke tiden. Som jeg ser det, er det en meget afbalanceret redegørelse i modsætning til, hvad der har været antydet i nogle af indlæggene her i salen. Rådet ønsker at understrege, at begge parter skal yde den nødvendige indsats for at lindre krisen. Vi finder det afgørende vigtigt, at den tilfangetagne israelske soldat frigives, men også at israelerne indstiller den militære operation, og at begge sider handler i overensstemmelse med international ret. Det er helt afgørende, at de involverede parter kan vende tilbage til forhandlingsbordet og finde en løsning på krisen.

  Benita Ferrero-Waldner, medlem af Kommissionen. - (EN) Hr. formand! Som jeg nævnte i starten, deler jeg fuldt ud Deres bekymring om optrapningen af situationen i Gaza-striben. Det er en ond cirkel. Jeg forstår også Israels reaktion på bortførelsen af korporal Shalit. Han skal frigives uden at have lidt overlast. Det er sandt, at den syriske del af Hamas har et stort ansvar i denne sammenhæng. Angrebene på Israel med Qassam-raketter fra det nordlige Gaza skal ophøre. Men det israelske militære indtog i Gaza-striben og ødelæggelsen af den civile infrastruktur rammer alle civile i Palæstina, hvis liv således sættes på spil.

Dermed rejses spørgsmålet om respekt for international ret. Er det virkelig i Israels interesse på lang sigt? Risikerer man ikke at forstærke den onde cirkel med fattigdom og ekstremisme? Elektricitets- og vandforsyningen skal genoprettes hurtigt og med støtte fra Israel. Arrestationen af valgte lovgivere er en trussel imod de institutioner i Den Palæstinensiske Myndighed, som er nødvendige for at oprette en uafhængig, demokratisk og levedygtig palæstinensisk stat.

EU har givet udtryk for særlig bekymring om tilbageholdelsen af de valgte medlemmer af den palæstinensiske regering og lovgivende forsamling, og de tilbageholdte personer skal tildeles alle relevante juridiske rettigheder. Alle sider skal udvise tilbageholdenhed.

Sidste år talte jeg om nødvendigheden af at bevare håbet om fremskridt i forbindelse med fredsprocessen efter Israels frigørelse fra Gaza samt G8's plan om at genoprette den palæstinensiske økonomi. Situationen ser meget anderledes ud i dag. Men jeg mener, at det er muligt at træde et skridt tilbage. Vi skal derfor fortsat fokusere på en forhandlet tostatsløsning, og vi skal ikke anerkende andre ændringer af grænsedragningen fra 1967 end de ændringer, der er resultatet af en aftale mellem parterne. Vi bifalder præsident Abbas' bestræbelser på at opnå størst mulig palæstinensisk enighed i opfyldelsen af målsætningerne i køreplanen, og vi ønsker hans fortsatte støtte. Vi er villige til at samarbejde med enhver palæstinensisk regering, der fordømmer vold, anerkender Israel og overholder de tidligere aftaler som fastsat af Kvartetten.

Vi skal overveje hr. Broks forslag om at tage dertil som kvartet og se, hvad vi kan gøre. Vi har gentaget vores målsætning om en forhandlet, sammenhængende, retfærdig og varig aftale i Mellemøsten. Den fælles målsætning, som blev fastsat på G8-mødet, er stadig oprettelsen af en levedygtig, demokratisk og suveræn palæstinensisk stat, der lever side om side og i fred og sikkerhed med Israel. Vi ønsker denne løsning, og derfor vil vi fortsat yde en indsats, selv under de vanskeligste omstændigheder.

(Bifald)

  Formanden. - Forhandlingen er afsluttet.

Skriftlige erklæringer (artikel 142)

  Αdamos Adamou (GUE/NGL). - (EL) Hvor mange lidelser endnu skal den palæstinensiske befolkning gennemgå, hvor mange børn skal lade livet, før det internationale samfund endelig vågner op og kræver, at Israel standser de afskyelige forbrydelser, der dagligt begås af denne stat?

Årsagen til tragedien er den israelske besættelse. Lad os ikke fordreje sandheden og lægge ansvaret for den uacceptable udvikling af situationen på tilfangetagelsen af en enkelt israelsk soldat. Det ville være det samme som at acceptere besættelsen, tankegangen bag masseafstraffelse og erklæringen om, at israeleres liv er mere værd end palæstinenseres.

Vi fordømmer arrestationen af ministre i den lovligt, demokratisk valgte palæstinensiske regering og af parlamentsmedlemmer, som er vores kolleger. Vi kræver, at de øjeblikkeligt løslades uden betingelser.

Israel skal indstille den uerklærede krig og blokeringen af humanitær hjælp og genopbygge den ødelagte infrastruktur. Vi kræver ligeledes løsladelse af soldaten, så man fjerner ethvert påskud for at fortsætte angrebene.

Kvartetten bør straks iværksætte den midlertidige hjælpemekanisme til palæstinenserne.

Det internationale samfund, EU og kvartetten bør insistere på en genoptagelse af forhandlingerne og kræve, at den israelske regering overholder køreplanen, og at begge parter overholder alle de aftaler, som er undertegnet for at fremme og sikre freden.

  Pedro Guerreiro (GUE/NGL). - (PT) Efter endnu et kriminelt israelsk overgreb imod det palæstinensiske folk og dets institutioner holder EU nok en gang i form af en erklæring fra dets formandskab både Israel og det palæstinensiske folk ansvarlige for situationen og hvidvasker dermed Israels brutale aggressions- og besættelsespolitik over for Palæstina, hvor Israel systematisk krænker folkeretten og det palæstinensiske folks umistelige ret til en egen uafhængig stat.

EU har ikke udtalt ét eneste ord til fordømmelse af Israels aktuelle militære aggression, hvis omfang og rækkevidde viser, at den må have være forberedt længe og kun afventede et påskud. Den kriminelle militære aktion indgår i en strategi, som Israel længe har planlagt, om at ødelægge Den Palæstinesiske Myndighed og dens institutioner og infrastruktur, herunder det, der skal imødekomme befolkningens mest grundlæggende behov. Det er en strategi, hvis mål er at befæste Israels anneksion af besatte områder - det bevidner murens opførelse - og at umuliggøre de nødvendige betingelser for at oprette en suveræn, uafhængig og levedygtig palæsinensisk stat.

Derfor må der vises solidaritet med PLO og det palæstinensiske folk.

  David Martin (PSE). - (EN) Situationen i Palæstina er kritisk. Alle ønsker, at den israelske soldat, der er bortført, frigives uden at have lidt overlast. Bortførelsen bør dog ikke benyttes af Israel som undskyldning for de ekstreme aktioner i Gaza og på Vestbredden. Jeg opfordrer indtrængende Israel til at sikre, at alle aktioner er i tråd med international ret. Problemerne omkring den humanitære situation i de palæstinensiske områder skal løses omgående. Elektricitetsforsyningen skal genoprettes, og der skal leveres medicinsk udstyr og fødevarer. Begge parter skal opfordres til at træffe foranstaltninger til opbygning af fælles tillid og mindskelse af den anspændte situation. Et klart og tydeligt budskab fra begge sider om, at en forhandlet tostatsløsning er den eneste bæredygtige løsning for området på lang sigt vil gøre meget for at forbedre den nuværende situation.

FORSÆDE: Edward McMILLAN-SCOTT
Næstformand

  Formanden. - Goddag, kære kolleger og venner! Er vi alle klar til at stemme? Det er vi vel mere eller mindre ...

(Bifald)

  Robert Atkins (PPE-DE). - (EN) Hr. formand! Jeg har en bemærkning til forretningsordenen. Med henvisning til artikel 149-164 ønsker jeg at få at vide, hvorfor det ikke via formandskabet eller administrationen kan planlægges således, at Parlamentet afholder rettidige afstemninger på det tidspunkt, der fremgår af forretningsordenen. Afstemninger skal have forrang for alt andet og afholdes på et fastsat tidspunkt, således at de ikke er til ulejlighed som afholdelsen af en afstemning på et tåbeligt tidspunkt som dette.

(Bifald)

  Formanden. - Mange tak hr. Atkins. Jeg har undersøgt sagen. Forhandlingen her til morgen tog lidt længere tid end beregnet på grund af den finske permierministers tale, som varede i 45 minutter. De ved nok, at det finske sprog har alt for mange vokaler. Derfor blev forhandlingen forsinket.

(Blandede reaktioner)

Jeg ønsker at meddele mine kolleger, at Terry Wynn går på pension fra Europa-Parlamentet i denne uge. Jeg er sikker på, at alle ønsker at takke ham for hans store arbejdsindsats, især som formand for Budgetudvalget.

(Stående bifald fra Parlamentet til hr. Wynn)

  Janusz Lewandowski (PPE-DE). - (EN) Hr. formand! Som medlem af Parlamentet fra en af de nye medlemsstater har det været muligt at indtræde som formand for Budgetudvalget, og jeg har haft en eminent forgænger. At være formand for Budgetudvalget efter hr. Wynn er som at flyve med autopilot. Han er og vil altid være en sand mester, hvad angår den europæiske økonomi, efter min opfattelse. Held og lykke fremover, Terry.

(Kraftigt bifald)