Fuldstændigt Forhandlingsreferat

Onsdag den 5. juli 2006 - Strasbourg

6. Stemmeforklaringer

Betænkning af Brepoels (A6-0222/2006)

  Carlos Coelho (PPE-DE), skriftlig. - (PT) Dette forslag har til formål at øge effektiviteten i kontakterne mellem de forskellige medlemsstaters retshåndhævende myndigheder for at forbedre planlægningen af det grænseoverskridende politisamarbejde ved visse internationale arrangementer.

I betænkningen foreslås det, at formandskabet for Rådet hvert år i kalenderårets sidste kvartal skal udarbejde en oversigt de planlagte internationale arrangementer og det forventede behov for international bistand i det følgende kalenderår.

Det foreslås også, at formandskabet hvert år skal foretage en evaluering af den internationale bistand, der er ydet i det forudgående kalenderår, herunder en oversigt over konstaterede problemer i medlemsstaterne og anbefalinger til, hvordan sådanne problemer kan løses.

Jeg støtter derfor Frieda Brepoels' betænkning og de ændringer, som hun foreslår. De er betimelige og velbegrundede.

Der må træffes alle nødvendige foranstaltninger for at garantere, at den offentlige orden og sikkerhed kan opretholdes under internationale arrangementer med et stort antal mennesker fra flere medlemsstater, og at strafbare handlinger forebygges og bekæmpes.

  Gérard Deprez (ALDE), skriftlig. - (FR) Vi skal i dag tage stilling til et forslag til afgørelse om styrkelse af det grænseoverskridende politisamarbejde ved begivenheder, hvor et stort antal mennesker fra flere forskellige medlemsstater forsamles, eksempelvis i forbindelse med internationale sportsbegivenheder (verdensmesterskaberne i fodbold, De Olympiske Lege, cykelløb osv.), men også religiøse begivenheder, statsbesøg, internationale politiske møder eller topmøder.

Erfaringerne viser klart, at samarbejde, tillid, korrekt kommunikation mellem de berørte polititjenester, adgang til pålidelige oplysninger og god forberedelse har været afgørende for at sikre en vellykket afvikling af sådanne begivenheder, ikke mindst hvad angår det forebyggende aspekt.

Teksten tager hensyn til alle disse elementer og omfatter konkret følgende trin. Inden begivenhederne: en årlig opgørelse over de forventede behov. Under begivenhederne: samarbejde og grænseoverskridende bistand mellem de nationale polititjenester. Og endelig efter begivenhederne: evaluering og om nødvendigt forslag til tilpasning af fællesskabsretten (navnlig Schengen-konventionen).

Vi kan, her umiddelbart før den anden semifinalekamp under verdensmesterskaberne, som hidtil er forløbet uden større uheld, kun støtte denne tekst og håbe, det som oftest kan forløbe sådan.

  Pedro Guerreiro (GUE/NGL), skriftlig. - (PT) Forslaget om, at der skal udarbejdes en oversigt over internationale arrangementer i EU med deltagelse af borgere fra flere medlemsstater, der vil kræve et større samarbejde mellem medlemsstaternes sikkerhedstjenester, får os til at nære de største bekymringer om dette initiativs egentlige formål og denne mekanismes anvendelse.

Det gælder så meget mere, som vi tydeligt erindrer de seneste forsøg på at forhindre folk i at deltage i internationale arrangementer og demonstrationer, der f.eks. foregår samtidig med europæiske topmøder, og hvor der protesteres imod neoliberalistiske og militaristiske tiltag eller udtrykkes solidaritet med befolkninger, der kæmper mod imperialismen. Det viser, hvad "grænseoverskridende bistand" mellem sikkerhedstjenester med henblik på at "opretholde den offentlige orden og sikkerhed" og "forebygge og bekæmpe strafbare handlinger" kan betyde.

Dette initiativ indgår således i den sikkerhedsorientering, som EU fremmer, og følger op på andre foranstaltninger, der under påskud af den såkaldte kamp mod terror bringer borgernes rettigheder, friheder og garantier i fare.

Vores parlamentariske gruppe har derfor stemt imod.

  Sérgio Marques (PPE-DE), skriftlig. - (PT) Jeg takker Frieda Brepoels for den betimelige betænkning om Kongeriget Nederlandenes initiativ om afgørelse om styrkelse af det grænseoverskridende politisamarbejde ved begivenheder, hvor et stort antal mennesker fra flere medlemsstater forsamles, og hvor politiet primært har til opgave at opretholde den offentlige orden og sikkerhed og forebygge og bekæmpe strafbare handlinger, som jeg støtter. Det gælder særlig muligheden for at kunne supplere oversigten over forventede internationale arrangementer med ikke planlagte arrangementer, der samler et stort antal mennesker fra flere medlemsstater.

Den frie bevægelighed for personer kræver, at EU også overvejer politisamarbejde og retligt samarbejde i kriminalsager, så der kan skabes et område med frihed, sikkerhed og retfærdighed.

  David Martin (PSE), skriftlig. - (EN) Grundig forberedelse er af afgørende betydning, hvis man skal forhindre eller begrænse katastrofer. Derfor støtter jeg betænkningen om styrkelse af det grænseoverskridende politisamarbejde.

Bekæmpelse af kriminalitet og beskyttelse af lov og orden hører grundlæggende under medlemsstaternes kompetenceområder. Forslaget har udelukkende til formål at forstærke samarbejdet mellem de forskellige medlemsstater på dette område ved fastlæggelse af ensartede, gennemsigtige og effektive rammer for udvekslingen af oplysninger. Forslaget er primært rettet imod opretholdelse af lov og orden, sikkerhed samt forebyggelse og bekæmpelse af lovovertrædelser under internationale begivenheder, som samler mange mennesker fra mere end én medlemsstat.

Hvert år inden den 31. januar skal Rådet fremlægge en gennemgang af den internationale støtte, der er ydet i det foregående kalenderår. Gennemgangen indeholder et overblik over de internationale begivenheder, som har fundet sted, den støtte, der er ydet og modtaget, de største vanskeligheder for medlemsstaterne samt henstillinger til håndtering af disse vanskeligheder. Det vil sikre, at de nationale politistyrker fungerer så optimalt som muligt.

  Andreas Mölzer (NI), skriftlig. - (DE) Det er hævet over enhver tvivl, at vi nu effektivt kan bekæmpe organiseret kriminalitet og kriminel turisme med øget grænseoverskridende politisamarbejde. I den forbindelse synes især Schengen-informationssystemet at bevise sit værd i politiets hverdag, og på grund af dette systems hurtighed alarmeres der i dag også udelukkende gennem SIS og ikke længere gennem Interpol.

På den anden side har vi imidlertid et udbredt politisamarbejde side om side: Schengen, Europol, Eurodac, ZIS, et stort antal bilaterale samarbejdsformer og nu også Prüm-traktaten. Her rejser sig spørgsmålene, om der ikke i mellemtiden er opstået nogle unødvendige overlapninger på det område, og samtidig, om vi ikke efterhånden mister overblikket. I hvert fald skal vi også sørge for, at beskyttelsen af personlige oplysninger ikke kommer til kort.

  Αthanasios Pafilis (GUE/NGL), skriftlig. - (EL) I betænkningen om styrkelse af det grænseoverskridende politisamarbejde i internationale EU-arrangementer foreslås flere foranstaltninger til at undertrykke folkets kamp på nationalt og europæisk plan.

Det foreslås på provokerende vis, at der udarbejdes en "oversigt over internationale arrangementer", som finder sted hvert år, så man kan planlægge og organisere samarbejdet mellem de repressive mekanismer i EU, hvormed man bekæmper de folkelige bevægelser. På denne måde fremmer man forebyggende undertrykkelse inden for rammerne af den almene imperialistiske doktrin om forebyggende krig eksternt og internt med det formål at "beskytte" topmøder og alle former for internationale møder i imperialistiske organisationer mod den fjendtlige befolkning.

Europas befolkninger har førstehåndskendskab til EU's repressive mekanismers dræbende indsats, nemlig fra Göteborg, Genova og andre lande. De udsættes dagligt for begrænsninger af deres mest grundlæggende rettigheder og friheder. KKE stemmer imod betænkningen og vil medvirke til at udvikle en modstandsbevægelse med udgangspunkt i arbejderbevægelsen og græsrodsbevægelsen på nationalt og europæisk plan for at forsvare folkets frihedsrettigheder.

Ulydighed, oprør og ophævelse i praksis af EU's og regeringernes beslutninger, der afskaffer tilkæmpede demokratiske rettigheder, er befolkningernes ret og pligt.

Betænkning af Sommer (A6-0208/2006)

  Glyn Ford (PSE), skriftlig. - (EN) Jeg vil stemme for betænkningen, men fremtiden er usikker for fartøjer på indre vandveje i Det Forenede Kongerige. Det Forenede Kongerige har i øjeblikket dispensation fra direktivet om energiprodukter, som gør det muligt for landets lystsejlere at bruge rød diesel til deres fartøjer med en afgift på 6,44 pence pr. liter. Dispensationen udløber den 31. december 2006, og Kommissionen nævnte i en meddelelse til Rådet den 30. juni 2006, at den ikke mente, at der var begrundelse for at forlænge dispensationen.

Fordelene ved at trække dispensationen tilbage er uklare. Da lystsejlernes brug af rød diesel udgør under 0,05 % af landets dieselforbrug, er der stort set ingen miljøfordele. Der er intet, som tyder på at dispensationen i Det Forenede Kongerige påvirker eller er til skade for det indre marked.

Hvis Det Forenede Kongerige mister denne dispensation, vil det muligvis være på bekostning af en hobby og en industri. En undersøgelse foretaget af Royal Yachting Association viser, at 54 % af lystsejlerne formentlig vil blive tvunget til at opgive lystsejlads på grund af den pludselige prisstigning. Den voldsomme virkning kan få alvorlige konsekvenser for de 30.000 personer, der er beskæftiget i bådindustrien, de 70.000 personer, hvis arbejdspladser støttes af den maritime turisme, og de 700 millioner engelske pund, der bruges af lystsejlere hvert år.

Det Forenede Kongerige har brug for en forlængelse af dispensationen på fem år for at løse disse problemer.

Betænkning af Stockmann (A6-0212/2006)

  Oldřich Vlasák (PPE-DE). - (CS) Hr. formand, mine damer og herrer! Jeg vil gerne tale om forslaget om Europa-Parlamentets og Rådets forordning om harmoniseringen af tekniske krav og administrative procedurer inden for civil luftfart. Denne forordning introducerer en række tekniske bestemmelser, der vil have vidtrækkende betydning for sikkerheden, hvilket generelt set skal hilses velkommen. Nogle bestemmelser om emissioner, flyvetidsbegrænsninger og administration er imidlertid utilstrækkelige og bør betragtes i en bredere sammenhæng. Ethvert skridt i retning af yderligere beskatning af brændstof eller tjenester vil begrænse den frie konkurrence blandt nye luftfartsselskaber og lufthavne. Man skal huske på, at vi ud over at forbedre sikkerheden og kvaliteten af tjenesterne også skal fremme iværksætterånden, fjerne bureaukratiet og sænke omkostningerne ved lufttransport. Mobilitet er en af forudsætningerne for økonomisk vækst, og stigende lufttransportomkostninger vil stille os konkurrencemæssigt dårligt på det globale marked.

  Pedro Guerreiro (GUE/NGL), skriftlig. - (PT) Vi finder det meget beklageligt, at Europa-Parlamentets flertal har forkastet vores ændringsforslag om at beskytte arbejdstagernes rettigheder og garantere passagerernes sikkerhed, herunder:

- at ingen bestemmelser i denne forordning kan tages i anvendelse eller påberåbes i forbindelserne mellem medlemsstaterne for at forringe rettigheder og løn, arbejdsforhold, kvalifikationer eller uddannelse for den civile luftfarts forskellige personalekategorier,

- at flyve- og tjenestetiden reduceres til højst 160 timer i en periode af 28 på hinanden følgende dage fordelt så jævnt som muligt over hele denne periode og højst 40 timer i en periode af syv på hinanden følgende dage med to hviledage, så flyets besætningsmedlemmer og kabinepersonale kan garantere sikkerheden, og

- at der sker certificering af kvalificeret kabinepersonale ved en passende, gyldig og af kompetente myndigheder godkendt tilladelse, der certificerer, at personalet har de nødvendige kvalifikationer og kompetencer til at udføre de pålagte opgaver.

Det fortryder vi inderligt.

  Jörg Leichtfried (PSE), skriftlig. - (DE) Jeg stemmer for kompromisforslag 1.

Eftersom Ulrich Stockmann som ordfører har udført et fremragende arbejde, vil jeg stemme for kompromisforslag 1.

Dette forslag vurderer jeg bl.a. som værende et tegn på, at sikkerheden i flytrafikken udgør et helt særligt behov for alle partier. Den nye ordning for flyve- og hviletider er en milesten for flysikkerheden og sikrer, at sikkerheden både for flypassagererne og for besætningen øges betydeligt. Det er ikke blot flypassagererne, men også hele besætningen, der nyder godt af udarbejdelsen af samme standarder i alle europæiske lande. På denne måde vil det være muligt at rejse i overensstemmelse med uforandrede sikkerhedsstandarder trods konstant stigende flytrafik.

  Seán Ó Neachtain (UEN), skriflig. - (EN) Jeg støtter betænkningen om et emne, der har været drøftet i seks år. Et af de vigtigste punkter, der skal drøftes, er sikringen af, at piloterne ikke bliver så trætte, at flysikkerheden påvirkes. På grund af den stigende flytrafik og det enorme antal flypassagerer er det uhyre vigtigt at harmonisere sikkerhedsstandarderne på højeste videnskabelige sikkerhedsplan for at skabe samme betingelser i det udvidede EU. Man skal i forbindelse med denne form for lovgivning være meget opmærksom på virkningen i forbindelse med piloter og træthed. Jeg støtter en lægevidenskabelig og videnskabelig undersøgelse af virkningen af en sådan lov to år efter ikrafttrædelse.

I betænkningen er det klart og tydeligt fastsat, at denne lovgivning på ingen måde vil udgøre et retsgrundlag med henblik på mindskelse af den eksisterende sikkerhedsbeskyttelse i medlemsstaterne.

Det er af hensyn til sikkerheden, at Kommissionen foretager en konsekvensanalyse af arbejdsplaner og driftsmodeller, og, hvis disse påvirkes negativt, bør Kommissionen foretage en vurdering og foreslå en justering af bestemmelserne vedrørende begrænsninger af flyve- og tjenestetider.

Betænkning af Seppänen (A6-0174/2006)

  Andreas Mölzer (NI), skriftlig. - (DE) Selv om automobilindustrien i fem årtier har søgt efter løsninger for det radioaktive affald, står vi stadig her, som var det i begyndelsen. Atomaffald befragtes på kryds og tværs gennem Europa i milliondyre - finansieret af skatteyderne - transporter, som udgør en høj risiko for uheld og et ideelt mål for terrorangreb.

En risikofri lagring i årtusinder er umulig og leder argumentet om renere og billigere atomstrøm ad absurdum. Risikopotentialet ved denne tikkende tidsbombe bebyrder vi blot efterfølgende generationer med. Hidtil er det ikke engang lykkedes for forskerne at blive enige om, hvilken bjergart der er bedst egnet til endelig lagring, og således har vi f.eks. den tidligere saltgrube Asse II i Tyskland, hvor der ved hjælp af over 120 millioner euro fortvivlet gøres forsøg på at forhindre udslip af radioaktive nuklider.

I de kommende år vil skatteyderne skulle investere ca. 500 milliarder euro i bagudrettet udvinding af reaktorer i Europa, der er i drift for nærværende. Selv om atomindustrien selv skal betale omkostningerne for den endelige lagring, i stedet for at skubbe det over på det offentlige, vil atomstrømmen blive minimum 20 % dyrere og dermed urentabel. Det er på allerhøjeste tid at indstille den milliardtunge støtte, som atomeventyret fortsætter med.

  Kathy Sinnott (IND/DEM), skriftlig. - (EN) Jeg ønsker først og fremmest at understrege, at jeg støtter EU's bestræbelser på at styrke overvågningen af og kontrollen med overførsel af radioaktivt affald og brugt brændsel inden for EU.

Der er ingen tvivl om, at det skal være en prioritet at sikre, at befolkningen beskyttes imod farlig påvirkning af nuklart affald.

Jeg har dog besluttet at undlade at stemme, idet der i forslaget til Rådets direktiv ikke tages højde for de farlige og negative konsekvenser af overførsel og genforarbejdning af radioaktivt affald for atomfrie medlemsstater som Irland.

I direktivforslaget fokuseres der kun på medlemsstater, der er aktive i fremstillingen af atomenergi. Interesserne hos passive lande som Irland, der har valgt at sige nej til atomkraft, og som ikke er et transitland, medtages ikke i forslaget.

Irland påvirkes som atomfrit land af det affald, som transporteres fra de øvrige lande i Europa til Sellafield-anlægget i Storbritannien med henblik på genforarbejdning. Affaldet transporteres igennem Det Irske Hav, som dermed er det mest radioaktive hav i verden.

Irlands enestående position behandles ikke i forslaget til Rådets direktiv om overvågning af og kontrol med overførsel af radioaktivt affald.

Betænkning af del Castillo Vera (A6-0204/2006)

  Ilda Figueiredo (GUE/NGL), skriftlig. - (PT) Jeg glæder mig over, at Europa-Parlamentet har stemt for to forslag i betænkningen, hvor det første har til formål at fremme socialt integrerende videnbaserede samfund ved at støtte f.eks. freeware og open source-software, og det andet skal understrege, at en bedre forsknings- og innovationspolitik skal bidrage til nye jobmuligheder gennem en bæredygtig udvikling. Jeg vil ikke undlade at bemærke, at disse forslag var stillet af vores gruppe, der også fremlagde dem i udvalget. Det er ligeledes glædeligt, at der er fokus på livslang læring og på universiteternes rolle med at skabe og udbrede viden, og opmærksomhed omkring de små og mellemstore virksomheder.

Der er imidlertid også nogle mindre positive punkter, f.eks. med hensyn til intellektuel ejendomsret, fremme af iværksætterånd lige fra de tidlige uddannelsesfaser og den generelle konkurrenceorientering, som gennemtrænger denne holdning. Vi har derfor undladt at stemme.

  Sérgio Marques (PPE-DE), skriftlig. - (PT) Det Europæiske Råd i Lissabon i marts 2000 besluttede at gøre EU til den mest konkurrencedygtige og dynamiske videnbaserede økonomi i verden i løbet af 10 år. I 2006 er EU imidlertid langt fra at nå målet.

Jeg er enig i ordførerens forslag om, at Europa skal forbedre sine resultater inden for især skabelse, deling og finansiering af viden.

Jeg vil gerne påpege de manglende investeringer i forskning og udvikling, den manglende fremme af en iværksætterånd, hvor innovation prioriteres højt, og den manglende politiske og finansielle støtte til livslang læring og uddannelse i ikt.

For det andet forsømmer Europa at dele sin viden. Næsten uoverstigelige barrierer hindrer fortsat aktører i at samarbejde inden for og på tværs af nationale grænser.

Endelig forsømmer Europa at finansiere viden. I den forbindelse bør fællesskabspolitikkerne styrke programmer såsom de finansielle instrumenter i CIP (program for konkurrenceevne og innovation) eller Jeremie (fælles europæiske midler til virksomheder i mikro- til mellemstørrelse).

  David Martin (PSE), skriftlig. - (EN) I Lissabon-dagsordenen 2000 enedes man om at gøre Europa til verdens mest konkurrencedygtige og dynamiske videnbaserede økonomi inden for 10 år. EU sakker dog fortsat agterud i forhold til USA og Japan. Jeg bifalder betænkningen, som tager EU's ydelse op til behandling med henblik på at forbedre ydeevnen på tre vigtige områder.

For det første gennem finansiering og fremme af udviklingen af ny viden. Dette kan afhjælpes ved at fremme iværksætterånd, livslang læring og IKT-uddannelse samt erkendelsen af, at videnskabelig forskning er en interessant karrieremulighed.

For det andet forsømmer EU at dele sin viden. Menneskelige ressourcer skal anvendes effektivt, og forbedringen af partnerskaber skal prioriteres i lovgivningen om europæisk forskning og udvikling. Ressourcerne skal bruges med henblik på at sikre, at de bedste hjerner får stillet tilstrækkelig grænseoverskridende kapital og menneskelige ressourcer til rådighed. Derudover skal organisationer, som fortsat behandler kvinder som underordnede arbejdstagere, gøres til skamme.

For det tredje forsømmer EU at finansiere viden. Det er derfor uhyre vigtigt at anvende EU's budgetmidler til finansielle instrumenter, der sigter på at styrke SMV-finansiering og håndtere markedssvigt.

Europa skal anerkende sine fejl, således at EU kan opfylde målsætningerne i Lissabon-dagsordenen.

  Luís Queiró (PPE-DE), skriftlig. - (PT) Selv om det er en initiativbetænkning uden lovgivningsfølger, støtter jeg de overvejelser og bestræbelser, som kommer til udtryk. Det er en grundlæggende rigtig opfattelse, at forskning og innovation må indtage en helt central placering i det nye økonomiske paradigme, som Europa har brug for. Desværre må man dog konstatere, at der er en gabende afstand mellem virkeligheden og Lissabon-strategiens mål.

Europa har ikke formået at agere hensigtsmæssigt på det forhold, at teknologi og investering i materielle og menneskelige ressourcer inden for forskning og innovation er afgørende for udvikling og vækst, især i den nuværende verdensøkonomiske sammenhæng. Denne konstatering, der kommer til udtryk i denne betænkning sammen med en række forslag bl.a. om at redefinere forsknings- og innovationsstrategierne, begrunder, at jeg stemmer for. Ordene skal dog gøres til handling. Der bliver ikke noget resultaternes Europa uden et investeringernes Europa.

  José Albino Silva Peneda (PPE-DE), skriftlig. - (PT) Jeg har stemt for denne betænkning, fordi jeg mener, at innovation og forskning er uomgængelige forudsætninger, hvis der skal skabes flere og bedre job i EU.

Her spiller SMV'erne en nøglerolle som transmissionsrem mellem universiteterne og erhvervslivet.

De vigtigste forhindringer for en gennemførelse af Lissabon-strategien er velkendte: manglende indsats fra medlemsstaternes side, arbejdsmarkedernes opsplitning, ineffektiv anvendelse af menneskelige ressourcer og den europæiske arbejdsstyrkes begrænsede mobilitet.

Jeg beklager derfor, at medlemsstaterne ikke tilbyder tilstrækkelig støtte til at opnå fleksible arbejdsstyrker, der har de kvalifikationer, som er nødvendige for at tilpasse sig de nye forhold på arbejdsmarkedet, og heller ikke værdsætter deres forskere.

Jeg går derfor ind for at fjerne de juridiske og administrative hindringer for forskernes mobilitet og skabe bedre arbejdsforhold med henblik på et egentligt "indre marked" for forskere, der er tilstrækkelig attraktivt og prestigegivende til at standse den europæiske hjerneflugt.

Jeg går også ind for at fremme iværksætterånden lige fra de tidlige uddannelsesfaser og øge støtten til livslang uddannelse ved aktivt at tilskynde både beskæftigede og arbejdsløse til uddannelse i ikt.

Betænkning af Calabuig Rull (A6-0206/2006)

  Ilda Figueiredo (GUE/NGL), skriftlig. - (PT) Denne betænkning indeholder flere modsigelser.

Dels betones de negative aspekter, hvor der lægges vægt på konkurrenceevne og konkurrence og på foranstaltninger til fremme af omstrukturering og modernisering inden for industrier, der står over for "hård international konkurrence", hvilket vi kender de sørgelige følger af.

På den anden side indeholder betænkningen også forslag, som vi har stillet i Udvalget om Beskæftigelse og Sociale Anliggender, om, at Kommissionen ikke bør bevilge EU-støtte til de virksomheder, som efter at have modtaget en sådan støtte flytter deres produktionsaktiviteter til andre lande uden fuldt ud at have overholdt de aftaler, som de har indgået med den pågældende medlemsstat.

Jeg vil også gerne fremhæve, at der er medtaget forslag om at vægte arbejdsmiljø og arbejdstagernes sikkerhed og sundhed lige højt for at sikre skabelse af flere og bedre job og om beskyttelse af arbejdstagernes rettigheder, når fremstillingsvirksomheder omlægges, og følgelig også fuld garanti for, at deres repræsentative organer informeres.

Vi har derfor undladt at stemme.

  José Albino Silva Peneda (PPE-DE), skriftlig. - (PT) Jeg har stemt for denne betænkning, fordi jeg mener, at en dynamisk og stærkt konkurrencedygtig industri er en nødvendig forhåndsbetingelse for at sikre højere sociale og miljømæssige standarder.

Kommissionens meddelelse giver en detaljeret oversigt over 27 sektorer inden for fremstillingsindustrierne, og der foreslås en sund industripolitik, der kombinerer konkrete sektorspecifikke aktioner med horisontale initiativer fælles for sektorerne.

Jeg mener ligesom ordføreren, at der bør udvikles en sammenhængende industripolitik på europæisk niveau med henblik på at takle udfordringerne i forbindelse med globaliseringen. Selv om EU er en økonomi, der især baseres på servicesektoren, er den også en industriel stormagt på verdensplan.

Der er derfor særdeles fornuftigt at udvikle europæiske strategier for industriel konkurrenceevne, europæisk iværksætterånd og virksomhedernes sociale ansvar.

Jeg er overbevist om, at fremtiden for Europas fremstillingsindustrier ligger i merværdi og bedre kvalitet samt en veluddannet og fleksibel arbejdsstyrke.

Jeg støtter denne betænkning, fordi fremstillingsindustriernes høje regionale koncentration fremhæves. Jeg støtter et tæt samarbejde mellem de regionale og nationale myndigheder og de økonomiske og sociale aktører med henblik på at udforme lokale strategiske planer for en bedre udnyttelse af den primære sektors produktion og de fordele, de enkelte regioner frembyder i forhold til de øvrige.