Fuldstændigt Forhandlingsreferat

Torsdag den 6. juli 2006 - Strasbourg

13.1. Somalia (forhandling)

  Formanden. - Næste punkt på dagsordenen er forhandling om seks beslutningsforslag om Somalia⁽¹⁾.

  Alyn Smith (Verts/ALE), forslagsstiller. - (EN) Hr. formand! Jeg er glad for at indlede denne debat, som jeg er sikker på som sædvanlig vil fremkalde betydelig enighed fra alle sider i Parlamentet. Jeg tør sige, at vi også vil have betydelig tilslutning fra kommissæren, selv om jeg vil påpege, at Kommissionen sædvanligvis er enig med os, og det er meget opmuntrende.

Som en landsmand fra De Britiske Øer - selv om jeg kommer fra den skotske europæiske snarere end den angelsaksiske politiske tradition - vil jeg anmode hr. Mandelson om at gå ind i en diskussion med os i dag i modsætning til hans kolleger blandt kommissærerne. Kan han i særdeleshed skitsere, hvad Kommissionen mener om punkt 8 og 6 i dette beslutningsforslag, og, hvad der er helt afgørende, hvad Kommissionen agter at gøre ved dem?

Det er vanskeligt at se på Somalia uden at føle sorg og frustration. Det stiller os over for et grundlæggende dilemma. Hvis de lokale får galt fat på det, når man overlader det til dem selv, i det mindste efter vores opfattelse, hvad kan vi så faktisk gøre, bortset fra at træde til og styre deres land?

Militært engagement er ikke vores vej. Vi har ikke lyst eller appetit til det, og vi har heller ikke midlerne til at gøre noget sådant. Så hvad kan vi gøre? Som skotte ser jeg med beundring på den rolle, som Sverige og Norge, små uafhængige nordeuropæiske lande, har spillet for at fremme en dialog med Somalia og landene der. Som humanist ser jeg med stolthed på den humanitære hjælp, vi har givet. Diskussionerne i den nyligt oprettede internationale kontaktgruppe for Somalia vil blive afgørende for den strategi, som dette forslag formulerer. Drøftelserne i den gruppe er kun en vej frem imod at finde en løsning. Fortsat engagement i dialog, som gøres mere spiselig ved bistand til dem, der trænger hårdest, er den europæiske metode, og på lang sigt er det langt den mest succesrige.

Lige nu er Somalia gået i den gale retning. Forhåbentlig kan Parlamentet sammen med Kommissionen og Rådet hjælpe med til at bringe landet tilbage på sporet. Jeg ser frem til at høre fra vores kommissær, hvordan Kommissionen føre an i disse bestræbelser, og jeg kan forsikre ham om støtte fra Parlamentet.

  Tobias Pflüger (GUE/NGL), forslagsstiller. - (DE) Hr. formand! Med hensyn til Somalia tror jeg, at det er værd at kigge lidt tilbage i landets historie. Over for Somalia har Vesten gjort sig skyldig i den værst tænkelige politik. Vi husker interventionen i 1993, som endte i fiasko. Tyskland havde stationeret tropper der, som skulle være støttetropper for indiske tropper, der aldrig dukkede op. Vi må forholde os til den kendsgerning, at der næsten ingen interesse var for Somalia mere, da styrkerne var trukket hjem.

Der er nu vendt op og ned på tingene i Somalia. Koalitionen, hvis medlemmer beskrives som islamister, har langsomt men sikkert sikret sig dominansen militært, og de tropper, som ifølge presseforlydender bliver støttet af USA - dvs. alliancen af krigsherrer - er blevet trængt længere og længere tilbage. Det er helt åbenbart, at navnlig den amerikanske regering har holdt på den forkerte hest og nu nærmest står over for ruinerne af sin egen politik. Nu rejser spørgsmålet sig, hvad EU kan gøre ved det. Det ville være helt forkert at støtte en af konfliktens parter lokalt nu, og det skal frem for alt understreges, at det særligt nu, hvor Etiopien og Eritrea har en åbenbar og stor interesse i at udkæmpe deres konflikt på Somalias territorium, derfor er meget vigtigt, at EU ad diplomatiske kanaler og fuldstændig klart tilkendegiver over for begge, at det ikke må ske.

Som tingene ser ud for øjeblikket, ser jeg overhovedet ingen mening i udenlandske militærinterventioner i Somalia, hvor bestemte regioner er stabile, f.eks. Somaliland. Derfor skal der ikke udsendes tropper, og derfor skal der heller ikke gives støtte til udstationering af tropper, ellers vil vi igen stå med det fænomen, som vi har set så tit, nemlig Frankensteins monster, hvor man støtter den eller den anden gruppe, som så gør nøjagtigt det, man ville undgå. Derfor opfordrer jeg til, at enhver reaktion fra EU's side bliver diplomatisk.

  Simon Coveney (PPE-DE), forslagsstiller. - (EN) Hr. formand! Somalia har ikke haft en effektiv regering i mere end 15 år nu. I stedet har vi set en bitter og tragisk borgerkrig mellem hinanden bekrigende fraktioner, fraktioner af de islamiske domstoles militser og fraktioner, der kontrolleres af rivaliserende krigsherrer.

Den 4. juni 2006 overtog de såkaldte islamiske domstoles milits til manges overraskelse kontrol med en stor del af det sydlige Somalia, herunder hovedstaden Mogadishu - som nu er delvis ødelagt - da de fordrev de magtfulde klanledere, der havde kontrolleret Mogadishu siden 1991, da den centrale administration brød sammen. Det har på dramatisk vis ændret det politiske landskab i regionen, og magtforskydningen har efterladt den omgivende verden i en usikker position med hensyn til, hvem den skal eller kan forhandle med og udvikle forbindelser til.

Det, der kræves fra EU, er anerkendelse af, hvad der er sket, og støtte til det arbejde, som f.eks. Den Arabiske Liga indtil nu har gjort, da den indledte en dialog i Khartoum den 22. juni mellem den midlertidige forbundsregerings institutioner og Unionen af Islamiske Domstole, der kontrollerer Syden. De er for nærværende enige om ikke at bekrige hinanden og at gå ind i en dialog for fred og forsoning.

Vi må også støtte Den Afrikanske Unions bestræbelser på at overvåge og om nødvendigt gennemtvinge fred for at beskytte civile.

Sandheden er, at der er anledning til alvorlig bekymring på flere niveauer. Den første bekymring er, hvad man skal gøre med Unionen af Islamiske Domstole. Er det et organ, man kan stole på, og en partner for fredelige drøftelser? Jeg ved, at USA for nylig har åbnet en dialog med forskellige parter om udsigterne til tillidsskabende foranstaltninger. Den anden og mere reelle bekymring er, at der vil blive gennemtvunget streng og fundamentalistisk islamisk lovgivning for store befolkningsgrupper i et forsøg på at få stabilitet og gøre en ende på volden. Det er meget foruroligende, og denne bekymring er velbegrundet.

Gårsdagens rapport i medierne om et overfald på biografer i Galgadud regionen i Somalia, hvor to mennesker blev skudt efter protester efter en lukning af en biograf der, giver anledning til stor bekymring. Det var også i går, at Unionen af islamiske Domstole svor at praktisere sharia-lovgivning i hele landet og i særdeleshed i Mogadishu.

Sheikh Abdullah, en af grundlæggerne af unionen, sagde i går, at den, der ikke beder, vil blive anset for en vantro, og at sharia-lovgivningen beordrer, at en sådan person skal dræbes. Den slags sprogbrug tilskynder til vold og er farlig. Det er nødvendigt, at EU meget omhyggeligt overvåger, hvad der sker, og er omhyggelig med, hvilken side vi støtter.

  Marios Matsakis (ALDE), forslagsstiller. - (EN) Hr. formand, hr. kommissær! I mange år har Somalias folk nu lidt under borgerkrigens svøbe, og Parlamentet, som især er alvorligt bekymret for krænkelserne af menneskerettighederne, har tidligere vedtaget en række beslutninger om dette land.

Den langsigtede mangel på effektiv regering i landet har ført til et anarki og et tomrum, hvad angår den centrale magt. Som følge heraf kæmper de islamiske domstoles militser og forskellige radikale grupper om kontrol over dele af Somalia på bekostning af uskyldige civiles sikkerhed og velfærd, som det uundgåeligt sker under sådanne omstændigheder.

Særlig foruroligende og dadelværdige har de kampe været, der har fundet sted for nylig i og omkring Mogadishu og i Jowhar regionen. Samtidig med at dette fælles beslutningsforslag udtrykker støtte til initiativer, som FN, Den Afrikanske Union, Den Arabiske Liga og IGAD har taget for at bringe fred og forsoning til Somalia, opfordres der i det fælles beslutningsforslag til, at alle parter, der er involveret i den skrækkelige borgerkrig i dette land, skal forsøge at følge vejen til dialog og fred og i nødvendigt omfang samarbejde med den midlertidige forbundsregering og parlamentet som de legitime centrale myndigheder i Somalia, styret af den ramme, der udgøres af det midlertidige forbundscharter. Samtidig opfordres det internationale samfund og EU til at forøge deres hjælp, særlig gennem humanitær bistand til Somalia.

Man håber, at dette stakkels udviklingsland med tiden gradvis vil begynde at finde en reel vej til en hårdt tiltrængt fred og velstand til gavn for alle sine borgere.

  Ana Maria Gomes (PSE), forslagsstiller. - (EN) Hr. formand! Afrikas Horn er plaget af skrækkelige politiske fiaskoer, ikke kun tilvejebragt af de lokale magter, men forværret ved en række fejlslagne internationale aktioner og i de fleste tilfælde mangel på aktioner.

Somalia, der har haft fiasko som stat, er kun det mest grelle eksempel. Det etiopiske regimes udsættelse af at løse grænsespørgsmålet med Eritrea og den forfærdelige menneskerettigheds-, demokrati- og udviklingssituation under regimerne både i Asmara og Addis Ababa er et andet sørgeligt eksempel på international forsømmelse af regionen. Så det er ikke underligt, at internationale terrorister drager fordel af så meget konflikt i en så lovløs region. Det ser ud til, at de får mere af det, de gerne vil have, til deres morderiske forehavender.

Der spredes rygter om, at premierminister Meles Zenawi er ved at trække IGAD ind i en overtrædelse af den våbenembargo, som FN's Sikkerhedsråd har indført i Somalia. Han sender hundredtusinder af soldater gennem Baidoa. I sidste uge var jeg i Washington og New York og fra vigtige kilder inden for administrationen og FN fik jeg bekræftelse på, at der foregår forberedelser til, at den etiopiske hær kan marchere endnu længere i retning af Mogadishu. De bliver støttet og velsignet af USA, som fører en helt forkert politik. Det er, som om man ikke har lært noget af den sidste fiasko, der bragte Unionen af Islamiske Domstole til magten i Mogadishu.

Dette vil skabe en endnu mere frugtbar grobund for al-Qaedas terroraktioner. Der kan ske en genopblussen af grænsekonflikten mellem Eritrea og Etiopien, ikke bare i Somalia, men i hele regionen. Der kunne komme flere oprør inde i Etiopien, hvilket kunne føre til, at landet falder fra hinanden. EU må indtage en holdning hertil, og jeg vil opfordre Rådet og Kommissionen til at advare mod indblanding og sikre, at kontaktgruppen for Somalia får al den støtte, den behøver, for at arbejde hen imod en politisk løsning, som ikke slår fejl som de forrige 14 forsøg.

  Cristiana Muscardini (UEN), spørger. - (IT) Hr. formand, kære kolleger! Europa har ikke givet en tilstrækkeligt overbevisende støtte til indsatsen for at genskabe freden og demokratiet i de institutioner, der blev oprettet på den nationale forsoningskonference i september 2003 i Nairobi. På denne konference vedtog man det føderale overgangscharter.

Indsættelsen af det føderale parlament, valget af parlamentsformanden og næstformændene, parlamentets valg af Abdullah Yusuf Ahmed som republikkens præsident den 10. oktober 2004 og udnævnelsen af den føderale regerings premierminister var vigtige skridt, men EU's bistand og støtte var for halvhjertet, og manglen på en hurtig indsats til fordel for befolkningen gav den radikale fundamentalismes genopblussen frit spil. Den bliver farligere og farligere, eftersom den har forbindelse til terrorismen.

Siden 1991 har der været en blodig borgerkrig i Mogadishu og de omkringliggende områder, og den har haft ødelæggende konsekvenser for befolkningen. Tidligere var det den globale og regionale terrorisme med træningslejre i Somalia, der var ansvarlig for angrebene i Nairobi, Dar es Salaam og Mombasa, og i de sidste par dage har De Islamiske Domstoles Union slået mindst 350 civile ihjel i Mogadishu.

Her i Parlamentet har vi i flere år understreget nødvendigheden af, at EU er mere opmærksomt på Somalias problemer og dets ønske om igen at blive et demokratisk land. Det føderale parlament vedtog for et par dage siden med stort flertal de internationale fredsstyrkers indsats i Somalia inden for rammerne af den nationale sikkerhedsplan. Dette sker for at reagere over for de islamiske domstole.

Vi skal være klar over farligheden af den politiske destabiliseringsplan, som det omfattende netværk af internationale ekstremister i hele Afrika har iværksat, og over farligheden af Osama bin Ladens budskab til støtte for de somaliske islamiske domstoles øverste råd og imod republikkens retmæssige præsident. EU og det internationale samfund skal støtte og forsvare den rolle, som præsident Abdullah Yusuf Ahmed spiller i landet, via en konstant dialog mellem institutionerne og civilsamfundet, så der opstår en somalisk føderalisme med respekt for mindretallenes identitet og rettigheder.

Vi anmoder om, at Sikkerhedsrådet sørger for en delvis ophævelse af våbenembargoen over for Somalia, så det bliver muligt legitimt at styrke de nationale sikkerhedsstyrker, og vi anmoder ligeledes om, at det internationale samfund konsoliderer de østafrikanske præsidenters antiterrorinitiativ, som blev truffet i 2003. Det er nødvendigt at gøre foranstaltningerne effektive, så vi undgår, at terrorismen får en farlig dominoeffekt i hele Afrikas Horn.

EU skal udpege en særlig udsending for Afrikas Horn og formelt etablere en diplomatisk repræsentation for Somalia i Bruxelles. Det er tvingende nødvendigt at fremme støtten til præsidenten, parlamentet, regeringen, retssystemet og sikkerhedsstyrkerne og at forsvare de somaliske borgeres sundhed og liv.

  Józef Pinior, for PSE-Gruppen. - (PL) Hr. formand! Sammenslutningen af Islamiske Domstole har overtaget magten i det sydlige Somalia. Siden starten af juli i år har radikale kræfter fået en stigende indflydelse i det område, der kontrolleres af unionen. Den nye leder af Rådet af Islamiske Domstole er sheik Hassan Dahir Aweys, en 60-årig radikal muslimsk gejstlig. Sheik Aweys mistænkes for at samarbejde med Al-Qaeda. Efter den 11. september 2001 føjede USA sheik Aweys til den sorte liste over internationale terrorister.

Sheik Aweys anerkender ikke den FN-støttede somaliske regering, som sheik Sharif Ahmed, den første leder af Rådet af Islamiske Domstole og relativ moderat, indgik en fredsaftale med efter overtagelse af magten i Mogadishu. Islamiske fraktioner har meddelt, at de agter at overtage magten i hele Somalia, og der er en reel fare for, at Sammenslutningen af Islamiske Domstole vil angribe den nordlige del af landet, der indtil i dag har været anset for at være en relativ fredelig region. Den består af provinser, der er opdelt i to selvstændige regioner, Somaliland og Puntland, der har strategiske havne langs kysterne. Et sådant angreb vil betyde, at Somalia bliver et nyt Afghanistan kontrolleret af Taliban.

Menneskerettighedssituationen i de områder, der kontrolleres af Sammenslutningen af Islamiske Domstole, er blevet drastisk forværret. I sidste uge blev en uafhængig svensk journalist, Martin Adler, dræbt under et møde organiseret af sheik Aweys' tilhængere. Et af de første dekreter, der blev vedtaget af de islamiske radikale i Mogadishu, var et dekret om lukning af biografer og haller, hvor der var planer om at transmittere fra VM i fodbold. Ifølge nyhedsbureauerne skød det islamiske militærpoliti to mennesker og sårede fire andre under kampen mellem Tyskland og Italien. Biografejeren og en ung kvinde blev dræbt, da den biograf, hvor kampen blev vist, kom under beskydning.

  Luca Romagnoli (NI). - (IT) Hr. formand, kære kolleger! Hvis vi ønsker at undgå en radikalisering af konflikten i Somalia, er det hensigtsmæssigt, at de islamiske domstole deltager i landets føderale overgangsinstitutioner. Det er absolut nødvendigt at styrke de somaliske institutioner, idet man anerkender, at domstolene i det mindste hidtil har støttet det system, hvor der bliver slået ned på de såkaldte krigsherrer, som USA's regeringer har tolereret og siden støttet.

EU bør igen spille en ledende rolle i Afrika, sådan som Italien gjorde i Somalia og i hele Afrikas Horn før i tiden. Man bør f.eks. ophæve det forbud mod indvandring i Italien fra Somalia, som hr. Dini i sin tid fik indført. Dette forbud har kun svækket det gode forhold mellem Italien og Somalia, og det har medført, at somalierne er blevet spredt i hele Europa undtagen Italien, hvor de historiske bånd og det historiske ansvar burde have fået dem til at søge hen. Italien er vært for indvandrere fra mange lande, som det hverken har et historisk koloniansvar eller kulturslægtskab til fælles med, men Italien ignorerer Somalia.

Det ville være meget fornuftigere, at de enkelte europæiske lande tog sig af behovene i deres tidligere kolonier. De enkelte lande skulle naturligvis så have et internationalt protektoratmandat for disse lande.

  Marek Aleksander Czarnecki (NI). - (PL) Hr. formand! Jeg vil gerne udtrykke min store bekymring over den forsatte borgerkrig i Somalia.

Somalia har ikke haft en effektiv, national regering i over 15 år. Situationen er en alvorlig trussel mod freds- og forsoningsprocessen i landet. Den er også en trussel mod sikkerheden og stabiliteten i hele området på den somaliske halvø. Vi bliver nødt til i utvetydige vendinger at fordømme de seneste kampe i Mogadishu og begivenhederne i Johwar og i andre dele af landet, der har kostet mange somaliere livet. Vi bliver samtidig nødt til at opfordre til, at der ikke foretages handlinger, der kan øge spændingerne. Vi må opfordre til en fortsat dialog og til at involvere den føderale interimsregering og parlamentet og de centrale myndigheder, der styrer Somalia på grundlag af en midlertidig føderal lov, i samarbejdsbestræbelserne.

Vi må heller ikke glemme at yde humanitær bistand til den somaliske befolkning med henblik på at hjælpe fordrevne borgere og nødlidende lokalsamfund. Vi bør derfor støtte alle bestræbelser på at opretholde den internationale humanitære folkeret og sikre, at de humanitære hjælpeorganisationer har adgang til lokalsamfund, der har behov for støtte, samt garantere sikkerheden for de folk, der arbejder i de humanitære organisationer.

  Peter Mandelson, medlem af Kommissionen. - (EN) Hr. formand! Parlamentet og Kommissionen står helt sikkert sammen om at søge en fredelig og demokratisk tilværelse for Somalias folk. Det er kommet frem under debatten her til eftermiddag efter hr. Smiths oprindelige introduktion til emnet. Jeg håber, jeg vil kunne svare vedrørende punkt 6 og 8 i særdeleshed om opbygning af forvaltning og institutioner i Somalia og beskyttelse af humanitær nødhjælp og nødhjælpsarbejdere, som han har bedt mig om at gøre.

Drøftelsen i dag om Somalia kommer på det rigtige tidspunkt, da situationen i dette land og denne region som helhed stadig er meget skrøbelig. Kommissionen er meget bekymret over risikoen for, at Somalia vil falde tilbage til krig og kaos.

Lige siden etableringen af overgangsinstitutionerne i 2004 har Kommissionen ført an i det internationale samfunds bestræbelser på at støtte den midlertidige forbundsregering i Somalia. Min kollega, hr. Michel, følger situationen meget nøje og er i regelmæssig kontakt med præsident Yusuf og premierminister Ghedi fra Somalia såvel som med lederne i regionen.

Jeg vil i mit indlæg gerne fokusere på tre hovedaspekter: for det første den nuværende situation for dialogen mellem den midlertidige forbundsregering og Unionen af Islamiske Domstole, for det andet den regionale dimension af krisen i Somalia og for det tredje omfanget af Kommissionens støtte til fredsprocessen som den mest værdifulde måde at fremme respekt for demokratiske principper, menneskerettigheder og lov og orden på.

Hvad det første angår - den nuværende situation i dialogen mellem institutionerne og Unionen af Islamiske Domstole - mødtes den midlertidige forbundsregering og repræsentanter for Unionen af Islamiske Domstole den 22. juni i Khartoum og nåede en principiel aftale om at indgå i dialog, gensidigt at anerkende hinanden og at mødes til yderligere grundige drøftelser den 15. juli, igen i Khartoum. Denne aftale blev hilst velkommen af den høje repræsentant Solana og af Kommissionen. Kommissionen har den opfattelse, at her er en mulighed for en intern politisk dialog i Somalia, og det er afgørende at involvere Unionen af Islamiske Domstole med henblik på at nå en politisk løsning inden for rammerne af de midlertidige forbundsinstitutioner.

At gå imod Unionen af Islamiske Domstole er ikke løsningen. Det ville ikke bare radikalisere alle involveredes holdning men også give mulighed for, at ekstremister kan fremme deres dagsorden om at skabe en islamisk stat, indføre sharia-lovgivning og tilbyde et fristed for al-Qaeda-celler.

For det andet er den regionale dimension af krisen i Somalia afgørende. Det er afgørende, at alle regionale partnere viser målbevidsthed og engagerer sig konstruktivt i den somaliske fredsproces. Destabiliserende indgreb i somaliske anliggender fra andre lande i regionen må afvises og fordømmes.

Vi er forpligtet på at arbejde tæt sammen og støtte de initiativer, IGAD, Den Afrikanske Union og Den Arabiske Liga tager for at finde en politisk løsning på krisen, som hr. Coveney anmodede os om at gøre. Kommissionen agter at forankre Somalia i en bredere regional strategi for fred, sikkerhed og udvikling for Afrikas Horn. Skitsen til denne strategi blev forelagt af hr. Michel for IGAD's statsoverhoveder i februar.

Endelig er Kommissionen den vigtigste donor til Somalia med et igangværende bistandsprogram på 300 millioner euro. Vi har støttet den somaliske nationale forsoningskonference og etableringen af de midlertidige forbundsinstitutioner og er nu forpligtet på en yderligere forbedring af den måde, overgangsinstitutionerne fungerer på.

Den 28. maj 2006 underskrev hr. Barroso og hr. Michel en fælles hensigtserklæring med de midlertidige forbundsmyndigheder. Jeg kan bekræfte, at Kommissionen umiddelbart agter at stille 22 millioner euro til rådighed for at støtte de kortsigtede regerings- og kapacitetsopbygningsprioriteter, som er formuleret af den midlertidige forbundsregering.

Vi er stadig helt entydigt forpligtet på at støtte fredsprocessen. Kommissionens humanitære arm, ECHO, giver også direkte nødhjælp til den civilbefolkning, der rammes af kampene såvel som af konsekvenserne af tørke. Alle har et ansvar for at garantere sikkerheden af den humanitære bistand og sikkerhed for nødhjælpsarbejderne, der alle er involverede i dette værdifulde arbejde.

  Formanden. - Forhandlingen er afsluttet.

Afstemningen finder sted lige efter forhandllingerne.

(1) Se protokollen.