Fuldstændigt Forhandlingsreferat

Torsdag den 6. juli 2006 - Strasbourg

1. Åbning af mødet

FORSÆDE: Janusz ONYSZKIEWICZ
Næstformand

(Mødet åbnet kl. 10.00)

2. Modtagne dokumenter: se protokollen

3. Migration og udvikling (forhandling)

  Formanden. - Næste punkt på dagsordenen er betænkning af Marie-Arlette Carlotti for Udviklingsudvalget om migration og udvikling (2005/2244(INI)) (A6-0210/2006).

  Marie-Arlette Carlotti (PSE), ordfører. - (FR) Hr. formand, mine damer og herrer! Der findes 175 millioner migranter på verdensplan, og tallet er næsten tredoblet inden for de seneste 40 år. Det er ikke noget nyt fænomen, men dets omfang er vokset i forbindelse med globaliseringen, og ikke mindst giver det nu anledning til menneskelige tragedier. Hver dag drives snesevis af afrikanere af fattigdom og desperation mod Middelhavets nordlige kyster eller De Kanariske Øer, og de europæiske stater svarer blot med øget kontrol og flere patruljeringer, hvilket tvinger dem, som ønsker at udvandre, til at udsætte sig for stadig større risici.

EU's indvandringspolitik beror imidlertid på en illusion! Den beror på illusionen om, at vi vil kunne gøre vores grænser uigennemtrængelige, hvilket mest af alt er udtryk for en defensiv og sikkerhedsorienteret opfattelse, som lægger alt ansvar over på landene i Syd. Også under konferencen den 10. juli i Rabat mellem EU og Afrika vil spørgsmålet blive behandlet med fokus på straf og grænsekontrol, og vi lader stadigvæk ikke Afrika komme til orde. Denne ensidige og egoistiske opfattelse kommer også til udtryk i dag i taler og politikker vedrørende "selektiv indvandring", som vækker begejstring i Europa. Hvor der er tale om "selektiv" indvandring i Nord, er der i stigende grad talte om "påtvunget" indvandring i Syd, og der er således allerede nu behov for, at en helt anden tankegang vinder indpas i Europa. Min betænkning er netop skrevet i denne ånd. Jeg ønsker i tråd hermed at foreslå en ny tilgang og nye værktøjer og gøre indvandringen til løftestang for udvikling.

For det første bør vi i højere grad udnytte de værktøjer, der allerede eksisterer, men først og fremmest bør vi overholde vores forpligtelser, hvad angår udviklingsbistand, og udvikling indebærer som bekendt i første fase øget migration, snarere end en mindskelse af denne. Øget bistand er afgjort ikke i sig selv hele svaret, den er en nødvendig, men ikke en tilstrækkelig forudsætning.

Endvidere kunne jeg ønske, at man for alvor så nærmere på Aeneas-programmet for at give det en nyorientering, så det kun var rettet mod udviklingsaspektet, og det samme blev tilfældet med det program, der følger efter i 2007. Men heri mangler der meget! I dag anvendes programmet især til aktioner, som har til formål at beskytte grænserne i Nord. I 2005 vedrørte således kun 7 ud af 39 projekter landene i Syd. I øvrigt tror jeg, hvis man skulle etablere et enkelt nyt finansielt instrument, at der burde etableres en garantifond, som kunne sikre videreførelsen af mikroprojekter i de fattige lande.

EU bør ligeledes sætte ind i de områder, hvor migranterne findes, der hvor migrationen har sit udspring. Det er rent faktisk enkelt at målrette indsatsen mod de primære migrationszoner - det er ofte de fattigste områder - og der ved målrettet budgetstøtte finansiere anlæggelse af infrastrukturer, såsom drikkevand, elektricitet, veje, sundhedscentre og skoler, for at de mindst begunstigede befolkninger anspores til at blive i eget land.

Det er heller ikke vanskeligt at identificere migrationspolerne. Vi kender dem. Det drejer sig om stater eller store byer, som er udstyret med moderne transport- og kommunikationsmidler, og som både er modtageområder og udrejseområder mod de store migrationsruter, som eksempelvis går fra Sahellandene mod nord. Når områderne således er identificeret, kan man, i højere grad end tilfældet er i dag, udvikle initiativer til støtte for befolkningen - i særdeleshed de mest udsatte, nemlig kvinder og børn - og hjælpe dem til at opnå selvstændighed, til at realisere deres drømme på anden vis end ved migration. Man kunne endvidere iværksætte et informationsprogram om disse områder rettet mod migranter.

Europa bør efter min opfattelse også satse på det potentiale, indvandrersamfundene udgør i de rige lande til fordel for udviklingen i indvandrernes hjemlande. Det er efter min opfattelse en løfterig vej, som ved solidaritet og samarbejde kan gøre indvandrerne til aktører i forbindelse med udviklingen. Det er det, der kaldes fælles udvikling. Set i dette perspektiv bør vi begunstige pengeoverførsler til hjemlandene, gøre sådanne overførsler mere gennemsigtige og billigere, og der bør udvikles et nyt finansielt instrument, som kunne antage form af en "udviklingsopsparing".

Unionen, men især medlemsstaterne, bør iværksætte nyskabende politikker, såsom finansiering af lønforskelle for visse indvandrere, som ønsker at vende tilbage til hjemlandet, eller ordninger for dobbeltembeder for forskere eller læger i forbindelse med institutionelle partnerskaber mellem forskningsinstitutioner, universiteter eller hospitaler.

Man bør ligeledes tilskynde til "cirkulær migration", hvor migranter kan rejse frem og tilbage mellem deres hjemland og destinationslandet, naturligvis i forståelse med hjemlandene, og på en sådan måde at overførslen af sociale ydelser systematiseres. Ved sådanne foranstaltninger kunne den nuværende hjerneflugt efter min opfattelse vendes til en situation, hvor hjerner "sættes i omløb". Vi er udmærket klar over, at for mange lande i Syd er migration ensbetydende med, at de bedst uddannede eller mest aktive borgere rejser ud. Det er ulykkeligt for de fattige lande, eftersom fænomenet ofte påvirker vigtige sektorer som sundheds- og uddannelsessektoren. Set i dette perspektiv glæder jeg mig over, at Kommissionen har stillet forslag, som tager højde for disse udfordringer.

Generelt er det mit håb, at udviklingen vendes, at en ny tankegang vinder indpas i Europa, og at den forsvares. Der er en god anledning hertil, eftersom FN i september for første gang rejser spørgsmålet om migration og udvikling.

Jeg vil gerne takke de kolleger, der har støttet mig i forbindelse med udarbejdelsen af denne betænkning.

  Louis Michel, medlem af Kommissionen. - (FR) Hr. formand, fru ordfører, mine damer og herrer! Jeg vil gerne komplimentere Udviklingsudvalget og ikke mindst fru Carlotti for det arbejde, der er udført.

Jeg kan forsikre, at Kommissionen beskæftiger sig indgående med dette yderst aktuelle spørgsmål, med sammenhængen mellem indvandring og udvikling, og jeg kan forsikre, at Kommissionen vil tage Deres forslag under nøje overvejelse. Der er tale om en meget detaljeret betænkning, som kommer ind på en bred vifte af spørgsmål. Tillad mig derfor af hensyn til den begrænsede tid, der er til rådighed, at koncentrere mig om to særdeles vigtige problemfelter.

Det første problemfelt vedrører en sammenhængende fællesskabsindsats. Jeg erindrer om, at Kommissionen for første gang klart har forbundet migration og udvikling. Kommissionen har ønsket at sende et stærkt signal om den merværdi, der kan opnås ved at forbedre interaktionen mellem migrations- og udviklingsspørgsmål. Interaktionen har, som det korrekt bemærkes i Deres betænkning, to aspekter.

For det første kan udviklingspolitikken spille en afgørende rolle i forbindelse med migrationsstrømmene. EU understregede sidste år eftertrykkeligt sin forpligtelse til at føre en ambitiøs udviklingspolitik, som tager sigte på at fremme økonomisk og social udvikling og god regeringsførelse. Denne politik kan også bidrage til at indvirke på de grundlæggende årsager til migration. Det er selvsagt et arbejde, som kræver lang tid, og der kan ikke forventes resultater på kort sigt. Jeg har i øvrigt noteret mig, at Deres betænkning indeholder nogle interessante forslag på dette område, og vi vil tage flere af disse op til nærmere overvejelse. Hvad angår eksempelvis indføjelse af migrationsspørgsmål i landestrategidokumenterne, er dette allerede iværksat af Kommissionen.

For det andet kan visse forhold, som knytter sig til migrationsfænomenet, effektivt bidrage til udvikling i hjemlandene. Det påviste Kommissionen sidste år ved sin meddelelse om indvandring og udvikling. Dokumentet indeholder forslag om løsningsmodeller, som kan gennemføres i vores forbindelser med de berørte hjemlande, og som kan være berettiget til finansiel støtte fra Fællesskabet.

Jeg hilser navnlig Deres henstilling vedrørende fælles udvikling velkommen. Det er et område, som også Kommissionen overvejer. Jeg citerer fra betænkningen: "Det højeste mål bør være at fremme de bedst uddannedes "cirkulation", for at kompensere for de negative virkninger af hjerneflugt. Et af de mest lovende tiltag består i ordningen om dobbeltembeder, der gør det muligt for forskere, undervisere og personer, der arbejder i sundhedssektoren i syd, at anvende halvdelen af deres tid på arbejde i en institution i deres oprindelsesland." Det er efter min opfattelse en særdeles interessant henstilling. Jeg mener, at netop denne henstilling i betænkningen, som drejer sig om, hvordan indvandrere kan involveres i udviklingen i hjemlandene, er meget væsentlig.

Fru Carlottis betænkning tilfører på dette område en virkelig merværdi. Den holdning, der kommer til udtryk i betænkningen, er klar. Det drejer sig om bred støtte til erfaringer med fælles udvikling. Kommissionen har kun ringe erfaring på dette område, og jeg er afgjort parat til at lade Kommissionens overvejelser inspirere af den erfaring og de eksempler på bedste praksis, der er udviklet i visse medlemsstater.

Betænkningen indeholder forslag om etablering af to fonde - det drejer sig om henstilling 15. Dels en fond til finansiering af fælles udvikling og dels en fond, som skal sikre, at mikroprojekter er bæredygtige. Har jeg forstået det ret, er det Deres ønske at etablere disse fonde under nye tematiske strategier for migration. Jeg vil personlig støtte indføjelsen af de to aspekter i det tematiske program. Det er dog noget, jeg må drøfte med mine kolleger Franco Frattini og Benita Ferrero-Waldner.

På vegne af Kommissionen vil jeg også gerne takke Dem for i forbindelse med Deres betænkning at have taget godt imod de fleste løsningsmodeller, der indgår i Kommissionens meddelelse om migration og udvikling, hvad enten det drejer sig om indvandreres pengeoverførsler, indvandreres rolle som ambassadører for udvikling i hjemlandene eller fremme af cirkulær migration og andre modeller, som sætter hjerner "i cirkulation". Jeg vil i øvrigt gerne præcisere, at Kommissionen på dette område kun har planer om en indsats, som klart beror på frivillige aftaler fra indvandrernes side og på, at sådanne aftaler er af privat karakter. Det er i forlængelse heraf klart, at indvandreres pengeoverførsler ikke kan opfattes som erstatning for offentlig udviklingsbistand. Sidstnævnte er fortsat mere påkrævet end nogensinde tidligere, og EU har klart forpligtet sig til at øge den.

Endvidere vil jeg gerne bekræfte, at Kommissionen lægger stor vægt på politikker, som tilsigter at imødegå konsekvenserne af såkaldt hjerneflugt. Hvad dette angår, erindrer jeg om, at Kommissionen i december 2005 vedtog en meddelelse om manglen på menneskelige ressourcer inden for sundhedssektoren i udviklingslandene. Den indeholder også nogle meget præcise og konkrete løsningsmodeller.

Kommissionen har fastsat et særdeles ambitiøst arbejdsprogram, som den agter at gennemføre i nært samarbejde med medlemsstaterne, hvoraf nogle ligeledes har iværksat egne initiativer. Alle disse initiativer gennemføres naturligvis i samarbejde med hjemlandene.

Det andet problemfelt, jeg kort vil omtale for Dem, er - og det vil næppe overraske Dem - Afrika og dette kontinents særlige stilling i denne forbindelse. Det er et forhold, som i øvrigt meget klart fremgår af Deres betænkning. Problemstillinger som hjerneflugt, høje omkostninger i forbindelse med pengeoverførsler eller svage lokale finansielle infrastrukturer er særligt relevante for Afrika syd for Sahara. Det er i øvrigt måske netop på dette område, involvering af udvandrede borgere kan gøre en forskel, hvis visse forudsætninger er opfyldt.

Det Europæiske Råd anførte i konklusionerne fra mødet i december 2005 klart, at styrkelse af sammenhængen mellem migration og udvikling, hvad angår de to komplementære aspekter, jeg netop har påpeget, bør indtage en fremtrædende plads i det partnerskab, vi er i færd med at etablere med Afrika med hensyn til migration, og inddrages i forhandlingen på alle niveauer. Sammenhængen mellem migration og udvikling er således et centralt punkt på dagsordenen for konferencen i næste uge i Rabat, hvor repræsentanter fra Europa, Maghreb-landene og de central- og vestafrikanske lande mødes for at drøfte migrationsproblematikken.

Sammenhængen mellem migration og udvikling er også et centralt element i den dialog, Kommissionen er i færd med at udvikle med visse lande i Afrika syd for Sahara på grundlag af artikel 13 i Cotonou-aftalen. Kommissionen mener, disse drøftelser giver anledning til at indlede en dialog om, hvilken konkret støtte Kommissionen kan yde sine afrikanske partnere for at sætte dem i stand til bedre at forvalte migrationsstrømmene og navnlig drage større nytte af sammenhængen mellem migration og udvikling. Denne sammenhæng er ligeledes i fokus i vores dialog med Den Afrikanske Union. Den skulle munde ud i afholdelse af en ministerkonference med deltagelse af repræsentanter fra EU og fra hele Afrika.

Kommissionen søger således ved at udvide kommunikationskanalerne sammen med Afrika at udvikle, hvad vi betragter som et forbilledligt partnerskab på migrationsområdet. EU kan på det område utvivlsomt yde et væsentligt bidrag til den dialog på højt niveau om migration og udvikling, FN afholder i september i New York. Kommissionen vil en af de nærmeste dage vedtage en meddelelse, som vil være vores skriftlige bidrag til denne dialog.

  Ioannis Kasoulides (PPE-DE), ordfører for udtalelsen fra Udenrigsudvalget. - (EN) Hr. formand! Jeg vil gerne først og fremmest takke fru Carlotti. Jeg komplimenterer hende for hendes betænkning, og jeg takker hende for at have medtaget udtalelsen fra Udenrigsudvalget, som jeg taler for i dag, og i særdeleshed for at have bemærket, at forbindelsen mellem indvandring og udvikling er en integrerende del af Den Europæiske Unions udenrigspolitiske dagsorden. Sådan har det været, lige siden Barcelona-processen blev sat i gang, men det er fortsat med hensyn til alle andre spørgsmål om vores forbindelser til oprindelses- og transitlandene. Det er meget vigtigt at tage fat på spørgsmål om indvandring for at kunne holde styr på strømmen af immigranter, når vi får forståelse og samarbejde fra oprindelses- og transitlandene.

Som det er blevet sagt af FN's vicegeneralsekretær, udgør pengeoverførsler til udviklingslandene på verdensplan 232 milliarder amerikanske dollars om året, hvilket er dobbelt så meget som bistanden til udviklingslandene fra alle andre. Derfor er det vigtigt at lette overførsler og cirkulær migration, så man opnår tillid hos de lande, vi gerne vil samarbejde med. Vi sigter ikke til den hjerneflugt, som de er så bange for. Vi taler ikke kun om illegal indvandring, men vi ved, hvordan vi bedst kan drage fordel af indvandringen i betragtning af vores aldrende befolkning og de behov, der ligger forude.

Afslutningsvis vil jeg gerne sige, at vi ved at få orden på de finansielle institutioner med hensyn til både afsendelse og modtagelse også kan håndtere spørgsmålet om den finansiering af terrorister, som man mener har fundet sted gennem velgørende organisationer mv. i Europa.

  Ona Juknevičienė (ALDE), ordfører for udtalelsen fra udtalelsen fra Udvalget om Beskæftigelse og Sociale Anliggender. - (LT) Hr. formand! Jeg vil gerne rose fru Carlotti for udarbejdelsen af nærværende betænkning, og jeg vil gerne takke kollegerne i mit udvalg for udarbejdelsen af vores udtalelse.

Jeg talte også om dette spørgsmål i går aftes, men jeg kom ikke ind på et vigtigt spørgsmål, nemlig spørgsmålet om kvalificerede migranter eller hjerneflugten, der kan indvirke negativt på et lands udvikling. Jeg mener imidlertid ikke, at vi behøver at stoppe denne proces, men at vi bør søge at opnå gensidige fordele. Jeg vil således gerne understrege, at det efter min opfattelse er meget vigtigt at indføre en klar procedure, der er så enkel som mulig, for anerkendelse af kvalifikationer. Vi bliver også nødt til at indføre et system, der kan sidestilles med det amerikanske "green card", hvilket vil fremme cirkulær migration. Vi er nødsaget til at anerkende, at migration er skadelig for begge parter, hvis integrationsbetingelserne er for dårlige.

Kære kolleger, franskmændene vandt i går. Jeg ønsker dem tillykke, navnlig med den kendsgerning, at Frankrigs ære i høj grad blev forsvaret af spillere, der selv er indvandrere, eller hvis forældre var indvandrere. De er i dag franske. Der er tale om et perfekt eksempel på integration. Tillykke.

  Feleknas Uca (GUE/NGL), ordfører for udtalelsen fra Udvalget om Kvinders Rettigheder og Ligestilling. - (DE) Hr. formand Jeg vil gerne rette en stor tak til fru Carlotti for hendes gode betænkning, som har min fulde støtte.

Fænomenet migration er lige så gammelt som menneskeheden selv. Vi har til alle tider søgt efter et sted, vi kunne kalde for vores hjemsted, og efter sikkerhed og fred. Mange forlader deres hjemland frivilligt, men de fleste mænd, kvinder og børn flygter fra vold, sult, fattigdom og forfølgelse. Fattigdom er en overvældende drivkraft. Vi kan bygge mure rundt om Europa, men de vil ikke standse dem, der søger et bedre liv langt hjemmefra.

Ifølge De Forenede Nationer findes der omkring 191 millioner migranter på verdensplan. Halvdelen af dem er kvinder. Kvindelige migranter og flygtninge lever med en enorm risiko for at blive ofre for seksuel udnyttelse og vold. I den henseende skal sammenhængen mellem migration og menneskehandel frem for alt undersøges ud fra et kønsperspektiv. Hvad kravet om en garantifond til mikroprojekter for migranter angår, skal der tages særligt hensyn til kønsspecifikke projekter.

Jeg spørger mig selv, hvordan vi kan være stolt af en Union, hvor kvinder, der er flygtet fra deres hjemlande på grund af fattigdom og vold, bliver ofre for diskrimination og udnyttelse. Migranter yder et enormt bidrag til udviklingen i deres hjemlande. Hvert år bliver der overført 150 milliarder euro via banker. Det er tre gange så meget, som der bliver ydet i udviklingsbistand på verdensplan. Dertil kommer yderligere 300 milliarder euro ad andre kanaler. Her kræver jeg frem for alt større gennemskuelighed og hjælp, hvad de finansielle overførsler til oprindelseslandene angår.

Til september vil FN for første gang behandle emnet migration og udvikling som led i en højniveaudialog. Europa-Parlamentet bør gennem sin delegation vise, at vi er beskæmmet over denne stille krise for menneskerettighederne, som Kofi Annan udtrykte det, og vil gå i brechen for en mere retfærdig situation for migranter og flygtninge.

  Fernando Fernández Martín, for PPE-DE-Gruppen. - (ES) Hr. formand! Jeg vil gerne takke fru Carlotti for det fremragende samarbejde, vi har haft ved forhandlingen af de mange ændringsforslag, der har gjort det muligt for Gruppen for Det Europæiske Folkeparti (Kristelige Demokrater) og De Europæiske Demokrater at støtte betænkningen.

Vi har imidlertid talt om dette spørgsmål i lang tid - kommissæren har mindet os om, at vi har beskæftiget os med det mange gange - men ikke desto mindre har vi kun haft begrænset succes indtil videre. Det er et klart eksempel på den handlingslammelse, vi er ramt af, og er et tegn på den situation, som den europæiske politik befinder sig i med hensyn til vores mest alvorlige problemer.

Rådet har ikke været i stand til at opnå en fælles holdning, og det ser heller ikke ud til, at det bliver i stand til at gøre det, så længe de enkelte medlemsstater træffer ensidige foranstaltninger, der i mange tilfælde er modstridende, og bagefter beder de Rådet om hjælp, som om Rådet ikke havde noget at gøre med dem.

Kommissionen har givet udtryk for - det gjorde den her tilstedeværende kommissær for to uger siden i Wien - at den gør, hvad den kan, men at det hører ind under medlemsstaternes kompetence, og den har helt ret. Desuden mangler der et operativt og tilstrækkeligt budget. Vi arbejder med en forlængelse af det budget, der udløb for snart et år siden. I mellemtiden er der tusindvis af ulovlige indvandrere, der krydser vores grænser, og i nogle lande sker dette dagligt.

Der er ingen tvivl om, at der er mange ting, vi kan gøre, som det kommer til udtryk i fru Carlottis betænkning. Indvandrernes pengeoverførsler fordobler ikke, som det er blevet nævnt, men tredobler det samlede omfang af den officielle udviklingsbistand i hele verden, men ikke desto mindre bliver disse investeringer ikke omsat til en økonomisk produktiv indkomst i oprindelseslandene.

Cotonou-aftalens artikel 13 bliver ikke anvendt ret meget, og i de fleste tilfælde slet ikke. I henhold til artikel 42 i traktaten om Den Europæiske Union er det muligt at træffe foranstaltninger til bekæmpelse af menneskehandel. Efter tre år sagde Kommissionen også til os for fjorten dage siden i Wien, at den vurderer spørgsmålet, og at den vil komme med forslag i den nærmeste fremtid.

Jeg kunne komme med endnu flere eksempler, men det rækker med disse. Efter min mening bør vi handle nu, og med hensyn til de mindre alvorlige spørgsmål bør vi udskyde hensigtserklæringerne til senere.

  Margrietus van den Berg, for PSE-Gruppen. - (NL) Hr. formand! Migration er et internationalt fænomen. I Europa drejer det sig om visa, kystovervågning, toldpolitik, bekæmpelse af menneskesmugling, arbejdsmarkedspolitik og integration. Det er groft sagt, hvad kommissær Frattini gør gennem Aeneas. Sikkerhedsforanstaltningerne, der ofte er rettet mod indvandrere eller har til formål at begrænse indvandring, skal i vores øjne betales med midler fra et selvstændigt budget og ikke stjæles fra udviklingsmidlerne.

I dag drejer det sig altså faktisk om den anden side, nemlig migrationens udviklingsaspekter - migration mellem de sydlige lande og migration som årsag til underudvikling og ustabilitet. Det drejer sig her om undervisning, sundhedsvæsen, fru Carlottis gode, konkrete forslag, migranter, der flytter fra det ene til det andet land, interne flygtninge, ECHO, UNCHR's koordinering, ngo'er, regionale organisationer og forhindring af etnisk forfølgelse eller isolering af grupper, hvad enten det nu er i Asien, Latinamerika eller Afrika, hjemstedsfordrevne, de sårbare grupper, herunder i første række kvinder og børn.

Kommissæren har med rette sagt, at disse spørgsmål passer glimrende til udviklingspolitikken, og at de er typiske ting, som officiel udviklingsbistand bruges til. Men alt, hvad der har at gøre med migrationspolitik, ud fra en fuldstændig legitim europæisk interesse i en god og sikker forvaltning, hører udtrykkeligt ikke ind under den officielle udviklingsbistand og er ikke i første række rettet mod fattigdom. Vi skal varetage vores egne interesser, men ikke tilrettelægge eller betale for dem på bekostning af de fattige lande i ustabile regioner, for det rammer hovedårsagerne til fattigdommen.

Carlotti-betænkningen ønsker netop i det nye geografiske og tematiske udviklingsinstrument at gøre noget ved de grundlæggende årsager. Fra Indien til Bangladesh, fra Bolivia til Ecuador kan det nye udviklingsinstrument for Europa blive det rette middel til at yde et godt bidrag. Derfor er det relevant, at vi anvender mindst 50 % af disse 17 milliarder, som vi i de kommende seks år vil bruge til udviklingsbistand, til disse berømte millenniummål, og at vi fordobler vores bestræbelser med henblik på grundlæggende skolegang og sundhedspleje til 20 %. Put you money where your mouth is (sæt handling bag ord), ville Bono have sagt, make poverty history (gør fattigdom til historie). Jeg tror ikke, at kommissæren ønsker noget andet.

  Danutė Budreikaitė, for ALDE Gruppen. - (LT) Hr. formand! Migration, navnlig økonomisk migration, har fundet sted i mere end 300 år. I dag fremmer de udviklede lande imidlertid migrationen af kvalificeret arbejdskraft fra udviklingslandene. Vi forsøger at løse problemet med befolkningsaldringen og manglen på arbejdskraft i vores egne lande på bekostning af tredjelande. Vi håber, at vi kan imødekomme den forventede fremtidige efterspørgsel efter arbejdskraft gennem migration og ikke ved at fremme innovation mere aktivt, hvilket er et af de vigtigste midler til forøget arbejdsproduktivitet.

EU støtter på den anden side uddannelsen af kvalificeret arbejdskraft i udviklingslandene gennem sin udviklingspolitik og ved at tildele udviklingslandene over 55 % af den globale bistand. EU forsøger imidlertid på den anden side at tiltrække de mest kvalificerede arbejdstagere med henblik på at løse egne økonomiske problemer. Disse arbejdstagere har ofte erhvervet deres kvalifikationer i Europa eller med støtte fra EU-midler.

En del af de EU-midler, der afsættes til udviklingsbistand, anvendes således til at finansiere arbejdsmarkedet i EU. Migranter støtter deres familier med penge optjent i EU, men deres bidrag til udviklingen i deres hjemlande ville være langt større, hvis de arbejdede og skabte velstand i deres egne lande og ikke i udlandet.

Migrationspolitik er ikke kun et EU-anliggende. Aftaler med tredjelande og indførelsen af en migrationspolitik, navnlig i tredjelande, er en af forudsætningerne for udviklingslandenes økonomiske vækst.

Udviklingslandene bør selv prioritere en migrationspolitik såvel som udformning af strategier for etablering og udvikling af deres økonomier og skabelse af arbejdspladser til arbejdstagerne. EU skal bidrage til gennemførelsen af disse strategier. I modsat fald vil udviklingslandene aldrig kunne undslippe fattigdom.

  Marie-Hélène Aubert, for Verts/ALE-Gruppen. - (FR) Hr. formand! Jeg vil også gerne takke min kollega fru Carlotti for denne betænkning, som afgjort indeholder mange interessante forslag til initiativer, men som kommissæren også understregede, må vi konstatere, at der savnes sammenhæng mellem de forskellige EU-politikker. Vi har i Europa-Parlamentet i denne mødeperiode behandlet flere betænkninger om spørgsmål som asyl, indvandring og udvikling, og de peger i visse henseender i hver sin retning.

Vi må erkende, at den sikkerhedsorienterede tilgang i øjeblikket er fremherskende i medlemsstaterne. Der er i for høj grad en tendens til at sammenkæde indvandring og sikkerhed, og de politikker, der føres, tager primært sigte på at sende indvandrerne tilbage til hjemlandene, navnlig når der er tale om illegale indvandrere. Man får det indtryk, at vi primært interesserer os for indvandrerne, når de ønsker at vende tilbage til deres hjemland, hvilket i en vis forstand er en underkendelse af personers frihed til at tage ophold og bo i et andet land end det, de stammer fra.

Som De ved, spiller subsidiaritet også en meget vigtig rolle på dette område, og medlemsstaterne fører hver især deres politik, og disse politikker er forskellige fra land til land. I øjeblikket føres der i Frankrig en politik, som tager sigte på udvisning og hjemsendelse af illegale indvandrere. Netop i dag demonstreres der her foran Europa-Parlamentet til fordel for skolebørn, som risikerer udvisning. En sådan politik fører man ikke i Spanien eller andre lande, og der er lande, hvor man er i gang med at undersøge, hvordan man skal håndtere den illegale indvandring. Subsidiaritet spiller med andre ord en for stor rolle på dette område.

Fælles udvikling forekommer at være en interessant tanke, men jeg mener ikke, den kan erstatte de påkrævede, særdeles klare politikker fra EU's side, når det gælder forsvaret for retsstat og demokrati.

Det er også, når man ser bort fra visse vanskeligheder, målet med Unionens indsats i Den Demokratiske Republik Congo, hvor offentlige politikker på sundheds-, uddannelses- og miljøområdet har høj prioritet. Men denne indsats er beklageligvis i de senere år ødelagt af andre af Unionens og medlemsstaternes politikker, navnlig på det økonomiske og kommercielle område.

Der er altså behov for sammenhæng og for en global tilgang, således at indvandring sammenkædes med spørgsmål vedrørende bæredygtig udvikling og ikke gøres til et rent sikkerhedsmæssigt problem.

  Gabriele Zimmer, for GUE/NGL-Gruppen. - (DE) Hr. formand, hr. kommissær, mine damer og herrer! Hvad emnet migration angår, er der to synspunkter, som altid tager livtag med hinanden. På den ene side det libertære perspektiv, som fokuserer på menneskerettigheder og millenniumudviklingsmålene. På den anden side dominerer det synspunkt, som indenrigsministrene repræsenterer, der i stedet for ser en trussel udefra. På baggrund af de voksende og aktuelle migrationsdramaer domineres EU-debatten desværre af kommissær Frattini og indenrigsministrene. Grænseanlæg og interventionsstyrker er en del af dette billede. Fru Carlotti, Deres gode betænkning analyserer årsagerne til migration og dens betydning i det 21. århundrede langt mere omfattende og foreslår også en lang række meget fornuftige foranstaltninger, som jeg dog ikke kan reflektere over her i de to minutter, jeg har til rådighed.

Deres krav om en kontrolleret migration må dog ikke være ensbetydende med, at EU f.eks. for fremtiden omdanner Lampedusa til Ellis Island eller måske endnu værre, at EU har kombinerede flygtninge- og rekrutteringslejre i den libyske ørken, som derfor heller ikke er underlagt EU's retsstandarder.

Jeg beklager naturligvis også de manglende forslag til en løsning på de migranters situation, der lever uden for den officielle retsstatus i EU. Kernepunktet i hele migrationspolitikken er fortsat den voksende økonomiske og sociale disparitet mellem EU og de regioner i Afrika, der bliver stadig mere forarmet, og EU bidrager selv til denne forarmelse med sit mål om at konkurrere om førerpositionen i verdensøkonomien.

Tag betænkningen om retfærdig handel, som skal debatteres senere her i Parlamentet, seriøst, hvis De ønsker at mindske migration på grund af økonomisk nød. Bekæmp det bidrag, som Europa yder til krigsflygtninges migration gennem sin våbeneksport, og nedbring Europas og dets handelspartneres emissionsudledninger, hvis De ønsker at mindske migrationen, som primært er en følge af klimaændringerne og ørkenernes udbredelse.

  Alessandro Battilocchio (NI). - (IT) Hr. formand, kære kolleger! Jeg taler på vegne af PSI, Italiens nye socialistparti. Jeg vil gerne takke Kommissionen og ordføreren for at have taget dette emne op.

De foreslåede strategier, der navnlig tager sigte på at lette de finansielle transaktioner og overførslen af pensionsrettigheder, består af to konkret gennemførlige foranstaltninger, som ville få stor indflydelse på mange indvandreres knappe ressourcer. Forslaget om at kanalisere indtægterne over i foranstaltninger, der fremmer udviklingen i oprindelseslandet, forekommer mig også at være yderst vigtigt og fornuftigt.

Sådan som der står i betænkningen, er det rigtigt, at en bedre forvaltning af indvandringen fremmer udviklingen, men det er også rigtigt, at vi skal sørge for, at de mest kompetente menneskelige ressourcer trods alt har interessante arbejdsmuligheder i deres oprindelsesland, eller at de opmuntres til at tage deres ressourcer og erfaring med tilbage til gavn for deres samfund. Her tænker jeg navnlig på læger, erhvervsdrivende, undervisere og forskere.

Som det er i dag, er det nemlig ret utopisk at tro, at en borger i et tredjeland efter flere års arbejde og studier i Europa pludselig beslutter at flytte tilbage til et land, hvor der mangler passende sociale strukturer og systemer.

Med dette in mente skal vi således være særdeles opmærksomme på administrationen af de midler, der bliver skabt, så den enkeltes indsats og det internationale samfunds indsats ikke er spildt.

  Zbigniew Zaleski (PPE-DE). - (PL) Hr. formand! Jeg vil gerne takke fru Carlotti for hendes grundige arbejde og derudover henlede opmærksomheden på tre aspekter. Globalisering indebærer også, at borgerne nedbryder barrierer i deres søgen efter normale levevilkår. Den frie bevægelighed for borgerne hindres imidlertid af forskelle i den økonomiske udvikling og politiske modeller. Selv om vi ikke kan nå til enighed om den frie bevægelighed for varer inden for rammerne af WTO, er det tilsyneladende en endnu vanskeligere opgave at nå til enighed om borgeres frie bevægelighed, selv om disse to spørgsmål er himmelvidt forskellige.

Selv om der ikke er enighed på dette område, udvandrer borgerne, navnlig til rigere lande. Som destinationsland for indvandrere vil EU i stigende grad være nødsaget til at finde løsninger på dette spørgsmål. Vi står i øjeblikket over for problemet på Malta. Et andet problematisk spørgsmål er fænomenet selektiv indvandring, der først og fremmest er til de rige landes fordel. Det drejer sig om hjerneflugt, der er umoralsk i forhold til de fattige lande. Vi har brug for en hensigtsmæssig politik, der sikrer, at situationen ikke forværres i f.eks. de afrikanske lande som følge af de uddannede arbejdstageres udvandring, og vi skal i stedet bidrage til udviklingen i disse lande. Eksempler på en sådan politik er reintegrationsprojekter, som jeg havde den fornøjelse at drøfte med kommissær Luis Michel.

Da vi allerede har indvandrere i EU i lande som f.eks. Skotland, der allerede er en attraktiv destination for polakker og slovakker, og som sandsynligvis vil blive endnu mere tiltrækkende for borgere fra lande som f.eks. Togo eller Jamaica, bliver vi nødt til at udvikle uddannelsesmæssige, sociale og juridiske programmer med henblik på at integrere indvandrere så hurtigt som muligt i værtslandene. Indvandrerne har bestemt tilpasset sig. Integrationsperioden er både en psykologisk faktor og en økonomisk faktor. Jo kortere og fornuftigere planlagt denne periode er, desto bedre vil resultatet blive for begge parter, dvs. for indvandrerne og for værtslandene. Hvis vi gennemfører disse tiltag, vil vi kunne undgå fænomenet "brain waste", dvs. hjerneflugt. Jeg vil gerne afslutningsvis tilføje, at problemet med især økonomisk indvandring ikke blot berører Frankrig, Sverige og Malta. Det er et fælles og alvorligt problem, der berører alle 25 EU-medlemsstater.

  Elena Valenciano Martínez-Orozco (PSE). - (ES) Hr. formand, jeg vil indlede med at lykønske min kollega og ven fru Carlotti for hendes indsats, især fordi jeg mener, at den bringer udviklingspolitikken i centrum for udenrigspolitikken, også når vi behandler migrationsspørgsmål.

Der er ingen tvivl om, at det i fremtiden ikke så meget drejer sig om at bremse migrationen, men om at regulere den, så menneskestrømmene, som det altid har være tilfældet, kommer oprindelses-, transit- og bestemmelseslandene til gode.

Staterne ved, at deres mål og interesser bedre kan blive opfyldt, hvis der er samarbejde, og deres aktioner bliver koordineret. I næste uge afholdes der i Rabat et topmøde mellem EU og Afrika om migration. Udviklingssamarbejde står højt på dagsordenen for mødet.

Vi beder om, at denne lejlighed bliver udnyttet til at fastsætte konkrete foranstaltninger med henblik på udvikling af de afrikanske lande, og vi opfordrer EU til at forpligte sig beslutsomt over for demokrati, fred og sikkerhed i udvandrernes oprindelseslande, og forlade den alt for ofte anvendte realpolitiske tilgang.

Måske burde vi fremme uddannelse, som altid medfører frihed og udvikling. Vi bør forbedre og udvide EU's tilstedeværelse på politisk og institutionelt plan.

Men retten til udvikling er mangesidet. Den betyder økonomisk og kulturel udvikling, konfliktstyring, terrorbekæmpelse, miljøbeskyttelse og politikker til fremme af ligheden mellem mænd og kvinder.

Der er ingen tvivl om, at migration medfører gevinster, men gevinsterne ved den internationale migration, ikke kun for udvandrerne, men også for de samfund, der modtager dem, er kun mulige, hvis vi bevarer respekten for arbejdstagernes rettigheder, der er en universel garanti mod udnyttelse. Alle arbejdstagere har ret til at få beskyttet deres rettigheder, ikke kun de lovlige arbejdstagere, men også de ulovlige.

De foranstaltninger, vi overvejer, skal sikre en fuldstændig respekt af rettighederne hos dem, der kommer til vores grænser, herunder asylretten. I denne henseende bør EU sikre, at asylansøgerne ikke hindres i at opnå den internationale beskyttelse, de har behov for.

Som bekendt, hr. formand, er migration og menneskestrømme ikke til at stoppe. Lad os sikre, at migranternes rettigheder bliver overholdt.

  Jan Jerzy Kułakowski (ALDE). - (PL) Hr. formand! Parlamentets drøftelse af udviklingen på migrationsområdet viser, at vi er åbne over for udviklingslandenes problemer. Vi ønsker, at migration bliver et led i udviklingsprocessen. For øjeblikket er der desværre kun tale om et fromt ønske. Hvis dette ønske skal blive en realitet, skal visse betingelser opfyldes. Jeg vil nævne to betingelser. For det første skal migrationen være cirkulær, således at vi så vidt muligt undgår fænomenet "hjernevask". For det andet skal den internationale konvention om beskyttelse af vandrende arbejdstagere ratificeres af alle medlemsstater.

Endelige berører spørgsmålet om migration og udvikling i høj grad forbindelserne mellem EU og AVS-landene. Dette er baggrunden for, at Den blandede Parlamentariske Forsamling AVS-EU, som jeg er medlem af, skal undersøge dette spørgsmål nøje.

Jeg vil gerne afslutningsvis tillige takke og lykønske min kollega fru Carlotti.

  Miguel Portas (GUE/NGL). - (PT) Fru Carlottis betænkning går i den rigtige retning. Det konstateres, at udviklingsbistand er nødvendig, men ikke tilstrækkelig, og der foreslås nye foranstaltninger for at forbedre vilkårene for transitmigranter og disses forbindelse med oprindelseslandet. Det er en retfærdig og fornuftig tilgang. Den erstatter den nuværende grænsekontrolcentrerede politik med en tovejsstrategi for migrationsstrømme.

Fort Europa er fordømt, med dets pris i form af død på Middelhavet. Nu mangler blot forpligtelsen. En utvetydig stillingtagen om tilbageholdelsescentrene, der ikke bør accepteres. Ordføreren erkender også, at en usynlig grænse går mellem på den ene side statsborgerne og på den anden side dem, der ingen papirer har og derfor er henvist til at leve under jorden. Lad os drage den nødvendige konsekvens heraf og spørge: Indvandrere uden papirer? Nej. Midlertidige arbejdstilladelser? Ja. Det er herhen, statsborgerskabprincippet fører os.

  Koenraad Dillen (NI). - (NL) Ærede kolleger! Allerede i Udviklingsudvalget havde jeg gjort opmærksom på, hvad der hovedsageligt skuffer mig i denne betænkning. Under forhandlingen her i salen konstaterer jeg det samme. Ingen steder tør man komme ind på migrationens uoverskuelige sociale følger for EU-landene, som allerede nu kæmper med problemer med ghettodannelse, kriminalitet, rodløshed og islamisme. Fra en fransk ordfører havde jeg trods alt forventet nogle overvejelser efter de erfaringer, som blev gjort i de franske forstæder i efteråret sidste år.

Under denne forhandling drejer det sig ikke om at rette beskyldninger mod de mennesker, som flygter fra deres hjemlande for at søge efter en bedre tilværelse. Det er kun menneskeligt. Men Michel Rocard, i øvrigt den tidligere formand for Parlamentets Udviklingsudvalg, havde fuldstændig ret, da han engang som socialistisk premierminister i Frankrig og som ordførerens partifælle sagde, at Frankrig ikke kan afhjælpe hele verdens elendighed. Heller ikke Europa kan afhjælpe hele verdens elendighed.

Desuden er det først og fremmest de allersvageste i de afrikanske oprindelseslande, de, der ikke råder over midler og kræfter til at flygte, som er ofre for migrationsstrømmene og for åbne grænser, for de efterlades endnu fattigere. Gode, men urealistiske idéer som hjernemobilitet og cirkulær migration vil ikke ændre noget på det. Større indvandring til vores områder vil derfor betyde større elendighed i udviklingslandene i modsætning til, hvad denne betænkning antyder.

Europa har brug for et absolut indvandringsstop. Udviklingslandene har brug for effektiv hjælp på stedet.

  Rodi Kratsa-Tsagaropoulou (PPE-DE). - (EL) Hr. formand! Hr. kommissær! I plenumforhandlingerne har vi især drøftet indvandrerspørgsmål. Vi har berørt mange aspekter og dimensioner, som hovedsagelig drejer sig om håndteringen af indvandrerstrømmen ved vores grænser og internt i medlemsstaterne.

Fru Carlottis betænkning fremlægger et nyt og meget vigtigt aspekt, hvilket jeg takker hende for. Det er det aspekt, der hedder forholdet mellem indvandring og udvikling, EU's forhold til den tredje verdens lande, som er de lande, indvandrerne og de politiske flygtninge fortrinsvis kommer fra.

Vores aktiviteter udadtil på fællesskabsplan og nationalt plan giver os mange muligheder for at skabe vilkår med bæredygtig udvikling i lande og samfund, der lider under total fattigdom, for at skabe arbejdspladser, demokratiske institutioner og strukturer og beskyttelse af menneskerettighederne og de sociale rettigheder. Disse omstændigheder vil give den lokale befolkning håb og udsigter til et bedre liv i det område, hvor de bor.

Regionalfondene, det europæiske samarbejde, stabilitetsaftalerne, vores udviklingsaktiviteter inden for FN, naboskabspolitikken og alt det, som vi allerede har været inde på, er fremragende værktøjer, som vi dog bør udnytte bedre med en bedre koordinering og en seriøs, reel evaluering med hensyn til vores politikker og mål. Det skal ske både i vores centrale institutioner og i vores repræsentationer, der har øgede decentraliserede beføjelser og det bedste kendskab til lokale behov.

Der skal også skabes et bedre samarbejde med de lokale aktører på alle niveauer. Endvidere bør vores kontrolmekanismer - på baggrund af gennemsigtighed og god forvaltningsskik - gøres til de nationale og lokale administratorers ansvar i de lande, som drager fordel heraf.

På vegne af Udvalget om Kvinders Rettigheder vil jeg gerne understrege, hvor vigtigt det er, at vi fremmer kønsaspektet i alle vores politikker. Kvinder er nemlig først og fremmest ofre for alle former for forskelsbehandling, men også først og fremmest ofre i den illegale indvandring, når de kommer til vores samfund.

  Marie-Line Reynaud (PSE). - (FR) Hr. formand! Jeg vil ligeledes gerne komplimentere fru Carlotti for den glimrende indsats.

Som ordfører for udtalelsen fra Udvalget om Kvinders Rettigheder og Ligestilling har jeg med tilfredshed kunnet konstatere, at hovedparten af vores forslag er indarbejdet i den endelige tekst, navnlig hvad angår beskyttelse af indvandrerkvinder mod forskelsbehandling og vold, forbedring af deres adgang til sundhedstjenester, uddannelse og beskæftigelse samt behovet for at vise disse indvandrerkvinders børn særlig opmærksomhed og ydermere spørgsmålet om kvinder, som fordrives som følge af konflikter.

Jeg beklager blot, at et af mine forslag ikke er medtaget. Det tog sigte på at sikre indvandrerkvinder, som befinder sig her ulovligt, adgang til lægehjælp samt juridisk og psykologisk bistand. Kvinder, der lever som illegale indvandrere, udgør en særlig sårbar gruppe, hvis grundlæggende rettigheder bør beskyttes på lige fod med legale indvandreres. Jeg håber, at dette forhold kan tages op i forbindelse med fru Kratsas betænkning, som specifikt beskæftiger sig med indvandrerkvindernes situation.

  Toomas Savi (ALDE). - (ET) Hr. formand, fru Carlotti, hr. kommissær! Migration, især ulovlig migration, har indtil videre være et problem i tidligere kolonilande eller moderlande, der har ført til indførelsen af strenge visumkrav og gjort det nødvendigt at vedtage migrationslove og drøfte spørgsmålet globalt. Problemets kompleksitet fremgår med al tydelighed af den aktuelle situation, hvor 60.000 mennesker på Afrikas nordkyst afventer en mulighed for at komme til Spanien. Som følge af globaliseringen vil spørgsmålet om migration sandsynligvis også komme til at berøre de nye medlemsstater.

Hr. formand, Europa er moralsk forpligtet til i det mindste at hjælpe nogle få migranter med at nå frem til de udviklede lande således at de får mulighed for at komme ud af deres nuværende situation og få en anstændig tilværelse, hvor de kan få en uddannelse og et erhverv og senere vende tilbage til deres hjemland som led i den cirkulære migration.

Hvis ovennævnte forslag skal gennemføres, er det nødvendigt at ajourføre og reformere EU-medlemsstaternes indvandringspolitik. Kanalisering af lovlig indvandring nødvendiggør et langsigtet samarbejde mellem oprindelses- og destinationslandene, men sidstnævnte forslag vil kræve flere midler.

Hr. formand, det er således ikke udelukket, at vi snart bliver nødt til at drøfte en fælles migrationspolitik i EU, således at vi ikke kommer i samme vanskelige situation, som vi står i for indeværende i forbindelse med EU's fælles energipolitik.

  Ryszard Czarnecki (NI). - (PL) Hr. formand! Jeg vil gerne takke ordføreren for hendes arbejde med denne betænkning og for betænkningens klare konklusioner, bl.a.. anerkendelsen af, at EU endnu ikke har fundet frem til en fælles, sammenhængende løsning på migrationsspørgsmålet. Det er en værdig og stor udfordring, idet 3 % af verdens befolkning, dvs. 175 millioner mennesker, er migranter, og 40 % heraf lever i udviklingslandene.

EU kritiseres til tider for at øremærke for få midler til integration af immigranter og flygtninge. Der er blevet brugt 15 millioner euro i løbet af de sidste syv år. Det svarer til en halv euro pr. immigrant. Tilsyneladende er det imidlertid også vanskeligt at anvende disse midler effektivt. Vi har set mange foruroligende tegn herpå, og vi modtager beretninger om spild og korruption i forbindelse med fordelingen af midlerne.

Støtte til indvandrere har en moralsk såvel som en politisk dimension, og vi er nødsaget til at udforme en ny, gennemsigtig EU-politik på dette område. Det er en kendsgerning, at EU's migrationspolitik gennem de seneste 10 år har været noget mere restriktiv end tidligere. Lad os ikke narre os selv til at tro, at denne politik vil blive mindre restriktiv i løbet af de kommende år. Det modsatte vil sandsynligvis være tilfældet.

  Libor Rouček (PSE). - (CS) Hr. formand, mine damer og herrer! Globalt set er der i dag næsten 10 millioner flygtninge, og 25 millioner mennesker er fordrevet i deres eget land, primært i landene i Syd. Da jeg selv har været flygtning og oplevet flygtningesystemet indefra - i en flygtningelejr - vil jeg gerne tale om situationen for migranter i flygtninge- og transitområder. Jeg er ikke i tvivl om, at levevilkårene for migranter i værts- og transitlande, navnlig i Sahellandene, skal forbedres. Tiden er inde til at etablere en række forskellige informationscentre, udenlandske støttecentre og retshjælpscentre. Det skal fremlægges programmer til forebyggelse og behandling af forskellige sygdomme, herunder seksuelt overførbare sygdomme og aids. Der bør især rettes fokus mod samfundets meste udsatte grupper, herunder kvinder og børn. Jeg opfordrer derfor Kommissionen til at udvikle en integreret strategi med det formål at støtte værts- og transitlande. Kapaciteten i disse sydlige lande skal øges, og deres ret til at følge deres egen uafhængige migrationspolitik skal respekteres.

  Francesco Enrico Speroni (NI). - (IT) Hr. formand, kære kolleger! Jeg vil gerne understrege betænkningens ufuldstændighed, eftersom man taler om indvandreres rettigheder uden også at henvise til deres pligter. Desuden nævner man slet ikke noget om den fare, som visse former for religiøs fanatisme frembyder for Europa.

Jeg kan ikke bare glemme, at der har fundet mord sted - senest mordet på Theo Van Gogh - og at vores frihed er blevet betydeligt begrænset på grund af visse holdninger hos indvandrere. Det er sket i en sådan grad, at det ligefrem er blevet farligt eller umuligt at tage en satirisk t-shirt på ligesom den, jeg sidder med her. Der står overhovedet ikke noget om dette spørgsmål i betænkningen.

  Kader Arif (PSE). - (FR) Hr. formand! Lad mig indledningsvis komplimentere fru Carlotti for et glimrende stykke arbejde. Jeg støtter fuldt ud den linje, hun har lagt.

Alt for ofte er migration for landene i Syd ensbetydende med, at de bedst uddannede borgere forlader landene, hvilket betyder en sand åreladning, hvad angår kompetencer. Landene mister indtægter, og ydelse af afgørende tjenester og disses kvalitet bringes i fare, til trods for at disse tjenester er helt afgørende for landenes faktiske udvikling.

Lad os ikke tage fejl. Denne hjerneflugt fremmes af de indvandringspolitikker, der føres i landene i Nord, hvor der er tale om selektiv migration eller selektiv indvandring. Selektiv indvandring i Nord er altid ensbetydende med påtvunget indvandring i Syd, hvilket i virkeligheden er en politik, som fratager landene i Syd enhver ret til udvikling.

I modsætning til denne strategi, som har så skæbnesvangre konsekvenser, finder jeg den overordnede tankegang og de konkrete foranstaltninger, der foreslås i den foreliggende betænkning, interessante. Det gælder eksempelvis cirkulær indvandring i stedet for hjerneflugt og tanken om hjerner, der således sættes "i cirkulation". Det drejer sig om gensidighed i forbindelse med indvandring, om at berige hinanden. Det drejer sig om at fremme fælles udvikling, om at stadfæste denne i europæiske tekster uden at se bort fra den påkrævede finansiering, om at anerkende og således støtte migranternes rolle i forbindelse med deres hjemlandes udvikling. Det drejer sig om et reelt ønske om at gøre indvandringen til et middel til udvikling og gensidig hjælp folkeslag imellem.

Jeg håber, denne afgørende solidaritet vil præge drøftelserne under den forestående konference i Rabat mellem EU og Afrika. Vi kender historien om mure, der rejses med illusionen om at beskytte sig mod hinanden. Det har altid været målet, at de skal overskrides og i sidste instans nedbrydes.

  Panagiotis Beglitis (PSE). - (EL) Hr. formand! Jeg vil også gerne rose fru Carlotti for hendes betænkning, som kommer på et meget aktuelt tidspunkt set i forhold til FN's Generalforsamling, der mødes i september og skal behandle emnet migration/udvikling.

Jeg tror, det er på tide, at vi omsætter ord og ønsker i praktisk handling. Alle taler om, at vi skal nå millenniumudviklingsmålene, men ingen steder tales der udtrykkeligt om migrationsproblemet. Jeg tror, at FN-konferencen i september er en god mulighed for at kæde udviklingsmålene klart sammen med migrationsmålene, så vores respons på dette globale problem bliver en målbar målsætning inden for rammerne af en konkret tidsplan.

EU bør fremskynde indvandrernes integration i alle eksterne aktiviteter og udenrigspolitikker, og især bør vi undersøge, hvordan spørgsmålet kan inddrages i den nye strategi for udviklingssamarbejde, den nye europæiske naboskabsstrategi.

Jeg tror, at det europæisk-afrikanske topmøde bliver en mulighed for at få drøftet alle disse problemer. Det, der først og fremmest er brug for, er dog en sammenhængende helhedsstrategi fra EU's side.

  Justas Vincas Paleckis (PSE). - (EN) Hr. formand! Jeg vil gerne komplimentere ordføreren og henlede opmærksomheden på et aspekt af udvikling og migration, som forøger velstanden og det intellektuelle potentiale i stater, der allerede er velstående, og som får udviklingslandene til at forbløde. Jeg taler om hjerneflugten.

Udviklingspolitikken vil ikke give resultater, medmindre denne proces i det mindste bliver bremset. I øjeblikket tilbyder EU hjælp til udviklingslandene med den ene hånd, som man kan se, og tager samtidig med den anden, som er usynlig. Først foreslår jeg, at vi får orden på tingene hos os selv i EU, hvor vi ser en lignende hjerneflugt fra de nye til de gamle lande. Den proces er endnu mere smertelig, eftersom de indre grænser og barrierer bliver mindre og forsvinder. EU må skabe en særlig fond til at regulere hjerneflugten og mildne virkningen af den.

Efter at have fået styr på situationen hos os selv, kunne vi benytte det som basis for samarbejde med udviklingslandene og USA, der har stor fordel af hjerneflugten.

  Louis Michel, medlem af Kommissionen. - (FR) Hr. formand, mine damer og herrer! Jeg kan selvsagt i alt væsentligt tilslutte mig de kommentarer og betragtninger, der er fremkommet. Da jeg har begrænset tid til rådighed, vil jeg blot fremhæve enkelte aspekter og ad den vej forhåbentlig kunne gøre det klart, hvordan jeg forholder mig til en række emner og forslag.

Først og fremmest vil jeg gerne berolige hr. van den Berg, hvad angår hans særdeles vigtige spørgsmål om behovet for at skelne klart mellem udgifter, som vedrører sikkerhed eller sikkerhedsområdet, og udgifter, som vedrører udvikling. Der kan naturligvis ikke være tale om at anvende udviklingsmidler til finansiering af sikkerhedsforanstaltninger. Udviklingsbudgettet skal ikke tjene til finansiering af sådanne foranstaltninger. Hvad dette angår, kan jeg på Kommissionens vegne berolige Dem.

Det andet aspekt, jeg finder væsentligt, er det meget omtalte spørgsmål om "hjerneflugt". Jeg ønsker som kommissær med ansvar for udvikling, at der ikke hersker tvivl om mit engagement i dette spørgsmål. Jeg er imod den politik, nogle medlemsstater fører, og som indeholder regulære opfordringer til og forsøg på at fremlokke selektiv indvandring. Selektiv indvandring er efter min mening en kynisk opfattelse af begrebet udvikling, som jeg derfor ikke kan acceptere! Jeg advarer således mod forslag og tanker, som går i retning af "green card"-ordninger. Det er efter min mening særdeles risikabelt at lege med begreber, som klart indgår i strategien for "selektiv indvandring". Jeg bryder mig ikke om denne tilgang, og jeg mener, det er hensigtsmæssigt, at der ikke hersker tvivl om min holdning til dette spørgsmål.

Jeg må sige, fru Aubert, at jeg satte stor pris på Deres opfordring til at investere i officielle politikker. De taler om EU's officielle politikker, men der er især grund til at interessere sig for partnerlandenes og udviklingslandenes officielle politikker. Det er et af de forhold, jeg lægger stor vægt på, for det er selve grundlaget for genopbygning og udvikling. Det er yderst vanskeligt at tilskynde borgerne i udviklingslandene til at blive i deres hjemlande og bidrage til disses udvikling. Der er tale om borgere, som lever uden fremtidsperspektiver, som føler, at de ikke har fremtidsperspektiver, og som lever uden adgang til de grundlæggende tjenester, ethvert normalt samfund bør kunne yde.

Derfor bør alt, der angår staternes evne til at sikre grundlæggende tjenester, såsom adgang til uddannelse, til sundhedsydelser, til forvaltning, retsvæsen, kultur og primære goder, grundlæggende indgå i vores udviklingsstrategier, og det er utvivlsomt der, vi finder de egentlige løsninger på indvandringsfænomenet. Det drejer sig om at udvikle de statslige funktioner, som er så afgørende for alle, der som jeg tror på den verdslige stats fortrin. Det er efter min opfattelse afgørende.

Jeg hilser alle indlæggene velkommen, og jeg har ikke mulighed for at nævne alle navnene. Jeg er helt enig med hr. Kulakowski, som understreger den nære sammenhæng mellem migration og udvikling. Løsningen, når det gælder migration, er udvikling og intet andet! Løsningen er ikke at lukke grænserne, ej heller hjemsendelse eller "selektiv indvandring". Den sande løsning er helt åbenlyst udviklingsprojekter, som tager sigte på at styrke staterne, forbedre dem eller genopbygge dem. I mange udviklingslande må man således konstatere, at der ikke længere er nogen stat, og jeg opfordrer i høj grad til at indlede drøftelser mellem EU, vores institutioner, og AVS-staterne, som er særligt berørt af dette forhold.

Endelig vil jeg gerne sige til hr. Dillen, som citerede hr. Rocard, at citatet efter min opfattelse er revet ud af sin sammenhæng. Det er naturligvis korrekt, at Europa ikke kan råde bod på alverdens nød. Men jeg må tilføje, at den rige verden med lethed kunne! Så der er ingen undskyldning.

Det er alt sammen et spørgsmål om politisk vilje, hr. Dillen. Men jeg er klar over, at De savner den på dette felt!

FORSÆDE: Sylvia-Yvonne KAUFMANN
Næstformand

  Formanden. - Forhandlingen er afsluttet.

Afstemningen finder sted i dag.

4. Retfærdig handel og udvikling (forhandling)

  Formanden. - Næste punkt på dagsordenen er betænkning af Frithjof Schmidt for Udviklingsudvalget om retfærdig handel og udvikling (2005/2245(INI)) (A6-0207/2006).

  Frithjof Schmidt (Verts/ALE), ordfører. - (DE) Fru formand, hr. kommissær, mine damer og herrer! Parlamentet reagerer med betænkningen om retfærdig handel og udvikling på den bemærkelsesværdige økonomiske og politiske succeshistorie, som fair trade er blevet.

I de seneste år har vækstraterne for fair trade ligget på gennemsnitligt 20 % i Europa, og tendensen er stigende. I nogle lande har vi markedsandele på op til 20 %, som det er tilfældet med kaffe i Storbritannien. Det viser alt sammen den succes, som et initiativ fra det civile samfund har haft på markedsvilkår, og som hidtil har klaret sig uden nævneværdig statsstøtte. Samtidig er det også en direkte succes med henblik på at bekæmpe fattigdom, for fair priser garanterer en fair indkomst, og for den sociale og samfundsmæssige udvikling i de sydlige lande er det helt afgørende, at producenterne i disse lande har en fair indkomst.

Samtidig vidner hele sagen om de europæiske forbrugeres store bevidsthed og interesse for et socialt ansvar i forhold til international handel og også for en høj produktkvalitet. Dette emne handler derfor også om beskyttelse af forbrugerinteresser. Fair priser, fair arbejds- og produktionsbetingelser, overholdelse af økologiske standarder, det gavner alt sammen livskvaliteten for producenterne i de sydlige lande og for forbrugerne i de nordlige lande.

Der herskede også bred enighed i Udviklingsudvalget, hvilket jeg er meget glad for. Derfor vil jeg her gerne takke alle medlemmerne af Udviklingsudvalget, skyggeordførerne og koordinatorerne for deres konstruktive råd. Betænkningen blev vedtaget enstemmigt i udvalget. Forud herfor var gået en intens udveksling med fair trade-bevægelsen og mange organisationer om problemerne for retfærdig handel. I udvalget udarbejdede og fremlagde vi i fællesskab kriterier, som produkter med betegnelsen "fair trade" skal opfylde, så forbrugerne ikke bliver snydt.

Derfor bliver Kommissionen i denne betænkning opfordret til at fremlægge en henstilling om fair trade. Det handler om at fremme et politisk og økonomisk koncept, og ikke f.eks. et varemærke, og det handler heller ikke om detaljerede retligt bindende regler eller en fair trade-lov for hele Europa. Vi har ikke og må ikke have til hensigt at overregulere og derved evt. hæmme dette nye succesrige marked. Det handler om at definere kriterier, som udgør substansen bag retfærdig handel.

Nøglekriterier, der er blevet foreslået i betænkningen i den henseende, er bl.a. priser, som sikrer producenternes eksistens, information til forbrugerne om, hvilke priser producenterne får, dvs. gennemskuelighed, overholdelse af Den Internationale Arbejdsorganisations kernekonventioner om sikkerhed og sundhed på arbejdspladsen og om børnearbejde i relation til produktionen, overholdelse af miljøstandarder, støtte til produktion og markedsadgang for producentorganisationerne og overvågning af, at disse kriterier bliver overholdt. Det ville være vigtigt at medtage disse punkter i Kommissionens henstilling.

Jeg vil også gerne takke Kommissionen specielt her. Navnlig hos GD Udvikling og GD Handel kunne man tydeligt mærke åbenheden, og jeg vil også sige sympatien, for denne betænkning. Vi har haft meget konstruktive meningsudvekslinger.

Jeg vil gerne komme med en personlig bemærkning. Kommissær Mandelson, jeg ved, at De elsker chokolade, og jeg har ofte set, at De foretrækker fair trade-chokolade fra Oxfam. Det er to forkærligheder, som vi begge deler. Jeg ved altså allerede på grund af Deres forbrugsvaner, at De er åben for emnet.

Jeg vil gerne rette en særlig appel til Dem igen. Skab en sektor for aid for fair trade i det aid for trade-program, som nu bliver diskuteret i WTO. Hvis vi blot kunne anvende 10 % af støttemidlerne på dette område til fair trade-sektoren, så ville det være et kolossalt rygstød til dette gode koncept. Hjælp os ved at give fair trade-produkter præferencebehandling i forbindelse med offentlige licitationer og pust nyt liv i Cotonou-aftalens artikel 23, ifølge hvilken fair trade skal prioriteres højt i samarbejdet med AVS-landene (lande i Afrika, Vestindien og Stillehavet) og støttes.

EU har behov for en velkoordineret fair trade-politik. Parlamentet vil i dag, håber jeg, tage et vigtigt skridt i den retning, og det er så op til Kommissionen at tage endnu et vigtigt skridt. Vi har brug for denne henstilling, kommissær Mandelson.

  Peter Mandelson, medlem af Kommissionen. - (EN) Fru formand! Jeg vil gerne med det samme takke hr. Schmidt for hans betænkning og for at have henledt opmærksomheden på mine mere og mere iøjnefaldende forbrugsvaner, som vist desværre bliver mere og mere tydelige, efterhånden som jeg bliver mere og mere fortrolig med arbejdet som Europas handelskommissær. Jeg vil gerne oprigtigt og varmt takke ham for hans betænkning, som jeg synes er meget værdifuld, og som vil blive godt modtaget.

Fair trade (retfærdig handel) er efter min opfattelse et af de vigtigste redskaber til at forøge bæredygtig udvikling og udruste os bedre til at bekæmpe fattigdom i verden, og som idé udvikler den sig hurtigt. Det er utvivlsomt en meget populær handelspraksis. Den bliver mere og mere almindelig og appellerer i stigende grad til den offentlige mening, hvilket bidrager til at højne den offentlige opmærksomhed omkring alle de spørgsmål, der indgår i bæredygtighed.

Man har ikke kun et forbrug, som er godt med hensyn til det, der forbruges. Det er også stimulerende for hjernen. Det får en til at tænke, og derfor er det endnu mere værdifuldt. Forbrugerne tager hensyn til produktionsbetingelserne. Folk er ikke ligeglade, de nøjes ikke med at spise, og fair trade har været et pionerområde for dette på en meget sympatisk måde.

Kommissionen støtter aktivt fair trade. Vi påtog os en forpligtelse til fair trade ved Cotonou-aftalen med AVS-landene, såvel som i vores meddelelse om sammenhæng i udviklingspolitikken.

Mange handels- og udviklingsbistandsprojekter støtter fair trade. Det er udviklingsprojekter til en værdi af over 4 millioner euro i 2003, og de er voksende. De består hovedsagelig i støtte til ngo-aktiviteter, men også af direkte bistand til harmonisering af arbejdsstandarder. Vi deltager også i arrangementer vedrørende fair trade.

Man kunne indvende, at selv om fair trade hjælper til at give dem, der køber den slags produkter, god samvittighed, bliver andre ikke desto mindre ved med at udnytte de nødlidende. Jeg er ikke glad for det argument. Fair trade er ikke en universalløsning på alle de problemer, fattige producenter har, ej heller indebærer det nødvendigvis, at man udnytter de fattige, hvis man ikke køber fair trade-produkter.

Det, der er brug for, er at tage fat på fattigdommen, og at øge udviklingen er en generel og sammenhængende politisk ramme. Det er det, vi skal udvikle, forestille os, og denne betænkning vil hjælpe os med at gøre det.

Fair trade er privat og begrænset til de deltagende producenter, mens FN's millenniumudviklingsmål er for alle. Så fair trade er specifik, mens millenniumudviklingsmålene er generelle og omfattende, men der er en klar forbindelse mellem dem. Målet er forskelligt for et individ og for udarbejdelsen af EU's politik.

Et individ foretager personlige valg. Han eller hun har ret til at træffe dette valg. Man kan ikke automatisk omsætte det til en bredere politik. Den individuelle forbruger ser med rette på én pakke kaffe. Men politiske beslutningstagere, på den anden side, må tage hensyn til hele sektoren og vores forpligtelser over for denne sektor under ét.

Vi har brug for en fuldstændig og offentlig løsning - en løsning, der derfor ikke bør være begrænset til fair trade alene. Som det med rette påpeges i betænkningen, er der andre ikke-fair-trade-aktører, som kan nå lignende resultater som dem, der opnås af folk, der går ind for fair trade, som har samme vækstpotentiale, og som kan påvirke forbrugernes valg og de internationale handelsordninger. Vi bør fuldt ud udnytte potentialet i alle troværdige initiativer til at støtte bæredygtighed. Det bør være prøvestenen for os. Hjælper det, yder det et bidrag, fremmer det bæredygtighed? Hvis det gør, så bør det styre vores reaktion på og holdning til det.

Idet vi bygger på tidligere indgåede forpligtelser, ønsker vi sammen med vores partnere at undersøge anvendelsen af økonomiske partnerskabsaftaler med AVS-landene, såvel som andre handelsaftaler, for at medtage særlige incitamenter, der skal forbedre adgang til markedet for alle fair trade-produkter. Det er her, jeg mener, vi bedst kan øve indflydelse for at fremme vores interesser og forpligtelser.

Det er derfor meget nyttigt, at betænkningen påpeger faren for forkert national lovgivning med hensyn til fair trade. Jeg er opmærksom på, at nogle initiativer, som tages i øjeblikket, vil kunne skade status for fair trade, sådan som vi allerede har nået den. Vi må være årvågne over for disse ting og derfor undersøge, om det ikke er bedre at indtage en mere sammenhængende og fælles holdning for derved at skabe de største fordele for fair trade.

Omvendt ville man ved at holde for meget fast i en særlig holdning vedrørende fair trade risikere at diskriminere nogle andre systemer, hvoraf nogle anerkendes i Deres betænkning, systemer, som også har krav på hensyntagen, og som kan og bør støttes.

De har ret med hensyn til nødvendigheden af at beskytte forbrugerne. Spørgsmålet er hvordan. Jeg mener, at det er politikkens rolle at sikre, at de meddelelser, der skal gives til forbrugerne, er korrekte og gennemskuelige, og jeg er glad for, at dette også understreges i betænkningen. Vi har allerede beskyttelse mod vildledende markedsføring, men vi kunne overveje at gå videre og at hjælpe med at engagere forbrugeren aktivt i produktionsetik.

Jeg mener, at der er plads til bedre oplysning om markedsføring i almindelighed, og det arbejdes der på. Jeg vil anmode mine embedsmænd om at se på, hvordan bæredygtighed forøges ved forskellige former for mærknings- og garantiordninger, herunder fair trade.

Vi vil se på alle de forslag, der stilles i betænkningen, og naturligvis holde Parlamentet underrettet om yderligere udviklinger. Vi har brug for en løbende dialog med Parlamentet. Jeg er derfor glad for, at denne betænkning skaber rammerne, både om denne dialog og om den måde, hvorpå vi kan, bør og vil komme videre med vores forpligtelser på dette område.

Afslutningsvis vil jeg gerne igen takke ordføreren for kvaliteten af denne betænkning.

  Jörg Leichtfried (PSE), ordfører for udtalelsen fra Udvalget om International Handel. - (DE) Fru formand, hr. kommissær, mine damer og herrer! Jeg vil starte med at lykønske ordføreren, hr. Schmidt, som har behandlet problemet på en meget målrettet måde og bragt det frem til afstemning. Selv om Kommissionen og Parlamentet har beskæftiget sig med emnet gentagne gange, er der altid behov for yderligere handling, så den retfærdige handel fortsat kan udvikle sig effektivt og med succes. Her er det vigtigt at indføre centrale standarder og kriterier, som markedet skal udvikle sig efter. Dog må man ved denne nye sektor altid være opmærksom på, at forhastede retningslinjer altid indebærer en fare for en skematisk harmonisering og overregulering.

Europa er med 60-70 % af det samlede salg det største marked for varer fra retfærdig handel, og der er efter min mening muligheder for yderligere vækst. I den forbindelse ligger det mig meget på sinde, at kommuner, bystyrer, delstater og andre lokale myndigheder igen og igen bliver mindet om og opfordret til at tage hensyn til produkter fra retfærdig handel i deres licitationer og til også at benytte dem ved forskellige arrangementer og lign.

På grund af den mindre produktionsmangfoldighed blandt produkter fra retfærdig handel er kunden ofte usikker på, om den vare, som er mærket som et fair trade-produkt, rent faktisk også er det. Jo større dette marked bliver, desto større bliver usikkerheden. Derfor skulle vi måske overveje et europæisk fair trade-logo i fremtiden.

For producenterne af varer fra retfærdig handel kræver jeg en prisfastsættelse, der kan sikre deres eksistens, fair produktionsbetingelser og overholdelse af miljøstandarder med henblik på en bæredygtig udvikling. Retfærdig handel skal hænge uløseligt sammen med grundlæggende arbejdstagerrettigheder. Nu, hvor det er lykkedes os at skabe positive rammebetingelser for udvikling og fremme af retfærdig handel, kan vi som europæere påtage os en meget vigtig pionerrolle på dette område.

  Filip Kaczmarek, for PPE-DE Gruppen. - (PL) Fru formand! Jeg vil gerne lykønske og takke hr. Schmidt for hans betænkning og for hans interessante tale om fair trade. Fair trade kan bidrage positivt til fattige landes udvikling ved at sikre bedre vilkår for producenter og deres familier tillige med bedre adgang til verdensmarkeder og ved at fremme en bæredygtig udvikling. Jeg vil gerne henlede opmærksomheden på en række punkter i teksten, der er problematiske som følge af betænkningens indhold.

For det første mener jeg, at der til tider sker en sammenblanding af begrebet "Fair Trade" (skrevet med stort på engelsk) med "fair trade" - retfærdig handel - i almindelig betydning. Teksten vil være den første i EU-lovgivningens historie vedrørende fair trade-sektoren, eller med andre ord vedrørende "Fair Trade" skrevet med stort på engelsk, i form af en betænkning vedrørende varer mærket med fair trade-logoet og markedsført som sådan. Betænkningen burde have omhandlet produktmærkning, således at de vejledende principper om fair trade ikke blev fordrejet til skade for forbrugere, der ønsker at købe fair trade-produkter.

Betænkningen vedrører fair trade-sektoren. Jeg vil imidlertid gerne understrege, at den betænkning, der forhandles om i dag, ikke er en betænkning om fair trade i betydningen en mere retfærdig international handel. Det er tydeligt, at udtrykket "fair trade" (skrevet med småt på engelsk) har en anden betydning. Det er et forsøg på at gøre al handel mere retfærdig, og dette spørgsmål er blevet berørt i mange andre beslutninger og betænkninger vedtaget af Parlamentet.

Jeg mener derfor, at det er upassende at henvise til Cotonou-aftalen i denne sammenhæng, da denne aftale vedrører "fair trade" skrevet med småt på engelsk og ikke med stort. Jeg mener også, at spørgsmålet om stabilisering af priser er problematisk, og bemærkninger vedrørende dette spørgsmål vil ikke gøre det nemmere for os at vurdere betænkningen i sin helhed.

  Linda McAvan, for PSE-Gruppen. - (EN) Fru formand! I aftes blev jeg kørt hjem af en ghanesisk taxachauffør. Jeg tror, han var en af de meget få, der arbejdede, på grund af ståhejen omkring verdensmesterskaberne. Jeg spurgte ham, om han kunne lide at bo i Frankrig. Han sagde, at det var i orden, men han savnede Ghana. Her i Frankrig kunne tre af hans børn gå på universitetet, noget der var umuligt at forestille sig i Ghana.

Jeg var i Ghana sidste år. Hvad taxachaufføren sagde bekræftede, hvad jeg havde set der. Jeg tog til det nordlige Ghana for at mødes med tomat- og risbønder. De kunne ikke tjene en indtægt, de kunne leve af, og derfor kunne de ikke sende deres børn i skole eller få adgang til lægehjælp. Samtidig var der på markederne i det nordlige Ghana ris med subsidier fra USA og tomatprodukter fra EU, der var billigere end de lokale produkter.

På samme tur besøgte vi kakaobønder under fair trade-ordningen i det centrale Ghana. De var bestemt ikke rige, men de fik en bæredygtig pris, de havde langsigtede kontrakter for deres produkt. Derfor havde de adgang til lægehjælp, der var en skole til deres børn, og fair trade-tilskuddet betød, at der blev foretaget investeringer i vand i deres lokale landsbyer. Jeg så samme forskel mellem fair trade-landbrugerne og dem, der ikke var det, på bananplantagerne på Windward Islands.

Vi ønsker retfærdige priser til landbrugere i alle udviklingslande. Vi håber, at WTO vil give os et mere retfærdigt system, men i mellemtiden har vi brug for Fair Trade med stort F og stort T. Jeg er glad for at høre, at Kommissionen vil støtte dette.

Med hensyn til spørgsmålet om andre mærker, ja, man udvikler andre etiske mærker. Nogle af dem er udmærkede, men vi må passe på her. Vi kan ikke have en discountudgave af fair trade. Efterhånden som markedet bliver større, vil flere og flere deltagere blive fristet til at ønske et etisk mærke, men de vil ikke betale den reelle pris. Så vi må passe på, hvem vi støtter, og sikre os, at mærkerne virkelig er etiske. Fair trade drejer sig om pris og bæredygtighed. Det drejer sig om det millenniumudviklingsmål at håndtere fattigdom.

  Sajjad Karim, for ALDE-Gruppen. - (EN) Fru formand! Jeg vil gerne begynde med at komplimentere vores ordfører, hr. Schmidt, for at have hævet standarden og med den vores ambitioner. Jeg er sikker på, at alle vil få stort udbytte af at følge hans anbefalinger. Jeg glæder mig også over de synspunkter, der er blevet udtrykt af Kommissionen. Jeg er sikker på, at vores partnerskabstilgang vil gøre meget godt.

Det er af særlig betydning, for i dag kommer meget af vores mad og drikke fra udviklingslandene, hvor landbrugerne og arbejdstagerne finder det mere og mere vanskeligt at tjene en anstændig indkomst. På vores globale markedsplads er anvendelsen af internationalt anerkendte etiketter og mærker, som samvittighedsfulde forbrugere kan nære tillid til, et logisk og betydningsfuldt bidrag til økonomiske og sociale forbedringer i hele verden. Gennem brugen af klar mærkning begynder enkeltpersoner at indse, at de kan spille deres rolle med hensyn til at tackle problemer med international fattigdom. Den enkle beslutning om at købe produkter med et fair trade-mærke kan have stor virkning og garantere, at dyrkerne og arbejdstagerne har fordel af mere rimelige lønninger og bedre arbejdsforhold, og kan indebære en afgørende forskel for deres evne til at dække deres familiers basale behov.

I de sidste fem år har Det Forenede Kongerige vist sig at have de mest dynamiske fair trade-strukturer af alle EU-medlemsstater, og det er det hurtigst voksende marked for fair trade i verden. Imponerende 87 % af Det Forenede Kongeriges befolkning vil hellere købe af virksomheder, der gør noget positivt for samfundet. Når de blev spurgt om, hvilke produkter der falder inden for denne kategori, nævnte 27 % specielt fair trade-produkter. Dette tal kan og bør være meget højere, og det er en pligt for alle ansvarlige medlemmer af Parlamentet at skærpe opmærksomheden omkring dette nødvendige projekt.

I min egen valgkreds i det nordvestlige England er vi besluttede på at fremme lighed og bæredygtig udvikling, hvor som helst det er muligt. Garstang i Lancashire var den første by, der fik fair trade-status i 2001. 13 nordvestlige byer, herunder industrielle kraftcentre som Manchester, Lancaster og Liverpool, er alle fulgt efter. Kendal var den første fair trade-by, og nu har Lancashires amtsråd lovet at blive det første fair trade-amt.

Ligesom i Parlamentet kan man få fair trade-produkter i mange af Rådets bygninger, herunder te og kaffe, der serveres ved møder, og der er blevet afholdt informationsdage for at oplyse personalet om fordelene ved fair trade.

  Miguel Portas, for GUE/NGL-Gruppen. - (PT) På et tidspunkt, hvor WTO-forhandlingerne nok en gang er gået i stå, er det godt at se denne plenarforsamling behandle en betænkning om fair trade. Vi er klar over, at det kun er en dråbe i det verdensøkonomiske hav, men at det i dag dog kommer en million bønder til gode. Det er mange, og det er samtidig meget få, og netop derfor skal EU forpligte sig over for fair trade, om det så blot er for at dulme den dårlige samvittighed over en landbrugspolitik, der spreder sult og elendighed i landene mod syd. Fair trade kan blive en fjer i Deres hat, hr. kommissær. Andre - landmænd, markedsføringsnetværk og krævende forbrugere - kan så bringe den videre.

Hr. Schmidt har stillet gode forslag, særlig nedsat moms og ophør af importafgifter, men det rigtig gode ved betænkningen ligger at andet sted, nemlig i, at den står for en vej og et princip, der rummer håb. Med fair trade kan vi få en meget bedre verden.

  Eoin Ryan, for UEN-Gruppen. - (EN) Fru formand! Først vil jeg gerne komplimentere ordføreren for en glimrende betænkning, som er højst påkrævet.

Fair trade drejer sig om at betale producenterne en ordentlig pris og hjælpe dem med at få de nødvendige færdigheder og viden, så de kan udvikle deres virksomheder og arbejde sig ud af fattigdommen. Jeg er enig med kommissæren. Det er ikke det eneste svar, men det er en del af løsningen.

Kunder, der vælger produkter med fair trade-mærket, spiller en afgørende rolle med hensyn til at mildne fattigdom og støtte marginaliserede producenter på en måde, der giver værdighed og gør dem uafhængige. Nye tal, der er fremlagt i dag, viser, at salget af produkter med fair trade-mærket på verdensplan nåede 1,1 milliarder i 2005. Det repræsenterer en forøgelse på 37 % i forhold til 2004. Budskabet er indlysende. Forbrugerne er glade for at støtte fair trade. For at få større salg inden for rammerne af fair trade til gavn for de mere marginaliserede producenter, er det vigtigt at involvere kommercielle producenter og at støtte levering af fair trade-produkter til supermarkederne, hvor de fleste mennesker køber ind.

Den betydningsfulde vækst af fair trade på verdensplan i 2005 viser også, at flere og flere producenter, handlende og leverandører stoler på fair trade-mærkerne og gerne vil tilslutte sig systemet. Men den udfordring, der ligger forude, vil være at sikre, at normerne for mærket opretholdes.

Jeg besøgte for nylig Guatemala med Trocaire, en irsk ngo. Under vores besøg besøgte vi Claremont kaffeplantagen, hvor 50 familier, der har boet og arbejdet på plantagen i tre generationer, og som boede under, hvad der kun kan beskrives som feudale forhold, blev smidt ud fra deres gårde, fordi ejeren, der er svigerinde til landets præsident, besluttede, at hun ikke ville have dem på godset og ville ændre det, de gjorde. Det er en gruppe mennesker, der gerne vil starte et andelsselskab for at producere fair trade-kaffe. De ved, hvordan man producerer kaffe. Som jeg sagde, de har gjort det i generationer. Jeg vil bare gerne have ført til protokols, at jeg har nævnt disse menneskers forhold her i Parlamentet, for jeg synes, det er en absolut skandale, at folk kan blive behandlet på denne måde nu om stunder.

Fair trade drejer sig ikke kun om at købe og sælge, det drejer sig om at skabe retfærdighed for mennesker i hele verden.

  Christofer Fjellner (PPE-DE). - (SV) Fru formand, hr. kommissær! Jeg er for retfærdig handel. For mig er den frie handel en handel uden told og kvoter i et miljø, hvor fri foretagsomhed og ejendomsret respekteres. I visse dele af denne betænkning er der et andet perspektiv, og nogle steder virker det næsten, som om den stræber efter det modsatte.

I betænkningen blandes to forskellige slags retfærdig handel. Når virksomheder og organisationer selv definerer, hvad de synes er retfærdigt, og dernæst tilbyder forbrugerne produkter, som fremstilles ifølge disse kriterier, er det et udtryk for forbrugermagt, som er meget godt.

Den anden slags retfærdig handel er, når politikere involveree sig i frivillige erhvervsforhold og fastsætter vilkår og priser, som de betragter som retfærdige, således at de efterfølgende kan kalde det for retfærdig handel. For mig er det socialisme og noget rigtigt dårligt. I betænkningen foreslås det at give virksomhedernes retfærdige handel dens eget retsgrundlag og opstille politiske mål og kriterier. Det er at forvandle den vigtige forbrugermagt til en slags socialistisk planøkonomi. Det overrasker mig, at så mange af medlemmer af Parlamentet synes, at dette er ønskværdigt.

På trods af at fair trade-kvalitetsmærket er et udtryk for forbrugermagt og noget meget positivt, vil jeg alligevel gerne slutte af med at opfordre alle, politikere og borgere, til at fortsætte med at være kritiske forbrugere, især over for varer, som er fair trade-kvalitetsmærkede. Ofte giver de flere penge og indflydelse til organisationer, som styres af venstreorienteret ideologi og modstand mod fri handel, end til de rigtigt fattige i de underudviklede lande. Tropicana og Doles appelsinjuice gør sandsynligvis mere for at bidrage til udviklingen og fattigdomsbekæmpelsen, end f.eks. Oxfam gør her.

Europa-Parlamentets tankeløse omfavnelse af Oxfam er netop et godt eksempel på den skøre drejning, tingene kan tage, når vi ikke er kritiske i vores omfavnelse af fair trade-produkter. Appelsinjuicen fra Oxfam, som sælges her i Parlamentet, kommer f.eks. fra Cuba. Indtil én har forklaret mig, hvordan det kan kaldes for retfærdig handel, når jeg køber statsligt produceret juice, og mine penge går til et kommunistisk diktatur, kræver jeg, at Oxfams produkter fjernes fra hele Parlamentets sortiment, for det er ikke retfærdig handel.

  Karin Scheele (PSE). - (DE) Fru formand! Jeg vil gerne lykønske ordføreren og også ordføreren for udtalelsen. Det er en meget god betænkning. Når man lytter til mange af talerne, får man indtryk af, at de ikke har læst betænkningen og holder indlæg, som de har haft med fra andre politiske fora.

Uanset, om man prioriterer fair trade højt eller lavt, så er det meget vigtigt for mig at gøre opmærksom på, at "fair trade"-mærket med de tilsvarende betingelser kan være et forbillede for det globale marked. Jeg spørger mig selv, hvorfor folk her i Parlamentet er så bange for fairness inden for verdenshandelen. Vi ville spare os selv for mange debatter om udviklings- og migrationspolitik, hvis verdenshandelssystemet var struktureret mere fair.

Vi talte med producenter fra AVS-landene - lande i Afrika, Vestindien og Stillehavet - under et parlamentarisk møde i Wien for to uger siden. Repræsentanter for disse mindre producenter fortalte os om den vigtige rolle, som "fair trade"-mærket spiller i deres regioner. De nævnte også, at det ville være et godt eksempel og en løsning på problemet i deres regioner, hvis den internationale handel som helhed ville bevæge sig mere i den retning. Der blev også henvist til den enorme indflydelse, som fair handelsproduktion har på bekæmpelsen af fattigdom generelt og på kvindernes liv i særdeleshed.

Det er vigtigt, at vi siger det klart, og jeg håber, at vi vedtager ordførerens betænkning, sådan som den foreligger, for at støtte både "fair trade"-mærket og retfærdig handel på eftertrykkelig vis.

  Fiona Hall (ALDE). - (EN) Fru formand! Jeg vil gerne takke hr. Schmidt for hans udmærkede betænkning. Fair trade er en succes. Værdien af de produkter under denne ordning, der blev solgt i Det Forenede Kongerige, blev fordoblet mellem 2002 og 2004, og fair trade-mærker på kaffe og te er blevet alment kendte.

Man mener, at der hver dag bliver drukket 3 millioner portioner af varme fair trade-drikke i Det Forenede Kongerige. Den største fair trade-organisation, Tradecraft, ligger i Gateshead i min valgkreds. Jeg er stolt af den tendens i retning af fair trade, der nu findes i det nordøstlige England, hvor flere og flere steder melder sig som fair trade-byer.

Men selv om fair trade vokser mange steder, er den langt mindre udviklet i nogle medlemsstater end i andre. EU's støtte til fair trade gennem forbrugerbevidsthed og oplysningskampagner kan hjælpe fair trade med at vokse i hele EU. En lille smule reklame for fair trade ville føre til en væsentlig vækst på markedet for produkter herfra og til en væsentlig formindskelse af fattigdommen i producentlandene.

  Georgios Papastamkos (PPE-DE). - (EL) Fru formand! At nå millenniumudviklingsmålene, få en mere retfærdig fordeling af globaliseringsfordelene og en mere effektiv integration af ulandene i det globale økonomiske system er de primære udfordringer for det globale samfund.

Ingen kan betvivle, at initiativerne og programmerne for retfærdig handel har bidraget positivt til en bæredygtig økonomisk og social udvikling i ulandene.

Som bekendt udgør EU et af de mest åbne markeder i verden, især som resultat af initiativet "alt undtagen våben", der hjælper mindre udviklede lande, og præferencebehandlingen af andre ulande.

Fri adgang til markeder er dog ikke det eneste mål. Vi skal også have en mere lige adgang og fordeling af midlerne mellem konkurrerende eksportører og små producenter. Vi er også nødt til at bekæmpe social og økologisk dumping.

EU's indrømmelser og udviklingspolitik bør først og fremmest målrettes mod sårbare lande, og især dem med det største behov. Derfor giver det ikke mening, hvis det europæiske marked åbnes til gavn for ulandenes store eksportører og til skade for de små og mellemstore europæiske producenter. Udvikling af systemer for retfærdig handel og fremme af produkter, der opfylder høje sociale standarder og miljøstandarder, har endvidere særlig betydning, fordi spørgsmål som disse ikke indgår i de aktuelle forhandlinger i Verdenshandelsorganisationen.

Til sidst vil jeg også gerne komplimentere ordføreren, hr. Schmidt, for hans væsentlige bidrag til debatten om international retfærdig handel.

  Glenys Kinnock (PSE). - (EN) Fru formand! Jeg glæder mig over det engagement, kommissæren har vist i disse spørgsmål, og over, at han klart har ladet forstå, at det drejer sig om mere end at synes om Oxfam-chokolade.

Jeg vil også gerne sige, at jeg, ligesom Linda McAvan, har mange erfaringer fra udviklingslandene, såsom Uganda, hvor jeg sidste år mødte en landbruger, der havde et kilo kaffebønner at sælge for 150 ugandiske shillings. Senere betalte jeg 1.000 ugandiske shillings for en kop kaffe. Det er den slags uretfærdighed, som fair trade-bevægelsen forsøger at gøre noget ved.

Mit eget land, Wales, har nu stemt for at blive førende med hensyn til at praktisere fair trade. I denne uge har vores førsteminister fremlagt forslag om, at Wales blive en fair trade-nation. Vi arbejder nu på at øge opmærksomheden om fair trade-spørgsmål i befolkningen i Wales. Det indebærer arbejde på universiteter, skoler, den frivillige sektor, i forretningsnetværk og andre steder, og en højnelse af bevidsthedsniveauet blandt vores befolkning.

Jeg tror, at Wales i 2007 vil blive en nation, der går ind for fair trade, og vores støtte hertil vil, som andre har sagt, gøre en enorm forskel med hensyn til det liv, utallige fattige kan leve, og vil indebære, at vi yder vores bidrag til at gøre en ende på fattigdommen.

  Wiesław Stefan Kuc (PSE). - (PL) Fru formand! Jeg går fuldt ud ind for hr. Schmidts betænkning og Parlamentets forslag til beslutning.

Jeg kan sammenfatte betænkningen ved at sige, at fair trade ikke blot er et spørgsmål om at opnå retfærdige priser og adgang til markeder. Det er heller ikke udelukkende et spørgsmål om at hæve sociale standarder, udrydde fattigdom, yde teknologisk bistand og opbygge kompetencer. Det er også et spørgsmål om at tage hensyn til producenters og lokalsamfunds socioøkonomiske situation. Dette er baggrunden for, at jeg på vegne af medlemmerne af Parlamentets arbejdsgruppe om destruktion af forældede pesticider og de ikke-statslige organisationer, der samarbejder med os, gerne vil henlede opmærksomheden på problemet i forbindelse med de titusindvis tons forældede pesticider, der er oplagret i afrikanske lande, tidligere sovjetiske stater, EU-medlemsstater og lande, der ansøger om EU-medlemskab. Disse pesticider er en alvorlig trussel mod udviklingen. De begrænser produktionen af sund mad og påvirker således disse landes evne til at deltage i handelen.

Lad os hjælpe disse lande med at fjerne denne trusselskilde.

  Peter Mandelson, medlem af Kommissionen. - (EN) Fru formand! Det har været en vigtig og oplysende debat, som sender et klart budskab til de borgere i hele Europa, der mere effektivt vil benytte handelen til at støtte udviklingen.

Det, at fair trade ikke er løsningen på alt, betyder ikke, at vi ikke skal støtte den. Det, at det ikke er en total løsning, bør ikke gøre os blinde for den kendsgerning, at den yder et meget vigtigt bidrag til den samlede løsning, som vi ønsker at opnå med hensyn til at lade handelen tjene udviklingen, så vi bliver i stand til at håndtere fattigdom i verden. Det er derfor, denne betænkning sætter os i stand til at indtage et standpunkt og sende et budskab, ikke mindst fordi der er voksende interesse og bekymring i offentligheden. Jeg synes, at hr. Karims indlæg i særdeleshed illustrerede væksten i aktiviteterne, den offentlige mening og bevidsthed. Vi må som politikere udtrykke og afspejle denne holdning og finde måder, hvorpå den kan vokse.

Af alle disse grunde, fordi forbrugerne i stigende grad bliver bevidstgjorte og ønsker at træffe valg på et veloplyst grundlag, omsættes dette til et pres på de almindelige aktører, producenter og handlende, så de må gøre det bedre for at leve op til de højere offentlige forventninger og normer. Det omsættes så til pres på regeringerne for at få dem til at hjælpe med at hæve disse standarder og forøge forbrugerbevidstheden og informationsniveauet. Så vi her har vi en god cirkel, som vi alle bør bidrage til.

Naturligvis kan det, der virker i en privat sammenhæng eller for den enkelte forbrugers valg, ikke automatisk eller let omsættes til en fastlagt offentlig politik. Det er indlysende. Det er heller ikke sådan, at en bestemt fair trade-ordning eller et fair trade-mærke giver denne eller hin ordning eller dette eller hint mærke eneret på støtte. Der er andre organisationer og ngo'er, såsom Rainforest Alliance, der giver mange af de samme miljømæssige og sociale fordele ved at arbejde sammen med almindelige virksomheder. Den afgørende politiske udfordring er at få det mest mulige ud af alle disse anstrengelser, ikke at udpege nogle for uforsætligt og uafvidende at diskriminere mod andre.

Jeg vil gerne endnu en gang udtale Kommissionens forpligtelse til arbejde sammen med ngo'erne på dette område, og vi glæder os over Parlamentets støtte. Der er et bredere anlagt arbejde under ledelse af hr. Michel om ændringer af vareforsyningen, hvorigennem hvilken vi planlægger at støtte oprettelsen af en webportal, der skal tjene som clearingcentral for informationer om alle slags forbrugergarantiordninger.

Der er andre idéer og forslag, som jeg gerne vil gå tilbage til Kommissionen med og overveje sammen med mine kolleger. Vi må fastlægge gode modeller, der lægger op til højere standarder. Det er det, vi i fællesskab er forpligtet til, og jeg ser frem til at fortsætte dette arbejde sammen med Parlamentet.

  Formanden. - Forhandlingen er afsluttet.

Afstemningen finder sted i dag.

5. Resultaterne af de seneste WTO-møder (forhandling)

  Formanden. - Næste punkt på dagsordenen er mundtlig forespørgsel af Enrique Barón Crespo til Kommissionen for Udvalget om International Handel om resultaterne af WTO møderne sidst i april i Genève og fremtidige perspektiver (0-0036/2006/rev.1 - B6-0314/2006).

  Enrique Barón Crespo (PSE), spørger. - (ES) Fru formand! Hr. kommissær, mine damer og herrer, resultaterne af WTO's ministermødet i Genève fra den 29. juni til den 1. juli er en klar skuffelse. Vi tog i sidste uge til Genève for at holde møde i WTO's Parlamentariske Forsamlings styringskomité, som vi har etableret sammen med den interparlamentariske union. Generaldirektøren, hr. Lamy, fortalte os, at sandhedens time var inde, og nu står vi så med et resultat, der, som han selv har sagt det, viser, at vi befinder os i en krise.

Kineserne - og jeg tror, at det kan anvendes for WTO's aktuelle situation - har et symbol til at betegne konceptet krise. Den øverste del betyder "livsfare" og den nederste del "mulighed". Efter min mening befinder vi os i en situation, hvor WTO's fortsatte eksistens som en multilateral platform til konsolidering af verdenshandelen og globaliseringsprocessen er på spil, så vi ikke kommer i en situation, hvor WTO falder fra hinanden, og vi vender tilbage til bilaterale tiltag, der kan være interessante inden for en multilateral ramme, men som på lang sigt ville være et fuldstændigt destruktivt alternativ.

Vi befinder os i denne situation, og desuden løber tiden, og den er ved at være brugt op i forbindelse med den tilladelse, som USA's Kongres gav landets præsident til at forhandle, den såkaldte Trade Promotion Authority.

I den henseende er jeg nødt til at sige, at jeg mener, at man tager til disse møder for at forhandle. Den metode, som den nyligt udnævnte fru Schwab, US Trade Representative, valgte, er ikke den bedste, nemlig at mødes i Capitol Hill og få taget et foto, før hun kom ud med 56 senatorer og repræsentanterne for American Farm Bureau Federation, som er den vigtigste landbrugslobby. Det kan være en god idé, når man skal til verdensmesterskab i fodbold, men det er ikke den bedste metode, når man skal til en forhandling af denne art. Det synes jeg, at vi skal minde vores kolleger, medlemmerne af USA's Kongres, om.

Den kendsgerning, at vi befinder os i denne situation, og at generaldirektøren, hr. Lamy, har fået mandat til at forsøge at få konkretiseret metoderne til gennemførelse af de aftaler, der blev opnået i Hongkong. I denne forbindelse synes jeg, at vi skal bede hr. Lamy om, ved hjælp af det rejsende diplomati - og ikke en udforskningsmission - at finde en løsning ved hjælp af det, som institutionerne i EU kender som "en betroet kreds", dvs. ved hjælp af bilaterale møder med samtalepartnerne at forsøge at tale om de ting, som ingen tør tage op, uanset om det er i det såkaldte green room eller på det almindelige møde. Ikke mindst fordi en sag på det tidspunkt, hvor den tages op, ikke længere indgår i forhandlingen, men er noget erhvervet. I denne henseende mener jeg, at vi fortsat skal støtte denne proces.

Fra Parlamentets side følger vi, som kommissæren, hr. Mandelson, ved, processen meget tæt, idet en delegation fra Parlamentet rejste til Genève efter at have deltaget i forsamlingen ugen før.

Jeg vil gerne sige, at vi har opnået at få et møde med Rådets formandskab, såvel det afgående som det tiltrædende, selv om det ikke var det, vi opnåede i Cancun, nemlig at tale med 133-Udvalget, og at vores samarbejde med Kommissionen har været meget positivt, såvel med kommissær Mandelson som med kommissær Fischer Boel. De har ikke kun givet os vigtige oplysninger, men vi har også kunnet arbejde sammen og bygge broer og holde møder. Jeg vil også gerne påpege, at de bød os på fremragende kaffe i Rådets bygning.

Nu tilkommer det kommissæren at forklare os, hvorfor man ikke kunne komme videre med andre punkter, især med udgangspunkt i landbruget og markedsadgangen for ikke-landbrugsprodukter, og i hvilket omfang vi kan komme videre med serviceydelserne. Jeg synes ligeledes, at det kunne være interessant, hvis kommissæren forklarede os, hvordan han har holdt sig inden for mandatet, for det er et af de kritikpunkter, der er blevet rejst mod ham, og som formentligt vil blive rejst igen.

Jeg synes, at han har optrådt godt, men under alle omstændigheder rejser jeg disse spørgsmål på Europa-Parlamentets vegne, fru formand.

  Peter Mandelson, medlem af Kommissionen. - (EN) Fru formand! Mellem den 29. juni og den 1. juli var Mariann Fischer Boel og jeg i Genève til ministermøde om Doha-rundens handelsforhandlinger. Vi mødtes også med og opretholdt kontakten til de medlemmer af Parlamentet, der var til stede i Genève i de dage. Jeg vil gerne takke de ærede medlemmer fra Parlamentet for deres arbejde og engagement. Det påskønnes i høj grad af Kommissionen.

Ministermøderne nåede ikke frem til enighed om de vigtigste parametre for reduktion af toldsatser og subsidier inden for landbrug og industrivarer, de såkaldte modaliteter i aftalen, som er nødvendige for at nå frem til sidste stadium af forhandlingerne.

Vi mødtes adskillige gange med ministrene fra G6, det er os selv her i Europa, USA, Brasilien, Indien, Japan og Australien. Vi mødtes også med Det Grønne Rum-gruppen af 30 ministre og i handelsforhandlingskomitéen, som samler alle medlemmer af WTO. Der var ingen mangel på ministermøder og uformelle kontakter, men kontakterne var faktisk bedre end de forhandlinger, der fandt sted på disse møder.

Vi gik ind i drøftelserne, idet vi understregede EU's enighed i et princip, som Pascal Lamy på forhånd havde fremlagt, at landingszonen for en aftale ville kræve reelle nedskæringer i landbrugsstøtten fra alle sider og reelle nedskæringer både i landbrugs- og ikke-landbrugsadgang til markedet - reelle nedskæringer i toldsatserne. Vi specificerede så, at for at nå frem til et sådant grundlag for en aftale, ville vi på vores side være parat til at bevæge os hen imod og slutte aftale om det niveau af gennemsnitlige nedskæringer i landbrugsstøtten, der blev foreslået for de udviklede lande af G20, forudsat at andre bevægede sig parallelt hermed med samme ambitionsniveau inden for andre områder af forhandlingen.

Vi gjorde det klart over for vores partnere, at vi ikke ville være parat til at imødekomme alle krav fra G20, i særdeleshed vedrørende strukturen af nedskæringerne. Vi pressede hårdt på for at få en klar overensstemmelse mellem det, vi ville gøre med hensyn til adgang til landbrugsmarkedet, og det, som USA på sin side skulle gøre for at reducere de hjemlige tilskud i retning af det gennemsnitlige G20-niveau af gennemsnitlig nedskæring fra vores side, der skulle svare til G20's nedskæringer af de handelsforvridende subsidier fra USA's side.

USA var den eneste større aktør, der nægtede at overveje at bevæge sig på dette grundlag og afslog at signalere plads til yderligere bevægelse inden for denne landingszone. De krævede faktisk yderligere væsentlig bevægelse fra andre for at opretholde deres nuværende tilbud, hvilket alle andre betragter som utilstrækkeligt.

Vi gjorde det også klart, at hvis forhandlingens landingszone skulle findes inden for landbruget, ville vi kun anbringe os inden for denne søjle og strække os så vidt som muligt, hvis vi fik et rimeligt resultat med hensyn til adgang til markedet for ikke-landbrugsprodukter, hvilket ville kræve reelle nedskæringer i de udviklede landes og de avancerede udviklingslandes toldsatser. Det er økonomisk gennemførligt, og jeg mener, at det ville være ønskeligt for disse udviklingslande og politisk afgørende for os og for andre udviklede lande. USA's mangel på vilje til at engagere sig bevirkede, at udviklingslandene ikke bevægede sig eller viste fleksibilitet på deres side.

Afslutningen på mødet fokuserede derfor på den politiske håndtering af vores manglende evne til at få et gennembrud. Alle medlemmer bekræftede en villighed til at nå en aftale i løbet af sommeren. I denne forbindelse bad først G6-medlemmerne, som senere blev støttet af den bredere medlemskreds i handelsforhandlingskomitéen, generaldirektøren, Pascal Lamy, om at sætte mere gang i høringerne og virke som katalysator for at skabe grundlag for en aftale i løbet af de nærmeste uger. Han er ikke blevet bedt om at udarbejde en endelig aftale eller at levere en Dunkel-tekst, ligesom den forrige generaldirektør ved afslutningen af Uruguay-runden, men i stedet er han blevet bedt om at bruge sin indflydelse til at virke som mellemmand, så en endelig aftale kan vise sig. Det vil kræve et yderst aktivt engagement fra os sammen med ham og med de vigtigste aktører i løbet af de næste 10-14 dage.

Afhængigt af hvilke fremskridt, der bliver gjort, er det sandsynligt, at ministrene vil have brug for at mødes inden for lignende rammer imod slutningen af juli for at træffe afgørende beslutninger om modaliteter, såvel som for at bekræfte de opnåede fremskridt inden for andre afgørende områder i runden, dvs. tjenesteydelser, regler og udviklingspakken.

Muligheden for et møde mellem stats- og regeringscheferne i det ene eller det andet forum for at gå videre med forhandlingerne omkring den tid, hvor der er møde i G8 om 10 dage, er ikke udelukket. Der står meget på spil her, og vi må arbejde meget hårdt og meget hurtigt i de kommende dage og uger. Hvis Doha-udviklingsdagsordenen får fiasko, vil det have alvorlige konsekvenser, ikke mindst for udviklingslandene. Dette er en mulighed, der ikke vil komme igen, for at åbne markederne yderligere, reducere subsidierne, styrke verdenshandelsreglerne og yde et virkeligt bidrag til vækst i de fattigste lande i verden. Det er derfor, disse multilaterale forhandlinger fortsat er det højest prioriterede handelsområde for EU. Selv nok så mange bilaterale aftaler vil ikke have samme udbredte gunstige virkninger.

Når det er sagt, drejer vores handelsdagsorden sig om mere end at få held med Doha-forhandlingerne. I de kommende måneder vil Kommissionen definere sit engagement i en forbedring af vores konkurrencedygtighed, både hjemme og ude, og når sommeren er forbi, vil dette blive medtaget i en generel meddelelse fra Kommissionen om de ydre aspekter af Europas konkurrencedygtighed. Her vil man se på, hvordan en kommende handelspolitik kan bidrage til vores interne konkurrencedygtighedspolitikker, og hvad der er de vigtigste områder, hvorpå vi kan bygge nye og sikre globale markeder for vores investeringer og vores handel.

Det vil indbefatte en ny strategisk markedstilgang, herunder andre handelsbarrierer end toldsatser, overvejelse af nye bilaterale eller regionale politiske initiativer og undersøgelse af vores politiske og økonomiske bånd til Kina. Men det er ikke et alternativ til Doha-udviklingsdagsordenen. Det er en forlængelse af en heldig afslutning på denne runde. Vores umiddelbare prioritet er derfor stadig at få tilvejebragt det nødvendige politiske engagement fra alle regeringers side for at forhandle en afbalanceret og ambitiøs traktat om Doha-udviklingsdagsordenen på plads.

Vi vil naturligvis se nærmere på den sociale dimension af globaliseringen. Moderne sociale systemer og bedre livskvalitet er ikke noget, man kan vælge til. Det er en integrerende del af en formel, der skal give varig politisk reaktion på globaliseringen, og det er frem for alt det mål, der fortsat er det centrale i mit mandat.

  Formanden. - Må jeg bede Dem om at dæmpe støjniveauet. Jeg kan oplyse, at vi udsætter forhandlingen nu. Vi har rigtig mange afstemninger, så det beder jeg Dem have forståelse for.

(Da det var tid til afstemningsrunden, blev forhandlingen udsat og genoptaget kl. 15.00)

FORSÆDE: Antonios TRAKATELLIS
Næstformand

6. Afstemningstid

  Formanden. - Næste punkt på dagsordenen er afstemningen.

(Resultater og andre oplysninger vedrørende afstemningen: se protokollen)

6.1. Momsopkrævning og bekæmpelse af svig og unddragelse (afstemning)

6.2. Partnerskab EU/Vestindien for vækst, stabilitet og udvikling (afstemning)

6.3. Beskyttelse af sundhedspersonale i EU mod infektioner (afstemning)

Før afstemningen

  Konrad Szymański (UEN), ordfører. - (EN) Fru formand! Naboskabs- og partnerskabsinstrumentforordningen er af væsentlig betydning. Den giver et grundlag for EU's arbejde og partnerskab med vores nabolande for at fremme og støtte politiske og økonomiske reformer.

Afstemningen i dag følger efter langvarige forhandlinger om mange detaljerede og komplekse spørgsmål, som alle parter har forholdt sig til i en konstruktiv ånd. Det glæder mig at kunne meddele, at mange væsentlige ændringsforslag stillet af Parlamentet er blevet accepteret. Som følge heraf er forordningen mere fuldstændig og omfattende.

De ændringsforslag, jeg nu har stillet sammen med skyggeordførerne fra PPE-DE-Gruppen og PSE-Gruppen, afspejler den fælles hensigt om at sikre en aftale ved førstebehandling. Den normale sprogligt-juridiske verifikationsproces bør kunne løse eventuelle tilbageværende spørgsmål om variation i teksten på dette grundlag. Der findes mindre variationer i teksten i artikel 3, stk. 1, og i visse ændringsforslag. Disse betragtes som rent sproglige eller tekniske og indeholder ikke noget substantielt.

  Raül Romeva i Rueda (Verts/ALE). - (EN) Hr. formand! På vegne af ordføreren, fru Beer - som ikke kan være til stede i øjeblikket, hvilket hun beder mig undskylde - vil jeg gerne sige et par ord til forklaring, før vi stemmer om hendes betænkning.

Fru Beer har bedt mig om at viderebringe sin tak til koordinatorerne af de forskellige politiske grupper og til Rådet og Kommissionen for deres gode samarbejde og de frugtbare kompromisforhandlinger. I dag vil vi stemme om førstebehandlingskompromisaftalen. Men der er fem vigtige aftaler, som blev nået under forhandlingerne, der ikke afspejles i de ændringsforslag, De har fået forelagt, men som ikke desto mindre udgør en integrerende del af det opnåede kompromis.

De er blevet dokumenteret i et brev fra fru Ferrero-Waldner. Ændringsforslag 108-112 tager hensyn til forskellige dokumenter om følgende spørgsmål. Først har Kommissionen reageret på Parlamentets krav om øget involvering på det politiske niveau, hvilket ligger tættere ved implementeringsfasen. Fru Ferrero-Waldner har formelt forsikret, at Kommissionen vil indgå i en regulær dialog med Parlamentet om indholdet af udkastet til papirerne om strategien på statsligt, regionalt og tematisk niveau og garantere at tage passende hensyn til Parlamentets stilling ved gennemførelsen af de foreslåede strategier i "erklæring om demokratisk kontrol".

For det andet har Kommissionen vedrørende foranstaltningerne til særlig bistand givet den garanti, at den vil behandle Parlamentet på niveau med Rådet, hvilket indebærer at informere Parlamentet i rette tid om foranstaltninger til ekstraordinær bistand, som den har vedtaget.

For det tredje gav Kommissionen sit ord på, at antiterrorforanstaltninger skal baseres på fuld respekt for menneskerettighederne og humanitær lov, og at Kommissionen påtager sig at sikre overholdelse af disse principper ved omhyggelig overvågning.

For det fjerde gik Kommissionen som følge af Parlamentets og det civile samfunds krav om bedre koordinering af EU's fredsskabningskapacitet ind på at etablere et fredsskabende partnerskab. Kommissionens skriftlige forklaring afspejler også det krav, Parlamentet længe har gjort gældende om at fremme idéen om et europæisk civilt fredskorps.

Endelig bekræftede fru Ferrero-Waldner med henblik på de hårde finansielle nedskæringer, som stabilitetsinstrumentet kom ud for under forhandlingerne om det nye finansielle overslag, skriftligt Kommissionens engagement i at sikre ekstra ressourcer, om nødvendigt via forskellige budgetmæssige muligheder, herunder nødhjælpsreserven og fleksibilitetsinstrumentet.

Vores juridiske tjeneste har bedt os om at sige, at der stadig er et lille antal rent sproglige og tekniske afvigelser mellem de tekster, Rådet har vedtaget, og den tekst, der anbefales til vedtagelse i dag. Det er et rent teknisk problem, der har at gøre med, at den normale proces med juridisk revision og verifikation i forbindelse med en aftale ved førstebehandling først kan finde sted efter afstemningen. Men eventuelle afvigelser vil tage fuld højde for Parlamentets intentioner.

  István Szent-Iványi (ALDE), ordfører. - (HU) Hr. formand! Formålet med førtiltrædelsesinstrumentet er at sikre en effektiv og gennemsigtig ramme for finansiel bistand og at skabe et reelt europæisk perspektiv for kandidatlande.

Vi har taget højde for erfaringerne fra tidligere udvidelsesrunder, og vi har taget hensyn til EU's interesser og kandidatlandes særlige behov og problemer. Vedtagelsen af dette instrument er særlig vigtig i dag, hvor der er apati i Europa over for en udvidelse af EU. Med vedtagelsen af dette instrument sender Parlamentet et budskab om, at opbygningen ikke er standset, men at den fortsætter. Et godt instrument skal imidlertid ledsages af et passende budget. Der er blevet afsat meget begrænsede budgetmidler til kandidatlandene. Jeg håber, at vi vil få lejlighed til at ændre dette i forbindelse med evalueringen i 2008-2009.

Jeg vil gerne takke medordførerne hr. Dimitrakopoulos, fru De Keyser og hr. Lagendijk for deres hjælp og konstruktive samarbejde og Kommissionen for dens konstruktive samarbejde og opbakning. Jeg opfordrer Dem til at vedtage dette instrument.

  Elmar Brok (PPE-DE), formand for Udenrigsudvalget. - (DE) Hr. formand! Jeg vil gerne understrege et vigtigt punkt som resultat af forhandlingerne, og hvis der ikke gøres indsigelser, vil jeg også gerne have det protokolleret.

Kommissionen og Rådet har erklæret sig enig i, at disse tre instrumenter skal underkastes en evaluering før valget til Europa-Parlamentet i 2009. I forbindelse med denne evaluering skal Parlamentets fulde rettigheder, herunder dets medbestemmelsesret, bevares, for derved at muliggøre en hurtig, praktisk og fleksibel forvaltning og sikre, at Parlamentet har mulighed for at udføre kontroller, men også samtidig er sikret indflydelse i forbindelse med et projekt, som i denne finansperiode, inklusive udviklingsinstrumentet, beløber sig til i alt 43 milliarder euro.

Jeg vil gerne rette en særlig tak til ordførerne, Kommissionen, kommissæren og deres medarbejdere for deres kooperative indstilling.

(Bifald)

6.4. Europæisk naboskabs- og partnerskabsinstrument (afstemning)

6.5. Stabilitetsinstrument (afstemning)

6.6. Førtiltrædelsesbistand (afstemning)

6.7. Interinstitutionel aftale om Kommissionens gennemførelsesbeføjelser (afstemning)

6.8. Kommissionens gennemførelsesbeføjelser (afstemning)

6.9. Pengeoverførsler (afstemning)

Før afstemningen

  Alexander Alvaro (ALDE), ordfører. - (DE) Hr. formand! Jeg vil især gerne benytte lejligheden til at takke hr. Bullmann og hr. professor Lauk fra Økonomi- og Valutaudvalget, som sikrede, at samarbejdet med Udvalget om Borgernes Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender blev så godt og så frugtbart, og til samtidig at rette en stor tak til Rådet og Kommissionen for samarbejdet.

På gruppens vegne vil jeg også gerne gentage, at vi på trods af betænkningens indhold ikke vil stemme hverken for eller imod under afstemningen, da det emne, vi behandler, hænger meget tæt sammen med den SWIFT-debat, der pågår for øjeblikket. Især fordi så mange mennesker gør sig bekymringer om indgreb i grundlæggende rettigheder og om programmer, som de ikke bliver informeret om, ville jeg have fundet det politisk klogt at vente og se, hvad der kommer ud af undersøgelsen af SWIFT-sagen. Derfor vil jeg anbefale min gruppe, at vi hverken stemmer for eller imod.

Hvad selve betænkningen angår, så støtter jeg hr. Lauk og hr. Bullmann, og jeg vil gerne takke de to grupper for det gode samarbejde.

(Bifald)

Ændringsforslag 20, 22, 24, 103, 124, 125

  Udo Bullmann (PSE). - (DE) Hr. formand, mine damer og herrer! På vegne af Den Socialdemokratiske Gruppe vil jeg også gerne takke hr. Alvaro og hr. Lauk for det gode samarbejde. Vi er i meget stor udstrækning blevet enige om, hvordan der skal skabes et rimeligt retsstatsligt grundlag, men hvad EU angår, mener vi, at det bedst at lave love, som alle skal overholde, og som alle borgere kan forstå. Det er det lille punkt - det eneste, der skiller os - vi skal stemme om i dag.

Jeg ønsker kun en teknisk proper procedure. Der er en vis forbindelse til Corbett-betænkningen, som netop er blevet vedtaget, og i Corbett-betænkningen blev der vedtaget et forslag fra hr. Radwan, som vil berøre en enkelt teknisk detalje vedrørende den måde, vi nu skal stemme på. Det ændrer ikke noget ved resultatet, men de ændringsforslag, som vedrører komitologiproceduren, har fået et minus på alle afstemningslister, dvs., at vi alle er enige om dem. De bør ikke bortfalde, men sættes under afstemning.

Lad mig nu forklare Parlamentet, hvilke ændringsforslag der er tale om. Jeg beder Dem om at sætte dem under afstemning, men alle grupper, som har beskæftiget sig med dem, har markeret dem med et minus. Men vi har behov for en proper procedure, hvis komitologiproceduren og Corbett-betænkningen skal bringes i overensstemmelse med den lovgivning, som vi vedtager nu.

Det drejer sig om ændringsforslag 20, 22, 24, 103, 124 og 125, og dem skal der stemmes om, selv om der står et minus ud for dem. Det er det politiske kompromis, som ordførerne har aftalt.

6.10. Finansforordningen vedrørende De Europæiske Fællesskabers almindelige budget (afstemning)

6.11. Gensidig information vedrørende asyl og indvandring (afstemning)

6.12. Ændring af protokollen om privilegier og immuniteter (afstemning)

6.13. Økonomiske og sociale konsekvenser af virksomhedsomlægninger i Europa (afstemning)

6.14. CIA's påståede brug af europæiske lande ved transport og ulovlig tilbageholdelse af fanger (afstemning)

Før afstemningen om ændringsforslag 15

  Jas Gawronski (PPE-DE). - (EN) Hr. formand. Jeg vil gerne ændre afsnittet før punkt 6. I stedet for "most of which are alleged" (hvoraf de fleste påstås) skal der stå "some of which are alleged" (hvoraf nogle påstås). Der var en sproglig fejl i den oprindelige version.

(Parlamentet vedtog det mundtlige ændringsforslag)

Før afstemningen om ændringsforslag 6

  Giusto Catania, for GUE/NGL-Gruppen. - (IT) Hr. formand! Hvis parlamentsmedlemmerne tillader det, vil jeg gerne stille et mundtligt ændringsforslag til ændringsforslag 6, som min gruppe har stillet. Det var nemlig først i går efter udløbet af fristen for at stille ændringsforslag, at vi fik kendskab til den alvorlige udvikling i den italienske efterforskning af Abu Omars bortførelse. Efter vores mening er det logisk, rigtigt og nødvendigt at ajourføre ændringsforslagets tekst. Derfor skal der i ændringsforslag 15 efter ordene:

"eftersom operationen var organiseret"

tilføjes:

"med deltagelse af to andre SISMI-ledere og udført med hjælp fra en politibetjent, sådan som det fremgår af den seneste udvikling i de juridiske undersøgelser."

Jeg vil opfordre parlamentsmedlemmerne - også dem, som ikke er enige med os i dette spørgsmål - til ikke at forhindre, at vi stiller dette mundtlige ændringsforslag, sådan som det var tilfældet med hr. Gawronski for lidt siden, eftersom det ganske enkelt beskriver den aktuelle juridiske situation.

(Parlamentet forkastede det mundtlige ændringsforslag)

Før afstemningen om ændringsforslag 1

  Michael Gahler (PPE-DE). - (DE) Hr. formand! Det var meningen, at det oprindelige dokument skulle oversættes til alle sprog. I ændringsforslag 1 bliver det foreslået at begrænse dem til engelsk og fransk. Mit kompromisforslag går på, at det skal oversættes til sprogene i de medlemsstater, som er berørt af undersøgelserne.

Jeg mener, at det er mest fair at gøre det på den måde, ikke kun over for Parlamentet, men også til gavn for andre undersøgelsesudvalg i f.eks. andre parlamenter.

(Bifald)

(Parlamentet vedtog det mundtlige ændringsforslag)

6.15. Amerikanske efterretningstjenesters overvågning af SWIFT-bankoverførsler (afstemning)

6.16. Integration af indvandrere i EU (afstemning)

6.17. Migration og udvikling (afstemning)

6.18. Retfærdig handel og udvikling (afstemning)

6.19. Aids, tid til handling (afstemning)

  Formanden. - Afstemningstiden er afsluttet.

7. Stemmeforklaringer

Betænkning af Konrad (A6-0209/2006)

  Christoph Konrad (PPE-DE). - (DE) Hr. formand, mine damer og herrer! Vi stiller med min betænkning et vigtigt forslag til bekæmpelse af momssvig i EU, hvorved de europæiske skatteydere årligt bliver bedraget for ca. 60 milliarder euro. Jeg betragter min betænkning som et vigtigt skridt i bekæmpelsen af dette svig, bl.a. indeholder den et forslag om reverse charge-procedure, som også vil være praktikabel for nationalstaterne. Det er noget, der skal diskuteres. Nu er det Rådets og Kommissionens tur til at tage det næste træk, efter at Parlamentet har taget dette skridt i stor enighed - hvilket jeg er meget taknemmelig for.

Betænkning af Zimmer (A6-0211/2006)

  Margie Sudre (PPE-DE), skriftlig. - (FR) Partnerskabet mellem EU og Vestindien for vækst, stabilitet og udvikling, som beror på fælles værdier og indebærer gensidige fordele, bør for begge parter være en anledning til at samarbejde om at fremme demokrati og menneskerettigheder, men også bekæmpe fattigdom og trusler mod fred og stabilitet.

Jeg støtter den fremgangsmåde, Kommissionen foreslår, nemlig at støtte landene i dette område, som allerede bevæger sig i retning af regional integration takket være CARICOM, CARFORUM og CSME.

De vestindiske lande, som generelt er små og økonomisk sårbare, har ydet en stor indsats, hvad angår økonomisk differentiering, omstrukturering og reformer, og de bør nu med europæisk bistand kunne drage nytte af globaliseringens muligheder og samtidig undgå dens faldgruber.

Jeg vil gerne takke Europa-Parlamentets medlemmer for at have vedtaget mit ændringsforslag, som understreger behovet for, at de franske oversøiske departementer i området (Fransk Guyana, Guadeloupe og Martinique) inddrages i den fremtidige politiske dialog om samarbejdet mellem EU og Vestindien, da de klart spiller en rolle som EU's brohoved i denne del af verden.

Betænkning af Hughes (A6-0218/2006)

  David Martin (PSE), skriftlig. - (EN) Nålestiksskader opstår, når huden tilfældigt bliver gennemstukket af en nål, der kan være forurenet med blod fra en patient. Forurenede nåle kan overføre mere end 20 farlige blodbårne patogener, herunder hepatitis B, hepatitis C og hiv. De fleste af disse skader går ud over sygeplejersker og læger, men andet medicinsk personale har også betydelig risiko, og det samme gælder hjælpepersonale såsom rengøringsassistenter og vaskeripersonale og andre perifere arbejdstagende.

Jeg glæder mig over denne betænkning, som skitserer de forebyggende initiativer, der bør tages inden for sundheds- og veterinærområdet for at beskytte arbejdstagere mod skader forårsaget af nåle og andre skarpe medicinske instrumenter. Det indbefatter skriftlige instruktioner på arbejdsstedet og oplæring for alle arbejdstagere, særlig dem, der udfører kannulation.

Effektiv reaktion og opfølgning på uheld eller episoder skitseres også i betænkningen, herunder hurtig profylakse efter at skaden er sket. Desuden skal alle arbejdstagere, der kan komme i kontakt med nåle og andre skarpe medicinske genstande, tilbydes vaccination mod hepatitis B.

Betænkning af Szymanski (A6-0164/2006)

  Jaromír Kohlíček (GUE/NGL). - (CS) Hr. formand! Tillid er en smuk ting, men tillid kan ikke være betingelsesløs. Selv om vi i dag har stemt om en række finansieringspakker, er stabilitetsinstrumentet den mindst gennemsigtige pakke. Spørgsmålets kompleksitet fremgår klart af instrumentets målsætninger. En så bred definition kan dække stort set alt, f.eks. retfærdiggørelse af ikke-indblanding i tilfælde af et højrefløjskup som f.eks. general Francos kup. For to dage siden sagde hr. Giertych, at i henhold til den anden del af instrumentets målsætninger, ville det endog have været muligt at støtte general Franco med EU-midler. Han understregede, at han kun havde til hensigt at forny og konsolidere traditionelle katolske værdier i Spanien. Selv om dokumentet ikke indeholder nogen tal, har Kommissionen lovet, at disse vil blive fremlagt snart. I øjeblikket er der kun én ting at sige, nemlig at Parlamentet er helt ude i tovene. Parlamentets Udenrigsudvalg understregede også dette under trepartsmødet mellem Rådet, Parlamentet og Kommissionen og krævede en ændring af situationen. Parlamentet bør ikke give nogen carte blanche. Visse dele af betænkningen er problematiske, uklare og uden tvivl åbne for misbrug. Jeg stemte derfor imod nærværende forslag.

  Emanuel Jardim Fernandes (PSE), skriftlig. - (PT) Ligesom ordføreren mener jeg, at Kommissionens forslag om at forenkle forvaltningen af EU's eksterne bistand "giver god mening". Med henblik på at skabe større effektivitet skal omkring 30 eksisterende instrumenter reduceres til seks, hvoriblandt det europæiske naboskabs- og partnerskabsinstrument (ENPI).

Jeg støtter mange af betænkningens ændringsforslag, herunder om at styrke Parlamentets rolle i programmeringen og overvågningen af de programmer, som udarbejdes inden for rammerne af ENPI, civilsamfundets organisationers rolle i høringsproceduren og de lokale og regionale myndigheders samt civilsamfundets rolle som partnere.

Jeg beklager imidlertid, at ENPI's anvendelsesområde ikke også omfatter naboskabet til regionerne i den yderste periferi som f.eks. Kap Verde. Det gælder så meget mere, som Kommissionens forslag til strategien for en bæredygtig udvikling i regionerne i den yderste periferi indeholder en handlingsplan for et styrket partnerskab til fremme af disse regioners samarbejde med deres nabolande, et redskab til at gennemføre en af Kommissionens seks prioriterede aktionsområder, som er at indsætte disse regioner i deres regionale sammenhæng.

Jeg har dog alligevel stemt for betænkningen.

Betænkning af Beer (A6-0157/2006)

  David Martin (PSE), skriftlig. - (EN) Som ordfører for rapporten fra Udvalget om International Handel om denne betænkning om eksterne aktioner til fordel for finansiel, økonomisk og teknisk bistand til tredjelande på vej ud af en krise var det vigtigt for mig at sikre, at stabilitetsinstrumentet skulle give virkelig merværdi og udgøre en effektiv, øjeblikkelig og integreret reaktion.

Selv om der i begyndelsen var bekymring for retsgrundlaget for dette instrument, blev man efterhånden enige om, at det skulle baseres både på udviklingssamarbejde og på økonomisk, finansielt og teknisk samarbejde. Jeg støtter kollegerne i Udviklingsudvalget i deres bekymring for, at medtagelsen af fredsbevarende foranstaltninger i dette instrument ikke bør tære stærkt på udviklingsbudgettet.

Hvad der er vigtigst er, at aftalen mellem Rådet, Kommissionen og Parlamentet om denne betænkning afspejler Parlamentets initiativ til en genforhandlingsbestemmelse, som vil tillade modificering og bedre rapportering - et vigtigt hensyn, eftersom instrumentet er nyt og vidtrækkende.

  Athanasios Pafilis (GUE/NGL), skriftlig. - (EL) Det såkaldte stabilitetsinstrument er en del af en bredere pakke med finansielle midler (udviklingssamarbejde og økonomisk samarbejde, førtiltrædelseshjælp, nabo- og partnerskab), hvor formålet er at danne et integreret instrument til at føre EU's imperialistiske politik i ansøgerlandene, landene i det nærmeste område, i det bredere område og i hele verden. Ved at yde "økonomisk bistand" til tredjelande får EU ret til at intervenere i disse under påskud af at afhjælpe situationer med destabilisering, "kriser" og "begyndende kriser", situationer, der udgør "risici" for retsstaten, lov og orden, beskyttelse af "menneskerettighederne" og fremme af de folkeretlige principper, herunder støtte til "særlige nationale og internationale straffedomstole"!

Denne finansielle støtte skal samtidig anvendes som middel til at presse tredjelande til at tilpasse sig EU's imperialistiske mål og til åbent at intervenere i selvstændige landes indre anliggender ved at undergrave regeringer og støtte EU's udvalgte, efter at man har indført en mulighed for at anvende støtten til at styrke civilsamfundet, herunder foranstaltninger til fremme af uafhængige og professionelle medier.

KKE stemmer imod betænkningen, fordi den tilgodeser styrer og på visse punkter gør Kommissionens forordningsforslag endnu mere reaktionært.

Betænkning af Corbett (A6-0237/2006)

  Richard Corbett (PSE). - (EN) Hr. formand! Imod mit råd har Parlamentet vedtaget det ændringsforslag, der er stillet af hr. Radwan på vegne af PPE-DE-Gruppen til min betænkning om komitologi.

I sin udtalelse i aftes under debatten indtog Kommissionen den holdning, at dette ændringsforslag effektivt underminerer og saboterer de aftaler, vi har forhandlet på plads. Det kan naturligvis have været hr. Radwans hensigt - det ved jeg ikke - men ændringsforslaget henviser til et beslutningsforslag vedtaget af Parlamentet, der lægger op til vedtagelse af tidsbegrænsende klausuler om delegering af lovgivningen, som systematisk gælder for al lovgivning, som vi vedtager inden for den finansielle servicesektor.

Men jeg vil opfordre Kommissionen til ikke at overreagere. Hvor meget jeg end beklager det vedtagne ændringsforslag, var det kun et ændringsforslag til en betragtning, hvor vi henviser til et tidligere beslutningsforslag om dette. Vi genbekræfter ikke som parlament vores tilslutning til beslutningen. Denne nuance bør gøre det muligt for Kommissionen at acceptere vores tekst og mene, at den aftale, vi har indgået, stadig gælder.

  Ivo Strejček (PPE-DE). - (CS) Hr. formand! Jeg vil gerne vende tilbage til Corbett-betænkningen. Jeg kan kun formode, at min anmodning om en stemmeforklaring ikke blev modtaget som følge af den forvirring, der opstod, da nogle af medlemmerne forlod mødesalen. Jeg vil gerne knytte et par bemærkninger til komitologispørgsmålet. I lighed med mine kolleger i ODS, det tjekkiske borgerdemokratiske parti, stemte jeg imod denne betænkning. Dette gjorde jeg, fordi vi mener, at spørgsmålet er kontroversielt, for så vidt som der overføres mere magt fra medlemsstaterne til Kommissionen. Vi mener, at vælgerne i Frankrig og Nederlandene gav EU-institutionerne klar besked om deres holdning til overdragelse af disse beføjelser til Kommissionen. Vi mener ikke, at deres beslutning bør omgås ad bagvejen.

  David Martin (PSE), skriftlig. - (EN) I 1993 fik Parlamentet og Rådet tildelt lovgivningsmæssige beføjelser på (næsten) lige fod under en ny procedure om fælles beslutningstagning. Parlamentet indtog den holdning, at lovgivning i henhold til fælles beslutningstagning, hvor Rådet og Parlamentet i fællesskab kan delegere gennemførelsesforanstaltninger, indebar, at de begge burde være involverede i at definere procedurerne vedrørende udøvelsen af delegerede beføjelser, og at de skulle have samme rettigheder med hensyn til tilbagetagelse. Rådet argumenterede imidlertid for, at artikel 202 i EF-traktaten stadig stod ved magt, og heri står der, at Rådet (alene) definerer systemet for gennemførelsesbestemmelser.

Det afgørende fremskridt for Parlamentet, som nu er muligt som et resultat af forhandlinger med Rådet og Kommissionen, er, at Parlamentet vil være i stand til at blokere for vedtagelse af "lovgivningslignende" gennemførelsesforanstaltninger, som det er imod. Hvis det gør det, kan Kommissionen fremsætte et nyt forslag eller fremlægge et udkast til lovgivning.

Jeg glæder mig over denne betænkning, da den udvider Parlamentets beføjelser og sætter det i stand til at være en endnu mere effektiv og demokratisk institution.

Betænkning af Corbett (A6-0236/2006)

  Bruno Gollnisch (NI), skriftlig. - (FR) Skal vi glæde os over eller være bekymrede over den aftale, der er indgået mellem Rådet, Europa-Parlamentet og Kommissionen om de nærmere vilkår for udøvelsen af de gennemførelsesbeføjelser, der tillægges Kommissionen?

Vi kan glæde os over, at der, om end i beskedent omfang, lægges bånd på denne urimelige og for et demokrati ganske uhørte magt, som stort set gør det muligt for tjenestemændene i Bruxelles at ændre lovgivningsmæssige forskrifter uden lovgiverens medvirken.

Der er imidlertid også gode grunde til at være bekymret. For det første, må vi endnu en gang påpege den grundlæggende mangel, når det gælder opbygningen af de europæiske institutioner. Den institution, som har mindst legitimitet, nemlig Kommissionen, har de videste beføjelser. For det andet resulterer aftalen ikke i nogen forenkling af EU's regelværk. Initiativet vedrørende bedre lovgivning, som Europa-Parlamentet drøftede i juni, for jeg ved ikke hvilken gang - det ømtålelige spørgsmål om "eurokrati" - er tydeligvis blot tomme ord. For det tredje er denne aftale at betragte som en, ganske vist delvis, men ganske konkret gennemførelse af en bestemmelse i forfatningen for Europa, og denne forfatning er, som det er gentaget til bevidstløshed her i Europa-Parlamentet, ugyldig, eftersom to europæiske nationer massivt har forkastet den ved folkeafstemning.

Det mest effektive middel til at lægge bånd på Kommissionen er en revision af traktaterne for at opbygge et nationernes Europa, som kan klare sig uden denne institution i dens nuværende form.

Betænkning af Alvaro (A6-0196/2006)

  Alexander Alvaro (ALDE), skriftlig. - (EN) ALDE-Gruppen føler sig desværre tvunget til at afholde sig fra at stemme ved den endelige afstemning om denne betænkning. Da ALDE-Gruppens anmodning om at udsætte afstemningen ikke er blevet imødekommet, føler vi, at vedtagelse af denne betænkning er forhastet, så længe spørgsmålene i forbindelse med den nylige SWIFT-skandale ikke er blevet løst. Det foreliggende lovforslag må vedtages på basis af en international aftale om Den Finansielle Aktionsgruppe vedrørende Hvidvaskning af Penge (FATF), som både EU og USA har underskrevet. USA's holdning må gøres mere klar, før EU begynder at opfylde sin del af aftalen. Oplysninger fra Den Europæiske Centralbank og de nationale centralbanker er ligeledes en forudsætning for vedtagelse.

I betragtning af den voksende bekymring om borgerrettigheder og beskyttelse af personlige data for EU's borgere føler ALDE-Gruppen, at der er behov for yderligere forsikringer på dette område. Vi har noteret os, at der i de seneste år er blevet truffet en lang række sikkerhedsforanstaltninger, mens foranstaltninger til styrkelse af borgerrettigheder og beskyttelse af privatlivet er blevet standset, og beslutningstagning på dette område stort set finder sted uden nogen meningsfuld parlamentarisk gennemgang eller juridisk overvågning. Tilfældet med SWIFT sår tvivl om tilstrækkeligheden af databeskyttelsesinstrumenterne i EU. Der må først holdes en debat om de grundlæggende ting.

  Carlos Coelho (PPE-DE), skriftlig. - (PT) I løbet af det seneste årti har der været et voldsomt stignende antal terrorhandlinger, og kampen mod denne plage er følgelig blevet en af de vigtigste prioriteter i Europa og i verden.

Forslaget indgår i en række foranstaltninger, som Unionen har truffet for at hindre terroristers adgang til finansielle og andre økonomiske ressourcer. Formålet er at overføre særhenstilling VII om elektroniske pengeoverførsler fra arbejdsgruppen om finansielle initiativer til fællesskabslovgivning.

Det retter sig imod de myndigheder, der er ansvarlige for kampen mod hvidvaskning af penge og finansiering af terrorisme, og indeholder regler om betalingsformidleres oplysningspligt om indbetalers forhold i forbindelse med overførselstjenester.

Det bliver et nyttigt og effektivt redskab, når det gælder forebyggelse, undersøgelse, efterforskning og retsforfølgning af terrorister og andre kriminelle, og efterspore deres aktiver.

Jeg støtter de foreslåede undtagelsesbestemmelser, der skal tage hensyn til de nationale betalingssystemers særlige karakteristika.

Jeg støtter endvidere Mihael Brejc' synspunkt om udløbsklausulen efter fem år fra forordningens ikrafttrædelse, hvorefter forordningen udløber, hvis den ikke har vist sin nytte, og jeg støtter også det kompromis, der er opnået mellem ham og ordføreren.

  Lena Ek (ALDE), skriftlig. - (EN) Vi afstår fra at stemme om denne betænkning, da den stiller Parlamentet over for et uløseligt dilemma. På den ene side gennemfører den en international traktat, og at stemme imod den vil simpelthen styrke Kommissionens stilling. På den anden side kan vi ikke støtte den stadige indførelse af mere lovgivning, der griber ind i privatlivet, uden yderligere beviser for, at en massiv overvågning af uskyldige borgere forøger sikkerheden eller medvirker til at forhindre terroraktioner. Det er blevet påvist, at de pengestrømme, der finansierer terrorisme, i stigende grad er gået under jorden, så der gøres brug af kontanter og overførsel af penge ved hjælp af kurerer.

Desuden er det sådan, at ligegyldig hvilke foranstaltninger, der træffes til at beskytte privatlivet, vil myndighedernes fristelse til at bruge dem til andre formål være stor, og indtil nu har ingen oprettet et register, hvorfra der ikke siver informationer ud.

Vi er også dybt bekymrede over virkningen på ngo'ernes støtte til demokrati og menneskerettigheder under udemokratiske regimer. Et omfattende register vil utvivlsomt skade deres aktiviteter, selv om vi hører, at det ikke vil blive brugt på den måde.

Idet vi afholder os fra at stemme, opfordrer vi også Parlamentet til at begynde at drøfte en sammenhængende politik om beskyttelse af privatlivets fred og borgerrettighederne. Den nuværende kurs, hvor frihedsrettighederne bliver beskåret skridt for skridt, må lægges om.

Betænkning af GräBle (A6-0057/2006)

  Pedro Guerreiro (GUE/NGL), skriftlig. - (PT) Ændringen af finansforordningen har til formål at forenkle og gøre dens bestemmelser mere gennemsigtige, hvad angår eksterne kontrakter og tilskud, fordi tekstens mangel på klarhed og struktur gør den vanskeligt at forstå for potentielle brugere.

Denne bureaukratiske samling bestemmelser, som kun beherskes i Kommissionens generaldirektorater, indebærer lange procedurer med høje omkostninger for dem, der ansøger om tilskud eller byder på indkøbsaftaler, hvilket udelukker mange mikrovirksomheder og små og mellemstore virksomheder samt mindre sammenslutninger, institutter og ngo'er.

Derudover har Kommissionen skønsbeføjelser i denne procedurer, og kun ganske få virksomheder og sammenslutninger - altid de samme - behersker disse teknikker. Det betyder i yderste instans politiske valg om, hvem der skal støttes.

Som Domstolen har fastslået, er den foretagne revision ikke tilstrækkelig til at mindske den administrative byrde og forenkle procedurerne for hverken Kommissionen eller de potentielle brugere. Europa-Parlamentets forslag forbedrer denne situation, men lægger ikke op til den globale revision, som finansforordningen vitterlig trænger til på disse områder.

Betænkning af Gaubert (A6-0186/2006)

  Frank Vanhecke (NI). - (NL) Hr. formand! Jeg har i sagen om gensidig information vedrørende asyl og indvandring tidligere stillet nogle spørgsmål til kommissær Frattini, fordi jeg spekulerer på, hvilken reel merværdi denne ordning har i bekæmpelsen af ulovlig indvandring. Jeg siger ikke, at det er forkert, men jeg tror ikke, det hjælper en pind.

Det virkelige problem er jo, at Italiens, Spaniens og Belgiens legaliseringspolitik har ført til en tilstrømning af i hundredtusindvis af nye økonomiske lykkejægere, som på grund af vores politik med åbne grænser uden problemer spreder sig over hele Europa. Hvis EU virkelig agter at gøre noget ved problemet med ulovlig indvandring, må man begynde ved begyndelsen. En fuldstændig afvisning af de overordentlig skadelige legaliseringer er selvfølgelig det eneste middel til at neutralisere denne politiks kraftige tiltrækning, øjeblikkeligt fulgt af en konsekvent tilbagesendelsespolitik over for alle ulovlige og kriminelle udlændinge.

  Martine Roure (PSE), skriftlig. - (FR) Vi bør fastlægge en virkelig fælles asyl- og indvandringspolitik. Det er afgørende for Unionen at etablere procedurer for udveksling af information medlemsstaterne imellem.

Hvis medlemsstaterne får bedre kendskab til hinandens lovgivning og jævnligt udveksler oplysninger om bedste praksis, vil de bedre kunne udpege de områder, inden for hvilke der er behov for europæisk lovgivning, og dermed nå frem til en aftale, som er acceptabel for alle.

Det ville være forenklet og forfejlet at sige, at dette instrument kunne gøre det muligt for medlemsstaterne at forbyde lovliggørelser. Under særlige nationale forhold er denne foranstaltning påkrævet. Udveksling af oplysninger om sådanne foranstaltninger ville imidlertid skabe større forståelse herfor. I øvrigt kan en skærpelse af indsatsen til bekæmpelse af illegal indvandring medføre, at strømmene rettes mod en anden medlemsstat. Der bør følgelig også gives meddelelse om en sådan skærpelse.

Forslag til beslutning om ændring af protokollen om privilegier og immuniteter (B6-0275/2006/rev)

  Bruno Gollnisch (NI). - (FR) Hr. formand! Det er helt berettiget, når hr. Gargani anmoder om, at Europa-Parlamentet høres i forbindelse med revision af protokollen om privilegier og immuniteter. Det er ligeledes helt berettiget, når han i sin betænkning anmoder om, at Europa-Parlamentet tillægges ret til at indbringe en sag for Domstolen, såfremt medlemsstaterne ikke respekterer parlamentsmedlemmernes privilegier og immuniteter, som er fastlagt for at beskytte Europa-Parlamentets rettigheder og navnlig beskytte parlamentsmedlemmerne mod søgsmål, som en fjendtlig udøvende magt via anklagemyndigheden kunne føle sig fristet til at anlægge. Dette findes ikke mindst berettiget set i lyset af det tilfælde af embedsmisbrug - ja, ordvalget er ikke overdrevet - vi har været vidne til fra den franske kassationsrets side i sagen mod vores tidligere kollega hr. Marchiani.

Retsudvalget bør imidlertid, hr. formand, selv respektere primærretten, og det bør således ikke undersøge en forespørgsel om beskyttelse af parlamentarisk immunitet på klart fejlagtigt retsgrundlag, i det konkrete tilfælde artikel 9, når det korrekte retsgrundlag er artikel 10. Det bør anvende samme retspraksis, når det drejer sig om at forsvare ytringsfriheden, hvor der klart er tale om fumus persecutionis, hvilket var tilfældet i min sag. Endelig bør Europa-Parlamentets juridiske tjenester, og det skal være min afsluttende bemærkning, ikke søge, når en sag er indbragt for Domstolen, at begrænse rækkevidden af Europa-Parlamentets beslutninger eller endog de artikler, der indgår i Europa-Parlamentets forretningsorden.

Forslag til beslutning - Økonomiske og sociale konsekvenser af virksomhedsomlægninger i Europa (B6-0383/2006)

  Alexander Alvaro, Wolf Klinz, Silvana Koch-Mehrin, Holger Krahmer, Alexander Lambsdorff og Willem Schuth (ALDE), skriftlig. - (DE) De Frie Demokraters medlemmer af Parlamentet har stemt imod forslaget til beslutning om de økonomiske og sociale konsekvenser af virksomhedsomlægninger i Europa, da vi er overbevist om, at virksomhederne i Europas markedsøkonomier bør beslutte, hvor deres produktionssteder skal placeres, uden politisk pres. På vores fælles marked spiller konkurrence - også regionerne imellem - en afgørende rolle for den videre udvikling af det europæiske virksomhedslandskab og dets selvrensende evne. Politisk pres hindrer i sidste ende markedet i at fungere og bør derfor ikke anvendes som et middel til at afholde virksomheder fra at handle i overensstemmelse med deres egne beslutninger.

  Ilda Figueiredo (GUE/NGL), skriftlig. - (PT) Vi har stemt imod denne beslutning af følgende grunde:

- Der udtrykkes ingen form for solidaritet med de ansatte på Opel/GM, herunder de mere end 1.700 (og deres familier) på Opels fabrik i Azambuja i Portugal, hvis arbejdspladser er truet af GM's ledelse, der er ligeglad med de mulige økonomiske, sociale og regionale konsekvenser. Det var et krav fra højrefløjen, som Den Socialdemokratiske Gruppe har accepteret ved at tilslutte sig den fælles beslutning.

- Virksomhederne har ret til at træffe ledelsesbeslutninger med henblik på at sikre deres økonomiske vækst uanset deres mulige sociale konsekvenser.

- Der er ingen omtale af de økonomiske og sociale konsekvenser af omstruktureringer, der almindeligvis udelukkende foretages for at nedbringe omkostningerne og maksimere profitten uden hensyn til faktorer som økonomisk levedygtighed eller produktivitet, ofte uden at overholde kontraktuelle forpligtelser, mens man kræmmeragtigt udnytter offentlig støtte på lokalt, nationalt eller europæisk plan og efterlader et spor efter sig i form af arbejdsløshed og svækkede lokale økonomier. Alene sidste år medførte omstruktureringer mere end en halv million arbejdsløse i EU.

- Beslutningen lever langtfra op til de resultater, der blev opnået i marts i år om konsekvenserne af udflytninger og omstruktureringer for beskæftigelse og regional udvikling.

  Luís Queiró (PPE-DE), skriftlig. - (PT) Det er rigtigt, at værksætterånd og virksomhedernes rolle er afgørende for økonomisk vækst og udvikling, og at de store økonomiske forandringer, som vi oplever, betyder, at mange virksomheder bliver nødt til at omstrukturere. Der er dog i denne sammenhæng to meget vigtige forhold, som ikke bør tabes af syne. Det er dels virksomhedernes sociale ansvar, dels deres pligt til at overholder aftale og respektere kontrakter, ikke mindst, når der er bevilget støtte og ydet begunstigelser med henblik på en bestemt aktivitet. Jeg støtter derfor de overvejelser, bestræbelser og forslag, som denne beslutning rummer.

Jeg mener dog, at etableringen af en europæisk globaliseringstilpasningsfond bør tjene som en påmindelse om problemets rette dimensioner og nødvendigheden af at finde vidtrækkende løsninger. Den igangværende omstrukturering af det europæiske erhvervsliv, navnlig industrien, vil forhåbentlig få positive følger, men der vil også komme negative følger på de sociale område, især i den første fase. Europa, regeringerne og Fællesskabets institutioner, har pligt til at forberede denne meget nære fremtid. Ud over dette grundlag må vi også diskutere andre løsninger og investere i andre mekanismer.

Betænkning af Fava (A6-0213/2006)

  Marco Cappato (ALDE). - (IT) Hr. formand, kære kolleger! Når vi stemmer for denne betænkning, tror jeg, at vi må bifalde det, der måske er en positiv kendsgerning, nemlig at Europa-Parlamentet holder op med hele tiden at skyde skylden på USA og i stedet begynder at se på, om EU og medlemsstaterne har overholdt reglerne. Når det gælder de ulovligheder og det misbrug, der har fundet sted, f.eks. med hensyn til overførslen af personoplysninger og flypassageroplysninger, har vi nemlig i virkeligheden dækket os ind bag USA's ulovligheder og lagt skjul på, at vi ikke selv var i stand til at overholde vores egne bestemmelser.

Det er på tide, at vi påtager os vores ansvar, og jeg tror, at hr. Favas betænkning er det første skridt i den retning.

  Philip Claeys (NI). - (NL) Hr. formand! Jeg stemte imod Fava-betænkningen, fordi den er et typisk eksempel på venstreorienteret forudindtagethed. Det midlertidige udvalgs beslutninger stod på forhånd fast. Der skulle blot findes nogle beviser.

Der er ikke fundet nogen beviser på tortur eller andre ulovlige CIA-aktiviteter i EU. Formodninger og fingerpeg fremstilles i denne betænkning således systematisk som kendsgerninger. Det er intellektuelt uhæderligt.

Det kendetegner en bestemt mentalitet, som findes i Europa-Parlamentet. Det må dog for en gangs skyld åbent siges her, at en række medlemmer faktisk ikke ønsker, at der gøres noget ved terrorismen.

  Petr Duchoň (PPE-DE). - (CS) Hr. formand, mine damer og herrer! Jeg vil gerne udtrykke min bitre skuffelse over vedtagelsen af Fava-betænkningen. Der er fire grunde hertil. For det første er betænkningen baseret på ensidige, generelle oplysninger og ikke på præcise faktiske oplysninger, der er blevet kontrolleret af forskellige kilder.

For det andet er der en lang række uoverensstemmelser i betænkningen. Hvis der forelå uomstødelige faktiske oplysninger, der påviste, at CIA har brugt europæiske lande ved transport og ulovlig tilbageholdelse af fanger, burde ordet "påståede" ikke fremgå af titlen. Ordførerens brug af ordet "påståede" i betænkningens titel er på den anden side udtryk for en stiltiende anerkendelse af, at udvalget ikke har været i stand til at bevise, at der er foregået noget ulovligt, på trods af alle de bestræbelser, der er blevet gjort af medlemmerne af det midlertidige udvalg og andre berørte parter..

For det tredje er det muligt, at det med tiden vil vise sig. at en række af de handlinger, der har været genstand for mistanke, rent faktisk var ulovlige, eller måske vil der dukke nye sager frem. I lyset af terrorbekæmpelsens omfang og kompleksitet bør dette ikke komme som en overraskende. Det primære er, at der vil være tale om detaljer og ikke om fejl i systemet. De personer, der mener, at deres rettigheder er blevet krænket, kan gå igennem de behørige, velfungerende kanaler, hvis de ønsker at håndhæve disse rettigheder og kræve erstatning.

Endelig skal vi for det fjerde se nøje på, hvor meget tid Parlamentet afser til at undersøge et påstået problem, og hvor meget tid der afses til behandling af det reelle terrorproblem. Med vedtagelsen af hr. Favas betænkning risikerer vi, at der opstår tvivl om, hvorvidt vi er i stand til at vurdere individuelle problemers relative betydning, og om, hvorvidt vi vil være i stand til at håndtere disse problemer på en hensigtsmæssig måde.

  Hynek Fajmon (PPE-DE). - (CS) Hr. formand, mine damer og herrer! Parlamentsmedlemmerne fra ODS, det tjekkiske borgerdemokratiske parti, valgte i dag under plenarmødet at stemme imod hr. Favas interimsbetænkning om CIA's påståede brug af europæiske lande ved transport og ulovlig tilbageholdelse af fanger. Vi mener, at betænkningen er baseret på den nuværende bølge af antiamerikanske holdninger, der ikke tager hensyn til den alvorlige internationale terrortrussel. USA og dets allierede, herunder Den Tjekkiske Republik, har i løbet af de sidste fem år gjort deres yderste for at bekæmpe denne skrækkelige trussel. Vi har siden 2001 været vidne til en række terrorangreb i USA, Det Forenede Kongerige, Spanien og en række andre lande. Der er tale om en meget konkret fare, og nødvendigheden af at bekæmpe denne ignoreres fuldstændig i Fava-betænkningen. Der ses ligeledes i betænkningen fuldstændig bort fra den kendsgerning, at det er lykkedes os at mindske den internationale terrorisme betragteligt og således øge de europæiske borgeres sikkerhed som følge af de tiltag, der blev vedtaget i fællesskab af USA og dets allierede fra en række europæiske lande. Betænkningen fokuserer i stedet på en række ubegrundede sager, hvor de amerikanske og dets allieredes sikkerhedstjenester skulle have opført sig tvivlsomt, og der drages omfattende konklusioner på grundlag af disse sager. Parlamentsmedlemmerne fra ODS, det tjekkiske borgerdemokratiske parti, kan ikke støtte denne holdning med deres stemmer.

  Jas Gawronski (PPE-DE). - (IT) Hr. formand, kære kolleger! Selv om nogle af vores ændringsforslag er blevet godkendt, er Fava-betænkningen, som vi har stemt om i dag, stadig tendentiøs, ensidig og præget af fordomme, ligesom den tager sigte på at støtte teorier, der ikke er nogen som helst beviser for.

Det er en tekst med et ensidigt indhold, som endda står i modsætning til den italienske regerings holdning. Den italienske premierminister Romano Prodi har med en officiel pressemeddelelse modsagt hr. Fava, når det gælder Abu Omar-sagen. Selv om hr. Fava forkastede mit ændringsforslag om, at der ikke var nogen beviser for den italienske regerings og efterretningstjenestes inddragelse, bekræftede premierministerens kontor i går aftes sin tillid til efterretningstjenesten.

Hr. Favas holdning viser, at den italienske venstrefløj er i ond tro. Den ønsker ikke at opgive tidligere tiders antiamerikanisme og brugen af EU-institutionerne for at angribe sine modstandere.

  James Hugh Allister (NI), skriftlig. - (EN) Jeg stemte imod at udstrække Fava-udvalgets mandat til at fortsætte undersøgelsen af såkaldt "ekstraordinær overførsel", for indtil nu har det ikke frembragt væsentlige vidnesbyrd, der kan retfærdiggøre fortsættelse af det. Snarere benyttes det som medium for rabiat antiamerikanisme, der beskæftiger sig med udvalgt sladder, samtidig med at det opererer ud fra en antagelse om, at CIA er skyldig.

  Gerard Batten, Roger Knapman og Thomas Wise (IND/DEM), skriftlig. - (EN) Det Forenede Kongeriges Uafhængighedsparti har stemt for ændringsforslag 13, men understreger, at EU's højkommissær og EU's høje repræsentant ikke har nogen beføjelser til at forlange oplysninger om disse sager fra medlemsstaterne. Det Forenede Kongeriges Uafhængighedsparti afviser denne myndighed og modsætter sig oprettelsen af begge stillinger og glæder sig derfor over anerkendelsen af en begrænsning af deres beføjelser.

  Pedro Guerreiro (GUE/NGL), skriftlig. - (PT) Betænkningen indeholder positive elementer, der bekræfter det, som vi længe har vidst og sagt, nemlig, at CIA, eller andre amerikanske instanser har været "direkte ansvarlige for ulovlig pågribelse, udsendelse, bortførelse og tilbageholdelse" af borgere - eufemistisk betegnet "ekstraordinær overførelse" - og for overførsel af borgere til tredjelande for at blive afhørt og udsat for tortur, hvilket brutalt krænker folkeretten og menneskerettighederne.

Blandt betænkningens andre vigtige punkter er, at det må anses for "usandsynligt", at europæiske regeringer ikke har haft kendskab til disse kriminelle aktiviteter, og "fuldstændig usandsynligt", at der har kunnet foregå flere hundrede flyvninger gennem en række medlemsstaters luftrum, uden at de kompetente myndigheder har foretaget sig noget.

Betænkningen bør kunne medvirke til at afmystificere den virkelige betydning af den "forebyggende krig" og den "kamp mod terror", som USA og dets allierede bruger som dække for deres aggression imod befolkninger og staters suverænitet, under krænkelse af folkeretten og menneskerettighederne.

Betænkningen bør endvidere kunne medvirke til at afsløre sandheden og drage de ansvarlige til ansvar, herunder om indholdet i de aftaler, som NATO samt EU og EUA har indgået på dette felt, og til, at de nationale parlamenter kan gennemføre deres egne undersøgelser.

  Jean Lambert (Verts/ALE), skriftlig. - (EN) Jeg stemte for denne betænkning, da jeg mener, at det er et vigtigt praktisk fremskridt på den vej, hvor Parlamentet nu er villig til at konfrontere alvorlige overtrædelser af menneskerettighederne inden for sine grænser og i sit forhold til USA. Vi kan ikke blot acceptere forsikringer fra venlige regeringer om forbud mod tortur og grusom og nedværdigende behandling. Vi har et ansvar for at sikre, at vi og vores allierede handler inden for rammerne af international lovgivning. Politisk set må vi nu se på, om EU og dets medlemsstater har de nødvendige instrumenter til at forfølge sandheden om, hvad der sker på vores territorium og i vores navn, og fastsætte passende sikkerhedsforanstaltninger til at beskytte vores borgere og fastboende. Jeg glæder mig over det flertal, der er i Parlamentet for at fortsætte arbejdet i dette midlertidige udvalg.

  Astrid Lulling (PPE-DE), skriftlig. - (FR) Jeg stemte ikke for det forslag til beslutning, der er udarbejdet af Det Midlertidige Udvalg om CIA's Påståede Brug af Europæiske Lande ved Transport og Ulovlig Tilbageholdelse af Fanger.

Først og fremmest finder jeg nedsættelsen af det midlertidige udvalg ganske overflødig, i betragtning af at Europarådet har foretaget en undersøgelse af sagen i henhold til artikel 52 i den europæiske menneskerettighedskonvention. Hvorfor denne overflødige gentagelse af arbejdet? Hvorfor trænge sig ind på Europarådets kompetencer og ansvarsområder?

Hvorfor give en premierminister, uagtet at han kommer fra et af de mindre lande, i opdrag at udarbejde en større betænkning om samarbejdet mellem Europa-Parlamentet og Europarådet, hvis man ved førstgivne lejlighed spilder vores tid med at udarbejde et beslutningsforslag, hvis eneste formål tilsyneladende er at bære ved til en instinktiv antiamerikanisme?

Jeg tilslutter mig mindretalsudtalelsen, i hvilken der gives udtryk for, at det midlertidige udvalg er overflødigt, og at det ikke bør videreføre et arbejde, som hidtil ikke har ført til bevis for de påståede krænkelser af fællesskabsretten og folkeretten fra medlemsstaters side.

  Erik Meijer (GUE/NGL), skriftlig. - (NL) Under forhandlingen på plenarmødet i går om de amerikanske hemmelige transporter og hemmelige fangelejre hørte vi to stærkt modstridende opfattelser. Nogle regeringer underordner menneskers frihedsrettigheder under kampen mod enhver, der afviger, og som derfor kunne mistænkes for terrorisme. Den, som tænker sådan, nærer den illusion, at frihed og demokrati kan beskyttes ved at blive begrænset eller endda afskaffet. Denne strømning føler sig nært forbundet med USA og især med den nuværende amerikanske regeringspolitik, som har ført til besættelsen af Iran og Afghanistan og til tolerance af den uudholdelige situation i de af Israel besatte palæstinensiske områder.

Denne fremgangsmåde afviser jeg fuldstændigt. Man kan ikke bekæmpe terrorisme, hvis man blot øger grobunden for den i stedet for så vidt muligt at fjerne denne. En sådan fremgangsmåde frembringer kun stadig flere fortvivlede mennesker, som kan sympatisere med terroristiske hidsigpropper, som siger, at de kender den bedste løsning til at forbedre levevilkårene.

Det er en grov krænkelse af menneskerettighederne, som udspiller sig her for vores øjne. Menneskers individuelle friheder tæller åbenbart ikke længere i bekæmpelsen af terrorisme. EU-medlemsstaterne skal erkende deres medvirken hertil.

  Claude Moraes (PSE), skriftlig. - (EN) De britiske Labour-medlemmer af Europa-Parlamentet vil stemmer for Fava-betænkningen, fordi vi mener, at det fortsat er vigtigt, at Parlamentet undersøger den påståede udnyttelse af europæiske lande fra CIA's side til påståede illegale transporter og tilbageholdelse af fanger.

Interimsbetænkningen er vigtig af to grunde. For det første er medlemmer af Parlamentet i modsætning til medlemmer af Rådet direkte valgt og ansvarlige over for vælgerne. Vi undersøger alle mulige spørgsmål på deres vegne, og vi kan ikke se bort fra påstande om, at medlemsstaterne måske har overtrådt deres traktatlige forpligtelse i henhold til artikel 6 i EU-traktaten, der skitserer de grundlæggende principper om demokrati, menneskerettigheder og respekt for lov og orden. Parlamentet er det eneste organ, der kan indføre sanktioner mod medlemsstater, der overtræder disse traktatlige forpligtelser. Parlamentets betænkning er også vigtig, da udvalget i modsætning til Europarådet har været i stand til at indkalde vidner til at vidne for sig. Udvalget har hørt stærke personlige vidnesbyrd, der udgjorde et overbevisende bevismateriale i betænkningen.

  Athanasios Pafilis (GUE/NGL), skriftlig. - (EL) Interimsbetænkningen om CIA's aktiviteter med bortførelser, transport, forhør og tortur i europæiske lande bekræfter de afsløringer, der er gjort af organisationer og medierne.

Den opstandelse, der er skabt, har tvunget konservative socialistiske kræfter til at nedsætte et undersøgelsesudvalg, der skal erkende velkendte omstændigheder, så de fremstår som "uskyldige duer" i befolkningens øjne og således opbygger en illusion om EU's rolle.

KKE's medlemmer af Parlamentet har hverken stemt for eller imod, da vi nægter at deltage i det absurde teater, der foregår i Europa-Parlamentet, fordi: der i Athen blev undertegnet en aftale mellem EU og USA, som gav CIA lov til ustraffet at udføre sine aktiviteter, og nu "protesterer" de kræfter, som støtter den, over dens resultater.

Medlemsstaternes regeringer - centrumhøjreregeringer og centrumvenstreregeringer - kendte til og har deltaget i CIA's udskejelser, og parlamentsmedlemmerne fra de partier, som støtter dem, og hvoraf mange har vidst, hvad der foregik, lader som om de fordømmer situationen. De holder alle for nar.

Konservative og socialdemokrater har tilsluttet sig USA's "antiterrorkampagne", har accepteret "forebyggende krig" og massakren på folkets frihedsrettigheder og demokratiske rettigheder, og nu vasker de deres hænder.

En betænkning fra Europa-Parlamentet kan ikke vaske det politiske ansvar af de partier, som støtter imperialismen. Man kan ikke narre folket til at tro, at USA's og EU's terroristiske aktiviteter vil stoppe. De vil blive intensiveret, samtidig med at den folkelige antiimperialistiske bevægelse hele tiden styrkes, og styrkeforholdet ændrer sig.

  Luís Queiró (PPE-DE), skriftlig. - (PT) Der bør ikke tages let på de forhold, som denne betænkning omtaler. Såvel menneskerettighederne som indsatsen imod terrorisme og forbindelserne med vores vigtigste allierede fortjener særlig opmærksomhed og overvejelse. Det fremgår af denne interimsbetænkning, at der er en række uafklarede spørgsmål og mistanker samt modstridende udtalelser fra diverse instanser. Det er derfor forståeligt, at udvalgets arbejde fortsætter, og ikke rimeligt at fremsætte uunderbyggede opfattelser som konklusioner.

Alvorligere er det, at afvisningen af visse ændringer, hvis formål var at få medtaget relevante forhold i betænkningen, der modsiger nogle af anklagerne og antydningerne, afslører en vilje til at stille sig fjendtlig over for en allieret, der er større end viljen til at finde frem til sandheden. Jeg agter ikke at medvirke til denne udlægning af Europa-Parlamentets rolle eller EU's eksterne forbindelser. Jeg mener, at såvel de europæiske lande som vores allierede kan begå fejl og udføre retsstridige handlinger, der bør kendes og straffes, men jeg går ikke med til at anklage uden at undersøge og til at dømme uden beviser.

  Charles Tannock (PPE-DE), skriftlig. - (EN) Mine britiske konservative kolleger og jeg er ude af stand til at støtte Fava-betænkningen, fordi vi mener, at den er rig på påstande og fattig på nye vidnesbyrd eller beviser. Vi var imod dette Midlertidige Udvalg om CIA's Påståede Brug af Europæiske Lande ved Transport og Ulovlig Tilbageholdelse af Fanger fra begyndelsen og mener, at det er spild af penge, som gentager, hvad senator Marty har gjort i Europarådet.

Desuden er der ikke noget som helst bevis for eksistensen af CIA-fangelejre, hverken i Rumænien eller Polen, og jeg tror heller ikke, at der har været en systematisk politik fra USA's side om ekstraordinære overførsler for at torturere bortførte i tredjelande.

  John Whittaker (IND/DEM), skriftlig. - (EN) Det Forenede Kongeriges Uafhængighedsparti (Det Forenede Kongeriges delegation i IND/DEM-Gruppen) stemte for ændringsforslag 13, fordi det understreger, at EU's højkommissær og høje repræsentant ikke har nogen beføjelser til at anmode medlemsstaternes regeringer om oplysninger af den art, der er nævnt.

Det Forenede Kongeriges Uafhængighedsparti satte sig imod oprettelsen af disse poster og anerkender ikke deres autoritet. Vi glæder os derfor over ændringsforslag 13, for så vidt som det anerkender nogle begrænsninger i deres beføjelser.

Forslag til beslutning - Amerikanske efterretningstjenesters overvågning af SWIFT-bankoverførsler (B6-0386/2006)

  Marco Cappato (ALDE). - (IT) Hr. formand, kære kolleger! Når der foretages bankoverførsler i udlandet, er der i virkeligheden tale om handelstransaktioner, og de personoplysninger, der følger af sådanne transaktioner, må ikke systematisk anvendes til sikkerhedsformål.

Jeg vil gerne bekræfte, at jeg stemmer for denne betænkning, og jeg vil understrege, at der ikke kun er tale om et problem med data, som ulovligt overføres til et tredjeland, men også om et problem med data, der er indsamlet til handelsformål, og som i stedet bruges til sikkerhedsformål.

Ifølge Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol er der i dette tilfælde tale om en almindeligt udbredt overvågning, som er i modstrid med EU-direktiverne og medlemsstaternes lovgivning, og også af sidstnævnte årsag støtter vi SWIFT-betænkningen.

  Gérard Deprez og Frédérique Ries (ALDE), skriftlig. - (FR) Vi har stemt for det beslutningsforslag, der blev stillet af Gruppen for Det Europæiske Folkeparti (Kristelige Demokrater) og De Europæiske Demokrater, og forkastet det fælles beslutningsforslag om SWIFT-sagen som helhed, da det ikke er tilstrækkeligt afbalanceret, hvilket ændringsforslag ikke kan rette op på.

Vi ved alle, hvor vanskeligt det er at trække grænsen mellem den afgørende prioritering af bekæmpelsen af terrorisme og den lige så grundlæggende respekt for vores individuelle frihedsrettigheder. Udviklingen giver til stadighed debatten ny næring, hvad enten det drejer sig om vilkårene for de tilbageholdte i Guantánamo, sagen om de hemmelige CIA-fly, interneringscentre i Europa eller nu SWIFT-sagen. Det er vanskeligt at trække grænsen, men debatten er afgørende i en verden, hvor terrorismen ikke kender grænser.

Der er indledt en undersøgelse i Belgien for at fastslå enhver mulig omgåelse af vores forskrifter for databeskyttelse. Efter vores opfattelse vil en hævnlysten beslutning som denne - som i sin form er direkte antiamerikansk, hvad angår realiteten lydefri (punkt 4 og 13 er højdepunktet - efterretningstjenesterne burde offentliggøre deres operationer!) og i flere tilfælde ulæselig - næppe forbedre vores renommé blandt de europæiske borgere. Der var andre måder, hvorpå vi kunne give udtryk for vores ønske om at kaste lys over en eventuel krænkelse, samtidig med at vi understregede vores grundfæstede vilje til at bekæmpe tilhængere af en ideologi, som lader hånt om vores værdier.

  Pedro Guerreiro (GUE/NGL), skriftlig. - (PT) Selv om denne beslutning indeholder punkter, som vi er uenige i, mener vi, at den kan medvirke til at vise, hvori den såkaldte kamp mod terror virkelig består, og den sikkerhedsorientering, der karakteriserer den.

Med sit program til sporing af finansiering af terroraktiviteter (Terrorist Finance Tracking Program) har USA gennem en hemmelig aftale fået adgang til alle de finansielle oplysninger i SWIFT (Society for Worldwide Interbank Financial Telecommunications), der er et samarbejde mellem mere end 8.000 banker og institutioner i 200 lande, heriblandt Den Europæiske Centralbank.

USA har på den måde fået adgang til millioner af oplysninger om borgeres og virksomheders overførsler og transaktioner over hele verden. Adgangen til disse oplysninger er opnået med overtrædelse af lovbestemte procedurer for databeskyttelse og uden noget retsgrundlag, hvilket krænker rettigheder, friheder og garantier samt staternes suveræne beføjelser, hvad angår beskyttelse af deres borgere.

Sandheden må bringes for en dag, og de ansvarlige må drages til ansvar for denne uacceptable situation, navnlig Den Europæiske Centralbanks delagtighed heri.

Det er ikke et isoleret tilfælde, men endnu en top af isbjerget, hvad angår den virkelige betydning af den sikkerhedsorientering, der bringer borgernes rettigheder, friheder og garantier i fare.

  Athanasios Pafilis (GUE/NGL), skriftlig. - (EL) Overvågningen af flere millioner menneskers bankoverførsler fra USA med EU's og medlemslandenes regeringers samtykke afslører, hvor omfattende den såkaldte antiterrorkampagne er, og hvilke mål den har. Den indgår i imperialisternes globale, samlede registrering, så de kan kontrollere, presse og terrorisere alle, der går imod dem.

Den afslører, hvilken rolle banksystemet, private og statslige virksomheder i de kapitalistiske lande og ECB spiller, idet de tilsidesætter selv deres egne regler til fordel for systemets overordnede interesser.

Beslutningsforslag og henvisninger til "beskyttelsen af privatlivets fred" og "balance mellem kampen mod terror og menneskerettighederne" fra konservative og socialdemokratiske partier, der styrer EU og regeringerne, er et monument over hykleriet.

Det er de samme, der har undertegnet disse aftaler. Det er også en provokation, at de samme tidspunkt, på det samme møde, vedtog en betænkning og et forslag til en forordning om registrering af alle EU-borgeres bankoverførsler.

KKE's medlemmer af Europa-Parlamentet har hverken stemt for eller imod, da vi nægter at deltage i forsøget på at skabe illusioner om EU og ophøje EU og de kræfter, der støtter EU. KKE vil bidrage til yderligere afsløringer af EU's rolle, som ligegyldigt hvor følsom og demokratisk det forsøger at fremstå, vil træffe hårdere befolkningsfjendtlige og antidemokratiske foranstaltninger, mens den folkelige modstand vokser.

Betænkning af Lambrinidis (A6-0190/2006)

  Frank Vanhecke (NI). - (NL) Hr. formand! Selv om der i Lambrinidis-betænkningen står, at integration i princippet er en proces, der går i begge retninger, mærker jeg egentlig ikke ret meget eller intet til det i den vedtagne tekst. Tværtimod var det igen den samme historie om temmelig mange rettigheder og meget få pligter.

De europæiske medlemsstater opfordres på ny til at udøve positiv diskrimination af indvandrere. Det betyder således, at indfødte mennesker skal stilles ugunstigt eller diskrimineres. Indvandrerne skal desuden have alle politiske rettigheder, uden at der overhovedet stilles spørgsmål om, hvorvidt de er rede til at blive integreret. Der henvises endda til et princip om, at visse af de fremmedes kulturelle og religiøse sædvaner ikke må udgøre en hindring for at nyde godt af rettigheder eller bliver erklæret for integreret i samfundet. Og det selv om vi jo alle udmærket ved, at det, man i tilslørede vendinger kalder islams såkaldte kulturelle og religiøse sædvaner - for det er dem, det drejer sig om - faktisk er fuldstændig i modstrid med de resultater og rettigheder, som vores europæiske demokratier har opnået.

Af alle disse og mange flere grunde har jeg selvfølgelig ikke stemt for denne betænkning.

  Philip Claeys (NI). - (NL) Hr. formand! Jeg har stemt imod Lambrinidis-betænkningen, fordi den overhovedet ikke løser problemerne. Den er tværtimod selv en del af problemet. Alene den kendsgerning, at den f.eks. taler om, at de 40 millioner udlændinge i EU kan betragtes som en 26. medlemsstat, siger faktisk nok. For hundrede og syttende gang gøres Europas vælgere til syndebukke og opfordres der i forblommede hentydninger til endnu en begrænsning af ytringsfriheden.

Betænkningen opfordrer til indførelse af stemmeret til udlændinge og til positiv diskriminering, med andre ord til diskriminering af europæere til fordel for udlændinge. Ikke blot viser praksis, at sådanne verdensfjerne foranstaltninger ikke virker, men der er heller ingen demokratisk opbakning til dem. En sådan betænkning er det hundrede og syttende eksempel på det demokratiske underskud i Europa og på europæisk indblanding, som kun gør europæernes tillid til EU mindre.

  Bruno Gollnisch (NI), skriftlig. - (FR) Skulle nogen savne bevis for den europæisksindede politiske pseudoelites sammenbrud, den mentale forvirring, i hvilken den er gerådet, dens mangel på holdepunkter og måden, hvorpå den vender værdierne på hovedet, ja, så ligger det her i form af hr. Lambrinidis' betænkning. Han foreslår ganske enkelt en udbredt, institutionaliseret favorisering af ikke-europæere, forskelsbehandling af europæerne på deres egen jord, ledsaget, i finansiel henseende, af en slags Marshall-plan for, hvad han betegner som Unionens 26. medlemsstat, og, i politisk henseende, af ensidig tildeling af rettigheder, som kun tilkommer statsborgere. Hverken mere eller mindre.

Åbn dog øjnene, hr. Lambrinidis! Officiel anerkendelse af 40 millioner indvandrere fra ikke-europæiske lande er ensbetydende med at åbne dørene på vid gab. Medlemsstaterne afsætter allerede nu hvert år flere hundrede milliarder euro til såkaldte integrationspolitikker, som alle er notorisk fejlslagne, bekostelige for samfundene og en hæmsko for økonomierne. Glem ikke de interetniske konflikter i Det Forenede Kongerige. Glem ikke, hvorfor Theo Van Gogh mistede livet. Glem ikke urolighederne i Frankrig, hvor de unge højlydt gav udtryk for deres had til vores institutioner, vores værdier, ja, alt det, vi står for. De multikulturelle samfund, De ønsker at skabe, er højeksplosive.

Arbejdsløshed, sociale problemer og boligproblemer er virkeligheden for millioner af europæere. Det er dem, vi i første instans må tænke på.

  Timothy Kirkhope (PPE-DE), skriftlig. - (EN) Mine britiske konservative kolleger og jeg glæder os over den brede tilgang i Lambridinis' betænkning og støtter de mange positive og afbalancerede elementer i denne betænkning til støtte for integration af indvandrere i det europæiske samfund.

Men vi vil gerne endnu en gang fremhæve, at man må være meget opmærksom på at sikre, at princippet om subsidiaritet bliver respekteret fuldt ud inden for alle politiske aspekter af dette vigtige område.

Derudover mener vi, at asylpolitikken må forblive under de nationale regeringers kompetence, og tror ikke på en paneuropæisk tilgang som nævnt i betragtning L.

Af disse grunde har vi besluttet at afholde os fra at stemme om betænkningen.

  Carl Lang (NI), skriftlig. - (FR) Vi har i dag omkring 50 millioner indvandrere i Europa, hvoraf hovedparten kommer fra Afrika eller Asien, og antallet stiger med 1-2 millioner om året. Den opblussende etniske vold, islamisering af flere af vores byer og den fornyede debat om vores sociale sikringssystemer, som ikke kan løfte opgaven i forbindelse med de nyankomne, er nogle af de alvorligste konsekvenser af denne indvandring. Assimilationen vanskeliggøres ikke mindst af, at indvandrerne kommer fra kulturer, som er helt forskellige fra vores.

Den integration, ordføreren foreslår, vil langtfra løse problemerne, men tværtimod forværre dem. I Frankrig lagde tre ugers uroligheder i november 2005 snesevis af bygninger, som var opført som led i denne politik, i aske. Det gælder medborgerhuse, idrætshaller, skoler osv. Andre forslag, såsom forslaget om at "tilskynde indvandrere til at deltage i det politiske liv", eller med andre ord give dem stemmeret, sådan som hr. Sarkozy ønsker det i Frankrig, vil yderligere nedbryde vores samfund.

Frem for at bruge milliarder på en sådan pseudointegration, burde vores regeringer for det første sammen med hjemlandene definere en virkelig samarbejdspolitik beroende på gensidighed, og for det andet burde man iværksætte en omfattende familiepolitik for at sikre vores nationers varige beståen.

  Sérgio Marques (PPE-DE), skriftlig. - (PT) Jeg takker Stavros Lambrinidis for hans fremragende betænkning om strategier og midler til integration af indvandrere i EU, som jeg støtter.

I denne sammenhæng vil jeg gerne fremhæve behovet for at sikre, at de eksisterende fællesskabsdirektiver på integrationsområdet gennemføres effektivt.

Til det formål er det meget vigtigt, at EU overvåger både gennemførelsen af integrationsrelaterede direktiver i national lovgivning og effektiviteten af de administrative procedurer for gennemførelse i praksis af den pågældende lovgivning i indvandrernes dagligdag.

  Luís Queiró (PPE-DE), skriftlig. - (PT) Selv om jeg støtter ordførerens bestræbelser, er jeg ikke enig i alle de forslag, som han stiller for at løse et af de centrale problemer, som indvandringen medfører, nemlig indvandrernes integration.

Jeg vil blot nævne nogle enkelte eksempler. Sammenblandingen af indvandring fra tiltrædelseslande (særlig førhen) og fra andre lande er en analysefejl, der slår igennem i konklusionerne. Der er en fejl i præmisserne for den opfattelse, at de over 40 millioner borgere fra tredjelande gør indvandrerne til "EU's 26. medlemsstat (og den femtestørste målt i befolkningstal)". Endelig er forslaget - som især Den Europæiske Venstrefløjs Fællesgruppe/Nordisk Grønne Venstre mener må være en nødvendig følge - om, at staterne skal tildele indvandrerne statsborgerskab, uden at det erindres, at der gælder forskellige bestemmelser og begrundelser herfor, et forenklet svar på et komplekst spørgsmål.

Der er problemer med at integrere visse indvandrergrupper i EU, hvilket synes at vise, at ingen europæisk model fungerer helt effektivt. Integrationen er en gensidig proces. Den skal fremmes af modtagerlandet (af det offentlige og af borgerne), og indvandrerne skal ville den. Den manglende erkendelse heraf giver plads for ekstremister på begge sider.

  Frédérique Ries (ALDE), skriftlig. - (FR) Indvandring er et alt for alvorligt emne til blot at overlade det til analyseinstitutterne eller udelukkende udråbe det til et væsentligt emne i forbindelse med valg til de nationale parlamenter. Indvandringen er en realitet. Mere end 40 millioner mennesker lever inden for EU's grænser, og Unionen synes at have svært ved at koordinere sin indsats. EU bør hurtigst muligt definere en sammenhængende og effektiv indvandringspolitik. Det finske formandskab agter at sætte skub i denne ømtålelige sag ved at bryde den barriere, kravet om enstemmighed i Ministerrådet udgør, idet der blokeres for ethvert fremskridt med hensyn til det afgørende retlige samarbejde og politisamarbejdet, for at bekæmpe menneskehandel og illegal indvandring.

Jeg håber oprigtigt, det finske ønske snart udmøntes i praksis, og der således defineres en human, fælles politik vedrørende retten til asyl eller samarbejde mellem de 25 lande om tildeling af kvoter pr. land. Integration af indvandrerne er en anden udfordring, vi må tage op. Som det understreges i Lambrinidis-betænkningen, er der vigtige opgaver, der skal løses, for at integrationen lykkes i vores Europa med 25 medlemsstater, især hvad angår adgang til beskæftigelse, ikke-forskelsbehandling, uddannelse af kvinderne, sprogundervisning og deltagelse i det politiske liv. Kan vi klare den udfordring, er vi kommet den sociale fred nærmere!

  Martine Roure (PSE), skriftlig. - (FR) Den europæiske indvandringspolitik kan ikke begrænses til bekæmpelse af illegal indvandring. Det er påtrængende nødvendigt at iværksætte en europæisk politik vedrørende integration af tredjelandsstatsborgere.

Kommissionens meddelelse om en fælles dagsorden for integration er således et vigtigt skridt i den rigtige retning. Og oprettelsen af Den Europæiske Fond for Integration af Tredjelandsstatsborgere peger klart i samme retning. Indvandrerne bør direkte kunne nyde gavn af denne fond. Den bør således åbne mulighed for indvandrernes mere aktive deltagelse i det uddannelsesmæssige, kulturelle og politiske liv på alle niveauer.

Vi bør fremme udveksling af bedste praksis, hvad angår medlemsstaternes integrationspolitikker for derigennem at bane vejen for en egentlig europæisk integrationspolitik.

Jeg støtter i øvrigt ordførerens forslag om at indføre hurtige og humane procedurer for indrømmelse af status som fastboende udlænding, for familiesammenføring og for naturalisering af fastboende indvandrere.

  Georgios Toussas (GUE/NGL), skriftlig. - (EL) EU behandler udelukkende migrationsspørgsmålet inden for rammerne af Lissabon-strategien for at øge sin økonomiske konkurrenceevne, dvs. med det formål at øge den europæiske kapitals profit. Derfor er erklæringerne om indvandrernes sociale integration ikke andet end pæne ord uden nogen praktisk modvægt i form af en løsning på de skærpede problemer. Det er provokerende hykleri, når indvandrere i hele EU er genstand for den groveste udnyttelse fra kapitalens side med dårligt lønnet arbejde i usikre ansættelsesforhold, hvor de ikke har adgang til grundlæggende sociale og politiske rettigheder, og er permanente gidsler inden for medlemsstaternes og EU's reaktionære institutionelle rammer, hvor millioner indvandrere holdes ulovligt fanget.

KKE støtter indvandrernes retfærdige krav om legalisering, om afskaffelse af sort arbejde uden forsikring, om højere løn og betaling, lige løn for lige arbejde, bedre offentlige og gratis sundheds- og uddannelsestjenester med fulde politiske rettigheder for alle. Vejen til løsningen på deres problemer går via deres integration i arbejderbevægelsen, dens modstand og videre kampe mod EU's og regeringernes arbejderfjendtlige politik, som er skyld i lokale arbejderes og migrantarbejderes fattigdom og ulykke i EU og hele verden.

Betænkning af Carlotti (A6-0210/2006)

  Nirj Deva (PPE-DE), skriftlig. - (EN) Jeg og mine britiske konservative kolleger glæder os over den brede tilgang i Carlotti-betænkningen og støtter de mange positive og afbalancerede elementer i denne betænkning.

Men vi er imod idéen om at integrere migrationsspørgsmålet i EU's ydre politikker, som der står i punkt 6. Vi tror ikke, at en fælles strategi er den bedste måde, hvorpå man kan håndtere dette spørgsmål. Vi mener, at politikken på dette område må forblive under de nationale regeringers kompetence, og tror ikke på en paneuropæisk tilgang til indvandringspolitikken.

  Bruno Gollnisch (NI), skriftlig. - (FR) Fru Carlottis største fejl, og den genfindes i alle Europa-Parlamentets betænkninger om dette emne, består i at betragte indvandring, som til lejligheden er omdøbt til "personers frie bevægelighed", som en menneskerettighed. Nej, vi har ikke alle en umistelig ret til at tage ophold, så længe det skal være, i et hvilket som helst land efter eget valg. Staterne bør kunne afgøre, hvem der kan få adgang til deres territorium, og hvem der kan blive der og hvor længe.

Ordførerens forudfattede mening, som næsten har religiøs karakter, fører således til de forkerte løsninger. Der er helt åbenlyst en forbindelse mellem udvikling og migration. Hundredtusindvis af mennesker tvinges til at forlade deres land på grund af fattigdom, og det er åbenlyst, at der, som Den Nationale Front i årevis har foreslået, bør iværksættes udviklingspolitikker, som gør det muligt at fastholde disse mennesker i deres hjemlande ved at give dem mulighed for et værdigt liv der.

Et af midlerne er at foranstalte indvandrernes tilbagevenden til hjemlandene, således at disse lande kan nyde gavn af den erfaring og de kompetencer, de pågældende har erhvervet under deres ophold i EU. Det er den eneste løsningsmodel, som helt lades ude af betragtning i fru Carlottis betænkning. Derfor stemmer vi imod betænkningen.

  Pedro Guerreiro (GUE/NGL), skriftlig. - (PT) Betænkningen indeholder punkter, som vi støtter, men ikke nogen kritik af den indvandringspolitik, der føres i EU, eller påpegning af de bagvedliggende årsager til millioner af mænds og kvinders migration over hele verden.

Der er ingen kritik af EU's indvandringspolitik, hvis primære formål er at udbytte billig arbejdskraft uden rettigheder, samtidig med at der gennemføres undertrykkende foranstaltninger for at kriminalisere indvandrere, mænd og kvinder, der blot ønsker ret til et liv - adgang til ernæring, sundhed, vand, bolig, uddannelse og kultur - og ret til arbejde og ret til en indkomst.

Betænkningen omtaler heller ikke migrationernes bagvedliggende årsager, der har deres rod i dybtgående uligheder, der i øvrigt skærpes. Disse uligheder skabes af den neoliberale og militaristiske politik, kernen i den kapitalistiske globalisering. Det er liberaliserings- og privatiseringspolitik, hvis formål er at samle rigdom og ejendom i de store økonomisk-finansielle grupper, hvor staterne søges gjort til redskab for at pleje deres interesser, uden at behøve ty til indblanding og krig for at gennemtvinge deres ønsker.

  Martine Roure (PSE), skriftlig. - (FR) Her umiddelbart før konferencen i Rabat er det påtrængende nødvendigt at erindre om, at EU's samarbejde med indvandrernes hjemlande ikke kan begrænses til at bistå dem med at forstærke grænserne.

Vi bør indlede en dialog med henblik på at tage fat i de grundlæggende årsager til, at mennesker krydser oceaner og sætter livet på spil for at søge et bedre liv i Europa. Vi bør åbne mulighed for fælles udvikling, som i højere grad er rettet mod befolkningen, for at mindske fattigdommen og ulighederne, som er de primære årsager til udvandring. Etablering af en europæisk fond for fælles udvikling vil varigt sikre dette princip.

Endelig er der grund til at erindre om, at migration bør åbne muligheder for hjemlandene. Vi kan tilskynde indvandrerne til investeringer i hjemlandene og således optimere deres betydning for landenes udvikling.

  Carl Schlyter (Verts/ALE), skriftlig. - (SV) Jeg stemmer for denne betænkning, da den ikke er lovstiftende og kommer med mange gode forslag. Den lægger vægt på ligestilling, rettigheder for asylansøgere og hjælp til integration og samarbejde. Jeg er dog imod forslagene i betænkningen, som giver øget magt i EU over migrationspolitikken, da det ville have en dårlig indflydelse både praktisk og demokratisk. Jeg er imod de ineffektive nye fonde, som foreslås, og som EU ikke vil kunne administrere ordentligt. Jeg er desuden imod det omkostningsrige forslag om at betale løndifferencen til mennesker med en høj indtægt, som flytter tilbage.

Betænkning af Schmidt (A6-0207/2006)

  Jean-Claude Fruteau (PSE), skriftlig. - (FR) Med hr. Schmidts betænkning har Europa-Parlamentet ønsket at give udtryk for behovet for en egentlig europæisk politisk ramme for fair handel.

Det er helt afgørende. Den aktuelle, stadig stærkere tendens til åbning af markederne på globalt plan lægger et alvorligt pres på de forskellige landbrugsmodeller overalt i verden og deres økonomiske, økologiske og sociale bæredygtighed. Ved at tvinge landmændene til at producere til stadig lavere priser, bringer man dem i vanskeligheder ved at undergrave deres indkomster og bidrager til at forværre arbejdsvilkårene for landbrugsarbejderne og forværre indvirkningen på miljøet.

Fair handel kan og bør bidrage til at frembringe et alternativ til denne situation, hvor laveste fællesnævner foretrækkes, hvorved man undergraver millenniumudviklingsmålene. Kommissionen bør set i dette perspektiv sende et klart politisk signal til fordel for et handelssystem, som sikrer producenterne anstændige indkomster og bidrager til at fjerne enhver fristelse til social og miljømæssig dumping. Produkter, som er et resultat af retfærdig handel, har i stigende grad de europæiske forbrugeres bevågenhed, hvilket kun kan anspore til et sådant initiativ.

Selv om jeg beklager, at Europa-Parlamentet ikke var parat til at argumentere for særlige tarifmæssige foranstaltninger (en differentieret tilgang i lighed med det generelle toldpræferencearrangement, GSP+) til fordel for produkter, som er et resultat af retfærdig handel, stemmer jeg for Schmidt-betænkningen.

  Pedro Guerreiro (GUE/NGL), skriftlig. - (PT) Denne betænkning er udtryk for de bedste hensigter, men den når den ikke ind til problemets rod.

Det er utvivlsomt afgørende, at producenten får en rimelig indkomst - der kan dække produktionsomkostningerne og sikre en bæredygtig tilværelse - og deltager i markedsføringsprocessen, for at nævne to af de mange positive punkter i denne betænkning.

Det bør dog ikke skjule, hvor meget de generelle retningslinjer for den såkaldte retfærdige handel kommer i konflikt med den liberaliseringspolitik i verdenshandelen, som navnlig WTO søger at fremme (for ikke at tale om de bilaterale frihandelsaftaler, som USA og EU så ivrigt opmuntrer til), og hvis sigte er at tilpasse de økonomiske mindre udviklede landes produktionssystemer til de "nordlige" landes store økonomisk-finansielle gruppers behov.

Der skal i stedet føres en politik, der respekterer befolkningernes ret til at udnytte naturressourcerne og udvikle de produktive og økonomiske muligheder i deres lande for at forbedre deres levevilkår, og som opmuntrer til samarbejde til gensidig fordel og sikrer fødevaresuverænitet samt offentlig kontrol og ejendomsretten til naturressourcerne og økonomiens strategiske sektorer.

  David Martin (PSE), skriftlig. - (EN) Jeg glæder mig over denne afbalancerede betænkning, der udforsker de måder, som den voksende popularitet og det voksende antal fair trade-produkter i EU kan bidrage med til vores forsøg på at gøre en ende på social uretfærdighed og hæve produktionsstandarderne i udviklingslandene.

Jeg har støtte til et antal af konklusionerne i denne betænkning, nemlig at der bør være tilstrækkelig forbrugerinformation, en fair producentpris og gennemskuelighed gennem forsyningskæden. Jeg har forsøgt at ændre betænkningen for at sikre, at produktionsbetingelserne medtænkes fuldt ud i idéen om fair trade gennem nødvendigheden af at respektere ILO's otte kernekonventioner.

Jeg har også fremsat et ændringsforslag, der opfordrer Kommissionen til at arbejde sammen med den internationale fair trade-bevægelse og støtte klare og bredt anvendelige kriterier, som forbrugergarantiordninger kan vurderes i forhold til, så vi styrker forbrugernes tillid til sådanne ordninger. I betragtning af at der findes adskillige nationale ordninger, som anerkendes af forbrugerne, vil jeg ikke i øjeblikket støtte et fair trade-mærke for hele EU. Men jeg mener, at denne mulighed bør overvejes i tilfælde af, at en spredning af standarder og mærker fører til forvirring blandt forbrugerne.

Aids, tid til handling (B6-0375/2006)

  Ilda Figueiredo (GUE/NGL), skriftlig. - (PT) Som bekendt er der mere end 65 millioner hiv-positive mennesker i verden, ca. 25 millioner er døde, og ca. 15 millioner børn er blevet forældreløse på grund af aids. Situationen er særlig alvorlig i udviklingslandene, hvor over 95 % af de ca. 40 millioner hiv-smittede lever, heraf mere end 70 % i Afrika syd for Sahara.

Her vil jeg gerne sætte særlig fokus på kvinderne, der udgør over halvdelen af aids-patienterne i verden og 60 % af de hiv-smittede, fordi de er to til fire gange mere modtagelige for sygdommen end mænd.

Selv om jeg gerne fremhæver FN's Generalforsamlings erklæring fra den 2. juni 2006, særlig dens henstillinger om at fremme adgang til lægemidler for alle, hvilket indbefatter produktion af generisk antiretroviral medicin og andre yderst nødvendige lægemidler til at behandle aids-betingede infektioner, beklager jeg, at erklæringen ikke indeholder nogen globale mål eller tidsplaner for behandling, ressourcer og forebyggelse og heller ikke engang en handlingsplan for at muliggøre målet om inden 2010 at tilbyde alle hiv-ramte universel adgang...

(Indlægget forkortet i henhold til forretningsordenens artikel 137)

8. Stemmerettelser og -intentioner: se protokollen

(Forhandlingen afbrudt kl. 13.35 og genoptaget kl. 15.00)

FORSÆDE: Gérard ONESTA
Næstformand

9. Godkendelse af protokollen fra det foregående møde: se protokollen

10. Meddelelse af Rådets fælles holdninger: se protokollen

11. Resultaterne af de seneste WTO-møder (fortsat forhandling)

  Formanden. - Næste punkt på dagsordenen er mundtlig forespørgsel af Enrique Barón Crespo om resultaterne af WTO møderne sidst i april i Genève og fremtidige perspektiver (0-0036/2006/rév. 1 - B6-0314/2006)

  Robert Sturdy (PPE-DE). - (EN) Hr. formand! Jeg tror, de fleste af vores talere gerne vil have, at hr. Mandelson skal være til stede, når de taler. Ved De, om han kommer?

  Formanden. - Jeg får at vide, at kommissæren er på vej, og jeg tror rent faktisk, han er på vej ind i mødesalen i dette øjeblik. Lad os give hr. Mandelson mulighed for i ro og mag at indtage sin plads, mens jeg giver ordet til den første taler, som bringer sit indlæg på gruppens vegne.

  Georgios Papastamkos, for PPE-DE-Gruppen. - (EL) Hr. formand! Til det, som formanden for Udvalget om International Handel, hr. Barón Crespo, ganske rigtigt sagde, vil jeg gerne tilføje noget, som er alvorligt, nemlig at resultaterne af Genève-mødet ikke bør svække vores forpligtelse til multilaterale forbindelser, til organiserede internationale økonomiske forbindelser og til en afbalanceret og retfærdig global handelsstyring.

Jeg forstår dog ikke, hvorfor EU fortsat står så ufordelagtigt på landbrugsområdet. Det er velkendt, at EU har haft en konstruktiv forhandlingsindstilling. Andre ledende aktører, både industrilande og lande i dynamisk udvikling, dikterer forhandlingsvægten med indrømmelser. Vi er nødt til at kaste lys over de vrangforestillinger, som visse af vores handelspartnere så gerne vil bevare.

For det første er landbrugsliberalisering ikke et universalmiddel til udvikling. Tværtimod forventes det kun at gavne nogle få konkurrerende eksportører som Australien, New Zealand, Brasilien og Argentina. Alle nyere økonomiske undersøgelser er enige om, at de største fordele ved den nuværende runde forventes at komme af åbningen af markederne for industriprodukter og handelstjenesteydelser.

For det andet udgør liberalisering af industriprodukter og tjenesteydelser ikke kun en aggressiv interesse fra de udviklede landes side. Gradvis liberalisering med den nødvendige tekniske hjælp vil vise sig også at gavne ulandene.

For det tredje er særbehandling af ulandene absolut legitim. Samtidig er det imidlertid ved hjælp af udadvendthed, at disse lande vil kunne integrere sig mere effektivt i det globale handelssystem. Når det drejer sig om dilemmaet multilaterale kontra bilaterale/regionale forbindelser, går vi uforbeholdent ind for multilaterale handelsrelationer.

Derfor er det nødvendigt med videre forhandlinger, hvor man fastholder princippet om fælles forpligtelser. Jeg tror, der stadig er muligheder for international enighed. Doha-runden bør ikke strande. Den er ledsaget af store ambitioner og forventninger.

Til sidst vil jeg gerne takke især kommissær Mandelson for hans grundige information om Genève-mødet og for hans indstilling under forhandlingerne.

  Panagiotis Beglitis, for PSE-Gruppen. - (EL) Hr. formand! Også jeg vil gerne takke formanden for Udvalget om International Handel, hr. Barón Crespo, og kommissær Mandelson for deres orientering.

Jeg tror, at forhandlingssammenbruddet i Genève i sidste uge har skabt en katastrofestemning - det er den stemning, der blev opbygget. Men jeg mener ikke, at denne stemning under nogen omstændigheder bør lægge et pres på Kommissionen og kommissær Mandelson, for at de skal komme med flere indrømmelser, især på landbrugsområdet.

Jeg er bange for, at EU og Kommissionen har tabt kampen for at bevare vores stilling. Vi har tabt på kommunikationsplanet, og her tror jeg, der kræves særlig opmærksomhed. Vores budskab bør være helt klart og tydeligt. Vi ønsker et afbalanceret og fornuftigt kompromis, som dækker alle sektorer inden for Doha-runden. Dette kompromis bør dog ikke skade EU's landbrugssektor. For os er dette standpunkt Ministerrådets mandat og den reviderede fælles landbrugspolitik.

Til sidst vil jeg bede kommissæren forklare os betydningen af noget, han har sagt flere gange i den seneste tid. Hvad betyder det, at Kommissionen vil vise betinget fleksibilitet (conditional flexibility)? Jeg er bange for, at det bliver udnyttet af vores handelspartnere til at lægge større pres på Kommissionen.

  Marian Harkin, for ALDE-Gruppen. - (EN) Hr. formand! Jeg byder hr. Mandelson velkommen her i dag.

Jeg har lyttet til, hvad kommissæren havde at sige i formiddags. Han talte om reelle nedskæringer i landbrugsstøtten fra alle sider og brugte udtrykket "at udnytte vores fleksibilitet til det yderste". Jeg vil gerne spørge ham om denne fleksibilitet og det mandat, han har fra Ministerrådet med hensyn til handelsindrømmelser for landbruget. Har det forhandlingsmandat, der er formuleret i Rådets konklusioner og Luxembourg-aftalen ændret sig? Jeg forventer ikke, at han skal give mig de præcise detaljer i forhandlingspositionen, men jeg vil gerne vide, hvad de generelle parametre for denne fleksibilitet er, og om der er en grænse.

Kommissæren sagde også, at han forhandlede parallelt med fru Fischer Boel i Genève i sidste uge. Er han enig i hendes udtalelse i sidste uge om, at hvis vi accepterede forslagene fra G20 fuldt ud, ville vi miste op til en halv million arbejdspladser i forsyningskæden, samtidig med at oksekødsproduktionen i lande som Irland og Frankrig ville blive udraderet, og fjerkræproduktionen ville forsvinde helt?

Endelig undskylder jeg oprigtigt over for kommissæren, at jeg må lytte til hans svar på internettet, fordi debatten er gået flere timer over tiden, og jeg har et fly, der ikke venter.

  Carl Schlyter, for Verts/ALE-Gruppen. - (EN) Hr. formand! Det er klart, at WTO-krisen stadig forværres. Der er risiko for, at fiaskoen for WTO-ministermødet i sidste uge, der skulle bringe medlemmerne tættere på handelsaftaler, repræsenterer endnu et skridt i retning af den endelige undsigelse af selve idéen om en udviklingsrunde. Nogle har endog sagt, at mødet virkede imod sin hensigt, da der var en atmosfære, som var endnu vanskeligere end før, men måske er det positive, at udviklingslandene står sammen om at insistere på, at de rige lande som noget selvfølgeligt skal placere udviklingen centralt i processen og indfri de løfter, de har givet for meget længe siden.

Mere end to tredjedele af WTO's medlemmer - både udviklingslande og mindst udviklede lande - erklærede, at de var parate til at indgå en aftale, men at industrilandene må yde det største bidrag for at vise virkeligt lederskab. Jeg er glad for, at EU erklærede sig parat til at bevæge sig tættere på G20's holdning, særlig ved at sænke støtten til hjemmemarkedet, men der er stadig smuthuller i EU's tilbud, som vil underminere muligheden for en virkelig udviklingsaftale. Tilbuddet fra USA er naturligvis meget langt fra, hvad der er nødvendigt for at standse dumpning og beskytte fødevaresikkerhed.

Hvad angår særlig og differentieret behandling inden for landbruget, "udviklingsboksen", er det ikke klart, om Kommissionen vil støtte G33's anmodning om, at en væsentlig procentdel af produkterne skal dækkes for at garantere fødevaresikkerheden. Jeg vil være taknemmelig, hvis hr. Mandelson kan formulere EU's holdning og forhåbentlig adskille den fra de yderst skadelige forslag fra USA.

Vedrørende markedsadgang for ikke-landbrugsprodukter kræver Kommissionen stadig alt for meget ekstrem liberalisering, hvilket vil true selve eksistensen for nogle udviklingslandes lokale vareproduktion, og det er næppe i udviklingsrundens ånd at kræve handling omkring anvendte toldsatser i stedet for som sædvanlig omkring fastfrosne toldsatser.

Det ser yderst usandsynligt ud, at vi får en aftale i juli, og tidsplanen er præget af alt for meget hastværk. Vi skal have en periode til at tænke over grundene til, at Doha-runden er slået fejl. Vi må drage en lære af dette og sikre, at tingene bliver behandlet bedre gennem et stærkt reformeret WTO, og opnå en klar forståelse af den rolle, handel og levering af bæredygtig udvikling skal spille. Måske kan vi på den måde udforme en udviklingsrunde, der virkelig svarer til sit navn.

  Bastiaan Belder, for IND/DEM-Gruppen. - (NL) Hr. formand! Vi debatterer i eftermiddag ikke blot om resultaterne af WTO-mødet i Genève, men også om WTO's fremtid som institution. Krisen inden for WTO øger risikoen for, at denne institution kun kan optræde som dommer og ikke længere kan tage initiativ til nye regler. På denne måde risikerer vi, at verdenshandelen på ny bliver domineret af utallige bilaterale aftaler. Jeg har tre spørgsmål til kommissær Mandelson.

For det første, er alle involverede parter i handelsdrøftelserne klar over, at det er presserende, at Doha-runden bringes til en god afslutning? Mit andet spørgsmål ligger i forlængelse af mit første spørgsmål, nemlig hvad er kommissærens holdning til USA's og G20's rolle, og i hvilken udstrækning skønner De, at disse er rede til at gribe ind? Mit tredje spørgsmål er det mest presserende. Har Kommissionen en dagsorden parat i tilfælde af, at Doha-runden mislykkes, og hvordan ser denne dagsorden ud?

Jeg vil gerne foreslå Kommissionen to ting, hvad angår denne handelsdagsorden. Allerførst skal vejen mod multilaterale aftaler holdes åben så længe som muligt. Bilaterale aftaler belemrer jo verdenshandelen med talrige former for handelsregler, som gør verdenshandelen mindre overskuelig og mindre effektiv. Desuden udgør de en risiko for, at der på ny opstår økonomisk protektionisme.

Mit andet forslag vedrører udviklingslandenes rolle. Disse må ikke blive ofre for eventuelle bilaterale aftaler. Kommissionen skal tilbyde disse lande teknisk bistand, således at de ikke bliver overset i forhandlingerne med store partnere.

  Robert Sturdy (PPE-DE). - (EN) Hr. formand! Jeg takker kommissæren ikke bare for at komme her i dag og høre på debatten, men også for den hjælp, jeg mener, han gav medlemmer af Parlamentet i Genève i sidste uge. Jeg kunne ikke være til stede, men de gav udtryk for deres tak for den måde, han holdt dem informerede på.

Jeg fik det indtryk af Deres tale, hr. kommissær - som jeg fandt ganske åbenhjertig - at De, hvis jeg skal vælge mine ord omhyggeligt - jeg kunne have brugt stærkere ord - var led og ked af den måde, hvorpå USA var involveret i forhandlingerne. Faktisk ser det ud til, at USA var ret uforsonligt. Selv om man ikke altid kan tro, hvad man læser i pressen, spurgte De ifølge en pressemeddelelse USA's handelsrepræsentant, Susan Schwab, hvad hun ville kunne tilbyde, hvis EU gav USA alt, hvad det ønskede med hensyn til adgang til markedet. Det lader til, at hun ikke kunne svare herpå. Jeg spekulerer på, om USA har et mandat. Da vi var i Hongkong, syntes Rob Portman aldrig at være i stand til at forhandle. Hver gang jeg hørte på ham, var der et særligt problem med vestafrikansk bomuld. Det er sikkert, at da producenterne udøvede lobbyvirksomhed imod ham i Hongkong, blev han meget fortørnet og syntes ikke at kunne fremsætte nogen kommentar. Det var ikke et stort spørgsmål for USA og heller ikke for handelen, men det var meget vigtigt.

Hvad har vi at falde tilbage på, hvis der ikke sker noget i næste måned i forhandlingerne? Hvor går vi hen? Hvad er situationen?

Vedrørende et mindre punkt nævnte fru Harkin landbruget. Hvad er holdningen? Der er stor bekymring, i hvert fald i Det Forenede Kongerige, og, tror jeg, i hele Europa over, at hormonbehandlet oksekød skal komme ind i EU som led i en handelsforhandling med USA. Er der reel risiko for, at dette kan ske, eller kan vi standse det?

  David Martin (PSE). - (EN) Hr. formand! Det er klart, at WTO-forhandlingerne befinder sig i en alvorlig krise, men jeg håber, at medlemmerne ikke vil tale os ind i en sikker fiasko. Det er klart, at succes under denne runde afhænger af, at man håndterer landbruget. Da op til 85 % af befolkningen i verdens fattigste lande lever i landdistrikter, er det ikke overraskende, at de vil bedømme enhver pakke på basis af dens virkning på deres landbrugere.

Hvad jeg finder mere overraskende eller rent ud sagt uforklarligt, er den tanke, at forhandlinger skulle kunne falde på USA's og i mindre grad EU's holdning til landbruget. Landbruget udgør kun 2 % af vores velstand, og derfor forekommer det perverst at holde fast ved dette punkt, når vi har så meget at vinde ved forbedret markedsadgang for ikke-landbrugsprodukter og i særdeleshed for liberalisering af tjenesteydelser.

Siden begyndelsen af Doha-runden er der i EU gennemført en væsentlig reform af den fælles landbrugspolitik. I Hongkong tilbød vi at gøre en ende på landbrugseksportsubsidierne i 2013. Vores alt undtagen våben-ordning giver toldfri adgang for produkter fra de fattigste lande. Jeg tror, at vi kan og bør gå videre, og jeg vil rose kommissæren for hans fleksibilitet, især den han viste i Genève, men det er en fleksibilitet, der i beklagelig grad mangler hos vores forhandlings- og handelspartnere.

Hvad jeg gerne vil anmode kommissæren om, i betragtning af hans omfattende kontakter til andre forhandlere, er at fortælle os her i Parlamentet, hvilken slags pakke han tror USA må lægge på bordet for at komme ud af dødvandet.

Susan Schwab har angivet, at hun stadig er engageret i at få et succesrigt resultat. Hvad skal hun lægge på bordet for at vise, at USA er parat til at gøre det med landbrugsstøtten, som de siger, de vil gøre?

  Kathy Sinnott (IND/DEM). - (EN) Hr. formand! Det ser ud til, at vi mister udviklingsaspektet af Doha-udviklingsrunden af syne, efterhånden som den langsomt går videre. Der har ikke været nogen væsentlige gevinster for de mindst udviklede lande. Der har været betydelige tab for lande som Mauritius, der nu risikerer at blive relegeret til kategorien af fattigste lande.

Der har også været væsentlige tab for det irske landbrug. For nylig tog en landmand - der er tredjegenerations fåreavler - mig med for at se hans sidste fåreflok. I vores engang så blomstrende sukkerindustri er lyset blevet slukket og døren lukket i vores sidste fabrik. Selv om jeg gerne vil se væsentlige fremskridt for de fattigste lande, tror jeg, jeg bør være taknemmelig for, at der ikke er blevet givet mere irsk landbrug væk under denne seneste forhandlingsrunde.

Men hvis kommissæren har brug for en løftestang for at flytte USA, vil jeg foreslå ham at få gmo-afgrøderne kategoriseret adskilt fra deres naturlige ækvivalenter. Det vil give os og de mindst udviklede lande en stor fordel i forhold til USA, som vil finde det vanskeligt at adskille gmo-afgrøderne fra deres naturlige ækvivalenter. Når kommissæren gør det, vil han så også igen tale med fru Fischer Boel om at tillade landene i Europa at have gmo-fri status?

  Christofer Fjellner (PPE-DE). - (SV) Hr. formand! Jeg vil gerne begynde med at takke kommissær Peter Mendelsohn for hans åbenhed over for os, som udgjorde Parlamentets delegation i Genève sidste weekend. Mødet var meget givtigt, og jeg synes, vi havde et meget godt samarbejde. Der er en egenværdi i at få en ny WTO-aftale. Der er brug for tiltro, både til WTO og til multilateralisme som sådan. Det er trods alt blot et system, som har givet reelle liberaliseringer af verdenshandelen.

Jeg synes dog, at vi har ret til at kræve mere end blot en aftale af alle parter. Vi fortjener en ambitiøs aftale, en aftale, som giver øget markedsadgang til både landbrugsprodukter og industrivarer til alle, både i de industrialiserede lande og i udviklingslandene, og en aftale, som ikke udelader vores tjenesteydelser. Dette er afgørende for, at de fattige lande kan udvikle sig, men også for at vores europæiske virksomheder får adgang til nye markeder. På lang sigt er der blot tabere ved en "Doha light"-runde eller en fuldstændig fejlslagen Doha-runde. Derfor synes jeg ikke, at der er en berettigelse for den forskansede position, som vi ser hos mange parter netop nu.

Det er let at se problemerne med forhandlingerne. Den økonomiske realitet burde være tilstrækkelig til at overbevise alle parter om at anstrenge sig lidt mere, ikke mindst EU-Brasilien-USA-trekanten, som var i søgelyset i Genève i weekenden. Alle disse lande har stærke pragmatiske grunde til at tage et skridt til. I f.eks. USA burde selv de mest dogmatiske landbrugsprotektionister indse, at det er bedre at opgive deres landbrugsstøtte gennem forhandlingerne og få markedsadgang inden for vigtige områder i bytte end at blive tvunget til at opgive dem efter et sammenbrud i et konfliktløsningspanel og så få intet i bytte. Det sukkerpanel, som har kastet sig over os, og som fik os til at reformere vores støtte til sukkerproducenter, burde have givet samme indsigt.

EU burde også forstå det absurde i, at det mislykkedes at sikre langt vigtigere markedsåbninger for industrivarer og tjenesteydelser ved at hænge fast ved en landbrugsstøtte, som vi alle ved er fundamentalt uholdbar. Derfor er det en glæde, at Kommissionen lader til at have nærmet sig kravene fra G20, de avancerede udviklingslande, om at reducere det høje toldniveau for landbrugsprodukter. Det er afgørende for at redde mulighederne for at opnå en aftale. Nu skal vi sikre os, at vi bruger den fleksible fremgangsmåde udelukkende ved rigtigt følsomme produkter og ikke for at tilfredsstille disse højlydte særinteresser. Vi i Europa burde om nogen forstå vigtigheden ved handel uden told og barrierer. Vi, som via det indre marked drager nytte af det hver dag.

(Spredt bifald)

  Elisa Ferreira (PSE). - (PT) Jeg var med i Europa-Parlamentets delegation i Genève, og jeg vil gerne meddele to positive punkter. Det første var det gode forhold mellem Kommissionen og de tilstedeværende medlemmer af Parlamentet. Som det er blevet nævnt, var der daglig kontakt med kommissær Mandelson og kommissær Fischer Boel. Det sikrede en permanent informationsudveksling, så medlemmernes indsats fik større effekt. Det andet var indtrykket af EU som en aktiv og forhandlingsvillig partner, til forskel fra andre, særlig USA.

Forhandlingerne nåede dog alligevel ikke særlig langt, hvilket er dårligt for verden og for Europa. I Europa har vi brug for at styrke konkurrenceevne, vækst og beskæftigelse. Derfor må vi sikre industri- og servicevirksomhederne effektiv adgang - markedsadgang for ikke-landbrugsvarer (NAMA) - til mere dynamiske markeder. Derfor må vi også sikre respekt for intellektuel ejendomsret og en miljømæssig og social level playing field - lige vilkår - for den internationale konkurrence.

Jeg har også nogle spørgsmål: Hvad er Europas reelle muligheder for på Doha-udviklingsrunden at finde en - også delvis - løsning på disse problemer? For det andet: Hvis der, som vi forventer, ikke nås frem til nogen aftale, hvilken strategi skal EU så udvikle?

(EN) Hr. formand! De nævnte et antal nye forslag i september. Kan De give os nogen detaljer herom?

(PT) Det tredje spørgsmål: Er de enorme vanskeligheder ved at nå resultater på denne Doha-runde blot de normale vanskeligheder, eller skal den multilaterale model for en verdensomspændende handelsharmonisering - som jeg personligt går ind for - fornyes og evt. suppleres?

  Gerard Batten (IND/DEM). - (EN) Hr. formand! Som hr. Mandelson ved, går forøget handel og velstand hånd i hånd. Forøget handel og velstand betyder reduktion af indvandring, et mere stabilt samfund og fred. Den tredje verden trænger til en lige så stor del af verdenshandelen som alle andre, men de nuværende toldsatser og subsidier kvæler dette. Hvorfor ikke opgive barriererne mod den tredje verden til gengæld for indenlandske, juridiske og infrastrukturmæssige fremskridt?

EU vil ikke se på toldsatserne igen før 2013, og kostbar tid vil gå til spilde. Nu kommer vi til spørgsmålet om globalisering. Hvorfor i alverden bliver der lagt så høje toldsatser på sko fra Kina? Er vi bange for, at den enorme befolkning i Kina skal udkonkurrere Europa? Vi må tænke os om igen. Handel går to veje. At købe fra Kina betyder, at 500 millioner europæere vil få adgang til et marked på 1,3 milliarder kinesere. Det giver enorme muligheder for europæiske producenter.

Så jeg vil opfordre kommissæren til at have modet og dristigheden til at reducere toldsatserne og subsidierne drastisk og stimulere frihandel på verdensplan. Lad os ikke tale om at reducere fattigdom og gøre fattigdom til noget fortidigt, men lad os tage rigtige konkrete skridt i retning af at fremme handelen, hvilket er den eneste virkelige løsning.

  Daniel Caspary (PPE-DE). - (DE) Hr. formand! Jeg vil gerne lykønske kommissær Mandelson og hans medarbejdere med de vellykkede forhandlinger i de seneste uger! Det har en gang for alle vist sig at være muligt at sende sorteper videre til USA. Endelig er EU sluppet fri af rollen som den, der stiller sig hindrende i vejen, og det er klart for alle, at det nu er de andre, der må tage det næste træk. Det er også positivt, at forhandlingsparterne skiltes i god ro og orden i weekenden, frem for at gå højlydt løs på hinanden, som de gjorde i Hongkong. Det vækker forhåbninger for de kommende uger. Realistisk set kunne man heller ikke forvente et resultat eller en aftale allerede i slutningen af juni.

I de kommende uger vil flere ting være vigtige. For det første har vores økonomi brug for virkelig åbne markeder, især i de nyindustrialiserede lande. For det andet må der ikke gives ensidige indrømmelser på landbrugsområdet. For det tredje må der i de kommende uger heller ikke indgås forhastede politiske aftaler. For det fjerde ville et dårligt resultat være endnu værre end slet intet, for det ville være en katastrofe for de nationale økonomier, hvis vi tilbød en vidtrækkende told- og subsidieafvikling på landbrugsområdet eller inden for NAMA uden til gengæld at opnå virkelige forbedringer for markedsadgangen for industrivarer. For det femte er det uhyre vigtigt, at EU´s repræsentanter på G8-topmødet tager Doha-runden op og sætter den øverst på dagsordenen der. Det er vigtigt for alle parter, at denne runde ikke lider sammenbrud, men i stedet for kan føre til velfærdsfordele for alle medlemmer af WTO på baggrund af klare og entydige resultater.

Med det i tankerne ønsker jeg EU's forhandlere alt godt i de kommende uger i form af ihærdighed, held og succes.

  Peter Mandelson, medlem af Kommissionen. - (EN) Hr. formand! Tak for hvad der har været en meget konstruktiv og nyttig debat. Jeg vil gerne takke dem, der har støttet Kommissionen i dens forhandlingsposition. Det er aldrig nemt endeligt at bedømme, præcis hvad der er bedst at gøre på det bedst mulige tidspunkt, men vi gør vores bedste, og jeg mener, at det er rigtigt at sige, at blandt forhandlingspartnerne har EU betydelig støtte til den holdning, vi indtager. Det er ikke så vigtigt som den støtte, vi har fra vores egen side, fra vores egne medlemsstater og fra medlemmerne af Parlamentet.

Jeg vil fremsætte en bemærkning med det samme. Vi har et antal interesser i disse forhandlinger - af landbrugsmæssig og ikke-landbrugsmæssig art og i forbindelse med liberalisering af tjenesteydelser og regler. Vores opgave som forhandlere er at få et resultat, der er afbalanceret i forhold til hele rækken af forhandlingsemner. På nogle områder vil vi give mere, end vi giver på andre områder. Der vil være gynger, der vil være karruseller, vi vil vinde noget, og vi vil tabe noget.

Der er ingen, der kan foretage en endelig bedømmelse af, hvad Europa kan vinde ved disse forhandlinger før til allersidst - ikke simpelthen når de afgørende modaliteter er på plads, hvad jeg håber vil ske i løbet af denne sommer, men når alle andre forhandlinger har fundet sted om de enkelte staters forpligtelser, og når alle forhandlinger om reglerne også er på plads.

Det er meget vigtigt, at de, som især er bekymrede for landbruget i Europa, forstår og accepterer, at vi ikke vil betale ud over alle grænser på landbrugsområdet for det, vi ønsker at opnå på andre områder i forhandlingerne. Vi vil gøre, hvad der er fair. Vi vil gøre, hvad der er fornuftigt. Vi vil gøre, hvad vi har mandat til, hvad angår landbruget. Det er klart for mig. Det burde også være klart for vores medlemsstater.

Når det er sagt, er det vigtigt at holde et fornuftigt perspektiv i disse forhandlinger. Vi må være forsigtige med ikke at bruge så meget energi på at beskytte vores defensive interesser på landbrugsområdet under disse forhandlinger, at vi ikke får prioriteret vores offensive interesser, hvad angår adgang til markedet for ikke-landbrugsprodukter og for tjenesteydelser. Der må virkelig være en fornemmelse af proportioner og balance med hensyn til, hvordan vi vægter de forskellige økonomiske og sociale interesser, der står på spil her.

Hvad angår USA, så lad mig bare sige som svar på et indlæg, at jeg ikke føler, at vi som europæere skal konkurrere med USA om, hvem der mest effektivt kan skyde skylden på den anden, hvis forhandlingerne slår fejl. Jeg ser på USA som en ægte partner, som et land og en økonomi, der deler nogle af vores interesser, men samtidig har en anden vægtning end vi på forskellige områder i disse forhandlinger. Vi når ikke et godt resultat, medmindre EU og USA arbejder sammen som et hold - ikke på bekostning af de andre forhandlingspartnere, ikke i stedet for fornuftige forhandlinger og forbindelser og aftaler, som vi vil have med vores forhandlingspartnere på forskellige områder af forhandlingerne.

Men hvis EU og USA til syvende og sidst står stejlt over for hinanden og simpelthen ikke kan enes om, hvordan de skal stå sammen om at bringe disse forhandlinger til en succesrig afslutning, bliver der ikke nogen succesrig afslutning på disse forhandlinger. Vi vil tabe ved det, det vil USA også, den globale økonomi vil tabe ved det, og i særdeleshed vil udviklingslandene tabe ved det.

Jeg vil gerne takke de medlemmer, der har talt, herunder dem, der har spurgt mig om, hvad min plan B er, hvis disse forhandlinger slår fejl. Jeg er bange for, at jeg ikke forbereder mig på fiasko. Jeg vil kun fortsætte med at forhandle for at få succes, hvad enten det drejer sig om oksekød med hormoner, som ikke indgår i disse forhandlinger - vi vil ikke hilse hormonbehandlet oksekød fra USA velkommen i EU af sundhedsmæssige grunde, ikke af handelsmæssige grunde - eller i forhold til gmo'er, som igen ikke indgår i disse forhandlinger, og hvor vores politik først og fremmest skal ligge på linje med den lovgivningsmæssige ramme, vi vedtog i EU for nogle få år siden, og med WTO-reglerne. Det er det, der styrer vores holdning, snarere end noget jeg forhandler om under disse drøftelser.

Jeg er glad for, at vi - Kommissionen og medlemmerne af Parlamentet - kan samarbejde i Genève og andre steder. Jeg samarbejder ikke med Parlamentet som et udslag af generøsitet fra min side. Der er ikke noget altruistisk ved det. Grunden til, at jeg samarbejder, er, at jeg ønsker at have medlemmer fra Parlamentet til stede ved disse lejligheder. De giver mig værdifuld indsigt, De samler oplysninger og efterretninger, De kan tappe forskellige opinionskilder, som jeg ikke altid har let adgang til, og på en god dag kan De også hjælpe os med at sende et budskab til vores forhandlingspartnere. Det er derfor, jeg er glad for, at der er medlemmer af Parlamentet til stede, og det er grunden til, at jeg fortsat vil arbejde tæt sammen med Dem.

  Formanden. - Forhandlingen er afsluttet.

12. Oprindelsesmærkning (forhandling)

  Formanden. - Næste punkt på dagsordenen er mundtlig forespørgsel af Enrique Barón Crespo for INTA til Kommissionen om angivelse af oprindelseslandet for visse varer, der importeres fra tredjelande ('oprindelsesmærkning') (O-0065-2006 - B6-0316/2006).

  Enrique Barón Crespo (PSE), spørger. - (ES) Hr. formand, hr. kommissær, mine damer og herrer, på vegne af Europa-Parlamentets Udvalg om International Handel og på baggrund af det, som kommissæren netop har sagt om det fremragende samarbejdsklima og fælles arbejde, vi har mellem Parlamentet og Kommissionen, vil jeg gerne i dette tilfælde give udtryk for en lille hændelse i forbindelse med den formelle fremsendelse til Parlamentet af dette forslag til orientering, hvilket har forhindret os i at reagere behørigt, selv om vi stadigvæk kan nå det.

Jeg forstår, at Kommissionens sekretariat som sædvanligt fremsendte dokumenterne fra 133-Udvalget sammen med dette forslag til Udvalget om International Handel. Jeg vil imidlertid gerne af såvel praktiske som principielle årsager påpege, at en uformel fremsendelse ikke er en formel orientering af Parlamentet. Jeg vil under alle omstændigheder, hr. kommissær, gerne understrege, at vi ikke mener, at Kommissionen har handlet bevidst, og derfor kan vi begynde at behandle dette spørgsmål, som er meget vigtigt for europæerne.

For det første vil jeg gerne i forbindelse med sagens kerne påpege, at jeg værdsætter og er taknemmelig for dens forslag om i EU at oprette et system om obligatorisk mærkning af oprindelseslandet. Jeg synes, at dette initiativ er et skridt i den rigtige retning. Det foreslåede system om obligatorisk oprindelsesmærkning vil kort sagt gøre det muligt for de europæiske forbrugere nøjagtigt at vide, hvilket oprindelsesland de varer, de køber, kommer fra. Det er også på linje med vores tidligere beslutninger om f.eks. landbrugsprodukters sporbarhed.

Kommissionen mener med rette, at forbrugernes rettigheder har høj prioritet, og jeg vil endog sige, at de har en forfatningsmæssig prioritet. Det giver dog kun ringe mening at have nogle rettigheder, hvis man ikke har den nødvendige information til at håndhæve disse. Det frie valg findes ikke, hvis forbrugerne ikke er i stand til at håndhæve det ordentligt.

For at have tillid er forbrugerne nødt til at være tilfredse med informations- og beskyttelsesniveauet. Der kan således ikke være handel uden tillid. En utvetydig oprindelsesmærkning kommer ikke kun forbrugerne til gavn, eftersom dette forslag til forordning også får gavnlige virkninger for den europæiske industri.

Vores produktion skal i stadig større omfang være forbundet med høj kvalitet og god stil. Det er det, der skal til, for at vi kan overleve i en globaliseret verden, f.eks. inden for industrier med et højt design- og kvalitetsniveau som f.eks. tekstil-, konfektions-, smykke, sko- og endog bilbranchen, for det er endnu en følsom branche.

Forbrugere i hele verden er ofte indstillet på at betale mere, hvis de ved, at produktet er blevet fremstillet i EU, og det er en af de "naturlige" fordele, vi kan forsvare. I forbindelse med weekendens forhandlinger i WTO er det endda et lige så følsomt spørgsmål for Europa som de geografiske angivelser, når vi husker på, at vi skal forsvare det, der kendetegner, os på verdensplan.

Det er derfor et punkt, hvor vi bakker klart op om Kommissionen. Vi forstår ikke holdningen hos mange af EU's medlemsstater, som p.t. blokerer for en beslutning i Rådet. Vi synes, at det er et vigtigt skridt til at forbedre vores muligheder for at være til stede og konkurrere på verdensplan, og jeg synes, at det er en del af vores fælles ansvar.

Kommissionen og medlemsstaterne burde ikke, hvor respektable de end måtte være, kun lytte til importørerne, grossisterne eller de virksomheder, der allerede har udflyttet deres produktion til andre kontinenter. De burde også lytte til forbrugernes krav og til den europæiske industris krav, som er nødt til at acceptere oprindelsesmærkningen. Derudover er det et spørgsmål om retfærdighed. Vores vigtigste handelspartnere pålægger os "Made in Europe", så hvorfor bidrager vi så ikke til at gøre denne mærkning prestigefuld?

Globalisering betyder ikke, at vi skal give afkald på vores erfaringer og evner, det betyder at styrke dem. Jeg håber, at de medlemsstater, der i Rådet modsætter sig dette berettigede initiativ, forstår det.

  Peter Mandelson , medlem af Kommissionen. - (EN) Hr. formand! Jeg vil gerne begynde med at sige, at Kommissionen og jeg selv som kommissær for handel er helt engagerede i at arbejde tæt sammen med Parlamentet på linje med den rammeaftale, der styrer forholdene medlem de to institutioner.

Som dette spørgsmål med rette påpeger, indeholder retsgrundlaget for denne foranstaltning - artikel 133 i EF-traktaten - ikke noget specielt om høring af Parlamentet om dette forslag om en ordning for "oprindelsesmærkning". Men på linje med vores forpligtelse til at holde Parlamentet fuldt informeret på samme måde som Rådet om den måde, internationale forhandlinger bliver ført og afsluttet på, såvel som lovgivningsmæssige initiativer, blev forslaget og den medfølgende vurdering af virkningerne sendt til Parlamentet den 12. januar 2006 via Udvalget om International Handel.

Jeg vil gerne henvise til punkt 2 i det beslutningsforslag, De har fået forelagt. Sproget i dette afsnit er lidt uheldigt, fordi det vil blive læst, som om Kommissionen slet ikke havde sendt noget dokument om "oprindelsesmærkning" til Parlamentet. Som jeg sagde, sendte vi det til Udvalget om International Handel som et artikel 133-dokument. Jeg tror, det ville være mere fair over for mig og Kommissionen - og klogere - hvis ordlyden blev justeret.

Vores hensigt har været og er fortsat at arbejde på linje både med bogstaven og ånden i rammeaftalen. For at opfylde forpligtelserne i denne aftale, og ud over de mange formelle og uformelle kontakter, som jeg har med Dem, prøver Kommissionen energisk at dele flest mulige informationer med Parlamentet, ligesom jeg gjorde i sidste uge i Genève.

I særdeleshed sendte vi kopier af alle politiske dokumenter, der drøftes i Rådets artikel 133-udvalg, til Udvalget om International Handel. Hvis en mere formel interinstitutionel måde at henlede Deres opmærksomhed på skulle have været anvendt ved den lejlighed, så var det bestemt ikke med vilje, at man ikke benyttede denne lejlighed.

Jeg glæder mig meget over den interesse, De allerede har vist for forslaget gennem adskillige spørgsmål om emnet, som vi har besvaret. Så lad mig nu komme til vores forslag.

Vi har foreslået en ordning med obligatorisk mærkning med oprindelse for at skabe gennemskuelighed omkring oprindelse af visse importerede varer i forhold til en enkelt standard, hvorved oprindelse fastslås. Dette system vil tillade forbrugerne at træffe valg på et veloplyst grundlag. Det vil reducere hyppigheden af svigagtig eller vildledende mærkning med oprindelse. Vi mener, at det vil hjælpe med til at forbedre det image, som europæiske varer har, og vil hjælpe vores konkurrencedygtighed. Det er klart, at made in-mærkning som sådan ikke indeholder oplysninger om de sociale, arbejdsmæssige og miljømæssige betingelser i fremstillingslandet, men oplysninger om oprindelse hjælper forbrugerne med at vælge mellem forskellige alternativer efter deres præferencer og de baggrundsoplysninger, de allerede har.

Med hensyn til forenelighed med WTO mener Kommissionen, at dens forslag ligger på linje med de internationale regler, i særdeleshed i artikel 9 i GATT-aftalen. Den siger, at WTO-medlemmer kan indføre og håndhæve love og forordninger om oprindelsesmærkning på importvarer, i særdeleshed for at støtte forbrugerne imod svigagtig eller vildledende oplysninger.

Med hensyn til håndhævelsen af forslaget mener Kommissionen, at toldmyndighederne udmærket kan sikre, at kravene i den foreslåede ordning bliver respekteret, ligesom de gør med mange andre regler om miljøspørgsmål og sundhedsmæssige og tekniske spørgsmål. Denne del af det toldmæssige arbejde er afgørende for at sikre, at vores virksomheder kan få lige konkurrencevilkår, og at forbrugerne kan få fuld fordel af globaliseringen.

Jeg vil gerne tilføje, at forordningen ud over den mulige kontrol, der gennemføres før produkterne frigives på det indre marked, indeholder mulighed for, at medlemsstaterne kan tjekke oprindelsesmærkningen på varer, som allerede er på markedet. Det bør sætte medlemsstaterne i stand til at trække på anden ekspertise til overvågning af ordningen, f.eks. ved at arbejde sammen med dem, der i øjeblikket er involveret i håndhævelsen af nationale regler om frivillig brug af oprindelsesmærkning.

Som De nok er opmærksom på, hr. formand, bliver Kommissionens forslag drøftet i Rådet, og jeg er naturligvis parat til at holde Dem informeret, efterhånden som drøftelserne om forslaget skrider frem.

  Robert Sturdy, for PPE-DE-Gruppen. - (EN) Hr. formand! Jeg kan helt tilslutte mig, hvad kommissæren har sagt. Hvad jeg aldrig kan forstå i disse situationer er, hvorfor et land - og jeg kan tænke på et i særdeleshed, fordi vi havde dette problem i Hongkong - er så bange for at få sit eget navn på et produkt. Hvis man f.eks. ser på Canada, forekommer landet næsten at være skrækslagent ved at få sit navn på produkter. Disse lande bør være stolte af det og se det som en vidunderlig mulighed. Det er ikke et spørgsmål om at beskytte EU's handel eller arbejdspladser i EU. Det er da et spørgsmål om at beskytte forbrugerne i hele verden. Jeg finder derfor denne holdning hos disse lande, der ikke er medlemmer af EU, vanskelig at forstå.

Når det er sagt, bør vi måske først bringe vores eget hus i orden og få mærkning med oprindelsesland inden for EU, hvilket vi ikke synes at have i øjeblikket. Det kunne hjælpe betydeligt.

Kommissæren nævnte kort et spørgsmål, der er særlig vigtigt: forfalskning og bedrageri. Mærkning med oprindelse vil være til stor hjælp her. Men jeg siger igen, at selv om sagen måske ikke hører ind under dette - og kommissæren gjorde helt ret i at sige, at jeg tog fejl, når jeg mente, at oksekød med hormoner var en del af handelsforhandlingerne - så indgår alt dette i verdenshandelen, og det er den slags spørgsmål, der vil melde sig.

Jeg ønsker ikke at se oprindelsesmærkning som en ikke-handelsmæssig barriere. Jeg ønsker at se den som en mulighed for lande uden for EU til at kunne være stolte af det, de fremstiller, hvis det fremstilles i henhold til samme standarder, som vi har i EU - og her er jeg helt enig med kommissæren.

  Francisco Assis, for PSE-Gruppen. - (PT) Hr. formand, hr. kommissær! Forslaget til forordning om angivelse af oprindelseslandet for visse varer, der importeres fra tredjelande til EU, er overordentlig vigtigt og udgør et klart fremkridt hen imod anvendelse af principperne for lige vilkår og gennemsigtighed i de internationale handelstransaktioner.

Oprindelsesmærkning indeholder en stor mængde informationer, der sætter de europæiske forbrugere i stand til at foretage deres valg på et mere bevidst grundlag. Alene dét er en væsentlig udvidelse af deres rettigheder. Derudover kan og bør denne nye situation også have andre følger, eftersom den muliggør en tydeligere sammenligning af produkternes forventelige kvalitet og omstændighederne omkring deres fremstilling. Når de europæiske forbrugere skal købe en af devvarer, som dette forslag omfatter, vil de bl.a. kunne sammenligne forskellige tilgange til så vigtige faktorer som miljø, sociale forhold og sikkerhed.

Det er sandsynligt, at det vil få meget positive følger for den europæiske produktion, især for de små og mellemstore virksomheder og de sektorer, der er mest udsat for ekstern konkurrence. Disse følger må ikke forstås som et udtryk for protektionisme, men derimod som resultat af en mere krævende holdning, hvad angår gennemsigtighed og lige vilkår.

Hvis vi beslutsomt bevæger os denne vej, vil vi kunne vinde den offentlige mening i Europa for en skridtvis liberalisering af verdenshandelen og forhindre, at den forføres af den protektionistiske og antiliberale svanesang, der altid er klar til igen at lyde fra alle sider af det politiske spektrum.

Det er derfor et både rimeligt og betimeligt forslag, der hurtigt bør gennemføres, da vi ikke synes, at de, der er imod, har fremført holdbare argumenter. Kommissionen bør gennemføre de nødvendige initiativer til at overvinde den modstand, der endnu er tilbage, så EU kan tage dette vigtige skridt mod at fremme en ægte fri, fair og retfærdig handel.

  Gianluca Susta, for ALDE-Gruppen. - (IT) Hr. formand, hr. kommissær, kære kolleger! Den obligatoriske oprindelsesmærkning, som Kommissionen foreslår, bør støttes, eftersom den har to formål, nemlig at give de europæiske forbrugere en bedre information og at opprioritere det industrielle system i de europæiske lande, der investerer mange ressourcer i innovation for at omlægge deres produktionsapparat til en højkvalitetsproduktion.

Vi bør stræbe efter et minimumsniveau af lige regler med de handelsområder, der allerede har indført en oprindelsesmærkning, nemlig Kina, USA, Canada og Japan, og her skal vi være klar over, at et sådant tiltag ikke medfører nogen risiko for ulovligheder. Der er brug for et mere gennemsigtigt marked og for flere kontroller, og det er nødvendigt at øge retssikkerheden og dæmme op for forfalskninger og illoyal konkurrence. Den obligatoriske oprindelsesmærkning af importerede varer kan direkte eller indirekte være til gavn for alt dette. Den er ikke ensbetydende med ekstraomkostninger for producenterne, eksportørerne eller de europæiske forbrugere, og derfor gør den det lettere at skabe de samme betingelser som de handelspartnere, der allerede har implementeret denne standard, hvilket er i tråd med den politiske og kulturelle beslutning, der skulle tage sigte på at skabe, udvide og styrke et stadig større frit verdensmarked.

Obligatorisk oprindelsesmærkning vil også gøre det muligt at fremme en fremstillingsindustri af høj kvalitet - og jeg vil gerne understrege, at der er tale om høj kvalitet - i mange europæiske lande. Den anses fejlagtigt for at være uvæsentlig, og denne opfattelse er også et stort socialt spørgsmål, som Europa ikke må glemme, hvis Lissabon-målsætningerne konkret skal forfølges og ikke bare skal være abstrakte udtalelser.

Endelig er dette en lejlighed til at stille Kommissionen nogle spørgsmål. Hvad er Kommissionens strategi for at styrke de eksterne aspekter af Europas konkurrenceevne, når man tænker på det meget tætte forhold mellem industri og handel og mellem produktion og salgsfremme? Hvilke midler agter Kommissionen at tage i brug for at styrke disse aspekter? Hvorfor nøjedes Kommissionen med at lade forslaget gælde for produkter fra de sektorer, der bad om det, og hvorfor lod den det ikke gælde for alle industriprodukter, sådan som USA har gjort? Det er nogle spørgsmål, som det virker naturligt at stille i en stadig mere globaliseret verden, der skal udvikle sig frit og uden protektionisme, men det skal også ske med respekt for de bestemmelser, der regulerer den almene interesse og ikke mindst borgernes og forbrugernes interesse.

  Cristiana Muscardini, for UEN-Gruppen. - (IT) Hr. formand, hr. kommissær, kære kolleger! Forhandlingen i dag gør det muligt for os at fremsætte to modstridende bemærkninger til Kommissionen.

På den ene side er vi nemlig utilfredse med, at Kommissionen ikke har informeret Parlamentet om de initiativer, der er taget med hensyn til oprindelsesmærkning. Der er tale om en overtrædelse af den interinstitutionelle rammeaftale af 26.maj 2005, og jeg tror ikke, at det er begrundelse nok at citere traktatens artikel 133.

På den anden side gør indholdet i forslaget, som Parlamentet under alle omstændigheder skal udtale sig om i dag, det muligt for mig at give udtryk for hele min gruppes støtte til et initiativ, som vi har ventet på længe, og som Italiens centrumhøjreregering var en varm fortaler for tidligere. Der er dog stadig nogle, som absolut ikke vil støtte dette initiativ, og som således udviser politisk snæversynethed og manglende interesse for forbrugerne.

Oprindelsesmærkningen af visse meget vigtige produkter, lige fra fodtøj til beklædning, betragtes med urette af nogle mennesker og nogle sektorer som en foranstaltning, der har samme virkning som en handelsbarriere. Sådan forholder det sig ikke. Tænk blot på den velkendte artikel 133 i traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab, artikel 9 i GATT-aftalen og den udtalelse, som Rådets Juridiske Tjeneste afgav for nylig.

Desuden har nogle af EU's vigtige handelspartnere og konkurrenter, nemlig USA, Kina, Japan og Canada, indført en lovgivning på området. Med vedtagelsen af en forordning om oprindelsesmærkning vil Europa endelig komme på lige fod med førnævnte lande og forebygge uberettiget diskrimination, der ikke blot ville gå hårdt ud over de europæiske producenter, men navnlig over forbrugerne, også de ikke-europæiske forbrugere.

Oprindelsesmærkningen er en garanti for forbrugerne, der langt om længe bliver i stand til at vælge ud fra sikkerheden og kvaliteten og ud fra de sociale forhold og miljøforholdene i varernes oprindelsesland. Vi har brug for gennemskuelighed og klarhed. Det er kriterier, som alle kræver, men som man ofte ikke følger.

Vi opfordrer Kommissionen til at gøre den størst mulige indsats for, at alle medlemsstaterne går beslutsomt i retning af forbrugerbeskyttelse. Den kan kun sikres af de gældende bestemmelser i EU, som forsvarer kvaliteten og sikkerheden, og af en oprindelsesmærkning, som garanterer, at ingen - hverken i eller uden for EU - kan gå uden om disse kriterier.

Vi anmoder Kommissionen om, at den herefter holder øje med reglernes overholdelse, både når det gælder mærkningen og produktets sammensætning. Kommissionen skal have tak for den hurtige indsats, for jo hurtigere en indsats der gøres, jo større beskyttelse får vores medborgere.

  Christofer Fjellner (PPE-DE). - (SV) Hr. formand! Protektionister erkender ikke gerne, at deres forslag er protektionistiske, men ofte gemmer de snarere deres hensigter. Obligatorisk oprindelsesmærkning er et eksempel på dette. Nu synes jeg, at det er på tide at aflive nogle af de myter, som protektionisterne spreder om netop dette forslag.

Den første myte er, at forbrugerne kræver dette, da sandheden er, at de fleste er ligeglade. Fortalerne støtter sig til Kommissionens internetbaserede forespørgsel om emnet, men de nævner ikke, at 96,7 % af svarene kom fra et enkelt land - Italien, hvor industrien er drivkraften på dette område.

Den anden myte er, at mærkningen giver forbrugerne relevant information, men på det globale marked har produkter og komponenter oftest deres oprindelse i forskellige lande. Det kan være direkte misvisende at angive et oprindelsesland.

Den tredje myte er, at mærkningen styrker den europæiske konkurrenceevne, men nye tekniske handelsbarrierer for at beskytte europæisk industri har ingenting med konkurrenceevne at gøre. Den styrkes blot af åbne markeder i et godt virksomhedsmiljø.

Den fjerde myte er, at obligatorisk mærkning skulle give mere forbrugerbeskyttelse, som om sikkerhed er et spørgsmål om geografi. Dette kunne højest være relevant for landbrugsprodukter, men de er undtaget fra dette forslag.

Den sidste myte er, at det er et billigt forslag, men Kommissionens egen konsekvensanalyse konstaterer f.eks., at importeret tøj i gennemsnit bliver 1-1,5 euro dyrere, og et par sko bliver 2 euro dyrere. Udgifterne bliver i millionklassen, måske i milliardklassen.

Oprindelsesmærkning er efter min mening en dårligt skjult form for protektionisme, som vil blive dyr - og alt dette blot for at påtvinge udenlandske konkurrenter nye handelsbarrierer, som ikke opfylder betingelserne for told. Hvorfor ville der ellers være den tydelige afstandstagen fra at indføre en "made in EC"-mærkning, noget, der bliver affærdiget ved at sige, at det ville skabe unødige omkostninger for europæiske producenter? I dag er det forbudt at kræve oprindelsesmærkning af andre medlemsstater, eftersom det er protektionisme. At kræve det nu af tredjelande uden at erkende, at det netop er protektionisme, er efter min mening hykleri.

  Jean-Pierre Audy (PPE-DE). - (FR) Hr. formand, hr. kommissær, mine damer og herrer! Indledningsvis vil jeg gerne komplimentere hr. Barón Crespo, som til stadighed påpeger Rådets fejltrin, når det ikke i tilstrækkelig grad inddrager de folkevalgte i afgørelser om international handel.

Det står klart, at der endnu er lang vej igen, inden regeringerne har forstået, hvor nødvendigt det er at inddrage borgerne, og derfor også deres legitime repræsentanter, Europa-Parlamentets medlemmer, i de afgørende beslutninger om den internationale handel. Jeg vil også gerne lykønske hr. Sturdy, som på bedste vis bidrog til dette kompromis. Jeg stemmer for det fælles beslutningsforslag, selv om det heri blot hedder, at man "noterer sig" forslaget til forordning om oprindelsesmærkning. Der vil fremover være behov for en mere markant politisk støtte, i betragtning af at der hersker stor splittelse i Det Europæiske Råd.

Forslaget til forordning frembyder beklageligvis visse redaktionelle mangler, ligesom det bør præciseres ud fra en operationel betragtning. Eksempelvis henvises der i artikel 3, stk. 2, i forslaget til forordning i den franske tekst til den medlemsstat "où les marchandises doivent faire l'objet d'un marquage" (hvor der skal foretages mærkning af varerne). Der bør klart henvises til bestemmelsesmedlemsstaten. Mærkningen foretages i det land, hvor varerne fremstilles, ikke i det land, hvor de afsættes. Hvad angår de operationelle præciseringer, er der eksempelvis afgjort behov for at præcisere, hvad der menes med sidste væsentlige forarbejdning, som i henhold til toldkodeksens artikel 24 er bestemmende for varernes oprindelse, såfremt flere lande er involveret i produktionen. Endelig bør der sikres konsistens i forhold til toldbestemmelserne, især hvad angår de kontrolprocedurer, der planlægges indført i forbindelse med den kommende reform af EF-toldkodeksen, som Udvalget om International Handel i øvrigt gerne vil holdes orienteret om, hr. formand.

Mine damer og herrer! Produkters sporbarhed, og generelt immaterielle aspekter, er aspekter, som tilfører produkterne en værdiforøgelse, som er nødvendige for at bekæmpe svig og efterligning, og som ydermere udgør et helt nødvendigt instrument i den økonomiske og sociale kamp, der venter os. Den økonomiske og sociale kamp, men også den miljømæssige kamp, vedrører, som De vil vide, respekt for vores værdier. Ønsker vi, at vores meninger respekteres, både hvad angår sociale klausuler, og hvad angår miljømæssige klausuler i forbindelse med internationale handelsaftaler, må vi kræve sporbarhed, hvad angår importerede varer. Det indre marked udgør et vigtigt våben i den kamp.

  Peter Mandelson, medlem af Kommissionen. - (EN) Hr. formand! Jeg er glad for, at næsten alle de medlemmer, der har bidraget til denne debat, har støttet Kommissionens oprindelige forslag. Det er meget rimeligt, at nogle vigtige spørgsmål er blevet rejst om vores evne til at leve op til nye toldregler mv. Det er vigtige tekniske spørgsmål, som vi fortsat vil tage fat på og drøfte sammen med medlemmerne af Parlamentet.

Men der er altovervejende støtte til det essentielle - det principielle - i vores forslag. Hvis vi kan overvinde vores uenighed om den måde eller metode eller kanal, ved hjælp af hvilken dette forslag skal sendes til Parlamentet, vil vi med fordel derefter kunne koncentrere os om substansen i det.

Ganske enkelt forsøger det at etablere lige konkurrencevilkår i forhold til vores handelspartnere, hvoraf mange allerede har indført former for oprindelsesmærkning. Det skaber gennemskuelighed omkring oprindelsen af varer og etablerer en enkelt standard, som oprindelsen fastslås i forhold til. Det muliggør, at forbrugerne kan træffe beslutninger på et veloplyst grundlag. Det reducerer muligheden for forekomsten af svigagtig eller vildledende oprindelsesmærkning, og det bidrager til forbedret konkurrenceevne.

Hvis forbrugeren skal være konge - eller dronning - behøver man fuld oplysning eller så mange oplysninger som muligt. Jeg mener ikke, det er urimeligt, at der blandt de oplysninger, forbrugerne får, findes oprindelsesstedet for produktionen eller leveringen af særlige varer.

Lad mig understrege, at det ikke er en "køb europæisk"-kampagne. Produkterne vil ikke blive mærket: "Dette er udenlandsk - køb det ikke"! Det er ikke en del af min eller Kommissionens motivation. Jo mere folk faktisk ved om varens oprindelse og kommer til at forbinde denne oprindelse med særlige træk eller kvaliteter ved varen, jo mere kan det opmuntre dem til at købe disse varer fra disse kilder og oprindelsessteder. Hvorfor ikke?

Men det er ikke det, det drejer sig om. Det, det drejer sig om, er ikke, om vi ønsker at tilskynde folk til at købe varer fra særlige oprindelsessteder eller at fraråde dem at gøre dette, men at give dem de oplysninger, der sætter dem i stand til at foretage en objektiv bedømmelse af, hvor varerne, de køber, kommer fra.

Jeg håber, at medlemmerne af Parlamentet vil se forslaget om "oprindelsesmærkning" som et alternativ til protektionistiske instinkter og foranstaltninger og ikke som noget, der baner vejen for disse ting. Jeg mener ikke, at vi risikerer at skabe nye handelsbarrierer af ikke-toldmæssig art. Det ville jeg bestemt gå stærkt imod.

Folk i Europa har ret til at give udtryk for eller demonstrere de præferencer, de har. Disse præferencer vil inkludere oprindelse eller kilde til produktionen af disse varer. Det er ikke andet end en enkel måde at sætte dem i stand til at gøre dette på.

  Formanden. - Jeg har modtaget syv beslutningsforslag⁽¹⁾, jf. forretningsordenens artikel 108, stk. 5.

Jeg gør opmærksom på, at Udvalget om International Handel har trukket beslutningsforslag B6-0381/2006 tilbage.

Forhandlingen er afsluttet.

Afstemningen finder sted efter forhandlingen i eftermiddag.

(1) Se protokollen.

13. Debat om tilfælde af krænkelse af menneskerettighederne, demokratiet og retsstatsprincippet

13.1. Somalia (forhandling)

  Formanden. - Næste punkt på dagsordenen er forhandling om seks beslutningsforslag om Somalia⁽¹⁾.

  Alyn Smith (Verts/ALE), forslagsstiller. - (EN) Hr. formand! Jeg er glad for at indlede denne debat, som jeg er sikker på som sædvanlig vil fremkalde betydelig enighed fra alle sider i Parlamentet. Jeg tør sige, at vi også vil have betydelig tilslutning fra kommissæren, selv om jeg vil påpege, at Kommissionen sædvanligvis er enig med os, og det er meget opmuntrende.

Som en landsmand fra De Britiske Øer - selv om jeg kommer fra den skotske europæiske snarere end den angelsaksiske politiske tradition - vil jeg anmode hr. Mandelson om at gå ind i en diskussion med os i dag i modsætning til hans kolleger blandt kommissærerne. Kan han i særdeleshed skitsere, hvad Kommissionen mener om punkt 8 og 6 i dette beslutningsforslag, og, hvad der er helt afgørende, hvad Kommissionen agter at gøre ved dem?

Det er vanskeligt at se på Somalia uden at føle sorg og frustration. Det stiller os over for et grundlæggende dilemma. Hvis de lokale får galt fat på det, når man overlader det til dem selv, i det mindste efter vores opfattelse, hvad kan vi så faktisk gøre, bortset fra at træde til og styre deres land?

Militært engagement er ikke vores vej. Vi har ikke lyst eller appetit til det, og vi har heller ikke midlerne til at gøre noget sådant. Så hvad kan vi gøre? Som skotte ser jeg med beundring på den rolle, som Sverige og Norge, små uafhængige nordeuropæiske lande, har spillet for at fremme en dialog med Somalia og landene der. Som humanist ser jeg med stolthed på den humanitære hjælp, vi har givet. Diskussionerne i den nyligt oprettede internationale kontaktgruppe for Somalia vil blive afgørende for den strategi, som dette forslag formulerer. Drøftelserne i den gruppe er kun en vej frem imod at finde en løsning. Fortsat engagement i dialog, som gøres mere spiselig ved bistand til dem, der trænger hårdest, er den europæiske metode, og på lang sigt er det langt den mest succesrige.

Lige nu er Somalia gået i den gale retning. Forhåbentlig kan Parlamentet sammen med Kommissionen og Rådet hjælpe med til at bringe landet tilbage på sporet. Jeg ser frem til at høre fra vores kommissær, hvordan Kommissionen føre an i disse bestræbelser, og jeg kan forsikre ham om støtte fra Parlamentet.

  Tobias Pflüger (GUE/NGL), forslagsstiller. - (DE) Hr. formand! Med hensyn til Somalia tror jeg, at det er værd at kigge lidt tilbage i landets historie. Over for Somalia har Vesten gjort sig skyldig i den værst tænkelige politik. Vi husker interventionen i 1993, som endte i fiasko. Tyskland havde stationeret tropper der, som skulle være støttetropper for indiske tropper, der aldrig dukkede op. Vi må forholde os til den kendsgerning, at der næsten ingen interesse var for Somalia mere, da styrkerne var trukket hjem.

Der er nu vendt op og ned på tingene i Somalia. Koalitionen, hvis medlemmer beskrives som islamister, har langsomt men sikkert sikret sig dominansen militært, og de tropper, som ifølge presseforlydender bliver støttet af USA - dvs. alliancen af krigsherrer - er blevet trængt længere og længere tilbage. Det er helt åbenbart, at navnlig den amerikanske regering har holdt på den forkerte hest og nu nærmest står over for ruinerne af sin egen politik. Nu rejser spørgsmålet sig, hvad EU kan gøre ved det. Det ville være helt forkert at støtte en af konfliktens parter lokalt nu, og det skal frem for alt understreges, at det særligt nu, hvor Etiopien og Eritrea har en åbenbar og stor interesse i at udkæmpe deres konflikt på Somalias territorium, derfor er meget vigtigt, at EU ad diplomatiske kanaler og fuldstændig klart tilkendegiver over for begge, at det ikke må ske.

Som tingene ser ud for øjeblikket, ser jeg overhovedet ingen mening i udenlandske militærinterventioner i Somalia, hvor bestemte regioner er stabile, f.eks. Somaliland. Derfor skal der ikke udsendes tropper, og derfor skal der heller ikke gives støtte til udstationering af tropper, ellers vil vi igen stå med det fænomen, som vi har set så tit, nemlig Frankensteins monster, hvor man støtter den eller den anden gruppe, som så gør nøjagtigt det, man ville undgå. Derfor opfordrer jeg til, at enhver reaktion fra EU's side bliver diplomatisk.

  Simon Coveney (PPE-DE), forslagsstiller. - (EN) Hr. formand! Somalia har ikke haft en effektiv regering i mere end 15 år nu. I stedet har vi set en bitter og tragisk borgerkrig mellem hinanden bekrigende fraktioner, fraktioner af de islamiske domstoles militser og fraktioner, der kontrolleres af rivaliserende krigsherrer.

Den 4. juni 2006 overtog de såkaldte islamiske domstoles milits til manges overraskelse kontrol med en stor del af det sydlige Somalia, herunder hovedstaden Mogadishu - som nu er delvis ødelagt - da de fordrev de magtfulde klanledere, der havde kontrolleret Mogadishu siden 1991, da den centrale administration brød sammen. Det har på dramatisk vis ændret det politiske landskab i regionen, og magtforskydningen har efterladt den omgivende verden i en usikker position med hensyn til, hvem den skal eller kan forhandle med og udvikle forbindelser til.

Det, der kræves fra EU, er anerkendelse af, hvad der er sket, og støtte til det arbejde, som f.eks. Den Arabiske Liga indtil nu har gjort, da den indledte en dialog i Khartoum den 22. juni mellem den midlertidige forbundsregerings institutioner og Unionen af Islamiske Domstole, der kontrollerer Syden. De er for nærværende enige om ikke at bekrige hinanden og at gå ind i en dialog for fred og forsoning.

Vi må også støtte Den Afrikanske Unions bestræbelser på at overvåge og om nødvendigt gennemtvinge fred for at beskytte civile.

Sandheden er, at der er anledning til alvorlig bekymring på flere niveauer. Den første bekymring er, hvad man skal gøre med Unionen af Islamiske Domstole. Er det et organ, man kan stole på, og en partner for fredelige drøftelser? Jeg ved, at USA for nylig har åbnet en dialog med forskellige parter om udsigterne til tillidsskabende foranstaltninger. Den anden og mere reelle bekymring er, at der vil blive gennemtvunget streng og fundamentalistisk islamisk lovgivning for store befolkningsgrupper i et forsøg på at få stabilitet og gøre en ende på volden. Det er meget foruroligende, og denne bekymring er velbegrundet.

Gårsdagens rapport i medierne om et overfald på biografer i Galgadud regionen i Somalia, hvor to mennesker blev skudt efter protester efter en lukning af en biograf der, giver anledning til stor bekymring. Det var også i går, at Unionen af islamiske Domstole svor at praktisere sharia-lovgivning i hele landet og i særdeleshed i Mogadishu.

Sheikh Abdullah, en af grundlæggerne af unionen, sagde i går, at den, der ikke beder, vil blive anset for en vantro, og at sharia-lovgivningen beordrer, at en sådan person skal dræbes. Den slags sprogbrug tilskynder til vold og er farlig. Det er nødvendigt, at EU meget omhyggeligt overvåger, hvad der sker, og er omhyggelig med, hvilken side vi støtter.

  Marios Matsakis (ALDE), forslagsstiller. - (EN) Hr. formand, hr. kommissær! I mange år har Somalias folk nu lidt under borgerkrigens svøbe, og Parlamentet, som især er alvorligt bekymret for krænkelserne af menneskerettighederne, har tidligere vedtaget en række beslutninger om dette land.

Den langsigtede mangel på effektiv regering i landet har ført til et anarki og et tomrum, hvad angår den centrale magt. Som følge heraf kæmper de islamiske domstoles militser og forskellige radikale grupper om kontrol over dele af Somalia på bekostning af uskyldige civiles sikkerhed og velfærd, som det uundgåeligt sker under sådanne omstændigheder.

Særlig foruroligende og dadelværdige har de kampe været, der har fundet sted for nylig i og omkring Mogadishu og i Jowhar regionen. Samtidig med at dette fælles beslutningsforslag udtrykker støtte til initiativer, som FN, Den Afrikanske Union, Den Arabiske Liga og IGAD har taget for at bringe fred og forsoning til Somalia, opfordres der i det fælles beslutningsforslag til, at alle parter, der er involveret i den skrækkelige borgerkrig i dette land, skal forsøge at følge vejen til dialog og fred og i nødvendigt omfang samarbejde med den midlertidige forbundsregering og parlamentet som de legitime centrale myndigheder i Somalia, styret af den ramme, der udgøres af det midlertidige forbundscharter. Samtidig opfordres det internationale samfund og EU til at forøge deres hjælp, særlig gennem humanitær bistand til Somalia.

Man håber, at dette stakkels udviklingsland med tiden gradvis vil begynde at finde en reel vej til en hårdt tiltrængt fred og velstand til gavn for alle sine borgere.

  Ana Maria Gomes (PSE), forslagsstiller. - (EN) Hr. formand! Afrikas Horn er plaget af skrækkelige politiske fiaskoer, ikke kun tilvejebragt af de lokale magter, men forværret ved en række fejlslagne internationale aktioner og i de fleste tilfælde mangel på aktioner.

Somalia, der har haft fiasko som stat, er kun det mest grelle eksempel. Det etiopiske regimes udsættelse af at løse grænsespørgsmålet med Eritrea og den forfærdelige menneskerettigheds-, demokrati- og udviklingssituation under regimerne både i Asmara og Addis Ababa er et andet sørgeligt eksempel på international forsømmelse af regionen. Så det er ikke underligt, at internationale terrorister drager fordel af så meget konflikt i en så lovløs region. Det ser ud til, at de får mere af det, de gerne vil have, til deres morderiske forehavender.

Der spredes rygter om, at premierminister Meles Zenawi er ved at trække IGAD ind i en overtrædelse af den våbenembargo, som FN's Sikkerhedsråd har indført i Somalia. Han sender hundredtusinder af soldater gennem Baidoa. I sidste uge var jeg i Washington og New York og fra vigtige kilder inden for administrationen og FN fik jeg bekræftelse på, at der foregår forberedelser til, at den etiopiske hær kan marchere endnu længere i retning af Mogadishu. De bliver støttet og velsignet af USA, som fører en helt forkert politik. Det er, som om man ikke har lært noget af den sidste fiasko, der bragte Unionen af Islamiske Domstole til magten i Mogadishu.

Dette vil skabe en endnu mere frugtbar grobund for al-Qaedas terroraktioner. Der kan ske en genopblussen af grænsekonflikten mellem Eritrea og Etiopien, ikke bare i Somalia, men i hele regionen. Der kunne komme flere oprør inde i Etiopien, hvilket kunne føre til, at landet falder fra hinanden. EU må indtage en holdning hertil, og jeg vil opfordre Rådet og Kommissionen til at advare mod indblanding og sikre, at kontaktgruppen for Somalia får al den støtte, den behøver, for at arbejde hen imod en politisk løsning, som ikke slår fejl som de forrige 14 forsøg.

  Cristiana Muscardini (UEN), spørger. - (IT) Hr. formand, kære kolleger! Europa har ikke givet en tilstrækkeligt overbevisende støtte til indsatsen for at genskabe freden og demokratiet i de institutioner, der blev oprettet på den nationale forsoningskonference i september 2003 i Nairobi. På denne konference vedtog man det føderale overgangscharter.

Indsættelsen af det føderale parlament, valget af parlamentsformanden og næstformændene, parlamentets valg af Abdullah Yusuf Ahmed som republikkens præsident den 10. oktober 2004 og udnævnelsen af den føderale regerings premierminister var vigtige skridt, men EU's bistand og støtte var for halvhjertet, og manglen på en hurtig indsats til fordel for befolkningen gav den radikale fundamentalismes genopblussen frit spil. Den bliver farligere og farligere, eftersom den har forbindelse til terrorismen.

Siden 1991 har der været en blodig borgerkrig i Mogadishu og de omkringliggende områder, og den har haft ødelæggende konsekvenser for befolkningen. Tidligere var det den globale og regionale terrorisme med træningslejre i Somalia, der var ansvarlig for angrebene i Nairobi, Dar es Salaam og Mombasa, og i de sidste par dage har De Islamiske Domstoles Union slået mindst 350 civile ihjel i Mogadishu.

Her i Parlamentet har vi i flere år understreget nødvendigheden af, at EU er mere opmærksomt på Somalias problemer og dets ønske om igen at blive et demokratisk land. Det føderale parlament vedtog for et par dage siden med stort flertal de internationale fredsstyrkers indsats i Somalia inden for rammerne af den nationale sikkerhedsplan. Dette sker for at reagere over for de islamiske domstole.

Vi skal være klar over farligheden af den politiske destabiliseringsplan, som det omfattende netværk af internationale ekstremister i hele Afrika har iværksat, og over farligheden af Osama bin Ladens budskab til støtte for de somaliske islamiske domstoles øverste råd og imod republikkens retmæssige præsident. EU og det internationale samfund skal støtte og forsvare den rolle, som præsident Abdullah Yusuf Ahmed spiller i landet, via en konstant dialog mellem institutionerne og civilsamfundet, så der opstår en somalisk føderalisme med respekt for mindretallenes identitet og rettigheder.

Vi anmoder om, at Sikkerhedsrådet sørger for en delvis ophævelse af våbenembargoen over for Somalia, så det bliver muligt legitimt at styrke de nationale sikkerhedsstyrker, og vi anmoder ligeledes om, at det internationale samfund konsoliderer de østafrikanske præsidenters antiterrorinitiativ, som blev truffet i 2003. Det er nødvendigt at gøre foranstaltningerne effektive, så vi undgår, at terrorismen får en farlig dominoeffekt i hele Afrikas Horn.

EU skal udpege en særlig udsending for Afrikas Horn og formelt etablere en diplomatisk repræsentation for Somalia i Bruxelles. Det er tvingende nødvendigt at fremme støtten til præsidenten, parlamentet, regeringen, retssystemet og sikkerhedsstyrkerne og at forsvare de somaliske borgeres sundhed og liv.

  Józef Pinior, for PSE-Gruppen. - (PL) Hr. formand! Sammenslutningen af Islamiske Domstole har overtaget magten i det sydlige Somalia. Siden starten af juli i år har radikale kræfter fået en stigende indflydelse i det område, der kontrolleres af unionen. Den nye leder af Rådet af Islamiske Domstole er sheik Hassan Dahir Aweys, en 60-årig radikal muslimsk gejstlig. Sheik Aweys mistænkes for at samarbejde med Al-Qaeda. Efter den 11. september 2001 føjede USA sheik Aweys til den sorte liste over internationale terrorister.

Sheik Aweys anerkender ikke den FN-støttede somaliske regering, som sheik Sharif Ahmed, den første leder af Rådet af Islamiske Domstole og relativ moderat, indgik en fredsaftale med efter overtagelse af magten i Mogadishu. Islamiske fraktioner har meddelt, at de agter at overtage magten i hele Somalia, og der er en reel fare for, at Sammenslutningen af Islamiske Domstole vil angribe den nordlige del af landet, der indtil i dag har været anset for at være en relativ fredelig region. Den består af provinser, der er opdelt i to selvstændige regioner, Somaliland og Puntland, der har strategiske havne langs kysterne. Et sådant angreb vil betyde, at Somalia bliver et nyt Afghanistan kontrolleret af Taliban.

Menneskerettighedssituationen i de områder, der kontrolleres af Sammenslutningen af Islamiske Domstole, er blevet drastisk forværret. I sidste uge blev en uafhængig svensk journalist, Martin Adler, dræbt under et møde organiseret af sheik Aweys' tilhængere. Et af de første dekreter, der blev vedtaget af de islamiske radikale i Mogadishu, var et dekret om lukning af biografer og haller, hvor der var planer om at transmittere fra VM i fodbold. Ifølge nyhedsbureauerne skød det islamiske militærpoliti to mennesker og sårede fire andre under kampen mellem Tyskland og Italien. Biografejeren og en ung kvinde blev dræbt, da den biograf, hvor kampen blev vist, kom under beskydning.

  Luca Romagnoli (NI). - (IT) Hr. formand, kære kolleger! Hvis vi ønsker at undgå en radikalisering af konflikten i Somalia, er det hensigtsmæssigt, at de islamiske domstole deltager i landets føderale overgangsinstitutioner. Det er absolut nødvendigt at styrke de somaliske institutioner, idet man anerkender, at domstolene i det mindste hidtil har støttet det system, hvor der bliver slået ned på de såkaldte krigsherrer, som USA's regeringer har tolereret og siden støttet.

EU bør igen spille en ledende rolle i Afrika, sådan som Italien gjorde i Somalia og i hele Afrikas Horn før i tiden. Man bør f.eks. ophæve det forbud mod indvandring i Italien fra Somalia, som hr. Dini i sin tid fik indført. Dette forbud har kun svækket det gode forhold mellem Italien og Somalia, og det har medført, at somalierne er blevet spredt i hele Europa undtagen Italien, hvor de historiske bånd og det historiske ansvar burde have fået dem til at søge hen. Italien er vært for indvandrere fra mange lande, som det hverken har et historisk koloniansvar eller kulturslægtskab til fælles med, men Italien ignorerer Somalia.

Det ville være meget fornuftigere, at de enkelte europæiske lande tog sig af behovene i deres tidligere kolonier. De enkelte lande skulle naturligvis så have et internationalt protektoratmandat for disse lande.

  Marek Aleksander Czarnecki (NI). - (PL) Hr. formand! Jeg vil gerne udtrykke min store bekymring over den forsatte borgerkrig i Somalia.

Somalia har ikke haft en effektiv, national regering i over 15 år. Situationen er en alvorlig trussel mod freds- og forsoningsprocessen i landet. Den er også en trussel mod sikkerheden og stabiliteten i hele området på den somaliske halvø. Vi bliver nødt til i utvetydige vendinger at fordømme de seneste kampe i Mogadishu og begivenhederne i Johwar og i andre dele af landet, der har kostet mange somaliere livet. Vi bliver samtidig nødt til at opfordre til, at der ikke foretages handlinger, der kan øge spændingerne. Vi må opfordre til en fortsat dialog og til at involvere den føderale interimsregering og parlamentet og de centrale myndigheder, der styrer Somalia på grundlag af en midlertidig føderal lov, i samarbejdsbestræbelserne.

Vi må heller ikke glemme at yde humanitær bistand til den somaliske befolkning med henblik på at hjælpe fordrevne borgere og nødlidende lokalsamfund. Vi bør derfor støtte alle bestræbelser på at opretholde den internationale humanitære folkeret og sikre, at de humanitære hjælpeorganisationer har adgang til lokalsamfund, der har behov for støtte, samt garantere sikkerheden for de folk, der arbejder i de humanitære organisationer.

  Peter Mandelson, medlem af Kommissionen. - (EN) Hr. formand! Parlamentet og Kommissionen står helt sikkert sammen om at søge en fredelig og demokratisk tilværelse for Somalias folk. Det er kommet frem under debatten her til eftermiddag efter hr. Smiths oprindelige introduktion til emnet. Jeg håber, jeg vil kunne svare vedrørende punkt 6 og 8 i særdeleshed om opbygning af forvaltning og institutioner i Somalia og beskyttelse af humanitær nødhjælp og nødhjælpsarbejdere, som han har bedt mig om at gøre.

Drøftelsen i dag om Somalia kommer på det rigtige tidspunkt, da situationen i dette land og denne region som helhed stadig er meget skrøbelig. Kommissionen er meget bekymret over risikoen for, at Somalia vil falde tilbage til krig og kaos.

Lige siden etableringen af overgangsinstitutionerne i 2004 har Kommissionen ført an i det internationale samfunds bestræbelser på at støtte den midlertidige forbundsregering i Somalia. Min kollega, hr. Michel, følger situationen meget nøje og er i regelmæssig kontakt med præsident Yusuf og premierminister Ghedi fra Somalia såvel som med lederne i regionen.

Jeg vil i mit indlæg gerne fokusere på tre hovedaspekter: for det første den nuværende situation for dialogen mellem den midlertidige forbundsregering og Unionen af Islamiske Domstole, for det andet den regionale dimension af krisen i Somalia og for det tredje omfanget af Kommissionens støtte til fredsprocessen som den mest værdifulde måde at fremme respekt for demokratiske principper, menneskerettigheder og lov og orden på.

Hvad det første angår - den nuværende situation i dialogen mellem institutionerne og Unionen af Islamiske Domstole - mødtes den midlertidige forbundsregering og repræsentanter for Unionen af Islamiske Domstole den 22. juni i Khartoum og nåede en principiel aftale om at indgå i dialog, gensidigt at anerkende hinanden og at mødes til yderligere grundige drøftelser den 15. juli, igen i Khartoum. Denne aftale blev hilst velkommen af den høje repræsentant Solana og af Kommissionen. Kommissionen har den opfattelse, at her er en mulighed for en intern politisk dialog i Somalia, og det er afgørende at involvere Unionen af Islamiske Domstole med henblik på at nå en politisk løsning inden for rammerne af de midlertidige forbundsinstitutioner.

At gå imod Unionen af Islamiske Domstole er ikke løsningen. Det ville ikke bare radikalisere alle involveredes holdning men også give mulighed for, at ekstremister kan fremme deres dagsorden om at skabe en islamisk stat, indføre sharia-lovgivning og tilbyde et fristed for al-Qaeda-celler.

For det andet er den regionale dimension af krisen i Somalia afgørende. Det er afgørende, at alle regionale partnere viser målbevidsthed og engagerer sig konstruktivt i den somaliske fredsproces. Destabiliserende indgreb i somaliske anliggender fra andre lande i regionen må afvises og fordømmes.

Vi er forpligtet på at arbejde tæt sammen og støtte de initiativer, IGAD, Den Afrikanske Union og Den Arabiske Liga tager for at finde en politisk løsning på krisen, som hr. Coveney anmodede os om at gøre. Kommissionen agter at forankre Somalia i en bredere regional strategi for fred, sikkerhed og udvikling for Afrikas Horn. Skitsen til denne strategi blev forelagt af hr. Michel for IGAD's statsoverhoveder i februar.

Endelig er Kommissionen den vigtigste donor til Somalia med et igangværende bistandsprogram på 300 millioner euro. Vi har støttet den somaliske nationale forsoningskonference og etableringen af de midlertidige forbundsinstitutioner og er nu forpligtet på en yderligere forbedring af den måde, overgangsinstitutionerne fungerer på.

Den 28. maj 2006 underskrev hr. Barroso og hr. Michel en fælles hensigtserklæring med de midlertidige forbundsmyndigheder. Jeg kan bekræfte, at Kommissionen umiddelbart agter at stille 22 millioner euro til rådighed for at støtte de kortsigtede regerings- og kapacitetsopbygningsprioriteter, som er formuleret af den midlertidige forbundsregering.

Vi er stadig helt entydigt forpligtet på at støtte fredsprocessen. Kommissionens humanitære arm, ECHO, giver også direkte nødhjælp til den civilbefolkning, der rammes af kampene såvel som af konsekvenserne af tørke. Alle har et ansvar for at garantere sikkerheden af den humanitære bistand og sikkerhed for nødhjælpsarbejderne, der alle er involverede i dette værdifulde arbejde.

  Formanden. - Forhandlingen er afsluttet.

Afstemningen finder sted lige efter forhandllingerne.

(1) Se protokollen.

13.2. Mauretanien (forhandling)

  Formanden. - Næste punkt på dagsordenen er forhandling om seks beslutningsforslag om Mauretanien⁽¹⁾.

  Marie Anne Isler Béguin (Verts/ALE), forslagsstiller. - (FR) Hr. formand, hr. kommissær, mine damer og herrer! Mauretanien er en af AVS-staterne, og ikke desto mindre er det et af verdens glemte lande. De europæiske lande lukkede alt for længe øjnene for præsident Ould Tayas diktatur, hvor regimets modstandere blev fængslet, tortureret og fordrevet. Europa-Parlamentet og de europæiske institutioner forholdt sig tavse, da vi anmodede om, at der blev udsendt valgobservatører til overvågning af præsidentvalget i 2003, til trods for at der var kandidater, som blev holdt fængslet. Efter begivenhederne den 3. august 2005, som førte til diktatorens fald, uden de mindste blodsudgydelser, indtog Unionen en meget forsigtig holdning, til trods for at vi vidste, at situationen i landet var højeksplosiv. Jeg glæder mig over, at jeg i 2004 var arrangør af det første debatforum her i Europa-Parlamentet, hvor mauretaniere, som repræsenterede civilsamfundet, de politiske partier og landets officielle repræsentanter kunne mødes på neutral grund i et forsøg på at bane vej for demokrati.

I dag glæder vi os over, at Unionen støtter den demokratiske proces, der er sat i gang i Mauretanien på grundlag af folkelig konsensus om Det Militære Råd for Retfærdighed og Demokrati. Denne overgangsmyndighed har allerede sendt klare signaler ved nedsættelse af en national uafhængig valgkommission, ved afskaffelsen af mediecensuren og ved valget den 25. juni 2006, som forløb roligt og har givet anledning til positive meldinger fra de internationale valgobservatører. Jeg glæder mig over, at Unionen har forpligtet sig til at udsende en langsigtet valgobservatørdelegation med henblik på valgene i november i år for dermed at sikre, at alle mauretanske borgere kan udøve deres valgret.

Olieindtægterne bør udnyttes til gavn for den mauretanske befolkning på områder som uddannelse, sundhed og udvikling. Olieudvindingen, som ikke vil vare evigt, bør ikke ske på bekostning af biodiversiteten i havet og langs kysterne, men bør således eksempelvis beskytte Banc d'Arguin mod forurening og sikre bæredygtig forvaltning af fiskeressourcerne, som er så afgørende for mauretanierne.

Jeg glæder mig over, at myndighederne sammen med Unionen har indledt en mere åben drøftelse om fiskeriaftalerne med henblik på at nå frem til en rimelig aftale. Det er eksempelvis en forudsætning, at regulære flydende fabrikker som Atlantic Dawn forbydes. Endelig, og det skal være min afsluttende bemærkning, bør samarbejdsprojektet vedrørende bekæmpelse af indvandring bidrage til at skabe beskæftigelse i Mauretanien og sikre migranter en modtagelse, som er de europæiske værdier værdig.

  Tobias Pflüger (GUE/NGL), forslagsstiller. - (DE) Hr. formand! Pressen taler nu om Mauretanien som en model for demokrati i Afrika, og EU har officielt genoptaget forbindelserne til landet, men er situationen virkelig så god? Det er den bestemt ikke! Det skal hilses velkommen, at der skal afholdes en folkeafstemning om en ny forfatning i Mauretanien og navnlig, at præsidentens magtbeføjelser dermed bliver indskrænket, men ifølge de foreliggende oplysninger, findes der stadigvæk slaveri i Mauretanien, og det er fuldkommen uacceptabelt. Det må der gøres noget ved, ikke mindst fra EU's side. Mauretanien bliver også altid nævnt, når debatten handler om EU's måde at behandle flygtninge på, hvoraf rigtig mange bliver sendt til Mauretanien, hvor de bliver overladt til deres egen skæbne. EU militariserer i stadig højere grad sit værn mod flygtninge - det er grænseagenturet FRONTEX et eksempel på.

For nylig blev der afholdt store militærmanøvrer på Kap Verde. Planen var oprindeligt, at de skulle have fundet sted i Mauretanien, hvilket de ikke blev, fordi Frankrig gjorde indsigelse. Jeg har set scenariet for disse manøvrer, som bestemt har noget at gøre med at afvise flygtninge. UNHCR har efterfølgende gjort opmærksom på, at der ikke foretages kontroller af folks flygtningestatus i f.eks. Lampedusa, hvor der bor flygtninge fra Mauretanien, og princippet med de såkaldte sikre tredjelande bliver nu indført, hvilket i sidste ende vil medføre, at flygtninge ikke længere vil kunne komme ind i EU.

Vi må derfor insistere på, at der ydes hjælp til mennesker i nød. EU er for øjeblikket i færd med at opbygge et regulært udvisningsmaskineri, og det må Unionen ikke slippe af sted med. Desuden skal der ydes hjælp til den videre demokratisering i Mauretanien.

  Bernd Posselt (PPE-DE), forslagsstiller. - (DE) Hr. formand! Sammen med Marokko udgør Mauretanien et ældgammelt kulturområde, som har haft en omfattende handel med Europa gennem flere århundreder og kan opvise en højtudviklet litteratur, en velorganiseret handelstradition, en riddertradition, en stor landbrugstradition og tidlige former for industri og håndværk. Det har altid været et blomstrende kulturlandskab, som man kan fornemme meget af den dag i dag.

Så meget desto værre er det, at nogle af os europæere har glemt dette land fuldstændigt. Jeg håber, at vi nu vil skænke Mauretanien lidt større opmærksomhed, ikke kun på grund af flygtningesituationen, som bestemt er vanskelig, eller på grund af opsigelsen af fiskeriaftalen.

Jeg synes, at landet fortjener vores fulde støtte. Folkeafstemningen var et stærkt signal om en demokratisk tendens i et land, som er en vigtig bro mellem Middelhavsområdet og Vestafrika, og som har nok at kæmpe med i form af naturkatastrofer og udfordringer, hvorved det har udviklet forbavsende innovative evner inden for landbrug.

Jeg er også enig med dem, der mener, at Mauretanien skal behandle sit naturreservat og sine fiskebestande meget skånsomt, men det må omvendt ikke være ensbetydende med, at vi ønsker at udplyndre fiskebestandene der, som landet er afhængigt af, det er også afhængigt af udvindingen af visse råstoffer, der findes der, og som næsten udgør landets eneste indtægtskilde.

Derfor må vi føre en meget varsom politik her, som vil styrke Mauretaniens evne til at hjælpe sig selv, som fører det ud af en tilstand som et ofte meget udbyttet land og giver det dets stolte og gamle uafhængige tradition tilbage i en ny og demokratisk form. Det kan kun blive en realitet, hvis præsidentens magtbeføjelser bliver indskrænket, valglisterne og registreringen af indbyggerne bliver forbedret, og der kan afholdes virkeligt demokratiske valg, som hele Mauretaniens befolkning deltager i på lige vilkår.

  Marios Matsakis (ALDE), forslagsstiller. - (EN) Hr. formand! Endelig synes Republikken Mauretanien gradvis og forsigtigt at bevæge sig i retning af en genoprettelse af demokrati og respekt for menneskerettighederne. Indtil nu ses overgangsmyndighederne at have overholdt deres løfter med hensyn til tidsplanen for valg, og folkeafstemningen i sidste måned viste, trods de vanskelige praktiske problemer, et overvældende flertal for omgående og vitale forfatningsmæssige ændringer.

Overgangen til demokrati støttes fuldt ud af de nyligt dannede politiske partier og af det civile samfund, og der synes i det mindste i princippet at være enighed om at tillade, at flygtninge vender tilbage fra nabolandene, hvor de var flygtet hen, idet de med rette frygtede for deres sikkerhed.

Hvis de bliver ordentligt forvaltet, og korruptionen bliver holdt i skak, kan de nye olieressourcer, der udnyttes i Mauretanien, give mulighed for rigdom til gavn for den almindelige befolkning, særlig på sundheds- og uddannelsesområdet.

Dette fælles beslutningsforslag sigter primært mod at støtte Mauretaniens befolkning i deres vanskelige og ivrigt ventede overgang til demokratiet i det håb, at dette agtværdige mål kan nås på venskabelig vis, fredeligt og inden for de forventede tidsfrister, som tidligere er aftalt med alle berørte parter.

  Marie-Arlette Carlotti (PSE), forslagsstiller. - (FR) Hr. formand! Den 3. august 2005 blev den siddende præsident Ould Tayas styre væltet, og et militært råd erklærede at ville sætte en stopper for enhver totalitær praksis og indføre demokrati. Man kunne forestille sig, at det blot var erklæringer, som skulle retfærdiggøre, hvad det internationale samfund har betegnet som et statskup.

Det stod imidlertid hurtigt klart, at der ikke havde været de mindste blodsudgydelser, at overgangsmyndighederne havde indledt en dialog med alle politiske partier og med civilsamfundet, at man nu har fastsat en tidsplan for afholdelse af valg og, som noget helt usædvanligt, besluttet selv at stille op til det kommende valg. Vi får indtryk af, at der sker noget i Mauretanien, og at det måske er en anledning til at befri landet fra diktaturet.

Det er nu vores opgave at støtte den igangværende demokratiske proces under iagttagelse af den tidsplan, det mauretanske folk selv har fastsat. Jeg glæder mig i den forbindelse over afviklingen af den seneste forfatningsafstemning og støtter den nationale uafhængige valgkommission, som imidlertid må sikre, at alle mauretaniere kan opnå de fornødne identitetspapirer og dermed få mulighed for at deltage i de kommende valg, samt at mauretaniere i andre lande får mulighed for at deltage i de kommende afstemninger. Jeg støtter også de politiske partier og deres mulighed for at komme til orde og argumentere for valgprogrammer, som indeholder forslag til forbedring af vilkårene for den mauretanske befolkning.

  Michael Gahler, for PPE-DE-Gruppen. - (DE) Hr. formand! Når man hører om endnu et kup i Afrika, så er man tilbøjelig til at tænke, at så afløses den ene autokrat blot af den næste og fortsætter med at udbytte landet. Heldigvis lader det til, at der skete noget andet i Mauretanien efter kuppet den 3. august 2005.

Der er ikke kun blevet udarbejdet en tidsplan med en forfatningsafstemning i juni efter kuppet og valg, der forventes afholdt til november, det er også alt sammen sket efter aftale med alle politiske aktører, med Militærrådet for Retfærdighed og Demokrati, med overgangsregeringen og med institutionerne - som den uafhængige valgkommission - der er blevet oprettet. Det i sig selv synes jeg er bemærkelsesværdigt, og en fælles delegation fra AVS-EU har været der for at se, hvad der er hændt, og det er også et godt eksempel på, hvordan Nord og Syd kan mødes og vurdere problem- og konfliktsituationer.

Nu, hvor vi har afsluttet proceduren vedrørende artikel 96 om Mauretanien, så jeg gerne, at vi stillede hjælpen til rådighed i fuldt omfang igen, men vi må drage omsorg for, at indtægterne fra de olieressourcer, der blev udbyttet som følge af en aftale med et australsk firma, optræder på indtægtssiden på landets budget, så de ressourcer, som landet råder over, kan blive stillet til rådighed for befolkningen.

Nøgleområderne har allerede været nævnt. Der er flygtninge, som bliver nødt til at rejse hjem. Andre må genoptage deres erhvervsmæssige aktivitet igen på forskellige områder, og jeg håber, at vi i fællesskab vil støtte dette land, mens det fortsætter udviklingen. Netop nu, hvor det lader til at være på rette spor, må vi ikke tabe det af syne, men tilskynde alle implicerede til ikke at afvige fra den kurs, landet er slået ind på.

  Alain Hutchinson, for PSE-Gruppen. - (FR) Hr. formand! Med fare for at gentage, hvad andre allerede har sagt før mig, vil jeg gerne på min gruppes vegne understrege betydningen af det, der i øjeblikket sker i Mauretanien, og erindre om, at Europa-Parlamentet siden statskuppet, som flere medlemmer har omtalt, aldrig har beskæftiget sig nærmere med situationen i dette land, som mere eller mindre synes at være opgivet af alle. Dette beslutningsforslag kommer derfor efter min opfattelse som kaldet, netop som der i Mauretanien er indledt en vigtig demokratiseringsproces.

Det er afgørende, at vi i dag med denne beslutning først og fremmest understreger EU's og i særdeleshed Europa-Parlamentets vilje til opmærksomt at følge situationen i Mauretanien, til at følge udviklingen og til, så godt vi formår, at bidrage til gennemførelse og videreførelse af demokratiseringsprocessen. Den 25. juni 2006 blev forfatningsafstemningen rent faktisk afholdt. Der er naturligvis stadigvæk en række opgaver, der skal løses fra mauretansk side. Som fru Carlotti påpegede for et øjeblik siden, er der således ikke mindst behov for at få fuldstændiggjort valglisterne. Der henvises hertil i vores beslutningsforslag. Endvidere står tilbage, at vi fra Europa-Parlamentets side støtter de mauretanske myndigheders ønske om, at Kommissionen sender en delegation af valgobservatører til Mauretanien med henblik på overvågning af de kommende valg, nemlig parlamentsvalg og kommunalvalg i november 2006 og præsidentvalg i marts 2007. Det er efter min opfattelse vigtigt, og Europa-Parlamentet og Kommissionen bør tage de nødvendige initiativer i den forbindelse.

  Peter Mandelson, medlem af Kommissionen. - (EN) Hr. formand! Efter sidste års statskup besluttede EU at åbne forhandlinger med Den Islamiske Republik Mauretanien i henhold til artikel 96 i den reviderede Coutonou-aftale.

Åbningsmødet var hjerteligt og konstruktivt. Der var repræsentanter fra Mauretaniens politiske partier og det civile samfund til stede, og de fik mulighed for at lufte deres synspunkter, og der var også en gruppe ambassadører fra AVS-landene. Mauretanien gav 23 løfter inden for områderne respekt for demokratiske principper, grundlæggende frihedsrettigheder, lov og orden og god regeringsførelse. Der blev også givet yderligere løfter om overvågning og rapportering.

Ved åbningsmødet tilskyndede Kommissionen de mauretanske myndigheder til at sikre den bredest mulige registrering af stemmeberettigede i landet og i udlandet såvel som deltagelse i forfatningsafstemningen og i de forskellige valg, der skulle finde sted i løbet af overgangsperioden.

Kommissionen tilskyndede også til skabelse af lige konkurrencevilkår med hensyn til valg via vedtagelse af retfærdige mekanismer for finansiering af partierne og garanti for upartisk opførsel fra militæret, overgangsregeringen, administrationen og dommerne. Kommissionen opfordrede overgangsmyndighederne til at tage ved lære af tidligere problemer, hvoraf de vigtigste er følgerne af slaveri og konsekvenserne af den etniske vold i 1989-1990, som førte til tab af liv og ejendom og til, at mauretanske borgere i titusindvis drog til nabolandene.

Samtidig med at Kommissionen anerkender, at overgangsperiodens længde ikke gør det muligt for de nye myndigheder at løse alle problemer, har den opfordret dem til at tage afgørende initiativer på alle disse områder. De løfter, Mauretanien har givet, har efter Kommissionens mening taget fat på alle de vigtigste problemer, som landet står over for. Formuleringen fra myndighedernes side var stort set baseret på konklusionerne fra de nationale høringsworkshops i oktober 2005, der nød godt af deltagelse fra alle berørte og afspejlede en bred national konsensus.

Fremskridt med hensyn til gennemførelsen af Mauretaniens løfter gjorde det muligt for EU at anerkende, at der var sket stadige fremskridt, og at afslutte høringerne ved udgangen af maj 2006. Men i betragtning af de foranstaltninger, der stadig skal sættes i værk, vil EU indgå i en forstærket politisk dialog med regeringen over en 18 måneders overvågningsperiode. I denne forbindelse forventer man anvendelse af valgobservatører ved de kommende valg, og en første evalueringsmission vil finde sted i næste uge.

  Formanden. - Forhandlingen er afsluttet.

Afstemningen finder sted lige efter forhandllingerne.

(1) Se protokollen.

13.3. Ytringsfrihed på internettet (forhandling)

  Formanden. - Næste punkt på dagsordenen er forhandling om seks beslutningsforslag om ytringsfrihed på internettet⁽¹⁾.

  Raül Romeva i Rueda (Verts/ALE), spørger. - (ES) Hr. formand, jeg vil begynde med at minde om erklæringen fra det informationstopmøde, der fandt sted i Tunesien i november 2005, og hvor man tillagde informationssamfundet stor betydning i forbindelse med menneskerettighederne og de grundlæggende rettigheder, i særdeleshed ytrings- og meningsfriheden samt friheden til at modtage og have adgang til information.

Det er derfor meget trist og beklageligt, at vi i dag er nødt til at erindre om, at der er snesevis af mennesker, der er fængslet i forskellige lande i verden, især i Kina, ene og alene af den grund, at de ønsker at kommunikere og udtrykke sig via internettet.

Selv om ansvaret naturligvis først og fremmest påhviler de censurerende regeringer, skal vi dog også huske på, at det i mange tilfælde er vestlige virksomheder, heraf mange europæiske, der sikrer disse regeringer de instrumenter og systemer, der skal til for at gennemføre denne kontrol og censur. Det er bl.a. tilfældet med virksomheder som Yahoo, Google, Microsoft, Cisco Systems, Telecom Italia, Wanadoo og visse filialer af France Telecom.

Derfor ønsker vi med dette beslutningsforslag ubetinget at fordømme den begrænsning af ytringsfriheden, som visse regeringer pålægger via internettet, og især de forfølgelser og anholdelser, som nogle foretager. Derfor beder vi udtrykkeligt Rådet og Kommissionen om at behandle dette spørgsmål på deres bilaterale møder med de lande, der er nævnt i beslutningsforslaget, især Kina.

For det andet vil vi også opfordre Rådet og medlemsstaterne til at offentliggøre en fælles meddelelse om deres forpligtelse til at beskytte internetbrugernes rettigheder og ytringsfrihed på internettet.

For det tredje anmoder vi om, at der indføres begrænsninger over for selskaber, som opnår fortjenester i visse lande på bekostning af menneskerettighederne.

Kort sagt findes der i dag i verden en måde at fremme og respektere menneskerettighederne på, og det er netop at sikre ytringsfriheden på internettet og forebygge censur, forfølgelser og fængslinger. Derfor anmoder vi Kommissionen og Rådet om også at være opmærksom på disse særlige spørgsmål, når de fastsætter deres bistandsprogrammer.

  Tobias Pflüger (GUE/NGL), forslagsstiller. - (DE) Hr. formand! Det er ikke alle steder i verden, at alle har adgang til de forskellige medier. Ofte er internettet den eneste mulighed for oppositionsmedlemmer for overhovedet at få deres holdninger frem i offentligheden, og det kommer meget godt til udtryk i beslutningsforslagets betragtning C, selv om vi naturligvis må spørge os selv, hvorfor det er sådan. Det har rigtig meget at gøre med mediekoncentration, det er f.eks. fuldstændig umuligt for mange mennesker at få adgang til tv eller aviser.

I beslutningsforslaget bliver den censur af internettet kritiseret, der foregår i visse lande, og det er absolut berettiget, men det er endnu et eksempel på, hvad der ofte sker i Parlamentet, nemlig at vi kun peger fingre ad de andre, uden at se på situationen i EU selv. Internetcensur er ikke godt nogetsteds, end ikke i EU's medlemsstater.

Lad mig give nogle eksempler på, hvad jeg mener. Den tyske klub Chaos Computer Club har været udsat for repressioner gentagne gange i de senere år, og sekter som f.eks. Scientology er gået rettens vej for at få sider lukket, som var kritisk over for dem.

De to primære påskud, der bruges for censur, er på den ene side børnepornografi og på den anden side højreekstremisme, men selv om begge må fordømmes klart, er børnepornografi forbudt ved lov overalt i verden, og de, der går ind på sådanne sider, gør sig strafbare, uanset hvor de måtte befinde sig, mens højreekstremisme - som hr. Giertych kom med et eksempel på i Parlamentet for nogle få dage siden - er noget, vi må tage os af politisk.

Med hensyn til internettet er det også meget vigtigt at gøre opmærksom på, at søgemaskinerne nu udnytter deres magt, så man ikke længere kan finde bestemte indhold på dem. Lidt efter lidt finder der en kommercialisering sted, så man kun kan finde bestemte indhold - der er betalt for - på hjemmesiderne. Vi må sige helt klart, at der ikke må finde internetcensur sted i EU, og det betyder også, at Kommissionen må gøre noget ved det og fjerne den form for censur fra EU.

  Simon Coveney (PPE-DE), forslagsstiller. - (EN) Hr. formand! Dette er et bredt beslutningsforslag, der prøver at tage fat på global adgang til nettet, hvilket er et enormt spørgsmål. Det glæder sig over udtalelsen fra verdenstopmødet i Tunis i november om den afgørende betydning af informationssamfundet for demokratiet og respekten for menneskerettighederne og grundlæggende frihedsrettigheder, i særdeleshed ytrings- og tankefrihed såvel som friheden til at modtage og give adgang til information.

Realiteten er naturligvis, at nettet er et fantastisk medium for forandringer i lande, der til dato har undertrykt ytringsfriheden og kuldkastet demokratiet. Af den grund er internettet en virkelig hovedpine for totalitære diktatorer og regeringer, der går meget langt for at begrænse og forhindre den frie anvendelse af det. Dette beslutningsforslag benytter stærke vendinger og fordømmer et antal lande, der åbent forsøger at begrænse og censurere informationer over nettet, idet det omtaler dem som fjender af ytringsfriheden.

Mange af disse lande fængsler fortsat mennesker, der omtales som "cyberdissidenter", og vi opfordrer til øjeblikkelig løsladelse af dem. Det gælder særligt for Kina, og vi har nævnt en hel række berørte individer.

Beslutningsforslaget forsøger også at håndtere det mere sensitive spørgsmål om involvering af vestlig og i særdeleshed amerikansk og europæisk teknologi i virksomheder, der leverer kapacitet til visse regeringer til at censurere og filtrere internetmateriale. Den store firewall i Kina er måske det stærkeste eksempel på en sådan censur. De kinesiske myndigheder har med held overtalt virksomheder som Yahoo og Google til at tillade en filtrering af deres søgemaskiner. F.eks. får man sandsynligvis den arkitektoniske historie for bygningerne på Den Himmelske Freds Plads i Kina, hvis man søger på den.

Vi opfordrer Kommissionen til at formulere en frivillig adfærdskodeks og samarbejde med de virksomheder, der opererer i repressive lande, i stedet for at moralisere over for dem i et forsøg på at reducere deres evne til at knægte ytringsfriheden.

  Jules Maaten (ALDE), forslagsstiller. - (NL) Hr. formand! I lande som Kina, Cuba, Burma og Belarus - og beslutningsforslaget nævner endnu 10 lande - bliver brugen af internet stadig mere begrænset. Det er forståeligt, at de gør det, for hvis der er noget, der gavner ytringsfrihed, opposition og udvikling af opposition i totalitære stater, så er det naturligvis netop internet. Internetfirmaerne har altid betragtet internetfriheden og informationsfriheden som overordentlig vigtig.

Alligevel er det ikke sjældent amerikanske og europæiske internetfirmaer, som gør det lettere at krænke ytringsfriheden ved f.eks. at gå med til, at deres tjenesteydelser censureres. Amerikanske firmaer, firmaer som Google, Microsoft og især Yahoo, befinder sig i en hvepserede i Kina. Naturligvis har en række andre firmaer gjort det samme, f.eks. Secure Computing og Fortinet i Tunesien og Burma og ligeledes Cisco Systems, men også europæiske firmaer såsom Telecom Italia på Cuba og Wanadoo, et firma ejet af France Telecom i Tunesien.

Det er simpelthen ikke acceptabelt, at vestlige firmaer hjælper repressive regimer med at krænke menneskerettighederne. De europæiske institutioner skal for det første opstille en adfærdskodeks for at forpligte sig selv til ikke at deltage i online repressive aktioner. Ligeledes skal det understreges, at firmaer, som tilbyder søgning, chat, forlagsvirksomhed eller andre tjenesteydelser på internet, skal gøre sig store bestræbelser for at sørge for, at de fuldstændigt respekterer forbrugernes ret til at bruge internet.

I Kina er i øjeblikket 48 cybersystemkritikere fængslet, udelukkende fordi de afveg fra den officielle vej gennem internet. Jeg synes, det er utænkeligt, at vestlige firmaer hjælper disse repressive og autoritære regimer og spiller en aktiv rolle ved at foretage censur. Dette samarbejde er i strid med fundamentale europæiske værdier som ytringsfrihed og informationsfrihed. Denne ytringsfrihed skal fortsat være en prioritet også på internet, eller rettere især på internet. Lovgivere i USA arbejder på en Global Online Freedom Act (lov om global ytringsfrihed på internet). Europa kan naturligvis ikke halte bagefter.

Hvis vi absolut ønsker lovgivning, ville jeg foretrække, at vi forsøger at udforme en adfærdskodeks for at se, om vi kan klare det sammen med disse firmaer. Vi skal imidlertid gøre det helt klart, hvor vi står. Når alt kommer til alt, skyldes problemet naturligvis ikke i første række disse internetfirmaer, men hos de repressive regimer selv. Ofte vil handel og kommunikation med disse lande have en positiv indflydelse, og det er jeg generelt også tilhænger af, men naturligvis ikke, hvis vi indholdsmæssigt lader os tyrannisere af disse regimer, når det gælder handel og kommunikation.

  Catherine Trautmann (PSE), forslagsstiller. - (FR) Hr. formand, i vores globaliserede samfund er internettet et hurtigt og brugervenligt middel til kommunikation, mellem individer eller i grupper, til handel, til oplysning og til skabende virksomhed. Internettet er blevet et åbent, globalt offentligt rum, hvor i princippet enhver kan bevæge sig og ytre sig frit.

I forbindelse med verdenstopmødet om informationssamfundet blev det fastslået, at de grundlæggende menneskerettigheder står helt centralt i informationssamfundet. Vi er imidlertid ikke alle lige, når det gælder ytringsfrihed på internettet, og der er stater, som er begyndt at censurere borgeres ytringer, herunder journalisters. Hvad værre er, organisationen Journalister Uden Grænser har udarbejdet en alarmerende rapport om undertrykkelse på internettet og beretter om, at et betydeligt antal internetbrugere holdes fængslet især i Kina.

Vi kan ved vores beslutningsforslag kraftigt vende os imod sådanne krænkelser af frihedsrettighederne og fordømme de stater, der foretager dem.

Vi anmoder Rådet og Kommissionen om at stille samme strenge krav, når det gælder deres internationale forbindelser og bistands- og samarbejdsprogrammer. Men vi ønsker også at appellere til virksomhederne om at vise ansvarlighed. Det gælder især europæiske virksomheder, som ved at levere teknologi eller tjenester mere eller mindre er involveret i disse handlinger, og som burde forpligte sig til at tilslutte sig en adfærdskodeks for at forhindre, at de deltager i censur, undertrykkelse og forfølgelse. Vi kan ikke stå som fortalere for fri handel uden samtidig at sikre individuelle frihedsrettigheder.

EU bør i forbindelse med det planlagte forum om forvaltningsordninger for internettet i november 2006 i Athen kunne omsætte henstillingerne i dette beslutningsforslag til praksis.

  Tadeusz Zwiefka, for PPE-DE-Gruppen. - (PL) Hr. formand! Den beslutning, som Parlamentet skal vedtage i dag, er i virkeligheden en beslutning til forsvar for ytringsfriheden, der danner grundlag for ethvert demokratisk samfund.

Vi kan måske endog vove den påstand, at internettet beskytter denne frihed bedre end noget andet medie. Regeringerne i mange lande forsøger imidlertid at øve indflydelse på onlineindholdet. De betragter internettet som en vild og farlig flod, og der er lovinitiativer i mange lande, der sigter på at kontrollere strømmen. Der er imidlertid en alvorlig risiko for, at disse stater begrænser ytringsfriheden. Når alt kommer til alt, kan en printer fungere som en trykpresse, der kan anvendes til at trykke småskrifter, meddelelser 10 offentligheden eller endda hele bøger beregnet til uofficiel cirkulation. En computer forbundet med internettet er intet mindre end en radio stillet ind på Radio Free Europe. Det er desuden en interaktiv radio, hvor enhver kan udtrykke sine synspunkter og komme med kommentarer. Det udgør en alvorlig trussel for ethvert totalitært land eller ethvert land, der begrænser adgangen til oplysninger i et eller andet omfang.

Det er kun muligt at censurere individuelle sider på internettet. Det er umuligt at censurere hele nettet, men fristen til eller truslen om at gøre dette er stadig nærværende. Den kinesiske regering har f.eks. etableret en politistyrke, der overvåger internettet og kontroller, om nogle af de ca. 12 millioner kinesiske internetbrugere har overtrådt reglerne om brug af internettet. Enhver overtrædelse kan medføre en straf på op til 10 år i en arbejdslejr. Ejerne af internetcaféer har ansat overvågningspersonale, der kontrollerer, om der dukker forbudte sider op på brugernes skærmbilleder. Dette indhold filtreres ved hjælp af nøgleord. Hvis ordene "Tibet", "dissident" eller "Kina og menneskerettigheder" dukker op, blokeres siden.

Internettet, der dybest set er anarkistisk i sit væsen, er en torn i øjet på regeringer og bureaukrater, der heller ikke er ukendte i demokratiets vugger som f.eks. Europa og USA. Vi bør ikke glemme, at den langvarige kamp imellem frihed og censur aldrig slutter, og at det også er en kamp imellem det gode og det onde. Vi må ikke glemme, at den frihed, som internettet giver os, også medfører en fare for udbredelse af antidemokratisk og umoralsk information.

  Lidia Joanna Geringer de Oedenberg, for PSE-Gruppen. - (PL) Hr. formand! Menings- og ytringsfriheden er grundlæggende værdier, der er fastlagt i verdenserklæringen om menneskerettighederne. Ytringsfriheden bør sikres, uanset hvordan den kommer til udtryk. Internettet er inden for de seneste år blevet en ny, universel kommunikationsform. Det skønnes i øjeblikket, at der er ca. 600 millioner internetbrugere, og dette tal stiger dagligt. Internettet er et medie, der fremmer ytringsfriheden. Denne frihed gælder også for grupper som f.eks. menneskerettighedsaktivister, forkæmpere for demokrati, politiske dissidenter og uafhængige journalister.

Da der er tale om et åbent forum, bidrager det også til øget demokrati, hvilket blev fremført under verdenstopmødet i Tunesien i november sidste år. Ikke alle er imidlertid glade for et sådant åbent medie. Regeringer, der er vant til at kontrollere pressen, radioen eller fjernsynet, ønsker nu at kontrollere det eneste tilbageværende uafhængige medie, der konstant smutter mellem fingrene på dem, nemlig internettet. Kina, Iran, Nordkorea, Syrien, Nepal, Cuba og Belarus anvender stadig mere sofistikerede metoder til at kontrollere og begrænse ytringsfriheden. Hvad værre er, selskaber som Yahoo, Google og Microsoft accepterer censur efter anmodning fra regeringer, som det er tilfældet i øjeblikket i Kina.

Dette er en uacceptabel situation. Ytringsfriheden er en umistelig rettighed. Vi bliver nødt til at gribe ind for at hindre ethvert forsøg på at begrænse denne rettighed, herunder på internettet. Vi er nødsaget til at skabe forvaltningsordninger for internettet, hvor der kun vil blev indført restriktioner for udbredelse af børnepornografi og andre former for misbrug. Lande, der begrænser ytringsfriheden på internettet, lukker munden på de borgere, der siger ubehagelige sandheder, hvilket netop er en af de værdier, vi især skal forsvare.

  Kathy Sinnott, for IND/DEM-Gruppen. - (EN) Hr. formand! Jeg mener, der er forskellige slags kontrolforanstaltninger. Vi vedtager hver måned love om kontrolforanstaltninger og begrænsninger, der beskytter de sårbare. At begrænse pornografi, der bruger eller retter sig imod børn, bør ikke ses som en krænkelse af virkelig frihed. Som mor mener jeg, at det er kriminelt at berøve børn deres uskyld. Faktisk står der i de kristne evangelier, at den, der gør det, fortjener at få en møllesten bundet om halsen.

For et barn bliver misbrug, hvad enten det er fra en liderlig voksen eller internettet, til en psykologisk møllesten, som skader barnet for hele livet. Med anvendelse af teknologier som MR-scanning og kemisk screening ved vi nu, at pornografi ændrer børnehjerner, der er under udvikling, og stimulerer produktionen af yderst vanedannende kemiske stoffer i hjernen. Forskerne har endog sammenlignet langvarig brug af internetpornografi med de ødelæggende virkninger af heroin.

Vi må gøre, hvad vi kan for at gøre internettet sikrere. Hvis Yahoo og Google kan censurere nettet for at tækkes en totalitær kinesisk regering, så kan de bestemt også gøre det til gavn for vores børn.

  Ryszard Czarnecki (NI). - (PL) Hr. formand! I forbindelse med drøftelser vedrørende censur på internettet er det nemt og tilfredsstillende at kunne fordømme sådan ca. 12 lande spredt på nogle få kontinenter. Jeg er imidlertid bange for, at ud over den personlige tilfredsstillelse vil vores tiltag udelukkende være af symbolsk betydning

Vi burde måske se på kendsgerningerne, navnlig de kendsgerninger, der vedrører europæiske lande og selskaber. Lad os f.eks. se på Belarus. Belarus er nabo til EU og en typisk modstander af onlineytringsfrihed. Hvis vi nævner Belarus i samme åndedrag som Maldiverne eller Nepal, hjælper vi ikke nogen af disse lande i praksis.

Hvis det italienske selskabet Telecom Italia er netoperatøren på Cuba, censurerer det kommunistiske styre ytringsfriheden med dette europæiske selskabs accept. Hvis en afdeling af France Telecom beslutter at indføre bredbåndstjenester i samarbejde med en tunesisk operatør, finder dette tiltag sted på et tidspunkt, hvor den tunesiske regering er ved at lukke for adgangen til alle oppositionens websider i Tunesien.

Dette er kendsgerningerne. Vi bør ikke anvende undladelsestaktikker som f.eks. at drøfte spørgsmål, hvor vi kun kan øve en moralsk indflydelse. Lad os fokusere på spørgsmål, som vi kan påvirke i praksis.

  Urszula Krupa (IND/DEM). - (PL) Hr. formand! Takket være videnskab og teknologi har menneskeheden påbegyndt erobringen af rummet og gået på månen. Vi har også skabt vidunderlige kommunikationsredskaber som f.eks. internettet. Vi bør imidlertid ikke glemme, at teknologi også er blevet brugt til at begå millioner af mord, moralsk korrumperende handlinger og handlinger, der ødelægger den menneskelige værdighed. Selv om videnskab og teknologi uden tvivl er nyttige aktiviteter i sig selv, bør de i lighed med alle menneskelige aktiviteter således overvåges konstant, der bør fastlægges grænser, og der er visse etiske principper, der bør følges. Disse principper gør os i stand til at skelne det gode fra det onde, hvilket ikke behøver at medføre en begrænsning af ytringsfriheden.

Moderne teknologiske problemer rækker langt ud over teknologiens område og er af moralsk karakter. Vi bør fremme reel frihed, dvs. friheden fra ondskab, og ikke egenrådighed og lovløshed, der ødelægger og nedgør menneskeheden. Der er mange eksempler på farer i forbindelse med internettet. De farer, der skaber mest harme, og som er de alvorligste, er websider med børnepornografi og sider med pædofilt indhold. De afspejler, hvor hurtigt og hvor dybt mennesket kan synke.

  Peter Mandelson, medlem af Kommissionen. - (EN) Hr. formand! Beslutningsforslagene om ytringsfrihed på internettet nævner de midler, der kan fremme adgang til internettet uden undertrykkelse fra de nationale myndigheders side. Disse forslag koncentrerer sig om foranstaltninger, der kan forbedre styringen af internettet og bekæmpe overtrædelser af menneskerettighederne.

Verdenstopmødet om informationssamfundet i Tunis i november 2005 bekræftede forbindelsen mellem udviklingen af et informationssamfund og respekten for menneskerettighederne og grundlæggende frihedsrettigheder, herunder ytrings- og tankefrihed såvel som friheden til at modtage og få adgang til informationer.

Den enighed, man nåede frem til på topmødet, er basis "for at forhindre og modvirke trusler, risici og indskrænkninger i menneskerettighederne, forårsaget af misbrug af ikt", som skitseret i Kommissionens meddelelse af april 2006 om opfølgningen på topmødet.

I denne meddelelse hedder det, at Kommissionen "opfordrer de berørte selskaber til at opstille en adfærdskodeks om dette centrale emne i nært samarbejde med ikke-statslige organisationer". Denne adfærdskodeks vil udgøre et vigtigt skridt på vejen mod at inspirere disse lande til at etablere hver deres egne etiske standarder.

Fremme af ytringsfrihed står højt på dagsordenen for Kommissionens tilsvarende programmer for ydre bistand, i særdeleshed Europa-initiativet for demokrati og menneskerettigheder. Det vil forblive uændret i de kommende år under det nye finansieringsinstrument for demokrati og menneskerettigheder.

Desuden har vi en politik, der går ud på at bygge bro over it-kløften mellem rige og fattige lande. Jo mere internetanvendelse spredes, jo vanskeligere bliver det for undertrykkende regeringer at kontrollere det til trods for hele den række af censurforanstaltninger, de har til rådighed. Kommissionen fremmer aktivt topmødets anbefalinger på dette område.

Lad mig, før jeg slutter, tilføje nogle få ord mere om styringen af internettet. Tunis-aftalen opfordrede til etablering af et forum for politisk dialog for mange involverede, Internet Governance Forum, der først vil mødes ved udgangen af oktober i Athen.

Europa bør spille en central rolle i denne proces. Derfor er jeg meget forhåbningsfuld med hensyn til, at Parlamentet vil benytte denne lejlighed til at iværksætte denne dialog med repræsentanter for Europas civile samfund inden forummet i Athen.

  Formanden. - Forhandlingen er afsluttet.

Afstemningen finder sted lige efter forhandllingerne, hvilket vil sige om et øjeblik.

Skriftlig erklæring (artikel 142)

  Hannu Takkula (ALDE). - (FI) Jeg vil først og fremmest gerne fremhæve forslagets aktualitet. Da den elektroniske kommunikation spredes hurtigt, er det virkelig også meget vigtigt at fokusere på ytringsfrihed på internettet. Ytringsfrihed er et vigtigt spørgsmål. Ytringsfriheden bør sikres i alle situationer, selv om vi samtidig ikke må glemme, at ytringsfrihed er forbundet med et særligt ansvar. Vi bliver nødt til at sikre, at internettet ikke indeholder materiale, der er i strid med menneskekærlighed, menneskerettigheder og demokrati.

Vi bliver nødt til at være særlig opmærksom på børn og unge, der er de mest værdifulde aktiver i vores samfund. De repræsenterer samfundet i dag, og beslutningstagerne må forsøge at sikre, at de kan bruge internettet til at hente relevante oplysninger og undgå alt, der er i strid med blivende værdier, der beskytter menneskelivet.

Med frihed følger ansvar. Det er værd at holde sig for øje i en tid, hvor samfundet ofte synes at være præget af manglende værdier.

(1) Se protokollen.

14. Afstemningstid

  Formanden. - Næste punkt på dagsordenen er afstemningen.

(Resultater og andre oplysninger vedrørende afstemningen: se protokollen)

14.1. Somalia (afstemning)

Før afstemningen om betragtning C

  Simon Coveney (PPE-DE). - (EN) Hr. formand! Mit mundtlige ændringsforslag har til formål at undgå tvetydigheder i betragtning C. Jeg foreslår, at man i den engelske udgave indsætter ordet "unfortunately" (beklageligvis) mellem ordene "whereas" (selv om) og "Somalia" og erstatter ordene "with a view to restoring order" (for at genskabe orden) med ordene "with a view to taking charge" (for at tage kontrol). Det er et forsøg på at sikre, at ingen kan fortolke betragtning C som en retfærdiggørelse af etableringen af radikale islamiske domstole med henblik på at genoprette lov og orden.

Jeg håber, at de andre grupper vil være enige med PPE-DE-Gruppen om dette spørgsmål. Jeg mener, det er et fornuftigt og forståeligt mundtligt ændringsforslag.

(Parlamentet vedtog det mundtlige ændringsforslag)

Før afstemningen om afsnit 11

  Michael Gahler (PPE-DE). - (DE) Hr. formand! Det vedrører det sidste punkt både med hensyn til Somalia og Mauretanien. Jeg vil gerne anmode om, at de beslutningsforslag, vi vedtager, for så vidt de vedrører Afrika, også bliver stilet til Det Panafrikanske Parlament.

(Parlamentet vedtog det mundtlige ændringsforslag)

14.2. Mauretanien (afstemning)

Før afstemningen om afsnit 26

  Michael Gahler (PPE-DE). - (DE) Hr. formand! Det, der netop er blevet sagt om Somalia, skal gælde tilsvarende for Mauretanien.

(Parlamentet vedtog det mundtlige ændringsforslag)

14.3. Ytringsfrihed på internettet (afstemning)

14.4. Oprindelsesmærkning (afstemning)

Før afstemningen om punkt 2

  Enrique Barón Crespo (PSE). - (FR) Hr. formand! Det drejer sig om, efter at vi nu har hørt kommissærens forklaringer, for at vise Europa-Parlamentets gode vilje og Udvalget om International Handels samarbejdsvilje under punkt 2, hvor der tales om Kommissionen, at slette adjektivet, som jeg her gengiver på engelsk, som er originalsproget,

(EN) "even".

Vi ønsker også at indsætte "formelt", så den pågældende tekst vil lyde således, at Kommissionen "ikke formelt videresendte forslaget om forordning til Parlamentet".

(FR) Der tilføjes med andre ord "formally to the Parliament". Det vil efter min opfattelse bidrage til et bedre forhold til Kommissionen.

(Parlamentet vedtog det mundtlige ændringsforslag)

Afstemningen er afsluttet.

15. Stemmeforklaringer

Angivelse af oprindelseslandet for visse varer, der importeres fra tredjelande ('oprindelsesmærkning) (RC-B6-0384/2006)

  Luca Romagnoli (NI), skriftlig. - (IT) Oprindelsesmærkning af et produkt udgør produktets styrke og gør det gennemskueligt. Det er en garanti for forbrugerne og en nødvendig måde at beskytte et lands beskæftigelse og virksomheder på.

Beskyttelsen af de europæiske produkter (i det mindste ved at skabe klarhed omkring mærkerne, fremstillingsprocesserne og alle de garantier, som forbrugerne har ret til at kende, og som - tillad mig at sige det - også etikken kræver), er også nødvendig for den "retfærdige konkurrence", som det frie markeds vigtigste kriterier netop kræver (og det skal være et frit marked, men med en fair konkurrence).

Oprindelsesmærkningen er ikke i sig selv en garanti for ovennævnte, men den udgør i det mindste det første skridt.

Pligten til oprindelsesmærkning, som vi taler om her, er kun det første nødvendige forsvar mod de produkter, der invaderer det europæiske marked og konkurrerer illoyalt med vores produkter til skade for vores virksomheder og vores beskæftigelse. Et produkts sporbarhed - det ville være bedre med en fuldstændig gennemsigtighed i fremstillingsprocessen - og en passende anerkendelse af kvalitet og forskning og ligeledes af de europæiske landes håndværksmæssige og industrielle traditioner er også garantier, der både beskytter forbrugerne og de europæiske industrier og virksomheder.

Derfor stemte jeg for den nye forordning, selv om jeg gerne vil gentage, at det kun er det første skridt.

16. Stemmerettelser og -intentioner: se protokollen

17. Udvalgenes og delegationernes sammensætning: se protokollen

18. Anmodning om ophævelse af parlamentarisk immunitet : se protokollen

19. Afgørelser vedrørende forskellige dokumenter: se protokollen

20. Skriftlige erklæringer (forretningsordenens artikel 116): se protokollen

21. Fremsendelse af beslutninger vedtaget under dette møde: : se protokollen

22. Tidsplan for kommende møder: se protokollen

23. Afbrydelse af sessionen

  Formanden. - Jeg erklærer Europa-Parlamentets session for afbrudt.

(Mødet hævet kl. 17. 20)

Kan Rådet oplyse, hvilke planer det har om under det finske formandskab at fremme de transatlantiske forbindelser mellem EU og USA?

(FI) USA er en særlig vigtig partner for EU. Der er en meget konstruktiv transatlantisk dialog mellem EU og USA, og derfor har samarbejdet ført til mange konkrete resultater på forskellige områder. Den transatlantiske forbindelse er ikke udelukkende begrænset til bilaterale spørgsmål, men samarbejdet omfatter forskellige globale udfordringer. Det finske formandskabs målsætning er at forstærke det praktiske samarbejde yderligere og uddybe den strategiske dialog mellem EU og USA.

Det finske formandskabs transatlantiske dagsorden er i høj grad baseret på resultatet af topmødet mellem EU og USA i Wien den 21. juni 2006. I Wien undertegnede EU og USA en fælles erklæring, som indeholder fire forskellige punkter:

fremme af fred, menneskerettigheder og demokrati i hele verden

imødekommelse af globale udfordringer, herunder sikkerhed

fremme af velfærd og muligheder

fremme af strategisk samarbejde om energi og energisikkerhed, klimaændringer og bæredygtig udvikling.

Med gennemførelsen af denne erklæring, som blev vedtaget i Wien, er der mulighed for at udvikle forbindelserne mellem EU og USA under det finske formandskab. Prioriteterne for den transatlantiske forbindelse mellem EU og USA vil især omfatte:

klimapolitik

gennemførelse af det økonomiske initiativ

fremme af demokrati og stabilitet, konfliktløsning og støtte af god regeringsførelse, især i Øst- og Sydøsteuropa.

Hvad angår klimapolitik er der sket store fremskridt efter topmødet i Wien. I erklæringen forpligter EU og USA sig til at undersøge mulighederne for at bekæmpe klimaændringerne. Endvidere har EU og USA aftalt at mødes i Helsingfors i efteråret og indlede en dialog på højt plan om klima, ren og bæredygtig energi. På grundlag af dette mandat fra topmødet planlægges der også et trojkamøde på ministerplan i Helsingfors.

Inden for rammerne af økonomisk samarbejde var et af de mest håndgribelige resultater af topmødet det fælles arbejdsprogram om intellektuelle ejendomsrettigheder. Der er i løbet af det seneste år også sket fremskridt inden for det lovgivningsmæssige samarbejde, som er af afgørende betydning for et økonomisk samarbejde. I erklæringen er der fastsat et uofficielt møde mellem finansministrene under det finske formandskab. Spørgsmålene på dagsordenen for finansministrenes møde vil eventuelt omfatte lovgivningsmæssigt samarbejde, innovation, konkurrenceevne og energi. Et andet emne på dagsordenen kan være fremskridt i gennemførelsen af EU's og USA's økonomiske initiativ.

En effektiv transatlantisk forbindelse vil muliggøre en vellykket dialog på områder, hvor de forskellige synspunkter tilsyneladende ligger langt fra hinanden. Det finske formandskab vil fortsætte dialogen med USA om alle emner på den transatlantiske dagsorden. Samarbejdet vil blive yderligere forstærket. Ud over dialogen om klimaændringer er et af de vigtige resultater af topmødet i Wien, at energisamarbejdet mellem EU og USA er ophøjet til et strategisk plan.

Kan Rådet oplyse, hvor stort et beløb det vil give til fremme af EU's fredsprogram i Irland i perioden 2007-2013, og hvordan disse midler vil blive tildelt?

(FI) Den 5. maj 2006 vedtog Rådet en fælles holdning vedrørende et forslag til Rådets forordning om fælles regler for Den Europæiske Fond for Regionaludvikling, Den Europæiske Socialfond og Samhørighedsfonden. Parlamentet har endnu ikke godkendt forslaget. I forordningen fastsættes det i henhold til konklusionerne fra Det Europæiske Råds møde i december 2005, at der skal afsættes i alt 200 millioner euro til Peace-programmet i perioden fra 2007-2013. I henhold til forordningen skal programmet gennemføres som et grænseoverskridende program, der har til formål at fremme social og økonomisk stabilitet, især gennem foranstaltninger til fremme af solidaritet på tværs af EU's grænser. De regioner, der er berettiget til støtte, omfatter hele Nordirland og de irske grænseområder. Som det er fastsat i forordningen om Den Europæiske Fond for Regionaludvikling, skal programmet gennemføres som led i en målsætning til fremme af regionalt samarbejde i Europa under iagttagelse af additionalitetsprincippet for strukturfondsstøtte. Tildelingen af støtte og indholdet af programmet vil blive fastlagt af Irland og Det Forenede Kongerige, som vil udarbejde et fælles forslag til Peace-programmet i perioden fra 2007-2013. Kommissionen vil godkende programforslaget inden iværksættelse af programmet.

Kan Rådet redegøre for den nuværende situation i Montenegro, efter at en folkeafstemning i landet for nylig førte til dets selvstændighed, og give et generelt billede af, hvordan den politiske situation på Balkan i øjeblikket udvikler sig?

(FI) Rådet overvåger kontinuerligt situationen i Balkan.

Efter folkeafstemningen om uafhængighed vedtog Rådet konklusioner om Montenegro på mødet den 12. juni 2006. Rådet henledte opmærksomheden på den omstændighed, at Montenegros parlament havde erklæret Montenegro for en selvstændig stat, og at det serbiske parlament havde erklæret Serbien for uafhængig af statsunionen Serbien og Montenegro.

I konklusionerne fremgik det, at EU og medlemsstaterne vil "videreudvikle deres forbindelser med Republikken Montenegro som en suveræn og uafhængig stat under fuld hensyntagen til resultatet af folkeafstemningen og til det montenegrinske parlaments efterfølgende akter. Medlemsstaterne vil herefter bekræfte foranstaltninger til at gennemføre beslutningen på nationalt plan i overensstemmelse med folkeretten og international praksis". Efter erklæringen anerkendte flere medlemsstater Montenegros uafhængighed og suverænitet bilateralt og tilkendegav deres intention om at etablere diplomatiske forbindelser med Montenegro. Andre medlemsstater vil om kort tid ligeledes etablere lignende forbindelser.

I konklusionerne opfordrede Rådet endvidere Serbien og Montenegro "til at indgå i en direkte og konstruktiv dialog vedrørende deres fremtidige forbindelser". Dialogen mellem de to lande har fået en god start.

EU fremlagde en gennemgang af regionen i en erklæring vedtaget på Det Europæiske Råds møde den 15. og 16. juni 2006. Handlingsplanen vedtaget i Thessaloniki er stadig grundlaget for EU's politik om Vestbalkan. På Det Europæiske Råds møde opsummeredes de forhold, hvorpå der skal fokuseres i fremtiden med henblik på at finde løsninger. Forhandlingerne om en stabiliserings- og associeringsaftale med Serbien vil blive genoptaget, når Serbien er begyndt at samarbejde fuldt ud med Det Internationale Krigsforbrydertribunal vedrørende det Tidligere Jugoslavien. EU vil fortsat gøre en indsats for at fremme de igangværende forhandlinger om den fremtidige status for Kosovo og er villig til at intensivere sin rolle, når regionens status er fastsat (på nuværende tidspunkt prioriteres planerne om et eventuelt EU-tiltag i forbindelse med retsstatsprincippet). EU har i sinde at udvikle sine forbindelser med et uafhængigt Montenegro, både på EU-plan og medlemsstatsplan. Bosnien-Herzegovina skal fortsætte arbejdet med henblik på gennemførelsen af de nødvendige reformer og vise, at regeringen kan træffe vanskelige beslutninger, f.eks. med hensyn til en forfatningsmæssig reform. Nu, hvor stabiliserings- og associeringsaftalen er undertegnet, skal Albanien fortsætte arbejdet med henblik på gennemførelsen af reformer. Etableringen af et frihandelsområde er uhyre vigtig for regionen. Forhandlingen om visumlempelse og tilbagetagelsesaftaler vil betyde meget for at konsolidere forbindelserne med EU. EU vil fortsat yde økonomisk støtte til politikkerne for Vestbalkan. Det nye instrument for førtiltrædelse vil blive iværksat næste år.

Kan Rådet give en omfattende redegørelse for den nuværende politiske situation i Darfur-regionen i Sudan og oplyse, hvilken rolle EU i øjeblikket spiller med hensyn til at fremme fred i denne region?

(FI) Regeringen i Sudan og en af grupperingerne i Det Sudanske Folks Befrielsesbevægelse/Hær undertegnede fredsaftalen i Darfur den 5. maj. Men en stor del af Det Sudanske Folks Befrielsesbevægelse/Hær og en anden større oprørsbevægelse i Darfur, Retfærdigheds- og Lighedsbevægelsen, nægter stadig at undertegne aftalen. Mange repræsentanter for de to faktioner har dog udtrykt støtte til fredsaftalen. Den 8. juni undertegnede de på Den Afrikanske Unions initiativ en erklæring, som binder dem til aftalen.

Efter at fredsaftalen er undertegnet, har situationen omkring sikkerheden i Darfur efter sigende været bedre end på noget andet tidspunkt i de seneste måneder, men situationen er stadig meget skrøbelig.

EU har givet sin støtte til fredsaftalen, som efter EU's opfattelse er en forudsætning for varig fred og sikkerhed i Darfur. EU har opfordret alle sider til at gennemføre aftalen hurtigt og fuldt ud. EU har også vist sin vilje til at støtte gennemførelsen af fredsaftalen i Darfur og fremme genopbyggelse og forlig i Darfur. Rådet planlægger følgende foranstaltninger til støtte af gennemførelsen af aftalen:

EU vil gennem den særlige repræsentant fortsætte bestræbelserne på at overtale de oprørere, der endnu ikke har undertegnet aftalen, til at indgå i aftalen.

EU er villig til at udføre de opgaver, der er tildelt i henhold til fredsaftalen i Darfur, først og fremmest næstformandskabet i udvalget om våbenhvile og udvalget om indledning af dialog og forhandling mellem de forskellige parter, der er involveret i Darfur-krisen.

EU har ligeledes vist sin vilje til at deltage i genopbyggelsen og udviklingen af Darfur.

EU vil endvidere fortsat støtte Den Afrikanske Unions mission i Darfur-området i Sudan med yderligere bistand (hvad angår finansiering, logistik, planlægning og udstyr), indtil mandatet for missionen ophører. EU har tildelt 50 millioner euro i særlig støtte til Den Afrikanske Unions mission i Darfur-området under fredsfaciliteten for Afrika, hvorved der igennem denne kanal i alt er tildelt 212 millioner euro. EU er i samarbejde med Den Afrikanske Union i færd med at udpege de områder, hvor der kan ydes yderligere militær støtte og/eller politistøtte til missionen, under iagttagelse af de nye opgaver, der er pålagt Den Afrikanske Unions mission i henhold til fredsaftalen, og med henblik på at lade Den Afrikanske Unions mission overgå til FN's kontrol under mere fordelagtige betingelser.

Efter at lufthavnsrengøringspersonale opdagede en fange i håndjern og lænker blive transporteret gennem lufthavnen i Shannon i Irland, er det kommet frem, at den irske regering ikke råder over behørige ordninger eller protokoller, som tager højde for sådanne tilfælde. Det er endvidere kommet frem, at de amerikanske myndigheder ved den pågældende lejlighed transporterede en amerikansk militær fange gennem lufthavnen i Shannon på et civilt charterfly uden forudgående tilladelse fra de irske myndigheder, som ikke fik kendskab til hændelsen før næste dag, hvor de modtog underretning fra den amerikanske ambassade. Føler Rådet sig overbevist om, at der er tilstrækkelige foranstaltninger på plads til at sikre overholdelse af EU-retten og folkeretten for så vidt angår de rettigheder, der tilkommer fanger i den amerikanske hærs varetægt, som bringes til europæiske lufthavne?

(FI) Hvad angår bekæmpelse ad terrorisme gør Rådet altid en stor indsats til fremme af respekt for internationale menneskerettigheder og ubetinget overholdelse af alle bestemmelser i den internationale humanitære folkeret. Rådets holdning afspejles tydeligt i alle de retsakter og programmer, som det har vedtaget.

EU og medlemsstaterne rejser jævnligt menneskerettighedsspørgsmål i dialogen med USA i bestræbelserne på at bekæmpe terrorisme. De understreger ved disse lejligheder nødvendigheden af ubetinget overholdelse af bestemmelserne i den internationale folkeret og respekt for menneskerettighederne.

Med hensyn til de påståede krænkelser af grundlæggende rettigheder i medlemsstaterne ønsker Rådet at slå fast, at det udelukkende kan træffe foranstaltninger på forslag fra en tredjedel af medlemsstaterne eller Kommissionen og efter samstemmende udtalelse fra Europa-Parlamentet, da Rådet ikke under nogen andre omstændigheder har ret til at fastslå, at en medlemsstat "groft og vedvarende" har krænket grundlæggende rettigheder (artikel 7, stk. 2, i EU-traktaten).

Pentagon har i sit udkast til en vejledning i soldaters adfærd udeladt Genève-konventionens artikel 3, som udtrykkeligt forbyder ydmygende og nedværdigende behandling. Dette er sket efter Bush-administrationens afvisning af at være bundet af Genève-konventionen i den såkaldte "krig mod terrorisme" og erklæringer fra tidligere fanger til Human Rights Watch og Internationalt Røde Kors om, at amerikanske forhørsledere vanhelligede koranen og anvendte religiøs ydmygelse over for muslimske fanger i Guantanamo-, Kandahar- og Bagram-lejrene.

Hvad er Rådets holdning til en sådan afvigelse fra de grundlæggende principper i international menneskerettighedslovgivning? Bekymrer det Rådet, at militært personel fra EU og Unionens medlemsstater på grund af samarbejdet med USA om internationale sikkerhedsspørgsmål vil være tvunget til at være medvidende om det amerikanske personels ulovlige handlinger? Bekymrer det Rådet, at anvendelsen af angreb på den personlige værdighed såsom "finpudsede" afhøringsteknikker ikke blot fører til afgivelse af falsk vidneforklaring under tvang, men ligeledes til større skel mellem vesten og visse muslimske samfundsgrupper, og således optrapper "krigen mod terrorisme" frem for at bringe den til ende?

(FI) Rådet har ikke sat sig ind den amerikanske vejledning i soldaters adfærd, fordi de amerikanske myndigheder ikke har offentliggjort den.

Europa har tilbudt Iran at indlede forhandlinger, men i de seneste fire år er disse tilbud hver gang blevet efterfulgt af en acceleration i udviklingen af Irans atomprogram, sejrserklæringer fra lederne, en stigning i terrorismen i nabolandene og en øget undertrykkelse af de iranske borgere.

Navnlig er besøget fra den højtstående repræsentant for FUSP til Iran blevet efterfulgt at en ny bølge af tilfælde, hvor den iranske sikkerhedstjeneste har bortført kvinder og børn til Ahwaz-dissidenter, og hvor personer er blevet dømt til døden, hvilket fremgår af den liste, der er blevet udarbejdet af Ahwazi-modstandsbevægelsen, og som er tilgængelig på følgende hjemmeside:

http://www.ahwazstudies.org/main/index.php?option=com_content&task=view&id=685&Itemid=47

&lang=EN.

Hvorfor bliver Rådet ved med at fastholde den gamle politik uden at tage højde for de katastrofale følger af denne?

(FI) Det Europæiske Råd bekræftede på det seneste møde den 15.-16. juni 2006, at der ydes en stor indsats for at finde en politisk løsning på problemerne omkring Irans atomprogram, som tager højde for de punkter, der internationalt giver anledning til bekymring, men som samtidig bekræfter Irans ret til fredelig anvendelse af atomenergi i overensstemmelse med traktaten om ikke-spredning af atomvåben.

Rådet opfordrer indtrængende Iran til at reagere hurtigt og positivt på EU's initiativ om det iranske atomprogram, som EU's højtstående repræsentant og Det Forenede Kongerige, Frankrig, Tyskland, Kina, Rusland og USA (den såkaldte EU3+3-gruppe) har præsenteret for Iran. Iran skal derudover fastlægge positive forudsætninger for indledning af samarbejde og indgå fuldt ud i et samarbejde med Den Internationale Atomenergiorganisation.

Med hensyn til menneskerettigheder har Rådet ofte erklæret, at det er bekymret over diskriminationen af religiøse og etniske mindretal i Iran.

Rådet er stadig meget bekymret over menneskerettighedssituationen i Iran, idet Iran ikke følger de universelle principper eller opfylder de særlige forpligtelser for landet. På mødet den 15. maj udtrykte Rådet bekymring om antallet af henrettelser, de vilkårlige arrestationer og den omfattende begrænsning af ytrings- og religionsfriheden. Rådet henledte især opmærksomheden på intimidering af og chikane over for forsvarere af menneskerettighederne, advokater og mindretalsgrupper. EU vil i fremtiden rejse spørgsmål om menneskerettigheder, herunder behandling af etniske mindretal, direkte over for Iran og i internatonale organer.

Rådet håber endvidere, vi inden længe vil kunne afholde endnu et møde inden for rammerne af dialogen om menneskerettigheder mellem EU og Iran, hvor vi kan drøfte forholdene for mindretallene i Iran, herunder situationen for indbyggerne i Ahwaz, som De henviser til i spørgsmålet.

Ifølge den seneste meningsmåling støtter kun 22 % af finnerne, at EU’s forfatning ratificeres i den finske Rigsdag? Formandskabslandets regering anbefaler til trods for dette, at den ratificeres. Hvad ønsker formandskabslandet at opnå ved en ratifikation, når dets regering bruger EU-formandskabet som argument?

Flere ledere i EU, bl.a. Østrigs forbundskansler, Wolfgang Schüssel, har udtalt sig positivt om tanken om at gennemføre en folkeafstemning om EU-forfatningen på samme dag i alle EU-landene, og at lade det samlede flertal være afgørende. Er dette en mulighed, som det nuværende formandskab støtter? Finder formandskabet, at dette vil være en demokratisk fremgangsmåde, efter at befolkningerne i Frankrig og Nederlandene stemte nej til EU-forfatningen i maj, hhv. juni sidste år?

(FI) I artikel 48, stk. 3, i EU-traktaten er følgende fastsat med hensyn til ændring af traktaterne: "Ændringerne træder i kraft efter at være blevet ratificeret af alle medlemsstaterne i overensstemmelse med deres forfatningsmæssige bestemmelser". Ligeledes er det fastsat i artikel IV-447 i traktaten om en forfatning for Europa, at traktaten skal "ratificeres af De Høje Kontraherende Parter i overensstemmelse med deres forfatningsmæssige bestemmelser". Hver medlemsstat skal derfor træffe beslutning om proceduren til ratifikation af traktaten om en forfatning for Europa, herunder en eventuel folkeafstemning, i overensstemmelse med den pågældende medlemsstats forfatning.

Derudover ønsker Rådet at minde om punkt 43 i formandskabets konklusioner efter Det Europæiske Råds møde den 15. og 16. juni, hvor det er angivet, at forfatningstraktaten siden juni 2005 er ratificeret af fem medlemsstater, og at 15 medlemsstater dermed har ratificeret traktaten. To medlemsstater har ikke ratificeret traktaten, og otte medlemsstater har endnu ikke afsluttet ratifikationsprocessen. En af disse medlemsstater indledte for nylig ratifikationsprocessen. Det var oprindeligt planen, at ratifikationsprocessen skulle være afsluttet i juni 2005 i overensstemmelse med de opnåede konklusioner. Hvert land fungerer i forbindelse med ratifikation af traktaten som en medlemsstat. I den finske regerings forslag om ratifikation af forfatningstraktaten henvises der ikke til det formandskab, der netop er indledt.

Mener Rådet, at Europa stadig kan spille en ledende rolle i fredsprocessen i Sri Lanka, når nogle af de førende aktører er blevet forbudt indrejse i EU?

(FI) De førende aktører i fredsprocessen i Sri Lanka er regeringen i Sri Lanka og De Tamilske Tigres Befrielsesfront. På anmodning fra begge parter har Norge spillet en vigtig rolle siden 1990'erne som mægler. EU har hele tiden støttet Norge i rollen som mægler og vil fortsat bakke Norge op i denne rolle.

Efter at EU og Norge delte formandskabet for Tokyo-konferencen i 2002, har EU spillet en vigtig rolle i støtten af den norske mæglingsindsats og opmuntret de to parter til at indlede en våbenhvile og nye fredsforhandlinger. EU's indrejseforbud, hvad angår De Tamilske Tigre, der betragtes som en terrororganisation, omfatter modtagelse i EU-lande af officielle delegationer fra De Tamilske Tigre. Forbudet forhindrer ikke enkelte medlemmer af De Tamilske Tigre eller tilhængere af organisationen i at rejse til EU. Personer i denne kategori kan - som alle andre - dog forbydes adgang, hvis de ikke opfylder de almindelige adgangs- eller visumkrav. Forbudet forhindrer heller ikke dialog med De Tamilske Tigre. Den Tamilske Nationale Alliance, f.eks., som officielt repræsenterer tamiler fra den nordlige og nordøstlige del i regeringen i Sri Lanka, repræsenterer dog i praksis De Tamilske Tigre og deres interesser, men der er intet til hinder for officiel modtagelse af delegationer fra Den Tamilske Nationale Alliance i EU-lande. En delegation af regeringsmedlemmer fra Den Tamilske Nationale Alliance er i øjeblikket på rundtur i de europæiske lande i et forsøg på at overbevise medlemsstaternes regeringer og parlamenter om at lægge pres på regeringen i Sri Lanka for at få den til at holde sit løfte om våbenhvile.

Ifølge den europæiske sociale undersøgelse, som 22 EU-lande og deres nationale statistiske tjenester deltog i, synes Europa at befinde sig i en krise, hvad angår værdier og generel orientering. Europæerne synes hverken at have tillid til deres hjemlands eller EU's politiske ledere og politiske og økonomiske institutioner. Hvad angår tilliden til hhv. EU-institutionerne og de nationale institutioner, er forholdet omvendt proportionalt forstået på den måde, at hvis borgerne i et medlemsland er mistroiske over for deres hjemlands parlamentariske institutioner, har de mere tillid til Fællesskabets og omvendt. I de lande, hvor man har stor tillid til hjemlandets politiske institutioner, såsom i Sverige, Finland og Nederlandene, er der manglende tillid til Europa-Parlamentet og de øvrige EU-institutioner.

Hvordan reagerer Rådet på de europæiske borgeres manglende tillid til dels deres nationale politiske institutioner og dels EU-institutionerne? Kan det tænkes, at de ovennævnte forhold udgør en af hovedårsagerne til afvisningen af forfatningstraktaten?

(FI) På mødet den 15. og 16. juni 2006 behandlede Det Europæiske Råd endnu en gang spørgsmålet om borgernes tillid til EU, som det ærede medlem rejser.

Trods den bekymring, der udtrykkes i offentlige debatter i medlemsstaterne, mener EU, at borgerne stadig har tillid til Europas fælles projekt.

Kommissionens særlige undersøgelse fra Eurobarometer om Europas fremtid, som blev offentliggjort i maj, viser, at det offentlige billede af EU hovedsageligt er positivt. EU betragtes generelt som en demokratisk, moderne og beskyttende union. Offentligheden har naturligvis også kritiseret EU for at være teknokratisk og til en vis grad ineffektiv.

Som reaktion på denne kritik ønsker EU at skabe en bedre dialog med offentligheden og ønsker at opnå konkrete resultater. Formanden for Det Europæiske Råd har konkluderet, at borgerne forventer, at EU viser den merværdi, som skabes, og gennem handling reagerer på de udfordringer og muligheder, som det står over for: sikring af fred, velstand og solidaritet, øget sikkerhed, bæredygtig udvikling og udbredelse af de europæiske værdier i en verden præget af hurtig globalisering.

Det Europæiske Råd mener, at formidling af førstehåndsoplysninger til borgerne om EU's arbejde er en forudsætning for styrkelse af borgernes tillid til EU. EU har truffet adskillige foranstaltninger med henblik på effektivisering af EU's arbejde ved fuld udnyttelse af de gældende traktater og de muligheder, som de tilbyder, og især øget gennemsigtighed i forbindelse med Rådets arbejde.

Det betyder reelt, at alle Rådets forhandlinger under den fælles beslutningsprocedure skal være offentligt tilgængelige fra nu af, og det vil betyde, at Europa-Parlamentet og Rådet skal være lige så åbne, som da disse to institutioner arbejdede sammen som lovgivende institutioner.

Det Europæiske Råd ønskede endvidere at minde om, at borgernes tillid til det europæiske projekt vil være større, hvis den merværdi, som skabes gennem EU, fremgår mere tydeligt i EU's lovgivning. Det Europæiske Råd opfordrede indtrængende EU's institutioner til konsekvent at verificere, at der er overensstemmelse med de principper og retningslinjer, som er fastsat i protokollen om anvendelse af nærhedsprincippet og proportionalitetsprincippet.

Endelig ønsker jeg at tilføje, at EU's vilje, som det blev understreget på Det Europæiske Råds møde, til at være mere demokratisk, gennemsigtig og effektiv ikke kun er begrænset til EU's nuværende "tænkepause" vedrørende fremtiden. Finland vil som det nuværende formandskab gøre en indsats for at fremme gennemførelsen af disse principper i praksis i EU's arbejde.

På Det Europæiske Råds møde i juni foresloges det, at en EU-krisestyringsgruppe skulle være funktionsdygtig "fra den 1. juli 2006". Er den det?

(FI) Som det ærede medlem er klar over, undertegnede Det Europæiske Råd på mødet den 15. og 16. juni formandskabets rapport om styrkelse af EU's katastrofe- og kriseberedskabskapacitet. I rapporten henvises der til EU's beredskabs- og krisekoordinationsordninger, hvorved der bl.a. er oprettet en ad hoc-krisestyringsgruppe. Disse ordninger har været funktionsdygtige siden 1. juli 2006.

Vil Rådet forelægge en tidsplan for den eventuelle udformning af en fælles europæisk forsvarspolitik?

(FI) EU gør alt, hvad der er muligt, for at gennemføre og yderligere udvikle den europæiske sikkerheds- og forsvarspolitik, på nuværende tidspunkt helt specifikt ved at udføre flere civile og militære krisestyringsoperationer. Det Europæiske Råd har ikke truffet en beslutning om overgangen til et fælles forsvar.

Den 14. juni 2006 højtideligholdt man i Letland med deltagelse af den øverste statsledelse "dagen for ofrene for det kommunistiske folkemord" for at mindes dagen, hvor 15.000 letter blev deporteret til det indre af Sovjetunionen.

Imidlertid var alle de, som blev deporteret den 14. juni 1941 (knap en uge inden det nazistiske Tysklands angreb på Sovjetunionen), medlem af fascistiske og profascistiske organisationer, som forberedte en pronazistisk revolte.

Det er ligeledes almindelig kendt, at de lettiske myndigheder har truffet foranstaltninger til at retfærdiggøre nazismen rent historisk ved at tildele de nazistiske medlemmer af det lettiske "Waffen-SS" nationale ordener og pensioner, rejse monumenter for i titusindvis af euro, udgive historiebøger herom med et forord af landets præsident, hvori bl.a. de nazistiske koncentrationslejre beskrives som "opdragelsesanstalter".

Hvilken holdning indtager Rådet til optrapningen af de lettiske myndigheders pronazistiske politik med dette nye forsøg på at retfærdiggøre nazismen i Europa?

(FI) Rådet har ikke drøftet det spørgsmål, som det ærede medlem rejser.

Rådet ønsker at understrege, at følgende er fastsat i artikel 6, stk. 1, i EU-traktaten: "Unionen bygger på principperne om frihed, demokrati og respekt for menneskerettighederne og de grundlæggende frihedsrettigheder samt retsstatsprincippet, der alle er principper, som medlemsstaterne har til fælles".

Den lettiske præsident, premierminister og udenrigsminister har gentagne gange fordømt alle former for totalitarisme. Den 14. februar 2006 udtalte den lettiske udenrigsminister, hr. Pabriks, at den lettiske regering fordømte jødeforfølgelsen, folkedrab og enhver handling som følge af disse ideologier. Det stigende antal racistiske og fremmedhadske forbrydelser i forskellige europæiske lande viser, at totalitære ideologier ikke er udryddet. I Letland skal de offentlige institutioner og myndigheder, der er involveret i sociale anliggender, fortsat træffe foranstaltninger til at udrydde ekstremistiske bevægelser.

Gennem mange år er det ikke lykkedes EU's medlemsstater at gøre fuld brug af de midler, der stilles til deres rådighed via strukturfondene.

Hvad er Rådets syn på en recirkuleringsfond, som kunne finansieres ved hjælp af disse ubrugte midler? Efter hvilke principper ville en sådan fond fungere, hvad ville hovedmålsætningen med den være, og på hvilket grundlag ville midlerne blive fordelt?

(FI) Rådet betragter ikke oprettelsen af en særlig fond, der består af uudnyttede midler under udgiftsområde 1b.

Ifølge nyligt fremførte anklager i en rapport fra den britiske Red Barnet-organisation Save the Children bliver mange piger i alderen otte til 18 år udsat for seksuel udnyttelse i flygtningelejre i Liberia af netop de FN-soldater og det humanitære personale, som har til opgave at beskytte dem. Næsten 50% af de mindreårige har været udsat for disse handlinger.

Trods de initiativer, som i 2002 blev indledt af De Forenede Nationer for at begrænse seksuel udnyttelse og overgreb, har forholdene ikke ændret sig synderligt, og mændene fortsætter ustraffet med at misbruge deres magt i en situation, hvor de mindreårige og deres familie befinder sig under meget vanskelige forhold.

Har Rådet overvejet at tage skridt til, at overgrebsmændene kan tiltales, afskediges og dømmes? Finder Rådet det på sin plads at øge bistanden for at støtte pigerne og deres familie i flygtningelejrene i Liberia og give dem mulighed for at leve et værdigt liv?

(FI) Respekt for menneskerettigheder er et af formålene med EU's udenrigspolitik. Rådet er af den opfattelse, at det er meget vigtigt at overholde FN's adfærdsregler til forebyggelse af seksuel udnyttelse. Derudover har FN udarbejdet flere initiativer med hensyn til dette spørgsmål. Påstande om, at ansatte i FN er skyldige i seksuel udnyttelse skal efterforskes grundigt og, hvis det er påkrævet, føre til pålægning af relevante disciplinære sanktioner. De alvorlige påstande, som det ærede medlem nævner, har ikke overraskende skabt stor bekymring i EU.

Som det ærede medlem nævner, har FN fastsat adfærdsregler til forhindring af seksuel udnyttelse. I henhold til disse adfærdsregler, som finder anvendelse på alle ansatte i FN, er seksuel udnyttelse en alvorlig forbrydelse, som kan medføre pålægning af disciplinære sanktioner, herunder umiddelbar afskedigelse.

FN's mission i Liberia (UNMIL), hvortil det ærede medlem især henviser, har til opgave at beskytte befolkningen og fremme menneskerettighederne i Liberia, især med hensyn til sårbare grupper som kvinder og børn. Efter at flere ngo'er har rapporteret om påstande om, at ansatte i FN's mission i Liberia er skyldige i seksuel udnyttelse, har EU rejst spørgsmålet over for FN's særlige repræsentant, Alan Doss, som udtalte, at man vil føre en "nultolerance"-politik i denne sammenhæng, og påstande om seksuel udnyttelse vil blive undersøgt i overensstemmelse med FN's regler.

UNMIL offentliggjorde herefter en rapport den 7. juni 2006, hvori det fremgik, at der indtil det pågældende tidspunkt var pålagt disciplinære sanktioner i seks tilfælde. Undersøgelserne fortsætter med hensyn til de øvrige 18 tilfælde, der er rapporteret i 2005, og de 17 tilfælde, der er rapporteret i 2006.

Rådet har tillid til, at UNMIL vil fortsætte arbejdet med at forhindre enhver form for misbrug, og Rådet vil fortsat overvåge situationen.

Hvad angår udviklingsstøtten til Liberia besluttede Rådet for nylig at genoptage udviklingssamarbejdet med landet fuldt ud. Liberia vil dermed modtage midler fra den 9. europæiske udviklingsfond indtil udgangen af 2007 og herefter fra den 10. europæiske udviklingsfond. Beslutningen er truffet på grundlag af den meget positive politiske udvikling i landet efter afholdelsen af det demokratiske valg og valget af Ellen Johnson-Sirleaf som præsident. Hun yder en stor indsats for at sikre en bedre fremtid for Liberia.

I den seneste tid kan man konstatere en betydelig udvikling i den offentlige transportpolitik. Den 9. juni 2006 nåede Rådet frem til en politisk aftale om forordningen om offentlig transport med det formål, at der skulle stilles mere hensigtsmæssige midler til rådighed for myndighederne (de nationale, regionale og lokale), således at disse bedre kan tilrettelægge den offentlige transport efter deres behov og ud fra den nødvendige juridiske sikkerhed. Samtidig har Kommissionen for nogle måneder siden forelagt et forslag til direktiv, der tager sigte på, at de offentlige myndigheder bruger en mindre del af deres ordrer til køb af "miljøvenlige" offentlige transportmidler, medens der samtidig fortsættes med udviklingen af innovative programmer med henblik på udvikling af en miljøvenlig offentlig transport (CIVITAS, CUTE).

Kommissæren for transport, Jacques Barrot, sagde for nylig (Paris, den 15. juni 2006, Salon Européen de Mobilité), at han agtede at foreslå, at man førte drøftelser med alle partnere inden for den offentlige transportsektor. Deler Rådet dette synspunkt og kommissærens tanke om udarbejdelse af en grønbog om dette emne? Agter Rådet at træffe foranstaltninger på dette område med henblik på at gennemføre politikker til fremme af effektive offentlige transportforbindelser?

(FI) Hovedformålet med EU's transportpolitik er udviklingen af offentlige transporttjenester, der er sikre, effektive og af høj kvalitet, og hvor der tages højde for sociale, regionale og miljømæssige faktorer. Formålet er endvidere at tilbyde særlige takster til bestemte kategorier af passagerer eller alle passagerer og eliminere de forskelle i transportvirksomhederne i de forskellige medlemsstater, som eventuelt kan være konkurrencefordrejende. Derfor vil Rådet fuldt ud støtte initiativer, som indeholder forslag om offentlige platforme for alle de parter, der er involveret i offentlig transport i byerne, således at de kan være meget involveret i definitionen og gennemførelsen af transportpolitikken.

Rådet har vedtaget adskillige forslag fra Kommissionen til fremme af effektiv intercity- og bytransport med anvendelse af forskellige transportformer. Der henvises endda til det nyeste forslag i det ærede medlems spørgsmål, nemlig den politiske aftale, der blev indgået af Rådet den 9. juni, om Kommissionens forslag til en forordning om offentlig personbefordring med jernbane og ad vej, som har til formål at opdatere en delvist forældet lovgivning og åbne markederne i disse sektorer i Europa. Forskning på transportområdet og erfaringer fra de lande, hvor der har være konkurrence inden for den offentlige transport i mange år, viser nu, at kontrolleret konkurrence mellem transportvirksomhederne, der er ledsaget af relevante beskyttelsesmekanismer, vil føre til mere attraktive og innovative tjenester og lavere billetpriser uden at forhindre producenter af offentlige tjenester i at påtage sig det ansvar, som de har fået overdraget.

Denne strategi blev også vedtaget på Det Europæiske Råds møde den 28. marts 2006 med henvisning til den såkaldte Lissabon-proces, hvor Kommissionen, Rådet og medlemsstaterne blev anmodet om - inden for deres kompetenceområder - at fremskynde liberaliseringen af markedet i transportsektoren blandt andre.

Rådet har endnu ikke indledt forhandlinger om Kommissionens meddelelse om bæredygtig transport ("Hold Europa i bevægelse - Vedvarende mobilitet for vort kontinent - en midtvejsevaluering af Europa-Kommissionens 2001 hvidbog om transport") og kan derfor ikke kommentere forslagene i meddelelsen. En politisk forhandling om meddelelsen vil finde sted under Transportrådets møde i oktober.

Forhandlingen vedrørende Kommissionens forslag om Europa-Parlamentets direktiv om fremme af renere vejtransportkøretøjer er i den indledende fase.

Energisikkerhed har altid været et af de største økonomiske og politiske problemer i EU. Energiafhængighed af russisk olie og gas er blevet et varmt diskussionsemne i EU, navnlig i år, og EU har klart forstået, at energiforsyninger i det kommende årti vil komme til at spille en langt mere fremtrædende rolle end tidligere. Manglen på en effektiv EU-energipolitik over for Rusland gør det muligt for Kreml at spille europæiske selskaber og europæiske regeringer ud mod hinanden for så vidt angår adgang til gas og investeringsmuligheder. Grønbogen om energi er fyldt med henstillinger, men ingen håndhævelsesbeføjelser for så vidt angår det centrale spørgsmål om energidiversitet. Hvad er det finske formandskabs program med hensyn til samordningen af energipolitik? Regner det finske formandskab med, at det i nær fremtid vil være muligt at nå frem til en fælles EU-energipolitik? Hvilke skridt agter formandskabet i bekræftende fald at tage? Er det finske formandskab rede til at bidrage til at sikre gensidighed og øget gennemsigtighed i den russiske energisektor?

(FI) Rådet har i en periode koncentreret sig om at udvikle en mere koordineret energipolitik med et trinvist udkast til en lovgivningspakke om energi, der dækker både fremme af vedvarende energikilder og pakker til liberalisering af successive markeder, til sikring af, at de fælles energimarkeder er åbnet fuldt ud inden udgangen af juli 2007.

Rådet, der mødtes i marts 2006, fremlagde sine konklusioner til Det Europæiske Råd i form af et dokument med titlen "En ny energipolitik for Europa". Det Europæiske Råd behandlede dette emne i konklusionerne i marts om energipolitikken for Europa. I konklusionerne fremmes udviklingen af en europæisk energipolitik, der tager sigte på en effektiv fællesskabspolitik, sammenhæng mellem medlemsstaterne og overensstemmelse mellem foranstaltningerne på de forskellige politikområder samt afbalanceret opfyldelse af de tre mål om forsyningssikkerhed, konkurrenceevne og miljømæssig bæredygtighed. Forsyningssikkerheden skal fremmes, f.eks. gennem udvikling af en fælles ekstern politisk tilgang til fremme af energidialoger mellem EU og deres vigtigste partnere og gennem intensiveret diversificering med hensyn til eksterne og interne energikilder, leverandører og transportruter.

Europa-Parlamentets og Rådets beslutning for nylig om oprettelsen af paneuropæiske energinetværk vil være et vigtigt skridt i retning af diversificering af energikilder og transportruter. Med traktaten om oprettelse af Det Europæiske Atomenergifællesskab, der er fastsat med landene i Sydøsteuropa, fremmes opnåelsen af dette mål, da det indre marked inden for energi vil blive udvidet til at omfatte nabolandene.

For eksempler på, hvordan disse diversificeringsstrategier styrkes, ønsker Rådet at henlede opmærksomheden på det strategiske partnerskab med Algeriet, som drøftes i øjeblikket, og samarbejdsstrategien vedrørende energi med lande i Sortehavet og Det Kaspiske Hav. Disse strategier er nu konkrete reaktioner på Det Europæiske Råds opfordring til at oprette nye gasforsyningsruter, især fra området omkring Det Kaspiske Hav og Nordafrika.

Det Europæiske Råd, som mødtes i juni 2006, har for nylig bekræftet sin tilgang til den fælles energipolitik og konsolideret sin holdning, især i relation til eksterne hensyn i forbindelse med pålideligheden omkring energiforsyning, med henvisning til bl.a. et dokument udarbejdet af Kommissionen i fællesskab med generalsekretæren/den højtstående repræsentant med titlen "En ekstern politik, der skal tjene Europas energiinteresser". Rådet vil sammen med Kommissionen og generalsekretæren/den højtstående repræsentant fastlægge en fremtidig fælles tilgang i forbindelse med eksterne energispørgsmål og udnytte alle tilgængelige instrumenter, herunder den fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik, den europæiske sikkerheds- og forsvarspolitik og EU's handelspolitik.

Hvad angår Rusland ønsker Rådet at udnytte de eksisterende strukturer og samarbejde med Europa-Kommissionen om at styrke dialogen om energi mellem EU og Rusland. Det vil medføre, at traktaten om det europæiske energicharter skal ratificeres, og at forhandlingerne om transitprotokollen afsluttes, som Det Europæiske Råd har anmodet om. Retsgrundlaget for disse instrumenter vil gøre investeringsmiljøet mere åbent, øge konkurrencen samt medvirke til at skabe et gunstigt investeringsmiljø i de lande, der indgår i aftalerne. Derudover vil Rådet samarbejde med Kommissionen om at fastlægge en bilateral energiaftale, når efterfølgerne til partnerskabs- og samarbejdsaftalerne drøftes. I denne sammenhæng og i de relevante fora, f.eks. energidialogen mellem EU og Rusland, kan man drøfte spørgsmål forbundet med gensidighed og gennemsigtighed. Faktisk er disse vigtige spørgsmål allerede rejst i en skrivelse, som kommissær Andris Piebalegs og formanden for EU's energiråd, Martin Bartenstein, har sendt til den russiske energiminister, Viktor Khristenko. Formandskabet har endvidere til hensigt at behandle disse spørgsmål med Rusland på det Permanente Partnerskabsråd vedrørende energi og senere på topmødet mellem EU og Rusland i november. Eksterne forbindelser forbundet med energi, og især forbindelserne med Rusland, vil også være et af emnerne på det uformelle møde i oktober mellem stats- og regeringschefer i Lahti. Hvis vi udvikler en fælles ekstern energipolitik med hensyn til Rusland, vil der være en reel mulighed for et energipartnerskab, som vil være sikkert og forudsigeligt for begge parter, og som vil garantere retfærdig, gensidig, åben og ikke-diskriminerende adgang til markeder og infrastrukturer.

Endelig ønsker jeg at fremhæve, at Rådet under det finske formandskab vil komme med relevante input til Kommissionen i forbindelse med den strategiske energigennemgang, som Kommissionen vil fremlægge for Rådet og Europa-Parlamentet i 2007, og hvor de målsætninger og aktioner, der er påkrævet for en ekstern energipolitik, samt de niveauer, som efter Kommissionens opfattelse er nødvendige for diversificering på mellemlang og lang sigt, vil blive drøftet.

Der blev for nylig udsendt en video med nye kriminelle handlinger mod civile begået af besættelsestropperne i Irak, denne gang i byen Osaki. Videoen dementerer den officielle amerikanske version af begivenhederne. Den viser amerikanske troppers koldblodige mord på civile, herunder fem børn. Dette skete efter nedslagtningen af civile i byen Haditha og en række andre umenneskelige handlinger mod den civile befolkning, tilbageholdte personer og fanger, og rejser et presserende spørgsmål om besættelsestroppernes rolle i Irak og overtrædelsen af folkeretlige internationale konventioner samt behovet for at trække disse tropper ud af landet.

Fordømmer Rådet disse nye mord begået af amerikanske besættelsestropper, hvis straffrihed opmuntrer tropperne til at handle barbarisk? Agter Rådet at anmode om, at alle udenlandske tropper trækkes ud af Irak?

(FI) EU beklager dybt alle civile tab i Irak.

Med hensyn til den multinationale styrke ønsker Rådet at gøre opmærksom på, at FN's Sikkerhedsråd traf beslutningen om militær tilstedeværelse i Irak og det pågældende mandat efter specifik anmodning fra landets regering (se Sikkerhedsrådets resolution 1637 (2005) af 8. november 2005). Sikkerhedsrådet har samtidig udtalt, at det er villig til at gennemgå mandatet, hvis den irakiske regering foreslår det.

Rådet har forstået, at de begivenheder, som er nævnt i spørgsmålet, i øjeblikket undersøges af både de amerikanske styrker og de irakiske kompetente myndigheder, og Rådet kan derfor ikke kommentere spørgsmålet.

Rådet er ansvarligt for udnævnelsen af medlemmer af Revisionsretten. I den forbindelse bør der lægges størst mulig vægt på, at kandidaterne er uafhængige og har afsluttet alle politiske og andre erhvervsmæssige aktiviteter.

Det belgiske medlem af Revisionsretten, Karel Pinxten, indrømmer, at han stadig de facto er borgmester i Belgien og medlem af bestyrelsen for en stor kemivirksomhed. Desuden hævdes det, at Karel Pinxten kun tilbringer én arbejdsdag om måneden i Luxembourg.

Er Rådet bekendt med disse forhold og bebrejdelser? Hvad har Rådet til hensigt at gøre? Har Rådet forståelse for, at Budgetkontroludvalgets koordinatorer vil inddrage Domstolen i denne sag (under henvisning til traktatens artikel 247), og kan Rådet tilslutte sig dette?

(FI) Revisionsrettens medlemmer udvælges blandt personer, som i deres respektive lande tilhører eller har tilhørt eksterne kontrolinstitutioner, eller som er særligt kvalificerede til dette hverv. Deres uafhængighed skal være uomtvistelig. Rådet vedtager efter høring af Europa-Parlamentet den liste over medlemmer, der er udarbejdet i overensstemmelse med hver enkelt medlemsstats indstilling.

Som det ærede medlem ved, udfører medlemmerne af Revisionsretten deres hverv i fuldkommen uafhængighed og afholder sig fra enhver handling, som er uforenelig med karakteren af deres hverv (artikel 247, stk. 4, i EF-traktaten). Revisionsrettens medlemmer må ikke, så længe deres tjeneste varer, udøve nogen anden - lønnet eller ulønnet - erhvervsmæssig virksomhed (artikel 247, stk. 5, i EF-traktaten).

Rådet er ikke bekendt med situationen omkring den pågældende sag om Karel Pinxten og det ærede medlems kritik. Rådet ønsker at minde det ærede medlem om, at medlemmer af Revisionsretten i henhold til artikel 247, stk. 7, i EF-traktaten hverken kan afskediges eller frakendes retten til pension, medmindre Domstolen på Revisionsrettens begæring fastslår, at de ikke længere opfylder de nødvendige betingelser eller ikke længere iagttager de forpligtelser, der følger med hvervet.

Befolkningen på Krim har aflyst en planlagt NATO-flådeøvelse i Sortehavet og har udvist de amerikanske marinesoldater, som var blevet indkaldt til at deltage i øvelsen. Denne reaktion fra befolkningen på Krim er endnu et udtryk for modstand mod det utålelige pres, som imperialisterne lægger på dette land og på befolkningen i hele regionen, og som kommer til udtryk i autoritære erklæringer og provokerende interventioner fra USA's og EU's side.

Agter Rådet at afholde sig fra enhver indblanding i Ukraines indre anliggender og respektere det ukrainske folks ubestridelige ret og generelt alle folks ret til at træffe afgørelse om deres egen fremtid?

(FI) Rådet samarbejder med Ukraine om gennemførelsen af de handlingsplaner, der er fastsat i fællesskab for den europæiske naboskabspolitik. Spørgsmålet om Ukraines forbindelser med NATO er et anliggende, der vedrører Ukraine og NATO.

Hvilke foranstaltninger agter Rådet at træffe for at forbedre miljøsikkerheden i Østersøområdet?

(FI) Rådet drøfter i øjeblikket en EU-strategi for beskyttelse og bevaring af havmiljøet og i særdeleshed et direktiv inden for rammerne af en EU-politik om havmiljøet. Direktivet har til formål at beskytte havmiljøet, herunder havmiljøet i Østersøområdet. Østersøen er et af de vigtige områder, i forbindelse med hvilke medlemsstaterne skal opfylde deres forpligtelser i henhold til direktivet.

Vi skal huske, at de indledende foranstaltninger til udarbejdelse af handlingsplanen til beskyttelse og genoprettelse af Østersøområdet blev truffet på konferencen for aktører, der blev afholdt af Kommissionen til Beskyttelse af Havmiljøet. Handlingsplanen omfatter samarbejde mellem regeringerne i landene med en kystlinje ud til Østersøen, dvs. Letland, Litauen, Polen, Sverige, Tyskland, Finland, Danmark, Rusland og Estland. Formålet med handlingsplanen for Østersøområdet er at gennemføre EU's havstrategi i Østersøområdet gennem et samarbejde med alle de lande, der har en kystlinje ud til Østersøen. Planen vil følge den operationelle model for økosystemet til opfyldelse af Østersøens behov. I modellen defineres de forhold, der skal være til stede for at opnå et tilfredsstillende havmiljø i Østersøen, de miljømæssige målsætninger samt de foranstaltninger, der skal træffes. Hermed fremmes den vellykkede gennemførelse af EU's havstrategi i den pågældende region. Kommissionen til Beskyttelse af Havmiljøet vil afholde en ministerkonference i efteråret 2007, hvor handlingsplanen for østersøområdet vil blive vedtaget.

Kommissionen har stillet et forslag om en tredje pakke af foranstaltninger for sikkerhed til søs, som indeholder seks direktivforslag og et forslag til en forordning. Rådet drøfter i øjeblikket to direktivforslag. Endvidere drøftes et ændringsforslag til direktivet om havnestatskontrol og et ændringsforslag til direktivet om trafikovervågning. Disse forslag har til formål at forhindre ulykker og øge den økologiske sikkerhed i Østersøområdet og andre områder.

Kritikken mod, at Europa-Parlamentet træder sammen både i Strasbourg og Bruxelles, er åbenlys i de fleste EU-stater. Ifølge en meningsmåling, som Financial Times refererer til den 30.5.2006, finder 68% af de adspurgte, at Parlamentet bør have ét hjemsted. Af de personer, der indtager denne holdning, mener 76%, at dette hjemsted skal være Bruxelles. Gruppernes ordførere i Europa-Parlamentet har anmodet Parlamentets formand om at drøfte spørgsmålet om Europa-Parlamentets hjemsted med EU-staterne.

Finder formandskabet det rimeligt, bl.a. under hensyntagen til befolkningernes holdning, omkostningerne og det tidstab, den nuværende situation medfører, at Europa-Parlamentet træder sammen både i Strasbourg og Bruxelles? Hvad er Rådets fælles holdning i dette spørgsmål?

(FI) I henhold til artikel 289 i EF-traktaten fastlægges hjemstedet for Fællesskabets institutioner ved overenskomst mellem medlemsstaternes regeringer.

Denne aftale blev indgået første gang den 12. december 1992, da medlemsstaternes regeringer fastsatte Edinburgh-afgørelsen, hvori det er fastlagt, at Europa-Parlamentet har hjemsted i Strasbourg. Afgørelsen blev undertegnet i protokollen om fastlæggelse af hjemstedet for De Europæiske Fællesskabers institutioner og for visse af Fællesskabernes organer og tjenester samt Europol, som repræsentanter for medlemsstaternes regeringer vedtog som bilag til Amsterdam-traktaten. I henhold til denne protokol er Strasbourg hjemsted for Europa-Parlamentet, hvor de tolv månedlige plenarmøderækker afholdes, herunder også budgetmøderækken. Europa-Parlamentets udvalg holder deres møder i Bruxelles. Yderligere plenarmøderækker afholdes også i Bruxelles. Europa-Parlamentets Generalsekretariat og dets tjenester er fortsat placeret i Luxembourg.

Hjemstedet for Europa-Parlamentet og enhver anden institution kan udelukkende ændres ved fælles aftale mellem medlemsstaternes regeringer. Rådet har ikke drøftet spørgsmålet, og der er ingen medlemsstater, som har foreslået at ændre Europa-Parlamentets hjemstedsadresse.

Kan Kommissionen komme med en omfattende redegørelse for, hvor store beløb EU har givet til fremme af fred i Irak siden Saddam Husseins regime faldt i 2003, og kan den oplyse, om EU allerede har forpligtet sig til at yde støtte til aktiviteter i Irak i fremtiden?

(EN) 2006 er det fjerde år, hvor Kommissionen yder økonomisk støtte til genopbygningen af Irak efter Saddam Husseins fald. På Madrid-konferencen gav EU tilsagn om 200 millioner euro til det internationale genopbygningsarbejde i Irak. Ved årets udgang vil der være blevet bevilget et samlet beløb på 718,5 millioner euro fra EU's budget til Irak.

Dette beløb omfatter:

i 2003: 100 millioner euro fra ECHO plus 42 millioner euro fra budgettet til Iraks genopbygning

i 2004: i alt 176,5 millioner euro

i 2005: 200 millioner euro

og endelig i 2006: 200 millioner euro, hvoraf der vil blive indgået forpligtelser for de 120 millioner i løbet af de næste par dage

I overensstemmelse med Verdensbankens og FN's behovsvurdering fra august 2003 og Iraks nationale udviklingsstrategi har EU's støtte været koncentreret om grundlæggende behov. Næsten 50 % af EU's bistand er gået til udvikling af basisydelser (uddannelse, sundhed, vand og sanitet). Yderligere 25 % er afsat til indkomstskabende aktiviteter for de fattige.

75 % af de bevilgede penge er således gået til aktiviteter, der letter den irakiske befolknings hverdag. Resten er gået til FN's indsats for at fremme demokrati og menneskerettigheder.

Selv om der indtil videre er indgået forpligtelser for og kontrakter om samtlige bevilgede midler, og disse overvejende er blevet udbetalt, afhænger gennemførelsen stærkt af 1) den politiske stabilitet og 2) den komplicerede sikkerhedssituation, som alvorligt hæmmer fremme af fred i landet.

Kommissionen ønsker fortsat at støtte Iraks politiske og økonomiske genopbygning i de følgende år. I den forbindelse har den forelagt en ny meddelelse om Den Europæiske Unions fornyede engagement i Irak. Den er desuden ved at indlede forhandlinger om kontraktlige forbindelser, og den vil fortsat afsætte finansielle ressourcer til genopbygningen.

I de seneste to måneder har der været en drastisk stigning i det antal tamilske flygtninge, der ankommer til kysterne i det sydlige Indien under desperate og farlige omstændigheder. Over 2.000 personer er ankommet til Rameswaram, og yderligere 10.000 personer venter i Mannar på at risikere det åbne hav og trodse udsejlingsforbuddet for at flygte fra øen. De flygter fra systematiske angreb fra både srilankanske regeringsstyrker og LTTE samt styrker, som støtter de respektive parter, og paramilitære styrker. Våbenhvileaftalen ser ikke ud til at kunne forhindre denne lavintensive konflikt, som i høj grad forstyrrer fredsudsigterne og medfører tab, hvoraf 90 % er civile.

Hvad gør Kommissionen som part i fredsprocessen for at garantere sikkerheden for civile i det nordøstlige Sri Lanka og tilbyde sikker passage og husly for de personer, der ønsker at søge tilflugt i Indien? Har Kommissionen presset begge parter til at etablere "sikre zoner" såsom det tidligere Open Relief Centre i Madhu, hvor militære aktører ville få forbud mod at agere, hvilket kunne redde hundredvis af uskyldige liv?

(EN) Kommissionen følger meget nøje situationen i Sri Lanka og er særdeles bekymret over konfliktens optrapning. EU, som er en af lederne af Tokyo-konferencen om fredsprocessen i Sri Lanka, ønsker fortsat at bidrage til en fredelig løsning på konflikten.

Hvad angår bistand til de pesoner, der venter i Mannar, og civile i det nordøstlige Sri Lanka, yder Kommissionen gennem ECHO støtte til FN's Flygtningehøjkommissariat (UNHCR) og Norsk Flygtningeråd, der arbejder med beskyttelsesspørgsmål. Andre ECHO-finansierede ngo'er yder nødhjælp.

I lighed med UNHCR støtter Kommissionen ikke og går ikke ind for begrebet Open Relief Centres, da de udgør en pull-faktor og giver anledning til andre komplekse beskyttelses- og bistandsrelaterede problemer. I stedet bør eksisterende velfærdscentre, andre offentlige bygninger og fællesbygninger samt den traditionelle værtsfamilieordning benyttes. Hjælp til husly vil imidlertid blive baseret på en vurdering af de pågældende steder.

Den 4. maj 2006 stormede enheder fra politiet med voldsom brutalitet landsbyen San Salvador Atenco i forbundsstaten Mexico i Mexico. Under razziaen blev også tre unionsborgere arresteret, mishandlet og udvist: Cristina Vals Hernández og María Cortés Torrida fra Spanien samt Samantha Dietmar fra Tyskland. Hvilke oplysninger er Kommissionen i besiddelse af om arrestationen og udvisningen af disse tre unionsborgere? Er de mexicanske myndigheder blevet anmodet om oplysninger om politiets indsats og arrestationen af de tre anførte unionsborgere? Hvorledes vil Kommissionen bevæge den mexicanske regering til at sikre hurtig opklaring af denne sag? Hvad vil Kommissionen gøre for at bevæge den mexicanske regering til at hindre sådanne hændelser i fremtiden?

(EN) Fremme af menneskerettighederne er et væsentligt element i de bilaterale aftaler, der er indgået mellem EU og tredjelande. Beskyttelse og fremme af menneskerettighederne er formaliseret i den såkaldte menneskerettigheds- og demokratiklausul, der udgør et grundlæggende element i associeringsaftalen mellem EU og Mexico.

I forbindelse med partnerskabet mellem EU og Mexico har Kommissionen udviklet en tæt dialog om menneskerettighedsspørgsmål i overensstemmelse med og koordineret med de øvrige europæiske institutioners, hovedsagelig Parlamentets, indsats. Som led i denne dialog holder de mexicanske myndigheder os løbende informeret om deres fremskridt med hensyn til fremme af menneskerettighederne og retsstatsprincippet i Mexico samt om de problemer og mangler, man undertiden støder på i dette arbejde.

Kommissionen støtter Mexicos indsats for en mere effektiv beskyttelse af menneskerettighederne, internt og eksternt, gennem samarbejdsprogrammer, der er særligt rettet mod at hjælpe Mexico med at imødegå de nuværende udfordringer på området.

Kommissionens tilgang har givet gode resultater. Mexico har undertegnet og går aktivt ind for alle de vigtigste internationale initiativer og konventioner til fremme af menneskerettighederne. Det internationale samfund har anerkendt Mexicos nye internationale rolle i forbindelse med fremme af menneskerettighederne, som har ført til, at Mexico har fået formandskabet for FN's nyoprettede Menneskerettighedsråd. Når det er sagt, skal det bemærkes, at slaget endnu ikke er vundet, især ikke på statsplan og lokalt plan.

De triste begivenheder i Atenco og den krænkelse af menneskerettighederne og den menneskelige værdighed, som nogle af de protesterende berettede om, tyder på, at uddannelse af professionelle politistyrker stadig er en stor udfordring for Mexico, hvilket den mexicanske regering straks indrømmede. Situationen i Atenco var barsk. Nogle politifolk blev taget som gidsler, og der var civile uroligheder. Men intet retfærdiggør den ydmygende behandling, som de tilbageholdte og især kvinderne blev udsat for.

Den mexicanske regering har skriftligt underrettet Kommissionen om hændelserne, og den har siden da ført en dialog med de mexicanske myndigheder om problemerne i Atenco og om andre tilfælde, hvor menneskerettighederne ikke er blevet tilstrækkeligt beskyttet i Mexico. Kommissionen har også fået oplysninger fra civilsamfundet og fra bekymrede ngo'er, og disse oplysninger har hjulpet den til at opnå en bredere forståelse af episoden og til at se den fra forskellige vinkler.

Der pågår i øjeblikket administrative og juridiske undersøgelser i Mexico. Nogle politifolk er blevet fyret, andre er blevet suspenderet, og 23 er blevet arresteret og skal for retten. Det mexicanske samfund og den mexicanske stat har reageret på en sund måde. Kommissionen vil fortsat følge Atenco-sagen samt andre menneskerettighedssager inden for rammerne af den politiske dialog med Mexico.

Kristne egyptere (koptere) beretter om omfattende forskelsbehandling på arbejdsmarkedet, inden for statsadministrationen, uddannelsessystemet og ved om- og nybygning af kirker, osv.

Der foreligger også rapporter om, at politiet skulle have beskyttet voldtægtsforbrydere, som har voldtaget unge kristne kvinder som et første skridt til at tvinge dem til at konvertere til islam.

Hvad har Kommissionen gjort for at henlede opmærksomheden på og forbedre situationen for Egyptens kristne befolkning (kopterne)?

(EN) Kommissionen har sammen med medlemsstaternes ambassader i Kairo ved adskillige lejligheder henvendt sig til den egyptiske regering vedrørende menneskerettighedsproblemer, der omfatter det koptiske samfund i Egypten.

Kommissionen samarbejder med de egyptiske myndigheder om at udvide dialogen og samarbejdet om menneskerettighederne og god forvaltningsskik. Den fælles handlingsplan for EU og Egypten under den europæiske naboskabspolitik indeholder (i den endelige forhandlingsfase) forpligtelser til beskyttelse af menneskerettighederne og de grundlæggende frihedsrettigheder, dialog mellem kulturer og religioner samt fremme af respekt for religioner og kulturer. Handlingsplanen giver rig mulighed for at tage spørgsmålet om det koptiske samfund op over for de egyptiske myndigheder.

EU's dialog med Egypten forventes at styrke den egyptiske regerings egen indsats for at følge og overholde menneskerettighedsprincipperne, bl.a. gennem det nationale menneskerettighedsråd i Kairo. Kommissionen har for nylig skrevet under på et projekt vedrørende bevilling af 5 millioner euro i støtte til et projekt til fremme af menneskerettigheder og demokrati i Egypten. Projektet skal gennemføres i samarbejde med statslige organer og civilsamfundet, og et af emnerne vil være bekæmpelse af forskelsbehandling og religiøs intolerance.

Kommissionen, navnlig Kommissionens delegation i Kairo, følger situationen med hensyn til det koptiske samfund i Egypten og vil sammen med medlemsstaternes ambassader fortsat rejse spørgsmålet over for de egyptiske myndigheder, når det er nødvendigt.

Den kinesiske regering fastholder fortsat de diskriminerende foranstaltninger mod trossamfund i Kina. Således blev den katolske menighed i provinsen Heibei selv under påskefesten chikaneret af politirazziaer og vilkårlige arrestationer af præsteseminarister og troende.

Har Kommissionen til hensigt at tage dette spørgsmål op med den kinesiske regering?

(EN) Kommissionen deler det ærede medlems bekymring over begrænsningen af religionsfriheden i Kina. Det er et problem, som Kommissionen ser på med alvor, og som den har taget op og fortsat vil tage op over for den kinesiske regering.

EU har i menneskerettighedsdialogen med Kina forsøgt at rette fokus mod borgerlige og politiske rettigheder, idet den på overordnet plan har opfordret til ratificering af den internationale konvention om borgerlige og politiske rettigheder og samtidig har foranlediget, at bestemte områder - herunder religionsfrihed - drøftes så indgående som muligt.

Kommissionen har klart givet udtryk for sin bekymring og har understreget betydningen af at respektere de grundlæggende frihedsrettigheder. Disse frihedsrettigheder omfatter enkeltpersoners frihed til at give udtryk for deres tro og meninger og til at udøve deres religion uden hindringer.

Kommissionen kan forsikre det ærede medlem om, at den fortsat vil tage dette vigtige spørgsmål op over for den kinesiske regering og presse på for at opnå fremskridt, hovedsagelig og mere indgående gennem menneskerettighedsdialogen, men også ad andre relevante kanaler.

Den 15. marts 2006 vedtog FN’s Generalforsamling oprettelsen af et nyt Menneskerettighedsråd, som skal erstatte Menneskerettighedskommissionen i Genève med virkning fra den 19. juni 2006. I resolutionen om oprettelse af Menneskerettighedsrådet henvises der til, at oprettelsen sker i henhold til det mandat, som verdens ledere gav Generalforsamlingen på verdenstopmødet i 2005.

Hvorledes ser Kommissionen EU’s rolle i forbindelse med gennemførelsen af FN’s Menneskerettighedsråds mål? Har Kommissionen udarbejdet et program for samarbejdet med FN’s Menneskerettighedsråd? Hvilke er de vigtigste aspekter i dette samarbejde?

(EN) EU vil bestræbe sig på at gennemføre Menneskerettighedsrådets mål for så vidt muligt at sikre, at rådet bliver en forbedring i forhold til Menneskerettighedskommissionen. På længere sigt vil dette omfatte forsøg på at skabe en ny menneskerettighedskultur og en ny tilgang til menneskerettighederne i De Forenede Nationer (FN). Det betyder, at der foruden politiske erklæringer vil blive lagt større vægt på øget samarbejde, forståelse og teknisk bistand. På kort sigt vil det indebære hårdt arbejde med at sikre, at den gennemgang af de mandater, mekanismer og funktioner, som overføres fra Menneskerettighedskommissionen i rådets første år, rent faktisk fører til forbedringer i praksis. Ingen af disse opgaver bliver lette, og meget vil afhænge af de nyvalgte rådsmedlemmers engagement, men EU er fast besluttet på at gøre en indsats.

Der findes intet formelt program for samarbejdet mellem EU og rådet, og resolutionen om oprettelse af Menneskerettighedsrådet indeholder heller ingen bestemmelser om et sådant formelt samarbejde med andre mellemstatslige organisationer. De EU-medlemsstater, der er valgt til rådet, vil dog fremme et godt samarbejde mellem rådet og EU som led i deres hverv.

Desuden vil Kommissionen, som har formel observatørstatus i rådet, være tæt tilknyttet rådets arbejde. Hvor det er muligt og hensigtsmæssigt, vil dens menneskerettighedspolitik og finansieringsprioriteter afspejle rådets prioriteter. Kommissionen vil ligeledes fortsat samarbejde tæt med FN's Højkommissariat for Menneskerettigheder, som er rådets nøglepartner inden for FN.

Samtidig med Europarådets nylige henstilling om europæiske fængselsbestemmelser (Rec(2006)2) og under henvisning til artikel 7 i Chartret om Grundlæggende Rettigheder bedes Kommissionen besvare følgende: Agter Kommissionen at indføre en fælles ramme af foranstaltninger til understøttelse af fængselsindsatte forældre, idet der lægges særlig vægt på at sikre passende fængselsvilkår for mødre med små børn? Mener Kommissionen, at indførelsen af sådanne foranstaltninger i Den Europæiske Union ville medvirke mere positivt til at fremme en naturlig udvikling og bevarelse af de indsattes familiebånd?

(FR) Der findes i øjeblikket ingen EU-lovgivning om forholdene vedrørende fængslede forældre eller om den særlige problemstilling om fængsling af mødre med små børn. Der er på nuværende tidspunkt ingen planer om en sådan lovgivning.

Dette forhold kan forklares ud fra den kendsgerning, at der inden for det retslige samarbejde på straffelovsområdet udelukkende kan træffes foranstaltninger om tilnærmelse af de nationale bestemmelser, hvis disse er nødvendige for at forbedre samarbejdet mellem medlemslandene.

Kommissionen er naturligvis interesseret i fængselsforhold generelt og deltager i forskellige arbejdsgrupper om dette emne i Europarådet. Kommissionen deltager i den arbejdsgruppe af eksperter, som skal opdatere henstillingen "European Prison Rules", som indirekte berører dette spørgsmål. Det drejer sig i særdeleshed om bestemmelse 36, som omhandler problemstillingen om, hvorvidt det skal tillades, at mindreårige børn er i fængsel sammen med en af deres forældre og i hvor lang tid. Idealet er, at forældre til mindreårige børn ikke bør fængsles, hvilket ikke altid er muligt. Den vedtagne løsning understreger, at beslutningen skal træffes ud fra det mindreårige barns tarv. Moderens forældremyndighed, hvis den ikke er blevet frataget hende, skal dog stadig anerkendes, og dette gælder ligeledes for faderens forældremyndighed. Det bør dog understreges, at hvis mindreårige børn anbringes i fængsler, bør disse ikke betragtes som fængslede. De opretholder alle de rettigheder, som andre mindreårige børn har. Bestemmelsen fastlægger ingen øvre grænse for, hvornår et mindreårigt barn skal adskilles fra den fængslede forældre. Der findes meget store kulturelle forskelle i forbindelse med dette spørgsmål. De enkelte mindreårige børns behov er også meget forskellige, og barnets tarv kan betyde, at barnet lever sammen med sin forældre i fængslet ud over den almindelige periode.

Har Kommissionen kendskab til, at EU's nabolande er rekrutteringssted for prostitution i mange af EU's medlemsstater? Hvilke foranstaltninger påtænkes det at gennemføre for at bekæmpe handel med kvinder i nabolandene med henblik på seksuel udnyttelse, og hvilke midler afsættes der hertil?

(EN) I sin meddelelse om bekæmpelse af menneskehandel - en integreret strategi og forslag til en handlingsplan af 18. oktober 2005⁽¹⁾ understregede Kommissionen, at bekæmpelse af menneskehandel kræver en integreret strategi, der tager højde for problemets globale omfang og gør en koordineret politisk indsats påkrævet, bl.a. inden for eksterne forbindelser og udviklingssamarbejde.

På baggrund heraf kan der og bliver der under programmer som Tacis (for Østeuropa og Centralasien), Cards (for Sydøsteuropa), Aeneas (der fokuserer på asyl- og migrationsprojekter i tredjelande) og EIDHR (det europæiske initiativ for demokrati og menneskerettigheder) ydet finansiel støtte til projekter, som forebygger og bekæmper menneskehandel. Disse projekter omfatter beskyttelse af og støtte til ofre, styrkelse af de relevante retshåndhævende myndigheder, støtte til kapacitetsopbygning inden for udarbejdelse, gennemførelse og sikring af effektiv national lovgivning og effektive forvaltningssystemer vedrørende bekæmpelse af kriminel virksomhed samt forebyggelse af menneskehandel gennem oplysningskampagner og arbejdsmarkedsbaserede foranstaltninger.

Endvidere kan organisationer fra Bulgarien, Rumænien, Tyrkiet, Albanien, Bosnien-Hercegovina, Kroatien, Den Tidligere Jugoslaviske Republik Makedonien samt Serbien og Montenegro deltage som associerede partnere i projekter, der støttes under Fællesskabets handlingsprogram vedrørende fællesskabsstøtte til medlemsstaternes foranstaltninger til bekæmpelse af vold mod børn, unge og kvinder (Daphne II). For at organisationer fra disse lande er berettiget til EU-støtte i henhold til et Daphne-projekt, skal landene dog have indgået særlige aftaler med Kommissionen om økonomisk deltagelse i programmet. Ingen af disse lande har indgået en sådan aftale. I øjeblikket kan organisationer fra disse lande således kun deltage i Daphne II-projekter uden EU-støtte.

Desuden omfatter projekter, der vedrører bekæmpelse af menneskehandel, og som støttes økonomisk under Agis-programmet⁽²⁾, ofte tredjelande, der grænser op til EU, især fra Øst- og Sydøsteuropa, selv om Agis-programmet fokuserer på samarbejde inden for EU.

Endvidere gentager Kommissionen i sin nyligt vedtagne meddelelse om en køreplan for ligestilling mellem kvinder og mænd i perioden 2006-2010 sin forpligtelse til at bekæmpe menneskehandel som beskrevet i EU-handlingsplanen om menneskehandel og til at fremme anvendelsen af alle eksisterende instrumenter, herunder Den Europæiske Socialfond, til at genintegrere ofre.

Visse medlemsstatsparlamenter har været utilgiveligt langsomme til at ratificere protokollerne til Europol-konventionen og har på denne måde lagt hindringer i vejen for bekæmpelsen af international organiseret kriminalitet, som i ro og mag snylter på vore samfund. Som svar på forespørgerens spørgsmål E-4029/05 var Kommissionen så venlig at sende forespørgeren en liste over de nationale parlamenter, der endnu ikke havde ratificeret protokollerne.

Hvilke fremskridt er der siden da sket med ratificeringen?

(EN) Som svar til det ærede parlamentsmedlem vil Kommissionen med glæde fremsende en oversigt over den nuværende status for ratificering af de tre protokoller til ændring af Europol-konventionen, hvis det ærede medlem ønsker dette. I en sammenligning med status i svaret til skriftlig forespørgsel E-4029/05, som også blev fremsat af det ærede medlem, er det positivt, at også Østrig, Tyskland, Italien, Luxembourg og Sverige nu har afsluttet ratificeringsprocedurerne for disse tre protokoller.

Ratificeringen af disse tre protokoller har også være drøftet ved adskillige anledninger inden for Rådet, og ved disse drøftelser har de lande, som endnu ikke officielt har ratificeret disse tre protokoller, alle tilkendegivet, at de forventer, at ratificeringsprocedurerne vil være afsluttet inden afslutningen af 2006.

(FR) RATIFICERING AF EUROPOL-KONVENTIONEN OG PROTOKOLLERNE

Konvention af 26. juli 1995

Protokol af 30. november 2000

(Hvidvaskning)

Protokol af 28. november 2002

Protokol af 27. november 2003

Tyskland

03/02/1998

18/12/2002

25/03/2004

31/05/2006

Østrig

30/01/1998

04/04/2005

29/04/2004

25/07/2005

Belgien

12/06/1998

16/03/2005

16/03/2005

26/09/2005

Cypern

31/05/2004

31/05/2004

31/05/2004

31/05/2004

Danmark

17/11/1997

14/01/2005

14/01/2005

14/01/2005

Spanien

09/06/1997

17/05/2002

05/03/2004

25/07/2005

Estland

10/03/2005

10/03/2005

10/03/2005

10/03/2005

Finland

30/12/1997

06/10/2004

06/10/2004

25/01/2005

Frankrig

06/01/1998

30/04/2001

29/06/2005

Grækenland

11/06/1998

02/07/2002

24/12/2004

24/12/2004

Ungarn

28/05/2004

28/05/2004

28/05/2004

28/05/2004

Irland

11/03/1998

Italien

30/04/1998

26/11/2004

06/06/2006

06/06/2006

Letland

31/05/2004

31/05/2004

31/05/2004

31/05/2004

Litauen

27/05/2004

27/05/2004

27/05/2004

27/05/2004

Luxembourg

12/06/1998

26/04/2006

26/04/2006

26/04/2006

Malta

30/06/2004

30/06/2004

30/06/2004

30/06/2004

Nederlandene

24/12/1997

13/06/2005

13/06/2005

Polen

29/07/2004

29/07/2004

29/07/2004

29/07/2004

Portugal

29/12/1997

02/04/2002

Den Tjekkiske Republik

28/05/2004

28/05/2004

28/05/2004

22/07/2005

Det Forenede Kongerige

10/12/1996

03/09/2004

03/02/2005

21/12/2004

Slovakiet

31/05/2004

31/05/2004

31/05/2004

20/05/2005

Slovenien

31/05/2004

31/05/2004

31/05/2004

31/05/2004

Sverige

05/12/1997

13/06/2002

⁽¹⁾

Rådets direktiv 2003/86/EF⁽¹⁾ af 22. september 2003 om ret til familiesammenføring trådte i kraft den 22. september 2003, og medlemsstaterne skal gennemføre de love, forordninger, forskrifter og administrative regler, der er nødvendige for at overholde bestemmelserne i direktivet, inden den 3. oktober 2005.

Vil Kommissionen på baggrund af det vigtige spørgsmål om realisering af målsætningerne for den fælles indvandringspolitik og den særlige målsætning i grønbogen om økonomisk migration fremlægge foreløbige oplysninger om evalueringen af medlemsstaternes gennemførelse af direktivet i betragtning af, at den er forpligtet til at forelægge en evalueringsrapport?

Har Kommissionen allerede modtaget sammenlignelige oplysninger om de enkelte medlemsstaters procedurer for sammenføring af familiemedlemmer (navnlig kvinder og børn), særlig hvad angår deres retlige status (selvforsørgende - afhængig), deres rettigheder (adgang til arbejde og sociale rettigheder) og en række følsomme spørgsmål såsom proforma- og tvangsægteskaber, polygami og tab af status som legal indvandrer i tilfælde af skilsmisse eller ægtefællens død?

(EN) Fristen for medlemsstaternes gennemførelse af direktiv 2003/86/EF om ret til familiesammenføring var den 3. oktober 2005. Det betyder, at alle medlemsstaternes lovgivning pr. denne dato bør afspejle direktivets bestemmelser. Der er 22 medlemsstater, som er bundet af direktivet, dvs. alle med undtagelse af Danmark, Irland og Det Forenede Kongerige.

Trods den klare juridiske forpligtelse i henhold til direktivets artikel 20 har kun 12 medlemsstater p.t. underrettet Kommissionen om foranstaltninger, der i fuldt omfang gennemfører direktivet. Kommissionen har nu iværksat standardproceduren i medfør af traktaten. I december 2005 sendte Kommissionen åbningsskrivelser til medlemsstaterne, hvori den bad dem iværksætte gennemførelsesforanstaltninger.

De 10 medlemsstater, der fortsat overtræder direktivet, vil snarest modtage begrundede udtalelser, hvori de opfordres til inden to måneder at underrette Kommissionen om foranstaltninger, der gennemfører direktivet. I modsat fald vil Kommissionen overveje at anlægge sag mod alle disse medlemsstater ved EF-Domstolen.

Det er desuden vigtigt at understrege, at direktivet kun har været i kraft i forholdsvis kort tid. Det er derfor for tidligt at foretage en sammenlignende analyse af medlemsstaternes måde at gennemføre direktivet på, uanset den manglende underretning om gennemførelsesforanstaltninger.

I direktivets artikel 19 forpligtes Kommissionen til senest i oktober 2007 at aflægge rapport om anvendelsen af dette direktiv i medlemsstaterne. Rapporten skal forelægges både Parlamentet og Rådet. Dette dokument vil indeholde alle de oplysninger, der er nødvendige for at kunne vurdere omfanget og hensigtsmæssigheden af de foranstaltninger, som de pågældende medlemsstater anvender til gennemførelse af direktivet. Rapporten vil også indeholde information om de områder, der nævnes i spørgsmålet.

Finder Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2004/58/EF⁽¹⁾ af 29. april 2004 om unionsborgeres og deres familiemedlemmers ret til at færdes og opholde sig frit på medlemsstaternes område anvendelse på EU-borgere, der er blevet dømt for en straffelovsoverstrædelse i en værtsmedlemsstat, og som har udstået hele deres straf?

Skal medlemsstaterne give Kommissionen meddelelse om enhver fravigelse fra den ”beskyttelse mod udsendelse”, som er fastsat i artikel 28, stk. 3 i ovennævnte direktiv? Hvorledes er notifikationsproceduren i givet fald?

Kan sådanne borgere endelig efter undtagelsesbestemmelsen i artikel 28, stk. 3 om udsendelsesafgørelser, der er bydende nødvendige af hensyn til den offentlige sikkerhed, lovligt frihedsberøves efter deres løsladelsesdato, mens indvandringsmyndighederne foretager undersøgelser, og der forhandles om udsendelse til en anden medlemsstat?

(EN) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2004/38/EF⁽²⁾ om unionsborgeres og deres familiemedlemmers ret til at færdes og opholde sig frit på medlemsstaternes område finder anvendelse på unionsborgere, der er omfattet af direktivet, og som er blevet dømt for en straffelovsovertrædelse i en værtsmedlemsstat og har udstået hele deres straf.

Således fastsættes i artikel 33 i direktiv 2004/38/EF, at værtsmedlemsstaten kun kan træffe udsendelsesafgørelse som straf eller som retlig følgevirkning til en fængselsstraf, hvis betingelserne i direktivet er opfyldt. I denne artikel fastsættes det også, at den berørte medlemsstat, hvis en udsendelsesafgørelse gennemføres mere end to år efter, at den blev truffet, skal efterprøve, om den pågældende fortsat udgør en reel trussel for den offentlige orden eller sikkerhed, og den skal vurdere, om forholdene har ændret sig væsentligt, siden udsendelsesafgørelsen blev truffet.

Medlemsstaterne må ikke afvige fra direktivets bestemmelser.

I henhold til artikel 28, stk. 3, i direktiv 2004/38/EF må der ikke træffes en udsendelsesafgørelse i forhold til unionsborgere, medmindre afgørelsen er bydende nødvendig af hensyn til den offentlige sikkerhed, hvis de har haft ophold i værtsmedlemsstaten i de ti forudgående år eller er mindreårige, medmindre udsendelsen er nødvendig af hensyn til barnets tarv som fastlagt i De Forenede Nationers konvention af 20. november 1989 om barnets rettigheder.

Som Domstolen anfører i sin dom af 17. februar 2005 i sag C-215/03, Oulane, kan frihedsberøvelse kun ske på grundlag af en udtrykkelig undtagelsesbestemmelse som artikel 8 i direktiv 73/148 (som nu er afløst af artikel 27 i direktiv 2004/38/EF), der tillader medlemsstaterne at sætte begrænsninger for opholdsretten for andre medlemsstaters statsborgere, for så vidt som de er begrundede i hensynet til den offentlige orden, sikkerhed eller sundhed.

Hvad angår unionsborgere, der nyder godt af den øgede beskyttelse mod udsendelse i medfør af artikel 28, stk. 3, i direktiv 2004/38/EF, skal frihedsberøvelse med henblik på udsending således være bydende nødvendig af hensyn til den offentlige sikkerhed og overholde de væsentlige proceduremæssige garantier i henhold til dette direktiv og navnlig artikel 33 om udsendelse som straf eller retlig følgevirkning til en fængselsstraf.

I forbindelse med Kommissionens henstilling til Rådet om bemyndigelse til formandskabet til at indlede forhandlinger om en ny aftale med USA om passagerlisteoplysninger (PNR) har jeg følgende spørgsmål: Hvorfor er der ingen henvisning til den to-trinsstrategi, som Europa-Parlamentet foreslog, og som kommissær Frattini tilsluttede sig. Den indebar, at der for perioden efter 2007 skulle genforhandles en ny aftale med inddragelse af Europa-Parlamentet gennem aktivering af passerellebestemmelsen i EU-traktatens Artikel 42. Og hvorfor er amerikanske virksomheder ikke omfattet af teksten, således at de forpligtes, og der sikres et passende databeskyttelsesniveau, således som Artikel 29-Arbejdsgruppen og Europa-Parlamentet anser for nødvendigt?

(EN) Kommissionen følger sandelig en totrinsstrategi, bl.a. på grundlag af rådgivning fra Parlamentet og Artikel 29-Arbejdsgruppen.

På kort sigt handler dens henstilling til Rådet om den aktuelle situation, dvs. den foreslår Rådet en løsning for den periode, som den nuværende aftale dækker (november 2007).

Kommissionen undersøger i øjeblikket, hvordan indholdet i de aktuelle bestemmelser om passagerlisteoplysninger (PNR) kan bevares i en ny aftale, der sikrer samme databeskyttelsesniveau og juridiske sikkerhed, inklusive en henvisning til den amerikanske told- og grænsekontrolmyndigheds forpligtelseserklæring (CBP Undertakings).

Henstillingen er ikke det rette sted at henvise til mulige løsninger, da den kun bør omhandle det, som vi ønsker at opnå i den umiddelbare fremtid.

Dette udelukker ikke, at man allerede kan begynde at overveje mulige fremgangsmåder på mellemlang sigt, da det er Kommissionens hensigt at begrænse varigheden af den aftale, der snart skal genforhandles, til udgangen af november 2007. Anvendelsen af artikel 42 i traktaten om Den Europæiske Union bør indgå i overvejelserne, men der skal tages højde for den tid, det tager for sådan en beslutning at træde i kraft, især i lyset af, at de nationale forfatningsmæssige bestemmelser skal overholdes.

Aftalen mellem EU og USA om luftfartsselskabers pligt til at videregive de samlede personlige data om passagerer, der flyver til destinationer i USA, til de amerikanske myndigheder blev for nylig annulleret af Domstolen på grund af manglende retsgrundlag. Denne afgørelse giver de personer ret, der fandt, at denne aftale var en grov overtrædelse af grundlæggende demokratiske rettigheder. Der er imidlertid også andre, tilsvarende aftaler mellem USA og EU, der forbliver i kraft, og på grundlag af hvilke personlige data gives videre - uden de berørtes vidende.

Vil Kommissionen træffe konkrete foranstaltninger til at sikre, at registreringen af følsomme personlige data og videregivelsen af disse til amerikanske tjenestegrene indstilles, ikke blot af luftfartsselskaberne, men også af andre offentlige og private instanser?

(EN) EF-Domstolen bestemte den 30. maj 2006, at videregivelse af passagerlisteoplysninger (PNR) til USA's told- og grænsekontrolmyndighed med henblik på beskyttelse af den offentlige sikkerhed og statens aktiviteter på det strafferetlige område ikke er omfattet af databeskyttelsesdirektiv 95/46/EF.

Alene af den årsag har Domstolen annulleret Kommissionens beslutning om tilstrækkelig beskyttelse i forbindelse med videregivelse af PNR-oplysninger til USA og af samme årsag Rådets afgørelse om indgåelse af en international aftale med USA, som ikke kunne vedtages i henhold til EF-traktatens artikel 95.

Kommissionen er derfor ikke enig med det ærede medlem i, at aftalen er en grov overtrædelse af grundlæggende demokratiske rettigheder. Kommissionen mener tværtimod ligesom Domstolens generaladvokat, at den er i fuld overensstemmelse med principperne for beskyttelse af personoplysninger og de grundlæggende rettigheder. Domstolen berørte faktisk hverken indholdet af Kommissionens beslutning eller af aftalen i sin dom, og aftalen forbliver i kraft, indtil den opsiges med 90 dages varsel. Domstolen opretholdt derfor virkningen af Kommissionens beslutning til den 30. september 2006, så der var den fornødne tid til, at dens dom kunne fuldbyrdes.

Med henblik på overholdelse af denne dom og fuldbyrdelse heraf inden for den givne tidsfrist vedtog Rådet den 27. juni 2006 to initiativer i overensstemmelse med Kommissionens henstilling af 16. juni 2006:

opsigelse af den nuværende internationale aftale med USA i henhold til EF-traktatens artikel 233 og

bemyndigelse til at indlede forhandlinger om en aftale på grundlag af artikel 24 og 38 i traktaten om Den Europæiske Union.

Formålet med henstillingen er at fuldbyrde EF-Domstolens dom med hensyn til det korrekte retsgrundlag for den internationale aftale, da Domstolen fastslog, at adgang til retshåndhævende myndigheders data med henblik på beskyttelse af den offentlige sikkerhed og statens aktiviteter på det strafferetlige område ikke er omfattet af direktivet og EF-traktatens artikel 95.

Artikel 38 i traktaten om Den Europæiske Union er den korrekte henvisning for en international aftale med dette indhold. Artikel 38 henviser til den procedure, som artikel 24 i traktaten om Den Europæiske Union vedrører. Kommissionen anbefalede derfor Rådet at bemyndige formandskabet, bistået af Kommissionen, til at indlede forhandlinger om en aftale med USA om anvendelse af PNR-oplysninger.

Forhandlingsmandatet sigter mod indgåelse af en aftale, der har samme indhold som de foranstaltninger, Domstolen har annulleret, og sikrer samme beskyttelsesniveau med hensyn til luftfartsselskabernes retssikkerhed, respekten for menneskerettighederne, især privatlivets fred, og de formål, som disse PNR-oplysninger kan bruges til.

Kommissionen er ikke bekendt med andre tilsvarende aftaler med USA.

Den 2. og 3. juni 2006 blev der afholdt parlamentsvalg i Den Tjekkiske Republik i et voldsomt antikommunistisk klima, som begyndte med forsøg fra regeringens side på at forbyde landets kommunistiske ungdomsforening i at deltage i valget og fortsatte med voldelige overgreb på næstformanden for Bøhmens og Moravias kommunistparti og på Girzi Dolis, kommunistisk parlamentsmedlem. Derudover blev der med støtte fra udenrigsministeriet fremstillet T-shirts med pågående slogans som "Dræb en kommunist - støt freden", og en kampagne iværksat af "uafhængige" opfordrede tjekkerne til at stjæle og ødelægge stemmesedlerne fra Bøhmens og Moravias kommunistparti, der var blevet sendt per post til vælgerne, og som tilbød prisnedsættelser på forskellige varer til personer, der kunne bevise, at de ikke havde stemt på kommunistpartiet.

Fordømmer Kommissionen denne praksis, som er en overtrædelse af de grundlæggende regler for frie og retfærdige valg, og som i sidste ende krænker de grundlæggende frihedsrettigheder, ytringsfriheden og den politiske handlefrihed?

(FR) Kommissionen lægger meget stor vægt på principperne om frihed, demokrati, respekt for menneskerettighederne og de grundlæggende friheder samt retsstatsprincippet. Disse principper er helt klart fastlagt i artikel 6 i EU-traktaten. Ytringsfriheden og forsamlings- og foreningsfrihed gentages desuden i EU's charter om grundlæggende rettigheder (artikel 11 og 12).

Stemmeretten er en grundlæggende politisk rettighed. Almengyldigheden, ligheden, friheden og tavshedspligten i forbindelse med afstemninger er principper, der er forankret i medlemslandenes konstitutionelle traditioner.

Hvad angår vælgernes rettigheder, har EU udelukkende kompetence i en række aspekter vedrørende kommunalvalg og europæiske valg i den udstrækning, hvor EU-lovgivningen dels sikrer EU-borgerne retten til at deltage i valgene i bopælslandet og dels fastsætter den generelle ramme for de europæiske valg.

Kommissionen kan derfor ikke udtale sig om det tilfælde, som det ærede parlamentsmedlem henviser til. Derfor skal de kompetente nationale myndigheder i dette tilfælde opfordres til at bringe lys over respekten for de nævnte grundlæggende principper.

Arbejdskraftens øgede mobilitet, som er et resultat af lempelsen af restriktionerne for vandrende østeuropæiske arbejdstageres ret til at arbejde i en række EU-medlemsstater, har vist sig at være et positivt træk ved den seneste udvidelse af EU.

Er Kommissionen, set i lyset af at der stadig er mulighed for, at hensynsløse arbejdsgivere vil udnytte disse arbejdstagere, og af Bulgariens og Rumæniens snarlige tiltrædelse af EU, opmærksom på, om medlemsstaterne gør nok for at sikre, at disse arbejdstageres rettigheder overholdes, særlig med hensyn til mindsteløn, maksimal arbejdstid og tilstrækkelig social sikring?

(EN) Kommissionen har gentagne gange givet udtryk for sin bekymring over de forhold, som det ærede medlem nævner, især i sin rapport af 8. februar 2006 om, hvordan de overgangsordninger, der er fastsat i tiltrædelsestraktaten fra 2003, har fungeret i perioden 1. maj 2004-30. april 2006⁽¹⁾.

I denne rapport understreger Kommissionen behovet for at undgå udhuling af arbejdstagerrettigheder og "social dumping" og bemærker, at restriktioner på adgang til arbejdsmarkedet kan forværre problemet med sort arbejde. I rapportens konklusioner og anbefalinger opfordrer Kommissionen også medlemsstaterne til at øge deres indsats for at sikre en ordentlig håndhævelse af eksisterende fællesskabslovgivning, arbejdstagerrettigheder og navnlig bestemmelserne i direktivet om udstationering kombineret med en passende styrkelse af det administrative samarbejde, hvor det er relevant. Endvidere bemærker den, at mangler med hensyn til de nationale myndigheders håndhævelse af gældende fællesskabslovgivning og national lovgivning i visse lande rent faktisk kan have skabt et forkert indtryk af udvidelsen og fordelene ved fri bevægelighed for arbejdstagerne.

Ville næste år - det europæiske år for lige muligheder for alle - være et godt tidspunkt til at øge bevidstheden om den forskelsbehandling, der møder EU-borgere, som rejser hjemmefra for at bo og arbejde et andet sted i EU? Det bliver mere og mere klart, at ingen af de forskellige nationale politikker for integration af indvandrere fungerer godt. Kommissionen erkender i det mindste de potentielle fremtidige problemer som følge af manglen på en strategi for hele Europa og bør roses for at prøve at finde frem til løsninger med nationale regeringer. Men er Kommissionen klar over, at hundredtusindvis af EU-borgere også føler sig isolerede?

Hvilke planer har Kommissionen om at gøre noget ved den forskelsbehandling, som mænd og kvinder, der flytter til en anden medlemsstat for at bo og arbejde, udsættes for, og er den enig i, at det nu er på tide, at den fortsætter sit prisværdige arbejde til bekæmpelse af forskelsbehandling ved at udvide charteret for grundlæggende rettigheder og give alle borgere ret til at stemme ved og opstille til nationale valg?

(EN) Det europæiske år for lige muligheder for alle (2007) har til formål at fremme forskellighed og bekæmpe forskelsbehandling på baggrund af køn, alder, handicap, seksuel orientering og religion eller tro i henhold til EF-traktatens artikel 13. Det omhandler ikke direkte spørgsmål forbundet med EU-borgernes grænseoverskridende mobilitet.

Kommissionen er bekendt med de udfordringer, som EU-borgerne står over for, når de flytter til en anden medlemsstat. Derfor har Kommissionen foreslået at udnævne år 2006 som det europæiske år for arbejdstagernes mobilitet til at håndtere de forhold, som det ærede medlem omtaler.

Udnævnelsen af det europæiske år for arbejdstagernes mobilitet har tre formål:

at øge EU-borgernes bevidsthed om rettigheder, muligheder og instrumenter på området for geografisk mobilitet og job-til-job-mobilitet,

at identificere nye midler til at forbedre miljøet for vandrende arbejdstagere,

at fjerne eksiterende hindringer for mobilitet.

Arbejdstagernes mobilitet er identificeret i den reviderede Lissabon-strategi for vækst og beskæftigelse som et vigtigt instrument til at skabe beskæftigelse og bidrage til oprettelsen af et ægte arbejdsmarked i Europa. Desuden kan alle EU-borgere via EURES-portalen få direkte adgang til alle stillinger, som er slået op af offentlige arbejdsformidlinger, dvs. ca. 1 million job på et givet tidspunkt. Portalen indeholder også oplysninger om leve- og arbejdsvilkårene i EU. EURES omfatter ligeledes et netværk på over 750 rådgivere, der yder bistand til arbejdstagere og deres familier i forbindelse med spørgsmål vedrørende grænseoverskridende jobmobilitet.

Som traktaternes vogter er Kommissionen fuldt forpligtet til at sikre, at EU-borgernes rettigheder, som er nedfældet i traktaten eller i afledt ret, vedrørende fri bevægelighed og ligebehandling overholdes af medlemsstaterne og offentlige myndigheder på nationalt, regionalt og lokalt niveau.

(FR) Kommissionen henleder i den fjerde beretning om statsborgerskab opmærksomheden på de gentagne klager fra EU-borgere, der bor i et andet medlemsland end deres oprindelsesland, og som ikke har stemmeret til nationale valg i deres bopælsland (med undtagelse af Det Forenede Kongerige og Irland for irske statsborgere, der bor i Det Forenede Kongerige og omvendt).

Kommissionen indrømmer, at dette forhold ikke er tilfredsstillende, eftersom EU-borgerne føler, at de får frataget en række af deres politiske rettigheder ved at benyttet retten til fri bevægelighed.

Kommissionen understreger også, at enhver eventuel beslutning om foranstaltninger til udvidelse af viften af rettigheder i henhold til EU-statsborgerskabet, skal overvejes meget nøje, og der skal tages højde for den beslutningsmæssige procedure, som fremgår af artikel 22 i den anden del af EU-traktaten, om EU-statsborgerskabet, og der skal også tages højde for emnets særlige karakter.

Fra den kommende fodboldsæson indfører UEFA reglen om spillere af "egen avl", der indebærer, at klubbernes trup mindst skal omfatte et vist antal spillere, der er opfostret i selve klubben eller i den liga, som klubben deltager i.

UEFA vedtog denne regel sidste år og fører i øjeblikket drøftelser herom med Kommissionen.

Også i Parlamentet er dette spørgsmål blevet taget op flere gange. Under den høring om fodbold, som Parlamentet arrangerede den 3. maj, fremgik det, at flertallet af klubberne støttede reglen, men nærede betænkeligheder med hensyn til den uklare juridiske situation.

Er Kommissionen enig i, at denne foranstaltning ikke blot er forholdsmæssigt afbalanceret, men også yderst anbefalelsesværdig af samfundsmæssige grunde (klubberne tilskyndes til at investere i talentudvikling), og støtter den derfor reglen om spillere af egen avl?

(EN) Kommissionen er i øjeblikket ved at vurdere foreneligheden af UEFA's⁽¹⁾ nye regler om spillere af egen avl med fællesskabsretten. Kommissionen er klar over, at det er et følsomt emne, og vil tage behørigt hensyn til alle de berørte parters synspunkter med henblik på at finde den rette balance mellem behovet for at overholde fællesskabsretten og sportorganisationernes autonomi i lyset af erklæringen til Amsterdam-traktaten og Nice-erklæringen, der blev vedtaget af Det Europæiske Råd i 2000.

Eftersom der ikke foreligger omfattende, sammenlignende information om fodboldskoler i medlemsstaterne og om spillere af egen avl, iværksætter Kommissionen samtidig en undersøgelse af sportsskoler i medlemsstaterne, inklusive spørgsmålet om spillere af egen avl.

Hvorledes søger Kommissionen at fremme den psykiske sundhed på arbejdspladsen, og hvordan vil den tilskynde arbejdsgiverne til at aflægge en årlig statusrapport herom?

(EN) Som det fremgår af Kommissionens meddelelse "Tilpasning til ændringerne i arbejdslivet og i samfundet: en ny fællesskabsstrategi for sundhed og sikkerhed på arbejdspladsen 2002-2006"⁽¹⁾ skal Kommissionens politik for sundhed og sikkerhed på arbejdspladsen tilpasses nye behov for at fremme "velvære på arbejdspladsen".

Velvære på arbejdspladsen betyder psykisk, moralsk og socialt velvære og går derfor ud over beskyttelse imod ulykker og erhvervsbetingede sygdomme. Sygdomme, der anses for at være i fremvækst, såsom stress, depression, ængstelse, vold på arbejdspladsen, chikane og intimidering, som udgør 18 % af samtlige arbejdspladsrelaterede sundhedsproblemer, er forbundet med en række forskellige faktorer (f.eks. arbejdstilrettelæggelsen, arbejdstidsforholdene, den hierarkiske struktur, træthed i forbindelse med transport) i modsætning til udsættelse for en specifik risiko.

Disse principper blev indarbejdet i rammedirektiv 89/391/EØF af 12. juni 1989 om iværksættelse af foranstaltninger til forbedring af arbejdstagernes sikkerhed og sundhed under arbejdet. Direktivet omfatter generelle principper for forebyggelse af erhvervsbetingede risici og beskyttelse af sikkerhed og sundhed, fjernelse af faktorer, der kan frembyde risici eller forårsage ulykker, oplysning, høring og oplæring af arbejdstagere i overensstemmelse med national lovgivning og/eller praksis.

I overensstemmelse med nærhedsprincippet er rammedirektivet også klart med hensyn til ansvar. Arbejdstagernes velvære er tydeligvis alle de berørte interessenters ansvar (medlemsstater, arbejdsgivere og arbejdstagere), om end på forskellige niveauer. F.eks. fremgår det af direktivets betragtning 8, at medlemsstaterne er ansvarlige for at forbedre arbejdstagernes sikkerhed og sundhed på deres område, herunder iværksætte foranstaltninger i overensstemmelse med national lovgivning og/eller praksis.

Med henblik på underretningskrav og overvågning af fremskridt fastslås det i rammedirektivet, at de nationale myndigheder skal rapportere om den praktiske gennemførelse af bestemmelserne i direktivet efter høring af arbejdsmarkedets parter. Kommissionen giver herefter Europa-Parlamentet, Rådet, Det Økonomiske og Sociale Udvalg samt Det Rådgivende Udvalg for Sikkerhed, Hygiejne og Sundhedsbeskyttelse på Arbejdspladsen underretning herom og forelægger regelmæssigt Europa-Parlamentet, Rådet og Det Økonomiske og Sociale Udvalg en rapport om gennemførelsen af direktivet.

To aspekter, nemlig arbejdsrelateret stress og vold på arbejdspladsen, kan påvirke arbejdstagernes psykologiske velvære.

Hvad angår det første aspekt, vil Kommissionen gerne henlede det ærede medlems opmærksomhed på, at rammeaftalen blev underskrevet den 8. oktober 2004 mellem arbejdsmarkedets parter i Europa⁽²⁾.

(FR) Angående det andet aspekt er det vigtigt at påpege, at Kommissionen i meddelelsen "Tilpasning til ændringerne i arbejdslivet og i samfundet: en ny fællesskabsstrategi for sundhed og sikkerhed på arbejdspladsen 2002-2006" fremhævede, at den ville "undersøge, om det er hensigtsmæssigt med et fællesskabsinstrument om psykisk chikane og vold på arbejdspladsen".

Kommissionen vedtog den 23. december 2004 dokumentet vedrørende den første fase af høringen af arbejdsmarkedets parter om vold på arbejdspladsen i henhold til traktatens artikel 138, stk. 2, som tager i betragtning, at arbejdsmarkedets parter har dette emne på det fælles arbejdsprogram for 2003-2005. Arbejdsmarkedets parter har besluttet at indlede drøftelse med henblik på en frivillig aftale på dette område. Drøftelserne blev indledt i februar 2006 og skal fortsætte indtil slutningen af 2006.

(EN) Betydningen af arbejdsrelaterede aspekter af mentalt velvære blev ligeledes understreget i Kommissionens grønbog "Forbedring af befolkningens mentale sundhed. På vej mod en strategi for mental sundhed i Den Europæiske Union"⁽³⁾ og i efterfølgende høringsmøder. Høringen af grønbogen blev afsluttet den 31. maj 2006. Kommissionen er nu i færd med at analysere de indsendte bidrag.

I Polen er der næsten 5,5 mio. handicappede, hvoraf 202.000 er børn. Ét ud af tre handicappede børn bor på landet, hvor det er vanskeligere at få adgang til lægebehandling, hjælp til genoptræning og uddannelsestilbud.

Størstedelen af de handicappede (84 %) lever af sociale ydelser, understøttelse og alders- eller invalidepension. Kun 8 % af denne del af befolkningen skaffer sig deres indtjening ved en erhvervsmæssig aktivitet, mens 8 % ikke råder over egne midler til livets ophold og forsørges af andre. Næsten halvdelen af de handicappede kan i bedste fald kun rose sig af en uddannelse på grundskoleniveau, hvilket yderligere formindsker deres chancer for at komme ind på arbejdsmarkedet og få tilbudt et job.

Agter Kommissionen under disse omstændigheder at øge den økonomiske støtte til strukturfondene med henblik på at forbedre handicappedes muligheder for at få adgang til erhvervsuddannelser og for at forbedre deres uddannelsesniveau? Regner den endvidere med at øge den støtte, der ydes til specialiserede uddannelsesinstitutioner, for at bistå disse med at forberede unge handicappede til en erhvervsmæssig aktivitet og således øge deres chancer for at finde et job?

(EN) At fremme fuld integration og deltagelse af de handicappede i alle aspekter af samfundet er et af de væsentligste elementer i EU's politikker. I artikel 16 i forslaget til den generelle strukturfondsforordning forbydes forskelsbehandling på grund af handicap i forbindelse med gennemførelse af og adgang til fondene. Endvidere er "adgang for handicappede et af de kriterier, der skal overholdes i forbindelse med fastlæggelsen af, hvilke operationer som medfinansieres af fondene, og som der skal tages hensyn til på de forskellige gennemførelsesstadier".

Den Europæiske Socialfond (ESF) arbejder på at forbedre beskæftigelsesmulighederne for alle. Da handicappede udgør en særligt sårbar gruppe med lav beskæftigelse, er det vigtigt, at der fokuseres særligt på deres integration på arbejdsmarkedet. Fremme af den sociale inddragelse af mindre gunstigt stillede personer, herunder handicappede, er et af ESF's vigtigste indsatsområder. I forslaget til de strategiske fællesskabsretningslinjer for samhørighed understreges også betydningen af at imødegå handicappedes beskæftigelsesbehov, og medlemsstaterne opfordres til at fokusere i særlig grad på opfyldelse af mindre gunstigt stillede personers behov for uddannelse.

Foranstaltninger til forbedring af handicappedes adgang til erhvervsuddannelse og støtte til forberedelse af unge handicappede til en erhvervsmæssig aktivitet er vigtige områder, hvor ESF kan gribe ind og medfinansiere aktiviteter. Sådanne aktiviteter bør fastsættes i de nationale strategier (nationale strategiske referencerammer) og operationelle programmer, som udarbejdes af medlemsstaterne og godkendes af Kommissionen. Rammebeløb foreslås også af medlemsstaterne og skal kun godkendes af Kommissionen på prioritetsniveau, der normalt er mere overordnet. Kommissionen er dog enig i, at der i de nationale programmer bør tages tilstrækkeligt hensyn til integration af handicappede på arbejdsmarkedet og forbedring af deres uddannelsesniveau.

Hvilke foranstaltninger agter Kommissionen at træffe for at mindske arbejdsløsheden blandt unge mellem 18 og 30 år i de nye medlemsstater? Det er rent faktisk denne aldersgruppe, som er hårdest ramt af arbejdsløshed i EU's otte central- og østeuropæiske lande. Denne situation gælder især for unge med en højere uddannelse.

(EN) EU's vækst- og beskæftigelsesstrategi og retningslinjer for beskæftigelsen udgør den politiske ramme for bekæmpelse af ungdomsarbejdsløsheden. I retningslinjerne opfordres til en øget indsats for at skabe veje til beskæftigelse for unge samt udvidet og forbedret investering i uddannelse og erhvervsuddannelse. I retningslinjerne understreges endvidere, at det ikke er tilstrækkeligt at øge investeringsniveauet, men at det er nødvendigt at tilpasse uddannelsessystemerne og øge deres kapacitet, hvis deres arbejdsmarkedsrelevans, deres evne til at reagere på behovene i en videnbaseret økonomi og et videnbaseret samfund og deres effektivitet skal forbedres.

På Det Europæiske Råds forårstopmøde 2006 bekræftede stats- og regeringscheferne deres forpligtelse til at bekæmpe ungdomsarbejdsløsheden ved at give alle arbejdsløse unge mulighed for en ny start i form af uddannelse, omskoling, en læreplads, et job eller et andet tiltag, der giver jobkvalifikationer, inden seks måneder efter, at de er blevet arbejdsløse. Som led i overvågningen af de nationale reformprogrammer, som medlemsstaterne indsender hvert efterår, vil Kommissionen være særlig opmærksom på spørgsmål i forbindelse med ungdomsarbejdsløshed.

Spørgsmål i forbindelse med ungdomsarbejdsløshed spiller også en stor rolle i Kommissionens strategiske retningslinjer for samhørighed 2007-2013 og i den nye forordning om Den Europæiske Socialfond (ESF). ESF yder økonomisk støtte til medlemsstaterne til bekæmpelse af ungdomsarbejdsløshed og forbedring af uddannelses- og erhvervsuddannelsessystemerne. I alle lande, hvor situationen med hensyn til ungdomsarbejdsløshed er kritisk, vil Kommissionen være særlig opmærksom på problemet i forbindelse med den kommende dialog med medlemsstaterne om de nationale strategiske referencerammer og de operationelle programmer for strukturfondene, herunder ESF.

Den 12. maj 2006 meddelte DBA (Dim Branded Apparel) det europæiske samarbejdsudvalg sin beslutning om at nedlægge 950 arbejdspladser i Europa, heraf 450 i Frankrig, 300 i Spanien og 140 i Italien. Ledelsen har forpligtet sig til at informere det europæiske samarbejdsudvalg, men nægter enhver form for høring på europæisk plan. Dette tilfælde illustrerer, hvor vigtig arbejdstagernes ret til at blive informeret og hørt er for etableringen af ledsageforanstaltninger i forbindelse med omstruktureringer.

Hvorledes sørger Kommissionen for, at arbejdstagernes ret til at blive hørt respekteres i praksis?

Agter Kommissionen at foretage en revision af Rådets direktiv 94/45/EF⁽¹⁾ af 22. september 1994 om indførelse af europæiske samarbejdsudvalg eller en procedure i fællesskabsvirksomheder og fællesskabskoncerner med henblik på at informere og høre arbejdstagerne?

(FR) EU-lovgivningen indeholder forskellige bestemmelser til sikring af information og høring af arbejdstagere i forbindelse med omstruktureringer, i særdeleshed direktiverne om kollektiv afskedigelse⁽²⁾, og overførsel af virksomheder⁽³⁾, samt direktivet om indførelse af en generel ramme for information og høring af arbejdstagerne⁽⁴⁾. Retten til information og høring af arbejdstagere i virksomheder og selskaber i EU fremgår ligeledes af artikel 1 i direktiv 94/45/EF om europæiske samarbejdsudvalg⁽⁵⁾.

Den korrekte og effektive anvendelse af disse direktiver henhører under medlemslandenes ansvar. Medlemslandene skal træffe alle nødvendige foranstaltninger for at sikre den fulde virkning og i særdeleshed at sikre, at straffeforanstaltningerne i tilfælde af overtrædelse af fællesskabslovgivningen er effektive, forholdsmæssige og har en afskrækkende virkning. Kommissionen må som traktaternes vogter sørge for, at medlemslandene håndhæver fællesskabslovgivningen. Klager over handlinger eller mangler fra en person eller en privat instans behandles af Kommissionen, hvis de offentlige myndigheder er en part i sagen, eller hvis de offentlige myndigheder har undladt af give svar på disse handlinger eller mangler.

I henhold til artikel 138 i EU-traktaten skal Kommissionen rette henvendelse til arbejdsmarkedets parter to gange, inden der stilles forslag inden for arbejdsmarkedspolitik. Kommissionen indledte den 20. april 2004 den første fase af høringen af arbejdsmarkedets parter om fornyet undersøgelse af direktivet om europæiske samarbejdsudvalg. Kommissionen indledte den 31. marts 2005 i forbindelse med meddelelsen "omstruktureringer og beskæftigelsen"⁽⁶⁾, den anden fase af høringen af arbejdsmarkedets parter både om spørgsmålet om de europæiske samarbejdsudvalg og omstruktureringerne. Kommissionen opfordrer derfor arbejdsmarkedets parter til at intensivere deres samarbejde og forhandlinger om forbedring af de europæiske samarbejdsudvalgs drift og effektivitet, særlig vedrørende deres rolle i forbindelse med foregribelse og styring af ændringer.

Under trepartsmødet for arbejdsmarkedets parter, der blev afholdt den 23. marts 2006, fremlagde de europæiske arbejdsmarkedets parter deres arbejdsprogram 2006-2008, hvori de angiver, at de vil afslutte de nationale undersøgelser om den økonomiske og arbejdsmarkedsmæssige udvikling i EU 10 og udvide undersøgelserne til også at omfatte EU 15 og på baggrund af disse undersøgelser at fremme og videreudvikle referenceretningslinjer for ændringer og heraf følgende arbejdsmarkedsmæssige konsekvenser samt forvaltning af fælles oplysninger om de europæiske samarbejdsudvalg. Kommissionen vil i den forbindelse på permanent vis vurdere resultaterne af dette arbejde og kan i givet fald træffe nye nødvendige foranstaltninger.

I en tidligere forespørgsel (H-0501/04)⁽¹⁾ berørte jeg spørgsmålet om lugtfjernere til indendørs brug og beskyttelse af forbrugerne imod den vildfarelse, der hersker omkring de påståede egenskaber og skjulte risici ved disse produkter. Senere har en særlig videnskabelig undersøgelse fra Kommissionen vist, at der er grund til bekymring, og det blev foreslået at fortsætte undersøgelserne på området. Kommissionen indledte for nylig et initiativ til forbedret mærkning af solbeskyttelsesprodukter og udstedelse af en henstilling til den europæiske industri. Målet er gennem en standardiseret mærkning at gøre det lettere for forbrugerne at undgå at falde for løgnagtige og uacceptable påstande (f.eks. "100 % beskyttelse"), som de præsenteres for, og som formidler falsk tryghedsfølelse.

Vil der samtidig blive indledt nogen oplysningskampagne henvendt til forbrugerne i forbindelse med disse solbeskyttelsesprodukter for på passende vis at understøtte denne foranstaltning, og som også vil omfatte det meget vigtige og følsomme spørgsmål om beskyttelse imod solen? Hvilke foranstaltninger agter Kommissionen i forbindelse med dette initiativ at træffe med henblik på kontrol med kvaliteten af disse produkter og korrekt mærkning under henvisning til, at det også har trukket ud med at få gennemført en særlig undersøgelse på området for lugtfjernere til indendørs brug?

(EN) Kommissionen er klar over, at produktmærkning alene ikke er nok til at give forbrugeren den nødvendige sikkerhedsinformation.

Kommissionen har derfor i maj 2006 udsendt detaljeret information i den europæiske presse med henblik på at sikre fuld oplysning af den brede offentlighed. Offentligheden skal have yderligere oplysninger, når mærkningen af solbeskyttelsesprodukter er blevet revideret i lyset af de nye anbefalinger, der i øjeblikket er under udarbejdelse. Supplerende oplysninger får offentligheden af medlemsstaternes myndigheder.

Kontrol med kvaliteten af kosmetiske produkter og korrekt mærkning heraf er hovedsagelig medlemsstaternes ansvar. Kommissionen vil dog påse, at fællesskabsretten anvendes korrekt i denne forbindelse og vil tage situationen med solbeskyttelsesprodukter op på de regelmæssige møder med medlemsstaternes kompetente myndigheder.

I perioden 2000-2006 havde Fransk Hainaut (Valenciennois, Sambre-Avesnois og Douaisis) rådighed over et samlet beløb på 405 mio. euro i form af strukturfondsmidler under mål 1, der nu betegnes som "konvergensmålet". I samme periode var Belgisk Hainaut berettiget til 644 mio. euro.

På Det Europæiske Råds møde i december blev der bevilget et beløb på 70 mio. euro for at kompensere for udfasningen af mål 1, samtidig med at Belgisk Hainaut i perioden 2007-2013 vil råde over 577 mio. euro under "konvergensmålet".

Dette hænger ikke sammen. Anvendes de samme kriterier som for Belgisk Hainaut, burde Fransk Hainaut modtage 360 mio. euro.

Agter Kommissionen at bekræfte denne afgørelse og dermed øge forskelsbehandlingen mellem Fransk Hainaut og Belgisk Hainaut, hvilket vil skabe en fordrejet konkurrence mellem de to regioner og bringe partnerskabsbestræbelserne i fare, eller vil den på grundlag af en dispensation lade Fransk Hainaut blive omfattet af "konvergensmålet", som det var tilfældet i 2000?

(FR) Det eneste statistiske kriterium, som berettiger en region til at være omfattet af "konvergensmålet" er BNP pr. indbygger, som udregnes efter "niveau 2" i henhold til klassificeringssystemet for de europæiske regioner, det såkaldte NUTS⁽¹⁾. BNP skal være under 75 % af fællesskabsgennemsnittet, hvilket ikke er tilfældet for nogen fransk fastlandsregion.

Udregningen af BNP pr. indbygger foretages udelukkende ud fra et regionalt grundlag (nemlig NUTS niveau 2). Denne beregning går forud for de økonomiske bevillinger til de berørte medlemslande. De interne niveauer i regionen som departementer (NUTS niveau 3) eller endnu mindre opdelinger, kommuner, kan ikke under nogen omstændigheder betragtes som specifikke områder, der kan drage fordel af de gældende bevillingsbestemmelser.

En sammenligning med belgisk Hainaut er ikke korrekt, da denne region i modsætning til det såkaldte fransk Hainaut, er en NUTS 2-region, og da den opfylder bevillingskravene i det kommende "konvergensmål" for regioner, der er berørte af de statistiske konsekvenser af udvidelsen.

Strukturfondene for 2001-2013 angår ikke kun de mindst udviklede regioner, som er berettigede under "konvergensmålet", men dækker ligeledes alle øvrige regioner under målet om "regional og arbejdsmæssig konkurrencedygtighed". På baggrund af et forslag fra de franske myndigheder vil regionen Nord-Pas-de-Calais som helhed modtage ca. 926 millioner euro inden for rammerne af målet om regional og arbejdsmæssig konkurrencedygtighed. Regionen bliver således i den tredje programperiode i træk den region, der har modtaget flest strukturfondsmidler i Frankrig. Regionalt set kan fransk Hainaut derfor få EU-midler. Disse rammer omfatter en supplerende bevilling på 70 millioner euro til fransk Hainaut, hvilket er besluttet af Rådet, som gør det muligt at øge virkningen af strukturfondsmidlerne for disse tre kommuner.

Regionen Nord-Pas-de-Calais skal i programperioden derfor fastlægge regionens prioriteter for den kommende programperiode. Det er derfor op til de regionale samarbejdsparter at fastsætte brugen af disse midler.

Kommissionen vil i forbindelse med forhandlingen om de operationelle programmer sørge for at de økonomiske midler anvendes, så uligheder inden for hver region udlignes.

Kommissionen har ikke myndighed til at ændre bevillingerne til de forskellige målsætninger, som er bestemt af Rådet og Europa-Parlamentet.

I modsætning til USA er uslebne kosmetiske kontaktlinser ikke klassificeret som medicinske produkter i europæisk lovgivning. Både korrigerende og ikke-korrigerende farvede kontaktlinser indebærer imidlertid de samme potentielle sundhedsrisici og har samme indvirkning på øjet, hvis de ikke er fremstillet på korrekt vis, eller hvis de anvendes uden anvisning fra en optiker eller uden dennes overvågning.

Hvorledes stiller Kommissionen sig på baggrund af ovenstående til en skærpet regulering af uslebne kontaktlinser inden for rammerne af direktivet om medicinske anordninger?

Hvad agter Kommissionen at gøre for at sikre en forsvarlig fremstilling og anvendelse af uslebne kontaktlinser og for at beskytte forbrugernes syn?

(EN) Uslebne kontaktlinser er ikke synskorrigerende og er udelukkende beregnet til at ændre øjets udseende. Disse kontaktlinser betragtes som dekorative.

Ifølge definitionen af "medicinsk anordning" i direktiv 93/42/EØF⁽¹⁾ om medicinske anordninger skal disse hovedsagelig være beregnet til et medicinsk formål. Det er fabrikanten, der foreskriver et produkts medicinske formål. Det medicinske formål oplyses af fabrikanten via mærkningen, brugsanvisningen eller reklamematerialet for en given anordning.

Produkter, der kun har et æstetisk formål, er således ikke medicinske anordninger.

I forbindelse med udarbejdelse af vejledningen om definitionen af medicinske anordninger (MEDDEV 2.1) blev alle interessenter hørt, og det blev konkluderet, at der normalt ikke kan påvises et medicinsk formål for kontaktlinser uden korrigerende funktion, der har til formål at give øjnene en anden farve.

Disse produkter henhører således ikke under direktiv 93/42/EØF om medicinske anordninger.

Det gældende retsgrundlag for denne linsetype er direktiv 2001/95/EF⁽²⁾ om produktsikkerhed i almindelighed. Det er dette direktiv, som indeholder bestemmelser om sikker brug af disse kontaktlinser.

Ifølge EF-traktatens artikel 174 skal Fællesskabets politik på miljøområdet bl.a. bidrage til en forsigtig og rationel udnyttelse af naturressourcerne.

På baggrund af situationen for ansjosbestanden i Biscayen sidste år besluttede Kommissionen at indføre et fiskeristop for denne art. I rapporterne fra ICES blev det anbefalet, at ansjosfiskeriet ikke blev genoptaget før juni 2006, og før akustiske undersøgelser og undersøgelser af rogn viste, at der var tale om en væsentlig genopretning af bestanden. Med udgangspunkt i en tilsvarende udtalelse fra Den Videnskabelige, Tekniske og Økonomiske Komité for Fiskeri var det Kommissionens hensigt, at fiskeristoppet skulle opretholdes, indtil der forelå videnskabelige rapporter indeholdende en evaluering af bestandene i juni 2006.

Hvorfor blev ansjosfiskeriet genoptaget i juni 2006, uden at man afventede juni måned, og inden de videnskabelige evalueringsrapporter forelå? Har Kommissionen kendskab til rapporten fra det baskiske teknologiske center for hav- og fødevareforskning, som skønner, at ansjosens biomasse ligger under indikatorerne for "risikoen for sammenbrud", der er fastsat til 21.000 t? Hvorfor er der ikke indført fiskeristop, som de baskiske fiskere i denne sektor beder om, når der i Rådet (fiskeri) i december var enighed om, at der skulle indføres et fiskeristop, hvis biomassen var på mindre end 28.000 t?

(EN) Som det ærede medlem ved, foreslog Kommissionen i december 2005, at der fortsat skulle være et stop for ansjosfiskeriet i 2006, indtil videnskabelige undersøgelser havde vist en forbedring af bestanden, der ville berettige en genoptagelse af fiskeriet. Dette forslag blev dog ikke godkendt af Ministerrådet. Der blev derfor givet mulighed for begrænset ansjosfiskeri i 2006 på særlig anmodning af Spanien og Frankrig, dog under forudsætning af, at der foretages en reevaluering i løbet af 2006.

Kommissionen har kendskab til rapporten fra det baskiske teknologiske center for hav- og fødevareforskning⁽¹⁾, der vedrører et foreløbigt skøn af ansjosens biomasse i maj 2006 på grundlag af den daglige produktion af rogn. Rapportens indhold samt andre relevante oplysninger gennemgås i øjeblikket af Den Videnskabelige, Tekniske og Økonomiske Komité for Fiskeri. Komitéen har oprettet en undergruppe, som holdt møde den 14.-16. juni 2006. Så snart komitéen har afgivet sin endelige vurdering af situationen for ansjosbestanden, træffer Kommissionen de nødvendige foranstaltninger og opfylder sine forpligtelser med hensyn til forvaltning af ansjosfiskeriet i overensstemmelse med de beslutninger, der blev truffet på Rådets (landbrug og fiskeri) møde i december 2005.

På det politiske og finansielle område, og hvad angår menneskelige ressourcer, gør Den Europæiske Union en stor indsats for at opretholde sikkerheden i verden. Visse politikker og operationer, der gennemføres på tre kontinenter som led i ESFP, må betragtes som et konkret kreativt bidrag til Unionens eksterne foranstaltninger i zoner, der befinder sig i en sikkerhedsmæssig krise. Kan Kommissionen på den baggrund oplyse, i hvilket omfang man kan tro på EU's effektivitet udadtil, når det indadtil forholder sig sådan, at en medlemsstat (Grækenland) trues og tvinges til at afholde sikkerhedsudgifter på grund af et kandidatland (Tyrkiet)? Hvad er Kommissionens holdning over for et kandidatland, der med magt krænker en medlemsstats suveræne rettigheder uden hensyntagen til folkeretten og EU's regelværk? Fremme og accept af sikkerhedsnormer uden for EU forudsætter et sikkert europæisk område i overensstemmelse med strategien for den anden udvidelse af EU. Agter Kommissionen at udarbejde et integreret forslag til sikkerhedsstrategi omfattende EU's territorium, herunder det territorium, der dækkes af den anden udvidelse?

(EN) Kommissionen mener, at den omhyggeligt styrede udvidelsesproces er et stærkt redskab, når det drejer sig om at udbrede fred, stabilitet og velstand i Europa. Efter generationer med splittelse og konflikter er EU på fredelig vis ved at skabe et forenet Europa.

I forhandlingsrammen for Tyrkiet, der blev vedtaget i oktober 2005, fremgår det af punkt 6, at fremskridtet i tiltrædelsesforhandlingerne måles på grundlag af en række krav. Et af disse krav er netop Tyrkiets utvetydige forpligtelse til etablere gode forbindelser med naboerne og landets forpligtelse til at løse alle udestående grænsestridigheder i henhold til princippet om fredelig bilæggelse af tvister i overensstemmelse med FN-pagten, i givet fald også om nødvendigt Den Internationale Domstols jurisdiktion.

Desuden fastsættes det i tiltrædelsespartnerskabet med Tyrkiet, der blev vedtaget den 17. januar 2006, at Tyrkiet skal "gå utvetydigt ind for at etablere gode forbindelser med naboerne; tage fat om alle kilder til konflikter med naboer og afholde sig fra enhver handling, der kunne influere negativt på en fredelig løsning af grænsestridigheder".

Endvidere skal Tyrkiet som led i tiltrædelsesprocessen tilpasse sin lovgivning til EU's udenrigs-, sikkerheds- og forsvarspolitik. I den forbindelse minder Kommissionen om den europæiske sikkerhedsstrategi, som blev godkendt af Det Europæiske Råd den 12. december 2003.

Kan Kommissionen oplyse, hvilke planer den påtænker de kommende seks måneder med hensyn til at informere EU's borgere om nye EU-politikker og initiativer under overskriften "communicating Europe"?

(EN) Den 1. februar 2006 vedtog Kommissionen hvidbogen om en europæisk kommunikationspolitik⁽¹⁾, hvori der foreslås en grundlæggende ny metode i forbindelse med information og kommunikation om europæiske spørgsmål. Således foreslås kommunikation med fokus på borgerne, og alle EU-institutioner, medlemsstater og andre interesserede parter opfordres til at arbejde sammen om at slå bro over kommunikationskløften mellem borgerne og EU.

I øjeblikket gennemføres en offentlig høring (fristen for indsendelse af bidrag er blevet forlænget til den 30. september 2006) med henblik på at indsamle kommentarer til Kommissionens forslag og opnå nye input til processen. Først efter høringens afslutning, og på grundlag af de bidrag, den modtager fra de øvrige institutioner, vil Kommissionen foreslå konkrete foranstaltninger og tiltag for de kommende år.

At skabe forbindelse mellem EU og borgerne er også formålet med Plan D⁽²⁾ for demokrati, dialog og debat. Med Plan D har Kommissionen vist sin vilje til at opfylde den "særlige rolle", som stats- og regeringscheferne tildelte den i juni 2005. Mange af de 13 forskellige foranstaltninger, der er planlagt som led i Plan D, bidrager i særlig høj grad til at bringe EU tættere på borgerne.

Disse initiativer er nu begyndt at vise resultater med hensyn til at nå borgerne. Det webbaserede forum "DebateEurope" har modtaget bidrag fra over 10.000 borgere fra alle lande på alle EU-sprog. Kommissærerne har været aktive med at besøge medlemsstaterne, herunder de nationale parlamenter. Kommissionens repræsentationer har sammen med Parlamentets informationstjeneste været aktive med at skabe kontakt til borgerne (der er gennemført flere hundrede projekter).

Kommissionen minder dog om, at det hovedsagelig er medlemsstaternes ansvar at organisere debatter på nationalt, regionalt og lokalt plan. Kommissionens rolle i forbindelse med Plan D er at hjælpe med at strukturere debatten og yde medlemsstaterne organisatorisk bistand og, om nødvendigt og muligt, økonomisk støtte.

Det har hele tiden været Kommissionens hensigt at søge dialog og debat også efter juni 2006 og at fremme en ægte og vedvarende lytteproces mellem borgerne og EU's institutioner. For at gå videre til andet trin i Plan D, redegørelsesfasen, vil Kommissionen iværksætte nogle nye foranstaltninger. Med henblik herpå og i lyset af de resultater, som Det Europæiske Råd i juni 2006 og Parlamentet har opnået, vil ovennævnte aktuelle foranstaltninger fortsætte og blive udvidet. Nogle af initiativerne, f.eks. støtte til borgernes tværnationale projekter, vil blive videreudviklet i andet halvår 2006.

I begge Kommissionens meddelelser til Det Europæiske Råd i juni 2006, "En dagsorden for EU's borgere" og "Tænkepausen og Plan D", fremhæves disse emner. Kommissionens planer for de kommende seks måneder vil således være koncentreret om effektiv gennemførelse af de foranstaltninger i Plan D, der maksimerer borgernes inddragelse og har vist sig at være en succes. Desuden vil Plan D blive udvidet til at omfatte initiativer mellem borgerne.

Kan Kommissionen oplyse, hvilke EU-støttede audiovisuelle programmer der sigter mod at fremme anvendelsen af irsk i Irland?

(EN) Fællesskabsforanstaltninger til fremme af den audiovisuelle sektor i EU sker i form af uddannelsesprogrammerne Media Plus og Media. Media løber fra 2001 til 2006 og har et budget på 513 millioner euro. Det bidrager til finansieringen af uddannelsesinitiativer for fagfolk inden for den audiovisuelle industri, udvikling af produktionsprojekter (spillefilm, tv-drama, dokumentarprogrammer, animationsfilm og nye medier) samt distribution og fremme af europæiske audiovisuelle produktioner. Anvendelsen af ny teknologi i forbindelse med udvikling, produktion og distribution fremmes ved hjælp af pilotprojekter.

Et af målene for Media Plus-programmet er respekt for og fremme af den sproglige og kulturelle mangfoldighed i Europa. En af foranstaltningerne i denne forbindelse går ud på at yde støtte til synkronisering eller tekstning af film på distributørernes anmodning. Valget af sprog er dog op til ansøgeren, og fremme af anvendelsen af irsk er ikke som sådan et af Media-programmets mål.

Endelig skal det bemærkes, at EU's tv-informationstjeneste Europe by Satellite (EbS) nu teknisk er i stand til at sende irske programmer, når de foreligger.

Kan Kommissionen oplyse, hvornår det er sandsynligt, at forhandlingerne om verdenshandel vil blive genoptaget, og hvilke forhindringer, der set fra et europæisk synspunkt, er de største for en fremtidig WTO-aftale?

(EN) Kommissionens forhandlere befinder sig i øjeblikket i Genève, hvor de deltager i Verdenshandelsorganisationens (WTO) handelsforhandlinger på ministerplan. Kommissionen vil kunne rapportere om og vurdere resultaterne af møderne, når de er afsluttet den 2. juli 2006.

Som kommissæren for handel forklarede Udvalget om International Handel den 29. maj 2006, er der mulighed for at nå til enighed i de kommende uger. Det kræver dog en vanskelig, men nødvendig ændring af standpunkter hos alle de store aktører, så de kan mødes på midten om en aftale, der bringer tilstrækkelige fordele for alle.

For EU's vedkommende har Kommissionen gjort det klart, at den er parat til, inden for sit mandat fra Rådet, at finde måder at forbedre tilbuddet om adgang til landbrugsmarkedet på med henblik på at komme G20-gruppen i møde. Men vi ændrer kun vores tilbud, hvis andre samtidig kommer med tilfredsstillende tilbud vedrørende indenlandsk landbrugsstøtte og industritold. Der hersker i øjeblikket en vis usikkerhed med hensyn til USA's holdning. Dette er ikke overraskende i lyset af ændringen hos USA's handelsrepræsentant.

Kommissionen håber, at USA kan efterkomme WTO's generaldirektørs anmodning om større fleksibilitet fra de store aktørers side. Hvis USA kan nærme sig G20-udviklingslandenes ønsker med hensyn til reduktion af landbrugsstøtte - ligesom vi kan med hensyn til markedsadgang - er Kommissionen sikker på, at en aftale er inden for rækkevidde.

En anden betingelse er, at de mest avancerede udviklingslande skal være indstillet på at reducere deres industritold til et niveau, der sikrer reel ny markedsadgang for eksportører fra Europa, USA og andre lande.

Bidragene til runden skal naturligvis baseres på det enkelte udviklingslands evne til at bidrage. Det er og bliver en udviklingsrunde. Vi skal først og fremmest huske, at de fattigste lande har andre forhandlingsprioriteter, f.eks. told på landbrugsråvarer, præferenceerosion, beskyttelse af små og svage økonomier samt handelskapacitet, som vi også må tage stilling til.

Lad os endelig også huske, at udfaldet med hensyn til modaliteter for landbrugs- og industrivarer i høj grad vil afhænge af, hvor langt vi er kommet med yderligere liberalisering i servicesektoren og styrkelse af WTO-reglerne, herunder geografiske betegnelser. I landbrugsforhandlingerne er vi også nødt til at opnå "parallelisme" med hensyn til afskaffelse af alle former for eksportstøtte.

En af mine vælgere har klaget til mig over, at han blev standset og pålagt en bøde på 1.200 EUR af en repræsentant for de østrigske myndigheder, da han vendte tilbage efter at have transporteret sin søns indbo fra England til Østrig. Det pågældende køretøj var et lejekøretøj, men han fik at vide, at han skulle have haft en "elektronisk boks" på instrumentbrættet, og at det var ulovligt at køre i Østrig uden en sådan boks. Da han er pensionist, har han dårligt råd til at betale bøden, og udlejningsvirksomheden påstod, at de ikke vidste noget om den pågældende lovgivning.

På hvilken baggrund kan sådanne unilaterale bestemmelser eksistere i en situation med fri bevægelighed for varer, tjenesteydelser, kapital og personer i henhold til Rom-traktaten?

(EN) Hvad angår afgifter på tunge godskøretøjer, udgjorde Eurovignet-direktivet⁽¹⁾, der var i kraft på det tidspunkt, hvor den pågældende episode fandt sted, den retlige ramme for opkrævning af vejafgifter eller brugsafgifter på motorveje. Direktivet gjaldt for tunge godskøretøjer med en vægt på mindst 12 t, men det var også tilladt for medlemsstaterne at opkræve vejafgifter for køretøjer med en vægt på under 12 t. Østrig opkræver afgifter for køretøjer på mindst 3,5 t for anvendelse af motorveje og kræver, at disse køretøjer er forsynet med en lille selvklæbende plasticboks i førerkabinen. Ligesom det er tilfældet med trafikafgiften i London, oplyses det tydeligt på vejskilte, inden man kører ind på en afgiftspålagt strækning, at anvendelse af de østrigske motorveje er forbundet med en vejafgift. Den nødvendige boks kan købes på 220 salgssteder i og uden for Østrig, herunder alle større benzinstationer langs de vigtigste østrigske transitveje, og koster kun 5 euro. Ved tilbagelevering af boksen til et salgssted refunderes købsprisen.

Kommissionen beklager, at den pågældende ikke blev gjort opmærksom herpå af udlejningsvirksomheden.

Med hensyn til bødens størrelse er der naturligvis mulighed for at indgive en officiel klage til de østrigske myndigheder, der har udstedt bøden, og at gå til retten, hvis den pågældende bøde ikke anses for rimelig.

I Danmark er der som følge af en effektiv kontrol meget få tilfælde af salmonellaforgiftning efter indtag af dansk produceret kød. Derimod må danske fødevaremyndigheder ifølge EU's regler om varernes frie bevægelighed ikke lave stikprøvekontrol af udenlandsk kød ved grænsen til trods for, at de fleste sygdomstilfælde sker efter indtag af udenlandsk kød.

Hvad er Kommissionens begrundelse for, at det ikke er muligt for Danmark at lave særregler, der holder udenlandsk salmonellakød ude af landet, når både Sverige og Finland har sådanne særregler?

(EN) Kommissionen har kendskab til de tilfredsstillende forhold, hvad angår salmonella i Danmark, og værdsætter den effektive indsats, der ydes fra de nationale myndigheders og producenternes side for at opnå et højt beskyttelsesniveau for de danske forbrugere.

Kommissionen vil gerne præcisere, at EU-lovgivningen giver medlemsstaterne mulighed for at udføre stikprøvekontroller af kød, der indføres på deres markeder fra andre medlemsstater.

For så vidt angår de særlige salmonellagarantier, der gælder for Sverige og Finland, kan Kommissionen bekræfte, at fællesskabslovgivningen giver mulighed for at udvide disse garantier til andre medlemsstater, der har et anerkendt kontrolprogram, som svarer til det, der er godkendt for Sverige og Finland. Med dette in mente kan en medlemsstat, herunder Danmark, der opnår samme niveau for salmonellaforekomster som Finland og Sverige, ansøge om en tilsvarende garanti.

Kommissionen undersøger i øjeblikket i samarbejde med Danmark alternative løsninger, herunder et officielt nationalt kriterium for nedbringelse af salmonellaforekomsterne.

"Jean Monnet"-professoren og ekstern ekspert for Kommissionen, José Antonio Jáuregui, døde den 5. juni 2005 under et ophold i Sibiu i Rumænien. Hans rejse fandt sted som led i en aftale mellem Kommissionens Generaldirektorat for Uddannelse og Kultur. Professor Jáuregui befandt sig i den rumænske by for at gennemføre et projekt for Kommissionen som formand for en bedømmelseskomité, der skulle behandle Sibius ansøgning om at blive europæisk kulturhovedstad i 2007.

Professor Jáuregui døde, mens han udførte sit arbejde som ekspert i Kommissionen. Hvad har Kommissionen et år senere gjort for professor Jáureguis familie? Hvilke forsikringer var hans rejse omfattet af? Hvilken form for erstatning anvender Kommissionen i sådanne tilfælde?

Kommissionen har udtrykt sin dybeste medfølelse i forbindelse med professor José Antonio Jáureguis pludselige død. Han deltog aktivt i en række fællesskabsaktiviteter.

Professor Jáuregui blev af Kommissionen inviteret som ekspert til Bruxelles ved to lejligheder (den 14. maj 2004 og den 5. april 2004). Dette var i henhold til reglerne om refundering af rejse- og opholdsudgifter samt udgifter under rejsen, der afholdes af personer, der ikke er ansat af Kommissionen, men som er indkaldt som eksperter.⁽¹⁾

Professor Jáureguis besøg i Sibiu i Rumænien den 5. juni 2005, som det ærede parlamentsmedlem henviser til, blev imidlertid iværksat efter anmodning fra de rumænske myndigheder.

Kommissionen vil gerne understrege, at selv om professor Jáurequi var blevet inviteret af Kommissionen som ekspert i henhold til ovennævnte bestemmelser, ville enhver erstatning være udelukket i henhold til artikel 3, som fastsætter, at "Kommissionen kan ikke sagsøges for den tort eller fysiske eller legemlige skade, som rammer den indkaldte person under rejsen eller under opholdet på mødestedet, såfremt skaden ikke kan tilregnes Kommissionen."

Bilag:

EUROPA-KOMMISSIONEN

KONTORET FOR FORVALTNING OG FASTSÆTTELSE AF INDIVIDUELLE RETTIGHEDER

Sektoren for eksperter

ORDNING VEDRØRENDE GODTGØRELSE AF REJSE- OG OPHOLDSUDGIFTER

SAMT UDGIFTER, DER ER OPPEBÅRET UNDER REJSEN -

PERSONER, SOM IKKE ER ANSAT AF KOMMISSIONEN,

MEN SOM INDKALDES SOM EKSPERTER

I. ALMINDELIGE BESTEMMELSER

A Rejseudgifter

Artikel 1

Følgende personer, som ikke er ansat af Kommissionen, har ret til godtgørelse af rejseudgifter, når de indkaldes af Kommissionen:

a) Medlemmer, suppleanter og deres eksperter i stående udvalg, der er nedsat i henhold til traktaterne eller ved en afgørelse af Kommissionen eller Rådet, undtagen medlemmerne af det rådgivende udvalg, der er nævnt i EKSF-traktatens artikel 18

b) medlemmer, suppleanter og eksperter for rådgivende udvalg

c) enhver person, der indkaldes individuelt for ved en enkelt lejlighed at afgive en faglig udtalelse

Artikel 2

1. Godtgørelsen af rejseudgifterne foretages ud fra følgende kriterier

- Den korteste og billigste togrejse på 1 klasse mellem det afrejsested, der er anført i mødeindkaldelsen, og stedet for tjenesteydelsen

- ved rejse om natten i over seks timer kl. 22.00 og kl. 7.00 bevilges der sovevognsbillet til en tosengskupé,

- pladsbillet og dækning transportudgifter til den nødvendige bagage samt tillægsbillet til eksprestog.

2. Udgifter til befordring med skib godtgøres mod forevisning af rejsehjemmel. Udgifter til skibstransport af bil qodtgøres ikke.

3. Når den indkaldte person rejser med bil, godtgøres hans/hendes rejseudgifter på grundlag af prisen for en jernbanebillet på 1. klasse, eksklusive sovevognsbillet og andre tillægsbilletter Hvis to eller flere indkaldte personer, som har ret til godtgørelse af deres rejseudgifter, befordres i samme personvogn, ydes godtgørelsen kun til vognens fører efter en sats på 150%.

4. Hvis rejsen med jernbane er over 400 km, eller en del af rejsen ville foregå pr. skib, godtgøres rejseudgifter til fly på grundlag af prisen på turistklasse eller om nødvendigt "business class".

5. Taxaudgifter godtgøres ikke.

Artikel 3

Kommissionen kan ikke sagsøges for den tort eller fysiske eller legemlige skade, som rammer den indkaldte person under rejsen eller under opholdet på mødestedet, såfremt skaden ikke kan tilregnes Kommissionen.

En indkaldt person, der anvender sin egen bil til transporten, bærer som privatperson det fulde ansvar for eventuelle ulykker.

B. Dagpenge

Artikel 4

1. Diæter kan ydes til en person, der er omfattet af artikel 1 på betingelse af, at det er anført på mødeindkaldelsen, og at den pågældende erk1ærer, at han/hun ikke modtager eller har ret til at modtage dagpenge fra en anden organisation eller person i forbindelse med opholdet. Dagpengene udbetales direkte til de fysiske personer, der er omfattet af artikel 1.

2. Diæterne er et fast beløb af alle udgifter på mødestedet, herunder udgifter til overnatning, måltider og lokale befordringsudgifter.

3. Diætbeløbet pr. mødedag er det samme som den godtgørelse i forbindelse med tjenesterejser, som i Bruxelles/Luxembourg ydes til tjenestemænd i kategori A4-A8 og i kategori B.

4. Der ydes ikke diæter, såfremt det udrejsested, der er nævnt i indkaldelsen, ligger 100 km eller derunder fra mødestedet.

Artikel 5

1. Der kan ligeledes ydes diæter, såfremt

- et interval mellem to møder forhindrer dan indkaldte person i at rejse tilbage til udrejsestedet

- særlige omstædigheder forhindrer den indkaldte person i at forlade mødestedet

- den indkaldte person rejser på en billigbillet, der kræver et vist antal overnatninger mødestedet.

2. Denne godtgørelse kan højst andrage et beløb, der svarer til prisen på en T/R-rejse som beskrevet i artikel 2,

II. SÆRLIGE BESTEMMELSER

Artikel 6

1. Nar den indkaldte person er en højtstående embedsmand, kan den anvisningsberettigede generaldirektør ved særlig og behørigt begrundet beslutning give tilladelse til godtgørelse af sovevogn i enkeltsengskupé eller i mangel heraf "specia1kupé", til godtgørelse af en førsteklasses flybillet eller af det dobbelte af de opholdsudgifter, der er fastsat ifølge ovenstående artikel 4.

2. Undtagelsesvis kan den anvisningsberettigede generaldirektør mod forevisning af kvitteringer give tilladelse til godtgørelse af udgifter, som den indkaldte person oppebærer som følge af særlige opgaver, og som gør det sædvanlige diætbeløb klart utilstrækkeligt.

III. SÆRLIGE BESTEMMELSER, DER GÆLDER FOR "EKSPERTER, DER DELTAGER I MØDER I INSTITUTIONELLE UDVALG"

Artikel 7

1. Ved "eksperter, der deltager i møder i institutionelle udva1g" forstås de af ovenstående artikel 1, stk. a) og b) omfattede personer.

2. Der kan til disse eksperter ydes godtgørelse .af rejse- og/eller opholdsudgifter i henhold til de for det pågældende udvalg fastsatte vilkår og efter følgende klassificering:

Kategori 1: Statslige og ikke-statslige eksperter, der får godtgjort deres rejse- og opholdsudgifter

Kategori 2: Ikke-statslige eksperter, der får godtgjort deres rejse- og opholdsudgifter

Kategori 3: Statslige eksperter, der udelukkende får godtgjort deres rejseudgifter

Kategori 4: Statslige og ikke-statslige eksperter, hvoraf førstnævnte kun får godtgjort rejseudgifterne og sidstnævnte både og opholdsudgifter.

3. Generalsekretariatet, der har til opgave at koordinere udvalg og ekspertgrupper, træffer afgørelse om, i hvilken kategori hvert enkelt udvalg klassificeres.

4. Klassificering af et udvalg i kategori 1 kræver udtrykkeligt samtykke fra kommissionens Generalsekretariat og fra Generaldirektoratet for Budgetter.

Artikel 8

1. Der kan ydes godtgørelse til højest to statslige eksperter pr. medlemsstat, indkaldt som repræsentanter for de nationale myndigheder, plus til i alt 25 uafhængigt indkaldte eksperter.⁽²⁾

2. Den anvisningsberettigede generaldirektør kan træffe afgørelse om undtagelse fra denne regel, såfremt der er tale om

- behørigt begrundet afholdelse af et fællesmøde

- et udvalg, hvis retsgrundlag kræver, at mere end to repræsentanter pr. medlemsstat har sæde i det

Undtagelser udover de to ovennævnte kræver positiv udtalelse fra Generalsekretariatet.

3. Indkaldelse af nationale, regionale eller lokale tjenestemænd som uafhængigt indkaldte eksperter kan kun forekomme i særlige tilfælde, der er behørigt begrundet af den anvisningsberettigede general-direktør. Begrundelsen skal være vedlagt mødeindkaldelsen.

IV. AFREGNING OG UDBETALING

Artikel 9

Bevillingerne på budgettet til dækning af de udgifter, der omfattes af nærværende ordning, kan forvaltes enten af det anvisningsberettigede generaldirektorat eller af Generaldirektoratet for Personale og Administration.

Artikel 10

Betalingsanvisningen skal ledsages af anmodningen om godtgørelse, der skal være underskrevet af en af de personer, der er omfattet af ovennævnte artikel 1. Den indkaldte person skal attestere, at han/hun ikke i forbindelse med samme ophold eller rejse modtager lignende godtgørelser fra en anden institution eller person eller har ret hertil, Anmodningen skal endvidere være underskrevet af sekretæren for mødet (der er den anvisningsberettigedes repræsentant) som bevis på, at det anførte antal dage for mødedeltagelsen og de oppebårne udgifter et korrekte,

Artikel 11

1. Forvaltningstjenestegrenen kan altid kontrollere de oplysninger, der er anført i anmodningen om godtgørelse, hos de øvrige, der har skrevet under.

2. Alle ukorrekt udbetalte beløb skal tilbagebetales.

Artikel 12

1. Godtgørelsen for rejseudgifter udtrykkes i ECU, beregnet på grundlag af kursen den første dag i den måned, mødet finder sted.

2. Diætbeløbet udtrykkes i ECU beregnet på grundlag af kursen den første dag i måneden efter beslutningen om tilpasning af diæter i forbindelse med tjenesterejser.

V. AFSLUTTENDE BESTEMMELSER

Artikel 13

1. Nærværende ordning ophæver den pr. 12. april 1983 ikrafttrådte ordning rejse- og opholdsudgifter for personer. der ikke er ansat af administrationen, og som er indkaldt som eksperter(dok. PV 688 SEC(83)298).

2. Nærværende bestemmelser træder i kraft den første dag i den måned, der følger efter måneden for Kommissionens vedtagelse.

Svenske landmænd har meddelt mig, at der er et problem med EU's lovgivning, hvad angår muligheden for at gennemføre de svenske krav til strøelse til grise (Direktiv 91/630/EØF)⁽¹⁾. I betragtning af kompleksiteten i det nuværende system, ville det være fordelagtigt at prioritere en ændring af direktivet og en forenkling af journalføringen af dyr inden for rammerne af Better regulation-programmet. Har Kommissionen til hensigt at foretage disse ændringer?

(EN) Fællesskabslovgivningen om beskyttelse af svin⁽²⁾ indeholder siden januar 2003 krav om, at svin skal have adgang til materiale såsom halm, der skal give mulighed for udforskende adfærd og forbedre deres velfærd.

Videnskabelige data understreger betydningen af disse foranstaltninger.

På grundlag af en udtalelse fra Den Europæiske Fødevaremyndighed overvejer Kommissionen at revidere visse bestemmelser vedrørende gulvtyper og arealer til opfedning af svin som indikeret i Fællesskabets handlingsplan for dyrebeskyttelse og dyrevelfærd.

I denne forbindelse vil Kommissionen muligvis også overveje at tilpasse kravet om rodemateriale.

Med hensyn til føring af journal over dødelighed og medicinsk behandling er det almindeligt anerkendt, at dette er væsentligt med henblik på at overvåge gennemførelsen af dyrevelfærds-, dyresundheds- og fødevaresikkerhedskrav.

Kommissionen lægger stor vægt på "Better regulation"-processen og hilser alle bidrag hertil velkommen. Hvad angår det ærede medlems spørgsmål, behøver Kommissionen dog mere præcise oplysninger om de aspekter af journalføringen, som efter det ærede medlems mening bør forenkles.

Ifølge EU's retsakter skal højspændingskabler nedlægges i jorden i områder, som allerede er eller vil blive medtaget for første gang i den såkaldte "byplan". Hvilken af Fællesskabets retsakter indeholder eventuelt bestemmelser om ovennævnte nedlægning i jorden?

(EN) Der findes i øjeblikket ingen fællesskabsbestemmelser vedrørende tekniske krav til elektricitetsnet. Det anliggende, som det ærede medlem nævner, nemlig nedlægning af højspændingskabler, hører under national kompetence.

Den 12. juli 1999 vedtog Rådet en henstilling om begrænsning af befolkningens eksponering for elektromagnetiske felter (0 Hz-300 GHz)⁽¹⁾.

Heri anbefales, at medlemsstaterne med henblik på at sikre et højt niveau for sundhedsbeskyttelse vedtager en ramme for basisrestriktioner og referenceniveauer.

Henstillingen om begrænsning af befolkningens eksponering er kun baseret på kendte sundhedseffekter. Situationen i medlemsstaterne med hensyn til henstillingens gennemførelse blev opsummeret i en rapport i 2002 ud fra et spørgeskema udsendt af Kommissionen⁽²⁾.

For at tage højde for nye videnskabelige data har Kommissionen bedt Den Videnskabelige Komité for Nye og Nyligt Identificerede Sundhedsrisici (VKNNPS)⁽³⁾ foretage en omfattende vurdering af Den Videnskabelige Komité for Toksicitet, Økotoksicitet og Miljøs⁽⁴⁾ udtalelse⁽⁵⁾ af 30. oktober 2001 om mulige sundhedseffekter af elektromagnetiske felter, radiofrekvensfelter og mikrobølgestråling. I lyset af den betydelige mængde ny videnskabelig information, der er blevet tilgængelig siden 2001, forventes VKNNPS' udtalelse at foreligge i september 2006.

Gennemførelse af beskyttelsesforanstaltninger vedrørende elektromagnetiske felter forårsaget af højspændingskabler er således et anliggende for de nationale myndigheder, eventuelt med ovennævnte EU-henstilling som udgangspunkt.

Energi indtager i stadig højere grad en central plads i den politiske debat i Den Europæiske Union, ikke mindst når vi taler om økonomisk vækst, beskæftigelse og opnåelse af de andre målsætninger i Lissabon-strategien. Det er kendt, at kerneenergi tegner sig for 30% af al elektricitet i EU, at denne energiform ikke producerer drivhusgasser og spreder vor afhængighed af import. Samtidig med at kerneenergi giver anledning til bekymringer om den højeste grad af nuklear sikkerhed og passende uddannede menneskelige ressourcer, kan den være en meget vigtig bestanddel i Europas fremtidige energimix.

Europa-Parlamentet har ingen medbestemmelsesret med hensyn til fredelig udnyttelse af kerneenergi, således at rettidig udveksling af oplysninger om udformningen af politikken på dette område er så meget desto vigtigere. Hvilke aktiviteter har Kommissionen igangsat med hensyn til fredelig udnyttelse af kerneenergi, eller vil den igangsætte på dette område? Planlægger Kommissionen nye foranstaltninger? Og hvordan agter Kommissionen at samarbejde med Europa-Parlamentet på dette område og om udformningen af dens planlagte aktiviteter for at sikre det mest effektive samarbejde?

(EN) Det er op til de enkelte nationale regeringer at vurdere og træffe beslutning om kerneenergis potentielle rolle med hensyn til at imødegå borgernes bekymringer og behov. Det er Kommissionens rolle at sikre, at alle medlemsstaterne opfylder deres forpligtelser i henhold til både Euratom- og EF-traktaten samt internationale aftaler vedrørende radiologisk beskyttelse og aspekter af kerneenergi såsom sikkerhed og ikkespredning.

Kommissionen anser nuklear sikkerhed og radiologisk beskyttelse af EU-borgere for afgørende i forbindelse med fredelig udnyttelse af kerneenergi. Der ydes støtte til forskning og udvikling på ovennævnte områder gennem Euratom-rammeprogrammet, både i form af direkte foranstaltninger, der gennemføres af Det Fælles Forskningscenter, og i form af indirekte foranstaltninger gennem samarbejdet med nationale forskningsorganisationer.

Kommissionen er således i tæt kontakt med Parlamentet og rapporterer regelmæssigt til dets kompetente udvalg (ITRE) om eksisterende og nye generelle retsakter vedrørende nukleare aktiviteter med det formål at beskytte EU's og EU's borgeres velfærd.

Med hensyn til anvendelsen af finansielle ressourcer, der er øremærket til nedlukning af kernekraftanlæg, har Kommissionen allerede udarbejdet et udkast til en årsberetning for 2005, som er fremsendt til Parlamentet.

Parlamentet er underrettet om Kommissionens forslag til Rådets direktiv om overvågning af og kontrol med overførsel af radioaktivt affald og brugt brændsel⁽¹⁾.

Kommissionen rapporterer ligeledes regelmæssigt til Parlamentet om status for forhandlingerne med tredjelande om aftaler om fredelig udnyttelse af nukleart materiale.

Kommissionens arbejdsprogram for 2006 omfatter den såkaldte "PINC-rapport", som er baseret på Euratom-traktatens juridiske krav til Kommissionen⁽²⁾.

Vil Kommissionen oplyse, hvilke planer den har med henblik på at ændre den stadigt dårligere overholdelse af kvalitetskravene til badevand på indlandsbadesteder, som i år er faldet med næsten 4 procentpoint til 86 som oplyst i den nylige EU-rapport om blå flag til strande?

(EN) Som beskrevet i badevandsrapporten for 2006 er indlandsbadestedernes overholdelse faldet med 3,8 % i forhold til rapporten for 2005 (fra 89,4 % til 85,6 %). I disse tal tages der ikke højde for de ferskvandsstrande, der er taget af listen. Detaljeret statistik findes i de badevandsrapporter, der ligger på internettet⁽¹⁾.

Af tallene i rapporten fremgår det, at faldet i EU-25 på 3,8 % i forhold til sidste år alene kan tilskrives stigningen på 3,8 % i antallet af steder, hvor der ikke er taget tilstrækkelige prøver. Det skal bemærkes, at overholdelsen på indlandsbadesteder i det tidligere EU-15 var forholdsvis høj (91,4 %) og stabil i forhold til året før. Situationen i EU-10 er dog markant anderledes.

Problemet med, at der ikke tages tilstrækkeligt mange prøver i nogle områder, hænger for mange badesteders vedkommende sammen med, at adskillige nye medlemsstater har nedsat deres prøvetagningsfrekvens på grundlag af vandkvalitetsresultater fra før deres tiltrædelse af EU. Kommissionen meddelte allerede sidste år medlemsstaterne, at badevandsstandarderne skal være overholdt i mindst to år i træk efter tiltrædelsesdatoen, inden prøvetagningen må reduceres. Kommissionen forventer, at der gennemføres en ændring for badesæsonen 2006.

En nærmere undersøgelse af alle indlandsbadesteder inklusive dem, hvor der ikke tages tilstrækkeligt mange prøver, viser, at kun 51,3 % af de i alt 731 badesteder i de fire nye medlemsstater, der har rapporteret for første gang i år, overholder minimumsværdierne for vandkvalitet. Der findes således i lige så høj grad et problem med steder, der ikke overholder vandkvalitetsstandarderne, i EU-10.

Det bør bemærkes, at de nye medlemsstater ikke har haft en overgangsperiode for gennemførelse af badevandsdirektivet. Badevandet skulle således overholde badevandsdirektivet på tiltrædelsesdatoen.

Kommissionen vil sende et detaljeret brev til medlemsstater, hvor en betydelig del af badestederne ikke overholder minimumsstandarderne for vandkvalitet, og/eller hvor der ikke tages tilstrækkeligt mange prøver på en betydelig del af badestederne. Medlemsstaterne vil blive bedt om at angive de foranstaltninger, der træffes i) for at spore og bekæmpe forureningskilderne og ii) for at beskytte sundheden for badende i vande, som ikke opfylder minimumsstandarderne. Om nødvendigt vil Kommissionen på et senere tidspunkt overveje at indlede overtrædelsesprocedurer i henhold til EF-traktatens artikel 226.

Trivsel på arbejdspladsen er et centralt udviklingsområde for EU. Spørgsmål om psykisk sundhed har fået stigende betydning som en del af den samlede trivsel på arbejdspladsen. Ifølge en undersøgelse, der blev foretaget i De Forenede Stater i 1991, havde 11 % af dem, som deltog i undersøgelsen, overvejet at begå selvmord. En anden undersøgelse, som blev foretaget samme år, viste tilbøjeligheden til at lide af en depression blandt repræsentanter fra hundrede forskellige erhverv. Jurister indtog også i denne måling en førerposition med hensyn til depressioner.

Ifølge mine oplysninger findes der i Den Europæiske Union kun en undersøgelse fra det svenske advokatforbund, som beskrev advokaterhvervets trivsel på arbejdspladsen. I fagbladet Advokaten nr. 3/2006 offentliggjordes oplysninger om denne undersøgelse. Findes der i EU tilsvarende forskningsoplysninger om antallet af psykiske forstyrrelser inden for forskellige erhverv for hele EU? Findes der statistikker over spørgsmål om psykisk sundhed navnlig for arbejdstagere, som er beskæftiget inden for juridiske erhverv?

(EN) Afhjælpning af manglen på fuldstændige og sammenlignelige data vedrørende psykisk sundhed og psykiske lidelser i EU er en af de store udfordringer, der blev fremhævet i Kommissionens grønbog om den mentale sundhed fra oktober 2005.

Kommissionen er ikke på nuværende tidspunkt i besiddelse af data om omfanget af psykiske problemer inden for forskellige fag, navnlig juridiske erhverv. Kommissionen vil dog gerne henlede det ærede medlems opmærksomhed på rapporten "Types of employment and health in the European Union". I en anden undersøgelse om arbejdsrelateret stress fra 2005 blev der påvist syv sektorer med øget risiko for stress. De sektorer, der var mest udsat for stress, var sundheds- og socialsektoren og uddannelsessektoren. Begge disse undersøgelser blev offentliggjort af Det Europæiske Institut til Forbedring af Leve- og Arbejdsvilkårene i 2002 og findes på dets hjemmeside.

I 2007 vil et ad hoc-modul om ulykker på arbejdspladsen og arbejdsrelaterede sundhedsproblemer i Eurostats undersøgelse af arbejdsstyrken desuden omfatte variabler vedrørende arbejdsrelaterede psykiske problemer. Det vil således være muligt at kæde denne information sammen med respondentens beskæftigelse. Resultaterne af undersøgelsen vil foreligge i 2008.

Ligeledes vil der i den fremtidige interviewundersøgelse vedrørende sundhed i EU - et instrument på området for statistik over den offentlige sundhed - i de kommende år blive indsamlet data vedrørende psykiske lidelser og psykisk velvære, der kan kædes sammen med beskæftigelser.

Endelig er Kommissionen ved at analysere de ca. 250 svar på høringen i forbindelse med grønbogen om mental sundhed.

Spørgsmålet om foranstaltninger, der skal øge tilgængeligheden af statistik over mental sundhed i EU, vil blive taget op i forbindelse med overvejelserne vedrørende opfølgning på grønbogen.

Løbende forbedring af velvære på arbejdspladsen er noget, der optager EU meget, hvilket også fremgår af Meddelelse fra Kommissionen - Tilpasning til ændringerne i arbejdslivet og i samfundet: en ny fællesskabsstrategi for sundhed og sikkerhed på arbejdspladsen 2002-2006⁽¹⁾. Begrebet velvære på arbejdspladsen omfatter også fysiske, psykiske og sociale dimensioner og måles ikke kun ved færre erhvervsulykker eller -sygdomme. Dette inkluderer "nye" sygdomme såsom stress, depression, ængstelse, vold på arbejdspladsen, chikane og intimidering, der udgør 18 % af samtlige arbejdspladsrelaterede sundhedsproblemer, hvoraf en fjerdedel medfører uarbejdsdygtighed i to uger eller derover.

Hvilke konklusioner har Kommissionen draget vedrørende anvendelse af samhørighedspolitikkens ressourcer i de fattigste EU-lande i løbet af den sidste programmeringsperiode (2000-2006)?

Finder Kommissionen det berettiget at reducere sit eget bidrag, der ofte står i vejen for anvendelsen af disponible midler i de fattigste lande?

(EN) Kommissionen præsenterer en første vurdering af de resultater, som er opnået i programmeringsperioden 2000-2006, i den fjerde rapport om den økonomiske og sociale samhørighed, der offentliggøres i 2007. Analysen vil først og fremmest bygge på medlemsstaternes opdateringer af midtvejsevalueringer og den strategiske evaluering, som er iværksat på Kommissionens initiativ. De egentlige ex post-evalueringer iværksættes i 2007 og afsluttes i 2009 i tæt samarbejde med medlemsstaterne.

Inden for rammerne af tre generationer af samhørighedspolitiske programmer siden 1989 er der organiseret en større investeringsindsats på fællesskabsplan med henblik på at fremme vækst og konvergens, konkurrenceevne og beskæftigelse. Denne indsats på fællesskabsplan er blevet suppleret med ressourcer på nationalt plan, både offentlige og private, i betragtning af reglerne om, at EU-programmer altid skal medfinansieres af medlemsstaterne. Hvis der ikke fandtes EU-samhørighedsprogrammer, er det højst usandsynligt, at en sådan indsats var blevet gennemført med samme mangeårige konsistens og beslutsomhed.

Dokumentationen tyder tværtimod på, at de fattigste medlemsstaters svagere nationale budgetter, mindre udviklede kapitalmarkeder, lavere kvalifikationsniveauer i arbejdsstyrken og dårligere infrastrukturer ville have gjort det langt sværere at forbedre de økonomiske resultater. Udfaldet ville sandsynligvis have været en udvidelse af kløfterne i Unionen.

Den nævnte nationale medfinansiering er et nøgleprincip i forbindelse med samhørighedspolitikken med henblik på at sikre, at strategier og programmer ejes i fællesskab, og at de berørte medlemsstater og regioner er ansvarlige for at anvende fællesskabsmidlerne i henhold til princippet om forsvarlig forvaltning. Kommissionen bemærker, at de maksimale medfinansieringssatser vil blive hævet betydeligt for programmerne i den næste periode 2007-2013 i forhold til indeværende periode. Kommissionen mener derfor ikke, at det er passende at reducere det obligatoriske nationale minimumsbidrag til medfinansiering af samhørighedspolitikken yderligere.

Hvor stor er den gennemsnitlige pension for EU-tjenestemænd, der pensioneres efter artikel 22 i bilag XIII til vedtægten for tjenestemænd?

Hvor stor er den gennemsnitlige pension for EU-tjenestemænd, der pensioneres efter artikel 23 i bilag XIII til vedtægten for tjenestemænd?

Hvor mange tjenestemænd er sat på ventepenge efter artikel 41 i vedtægten for tjenestemænd?

(FR) For 2005 var antallet af pensionudbetalinger pr. 31. december 7472⁽¹⁾. Af disse 7472 pensioner blev 6942 udbetalt til tjenestemænd, der gik på pension, da de havde opnået pensionalderen i henhold til artikel 22 i bilag XIII i vedtægten for tjenestemænd. For disse personer var gennemsnitsbeløbet ca. 4800 euro før skat⁽²⁾ og ca. 5120 euro inkl. familietilskud.

I samme periode blev 530 pensioner udbetalt til tjenestemænd, der gik på pension, inden opnåelse af pensionsalderen i henhold til artikl 23 i bilag XIII i vedtægten for tjenestemænd. For disse personer var gennemsnitsbeløbet ca. 3100 euro før skat⁽³⁾ og ca. 3480 euro inkl. familietilskud.

Ingen tjenestemænd er blevet sat på ventepenge i henhold til artikel 41 i vedtægten.

Forespørgeren har ved gentagne lejligheder og ad forskellige kanaler anmodet om, at der snarest muligt findes en løsning på problemerne i forbindelse med blød frugt. Andre medlemmer af Europa-Parlamentet har fremsat lignende anmodninger, bl.a. Zbigniew Kuźmiuk, Czesław Siekierski og Janusz Wojciechowski.

Repræsentanter for Kommissionen har to gange aflagt besøg i Polen for at undersøge situationen på stedet. Desuden aflagde en delegation fra Europa-Parlamentets Udvalg om Landbrug og Udvikling af Landdistrikter besøg i Polen fra den 9. til den 12. maj 2006.

Desværre har landmændene endnu ikke modtaget nogen støtte, og som medlemmer af Europa-Parlamentet har vi ikke engang modtaget nogen beretning om de besøg, som Kommissionens repræsentanter har aflagt i Polen.

Det er vort indtryk, at Kommissionen ikke ønsker at finde nogen løsning på de problemer, som de europæiske producenter af blød frugt kæmper med, og at det i virkeligheden er kinesiske og marokkanske producenters interesser, der beskyttes.

Kan Kommissionen på baggrund af ovenstående oplyse, om den agter at træffe beskyttelsesforanstaltninger og, i bekræftende fald, hvilke og hvornår?

(EN) I overensstemmelse med Ministerrådets formandskabs konklusioner fra november 2004 om forenkling af den fælles markedsordning for frugt og grøntsager har Kommissionen den 28. juni 2006 vedtaget en rapport, der indeholder en analyse af Fællesskabets marked for bærfrugter til forarbejdning.

Arbejdet med denne analyse indebar missioner i de berørte medlemsstater med henblik på indsamling af relevant information. Der blev gennemført missioner i følgende lande: Belgien, Danmark, Frankrig, Tyskland, Ungarn, Polen (to missioner) og Det Forenede Kongerige.

Denne analyse omfatter fire store EU-delsektorer: solbær, kirsebær, hindbær og jordbær.

Kommissionen har identificeret tre hovedkategorier af faktorer, der har skabt problemer i sektoren:

Import af frosne jordbær - antidumpingundersøgelser af import fra Kina pågår. Det er for tidligt at sige noget om udfaldet af disse undersøgelser.

Overskudsproduktion i forhold til markedets behov (solbær, surkirsebær). Der kan gennemføres programmer til udvikling af landdistrikter med henblik på at lette omlægning af landbrug til andre aktiviteter. På efterspørgselssiden kan der gennemføres forbrugsfremmende foranstaltninger og foranstaltninger til udvikling af landdistrikter med henblik på at øge forbrugs- og eksportmulighederne.

Sektorens konkurrenceevne begrænses af fragmenterede råvarekæder. Navnlig indebærer fragmenteret produktion og markedsføring til industrien en stor belastning. Eksisterende instrumenter i både den fælles markedsordning for frugt og grøntsager og i programmerne til udvikling af landdistrikter kan anvendes til at fremme sektorens konkurrenceevne.

For at forbedre overvågningen af den økonomiske situation i sektoren på EU-plan kunne man overveje at indføre regelmæssige møder mellem relevante eksperter i Bruxelles af samme slags som dem, der holdes i forbindelse med andre frugter og grøntsager.

Der vil blive taget behørigt hensyn til rapportens resultater i forbindelse med reformen af den fælles markedsordning for frugt og grøntsager.