Fuldstændigt Forhandlingsreferat

Tirsdag den 5. september 2006 - Strasbourg

6. Bekæmpelse af vold (Daphne) (2007-2013) (forhandling)

  Formanden. - Næste punkt på dagsordenen er betænkning af Lissy Gröner for Udvalget om Kvinders Rettigheder og Ligestilling om forslag til Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse om et særprogram om bekæmpelse af vold (Daphne), forebyggelse af narkotikamisbrug og information af offentligheden for perioden 2007-2013 som en del af det generelle program om grundlæggende rettigheder og retfærdighed (KOM(2005)0122 - KOM(2006)0230 - C6-0388/2005 - 2005/0037A(COD)) (A6-0193/2006).

  László Kovács, medlem af Kommissionen. - (EN) Fru formand! På Kommissionens vegne vil jeg gerne først og fremmest udtrykke vores tak til de to ordførere, fru Gröner og fru Angelilli, for et fremragende stykke arbejde. Jeg er nødt til at fortælle Dem, at jeg blev meget glad for, at min kollega hr. Frattini spurgte, om jeg kunne træde i stedet for ham, i det mindste ved begyndelsen af forhandlingen, for dette er et meget vigtigt emne, som jeg lægger stor vægt på.

Jeg vil også gerne sige til Dem, at Kommissionen er fuldt engageret i Daphne-programmet, der har til formål at forebygge og bekæmpe alle former for vold imod kvinder, børn og unge. Vi ved, at Parlamentet også sætter det meget højt. Daphne fylder 10 år, men det, Kommissionen foreslår, er allerede tredje udgave af programmet. I den periode er dets succes blevet vidt anerkendt. Det er blevet anvendt til at finansiere mange projekter, der har hjulpet med til at skabe fremskridt i kampen mod vold.

Parlamentets og mange dele af det civile samfunds nære tilknytning til Daphne afspejles i forslaget om, at Kommissionen bør holde op med at foreslå Daphne-foranstaltninger og foranstaltninger til hindring af narkotikamisbrug under samme program. Som De ved, har Kommissionen fulgt Parlamentets ønsker, og den 24. maj fremlagde den to separate programforslag.

Selv om Daphne II kører frem til udgangen af 2008, er det vigtigt, at Daphne III vedtages inden årets udgang, så de nye aktionstyper, der ligger i beslutningsforslaget og budgetbevillingerne, som er langt højere end tidligere, kan tages i brug straks fra begyndelsen af næste år.

Jeg ser frem til dagens forhandling.

  Lissy Gröner (PSE), ordfører. - (DE) Fru formand, hr. kommissær! Kommissionen foreslog oprindeligt at fremlægge Daphne som et fælles program til bekæmpelse af vold og forebyggelse af og oplysning om narkotika. Det var nødvendigt med en hårdnakket kamp, før Kommissionen ville trække dette forslag tilbage. Udvalget om Kvinders Rettigheder og Ligestilling samt kvindeorganisationer har i fællesskab sendt klare signaler her, og jeg er virkelig lettet over, at de har forhindret en sammenblanding af narkotika og vold, og at vi i dag kan videreføre et af de mest vellykkede programmer i Unionen.

Hidtil har det kun været ca. 17 % af de stillede gode forslag, der kunne finansieres fra Daphne I og II. Det viser, at behovet er kæmpestort, og derfor kræver Udvalget om Kvinders Rettigheder og Ligestilling også øgede midler.

I dag udsender vi to meget klare signaler. For det første vil Europa tillægge bekæmpelsen af vold større vægt og ikke blande det med andre aspekter. For det andet anerkender og støtter vi det værdifulde arbejde i organisationerne på stedet - kvindeorganisationer, adskillige selvhjælps- og menneskerettighedsorganisationer, ungdomsforeninger og deres netværk.

Den daglige vold tiltager, særligt de grænseoverskridende fænomener. Her kommer Daphne-programmet ind i billedet. Det er opstået af bestyrtelse. Kvindebevægelsen har sat hustruvold, misbrug af børn, handel med kvinder med henblik på seksuel udnyttelse osv. i centrum for dens arbejde, og vi kunne udvikle utroligt mange gode projekter her. Vi kunne gøre offentligheden mere følsom over for det, og det ikke først efter VM i fodbold.

Med Daphne I og II er der skabt værdifuld viden. Således blev f.eks. alle projekter bearbejdet i et tool kit, som dernæst i brugervenlig form kunne videreformidles til de forskellige faglige organisationer, og det gav et bredt fagligt publikum adgang til undersøgelser og kontakter, langt ud over Europas grænser.

Nu ligger der imidlertid også nye opgaver foran os. Med Daphne III er det grænseoverskridende networking blevet meget vigtigere. Vi oplever nye fænomener i forbindelse med indvandring. Hvad angår menneskehandel, har vi et stort nødvendigt arbejde foran os. Vi har foreslået, at man støtter et netværk under Ombudsmanden for børn økonomisk og udstyrer børnenødtelefoner med ens telefonnummer i hele Europa. Vi ønsker også at styrke de organisationers netværk, som beskæftiger sig med vold på internettet. Der er en lang liste over forskellige aktiviteter. Derfor er kravet om 120 eller 125 millioner euro, som GUE/NGL-Gruppen har foreslået, heller ikke for meget forlangt, og jeg håber, at Parlamentet vil give sin støtte til det kæmpebehov, som gemmer sig bag.

I forbindelse med Daphne har vi gjort meget gode erfaringer med en helpdesk, som vi gennemførte i Parlamentet i sidste fase. Ved hjælp af denne helpdesk kan organisationer på tværs af grænser og grænseoverskridende tage kontakt med hinanden og finde den rigtige partner. Vi bør med henblik på en tænketank også tage fat på den enorme viden, som ligger hos organisationerne, og indlemme denne viden på disse områder og uddybe den.

Jeg vil imidlertid heller ikke overbelaste Daphne, og derfor anmoder jeg om forsigtighed ved ændringsforslag 56. Det skal defineres klart, at hovedmålgruppen for Daphne er børn, kvinder og unge, og at grupper som socialarbejdere, grænsepersonale, politiet osv. ikke hører til her. Et budskab: Den klare hovedmålgruppe er kvinder, børn og unge! De andre kan inddrages, det fremgår f.eks. af ændringsforslag 57.

Vi holder fortsat fast ved kravet om et europæisk år for bekæmpelse af vold mod kvinder. Det er også et gammelt krav, som allerede blev rejst i forbindelse med Daphne I og II, og her fortsætter vi med at være hårdnakkede og konsekvente. Jeg anmoder derfor om at rette blikket klart og tydeligt mod alle former for vold. Det har Udvalget om Kvinders Rettigheder og Ligestilling videreudviklet konsekvent sammen med Kommissionen, og jeg håber, at vi når frem til et resultat sammen med det finske rådsformandskab i slutningen af året. Det er vi parate til.

  Roberta Angelilli (UEN), ordfører for udtalelsen fra Udvalget om Borgernes Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender. - (IT) Fru formand, mine damer og herrer! Først vil jeg gerne lykønske fru Gröner og alle de parlamentsmedlemmer, der har arbejdet på denne betænkning. Jeg vil også takke kommissæren for hans støtte og for de ord, han sagde her til morgen. Hvis alle samarbejder, er jeg sikker på, at vi kan nå nogle vigtige resultater, hvilket vi allerede har gjort i dette tilfælde. Vi har først og fremmest sikret, at Daphne-programmet kan fortsætte. Det er et vigtigt og værdifuldt program, når det gælder om at forebygge og bekæmpe vold mod kvinder og børn, og det har allerede givet væsentlige og til dels uventede resultater. Desuden har vi sørget for, at dette program får en særlig budgetpost, der med rette - sådan som ordføreren også var inde på - er adskilt fra programmet om bekæmpelse af narkotika.

Det er værd at huske, at vi også har fastlagt visse vigtige prioriteringer blandt Daphnes mulige målsætninger, bl.a. bekæmpelse af vold i hjemmet, som er et fænomen, hvor vi ser en bekymrende og fortsat stigning, og problemet med lemlæstelse af kønsdele. Det er desuden vigtigt at præcisere, at ordet "barn" eller "mindreårig" dækker den aldersgruppe, der strækker sig fra babyer til 18-årige, selv om aktionerne naturligvis kan omfatte unge på op til 25 år.

Vi ønskede også at understrege, at forebyggelse af vold ikke bare skal gælde børn, kvinder og udsatte grupper, men også babyer. Mishandling eller et egentligt svigt af babyer er nemlig fænomener, der er i stærk stigning, og som ofte hænger sammen med dårlige psykiske eller sociale forhold. Disse fænomener kan forebygges ved at bistå og støtte mødre og familier, som befinder sig i en meget svær situation.

Der er ingen tvivl om, at der er tale om ambitiøse målsætninger, hvis finansieringsramme desværre er utilstrækkelig. Jeg vil slutte af med at håbe, at der i forbindelse med midtvejsevalueringen af budgettet bliver sat større midler af til Daphne-programmet, end det er tilfældet i øjeblikket. Vi regner også med Deres støtte i den forbindelse, hr. kommissær.

  Marie Panayotopoulos-Cassiotou, for PPE-DE-Gruppen. - (EL) Fru formand! Vi må erkende, at med dagens initiativbetænkning retter Udvalget om Kvinders Rettigheder og Lige Muligheder med sit forslag om et særligt program for bekæmpelse af vold imod børn, unge, kvinder og risikogrupper ind på den rette kurs i forslaget om et overordnet program, som ud over at bekæmpe vold og dyriske reaktioner mellem mennesker ligeledes fremmer beskyttelsen mod narkotika og oplysninger til offentligheden som led i det overordnede program med titlen "Grundlæggende rettigheder og retfærdighed".

Ordføreren fru Gröner, udvalgets formand fru Záborská og alle medlemmerne traf med følsomhed og næsten enstemmighed beslutning om målet for beskyttelsen mod vold, nemlig de mest sårbare grupper blandt vores medborgere. Det betyder imidlertid ikke, at alle kategorier af skadelidte og voldsramte ikke vil blive beskyttet uden forskel.

Derfor er vores gruppe, Gruppen for Det Europæiske Folkeparti (Kristelige Demokrater) og De Europæiske Demokrater, ikke indforstået med det ændringsforslag, der indeholder lister over tilfælde og kategorier af ofre. De fleste af udvalgets ændringsforslag bygger videre på konklusionerne fra de to tidligere og hovedsagelig vellykkede programmer, nemlig Daphne Ι og ΙΙ.

Eftersom finansieringen af Daphne ΙΙΙ efter vores mening er tilfredsstillende inden for rammerne af aftalen om de finansielle overslag, må vi forvente, at resultaterne af foranstaltningerne er iøjnefaldende og fjerner volden fra det civiliserede europæiske samfund, ikke kun halvdelen, som ordføreren foreslår, men om muligt fuldt ud gennem et systematisk arbejde og samarbejde mellem myndigheder, lokale agenturer, organisationer og det civile samfund.

Den overordnede indsats forventes at blive baseret på tre principper: forebyggelse med løbende ajourføring af oplysningerne, angreb på ondets rod, afhjælpning af konsekvenser/pleje til ofrene og genintegration/rehabilitering af lovovertræderne.

Jeg vil imidlertid gerne bemærke, at programmets succes også afhænger af, at man undgår at dele spørgsmålet op i for mange fokuspunkter, og undgår, at kræfterne sættes ind over for kriminalitet i almindelighed. Derfor stemte Det Europæiske Folkeparti ikke for ændringsforslag 69.

De positive resultater ventes også opnået gennem gennemsigtighed i forbindelse med ikkestatslige organisationers engagement. De skal gennemføre værdifulde foranstaltninger og sikre et positivt bidrag til at hele sårene efter vold. Disse agenturer er Den Europæiske Sammenslutning for Savnede Børn, der består af 19 organisationer, og det europæiske børnenetværk, der er værdsat i medlemsstaterne.

Vi håber, at det nye programs succes vil sikre programmernes overlevelse, når finansieringen ophører, og at vi således, at vi bliver i stand til ...

(Formanden afbrød taleren)

  Katerina Batzeli, for PSE-Gruppen. - (EL) Fru formand! Først vil jeg gerne lykønske fru Gröner både med hendes betænkning og med hendes løbende indsats for at styrke dette program. Som vi alle ved, vil vi, hvis dette program ikke anvendes så bredt som foreslået i fru Gröners betænkning, ikke hverken på overfladen eller tilbundsgående kunne begrænse fænomenet med vold, der er til stede på alle niveauer af samfundet, volden, som udbreder sit net og hele tiden kommer til at omfatte flere samfundsgrupper, som nu står over for dette fænomen, og derfor mener jeg, at EU bør intensivere sin indsats.

Jeg vil gerne understrege, at Kommissionen gjorde ret i at lægge Daphne ΙΙΙ-programmet sammen med narkotikaprogrammet, en holdning, som Den Socialdemokratiske Gruppe i Europa-Parlamentet og fru Gröner har stået fast på.

Men jeg vil også gerne påpege, at vi ved læsningen af 2007-budgettet blev forbavsede over Rådets holdning, idet man ønskede at reducere fællesskabsressourcerne til Daphne ΙΙΙ sammenholdt med Kommissionens forslag.

Hvis vi ikke skal være hykleriske over for ofrene for volden, der breder sig til indvandrere og flygtninge, børn og spædbørn, må vi hæve og forøge budgettet til Daphne ΙΙΙ, fordi denne nedskæringspolitik på enhver måde strider mod engagementet i en yderligere styrkelse og modernisering af programmet og sikring af foranstaltningernes effektivitet.

For at en politik til bekæmpelse af vold imod kvinder børn og unge skal være effektiv og udgøre en prioritering for EU, skal den frem for alt ledsages af en hensigtsmæssig planlægning og tilrettelæggelse af foranstaltningerne sammen med tilstrækkelige ressourcer til deres gennemførelse.

  Maria Carlshamre, for ALDE-Gruppen. - (EN) Fru formand! Daphne er den unge kvinde i den græske mytologi, der blev jagtet af guden Apollo. Han havde til hensigt at voldtage hende, men det lykkedes ikke. I det øjeblik, Apollon rørte ved hende, blev Daphne forvandlet til et laurbærtræ, og hun undgik at blive voldtaget.

I Europa-Parlamentet står navnet Daphne for et vigtigt initiativ. For 10 år siden, i sensommeren 1996, eksploderede Europa med oplysninger om det, der skulle blive kendt som Dutroux-sagen. Fundet af ligene af en række forsvundne piger i en by i Belgien rejste alvorlige spørgsmål om, hvad vi gør for at beskytte kvinder og børn mod dem, der misbruger eller udnytter dem for vindings skyld.

I april 1997 samledes en lang række repræsentanter for ngo'er, Europa-Parlamentet, Europa-Kommissionen, justitsmyndigheder og andre eksperter i Bruxelles til en høring om disse temaer. Det måske vigtigste resultat af denne høring var et løfte fra Kommissionen om iværksættelse af Daphne-initiativet. Det drejer sig om at sætte handling bag ordene; at tildele kampagnen mod vold et betydeligt budget.

Tanken bag var enkel nok: at yde økonomisk bistand til projekter, som kan samle ngo'er fra mindst to medlemsstater, som skal samarbejde om forskning, dataindsamling og -analyse, identificering og udveksling af god praksis, udveksling af uddannelse og netværkssamarbejde, bevidstgørelses- og informationskampagner, men ligeledes direkte foranstaltninger til støtte for voldsofre samt udarbejdelse af retningslinjer og protokoller. Det virker enkelt nok, og hvem kan på nogen måde være imod det? Men som vi alle ved, er vores samfund kendetegnet ved en systematisk nedvurdering af de ting, kvinder siger, gør og beslutter. Denne kønsbaserede magtstruktur påvirker alting og er mest synlig i fænomenet mænds vold over for kvinder. Derfor har Daphne-initiativet været konstant truet, lige siden det startede. Det bør være indlysende, at vi ikke bør blande kampen mod vold sammen med kampen mod narkotika. Det er ganske enkelt to forskellige områder.

Det er Kommissionen, der kører Daphne-projektet, men her i Parlamentet er det Lissy Gröner, der skal have ros og opbakning, når vi diskuterer det "genfødte" Daphne-initiativ. Hun er en af pionererne. Der er naturligvis lang vej endnu, før vi når frem til den nødvendige nultolerance over for vold mod kvinder og børn. Den langsigtede betydning af Daphne-initiativet ligger i dets påvirkning af græsrodsorganisationer, som er dybt rodfæstede i alle Unionens medlemsstater. Nultolerance er målet, og Daphne er et af midlerne til at nå det.

  Hiltrud Breyer, for Verts/ALE-Gruppen. - (DE) Fru formand! Vi vil også gerne takke ordføreren. Jeg synes, at det er en glimrende succes for kvinder i hele Europa, at det er lykkedes at forhindre en sammenlægning af Daphne og antinarkotikaprogrammet. Parlamentet har sendt et signal og bekræftet, at programmet til bekæmpelse af vold mod kvinder, børn og unge skal forblive selvstændigt.

Daphne er et lille, men meget vellykket program, og der er allerede opnået vigtige fremskridt i forbindelse med bekæmpelse af vold mod kvinder. Vold mod kvinder er ikke nogen privat sag, men et spørgsmål om intern sikkerhed. Det farligste sted for kvinder er derhjemme. Mens familien og hjemmet for mange er indbegrebet af fred og sikkerhed, er det for millioner af kvinder et sted for lidelse, misbrug, tortur og endda døden.

Alle mennesker, hvad enten de er mænd eller kvinder, har krav på alle menneskerettigheder. Hverken kultur eller tradition kan undskylde krænkelsen af kvinders grundlæggende menneskerettigheder. Vold mod kvinder er derfor ikke alene kvinders anliggende, men vedrører lige så meget mænd. De skal være ansvarlige og arbejde aktivt mod vold mod kvinder. Vold mod kvinder skal ophøre, på krigsskuepladser og i soveværelset.

Fortsættelsen af Daphne kan imidlertid ikke være den eneste foranstaltning til bekæmpelse af vold mod kvinder. Vi ønsker, at Kommissionen viser med et selvstændigt direktiv, at bekæmpelsen af vold har højeste politiske prioritet. Et tilsvarende forslag har været forældet i mange år. Det er nærmest skandaløst, at Kommissionen lukker øjnene for dette krav og fejer nødvendigheden af en europæisk lovharmonisering af bordet. Det er meget vigtigt, at vi virkelig får et selvstændigt direktiv, og her ønsker jeg også, at Kommissionen siger noget om det i dag. Vi har igen og igen i Parlamentet i mange afgørelser henvist hertil, hvad enten det har været på kvindedagen eller ved andre lejligheder.

Vi håber også, at Kommissionen og Rådet afslutter forhandlingerne vedrørende Daphne hurtigst muligt nu, således at den nye udgave af programmet kan starte rettidigt i 2007. Det er også vigtigt for os netop nu, hvor kvindeadvokaten Seyran Ateş i Tyskland har indstillet sin advokatvirksomhed på grund af akut trussel, at vi også helt klart rykker menneskerettighedskrænkelserne mod kvindelige indvandrere i centrum og også her siger: nul tolerance.

  Eva-Britt Svensson, for GUE/NGL-Gruppen. - (SV) Fru formand! Jeg vil først takke ordfører Lissy Gröner for en udmærket betænkning og for hendes engagement i disse spørgsmål. Jeg vil også takke mine kolleger i Ligestillingsudvalget for deres engagement i bekæmpelsen af vold mod kvinder.

De kvinder og børn, som er udsat for vold, har brug for Daphne III-programmet. Mænds vold mod kvinder forekommer i alle samfundsgrupper. Man kan ikke udpege specielle grupper eller specielle faktorer som f.eks. alkohol- og narkotikamisbrug. Vold mod kvinder og børn findes i hele samfundet. På trods af at undersøgelse efter undersøgelse bekræfter, at vold forekommer i alle samfundsgrupper, vægrer mange sig stadig ved at se sandheden, nemlig at volden findes overalt. Myter om, at alkohol eller narkotika er indblandet, trives fortsat. For at bekæmpe vold mod kvinder skal vi fjerne disse myter om, at det er "de der", "de andre" eller " misbrugerne", som mishandler kvinder og børn. Det kan lige så godt være vores nabo, arbejdskollega eller slægtning, som udøver volden.

Dette er en af grundene til, at Daphne-programmet skal deles op i to separate programmer, nemlig et særligt program til forebyggelse og bekæmpelse af vold mod kvinder og børn og et andet program til forebyggelse af narkotikamisbrug og tilvejebringelse af information. Et fælles program for disse to forskellige samfundsproblemer ville fortsat forstærke myterne om, at der er en sammenhæng mellem misbrug og mænds vold mod kvinder. Det fører så til, at man tror, at hvis vi løser misbrugsproblemet, løser vi samtidig voldsproblematikken, men sådan er det imidlertid ikke. Begge er samfundsproblemer, som skal løses, men de kræver forskellige foranstaltninger. Jeg noterer derfor taknemmeligt, at Kommissionen har accepteret en opdeling i separate programmer.

GUE/NGL-Gruppen støtter betænkningen fuldt ud. Vi mener, at det er specielt vigtigt, at handelen med kvinder og børn med seksuelt sigte også er med i programmet. Det er vigtigt, da alt skal gøres for at bekæmpe denne moderne slavehandel. Det er dog også vigtigt for at belyse, at denne slavehandel er endnu et udtryk for den vold, som kvinder og børn udsættes for.

Det findes to begreber i betænkningen, som jeg gerne vil have ændret. Det første begreb er "vold i hjemmet". Jeg mener, at vi skal kalde det, hvad det er, nemlig mænds vold mod kvinder. Volden mod kvinder forekommer ikke kun inden for hjemmets fire vægge. Kvinder, som lever i mishandlingsforhold, lever med denne fysiske og psykiske tortur døgnet rundt. Det andet begreb, som jeg sætter spørgsmålstegn ved, er begrebet "den private sfære". Der er ingen grund til en opdeling i en offentlig og en privat sfære. Vold mod kvinder er kriminelle handlinger, både når det sker offentligt og privat.

  Urszula Krupa, for IND/DEM-Gruppen. - (PL) Fru formand! Først vil jeg gerne nævne opdelingen af Daphne-dokumentet i to særskilte programmer. Dette ville være et positivt skridt, hvis formålet var at sørge for en reel undersøgelse af problemet med narkotikaafhængighed og vold samt forebyggelse af disse, i stedet for en selvcentreret opfattelse af problemet og manglende indsigt i de reelle årsager til disse sociale dårligdomme.

Vold er et alvorligt problem, og som med andre problemer er det mest effektive bekæmpelsesmiddel at fjerne årsagerne og risikofaktorerne. Disse omfatter neurobiologiske indikatorer samt træk såsom egoisme, fjendtlighed, impulsiv adfærd, irritabilitet, lav intelligens, ringe reaktion på stimuli til hjernen samt manglende respekt for værdier og antisocial adfærd.

Vi skal være opmærksomme på, at den stadig større svøbe i form af aggression, mentale lidelser, underudviklet personlighed og misbrugsproblemer ikke blot er resultatet af en hedonistisk livsstil, men også skyldes det fremherskende materialistiske verdenssyn, hvor man ikke sætter pris på betydningen af den enkeltes åndelige udvikling. Den store viden, der er indsamlet hidtil, stemmer dårligt overens med de primære miljøfaktorer, der påvirker udviklingen af en afbalanceret personlighed. En af disse faktorer er en sund og kærlig familie, helst en fuldkommen familie med mange børn, hvor børnene er ønskebørn, bliver elsket og lærer at leve sammen med og for andre.

  Lydia Schenardi (NI). - (FR) Fru formand! Hver dag er millioner af kvinder ofre for alle mulige former for misbrug - brutalitet i familien, trusler på jobbet, mental grusomhed, seksuelt misbrug eller tvungen prostitution.

I EU er en ud af fem kvinder udsat for såkaldt vold i hjemmet, dvs. vold udøvet af kvindernes mand eller partner. Men vi må ikke glemme, at disse tal kun tager højde for den anmeldte vold. I virkeligheden er angsten, skammen og den begrænsede adgang til de officielle tjenester alt for ofte en forklaring på, at al vold ikke anmeldes. Nogle former for vold registreres i øvrigt slet ikke, da de ikke er i overensstemmelse med de forud fastsatte definitioner og ikke opfattes som forbrydelser, bl.a. fordi de er tabuemner.

Daphne-programmet om bekæmpelse af vold mod kvinder, som Parlamentet og Rådet nu har stillet forslag om i over seks år, vedrører alle former for misbrug ud over vold i hjemmet, som kvinder udsættes for på verdensplan. I denne forbindelse skal der lægges vægt på, at langt størstedelen af dette misbrug hænger sammen med særlige kulturer eller samfund og især med islam og de lande, der er underlagt koranens lov, og hvor steninger, genitale lemlæstelser, ofringer og tvangsægteskaber er en del af landenes kultur, religion og skikke.

Daphne-programmet skal koncentrere sin indsats i denne kamp om kvindernes ret til information, kvindernes beskyttelse, afstraffelsen af ophavsmændene til dette misbrug, men det skal også være med til at ændre visse mentaliteter og barbariske sædvaner, der desværre fortsat findes i disse lande, der er underlagt koranens lov.

  Amalia Sartori (PPE-DE). - (IT) Fru formand, mine damer og herrer! Også jeg vil gerne give udtryk for min tilfredshed med dette forslag. Netop i forbindelse med vores forhandling i Parlamentet her til morgen glædede det mig at høre, at mange gav udtryk for et ønske, som jeg deler fuldt og helt, nemlig ønsket om et EU-direktiv om vold.

Tiden er inde til en harmonisering af lovgivningerne på dette område, og mens vi venter på, at dette sker, skal Kommissionen med de instrumenter, som den siger, at den er ved at udarbejde, allerede nu fastlægge en meget klar og stringent holdning til de politikker, som EU og medlemsstaterne skal føre, og hvor vi ønsker at tage et klart standpunkt med hensyn til disse spørgsmål.

Det er rigtigt, at der er sket meget på ligestillingsområdet i de senere år. De enkelte medlemsstater har lovgivet om mange forskellige spørgsmål, men der er stadig nogle sorte huller på netop dette område. I den forbindelse skal vi føre klare og tydelige politikker, for selv om vi alle sammen er enige om en nultolerance over for vold, er vi ikke alle sammen enige om, hvilke instrumenter vi skal bruge for at nå dette mål. Det er netop for at forhindre en så risikabel politik, at de programmer, der bliver finansieret med Daphne, skal bygge på klare og stringente politikker, som er fastlagt af EU.

  Teresa Riera Madurell (PSE). - (ES) Fru formand! Jeg vil også lykønske ordføreren med hendes arbejde og sige, at det var helt påkrævet for, at Daphne kunne fungere ordentligt, at Daphne III blev adskilt fra programmet om forebyggelse af narkotikamisbrug og information af offentligheden, hvilket Parlamentet anmodede om. Det er virkelig lykkedes for ordføreren at opnå denne adskillelse, og dermed bliver Daphne-programmet, som er et vigtigt instrument til støtte for kvindeorganisationer, der bekæmper vold mod kvinder, stærkere og mere synligt.

Ud over den nævnte budgetforhøjelse vil jeg fremhæve nogle vigtige bidrag i betænkningen af fru Gröner. For det første inddrages menneskehandel og tvangsprostitution specifikt som former for vold, og det anføres klart og tydeligt, at skamfering af kønsorganer og æresforbrydelser er former for vold mod kvinder med meget alvorlige virkninger for deres sundhed. Vold mod kvinder kan under ingen omstændigheder retfærdiggøres, heller ikke ved at henvise til en tradition eller en kulturel praksis, og jeg mener også, at det er meget vigtigt, at vi blandt ofre for kønsrelateret vold inddrager børn der er vidne til, at mødrene blive udsat for vold.

Betænkningen er meget anvendelig, også fordi der anmodes om, at man i programmet er særligt opmærksom på, at visse grupper af kvinder, f.eks. flygtningekvinder, indvandrerkvinder, kvinder, der lever i fattigdom, kvinder med handicap og ældre kvinder, er udsat for en større risiko for vold. Det er også meget vigtigt, at det i betænkningen foreslås, at fastlæggelse af et retsgrundlag for bekæmpelse af vold mod kvinder inddrages blandt de foranstaltninger, der kan tilføje en europæisk merværdi. Samtidig er det også nødvendigt at fokusere på konkrete mål, f.eks. at halvere antallet af personer, som bliver ofre for vold og menneskehandel i løbet af den næste tiårsperiode.

Mine damer og herrer, Det Europæiske År mod Vold mod Kvinder kan utvivlsomt lette arbejdet med at skabe opmærksomhed om fænomenet og udbrede god praksis, og derfor er det meget vigtigt, at dette Daphne-program også henholder sig til dette.

  Marian Harkin (ALDE). - (EN) Fru formand, jeg støtter fuldt ud ordførerens fremragende forslag om at opdele de finansielle rammeprogrammer i to særskilte programmer. Det bør også hjælpe med til at sikre, at begge programmer er mere fokuserede, og at de hver især får den grad af synlighed og finansiering, som de fortjener.

Daphne-programmet har været et vigtigt program med hensyn til at bidrage til at skabe opmærksomhed om og bekæmpe vold imod kvinder, børn og unge. I Irland er vold imod kvinder som alle andre steder et meget betydeligt problem, hvor statistikker fra forskellige rapporter viser, at hver fjerde kvinde har oplevet en eller anden form for seksuel vold i deres liv. Finansiering fra Daphne har haft en positiv indvirkning på arbejdet i mange irske kvindegrupper. Men den nationale finansiering af frontlinje-tjenester, der skal hjælpe kvinder og børn, er stadig utilstrækkelig med utilstrækkelige krisecentre for risikogrupperne.

Jeg vil gerne nævne nogle af de fremsatte ændringsforslag og min særlige støtte til dem. Det glæder mig at se, at handicappede kvinder, sammen med andre sårbare grupper, nævnes specifikt som værende særligt udsatte for vold i ændringsforslag 14. Derfor er det vigtigt at sikre, at der indføres foranstaltninger til beskyttelse af mennesker, der er udsat for flere typer af diskrimination.

I ændringsforslag 14 nævner man også kvinder, der lever i fattigdom i landdistrikter eller fjerntliggende samfund. Det er nødvendigt at indføre tjenester med stor aktionsradius, således at disse kvinder og børn får adgang til de nødvendige tjenester og kan beskyttes imod vold.

Jeg er også glad for betænkningens henvisninger til menneskesmugling og tvangsprostitution, til børn, der er vidner til vold, og til foranstaltninger, der er specifikt udformet til at beskytte nyfødte mod misbrug.

Men i den endelige analyse bør ingen være udsat for vold, uanset om man er nyfødt eller gammel, borger eller immigrant, bor på landet eller i byen. Men kampen mod vold skal ses i sammenhæng med beskyttelsen af grundlæggende rettigheder, således som det garanteres i EU's charter om grundlæggende rettigheder.

Endelig vil jeg gerne udtrykke min fulde støtte til fremme af det europæiske år mod vold mod kvinder: Bevidstgørelse er meget vigtigt.

  Raül Romeva i Rueda (Verts/ALE). - (ES) Fru formand! For halvandet år siden var Spanien forrest i Europa, hvad angår bekæmpelse af mænds vold mod kvinder, fordi der blev vedtaget en samlet lov mod den form for vold. Alligevel har der allerede i år været 51 dødsofre for denne plage, denne type vold. Det betyder naturligvis, at vi ikke kan være tilfredse.

Loven var nødvendig, det sagde vi, men desværre er det, som vi kan konstatere, ikke nok med en lov. De væsentligste egenskaber ved denne type vold er dybt forankret i folks mentalitet og i de kulturer, der lider under en sådan mentalitet, og hverken et år eller et stykke papir er nok til, at dette ændrer sig.

Derfor er Daphne, som har til formål at bekæmpe alle former for vold, et afgørende redskab, og vi hverken kan eller skal give afkald på det. Der er mange former for vold mod kvinder, som skal bekæmpes, f.eks. menneskehandel, fysiske og psykiske overgreb, praksis som skamfering af klitoris og feminisering af fattigdommen. Alle kræver en hurtig indsats og ressourcer, som aldrig vil være tilstrækkelige, uanset hvor mange der er.

Derfor må vi endnu en gang kræve, at regeringerne vågner af deres europæiske døs og forstår, at det ikke er muligt at gøre mere med færre penge, og at vi ikke kan forlange store aktioner, hvad angår vold i almindelighed og mænds vold mod kvinder i særdeleshed, hvis vi ikke også tilvejebringer de midler og ressourcer, der er nødvendige for at gennemføre dem.

At forsyne Daphne med ressourcer og politisk relevans er ikke bare et bureaukratisk skridt. Vi må ikke glemme, at dets endelige mål er at redde liv. Og selv om det ikke er tilstrækkeligt, som det er tilfældet med den spanske lov mod kønsrelateret vold, er det helt påkrævet.

  Ilda Figueiredo (GUE/NGL). - (PT) Fru formand! Det er yderst vigtigt, at vi vedtager denne betænkning af fru Gröner, som jeg gerne vil takke for hendes indsats. Daphne-programmet vil få stor betydning for forebyggelsen og bekæmpelsen af vold mod børn, unge og kvinder og for beskyttelsen af ofrene, hvilklet vi styrker ved at videreføre Daphne-programmerne og udvide deres anvendelsesmuligheder.

Vi må holde op med at tolerere vold mod kvinder, med de lidelser, som den indebærer, og de dødsfald, som den ofte medfører. Det er en kamp, der fordrer vedholdende indsats og konstant opmærksomhed, og som ikke bør blandes sammen med andre aktioner. Et målbevidst forsvar af kvindernes rettigheder nødvendiggør et selvstændigt Daphne III-program, sådan som det foreslås, og øgede midler, så der kan gribes ind over for voldens forskellige udtryksformer, hvad enten de er fysiske, seksuelle eller psykiske, herunder også dem, der skyldes menneskesmugling med henblik på seksuel udnyttelse, eller vold i hjemmet, herunder trusler om vold, og voldens ofre, særlig kvinder, unge og børn.

Hvad angår forebyggelsesdelen, må der sættes ind med oplysningskampagner som f.eks. det europæiske år mod vold mod kvinder, men der må også gøres en indsats for støtte til ofrene. Klare og troværdige mål for en effektiv begrænsning af volden forudsætter en mere udfarende indsats fra offentlig side og derfor også større finansiel støtte til de organisationer, der er aktive i denne kamp. Derfor den styrkelse, som vi foreslår, og som vi håber vil blive vedtaget.

  Johannes Blokland (IND/DEM). - (NL) Fru formand! Først vil jeg gerne lykønske fru Gröner med hendes betænkning, som indeholder en række meget positive forslag. Jeg tænker især på fjernelsen af alle narkotikarelaterede emner. Narkotikamisbrug og vold skal, trods en vis overlapning, holdes adskilt og det med god grund. Prioriteringen af kampen mod menneskesmugling i dette program er efter min mening en anden vigtig gevinst. Jeg vil imidlertid gerne benytte lejligheden til at understrege betydningen af en konkret indsats.

Indsatsen fra mange sider har bestået i at kæmpe mod tvangsprostitution og menneskesmugling i forbindelse med VM i fodbold, men dette er ikke blevet belønnet med konstruktive foranstaltninger fra de involverede parter. Jeg håber, at Parlamentet og Kommissionen i fællesskab kan overtale og muligvis tvinge medlemsstater, ngo'er og borgere til at respektere deres medmenneskers rettigheder med henblik på at mindske udnyttelse af denne art.

Jeg stiller mig mindre positivt til synspunkterne om ansvarsfordelingen. Det er min dybe overbevisning, at staten ikke skal gøre indhug i den enkeltes personlige frihed uden gyldig grund. Der er kun grund til dette, når grænser i straffelovgivningen overskrides. Eftersom disse grænser er forskellige fra den ene medlemsstat til den anden, er det op til dem at sikre håndhævelsen i denne henseende.

Eftersom det er umuligt at finde nogen begrundelse for, at Europa skal spille en aktiv rolle på dette område, har min gruppe anmodet om opdelt afstemning om en række af de ændringsforslag, som jeg vil kunne støtte, når disse aspekter er taget ud.

  Andreas Mölzer (NI). - (DE) Fru formand! Det er frygteligt, at hver tredje kvinde i verden bliver offer for vold i løbet af sit liv. Tillad mig at komme med nogle bemærkninger i den forbindelse.

Hvad angår unges vold, må det ikke være sådan, at unge kan bevæbne sig, begå legemsbeskadigelse og det, der er værre, og at der cirkulerer partynarko og andre rusmidler blandt unge. Vi har derfor brug for uddannelse af vores lærerpersonale for at forhindre vold, tyveri, vandalisme og handel med rusmidler.

Et andet område, hvor vold fremmes, er internettet. Netop internettet giver ikke blot perverse mennesker mulighed for at få kontakt med potentielle ofre, det giver også meget detaljerede anvisninger på vold. Her skal vi efter min mening skærpe strafforfølgelsen.

Endelig vil jeg komme ind på den type vold, som eksisterer i indvandrersamfundene. Folk, der kommer fra kulturkredse med en helt anden, nemlig en arkaisk indstilling til vold, tror også, at de kan udleve deres øgede voldstendenser i EU. Her gælder det om at forhindre indvandringen af voldelige elementer og gøre ikkevold til formålet med integrationen.

  Anna Záborská (PPE-DE). - (SK) Fru formand! Først vil jeg gerne byde hjertelig velkommen til den delegation af kvinder fra Lazio i Italien, som lytter til vores forhandling fra tilhørerpladserne.

Først vil jeg gerne minde om den succes, som vi har opnået i fællesskab. Takket være det tætte og gode samarbejde mellem Parlamentet og Kommissionen er det, der oprindelig var et todelt fællesskabsprogram - bekæmpelse af vold imod kvinder og kampen mod narkotika - nu blevet opdelt. På denne måde har vi understreget, hvor vigtige hver af disse to kampe er for os. Jeg vil gerne udtrykke min taknemmelighed over for kommissær Frattini og hans hold og navnlig til vores ordfører fru Gröner for hendes fremragende arbejde samt til alle mine kolleger fra udvalget for deres samarbejde. Jeg er stolt af dette resultat.

Daphne-programmet vil imidlertid ikke blive effektivt, så længe mænd - både dem derhjemme og dem, der beskæftiger sig med politik og det offentlige liv - ikke deltager aktivt i processen. I denne henseende sætter jeg stor pris på indsatsen fra det østrigske og det finske formandskab med henblik på at inddrage mændene i arbejdet med at fremme lige muligheder for begge køn.

Siden 1946 har man vedtaget dusinvis af bestemmelser, og alligevel er volden stadig voksende. Jeg håber ikke, at dette vil vise sig blot at blive endnu en bestemmelse, for vi ved alle, at problemet ikke bliver løst udelukkende gennem administrative foranstaltninger og finansiering af kortvarige, enkeltstående kampagner rettet mod vold imod kvinder og børn. Det er ikke tilstrækkeligt bare at se på konsekvenserne. Vi må fokusere på forebyggelse og systematisk uddannelse samt fremme af respekt og menneskelig værdighed. Dette og kun dette vil give resultater. Vi må fokusere på behandlingen af voldelige personer, så snart de manifesterer tilbøjelighed til vold. Ellers bliver anvendelsen af Daphne-midlerne ineffektiv om ikke fuldkommen omsonst.

Til sidst vil jeg gerne nævne vold imod børn, som også tages op i Daphne-programmet. Mens vi sidder og taler, er et pædofilt parti i Nederlandene i færd med at gøre reklame for sin målsætning om at legalisere pædofili og seksuelle aktiviteter med børn - så længe børnene giver deres samtykke. Næsten ingen siger noget om denne sag. Gad vide hvorfor …

Medmindre vi er i stand til at anvende vores juridiske værktøjer og bruge politikernes støtte til at standse misbruget af mindreårige, vil vi aldrig vinde kampen mod vold imod kvinder og børn.

  Pia Elda Locatelli (PSE). - (IT) Fru formand, mine damer og herrer! Først vil jeg gerne give udtryk for min tilfredshed med den aftale, der er indgået mellem Udvalget om Kvinders Rettigheder og Ligestilling og Udvalget om Borgernes Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender. Kommissionen tilsluttede sig denne aftale - hvilket jeg gerne vil takke kommissær Frattini for - om at fordele indholdet i det program, vi taler om, på to særprogrammer.

Når det er sagt, vil jeg sige, at jeg helt enig i fru Gröners betænkning, og jeg vil gerne lykønske hende og fremhæve et ændringsforslag, som efter min mening er særlig vigtigt, nemlig ændringsforslaget om, at også de nationale, regionale og lokale myndigheder skal være genstand for informationskampagnen. Jeg vil gerne forklare årsagen til dette. For et par dage siden fandt der i Milano nogle tilfælde af vold sted mod unge kvinder. Disse voldsepisoder vakte naturligvis harme, men der blev også fremsat nogle bemærkninger, som endnu en gang viser en holdning, der også er temmelig udbredt blandt myndighederne, nemlig at ofrene for vold på en måde også selv bærer en del af skylden.

De husker sikkert alle sammen den såkaldte cowboybuksedom. En af bemærkningerne kom fra præfekten i Rom, som udtalte, at den seneste episode - de to franske piger, som blev voldtaget af to ukendte mænd efter at have sagt ja til et lift - først og fremmest skyldes uforsigtighed.

Denne udtalelse viser den holdning - selv om præfektens hensigter sikkert var gode - at en kvinde, der bliver voldtaget, i det mindste delvist selv er skyld i det. Men er det en forbrydelse at være uforsigtig? Det mener jeg ikke, og jeg håber ikke, at vi er ved at vende tilbage til den tid, hvor man opfordrede kvinder til ikke at gå ud om aftenen for ikke at være uforsigtige.

Derfor vil jeg gerne minde om, at vi taler om programmer, der skal sikre, at EU bliver et område med frihed - og jeg understreger "frihed" - sikkerhed og retfærdighed.

  Lena Ek (ALDE). - (SV) Fru formand, mine damer og herrer og tilhørere! Det er et stort nederlag, at vi på en sensommerdag i 2006 stadig skal stå og tale om kønsrelateret vold, æresdrab og skamfering af kønsorganer. Det viser, at dette på en måde faktisk stadig er en accepteret foreteelse i samfundet og noget, som vi ikke har fået bugt med. Så længe vi ikke er enige om, at mishandling, såvel fysisk som psykisk, er en krænkelse af menneskerettigheder for kvinder og børn, vil millioner af kvinder og børn blive udsat for netop dette.

En måde at vise på, at vi er enige om at signalere, at dette er uacceptabel adfærd, er at godkende og understrege de eksisterende internationale dokumenter - FN's kvindekonvention, FN's børnekonvention, EU's charter om de grundlæggende rettigheder samt værktøjet Daphne-programmet. Jeg er oprørt over at høre, at IND/DEM-Gruppen vil stemme imod dele af dette program.

Om det er trusler, vold eller andre krænkelser med forfærdelige handlinger som skamfering af kønsorganer, kan det ikke bortforklares eller retfærdiggøres med henvisning til tradition eller kultur. Det indebærer, at vi skal have en diskussion på arbejdspladser, i skoler, ved køkkenbordet og også hos den fredsbevarende styrke, som vi sender ud i FN's navn.

De lande, som vi har en aftale med, behøver støtte. Jeg talte med kvinder i Kijev i Ukraine om dette i lørdags. Jeg har også diskuteret dette meget med kvindegrupper fra Tyrkiet. Der er meget at gøre på dette område. Mange af forslagene i denne betænkning i dag er meget konstruktive.

Vi skal også gennemgå strafferammerne. I Sverige er maksimumsstraffen for f.eks. et groft seksuelt overgreb mod børn den samme som for groft bedrageri. Det kan man jo tænke lidt over.

I New York har man haft held med at mindske antallet af forbrydelser mod kvinder og vold mod kvinder. Jeg ser dette som det første skridt til, at vi kan opnå det samme i Europa, men så er det nødvendigt, at vi bliver enige om, hvor uacceptabel og forfærdelig denne situation er.

  Georgios Karatzaferis (IND/DEM). - (EL) Fru formand! Alene det forhold, at vi taler om vold imod kvinder i 2006, viser, at udviklingen er negativ. For 2.500 år siden i Republikken Athen på Sokrates tid var der ingen kriminalitet, der var ingen vold imod kvinder. Det blev anset for uacceptabelt, og nu, 2.500 år senere, har vi denne vold, denne uhæmmede vold imod kvinder.

Derfor skal vi indføre foranstaltninger. Jeg ved ikke, om Daphne-programmet er tilstrækkeligt, eller om der er brug for noget mere. Straffene skal bestemt gøres hårdere. Straffene over for voldtægtsmænd er ikke strenge. I dag i 2006 har vi flere prostituerede kvinder end for 50 år siden, efter krigen.

I dag bliver halvdelen af de kvinder, der kommer til vores land, til Grækenland - som ikke er et rigt land - fra de tidligere østbloklande, udvist. Det er en forbrydelse. For at vi kan bekæmpe vold imod kvinder skal vi derfor først bekæmpe den fattigdom, der fører til vold.

Vi er nødt til at bekæmpe narkotika effektivt. I mit land er der flere heroinrelaterede dødsfald end noget andet sted, og det er det fattigste land i euroområdet. Derfor skal vi kigge grundigt på forebyggelse og på effektive straffe til de skyldige.

  Christa Prets (PSE). - (DE) Fru formand, hr. kommissær! At Daphne er det vigtigste program mod vold, har vi allerede hørt i dag. Derfor er det så meget desto vigtigere, at dette program er adskilt fra antinarkotikaprogrammet. En sådan sammenlægning ville sikkert have ført til endnu flere misforståelser og manglende forståelse over for EU, især hos dem, som har med det at gøre. Jeg er glad for, at det ikke bliver sådan.

Dette vellykkede program skal videreføres på en så gennemsigtig og forståelig måde som muligt som svar på den stigende vold. Netop til dette formål er adskillelsen en hjælp. Fordoblingen af budgettet er ligeledes glædelig og helt sikkert også nødvendig, fordi vi har udvidet paletten af mål og aktioner betydeligt. Jeg vil her især nævne bekæmpelsen af menneskehandel, især handel med kvinder og børn, som kræver utroligt meget opmærksom og utroligt meget arbejde, især da vi skal udbygge netværket og også har brug for finansielle midler til det formål.

Derfor vil jeg også gerne indtrængende støtte fru Gröners forslag om at udvide samarbejdsprojekterne til også at gælde tredjelande i forbindelse med bekæmpelsen af menneskehandel, for det er vigtigt, at man samarbejder med oprindelseslandene.

Daphne er trods alt kun en dråbe i havet. Bekæmpelsen af vold skal i højere grad fortsættes især i medlemslandene, og der skal også lovgives om det. Jeg henviser i den forbindelse også til den bortvisningsret, som blev gennemført i Østrig for længe siden og også er blevet vedtaget i mange andre lande, og ifølge denne siges det, at voldsmænd skal forlade hjemmet. Jeg vil også gerne nævne antistalking-loven, som findes i Østrig nu, og som psykisk vold skal bekæmpes med. For det bliver endnu ikke taget alvorligt!

(Formanden fratog taleren ordet)

  Andrzej Tomasz Zapałowski (IND/DEM). - (PL) Fru formand! I dag diskuterer vi endnu en gang kampen mod vold. Det virker måske unødvendigt at diskutere dette spørgsmål igen. Men intet kunne være fjernere fra sandheden. Hvert år smugles tusinder af kvinder og børn ind over grænserne til EU, hvor de bliver genstand for seksuel udnyttelse. Der er meget snak om forebyggelse og om at yde støtte til ofrene. Men hvor er indsatsen fra de tjenester, der er ansvarlige for at håndtere dette fænomen?

Naturligvis træffes der foranstaltninger for et syns skyld. Det giver ikke nogen særlige resultater, men skaber lidt reklame i medierne. Hvad med det faktum, at der findes arbejdslejre i en af de store medlemsstater i EU på Middelhavskysten, hvor 20.000 mennesker fra andre medlemsstater ifølge pressen arbejdede? De arbejdede 15 timer om dagen. De barakker, de boede i, var omkranset af pigtråd og blev bevogtet af bevæbnede vagter. Folk, der ikke ønskede at arbejde, blev endda slået ihjel. Voldtægt for øjnene af ægtefællerne var almindeligt forekommende.

Trods indgriben fra diplomatiet og opfordringer fra undslupne greb politiet først ind efter nogle måneder. Men det var de oplyste borgere i EU, der nød godt af dette slavearbejde. Er det muligt, at de lokale myndigheder ikke kendte til det? Det påvirkede trods alt tusinder af mennesker. Disse begivenheder fandt sted for nogle få uger siden.

Derfor diskuterer vi vigtige spørgsmål, som burde have været løst for længe siden. Nogle mennesker, såsom lederen af socialisterne, skaber international opstandelse, fordi kontroversielle demonstrationer ikke tillades, men alligevel vender vi det blinde øje til fremkomsten af en ny form ...

(Formanden afbrød taleren)

  Zita Gurmai (PSE). - (HU) Fru formand! Det er skammeligt, at vold imod kvinder er blevet et verdensomspændende fænomen i dag, og her har landegrænserne ikke nogen betydning. Denne vold forårsager store lidelser og ødelægger tilværelsen for millioner af kvinder og dermed hele deres familie. Alene i Europa er hver femte kvinde udsat for vold, og konsekvenserne af denne vold kan måles på den skade, der sker på deres og deres børns og familiemedlemmers fysiske og mentale sundhed. For volden kan lure i tilsyneladende fredelige familieboliger og i arbejdspladsens intimitet, i den stadig barskere adfærd kønnene imellem, ved seksuel chikane, og i sin barskeste form kommer den til udtryk i tvangsprostitution, som er den moderne verdens udgave af slaveri.

Vi kan ikke se stort på, at de utallige former for voldelig og seksuelt nedværdigende adfærd skyldes bestemte sociale sæder og traditioner, der er uacceptable for europæere. De omfatter tvangsomskæring og tvangsægteskaber. Desværre er denne uacceptable adfærd også dukket op i EU. Alle disse fænomener er grundlæggende overtrædelser af menneskerettighederne, som udgør en af hovedhjørnestenene i De Europæiske Fællesskaber og i Unionen. Forsvaret af disse rettigheder kræver samarbejde mellem de retshåndhævende og juridiske myndigheder samt en fælles indsats fra medlemsstaterne og de europæiske institutioner.

Daphne III-programmet kan regne med bred offentlig støtte, for alene under VM i fodbold kunne vores kampagne imod tvangsprostitution samle 100.000 underskrifter og opbakning fra kommissær Frattini samt et frivilligt samarbejde fra politistyrkerne i de berørte lande. Hvis vi kunne holde sporten ren, bør vi også bestræbe os på at holde familielivet fredeligt og rent samt finde den nødvendige styrke til en indsats fra Fællesskabets side.

  Britta Thomsen (PSE). - Fru formand! Hr. kommissær, kære kolleger! Allerførst vil jeg takke ordføreren Lissy Gröner for den fremragende betænkning om Daphne III-programmet. Vold imod kvinder er et stort og voksende problem i EU-landene, og mange kvinder og deres børn får tilværelsen ødelagt som følge af vold og ikke mindst trusler om vold. Hvert eneste år dør flere hundrede kvinder som følge af vold i hjemmet i Europa, og der anmeldes endnu flere drabsforsøg. Derfor er det af overordentlig stor betydning, at vold imod kvinder og børn tages særskilt op på EU's dagsorden. Vold imod kvinder og børn er et særskilt problem, som kræver særlige tiltag og løsninger.

Parlamentets forslag sætter fokus på de overgreb, som dagligt finder sted i hjemmene, og på ændringer, som vil tvinge de nationale parlamenter til at tage stilling til disse alvorlige problemer. Det er nødvendigt med et program, som entydigt fokuserer på volden, og som kan bidrage til at synliggøre problemet og samtidig være med til at rejse en offentlig debat om vold. Tabuet og fortielsen omkring volden skal bekæmpes, og nationalstaterne bør gøre en massiv indsats for at oplyse om, hvordan man kan få hjælp, både som offer og som voldsudøver. Tabuet er også en stor hindring i forebyggelsesarbejdet, og det er nødvendigt at åbne øjnene på borgerne i EU for de mange ofre, der dagligt lever i frygt for overgreb. For volden er ikke et privat anliggende, uanset i hvilken sfære det foregår, og uanset hvem der udøver den - om den foregår i familien, i det offentlige rum, eller om der er tale om statsvold.

Vold imod kvinder har mange udtryk: fysisk, psykisk og seksuel vold, tvungen prostitution, handel med kvinder. Det overordnede mål med Unionens aktiviteter mod vold er at forebygge og bekæmpe alle former for vold for helt at eliminere den form for kriminalitet og alvorlig overtrædelse af menneskerettighederne. Bekæmpelse af vold bør anerkendes som led i beskyttelsen af de grundlæggende rettigheder og frihedsrettigheder.

  Iratxe García Pérez (PSE). - (ES) Fru formand! Jeg vil indlede med at sige, at vi kan være tilfredse med forslaget på initiativ af fru Gröner og Udvalget om Kvinders Rettigheder og Ligestilling, som fremmer netop dette program, fordi problemets omfang dermed anerkendes, og der træffes specifikke foranstaltninger til at forebygge og bekæmpe kønsrelateret vold.

Kvinderne skal have de midler og ressourcer, der er nødvendige for at undslippe en virkelighed, der år efter år tager livet af hundredvis af kvinder i alle EU's medlemsstater. Vold mod kvinder og børn er en krænkelse af de grundlæggende rettigheder, og desuden må vi ikke glemme, at denne krænkelse er større for visse grupper, f.eks. mindretal, fattige og handicappede.

De alarmerende oplysninger om ofrene for denne type vold forpligter os til at gennemføre et sandt socialt oprør, for vi må ikke glemme, at statistikkerne og tallene dækker over tusindvis af kvinders historie. Det er kvinder, der dag efter dag bliver underkuet, kvinder, der bliver behandlet dårligt, bare fordi de er kvinder. Derfor må vi i dag stå fast i forsvaret af et særprogram, der bidrager til at løse et socialt problem, som alle offentlige myndigheder bør gøre en indsats for at løse med henblik på at fremme en ændring, der fører til et samfund med mere ligestilling.

Den spanske regering har indført en lov mod kønsrelateret vold med et klart løfte om at bekæmpe denne sociale svøbe. Selv om det er rigtigt, at denne lov ikke fra den ene dag til den anden kan ændre den virkelighed, som kvinderne lever i, er den et skridt på vejen.

Det er den vej, som resten af Unionen skal følge med beslutsomme aktioner og en overbevisning om, at man, hvis man forholder sig passivt nu, vender ryggen til tusindvis af kvinder, der forventer, at vi reagerer.

  Formanden. - Det er fru Lévai, der har ordet nu, men som jeg heller ikke kan se i lokalet. Dermed er talerlisten udtømt. Jeg giver ordet til hr. Frattini og undskylder, at Parlamentet som altid er uroligt, fordi vi er spændt på at stemme. Hr. Frattini, alligevel er ordføreren og vi alle interesseret i at høre på Dem.

Jeg er ked af det, fru Lévai, De var ikke på Deres plads, da jeg råbte Dem op! Jeg kan ikke sætte Dem sidst på talerlisten. Det går Dem ligesom fru Kauppi.

(EN) Kære kolleger, hvis et medlem ikke er på plads under en forhandling, kan mødets formand beslutte ikke at give dem ordet efterfølgende.

(Bifald)

Det er et spørgsmål om høflighed, fru Kauppi, ikke kun at være her til Deres egen taletid, men også for at lytte til andre.

  Piia-Noora Kauppi (PPE-DE). - (EN) Fru formand, jeg har en bemærkning til forretningsordenen vedrørende det at arbejde i henhold til dagsordenen. Jeg kontaktede mødesekretariatet ca. kl. 11.15 i formiddags. Jeg fik at vide, at min taletid ville blive udskudt til kl. 21.00 i aften.

Så snart jeg fandt ud af, at mit navn fremgik af listen, skrev jeg min tale ud, løb hen til elevatorerne og kom herned i salen, fordi jeg så, at jeg skulle være her inden kl. 21.00! Naturligvis forstår jeg, at jeg ikke kan bruge min taletid nu, men jeg beklager, at mødesekretariatet så sent gav medlemmerne besked om, at forhandlingen skulle fortsætte og ikke slutte kl. 11.30, hvilket egentlig var meningen. Det er ikke udtryk for en korrekt behandling af kollegerne her i Parlamentet.

  Formanden. - Fru Kauppi, jeg har længe været medlem af Parlamentet. Jeg ved, at det er vanskeligt at vide præcis, hvornår man har sin taletid, men jeg gentager i al ydmyghed, at jeg personligt - De har måske en anden opfattelse - anser det for høfligt at lytte til forhandlingen, at være her inden ens egen taletid. Hvis det var tilfældet hver gang, kunne dette ikke ske. Deres navn kom frem på skærmen sammen med andre medlemmers navne - som f.eks. fru Geringer de Oedenbergs. De blev overraskede over, at nogle kolleger ikke var her, så deres taletid blev rykket fem minutter frem. Det kan jeg ikke gøre for. Jeg kan kun opfordre enhver, der taler ved en forhandling, til at være her, når forhandlingen starter. Hvis det var tilfældet, ville dette ikke ske for Dem igen. Det gælder alle dem, der ikke var til stede i salen, da jeg råbte deres navne op. Jeg råbte fem eller seks medlemmer op, som ikke var til stede og derfor ikke kunne tage ordet.

Når vi har masser af tid, vil jeg gerne, som alle andre næstformænd, sætte talere på listen ved forhandlingens afslutning. Men det kan vi ikke gøre i dag, fordi vi skal stemme om betænkningen.

Nu vil jeg gerne give ordet til kommissær Frattini.

  Franco Frattini, næstformand i Kommissionen. - (IT) Fru formand, mine damer og herrer! Jeg vil gerne undskylde over for Dem alle sammen, at mit fly til Strasbourg var forsinket her til morgen, så jeg ikke havde mulighed for at følge med i første del af forhandlingen. Min kollega, hr. Kovács, fulgte dog med i den.

Generelt vil jeg gerne give udtryk for min oprigtige tilfredshed med den måde, som Parlamentet og Kommissionen har beskæftiget sig med Daphne-programmet på i de sidste par måneder. Jeg vil også gerne rette en varm tak til ordføreren og formanden for Udvalget om Kvinders Rettigheder og Ligestilling. De ved begge to, at jeg lige fra starten for ca. et år siden støttede forslaget om at adskille den del af Daphne-programmet, der vedrører vold mod kvinder og børn, fra den del af programmet, der er rettet mod bekæmpelse af narkotika, så man undgår en forkert sammenblanding af emnerne.

Jeg er meget tilfreds med, at der i dag er almindelig enighed om dette, og at vi på en bedre og stærkere måde med ca. dobbelt så store midler som tidligere kan lægge vægt på forebyggelse og indsats mod alle de former for vold, der går ud over kvinder og børn.

Jeg tror navnlig, at Kommissionen ikke bare er klar til, men også rigtigt glad for at kunne fortsætte det tætte samarbejde med Parlamentet, hvad gennemførelsen angår, så vi konstant informerer Parlamentet om, hvordan Daphne-programmerne fordeles, og hvad der er det konkrete resultat af de programmer og projekter, som bliver finansieret.

Nogle af parlamentsmedlemmerne kom i sidste del af forhandlingen ind på et vigtigt spørgsmål, nemlig medlemsstaternes rolle og Europas rolle.

Fru formand, mine damer og herrer, dette spørgsmål er efter min mening særlig vigtigt, eftersom man ikke kun kan understrege nationalstaternes, politiets og retsvæsenets rolle, når det gælder om at forfølge og straffe vold på nationalt plan. Det er nemlig nødvendigt med en stærk europæisk indsats mod alle de former for vold, der i større og større grad rammer kvinder og børn!

Derfor er Daphne-programmet en nødvendighed, og derfor har det en merværdi, som ikke tager noget fra det nationale politis og retsvæsens pligt til at forfølge og straffe de enkelte voldssager i medlemsstaterne. Vi må dog ikke undlade at give Europas holdning til kende, når det gælder den stadig mere grænseoverskridende kriminalitet, der går ud over kvinder, f.eks. alle former for handel med henblik på tvungen prostitution, eller børn, når det gælder alt det, der har at gøre med de forfærdelige pædofiliforbrydelser, som i stadig større grad bliver grænseoverskridende forbrydelser. Til dem, der stadig er i tvivl, vil jeg gerne sige, at merværdien af den europæiske indsats på dette område er klar og tydelig.

Jeg vil nu komme med et par enkelte bemærkninger til nogle af ændringsforslagene, hvor man lægger særlig vægt på visse typer vold. Vi skal passe på, at vi ikke udelukker andre typer vold, men hvordan gør vi det? Hvis vi i forslagets tekst udelukkende henviser til visse former for aktioner, som kan finansieres via Daphne-programmet, risikerer vi at udelukke andre former for vold, som også skal finansieres via Daphne-programmet. Jeg ville foretrække en mere generel formulering, hvor man taler om forebyggelse og indsats mod alle former for vold uden at specificere nogen af dem, så man ikke risikerer at udelukke andre.

Et særligt ændringsforslag vedrører European Federation for Missing and Sexually Exploited Children. I et kompromisændringsforslag, nemlig ændringsforslag 72, slås det fast, at denne sammenslutning kan finansieres, men man nævner ligeledes en anden organisation, som hedder ENOC. Jeg tilslutter mig kompromisændringsforslaget, som på den ene side gør det muligt at finansiere nogle allerede eksisterende og præcist fastlagte organisationer, men som på den anden side gør flere typer organisationer til potentielle finansieringsmodtagere.

Jeg har to bemærkninger til sidst. Den første er, at man taler meget om en europæisk telefonlinje for at hjælpe børn i nød. Det er et yderst vigtigt initiativ, og jeg kan i dag fortælle Dem, at vi allerede er ved at udarbejde et forslag til rammeafgørelse. Det havde vi - og det havde jeg - lovet at gøre, da jeg forelagde meddelelsen om børns rettigheder for Dem i juni. I dag kan jeg fortælle Dem, at udarbejdelsen af rammeafgørelsen om en fælles europæisk telefonlinje er i gang, og vi vil meget snart konkret vil kunne fremlægge den. Det er et initiativ, som virkelig vil være til stor nytte, og derfor vil jeg også gerne takke dem, som var inde på dette spørgsmål under forhandlingen.

Det sidste punkt var der nogle af parlamentsmedlemmerne, som var inde på, nemlig forslaget om et EU-direktiv til bekæmpelse af vold mod kvinder. Det er en idé, som jeg sætter stor pris på, og som er meget interessant, men der er én ting, som jeg vil understrege, nemlig at der skal være et passende retsgrundlag. Vi skal finde et sådant retsgrundlag. Jeg ved ikke, om der i traktaterne er et tilstrækkeligt retsgrundlag for et direktiv til bekæmpelse af vold mod kvinder. Hvis vi finder en løsning på dette retsgrundlagsaspekt, er jeg ud fra et politisk synspunkt en stor tilhænger af forslaget om i det mindste at harmonisere de europæiske retningslinjer for at slå hårdt ned på tilfældene af kriminel vold mod kvinder.

Det er noget, som vi kan tage op til overvejelse. Jeg vil gerne takke alle dem, der deltog i denne forhandling, og jeg er fortsat rede til at samarbejde med Dem om disse spørgsmål.

  Formanden. - Mange tak, hr. kommissær.

Mine damer og herrer, jeg vil blot erindre dem, der ikke var her tidligere, om, hvorfor vi havde problemer med tidsplanen for forhandlingen. Kommissær Mandelson besluttede at tale i 28 minutter i stedet for de maksimale 12 eller 15 minutter. Vi må præcisere sådanne ting i forholdet mellem Parlamentet og Kommissionen. Vi kan ikke løse det i dag, men det er det, der skaber problemerne. Jeg undskylder, at afstemningstiden har måttet udsættes.

  Lissy Gröner (PSE), ordfører. - (DE) Fru formand, hr. kommissær! Jeg vil gerne sige tak på vegne af Udvalget om Kvinders Rettigheder og Ligestilling og virkelig opfordre Dem til også at gennemføre det, De sagde til sidst, og udvikle et retsinstrument til aktiv bekæmpelse af vold mod børn, kvinder og unge. Der kom støtte fra næsten alle grupper i dag til dette forslag. Tag debatten nu, således at vi hurtigt kommer frem til et resultat. Samarbejdet er givet.

  Formanden. - Forhandlingen er afsluttet.

Afstemningen finder sted i dag kl. 12.00.

Skriftlig erklæring (artikel 142)

  Véronique Mathieu (PPE-DE). - (FR) Daphne-programmet har gjort det muligt at gøre store fremskridt med hensyn til bekæmpelsen af vold mod kvinder, unge og børn. Det er et meget værdifuldt instrument til at gøre opmærksom på og valorisere de gode fremgangsmåder, og programmet har gjort det muligt at mobilisere ngo-netværket og samtidig gøre den offentlige mening bevidst om disse former for vold, der længe har været tabu.

Ud over disse resultater, der skal konsolideres og forbedres i kraft af en styrkelse af finansieringen, er der tale om et konkret bevis på merværdien af en aktion, der føres på europæisk plan. Den gør det muligt at minde om, at Europa ser sig selv som en politisk enhed baseret på de grundlæggende værdier såsom beskyttelsen af sårbare personer. Det er i dag det vigtigste mål med det europæiske engagement - endda vigtigere end den økonomiske magt.

Men ud over de erklærede målsætninger om ambitiøse resultater skal vi huske på, at målsætningerne skal være klare og troværdige for at nedbringe denne vold yderligere, for der er stadig lang vej igen. Vi kan således glæde os over den konkrete bistand til de berørte organisationer og den udvidelse af støtten til en større kreds af ngo'er, der er blevet nødvendiggjort som følge af den organiserede kriminalitets internationale udbredelse.

Ja, vi skal huske på, at resultaterne af de programmer, der finansieres via Daphne, afhænger af inddragelsen af deres aktører, som udfører det nødvendige opsøgnings- og opfølgningsarbejde.

FORSÆDE: Ingo FRIEDRICH
Næstformand