Indeks 
 Forrige 
 Næste 
 Fuld tekst 
Forløb i plenarforsamlingen
Dokumentforløb : O-0082/2006

Indgivne tekster :

O-0082/2006 (B6-0426/2006)

Forhandlinger :

PV 06/09/2006 - 4
CRE 06/09/2006 - 4

Afstemninger :

Vedtagne tekster :


Forhandlinger
Onsdag den 6. september 2006 - Strasbourg EUT-udgave

4. EU's fremtidige rolle i Kosovo (forhandling)
PV
MPphoto
 
 

  Formanden. - Næste punkt på dagsordenen er mundtlig forespørgsel af Joost Lagendijk og Gisela Kallenbach for Verts/ALE-Gruppen, Hannes Swoboda og Jan Marinus Wiersma for PSE-Gruppen, Doris Pack for PPE-DE-Gruppen og Elizabeth Lynne, Sarah Ludford og Jelko Kacin for ALDE-Gruppen til Rådet om EU's beredskab i forbindelse med den fremtidige rolle i Kosovo (O-0082/2006 - B6-0426/2006).

 
  
MPphoto
 
 

  Joost Lagendijk (Verts/ALE), spørger. - (NL) Hr. formand! Jeg har et indlæg til forretningsordenen. Er det ikke meningen, at Rådet, ministeren, først svarer på det spørgsmål, som allerede er stillet? Spørgsmålet er tydeligt, og det er også sendt til Rådet. Derefter kan parlamentsmedlemmerne reagere på Rådets svar.

 
  
MPphoto
 
 

  Formanden. - Jeg vil gerne gøre opmærksom på, at tjenestegrenene har bekræftet, at det under alle omstændigheder er spørgerne, som inden Rådets svar skal præsentere den forespørgsel, de har stillet.

 
  
MPphoto
 
 

  Joost Lagendijk (Verts/ALE), spørger. - (NL) Hr. formand! Disse spørgsmål er resultatet af et besøg foretaget af en delegation fra Parlamentet i juni, som en stor del af spørgerne deltog i. Vi fik under dette besøg indtryk af, at EU ganske vist er til stede og forbereder sig på sin opgave, der, som vi alle ved, bliver temmelig afgørende for Kosovos videre fremtid, men at der på mange punkter godt kan bruges mere energi og lægges større vægt på sagen. Det drejer sig om en række spørgsmål.

For det første er det tydeligt, at EU på sikkerheds- og retsområdet er ved at forberede sig behørigt på at overtage FN's, UNMIK's, opgaver, men efter vores opfattelse er det ikke på sikkerheds- og retsområdet, hvor vigtigt dette end er, at EU snart skal udføre en vigtig opgave. Det drejer sig f.eks. også om at optræde som koordinator for alle det internationale samfunds bestræbelser på stadig at hjælpe med at opbygge en civil administration og, hvad der er meget vigtigt, med at overvåge, at menneskerettighederne respekteres.

Det er afgørende opgaver, som EU snart får, når FN har trukket sig tilbage, og forberedelserne af denne tilbagetrækning er i fuld gang. Vores spørgsmål til Rådet og EU lyder: Er man virkelig rede til og i stand til at forberede sig ordentligt på alle disse områder, ikke blot de første to, men på alle disse områder?

Denne forberedelse bør efter vores opfattelse ske i god harmoni og i godt samarbejde med Kommissionen. Også her er mit spørgsmål, på grundlag af interesse og ikke kritik, om medlemsstaterne og Kommissionen er i stand til i tide at etablere en velforberedt delegation fra Kommissionen.

Det sidste punkt, som er af meget stor symbolsk betydning, er, at EU efter vores opfattelse skal gøre alt for at bryde med FN's, UNMIK's, ledelse. Det må ikke være sådan, at EU kommer som en slags EU-MIK, som man siger der. I symbolerne, bygningerne og præsentationsmåden skal det være tydeligt, at der med EU kommer en ny start i et andet Kosovo end under FN's tilstedeværelse siden 1999.

Det er de spørgsmål, som vi gerne vil høre Kommissionens og især Rådets mening om.

 
  
MPphoto
 
 

  Hannes Swoboda (PSE), spørger. - (DE) Hr. formand, fru formand for Rådet, hr. kommissær! Når vi ser tilbage på denne regions historie, er der sket katastrofale ting i Jugoslavien, bl.a. også Milosevics aktiviteter i Kosovo, som førte til, at vi nu må løse dette spørgsmål, som er så vanskeligt og vigtigt for Europa.

Vesten, især EU, tolererede ikke, at Milosevic pinte, fordrev og til dels dræbte befolkningen, især den albansktalende del. Men det betyder naturligvis også, at vi har kæmpet for værdier i denne region, som vi nu også må stå inde for! Jeg håber, at Rådet holder helt klart fast i, at disse værdier skal overholdes, og presser på for det.

Hvad er det for værdier? Er det menneskerettighederne, er det mindretalsrettighederne? Det er, hvis jeg må udtrykke det sådan, især retten til en hjemstavn, som alle mennesker, som har deres hjemstavn i Kosovo, også skal kunne nyde godt af, og det gælder alle aspekter af den, ikke bare det daglige liv og overlevelse, men netop også det kulturelle og religiøse liv, som i denne region er dybt forankret og rodfæstet især for den serbiske befolkning.

Skal dette liv så leves i en særskilt stat, som hedder Kosovo? Ja eller nej?

Jeg tror ikke, der findes nogen optimal løsning. Måske ville det optimale være, hvis vi alle kunne leve i fællesskab i et Europa uden statsgrænser og autoriteter. Jeg tvivler på, at det er realistisk. Derfor er det virkelig alvorlige overvejelser, vi må gøre os her. Efter min mening ville det selv ikke for Serbien og den serbiske befolkning generelt være nogen løsning, hvis det ikke kom dertil, at der kom en statslig enhed i Kosovo, der - som allerede nævnt - fuldt ud garanterer menneskerettighederne og mindretalsrettighederne.

Uafhængigheden - som der er udsigt til for Kosovo - skal altså helt klart være forbundet med betingelser og europæiske standarder. Det håber jeg, at Rådet insisterer klart på i alle drøftelser fremover. Det ville have passet os bedre, hvis det albanske flertal allerede i de forløbne måneder havde vist, at det fuldt ud respekterer mindretallenes rettigheder, det vil i dette tilfælde især sige den serbiske befolknings rettigheder. Det er til dels sket, til dels ikke. Derfor skal vi presse på, for at det bliver opfyldt fuldt ud under uafhængighedsprocessen. Det er frem for alt en opgave for EU.

For os, der var i Kosovo for kort tid siden, var det egentlig meget glædeligt, at mange repræsentanter for det albanske flertal talte om en begrænset suverænitet, som især i den første fase også skal accepteres af det albanske flertal. Hvem er det, der kan begrænse denne suverænitet? Det er bestemt ikke Serbien, nok også i Serbiens og serbernes interesse, men frem for alle EU.

Og her kommer jeg til det, som hr. Lagendijk allerede har været inde på. EU bliver nødt til at spille en stor rolle inden for retssystemet, inden for sikkerheden, især politiet, men naturligvis også med hensyn til den militære sikkerhed. At organisere, hvordan det skal spille denne rolle, det er en opgave for Rådet og naturligvis også for kollegerne i Kommissionen, for det ville være slemt, hvis Europa netop i denne region igen skulle optræde med to stemmer eller med forskellige stemmer.

Nej, netop i denne region har vi brug for en enkelt stemme, som kæmper for menneskerettighederne, for mindretallenes rettigheder i et kommende uafhængigt Kosovo, så begrænsningen af suveræniteten kan ophæves, hvis Kosovo og flertallet i landet opfører sig tilsvarende.

Det sidste punkt er, at det er vanskeligt for Serbien at godtage, at Kosovo nu også bliver uafhængigt ligesom Montenegro. Men hvis Serbien får EU's støtte, kan der opstå et nyt Serbien af det, som kan være en værdifuld partner for alle EU's medlemmer.

Derfor vil jeg også bede Dem, fru rådsformand, om virkelig at satse alt på sammen med Kommissionen og Europa-Parlamentet at hjælpe Serbien med at overvinde denne vanskelige fase. Den overvinder man ikke ved at give Kosovo en formel struktur i selve Serbien. Den overvindes, hvis to uafhængige stater kan leve sammen i venskab og fred.

 
  
MPphoto
 
 

  Doris Pack (PPE-DE), spørger. - (DE) Hr. formand, hr. formand for Kommissionen, hr. kommissær, fru formand for Rådet! Jeg vil gerne understrege det, som hr. Swoboda og hr. Lagendijk har sagt. De har egentlig allerede stillet alle spørgsmålene, men jeg vil alligevel gerne komme nærmere ind på enkelte punkter.

Vi har fire forskellige repræsentationer i Kosovo. Vi har agenturet for genopbygning, som har ydet fremragende ting. Vi har den såkaldte fjerde søjle i FN-regi, hvor vi så at sige har ansvaret for de økonomiske ting og for privatiseringen. Vi har en delegation dernede, og endelig har vi også en rådsrepræsentation. Alt det i lille Kosovo. Man må nok spørge, hvordan det alt sammen er organiseret, hvordan alle disse instanser overhovedet kan kommunikere med hinanden.

Der findes nu - som vi kunne konstatere, da vi var dernede - dette EU-planlægningsteam, som er oprettet for at sikre retsstaten. Det synes jeg er meget snæversynet. De opgaver, der ligger foran os, er meget meget større. Det lever ikke op til størrelsen og betydningen af det, som vi har sat os for til næste år, hvis vi går så snæversynet til det.

Vi må forsøge at skabe kapaciteter. Vi må hjælpe med til at opbygge den civile forvaltning. Vi må sørge for, at mindretals- og menneskerettighederne bliver overholdt. Og hvordan kan vi gøre det, når der er så mange spillere i vores farve på stedet, foruden OSCE, ombudsmanden og andre.

FN, som også er dernede i vores alle sammens navn, har bestemt gjort meget godt gennem UNMEC i de seneste år, men de har også begået mange fejl. Det kan nok slet ikke være anderledes i forbindelse med opbygningen af de civile og lokale forvaltninger. Ville vi kunne gøre det bedre? Har vi overhovedet de mænd og kvinder, som vil og kan arbejde engageret dernede, som kan skabe tillid, og som også kommer med nok engagement til virkelig at yde det, som vi har brug for?

Har vi i EU indflydelse på Kosovos politistyrker? Vi ved, at de vil gøre dem til en militær organisation. Har vi andet end overfladiske kontakter til regeringsinstanserne? Hvilken rolle vil europæiske styrker evt. komme til at spille i Kosovo? Jeg ved, at det er spørgsmål, som vi forventer et svar på, som De sikkert ikke er i stand til at give endnu, men jeg vil gerne sige til Dem, at jeg personligt er bange for, at vi ikke er godt nok forberedt.

Hvis vi går til nabolandet Bosnien-Hercegovina, ser vi, hvor vanskeligt det er, og hvor mange problemer vi fortsat kæmper med i Bosnien-Hercegovina. Dér har vi en repræsentant, som var almægtig - og egentlig stadig er det - og som kunne gøre alt det, som man i et demokrati egentlig kun kan gøre på grundlag af demokratisk lovgivning. Problemet er, at vi nu har en situation dernede, som ikke lever op til de nye udfordringer, fordi folk ikke er vant til selv at påtage sig et ansvar.

Det, vi har brug for i Kosovo, er hjælp til selvhjælp til kosovoerne. Og når jeg siger kosovoere, mener jeg ikke kun albanerne, men netop også de serbere, som har hjemme der, og som vi egentlig godt kunne forvente ville slutte sig til institutionerne. Her savner jeg helt enkelt et pres på den serbiske regering i Beograd, for at de skal lade serberne i Kosovo deltage. Det er jo det, der er problemet! Når vi hører Oliver Ivanovic i Serbien, så ved vi, at han gerne ville, hvis han måtte. Her synes jeg simpelthen, der mangler pres på den serbiske regering for at give serberne på stedet mulighed for at bygge videre på deres fremtid. På et eller andet tidspunkt må de jo gøre det, så har Serbien jo ikke længere ansvaret for dem!

Jeg vil gerne understrege det, som hr. Swoboda sagde. Denne region vil sammen med naboerne blive en del af EU. Derfor skal vi sørge for, at de er i stand til at løse opgaverne, at de overholder menneskerettigheder og mindretalsrettigheder, at de med vores hjælp udvikler alle de administrative evner, de har brug for for også at kunne vedtage og gennemføre vores lovgivning, og så sammen med naboerne Montenegro og Serbien finder en gnidningsløs vej til EU. Jeg håber inderligt, at vi er i stand til at yde denne hjælp. Men jeg vover at ytre en svag tvivl om det.

 
  
MPphoto
 
 

  Sarah Ludford (ALDE), spørger. - (EN) Hr. formand! Jeg vil gerne takke ordføreren, hr. Lagendijk, for dette meget relevante spørgsmål.

Det er korrekt, at vi, da vi rejste fra Pristina i juni, var meget bekymrede over, om EU magter at indlede og gennemføre sin indsats i Kosovo, idet vi i Afghanistan, hvor det internationale samfund påtog sig ansvar for statsopbygningen og genopbygningen, ser tegn på, at disse bestræbelser ikke vil lykkes. Vi bliver nødt til at lære af denne erfaring, at vores indsats skal være helhjertet, velplanlagt og konsekvent og ikke halvhjertet og underfinansieret. EU's indsats i Kosovo vil fremover koste endnu flere penge, men alternativet, dvs. kaos, etniske konflikter og kriminalitet, er endnu dyrere. Vi må behandle Kosovo som en fremtidig medlemsstat, hvilket der rent faktisk er tale om.

Vi kan også lære - om end vi næppe behøver at lære dette af erfaringerne fra Afghanistan eller Irak, da det er helt åbenlyst - at det selvfølgelig er et spørgsmål om økonomi! Den største udfordring i Kosovo er den massive arbejdsløshed. Det er naturligvis nødvendigt at få styr på status- og forfatningsmæssige spørgsmål og den administrative kapacitet, og de sikkerheds- og politimæssige udfordringer er presserende. Den sociale og økonomiske udvikling er imidlertid helt afgørende for fred og sameksistens. Uddannelse, landbrugsudvikling, lempelse af visumregler, eller ideelt set liberalisering, skal i denne forbindelse prioriteres højt. Det er vigtigt at vise serbere og andre minoriteter såvel som Kosovo-albanere, at deres fremtid ser lysere ud.

Jeg vil gerne fremsætte en idé i denne forbindelse. Den er ikke original, men lånt af andre, der har foreslået, at der etableres et internationalt universitet i Mitrovica i stil med det sydøsteuropæiske universitet i Tetovo. Det er en strålende idé, og jeg håber, at vi kan finde en rig bidragyder, der måske kan forelægge idéen for de to kommuner, som byen sandsynligvis vil blive opdelt i. Dette ville sætte gang i den økonomiske udvikling i det nordlige Kosovo.

Afslutningsvis ønsker jeg kort at nævne, at der har været udtrykt bekymring over de ekstraordinære udleveringer. Europarådets tidligere menneskerettighedskommissær, Alvaro Gil-Robles, har udtalt, at han på et tidspunkt i 2002 eller 2003 så indsatte - fanger - i orange buksedragter, der lignede dem, der bruges i Guantánamo-lejren. De blev tilsyneladende tilbageholdt af KFOR, men det var ikke lykkedes ham at følge op på sagen. Europarådets Torturkomité har ganske rigtigt ikke haft adgang til fanger i Kosovo. Dette er uacceptabelt, når et område forvaltes af et internationalt samfund, der hævder at sikre menneskerettighederne. Jeg håber, at EU fremover vil sikre, at der ikke hersker nogen tvivl om Kosovos overholdelse af international humanitær folkeret og international menneskerettighedslovgivning.

 
  
MPphoto
 
 

  Paula Lehtomäki, formand for Rådet. - (FI) Hr. formand, mine damer og herrer! EU er helt klar over, at statusprocessen for Kosovo er en stor udfordring for det internationale samfund. En positiv, varig løsning er i EU's egen interesse. Statusprocessen for Kosovo ledes af FN's særlige udsending Martti Ahtisaari. EU er fuldt engageret i arbejdet via sin særlige repræsentant. Ligeledes er EU og især det finske formandskab i jævnlig direkte kontakt med den særlige udsending Martti Ahtisaari, som for nylig redegjorde for situationen på mødet i Rådet (almindelige anliggender og eksterne forbindelser) den 17. juli.

FN's særlige udsending forsøger stadig at overtale både Beograd og Pristina til at deltage aktivt i forhandlinger om centrale spørgsmål, f.eks. decentralisering af regeringen, religiøs og kulturel arv, økonomiske spørgsmål og mindretalsrettigheder. De direkte diskussioner og drøftelser med eksperter fortsætter. Parterne har fortsat forskellige opfattelser, men processen har været nyttig, idet den har afklaret positionerne og har været med til at finde et fælles grundlag for en kommende løsning.

EU støtter fuldt ud disse mål. EU har en ledende rolle i spørgsmål angående økonomiske aspekter i processen via sin repræsentant og Kommissionen. EU glæder sig over FN's generalsekretærs særlige udsendings beslutning om at gå videre til politiske diskussioner om Kosovos status og opfordrer begge parter til at deltage konstruktivt i en ny forhandlingsrunde.

EU støtter fuldt ud FN's generalsekretærs særlige udsending for Kosovos og Kosovos midlertidige selvstyreorganers fælles bestræbelser for at gennemføre standarder. Der er også behov for at forberede et progressivt skridt fra reformprocessen i henhold til disse standarder og hen til en standard, som er i tråd med den europæiske integration.

Når landets status er afgjort, vil EU's engagement i Kosovo omfatte tre områder. Det drejer sig om EU's deltagelse i en fremtidig civil tilstedeværelse, en mulig civil krisestyringsoperation med hensyn til retssamfundet, især med hensyn til politiet og retsvæsenet, og en EU-tilstedeværelse med henblik på at støtte Kosovos bestræbelser på EU-medlemskab. Der er forberedelser i gang på alle tre områder. Der er ved en fælles handling oprettet et EU-planlægningsteam, som allerede er blevet sendt til Kosovo for at træffe forberedelser til en eventuel civil krisestyringsoperation med hensyn til retssamfundet, som jeg nævnte.

EU's fremtidige rolle i Kosovo bliver planlagt i samarbejde med Kommissionen. På denne måde vil vi bruge alle til rådighed stående midler for at forsøge at sikre, at der er konsistens i den måde, EU handler på.

En kommende international tilstedeværelse i Kosovo vil ikke ske i form af en EU-mission i Kosovo (EUMIK). Når der er fundet en løsning, og når FN's mission i Kosovo (UNMIK) gradvist er afviklet, bør Kosovos egne institutioner selv have ansvaret for at klare egne anliggender. Kosovo bør selv påtage sig lokalt ejerskab og ansvar. Internationale aktioner bør hjælpe Kosovos egne institutioner med at tage det fulde ansvar for Kosovos anliggender.

EU er meget centralt involveret i at gennemføre en løsning på Kosovos status. Det vil være en del af en kommende international tilstedeværelse og være involveret i enhver civil krisestyringsoperation, og det vil støtte bestræbelserne på at styrke stabiliteten og den samfundsøkonomiske udvikling i Kosovo. EU's fremtidige rolle i landet vil naturligvis også kræve betydelige midler. EU er i øjeblikket i færd med at undersøge muligheder for at garantere et passende engagement.

Det er EU's og Kosovos fælles mål at sikre, at Kosovo bliver en pålidelig partner, som udvikler tættere forbindelser til EU sammen med vores andre naboregioner. En central faktor vil være at etablere et demokratisk, multinationalt Kosovo med et godt grundlag for økonomisk udvikling og større integration.

 
  
MPphoto
 
 

  Olli Rehn, medlem af Kommissionen. - (EN) Hr. formand! Kosovo er ganske rigtigt en del af Europa. Det er ikke vores baggård, men vores forgård, og på lang sigt et fremtidigt EU-område. EU har et stort ansvar for Kosovos fremtid.

I vores fællesdokument om EU's fremtidige rolle i Kosovo, der blev fremlagt i juni i år, gjorde Javier Solana og jeg det klart, at EU skal tage føringen med hensyn til international tilstedeværelse efter afslutningen af statusprocessen. Dokumentet omfatter en analyse af karakteren og omfanget af en fremtidig international indsats, herunder hvilke opgaver, der skal løses, og en beskrivelse af EU's rolle efter afklaringen af Kosovos fremtidige status og af, hvordan Kosovos fremtidige tiltrædelse af EU skal virkeliggøres i praksis.

Jeg er helt enig med minister Lehtomäki og de parlamentsmedlemmer, der sagde, at UNMIK ikke skal afløses af nogen form for EUMIK, men snarere af en mere begrænset og strømlinet international tilstedeværelse eller international civil mission.

I det fællesdokument, der blev godkendt af Rådet, støttes præsident Ahtisaaris bestræbelser. En forhandlingsløsning om Kosovos status er ikke en selvfølge. FN's særlige udsending vedrørende Kosovos fremtidige status har brug for vores fulde opbakning til at fremlægge en kompromispakke, der kan danne grundlag for FN's Sikkerhedsråds afgørelse om den fremtidige kurs. Det vigtigste spørgsmål er beskyttelsen af mindretal, navnlig det Kosovo-serbiske mindretal.

Statusprocessens udfald afhænger i høj grad af EU's evne og vilje til at reagere hurtigt og konkret til støtte for en samlet løsning. EU skal sende et klart signal om, at EU vil forblive i Kosovo og spille en afgørende rolle i forbindelse med gennemførelsen af statusaftalen og støtte Kosovos tiltrædelse af EU på lang sigt gennem stabiliserings- og associeringsprocessen.

Beføjelserne for den fremtidige internationale tilstedeværelse i Kosovo bør være begrænset til tilsyn med gennemførelsen at statusaftalen. Alle de andre beføjelser, der i øjeblikket udøves af UNMIK, bør som udgangspunkt overdrages til myndighederne i Kosovo, således at de kan overtage hele regeringsansvaret.

Efter afklaringen af Kosovos status er vores mål at sikre, at Kosovo bliver en troværdig partner, der nærmer sig EU sammen med de øvrige lande i regionen. EU vil forsat skulle hjælpe regeringen i Kosovo med at skabe et moderne, åbent, markedsorienteret og erhvervsvenligt miljø baseret på strukturreformer, der er i overensstemmelse med EU's krav.

Som medlem af budgetmyndigheden er De klar over, at det vil koste penge at stabilisere Kosovo. Jeg er helt enig med minister Lehtomäki i, at vi fremover bliver nødt til at afsætte tilstrækkelige midler til at dække disse udgifter. Kommissionen samarbejder med Verdensbanken og de lokale myndigheder om udarbejdelsen af en udviklings- og strategiplan for Kosovo på mellemlang sigt. Vi agter at organisere en donorkonference efter statusafklaringen med henblik på at mobilisere det internationale samfunds støtte til befolkningen i Kosovo.

Vi må huske på, at det er bedre at dække omkostningerne til økonomisk og social udvikling end at sende flere soldater til Balkan.

(Bifald)

Kære venner, på dette område ligger afgørelsen hos Parlamentet og Rådet. Da hr. Poettering og andre fremtrædende parlamentsmedlemmer er til stede nu, ønsker jeg at understrege et vigtigt punkt. De nedskæringer i Kommissionens personalebudget, som Rådet har foreslået, vil ganske enkelt umuliggøre denne opgave i Kosovo og på det vestlige Balkan.

(Bifald)

Rådets planer vil føre til nedlæggelse af 1.700 stillinger i Kommissionen, heraf 170 stillinger i 2007. Undlad derfor venligst at stille krav til EU og Kommissionen om at yde en større indsats for at sikre den eksterne og interne sikkerhed - hverken i Kosovo, Libanon eller på De Kanariske Øer. Hvis vi er bundet på hænder og fødder, kan vi ikke opfylde disse krav.

(Bifald)

EU's politik og støtte daler ikke ned fra himlen, men skal nødvendigvis gennemføres af kompetent personale. Det koster også.

Jeg har en særlig bøn til det finske formandskab. FN's særlige udsending vedrørende Kosovos fremtidige status kommer i dag fra Finland, og jeg har på Kommissionens vegne et særligt ansvar for det vestlige Balkan og Kosovo. Jeg håber, at Rådet og formandskabet ikke gør det umuligt at gennemføre vores indsats for fred og stabilitet på det vestlige Balkan og i Kosovo. Jeg opfordrer Parlamentet til at få os ud af denne budgetmæssige blindgyde. Jeg opfordrer også formandskabet til at løse dette dilemma hurtigt uden unødige forsinkelser ved at bruge den berømte finske sunde fornuft, dog denne gang uden stædighed.

(Bifald)

 
  
MPphoto
 
 

  Bernd Posselt, for PPE-DE-Gruppen. - (DE) Hr. formand! Milosevic-regimet har på 12 år gennem terror, massefordrivelser og forsøg på folkemord skabt den situation i Kosovo, at over 90 % af befolkningen ikke længere kan forestille sig at være forbundet med Serbien i en eller anden institutionel form. Det er den virkelighed, vi må tage udgangspunkt i, og det var også den virkelighed, der allerede fandtes, da NATO greb ind i landet. Det vil sige, at vi ikke længere kan komme uden om, at vi står lige over for en afklaring af statusspørgsmålet, og at denne afklaring vil bestå i uafhængighed for Kosovo.

På den anden side oplever vi i øjeblikket en politik i Beograd, som er alarmerende. De serbiske politikere ved udmærket, hvordan det forholder sig med statusspørgsmålet i virkeligheden, de tør bare ikke indrømme det over for deres egen offentlighed. Derfor forsøger de at fremstille sig selv som offer. De ønsker, at det internationale samfund så at sige skal "stjæle" Kosovo fra dem, så det senere kan fremstilles som en handling mod det serbiske folk.

Hvis man læser den serbiske kirkes informationstjeneste, kan man konstatere, at de ansvarlige biskopper helt åbent skriver, at den serbiske regering ikke bør deltage i en afklaring af statusspørgsmålet, for det ville afskære den fra muligheden for at få landet tilbage igen på et gunstigt tidspunkt i verdenshistorien. Det står der ordret. Det viser, hvor sprængfarligt hele spørgsmålet stadig er. På den anden side viser det, hvor betrængt situationen er for mindretallene i Kosovo. Alt dette gør det klart, at der længe endnu vil være behov for EU's og det internationale samfunds tilstedeværelse.

Vi skal altså bruge to elementer, nemlig på den ene side en hurtig afklaring af statusspørgsmålet. Jeg mener ganske vist ligesom Sarah Ludford, at det vigtigste er at bekæmpe arbejdsløsheden i dette meget unge folk, men ingen vil investere i Kosovo, før statusspørgsmålet er afklaret. Derfor har vi allerede spildt for meget tid på dette felt. Jeg tror, at en hurtig afklaring af statusspørgsmålet er en forudsætning for et økonomisk opsving og for at bekæmpe arbejdsløsheden og dermed den vigtigste risiko for radikalisme.

På den anden side skal vi imidlertid bruge en koordinering af denne uafhængighed på lang og mellemlang sigt, især også hvad mindretalsspørgsmål angår, og her tror jeg, at man må regne med en tilstedeværelse fra vores side i mange år endnu. Da UNMIK desværre - det må man sige klart - på mange felter ikke har løst sin opgave, er der netop i Kosovo meget store forventninger til en europæisk forvaltning. Jeg er enig med kommissæren i, at vi bør give befolkningen størst mulig selvforvaltning.

Vi taler alt for lidt om og med regeringen og de folkevalgte på stedet, som ofte forsvinder bag internationalt udpegede personer. Men på den anden side vil vores tilstedeværelse være nødvendig for at sikre demokrati, retssamfund og fred på et strategisk vigtigt punkt i Europa.

 
  
MPphoto
 
 

  Jan Marinus Wiersma, for PSE-Gruppen. - (NL) Hr. formand! Jeg vil tilslutte mig mine kollegers bemærkninger i denne forhandlings første runde. Jeg var også medlem af den delegation, som besøgte Kosovo og derefter Beograd i Serbien.

Det er tydeligt, at denne del af Serbien, som Kosovo formelt stadig er, styrer imod en form for uafhængighed. Når man taler med befolkningen der, naturligvis især kosovoalbanere, kan man ikke konkludere andet, og jeg tilslutter mig det, som hr. Svoboda sagde derom, nemlig at en form for uafhængighed, som de selv kalder det, eller begrænset suverænitet er uundgåelig, hvad enten vi ønsker det eller ej. Jeg tror, det er en kendsgerning, som vi derfor må forberede os på, og at Sikkerhedsrådet ved årets udgang måske vil udtale sig herom i den retning.

Alle, som man taler med i Kosovo, er overbevist om, at det internationale samfund, først og fremmest selvfølgelig NATO, er nødt til at være til stede i mange år endnu. NATO skal sørge for militær sikkerhed. Man forventer også, at EU kommer til at spille en vigtig rolle, og her er der et par ting, der skal prioriteres.

Som det allerede er sagt, skal for det første det serbiske mindretals rettigheder beskyttes i Kosovo. Et vigtigt punkt i den forbindelse er - jeg bekræfter, hvad der tidligere er sagt - at vi kan forvente medvirken og åbenhed fra både kosovoalbanerne og fra de serbere, som bor i Kosovo, og her spiller Beograd selvfølgelig en vigtig rolle, hvilket vi også har mærket i samtalerne. Vi skal også sikre, at vi på det punkt fortsat lægger pres på Serbien.

Hvis vi går ud fra, at det sandsynligvis er uundgåeligt, at Kosovo bliver uafhængigt, som jeg sagde, skal vi jo også på en eller anden måde tage hensyn til Serbiens og serbernes følsomme områder og se på, hvad vi kan tilbyde Serbien i årets løb. Også her kan en mere smidig visumudstedelse måske spille en rolle som EU's signal om, at vi tager landets europæiske fremtid alvorlig.

Naturligvis kommer den internationale mission også til at spille en vigtig rolle ved den videre økonomiske udvikling og skabelsen af politisk stabilitet i et eventuelt uafhængigt Kosovo. Som det fremgår, når man befinder sig i landet, er økonomisk udvikling naturligvis en vigtig prioritet.

Jeg synes, at alt dette skal ses i lyset af det europæiske perspektiv, som faktisk også er tilbudt Kosovo, når man ser på udtalelserne f.eks. på topmødet i Thessaloniki for en række år siden.

Som enhver ved, vil EU fremover spille en større rolle i Kosovo. Alle forventer, at vi efter fastlæggelsen af Kosovos status overtager FN's rolle, men jeg tilslutter mig det, som alle andre har sagt, nemlig at det bliver en anden rolle. Forskellige ting skal udformes anderledes. Når man taler med folk i Kosovo, viser det sig jo, at mange kritiserer FN's rolle. Hvad de i hvert fald ikke længere ønsker, er en international organisation, som siger, hvordan landet skal styres. Nu vil de omsider selv styre deres region, deres land, og det skal vi forberede os på. Det er der talt meget om. FN har jo gjort det klart, at de vil trække sig tilbage næste år. Det er et stort ansvar for EU.

EU skal spille en rolle ved udviklingen af politiapparatet, men også overvåge retsvæsenets udvikling, og desuden tror jeg også, det er vigtigt at investere meget i forvaltningen og som sagt i den økonomiske udvikling. I fremtiden kan EU måske også overtage NATO's militære rolle, således som vi har gjort det i Bosnien.

Min sidste bemærkning til kommissæren er, at vi spekulerede på, om EU nu også er tilstrækkeligt forberedt, og om vi har folk nok, som til næste år kan påtage sig dette vigtige og store ansvar. Jeg støtter den anbefaling, som De netop fremsatte over for det finske formandskab. Jeg håber, at dette vil udvise finsk stædighed i bestræbelserne for på en god måde at sætte så mange mennesker som muligt på opgaven.

 
  
MPphoto
 
 

  István Szent-Iványi, for ALDE-Gruppen. - (HU) Hr. formand! I dag ved alle, at det internationale samfund begik en stor fejl, da man blev ved med at udsætte spørgsmålet om Kosovos status. Tiden har ikke givet nogen løsninger, men har i stedet kompliceret situationen yderligere. Kosovos status skal afgøres så hurtigt som muligt, og det skal ske i år. Hvis forhandlingerne ikke fører til noget resultat, må det internationale samfund påtage sig ansvaret for at træffe en afgørelse.

Vi kan tydeligt se konturerne af en løsning. Vi ved, hvad vi ikke vil have, og hvad vi vil have. Vi ønsker ikke - fordi vi ikke kan ønske det - en genoprettelse af situationen før 1999. Det ville blot eskalere krisen yderligere. Vi ønsker ikke, at Kosovo skal splittes op, for det kunne starte en farlig kædereaktion i regionen. Vi ønsker ikke, at Kosovo skal slutte sig et af nabolandene, for det ville heller ikke gavne stabiliteten. Kosovo kan gradvist genvinde sin uafhængighed, sine fulde statsrettigheder, afhængigt af hvor hurtigt det bliver levedygtigt og kan garantere menneskerettigheder, mindretalsrettigheder og retssamfundets grundlæggende principper. Vi må hjælpe Kosovo med at opnå dette og med at skabe de nødvendige forudsætninger.

Jeg er enig med kommissæren i, at det centrale spørgsmål er at garantere mindretalsrettigheder, især serbernes, men også romamindretallenes. Det er af afgørende vigtighed for hele regionen. Noget af det, der startede krisen på Balkan, var nægtelse og tilsidesættelse af mindretalsrettigheder. Vi må finde en løsning, som kan sikre vidtrækkende autonomi for serberne og romaerne i Kosovo, en løsning, som garanteres af forfatningen, og som det internationale samfund tager ansvar for og garanterer. Men Serbien må også forstå, at dets bekymringer om rettighederne for de serbiske mindretal i Kosovo er berettigede, men at de moralsk set kun kan accepteres, hvis Serbien til gengæld garanterer samme rettigheder for de mindretal, der bor i Serbien, f.eks. ungarere og slovakker i Voivodina og albanere andre steder i Serbien.

Kommissæren talte afslutningsvis om en meget vigtig sag, nemlig det internationale samfunds rolle, nærmere bestemt EU's rolle. Der er umuligt at forestille sig at skabe et levedygtigt Kosovo uden EU's aktive samarbejde. Vi må hjælpe med til at udforme de statslige organer og hjælpe med til at udvikle økonomien. Desværre er der ikke afsat midler til dette i budgettet for 2007. Endnu en gang peger ord og handlinger i hver sin retning. Vi taler om, at vi vil handle, men samtidig mangler den budgetmæssige basis for vores handlinger. Jeg beder Parlamentet om i de løbende budgetdebatter at støtte de forslag - nogle af dem har jeg selv stillet - som har til formål at tilvejebringe de nødvendige ressourcer til at finde en løsning for Kosovo.

 
  
MPphoto
 
 

  Gisela Kallenbach, for Verts/ALE-Gruppen. - (DE) Hr. formand! Jeg har indtryk af, at det netop var det rigtige tidspunkt, vi stillede denne parlamentariske forespørgsel på som resultat af delegationsrejsen, for der er virkelig stadig mange skridt, der er nødvendige for at være forberedt på de forestående opgaver. Jeg er især skuffet over de meget lidt konkrete forslag, som Rådet i dag har forelagt os.

Det er en lakmusprøve for os. Hvordan klarer EU at håndtere situationen i vores forhave, som De meget rammende kaldte det i dag, hr. kommissær Rehn? Jeg tror, det er rigtigt at sige, at vi ikke har brug for at erstatte UNMIK med EUMIK. Men jeg ved også af egen erfaring, at der stadig er brug for en venskabelig overvågningsproces på mange områder, inden for den civile forvaltning på alle niveauer, inden for politiet, inden for retsvæsenets opgaver og ikke mindst i forbindelse med opbygningen af det demokratiske civilsamfund, som der desværre kun er spæde begyndelser til.

Jeg er helt enig med kommissær Rehn i, at vi økonomisk og personalemæssigt ikke er forberedt på udfordringen fra næste år. Derfor appellerer jeg indtrængende til Rådet om at lytte og om at appellere til medlemsstaterne, så vi måske kan nå at rette op på det med bilaterale aftaler og udsendelse af professionelle.

Vi må indstille os på, at de vesteuropæiske lande i den kommende tid vil foretage rigtig mange tilbagesendelser af mennesker, som i dag lever i Vesteuropa, til Kosovo. Er vi på nogen måde forberedt på det?

 
  
MPphoto
 
 

  Erik Meijer, for GUE/NGL-Gruppen. - (NL) Hr. formand! Alle forventer, at mange stater inden for et år anerkender den uafhængighed, som et overvældende flertal af Kosovos indbyggere længe har stræbt efter. I drøftelserne herom drejer det sig om spørgsmålet, hvilke betingelser uafhængigheden skal opfylde, og hvordan mindretallene af serbere, romaer og andre bliver beskyttet. Der hersker stadig især usikkerhed om spørgsmålet om det nordlige område, som vil tilbage til Serbien, og om spørgsmålet om de nye kommuner, som muligvis oprettes specielt for serbere.

Min gruppe har dårlige erindringer om den holdning, som EU indtog over for Kosovo mellem 1989 og 1999. Ingen syntes at være interesseret i den ikkevoldelige massive modstand under ledelse af den senere præsident Ibrahim Rugova, hvor alle serbiske statsinstitutioner blev boykottet, og hvor der til gengæld blev oprettet en egen forvaltning og egen albansksproget undervisning. Formålet med krigen i 1999 var ikke at befri Kosovo, men at tvinge Serbien til at opfylde andre europæiske og amerikanske krav.

Kosovos uafhængighed, som nu er uundgåelig, er desværre ikke et valg, der er motiveret af bestræbelser efter demokrati og ligeberettigelse, men resultatet af en arbejdsulykke. Efter syv år er det klart for næsten enhver, at en fortsat besættelse ikke er nogen løsning, mens tilbagelevering til Serbien ville føre til en guerillakrig og enorme flygtningestrømme.

Jeg er enig med spørgerne fra fire andre grupper i, at EU nu er forpligtet til at spille en positiv rolle ved en fredelig og korrekt adskillelse fra Serbien og ved opbygningen af demokrati og økonomi i Kosovo.

 
  
MPphoto
 
 

  Marek Aleksander Czarnecki (NI). - (PL) Hr. formand! 1990'erne er blevet ætset ind i vores hukommelse som følge af de rædselsfulde forbrydelser, som blev begået af vores naboer i syd. Verden var chokeret over, hvor brutale og umenneskelige tidligere naboer og slægtninge kunne være i deres opførsel over for hinanden.

De muslimske albanere, som udgjorde 90 % af befolkningen og var blevet decimeret af politiet og det ortodokse serbiske mindretal, blev "reddet" af NATO-styrkernes militære intervention i 1999. Siden da er den etniske udrensning, som blev startet af den serbiske præsident Milosevics blodige regime, ophørt, men der sker stadig utallige tilfælde af aggression mod det serbiske mindretal.

I dag lever albanerne stadig under international beskyttelse i områder, der minder om ghettoer, hvor de forsøger at genopbygge deres liv.

Rådet har koncentreret sin indsats om spørgsmålet om en legitim regering. Der mangler imidlertid en sammenhængende holdning til dette komplekse problem, især den manglende overholdelse af menneskerettigheder, beskyttelse af mindretal og respekt for menneskers ret til et hjemland.

 
  
MPphoto
 
 

  Alexander Stubb (PPE-DE). - (EN) Hr. formand! Tre minutter er vidunderlig lang tid. Jeg vil gerne fremdrage tre punkter. For det første vil en forlængelse af forhandlingerne ikke grundlæggende ændre ved de forskellige holdninger mellem parterne i Serbien og Kosovo. Den ene part ønsker selvstændighed, og den anden part ønsker uafhængighed. Det er derfor min dybe overbevisning, at vi bør holde os til den tidsplan og de tidsfrister, som kontaktgruppen har foreslået, således at spørgsmålet bliver afklaret ved udgangen af det finske formandskab ultimo 2006. Vi må stå fast på dette punkt.

I lighed med hr. Posselt kan jeg for det andet heller ikke se anden løsning end uafhængighed, naturligvis med visse begrænsninger af Kosovos suverænitet. Det er vigtigt for områdets stabilitet, at der er en international tilstedeværelse, og det er absolut vigtigt, at EU er parat til at fastholde en betydelig tilstedeværelse i en vis periode.

For det tredje mener jeg, at det vestlige Balkan i det store og hele er en smertelig påmindelse om den fælles udenrigs- og sikkerhedspolitiks svagheder. Jeg mener ikke, at vi bør gentage fortidens fejltagelser, og vi skal i denne forbindelse stå fast ved vores støtte til FN's særlige udsending, Martti Ahtisaari, som efter min mening gør en fremragende indsats. Jeg mener, at udvidelsespolitikken normalt er EU's bedste udenrigspolitiske tiltag, og det er således meget vigtigt at fastholde udvidelsesperspektivet i forhold til Kosovo og det vestlige Balkan generelt.

Afslutningsvis vil jeg gerne bemærke, at det er interessant, at det finske formandskab indledte forhandlinger om fred i Kosovo og på det vestlige Balkan sammen med den daværende finske præsident, Martti Ahtisaari, i 1999. Jeg håber sandelig, at der kommer en endelig afklaring af Kosovos status, og at Kosovo opnår uafhængighed ved udgangen af det finske formandskab i 2006.

 
  
MPphoto
 
 

  Panagiotis Beglitis (PSE). - (EL) Hr. formand! Først vil jeg gerne udtrykke min glæde over kommissær Rehns ærlighed og mod med hensyn til Rådets holdning til 2007-budgettet. Mine damer og herrer! Hvis vi skal være ærlige, kan EU ikke være effektivt og troværdigt uden fællesskabsressourcer på Balkan, og Rådets forslag om at beskære fællesskabsmidlerne på 2007-budgettet er efter min opfattelse et uacceptabelt forslag, som ikke kan accepteres.

Vi ved alle, at EU har en vigtig rolle at spille "dagen derpå", i perioden efter fastlæggelsen af den endelige status i Kosovo. EU har imidlertid også en meget alvorlig rolle at spille i dag, og det har en rolle at spille i definitionen af den endelige status.

Vi tror alle på og støtter et fredeligt, demokratisk, multietnisk og europæisk Kosovo. Vi må imidlertid vise den samme støtte til Serbien inden for den europæiske strategi som defineret på Det Europæiske Råd i Thessaloniki. Vi mener imidlertid ikke, at vi bør lade os presse af snærende tidsplaner for fastlæggelsen af den endelige status. Enhver tanke om ensidigt at pålægge Kosovo en løsning kan vise sig at være kontraproduktiv. EU må ikke gentage de fejl, det begik i 1990'erne. Det må formulere en fælles holdning.

Til sidst vil jeg gerne nævne spørgsmålet om Serbien, som bekymrer mig særligt, fordi vi har hørt indlæg fra medlemmer med forskellige opfattelser. Der kan ikke komme en fredelig løsning for Kosovo, der kan ikke komme fred, stabilitet og sikkerhed på Balkan, hvis ikke der er demokrati i Serbien inden for EU.

Set ud fra dette synspunkt mener jeg, at Rådets beslutning om at suspendere forhandlingerne om stabiliserings- og associeringsaftalen er en vigtig politisk fejltagelse for EU. Der skal indledes forhandlinger med det samme, og efterhånden som de skrider frem, skal vi naturligvis se en gennemførelse af forudsætningerne for at samarbejde med Den Internationale Straffedomstol. Det serbiske folk skal ikke straffes for den traumatiske fortid under det enevældige Milosevic-regime. I dag må vi finde nogle fremtidsmuligheder for Serbien, for ellers styrker vi de ekstreme nationale grupper.

Jeg vil slutte med situationen med hensyn til mindretalsrettigheder i Kosovo. Alle de nylige rapporter fra FN's generalsekretær, FN's Menneskerettighedskomité og ngo'er beskriver en drastisk situation for mindretal, især det serbiske mindretal i Kosovo. Vi taler om at overholde resolution 1244, som blev vedtaget i 1999. Vi taler om at anvende standarder. Det er på høje tid, at vi bevæger os i denne retning.

 
  
MPphoto
 
 

  Jelko Kacin (ALDE). - (SL) Hr. formand! Europa-Parlamentet har spillet en førende rolle med hensyn til at sende signaler om Kosovos fremtidige status. Udnævnelsen af den særlige udsending for Kosovo er det signal, som Beograd og den internationale offentlighed har brug for for at hjælpe dem med at indse den eneste mulige fremtid for Kosovo.

Det glæder mig meget, at hr. Poettering også er med os i dag, for vi vil stå over for en vanskelig opgave under hans formandskab for Europa-Parlamentet. Derfor tror jeg, vores diskussion bør fokusere på, hvad Parlamentet kan gøre for at lette vejen for Kosovo.

Vores første opgave bør være at sikre en klarere kommunikation med det serbiske parlament og at hjælpe serbiske politikere med at forstå, at Kosovo allerede har været uafhængigt i en ganske lang periode.

For det andet skal vi have et direkte samarbejde med det organ, som skal opbygge demokratiet i Kosovo, nemlig Kosovos parlament. Det serbiske mindretal er kun svagt repræsenteret i parlamentet og manipuleres stadig i høj grad af politikere i Beograd. Desuden er der splittelser i romamindretallet - det er opdelt i roma, ashkali og ægyptere, og de har forskellige stemmer. Her i Parlamentet kan vi yde et stort bidrag i denne henseende, og Rådet kan yde et endnu større bidrag.

Jeg vil derfor gerne minde om, at der i dag er mange medlemsstater i EU, som ikke anerkender UNMIK-pas. Kosovos borgere ankommer til EU med UNMIK-pas, og vi afviser dem, fordi vi ikke respekterer deres papirer. Kommissær Frattini og Rådet bør gøre mere for at minimere antallet af sådanne hændelser i fremtiden.

Den tredje vanskelighed vi står over for er den manglende respekt for de forskellige kulturer i Kosovo, og i denne forbindelse spiller den serbiske ortodokse kirke en meget negativ rolle. Så længe den serbiske ortodokse kirke nægter at se på fremtiden, vil vi få meget svært ved at overbevise det serbiske samfund i Kosovo om, at de skal integrere sig i Kosovos demokratiske institutioner.

Det centrale spørgsmål er imidlertid statusspørgsmålet. Vi har tilbudt Vestbalkan en europæisk fremtid. Men vi ved udmærket, at kun stater kan tiltræde EU. Et Kosovo, som ikke er en stat, kan ikke deltage i denne proces. Så længe vi undlader at løse spørgsmålet om Kosovos status og sikre, at det bliver en selvstændig stat, lyver vi for os selv og for offentligheden.

Derfor, mine damer og herrer, vil jeg gerne afslutte mit indlæg med at opfordre os alle til som medlemmer af Europa-Parlamentet at lade vores røst høre og sikre, at spørgsmålet om status bliver løst nu og ikke bliver forsinket til næste år.

 
  
MPphoto
 
 

  Bart Staes (Verts/ALE). - (NL) Hr. formand! Fru minister! Hr. kommissær! Ærede kolleger! Europa-Parlamentet udtalte sig i april ved dechargen for budgettet for 2004 to gange særdeles udtrykkeligt om Det Europæiske Genopbygningsagentur, hvad angår Det Tidligere Jugoslavien og Kosovo. Europa-Parlamentet sagde udtrykkeligt, jeg citerer: "at man i stedet for gradvis at afvikle agenturet inden for en fastsat tidsfrist bør lade mandatets varighed afhænge af politiske og økonomiske parametre og af den politiske og økonomiske udvikling".

Nu vælger Kommissionen imidlertid uden videre at afvikle det pågældende agentur og overdrage dets opgaver til delegationerne. Fem måneder efter Parlamentets beslutning, fem måneder efter Parlamentets udtrykkelige udtalelser ser Kommissionen altså stort på disse udtalelser.

Kommissær Rehn, hvorfor ignorerer De Parlamentets udtalelse? Hvorfor vælger De uden videre at lade den ekspertise, som er til stede i agenturet, forsvinde som dug for solen?

Hvorfor vælger De ikke at bruge de mennesker, der nu arbejder for agenturet i Pristina, som den første kerne af EU-folk, der snart på meget tæt hold med stor ekspertise og knowhow kan yde bistand i forbindelse med Kosovos uafhængighed? Det er mit spørgsmål til Dem.

 
  
MPphoto
 
 

  Tobias Pflüger (GUE/NGL). - (DE) Hr. formand! Den nuværende situation i Kosovo skyldes i høj grad også NATO's angrebskrig mod Jugoslavien, som mange EU-stater deltog i. Under denne krig blev civile dræbt af EU-staters bomber. Hvorfor er det serbiske mindretal i Kosovo truet i dag? Det har også noget at gøre med denne situation, og EU-staterne indtog dengang en helt ensidig position.

Et andet aspekt er, at der sker udvisninger til Kosovo, selv om situationen på stedet er helt ubærlig for mange mennesker. Der skal ske yderligere udvisninger. Det bør formuleres klart fra Kommissionens side, at dette ikke er acceptabelt. Joachim Rücker er blevet udnævnt til UNMIK-ansvarlig. Jeg ved ikke, om det var en god idé, for han var i sin tidligere funktion især ansvarlig for privatiseringer i Kosovo, som ikke har været til gavn for den lokale befolkning.

Jeg vil gerne spørge, hvordan Kommissionen konkret forestiller sig Kosovos status. Det, jeg hidtil har hørt, synes jeg er meget utilstrækkeligt. Hr. Rehn, De sagde meget rigtigt, at der skal skydes penge i social og økonomisk udvikling i stedet for i militæret. Det støtter jeg.

 
  
MPphoto
 
 

  Karl von Wogau (PPE-DE). - (DE) Hr. formand, mine damer og herrer! Spørgsmålet om Kosovos status skal løses så hurtigt som muligt, af hensyn til Kosov, men også af hensyn til EU.

Forudsætningen for det er imidlertid, at vi finder metoder til at beskytte mindretallene, og det gælder alle mindretal, på en troværdig måde, for her er der fortsat bekymring i landet, det har vores mange rejser vist. Begivenhederne i de seneste år har også vist, at disse bekymringer fortsat er berettigede. Det må vi tage højde for. Derfor er det nødvendigt, at EU fortsat er engageret i landet. For det første med at opbygge politiet, hvilket er meget vigtigt. For det andet med at opbygge retsvæsen og forvaltning, for jeg mener ligesom Dem, hr. kommissær Rehn, at der skal stilles midler til rådighed på dette område. Men de vigtigste forudsætninger for, at Kosovo kan udvikle sig økonomisk, er fred, stabilitet og velfungerende institutioner, og det skal vi især koncentrere vores anstrengelser om.

Desuden skal der ske en afklaring af spørgsmålet om, hvem der skal overtage sikringsopgaven på det militære område, når Kosovo er blevet uafhængigt. Her kunne jeg forestille mig, at der sker noget lignende som i Bosnien-Hercegovina, nemlig at KFOR bliver afløst af europæiske styrker. Dette spørgsmål stillede jeg også til ministerpræsidenten under vores besøg i landet. Det fremgik af hans svar, at man endnu ikke havde overvejet dette spørgsmål.

Et stærkere engagement fra EU's side på dette område ville også være i overensstemmelse med vores sikkerhedspolitik eller med en sikkerhedspolitik, som jeg går ind for. Det er vigtigt, at vi i den nuværende fase af opbygningen af vores sikkerhedspolitik først og fremmest koncentrerer os om vores geografiske nabolag, og vores vigtigste opgave er fortsat stabiliseringen af Balkan.

 
  
  

FORSÆDE: Sylvia-Yvonne KAUFMANN
Næstformand

 
  
MPphoto
 
 

  Józef Pinior (PSE). - (PL) Fru formand! Integrationen af Vestbalkan i EU er en af de vigtigste udfordringer for den europæiske politik i de kommende år.

Det drejer sig om et område af Europa, som er beboet af talrige nationaliteter og etniske grupper, samfund som er delt af land, religion, historie og den blodige opsplitning af Jugoslavien i 1990'erne. Kosovo er den gordiske knude for den europæiske politik i denne region.

FN's mission er nu ved at forberede tilbagetrækningen fra Kosovo. Det betyder, at EU skal være forberedt på at påtage sig sin rolle i landet i 2007. Den første udfordring for EU i denne nye situation vil være den endnu udefinerede status for Kosovo. De nylige drøftelser i Wien den 24. juli, som FN var vært for, førte ikke til noget gennembrud. Serbien, som formelt ejer Kosovo, gik ikke med til uafhængighed for provinsen. De albanske myndigheder fra Kosovo er ikke indstillet på at acceptere selv det mest vidtgående selvstyre.

I en besynderlig form for psykologisk krig har de serbiske myndigheder i de seneste dage beskyldt FN's særlige udsending om Kosovos fremtidige status, Martti Ahtisaari, for manglende uvildighed i forhandlingerne. På den anden side har den albanske leder Koço Danajs politiske rådgiver udtalt, at alle albanere på Balkan i 2013 bør forene sig og integreres inden for et naturligt Albanien.

Disse begivenheder denne sommer, som overskygger konflikten i Mellemøsten, udgør et stort problem, som EU's institutioner må løse i de kommende måneder.

En anden udfordring er at organisere den fremtidige EU-mission i Kosovo. Dette problem handler om finansiering, struktur, personale og især om EU's politiske strategi på Vestbalkan. Intet andet land eller nogen international organisation vil erstatte EU i dets historiske rolle med at garantere demokrati, fred og social velfærd baseret på respekten for mangfoldighed i denne del af kontinentet.

 
  
MPphoto
 
 

  Anneli Jäätteenmäki (ALDE). - (FI) Fru formand! Rapporter om Kosovo beskriver provinsen som ghettoiseret. Der er ikke blevet etableret et multietnisk samfund. Gennem syv år med international administration har de forskellige etniske grupper koncentreret sig i deres egne områder. En af hovedårsagerne til, at standarderne ikke er blevet opnået på trods af det massive input, der har fundet sted, er at Kosovo er et af de vigtigste hjemsteder for organiseret kriminalitet i Europa. International menneskehandel og handel med territorier og våben er fremherskende i Kosovo. Det blev der ikke gjort noget ved tilbage i 1999, da problemet blev bemærket - vi måtte vente til 2005. Nu har de globale aktører, som er involveret i programmet, imidlertid for lidt tid og for lidt personale til deres mange ansvarsområder. Derfor må vi gøre mere for at tage fat på dette kriminalitetsproblem.

Endelig vil jeg gerne sige, at nu hvor EU også retter sin opmærksomhed mod Libanon, bør vi tænke på at være opmærksomme på det, der er sket i Kosovo, og på om der kunne være noget at lære af det, som kunne bruges i operationen i Libanon.

 
  
MPphoto
 
 

  Athanasios Pafilis (GUE/NGL). - (EL) Fru formand! Den hæslige situation for og forarmelsen af folkene i det tidligere Jugoslavien er resultatet af fremmed intervention, den unfair og beskidte krig, der blev iværksat af NATO med deltagelse af talrige EU-lande.

Deres erklæringer om beskyttelse af menneskerettigheder er fulde at hykleri. I dag kan man se formålet med denne krig. Det var at bryde Jugoslavien op og dele det ud, og det lykkedes for Dem gennem fremmed besættelse af Bosnien-Hercegovina og Kosovo og ved at skabe protektorater.

I dag følger De ikke engang Deres egne erklæringer og løfter om ikke at gå videre til et uafhængigt Kosovo. Skabelsen af et protektorat, af en uafhængig stat fremmes i Kosovo med tilstedeværelsen af en kæmpe militærstyrke og en kæmpe amerikansk base, så De kan kontrollere området og ændre grænserne.

Vi mener, at den eneste mulige løsning er, at alle fremmede tropper forlader Balkan, og at folket i området selv finder en løsning på deres problemer. Til sidst vil jeg råde Dem til at se på historien. Ligesom Balkans folk tidligere har fordrevet besættelsesmagter, således vil de også fordrive nye besættelsesmagter.

 
  
MPphoto
 
 

  Csaba Sándor Tabajdi (PSE). - (HU) Fru formand! Det er indlysende, at Kosovos uafhængighed er uundgåelig, men afhængighedens art vil have en langsigtet effekt på stabiliteten i hele Sydøsteuropa. EU har ikke noget koncept i denne sag, men tumler i virkeligheden bare af sted og lader sig lede af begivenhederne.

Det er meget vigtigt langt om længe at vedtage et sammenhængende koncept med hensyn til en løsning for Kosovo. Det skal være en værdig løsning, som ikke straffer serberne og samtidig åbenlyst belønner albanerne. En sådan løsning ville være uværdig og ville destabilisere regionen, dvs. Sydøsteuropa, som omfatter Grækenland, Ungarn og kandidatlandene Bulgarien og Rumænien. Vi kan ikke stabilisere Kosovo på bekostning af at destabilisere regionen. I øjeblikket taler alle om mindretalsproblemet, men der er ikke noget opmuntrende koncept at tilbyde. Det er så meget desto mere interessant, som både hr. Ahtisaari og hr. Rehn er finner, og Finland har et eksemplarisk mindretalssystem. Jeg kan ikke forestille mig en situation, som kunne sikre serberne i Kosovo, så længe den nordlige del ikke har territorialt selvstyre, og syden ikke har et system med personlig autonomi.

Hele decentraliseringsprocessen er ikke gennemført, selvstyre giver ingen garantier i denne henseende. Med hensyn til kompensationen til Serbien, medlemskab i EU, så er det som vi ved ikke noget særligt attraktivt perspektiv i betragtning af den nuværende EU-træthed. Det skal vi tage med i betragtning, ligesom vi skal overveje det faktum, at Milosevic har frataget både Kosovo og Voivodina deres autonomi. Alle taler om Kosovos uafhængighed, men ingen nævner mindretallene i Voivodina eller muslimernes situation i Sandjak. Jeg er bange for, at vi bevæger os i retning af en dårlig løsning, hvis ikke vi udarbejder et sundt og værdigt koncept på mindretallenes vegne. Jeg deler alle hr. von Wogaus bekymringer.

 
  
MPphoto
 
 

  Joost Lagendijk (Verts/ALE). - (NL) Fru formand! Hr. kommissær! Men især hr. formand for Rådet! Lad mig ved forhandlingens afslutning gøre et forsøg på at fremhæve de vigtigste punkter endnu en gang.

Jeg tror, at De, og jeg henvender mig især til ministeren, har set, at de fleste spørgsmål og bemærkninger, som er fremsat her, skyldes oprigtig bekymring over, at EU til trods for, at De er oprigtig og ved, hvad der skal ske - det tvivler jeg ikke om - ikke er i stand til at udføre alle de vanskelige opgaver, som skubbes over på det, inden for den disponible tid, og her taler vi om tre til seks måneder og ikke om år.

Som mange kolleger har sagt, tror jeg ikke, at det er en løsning, hvis det ikke lykkes eller ikke bliver til noget, eller hvis EU svigter. Det er både uheldigt for regionen og for EU, og det kan vi ikke tillade os. Når De siger, og det gentager kommissæren, at det er EU's opgave at føre tilsyn og overdrage beføjelser, er jeg enig i det, og det tror jeg også, de fleste kolleger er, men det er ikke så let, som det ser ud til.

Det er en ny slags rolle, hvor vi dels skal give slip, dels skal bevare kontrollen i et splittet samfund, og der vil det vise sig, at ikke alle problemer er løst efter uafhængigheden. Nu er det stadig sådan, at alle i Kosovo tror, at uafhængighed vil løse alle problemer. Det vil f.eks. ikke være tilfældet for de økonomiske problemer.

Når det gælder den militære tilstedeværelse, håber jeg virkelig inderligt, at al den berettigede vægt, der lægges på Libanon og Congo, ikke fører til, at vi regner med, at det vil lykkes i Kosovo, og at vi vil kunne klare det med mindre tropper og færre soldater. Det vil ikke være tilfældet i de kommende år.

Jeg kan ikke gøre andet end at støtte kommissærens anmodning til Rådet om ikke at kræve mere af Kommissionen og samtidig stille færre penge og mennesker til rådighed. Det kan ikke være sådan, at vi og De anmoder Kommissionen om at spille en afgørende rolle i Kosovo, men at den skal gøre dette med færre mennesker.

Jeg håber virkelig, at den finske formand, den finske kommissær og den finske forhandler finder en løsning, og for at fremme dette er jeg gerne rede til, og jeg formoder, at jeg taler på hele Parlamentets vegne, at betale for et besøg et sted, hvor de fleste finner når frem til værdifulde erkendelser, nemlig i saunaen.

 
  
MPphoto
 
 

  Paula Lehtomäki, formand for Rådet. - (FI) Fru formand, mine damer og herrer! En løsning på statusspørgsmålet er det bedste for Kosovo, og derfor bør vi støtte FN's særlige udsending Martti Ahtisaaris bestræbelser for at finde en løsning med alle til rådighed stående midler.

Som det er blevet nævnt mange gange under denne debat, er det en absolut forudsætning for en varig løsning, at mindretalsspørgsmålet kan løses, og det er problem, som omfatter flere generationer. NATO's KFOR-styrkers tilstedeværelse er vigtig i øjeblikket, men nu og i fremtiden skal vi være særligt opmærksomme på det tætte forhold mellem militær og civil aktion. Uafhængigt af andre ting er EU ved at forberede en kæmpemæssig civil krisestyringsoperation i Kosovo. Den bliver i en hidtil uset størrelsesorden, og den vil især fokusere på politiet og retsstaten. Vi får brug for en hel del eksperter fra EU's medlemsstater for at gennemføre denne operation, og det bliver en udfordring at finde så mange eksperter.

Planlægningsgruppens arbejde er endnu ikke afsluttet, men det er tanken, at deres rapport skal foreligge for Rådets arbejdsgruppe i slutningen af denne måned. Forberedelserne skrider altså fremad på mange forskellige måder og inden for mange forskellige sektorer, men vi kan helt sikkert forbedre arbejdsgangen.

Der er også flere gange blevet henvist til Rådets budgetoverslag for næste år, især med hensyn til, hvordan personaleressourcer kan udnyttes mere effektivt. Formandskabet er meget opsat på at finde en løsning, som kan tilfredsstille alle parter, men det vil naturligvis også skulle lytte til andre medlemsstaters opfattelser.

I øvrigt mener jeg ikke, at situationen er så dyster, som man vil have os til at tro, især i kommissærens meget følelsesladede tale. Efter Rådets opfattelse er udvidelse en klar prioritet, og derfor foreslår vi ikke personalenedskæringer på dette område. Faktisk øger dette udskældte budget for næste år forvaltningsudgifterne med 3,4 %. Det er rigtigt, at de ønskede nedskæringer for 2007-2013 er meget ambitiøse, men da Kommissionen samtidig planlægger forhøjelser til udvidelsen, vil der under alle omstændigheder være flere ansatte i Kommissionen i 2013 end i 2007, selv om vi vil overvåge denne ambitiøse trend. Så der vil under alle omstændigheder være flere ansatte i 2013 end næste år. Vi forsøger at finde, og vi er fast besluttede på at finde løsninger, som kan sikre, at der et passende antal ansatte til at behandle vigtige sager. Det er naturligvis indlysende.

Endelig kan jeg til beroligelse og fordi den finske sauna har været nævnt her oplyse, at uanset hvordan den interne koordination af det finske formandskab skrider frem, så vil jeg ikke gå i sauna med hr. Ahtisaari eller hr. Rehn.

 
  
MPphoto
 
 

  Olli Rehn, medlem af Kommissionen. - (EN) Fru formand! Jeg er lidt skuffet over fru Lehtomäkis konservative fortolkning af saunakulturen.

Jeg ønsker at takke alle for en meget omfattende og ansvarlig debat, der tydeligt viser, at Parlamentet fuldt ud støtter det vestlige Balkans og Kosovos tiltrædelsesudsigter. Det er i dag meget vigtigt, som understreget af en række talere, at bakke fuldt ud op om bestræbelserne på at afslutte statusprocessen inden for den planlagte tidsfrist. Vi vil ikke vinde noget ved at forlænge processen.

Det er også rigtigt, at fred og passende institutioner skaber grundlag for bedre økonomiske vilkår og arbejdspladser, som Kosovo har desperat brug for. En arbejdsløshed på 40-50 % giver desværre gunstige vækstbetingelser for kriminalitet og korruption.

Vi bliver nødt til at give borgerne i Kosovo redskaber, der kan gøre dem selvhjulpne. Retssikkerhed og et velfungerende erhvervsklima er nødvendige forudsætninger for økonomisk udvikling i Kosovo.

Der er også en anden forudsætning. Uanset det præcise udfald af statusafklaringen skal den omfatte Kosovos traktatmæssige beføjelser. Som hr. Kacin påpegede, er det nødvendigt at indføre traktatmæssige beføjelser, således at vi kan forhandle med Kosovo og inddrage Kosovo i stabiliserings- og associeringsprocessen. Kosovo skal også have traktatmæssige beføjelser med henblik på at indgå handler og aftaler med internationale finansielle institutioner, hvilket er en anden forudsætning for økonomisk udvikling og forbedring af beskæftigelsessituationen i Kosovo.

Serbien er helt sikkert en afgørende faktor for det vestlige Balkans stabilitet, måske endda den afgørende faktor. Det bedste, Serbien kan gøre for Kosovo-serberne, er at deltage konstruktivt i forhandlingerne med henblik på at sikre, at mindretal beskyttes tilstrækkeligt, når der kommer en afklaring på Kosovos status.

Serbien har stabile og reelle udsigter til at blive medlem af EU. Vi er villige til at genoptage forhandlingerne om stabiliserings- og associeringsaftalen, den selv samme dag Serbien indvilliger i at samarbejde fuldt ud med Den Internationale Krigsforbryderdomstol for Det Tidligere Jugoslavien, hvilket bør føre til arrestationen og udleveringen af Radko Mladic. Det er op til Serbien, og Serbien kan opfylde dette europæiske ønske og udløse det enorme økonomiske, kulturelle og intellektuelle potentiale, som landet har.

Jeg vil gerne rette en misforståelse, der ikke sker her, men som ofte sker, nemlig forestillingen om, at Rådet og Kommissionen konkurrerer på det vestlige Balkan. Dette er overhovedet ikke tilfældet. Rådet og Kommissionen konkurrerer ikke, men samarbejder fuldt og helt med henblik på at sikre stabilitet og demokrati på det vestlige Balkan. Vi arbejder godt sammen med hr. Solana, og det gør vores tjenester også. Hvad angår f.eks. retsstaten, er dette samarbejde nødvendigt, da retsstaten - dvs. den foreløbige uddannelse af dommere og politiet - er et fælles kompetenceområde for Rådet, medlemsstaterne og Kommissionen. Vi har derfor brug for dette samarbejde, hvis denne fælles kompetence skal anvendes hensigtsmæssigt. Dette er baggrunden for vores samarbejde med hr. Solana og hans stab.

Med hensyn til hr. Wiersmas spørgsmål om ressourcer er der ud over Kosovo andre brændende emner som f.eks. Libanon. I hvilket omfang det vil lykkes at løse ressourcespørgsmålet, er op til Parlamentet som budgetmyndighed. Jeg glæder mig meget over det finske formandskabs konstruktive holdning til dette meget vanskelige spørgsmål.

Jeg er helt enig i, at stabiliseringen af det vestlige Balkan er den vigtigste prioritet i forbindelse med den fælles europæiske sikkerheds- og forsvarspolitik under udvikling. Som hr. Lagendijk anførte, har vi ikke råd til at fejle i denne principielle sag.

 
  
MPphoto
 
 

  Formanden. - Forhandlingen er afsluttet.

 
Juridisk meddelelse - Databeskyttelsespolitik