Fuldstændigt Forhandlingsreferat

Onsdag den 6. september 2006 - Strasbourg

5. Aftale EF/Albanien - Stabiliserings- og associeringsaftale med Albanien (forhandling)

  Formanden. - Næste punkt på dagsordenen er forhandling under ét om

- redegørelse fra Rådet om aftale EF/Albanien og

- henstillling fra Toomas Hendrik Ilves for Udenrigsudvalget om forslag til Rådets og Kommissionens afgørelse om indgåelse af stabiliserings- og associeringsaftalen mellem De Europæiske Fællesskaber og deres medlemsstater på den ene side og Republikken Albanien på den anden side (8161/2006 - C6-0197/2006 - 2006/0044(AVC) (A6-0246/2006).

  Paula Lehtomäki, formand for Rådet. - (FI) Fru formand, mine damer og herrer! Stabiliserings- og associeringsaftalen, som blev underskrevet den 12. juni, var et vigtigt skridt på Albaniens vej mod en fremtid med EU. Vi glæder os over, at Albanien har gjort fremskridt med sine reformer, så forhandlingerne om aftalen, som havde stået på så længe, kunne bringes til afslutning. Sammen med de andre mekanismer i stabiliserings- og associeringsaftalen vil pagten skabe en omfattende ramme for den fremtidige udvikling af relationerne mellem EU og Albanien. Det er tanken, at den midlertidige aftale, der blev underskrevet samtidig, skal træde i kraft fra begyndelsen af november. Den dækker handel under stabiliserings- og associeringsaftalen og beslægtede anliggender, som skal gælde, indtil medlemsstaterne har ratificeret stabiliserings- og associeringsaftalen. Det er vigtigt, at vi begynder at gøre effektiv brug af den midlertidige aftale, så snart den er trådt i kraft.

Stabiliserings og associeringsaftalen er meget vigtig for Albaniens fremtid. Den vil forbedre de økonomiske og politiske relationer mellem EU og Albanien og gøre det lettere for Albanien at have tætte bånd til EU. Albanien er det tredje land på Vestbalkan (efter Makedonien og Kroatien i det tidligere Jugoslavien), som EU har indgået en stabiliserings- og associeringsaftale med.

Underskrivelsen af stabiliserings- og associeringsaftalen og den midlertidige aftale betyder ikke, at arbejdet er afsluttet. Tværtimod, det virkelige arbejde begynder først rigtig nu.

Vi forventer nu, at Albanien viser fortsat og effektivt fremskridt med gennemførelsen af aftalerne. Det må arbejde hårdt for at fremme de reformer, der er nødvendige for tættere bånd til EU. Det er vigtigt, at der især bliver gjort fremskridt på områder som pressefrihed, tilbagelevering af ejendom og betaling af erstatninger, mere effektiv offentlig forvaltning og respekt for retsstatens principper. Vi vil fortsætte med at understrege, at det er vigtigt for Albanien og for de øvrige lande på Vestbalkan at intensivere bestræbelserne for at forhindre korruption og organiseret kriminalitet.

Der skal muligvis være lokalvalg i Albanien om et halvt år, og Albanien bør sikre, at de kan gennemføres i overensstemmelse med internationale standarder.

Hvis de nødvendige reformer for tættere bånd til EU skal skride fremad, må alle politiske kræfter trække på samme hammel. Det nuværende politiske klima i Albanien er bekymrende, og det er en alvorlig trussel mod reformerne. Vi opfordrer indtrængende parterne til at indgå i en konstruktiv dialog, og vi glæder os over, at der i sidste uge blev opnået nogle indledende resultater.

Endelig vil jeg gerne minde alle om, at EU på Det Europæiske Råd i juni endnu en gang bekræftede EU-perspektivet med hensyn til landene på Vestbalkan. Det betyder, at også Albanien har en fremtidig plads i EU. Vi skal ikke desto mindre huske, at ethvert lands fremskridt mod EU-tiltrædelse står og falder med dets egne fortjenester i dets forsøg på at opfylde EU's krav. Stabiliserings- og associeringsaftalen og den midlertidige aftale giver Albanien de bedst mulige rammer for landets egne bestræbelser. EU skal naturligvis fortsat hjælpe, men det meste af det resterende arbejde kan kun gøres af Albanien selv.

  Olli Rehn, medlem af Kommissionen. - (EN) Fru formand! Det er mig en stor glæde at tale om stabiliserings- og associeringsaftalen med Albanien her i Parlamentet i dag. Stabiliserings- og associeringsaftalen er en vigtig milepæl på Albaniens vej mod EU-medlemskab og et stort skridt for EU på det vestlige Balkan. Den markerer begyndelsen på en ny fase i EU's forbindelser med Albanien og skaber en ny ramme for partnerskab på en lang række områder.

Stabiliserings- og associeringsaftalen er en vigtig økonomisk og politisk mulighed. Øget handelsliberalisering vil medføre væsentlige økonomiske fordele for både Albanien og EU. En tilpasning af de albanske love til fællesskabslovene vil bringe Albanien tættere på europæiske standarder og medvirke til en yderligere styrkelse af forholdet mellem EU og Albanien.

Albaniens næste store udfordring består i en vellykket gennemførelse af stabiliserings- og associeringsaftalen. Stabiliserings- og associeringsaftalen indebærer betydelige forpligtelser med hensyn til handel, retsstaten, demokratiske standarder og grundlæggende rettigheder, regionalt samarbejde og ny lovgivning. Stabiliserings- og associeringsaftalen indeholder bestemmelser om fælles strukturer, der skal fremme dialogen og overvåge fremskridt, herunder om et parlamentarisk udvalg. Udvalget vil kunne fremme den gode indsats, der gøres af det nuværende blandede parlamentariske udvalg, og det skaber mulighed for at give Albanien en indføring i det europæiske parlamentariske demokratis bedste traditioner. Jeg er sikker på, at aftalen også vil fremme en vis grad af fælles politisk kultur og sætte fokus på den kendsgerning, at et land for at kunne klare sig godt i EU eller under tiltrædelses- eller førtiltrædelsesprocessen skal sikre sig, at der er bred politisk enighed om europæiske mål såvel som grundlæggende enighed om en demokratisk kultur i landet. Det er vigtigt at tage højde for disse aspekter i forbindelse med Albaniens tilnærmelse til Europa.

Kommissionen bakker fuldt ud op om Udenrigsudvalgets henstilling om indgåelse af stabiliserings- og associeringsaftalen. I vores politiske dialog lægger vi i lighed med udvalget også vægt på at tilskynde Albanien til at bygge videre på de fremskridt, der er gjort, i bekæmpelsen af korruption og organiseret kriminalitet, og til at tage fat på områder som f.eks. valgreformer, mediefrihed og menneske- og mindretalsrettigheder med større beslutsomhed. Vi glæder os over Udvalget om International Handels henstillinger vedrørende en forbedring af erhvervsklimaet i Albanien, der er afgørende, hvis Albanien skal drage fuld fordel af aftalen.

Jeg vil gerne afslutningsvis forsikre Dem om, at hvad angår EU, vil Kommissionen gøre sit yderste for at sikre, at stabiliserings- og associeringsaftalens fordele udnyttes fuldt ud. Jeg har understreget over for vores albanske partnere, at jeg forventer det samme af dem.

  Toomas Hendrik Ilves (PSE), ordfører. - (EN) Fru formand! Albanien er det europæiske land, der har haft vanskeligst ved at overgå fra at være et kommunistisk diktatur til et liberalt demokrati. Der er tale om et land, der var tynget af stalinisme indtil langt op i 1980'erne, og vi må derfor alle gøre os klart, at landet stod over for langt større udfordringer end andre post-kommunistiske lande som mit eget land, hvor der blev sat en stopper for den stalinistiske totalitarismes værste urimeligheder i 1950'erne.

Albanien har gjort enorme fremskridt, og undertegnelsen af stabiliserings- og associeringsaftalen er et bevis herpå. Albanien bør imidlertid ikke hvile på sine laurbær. Der skal gøres en yderligere indsats, hvis landet skal opfylde EU's krav. Stabiliserings- og associeringsaftalen er en milepæl og ikke et mål.

Jeg vil gerne sammendrage min betænkning således. Stabiliserings- og associeringsaftalen og interimsaftalen er en fremragende anledning for Albanien til at gennemføre en modernisering og blive en konkurrencebaseret markedsøkonomi, hvilket er en ufravigelig betingelse for EU-medlemskab.

For det andet er forudsætningen for en reel økonomisk udvikling et stabilt og gennemsigtigt retligt miljø, dvs. et professionelt og uafhængigt retsvæsen, en effektiv og upartisk bekæmpelse af korruption og en effektiv og velfungerende offentlig forvaltning.

For det tredje er en sund lovgivningsramme ikke tilstrækkelig, hvilket gælder for alle overgangslande. En god lovgivning er til meget lidt hjælp, hvis den ikke håndhæves. Der skal ske fremskridt med hensyn til gennemførelsen af vedtagne reformer.

For det fjerde bør EU overvåge opfyldelsen af de krav, der er fastsat i stabiliserings- og associeringsaftalen, ved fastsættelse af konkrete benchmarks.

Ud over disse generelle aspekter ønsker jeg at understrege en række specifikke punkter i betænkningen. Selv om betænkningen fuldt ud støtter Albaniens muligheder for optagelse i EU på linje med konklusionerne fra Thessaloniki, understreges det i betænkningen, at Albanien skal betragte opfyldelsen af europæiske værdier og standarder som et mål i sig selv. Der stilles krav om en aftale om lempelse af visumreglerne mellem EU og Albanien. Borgere i et lille land med udsigt til medlemskab af EU har en dårligere visumordning med EU end et stort land uden udsigt til medlemskab, nemlig Rusland.

EU og Albanien anmodes i betænkningen om at udnytte den viden og erfaring, som findes i de stater, der tiltrådte i 2004. De udfordringer, som Albanien står over for, er ikke unikke. Det er ikke nødvendigt at genopfinde den dybe tallerken, når der er fri adgang til erfaringerne fra de reformer, der er blevet gennemført i otte post-kommunistiske EU-medlemsstater.

Det understreges også i betænkningen, at Amnesty International i en nylig offentliggjort rapport kritiserede Albanien for krænkelser af menneskerettigheder på områder som f.eks. adgang til forsvar, tortur af og brutalitet over for fanger osv. Disse problemer skal løses.

Det anføres i betænkningen, at valglovgivningen skal forbedres. Dette indebærer en mere pålidelig registrering af vælgere og ændringer af systemet med henblik på at undgå forvridning af proportionalitetssystemet - dette system går i dag i Albanien under betegnelsen "Dushk-systemet" - da vi lige så godt kan være ærlige og indrømme, at tilliden og demokratiet ikke vil vare ved, hvis vælgernes vilje forvrides. Jeg mener, at dette er et af de afgørende demokratiske spørgsmål, som landet står over for i dag.

Det fremhæves i betænkningen, at Albanien fortsat skal handle ansvarligt i forhold til nabolande, navnlig Kosovo og Den Tidligere Jugoslaviske Republik Makedonien. Som bekendt er der store albanske mindretal i Den Tidligere Jugoslaviske Republik Makedonien, og Kosovo er naturligvis et albansk område. Vi glæder os over, at Albanien indtil videre har valgt ikke at blande sig i disse problemer.

Jeg har modtaget seks ændringsforslag. Jeg accepterer ændringsforslag 5 fra hr. Brie og hr. Meijer om behovet for at tage fat på spørgsmålet om handel med børn. Ændringsforslag 1 og 2 er principielt gode, men ordføreren mener, at de vil være mere hensigtsmæssige, når Albanien har gjort langt større fremskridt med hensyn til løsning af landets grundlæggende problemer som f.eks. korruption, retsstaten og økonomiske reformer. Jeg mener, at ændringsforslag 3 om behandling af fanger allerede er indeholdt i betænkningen.

Jeg vil gerne afslutningsvis takke alle, der har bidraget til denne betænkning, men jeg ønsker især at fremhæve fru Pack, der er drivkraften bag en stor del af Parlamentets bestræbelser på at få Balkan med i EU.

(Bifald)

  Panagiotis Beglitis (PSE), ordfører for udtalelsen fra Udvalget om International Handel. - (EL) Fru formand! Allerførst fortjener min gode ven hr. Ilves store lykønskninger med det meget vigtige arbejde, han har udført med dette vigtige forslag, som afspejler den aktuelle situation i forholdet mellem EU og Albanien og fremhæver alle de store problemer og udfordringer, som den albanske regering og de politiske kræfter i Albanien står over for.

Det er en kendsgerning, at underskrivelsen af stabiliserings- og associeringsaftalen åbner en ny vej for Albanien hen mod Europa, mod de europæiske institutioner, med integration i den europæiske familie som det endelige mål. Det skal vi altid huske på; det er, hvad den europæiske strategi siger, som blev vedtaget i Thessaloniki, og jeg mener, at det er i EU's strategiske interesse, uanset udvidelsestrætheden, at styrke disse EU-udsigter for landene på Balkan.

Der er naturligvis stadig meget, der skal gøres i Albanien, som hr. Ilves har påpeget. Jeg vil især gerne berøre to eller tre punkter. Med hensyn til spørgsmålet om at bekæmpe korruption er vi naturligvis alle enige. Men den nuværende albanske regering bør under ingen omstændigheder bruge korruptionsbekæmpelse som et påskud for at gøre politiske regnskaber op med oppositionen. Dette er et alvorligt spørgsmål, som vi tidligere har oplevet i Albanien.

Det andet spørgsmål er behovet for omgående at fortsætte med at reformere valgsystemet og ajourføre vælgerlisterne. Det er meget vigtigt, for det vil bidrage til at normalisere det politiske liv og konsolidere et demokratisk politisk system.

Det tredje spørgsmål er respekt for mediernes frihed og naturligvis forhindring af regeringsindblanding i mediernes arbejde. Her vil jeg gerne påpege - og mine bemærkninger er henvendt til hr. Rehn - at der i de seneste dage har været en øget regeringsindblanding i den albanske demokratiske oppositions mediers arbejde, det socialdemokratiske partis medier for at være præcis. Jeg taler, hr. Rehn, om TV-foretagendet Top Channel, hvis arbejde bliver generet af de albanske myndigheder. Det er også et emne, som vi må sætte fokus på.

Endelig er der respekten for mindretal. Her må Albanien virkelig tage nogle vigtige skridt. Der er et græsk mindretal, som spiller en vigtig rolle og er et aktiv for demokratiseringen af Albanien, og naturligvis skal forholdene lettes for den ortodokse kirke og ærkebiskop Anastasios' åndelige rolle.

  Doris Pack, for PPE-DE-Gruppen. - (DE) Fru formand, hr. kommissær, fru formand for Rådet, kære hr. Ilves! Hr. Ilves' betænkning viser stor indfølingsevne og stor forståelse, men også den nødvendige strenghed over for det unge albanske demokrati, og jeg takker ham for denne virkelig gode betænkning.

Som mange ved, har jeg gennem 14 år fulgt Albaniens vej fra en lang periode med diktatur til det europæiske fællesskab.

Derfor glæder det mig særligt, at vi i dag kan stemme for denne stabiliserings- og associeringsaftale. Jeg hilser det velkommen, det er et vigtigt skridt hen mod et tillidsfuldt forhold mellem Albanien og EU. Det vil hjælpe landet og dets politikere til at etablere den nødvendige politiske, økonomiske og institutionelle stabilitet. Det er meget vanskeligt at opnå fremskridt på denne vej. Det kan kun opnås ved at opfylde de nødvendige standarder, som er nævnt i aftalen. Og netop også Parlamentet og især vores udvalg for relationerne til dette parlament vil løbende nøje overvåge disse fremskridt. Som en god ven vil vi også, som vi har gjort i mange år, sætte fingeren på eventuelle ømme punkter.

Man har taget kampen op mod korruptionen i Albanien, og det synes jeg er meget positivt. Men jeg synes også, at alle politiske kræfter skal tillægge denne kamp samme betydning. Kun på den måde vil den virkelig kunne lykkes på lang sigt. Afsløringen og pågribelsen af nogle kriminelle bander i de seneste måneder er et rigtig godt resultat, og det ansporer til at tage yderligere skridt på dette område. Det er således lykkedes at finde frem til pasforfalskere, narkohandlere og lignende og overgive dem til retsvæsenet.

Inden for uddannelsesområdet arbejder regeringen fortræffeligt og er dermed med til at sikre fremtiden for de mange unge borgere i Albanien. Jeg håber meget, at regeringen sætter det nødvendige i værk for at sikre, at den efter 2007 kan få del i EU's nye uddannelsesprogrammer. Regeringens anstrengelser for at hente investeringer til landet er gode og nødvendige. De kræver imidlertid naturligvis også snarlige reformer inden for forvaltningen og retsvæsenet.

I vores beslutning peger vi også på, at der skal sættes en stopper for blodhævnen, som stadig findes i visse dele af Albanien. Her påberåber vi os vores europæiske værdier, som vi håber også snart vil være bestemmende for tanke og handling overalt i Albanien.

Jeg vil ikke lægge skjul på, at jeg er meget bekymret over visse begivenheder i sommermånederne. Uden at gå i hæslige detaljer vil jeg gerne understrege, at der er et presserende behov for politisk dialog, og at man kun viser politisk modenhed ved at opføre sig demokratisk.

Desuden skal de politiske kræfter på alle sider holde op med altid at kalde på en international mægler, når der er et problem, der skal løses. Albanske politikere er valgt for at løse problemerne på demokratisk vis og påtage sig den rolle, de har fået tildelt, på en konstruktiv måde, hvad enten det er som regeringsansvarlig eller som opposition. Boykot har ikke nyttet noget i de forløbne år, og det ville heller ikke nytte noget i dag. Den albanske befolkning er træt af den slags numre. Den vil have seriøse politikere, som er seriøst interesseret i at løse problemerne.

Man må derfor glæde sig over aftalen mellem de politiske kræfter om det kedelige spørgsmål om vælgerlisterne. EU har i årevis betalt mange penge for at disse lister kunne blive udarbejdet korrekt. Men der er stadig meget store problemer. De forestående kommunalvalg skal være baseret på nogenlunde sikre data, hvis valgresultatet skal være acceptabelt.

Den aktuelle konflikt mellem regeringen og en privat fjernsynsstation kan efter min opfattelse kun bringes til en gyldig afslutning under fuld overholdelse af lovgivningen.

Til slut vil jeg gerne minde om, at Parlamentet jo gennem lang tid har argumenteret for de nødvendige visumlettelser for Albanien og de øvrige sydøsteuropæiske stater. Derfor er vi meget glade for Albaniens tilbagetagelsesaftaler med EU. Albanien er et af de få lande, der har indgået en sådan aftale. Med vores beslutning opfordrer vi også de europæiske regeringer til at handle omgående, dvs. indføre visumlettelser for studerende, akademikere og erhvervsvirksomheder. Det skal naturligvis så hurtigt som muligt udvides til lettelser for alle borgere. Kriminelle skaffer sig enten visa på en eller anden måde eller har slet ikke brug for nogen, fordi de kender andre muligheder for at krydse grænsen. Men den vellykkede kriminalitetsbekæmpelse i Albanien kan måske også hjælpe de europæiske regeringer til langt om længe at overvinde sig selv med hensyn til visumtildelingen.

  Jan Marinus Wiersma, for PSE-Gruppen. - (NL) Fru formand! Jeg vil også på min gruppes vegne gerne takke ordføreren, Toomas Ilves, for det arbejde, han har gjort. Albanien er et vanskeligt, kompliceret land, og jeg synes, at hans analyse af og konklusioner vedrørende Albanien er rigtige. Også vi støtter undertegnelsen af stabiliserings- og associeringsaftalen, som vi i dag vil stemme for i Parlamentet.

Aftalen afspejler, hvor meget der med skiftende held er opnået i de forløbne år, og den baner vejen for, at Albanien bliver EU-ansøgerland på grundlag af de aftaler, som engang blev indgået i Thessaloniki. Vores gruppe vil fortsat støtte Albanien ved de skridt, som landet mangler at foretage på vej mod europæisk integration.

Albanien var indtil begyndelsen af 1990'erne det mest lukkede land på det europæiske kontinent. Med denne undertegnelse tilslutter det sig adskillige andre lande på Balkan, som i det forløbne år har taget modige skridt fremad. Kroatien forhandler i mellemtiden med EU om medlemskab, Makedonien har fået status som kandidatland, og også Bosnien-Hercegovina har gjort tydelige fremskridt.

Vores gruppe har et øjeblik overvejet at anmode om udsættelse af afstemningen om denne aftale på grund af det kommende lokalvalg i Albanien for at lægge lidt pres på myndighederne for, at valget kommer til at forløbe i ro og orden. Vi tror dog også, at vi kan vende argumentet om ved netop at sige, at undertegnelsen af denne aftale, Parlamentets godkendelse, er en positiv tilskyndelse for alle parter i Albanien til at opføre sig ordentligt og fortsætte på vejen mod politiske og økonomiske reformer. Vi kan bruge de kriterier, som vi har brugt ved andre lande, som arbejdede på en fremtid inden for EU, især naturligvis det første af Københavnskriterierne.

Samtidig må vi dog ikke se bort fra, at der er lang vej endnu. Denne undertegnelse betyder ikke, at den albanske regering, som har præsenteret indgåelsen af denne aftale som en vigtig sejr, kan hvile på sine laurbær, og jeg håber, at man er klar over dette i Albanien.

Når vi ser på Københavnskriterierne, den endelige benchmarking for EU-medlemskab, må vi give den albanske regering en række advarsler. Jeg har allerede nævnt lokalvalget. Vi går ud fra, at alle vil gøre deres yderste for at få dette til at forløbe ærligt. Vi vil overvåge det, og vi håber også, at Kommissionen og Rådet vil holde øje med, hvordan det hele går.

En anden bemærkning vedrører situationen for medierne. Frie og uafhængige medier er uundværlige for et gennemsigtigt og robust demokrati. Det er klart landets opgave at sikre disse, men vi må konstatere, at medierne for en del er udsat for pres, bl.a. på grund af den foreslåede ændring af loven om elektroniske medier.

Også i forbindelse med retsvæsenets uafhængighed kan der stilles nogle spørgsmål. Det er alt sammen spørgsmål, som EU skal holde ordentligt øje med, også efter ratificeringen af stabiliserings- og associeringsaftalen.

Endelig ser vi i Albanien en vis politisk polarisering, som bekymrer os. Det er ikke nyt, men vi kan stadig ikke se, hvor det ender. Vi vil derfor opfordre regeringen og oppositionen til frem for alt at gå pragmatisk og konstruktivt til værks, for kun da kan Albanien fuldt ud benytte de muligheder, som denne aftale giver.

  Jelko Kacin, for ALDE-Gruppen. - (SL) Fru formand! Albanien har gjort mange positive fremskridt, siden landet åbnede sig for omverdenen. I Gruppen Alliancen af Liberale og Demokrater for Europa forstår vi fuldt ud de vanskeligheder, landet oplever. Efter dets årtier lange troskab over for Kina er det vågnet op som det mindst udviklede land i Europa. Derfor forstår vi dets vanskeligheder. Især er der endnu i dag reminiscenser af den alvorlige økonomiske krise, som rystede det albanske samfund som følge af dets pyramideøkonomi. De afspejles fortsat i de vanskeligheder, som landet oplever.

Ikke desto mindre er der nye udfordringer til både Albanien og os, nu da Albanien har underskrevet stabiliserings- og associeringsaftalen. Det har fået en ny nabo, et uafhængigt Montenegro. Det vil få en ny nabo, et uafhængigt Kosovo. En anden nabo, Makedonien, har fået status som kandidatland og venter kun på en startdato for forhandlingerne. Det er alt sammen ændringer til det bedre, og den albanske politiske elite bør udnytte disse ændringer til at sætte skub i den økonomiske udvikling og især den sociale udvikling.

Retssamfundet kan ikke baseres på århundredegamle traditioner, som ikke respekterer EU's værdier. Blodfjeder må henvises til historiens skraldespand, ellers vil Albanien ikke kunne bevæge sig i retning af EU.

Den albanske politiske elite må gøre en større indsats for at bekæmpe korruption og bane vejen for økonomisk, politisk og juridisk udvikling. Vores største bekymring er imidlertid deres manglende bekæmpelse af kriminalitet på nogle få meget følsomme områder. Overtrædelse af menneskerettigheder, menneskehandel og misbrug af børn er områder, som ødelægger EU's og vores civilisations grundlæggende værdier. Forholdene i fængslerne er utilfredsstillende. Under sådanne omstændigheder kan Albanien ikke gøre fremskridt, og det bør kritiseres skarpt fra vores side.

Uden pressefrihed og ytringsfrihed kan Albanien ikke få et realistisk billede af sig selv. Pressefrihed er således en forudsætning for hurtigere fremskridt i Albanien, idet pressen bør fungere som et spejl for det albanske samfunds problemer. Kun hvis man indser sine fejl, kan man gøre noget ved dem. Derfor må vores albanske venner ikke blive fornærmede, hvis vi er ligefremme i vores diskussioner med dem, når vi forsøger at gøre ting helt klare for dem, som de selv må indse.

Jeg vil også gerne takke ordføreren for hans arbejde.

  Gisela Kallenbach, for Verts/ALE-Gruppen. - (DE) Fru formand! Også fra vores gruppe skal der lyde en hjertelig tak til ordføreren, hr. Ilves. De har fremlagt en meget afbalanceret og omfattende betænkning. Vores lykønskninger gælder imidlertid også Albanien og de europæiske institutioner. Efter årtier med et totalitært regime sker der faktisk store fremskridt i dette land. Det er efter vores mening den bedste dokumentation for, at integrationsprocessen i EU repræsenterer en motor, en motivation for at gennemføre menneskerettigheder, retsstat og en opmuntrende økonomisk udvikling.

Vi ved alle, at denne proces langtfra er afsluttet. Forskellige kolleger og hr. kommissær Rehn har allerede peget på de meget kritiske punkter, som egentlig kan sammenfattes under begrebet "gennemførelse af retssamfundet". Jeg vil også gerne minde om, at vi som europæisk institution har brug for endnu en partnerskabs- og støtteproces, hvilket igen kræver økonomiske og personalemæssige ressourcer.

Under debatten om Kosovo før talte vi om, at vores budget for 2007-2013 ikke ligefrem er opmuntrende i denne henseende. Vi har også brug for yderligere støtte inden for forbedring af miljøbetingelser, bæredygtig energi- og trafikinfrastruktur og etablering af virkeligt uafhængige medier. Det har mine kolleger understreget flere gange.

Endelig har jeg store forhåbninger om, at Albanien takket være sine erfaringer fra forhandlingerne om en stabiliserings- og associeringsaftale med EU også virkelig vil spille en konstruktiv rolle i regionen. Giv denne erfaring videre til kollegerne i Kosovo, det vil stabilisere hele regionen.

  Erik Meijer, for GUE/NGL-Gruppen. - (NL) Fru formand! Der, hvor albanerne bor, er den mest glemte del af Europa. Albanerne var tilbagestående landmænd og hyrder, som ingen ville tage hensyn til. Da det osmanniske rige brød sammen for næsten et århundrede siden, forsøgte både Serbien og Italien at få permanent magt over albanernes område. Det er et mirakel, at der i den mest utilgængelige del af det albanske område i 1913 alligevel kunne dannes en uafhængig stat. Denne stat har hidtil ikke været nogen succes.

Efter et højreorienteret diktatur, en udenlandsk besættelse og et venstreorienteret diktatur lægger man nu især mærke til kaosset og intolerancen mellem de politiske partier. Navnlig den nordlige del af landet er tilbagestående og mangler sikkerhed. De millioner af albanere, som bor omkring Albanien ved den sydlige del af Montenegro, i størstedelen af Kosovo og i den nordvestlige del af Makedonien, stræber efter sprogrettigheder og autonomi, men forventer ikke ret meget positivt af at blive optaget i det nuværende Albanien.

Også EU's offentlighed vil helst holde Albanien udenfor. Landet er i øjeblikket især kendt for børnehandel, pyramidespil, energispild, mishandling af fanger og international kriminalitet. Problemerne ser ud til at være uløselige.

Under de forberedende drøftelser har det vist sig, at andre grupper er mere optimistiske end min gruppe, når det gælder anliggender i Albanien, og at de har mindre behov for at opfordre Albanien til at foretage ændringer. Til trods for denne meningsforskel mener også min gruppe, at en fortsat isolation og udelukkelse fra det europæiske samarbejde ikke løser Albaniens enorme problemer.

Løftet om udsigt til optagelse i EU skal indfries. I den lange periode, inden det kan komme så vidt, er der behov for at støtte demokratiet, undervisningen, miljøet og økonomien. Jeg beklager, at hensigten med beslutningsforslaget i højere grad synes at være at fremme garantier for udenlandske virksomheder end miljøet, fødevaresikkerheden og en ordentlig forvaltning.

Efter vores mening skal naboskabspolitikken og associeringsaftalerne ikke ensidigt tjene de nuværende EU-medlemsstaters interesser, men især hjælpe de mulige fremtidige medlemmer af Unionen med at komme fremad.

  Salvatore Tatarella, for UEN-Gruppen. - (IT) Fru formand, mine damer og herrer! Forslaget til afgørelse om indgåelse af stabiliserings- og associeringsaftalen med Republikken Albanien skal betragtes på en meget opmærksom og positiv måde.

Jeg kan meddele, at Gruppen Union for Nationernes Europa stemmer for forslaget, og den italienske delegation fra Den Nationale Alliance bakker kraftigt op omkring dette forslag. Det er velkendt, at Italien er opmærksom på, interesseret i og glad for de fremskridt, som den unge republik Albanien gør, ikke mindst efter præsident Berishas klare og betryggende sejr. Denne aftale medfører nogle stadig stærkere og mere omfattende aftaleforbindelser mellem Albanien og EU. Den vil utvivlsomt fremme landets politiske, økonomiske og institutionelle stabilitet og Albaniens overgang til et fuldgyldigt pluralistisk demokrati, der respekterer retsstaten og går i retning af markedsøkonomi.

De største fordele ved aftalen er oprettelsen af et frihandelsområde, en reel samarbejdsindsats på områder af fælles interesse og ikke mindst udviklingen af et mere stabilt og betryggende juridisk miljø for udenlandske investorer. Det er velkendt, at der tidligere, nemlig mellem 1997 og 2005, var en kvælende og allestedsnærværende politisk-økonomisk magt, som hindrede markedsøkonomi og omklamrede samfundsstrukturen, så tolerance og accept blev sammenblandet med korrupte metoder og undertiden mafiametoder.

Der skal gøres meget mere, og Albanien har gjort meget mere, f.eks. når det gælder om at afbryde og forfølge bådtrafikken og standse menneskehandelen mellem Albanien og Italien. Det er nødvendigt at fortsætte denne kamp mod korruption og organiseret kriminalitet.

Albanien skal satse meget på infrastruktur, transport og turisme, men også Kommissionen skal gøre en større indsats og sætte flere ressourcer af, navnlig til transport og korridor 8. Det er nemlig vigtigt at minde om betydningen af infrastrukturnettene som en nødvendig forudsætning for udvikling og samhørighed. De gør alle landets dele potentielt tilgængelige og gør det muligt for de enkelte områder at udnytte deres ressourcer, forarbejde dem og udveksle varer.

  Georgios Karatzaferis, for IND/DEM-Gruppen. - (EL) Fru formand! Hvis en observatør fra Asien, Afrika eller Sydamerika fulgte denne debat, ville vi nok vække en del undren hos ham. Der har ikke været en talsmand fra nogen af fløjene, som ikke har omtalt Albanien som et land, hvor kriminaliteten blomstrer, hvor der er talrige smuglere, hvor der handles med børn. Samtidig hører vi alle talsmændene sige ja, Albanien skal med i den europæiske familie. Jeg synes, det er lidt mærkeligt. Det er imidlertid kendsgerningerne, og vi må undersøge dem.

Jeg vil begynde med, hvad hr. Rehn sagde, nemlig at Kommissionen og Rådet er enige. De har ikke altid været enige, hr. kommissær. I oktober 2002 sagde Kommissionen, at der ikke burde indledes associeringsforhandlinger. Rådet gennemtvang ensidigt beslutningen, og det er det, der har bragt os i den situation, vi er i i dag. Jeg siger dette for at genoprette sandheden og for en god ordens skyld.

Vi grækere er naboer til albanerne, og som De ved, ved en nabo mere om personen inde ved siden af end en, som bor et andet sted. Hvad er historien her? Historien er, at Albanien pålagde sig selv det skrappeste af alle diktaturer. Hvor Østeuropas folk betragtede Stalin som en diktator, syntes Albanien, at han var meget demokratisk og fulgte Mao Tse Tung. Det har efterladt en rest i folkets DNA og, hvad der er vigtigere, i ledernes.

Der er gået 16 år, 16 år med demokrati, og alligevel er den vigtigste kirke i byen Premeti endnu ikke givet tilbage til den kristne menighed. De bruger den stadig som handelshus. 16 år senere, i et europæisk land, et land, fru minister, som ligger kun 500 km fra Østrig. En kirke, som har været en ortodoks kirke i århundreder, er ikke blevet givet tilbage, og de bruger den stadig som handelshus. Hvilket svar er der på det? Er det ikke en kendsgerning, at der er noget, der ikke fungerer ordentligt i dette land?

Vi taler om et land, som sidste år - ikke tidligere, men så sent som sidste år - var to måneder om at fremlægge valgresultatet. Prøv at forestille Dem, hr. kommissær, fru minister, at Finland eller Østrig var to måneder om at fremlægge valgresultatet. Der blev afholdt valg i Albanien den 2. juli, og resultatet blev fremlagt den 2. september, hvilket vil sige, at det demokratiske system ikke fungerer ordentligt, at der er noget galt i den offentlige forvaltningssektor i dette land.

Der er græske entreprenører i Albanien, som ikke anerkender hr. Berishas lovlige regering i dag, eller hr. Fatos' i går som landets ledelse; de anerkender mafiaen, for hvis de ikke betaler skat til mafiaen, sprænger den byggepladsen i luften. Der findes græske firmaer, som har investeret adskillige millioner euro, og som netop fordi de ikke kunne holde mafiaen ud, som pålagde dem sine egne ublu skatter, opgiver deres byggepladser og maskineri og rykker ud.

En ud af tre biler, som bliver kontrolleret ved grænsen af det græske politi, medbringer hash. Det er procentdelen. Hvordan kan vi have sådan et land, som ikke kan organisere sin stat? Jeg er enig i, at vi alle må forsøge at hjælpe dette land på dets vej, men hvis vi tror, at det er modent, så er jeg alvorligt bange for, at vi kommer i vanskeligheder. Tiden er ikke inde endnu.

Vi kommer her, Europas civiliserede folk, repræsentanterne for Europas folk, og beslutter ikke at lukke Serbien ind i EU, men at lukke Albanien ind. Vi lukker ikke Serbien ind, fordi fru Ponte var imod det; men fru Ponte ønskede ikke Kroatien, og hvis ikke Østrig havde påtvunget Tyrkiet et veto sidste år, ville Kroatien stadig være uden for EU.

Så fru Ponte kommer og dikterer, hvilke lande der skal tiltræde, og hvilke der ikke skal tiltræde EU. Er det ikke sådan, det er? Hvordan kan vi ønske, at Albanien skal tiltræde, og holde Serbien udenfor, som har en bedre organiseret stat og bedre udviklingsresultater og mere kultur? Er det ikke sådan, det er? For kort tid siden indrømmede kommissæren meget stilfuldt, men han indrømmede det, at dette er grunden til, at Serbien ikke kommer med i EU.

Vi må se virkeligheden i øjnene, at dette er et land med en meget høj kriminalitet, som regeringen ikke kan kontrollere. Regeringen vil muligvis gerne kontrollere den, men den er ikke i stand til at gøre det, fordi det overstiger dens evner.

På samme måde kan man heller ikke kontrollere handelen med børn. I 2006 foregår der handel med børn, for Guds skyld. Der foregår en hel del narkohandel og så er der naturligvis, bortset fra alt det andet, og det er et politisk spørgsmål, som jeg tror med vejledning vil blive bragt under kontrol, en grasserende chauvinisme, som ikke kun er begrænset til Kosovo eller Skopje, hvor vi så forstyrrelser for et par år siden, men er rettet mod Grækenland. Grækenlands præsident tog på officielt besøg, og de albanske muslimer buede ad ham, og der var optrin og en farlig ballade.

Vi må derfor undersøge spørgsmålet om chauvinisme, som karakteriserer dette land, og spørgsmålet om pressefrihed. Når et land berøves pressefriheden, berøves det grundlæggende rettigheder. Vi skal derfor se os meget omhyggeligt for, før vi springer. Dette land har brug for uddannelse og en streng skoling, før det tiltræder EU.

FORSÆDE: Jacek Emil SARYUSZ-WOLSKI
Næstformand

  Alessandro Battilocchio (NI). - (IT) Hr. formand, mine damer og herrer! Jeg taler på vegne af det nye PSI, som støtter dette forslag til afgørelse. I Italien har opfattelsen af Albanien i mange år været forbundet med skibe og motorbåde fyldt med desperate kvinder og mænd, som tvunget af fattigdom og nød nåede udmattede frem til Adriaterhavets kyster for at få en fremtid, de ikke havde mulighed for at få i hjemlandet.

I 1995 deltog jeg i en international solidaritetslejr for frivillige. Den fandt sted i den vanskeligste og mest kritiske periode, og jeg husker stadig befolkningens håbløse og mistroiske udtryk i øjnene. I dag siger man, at Albanien er ved at ændre sig. Jeg havde lejlighed til at besøge landet for et par måneder siden, og jeg konstaterede, at der er en fantastisk vilje til forandring. Jeg mødte en masse unge studerende på universitetet i Tirana, som først og fremmest elsker deres land. Men navnlig hos de nye generationer er der også et klart ønske om at komme med i EU, da man anser det for nødvendigt og ønskeligt at høre med til en større familie og sige definitivt farvel til den historiske fase, hvor Albanien var isoleret fra Europa og resten af verden.

Jeg mener, at Albanien, ørnenes land, er en del af Europa - ikke kun ud fra et geografisk synspunkt - og at det er vores klare pligt at blive ved med at fremme den demokratiske opbygning, der finder sted i øjeblikket, samt mere generelt sørge for forbindelser til og et konkret samarbejde med EU-institutionerne.

  Bernd Posselt (PPE-DE). - (DE) Hr. formand! Det er et smukt symbol, at vi vedtager aftalen med Albanien netop i dag, for i dag er det Franz Josef Strauß' fødselsdag. Strauß var den første vestlige politiker, som brød Albaniens isolation i forbindelse med en privat rejse. Når man husker tiden dengang og billederne fra Albanien og i mellemtiden ofte har haft lejlighed til at besøge landet, så ved man, hvilken gevaldig vej dette land har tilbagelagt.

Der har i nyere tid ikke været noget land i Europa, som har været så undertrykt og isoleret og har lidt af en så voldsom forfølgelse af enhver religion eller åndsfrihed - og det i et folk, som i middelalderen spillede en vigtig rolle i den europæiske kulturhistorie, som med Skanderbeg leverede den sidste store europæiske frihedskæmper mod osmannerne, som også i det 19. og 20. århundrede spillede en stor rolle med Prizren-ligaen, men blev forrådt af Europa på Berlin-Kongressen, et land, som var et af fascismens og kommunismens første ofre, og som først i dag begynder igen at indtage sin plads i Europa.

Derfor må vi trods al berettiget kritik og trods nødvendigheden af at styrke demokrati og retssamfund indse, at intet europæisk folk i den nyeste historie har haft så vanskeligt ved at finde sin vej til europæiske strukturer. Derfor har det brug for vores fulde solidaritet. Det gælder ikke kun staten, men også infrastrukturen. Netop til at bygge veje, grænseoverskridende forbindelser til Kosovo, forbindelser på energiforsyningsområdet har dette land brug for vores massive støtte.

Kosovos ensidige afhængighed af Beograd vil på sigt kun kunne mindskes, hvis det også kan samarbejde og kommunikere hen over grænsen med sine albanske og montenegrinske naboer. Det er en stor opgave for en hel generation, hvis ikke for flere generationer, at overvinde følgerne af den brutale tvangsisolering af dette land. Jeg kan kun beundre det mod, hvormed regeringen under Sali Berisha har taget fat på denne opgave. Jeg tror, at ministerpræsident Berisha har draget konsekvensen af fejl, der er blevet begået tidligere, og går til tingene på en anden måde.

Trods den nødvendige kritik er det bestemt berettiget at nære en vis optimisme og give dette land det rygstød, som det fortjener på grund af sin tragiske historie, men også på grund af sit potentiale. Det er et ungt land, et land med stort økonomisk potentiale, ikke mindst på grund af dets unge befolkning, som taler mange sprog og har en ny orientering, og som er fast besluttet på at tage en udfordring op, som deres forfædre desværre var afskåret fra.

  Libor Rouček (PSE). - (CS) Hr. formand, mine damer og herrer! Trods noget af den kritik, som vi har hørt i dag, er jeg fast overbevist om, at indgåelsen af en stabiliserings- og associeringsaftale mellem EF og Republikken Albanien er godt nyt; det er godt nyt for Albanien, godt nyt for Sydøstasien og naturligvis godt nyt for hele EU. Jeg er overbevist om, at aftalen vil bidrage til at styrke den politiske, økonomiske og institutionelle stabiliseringsproces i Albanien og vil bidrage til at styrke civilsamfundet, demokratiseringsprocessen og reformerne af den offentlige forvaltning. Jeg finder det meget vigtigt, at aftalen lægger vægt på at udvikle det regionale samarbejde, og det vil jeg gerne fokusere på i et par minutter. De væsentligste aspekter af dette samarbejde bør være at styrke den politiske dialog med alle Albaniens naboer og at skabe et frihandelsområde i Sydøstasien.

Erfaringen fra de centraleuropæiske lande, som gik med i den centraleuropæiske frihandelsaftale viser, at det i høj grad var netop dette frihandelsområde, som var med til at bane vejen til EU for disse lande. Et andet vigtigt aspekt af denne form for regionalt samarbejde er den gradvise indførelse af grundlæggende EU-frihedsrettigheder, herunder fri bevægelighed for kapital, tjenesteydelser, varer og naturligvis mennesker. Indførelsen af sådanne friheder bør styrke det generelle samarbejde i regionen markant, herunder samarbejdet mellem Albanien og den førnævnte Tidligere Jugoslaviske Republik Makedonien. Derfor glæder det mig meget, at stabiliserings- og associeringsaftalen udtrykkeligt fastslår, at Albaniens vilje til at indgå sådanne aftaler med landets naboer vil være en af betingelserne for yderligere at udvikle relationerne mellem Albanien og EU.

  Jaromír Kohlíček (GUE/NGL). - (CS) Hr. formand! Måske hørte jeg forkert, men jeg er sikker på, at Albanien ligger på Balkan, ikke i Sydøstasien. Jeg må sige, at jeg nogle gange bliver forfærdet, når jeg læser Parlamentets beslutningsforslag. Generelt er jeg enig i, at det vigtigste er, at alle landene på Balkan har mulighed for at indgå aftaler med EU. Indgåelsen af en stabiliserings- og associeringsaftale er første skridt. Det er vidunderligt, at Det Europæiske Råd i Thessaloniki for tre år siden, i juni 2003, vedtog EU's holdning til Albanien. Jeg er ikke helt sikker på, om det fremskridt, der er opnået, kan sammenlignes med andre lande i regionen. Der er ikke foretaget en vurdering af statens effektivitet, ingen vurdering af den økonomiske udvikling, af situationen ved grænserne eller af opbygningen af ægte økonomiske og politiske strukturer. Det er klart, at i sammenligning med Bosnien-Hercegovina er Albanien et stabilt land. En sammenligning med Makedonien falder lige så gunstigt ud. Jeg er selvfølgelig ikke sikker på, om højst porøse grænser, migration i stor skala og problemer med lovhåndhævelsen sammen med specifikke vanskeligheder i udenrigshandelen og en forestående kollaps i energiforsyningen er bare delvist acceptabelt for et land, som ønsker at indgå en EU-associeringsaftale.

Jeg går ind for, at der gives mere EU-støtte til udvikling af det juridiske system i bred forstand, herunder praktisk aktion omkring told- og finansmyndighederne, hvilket vil bidrage til at stabilisere retssystemet. Da min gruppe, Den Europæiske Venstrefløjs Fællesgruppe/Nordisk Grønne Venstre støtter ønsket om at bringe balkanlandene tættere på EU, vil vi støtte forslaget trods de førnævnte forbehold med hensyn til Albaniens forberedelsesniveau i forbindelse med underskrivelsen af den foreslåede aftale.

  Ryszard Czarnecki (NI). - (PL) Hr. formand! Da jeg på et møde i Udenrigsudvalget for to år siden nævnte, at nogle albanere drømte om et "Storalbanien", anede de fleste politikere på det tidspunkt ikke, hvad jeg talte om. Men for et par måneder siden henviste den albanske udenrigsminister til denne idé, og i slutningen af august udtalte den albanske premierministers politiske rådgiver, at alle albanere på Balkan inden 2013 skulle integreres inden for grænserne af et "naturligt Albanien", som han kaldte det.

Efter hans opfattelse skal Makedonien først deles op, og de dele, hvor flertallet er albanere, skal lægges sammen med Albanien (hver fjerde makedonske borger er albansk). Udtalelser af denne art er umulige at ignorere, og de stiller uvægerligt spørgsmålet om, hvad det vil føre til at anerkende Kosovos uafhængighed. Er det ikke et skridt i retning af at inkorporere regionen i dette "Storalbanien"?

Jeg var observatør ved de seneste parlamentsvalg i Albanien. De var ikke 100 % fejlfrie, men vi må anerkende de fremskridt, som albanerne har gjort i retning af demokrati.

  Georgios Papastamkos (PPE-DE). - (EL) Hr. formand! Stabiliserings- og associeringsaftalen med Albanien er et kreativt sammenfald af det pågældende lands ønske om en mere intens europæisk orientering og EU's og medlemsstaternes ønske om en yderligere integration af Albanien i de europæiske strukturer.

Denne aftale udvider den europæiske plan for sikkerhed, stabilitet, demokrati, retsstat og beskyttelse af grundlæggende rettigheder til området på Vestbalkan; en plan for god regeringsførelse, respekt for mindretals rettigheder og løbende pleje af gode naborelationer, en plan for økonomisk reform, udvikling og modernisering af infrastrukturer, åbning for grænseoverskridende samarbejde og for regional, økonomisk og politisk integration.

Europa-Parlamentets beslutningsforslag formulerer fakta, oplister manglerne og beskriver udsigterne. Udfordringen for de ret nye dynamiske relationer mellem EU og Albanien består i en gradvis kvalitativ tilpasning af Albanien til EU's fælles acquis af principper, værdier, regler og adfærd. Den består også i at styrke offentlige institutioner, mere intens teknokratisk effektivitet og en endelig overvindelse af mistilliden mellem aktører med reformintentioner og borgerne i Albanien. Endelig består udfordringen i at overvinde kløften mellem formel accept af EU's acquis og den faktiske gennemførelse af det.

Inden for rammerne af den nødvendige tilpasning kæmper modernisering af forvaltningen, politiet og retsvæsenet med henblik på at bekæmpe organiseret kriminalitet og korruption, størst mulig deltagelse af civilsamfundet i den politiske proces og oprettelse af levedygtige og gennemsigtige mekanismer for en fungerende markedsøkonomi om førstepladsen.

Mine tanker går i retning af udtalelserne fra fru Pack og hr. Posselt, men i en god naboskabsånd støtter vi de nye rammer for relationerne mellem EU og Albanien og forventer hurtigere tilpasninger.

De forventede fordele for både det albanske folk og for EU er indlysende. Det eneste, der er nødvendigt, er at Albanien vedholdende og effektivt forpligter sig på de europæiske udsigter.

Som en lille ekskurs fra debatten om Albanien og med forbindelse til den tidligere debat om Kosovo vil jeg gerne stille et klart spørgsmål til kommissær Rehn, der som medlem af Kommissionen vogter over fællesskabsretten.

Vi har det anerkendte princip om respekt for menneskerettigheder. Et andet anerkendt princip i international lov er territorial suverænitet. Kan De oplyse, hvordan man afvejer disse to principper mod hinanden?

  Justas Vincas Paleckis (PSE). - (LT) Hr. formand! Jeg vil gerne takke Toomas Hendrik Ilves for hans grundige og detaljerede betænkning.

Albaniens vej hen mod EU er nok den mest stenede i sammenligning med andre lande på kontinentet. Det 20. århundrede var ikke venligt mod landet, som lå helt i bund i forhold til mange økonomiske og sociale indikatorer allerede før Anden Verdenskrig. Senere opstod begrebet "albanisering" som synonym for den isolationistiske politik, der blev påtvunget af det daværende regime, og som også blev forbundet med underudvikling. Arrene efter den albanske isolation fra verden er stadig langt dybere end i noget andet postkommunistisk land.

I dag tiltrækkes Albanien ligesom andre lande på Vestbalkan af EU's magnetisme. Denne tiltrækning fremskynder reformer, styrker demokrati og menneskerettigheder og forbedrer dermed borgernes liv. Under mit besøg i Albanien bemærkede jeg imidlertid den ødelæggende spænding mellem flertallet og oppositionen, som ikke er rettet mod konkurrence, men snarere mod et ønske om at ødelægge hinanden. De lover gerne at bruge halvdelen af statens budget på at bekæmpe korruption og kriminalitet, men der har endnu ikke materialiseret sig nogen håndgribelige resultater.

Regionalt samarbejde for at overvinde fortidens spøgelser bør være det område, hvor Albanien viser sin udenrigspolitiks fleksibilitet og europæiske karakter. De afgørende faser i forhandlingerne om Kosovos status vil blive en lakmusprøve, som vil afsløre Tiranas konstruktive holdning eller det stik modsatte. Jeg er ikke i tvivl om, at dette også vil være afgørende for, om Albanien er modent nok til EU-medlemskab, som under alle omstændigheder ligger langt ude i fremtiden.

Gennemførelsen af stabiliserings- og associeringsaftalen og erfaringerne fra de lande, som det er lykkedes at nærme sig og tilslutte sig EU, bør kunne hjælpe Albanien med at nå et afgørende vendepunkt på vejen mod Europa.

  Philip Claeys (NI). - (NL) Hr. formand! I juni blev stabiliserings- og associeringsaftalen med Albanien indgået. I teorien betyder det et første skridt i retning af tiltrædelse af EU.

Landet har igennem mange år været tynget af den mest tilbagestående og diktatoriske form for kommunisme. Egentlig er det således positivt, at Albanien optages i den store europæiske familie. Det er der imidlertid andre instrumenter til end medlemskab af EU. Jeg tænker først og fremmest på den europæiske naboskabspolitik.

Albanien kæmper med kolossale problemer. Der er selvfølgelig økonomiske problemer. F.eks. vil jeg gøre opmærksom på, at ikke mindre end 60 % af den aktive befolkning arbejder i landbrugssektoren. Der er problemet med den organiserede kriminalitet, menneskehandelen og narkotikahandelen. Der er problemet med eksistensen af al Qaeda-celler i Albanien. I et overvejende islamisk land som Albanien ser vi også uacceptable metoder som æresdrab.

Vi har i den seneste tid med rette stadig oftere talt om EU's optagelseskapacitet. Der er i øjeblikket absolut ikke opbakning til tiltrædelse af et land som Albanien, heller ikke om 15 eller 20 år. Det er derfor bedre, at vi ikke hos albanerne skaber forventninger, som vi i EU ikke kan indfri.

Af Eurobarometerets seneste meningsmålinger fremgår det for øvrigt, at offentlighedens modstand mod Albaniens eventuelle tiltrædelse er næsten lige så stor som modstanden mod Tyrkiets tiltrædelse. Det vil altså ikke være første gang, at Europas offentlighed udviser større sund forstand end de politisk ansvarlige.

  Konstantinos Hatzidakis (PPE-DE). - (EL) Hr. formand! Jeg er personligt ikke i tvivl om, at Albanien skal have europæiske fremtidsudsigter. Det er positivt både for landet og for Balkan og Sydøsteuropa som helhed. Hvis vi isolerer Albanien, dømmer vi det til at forblive et land, i og hvorfra kriminalitet og korruption blomstrer og eksporteres. Jeg mener ikke, at en sådan politik vil være til gavn for nogen.

Tværtimod giver vi med en tilnærmelsespolitik og gennem stabiliserings- og associeringsaftalen Albanien incitamenter til at bevæge sig i retning af respekt for menneskerettigheder, økonomiske reformer, et stærkere retssamfund og demokratiske institutioner.

Det er sandt, at Albanien i de seneste år trods forhindringer og vanskeligheder generelt har gjort fremskridt. Derfor underskriver vi den foreliggende stabiliserings- og associeringsaftale. Ikke desto mindre er det også sandt, at der samtidig er mange problemer i dette land. Mine venner har allerede nævnt korruption, problemer med pressefriheden og den måde, vælgerlister og så videre bliver forberedt på.

Jeg for min del vil gerne kommentere tre enkeltspørgsmål, som jeg mener er yderst vigtige, og jeg tror, at de kan løses med samarbejde især mellem Kommissionen og Albanien.

Det første er Albaniens overholdelse af bestemmelserne i Europarådets konvention om beskyttelse af nationale mindretal. Der er allerede gjort fremskridt med oprettelse af en statslig komité for mindretal og med at give tilladelse til f.eks. at oprette en privat græsk-albansk skole i Himara og så videre. Der er imidlertid stadig udestående spørgsmål, hr. kommissær, såsom oversættelse af lovgivningen til mindretalssprog, skiltning med lokale traditionelle navne, mere personale til behandling af mindretalsspørgsmål og så videre.

Jeg mener, at Kommissionen må tage sig af disse spørgsmål direkte og beskrive dem objektivt i sin årlige rapport, som bliver offentliggjort i oktober.

Det andet spørgsmål er en folketælling, en objektiv tælling af befolkningen, som kan registrere mindretallenes størrelse, og som ikke giver anledning til tvivl med hensyn til tællingens nøjagtighed.

Det tredje spørgsmål jeg gerne vil fremhæve er tilbagelevering af og kompensation for ejendom, for selv om loven om dette spørgsmål blev vedtaget tilbage i 2004, er der problemer med manglende gennemsigtighed, misbrug og procedurefejl. Især i Himara-området er der det alvorlige spørgsmål om det græske mindretals ejendom.

Jeg mener derfor, idet jeg understreger, at jeg tror på det europæiske perspektiv for Albanien og stemmer for denne aftale, at tiden er kommet til at gå fra teori til praksis. Det er Kommissionens ansvar at omsætte tekstens indhold til praksis ved at lægge pres på og samarbejde med de albanske myndigheder.

  Vincenzo Lavarra (PSE). - (IT) Hr. formand, ærede repræsentanter for Kommissionen og Rådet, mine damer og herrer! Rådets afgørelse om aftalen mellem EU og Albanien er et meget positivt skridt. Jeg vil gerne lykønske hr. Ilves, og jeg mener, at aftalen vil gøre det muligt at indlede nogle mere direkte politiske forbindelser med Albanien, så vi når frem til et frihandelsområde, fri bevægelighed for arbejdstagere, kapital og tjenesteydelser, etableringsfrihed og en varig stabilisering af det sydøsteuropæiske område, så det bliver et område med fred, demokrati og sikkerhed.

Med denne aftale beder vi Albanien om at tilnærme sin lovgivning til EU's lovgivning, ikke kun på områder som det indre marked, men også når det gælder retfærdighed, sikkerhed og respekt for rettighederne. Netop med indgåelsen af denne aftale har Albanien gjort betydelige fremskridt, og efter min mening er landet i dag i højere grad tvunget til at løse de mange problemer, der stadig eksisterer med hensyn til valglove, mediefrihed, korruption og organiseret kriminalitet.

For vores vedkommende hører dette aspekt med til en større vision, der først og fremmest drejer sig om relanceringen af en Euro-Adriaterhavsstrategi, hvor der også tages højde for en genoptagelse af infrastrukturprojekter som korridor 8 og mere generelt for at forfølge målsætningen om EU's udvidelse, der er en historisk opgave. Det er strategisk vigtigt, at det projekt, der tager sigte på kontinentets genforening ifølge principperne om demokrati, fred og udvikling, tæller Albanien og Balkan som hovedaktører i det nye Europa.

  Hubert Pirker (PPE-DE). - (DE) Hr. formand, repræsentanter for Rådet! Jeg vil gerne henlede Deres opmærksomhed på kapitel 7, som handler om ret, frihed og sikkerhed, fordi retsstat, borgernes frihed og den indre sikkerhed ganske enkelt er vigtige faktorer for et lands stabilitet og en forudsætning for, at der bliver foretaget invisteringer, som fører til økonomisk udvikling og social sikkerhed.

I Albanien har udviklingen haft et forløb, som ligner forløbet i andre stater, der befinder sig i transformationsprocessen. Den organiserede kriminalitets strukturer blev opbygget noget hurtigere og mere effektivt end de statslige strukturer. Konsekvenserne af denne hurtigere udvikling af den organiserede kriminalitet og dens strukturer mærker vi i hele Europa. Albanien er oprindelses- og transitland for internationale forbryderorganisationer på narkoområdet, inden for menneskehandel, hvidvaskning af penge og dermed også finansiering af terror. Fordi det er sådan, og fordi vi mærker konsekvenserne, er det i begge parters interesse, at vi engagerer os sammen med Albanien.

Regeringen Berisha - det kan jeg sige efter selv at have set det - er aktiv. Den har et program, som prioriterer den indre sikkerhed, og den udnytter samarbejdet med Europa, inden for politisamarbejdet f.eks. med PAMECA, inden for projekter på told- og retsområdet, på parlamentarisk niveau samt især også støtten til stabilitetspagten for Sydøsteuropa med den særlige koordinator Erhard Busek. Fremskridt kan mærkes, men problemerne er stadig enormt store, og det samme gælder udfordringen.

Denne stabiliserings- og associeringsaftale er en milepæl for Albanien på vejen mod europæiske standarder, et politisk signal, som imidlertid også er ensbetydende med konkret hjælp og samarbejde. Nu gælder det for Albanien om at gennemføre forpligtelserne i denne aftale fuldt ud. Jeg håber, at Albanien vil udnytte denne chance til at forbedre retssystemet, til at uddanne dommere og anklagere, til at forbedre retshåndhævelsen og strafforfølgelsen, til at forbedre grænseovervågningen til søs og på land samt inden for politisamarbejdet.

Jeg håber også, at samarbejdet mellem EU og Sydøsteuropa bliver intensiveret. Jeg ønsker især, at Albanien vil medvirke til at udbygge SECI-centret i Bukarest. Der er tale om en samarbejdsinstans for politiet, som kunne blive til noget i retning af et Europol for Sydøsteuropa, en chance for at bekæmpe den organiserede kriminalitet. Aftaler og gennemførelsen af dem er en stor udfordring og samtidig en chance for Albanien, men også for os, for hele EU.

  Józef Pinior (PSE). - (PL) Hr. formand! Stabiliserings- og associeringsaftalen mellem De Europæiske Fællesskaber og deres medlemsstater og Republikken Albanien er en stor landvinding for EU på vejen mod at integrere Vestbalkan i EU.

Albanien er med sin befolkning på 3,5 millioner muslimer midt på det europæiske kontinent en vigtig bro til at bygge et fremtidigt Europa, som er baseret på blanding af kulturer og tolerance over for andre religiøse traditioner og civilisationer. EU-aftalen giver Albanien mulighed for at modernisere, for at opbygge et varigt demokrati og for at gennemføre økonomiske reformer. En direkte fordel vil være oprettelsen af en frihandelszone, retssamfundet og en fungerende markedsøkonomi.

Den nuværende fase i forholdet mellem EU og Albanien stiller nye opgaver og perspektiver for den politiske elite og det albanske civilsamfund. Der er tre problemer, som jeg gerne vil henlede Deres opmærksomhed på.

For det første er der spørgsmålet om nationalismen og de strategiske politiske forsøg på at appellere for et Storalbanien i andre lande på Vestbalkan, som er blevet henvendt til den albanske befolkning. Albanien må nu omdirigere sine nationale interesser mod europæisk integration og fredelig sameksistens inden for det europæiske samfund, og reflektere over sin egen historie og sin rolle i den moderne verden. Det må følge den vej, som andre europæiske nationer har fulgt i de sidste 50 år.

Det andet spørgsmål er retsstaten, bekæmpelse af organiseret kriminalitet og højnelse af det demokratiske niveau. Albanien må sikre, at nationale, etniske og religiøse mindretals rettigheder bliver respekteret.

Det tredje problem er kvinders rettigheder. Der skal være en effektiv politik, som garanterer kvinder sikkerhed og lighed. Der skal sættes en stopper for vold mod kvinder i familien, og dette negative fænomen må elimineres, som Amnesty International henviste til i sin rapport af 30. maj i år.

  Simon Busuttil (PPE-DE). - (MT) Hr. formand! Jeg vil ligesom mine kolleger med glæde hilse stabiliserings- og associeringsaftalen med Albanien velkommen. Med denne aftale besegler Albanien sin fremtid i Europa. Jeg er overbevist om, at denne aftale, som følger efter afslutningen på Albaniens politiske isolation for år tilbage, vil give landet mulighed for at gøre hurtige fremskridt, både økonomisk og socialt, og at det vil gøre det ud fra et europæisk perspektiv. Men det bliver ikke nogen let rejse.

Som anført i det europæiske partnerskab, som Rådet vedtog med Albanien tidligere på året, har Albanien adskillige mål at opfylde, både på kort sigt og over en årrække. Det skal stå klart, at det er nødvendigt med en overordnet og modig reform i landet, så disse mål kan nås, en grundig reform inden for adskillige sektorer, især med hensyn til forvaltningskapaciteten i Albaniens offentlige forvaltning. Der er behov for større fremskridt med hensyn til albanernes borgerlige rettigheder og inden for retsvæsenet. Det er bestemt ikke let at forandre et land og et samfund på denne måde, men det er heller ikke umuligt.

Mit eget land Malta gennemgik en lignende forandring. Over en periode på næsten 20 år har det gennemgået en fænomenal transformation. Den vanskelige vej, vi begav os ud på, satte os imidlertid i stand til at opfylde Københavnskriterierne og gav os dermed mulighed for at tilslutte os den europæiske familie i EU, ligesom mange andre lande gjorde. Albanien bør betragte denne aftale som et yderst vigtigt skridt, som vil føre det til dets naturlige hjem, nemlig til medlemskab af EU. I dag bør Parlamentet sende et klart budskab til det albanske folk om, at Europa-Parlamentet nøje vil følge udviklingen for det albanske folk, og at de kan regne med vores støtte og gode vilje.

  Agnes Schierhuber (PPE-DE). - (DE) Hr. formand, fru formand for Rådet, hr. kommissær! Jeg glæder mig over indgåelsen af denne stabiliserings- og associeringsaftale mellem Albanien og EU. Det er absolut i EU's interesse at hjælpe stater som Albanien til større politisk, social og økonomisk stabilitet. I denne forbindelse må man naturligvis ikke se bort fra, at Albanien er naboland til Grækenland, som er medlem af EU. Intet er mere nærliggende end at forsøge at føre Albanien nærmere EU.

Den albanske økonomi står over for store udfordringer, selv om der allerede er gennemført reformer. Her spiller landbruget og de beslægtede sektorer en særlig rolle. Landbruget udgør stadig en betydelig andel af bruttonationalproduktet, nemlig 24 %. Mange albanere lever af subsistensøkonomi, og kun få produkter eksporteres. Produktiviteten på mange gårde er ikke konkurrencedygtig.

Derfor er det meget vigtigt, at standarderne for veterinærkontrol, plantebeskyttelse, mærkning og registrering af dyr bliver forbedret og overholdt, især for produkter, der kan eksporteres. Derfor må man støtte alle initiativer, som fremmer udviklingen af landbruget og landdistrikterne. Der bør særligt fokuseres på strukturforandringerne og afvandringsproblematikken i landdistrikterne.

Afslutningsvis vil jeg gerne sige, at jeg betragter stabiliserings- og associeringsaftaler som et godt og velegnet instrument til at bringe lande som f.eks. Albanien nærmere til EU og dets værdier.

  Paula Lehtomäki, formand for Rådet. - (FI) Hr. formand, mine damer og herrer! Allerførst er jeg meget glad for, at der er stærk og bred støtte til Vestbalkans europæiske perspektiv inden for alle EU's institutioner, inklusive Parlamentet. En af de vigtigste praktiske foranstaltninger i forbindelse med at styrke dette perspektiv er helt klart visumfleksibilitet, og vi støtter målsætningen om at få mandaterne for forhandlinger om en aftale om visumfleksibilitet vedtaget i Rådet i løbet af sidste halvdel af dette år, og at disse forhandlinger afsluttes med alle landene på Vestbalkan i løbet af det kommende år.

Som det er blevet sagt mange gange under denne debat, er der gjort meget i Albanien for at styrke landets europæiske perspektiv, men der er stadig meget, der skal gøres. En ting er at udarbejde lovgivning, en helt anden ting er at gennemføre den, for ikke at tale om en ændring af kulturen, som normalt tager endnu længere tid. Det skal også siges igen, at Rådet forventer, at Albanien intensiverer initiativerne, især med hensyn til at forbedre pressefriheden, tilbagelevere ejendom og betale kompensation, forbedre forvaltningen, beskytte mindretal og sikre, at lokalvalg bliver afholdt i overensstemmelse med internationale standarder. Forandringer, som Albanien allerede har oplevet og kommer til at opleve igen, er ikke lette, og det betyder, at der stadig er meget at gøre. Det er primært Albanien, som sidder med nøglen til løsningen.

  Olli Rehn, medlem af Kommissionen. - Hr. formand! Jeg tror, at der er bred enighed i Parlamentet om, hvor glædeligt dette nye skridt er for Albanien og for vores politik i landene på det vestlige Balkan. Det er rigtigt, at Albanien skal iværksætte mere beslutsomme reformbestræbelser og gøre en indsats for at opbygge velfungerende institutioner og en demokratisk kultur.

Jeg er enig med ordføreren, hr. Ilves, i, at aftalen er en fremragende anledning for Albanien til at gennemføre reformer i landet i overensstemmelse med retsstatsprincippet og alle demokratiske principper.

I lighed med fru Pack har jeg også noteret mig den spændte situation, der har præget landet hele sommeren, og oppositionens parlamentariske boykot. Det glæder mig imidlertid, at der blev indgået en ny politisk aftale i sidste uge, hvilket er udtryk for en ny konsensus om medie- og valgreformer. Jeg opfatter dette som et tegn på, at den politiske kultur i Albanien har udviklet sig yderligere, og denne udvikling skal videreføres.

Jeg blev spurgt om Kommissionens holdning til de fremskridt, der er gjort med hensyn til valgreformer i Albanien. Kommissionen har understreget over for både regeringen og oppositionen, at det parlamentariske ad hoc-udvalg om valgreformer skal genoptage drøftelserne hurtigst muligt. Vi har flere gange understreget, at der i forbindelse med reformdrøftelserne skal tages hensyn til henstillingerne fra OSCE's Kontor for Demokratiske Institutioner og Menneskerettigheder, der blev fremsat efter parlamentsvalget sidste år.

Jeg er fuldt ud enig med hr. Hatzidakis i, at stabiliserings- og associeringsaftalen gør det nemmere for os at vejlede landet om europæiske krav til valgreformer.

Der er også spørgsmålet om EU's magnetiske kraft og vores holdning til Albaniens eventuelle ansøgning om medlemskab. På vegne af Kommissionen og Unionen har jeg understreget over for Albaniens politiske ledere og over for den albanske offentlighed, at der skal fremvises vedvarende resultater med hensyn til en vellykket gennemførelse af stabiliserings- og associeringsaftalen såvel som håndgribelige resultater med hensyn til reformer og disses gennemførelse i Albanien, før der kan overvejes yderligere formelle skridt hen imod EU. Albanien bør i dag fokusere på gennemførelse, gennemførelse og atter gennemførelse, hvis landets ønske om EU-medlemskab skal opfyldes. Dette gælder især nødvendigheden af at bekæmpe organiseret kriminalitet og korruption. Den albanske regering har udvist en stærk vilje til at gøre alvorlige fremskridt på dette område. Denne indsats skal fastholdes, og dette skal ske uden at krænke demokratiske og grundlæggende rettigheder.

Kommissionen vil aflægge rapport om Albaniens fremskridt i forbindelse med fremlæggelse af udvidelsespakken i oktober eller november i år. Det glæder mig, at Parlamentet har investeret megen tid og energi i overvågning og fastholdelse af den politiske dialog med Albanien. Jeg er sikker på, at vi i fællesskab kan opnå positive resultater ved at vejlede Albanien hen imod fremtidigt medlemskab af EU.

Jeg er helt enig med de medlemmer, der har understreget vigtigheden af en lempelse af visumreglerne for landene på det vestlige Balkan, herunder Albanien. Kommissionens forslag til forhandlingsmandater for landene på det vestlige Balkan vedrørende lempelse af visumreglerne blev forelagt i juli. Jeg glæder mig meget over, at det finske formandskab agter at sikre vedtagelsen af disse mandater inden årets udgang.

Albanien har allerede en tilbagetagelsesaftale på plads, og jeg håber således, at parterne hurtigt når frem til en aftale om lempelse af visumreglerne, der kan gennemføres snart herefter. Den ville være til gavn for civilsamfundet og erhvervslivet - navnlig små og mellemstore virksomheder - og for studenter, forskere og alle borgere. Den ville bidrage til europæiseringen af det albanske civilsamfund, hvilket er et fælles mål.

(Mødet udsat kl. 11.55 og genoptaget kl. 12.00)

FORSÆDE: Antonios TRAKATELLIS
Næstformand