Indeks 
 Forrige 
 Næste 
 Fuld tekst 
Procedure : 2005/2248(INI)
Forløb i plenarforsamlingen
Forløb for dokumenter :

Indgivne tekster :

A6-0238/2006

Forhandlinger :

PV 05/09/2006 - 14
CRE 05/09/2006 - 14

Afstemninger :

PV 06/09/2006 - 7.5
Stemmeforklaringer

Vedtagne tekster :

P6_TA(2006)0340

Forhandlinger
Onsdag den 6. september 2006 - Strasbourg EUT-udgave

8. Stemmeforklaringer
PV
  

Betænkning af Capoulas Santos (A6-0242/2006)

 
  
MPphoto
 
 

  Glyn Ford (PSE), skriftlig. - (EN) Jeg stemte for denne betænkning om en fiskeripartnerskabsaftale mellem Det Europæiske Fællesskab og Unionen Comorerne. Sidste gang, vi stemte om dette spørgsmål for nogle år siden, stillede jeg et ændringsforslag med krav om, at EU og Unionen Comorerne i fællesskab greb ind for at beskytte fiskearten Coelacanth fra en svunden tid, der blev genopdaget i dybhavet ud for Comorerne i 1940'erne, selv om man troede, at den havde været uddød i mange millioner år. Så vidt jeg ved, skete der ikke meget. Jeg håber, at der denne gang vil blive gjort forsøg på at beskytte dette unikke levn fra vores geologiske tidsalder.

 
  
MPphoto
 
 

  Duarte Freitas (PPE-DE), skriftlig. - (PT) Jeg har stemt for betænkningen om indgåelse af en fiskeripartnerskabsaftale mellem Unionen Comorerne og Det Europæiske Fællesskab.

Denne aftale er et led i den nye partnerskabstilgang, som EU ønsker at indføre i den fælles fiskeripolitiks eksterne dimension, hvor formålet er at udvikle og forbedre fiskeribetingelserne i Unionen Comorerne, der skal udnytte en del af det fra EU udbetalte beløb til at sikre ny infrastruktur og bedre teknologi for at sikre en bæredygtig forvaltning af landets fiskeressourcer.

EU sørger på sin side for fiskerimuligheder i endnu et tredjeland, hvilket sikrer, at EU kan opretholde en operationsdygtig fjernfiskerflåde.

Jeg beklager, at Europa-Parlamentet først nu anmodes om at udtale sig om lovgivningsforslaget om denne aftale, da den tilhørende protokol allerede er vedtaget af Parlamentet i oktober 2005 i en særskilt procedure.

 
  
  

Betænkning af Estévez (A6-0241/2006)

 
  
MPphoto
 
 

  Duarte Freitas (PPE-DE), skriftlig. - (PT) På baggrund af Rådets konklusioner fra juli 2004 om den ny tilgang til internationale fiskeriaftaler er det nødvendigt at forgangne fremgangsmåder, deriblandt den uforklarligt forsvundne ordning med blandede selskaber, der har skabt så gode resultater for udviklingen af flere landes fiskeriøkonomier.

De nuværende aftaler bør derfor følge den filosofi, der blev vedtaget af Rådet (fiskeri) i 2004 og kom til udtryk i dets konklusioner.

Jeg mener, at større inddragelse af tredjelandenes myndigheder i overvågningen af deres ressourcer med øget miljøbevidsthed er en af de afgørende forudsætninger for de nye aftalers succes.

Derfor mener jeg også, at der bør stemmes for denne betænkning, så den fælles fiskeripolitiks principper respekteres.

 
  
MPphoto
 
 

  Alyn Smith (Verts/ALE), skriftlig. - (EN) Med disse fiskeriaftaler eksporterer vi i det store og hele blot vores egne katastrofale politikker til udviklingslandene. De kan kun begrundes ud fra hensynet til den fælles fiskeripolitik, en politik der i høj grad har skadet fiskerisamfundene, fiskebestandene og vores havmiljø generelt. Jeg har således stemt imod betænkningen.

 
  
  

Betænkning af Ilves (A6-0246/2006)

 
  
MPphoto
 
 

  Marco Cappato (ALDE). - (IT) Hr. formand, mine damer og herrer! Vi stemte for hr. Ilves' betænkning om stabiliseringsaftalen mellem EU og Albanien, og vi mener, at en større integration - der skal ende med Albaniens absolut nødvendige optagelse i EU - er det bedste svar på Balkanlandenes problemer og naturligvis også på Albaniens.

De begivenheder, som Balkanlandene var plaget af i 1990'erne, burde lære os, at nationalstaternes egoisme aldrig er en del af løsningen. Efter Kosovo-spørgsmålet er cham-spørgsmålet nu det sidste store nationale spørgsmål, der vedrører den albansktalende befolkning, og når det gælder cham-spørgsmålet, er vi radikale - sådan som det var tilfældet med Kosovo - nogle af de første til at gøre opmærksom på krænkelserne af dette folks rettigheder her i Parlamentet.

Aftalen lægger grunden til en dialog om kultuelle rettigheder og tilbageleveringen af ejendom til de medlemmer af cham-befolkningen, der er bosiddende i Grækenland. Denne tilbagelevering skal ikke blot tage udgangspunkt i modsætningsfyldte nationale egoismer, men også inddrage Europa og de internationale institutioner.

 
  
MPphoto
 
 

  Koenraad Dillen (NI). - (NL) Hr. formand! Med korruption, mafiametoder fra det 19. århundrede og islamisme lider Albanien i dag stadig under efterveerne af 50 års stalinistisk diktatur. Landet er ikke i nogen som helst henseende parat til at tiltræde EU, selv om det i modsætning til f.eks. Tyrkiet naturligvis historisk hører med til det europæiske civiliserede samfund. En god naboskabspolitik må imidlertid være nok til at dyrke denne historiske europæiske tilknytning. Denne naboskabspolitik må også være nok til at arbejde på de enorme problemer, som landet kæmper med, og som udelukker enhver udsigt til tiltrædelse af EU. Lad os derfor ikke skabe falske forventninger hos albanerne.

Derfor har jeg stemt imod dette beslutningsforslag om stabiliserings- og associeringsaftalen med Albanien. Denne aftale betyder nemlig et første skridt i retning af Albaniens tiltrædelse - lad os ikke gøre os nogen illusioner herom - og dermed ville Europa ligesom i forbindelse med Tyrkiet lade hånt om befolkningens mening.

 
  
MPphoto
 
 

  Carl Schlyter (Verts/ALE), skriftlig. - (SV) Trods gode tekster om social økonomi fylder det negative i denne betænkning, som fremstår som vækstforherligende, desværre mest. De offentlige propagandakampagner for at sælge budskabet om behovet for en reform af velfærdssamfundet, som foreslås, og kravene til et øget indre marked i jagten på en bæredygtig vækst er utidssvarende. Der henvises til forslaget til traktaten om en forfatning for Europa som et instrument til styrkelse af det sociale Europa, men det har tværtimod betydet yderligere skridt hen imod det nyliberale indre marked og militær oprustning. Det er at lyve for vælgerne.

 
  
  

Betænkning af Silva Peneda og De Rossa (A6-0238/2006)

 
  
MPphoto
 
 

  Milan Cabrnoch (PPE-DE). - (CS) Hr. formand! Medlemmerne fra det tjekkiske civildemokratiske parti har stemt imod betænkningen om en europæisk social model for fremtiden. I betænkningen påpeges det korrekt, at der ikke findes nogen egentlig europæisk social model, men den beskriver en række værdier, som vi i fællesskab anerkender, og beskriver de problemer, som hvert enkelt land må løse i sin socialpolitik. Betænkningen er et godt udgangspunkt for en fremtidig debat, men vi støtter ikke den løsning, der fremsættes. Vi er ikke enige i betænkningens støtte til den foreslåede europæiske forfatning, som nu er blevet forkastet. Efter vores opfattelse vil betænkningen føre til restriktioner for konkurrencen på det sociale og skattemæssige område og til tab af medlemsstaternes suverænitet over disse områder.

 
  
MPphoto
 
 

  Andreas Mölzer (NI). - (DE) Hr. formand! Jeg har stemt imod Reneda/De Rossa-betænkningen, fordi den europæiske sociale model kun kan gennemføres, hvis vi mindsker antallet af arbejdsløse og af mennesker, som lever under fattigdomsgrænsen. Vi må bl.a. tage bæredygtige initiativer mod sociale forringelser og løndumping. Især må vi også gøre os klart, at en social model ikke kan opbygges på deltidsarbejde og sultelønninger. Derfor har vi behov for mere fuldtidsbeskæftigelse og mindstestandarder på højt niveau, som gælder for hele Europa.

Netop de stater, der har et stærkt socialt net, som f.eks. Østrig, er ved at nå til grænsen for, hvad der kan finansieres, og det er derfor livsvigtigt for den sociale model og for de beskæftigede i det pågældende land, at overgangsfristerne for arbejdsmarkedet, for arbejdskraften i forbindelse med EU-østudvidelsen, opretholdes strengt.

 
  
MPphoto
 
 

  Jean-Pierre Audy (PPE-DE), skriftlig. - (FR) Jeg stemte for betænkningen af mine kolleger José Albino Silva Peneda og Proinsias de Rossa om den europæiske sociale model. Det er nemlig afgørende, at vores medborgere føler, at den europæiske konstruktion giver vores ambitioner om at opbygge et humanistisk samfund et socialt præg. Det er tydeligt, at vi ikke har arbejdet nok med sammenhængen i vores model for bæredygtig udvikling, der forener økonomisk vækst, sociale ambitioner og respekt for miljøet. Betænkningen trækker nogle meget interessante linjer op, som jeg støtter, og samtidig er jeg tilfreds med, at Europa-Parlamentet har været så fornuftigt at forkaste forslaget om at lovgive om forsyningspligtydelser, eftersom der ikke er nogen tvivl om, at tiden ikke er moden til at tage et sådant skridt. Jeg er overbevist om, at en social model, som er velafbalanceret og retfærdig, er et vigtigt element i EU's økonomiske effektivitet, og at for meget social model til gengæld vil ødelægge den økonomiske vækst og i sidste ende gå ud over det sociale, eftersom der ikke bliver midler til dets eksistens, navnlig på det finansielle plan. I dette spørgsmål bør vi være klarsynede, når det gælder vores brug af EU, og vi må ikke skjule kendsgerningerne for vores medborgere, navnlig de unge.

 
  
MPphoto
 
 

  Philip Bushill-Matthews (PPE-DE), skriftlig. - (EN) De konservative medlemmer af Parlamentet er imod en række punkter i denne betænkning som f.eks. henvisninger til koordinering på skatteområdet og til forfatningen, hvilket er baggrunden for min anmodning om opdelt afstemning om disse afsnit med henblik på at gøre vores holdning helt klar. Det ville have været nemt at stemme imod betænkningen i sin helhed alene på grundlag af disse punkter. Det tæller imidlertid på plussiden, at vi har arbejdet hårdt på at få inkluderet henvisninger til Lissabon-dagsordenen, gennemførelsen af det indre marked og inddragelsen af nationale parlamenter. Dette er første gang, sådanne punkter er blevet accepteret i en betænkning om sociale anliggender.

Baggrunden for vores endelige holdning under afstemningen var behovet for reform. Det blev klart understreget i mit ændringsforslag 1, som mine kolleger i PPE-DE-Gruppen var meget positivt indstillet over for. De socialdemokratiske medlemmer accepterede dette ændringsforslag, mod at vi undlod at stemme i stedet for at stemme imod. Prisen har været, at de fleste parlamentsmedlemmer for allerførste gang formelt har anerkendt, at det rent faktisk er nødvendigt at forbedre den europæiske sociale model. Dette er en virkelig bedrift, som de britiske konservative har stået i spidsen for. Udfordringen er nu at samarbejde om gennemførelse af reformerne.

 
  
MPphoto
 
 

  Ilda Figueiredo (GUE/NGL), skriftlig. - (PT) Vi beklager, at de, der så meget hylder en europæisk social model igen har stemt for en betænkning, der reelt retfærdiggør og åbner vejen for – en i visse medlemsstater allerede igangværende – nedbrydning af høje sociale standarder og arbejdstagernes og befolkningernes ret til en offentlig social sikringsordning for alle og af høj kvalitet og til universel adgang til offentlige tjenester af høj kvalitet inden for især sundhed, uddannelse og bolig.

Vi beklager, at vores ændringsforslag er blevet forkastet, især dem, hvor vi giver udtryk for vores dybe overbevisning om, at en stat med et solidt socialt sikringssystem med grundlag i høje miljømæssige, sociale og arbejdsmæssige standarder, progressiv beskatning og omfordeling af indkomst og velstand ikke er til hinder for en god produktivitet.

Vi beklager endvidere, at et forslag er blevet forkastet, hvori vi foreslår en makroøkonomisk ramme, der fremmer bæredygtig udvikling, med større intern efterspørgsel og forenelig med miljøet og fuld beskæftigelse og med betingelser, der sikrer økonomisk og social samhørighed.

Vi har derfor stemt imod denne betænkning.

 
  
MPphoto
 
 

  Hélène Goudin (IND/DEM), skriftlig. - (SV) I denne betænkning foreslår ordførerne en række foranstaltninger, som bør iværksættes for at løse de problemer, der angår beskæftigelse og socialpolitik. Dele af disse forslag er nok rosværdige i sig selv, men vi fra Junilisten understreger dog eftertrykkeligt, at vi mener, at de politiske områder, som betænkningen behandler, fuldt ud skal høre under medlemsstaternes kompetence. Jeg forkaster henvisninger til forfatningen, synspunkter om medlemsstaternes skattesystemer, holdninger om pensionsreformer og fingerpeg om, hvordan medlemsstaterne burde handle for at opnå øget velfærd.

Jeg er enig i opfattelsen i betragtning N af, at medlemsstaterne skal have kompetence, hvad angår finansiering og beslutningstagning i spørgsmål om tjenester af almen interesse, men de blev tvunget til at stemme nej til denne betragtning på grund af henvisningen til forfatningen.

Jeg har dermed stemt nej til betænkningen i sin helhed.

 
  
MPphoto
 
 

  Jean Lambert (Verts/ALE), skriftlig. - (EN) Verts/ALE-Gruppen støttede i dag den endelige betænkning om den europæiske sociale model, ikke fordi betænkningen er perfekt, men fordi den er et vigtigt signal til Parlamentet om den sociale dimensions betydning for EU's udvikling.

Vi beklager, at der fortsat lægges vægt på økonomisk vækst uden hensyntagen til vækstens kvalitet og indvirkning. Min gruppe mener ikke, at Lissabon-processen er den eneste vej frem, da den ikke tager tilstrækkelig højde for den sociale dimensions betydning i ordets videste betydning - det handler ikke kun om beskæftigelse, men også om foreningslivet og vores sociale liv. Vi beklager, at der ikke var et flertal bag rammedirektivet om forsyningspligtydelser. Vi bliver nødt til at finde ud af, hvordan vi skelner grundlæggende og væsentlige kernetjenesteydelser, der tilvejebringes i almenvellets interesse, fra tjenesteydelser, som vi hver især vælger.

Det anerkendes imidlertid i betænkningen, at alle reformer af sociale systemer skal være et fremskridt og opfylde grundlæggende behov. Hvis dette mål skal opfyldes, er det nødvendigt at sikre en hovedindkomst. Vi håber, at denne betænkning vil være et værdifuldt værktøj i forbindelse med vores drøftelser med Rådet og Kommissionen, og at den øvrige lovgivning vil beskytte og ikke underminere et socialt Europa.

 
  
MPphoto
 
 

  Carl Lang (NI), skriftlig. - (FR) Vesteuropa har længe været en model for økonomisk og social succes baseret på et fremgangsrigt landbrug, en stærk industri, dynamiske og ensartede befolkninger samt robuste nationalstater, der sikrer deres statsborgere både fri erhvervsudøvelse og social beskyttelse.

I 20 år har Bruxelles' EU uden grænser med regeringernes indforståethed overladt den europæiske industri til konkurrencen fra asiatiske økonomier, der praktiserer social dumping, og hvert år ladet mere end en million ikkeeuropæiske indvandrere rejse ind i Europa, som udviser en sand malthusianisme mod de europæiske landmænd og afvikler de sociale sikringssystemer og familiepolitikkerne.

Vi taler her om en almen social tilbagegang med over 20 millioner arbejdsløse, industriel splittelse, hundredetusinde hektar, der er lagt brak, europæiske lande, hvor der er flere dødsfald end fødsler, og hele områder der er ved at blive opsplittet. Det er status for dette EU, som franskmændene og hollænderne forkastede sidste år ved folkeafstemningerne om forfatningstraktaten.

Kun et nationernes Europa baseret på de principper, der har været med til at gøre vores civilisation til noget stort - nationen, familien og friheden - vil gøre det muligt for vores kontinent på ny at skabe en social model.

 
  
MPphoto
 
 

  Claude Moraes (PSE), skriftlig. - (EN) Ved at stemme for De Rossa og Silva Peneda-betænkningen om en fremtidssikret europæisk social model udtrykker parlamentsmedlemmerne fra Labour-Partiet deres støtte til sociale og økonomiske politikker, der skaber arbejdspladser, produktivitet og retfærdige arbejdsvilkår.

Parlamentsmedlemmerne fra Labour-Partiet analyserer alle lovgivningsforslag med udgangspunkt i de enkelte forslag med fokus på indvirkningen på britiske virksomheder og arbejdstagere. Vores støtte til betænkningen under afstemningen er på ingen måde i strid med denne strategi.

Parlamentsmedlemmerne fra Labour-Partiet er navnlig overbevist om, at skattepolitik henhører under de enkelte medlemsstaters kompetenceområde, og vi har stemt i overensstemmelse med denne holdning under afstemningen om De Rossa og Silva Peneda-betænkningen.

 
  
MPphoto
 
 

  Luís Queiró (PPE-DE), skriftlig. - (PT) Den europæiske sociale model bør reformeres, men hvordan skal man reformere det, der næsten er et "symbol" på Europa i dag?

Uden frygt.

Vi skal blive mere konkurrencedygtige og sikre en bedre tilværelse for vores borgerne. Vi må derfor ikke tøve med at træffe de beslutninger, der kan forbedre vores borgernes tilværelse.

Jeg er vis på, at en af de mest effektive foranstaltninger vil være at gennemføre det indre marked fuldt ud.

Vi må indfri Lissabon-målene for at sikre de økonomiske samordningsforanstaltninger og den beskæftigelses- og socialpolitik, der på en bæredygtig måde skal skabe grundlag for økonomisk vækst, øget konkurrenceevne og mere og bedre beskæftigelse.

Vi har endnu meget at gøre, såvel her som i vores hovedstæder.

Det er ikke nok at proklamere reformer og love mere beskæftigelse.

Det er ikke nok at tale med hinanden. Vi skal nå målene for beskæftigelse, undervisning og uddannelse.

Der er brug for en ny kultur, for informationsudveksling, for at maksimere virksomhedernes og uddannelsernes effektivitet og for at tilvejebringe kvalificeret arbejdskraft, så vi kan opretholde solidaritetens og den sociale retfærdigheds værdier i de europæiske samfund.

 
  
MPphoto
 
 

  Catherine Stihler (PSE), skriftlig. - (EN) Den europæiske sociale model er enestående. I EU har vi mulighed for at skabe en retfærdig social balance på det indre marked. Vi må gøre vores yderste for at fastholde denne balance.

 
  
MPphoto
 
 

  Georgios Toussas (GUE/NGL), skriftlig. - (EL) Grækenlands Kommunistiske Parti har stemt imod betænkningen om den europæiske sociale model, som er et produkt af aftalen mellem Gruppen for Det Europæiske Folkeparti (Kristelige Demokrater) og De Europæiske Demokrater og Socialdemokraterne, og som på den mest kyniske måde afslører den mareridtsagtige fremtid, som den europæiske kapital forbereder for arbejderne. Kapitalens politiske og ideologiske talerør udvikler en kæmpe propagandakampagne og bruger arbejdsløshedsproblemet og trusler om den demografiske aldring og risikoen for de sociale sikringssystemers kollaps til at fremstille "reformen" af de eksisterende sociale beskyttelsessystemer som en absolut nødvendighed. Støtten til de kapitalistiske omstruktureringer under Lissabon-strategien opfordrer til at afskaffe alle de rettigheder (som naturligvis også var under det nødvendige niveau), som arbejderne har vundet gennem arbejderbevægelsens kamp og pres fra den socialistiske lejr. Man støtter således den størst mulige udnyttelse af arbejderklassen gennem en fuld afmontering af ansættelsesforhold og udbredelse af fleksible ansættelsesformer, afskaffelse af pension, sundhedstjenester, velfærd og sociale beskyttelsessystemer (arbejdsløshedsunderstøttelse, barsel, boliger og så videre) og afskaffelsen af gratis statslige ydelser. Det eneste, der bliver tilbage, bliver det lavest mulige beskyttelsesniveau fra absolut forarmelse med det formål at undgå sociale opstande.

 
  
  

Betænkning af Bowis (A6-0249/2006)

 
  
MPphoto
 
 

  Andreas Mölzer (NI). - (DE) Hr. formand! Jeg har også stemt imod Bowis-betænkningen, fordi vi virkelig ikke behøver undre os over, at de psykiske sygdomme er i vækst. Presset fra arbejdsmarkedet og skolen vokser konstant, og denne stress betyder, at vi ikke er fuldt præstationsdygtige.

Forbedrede psykofarmaka kan højst bekæmpe symptomerne, men på ingen måde årsagerne. Det vil være mere gavnligt at øge selvværdet hos Europas mennesker ved at formidle vores ægte, vores sande, vores kristne grundværdier. Hvis man er fast forankret i familiefølelsen, kærligheden til hjemstavnen og sin nationale identitet, er man uden tvivl mindre udsat for psykiske sygdomme.

 
  
MPphoto
 
 

  Carlo Fatuzzo (PPE-DE). - (IT) Hr. formand, mine damer og herrer! Jeg stemte for betænkningen om anerkendelsen af de psykiske sygdommes betydning i Europa, som min ven John Bowis er ordfører for, hvilket i sig selv sikrer, at dette vigtige emne bliver behandlet på den bedst mulige måde.

John Bowis er berømt i hele Europa. I Italien - og nærmere betegnet i Salsomaggiore, som er den by, hvor man vælger miss Italien - har han en beundrer ved navn Silvana Moggi. Hun sidder på tilhørerpladserne her i dag, fordi hun gerne ville være til stede, når hendes store idol John Bowis fremlagde sit meget vigtige forslag for Parlamentet, så alle mennesker i Europa får den bedst mulige behandling, også dem, der er så uheldige at have en psykisk sygdom og ikke bare en fysisk sygdom.

 
  
MPphoto
 
 

  Jean-Pierre Audy (PPE-DE), skriftlig. - (FR) Jeg har stemt for den fremragende betænkning af Bowis om forslaget til Europa-Parlamentets beslutning om en strategi for mental sundhed i Den Europæiske Union. Hver fjerde vil på et eller andet tidspunkt få problemer med den mentale sundhed. De fysiske og mentale svagheder øges med alderen i forbindelse med, at vi lever længere. I en verden, der bliver mere kompliceret under presset fra enorme, voldsomme og hurtige ændringer, er det en fælles udfordring at forstå, forebygge og behandle problemer med mental sundhed ved at undgå fordømmelse og forkastelse af, ja, endog foragt for syge mennesker. EU skal vise et godt eksempel ved at sikre sine borgere et mentalt sundt liv. Jeg er i den forbindelse stolt over at tilhøre en medlemsstat, nemlig Frankrig, som på foranledning af præsident Jacques Chirac, altid har ført en meget klar, ambitiøs og human politik for behandling af mentale handicap.

 
  
MPphoto
 
 

  Liam Aylward (UEN), skriftlig. - (EN) Mental sundhed er et yderst vigtigt spørgsmål for os alle, uanset om vi er syge, plejere eller udbydere af sundhedstjenester. Lovgiveren spiller en endnu større rolle på dette område i EU og medlemsstaterne, der gennem høringer og partnerskaber har mulighed for at skabe en bedre og lysere fremtid for de syge, deres familier og plejere.

Vores lovgivning har i alt for lang tid undladt at fokusere på mental sygdom, og som det fremgår klart af Kommissionens grønbog og dens foruroligende resultater, er det langsomt ved at gå op for en bedre oplyst offentlighed, at mentale sygdomme og følgerne heraf berører en stor del af befolkningen. 25 % af EU's og Irlands befolkning rammes således af mindst én betydelig episode af dårlig mental sundhed i deres liv.

Tiden er moden til handling! Jeg støtter fuldt ud denne grønbog, der kan danne grundlag for en debat i EU om indlæringsproblemer, svær depression, selvmord, fængsling af syge og uretmæssig fængsling, således at medlemsstaterne kan udveksle forskningsresultater og bedste praksis til gavn for vores borgere.

Siden 1980'erne har Irland været fortaler for en afinstitutionaliseringspolitik, der sigter på at udvikle en moderne mental sundhedstjeneste gennem et samfundsbaseret system, der fremmer mental sundhed ved at skabe en tilværelse for psykisk syge, der er så uafhængig som mulig, og sikrer en alsidig sundhedspleje uden for de psykiatriske hospitaler.

(Forkortet i henhold til forretningsordenens artikel 163, stk. 1)

 
  
MPphoto
 
 

  Hélène Goudin (IND/DEM), skriftlig. - (SV) Befolkningens psykiske sundhed i de respektive medlemsstater er et spørgsmål, som udelukkende skal behandles på nationalt niveau. Der er ingen grund til, at Parlamentet skal have synspunkter om, hvilket budget der skal bevilges til den psykiske pleje, og hvilke foranstaltninger der skal iværksættes inden for dette område. Forslaget om, at Kommissionen skal oprette en samordnings- og overvågningsgruppe for manglende psykisk sundhed, er bare et af flere omstændelige og bekostelige forslag. Jeg har således stemt nej til denne betænkning.

 
  
MPphoto
 
 

  Ole Krarup, Kartika Tamara Liotard, Erik Meijer, Esko Seppänen, Jonas Sjöstedt and Eva-Britt Svensson (GUE/NGL), skriftlig. - (EN) Betænkningen indeholder mange stærke punkter om mentale sundhedsspørgsmål relateret til kvinder og børn.

Derfor støtter vi betænkningen.

Vi ønsker imidlertid at understrege, at foranstaltninger og afgørelser vedrørende sundhedspleje i princippet ligger inden for de enkelte medlemsstaters kompetenceområde.

 
  
MPphoto
 
 

  Alyn Smith (Verts/ALE), skriftlig. - (EN) Jeg ønsker på det varmeste ordføreren tillykke med denne betænkning, der sætter fokus på den ofte pinlige mangel på fremskridt på det mentale sundhedsområde i hele Unionen. Mental sundhed spiller alt for ofte en Askepot-rolle i vores sundhedssystem, selv om følgerne af dårlig mental sundhed tapper alle vores ressourcer og er katastrofale på det personlige plan. Jeg bifalder konklusionerne i denne betænkning og støtter dem med glæde.

 
  
MPphoto
 
 

  Catherine Stihler (PSE), skriftlig. - (EN) Mental sundhed har alt for længe været et overset og forsømt område. Den betænkning, vi drøfter i dag, om end der er tale om en initiativbetænkning, gør det muligt at sætte mental sundhed på den europæiske politiske dagsorden. Jeg hilser denne debat velkommen.

 
  
  

Betænkning af Morillon (A-0228/2006)

 
  
MPphoto
 
 

  Marie-Arlette Carlotti (PSE), skriftlig. - (FR) Den fælles fiskeripolitik opfylder ikke længere middelhavsfiskernes forventninger. Derfor glæder jeg mig over denne plan, som omfatter en række positive foranstaltninger, f.eks. en reduktion af fiskernes udgifter og administrative byrde, en omarbejdelse og harmonisering af bestemmelserne om kontrol og overvågning under EU's Fiskerikontrolagentur, som især middelhavsfiskerne har ventet på, da de alt for ofte føler sig "forfulgt", samt en snævrere inddragelse af fiskerne i fastsættelsen af foranstaltninger (forvaltning af fiskeriindsatsen, kontrol af fangst og fangstbegrænsninger), som er et stærkt krav, jeg forelægger for Parlamentet på vegne af middelhavsfiskerne.

Jeg støtter endvidere anmodningen fra Parlamentet om at spille en central rolle ved at nægte Kommissionen mulighed for alene at fastsætte tekniske foranstaltninger. Fiskerne ved faktisk alt for godt, i hvor høj grad disse tekniske foranstaltninger har direkte og umiddelbar virkning på deres aktivitet.

Jeg vil derfor stemme for denne betænkning, selv om jeg kunne have tænkt mig, at den gik længere ved at anmode om en særlig plan for fiskeriet i Middelhavet. For mit vedkommende vil jeg fortsætte med at kæmpe denne kamp her i Parlamentet sammen med fiskerne fra min region.

 
  
MPphoto
 
 

  Duarte Freitas (PPE-DE), skriftlig. - (PT) Jeg tilslutter mig til fulde de mål, som Kommissionen har opstillet, særlig handlingsplanen med de prioriterede områder – politikken for bevarelse og kontrol af fiskeriaktiviteter.

Handlingsplanen er afgørende, hvis den fælles fiskeripolitik skal tilpasses fiskeriets aktuelle virkelighed i EU. Det gælder ikke mindst forslagene om frontloading (forudgående og tidlige høringer) af de institutioner, der er direkte eller indirekte involveret i vurderingen af fiskeressourcerne, mere konkret høring af de regionale rådgivende råd og Den Rådgivende Komité for Fiskeri og Akvakultur. Det gælder dog også hyppigere anvendelse af konsekvensanalyser af de påtænkte foranstaltninger og revisionen af de gældende bestemmelsers juridiske struktur med henblik på at forenkle teksterne, forbedre læsbarheden og sammenhængen samt fjerne forældede bestemmelser.

Endvidere vil jeg gerne igen fremhæve, at Kommissionen også bør søge at forbedre procedurerne i fiskeriaftalerne, især med hensyn til opfølgning, kontrol og gennemførelse af disse aftaler.

Jeg stemmer for forslaget.

 
  
MPphoto
 
 

  Hélène Goudin (IND/DEM), skriftlig. - (SV) Junilisten har ved forskellige lejligheder understreget, at vi er modstandere af den fælles fiskeripolitik. Vi mener, at EU's destruktive og umoralske fiskeriaftale skal afskaffes. Jeg er stærkt kritisk over for punkt 22 i betænkningen, hvor betydningen af fællesskabsstøtte for at finansiere tekniske hjælpemidler på fiskerfartøjer fremhæves.

I betænkningen understreges imidlertid værdien af øget fleksibilitet, tydeligere lovgivning, forenklede regler og behovet for øget samråd med de berørte parter. Disse målsætninger er positive. Jeg har dermed stemt ja til denne betænkning.

 
  
MPphoto
 
 

  Pedro Guerreiro (GUE/NGL), skriftlig. - (PT) Den omfattende lovgivning om den fælles fiskeripolitik skal være læselig, så derfor må den forbedres og forenkles.

Forenklede procedurerne, en præcis og for alle involverede parter forståelig udformning, rimelige frister mellem lovgivningens vedtagelse og gennemførelse samt analyse af dens økonomiske, sociale og miljømæssige konsekvenser er af helt væsentlig betydning for lovgivningens gennemsigtighed og en for alle parter rimelig gennemførelse.

Forbedrings- og forenklingsprocessen må dog ikke benyttes som påskud til at undergrave det, der er blevet fastsat, og det må sikres, at sker opfølgning fra ikke blot de nationale parlamenter og Europa-Parlamentet, men også fra fiskeriet selv og dets repræsentative organisationer, navnlig arbejdstagernes.

At vi accepterer denne proces, indebærer ikke, at vi er enige i den fælles fiskeripolitiks indhold, som vi har alvorlige indvendinger imod. Det gælder således ordførerens forslag om en harmoniseret europæisk kontrol- og inspektionsordning, som vi modsætter os, da vi mener, at dette henhører under medlemsstaternes beføjelser som følge af suveræniteten over deres eksklusive økonomiske zoner. Endvidere forstår vi ikke ordførerens bekymringer for udvidelsen af princippet om, at medlemsstaterne kan vedtage ressourcebevarings- og forvaltningsforanstaltninger i deres farvande ud over 12 sømil.

 
  
MPphoto
 
 

  Ian Hudghton (Verts/ALE), skriftlig. - (EN) Jeg stemte for det ændringsforslag, der ville have givet AVS-landene mulighed for at fravælge fiskeriaftaler, hvis de mente, at sådanne aftaler skadede deres interesser.

Det er en meget tiltalende idé at forenkle den fælles fiskeripolitik i lyset af de centraliserede, besværlige og ofte uigennemsigtige forvaltningsmæssige beslutningsprocesser.

Som mange andre skotter, mener jeg, at den fælles fiskeripolitik bør fokusere på markedsføring af fiskeriprodukter, men at den tilsyns- og forvaltningsmæssige kompetence med hensyn til ressourcer og fangstmuligheder bør tilbageføres til Skotland.

 
  
MPphoto
 
 

  Fernand Le Rachinel (NI), skriftlig. - (FR) Der udarbejdes plan efter plan, Den Europæiske Fiskerifond erstatter FIUF, der bliver oprettet flere rådgivende udvalg, og EF-Fiskerikontrolagenturet udvikler sine aktiviteter, uden at alt dette fører til en forbedring af fiskernes arbejdssituation. EU-lovgivningen er ved at gøre det af med fiskeriet og de franske fiskere, ligesom landbrugsreglerne vil tvinge landmændene ud.

To væsentlige problemer bliver ikke behandlet i betænkningen, selv om de på lang sigt er afgørende for, om den franske fiskerflåde kan bevares eller ej. Det drejer sig om den illoyale konkurrence fra fiskerfartøjer fra lande uden for EU, som ikke respekterer alle de begrænsninger, EU-fiskerne er pålagt med hensyn til regulering, kontrol, overvågning og brændstofudgifter, efter at Bruxelles har bedt Frankrig om at nedlægge fonden til forebyggelse af fiskerimæssige risici eller brændstoffonden.

Det er bestemt nødvendigt at forenkle lovgivningen, men det forbedrer på ingen måde de europæiske fiskeres situation. Endnu en gang tager Kommissionen fusen på dem, om jeg så må sige. Der er kun 5.500 fiskerfartøjer tilbage. Hvor mange vil der være i 2010 med den nye fælles fiskeripolitik?

 
  
MPphoto
 
 

  José Ribeiro e Castro (PPE-DE), skriftlig. - (PT) Det er overordentlig vigtigt at forenkle den fælles fiskeripolitiks bestemmelser, hvorfor der er grund til at glæde sig over de foranstaltninger, som dette forslag indeholder om at præcisere de eksisterende tekster gennem en enklere udformning, så de bringes nærmere de berørte parter, og fiskeriet dermed bedre kan identificere sig med lovgivningen.

Trods utallige klagemål er det fortsat sådan, at fiskerne har vanskeligt ved at overskue og forstå den fælles fiskeripolitik. Den skal derfor gøres ikke bare lettere at forstå, men også lettere at gennemføre.

Jeg bifalder den gradvise indførelse af nye teknologier om bord på fiskerfartøjerne og forslaget om at yde fællesskabsstøtte til udviklingen af disse nye teknologier samt til den særlige uddannelse, der er påkrævet.

Disse foranstaltninger vil være til gavn for både fiskere og forbrugere.

Jeg mener derudover, at det er nødvendigt at præcisere forvaltningen af fiskeritilladelser uden for Fællesskabets farvande.

 
  
MPphoto
 
 

  Alyn Smith (Verts/ALE), skriftlig. - (EN) Den fælles fiskeripolitik har skadet fiskerisamfundene, fiskebestandene og vores havmiljø generelt i en sådan grad, at det ikke giver mening at forbedre denne, og den bør således skrottes over én bank. Selv små fremskridt er imidlertid fremskridt, og denne betænkning indeholder rent faktisk nogle brugbare forslag. Jeg har således støttet betænkningen og samtidig kritiseret den for ikke at være tilstrækkelig vidtgående.

 
  
MPphoto
 
 

  Catherine Stihler (PSE), skriftlig. - (EN) Selv om jeg mener, at der skal gøres en yderligere indsats med hensyn til fiskeriaftaler med tredjelande, kan jeg ikke støtte ændringsforslag 1 og 2 ved denne lejlighed. Begge ændringsforslag rækker ud over handlingsplanens formål.

 
  
  

Betænkninger af Capoulas Santos (A-0242/2006) og Fraga Estévez (A-0241/2006)

 
  
MPphoto
 
 

  Alyn Smith (Verts/ALE), skriftlig. - (EN) Med disse fiskeriaftaler eksporterer vi i det store og hele blot vores egne katastrofale politikker til udviklingslandene. De kan kun begrundes ud fra hensynet til den fælles fiskeripolitik, en politik der i høj grad har skadet fiskerisamfundene, fiskebestandene og vores havmiljø generelt. Jeg har således stemt imod betænkningen.

 
  
MPphoto
 
 

  Margie Sudre (PPE-DE), skriftlig. - (FR) Parlamentet afsiger i dag sin dom over to fiskeriaftaler, der er vigtige for Det Indiske Ocean. Den ene er indgået med Republikken Seychellerne og den anden med Republikken Comorerne.

Formålet med disse aftaler, som er indgået for henholdsvis seks og syv år, og som kan fornys, er at etablere et økonomisk, finansielt, handelsmæssigt, videnskabeligt og teknisk samarbejde på fiskeriområdet, at fastsætte betingelser for fællesskabsfiskerfartøjers adgang til territorialfarvandene på Seychellerne og Comorerne og at oprette partnerskaber mellem virksomheder med henblik på i alles interesse at udvikle økonomiske aktiviteter inden for fiskeriet og tilknyttede aktiviteter. Der bliver betalt et økonomisk bidrag til Seychellerne og Comorerne til gengæld for udnyttelsen af deres fiskeriressourcer.

Som valgt repræsentant fra de oversøiske områder er jeg bevidst om fiskeriets rolle i den oversøiske økonomi, og særlig på Réunion, og jeg glæder mig over, at EU medvirker til at etablere et ansvarligt fiskeri i Det Indiske Ocean og en bæredygtig udnyttelse af fiskeriressourcerne. Derfor har jeg stemt for de to aftaler.

 
Juridisk meddelelse - Databeskyttelsespolitik