Formanden. - Før vi går videre til det næste punkt på dagsordenen, har jeg en meddelelse til Parlamentet. De husker nok, at vi til tider har været uenige om fortolkningen af artikel 166 i vores forretningsorden, og at nogle af medlemmerne mente, at formanden ikke anvendte den korrekt, eftersom han ikke gav ordet til indlæg til forretningsordenen, når det ikke drejede sig om det spørgsmål, der blev drøftet på det pågældende tidspunkt.
Det står faktisk ikke tydeligt i artikel 166, om et indlæg til forretningsordenen skal vedrøre det spørgsmål, der er genstand for debat, eller dagens dagsorden, eller om det kan dreje sig om et hvilket som helst emne. Efter formandens mening ville det dog være fornuftigt, hvis man kun fik ordet til indlæg til forretningsordenen, hvis det drejer sig om det spørgsmål, der er genstand for debat, og ikke om et hvilket som helst andet.
Men for at få afgjort den polemik, der var opstået ved flere lejligheder her i plenarforsamlingen, bad jeg Udvalget om Konstitutionelle Anliggender om en udtalelse, og udvalget foreslår i sit svar følgende fortolkning af artikel 166: "Anmodninger om ordet vedrørende indlæg til forretningsordenen skal dreje sig om det punkt på dagsordenen, der er til forhandling på det pågældende tidspunkt. Formanden kan give ordet i forbindelse med andre spørgsmål, når det er belejligt, f.eks. efter afslutningen af forhandlingen om et punkt på dagsordenen, eller før mødet afbrydes".
Det ligger således fra nu af klart, at en passende fortolkning er i overensstemmelse med den, som den sunde fornuft anviste, og at artikel 166 kun kan gøres gældende med henblik på at komme med indlæg til forretningsordenen vedrørende det punkt på dagsordenen, der drøftes på det pågældende tidspunkt. Jeg minder Dem om, at Udvalget om Konstitutionelle Anliggenders fortolkning anses for godkendt, hvis den ikke bestrides før godkendelsen af protokollen for indeværende møde.