Fuldstændigt Forhandlingsreferat

Onsdag den 6. september 2006 - Strasbourg

15. Miljømærkeordninger for fiskerivarer (forhandling)

  Formanden. - Næste punkt på dagsordenen er betænkning af Carmen Fraga Estévez for Fiskeriudvalget om et oplæg til debat om en fællesskabstilgang til miljømærkeordninger for fiskerivarer (2005/2189(INI)) (A6-0219/2006).

  Carmen Fraga Estévez (PPE-DE), ordfører. - (ES) Hr. formand! Det første, jeg gerne vil fremhæve som ordfører for denne betænkning er den indiskutable rolle, som en troværdig mærkning eller certificering kan spille blandt de foranstaltninger, der kan træffes for at sikre et bæredygtigt fiskeri.

Ikke desto mindre har sagen ligget på Kommissionens bord siden 1990'erne, uden at den indtil videre har besluttet at behandle den. I mens er markedet blevet stadig mere opmærksom på miljøspørgsmålene, private udbydere af miljømærkninger af fiskerivarer har gyldne tider og skaber i bedste fald en total forvirring blandt forbrugerne og en meget sandsynlig miskredit af ordningen generelt, eftersom vejen mod svig ligger lige for, når man kan hævde en merværdi ved et produkt ved at sige, at det er økologisk uden at skulle bevise det.

Jeg hører til dem, der ved mange lejligheder har mindet Kommissionen om, at den burde behandle dette spørgsmål snarest. Det er derfor, at vi var mange, der blev skuffede, da Kommissionen endelig offentliggjorde denne meddelelse. Det er et nærmest indholdsløst dokument, som ikke indeholder analyser, som ikke forpligter sig overhovedet, og som hverken bidrager med kriterier eller retningslinjer, der kan følges.

Det er tydeligt, at det ikke havde behøvet at tage 10 år at nå dette resultat, og at Kommissionen er fuldstændig overvældet af det attraktive marked for miljømærkninger og af de mange særinteresser, der støtter dette, hvoraf nogle fortjener et større bifald end andre.

I denne forbindelse vil jeg gerne minde om, at den tidligere kommissær Fischler på et møde i Fiskeriudvalget indrømmede, at der var et område, han ikke havde formået at håndtere i sin embedsperiode, nemlig lovgivningen om miljømærkning, og det, jeg citerer ordret, "på grund af de mange eksterne pressioner". Dertil kommer, at det er betydeligt sværere troværdigt at fastsætte, hvilke kriterier definitionen af bæredygtige fiskerivarer skal til leve op til, end det kan se ud ved første øjekast. Men det er nødvendigt at gå i gang med arbejdet, for der er andre berørte parter, der gør det for os, og de gør det udelukkende af hensyn til deres egne interesser.

Kommissionen står heller ikke alene med dette arbejde, for den har allerede FAO's retningslinjer, og der foregår drøftelser i mange forskellige internationale fora, herunder WTO. Regeringerne, ngo'erne, de private virksomheder og fiskerne har også bidraget med deres meninger.

Med denne betænkning med de uvurderlige og forskellige bidrag fra mange kolleger, herunder fra Udvalget om Miljø, Folkesundhed og Fødevaresikkerhed, kommer Europa-Parlamentet også med sit bidrag til at definere de retningslinjer, der gør det muligt for forbrugerne, politikkerne og fiskerisektoren at involvere sig mere i fiskeriressourcernes bæredygtighed.

Vi mener overordnet, at en fælles mærkningsordning skal være i overensstemmelse med de allerede gældende retningslinjer fra de internationale organisationer, og at den ikke bør give anledning til nogen form for forskelsbehandling eller skabe hindringer for handelen, især for de mindre udviklede lande, og den skal være et våben til bekæmpelse af det illegale fiskeri ved at hindre dets adgang til markederne.

Med hensyn til dens interne funktion mener Fiskeriudvalget, at ordningen, uanset om der findes én eller flere mærkninger, der altid skal være frivillige, bør være fælles og promoveres af EU, der skal fastsætte regler for dens funktion og sikre akkrediterings- og certificeringsorganernes uafhængighed samt gennemsigtigheden og korrektheden af informationerne i hele overvågningskæden, fra fiskefartøjet til den endelige forbruger.

Vi anmoder ligeledes Kommissionen om, at den om senest seks måneder forelægger en meddelelse om de minimumskrav og retningslinjer, som en fælles mærkningsordning for fiskerivarer skal leve op til, samt at Kommissionen en gang for alle får afklaret, om den foretrækker at kalde det for miljømærkning, eller hvilken anden benævnelse den vælger, og hvorfor, og vi opfordrer den til at tage hensyn til de overvejelser, som Europa-Parlamentet har stillet til dens rådighed.

  Joe Borg, medlem af Kommissionen. - (EN) Hr. formand! jeg ønsker først og fremmest at takke ordføreren, fru Fraga Estévez, Fiskeriudvalget, Fru Ries og Udvalget om Miljø, Folkesundhed og Fødevaresikkerhed for en konstruktiv betænkning om en fællesskabstilgang til miljømærkeordninger for fiskerivarer. Jeg glæder mig over den store interesse, der har været omkring Kommissionens meddelelse. Betænkningen er et relevant og værdifuldt bidrag til debatten om miljømærkning. Betænkningen indeholder mange elementer og idéer, som er værdifulde for en yderligere styrkelse af debatten.

Kommissionen lægger helt klart stor vægt på udviklingen af en sammenhængende politik om miljømærkning og en konsekvent integration af miljøspørgsmål i den fælles fiskeripolitik. Jeg opfatter miljømærkning som et supplerende værktøj til en mere miljøvenlig fiskeripolitik sammen med Kommissionens øvrige tiltag, f.eks. gennemførelsen af bæredygtighed med henblik på bæredygtigt udbytte eller fremme af mere miljøvenlige fangstmetoder. Samtidig tjener denne foranstaltning både forbrugernes og industriens interesser.

Jeg ønsker at takke hr. Morillon for hans beskrivelse af miljømærkning som en positiv sanktion til støtte af bæredygtig adfærd. Miljømærkning er et relativt nyt tiltag inden for forvaltning af bæredygtigt fiskeri, som er baseret på en frivillig og aktiv indsats, hvorigennem fiskerne i fremtiden og inden for grænserne af de lovbestemte standarder vil kunne definere krav og gennemføre dem. Et sådant frivilligt tiltag er indført på mange andre områder, især inden for fødevaresikkerhed ved hjælp af HACCP-systemet, og tiltaget har været meget vellykket. Jeg ønsker at takke Parlamentet for støtten til dette tiltag.

Det glæder mig, at Kommissionen og Parlamentet har samme indstilling til de overordnede målsætninger for miljømærkeordningerne, til de principper og egenskaber, som er nødvendige for at oprette troværdige ordninger og til behovet for at håndtere en kompleks og en i øjeblikket anarkistisk situation. Sporbarhed, gennemsigtighed, et fornuftigt videnskabeligt grundlag og certificering af tredjepart er af afgørende betydning. Det er efter min opfattelse forudsætningerne for at udnytte miljømærkeordningerne fuldt ud, og det vil fremme opnåelsen af bæredygtighed for fiskeriet.

I Kommissionen ønskede vi en debat om den rette tilgang frem for at foreslå operationelle bestemmelser for tidligt. Jeg kan forstå, at mange af medlemmerne i Parlamentet er af den opfattelse, at Kommissionen burde have været mere markant i sin håndtering af situationen. Jeg er imidlertid overbevist om, at det var fornuftigt at håndtere situationen, som vi gjorde.

På grund af tiltagets originalitet, det ambitiøse projekt og den kontrovers, der uundgåeligt følger med spørgsmål som dette, ville det have været for tidligt at stille operationelle forslag allerede i juni sidste år. Jeg kan forsikre Dem om, at vores beslutning om at gennemføre en forhandling først, har vist sig at være en god idé. Det har lettet og fremskyndet udvekslingen af synspunkter mellem alle involverede parter. Vi har derfor nu et detaljeret og næsten fuldstændigt billede af situationen, hvorpå vi kan basere yderligere fællesskabsaktioner.

Den aktive deltagelse af EU i FAO-debatten har givet os en fordel på forhånd, og ved at organisere forhandlingen og deltagelsen i udbytterige udvekslinger af synspunkter har vi styrket vores førerposition på dette område.

Definitionen af begrebet bæredygtighed er central for forhandlingen. Mange af de involverede parter har forespurgt om relevante kriterier. For at følge op på disse forespørgsler har Generaldirektoratet for fiskeri oprettet en gruppe af uafhængige eksperter til at koncentrere sig om netop dette spørgsmål. Ekspertgruppen er snart færdig med sit arbejde. På grundlag af dette arbejde vil Kommissionen udarbejde retningslinjer for oprettelsen af miljømærkeordninger og foreslå en række mindstekrav, i forhold til hvilke private miljømærkeordninger skal vurderes.

Jeg har noteret mig anmodningen i beslutningen om fremlæggelse af en meddelelse fra Kommissionen til Rådet og Parlamentet inden for de næste seks måneder. Jeg har ingen problemer med at vende tilbage til Parlamentet. Men på dette tidspunkt skal udformningen af Kommissionens forslag først fastlægges.

Generelt vil det være mere hensigtsmæssigt at vende tilbage til Parlamentet, når høringen er afsluttet. Det vil give os mulighed for at foretage en dybtgående vurdering af de følgende drøftelser og høringer: en ny høring af aktionærer, som skal afholdes inden slutningen af året, og som vil være en lejlighed til at indhente synspunkter om fremtidige retningslinjer, yderligere drøftelser i Rådet i de kommende måneder som afslutning på den nuværende diskussionsfase og endvidere rapporten fra ekspertgruppen, som vil danne grundlag for forberedelsen af de operationelle bestemmelser, der evt. vil blive fastsat i løbet af næste år.

Alle disse tiltag vil give os yderligere mulighed for at drøfte fremtidige fællesskabstiltag med henblik på miljømærkning på et konsolideret og dokumenteret grundlag. Hele processen skal resultere i vedtagelsen af specifikke og konkrete afgørelser.

Hvad angår ændringsforslag 1 og 2 mener Kommissionen, at miljømærkning er et værktøj, der vil bidrage til en mere bæredygtig udnyttelse af fiskebestandene og forbedre effektiviteten af den fælles fiskeripolitik.

Med hensyn til ændringsforslag 3 gentages nogle af fordelene ved at vedtage den tredje løsning med henblik på oprettelse af mindstekrav til frivillige miljømærkeordninger som nævnt i Kommissionens meddelelse.

Jeg ønsker at takke for betænkningen og den brede debat om miljømærkning. Jeg er overbevist om, at vi efter afslutningen på denne proces kan fremlægge et fornuftigt grundlag for miljømærkeordninger, som vil have vidtrækkende og positive virkninger.

  Frédérique Ries (ALDE), ordfører for udtalelsen fra Udvalget om Miljø, Folkesundhed og Fødevaresikkerhed. - (FR) Hr. formand, fru kommissær! Jeg vil begynde med at lykønske ordføreren, fru Fraga, med den høje kvalitet i hendes fint nuancerede betænkning, der på en vellykket måde afspejler det komplekse i udfordringerne. Det overordnede mål er at tilskynde sektoren til at vedtage fiskemetoder, der er i bedre overensstemmelse med målene om bæredygtig økonomisk, social og miljømæssig udvikling.

Kendsgerningerne kan ikke benægtes: Overudnyttelsen af fiskeressourcerne berører 25 % af arterne, og i en række tilfælde er det særlig foruroligende. Alene for torsk er bestandene nede på en tredjedel af det minimumsomfang, videnskabelige eksperter anbefaler, hvis denne art ikke skal udryddes. Det er på denne baggrund, at Udvalget om Miljø, Folkesundhed og Fødevaresikkerhed har understreget sine prioriteter i den udtalelse, det har udarbejdet. Vi har vores tvivl om den ordning, Kommissionen foretrækker i denne debat, nemlig løsningen med at fastsætte minimumskrav, som kommissæren nævnte, for disse miljømærkeordninger.

Det er meningen, at vores eget valg skal være mere ambitiøst. Det drejer sig om en fælles samlet mærkning i overensstemmelse med væsentlige kriterier, hvilket gør ordningen gennemsigtig, frivillig, tilgængelig og troværdig, hvilket ordføreren har understreget. Det må indrømmes, at dette initiativs succes afhænger af, om der gennemføres en passende høring af aktørerne i sektoren. I sidste ende afhænger det imidlertid grundlæggende af forbrugernes valg. I den forbindelse er det lærerigt, som jeg selv har gjort, at besøge køledisken med fisk i et supermarked og læse påskrifterne om at "beskytte havet", "støtte bæredygtigt fiskeri", "økologisk fiskeri" osv. Der er en hel række forvirrende budskaber.

Hvis der indføres flere mærker, risikerer vi at ramme forbi målet. Forbrugerne vil hverken føle sig berørt eller tilskyndet til at foretage de mere oplyste valg, vi håber, at de skal foretage, og vi vil ikke have nået målet, dvs. at skabe en retskaffen cirkel. Jeg tilslutter mig derfor fru Fragas konklusioner og håber, at Kommissionen endelig for alvor vil undersøge de foreslåede valgmuligheder, og at den vil tage hensyn til vores anbefalinger i de næste faser af denne proces.

  Iles Braghetto, for PPE-DE-Gruppen. - (IT) Hr. formand, hr. kommissær, mine damer og herrer! Hvad betyder bæredygtigt fiskeri? Hvordan kan de mange mærker, der eksisterer i øjeblikket, beskytte fiskeriet og gøre det muligt for os at sige, at fiskeriet er bæredygtigt?

I betænkningen står der, at EU skal sørge for at bremse udbredelsen af forskellige miljøkvalitetsmærker og sikre indførelsen af et fællesskabssystem, der er baseret på de samme principper og de samme grundlæggende krav.

Vi støtter denne beslutning, men det skal først og fremmest understreges, at indførelsen af et miljøkvalitetssystem vil få store konsekvenser for hele sektorens produktion. For det første skal vi iværksætte og udvikle en dialog med sektorens erhvervsdrivende og opmærksomt vurdere de konsekvenser, som beslutningerne om dette certificeringssystem får for sektoren.

For det andet skal vi tage hensyn til de specifikke karakteristika og særpræg i de kystområder, som systemet bliver anvendt på. Standarderne og forskrifterne skal således tilpasses til situationen i det lokale økologiske, miljømæssige og socioøkonomiske system.

For det tredje skal mærkets anvendelse støttes af socioøkonomiske aktivitetsbaserede initiativer, der tager sigte på at opmuntre sektorens erhvervsdrivende til at deltage i det frivillige system og på informationskampagner, som er rettet mod forbrugerne.

Endelig skal vi være opmærksomme på, at indførelsen af et miljøkvalitetsmærke for fiskeproduktion skal være fuldstændigt integreret i de gældende anerkendte kvalitetssystemer, så vi undgår overlapninger og uoverensstemmelser mellem lovgivningerne, så vi ikke skaber forvirring blandt forbrugerne, og så der bliver et samspil mellem systemerne, hvilket gør det muligt at spare ressourcer.

  Rosa Miguélez Ramos, for PSE-Gruppen. - (ES) Hr. formand! Jeg vil gerne lykønske fru Fraga med den interessante betænkning, vi i dag forhandler i Parlamentet.

En tilbundsgående undersøgelse af forbrugernes præferencer og holdninger er et grundlæggende behov for en hvilken som helst industri, og det er det naturligvis også for fiskerivaresektoren. De ændrede levevaner og indførelsen af nye teknologier har udviklet de europæiske forbrugere, der bekymrer sig stadig mere om deres helbred og om beskyttelsen af miljøet.

En af de bedste metoder til at give information på er mærkningen, der derfor skal være klar og forståelig og indeholde sandfærdige oplysninger. Jeg glæder mig derfor over, at Kommissionen endelig har behandlet spørgsmålet om mærkningsordninger for fiskerivarer for at definere EU's tilgang til dette spørgsmål.

Der er ingen tvivl om, at den stadig større betydning, som forbrugerne tillægger en bæredygtig udvikling, har givet anledning til en skuffende samling af private mærkninger uden nogen form for kontrol, der kan ødelægge deres oprindelige formål, dvs. at sikre et miljøvenligt fangst- og forarbejdningssystem. Hvis der ydermere gives ekstra informationer om produktets bæredygtighed, er det, som ordføreren så rigtigt har påpeget, vigtigt at sikre kontrol- og akkrediteringsorganernes uafhængighed.

I denne henseende gør jeg den spanske generaldirektør for fiskeristrukturer og -markeder, hr. Alberto López', ord til mine, når han påpeger behovet for at undgå en banalisering af miljømærkningen. Hvis mærkningerne ikke opfylder nogle homogene og akkrediterede parametre, vil det eneste, vi opnår, være, at alle når dette niveau. Der foretages harmoniseringer, ikke på grund af selve indholdet, men på grund af ren og skær handelspolitik. Jeg kan derfor kun bifalde FAO's initiativ om at auditere alle miljømærkningerne for at identificere dem, der er teknisk og videnskabeligt underbygget, og søge at opnå kohærens og harmonisering.

I Fiskeriudvalget deler vi Kommissionens mål såsom bæredygtighed og behovet for europæisk handling på området.

  Elspeth Attwooll, for ALDE-Gruppen. - (EN) Hr. formand! Jeg ønsker at takke fru Fraga Estévez for en meget gennemtænkt betænkning. I betænkningen identificeres vigtige spørgsmål, som bidrager betydeligt til debatten herom.

Hvad angår ændringsforslagene støtter vi kun ændringsforslag 2 under den antagelse, at ændringsforslag 1 og 3 dækkes af den oprindelige tekst.

Uanset hvilken ordning vi vælger, skal den være frivillig i den forstand, at virksomheder skal kunne vælge, om de ønsker at være involveret eller ej. I ordningen skal behovet for andre former for mærkning, f.eks. kvalitetsmærkning, også respekteres. Når dette er sagt, henledes opmærksomheden i betænkningen dog helt korrekt på de vanskeligheder, der er forbundet med ikke at gøre andet end at fastsætte mindstekrav for frivillige ordninger.

FAO-standarder betyder, at der skal være en dimension af offentligt ejerskab, men der skal i hvert fald også være en eller anden form for uafhængig overvågning.

Derfor mener vi, at en fælles EU-mærkningsordning kræver en mere omfattende undersøgelse. Der er helt klart fordele og ulemper, men det skulle være muligt at finde frem til en ordning, der anerkender forskellige fiskeriaktiviteter og produkter, men som hverken er besværlig eller bureaukratisk.

Hvad vi end vælger, vil jeg, hvis jeg taler som forbruger frem for som politiker, komme med en bøn om at anvende nogle af de let identificerbare symboler, sammenlignet med det EF-overensstemmelsesmærke, der anvendes i øjeblikket, hvor vi har harmoniserede regler om produkters sundhed og sikkerhed. Vi håber, at Parlamentet vil støtte betænkningen fuldt ud, og vi ser frem til et hurtigt og hensigtsmæssigt resultat.

  Carl Schlyter, for Verts/ALE-Gruppen. - (SV) Hr. formand! Tak, Carmen Fraga Estévez, for en god og velafbalanceret betænkning.

Vi har valgkamp i Sverige. Et af valgspørgsmålene vedrører manglen på torsk. Vælgerne spørger mig: "Hvordan skal jeg spise fisk etisk korrekt?" Jeg har netop i denne uge givet dem seks siders tekst med anbefalinger om netop dette. Vi har brug for en mærkning, som let kan følges, således at vi kan gå hjem med god samvittighed og spise god fisk. De, der køber økologisk mærket fisk, vil også vide, at bestanden ikke er truet. Hvis man spiser den sidste torsk, og den er fanget med meget gode redskaber, på en korrekt måde og under de rigtige forhold, så er det også den sidste torsk. Det er ikke økologisk bæredygtigt. Jeg synes derfor, at ændringsforslag 2 er vigtigt for at understrege, at truede arter ikke kan fanges økologisk, da de er truede.

Jeg vil understrege to ting i Fru Fraga Estévez' betænkning: Uafhængig kontrol, som der tales om i punkt 6, er meget vigtig for troværdigheden. Desuden er det meget vigtigt, at vi på en eller anden måde gør det lettere med en tydelig mærkning for småfiskeri. Det kan være den konkurrencefordel, som småfiskeri har. Vi skal derfor sørge for, at det kan udnyttes og fører til en fair konkurrencesituation for småfiskeri.

  Pedro Guerreiro, for GUE/NGL-Gruppen. - (PT) Hr. formand! Også jeg vil gerne takke ordføreren for hendes arbejde. Det første spørgsmål, som denne betænkning rejser, er, om der virkelig er behov for en miljømærkning af fiskerivarer, og om det faktisk vil gøre varerne bedre og gavne forbrugerne.

Som ordføreren fremhæver, bør enhver fiskeriaktivitet i EU i henhold til forordning (EF) nr. 2371/2002 pr. definition være bæredygtig, da den skal være i overensstemmelse med fællesskabsbestemmelser på området, hvorfor al fisk fanget på grundlag af disse bestemmelser nødvendigvis bør miljømærkes. Når det er sagt, vil enhver miljømærkning af fisk, der ikke fanges efter fiskerilovgivningens bestemmelser, kunne medføre forskelsbehandling af producenterne. Vi mener derfor, at der ligesom i landbruget også bør være miljømærkning i akvakultur og af forarbejdede produkter, hvor miljø- og fødevaresikkerhedsproblemer er særdeles relevante. Det bør ligeledes være til tilfældet for importerede produkter, der også bør overholde Fællesskabets lovgivning om fiskerivarer.

Et andet spørgsmål er, om denne fællesskabsmærkning vil være til nytte set i forhold til de eksisterende mærkninger på markeder, eftersom de, som det er blevet nævnt, kan skabe forvirring hos forbrugerne og ofte blot er udtryk for virksomhedernes markedsføringsstrategi uden nogen form for offentlig certificering.

Vi mener, at en mærkningsordning på fællesskabsniveau bliver kompliceret, bureaukratisk og unødigt begrænsende for fiskeriet og medlemsstaterne. Der er brug for en offentlig certificering, som medlemsstaternes myndigheder skal stå for. Det er mest hensigtsmæssigt, når der skal udformes bestemmelser i en situation, hvor der er et juridisk tomrum på området.

Hvad angår spørgsmålet om, hvilke fordele en sådan mærkning kan indebære, mener vi, at det bør sikres, at den fordeles på værdikæden, så producenternes indsats og investeringer fremmes, og forbrugerne ikke rammes.

  James Hugh Allister (NI). - (EN) Hr. formand! Princippet om miljømærkning er fornuftigt. Faren er, at EU-bureaukrati og administration kan hæmme ordningen, således at den bliver besværlig, unødvendigt krævende og meget omkostningskrævende. Fiskerisektoren lider allerede nok på grund af EU's regler og begrænsninger. EU skal ikke gøre andet end at fastsætte mindstekrav, der skal opfyldes ved hjælp af frivillige miljømærkeordninger. Således er jeg uenig med de personer, som støtter en fælles europæisk ordning med det, der er beskrevet som "ambitiøse kriterier", men som for industrien måske opfattes mere som overdreven regulering.

Vi ønsker grundlæggende god sporbarhed og bevis på bæredygtige former for praksis, som kan sikres ved oprettelse af hensigtsmæssige og håndterbare minimumsstandarder. Vi har ikke brug for endnu mere lovgivning eller en hær af inspektører. Det er sommetider nødvendigt at se de utopiske miljøkrav i forhold til realiteterne for erhvervslivet. Uanset det endelige resultat håber jeg, at det vil være en målsætning i forbindelse med ordningen. Jeg ønsker at takke ordføreren for den gennemtænkte betænkning.

I aften har jeg endvidere den fornøjelse at udtrykke min deltagelse over for ordføreren. Jeg henviser naturligvis til den omstændighed, at et lille land som Nordirland vandt over det store spanske fodboldhold i Windsor Park i Belfast. Det sker meget sjældent, men når det sker, er det værd at bemærke! Det skete på en god dag, en dag, hvor Nordirlands fodboldfans vandt UEFA's eftertragtede internationale pris for fodboldtilhængere 2006, som sponsoreres og støttes af EU. Jeg afslutter således mit indlæg i en positiv ånd.

  Duarte Freitas (PPE-DE). - (PT) Hr. formand, mine damer og herrer, hr. kommissær! Allerførst vil jeg gerne takke ordføreren, Carmen Fraga Estévez, for den fremragende betænkning, som hun har udfærdiget, og sige, at den voksende interesse for sikre og gode fødevarer og behovet for at bevare havets økosystemer samt den stigende mængde varer med miljømærkning betyder, at en fællesskabstilgang til miljømærkeordninger er særdeles nødvendig.

Der er fremkommet en række kvalitetsprogrammer for miljømærkning rundt om i verden, og jeg nævner blot som eksempel et, der nu findes i Portugal, POPA, der certificerer tunfangsten i Den Autonome Region Azorerne, men faktum et, at ikke alle miljømærkninger har som deres primære mål at beskytte havenes naturarv. Undertiden er der således diffuse økonomiske interesser, der skjuler sig bag denne type mærkning, hvorfor vi af hensyn til miljøet og forbrugerne må tage vores ansvar meget alvorligt som politiske beslutningstagere.

Af de forskellige forslag, som Kommissionen fremlægger i denne meddelelse, mener jeg, at det mest hensigtsmæssige er det, der sigter på at opstille mindstekrav til frivillige miljømærkeordninger. Derigennem kan miljømærkningsprogrammerne ud fra disse på forhånd opstillede mindstekrav udvikle sig frit på fleksibel og frivillig basis via offentlige og private initiativer, men inden for en overordnet lovgivningsramme.

EU bør som offentlig instans definere disse mindstekrav, da det kun derved lader sig gøre at varetage almenvellets interesser og den fælles fiskeripolitiks prærogativer.

Til slut vil jeg gerne påpege, at det er et arbejde, som vi skal gøre både i EU og i handelsforbindelserne med omverdenen for at sikre gennemsigtighed, troværdighed og rimelighed, så meget mere som miljømærkning i stadig større udstrækning bliver en produktdifferentierende faktor, der også vil slå igennem i konkurrenceevnen.

  Stavros Arnaoutakis (PSE). - (EL) Hr. formand, hr. kommissær! Jeg ønsker også at lykønske ordføreren med hendes fremragende indsats og sige, at vi alle er klar over, at de forskellige fødevarekriser, som offentligheden har været vidne til i løbet af de senere år, har skabt usikkerhed blandt forbrugerne, hvilket har medført, at markedsefterspørgslen efter højkvalitetsprodukter og hyppigere kvalitetscertificering er stærkt stigende.

Miljømærkning og certificering er et centralt aspekt i den seneste reform af den fælles fiskeripolitik. Fremme og anvendelse af miljømærkningsordninger styrker forbrugernes miljøbevidsthed, hvilket fremmer producenternes miljøansvarlighed, ved at de gøres mere bevidste om fiskeriets og akvakulturens miljøbelastning.

Det er i dag nødvendigt at sikre udviklingen af et ensartet mærkningssystem ved at informere og samarbejde med alle de berørte agenturer om et system baseret på ensartede grundprincipper og forudsætninger i overensstemmelse med FN's Levnedsmiddel- og Landbrugsorganisations vejledninger og Den Internationale Standardiseringsorganisations vejledninger.

Jeg vil også gerne understrege, at folkesundheden og fiskeriets bæredygtighed ikke blot sikres gennem en mærkningsordning. Disse aspekter bør danne grundlag for vores stadige bestræbelser på at formulere en bæredygtig fiskeripolitik, der er vores grundlæggende mål.

  Albert Jan Maat (PPE-DE). - (NL) Hr. formand! Jeg vil lykønske ordføreren, Carmen Fraga, med hendes betænkning om Kommissionens meddelelse og også ordføreren for udtalelsen fra Miljøudvalget, fru Ries. Det glæder mig - og det viser også, at Fiskeriudvalget nøje gennemtænker de emner, det behandler - at der alligevel er en vis afstemning om måden, hvorpå et miljømærke kan indføres i fiskerisektoren.

Man skulle mene, at enhver fri fisk, som fanges på havet eller i de indre farvande, fortjener et miljømærke i fiskerisektoren. Den er nemlig vokset op frit under gode, naturlige omstændigheder, men det er måske ikke meningen, og dernæst skal vi se på, hvad vi kan gøre internationalt, også uden for Europa, på grundlag af FAO-kriterier. Hvad det angår, må jeg sige, at jeg godkender Carmen Fragas betænkning.

Når man vælger et europæisk miljømærke, skal man gøre det godt. Det betyder, at de fisk, der falder ind under det, skal opfylde alle regler om opretholdelsen af kvoterne. Også miljølovgivningens regler skal overholdes, og det kræver temmelig meget af medlemsstaterne, men det kunne være en god garanti.

Hvis man ikke gør det sådan, skal man hellere overlade det hele til erhvervslivet og sørge for, at der kommer et godt miljømærke på grund af forbrugernes krav. Jeg foretrækker imidlertid alligevel ordførerens kurs med klare betingelser, også for Kommissionen, således at miljømærket opfylder de europæiske kvoteordninger og alt, hvad der har forbindelse med disse. Erhvervslivet anmoder om service, og Kommissionen yder den. Det forekommer mig at være den rette måde.

Jeg vil sige et par ord om småfiskeriet ved kysterne. Jeg tror, det er godt at lægge vægt på det. Jeg kommer selv fra et område med små rejefiskere. Også der er der i mellemtiden indført et miljømærke, hvilket efter min mening er glimrende, især hvis man også udtrykkeligt inddrager bæredygtigt fiskeri og en række andre ting.

På den baggrund er jeg glad for denne betænkning og for, at Europa-Parlamentet med Carmen Fragas betænkning kan tage et godt skridt i retning af et fornuftigt, kvalificeret europæisk miljømærke.

  Paulo Casaca (PSE). - (PT) Hr. formand! Også jeg vil gerne tilslutte mig den tak, der her er blevet rettet til Fiskeriudvalgets ordfører og til ordføreren for Miljøudvalgets udtalelse.

Jeg finder denne debat overordentlig interessant, og mener, at ordføreren har ganske ret, når hun påpeger den manglende præcision i udformningen af de valg, som Kommissionen her stiller os over for. Det, som jeg finder absolut afgørende, er det, der nævnes i beslutningens punkt 8, og som jo netop også fremgår af Miljøudvalgets udtalelse, nemlig, at en mærkning kun vil være fuldt ud effektiv, hvis den er fælles og let forståelig for forbrugerne. Det lader sig ikke forene med et system, hvor Kommissionen spiller en sekundær rolle, og hvor reklameformål vægter mere end en række præcise og objektive kriterier. Ud fra dette synspunkt mener jeg derfor, at vi må vælge en stærk, centraliseret holdning, sådan som Miljøudvalgets ordfører også har lagt vægt på. Her må vi ikke give efter, da vi ellers risikerer helt at spilde vores kræfter og tabe dette initiativ på gulvet.

  Ioannis Gklavakis (PPE-DE). - (EL) Hr. formand! Jeg vil gerne lykønske ordføreren, fru Fraga Estévez, med hendes altid fremragende indsats. Jeg ønsker også at lykønske Kommissionen, der har indledt en dialog om miljømærkning.

På miljømærkede fiskerivarer angives det, at de er blevet produceret i overensstemmelse med en række bestemte miljøregler, og at fremstillingsmetoden ikke skader miljøet. Det er meget vigtigt, at vi sikrer, at miljømærkningen er pålidelig. Således beskytter vi både fiskebestandene og forbrugerne.

Der skal gøres en indsats på forbrugeroplysningsområdet, og forbrugerne skal være indstillet på og underrettet om og forstå, at de, når de køber miljømærkede varer, kan være sikre på, at de køber sunde og sikre fødevarer, og at de beskytter miljøet.

Vi vil alle drage fordel af disse tiltag. Forbrugerne vinder, fordi de får sikre og sunde produkter, virksomhederne vinder, fordi de øger deres konkurrenceevne, og miljøet vinder, for dets ressourcer udnyttes økologisk.

Afslutningsvis vil jeg gerne sammenfattende bemærke følgende. For det første skal mærkningen være frivillig. For det andet skal mærkningen være præget af gennemsigtighed, således at der ikke er nogen tvivl om pålideligheden. For det tredje skal mærkningen foretages af en uafhængig myndighed. For det fjerde skal fiskerne inddrages i forhandlingerne, hvilket jeg ønsker at understrege, selv om det giver sig selv. Ve os, hvis vi ignorerer dem! Vi er nødt til at sidde ved det samme forhandlingsbord. Vi er nødt til at høre dem, og de er nødt til at forstå, at dette tiltag er i deres interesse. For det femte og sidste skal dette tiltag og de principper, som EU har fastlagt og vedtaget, kombineres med lignende tiltag på globalt plan, og alle staterne skal vedtage disse principper, da det ikke giver nogen mening, hvis EU er alene om at beskytte miljøet.

  Zdzisław Kazimierz Chmielewski (PPE-DE). - (PL) Hr. formand! Ordførerens spiritus movens af miljødebatten opsummerer vores nuværende erfaringer, herunder især FAO's erfaringer. Den understreger mærkningens grundlæggende funktion og dens betydning for forøgelsen af fiskerivarernes kvalitet og fiskerisektorens sociale struktur.

Jeg kan med tilfredshed konstatere, at de nye medlemsstater fra Østersøområdet er enige i målsætningerne i Kommissionens meddelelse. De lagde imidlertid i deres holdning særlig vægt på visse aspekter af mærkningsproblematikken. Der er fire særlig vigtige aspekter i denne forbindelse.

For det første støttede de baltiske stater fuldt ud idéen om fastsættelse af mindstekrav til miljømærkeordninger i overensstemmelse med de berørte parters forventninger, dvs. fiskerne, forarbejdningsvirksomhederne og forbrugerne. Disse ordninger bør være frivillige.

For det andet må princippet om frivillig deltagelse i praksis betyde afvisning af enhver form for økonomisk forskelsbehandling eller handelsbarrierer.

For det tredje må et vigtigt element i disse garantier være at sikre, at små og mellemstore virksomheder fra mindre udviklede lande har lige adgang til systemet.

For det fjerde er de baltiske stater også bekymret over de kontrol- og tilsynsmæssige begrænsninger, hvad angår fiskeri på det åbne hav, der har fundet sted i årevis, og som har været vanskeligt at bekæmpe. Det er i øjeblikket nemmere at se en miljøforskel i akvakultursektoren, hvor det er langt nemmere at indføre mærkningsordninger.

Jeg vil gerne afslutningsvis sige, at jeg er enig med fru Fraga Estévez' budskab om at anvende alle tilgængelige midler. Det er inspirerende for EU og giver os en reel mulighed for at vise verden, hvordan man søger metoder til at gennemføre længe ventede miljømærkningsordninger.

  James Nicholson (PPE-DE). - (EN) Hr. formand! Jeg ønsker først og fremmest at lykønske ordføreren, der som sædvanlig har udarbejdet en fremragende betænkning, vi forventer intet mindre af fru Fraga Estévez.

Mærkning er et meget populært ord for tiden, og hvis vi skal indføre mærkning, skal vi sørge for, at mærkningen er klar og tydelig. Det skal ikke være en yderligere byrde for industrien. Jeg vil endvidere anmode om input fra de personer, der skal gennemføre mærkningen for at sikre, at det foregår klart og gennemsigtigt, at miljømærkerne er godt lavet og let kan ses og forstås.

Hr. Maat havde ret, da han udtalte, at Kommissionen gør det godt. Det støtter jeg fuldt ud.

Mærkning skal ikke være endnu en byrde for industrien. Jeg frygter, at dette tiltag kan anvendes af forskere og andre som en mulighed for at begrænse de samlede tilladte fangstmængder og kvoter, når der er uoverensstemmelser mellem fiskere og forskere.

Jeg mener ikke, at det er nødvendigt eller kan lade sig gøre med én politik for alle. Hvis vi benytter denne mulighed, skaber vi problemer. Der er ikke samme forhold alle steder, og jeg er meget opmærksom på, at det i nogle tilfælde er nødvendigt at sikre, at man respekterer de regionale forskelle.

Jeg lyttede til kommissærens indlæg med interesse. Han nævnte, at han vil vende tilbage til Parlamentet, når Kommissionen har truffet en beslutning. Vil det ikke være bedre at konsultere Parlamentet løbende frem for at vende tilbage til Parlamentet og fremlægge den beslutning, som Kommissionen har truffet, hr. kommissær? De nævnte noget om et værktøj. Det må ikke ende med at være endnu et værktøj, hvormed Kommissionen kan pålægge bureaukratisk kontrol over for industrien. Jeg er ikke fuldt ud overbevist om, at forbrugeren rent faktisk kræver det.

Endelig ønsker jeg at nævne for fru Fraga Estévez og Dem, hr. formand, at der er stor glæde i Belfast i aften. Vi har vundet over det spanske fodboldhold med 3-2. Nordirland er et meget lille land med halvanden millioner indbyggere, og vi har haft mange problemer gennem tiden. Men vi kan tilsyneladende vinde i fodbold over England, Tyskland og Spanien, selv om der sidste lørdag var triste miner i Belfast, da Island vandt over os 3-0. Det er derfor en stor glæde for os i aften, at vi nu har vundet over Spanien.

  Formanden. - Mange tak, hr. Nicholson. Jeg kan ikke hævde, at De kommer med gode nyheder, men ikke desto mindre vil jeg ønske tillykke med sejren.

  Joe Borg, medlem af Kommissionen. - (EN) Hr. formand! Jeg ønsker først og fremmest at takke ordføreren, fru Fraga Estévez, og alle, der har talt i aften.

Selv om der ikke er enighed om alle aspekter, er Kommissionen og Parlamentet på samme bølgelængde med hensyn til vedtagelse af beslutninger, der er baseret på vurderinger af afgifter og omfattende høringer. Jeg ønsker at understrege over for den sidste taler, hr. Nicholson, at forhandlingen i aften afspejler den måde, hvorpå Kommissionen ønskede at involvere Parlamentet, inden den går ind i den lovgivningsmæssige fase af de foranstaltninger, som skal træffes vedrørende miljømærkning. Når det drejer sig om den lovgivningsmæssige fase, har involveringen af Parlamentet naturligvis højeste prioritet inden afslutningen af hele processen for miljømærkeordningen.

Jeg ønsker at henvise til et par specifikke spørgsmål, der blev rejst under forhandlingen. De fleste af de eksisterende ordninger er rent faktisk relativt fornuftige og ikke vildledende. Kommissionens foretrukne tiltag til fastlæggelse af minimumskriterier for miljømærkeordninger vil imidlertid skabe orden, hvor det er nødvendigt, og øge forbrugernes tillid. Vi vil fortsat sikre bedre kvalitetsprodukter og gennemsigtighed og sporbarhed for de produkter, der er på markedet.

Med hensyn til det spørgsmål, som flere talere rejste, om præferencen for en fælles europæisk miljømærkeordning er det stadig for tidligt at træffe en endelig og definitiv afgørelse. Kommissionen har imidlertid givet udtryk for sin præference, og jeg ønsker at understrege, at Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg, Den Rådgivende Komité for Fiskeri og Landbrug og de fleste repræsentanter for industrien og de berørte aktører støtter dette løsningsforslag. Men selv om der tilsyneladende er en præference for løsningsforslag 3 - Kommissionens foretrukne model - som er fastsættelsen af mindstekrav, er der endnu ikke enighed blandt medlemsstaterne på rådsplan.

Derfor må jeg understrege, at det stadig er for tidligt at træffe en endelig og definitiv beslutning om de foranstaltninger, der skal træffes. Forhandlingen har dog helt bestemt klarlagt Parlamentets og de forskellige medlemsstaters holdning.

Hvad angår spørgsmålet om bæredygtig udnyttelse af fiskeressourcerne ønsker jeg at henvise til Kommissionens meddelelse, hvori formålet med politikken om miljømærkningen for fisk og fiskerivarer er baseret på konceptet om bæredygtigt fiskeri. I meddelelsen er det klarlagt, at miljømærkeordninger, hvis de er baseret på klart definerede kriterier og relevante indikatorer, både kan fremme overvågningen af de fremskridt, der er opnået, og den offentlige bevidsthed om spørgsmålene om bæredygtighed. I meddelelsen henvises endvidere til bæredygtig udnyttelse i relation til artikel 3, litra e, i Rådets forordning (EF) nr. 2371/2002.

Angående de øvrige spørgsmål, der blev rejst, er jeg enig i kommentarerne om betydningen af uafhængig akkreditering og certificering. Der ydes garantier på dette område gennem ISO-standarder og -procedurer. Kommissionen har dog ingen direkte kompetence til håndhævelse af disse normer.

Jeg er endvidere enig i synspunkterne om, at miljømærkning skal være klar og tydelig og let forståelig for forbrugerne. Miljømærkning giver derudover større mulighed for at bekæmpe ulovligt, urapporteret og ureguleret fiskeri og fremme dokumentation for de forskellige former for bæredygtigt fiskeri.

Hele denne proces vil fremme den offentlige bevidsthed. Der vil blive taget højde for FAO-kriterier, når grundlaget for miljømærkeordningerne skal fastlægges. Ordningerne må derudover heller ikke være en byrde for de små og mellemstore virksomheder eller så komplicerede, at de ikke kan gennemføres effektivt af de berørte aktører.

  Formanden. - Forhandlingen er afsluttet.

Afstemningen finder sted i morgen kl. 12.00.