Indeks 
 Forrige 
 Næste 
 Fuld tekst 
Procedure : 2005/0251(AVC)
Forløb i plenarforsamlingen
Forløb for dokumenter :

Indgivne tekster :

A6-0250/2006

Forhandlinger :

PV 06/09/2006 - 16
CRE 06/09/2006 - 16

Afstemninger :

PV 07/09/2006 - 7.1
Stemmeforklaringer

Vedtagne tekster :

P6_TA(2006)0345

Fuldstændigt Forhandlingsreferat
Onsdag den 6. september 2006 - Strasbourg EUT-udgave

16. Tiltrædelse af Haagerkonferencen om International Privatret - Inddragelse af Europa-Parlamentet i Haagerkonferencens arbejde (forhandling)
Protokol
MPphoto
 
 

  Formanden. - Næste punkt på dagsordenen er forhandling under ét om

- henstilling af Diana Wallis for Retsudvalget om forslag til Rådets afgørelse om Det Europæiske Fællesskabs tiltrædelse af Haagerkonferencen om International Privatret (KOM(2005)0639 - 7591/2006 - C6-0138/2006 - 2005/0251(AVC)) (A6-0250/2006) og

- mundtlig forespørgsel af Giuseppe Gargani for Retsudvalget til Kommissionen om inddragelse af Europa-Parlamentet i Haag-konferencens arbejde efter Fællesskabets tiltrædelsel (O-0076/2006 - B6-0324/2006).

 
  
MPphoto
 
 

  Diana Wallis (ALDE), ordfører. - (EN) Hr. formand! Vi ved alle, at Europas borgere er i bevægelse. Vi har åbent fremmet denne mulighed inden for vores egne grænser gennem princippet om fri bevægelighed. Vores borgere er imidlertid også mobile i resten af verden og kan havne i alle mulige situationer og få problemer, som involverer berøring med privatretlige regler og domstole i andre lande. Sådan er den moderne verden. Vi ønsker så vidt muligt at tilbyde en eller anden form for sikkerhed i de kriser, som borgerne rammes af.

Haagerkonferencen om international privatret har i over 100 år arbejdet utrætteligt og med et stadigt stigende antal lande på at udarbejde mange internationale konventioner om privatretlige emner: salg af varer, testamentariske dispositioner, bortførelse af børn, vedligeholdelsesforpligtelser og trafikulykker. Man har arbejdet på at fastlægge et sammenhængende retsgrundlag i en mere og mere mobil verden.

Da jeg arbejdede som advokat, måtte jeg ofte konsultere konventionerne udarbejdet af Haagerkonferencen for at hjælpe klienter med problemer uden for landets grænser. Disse klienter havde grund til at være taknemmelige over eksistensen af denne noget ukendte organisation. I de seneste år som parlamentariker har jeg haft det privilegium at deltage i mange af Haagerkonferencens møder og lære personerne bag denne ret tekniske og fjerne konference at kende. Jeg har oplevet tjenestemænd og nationale eksperter i arbejde og oplevet udarbejdelse af og forhandlinger om meget komplicerede og tekniske aftaler med henblik på at hjælpe vores borgere. Det er et vanskeligt arbejde, hvor der skal tages højde for et stigende antal retlige traditioner og kulturværdier. Selv om det kan forekomme udelukkende at være et arbejde af teknisk karakter, er der meget store politiske beslutninger, som ligger til grund for mange af disse tilsyneladende tørre retlige spørgsmål. Der børe være mere fokus på dette arbejde, og det håber jeg, at vores deltagelse kan være med til at fremme.

Indtil nu har EU været repræsenteret af alle de enkelte medlemsstater, og så vidt jeg med min begrænsede viden kan se, bidrager dette også til konferencens arbejde på grund af medlemsstaternes mange forskellige retlige traditioner og relative retlige erfaring. Det fremgår dog også tydeligt, at der på grund af den nye fællesskabskompetence efter Amsterdam er god grund til, at EU skal fungere som et fællesskab inden for rammerne af konferencen. I enhver praktisk forstand fungerer fællesskabet allerede på denne måde gennem koordinationsmøder, og i hvert fald fungerer konferencen ved konsensus. Jeg har derfor ingen problemer med at henstille til kollegerne i Parlamentet at give deres samtykke til EU's tiltrædelse af Haagerkonferencen. Det vil være en positiv og rettidig udvikling.

Der er dog én hage, som er beskrevet i slutningen af begrundelsen i henstillingen og endnu mere udførligt i formandens beslutningsforslag. Under overdragelse af denne kompetence til Fællesskabet afgiver Parlamentet muligvis i nogen grad sin egen hårdt tilkæmpede lovgivningsmæssige beføjelser. Jeg siger med vilje "muligvis", fordi vi i aften henvender os direkte til kommissæren for at få en forsikring om, at Parlamentet fortsat vil være fuldt ud involveret i det fremtidige arbejde, når nye konventioner forhandles, og nye og gamle konventioner ratificeres af EU. Vi skal fastlægge nye arbejdsmetoder, hvori Parlamentets position som medlovgiver sammen med Rådet fuldt ud respekteres.

Selv om jeg har nydt at deltage i Haagerkonferencens møder som en slags ad hoc-repræsentant for Parlamentet, har vi brug for noget mere formelt og gennemsigtigt, som afspejler vores institutioners nye rolle i processen.

Jeg antydede tidligere, at de konventioner, der forhandles på Haagerkonferencen, fortjener mere anerkendelse. De fortjener anerkendelse, fordi der ved hjælp af disse konventioner opnås positive resultater for vores borgere, men også fordi konventionerne i stigende grad involverer politiske valg og afbalancering af interesser. Parlamentets deltagelse vil have en positiv indvirkning på arbejdet, og jeg ved, at Haagerkonferencen også vil hilse denne deltagelse velkommen. Der har været indledende drøftelser om en form for parlamentarisk forum, og det skal vi arbejde hen imod.

Alt dette skal dog ikke betragtes som en undskyldning for at involvere Parlamentet mere i EU's lovgivningsmæssige proces i relation til konferencens arbejde. Involveringen af Parlamentet vil være en yderligere aktivitet, som ligger inden for vores beføjelser. Jeg håber, at vores kolleger vil være enige i, at vi skal være igangsættere i denne sammenhæng, evt. ved at indkalde til et indledende møde.

 
  
MPphoto
 
 

  Franco Frattini, næstformand i Kommissionen. - (IT) Hr. formand, mine damer og herrer! Jeg vil benytte lejligheden til at rette en varm tak til fru Wallis for hendes betænkning og til hr. Gargani for hans forespørgsel her i aften.

De to spørgsmål hænger naturligvis sammen, og jeg kan bekræfte, at jeg også sætter stor pris på den henstilling, der er medtaget i fru Wallis' betænkning, nemlig at Europa-Parlamentet bifalder Fællesskabets tiltrædelse af Haagerkonferencen. Jeg er ligeledes enig i det, som fru Wallis sagde i sin introduktion om betydningen af Haagerkonferencen og det arbejde, der er blevet udført i de forløbne år.

Der er dog ingen tvivl om, at Fællesskabets tiltrædelse af Haagerkonferencen vil give det en status, der rent faktisk svarer til den nye hovedrolle, som Fællesskabet spiller på den internationale scene, dvs. som en aktør, der har brug for at tage konkret og formelt del i Haagerkonferencens aktiviteter.

Tiltrædelsen kan betyde større sammenhæng - jeg vil endda sige større konsekvens - mellem de regler, der eksisterer i Fællesskabet og i EU, og de internationale instrumenter, der er under udarbejdelse. Dette behov for en større sammenhæng berettiger og muliggør Fællesskabets formelle tiltrædelse af Haagerkonferencen.

Som alle parlamentsmedlemmerne ved, kan Fællesskabet efter Europa-Parlamentets ja formelt tiltræde Haagerkonferencen, når 2/3 af konferencens signatarstater har godkendt ændringerne af statutten. Jeg tror godt, at jeg kan sige, at dette meget brede flertal vil blive opnået inden årets udgang, dvs. inden så længe. Nogle medlemsstater har endnu ikke taget stilling, men jeg har tiltro til, at vedtagelsen sker inden udgangen af december i år.

Både fru Wallis og hr. Gargani rejste spørgsmålet om Parlamentets rolle efter Fællesskabets formelle tiltrædelse af Haagerkonferencen. Jeg kan fortælle Dem, at jeg personligt og institutionelt er engageret i at sikre et fuldstændigt samarbejde med Parlamentet, også efter tiltrædelsen af Haagerkonferencen.

Rammeaftalen om forbindelserne mellem Kommissionen og Europa-Parlamentet blev som bekendt ændret for nylig. Den giver en klar mulighed for, at Parlamentet også formelt inddrages i forhandlingerne om internationale aftaler inden for Fællesskabets kompetenceområder, og dette er så afgjort et af Fællesskabets kompetenceområder.

Jeg kan forsikre fru Wallis og parlamentsmedlemmerne for, at Parlamentet vil få en fuldstændig og konstant information om forhandlingsaktiviteterne, og at det kommer til at deltage i delegationerne og i forhandlingerne. Som fru Wallis ved, er jeg helt enig i dette aspekt. Hvad delegationerne angår, er det bestemt muligt at forestille sig, at nogle af parlamentsmedlemmerne kommer med i den formelle delegation. Til sidst vil jeg sige, at jeg allerede nu bekræfter denne mulighed, og når Fællesskabet formelt er tiltrådt Haagerkonferencen, bliver den en realitet.

 
  
MPphoto
 
 

  Jean-Paul Gauzès, for PPE-DE-Gruppen. - (FR) Hr. formand, hr. kommissær, mine damer og herrer! Det Europæiske Fællesskabs tiltrædelse af Haagerkonferencen om International Privatret er bestemt en god ting. Fællesskabet bliver således i stand til at deltage aktivt i fastsættelsen af Konferencens prioriteter og sikre, at de passer ind i Kommissionens arbejdsprogram. Der bør imidlertid omgående træffes ledsagende foranstaltninger, således at det privatretlige område ikke svækkes, men bibeholder dets velkendte karakteristika såsom øget politisk solidaritet inden for rammerne af et værdifællesskab, princippet om gensidig anerkendelse af retlige beslutninger og gennemførelse af et integreret indre marked.

De ledsagende foranstaltninger kunne omfatte, at Rådet og Parlamentet fastsætter mandatet i forhold vedrørende fælles beslutningstagning, gennemførelse af en retlig og økonomisk konsekvensanalyse ved forhandlingernes begyndelse samt løbende at overveje det hensigtsmæssige i at tilføje frakoblingsklausuler i udkastene til konventioner.

Ligesom ordføreren, som jeg lykønsker, mener jeg, at det er nødvendigt at høre Parlamentet i forbindelse med udkastene til konventioner og at fastsætte prioriteter for Konferencens arbejdsprogram. Endvidere skal der ikke gælde det princip, at Fællesskabet systematisk tiltræder alle de eksisterende konventioner. En sådan tiltrædelse af eksisterende konventioner skal undersøges i hvert enkelt tilfælde af Rådet og Parlamentet.

 
  
MPphoto
 
 

  Manuel Medina Ortega, for PSE-Gruppen. - (ES) Hr. formand! Efter kommissæren, hr. Frattinis indlæg, får man indtryk af, at vi har nået det mål, vi havde sat os med denne forhandling, til trods for det fremskredne tidspunkt.

Kommissæren har kort sagt fortalt os, at muligheden for, at Parlamentet deltager i beslutningsproceduren i forbindelse med Haag-konferencen, er fastsat i den institutionelle rammeaftale, og at Europa-Parlamentet derfor kunne deltage formelt i denne forhandling. Han har især påpeget muligheden for, at medlemmer fra Europa-Parlamentet kommer med i den formelle delegation. Jeg synes naturligvis, at vi skal begynde med at udtrykke vores anerkendelse af kommissæren på grund af hans generøse ord, for der er ingen juridisk forpligtelse.

Derudover vil jeg gerne tilslutte mig erklæringerne fra de medlemmer, der har talt før mig, og påpege, at samarbejdet om civilretlige spørgsmål i dag er en beføjelse for EU i medfør af Amsterdam-traktaten, og at vi desuden har Haag-programmet til udvikling af dette civilretlige samarbejde. Det er derfor ikke et perifert område i forhold til selve EU's essens, men derimod et centralt område, dvs., at de tre institutioner skal arbejde sammen på dette område, hvorfor samarbejdet forekommer meget opportunt.

I det forslag til beslutning, som hr. Gargani har stillet på vegne af Retsudvalget, er der også et meget interessant forslag, og det er ikke kun, fordi det drejer sig om, at Europa-Parlamentet skal samarbejde med Kommissionen i forbindelse med den forhandling, der skal finde sted på Haag-konferencen, men også fordi der skabes en slags parlamentarisk forum, en opgave, som Europa-Parlamentet kunne påtage sig, hvor vi mødes med de nationale parlamenter. I EU er privatretten er kort sagt fortsat i stort omfang national ret, og derfor ville oprettelsen af nævnte parlamentariske forum gøre det muligt for os at harmonisere holdningerne.

Det store problem med den internationale privatret og privatretten som sådan er som bekendt, at det drejer sig om nationale lovgivninger, der endda bygger på forskellige traditioner. Men når vi på et tidspunkt tænker på at harmonisere, kodificere og ensrette privatretten, vil oprettelsen af dette parlamentariske forum, måske med dette særlige formål indtil videre, være en god måde at begynde at udsende et budskab om, at de europæiske institutioner ikke er afskåret fra de nationale juridiske traditioner.

Vi, der arbejder inden for dette område, har set de enorme vanskeligheder med at opnå nogen som helst fremskridt inden for det privatretlige område på grund af forskellene mellem de nationale traditioner. Men dette forslag, der mere er rettet mod Parlamentet end Kommissionen, er meget positivt, for det vil gøre det muligt for os at harmonisere holdningerne med de nationale parlamenter og viderebringe disse harmoniserede holdninger til konferencen via vores deltagelse heri.

 
  
MPphoto
 
 

  Guardans Cambó, for ALDE-Gruppen. - (ES) Hr. formand! Det, vi drøfter i dag, er i virkeligheden et tegn på EU's modenhed. For ikke så mange år siden, når jeg mødtes med andre personer, der underviste i international privatret på forskellige universiteter, var det kætteri at blande den internationale privatret eller privatretten med EU-retten, for EU beskæftigede sig højst med fiskeri, international handel og konkurrence, men tog sig reelt ikke af privatretlige spørgsmål.

I dag har EU meget at sige på det privatretlige område, for i dag, selv om der stadig er meget, der skal gøres, beskæftiger EU sig også med de private konsekvenser - privatretten - for de europæiske borgere, dens direkte indvirkning på personers private område og de følger, som den frie etablering og bevægelse har for privatretten for personer og selskaber.

Det var alt dette, der i sin tid førte til, at området kom med i Amsterdam-traktaten og medførte en udvikling, der har gjort det muligt for Den Europæiske Union - Det Europæiske Fællesskab for at være præcis - at få disse beføjelser. De har gjort det muligt at udarbejde en omfattende lovgivning eller gøre instrumenter, der ikke var det, selv om de på sin vis var en del af fællesskabsområdet, f.eks. Bruxelles-konventionen og andre, til europæisk lovgivning.

I denne forbindelse er EU's - eller nærmere bestemt EF's - tiltrædelse af Haag-konferencen et meget vigtigt skridt, og det viser efter min mening EU's modenhed. Det viser, at vi stadig har lang vej igen, bl.a. med hensyn til, hvordan disse regler skal udarbejdes, dvs. tredje søjle, første søjle osv. Det skal vi ikke drøfte nu, men det vil forbedre kvaliteten af vores egen lovgivning, og det vil utvivlsomt gøre det muligt for EU at komme med sine egne prioriteringer til Haag-konferencen.

Selv om det er midnat, og der kun er meget få mennesker til stede, er dette et reelt bevis på EU's modenhed inden for områder, der berører borgerne direkte.

 
  
MPphoto
 
 

  Daniel Strož, for GUE/NGL-Gruppen. - (CS) Hr. formand, hr. kommissær, mine damer og herrer! Med hensyn til forslaget til Rådets afgørelse om Det Europæiske Fællesskabs tiltrædelse af Haagerkonferencen om International Privatret ønsker jeg at understrege, at der er tale om et absolut afgørende skridt, da Fællesskabet i henhold til Amsterdam-traktaten vil få kompetence til at vedtage foranstaltninger inden for samarbejde om civilretlige spørgsmål med grænseoverskridende virkninger, i det omfang sådanne foranstaltninger fremmer et velfungerende indre marked. Mange af de foranstaltninger, som Fællesskabet har vedtaget, eller som er under udarbejdelse i medfør af denne kompetence, er sammenfaldende med Haagerkonferencens aktiviteter. Da vedtagelsen af ovennævnte fællesskabsretsakter har medført, at der på de områder, de omfatter, er blevet overført ekstern kompetence fra medlemsstaterne til Fællesskabet, er det afgørende, at Fællesskabet bliver fuldgyldigt medlem af Haagerkonferencen. Jeg er overbevist om, at dette også har betydning for en fortsat styrkelse af borgernes retssikkerhed.

 
  
MPphoto
 
 

  Andrzej Jan Szejna (PSE). - (PL) Hr. formand! Siden Amsterdam-traktatens ikrafttrædelse har EU haft kompetence til at træffe foranstaltninger inden for samarbejde om civilretlige spørgsmål med grænseoverskridende virkninger, i det omfang det er nødvendigt for det indre markeds funktion. Det er en kendsgerning, at der til dato er blevet vedtaget en række retsakter på dette område, og andre er under udarbejdelse. Fuldt medlemskab af Haagerkonferencen om International Privatret vil også give EU forhandlingskompetence i Haag-konventionen inden for områder, der falder ind under EU's kompetenceområder. Dette vil gøre det nemmere at harmonisere EU-regler med efterfølgende internationale instrumenter, i det omfang Fællesskabet bliver omfattet af de rettigheder og pligter, der følger af de pågældende konventioner.

Fuldt medlemskab er desuden et vigtigt skridt hen imod en større europæisk integration, idet EU kommer til at spille en ny international rolle i samarbejdet om civilretlige spørgsmål.

Det glæder mig, at der er blevet stillet ændringsforslag til konferencens vedtægt, der gør det muligt for Fællesskabet, der vil blive accepteret som fuldgyldigt medlem inden for kort tid, at tiltræde.

Jeg vil gerne understrege, at det glædede mig at høre kommissær Frattinis udtalelser, idet vi ud fra hensynet til Parlamentet, der har spillet en aktiv rolle i Fællesskabets lovgivningsproces, og navnlig ud fra hensynet til Retsudvalget, der er ansvarlig for privatretlige spørgsmål, skal være særlig opmærksom på de procedurer, der fastlægger metoder og regler for Parlamentets fremtidige samarbejde om spørgsmål i forbindelse med Haagerkonferencen og høring om forslag til konventioner.

 
  
MPphoto
 
 

  Formanden. - Forhandlingen under ét er afsluttet.

Afstemningen finder sted i morgen kl. 12.00.

 
Juridisk meddelelse - Databeskyttelsespolitik