Fuldstændigt Forhandlingsreferat

Torsdag den 7. september 2006 - Strasbourg

8. Stemmeforklaringer

Betænkning af Wallis (A6-0250/2006)

  Bruno Gollnisch (NI), skriftlig. - (FR) Med tiltrædelsen af Haag-konferencen om Privat International Lov, hvis mål er at arbejde for progressiv harmonisering af bestemmelserne inden for international privatret, tager Parlamentet for en gangs skyld et realistisk skridt hen imod en harmonisering af medlemsstaternes lovgivninger.

Der er rent faktisk to måder at opnå en lovgivningsmæssig harmonisering på. Den første, som de fanatiske euroføderalister plæderer for, består i at indtage bindende holdninger til standardiseringen af de 25 medlemsstaters materielle retsregler; mens den anden, som opfyldte både det grundlæggende krav om retssikkerhed og retsvirkning, kun består i en standardisering af lovkonfliktregler og kompetenceregler, hvilket vil sige, at den både indeholder en bestemmelse af den kompetente domstol og af den nationale lovgivning, som anvendes i et retsforhold. Derfor har medlemsstaterne deres egne retsregler, systemer og traditioner, men som et resultat heraf er den usikkerhed, der kan opstå ved anvendelsen af og ved sammenstød mellem nationale lovgivninger i forskellige regioner i EU, blevet væsentligt reduceret.

Dette er vores bevæggrund for at støtte betænkningen og Fællesskabets tiltrædelse af Haag-konferencen.

Betænkning af Belder (A6-0257/2006)

  Philip Claeys (NI). - (NL) Hr. formand! Jeg har stemt for Belder-betænkningen, og jeg vil gerne lykønske ordføreren med det arbejde, han har gjort. Den Socialdemokratiske Gruppes holdning er faktisk et argument for at stemme for betænkningen, for kritikken lød, at der i betænkningen lægges for stor vægt på menneskerettighedssituationen i Kina.

Det er en kendsgerning, at situationen der i de seneste år overhovedet ikke er forbedret, heller ikke siden begivenhederne på Tienanmen-pladsen. Vi konstaterer, at der hos regeringerne i EU, i erhvervslivet og i andre instanser i Europa er for stor vilje til uden videre at drive handel med et kommunistisk regime i Kina, uden at der til gengæld opstilles betingelser om, at menneskerettighedssituationen forbedres.

  Jan Andersson, Ewa Hedkvist Petersen og Inger Segelström (PSE), skriftlig. - (SV) Vi synes, at det er godt, at Europa-Parlamentet bestræber sig på at gøre mere angående menneskerettighederne i Kina. Derimod savner vi omtalen af de bilaterale bestræbelser og af handel, som bør være de centrale punkter i betænkningen. Eftersom Kina er EU's næststørste handelspartner, er det vigtigt at have gode kontakter.

  Bruno Gollnisch (NI), skriftlig. - (FR) Formålet med Belder-betænkningen er, at den skal være udtømmende i dækningen af den række af overtrædelser, som Folkerepublikken Kina begår, og det gælder både overtrædelser af internationale handelsforpligtelser inden for WTO-systemet (dumping i alle dens afskygninger, efterligninger og piratkopiering, hvilket er forhindringer, som Kinas handelspartnere konfronteres med på det kinesiske marked osv.) og af menneskerettighederne. Med hensyn til sidstnævnte er synderegistret meget langt: koncentrationslejre (Laogai-lejrene), tvangsarbejde, ulovlig handel med organer fra henrettede fanger, religiøs forfølgelse - især af det katolske mindretal - tibetanske martyrer osv.

Det overraskende ved Belder-betænkningen er, at hr. Belder formår at beklage disse situationer uden på nogen måde at nævne den kendsgerning, at Kina er et kommunistisk land, et marxistisk diktatur, som gør krav på at have haft - i politisk forstand - det 20. århundredes mest morderiske ideologi.

Endnu mere overraskende er det - men er det i virkeligheden en overraskelse her i Parlamentet? - at betænkningen ikke afsluttes med et krav om sanktioner, og ikke engang en fordømmelse bliver det til, men med en konstatering af nødvendigheden af et frit, konkurrencedygtigt og gennemsigtigt marked i Kina! Der er ingen tvivl om, at i fremtidens Europa vil penge altid være vigtigere end mennesker.

  Hélène Goudin (IND/DEM), skriftlig. - (SV) For EU er Kina en meget vigtig handelspartner. EU og Kina har i løbet af de seneste 10 år haft et nært handelsforhold. Betænkningen skal ses som et skridt mod en forbedring af Kinas sociale og miljømæssige forhold. Junilisten mener, at krav om forbedring på disse områder er en forudsætning for et langt og holdbart handelssamarbejde.

Jeg stemmer således ja til betænkningen i sin helhed.

  Pedro Guerreiro (GUE/NGL), skriftlig. - (PT) Lidet overraskende har Europa-Parlamentets flertal vedtaget en beslutning om forbindelserne mellem EU og Kina, der i sine snesevis af punkter indeholder ganske få henvisninger til de bilaterale forbindelser, fordi man i stedet har villet blande sig i Kinas indre forhold.

Blandt de mange aspekter, der var en kommentar værd, vil jeg blot fremhæve Parlamentets støtte til, at forbindelserne mellem EU og Kina underordnes, "at USA har taget initiativ til at indlede en strategisk dialog med Europa om væksten i Kina, hvilket er et centralt nyt element i politikken om at bringe den "nye" verden tættere på den "gamle", og opfordrer EU og dens medlemsstater til sammen med USA at udarbejde en strategisk konsensus for forbindelserne med Kina".

Derudover er man "bekymret over tendensen til ulighed og urimelig fordeling af velstand, massearbejdsløshed og ukontrolleret urbanisering, stigende kriminalitet og korruption og ikke mindst Kinas miljøproblemer", hvilket afslører hykleriet hos dem, der ikke har nogen som helst moralsk ret til at gøre sig sådanne bekymringer, når man betænker den brutale antisociale offensiv, som EU står for, og den yderst alvorlige forværring af de sociale forhold, der går for sig i EU's egne medlemsstater.

Vi har derfor stemt imod.

  Luís Queiró (PPE-DE), skriftlig. - (PT) Forholdet til Kina er et af de områder, der giver de ansvarlige for EU's medlemsstaters udenrigspolitik flest problemer.

På den ene side drejer det sig om en totalitær stat, der ikke viser den ringeste respekt for menneskerettighederne og overhovedet ikke bekymrer sig om omkostningerne for mennesker og miljø, for integreret udvikling, fremme af frihed og respekt for et menneskeligt samfunds minimumsbetingelser. På den anden side er det en økonomi af uomgængelig betydning, der kun synes at blive ved med at vokse. Tilsyneladende har det økonomiske fremskridt - som det øgede handelssamkvem mellem EU og Kina har bidraget til - også givet den ønskede effekt i form af fremvæksten af en middelklasse i byerne, der forhåbentlig med tiden vil resultere i en demokratisk impuls.

I mellemtiden har - som vi har fået med i beslutningen - erfaringen med Hongkong og Macao, som EU har fulgt på nært hold, vist, at det er muligt dér at have et bedre system end det, som findes i det øvrige Kina.

Til slut en bemærkning for at beklage De Europæiske Socialdemokraters Gruppe, der antog, at betænkningen ville give et resultat imod deres interesser, og derfor ønskede at udskyde den. Det er en uskik.

  Kathy Sinnott (IND/DEM), skriftlig. - (EN) Jeg opponerer imod Kinas etbarnspolitik og anden misbrug af menneskerettigheder. Jeg støtter ikke en etbarnspolitik!

Betænkning af Fraga Estévez (A6-0219/2006)

  Charlotte Cederschiöld, Christofer Fjellner, Gunnar Hökmark og Anna Ibrisagic (PPE-DE), skriftlig. - (SV) Vi har i dag stemt for betænkningen om indledning af en debat om en fællesskabsmodel for miljømærkningsprogrammet for fiskeriprodukter. Vi er positive over for, at EU fastsætter fælles minimumsregler for miljømærkning af fiskeriprodukter, samt at disse skal følge gældende internationale standarder.

Vi mener dog, i direkte modsætning til betænkningen, at det er godt, at der er forskellige private mærkninger, og at al miljømærkning af fiskeriprodukter bør ske gennem private aktører. Vi deler heller ikke ordførerens overbevisning om, at den fælles fiskeripolitik giver det mest miljøvenlige fiskeri. Tværtimod er vi overbeviste om, at den fælles fiskeripolitik er en stor del af årsagen til overfiskning og miljøproblemer.

  Hélène Goudin (IND/DEM), skriftlig. - (SV) Det er positivt med foranstaltninger, som har til hensigt at bekæmpe ulovligt, urapporteret og ureglementeret fiskeri. Jeg sætter dog spørgsmålstegn ved behovet for, at EU centralt skal indføre et miljømærkningsprogram for fiskeriprodukter. Indførelsen af en fælles EU-miljømærkning risikerer at skabe overflødig bureaukrati og kan begrænse virksomhedernes, fiskeriorganisationernes og medlemsstaternes muligheder for at have deres egen miljømærkning.

Jeg stemmer således nej til denne betænkning.

  Pedro Guerreiro (GUE/NGL), skriftlig. - (PT) Som det fremgik af forhandlingen, rejser miljømærkning af fiskerivarer vigtige spørgsmål.

Ordføreren mener, at en slags krav kan baseres på den objektivitet, der ligger i videnskabelige undersøgelser, da fællesskabslovgivningen har til formål at sikre, at enhver fiskeriaktivitet i EU's medlemsstater er bæredygtig.

Indførelse af en anden slags krav, f.eks. de mest selektive produktionsmetoder, betyder imidlertid, at der anvendes et krav a posteriori, hvilket er imod princippet om, at indvirkningen på ressourcerne skal analyseres ved beslutningen om de tekniske foranstaltninger, ikke efter.

Desuden indføres der krav med hensyn til fødevaresikkerhed, hvilket rejser spørgsmålet om vildt fanget fisk, der ikke er egnet til konsum. Her drejer det sig dog ikke om mærkning, for denne type fisk bør simpelthen ikke fanges og slet ikke sælges. Det er tilfældet, når det antages, at der forekommer havforurening, hvilket fører til fiskeforbud.

Vi bekræfter derfor det standpunkt, som vi fremlagde i vores indlæg.

Situationen i Mellemøsten (B6-0469/2006)

  Marco Cappato (ALDE). - (IT) Hr. formand, mine damer og herrer! Jeg ville bare gerne understrege, at selv om jeg støttede beslutningen om Libanon, bruger man alt for tit her i salen - og det gælder også den højtstående repræsentant, hr. Solana - ordene "EU" og "EU's medlemsstater" som synonymer, og man siger, at EU spiller og har spillet en vigtig rolle i Libanon-krisen og i UNIFIL-missionens udsendelse. Det er ikke rigtigt, eftersom det kun er nogle medlemsstater og nogle lande, der spiller en rolle.

EU har desværre givet afkald på selv at bruge de beskedne og svage udenrigspolitiske instrumenter, som det har til rådighed. Den rolle, som EU kunne spille, er at give landene på den anden side af Middelhavet mulighed for at komme med i EU, dvs. Tyrkiet, Israel og andre demokratier på den anden side af Middelhavet. Nationalstaternes Israel- og Palæstina-politik har til gengæld været en fiasko.

  Romano Maria La Russa (UEN). - (IT) Hr. formand, mine damer og herrer! Selv om UNIFIL 2-missionen har min fulde støtte, må jeg give udtryk for mine forbehold over for den aktuelle mobilisering af de europæiske lande. Når man ser bort fra Italien, Frankrig og Spanien, nøjes de med at yde et mere eller mindre symbolsk bidrag.

Europas appeller har hidtil været svage, og ordene fra den højtstående repræsentant for den fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik, hr. Solana, som bad om en stærk indsats fra alle EU-landene, forsvandt op i Bruxelles' blå luft. Selv om jeg så ville se bort fra den skjulte propalæstinensiske holdning, der gennemsyrer EU-institutionerne, og som undertiden lader til at glide over i antisemitisme, bliver jeg under alle omstændigheder endnu en gang nødt til at understrege Europas ineffektivitet. Europa prøver nemlig som sædvanlig på at være politisk korrekt og har ikke ønsket at fastlægge en klar og præcis holdning.

Jeg spørger dog mig selv, hvordan man kan tale om upartiskhed.

(Formanden fratog taleren ordet)

  Adamos Adamou (GUE/NGL), skriftlig. - (EL) I 34 dage har verden fulgt en militæraktion udført af en veludrustet hær, som - med USA's hjælp og med de supermoderne missiler, de har sendt indtil sidste øjeblik - har invaderet og jævnet det sydlige Libanon med jorden, dræbt flere hundrede civile, sendt en tredjedel af befolkningen i landflygtighed og sat landets økonomi et år tilbage. Israel er skyld i rigtig mange krigsforbrydelser, hvilket er bekræftet af rapporter fra Amnesty International og Human Rights Watch.

Hizbollahs anholdelse af de israelske soldater var et påskud for at gennemføre en plan, der var lagt på forhånd. Som cyprioter har vi også erfaring med militærinvasioner, og vi afviser betænkningens tankegang med at holde sig neutral og enhver ligestilling af bøddel og offer.

Vi støtter embargoen mod militærudstyr til Israel, så man afbryder denne militærmaskine og sender det signal, at det internationale samfund ikke bifalder det folkedrab, der begås mod palæstinenserne og deres nabobefolkninger. Vi kræver, at der skabes et atomvåbenfrit område i vores region, herunder Israel.

Der bør være en klar fordømmelse af Israels politik over for Palæstina og en beslutning om, at man vender tilbage til forhandlingerne for hurtigt at finde en endelig løsning.

  Ilda Figueiredo (GUE/NGL), skriftlig. - (PT) Det er beklageligt, at Europa-Parlamentet er slået ind på den vej, som denne beslutning viser, ved at ligestille Israel og Palæstina, altså angriber og angrebet, når der i stedet bør ske en klar fordømmelse af de krigsforbrydelser, som Israel har begået i Libanon, og af dets aggressioner og den statsterrorisme, som det fortsat udøver mod de besatte områder i Palæstina, især i Gaza. Det er en dårlig start.

Hvad EU bør gøre i en så farlig og kompleks situation, er at kræve, at Israel overholder FN's beslutninger, hvad angår besættelsen af de palæstinensiske områder og øjeblikkeligt indstiller de militære operationer i de besatte områder, omgående ophæver blokaden af Gaza, herunder genåbner grænsen til Egypten og sikrer fri bevægelighed for mennesker og varer, tilbagegiver Golanhøjderne og Sheeba Frams til Syrien og Libanon, øjeblikkeligt løslader valgte palæstinensiske ministre og parlamentsmedlemmer og indleder forhandlinger om udveksling af fanger samt bringer bosættelserne til ophør og genoptager overførslerne af palæstinensiske skatte- og toldindtægter.

En varig fred i Mellemøsten forudsætter respekt for befolkningernes ret til suverænitet i Palæstina, Syrien og Libanon.

  Glyn Ford (PSE), skriftlig. - (EN) I denne forhandling om situationen i Mellemøsten vil jeg minde medlemmerne om, at Parlamentet den 31. maj 2005 vedtog beslutningen "Irak: det assyriske samfund og situationen i fængslerne".

Jeg må desværre meddele, at kristnes situation i Irak, og assyrernes i særdeleshed, fortsat forværres. Vi har netop fået at vide, at Donny George, der er direktør for Irak Museet og én af de mest fremtrædende assyrere i landet, er flygtet til Syrien med sin familie.

Den afgående ambassadør for Det forenede Kongerige, William Patey, har givet udtryk for, at Irak allerede er i en ikkeerklæret borgerkrig.

Hvad skal der gøres? Vi må slutte fuldt op om kirkeledere og "red assyrerne"-kampagnen, som jeg støtter, og som støtter mig, i den kampagne, som de bringer til Nordirak senere i denne måned.

Vi i Europa og FN er nødt til at presse på, for at denne befolkningsgruppe, som er oprindeligt hjemmehørende i Irak, ligesom kurderne, sunni- og shiamuslimerne kan få sit eget forvaltningsområde inden for et forenet Irak som nævnt i den irakiske forfatning. Ellers er der udsigt til, at den kristne befolkningsgruppe i Mellemøsten, der engang udgjorde 20 % af befolkningen, vil blive fordrevet helt og holdent.

  Patrick Gaubert (PPE-DE), skriftlig. - (FR) I min tale den 6. september i plenarforsamlingen anmodede jeg indtrængende om en afbalanceret vurdering af situationen før, under og efter den israelsk-libanesiske konflikt, af dens konsekvenser for de berørte befolkningsgrupper og af regionens fremtid.

Efter min opfattelse tager det fælles beslutningsforslag ikke stilling til denne bekymring for en afbalanceret vurdering af bl.a. punkt A og B og af stk. 17, 20 og 25.

Dette var grunden til, at jeg stemte imod beslutningsforslaget.

  Hélène Goudin (IND/DEM), skriftlig. - (SV) Junilisten beklager dybt den nuværende situation i Libanon. I en krig er det altid de forsvarsløse og uskyldige, som betaler den højeste pris. Konflikten i Libanon er et skoleeksempel på, at vold avler vold, og vi tager skarpt afstand fra alle slags voldshandlinger begået på begge sider. Betænkningen indeholder i sin helhed mange gode forslag og idéer, men vi mener, at FN bør være det organ med højst autoritet på området. Betænkningen berører desuden et følsomt udenrigspolitisk spørgsmål, som medlemsstaternes regeringer er uenige om. Vi mener, at det er op til hver medlemsstats regering at tage stilling i sagen. Vi mener, at sagen i sin helhed er en sag for FN og ikke for EU.

Junilisten undlader at stemme.

  Pedro Guerreiro (GUE/NGL), skriftlig. - (PT) Blandt flere andre kritisable punkter insisterer Europa-Parlamentet endnu en gang helt uacceptabelt på at hvidvaske det grundlæggende ansvar, som Israel har, og de forbrydelser, som det har begået, og forsøger at forvirre begreberne omkring angriberen, Israel, og dennes kriminelle handlinger og dens ofre, de palæstinensiske og libanesiske befolkninger og deres legitime ret til modstand mod aggression og besættelse.

Man undlader heller ikke at kæde FN's resolution 1701 sammen med resolution 1559, idet man fremhæver, at det "bør føre til afvæbning af alle militser, inklusive Hizbollah", idet man samtidig blot henviser resolutionerne 242, 338, 426 og 520 til at blive nævnt en passant.

Da situationen i Mellemøsten nu har udviklet sig så alvorligt, som den har, på grund af Israels brutale aggression over for Palæstina og Libanon og ikke mindst den faste og modige modstand fra disse to landes befolkninger, anerkender Parlamentet det, som længe har været nødvendigt, nemlig, at "en retfærdig og varig løsning på den israelsk-palæstinensiske konflikt er nødvendig for at opnå fred og sikkerhed i hele området", altså en "omfattende, varig og bæredygtig løsning" for regionen, der skal baseres på de "relevante resolutioner fra FN's Sikkerhedsråd".

  David Martin (PSE), skriftlig. - (EN) Jeg hilser Parlamentets beslutning om Mellemøsten velkommen. Et fremskridt i retning af vedvarende fred i Mellemøsten kan først ske, når det internationale samfund respekterer og bifalder sameksistensen mellem en israelsk og en palæstinensisk stat, der begge har sikre og anerkendte grænser. Jeg appellerer derfor til EU om at gøre alt, hvad der er muligt, for at sikre dette udfald.

Mens konflikten var i gang i Libanon, ignorerede den internationale verden de 250 luftangreb, 100 artillerigranater og mere end 200 drab på Gazas indbyggere, såvel som de, efter den seneste optælling, omkring 300 palæstinensiske børn, der blev holdt fanget i israelske fængsler. Jeg tror ikke, der findes en militær løsning på denne krise, og mener, at EU bør appellere til Israel om at afholde sig fra offensive militære handlinger i regionen og omgående løslade de palæstinensiske børnefanger, der er arresteret af den israelske hær.

  Mary Lou McDonald (GUE/NGL), skriftligt. - (EN) Den humanitære katastrofe i Libanon, med hundredvis af døde og sårede på begge sider, skader på vital infrastruktur og hundredtusinder af fordrevne mennesker, er ikke slut med våbenhvilen. Det er indlysende, at en retfærdig og vedvarende løsning på den israelsk-palæstinensiske konflikt er afgørende for fred og stabilitet i hele regionen.

Et stærkt og positivt lederskab er nødvendigt for igen at få fredsprocessen i Mellemøsten øverst på den internationale politiske dagsorden. EU kan spille en rolle ved at være med i et sådant lederskab, herunder ved at genoverveje sin holdning til hjælp til Palæstina og sine forbindelser til Hamas.

  Willy Meyer Pleite (GUE/NGL), skriftlig. - (ES) Vi udtaler os i dag om et forslag til beslutning om situationen i Mellemøsten, hvilket viser, at Parlamentet til forskel fra Det Europæiske Råd, er på højde med situationen. Jeg stemmer for, da beslutningsforslaget indeholder nogle centrale punkter til at sikre den skrøbelige våbenhvile mellem den israelske hær og Hizbollah-militsen. Den eneste løsning på denne konflikt er, som det står i teksten, politisk dialog og aldrig en militær løsning.

Til trods herfor er der stadig flere ubesvarede spørgsmål, f.eks. at Israel kommer ustraffet ud af konflikten. EU burde være modig og stå i spidsen for et krav om, at Israel skal være medansvarlig for udgifterne til genopbygning af de ødelæggelser, som deres bombefly har forvoldt på infrastrukturerne og civile mål.

Især fordi vi ikke må glemme, at besættelsen og angrebene mod Palæstina fortsætter, og der er derfor stort behov for en international konference om en løsning på krisen i Mellemøsten, hvor der fastsættes sanktioner mod staten Israel, som igen bør respektere folkeretten, og hvor det slås fast, at køreplanen er løsningen på konflikten.

  Athanasios Pafilis (GUE/NGL), skriftlig. - (EL) KKE stemmer imod det uacceptable fælles beslutningsforslag, der er underskrevet af repræsentanter for alle politiske grupper.

Det tilslutter sig EU's holdning, hvormed man godkender NATO's og USA's "nye Mellemøsten"-plan, hvor en af konsekvenserne var krigen mod Libanon, som man betegner et "sammenstød", hvorved man frikender Israel.

Når EU forsøger at holde sig neutral, bedømmer man ofre og bødler ens og giver folkets modstand mod Israels og USA's imperialistiske politik skylden.

Man godkender resolution 1701, glæder sig over udsendelsen af europæiske besættelseshære og presser på for at få afvæbnet folkelige kræfter, som heroisk har gjort oprør mod den uretfærdige, aggressive krig. På denne måde giver man sit samtykke til gennemførelsen af de imperialistiske planer. Palæstinenserne får ansvaret, uden at man fordømmer Israels folkedrab på dem.

Der nævnes ikke noget om anerkendelse af den palæstinensiske regering og heller ikke om løsladelse af tusindvis libanesiske og palæstinensiske fanger i israelske fængsler.

Man glæder sig over EU's tilstedeværelse i besættelsen i Mellemøsten, som ikke garanterer fred til gavn for befolkningerne, men vil betyde en skærpelse af situationen med det formål at gennemføre NATO's planer om at kontrollere området.

De politiske kræfter, som har skrevet under, har et enormt ansvar over for befolkningerne, græsrodsbevægelserne og de organisationer, der igennem mange år har kæmpet og udgydt blod.

I denne kamp udtrykker KKE sin solidaritet og opfordrer befolkningerne til at intensivere kampen mod den amerikanske og europæiske imperialisme.

  Tobias Pflüger (GUE/NGL), skriftlig. - (DE) Aftalen om at sende styrker til Libanon afslører uvidenhed om reglerne for indsatsen.

Selv om det skal ses i et positivt lys, at Parlamentet har udtalt sig til fordel for at indkalde til en fredskonference for Mellemøsten, så stemte dets medlemmer desværre for at sende tropper til Libanon på grundlag af et fuldstændig uklart mandat. De modtog ingen briefing eller anden information om UNIFIL's indsatsregler, som stadigvæk er hemmelige.

I Parlamentets forslag til beslutning hilses et "stærkt mandat" for den styrke, der skal udsendes til Libanon, velkommen. Det udelukker ikke eksplicit muligheden for, at afvæbningen af Hizbollah bliver en opgave for UNIFIL's soldater og dermed også for soldater fra EU's medlemsstater. Det er fuldstændig bizart at bakke op om en sådan militærindsats, og der bliver dermed de facto givet grønt lys for, at europæiske tropper bliver brugt til at føre krig i Libanon.

Det er beskæmmende, at Libanon-krigen i Europa-Parlamentets forslag til beslutning blot bliver betegnet som en "overreaktion" fra Israels side på Hizbollahs angreb, og i betragtning af de mange civile ofre i Libanon kan det kun opfattes som kynisme.

Der er åbenbart nogen, som aldrig kan få nok af dem, for i beslutningsforslaget bliver der udtrykt håb om, at "den multinationale styrkes tilstedeværelse i Libanon vil fungere som en eksemplarisk model, der kan følges i forhandlingsprocessen med henblik på en løsning i den israelsk-palæstinensiske konflikt". Der er tværtimod behov for en politisk løsning frem for at udsende stadig flere styrker.

  Luís Queiró (PPE-DE), skriftlig. - (PT) Undertiden er det nødvendigt kun at tale om fred. Der kommer et tidspunkt, hvor det ikke drejer sig om at anklage, sammenligne eller gøre regnskaber op. Fred i Mellemøsten lader sig kun skabe mellem frie og demokratiske befolkninger, lande og stater, der er ansvarlige for deres handlinger, og som kan råde over deres territorium. Demokrati, frihed og udvikling er den bedste modgift mod de ideologier, der gør de ulykkelige til terrorismens og ekstremismens gidsler.

Nu er det også nødvendigt at tale om sikkerhed. Fred lader sig ikke skabe uden sikkerhed. Derfor er udsendelsen af en betydelig og slagkraftig militær styrke til det sydlige Libanon en løsning, der kan ændre begivenhedernes gang, så det undgås, at angreb og krig gentager sig.

Vi må dog være klar over farerne. Ikke alle er mennesker af god vilje, ikke alle regimer går ind for forsoning. Det forhindrer ikke fred, kun naivitet.

  Bart Staes (Verts/ALE), skriftlig. - (NL) Jeg støtter kompromisteksten om Mellemøsten. Der findes ingen militær løsning af problemerne i denne region. Både den grove og bevidst vilkårlige brug af vold fra Israels side, især bombarderingen af civile mål, brugen af ulovlige våben, den omfattende ødelæggelse af den civile infrastruktur, den alvorlige forurening af kystområder og Hizbollahs vilkårlige raketangreb fortjener vores misbilligelse.

Medlemsstaterne må forhindre et nyt våbenkapløb i området ved strengt at overholde EU's adfærdskodeks vedrørende våbeneksport for alle våbenleverancer til området. Efter fiaskoen for USA's politik i området er det vigtigt at tilrettelægge en ny regional fredskonference - et Madrid II - for at finde en altomfattende, varig og gennemførlig løsning på grundlag af staten Israels ret til at leve inden for sikre og anerkendte grænser og palæstinensernes ret til en levedygtig stat, der er baseret på de besatte områder, idet man udførligt skal komme ind på sikkerheds- og nedrustningsaspekterne.

Unionen skal genoptage dialogen med Syrien og inddrage landet i fredsbestræbelserne, bl.a. ved at undertegne den fælles associeringsaftale som et vigtigt skridt mod en mere effektiv tackling af menneskerettighederne i Syrien.

  Kyriacos Triantaphyllides (GUE/NGL) , skriftlig. - (EL) I 34 dage har verden fulgt en militæraktion udført af en veludrustet hær, som - med USA's hjælp og med de supermoderne missiler, de har sendt indtil sidste øjeblik - har invaderet og jævnet det sydlige Libanon med jorden, dræbt flere hundrede civile, sendt en tredjedel af befolkningen i landflygtighed og sat landets økonomi et år tilbage. Israel er skyld i rigtig mange krigsforbrydelser, hvilket er bekræftet af rapporter fra Amnesty International og Human Rights Watch.

Hizbollahs anholdelse af de israelske soldater var et påskud for at gennemføre en plan, der var lagt på forhånd. Som cyprioter har vi også erfaring med militærinvasioner, og vi afviser betænkningens tankegang, hvor man holder sig neutral, samt enhver ligestilling af bøddel og offer.

Vi støtter embargoen mod militærudstyr til Israel, så man afbryder denne militærmaskine og sender det signal, at det internationale samfund ikke bifalder det folkedrab, der begås mod palæstinenserne og deres nabobefolkninger. Vi kræver, at der skabes et atomvåbenfrit område i vores region, herunder Israel.

Der bør være en klar fordømmelse af Israels politik over for Palæstina og en beslutning om, at man straks vender tilbage til forhandlingerne for hurtigt at finde en endelig løsning.

Skovbrande og oversvømmelser (B6-0460/2006)

  Jean-Pierre Audy (PPE-DE), skriftlig. - (FR) Jeg stemte for det fælles beslutningsforslag, som seks politiske grupper havde stillet om skovbrande og oversvømmelser. Jeg er først og fremmest tilfreds med, at man ud over skovbrandene tilføjede oversvømmelser til den oprindelige tekst. Når alt kommer til alt, kan man efterhånden se, at de tiltagende naturkatastrofer og andre katastrofer, der berører områderne og befolkningen, undertiden har et større omfang end det, som nogle medlemsstater kan klare, og kræver en indsats fra EU's side. EU's engagement i behandlingen af disse problemer er dog ikke tilstrækkeligt, og jeg er ked af, at man i beslutningen ikke klart og mere fast støtter forslaget om at oprette en europæisk civilsikkerhedsstyrke. Her gælder det ikke om at ansætte tjenestemænd med ansvar for den civile sikkerhed, men om at have en europæisk stab på højt plan, som har beføjelse til at koordinere visse civilsikkerhedsstyrker på EU's område efter anmodning fra en medlemsstat, der ikke er i stand til at tackle en given situation alene.

  Charlotte Cederschiöld, Christofer Fjellner, Gunnar Hökmark og Anna Ibrisagic (PPE-DE), skriftlig. - (SV) Vi har i dag stemt imod det fælles beslutningsforslag om skovbrande.

Vi beklager de mange omfattende skovbrande og oversvømmelser, som har ramt Europa. Vi mener, at EU i visse tilfælde bør støtte ramte lande og regioner økonomisk ved ekstreme naturkatastrofer. Støtten må derimod ikke føre til, at skovbrande kan føre til økonomisk gevinst.

Vi mener ikke, at de årligt tilbagevendende brande og oversvømmelser i de samme regioner berettiger et fælles instrument til at bekæmpe disse og en fælles finansiering til at kompensere de ramte. Vi mener tværtimod, at det vigtigste arbejde for at bekæmpe disse brande og deres årsager bør ske, initieres og finansieres lokalt og nationalt.

  Den Dover (PPE-DE), skriftlig. - (EN) Det britiske Konservative parti sympatiserer med ofrene for sommerens skovbrande. I denne beslutning behandles imidlertid ikke i tilstrækkeligt omfang den kendsgerning, at de fleste af disse brande synes at være påsat af pyromaner. Selv den spanske regerings egen miljøminister har antydet, at nogle af brandene kan være påsat af skovarbejdere, der var vrede over ikke at være indkaldt for sommeren af de regionale brandslukningsbrigader. Det er bydende nødvendigt, at de enkelte medlemslande tager flere forholdsregler for at hindre gentagelse af disse overlagte handlinger. Det britiske Konservative parti vil derfor ikke støtte den fælles erklæring.

  Ilda Figueiredo (GUE/NGL), skriftlig. - (PT) Vi har stemt for betænkningen, men vi beklager, at man har forkastet vores forslag om at anmode Kommissionen om at yde ekstraordinær finansiel bistand til Portugal med henblik på at støtte genopretningen af de nedbrændte skovarealer i nationalparken Peneda-Gerês og i naturparken Serras D'Aire e Candeeiros på grund af deres uvurderlige økologiske, landskabsmæssige og økonomiske interesse.

Vi bifalder dog, at Europa-Parlamentet endnu en gang har anmodet Kommissionen om at anvende Den Europæiske Solidaritetsfond fleksibelt til at imødegå de alvorlige skader, som brandene har forårsaget, under hensyntagen til, at skaderne berører landbefolkningernes levevilkår, navnlig i de mindst velstående områder, som står over for ødelæggende konsekvenser for infrastrukturen, økonomien, beskæftigelsen, natur- og kulturarven, miljøet og turismen, hvilket påvirker den økonomiske og sociale samhørighed negativt.

Vi bifalder også, at der lægges vægt på, at Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne og Forest Focus skal finde anvendelse til forebyggelse af skovbrande i de sydeuropæiske lande.

  Hélène Goudin (IND/DEM), skriftlig. - (SV) Junilisten hilser international solidaritet, når et land rammes af skovbrande eller oversvømmelser, velkommen. Vi beklager dog, at EU-institutionerne forsøger at bruge denne type tragiske hændelser til at styrke Unionens indflydelse på de forskellige politikområder. Det påligger først og fremmest medlemsstaterne at vedtage foranstaltninger, som mindsker sandsynligheden for, at f.eks. brande bryder ud. Samordning af ressourcer og fælles aktioner kan gennemføres uden for EU-samarbejdet.

Jeg stemmer derfor nej til dette beslutningsforslag.

  Athanasios Pafilis (GUE/NGL), skriftlig. - (EL) Desværre nævnes der i beslutningsforslaget kun ganske lidt om den mulighed, at der ikke sker genbeplantning af de private områder, der er karakteriseret som skovområder. Omklassificeringen af skove og skovområder, så de ikke længere karakteriseres som skove, og jorden derfor anvendes til andre formål, legitimeringen af de store lovovertrædelser, er, i hvert fald for Grækenlands vedkommende, den grundlæggende årsag til brandene, som i stort omfang er påsat.

Baggrunden for disse forbrydelser er kommercialiserings- og privatiseringspolitikken og udnyttelsen af skovjorden til andre aktiviteter, hvorved jordens vigtige lunger ofres på profittens alter, og miljøet belastes i betydelig grad.

I Grækenland foreslås endog, at man ændrer den artikel i forfatningen, der beskytter skovene, eller det, der er tilbage af dem, især omkring de større byer og udviklede turist- og beboelsesområder, så man fjerner alle hindringer for gennemførelsen af denne befolkningsfjendtlige og miljøfjendtlige politik.

Denne forbryderiske politik forstærkes af utilstrækkelige midler og mangel på personale, hvilket understreger EU's og regeringernes politiske ansvar og de umenneskelige og miljøødelæggende konsekvenser af de politikker, de fører.

Der er et stort, akut behov for erstatning og støtte til de ramte. Endnu større er dog behovet for en ny politik.

  Luís Queiró (PPE-DE), skriftlig. - (PT) Vi er vendt tilbage fra ferie. Normalt er vi udhvilede og med energi.

I år er vi dog vendt tilbage fattigere, for brande har ødelagt skove og huse, og mennesker er omkommet. Vi er trætte af undskyldninger og har vitterlig mistet nogle illusioner.

I de senere år har vi set det igen og igen: tørke, hede somre, brande. Vi må ikke stille os tilfreds med nøjagtigt at kunne beregne, hvornår der bryder en krise ud. Der kan og skal gøres meget mere.

Medlemsstaterne er ansvarlige for katastrofestyring på deres territorium. De må derfor drages til ansvar, når de ikke gør alt, hvad de formår, for at forebygge katastrofer. Jeg kan derfor kun beklage min regerings efterladenhed med at rydde op i skovene, deriblandt nationalparken Peneda-Gerês. Den efterladenhed er uforståelig. Den efterladenhed har været brandfarlig.

Jeg vil gerne udtrykke min sorg over de menneskeliv, der er gået tabt i de forskellige brande, både i mit eget land, Portugal, og i andre europæiske lande. Hvis vi skulle behøve grunde til at være mere effektive, så er disse mennesker, der er omkommet, mere end nok til at retfærdiggøre vores landes indsats og Unionens hjælpeforanstaltninger. Vi må ikke vige i kampen mod brandene, mod ødelæggelsen af ejendom og vores skove og i indsatsen for at beskytte fremtiden.

  Alyn Smith (Verts/ALE), skriftlig. - (EN) Jeg har modstræbende støttet denne beslutning, om end jeg samtidig har stemt mod idéen her om, at en parlamentsdelegation i den helt store stil skal sendes til forskellige steder for at besigtige brandskader. Jeg kan ikke se, at dette står i forhold til emnerne, og mener, at de midler, der sandsynligvis ville skulle bruges herpå, ville kunne bruges bedre andetsteds.

Sammenbruddet i forhandlingerne om Doha-udviklingsdagsordenen (B6-0465/2006)

  Glyn Ford (PSE), skriftlig. - (EN) Det er en tragedie, at dette strandede på landbruget, som udgør mindre end 5 % af BNP i EU og USA, men som er så afgørende for udviklingslandene. Hvor Indien har tilbudt at stoppe sin landbrugsstøtte inden 2013, synes USA at være fast besluttet på at øge sin landbrugsstøtte. Vi kan kun håbe på, at fornuften vender tilbage til disse forhandlinger, der er så vigtige og så afgørende for så mange!

  Pedro Guerreiro (GUE/NGL), skriftlig. - (PT) Helt på linje med UNICE's og kommissær Mandelsons erklæringer gøres der et drama ud af, at WTO-forhandlingerne er midlertidigt indstillet, idet man forsøger at sælge den opfattelse, at det vil ramme de mindre udviklede lande mest. Samtidig hvidvasker man Doha-dagsordenen, hvis formål er at udvide liberaliseringen af handelen med goder og tjenesteydelser, ligesom man hævder, at den type handelssamkvem, hvor de store multinationale virksomheder ikke møder nogen form for begrænsning, bidrager til udvikling, og at multilaterale handelsliberaliseringsaftaler udelukker bilaterale aftaler. Intet kunne være mere forkert.

WTO tjener de store multinationale virksomheders interesser, så de kan få udvidet markedet, øget deres profitter, få adgang til råstoffer og fjernet hindringer for yderligere udbytning af den kapitalistiske periferi.

I øjeblikket møder markedsudvidelsen begrænsninger, og de kommende stormagter styrkes, hvilket fører til stigende rivalisering i centret og gør det vanskeligere at få periferiens blinde accept. Tværtimod vokser modstanden mod Den Internationale Valutafonds, Verdensbankens og WTO's ruinerende politik og mod de transnationale virksomheders undertrykkende dominans.

Derfor ser vi pressionen i forhandlingerne for at få periferien til at acceptere dagsordenen, som det også skete i Uruguay-runden, der var otte år om at blive afsluttet.

Derfor har vi stemt imod.

  David Martin (PSE), skriftlig. - (EN) Jeg håber, at der med denne beslutning om sammenbrud i Doha-runden vil blive sendt et klart signal til de forhandlende parter om Parlamentets fortsatte forpligtelse til multilateralisme i kraft af dets status som drivkraft i forbindelse med den globale udvikling.

Det er rigtigt, at landene ikke mødes som ligemænd i den internationale handel. Det betyder, at vi skal overholde vores Doha-forpligtelser til "mindre end fuld gensidighed" i NAMA, til særlig og differentieret behandling og til "Aid for Trade" i relation til de fattigste lande. Det betyder især, at vi ikke fortsat kan lade landbruget, der kun udgør 2 % af vores økonomi, være en bremseklods i disse forhandlinger.

Jeg håber, at denne periodes statusopgørelse i WTO vil sætte parterne i stand til at overveje, ikke kun hvordan denne organisation er nødt til at ændre sig, men også værdien af denne organisation - et enestående folkeretsorgan. Bilateralismen - med dens ulige vilkår - er en dårlig erstatning for udviklingslandene, som vil blive tvunget til at acceptere mindre favorable vilkår for markedsadgang og immaterialrrettigheder. Jeg stemte for et fornyet engagement i denne WTO-runde som en ambitiøs handelsrunde, men også som den udviklingsrunde, den oprindeligt var tænkt som.

  Jean-Claude Martinez (NI), skriftlig. - (FR) Ved Genève-topmødet i juni 2006 viste Europa sig at være fleksibel, indtil man bøjede sig under WTO-handelsforhandlingerne. Efter at have accepteret, den 18. december 2005 i Hongkong, vores opgivelse af vores eksportrestitutioner for landbrugsprodukter fra og med 2013, viste hr. Mandelson, vores kommissær og chefforhandler, den storslåede gestus i Genève at tillade, at der blev indgået en international aftale, som betød en reduktion på 50 % i toldbeskyttelsen af vores landbrugsmarked.

Det er en kendsgerning, at Brasilien, som har et forestående præsidentvalg, og USA, som har et forestående valg til Kongressen, ikke løb den mindste risiko: for USA's vedkommende med hensyn til at reducere sin interne støtte, og for Brasiliens vedkommende med hensyn til at åbne sit industrielle marked.

Forhandlingerne vil ende med at blive genoptaget, men vi ved allerede, at Kommissionen har bøjet af med hensyn til eksportsubsidier og beskyttelsen af vores landbrug og vindyrkning imod tredjelandes sociale dumping, og i hvilke multinationale selskaber producerer varer uden nogen form for arbejdsretlige regler eller social lovgivning.

Løsningen for 2007 og for at komme ud af dødvandet er at have fantasien til at opfinde fleksible, tilbagebetalbare og fradragsberettigede toldafgifter.

  Luís Queiró (PPE-DE), skriftlig. - (PT) De, der mener, at handel er en af drivkræfterne for økonomisk udvikling og - ikke mindre vigtigt - for tilnærmelse mellem befolkningerne, kan kun beklage beslutningen i juli om at indstille Doha-forhandlingerne uden dato for deres genoptagelse. Det er meget dårlige tidender, at man ikke kan komme videre i forhandlingerne.

Det drejer sig ikke om, at alle grænser skal åbnes nu og her, eller at enhver form for statsstøtte skal fjernes. I økonomi plejer utopierne at være farlige og overilede beslutninger at koste dyrt. Det er dog afgjort ønskeligt, at verdenshandelen åbnes, og at der kommer større handelssamkvem mellem nord og syd, mellem landene i syd og mellem de mere udviklede og de mindre udviklede lande, og at det foregår på en retfærdig og afbalanceret måde. Det drejer sig om at fremme de mest konkurrencedygtige producenter og de mest engagerede eksportører, men ikke mindre vigtigt også om at gavne forbrugerne, hvis interesser så tit bliver glemt.

EU bør kunne tage et skridt fremad, bør kunne nå til en tilfredsstillende aftale mellem sine medlemmer og påtage sig en ledende rolle i WTO-forhandlingerne. En verden med en friere handel er en friere verden.

  Alyn Smith (Verts/ALE), skriftlig. - (EN) Handelsspørgsmål skal, så vidt det overhovedet er muligt, behandles globalt, og det er umagen værd at fortsætte, hvis vi ikke kan blive enige nu. Alternativet er et morads af bilaterale aftaler med ikke ligestillede parter, aftaler, der hovedsageligt vil være til ulempe for udviklingslandene. Vi ser allerede nu en forværring af denne tendens. At nå til en vedtagelse vil tydeligvis tage længere tid, selv om vi på kort sigt har andre våben til rådighed. "Aid for Trade"-dagsordenen er et nyttigt redskab til at arbejde hen imod effektiv udvikling, og jeg vil gerne se den komme videre, samtidig med at jeg naturligvis håber, at Kommissionen fortsat vil lægge pres på, for at WTO selv gør væsentlige fremskrift.

Forfalskning af lægemidler (B6-0467/2006)

  Brigitte Douay (PSE), skriftlig. - (FR) I de seneste måneder har den franske presse ved adskillige lejligheder offentliggjort rapporter om den skade, som efterligningen af europæiske produkter og varemærker forvolder på økonomien. Det er et bevis på, at dette fænomen sammen med globaliseringen har et yderst bekymrende omfang, som de offentlige myndigheder og borgerne i stigende grad bliver opmærksomme på. Det skønnes således, at der er gået 100.000 job tabt i Europa som følge af fremstilling og salg af kopivarer.

Foruden beskyttelsen af intellektuelle ejendomsrettigheder kan det dog ligeledes tænkes at have tragiske konsekvenser på det sundhedsmæssige område, hvilket f.eks. er tilfældet i forbindelse med kopimedicin og -vacciner, som udsætter millioner af mennesker for livsfare, især i udviklingslandene og frem for alt i Afrika.

Forbrugerbeskyttelse er en vigtig opgave for EU. Derfor skal Unionen harmonisere og forbedre sin lovgivning, som sigter mod at bekæmpe denne plage, som antager bekymrende dimensioner. Samtidig skal EU hjælpe til med at forbedre lovgivningen i tredjelande.

Det var derfor med stor interesse, at jeg stemte for beslutningsforslaget om kopimedicin.

  David Martin (PSE), skriftlig. - (EN) Jeg havde ingen problemer med at støtte denne beslutning. Forfalskning af medicin er den alvorligste og mest umoralske form for forfalskning, idet den sætter millioner af forbrugeres helbred på spil. Dette problem er især fremherskende i udviklingslande, hvor medicintyper uden livsvigtige aktive ingredienser er i omløb (i nogle lande op til 50 % af den disponible medicin) og bruges til behandling af dødelige sygdomme som hiv/aids, tuberkulose og malaria.

Der er ingen grund til, at forfalskning af medicin og distribution heraf inden for eller hen over landegrænser ikke skulle være en folkeretlig strafbar forbrydelse. Jeg og mine kolleger ville gerne opleve en større grad af koordination mellem nationale og transnationale organer, der er involveret i kampen mod ulovlig kopiering. Jeg støtter også EU i at påtage sig en førende rolle i styrkelsen af tilsyn med og kvalitetskontrol af medicinske produkter og medicinsk udstyr, der markedsføres i ressourcefattige lande.

Jeg vil gerne opfordre myndighederne og medicinalindustrien til fortsat at sikre tilgængelig medicins oprindelse og kvalitet, idet de erkender, at bekæmpelse af denne farlige form for ulovlig kopiering er yderst vigtig.

Europæisk aftaleret (B6-0464/2006)

  Bruno Gollnisch (NI). - (FR) Hr. formand! Man kan observere en noget selvmodsigende approach her i Parlamentet i dag. På den ene side har vi en betænkning af fru Wallis foran os, hvori det foreslås, at vi tiltræder Haag-konferencen for at kunne harmonisere lovkonfliktreglerne, hvilket efter min mening er en fremragende idé. På den anden side tenderer vi mod at ønske en harmonisering af de materielle bestemmelser i den europæiske kontraktlovgivning. Jeg mener, at denne første fremgangsmåde er den rigtige, mens der i langt højere grad kan sættes spørgsmålstegn ved den anden fremgangsmåde.

Med hensyn til den europæiske kontraktlovgivning ser det i mine øjne ud som om, at det simpelthen skal besluttes, f.eks. at lovvalget skal træffes af de implicerede parter og, hvis de ikke har foretaget et lovvalg, at den lov, der skal anvendes på kontraktlige forpligtelser skal være den, som gælder dér hvor kontrakten blev indgået og endelig, hvis kontrakten blev indgået mellem parter, der er hjemmehørende på forskellige steder, at den lov, der skal gælde for kontrakten, skal være den, som gælder dér, hvor kontrakten håndhæves. Ordlyden af denne meget enkle regel skal simpelthen opfylde det legitimerede behov for retssikkerhed, uden at dette nødvendigvis betyder en harmonisering af medlemsstaternes lovgivninger på en noget vilkårlig og autoritær måde.

Betænkning af in 't Veld (A6-0252/2006)

  Pedro Guerreiro (GUE/NGL), skriftlig. - (PT) De luftfartselskaber, der transporterer passagerer til USA, udleverer på krav fra de amerikanske myndigheder og under påskud af den såkaldte bekæmpelse af terrorisme personlige data fra passagerlisteoplysningerne (PNR-oplysningerne). Der er tale om i alt ca. 34 forskellige typer oplysninger lige fra hotel- og bilreservation, telefonnumre, elektroniske adresser, privat- og erhvervsadresser til kulinariske præferencer og kreditkortnumre samt mange andre.

Europa-Parlamentet har forkastet denne aftale mellem EU og USA. Det har kritiseret dens grundlag og påpeget, at den mangler juridisk klarhed og går for vidt i sine bestemmelser, hvilket undergraver borgernes rettigheder, friheder og garantier og den beskyttelse af personlige oplysninger, som den europæiske menneskerettighedskonvention rummer. Domstolen har givet Parlamentet medhold, hvad angår det juridiske grundlag, og har ophævet Rådets beslutning med virkning fra den 1. oktober 2006.

Det er endnu en uacceptabel situation, der må bringes til ophør, da den udgør en fare for rettigheder, friheder og garantier og indgår som led i den aktuelle sikkerhedsmani. Det betyder også, at udøvelsen af det enkelte lands suverænitet underlægges USA's, for i aftalen blev det fastsat, at USA's nuværende og kommende lovgivning skulle være gældende på dette område.

  Luís Queiró (PPE-DE), skriftlig. - (PT) Det haster særdeles meget med en aftale mellem EU og USA om brug af data fra passagerlisteoplysninger på grund af den juridiske lakune, der nærmer sig frem mod den 1. oktober 2006. Vi må derfor have afklaret de principper, som vi skal have med til forhandlingsbordet.

Beskyttelse af vores borgeres grundlæggende rettigheder er selvsagt en af grundpillerne for enhver forhandling på dette felt. Vi må dog ikke ignorere, at vi befinder os i en frygtelig ny verden, hvor forebyggelse og bekæmpelse af terror er en stadig vigtigere værdi og målsætning.

Ligesom globaliseringen har åbnet nye verdener og ny handel og har sat borgerne i stand til at udforske nye territorier, har den også gjort, at nye monstre kan vise deres kløer. Terrorisme og organiseret kriminalitet er eksempler herpå.

På grundlag af klare og præcise principper skal der derfor hurtigt træffes foranstaltninger for at beskytte vores borgere mod ethvert angreb på deres liv, ejendom og grundlæggende rettigheder. Jeg er sikker på, at det er de samme principper, der leder vores partnere ved forhandlingsbordet, således at der ikke kan være tvivl om, at den aftale, der skal forhandles om, vil blive udformet, så den fremmer beskyttelsen af vores borgere.

Betænkning af Sifunakis (A6-0260/2006)

  Bernadette Bourzai (PSE), skriftlig. - (FR) Jeg vil gerne hylde hr. Sifunakis' fremragende arbejde vedrørende beskyttelsen af den europæiske naturlige, arkitektoniske og kulturelle arv i land- og ø-regioner.

Som valgt repræsentant for et landdistrikt, hvor den naturlige arv er beskyttet, den arkitektoniske arv er ældgammel og den kulturelle arv er traditionsrig, værdsætter jeg vigtigheden af denne betænkning.

Jeg mener ligeledes, at arvens mangefaceterede karakter og stærke identitet i vores land- og ø-regioner netop er det, som gør dem til noget ganske særligt og rige.

Jeg støtter betænkningens anbefalinger fuldt ud med hensyn til de foranstaltninger, der er rettet mod passende beskyttelse, rehabilitering og fremme af små, traditionelle samfund.

De nødvendige ressourcer skal udnyttes både fra strukturfondene og fra de bevillinger, der er øremærket til miljøet og til de nationale allokeringer.

Alle europæiske initiativer såsom den europæiske kulturarvspris og de europæiske kulturarvsdage skal fremmes og gøres kendt i en bredere del af befolkningen med henblik på at fremme den europæiske arvs mangfoldighed som en social samhørighedsfaktor.

Endelig mener jeg, at der skal gøres en langt større indsats for at bevare og videregive de regionale sprog, dialekter samt lokalsprog i vores land- og ø-regioner, da disse også er en del af vores arv.

  Edite Estrela (PSE), skriftlig. - (PT) Jeg har stemt for hr. Sifunakis' betænkning (A6-0260/2006) om beskyttelse af Europas natur- og kulturarv og arkitektoniske arv i landdistrikter og øsamfund, fordi jeg mener, at kulturarven bør støttes og fuldgyldigt blive genstand for EU's politikker og finansielle midler, herunder mulighed for anvendelse af strukturfondene.

Da landdistrikterne dækker omkring 90 % af det udvidede EU's område og udgør en dyrebar reserve af natur og kulturelle værdier, et det helt afgørende, at der satses mere på at udvikle de lokale økonomier for at standse affolkningen ved eksempelvis at fremme og støtte "bæredygtig alternativ turisme" og bevare traditionelle håndværk og erhverv.

  Emanuel Jardim Fernandes (PSE), skriftlig. - (PT) Jeg har stemt for den betænkning, som Nikolaos Sifunakis fra De Europæiske Socialdemokraters Gruppe har udarbejdet om beskyttelse af Europas natur- og kulturarv og arkitektoniske arv i landdistrikter og øsamfund, fordi det efter min opfattelse klart påpeges, at den helt særlige værdi, som disse samfunds kulturarv har, kan yde et afgørende bidrag til at sikre deres sociale og økonomiske udvikling.

Derudover mener jeg, at betænkningens værdi også ligger i, at der lægges så stor vægt på begrebet "bæredygtig udvikling", der betyder en grundlæggende balance mellem de lokale befolkninger og miljøet, og den integrerede tilgang, der foreslås anvendt i de traditionelle landbrugsområder. Hvad angår civilsamfundets inddragelse, finder jeg den betoning vigtigt, som Nikolaos Sifunakis lægger på, at lokalbefolkningerne deltager i udformning og gennemførelse af politikkerne, hvilket betænkningen også indeholder forslag om. Det gælder således en systematisk analyse af landdistrikternes kulturarv og vedtagelse af en retsramme, der kan sikre dens beskyttelse, finansiering til støtte for restaurering af lokale monumenter og traditionelle dyrkningsmetoder, omfattende genopretning af habitatområder og traditionelle arkitekturformer, viden og erhverv overført fra generation til generation osv.

Jeg har således stemt for betænkningen på grund af dens kvalitet, og jeg vil derfor igen gerne takke Nikolaos Sifunakis.

  Ilda Figueiredo (GUE/NGL), skriftlig. - (PT) Trods visse selvmodsigelser i betænkningen og vores uenighed på enkelte punkter har vi stemt for den endelige beslutning, fordi vi mener, at det er vigtigt at støtte beskyttelse og bevarelse af kulturarven gennem strukturfondene og de eksisterende fællesskabsinitiativer Leader +, Urban II og Interreg III, der i den kommende budgetperiode (2007-2013) integreres i den fælles landbrugsordnings nye finansielle instrumenter.

Vi støtter også forslaget om at opfordre Kommissionen til at træffe foranstaltninger til at udvide adgangsmulighederne og skabe incitamenter for små virksomheder, traditionelle håndværk og erhverv samt lokale traditioner og skikke gennem en omfattende kampagne til fremme af landsbyer og samfund i medlemsstaterne, således at man på afgørende vis bidrager til udviklingen af regionens økonomi og standser affolkningen af landdistrikterne.

Det samme gælder opfordringen til Kommissionen og medlemsstaterne om at arbejde sammen med Europarådet om at fremme udviklingen af traditionelle samfund og den arkitektoniske arv i landdistrikter og øsamfund som led i initiativet med de europæiske kulturarvsdage for at bevidstgøre den europæiske befolkning om værdien af de lokale og regionale kulturmæssige identiteter.

  Hélène Goudin (IND/DEM), skriftlig. - (SV) Junilisten mener, at det i følge subsidiaritetsprincippet er medlemsstaterne, regionerne og kommunerne, som kan og skal tage hånd om beskyttelsen af natur-, bygnings- og kulturarven.

Vi tager bestemt afstand fra på en kunstig måde at skabe en fælles EU-kulturarv på EU-niveau. Idéen om at skabe en retslig ramme på EU-niveau for at beskytte landsbyernes kulturarv er ikke realistisk. Dette skal der tages hånd om på medlemsstatsniveau.

Som altid fantaserer Europa-Parlamentets Kulturudvalg frit i sine betænkninger. I betænkningens punkt 21 foreslås der et initiativ til fordel for små traditionelle samfund i lighed med initiativet med kulturhovedstæder. Det vil betyde nye udgifter på EU's budget.

I betænkningens punkt 24 foreslås indførelsen af et europæisk kulturarvsår. Europa-Parlamentet foreslår ofte at introducere forskellige temaår, men at arrangere dem alle er umuligt i praksis.

Jeg stemmer nej til betænkningen i sin helhed.

  Sérgio Marques (PPE-DE), skriftlig. - (PT) Jeg takker Nikolaos Sifounakis for den vigtige og betimelige betænkning om beskyttelse af Europas natur- og kulturarv og arkitektoniske arv i landdistrikter og øsamfund, som jeg støtter. Det gælder særlig forslaget om, at EU skal træffe fælles foranstaltninger til beskyttelse af kulturarven, der omfatter såvel regionernes arkitektur og naturarv, formet gennem tiden af befolkningernes tilværelse i disse regioner.

Bevarelse af de mange kulturarvværdier skal skabe grundlag for mange europæiske regioners økonomiske og sociale udvikling i fremtiden og dermed fremme miljøbeskyttelse, mange værdier skaber grundlag for yderligere social og økonomisk udvikling og fremmer dermed miljøbeskyttelse, beskæftigelsesmuligheder og europæisk integration og forebygger afvandring og affolkning.