Fuldstændigt Forhandlingsreferat

Torsdag den 7. september 2006 - Strasbourg

1. Åbning af mødet

FORSÆDE: Miroslav OUZKÝ
Næstformand

(Mødet åbnet kl. 10.05)

2. Modtagne dokumenter: se protokollen

3. Bevillingsoverførsler: se protokollen

4. Brug af passagerlisteoplysninger - Aftale med USA om passagerlisteoplysninger (forhandling)

  Formanden. - Næste punkt på dagsordenen er forhandling under ét om

redegørelse fra Kommissionen om brug af passagerlisteoplysninger

og

betænkning af Sophia in 't Veld for Udvalget om Borgernes Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender med forslag til Europa-Parlamentets henstilling til Rådet om forhandlingerne om en aftale med Amerikas Forenede Stater om anvendelse af passagerlisteoplysninger (PNR-oplysninger) til at forebygge og bekæmpe terrorisme og grænseoverskridende kriminalitet, herunder organiseret kriminalitet (2006/2193(INI)) (A6-0252/2006).

  Franco Frattini, næstformand i Kommissionen. - (EN) Hr. formand! Som De ved, har EF-Domstolen udtalt, at Rådets og Kommissionens beslutning om videregivelse af passagerlisteoplysninger til USA's told- og grænsekontrolmyndighed har til formål at beskytte den offentlige sikkerhed og vedrører offentlige aktiviteter, der hører under strafferetten. Disse aktiviteter falder derfor ikke ind under EU's databeskyttelsesdirektiv og artikel 95 i traktaten om Den Europæiske Union, selv om de data, der behandles, oprindeligt var beregnet til levering af kommercielle tjenesteydelser.

Overordnet betragtet understreger situationen vedrørende retsgrundlag behovet for et fælles system af retsgrundlag for retfærdighed, frihed og sikkerhed. Det er det, jeg kalder overdragelse af den såkaldte tredje søjle til det fællesskabsretlige samarbejde. Jeg har derfor opfordret Rådet (retlige og indre anliggender) til at sørge for, at der etableres en klar juridisk ramme for retfærdighed, frihed og sikkerhed ved at fremme brugen af den såkaldte passerelle-bestemmelse, artikel 42. Jeg ved, at Parlamentet deler Kommissionens holdning på dette meget vigtige område, som jeg agter at tage op igen under det uformelle rådsmøde i Tampere om et par dage.

Jeg mener, at denne nye aftale, som der føres forhandlinger om med USA i øjeblikket, skal have samme indhold og samme grad af beskyttelsesforanstaltninger, hvad angår retssikkerhed for luftfartsselskaber, respekt for menneskerettigheder, især beskyttelse af privatlivets fred, og de formål, som passagerlisteoplysningerne kan bruges til. Den kunne desuden integrere gældende forpligtelser, som det anbefales i det udkast til henstilling, der er vedlagt den annullerede kommissionsbeslutning, og som USA i øjeblikket er i færd med at gennemføre.

Som De ved, fastlægges der med disse forpligtelser regler og procedurer, som effektivt begrænser de amerikanske myndigheders brug af passagerlisteoplysninger. For ikke at bringe den offentlige sikkerhed i fare bør vi gøre alt for at sikre, at denne aftale erstatter den nugældende, når den udløber, og senest den 30. september. Kommissionen gør sit yderste for at få indledt forhandlinger med USA så snart som muligt. I henhold til den procedure, der fastlægges i artikel 24 i traktaten om Den Europæiske Union, ledes forhandlingerne af Rådets formandskab med hjælp fra Kommissionen. Forhandlingerne er planlagt til at starte i morgen i Bruxelles. Formandskabet, der som sagt leder forhandlingerne, har sendt et udkast til de amerikanske myndigheder.

Jeg er klar over, at De har anmodet formandskabet om at stille udkastet til aftalen til rådighed for Dem. Personligt støtter jeg Deres anmodning, og jeg kan forsikre Dem om, at Kommissionen på sin side har til hensigt at opfylde sine forpligtelser i henhold til rammeaftalen mellem vores to institutioner, og jeg vil derfor holde Parlamentet orienteret om forløbet af forhandlingerne. Faktisk er det min hensigt at aflægge hyppige rapporter til Parlamentet om forløbet, og som det formentlig vil være Dem bekendt, skal jeg deltage i et møde i Udvalget om Borgernes Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender i næste uge, den 12. september.

Slutteligt vil jeg gerne minde om, at hvis der ikke er en ny aftale på plads den 1. oktober, vil luftfartsselskaber, der flyver fra Europa til USA, risikere klagemål fra borgere som følge af medlemsstaternes divergerende lovgivninger om videregivelse af passagerlisteoplysninger til USA. Det er derfor af yderste vigtighed at sikre retssikkerheden ved at indgå en aftale på europæisk plan pr. 1. oktober, samtidig med at vi fortsat sikrer både et højt sikkerhedsniveau og beskyttelse af privatlivets fred for borgerne.

  Sophia in 't Veld (ALDE), ordfører. - (EN) Hr. formand! Dagens forhandling handler om aftalen med USA om passagerlisteoplysninger. Ingen kan imidlertid være i tvivl om, at dette emne kun kan drøftes i en større sammenhæng, især set i lyset af de oplysninger, vi modtog i aftes, om, at præsident Bush endelig har indrømmet, at der faktisk eksisterer hemmelige CIA-interneringslejre. Sagen skal ses i en større sammenhæng, der omfatter de metoder, der bruges til bekæmpelse af terrorisme - de metoder, som vi i Europa gerne vil bruge til bekæmpelse af terrorisme, og de metoder, som vores ven og allierede, USA, bruger.

Eksemplet med CIA's interneringslejre og hemmelige flyvninger og eksemplet med aftalen om passagerlisteoplysninger viser tydeligt det presserende behov for, at Europa taler med én stemme. Vi har voldsomt brug for en fælles europæisk politik på området. Jeg hilser kommissær Frattinis udtalelser velkomne, for efter min mening er en fælles EU-politik ikke noget, der planlægges af en håndfuld ministre bag lukkede døre på uformelle møder. En EU-politik udarbejdes ved en ordentlig demokratisk proces, der omfatter parlamentarisk kontrol, dvs. ved fælles beslutningstagning sammen med Parlamentet. De har derfor min fulde støtte til forslaget om passerelle-bestemmelsen. Jeg håber, at regeringerne nu også vil indse, hvor meget det haster.

Spørgsmålet om selve passagerlisteoplysningerne kan opdeles i tre faser. Den ene er den kortsigtede genforhandling af den gældende aftale, hvilket haster meget og skal være gennemført ved månedens udgang. Jeg har hørt rygter, der tyder på, at USA ikke har travlt med at nå til en aftale og måske i sidste ende vil foretrække bilaterale aftaler. Derfor er det meget vigtigt, at alle europæiske lande og EU's institutioner holder sammen og aftaler en fælles holdning.

Den meget mere imødekommende holdning, som Rådet og Kommissionen har indtaget i denne uge, hilser jeg i høj grad velkommen. Det er den bedste vej frem. Hvis forhandlingerne ender uden en aftale, vil konsekvenserne være fuldstændigt katastrofale for EU og for beskyttelsen af borgernes personlige data.

Hvad aftalens indhold angår, lader det til, at vi alle er enige om, at det helst skal forblive uændret. Vi havde gerne set, at aftalen var blevet forbedret, men USA ville det anderledes. Jeg mener derfor, at det bedste, vi kan opnå i øjeblikket, er samme aftale, men på et nyt retsgrundlag.

Under forhandlingerne bør De imidlertid insistere på, at forpligtelserne i den nugældende aftale øjeblikkeligt bliver ført ud i livet, eftersom evalueringer har vist, at selv om der er en aftale, bliver den ikke fuldt og korrekt håndhævet. Jeg vil især pege på skiftet fra et pull-system til et push-system, hvilket skulle være sket for længst, information til passagerer, som er et centralt punkt, men som tilsyneladende stadig ikke finder sted, samt formålsbegrænsning, som er et vanskeligere emne, men også et emne af ganske afgørende vigtighed. Jeg håber, De kan sørge for, at forpligtelserne bliver en integreret del af aftalen i stedet for en form for tillæg uden retskraft.

På mellemlang og lang sigt - dvs. revisionen efter 2007 - håber vi meget, at passerelle-bestemmelsen til den tid vil være vedtaget, at Parlamentet har sikret sig fælles beslutningstagning, og at alt vil blive håndteret ifølge en ordentlig demokratisk proces. Til den tid vil Parlamentet insistere på proportionalitet, dvs. at der bør udveksles oplysninger begge veje, for vi ønsker alle en mere sikker verden og at bekæmpe den plage, som terrorisme er, men det bør gå begge veje. Vi bør ikke udveksle flere oplysninger, end hvad der er strengt nødvendigt for at nå vores mål. Det siger sig selv, at der skal iværksættes tilstrækkelig beskyttelse af personlige data og proceduremæssige kontrolforanstaltninger. Det står helt klart.

Et af forslagene i betænkningen, som Udvalget om Borgernes Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender heldigvis støttede, er, at vi indleder en parlamentarisk transatlantisk dialog. Det er min opfattelse, at det er vigtigt at få bilagt uoverensstemmelsen med USA. Vi er nødt til at være fælles om at bekæmpe terrorisme. Det går ikke, at vi kalder amerikanerne "cowboys", og de kalder os "kujoner", og vi er dybt splittede.

Samtidig cirkulerer der forslag til en europæisk politik for passagerlisteoplysninger. Det er meget uheldigt, at vi kun har hørt om det gennem medierne. Vi har hørt, at idéen blev fremført under et uformelt møde i London for et par uger siden. Det er ikke den rigtige måde at gøre det på. Hvis der skal indføres sådan en politik, foretrækker vi, at den bliver fremført her i Parlamentet.

Sluttelig vil jeg gerne indtrængende opfordre Rådet til at vedtage passende foranstaltninger for databeskyttelse under den tredje søjle ud fra de principper, vores ordfører, fru Roure, har fremlagt.

(Bifald)

  Carlos Coelho, for PPE-DE-Gruppen. - (PT) Hr. formand, hr. næstformand i Kommissionen, mine damer og herrer! Vi stiller os solidarisk bag indsatsen om at forebygge og bekæmpe terrorisme, da det er en trussel, hvis virkeliggørelse nogle af vores medlemsstater allerede har mærket, og som hviler over os hele tiden. Vi vil samarbejde med alle verdens stater i forbindelse med bekæmpelsen af terror, ikke mindst med USA.

En af vores borgeres største bekymringer lige nu er deres sikkerhed, og jo mere forenet Unionen står i denne indsats, jo mere effektiv kan den blive. Derfor er en aftale mellem Unionen og USA at foretrække frem for 25 bilaterale aftaler. Det giver Unionen en stærkere position, ikke blot med at forebygge og bekæmpe terror, men også når det drejer sig om at forsvare de grundlæggende rettigheder.

Vi må sørge for, at der ikke bliver noget juridisk tomrum på europæisk plan efter den 1. oktober 2006, hvad angår overførslen af passageroplysninger. Kommissær Frattini har truffet det rette valg efter Domstolens afgørelse ved at forkaste den eksisterende aftale og samtidig åbne forhandlinger om en ny aftale med USA. Gruppen for Det Europæiske Folkeparti (Kristelige Demokrater) og De Europæiske Demokrater har utvetydigt støttet Kommissionens anmodning til Rådet om at få mandat til at genoptage forhandlingerne. Vi ved, at det handler om en kortfristet aftale, der skal dække den forkastede aftales resterende tid, og om en langfristet aftale, hvis indhold kan og bør overvejes allerede nu.

Hvad angår de fremtidige forhandlinger, vil jeg gerne fremhæve eksemplet med aftalerne med Australien og Canada, som vi finder acceptable ud fra et proportionalitetsprincip, og hvor der er fastsat korrekte grænser for omfang, tid og datamængde, og hvor der findes kontrol ved juridisk myndighed.

Jeg støtter derfor tanken om allerede i år at iværksætte en dialog mellem EU, USA, Canada og Australien med henblik på i fællesskab at udarbejde en evaluering for 2007 og fastsætte en global standard for overførsel af PNR-oplysninger.

Jeg bifalder også kommissær Frattinis ønske om at videreføre et nært samarbejde med Europa-Parlamentet. Jeg håber, at dette ønske giver sig udtryk i konkret handling og ikke blot har retorisk karakter, og at Rådet følger hans eksempel.

  Martine Roure, for PSE-Gruppen. - (FR) Hr. Formand! På vegne af min gruppe vil jeg naturligvis gerne starte med at give min fulde støtte til fru in 't Velds betænkning.

Vi ønsker en totrinsstrategi, som skal indeholde indgåelsen af en midlertid aftale inden den 30. september med henblik på at garantere kontinuitet og ikke skabe problemer for europæere, som rejser til USA, og desuden forhandlinger om en ny og mere velfunderet aftale, under evalueringen, som efter planen skal begynde i 2007. Derfor er det nødvendigt med to trin.

Den aftale, der skal være på plads inden månedens udgang, skal imidlertid ikke hastes igennem. Hr. Frattini foreslår, at vi beholder ordlyden og kun ændrer lovgrundlaget herfor som angivet af Domstolen. Det kan vi acceptere, men kun på to betingelser. For det første skal Parlamentet informeres om alle igangværende forhandlinger med amerikanerne og have mulighed for at give politisk input hertil. Dertil kommer, at de nationale parlamenter også skal holdes orienteret. For det andet skal vi have sikkerhed for, at alle forpligtelser rent faktisk bliver efterkommet og gennemført af de amerikanske myndigheder. Her refererer jeg specifikt til muligheden for at skifte fra pull-system til push-systemet som fastsat i forpligtelse nr. 13 og for at indføre klageprocedurer i tilfælde af misbrug, som det blev bestemt i de indgåede aftaler med Australien og Canada. På længere sigt skal den nye 2007-aftale give europæiske borgere den samme form for beskyttelse af deres privatliv, som de er garanteret i Europa, og det er absolut et minimumskrav.

Endelig stillede hr. Frattini under det uformelle møde i London adskillige praktiske forslag til et europæisk PNR-system og et biometrisk system, som skal anvendes på frivillig basis. Jeg kunne godt tænke mig at få en præcis status på mødet, hvor man forhandlede om vigtige forslag, som Parlamentet ikke var blevet informeret om. Hvad angår et eventuelt PNR-system, er det temmelig evident, at vi ikke vil kunne acceptere nogen forslag, som tillader en omgåelse af Fællesskabets lovgivning og af nationale lovgivninger om beskyttelse af EU-borgeres personlige data. Vi vil heller ikke kunne acceptere en procedure, der omgår de nationale parlamenters rolle og demokratiske funktion på dette område. Desuden vil jeg godt understrege, at Kommissionens forslag vedrørende disse spørgsmål ikke kan accepteres, uden at der træffes en rammebeslutning om beskyttelse af personlige data under den tredje søjle. Fru in 't Veld påpegede, at det er et aspekt, som vi fortsat vil fokusere på.

  Sarah Ludford, for ALDE-Gruppen. - (EN) Hr. formand! Det er svært at se, at der for tiden er brug for passagerlisteoplysninger i USA til de formål, der var årsagen til, at den oprindelige aftale blev indgået - dvs. til brug for told- og grænsekontrolmyndigheden - eftersom CAPS II- og Secure Flight-programmet er døde.

For 10 dage siden beklagede den amerikanske minister for national sikkerhed Michael Chertoff sig i en artikel over, at hans hænder er bundet, og at han bliver forhindret i at benytte alle til rådighed stående ressourcer. Han ønsker at analysere passagerlisteoplysninger i forbindelse med aktuelle efterretningsoplysninger for at kunne identificere højrisikorejsende, som udgør en "unavngiven trussel", og rutinemæssigt at kunne dele oplysningerne med andre amerikanske sikkerhedsmyndigheder såsom immigrationsmyndighederne samt med FBI og ikke mindst "vores allierede i London". Så vi behøver ikke et europæisk system for passagerlisteoplysninger - vi får det ad bagvejen.

Michael Chertoffs vision handler om dataanalyse og profilering baseret på tidligere og formodet fremtidig adfærd for potentielle terrorister og modeller af typiske terrorister. Hermed er vi langt ud over en simpel kontrol af, om folk er opført på lister over mistænkte, hvor APIS-data, dvs. navn, fødselsdato, nationalitet og pasnummer, er tilstrækkeligt. Vi er endnu ikke begyndt at håndtere de hermed forbundne risici, så vi har brug for en vældig god forklaring på, hvad passagerlisteoplysningerne bruges til i USA, og hvilke profileringsteknikker der anvendes. Vi har brug for strenge og juridisk bindende formåls- og adgangsbegrænsende bestemmelser.

Lignende bekymringer opstår i forbindelse med EU's planer for europæiske passagerlisteoplysninger og såkaldt positiv profilering. Med EU's APIS-direktiv fra 2004 gav regeringer sig selv lov til at bruge personlige data i forbindelse med retshåndhævelse "i henhold til national ret og underlagt bestemmelserne om databeskyttelse i direktiv 95/46/EF". Domstolens afgørelse vedrørende den amerikanske aftale om passagerlisteoplysninger må da have slået fast, at direktiv 95/46/EF ikke kan udgøre retsgrundlaget for data, der benyttes i sikkerhedsøjemed. Der er derfor behov for foranstaltninger under den tredje søjle. Har Kommissionen overvejet dette?

Jeg er enig med kommissær Frattini og fru in 't Veld om behovet for en sammenhængende EU-politik. Hvis man betragter sagen om passagerlisteoplysninger, SWIFT-skandalen eller CIA's hemmelige flyvninger, tegner der sig et billede af et splittet Europa. Medlemsstater løber omkring som hovedløse kyllinger, ofre for USA's del og hersk-politik. Vi er ikke engang en troværdig partner. Vi ratificerer ikke aftaler som Europol-protokollerne, der ville gøre det muligt at samarbejde med FBI. Vi er ineffektive og dysfunktionelle, og vi svigter borgerne. Vi er nødt til at gøre op med denne manglende sammenhæng og nå frem til en klar og stærk EU-kompetence, men det skal være en politik, der beskytter privatlivets fred. Kan vi stole på Kommissionen på dette område?

  Cem Özdemir, for Verts/ALE-Gruppen. - (DE) Hr. formand, hr. kommissær, mine damer og herrer! Jeg tror, at langt de fleste af Parlamentets medlemmer ikke er imod at øge sikkerheden, hvor det er nødvendigt, og de er heller ikke fjendtligt indstillet over for USA eller et fornuftigt samarbejde på de områder, hvor vi allerede har samarbejdet med USA tidligere og bliver nødt til at gøre det i fremtiden også.

Attentaterne i større europæiske byer har lært os - som de har gjort før - at EU og USA er nødt til at samarbejde, ikke mindst omkring sikkerhedsspørgsmål, men - og det er den grundlæggende kritik, som de fleste medlemmer af Parlamentet vil rejse - aftalen om videregivelse af passageroplysninger som led i kampen mod terror skal give mening og være kohærent. Det kan det, som Parlamentet har fået forelagt, bestemt ikke beskrives som.

Medlemmer fra forskellige grupper har allerede henvist til de helt grundlæggende problemer med aftalen. Det drejer sig for det første om formålet med oplysningerne og for det andet om det retsgrundlag, som bliver lagt til grund for videregivelsen af oplysningerne. Min gruppe er ikke alene om at sætte spørgsmålstegn ved begge. Oplysningerne bør udelukkende anvendes til bekæmpelse af terrorisme og ikke til noget andet formål, og i retlig henseende er det i højeste grad problematisk ikke at ligestille EU's borgere med USA's borgere. Det er uacceptabelt, at vores borgere skal have færre rettigheder end USA's borgere.

Der er behov for en afbalanceret og konsistent aftale, som garanterer, at oplysningerne bliver beskyttet og anvendt målrettet til bekæmpelse af terror og terrorisme. Vi må ikke sætte politiske mål over grundlæggende rettigheder. Alle borgere i EU har en kerne af grundlæggende rettigheder, som vi ikke giver køb på, og vi ser med stor bekymring på, hvordan de langsomt bliver undergravet.

  Giusto Catania, for GUE/NGL-Gruppen. - (IT) Hr. formand, mine damer og herrer! Forhandlingerne begynder i morgen, og det paradoksale er, at vi ikke engang kender grundlaget for disse forhandlinger. Europa-Parlamentet er udelukket fra forhandlingerne om et spørgsmål, som berører alle de europæiske borgere. Dette er netop sagens første paradoks. Min gruppe er stærkt enig i de ting, som fru in 't Veld foreslår, navnlig nødvendigheden af at gå over til et push-system, når det gælder en kortsigtet aftale, og nødvendigheden af at undgå en direkte overførsel til retsmyndighederne, når der er tale om en aftale på mellemlang sigt.

Jeg forstår godt, at det er nødvendigt at bruge den aftale, som Domstolen afviste, som grundlag, også fordi USA forlanger endnu mere af Europa. Vi er dog også nødt til at tænke over det absurde i nogle af de forslag, der er medtaget i den aftale, som Domstolen afviste. Her tænker jeg på de 34 oplysninger, som skal overføres til USA, når vi udmærket ved, at langt størstedelen af disse oplysninger er overflødige. De amerikanske myndigheder siger selv, at de kun bruger 7-8 af dem. Derfor bør vi også overveje nødvendigheden af at indføre en reel og juridisk bindende beskyttelse af passageroplysninger. Institutionerne har nemlig pligt til at beskytte de europæiske borgeres personoplysninger.

En systematisk kontrol med borgerne i terrorbekæmpelsens navn er en autoritær forvridning af retsstaten, og paradoksalt nok er vi på den måde netop med til at sørge for, at terroristerne når deres mål. En systematisk kontrol af borgerne er et resultat af den samme autoritære holdning som CIA's hemmelige fængsler, som Bush endelig besluttede sig for at afsløre for verden i går i stedet for at blive ved med at lægge skjul på noget, der er tydeligt. Lad os håbe, at også de europæiske lande holder op med at forsøge at overgå USA. Vi bør undgå at have samme holdning til dette spørgsmål og at være mere yderliggående end USA, når det gælder om at kontrollere borgerne under påskud af denne falske krig mod terrorisme.

(Bifald)

  Gerard Batten, for IND/DEM-Gruppen. - (EN) Hr. formand! Ifølge betænkningen vil aftalen mellem EU og USA på dette område blive "standarden, både for europæisk lovgivning og globalt". Jamen, sikke dog en standard at have! Den har allerede bragt os i forlegenhed. EF-Domstolen har annulleret den oprindelige aftale, og alligevel er der ingen anden forskel mellem den og erstatningsaftalen end retsgrundlaget.

Parlamentet rejste tvivl om den oprindelige aftale mellem USA og EU, fordi vi mente, at retsgrundlaget var forkert, og var uenige i indholdet. Men på trods af, at Parlamentet tilsyneladende vandt sagen ved EF-Domstolen, er der ikke ændret noget af betydning. Retsgrundlaget vil blive ændret, men eftersom EF-Domstolen ikke har udtalt sig om indholdet, er der ikke sket nogen reel ændring, bortset fra, naturligvis, at EF-Domstolen ikke vil have jurisdiktion over den nye aftale.

Det er tydeligt, at Rådet vil fortsætte arbejdet med aftalen i dens oprindelige form og kun ændre retsgrundlaget, alt imens det fortsætter med at ignorere Parlamentet. Hvorfor giver Parlamentet sig endnu en gang af med meningsløs aktivitet ved at skrive, debattere og stemme om denne betænkning? Den vil jo blive ignoreret af Rådet.

Det var interne slåskampe mellem europæiske institutioner, der førte til førtidig ophævelse af den oprindelige aftale. Hele denne proces afslører EU's kaotiske natur. Det viser endnu en gang tydeligt, at det ville være betydeligt bedre for Det Forenede Kongerige at arrangere disse internationale aftaler og ordninger på bilateralt niveau.

  Frank Vanhecke (NI). - (NL) Hr. formand! Bekymringen over europæernes borgerlige frihedsrettigheder, som fremgår af forhandlingen, er naturligvis rørende og også berettiget. Jeg vil dog benytte dette forum til at sige, at jeg ikke hører dette fundamentale forsvar for de borgerlige frihedsrettigheder, når f.eks. telefonerne hos demokratisk valgte parlamentsmedlemmer fra mit parti i mit eget land Belgien åbent aflyttes af sikkerhedstjenesten. Det var for nylig tilfældet med telefonen hos vores gruppeleder i det flamske parlament, Filip De Winter.

Når vel at mærke valgte parlamentsmedlemmers borgerlige frihedsrettigheder og privatliv krænkes i EU's hjerte, i Bruxelles, hører jeg desværre ikke alle de kolleger, som her står på spring for at kritisere den store stygge satan i Washington. Lad os derfor ikke spille forurettede.

Naturligvis skal europæeres og passagerers rettigheder så vidt muligt fortsat garanteres, men den, som efter de forpurrede terrorangreb i sommer stadig tvivler om nytten af meget strengere kontrolforanstaltninger inden for den internationale flytrafik, er faktisk næsten skamløst naiv. Det er desværre den pris, vi må betale for større sikkerhed og mere frihed.

  Hubert Pirker (PPE-DE). - (DE) Hr. formand, hr. næstformand i Kommissionen, mine damer og herrer! Nu hvor vi har fået EF-Domstolens dom, handler det om at undgå det tomrum, der følger af, at der ikke er nogen aftale, fordi konsekvenserne ville være negative, ikke kun for luftfartsselskaberne, men også for passagererne. Det kan endda resultere i, at fly får forbud mod at lande, og det vil under alle omstændigheder medføre længere ventetider for passagerer, som rejser til USA, da de nu skal levere oplysningerne i lufthavnen.

Derfor støtter vi - og jeg personligt - at kommissær Frattini går ind i disse forhandlinger med et ændret retsgrundlag i overensstemmelse med EF-Domstolens dom, men med den tidligere aftales indhold, der dækker netop det, som vi foreslog dengang, og som er blevet indarbejdet.

Til alle dem, som ikke har læst aftalen, kan jeg sige, at den indeholder en reduktion af oplysningerne til 34 kategorier, en formålsbegrænsning, en oplysningspligt over for rejsende, et krav om, at oplysningerne kun overføres til en myndighed, nemlig ministeriet for intern sikkerhed, en evalueringsret og også en ret til at indgive klage og anlægge sag samt en informationspligt over for EU, hvis der er mistanke om terror - dvs. at den giver os større sikkerhed, og det bør vi frem for alt udnytte.

Derfor er det efter min mening nu nødvendigt at støtte kommissær Frattini og tilskynde ham til at indlede forhandlingerne, hvor han naturligvis også bør kræve de punkter opfyldt, som ikke er blevet indfriet fuldt ud endnu - det er klart. Men af hensyn til EU's borgeres sikkerhed, af hensyn til passagererne og luftfartsselskaberne må vi helt grundlæggende ikke ende med ikke at have en aftale.

  Stavros Lambrinidis (PSE). - (EL) Hr. formand! Spørgsmålet om overførsel af europæiske borgeres personlige data via PNR er naturligvis noget, der har optaget Parlamentet meget. Da terrorbekæmpelse og grundlæggende rettigheder er spørgsmål, der bør behandles med alvor, vil vi gerne vide, hvad præcist det uformelle møde midt på sommeren i London mellem visse af medlemsstaternes ministre, og som Kommissionen også deltog i, gik ud på. Tilsyneladende blev der på mødet foreslået nye alvorlige antiterrorforanstaltninger. Under hvilken jurisdiktion? Hvem indkaldte til dette møde? Hvem gav de ivrige deltagere tilladelse til herefter at udsende en pressemeddelelse med de såkaldte nye, påkrævede europæiske foranstaltninger?

For det andet vil vi, hvad angår selve PNR-aftalen, bede Dem, hr. næstformand, opfylde Deres klare løfte om at informere os om indholdet af aftalen, og om der er væsentlige ændringer og især, om USA's frivillige forpligtelser gøres bindende. Det, De sagde til os, var: "they could become binding", og ikke: "they will become binding".

USA har i den seneste tid givet stærkt indtryk af, at landet undgår forhandling og truer med ikke at ville underskrive en bilateral aftale, men i stedet vælge endnu værre bilaterale PNR-aftaler med medlemsstaterne. De afpresser os faktisk. Hvorfor tolererer De afpresning fra et land, som for nylig indrømmede, at det har drevet hemmelige fængsler over hele verden og krænket alle folkeretlige bestemmelser?

Endelig vil vi bede Dem, hr. næstformand, oplyse os om baggrunden for den europæiske PNR, som De tilsyneladende drøftede i London. Hvad betyder det? Hvorfor er det nødvendigt? Hvorfor er det rimeligt? Er det en effektiv foranstaltning, når Amerika stadig nægter at give os oplysninger om, hvorvidt det var nødvendigt eller effektivt at anvende PNR med Amerika? Hvordan ville det have stoppet de britiske og danske borgere, som i dag anklages for at være potentielle terrorister? Hvordan kunne det have afværget 11. september og terroranslagene i London og Madrid?

Europa-Parlamentet har således et akut behov for information. Ingen her benægter, at en antiterrorpolitik og et antiterrorsamarbejde er nødvendigt. Men loven er utvetydig: I et demokrati skal foranstaltningerne være nødvendige, effektive og stå i et rimeligt forhold til truslen. Landenes parlamenter og Europa-Parlamentet bør have et ord at skulle have sagt.

  Alexander Alvaro (ALDE). - (DE) Hr. formand! Jeg tror, at Rådet - som ikke er til stede, selv om Kommissionen er repræsenteret ved næstformanden - efterhånden vil opdage, at Parlamentet, der taler med én stemme på tværs af grupperne, bestemt ser - i større eller mindre grad - et behov for forhandlinger mellem EU og USA på lige fod om bestemmelser af databeskyttelsesretlig karakter og samtidig kræver, at sådanne forhandlinger bør finde sted. Det burde give de andre institutioner noget at tænke over.

EF-Domstolens dom har ikke bragt os ret meget videre. Den siger ganske vist, at vi valgte det forkerte retsgrundlag, men den fortæller os ikke, hvordan vi kunne have gjort det bedre. Det er heller ikke en domstols opgave. Det er vores opgave at holde øje med, hvordan vi bærer os ad.

Jeg vil gerne sige noget om de ting, vi skal gøre for at få det gennemført. Jeg tror, at vi vil ende med at stå med en masse problemer, hvis vi fortsætter på denne måde. Bortset fra at vi hellere ville gøre det på EU-plan frem for at lade nationalstaterne gøre det på egen hånd, tvivler jeg på, at vi rent faktisk har kompetencen til at gøre det. Det er jeg ærlig talt ikke sikker på. Og hvis vi har, rejser spørgsmålet sig, om vi kan gøre det inden for gennemførelsesfristen.

Uanset om vi vælger enten den tredje søjle eller en kombination af anden og tredje søjle for at fremskynde denne proces, så vil vi støde ind i problemer med gennemførelsen, i hvert fald i de fleste medlemsstater. Vi vil få problemer med deres forfatninger, det kan jeg sige for Tysklands vedkommende, og jeg er overbevist om, at de fleste medlemsstater vil støde ind i andre forfatningsretlige forhindringer, når aftalen skal gennemføres. Derfor skal de nødvendige forudsætninger først være på plads i de enkelte medlemsstater.

Derudover vil vi få databeskyttelsesretlige problemer, fordi EU - bortset fra den første søjle - ikke har nogen effektiv databeskyttelse, hvilket er ensbetydende med, at det er medlemsstaterne, der skal skabe de databeskyttelsesretlige og lovgivningsmæssige forudsætninger.

Jeg frygter altså, at ikrafttrædelsen vil blive forsinket, idet nogle sager vil blive prøvet enten ved Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol eller ved EF-Domstolen selv - hvis det er retligt muligt, hvilket vil afhænge af retsgrundlaget - eller ved de nationale forfatningsdomstole, og derfor bør vi nu være yderst omhyggelige i forhold til de formelle aspekter og lægge det indholdsmæssige lidt til side for ikke at blamere os yderligere, for det kan vi ikke tillade os på den internationale scene, og slet ikke i relation til dette spørgsmål.

Afslutningsvis vil jeg gerne minde om den økonomiske skade, der ville opstå, hvis USA fremsatte trusler for at forhindre vores fly i at lande dér, hvis vi ikke underskriver aftalen, og jeg vil også gerne spørge, hvorfor ingen inden for EU har turdet gøre vores partnere på den anden side af Atlanten opmærksom på det.

  Sylvia-Yvonne Kaufmann (GUE/NGL). - (DE) Hr. formand, hr. næstformand i Kommissionen! Det skal siges højt og tydeligt, at Parlamentet med rette lagde sag an om PNR-aftalen. EF-Domstolen har allerede udtalt, at det retsgrundlag, aftalen byggede på, var forkert, og det er derfor beklageligt, at den ikke har udtalt sig om aftalens indhold. Jeg mener, at direktivet om opbevaring af data kunne lide samme skæbne.

Efter domsafsigelsen skal eller må der nu hurtigt vedtages en ny aftale, så alle 25 medlemsstater bliver fri for at skulle træffe bilaterale aftaler med USA enkeltvis, hvilket bestemt ikke ville være tjenligt med henblik på en høj grad - og frem for alt ensartet - beskyttelse af de europæiske borgere.

På så kort tid kan man naturligvis ikke udarbejde en helt ny aftale, men der er ting, som skal gøres, hvis vi skal have den tilsigtede kortfristede etårige aftale. EU må efter min opfattelse insistere på, at USA endelig indfrier de løfter, de er kommet med gentagne gange, idet USA's forpligtelseserklæringer skal medtages i aftaleteksten.

Praksis i de seneste to år har jo vist, at USA ikke tager disse forpligtelser særligt seriøst, ja, de bliver ganske enkelt ignoreret. Det gælder navnlig formålsbegrænsningsprincippet vedrørende oplysningerne, og det er i høj grad i EU's borgeres interesse, at PNR-oplysningerne ikke må videregives vilkårligt af told- og indvandringsmyndighederne i USA.

  Ιoannis Varvitsiotis (PPE-DE). - (EL) Hr. formand, hr. næstformand i Kommissionen! Det var trist, at EF-Domstolen ikke udtalte sig om substansen i det spørgsmål, den var blevet forelagt af Europa-Parlamentet, og således har bragt os i den komplicerede situation, vi befinder os i i dag.

Vi skal nu finde frem til en løsning under tidspris, da over 100.000 europæiske rejsende om ugen risikerer ikke at kunne komme til USA, hvis der ikke er fundet en løsning inden den 30. september.

Jeg forstår, at de seneste begivenheder i London har skabt øget interesse i flere medlemsstater omkring udlevering af data. Jeg vil dog gerne understrege, at det siger sig selv, at vi har det samme mål, nemlig at garantere den offentlige sikkerhed. Den metode, vi vælger til at nå dette mål, vil imidlertid også bestemme kvaliteten af vores samfund og vise, hvor moden vores civilisation er.

Det bør tilstræbes, at de data, som kræves udleveret, begrænses til de helt nødvendige og under ingen omstændigheder omfatter følsomme persondata. Under alle omstændigheder bør der i et så alvorligt spørgsmål imidlertid være et tæt samarbejde mellem institutionerne med aktiv - og jeg gentager: aktiv deltagelse af Europa-Parlamentet og navnlig Udvalget om Borgernes Rettigheder. Og det gælder på alle forhandlingsplaner.

Vi accepterer hr. Frattinis udtalelser om, at han vil holde os underrettet, selv om det ikke er tilstrækkeligt. Man kan ikke blive ved med at bede Europa-Parlamentet godkende beslutninger, der allerede er truffet. Europa-Parlamentet har pligt til at deltage aktivt i alle disse følsomme spørgsmål.

Med disse bemærkninger anbefaler jeg, at vi stemmer for det synspunkt, der kommer til udtryk i vores kollegas betænkning.

  Edith Mastenbroek (PSE). - (EN) Hr. formand! Jeg støtter fuldstændig vores ordfører fru in 't Velds holdning. Det er kun naturligt, at vi som medlemmer af Europa-Parlamentet søger at beskytte vores borgeres rettigheder, idet vi bekæmper terrorisme. De to ting udelukker ikke hinanden, tværtimod supplerer de hinanden. Men jeg støtter også vores andre kritikpunkter. Det er klart, at der er behov for fuld parlamentarisk medindflydelse og fri, åben og gennemskuelig debat. Hvis vi ikke engang kan respektere de demokratiske principper, når vi skal træffe beslutninger om borgernes fundamentale rettigheder, hvornår kan vi så?

Men vi er nødt til at se i øjnene, at selv om alle disse ting er, som vi siger i Holland, "vidt åbne døre, der ikke behøver blive sparket ind," så er sagen om passagerlisteoplysninger ved at udvikle sig til noget af en farce. Det virker på en eller anden måde utroligt vanskeligt at løse problemerne og sikre passende beskyttelse af borgernes rettigheder. Hvordan kan det være? Er det hr. Frattinis skyld? Skyldes det Rådet? Efter passagerlisteoplysningerne, SWIFT, CIA-skandalen og diverse andre problemer i den senere tid finder jeg det meget lidt sandsynligt, at vi kan overbevise den siddende amerikanske regering om at tage hensyn til vores meget enkle og logiske krav.

Måske bør vi ændre vores taktik i Parlamentet. Måske skulle vi tage sagen op direkte med den amerikanske Kongres - jeg har langt større tiltro til vores demokratiske kolleger på den anden side af dammen. Jeg håber på en fælles samling af Europa-Parlamentet og USA's Kongres, eftersom jeg føler mig overbevist om, at amerikanske parlamentarikere er mere modtagelige for logik end Bush-regeringen.

  Marco Cappato (ALDE). - (IT) Hr. formand, hr. næstformand i Kommissionen, mine damer og herrer! Jeg er ret pessimistisk med hensyn til resultatet af denne aftale. Jeg er enig i de ting, der blev sagt - navnlig af ordføreren, fru in 't Veld - men problemet er, at vi, nemlig EU og Kommissionen - har opgivet vores forhandlingsbeføjelser, og derfor er der grund til pessimisme.

Vi gav afkald på vores forhandlingsbeføjelser for fire år siden, da man i halvandet år helt ulovligt overførte passageroplysninger til USA. Der blev indgået en aftale, som viste sig at være ulovlig, og som faktisk kun tjente til at anerkende ulovligheden og ændre en meget lille smule af den. I virkeligheden ville vi have nogle enorme forhandlingsbeføjelser, for det gælder bare om at beslutte, om vi i Europa ønsker, at man overholder vores lovgivning på europæisk jord. Det er et retsstatsprincip. Med denne kendsgerning i ryggen kunne vi gå til forhandling med USA. Hvis vi giver afkald på den, er det klart, at USA kan sige: "Nå, men hvis der ikke bliver indgået en aftale inden en måned, gør vi, som det passer os." Der er bare den lille detalje, at hvis vi beslutter det, kan de ikke gøre, som det passer dem.

Den tankegang, at man risikerer et stop for luftfartsselskabernes flyvninger til USA, er helt forkert set ud fra et juridisk synspunkt. Vores lovgivning om beskyttelse af privatlivets fred giver ikke beskyttelse ud fra et luftfartsselskabs nationalitet, men ud fra det land, hvor personoplysningerne indhentes. Oplysninger, som er indhentet til kommercielle formål, må ikke systematisk bruges til sikkerhedsformål, hverken i USA eller i Europa. Det kunne vi ikke engang gøre, selv om vi skulle ønske at bruge vores oplysninger på denne måde.

Hvis vi begynder at håndhæve vores lovgivning, vil vi således også få forhandlingsbeføjelser til at indgå en aftale med USA. En sådan aftale betyder, at man udelukkende skal overføre de relevante sikkerhedsoplysninger og ikke nogle fuldstændigt irrelevante oplysninger, sådan som det er tilfældet i dag.

  Αthanasios Pafilis (GUE/NGL). - (EL) Hr. formand! Hver gang vi drøfter beskyttelse af persondata, ligner det absurd teater. Hvorfor? EF-Domstolen har annulleret beslutningen, men både i betænkningen og fra Kommissionens side foreslås den samme aftale, nøjagtig den samme, som er blevet annulleret.

For det andet fordømmer man overførslen af oplysninger om mange millioner borgeres transaktioner via SWIFT, og samtidig vedtager det samme plenum i Europa-Parlamentet en betænkning, der gør denne overførsel lovlig.

For det tredje fordømmes de hemmelig fængsler af de folk, der var med i regeringerne og underskrev aftaler med USA og nu kommer til Europa-Parlamentet og protesterer.

For det fjerde drøfter man beskyttelse af persondata og demokratiske rettigheder, samtidig med at Parlamentet godkender oprettelsen af en gigantisk elektronisk database med biometriske data, nemlig Shengen II-systemet osv.

Konklusionen er, at jo mere vi taler om beskyttelse af individets rettigheder og friheder, desto mere ødelægges de af EU. Dette er en hån mod befolkningerne. Den såkaldte antiterrorkampagne har kun et formål, nemlig at terrorisere folket og få det til at bøje nakken, men vi tror ikke på, at det vil lykkes i sidste ende!

  Charlotte Cederschiöld (PPE-DE). - (SV) Hr. Formand, hr. kommissær! Kampen mod terrorismen er vokset. Efter det, som er sket, er det selvfølgelig nødvendigt, men vi skal tage kampen op uden at underminere grundlæggende demokratiske idéer og værdier. Det er vigtigt at have strenge sikkerhedsrutiner, men at gå over grænsen og miste balancen mellem terrorbekæmpelse og respekt for grundlæggende rettigheder gavner ingen af os på lang sigt.

Efter EF-Domstolens beslutning i maj om at ophæve PNR-aftalen får vi nu en ny aftale med samme indhold, desværre uden bidrag fra Parlamentet, hvilket indebærer, at borgerne ikke kan påvirke anliggender, som gælder overvågningen af dem eller en systematisk kortlægning af deres adfærd.

Den enkeltes friheder burde beskyttes bedre i den nye aftale. Amerikanske myndigheder burde fremsætte en anmodning fra sag til sag i følge push-systemet. Retsbeskyttelse for europæiske borgere ligger under de amerikanske borgeres retsbeskyttelse. Derfor opfordrer jeg Franco Frattini til at forsøge at gøre politisk nyskabelse til sit mål i den nødvendige grænseoverskridende dialog. Ellers kommer der aldrig fremskridt på dette punkt.

EU og USA kan mindske kløften mellem deres respektive holdninger. Det har diskussionen mellem de parlamentariske grupper eller den mellemparlamentariske dialog og diskussionen mellem vores delegation for forbindelserne med De Forenede Stater og deres tilsvarende delegation tidligere vist. Lad dialogen i stigende grad bidrage til en kvalitetsstigning også indholdsmæssigt. Det er vigtigt med Parlamentets deltagelse i denne proces.

Afslutningsvis vil jeg lykønske Sophia in 't Veld med det klare og tydelige budskab. Hun har sagt det, som skulle siges. Jeg støtter virkelig hendes opfordring til medlemsstaterne om at holde sammen og ikke indgå bilaterale aftaler. Europa skal tale med én stemme.

  Michael Cashman (PSE). - (EN) Hr. formand! Det har været en interessant forhandling, og jeg ville egentlig bare knytte en realistisk bemærkning til den. Vi skal huske, at vi ikke diskuterer rejser inden for EU, vi diskuterer rejser til USA. Vi diskuterer rejser gennem amerikansk luftrum.

Jeg tror, en aftale er af afgørende vigtighed, hvis vi ønsker at beskytte fundamentale rettigheder i EU. Men hvis vi skal opnå en aftale, skal vi være villige til at forhandle, vi skal flytte os. Vi er nødt til at erkende, at hvis der slet ikke er nogen aftale, vil amerikanerne helt lovligt kunne gøre det, de har gjort i andre tilfælde, nemlig sige til hver enkelt passager, der rejser til USA: "Vi vil have, at du skriver under på, at du giver afkald på dine datarettigheder, dvs. at oplysninger om dig kan blive overført til USA." Jeg vil gerne sige, at hvis det sker, vil enhver forestilling om databeskyttelse på EU-plan gå helt og aldeles tabt.

Desuden vil jeg gerne sige, at det ikke er USA, der er problemet. Et angreb på USA, et angreb i Tyskland, et angreb i Danmark, et angreb i Madrid, et angreb i Det Forenede Kongerige, eller forsøg på angreb, er angreb på hver enkelt af os, eftersom vi har fælles værdier. USA vil gerne gøre verden til et mere sikkert sted. Vi er nødt til at arbejde sammen med USA om at få det til at ske. Det er ikke USA, der er problemet, det er terrorisme og ekstremisme, der er problemet. Min kollega hr. Coelho fremdrog nogle fremragende eksempler på forhandlinger og aftaler, der er i kraft i dag. Vi bør kigge på de aftaler, vi bør efterligne dem, og vi bør give borgerne deres fundamentale rettigheder og deres fundamentale friheder.

  Wolfgang Kreissl-Dörfler (PSE). - (DE) Hr. formand, hr. kommissær! Videregivelse af passagerlisteoplysninger til tredjelande er et af de mest følsomme spørgsmål, som EU har skullet forholde sig til, for hvordan beskytter vi folk mod vold begået af terrorister uden at bringe deres grundlæggende rettigheder og privatlivets fred i fare? Det betyder i dette konkrete tilfælde, at hvis EU indgår en aftale om videregivelse af personlige oplysninger om passagerer, så skal en tilstrækkelig beskyttelse af disse oplysninger være en elementær bestanddel af en sådan aftale. Det var ikke tilfældet med den indgåede aftale, og for mig at se er det heller ikke tilfældet med den nye.

Der skal naturligvis udveksles informationer i kampen mod organiseret kriminalitet og terrorisme, ingen tvivl om det. Men der skal være retligt bindende regler for, hvem der kan få adgang til disse oplysninger, hvor og hvordan de kan få det. Derfor skal denne aftale med USA genforhandles i sin helhed i det kommende år.

For det er nemlig også klart, at hvis overførslen af PNR-oplysninger virkelig skal føre til større beskyttelse mod terrorattentater, så kan denne foranstaltning ikke være begrænset til flyvninger til USA, Canada eller Australien. Der vil være behov for en international aftale, som forbedrer sikkerheden for lufttrafikken globalt og samtidig indeholder retligt bindende regler for databeskyttelse. Her kan EU gå foran. Kun på den måde kan vi sikre rejsefriheden som et enestående kendetegn for vores samfund uden at pålægge unødige restriktioner.

Jeg har lige en bemærkning til Rådet. Efter Rådets og Kommissionens pinlige optræden i udvalget i mandags finder jeg det særdeles beklageligt, at Rådet ikke er til stede i dag, for det er jo netop under dets formandskab, at disse ting skal forhandles på plads. Det er pinligt for Rådet!

  Franco Frattini, næstformand i Kommissionen. - (IT) Hr. formand, mine damer og herrer! Jeg vil gerne takke alle dem, der gav et vigtigt bidrag til denne forhandling, men først er der et spørgsmål, som jeg gerne vil henlede Deres alle sammens opmærksomhed på, og det vil jeg gøre på den ærlige måde, som Parlamentet fortjener.

I nogle af talerne hørte jeg noget, som ærligt talt er en fejlfortolkning af Domstolens dom, som faktisk gjorde aftalen til et problem. Der var nogle, der omtalte denne dom som en sejr. Med denne dom afviste man aftalen - sådan var der lige præcis nogle, som sagde.

Mine damer og herrer, dommen var et stort nederlag for Fællesskabets interesse, og den var et stort nederlag for Parlamentet og Kommissionen. Med dommen fastslog man nemlig, at dette spørgsmål ikke hører ind under Fællesskabets kompetence, at det ikke er et spørgsmål, som Kommissionen kan forhandle om - det skal da også siges, at det er formandskabet, som fører forhandlingerne - og at direktivet om privatlivets fred ikke gælder for dette spørgsmål, hr. Cappato. Direktivet gælder ikke, og hvad enten vi synes om det eller ej, er vi nødt til at følge denne dom, selv om det var et nederlag for os alle sammen. Man kan ærligt talt ikke sige, at vi kan være taknemmelige for den dom, som gjorde, at aftalen blev afvist. Dommen er, sådan som hr. Alvaro sagde, et tilbageskridt for Fællesskabets interesser.

Dette er vores udgangspunkt, og det er det, som vi kan bevæge os ud fra. Eftersom det drejer sig om en aftale, der skal indgås hurtigt, dvs. inden den 30. september, hvorefter vi skal forhandle os frem til en anden aftale med USA inden 2007, er vi nødt til at følge den realistiske, fornuftige og pragmatiske tankegang, som hr. Cashman gav udtryk for lige før.

Det egentlige problem er, at hvis ikke der bliver indgået en sådan aftale, bliver millioner af europæiske borgere nødt til at finde sig i få ringere garantier for deres personoplysningers beskyttelse, hvis de gerne vil fortsætte med at flyve til USA. De bliver tvunget til at gøre dette med en individuel erklæring, og så mister Europa enhver beføjelse til at give dem et tilstrækkeligt beskyttelsesniveau. Dette er det egentlige problem, nemlig at vi ikke kan anklage USA for noget, for vi har alle sammen forsøgt at gøre vores pligt.

Domstolen kom med en fortolkning. Personligt er jeg utilfreds med denne fortolkning, men det er min pligt at respektere den og at sørge for, at den bliver fulgt. Jeg må også helt ærligt sige, at hvis der bliver indgået en aftale, bliver beskyttelsen af borgernes personlige rettigheder i det mindste ikke udelukkende overladt til et enkelt luftfartsselskabs forgodtbefindende. Bilaterale forhandlinger mellem USA og de enkelte luftfartsselskaber vil nemlig mindske sikkerhedsniveauet og bestemt ikke gøre det større. Det er en realistisk tankegang, som vi må tage udgangspunkt i.

Min anden bemærkning er - og også her er jeg enig med hr. Cashman og hr. Coelho - at vores problem bestemt ikke skyldes USA, men terroristerne. Terrortruslen er konkret. Det, der fandt sted i London her i sommer, var ikke et halvhemmeligt eller halvuformelt møde mellem indenrigsministrene og Kommissionen.

Vi fik at vide, hvad der kunne ske i Det Forenede Kongerige - det vil jeg komme tilbage til senere i min information til Parlamentet - og vi måtte med bekymring konstatere, at der var tale om en klar og reel trussel. Eftersom politiet og sikkerhedstjenesterne i Danmark indledte en større aktion for blot et par dage siden, kan vi se, at der er tale om en reel trussel og en reel fare på EU's område.

Hvad har vi brug for? Vi har brug for et større samarbejde med hinanden, dvs. mellem EU's medlemsstater, og vi har brug for et større samarbejde mellem EU-institutionerne. Derfor sagde jeg i min indledende tale, at Parlamentet vil blive informeret - politisk informeret - også selv om det på grund af "retsgrundlaget" (og det sætter jeg med vilje i anførselstegn) ikke institutionelt og juridisk set kan deltage i beslutningen. Kommissionen vil under alle omstændigheder holde Parlamentet politisk informeret. Vi har også brug for et større samarbejde med USA.

Som det er nu, skal vi samarbejde mere og ikke mindre, men det skal naturligvis være på helt lige fod. EU insisterer stolt på dette princip, og jeg er også enig med fru Roure, som nævnte de nationale parlamenter.

Mine damer og herrer, hvis det lykkes os at afslutte forhandlingerne - der skal to til at forhandle, og vi begynder i morgen, så jeg kan ikke sige, om de bliver afsluttet, men jeg håber det - er det nemlig under alle omstændigheder nødvendigt, at den træder i kraft med det samme, også mens vi venter på de ratificeringsprocedurer, som vil tage tid i nogle lande, sådan som hr. Alvaro sagde. Eftersom vi i aftalerne vil kræve en bestemmelse om, at de træder i kraft med det samme, da de ellers ikke ville være til nogen nytte, er det rimeligt, at de nationale parlamenter allerede nu får samme information, som vi giver Europa-Parlamentet. Mange af dem vil nemlig blive bedt om at handle, lige så snart den midlertidige og umiddelbare gennemførelse er begyndt. Det er også et spørgsmål om samarbejde, og det er Kommissionen som bekendt principielt enig i.

Min tredje og sidste bemærkning drejer sig om, hvilke målsætninger vi skal arbejde med i de kommende dage og de kommende uger?

Den første målsætning er, at vi skal overbevise Rådet om - hvilket vi vil begynde at gøre på rådsmødet i næste måned - at det skal vedtage rammeafgørelsen om beskyttelse af personoplysninger. Det er et løfte, som jeg har givet, og som Parlamentet støttede. Jeg vil endnu en gang appellere til Rådet om, at nogle af landene opgiver deres forbehold, når ministrene på det næste rådsmøde i de kommende uger endnu en gang skal drøfte rammeafgørelsen, og at man endelig udarbejder et dokument, der viser EU's vilje til at sikre beskyttelsen af borgernes personoplysninger.

Den anden målsætning, som vi skal nå i løbet af meget kort tid, er indførelsen af det, ordføreren - som jeg gerne vil takke - kaldte for push-systemet. Jeg kan give nogle nærmere oplysninger i den forbindelse. Nogle af de selskaber, der leverer tekniske tjenesteydelser til de store europæiske luftfartsselskaber, har allerede præsenteret de tekniske løsninger, der er til rådighed, når det gælder push-systemet. Nogle af dem - jeg vil blot nævne nogle få, nemlig British Airways, Air France, Iberia, Lufthansa, Alitalia og KLM, dvs. næsten alle sammen - har forelagt nogle konkrete forslag for den amerikanske regerings relevante kontorer. Ifølge de aftaler, som vi også har indgået med USA, kunne push-systemet begynde at fungere i løbet af et par uger, uden at der er behov for ændringer. Teknisk set er der allerede et forslag på bordet, og i nogle tilfælde er det også blevet formaliseret. Det er de nyeste informationer, jeg råder over, og de viser, at vi netop går i den retning, som vi alle ønsker.

Et andet punkt er "positive profiling". Fru Roure bad om en generel information om mødet i London. Den vil jeg med glæde give til Udvalget om Borgernes Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender i næste uge, hvor jeg vil gå meget mere i detaljer. "Positive profiling" er et initiativ, der hverken er opstået i går eller i dag, men for et par måneder siden. Det er et initiativ, der tager sigte på opnåelsen af hurtigere grænsekontrolprocedurer i lufthavnene. Det vedrører to aspekter, og et af dem er, at det udelukkende er forbeholdt internationale flyvninger. Det omfatter ikke udvekslingen af oplysninger for flyvninger internt i Europa, da vi så ville få uovervindelige problemer med den frie bevægelighed, Schengen-området osv. Systemet gælder for internationale flyvninger fra EU, til EU og via EU, og det er kun for rejsende, som på frivillig og individuel basis accepterer at udlevere deres oplysninger, navnlig biometriske data. Til gengæld nyder de godt af et automatisk identifikationssystem, som naturligvis kræver mindre tid ved paskontrollen. Dette sker på frivillig og individuel basis og ved hjælp af biometriske data.

Hvorfor overvejer vi et sådant system? Det gør vi for at undgå det, der blev sagt om "negative profiling", dvs. udvælgelse på etnisk eller religiøs baggrund. Vi kan naturligvis ikke acceptere et sådant system, men vi kan godt forestille os - sådan som Rådet bad om - at vi alle sammen på frivillig basis kan give vores egne biometriske data til en database, som sikrer fortroligheden af dem, og til gengæld komme hurtigere om bord. Tænk på dem, som flyver tit. Det er et system, som vi er ved at undersøge, og vi regner med at kunne fremlægge et forslag i løbet af nogle få måneder, måske inden årets udgang.

Til sidst vil jeg sige, at jeg ser frem til at fortælle Udvalget om Borgernes Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender, hvad der blev sagt i London om procedurerne til at forbedre metoderne til detektion af sprængstoffer, navnlig flydende sprængstoffer, brugen af internettet, "positive profiling" og meget andet.

FORSÆDE: Gérard ONESTA
Næstformand

Formanden. - Forhandlingen under ét er afsluttet. Afstemningen finder sted i dag kl. 12.00.

5. Natur-, arkitektur- og kulturarv i landdistrikter og øområder (forhandling)

  Formanden. - Næste punkt på dagsordenen er betænkning af Nikolaos Sifunakis for Kultur- og Uddannelsesudvalget om beskyttelse af Europas natur- og kulturarv og arkitektoniske arv i landdistrikter og øsamfund (2006/2050(INI) (A6-0260/2006).

  Νikolaos Sifunakis (PSE), ordfører. - (EL) Hr. formand, hr. kommissær, mine damer og herrer! Dagen i dag er en vigtig dag, både for mig personligt, for mine kolleger og for Kultur og for Uddannelsesudvalget, fordi jeg efter ca. et helt års arbejde har den glæde i dag her i plenum at fremlægge min betænkning om beskyttelse af Europas natur- og kulturarv og arkitektoniske arv i landdistrikter og øsamfund.

I århundreder er det lykkedes beboerne i Europas landdistrikter og på Europas øer med enkle materialer og redskaber og bundet af de grundlæggende regler i den menneskelige målestok og miljøets betingelser at skabe en bygningsmæssig kulturarv af stor æstetisk værdi.

Denne beskedne arv, som vi har pligt til at beskytte og forbedre, ikke kun af kulturelle, men også af udviklingsmæssige årsager, er i mange europæiske lande, med regeringernes ansvar, blevet væsentligt ændret på grund af den sociale og teknologiske udvikling, en uhæmmet økonomisk udnyttelse og overdreven udvikling, som dels har ført til forringelse af stedet og ødelæggelse af den fantastiske balance mellem natur og bebyggede områder, især på øerne, hvor målestokken er mindre, dels til ødelæggelse af meget givtig landbrugsjord.

Formålet med min betænkning er at formulere konkrete forslag til beskyttelse, forbedring og langsigtet forvaltning af denne kulturarv i Europas landdistrikter og øsamfund til gavn for alle europæiske borgeres livskvalitet.

Forslagene i betænkningen er henvendt til EU, medlemsstaterne, de lokale og regionale myndigheder og de europæiske borgere, der opfordres til at træffe konkrete foranstaltninger til at bevare og forbedre den. Da jeg har begrænset tid, vil jeg nøjes med at nævne nogle enkelte:

For det første er EU nødt til at have en global kulturarvsstrategi. Dette vil man opnå, såfremt Kommissionen under udarbejdelsen af sine lovgivningsforslag foretager grundige undersøgelser af den foreslåede lovgivnings konsekvenser for kulturen, kulturarven og især den folkelige arkitekturarv, som folkets håndværkere har skabt gennem århundreder. På denne måde vil aktiviteter, der er gavnlige for kulturarven, blive inddraget i alle EU's politikker.

Da EF-programmerne på kulturområdet ikke yder tilstrækkelig finansiering, må der søges ekstra midler til bevaring af kulturarven inden for andre EF-redskaber: inden for den fælles landbrugspolitik, strukturfondene og fællesskabsinitiativerne LEADER, URBAN og INTERREG, som ifølge planerne for den næste budgetperiode skal indgå i de nye finansieringsredskaber for politisk samhørighed og den fælles landbrugspolitik.

Medlemsstaterne bør også gøre brug af EF-fondene og tilskynde til alternativ bæredygtig turisme, som kan være med til at beskytte og forbedre den arkitektoniske arv i de samfund, der har bevaret størstedelen af deres form og udseende.

Programmet "Kultur" har med sit begrænsede budget også i stor udstrækning støttet projekter til fremme af kulturarven, men har dog ikke finansieret restaureringsprojekter.

Der er imidlertid også andre aktiviteter, som vil kunne finansieres under det nye program "Kultur 2007".

Der kunne bl.a. inden for rammerne af programmets flerårige samarbejdsprojekter oprettes et netværk af vigtige bevaringsværdige samfund i forskellige medlemsstater med højst 1.000 indbyggere.

Disse samfund kunne gennemføre aktiviteter af kulturel art efter det enkelte områdes traditioner, så man styrker samarbejdet mellem de bevaringsværdige arkitektoniske og kulturelle samfund i Europa og give dem mulighed for at udvikle deres lokale særpræg, skikke, sædvaner og traditioner.

Derudover opfordres Kommissionen også til at oprette en ny europæisk institution for små bevaringsværdige traditionelle samfund svarende til kulturhovedstadsinstitutionen, hvor der hvert år vælges en eller to interessante samfund, hvor der gennemføres genetablerings- og restaureringsaktiviteter og kulturelle begivenheder gennem hele året.

Med det formål at fremhæve de arkitektonisk bevaringsværdige samfund i Europa foreslår vi desuden, at der som led i EU's kulturarvspris indføres en ny kategori med en pris til den bedste samlede genetablering af et traditionelt samfund.

Hr. formand, hr. kommissær, mine damer og herrer! Europas bebygningsmæssige miljø, der består af flere kategorier af forskellige arkitektoniske former og tider, undergår væsentlige forandringer på grund af den kvælende overudvikling og eksistensen af uforenelige strukturer, der ikke harmonerer med de særlige historiske og arkitektoniske karakteristika i det pågældende område.

Derfor bør medlemsstaterne give incitamenter til hel eller delvis nedrivning af disse bygninger, og samtidig er det nødvendigt, at man ikke med fællesskabsmidler støtter projekter, der påviseligt medfører ødelæggelse og forandring af væsentlige elementer af kulturarven.

Endelig foreslås det i betænkningen, at EU indfører et "europæisk kulturarvsår", hvis formål skal være at bevidstgøre de europæiske borgere om kulturarvens betydning, uafhængigt af den europæiske, nationale og lokale dimension.

Til sidst vil jeg rette en særlig tak til Kulturudvalgets sekretariat, de eksperter, der har samarbejdet med mig, og naturligvis mine kolleger i Kulturudvalget.

  Franco Frattini, næstformand i Kommissionen. - (EN) Hr. formand! Jeg vil gerne lægge ud med at udtrykke min og min kollega hr. Figel's taknemmelighed over for ordføreren og Kultur- og Uddannelsesudvalget for deres konstruktive bidrag til udarbejdelsen af denne glimrende betænkning. I betænkningen understreges bekymringerne over den betydning, der er knyttet til kulturarv. Det er bekymringer, som fuldt ud deles af Kommissionen.

Der er stadig meget, der skal gøres på dette område. Men Kommissionen har allerede vist sit engagement gennem det aktuelle Kultur 2000-program og andre europæiske programmer og finansielle instrumenter. Flere af de forhold, der peges på i betænkningen, har Kommissionen allerede taget med i betragtning. Det er imidlertid en meget nyttig betænkning, som giver os lejlighed til endnu en gang at understrege behovet for at benytte alle eksisterende muligheder til at beskytte natur- og arkitekturarven.

Inden for rammerne af traktaten opfordrer Kommissionen medlemsstaterne til at benytte alle de muligheder, de europæiske finansielle instrumenter - strukturfondene, f.eks. - giver for at investere i kulturarvsprojekter. Disse investeringer er tydeligvis vigtige midler til at skabe nye ansættelsesmuligheder og økonomisk vækst. Derved bidrager de til regional udvikling og fornyelse.

I denne forbindelse overvåger Kommissionen, og i særdeleshed min kollega hr. Figel's tjenestegrene, alle europæiske programmer og sikrer, at der med de finansielle instrumenter tages højde for kulturelle aspekter i deres målsætning. Som følge heraf har vi i de seneste par år set en tydelig forbedring. Denne udvikling glæder mig meget, og jeg kunne fremlægge eksempler på medlemsstater såsom Grækenland og Portugal, der har grebet de muligheder, Fællesskabets støtterammer tilbyder, og indført operationelle kulturarvsprogrammer.

Kommissionen tilskynder også til samarbejde mellem medlemsstater inden for kultur og kulturarv gennem Kultur 2000-programmet. Denne indsats vil i den nære fremtid blive videreført gennem det kulturprogram 2007-2013, der blev stillet forslag om for nylig.

Takket være det sunde samarbejde mellem de tre institutioner - og jeg vil gerne benytte lejligheden til, igen på hr. Figel's vegne, at takke ordføreren, hr. Graça Moura - vil dette nye program for 2007-2013 forhåbentlig blive vedtaget før årets udgang. I denne sammenhæng kunne partnerskaber som dem, der foreslås i betænkningen, komme i betragtning til finansiering inden så længe.

Som det også anerkendes i betænkningen, er Kommissionen meget aktiv i sine bestræbelser på at forøge kendskabet til kulturarvens betydning gennem initiativer som den europæiske kulturarvspris og det fælles initiativ sammen med Europarådet om bygningskulturens dag. I fremtiden kunne vi overveje, hvordan virkefeltet kan udvides, og hvordan Parlamentets bekymringer bedre kan afspejles i initiativerne.

Afslutningsvis vil jeg gerne understrege, at denne betænkning bliver diskuteret på det helt rigtige tidspunkt. Det nye kulturprogram står over for at blive vedtaget, Kommissionen overvejer sine initiativer for det kommende år, og mange forhold er til diskussion. Betænkningen bliver bestemt ikke mindre interessant i den sammenhæng.

  Vasco Graça Moura, for PPE-DE-Gruppen. - (PT) Hr. formand, hr. kommissær, mine damer og herrer! Hvis betydningen af de europæiske landdistrikters og øsamfunds kulturarv skal anerkendes, må vi tilsidesætte de blotte principerklæringer, som de politisk ansvarlige så gerne fremsætter, og snarest muligt vedtage foranstaltninger, der kan beskytte, genoprette og fremme den.

Ud over den kulturelle interesse, som dette har, er det værd at fremhæve den indlysende menneskelige, sociale og økonomiske interesse i at tage disse tanker alvorligt. I hr. Sifunakis' betænkning opstilles en række politiske prioriteringer for at nå disse mål. Det drejer sig eksempelvis om en systematisk undersøgelse af denne kulturarv og anerkendelse af dens variation og mangfoldighed, udarbejdelse af en lovgivningsmæssig ramme for at sikre dens beskyttelse, herunder incitamenter til bevarelse af traditionelle bygningsværker, økonomisk bistand, fortsættelse af traditionelle metoder inden for landbrug og håndværk, bevarelse af traditionelle erhverv og lokalt knowhow, genopretning af naturlige og menneskelige habitatområder, uddannelse af håndværkere og indførelse af nye metoder og teknikker samt fremme af initiativer inden for fællesskabsprogrammernes rammer med henblik på at udarbejde en liste over europæisk kulturarv og bevare alle de materielle og abstrakte værdier, der udgør denne arv. Betænkningen omfatter således vældig mange aspekter, givetvis også flere end dem, som jeg her har fået nævnt.

At bevare landdistrikternes og øsamfundenes kulturarv efter disse linjer indebærer også at imødegå den tendens til affolkning af mange af de her berørte områder og danne vækstcentre, der sikrer beskæftigelsen og skaber velstand og bæredygtig udvikling. Myndighederne i mit eget land, Portugal, lægger vægt på, at kulturarvspolitikken for landdistrikterne følger tre hovedakser: bæredygtig ligevægt mellem befolkning og miljø, integreret indsats fra de forskellige myndigheders side i nært samvirke med de lokale befolkninger og permanent dialog med befolkningerne som den part, der har det egentlige kendskab til sine behov.

Nogle af de nævnte punkter har Kommissionen allerede fremlagt forslag om for perioden fra 2007 til 2013, og man må håbe, at en velstruktureret politik for landdistrikternes og øsamfundenes kulturarv vil kunne medvirke til at ændre de negative tendenser, der viser sig for tiden. Krakow-chartret fra 2000 indeholder principper, der er fuldt anvendelige på dette felt, idet de hviler på værdipluralisme og kulturarvens mangfoldighed af interesser. Historiske byer og bebyggelser i sammenhæng med deres omgivelser repræsenterer således en væsentlig del af vores universelle kulturarv og må ses som et hele, med bygninger, rum og mennesker, der normalt indgår i den vedvarende udvikling og forandring.

  Christa Prets, for PSE-Gruppen. - (DE) Hr. formand, hr. kommissær! Der hersker ingen tvivl om, at bevarelsen og beskyttelsen af den europæiske kulturarv er meget vigtig og også en stor opgave, og det er jo ikke uden grund, at der findes forskellige konventioner, f.eks. under UNESCO og Europarådet, som dokumenterer disse bestræbelser og også viser den positive udvikling, der er opnået.

Under diskussionen om beskyttelsen af kulturarven, som primært er koncentreret omkring bevarelsen af fortidens kulturelle frembringelser, må man huske på, at kultur er en dynamisk og alsidig proces, og kulturpolitik skal ganske vist beskæftige sig med bevarelse og konservering af kulturarven, men også være ansvarlig for opbygning af kulturelle netværk for moderne kultur og kunststrømninger, som danner grundlag for fremtidens kulturarv.

Det er meget vigtigt at bevidstgøre borgerne om deres eget lands og Europas kulturelle skatte, og et europæisk kulturarvsår kan bestemt sætte fokus på en del af dem og på deres betydning. De støttemidler, som EU stiller til rådighed - i form af strukturfonde, Urban, Leader, Interreg osv. - kan og skal i højere grad bruges på kulturarven, men ansvaret for det ligger hos medlemsstaterne, og det er dem, der skal gøres bevidst om, at investeringer i kulturarven har en positiv effekt på livskvaliteten i regionerne og naturligvis på turismen. Det er med disse interesser i tankerne, at vi må gå i gang med arbejdet.

Jeg er ikke enig i, at vi trækker så kraftigt på budgettet for Kultur 2000 og dets efterfølger, Kultur 2007, for et beløb på 400 millioner euro til 27 lande i syv år giver ikke råderum nok til både moderne kunst og strukturelle investeringer. Vi bør benytte ressourcerne til at gøre folk bevidste om emnet gennem seminarer og tildeling af forskningsopgaver, ved at få afklaret, i hvilket omfang der udveksles erfaringer og informationer, og hvordan status ser ud i de andre lande vedrørende planlægningsprojekter om beskyttelse af regioner. Det kan - og bør - dette program gøre.

Kulturarven kan, som krævet, opfattes som en udelelig helhed. Men i fremtiden må den også altid gå hånd i hånd med det moderne.

  Helga Trüpel, for Verts/ALE-Gruppen. - (DE) Hr. formand, hr. kommissær Frattini, mine damer og herrer! Også jeg vil gerne starte med at slå fast, at jeg ser det som noget helt grundlæggende, at europæisk kulturpolitik ikke kun er ensbetydende med at beskytte kulturarven og understrege den kulturelle mangfoldighed, men naturligvis også at fremme - også offensivt - moderne kunst, og at styrken ved europæisk kulturpolitik helt uomgængelig må ligge i at betragte disse ting som en helhed.

Alligevel mener jeg, at denne betænkning er vigtig, fordi der gøres et forsøg på at bevidstgøre omkring mangfoldigheden i den europæiske kultur og den europæiske kulturarv. Alle, som har haft lejlighed til at rejse i Europa, hvad enten det er til øer som Madeira, De Kanariske Øer, Cypern eller Malta, eller besøge landdistrikter i Toscana, Skotland, Letland, Finland, Polen eller Provence, ved, hvor smuk og mangfoldig denne europæiske kulturarv er, og hvor let det er at overbevise folk om at værne om den.

Derfor er det en politisk forpligtelse at værne om denne kulturelle skat - ikke kun på europæisk plan med forskellige programmer, men også på nationalt plan. Jeg finder det også utrolig vigtigt, at vi i dette arbejde omkring Europas kulturelle mangfoldighed ikke kun har kulturprogrammet 2007 for øje, men virkelig ser det som en tværgående opgave og som en netværkspolitik, der også omfatter landbrugspolitik og strukturpolitik, at vi bør udnytte de forskellige programmer som Urban, Leader, Interreg, fordi vi må gøre det klart, at det ikke kun er en vigtig kulturpolitisk opgave, men også handler om at kvalificere mennesker - f.eks. som restauratorer - og om en ny udvikling i landdistrikterne. Så er det i bedste forstand en virkelig alsidig politik for de forskellige europæiske programmer.

  Zdzisław Zbigniew Podkański, for UEN-Gruppen. - (PL) Hr. formand! Hr. Sifunakis' betænkning har stor betydning, fordi den henleder opmærksomheden på behovet for at tage grundlaget for national kultur op til behandling, dvs. traditionel kultur, der stadig eksisterer, især i landdistrikter og øsamfund.

Til dato har størstedelen af EU's indsats, herunder Parlamentets og Kommissionens, handlet om at etablere en universel europæisk kultur - en kultur for alle. Det er endnu ikke lykkedes for nogen at få gennemført denne doktrin, og det vil heller aldrig ske, for kultur vokser frem fra det værdisæt, der udvikles mellem mennesker, når de samler sig i nationale grupper. Kultur binder nationer sammen, men er også med til at definere en nation i forhold til andre ved dens skønhed, mangfoldighed, kulturelle særpræg og traditioner, der binder folk sammen, og som ofte kaldes nationens arv.

Her i EU skal vi derfor fremme sproglig mangfoldighed, for sprog er grundlaget for kultur, også popkultur, som er grundlaget for national kultur. Vi skal også beskytte de historiske mindesmærker og åndelige værdier, der er ved at forsvinde, herunder folklore, håndværk og erhverv, der er ved at uddø, efterhånden som civilisation og teknologi vinder frem, og masseproduktion tager over.

Bevarelse af individuelle kulturers mangfoldighed, landskabers skønhed og menneskers naturlige miljøer åbner mulighed for, at folk kan udvikle sig intellektuelt, og for større åbenhed over for verden omkring os. Det er en mulighed for forståelse, gensidig respekt og naturlig integration gennem værdier i stedet for gennem den dominerende økonomiske og kulturelle magts indflydelse.

  Thomas Wise, for IND/DEM-Gruppen. - (EN) Hr. formand! Jeg har ikke mødt mange mennesker, som ikke går ind for beskyttelse af natur-, arkitektur- og kulturarv. Faktisk falder min valgkreds, Østengland, ind under forslaget som landdistrikt. Naturligvis forudsat at der kan sættes en stopper for nogle af de misforståede og uholdbare udviklingsplaner, som John Prescott, vores vicepremierminister, er fremkommet med.

Storbritannien er en ø med sin egen omfattende natur- og arkitekturarv. Men selv om den foreliggende betænkning tilsyneladende indeholder ædle hensigter, truer den Britanniens arv. Betænkningens forslag har det specifikke formål at indordne Britanniens særegne og forskelligartede kultur under den føderale eventyrforestilling om en fælles europæisk kultur. Beklageligvis opfatter mange parlamentsmedlemmer kultur udelukkende som et redskab til at fremme europæisk integration og forfølge en vrangforestilling af et projekt kaldet "Europas Forenede Stater". Hvorfor kan folk her ikke forstå, at der hverken eksisterer en fælles europæisk kultur, historie eller arv, lige så lidt som der eksisterer en fælles arkitektur eller et fælles sprog? Europa er et kontinent, det består af enestående nationale stater med meget forskellig historie og arv. Det er jo dét, der gør Europa så interessant og tillokkende.

At nå denne betænknings erklærede mål, nemlig at overbevise Europas borgere om, at de deler den samme kultur, ville kun kunne ske ved hjælp af løgne. Det er dét, der skræmmer mig. Den politiske elite nu til dags synes ikke at have skrupler over den slags bedrag. Vi har set skiftende britiske regeringer tilsyneladende overlagt og med held holde den britiske offentlighed i uvidenhed om "projekt Europa". Det må erkendes, at EU's integrationsprogram udgør en af de største trusler mod ethvert europæisk lands arv, vi har set i årtier. Desværre kan man i betænkninger som denne ikke indse deres store indre uoverensstemmelse.

  Luca Romagnoli (NI). - (IT) Hr. formand, mine damer og herrer! Der er ingen tvivl om, at hensigterne i hr. Sifunakis' betænkning er gode, selv om det, der står i det første punkt om den europæiske identitet efter min mening bør ændres, så man anerkender, at de europæiske borgere allerede deler den samme kulturmosaik. Hvis der er noget, de ikke forstår, er det snarere nogle af de forvirrende måder, som EU arbejder på, og som alt for ofte blot tager sigte på at regulere og harmonisere.

Måske ville det være mere passende at omtale vores kulturarv, naturarv og arkitektoniske arv som arkitektur, landskab og historiske og landskabsmæssige værdier. Tilsammen beskriver disse ord bedre den integration, som man skal forsøge at finde i samspillet mellem det naturlige landskab og det menneskeskabte landskab. Denne arv spiller så afgjort en vigtig rolle, når det gælder udbredelsen af social, økonomisk og miljømæssig velfærd, navnlig i de områder af Europa, hvor ikke det ikke bare er landskabet, der er skrøbeligt, men også den socioøkonomiske og demografiske struktur. Jeg ville også gerne have haft en mere præcis definition af konceptet "små traditionelle samfund". Ordet "traditionelle" er for vagt og risikerer at føre til en manglende differentiering i den måde, som ressourcer og midler bruges på.

Landsamfundene er ikke bare en del af vores fælles historie, de er også værdiernes vigtige vugge og en kilde til sociale forbindelser, der ofte er meget mere harmoniske end dem, vi ser i bysamfundene, og som desuden er absolut nødvendige for beskyttelsen af kulturen og miljøet.

Denne kulturarv er ikke blot truet, sådan som ordføreren advarer os om, for mange steder i Europa er dens funktionelle overlevelse endda i fare. Foruden de instrumenter, der tager sigte på bevaring og beskyttelse af landskabet og kulturerne, burde EU sammen med medlemsstaterne sørge for nogle passende politikker for at bekæmpe affolkningen af landområderne og ikke mindst af bjergområderne. Ellers risikerer vi at skulle investere penge i at genoprette forladte arkitektoniske værker, male gamle huse, som ingen længere vil bo i, og reparere brostensveje, som ingen længere vil køre på.

  Manolis Mavrommatis (PPE-DE). - (EL) Hr. formand, hr. kommissær! Først vil jeg gerne komplimentere min landsmand, Nikos Sifunakis, for hans fremragende arbejde. Hr. kommissær! Kulturarv er et vigtigt element i de europæiske befolkningers identitet og historiske udvikling.

Derfor er beskyttelsen og bevarelsen af den særlig vigtig for den kommende generations uddannelse og for respekten for den europæiske identitet, samtidig med at den lokale dimension, ud over den europæiske, er en grundlæggende værdi for de europæiske borgere. Vi kan alle konstatere, at fokus er på storbyerne, hvor man finder de kendteste monumenter.

Det er dog en kendsgerning, at de europæiske landdistrikter, der udgør 90 % af det europæiske område, rammes af affolkning og økonomisk stagnation. Derfor bør man især være opmærksom på at beskytte og forbedre den fysiske og arkitektoniske kulturarv i øområderne og de øvrige landbrugsområder i Europa, da disse områder i høj grad har bevaret deres karakteristika intakt.

Med respekt for det traditionelle landbrugsområde, samtidig med at man bevarer balancen mellem befolkning og miljø, bør alle de faktorer, der mobiliseres på kulturområdet, være rettet mod at bevare og fremme Europas kulturarv samt styrke borgernes bevidsthed om kulturarvens betydning.

Genopretning og bevaring af glemte monumenter i medlemsstaternes randområder kunne også bidrage til udvikling af landbrugsturisme og på længere sigt bidrage til at øge befolkningstallet i landdistrikterne.

Endelig er anerkendelsen af den fælles kulturarv og dens bevarelse en vigtig gave, som vi giver i arv til kommende generationer.

  Maria Badia i Cutchet (PSE). - (ES) Hr. formand, hr. kommissær, mine damer og herrer! Jeg vil indlede med at lykønske ordføreren med denne betænkning, hr. Sifunakis, med hans indsats, der understreger den europæiske kultur-, arkitektur- og kulturarvs særlige karakter og betydning, som giver så stort udbytte, såvel samfundsmæssigt og socialt som miljømæssigt og økonomisk.

Den hurtige vækst af byområderne, den sociale og teknologiske fremgang, de moderne dyrkningsmetoder og den økonomiske og urbanistiske udvikling betyder store udfordringer for landbo- og øsamfundene, der, som det er blevet sagt her, udgør størstedelen af det udvidede EU's område.

På et tidspunkt, hvor afvandringen fra landet, affolkningen og den økonomiske krise på den ene side og brandene og udbredelsen af naturkatastroferne på den anden side klart understreger det tvingende behov for professionelle landbrugere, der dyrker og plejer vores miljø og overvåger vores områders og vores landskabers bæredygtighed og fremtid, kommer denne betænkning således på et meget belejligt tidspunkt, fordi den påpeger behovet for at udvikle en effektiv politik, der især er baseret på en bæredygtig balance mellem befolkningen og miljøet og på en integreret tilgang i de traditionelle landbrugsområder, især landbodistrikterne.

Udformningen af en lovgivningsramme til bevarelse af kulturarven, bevilling af den nødvendige finansiering af dens genoprettelse, uddannelse af specialister i naturbevarelse og støtte til håndværkere og leverandører af traditionelle materialer er alle forslag, der går i den rigtige retning.

I denne henseende vil jeg gerne understrege, at fremme af internationale møder, hvor man kan beskrive og udveksle erfaringer og god praksis for landskabsbevarelse og beskyttelse af kulturarven i EU, ville være et meget positivt element ved denne politik på europæisk plan.

  Bernat Joan i Marí (Verts/ALE). - (EN) Hr. formand! Jeg vil allerførst gerne hilse denne fortræffelige betænkning velkommen og takke ordføreren for hans arbejde. Bevarelse af naturmiljøet er et af EU's hovedmål. Vores nuværende og fremtidige opgave er også at fastlægge et mål for bevarelse af Europas arkitektur- og kulturarv, og dét er særligt vigtigt for små øsamfund.

Det er særdeles vigtigt at bevare naturværdier, men i små økosystemer er miljøet, menneskers bebyggelser og kulturarv tæt forbundet med hinanden. Jeg kommer fra Ibiza, en ø, som lider under effekten af bygningen af to uforholdsmæssigt store hovedveje. På grund af disse arbejder er adskillige betydningsfulde kulturarvselementer blevet ødelagt. Arkæologiske fundsteder og traditionelle hjem er blevet ødelagt, for at disse hovedveje har kunnet bygges.

Dette forhold er gentagne gange blevet fordømt af civilsamfundets organisationer, og jeg har selv fordømt det over for Kommissionen og her i salen. Hvis Parlamentet og de europæiske institutioner som helhed tager hensyn til de forslag, hr. Sifunakis' betænkning indeholder, vil denne form for skader kunne undgås, og små øsamfund, landdistrikter og kulturarv ville kunne bevares på forsvarlig vis. Dette er vores hovedmål nu.

  Janusz Wojciechowski (UEN). - (PL) Hr. formand! Jeg vil gerne udtrykke min støtte til og taknemmelighed over hr. Sifunakis' betænkning og tilslutte mig alle de rosende ord, der er sagt om den i dag.

Parlamentet har udtrykt sin bekymring over den arkitektoniske kulturarv i Europas landdistrikter gennem denne betænkning. Det er en vigtig arv, der desværre ofte glemmes og sjældent værdsættes. Vi lever i en verden i hastig forandring. Landdistrikter, der stort set ikke har forandret sig i århundreder, har gennemgået en drastisk forvandling de seneste 10 år. Landbrugets produktionsmetoder og redskaber er forandret, landbrugsarbejdet er ændret radikalt, og arkitekturen på landet har også ændret sig.

Indtil 1960'erne var bygninger på landet i Polen hovedsageligt lavet af træ. Så fulgte en periode med hastig sanering. De nye huse var måske nok mere komfortable, men de var ikke altid pænere end de gamle. Den traditionelle landlige arkitektur forsvandt hurtigt, og i dag er der meget lidt tilbage. Derfor er der også så meget mere grund til, at vi gør alt, hvad vi kan, for at bevare denne arv.

I hr. Sifunakis' betænkning understreges vigtigheden af disse spørgsmål og peges der på specifikke initiativer, der kan støtte bevaringen af værdifuld arkitektur i europæiske landdistrikter. Den er et skridt i den rigtige retning, og den kommer lige i rette tid, mens der stadig findes noget, der kan bevares til fremtidige generationer.

  Andreas Mölzer (NI). - (DE) Hr. formand, mine damer og herrer! Det er ikke nogen hemmelighed, at vi lever i en tid præget af hurtige økonomiske og samfundsmæssige forandringer, som i stigende grad får os til at søge efter stabilitet, sikkerhed og orientering. Denne sikkerhed kan vi bl.a. finde i vores åndelige, kulturelle og arkitektoniske arv, hvilket borgernes voksende interesse for denne arv og den stigende bevidsthed omkring og respekt for den vidner om.

Netop denne respekt må få os til at forhindre, at denne åndelige, kulturelle og arkitektoniske arv nogensinde bliver ødelagt igen - bevidst ødelagt - som det skete i infernoet af to verdenskrige i det 20. århundrede, således som det blev tilstræbt og planlagt i Østeuropa under den reelt eksisterende socialisme, stalinismen og kommunismen, og som det desværre også praktiseres i vore dage af den brutale modernisme, som den politiske venstrefløj støtter.

Jeg mener heller ikke, at Europas historiske arv og kulturarv, navnlig landdistrikternes, udelukkende må betragtes ud fra økonomiske aspekter, og den må heller ikke blot tjene turisterhvervets interesser.

Det er efter min mening hensigtsmæssigt at udvide projekter som "Den Europæiske Kulturhovedstad" til landdistrikter. Jeg betragter Sibiu, tidligere kendt under navnet Hermannstadt, i Transsilvanien, som der var en fotoudstilling om i Parlamentet i går, som et eksempel på, i hvilken grad EU kan fremme og støtte kulturarven.

  Ljudmila Novak (PPE-DE). - (SL) Hr. formand! Bevarelsen af den arkitektoniske kulturarv i landdistrikter og øområder er ensbetydende med bevarelse af mangfoldigheden i europæisk kultur og individuelle nationers rødder. En nation, der ødelægger denne arv, skærer sine historiske bånd over og river sig selv op med rode.

Indsatsen for at opnå stadig større samhørighed har ført til, at nye vækstområder i europæiske byer bliver mere og mere ens. Det er derfor, det er så vigtigt for hver enkelt nation at bevare de karakteristika, der giver nationen sin særegne identitet.

Der er ingen tvivl om, at den mest originale kultur- og naturarv findes i landområderne. Den skal vedligeholdes, ellers bliver den forsømt og forfalden. Det er en af vores største udfordringer, eftersom restaurering af fredede bygninger og kerneområder på landet koster mange penge og tager lang tid. Men samtidig er disse bygninger ikke særlig velegnede til moderne levevilkår, hvilket er grunden til, at mange ejere ser kulturarv som en byrde i stedet for en kilde til glæde og stolthed. På samme måde forsvinder vores gamle håndværk, fordi de ikke kan fungere som indtægtskilde.

Hvis vi kun betragter kultur- og naturarv ud fra en penge- og profit-målestok, får vi ikke andet ud af det end udgifter. Vi er nødt til konstant at finde en balance mellem bevaring og yderligere udvikling.

Jeg støtter forslaget om et europæisk kulturarvsår, fordi det vil forøge borgernes bevidsthed om vigtigheden af kulturarven. Men jeg støtter også forslaget om, at vi øremærker midler fra strukturfondene til bevaring af natur- og kulturarven i mindre landsbyer, for det vil vække fornyet interesse for restaurering hos ejerne og i lokalsamfundene. Derved vil de også kunne se mulighederne for udvikling og nye job.

Perler er små og svære at finde. Mindre samfund fortjener også en mulighed for at modtage incitamenter og midler.

  Antonio López-Istúriz White (PPE-DE). - (ES) Hr. formand, hr. kommissær! Jeg vil begynde med at lykønske ordføreren, hr. Sifunakis, med den fremragende betænkning, han har udarbejdet. Takket være denne betænkning kan vi afholde en særdeles interessant forhandling, for den understreger endnu en gang noget, der for mig og mange andre af de tilstedeværende er blevet helt essentielt i EU, især i de seneste år, for vi er endelig blevet klar over den indvirkning, som økarakteren har på udviklingen af øområderne.

Jeg glæder mig derfor over den særlige omtale i dagens betænkning af beskyttelse og fremme af de europæiske øområders natur-, arkitektur- og kulturarv. I denne henseende gør det forhold, at ordføreren kommer fra øen Kreta, den minoiske civilisations vugge, den ældste i Europa, eller det, at jeg kommer fra øgruppen Balearerne, hvor Naveta des Tudons er beliggende, og som også anses for at være Europas ældste eksempel på byggeri, fra ca. 1.500 år før Kristus, os særlig opmærksomme på behovet for at opfordre EU til at træffe foranstaltninger til beskyttelse og genoprettelse af den europæiske kulturarv.

I denne henseende arbejder Balearernes lokalregering med at udarbejde og iværksætte politikker til bæredygtig udvikling, der er baseret på konvergensen med målene for turistaktiviteternes bæredygtighed og konkurrenceevne, især til beskyttelse og forbedring af natur-, arkitektur- og kulturarven. Det er den vej, vi skal følge, en vej, der involverer et civilsamfund, der er opmærksom på øområdernes særlige skrøbelighed, og som har en stor miljøbevidsthed.

Det er, som det anføres i betænkningen, et godt udgangspunkt til nu at begynde en fælles udveksling af erfaringer på dette vigtige område vedrørende beskyttelse af den europæiske kulturarv, et spørgsmål, der er særdeles vigtigt, ikke kun fordi det berører mennesket, men også fordi det udgør et vigtigt element i de europæiske regioners identitet og historiske udvikling.

  Giuseppe Castiglione (PPE-DE). - (IT) Hr. formand, hr. kommissær, mine damer og herrer! Med Maastricht-traktaten blev EU til befolkningernes Europa og fik sin egen kulturelle identitet med respekt for regionale og lokale forskelle, der i modsætning til den stadig større kulturglobalisering udgør vores fælles arvs sande grundlæggende rigdom. Landdistrikterne og øsamfundene udgør denne arvs vugge med deres traditioner, deres arkitektur, deres lokale håndværk og de naturlige og menneskeskabte landskabers skønhed.

Derfor er det vigtigt, at vi beskytter denne omfattende arv og udarbejder en lokaludviklingsplan, der sørger for og tilskynder til, at vi får det bedste ud af kulturen og miljøressourcerne, så de bliver til et vækstinstrument i en økonomi, der i dag er i en vanskelig situation. Dette er først og fremmest ensbetydende med en samlet forbedring af landdistrikternes betingelser, hvor man - foruden restaurering og bevaring af arkitekturen både ud fra et monumentalt og landskabsmæssigt synspunkt - også tager hensyn til de mennesker, som bor i de små landsbyer i landdistrikterne.

Det betyder, at vi skal bekæmpe affolkningen af landområderne, fremme de unges uddannelse, bevare de lokale håndværk og den traditionelle landbrugspraksis, give nyt liv til gamle fag og nye erhverv, også ved at finansiere forskning og brug af nye teknologier, og sikre landskabets vedligeholdelse, hvor man ikke bare bevarer de grønne områder, men også og ikke mindst bruger de lokale og træ- og plantesorter, så man ikke ændrer stedets kultur.

Vi skal give de mennesker, som bor i disse områder, alle de nødvendige instrumenter, så de kan fortsætte deres traditioner i deres byer og landsbyer og på deres øer. Vi skal styrke og forbedre de programmer, der er udarbejdet til dette formål. Det er nødvendigt, at EU's overordnede strategi for kulturarven virkelig bliver et tværgående element i de andre politikker, ligesom det er tilfældet med et bæredygtigt miljø, og alle politikker bør i den henseende integreres med hinanden.

Jeg er overbevist om, at en harmonisk, rationel, sammenhængende, koordineret og ikke mindst mere effektiv udnyttelse af ressourcerne, også på det finansielle plan, vil gøre det muligt for os at tackle denne dobbelte udfordring. At bevare den lokale og regionale kulturarv er ensbetydende med en harmonisk socioøkonomisk udvikling i landdistrikterne.

  Franco Frattini, næstformand i Kommissionen. - (FR) Hr. formand, jeg vil gerne starte med at rette en hjertelig tak til alle dem, der ydede et vigtigt bidrag til disse forhandlinger, det være sig i form af idéer og af virkeligt interessante forslag, og jeg agter at informere hr. Figel' udførligt om dem. Jeg vil godt koncentrere mig om to ting her, nemlig det punkt, som omhandler finansieringen af Kultur 2000-projektet og dernæst det forslag, som ordføreren specifikt stillede om at gøre 2009 til det europæiske kulturarvsår.

Med hensyn til det første punkt, som De ved meget mere om end jeg, står Kultur 2000-projektet, som har et budget på 167 millioner euro, nu til at få allokeret 400 millioner euro. Budgettet er således blevet øget væsentligt takket være Parlamentets arbejde og politiske støtte.

Med hensyn til det andet punkt om det europæiske år tager Kommissionen det stillede forslag yderst seriøst, og vi vil vurdere det ud fra vores mål og prioriteringsplaner for de næste par år. Dette forslag fortjener at blive analyseret grundigt. Jeg vil også godt benytte lejligheden til at påpege, at hr. Figel' for nylig stillede et vigtigt forslag om at gøre 2008 til "Det Europæiske År for Interkulturel Dialog", som Kommissionen vedtog. Jeg håber, at Parlamentets holdning hertil vil ligge på linje med dette.

Som sagt vil jeg informere hr. Figel' om resultatet af forhandlingerne, som blev opnået i en ånd præget af konstruktivt samarbejde mellem Kommissionen og Parlamentet.

  Formanden. - Forhandlingen er afsluttet.

Afstemningen finder sted i dag kl. 12.00.

(Mødet udsat kl. 11.55 for afstemningstiden og genoptaget kl. 12.00)

Skriftlige erklæringer (artikel 142)

  Zita Pleštinská (PPE-DE). - (SK) Hr. formand! Næsten 90 % af det udvidede EU består af landbrugsland, herunder nationalparker med sjældent dyre- og planteliv samt historiske ruiner, der tilhører Europas kulturarv.

Til trods herfor tager mange politiske løsninger for landområder ikke områdernes specifikke særpræg og reelle behov i betragtning i tilstrækkelig grad. Landområder udgør f.eks. 85 % af Slovakiet og er hjem for 48 % af befolkningen. Men der er tendens til, at de unge forlader landområderne, befolkningstætheden på landet er faldet, vores kulturarv er truet, og høj arbejdsløshed er et stort problem.

Denne betænkning er højaktuel, fordi den nuværende situation analyseres her, og der gøres forsøg på at finde løsninger til støtte for landdistrikter og øer i Europa. Den beskæftiger sig også med fremtiden for små traditionelle samfund med befolkningstal på under 1.000. Den fokuserer på hjælp til mikrovirksomheder, unge landbrugere, traditionelle håndværk og erhverv, lokale skikke og traditioner, hvilket hjælper til at skabe job og sikre et bedre og mere attraktivt liv på landet.

Kulturarv trænger til mere opmærksomhed og især flere penge. EU bør iværksætte et bredt initiativ til bevarelse af kulturarven og sørge for, at alle politikker omfatter bestemmelser om støtte. Jeg hilser initiativet bag de europæiske kulturarvsdage velkommen, og det samme gælder udvekslingen af erfaringer på området gennem internationale konferencer.

Ved at tage betænkningen op til forhandling bekræfter Parlamentet, at det tager bæredygtig udvikling i Europas landområder alvorligt.

  John Attard-Montalto (PSE). - (EN) Hr. formand! Eftersom Malta og Gozo er den mindste nation i EU, er det kun naturligt at referere til deres arkitektur og kulturarv på en holistisk måde. Det er umuligt at bevare den enorme arkitektur- og kulturarv kun med de begrænsede ressourcer, vi har til rådighed. Vi er derfor nødt til at bede EU om hjælp. Få ved, at de ældste fritstående bygninger i verden er fundet på Malta. Desuagtet er der behov for øjeblikkelig hjælp til disse. Det måske mest imponerende tempelkompleks Ggantija på Gozo er der et overhængende behov for øjeblikkelig professionel hjælp til. Valletta, der er en af Europas smukkeste kulturelle hovedstæder, er stadig katastrofalt dårligt vedligeholdt. Det er halvtreds år siden, Anden Verdenskrig sluttede, men hovedstaden har stadig ar efter krigen - især ruinerne af det engang så storslåede operahus. Jeg appellerer til regeringerne i Tyskland og Italien om at udvise den goodwill at genopbygge operahuset, som blev ødelagt under luftbombardementer, og derved forøge Vallettas arkitektoniske værdi og bidrage til dens kulturarv.

FORSÆDE: Pierre MOSCOVICI
Næstformand

6. Meddelelse af Rådets fælles holdninger: se protokollen

7. Afstemningstid

  Formanden. - Næste punkt på dagsordenen er afstemningen.

(Resultater og andre oplysninger vedrørende afstemningen: se protokollen)

7.1. Tiltrædelse af Haagerkonferencen om International Privatret (afstemning)

7.2. Forbindelserne EU/Kina (afstemning)

Efter afstemningen om stk. 53:

  Charles Tannock (PPE-DE). - (EN) Hr. formand! Jeg vil gerne foreslå følgende mundtlige ændring: "Anmoder de kinesiske myndigheder om at afsløre menneskerettighedsadvokaten Gao Zhishengs færden og sætte ham på fri fod, medmindre han skal anklages for en anerkendt strafbar lovovertrædelse; anmoder ligeledes om løsladelse af Chen Guangcheng, som har hjulpet borgere under deres forsøg på at sagsøge lokale myndigheder for at udføre tvungne aborter og sterilisationer, og af Bu Dongwei, som er blevet idømt to et halvt års "genopdragelse gennem arbejde", og som tilbageholdes på et ukendt sted; henstiller derfor indtrængende til, at myndighederne sikrer, at alle menneskerettighedsforkæmpere kan udføre fredelige og lovlige aktiviteter uden frygt for vilkårlig arrestation, tortur eller mishandling, og at de får adgang til behørig advokatbistand i tilfælde af arrestation".

(Parlamentet vedtog det mundtlige ændringsforslag)

Efter afstemningen om ændringsforslag 2

  Hannes Swoboda (PSE). - (DE) Hr. formand! Også vi ville gerne have stemt for denne vigtige betænkning om Kina, men da princippet om "one China - two systems" ikke bliver accepteret i den, kan vi ikke stemme for den. Men da betænkningen indeholder mange berettigede menneskerettighedsanliggender, vil vi ikke stemme imod, men hverken stemme for eller imod.

  Georg Jarzembowski (PPE-DE). - (DE) Hr. formand! For at kvæle en mulig legende i fødslen vil jeg gerne understrege, at Parlamentet med et stort flertal har vedtaget ændringsforslag 33, hvor der tilsyneladende henvises til dette princip, så Deres begrundelse er forkert, hr. Swoboda, og De burde stemme for betænkningen.

(Bifald)

  Formanden. - Forhandlingen vil ikke blive genåbnet, og vi fortsætter med afstemningen.

Efter afstemningen om hele beslutningsforslaget

Formanden. - Fru Muscardini, i henhold til hvilken artikel i forretningsordenen ønsker De ordet?

  Cristiana Muscardini (UEN). - (IT) Hr. formand, mine damer og herrer! Der står i forretningsordenen, at stemmeforklaringer skal afgives efter afstemningen og ikke før. For min skyld kan vi godt ændre forretningsordenen, men reglerne skal gælde for alle grupperne og ikke kun for nogle af dem.

  Formanden. - Jeg vil tage det til efterretning, fru Muscardini.

7.3. Miljømærkeordninger for fiskerivarer (afstemning)

7.4. Situationen i Mellemøsten (afstemning)

7.5. Skovbrande og oversvømmelser (afstemning)

Før afstemningen

  Martin Schulz (PSE). - (DE) Hr. formand! Før vi går over til afstemningen, vil jeg under henvisning til forretningsordenens artikel 150, stk. 6, gerne komme med en bemærkning og forbinde den med et spørgsmål til hr. Poettering. Hr. Hatzidakis har stillet et ændringsforslag - ændringsforslag 5 - hvori der, hvorom der hersker almindelig konsensus, henvises til behovet for at sende en delegation til de særligt ramte områder. Vi taler nu kun om de særligt ramte områder i Spanien, selv om det også brændte i Portugal, Grækenland, Frankrig og i andre lande.

Så rejser spørgsmålet sig, om det er en fejl, for hvis det er det, bør vi gøre, som vi har foreslået og slette henvisningen til Spanien, så det herefter hedder: "Delegation til de særligt ramte områder". Eller man må føje "Portugal, Grækenland, Frankrig" til Spanien. Dette ud fra den forudsætning, at der ikke ligger et politisk motiv bag, idet den mulighed ikke helt kan udelukkes. Jeg vil derfor bede om, at der ikke bliver ført partipolitik på bekostning af ofrene i Grækenland, Portugal og andre lande, så enten sletter vi henvisningen til Spanien, eller også medtager vi alle andre lande, hvor det har brændt.

Jeg ville være taknemmelig, hvis Gruppen for Det Europæiske Folkeparti (Kristelige Demokrater) og De Europæiske Demokrater kunne få det afklaret inden afstemningen.

  Gerardo Galeote (PPE-DE). - (ES) Hr. formand! Hr. Schulz var naturligvis ikke til stede i mandags, hvor Kommissionen holdt sit indlæg. Kommissær Dimas sagde i sin redegørelse, at det eneste land, hvor den europæiske civilbeskyttelsesmekanisme er blevet anvendt i løbet af sommeren, var i Spanien.

Det er logisk nok, for 50 % af brandene i sommer har beklageligvis foregået i mit land. Hr. Schulz ved formentligt, at vi her i Europa-Parlamentet den 6. oktober holder en offentlig høring om netop det europæiske civilbeskyttelseskorps, der blev foreslået af vores ven, den tidligere kommissær hr. Barnier.

Da vi ønsker, at denne delegation rejser før den 6. oktober, er det således fysisk umuligt at besøge alle de lande, han har nævnt. Jeg foreslår, at vi fastholder rejsen til Spanien før den 6. oktober, og hvis hans gruppe ønsker det, kan vi besøge andre lande efter den 6. oktober. Det kan han være sikker på, at jeg vil stemme for.

  Formanden. - Jeg har andre forespørgsler, men jeg ønsker ikke at genåbne forhandlingerne.

Hvis jeg ellers har forstået det hele korrekt, vil hr. Schulz, når den tid kommer, stille et mundtligt ændringsforslag, og plenarforsamlingen vil dermed kunne afsige sin dom, og hver enkelt parlamentsmedlem vil få mulighed for at give sin holdning til kende ved at stemme.

Før afstemningen om ændringsforslag 5

  Martin Schulz (PSE). - (DE) Hr. formand! Vi formodede, at det forholdt sig sådan, som hr. Galeote netop har redegjort for i en meget oplysende tilkendegivelse, hvorfor jeg anmoder om at tilføje: "i Portugal, Grækenland, Frankrig og i de andre særligt ramte lande" efter "i Spanien".

(Bifald)

(Parlamentet forkastede det mundtlige ændringsforslag)

7.6. Doha-udviklingsdagsordenen (afstemning)

7.7. Forfalskning af lægemidler (afstemning)

7.8. Europæisk aftaleret (afstemning)

7.9. Inddragelse af Europa-Parlamentet i Haagerkonferencens arbejde (afstemning)

7.10. Aftale med USA om passagerlisteoplysninger (afstemning)

7.11. Natur-, arkitektur- og kulturarv i landdistrikter og øområder (afstemning)

Før afstemningen om stk. 19

  Nikolaos Sifunakis (PSE) , ordfører. - (EL) Hr. formand! Jeg har følgende mundtlige ændringsforslag til stk. 19, anden del:

"at gennemføre flerårige programmer for at fremme velbevarede traditionelle samfund med f.eks. under 1.000 indbyggere".

(Parlamentet vedtog det mundtlige ændringsforslag)

Formanden. - Afstemningen er afsluttet.

8. Stemmeforklaringer

Betænkning af Wallis (A6-0250/2006)

  Bruno Gollnisch (NI), skriftlig. - (FR) Med tiltrædelsen af Haag-konferencen om Privat International Lov, hvis mål er at arbejde for progressiv harmonisering af bestemmelserne inden for international privatret, tager Parlamentet for en gangs skyld et realistisk skridt hen imod en harmonisering af medlemsstaternes lovgivninger.

Der er rent faktisk to måder at opnå en lovgivningsmæssig harmonisering på. Den første, som de fanatiske euroføderalister plæderer for, består i at indtage bindende holdninger til standardiseringen af de 25 medlemsstaters materielle retsregler; mens den anden, som opfyldte både det grundlæggende krav om retssikkerhed og retsvirkning, kun består i en standardisering af lovkonfliktregler og kompetenceregler, hvilket vil sige, at den både indeholder en bestemmelse af den kompetente domstol og af den nationale lovgivning, som anvendes i et retsforhold. Derfor har medlemsstaterne deres egne retsregler, systemer og traditioner, men som et resultat heraf er den usikkerhed, der kan opstå ved anvendelsen af og ved sammenstød mellem nationale lovgivninger i forskellige regioner i EU, blevet væsentligt reduceret.

Dette er vores bevæggrund for at støtte betænkningen og Fællesskabets tiltrædelse af Haag-konferencen.

Betænkning af Belder (A6-0257/2006)

  Philip Claeys (NI). - (NL) Hr. formand! Jeg har stemt for Belder-betænkningen, og jeg vil gerne lykønske ordføreren med det arbejde, han har gjort. Den Socialdemokratiske Gruppes holdning er faktisk et argument for at stemme for betænkningen, for kritikken lød, at der i betænkningen lægges for stor vægt på menneskerettighedssituationen i Kina.

Det er en kendsgerning, at situationen der i de seneste år overhovedet ikke er forbedret, heller ikke siden begivenhederne på Tienanmen-pladsen. Vi konstaterer, at der hos regeringerne i EU, i erhvervslivet og i andre instanser i Europa er for stor vilje til uden videre at drive handel med et kommunistisk regime i Kina, uden at der til gengæld opstilles betingelser om, at menneskerettighedssituationen forbedres.

  Jan Andersson, Ewa Hedkvist Petersen og Inger Segelström (PSE), skriftlig. - (SV) Vi synes, at det er godt, at Europa-Parlamentet bestræber sig på at gøre mere angående menneskerettighederne i Kina. Derimod savner vi omtalen af de bilaterale bestræbelser og af handel, som bør være de centrale punkter i betænkningen. Eftersom Kina er EU's næststørste handelspartner, er det vigtigt at have gode kontakter.

  Bruno Gollnisch (NI), skriftlig. - (FR) Formålet med Belder-betænkningen er, at den skal være udtømmende i dækningen af den række af overtrædelser, som Folkerepublikken Kina begår, og det gælder både overtrædelser af internationale handelsforpligtelser inden for WTO-systemet (dumping i alle dens afskygninger, efterligninger og piratkopiering, hvilket er forhindringer, som Kinas handelspartnere konfronteres med på det kinesiske marked osv.) og af menneskerettighederne. Med hensyn til sidstnævnte er synderegistret meget langt: koncentrationslejre (Laogai-lejrene), tvangsarbejde, ulovlig handel med organer fra henrettede fanger, religiøs forfølgelse - især af det katolske mindretal - tibetanske martyrer osv.

Det overraskende ved Belder-betænkningen er, at hr. Belder formår at beklage disse situationer uden på nogen måde at nævne den kendsgerning, at Kina er et kommunistisk land, et marxistisk diktatur, som gør krav på at have haft - i politisk forstand - det 20. århundredes mest morderiske ideologi.

Endnu mere overraskende er det - men er det i virkeligheden en overraskelse her i Parlamentet? - at betænkningen ikke afsluttes med et krav om sanktioner, og ikke engang en fordømmelse bliver det til, men med en konstatering af nødvendigheden af et frit, konkurrencedygtigt og gennemsigtigt marked i Kina! Der er ingen tvivl om, at i fremtidens Europa vil penge altid være vigtigere end mennesker.

  Hélène Goudin (IND/DEM), skriftlig. - (SV) For EU er Kina en meget vigtig handelspartner. EU og Kina har i løbet af de seneste 10 år haft et nært handelsforhold. Betænkningen skal ses som et skridt mod en forbedring af Kinas sociale og miljømæssige forhold. Junilisten mener, at krav om forbedring på disse områder er en forudsætning for et langt og holdbart handelssamarbejde.

Jeg stemmer således ja til betænkningen i sin helhed.

  Pedro Guerreiro (GUE/NGL), skriftlig. - (PT) Lidet overraskende har Europa-Parlamentets flertal vedtaget en beslutning om forbindelserne mellem EU og Kina, der i sine snesevis af punkter indeholder ganske få henvisninger til de bilaterale forbindelser, fordi man i stedet har villet blande sig i Kinas indre forhold.

Blandt de mange aspekter, der var en kommentar værd, vil jeg blot fremhæve Parlamentets støtte til, at forbindelserne mellem EU og Kina underordnes, "at USA har taget initiativ til at indlede en strategisk dialog med Europa om væksten i Kina, hvilket er et centralt nyt element i politikken om at bringe den "nye" verden tættere på den "gamle", og opfordrer EU og dens medlemsstater til sammen med USA at udarbejde en strategisk konsensus for forbindelserne med Kina".

Derudover er man "bekymret over tendensen til ulighed og urimelig fordeling af velstand, massearbejdsløshed og ukontrolleret urbanisering, stigende kriminalitet og korruption og ikke mindst Kinas miljøproblemer", hvilket afslører hykleriet hos dem, der ikke har nogen som helst moralsk ret til at gøre sig sådanne bekymringer, når man betænker den brutale antisociale offensiv, som EU står for, og den yderst alvorlige forværring af de sociale forhold, der går for sig i EU's egne medlemsstater.

Vi har derfor stemt imod.

  Luís Queiró (PPE-DE), skriftlig. - (PT) Forholdet til Kina er et af de områder, der giver de ansvarlige for EU's medlemsstaters udenrigspolitik flest problemer.

På den ene side drejer det sig om en totalitær stat, der ikke viser den ringeste respekt for menneskerettighederne og overhovedet ikke bekymrer sig om omkostningerne for mennesker og miljø, for integreret udvikling, fremme af frihed og respekt for et menneskeligt samfunds minimumsbetingelser. På den anden side er det en økonomi af uomgængelig betydning, der kun synes at blive ved med at vokse. Tilsyneladende har det økonomiske fremskridt - som det øgede handelssamkvem mellem EU og Kina har bidraget til - også givet den ønskede effekt i form af fremvæksten af en middelklasse i byerne, der forhåbentlig med tiden vil resultere i en demokratisk impuls.

I mellemtiden har - som vi har fået med i beslutningen - erfaringen med Hongkong og Macao, som EU har fulgt på nært hold, vist, at det er muligt dér at have et bedre system end det, som findes i det øvrige Kina.

Til slut en bemærkning for at beklage De Europæiske Socialdemokraters Gruppe, der antog, at betænkningen ville give et resultat imod deres interesser, og derfor ønskede at udskyde den. Det er en uskik.

  Kathy Sinnott (IND/DEM), skriftlig. - (EN) Jeg opponerer imod Kinas etbarnspolitik og anden misbrug af menneskerettigheder. Jeg støtter ikke en etbarnspolitik!

Betænkning af Fraga Estévez (A6-0219/2006)

  Charlotte Cederschiöld, Christofer Fjellner, Gunnar Hökmark og Anna Ibrisagic (PPE-DE), skriftlig. - (SV) Vi har i dag stemt for betænkningen om indledning af en debat om en fællesskabsmodel for miljømærkningsprogrammet for fiskeriprodukter. Vi er positive over for, at EU fastsætter fælles minimumsregler for miljømærkning af fiskeriprodukter, samt at disse skal følge gældende internationale standarder.

Vi mener dog, i direkte modsætning til betænkningen, at det er godt, at der er forskellige private mærkninger, og at al miljømærkning af fiskeriprodukter bør ske gennem private aktører. Vi deler heller ikke ordførerens overbevisning om, at den fælles fiskeripolitik giver det mest miljøvenlige fiskeri. Tværtimod er vi overbeviste om, at den fælles fiskeripolitik er en stor del af årsagen til overfiskning og miljøproblemer.

  Hélène Goudin (IND/DEM), skriftlig. - (SV) Det er positivt med foranstaltninger, som har til hensigt at bekæmpe ulovligt, urapporteret og ureglementeret fiskeri. Jeg sætter dog spørgsmålstegn ved behovet for, at EU centralt skal indføre et miljømærkningsprogram for fiskeriprodukter. Indførelsen af en fælles EU-miljømærkning risikerer at skabe overflødig bureaukrati og kan begrænse virksomhedernes, fiskeriorganisationernes og medlemsstaternes muligheder for at have deres egen miljømærkning.

Jeg stemmer således nej til denne betænkning.

  Pedro Guerreiro (GUE/NGL), skriftlig. - (PT) Som det fremgik af forhandlingen, rejser miljømærkning af fiskerivarer vigtige spørgsmål.

Ordføreren mener, at en slags krav kan baseres på den objektivitet, der ligger i videnskabelige undersøgelser, da fællesskabslovgivningen har til formål at sikre, at enhver fiskeriaktivitet i EU's medlemsstater er bæredygtig.

Indførelse af en anden slags krav, f.eks. de mest selektive produktionsmetoder, betyder imidlertid, at der anvendes et krav a posteriori, hvilket er imod princippet om, at indvirkningen på ressourcerne skal analyseres ved beslutningen om de tekniske foranstaltninger, ikke efter.

Desuden indføres der krav med hensyn til fødevaresikkerhed, hvilket rejser spørgsmålet om vildt fanget fisk, der ikke er egnet til konsum. Her drejer det sig dog ikke om mærkning, for denne type fisk bør simpelthen ikke fanges og slet ikke sælges. Det er tilfældet, når det antages, at der forekommer havforurening, hvilket fører til fiskeforbud.

Vi bekræfter derfor det standpunkt, som vi fremlagde i vores indlæg.

Situationen i Mellemøsten (B6-0469/2006)

  Marco Cappato (ALDE). - (IT) Hr. formand, mine damer og herrer! Jeg ville bare gerne understrege, at selv om jeg støttede beslutningen om Libanon, bruger man alt for tit her i salen - og det gælder også den højtstående repræsentant, hr. Solana - ordene "EU" og "EU's medlemsstater" som synonymer, og man siger, at EU spiller og har spillet en vigtig rolle i Libanon-krisen og i UNIFIL-missionens udsendelse. Det er ikke rigtigt, eftersom det kun er nogle medlemsstater og nogle lande, der spiller en rolle.

EU har desværre givet afkald på selv at bruge de beskedne og svage udenrigspolitiske instrumenter, som det har til rådighed. Den rolle, som EU kunne spille, er at give landene på den anden side af Middelhavet mulighed for at komme med i EU, dvs. Tyrkiet, Israel og andre demokratier på den anden side af Middelhavet. Nationalstaternes Israel- og Palæstina-politik har til gengæld været en fiasko.

  Romano Maria La Russa (UEN). - (IT) Hr. formand, mine damer og herrer! Selv om UNIFIL 2-missionen har min fulde støtte, må jeg give udtryk for mine forbehold over for den aktuelle mobilisering af de europæiske lande. Når man ser bort fra Italien, Frankrig og Spanien, nøjes de med at yde et mere eller mindre symbolsk bidrag.

Europas appeller har hidtil været svage, og ordene fra den højtstående repræsentant for den fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik, hr. Solana, som bad om en stærk indsats fra alle EU-landene, forsvandt op i Bruxelles' blå luft. Selv om jeg så ville se bort fra den skjulte propalæstinensiske holdning, der gennemsyrer EU-institutionerne, og som undertiden lader til at glide over i antisemitisme, bliver jeg under alle omstændigheder endnu en gang nødt til at understrege Europas ineffektivitet. Europa prøver nemlig som sædvanlig på at være politisk korrekt og har ikke ønsket at fastlægge en klar og præcis holdning.

Jeg spørger dog mig selv, hvordan man kan tale om upartiskhed.

(Formanden fratog taleren ordet)

  Adamos Adamou (GUE/NGL), skriftlig. - (EL) I 34 dage har verden fulgt en militæraktion udført af en veludrustet hær, som - med USA's hjælp og med de supermoderne missiler, de har sendt indtil sidste øjeblik - har invaderet og jævnet det sydlige Libanon med jorden, dræbt flere hundrede civile, sendt en tredjedel af befolkningen i landflygtighed og sat landets økonomi et år tilbage. Israel er skyld i rigtig mange krigsforbrydelser, hvilket er bekræftet af rapporter fra Amnesty International og Human Rights Watch.

Hizbollahs anholdelse af de israelske soldater var et påskud for at gennemføre en plan, der var lagt på forhånd. Som cyprioter har vi også erfaring med militærinvasioner, og vi afviser betænkningens tankegang med at holde sig neutral og enhver ligestilling af bøddel og offer.

Vi støtter embargoen mod militærudstyr til Israel, så man afbryder denne militærmaskine og sender det signal, at det internationale samfund ikke bifalder det folkedrab, der begås mod palæstinenserne og deres nabobefolkninger. Vi kræver, at der skabes et atomvåbenfrit område i vores region, herunder Israel.

Der bør være en klar fordømmelse af Israels politik over for Palæstina og en beslutning om, at man vender tilbage til forhandlingerne for hurtigt at finde en endelig løsning.

  Ilda Figueiredo (GUE/NGL), skriftlig. - (PT) Det er beklageligt, at Europa-Parlamentet er slået ind på den vej, som denne beslutning viser, ved at ligestille Israel og Palæstina, altså angriber og angrebet, når der i stedet bør ske en klar fordømmelse af de krigsforbrydelser, som Israel har begået i Libanon, og af dets aggressioner og den statsterrorisme, som det fortsat udøver mod de besatte områder i Palæstina, især i Gaza. Det er en dårlig start.

Hvad EU bør gøre i en så farlig og kompleks situation, er at kræve, at Israel overholder FN's beslutninger, hvad angår besættelsen af de palæstinensiske områder og øjeblikkeligt indstiller de militære operationer i de besatte områder, omgående ophæver blokaden af Gaza, herunder genåbner grænsen til Egypten og sikrer fri bevægelighed for mennesker og varer, tilbagegiver Golanhøjderne og Sheeba Frams til Syrien og Libanon, øjeblikkeligt løslader valgte palæstinensiske ministre og parlamentsmedlemmer og indleder forhandlinger om udveksling af fanger samt bringer bosættelserne til ophør og genoptager overførslerne af palæstinensiske skatte- og toldindtægter.

En varig fred i Mellemøsten forudsætter respekt for befolkningernes ret til suverænitet i Palæstina, Syrien og Libanon.

  Glyn Ford (PSE), skriftlig. - (EN) I denne forhandling om situationen i Mellemøsten vil jeg minde medlemmerne om, at Parlamentet den 31. maj 2005 vedtog beslutningen "Irak: det assyriske samfund og situationen i fængslerne".

Jeg må desværre meddele, at kristnes situation i Irak, og assyrernes i særdeleshed, fortsat forværres. Vi har netop fået at vide, at Donny George, der er direktør for Irak Museet og én af de mest fremtrædende assyrere i landet, er flygtet til Syrien med sin familie.

Den afgående ambassadør for Det forenede Kongerige, William Patey, har givet udtryk for, at Irak allerede er i en ikkeerklæret borgerkrig.

Hvad skal der gøres? Vi må slutte fuldt op om kirkeledere og "red assyrerne"-kampagnen, som jeg støtter, og som støtter mig, i den kampagne, som de bringer til Nordirak senere i denne måned.

Vi i Europa og FN er nødt til at presse på, for at denne befolkningsgruppe, som er oprindeligt hjemmehørende i Irak, ligesom kurderne, sunni- og shiamuslimerne kan få sit eget forvaltningsområde inden for et forenet Irak som nævnt i den irakiske forfatning. Ellers er der udsigt til, at den kristne befolkningsgruppe i Mellemøsten, der engang udgjorde 20 % af befolkningen, vil blive fordrevet helt og holdent.

  Patrick Gaubert (PPE-DE), skriftlig. - (FR) I min tale den 6. september i plenarforsamlingen anmodede jeg indtrængende om en afbalanceret vurdering af situationen før, under og efter den israelsk-libanesiske konflikt, af dens konsekvenser for de berørte befolkningsgrupper og af regionens fremtid.

Efter min opfattelse tager det fælles beslutningsforslag ikke stilling til denne bekymring for en afbalanceret vurdering af bl.a. punkt A og B og af stk. 17, 20 og 25.

Dette var grunden til, at jeg stemte imod beslutningsforslaget.

  Hélène Goudin (IND/DEM), skriftlig. - (SV) Junilisten beklager dybt den nuværende situation i Libanon. I en krig er det altid de forsvarsløse og uskyldige, som betaler den højeste pris. Konflikten i Libanon er et skoleeksempel på, at vold avler vold, og vi tager skarpt afstand fra alle slags voldshandlinger begået på begge sider. Betænkningen indeholder i sin helhed mange gode forslag og idéer, men vi mener, at FN bør være det organ med højst autoritet på området. Betænkningen berører desuden et følsomt udenrigspolitisk spørgsmål, som medlemsstaternes regeringer er uenige om. Vi mener, at det er op til hver medlemsstats regering at tage stilling i sagen. Vi mener, at sagen i sin helhed er en sag for FN og ikke for EU.

Junilisten undlader at stemme.

  Pedro Guerreiro (GUE/NGL), skriftlig. - (PT) Blandt flere andre kritisable punkter insisterer Europa-Parlamentet endnu en gang helt uacceptabelt på at hvidvaske det grundlæggende ansvar, som Israel har, og de forbrydelser, som det har begået, og forsøger at forvirre begreberne omkring angriberen, Israel, og dennes kriminelle handlinger og dens ofre, de palæstinensiske og libanesiske befolkninger og deres legitime ret til modstand mod aggression og besættelse.

Man undlader heller ikke at kæde FN's resolution 1701 sammen med resolution 1559, idet man fremhæver, at det "bør føre til afvæbning af alle militser, inklusive Hizbollah", idet man samtidig blot henviser resolutionerne 242, 338, 426 og 520 til at blive nævnt en passant.

Da situationen i Mellemøsten nu har udviklet sig så alvorligt, som den har, på grund af Israels brutale aggression over for Palæstina og Libanon og ikke mindst den faste og modige modstand fra disse to landes befolkninger, anerkender Parlamentet det, som længe har været nødvendigt, nemlig, at "en retfærdig og varig løsning på den israelsk-palæstinensiske konflikt er nødvendig for at opnå fred og sikkerhed i hele området", altså en "omfattende, varig og bæredygtig løsning" for regionen, der skal baseres på de "relevante resolutioner fra FN's Sikkerhedsråd".

  David Martin (PSE), skriftlig. - (EN) Jeg hilser Parlamentets beslutning om Mellemøsten velkommen. Et fremskridt i retning af vedvarende fred i Mellemøsten kan først ske, når det internationale samfund respekterer og bifalder sameksistensen mellem en israelsk og en palæstinensisk stat, der begge har sikre og anerkendte grænser. Jeg appellerer derfor til EU om at gøre alt, hvad der er muligt, for at sikre dette udfald.

Mens konflikten var i gang i Libanon, ignorerede den internationale verden de 250 luftangreb, 100 artillerigranater og mere end 200 drab på Gazas indbyggere, såvel som de, efter den seneste optælling, omkring 300 palæstinensiske børn, der blev holdt fanget i israelske fængsler. Jeg tror ikke, der findes en militær løsning på denne krise, og mener, at EU bør appellere til Israel om at afholde sig fra offensive militære handlinger i regionen og omgående løslade de palæstinensiske børnefanger, der er arresteret af den israelske hær.

  Mary Lou McDonald (GUE/NGL), skriftligt. - (EN) Den humanitære katastrofe i Libanon, med hundredvis af døde og sårede på begge sider, skader på vital infrastruktur og hundredtusinder af fordrevne mennesker, er ikke slut med våbenhvilen. Det er indlysende, at en retfærdig og vedvarende løsning på den israelsk-palæstinensiske konflikt er afgørende for fred og stabilitet i hele regionen.

Et stærkt og positivt lederskab er nødvendigt for igen at få fredsprocessen i Mellemøsten øverst på den internationale politiske dagsorden. EU kan spille en rolle ved at være med i et sådant lederskab, herunder ved at genoverveje sin holdning til hjælp til Palæstina og sine forbindelser til Hamas.

  Willy Meyer Pleite (GUE/NGL), skriftlig. - (ES) Vi udtaler os i dag om et forslag til beslutning om situationen i Mellemøsten, hvilket viser, at Parlamentet til forskel fra Det Europæiske Råd, er på højde med situationen. Jeg stemmer for, da beslutningsforslaget indeholder nogle centrale punkter til at sikre den skrøbelige våbenhvile mellem den israelske hær og Hizbollah-militsen. Den eneste løsning på denne konflikt er, som det står i teksten, politisk dialog og aldrig en militær løsning.

Til trods herfor er der stadig flere ubesvarede spørgsmål, f.eks. at Israel kommer ustraffet ud af konflikten. EU burde være modig og stå i spidsen for et krav om, at Israel skal være medansvarlig for udgifterne til genopbygning af de ødelæggelser, som deres bombefly har forvoldt på infrastrukturerne og civile mål.

Især fordi vi ikke må glemme, at besættelsen og angrebene mod Palæstina fortsætter, og der er derfor stort behov for en international konference om en løsning på krisen i Mellemøsten, hvor der fastsættes sanktioner mod staten Israel, som igen bør respektere folkeretten, og hvor det slås fast, at køreplanen er løsningen på konflikten.

  Athanasios Pafilis (GUE/NGL), skriftlig. - (EL) KKE stemmer imod det uacceptable fælles beslutningsforslag, der er underskrevet af repræsentanter for alle politiske grupper.

Det tilslutter sig EU's holdning, hvormed man godkender NATO's og USA's "nye Mellemøsten"-plan, hvor en af konsekvenserne var krigen mod Libanon, som man betegner et "sammenstød", hvorved man frikender Israel.

Når EU forsøger at holde sig neutral, bedømmer man ofre og bødler ens og giver folkets modstand mod Israels og USA's imperialistiske politik skylden.

Man godkender resolution 1701, glæder sig over udsendelsen af europæiske besættelseshære og presser på for at få afvæbnet folkelige kræfter, som heroisk har gjort oprør mod den uretfærdige, aggressive krig. På denne måde giver man sit samtykke til gennemførelsen af de imperialistiske planer. Palæstinenserne får ansvaret, uden at man fordømmer Israels folkedrab på dem.

Der nævnes ikke noget om anerkendelse af den palæstinensiske regering og heller ikke om løsladelse af tusindvis libanesiske og palæstinensiske fanger i israelske fængsler.

Man glæder sig over EU's tilstedeværelse i besættelsen i Mellemøsten, som ikke garanterer fred til gavn for befolkningerne, men vil betyde en skærpelse af situationen med det formål at gennemføre NATO's planer om at kontrollere området.

De politiske kræfter, som har skrevet under, har et enormt ansvar over for befolkningerne, græsrodsbevægelserne og de organisationer, der igennem mange år har kæmpet og udgydt blod.

I denne kamp udtrykker KKE sin solidaritet og opfordrer befolkningerne til at intensivere kampen mod den amerikanske og europæiske imperialisme.

  Tobias Pflüger (GUE/NGL), skriftlig. - (DE) Aftalen om at sende styrker til Libanon afslører uvidenhed om reglerne for indsatsen.

Selv om det skal ses i et positivt lys, at Parlamentet har udtalt sig til fordel for at indkalde til en fredskonference for Mellemøsten, så stemte dets medlemmer desværre for at sende tropper til Libanon på grundlag af et fuldstændig uklart mandat. De modtog ingen briefing eller anden information om UNIFIL's indsatsregler, som stadigvæk er hemmelige.

I Parlamentets forslag til beslutning hilses et "stærkt mandat" for den styrke, der skal udsendes til Libanon, velkommen. Det udelukker ikke eksplicit muligheden for, at afvæbningen af Hizbollah bliver en opgave for UNIFIL's soldater og dermed også for soldater fra EU's medlemsstater. Det er fuldstændig bizart at bakke op om en sådan militærindsats, og der bliver dermed de facto givet grønt lys for, at europæiske tropper bliver brugt til at føre krig i Libanon.

Det er beskæmmende, at Libanon-krigen i Europa-Parlamentets forslag til beslutning blot bliver betegnet som en "overreaktion" fra Israels side på Hizbollahs angreb, og i betragtning af de mange civile ofre i Libanon kan det kun opfattes som kynisme.

Der er åbenbart nogen, som aldrig kan få nok af dem, for i beslutningsforslaget bliver der udtrykt håb om, at "den multinationale styrkes tilstedeværelse i Libanon vil fungere som en eksemplarisk model, der kan følges i forhandlingsprocessen med henblik på en løsning i den israelsk-palæstinensiske konflikt". Der er tværtimod behov for en politisk løsning frem for at udsende stadig flere styrker.

  Luís Queiró (PPE-DE), skriftlig. - (PT) Undertiden er det nødvendigt kun at tale om fred. Der kommer et tidspunkt, hvor det ikke drejer sig om at anklage, sammenligne eller gøre regnskaber op. Fred i Mellemøsten lader sig kun skabe mellem frie og demokratiske befolkninger, lande og stater, der er ansvarlige for deres handlinger, og som kan råde over deres territorium. Demokrati, frihed og udvikling er den bedste modgift mod de ideologier, der gør de ulykkelige til terrorismens og ekstremismens gidsler.

Nu er det også nødvendigt at tale om sikkerhed. Fred lader sig ikke skabe uden sikkerhed. Derfor er udsendelsen af en betydelig og slagkraftig militær styrke til det sydlige Libanon en løsning, der kan ændre begivenhedernes gang, så det undgås, at angreb og krig gentager sig.

Vi må dog være klar over farerne. Ikke alle er mennesker af god vilje, ikke alle regimer går ind for forsoning. Det forhindrer ikke fred, kun naivitet.

  Bart Staes (Verts/ALE), skriftlig. - (NL) Jeg støtter kompromisteksten om Mellemøsten. Der findes ingen militær løsning af problemerne i denne region. Både den grove og bevidst vilkårlige brug af vold fra Israels side, især bombarderingen af civile mål, brugen af ulovlige våben, den omfattende ødelæggelse af den civile infrastruktur, den alvorlige forurening af kystområder og Hizbollahs vilkårlige raketangreb fortjener vores misbilligelse.

Medlemsstaterne må forhindre et nyt våbenkapløb i området ved strengt at overholde EU's adfærdskodeks vedrørende våbeneksport for alle våbenleverancer til området. Efter fiaskoen for USA's politik i området er det vigtigt at tilrettelægge en ny regional fredskonference - et Madrid II - for at finde en altomfattende, varig og gennemførlig løsning på grundlag af staten Israels ret til at leve inden for sikre og anerkendte grænser og palæstinensernes ret til en levedygtig stat, der er baseret på de besatte områder, idet man udførligt skal komme ind på sikkerheds- og nedrustningsaspekterne.

Unionen skal genoptage dialogen med Syrien og inddrage landet i fredsbestræbelserne, bl.a. ved at undertegne den fælles associeringsaftale som et vigtigt skridt mod en mere effektiv tackling af menneskerettighederne i Syrien.

  Kyriacos Triantaphyllides (GUE/NGL) , skriftlig. - (EL) I 34 dage har verden fulgt en militæraktion udført af en veludrustet hær, som - med USA's hjælp og med de supermoderne missiler, de har sendt indtil sidste øjeblik - har invaderet og jævnet det sydlige Libanon med jorden, dræbt flere hundrede civile, sendt en tredjedel af befolkningen i landflygtighed og sat landets økonomi et år tilbage. Israel er skyld i rigtig mange krigsforbrydelser, hvilket er bekræftet af rapporter fra Amnesty International og Human Rights Watch.

Hizbollahs anholdelse af de israelske soldater var et påskud for at gennemføre en plan, der var lagt på forhånd. Som cyprioter har vi også erfaring med militærinvasioner, og vi afviser betænkningens tankegang, hvor man holder sig neutral, samt enhver ligestilling af bøddel og offer.

Vi støtter embargoen mod militærudstyr til Israel, så man afbryder denne militærmaskine og sender det signal, at det internationale samfund ikke bifalder det folkedrab, der begås mod palæstinenserne og deres nabobefolkninger. Vi kræver, at der skabes et atomvåbenfrit område i vores region, herunder Israel.

Der bør være en klar fordømmelse af Israels politik over for Palæstina og en beslutning om, at man straks vender tilbage til forhandlingerne for hurtigt at finde en endelig løsning.

Skovbrande og oversvømmelser (B6-0460/2006)

  Jean-Pierre Audy (PPE-DE), skriftlig. - (FR) Jeg stemte for det fælles beslutningsforslag, som seks politiske grupper havde stillet om skovbrande og oversvømmelser. Jeg er først og fremmest tilfreds med, at man ud over skovbrandene tilføjede oversvømmelser til den oprindelige tekst. Når alt kommer til alt, kan man efterhånden se, at de tiltagende naturkatastrofer og andre katastrofer, der berører områderne og befolkningen, undertiden har et større omfang end det, som nogle medlemsstater kan klare, og kræver en indsats fra EU's side. EU's engagement i behandlingen af disse problemer er dog ikke tilstrækkeligt, og jeg er ked af, at man i beslutningen ikke klart og mere fast støtter forslaget om at oprette en europæisk civilsikkerhedsstyrke. Her gælder det ikke om at ansætte tjenestemænd med ansvar for den civile sikkerhed, men om at have en europæisk stab på højt plan, som har beføjelse til at koordinere visse civilsikkerhedsstyrker på EU's område efter anmodning fra en medlemsstat, der ikke er i stand til at tackle en given situation alene.

  Charlotte Cederschiöld, Christofer Fjellner, Gunnar Hökmark og Anna Ibrisagic (PPE-DE), skriftlig. - (SV) Vi har i dag stemt imod det fælles beslutningsforslag om skovbrande.

Vi beklager de mange omfattende skovbrande og oversvømmelser, som har ramt Europa. Vi mener, at EU i visse tilfælde bør støtte ramte lande og regioner økonomisk ved ekstreme naturkatastrofer. Støtten må derimod ikke føre til, at skovbrande kan føre til økonomisk gevinst.

Vi mener ikke, at de årligt tilbagevendende brande og oversvømmelser i de samme regioner berettiger et fælles instrument til at bekæmpe disse og en fælles finansiering til at kompensere de ramte. Vi mener tværtimod, at det vigtigste arbejde for at bekæmpe disse brande og deres årsager bør ske, initieres og finansieres lokalt og nationalt.

  Den Dover (PPE-DE), skriftlig. - (EN) Det britiske Konservative parti sympatiserer med ofrene for sommerens skovbrande. I denne beslutning behandles imidlertid ikke i tilstrækkeligt omfang den kendsgerning, at de fleste af disse brande synes at være påsat af pyromaner. Selv den spanske regerings egen miljøminister har antydet, at nogle af brandene kan være påsat af skovarbejdere, der var vrede over ikke at være indkaldt for sommeren af de regionale brandslukningsbrigader. Det er bydende nødvendigt, at de enkelte medlemslande tager flere forholdsregler for at hindre gentagelse af disse overlagte handlinger. Det britiske Konservative parti vil derfor ikke støtte den fælles erklæring.

  Ilda Figueiredo (GUE/NGL), skriftlig. - (PT) Vi har stemt for betænkningen, men vi beklager, at man har forkastet vores forslag om at anmode Kommissionen om at yde ekstraordinær finansiel bistand til Portugal med henblik på at støtte genopretningen af de nedbrændte skovarealer i nationalparken Peneda-Gerês og i naturparken Serras D'Aire e Candeeiros på grund af deres uvurderlige økologiske, landskabsmæssige og økonomiske interesse.

Vi bifalder dog, at Europa-Parlamentet endnu en gang har anmodet Kommissionen om at anvende Den Europæiske Solidaritetsfond fleksibelt til at imødegå de alvorlige skader, som brandene har forårsaget, under hensyntagen til, at skaderne berører landbefolkningernes levevilkår, navnlig i de mindst velstående områder, som står over for ødelæggende konsekvenser for infrastrukturen, økonomien, beskæftigelsen, natur- og kulturarven, miljøet og turismen, hvilket påvirker den økonomiske og sociale samhørighed negativt.

Vi bifalder også, at der lægges vægt på, at Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne og Forest Focus skal finde anvendelse til forebyggelse af skovbrande i de sydeuropæiske lande.

  Hélène Goudin (IND/DEM), skriftlig. - (SV) Junilisten hilser international solidaritet, når et land rammes af skovbrande eller oversvømmelser, velkommen. Vi beklager dog, at EU-institutionerne forsøger at bruge denne type tragiske hændelser til at styrke Unionens indflydelse på de forskellige politikområder. Det påligger først og fremmest medlemsstaterne at vedtage foranstaltninger, som mindsker sandsynligheden for, at f.eks. brande bryder ud. Samordning af ressourcer og fælles aktioner kan gennemføres uden for EU-samarbejdet.

Jeg stemmer derfor nej til dette beslutningsforslag.

  Athanasios Pafilis (GUE/NGL), skriftlig. - (EL) Desværre nævnes der i beslutningsforslaget kun ganske lidt om den mulighed, at der ikke sker genbeplantning af de private områder, der er karakteriseret som skovområder. Omklassificeringen af skove og skovområder, så de ikke længere karakteriseres som skove, og jorden derfor anvendes til andre formål, legitimeringen af de store lovovertrædelser, er, i hvert fald for Grækenlands vedkommende, den grundlæggende årsag til brandene, som i stort omfang er påsat.

Baggrunden for disse forbrydelser er kommercialiserings- og privatiseringspolitikken og udnyttelsen af skovjorden til andre aktiviteter, hvorved jordens vigtige lunger ofres på profittens alter, og miljøet belastes i betydelig grad.

I Grækenland foreslås endog, at man ændrer den artikel i forfatningen, der beskytter skovene, eller det, der er tilbage af dem, især omkring de større byer og udviklede turist- og beboelsesområder, så man fjerner alle hindringer for gennemførelsen af denne befolkningsfjendtlige og miljøfjendtlige politik.

Denne forbryderiske politik forstærkes af utilstrækkelige midler og mangel på personale, hvilket understreger EU's og regeringernes politiske ansvar og de umenneskelige og miljøødelæggende konsekvenser af de politikker, de fører.

Der er et stort, akut behov for erstatning og støtte til de ramte. Endnu større er dog behovet for en ny politik.

  Luís Queiró (PPE-DE), skriftlig. - (PT) Vi er vendt tilbage fra ferie. Normalt er vi udhvilede og med energi.

I år er vi dog vendt tilbage fattigere, for brande har ødelagt skove og huse, og mennesker er omkommet. Vi er trætte af undskyldninger og har vitterlig mistet nogle illusioner.

I de senere år har vi set det igen og igen: tørke, hede somre, brande. Vi må ikke stille os tilfreds med nøjagtigt at kunne beregne, hvornår der bryder en krise ud. Der kan og skal gøres meget mere.

Medlemsstaterne er ansvarlige for katastrofestyring på deres territorium. De må derfor drages til ansvar, når de ikke gør alt, hvad de formår, for at forebygge katastrofer. Jeg kan derfor kun beklage min regerings efterladenhed med at rydde op i skovene, deriblandt nationalparken Peneda-Gerês. Den efterladenhed er uforståelig. Den efterladenhed har været brandfarlig.

Jeg vil gerne udtrykke min sorg over de menneskeliv, der er gået tabt i de forskellige brande, både i mit eget land, Portugal, og i andre europæiske lande. Hvis vi skulle behøve grunde til at være mere effektive, så er disse mennesker, der er omkommet, mere end nok til at retfærdiggøre vores landes indsats og Unionens hjælpeforanstaltninger. Vi må ikke vige i kampen mod brandene, mod ødelæggelsen af ejendom og vores skove og i indsatsen for at beskytte fremtiden.

  Alyn Smith (Verts/ALE), skriftlig. - (EN) Jeg har modstræbende støttet denne beslutning, om end jeg samtidig har stemt mod idéen her om, at en parlamentsdelegation i den helt store stil skal sendes til forskellige steder for at besigtige brandskader. Jeg kan ikke se, at dette står i forhold til emnerne, og mener, at de midler, der sandsynligvis ville skulle bruges herpå, ville kunne bruges bedre andetsteds.

Sammenbruddet i forhandlingerne om Doha-udviklingsdagsordenen (B6-0465/2006)

  Glyn Ford (PSE), skriftlig. - (EN) Det er en tragedie, at dette strandede på landbruget, som udgør mindre end 5 % af BNP i EU og USA, men som er så afgørende for udviklingslandene. Hvor Indien har tilbudt at stoppe sin landbrugsstøtte inden 2013, synes USA at være fast besluttet på at øge sin landbrugsstøtte. Vi kan kun håbe på, at fornuften vender tilbage til disse forhandlinger, der er så vigtige og så afgørende for så mange!

  Pedro Guerreiro (GUE/NGL), skriftlig. - (PT) Helt på linje med UNICE's og kommissær Mandelsons erklæringer gøres der et drama ud af, at WTO-forhandlingerne er midlertidigt indstillet, idet man forsøger at sælge den opfattelse, at det vil ramme de mindre udviklede lande mest. Samtidig hvidvasker man Doha-dagsordenen, hvis formål er at udvide liberaliseringen af handelen med goder og tjenesteydelser, ligesom man hævder, at den type handelssamkvem, hvor de store multinationale virksomheder ikke møder nogen form for begrænsning, bidrager til udvikling, og at multilaterale handelsliberaliseringsaftaler udelukker bilaterale aftaler. Intet kunne være mere forkert.

WTO tjener de store multinationale virksomheders interesser, så de kan få udvidet markedet, øget deres profitter, få adgang til råstoffer og fjernet hindringer for yderligere udbytning af den kapitalistiske periferi.

I øjeblikket møder markedsudvidelsen begrænsninger, og de kommende stormagter styrkes, hvilket fører til stigende rivalisering i centret og gør det vanskeligere at få periferiens blinde accept. Tværtimod vokser modstanden mod Den Internationale Valutafonds, Verdensbankens og WTO's ruinerende politik og mod de transnationale virksomheders undertrykkende dominans.

Derfor ser vi pressionen i forhandlingerne for at få periferien til at acceptere dagsordenen, som det også skete i Uruguay-runden, der var otte år om at blive afsluttet.

Derfor har vi stemt imod.

  David Martin (PSE), skriftlig. - (EN) Jeg håber, at der med denne beslutning om sammenbrud i Doha-runden vil blive sendt et klart signal til de forhandlende parter om Parlamentets fortsatte forpligtelse til multilateralisme i kraft af dets status som drivkraft i forbindelse med den globale udvikling.

Det er rigtigt, at landene ikke mødes som ligemænd i den internationale handel. Det betyder, at vi skal overholde vores Doha-forpligtelser til "mindre end fuld gensidighed" i NAMA, til særlig og differentieret behandling og til "Aid for Trade" i relation til de fattigste lande. Det betyder især, at vi ikke fortsat kan lade landbruget, der kun udgør 2 % af vores økonomi, være en bremseklods i disse forhandlinger.

Jeg håber, at denne periodes statusopgørelse i WTO vil sætte parterne i stand til at overveje, ikke kun hvordan denne organisation er nødt til at ændre sig, men også værdien af denne organisation - et enestående folkeretsorgan. Bilateralismen - med dens ulige vilkår - er en dårlig erstatning for udviklingslandene, som vil blive tvunget til at acceptere mindre favorable vilkår for markedsadgang og immaterialrrettigheder. Jeg stemte for et fornyet engagement i denne WTO-runde som en ambitiøs handelsrunde, men også som den udviklingsrunde, den oprindeligt var tænkt som.

  Jean-Claude Martinez (NI), skriftlig. - (FR) Ved Genève-topmødet i juni 2006 viste Europa sig at være fleksibel, indtil man bøjede sig under WTO-handelsforhandlingerne. Efter at have accepteret, den 18. december 2005 i Hongkong, vores opgivelse af vores eksportrestitutioner for landbrugsprodukter fra og med 2013, viste hr. Mandelson, vores kommissær og chefforhandler, den storslåede gestus i Genève at tillade, at der blev indgået en international aftale, som betød en reduktion på 50 % i toldbeskyttelsen af vores landbrugsmarked.

Det er en kendsgerning, at Brasilien, som har et forestående præsidentvalg, og USA, som har et forestående valg til Kongressen, ikke løb den mindste risiko: for USA's vedkommende med hensyn til at reducere sin interne støtte, og for Brasiliens vedkommende med hensyn til at åbne sit industrielle marked.

Forhandlingerne vil ende med at blive genoptaget, men vi ved allerede, at Kommissionen har bøjet af med hensyn til eksportsubsidier og beskyttelsen af vores landbrug og vindyrkning imod tredjelandes sociale dumping, og i hvilke multinationale selskaber producerer varer uden nogen form for arbejdsretlige regler eller social lovgivning.

Løsningen for 2007 og for at komme ud af dødvandet er at have fantasien til at opfinde fleksible, tilbagebetalbare og fradragsberettigede toldafgifter.

  Luís Queiró (PPE-DE), skriftlig. - (PT) De, der mener, at handel er en af drivkræfterne for økonomisk udvikling og - ikke mindre vigtigt - for tilnærmelse mellem befolkningerne, kan kun beklage beslutningen i juli om at indstille Doha-forhandlingerne uden dato for deres genoptagelse. Det er meget dårlige tidender, at man ikke kan komme videre i forhandlingerne.

Det drejer sig ikke om, at alle grænser skal åbnes nu og her, eller at enhver form for statsstøtte skal fjernes. I økonomi plejer utopierne at være farlige og overilede beslutninger at koste dyrt. Det er dog afgjort ønskeligt, at verdenshandelen åbnes, og at der kommer større handelssamkvem mellem nord og syd, mellem landene i syd og mellem de mere udviklede og de mindre udviklede lande, og at det foregår på en retfærdig og afbalanceret måde. Det drejer sig om at fremme de mest konkurrencedygtige producenter og de mest engagerede eksportører, men ikke mindre vigtigt også om at gavne forbrugerne, hvis interesser så tit bliver glemt.

EU bør kunne tage et skridt fremad, bør kunne nå til en tilfredsstillende aftale mellem sine medlemmer og påtage sig en ledende rolle i WTO-forhandlingerne. En verden med en friere handel er en friere verden.

  Alyn Smith (Verts/ALE), skriftlig. - (EN) Handelsspørgsmål skal, så vidt det overhovedet er muligt, behandles globalt, og det er umagen værd at fortsætte, hvis vi ikke kan blive enige nu. Alternativet er et morads af bilaterale aftaler med ikke ligestillede parter, aftaler, der hovedsageligt vil være til ulempe for udviklingslandene. Vi ser allerede nu en forværring af denne tendens. At nå til en vedtagelse vil tydeligvis tage længere tid, selv om vi på kort sigt har andre våben til rådighed. "Aid for Trade"-dagsordenen er et nyttigt redskab til at arbejde hen imod effektiv udvikling, og jeg vil gerne se den komme videre, samtidig med at jeg naturligvis håber, at Kommissionen fortsat vil lægge pres på, for at WTO selv gør væsentlige fremskrift.

Forfalskning af lægemidler (B6-0467/2006)

  Brigitte Douay (PSE), skriftlig. - (FR) I de seneste måneder har den franske presse ved adskillige lejligheder offentliggjort rapporter om den skade, som efterligningen af europæiske produkter og varemærker forvolder på økonomien. Det er et bevis på, at dette fænomen sammen med globaliseringen har et yderst bekymrende omfang, som de offentlige myndigheder og borgerne i stigende grad bliver opmærksomme på. Det skønnes således, at der er gået 100.000 job tabt i Europa som følge af fremstilling og salg af kopivarer.

Foruden beskyttelsen af intellektuelle ejendomsrettigheder kan det dog ligeledes tænkes at have tragiske konsekvenser på det sundhedsmæssige område, hvilket f.eks. er tilfældet i forbindelse med kopimedicin og -vacciner, som udsætter millioner af mennesker for livsfare, især i udviklingslandene og frem for alt i Afrika.

Forbrugerbeskyttelse er en vigtig opgave for EU. Derfor skal Unionen harmonisere og forbedre sin lovgivning, som sigter mod at bekæmpe denne plage, som antager bekymrende dimensioner. Samtidig skal EU hjælpe til med at forbedre lovgivningen i tredjelande.

Det var derfor med stor interesse, at jeg stemte for beslutningsforslaget om kopimedicin.

  David Martin (PSE), skriftlig. - (EN) Jeg havde ingen problemer med at støtte denne beslutning. Forfalskning af medicin er den alvorligste og mest umoralske form for forfalskning, idet den sætter millioner af forbrugeres helbred på spil. Dette problem er især fremherskende i udviklingslande, hvor medicintyper uden livsvigtige aktive ingredienser er i omløb (i nogle lande op til 50 % af den disponible medicin) og bruges til behandling af dødelige sygdomme som hiv/aids, tuberkulose og malaria.

Der er ingen grund til, at forfalskning af medicin og distribution heraf inden for eller hen over landegrænser ikke skulle være en folkeretlig strafbar forbrydelse. Jeg og mine kolleger ville gerne opleve en større grad af koordination mellem nationale og transnationale organer, der er involveret i kampen mod ulovlig kopiering. Jeg støtter også EU i at påtage sig en førende rolle i styrkelsen af tilsyn med og kvalitetskontrol af medicinske produkter og medicinsk udstyr, der markedsføres i ressourcefattige lande.

Jeg vil gerne opfordre myndighederne og medicinalindustrien til fortsat at sikre tilgængelig medicins oprindelse og kvalitet, idet de erkender, at bekæmpelse af denne farlige form for ulovlig kopiering er yderst vigtig.

Europæisk aftaleret (B6-0464/2006)

  Bruno Gollnisch (NI). - (FR) Hr. formand! Man kan observere en noget selvmodsigende approach her i Parlamentet i dag. På den ene side har vi en betænkning af fru Wallis foran os, hvori det foreslås, at vi tiltræder Haag-konferencen for at kunne harmonisere lovkonfliktreglerne, hvilket efter min mening er en fremragende idé. På den anden side tenderer vi mod at ønske en harmonisering af de materielle bestemmelser i den europæiske kontraktlovgivning. Jeg mener, at denne første fremgangsmåde er den rigtige, mens der i langt højere grad kan sættes spørgsmålstegn ved den anden fremgangsmåde.

Med hensyn til den europæiske kontraktlovgivning ser det i mine øjne ud som om, at det simpelthen skal besluttes, f.eks. at lovvalget skal træffes af de implicerede parter og, hvis de ikke har foretaget et lovvalg, at den lov, der skal anvendes på kontraktlige forpligtelser skal være den, som gælder dér hvor kontrakten blev indgået og endelig, hvis kontrakten blev indgået mellem parter, der er hjemmehørende på forskellige steder, at den lov, der skal gælde for kontrakten, skal være den, som gælder dér, hvor kontrakten håndhæves. Ordlyden af denne meget enkle regel skal simpelthen opfylde det legitimerede behov for retssikkerhed, uden at dette nødvendigvis betyder en harmonisering af medlemsstaternes lovgivninger på en noget vilkårlig og autoritær måde.

Betænkning af in 't Veld (A6-0252/2006)

  Pedro Guerreiro (GUE/NGL), skriftlig. - (PT) De luftfartselskaber, der transporterer passagerer til USA, udleverer på krav fra de amerikanske myndigheder og under påskud af den såkaldte bekæmpelse af terrorisme personlige data fra passagerlisteoplysningerne (PNR-oplysningerne). Der er tale om i alt ca. 34 forskellige typer oplysninger lige fra hotel- og bilreservation, telefonnumre, elektroniske adresser, privat- og erhvervsadresser til kulinariske præferencer og kreditkortnumre samt mange andre.

Europa-Parlamentet har forkastet denne aftale mellem EU og USA. Det har kritiseret dens grundlag og påpeget, at den mangler juridisk klarhed og går for vidt i sine bestemmelser, hvilket undergraver borgernes rettigheder, friheder og garantier og den beskyttelse af personlige oplysninger, som den europæiske menneskerettighedskonvention rummer. Domstolen har givet Parlamentet medhold, hvad angår det juridiske grundlag, og har ophævet Rådets beslutning med virkning fra den 1. oktober 2006.

Det er endnu en uacceptabel situation, der må bringes til ophør, da den udgør en fare for rettigheder, friheder og garantier og indgår som led i den aktuelle sikkerhedsmani. Det betyder også, at udøvelsen af det enkelte lands suverænitet underlægges USA's, for i aftalen blev det fastsat, at USA's nuværende og kommende lovgivning skulle være gældende på dette område.

  Luís Queiró (PPE-DE), skriftlig. - (PT) Det haster særdeles meget med en aftale mellem EU og USA om brug af data fra passagerlisteoplysninger på grund af den juridiske lakune, der nærmer sig frem mod den 1. oktober 2006. Vi må derfor have afklaret de principper, som vi skal have med til forhandlingsbordet.

Beskyttelse af vores borgeres grundlæggende rettigheder er selvsagt en af grundpillerne for enhver forhandling på dette felt. Vi må dog ikke ignorere, at vi befinder os i en frygtelig ny verden, hvor forebyggelse og bekæmpelse af terror er en stadig vigtigere værdi og målsætning.

Ligesom globaliseringen har åbnet nye verdener og ny handel og har sat borgerne i stand til at udforske nye territorier, har den også gjort, at nye monstre kan vise deres kløer. Terrorisme og organiseret kriminalitet er eksempler herpå.

På grundlag af klare og præcise principper skal der derfor hurtigt træffes foranstaltninger for at beskytte vores borgere mod ethvert angreb på deres liv, ejendom og grundlæggende rettigheder. Jeg er sikker på, at det er de samme principper, der leder vores partnere ved forhandlingsbordet, således at der ikke kan være tvivl om, at den aftale, der skal forhandles om, vil blive udformet, så den fremmer beskyttelsen af vores borgere.

Betænkning af Sifunakis (A6-0260/2006)

  Bernadette Bourzai (PSE), skriftlig. - (FR) Jeg vil gerne hylde hr. Sifunakis' fremragende arbejde vedrørende beskyttelsen af den europæiske naturlige, arkitektoniske og kulturelle arv i land- og ø-regioner.

Som valgt repræsentant for et landdistrikt, hvor den naturlige arv er beskyttet, den arkitektoniske arv er ældgammel og den kulturelle arv er traditionsrig, værdsætter jeg vigtigheden af denne betænkning.

Jeg mener ligeledes, at arvens mangefaceterede karakter og stærke identitet i vores land- og ø-regioner netop er det, som gør dem til noget ganske særligt og rige.

Jeg støtter betænkningens anbefalinger fuldt ud med hensyn til de foranstaltninger, der er rettet mod passende beskyttelse, rehabilitering og fremme af små, traditionelle samfund.

De nødvendige ressourcer skal udnyttes både fra strukturfondene og fra de bevillinger, der er øremærket til miljøet og til de nationale allokeringer.

Alle europæiske initiativer såsom den europæiske kulturarvspris og de europæiske kulturarvsdage skal fremmes og gøres kendt i en bredere del af befolkningen med henblik på at fremme den europæiske arvs mangfoldighed som en social samhørighedsfaktor.

Endelig mener jeg, at der skal gøres en langt større indsats for at bevare og videregive de regionale sprog, dialekter samt lokalsprog i vores land- og ø-regioner, da disse også er en del af vores arv.

  Edite Estrela (PSE), skriftlig. - (PT) Jeg har stemt for hr. Sifunakis' betænkning (A6-0260/2006) om beskyttelse af Europas natur- og kulturarv og arkitektoniske arv i landdistrikter og øsamfund, fordi jeg mener, at kulturarven bør støttes og fuldgyldigt blive genstand for EU's politikker og finansielle midler, herunder mulighed for anvendelse af strukturfondene.

Da landdistrikterne dækker omkring 90 % af det udvidede EU's område og udgør en dyrebar reserve af natur og kulturelle værdier, et det helt afgørende, at der satses mere på at udvikle de lokale økonomier for at standse affolkningen ved eksempelvis at fremme og støtte "bæredygtig alternativ turisme" og bevare traditionelle håndværk og erhverv.

  Emanuel Jardim Fernandes (PSE), skriftlig. - (PT) Jeg har stemt for den betænkning, som Nikolaos Sifunakis fra De Europæiske Socialdemokraters Gruppe har udarbejdet om beskyttelse af Europas natur- og kulturarv og arkitektoniske arv i landdistrikter og øsamfund, fordi det efter min opfattelse klart påpeges, at den helt særlige værdi, som disse samfunds kulturarv har, kan yde et afgørende bidrag til at sikre deres sociale og økonomiske udvikling.

Derudover mener jeg, at betænkningens værdi også ligger i, at der lægges så stor vægt på begrebet "bæredygtig udvikling", der betyder en grundlæggende balance mellem de lokale befolkninger og miljøet, og den integrerede tilgang, der foreslås anvendt i de traditionelle landbrugsområder. Hvad angår civilsamfundets inddragelse, finder jeg den betoning vigtigt, som Nikolaos Sifunakis lægger på, at lokalbefolkningerne deltager i udformning og gennemførelse af politikkerne, hvilket betænkningen også indeholder forslag om. Det gælder således en systematisk analyse af landdistrikternes kulturarv og vedtagelse af en retsramme, der kan sikre dens beskyttelse, finansiering til støtte for restaurering af lokale monumenter og traditionelle dyrkningsmetoder, omfattende genopretning af habitatområder og traditionelle arkitekturformer, viden og erhverv overført fra generation til generation osv.

Jeg har således stemt for betænkningen på grund af dens kvalitet, og jeg vil derfor igen gerne takke Nikolaos Sifunakis.

  Ilda Figueiredo (GUE/NGL), skriftlig. - (PT) Trods visse selvmodsigelser i betænkningen og vores uenighed på enkelte punkter har vi stemt for den endelige beslutning, fordi vi mener, at det er vigtigt at støtte beskyttelse og bevarelse af kulturarven gennem strukturfondene og de eksisterende fællesskabsinitiativer Leader +, Urban II og Interreg III, der i den kommende budgetperiode (2007-2013) integreres i den fælles landbrugsordnings nye finansielle instrumenter.

Vi støtter også forslaget om at opfordre Kommissionen til at træffe foranstaltninger til at udvide adgangsmulighederne og skabe incitamenter for små virksomheder, traditionelle håndværk og erhverv samt lokale traditioner og skikke gennem en omfattende kampagne til fremme af landsbyer og samfund i medlemsstaterne, således at man på afgørende vis bidrager til udviklingen af regionens økonomi og standser affolkningen af landdistrikterne.

Det samme gælder opfordringen til Kommissionen og medlemsstaterne om at arbejde sammen med Europarådet om at fremme udviklingen af traditionelle samfund og den arkitektoniske arv i landdistrikter og øsamfund som led i initiativet med de europæiske kulturarvsdage for at bevidstgøre den europæiske befolkning om værdien af de lokale og regionale kulturmæssige identiteter.

  Hélène Goudin (IND/DEM), skriftlig. - (SV) Junilisten mener, at det i følge subsidiaritetsprincippet er medlemsstaterne, regionerne og kommunerne, som kan og skal tage hånd om beskyttelsen af natur-, bygnings- og kulturarven.

Vi tager bestemt afstand fra på en kunstig måde at skabe en fælles EU-kulturarv på EU-niveau. Idéen om at skabe en retslig ramme på EU-niveau for at beskytte landsbyernes kulturarv er ikke realistisk. Dette skal der tages hånd om på medlemsstatsniveau.

Som altid fantaserer Europa-Parlamentets Kulturudvalg frit i sine betænkninger. I betænkningens punkt 21 foreslås der et initiativ til fordel for små traditionelle samfund i lighed med initiativet med kulturhovedstæder. Det vil betyde nye udgifter på EU's budget.

I betænkningens punkt 24 foreslås indførelsen af et europæisk kulturarvsår. Europa-Parlamentet foreslår ofte at introducere forskellige temaår, men at arrangere dem alle er umuligt i praksis.

Jeg stemmer nej til betænkningen i sin helhed.

  Sérgio Marques (PPE-DE), skriftlig. - (PT) Jeg takker Nikolaos Sifounakis for den vigtige og betimelige betænkning om beskyttelse af Europas natur- og kulturarv og arkitektoniske arv i landdistrikter og øsamfund, som jeg støtter. Det gælder særlig forslaget om, at EU skal træffe fælles foranstaltninger til beskyttelse af kulturarven, der omfatter såvel regionernes arkitektur og naturarv, formet gennem tiden af befolkningernes tilværelse i disse regioner.

Bevarelse af de mange kulturarvværdier skal skabe grundlag for mange europæiske regioners økonomiske og sociale udvikling i fremtiden og dermed fremme miljøbeskyttelse, mange værdier skaber grundlag for yderligere social og økonomisk udvikling og fremmer dermed miljøbeskyttelse, beskæftigelsesmuligheder og europæisk integration og forebygger afvandring og affolkning.

9. Stemmerettelser og -intentioner: se protokollen

(Mødet udsat kl. 12.40 og genoptaget kl. 15.00)

FORSÆDE: Mario MAURO
Næstformand

10. Godkendelse af protokollen fra det foregående møde: se protokollen

11. Debat om tilfælde af krænkelse af menneskerettighederne, demokratiet og retsstatsprincippet (forhandling)

11.1. Sri Lanka

  Formanden. - Næste punkt på dagsordenen er forhandling om seks beslutningsforslag om Sri Lanka⁽¹⁾.

  Jean Lambert (Verts/ALE), forslagsstiller. - (EN) Hr. formand! Jeg er glad for at få lejlighed til at tale her i eftermiddag, men beklager at være nødt til at gøre det, for det synes ikke at være så længe siden, Parlamentet vedtog en beslutning om situationen i Sri Lanka. Siden da har vi set en tilbagevenden til, eller fortsættelse af, ødelæggelser, dødsfald, folkefordrivelse og tilmed gentagelse af blodsudgydelser i et omfang, som vi alle her i Parlamentet ville have ønsket var slut nu.

Jeg er sikker på, at hver eneste af os her i salen ønsker en ende på blodsudgydelserne, og at vi ønsker en fredelig afgørelse i Sri Lanka. Vi er måske uenige om, hvilken vej vi bør følge, men som beslutningen tydeligt viser det, står vi sammen om målet. Ifølge beslutningen skyldes den manglende fredsaftale stejle holdninger på begge sider hos folk, som tramper på flertallets forhåbninger, og som er så optaget af deres egen rolle, deres egen fremtid, deres egen vision for Sri Lanka, at de er uvillige til at lade kræfter, der ønsker fred, arbejde hen imod det mål.

EU må nu finde sin egen vej frem. For nogle af os har det at sætte LTTE på listen over terrororganisationer medført en helt igennem forudsigelig reaktion, og SLMM er ikke længere i stand til at arbejde for fuld kraft eller så effektivt, som vi kunne ønske. Ikke desto mindre bliver vi nødt til at komme videre. Vi skal være forberedt på genoptagelse af fredsforhandlingerne. Vi skal deltage heri så meget, som vi kan, og med alle de kontakter, vi har, for at finde en vej frem, så vi kan få fordelt tsunami-hjælpen på forsvarlig vis og se hen til en fredelig fremtid for alle.

  Marcin Libicki (UEN), forslagsstiller. - (PL) Hr. formand! Vi har jo diskuteret dette emne før, og vi er klar over, at Sri Lanka ofte har været genstand for forhandling her i Parlamentet.

Vi har allerede været inde på historiske spørgsmål, og for ikke så længe siden omtalte jeg vanskelighederne ved at finde en holdning til situationen omkring konfliktens parter. På den ene side er der de fortsatte krænkelser over for alle konfliktens ofre, men på den anden side må vi ikke glemme, at bestemte faktorer fra fortiden spiller en rolle i den aktuelle situation. Vi kan ikke bare gå ud fra, at det er disse menneskers skæbne, og at de simpelthen er født under en uheldig stjerne.

Det er nødvendigt at antage en bestemt definition af, hvem i Sri Lanka - og jeg er ikke meget for at bruge så kontroversielle udtryk, men nu gør jeg det alligevel - der er den oprindelige vært, og hvem der er gæsten, der er blevet for høj i hatten, og hvis handlinger er til skade for værten. Jeg ønsker ikke nævne enkeltpersoner eller pege på bestemte sider eller parter, men jeg vil gerne gøre opmærksom på, at den nuværende situation ikke kan vurderes uden en specifik analyse og bedømmelse af tidligere begivenheder, og uden et eller andet grundlag for at opdele folk i aggressorer og ofre. Man kan trods alt ikke bare stemple ethvert offer som uskyldig og alle, som klarer sig godt, som skyldige på det pågældende tidspunkt. Som international organisation bør vi naturligvis først og fremmest sikre, at almindelige menneskers lidelser hører op så snart som muligt, men det kan vi ikke uden at tage højde for den historiske baggrund og til en vis grad for, hvem der er de gode, og hvem der er de onde. Som jeg ser det, skal Parlamentet udvise betydeligt mere initiativ end hidtil.

  Erik Meijer (GUE/NGL), forslagsstiller. - (NL) Hr. formand! Efter mange års krig og intensiv norsk mægling har på hinanden følgende regeringer i Sri Lanka erklæret, at de ønsker at nå frem til overensstemmelse med de oprørske tamilske tigre. Der kunne endda blive tale om en konføderation, hvor den centrale regering ikke kan gribe ind i det demokratisk valgte styre i den autonome nordøstlige del af landet omkring Javna. Desværre er dette gode tilsagn blevet hovedtemaet i en politisk strid inden for den singalesiske befolkningsgruppe, hvoraf en del mener, at de tamilske oprørere må være tilfredse med mindre. Denne uenighed inden for den gruppe, der har flertal, underminerer mindretallets tillid til en fredelig løsning.

Så længe det tamilske mindretal endnu ikke er sikker på politisk overensstemmelse inden for den singalesiske flertalsgruppe eller på tidligere tilsagn, kan vi ikke regne med, at de med tillid vil afvente et tilbud. I mellemtiden har de to partier genoptaget volden. Europa skal konsekvent undlade at vælge side og gøre alt for at fremme fred og overensstemmelse.

Den oprørske organisation LTTE er ikke forbudt i Sri Lanka, men siden maj 2006 har den desværre stået på EU's liste over terrororganisationer. Det vanskeliggør forhandlingerne og tilskynder til en fortsættelse af volden i en uendelighed. Den, som sætter en organisation på terroristlisten, mener dermed, at der ikke må forhandles med denne organisation, og at al opmærksomhed koncentreres om at tilintetgøre den.

Om denne organisation har vi i årevis vidst, at den ikke kan tilintetgøres og sættes ud af spillet, selv om vi ønskede det. Derfor har man i årevis talt med den. Vi har brug for LTTE for at opnå overensstemmelse og fred. Derfor skal vi gøre alt for at bringe den desperation, som på ny har fået den til at bruge voldelige midler, til ophør.

  Neena Gill (PSE), forslagsstiller. - (EN) Hr. formand! Jeg fordømmer kraftigt den seneste strøm af vold i Sri Lanka. I weekenden angreb regeringsstyrkers patruljebåde oprørere fra De Tamilske Tigre i de nordlige have. Dette er endnu et voldsudbrud mellem regeringsstyrker og oprørsbevægelsen, men, som vi ved, er vold ikke løsningen på komplekse og omtålelige konflikter.

Lige siden De Tamilske Tigre blev klassificeret som terrorister af Rådet, er situationen i Sri Lanka forværret. Stemplingen af denne gruppe har utvivlsomt drevet bevægelsen længere væk fra forhandlingsbordet. Som formand for Delegationen for Forbindelserne med landene i Sydasien og Den Sydasiatiske Sammenslutning for Regionalt Samarbejde er min indstilling, at begge parter burde føres sammen, og begge drages ligeligt til ansvar for den seneste vold. Ingen af siderne kan fritages for skyld, og begge skal acceptere et ansvar.

Det er ikke lykkedes Sri Lankas regering at vedtage en velovervejet strategi mod oprørstruslen. Den skal være forsigtig med ikke at vedtage de terrorstrategier, der for tiden forbindes med den oprørsbevægelse, den så voldsomt forfølger.

At sigte mod skoler og hospitaler i det nordlige Sri Lanka er ikke handlingen fra en ansvarlig, demokratisk og fredssøgende regering. Som vi alle ved fra andre terrorbrændpunkter i verden, skal de underliggende årsager til enhver konflikt analyseres nøje. Vi er nødt til at tage fat i konfliktens årsager. Regeringens hårdhændede strategi hjælper ikke til at tage fat på disse underliggende årsager.

Lad os ikke glemme de mange mennesker, som har mistet livet, herunder 17 EU-borgere, der arbejdede som hjælpearbejdere. Vi kan ikke længere tolerere vold mod uskyldige mennesker, hjælpeorganisationer, ngo"er og observatører i området. Det er på tide, at sund fornuft og forhandling sejrer i Sri Lanka.

  Geoffrey Van Orden (PPE-DE), forslagsstiller. - (EN) Hr. formand! Sri Lanka er et smukt land, der er placeret på en vigtig økonomisk korsvej med en initiativrig og flittig befolkning. Det er en frygtelig skam, at håb og ambitioner for en generation af Sri Lankas befolkning er blevet ødelagt af terrorisme. Sri Lanka har gjort fremskridt de senere år. Hvor meget mere kunne være opnået med hensyn til hurtig økonomisk og samfundsmæssig udvikling, hvis der havde været stabilitet og sikkerhed?

Jeg vil ikke undervurdere følelsernes styrke blandt mange tamilske borgere, især at de ikke fik en retfærdig aftale, men vi kan være sikre på, at terrorisme ikke har forbedret deres muligheder en tøddel. Den tamilsktalende befolkning er meget blandet. Ud af en befolkning på 4 millioner er omkring en fjerdedel af dem såkaldte bjergtamilere, som aldrig har været tilknyttet LTTE, mens endnu en fjerdedel er muslimer, som absolut ikke er tilhængere af LTTE. Størstedelen af det tamilske folk i Sri Lanka lever i den centrale eller sydlige del af øen uden for områder, der har været under LTTE-kontrol. De, der lever i disse områder, har ringe mulighed for at udtrykke deres sande følelser om de terroristherskere, som dominerer deres liv.

Jeg er ikke i tvivl om, at der gennem årene har været krænkelser af tamilere, og at sikkerhedsstyrker lejlighedsvis har handlet uden tilstrækkelig hensyn til det almindelige tamilske folk i konfliktområderne. Derfor ønsker jeg Sri Lankas regering tillykke med dens løfte om at undersøge grusomheder og alvorlige brud på menneskerettighederne og retsforfølge gerningsmændene. Naturligvis er terroristerne de største overtrædere af menneskerettighederne.

Skiftende regeringer i Sri Lanka har forsøgt at forbedre tamilernes situation og har tilbudt forskellige decentraliserende forslag, som ville give den tamilske befolkning selvstyre i et vidt omfang, mens landets enhed bevares. Hvert af disse forslag er blevet afvist af det samme uforsonlige lederskab for LTTE.

I dagens beslutning opfordrer vi alle parter i konflikten og urolighederne i Sri Lanka til at træde et skridt tilbage. Vi opfordrer til en øjeblikkelig, omfattende og kontrollabel ende på fjendtligheder, respekt for menneskerettighederne, uhindret adgang gennem landet for humanitære arbejdere og for Sri Lankas regering og opposition at komme frem med en tydelig gestus om forsoning, herunder revision af forfatningen, som en presserende sag.

I mellemtiden må Rådet, Kommissionen og medlemsstaterne øge deres indsats for at hjælpe med at skabe en stabil og retfærdig fred i Sri Lanka og genoprette sikkerhed og velstand, hvilket indebærer, at der slås hårdt ned på terrorister.

  Elizabeth Lynne (ALDE), forslagsstiller. - (EN) Hr. formand! Enden på volden forekommer længere væk end nogensinde. En af grundene hertil var det mislykkede forsøg på en anden runde af fredsforhandlingerne i Genève med LTTE, der trak sig ud. Håb om fremtidige forhandlinger er blevet ødelagt af Rådet, som fordømte LTTE som en terrororganisation den 29. maj 2006. Personligt er jeg glad for, at der er blevet stillet et ændringsforslag i den forbindelse, og jeg er ked af, at det ikke er en beslutning. Fordømmelsen af LTTE fører blot til yderligere isolation. De har ikke ret til at rejse, så en ny konference i Genève er umulig.

Vi bør være realistiske her. Hvor meget vi end fordømmer LTTE's terrorhandlinger - og det gør vi - er regeringen bestemt ikke uden skyld. Vi skal blot kigge på de 17 franske hjælpearbejdere, som blev dræbt den 4. august 2006. Beviser peger på regeringens sikkerhedsstyrker som de ansvarlige - vi ved det endnu ikke. Denne hændelse og alle de andre, der er begået af LTTE og regeringen, kræver yderligere undersøgelse af en uafhængig menneskerettighedsekspert. Det, jeg finder så forkasteligt, er, at hverken regeringens sikkerhedsstyrker eller De Tamilske Tigre gør nok for at beskytte civile. Vedvarende usikkerhed, om hvad der faktisk er sket, og hvem der er ansvarlig for de angivne krigshandlinger og andre brud på international folkeret, fylder den civile befolkning med frygt og panik. Vi skal have en stærk og effektiv overvågningsoperation, men den skal støttes af regeringen, LTTE, FN og dets medlemmer.

  Thomas Mann, for PPE-DE-Gruppen. - (DE) Hr. formand! Den våbenhvile, som har hersket i Sri Lanka siden 2002, er blevet brudt gentagne gange. I midten af juni blev 60 dræbt i det hidtil værste angreb, som regeringen erklærede LTTE ansvarlig for. I starten af august blev tsunami-hjælpere fra den franske organisation "Aktion Mod Sult" myrdet, og i midten af august blev mere end 100 såret og 61 dræbt - alle børn og unge - i en massakre, som formodentlig blev anrettet af statslige sikkerhedsstyrker.

2006 minder mig om 2001, hvor vi var i Jaffna med SARC-delegationen og så følgerne af borgerkrigen i form af ødelagte landsbyer, brændt jord og titusindvis af desorienterede og desperate flygtninge. I samtalerne med regering og opposition, menneskerettighedsforkæmpere, buddhister og muslimer har vi altid støttet nordmændenes fredsinitiativ, som også forsøgte at mægle i år, hvilket slog fejl.

Det er uacceptabelt, at der bliver dækket over kendsgerningerne. LTTE bærer ansvaret for bombeattentaterne mod civile, for månedlange blokader af drikkevandsanlæg og for at nægte at stoppe med at rekruttere børnesoldater.

Der er dog også godt nyt at berette. To tamilske partier har besluttet sig for at tiltræde koalitionsregeringen. Præsidenten er villig til at lade krænkelser af menneskerettighederne begået af hæren og politiet undersøge, og mange politisk ansvarlige er begyndt at indse, at den tamilske befolkning ikke længere skal opfatte sig selv som andenklassesborgere. Man kan håbe, at vi vil få flere af den slags gode nyheder og færre af de skrækhistorier, vi har hørt tidligere, for det fortjener Sri Lanka, et af de ældste demokratier i Asien.

  Robert Evans , for PSE-Gruppen. - (EN) Hr. formand! Som vi ved, handler dette punkt på dagsordenen om forhandlinger om brud på menneskerettighederne, demokrati og retssikkerheden. Situationen i Sri Lanka er for øjeblikket tragisk, og der har virkelig været mange brud på menneskerettighederne. Dette forslag angår den srilankanske observatørmissions arbejde. Dette uafhængige organ har beskyldt LTTE for angrebet den 15. juni, og som fru Lynne sagde, har det beskyldt Sri Lankas regering for mordet på 17 hjælpearbejdere i Muttur i begyndelsen af august.

Dette viser situationens alvor. Desværre forsøger nogle mennesker, som er involveret i forhandlingen - ikke kun denne eftermiddags forhandling, men også andre - at placere hele skylden på den ene eller den anden side. Vi er nødt til at acceptere, at begge sider har stor skyld i enhver konfliktsituation, og at de militære besvarelser i mange tilfælde har været uforholdsmæssige. Det, der startede ud som en lille lokal strid om vandforsyning, har kostet hundredvis af liv, fordrevet tusindvis af mennesker og bragt landet på randen af borgerkrig.

Alle sider - LTTE, Colonel Karuna og Sri Lankas regering - må indse, at der ikke kan være nogen militær løsning, og at fredsforhandlinger uden forhåndsbetingelser er den eneste vej frem. Det er i denne ånd, at man i ændringsforslag 5 søger at holde forhandlingerne åbne. Alle accepterer, at LTTE er en aktør, og alligevel har EU effektivt fralagt sig ansvaret for forhandlinger gennem sine fordømmelser.

Lad mig gøre noget klart. Bare fordi jeg siger dette, og fordi fru Lynne sagde noget tilsvarende, som fru Lambert og hr. Meijer også gjorde, gør det os ikke til terrorister eller nogen, der undskylder for terrorisme, som vi fordømmer. Det betyder blot, at vi er nødt til at holde forhandlingerne åbne. Ligeledes er vi nødt til at gøre alt, hvad vi kan, som afspejlet i ændringsforslag 4, for at hjælpe Sri Lankas almindelige mennesker, som har lidt så længe og har brug for en fredelig løsning.

  Marios Matsakis, for ALDE-Gruppen. - (EN) Hr. formand! Hændelserne med blodbad i Sri Lanka fortsætter på tragisk vis, og ansvaret ligger både hos regeringens og tamilske styrker. Beviser fra SLMM viser, at regeringsstyrker har dræbt 17 hjælpearbejdere, LTTE har bombet en bus og dræbt 64 civile, og Sri Lankas luftvåben har bombet et lejrområde i den nordlige del og dræbt 51 unge.

Mens der på kort sigt er presserende brug for en uafhængig kommission til at undersøge de seneste forsvindinger, bortførelser og ekstrajudicielle henrettelser, må vi på lang sigt gentage Parlamentets opfordring i den sidste beslutning om en vidtspændende menneskerettighedsaftale mellem de involverede parter i borgerkrigen og dennes lettelse ved en effektiv, uafhængig og international overvågningsmission. Lærestregen af SLMM's svagheder viser, at organet skal have rigtige håndhævelsesordninger og uhindret adgang til både regerings- og LTTE-kontrollerede områder for at have menneskerettighederne som fundamental grundsten for en retfærdig og varig beslutning for konflikten.

Vi må håbe, at en politisk løsning, som er acceptabel for Sri Lankas minoritetssamfund, snart bliver fundet, og at varig fred og velstand vil erstatte vold og fattigdom.

  Bernd Posselt (PPE-DE). - (DE) Hr. formand! Singalesere og tamiler har levet sammen i Sri Lanka - også kendt under navnet Ceylon - i mere end 2.000 år. Før Roms storhedstid, før Cæsar, før Kristi fødsel fandtes der singalesiske kongeriger i Sri Lanka, og der var tamilske kongeriger i Sydindien, og derfor er det så meget mere tragisk, at der i det 21. århundrede, som vi lever i, hersker en så højspændt situation der, selv om det skal siges, at vi europæere bidrog til at forværre situationen i kolonitiden gennem vores bosættelsespolitik, plantageejernes interesser og meget andet.

I dag er det mest afgørende, at vi medvirker til at opnå en fredelig løsning, og det kan vi kun få, hvis der skelnes mellem selve sagen og terroristerne. Terroristerne ønsker ikke en løsning, og det gør ekstremisterne og magthaverne heller ikke, fordi deres magt er bygget op omkring den etniske konflikt, som i sig selv sagtens kan løses.

Nu, hvor det er en italiener, der har forsædet, vil jeg gerne benytte lejligheden til at sige, at det er en fantastisk model, der er blevet skabt mellem italienere og sydtirolere, og det har vist sig, at begge parter profiterer af den. Det er ikke kun mindretallet, men også flertallet, der profiterer af en sådan selvstyremodel.

Jeg tror, at det er på høje tid, at vi begynder at arbejde hen imod en lignende selvstyremodel for Sri Lanka, hvor situationen er så farlig, og derfor hilser jeg det foreliggende og meget afbalancerede forslag til beslutning velkommen og støtter naturligvis også vores gruppes ændringsforslag. Jeg beklager dog, at vi grupperne imellem til en vis grad fører en ideologisk krig, i stedet for at blive enige og stå sammen som Parlament i dette vanskelige politiske spørgsmål, hvilket ville forøge vores vægt betydeligt i forhold til borgerkrigens parter i Sri Lanka.

  Lidia Joanna Geringer de Oedenberg (PSE). - (PL) Hr. formand! De seneste uger har vi igen set voldelige sammenstød mellem tamilske guerillaer og regeringsstyrker i Sri Lanka. Alene i år er over 800 mennesker døde som følge af disse brutale voldshandlinger. Sri Lankas ineffektive retsvæsen har ikke reageret på de omfattende sager om brud på menneskerettighederne, drab på repræsentanter for humanitære organisationer og rekruttering af børnesoldater.

De to parter - regeringen i Colombo og De Tamilske Tigre - beskylder gensidigt hinanden for at have brudt aftalen. De stadig hårdere sammenstød medfører risiko for, at der udbryder borgerkrig. Repræsentanter for FN's fredsbevarende mission var tvunget til at forlade landet den 1. september, fordi De Tamilske Tigre ikke kunne garantere deres sikkerhed. Det er særligt bekymrende, at den omsiggribende konflikt hindrer den økonomiske udvikling, fordi den forhindrer nødhjælp i at nå frem til ofrene for tsunamien.

Der skal derfor ydes særlig støtte til gennemførelsen af FN's humanitære nødhjælpsplan som supplement til de allerede øremærkede midler. Konflikten spreder sig, og det internationale samfund må opfordre begge parter til at stoppe kampene og indlede forhandlinger med henblik på bilæggelse af konflikten. Angreb, der dagligt går ud over uskyldige civile, kan ikke længere tolereres.

  Marianne Mikko (PSE). - (ET) Hr. formand! Som medlem af Parlamentets delegation for landene i Sydasien er tabet af det, der allerede var opnået i Sri Lanka, en ildevarslende oplevelse for mig. De Tamilske Tigres terrorhandling den 15. juni er meget beklagelig, og det samme gælder regeringsstyrkernes nedskydning af nødhjælpsarbejdere i Muturi.

Hvis parterne skal kunne betragtes som troværdige partnere, er de nødt til at kunne forhindre denne type episoder. Den eneste vej ud af dette dødvande er ved at respektere menneskerettighederne og lade befolkningens velbefindende gå forud for alt andet. Den vigtigste opgave nu er at få genetableret våbenhvilen, men det løser ingenting bare at fastfryse konflikten. Det ser jeg dagligt som leder af Parlamentets Moldova-delegation. Den fastfrosne konflikt dér - det er det illegale regime i Transnistrien, jeg henviser til - har gjort Moldova til det fattigste land i Europa.

Trods disse tilbageslag må EU ikke glemme sine langsigtede mål. Teknisk set var det måske nok korrekt at tilføje De Tamilske Tigres Befrielsesfront til terrorlisten, men i praksis var det et skridt i den forkerte retning. Resultatet var, at Sri Lanka Monitoring Mission (SLMM) mistede de fleste af sine muligheder. I EU skal vi gøre alt, hvad vi kan, for at sikre, at forhandlingerne i Sri Lanka foregår ved hjælp af ord, ikke kugler. Det kan vi godt - det skal vi kunne.

  Franco Frattini, næstformand i Kommissionen. - (EN) Hr. formand! Kommissionen er dybt bekymret over den stigende vold, som for alvor optrævler våbenhvileaftalen og fredsprocessen i Sri Lanka. Intensiveringen af fjendtligheder, som har fundet sted gennem de seneste måneder mellem De Tamilske Tigre og Sri Lankas hær, er yderst bekymrende. En totalkrig skal for enhver pris undgås, og parterne skal på ny forpligte sig til at respektere våbenhvileaftalen.

Kommissionen har gentagne gange opfordret begge parter til at gøre størst mulig indsats for at forhindre en yderligere optrapning af vold og tab af menneskeliv. Kommissionen og medformændene fra Tokyo Donor-konferencen om Sri Lanka har flere gange erklæret, at vold ikke er løsningen på den etniske konflikt i Sri Lanka. Den lidelse, som påføres uskyldige civile, er utålelig.

Kommissionen er meget bekymret over forværringen af situationen for menneskerettighederne dér. Vi deler de bekymringer, som er angivet i udkastet til beslutning i forbindelse med de seneste brud, og vi er bekymrede for straffriheden og den manglende respekt for menneskerettighederne på begge sider.

Kommissionen er særligt rystet over de grusomme drab på 17 hjælpearbejdere fra ngo"en "Action Contre la Faim" og har indtrængende anmodet myndighederne i Sri Lanka om at undersøge disse drab øjeblikkeligt og grundigt samt love, at de vil gøre alt, hvad de kan, for at sikre et sikkert humanitært rum i landet. Præsident Rajapakses seneste opfordring om en international uafhængig kommission - hvilket vi støtter - er et positivt skridt, der skal følges op på med konkrete handlinger.

Vi fortsætter med at følge situationen i Sri Lanka meget nøje og hilser Parlamentets interesse velkommen, som udvises i dette udkast til beslutning med henblik på at anspore begge parter til at sikre fuld respekt for menneskerettighederne.

Disse nye udviklinger er vigtige for EU i dets rolle som medformand af Tokyo Donor-konferencen. Medformændenes møde finder sted i Bruxelles den 12. september, og Kommissionen vil spille en aktiv rolle i sikringen af, at der udsendes et stærkt budskab til begge parter ved indtrængende at anmode dem om at forpligte sig til en fredelig og forhandlet beslutning for konflikten og fuld respekt for menneskerettighederne.

  Formanden. - Forhandlingen er afsluttet.

Afstemningen finder sted efter forhandlingen.

(1) Se protokollen.

11.2. Nordkoreanske asylansøgere, især i Thailand

  Formanden. - Næste punkt på dagsordenen er forhandling om fem beslutningsforslag om nordkoreanske asylansøgere, især i Thailand⁽¹⁾.

  Erik Meijer (GUE/NGL), forslagsstiller. - (NL) Hr. formand! I løbet af godt 60 års isolation har der i Nordkorea udviklet sig en regeringsmodel og en livsstil, som afviger stærkt fra alt, hvad man møder andre steder i verden. Desuden ser det ud til, at der lægges større vægt på raketter og atombomber end på tilstrækkelig fødevareproduktion. Mennesker, som ikke længere føler sig hjemme under disse levevilkår, er fanget i en fælde. Grænsen med Sydkorea er stadig lukket.

Nabolandet Kina byder heller ikke på en løsning, så længe landet sender nogle flygtninge tilbage til et land, som sandsynligvis straffer afvigelser hårdt. De mennesker, som er sendt tilbage, har vi aldrig mere hørt noget fra. Derfor skal der skabes et alternativ for dem, som ønsker at flygte. Disse mennesker havner nu i fattige lande som Vietnam og Cambodja, men i stigende grad også i det meget mere velstående Thailand. Thailand kunne foreløbig nemt modtage dette forholdsvis ringe antal mennesker på behørig vis.

Selv om FN's flygtningeorganisation anerkender dem som flygtninge, betragter den thailandske regering dem desværre først og fremmest som ulovlige grænseoverskridere. Det fører til, at de efter al den elendighed, som de allerede har oplevet, tilmed også idømmes indtil 30 dages fængselsstraf og en efter deres målestok høj bøde. I stedet skal Thailand modtage dem ordentligt eller sørge for, at de om ønsket kan rejse videre til Sydkorea eller et andet land, som vil modtage dem gæstfrit.

Vi håber, at også Thailand vil anvende de kriterier, som har været almindeligt brugt i Europa, men som, selv om de har været en tradition, for øvrigt ikke overholdes alt for konsekvent nu om dage. Hvis Thailand vil være et demokrati, hvilket jo er problematisk, skal det også behandle disse flygtninge på denne måde.

  Bernd Posselt (PPE-DE), forslagsstiller. - (DE) Hr. formand! Hr. Deß og jeg kæmpede sammen mod jerntæppet og mod Tysklands og Europas deling allerede før 1989.

Dengang mente mange, at det var en illusion, ligesom de i dag tror, at Koreas genforening er illusorisk. Det ser også ud til at være tilfældet, når et diktatur - som oven i købet råder over atomvåben - brutalt undertrykker sin befolkning, men vi vil ikke holde op med at arbejde for et frit og genforenet Korea. Men indtil det er en realitet, må vi yde beskyttelse til dem, der bliver forfulgt der.

Jeg tror, at netop Thailand burde holde fast ved sin egen store tradition her, som den demonstrerede første gang for flere årtier siden i forhold til millioner af cambodjanere. Man glemmer, at de fleste cambodjanere kun overlevede de Røde Khmerers terror, fordi Thailand - med europæisk hjælp, men det var Thailands værk - ydede beskyttelse og hjælp. Og når det var muligt at gøre det i forhold til millioner af cambodjanere, burde det også være muligt at gøre det samme over for nogle få tusinde nordkoreanere, som bliver forfulgt af kommunismen. Derfor støtter min gruppe dette beslutningsforslag.

  Marcin Libicki (UEN), forslagsstiller. - (PL) Hr. formand! Der kan ikke være nogen tvivl om, at der fortsat eksisterer to kommunistiske diktaturer. Ifølge deres natur kan kommunistiske regimer ikke være andet end diktaturer. Det er Cuba og Nordkorea, jeg taler om. Verden må gøre alt, hvad der står i dens magt, for at udrydde begge disse kommunistiske regimer.

I dag debatterer vi nordkoreanske flygtninges tilstand. De er ikke økonomiske flygtninge. Vi er fuldstændig klar over, at lande tit ønsker at beskytte sig mod økonomiske flygtninge. Uanset hvor smerteligt det end er at sende økonomiske flygtninge tilbage, så indebærer det trods alt ikke andet end at sende dem tilbage til deres ugunstige økonomiske vilkår. Tilbagesendte politiske flygtninge udsættes derimod for den størst tænkelige fare. Det første, det internationale samfund derfor bør gøre, er at forhindre, at en eneste flygtning bliver returneret til Nordkorea. Den skæbne, der venter dem dér, er så grusom, at man slet ikke kan forestille sig det. Det burde være det vigtigste mål med alt, hvad vi gør.

  Paulo Casaca (PSE), forslagsstiller. - (PT) Hr. formand! Vi har at gøre med et af de værste diktaturer i verden i dag. Et diktatur, der truer hele verden med sit atomvåbenprogram, og som har omskabt sit eget land til en kæmpemæssig koncentrationslejr.

I denne situation, og selv om også jeg, ligesom hr. Posselt og alle andre selvfølgelig, inderligt ønsker, at delingen ophører, og at Nordkorea, som det ser ud i dag, bliver historie, kan vi ikke vente på, at det skal ske, men må give flygtninge fra Nordkorea vores uforbeholdne solidaritet.

Vi anmoder derfor de thailandske myndigheder om at vise retfærdighed, menneskelighed og værdighed og ikke kriminalisere ofrene for et grusomt diktatur, men yde dem al mulig hjælp, ligesom vi appellerer til de europæiske institutioner om at indgå i et samarbejde i forbindelse med denne hjælpeindsats over for de nordkoreanske asylsøgere.

  Marco Cappato (ALDE), forslagsstiller. - (IT) Hr. formand, hr. kommissær, mine damer og herrer! Der er faktisk tale om en meget alvorlig episode, som er et tegn på en situation, der har nogle meget vidtrækkende konsekvenser, sådan som de andre parlamentsmedlemmer allerede har påpeget, og sådan som der står i beslutningsforslaget. Derfor er der kun tilbage for mig at spørge Kommissionens næstformand, hr. Frattini, om der er en mulighed og en chance for at rejse dette spørgsmål, navnlig i forbindelse med ASEM-topmødet.

Problemet vedrører Nordkorea - naturligvis også Thailand - og os selv i EU samt FN's Flygtningehøjkommissær. Jeg ved ikke, hvad kommissæren mener, men det er mit indtryk, at i den del af verden - og ikke kun i den del af verden - er FN's Flygtningehøjkommissær alt for ofte tilbøjelig til at være bange for at have en holdning, der kan tolkes som politisk. Det er f.eks. tilfældet, når det gælder montagnard-mindretallene i Vietnam. Desuden er der mange andre tilfælde, hvor FN tilsyneladende tøver med at sikre og garantere, at flygtningestatus reelt bliver respekteret, fordi FN er bange for, at det kan blive negativt opfattet af regeringerne eller regimerne i området.

EU kan spille en vigtig rolle i dette spørgsmål, nemlig ved at opfordre de internationale institutioner og navnlig FN til at sikre, tildele og sørge for flygtningestatus i de tilfælde, hvor betingelserne er til stede. Hvad Nordkorea angår, er jeg naturligvis enig i det, som de andre parlamentsmedlemmer sagde før, nemlig at der så afgjort ikke er tale om en rent økonomisk migration, men om resultatet af et de værste og mest voldelige diktaturer i hele verden.

  Marios Matsakis, for ALDE-Gruppen. - (EN) Hr. formand! Nordkorea er hurtigt blevet et symbol på en anakronistisk og tilbageskuende kommuniststat. Den kraftige forværring af levestandarden, der er fulgt med, og den utålelige undertrykkelse af folket under det mere og mere brutale totalitære regime har i de senere år fået titusindvis af nordkoreanere til at flygte fra deres hjemland og lede efter en venligere skæbne.

Navnlig Thailand er blevet en stor transitdestination for nordkoreanske flygtninge. Desværre har vi i den senere tid set thailandske myndigheder behandle nordkoreanske asylsøgere uacceptabelt med anholdelser, store bøder, fængsling og hjemsendelse. En sådan handlemåde strider imod den ellers meget misundte thailandske tradition for gæstfrihed og bryder Thailands forpligtelser i henhold til konventionen af 1951 om flygtningestatus.

Vi opfordrer Thailands regering til at udvise passende respekt for nordkoreanske asylsøgeres rettigheder og samarbejde fuldt ud med FN's Flygtningehøjkommissariat. Desuden opfordrer vi Rådet og Kommissionen til at overvåge nordkoreanske flygtninges situationen nøje.

  Kathy Sinnott, for IND/DEM-Gruppen. - (EN) Hr. formand! Nordkorea har et af verdens mest undertrykkende regimer. Denne fængselsstat ledes, så vidt vi kan vurdere, efter den værste Stalin-tradition med sult, terror og indoktrinering. Vi læser om rædsler fra de tidligere regimer under Pol Pot og Stalin, og det piner mig at tænke på, at den samme situation eksisterer i Nordkorea i dag.

Folk sætter forståeligt nok deres liv på spil for at flygte. Hvis tusindvis er flygtet, hvor mange tusinde flere har så mistet livet i forsøget herpå? De fleste mennesker i Nordkorea er kvalificerede til FN's status som "særligt udsatte personer". Hvis det lykkes dem at flygte, skal de have den hjælp og beskyttelse, som de har behov for. Thailand oplevede for nyligt verdens solidaritet efter tsunamien. Thailand skal udvise den samme solidaritet ved ikke at chikanere nordkoreanere, som kæmper sig til dets grænser, men Thailand skal have hjælp fra andre til at bære denne byrde.

EU og europæiske nationer skal også være villige til at yde beskyttelse og ressourcer. Må jeg minde Parlamentet om, at vi fra landene i Vesteuropa efter Anden Verdenskrig tillod polske soldater fra tyske krigsfangelejre at blive sendt tilbage og serveret for Stalin, som fortærede dem med det samme eller langsomt i sibirske Gulag-lejre. I Nordkoreas alvorlige situation får vi en mulighed for at gøre det godt igen for det forkastelige, der blev gjort over for Polens fanger. Ved at hjælpe nordkoreanske asylansøgere ved at forhindre dem i at blive sendt tilbage til Nordkorea til fængsel, tvunget arbejde eller likvidation vil vi betale en gammel gæld og tage den rigtige beslutning.

  Marek Aleksander Czarnecki (NI). - (PL) Hr. formand! Det er ikke første gang, vi beskæftiger os med Nordkorea, og jeg beklager at måtte sige, at i de seneste år er der ikke meget, der har forandret sig til det bedre i det land. Menneskerettighederne brydes stadig i stor stil.

Dagens forhandling handler om flygtninge, som på grund af sult og undertrykkelse i deres eget land tvinges til at tage den sværeste beslutning i et menneskes liv, nemlig at flygte fra sit hjemland, ofte med risiko for at miste livet. Især Thailand er blevet transitcenter for mange af dem, men myndighederne dér har et godt forhold til Korea og ønsker at anvende loven om illegale immigranter over for disse mennesker, hvilket de så gør.

Jeg opfordrer Thailands regering, som er kendt for sin gæstfrihed, til ikke at sende disse flygtninge tilbage til deres hjemland og derved udsætte dem og deres familier for endeløs forfølgelse, men i stedet sende dem til et andet land.

Lad ikke disse mennesker blive ofre for regimet.

  Franco Frattini, næstformand i Kommissionen. - (EN) Hr. formand! De kender meget til den triste historie for de mange nordkoreanske asylansøgere, og den seneste sag er nu i Thailand.

Kommissionen beklager dybt, at disse flygtninge ikke blev behandlet i overensstemmelse med den humanitære folkeret, og anmoder indtrængende de thailandske myndigheder om at respektere princippet om non-refoulement, som de normalt gør, og sikre en sikker gennemrejse til et tredjeland, hvor flygtningene kan slå sig ned. Vi håber, at igangværende diskussioner mellem Thailand, de sydkoreanske myndigheder og FN's Flygtningehøjkommissariat vil resultere i forflyttelsen af disse mennesker til Sydkorea eller et andet tredjeland i de kommende dage. I denne forbindelse vil jeg også gerne fremhæve, at situationen for H'mong-flygtninge fra Laos, der lever i Thailand, giver grund til stor bekymring.

For nordkoreanere er asylansøgning symptomet og ikke årsagen til et ganske velkendt problem, nemlig det udemokratiske regime i Den Demokratiske Folkerepublik Korea med udbredt fattigdom, det økonomiske sammenbrud og menneskerettighedsanliggender.

EU har en forpligtelsesaftale med Nordkorea, som omfatter humanitær hjælp, ca. 345 millioner euro i europæisk bistand siden 1995 samt kontakter mellem personer og trojkakontakter på direktørniveau, bl.a. om menneskerettighederne. FN vedtog en menneskerettighedsresolution i november 2005. Denne omhandlede bl.a. nordkoreaneres tilbagevenden til deres land. Resolutionen gjorde nordkoreanerne vrede, som afbrød den humanitære hjælp, der først for få måneder siden er blevet genoptaget.

EU vil fortsætte med dets støtte til sekspartsforhandlingerne og med dets forpligtelsesaftale i et forsøg på at opnå praktiske forbedringer og behandle problemets årsag.

Jeg kan forsikre Dem, på vegne af min kollega fru Ferrero-Waldner, at Kommissionen også vil fortsætte med at følge begivenheder nøje, som involverer flygtninge i Thailand, i forbindelse med dialogen mellem EU og Asien - som hr. Cappato lige har sagt.

  Formanden. - Forhandlingen er afsluttet.

Afstemningen finder sted efter forhandlingen.

(1) Se protokollen.

11.3. Zimbabwe

  Formanden. - Næste punkt på dagsordenen er forhandling om fem beslutningsforslag om Zimbabwe⁽¹⁾.

  Jaromír Kohlíček (GUE/NGL), forslagsstiller. - (CS) Hr. formand! Zimbabwe er det tidligere Sydrhodesia. Det regime, der er ved magten i landet, betragtes som et benhårdt diktatur i hele Europa. Efter de nuværende magthavere overtog magten, blev farmerne hurtigt fordrevet fra de gamle farme, og landet balancerer konstant på randen af hungersnød. Mugabe-regeringen inviterede derfor hvide efterkommere af kolonisterne tilbage til jorderne og gav farmene tilbage til dem, hvorefter situationen hurtigt blev bedre. I dag bliver folk igen fordrevet lidt efter lidt og sågar dræbt, selv om regeringen ikke engang er begyndt at undervise landarbejdere i, hvordan man driver landbrug på en fornuftig måde. Der er heller ingen støtte til kooperativer eller til at købe egnet udstyr. Det er de vigtigste problemer for økonomien.

Beslutningsforslaget tager de politiske problemer op og indeholder et antal utilfredsstillende og temmelig tvivlsomme forslag. Jeg protesterer kraftigt mod den latterlige opfordring til Sydafrika om at boykotte Zimbabwe ved verdensmesterskabet i fodbold. Det er måske slet ikke meningen, det skal tages alvorligt? Jeg forstår heller ikke, hvorfor forslagsstillerne som støtte for punkt D nævner, at den væsentligste politiske opposition desværre blev splittet i to fraktioner i oktober 2005. Hvis denne observation skyder skylden for noget på Mugabe, så forstår jeg ikke, hvad beskyldningen går ud på. Hvis vi så gerne vil gøre os selv til grin, kan vi jo bede lokale medicinmænd om at få floderne til at tørre ud og Victoria-vandfaldene til at forsvinde.

Jeg vil gerne fremføre en enkelt bemærkning mere, om punkt 5. I nogle EU-medlemsstater har valgdeltagelsen ved mange valg også været ekstremt lav. Betragter vi ikke de valgte repræsentanter, parlamentsmedlemmer, senatorer og vores kolleger blandt medlemmerne af Parlamentet som legitime? Jeg må sige, at jeg virkelig er chokeret over dette punkt i beslutningsforslaget. Den Europæiske Venstrefløjs Fællesgruppe/Nordisk Grønne Venstre vil undlade at stemme om vedtagelsen af beslutningsforslaget.

Jeg vil slutte med et spørgsmål til kommissæren. Hr. kommissær! Hvordan støtter vi den sydafrikanske regering, som vi opfordrer til at behandle flygtninge fra Zimbabwe bedre?

  Geoffrey Van Orden (PPE-DE), forslagsstiller. - (EN) Hr. formand! I mere end seks år har Parlamentet konstant opfordret til kraftfuld handling for at gennemføre ændringer til det bedre i Zimbabwe, men vi er fortsat vidner til den elendige tilstand for millioner af Zimbabwes almindelige befolkning. De lider dagligt under intens politisk undertrykkelse, en sammenbrudt økonomi og mangel på livsvigtig mad, vand og lægemiddelforsyninger. Med FN's verdensfødevareprogram forventer man at uddele hjælp til næsten 4 millioner underernærede mennesker i år - mere end en tredjedel af befolkningen.

Hiv/aids har haft en ødelæggende indvirkning på landet, idet en ud af fem voksne er hiv-positive, og over 1 million børn er gjort forældreløse ved at have mistet deres forældre gennem aids. Arbejdsløshed rammer 70 % af befolkningen. Zimbabwes politiske og økonomiske situation er på det laveste niveau i landets 26 år gamle historie som en selvstændig nation. Tiltag fra det internationale samfunds side har i bedste fald været lunkne, og man har manglet det nødvendige engagement til at få rigtig indflydelse på situationen i Zimbabwe.

Sydafrika burde gå forrest i de internationale bestræbelser på at presse Mugabe-regimet til at gøre nogle demokratiske indrømmelser, men jeg er bange for, at præsident Mbekes stille diplomati ikke har opnået noget håndgribeligt. Sydafrika kunne have stor indflydelse på Mugabe-regimet gennem dets forsyning af elektricitet, majs og kredit. Men dette har Sydafrika ikke gjort.

Vi ser nu en genopståen af kinesisk interesse i mange dele af Afrika, herunder Zimbabwe. Det ser ikke ud til at være nogen hindring for den kinesiske regering at støtte tyranniske regimer og forsyne dem med undertrykkelsesvåben i bytte for adgang til naturlige ressourcer. Jeg ser ringe bevis på diplomatisk indsats fra EU eller medlemsstaternes regeringer om at lukke ned for de internationale støttekilder, som holder Mugabe ved magten. EU har været mindre kraftfuld ved udelukkende at gennemføre dets egen sanktionsordning. Det er intet under, at Mugabe ikke tager noget af dette seriøst.

Hvis det internationale samfund er seriøst omkring håndteringen af de forfærdelige forhold i Zimbabwe, burde FN's Sikkerhedsråd snarest muligt undersøge situationen i landet. Hvis ikke vi prioriterer Zimbabwe højere, vil Mugabe-regimet vakle videre, indtil Zimbabwes fuldstændige sammenbrud, hvor det er ude af stand til at genoplive sig selv uden enorm international hjælp. Hvis det internationale samfund handler nu, ville det kunne hjælpe med at afværge denne situation.

  Karin Scheele (PSE), forslagsstiller. - (DE) Hr. formand! Det er ikke første gang, at vi debatterer et beslutningsforslag om situationen i Zimbabwe, men jeg må indrømme, at vi har diskuteret andre beslutningsforslag, som var bedre rent indholdsmæssigt.

Ikke mindst vores samarbejde med AVS-landene, manglende demokrati og de massive krænkelser af menneskerettighederne i Zimbabwe og den alvorlige økonomiske krise, hvor mangel på fødevarer, arbejdsløshed og hyperinflation er en af følgerne, har gang på gang givet anledning til kritik og diskussioner. Når man ser på alle dette lands problemer, som engang blev kaldt "Afrikas brødkurv", må man også nævne de mange modige mennesker, som i et klima præget af stærk undertrykkelse har modet til at påtale fejlene og forsømmelserne.

Med vores beslutningsforslag bør vi stræbe efter at støtte netop disse mennesker i deres kamp for frihed, demokrati og udvikling. Nogle passager i dagens forslag til beslutning efterlader ikke det indtryk, og jeg finder det ganske enkelt forkert, at man i et beslutningsforslag om et spørgsmål af uopsættelig karakter henviser til et verdensmesterskab i fodbold, som finder sted i 2010.

Fra og med den 13. september - hvilket virkelig gør dette til en hastesag - vil der finde bredt anlagte demonstrationer sted i hele Zimbabwe, som organiseres af fagforeningerne og andre organisationer for at gøre opmærksom på den voksende nød blandt befolkningen og kræve minimumslønninger over fattigdomsgrænsen og socialt ansvar fra regeringen side. Præsident Mugabe har allerede annonceret, at der vil blive slået ned på enhver demonstration.

Det er vigtigt, at vi sørger for, at disse fredelige protestaktioner, som gør opmærksom på befolkningens forfærdelige levevilkår, kan finde sted uden chikane fra politiets side, og jeg vil gerne understrege over for kommissæren, at vi bør overveje, hvordan vi kan udsende observatører for at garantere retten til ytrings- og demonstrationsfrihed, når man tager strukturen i regionen i betragtning.

  Marcin Libicki (UEN), forslagsstiller. - (PL) Hr. formand! Zimbabwe er et eksempel på, at afkolonisering ikke altid ender godt. Som den foregående taler netop sagde, var Sydrhodesia eller Zimbabwe, som det hedder nu, engang spisekammer for store dele af Afrika. I dag kan landet ikke engang brødføde sit eget folk.

Vi har set de negative følger af afkolonisering i mange lande, især i Afrika, hvor overdragelse af magten til uansvarlige og ondsindede politiske kræfter har resulteret i yderst beklagelige konsekvenser for stater, der skulle have fejret friheden fra kolonimagten. I stedet er deres egne indbyggere dømt til undergang. Det aktuelle forslag fra Zimbabwes leder om at give farme tilbage til deres tidligere ejere kommer tydeligvis for sent og vækker ikke den ringeste tillid.

Jeg mener, at vi bør bruge alle vores kræfter på at yde humanitær nødhjælp og stille undervisningsmaterialer til rådighed, for jeg kan virkelig ikke se anden udvej eller andre muligheder.

  Raül Romeva i Rueda (Verts/ALE), forslagsstiller. - (ES) Hr. formand! Den politiske krise og situationen for menneskerettighederne i Zimbabwe er fortsat et alvorligt og bekymrende spørgsmål. Hertil kommer forværringen af levevilkårene og den voksende fattigdom. Men jeg vil især fokusere på et konkret aspekt, der også nævnes, og som desuden er et aktuelt spørgsmål, vi ofte behandler under de uopsættelige forhandlinger, nemlig ytringsfriheden.

I går talte vi om Kina, og vi beklagede den høje grad af regeringskontrol, der på nuværende tidspunkt er med kommunikationsmidlerne, især med internettet. Nuvel, det ser ud til, at man i Zimbabwe er blevet inspireret af den kinesiske model til at udforme sin egen lov om aflytning af kommunikationen, hvilket føjer sig til et lovgivningssystem, der i forvejen er særdeles restriktivt med hensyn til frihedsrettigheder.

Kina er den store kilde til inspiration, eftersom det kinesiske system, der på engelsk kaldes great firewall, ifølge Human Rights Watch er verdens mest avancerede.

I henhold til Zimbabwes nye lov kan hæren, efterretningstjenesterne, politiet og endog præsidentkontoret således kontrollere og aflytte elektronisk post og telefonsamtaler og censurere internettet uden behov for en dommerkendelse. Dette vil påvirke forholdet mellem f.eks. lægerne og deres patienter, advokaterne og deres klienter samt journalisterne og deres kilder, og det indebærer utvivlsomt en kæmpe risiko for privatlivets fred, ngo'erne, og menneskerettighedsforkæmperne.

Jeg synes derfor, at vi er forpligtede til at anmode om, at denne lov bliver trukket tilbage. Men under alle omstændigheder vil jeg gerne gøre det meget klart, at det ikke kun er Zimbabwe eller Kina, der bekymrer mig. Det er derimod tale om en bekymring, som vi bør omfatte som global, og som vi bør advare imod, såvel i forbindelse med de nævnte lande som f.eks. i forbindelse med USA og EU selv.

Respekten for ytringsfriheden og for privatlivets fred bør være grundlæggende elementer i ethvert moderne samfund. I dag taler vi om Zimbabwe, men jeg gentager, at det er et spørgsmål, der ikke kun vedrører dette land.

  Marios Matsakis (ALDE), forslagsstiller. - (EN) Hr. formand! En alvorlig og mangeårig humanitær, politisk og økonomisk krise fortsætter sørgeligt med at pine denne tidligere britiske koloni uden tegn på eller håb om en snarligt kommende forbedring. Det ineffektive og korrupte regime, der ledes af Robert Mugabe, fortsætter med at undertrykke folket, og chikane af den politiske opposition, fagforeningsaktivister, landmænd, menneskerettighedsorganisationer, journalister og domstolene er stadig udbredt.

Vi opfordrer Zimbabwes regering til at begynde med at udvise den nødvendige respekt over for internationale konventioner og menneskerettighederne samt garantere domstolenes selvstændighed. Endvidere er vi af den holdning, at det er et vigtigt skridt mod landets redning fra en endnu værre fremtid, at hr. Mugabe endelig forlader magten så snart som muligt. En sådan handling, der gøres lettere ved påbegyndelsen af positive overgangsforhandlinger mellem Zanu-PF, MDC-partier og andre oppositionsbevægelser, vil efter vores mening fremkalde den meget nødvendige genoplivning af Zimbabwes samfund, politik og økonomi samt skabe fred og velstand til dets folk i deres traumatiske overgang fra britisk kolonisering til uafhængighed og frihed.

  Michael Gahler, for PPE-DE-Gruppen. - (DE) Hr. formand! I alle de år jeg har været medlem af Parlamentet, har vi altid haft debatter om situationen i Zimbabwe, hvor de sociale, økonomiske og politiske vilkår er blevet permanent forværret. Appeller til Mugabe har haft lige så lidt effekt som opfordringer til nabolandene - navnlig Sydafrika - om at engagere sig mere. Og de foranstaltninger, som EU har truffet, har heller ikke gjort særlig stort indtryk på dem, de var møntet på.

Hvordan ser situationen ud? Ifølge skøn er to millioner mennesker flygtet til nabolandene, og de fleste af dem lever her illegalt. Alene den såkaldte "Operation Muramba-tsvina" har - i bogstaveligste forstand - gjort 700.000 rodløse. Fire millioner har ikke nok at spise. 70 % er arbejdsløse, og inflationsraten er den højeste i verden. Kampen mod aids vanskeliggøres af tvangsforflytningerne, hver uge dør 3.200 af aids. Der er nu lige så meget lovgivning om kontrol og undertrykkelse af befolkningen som før uafhængigheden.

Hvad kan vi gøre? Vi kan sørge for, at de internationale agenturer, som arbejder der lokalt under FN, kan hjælpe befolkningen så direkte som muligt. Vi kan sørge for, at Røde Kors kan fortsætte sit virke med et minimum af indblanding.

Jeg opfordrer især Kommissionen til, at vi også støtter det civile samfund i Zimbabwe, de mange modige mennesker, det være sig i fagforeninger, menneskerettighedsorganisationer, kirker eller i de uafhængige medier under det europæiske initiativ for demokrati og menneskerettigheder. Lad os spørge Kina, hvem det ønsker at have noget med at gøre på længere sigt i Zimbabwe - regeringen eller folket - og lad os benytte enhver lejlighed til at sige til vores sydafrikanske partnere, at de gennem deres passivitet hverken gør tingene lettere for dem selv, eller gør menneskene i Zimbabwe nogen som helst tjeneste.

  Józef Pinior, for PSE-Gruppen. - (PL) Hr. formand! I de senere år har vi været vidner til en forværring af den politiske, sociale og sundhedsmæssige situation i Zimbabwe.

Hr. Mugabes politiske diktatur er gået hånd i hånd med den sociale deroute i Zimbabwe. Murambatsvina-operationen har gjort op mod 700.000 mennesker hjemløse. Omkring fire millioner mennesker i Zimbabwe er truet af sult, og antallet af aids-ramte er stigende. Resultatet er, at der dør over 3.000 mennesker om ugen i landet. For nylig har hr. Mugabes regime taget skridt til at forsøge at kontrollere Røde Kors, hvilket i særlig grad giver grund til bekymring.

På dette kritiske tidspunkt bør Parlamentet holde øje med de zimbabwiske fagforeningers aktiviteter, især de protester, fagforeningerne vil gennemføre de kommende uger. Fagforeningerne i Zimbabwe fortjener i særlig grad vores støtte.

  Alyn Smith, for Verts/ALE-Gruppen. - (EN) Hr. formand! Den frygtelige selvforskyldte situation i Zimbabwe skal ikke gentages her i Parlamentet. Den viser grænserne for vores styrke. At afbryde hjælpen ville kun ramme de svageste, og alligevel er det den eneste rigtige indflydelse, Parlamentet har, på Zimbabwes regime.

Kan vi finde andre udveje? Med hensyn til det vil jeg henvise til stk. 8 i beslutningsforslaget ved at foreslå udelukkelse af Zimbabwe fra verdensmesterskabet i 2010. Jeg vil i modsætning til mine kolleger foreslå, at det er en god idé. Jeg vil være taknemmelig over at høre Kommissionens holdning til dette.

I denne uge har vi set det broderskab og venskab, som udspringer fra international fodbold. Mit hold - Skotland - var for nylig i Litauen, og jeg er ikke i tvivl om, at en række venskaber blev knyttet. Dog er deltagelsen et privilegium, ikke en rettighed. En udelukkelse fra verdensmesterskabet i 2010 ville understrege den internationale afsky for hr. Mugabes regime uden at såre Zimbabwes befolkning, og alligevel ville det blive bemærket over hele det fodboldgale land. Det virker for mig som en positiv og brugbar idé. Jeg vil være taknemmelig over at høre kommissærens holdning til dette.

  Koenraad Dillen (NI). - (NL) Hr. Formand, mine damer og herrer! Den rystende menneskerettighedssituation i Zimbabwe har, som vi alle ved, længe været et presserende spørgsmål, og det er heller ikke første gang, at den står på dagsordenen her i Parlamentet. I hvor mange år har den marxistiske diktator Mugabe nu ført en racistisk politik over for de hvide landmænd i Zimbabwe? Ustraffet fører han en etnisk udrensningspolitik, som det først og fremmest er det overvældende flertal af Zimbabwes sorte befolkning, der er offer for.

Engang var Zimbabwe jo et landbrugsland, der som et af de få lande syd for Sahara kunne eksportere sine landbrugsprodukter. Mugabe har med sit vanvid skabt elendighed hos sit eget folk. Landbruget bryder sammen, og hungersnøden griber om sig.

Det er på høje tid, at der effektivt gribes ind over for den mand. Ligesom Charles Taylor i Liberia skal Mugabe af det internationale samfund behandles som en forbryder mod menneskeheden og drages til ansvar. Heller ikke i Afrika må der føres en dobbeltmoralsk politik.

  John Attard-Montalto (PSE). - (EN) Hr. formand! Som tiden går, ser det ud til, at EU bliver mere og mere ineffektiv, hvad angår visse diktaturer.

Det er en stor skam, at et selv om land som Zimbabwe har fået lov til at blive forringet til dets nuværende tilstand, mens vi ser på, med undtagelse af de få tiltag, vi har gjort, for at bekæmpe hr. Mugabes diktatur. Vi taler om, hvad der sker, og begrænser måske rejseplanerne for gerningsmændene og deres nærmeste familie, og så tror vi, at vi gør noget for at hjælpe dem, det går ud over: ikke kun de hvide, men også en betydelig del af Zimbabwes sorte indfødte. Det er på tide, vi tager kampen op og for alvor begynder at handle i stedet for blot at tale.

  Ryszard Czarnecki (NI). - (PL) Hr. formand! Vores østrigske kollega har ret i, at det ikke er første gang, Zimbabwe er genstand for en forhandling her i Parlamentet. Det har udviklet sig til noget af en uendelig historie, og Zimbabwe er indehaver af mange verdensrekorder med 70 % arbejdsløshed, verdens højeste inflation, 3.200 dødsfald på grund af aids om ugen og verdens laveste valgdeltagelse på 15 %.

Fire millioner mennesker i det land er truet af sult. Situationen er en udfordring for hele verden, også EU. Jeg håber, at vi ikke lader det blive ved snakken denne gang, og jeg er enig med det, vores spanske kollega hr. Rueda sagde for nylig om ikke at gøre os skyldige i dobbeltmoral. Vi skal naturligvis diskutere Zimbabwe, men vi må ikke stoppe der, for grundlæggende menneskerettigheder overtrædes også i andre lande, og vi er nødt til hele tiden at undgå dobbeltmoral. Det er godt, at Parlamentet har sagen til forhandling igen, men lad os håbe, det bliver for sidste gang.

  Franco Frattini, næstformand i Kommissionen. - (IT) Hr. formand, mine damer og herrer! Kommissionen følger begivenhederne i Zimbabwe på meget tæt hold, og vi er bekymrende over forværringen af den politiske situation og ikke mindst den økonomiske og sociale situation, som går ud over befolkningen, nemlig borgere og civile.

Ud fra de betingelser, som vi ser i dag, og eftersom Zimbabwes regering ikke har truffet nogen tilstrækkelige foranstaltninger - nemlig slet ingen foranstaltninger - for seriøst at tackle den demokratiske krise, beskyttelsen af rettighederne og den tragiske økonomiske krise, kan det overhovedet ikke komme på tale evt. at lempe eller ophæve de foranstaltninger, som EU har truffet over for Zimbabwe. Det bliver med andre ord slet ikke genstand for diskussion.

EU ændrer ikke holdning over for Zimbabwe, og min kollega Louis Michel gentog for nylig vores faste holdning i sine kontakter med Zimbabwes regeringsmyndigheder. Han understregede, at Kommissionen er helt fast besluttet på at spille en aktiv rolle for at forsøge at løse op på situationen. Samtidig kan vi ikke give afkald på nogen af de betingelser, vi har stillet, og det gælder navnlig genindførelsen af demokratiske regler for borgernes dagligdag. Det, der blev sagt, bekræfter vores bekymringer.

Jeg lyttede opmærksomt og meget interesseret til forslaget om at udelukke Zimbabwe fra verdensmesterskabet i fodbold i 2010. Som De ved, bliver en sådan beslutning truffet af FIFA, men når det er sagt, så mener jeg personligt, at det er et forslag, der er værd at tage alvorligt, og som bør drøftes med medlemsstaterne og med FIFA. Jeg kan ikke sige i dag, om resultatet bliver det, som nogle af parlamentsmedlemmerne ønsker, men jeg kan fortælle, at jeg vil informere mine kolleger, Louis Michel og fru Ferrero-Waldner, om dette forslag. Det er et spørgsmål, der fortjener at blive taget meget alvorligt.

Der er naturligvis et andet aspekt. Som jeg sagde før, håber Europa, at Zimbabwe vil forsøge at genskabe betingelserne for demokratisk liv og økonomisk fremgang. Vi er naturligvis villige til at komme med nogle retningslinjer, f.eks. i forbindelse med prioriteringerne i Den Europæiske Udviklingsfonds 10. program, inden for hvilket der er konkrete muligheder, men som det er i dag, kan vi ikke lade være med at stille nogle meget klare betingelser for Zimbabwe. Hvis landet ikke seriøst går i retning af demokrati, kan vi ikke ændre vores faste holdning.

Samtidig har Kommissionen en meget tæt dialog med Zimbabwes nabolande og navnlig med de lande, der er medlemmer af Det Sydlige Afrikas Udviklingsfællesskab og Sydafrikas regering. Jeg er enig i det, der blev sagt. Vi skal stadig mere aktivt opfordre disse nabolande til at gøre en endnu større indsats.

Vi støtter FN's initiativer, og efter min mening er det meget vigtigt, at indflydelsesrige afrikanske stats- og regeringschefer lægger pres på Zimbabwes regering, så man endelig forbedrer den politiske og humanitære situation og baner vejen for en national forsoning.

I mellemtiden er vi bekymrede for befolkningen. Selv om vores holdning over for Zimbabwes regering er fuldstændigt fast, er det klart, at vi skal sørge for direkte bistand, når det gælder befolkningen, som ikke kan gøre for, at den har et regime, der tager friheden og de økonomiske midler fra den. Jeg kan bekræfte, at Louis Michel har til hensigt at fortsætte støtten og også finansieringen af projekter, der er rettet mod socioøkonomiske sektorer, lægebistand og organisationernes rolle i området. Jeg vil gerne minde om, at Røde Kors så afgjort bør have lov til og opmuntres til at spille en rolle, og vi bør ligeledes fremme projekter, der vedrører regeringsførelse, demokratisering, respekt for menneskerettighederne og retsstaten. Efter vores mening bør den direkte støtte til Zimbabwes befolkning netop fortsætte på alle disse områder.

  Formanden. - Forhandlingen er afsluttet.

Afstemningen finder sted om et øjeblik.

(1) Se protokollen.

12. Afstemningstid

  Formanden. - Vi går nu over til afstemning

(Resultater og andre oplysninger vedrørende afstemningen: se protokollen)

12.1. Sri Lanka (afstemning)

Før afstemningen om punkt 5

  Michael Gahler (PPE-DE). - (DE) Hr. formand! Jeg vil gerne foreslå, at formuleringen ændres som følger:

(EN) At erstatte "kommission til at undersøge seneste drab, forsvindinger og bortførelser" med den korrekte formulering "uafhængig gruppe bestående af højtstående personer som observatører af undersøgelser af bortførelser, forsvindinger og ekstrajudicielle drab".

Det er vist den korrekte fagterm, der skal benyttes på det sted.

(Parlamentet vedtog det mundtlige ændringsforslag)

Før afstemningen om punkt 15

  Michael Gahler (PPE-DE). - (DE) Teksten udtrykker det efter min mening forkert, når der står: "delete two times the words and INGO". Der er egentlig kun tale om en redaktionel ændring.

(Parlamentet vedtog det mundtlige ændringsforslag)

Før afstemningen om ændringsforslag 1

  Geoffrey Van Orden (PPE-DE). - (EN) Hr. formand! Jeg vil gerne ændre den sidste sætning i vores ændringsforslag til at lyde som følger: "Det kan overvejes at ophæve fordømmelser, hvis der er en effektiv våbenhvile, en ende på terrorisme og genoptagelse af seriøse forhandlinger på et konstruktivt grundlag". Dette ville erstatte den sidste sætning i det nuværende ændringsforslag.

(Parlamentet vedtog det mundtlige ændringsforslag)

Før afstemningen om ændringsforslag 5

  Robert Evans (PSE). - (EN) Hr. formand! Dette er et teknisk ændringsforslag. Jeg er blevet rådet til, at den sidste del af ændringsforslag 5, som henviser til det faktum, at "... kommissær Ferrero-Waldner deler denne bekymring" ville lyde bedre som "... dette er et synspunkt, som deles af mange internationale organer".

(Parlamentet forkastede det mundtlige ændringsforslag)

12.2. Nordkoreanske asylansøgere, især i Thailand (afstemning)

12.3. Zimbabwe (afstemning)

Før afstemningen

  Michael Gahler (PPE-DE). - (DE) Hr. formand! Jeg er netop blevet opmærksom på, at formanden for Den Afrikanske Unions eksekutivråd - med andre ord den udøvende magt eller regeringssiden - ganske vist er opført blandt dem, som beslutningsforslaget om Zimbabwe er stilet til, men at vi har glemt at medtage Det Panafrikanske Parlament. Da vi jo netop søger at skabe kontakt til dem, vil jeg gerne stille et mundtligt ændringsforslag, som går ud på at tilføje Det Panafrikanske Parlament til listen.

  Formanden. - Afstemningen er afsluttet.

13. Parlamentets sammensætning: se protokollen

14. Udvalgenes og delegationernes sammensætning: se protokollen

15. Afgørelser vedrørende forskellige dokumenter: se protokollen

16. Skriftlige erklæringer (forretningsordenens artikel 116): se protokollen

17. Fremsendelse af beslutninger vedtaget under dette møde: se protokollen

18. Tidsplan for kommende møder: se protokollen

19. Afbrydelse af sessionen

  Formanden. - Jeg erklærer Europa-Parlamentets session for afbrudt.

(Mødet hævet kl. 20.00)

Rådets formandskab oplyste i sit svar på mit spørgsmål i juni (H-0462/06)⁽¹⁾, at de erfarne politifolk, der rekrutteres fra G6-EU-medlemsstaterne og indgår i indsatsgrupper, der er klar til at bistå i tilfælde af alvorlige terrorangreb (EU-Kommissionen var repræsenteret ved G6-frokosten), vil være bemyndiget til indsats i enhver af de seks G6-stater uanset deres egen nationalitet - men at de ikke vil kunne indsættes i en medlemsstat, der ikke er medlem af G6.

Hvem udøver politisk kontrol med politigrupperne? Hvilken kompetence vil de have? Vil de bære samme uniform? Vil de kunne foretage arrestationer?

(FI) Dette svar, som formandskabet har udarbejdet, og som ikke i sig selv er bindende for Rådet eller rådsmedlemmerne, blev ikke stillet mundtligt i spørgetiden til Rådet på Parlamentets september I-møde i Strasbourg i september 2006.

De politigrupper, det ærede medlem nævner, oprettes inden for G6-gruppen og opererer således ikke i en EU-ramme.

Rådet kan imidlertid give følgende generelle svar på grundlag af erfaringer med grænseoverskridende politiarbejde.

Politigrupperne er under ledelse af det land, på hvis territorium de opererer. Dette gælder både fælles efterforskningshold og medlemsstaternes gensidige assistance i politisager.

Det betyder, at det land, i hvilket den pågældende politigruppe opererer, i princippet har det politiske ansvar for gruppens aktiviteter.

Gruppens beføjelser er fastsat ved national lovgivning i det land, hvor de opererer. Hvad angår fælles efterforskningshold er den retlige ramme for grænseoverskridende overvågning og forfølgelse over grænserne fastsat i EU-lovgivning.

Om grupperne bærer samme uniform besluttes i fællesskab i overensstemmelse med både den nationale lovgivning i det land, hvor de opererer, og lovgivningen i det land, der sender politifolkene.

Det er f.eks. i forbindelse med bekæmpelse af fodboldhooliganisme almen praksis, at udenlandske støttegrupper bærer deres eget lands uniform.

Medlemmer af den gruppe, der opererer i deres eget land, har samme beføjelser til at foretage arrestationer som nationale politifolk.

Om de udenlandske medlemmer af gruppen har arrestbeføjelse fastsættes i lovgivningen i det land, hvor gruppen opererer.

FN's havretskonvention er blevet ratificeret af Det Europæiske Fællesskab og er en del af EU's regelværk. I henhold til artikel 6 i akten vedrørende tiltrædelsesvilkårene for de nye medlemsstater ratificerede de 10 nye medlemsstater havretskonventionen som påkrævet Alle medlemsstater har benyttet sig af bestemmelserne i konventionen og udvidet deres territorialfarvand til de grænser, der er fastsat i konventionen. Grækenland kan dog ikke gennemføre konventionen, fordi Tyrkiet officielt har erklæret, at det ville udgøre en krigserklæring, hvis Grækenland gennemførte den (casus belli). Der er således opstået en "paradoksal" situation, hvor en medlemsstat trues med krig af et ansøgerland, hvis den gennemfører EU's regelværk.

Vil Rådet påpege over for Tyrkiet, at truslen om krig mod en medlemsstat, hvis den gennemfører EU's bestemmelser vedrørende havretskonventionen, ikke vil blive tolereret? Hvilke foranstaltninger vil det træffe for at sikre, at Tyrkiet øjeblikkeligt trækker truslen tilbage?

(FI) Dette svar, som formandskabet har udarbejdet, og som ikke i sig selv er bindende for Rådet eller rådsmedlemmerne, blev ikke stillet mundtligt i spørgetiden til Rådet på Parlamentets september I-møde i Strasbourg i september 2006.

Det ærede medlem hentyder til spørgsmålet om Tyrkiets forbindelser til dets naboland, Grækenland. I den forbindelse vil jeg minde om de relevante konklusioner fra Det Europæiske Råd i Helsinki i 1999 og i Bruxelles i december 2004. Som kandidatland skal Tyrkiet opfylde de EU-værdier og -mål, der er beskrevet i traktaterne. Det skal vise ubetinget forpligtelse til målet om gode naboforbindelser og om at løse grænsestridigheder, idet det skal tilslutte sig princippet om fredelig bilæggelse af stridigheder i henhold til FN-pagten. Derfor skal enhver handling, der kan få negativ virkning på fredelig bilæggelse af stridigheder undgås som fastsat i konklusionerne fra Det Europæiske Råd den 15.-16. juni.

Disse forhold, som også er medtaget i forhandlingsrammen, er kortsigtede nøgleområder i det ændrede tiltrædelsespartnerskab, og EU vil løbende tage dem op på de møder med Tyrkiet, som er et led i den politiske dialog. Det var også tilfældet på det sidste møde i Associeringsrådet EU-Tyrkiet i Luxembourg den 12. juni 2006, da EU navnlig understregede, at det beklagede den nylige episode i Det Ægæiske Hav, særlig da den medførte tab af menneskeliv, og det anførte, at sådanne hændelser udelukkende har en negativ virkning på gode naboforbindelser.

Rådet kan derfor forsikre det ærede medlem om, at det fortsat vil følge disse forhold nøje, og at de om nødvendigt vil blive taget op på alle niveauer, da gode naboforbindelser er et af kriterierne til vurdering af Tyrkiets fremskridt hen imod EU-medlemskab. Naturligvis vil fremskridt på dette område også fremme forhandlingsprocessen.

Mener formandskabet, at EU skal tage sin støtte til Ruslands optagelse i WTO op til fornyet overvejelse?

(FI) Dette svar, som formandskabet har udarbejdet, og som ikke i sig selv er bindende for Rådet eller rådsmedlemmerne, blev ikke stillet mundtligt i spørgetiden til Rådet på Parlamentets september I-møde i Strasbourg i september 2006.

Formanden takker det ærede medlem for spørgsmålet.

Efter min mening har EU ikke grund til at tage sin støtte til Ruslands optagelse i WTO op til fornyet overvejelse. Et sådant medlemskab ville være til fordel for begge sider - både EU og Rusland ville nyde godt af det. Det ville skabe mere åbne og stærkere forudsætninger for handel og investering og give EU et godt forum for bilæggelse af handelstvister med Rusland. Muligheden for optagelse i WTO ville også give Rusland en yderligere grund til at ratificere Kyoto-protokollen. Endvidere giver forhandlingsprocessen EU indflydelse på Rusland med hensyn til vanskelige spørgsmål vedrørende Ruslands forbindelser med EU, f.eks. vedrørende sundhed og plantesundhed, afgifter for at flyve over Sibirien, afskaffelse af forskelsbehandling ved jernbanetransport til eller fra udlandet og toldklareringsafgifter.

Det ville derfor være i strid med EU's økonomiske og handelsmæssige interesser at trække støtten til Ruslands optagelse i WTO tilbage.

I maj 2001 fastslog De Europæiske Fællesskabers Domstol vedrørende kontroversielle drab bestilt af staten - herunder mordet på Sinn Féin-medlemmet Patrick Shanaghan, der blev dræbt af loyalister i Nordirland - at den britiske regering ikke havde handlet i overensstemmelse med artikel 2 i den europæiske menneskerettighedskonvention.

Anledningen er, at Public Prosecution Service (anklagemyndigheden), tidligere Director of Public Prosecutions (chefanklagemyndigheden), stadig ikke holdes ansvarlig for sin beslutning om ikke at retsforfølge i de tilfælde, hvor der findes prima facie-beviser - ca. fyrre undersøgelser af kontroversielle drab bestilt af staten er blevet udsat, til tider i mere end 10 år - og at der er vedtaget en lov om efterforskning (Inquiries Act) for at beskytte statens interesser og for at forhindre, at der kommer oplysninger ud om drabet på menneskerettighedsadvokaten Pat Finucane i 1989. Politiombudsmanden har ikke fået juridisk myndighed eller tilstrækkelige ressourcer til at gennemføre effektive undersøgelser af politiets fremgangsmåde. Desuden opfylder Historical Enquiries Team (HET) ikke artikel 2 i den europæiske menneskerettighedskonvention, da det er underlagt Police Service of Northern Ireland, Northern Ireland Office og den tidligere chef for Royal Ulster Constabulary, Sir Ronnie Flanagan, i hans egenskab af medlem af Her Majesty's Inspector of Constabulary.

Er Rådet enig i, at Storbritannien stadig ikke efterlever artikel 2 i den europæiske menneskerettighedskonvention? Hvilke foranstaltninger kan Rådet iværksætte for at sikre, at Storbritannien opfylder artikel 2 snarest muligt?

(FI) Dette svar, som formandskabet har udarbejdet, og som ikke i sig selv er bindende for Rådet eller rådsmedlemmerne, blev ikke stillet mundtligt i spørgetiden til Rådet på Parlamentets september I-møde i Strasbourg i september 2006.

Rådet har ikke drøftet dette emne, da det ikke har beføjelser på dette område.

Ved førstebehandlingen i juli måned tilsluttede Parlamentet sig oprettelsen af det europæiske naboskabs- og partnerskabsinstrument (ENPI - KOM(2004)0628 endel.). I perioden 2007-2013 skal der hvert år frigøres ca. 700 millioner EUR fra Den Europæiske Fond for Regionaludvikling, og fra den 1. januar 2007 kan der ydes støtte til grænseoverskridende programmer.

For det grænseoverskridende samarbejdes vedkommende fortsættes den decentrale strategi fra Interreg-programmerne. Det forlyder imidlertid fra grænseregionerne i Den Europæiske Union, at de medlemsstater, der er involveret i udarbejdelsen af programmerne, stadig har stort besvær med den forberedende bottom-up udformning af programmerne. Tidligere har det ved de interne grænser altid vist sig at være afgørende for, om programmerne bliver en succes i den sidste ende, at der kan organiseres og uddannes personale til den fælles forvaltning af projekterne.

Hvilke initiativer agter formandskabet at tage med henblik på at opbygge humanressourcer til de grænseoverskridende projekter i forbindelse med ENPI?

Hvordan skal sagens videre udvikling overvåges i perioden 2007-2013?

(FI) Dette svar, som formandskabet har udarbejdet, og som ikke i sig selv er bindende for Rådet eller rådsmedlemmerne, blev ikke stillet mundtligt i spørgetiden til Rådet på Parlamentets september I-møde i Strasbourg i september 2006.

Rådet indrømmer, at det er en udfordring kun at anvende ét instrument til støtte for grænseoverskridende og lokalt samarbejde, særlig i forbindelse med lande, som ikke er medlem af EU og har mindre erfaring med programplanlægningen. I det europæiske naboskabs- og partnerskabsinstrument vil erfaringen fra gennemførelsen af naboskabsprogrammerne baseret på reglerne for 2004-2006 som helhed blive anvendt. Uddannelse af personale og erfaringsudveksling har gjort det muligt at udvikle programmerne, således at de fungerer bedre.

Når ordningerne vedrørende overvågning er afsluttet for 2007-2013, vil udvalgene drøfte resultaterne af vurderingen af programmer for grænseoverskridende samarbejde i henhold til artikel 24 i forslaget til en forordning om det europæiske naboskabs- og partnerskabsinstrument. Udvalgenes udtalelser vil få indflydelse på programplanlægningen og tildelingen af bevillinger.

Hver gang en person krydser grænsen mellem to EU-lande, kan han/hun i alt medbringe 230 liter alkohol fordelt på øl, vin og spiritus til eget forbrug. Denne mængde alkohol er så stor, at den næsten fylder en lille lastbil og svarer til 2,5 års forbrug. En sammenligning med reglerne for indførsel af tobak viser, at man kun må medbringe 800 cigaretter, hvilket svarer til 40 dages forbrug.

Ifølge Verdenssundhedsorganisationen, WHO, døde 600.000 europæere i 2002 af alkoholrelaterede skader, hvilket var en stigning på 15 % over to år. 7,7 millioner børn vokser op i familier med misbrug, og mange trafikuheld skyldes indtagelse af alkohol. Alkohol er tydeligvis ingen almindelig vare.

Rådet har planer om at behandle spørgsmålet om minimumsbeskatning af alkohol. Vil det i denne forbindelse også behandle spørgsmålet om revision af indførselskvoterne under sit formandskab?

(FI) Dette svar, som formandskabet har udarbejdet, og som ikke i sig selv er bindende for Rådet eller rådsmedlemmerne, blev ikke stillet mundtligt i spørgetiden til Rådet på Parlamentets september I-møde i Strasbourg i september 2006.

Som det ærede medlem nævner, er spørgsmålet om at hæve minimumspunktafgiften for alkohol et af det finske formandskabs primære temaer inden for beskatning.

Siden minimumspunktafgiften for alkohol blev fastsat i 1992, er den ikke blevet ændret, efter at det indre marked blev oprettet. Når man tager i betragtning, at den gennemsnitlige inflation i EU for den samme periode har været på over 25 %, er minimumspunktafgiften faldet målt forholdsmæssigt.

De tilladte mængder, som det ærede medlem nævner er de vejledende niveauer, der er angivet i Rådets direktiv 92/12/EØF om den generelle ordning for punktafgiftspligtige varer, om oplægning og omsætning heraf samt om kontrol hermed.

Disse vejledende niveauer blev udelukkende fastsat for, at skattemyndighederne i medlemsstaterne under henvisning til dem kunne bestemme, at de pågældende produkter kun var til personlig brug og ikke beregnet til salg.

Kommissionen havde foreslået Rådet, at direktivet skulle ændres. I henhold til forslaget kunne medlemsstaterne bl.a. ikke længere anvende de pågældende grænser.

Rådets kompetente organer drøftede Kommissionens forslag uden at nå til enighed.

Med hensyn til andre aspekter af dette spørgsmål kan jeg understrege, at et af de sundhedsspørgsmål, der er nævnt i Rådets handlingsprogram for 2006, som er udarbejdet af Østrig og Finland, er alkoholforbruget.

På mødet i Rådet (beskæftigelse, socialpolitik, sundhed og forbrugeranliggender) den 30. november 2006 foreslår det finske formandskab at afholde en interministeriel debat på grundlag af en meddelelse fra Kommissionen om en EU-alkoholstrategi, hvor der lægges særlig vægt på de unges stigende alkoholforbrug. Formålet med strategien er at mindske helbredsskader og den sociale skade forårsaget af alkohol samt at påvirke Lissabon-målene.

I samme forbindelse noterer Rådet sig Kommissionens rapport om gennemførelsen af Rådets henstilling⁽¹⁾ af 5. juni 2001 om unge menneskers, især børns og helt unges alkoholforbrug, både i medlemsstaterne og på fællesskabsplan.

Det finske formandskab står i begreb med i sit energipolitiske arbejdsprogram at prioritere forbindelserne med tredjelande, herunder bl.a. dialogen mellem EU og Rusland. Forklaringen herpå er EU's afhængighed af energiimport. Planen med programmet er at nå frem til et effektivt indre marked for elektricitet og gas, som vil sætte EU i stand til at øge sin konkurrencedygtighed og sin sikkerhed.

Er Finland imidlertid klar over, at den gruppe europæiske reguleringsorganer på el- og gasområdet, der rådgiver Kommissionen, i det øjemed at skabe et indre energimarked har besluttet at etablere fire regionale energimarkedsprojekter (for nordøst, nord, syd og sydøst)? Ingen af disse projekter omfatter de fire baltiske lande, dvs. Litauen, Letland og Estland og ligeledes Finland. Hvilke foranstaltninger regner det finske formandskab med at træffe for at skabe et rigtigt fælles - og ikke fragmenteret - energimarked?

(FI) Dette svar, som formandskabet har udarbejdet, og som ikke i sig selv er bindende for Rådet eller rådsmedlemmerne, blev ikke stillet mundtligt i spørgetiden til Rådet på Parlamentets september I-møde i Strasbourg i september 2006.

Et af Rådets primære aktionsområder under det finske formandskab er at udvikle EU's energimarked og forbedre forsyningspålideligheden. Regionalt energisamarbejde er et nyttigt skridt hen imod et fuldt ud integreret indre marked i EU. Det skal understreges, at disse regionale markeder skal betragtes som et overgangsstadie.

I Rådets konklusioner af 9. juni 2006 om et fælles energimarked anførte det klart, at den koordinerede udvikling af regionalt energisamarbejde burde fremskyndes, samtidig med at man fremmer integrationen af de regionale energimarkeder i, og den yderligere udvikling af, EU's indre marked. Dette skulle bl.a. ske ved hjælp af tilstrækkelig og kohærent sammenkobling og adgang til sammenkoblingskapacitet med særlig vægt på lande og regioner med energinet, som i det store og hele er isoleret fra EU's energinet. Dette ville derfor også dække det område, det ærede medlem nævner i hendes spørgsmål.

Rådet gør også det ærede medlem opmærksom på den nylige afgørelse om godkendelse af retningslinjer for de transeuropæiske energinet. De omfatter som et eksempel på elektricitetsprojekter, der er i EU's interesse, sammenkoblingen af Polen og Litauen, hvilket indebærer opgradering af det polske elektricitetsnet og den polsk-tyske del, i det omfang det er nødvendigt for at kunne deltage i det indre energimarked.

Rådet minder om, at det er den private sektor, der primært er ansvarlig for at investere i nettet. Der er behov for mere effektivt samarbejde mellem virksomheder, regeringer, internationale finansielle institutioner og Kommissionen for at føre investeringer ud i livet. Kommissionen er ved at udarbejde en meddelelse, der skal fremlægges i januar 2007, om en plan for prioriteter for sammenkobling af nettene. Formandskabet mener, at arbejdet bør koncentreres om de forbindelser, der er af størst betydning for EU som helhed, herunder forbindelser fra energikilder uden for EU. Formandskabet mener også, at forbindelser til regioner, der ligger uden for det fælles europæiske net, skal prioriteres.

Et andet punkt, der nævnes i Rådets konklusioner fra 2006, er styrket samarbejde og koordination, særlig mellem lovgivere, systemoperatører, energiudvekslinger og regeringer.

Rådet vil bestræbe sig på at gennemføre disse principper og mål i samarbejde med Kommissionen i de kommende måneder.

Ved førstebehandlingen af FP7 støttede Europa-Parlamentet Kommissionens planer om EU's fremtidige F&U-aktiviteter og vedtog et ændringsforslag, der bringer budgettet for FP7 på linje med aftalen om de finansielle overslag: 50.521 milliarder euro for tidsrummet 2007-2013. FP7 bliver EU's centrale F&U-program, og blandt forskerne i EU er der meget store forventninger til programmet. Desværre har Kommissionen ikke udarbejdet nye finansielle bestemmelser vedrørende FP7, selv om EU ikke kan gennemføre FP7 med de eksisterende finansielle bestemmelser. Dette kan betyde, at bekendtgørelsen af forslagsindkaldelser forsinkes mærkbart måske helt frem til slutningen af 2007, og vil uvægerligt lægge hindringer i vejen for udvikling af naturvidenskab og forskning i EU og modarbejde Lissabon-strategiens mål.

Hvordan forholder Rådet sig til denne situation? Hvilke foranstaltninger agter Rådet at træffe for at sikre, at FP7 kommer til at fungere effektivt, konstruktivt og rettidigt?

(FI) Dette svar, som formandskabet har udarbejdet, og som ikke i sig selv er bindende for Rådet eller rådsmedlemmerne, blev ikke stillet mundtligt i spørgetiden til Rådet på Parlamentets september I-møde i Strasbourg i september 2006.

Det ærede medlems bekymring for, at Kommissionen endnu ikke har udarbejdet nye finansielle bestemmelser vedrørende FP7, og at dette kan føre til mærkbare forsinkelser i gennemførelsen af rammeprogrammet, bør sættes i det rette perspektiv.

Rådet gør det ærede medlem opmærksom på Kommissionens forslag til Europa-Parlamentet og Rådet af 6. juli 2005 til Rådets forordning om ændring af forordning (EF, Euratom) nr. 1605/2002 om finansforordningen vedrørende De Europæiske Fællesskabers almindelige budget, rapport fra Kommissionen til Rådet og Europa-Parlamentet, som er en rapport om anvendelsen af bestemmelserne i den nye finansforordning KOM(2005) 181 endelig - 2005/0090 (CNS). Den 18. maj 2006 fremlagde Kommission sit ændrede forslag KOM(2006) 213 endelig - 2005/0090 (CNS), som primært omfattede udtalelser fra andre institutioner, og i hvilket der var taget hensyn til de bekymringer, det civile samfund har givet udtryk for. Kommissionen understregede, at før Rådet kunne vedtage forordningen, der ændrer den tidligere forordning (i henhold til den fælles erklæring af 4. marts 1975), bør Rådet og Europa-Parlamentet forhandle ændringerne med aktiv bistand fra Kommissionen i overensstemmelse med artikel 184 i finansforordningen, hvis Parlamentet forlanger det.

Rådet henviser også det ærede medlem til den interinstitutionelle aftale mellem Europa-Parlamentet, Rådet og Kommissionen fra maj 2006 om budgetdisciplin og forsvarlig økonomisk forvaltning. I henhold til erklæringen om revisionen af finansforordningen i denne aftale er Parlamentet og Rådet forpligtet til at afslutte forhandlingerne om finansforordningen, således at den eventuelt kan træde i kraft den 1. januar 2007.

Hvordan vurderer Rådet resultaterne af de seks runder af forhandlinger mellem delegationer fra Serbien og Kosovo? Mener Rådet, at der nu er de rette betingelser for at indlede reelle politiske forhandlinger om Kosovos endelige status? Mener Rådet, at det internationale samfunds plan om at afslutte forhandlingerne inden slutningen af 2006 er realistisk? I hvilken grad er de vilkår (standarder), der fremgår af FN's Sikkerhedsråds resolution (1244/99) blevet overholdt?

(FI) Dette svar, som formandskabet har udarbejdet, og som ikke i sig selv er bindende for Rådet eller rådsmedlemmerne, blev ikke stillet mundtligt i spørgetiden til Rådet på Parlamentets september I-møde i Strasbourg i september 2006.

I Rådets konklusioner af 17. juli 2006 bekræftede det sin fulde støtte til FN's særlige udsending, Martti Ahtisaari, og hans indsats for at stå i spidsen for den politiske proces med at fastsætte Kosovos endelige status. Rådet betragtede også hans hensigt om at indlede direkte politiske drøftelser om denne status som et positivt tegn og opfordrede begge sider til at spille en konstruktiv rolle i denne fase af forhandlingerne. Rådet noterede sig rapporten om gennemførelsen af standarder for Kosovo, som den særlige udsending for FN's generalsekretær forelagde for FN's Sikkerhedsråd den 20. juni 2006. Rådet bemærkede, at der var sket tydelige fremskridt og understregede igen, at gennemførelsen af standarder havde høj prioritet og burde fremskyndes og føres mere effektivt ud i livet. Rådet opfordrede indtrængende Beograd til at tilskynde serberne i Kosovo til at deltage i arbejdet i Kosovos institutioner, da det er her, de bedst kan fremme deres egne interesser.

Våbenspredning er et globalt problem, der kræver en bindende global løsning. Der findes allerede omkring 640 millioner håndvåben og lette våben, og hvert år produceres der otte millioner nye. Disse våben, der kan betegnes som masseødelæggelsesvåben i udviklingslandene, anslås at dræbe en halv million mennesker hvert år. Deres langsigtede følger for den bæredygtige udvikling er ubestridelige. I oktober 2005 nåede Rådet til enighed om behovet for en international våbenhandelstraktat. I december 2005 vedtog Rådet en EU-strategi for bekæmpelse af ulovlig ophobning af og handel med håndvåben og lette våben samt ammunition hertil. Hvilke initiativer tager Rådet for at sikre, at EU's mål opfyldes, efter at det på FN's konference om revision af FN's handlingsprogram om forebyggelse, bekæmpelse og afskaffelse af alle aspekter ved ulovlig handel med håndvåben og lette våben og om oprettelsen af en international våbenhandelstraktat ikke lykkedes at nå til enighed om et slutdokument på grund af nogle få landes kompromisløse holdning?

(FI) Dette svar, som formandskabet har udarbejdet, og som ikke i sig selv er bindende for Rådet eller rådsmedlemmerne, blev ikke stillet mundtligt i spørgetiden til Rådet på Parlamentets september I-møde i Strasbourg i september 2006.

EU går ind for effektiv multilateralisme, og det var meget skuffende, at der ikke blev opnået bedre resultater på FN's konference i New York den 26. juni-7. juli 2006 om revision af FN's handlingsprogram om forebyggelse, bekæmpelse og afskaffelse af alle aspekter ved ulovlig handel med håndvåben og lette våben. Denne skuffelse kom til udtryk på konferencen i den afsluttende tale fra EU-formandskabet på vegne af EU og tiltrædelseslandene.

EU erkender betydningen af revisionskonferencen, da den bekræftede EU's tilslutning til principperne, foranstaltningerne og målsætningerne i handlingsprogrammet. Denne tilslutning skal nu omsættes i praktisk handling på nationalt og regionalt niveau samt internationalt.

Trods de begrænsede resultater agter EU fortsat at være førende i arbejdet med at forebygge, bekæmpe og udrydde alle aspekter af den ulovlige handel med håndvåben og lette våben, herunder på det praktiske plan.

På baggrund heraf er man begyndt at forberede en fælles aktion med hensyn til EU's deltagelse i foranstaltninger til bekæmpelse af ulovlig koncentration af og handel med håndvåben og lette våben og ammunition hertil i Afrika syd for Sahara. Formålet med den fælles aktion er at bekæmpe ulovlig koncentration af og handel med håndvåben og lette våben og ammunition hertil i Afrika syd for Sahara, både hvad angår udbud og efterspørgsel. Dette vil være et stærkt politisk budskab til den del af verden, der er mest berørt af ulovlig handel med håndvåben og lette våben og den alt for store koncentration af disse.

Endvidere agter EU yderligere blandt tredjelande at fremme erkendelsen af, at der er behov for internationale retningslinjer for våbenoverførsler på grundlag af den konsensus, der blev opnået på revisionskonferencen. Andre primære områder for EU's indsats er mærkning og sporing, våbenmæglervirksomhed, ammunition, indarbejdelse af spørgsmål vedrørende håndvåben og lette våben i udviklingsprogrammer og programmer til bekæmpelse af fattigdom, våben, der ejes af civile, kønsrelaterede emner, ikkestatslige aktører, forvaltning af overskudslagre, transportable luftværnssystemer og menneskerettigheder.

Endelig minder Rådet det ærede medlem om, at EU fra begyndelsen har støttet initiativet til udarbejdelse af en international våbenhandelstraktat, selv om dette ikke var et af målene med revisionskonferencen. EU vil også spille en aktiv rolle i udfærdigelsen og vedtagelsen af en resolution om en våbenhandelstraktat. Denne resolution bliver taget op på et kommende møde i den 1. Komité under FN's Generalforsamling.

I årevis har medlemsstaterne ikke udnyttet alle de strukturfondsmidler, der står til deres rådighed.

I et svar, som forespørgeren modtog fra Rådet, oplystes det, at Rådet ikke har planer om at oprette en særlig fond med uudnyttede midler fra udgiftsområde 1b. Hvad anbefaler Rådet, at der i betragtning heraf gøres for at forbedre udnyttelsen af strukturfondsmidler, der år efter år står uudnyttede hen? Hvilke skridt agter det at tage for at sikre, at uudnyttede midler udnyttes til regionaludvikling, som det sig hør og bør?

(FI) Dette svar, som formandskabet har udarbejdet, og som ikke i sig selv er bindende for Rådet eller rådsmedlemmerne, blev ikke stillet mundtligt i spørgetiden til Rådet på Parlamentets september I-møde i Strasbourg i september 2006.

Ud over at de nuværende regler om automatisk frigørelse af bevillinger (artikel 11 og 157 i Rådets forordning (EF, Euratom) nr. 1605/2002 af 25. juni 2002 om finansforordningen vedrørende De Europæiske Fællesskabers almindelige budget) stadig finder anvendelse, gør Rådet forespørgeren opmærksom på den nye aftale, dvs. punkt 17 i den interinstitutionelle aftale mellem Europa-Parlamentet, Rådet og Kommissionen om budgetdisciplin og forsvarlig økonomisk forvaltning (EUT C 139 af 14.6.2006, s. 1), ifølge hvilken andelen af udgifter, som ikke medtages under udgiftsområde 1b, kan anvendes til at dække virkningerne af tilpasninger af beløb, der er tildelt en medlemsstat af midlerne til støtte for samhørighed, hvis det konstateres, at en medlemsstats kumulerede BNI afviger mere end +/-5 % fra den kumulerede BNI, der blev anslået ved udfærdigelsen af denne aftale.

Endvidere har Rådet godkendt Parlamentets anmodning om at forbedre udnyttelsen af bevillinger ved at gøre det muligt at lade gennemførelsen af forpligtelsesbevillinger, der er posteret hvert år i de første tre år af den kommende programmeringsperiode (2007-2010), fortsætte ud over år n+2 ind i år n+3. Denne ordning finder anvendelse på medlemsstater med en særlig svag økonomi, hvis BNP pr. indbygger er på under 85 % af EU-gennemsnittet. Den forhøjede medfinansieringssats for disse medlemsstater vil sandsynligvis også mindske problemerne med muligheden for at udnytte finansiering (Rådets forordning (EF) nr. 1083/2006 af 11. juli 2006, artikel 93 og 53).

Hvorfor ønsker Finland, som i øjeblikket har formandskabet for Rådet, ikke at afholde folkeafstemning om den europæiske forfatning, men blot at vedtage den ved en afgørelse fra det finske parlament? Strider dette ikke mod den plan D for demokrati, som Kommissionen har bekendtgjort?

(FI) Dette svar, som formandskabet har udarbejdet, og som ikke i sig selv er bindende for Rådet eller rådsmedlemmerne, blev ikke stillet mundtligt i spørgetiden til Rådet på Parlamentets september I-møde i Strasbourg i september 2006.

I henhold til EU-traktatens artikel 48, stk. 3, træder ændringer til traktaten i kraft efter at være blevet ratificeret af alle medlemsstaterne i overensstemmelse med deres forfatningsmæssige bestemmelser. I Traktaten om en forfatning for Europa fastsættes i lighed hermed i artikel IV-447, at traktaten ratificeres af De Høje Kontraherende Parter i overensstemmelse med deres forfatningsmæssige bestemmelser.

Den enkelte medlemsstat træffer beslutning om afholdelse af en folkeafstemning om forfatningstraktaten på grundlag af bestemmelserne i deres nationale lovgivning. Dette gælder det land, der for tiden har formandskabet, samt for de andre medlemsstater. Derfor er det forhold, som tages op i det ærede medlems spørgsmål, et internt anliggende for den pågældende medlemsstat. Formandskabet kan ikke besvare spørgsmålet, da det ikke hører under Rådets kompetence.

Kommissionen foreslog den 28. juni 2006, at det strafferetlige område og politiområdet skal omfattes af beslutningstagning med kvalificeret flertal. Kommissionen begrunder sit forslag med, at medlemsstaternes nuværende vetoret medfører, at beslutningstagningen bliver langsom, og at beslutningerne udvandes. Argumentet er, at beslutningstagning med kvalificeret flertal skulle indebære en mere effektiv beslutningsproces.

Det strafferetlige område udgør kernen i et lands suverænitet, og forslaget er dermed særdeles føderalistisk.

Det forslag, som Kommissionen har forelagt, var en kontroversiel del af forslaget til en EU-forfatning. Befolkningen i henholdsvis Frankrig og Nederlandene har ved folkeafstemninger sagt nej til EU-forfatningen.

Mener Rådet, at det er demokratisk forsvarligt at gennemføre betydningsfulde dele af den EU-forfatning, som borgerne i to af EU's medlemsstater med et bredt flertal har stemt nej til? Hvordan kan formandskabet anse det for demokratisk legitimt aktivt at fremme dette spørgsmål?

(FI) Dette svar, som formandskabet har udarbejdet, og som ikke i sig selv er bindende for Rådet eller rådsmedlemmerne, blev ikke stillet mundtligt i spørgetiden til Rådet på Parlamentets september I-møde i Strasbourg i september 2006.

I henhold til EU-traktatens artikel 42 kan Kommissionen eller en medlemsstat beslutte, at handlinger, der henhører under områder, som det ærede medlem nævner, skal være omfattet af afsnit IV i traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab. En sådan beslutning kræver enstemmighed i Rådet, og at det henstiller til medlemsstaterne, at de vedtager en sådan beslutning i overensstemmelse med deres forfatningsmæssige bestemmelser.

Da proceduren er baseret på den nuværende traktat, betyder det ikke, at forfatningstraktaten bliver gennemført. Den pågældende artikel 42 blev medtaget i Traktaten om Den Europæiske Union i Maastricht-traktaten, og den blev udvidet i Amsterdam-traktaten til at omfatte politisamarbejde og strafferet. Alle medlemsstater har ratificeret begge traktater i deres parlament efter en demokratisk debat eller folkeafstemning.

Formandskabet gør opmærksom på, at Det Europæiske Råd den 15.-16. juni 2006 opfordrede det kommende finske formandskab til "i tæt samarbejde med Kommissionen at undersøge mulighederne for på grundlag af de eksisterende traktater at forbedre beslutningstagningen og foranstaltningerne inden for området frihed, sikkerhed og retfærdighed".

To uger senere udgav Kommissionen meddelelsen "Gennemførelsen af Haag-programmet: vejen frem". Heri foreslår Kommissionen at anvende de såkaldte overgangsbestemmelser i EU-traktatens artikel 42, der gør det muligt at overføre politisamarbejde og strafferetligt samarbejde fra afsnit VI i EU-traktaten til afsnit IV i EF-traktaten.

Formandskabet er forpligtet til at opfylde sit mandat fra Det Europæiske Råd og foreslår at handle på grundlag af dette forslag fra Kommissionen.

Endvidere ønsker formandskabet at understrege, at anvendelsen af "gateway"-klausulen ikke i sig selv betyder, at det ikke længere er nødvendigt at anvende konsensus. Rådet kan beslutte, at rådsmedlemmerne stadig skal træffe beslutning om visse følsomme politikker med enstemmighed. Selv om dette enstemmighedsprincip stadig er gældende, ville der fremdeles være en række fordele ved en overførsel af afsnit VI i EU-traktaten til afsnit IV i EF-traktaten. En af dem ville være, at Parlamentet inddrages tættere i beslutningstagningen. Dette ville gøre beslutningstagningen mere acceptabel med hensyn til emner, der er vigtige for EU-borgere overalt.

I forbindelse med de vedvarende væbnede konflikter i Mellemøsten diskuteres spørgsmålet om neutralitet og alliancefrihed atter intensivt i medlemsstaterne.

Betragter det finske formandskab stadig den østrigske neutralitet som en given sag? Hvordan evaluerer det finske formandskab den østrigske neutralitet, når EU-forfatningen træder i kraft? Vil den nye EU-forfatning overvejende styrke eller svække den østrigske neutralitet?

(FI) Dette svar, som formandskabet har udarbejdet, og som ikke i sig selv er bindende for Rådet eller rådsmedlemmerne, blev ikke stillet mundtligt i spørgetiden til Rådet på Parlamentets september I-møde i Strasbourg i september 2006.

De nuværende bestemmelser om sikkerheds- og forsvarspolitik i traktaterne trådte i kraft under Amsterdam-traktaten i 1997. De fastsætter bl.a., at EU-politik ikke påvirker den særlige karakter af visse medlemsstaters sikkerheds- og forsvarspolitik.

Traktaten om en forfatning for Europa indeholder flere dele om den europæiske sikkerheds- og forsvarspolitik (ESFP), f.eks. struktureret samarbejde og Det Europæiske Forsvarsagentur, som alle medlemsstaterne har vedtaget. I traktaten gentages de nuværende bestemmelser i den fælles europæiske sikkerheds- og forsvarspolitik (FESFP), i hvilken der ikke tages stilling til den særlige karakter af visse medlemsstaters sikkerheds- og forsvarspolitik.

Det er ikke passende, at Rådet udtaler sig om denne særlige karakter, eller i hvor høj grad den vil blive berørt af eventuelle forpligtelser, der indgås inden for rammerne af forskellige kommende aftaler i EU.

I september 2006 afholdes IAEA's årlige generalforsamling i Wien og i den forbindelse et særligt møde, hvor man behandler sikkerheden ved opbevaring af nukleart brændsel og ikkespredning af atomvåben. En række af IAEA's medlemsstater har op til mødet udarbejdet et forslag til oprettelse af et sikkert globalt system for nukleart brændsel under IAEA (bl.a. USA med initiativet Global Nuclear Energy Partnership, Rusland, Frankrig, Tyskland, Nederlandene og Det Forenede Kongerige). Til Euratoms opgaver hører bl.a. beskyttelsesforanstaltninger på det nukleare område på grundlag af IAEA's garantier samt inden for rammerne af trepartsaftalerne mellem medlemsstaterne, Fællesskabet og IAEA.

Har Rådet fastsat en fælles holdning til de internationale initiativer for at indføre et sikkert globalt system for nukleart brændsel, som for øjeblikket er ved at tage form inden for rammerne af IAEA?

Undersøger man med hensyn til fremtiden mulighederne for en fælles holdning i hele EU inden for IAEA, når det drejer sig om spørgsmål, som vedrører Euratom-traktatens anvendelsesområde?

Hvordan forholder Rådet sig til forslaget fra visse medlemsstater og Kommissionen om en revision af Euratom-traktaten med henblik på at tilpasse traktaten til de nuværende energi- og geopolitiske realiteter?

(FI) Dette svar, som formandskabet har udarbejdet, og som ikke i sig selv er bindende for Rådet eller rådsmedlemmerne, blev ikke stillet mundtligt i spørgetiden til Rådet på Parlamentets september I-møde i Strasbourg i september 2006.

Initiativer til fremme af multilateral sikkerhed ved nukleart brændsel kan være af afgørende betydning for indførelse af incitamenter, der vil kunne bidrage til at forebygge den fortsatte spredning af følsom nuklear teknologi. Rådet følger udviklingen på dette område nøje, særlig inden for rammerne af Den Internationale Atomenergiorganisation. Alle EU-medlemsstaterne deltager i et særligt møde i forbindelse med IAEA's årlige generalforsamling, hvor man vil drøfte spørgsmålet om multilateral sikkerhed ved nukleart brændsel. Den højtstående repræsentant er blevet inviteret til at være en af hovedtalerne, men hans personlige repræsentant træder i stedet for ham.

Der er allerede indledt drøftelser mellem medlemsstaterne og Kommission og i de relevante arbejdsgrupper i Rådet, således at der kan fastsættes en fælles EU-strategi for multilateral sikkerhed ved nukleart brændsel. Uanset hvilken strategi der vedtages, skal den under alle omstændigheder være i overensstemmelse med bestemmelserne i Euratom-traktaten, og den skal sikre, at kommercielle markeder for nuklear energi både i og uden for EU kan overleve.

I henhold til EU-traktatens artikel 48 kan enhver medlemsstats regering eller Kommissionen forelægge Rådet forslag til ændring af de traktater, som Unionen bygger på. Da der for tiden ikke foreligger forslag om at drøfte en ændring af Euratom-traktaten, har Rådet ikke taget stilling til dette spørgsmål.

I forbindelse med G8-topmødet i Sankt Petersborg for stats- og regeringscheferne fra de otte økonomisk stærkeste lande forsøgte præsident Putin og hans regering med vold, undertrykkelse og terror at hindre de russiske arbejdstagere og de russiske unge mennesker i at afholde antiimperialistiske demonstrationer og hindre, at personer fra andre lande demonstrerede mod udnyttelse og imperialistiske krige og for fred og velstand for befolkningerne. Putins regerings reaktionære beslutning om at forbyde forsamlinger og demonstrationer i Sankt Petersborg i forbindelse med G8-topmødet den 15.-17. juli 2006 samt mobiliseringen af politiets specialstyrker for at hindre oprør, anholdelsen af 21 unge mennesker i Leningrad og 60 unge mennesker i andre byer udgør en alvorlig krænkelse af arbejdstagernes friheder og rettigheder. De direkte ansvarlige for denne absurde situation er alle G8-lederne.

Hvad er Rådets holdning, hvad angår den russiske regerings urimelige brug af brutal vold og terror mod arbejdstagere og unge mennesker?

(FI) Dette svar, som formandskabet har udarbejdet, og som ikke i sig selv er bindende for Rådet eller rådsmedlemmerne, blev ikke stillet mundtligt i spørgetiden til Rådet på Parlamentets september I-møde i Strasbourg i september 2006.

Selv om Rådet ikke har en endelig holdning til de enkeltbegivenheder, det ærede medlem nævner, giver det løbende udtryk for sin bekymring over for de russiske myndigheder vedrørende indlysende mangler i beskyttelsen af menneskerettigheder og grundlæggende friheder, særlig i de drøftelser om menneskerettigheder, der foregår to gange om året, og ved hjælp af politisk dialog. Endvidere har der været holdt møder med ngo'er i forbindelse med disse drøftelser, og i den forbindelse har repræsentanter for det civile samfund haft lejlighed til at give udtryk for deres bekymring og fremsætte deres synspunkter. Under det finske formandskab bliver drøftelserne om menneskerettigheder mellem EU og Rusland afholdt i november. Formandskabet har løbende gentaget, at et fremgangsrigt civilt samfund og et pluralistisk demokrati er væsentlige elementer i et lands fremgang og velfærd.

I en rapport fra den amerikanske regering om Cubas overgang til demokrati, hvoraf dele er kommet til offentlighedens kundskab, nævnes planer om at vælte Cubas socialistiske regering, om øjeblikkelige foranstaltninger i tilfælde af Fidel Castros død, om finansiering af undergravende virksomhed med 80 millioner USD, om udryddelse af tusindvis af ledende medlemmer og tilhængere af Cubas kommunistiske parti og sågar om hjælp til de børn, der bliver forældreløse.

Agter Rådet at fordømme denne nye provokation fra USA's side over for Cuba og landets befolkning, som er udtryk for en brutal indblanding i landets interne anliggender?

(FI) Dette svar, som formandskabet har udarbejdet, og som ikke i sig selv er bindende for Rådet eller rådsmedlemmerne, blev ikke stillet mundtligt i spørgetiden til Rådet på Parlamentets september I-møde i Strasbourg i september 2006.

Det spørgsmål, som det ærede medlem rejser, vedrører bilaterale forbindelser mellem USA og Cuba. EU er udmærket bekendt med EU's fælles holdning til Cuba, og der er ikke grund til at gentage den her.

I medlemsstaterne fremsættes der igen og igen ønske om, at der indføres ensartede europæiske betegnelser/nummerplader for sikkerhedsstyrkers og udrykningstjenesters køretøjer (politi, brandvæsen, redningstjeneste og lignende), som det f.eks. længe har været praksis for ambulancetjenesten (Røde Kors).

Mener Kommissionen, at der er mulighed for at forelægge tilsvarende forslag og/eller træffe tilsvarende foranstaltninger på lovgivningsområdet?

(EN) Fællesskabsretten indeholder ikke bestemmelser med henblik på at standardisere identifikationsmærkning og -logoer til udrykningskøretøjer.

Situationen varierer stærkt inden for de forskellige medlemsstater. Kun få medlemsstater har lovgivning på dette område. Generelt har hver enkelt tjeneste sin egen identifikationsmærkning, der fastlægges i tilsynsmyndighedernes regi.

Under disse omstændigheder vil det være meget vanskeligt at harmonisere medlemsstaternes regler, samtidig med at det ikke vil tilføre megen værdi. Hvis man gennemfører harmoniseringsforanstaltninger, vil det skabe betydelige problemer:

Det vil være nødvendigt at kræve udskiftning af eksisterende mærker og logoer på alle udrykningskøretøjer,

derefter vil det være nødvendigt at "omskole" offentligheden til at reagere på de nye signaler,

endelig vil det være nødvendigt at fjerne påskrifter på medlemsstatens sprog, der særligt har til formål at gøre identifikationen af de fleste udrykningskøretøjer lettere.

Merværdien af harmoniseret mærkning og harmoniserede logoer synes at være begrænset, idet betingelserne for brug af særlige advarselslamper er fastsat i Wienerkonventionen om færdsel fra 1968. Udrykningskøretøjer er forsynet med anlæg, der udsender et blåt lys, som skal anvendes, når køretøjet er på en vigtig opgave. Det har medført en ensartet praksis, der sikrer fuld forståelse i hele Fællesskabet for, hvornår disse udrykningskøretøjer er på en vigtig opgave, også selv om de forskellige tjenesters mærkning og logoer ikke er ens.

I henhold til princippet om bedre regulering er der således ikke belæg for, at Kommissionen stiller forslag og/eller indfører lovgivningsmæssige foranstaltninger på dette område.

Statssekretæren for miljø, fysisk planlægning og offentlige arbejder gav den 8. juni 2006 det græske parlament meddelelse om, at man var begyndt at transportere spildevandsslam ad søvejen fra Psittalia til Tyskland i vandtætte beholdere for at mindske den eventuelle havforurening mest muligt. Dog hævdede præfekturet i Piræus, at skibet, der var bestemt til transporten, efter lastning var blevet holdt tilbage på skibsværftet i Perama med henblik på reparationsarbejder. Præfekten i Piræus taler om "en tikkende bombe", som er en trussel mod hele området omkring Den Saroniske Bugt.

Kommissionen bedes oplyse, hvordan det på indeværende tidspunkt forholder sig med hensyn til forvaltningen og transporten af spildevandsslammet. Hvilke foranstaltninger agter Kommissionen at træffe i betragtning af, at den valgte transportform for spildevandsslam ikke synes at være hverken sikker eller af en sådan art, at den tjener som en endelig løsning på problemet med forvaltning af spildevandsslammet, for at sikre både en korrekt gennemførelse af fællesskabslovgivningen, især forordningen om transport af affald og Basel-konventionen, og en effektiv beskyttelse af miljøet og folkesundheden?

(EN) Driften af spildevandsbehandlingsanlægget i Psittalia skaber betydelige mængder spildevandsslam, der er blevet deponeret på lossepladsen i Ano Liosia på fastlandet, i modstrid med direktiv 2006/12/EF⁽¹⁾ og 91/271⁽²⁾.

Kommissionen opfordrede den græske regering til at fremsende sine observationer vedrørende de foranstaltninger, der er truffet for at sikre, at behandlingen af slam er i overensstemmelse med Fællesskabets miljølovgivning. Grækenland forklarede, at der for at løse problemet vil blive opført et tørringsanlæg, som forventes taget i drift i juli 2007.

Som en midlertidig løsning har de græske myndigheder endelig besluttet at føre slammet ud af landet til genvinding eller forbrænding i godkendte faciliteter i Tyskland. En entreprenør er begyndt at sende slam til Tyskland. 10.000 t er sendt til Magdeburg, og der er yderligere forsendelser på vej. Der er ingen tegn på tekniske problemer.

Transport af slam til genvinding eller bortskaffelse mellem medlemsstater hører under forordning nr. 259/1993 om overførsel af affald⁽³⁾. Ved forordningen gennemføres Basel-konventionen, og den er baseret på princippet om forudgående informeret samtykke ifølge den foreskrevne anmeldelses- og tilladelsesprocedure. I svaret på Kommissionens åbningsskrivelse har de græske myndigheder anført, at transporten af spildevandsslam sker i overensstemmelse med forordningen om overførsel af affald. Dette udgør også en særlig klausul i den underskrevne kontrakt.

Kommissionen vil fortsat overvåge situationen, og den vil træffe alle de fornødne foranstaltninger, herunder fortsættelse af overtrædelsesproceduren, for at sikre, at Fællesskabets miljølovgivning overholdes.

Kan Kommissionen bekræfte, at proceduren for videnskabelig dokumentation for genetisk modificerede organismer (gmo), som er genstand for ansøgninger om markedsføringstilladelse, er tilstrækkelig streng til kategorisk og utvetydigt at forsikre offentligheden om, at de pågældende afgrøder ikke udgør nogen trussel for menneskers sundhed eller miljøet i overensstemmelse med forsigtighedsprincippet i miljølovgivningen?

(EN) Kommissionen takker det ærede medlem for dette relevante spørgsmål, der kommer på et tidspunkt, hvor Kommissionen gør en indsats for at forbedre den måde, hvorpå lovgivningsrammen for genetisk modificerede organismer (gmo'er) gennemføres, hvilket burde overbevise offentligheden, interessenter og medlemsstaterne om, at Fællesskabets beslutninger vedrørende gmo'er er baseret på strenge videnskabelige vurderinger, der sikrer et højt beskyttelsesniveau for både menneskers sundhed og miljøet.

Kommissionen er af den opfattelse, at den videnskabelige vurdering af gmo'er bør være hævet over enhver kritik, og at vi alle har den tillid til de relevante risikovurderingsprocedurer, som er nødvendig for, at de kan danne grundlag for vores beslutningstagning. I denne ånd har Kommissionen udarbejdet en pakke foranstaltninger, der effektivt skal forbedre den videnskabelige konsistens og gennemsigtigheden i risikovurderingsprocedurer, idet Den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet (EFSA), medlemsstaterne og anmelderne aktivt inddrages i beslægtede drøftelser om videnskabelige spørgsmål.

EFSA og medlemsstaterne reagerede meget konstruktivt på den foreslåede pakke på et teknisk møde den 19. juni 2006 og på Rådets (miljø) møde den 26. juni. Således har EFSA bekendtgjort en række aktioner til øjeblikkelig gennemførelse, der omfatter afholdelse af regelmæssige møder med medlemsstaterne om særlige risikovurderingsspørgsmål, herunder langsigtede virkninger, miljøindvirkningsvurderinger og allergenicitet. Et styrket samarbejde i risikovurderingsprocessen vil bidrage til at skabe større konsensus og tillid til EU's strenge lovgivningsramme for gmo'er. Forsigtighedsprincippet er en central del af dette retsgrundlag, især i forbindelse med den vurdering, der foretages i det enkelte tilfælde forud for en markedsførelse. En gmo vil bestemt ikke blive tilladt, hvis der påvises en potentiel risiko for menneskers sundhed eller miljøet i risikovurderingsproceduren. Der tages tilstrækkelig højde for potentielle langtidseffekter på miljøet og biodiversiteten i vores lovgivning, både i risikovurderingsfasen og som led i risikostyringen gennem planer for overvågning af gmo'er efter markedsføring.

Det ligger således Kommissionen behørigt på sinde at sørge for, at markedsføringstilladelser følger en meget streng risikovurderingsprocedure, og at enhver beslutning om markedsføringstilladelse omfatter de fornødne risikostyringstiltag.

Østersøen er et af de mest forurenede have i verden. Hvilke foranstaltninger regner Kommissionen med at gennemføre for at undgå, at Østersøen forurenes yderligere af medlemsstaterne og af Rusland? Hvordan deltager Kommissionen i udarbejdelsen af handlingsplanen for Østersøen - et arbejde, der foregår i Kommissionen til Beskyttelse af Havmiljøet i Østersøområdet (HELCOM)? Hvilke forventninger og målsætninger har Kommissionen vedrørende denne handlingsplan?

(EN) Havmiljøet i Østersøområdet er ganske rigtigt under betydeligt pres. Trods vigtige forbedringer på visse områder under Helsingfors-Kommissionens (HELCOM) ledelse er tegnene på en forringelse af tilstanden i Østersøen desværre fortsat tiltaget i de seneste år.

Kommissionen vedtog sidste efterår en havstrategi for EU. For første gang fastlægger EU en politisk ramme - herunder et direktivforslag, der i øjeblikket er under behandling i Rådet og i Parlamentet - som særligt omhandler det væsentlige spørgsmål om beskyttelse af Europas have og oceaner på en integreret måde, idet alle former for pres og effekter tages i betragtning. Strategiens formål er at opnå en god miljømæssig tilstand i EU's havmiljø inden udgangen af 2021. Strategien fremmer samarbejde inden for regionale havkonventioner - herunder HELCOM. HELCOM's mangeårige videnskabelige og tekniske kompetence og ekspertise kombineret med dens dækning af hele Østersøområdet og påviste evne til at arbejde effektivt på regionalt plan gør den til en uvurderlig partner, når det drejer sig om strategiens gennemførelse. Samarbejde mellem alle landene er afgjort en forudsætning for en effektiv beskyttelse af havmiljøet.

EU's havstrategi supplerer fint HELCOM's arbejde, især handlingsplanen for Østersøen, som er under udarbejdelse. Strategien vil supplere og fremme den igangværende indsats i HELCOM's regi for at beskytte Østersøen, da den skaber en retskraftig juridisk ramme på EU-plan. Handlingsplanen er hjørnestenen for yderligere foranstaltninger i Østersøområdet.

Handlingsplanen gør HELCOM til den førende blandt de regionale havkonventioner i Europa og et eksempel til efterfølgelse. Kommissionen støtter varmt udarbejdelsen af handlingsplanen og deltager aktivt heri.

Undersøgelser af de potentielle følger af opførelsen og driften af to gasterminaler i Trieste-bugten og det tilgrænsende kystområde viser klart, at disse planlagte projekter i Italien vil få talrige grænseoverskridende virkninger.

Den slovenske regering har konstateret, at Italien ikke har efterlevet bestemmelserne i artikel 7 i direktiv 2001/42/EF⁽¹⁾ om vurdering af bestemte planers og programmers indvirkning på miljøet, i artikel 3 i konventionen om vurdering af virkningerne på miljøet på tværs af landegrænserne og i artikel 7 i direktiv 85/337/EØF⁽²⁾, som ændret ved direktiv 97/11/EF⁽³⁾, om vurdering af visse offentlige og private projekters indvirkning på miljøet. Italien har heller ikke efterlevet artikel 4 i konventionen om grænseoverskridende virkninger af industriulykker.

Hvordan reagerer Kommissionen normalt på sådanne krænkelser af EU-direktiver? Hvilke foranstaltninger agter den at træffe i dette tilfælde, hvor der opføres gasterminaler i Trieste-bugten uden grænseoverskridende høringer, uden nogen foreløbig miljøkonsekvensvurdering og i strid med folkeretten?

(EN) Som det allerede fremgår af svaret på skriftlig forespørgsel P-2700/06 af hr. Drčar Murko om samme emne i juli 2006, er Kommissionen bekendt med projekterne vedrørende to gasterminaler i Trieste-bugten, men den er ikke i besiddelse af nærmere oplysninger om disse projekter og den aktuelle fase i den relevante godkendelsesprocedure. Kommissionen ved også, at der er direkte kontakt mellem miljøministerierne i Slovenien og Italien, endda på ministerplan, for at løse dette spørgsmål på den mest hensigtsmæssige måde.

Selv om der, som det ærede medlem påpeger, er adskillige internationale konventioner, der kan finde anvendelse - som hver især har deres egen mekanisme til bilæggelse af uoverensstemmelser mellem kontrahenterne - kan visse EU-miljødirektiver være relevante i dette tilfælde, nemlig Rådets direktiv 85/337/EØF⁽⁴⁾ af 27. juni 1985 om vurdering af visse offentlige og private projekters indvirkning på miljøet, som ændret ved Rådets direktiv 97/11/EF⁽⁵⁾, og Rådets direktiv 96/82/EF⁽⁶⁾af 9. december 1996 om kontrol med risikoen for større uheld med farlige stoffer - det såkaldte Seveso II-direktiv - som ændret ved Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2003/105/EF⁽⁷⁾ af 16. december 2003.

Ovennævnte direktiver omfatter mekanismer til underretning af tilstødende medlemsstater, der kan blive berørt af bestemte projekter.

Det er værd at bemærke, at medlemsstaterne kan indbringe sager som denne for EF-Domstolen i medfør af traktatens artikel 227 efter at have forelagt sagen for Kommissionen.

Kommissionen undersøger i øjeblikket oplysninger, som den har modtaget fra de italienske myndigheder. Den har dog behov for yderligere oplysninger for i fuldt omfang at kunne vurdere situationen med hensyn til de italienske myndigheders forpligtelser på grundlag af EU-lovgivningen. Hvis Kommissionen konkluderer, at fællesskabsretten er overtrådt, vil den ikke tøve med at træffe alle nødvendige foranstaltninger, herunder eventuelt indlede en formel procedure i medfør af traktatens artikel 226, for at sikre fuld overholdelse af fællesskabsretten i det foreliggende tilfælde.

På øen Ibiza (De Baleariske Øer i Spanien) gennemføres der for øjeblikket et projekt, som er iværksat og finansieres af regionsstyret på De Kanariske Øer i samarbejde med ørådet for Ibiza og Formentera. Projektet støder på betydelig modstand i lokalsamfundet, eftersom det ikke er begrundet, det er irrationelt og overdimensioneret. En række sammenslutninger har klaget til Kommissionen over overtrædelser af Fællesskabets miljøbestemmelser.

Kan Kommissionen oplyse, hvor langt behandlingen af klagen er kommet?

Hvilke foranstaltninger vil den gennemføre for at sikre, at Fællesskabets bestemmelser vedrørende miljø og offentlige indkøb overholdes?

Som svar på forespørgsel P-2048/06, der blev fremsat i forbindelse med de alvorlige begivenheder, der sker på Ibiza (De Baleariske Øer - Spanien) i forbindelse med gennemførelsen af et kæmpestort motorvejsprojekt, der vil kunne krænke den gældende fællesskabsret på miljøområdet, meddelte Kommissionen, at den ville opfordre de spanske myndigheder til at foretage en grundig undersøgelse af hele begivenhedsforløbet. Der er også forskellige borgersammenslutninger, som har indgivet klage til Kommissionen over disse overtrædelser af reglerne, men i dette tilfælde var svaret, at der var blevet iværksat en procedure ex officio.

Har Kommissionen allerede fået svar fra den spanske regering? Hvad består en ex officio-procedure i, og hvornår foreligger resultaterne af denne procedure?

(EN) Kommissionen blev gjort opmærksom på projekterne i skriftlig forespørgsel P-2048/06 af fru Miguélez Ramos. Kort efter blev der iværksat en undersøgelse med henblik på at samle alle de oplysninger, som er nødvendige for at kunne vurdere, om Fællesskabets miljølovgivning er overholdt i dette tilfælde. Adskillige EU-miljødirektiver, hovedsagelig om naturbeskyttelse og miljøindvirkningsvurdering, kan være relevante i denne sag.

Kommissionen undersøger i øjeblikket sagen og vil i begyndelsen af september 2006 formelt anmode de spanske myndigheder om fremsendelse af de relevante oplysninger med henblik på en korrekt vurdering af de miljøspørgsmål, som de ærede medlemmer rejser.

Hvad angår Fællesskabets bestemmelser om offentlige indkøb, har Kommissionen ikke nogen oplysninger om projektet, hvilket giver den anledning til at tro, at disse bestemmelser ikke overholdes. Hvis de ærede medlemmer har oplysninger, der tyder på andet, vil Kommissionen med glæde undersøge dem.

Såfremt Kommissionens undersøgelse viser, at Fællesskabets lovgivning ikke overholdes fuldt ud, vil Kommissionen træffe alle de nødvendige foranstaltninger til at sikre sådan fuld overholdelse, herunder eventuelt indlede en formel overtrædelsesprocedure i medfør af EF-traktatens artikel 226.

Pesticider hører til blandt de giftigste kemiske produkter, mennesker kommer i berøring med. Der er nemlig tale om giftige stoffer, der ikke blot sætter ind over for skadelige, men også over for nyttige organismer.

Stadig flere analyser viser, at mennesker og samtlige levende organismer er udsat for virkningen af pesticider i forskellige koncentrationer. Pesticidernes nedbrydningsevne er hovedsagelig af biokemisk natur (bakterieangreb), men kan også udløses af fotokemiske (nedbrydning under indflydelse af sollys) og kemiske reaktioner. Det skal i øvrigt understreges, at produkterne af denne nedbrydning undertiden er giftigere end udgangsbestanddelene. Derfor er en hurtig bortskaffelse af gamle og forældede pesticider, som er farlige for mennesker og dyr samt under mistanke for at forurene grundvandet, et problem, der skal tages fat på aldeles omgående, især i de nye medlemsstater.

Hvad gør Kommissionen for at fremskynde bortskaffelsen af gamle lagre af disse ekstremt giftige stoffer?

(EN) Gamle pesticidlagre betragtes som affald, og Fællesskabets affaldslovgivning gælder i fuldt omfang. Som følge af deres farlige egenskaber skal de kontrolleres nøje fra fremstilling til den endelige bortskaffelse. Medlemsstaterne skal udarbejde planer for håndtering af affald, der omfatter hensigtsmæssige deponeringssteder eller faciliteter.

Desuden omhandler forordning 2004/850/EF om persistente organiske miljøgifte de skadeligste forældede pesticider. Der er for helt nylig vedtaget koncentrationsgrænser i medfør af forordningen, og persistente organiske miljøgifte, der ligger over disse grænser, skal destrueres ved forbrænding eller fysisk-kemisk behandling.

Kommissionen er af den opfattelse, at den eksisterende fællesskabslovgivning er tilstrækkelig med hensyn til sikker håndtering af gamle pesticidlagre. Desuden kan aktiviteter vedrørende bortskaffelse af lagre af forældede pesticider være berettiget til fællesskabsstøtte. Medlemsstaterne spiller også en vigtig rolle, når det drejer sig om at sikre, at lagrene i praksis bortskaffes på forsvarlig vis. Bortskaffelsesomkostningerne bør fordeles i henhold til princippet om, at forureneren betaler, som fastsat i EF-traktatens artikel 174, stk. 2.

Grækerne på Cypern har strakt deres gode vilje til det yderste og er gået med til at eksportere varer fra den besatte del af øen på den helt naturlige betingelse, at de eksporteres via internationalt anerkendte havne, navnlig Limassol. Imidlertid vildleder det såkaldte tyrkisk-cypriotiske handelskammer og besættelsesmyndighederne systematisk Kommissionen og Europa-Parlamentet ved at beskylde Republikken Cyperns myndigheder, når det er dem selv, der lægger hindringer i vejen for gennemførelsen af anordningen om den grønne linje. Den tyrkisk-cypriotiske forening for forbindelserne mellem Cypern og EU og dennes repræsentant Ali Erel gjorde opmærksom på dette problem i en erklæring, der omdeltes til medlemmer af Europa-Parlamentet den 24. juni 2006. Det hed i erklæringen, at 7.500 tons citroner rådner på træerne på øens besatte del, og at tyrkisk-cypriotiske kartoffelavlere mister store pengesummer på grund af handelskammerets og besættelsesmyndighedernes taktik.

Hvorfor insisterer Kommissionen på, at der angiveligt er indført en "embargo" over for de tyrkiske cyprioter, når de tyrkiske cyprioter selv giver besættelsesmyndighedernes taktik skylden?

(EN) Kommissionen er af Rådet blevet anmodet om at udarbejde foranstaltninger, der skal bringe det tyrkisk-cypriotiske samfunds isolation til ophør og lette øens genforening og økonomiske integration ved at støtte det tyrkisk-cypriotiske samfunds økonomiske udvikling. Kommissionen har aldrig brugt ordet "embargo" i forbindelse med det tyrkisk-cypriotiske samfunds situation.

Kommissionen beklager, at den for nylig planlagte handel med kartofler på tværs af den "grønne linje" med henblik på eksport blev annulleret. Den bemærker dog, at handel med kartofler fandt sted i mindre omfang for første gang i august 2006 med henblik på forbrug i de områder af øen, hvor regeringen udøver kontrol.

Kommissionen vil fortsat overvåge gennemførelsen af forordning nr. 866/2004 (forordningen om den grønne linje) og tage skridt til at skabe betingelser, hvorunder økonomiske operatorer kan få gavn af handelsmulighederne i medfør af forordningen om den grønne linje.

Hvilke forventninger har Kommissionen i relation til den frie bevægelighed for arbejdstagere fra Bulgarien og Rumænien, såfremt disse to lande måtte blive fuldgyldige medlemmer af EU fra januar næste år?

Det er kun Finland, Grækenland, Irland, Portugal, Spanien, Sverige og Det Forenede Kongerige, der har givet fuld adgang for alle 25 medlemsstaters borgere til deres respektive arbejdsmarkeder. Forventer Kommissionen, at disse lande også byder Rumæniens og Bulgariens borgere velkommen? Hvad med de medlemsstater, der fortsat holder deres grænser lukket?

Hvilke tilkendegivelser har Kommissionen fået fra de 25 medlemsstater om, hvad de agter at gøre i januar, når de to nye lande som forventet tiltræder?

(EN) Af princip går Kommissionen ind for fuld anvendelse af de fire frihedsrettigheder i EU, herunder den fri bevægelighed for arbejdstagere. Denne frihedsrettighed er et grundlæggende princip i Rom-traktaten.

Kommissionen vedtog den 8. februar 2006 en rapport om, hvordan overgangsordningerne i henhold til tiltrædelsestraktaten fra 2003 fungerer. De foreliggende oplysninger i denne rapport samt resultaterne af de omfattende høringer af medlemsstaternes myndigheder og arbejdsmarkedsparter viser, at der ikke er nogen reel risiko for ubalance på arbejdsmarkedet. Tværtimod har de medlemsstater, der ikke har indført sådanne foranstaltninger, oplevet et positivt resultat på arbejdsmarkedet og i økonomien. Visse uønskede bivirkninger, f.eks. sort arbejde, er i høj grad en følge af de restriktive foranstaltninger.

Hvad angår Bulgariens og Rumæniens tiltrædelse, følger den overgangsordning vedrørende fri bevægelighed for arbejdstagere, som er aftalt for disse to lande, samme principper som i forbindelse med den tidligere udvidelse. I princippet skal alle medlemsstater i EU-25 anvende nationale foranstaltninger med hensyn til bevægeligheden for arbejdstagere fra Bulgarien og Rumænien. Medlemsstaterne behøver ikke meddele Kommissionen deres beslutning på forhånd.

Indtil videre har Kommissionen kun kendskab til en enkelt holdning, nemlig Finlands. Finland har tilkendegivet, at landet ikke agter at anvende overgangsordningen over for Bulgarien og Rumænien. Hvad angår de øvrige lande, har Det Forenede Kongerige og Irland givet udtryk for, at de muligvis vil anvende overgangsordningen denne gang, i modsætning til over for EU-8 og Den Tjekkiske Republik blandt de nye medlemsstater.

Kommissionen forventer, at de øvrige medlemsstater foruden Finland vil tilkendegive deres holdning, når Bulgariens og Rumæniens tiltrædelsesdato foreligger. Men selv da har medlemsstaterne tiden frem til umiddelbart før tiltrædelsen til at fastlægge deres holdning.

Er det rigtigt, som det har forlydt i pressen denne sommer, at Kroatien har overhalet Tyrkiet i køen til medlemskab af EU?

(EN) Forhandlingerne med Kroatien og Tyrkiet begyndte formelt den 3. oktober 2005. Forhandlingernes første stadium kom i gang den 20. oktober 2005, da Kommissionen iværksatte den såkaldte screeningsproces over for begge lande. Denne proces dækker alle 33 tematiske forhandlingskapitler og vil vare til oktober 2006. Indtil nu er 29 kapitler blevet screenet.

De faktiske forhandlinger om de enkelte kapitler vil begynde, når det pågældende kandidatland er tilstrækkelig parat på det pågældende område inden for acquis communautaire. De samlede fremskridt vil basere sig på hvert enkelt lands egne fortjenester og dets evne til at imødekomme kravene til medlemskab. Resultatet vil være forskellige hastigheder med hensyn til tempoet for politiske og økonomiske reformer i kandidatlandene selv, fremskridt med hensyn til at bringe dette på linje med acquis og evnen til at gennemføre det.

Kommissionen har for Rådet forelagt et antal screeningsrapporter om de enkelte kapitler, som anbefaler enten a) at der indledes forhandlinger, eller b) at der fastsættes benchmarks, som først skal nås. Fra den 31. juli 2006 har dette i Kroatiens tilfælde ført til en opfordring til at fremlægge en forhandlingsposition i to tilfælde og for Tyrkiets vedkommende i et tilfælde. Derudover har Rådet fastsat de indledende benchmarks for Kroatien i fire tilfælde og for Tyrkiet i et tilfælde.

Der er indtil nu indledt egentlige forhandlinger om et kapitel med hvert land (videnskab og forskning). I begge tilfælde mente man, at der var sket tilstrækkelige fremskridt til, at man også foreløbig kunne lukke dette kapitel.

Agter Kommissionen i samarbejde med det finske formandskab at bidrage til den tyrkiske hærs tilbagetrækning fra den besatte by Famagusta og til tilbageleveringen af byen til dens retmæssige borgere som et led i gennemførelsen af forordningen om det tyrkisk-cypriotiske samfunds handel med Den Europæiske Union?

(EN) Den foreslåede forordning om direkte handel, som Kommissionen forelagde i juli 2004, ligger stadig på Rådets bord, og derfor har formandskabet en afgørende rolle i de forhandlinger, der kan bane vejen for, at den snart bliver vedtaget. Kommissionen støtter det finske formandskabs bestræbelser herpå.

Tilbageleveringen af Varosha er tidligere blevet forbundet med forhandlinger under FN om en samlet løsning på Cypern-problemet. Derfor er det op til de berørte parter at beslutte, om de vil beholde dette spørgsmål inden for rammerne af den samlede ordning eller drøfte det særskilt.

Hvorfor tillader Kommissionen ikke personer på over 70 år at deltage i valgobservationsmissioner? Er dette ikke diskriminerende, og undlader man ikke således at tage i betragtning, at mange på over 70 har stor erfaring og ville være ideelle observatører? Ville Kommissionen - uden hensyn til mulige forhøjede forsikringsudgifter - være villig til at løsne op for denne politik og vælge observatører ud fra deres kunnen og erfaring i stedet for deres alder?

(EN) Kommissionen har tidligere anvendt en aldersgrænse på 70 år for deltagerne i dens EU-valgobservationsmissioner på linje med begrænsningerne i den forsikringspolice, som man har tegnet for EU's valgobservationsmissioner.

På anmodning fra Kommissionen er dens forsikringsselskab gået ind på at slække på sin politik, og Kommissionen har derfor besluttet at ophæve aldersgrænsen, men på linje med Rådets beslutning 8728/99 at indføre lægeundersøgelser, for at man kan blive valgobservatør.

På linje med ovenstående rådsbeslutning og i særdeleshed punkt 4, "passende fysisk tilstand", vil Kommissionen i fremtiden for hver EU-valgobservationsmission beslutte, hvilken lægeundersøgelse der er nødvendig (f.eks. for at vise, at man kan arbejde i et tropisk land, i meget store højder, under stressende forhold, såsom særlige klimaforhold, med lang arbejdstid, med behov for omfattende rejsevirksomhed, og med et højt niveau af psykologisk stress for at sikre, at alle de udsendte observatører er egnede til deres rolle inden for de særlige rammer, der gælder for disse missioner).

De medlemsstater, der stiller forslag om observatører, må fremskaffe den nødvendige lægeerklæring fra den pågældende observatør og meddele, hvorvidt observatøren har fremlagt den nødvendige lægeerklæring.

Kommissionen vil derfor ikke anvende nogen aldersbegrænsning ved udsending af observatører.

Ifølge oplysninger fra Det Forenede Kongerige er der til enhver tid ca. 500.000 ældre mennesker, der udsættes for misbrug, især i deres egne hjem, men også på private plejehjem. Misbruget begås for en stor del af plejepersonale eller af de ældres familie eller venner.

Kan Kommissionen fremskaffe oplysninger fra de øvrige EU-medlemsstater vedrørende arten og omfanget af dette misbrug?

Hvilke foranstaltninger vil Kommissionen foreslå i medfør af bl.a. DAPHNE-programmet for at imødegå sådanne overtrædelser af menneskerettighederne i medlemsstaterne?

(EN) Bekæmpelse af alle former for vold mod alle Europas borgere er noget, som Kommissionen prioriterer meget højt. Daphne II-programmet (2004-2008) til bekæmpelse af vold mod kvinder, unge og børn er et nøgleelement i Kommissionens forpligtelse til at bekæmpe vold, og ældre kvinder er en vigtig gruppe blandt dem, der skal drage fordel af programmet. Programmet støtter transnationale partnerskaber fra ngo'er og lokale offentlige organer til håndtering af alle former for kønsbaseret vold med særlig vægt på forebyggelse, beskyttelse, støtte og rehabilitering.

Med hensyn til misbrug af ældre har Daphne-programmet finansieret adskillige projekter, der håndterer dette problem, og har for nylig lagt ekstra vægt på dette emne. Faktisk dækkede tre ud af de 57 projekter, der er udvalgt under 2005-opfordringen til indsendelse af forslag om misbrug af ældre kvinder. Projekter, der drejer sig om misbrug af ældre kvinder, medtages også blandt de forslag for 2006, der er udvalgt (endelig afgørelse er endnu ikke truffet).

Daphne-projekterne om misbrug af ældre bekræfter følgende:

Der er en virkelig kløft, når det gælder tjenester, der kan støtte ældre kvinder, og der er meget lidt oplysning til rådighed i EU om problemet, eller om hvordan ofrene kan få hjælp.

Der er ingen juridiske rammer på EU-plan, på nationalt plan eller på lokalt plan, der kan håndtere problemet med misbrug eller vold mod ældre kvinder eller beskyttelse af ældre, der er sårbare eller lider af demens.

Den foreliggende kriminalstatistik tager ofte ikke hensyn til offerets alder eller køn, så der er en tendens til, at data om den ældre del af befolkningen bliver blandet sammen med den almindelige kriminalstatistik.

Ældre kvinder er i særlig grad udsat for misbrug, og ældre kvinder med mentale handicap er endnu mere udsatte.

Man fandt ved undersøgelsen, at der ikke findes nogen særlige tjenester, som tager sig af ældre kvindelige voldsofre, så de henvender sig ofte til andre støtteorganer.

Manglende systematisk oversigt over, hvem der bruger tjenesterne med hensyn til alder og årsager til henvendelse, betyder, at der ikke er nogen konkrete tal om, hvor mange ældre kvinder der faktisk opsøger sådanne tjenester som følge af, at de har været udsat for en form for vold.

Daphne-programmet har finansieret et forskningsprojekt i 2000, der så på anerkendelse, forebyggelse og behandling af vold mod ældre kvinder⁽¹⁾. Denne undersøgelse så på de foreliggende data om hyppighed og konkluderede, at udbredelsen af mishandling blandt den ældre del af befolkningen kan vurderes til at ligge på ca. 4 % (hvilket senere er blevet bekræftet af data fra Verdenssundhedsorganisationen offentliggjort i 2002, som hævder, at 4-6 % af de ældre har været udsat for en eller anden form for overgreb i hjemmet). Hyppighedsraterne for forskellige former for mishandling af ældre inden for det samlede antal tilfælde blev ved et groft skøn fastsat som følger i projektet: 31 % drejede sig om fysisk vold, 40 % om psykologisk, 31 % om vanrøgt og 27 % om økonomiske overgreb. Op til 19 % af ofrene kan være udsat for mere end en af disse undertyper af vanrøgt af ældre. Projektet bekræftede også, at ældre kvinder generelt løber en større risiko for alle former for mishandling end mænd, så kvinder tegner sig for måske hele 70 % af ofrene blandt de ældre.

Fællesskabsstatistikker vedrørende forbrydelser og strafferetspleje udarbejdes i øjeblikket inden for rammerne af den femårige handlingsplan, som vil blive beskrevet i en meddelelse til Parlamentet, Rådet og Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg fra Kommissionen inden for de nærmeste uger. I den periode, handlingsplanen dækker, vil man se på dækningen af særlige typer af forbrydelser - herunder vold mod kvinder og vold i hjemmet.

I overensstemmelse med artikel 152 i EU-traktaten har Kommissionen vedtaget en meddelelse om aktioner for et sikrere Europa og et forslag til Rådets henstilling om forebyggelse af skader og fremme af sikkerhed i juni 2006. I begge dokumenter udpeges forsætlige skader i form af vold mellem personer, hvorunder misbrug af ældre hører, som et højt prioriteret område. Sammen med medlemsstaterne ser Kommissionen frem til en fællesskabshandlingsplan, som skal skabe rammerne om en fornuftig indsamling af data på dette følsomme område og udvikle fælles forebyggende initiativer baseret på de foreliggende data og kendte modeller for god praksis i fremtiden.

Den 12. maj 2006 meddelte DBA (Dim Branded Apparel) det europæiske samarbejdsudvalg, at det var hensigten at nedlægge 950 stillinger i Europa. Frankrig (450 personer), Spanien (300 nedlagte stillinger) og Italien (140 stillinger) ville blive de hårdest ramte lande. Fagforeningerne har taget afstand fra en (indledende) række foranstaltninger, som først og fremmest har til formål at sikre lavere omkostninger gennem en øget anvendelse af outsourcing og virksomhedsudflytninger. Ifølge de oplysninger, der er kommet til mit kendskab, lader det til, at DBA eller visse af de firmaer, som DBA har overtaget i 2006, har modtaget fællesskabsstøtte. Kan Kommissionen oplyse, hvilke firmaer det drejer sig om? Agter Kommissionen at kræve tilbagebetaling af denne støtte, hvis DBA foretager en udflytning, og hvis en sådan tilbagebetaling kan opnås på grundlag af bestemmelserne i forordning (EF) nr. 1260/1999⁽¹⁾ af 21. juni 1999 om vedtagelse af generelle bestemmelser for strukturfondene?

(FR) Kommissionen retter forespørgsler til de nationale myndigheder, som er ansvarlige for administreringen af strukturfondene med henblik på at finde frem til, om DBA eller de firmaer, der tilhører denne virksomhedsgruppe, har modtaget fællesskabsstøtte. Ifølge de ufuldstændige oplysninger, som vi allerede har fået, har firmaet DIM S.A. med sæde i Bourgogne modtaget støtte fra den europæiske socialfond i en størrelsesorden af 95.012 euro i forbindelse med et projekt, der blev gennemført i 2004-2005, og som involverede erhvervelsen af grundlæggende færdigheder samt kurser. Desuden kan Kommissionen i henhold til de oplysninger, som man har modtaget fra myndighederne i Lazio-regionen, bekræfte, at DBA ikke modtog nogen støtte fra europæiske socialfonde under det operationelle program i perioden 2000-2006.

Kommissionen vil videreformidle alle yderligere oplysninger, som man måtte modtage fra de nationale myndigheder, til Parlamentet.

Hvis det viser sig, at DBA eller dets datterselskaber rent faktisk har modtaget støtte fra de europæiske strukturfonde, og at man ikke overholdt de betingelser, der var forbundet med bevillingen eller gennemførelsen af denne støtte, kan Kommissionen kræve, at de kompetente nationale myndigheder træffer de nødvendige foranstaltninger i form af passende finansielle korrektioner eller tilbagebetaler de uretmæssigt udbetalte beløb.

Vi vil gerne understrege, at der er sket en stramning af de bestemmelser, som vedrører virksomhedsudflytninger, hvilket også omfatter perioden fra 2007-2013, hvor programmet for struktur- og samhørighedsfondprogrammet kører. I overensstemmelse med Kommissionens forslag skal firmaerne garantere, at de skabte investeringer eller job bevares i en periode på fem år fra den dag, hvor den medfinansierede aktivitet afsluttes, hvilket sommetider er adskillige år efter beslutningen om at yde støtten⁽²⁾. Dermed garanteres den region, som modtager støtten, en minimumsperiode, hvori den bør kunne profitere af den pågældende investerings økonomiske afkast.

Det bestemmes ligeledes, at firmaer, som flytter en aktivitet inden for en medlemsstats territorium eller udflytter denne til en anden medlemsstat, kan blive pålagt at tilbagebetale fællesskabsstøtte, som er modtaget i forbindelse med denne aktivitet, og at disse i påkommende tilfælde ikke længere vil kunne modtage støtte fra fondene.

De kommercielle forbindelser mellem De Baleariske Øer og Kina er blevet konsolideret i løbet af de seneste år, som det er tilfældet med handelen med skotøj, der er fremstillet på øgruppen.

Til trods for de mere intensive tosidede forbindelser mellem EU og Kina oplever Mallorcas erhvervsliv fortsat bureaukratiske barrierer, når de ønsker at åbne virksomheder eller hoteller i Kina, eftersom de kinesiske myndigheder lægger en lang række hindringer i vejen for, at udenlandske investorer kan etablere virksomheder.

Hvilke foranstaltninger har Kommissionen til hensigt at træffe med henblik på at styrke og fremme de kommercielle forbindelser mellem medlemsstaterne og Kina?

Hvordan vil disse foranstaltninger kunne gavne hotelsektoren på De Baleariske Øer og forbedre de kommercielle forbindelser med Kina samt lette sektorens adgang til det kinesiske marked?

Hvori består den nye strategi, som Kommissionen har bebudet vedrørende de kommercielle forbindelser og investeringerne mellem EU og Kina?

I betragtning af at ud over samhandelen øges også turiststrømmen i begge retninger (kinesiske turister i Europa og europæiske turister i Kina) betydeligt hvert år og udgør et enormt potentiale for begge parter, vil Kommissionen da gøre en indsats for at fremme denne turisme?

(EN) Kommissionen er enig i det ærede medlems vurdering, at turismen i begge retninger mellem Kina og Europa viser en væsentlig årlig vækst og giver forretningsmuligheder for begge parter.

Generelt drager EU's udbydere af tjenesteydelser fordel af Kinas forpligtelse under GATS, siden det tiltrådte organisationen i november 2001. Hvad angår hoteller og restauranter, har virksomheder fra EU haft adgang til det kinesiske marked fra tiltrædelsestidspunktet, selv om det skal ske i samarbejde med kinesiske virksomheder. Siden november 2005 gælder dette krav om kinesiske partnere ikke længere, og hoteller og restauranter fra EU kan eje 100 % af deres filialer i Kina. EU's rejsebureauer og rejsearrangører drager også fordel af Kinas forpligtelser under GATS med hensyn til tjenesteydelser rettet mod udenlandske turister i Kina på visse betingelser. Disse restriktioner vil blive fjernet i november 2007, når der bliver fuld tilladelse til 100 % udenlandsk ejerskab. Det siger sig selv, at Balearerne og deres turistindustri som del af EU kan få fordel af denne udvikling.

Herudover søger EU også nye liberaliseringsforanstaltninger fra Kina med hensyn til tjenesteydelser, der drejer sig om turisme og rejser, bl.a. tjenesteydelsessektorer, inden for rammerne af de igangværende forhandlinger inden for den nuværende runde af WTO-samtaler, den såkaldte Doha-udviklingsdagsorden.

Derudover nyder EU's udbydere af tjenesteydelser godt af en betydelig vækst af den kinesiske turisme i Europa siden gennemførelsen i 2004 af aftalememorandummet mellem EU og den nationale kinesiske turistadministration.

Som det ærede medlem har nævnt, arbejder Kommissionen for øjeblikket på en meddelelse til Parlamentet og Rådet om handels- og investeringsforbindelserne mellem EU og Kina. Denne meddelelse er en strategisk oversigt, der skal vejlede Kommissionen i dette forhold i de kommende år. Man forventer vedtagelse i august 2006. I denne forbindelse har Kommissionen påtaget sig onlinehøringer og to offentlige høringer såvel som en stor konference. Parlamentet vil blive holdt fuldt underrettet om alle nye udviklinger i denne forbindelse.

Inden maj 2004 havde Polen i henhold til regelmæssigt fornyede bilaterale aftaler med Kongeriget Norge adgang til dette lands eksklusive økonomiske zone, hvor polske fiskere hovedsagelig fiskede efter sej. Kan Polen fortsat udøve disse traditionelle rettigheder i det pågældende havområde? Hvad er status for forhandlingerne mellem EU og Kongeriget Norge, og vil de også omfatte spørgsmålet om, hvorvidt Polen fortsat vil kunne fiske i dette område?

(EN) Kommissionen er opmærksom på, at der var en bilateral aftale om fiskeri mellem Norge og Polen.

Denne aftale er blevet opsagt af Norge i 2004 lige før Polens tiltrædelse af EU.

Kommissionen har for ikke så længe siden rejst spørgsmålet om en opfølgning af denne aftale med Norge. Norges officielle holdning er uændret. De mener, at en sådan aftale ikke gælder mere, fordi de allerede havde opsagt den.

Kommissionen prøver under de årlige forhandlinger med de norske myndigheder at tage hensyn til de krav, fiskerne i medlemsstaterne har. Dette foregår før de årlige forhandlinger med Norge.

De næste forhandlinger skal efter planen finde sted i november 2006: første runde 6. - 10. november 2006 og anden runde 27. november - 1. december 2006.

Meddelelsen fra New Yorks Fondsbørs (NYSE) om opkøb af den paneuropæiske børs Euronext og det kolossale transatlantiske marked, der forventes at opstå som et resultat heraf, skaber en ny situation, hvad angår opkøb og fusioner på finansmarkederne.

Tendensen i retning af overkoncentration af de internationale børsmarkeder, der for første gang blev tydelig med det amerikanske NASDAQ's opkøb af 25,1 % af Londons børs (LSE), fremmes af besparelsesgrunde. Samtidig er der også risiko for overkoncentration af investeringsaktiviteten på nogle få markeder, som ikke kun sker på bekostning af regionale, små markeder, men også rammer de store markeder.

Hvordan agter Kommissionen i betragtning af disse nye forhold at fremme fællesskabsforanstaltninger for tilsyn med og gennemsigtighed af de kommende børsgiganters aktiviteter? Anser Kommissionen det for formålstjenligt at træffe foranstaltninger til beskyttelse af det europæiske investeringsmarked imod eventuelle flytninger af investeringsaktiviteterne til bestemte markeder?

(EN) Kommissionen og medlemsstaterne har indført en robust regulering af konkurrencen for at forhindre koncentrationer, der i væsentlig grad ville hæmme en effektiv konkurrence. Enhver international fusion eller opkøb af børser, der svarer til tærsklerne for underretning under EF's forordning om kontrol med fusioner eller national konkurrencelovgivning, skal opfylde disse konkurrenceregler.

Kommissionen mener, at markedskræfterne bør afgøre den optimale form for de europæiske børser, når konkurrence- og lovgivningsmæssige spørgsmål er blevet forsvarligt behandlet. Det europæiske landskab for børser for aktier og derivater er i øjeblikket yderst fragmenteret til trods for udviklinger inden for de seneste år. Kommissionen er ikke overbevist om, at en yderligere koncentration af børserne vil føre til skadevirkninger for børsernes brugere, herunder investorer og aktieudstedere. Faktisk mener Kommissionen, at der på det indre marked kan være væsentlige effektivitetsgevinster at høste ved konsolidering af børserne, som med passende sikkerhedsbestemmelser kan forventes at gavne brugere af børserne ved at skaffe likviditet, lave transaktionsomkostninger og rådgivningstjenester og således gavne den europæiske økonomi. Desuden er adgang til mere likvide og kapitalstærke kapitalmarkeder i høj grad af interesse for firmaer under udvidelse, som ligger inden for de mindre markeder - og derfor også for de mindre økonomier selv.

Kommissionen har lige afsluttet et omfattende program af lovændringer, som bl.a. sigtede mod gennemskuelighed for aktiehandel og forpligtelserne for de udstedere af værdipapirer, som får lov til at handle på et reguleret marked. Ifølge de involverede parter er det meningen, at den fusionerede NYSE/Euronext-enhed skal anføres to gange, i New York og på Euronext, så disse krav om gennemskuelighed vil gælde for dem. Kommissionen er fortsat parat til at se på positive ændringer i strukturen af overvågning, som kan være nødvendige for at møde morgendagens udfordringer.

Mandag den 12. juni demonstrerede hundredvis af iranske kvinder i Teheran. De krævede ændring af de love, som diskriminerer kvinderne i landet. Demonstrationen blev brutalt slået ned af politiet, og 70 demonstranter blev anholdt.

Hvilken politisk kritik og hvilke konkrete handlinger vil Kommissionen som led i de bilaterale kontakter rette mod det iranske styres voldsomme overgreb mod kvindesagsforkæmpere og den fortsatte krænkelse af kvinders rettigheder i Iran?

(EN) Kommissionen deler fuldt ud det ærede medlems bekymring for den voldsomme undertrykkelse af den fredelige demonstration for kvinders rettigheder i Teheran den 12. juni 2006.

Kommissionen mener, at sådanne angreb på demonstranter er i modstrid med Irans internationale juridiske forpligtelser, herunder retten til fredeligt at forsamles som garanteret af den internationale konvention om borgerlige og politiske rettigheder (ICCPR). Som det ærede medlem påpeger, blev ca. 70 demonstranter - både mænd og kvinder - anholdt ved denne lejlighed. Det rapporteres, at en specielt trænet kvindelig politistyrke var særlig voldsom over for de kvindelige demonstranter.

I konklusionerne fra Rådet (almindelige anliggender og eksterne forbindelser) den 17. juli 2006 henledte EU særligt opmærksomheden på begivenhederne den 12. juni 2006 og den fortsatte diskrimination mod kvinder i Iran under Ahmadinejad-regeringen.

Således er EU og Kommissionen stadig meget opmærksomme på situationen og overvåger meget omhyggeligt udviklingen. Faktisk påpegede Rådet (almindelige anliggender og eksterne forbindelser) i maj 2006 lige forud for de pågældende demonstrationer "det stigende antal krænkelser af ytrings- og religionsfriheden (…) samt trusler og chikane over for menneskerettighedsforkæmpere, advokater og mindretalsgrupper".

Det er ikke nok at overvåge, og EU er derfor blevet ved med at give udtryk for sin bekymring for menneskerettighederne og den forringede ytringsfrihed via sine diplomatiske kanaler i Teheran. I denne forbindelse er et antal individuelle tilfælde blevet rejst over for de iranske myndigheder, og det sker stadig. Kommissionen er aktivt involveret heri, og den bliver ved med at minde den iranske ambassadør ved EU om sin stærke misbilligelse. Samtidig arbejder internationale menneskerettigheds-ngo'er og nobelprisvinderen Shirin Ebadi og hendes netværk fortsat utrætteligt imod en desværre meget negativ samlet tendens i Iran med hensyn til menneskerettighederne.

Siden december 2002 har EU's trojka ikke desto mindre afholdt en direkte menneskerettighedsdialog med de iranske myndigheder med deltagelse af repræsentanter fra det civile samfund både i Europa og Iran. Som et led i denne dialog er også kvinders rettigheder blevet drøftet. Desværre, og selv om vi er blevet ved med at insistere på en fortsættelse heraf, har dialogen ikke kunnet finde sted siden sommeren 2004 på grund af de iranske myndigheders modvilje. Til trods for Irans manglende vilje til konstruktivt engagement er EU fortsat åben for at drøfte menneskerettighederne, herunder ved hjælp af dialogprocessen.

EU-forbuddet mod kalvebokse træder i kraft i 2007, hvor kalvebokse vil blive erstattet af gruppeopstaldning. Imidlertid findes der videnskabeligt bevis for, at disse standarder stadig er for lave, og de vil derfor blive gjort ulovlige i Det Forenede Kongerige. Der findes også bevis for, at britiske kalve ad bagvejen og under forfærdelige vilkår eksporteres til lande såsom Nederlandene.

Vil Kommissionen undersøge denne situation og mulighederne for at ændre standarderne for fedekalve, således at de bliver mere acceptable?

(EN) Rådets direktiv 91/629/EØF⁽¹⁾ fastsætter minimumsstandarder for beskyttelse af kalve. Dette direktiv indeholder bestemmelser om, at Kommissionen skal forelægge en rapport for Rådet og Parlamentet om systemer med intensivt kalveopdræt. Denne rapport vil blive baseret på en videnskabelig udtalelse og tage hensyn til de relevante socioøkonomiske implikationer.

Efter anmodning fra Kommissionen vedtog den europæiske fødevareautoritet (EFSA) den 7. juni 2006 en videnskabelig udtalelse om dette spørgsmål⁽²⁾.

Kommissionen er i øjeblikket ved at analysere EFSA's udtalelse og har planlagt at indsamle yderligere data om de relevante socioøkonomiske aspekter og få input fra de involverede.

Disse elementer vil være meget vigtige, hvis man skal tage fat på dette meget følsomme spørgsmål på en grundig måde og med henblik på at opnå de nødvendige standarder for dyrevelfærd.

I henhold til artikel 6 i direktivet (som ændret ved Rådets direktiv 97/2/EF) skulle denne rapport have foreligget i 2006. Men på grund af behovet for et bidrag fra EFSA og nødvendigheden af at gå videre til en ordentlig vurdering af virkningerne besluttede Rådet i sin fællesskabshandlingsplan for dyrebeskyttelse og dyrevelfærd 2006-2010⁽³⁾ ikke at forelægge denne rapport for Rådet og Kommissionen før 2008. I tilgift hertil vil dette tillade Kommissionen i sit forslag yderligere at overveje anvendelsen af passende standardiserede velfærdsindikatorer for at sikre, at der i fremtiden sker en direkte overvågning af de forskellige dyrevelfærdsnormer på landbrugene.

Igennem de seneste uger har det tyske grænsepoliti truffet foranstaltninger med klart sigte på at tvinge polske byggefirmaer bort fra det tyske marked. Under påskud af bekæmpelse af dumping er firmaer blevet frataget alle dokumenter og pc'er og dermed hindret i at drive normal virksomhed. Der gøres endvidere ofte udlæg i firmaernes konti med henblik på betaling af eventuelle fremtidige bøder, hvilket medfører, at firmaerne ikke har nogen likviditet og eventuelt går konkurs, selv om anklagerne viser sig at være ubegrundede. Dertil kommer, at selv om anklagerne kun omfatter betalingsrelaterede spørgsmål, behandles firmaernes ansatte, ifølge den tyske avis Braunschweiger Zeitung, som om de var farlige kriminelle, og de udsættes bl.a. for den ydmygelse at blive kropsvisiteret, som om de formodedes at være bevæbnede. Vil Kommissionen træffe øjeblikkelige foranstaltninger til at bringe den praksis til ophør?

Polske byggefirmaer, der udøver lovlig virksomhed i Tyskland, er i den seneste tid blevet udsat for diskriminerende og ofte ydmygende behandling fra de tyske myndigheders side, bl.a. politiet. De trufne foranstaltninger strider mod tysk lov, polsk-tyske byggebestemmelser og EU's frihedsrettigheder. Hvilke skridt agter Kommissionen at tage i denne sag?

(EN) Kommissionen har modtaget adskillige breve og parlamentsspørgsmål, der anfører de påståede overtrædelser af EU's traktatlige bestemmelser om friheden til at udbyde tjenesteydelser under kontrol og inspektioner udført af de tyske myndigheder mod bl.a. polske firmer i Tyskland. I denne forbindelse vil den kommissær, der har ansvaret for det indre marked og tjenesteydelser gerne henvise det ærede medlem til sit seneste svar, der blev afgivet på vegne af Kommissionen på det skriftlige spørgsmål fra hr. Szymanski (E-4639/05) ved udgangen af 2005.

Kommissionen er bekymret over den måde, hvorpå selskaber fra visse medlemsstater møder vanskeligheder, når de udbyder tjenester i Tyskland. Det er afgørende, at virksomheder fra alle medlemsstater kan nyde samme grundlæggende rettigheder som deres konkurrenter, der er etableret i andre medlemsstater, og i særdeleshed retten til at udbyde tjenesteydelser.

Kommissionen har derfor kontaktet de tyske myndigheder. I deres svar har de nævnt de undtagelsesbestemmelser, de har opnået under overgangsbestemmelserne i tiltrædelsestraktaterne med hensyn til fri bevægelighed for tjenesteydelser, herunder udstationering af arbejdstagere i visse sektorer. De tyske myndigheder insisterede desuden på, at alle deres overvågningsforanstaltninger bliver udført på en ikkediskriminerende og proportionel måde. Da der ikke findes konkrete vidnesbyrd om systematisk diskrimination eller overtrædelser af tiltrædelsestraktaten, kan den pågældende virksomhed forelægge ethvert problem om diskriminerende behandling, som den måtte møde i konkrete tilfælde, for SOLVIT eller indbringe sagen for de nationale domstole. Kommissionen vil overvåge situationen nøje og gøre sig alle mulige anstrengelser for at sikre, at Fællesskabets lovgivning anvendes korrekt.

De drøftelser, der finder sted regelmæssigt med de relevante myndigheder, der er ansvarlige for spørgsmål om udbydelse af tjenesteydelser på tværs af grænserne, bl.a. i Polen, kunne også være en god lejlighed til at drøfte og få hold på de påståede problemer.

Europa-Kommissionen erklærer, at der som følge af manglende midler er ændret på prioriteterne i EU-handlingsprogrammet for sundhed og forbrugerbeskyttelse (2007-2013), og at de vigtigste sygdomme i EU ikke længere nævnes. Hvordan agter Kommissionen at håndtere de mest almindelige sygdomme i EU, hvis de ikke omfattes af handlingsprogrammet? På hvilket grundlag bestemte Kommissionen sig for en politik fokuseret på de såkaldte sundhedsdeterminanter frem for en politik rettet mod de vigtigste sygdomme, og hvorfor mener Kommissionen, at førstnævnte strategi vil være mere effektiv?

(EN) Kommissionen har ingen hensigt om at ignorere sygdomme i fremtidige fællesskabshandlingsprogrammer. At fremme sundhed for at hjælpe med til at forhindre sygdomme er stadig et afgørende område for forslaget til vores program.

Kommissionen har måttet reducere programmet i lyset af det langt mindre samlede budget, som Rådet og Parlamentet blev enige om. Men selv om den gjorde dette, ønskede den ikke at afbryde igangværende aktioner. I stedet foreslås det, at man ikke skal iværksætte helt nye aktioner vedrørende sygdomme og sundhedssystemer.

Det betyder ikke, at man ikke reagerer på sygdomme. Programmet vil forsat bidrage til at reducere sygdomme,

for det første ved at håndtere determinanter, hvis det at gøre noget ved rygning under målet om sundhedsfremme vil hjælpe med til at reducere kræft,

og for det andet med aktioner om information og udveksling af bedste praksis under vidensmålet.

Gennemførelsen af programmerne til miljøbeskyttelse, der finansieres af samhørighedsfonden, stagnerer i EU's nye medlemsstater. Visse lande anvender de bevilgede midler effektivt, mens andre kun vanskeligt opnår dette. Litauen er ikke en undtagelse, og de bevilgede midler til sådanne projekter absorberes langsomt. Der peges på uheldige tekniske forhold som den væsentligste årsag til denne situation: Projekterne er ambitiøse og indviklede, Litauen råder ikke over eksperter nok til at udarbejde projekter for miljøbeskyttelse, der er vanskeligheder i oprettelsen af systemet for absorbering af midlerne, og visse lokale myndigheder hæmmer processen.

Det er interessant at bemærke, at i forhold til andre sektorer er de midler, som EU bevilger til miljøbeskyttelse, dem der absorberes vanskeligst. Kan Kommissionen oplyse, hvilke nye medlemsstater der anvender de bevilgede midler til miljøbeskyttelse effektivt, og hvilke der har mindre held hermed, og kan Kommissionen gøre rede for forskellene? Hvorfor er en sådan situation kommet i stand på netop området for miljøbeskyttelse? Hvilke ændringer vil Kommissionen foreslå for, at absorberingen af midlerne bliver mere effektiv, og hvordan vil den gennemføre disse ændringer?

(EN) Under Samhørighedsfonden har alle de nye medlemsstater haft samme succes med at fremlægge tilstrækkelige miljøprojekter til at bruge de forpligtelsesbevillinger, der er til rådighed for miljøsektoren både under det strukturpolitiske førtiltrædelsesinstrument (ISPA) og, siden 2004, under Samhørighedsfonden. I alle tilfælde forventes det politiske mål om at få stort set samme andel brugt på transport som på miljøsektoren at blive nået ved udgangen af 2006.

I relation til forbruget af ISPA- og samhørighedsfondsbevillingerne i form af betalinger (forskud eller forskudsdækning af udlæg baseret på udgifter på stedet) varierer de fremskridt, der er gjort, fra den ene medlemsstat til den anden. En sammenligning, der for nylig blev foretaget af de nye medlemsstaters anvendelse af de til rådighed stående forpligtelsesbevillinger, findes i figuren herunder med hensyn til den procentdel, der betales af Kommissionen. Disse tal kan undertiden ændre sig væsentligt i løbet af en kort periode, særlig når det gælder små medlemsstater, afhængigt af forelæggelsen og behandlingen af krav på betalinger.

Procentvis forbrug af ISPA- og samhørighedsfondsforpligtelsesbevillinger 2000-2006 fordelt på sektorer:

Miljø

Transport

Cypern

0 %

29 %

Den Tjekkiske Republik

25 %

55 %

Estland

29 %

38 %

Ungarn

25 %

35 %

Letland

20 %

45 %

Litauen

19 %

43 %

Malta

0 %

48 %

Polen

17 %

42 %

Slovakiet

20 %

58 %

Slovenien

20 %

45 %

Forskelle i absorptionen af forpligtelsesbevillinger gennem udgifter til projekter på stedet kan variere af mange grunde. På baggrund af tidligere erfaringer har Kommissionen i 2005 stillet en ex post evalueringsrapport til rådighed, der detaljeret så på erfaringerne med 200 samhørighedsfondsprojekter, der fik støtte i perioden 1993-2002 i Samhørighedsfondens fire medlemsstater. Rapporten kan findes på internettet.⁽¹⁾

Grunden til de udsættelser og vanskeligheder med hensyn til gennemførelsen af projekter, der påpeges i rapporten og af Kommissionen, er bl.a. følgende: svaghed i projektplanlægning og udarbejdelse, national planlægning og miljøvurderingslovgivning og -procedurer, tekniske svagheder i de gennemførende organer, vanskeligheder med køb, budgetmæssig eller institutionel usikkerhed eller tekniske vanskeligheder ved den fysiske realisering af projektet. Et antal af disse faktorer varierer afhængigt af de særlige nationale juridiske, administrative og institutionelle sammenhænge og/eller i forhold til særlige svagheder ved de enkelte modtagere.

De potentielle svagheder ved gennemførelsen af projektet, som er nævnt ovenfor, gælder i lige høj grad både transport- og miljøsektoren. Men i miljøsektoren er der en udpræget tendens i mange medlemsstater til, at ansvaret for miljøtjenesterne bliver fordelt på et større antal af gennemførelsesorganer, hvilket fører til mindre projekter, mere diffus koordinering, fragmentering af erfaring og helt forskellige kompetencer hos de forskellige gennemførelsesorganer. Det gælder i særlig grad i sammenligning med den relativt større koncentration af gennemførelsesorganer og teknisk ekspertise i de vigtigste transportsektorer.

Hvor ansvaret er diffust på en sådan måde, er den tekniske ekspertise mere tyndt fordelt, udbredelsen af god praksis er vanskeligere, og som følge heraf forekommer de nævnte mangler hyppigere. Desuden har der traditionelt været længere erfaring i de fleste medlemsstater med opbygning af transportinfrastruktur.

Kommissionen er interesseret i, at de forpligtelsesbevillinger, der stilles til rådighed, bliver brugt hurtigt. Den relative langsommelighed med hensyn til anvendelse af miljøbevillingerne giver anledning til bekymring. Igennem en dialog med medlemsstaterne, der er i gang nu, fremmer Kommissionen både på det politiske og det tekniske niveau en kritisk vurdering af udarbejdelsen af projekter og af identifikations-, udvælgelses- og overvågningssystemer. Men det er medlemsstaternes ansvar i første instans at udnytte muligheden for EU-finansiering, hvis det er muligt, og at sikre den bedst mulige fordeling af ansvaret på nationalt, regionalt og lokalt niveau.

For at fremme effektiv projektledelse forelagde Kommissionen i 2004 et dokument for alle, der modtog penge fra Samhørighedsfonden, angående evnen til kvalitetssikring i de første stadier af projektet. Formålet med dette dokument var at igangsætte en dialog med de enkelte medlemsstater og at højne bevidstheden om vigtigheden af lister over kvalitetsprojekter, der skal føre til et mere forudsigeligt forbrug. Bilateralt har Kommissionen henledt medlemsstaternes opmærksomhed på de mulige ændringer, der kunne forbedre projekternes færdiggørelse og absorption.

I den sammenfattende 2005 ex post-undersøgelse foretages et antal generelle anbefalinger på basis af tidligere erfaringer for at forbedre den nationale projektforvaltning. Disse konklusioner blev delt og drøftet med alle medlemsstaterne i 2005.

Med henblik på perioden 2007-2013 har Kommissionen for nylig iværksat JASPERS-initiativet (fælles støtte til projekter i europæiske regioner) i tæt samarbejde med Den Europæiske Investeringsbank og Den Europæiske Bank for Genopbygning og Udvikling. Dens mål er at yde teknisk assistance til nationale forvaltningsmyndigheder for at forberede projekter af høj kvalitet, der kan få EU-støtte, have en forstærkende virkning gennem anvendelsen af bedste praksis og levere modeller, som modtagerlandene selv kan efterligne. Kommissionen forventer, at miljøsektoren vil få særlig opmærksomhed i de medlemsstater, der er udpeget som højt prioriterede til støtte fra JASPERS.

I øjeblikket er der ingen retlig forpligtelse for EU-medlemsstaterne eller europæiske tv-stationer til at tekste fjernsynsudsendelser, hvilket ellers ville give personer med nedsat hørelse meget bedre adgang til fjernsynstjenesterne.

Vil Kommissionen som følge heraf revidere beslutningen om ikke at forlange, at europæiske fjernsynsselskaber skal levere tekstning i henhold til bestemmelserne i det reviderede direktiv om fjernsyn uden grænser?

(EN) Der er intet krav i europæisk lovgivning om, at tv- og radioudbydere i medlemsstaterne skal yde tjenester som tekstning og lydbeskrivelse. Faktisk falder bestemmelserne om støttetjenester ind under indholdsforordningen, der håndteres på medlemsstatsniveau i overensstemmelse med subsidiaritetsprincippet. I alt væsentligt er direktivet "fjernsyn uden grænser" (herefter "direktivet") et direktiv om det indre marked. Formålet med det er at fremme den frie udveksling af fjernsynsudsendelser i EU. Direktivet har til formål at nå dette mål ved at fastlægge minimumsstandarder, som skal overholdes af radio- og tv-udbydere under en medlemsstats jurisdiktion, og i almindelighed at forbyde, at medlemsstater underkaster fjernsynsudsendelser fra en anden medlemsstat yderligere kontrol, før de kan modtages eller udsendes. Lige adgang til fjernsynsprogrammer og audiovisuelle tjenester er yderst vigtig. Men lige adgang er ikke et problem, som påvirker den måde, det indre marked virker på, og derfor vil direktivet ikke være et passende instrument til at tage fat på dette problem.

Kommissionens formål er at fremme en dialog i styrings- og industrigrupper for at udbrede bedste praksis. Kommissionen har drøftet adgangsproblemer inden for rammerne af Kontaktudvalget for direktivet. I særdeleshed drøftede man at berige indholdet med lydbeskrivelse, oplæsning af undertekster, tekstning og tegnsprog. Kommissionen har også forelagt et spørgeskema med henblik på foranstaltninger vedrørende adgang for syns- og hørehæmmede til fjernsynsprogrammer for medlemsstaterne i Kontaktudvalget. Svarene fra medlemsstaterne kan findes på Kommissionens hjemmeside:

http://ec.europa.eu/comm/avpolicy/reg/tvwf/contact_comm/index_en.htm.

Kommissionen vil forsætte med at behandle spørgsmålene i Kontaktudvalget.

At fremme lige adgang for handicappede til informationssamfundet er formålet med de initiativer, som foreslås i meddelelsen om e-adgang⁽¹⁾. Dette mål indbefatter bl.a. adgang for syns- og hørehæmmede til fjernsynsprogrammer. Adskillige igangværende aktioner tager specielt fat på dette problem. Kommissionen har støttet standardiseringsarbejdet med hensyn til tilgængelighed af tv i de europæiske standardiseringsorganisationer. I informationssamfundsprogrammet har Kommissionen støttet adskillige projekter vedrørende forskning og teknologisk udvikling, som beskæftiger sig med adgang til fjernsynsprogrammer. F.eks. med automatisk frembringelse af undertekster til tv-programmer, udvikling af avatarer til automatisk tegnsprog for døve, og udvikling og afprøvning af lydbeskrivelsestjenester for blinde.

Kommissionen vil, som det nævnes i meddelelsen om e-adgang, også fortsætte med at fremme en konsekvent tilgang til e-adgangsinitiativer i medlemsstaterne på frivillig basis og at fremme selvregulering inden for sektoren. To år efter offentliggørelsen af meddelelsen imødeser man en vurdering af situationen for e-adgang. Kommissionen kan så overveje yderligere foranstaltninger, herunder ny lovgivning, hvis det skønnes nødvendigt.

Kommissionen samarbejder i øjeblikket med medlemsstaterne og rådspørger berørte parter med henblik på yderligere at fastlægge den europæiske dagsorden for inddragelse af elektroniske medier, som også indeholder en e-adgangskomponent.

Kan Kommissionen afgive en omfattende erklæring om importen af brasiliansk oksekød til EU i lyset af, at EU har fastslået, at brasiliansk oksekød grundlæggende ikke opfylder kravene om fødevaresikkerhed, og kunne Kommissionen opgive de seneste tal for den mængde oksekød, der importeres til EU?

(EN) Kommissionen tager de bekymringer, som det ærede medlem har givet udtryk for, meget alvorligt, og prioriterer beskyttelse af europæiske forbrugeres helbred og Fællesskabets dyresundhedsstatus højt. Kommissionen har gjort alt, hvad der er nødvendigt for at sikre, at importen af oksekød fra Brasilien ikke udgør en unødvendig risiko for EU.

Kommissionen anvender hele tiden princippet om regionalisering, der er anerkendt på internationalt niveau af Verdensorganisationen for Dyresundhed (OIE) som det mest passende svar på sådanne trusler. Det er på basis af dette samme princip at det kræves, at tredjelande reagerer på lignende tilfælde, der viser sig i EU.

I denne forbindelse suspenderede Kommissionen straks import af alle slags oksekød, undtagen varmebehandlet kød, fra de brasilianske stater Mato Grosso do Sul, Paraná og São Paulo, efter der var meddelt udbrud af mund- og klovsyge i Brasilien i oktober 2005. Sygdommen ramte først staten Mato Grosso do Sul og gik så videre til Paraná. Staten São Paulo blev ikke ramt af mund- og klovsyge, men under hensyntagen til bevægelsesmønsteret for besætninger og de epidemiologiske forbindelser mellem disse tre stater besluttede Kommissionen sammen med medlemsstaterne som en forebyggende foranstaltning også at suspendere importen fra den sidste stat. Kun varmebehandlet kød (>80°C) er stadig godkendt, da denne behandling sikrer, at virus gøres inaktiv. Kommissionen vil gerne henlede det ærede medlems opmærksomhed på, at der ikke er forekommet noget udbrud af mund- og klovsyge inden for de regioner, der er godkendt af EU til import til EU.

Kun import fra de ikkesmittede områder i Brasilien fortsætter, men på betingelse af overholdelse af de stående importbetingelser, der gælder for Brasilien. I betragtning af at disse begrænser importen til udbenet og modnet oksekød (dette sikrer, at mund- og klovsygevirus gøres inaktivt) uden slagteaffald, mener man på dette stadium, at denne foranstaltning er tilstrækkelig og passende, så vi kan opretholde vores beskyttelsesniveau. Desuden har EU anmodet Brasilien om yderligere garantier inden for sundhedscertifikatet i relation til vaccination og kontakt med dyr af lavere status på grund af mangler, der findes ved de sidste inspektioner, der er foretaget i dette land. Kommissionen ønsker at påpege, at man har besluttet at se de brasilianske myndigheder fuldt ud rette sig efter disse garantier. Hvis de ikke gør det, vil det udløse yderligere aktioner fra Kommissionen.

Kommissionen overvåger meget nøje udviklingen i situationen vedrørende dyresundhed i Brasilien, og for nylig har der fundet en yderligere inspektionsmission sted. Resultatet af denne vil være af største betydning for en yderligere vurdering af situationen i Brasilien. Kommissionen ønsker at forsikre det ærede medlem om, at den vil træffe alle nødvendige foranstaltninger for at sikre, at EU's marked beskyttes fuldt ud mod enhver risiko, som kan vise sig i denne forbindelse.

De seneste tal for mængden af import af kød fra okser fra Brasilien til Den Europæiske Union (EU-25) er 168.004 t i 2004 og 175.833 t i 2005.

Europa-Kommissionen har truffet tre beslutninger om medierettigheder til fodboldkampe: For det første har Europa-Kommissionen tilladt klubberne at sælge radio- og fjernsynsrettighederne i fællesskab, selv om der derved er risiko for, at fodboldklubberne sætter prisen alt for højt. For det andet har Europa-Kommissionen grebet ind for at begrænse muligheden for, at samtlige de værdifulde rettigheder til en bestemt konkurrence kan opkøbes af en enkelt køber. For det tredje har Europa-Kommissionen krævet, at radio- og tv-rettighederne skulle opdeles og sælges separat til forskellige købere.

Kan Europa-Kommissionen oplyse, hvad den økonomiske indvirkning af disse beslutninger egentlig er, og i benægtende fald, kan Europa-Kommissionen love, at den vil foretage en omfattende økonomisk analyse af konsekvenserne og virkningerne af gennemførelsen af disse tre politikbeslutninger?

(EN) I første del af spørgsmålet opregner det ærede medlem tre principper vedrørende rettigheder for fodboldmedier, som det ærede medlem har udledt af Kommissionens afgørelser, og som Kommissionen kort vil kommentere.

For det første er det korrekt, at Kommissionen har tilladt klubber at sælge fjernsyns- og radiorettigheder i fællesskab på visse betingelser. Grunden til, at Kommissionen anså dette for at være i overensstemmelse med EU's konkurrencelovgivning (og til gavn for forbrugerne), kan f.eks. findes i Kommissionens afgørelse om det fælles salg af rettigheder til UEFA's Champions League⁽¹⁾. Kommissionen vil også gerne notere, at risikoen for, at "football clubs raise prices excessively" (fodboldklubberne sætter prisen alt for højt), som nævnes af det ærede medlem, også findes hvor fodboldklubber sælger deres rettigheder individuelt (dvs. i Spanien), i særdeleshed for medierettigheder til de førende fodboldklubber.

For det andet er reglen om, at der ikke må være en enkelt køber, som nævnes af det ærede medlem, til dato kun blevet indført af Kommissionen i tilfældet FA Premier League (og ikke f.eks. i tilfældet UEFA's Champions League) på grund af de særlige omstændigheder i sagen. Denne regel udgør derfor ikke et generelt princip.

For det tredje er det korrekt, at Kommissionen insisterer på at opsplitte medierettighederne inden for fodbold på flere forskellige pakker for at gøre det muligt for et større antal konkurrenter at købe rettighederne.

I anden del af spørgsmålet spørger det ærede medlem om den økonomiske virkning af Kommissionens afgørelser vedrørende medierettigheder for fodbold og spørger, om Kommissionen påtager sig at udføre en økonomisk analyse af disse afgørelser. Kommissionen mener, at den økonomiske virkning af disse afgørelser har været væsentlig. Kommissionen kan ikke på nuværende tidspunkt påtage sig at udføre yderligere ex-post økonomiske analyser af afgørelserne, men det er vigtigt at notere, at Kommissionen har taget hensyn til den økonomiske virkning af afgørelserne, før de blev vedtaget. Desuden vil Kommissionen og de nationale konkurrencemyndigheder fortsat nøje overvåge sektoren for medierettigheder vedrørende fodbold og kan gribe ind, hvis det skønnes nødvendigt. Endelig har Kommissionen forpligtet sig til at lægge øget vægt på en økonomisk analyse i sin beslutningsproces i tilfælde, der vedrører EU's konkurrencelovgivning, sådan som det f.eks. afspejler sig i oprettelsen af posten som cheføkonom i 2003.

Et stort antal flygtningeorganisationer har sendt et åben brev (af 27. juni 2006) til Kommissionen, hvori de kritiserer Dublin-konventionen. Organisationerne mener, at de nuværende forhold i EU bringer flygtningenes liv i fare og forårsager unødvendig lidelse. Der stilles fire krav til Kommissionen vedrørende garantier for en retfærdig asylprocedure for alle asylansøgere, bedre garantier for familiegenforening, således at man undgår, at det bliver nødvendigt, at uledsagede børn flytter fra den ene EU-medlemsstat til den anden, dersom der ikke er nogen klar grund hertil, og ved at garantere, at alle asylansøgere vil blive modtaget under rimelige forhold.

Hvordan vil Kommissionen tage sig af de betydelige mangler i Dublin-konventionens bestemmelser og imødekomme organisationernes krav?

(EN) Kommissionen arbejder i øjeblikket på en grundig vurdering af Dublin-systemet, der vil omfatte en evaluering både af Dublin-forordningen og Eurodac-forordningerne. Denne undersøgelse vil være afsluttet ved udgangen af 2006. Vurderingen vil også indeholde en overvejelse af og anbefalinger af mulige forbedringer af systemet. I denne forbindelse vil der blive lagt særlig vægt på de spørgsmål, der er nævnt i det brev, som en række organisationer, der er aktive vedrørende flygtninges rettigheder, har sendt til Kommissionen, og som er blevet nævnt af det ærede medlem.

Nogle af disse spørgsmål kan man måske tage fat på på kort sigt, da de kan løses ved særlig tydeliggørelse af den korrekte anvendelse af det nuværende system eller indførelse af tekniske forbedringer ved driften af det. Det gælder i særdeleshed med hensyn til spørgsmålet om familiesammenføring og uledsagede mindreårige.

Men andre spørgsmål må overvejes inden for de videre rammer af en evaluering og udvikling af hele den europæiske asylpolitik. Evalueringen af Dublin-systemet udgør første skridt i en større debat om fremtiden for den fælles europæiske asylpolitik, som vil blive gjort til genstand for en omfattende grønbog, der skal udsendes i 2007.

Vil Kommissionen redegøre for de resultater, der hidtil er opnået med den nye pilotordning vedrørende hjemstatsbeskatning, som Kommissionen introducerede i januar?

(EN) Hjemstatsbeskatning kan kun gennemføres ved bilaterale eller multilaterale aftaler mellem medlemsstaterne. Kommissionen har leveret et udkast til aftaler derom, og det er nu op til medlemsstaterne at tage initiativ til faktisk at indgå sådanne aftaler. Indtil dato har Kommissionen ikke hørt, at nogen sådan ordning skulle være gennemført. Men Kommissionen forstår, at en medlemsstat i øjeblikket overvejer at tage initiativ hertil for at gennemføre dette pilotprojekt sammen med en nabo-EU-stat.

EU-borgerne aflægger i stadig stigende grad såvel korte som lange besøg i andre medlemsstater i deres biler. Parallelt hermed kan der konstateres en tilsvarende stigende forekomst af ubetalte parkeringsbøder og vejafgifter, som de besøgende er rejst fra, og som derfor i stedet kommer til at betyde højere afgifter for lokale borgere. Vil Kommissionen foreslå en mekanisme til inddrivelse af sådan ubetalt gæld, som helt sikkert ville blive modtaget med glæde og vedtaget enstemmigt i Rådet?

(EN) Rådets rammeafgørelse 2005/214/RIA⁽¹⁾ af 24. februar 2005, om anvendelsen af princippet om gensidig anerkendelse på bødestraffe, anvender princippet om gensidig anerkendelse på inddrivelse af bøder i en anden medlemsstat end den, hvor bøden er blevet givet. Med andre ord, den sigter mod at lette grænseoverskridende anerkendelse og gennemtvingelse i EU af afgørelser inden for rammerne af artikel 1 i rammeafgørelsen, der foreskriver bøde, når man dømmes for en overtrædelse.

Derfor kan parkeringsbøder og/eller vejafgifter, der ikke kan inddrives i den medlemsstat, hvor de blev pålagt, inddrives i den medlemsstat, hvor den pågældende person har ejendom eller indtægt, normalt bor eller, hvis det er en juridisk person, har sit registrerede sæde, hvis de falder inden for rammerne af artikel 1 i rammeafgørelsen.

Men forpligtelsen til at inddrive en bøde, der falder inden for rammerne af rammeafgørelsen, er ikke absolut, da den indeholder mulighed for ikke at gennemføre eller anerkende dette for den handlende stats vedkommende. Endelig indeholder artikel 20 muligheder for midlertidigt at begrænse rækkevidden af instrumentet, for så vidt angår beslutninger og anvendeligheden over for juridiske personer.

Kommissionen vil også gerne underrette det ærede medlem om, at medlemsstaterne skal omsætte forpligtelserne i rammedirektivet til national lovgivning inden 22. marts 2007. I betragtning heraf vil Kommissionen lettere kunne overveje, om der er behov for at foreslå yderligere lovgivningsmæssige foranstaltninger for at håndtere problemet med ubetalte bøder i EU, efter at rammeafgørelsen om anvendelsen af princippet om gensidig anerkendelse af bøder er blevet omsat til national lovgivning af medlemsstaterne.

Sport er af stor betydning, ikke kun for helbredet og den fysiske udvikling, men også for børns, unges og voksne menneskers personlige udvikling. Sport har derfor en social funktion, og de sociale og pædagogiske værdier spiller en afgørende rolle. Blandt de værdier, som sport skal viderebringe, er ligestilling – med hensyn til race, oprindelse, religion og køn – og ikkeforskelsbehandling, navnlig ved større sportsarrangementer, som tiltrækker offentlighedens opmærksomhed.

I forbindelse med Grand Slam-tennisturneringen i Wimbledon er der ingen ligestilling mellem mænd og kvinder. Det er den eneste turnering, hvor der stadig er forskel på præmiestørrelserne til mænd og kvinder, og hvor kvinder udsættes for forskelsbehandling, idet deres præmiesum er 42.000 euro lavere end mændenes.

Mener Kommissionen ikke i overensstemmelse med EF-traktatens artikel 2 og 3 om integration af kønsaspektet, artikel 141 om lighed mellem mænd og kvinder på beskæftigelsesområdet og artikel 13 om forskelsbehandling på grund af køn på eller uden for arbejdspladsen, at EU bør træffe foranstaltninger med henblik på at bringe denne ulighed i en EU-medlemsstat til ophør, idet den afspejler en forskelsbehandling, som ikke bør smitte af på det øvrige samfund?

(FR) I EF-traktatens artikel 2 anføres, at et af Fællesskabets mål er at fremme ligestilling mellem mænd og kvinder. Artikel 3 værner om princippet om ligestilling mellem mænd og kvinder inden for alle Fællesskabets områder. Disse principper holdes ligeledes i hævd i artiklerne 21 og 23 i EU's charter om grundlæggende rettigheder.

I overensstemmelse med EF-Domstolens etablerede retspraksis, falder sport ind under fællesskabslovgivningen, hvis det er en økonomisk aktivitet, der ligger inden for EF-traktatens⁽¹⁾ definition af økonomisk frihed og i medfør af artikel 2. I henhold til EF-Domstolen⁽²⁾ vil en elitesportsudøvers deltagelse i en international konkurrence efter alt at dømme involvere tilvejebringelsen af adskillige forskellige ydelser, som kan falde ind under EF-traktatens artikel 59, selv om modtagerne heraf ikke betaler for enkelte af disse.

Desuden forpligter artikel 141 i EF-traktaten medlemsstaterne til at sikre anvendelsen af "princippet om lige løn til mænd og kvinder for samme arbejde eller arbejde af samme værdi". Fællesskabslovgivningen omfatter også en række direktiver, som sigter mod gennemførelsen af princippet om lighed mellem mænd og kvinder på beskæftigelsesområdet⁽³⁾.

Imidlertid synes den situation, som parlamentsmedlemmet refererede til, ikke at falde ind under artikel 141 og den heraf afledte lovgivning, idet tennisspillere ikke befinder sig i et ansættelsesforhold hos turneringsarrangørerne, men at deres aktivitet snarere må betragtes som en tjenesteydelse.

Endelig vedtog Rådet den 13. december 2004 direktiv 2004/113 om gennemførelsen af princippet om ligebehandling af mænd og kvinder i adgangen til og forsyningen med varer og tjenesteydelser. Formålet med dette direktiv er at etablere en ramme for bekæmpelse af forskelsbehandling på grund af køn i adgangen til og forsyningen med varer og tjenesteydelser med henblik på gennemførelsen af princippet om ligebehandling af mænd og kvinder i medlemsstaterne.

I henhold til dette direktivs artikel 4 betyder princippet om ligebehandling af mænd og kvinder: a) der må ikke finde nogen direkte forskelsbehandling sted på grund af køn, hvilket også omfatter dårligere behandling af kvinder på grund af graviditet og barselsorlov; b) der må ikke finde nogen indirekte forskelsbehandling sted på grund af køn. I punkt 16 i direktivet anføres, at forskelsbehandling kun kan accepteres, hvis denne kan retfærdiggøres ud fra et berettiget mål. Direktiv 2004/113/EU skal være gennemført i medlemsstaternes lovgivninger senest den 21. december 2007.

Afslutningsvis kan konkluderes, at den situation, som parlamentsmedlemmet omtalte, ikke er omfattet af artikel 141 i EF-traktaten og den heraf afledte lovgivning, men kun af direktiv 2004/113/EF. Set i lyset af at tidsfristen for gennemførelsen af det nævnte direktiv endnu ikke er udløbet, skal den pågældende situation vurderes i overensstemmelse med den gældende nationale lovgivning.

Hver gang en person krydser grænsen mellem to EU-lande, kan han/hun i alt medbringe 230 liter alkohol fordelt på øl, vin og spiritus til eget forbrug. Denne mængde alkohol er så stor, at den næsten fylder en lille lastbil og svarer til 2,5 års forbrug. En sammenligning med reglerne for indførsel af tobak viser, at man kun må medbringe 800 cigaretter, hvilket svarer til 40 dages forbrug.

Ifølge Verdenssundhedsorganisationen, WHO, døde 600.000 europæere i 2002 af alkoholrelaterede skader, hvilket var en stigning på 15 % over to år. 7,7 millioner børn vokser op i familier med misbrug, og mange trafikuheld skyldes indtagelse af alkohol. Alkohol er tydeligvis ingen almindelig vare.

Ser Kommissionen nogen grund til at tage indførselskvoterne op til overvejelse og sænke dem for alkohol?

(EN) I sit spørgsmål refererer det ærede medlem til, at rejsende medtager toldpligtige varer inden for EU, når der er blevet betalt told i én medlemsstat. Denne form for medtagelse er underkastet bestemmelserne i direktiv 92/12/EØF⁽¹⁾, der, hvad angår beskatning, skelner mellem medtagelse af toldpligtige varer af private, som køber dem til personlig brug, og medtagelse med kommercielt formål. Under principperne om det indre marked skal private, der køber toldpligtige varer i en medlemsstat til eget brug og medtager disse produkter til en anden medlemsstat, kun betale told i den medlemsstat, hvor produkterne er købt.

Visse kriterier, herunder vejledende niveauer for hver type toldpligtige varer, er fastlagt med henblik på at skelne mellem kommerciel medtagelse og transaktioner til personlig anvendelse. Disse vejledende niveauer bør imidlertid ikke sammenlignes med importkvoter, som det ærede medlem henviser til, og bruges kun som en slags vidnesbyrd eller "vejledende tærskel" for, at man kan foretage ovennævnte skelnen. Hvad angår medtagelse inden for Fællesskabet, gælder der ikke nogen importkvoter, da enhver frit kan købe, eje, eller medtage alkoholiske drikke uden restriktioner, så længe det er til personlig brug.

Da der ikke findes nogen importkvoter mellem medlemsstaterne kan Kommissionen ikke kommentere muligheden for enten at omskrive eller reducere sådanne kvoter, specielt hvad angår alkohol. Men Kommissionen har fremlagt et forslag om at simplificere og liberalisere reglerne om medtagelse inden for EU af produkter (især alkohol), som der allerede er betalt told af i en medlemsstat⁽²⁾, hvor der lægges op til afskaffelse af de vejledende niveauer, der nævnes ovenfor. Efter Kommissionens opfattelse kan sådanne niveauer i sig selv ikke bruges som bevis for, at de toldpligtige varer opbevares af kommercielle hensyn, ej heller bør de fortolkes som en skattefri "tærskel" (eller importkvote). Det ligger simpelthen inden for medlemsstaternes jurisdiktion at fastlægge retningslinjer, som man giver til toldembedsmændene for at fastslå, hvornår der bør foretages kontrol af toldpligtige bevægelser.

Hvad angår sundhedsspørgsmålet i forbindelse med forbrug af alkohol, forelagde Kommissionen i 2004 en rapport om de toldsatser, der anvendes på alkohol og alkoholiske drikke⁽³⁾, som konkluderede, at de fleste medlemsstater normalt ikke tager sundhedspolitiske hensyn, når de fastsætter deres satser, selv om den nuværende EU-lovgivning, der kun fastsætter minimumssatser, giver dem betydelig plads til at integrere hensynet til folkesundheden i deres beskatningspolitik.

Kommissionen tager den skade, som forårsages af alkoholmisbrug, meget alvorligt. Senere i 2006 vil Kommissionen vedtage en meddelelse om alkohol og sundhed, der vil fastlægge en EU-strategi til støtte for medlemsstaterne med henblik på at reducere alkoholrelaterede skader. Denne meddelelse vil tage fat på de sundhedsskadelige virkninger af skadeligt eller risikabelt indtag af alkohol, såvel som de dermed forbundne sociale og økonomiske konsekvenser. Den forventes især at fokusere på følgende spørgsmål: beskyttelse af de unge, af børn og af fostre, reduktion af skader og dødsfald som følge af alkoholrelaterede færdselsuheld, forebyggelse af alkoholrelaterede skader blandt voksne, oplysning og information om virkningerne af alkohol samt udvikling af en fælles oplysningsbase på EU-niveau.

Der er stadig mere, der tyder på, at rygning er en medvirkende faktor i forbindelse med aldersbetinget degeneration af nethinden, som er hovedårsagen til blindhed. I Australien er der advarsler på cigaretpakkerne med teksten "rygning forårsager blindhed".

Agter Kommissionen at tilføje den sådan advarsel til den liste af advarsler, der for øjeblikket er tilladt i EU?

Er der noget i EU-lovgivningen, der forhindrer en medlemsstat i at gå sine egne veje og indføre en sådan advarsel på sit område?

(EN) Kommissionen er helt klar over forskningen vedrørende forbindelsen mellem rygning og blindhed. Den er enig i, at en advarsel om tab af synet på grund af rygning er et stærkt budskab til bekæmpelse af tobak.

Meget af værdien ved advarsler på sundhedsområdet skyldes deres synlighed og nyhedsværdi. Direktivet om tobaksprodukter gjorde dette i 2002 ved at indføre mange nye budskaber og dramatisk forøge omfanget af advarslerne.

Nu søger Kommissionen igen en nyhedseffekt ved en radikal ændring: fra advarsler i form af tekst til advarsler i form af billeder, som vedtaget i 2005. Belgien vil blive den første medlemsstat, der indfører advarende billeder fra juni 2007. Det Forenede Kongerige vil følge efter til efteråret. Et antal medlemsstater overvejer denne foranstaltning.

Kommissionen er opmærksom på, at det vil være nødvendigt med en revision af advarslerne i fremtiden for at opretholde og forøge deres effektivitet og tage hensyn til nye videnskabelige udviklinger.

Når man tager disse advarsler op til revision, vil en advarsel om blindhed bestemt være blandt de første nye budskaber, der skal overvejes.

Indtil da er medlemsstaterne forpligtet til at benytte de 14 sundhedsadvarsler, der er formuleret i direktivet om tobaksprodukter.

Kommissionen håber, at Parlamentet vil samarbejde med dem om at fremme vedtagelse af advarsler i form af billeder i alle medlemsstater.

"Fællesskabet skal udøve sine beføjelser under overholdelse af folkeretten"⁽¹⁾. Disse beføjelser omfatter indgåelsen og håndhævelsen af eksterne aftaler og finansieringen af handlinger udført af tredjemand uden for EU.

Eftersom Parlamentet har fået forelagt forslag til forordninger om oprettelse af adskillige nye instrumenter på området eksterne forbindelser, er der rejst spørgsmål om behørigheden af at indføre bestemmelser, der specifikt ville forhindre, at aftaler indgået og foranstaltninger finansieret under disse instrumenter kan gennemføres af tredjepart, og derved stride mod de almindelige folkeretlige bestemmelser, som af Fællesskabet er anerkendt som sædvaneret og som værende ufravigelige.

Mener Kommissionen, at fællesskabsretten allerede indeholder krav om, at Fællesskabet skal forhindre tredjepart i at gennemføre fællesskabsaftaler og fællesskabsfinansierede foranstaltninger på en måde, der krænker ovennævnte folkeretlige bestemmelser, når det samtidig er konstateret, at gennemførelsen af de pågældende aftaler og foranstaltninger giver tredjepart mulighed for systematisk at begå bestemte folkeretsstridige handlinger?

(EN) Når Fællesskabet indgår en international aftale eller vedtager et finansielt instrument, skal det respektere internationale love, herunder normerne for folkeretlig sædvaneret. Kommissionen sørger for, at dens forslag til sådanne fællesskabsinstrumenter er i overensstemmelse med de internationale lovregler, der skal anvendes. Det ligger i den juridiske undersøgelse, som alle forslag fra Kommissionen gennemgår, før de bliver sendt til Rådet og Parlamentet. I implementeringsfasen kan Kommissionen kun finansiere projekter, hvis formål ligger på linje med de aftaler eller finansielle instrumenter, det drejer sig om. Hvis et tredjeland gennemfører sådanne projekter på en måde, der overtræder international lovgivning og derved aftalen eller det finansielle instrument, som det er baseret på, har Kommissionen i henhold til Fællesskabets lovgivning fuld ret til at suspendere projektet og søge de udgifter dækket, der er blevet afholdt i modstrid med betingelserne for projektet.

Det er grunden til, at de generelle bestemmelser for finansielle aftaler, der indgås med tredjelande inden for rammerne af den eksterne bistand, der finansieres af Fællesskabets generelle budget, udtrykkeligt nævner, at Kommissionen kan suspendere finansieringsaftalen, hvis modtageren overtræder en bestemmelse, der har at gøre med respekt for menneskerettighederne, demokratiske principper, lov og orden og alvorlige tilfælde af korruption. Følgelig kan Kommissionen beslutte at bringe den finansielle aftale til ophør.

Den situation, der gælder for projekter, der finansieres af Den Europæiske Udviklingsfond, tages der direkte højde for i artikel 96 i Cotonou-aftalen, som lægger op til en særlig høringsprocedure og passende foranstaltninger med hensyn til menneskerettigheder, demokratiske principper og lov og orden.

Kommissionen påtænker at vedtage en reform af antidumpingsystemet blandt prioriteterne for andet halvår 2006. Det er hensigten, at der i forbindelse med antidumpingundersøgelser skal tages hensyn til interesserne hos de virksomheder, der har flyttet deres produktion uden for EU.

Mener Kommissionen ikke, at sådanne foranstaltninger strider mod bestemmelserne om det fælles marked, som fremgår af Kommissionens meddelelse "Gennemførelse af Fællesskabets Lissabon-program: Politiske rammer til styrkelse af fremstillingsindustrien i EU - mod en mere integreret industripolitisk strategi", med hensyn til konkurrencespørgsmål?

Har Kommissionen undersøgt, hvilke virkninger reformen af antidumpingundersøgelserne vil få for producenterne i EU, navnlig i tekstil-, læder-, sko-, møbel- og elektronikindustrien?

Kan Kommissionen oplyse, hvordan den agter at øge industriens konkurrencedygtighed i EU?

(EN) Der er ikke truffet nogen beslutninger om en reform af handelsforsvarssystemet, der er kun blevet iværksat en overvejelsesproces. Målet med overvejelsesprocessen vedrørende handelsforsvarsinstrumenterne er at undersøge, om disse instrumenter alt i alt frembringer de mest effektive resultater med hensyn til konkurrencedygtighed for EU, herunder for EU-producenter, der har slået sig ned uden for Europa. Et andet formål er at undersøge, at de ikke på upassende måde rammer økonomiske aktører og folk, der ikke beskæftiger sig med unfair handelspraksis, såsom fattige familier i udviklingslandene.

I Kommissionens meddelelse om "Gennemførelse af Fællesskabets Lissabon-program - Politiske rammer til styrkelse af fremstillingsindustrien i EU - mod en mere industripolitisk strategi"⁽¹⁾ står der, at "udflytning af arbejdspladser fra EU til lande, hvor omkostningsniveauet er lavt har ... været af begrænset betydning i de fleste fremstillingssektorer". Derfor mener Kommissionen ikke, at det at tage fat på spørgsmålet om udflytning inden for rammerne af overvejelsesprocessen vedrørende handelsforsvarsinstrumenter på nogen måde strider imod ovennævnte meddelelse.

Da Kommissionen er midt i en overvejelsesproces, er det ikke klart, om og hvilke reformforanstaltninger for handelsforsvarssystemet, der vil blive foreslået. Der er endnu ikke blevet udført nogen undersøgelser af virkningen af sådanne mulige foranstaltninger på de økonomiske sektorer.

EU's Levnedsmiddel- og Veterinærkontor har i en rapport gjort opmærksom på, at Brasilien illegalt eksporterer landbrugsprodukter til Europa.

Kontoret oplyser, at Brasilien siden begyndelsen af 2005 har eksporteret svinekød til Europa, selv om ingen virksomheder har tilladelse til denne eksport. Hvad angår honning, som EU importerer i store mængder, kan de brasilianske myndigheder ikke give nogen garanti for, at der ikke forekommer reststoffer, da der ikke foretages nogen kontrol. Flere af de forhold, som Levnedsmiddel- og Veterinærkontoret påtaler, blev allerede konstateret i 2003.

Hvilke foranstaltninger har Kommissionens allerede truffet for at standse denne illegale import af landbrugsprodukter? Vil Kommissionen tage initiativ til langt om længe at sikre, at EU-standarderne også kommer til at gælde for import af fødevarer?

(EN) For så vidt angår honning, var import til EU stadig tilladt, da den relevante inspektion fra Levnedsmiddel- og Veterinærkontoret blev foretaget. Efter de mangler, der blev påvist, nemlig for så vidt angår grænseværdierne for reststoffer, er import af honning blevet forbudt fra den 17. marts 2006.

Hvad angår svinekød, fandt Levnedsmiddel- og Veterinærkontoret, at kødet skulle leveres til skibe, der sejlede i internationalt farvand, og det er ikke forbudt i henhold til EU's lovgivning. Levnedsmiddel- og Veterinærkontoret fandt ikke bevis for, at svinekødet var ulovligt importeret fra Brasilien til EU. Som følge heraf har det til dato ikke været nødvendigt at træffe nogen foranstaltninger. I denne forbindelse er det værd at nævne, at Fællesskabets lovgivning forpligter medlemsstaterne til at indsamle og destruere madaffald fra internationale transportmidler såsom skibe eller flyvemaskiner.

Kommissionen ønsker at forsikre det ærede medlem om, at de EU-fødevaresikkerhedsregler, der er i kraft i øjeblikket, har til formål at sikre, at importerede produkter lever op til de samme standarder som produkter, der er fremstillet i EU, og at de også overholder de relevante internationale standarder.

Hvis disse regler ikke respekteres, vil det føre til yderligere passende aktioner fra Kommissionens side.

Den 14.-15. december 2005 besluttede Det Europæiske Råd at acceptere forslaget fra Kommissionens formand, Barroso, om oprettelse af Den Europæiske Fond for Tilpasning til Globaliseringen. Den økonomiske og sociale betydning af denne beslutning om at begrænse globaliseringens negative konsekvenser for beskæftigelsen mindskes dog af det forslag til forordning, som Kommissionen har fremlagt (KOM(2006)0091 endel.), navnlig artikel 2 heri (interventionskriterier).

På grundlag af de foreslåede kriterier bedes Kommissionen oplyse, hvilke specifikke regioner i medlemsstaterne der under de nuværende økonomiske og social forhold opfylder de kriterier, der fremgår af artikel 2? I betragtning af de græske virksomheders størrelse, hvad angår ansatte, i hvilke konkrete tilfælde ville Grækenland så kunne udnytte ressourcerne fra denne fond? Har Kommissionen til hensigt at overveje muligheden for at gøre disse kriterier mildere, således at de midler, som fonden råder over, bliver tilgængelige på lige vilkår for samtlige medlemsstater og regioner?

(EN) I artikel 2 i Kommissionens forslag til forordning om en Europæisk Fond for Tilpasning til Globaliseringen, formuleres interventionskriterierne for fonden. I henhold til artikel 2a kan Grækenland som ethvert andet medlem af EU drage fordel af fonden i tilfælde, hvor 1.000 arbejdere i samme virksomhed bliver arbejdsløse som følge af strukturelle ændringer i verdens handelsmønster, herunder leverandører og producenter i efterfølgende produktionsled. I betragtning af forholdet mellem antallet af arbejdspladser i store virksomheder og leverandører og producenter i efterfølgende produktionsled er det muligt, at det, hvis der går 350 arbejdspladser tabt i en stor virksomhed, vil muliggøre en ansøgning om støtte under fonden. Det er baseret på den antagelse, at op til dobbelt så mange arbejdspladser kan gå tabt i selskaber i efterfølgende produktionsled, herunder små og mellemstore virksomheder.

Under artikel 2a griber fonden kun ind i tilfælde, hvor arbejdsløsheden indtræffer i en region, hvor arbejdsløshedsniveauet er over EU's eller det nationale gennemsnit. Data fra Eurostat fra 2004 viser, at 44 (ud af 54) græske præfekturer (Nomi) ville være dækket under dette kriterium, med den klare undtagelse af Athen, Rodopi, Karditsa, Fthiotida, Korinthia, Lakonien, Messinien, Kykladerne, Iraklio og Khania.

Under artikel 2b kan fonden gribe ind, når der i en given sektor over en periode på et halvt år er blevet 1.000 mennesker ledige, og denne ledighed udgør mindst 1 % af den regionale beskæftigelse målt på NUTS II-niveau. I henhold til artiklen kan i særdeleshed arbejdstagere i små og mellemstore virksomheder få støtte fra fonden.

Udkastet til udtalelse fra Parlamentets Udvalg om Beskæftigelse og Sociale Anliggender om Den Europæiske Fond for Tilpasning til Globaliseringen foreslog indførelse af en "sikkerhedsbestemmelse" til at dække tilfælde, hvor kriterierne under artikel 2a og 2b ikke bliver opfyldt fuldt ud, men hvor der er en meget alvorlig indvirkning på den lokale økonomi. Kommissionen vil overveje dette forslag under de kommende forhandlinger.

Kan Kommissionen i forlængelse af sit svar af 8. februar 2006 på forespørgerens forespørgsel E-4979/05 oplyse, hvilket svar den modtog fra de irske myndigheder i forbindelse med brevvekslingen med Irland om gennemførelsen, ved hjælp af Protection of Employment Act 1977 (konsolideret), af Rådets direktiv 98/59/EF⁽¹⁾ af 20. juli 1998 om kollektive afskedigelser? Hvad er den nuværende situation med hensyn til Kommissionens brevveksling med Irland, og hvilke foranstaltninger agter Kommissionen nu at træffe i denne sag?

(EN) Kommissionen anmodede i et brev dateret den 14. februar 2006 om forklaring fra de irske myndigheder af, om kendelsen fra EF-Domstolen i sag nr. C-188/03 (Junk mod Kühnel) var blevet inkorporeret i den relevante sektion af den irske implementerende lovgivning. Til dato har Kommissionen ikke modtaget nogen oplysninger om denne sag fra de irske myndigheder.

Den 2. august 2006 mindede Kommissionen de irske myndigheder om, at de skulle fremlægge de oplysninger, de var blevet bedt om.

For at imødegå den alvorlige krise, der har ramt hele den europæiske fodtøjssektor, har Kommissionen udstedt forordning (EF) nr. 553/2006⁽¹⁾ om indførelse af en midlertidig antidumpingtold på importen af visse former for fodtøj med overdel af læder med oprindelse i Folkerepublikken Kina og Vietnam. Imidlertid er børnefodtøj og det såkaldte STAF-fodtøj (Special Technology Athletic Footwear) ikke omfattet af forordningen.

I Italien bringer det hurtigt fremadskridende tab af konkurrencedygtighed næsten 5 000 arbejdspladser i fare med et eksporttab på 10,8 % i forhold til 2004 og en importstigning på 29 % i forhold til samme år. Dette har enorme økonomiske og beskæftigelsesmæssige konsekvenser, navnlig i visse regioner, herunder særlig regionen Marche.

Hvilke foranstaltninger agter Kommissionen at træffe for snarest muligt at udvide de i øjeblikket gældende antidumpingforanstaltninger til også at omfatte børnefodtøj og STAF-fodtøj?

(EN) Den 30. august 2006 har Kommissionen vedtaget et forslag om endelige antidumpingtoldsatser på visse former for lædersko fra Kina og Vietnam. Som reaktion på, at man mener, at der både foregår dumping og sker skade for EU-producenter, har Kommissionen foreslået en toldsats på 16,5 % for Kina og 10 % for Vietnam på visse former for lædersko.

Dette forslag går nu videre til medlemsstaterne i Rådet, der har en måned til at overveje at vedtage det. Den bindende deadline for offentliggørelse af endelige foranstaltninger i EUT er den 6. oktober 2006.

Kommissionen er helt opmærksom på spørgsmålet om børnesko og STAF-fodtøj. Ovenstående forslag til endelige foranstaltninger indbefatter børnesko. Denne afgørelse blev truffet i lyset af de mangfoldige kommentarer, man fik fra de involverede parter om de foreløbige foranstaltninger (der ikke medtog børnesko). Der er tvingende grunde til at medtage børnesko, ikke mindst det, at der foregår en omfattende produktion af børnesko i Fællesskabet. I denne forbindelse er det værd at notere, at mens de midlertidige foranstaltninger var i kraft, foregik der højst sandsynligt falske tolddeklarationer og sandsynligvis svig i forbindelse med import af børnesko for at omgå den midlertidige antidumpingtold.

Beslutningen om at udelukke STAF-sko fra de foreløbige foranstaltninger blev opretholdt i ovenstående forslag, da Fællesskabet ikke fremstiller denne type sko.

Hvor mange tjenestemænd er i årene 2000 til 2004 blevet førtidspensioneret på grund af uarbejdsdygtighed?

Hvordan har omkostningerne til de førtidspensionerede tjenestemænd udviklet sig fra 2000 til 2004?

Hvordan har de førtidspensionerede tjenestemænds gennemsnitsalder udviklet sig fra 2000 til 2004?

(FR) Antallet af tjenestemænd, som blev førtidspensioneret på grund af uarbejdsdygtighed, udgjorde i perioden 2000-2005:

År Antal af tjenestemænd, som blev førtidspensioneret på grund af uarbejdsdygtighed

2000 191

2001 203

2002 258

2003 307

2004 260

2005 121

De årlige omkostninger til de tjenestemænd, som blev førtidspensioneret på grund af uarbejdsdygtighed, steg gennemsnitligt 2,96 % om året i perioden 2000-2005.

Gennemsnitsalderen for EU-tjenestemænd, som blev førtidspensioneret på grund af uarbejdsdygtighed i perioden 2000-2005, ligger et sted mellem 50 og 52 år:

År Gennemsnitsalder

2000 52.67

2001 51.94

2002 52.4

2003 52.7

2004 51.9

2005 50.38

Energiministrene fra de fem stater, som deltager i projektet, undertegnede i Wien i juni en hensigtserklæring om etablering af Nabucco-gasledningen. Kommissæren med ansvar for energi, Andris Piebalgs, var også til stede ved undertegnelsen og betegnede gennemførelsen af projektet for at være af afgørende betydning. Både med hensyn til energiforsyningssikkerheden og diversificeringen af transitfaciliteter og forsyningskilder kunne etableringen af ledningen med en kapacitet på mellem 20 og 30 milliarder kubikmeter årligt udgøre en enorm gevinst for EU, som er stillet over for udfordringer på energiområdet. Da Nabucco-projektet for øjeblikket ikke har nogen reel konkurrent med hensyn til at udvide EU's naturgaskilder, bedes Kommissionen oplyse, hvilken form for bistand Kommissionen vil yde for at sikre, at Nabucco-gasledningen snarest mulig etableres? Hvad er Kommissionens foreløbige tidsplan for projektets gennemførelse? Sammenlignet med andre projekter for at forsyne Europa med gas, hvordan vurderer Kommissionen sandsynligheden for, at Nabucco-ledningen etableres?

(EN) Angående den finansielle støtte til Nabucco har Kommissionen allerede i 2003 og 2005 accepteret at medfinansiere studier af gennemførlighed og udarbejdelse af projektet til et niveau af 6,5 millioner euro. Den 24. juli 2006 vedtog Rådet og Parlamentet nye retningslinjer for det transeuropæiske energinetværk, hvor 10 gasprojekter er blevet erklæret for at være projekter af europæisk interesse. Nabucco er et af disse.

Med hensyn til tidsplanen begyndte den anden undersøgelse i begyndelsen af 2006 og skulle være afsluttet ved udgangen af 2007. Nabucco-selskabet har planlagt at begynde konstruktionen af rørledningen i 2009.

Kommissionen kan ikke kommentere de risici, der er forbundet med anlægget af Nabucco-rørledningen, men mener, at Nabucco-ruten er afgørende for at forbinde EU til nye kilder i Det Kaspiske Hav og Mellemøsten.

Med hensyn til regulering vil Kommissionen gerne støtte alle projekter, der i væsentlig grad vil forøge forsyningssikkerheden og inden for rammerne af EU's energitraktat udvikle generelle rammer til støtte for udviklere.

I Kommissionens meddelelse om midtvejsevaluering af hvidbogen om transport fra 2001 (KOM(2006)0314 endel.) erklærer Kommissionen, at den har til hensigt at udarbejde en integreret strategi for søtransport, som indebærer, at der - for første gang - oprettes et fælles europæisk søfartsområde, og at der udgives en grønbog om emnet i 2008.

Har Kommissionen allerede fastlagt en tidsplan for høringen og udarbejdelsen af grønbogen? Kender den allerede hovedprincipperne for den integrerede strategi for søtransport, og er de udfordringer, den vil blive konfronteret med, blevet identificeret? Hvilken merværdi forventes der at blive tilført transportpolitikken, således som den er planlagt i forbindelse med midtvejsevalueringen af hvidbogen om transport fra 2001? Hvilken forbindelse og synergi er der mellem et sådant instrument (et fælles europæisk søfartsområde) og den integrerede strategi, der promoveres i grønbogen om fremtiden for Unionens søfartspolitik, og dens internationale dimension?

(FR) I Kommissionens meddelelse om midtvejsevaluering af hvidbogen om transportpolitik af 22. juni 2006⁽¹⁾ erklærede Kommissionen, at den har til hensigt at udarbejde en hvidbog i 2008, hvori man foreslår oprettelsen af et fælles europæisk søfartsområde.

Målet med dette initiativ vil være at reducere forsinkelserne og omkostningerne i forbindelse med bl.a de utallige administrative kontroller, som pålægges den nære linjefart for transport mellem EU-medlemsstaternes havne. Der stilles i virkeligheden næsten de samme krav til denne transport som til transport fra tredjelande, og den er derfor ugunstigt stillet i sammenligning med tilsvarende landtransport.

Med henblik på at sikre, at dette fungerer på basis af kendsgerninger, vil Kommissionen med sikkerhed konsultere de parter, som vil drage fordel heraf, f.eks. transportoperatører og de administrative myndigheder på forskellige niveauer, som er ansvarlige for kontrollerne, og gøre brug af deres resultater.

Kommissionen har endnu ikke fastlagt hovedpunkterne i dens holdning hertil, men et vigtigt bidrag til dette mål vil sandsynligvis materialisere sig ved den systematiske anvendelse af avanceret positionerings- og kommunikationsteknologi, som er blevet harmoniseret mellem operatører og myndigheder. Denne teknologi vil gøre det muligt at reducere omkostningerne og forsinkelserne væsentligt. Antallet af kontroller vil blive reduceret betydeligt, men pålideligheden heraf vil blive kraftigt forbedret, hvis der her udelukkende fokuseres på de tal, som er fremkommet ved hjælp af bedre analyser.

I henhold til meddelelsen af 22. juni 2006 om transportpolitik kan et sådant initiativ ikke begrænses til søtransport. Derimod skal der tages hensyn til hele den logistiske kæde, hvor den blot udgør et led. Ved at reducere og harmonisere de snærende bånd mellem de forskellige transportformer vil det fælles europæiske søfartsområde bidrage til at skabe en bedre balance mellem transportformerne.

Da en lang række administrative myndigheder vil være involveret i gennemførelsen heraf, går den perfekt i spænd med den integrerede strategi, som blev anbefalet i grønbogen om søfartspolitik af 7. juni 2006⁽²⁾.

I EF-Domstolens dom i sag C-212/04 og den græske kassationsdomstols dom i sag 18/2006 fastslås det, at det er ulovligt og udgør et misbrug af reglerne, at græske offentlige institutioner indgår flere på hinanden følgende tidsbegrænsede ansættelseskontrakter, og Europa-Parlamentets Udvalg for Andragender har fundet, at en andragende herom fra foreningen af dagbladsredaktører i Makedonia-Thraki (ESIEM-TH) var begrundet. Samtidig kritiseres det på det kraftigste, at bestemmelser i lov nr. 3301/2004 og 3388/2005 giver de offentlige myndigheder mulighed for at nægte at efterkomme domstolsafgørelser. Både PASOK-regeringen og Neo Demokratia-regeringen har med præsidentsdekreterne 81/2003 og 164/2004 åbenlyst tilsidesat arbejdstagernes rettigheder og indført en ordning, hvorefter tusindvis af ansatte i den private og offentlige sektor holdes som gidsler med kontrakter, der hele tiden forlænges, selv om de dækker "faste og varige behov". Kommissionen bidrager yderligere til forvirringen og lader problemet bestå i det uendelige med udtalelser om anvendelsen af direktiv 1999/70/EF⁽¹⁾.

Hvilke foranstaltninger agter Kommissionen at træffe for at sikre, at de græske offentlige myndigheder og private virksomheder respekterer domstolsafgørelserne og ophører med at tilsidesætte arbejdstagernes rettigheder?

(EN) Grækenland har underrettet Kommissionen om, at direktiv 1999/70/EF om tidsbegrænset ansættelse⁽²⁾ er blevet omsat til national lovgivning gennem præsidentdekret 81/2993, 164/2004 og 180/2004.

Kommissionen har vurderet foreneligheden af disse dekreter med direktivet, og dekret 81/2003 indeholdt ikke tilstrækkelige foranstaltninger til at forhindre misbrug af flere på hinanden følgende tidsbegrænsede ansættelseskontrakter. Men de nødvendige regler er blevet indført fra og med ikrafttrædelsen af de andre to dekreter. Det bør understreges, at der i henhold til direktivet ikke er noget krav om at ændre tidsbegrænsede ansættelseskontrakter til permanente kontrakter, så længe der er andre effektive foranstaltninger, der kan forhindre misbrug af flere på hinanden følgende tidsbegrænsede ansættelseskontrakter. Dommen ved Den Europæiske Domstol den 4. juli 2006 i sag C-212/04 bekræfter Kommissionens vurdering.

Kommissionens vurdering tager også hensyn til de spørgsmål, der er rejst i en række klager og andragender, herunder det, der nævnes af det ærede medlem. Kommissionen har lukket alle klagesager, idet man i særdeleshed har peget på, at imødekommelse af individuelle krav, der er opstået i denne periode mellem fristen for omsætning af direktivet til national lovgivning og ikrafttrædelsen af de nationale regler herfor, må behandles af de kompetente nationale domstole.

Kommissionen har ingen oplysninger om nye omstændigheder, der kunne ændre dens holdning med hensyn til implementeringen af direktiv 1999/70/EF i Grækenland. Kommissionen agter derfor ikke at træffe nogen foranstaltninger i denne forbindelse.

Hvad angår de komplicerede spørgsmål, der blev rejst af lov nr. 3301/2004 og 3388/2005 angående gennemførelse af interimskendelser, vil Kommissionen henvise til sit svar på spørgsmål H-0537/06. Kommissionen undersøger stadig sagen.

I Grækenland skiller en glasrude forsvarsadvokaterne fra deres fængslede klienter. Kommunikationen mellem dem sker via telefon og bliver overvåget.

På den måde krænker man de fængslede anklagedes grundlæggende ret til at kunne kommunikere fuldstændig frit og uforstyrret og i fuld fortrolighed med deres advokater, en ret, som de har i henhold til den græske forfatning, den europæiske menneskerettighedskonvention og bestemmelser i den græske straffe- og procesret. Samtidig er denne praksis et hårdt slag mod autoriserede advokaters værdighed og arbejde og mod advokatstanden som helhed.

Hvordan stiller Kommissionen sig til krænkelsen af de anklagedes grundlæggende ret til at kunne kommunikere frit og fortroligt med deres advokater samt deres ret til et omfattende og effektivt forsvar?

(EN) Det ærede medlem synes at henvise til situationen forud for retssagen ("fængslede anklagedes grundlæggende rettigheder"). Men mange af de ting, som Kommissionen vil komme ind på i sit svar på dette spørgsmål, vil være relevante for situationen efter retssagen.

I overensstemmelse med bestemmelserne i den europæiske konvention om beskyttelse af menneskerettigheder og grundlæggende frihedsrettigheder (ECHR) og EU's charter om grundlæggende rettigheder er respekt for retten til forsvar et af de afgørende elementer for at sikre beskyttelse af individuelle rettigheder. Desuden har en anbefaling fra Europarådet, der er vedtaget for nylig (de europæiske fængselsregler), styrket retten til fortrolighed i forholdet mellem fængslede og deres juridiske rådgivere.

Man kan tilføje, at en undersøgelse af minimumsrettigheder i proceduren forud for retssager er planlagt inden for rammerne af Rådets og Kommissionens handlingsplan til gennemførelse af Haag-programmet om styrkelse af frihed, sikkerhed og retfærdighed i EU.

EU lægger særlig vægt på respekten for de grundlæggende rettigheder.

Men det konkrete spørgsmål, som det ærede medlem har rejst, dækkes ikke i øjeblikket af EU-lovgivning.

Jagten på profit, konkurrencepolitikken og det øgede pres på arbejdspladsen indvirker også på værdien af et menneskeliv. Arbejdsgivernes manglende ansvarlighed kræver et offer hver anden eller tredje dag i Grækenland, og mere end 65 mennesker mistede livet på arbejdspladsen i første halvdel af 2006. De nødvendige foranstaltninger til at garantere sikkerhed og sundhed på arbejdspladsen mangler, og det medicinske personale glimrer også ved sit fravær. Dertil kommer, at der ansættes ufaglærte og ukvalificerede arbejdstagere for at holde lønomkostningerne nede.

Vil Kommissionen træffe de nødvendige foranstaltninger for at standse tabet af menneskeliv som følge af arbejdsgivernes manglende ansvarlighed i betragtning af, at antallet af dødsfald i Grækenland ifølge officielle kilder er nået op over 450 inden for de seneste 3 ½ år, og fremme en lovgivning, der garanterer sikkerhed og sundhed på arbejdspladsen og ledsages af effektive kontrolforanstaltninger?

(FR) Kommissionen deler parlamentsmedlemmernes bekymring for det uacceptabelt høje antal dødsfald som følge af ulykker på arbejdspladsen. Som Kommissionen anførte i sin meddelelse "Tilpasning til ændringerne i arbejdslivet og i samfundet: en ny fællesskabsstrategi for sikkerhed og sundhed på arbejdspladsen 2002-2006"⁽¹⁾. Strategien sigter mod at reducere antallet af ulykker på arbejdspladsen og er baseret på at konsolidere en risikoforebyggelseskultur, på at kombinere en række politiske instrumenter - lovgivning, den sociale dialog, progressive foranstaltninger og identifikation af bedste praksisser, virksomhedernes sociale ansvar og økonomiske incitamenter - og på at etablere partnerskaber mellem alle aktører på sikkerheds- og sundhedsområdet.

Der eksisterer væsentlig fællesskabslovgivning på området for sundhed og sikkerhed på arbejdspladsen, især direktiv 89/391/EØF, om iværksættelse af foranstaltninger til fremme af forbedringer af sikkerheden og sundheden på arbejdspladsen⁽²⁾ samt af dets specifikke bestemmelser.

Fællesskabsdirektiver skal gennemføres af medlemsstaterne. Grækenland har notificeret foranstaltninger, som gennemfører direktiv 89/391/EØF og specifikke bestemmelser på området for sikkerhed og sundhed på arbejdspladsen. Det påhviler medlemsstaterne, i dette tilfælde det græske arbejdstilsyn, at garantere tilstrækkelig kontrol og overvågning af gennemførelsen af de nationale bestemmelser, hvormed fællesskabslovgivningen gennemføres på området for sikkerhed og sundhed på arbejdspladsen.

Direktiv 89/391/EØF og dets specifikke direktiver indeholder ikke nogen bestemmelser om organiseringen af de kompetente nationale myndigheder. Det tilfalder den enkelte medlemsstat at opbygge den nødvendige organisation, som kan garantere en tilstrækkelig kontrol med de nationale bestemmelser, som sikrer gennemførelsen af fællesskabslovgivningen.