Fuldstændigt Forhandlingsreferat

Mandag den 25. september 2006 - Strasbourg

19. Europæisk referenceramme for kvalifikationer (forhandling)

  Formanden. - Næste punkt på dagsordenen er betænkning af Thomas Mann for Udvalget om Beskæftigelse og Sociale Anliggender om udarbejdelse af en europæisk referenceramme for kvalifikationer (2006/2002(INI)) (A6-0248/2006).

  Thomas Mann (PPE-DE), ordfører. - (DE) Hr. formand, hr. kommissær Figel', mine damer og herrer! I EU kan vi ikke følge med tærskellandes lave lønninger og lave sociale standarder. Vi skal snarere videreudvikle vores potentiale til at udføre arbejde af høj kvalitet konsekvent. Det er kvalificeret uddannelse og videreuddannelse væsentlige forudsætninger for. I marts 2005 erklærede uddannelsesministrene i de 25 EU-medlemsstater sig parate til at modernisere deres nationale systemer. Den enkelte skal være kvalificeret til at tilpasse sig de stadig større krav på de nationale og internationale arbejdsmarkeder.

Barriererne i forbindelse med tilgang til dannelse og uddannelse mellem institutioner og medlemsstater er stadig store. Viden og kompetencer kan ikke udnyttes effektivt, og kvalifikationerne er ikke gennemsigtige. Konsekvensen er, at afsluttede studier endnu ikke anerkendes tilstrækkeligt uden for ens eget hjemland. Jo mere gennemskuelige systemerne for skolerne, erhvervsuddannelserne og universiterne imidlertid er, desto mere er det muligt at afgive domme over de specifikke modeller i medlemsstaterne, f.eks. i mit land - Tyskland - over kvaliteten af det duale system og værdien af et mesterbrev.

Den europæiske referenceramme for kvalifikationer er en metaramme, som har tre opgaver. For det første skal den forbinde nationale og internationale kvalifikationer med hinanden. For det andet skal den sørge for, at kvalifikationerne anerkendes, er sammenlignelige og kan overføres. Og for det tredje skal den sørge for større gennemsigtighed, overgang og mobilitet. Grundlaget for EQF er otte referencetrin, som læringsresultaterne beskrives med. De begynder ved grundlæggende færdigheder for enkelte opgaver og strækker sig til udprægede kompetencer for en akademisk uddannelse. På hvert af disse otte trin skal det være muligt at opnå erhvervskompetence, ligegyldig hvilken uddannelsesvej der vælges. Der var bred opbakning hos arbejdsmarkedets parter, i industri- og handelskamrene samt i håndværksorganisationerne, på uddannelsesinstitutionerne, blandt erhvervsskolelærerne, de studerende og deres undervisere, hos eleverne og studenterne, for alle ved, at her erstattes medlemsstaternes foranstaltninger ikke, men her suppleres de fagligt, og gennemførelsen skal være på frivillig basis.

Som ordfører for Europa-Parlamentet har jeg kritiseret nogle punkter i Kommissionens forslag, hvor der lægges for stor vægt på den akademiske uddannelse, og hvor der ikke tages rimeligt hensyn til erhvervsuddannelsen. Jeg savner også en endnu mere entydig henvisning til arbejdsmarkedet. EQF skal være orienteret mod målene i Lissabon-II, f.eks. vækst og beskæftigelse, og forbundet hermed på den ene side virksomhedernes konkurrenceevne og på den anden side den enkeltes arbejdsevne, altså employability. Man var enig i mine indvendinger i Udvalget om Beskæftigelse og Sociale Anliggender, og jeg er meget glad for mine kollegers forslag - mange er til stede her - og for den enstemmige vedtagelse med tre, der hverken stemte for eller imod.

Vi støtter bl.a. den nye udformning af referencerammen for kvalifikationer med henblik på sammenlignelighed af resultaterne fra læreprocesser. Den udgør en tydelig forskel i forhold til mange hidtidige vurderinger, som kun har orienteret sig mod varigheden af læringen og typen af afsluttede uddannelser. Det vigtigste for os er, at erhvervsuddannelsen og den akademiske udddannelse er ligeværdige, de er to sider af samme medalje: Bologna-processen med målsætningen om at etablere et europæisk område for videregående uddannelse og Københavnsprocessen til styrkelse af det europæiske samarbejde i erhvervsuddannelserne. Den europæiske referenceramme for kvalifikationer er først vellykket, når der opstår nationale referencerammer for kvalifikationer i alle medlemsstater, når de kan videreudvikles derefter og kobles til EQF på en fornuftig måde inden 2009. Jeg håber, at indholdet gøres tilgængeligt for en bred offentlighed - vi i Europa-Parlamentet vil bestemt bidrage til det - og at arbejdsmarkedets parter, uddannelsesudbyderne og institutionerne samarbejder tillidsfuldt. Først da har vi et rigtigt værktøj for uddannelsesstederne og for erhvervslivet i EU.

  Ján Figeľ, medlem af Kommissionen. - (EN) Hr. formand! Dette er en samling af sager, der viser, at der er ved at komme fart på almen og faglig uddannelse. Jeg er sikker på, at den europæiske referenceramme for kvalifikationer er et af de centrale emner i de kommende år. Da jeg blev spurgt om de vigtigste emner i min portefølje de næste fem år, svarede jeg, at den europæiske referenceramme for kvalifikationer er et af dem, og nu føler jeg, vi er i gang med at gennemføre den, ikke kun snakke om den.

Først og fremmest vil jeg gerne takke ordføreren og Beskæftigelsesudvalget for den fremragende betænkning, de har udarbejdet i samråd med andre udvalg, og som afspejler Kommissionens høringsdokument fra sidste år. Det giver os mulighed for at afspejle det formelle forslag, der blev vedtaget tidligere på måneden, for jeg er sikker på, at livslang læring og mobilitet har afgørende betydning for vores konkurrenceevne og sociale samhørighed i EU.

Kommissionen har altid arbejdet positivt på at gøre fremskridt på disse områder, men i praksis møder folk i Europa stadig for tit hindringer, når de vil flytte fra et land til et andet for at studere eller arbejde, og når de vil være borgere i stedet for blot turister i EU. De møder også vanskeligheder, når de vil bygge videre på tidligere almen og faglig uddannelse og eksempelvis skifte fra en erhvervsuddannelse og faglig uddannelse til en højere uddannelse. Den europæiske referenceramme for kvalifikationer vil hjælpe os med at løse det problem. Den vil forbedre gennemskueligheden og gøre forskellige nationale kvalifikationssystemer eller kvalifikationsrammer mere forståelige i hele Europa. Ved at hjælpe forskellige systemer med at tale sammen vil den fremme adgangen til almen og faglig uddannelse og forøge mobiliteten i forbindelse med læring og arbejde. Den kan også komme til at spille en rolle uden for Europa, for da jeg var i Moskva eller, i juni, i Canada, udtrykte begge lande - Rusland og Canada - interesse for at høre mere om dette instrument, fordi de gerne ville lade deres politikker inspirere af det.

Vi har allerede retlige instrumenter såsom direktiverne om gensidig anerkendelse af faglige kvalifikationer. Europass-initiativet er blevet nævnt i dag, og det har lignende mål. Alene er disse instrumenter imidlertid ikke tilstrækkelige, hvilket er årsagen til, at den europæiske referenceramme for kvalifikationer er et vigtigt, yderligere skridt i retning af at forbedre situationen.

Vores forslag integrerer allerede mange af kommentarerne og henstillingerne fra hr. Manns betænkning - det er jeg sikker på, vi kan blive enige om. Jeg mener derfor, at Parlamentet og Kommissionen i høj grad følger samme linje i denne sag. Det dokument, De har kommenteret, var et høringsdokument, der blev udgivet i juli sidste år. Siden da er vi kommet længere i retning af et mere praktisk og brugervenligt instrument.

Hr. Mann har ret, når han siger, at vi skal gøre mere inden for erhvervsuddannelse og faglig uddannelse. Jeg vil gerne minde om, at det blev indført i traktaterne - i Rom-traktaten i 1957 og højere uddannelse ikke før Maastricht-traktaten. I 1999 indledte vi Bologna-processen og først senere Københavnsprocessen. Nu har vi to parallelle processer, som nærer den europæiske referenceramme for kvalifikationer, men det er nødt til at komme videre, så vi kan komme i gang med den reelle gennemførelse af vigtige paragraffer i vores traktater. Det er vi i gang med nu: i Bologna-processen 45 lande, i København 32. For to uger siden var jeg i Schweiz, og de vil gerne være med i Københavnsprocessen. Så det er godt nyt for vores arbejde.

Den europæiske referenceramme for kvalifikationer vil kun give fuldt udbytte, hvis den gennemføres korrekt af medlemsstaterne. De skal knytte deres kvalifikationssystemer til den europæiske referenceramme for kvalifikationer. Jeg er overbevist om, at vores forslag leverer det fælles sprog og midlerne til at udvikle den nødvendige gensidige tillid, som er grundlaget for reel gennemførelse af sådan et instrument. Den strategi er også nyttig for arbejdsgivere og enkeltpersoner i forbindelse med sammenligning af kvalifikationer på tværs af EU og på tværs af diverse almene og faglige uddannelsessystemer.

Jeg er sikker på, at dette vigtige initiativ hjælper mennesker i Europa med at klare udfordringerne og høste fordelene af et videnbaseret samfund. Vi ser ikke kun frem mod yderligere diskussioner, men også mod yderligere samarbejde, efter at forslaget for nylig blev vedtaget.

(Bifald)

  Stefano Zappalà (PPE-DE), ordfører for udtalelsen fra Udvalget om det Indre Marked og Forbrugerbeskyttelse. - (IT) Hr. formand, mine damer og herrer! Med Lissabon-strategien ønsker man at sætte skub i moderniseringen af de europæiske undervisnings- og uddannelsessystemer, så Europas økonomi bliver den mest konkurrencedygtige økonomi i verden inden 2010.

En større mobilitet på arbejdsmarkedet og et effektivt system for livslang læring er en fundamental og absolut nødvendig betingelse for dette. Manglen på kommunikation og samarbejde mellem de nationale myndigheder og mellem uddannelsessystemerne på forskellige niveauer hindrer en effektiv brug af kvalifikationer og viden, som allerede er opnået. Derfor er det nødvendigt at fremme et vist samspil mellem de forskellige medlemsstaters uddannelses- og kvalifikationssystemer.

Sådan som kommissæren var inde på, er der på visse områder ved hjælp af direktiv 2005/36/EF om anerkendelse af erhvervsmæssige kvalifikationer, som jeg var ordfører for, allerede påbegyndt et stykke arbejde, som naturligvis fortsætter og suppleres med indførelsen af en europæisk referenceramme for kvalifikationer. Dette arbejde vil være et redskab til at forbedre og styrke den gensidige tillid mellem de forskellige systemer, så man fremmer mobilitet og livslang læring. Det skal være fleksibelt opbygget og let kunne integreres i de tilsvarende nationale strukturer, idet man samtidig respekterer de forskellige særpræg. Det skal sikre anerkendelse, forenelighed og overførsel af kvalifikationer, når det gælder undervisning og erhvervsuddannelse, sådan som hr. Mann med rette understreger.

Det betyder, at vi skal øge og forbedre udvekslingen af oplysninger om eksamensbeviser, kvalifikationer, attester og erhvervserfaring, som er anerkendt i medlemsstaterne.

Som det er nu, er den europæiske referenceramme for kvalifikationer dog ikke beskrevet helt klart i Kommissionens forslag. Den skal gøres mere forståelig ved at tage nogle af de aspekter op til revision, der tilsyneladende ikke hænger sammen i dag. Vi foreslår derfor Kommissionen, at den ser på forslaget igen og omformulerer det, men at alle målsætningerne i det fastholdes.

  Milan Gaľa (PPE-DE), ordfører for udtalelsen fra Kultur- og Uddannelsesudvalget. - (SK) Hr. formand! Det glæder mig at kunne konstatere, at fra at have befundet sig i en marginaliseret position er hele emnet livslang uddannelse for nyligt blevet et centralt emne. Revisionen af Lissabon-strategien for vækst og beskæftigelse og behovet for at opfylde dens mål har været et væsentligt incitament. Så tidligt som i 2000 blev der taget et vigtigt skridt i retning af at vedtage arbejdsprogrammet "Uddannelse 2010", der ikke kun sigter mod at forbedre kvaliteten og effektiviteten af almene og faglige uddannelsessystemer, men også mod at gøre dem nemt og bredt tilgængelige.

Det foreslåede koncept, den europæiske referenceramme for kvalifikationer, som vi diskuterer i dag, er et konkret initiativ, der er en udløber af arbejdsprogrammet. Jeg betragter konceptet som et konstruktivt incitament, der vil bidrage væsentligt til gennemskueligheden i forbindelse med overførsel og anerkendelse af kvalifikationer på europæisk plan. Det skal også stimulere nationale reformer og sektorreformer til støtte for livslang uddannelse, samtidig med at det spiller en væsentlig rolle i at fremme studerendes og lønmodtageres mobilitet. I dag vil jeg gerne fremhæve det nye element, som den europæiske referenceramme for kvalifikationer indføres med, nemlig anerkendelse af uofficiel og uformel uddannelse. Det vil ændre holdningen til uddannelse, som traditionelt har været baseret på uddannelsens længde eller institutionstypen, så der i stedet bliver lagt større vægt på præstationer, viden, dygtighed og færdigheder.

Jeg vil gerne takke min kollega hr. Mann, ordføreren for Udvalget om Beskæftigelse og Sociale Anliggender, for hans arbejde med betænkningen om etablering af en europæisk referenceramme for kvalifikationer samt det tilstedeværende medlem af Kommissionen med ansvar for uddannelse, erhvervsuddannelse, kultur og flersprogethed, hr. Figel', og hans hold, som har arbejdet på dokumentet om retningslinjerne. Det er godt nyt, at Kommissionen under sit møde den 5. september vedtog Parlamentets og Rådets udkast til henstilling, der etablerer den europæiske referenceramme for kvalifikationer for livslang uddannelse. Jeg håber, at Parlamentet vil vedtage hr. Manns betænkning under dette plenarmøde, så vi kan begynde at debattere et nyt arbejdsdokument fra Kommissionen om den europæiske referenceramme for kvalifikationer.

  Zita Pleštinská, for PPE-DE-Gruppen. - (SK) Hr. formand! Jeg betragter det som en vigtig opgave for EU at vedtage europæisk lovgivning, der formelt og uformelt styrker de bestemmelser, der regulerer erhvervslivet. Menneskelig kapital udgør en væsentlig del af erhvervslivet, hvilket er grunden til, at erhvervslivets interesseorganisationer betegner direktivet om anerkendelse af faglige kvalifikationer som det mest positive tiltag, der er gennemført af EU i nærværende periode.

Et andet væsentligt skridt, der fortjener særlig opmærksomhed, er etableringen af den europæiske referenceramme for kvalifikationer, hvilket skulle sikre en gennemskuelig behandling af uddannelser, uanset hvilken metode der er brugt til at opnå de bagvedliggende kvalifikationer. Jeg vil også gerne rose det nye element, dvs. anerkendelsen af formel og uformel uddannelse, herunder tilegnelse af faglig erfaring. Hvad dette angår, vil jeg gerne takke mine kolleger, ordførerne hr. Mann, hr. Gal'a og hr. Zappalà, for at have udarbejdet en gennemført betænkning. Jeg er enig i ordførernes anbefaling om at forenkle den referenceskala med otte niveauer, der udgør det centrale element, og gøre den mere gennemskuelig.

Jeg tror, at selv om den europæiske referenceramme for kvalifikationer er frivillig, vil der sammen med nationale referencerammer for kvalifikationer blive fastlagt et system, der vil hjælpe med at håndtere forhindringer på EU's arbejdsmarked. Jeg er overbevist om, at erhvervslivet også vil sætte pris på dette initiativ fra Kommissionen, eftersom det vil gøre de forskellige nationale kvalifikationscertifikater nemmere at forstå, hvilket vil sætte arbejdsgivere i stand til at anvende den europæiske referenceramme for kvalifikationer som referenceværktøj ved udvælgelse af højtuddannede medarbejdere på baggrund af uddannelse, dygtighed og kompetencer.

  Françoise Castex, for PSE-Gruppen. - (FR) Hr. formand, hr. kommissær, mine damer og herrer! Med den europæiske referenceramme for kvalifikationer giver EU sig selv et værktøj, der bestemt kan forbedres, men som er centralt i forhold til at udvikle mobiliteten inden for EU.

Virksomheders og europæiske borgeres mobilitet åbner faktisk for et nyt arbejdsmarked på fællesskabsplan. For alle europæiske lønmodtagere, uanset om de er ingeniører, teknikere eller arbejdere, er deres faglige kvalifikationer den eneste virkelige garanti for deres værdi på arbejdsmarkedet, både på nationalt plan og fællesskabsplan.

Ligesom den fælles valuta, euroen, er en fælles værdi, der garanterer, at økonomien er fleksibel og integreret med fællesskabet, har vi brug for en fælles værdi for faglige kvalifikationer, der anerkendes på hele det europæiske arbejdsmarked. Såvel virksomheder som lønmodtagere har brug for, at den fælles værdi af faglige kvalifikationer anerkendes. For virksomheder garanterer kvalifikationer en medarbejders kompetenceniveau og hans eller hendes egnethed til stillingen. For en lønmodtager garanterer og støtter de dette kompetenceniveau, uanset hvor han eller hun befinder sig inden for EU. Uanset hvilke nationale traditioner vi måtte have, vil certificeringen altid bekræfte en persons evne til at passe et arbejde og til at gøre brug af de færdigheder, der er nødvendige for at kunne udføre det. Denne evne er frugten af den tilegnede viden, det være sig gennem uddannelse eller arbejdserfaring.

Jeg vil gerne understrege det fremskridt, der er sket i visse medlemsstater, hvad angår validering af tilegnet erfaring, hvilket, som allerede nævnt, supplerer uddannelse. På langt sigt vil den europæiske referenceramme for kvalifikationer være nødt til at integrere denne proces og være åben over for alle former for anerkendelse. Næste trin må være straks at gøre arbejdsmarkedets parter opmærksomme på denne proces og få dem involveret i den for at sikre, at der bliver taget højde for den europæiske referenceramme for kvalifikationer i aftaler og overenskomster for at kombinere ægte social sikkerhed med fleksibilitet på arbejdsmarkedet.

Den værdi, der rent faktisk tillægges ansættelse, fremgår af ansættelseskontrakter og lønsedler.

  Anne E. Jensen, for ALDE-Gruppen. - Hr. formand! Hr. kommissær, mine damer og herrer! Som det er sagt flere gange i aften: uddannelsespolitik besluttes nationalt. Og sådan skal det blive ved med at være, men som debatten i dag også viser, er der mange fælles initiativer i gang for at udvikle uddannelserne i Europa gennem udveksling og samarbejde. Gode initiativer og det er vigtigt, at de bliver kommunikeret bredt ud til befolkningen.

I ALDE-Gruppen kan vi varmt tilslutte os udarbejdelsen af en europæisk ramme for kvalifikationer. Det der med et folkeligt navn kaldes EQF. Denne ramme skal fremme anerkendelse og brug af allerede erhvervede kvalifikationer og kompetence og dermed lette adgangen til livslang læring for alle borgere. Med 32 lande som deltagere i samarbejdet giver det mulighed for en bredt fokuseret udvikling af uddannelser og beskæftigelsesmuligheder i Europa. Netop fokus på de erhvervede kvalifikationer er et vigtigt gennembrud. Det er resultatet, den faktiske kunnen og ikke kun, hvordan den opnås, der er i fokus. Dermed sikres hensynet til den meget forskellige opbygning af især erhvervsuddannelserne i Europa, samtidig med at vi fastsætter fælles mål. Jeg vil i den forbindelse understrege det krav, hr. Mann har fremsat, om at vi skal have mere fokus på erhvervsuddannelserne, herunder efteruddannelserne. Det er ikke kun universitetsuddannelserne, vi skal fokusere på.

Desuden er det vigtigt at sikre et system, der ikke er alt for kompliceret. Det må gerne være mere enkelt og klart end det, der var lagt op til i arbejdspapiret. Skal EQF blive en succes, er det desuden vigtigt, som det allerede er nævnt af kommissæren, at alle lande af fri vilje spiller med og introducerer deres egne nationale rammesystemer for vurdering af kvalifikationer eller, hvor det er relevant, regionale systemer. Det er vigtigt at bygge på det arbejde, der allerede er gjort med henblik på kvalitetsvurdering af uddannelserne, og undgå opbygning af unødigt bureaukrati. Det bliver ikke let, men vi sætter os ambitiøse mål i aften.

  Sepp Kusstatscher, for Verts/ALE-Gruppen. - (DE) Hr. formand! Den sag, som Rådet og Kommissionen følger, nemlig i høj grad gensidigt at anerkende de færdigheder og kompetencer, som erhverves i skolen, i erhvervslivet og i fritiden, er helt sikkert meget positiv. Jeg kan også kun tale for de forslag, som ordfører Thomas Mann har stillet, og som jeg hermed anerkender, især forslaget om, at der i meget højere grad skal tages højde for erhvervsuddannelsen foruden den akademiske uddannelse.

I det ene minut, jeg har til rådighed, vil jeg blot komme med en kort kommentar til vanskelighederne ved anerkendelsen af kvalifikationer. Den største vanskelighed består i, at viden og kunnen er meget svære at standardisere og måle som ikkematerielle goder. Meget dygtige elever slår f.eks. ofte ikke til i arbejdslivet, fordi de kvaliteter, der måles og gives karakterer for i skolen, ofte er ganske anderledes. For at folk skal få succes i arbejdslivet, har de især brug for emotionelle, kreative og sociale kompetencer, mod, begejstring, praktisk intelligens, evne til at holde ud, evne til at klare belastninger - kvaliteter, som desværre ikke kræves eller fremmes særligt eller kan kræves eller fremmes særligt i skolen.

  Guntars Krasts, for UEN-Gruppen. - (LV) Hr. formand! Først og fremmest vil jeg gerne takke ordføreren for hans meget veludarbejdede og afbalancerede betænkning. Jeg er sikker på, at det stadig kun er et spørgsmål om tid, før EU har et effektivt fungerende arbejdsmarked. Den europæiske referenceramme for kvalifikationer er et vigtigt skridt i den retning og skaber forudsætningerne for et fælles arbejdsmarked og et fælles uddannelsesmiljø. Jeg er sikker på, at muligheden for at sammenligne kvalifikationer ikke kun vil fremme arbejdsstyrkens mobilitet, men også tilføre en anden kvalitet til arbejdsmarkedet ved at distribuere arbejdskraften effektivt. Referencerammen for kvalifikationer vil fremme en meget stærkere tilknytning mellem medlemsstaternes nationale uddannelsessystemer og EU's arbejdsmarked. Disse skridt hænger nært sammen med Lissabon-strategien og Lissabon-målene. Den seneste udvidelse skabte en hidtil uset stigning i arbejdskraftens mobilitet inden for EU. Jobsøgere er rejst fra forskellige nye medlemsstater i Central- og Østeuropa til Det Forenede Kongerige og Irland - ældre medlemsstater, der som de eneste åbnede deres arbejdsmarkeder uden restriktioner. Faktisk er situationen i dette øjeblik enestående, når det drejer sig om at vurdere behovet for at kunne sammenligne europæiske kvalifikationer. De betydelige lønforskelle har tilskyndet tusinder af højt kvalificerede jobsøgere fra Central- og Østeuropa til at tage simple job med lave kvalifikationskrav. En undersøgelse, der for nylig blev gennemført af det irske ministerium for erhverv, handel og beskæftigelse, viser, at de fleste lønmodtagere er beskæftiget i job med lavere kvalifikationskrav, end deres faglige uddannelse faktisk giver dem mulighed for. Et ikke ubetydeligt antal arbejdere med akademiske grader er ansat i job, der kun kræver nogle få timers basal oplæring. Det er vanskelighederne ved at sammenligne uddannelsessystemer, der er fuldstændigt forskellige. Det er både de ressourcer, der går tabt for de stater, de jobsøgende stammer fra, og spildte ressourcer i de stater, hvor de ikke kan udnytte deres faglige uddannelse. Jeg håber, at den europæiske referenceramme for kvalifikationer vil tilskynde de medlemsstater, imellem hvilke arbejdskraften bevæger sig, til at blive pionerer i forhold til at føre referencerammen ud i livet og sammenligne kvalifikationer, og at disse medlemsstater ikke vil stå alene.

  Jan Tadeusz Masiel (NI). - (PL) Hr. formand! Jeg vil gerne lykønske hr. Mann med hans interessante betænkning. Mobilitet er et af principperne i et samlet Europa. Studerende og lønmodtagere kan imidlertid kun opnå mobilitet, hvis problemerne omkring anerkendelse af certifikater og eksamensbeviser endelig bliver løst, og det kræver, at EU iværksætter den europæiske referenceramme for kvalifikationer. Det arbejde, der blev iværksat i Bologna, Barcelona, København og Maastricht, skal fortsættes. Vi skal så hurtigt som muligt sørge for, at arbejdere, der ankommer fra andre EU-lande, ikke får at vide, at der er arbejde til dem, men at deres kvalifikationer ikke kan accepteres.

Med den europæiske referenceramme for kvalifikationer vil kvaliteten af erhvervsuddannelser i alle EU's medlemslande blive forbedret. Den vil hjælpe os med at leve op til globaliseringens udfordringer og forøge konkurrenceevnen på arbejdsmarkedet. Der indgår desuden en væsentlig psykologisk dimension. Anerkendelse af folks kvalifikationer i form af et erhvervsuddannelsescertifikat eller et akademisk eksamensbevis svarer til at anerkende den indsats, den pågældende har ydet for at få en uddannelse. Tilsvarende er der et element af diskrimination og nedgørelse i at afslå at anerkende, at en kvalifikation har tilsvarende værdi i en anden medlemsstat.

Men vi må ikke lyve for os selv. Den europæiske referenceramme for kvalifikationer er ikke så ligetil. Højere læreanstalter og erhvervsuddannelsescentre i samme land finder det tit vanskeligt at nå til enighed, så det er ikke overraskende, at det samme sker på EU-niveau. Det er grunden til, at det skal være en politisk beslutning på EU-niveau og ikke en akademisk. F.eks. skal et polsk murercertifikat anerkendes i Tyskland og et tysk i Polen. En akademisk grad i psykologi fra Oxford skal anerkendes alle vegne, og det samme skal gøre sig gældende for en akademisk grad i psykologi fra et mindre anset universitet i et mindre land. Lokale akademikerorganisationer skal ikke kunne gøre indsigelse. Men f.eks. i Belgien findes der end ikke et organ med kompetence til at vurdere selvstændige polske maleres eller mureres kvalifikationer. Resultatet er, at der er personer, der er ude af stand til at få visse job.

Spørgsmålet om den europæiske referenceramme for kvalifikationer er særligt vigtigt for borgerne i de nye medlemsstater. Det er dem, der vil tilbyde deres faglige kvalifikationer, snarere end økonomiske investeringer, til andre medlemsstater i en overskuelig fremtid. Der findes allerede en fællesnævner for økonomiske investeringer, nemlig euroen.

  Maria Matsouka (PSE). - (EL) Hr. formand, hr. kommissær! Det er korrekt, at Europa på sin vej gennem historien har mødt mange udfordringer og alvorlige trusler som f.eks. arbejdsløshed, fattigdom og usikre arbejdsforhold. Disse foruroligende tendenser til social opløsning er imidlertid ikke nogen selvopfyldende profeti, som vi bare skal affinde os med. Løsningerne skal søges langt fra de holdninger, som taler for, at konkurrenceevne er noget, der opnås ved at lade hånt om arbejdskraften.

Med respekt for de europæiske værdier og vores sociale engagement og med fokus på viden kan vi følge en udviklingsvej, hvor vi husker på, at globaliseringen af den økonomiske aktivitet, social fremgang og beskyttelse af miljøet er baseret på konstant udvikling af nye færdigheder og anvendelse af nye teknologier.

Hvis vi opprioriterer forskningscentrene, så de bliver hjørnesten i innovation og erhvervserfaring, vil vi gøre livslang læring til noget, der er indbringende for alle. Arbejdstagernes nye kvalifikationer bør være underlagt fælles europæiske evalueringskriterier, så det bliver nemmere at udvikle dem.

Ud fra denne synsvinkel og med respekt for de forskellige branchers særtræk og de forskellige regioners særegenheder bør vi på en klar, utvetydig og integreret måde definere grundpillerne i og perspektiverne for den europæiske ramme for kvalifikationer med fokus på viden som et socialt gode og ikke som handelsvare.

Til sidst vil jeg gerne komplimentere hr. Mann.

  Ján Figeľ, medlem af Kommissionen. - (SK) Hr. formand! Det er ikke kun diskussionen, men også selve betænkningen og atmosfæren omkring kvalifikationer i Europa, der udgør en væsentlig udfordring for os om at etablere et rum med større europæisk indhold. Det ville indebære regler og standarder, hvormed der fastlægges en bestemt kvalitet, og dermed mobilitet, for borgerne.

Jeg vil derfor gerne påpege flere aspekter, der er vigtige for hele sagen. Ét aspekt handler om at skabe et rum, og det betyder ikke blot adgang til og kvaliteten af grunduddannelse, videregående uddannelse og erhvervsuddannelse, men også et rum til opfølgende uddannelse, fortsat eller livslang læring og til anerkendelse af uofficiel og uformel undervisning. Den europæiske referenceramme for kvalifikationer er lige præcis et skridt i denne retning. Endvidere er dette en opfølgning til noget, vi allerede har gjort: Det Europass, Parlamentet har vedtaget, er med til at gøre kvalifikationer mere gennemskuelige, men referencerammen for kvalifikationer vil hjælpe med til at gøre dem kompatible og sammenlignelige og dermed gøre det muligt at overføre dem. Det er en meget vigtig udvikling.

Hvis det lykkes os at få den endeligt vedtaget, vil den udgøre en god ramme, ikke kun for arbejdsgivere og lønmodtagere, men også for udbydere af uddannelser, idet den vil åbne dette rum og dermed skabe et pres for kvalitetsforbedringer. Åbenhed handler om at fremme en højere kvalitet i uddannelsen. Fru Jensen har nævnt 32 lande. Jeg tror, at antallet vil stige, efterhånden som det lykkes for os at udvikle Københavnsprocessen og Bologna-processen og tilbyde troværdighed, høje standarder og kvalitative parametre med garanti. Jeg er overbevist om, at det vil være til gavn for EU som et hele, såvel som for EU's borgere og institutioner. Jeg er sikker på, at den vil være medvirkende til at sikre, at f.eks. en blikkenslager, uanset om han er polsk eller fra et andet land, ikke vil blive opfattet som en trussel, men som en meget vigtig bidragyder for mobilitet og konkurrenceevne i et fælles Europa. Lad os fortsætte det gode arbejde med referencerammen for kvalifikationer.

  Formanden. - Forhandlingen er afsluttet.

Afstemningen finder sted tirsdag kl. 11.30.