Fuldstændigt Forhandlingsreferat

Tirsdag den 26. september 2006 - Strasbourg

8. Stemmeforklaringer

Betænkning af Mavrommatis (A6-0264/2006)

  Jean-Pierre Audy (PPE-DE), skriftlig. - (FR) Jeg stemte for hr. Mavromattis' fremragende betænkning om det vigtige emne forholdet mellem medier og udvikling. Ytringsfrihed og informationsfrihed er indskrevet i artikel 19 i FN's verdenserklæring om menneskerettigheder og anerkendes som en grundlæggende rettighed. Frie medier er vigtigt for en forsvarlig forvaltning af offentlige eller private organer og bidrager til gennemførelsen af millenniumudviklingsmålene om indførelse af en sikker verden uden fattigdom inden 2015.

Frie medier er vigtigt for adgangen til viden og gennemsigtighed, og de skal være helt uafhængige. De yder et stort bidrag til bekæmpelse af uvidenhed, menneskehedens urgamle svøbe, og forhindrer korruption. Selv om jeg beklager, at spørgsmålet om ansvaret for forfattere, indehavere, brugere og distributører af information ikke er blevet indarbejdet bedre, glæder jeg mig over betænkningens betydelige bidrag til frihed, fred og demokrati i verden.

  Hélène Goudin og Nils Lundgren (IND/DEM), skriftlig. - (SV) Ordføreren kommer i sin betænkning ind på den vigtige rolle, som medierne spiller for et lands udvikling. Ytrings- og pressefriheden er nødvendig i et demokrati, men det er også nødvendigt med en god adgang til medier for samtlige grupper i samfundet, hvis et samfund skal være velfungerende.

Der er dog visse punkter i betænkningen, som vi er stærke modstandere af. Vi fastholder naturligvis vores holdning om, at der ikke skal ydes bistand på fællesskabsniveau. Dette er et anliggende for medlemsstaterne. EU skal heller ikke føre informationskampagner i medlemsstaterne.

Som helhed mener vi dog, at betænkningens indhold er godt. Vi har således stemt for betænkningen ved afstemningen i dag.

  Daniel Strož (GUE/NGL), skriftlig. - (CS) Jeg vil gerne kommentere Mavrommatis-betænkningen, som vi stemte om uden forudgående forhandling. Selv om betænkningen indeholder en række uomtvisteligt interessante idéer og konklusioner, indeholder den også en masse tom, overflødig snak, som ikke blot ikke afspejler, hvad der rent faktisk foregår i EU's medlemsstater, men heller ikke bidrager til en løsning af de problemer, som Unionen burde tage sig af på dette område.

Jeg vil gerne fremhæve det forhold, at i nogle medlemsstater findes der ingen medier, som selv med den bedste vilje kan betegnes som uafhængige eller professionelle. Medierne i disse lande er helt klart ikke en "afgørende og grundlæggende proces for den menneskelige udvikling" for at citere betænkningens ordlyd. I Den Tjekkiske Republik er medierne f.eks. blot en del af markedet og helt klart et instrument til politisk manipulation, der benyttes til at misinformere offentligheden. Det er ingen hemmelighed, at de vigtigste medier i Den Tjekkiske Republik tilhører udenlandske koncerner, og at den regionale presse tilhører en tysk forlagsvirksomhed.

Et af kendetegnene ved denne situation er marginaliseringen af især venstrefløjens holdninger, at store befolkningsgrupper behandles som kriminelle og snyltere og en degradering af journalisterne til at være håndlangere, som uden at stille spørgsmål tvinges til at respektere og forsvare udgiverens politiske platform. Der gælder ingen restriktioner for forlagene med hensyn til koncentration af mediernes magt.

De tomme ord om moral og humanisme er helt klart dybt naive og betyder, at man vender det blinde øje til de reelle problemer, som medierne står over for i EU.

Betænkning af Beazley (A6-0267/2006)

  Tomáš Zatloukal (PPE-DE). - (CS) Jeg stemte for Beazley-betænkningen om initiativer til at supplere de nationale læseplaner ved hjælp af egnede værktøjer til undervisning i den europæiske dimension. Det er klart, at medtagelsen af europæisk historie, fælles kulturarv og en forståelse af de aktuelle spørgsmål i Europa må gå hånd i hånd med udviklingen af andre områder såsom støtte til flersprogethed. Det glæder mig, at hr. Beazley nævnte uddannelsesportalen European School Net og dens aktiviteter. Jeg vil også gerne fremhæve eTwinning-projektet, der har til formål at skabe forbindelser mellem uddannelsesinstitutioner i forskellige europæiske lande med henblik på etablering af fælles projekter. Mere end 17.000 europæiske skoler har tilmeldt sig eTwinning. Denne initiativbetænkning er en god måde at hjælpe medlemsstaterne med at indarbejde europæiske emner i deres uddannelsessystemer.

  Jean-Pierre Audy (PPE-DE), skriftlig. - (FR) Jeg stemte for hr. Beazleys fremragende betænkning om initiativer til at supplere de nationale læseplaner ved hjælp af egnede værktøjer til undervisning i den europæiske dimension. Med hensyn til den europæiske opbygning ved alle, hvor vigtigt det er at indpode en europæisk kultur hos borgerne, navnlig hos unge: Det er vigtigt for succesen for det europæiske projekt med henblik på at skabe en humanistisk civilisation. Ud over sprogundervisning bør Den Europæiske Unions historie og geografi sammen med kunst og borgerskab være fag, hvis europæiske dimension bør sættes i højsædet. Jeg er helt enig i betænkningens forslag, navnlig om at inddrage lærerne, når den europæiske dimension skal indarbejdes i undervisningen. Jeg mener, at der bør være en tilsvarende proces for universiteter og for livslang læring.

  Ilda Figueiredo (GUE/NGL), skriftlig. - (PT) Der er uligheder mellem og inden for medlemsstaterne, hvad angår inddragelsen af den europæiske dimension på uddannelsesområdet, og den sproglige facet er særlig vigtig, hvilket begrunder, at Comenius- og Lingua-programmerne tildeles flere fællesskabsmidler, men vi mener ikke, at der kun er én måde at anskue historien og de såkaldte europæiske værdier på.

Hvert land har sine særlige forhold, og hvert folk sin historie. Også den kan anskues ud fra forskellige synsvinkler afhængigt af det perspektiv, man anlægger.

Vi mener, at Europas rigdom skyldes dets kulturelle og sproglige mangfoldighed, der bør bevares. Enhver ensretning skal undgås.

I betænkningen fremhæves visse positive aspekter, hvad angår sproglige og andre kompetencer, hvilket følger op på tidligere betænkninger og allerede eksisterende fællesskabsprogrammer, men vi modsætter os de ensretningsforsøg, som måske kan blive tilfældet. Vi har derfor undladt at stemme.

  Hélène Goudin og Nils Lundgren (IND/DEM), skriftlig. - (SV) Junilisten har tidligere påpeget her i Europa-Parlamentet - og gør det igen - at det ene og alene er medlemsstaterne, der har ansvar for organiseringen af undervisningen og uddannelsessystemernes indhold. Tidligere har Europa-Parlamentet fremført, at man bl.a. ønsker at blande sig i sprogundervisningen og uddannelsessystemernes tilpasning til bl.a. ny teknologi og digitalisering. Nu er det den europæiske dimension, som skal ind i læreplanerne.

Men hvordan skal den europæiske dimension i Europas fælles historie og kulturelle arv defineres? Og af hvem?

Vi må handle i overensstemmelse med subsidiaritetsprincippet. Medlemsstaterne skal selv slå til lyd for demokrati og tolerance i Europa i sine læreplaner og over for sine samfundsborgere. Dette er ikke noget, der skal reguleres på EU-niveau.

Vi har derfor stemt nej til betænkningen.

  Timothy Kirkhope (PPE-DE), skriftlig. - (EN) I denne initiativbetænkning søger man at undgå at gribe ind i de nationale kompetencer på uddannelsesområdet. I betænkningen ønsker man grundlæggende at få præciseret, hvad der forstås ved den "europæiske dimension".

Der findes en række programmer til udveksling af lærere og elever, som f.eks. ERASMUS/SOCRATES-programmet. Men i Det Forenede Kongerige er en lang række elever ikke opmærksomme på disse muligheder, og Det Forenede Kongerige halter bagud i forhold til andre lande med hensyn til at sende elever udenlands.

Efter at Labour-regeringen gjorde sprogundervisningen på GCSE-niveau ikkeobligatorisk, er antallet af elever, der læser fransk og tysk, alene i år 14 % lavere end året før.

På grund af de tvetydige formuleringer i det mundtlige ændringsforslag kan de britiske Konservative ikke støtte denne betænkning i sin helhed.

  Bairbre de Brún og Mary Lou McDonald (GUE/NGL), skriftlig. - (EN) Vores støtte til Beazley-betænkningen afspejler vores ønske om en kraftig fokusering på sprogundervisning for at indpode en flersproget kultur i vores uddannelsessystemer i Irland. Vi mener også, at alle borgere bør have adgang til detaljerede og upartiske oplysninger om Den Europæiske Union, og hvordan den påvirker deres liv.

Sinn Féins støtte til Beazley-betænkningen (A6-0267/2006) om egnede værktøjer til undervisning i den europæiske dimension skal ikke opfattes som støtte til, at Den Europæiske Union skal spille en større rolle i medlemsstaternes uddannelsessystemer. Uddannelse er de enkelte medlemsstaters ansvar, og det skal det fortsat være.

  Luís Queiró (PPE-DE), skriftlig. - (PT) Debatten om den europæiske dimension i skolerne, der kun vækker ringe opmærksomhed, vedrører meget grundlæggende spørgsmål.

Vi må ikke overse, at de beslutninger, som vi træffer på undervisningsområdet, vil have afgørende virkning for de kommende generationer, deres tilværelse og syn på verden.

Jeg mener derfor, at Christopher Beazleys bemærkninger om sproglige kompetencer er særdeles relevante, men jeg vil gerne advare imod, at den europæiske indikator for sprogkundskaber fortolkes på den forkerte og kontraproduktive måde, at almindelig indlæring kun fremmes af visse europæiske sprog.

De øvrige europæiske sprogs udbredelse uden for Europa er af meget væsentlig betydning og et stort felt af viden, der bør befordres over hele Europa.

Vi bør her følge det eksempel, som lande som Østrig, Spanien, Portugal og Slovenien fremviser, da den europæiske dimension optager en veletableret plads i disse landes uddannelsessystem, og indlæring af de europæiske sprog stimuleres.

Den europæiske dimension i skolerne bør ikke negligeres; især ikke af hensyn til den europæiske tilstedeværelse i verden, de nye udfordringer om økonomisk vækst, vi står over for, og de mål, som samarbejdet med resten af verden indebærer.

  Alyn Smith (Verts/ALE), skriftlig. - (EN) Jeg vil lykønske ordføreren med hans initiativ. Uddannelse er og skal forblive medlemsstaternes kompetence. I Skotland har vi kontrollen over vores eget uddannelsessystem, og det har vi haft i århundreder. Men vores ordfører fremfører det helt rimelige synspunkt, at vores unge ofte forlader skolen dårligt forberedte som borgere og ofte kun ved ganske lidt om EU eller andre instanser, der arbejder for dem. De trin, der beskrives i denne betænkning, er interessant hjemmearbejde for lærere over hele EU.

  Geoffrey Van Orden (PPE-DE), skriftlig. - (EN) Selv om jeg støtter initiativer til styrkelse af fremmedsprogsundervisningen, forbedring af kendskabet til de mange europæiske landes kultur og historie og stimulering af en reel diskussion om EU's karakter, herunder dens mange grundlæggende fejl og mangler, er jeg kraftig modstander af foranstaltninger, der er beregnet på at indpode støtte til EU's politiske integrationsprojekt og skabe en eller anden falsk identitet med "europæisk" statsborgerskab. I denne betænkning blandes de forskellige aspekter sammen. Derfor stemte jeg hverken for eller imod.

Betænkning af Krahmer (A6-0234/2006)

  Richard Seeber (PPE-DE). - (DE) Hr. formand! Ren luft er vel et centralt tema for os alle. Vi må også tænke på, at følgeudgifterne for dårlig luft i Europa nok er højere end implementeringsudgifterne for vores erhvervsliv. De undtagelser og forlængelsesmuligheder, der findes i kompromisteksten, er imidlertid for komplicerede og vel også meget vanskelige at administrere. Derfor har delegationen fra Østrigs Folkeparti i vidt omfang afvist disse kompromiser. De skal også ses i lyset af konceptet om bedre lovgivning. Netop dette krav lever de ikke op til. Derfor måtte pakken i vidt omfang afvises. Vi ville foretrække Rådets holdning.

  Joseph Muscat (PSE). - (MT) Min stemmeafgivelse ved afstemningen om Krahmer- og Corbey-betænkningerne er et ja til højere niveauer for luftkvalitet og strengere kontrol på dette område. Den væsentligste begrundelse for min beslutning er den måde, som borgere fra Malta og Gozo i øjeblikket behandles på af landets myndigheder. Vi står i en situation, hvor ikke blot europæiske standarder ikke overholdes, men også hvor folk ikke engang får de oplysninger, de har ret til for at kunne beskytte deres helbred og miljøet. Et konkret eksempel på dette er, at først efter min indgriben har myndighederne offentligt indrømmet, at europæiske direktiver vedrørende emissioner fra landets kraftværker overtrædes. Desuden er vi nået dertil, hvor det udstyr, der måler forureningen fra kraftværkerne i Marsa og Delimara, ikke har virket i månedsvis, efter at de blev ramt af lynet. Det maltesiske dagblad l-orizzont afslørede i går, at vi stadig ikke træffer hensigtsmæssige foranstaltninger, idet man endnu ikke har anskaffet sig nyt udstyr. Dette er ikke acceptabelt, og det påhviler de ansvarlige myndigheder og Kommissionen at følge op på denne overtrædelse.

  Jean-Pierre Audy (PPE-DE), skriftlig. - (FR) Jeg stemte for hr. Krahmers betænkning om forslaget til lovgivningsmæssig beslutning ved førstebehandlingen om forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om luftkvaliteten og renere luft i Europa. Forslaget til direktiv skal erstatte fem forskellige retsakter og bidrage til processen med "bedre lovgivning", og det er et meget positivt skridt. Vi har pligt til at bekæmpe luftforureningen af hensyn til de kommende generationer, og i lyset af den seneste udvikling inden for videnskab og sundhed er det helt naturligt at revidere og forenkle de eksisterende tekster. Vi må glæde os over indsatsen fra transportsektoren og virksomheder, der har indført tilstrækkeligt strenge regler til, at vi kan løse de udfordringer, vi står over for; ikke mindst vores medborgeres sundhed. Vi må sikre, at medlemsstaterne omsætter reglerne og overholder dem til punkt og prikke.

  Jens-Peter Bonde (IND/DEM), skriftlig. - Vi tilslutter os fælles minimumsregler for luftforurening. Direktivet har godt nok som retsgrundlag art. 175 og art. 176, hvor det fremgår, at medlemsstaterne kan opretholde eller indføre mere vidtgående beskyttelse. Dog står der også i 176, at denne beskyttelse skal meddeles Kommissionen, og ikke må være i strid med traktaterne. Da grænseværdier for luftforurening kan komme i konflikt med det indre marked, mener vi derfor ikke, at et direktiv med retsgrundlag art. 175 og art. 176 i sig selv er en tilstrækkelig sikring af medlemsstaternes mulighed for at opretholde eller indføre højere beskyttelsesniveauer.

Vi stemmer imidlertidig for, fordi vi ønsker fælles minimumsregler, og vi vil derfor under Parlamentets andenbehandling fremsætte forslag, der giver hjemmel i direktivet til at tydeliggøre og sikre dette.

  Anne Ferreira (PSE), skriftlig. - (FR) Ren luft til borgerne, deres sundhed og livskvalitet er gode hensigter.

Desværre er den betænkning, vi netop har vedtaget, ikke opgaven voksen.

Teksten er mindre krævende end Verdenssundhedsorganisationens anbefalinger og er ikke tilstrækkeligt insisterende.

PM2,5 er de fineste partikler og de farligste for kroppen; derfor bør grænsen ikke være højere end 12 mikrogram.

Gennemførelsesperioderne strækker sig jo frem til 2015 og afspejler ikke problemets alvor, og det er uacceptabelt, at der bør være undtagelser.

Jeg beklager ligeledes, at førstebehandlingen var det direkte resultat af et kompromis mellem de politiske grupper, hvilket forhindrer Parlamentet i at fungere korrekt og fastlåser os i en position, der ligger langt fra vores politiske mål.

Endelig afspejler denne betænkning ikke de ambitioner, vi ikke desto mindre klart har givet udtryk for på miljøområdet, både på den internationale arena og over for den europæiske offentlighed.

  Ilda Figueiredo (GUE/NGL), skriftlig. - (PT) Den høje luftforurening, især i de tæt beboede regioner og bykoncentrationer i EU, har en del af ansvaret for talrige luftvejssygdomme og alvorlige skader på økosystemerne. Særlig sårbare er børn og ældre samt personer, der bor i de tættest befolkede byer eller nær stærkt trafikerede veje.

Allerede de værdier, der i Kommissionens oprindelige forslag, blev foreslået som forureningsgrænseværdier, betød et tilbageskridt i forhold til det, der blev vedtaget i 1999 i form af direktiv 1999/30/EF. Det gælder særlig værdierne for fine partikler (PM2,5), der er meget høje og over det af WHO anbefalede.

Desværre er de forslag, som Den Europæiske Venstrefløjs Fællesgruppe/Nordisk Grønne Venstre stillede, blevet forkastet i Europa-Parlamentets debat.

Den tekst, der er vedtaget, har således kun begrænset rækkevidde, dog med visse gode forslag, hvis formål er at nå frem til en afbalanceret indsats i forureningsbekæmpelsen, men i afsvækket form. Vi har derfor undladt at stemme.

  Robert Goebbels (PSE), skriftlig. - (FR) Jeg stemte hverken for eller imod Krahmer-betænkningen, hvoraf størstedelen er umulig at forstå for almindelige dødelige, herunder det lovgivende organ, der formodes at udarbejde lovgivningen. Hvis Parlamentet ønsker at engagere sig i luftkvalitet, bør det begrænse sig til at fastlægge de overordnede principper og de generelle rammer og så overlade det til eksperterne at fastsætte grænserne.

  Vasco Graça Moura (PPE-DE), skriftlig. - (PT) Luftkvaliteten er en afgørende faktor for de europæiske borgeres liv.

Dette forslag, der som led i forenklingen af miljølovgivningen samler fem eksisterende instrumenter om luftforurening i ét direktiv med mere ambitiøse mål, er derfor af stor betydning.

Vi støtter således, at der indføres nye mål for PM10, og særlig, at der fastsættes målværdier for PM2.5, der anses for de mest skadelige partikler for menneskets sundhed, og som endnu ikke var dækket af lovgivning på europæisk niveau.

Vi har stillet nogle ændringsforslag, der bl.a. omfatter foranstaltninger som revision af direktivet hvert femte år, så der kan tages hensyn til nyeste videnskabelige viden, luftkvalitetsgaranti, udelukkelse af visse områder, som vi ikke finder relevante, fordi der er beskeden offentlig adgang, eller som allerede er under passende overvågning, og endelig forenklede kriterier ved vejsidemåling.

De portugisiske medlemmer af Gruppen for Det Europæiske Folkeparti (Kristelige Demokrater) og De Europæiske Demokrater støtter Krahmer-betænkningen med disse ændringer.

  Sebastiano (Nello) Musumeci (UEN), skriftlig. - (IT) Det store antal luftvejssygdomme og dødsfald som følge af den omfattende luftforurening viser, at det er tvingende nødvendigt med endnu et fællesskabslovindgreb for at beskytte sundheden, så man i højere grad begrænser de emissioner, der er skadelige for mennesker.

En særlig grund til bekymring er de abnormt store forekomster af medfødte misdannelser i visse af EU's industriområder.

Tilfældet med de petrokemiske fabrikker på Sicilien er et tydeligt eksempel. Mellem 1992 og 2002 var der 1000 ud af 13.000 nyfødte, som havde hjerte-kar-misdannelser og misdannelser i leddene og fordøjelsesapparatet, og dødeligheden på grund af mavekræft hos mænd er 57 % højere end det italienske gennemsnit.

Også i visse byområder, f.eks. i Messina, som dag og nat er udsat for trafikken fra de motorkøretøjer, der kører fra Sicilien til fastlandet og omvendt, er situationen efterhånden uholdbar.

UEN-Gruppen tilslutter sig hr. Krahmers betænkning, og det er endnu en opfordring til, at vi gør en større indsats for at bekæmpe luftforureningen i Europa i de kommende år.

  Frédérique Ries (ALDE), skriftlig. - (FR) Luftforurening er et stort problem inden for folkesundheden. F.eks. mener man, at de fine partikler fra nogle af de menneskelige aktiviteter kan forkorte europæernes forventede levetid med omkring ni måneder. Alene i Belgien dør omkring 13.000 mennesker hvert år for tidligt på grund af partikler fra især dieselmotorer. Alle disse luftvejssygdomme kan undgås, og lovgiverne burde udsende et klart signal: Ren luft i Europa må betyde strenge standarder for forurening.

Det er ikke det budskab, som Europa-Parlamentet har udsendt i dag ved at vedtage Holger Krahmers betænkning om CAFE-direktivet. Jeg beklager, at mine kolleger har haft et så lavt ambitionsniveau i et spørgsmål af så stor betydning for befolkningen, idet man navnlig har forsøgt ikke at ramme bestemte brancher. Jeg håber stadig, at Europa-Parlamentet vil rette op på dette ved andenbehandlingen, være mere lydhøre over for argumenter fra miljøsundhedseksperter og undgå fælden med at fastsætte standarder, der ikke er så strenge som dem, der gælder i dag. Med denne afstemning har Californien aldrig været længere væk.

  Bart Staes (Verts/ALE), skriftlig. - (NL) At Parlamentet i dag afsvækker den eksisterende lovgivning om luftkvalitet betydeligt, er en enorm skandale. For første gang indtager Parlamentet endog en svagere holdning end Rådet. Der findes trods alt tilstrækkelige videnskabelige beviser for, at luftforureningen forårsager fine støvpartikler for omkring 3,6 millioner tabte leveår. Det er årligt 348.000 for tidlige dødsfald.

Indtil 2020 kostede luftforureningen på grund af ozon og fine støvpartikler Europa 189-609 milliarder euro om året! Europa-Parlamentets holdning er betydeligt mindre ambitiøs end Verdenssundhedsorganisationens anbefalinger, og disse niveauer har vist sig at være realistiske i store byer i industrilande. Europa-Parlamentet giver tilmed medlemsstaterne mulighed for at udvide antallet af kalenderdage, hvor grænseværdien for PM10-støvpartikler pr. kalenderår overskrides, fra 35 til 55 dage. Det er altså strudsepolitik. At en strengere politik er realistisk, beviser USA, som allerede i 1997 fastsatte en årlig grænseværdi på 15 µg/m3 for PM2,5! Denne grænse skal senest nås i 2010. En stat som Californien går endnu videre. Siden 2003 har grænseværdien dér været fastsat til 12 µg/m3. Europa-Parlamentet nøjes med at nå op på 20 µg/m3 hen imod ...2015! Hvis Rådet giver utilstrækkelig modvægt mod denne afsvækkelse, skal Kommissionen trække forslaget tilbage.

Betænkning af Ferber (A6-0280/2006)

  Richard James Ashworth (PPE-DE), skriftlig. - (EN) De britiske Konservative bemærker med glæde Revisionsrettens bemærkning om, at der er sket fremskridt med hensyn til EU-regnkabernes integritet. Vi konstaterer imidlertid med rædsel, at revisorerne har anført, at der fortsat findes svagheder i tilsyns- og kontrolsystemerne, og vi støtter ordførerens synspunkt om, at det bør have absolut prioritet at rette op på disse svagheder.

Med hensyn til Europa-Parlamentet leje af parlamentsbygningerne i Strasbourg erkender og anerkender vi, at man i betænkningen konstaterer, at Parlamentets administration har handlet korrekt, men at byen Strasbourg ikke har handlet i god tro. Men vi mener, at det forhold, at Europa-Parlamentet har to arbejdssteder, giver ringe værdi for pengene for de europæiske skatteydere, og derfor kan vi ikke støtte noget forslag om at købe parlamentsbygningerne i Strasbourg.

Derfor har De britiske Konservative stemt hverken for eller imod ved den endelige afstemning om Ferber-betænkningen.

  Robert Goebbels (PSE), skriftlig. - (FR) Jeg stemte for decharge, men stemte hverken for eller imod beslutningsforslaget, fordi Budgetkontroludvalget insisterer på at blande reelle spørgsmål sammen med ikkereelle spørgsmål. Parlamentet kan ikke ændre et arbejdssted, der er fastsat i traktaten, blot ved at vedtage en beslutning.

Budgetkontroludvalget har misforstået spørgsmålet om husleje og købsprisen for bygningerne i Strasbourg fuldstændig. I en markedsøkonomi er det umuligt at tale om en rimelig husleje, fordi alle huslejer og købspriser forhandles mellem ejeren og lejeren eller køberen. Selv om Strasbourg kan anses for at være i ond tro, var der ikke tale om ulovligheder eller uretmæssig tilegnelse. Det er netop, hvad nogle medlemmer og nogle af medierne har hævdet, tydeligvis uden skyggen af bevis. Jeg vil gerne tage afstand fra disse misliebige personer.

  Hélène Goudin og Nils Lundgren (IND/DEM), skriftlig. - (SV) Junilisten er af den opfattelse, at der ikke skal meddeles decharge for regnskabsåret 2004 og det først og fremmest af to grunde.

For det første mener vi, at Europa-Parlamentets ledelse har et lige så stort ansvar som byen Strasbourg for, at man i årevis har betalt en for høj leje af bygningerne i Strasbourg. Dette har kostet EU's skatteydere store summer, og Parlamentet bør i dette tilfælde gøre alt for, at den overskydende betaling bliver tilbagebetalt. Eftersom der stadig mangler information om størrelsen af de overskydende betalinger (se punkt 19, femte led, i forslaget til betænkning), mener vi ikke, at man er kommet til bunds i sagen.

For det andet mener vi ikke, at Europa-Parlamentet som institution skal gøres ansvarlig for underskuddet i parlamentsmedlemmernes særskilte pensionsordning. Medlemmernes pensionsrettigheder skal forbindes med pensionsfondens investeringsresultater. Sådan fungerer det for almindelige EU-borgere, og medlemmer af Europa-Parlamentet skal ikke have en særlig luksusbehandling i den henseende.

  Silvana Koch-Mehrin (ALDE), skriftlig. - (DE) Afstemningen om betækningen om decharge for 2004 (Europa-Parlamentet) blev udsat for at opklare omstændighederne omkring udlejning af bygningen i Strasbourg. Derefter udredte Europa-Parlamentet ekstra betalinger på op til 60 millioner euro til byen Strasbourg. En erstatning for de tab, der er opstået for Europa-Parlamentet, er udelukket.

Desuden blev der konstateret manglende oprigtighed, gennemsigtighed og beslutsomhed. Trods disse kendsgerninger skal det besluttes at købe bygningen i Strasbourg. FDP i Europa-Parlamentet mener, at det er forkert, at Europa-Parlamentet køber bygningen i Strasbourg. Det er ikke forsvarligt at binde Europa-Parlamentet til Strasbourg på længere sigt.

Derfor har vi afvist de pågældende forslag. FDP går ind for, at det europæiske teknologiske institut placeres i Strasbourg, og for at Parlamentet kun skal have ét hjemsted i Bruxelles.

  Kartika Tamara Liotard og Erik Meijer (GUE/NGL), skriftlig. - (NL) Denne betænkning drejer sig om mere end godkendelse af regnskabet for regnskabsåret 2004. Uden ændringsforslag 9 betyder det også en tilladelse til Parlamentets Præsidium til at anvende reserven på at købe bygninger i Strasbourg.

Vi afviser ikke den beregning, hvoraf det fremgår, at køb på længere sigt er billigere end en fortsættelse af en lejeaftale. Hvis det kun var det, det drejede sig om, ville vi stemme for. Det er vigtigere, at det drejer sig om et betydeligt bidrag til bæredygtigt at kunne fortsætte de månedlige mødeuger i Strasbourg.

Disse koster årligt €200.000.000 eller i mellemtiden mere. Det nederlandske parlament afviste i september 1999 enstemmigt, at Europa-Parlamentet fortsat skal holde møder i to forskellige byer. Dermed blev de nederlandske repræsentanter i alle EU-institutioner opfordret til hurtigst muligt at bringe dette til ophør. Det er i overensstemmelse med den opfattelse, som medierne og offentligheden i Nederlandene har haft i mange år.

Køb af bygninger i Strasbourg betragtes i Nederlandene som en af Parlamentets vigtigste beslutninger, men efter dette punkt på dagsordenen, som indeholder en skjult købetilladelse, bliver sagen slet ikke mere behandlet særskilt. Det er grunden til, at vi stemmer imod.

  Astrid Lulling (PPE-DE), skriftlig. - (FR) Ferber-betænkningens største dyd er, at den afslutter diskussionen, der har varet alt for længe. Derfor stemmer jeg for decharge.

Der er imidlertid en række ting, som jeg ikke er så glad for. Selv om det ligger fast, at Strasbourg ikke har begået nogen overtrædelser af lovgivningen, er beskyldningen om ond tro en for let undskyldning for nogle medlemmer, som blot ønsker at udnytte lejligheden til at tage spørgsmålet om arbejdssteder op igen.

Efter at have fulgt nøje med i ejendomsspørgsmålet er det for mig at se klart, at det var været domineret af ond tro. Når Europa-Parlamentet, hvis medlemmer ikke blev tilstrækkeligt informeret om en kompliceret juridisk aftale, siger, at man ikke var underrettet om videreudlejningen af bygningerne, er det ganske enkelt usandt. Det har aldrig været byen Strasbourgs hensigt at plukke Parlamentet.

Endelig er købet af de tre bygninger godt nyt for de europæiske skatteydere.

Jeg er ked af, at medlemmernes pensionsfond har været genstand for ubegrundede angreb i henhold til princippet "kom med så meget bagvaskelse, som I vil, der er altid noget tilbage".

  Cecilia Malmström og Anders Wijkman (PPE-DE), skriftlig. - (SV) Vi har i dag valgt at stemme for Markus Ferber-betænkningen om decharge for gennemførelsen af Den Europæiske Unions almindelige budget for regnskabsåret 2004. Det har ikke været muligt at bekræfte nogen ulovlige handlinger i forbindelse med lejen af to af de bygninger, som Europa-Parlamentet anvender i Strasbourg. Samtidig står det klart, at princippet om "sund økonomisk forvaltning", som står at finde i finansforordningen, ikke er blevet respekteret til fulde.

At købe de aktuelle bygninger er ud fra et langsigtet perspektiv en god forretning set fra et strengt økonomisk synspunkt. Ikke desto mindre mener vi, at det lige nu ville være ønskværdigt at udskyde en sådan beslutning, ikke mindst på baggrund af at Parlamentets to sæder er et kontroversielt emne. 1 million EU-borgere har skrevet under på det borgerinitiativ, som har til hensigt at sætte en stopper for flyttecirkusset mellem Bruxelles og Strasbourg. Vi støtter til fulde kravet om, at Europa-Parlamentet kun skal have ét arbejdssted, dvs. Bruxelles.

Betænkningen behandler også vigtige spørgsmål som medlemmernes bidrag, bidrag til sekretariatet og den frivillige pensionsfond. Vi har valgt at undlade at deltage i pensionsfonden. Det er efter vores mening urimeligt, at Europas skatteydere er med til at bekoste en fond, lige meget om der bliver et afkast eller ej.

  Véronique Mathieu (PPE-DE), skriftlig. - (FR) Vi kan kun glæde os over underskrivelsen af rammeaftalen, der giver Parlamentet mulighed for at købe bygningerne WIC, SDM og IPE3 for et beløb på 143.125 millioner euro. Alligevel bliver det svært for denne aftale at bortvejre den mistanke og mistillid, der har forpestet forholdet mellem Strasbourg og Parlamentet.

Man kan lære mange ting af dette. For det første må der ikke forekomme ejendomstransaktioner med flere aktører, for det medfører særdeles komplicerede juridiske og økonomiske arrangementer, der strider mod princippet om gennemsigtighed. På samme måde bør Parlamentets, og alle de europæiske institutioners, ejendomspolitik gennemgås grundigt, og der bør oprettes en europæisk ejendomsmyndighed med klart definerede opgaver og beføjelser.

Hvad angår diskussionen om et enkelt arbejdssted, skal det påpeges, at den relevante hjemmel fortsat er protokol nr. 12 til Amsterdam-traktaten, og at Parlamentet derfor ikke har kompetence i denne sag.

Endelig er det vigtigt for mig, at brugen af sekretariatsgodtgørelse skal være mere gennemsigtig, og navnlig at der hurtigt bør fremsættes forslag til en statut for vores medarbejdere til regulering af arbejdsbetingelser samt skatte- og socialsikringsspørgsmål. Det sociale Europa starter hos os.

  Luís Queiró (PPE-DE), skriftlig. - (PT) Placeringen af institutioners hovedsæder er ikke blot et geografisk, logistisk eller økonomisk spørgsmål. Når en bestemt by vælges som sæde for en fællesskabsinstitution, indgår der en velbegrundet politisk komponent i dette valg, hvilket dog ikke indebærer, at ethvert politisk valg er rigtigt uafhængigt af dets økonomiske eller logistiske fornuft.

I Europa-Parlamentets tilfælde har Strasbourg haft en historisk begrundelse, der økonomisk og praktisk ikke lader sig retfærdiggøre i dag. Selv om det ikke er en problematik, der angår denne sag, bør det holdes i erindring.

Man skulle forvente, at byen Strasbourg ville være mest muligt imødekommende over for Parlamentet, når det har sæde her, ved måske at bære nogle af de dermed forbundne omkostninger, som almindeligt er efter gæstfrihedens regler under sådanne omstændigheder. Det ser imidlertid ud til - eller der er mistanke om, for de ansvarlige bidrager ikke til at få spørgsmålet endegyldigt besvaret - at Europa-Parlamentet i Strasbourg er en ejendomshandel, der giver kommunen en urimelig gevinst. Den mangel på god tro, gæstfrihed og fornuft, som dette viser, bør fordømmes på det kraftigste og medtages i overvejelserne, når der skal træffes et valg om Parlamentets placering.

  Alyn Smith (Verts/ALE), skriftlig. - (EN) Jeg stemte imod forslaget om, at det europæiske teknologiske institut skal have hjemsted i Strasbourg, for jeg mener, at det er en dum idé. Forslagene om det europæiske teknologiske institut behandles fortsat i Kommissionen, og de er en seriøs overvejelse værd, men de skal ikke bruges som en smutvej ud af vores dilemma med at slippe væk fra Strasbourg. Parlamentet skal have ét arbejdssted i Bruxelles, og der skal arbejdes videre med tanken om et europæisk teknologisk institut. Der er tale om to separate spørgsmål, og det er uansvarligt at forsøge at kæde dem sammen på denne måde.

  Catherine Stihler (PSE), skriftlig. - (EN) Andragendet fra en million underskrivere, der ønsker, at Europa-Parlamentet skal have ét arbejdssted i Bruxelles, må hilses velkommen. Eftersom det er det eneste parlament i verden, der ikke selv kan bestemme, hvor det sidder, må Ministerrådet en gang for alle bringe denne situation til ophør. Europas befolkning har talt. Vi må anerkende deres stemme. Europa-Parlamentet skal have ét hjem, og det skal være i Bruxelles.

I en anden sag vil jeg gerne have min modstand mod den anden pensionsordning ført til protokols. Eftersom ændringsforslag 5 blev forkastet, kan jeg ikke støtte betænkningen og er nødt til at stemme mod den.

  Jeffrey Titford (IND/DEM), skriftlig. - (EN) Eftersom man i denne betænkning beskriver Parlamentet som "EU's demokratiske, repræsentative institution", skal alle være klar over, at det ikke har gjort sig fortjent til den beskrivelse.

Vi har ikke forhandlinger i denne institution, men en nøje kontrolleret og tilrettelagt taletid uden mulighed for at svare. Vi spiller simpelthen for galleriet i en bleg efterligning af et parlament.

Der kan ikke gives noget bedre eksempel en andragendet med en million underskrifter, hvor man kræver, at det nytteløse og grotesk dyre månedlige flyttecirkus til Strasbourg bringes til ophør. Men Parlamentet ser bort fra denne bøn fra den befolkning, som vi formodes at repræsentere, og overvejer alvorligt at købe disse bygninger og gøre denne bizarre ordning permanent.

Det er udmærket, at man i betænkningen sætter spørgsmålstegn ved byen Strasbourgs "gode tro", men faktum er, at byen har opnået den bedste aftale, den kunne få. Dette tamme Parlament underskrev den bare uden at gide kontrollere betingelserne eller forsøge at forhandle sig frem til gunstigere betingelser. Med andre ord: De havde luret os!

  Helga Trüpel (Verts/ALE), skriftlig. - (DE) Vi har i dag stemt for Ferber-betænkningen, selv om den udgør et grundlag for at købe parlamentsbygningen i Strasbourg. Vores tilslutning er imidlertid ikke nogen forhåndsfastlæggelse med hensyn til Europa-Parlamentets sæde. Med over en million flere europæere har vi støttet initiativet OneSeat.eu. Sammen med borgerne vil vi også fortsat arbejde for at få flyttet Parlamentets aktiviteter fra Strasbourg til Bruxelles.

  Lars Wohlin (IND/DEM), skriftlig. - (SV) Der er al mulig grund til at rette en kritik mod visse af Europa-Parlamentets projekter. Der har dog ikke kunnet konstateres nogen ulovlige handlinger.

De frivillige pensionsordninger for medlemmerne af Europa-Parlamentet er en pensionsforsikring, der supplerer den ordinære medlemspension. Ordningen betyder, at Europas skatteydere skal stå for to tredjedel af alle indbetalinger (p.t. 2.088 euro pr. måned pr. medlem, som har valgt at tegne denne forsikring). Den resterende tredjedel er hidtil blevet betalt af medlemmernes sekretariatstillæg, på trods af at Revisionsretten allerede i 1999 kritiserede denne konstruktion og sagde, at indbetalingerne burde ske helt privat for at undgå anklager om, at "offentlige midler bliver brugt til private pensionsindbetalinger". Denne bemærkning kan i sig selv forekomme mærkelig med tanke på, at systemet er konstrueret således, at to tredjedele af alle indbetalinger foretages fra EU's budget. Jeg mener, at hele systemet burde afvikles snarest.

Desuden har jeg stemt for de ændringsforslag, som vil forhindre, at Parlamentet køber parlamentsbygningerne i Strasbourg. På kort sigt betyder et køb økonomiske besparelser, men hensigten må være, at et køb i et sådant tilfælde finansieres gennem salg af parlamentsbygningerne i Bruxelles. Det vigtigste er, at EU's sæde begrænses til ét sted.

Betænkning af Prets (A6-0255/2006)

  Andreas Mölzer (NI). - (DE) Hr. formand! Studier i udlandet og fjernundervisning bliver stadig mere populære, ikke mindst takket være EU-støtte i millionklassen. Denne tendens er dels til gavn for de studerende selv, som ud over de faglige kvalifikationer også kan videreudvikle deres personlige evner. Men også de hjemlige universiteter kan omvendt konstatere et stigende antal udenlandske studenter. Jeg synes imidlertid, at der forbavsende, at der f.eks. i Østrig trods en lav akademikerandel er en meget stor andel arbejdsløse. I denne forbindelse bør det overvejes at støtte praktikophold i udlandet mere samt at udvide muligheden for erhvervsledsagende uddannelser samt fjernundervisning. Derfor har jeg stemt for Prets-betænkningen.

  Tomáš Zatloukal (PPE-DE). - (CS) Jeg støttede betænkningen om transnational mobilitet på grund af denne aktivitets betydning for de færdigheder og kompetencer, som de studerende tilegner sig, og ligeledes fordi det er en vigtig forudsætning for en vellykket anvendelse af disse færdigheder og kompetencer på arbejdspladsen. Jeg glæder mig over, at betænkningen indeholder principper, der, hvis de gennemføres korrekt, vil styrke effektiviteten af alle former for organiseret mobilitet på uddannelsesområdet. Gennem Europass-ordningen kan uddannelsesinstitutioner og arbejdsgivere få gennemsigtige oplysninger om fremgangen inden for og kvaliteten af de studerendes erhvervserfaringer og praktiske specialerfaring. Betænkningen er et velkomment bidrag til yderligere støtte til almen og specialiseret uddannelse.

  Christopher Beazley (PPE-DE), skriftlig. - (EN) I lyset af betydningen af fru Prets' betænkning om tværnational mobilitet i Det Europæiske Fællesskab i uddannelsesøjemed vil de britiske Konservatives delegation i PPE-ED-Gruppen stemme for betænkningen.

Men delegationen fastholder dog sin modstand mod formuleringen "politisk integration" i ændringsforslag 3 til betragtning 1a (ny), eftersom dette forudsætter en afgørelse om forfatningen i EU, hvilket ikke afspejler den nuværende holdning, og ikke er blevet godkendt i de 25 medlemsstater.

  Edite Estrela (PSE), skriftlig. - (PT) Jeg har stemt for Prets-betænkningen (A6-0255/2006) om det europæiske kvalitetscharter om mobilitet, fordi jeg finder det vigtigt, at der træffes foranstaltninger, der sikrer øget mobilitet som integreret bestanddel af unionsborgerskabet.

Det europæiske kvalitetscharter om mobilitet skal medvirke til at forbedre det samlede kvalitetsniveau i den europæiske mobilitet, anerkende perioder anvendt til grunduddannelse eller erhvervsuddannelse og til at anerkende titler, kvalifikationer og socialforsikringsydelser og til at skabe gensidig tillid for at forbedre og styrke samarbejdet mellem myndigheder, organisationer og øvrige interessenter på mobilitetsområdet.

  Hélène Goudin og Nils Lundgren (IND/DEM), skriftlig. - (SV) I Junilisten er vi stærke tilhængere af øget bevægelighed i Europa, ikke mindst inden for uddannelsessektoren. Men man kan altid spørge sig selv, hvornår bureaukratiet tager overhånd over for et godt formål. Vi stemmer for kompromiset, men har indvendinger mod ændringsforslag 47. Her tilføjes det, at "Chartret bør være let tilgængeligt for alle studerende og andre under uddannelse på deres respektive sprog som et grundlæggende referencedokument fra myndigheder, organisationer eller andre aktører i hjem- og værtslandet, der beskæftiger sig med mobilitet".

Vi mener, at det tilkommer de enkelte medlemsstater at gennemføre det, de har forpligtet sig til at gøre.

  Sérgio Marques (PPE-DE), skriftlig. - (PT) Jeg vil gerne takke Christa Prets for den særdeles relevante betænkning om forslaget til Europa-Parlamentets og Rådets henstilling om tværnational mobilitet i Det Europæiske Fællesskab i uddannelsesøjemed: Det europæiske kvalitetscharter om mobilitet, som jeg støtter. Det gælder særlig ændringsforslagene om at opfordre offentlige myndigheder til at indføre foranstaltninger, der støtter mobiliteten i Europa, og lette forskeres, studerendes og underviseres mobilitet i EU.

Mobilitet på grund- og erhvervsuddannelsesområdet vil især medvirke til at udvikle et tilhørsforhold til Europa og den deraf følgende europæiske bevidsthed, ligesom det vil virke fremmende for unionsborgerskabet og for skabelsen af et samfund baseret på viden, innovation og iværksætterånd.

  José Albino Silva Peneda (PPE-DE), skriftlig. - (PT) Når de europæiske borgere tager et EU-projekt til sig, er det tegn på dets succes. Det har været og er fortsat tilfældet med de programmer, der fremmer de studerendes mobilitet. Tilslutningen er så stor, at man allerede taler om "Erasmus-generationen", der vokser år for år.

Det er succes af denne art, der får en til at tro på tanken om et unionsborgerskab.

EU's politiske initiativ er dog hurtigt blevet overhalet af fællesskabsprogrammernes succes. Derfor skal det tabte nu indhentes, og en række foranstaltninger vedtages for at fjerne de resterende (lovmæssige, administrative og finansielle) hindringer og dermed sørge for, at der kan drages endnu mere nytte af mobiliteten på grund- og erhvervsuddannelsesområdet.

Jeg støtter betænkningen, fordi der udtrykkes tilslutning til tanken om et europæisk kvalitetscharter om mobilitet, idet der samtidig ikke blot lægges vægt på øget mobilitet, men også på at forbedre dennes kvalitet, hvilket vil styrke udviklingen af de menneskelige ressourcer.

Det er indlysende, at enhver forbedring af mobiliteten på grund- og erhvervsuddannelsesområdet vil bidrage til at skabe en økonomi baseret på viden, jobskabelse og bæredygtig udvikling, Lissabon-strategiens grundpiller.

Betænkning af Trüpel (A6-0262/2006)

  Andreas Mölzer (NI). - (DE) Hr. formand! Jeg har hverken stemt for eller imod Trüpel-betænkningen, fordi det er en forudsætning for at erhverve såkaldte nøglekompetencer, at man har grundlæggende kundskaber som læsning, skrivning, regning og logisk, kritisk tænkning. Som det fremgår af Pisa-undersøgelsen, har vi imidlertid mangler på dette område. I denne forbindelse skaber en stor andel af udlændinge i skoleklasserne alvorlige problemer i forbindelse med indlæring af disse grundlæggende kundskaber.

Hvis ikke vi snart sørger for nogle lofter over andelen af udlændinge i undervisningen, vil de berørte klasser fortsat ikke bare lide under forprogrammerede konflikter mellem de forskellige grupperinger og kulturer, men også i stigende omfang miste muligheden for at erhverve nøglekompetencer.

  Jean-Pierre Audy (PPE-DE), skriftlig. - (FR) Jeg stemte for fru Trüpels betænkning om indstilling ved førstebehandling om Europa-Parlamentets og Rådets henstilling om nøglekompetencer for livslang læring. Det er vigtigt for de europæiske borgere, at de gennem uddannelse har en rimelig garanti for beskæftigelsesegnethed i det videnbaserede samfund, der defineres i Lissabon-strategien. Det glæder mig, at iværksætterånd er en af de otte nøglekompetencer, som alle europæere bør have adgang til. Alle skal være klar over, at selv om kvalifikationer er nødvendige, er de ikke længere nok, og de studerende skal også bibringes "iværksætterånd". Det vil være en betydelig fordel for de mennesker, der opnår den som et resultat af medlemsstaternes brug af denne henstilling.

  Christopher Beazley (PPE-DE), skriftlig. - (EN) I lyset af betydningen af fru Trüpels betænkning om nøglekompetencer for livslang uddannelse vil de britiske Konservatives delegation i PPE-DE-Gruppen stemme for betænkningen.

Men uanset vores overordnede støtte til betænkningen er vi med henvisning til ændringsforslag 1 til betragtning 4 ikke enige i, at fastsættelsen af procentuelle mål for beskæftigelsen er effektivt som bidrag til at opnå en øget beskæftigelsesgrad, men er klar over, at dette ændringsforslag blot er en gentagelse af Det Europæiske Råds holdning.

  Sérgio Marques (PPE-DE), skriftlig. - (PT) Jeg vil gerne takke Helga Trüpel for hendes betænkning om forslaget til Europa-Parlamentets og Rådets henstilling om nøglekompetencer for livslang læring, som jeg støtter. Det gælder særlig med hensyn til nødvendigheden af øgede investeringer i almen uddannelse og erhvervsuddannelse.

I denne sammenhæng finder jeg det endvidere meget vigtigt, at de europæiske borgere får de nødvendige redskaber til at tilpasse sig et arbejdsmarked karakteristisk for et vidensamfund.

  Zita Pleštinská (PPE-DE), skriftlig. - (SK) Globaliseringen stiller i stigende grad EU over for nye udfordringer, som kræver, at alle europæiske borgere konstant forbedrer deres viden og færdigheder samt mere overordnede kompetencer, både i deres privatliv og i deres offentlige liv og arbejdsliv. Behovet for adgang til de nøglekompetencer, der udgør grundlaget for personlig udvikling, et aktivt borgerskab og beskæftigelse, dikteres af væksten i det videnbaserede samfund inden for Lissabon-processen og er knyttet til tilstedeværelse på arbejdsmarkedet.

Derfor har jeg stemt for Trüpel-betænkningen, inklusive Kommissionens henstillinger, eftersom den udgør et europæisk referenceinstrument for nøglekompetencer og indeholder forslag til, hvordan man kan sikre alle europæiske borgere adgang til disse kompetencer gennem livslang læring. Dette dokument er et vigtigt bidrag til gennemførelsen af Lissabon-strategiens mål for vækst og beskæftigelse og navnlig gennemførelsen af arbejdsprogrammet for almen og faglig uddannelse frem til 2010.

  José Albino Silva Peneda (PPE-DE), skriftlig. - (PT) Da jeg kommer fra et land, hvor der stadig er mange, der ikke kan læse og skrive, hvor der er langtidsarbejdsløshed, og hvor omkring halvdelen af alle skolesøgende ikke afslutter en sekundær uddannelse, støtter jeg denne betænkning, fordi livslang læring prioriteres højt i reformen af arbejdsmarkedet.

Presset fra globaliseringen og de nye teknologier har ganske tydeligt vist, at der er mangler i en række nøglekompetencer, som gør det vanskeligere for arbejdstagerne at tilpasse sig stadig mere fleksible arbejdsmarkeder.

Med vedtagelsen af en europæisk referenceramme, går indsatsen både opad i form af støtte til unges grund- og erhvervsuddannelse, så de kan opnå de nøglekompetencer, som de får brug for, når de skal ud i arbejdslivet, og nedad i form af udvikling og opdatering af arbejdstagernes nøglekompetencer gennem livslang læring. Indsatsen vedrører således både erhvervelse af kompetencer og disses udvikling og senere opdatering.

Dette initiativ indgår i Lissabon-strategiens mål om at satse på vækst og beskæftigelse, og det finansieres af den nye generation af fællesskabsprogrammer (2007-2013) som f.eks. Den Europæiske Socialfond, der har livslang læring som et sine prioriterede indsatsområder.

Jeg støtter betænkningen, fordi den står for en moderne socialpolitik, der tager højde for de nye forhold, som vi lever og arbejder under.

Betænkning af Corbey (A6-0235/2006)

  Richard Seeber (PPE-DE). - (DE) Hr. formand! Jeg går varmt ind for den strategi, som ordføreren har udarbejdet, men jeg kritiserer to punkter. For det første indeholder strategien for ren luft i Europa ingen bindende mål - det bør den gøre. For det andet bør Fællesskabet overlade det til medlemsstaterne og regionerne at afgøre, hvordan de vil nå disse mål. De mange fællesskabsretlige forskrifter begrænser denne valgmulighed. Det gælder især direktivet om omkostninger for landevejstransport, som ikke tillader, at der lægges vejafgift på tunge køretøjer i områder, hvor der hersker stærke miljø- og luftbelastninger.

  Hélène Goudin og Nils Lundgren (IND/DEM), skriftlig. - (SV) Ordføreren kommer i sin betænkning ind på Kommissionens temastrategi for luftforurening.

Junilisten mener, at grænseoverskridende miljøproblemer er et anliggende, der skal behandles på fællesskabsniveau. Luftforurening er et eksempel på et sådant problem.

I punkt 25 opfordres Europa-Parlamentet, Kommissionen og Rådet til at indgå en interinstitutionel aftale, hvor de udtrykker deres engagement over for luftkvalitetsmålene. Junilisten ønsker naturligvis også bedre lovgivning, men vi mener, det er vanskeligt at opnå, hvis den lovgivende og udøvende magt på forhånd bliver enige om, hvilke regler der skal gælde i fremtiden. Derfor har vi stemt imod betænkningen ved afstemningen i dag.

Betænkning af Hegyi (A6-0233/2006)

  Péter Olajos (PPE-DE). - (HU) Hr. formand! To tredjedele af befolkningen i mit land, Ungarn, bor i byerne. De er de mest udsatte for miljøskader, der forårsages af industri og transport. Dette er i sig selv grund nok til, at vi skal gøre en særlig indsats for at forbedre bymiljøet.

Situationen i Budapest er særligt slem, og derfor fandt jeg det vigtigt at støtte denne betænkning, selv om den indeholder adskillige stødende elementer. Hr. Hegyi forventer EU-standarder på en række områder, der udelukkende falder inden for medlemsstaternes eller de lokale myndigheders kompetence. Jeg forstår hans bevæggrunde, for han bor ligesom jeg i Budapest, hvor man i de senere år intet som helst har gjort for at forbedre miljøet.

EU-krav kan bestemt fungere som vigtige incitamenter, og overholdelsen af disse skal overvåges nøje. Vi kan imidlertid ikke forvente, at Unionen skal løse miljøproblemerne i de europæiske byer med standarder, der skitseres i detaljerede særprogrammer. Det er en opgave for de lokale myndigheder, og Strasbourg eller Bruxelles kan ikke kompensere for deres fejl.

  Edite Estrela (PSE), skriftlig. - (PT) Jeg har stemt for Hegyi-betænkningen (A6-0233/2006) om en temastrategi for bymiljøet, fordi det er meget vigtigt at bidrage til de europæiske byers generelle miljøresultater ved at nedbringe bureaukratiet og øge effektiviteten af gennemførelsen af miljøpolitikken og ved at tilskynde til en langsigtet miljøplanlægning.

Omkring 80 % af den europæiske befolkning lever i byer, men alligevel tages der ikke altid tilstrækkeligt hensyn til deres behov og interesser i EU's fonde, projekter, initiativer og strategier. Med henblik på at forbedre de europæiske byboernes livskvalitet skal fællesskabslovgivningen derfor strammes op bl.a. i form af bæredygtige bytransportforvaltningsplaner.

  Ilda Figueiredo (GUE/NGL), skriftlig. - (PT) Betænkningen, som Europa-Parlamentet i dag har vedtaget, indeholder positive elementer, som vi støtter, f.eks. øget brug af miljøvenlig transport, yderligere anvendelse af offentlig transport, udtynding i bebyggelsen, flere grønne områder i byerne, genopretning af forfaldne bygninger og især de historiske centre samt større miljøindsats i bygninger med hensyn til isolering og brug af vedvarende energi.

Det er, som det nævnes i betænkningen, ligeledes vigtigt, at udveksling af bedste praksis fremmes inden for Fællesskabet med hensyn til strategi og bæredygtige byforvaltningsplaner, og at borgerne gennem offentlige debatter i højere grad inddrages i planlægningsfasen.

Det forudsætter imidlertid også større fællesskabsstøtte, hvad angår finansielle midler, hvilket desværre ikke er tilfældet. EU indfører tværtimod flere forpligtelser og krav, men uden at vedtage de nødvendige finansielle midler, hvilket kan forværre asymmetrierne mellem de mere velstående regioner og lande og de mindre velstående.

  Luís Queiró (PPE-DE), skriftlig. - (PT) Tilgængelighed er afgørende for bæredygtig udvikling. Transportspørgsmålet er derfor det centrale i enhver diskussion om bypolitik.

Da der er flere opfattelser, om hvordan vores byers miljø- og trafikproblemer kan løses, mener jeg, at vi ud fra en socioøkonomisk betragtning bør koncentrere indsatsen om følgerne for folkesundheden og livskvaliteten.

Forslaget om bæredygtige transportplaner er ganske givet vigtigt, men dette instrument bør anvendes på en fleksibel måde og under hensyntagen til den enkelte bys særlige forhold.

Brug af miljøvenlige transportmidler og teknologier er også en afgørende faktor for et renere miljø, men det bliver dog kun mere udbredt, hvis de lokale og nationale myndigheder udveksler erfaringer om bedste praksis.

Derfor mener jeg, at det for at fremme en helhedsorienteret bypolitik er meget vigtigt at fremme offentlig-private partnerskaber og forvalte de eksisterende fællesskabsinstrumenter til støtte for bypolitik på en effektiv måde.

Kun med foranstaltninger, der er afpasset efter den enkelte medlemsstats konkrete forhold, vil vi kunne sikre en bæredygtig fremtid i vores byer og en harmonisk vækst i vores samfund.

  Carl Schlyter (Verts/ALE), skriftlig. - (SV) Jeg stemmer ja til betænkningen, selv om den indeholder negative punkter som f.eks. mål for grønne områder pr. indbygger, og hvordan man skal mindske støj fra private musikanlæg i bymiljøet, hvilket helt klart er lokale anliggender, som bør afklares på lokalt niveau. Men der er positive punkter såsom vejafgifter, mindsket biltrafik og lokale planer om bæredygtighed, og borgerlige regeringer har helt sikkert behov for et skub fra EU, hvad disse anliggender angår.

Indholdet bør dog beholde sin karakter af anbefaling og ikke føre til omfattende lovgivning.

  Renate Sommer (PPE-DE), skriftlig. - (DE) Som skyggeordfører for PPE-DE-Gruppen for betænkningen om temastrategien for bymiljøet har jeg i dag opfordret medlemmerne i min gruppe til at undlade at stemme i den afsluttende afstemning.

Betænkningen er et forsøg på at bryde subsidiaritetsprincippet.

Alligevel mente jeg ikke, at det var berettiget helt at afvise betænkningen, da den overvejende del af indholdet beskriver allerede eksisterende ordninger, opfordrer til erfaringsudveksling mellem byerne og blot kræver, at Kommissionen skal udarbejde retningslinjer. Det er helt nødvendigt at forbedre bymiljøet gennem sådanne foranstaltninger, netop i de nye medlemsstater.

  Gabriele Stauner (PPE-DE), skriftlig. - (DE) Jeg har undladt at stemme ved afstemningen om betænkningen om temastrategien for bymiljøet.

Betænkningen er et forsøg på at bryde subsidiaritetsprincippet.

Alligevel mente jeg ikke, at det var berettiget helt at afvise betænkningen, da den overvejende del af indholdet beskriver allerede eksisterende ordninger, opfordrer til erfaringsudveksling mellem byerne og blot kræver, at Kommissionen skal udarbejde retningslinjer. Det er helt nødvendigt at forbedre bymiljøet gennem sådanne foranstaltninger, netop i de nye medlemsstater.

  Thomas Ulmer (PPE-DE), skriftlig. - (DE) Jeg afviser betænkningen. Det er ikke udtryk for ringeagt for vores værdsatte kollega Hegys arbejde, det handler om, at man tilsidesætter subsidiariteten, og EU og EU-institutionerne dermed blander sig i nationale anliggender. Det mener jeg ikke er berettiget. Denne tendens til, at Europa hele tiden blander sig i borgernes daglige liv, også når det ikke er nødvendigt, er en af de væsentligste årsager til europaleden.

Betænkning af Thomas Mann (A6-0248/2006)

  Ilda Figueiredo (GUE/NGL), skriftlig. - (PT) Den gensidige anerkendelse af kvalifikationer mellem EU's medlemsstater er vigtigt for personer, der ønsker at flytte til andre lande, og en europæisk referenceramme for kvalifikationer (EQF) vil derfor kunne blive nyttig.

Jeg støtter, at det i betænkningen afvises, at der skal udarbejdes retningslinjer for uddannelsens retning og varighed og for uddannelsessted. Jeg støtter ligeledes den opfattelse, at organiseringen og valideringen af livslang læring falder ind under medlemslandenes ansvar, og at EQF kun vanskeligt kan gribe ind i dette område.

Det er imidlertid afgørende at være opmærksom på, hvordan EQF opbygges, på dens grundlag og på de mål, der opstilles.

I denne sammenhæng rummer betænkninger nogle modsigelser, f.eks. ønsket om at indføje EQF i den såkaldte Bologna-proces og den såkaldte Lissabon-strategi, der som bekendt først og fremmest sigter på at varetage de økonomiske og finansielle gruppers interesser. Derfor har vi undladt at stemme.

  José Albino Silva Peneda (PPE-DE), skriftlig. - (PT) Jeg støtter denne betænkning, fordi jeg er overbevist om, at en europæisk referenceramme for kvalifikationer (EQF) vil fremme arbejdskraftens beskæftigelsesegnethed og geografiske mobilitet i EU.

Jeg støtter denne europæiske tilgang, fordi vidensamfundets nye udfordringer tages op, og det europæiske arbejdsmarkeds nye krav søges besvaret, eftersom den tankegang, som EQF hviler på, netop er at fremme den europæiske økonomis konkurrenceevne og den sociale samhørighed i overensstemmelse med Lissabon-strategiens mål.

Jeg støtter også initiativer, der medvirker til, at der lægges større vægt på borgernes evne til at få arbejde ved at fremme erhvervsmæssig mobilitet gennem anerkendelse, sammenlignelighed og overførsel af kvalifikationer inden for Fællesskabets område.

Jeg beklager dog, at dette initiativ ikke i tilstrækkelig grad afspejler arbejdsmarkedets virkelighed ved at ignorere betydningen af de faglige uddannelser og især fokusere på de akademiske uddannelser.