Fuldstændigt Forhandlingsreferat

Tirsdag den 26. september 2006 - Strasbourg

16. Straffedomme afsagt i andre medlemsstater (forhandling)

  Formanden. - Næste punkt på dagsordenen er betænkning af Panayiotis Demetriou for Udvalget om Borgernes Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender om forslag til Rådets rammeafgørelse om hensyntagen til straffedomme afsagt i andre medlemsstater i Den Europæiske Union i forbindelse med en ny straffesag (KOM(2005)0091 - C6-0235/2005 - 2005/0018(CNS)) (A6-0268/2006).

  Franco Frattini, næstformand i Kommissionen. - (EN) Hr. formand! Først og fremmest vil jeg gerne takke ordføreren for kvaliteten af hans betænkning og det udmærkede samarbejde. I øjeblikket tages der ikke meget, om noget, hensyn til domme, som er afsagt i andre medlemsstater. Det er ikke acceptabelt i et område, hvor der hersker frihed, sikkerhed og retfærdighed. Derfor er EU's mål dobbelt. For det første bør underretning om straffedomme cirkulere frit mellem medlemsstaterne, og for det andet bør det være muligt at bruge disse oplysninger uden for den medlemsstats territorium, hvor dommen er afsagt.

Det vigtigste mål med forslaget er at definere de betingelser, hvorunder en dom, der er afsagt i en anden medlemsstat, kan tages med i betragtning ved en strafferetssag, der drejer sig om noget andet. Da virkningerne i forbindelse med en tidligere dom kan være meget forskellige fra den ene medlemsstat til den anden, er det ikke hensigten med forslaget at harmonisere disse virkninger. Kerneprincippet - som jeg er helt enig i - er snarere et princip om assimilation, hvor målet er at sikre, at disse virkninger svarer til dem, der hidrører fra en tidligere national dom.

På linje med dette princip er forslaget ikke begrænset til forsøgsperioden, men dækker de forskellige stadier af strafferetsplejen, hvor den nationale lovgivning kan tage hensyn til tidligere domme. Det indbefatter stadiet forud for retssagen, hvor en tidligere dom f.eks. kan influere på beslutningen om tilbageholdelse forud for retssagen, såvel som stadiet efter retssagen, hvor det kan have en væsentlig virkning på fuldbyrdelsen af dommen.

Kommissionen støtter fuldt ud denne betænkning og ser frem til at samarbejde tæt med ordføreren.

  Panayiotis Demetriou (PPE-DE), ordfører. - (EL) Hr. formand, forslaget om hensyntagen til tidligere straffedomme i EU indgår i den institutionelle regulering, som Kommissionen foretager som led i gennemførelsen af konklusionerne fra Det Europæiske Råd i Tampere, og i denne forbindelse vil jeg gerne rose næstformand i Kommissionen, hr. Frattini, for den indsats, han gør for at gennemføre konklusionerne fra Det Europæiske Råd i Tampere.

Forslaget er endnu et skridt hen imod en udvidelse af det retslige samarbejde og udvikling af tilliden mellem medlemsstaterne på retsområdet. Det er endnu en foranstaltning til fremme af princippet om gensidig anerkendelse af retsafgørelser - både civilretlige og strafferetlige - som anses for at være en hovedhjørnesten i det retslige samarbejde i EU.

Det er nødvendigt at indføre princippet om hensyntagen til domme, så bekæmpelsen af kriminalitet kan blive mere effektiv, især da de gældende europæiske konventioner af 1959 og 1970 har vist sig ikke at være effektive nok.

Som forslaget er udformet, er det begrænset til regulering af materielle retslige spørgsmål. Reguleringen af de proceduremæssige spørgsmål indgår i det andet forslag, som er til behandling i Udvalget om Borgernes Rettigheder og er ved at blive behandlet med min kollega hr. Díaz de Mera som ordfører. Det forslag er den anden side af samme mønt. Med nærværende forslag fjernes administrative domme fra definitionen af en dom, da man i de fleste medlemsstater ikke registrerer dem i strafferegistrene, og fordi der ikke er homogene definitioner af, hvad en administrativ dom er. En dom afsagt af en domstol i en anden medlemsstat skal med hensyn til betydning og vægt ligestilles med dommen i den medlemsstat, hvor den nye straffesag finder sted. Såfremt der er tale om en dom for en forseelse, som ikke findes i den medlemsstat, hvor den nye sag behandles, tages der ikke hensyn til dommen. Med dette forslag fjernes den forvirring og usikkerhed, som der ville være, hvis man havde vedtaget det oprindelige forslag om selektiv hensyntagen til domme og overtrædelser, men medlemsstaten er stadig forpligtet til ikke at tage hensyn til domme i en anden medlemsstat, hvis det medfører tilsidesættelse af princippet om non bis in idem, reglerne om sletning af domme fra det nationale strafferegister og amnesti.

Som forslaget er udformet, mener vi, at det i tilstrækkelig høj grad tjener både princippet om gensidig anerkendelse af retsafgørelser og politikken om gradvis retslig ligestilling.

Det skal endnu en gang understreges, at denne foranstaltning, i lighed med andre lignende foranstaltninger, bygger på principperne om gensidig anerkendelse og tillid. Det er dog vigtigt, at Rådet hurtigst muligt godkender det vidtgående forslag om mindstekriterier i strafferetlige procedurer, som blev vedtaget for mange måneder siden i Europa-Parlamentet, og som vil styrke ovennævnte principper.

Hvorfor tøver Rådet med et så vigtigt spørgsmål?

Til sidst vil jeg sige, at jeg glæder mig over det finske formandskabs udtalelse forleden dag om at intensivere lovgivningsarbejdet og overvågningen af gennemførelsen af de afgørelser, der vedrører strafferetlige spørgsmål. Vi må håbe, at udtalelsen bliver omsat i handling.

  Ιoannis Varvitsiotis, for PPE-DE-Gruppen. - (EL) Hr. formand, hr. næstformand i Kommissionen, mine damer og herrer! De sidste syv år har vi observeret en udvikling i redskaber som den europæiske arrestordre og overførsel af fængslede, som skal styrke den gensidige tillid mellem de nationale retsmyndigheder og udviklingen af en politik, der fører til strafferetlig konvergens.

Nu godkender vi Kommissionens forslag om at indføre et nyt system, på grundlag af hvilket medlemsstaterne i strafferetlige procedurer vil kunne tage hensyn til tidligere domme af den pågældende person, som er afsagt i en anden EU-medlemsstat. Tidligere domme, som er afsagt i andre medlemsstater, vil have samme gyldighed, som hvis de var afsagt i den medlemsstat, hvor den nye straffesag indledes. Jeg vil gerne tilføje en ting til de argumenter, der taler for nødvendigheden af denne foranstaltning, og som hr. Demetriou gjorde rede for, nemlig at dette er fuldstændig logisk, da tidligere domme er med til at forme lovovertræderens personlighed og spiller en rolle i udmålingen af straffen.

Til sidst vil jeg gerne rose ordføreren, som med sine ændringsforslag har formået at forene Rådets og Kommissionens holdninger, der var temmelig divergerende på nogle punkter. Jeg håber, at det finske formandskabs udtalelse ikke bliver ved ordene, men snart bliver ført ud i handling. Vi er nødt til at gå hurtigere frem, hvis vi vil harmonisere strafferetten.

  Andrzej Jan Szejna, for PSE-Gruppen. - (EN) Hr. formand! Samtidig med at man tager hensyn til de forskelle, der i øjeblikket består mellem de nationale juridiske systemer, er det yderst ønskværdigt at fremme gensidig anerkendelse af domme mellem de forskellige medlemmer af EU.

Som allerede udtalt af Det Europæiske Råd i Tampere, er systemet med gensidig anerkendelse hjørnestenen i det juridiske samarbejde, både i civile sager og kriminalsager. Når det er tilfældet, er det af største betydning at få fastlagt det rette retsgrundlag, så en dom, der bliver afsagt i en medlemsstat, kan tages i betragtning ved nye strafferetssager mod samme person vedrørende andre forhold i andre medlemsstater.

Kommissionens forslag til en rammeafgørelse bør vedtages med ændringsforslag. Målet med princippet om gensidig anerkendelse er, at domme afsagt i andre medlemsstater får samme værdi og samme virkning som tidligere domme i samme medlemsstat. Det bør siges udtrykkeligt, at medlemsstaten ikke har pligt til at håndhæve de domme, der er afsagt i andre medlemsstater, men at den blot kan drage passende konklusioner af det tidligere tilfælde i den nye sag.

Desuden vil virkningerne af tidligere domme stadig være styret af national lovgivning i hver enkelt medlemsstat. Et princip om assimilering af domme afsagt i andre medlemsstater med domme i den enkelte medlemsstat bør fastlægges, sådan at den nationale lovgivning stadig kan drage passende konklusioner af dette princip. Men jeg må anse det for nødvendigt, at der tages hensyn til tidligere domme, hvis deres vægt i den anden vurdering er den samme som af en dom afsagt i den medlemsstat, hvor retssagen er indledt.

Desuden må der ikke tages hensyn til domfældelse for handlinger, der ikke er strafbare i den pågældende medlemsstat, ved straffesager i denne.

  Gerard Batten, for IND/DEM-Gruppen. - (EN) Hr. formand! I denne betænkning ser vi endnu et eksempel på den såkaldte gunstige krise, der giver EU mulighed for at presse på med yderligere politisk integration. Der er virkelig et problem. I London indrømmer hovedstadspolitiet, at det meste af den organiserede kriminalitet nu styres af en række etniske bander, mange fra EU-lande. Det er helt ud over de enkelte kriminelle, der er kommet til Det Forenede Kongerige for at udøve deres profession.

Det virkelige problem ligger i Det Forenede Kongeriges politik om åbne grænser og retten for EU-borgere til uhindret adgang til Det Forenede Kongerige, såvel som regeringens fuldstændige opgivelse af enhver kontrol med, hvem der kan og ikke kan komme ind fra et hvilket som helst sted i verden. Men den afgørende del af denne betænkning er henvisningen til Det Europæiske Råd i Tampere, der har til hensigt at gennemtvinge et europæisk retssystem over for Det Forenede Kongerige, og kommentaren: "Der er stadig lang vej igen, før retsvæsenet, hvad angår retspleje, bevisførelse og materielle bestemmelser, forvaltes på en mere eller mindre ensartet måde i EU's medlemsstater".

Ja, det er der virkelig, og måtte det længe forblive sådan. Storbritannien har habeas corpus - retten til en retssag med en jury og formodningen om uskyld, indtil skyld er bevist - og nogle af os i Storbritannien agter og ønsker, at vi skal beholde disse sikkerhedsforanstaltninger. Det Forenede Kongeriges Uafhængighedspartis reaktion på denne betænkning er "nej, ellers mange tak".

  Marek Aleksander Czarnecki (NI). - (PL) Hr. formand! Den rammebeslutning, vi diskuterer, er særligt vigtig med hensyn til tilnærmelse og harmonisering af lovgivning. Jeg er enig med ordføreren i, at national lov bør være det eneste kriterium, der afgør, om og i hvilket omfang der bør knyttes retlige effekter til tidligere domme i udlandet.

Vi bør imidlertid ikke glemme grundlæggende principper som ne bis in idem, princippet om begrænsninger, amnesti eller fjernelse af registreringer fra det nationale strafferegister. Jeg mener derfor, at vi bør bibeholde artikel 4. Vi bør også understrege, at vi under straffesager i en medlemsstat ikke kan tillade, at domme i udlandet bliver taget med i betragtning, hvis de har at gøre med handlinger, som ikke er strafbare i den pågældende medlemsstat.

Jeg er enig med ordføreren i, at det bedste sted for de bestemmelser, der findes i artikel 6, er i forslaget om Rådets rammebeslutning om udveksling mellem medlemsstaterne af informationer om strafferegistre og deres indhold.

  James Hugh Allister (NI). - (EN) Hr. formand! Som med mange andre harmoniseringsforslag fra EU er der en vis simplistisk og plausibel appel om gensidig anerkendelse af straffedomme i hele Fællesskabet. Men tag ikke fejl. Det er en del af den store plan om et integreret og EU-styret strafferetssystem, der nødvendigvis må kræve, at de nationale systemer er underordnede.

For mig er strafferetsplejen essentielt et nationalt spørgsmål, og det skal den forblive. Derfor glæder jeg mig over modstanden ved fredagens ministerrådsmøde mod yderligere afgivelse af det nationale veto. Jeg håber, det vil blive opretholdt.

Jeg er modstander af dette forslag ikke alene på grund af min modstand mod den store plan, som dette er en del af, men fordi det formindsker beskyttelsen af mine vælgere mod uretfærdighed.

Den grusomme erfaring, som britiske borgere har gjort i udlandet, bekræfter min opfattelse, at vi har meget at tabe ved integration af det strafferetlige system. Husk synet af de britiske plane spotters (flykiggere) i Grækenland. Husk den grufulde domfældelse af Kevin Sweeney i Holland. Hvorfor skal det være muligt, at miserable domme, som sikres ved ringere standarder end dem, der gælder i Det Forenede Kongerige, bliver brugt mod britiske borgere i deres eget land? Det siger jeg ikke bør være tilfældet. Derfor er jeg modstander af dette forslag.

I beskyttelsen af mine vælgere er mit slagord "britiske standarder for britiske borgere".

  Formanden. - Forhandlingen er afsluttet.

Afstemningen finder sted i morgen