Fuldstændigt Forhandlingsreferat

Tirsdag den 26. september 2006 - Strasbourg

17. Strategiske retningslinjer for samhørighed (forhandling)

  Formanden. - Næste punkt på dagsordenen er henstilling fra Regionaludviklingsudvalget om forslag til Rådets beslutning om Fællesskabets strategiske retningslinjer for samhørighed (11807/2006 - C6-0266/2006 - 2006/0131(AVC)) (Ordfører: Constanze Angela Krehl) (A6-0281/2006).

  Danuta Hübner, medlem af Kommissionen. - (EN) Hr. formand! Lad mig begynde med på vegne af hr. Špidla og mig selv at sige, at vi glæder os meget over betænkningen om strategiske retningslinjer for samhørighed vedtaget af Parlamentets Regionaludviklingsudvalg den 11. september. I særdeleshed vil jeg gerne takke fru Krehl for hendes store arbejde med at udarbejde betænkningen og for det gode samarbejde, vi har haft i det sidste år om sagen.

Jeg har været taknemmelig for den støtte og de idéer, der er kommet fra Regionaludviklingsudvalget og Parlamentet i denne periode med hensyn til, hvad der måske er den vigtigste og mest innovative del af den nye samhørighedspolitik for 2007-2013. Gennem retningslinjerne forsøger vi at sikre, at Fællesskabets prioriteter bliver fuldt integreret i de nationale og regionale udviklingsprogrammer, som støttes af Unionen. Retningslinjerne søger at skabe en klar og konsekvent tilgang til støtte for vækst og job under den fornyede Lissabon-strategi. Jeg tror, at retningslinjerne har haft betydelig gavn af Parlamentets bidrag.

Jeg vil gerne henlede Deres opmærksomhed på de punkter, der er blevet tilføjet til dokumentet, siden Parlamentet udarbejdede sin betænkning i maj. De er vigtige i den forstand, at de afslører den politiske orientering, som ligger bag retningslinjerne. Punkterne trækker meget på forslagene i den betænkning, fru Krehl har udarbejdet. F.eks. henleder de opmærksomheden på vigtigheden af partnerskab (punkt 16), på infrastrukturens bidrag til konvergens (punkt 11), på lige muligheder og kampen mod diskrimination (punkt 15), på vigtigheden af udvikling, der er miljømæssigt bæredygtig (punkt 14), og territorial samhørighed og den bymæssige dimension (punkt 12).

Det er værd at notere, at Rådet og medlemsstaterne ved at vedtage disse punkter faktisk skriver et memorandum til sig selv om, hvordan det næste program bør styres. Det er helt klart meget vigtigt for os, nu hvor vi ser frem til forhandlingerne om programmet.

Ud over disse punkter, er teksterne i retningslinjerne blevet styrket på afgørende områder, der er af betydning for Parlamentet. I særdeleshed har vi anvendt mere opmærksomhed på territorial samhørighed. Dette indbefatter en stærkere ordlyd om det bymæssige spørgsmål. Vi har også udviklet teksten angående de tre initiativer - Jasper, Jeremy og Jessica - som De har støttet så stærkt. Dette bør bl.a. yde et bidrag til udviklingen af anvendelsen af partnerskaber mellem det offentlige og private i vores programmer, en af de ting, der anbefales i Deres betænkning om retningslinjerne. Der er mange andre områder, hvor jeg tror, at De vil finde, at Kommissionen har forsøgt at tage hensyn til Parlamentets ønsker.

Jeg ønsker ikke endnu en gang at opsummere indholdet af dokumentet, men måske vil det være ulejligheden værd, at vi minder os selv om visionen for den nye samhørighedspolitik, som de strategiske retningslinjer kan hjælpe os til at nå. Denne vision er centreret om økonomisk udvikling, som i stigende grad drives af lokale og regionale ressourcer, hvad enten det er innovative små eller mellemstore virksomheder, lokale menneskelige færdigheder eller akademiske institutioner. Denne vision drejer sig om at udvikle vores enestående system med regering på flere niveauer ved at bringe politikken tættere på det lokale og regionale niveau, tættere på befolkningen og tættere på det sted, hvor vækst og arbejdspladser genereres.

Jeg ved, at nogle af Dem har udtrykt et ønske om at få mere debat om strategiske retningslinjer, så jeg ser frem til at høre Deres opfattelse.

  Constanze Angela Krehl (PSE), ordfører. - (DE). Hr. formand, fru kommissær, mine damer og herrer! Europa-Parlamentet sætter med debatten i dag og afstemningen i morgen punktum for to og et halvt års arbejde med forberedelsen af lovgivningspakken for samhørighedspolitikken for 2007-2013. En samhørighedspolitik, som for første gang skal fungere med 25 eller 27 medlemsstater, idet de nye lande alle er samhørighedslande og har stor gavn af den fremtidige samhørigheds- og strukturpolitik. Med afstemningen i morgen vil vi gerne åbne mulighed for, at de operationelle programmer kan afsluttes, indgives og godkendes af Kommissionen i regionerne, og der dermed er sikret en hurtig påbegyndelse af projekterne i de dårligt stillede regioner i EU til næste år.

Jeg vil gerne takke varmt for det samarbejde, som har fundet sted i forbindelse med betænkningen om de strategiske retningslinjer. Kommissionen stillede et godt forslag, som vi i fællesskab har arbejdet på sammen med Kommissionen og Rådet, og vi har haft meget kontakt direkte til regionerne, det vil jeg gerne udtrykkeligt nævne her. De besøg, som jeg som ordfører har aflagt i Lissabon, Madrid, Bratislava, Prag, Stockholm og Helsinki, har ydet et vigtigt bidrag til kvaliteten af den betænkning, som vi derefter i fællesskab har vedtaget i udvalget og i plenum.

Det glæder mig meget, at de centrale punkter, som Europa-Parlamentet ville have med i retningslinjerne, i meget vidt omfang også kan genfindes i det dokument, som Rådet vedtog i august.

Det vigtigste punkt er nok den klare udtalelse om, at vi ønsker en bæredygtig udvikling af EU, at vi ikke kun har kortsigtede økonomiske mål for øje, men stræber efter en bæredygtig forbedring, bæredygtige bedre arbejds- og livsbetingelser, netop også i dårligere stillede og underudviklede regioner i EU. Derfor var det også meget vigtigt for os, at adgangen til midlerne under samhørighedspolitikken skal være diskrimineringsfri. I det nu foreliggende endelige dokument fastslås det endnu en gang udtrykkeligt, at handicappede, ældre mennesker og mennesker med migrationsbaggrund skal have adgang på lige fod med alle andre mennesker. Det er et vigtigt signal til borgerne i regionerne.

Vi har lagt vægt på at fastholde, at vi i EU ikke vil skabe hvilke som helst arbejdspladser, men at vi vil skabe kvalitativt bedre, fremtidsorienterede job. Dette hænger tæt sammen med forbedret uddannelse, forbedrede muligheder for at oprette forskningsinstitutioner samt muligheden for at knytte små og mellemstore virksomheder hurtigere og bedre til netop disse forskningsinstitutioners resultater. Alt dette har vi endnu en gang forankret i de strategiske retningslinjer.

Et meget vigtigt område for os - efter en lang og udførlig debat - er støtten til byerne og byområderne. Her bor 80 % af EU's befolkning. Derfor skal vi også koncentrere midlerne på dette område, ikke kun når det gælder skabelse af arbejdspladser, men også med hensyn til f.eks. udvikling af den trafikale infrastruktur eller forbedring af miljøsituationen i byerne.

Der er et punkt, som vi særligt har fremhævet, nemlig det territoriale samarbejde, som er vigtigere end nogensinde før i et EU, der er blevet større, så man kan lære af hinanden og skabe projekter i fællesskab. Så sent som i sidste uge så jeg under et arbejdsgruppebesøg i Ungarn, hvilke strategisk kloge forestillinger og idéer der opstår også i de nye medlemsstater. Måske kan en og anden region, som i årevis har fået samhørighedsmidler fra EU, tage ved lære af de nye medlemsstater. Men det kræver, at vi fortsat støtter det territoriale samarbejde.

Et andet punkt - og her taler jeg især også som koordinator for Den Socialdemokratiske Gruppe - er fremme af lige muligheder i EU, netop for kvinder og unge mennesker. De resultater, som vi har opnået i Fællesskabet med Equal, skal fortsat udnyttes, netværkene skal videreføres, også i den nye støtteperiode. Dette er også kommet med i retningslinjerne. Alt i alt kan vi i Parlamentet betragte forhandlingsresultaterne som en stor succes ikke kun for Parlamentet, men også for borgerne.

Ingen succes og intet kompromis kan leve uden et men, og der er naturligvis også et men ved retningslinjerne. Europa-Parlamentet har lagt stor vægt på at styrke samarbejdet med arbejdsmarkedets parter og civilsamfundet. Det har ganske vist også fundet vej til retningslinjerne, i den betænkning, som Rådet til sidst vedtog, men desværre kun i en meget svækket form. Vi vil arbejde for, at Parlamentet igen tager ordet, når halvdelen af strukturstøtteperioden er gået, og i fællesskab reviderer disse retningslinjer. Det kommer til at handle om samarbejdet, og vi vil også undersøge meget nøje, om øremærkningen virkelig var en fornuftig opfindelse fra Rådets side, eller om det kun giver mere bureaukrati til de involverede. Hvis det sidste er tilfældet, vil vi kæmpe for at få det afskaffet igen, for Europa-Parlamentet er forpligtet og står til ansvar over for borgerne. Og denne pligt vil vi opfylde.

  Jan Olbrycht, for PPE-DE-Gruppen. - (PL) Hr. formand! Allerførst vil jeg gerne takke fru Krehl, ikke kun for hendes betænkning, men også for det hårde arbejde, hun har lagt i at udarbejde Europa-Parlamentets holdning. Parlamentets betænkning behandler Fællesskabets strategiske retningslinjer og er et fremragende eksempel på interinstitutionelt samarbejde.

Europa-Parlamentet har gennem arbejdet i Regionaludviklingsudvalget forsøgt at definere sine forventninger under den lovgivningsmæssige proces, og i dag kan vi sige, at der er blevet taget højde for næsten alle disse forventninger. Det er sandt, at der er et misforhold mellem de strategiske retningslinjer, som de præsenteres i dag, og den tidligere offentliggjorte liste over udgifter til Lissabon-strategien, som senere blev medtaget som bilag til forordningen. Ikke desto mindre mener Parlamentets medlemmer, at vi bør støtte den endelige version af de strategiske retningslinjer, da de opfylder vores forventninger.

Man kunne sige, at for medlemsstaterne udgør de strategiske retningslinjer et internt sammenhængende grundlag for at planlægge gennemførelsen af samhørighedspolitikken. Da medlemsstaterne først vedtog disse retningslinjer ved hjælp af et rådsdirektiv, må vi håbe, at de enkelte medlemsstater vil være indstillet på at gennemføre dem. En indikator for de nationale regeringers beslutning vil f.eks. være deres anvendelse af retningslinjen om at styrke byernes rolle i planlægningsfasen og gennemførelsen af integrerede genopretningsprogrammer. De strategiske retningslinjer er uundværlige for at skabe en ramme for at gennemføre samhørighedspolitikken mellem 2007 og 2013. Derfor mener jeg, at Parlamentet bør støtte dette forslag, som tager højde for Europa-Parlamentets forslag.

  Stavros Arnaoutakis, for PSE-Gruppen. - (EL) Hr. formand, fru kommissær, mine damer og herrer! Jeg kan kun udtrykke tilfredshed og har kun ros til ordføreren for betænkningen, fordi der er vigtige spørgsmål, som Europa-Parlamentet havde lagt vægt på, og som både Rådet og Kommissionen har accepteret. I forhold til den oprindelige tekst kan jeg nævne forbedringen af retningslinjerne for princippet om bæredygtig udvikling i strukturfondenes og Samhørighedsfondens interventioner, ligestilling af mænd og kvinder og ikkeforskelsbehandling på grund af køn, race, etnisk oprindelse, religion og handicap - hvor der lægges vægt på handicappedes adgang til alle faser i forberedelsen og gennemførelsen af programmer og projekter - vægt på den bymæssige dimension og indbyrdes forbindelser mellem byer og landbrugsområder samt partnerskabsforhold generelt.

For os er det en vigtig faktor for programmernes succes, hvor meget alle de involverede instanser - på regionalt og lokalt plan - vil blive inddraget i planlægningen og gennemførelsen, især arbejdsmarkedets parter og de lokale myndigheder. Det er en meget vanskelig udfordring, når man opstiller som mål at opnå økonomisk og social samhørighed i den nye planlægningsperiode, samtidig med at skævhederne vokser i det udvidede EU, og midlerne til at gennemføre samhørighedspolitikken bliver færre.

De strategiske retningslinjer er et vigtigt middel hen imod en mere givtig og mere målrettet fordeling af midlerne. Samtidig styrker de det strategiske indhold i samhørighedspolitikken og skaber rammerne for synergi med Lissabon-strategien.

Vi står ved indgangen til en ny epoke for samhørighedspolitikken. Jeg vil udtrykke det således, at samhørighedspolitikken i den nye planlægningsperiode, også med henblik på midtvejsevalueringen, skal bevise, at den er nødvendig og bør fortsætte. Alt det, jeg har nævnt, vil sammen med andre kvalitetsmæssige egenskaber, som Parlamentet har indført enten i forordningerne eller i retningslinjerne, være det, som vil bidrage til at nå målsætningerne. Medlemsstaterne og regionerne bør tage højde for dette både ved udarbejdelsen af de nationale strategiske referencerammer og de operationelle programmer. En korrekt gennemførelse og tilsyn med gennemførelsen er noget, der vedrører os alle.

  Jean Marie Beaupuy, for ALDE-Gruppen. - (FR) Hr. formand, fru kommissær, mine damer og herrer! Først vil jeg tilslutte mig kollegernes tak til fru Krehl for det arbejde, hun har gjort, og takken til fru Hübner for det gode forhold, vi har haft til Dem og alle Deres tjenester i de måneder, der har ført frem til afstemningen i morgen. Det vil ikke overraske nogen, hvordan vores gruppe stemmer, vi skal naturligvis vedtage denne tekst, og det skal vi gøre af mindst to grunde. For det første tager den højde for ikke bare de fleste anmodninger fra vores gruppe, men også, tror jeg, for anmodningerne fra de fleste af os. For det andet har denne sag stået på meget længere end planlagt, og derfor er det vigtigt, at vi vedtager denne tekst.

Jeg har fire kommentarer. For det første vil jeg gerne påpege over for Dem - som andre medlemmer allerede har gjort ved flere lejligheder - at der i artikel 1 i den tekst, der blev vedtaget den 18. august i Rådet, sort på hvidt står "at fungere som en vejledende ramme for medlemsstaterne", fru kommissær. Jeg ved godt, at det som tingene står betragtes som dårlig tone at ville pålægge de 25 stats- og regeringschefer direktiver, som kommer fra Kommissionen eller Parlamentet. Jeg vil imidlertid gerne understrege, at vi gerne havde set nogle lidt mere bindende elementer i denne tekst. Som nogle af medlemmerne har sagt, bl.a. fru Krehl, så vil vi ved midtvejsevalueringen formulere de nødvendige synspunkter for at ændre de egenrådige veje, man måtte have valgt.

For det andet må jeg understrege motivationen for disse strategiske retningslinjer. Mine aktuelle kontakter taler om en teknostruktur i Bruxelles og et Parlament, der vedtager strategiske retningslinjer. Det er alt sammen meget kompliceret. Folk glemmer for hurtigt, alt for hurtigt, at det faktisk er takket være disse strukturfonde og disse retningslinjer, at vi tidligere - med Portugal, Spanien og Irland - har opnået vigtige resultater, og det er sket til gavn for de mennesker, som levede under ugunstige forhold i tilbagestående regioner. De glemmer, at vores forpligtelse til solidaritet, som i dag udtrykkes i denne samhørighedspolitik, er udarbejdet for at give alle samfundene og hver eneste indbygger i de dårligt stillede regioner adgang til samme goder som mennesker i de mere velstående regioner.

Jeg vil kort nævne, at jeg er meget glad for den fleksible model, som annonceres straks fra begyndelsen af denne tekst. Det er en model, som tager højde for hver enkelt regions styrker og svagheder, og som tillader, at der især lægges vægt på transport, miljø og energi.

Endelig glæder det os, ligesom vores kolleger fra intergroup, som allerede har fremhævet dette punkt, at teksten understreger byernes betydning. Jeg var selv i Tyskland for få dage siden, og jeg kan derfor sige - og mine tyske kolleger må korrigere mig, hvis jeg tager fejl - at 90 % af den tyske befolkning bor i byer med over 2.000 indbyggere. I den fremsendte tekst fremhæves byernes betydning. Det, jeg gerne vil sige, er, at bortset fra ordene, bortset fra de beløb, som bliver afsat til samhørighedsfonden, så vil der også være midler til at bruge fonden.

Fru kommissær, i Deres meddelelse om samhørighedspolitik og byerne har De afsat særlig plads til den integrerede model. I denne fase af debatten vil jeg gerne sige, at vi fortsat skal være meget opmærksomme og frem for alt sikre, at gennemførelsen af de integrerede modeller ikke kun kommer til at berøre byerne i snæver forstand, men også samfundene omkring byerne. Vi diskuterede denne sag over frokosten med min kollega fru Bourzai, som er til stede i Parlamentet. Det er ikke kun byen, der tæller, det er alt det land, der omgiver den, inden for en radius på 10, 20, 50 eller 100 km, hvor folk lever sammen til daglig. Hvis folk skal leve harmonisk sammen, må de forskellige aspekter som transport, samfund og uddannelse forbindes effektivt med hinanden.

Jeg vil slutte med at sige, at aktørerne også skal have gode forbindelser til hinanden. Det gælder aktørerne på nationalt, regionalt, lokalt og andre niveauer. Ligesom et orkester med sine violiner og pianoer har brug for en dirigent for at kunne spille godt, vil vi sikre, at der findes en god dirigent for alle disse projekter, én som kan gøre samhørighedsfonden til en succes.

FORSÆDE: Ingo FRIEDRICH
Næstformand

  Bairbre de Brún, for GUE/NGL-Gruppen. - (Taleren talte irsk)

Hr. formand! Jeg vil gerne takke kommissæren for så ofte at komme i Parlamentet for at drøfte sine forslag med os. Jeg vil i særdeleshed gerne takke fru Krehl for hendes arbejde med at tilføre Kommissionens oprindelige forslag nogle forbedringer, særlig med hensyn til partnerskab, byernes og deres oplands rolle, det civile samfund, adgang for handicappede og miljøet. Men jeg må gentage de bekymringer, som jeg gentagne gange har givet udtryk for, angående øremærkning, hvilket stadig er centralt for Kommissionens retningslinjer. Det har været og vil fortsat blive brugt på medlemsstatsniveau til at nedjustere meget af, hvad Parlamentet har forsøgt at udrette, og hvad folk har talt om her til aften. Det støtter Lissabon frem for Göteborg og nogle elementer i Lissabon mere end andre.

I Irland er der i øjeblikket en anden grund til bekymring, der ikke har noget med retningslinjerne at gøre, som jeg vil benytte denne lejlighed til at nævne. Nemlig at finansieringen i det kommende "fredsprogram" vil blive fordelt på en måde, der ikke svarer til bestræbelserne på og bestemmelserne om lighed. Jeg håber at tale mere med kommissæren om dette.

(Taleren fortsatte på irsk)

Vi må huske de oprindelige grunde til disse midler og programmer og se på dem igen ved midtvejsevalueringen. Som hr. Beaupuy mindede os om, har vi i Irland i både Nord og Syd oplevet store fordele og store fremskridt ved hjælp af disse fonde. Vi må huske vores solidaritet og lade andre områder få adgang til at gøre det samme i fremtiden.

  Mieczysław Edmund Janowski, for UEN-Gruppen. - (PL) Hr. formand! Jeg vil lykønske fru Krehl med hendes arbejde. Vi har i dag her i Parlamentet drøftet Rumæniens og Bulgariens optagelse i EU. I forbindelse med denne udvidelse vil jeg fremhæve en erklæring i indledningen til Rådets afgørelse. Den lyder som følger: Udvidelsen af Den Europæiske Union til at omfatte 25 medlemsstater er en enestående lejlighed til at styrke både den økonomiske konkurrenceevne og den interne samhørighed i Den Europæiske Union.

Vi skal selvfølgelig også være bevidst om, at der endnu i dag er store forskelle med hensyn til velstand og udviklingshastigheden i visse regioner. Vi kan imidlertid allerede nu knap 28 måneder, efter at 10 nye medlemsstater er blevet medlem af EU, konstatere, at selv de fattigste regioner udvikler sig i et betydelig hurtigere tempo, og at de nu har en ret høj vækstrate. Jeg taler som borger fra et af disse områder, nemlig Podkarpacie-regionen i det sydøstlige Polen.

Ordet samhørighed betyder ikke homogenitet eller ensartethed, men det betegner snarere en tilstand, hvor en given struktur forbliver et egentligt hele uden interne spændinger eller sprækker. Dette er min opfattelse af EU's samhørighedspolitik. Aktiviteter, der iværksættes som led i bestræbelser på at fremme solidaritet mellem lande og nationer i Fællesskabet, bliver hurtigere gennemført og mere vellykkede, hvis der er større makroøkonomisk stabilitet, og der gennemføres vigtige strukturændringer på en mere effektiv måde.

Det er derfor vigtigt at definere principperne for samhørighed for hele EU og samordne dem med de strategiske referencerammer, de enkelte lande skaber. Derfor bør vi glæde os over, at formålet med samhørighedspolitikken for 2007-2013 er at yde økonomisk støtte til de mindst udviklede områder, samtidig med at det også prioriteres at fremme økonomisk vækst og øget beskæftigelse. Det glæder mig, at der er lagt vægt på samhørighedspolitikkens territoriale dimension, da den sigter på at skabe balance mellem udviklingen af byområder og landdistrikter samt regioner med særlige karakteristika.

Det bliver meget vigtigt at anvende finansielle instrumenter fornuftigt, og derfor kommer midtvejsevalueringen til at spille en væsentlig rolle. Vi bør betragte vores aktiviteter i Europa på længere sigt. Jeg mener derfor, at vi skal puste nyt liv i Lissabon-strategien. Vi skal fremme innovation på alle områder, hvor det er muligt, vi skal basere vores økonomi på viden og uddannelse, og vi skal tilskynde til iværksætterånd uanset de berørte virksomheders størrelse. Disse strategier vil sikre succes. Vi må imidlertid ikke glemme, at vi med vores handlinger skal behandle mennesker som individer, som familiemedlemmer, medlemmer af lokale og regionale samfund, som statsborgere i bestemte lande og som borgere i hele Fællesskabet. Dette gælder også handicappede. Det er derfor meget vigtigt at tage hensyn til den demografiske dimension af samhørighedspolitikken.

  Konstantinos Hatzidakis (PPE-DE). - (EL) Hr. formand! Med betænkningen fra fru Krehl, som jeg gerne vil rose for den indsats, hun har gjort, færdiggør vi lovgivningen i forbindelse med strukturfondene i perioden 2007-2013 og fører tingene ud i livet, dvs. gennemfører lovgivningen.

Spørgsmålet er imidlertid, om den lovgivning, vi har vedtaget, er den bedste. Mit svar er nej! Efter min opfattelse kunne den være meget bedre. Men på baggrund af den balance, der er i EU - som vores lande er medlemmer af - med 25 stater kan jeg sige, at det er den bedst mulige lovgivning. Derfor står vi nu over for den udfordring, at vi skal se, ikke kun hvordan medlemsstaterne og regionerne vil bære sig ad med at udnytte de 308 milliarder, der står på samhørighedsbudgettet, men også hvad de vil bruge alle disse penge til. Og i denne forbindelse er de strategiske retningslinjer, vi taler om i dag, vigtige, fordi de netop drejer sig om indholdet i samhørighedspolitikken. Hvor skal pengene ledes hen? Hvad er de prioriterede områder? Og det er naturligvis helt korrekt at kæde samhørighedspolitikken sammen med Lissabon-strategien, sådan som det også kommer klart til udtryk i retningslinjerne. Det ville måske være mere korrekt, hvis sammenkædningen blev mere klar og konkret, eller hvis Lissabon-strategien fik en mere snæver definition, så den dækker nogle områder, som virkelig er førende sektorer af betydning for EU's økonomi.

Under alle omstændigheder er ansvarets time nu kommet. Ansvarets time for Kommissionen, ansvarets time for medlemsstaterne, især de 10 nye medlemsstater, som hurtigt skal tage ved lære og finde ud af, hvordan EF-støtterammerne fungerer, men også for os, hvad angår kontrol.

Vores arbejde slutter ikke i dag. Jeg vil snarere sige, at det er nu, det begynder.

  Bernadette Bourzai (PSE). - (FR) Hr. formand, hr. kommissær, mine damer og herrer! Jeg vil begynde med at takke vores kollega, fru Krehl, for og lykønske hende med hendes betænkning, og særlig hendes første initiativbetænkning, som har gjort det muligt for Parlamentet på ret tidligt tidspunkt at give udtryk for sin holdning til retningslinjerne for samhørighed med det formål at blive hørt og få indflydelse på den anden udgave, som Kommissionen har foreslået, og som vi er i færd med at drøfte.

Det skal understreges, at proceduren har været lidt overraskende. Selv om vi endnu ikke havde vedtaget de strategiske retningslinjer på fællesskabsplan, var medlemsstaterne allerede i gang med at forberede sig på at tilpasse dem nationalt. Det må indrømmes, at medlemsstaterne var drevet af et berettiget ønske om at anvende de nye strukturfonde fra 2007, men dette indebærer en risiko for, at der kommer til at mangle overordnet overensstemmelse.

Reformen af regionalpolitikken fandt ganske vist sted ikke blot i den vanskelige forbindelse med udvidelsen og fornyelsen af de finansielle overslag, men også i forbindelse med genoplivelsen af Lissabon-strategien, hvilket tydeligvis gav målsætningerne en anden retning. Det er imidlertid ikke nok at målrette dem udelukkende mod innovation, den videnbaserede økonomi, konkurrenceevne og iværksætterånd til at sikre målene om territorial samhørighed og bæredygtig udvikling. som efter min mening skal have den højeste prioritet.

Jeg beklager særlig, at øremærkningen af bevillingerne til Lissabon-målene sammen med klassificeringen af udgifter ikke er gjort betinget af Parlamentets tilslutning. Jeg beklager også, at samhørighedspolitikkens territoriale dimension ikke i tilstrækkelige grad er blevet taget i betragtning som en strategisk retningslinje, selv om jeg har taget udviklingen i forbindelse med bypolitik til efterretning. Jeg er imidlertid bekymret over hullerne og manglerne i forbindelse med bymiljøet, til hvilket midlerne ikke er særlig …

(Formanden afbrød taleren)

  Alfonso Andria (ALDE). - (IT) Hr. formand, mine damer og herrer! Med EU's strategiske retningslinjer definerer vi samhørighedspolitikkens principper og prioriteringer og foreslår nogle instrumenter, der giver de europæiske regioner mulighed for at få det fulde udbytte af de 308 milliarder euro, der er sat af til nationale og regionale bistandsprogrammer i de næste syv år.

Jeg vil navnlig komme ind på en afgørende faktor for samhørighedspolitikkens effektivitet, nemlig kvaliteten af partnerskabet mellem alle de aktører på lokalt og regionalt plan, der deltager i programmernes udarbejdelse og gennemførelse. Strategier, der udtænkes så tæt som muligt på borgerne, skal nemlig udgøre en integreret del af den indsats, der tager sigte på at fremme vækst og beskæftigelse. De små og mellemstore virksomheders rolle, nødvendigheden af at tilfredsstille det lokale behov for kompetencer, fællesskabernes betydning og behovet for lokale innovationscentre er så vigtigt, at det de fleste gange er nødvendigt at starte fra neden.

Inddragelsen vedrører ikke kun økonomien, men også borgernes mere direkte indsats via partnerskab og styringsmekanismer på de forskellige niveauer, som samhørighedspolitikken administreres inden for, så vi når EU's vækst- og beskæftigelsesmålsætninger. Et tættere samarbejde mellem Kommissionen og medlemsstaternes myndigheder er afgørende for definitionen af en samhørighedsstrategi, hvor EU-prioriteringerne tages op i en national og regional sammenhæng, og også for de gavnlige følgevirkninger, som den kan få i marken via gennemførelsen af et operativt program.

Jeg vil desuden gerne lykønske fru Krehl, som på sin sædvanlige dygtige og kompetente måde har sat gang i debatten om et så vigtigt emne som det, denne henstilling drejer sig om.

Det glæder mig, fru kommissær, at der i de strategiske retningslinjer er taget behørigt højde for det store stykke arbejde, som Parlamentet har udført i de sidste to år. Det er et resultat, der efter vores mening er meget vigtigt og betydningsfuldt. Der er nemlig taget hensyn til nogle vigtige spørgsmål, som parlamentsmedlemmerne har fokuseret på, og som er blevet overvejet i Parlamentets kompetente udvalg og drøftet her på plenarmødet.

Til sidst vil jeg sige, at jeg håber - eller rettere er sikker på - at parlamentsmedlemmerne vil stemme for denne lovgivningsmæssige beslutning og dermed belønne det store arbejde, der er blevet gjort i den forbindelse.

  Rolf Berend (PPE-DE). - (DE) Hr. formand, fru kommissær! Allerførst vil jeg gerne udtrykke min anerkendelse og mine lykønskninger til fru Krehl for denne vigtige byggesten i de kommende års samhørighedspolitik. De strategiske retningslinjer skal jo supplere strukturfondsforordningen og støtte de nationale og regionale myndigheder i programplanlægningen. Det er her, den politiske prioritering af de forestående investeringer fastsættes.

De nye strategiske retningslinjer koncentrerer sig helt rigtigt mere om vækst og arbejdspladser end hidtil, idet vægten ligger på viden- og informationssamfundet, virksomhedsinitiativ og beskæftigelse. Med andre ord handler det her primært om Lissabon-strategien, men jeg vil gerne understrege, at det aldrig sker som et mål i sig selv, men inden for samhørighedspolitikken altid med det formål at opfylde målet om en stærkere økonomisk samhørighed og en fælleseuropæisk konkurrenceevne. I denne forbindelse skal der også i disse retningslinjer. tages højde for støtte til enkelte virksomheders investeringer gennem tilskud specielt til små og mellemstore virksomheder.

Man må imidlertid fortsat udtrykke bekymring over de store forvaltningsudgifter inden for den europæiske strukturpolitik, som desværre ikke bliver forringet væsentligt med bestemmelserne i disse retningslinjer. Jeg vil også gerne understrege, at de begrænsede midler, vi har til rådighed, ikke bare skal anvendes intelligent, effektivt og koncentreret, også den private samfinansiering på projektniveau skal tillægges stor betydning. Desværre anvendes offentlig-private partnerskaber alt for sjældent i forbindelse med strukturfondene, ikke mindst fordi de juridiske forhold er uafklarede. Der må nu hurtigst muligt gøres alt for at give landene mulighed for snart at indsende deres operationelle programmer og frem for alt få en ubrudt overgang til den nye støtteperiode.

  Iratxe García Pérez (PSE). - (ES) Hr. Formand! Fru kommissær, jeg vil gerne begynde mit indlæg med at gentage takken for fru Krehls indsats, som har gjort det muligt for os at opnå en fælles holdning i Parlamentet, hvilket utvivlsomt har forbedret indholdet i disse strategiske retningslinjer væsentligt. På denne måde bliver det muligt for de europæiske regioner at få størst muligt udbytte af den budgetbevilling, der er afsat hertil, og vi har foreslået et grundlag for de nationale strategiske rammer, dvs. en bestræbelse på at opnå balance mellem vækst og territorial samhørighed.

Vi må ikke glemme, at Europa består af en bred vifte af regioner, der har mange lighedspunkter, men som også er meget forskellige på andre punkter, og som vi skal være opmærksomme på, når vi taler om samhørighed. Der er bymiljøer og landbomiljøer, hvor landbruget er det vigtigste erhverv, der er fjerntliggende regioner, øer og områder, der lider under affolkning. Samhørighedspolitikken skal kort sagt målrettes mod at fjerne de specifikke vanskeligheder i de enkelte regioner og på denne måde sikre dem de samme muligheder.

Inden for rammerne af de strategiske retningslinjer er der således medtaget nogle anbefalinger, som det er vigtigt at understrege, nemlig skabelse af flere og bedre arbejdspladser, innovation og videnøkonomi, som bidrager til at fjerne den digitale kløft, miljøinvesteringer, der sikrer bæredygtighed og forvaltning af naturrigdommene, infrastrukturer til transport og tilgængelighed, der giver samme muligheder til de personer, der behøver det, f.eks. ældre, handicappede og kvinder. Det er meget væsentligt, at disse elementer er blevet indarbejdet med henblik på en ordentlig gennemførelse af samhørighedspolitikken, der sikrer, at vi kan nå de oprindelige mål.

Endelig bør vi påpege, at der er blevet taget hensyn til princippet om deltagelse i udformningen af den europæiske politik. På denne måde har vi et grundlag for at mobilisere det økonomiske vækstpotentiale, der findes i alle regionerne, med en samhørighedspolitik, der forbedrer den geografiske ligevægt i den økonomiske udvikling og øger væksten i EU som helhed, og som kort sagt lægger grunden til et mere sammenhængende og solidarisk Europa.

  Ambroise Guellec (PPE-DE). - (FR) Hr. formand, hr. kommissær! Der er ikke megen tvivl om udfaldet af afstemningen i morgen om de strategiske retningslinjer, som sandsynligvis får støtte fra næsten hele Parlamentet. Jeg tror ligesom mange andre her i Parlamentet, at ordførerens arbejde har noget at gøre med dette.

Det er imidlertid som bekendt ret sent på dagen at tale om dette her og nu. De fleste lande er allerede godt i gang med at udarbejde de operationelle programmer. Det er selvfølgelig resultatet, der interesserer os. Hvad kommer EU's regionalpolitik, som udgør næsten 40 % af fællesskabsbudgettet, i virkeligheden til at gavne: Lissabon-strategien, territorial samhørighed eller begge? Forhåbentlig bliver den til gavn for begge.

Jeg synes under alle omstændigheder, at det princip, som Parlamentet ikke blev hørt om, nemlig øremærkning, som hovedsagelig vedrører de gamle medlemsstater, er et af de mest teknokratiske og efter min beskedne mening utvivlsomt et af de mindst intelligente principper, der nogensinde er udtænkt i EU. Det er en kombination af to teknokratier, nemlig Kommissionens teknokrati, hvis evner på dette område er kendt, og medlemsstaternes teknokrati, som er lige så forskelligt, som det er udviklet. Hvad kommer der ud af dette? Vi kan stadig håbe det bedste, men vi er nødt til at vente på, at Kommissionen gennemgår de operationelle programmer, som medlemsstaterne har indsendt, og dette vil tage flere måneder.

Jeg håber, at disse programmer først og fremmest opfylder behovene og ønskerne hos bybefolkningen og landbefolkningen, som de finder anvendelse på. Hr. kommissær! Vi ved, at De er opmærksom på disse velbegrundede bekymringer. Vi håber, at De kan overbevise Deres samtalepartnere og kolleger om dette.

  Lidia Joanna Geringer de Oedenberg (PSE). - (PL) Hr. formand! Fællesskabets strategiske retningslinjer for samhørighed er et af de vigtigste dokumenter til planlægning af strukturfondsudgifter i EU-medlemsstaterne. I dette dokument beskrives de væsentligste retningslinjer for lande, der ansøger om støtte fra Samhørighedsfonden fra 2007 til 2013. Retningslinjerne tilvejebringer det grundlag, den enkelte medlemsstat har brug for med henblik på at udarbejde en strategisk referenceramme for nationale udviklingsprioriteter. Retningslinjerne vil medvirke til, at de fremtidige foranstaltninger under samhørighedspolitikken målrettes mod at øge konkurrenceevnen, således at den økonomiske vækst og beskæftigelsen fremmes.

For at nå dette mål skal EU primært fokusere på viden, innovation og investering i menneskelig kapital samt arbejde på at udrydde forskelle mellem udviklingsniveauerne i bestemte regioner. Det er en hovedopgave at anvende de midler, der er til rådighed, effektivt, og det omfatter foranstaltninger såsom at fremme partnerskabsprogrammer mellem den offentlige og den private sektor, særlig på lokalt niveau. Det er også yderst vigtigt at være særlig opmærksom på bydimensionen, da det er i byer og bymæssige områder, at problemer såsom kriminalitet, social udstødelse, forurening eller tung trafik mærkes mest.

Parlamentet burde være tilfreds med den nuværende udgave af de strategiske retningslinjer. Vi kan nu kun håbe, at medlemsstaterne vil være i stand til effektivt at gennemføre samhørighedspolitikken på grundlag af disse retningslinjer.

Til sidst vil jeg lykønske ordføreren, fru Krehl, med et meget grundigt udarbejdet dokument.

  Lambert van Nistelrooij (PPE-DE). - (NL) Hr. formand! Også jeg roser Krehl-betænkningen og de resultater, som nu er optaget i direktivet. Det gælder også for de resultater, som fru Hübner har opnået i de forløbne to et halvt år i debatten på europæisk plan. Jeg er tilhænger af øremærkning. Det må vi gerne indrømme her i Parlamentet, og det er jeg den første, der gør. Men det betyder også, at vi kan forhindre, at forskellige dele af politikken bliver uforpligtende og splittet. Vi opdaterer hermed samhørighedspolitikken og optager den i ny dagsorden, nemlig Lissabon-dagsordenen.

Hovedvægten forskydes fra mindre beton og mindre asfalt til uddannelse af vores folk i vidensamfundet. Vi må fokusere på en skarp konkurrence, som i de kommende 20 år finder sted på verdensplan. Parlamentets rolle står centralt i den nye periode, med en midtvejsevaluering i 2009-2010. Det bliver spændende, når landbruget afvejes mod samhørighedspolitikken og mod Europas eksterne rolle i verden. Fokus vil i endnu højere grad komme til at ligge på politikkens merværdi. Det er på grund af denne rolle, at også jeg var med til at støtte De Grønnes ændringsforslag om en større rolle til Parlamentet ved justeringen i udvalget.

Jeg spørger også nu kommissæren og Kommissionen, om vi vil få tilstrækkelig information til at kunne føre en ordentlig debat om den nye finansielle prioritering for 2013-2020. Jeg beder Dem om at informere os om, hvad de nationale stater nu gør. Jeg fornemmer, at medlemsstaterne tøver med at rapportere tilstrækkeligt, og jeg synes, det er en skændsel. De får midlerne og bør derfor reagere passende.

Den nye syntese for den nye periode og de nye finansielle forhold kræver faktisk en stærkt justeret politik og en permanent rolle for regionerne og byerne i samhørighedspolitikken.

  Jamila Madeira (PSE). - (PT) Hr. formand, fru kommissær, mine damer og herrer! Forslaget til beslutning om de strategiske retningslinjer for samhørighed, som vi er blevet opfordret til at give vores tilslutning, og som skal tjene som grundlag for udformningen af nationale strategiske referencerammer, forekommer mig at være en fremragende hensigtserklæring til Rådet, som vi skylder Constanze Krehls store indsats. Disse strategiske retningslinjer bekræfter med al tydelighed, at Europa skal koncentrere sig om at nå Lissabon-strategiens mål, som jeg naturligvis lægger overordentlig stor vægt på, med hensyn til såvel beskæftigelse og vækst som fremme af innovation og videnøkonomi.

Når vi med vores nuværende større dimensioner skal forsøge at besvare EU's internationale udfordringer, må vi særlig bestræbe os på altid at sikre, at alle inddrages i denne indsats, arbejdsmarkedets parter, ngo'er, kommuner og regioner. Vi er i dag en enorm gigant med store ambitioner, og vi må ikke overse nogen dele af territoriet, for at vi skal nå de mål, som vi sætter os.

Vi skal bevise, at vores samfunds typiske flerlagsmodel er tilstrækkelig stærk. Fuld beskæftigelse, kvalificeret arbejdskraft, livslang læring og øget produktivitet er afgørende for, at økonomisk, social og regional samhørighed bliver til virkelighed i EU. For at det skal lykkes, må vi i fællesskab bestræbe os på, at det skal komme alle til gode.

Der lægges i betænkningen behørig vægt på, at der skal satses på innovation og på forskere, så de ikke forlader Europa, og på at oprette højt kvalificerede centre som afgørende forudsætninger for regionernes og medlemsstaternes økonomiske udvikling.

Der er stigende forståelse for, at videncentrene bør decentraliseres fra de store befolkningscentre til de mindre befolkede områder, der kan tilbyde disse videncentre fremragende etableringsbetingelser.

  Antonio De Blasio (PPE-DE). - (HU) Hr. formand! Fællesskabets strategiske retningslinjer for de kommende syv år, der ligger foran os, er et vigtigt skridt, og de kan særlig være nyttige til at forme medlemsstaternes samhørighedspolitik, som vil betyde et mere forenet og sammenhængende EU for os alle i løbet af et par år.

Parlamentet er så hurtigt som muligt gået i gang med at udarbejde Fællesskabets strategiske retningslinjer, og det er nu op til medlemsstaterne at udfærdige de bedst mulige, mest troværdige og lettest gennemførlige nationale udviklingsplaner og at fremsende dem til EU.

Jeg vil gøre opmærksom på et par aspekter i dokumentet, som ikke tidligere blev understreget, og som derfor ikke udgjorde den samme tilskyndelse, da medlemsstaterne udarbejdede deres egne udviklingsplaner. Jeg vil først nævne den del af dokumentet, i hvilken de forskellige civile og faglige organisationers brede deltagelse og engagement fremhæves, og hvor der opfordres til at give alle lige meget at skulle have sagt i forbindelse med udarbejdelsen af medlemsstaternes nationale udviklingsplaner.

At sundhed i dokumentet betragtes som en økonomisk værdi og en drivkraft til udvikling, er et stort fremskridt, og der anbefales den samme strategi til udarbejdelse af nationale udviklingsplaner. I dag betyder sundhed ikke længere blot at forbedre sundhedsplejesystemet eller at sikre lettere adgang til det, men det omfatter at skabe flere og bedre job, målene om bæredygtig udvikling samt princippet om lige muligheder, der allerede er blevet nævnt. Opmærksomheden på at øge gennemsigtigheden i og regnskabspligten for EU-støtte er et meget stort fremskridt, og det styrker således tilliden blandt medlemsstaterne.

Vi ved alle, at det er et kæmpearbejde at udfærdige et sådant dokument. For mit vedkommende kan jeg kun takke ordføreren, fru Krehl, og skyggeordføreren, hr. Olbrycht, for og lykønske dem med det fremragende arbejde.

  Brigitte Douay (PSE). - (FR) Hr. formand! At reducere forskellene mellem regioner, og særlig grænseregioner, er en stor udfordring i forbindelse med Fællesskabets strategiske retningslinjer. I betragtning heraf bør vi lægge vægt på aktioner, som har en langsigtet virkning, f.eks. aktioner, der gennemføres ikke blot inden for transport- og miljøsektoren, men også i forbindelse med Lissabon-strategien, vedrørende støtte til SMV'er og det grænseoverskridende arbejdsmarked.

Det er imidlertid beklageligt, at de grænseregioner, som underbygger regionalpolitik, i denne søgen efter afbalanceret udvikling af og til udgør meget forskellige enheder med hensyn til størrelse og befolkning, og der kan være store forskelle forbundet med den statistiske nomenklatur. Dette kan medføre, at der tildeles forskellige beløb fra strukturfondene, og der er således en stor risiko for, at en styrkelse af disse grænseregioners konkurrenceevne, som er en af samarbejdsprioriteterne, kan udvikle sig til en skarp konkurrence mellem naboregioner. Den skæve udvikling, der kunne blive resultatet på begge sider af grænserne, kunne komme til at skade EU's samhørighedspolitik, selv om et af målene med denne politik er at mindske de negative virkninger af at have grænser.

Hvordan kan vi i dette tilfælde få de berørte borgere til at erkende merværdien ved EU? Det er derfor af afgørende betydning, at vi skaber de ideelle betingelser for en afbalanceret grænseoverskridende økonomisk og social udvikling og lægger særlig vægt på programmer, der sigter på at gennemføre dette grænseoverskridende samarbejde.

Jeg vil slutte med at takke fru Krehl for hendes betænkning og frem for alt for hendes grænseløse entusiasme i forbindelse med gennemførelsen af en form for varig samhørighed.

  Jim Higgins (PPE-DE). - (EN) Hr. formand! Jeg glæder mig over de strategiske retningslinjer om samhørighed og de tre prioriterede områder, der er blevet udpeget. Som alle andre vil jeg gerne komplimentere ordføreren, fru Krehl.

Som irsk medlem af Parlamentet, og da jeg kommer fra en økonomi, som på 15 år er blevet ændret fra den svageste i EU til en af de stærkeste, vil jeg gerne anerkende den uhyre rolle, som samhørigheds- og strukturfondene har spillet ved at afstedkomme det økonomiske mirakel, der kendes som "Den Keltiske Tiger". De 308 milliarder euro for 2007-2013 vil stort set gå til nye medlemsstater. Irlands krav er reduceret fra 3,7 milliarder euro for 2000-2006 til 901 millioner euro, hvilket er en målestok for vores økonomiske succes. Det har jeg ingen problemer med.

Men jeg vil gerne anmode mine kolleger i de nye medlemsstater om ikke at give deres nationale regeringer magt til på centralt regeringsplan at afgøre, hvordan og hvor pengene skal bruges. De behøver regionale strukturer med virkelig magt på udviklingsområdet, og beføjelser for regionerne til at træffe beslutninger.

Jeg taler af erfaring. Jeg repræsenterer en valgkreds i Irland, der kendes om BMW-regionen. Det er en af de fattigste regioner, der ligger ud til Atlanterhavet og stort set består af bjerge. Det er stadig den eneste region i Irland, der bevarer mål 1-status, selv om det på grund af det nationale økonomiske resultat ophører den 31. december 2006. I årenes løb er penge fra samhørigheds- og strukturfondene, der var bestemt for regioner som min, blevet kanaliseret til Dublin, den østlige og sydlige del af landet, og har medfinansieret nationale udviklingsplaner. Jeg overdriver ikke. 680 millioner euro af de samfinansierede midler, bestemt for BMW-regionen, er gået til Dublin, til Øst og til Syd. Hvorfor? Fordi der i Irland ikke er nogen regional myndighed med virkelige beføjelser til at træffe beslutninger. Alt bliver afgjort i Dublin på centralregeringsplan.

Nu er det på tide, at de nye medlemsstater sikrer, at de får virkelig regionale myndigheder - ikke bare papirtigre - ellers kan den irske erfaring blive deres erfaring i morgen. Det har hr. Hübner gentaget her til aften. Jeg tror, det kan ske, det vil ske, og Parlamentet har også en rolle her ved at insistere på, at det ikke sker.

  Sérgio Marques (PPE-DE). - (PT) Hr. formand, fru kommissær, mine damer og herrer! Også jeg vil gerne takke Constanze Krehl for det fremragende arbejde, som hun har udført vedrørende forslaget til Rådets beslutning om Fællesskabets strategiske retningslinjer. Hendes indsats har været afgørende for, at flere af Europa-Parlamentets holdninger til spørgsmål som bæredygtig udvikling, den bymæssige dimension, lige muligheder, vedvarende energi osv. har vundet gehør hos Rådet, hvilket også begrunder, at Europa-Parlamentet vedtager denne henstilling.

Efter Rådets vedtagelse af denne beslutning får medlemsstaterne kun ganske kort tid til at forelægge Kommissionen deres strategier for strukturfondenes anvendelse, når de også skal integrere Fællesskabets retningslinjer. Det er beklageligt, hvis denne stramme tidsplan bringer gennemførelsen af den nye samhørighedspolitik i fare allerede fra januar 2007.

Jeg vil gerne bemærke, at jeg er enig i de foreslåede retningslinjer og prioriteringer, og især i den opfattelse, at samhørighedspolitikken er et afgørende instrument for at nå Lissabon-strategiens mål.

Vi bør dog ikke glemme, at Lissabon-strategien frem for alt sigter på at fremme den europæiske konkurrencedygtighed, mens samhørighedspolitikken sigter på solidaritet. Det vil ikke altid være lige let at forene disse to målsætninger, men man må forsøge at finde en balance dem imellem.

Jeg anser det følgelig for meget problematisk, at der i de gamle medlemsstater skal afses em høj procentdel af strukturfondsmidlerne til at nå Lissabon-strategiens mål, og samtidig fremmes en effektiv samhørighedspolitik for særlig den regionale samhørighed.

Jeg sætter dog min lid til, at man i de nationale strategier vil kunne finde den bedst mulige balance mellem konkurrencedygtighed og solidaritet.

  James Nicholson (PPE-DE). - (EN) Hr. formand! Først og fremmest har finansiering af samhørighed været meget vigtig i forbindelse med at støtte succesen for udvidelsen i 2004, og som andre vil jeg gerne takke ordføreren for hendes arbejde på dette område. De økonomiske fremskridt, vi har oplevet i de seneste år i EU-15-medlemsstaterne, der havde gavn af midler fra Samhørighedsfonden, udgør noget af en model for, hvad vi kan gøre, når EU-ressourcer bliver målrettede og fordelt ordentligt.

Mens gennemførelsen af Lissabon-dagsordenen stort set henhører under medlemsstaterne, glæder det mig ikke desto mindre, at der i de strategiske retningslinjer er formuleret et ambitiøst program for vækst og arbejdspladser, som vi håber vil blive realiseret i hele EU.

Da de 10 ny medlemsstater tiltrådte i 2004, glædede vi os af forskellige grunde over det, ikke mindst fordi disse lande i Central- og Østeuropa havde nået en væsentlig milepæl under deres bemærkelsesværdigt hurtige overgang fra de rædsler, de havde oplevet under kommunismen, til demokratiet. Vi glædede os over udvidelsen af politiske grunde. Men vi erkendte også, at hvis udvidelsen skulle virke, ville det være nødvendigt at stille tilstrækkelige midler til rådighed for de nye medlemsstater for at sætte gang i deres økonomi, og derved skabe arbejdspladser og vækst. Det glæder mig, at vi benytter prøvede metoder med finansiering fra struktur- og samhørighedsfondene for at nå dette vigtige mål.

Det Forenede Kongerige meddelte sidste år, at det ville tilbyde 8 milliarder euro ekstra over budgettet for 2007-2013 for at hjælpe de nye medlemsstater med at opbygge deres økonomier og samfund. Mens mine vælgere i Nordirland erkendte, at udvidelsen ville bringe en økonomisk byrde med til de rigere stater, var de også ivrige efter at sikre, at midlerne blev fordelt på måder, der kan bringe bæredygtige forbedringer til hele Den Europæiske Union. Vi forstår, at den økonomiske udvikling i Østeuropa på lang sigt vil bringe økonomiske fordele for os alle.

Som en, der kommer fra Nordirland, vil jeg bare gerne sige, at befolkningen der er meget misundelig over de samhørighedsmidler, som Republikken Irland har fået, fordi det bestemt har hjulpet dette land. Det er virkelig en skam, at Parlamentet, Kommissionen og Rådet ikke lyttede til os tidligere, da vi bad om samhørighedsmidler til Nordirland.

  Oldřich Vlasák (PPE-DE). - (CS) Hr. formand, hr. kommissær, mine damer og herrer! Fællesskabets strategiske retningslinjer for samhørighed er et meget vigtigt dokument, der bør bidrage til at færdiggøre nationale referencestrategier til regulering af nedskæringen i strukturfondene i de enkelte medlemsstater. Desværre er vedtagelsen af dette dokument imidlertid blevet meget forsinket i forhold til den oprindelige tidsplan. Nationale materialer er nu klar i de fleste medlemsstater, og det er logisk, at dette dokument ikke kan iværksættes officielt, mens de er ved at blive udarbejdet. Dette vil medføre yderligere komplikationer i løbet af processen. Vedrørende virkningerne på udarbejdelsen af operationelle programmer og Kommissionens nødvendige vedtagelse af dem bør vi være klar over, at programudarbejdelsen nu bliver forsinket, og derved udskydes udsigten til risikofrie nedskæringer af finansielle midler fra strukturfondene til individuelle medlemsstater.

På den anden side skal det siges, at disse strategiske principper tager højde for de fleste af vores bemærkninger. Det glæder mig især, at særlig lokale myndigheders vigtige rolle, dvs. små og større byer, ikke er blevet overset i forbindelse med forbedringen af konkurrenceevnen i Fællesskabet som helhed. Jeg tror ikke, at denne erklæring blot kommer til at samle støv, og vi vil alle bestræbe os på at sikre, at princippet om partnerskab mellem nationale administrationer, regioner, lokalsamfund og andre enheder overholdes i alle medlemsstater.

Der er stadig meget arbejde at gøre med at forklare visse aspekter, f.eks. programmeringsmetoden for bydimensionen. I fremtiden skal de integrerede byplaners form præciseres, således at der ikke forekommer fejlkommunikation, og således at målstængerne ikke flyttes, ligesom det var tilfældet med frigivelsen af støtte til forbedring af kommunaltejede vandværker i Den Tjekkiske Republik. Jeg vil slutte med at takke fru Krehl.

  Tomáš Zatloukal (PPE-DE). - (CS) Hr. formand, hr. kommissær, mine damer og herrer! Den seneste udvidelse, hvor EU fik 10 nye medlemsstater, betød samtidig større forskelle i økonomisk udvikling, en geografisk forskydning af uligheden mod Øst, en fordobling af sociale og økonomiske forskelle og et fald i det gennemsnitlige BNP. Dette er sket på trods af, at de nye medlemsstater faktisk har nogle af de højeste økonomiske vækstrater. Med den nært forestående optagelse af Rumænien og Bulgarien, hvis BNP er en tredjedel af det nuværende EU-gennemsnit, har vi efter min mening nu mere end nogensinde behov for de strategiske retningslinjer for samhørighed.

Europæisk solidaritet nævnes i præamblen til EU-traktaten, i hvilken det fastsættes, at Fællesskabet skal styrke den økonomiske og sociale samhørighed med henblik på først og fremmest at begrænse forskelle i udviklingsniveauet i de forskellige regioner. EU afsætter over en tredjedel af budgettet til at reducere forskelle i udviklingen regionerne imellem samt uligheder i levestandarden. Gennem fonden bidrager EU til udviklingen i regioner, som sakker bagud, omstrukturering af industriregioner og genoplivning af forsømte byområder. Reformen af samhørighedspolitikken bør give mulighed for større effektivitet, gennemsigtig og politisk ansvarlighed. I den kommende programmeringsperiode skal samhørighedspolitikken være mere klar og kohærent, og jeg forventer personligt, at den bliver mere målrettet og koncentreret. Hvad angår de lande, der modtager støtte fra Samhørighedsfonden eller strukturfondene, er det nødvendigt at tage hensyn til udvidelse og at skelne mellem de forskellige typer foranstaltninger, som fondene støtter.

  Danuta Hübner, medlem af Kommissionen. - (EN) Hr. formand! Samtidig med at jeg mener, at retningslinjerne nu har taget højde for de vigtigste bekymringer, Parlamentet har udtrykt, er vi, som De ved, ikke i stand til at tage fuldt hensyn til dem alle. Jeg tænker i særdeleshed på visse bestemmelser, der nu er fastlagt i forordningerne, og som pr. definition ikke kan modsiges i retningslinjerne. Øremærkning er bestemt det vigtigste eksempel på en sådan bestemmelse, som Parlamentet har haft tendens til at gå imod, men lad mig meget stærkt understrege, at øremærkning ikke er det modsatte af samhørighed.

Det er en anerkendelse af, at verden har forandret sig, og at vi derfor må omrokere vores bestræbelser i retning af nye prioriteter for at få bæredygtig samhørighed. Samtidig er den endelige liste over øremærkede kategorier i sammenligning med Kommissionens første liste blevet udvidet under forhandlingerne, så den medtager andre udgifter, i særdeleshed i konvergensregionerne, men ikke kun i disse regioner. I tilgift hertil åbner forordningerne nu mulighed for, at de nationale myndigheder og Kommissionen under forhandlingerne om programmet kan enes om at øremærke andre udgiftskategorier, som ikke står på den endelige liste, hvis disse anses for at være af national eller regional betydning.

Vi er nu nær målet med hensyn til gennemførelsen af EU's samhørighedspolitik. Vi har forordningerne på plads, og ved begyndelsen af oktober vil retningslinjerne, under forudsætning af tilslutning fra Parlamentet i morgen, blive vedtaget som første fase i programmet. Men selv om vi er nær målet, må vi ikke undervurdere de udfordringer, der ligger forude med hensyn til at nå det. Men jeg kan forsikre Dem om, at jeg ikke vil spare nogen anstrengelser for at overtale vores partnere i medlemsstaterne og regionerne til at få ambitiøse og innovative programmer på plads.

  Formanden. - Forhandlingen er afsluttet.

Afstemningen finder sted i morgen.

Skriftlige erklæringer (artikel 142)

  Gábor Harangozó (PSE). - (HU) Først vil jeg takke alle mine kolleger i Kommissionen og Rådet og selvfølgelig fru Krehl for den indsats, de har gjort med at forbedre retningslinjerne.

Det væsentlige og det egentlige resultat af aftalen set ud fra regionerne, mikroregionerne og byerne i de nye medlemsstater er, at deres situation er blevet overbevisende forbedret. Midlerne kan anvendes:

- med større sikkerhed (man regner med større sikkerhed fra 2007 og fuld anvendelse)

- med større lethed (med en meget mindre individuel indsats og gunstigere bestemmelser)

- på en mere tilpasset måde (nye særlige mål såsom renovering af huse, passagernærtrafik, vejbygning).

Udviklingsområder bliver udvidet, der er større valgfrihed vedrørende brugen og værdien af dem. Dette øger mulighederne for dynamisk vækst og samhørighed betydeligt.

Ud af 27 lande får Ungarn den anden højeste samhørigheds-/konvergensstøtte pr. indbygger, af hvilken der kan gennemføres udvikling til en værdi af mindst 8 milliarder forint.

I bestemmelserne for samhørighed og således i de strategiske retningslinjer var der støtte til de fleste ungarske anmodninger og ændringsforslag, der blev stillet i Parlamentets udvalg og Rådet. Vi fik oven i købet ting, vi ikke havde anmodet om eller endog forventet.

Alle betingelser er til stede for, at de europæiske regioner, som stadig sakker bagud, kan tilpasse sig frontlinjen. Varig succes afhænger af, om det lykkes for os at opbygge Ungarn med den slags samarbejde, vi finder i Bruxelles, og om vi kan klare de egentlige spørgsmål, således at vi i stedet for tomme argumenter kan hæve Ungarn og de andre nye medlemsstater til det samme niveau som Europas topaktører. Det er nu op til os.

  Francesco Musotto (PPE-DE). - (IT) Statistikkerne viser, at mellem 1988 og 2001 er kløften mellem de fattigste regioner og EU-gennemsnittet blevet en sjettedel mindre, og det er netop takket være samhørighedspolitikkens resultater.

2005 var et rekordår for samhørighedspolitikken, når det gælder investerede ressourcer, idet der i alt blev bevilget 38,3 milliarder euro til Den Europæiske Fond for Regionaludvikling, Den Europæiske Socialfond, Samhørighedsfonden og førtiltrædelsesfonden for kandidatlandene (ISPA).

Samme år opnåede man betydelige resultater takket være EU's regionalpolitik, bl.a. en officiel anerkendelse af denne politik som et vækst- og beskæftigelsesinstrument under Lissabon-strategien.

For perioden 2007-2013 viser en nylig undersøgelse, at den totale vækst i de nye medlemsstaters BNP bliver på ca. 7-12 %, og at der kan skabes 2,5 millioner arbejdspladser.

Med de nye strategiske retningslinjer, der er blevet vedtaget her i Parlamentet i dag, lægges der større vægt på væksten, og det angives, at samhørighedspolitikken i fremtiden bør fokusere på viden- og informationssamfundet, iværksætterånd, miljø og beskæftigelse, så vi fremmer en endnu mere harmonisk og bæredygtig udvikling af Fællesskabet.

  Margie Sudre (PPE-DE). - (FR) Jeg er Kommissionen taknemmelig for i højere grad at have medtaget den territoriale dimension af samhørighedspolitikken i den seneste udgave af de strategiske retningslinjer.

Jeg tilslutter mig Kommissionens ønske om at indføre mekanismer til gennemførelse af samhørighedspolitik, som kan sikre, at alle regioner behandles lige på grundlag af deres individuelle kapacitet i forhold til konkurrenceevnen.

I de næste generationer af programmer skal territorial samhørighed fremmes på en sådan måde, at EU som helhed kan bidrage til foranstaltningerne til fremme af vækst og beskæftigelse, særlig ved hjælp af partnerskaber af høj kvalitet, som samler aktører på nationalt, regionalt, bymæssigt og lokalt niveau samt på landniveau.

I den nye lovramme afsættes der også en særlig bevillingsramme til regionerne i EU's yderste periferi for at tage højde for de store udgifter, de har, fordi de ligger så afsides. Jeg er enig i Kommissionens målsætning om at sikre, at denne bevillingsramme også bidrager til at skabe bæredygtig vækst og beskæftigelse i regionerne i den yderste periferi.