Fuldstændigt Forhandlingsreferat

Onsdag den 27. september 2006 - Strasbourg

10. EU's økonomiske og handelsmæssige forbindelser med Indien (forhandling)

  Formanden. - Næste punkt på dagsordenen er betænkning af Sajjad Karim for Udvalget om International Handel om EU's økonomiske og handelsmæssige forbindelser med Indien (A6-0256/2006).

  Sajjad Karim (ALDE), ordfører. - (EN) Hr. formand! Eftersom det geopolitiske tyngdepunkt flytter sig til Asien i det 21. århundrede, vil fremtiden ligge i Indien. I betragtning af Indiens størrelse og kompleksitet er dets stabile og farverige samfund fortsat en imponerende bedrift. Dets engagement i demokrati, pluralisme og retsstatsprincippet sikrer kontinuitet i de handelsmæssige forbindelser. Men selv om Indien nærmer sig en femtedel af verdens befolkning, tegner det sig for under en halvtredsindstyvendedel af verdenshandelen.

Som Indiens største handelspartner og vigtigste kilde til udenlandske investeringer er EU klar til at hjælpe Indien med at høste frugterne af liberaliseringen. Med vores fælles historie og ønske om sekulært styre og religiøs pluralisme er EU og Indien naturlige partnere. Vi blev strategiske partnere i 2004, selv om der gik endnu et år, før der blev opnået enighed om en fælles handlingsplan. Selv i dag har kommissæren ikke bemyndigelse til at omsætte det arbejde, som handelsgruppen på højt plan har udført, til en konkret aftale. I mellemtiden har præsident Bush haft held til at forhandle en rent ud sagt bekymrende atomenergiaftale mellem USA og Indien på plads.

Kommissæren hævder, at Indien er hans valgte bestemmelsessted - og jeg tænker naturligvis på kommissær Mandelson - men han har alligevel bidraget til EU's optagethed af Kina. Indien giver EU tilsvarende, men andre udfordringer, og det må Kommissionen vise, når den fastsætter sin nye strategi, ved at samarbejde med interessenter på samme måde som i dens dialog med Kina.

Doha-runden er fortsat den vigtigste mekanisme til at skabe retfærdig globalisering. Det multilaterale handelssystem er en meget retfærdig og effektiv måde at udvide og styre handel på, og det beskytter de svage mod brug og misbrug i det ensidige kapløb om handelsdominans. En Doha-aftale udelukker imidlertid ikke bilaterale WTO+-ordninger. Kun gennem større åbenhed over for partnerskaber, der går videre end det, som en WTO-aftale med den laveste fællesnævner nu kunne tilvejebringe, vil EU begynde at gøre noget ved fremtidens globale dagsorden for konkurrenceevne.

En frihandelsaftale med Indien skal være central for Kommissionens nye strategi for det globale Europa. Parlamentet må støtte kommissæren fuldt ud, når han forsøger at overbevise Rådet om, at det er nødvendigt med et forhandlingsmandat til at tilvejebringe bilaterale frihandelsaftaler og dermed åbne markeder og sikre retfærdigere handelsvilkår i nye vækstområder overalt i Asien.

Indien skal modsvare vores beslutsomhed og opfylde sine løfter med henblik på Helsinki. Indien har bevist, at det er dygtigt til at få globale aktører til at fremme konkurrenceevnen. Det er tid for en aftale med dets naturligste partner. Der skal fastsættes tidsfrister, så vi kan nå fælles mål på de områder, der vil være bestemmende for det 21. århundredes betingelser, nemlig beskyttelse af intellektuelle ejendomsrettigheder, åbne markeder for tjenesteydelser og investeringer og effektive instrumenter til beskyttelse af handelen.

Ingen strategi for økonomisk vækst er fuldstændig, uden at der tages højde for den stadig større krise som følge af klimaændringerne. Væksten i Asien har overordentligt stor indflydelse på energiforsyningen. Indiens fremtidige vækst afhænger af, om det stadigt stigende energibehov kan dækkes. Alvorlig mangel på energi og for stor afhængighed af benzin og kul øger omkostningerne og forureningen. Indsatsen for at udvikle atomenergi er et symptom på den krise. Men selv om Indien skulle udvikle atomenergi, ville det kun dække 2 % af dets samlede energiforbrug. Det ville også være et tilbageskridt i forhold til de løfter om at bremse klimaændringerne og fremme energibesparelser, som blev afgivet i Gleneagles.

Både Indien og EU har en lang tradition for at fremme vedvarende energi. Indien har opbygget verdens fjerdestørste vindkraftindustri, udviklet biogasanlæg og solceller og støttet udviklingen af vedvarende energi i Asien. Vi skal samarbejde om at definere den globale energistruktur gennem innovation og bæredygtig energiudvikling, samtidig med at referenceværdierne for klimaændringer overholdes.

Indiens økonomiske vækst er på hele 8 % og forventes at fordoble i løbet af 10 år. Indiens liste over de rige består af dotcom-velgørere, som tjener penge i takt med, at Indien bliver det globale midtpunkt for IKT-udvikling. Men Indiens økonomi er stadig fuld af paradokser. Den ulige fordeling af fordelene ved globalisering har betydet, at næsten 4 millioner mennesker lever for mindre end 1 amerikansk dollar om dagen.

EU må sørge for, at fordelene ved vores handelsforbindelse bliver delt med inderne - dem alle sammen. International handel kan være en stærk drivkraft for økonomisk vækst og bekæmpelse af fattigdom, men den er ikke nogen tryllestav. Hvis befolkningen fortsat skal løftes ud af fattigdomslommer, skal Indiens handelsreformer være et supplement til udviklingspolitikkerne.

Sammenkædningen af de eksterne og de interne politikker støttes ikke af Indiens infrastruktur, som er præget af de karakteristika, der gør sig gældende for et udviklingsland, mens virksomheders hovedsæder dominerer Mumbais og Bangalores skyline. Investeringerne skal være målrettede mod landdistrikter, hvor de kan bidrage til at forbedre vandforsyningen, de sanitære forhold, transportforbindelserne og kvaliteten af strømproduktionen.

Indien er forpligtet af millienniumudviklingsmålene, og dets egen femårsplan overgår FN's forventninger, men der er stigende tvivl om, hvorvidt Indien kan nå fire af de otte mål til tiden. Der er stadig stor bekymring over børnearbejde, og udbredelsen af hiv/aids kan bremse Indiens fremgang.

Handelsforbindelser kan ikke adskilles fra menneskerettigheder og udviklingshensyn. Vi skylder Indien at vende disse tendenser. EU's bistand skal kanaliseres til regioner, der sakker agterud, og til underrepræsenterede sociale grupper. Kapacitetsopbyggende bestræbelser skal koncentreres om de fattigste delstater, så de bliver i stand til at anvende midlerne effektivt. De udenlandske investeringer skal tilvejebringe midler til uddannelse og sundhed i landdistrikter.

Efterhånden som Indien går fra udviklingsland til udviklet land, får det regionalt ansvar og vedvarende vækst. Det skal tage naboerne med. SAFTA vil føre til mange former for ekspansion i regionen. Det er rigtigt, at det ikke har været let, og at uenigheder mellem Indien og Pakistan har bremset fremskridtet, men et stærkt lederskab i regionen har ført til, at handel nu bruges som en tillidsskabende foranstaltning, navnlig i spørgsmålet om Kashmir.

Europa bør betragte Asiens forbløffende vækst som en mulighed snarere end en trussel. EU skal have mere tillid til sin egen evne til at styre forandringer og forblive konkurrencedygtigt. Det kræver uvægerligt visse omstruktureringer og en ændret tankegang.

  Joe Borg, medlem af Kommissionen. - (EN) Hr. formand! Jeg vil takke ordføreren, hr. Karim, og Udvalget om International Handel for det fremragende arbejde, der er blevet udført.

Betænkningen er omfattende og indeholder næsten alle aspekter af de økonomiske og handelsmæssige forbindelser mellem EU og Indien. Betænkningen kommer også på et godt tidspunkt forud for topmødet mellem EU og Indien i Helsinki den 13. oktober 2006, og vi vil tage henstillingerne i den i betragtning. Vores samarbejde med Indien har mange facetter, og det er vanskeligt at beskrive det udtømmende i denne tale. Derfor vil jeg berøre nogle af de vigtigste emner, som interesserer Dem, og desuden give Parlamentet nærmere oplysninger om handels- og investeringsspørgsmålene.

Generelt er vores samarbejde godt, og der sker fremskridt. På miljøområdet f.eks. var Indien sidste år vært for det første forum om affaldshåndtering mellem EU og Indien, som blev efterfulgt af forskellige besøg af og møder i arbejdsgruppen om emnet. Afholdelsen af det andet miljøforum er under overvejelse.

Hvad angår beskæftigelse og sociale spørgsmål, blev Kommissionen og den indiske arbejdsminister på et bilateralt møde enige om et arbejdsprogram for 2006 og 2007 baseret på den fælles handlingsplan. Der skal undertegnes eller paraferes et udkast til aftalememorandum på det kommende topmøde i Helsinki. Mere generelt er det blevet foreslået at indlede en regelmæssig makroøkonomisk dialog efter et bilateralt møde mellem kommissær Almunia og den indiske finansminister.

Handelsspørgsmålet er ikke blevet glemt, og takket være kommissær Mandelson, som forelagde idéen for sin kollega handelsminister Nath, er erhvervsledernes rundbordsdrøftelser, der giver mulighed for aktiv dialog på virksomhedsplan, klar til at blive indledt ved erhvervstopmødet den 12. oktober 2006.

Vores udviklingssamarbejde er koncentreret om sektorstøtte til grunduddannelse, sundhed og familieforsorg. Fattigdomsreduktion har været det centrale mål i alle projekter. Landestrategidokumentet for 2007-2013 bekræfter den forpligtelse med en tildeling på 65-70 % til sundheds- og uddannelsessektoren. Det er glædeligt, at vores statspartnerskabsprogrammer med Rajasthan og Chhattisgarh, som i alt beløber sig til 160 millioner euro til støtte for vandforvaltning, uddannelse og sundhed, er blevet underskrevet og nu kan gennemføres.

Hvis vi ser på handels- og investeringsforbindelserne med Indien, glæder det mig, at Kommissionens tilgang støttes fuldt ud i den betænkning, som Udvalget om International Handel har vedtaget. Mere konkret har udvalget opfordret EU til at indgå en frihandelsaftale med Indien. Indien er ivrigt efter at indgå en frihandelsaftale med EU hurtigst muligt. Dette har i lang tid været den indiske holdning fremmet af premierminister Singh selv.

Jeg glæder mig over udvalgets første bemærkning om, at forhandlingerne om Doha-udviklingsdagsordenen ikke er uforenelige med bilaterale WTO+-forhandlinger. EU forsøger at bygge på og supplere sit engagement i det multilaterale WTO-handelssystem med en ny generation af bilaterale frihandelsaftaler, navnlig med vigtige voksende markeder i Asien. EU betragter fortsat WTO som den grundlæggende platform, hvorpå den globale liberalisering skal bygges.

Der bliver ingen tilbagetrækning fra multilateralisme. En frihandelsaftale mellem EU og Indien kan bygge på WTO's multilaterale liberalisering ved at omfatte områder, f.eks. handel og tjenesteydelser, markeder for offentlige indkøb, konkurrencepolitik og harmonisering af lovbestemmelser, der er direkte forbundet med EU's stærke sider inden for handel, som endnu ikke er omfattet fuldt ud af WTO's regler og standarder.

Vi har sikret os, at de økonomiske argumenter for en frihandelsaftale mellem EU og Indien er uangribelige, og at der er tilsvarende forståelse og ambitioner fra Indiens side, for det er nødvendigt for, at enhver forhandling fungerer. I den forbindelse glæder jeg mig over udvalgets støtte til det arbejde, som handelsgruppen på højt plan udfører. Den 19. september 2006 færdiggjorde handelsgruppen på højt plan sin rapport til topmødet mellem EU og Indien den 13. oktober 2006, hvori det blev anbefalet, at der udvikles et udvidet handelspartnerskab gennem forhandlinger om og indgåelse af en bred handels- og investeringsaftale.

På topmødet vil det blive anbefalet, at både EU og Indien fremmer forhandlingerne om en sådan aftale. Selv om vi ikke vedtager en frihandelsaftale på topmødet, vil vi sende positive signaler om, at vi arbejder på sagen. Vi ønsker ikke blot at indlede, men også at forberede grundlaget for vellykkede forhandlinger. Dette kan betyde yderligere arbejde med nogle af de mere følsomme spørgsmål efter topmødet, så vi øger forståelsen for hinandens forventninger og handlemuligheder. Tilsvarende deler jeg udvalgets synspunkt om, at det er nødvendigt at uddybe drøftelserne om forhandlinger om tjenesteydelser, intellektuelle ejendomsrettigheder og offentlige indkøb.

Til sidst vil jeg sige, at jeg deler udvalgets bekymring over, at handelen mellem regionerne i Den Sydasiatiske Sammenslutning for Regionalt Samarbejde er begrænset, og at jeg støtter dets opfordring til SAARC om at undersøge mulighederne for at udvide handel og investering i regionen. Vi følger nøje problemet vedrørende Pakistans manglende overholdelse af tidsplaner i henhold til den sydasiatiske frihandelsaftale og drøfter det uformelt med landet.

  Filip Kaczmarek (PPE-DE), ordfører for udtalelsen fra Udviklingsudvalget. - (PL) Hr. formand! Jeg vil gerne varmt lykønske hr. Karim med hans udmærkede betænkning om Indien. Det er en kompleks betænkning, som det kun kan forventes, eftersom den præsenterer et overblik over det økonomiske og handelsmæssige samarbejde mellem EU og Indien og samtidig fremhæver udfordringerne over for sidstnævnte. Det er en kompleks opgave. Jeg synes, ordføreren har behandlet det meget godt.

Jeg sætter pris på betydningen af økonomiske og handelsmæssige problemer, der er omfattet af denne betænkning, men jeg vil især gerne takke ordføreren for at støtte Udviklingsudvalgets udtalelse og ikke kun se Indien som et land, der undergår en dynamisk økonomisk udvikling, et land med et stort potentiale og en vigtig handelsmæssig og økonomisk partner for Europa, men også som et land med en særlig kompleks samfundsstruktur og et land med store uligheder med hensyn til udviklingsniveauer og fordelingen af opnået fortjeneste.

Indien er samtidig et land, der kæmper med store problemer, som er typiske for udviklingslande som f.eks. fattigdom og analfabetisme. Som jeg fremhævede i min betænkning for Udviklingsudvalget, skal temaet i det strategiske partnerskab mellem EU og Indien fortsætte med at være arbejde, der sigter mod at opnå Millennium Development Goals, og krigen mod fattigdom.

Jeg vil gerne henlede opmærksomheden på to vigtige udviklingspolitiske problemer, som påvirker samarbejdet mellem EU og Indien. Indiens økonomiske vækst har i gennemsnit været 6 % om året over de sidste 10 år. Ikke desto mindre lever næsten 30 % af Indiens befolkning, omkring 400 millioner mennesker, stadig under fattigdomsgrænsen ved at leve for mindre end 1 dollar om dagen. Niveauet for analfabetisme ligger næsten på 40 %. Det er afgørende, at økonomisk og handelsmæssigt samarbejde mellem EU og Indien bidrager til at afhjælpe denne uheldige ubalance. Vores indsats skal rettes mod at forbedre alle de fattigste dele af samfundet og at fremme bedste praksis i regionerne med den højeste økonomiske vækst. Samarbejde inden for sundheds- og uddannelsesområdet bør også uddybes.

  Zbigniew Zaleski, for PPE-DE-Gruppen. - (PL) Hr. formand! Dette dokument er dybest set af økonomisk karakter, men det indeholder et meget bredere budskab for begge parter. Dette budskab har forbindelse til politiske, samfundsmæssige, uddannelsesmæssige, videnskabelige og udviklingsmæssige anliggender.

Vi overvandt mindre forskelle mellem politiske grupperinger for at nå fælles holdninger, som ofte var resultatet af forlig. Med denne resolution kan Indien gå ud fra, at hele Europa er forenet i ønsket om at samarbejde med et land med en så stor historisk arv og økonomisk potentiale. For vores vedkommende skal vi naturligvis fremhæve de vanskeligheder, der rammer Indiens befolkning. På linje med europæiske standarder bør disse vanskeligheder dog diskuteres åbent og gradvist løses. For at opnå et succesfuldt samarbejde ved at inddrage forretningsdrivende og borgere, er det nødvendigt at skabe fælles værdier og formål. Hvis det ikke er tilfældet, vil der kun komme erklæringer, der er underskrevet af regeringer og politikere, ud af det, og vi har set masser af den slags ineffektive dokumenter blive affattet af Parlamentet.

Vi håber på et oprigtigt samarbejde, der trækker på erfaringen fra tidligere forhold, navnlig mellem Det Forenede Kongerige og Indien. Vi tror imidlertid, at det vil udvikle sig til et særligt samarbejdspartnerskab uden lænker fra fortiden, der kan forstås som en henvisning til kolonialismen.

Dette dokument vil udgøre et grundlag og et springbræt til sund udveksling til gavn for begge parter. Som skyggeordfører foreslår jeg, at den vedtages, som den er.

  Erika Mann, for PSE-Gruppen. - (EN) Hr. formand! Jeg takker kommissæren og ligeledes ordføreren for denne fremragende betænkning, som berører alle de spørgsmål, der er relevante, når vi taler om Indien.

Kommissæren nævnte et bestemt punkt, som vi efter min opfattelse bør overveje nøje, og det er, at Indien kan blive et geopolitisk centrum i det 21. århundrede. Det mener jeg, at han har ret i, og EU og Kommissionen bliver nødt til at træffe en beslutning. Man kan ikke sige "enten Indien eller Kina", det er ikke den rigtige strategi. Men vi bliver afgjort nødt til at fokusere, for det kan blive umuligt for Kommissionen at forhandle om bilaterale aftaler med begge lande og mange flere lande i fremtiden, hvis den samtidig skal sikre, at den multilaterale runde bliver vellykket. Derfor vil jeg påpege over for ordføreren og Parlamentet, at min gruppe vil være lidt mere forsigtig, hvad angår en frihandelsaftale.

Vi er ikke imod en frihandelsaftale, tværtimod. Vi argumenterede allerede for en frihandelsaftale og en regional aftale i 2002, da jeg forelagde min egen betænkning for Parlamentet, men jeg mener, at vi først må have en omfattende debat og diskussion af dette spørgsmål. Kommissionen udgiver sin nye politikrapport den 4. oktober om bare nogle få uger. Vi vil ikke støtte en frihandelsaftale lige nu, fordi vi vil have en debat i vores gruppe først, og vi vil kunne være sikre på, at Parlamentet bliver inddraget fuldt ud i debatten og høringsprocessen.

Det er vigtigt og relevant at se et skift fra den multilaterale til den mere bilaterale aftale og at sikre, at der er en vis sammenhæng, hvad angår handelspolitikken. Det er en af grundene til, at vi i morgen ikke vil støtte en frihandelsaftale på nuværende tidspunkt. Det glæder mig også, at hr. Karim berørte de forskellige højteknologispørgsmål. Jeg mener, at det er helt afgørende, at vi fokuserer mere på Indien og samarbejder snævrere med det.

Alt det, jeg har sagt, er ikke på vegne af Glyn Ford, som er skyggeordfører. Han beder hr. Karim undskylde, at han ikke er til stede. Han var nødt til at tage til England, men han vil naturligvis følge op på spørgsmålene og diskutere dem nærmere.

  Margarita Starkevičiūtė, for ALDE-Gruppen. - (LT) Jeg vil gerne takke ordføreren for klart at fremhæve finanssektorens betydning for udviklingen af den indiske økonomi. Dette er en afgørende faktor for økonomisk samarbejde mellem Indien og EU. Mængden af investeringer afhænger meget af investorernes tillid til de pågældende lande og de anvendte reguleringsstandarder for finansielle markeder og regnskab. Derfor ville det være en god idé at opfordre det indiske erhvervsliv til at efterligne EU's opbyggede ekspertise i at sikre hensigtsmæssig investorbeskyttelse. Jeg vil gerne bede Kommissionen om yderligere at reklamere for den erfaring, vi har opnået, og EU's finansielle reguleringsmodel, som vi har udviklet og anvendt, således at det indiske erhvervsliv kan drage nytte af vores ekspertise på området. I denne henseende skal Kommissionens arbejde koordineres yderligere, således at kommissærer, der arbejder inden for forskellige områder, kan kommunikere i større omfang, og at samarbejde med tredjelande ikke kun ville være en opgave for dem, der er engageret på området, men også for andre kommissærer.

En af de største udfordringer er, at den indiske finanssektor ikke er tilstrækkelig liberaliseret. Det kræver enorme investeringer, især for at udvikle handelsaktiviteter i landområder. Uden udvikling af landområder kan Indiens fremgang simpelthen ikke realiseres. Men udviklingen af den indiske finanssektor vil ikke være mulig uden input fra de store verdensbanker og europæiske banker. Derfor bør vi fremme samarbejde og opfordre de indiske tilsynsmyndigheder til at tage del i fælles ekspertgrupper for EU og tredjelande og lave udkast til relevant lovgivning for at sikre, at der sørges for passende forhold til samarbejde på de tidlige stadier.

Jeg vil også gerne støtte bilateral dialog, flyvefærdigt økonomisk samarbejde mellem EU og Indien og det at nå fælles aftaler, navnlig eftersom multilaterale forhandlinger ikke altid tager relationsspecifikke forudsætninger ordentligt i betragtning.

  Margrete Auken, for Verts/ALE-Gruppen. – Hr. formand! Under vores forrige mødeperiode havde vi en betænkning om EU's handel med Kina. Der var vi meget skrappe i kritikken af Kinas krænkelser af menneskerettighederne. I dag er det så handlen med Indien. Betænkningen er udmærket. Jeg kunne tilslutte mig det meste af, hvad der er blevet sagt, og Verts/ALE-Gruppen stemmer naturligvis for. Men jeg vil alligevel her koncentrere mig om ét stort spørgsmål. Hvorfor er menneskerettighedsproblemerne ikke vigtige her? De omtales, men i helt generelle vendinger. Og det værste problem, vel ét af verdens mest omfattende menneskerettighedsproblemer, er nærmest væk. Jeg tænker naturligvis på de kasteløse, dalitterne. De nævnes, men sammen med adivasierne, som var der bare tale om et almindeligt minoritetsproblem. Dalitterne er en foragtet underklasse i flere lande, men især er det Indiens problem. De er ikke kun fattige og socialt udstødte. Det er værre. De behandles som ikkemennesker, de er urørlige og afskys af de øvrige befolkningsgrupper. De lever på samfundets bund. Nok har de rettigheder, men kun på papiret. I virkeligheden er de retsløse, og de udfører det mest beskidte og farlige arbejde. Og det er jo det, der er interessant her. Det er dem, der i industri og landbrug arbejder med kemikalier så giftige, at de er forbudte de fleste steder i verden. Uden instrukser og beskyttelse sprøjter de markerne med dødbringende nervegifte. Med bare fødder står de i syrebade og farver vores tekstiler på fabrikkerne. Ingen andre ville finde sig i det, men dalitterne er tvunget til det. Og EU handler med Indiens produkter uden at stille nærgående spørgsmål om deres tilblivelse. Det er en grim historie for Indien, men den er næsten mere pinlig for Europa, som er klar over, hvad der sker - ofte har vi selv solgt dem skidtet. Tusindvis af mennesker skades, mange dør, og de er dalitter. Dalitterne har ikke nogen stemme, ingen fagforening, vi er nødt til at være deres stemme, hvis overgrebene skal stoppes. Vi skal have problemet på EU's dagsorden, og det er beskæmmende, at det ikke er tydeligt med i denne betænkning.

  Cristiana Muscardini, for UEN-Gruppen. - (IT) Hr. formand, mine damer og herrer! Jeg vil gerne rette en varm tak til hr. Karim og hele Udvalget om International Handel, som har gjort et glimrende stykke arbejde i forbindelse med denne betænkning.

Den hurtige økonomiske udvikling i Indien, som er verdens mest folkerige demokrati og havde en vækstrate på 9 % alene i 2005, er - også på grund af landets geopolitiske karakteristika - endnu en udfordring for EU på verdensmarkedet. Det er på mange måder en fascinerende udfordring, som har nogle potentielle fordele for Europa, men som også er forbundet med mulige risici.

I Indien lever 400 millioner mennesker for mindre end 1 dollar om dagen. 65 % af befolkningen arbejder i landbrugssektoren, hvis strukturer og metoder er gammeldags. Atomenergi anvendes udelukkende som afskrækkelse i den årelange krig med nabolandet Pakistan, mens denne energi næsten ikke udnyttes for at fremme en miljømæssigt bæredygtig udvikling. Derfor er landet afhængigt af energi fra udlandet og tvungent til at se sig omkring andre steder i verden efter den energi, som det har brug for til sin udvikling.

Indien er et land med stor rigdom og stor fattigdom, og selv i dag er det svært for kvinder at finde arbejde - og navnlig faglært arbejde - bortset fra de mest ydmyge job. Det betyder, at det er svært for kvinder at blive accepteret som iværksættere.

At tale om Indien er ikke så enkelt i betragtning af landets meget store størrelse og alle de variabler, som det indeholder, men Indien repræsenterer også et stort håb om en bedre fordeling af verdenshandelen. Indien er ligeledes et stort land med et bruttonationalprodukt i konstant og meget stærk vækst og med en klasse af højt kompetente mennesker, der er i stand til at tage de nye internationale udfordringer op, når det gælder avanceret teknologi. Økonomien er i vækst i mange regioner, og døren står nu åben for udenlandske investeringer, som Europa dog hidtil tilsyneladende har været udelukket fra. Indien tegner sig kun for 1 % af Europas totale handel.

Derfor er det nødvendigt, at vi indgår et strategisk partnerskab mellem disse to store blokke, så vi skaber et mere samarbejdsvenligt klima, hvor vi får et bedre kendskab til hinanden og således kan nedbryde barriererne mellem os ved at følge nogle fælles regler.

De nylige uoverensstemmelser under Doha-runden i Genève skabte nogle vanskeligheder, men Indien og EU skal påtage sig ansvaret for at få gang i de multilaterale rammer igen. Denne asiatiske gigant er et land på et højt udviklingsniveau, men med en dyb social uligevægt, og derfor har det brug for en stærk europæisk tilstedeværelse, så det kan opnå en mere harmonisk vækst.

Fra europæisk side er det nødvendigt med en loyal og åben indfaldsvinkel, hvor vi styrker Europas tilstedeværelse i Indien og giver den nødvendige støtte til vores inititiativer i denne del af verden. Det, som vi har brug for - også når det gælder den stadig større økonomiske vækst i Kina - er at fastlægge en strategi for Europa i forhold til resten af verden.

Vi må dog ikke undlade at minde om det store problem med børnearbejde, som ofte involverer meget små børn. Dette er yderst almindeligt i den indiske økonomi, hvor der ikke er nogen minimumsstandarder for den sociale beskyttelse af de svageste grupper i samfundet, og hvor kastesystemet også gør det svært for befolkningen at leve og udvikle sig.

Derfor skal vi - og det skal ske med den største respekt for dette store land - opfordre Indiens politiske og økonomiske klasse og de virksomheder, der opererer i Indien, til at indtage en meget ansvarlig holdning og være med til med alle midler at forhindre, at børn arbejder i stedet for at gå i skole, så man i stedet fremmer læse- og skrivefærdigheder, som er det ægte håb for folk i fremtiden.

  Bogusław Rogalski, for IND/DEM-Gruppen. - (PL) Hr. formand! Økonomiske analytikere mener, at Indien, der betragtes som en "asiatisk tiger", inden 2015 vil være den fjerdestørste økonomi i verden. Indien vil derfor handelsmæssigt blive en stærk modvægt til Kina. I det første kvartal i år steg vækstraten i den indiske økonomi til mere end 9 %. Efterhånden som landet bevæger sig fra at være et udviklingsland til at være anerkendt som et udviklet land, stiler Indien efter at nå på omgangshøjde med Kina og overtage føringen i Asien. Vi bør derfor tillægge handelsforbindelserne med Indien særlig betydning. EU er allerede Indiens største handelspartner. Indiens handel med EU-medlemslande udgør mere end 22 % af landets eksport.

Den indiske industri er vågnet til globale udfordringer og hilser udvikling på videnskabelig basis velkommen som forretningsstrategi. Det store antal unge og veluddannede indere, der er billige at ansætte, og som taler et godt engelsk, er et stort aktiv for deres land. De bør være en fordel, når vi taler om vores bilaterale relationer. Der er imidlertid andre forhold, som EU bør henlede Indiens opmærksomhed på. Mere end 390 millioner indere lever for mindre end 1 dollar om dagen, og statistikkerne over børnearbejde i Indien hører til de højeste i verden. Dette skal ændres.

Kampen mod fattigdom må og skal blive et nøglepunkt i det strategiske partnerskab mellem EU og Indien. Vi bør også stræbe efter at sikre, at Indien bliver bedre repræsenteret i IMF. Derudover vil det være hensigtsmæssigt at igangsætte et initiativ med det formål at udarbejde en frihandelsaftale med Indien. Dette ville styrke vores strategiske handelspartnerskab i de næste mange år. Hr. Karim har udarbejdet en god betænkning, som fortjener vores støtte.

  Alessandro Battilocchio (NI). - (IT) Hr. formand, mine damer og herrer! Jeg taler på vegne af PSI, Italiens nye socialistparti, og jeg vil gerne lykønske hr. Karim med den fornuftige indfaldsvinkel i hans betænkning. Som repræsentant for Europa-Parlamentet og som medlem af Udviklingsudvalget kan jeg kun være tilfreds med Indiens undertegnelse af millenniumudviklingsmålene og med den indiske regerings indsats, eftersom den i et stykke tid har vist, at den er i stand til at være en pålidelig partner i et eventuelt kommende samarbejde, også på handelsområdet.

Jeg mener dog, at de bestræbelser, man har gjort sig for at bekæmpe udnyttelsen af børnearbejde, dumping - navnlig inden for tekstil- og fodtøjssektoren - og piratkopiering samt for at fremme en miljømæssigt bæredygtig udvikling, hidtil har været svage og utilstrækkelige.

Det er EU's pligt at støtte og opmuntre Indien, så disse vigtige problemer bliver løst ved hjælp af nogle omfattende og længe ventede strukturreformer. Asiens største demokrati har ansvaret for at foretage en veltilrettelagt social reform, så man går bort fra det kastesamfund, der eksisterer i dag, og som har store negative følgevirkninger for både adgangen til uddannelse og serviceydelser og for kvinders generelle levevilkår. Ligestilling og lige muligheder bør således betragtes som en målsætning, der skal nås på mellemlang sigt ved hjælp af en seriøs og konkret indsats, mens det på det økonomiske område er tvingende nødvendigt med en passende finansreform, der fjerner ikketoldmæssige barrierer og importtold, og som åbner markedet.

En forbedring af systemet kan og bør føre til - også ved at styrke handelen med Pakistan - at der opnås en varig fred med nabolandene, og hvad det indre marked angår, burde en sådan forbedring ligeledes fremme handelen og samarbejdet mellem de forskellige regioner, som i dag er kendetegnet af meget store socioøkonomiske uligheder.

På denne baggrund og inden for disse rammer kan vi ikke gøre andet end at sikre vores fulde og overbeviste støtte til et land, som længe har været i knæ, men som nu er klar til at rejse sig og spille en rolle på den internationale scene.

  Georgios Papastamkos (PPE-DE). - (EL) Hr. formand! Indiens størrelse og dynamiske vækst gør landet til en vigtig handelsparter og økonomisk partner for EU.

Som bekendt er Indien den eneste store økonomi i dynamisk udvikling i Asien, hvor EU har en førende stilling med hensyn til udenrigshandel og udgående udenlandske investeringer. Der er dog tale om en skæv bilateral handel, da Indien kun er EU's tiendestørste handelsparter.

Samtidig skal det dog understreges, at Indien er den største begunstigede i systemet med generelle toldpræferencer med privilegeret adgang til EU's marked.

På trods af den betragtelige udvidelse af det bilaterale samarbejde, der er sket, er omfanget af handel og investeringer langtfra på højde med mulighederne. Efter min opfattelse udgør resultatet af forsøgsvise kontakter vedrørende en bilateral handels- og investeringsaftale en positiv udvikling. Imidlertid kræver gennemførelsen af aftalen en stærk politisk vilje hos begge parter. En sådan bilateral aftale bør dog under ingen omstændigheder fortolkes som, at vi ikke længere går ind for multilateralt samarbejde. Inden for disse rammer bør man bl.a. se på den høje importtold og de udbredte tekniske handelshindringer, som Indien opretholder.

Af særlig vigtighed er også spørgsmålene af fælles interesse som f.eks. en mere effektiv beskyttelse af intellektuel ophavsret og geografiske oprindelsesbetegnelser.

Endelig er en vigtig parameter i det bredere strategiske partnerskabsforhold en yderligere styrkelse af synergien inden for videnskab og teknologi. Som kommissæren også var inde på, bør perspektiverne med hensyn til en styrkelse af de intraregionale forbindelser mellem EU og Den Sydasiatiske Sammenslutning for Regionalt Samarbejde undersøges og udvides.

Til sidst vil jeg komplimentere hr. Karim for hans konstruktive bidrag til arbejdet i Udvalget om International Handel og i Europa-Parlamentet generelt.

  David Martin (PSE). - (EN) Hr. formand! Jeg vil også lykønske hr. Karim med en glimrende betænkning.

Som det fremgår tydeligt af hans betænkning, er det første problem, når vi drøfter Indien, at beslutte, hvilket Indien vi drøfter. Er det et Indien med næsten 4 millioner husholdninger, der tjener over 150.000 euro om året og med flere højtuddannede end noget andet land? Eller er det et Indien med 390 millioner mennesker, som lever for mindre end 1 amerikansk dollar om dagen, hvor to ud af fem mennesker er analfabeter, og hvor den såkaldte it-revolution kun berører en ud af 50 indere? Jeg håber, at vi som parlament er interesserede i dem begge.

Hvis Indien løser sine infrastrukturproblemer, navnlig de vedvarende strømafbrydelser og dårlige transportnet, mener jeg, at det i løbet af en generation har potentiale til at blive Europas største handelspartner, større end Kina og USA. Derfor bifalder jeg det, som kommissær Borg sagde om anbefalingerne fra handelsgruppen på højt plan. Jeg mener, at vi bør intensivere vores handels- og investeringsforbindelser med Indien. Men jeg er enig med fru Mann og hr. Papastamkos i, at vi på nuværende tidspunkt bør afstå fra et frihandelsområde, for vi ønsker ikke, at Indien bliver udnyttet til påstande om, at det ikke vil være muligt at opnå et vellykket resultat af Doha-udviklingsdagsordenen. Vi må først og fremmest satse på Doha-udviklingsdagsordenen, og alt andet skal ses som en afvigelse fra det.

Hr. Papastamkos påpegede med rette, at 77 % af de indiske varer importeres toldfrit til EU's marked gennem den generelle toldpræferenceordning. Den generelle toldpræferenceordning forpligter Indien til at forbedre sine grundlæggende arbejdsnormer. Indien må gøre mere for at forhindre børnearbejde og tvangsarbejde, og det må underskrive ILO-konvention nr. 98 om retten til at organisere sig og føre kollektive forhandlinger. Indien tilsluttede sig millenniumudviklingsmålene, og EU bør med vores samarbejde bidrage ved at sørge for almen uddannelse, sundhedsprogrammer og politikker, der skal få unge mennesker fra fattige områder i arbejde.

Jeg mener, at handel og udvikling går hånd i hånd, men kun hvis vi arbejder på det. Det sker ikke automatisk. Vi må have den politiske vilje til at opnå resultater på begge områder. Det glæder mig, at der i betænkningen lægges vægt på begge aspekter af vores forbindelser med Indien.

  Bastiaan Belder (IND/DEM). - (NL) Hr. formand! De økonomiske forbindelser og handelsforbindelserne mellem EU og Indien er af største betydning for begge partnere. Derfor skal både EU og Indien gøre en maksimal indsats for at fjerne unødige barrierer. Allerførst bør dette ske inden for rammerne af Verdenshandelsorganisationen. Indien skal inden for G20 gøre en maksimal indsats for at sætte gang i Doha-udviklingsdagsordenen. Det multilaterale handelssystem giver netop også et land som Indien enorme muligheder. Landet skal derfor fremlægge et rimeligt tilbud i form af nedsættelse af dets importtold.

For øvrigt skal spørgsmålet om importtolden bestemt også drøftes på bilateralt plan. Kommissionen understreger gang på gang betydningen af gode bilaterale aftaler, og det gør jeg også. Både de toldmæssige og de ikketoldmæssige barrierer udgør en væsentlig hindring for europæiske virksomheder. Jeg opfordrer de indiske myndigheder til at bringe denne protektionistiske politik til ophør.

  Eija-Riitta Korhola (PPE-DE). - (FI) Hr. formand! EU er Indiens største handelspartner og har som sådan en naturlig interesse i landets økonomiske udvikling. På det seneste har nyhederne været gode. Indiens økonomiske vækst har været hurtig, der har været vilje til at reducere børnearbejdet, og Indien er et af de mest proaktive lande, hvad angår tiltag til at bekæmpe dumping. Indien forsøger også at forbedre sin økonomiske position og planlægger at fjerne restriktionerne for rupeen. Desuden har den igangværende dialog mellem EU og Indien om menneskerettigheder fået en opmuntrende start. Indiens nationale kommission for menneskerettigheder har arbejdet samvittighedsfuldt.

Samtidig har der også været udviklinger, der giver anledning til bekymring. Svælget i levestandard mellem by og land vokser, og den miljømæssige belastning øges. Hen ved 400 millioner indere, ca. en tredjedel af landets befolkning, lever for en indkomst på mindre end 1 dollar om dagen. Den massive vækst i økonomien er meget ulige fordelt: 40 % af befolkningen er analfabeter. Den fortsatte diskrimination som følge af kastesystemet i landet bidrager til den ulige fordeling af velstanden, ja endog til de svindende muligheder for økonomisk vækst. De værst stillede er de kasteløse dalitter, hvis rettigheder ikke overvåges tæt nok af myndighederne.

Jeg påskønner den kendsgerning, at verdens største demokrati aktivt via lovgivningen bestræber sig på at rette op på disse brister, som findes i dets samfund. Positiv diskrimination er et eksempel herpå. Lovgivning er imidlertid ikke nok: Der skal også gøres mere for at iværksætte den. Gode politiske beslutninger bør systematisk føres ud i livet af lokale myndigheder. Hvis situationen fortsætter, vil mange ressourcer og færdigheder hos det indiske folk forblive uudnyttede.

Samtidig vil jeg kraftigt anmode Rådet om at sætte følgende emner på dagsordenen for EU-Indien topmødet i Helsinki: De ugunstigt stilledes status i Indien, landets miljømæssige problemer, og i hvilket omfang det er forberedt på at klare naturkatastrofer. Desuden bør den dialog om energi, som blev påbegyndt i foråret, fortsættes, da den mest afgørende faktor for Indiens fremtidige økonomiske vækst er landets evne til at dække dets behov for energi, som vokser kolossalt hurtigt.

  Kader Arif (PSE). - (FR) Hr. formand, mine damer og herrer! Få uger før det kommende topmøde mellem EU og Indien skal vi glæde os over, at Europa forpligter sig til at engagere sig yderligere i samarbejdet med Indien. Dette store demokrati er en af vores privilegerede partnere i Asien, men især en aktør med et stadig tiltagende regionalt og internationalt ansvar. Derfor vil jeg gerne takke hr. Karim for at have mindet os om, at vores forbindelser med Indien ikke er begrænset til det rent handelsmæssige, men underbygges af et omfattende samarbejde inden for en lang række områder.

Indien har igangsat store reformer med hensyn til fremme af millenniumudviklingsmålene, selv om det nogle gange virker utilstrækkeligt. Landet har engageret sig i miljøbeskyttelse, gennemførelse af de internationale standarder inden for områder som arbejdsret, bekæmpelse af fattigdom og kampen mod aids. Sådanne initiativer skal stimuleres og støttes med en kraftig politisk vilje og økonomiske midler, der er på højde med kontinentlandets behov.

Et styrket universitetssamarbejde mellem Indien og EU er ganske vist en absolut nødvendighed, men vi skal for enhver pris sørge for at modarbejde en eventuel hjerneflugt, som ville fratage dette land dets største rigdom. Vi må ikke glemme, at vores forbindelser skal bygge på partnerskab og gensidig udveksling. Vi må således ikke blot se Indien som en uudtømmelig kilde til billig arbejdskraft.

Det optimistiske syn, vi har på vores fremtidige samarbejde med Indien, må ikke skjule den stadig brydsomme virkelighed. Som det understreges i betænkningen, er visse sektorer i den indiske økonomi meget sårbare. Jeg tænker især på landbruget, som lider under efterdønningerne af en ukontrolleret handelsliberalisering. Derfor undrer det mig - og her tilslutter jeg mig det, forskellige kolleger har sagt - at det foreslås at indgå en frihandelsaftale. Ikke blot er en sådan beslutning forhastet, men jeg skal minde om, at EU har forpligtet sig til primært at handle inden for rammerne af Doha-runden. Hvis man allerede nu taler om at styrke de bilaterale forhandlinger, går man imod de principper, vi har gjort gældende i flere måneder, og det ville være et meget dårligt signal for den multilaterale struktur, vi så inderligt ønsker os.

Lad mig slutte af. Hvis handel til fremme af udviklingen rent faktisk er vores mål, skal vores handelsmæssige forbindelser etableres gradvist og i fællesskab med vores partner inden for fornuftige og overskuelige rammer.

  Charles Tannock (PPE-DE). - (EN) Hr. formand! EU's strategiske partnerskab med det demokratiske Indien har afgørende betydning for både EU og Indien. Jeg bifalder styrkelsen af politisk og økonomisk dialog og engagement og drøftelserne om menneskerettigheder på topmødet mellem EU og Indien den 13. oktober. Men som følge af den forbløffende vækst i Indiens økonomi i den senere tid og dets nye globale status som stormagt bør vores partnerskab nu uddybes. Derfor går jeg stærkt ind for en bilateral frihandelsaftale mellem Indien og EU. Det kunne få positive følger for begge parter, fordi vores økonomier supplerer hinanden, da Indien har brug for vores højteknologiske færdigvarer, og vi har brug for deres tjenesteydelser og basismaskiner. Vi er allerede Indiens største handelspartner - vi handler for ca. 40 milliarder euro årligt - og vi samarbejder nu om højteknologiske projekter som Galileo og Iter, hvilket viser, hvor avanceret Indiens økonomi med en årlig vækst på 8 % er.

Jeg opfordrer også til bedre regionalt samarbejde og økonomisk integration af Indien og Pakistan i SAARC og SAFTA, hvilket forbedrer de tillidsskabende foranstaltninger mellem de to lande, som indtil for nylig var på randen til krig. Kontrollinjen mellem de opdelte regioner Jammu og Kashmir kunne ende med blot at være en streg på kortet, hvis personer, varer og tjenesteydelser kunne strømme frit.

Pakistan bør opgive sin restriktive positivliste over frit handlede varer og gå over til en mere liberal negativliste, som det forventes i henhold til MFN- og SAFTA-reglerne. Indien bliver hurtigt den vigtigste sydasiatiske geopolitiske aktør, og det er på høje tid, at FN's Sikkerhedsråd giver verdens største demokrati adgang som permanent medlem. Kina er vores næststørste handelspartner, men EU deler ikke de samme grundlæggende værdier med Kina som med Indien. Det bør i højere grad anerkendes i Parlamentet.

Som medlem af Europa-Parlamentet fra Storbritannien, med vores traditionelle forbindelser med Indien, anbefaler jeg Karim-betænkningen, og jeg opfordrer Kommissionen til at udvikle en langt stærkere politisk og økonomisk forbindelse mellem Indien og EU, som munder ud i en bilateral frihandelsaftale.

  Panagiotis Beglitis (PSE). - (EL) Hr. formand! Også jeg vil komplimentere hr. Karim for den vigtige betænkning, han har fremlagt.

Jeg vil dog gerne komme ind på et andet spørgsmål. Naturligvis går vi alle ind for at udvikle et strategisk partnerskabsforhold med Indien. Indien er en stærk økonomi på vej frem, en ny geostrategisk magt i hele det asiatiske område. Hvis denne forbindelse også skal være til gavn for EU, er det imidlertid ikke nok, at vi glæder os over vores statistiske overlegenhed i forhold til Indien, når det gælder handelsbalancen, direkte udenlandske investeringer og overførsel af teknologi. Der er brug for en fælles strategi for EU, som går ud over medlemsstaternes specifikke nationale interesser. Mittal-Arcelor-sagen for nylig viser, at vi på europæisk plan ikke må blive ved at følge denne opdeling mellem EU's specifikke interesser.

Som sagt er Indien en meget vigtig faktor. Vi må dog også se på den anden side. Inden har netop nu underskrevet en atomenergiaftale med USA, som skaber nye rammer og et nyt magtforhold i Asien. Vi er nødt til at kræve, at Indien undertegner traktaten om ikkespredning af kernevåben. Det er meget vigtigt for vores fremtidige forbindelser med Indien.

På den anden side må vi indse, at Indien har en stor del af ansvaret for fiaskoen i Doha-runden i WTO's regi. Det er Indien, der misbruger antidumpingreglerne, det er Indien, der bruger social dumping og miljødumping. Alle disse spørgsmål bør vi rejse over for Indien, hvis vi virkelig ønsker et funktionelt, effektivt og demokratisk multilateralt handelssystem.

  Geoffrey Van Orden (PPE-DE). - (EN) Hr. formand! Jeg vil indlede med at lykønske hr. Karim med den fremragende og omfattende betænkning om EU's økonomiske og handelsmæssige forbindelser med Indien. Vi forsømmer forbindelsen med Indien og de dermed forbundne muligheder for både Indien og Europa til skade for begge parter.

Hvis EU i fremtiden lægger større vægt på økonomisk politik i stedet for andre adspredelser, er der efter min opfattelse mulighed for en omfattende frihandelsalliance. Det Forenede Kongerige vil med sine historiske bånd spille en afgørende rolle for denne udvikling. Det glæder mig derfor, at lederen af det britiske Konservative parti, David Cameron, lægger særlig vægt på forbindelserne med Indien. Da han var sammen med repræsentanter for erhvervslivet i Mumbai for nylig, benyttede han lejligheden til at redegøre for sit syn på globalisering. Han var også inde på terrorismens udfordring.

Terrorisme er vor tids forbandelse. Den hjemsøger mange europæiske lande. Den er også blevet en tragisk kendsgerning i Indien, ikke bare i Kashmir, men også i Mumbai, hvor 200 mennesker blev myrdet i juli, og i Malegaon den 8. september 2006, hvor ca. 40 mennesker blev dræbt. Det nøjagtige ansvar for disse angreb er stadig uklart, men der er stærk mistanke om udenlandsk indblanding.

Efter den 11. september har Pakistan hjulpet demokratierne med at bekæmpe terrorisme langs dets vestlige grænse til Afghanistan, men det har gjort meget lidt for at afvikle terrorismens infrastruktur langs dets østlige grænse til Indien eller for at kontrollere de ekstremistiske madrassaer, der fostrer terrorister.

For at fremme den positive igangværende fredsproces mellem Indien og Pakistan skal Pakistan opfylde sine højtidelige løfter om at stoppe al grænseoverskridende terrorisme og leve op til det, som præsident Musharraf sagde i Europa-Parlamentet den 12. september 2006.

Som et af de store demokratier bliver Indien genstand for ekstremisters raseri. Denne trussel kan kun overvindes ved, at vores nationer og organer gør en fælles indsats og arbejder tæt sammen.

Jeg glæder mig over mulighederne for tæt samarbejde med Indien og for Indiens overordnede regionale rolle.

  Bogdan Golik (PSE). - (PL) Hr. formand! Jeg vil gerne begynde med at takke ordføreren hjerteligt for hans betænkning. For to år siden åbnede Parlamentet og Kommissionen et nyt kapitel i forbindelserne mellem EU og Indien og kaldte dem et strategisk partnerskab. Dengang repræsenterede jeg EU-Parlamentet i en delegation, der var i Indien for at forberede topmødet, og jeg var overbevist om, at Indien ville blive en strategisk partner for os.

Det syntes at være et oplagt valg. De to største demokratier i verden rummer tilsammen mere end 1,5 milliarder mennesker og har forudsætningerne for at skabe en ny økonomisk verdensorden. På det tidspunkt lovede vi hinanden vækst i form af gensidige investeringer, samhandel, ungdomsudveksling og samarbejde mellem virksomheder og højere uddannelsesinstitutioner. Det syntes alt sammen yderst fornuftigt. Arbejder vi i den retning? EU ønsker at beholde sin førerposition i verden, selv om vi i øjeblikket er ved at komme noget bagefter. EU's vigtigste partner og marked burde vel derfor være et land med 1 milliard indbyggere, en vedvarende økonomisk vækst på mere end 7 %, og hvor 50 % af befolkningen er under 20 år?

Er dette blevet en realitet? Desværre nej. Hvad blev der af vores strategi for ungdomsudveksling og investeringer? Den blev aldrig til noget, fordi et par lande satte sig i hovedet, at Rusland skulle være vores strategiske partner. Rusland er et land med en befolkning på mere end 150 millioner, hvor gennemsnitsalderen er tæt på 50 år, et land, som er parat til at afpresse Europa ved at true med at lukke for gas- og energiforsyningerne. Jeg opfordrer Parlamentet og Kommissionen til at genoverveje deres politik og forblive loyale over for de aftaler, der blev underskrevet mellem EU og Indien inden for rammerne af et strategisk partnerskab.

  Czesław Adam Siekierski (PPE-DE). - (PL) Hr. formand! På trods af en årlig økonomisk vækst på mellem 5 % og 7 % er Indien stadig et land med store kontraster. 65 % af befolkningen er landbrugere, og næsten 70 % bor i landområder. Selv om Indien ligger tæt på toppen af listen over dygtige ingeniører, it-specialister og videnskabsfolk, er omkring en tredjedel af befolkningen analfabeter, og en stor del heraf lever i fattigdom.

Set i en sammenhæng omkring samarbejde udgør disse kontraster en unik blanding af fordele for Indien, der kan trække på både en ufaglært og en højt kvalificeret, billig arbejdskraft. Indien har mere end 1 milliard indbyggere og er verdens fjerdestørste økonomi. Landet burde derfor være en attraktiv partner for EU i henseende til handel og investeringer. Dette potentiale udnyttes ikke fuldt ud af EU-virksomheder, som synes at have en stærk forkærlighed for Kina. EU's handel med Indien andrager mindre end 20 % af dens handel med Kina. Disse tal antyder, at der et stort, uudnyttet potentiale, men det er af afgørende betydning, at de høje afgifter på varer importeret til Indien fra EU bliver sænket, og at de ikketoldmæssige barrierer begrænses.

EU har allerede erklæret sig tilhænger af betydelige koncessioner inden for rammerne af WTO-forhandlingerne. De indiske myndigheder bør tilstræbe en begrænsning af bureaukratiet, da det hæmmer udenlandske investeringer. Manglen på investeringer i transport- og energisektorerne hindrer især udviklingen, selv om disse kunne være attraktive områder for udenlandske investorer. EU kunne trække på sine erfaringer for at hjælpe med at løse problemerne i forbindelse med den betydelige ubalance i udviklingen af Indiens regioner, hvor vest og syd i landet adskiller sig meget fra øst og nord.

Efterhånden som vi udvikler handelsforbindelserne, skal vi også fremme respekten for menneskerettighederne i Indien. Det er et vigtigt emne, som bør tages op på topmødet i oktober.

  Libor Rouček (PSE). - (CS) Hr. formand, mine damer og herrer! Direkte udenlandske investeringer er en vigtig faktor i ethvert lands udvikling. Jeg kommer fra et af de nye medlemslande, og jeg kan helt klart bekræfte, at direkte udenlandske investeringer har spillet en betydningsfuld rolle i den nuværende dynamiske økonomiske vækst, som vi har oplevet i Central- og Østeuropa. Det samme gælder for Indien, som ligger på tredjepladsen over lande, der er mest attraktive for udenlandske investorer, med Europa som en af de største investorer, der i 2004 tegnede sig for investeringer på mere end 1 milliard euro. På trods af denne positive tendens og mange andre forbedringer støder udenlandske investorer i Indien imidlertid stadig på betydelige problemer. De er nødt til at kæmpe med kommunalt, regionalt og nationalt bureaukrati med uberegnelige regler, der ofte ændres, i et omfang, som gør det fuldstændig umuligt for dem at investere i mange sektorer, hvoraf landbruget er ét eksempel. Jeg vil gerne opfordre de indiske myndigheder til at lette denne situation og gøre det lettere for udenlandske investorer at komme ind på det indiske marked. Som det er bevist ved det succesrige eksempel med Central- og Østeuropa, vil det være til fordel ikke alene for investorerne, men også for de lande, hvori der investeres, hvilket i dette tilfælde vil sige Indien.

  Joe Borg, medlem af Kommissionen. - (EN) Hr. formand! Jeg takker medlemmerne for deres bemærkninger, som tydeligt viser, at vi alle sammen lægger stor vægt på omfattende forbindelser mellem Unionen og Indien.

Så sent som i sidste uge, den 19. september 2006, færdiggjorde handelsgruppen på højt plan sin rapport til topmødet mellem EU og Indien den 13. oktober 2006, og den konkluderede, at der burde udvikles et udvidet handelspartnerskab gennem forhandlingen af en bred handels- og investeringsaftale. Det er udgangspunktet for handelsgruppens henstilling til topmødet mellem EU og Indien. Det varsler godt for, at der på topmødet opnås enighed om, at der er gode grunde til at indlede bilaterale forhandlinger om en frihandelsaftale, og at parterne er rede til at tage de fornødne skridt til at indlede forhandlingerne.

De områder, der er grundlaget for bilaterale forbindelser mellem EU og Indien, og som vil blive drøftet på de tre underudvalgsmøder mellem EU og Indien, strækker sig fra økonomisk politik, dialog og samarbejde, bl.a. om industripolitik, forskning og teknologi, finans- og valutaspørgsmål, miljø, bæredygtig udvikling og klimaændringer, energisamarbejde, informations- og kommunikationsteknologier, civil luftfart, søtransport, rumteknologi, landbrugs- og havpolitik, told, beskæftigelse og socialpolitik, virksomhedssamarbejde og udviklingssamarbejde til handel og investeringer og bedre forbindelse mellem folk og kulturer. Mange af disse områder vil utvivlsomt indgå i drøftelserne på erhvervstopmødet den 12. oktober og det politiske topmøde den 13. oktober 2006 med sigte på at gøre fremskridt på alle områder af forbindelserne mellem EU og Indien.

Det er i begge parters interesse at bygge på en historie, der er rig på erfaringer og partnerskab med Indien. Frihandelsaftalen med Indien giver os en række muligheder. En aftale med Indien ville give flere fordele, f.eks. konsolideringen af EU's privilegerede stilling på et vigtigt og voksende marked. Indien er den eneste store nye økonomi, hvor EU er både dens største handelspartner og dens største investor. Selv om der har været betydelige reformer, er adgangen til det indiske marked stadig meget begrænset med toldafgifter i visse sektorer på over 30 % og mange øvre grænser for direkte udenlandske investeringer i servicesektoren. En nedsættelse af toldafgifterne for EU-virksomheder og en liberalisering af handelen med tjenesteydelser ville give adgang til et hurtigt voksende marked og dermed fremme konkurrenceevnen.

En anden fordel ville være at fastholde Indiens økonomiske reformer til fordel for dets og regionens langsigtede økonomiske vækst. Synligheden af en frihandelsaftale med EU og de økonomiske fordele ved den ville støtte Indiens reformprogram og tilvejebringe et mere stabilt investeringsklima.

Doha-udviklingsdagsordenen udelukker ikke bilaterale frihandelsaftaler, og indgåelsen af sådanne frihandelsaftaler er ikke til skade for gennemførelsen af Doha-udviklingsdagsordenen. EU og Indien vil fortsat være bundet af det regelbaserede multilaterale handelssystem. Deres vigtigste handelspolitiske prioritering vil fortsat være, at de multilaterale handelsforhandlinger i DDA-regi bliver vellykkede. Indien og EU vil fortsat samarbejde tæt om fælles interesser og spille ledende roller i forbindelse med DDA.

I den tale, som kommissær Mandelson holdt i Berlin den 18. september 2006, sagde han, at hovedkonklusionen i gennemgangen af handelspolitikken i oktober vil være, at EU bør forsøge at bygge på og supplere sit engagement i det multilaterale handelssystem med en ny generation af bilaterale frihandelsaftaler med vigtige voksende markeder.

Mens Europa fortsat er meget konkurrencedygtigt på globale eksportmarkeder, taber europæiske virksomheder terræn, hvad angår meget højteknologiske produkter og de hurtigst voksende markeder. I regioner med stærk vækst som Asien står EU ikke stærkt nok. Der er nu mulighed for nye bilaterale frihandelsaftaler, som tager sigte på at skabe mere åbne markeder. Frihandelsaftalerne kan bygge på multilateral liberalisering i WTO-regi ved at omhandle områder som handel og tjenesteydelser, offentlige indkøb og konkurrencepolitik, der endnu ikke er fuldt ud omfattet af WTO-reglerne. Dermed støtter en uddybelse af de bilaterale handelsforbindelser mellem EU og Indien den overordnede multilaterale handelsordning.

Som mange af Dem har sagt under forhandlingen, repræsenterer en styrkelse af forbindelserne mellem EU og Indien et stort håb, nemlig håbet om mindskelse af den velstandskløft, der eksisterer i landet, forbedring af forholdene for arbejdstagere og sikring af bedre beskyttelsesstandarder for alle arbejdstagere, navnlig kvinder og børn, samt forbedring af de almindelige indiske borgeres livskvalitet, der, som det så rigtigt er blevet påpeget, stadig er sådan, at 190 millioner mennesker lever for mindre end 1 amerikansk dollar om dagen.

  Formanden. - Forhandlingen er afsluttet.

Afstemningen finder sted i morgen kl. 12.00.

Mødet udsættes, og kl. 17.30 kan De følge Formandskonferencen, der er åben for alle medlemmer, og hvor Libanons premierminister, Fouad Siniora, vil være til stede for at udveksle synspunkter om situationen i Mellemøsten.

Skriftlige erklæringer (artikel 142)

  Glyn Ford (PSE). - (EN) Jeg vil allerførst lykønske hr. Karim med hans betænkning om handelsforbindelserne mellem EU og Indien. I modsætning til sidste måneds debat om forbindelserne mellem EU og Kina har hans arbejde og betænkning været et eksempel på samarbejde og enighed, og min gruppe og jeg vil støtte betænkningen. Jeg kan kun beklage, at jeg ikke vil være til stede ved afstemningen i morgen, fordi jeg skal deltage i Labour-Partiets kongres i Manchester.

Jeg har en generel kommentar og to specifikke bemærkninger til betænkningen. For det første ønsker PSE-Gruppen ikke nogen antydning af, at en bilateral frihandelsaftale kan træde i stedet for en vellykket gennemførelse af Doha-udviklingsrunden. Vi ved, at Indien mener det samme, men ikke alle medlemmer af Parlamentet er af samme opfattelse.

Selv om jeg for det andet til en vis grad gik ind for, at liberalisering skal støttes, deler jeg nogle af hr. Markovs bekymringer, hvad angår den sociale virkning på små landbrugere og virksomheder som følge af, at de gunstige lån vil ophøre. Hvis hr. Markovs ændringsforslag havde været formuleret bedre, ville jeg have støttet det.

For det tredje går jeg ikke ind for Indiens inddragelse i Iter. Jeg mener, at hele Iter-programmet er en misforståelse, og ville have været glad, hvis det var gået til Japan, så de havde spildt flere af deres penge og vi færre af vores. Jeg føler med Indiens befolkning.

  James Nicholson (PPE-DE). - (EN) Som følge af de stærke bånd, der eksisterer mellem min egen medlemsstat, Det Forenede Kongerige, og Indien, ønsker jeg naturligvis, at EU gør alt, hvad der står i dets magt, for at hjælpe Indien med at udnytte sit enorme potentiale for økonomisk udvikling. Jeg har haft det privilegium at besøge Indien flere gange, og jeg er meget imponeret over den økonomiske udvikling i de senere år og navnlig inden for brancher, der er vigtige i det 21. århundrede, f.eks. it-branchen.

Jeg glædede mig over, at dialogen blev fremmet under det sjette topmøde mellem Indien og EU sidste år. En forbedring af de økonomiske og handelsmæssige forbindelser vil vise sig at være til fordel for både EU og Indien, men det er afgørende, at fattigdomsbekæmpelse er et vigtigt mål med vores bidrag til økonomisk udvikling. Den skal fortsat have højeste prioritet i vores strategiske partnerskab. Jeg lykønsker ordføreren med betænkningen.

(Mødet udsat kl. 17.30 og genoptaget kl. 21.00)

FORSÆDE: Sylvia-Yvonne KAUFMANN
Næstformand