Fuldstændigt Forhandlingsreferat

Onsdag den 11. oktober 2006 - Bruxelles

16. Fodtøj fra Kina og Vietnam (forhandling)

  Formanden. - Næste punkt på dagsordenen er mundtlig forespørgsel af Enrique Barón Crespo for Udvalget om International Handel til Kommissionen om de endelige resultater af anti-dumpingundersøgelsen vedrørende fodtøj fra Kina og Vietnam (O-0096/2006 - B6-0432/2006).

  Olli Rehn, medlem af Kommissionen. - (EN) Hr. formand, mine damer og herrer! Jeg afløser min kollega Peter Mandelson under denne debat. Peter er på vej til topmødet mellem EU og Indien sammen med fru Lehtomäki, og han er virkelig på arbejde, for vi har mange vigtige handelspolitikker at drøfte med Indien.

I sidste uge vedtog Rådet de foranstaltninger til håndtering af dumping af kinesisk og vietnamesisk fodtøj i EU, som Kommissionen havde foreslået. Disse foranstaltninger er en afbalanceret løsning i en kompleks sag, en løsning, der er en følge af klare beviser på illoyal konkurrence og statslig intervention, som har givet kinesiske og vietnamesiske virksomheder mulighed for at foretage dumping i EU.

De vedtagne foranstaltninger vil bidrage til at afhjælpe situationen. De yder fodtøjsproducenter i EU en vis støtte, samtidig med at der tages hensyn til både forbrugernes interesser og sektorens ændrede struktur i EU, hvor mange velkendte navne i fodtøjssektoren nu vælger at producere uden for EU.

Dette er faktisk en undersøgelse af vores evne til at klare de udfordringer og udnytte de muligheder, som globaliseringen indebærer. Alle undersøgelsens konklusioner fremgår af de foranstaltninger, som vi offentliggjorde den 6. oktober, og det samme gælder oplysningerne om, hvordan vi fastslog omfanget af dumpingen og skaden påført EU-sektoren og fandt frem til det rigtige toldniveau i dette tilfælde. Disse oplysninger er offentlige, og de er naturligvis som i alle andre sager tilgængelige for offentligheden og i sidste instans for domstolsprøvelse.

Hvad angår eventuel anvendelse af en ordning med udskudte afgifter, er det korrekt, at Kommissionen overvejede en sådan tilgang som en mulig løsning i denne sag. En sådan nyskabende tilgang ville bestemt have haft visse fordele, men den blev ikke støttet af flertallet af medlemsstaterne. Kommissionen lyttede til medlemsstaternes bekymringer og forelagde i slutningen af august de foranstaltninger, som Rådet lige har vedtaget.

Da Kommissionen bestemte toldniveauet, anvendte den reglen om lavest mulige told, som indgår i vores eksisterende retlige ramme og er helt i overensstemmelse med de internationale rammer for antidumping. Denne regel giver Kommissionen mulighed for at fastsætte toldniveauer, som afspejler de faktiske skader, som EU-sektoren er blevet påført, i stedet for det omfang af dumping, der er fastslået i undersøgelsen. Dette er ikke i sig selv en nyskabende tilgang. Som følge af arten af sektoren, hvor der blev anvendt kontingenter for skoimport indtil 2005, var dette samtidig en vigtig faktor, som skulle tages i betragtning, når der skulle fastsættes et passende toldniveau. Ikke desto mindre er situationen særegen for netop denne sag, og selv om hver enkelt sag skal vurderes ud fra de foreliggende omstændigheder, navnlig som følge af globaliseringen, repræsenterer den ikke som sådan en grundlæggende ændring af den måde, hvorpå vi håndterer sager vedrørende handelshindringer.

Til sidst vil jeg understrege, at den type udfordringer, som skosagen har foranlediget, ikke må ignoreres. Det er årsagen til, at Kommissionen som led i vores bestræbelser på at styrke vores eksterne konkurrenceevne offentliggør en grønbog i december om, hvordan vores instrumenter i forbindelse med handelshindringer fungerer i sammenhæng med økonomisk globalisering.

Jeg glæder mig til debatten, og jeg mener, at vi må samarbejde for at finde frem til praktiske og fornuftige forbedringer, der øger Europas virksomheders muligheder for at konkurrere loyalt på en global markedsplads. Jeg ser frem til Parlamentets aktive deltagelse i denne debat.

  Formanden. - Jeg beder hr. Barón Crespo undskylde, at jeg byttede om på talernes rækkefølge. Han skulle naturligvis have haft ordet først for at stille spørgsmålet til Kommissionen. Hr. Mandelson er ikke til stede af de grunde, som kommissær Rehn har givet. Han er på vej til Finland sammen med fru Lehtomäki for at deltage i topmødet mellem EU og Indien.

  Enrique Barón Crespo (PSE), spørger. - (ES) Hr. formand! Jeg havde to klager, og jeg tilføjer en, for jeg synes, at det er helt uacceptabelt, hvad der sker i Parlamentet i dag.

For det første den foragt, der ligger i at ændre Parlamentets regler og tillade, at den stedfortrædende kommissær svarer, før jeg har haft lejlighed til at stille mit spørgsmål.

For det andet er der Rådets manglende tilstedeværelse. Det er uacceptabelt, og i dag har vi rejst spørgsmålet i konferencen af udvalgsformænd. Rådets manglende tilstedeværelse kan ikke accepteres, især fordi der på nuværende tidspunkt sættes stort spørgsmålstegn ved Rådets rolle i denne sag, hvad angår dets upartiskhed, når sagen drøftes.

Det finske formandskab - og jeg siger det med stor, stor beklagelse, for Finland er et eksempel på gennemsigtighed - har ikke handlet korrekt, og fru Lehtomäki burde have givet forklaringer.

Med hensyn til kommissær Mandelson - og jeg siger det til kommissær Rehn, så han kan sige det til ham, og tillad mig at gå lidt videre endnu - hvis kommissær Mandelson gik i en offentlig skole, ville man allerede havde ringet til forældrene på grund af deres barns manglende tilstedeværelse. Han var nemlig ikke til stede her i plenarforsamlingen i september for at drøfte betænkningen om Indien. I dag har han været nødt til at tage af sted, og han vil ikke være til stede, når vi drøfter Mercosur… Ja, det er meget vigtigt at tale med Indien i Helsinki, men det er vigtigere at være til stede dér, hvor lederen skal være, dvs. i Parlamentet sammen med medlemmerne.

Hr. formand, i forbindelse med det spørgsmål, vi drøfter, vil jeg gerne sige, at vi støtter Kommissionen. Vi støtter den og er helt imod den stereotype anskuelse, der er kommet til udtryk om, at der er lande, der går ind for frihandel, og lande, der går ind for protektionisme, på dette område.

Holdningen i udvalget er afbalanceret. Her handler vi i fællesskab og solidarisk, og vi befinder os i en meget alvorlig situation. Det hævdes, at der er tale om protektionisme. Det kan være, men vi skal f.eks. beskytte vores arbejdstagere. På nuværende tidspunkt kan jeg fortælle Dem, at den sidste fabrik, der er tilbage i Frankrig, i Alsace, der producerer sikkerhedsfodtøj, som er meget vigtigt, vil gå til EF-Domstolen, fordi de eksisterende forskelle - og vi anmoder om anti-dumpingforanstaltninger med en stigning af toldafgifterne fra 10 til 20 % - er på 40 %, og det fodtøj, der importeres, opfylder ikke minimumssikkerhedsstandarderne.

Det er derfor ikke en forhandling, som deler EU mellem dem, der går ind for at gøre det rigtige, og dem, der ønsker at lukke dørene. Det er en forhandling, hvor vi anmoder om, at de regler, vi har aftalt i WTO, bliver overholdt. Kommissionen har optrådt korrekt i sit arbejde, selv om den ikke har gjort det i dag på grund af hr. Mandelsons manglende tilstedeværelse.

Vi mener derfor, hr. formand, at Parlamentet burde behandle et så vigtigt spørgsmål mere respektfuldt. De øvrige spørgsmål er også meget vigtige, men formanden og jeg er kommet for sent til mange fly, fordi vi har skulle gøre vores pligt. Så hvis der er et topmøde i morgen, så må de stå tidlig op eller klare sig på anden vis. Det er her, de skal være i dag.

  Formanden. - De har ret, hr. Barón Crespo, og med Deres egne erfaringer som formand ved De, hvor vanskeligt det er at få nogle af vores talere til at overholde taletiden. Jeg bemærker, at hr. Frattini og hr. Barroso under debatter tidligere i eftermiddag talte i over 42 minutter tilsammen.

Jeg kan ikke bede om undskyldning på hr. Mandelsons vegne, men jeg mener, at hr. Rehn har forklaret situationen. Jeg er sikker på, at hr. Rehn vil viderebringe Deres bemærkninger til hr. Mandelson.

  Georgios Papastamkos, for PPE-DE-Gruppen. - (EL) Hr. formand! Jeg kan tilslutte mig hr. Barón Crespos indvendinger, hvad angår Kommissionens adfærd under så vigtige forhandlinger.

Spørgsmålet om antidumpingtolden på fodtøj har delt EU's medlemslande. Det har også vist, at der er interessekonflikter mellem producenterne på den ene side og leverandører og forbrugere på den anden.

I Gruppen for Det Europæiske Folkeparti og De Europæiske Demokrater går vi stadig stærkt ind for multilateralisme og en åben og afbalanceret international handel. De argumenter, der er fremført mod vedtagelsen af de pågældende foranstaltninger, hvor man taler om protektionisme til fordel for industrien og overvæltning af omkostningerne på de europæiske forbrugere, finder jeg imidlertid vildledende og ufunderede.

Mine damer og herrer! Det må stå klart, at indførelsen af told er en berettiget, legal handelsbeskyttelsesforanstaltning. Eller en afledt protektionistisk foranstaltning, om De vil. Dumpingmetoder er derimod et primært protektionistisk redskab - som er handelsforvridende. I det øjeblik man har konstateret, at der anvendes dumpingmetoder, som skader europæisk industri, men undlader at træffe foranstaltninger, vil det være det samme som at tolerere unfair konkurrence. Dem, der taler om den bedste pris som argument mod indførelse af told, vil jeg spørge, om forbrugerne har haft fordel af nedsættelsen af importpriserne efter liberaliseringen. Selvfølgelig har de ikke det. Som Kommissionen selv har bekræftet, har der ikke været nogen fordele for den europæiske forbruger, da priserne har ligget fast eller i nogle tilfælde endog er steget en smule.

Mine damer og herrer! EU er nødt til at sende et klart signal. Ja til konkurrence, nej til åbenlys og skjult konkurrenceforvridning. EU er og bliver et åbent marked for de handelspartnere, der respekterer det multilaterale handelssystems regler og principper.

  David Martin, for PSE-Gruppen. - (EN) Hr. formand! Jeg er ærligt talt forfærdet over denne beslutning om at lægge told på sko af to grunde: for det første fordi et stort antal europæiske forbrugere vil blive anmodet om at betale mere for deres fodtøj for at give et lille antal europæiske producenter tvivlsomme fordele. Jeg beklager navnlig, at børnefodtøj er blevet omfattet af dette. Hvis man er en forholdsvis lavtlønnet far eller mor til et barn og må købe nyt fodtøj jævnligt, er udskrivningen betydelig, og jeg beklager, at vi har truffet denne foranstaltning.

For det andet er jeg forfærdet over den måde, hvorpå der angiveligt blev opnået flertal i Rådet - og jeg siger angiveligt, fordi jeg ikke har noget konkret bevis på det. Jeg forstår, at Letland blev overtalt til at ændre sin stemme, hvilket ikke havde noget med sko at gøre, men skyldtes, at Italien lovede, at det i så fald ikke ville stemme for GSP-sanktioner mod Belarus. Da Letland har omfattende handel med Belarus, var dette et fristende lokkemiddel for letterne. Den slags studehandler - hvis det er sandt - bringer både EU som helhed og Rådet i særdeleshed i vanry.

  Sajjad Karim, for ALDE-Gruppen. - (EN) Hr. formand! Jeg vil indlede med at tilslutte mig hr. Barón Crespos bemærkninger og klage.

Hr. kommissær, EU's beslutning i sidste uge om at smække told på import af sko fra Kina og Indien var ikke blot imod flertallets vilje i Europa - en række medlemsstater har tydeligvis lavet studehandler og har nu fraveget deres erklærede holdninger - den har også givet mulighed for, at EU får en reprimande i WTO, fordi mange sætter spørgsmålstegn ved det faktuelle og retlige grundlag for Kommissionens undersøgelse.

Protektionisme var drivkraften bag denne kortsigtede lappeløsning. Told er hurtige løsninger, som kun er til skade for de EU-virksomheder, der faktisk har tilpasset sig til den globale økonomi. F.eks. har Storbritanniens Clarks først og fremmest vist forudseenhed ved at flytte skoproduktionen til Kina og Vietnam, ansvarsbevidsthed ved at sprede sig til detailforretninger i Det Forenede Kongerige, hvor de nu beskæftiger flere mennesker, end de nogensinde beskæftigede inden for skoproduktion, og ikke mindst forståelse ved at anerkende Kommissionens vanskeligheder og forsøge at samarbejde med Dem og ikke modarbejde Dem. Men på grund af sidste uges uigennemtænkte foranstaltninger straffes Clarks nu for alle tre ting, eftersom de europæiske detailhandlere og forbrugere forventes at betale gildet for en skrantende italiensk fremstillingsindustri.

Det er også snæversynet, for mens kommissær Mandelson forelægger sine planer om stærkere bilaterale forbindelser med nye økonomier i Asien, har det ophidset kineserne, gået på tværs af EU-sponsorerede programmer om udryddelse af fattigdom og sult i Vietnam og vist regionen EU's protektionistiske advarselssignal.

Jeg er bange for, at kommissær Mandelsons revision af EU's antidumpingregler kommer et år for sent. Udpegningen af detailhandlere, der ikke lader fordelene ved billig import gå videre til forbrugerne, skal dække over Kommissionens dårlige håndtering af globaliseringens udfordringer. Kommissionen er kommet ynkeligt til kort i denne sag.

  Margrete Auken, for Verts/ALE-Gruppen. - Hr. formand! Rådets beslutning om told på sko fra Kina og Vietnam er endnu et eksempel på EU's protektionisme. Beslutningen er et angreb på det multilaterale aftalesystem, her multifiberaftalen, og den straffer til overmål de medlemslande, der har formået at leve op til aftalen. Tolden rammer bl.a. Danmark, der har flyttet produktionen af sko til Kina og kun beholdt design og markedsføring. Men værre er det, at EU nu undergraver WTO og det multilaterale aftalesystem.

Og det er vidunderligt, at kommissæren ikke engang hører på én, når man taler. Selv om han er finne, har han ingen mulighed for at forstå mit danske, når han står derhenne. Jeg gør formanden opmærksom på, at det er helt uacceptabelt!

(Formanden afbrød taleren)

Peter Mandelson vil nu satse på bilaterale handelsaftaler. Begrundelsen er, at så længe WTO-sporet er spærret, må vi finde nye veje. Men jeg gør opmærksom på, at det faktisk er EU, der sammen med USA har hovedansvaret for, at forhandlingerne i WTO er gået i stå. Vel er der problemer med menneskerettigheder, rentepolitik og miljøstandarder, men de skal ikke løses gennem protektionisme. De skal løses gennem forpligtende multilateralt samarbejde. Ved at styrke den bilaterale linje vil de fattige lande blive fastholdt i deres afhængighed af EU. Det er en dårligt maskeret fortsættelse af kolonitidens udbytning. Peter Mandelson kalder de bilaterale aftaler for "stepping stones" mod bedre global handel. Men det er de ikke - tværtimod! Man vender ryggen til WTO og det multilaterale handelssystem og dermed også til idealerne om fattigdomsbekæmpelse og fair frihandel, som Kommissionen ellers fremhæver som sin globale vision. Med den bilaterale strategi bliver den vision til tom snak.

  Pedro Guerreiro, for GUE/NGL-Gruppen. - (PT) Hr. formand! Vi mener, at de foranstaltninger, som Rådet har besluttet, kommer for sent, har for begrænset en rækkevidde og ikke møder behovene i en sektor, der har fremtid, og som er af stor betydning for Portugal og EU.

Hr. kommissær! De er sikkert vidende om, at der er lukket og udflyttet mange virksomheder og tabt mange arbejdspladser i skotøjsindustrien i Portugal, hvilket har øget ledigheden for at tusinder af arbejdstagere og dermed faren for, at de rammes af fattigdom. Jeg vil gerne her igen omtale situationen for de tidligere ansatte på den multinationale virksomhed C&J Clark, i Castelo de Paiva, der tre år efter dens lukning og efter utallige løfter stadig står uden alternativ beskæftigelse. Liberaliseringen af verdenshandelen har således været til skade for de beskæftigede på utallige mikrovirksomheder og små og mellemstore skotøjsvirksomheder i EU. De, der har vundet ved den voldsomt stigende import af fodtøj fra tredjelande, har ikke været de såkaldte forbrugere, men de store multinationale virksomheder og de store importører og distributører, der har akkumuleret fabelagtige profitter, hvilket Kommissionen også har erkendt.

Hvis den internationale handel virkelige bekymrede sig om forbrugerne, så kunne man for længst have vist sin interesse ved mærkbart at nedsætte salgsprisen på det importerede fodtøj.

Ansvaret for denne situation bør, som vi har påpeget, ikke lægges på tredjelande, men på EU og dens politik om at fremme konkurrence og liberalisering af den internationale handel og på fastholdelsen af en høj eurokurs, der skader fremstillingserhverv som skotøjsindustrien. Så sent som i sidste uge erklærede Kommissionen, at den agter at forøge antallet af bilaterale frihandelsaftaler, altså iværksætte endnu et korstog for liberalisering af verdenshandelen.

Det er den politik, der skal laves om.

  Zbigniew Krzysztof Kuźmiuk, for UEN-Gruppen. - (PL) Hr. formand! Bare sidste år blev der importeret i alt 1,25 milliarder par sko fra Kina til det europæiske marked. Det er halvdelen af alle de sko, der blev solgt i EU i løbet af den periode. Samtidig er produktionen af læderfodtøj faldet med knap 30 % siden 2001. I EU's fodtøjssektor er der gået næsten 40.000 arbejdspladser tabt i løbet af denne periode.

Situationen er den samme i Polen. I 2001 importerede Polen kun 300.000 par sko fremstillet i Kina. Nu er tallet 9 millioner par om året. Dette har haft direkte indflydelse på beskæftigelsen i sektoren. I 2003 bestod fodtøjsindustrien i Polen af 123 virksomheder, men i 2005 var der kun 93 tilbage. Samtidig faldt beskæftigelsen i industrien fra knap 17.000 til 13.000, og produktionen faldt fra 18 millioner til 15 millioner par. Desuden er det ikke forbrugerne, der har draget fordel af denne enorme import gennem lavere priser, som de fleste tror, men importørerne selv, som ofte lægger avancer, der overstiger 100 % af handelsværdien, oveni.

I denne situation er det godt, at Kommissionen omsider har besluttet at indføre told for at beskytte det europæiske marked, og navnlig at eksperter fra Kommissionen har fastslået, at Kina anvender dumpingpriser. Regeringer i lande som Kina og Vietnam støtter deres producenter uretmæssigt gennem skattefordele og gratis jord og også ved at fritage dem for de fulde produktionsomkostninger, f.eks. ved at give afkald på miljøafgifter. Det eneste beklagelige er, at dette er kommet så sent, efter at den europæiske fodtøjsindustri har lidt så hårdt.

Kommissionen må gøre alt, hvad der står i dens magt for at forhindre, at en sådan situation gentager sig i nogen anden økonomisk sektor. Desuden skal der hurtigt træffes beslutning om, hvordan der skal reageres på salg af varer til dumpingpriser inden for det europæiske toldområde, for at begrænse den skade, som en sådan import forvolder på produktionen og dermed på beskæftigelsen i EU.

  Jana Bobošíková (NI). - (CS) Mine damer og herrer! Jeg er kraftig modstander af, at Rådet og Kommissionen har vedtaget Mandelson-forslaget og i de seneste dage har indført høje toldafgifter på fodtøj fra Vietnam og Kina. Jeg mener, at dette er en kortsigtet foranstaltning, der er ensbetydende med antiliberal protektionisme og på ingen måde fremmer den europæiske konkurrenceevne. Dette er blot at forlænge dødskampen for de producenter, der kæmper hårdt for at tilpasse sig til den globale økonomis virkelighed. Ved at indføre told straffer politikerne paradoksalt nok de erhvervsdrivende, der har forstået den globale økonomis regler, og som bevis på deres fleksibilitet har flyttet produktion til Asien og formået at tilpasse deres egen til de nye markedsforhold. Indførelsen af told er også i den sidste ende til skade for forbrugerne, eftersom prisen på et par sko er steget med 7 euro. Jeg gad vide, hvilken statschef eller hvilken kommissær der personligt vil forklare familier med mange børn, at de, når de køber dyrere sko, ikke køber sko af bedre kvalitet, men støtter ineffektive fodtøjsvirksomheder.

  José Albino Silva Peneda (PPE-DE). - (PT) Ved at lægge en antidumpingafgift på lædersko fra Kina og Vietnam har EU truffet en rigtig, men noget sen beslutning. Dog bedre sent end aldrig.

Det er velkendt, at Kina og Vietnam eksporterer forskellige produkter til hele verden, deriblandt fodtøj og tekstiler, den har stor fordel af statslig intervention. Som eksempel kan vi nævne lån, der ikke skal tilbagebetales, skattebegunstigelser, kunstig devaluering af valutaen og i visse tilfælde også ikkeafskrivning af investeringer. Disse produkter har endvidere fordel af ingen eller næsten ingen social eller miljømæssig regulering, der udgør en betydelig del af produktionsomkostningerne i EU's medlemsstater. Skotøjsfabrikanterne ved, at de skal konkurrere med virksomheder, der producerer med lavere lønninger, og kan ikke acceptere, at konkurrencen forvrides af denne form for intervention i eksportlandene, der sælger varer til under produktionsprisen. Der, hvor jeg kommer fra, kaldes den slags for snyderi.

EU har truffet den rigtige beslutning, men har gjort det for sent og med for ringe styrke. Det kan nemlig konstateres, at disse landes myndigheder udviser manglende vilje til at ændre adfærd, og på grund af deres gentagne illoyale fremfærd foretrækker jeg derfor den oprindelige udgave af sanktionerne, der indebar antidumpingafgifter i en periode på fem år, og ikke de to år, som man endte med at beslutte.

Disse foranstaltninger blev kun støttet af et lille flertal i Rådet, kun 13 ud af 25 medlemsstater. Jeg vil derfor gerne afslutningsvist spørge, om dette flertal vil bestå om to år. Hvis ikke, hvad vil EU så gøre?

Lad det dog stå helt klart, hr. kommissær, at jeg ikke er tilhænger af protektionisme. Jeg forlanger bare, at alle overholder reglerne.

  Kader Arif (PSE). - (FR) Hr. formand, mine damer og herrer! Det er en mærkelig opfattelse, som hr. Barón Crespo sagde, af demokratisk debat og af den respekt, vi skylder Parlamentet, når kommissæren for handel og det finske formandskab ikke er til stede for at besvare vores berettigede spørgsmål.

Hvis det var lykkedes kommissæren at komme herhen, ville jeg have haft to spørgsmål til ham. Hvorfor er antidumpingafgifterne blevet indført for to og ikke fem år, hvilket er første gang i dette instruments historie, og hvorfor er afgifterne så lave, når der foregår en himmelråbende overtrædelse af de internationale handelsregler, og når virksomheder lider store tab?

Hvis det finske formandskab havde beæret os med sin tilstedeværelse, ville jeg ikke have lykønsket det med dets partiske koordination og dets urokkelige støtte til store importørers og distributørers holdning på bekostning af den europæiske industri, som oplever en række tragiske konkurser med de tab af arbejdspladser, som dette medfører. Endnu en gang har økonomiske hensyn imidlertid vundet over sociale hensyn og den afgørende solidaritet mellem EU-landene, som hvis vi bliver ved med at afprøve den, fremover kunne ende med at blive undtagelsen, og ikke længere den regel, der forener os.

Konklusionen er, at den holdning, der indtages, betyder højere arbejdsløshed i Europa, en lejlighed, man er gået glip af, til at fremme sociale standarder og anstændig beskæftigelse, og en fortjeneste, der udelukkende er forbeholdt importører og distributører. Jeg kan ikke acceptere det.

  Danutė Budreikaitė (ALDE). - (LT) Hr. formand! Det europæiske fodtøjsmarked er blevet en tredjedel mindre i løbet af de sidste fem år, fordi det ikke kan konkurrere med den billige produktion, der subsidieres af asiatiske landes regeringer. Med indførelsen af antidumpingtold på kinesisk og vietnamesisk læderfodtøj i de næste to år har de EU-medlemsstater, der forsøger at konkurrere i fodtøjssektoren, vundet en midlertidig sejr over de EU-lande, der har flyttet deres produktion til Asien. Store salgsnet, f.eks. fodtøjsimportører fra Asien, går heller ikke ind for indførelse af told.

Markedsbeskyttelsesforanstaltninger er nødvendige, så længe energisektoren subsidieres, der anvendes præferencetold, og miljøet bliver forurenet i asiatiske lande. Disse foranstaltninger vil i hvert fald til dels tjene til at nedbringe forskellene på europæiske og asiatiske fodtøjsproducenters driftsbetingelser, omend midlertidigt.

Det synes uundgåeligt, at produktionen flyttes til lande med billigere arbejdskraft. Jorden er stadig rund, og vil EU ikke lide under at have ødelagt sine egne produktionsmuligheder? Hvorfor vil Kommissionen ikke overveje en reform af WTO's og EU's politik for handel med tredjelande?

  Leopold Józef Rutowicz (NI). - (PL) Hr. formand! Fodtøj er et produkt, hvis kvalitet har stor betydning for vores helbred og for, at vi kan gå behageligt. Hvor praktisk det er, og hvor længe det holder, afhænger af designet, produktionsmetoden og de anvendte materialer. Det har visse omkostninger at sikre en grundlæggende standard for fodtøj. Meget billige sko kan hidrøre fra subsidieret produktion eller producenter, der anvender råmaterialer af meget dårlig kvalitet, og teknologier, der ikke overholder sundheds- og forbrugerkrav. Dette bør tages i betragtning i bestræbelserne på at beskytte industrien og forbrugerne i EU. Derfor mener jeg, at indførelsen af antidumpingtold er berettiget ligesom enhver anden metode, der kan begrænse import af sko, som ikke opfylder de europæiske krav.

  Christofer Fjellner (PPE-DE). - (SV) Hr. formand! Indførelsen af told på sko fra Vietnam og Kina er et pragtfuldt selvmål fra EU's side. Det er dårlig økonomisk politik, det er dårlig handelspolitik, og det er moralsk bankerot.

Lad mig for det første forklare, hvorfor det er dårlig økonomisk politik. Det, vi gør netop nu, er nemlig at gå i brechen for og forsvare de industrier, som ikke er konkurrencedygtige, samtidig med at vi straffer de industrier, som har tilpasset sig globaliseringen, f.eks. ved at flytte deres produktion til mere konkurrencedygtige lande. På den måde lykkes kunststykket at svække EU's konkurrenceevne tofoldigt med den samme beslutning.

Jeg er bange for, at Kommissionens fremtidsvision er, at EU globalt skal konkurrere med billige sko. Jeg tror, at det værste, som kan ske, er, at det lykkes Kommissionen, og at vi bevarer denne industri. I så fald kan vi om 30 år forvente, at Europa eksporterer sko til Vietnam, samtidig med at Vietnam eksporterer biler, eller noget endnu mere værdifuldt, som vi slet ikke kan forestille os, til Europa.

For det andet er indførelsen af denne told dårlig handelspolitik. I slutningen af denne måned bliver Vietnam medlem af WTO. EU's velkomstgave er told på vietnamesiske sko. De signaler, vi sender til Vietnam, fra en af verdens største handelsblokke, er katastrofale, ikke mindst, når landet gennemgår store forandringer for at opfylde kravene for et kommende WTO-medlemskab.

For det tredje er det moralsk bankerot, fordi det rammer nemlig enkelte mennesker hårdt, for at små velorganiserede særinteresser skal tilfredsstilles. De nøjes ikke med at forlænge told på sko, men De udvider den til også at omfatte børnesko. Hvad siger De til svenske småbørnsfamilier, som måske tvinges til købe flere par børnesko pr. år? Synes De, at børnefamilier har for mange penge? Er de sluppet for billigt med de tidligere foranstaltninger?

Dette er et eksempel på EU fra sin allerværste side, nemlig når velorganiserede særinteresser kommer før borgernes vel. Det synes jeg vi skal undgå i fremtiden.

  Francisco Assis (PSE). - (PT) Tilhængere af frihandel mener, at det kun er under helt exceptionelle, men veldokumenterede, omstændigheder, at man bør anvende mekanismer til beskyttelse af handelen som antidumpingforanstaltninger. Det er desværre tilfældet i denne sag.

Kina og Vietnam har udvist særlig uacceptabel markedspraksis inden for skotøj og har tilmed uddybet deres allerede mange konkurrencefordele. Hermed har de to stater brudt et af frihandelens grundlæggende principper, nemlig princippet om loyal konkurrence. Disse foranstaltninger skal således ikke forstås som vendt mod den fri handel, men tværtimod som nødvendige, hvis den skal bevares på længere sigt.

Vi må derfor glæde os over Kommissionens indsats på dette felt. Det er dog på sin plads at pointere, at den europæiske industri skal fortsætte sine moderniseringstiltag og satse på innovation og kvalitetsforbedring for at øge sin internationale konkurrenceevne. Disse tiltag bør kunne regne med de offentlige myndigheders støtte, hvad angår reglerne for fri og fair handel.

Foranstaltningerne skal derfor ikke ses som et forsøg på at genindføre uønsket protektionisme, men som et uomgængeligt instrument til at sikre rimelig regulering af den internationale handel.

  Anne E. Jensen (ALDE). - Hr. formand! Hr. Kommissær! I modsætning til den foregående taler vil jeg sige, at hvis nogen tror, at man kan redde europæiske arbejdspladser ved at lægge told på lædersko fra Kina og Vietnam, så må de tro om igen. Sådan fungerer det jo ikke! Produktionen flytter jo bare til andre lavtlønslande. De seneste tal fra Eurostat viser, at siden tolden blev vedtaget i foråret, har produktionen af sko flyttet sig fra Kina og Vietnam til lande som Indien og Indonesien. EU-landenes ineffektive producenter vinder intet.

Kommissionen hævder, at der er foretaget dumping, og Kommissionen siger, at den har fremlagt alle de konkrete resultater af antidumpingundersøgelsen. Jeg må nu sige, at jeg kun kan finde nogle få generelle dokumenter. Jeg mener, at det er et stort demokratisk problem, hvis beslutninger tages på et løst eller ufuldstændigt grundlag. Det styrker indtrykket af, at der er tale om en politisk studehandel, og derfor vil jeg opfordre Kommissionen til at lægge alle sine undersøgelser åbent frem samt til at fremlægge detaljerede analyser af de konsekvenser, som skotolden har og kommer til at få for de europæiske forbrugere og virksomheder.

  Luca Romagnoli (NI). - (IT) Hr. formand, mine damer og herrer! Den sag, som hr. Barón Crespo tager op i sin forespørgsel, hidrører fra situationen i fodtøjssektoren, for medlemsstaternes produktionssystem er blevet kastet ud i en krise, og ikke kun fra i dag som følge af illoyal konkurrence - eller, for at sige det tydeligere, som følge af det såkaldt frie markeds ubarmhjertige og ubeherskede økonomiske grådighed, et marked, der snarere burde defineres som et marked uden regler, der jager enkeltpersoner som en vampyr og udnytter arbejdstagere uden at tage hensyn til deres alder og uden nogen socialsikring, der på mindste måde kan sammenlignes med den, som findes i EU's medlemsstater. Det er et marked med ødelæggende økonomiske interesser, der forarmer samfundet, og nationer, der er optaget af multinationale selskabers eksponentielle berigelse.

Handelsforsvar såsom antidumpingforanstaltninger og dermed fastholdelse af told er det vigtigste og helt nødvendige redskab, men de er ikke fuldt ud tilfredsstillende, eftersom den illoyale konkurrence, der truer med at oversvømme markederne med langt billigere produkter, er en følge af de enorme fordele, som produktionsfaktorerne giver. Illoyal konkurrence bør derfor ikke blot bekæmpes med forsvarsmidler, for man kan ikke forvente at vinde krigen med bagtropskampe, og forsvar garanterer ikke sejr i en krig, hvilket strateger selv før hr. von Clausewitz har erklæret.

Hvis EU derfor ønsker at beskytte sine producenter, må det indføre kontrol af de produkter, som det vil fremme på det indre marked. Det er utænkeligt at modregne priser mod produktion, så længe produktionsfaktorerne er så forskellige til fordel for den asiatiske industri, hvad angår ikke blot lønomkostninger, men også f.eks. administrationsomkostninger.

I begyndelsen af denne valgperiode fremsatte jeg en mundtlig forespørgsel i henhold til artikel 108 med snesevis af støtteunderskrifter fra kolleger af varierende nationalitet og politisk ståsted. Den blev tydeligvis ikke sat på dagsordenen, måske fordi de, der i profittens navn foragter sociale hensyn og beskæftigelsens afgørende betydning, mente, at den var i strid med deres interesser. Jeg sagde på daværende tidspunkt - og det mener jeg stadig - at det er på tide, samtidig med at der indføres restriktioner på import fra lande, der ikke giver de tidligere nævnte garantier, at indføre en kontrolmekanisme, som kan certificere, hvordan produkter, der importeres til Europa, er fremstillet, uanset hvilket ikkeeuropæisk land de kommer fra, og handelen ville som følge heraf blive tilladt eller forbudt.

Lad os indføre et varemærke for etisk certificering - etisk, hvad angår beskæftigelse og miljø, og hvad angår produktionsprocessen i det hele taget. Karl Popper støttede utvivlsomt frihandel, men han redegjorde perfekt for, i hvilket omfang frihed ikke kan betragtes ...

(Formanden afbrød taleren)

  Zuzana Roithová (PPE-DE). - (CS) Hr. formand, mine damer og herrer! Jeg afviser fuldstændig synspunktet om, at antidumping er ensbetydende med skadelig protektionisme. Tværtimod. For Europa er der ikke noget værre end at se positivt på tredjelandes illoyale handelspraksis, samtidig med at der indføres meget strenge krav til europæiske producenter. Det kan ikke overraske os, at europæiske virksomheder har flyttet produktionen til Asien, hvor de kan udnytte lave sociale og miljømæssige standarder på en sådan måde, at de kan sælge sko, tekstiler, elektronisk udstyr og andre varer af dårlig kvalitet billigt og med stor fortjeneste til europæere, som oven i købet mister deres job på hjemmemarkedet. Lande, der har tiltrådt EU, overholder handelsbestemmelser og kan ikke på egen hånd indføre officielle sanktioner over for tredjelande. Det hører ind under Unionens kompetenceområde. Derfor er det vigtigt, at Kommissionen griber ind i dette tilfælde, men inkonsekvensen bekymrer mig. Børne- og sportsfodtøj fra Kina og Vietnam sælges jo også til dumpingpriser. Udelukkelsen af denne type fodtøj fra disse foranstaltninger med begrundelse i, at sportsfodtøj ikke længere fremstilles i Europa, eller at børnesko af dårlig kvalitet vil være en hjælp for fattige familier, er tegn på Europas svaghed. Den tidligere udelukkelse af børnesko, som vitterlig var til skade for børns sundhed, var et bevis på Kommissionens totale mangel på professionalisme.

Jeg mener, at vi i dette tilfælde bør følge princippet om gensidig overvågning af de aftalte regler og ikke blot give efter for europæiske grossister, som ofte drager fordel af vores manglende omhu i disse tilfælde. Vi ved alle sammen, et det kun drejer sig om nogle få euro, som ikke vil få indflydelse på de store fortjenester, som forbrugerne ikke ser. Rådets erklæring viste, at regeringerne ikke er interesserede i principper, men i konkrete handelsinteresser, som varierer hen over nord-syd-kløften. Jeg håber, at vi i det mindste her i Parlamentet fastholder principperne om loyal konkurrence, uanset hvem det passer eller ikke passer i Europa. Det er vores pligt at støtte Kommissionen og at advare Rådet imod enhver politik af den art. Til sidst vil jeg endnu en gang opfordre Kommissionen til at behandle spørgsmålet om obligatorisk certificering af børnefodtøj, der sælges i Europa, uanset hvem der producerer det. Sko skal være sunde, uanset om de fremstilles af kinesere, japanere eller alle mulige andre.

  Giulietto Chiesa (PSE). - (IT) Hr. formand, mine damer og herrer! Hvis denne debat skulle begrænses til en opvejning af argumenterne for og imod antidumpingforanstaltninger for læderfodtøj fra Kina og Vietnam, ville den ikke tjene noget formål. De europæiske lande er splittede i denne sag, fordi producenternes og distributørernes interesser er modstridende. Dette er et faktum og ikke noget at hidse sig op over. Vi bør stille et andet spørgsmål, nemlig om der findes en fælles europæisk interesse. Hvordan skulle den defineres? Efter min opfattelse kan og skal vi forsøge at definere den, for et splittet Europa er et svagere Europa. Det kan imidlertid kun ske, hvis vi tager udgangspunkt i en strategisk og realistisk vision om Europas position på markedet og i verdenshandelen og holder os til principper og tal.

Et af disse principper er beskyttelsen af den europæiske forbruger. Bl.a. er producentkravet, dvs. "made in", helligt, for det første fordi det er ensbetydende med mere information og dermed mere åbenhed (dette er et europæisk princip), og for det andet fordi det viser, at et drastisk fald i omkostningerne ved import af lædersko ikke har givet sig udslag i lavere detailpriser. Tværtimod er det blevet klart, at der i Europa eksisterer arbejdsfri indtægter som følge af denne situation, og at disse også er en årsag til faren. Den told, der er blevet indført for to år, er en fornuftig kompromisforanstaltning, som også er en korrekt metode til at respektere alle parters interesser.

  Antonio López-Istúriz White (PPE-DE). - (ES) Hr. formand! Hr. kommissær, mange tak fordi De er til stede her til aften. Jeg vil kort viderebringe Rådet min glæde over den aftale, der blev opnået den 4. oktober. Jeg er tilfreds, fordi det endeligt er blevet aftalt at reagere over for den praksis, der går ud på at sælge fodtøj fra Kina og Vietnam til en pris, der ligger under den faktiske kostpris. Jeg vil gerne rette det til forholdsvis tilfreds, for i forbindelse med denne slags toldforanstaltninger plejer gyldighedsfristen at være fem år og ikke de to år, som Rådet har aftalt. Fra Spanien og Balearernes side anmoder vi Kommissionen og Rådet om at lade en mulighed stå åben for en forlængelse af disse afgifter, eftersom problemet med den illoyale konkurrence også vil bestå efter denne frist.

I den region, som jeg repræsenterer, Balearerne, som er en af de regioner, der er en af de mest aktive fortalere for, at der skal være ens betingelser for markedsføring af fodtøj på de europæiske markeder, synes vi også, at de toldafgifter, der er fastsat i Rådets aftale, er lave i forhold til dem, der gjaldt i den midlertidige periode, der sluttede den 6. oktober. Man går fra en midlertidig told på 19 % for kinesiske sko til 16 %, og fra 16,8 % til 10 % for sko, der kommer fra Vietnam. For Balearerne og mit land er det centrale spørgsmål at forsvare ens betingelser for markedsføring af fodtøj på markedet, hvilket denne form for dumpingpraksis udelukker.

Det drejer sig derfor ikke om at indføre protektionistiske foranstaltninger, som bremser frihandelen, men om at træffe foranstaltninger til bekæmpelse af den illoyale konkurrence.

  Panagiotis Beglitis (PSE). - (EL) Hr. formand! På baggrund af Ministerrådets beslutning for nylig om at indføre en antidumpingtold vil jeg gerne understrege et par vigtige ting. Den første drejer sig om effektiviteten af den fælles handelspolitik og de mekanismer, den råder over til at forsvare de europæiske interesser. Desværre viderefører Kina som medlem af Verdenshandelsorganisationen endnu en gang sin dumpingpraksis via sin statslige politik, mens EU for sit vedkommende fortsætter med at observere denne praksis fra sidelinjen.

På den anden side har vi Vietnam, som også fortsætter med dumpingforanstaltninger, samtidig med at landet søger medlemskab af WHO. Jeg mener også, at Kommissionen bør sende et signal til de vietnamesiske myndigheder, da landet vil være medlem af WHO.

Den anden ting er mere alvorlig og har med selveste EU's fremtid og beskyttelsen af det europæiske produktionsnetværk at gøre. I Europa er der ikke kun forbrugere, hvis interesser vi naturligvis skal beskytte, der er også arbejdstagere, der mister deres job eller bliver langtidsledige. På den ene side er der importører, men der er også produktionsvirksomheder og industrigrene, som bør kunne konkurrere i en sikker international sammenhæng uden forvridninger. Europa må ikke blive en jungle med ukontrolleret import i den internationale handelsliberaliserings navn.

  Béla Glattfelder (PPE-DE). - (HU) Hr. formand! Kina og Vietnam subsidierer eksport af fodtøj på en uacceptabel måde. Disse subsidier er i strid med WTO-reglerne. Denne statsstøtte forårsager markedsforvridninger og resulterer i dumping. De markedsforvridende subsidier forvolder alvorlig skade på europæiske producenter og den europæiske økonomi, hvilket bevises af, at titusindvis af job er gået tabt i den senere tid.

Det er grunden til, at indførelsen af antidumpingforanstaltninger er berettiget set ud fra et retligt og økonomisk synspunkt. Det er ikke rigtigt, at den slags antidumpingforanstaltninger er protektionistiske, tværtimod er det Kina og Vietnam, der anvender protektionistiske, markedsforvridende foranstaltninger. Målet med antidumpingtolden er netop at dæmpe virkningerne af Kinas og Vietnams protektionistiske, markedsforvridende praksis.

  Margrietus van den Berg (PSE). - (NL) Hr. formand! Nordeuropa betragter antidumpingforanstaltningerne som protektionisme og bruger forbrugerinteresser som argument. Sydeuropa finder foranstaltningerne utilstrækkelige til at beskytte deres fodtøjssektor mod uærlig konkurrence. Splittelsen i EU vokser og dermed også mistilliden.

Dumping er ikke det samme som ærlig konkurrence eller lavere omkostninger. Dumping er uærlig konkurrence, uanset om det skyldes, at de dumpende virksomheder modtager statsstøtte, eller at de presser lønudgifterne gennem børnearbejde. Når det gælder dumping, må vi slutte os sammen. Vi kan ikke uden videre afvise uærlig konkurrence, hvis fordelene for hele samfundet for en gangs skyld ser ud til at være større. Desværre bruger også min nederlandske regering dette argument imod, at der træffes antidumpingforanstaltninger. Sikke en vilkårlighed! Men hvem nyder godt af disse fordele? Ikke de europæiske forbrugere. Sidste år faldt importpriserne for sko fra lande uden for EU med 25 %, mens forbrugerpriserne forblev uændrede. Er kommissæren enig med mig i, at vi skal arbejde på en ny antidumpingpolitik, som udelukker vilkårlighed og skaber enhed i EU? Vi skal beskytte os imod uærlig konkurrence. Vi skal ikke blot beskytte vores producenter, men også vores forbrugere. De vil da sikkert heller ikke købe produkter, som børn har fremstillet? Vi må have rent tøj, rene sko og rene hænder.

  Syed Kamall (PPE-DE). - (EN) Hr. formand! Virkningen af disse toldsatser vil være, at skopriserne stiger for mine vælgere i London på et tidspunkt, hvor familier, navnlig lavindkomstfamilier, allerede kan forvente større energiregninger. Med disse toldsatser har EU effektivt pålagt forbrugerne en afgift i et forgæves forsøg på at beskytte skoproducenter i visse lande, som er nødt til at erkende, at de ikke kan producere sko billigere end asiatiske lande. Globaliseringen er et faktum, og vi europæere må ikke stikke hovedet i busken og gemme os for den. De mest succesfulde europæiske virksomheder har accepteret globaliseringen og outsourcet fremstilling af varer af lav værdi til Kina og Vietnam

Vi lyver os for os selv, hvis vi tror, at told på kinesiske og vietnamesiske sko vil føre til flere europæiske job. Detailhandlerne vil ganske enkelt udfylde hullerne med øget import fra andre lande som Indien og Indonesien, og det har i sandhed vist sig at være tilfældet.

Hvornår erkender vi, at frihandel er godt for de europæiske forbrugere og skaber flere og bedre job i det lange løb? Den kan være smertefuld for nogle, men EU vil drage fordel af den på længere sigt.

  Olli Rehn, medlem af Kommissionen. - (FI) Hr. formand, mine damer og herrer! Jeg vil allerførst på vegne af Kommissionen takke Dem alle sammen for Deres bidrag. De afspejler industriens og arbejdstagernes berettigede bekymringer og alvorlige overvejelser, hvad angår forbrugerne. Jeg vil viderebringe resultatet af denne forhandling til kommissær Mandelson og naturligvis også til alle mine kolleger. Dette er en meget vigtig sag, og vi vil overvåge den løbende.

Vi var lige fra begyndelsen klar over, at det ville blive en hård og kompliceret sag, og efter en grundig undersøgelse indførte Kommissionen i april midlertidig antidumpingtold. Alle betingelser for antidumpingtold var opfyldt, det hersker der ingen tvivl om. Rapporten viste, at Kina og Vietnam praktiserer dumping, og som følge heraf var det i Fællesskabets interesse at gribe ind.

I flere indlæg, bl.a. det sidste, blev der talt om forbrugerpriser. Dette har vi undersøgt nøje, og undersøgelserne viser, at disse løsninger sandsynligvis ikke får indflydelse på forbrugerpriserne. Det skyldes efter min opfattelse, at der er en betydelig merværdi mellem import og forbrugerpriser. Gennemsnitsimportprisen er 8 euro, men vi ved alle sammen, at sko i butikkerne normalt koster mange gange mere end det. Derfor vil virkningen af antidumpingtold være minimal, og under alle omstændigheder gælder den kun for 11 % af Unionens samlede import.

Hr. formand, som sagt vil jeg viderebringe denne forhandlings indhold og ånden i den til hr. Mandelson.

  Enrique Barón Crespo (PSE). - (ES) Hr. formand! Jeg noterer mig kommissær Rehns udtryk for misbilligelse, men jeg synes, at det, der er sket i dag, bør undersøges af formandskabet og Formandskonferencen, for det er udtryk for foragt for Parlamentet, især fra Rådets side. Med hensyn til Kommissionen håber jeg, at den ordner tingene hjemme og fortsætter sit arbejde til forsvar for de europæiske interesser.

  Formanden. - Tak, Deres bemærkninger er noteret.

Forhandlingen er afsluttet.

Skriftlige erklæringer (artikel 142)

  Ilda Figueiredo (GUE/NGL). - (PT) Hvis vi skal bevare produktion og beskæftigelse med rettigheder, må Kommissionen og Rådet bekymre sig mere om de produktive sektorer, især industrien, i de enkelte medlemsstater, og ikke kun de økonomiske gruppers internationale handelsinteresser.

Sektorer som fodtøj, tekstiler og beklædning er i særlig grad blevet ramt af den katastrofale politik med at liberalisere verdenshandelen inden for WTO. Tusindvis af arbejdspladser er gået tabt. Alene i Portugal gælder det skotøjsfabrikker som C&J Clarks i Arouca, Castelo de Paiva og Vila Nova de Gaia, fabrikken Rodhe i Trancoso og Ara i Avintes, hvortil kommer reduktioner på hundredvis af arbejdspladser hos Ecco og Rodhe i Santa Maria da Feira samt flere endnu i Felgueiras.

Denne politik har ikke blot ramt utallige mikrovirksomheder og små og mellemstore virksomheder og disses ansatte, men også den regionale udvikling i store områder i Portugal.

Der må derfor træffes nye foranstaltninger, og som et minimum må fristen for opretholdelse af toldbarrierer forlænges for at bevare produktion og beskæftigelse med rettigheder.

  Tokia Saïfi (PPE-DE). - (FR) Hr. formand! Det glæder mig meget, at de 25 medlemsstater endelig har vedtaget endelige antidumpingforanstaltninger i forbindelse med import af fodtøj fra Kina og Vietnam. Europæiske fabrikanter led store tab på eksportmarkedet og blev udsat for uretfærdig konkurrence. Det var derfor rigtigt at anvende de handelspolitiske beskyttelsesforanstaltninger, som EU råder over, og jeg vil minde om, at de er godkendt af WTO.

Endvidere undrer jeg mig over kommissær Mandelsons ønske om at bekæmpe protektionisme, og at han som led i den kommende reform, meddelelsen om et globalt Europa, sidestiller det med handelspolitiske beskyttelsesforanstaltninger. Jeg går ikke ind for beskyttede markeder, som er beskyttet mod konkurrence og ude af forbindelse med den udvikling, som globalisering medfører. Jeg går dog ind for at anvende lovreglerne, når konkurrencen på markederne er uretfærdig. Derfor skal sikkerheds- eller antidumpingforanstaltningerne under ingen omstændigheder placeres i samme kategori som protektionistiske instrumenter. Formålet med disse instrumenter er at beskytte europæiske fabrikanter mod uretfærdig konkurrence ved at kræve overholdelse af WTO's regler. Jeg spørger derfor kommissær Mandelson, hvad der egentlig er formålet med denne reform. Er det at vedtage disse instrumenter eller at svække dem?