Indeks 
Fuldstændigt Forhandlingsreferat
PDF 976k
Onsdag den 11. oktober 2006 - Bruxelles EUT-udgave
1. Genoptagelse af sessionen
 2. Mindeord
 3. Erklæring fra formanden
 4. Godkendelse af protokollen fra foregående møde
 5. Reaktionen på Parlamentets beslutninger: se protokollen
 6. Modtagne dokumenter: se protokollen
 7. Skriftlige erklæringer (artikel 116): se protokollen
 8. Tekster til aftaler sendt af Rådet: se protokollen
 9. Parlamentets sammensætning: se protokollen
 10. Udvalgenes og delegationernes sammensætning: se protokollen
 11. Dagsordenen
 12. Fremtidige foranstaltninger på patentområdet (indgivne beslutningsforslag): se protokollen
 13. Nordkoreas atomprøvesprængninger (forhandling)
 14. Det uformelle topmøde i Lahti og forbindelserne mellem EU og Rusland efter mordet på journalist Anna Politkovskaja (forhandling)
 15. Anvendelse af passageroplysninger (PNR) (forhandling)
 16. Fodtøj fra Kina og Vietnam (forhandling)
 17. Det Europæiske Genopbygningsagentur (forhandling)
 18. Indlæg af et minuts varighed (forretningsordenens artikel 144)
 19. Dyrebeskyttelse og dyrevelfærd (2006-2010) (forhandling)
 20. Konkurrence i de liberale erhverv (forhandling)
 21. Økonomiske og handelsmæssige forbindelser med Mercosur (forhandling)
 22. Sektoren for bærfrugt og kirsebær til forarbejdning (forhandling)
 23. Dagsorden for næste møde: se protokollen
 24. Hævelse af mødet


  

FORSÆDE: Josep BORRELL FONTELLES
Formand

(Mødet åbnet kl. 15.00)

 
1. Genoptagelse af sessionen
MPphoto
 
 

  Formanden. - Jeg erklærer Europa-Parlamentets session, der blev afbrudt den 28. september 2006, for genoptaget.

 

2. Mindeord
MPphoto
 
 

  Formanden. - Jeg vil indlede mødet med at give Dem nogle dårlige nyheder. For det første er det min triste pligt at informere Dem om, at hr. Antoni Gutiérrez Díaz, der var medlem af Europa-Parlamentet i mange år, fra 1987 til 1999, er afgået ved døden.

Som De udmærket ved, og som jeg også ved, for jeg fik lejlighed til at lære ham godt at kende inden for rammerne af det politiske liv i Spanien, var han medlem af Den Kommunistiske Gruppe og senere af Den Europæiske Venstrefløjs Fællesgruppe/Nordisk Grønne Venstre, som han var næstformand for fra 1992-1994.

Hr. Gutiérrez Díaz var også næstformand i Europa-Parlamentet fra 1994 til 1999 og formand for Udvalget om Regional Politik, Fysisk Planlægning og Forbindelserne med Regionale og Lokale Myndigheder fra 1992 til 1994.

For os, der kendte ham, er hans død et stort tab. Efter min mening mister det politiske liv med ham en af sine bedste repræsentanter.

Jeg beder Dem om at iagttage et minuts stilhed til minde om vores afdøde kollega.

(Parlamentet iagttog stående et minuts stilhed)

 

3. Erklæring fra formanden
MPphoto
 
 

  Formanden. - Når vi nu er i gang med de dårlige nyheder, har jeg med bedrøvelse og harme modtaget nyheden om drabet på den russiske journalist Anna Politkovskaya. Jeg synes, at Europa-Parlamentet bør hylde denne journalist, hendes mod og hendes exceptionelle handlekraft.

Som De ved, udsendte jeg efter meddelelsen om drabet en pressemeddelelse, hvori jeg opfordrede de russiske myndigheder til at gøre alt, hvad der står i deres magt for hurtigst muligt at fastslå årsagerne til denne frygtelige begivenhed og finde gerningsmændene. Vi håber, at identificeringen af de skyldige bliver et bevis på demokratiets og ytringsfrihedens tilstand i Rusland.

Det er klart, at denne hændelse forud for mødet i Lahti er af ganske særlig betydning for os. På egne vegne og på hele Europa-Parlamentets vegne vil jeg gerne her gentage min dybfølte kondolence over for hendes familie og pårørende.

Jeg synes imidlertid også, at det er en god lejlighed til at minde om, at drab på journalister desværre ikke er noget, der kun finder sted en gang imellem. Der er tværtimod mange, der mister livet i deres forsvar for ytrings- og informationsfriheden. I dag er det i Rusland, men i forgårs var det i Libanon, i mange latinamerikanske lande, i mange afrikanske lande og i Sydøstasien. De mennesker, der står bag informationerne og er opinionsdannende, gør det ofte med risiko for deres eget liv.

Det sidste drab er ikke hverken mere eller mindre vigtigt end de øvrige drab, vi har set. Men jeg synes, at Anna Politkovskayas død og tilfældene med de 63 dræbte journalister og de mere end 120 fængslede journalister fortjener, at vi giver udtryk for vores respekt.

Jeg beder Dem om at iagttage et minuts stilhed for hende og for de 63 journalister, der er blevet dræbt under udøvelsen af deres job.

(Parlamentet iagttog stående et minuts stilhed)

 

4. Godkendelse af protokollen fra foregående møde
MPphoto
 
 

  Tunne Kelam (PPE-DE). - (EN) Hr. formand! Tak for denne erklæring i anledning af mordet på den russiske journalist, Anna Politkovskaja. Rusland er blevet et af de mest livsfarlige lande for journalister, og hendes grusomme død …

(Formanden fratog taleren ordet)

 
  
MPphoto
 
 

  Formanden. - Hr. Kelam, jeg kan altså ikke give Dem ordet. Hr. Kelam, jeg kan ikke give Dem ordet nu. Vi spørger, om der er nogen indsigelser til protokollen. De har mulighed for at give udtryk for Deres holdning i forbindelse med indlæggene af ét minuts varighed. Nu er vi imidlertid i gang med at godkende protokollen.

Er der nogen indsigelser?

 
  
MPphoto
 
 

  Tunne Kelam (PPE-DE). - (EN) Hr. formand! PPE-DE-Gruppen har anmodet mig om at foreslå, at vi udvider punktet om …

(Formanden fratog taleren ordet)

 
  
MPphoto
 
 

  Formanden. - Hr. Kelam, dette er ikke det rette tidspunkt. De kan gøre det på et andet tidspunkt, men jeg kan ikke give Dem ordet nu. Jeg beklager, hr. Kelam. Jeg beklager. Det er ikke det rette tidspunkt til at fremkomme med indlæg på gruppernes vegne. Vi er ved punktet om godkendelse af protokollen.

Er der nogen indsigelser til protokollen?

 
  
MPphoto
 
 

  Daniel Cohn-Bendit (Verts/ALE). - (FR) Hr. formand! Hvis dette er et problem, så er jeg også et problem i mig selv. Vi anmoder om en ændring af dagsordenen, ja, faktisk af et punkt på dagsordenen. Det er alt, og vi beder Dem om at foretage denne ændring med det samme.

 
  
MPphoto
 
 

  Formanden. - Undskyld mig. Det er meget klart, hvad protokollen betyder på spansk. Det er helt klart. Vi taler om godkendelse af protokollen, og jeg formoder, at tolkene er i stand til at oversætte det, vi taler om, for Dem.

Har De indsigelser til protokollen? Hvis De ikke har det, får De lejlighed til at udtale Dem om andre punkter på dagsordenen om lidt.

 
  
MPphoto
 
 

  Gay Mitchell (PPE-DE). - (EN) Hr. formand! Jeg ønsker ikke at forhale proceduren, men under forrige mødeperiode var spørgetiden kaotisk. Jeg beder Dem sikre, at dette ikke gentager sig. Spørgetiden flyttes alt for tit, og medlemmerne får ikke mulighed for at gøre deres pligt.

(Bifald)

 
  
MPphoto
 
 

  Formanden. - Mange tak, vi skal sørge for, at der ikke bliver kaos denne gang, i det mindste efter vores mening.

(Protokollen fra foregående møde godkendtes)

 

5. Reaktionen på Parlamentets beslutninger: se protokollen

6. Modtagne dokumenter: se protokollen

7. Skriftlige erklæringer (artikel 116): se protokollen

8. Tekster til aftaler sendt af Rådet: se protokollen

9. Parlamentets sammensætning: se protokollen

10. Udvalgenes og delegationernes sammensætning: se protokollen

11. Dagsordenen
MPphoto
 
 

  Formanden. - Hvad angår dagsordenen for i dag og i morgen, har De fået omdelt det pågældende rettelsesblad, der er udarbejdet i overensstemmelse med de politiske grupper. Det indeholder følgende ændringer ud over dem, der allerede blev meddelt den 28. september:

Vedrørende onsdag

Fra kl. 15.00 til 16.00 er der tilføjet et punkt om redegørelser fra den højtstående repræsentant for den fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik og fra Kommissionen om Nordkoreas atomprøvesprængninger. Vi byder velkommen til hr. Solana og fru Ferrero-Waldner, der er til stede her i salen i den anledning.

Med hensyn til den mundtlige forespørgsel om fodtøj fra Kina og Vietnam vil jeg gerne påpege, at Rådet ikke deltager i forhandlingen.

 
  
MPphoto
 
 

  Hannes Swoboda (PSE). - (DE) Hr. formand! Vi er i princippet indforstået med ændringerne. Det glæder os især, at hr. Solana har fundet en mulighed for at komme.

Men vi er bestemt ikke indforstået med, at vi har måttet udskyde en hel del fra vores dagsorden i dag, fordi Rådet kun har lovet en meget begrænset tilstedeværelse. Det skete også under det østrigske formandskab, men da fandt vi en ordning. Jeg vil bede om, at man gør rådsformandskaberne opmærksom på, at en foreløbig dagsorden ikke er det samme som den endelige, og at det naturligvis også kan ske, som denne gang, at man må tage aktuelle begivenheder op. Jeg vil også bede regeringerne, som udgør Rådet, om at vise Parlamentet den respekt i det mindste at kunne være til stede til om aftenen på møderne i Bruxelles. Det er meget vigtigt, eller kan vi aldrig følge vores dagsorden og gøre det, som vi har sat os for, og som også er nødvendigt. Jeg vil jeg bede Dem give dette videre til Rådet og appellere til det om at være mere til stede i Parlamentet.

(Bifald)

 
  
MPphoto
 
 

  Formanden. - Der er en anmodning om at ændre titlen på det punkt, der vedrører redegørelser fra Rådet og Kommissionen om det uformelle topmøde i Lahti.

Gruppen De Grønne/Den Europæiske Fri Alliance har anmodet om, at titlen ændres til: Redegørelser fra Rådet og Kommissionen om det uformelle topmøde i Lahti om forbindelserne mellem EU og Rusland efter mordet på fru Anna Politkovskaya med forslag til beslutning vedrørende drabet på hende og ytringsfriheden i Rusland.

Som De ved, skal denne ændring i henhold til vores forretningsorden godkendes af plenarforsamlingen, hvis formanden anser det for nødvendigt at sætte den under afstemning.

Det synes jeg, det er på grund af omstændighederne, og jeg vil derfor anmode plenarforsamlingen om at udtale sig om det forslag, som Gruppen De Grønne/Den Europæiske Fri Alliance har stillet.

Er der nogen, der ønsker at få ordet?

 
  
MPphoto
 
 

  Hannes Swoboda (PSE). - (DE) Hr. formand! Vi har ikke noget imod ændringen af titlen, og vi har heller ikke noget imod beslutningen. Men vi mener, det er forhastet at formulere en beslutning i løbet af en dag, uden at tingene er opklaret. Jeg vil bede Dem overveje at formulere en sådan beslutning på næste plenarmøde, for så vil den være velunderbygget. Der er ikke tvivl om, at vi også vil tage stilling til det. Så vil vi have nærmere oplysninger. Derfor ville jeg foretrække at skille det ad.

 
  
MPphoto
 
 

  Formanden. - De foreslår, at vi holder beslutningen om ændring af titlen og beslutningen om betimeligheden i at behandle et forslag til beslutning adskilt. Vi vil derfor nu kun stemme om en ændring af titlen.

(Parlamentet vedtog ændringen af titlen)

 
  
MPphoto
 
 

  Daniel Cohn-Bendit (Verts/ALE). - (DE) Hr. formand! Hr. Swoboda! Det er rigtigt, at der nu kun er en dag at gøre med. Grunden er, at vi har foreslået det, lige siden Anna Politkovskaja blev myrdet, og det er blevet blokeret fra forskellige gruppers side. Derfor er det først blevet muligt i dag med denne afstemning, for under hele forberedelsen var der visse grupper - herunder Deres gruppe - der blev ved at sige nej til denne tilføjelse. Det er ganske rigtigt vanskeligt. Og det er også rigtigt at gøre det i næste uge. Men I må indrømme, at det er jeres skyld, fordi I hele tiden har blokeret for dette spørgsmål. Det skal siges her.

(Bifald)

 
  
MPphoto
 
 

  Reinhard Rack (PPE-DE). - (DE) Hr. formand! Hr. Kelam fra vores gruppe har forsøgt at tage dette emne op. Det kan godt være, at det ikke skete på det rigtige tidspunkt på dagsordenen! Men da det nu handler om at diskutere dagsordenen for mødet i dag, så burde man, også af ren og skær høflighed, have givet Det Europæiske Folkeparti og dets ordfører, hr. Tunne Kelam, ordet om denne dagsorden og ændringen af dette punkt på dagsordenen i stedet for på forhånd at holde afstemninger om dette emne, når der også var mange andre meninger om det.

(Bifald)

 
  
MPphoto
 
 

  Formanden. - Hr. Rack, formanden og Præsidiet forsøger at henholde sig nøje til forretningsordenen. Præsidiet har før indledningen af mødet kun modtaget ét forslag om ændring af dagsordenen i denne henseende. Hr. Kelam kan udtale sig, når tiden er inde, og det er den ikke nu.

 
  
MPphoto
 
 

  Hans-Gert Poettering (PPE-DE). - (DE) Hr. formand! Det sker nogle gange, at tingene på grund af uheldige omstændigheder udvikler sig på en måde, som vi ikke ønsker.

Det gælder den sørgelige sag om mordet på den russiske journalist, som vi vil drøfte. Dette sørgelige mord bør ikke føre til, at vi skændes her. Vi vil føre debatten, men jeg anbefaler, som også hr. Cohn-Bendit sagde, at vi på næste møde når frem til at træffe en beslutning i fordragelighed. Det vil være passende i forbindelse med denne sørgelige begivenhed.

 
  
MPphoto
 
 

  Formanden. - Hvis ingen gør indsigelse, vil vi drøfte, om der skal være en beslutning på næste møde eller ej.

Hr. Kelam, ønsker De at tilføje noget?

 
  
MPphoto
 
 

  Tunne Kelam (PPE-DE). - (EN) Hr. formand! Jeg undskylder, at jeg forsøgte at tale på det forkerte tidspunkt, men PPE-DE-Gruppen har anmodet mig om at foreslå, at vi udvider det første punkt på dagens dagsorden til at omfatte en drøftelse af mordet på den russiske journalist Anna Politkovskaja. Jeg er tilfreds med, at dette er sket. PPE-DE-Gruppen foreslår endvidere, at Parlamentet vedtager en beslutning om pressefrihed i Rusland, hvilket er et brændende emne.

Jeg er enig i, at dette skrækkelige mord ikke bør splitte Parlamentet. Vi bliver nødt til at stå sammen, hvis vi skal sende et meget klart budskab til støtte for en kvinde, som mange anser for at være den sidste uafhængige undersøgende journalist i Rusland. Jeg håber, at Parlamentet vil støtte dette forslag.

Anna Politkovskajas død var ikke planlagt, og vi kunne således ikke planlægge vores reaktion. Vi bliver nødt til at reagere omgående.

(Kraftigt bifald)

 
  
MPphoto
 
 

  Formanden. - Mange tak, hr. Kelam. Jeg tror, at det er klart. Vi har nøje fulgt vores forretningsorden. Jeg tror ikke, at formandskabet begår nogen større fejl, hr. Kelam, ved at give Dem ordet på det rette tidspunkt.

 
  
MPphoto
 
 

  Jacek Emil Saryusz-Wolski (PPE-DE). - (EN) Hr. formand! Der blev ikke stemt om, hvorvidt vi skal vedtage en beslutning under denne mødeperiode. Jeg anmoder om en afstemning. Der blev stillet et forslag om, at vi reagerer omgående gennem vedtagelse af en beslutning, og vi har ikke stemt om dette forslag.

(Bifald)

 
  
MPphoto
 
 

  Formanden. - Mine damer og herrer, lad os nu ikke lege katten efter musen. Der var et forslag fra hr. Poettering, og jeg har spurgt, om der var enighed herom. Der er ingen, der rejste sig på daværende tidspunkt for at gøre indsigelse.

Hr. Saryusz-Wolski, De må høre efter, hvad der bliver sagt under forhandlingerne! Der blev stillet et spørgsmål, og jeg har spurgt, om der var enighed herom. Da ingen gjorde indsigelse, fortsatte jeg med dagsordenen.

Sagen er afsluttet.

(Parlamentet fastsatte arbejdsplanen)(1)

 
  

(1)Vedrørende andre ændringer til arbejdsplanen: se protokollen.


12. Fremtidige foranstaltninger på patentområdet (indgivne beslutningsforslag): se protokollen

13. Nordkoreas atomprøvesprængninger (forhandling)
MPphoto
 
 

  Formanden. - Næste punkt på dagsordenen er redegørelser fra den højtstående repræsentant for den fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik og fra Kommissionen om Nordkoreas atomprøvesprængninger.

 
  
MPphoto
 
 

  Javier Solana, højtstående repræsentant. - (ES) Hr. formand! Mine damer og herrer, jeg er blevet inviteret til her i eftermiddag sammen med Kommissionen at komme med en kort vurdering af de begivenheder, der fandt sted tidlig mandag morgen, hvor den nordkoreanske regering sandsynligvis gennemførte en atomprøvesprængning

Jeg siger, at det sandsynligvis var en atomprøvesprængning, for de oplysninger, vi har for øjeblikket, gør det ikke muligt for os at være 100 % sikre på, at det var det. Det mest sandsynlige er, at der er foretaget en sprængning af en plutoniumsanordning, formentlig med plutonium fra atomreaktoren i Yongbyon, der blev opført i Nordkorea i 1980'erne og 1990'erne. Der er størst sandsynlighed for, at det har været en atomprøvesprængning, en handling, som vi derfor fordømmer meget kraftigt. Vi fordømmer den også på grund af den uansvarlighed, som den nordkoreanske regering har udvist ved at gennemføre den.

Atomprøvesprængningen er ikke kun en regional trussel for den region, hvor Nordkorea ligger, men også en fjendtlig handling med hensyn til den regionale stabilitet og sikkerhed i verden. Det kan ikke udelukkes, at en handling af denne art kan få følger for våbenkapløbet i verden generelt.

Jeg vil gerne begynde med at sige, at landene i regionen har optrådt roligt og ansvarligt. Jeg har i de sidste 48 timer haft lejlighed til at tale med alle de lande, der er involveret i regionen, fra Sydkorea til Kina, over Japan, Rusland og USA. Alle landene har reageret med den samme beslutsomhed, som europæerne reagerer med nu, men de har samtidigt reageret med besindighed og tilstræbt, at situationen ikke udvikler sig i en retning, vi ikke ønsker.

Jeg vil gerne understrege meget klart, at denne fordømmelige handling fandt sted få dage efter valget af hr. Abe som premierminister i Japan, og som i en gestus, der gør ham ære, havde begyndt sin embedsperiode med et besøg i Beijing, hvilket ikke havde fundet sted i flere år under den tidligere premierministers ledelse. Efter Beijing rejste han videre til Seoul i forbindelse med en rundrejse til alle de lande, der er mest berørt af den nordkoreanske trussel. Midt under denne venlige rejse om godt naboskab besluttede Nordkorea at foretage sin atomprøvesprængning.

Med hensyn til den fordømmelse, som alle landene i regionen har givet udtryk for, og med ansvarlighed som nøgleordet, vil jeg gerne understrege det møde, der i går fandt sted i det japanske parlament, hvor premierminister Abe meget klart udtalte, at Japan ikke ville svare igen ved at udvikle atomvåben. Jeg synes, at den japanske regering hermed udviser stor ansvarlighed, hvilket vi alle bør bifalde.

På denne baggrund er det også vigtigt at konstatere, at Den Kinesiske Folkerepubliks reaktion også har været konstruktiv. Som bekendt ledede Kina de såkaldte sekssidede forhandlinger, der, selv om de allerede var gået i stå før sommeren, blev opfattet som den rigtige vej til at forsøge at løse det nordkoreanske atomspredningsproblem på.

Jeg har som nævnt i de seneste timer talt med alle de ledende politikere i regionen, herunder FN's kommende generalsekretær, der på nuværende tidspunkt fortsat bestrider posten som Sydkoreas udenrigsminister.

Jeg har sagt, at Nordkorea ikke kun udgør en trussel for den regionale fred og sikkerhed, og jeg vil også gerne påpege, at det ikke udelukkende er på grund af atomprøvesprængningen, men på grund af dets optræden i forbindelse med missilspredningen.

Som bekendt producerer Nordkorea fortsat, og måske eksporterer landet også illegalt, teknologi til missiler, der kan transporter bomber, såvel atombomber som konventionelle bomber, til andre dele af verden. Jeg vil også gerne sige, at Nordkoreas handling er et anslag mod dets egen befolkning, for Nordkorea er et fattigt land, hvor størstedelen af befolkningen sulter og ikke har de levevilkår, vi alle ønsker for dem, og hvis regering bruger millioner af dollars på at deltage i våbenkapløbet og opnå en atomkapacitet, der er fuldstændig unødvendig for dets borgeres udvikling og velfærd.

Jeg vil også gerne sige, at reaktionen fra FN's Sikkerhedsråd mandag aften har været korrekt. Reaktionen fra EU's medlemmer har også været særdeles korrekt.

Det er vigtigt at understrege, at Kina indtil videre er kommet med konstruktive erklæringer om, at det er parat til at samarbejde om vedtagelsen af en skarp og hård resolution, der klart fordømmer Nordkoreas adfærd, og som kan hindre spredningen af masseødelæggelsesvåben og atomvåben.

Endelig vil jeg gerne sige, at EU, der på det rette tidspunkt øjeblikkeligt og samstemmende har fordømt den handling, der fandt sted tidlig mandag morgen, også skal overveje sin forpligtelse og optræden over for Nordkorea. Som tidligere nævnt er det et fattigt land, som vi har stadig færre forbindelser med, men som vi under alle omstændigheder stadig har en humanitær forbindelse med, hvilket kommissær Benita Ferrero-Waldner helt sikkert vil komme ind på.

Vi vil følge udviklingen i de forskellige hændelser, der måtte finde sted i de kommende dage, tæt, og personligt vil jeg fortsat være i kontakt med de politiske ledere i alle landene i området.

Hr. formand, inden jeg afslutter, vil jeg gerne endnu en gang på vegne af EU klart fordømme den sprængning, højst sandsynlig en atomsprængning, som Nordkorea har gennemført.

 
  
MPphoto
 
 

  Benita Ferrero-Waldner , medlem af Kommissionen. - (ES) Hr. formand! Hr. generalsekretær, Rådets højtstående repræsentant!

- (EN) De atomprøvesprængninger, som Nordkorea siger, at de har gennemført på Gilju den 9. oktober om morgenen, er yderst alvorlige, og jeg fordømmer disse uforbeholdent. Som den højtstående repræsentant netop sagde, udgør de ikke blot en trussel mod den regionale stabilitet i Nordøstasien, men de er tillige Kim Jong-ils seneste trussel mod ikkespredningsordningen.

Efter Nordkoreas meddelelse om, at der ville blive gennemført en sådan sprængning sidste tirsdag, har landet stik imod det internationale samfunds næsten samstemmende råd og ønsker, fastholdt sin strategi. Denne strategi øger Nordkoreas internationale isolation, og det er vanskeligt at se, hvordan dette kan være i den hårdt prøvede befolknings interesse.

Som altid er Nordkoreas motiver meget uigennemsigtige. Det synes imidlertid ikke urimeligt at betragte dette som en forsætlig eskalation og provokation fra Den Demokratiske Folkerepublik Koreas side, der muligvis har til formål at teste det internationale samfunds evne til at stå sammen.

EU har reageret meget skarpt på disse atomprøvesprængninger, og det glæder mig, at det internationale samfund har stået sammen om at fordømme disse tiltag hurtigt og beslutsomt. Kinas meget stærke og utvetydige holdning, der har særlig vægt, må navnlig hilses velkommen. Jeg er netop vendt hjem fra en rejse til Singapore og Malaysia, og jeg kan forsikre Dem om, at mine kolleger er meget bekymrede over Nordkoreas prøvesprængninger.

Det glæder mig, at vi får mulighed for at drøfte EU's reaktion på mødet i næste uge i Rådet (almindelige anliggender). Men hvilke yderligere foranstaltninger skal vi træffe? I løbet af de sidste 10 år har EU spillet en aktiv rolle og styrket de internationale bestræbelser på at fremme fred og stabilitet på Den Koreanske Halvø. Siden den humanitære nødsituations første fase i begyndelsen af 1990'erne har vi været en vigtig donor og ydet ca. 345 millioner euro i bistand siden 1995. Vi støttede også de første ikkespredningsbestræbelser gennem Den Koreanske Halvøs Energiudviklingsorganisation, og støtter sekspartsforhandlingerne, selv om vi ikke deltager direkte i processen. Som en global spiller, der tidligere har været på banen, bør vi helt klart spille en rolle igen, da der tydeligvis er tale om et globalt problem.

Det internationale samfund er nødt til at reagere skarpt. En eller anden bliver nødt til at tale med det nordkoreanske regime og rive det ud af denne meget paranoide og aggressive tilstand, og måske er den - efter forlydende - kommende generalsekretær for FN den rette person.

Det er stadig lidt for tidligt at træffe afgørelse om nye tiltag, selv om der er forskellige forslag på bordet. Som en konsekvent fortaler for multilateralisme skal EU være særlig opmærksom på FN's afgørelser. I overensstemmelse med traktaterne forventer vi, at EU-medlemsstaterne i Sikkerhedsrådet tager behørigt hensyn til EU's synspunkter, når de deltager aktivt i disse vigtige drøftelser i New York. Det glæder mig, at forhandlingerne i Sikkerhedsrådet om vedtagelse af en væsentlig og klar resolution om dette spørgsmål tilsyneladende skrider hurtigt frem.

Med hensyn til humanitær bistand har befolkningen været udsat for enorme lidelser, og jeg ønsker derfor, at vi fastholder den humanitære bistand til befolkningen fremover. De bør ikke udsættes for fare og blive yderligere straffet af dette frygtelige regime.

(Bifald)

 
  
MPphoto
 
 

  José Ignacio Salafranca Sánchez-Neyra, for PPE-DE-Gruppen. - (ES) Hr. formand! Fru kommissær, hr. højtstående repræsentant, mine damer og herrer, Nordkoreas atomprøvesprængninger er, hr. formand, en provokation og en trussel mod det internationale samfund. Det er en provokation, fordi det drejer sig om et diktatorisk styre af stalinistisk tilsnit, der lader befolkningen sulte, og som burde bruge sine ressourcer til et mere ædelt formål end atomspredning, i stedet for at benytte sig af afbrydelsen af den sekssidede forhandling og af, at landet ikke er med i traktaten om ikke spredning af kernevåben.

Det er, hr. formand, en trussel mod den internationale sikkerhed, for det sætter i den grad freds- og stabilitetsværdierne i en del af verden, der er særdeles følsom, på spil, nærmere bestemt Sydøstasien.

Det er derfor, hr. formand, meget vigtigt, at det internationale samfund reagerer effektivt og hensigtsmæssigt, og derfor er det som omtalt af hr. Solana og kommissæren en god nyhed, at de permanente medlemmer af Sikkerhedsrådet og Japan er mødtes for at undersøge et katalog over sanktioner som svar på denne provokation.

Hr. Solana, jeg kunne godt tænke mig at høre, hvilken holdning Rådet har til det katalog over foranstaltninger eller sanktioner, som inden for FN's regi kan anvendes over for Nordkorea, og som går lige fra anvendelsen af kapitel VII i FN-pagten til artikel 41, som blot fastsætter økonomiske eller handelsmæssige sanktioner.

Efter min mening er det, hr. formand, en meget god nyhed, at Kina for første gang har vist sig rede til inden for rammerne af FN og Sikkerhedsrådet at komme med en passende reaktion og evt. pålægge sanktioner.

Hr. formand, vi kan bruge dette tilfælde som paradigme. Vi må ikke glemme, at Iran lige nu følger udviklingen i denne krise meget tæt. Hr. Solana har på vegne af EU været involveret i resolutionen om atomoptrapningen i Iran. Det er derfor klart, at det internationale samfund i almindelighed og EU i særdeleshed ikke kan vende det blinde øje til denne provokation og skal komme med et håndfast, effektivt og egnet svar, som er i overensstemmelse med de værdier om fred, demokratisk konsolidering, forsoning og multilateralisme, som EU forsvarer.

 
  
MPphoto
 
 

  Martin Schulz, for PSE-Gruppen. - (DE) Hr. formand, mine damer og herrer! Det er en vanskelig situation, vi diskuterer denne sag i. Jeg synes dog, at hr. Solanas og fru Ferrero-Waldners udtalelser viser, at EU, repræsenteret af sin højtstående repræsentant og udenrigskommissæren, gør sig umage for at reagere på en passende måde. Den normale reaktion ville være vrede. Det er helt klart, at det er et dødsdømt system, der som system forsøger at skaffe sig respekt, opmærksomhed og måske også fordele gennem provokationer. Det er helt klart. Og reaktionen ville normalt være, at man ikke vil tillade det og heller ikke må tillade det, og at man må trække grænser vel vidende, at de spillerum, man har at reagere inden for, er begrænsede, fordi - og her kommer den omvendte slutning - atomvåben i hænderne på et så uberegneligt regime er en ukalkulerbar risiko.

Netop i denne situation må vi overveje, hvordan vi handler. Derfor har De, fru Ferrero-Waldner, vores gruppes fulde støtte til Deres udtalelser, nemlig at starte med at skelne mellem det, en vanvittig diktator foretager sig med sit militær, og det, der på den anden side er humanitært nødvendigt. Vi må ikke straffe folket for denne diktators vanvid. Derfor støtter vi dette initiativ.

For det andet er der ikke noget alternativ til at forsøge at vende tilbage til diplomatiet. For man må også forsøge at læse disse aktioner fra diktatorens side og forstå, hvilke chancer der ligger i hans adfærd. Er alle muligheder for at vende tilbage til samtalerne mellem de seks fortabt? Det tror jeg ikke. Alle muligheder er ikke udtømt. Der er stadig mulighed for at forsøge at få nordkoreanerne tilbage til forhandlingsbordet.

De bliver vanskeligt, men det står også klart,at det ikke er noget tilfælde, at Nordkorea gennemfører en atomprøvesprængning i samme øjeblik, som Sydkoreas udenrigsminister bliver valgt til generalsekretær for FN. Det må man også læse og dernæst spørge, om døren blev smækket i, eller om der blev smækket med døren for at vække opmærksomhed. Jeg tror, at det sidste er tilfældet. Derfor mener vi socialdemokrater i Parlamentet, men også det internationale fællesskab af socialdemokrater, at vi må forsøge at fortsætte dialogen trods alt, for der er ikke noget alternativ.

Jeg synes også, hr. Solana, at reaktionerne i regionen indtil videre har været velovervejede. Både den japanske regerings reaktioner og de andre nabostaters reaktioner var efter min opfattelse passende. Det er imidlertid ikke passende med en arrogant politik. Jeg vil endnu en gang minde om, at der var en gang, hvor USA under præsident Bill Clintons ledelse aftalte konkrete energiprogrammer med Nordkorea. Jeg vil endnu en gang minde om, at det såkaldte Kedo-program i 1990'erne ikke havde til formål at blødgøre en diktator, men at skabe mulighed for at inddrage dette regime de steder, hvor det var muligt. Den regering, der kom efter Clinton-regeringen, kappede alle disse bestræbelser.

Jeg vil heller ikke lægge skjul på, at vi i vores gruppe betragter dette som et mislykket udslag af USA's ensidige fremfærd. Det undskylder ikke diktatoren i Nordkorea, men det peger på, at internationale konflikter kun kan løses ved at engagere alle de involverede kræfter.

Til sidst, hr. formand, vil jeg helt personligt minde alle dem, som altid taler for at løse menneskehedens problemer ved at udvide kerneenergien, om, at ethvert atomkraftværk og ethvert berigelsesanlæg, som bliver bygget, i hænderne på en forbryder som diktatoren i Nordkorea er en ukalkulerbar risiko for hele verden.

 
  
MPphoto
 
 

  István Szent-Iványi, for ALDE-Gruppen. - (EN) Hr. formand! For to dage siden overskred Nordkorea en rød linje. Formandskabet for Den Europæiske Union fordømte i sin erklæring på det kraftigste atomprøvesprængningerne, som det fandt uacceptable. Formandskabet gav udtryk for sin vilje til at arbejde tæt sammen med det internationale samfund hen imod en beslutsom international reaktion på denne provokerende handling.

Den højtstående repræsentant og kommissær Ferrero-Waldner bekræftede og gentog denne indstilling. Det glæder mig, og jeg bifalder erklæringen, men vi forventer, at den gennemføres fuldt ud. Nordkorea har altid forsøgt at samarbejde gennem trusler og intimidering. De har haft held med denne strategi indtil videre, men vi må gøre det klart, at det ikke vil ske igen. Der er tilsyneladende en enestående politisk konsensus om mulige modforanstaltninger over for det nordkoreanske regime. Lad os benytte denne lejlighed til at sende et klart signal om, at vi ikke vil tolerere destabiliserende handlinger, der øger spændingerne yderligere.

Nordkoreas handling er en trussel mod den regionale stabilitet, da den kan udløse et regionalt våbenkapløb, som på ingen måde er ønskeligt. Den er også en trussel mod den globale sikkerhed, hvis det lykkes Nordkorea at komme mere ind på markedet for ulovlig våbenhandel med lyssky regimer for ikke at tale om internationale terrororganisationer.

Vi må heller ikke glemme Iran i forbindelse med håndteringen af forholdet til Nordkorea. Hvis vi indtager en konsekvent holdning i denne sag, tilskynder vi også Iran til at vende tilbage til forhandlingsbordet.

Nordkorea skal indstille alle yderligere prøvesprængninger betingelsesløst og genoptage sekspartsforhandlingerne. Alle parter må samtidig gøre sig klart, at formålet med sekspartsforhandlingerne er at overbevise Nordkorea om, at landet skal skrinlægge sit militære atomprogram og deltage i ikkespredningsordningen. Dette er et minimumskrav, og det skal opfyldes nu. Vi kan være fleksible med hensyn til de nærmere vilkår, men vi skal stå fast på principperne.

Nordkorea må forstå, at landets sikkerhed og stabilitet ikke bør sikres gennem et militært atomprogram. Vi har tidligere set, at Nordkorea kan være åben for et begrænset, men gensidigt frugtbart økonomisk samarbejde med dets naboer og andre partnere. EU og andre donorer har ydet en omfattende humanitær bistand, som kommissæren påpegede lige før, og vi har altid været indstillet på at hjælpe yderligere og at fortsætte dialogen, men på visse betingelser.

Man kunne spørge sig selv, hvorfor Nordkorea vender ryggen til det internationale samfund på dette tidspunkt. Svaret er ganske enkelt, at lederne i Nordkorea tror, at de ikke har noget at tabe. De tager fejl. De kommer til at betale en meget høj pris i form af øget international isolation og mulige sanktioner. Vi ved allerede, at de ikke lægger stor vægt på deres egen befolknings velfærd, men gennem disse uansvarlige handlinger risikerer de at miste den internationale støtte og samarbejde om en gradvis åbning af deres land og om reformer, der er en absolut forudsætning for opretholdelsen af landets politiske og sociale struktur. De bliver nødt til at forstå dette argument om ikke andre.

(Bifald)

 
  
MPphoto
 
 

  Gérard Onesta, for Verts/ALE-Gruppen. - (FR) Hr. formand! Jeg kommer fra et land, som handler med nuklear teknologi. Det er derfor meget hyklerisk at være overrasket over, at denne fare er dukket op igen, når den er blevet spredt her, der og alle vegne.

Når dette er sagt, vil jeg koncentrere mig om Nordkorea. Jeg er ligeglad med, om de har nuklear teknologi, som er fuldt udviklet, eller som er et passende grundlag for en sådan teknologi. Jeg er en af de meget få medlemmer af Parlamentet, som har opholdt mig i Nordkorea. Landet er ikke blot et skrapt diktatur, som kaster befolkningen ud i total fattigdom. Under mit ophold besøgte jeg også et af de største psykiatriske hospitaler i verden. Det skal understreges, at millioner af mennesker, som bor der, er fuldstændig uden kontakt med virkeligheden og er uvidende om verden udenfor. Deres liv består i at kaste sig i støvet for en leder, som hver morgen fortæller dem, at hele verden ønsker at løbe dem over ende. I Nordkorea står vi over for en verden, som synes at ligge meget tæt på George Orwells verden.

Hvilke sanktioner bør der anvendes under disse omstændigheder, når det drejer sig om et regime, som er på kanten af, hvad der er almindeligt anerkendt som rimelig opførsel, og som er fuldstændig ligeglad med sin egen befolkning, da det har ladet en million mennesker dø for kort tid siden? Blokere hvad, når de allerede er afskåret fra verden? Ødelægge hvilken industri, når den, de har, allerede ligger i ruiner? Forsøge at udsulte dem endnu mere? Det ville være direkte uværdigt.

Det eneste kort, vi kan spille ud, er efter min mening Kina, som har skabt dette regime og holdt det i live. Kina var også et af de første lande, ja, måske det første land, der fordømte prøvesprængningen i denne uge, og det er meget interessant at lægge mærke til. Hvis vi virkelig vil hjælpe i denne sag, skal vi udvise beslutsomhed, en hel del fatning, og da vi også spreder nuklear teknologi, stor ydmyghed.

(Bifald)

 
  
MPphoto
 
 

  Tobias Pflüger, for GUE/NGL-Gruppen. - (DE) Hr. formand! Den nordkoreanske atomprøvesprængning må helt klart fordømmes! Denne atomprøvesprængning bringer endnu mere ustabilitet til regionen og er som alle atomprøvesprængninger en trussel for befolkningen i form af radioaktivt nedfald. Særligt kynisk er det, at man i Nordkorea bruger penge på atomprøvesprængninger i stedet for at forbedre ernæringssituationen for befolkningen. Det er godt, at EU fortsat vil yde hjælp på dette område.

Den russiske forsvarsminister har udtalt, at Nordkorea med denne prøvesprængning de facto er verdens niende atomvåbenstat efter USA, Rusland, Kina, Frankrig, Storbritannien, Israel, Indien og Pakistan. Det må nu undgås, at situationen på nogen måde eskalerer yderligere. De, der nu taler om militære slag, fører en farlig krigspolitik. Nej, nu skal der forhandlinger til! Her kunne EU bestemt spille en rolle. Hr. Solanas og fru Ferrero-Waldners udtalelser gik jo også i denne retning.

Det synes at være et centralt krav fra den nordkoreanske regerings side at forhandle direkte med USA. Hvorfor skulle det egentlig ikke være muligt, at USA forhandlede direkte og bilateralt med Nordkorea? Den amerikanske regering må overvinde sig selv og forhandle direkte med Nordkorea. Kravet om sanktioner forværrer kun situationen yderligere. De, som nu kræver sanktioner, må forklare, hvordan man kan undgå, at det kun rammer befolkningen, som i forvejen sulter. Erfaringerne med sanktioner mod Indien og Pakistan, da de var nye atomvåbenstater, viser, at sanktioner meget hurtigt løber ud i sandet. Ikkespredningsaftalen, som i forvejen altid har været selvmodsigende, er nu alvorligt truet. I artikel 6 i ikkespredningsaftalen har parterne forpligtet sig til at føre forhandlinger om - jeg citerer - "kernevåbennedrustning samt om en traktat om almindelig og fuldstændig nedrustning under streng og effektiv international kontrol". Det vil sige, at alle atomvåben skal nedrustes.

Hvad atomvåben angår, har europæerne også en uopfyldt forpligtelse. Atomvåbnene inden for EU, hr. Solana, er ikke legale atomvåben, som Deres medarbejder Annalisa Giannella forsøgte at overbevise os om i Udenrigsudvalget. Nej, også EU-staterne har med deres støtte til ikkespredningsaftalen traktatsmæssigt forpligtet sig til atomnedrustning. Her støder vi på et typisk problem for vestlig politik og EU-politik, nemlig de dobbelte standarder. Jeg vil gerne spørge Dem, om De kender nogen atommagt, som følger artikel 6 i traktaten om ikkespredning af kernevåben, hvor pligten til atomnedrustning er fastlagt?

Hvad EU-staterne angår, kan jeg sige, at det modsatte er tilfældet. Storbritannien og Frankrig bedriver ikke atomnedrustning, de udvikler tværtimod nye, slagkraftige atomvåben. Atomvåben er altid forbryderiske våben, og atomvåbenprøvesprængninger er altid forkerte og farlige! Den forskellige behandling af Nordkorea og Iran er interessant. Jeg vil gerne sige helt klart, at trusler med militære angreb altid fører til det modsatte. Der findes ingen gode atomvåben, atomvåben skal nedrustes over alt, og atomprøvesprængninger må fordømmes og skal indstilles!

 
  
MPphoto
 
 

  Ģirts Valdis Kristovskis, for UEN-Gruppen. - (LV) Fru Ferrero-Waldner, hr. Solana, mine damer og herrer! Denne atomprøvesprængning har uden tvivl været yderst skadelig for stabilitet, fred og sikkerhed. Vi må imidlertid endnu en gang fremsætte en advarsel i denne sag, og naturligvis fordømmer vi den her og nu. Det skal siges, at vi i denne situation naturligvis skal udtrykke støtte og anerkendelse til alle, der reagerede hurtigt på netop denne situation, som Nordkoreas handlinger har afstedkommet. På den anden side blev jeg ved at lytte til talerne af fru Ferrero-Waldner og hr. Solana ikke helt overbevist om, at man har foretaget en grundig analyse af årsagerne til Nordkoreas handlinger. Vi er imidlertid klar over, at Nordkorea er en totalitær kommunistisk stat, og at sund fornuft derfor måske ikke kendetegner dette regime. På den anden side vil jeg også gerne stille nogle provokerende spørgsmål, som faldt mig ind for nogle dage siden, da jeg læste kommentarerne i medierne fra hr. El Baradei, leder af Atomenergiagenturet, vores vagthund. I nogle af hans kommentarer kunne jeg se, at det I virkeligheden er dobbelte standarder, der er årsagen til hele problemet. Her vil jeg gerne spørge vores udenrigsministre, om de er enige i hr. El Baradeis bemærkninger om, at USA og EU-landene fører en hyklerisk politik over for Israel på den ene side og stater som Iran og Nordkorea på den anden, idet Israel utvivlsomt kan råde over masseødelæggelsesvåben, Israel kan råde over dette forsvarsmiddel, men for andre stater, der ikke har undertegnet ikkespredningstraktaten, er denne mulighed forbudt.

 
  
MPphoto
 
 

  Bastiaan Belder, for IND/DEM-Gruppen. - (NL) Hr. formand! De destabiliserende virkninger af Pyongyangs atomprøvesprængninger i mandags er åbenlyse, først og fremmest regionalt i Nordøstasien, men lige så meget globalt. Der er nu to atomkriser, den akutte i Nordkorea og den presserende i Iran. Vil de begge fortsat være kontrollerbare uden militære midler? Det er af afgørende betydning, hvilken holdning to medlemmer af FN's Sikkerhedsråd indtager, nemlig Kina og Rusland. Hvad er ikkespredningsaftalen endnu værd for Beijing og Moskva? Det vil deres optræden i Sikkerhedsrådet vise. Jeg forventer, at EU's medlemsstater med en plads i FN's vigtigste organ kraftigt vil gøre Kina og Rusland opmærksom på deres afgørende ansvar i denne sag. I mellemtiden er det vigtigt, at det internationale samfund indleder en skarp kontrol med Pyongyangs handelsaktiviteter, især ad søvejen. Så sent som i sidste uge bebudede det nordkoreanske regime jo, at det efter forgodtbefindende vil levere teknologi, materiale og atomvåben til andre lande. En sådan åben provokation kræver en resolut modforanstaltning fra det internationale samfunds side. Det er absolut også EU-medlemsstaternes opgave at føre en kraftig sanktionspolitik, som rammer de nordkoreanske ledere og så vidt muligt skåner den udmagrede og hjernevaskede civile befolkning.

Rådet og Kommissionen kan nok forestille sig den store bekymring i Israel over den uforsvarlige nordkoreanske atomprøvesprængning. Den er jo en enorm opmuntring for Den Islamitiske Republik Iran til at følge Pyongyangs eksempel, når det gælder atomspørgsmål, måske endda med teknisk og materiel hjælp fra Kim Jong-il's rædselsregime. Rådet og Kommissionen siger, at de står inde for den israelske stats fortsatte eksistens. Lad det fremgå af de politiske handlinger i denne dobbelte atomkrise.

 
  
MPphoto
 
 

  Jan Tadeusz Masiel (NI). - (PL) Hr. formand! Det er godt, at verden ikke længere er opdelt mellem Warszawa-pagten og NATO. Det er godt, at staterne i den tidligere Sovjetblok i dag er forenet i Den Europæiske Union og NATO eller er på vej mod medlemskab.

Et forenet Europa er stærkere og har bedre muligheder for at løse dagens problem - Nordkoreas atomprøvesprængninger. Heldigvis har selv Rusland i dag udtrykt støtte til den civiliserede verdens holdning og har ligesom os fordømt atomprøvesprængningerne, selv om der er foregået nogle skrækkelige ting der såsom mord på journalister, hvoraf det seneste var på Anna Politkovskaya.

Nordkorea er i dag en af de sidste sorte pletter på verdenskortet med hensyn til den politiske, økonomiske, og demokratiske udvikling. Hvad er det reelle problem med Nordkorea? Måske forsøger landet blot at tiltrække sig vores opmærksomhed, og dette er et desperat råb om hjælp.

Det er glædeligt at bemærke, at selv Kina har fordømt det koreanske våbenkapløb. I dag ønsker alle lande mere end nogensinde økonomisk udvikling og at leve i fred. Nordkorea har også mere brug for fødevarer og fremgang end for våben.

 
  
MPphoto
 
 

  Elmar Brok (PPE-DE). - (DE) Hr. formand, fru kommissær, hr. højtstående repræsentant, mine damer og herrer! Denne begivenhed er særligt problematisk og farlig af to grunde.

For det første fordi et farligt våben her tydeligvis kommer i hænderne på en diktator, der som bekendt ikke engang interesserer sig for sine egne borgeres liv. Han er altså villig til at løbe enhver risiko, selv hvis prisen er udslettelsen af hans egen befolkning. Det gør det meget vanskeligt at vurdere risikoen.

Det andet punkt er, at hvis denne prøvesprængning virkelig viser sig at være vellykket, og dette sker i kombination med raketteknologien, så ville der kunne opstå et nyt kapløb om masseødelæggelsesvåben i denne region. Jeg ved ikke, hvordan diskussionen vil forløbe i Sydkorea, Indonesien, Filippinerne og så videre. Hertil kommer, at der eksisterer en forbindelse mellem Nordkorea og Iran med hensyn til udveksling af raketteknologi. Med den iranske regering er det som i folkeeventyret om haren og pindsvinet. Det bliver stadig vanskeligere at tro på, at alt dette kun skulle ske for at sikre landets fredelige udnyttelse af kerneenergi - nej, der stikker mere bag. De, hr. højtstående repræsentant, har jo næsten selvfornægtende forsøgte at få styr på tingene og føre fornuftige forhandlinger. Denne kombination rummer en særlig risiko. Derfor er det nu Irans særlige ansvar endelig at melde klart ud og gå ind i en fornuftig forhandling.

Hr. Salafranca spurgte, hvilke sanktioner der skulle være tale om. Vi må gå hårdt til denne mand, så det rammer ham. Hvis det rammer befolkningen, interesserer det ham ikke. Derfor må der overholdes og gennemføres nogle sanktioner, som gør ondt på ham personligt.

Hr. Pflüger, dette er ikke tidspunktet til forklaringer, til at finde ud af, hvem der har begået fejl hvor og hvornår. Det er ikke USA's ansvar, at der er tale om en vanvittig diktator. Vi bør sørge for, at der ikke bliver leveret flere alibier. Her er der tale om, at en mand er gået imod alle det internationale samfunds regler. Derfor må vi tvinge ham til at komme tilbage til møderne mellem de seks. Hvis disse forhandlinger lykkes, kan han få al mulig sikkerhed for sit land. Men dette må stå klart, hvis vi ikke vil have en verden om 20 år, hvor der er 30 eller 40 atommagter, der ødelægger verden.

 
  
MPphoto
 
 

  Pasqualina Napoletano (PSE). - (IT) Hr. formand, mine damer og herrer! Jeg mener, at vi som Europa-Parlament ikke har andet valg end at tilslutte os den almindelige fordømmelse af de atomprøvesprængninger, som Nordkorea tilsyneladende har gennemført. Vores kraftige fordømmelse bør ledsages af et engagement fra Den Europæiske Union og hele det internationale samfund i at forsøge at finde en forhandlingsløsning på dette meget alvorlige problem. Vi må overtale diktaturet til at respektere reglerne for international sameksistens.

Men verdenssamfundet har ikke noget valg: Vi må virkelig finde vejen til ikkespredning. Jeg vil gerne sige til hr. Brok, at dette ikke drejer sig om at skyde skylden på nogen; men efter min mening kan man ikke andet end at erkende, at svækkelsen af ikkespredningstraktaten, som helt klart skyldtes fiaskoen ved 2005-konferencen, var en fatal fejltagelse. Derfor mener jeg, at enhver nødløsning skal være baseret på en genoptagelse af forhandlingerne om revision af ikkespredningstraktaten.

Dette er en obligatorisk opgave, som det internationale samfund skal udføre konsekvent, for kun på den måde - om end i en anden situation - kan vi opnå den nødvendige vægt til at påtvinge respekt for denne adfærd fra diktaturet i Pyongyang. Det skal siges, at denne forebyggende Irak-krig gennem en omvendt logik har overbevist diktatorer om, at besiddelse af atomvåben er en form for sikker adfærd. Det er vores opgave at overbevise verdens regeringer, herunder herskerne i autoritære stater, om, at det absolut ikke forholder sig sådan: Ellers kan vi ikke bremse genoprustningen.

Endelig, hr. Solana, vil jeg gerne bede Dem forklare forskellene mellem Nordkorea og Iran, fordi disse to sager ofte kobles sammen - men jeg tror, at i forskellene ligger kimen til en mulig løsning.

 
  
MPphoto
 
 

  Rebecca Harms (Verts/ALE). - (DE) Hr. formand, mine damer og herrer! Der er blevet sagt nok om Nordkorea, men der er efter min mening blevet sagt for lidt om, at Nordkorea kan være en lærestreg for os i Europa og for hele verden.

Da atomprogrammet i Nordkorea blev indledt i 1962, var det naturligvis "civilt". Atomer for fred, vi vil ikke have bomber, vi vil ikke have våben. Allerede efter kort tid opstod der mistanke om, at det ikke var sandt, nøjagtig som i mange andre lande. Da regeringen i Pyongyang i 2003 efter meget tovtrækkeri indrømmede, at man oparbejdede til militære formål, stod det pludselig klart, at det såkaldte civile atomprogram blev misbrugt til militære formål. I 2005 blev det meddelt fra Pyongyang, at man havde atomvåben, og prøvesprængningen fandt så sted i begyndelsen af denne uge.

Jeg kan kun sige, at alle de, som går ud for den såkaldte udbredelse af den civile udnyttelse af atomenergi, samtidig sørger for, at den bliver brugt militært. De åbner igen og igen døren på vid gab, bl.a. for at Irak-krigen fandt sted, begrundet med mistanken om, at der kunne finde misbrug sted. Hvad var baggrunden? Man havde eksporteret fra Europa til Irak til civile formål. Hvorfor har Iran teknologi, som angiveligt skal udnyttes civilt?

Alle de, som repræsenterer Europa og påstår, at man kunne få styr på denne militære anvendelse gennem nye reaktorteknologier, de lyver. Det ved de, og de bør holde op med at undergrave ikkespredningsaftalen ved at sprede den civile teknik.

 
  
MPphoto
 
 

  James Hugh Allister (NI). - (EN) Hr. formand! Det er ganske rigtigt uhyggeligt at tænke på de mulige konsekvenser af nuklear kapacitet i det totalitære, stalinistiske styre i Nordkorea. Hvis vi ser helt bort fra muligheden for direkte aggressiv anvendelse, er et andet skræmmende aspekt, at Nordkorea nu har mulighed for at handle med forrykte terrorgrupper med henblik på eksport af nukleare elementer og nuklear teknologi.

Nordkorea er allerede dybt involveret i og endog afhængig af ulovlig eksport inden for en række områder, herunder narkotika og især falskmøntneri i stor målestok. Hvis landet nu begynder at sælge nuklear teknologi, har vi alle virkelig god grund til at være bange, da de terrorister rundt omkring i verden, der søger en sådan teknologi, har en uhæmmet dræbertrang.

Jeg synes, det er meget skræmmende udsigter, at vi risikerer, at en slyngelstat sælger nuklear teknologi til slyngler. EU, og det mere relevante FN-organ, skal håndtere denne krise med ekstrem styrke og beslutsomhed. En fordømmelse vil næppe være tilstrækkelig. Jeg er ikke i tvivl om, at det bliver nødvendigt at indføre strenge sanktioner.

 
  
MPphoto
 
 

  Hubert Pirker (PPE-DE). - (DE) Hr. formand, fru kommissær, hr. højtstående repræsentant! Med den prøvesprængning, der er blevet gennemført i Nordkorea, har Nordkorea vist, at det er fuldstændig ligeglad med ikkespredningsaftalen. Den politiske ledelse har med denne sprængning bevidst og alvorligt provokeret det internationale samfund. Den har taget med i købet, at den med denne prøvesprængning truer freden og sikkerheden i regionen og ud over denne, og endelig har den også accepteret, at der kan begynde et nyt atomart oprustningskapløb, ikke bare i det asiatiske område. Den har også uden hensyn til sin egen befolkning taget med i købet, at landet er totalt isoleret.

Europa-Parlamentet må tage klart og stærkt stilling. Vi må på det skarpeste fordømme gennemførelsen, og vi må opfordre den politiske ledelse til at vende tilbage til forhandlingsbordet for at forhandle om ikkespredningsaftalen, for at genoptage forhandlingerne mellem de seks lande og for at finde en fredelig løsning på den aktuelle krise. Europa-Parlamentet må også opfordre det internationale samfund til at reagere stærkere, end det hidtil er sket.

Det kan ganske enkelt ikke accepteres, at regeringen i Nordkorea lader det internationale samfund forsyne den sultende befolkning med fødevarer og samtidig bruger sine egne penge samt penge, der kommer udefra, til at udvikle atomvåbensystemer.

Hr. formand, jeg anmoder Dem - De har jo allerede udtalt Dem - om at afgive en skriftlig udtalelse, som indeholder Europa-Parlamentets protest og krav til den nordkoreanske regering, til det internationale samfund og til Sikkerhedsrådet. Vi kan ikke acceptere, at man med en ny prøvesprængning endnu en gang gentager det, som allerede her den første gang må fordømmes på det skarpeste.

 
  
MPphoto
 
 

  Marios Matsakis (ALDE). - (EN) Hr. formand! Denne debat drejer sig om det rædselsfulde nordkoreanske regimes atomprøvesprængninger. Hr. Solana har imidlertid gentagne gange påpeget, at der kun er tale om "mulige" atomprøvesprængninger. Kan hr. Solana forsikre os, at han i nær fremtid vil være i stand til at fortælle os, om de rent faktisk er blevet gennemført, således at vi kan drøfte spørgsmålet på et klart grundlag?

 
  
MPphoto
 
 

  Formanden. - Det har intet at gøre med et indlæg til forretningsordenen, hr. Matsakis. De har sprunget køen af talere over. Jeg beder Dem om ikke at overtræde forretningsordenen for at få ordet.

 
  
MPphoto
 
 

  Benita Ferrero-Waldner, medlem af Kommissionen. - (EN) Hr. formand! Nordkoreas seneste trussel mod ikkespredningsordningen er klar, og den bør fordømmes på det kraftigste. Det er vi alle enige om, men vi bliver også nødt til at finde ud af, hvordan vi skal reagere hensigtsmæssigt og effektivt over for de ansvarlige myndigheder uden at ramme befolkningen. Vi bør også fortsat fokusere på det endelige mål, nemlig at fjerne alle kernevåben fra Den Koreanske Halvø, hvilket er forudsætningen for varig fred og stabilitet i området i lyset af den stærkt bevæbnede stilling i den demilitariserede zone. Dette mål kan i sidste ende kun opfyldes gennem diplomatiske bestræbelser.

Med hensyn til en eventuel analyse af motiverne, er jeg sikker på, at der er en lang række forklaringer. Regimets forkerte fortolkning af det internationale samfunds holdning kan skyldes landets totale isolation, men formålet kan også være at gennemtvinge bilaterale forhandlinger, hvilket ikke er lykkedes indtil videre.

De begivenheder, der har fundet sted i løbet af ugen, vil gøre det vanskeligere end nogensinde at genoptage sekspartsforhandlingerne, men på mellemlang til lang sigt er disse forhandlinger den bedste mulighed for en varig løsning.

Jeg håber derfor, at forhandlingerne vil blive genoptaget før eller senere, selv om det overhovedet ikke ser lovende ud lige nu. EU er ikke direkte involveret i sekspartsforhandlingerne, men som en ansvarlig global aktør med en klar interesse i en fortsat regional stabilitet har vi bakket fuldt og helt op om disse forhandlinger. Vi har også givet udtryk for, at vi er villige til at spille en mere aktiv rolle, hvis de berørte parter i sekspartsforhandlingerne finder det nyttigt.

Denne meget vanskelige og provokerende situation kan i sidste ende kun løses gennem dialog. Nordkoreas erklærede mål er at øge sin egen sikkerhed. Dette mål kan opnås gennem sekspartsforhandlingerne, hvilket vi vil anbefale.

 
  
MPphoto
 
 

  Javier Solana, højtstående repræsentant. - (EN) Hr. formand! Jeg mener, at vi afslutningsvis bør understrege et særligt punkt. Ingen af Parlamentets medlemmer har gjort indvendinger mod en fordømmelse af Nordkoreas adfærd. Jeg mener, at dette er en meget vigtig konklusion på denne centrale debat.

Der kan være tvivl om, hvad vi nu skal gøre, og om, hvordan vi skal reagere over for Nordkorea fremover, men alle de medlemmer af Europa-Parlamentet, der har talt under denne debat, har anerkendt, at atomprøvesprængningerne har vakt bekymring i det internationale samfund, og at det internationale samfund har påtaget sig ansvaret for at løse dette problem. Jeg mener, at vi skal glæde os over dette, da medlemmerne af Europa-Parlamentets ansvar for spørgsmål af denne karakter og af denne betydning kan sidestilles med det ansvar, der påhviler det internationale samfund.

Vi kan drage forskellige konklusioner med hensyn til baggrunden for gennemførelsen af atomprøvesprængningerne og de fremtidige følger. Nogle af os har været i Nordkorea. Jeg har været der og talt med landets leder ved flere lejligheder. Jeg havde lejlighed til at tale med udenrigsministeren i Kuala Lumpur i juli, og han fortalte mig ved denne lejlighed, at det var hensigten at genoptage sekspartsforhandlingerne. Det var således næsten helt sikkert på dette tidspunkt, at der ville ske noget i denne retning.

Vi må rose kineserne, der har ledet sekspartsforhandlingerne og stået fast. Det lykkedes dem desværre ikke at overbevise Nordkorea i denne omgang, og i stedet for et møde er der blevet gennemført atomprøvesprængninger.

Jeg er helt enig med dem, der har påpeget, at ikkespredningstraktaten bør revideres. Fru Napoletanos argumentation herfor var sammenhængende og engageret. Jeg deler hendes bekymring over, at den sidste revision af ikkespredningstraktaten var en fiasko. Ansvaret påhviler alle de parter, der var involveret i revisionen, herunder atommagterne, hvoraf nogle er EU-medlemsstater.

Ikkespredningstraktaten trådte i kraft i 1968. Den er allerede blevet revideret fem gange, og ingen af disse revisioner har ført til en løsning af de problemer, der er forbundet med traktaten, herunder smuthullerne. Det må understreges. Lad os imidlertid også understrege, at Nordkorea ikke er part i ikkespredningstraktaten. Nordkorea fravalgte ikkespredningstraktaten i 2003 og er derfor ikke forpligtet til at overholde den. Nordkorea fravalgte ikkespredningstraktaten, fordi landet ikke ønskede at give adgang til inspektører, hvilket er obligatorisk i henhold til ikkespredningstraktaten.

Som vi kan konstatere i dag, og som vi vil konstatere fremover, er det nødvendigt at revidere og ajourføre ikkespredningstraktaten. Som sagt blev traktaten udfærdiget i 1968. Det er lang tid siden i historisk henseende, og vi bliver derfor nødt til at gøre en indsats. Europæerne kan opfordre til, at der sker en tilpasning til dagens virkelighed og ikke til virkeligheden i går. Jeg er enig heri.

Med hensyn til sanktioner, mener jeg ikke, at Sikkerhedsrådet blot kan fremsætte en erklæring. Sikkerhedsrådet bliver nødt til at handle, ellers vil andre lande, der afventer Sikkerhedsrådets reaktion, drage den konklusion, at det internationale samfund ikke tager handlinger af denne karakter alvorligt. Vi må ikke glemme, hvad der skete i forbindelse med Pakistan. Nordkorea afventede det internationale samfunds reaktion på Pakistans handlinger. Den aktuelle situation har sandsynligvis delvis rod i de begivenheder, der fandt sted dengang.

Dette betyder naturligvis ikke, at sanktionerne skal rettes mod befolkningen i Nordkorea, der allerede har været udsat for mange lidelser. De lider politisk, de lider økonomisk, og de lider i dagligdagen. Vi bør derfor reagere på anden vis og tage højde for andre forhold. Jeg mener, at de vigtigste former for sanktioner, der bør indføres, er sanktioner, der hindrer Nordkorea i at sprede kernevåben og i at videregive nuklear teknologi til andre stater, der muligvis ønsker at erhverve en sådan teknologi med henblik på at gå i samme retning. Dette er sandsynligvis det vigtigste skridt, som FN's Sikkerhedsråd kan tage

Med hensyn til diplomati er vi alle enige om, at vi er tilhængere af diplomati. Vi europæere kan godt lide at løse komplekse, vanskelige problemer med udgangspunkt i de værdier, som vi værdsætter mest, nemlig vores hjerner, vores intelligens og vores diplomati. Der er ingen tvivl om, at der rent faktisk er tale om et meget komplekst og vanskeligt problem.

 
  
MPphoto
 
 

  Formanden. - Inden vi går videre til det næste punkt på dagsordenen, har hr. Pflüger anmodet om at få ordet for at fremsætte en personlig bemærkning med henvisning til artikel 145 i vores forretningsorden.

Hr. Pflüger, i henhold til denne artikel kan De tale i tre minutter, men det skal understreges, at De kun må kommentere udtalelser om Dem selv eller rette de bemærkninger, De evt. er fremkommet med under forhandlingen.

 
  
MPphoto
 
 

  Tobias Pflüger (GUE/NGL). - (DE) Hr. formand! Jeg henviser til hr. Broks indlæg, hvor jeg blev skudt i skoene, at jeg havde gjort USA ansvarlig for Nordkoreas atomprøvesprængning. Det er en helt forkert påstand. Derimod bør man tage en seriøs diskussion af den problemstilling, som også fru Napoletano var inde på, nemlig at der findes regeringer, som mener, at de med atomvåben kan beskytte sig mod angreb fra f.eks. USA, men i stigende grad også fra EU. Derfor er hr. Broks påstand helt forkert.

Trusler om atomkrig findes der fra USA's side, men også fra Jacques Chiracs. Derfor må dette spørgsmål behandles seriøst her i Parlamentet, og hr. Broks påstand er forkert.

 
  
MPphoto
 
 

  Formanden. - Jeg er bange for, at hr. Brok ikke har kunnet høre Dem. Jeg håber, at der er nogen, der vil fortælle ham det.

 
  
MPphoto
 
 

  Elmar Brok (PPE-DE). - (DE) Hr. formand! Hvis jeg må komme med en kort bemærkning, så må man konstatere, at når man er ude med riven, får man også nogle over næsen. Hr. Pflüger, De kom med en beskyldning! Den beskyldning svarede jeg på, og det bør De acceptere. Det er en politisk stillingtagen, jeg skyder Dem ikke noget i skoene.

 
  
MPphoto
 
 

  Formanden. - Hr. Brok, der er ingen, der vil træffe foranstaltninger imod Dem. De er kommet med en bemærkning, og hr. Pflüger har anset det for hensigtsmæssigt at komme med en bemærkning herom, men så er det også slut.

Hermed er dette punkt afsluttet.

 

14. Det uformelle topmøde i Lahti og forbindelserne mellem EU og Rusland efter mordet på journalist Anna Politkovskaja (forhandling)
MPphoto
 
 

  Formanden. - Næste punkt på dagsordenen er redegørelser fra Rådet og Kommissionen om forberedelse af det uformelle topmøde mellem stats- og regeringscheferne (Lahti, den 20. oktober 2006) og i overensstemmelse med Parlamentets beslutning forholdet mellem EU og Rusland efter mordet på Anna Politkovskaya.

 
  
MPphoto
 
 

  Paula Lehtomäki, formand for Rådet. - (FI) Hr. formand, mine damer og herrer! Først vil jeg gerne takke Dem af hele mit hjerte, fordi De har givet mig mulighed for at komme til stede her og drøfte det uformelle topmøde mellem stats- og regeringscheferne i Lahti, som skal afholdes den 20. oktober.

Vi besluttede at afholde Lahti-topmødet, fordi vi ønsker at give Unionens stats- og regeringschefer mulighed for en åben og uformel diskussion om to emner, der er vigtige for Unionens fremtid og for økonomisk succes: innovation og eksterne energiforbindelser.

Vi har brug for en fast og konsekvent politik for opbygning af gunstige betingelser for innovation og energispørgsmål. På denne måde vil vi kunne forbedre betingelserne for økonomisk vækst og beskæftigelse i Unionen. Hvis Unionen gør noget konkret for at fremme velfærd og fremgang, kan vi også forvente, at Unionen bliver mere acceptabel i befolkningens øjne. En konsekvent fælles energipolitik vil samtidig styrke Unionens troværdighed som international aktør.

Som grundlag for diskussionerne ved topmødet mellem stats- og regeringscheferne er Kommissionen i færd med at udarbejde to meddelelser. En om eksterne energiforbindelser og en anden om innovationspolitik. Meddelelserne skal offentliggøres i morgen, den 12. oktober. Det er ikke meningen, at de skal godkendes på topmødet, men de angiver de spørgsmål, som vi ønsker at drøfte i Lahti.

Forud for det uformelle topmøde i Lahti vil der også blive afholdt et socialt treparts-topmøde fredag formiddag. Måden, hvorpå et europæisk jobmarked med 200 millioner ansatte vil fungere og tilpasse sig forandringerne, har central betydning for Europas fremtid. Derfor har arbejdsmarkedets parter en vital rolle at spille, når målet er en styrkelse af den europæiske konkurrenceevne.

Ruslands præsident, Vladimir Putin, er blevet indbudt til middagen efter stats- og regeringschefernes topmøde. Diskussionerne med præsidenten vil være fokuseret på det strategiske partnerskab mellem EU og Rusland, herunder energisamarbejdet.

De kolossale udfordringer, som Unionen står over for på energiområdet - forsyningssikkerhed, klimaforandringer, fortsatte prisstigninger og de seneste kriser - har givet anledning til udformningen af en fælles energipolitik for EU.

Med hensyn til at sikre energiforsyningen er den stadigt stigende afhængighed af importeret energi en særlig udfordring for EU. Hvis der ikke gribes ind, skønner man, at afhængigheden vil stige fra det nuværende niveau på 50 % til 70 % i løbet af de næste 20 år.

Før den finske formandsperiode gik i gang, blev udviklingen af en fælles energipolitik drøftet ved to møder i Det Europæiske Råd først på året. Under det finske formandskab vil vi især fokusere på de eksterne energiforbindelser, og disse samtaler skal gøde jorden for en energidebat i stor skala, som skal finde sted til foråret og føre til vedtagelse af en energipolitisk handlingsplan.

Selv om samtalerne i Lahti vil være fokuseret på eksterne energiforbindelser, kan vores mål for de eksterne forbindelser naturligvis ikke anskues som et separat tema. Blandt alle de prioriterede områder, der nævnes i grønbogen om energipolitik, fremstår tæt kontakt som noget helt centralt. Af andre områder kan nævnes det indre marked for energi, solidaritet mellem medlemsstaterne, diversificering af energikilder, energieffektivitet, vedvarende energikilder og innovation på energiområdet.

Inden for de eksterne energiforbindelser skal medlemsstaterne nå frem til en fælles forståelse og et fælles syn på, hvilken strategi man kan anlægge for at gøre fremskridt i forbindelserne med lande uden for EU, og hvilken form for fælles, udadskuende mål EU bør have. Dette betyder, at medlemsstaterne i fællesskab skal kunne engagere sig i en aftalt vej fremad, der ligeledes omfatter bilaterale forbindelser, og hvor de ligeledes kan tale med én stemme. Ved at engagere sig i fælles mål vil Unionen også stå bedre rustet til at håndtere forandringer på verdens energimarkeder.

Ved energisamtalerne i Lahti vil vi udveksle synspunkter på, hvordan de eksterne energiforbindelser kan udvikles i den umiddelbare fremtid. Diskussionerne skal især være fokuseret på tre emneområder. Det første er principperne for energiforbindelserne mellem EU og Rusland, og hvordan disse skal udmøntes i praksis. Det andet er tættere forbindelser med strategisk vigtige tredjelande. Det tredje er en mere effektiv dataindsamling som grundlag for beslutningstagningen vedrørende den fælles energipolitik.

Rusland, hvis importandel af både olie og gas ligger på 25 %, er Unionens mest strategisk betydningsfulde energipartner. I alle strategiske partnerskaber, herunder det med Rusland, er det vigtigt at finde noget, der er i begge parters interesse for at kunne udvikle partnerskabet. Den fælles interesse i energiforbindelserne mellem EU og Rusland er åbenlys. EU er afhængig af energiimport fra Rusland, og Rusland har brug for langfristede kontrakter for energieksport til markedspriser samt vestlige investeringer i den grundlæggende energiproduktion. Åbningen af markederne på begge sider bliver en central faktor.

Samtalerne mellem EU's stats- og regeringschefer vil ligeledes bane vejen for diskussionerne med den russiske præsident Vladimir Putin senere på aftenen, hvor et centralt emne bliver energispørgsmålene.

Formålet er at meddele Ruslands EU's målsætning om en bindende rammeaftale om energi, hvor der skal tages hensyn til begge parters interesser, gensidighed og en upartisk gennemførelse. Ved samtalerne vil der bestemt blive henvist til de udfordringer, som EU og Rusland har til fælles, såsom energieffektivitet, hvor begge parter har noget at vinde.

En udbredelse af vores interne energiprincipper til EU's nabolande og den strategiske udvikling af forbindelser med vigtige tredjelande er mål, som vi skal stræbe efter, hvis vi ønsker at skabe forsyningssikkerhed på energiområdet. 80 % af verdens olieressourcer findes i de regioner, der omgiver Unionen. Vi har en hel række instrumenter til rådighed, som kan forbedre forbindelserne med tredjelande. De omfatter handlingsprogrammer inden for naboskabspolitikken, aftalen om energisamarbejde, bilaterale aftaler og regionale ...

(Formanden afbrød taleren på grund af tekniske problemer)

Energipolitikken skal være et centralt aspekt af Unionens fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik. Den Europæiske Union har brug for information for at kunne praktisere en mere konsekvent energipolitik. Derudover skal den kunne reagere på eksterne problemsituationer og kriser på energiområdet. Unionen bør indføre et system, der kan styrke samarbejdet mellem medlemsstater og institutioner og øge solidariteten vedrørende energispørgsmål.

Det andet hovedtema på stats- og regeringschefernes topmøde er udviklingen af en politik for innovation. Det skal være muligt at forbedre udnyttelsen af den forskning, der udføres i Europa, i form af kommercielle varer og tjenester. Desuden skal Unionen kunne indføre ny teknologi lige så effektivt, som det sker i de lande, vi konkurrerer med. Hvis vi holder os til den måde, vi gør tingene på nu, vil innovationskløften mellem os og vores vigtigste handelspartnere kun blive større.

Produktionen, navnlig i vækstøkonomierne, bliver en stadig større konkurrent til Europa, ikke kun på det industrielle område, men også i servicesektorerne. Kina og Indien oplærer højtuddannede til arbejdsmarkedet i langt højere grad end EU. Markederne i vækstøkonomierne betyder imidlertid, at der findes et kolossalt potentiale for eksport fra Unionen. Succesen kan komme blot gennem evnen til at skabe noget nyt - med andre ord, innovation.

På et åbent marked får de bedste varer succes. Det er umuligt at være foran, medmindre der foregår løbende investeringer i forskning og produktudvikling. Unionens medlemsstater lægger vægt på at øge de fremtidige investeringer i forskning og udvikling i henhold til tidligere beslutninger.

Det er ikke desto mindre af vital betydning at sikre, at Europa kan gøre god brug af investeringerne, således at forskningen fører til nye, bedre varer og tjenester, der kan udnyttes kommercielt.

Hensigten med Lahti-topmødet er at nævne problemer og udfordringer, som kræver en fælles indsats fra Unionens side. Målet er at skabe en situation, hvor innovationer kan opstå og indføres på en effektiv måde. I sin stillingtagen til Lissabon-strategien har Europa-Parlamentet også understreget betydningen af en innovationspolitik.

For at støtte en mere effektiv innovation er der behov for at udforme en EU-dækkende strategi for immaterielle rettigheder. Immaterielle rettigheder har stor betydning for en virksomheds succes og konkurrenceevne.

Et grundlæggende spørgsmål drejer sig f.eks. om kvaliteten af patenter, som er et grundlæggende princip for et anvendeligt og pålideligt patentsystem. Formandskabet mener, at Europa skal have et omkostningseffektivt patentsystem, hvor man samtidig holder fast i kvalitetsbegrebet, uanset hvilken valgmulighed, der kommer til at danne grundlag for udviklingen af dette system.

Hvis vi kan udvikle patentsystemet yderligere, vil virksomhederne være sikret betydelige besparelser på udgifterne til patenter, hvilket kun kan fremme innovation og forskning i Europa.

Et forbedret samarbejde mellem universiteter og erhvervsliv er en forudsætning for en vellykket innovationspolitik. Hensigten er at oprette et nyt netværksbaseret europæisk teknologisk institut, og Kommissionen vil fremsætte forslag om dette i næste uge.

Partnerskabet mellem videnskab, erhvervsliv og uddannelse vil være kendetegnet af ekspertise. Hovedvægten kommer til at ligge på fremme af innovation. Formandskabet mener, at det europæiske teknologiske institut vil give Europa mulighed for at udnytte de eksisterende muligheder i virksomhederne og det videnskabelige samfund mere effektivt.

Desuden skal samarbejdet mellem den private og den offentlige sektor intensiveres med henblik på at fremme konkurrenceevnen. Europa har været vidne til oprettelsen af de såkaldte teknologiplatforme, virksomhedsbaserede, strategiske forskningsinitiativer, som er fremragende eksempler på partnerskab mellem den offentlige og den private sektor. Det skal siges til virksomhedernes ros, at de har udtrykt vilje til at investere i deres udvalgte platforme, og der er nu behov for et tilsvarende engagement fra de offentlige instanser, der finansierer forskningen.

Det er meget vigtigt for innovationen, at udarbejdelsen af europæiske standarder fremskyndes. Uden en fælles europæisk standard vil mange innovationer måske aldrig blive virkeliggjort. Hvor ville det europæiske mobiltelefonmarked f.eks. have været uden GSM-standarden?

Udarbejdelsen af paneuropæiske tekniske standarder for mobiltelefoner har i praksis givet mulighed for, at verdens førende aktør i denne sektor kommer fra Europa. Hvis de nationale standarder på den anden side udelukkende havde dannet grundlag for udviklingen af mobiltelefoner, ville der ikke have været tale om den samme store og geografisk set kæmpestore succes.

Den hurtige indførelse af åbne, kompatible standarder er en af nøglerne til succes i erhvervslivet. Det vil også have tydelige fordele for forbrugeren. Samtidig vil det styrke vores konkurrenceposition og være et svar på den hastige teknologiske udvikling, således at de tekniske løsninger, der udvikles i Europa, virkelig kan konkurrere med den udvikling, der foregår andre steder i verden.

Nu vil jeg gå videre til illegal indvandring, som er et problem, der påvirker hele Den Europæiske Union. Derfor er vi nødt til at finde løsninger i fællesskab. Solidariteten bliver tydeligst, når vi gennemfører konkrete foranstaltninger. På Lahti-topmødet vil vi drøfte illegal indvandring, som især er blevet et problem i Middelhavsområdet og Unionens sydlige del.

For os er det vigtigt, at Unionen kan indføre en omfattende og effektiv politik for immigrationskontrol, hvor der tages hensyn til spørgsmål vedrørende både illegal og legal indvandring, herunder integration. Vi må bruge de eksisterende instrumenter effektivt og finde på nye metoder til at bistå oprindelses- og transitlandene i deres bestræbelser på at forhindre illegal indvandring.

Indvandringsspørgsmål har stået på dagsordenen ved alle møder i Rådet (retlige og indre anliggender). Spørgsmålet skal også drøftes i næste uge ved den uformelle middag for ministrene for udviklingssamarbejde. Det er hensigten, at arbejdet i Rådet (Retlige og Indre Anliggender) skal tjene som grundlag for beslutninger på Det Europæiske Råds møde i december, som skal give Den Europæiske Union mulighed for at reagere effektivt på problemet med ulovlig indvandring.

Ved en arbejdsfrokost i Lahti vil man også tage den alvorlige situation i Sudan og Darfur op.

Som jeg sagde indledningsvis, skal deltagerne efter det uformelle topmøde for EU's stats- og regeringschefer spise middag i Lahti med den russiske præsident, Vladimir Putin. Dette bliver en fremragende mulighed for at få en uformel diskussion om udviklingen af det strategiske partnerskab mellem EU og Rusland. Vores samarbejde dækker en lang række områder, og det omfatter elementer, som kan tjene til en videre udbygning af partnerskabet.

Et af eksemplerne på dette er internationale spørgsmål. Den internationale politiske dagsorden i dette efterår omfatter spørgsmål, hvor det er meget vigtigt med et samarbejde mellem os, såsom Mellemøsten, Iran og Kosovo.

Energi er et vigtigt aspekt af det strategiske partnerskab, og vi forventer at høre præsident Putins vurdering af udviklingen inden for hans lands energisektor og energipartnerskabet mellem Unionen og Rusland.

Hr. formand! Vi blev alle chokerede, da vi hørte nyheden om mordet på den kendte journalist og forkæmper for ytringsfriheden, Anna Politkovskaja. Vi opfordrer til, at man gennemfører en grundig efterforskning af denne skrækkelige forbrydelse, og at gerningsmændene stilles for retten, hvilket er af særlig betydning for Ruslands fremskridt i retning af retsstatsprincippet. Fru Politkovskajas død er ikke kun en skrækkelig hændelse og et tab for hendes nærmeste, men det er også et tilbageslag for ytringsfriheden i Rusland. Desuden er de åbne og ligefremme samtaler mellem Den Europæiske Union og Rusland på baggrund af de seneste begivenheder en værdifuld øvelse. Som jeg sagde tidligere, er det strategiske partnerskab en ramme, inden for hvilken alle vigtige spørgsmål kan tages op.

 
  
MPphoto
 
 

  José Manuel Barroso, formand for Kommissionen. - (EN) Hr. formand! Det Europæiske Råds uformelle møde i næste uge falder på et godt tidspunkt. Jeg vil gerne takke det finske formandskab, premierminister Vanhanen og hele hans hold for deres meget vigtige bidrag.

Eftersom ministeren kom med et så omfattende bidrag på formandskabets vegne, vil jeg fokusere på innovation, energipolitik og immigration. Jeg har også nogle bemærkninger om forholdet mellem Den Europæiske Union og Rusland. Disse er alle spørgsmål, hvor de udfordringer, vi står over for, ikke blot kræver et nationalt svar, men et europæisk svar; udfordringer, der mere end nogensinde viser, at der er behov for en stærk Europæisk Union, og hvorfor vi har brug for, at Unionen klæder europæerne på til globaliseringen.

Jeg glæder mig over formandskabets beslutning om at fokusere på innovation. Finland er et fremragende eksempel på, hvordan innovation kan fremme den økonomiske vækst. Men det er mere end som så. Kun ved at slippe folks fantasi løs kan vi klare de store spørgsmål, vi står over for i dag, såsom klimaforandringer, social udstødelse, demografiske forandringer og arbejdsløshed.

Selv om jeg ved, at De kender tallene, er de værd at gentage. Den Europæiske Union bruger 1,9 % af sit BNP på forskning, mens USA i øjeblikket bruger 3 % af sit BNP. Det er sigende, at de fleste af de seneste nobelprisvindere kommer fra eller arbejder i USA. I Europa er omkring halvdelen af alle forskere ansat i erhvervslivet. I USA er tallet over 80 %. Sandheden er, at Europa sakker agterud med hensyn til innovation og forskning. Status quo er ikke engangbar mulighed: Vi er nødt til at gøre mere på dette område. Vi har tvingende brug for en strategisk indfaldsvinkel, hvor man fokuserer på de enkelte led i innovationskæden, lige fra fremkomsten af nye idéer og frem til udnyttelsen og markedsføringen af disse i den økonomiske sfære.

Meddelelsen, som Kommissionen fremlægger ved det uformelle topmøde i Lahti, indeholder forslag til en sådan fremgangsmåde. Der sættes fokus på de svage led i kæden, og der foreslås løsninger. Vi har behov for finansiering, vi har behov for en ramme for intellektuel ejendomsret for at skabe mulighed for de rette belønninger, og vi er nødt til at fjerne hindringerne for innovation sektor for sektor. Til at begynde med har vi frem for alt behov for et tydeligt politisk budskab om engagement: Innovation fortjener opmuntring, og vi har brug for en europæisk indfaldsvinkel til dette.

Størrelsen har betydning i denne sag. En af de store forskelle mellem os og USA er, at vi ikke har nogen paneuropæiske institutioner for innovation og forskning. USA er langt mere engageret i en ægte global metode. Der findes store institutioner, der støtter innovation over hele USA, ikke bare i en eller to delstater. Hidtil har vi intet haft i Europa. Nu har vi det europæiske forskningsråd, og vi foreslår, at der oprettes et europæisk teknologisk institut. Vi foreslår et netværkssystem for at give disse institutioner en reel europæisk dimension og en reel europæisk mission. Derfor insisterer vi på denne fremgangsmåde. Heri ligger det europæiske teknologiske instituts betydning. Det vil bringe den private og den offentlige sektor tættere på hinanden inden for frontlinjeforskning, blive et center for international ekspertise, samle de skarpeste hjerner, levere en strøm af PhD'er i topklasse og skabe sidegevinster i form af innovative små og mellemstore virksomheder. Det kan kort fortalt blive et symbol på Europas evne til at samarbejde og innovere. Vi har udarbejdet de nærmere detaljer vedrørende det europæiske teknologiske institut gennem de seneste måneder, og vi vil fremsætte et detaljeret forslag i næste uge. Jeg har tillid til, at stats- og regeringscheferne og parlamentarikerne her i Europa-Parlamentet vil se på det i samme ånd, som det er udarbejdet: Ja, det er noget lidt anderledes, men det er noget, der kan blive et eksempel på, at Europa går i en ny retning og finder nye måder at samarbejde på.

Et af de områder, hvor vi som europæiske ledere efter min mening kan give det europæiske teknologiske institut en mission, er inden for energi og klimaforandringer. Når vi har et problem, som vi behøver hjælp til at løse, skal vi spørge de bedste videnskabsmænd, de bedste hjerner på vores kontinent. Energi er en af de vigtigste udfordringer for os i dag.

Jeg vil nu komme ind på spørgsmålet om energi og sige det ligeud: Vi er nødt til at skabe en egentlig europæisk energipolitik, ikke 25 energipolitikker. Det er absurd at fortsætte med 25 eller 27 energipolitikker i det 21. århundrede. Vi har brug for en ægte europæisk energipolitik. De problemer, vi står over for - høje energipriser, klimaforandringer, voksende afhængighed af kulbrinter - er globale og europæiske problemer. Der er behov for europæiske løsninger. Nationale løsninger er ikke nok. Sidste år i Hampton Court enedes Den Europæiske Unions ledere om at udvikle en fælles metode. I vores grønbog fra marts 2006 definerede Kommissionen klare mål for en europæisk energipolitik, langsigtet bæredygtighed, forsyningssikkerhed og økonomisk konkurrenceevne. Medlemsstaterne har bakket op om vores metode, og interessenternes reaktion på vores grønbog har været overvældende positive. Næste skridt er en strategisk energirevision, som Kommissionen vil foreslå lige i begyndelsen af næste år. Jeg ser frem til at læse Europa-Parlamentets betænkning om dette.

Det er klart, at vi har brug for sammenhæng mellem de interne og eksterne aspekter af energipolitikken. Vi har helt klart brug for et effektivt indre marked på energiområdet. 25 eller 27 forskellige mini-energimarkeder er ikke svaret på Europas udfordringer på området. Men vi må kæde den interne og eksterne politik sammen. I vores dokument til Lahti vil vi kigge på tre eksterne udfordringer: Rusland, som jeg vender tilbage til; udvikling af vores energimæssige forhold til vores naboer; og oprettelse af et netværk, der skal kunne håndtere eksterne energichok. Det er vigtigt at opbygge et energisamarbejde med strategisk vigtige leverandør- og transitlande. Dette sker allerede med initiativer som den nye traktat om et energifællesskab og aftalememorandumet om energisamarbejde med Ukraine. Vi må udvide principperne for det indre energimarked til gradvis at omfatte alle vores nabolande. Vi skal også kombinere de forskellige ekspertiseområder, der findes rundt om i Europa, for at skabe et mere effektivt netværk, der kan håndtere eksterne energichok. På mellemlangt sigt er den bedste måde at klare energichok på naturligvis at skabe diversitet: diversitet med hensyn til energikilder, oprindelseslande og transitlande. Vi er nødt til at indarbejde energi i alle politikområder for at gøre det til et centralt fokus i relationerne med vores partnere rundt om i verden.

Endelig er energieffektivitet et andet vigtigt element i denne strategi. Jeg kan i dag meddele Dem, at kommissær Piebalgs - kommissæren for energi - og jeg selv i næste uge vil fremlægge en ambitiøs plan til opfyldelse af vores forpligtelse til at reducere det primære energiforbrug med 20 % inden 2020.

Når 25 % af den olie og gas, der forbruges i Den Europæiske Union, kommer fra Rusland, er energisamarbejdet med Rusland naturligvis vigtigt. Rådsformanden har netop forklaret, hvorfor dette er vigtigt. Vi har brug for et styrket energipartnerskab med Rusland. Et sådant partnerskab skal være baseret på gensidighed, gennemsigtighed, ikkediskrimination og åben konkurrence, herunder ensartede regler for investeringer både opad og nedad i værdikæden. Det er den eneste metode til at sikre en stabil og sikker platform for vores energisamarbejde. Mødet med præsident Putin giver os lejlighed til at aflevere et klart og forhåbentligt sammenhængende budskab fra Den Europæiske Unions ledere.

Vi kan se langsigtede mål for vores forbindelser med Rusland: Vi ønsker at se et fungerende demokrati og en fungerende markedsøkonomi, hvor Rusland lever op til sine internationale forpligtelser; vi ønsker at se et bredt funderet og strategisk forhold mellem EU og Rusland baseret på gensidig afhængighed - Rusland har brug for Den Europæiske Union og Den Europæiske Union har også brug for Rusland - og vi ønsker at styrke vores samarbejde med Rusland om internationale spørgsmål. Når vi taler om reel multilateralisme, er dette, hvad vi tænker på. Vi har opstillet et mål om en vidtgående aftale, der skal følge efter den nuværende partnerskabs- og samarbejdsaftale. Det giver fordele for begge parter på områder som investeringer og markedsadgang samt inden for energi og energieffektivitet. Vi har begge så meget at vinde ved et reelt partnerskab.

Jeg vil også benytte lejligheden til at udtrykke min dybeste medfølelse med familien til Anna Politkovskaya, der blev brutalt myrdet i sidste uge. Jeg vil hylde hende for hendes utrættelige forfølgelse af sandheden. Hun var en vigtig forsvarer af ytringsfriheden i Rusland.

(Bifald)

Jeg håber virkelig, at gerningsmændene til denne afskyelige forbrydelse bliver fundet og stillet for retten.

Indvandring er et andet punkt, som vi vil tage op. Den massive tilstrømning af illegale immigranter ved grænserne til Den Europæiske Unions sydlige medlemsstater er et europæisk problem, der kræver en europæisk løsning. I november 2005 fremlagde Kommissionen en meddelelse med en række praktiske forslag til, hvordan Den Europæiske Union kan reagere på denne udfordring. På grundlag af dette fastlagde Det Europæiske Råd en overordnet holdning til indvandring med en detaljeret beskrivelse af, hvordan vi skal reagere i vores interne og eksterne politikker. På mindre end et år har vi set en lang række praktiske foranstaltninger gå i gang: fælles operationer i Middelhavet og Atlanterhavet koordineret af grænseagenturet Frontex; styrket samarbejde mellem medlemsstaternes retshåndhævende myndigheder; bedre koordinering af arbejdet på kontaktcentrene for immigration i Afrika; og dialog med centrale afrikanske oprindelses- og transitlande, både bilateralt og multilateralt. For første gang arbejder medlemsstaterne sammen om fælles operationer til beskyttelse af Den Europæiske Unions ydre grænser koordineret af Frontex. Men lad os være ærlige: Det er ikke nok; der er behov for langt mere for at sikre en effektiv håndtering af de illegale strømme.

Med henblik på at styrke Den Europæiske Unions reaktionsevne er det af største betydning, at alle Unionens medlemsstater samarbejder i solidaritetens ånd, ikke mindst for at bistå de medlemsstater, der så at sige står i forreste linje. Med henblik på det uformelle møde i Det Europæiske Råd, som skal afholdes i Lahti den 20. oktober, har jeg personligt skrevet til stats- og regeringscheferne og understreget behovet for denne solidaritet. Det ideelle ville naturligvis have været allerede fastlagte fællesskabsinstrumenter, men det har vi ikke endnu. Naturligvis ville det ideelle have været en europæisk immigrationspolitik. Det er absurd at have 25 eller 27 immigrationspolitikker i et område, hvor folk kan bevæge sig frit omkring, fordi beslutninger i det ene land har direkte indvirkning på de øvrige lande. Men før vi får en virkelig fællesskabsmetode til at løse disse problemer, forventer vi i det mindste, at medlemsstaterne etablerer et godt indbyrdes samarbejde.

(Bifald)

Vi mener også, at dette er et praktisk eksempel på europæisk solidaritet.

Vi skal også arbejde langt mere indgående med oprindelses- og transitlandene. Gennemførelsen af handlingsplanen, som blev aftalt i Rabat i juli, er en hovedprioritet. Kommissionen vil arbejde hårdt for at sikre en korrekt gennemførelse i tæt samarbejde med de pågældende lande. Lad os være helt ærlige om dette her. Sikkerhedsspørgsmål er ikke nok. Problemet kan kun løses gennem støtte til en bæredygtig udvikling i Afrika. Jeg mener i øvrigt, at vi er nødt til at indgå i en dialog på højt plan med de afrikanske lande. Er det ikke underligt, at Den Europæiske Union har en dialog med Asien og Latinamerika på stats- og regeringschefniveau, men ikke med Afrika? Er det ikke på tide, at Europa forpligter sig til at etablere en dialog på højt plan med Afrika? Jeg mener, at vi har ret og pligt til at gøre dette. Det var det budskab, jeg for nylig havde med til vores partnere i kommissionen for Den Afrikanske Union i Addis Abeba. Derfor har vi engageret os så aktivt - via vores samarbejde med vores afrikanske partnere - i at undersøge dette spørgsmål i fællesskab.

Udtrykt i europæiske vendinger har vi også brug for en beslutningsproces i Den Europæiske Union. Når der opstår påtrængende og alvorlige problemer, skal Den Europæiske Union kunne reagere hensigtsmæssigt. Det betyder, at vi skal bruge passerelle-klausulen i traktatens artikel 67. Vi kan ikke fratage os selv midlerne til at levere en effektiv indsats.

Afslutningsvis udgør Det Europæiske Råds uformelle møde i Lahti en god mulighed for at gøre status over Den Europæiske Unions aktuelle indsats inden for de områder, jeg har skitseret, og ligeledes på mange andre områder. Vi ønsker et fornyet engagement fra stats- og regeringscheferne til at levere løsninger på de reelle og presserende problemer for borgerne i Den Europæiske Union og til at skabe et resultaternes Europa, så vi kan få mere selvtillid til at løse nogle af de meget vigtige problemer i Unionen.

En sidste tanke, før jeg slutter. For en uge siden var jeg i Darfur. Midt i de forfærdelige forhold, som befolkningen oplever der, så jeg noget, som jeg besluttede at fortælle mine venner hjemme i Bruxelles: I ngo'erne og andre humanitære organisationer er der så mange unge europæere så langt væk hjemmefra, der sætter livet på spil hver eneste dag for at hjælpe afrikanerne. Det er sådan et Europa, jeg mener, at vi bør være stolte af; et Europa, der er parat til at tilbyde solidaritet og hjælp, og som udviser stort mod. Det er et sådant Europa, vi alle ønsker, tror jeg: et åbent, udadvendt og generøst Europa. Det er det Europa, vi skal stræbe efter.

(Bifald)

 
  
MPphoto
 
 

  Françoise Grossetête, for PPE-DE-Gruppen. - (FR) Hr. formand, fru Lehtomäki, hr. Barroso! Vi er meget bekymrede og oprørte over mordet på Anna Politkovskaya, og vi stiller os selv mange spørgsmål om, hvad der førte til denne forbrydelse. Det er vigtigt, at de russiske myndigheder hurtigst muligt kommer til bunds i denne tragedie, og vi forventer, at Rådet sender et budskab om, at det vil stå fast over for dette nylige slag mod en profession, som hvert år betaler store omkostninger for at udføre sit arbejde. Jeg vil gennem Anna Politkovskaya hylde alle de journalister, som sætter livet på spil over hele verden for at forsvare den ytringsfrihed, som vi lægger så stor vægt på.

Det uformelle topmøde i Lahti den 20. oktober er endnu en lejlighed til at tage en række tilbagevendende emner op, f.eks. konkurrenceevne, innovation, indvandring og energipolitik. Jeg frygter, at konkurrenceevne og innovation lider samme skæbne som bæredygtig udvikling. Alle taler om det, alle er tilhængere af det, men når det drejer sig om konkrete handlinger, fordufter de gode principper. Der er adskillige eksempler på dette. Jeg kunne nævne Galileo, hvis nytte blev rost til skyerne, men da budgettet skulle planlægges, blev det ikke længere så højt prioriteret.

Vedrørende transportinfrastruktur og jernbaneforbindelser anbefaler vi, at de gennemføres af hensyn til konkurrenceevnen, men vi ofrer dem på budgetalteret. Hvad kan man sige om de bekendtgjorte ambitioner for forskning, når man ser, hvilken støtte der reelt gives til innovation. Jeg tænker ikke kun på økonomisk støtte, men også på gennemførelse af love til fremme af investering i Europa, og som baner vej for, at små og mellemstore virksomheder kan eksportere til lande uden for Europa. Jeg forventer mig derfor meget af Rådets engagement i Det Europæiske Teknologiske Institut, som jeg ved, at formanden for Kommissionen, hr. Barroso, ligesom Parlamentet lægger megen vægt på. Det er dog ikke længere et stærkt engagement, vi forventer af Rådet, men konkret handling.

Konkurrenceevne er også resultatet af de bestemmelser, vi vedtager, som skal udgøre muligheder og ikke begrænsninger. Jeg forventer, at Kommissionen anvender disse principper som udgangspunkt, når det fremlægger sit lovgivningsprogram for 2007, og at Rådet følger denne udvikling. Jeg forventer, at Parlamentet har mod til at forkaste forslag, som kun drejer sig om store idéer uden at anvende dem til noget konkret. Politikker skal også være konkurrencedygtige og således effektive.

Konkurrenceevne betyder også at forsøge at finde en global handelsbalance. Antidumpingforanstaltninger er ganske vist i overensstemmelse hermed, men kunne vi ikke få andre stærke politiske beslutninger såsom et krav om de samme kvalitetsstandarder for alle varer, der importeres til EU?

Endelig håber jeg, hvad angår energi, at drøftelserne med præsident Putin vil gøre det muligt for EU at oprette de rammer, der er nødvendige for at sikre en uafhængig energiforsyning. Det skal også kunne skaffe sig vedvarende energikilder for at sikre en uafhængig energiforsyning set ud fra synspunktet om nuklear energi.

 
  
  

FORSÆDE: Dagmar ROTH-BEHRENDT
Næstformand

 
  
MPphoto
 
 

  Martin Schulz, for PSE-Gruppen. - (DE) Fru formand, mine damer og herrer! Jeg takker Dem, fru formand for Rådet, og Dem, hr. formand for Kommissionen, for den meget grundige beskrivelse af, hvad De vil diskutere på det uformelle topmøde. Endnu en gang er vi fulde af håb forud for et topmøde. Vi hører smukke beskrivelser fra fru Lehtomäki og hr. Barroso om innovation, immigration, energipolitik, partnerskab med Rusland, Darfur. Hele viften af ting, som optager os, er blevet præsenteret på i alt ca. 40 minutter, og for mig er det nu vanskeligt at svare på alle tingene så kort, som det er nødvendigt.

Hvis vi efter topmødet kan få 40 minutter med samme intensitet i de præstationer og beslutningstætheden i de resultater, som De til den tid vil præsentere for os, så ville jeg være ganske tilfreds. Jeg har bare en bange anelse om, at det vil gå, som det næsten altid går. Det lykkes fint at beskrive vores problemer, men det er noget vanskeligere at løse dem. De har ret i, hr. kommissionsformand, at det er uomgængeligt at investere i innovation, ikke bare her, men i alle medlemsstater, især når det gælder forskning og udvikling af teknologi til energieffektivitet.

En af de afgørende skilleveje i de kommende år er spørgsmålet om, om det vil lykkes os at klare det eksponentielt voksende energibehov i denne verden ved at opnå større energieffektivitet. Større energieffektivitet kræver imidlertid også et farvel til frådseriet, dvs. teknologisk udvikling og investering i forskning, som bidrager til, at de produkter, vi kan udvikle, ikke øger energiforbruget, men tværtimod reducerer det. Europa er det kontinent, der må gå foran med et godt eksempel på dette område. Derfor har De helt ret i, at vores innovationspolitik skal fokusere på innovationen inden for energiområdet.

Det andet punkt er, at De har ret i, hr. kommissionsformand, og også De, fru rådsformand, at vi må løse immigrationsproblemet. Men - og jeg er glad for, hr. Barroso, at De beskrev det så konkret - den måde, det bliver håndteret på nu, løser ikke immigrationsproblemet. Jeg vil ikke gentage, hvad andre så rigtigt har sagt, at bæredygtig udvikling i den såkaldte tredje verden er årsagsbekæmpelse i forbindelse med immigrationspolitikken. Men den ydre grænse i Sydeuropa og den ydre grænse i Østeuropa er vores fælles ydre grænse. I Schengen-området kan den, som har adgang til vores territorium, bevæge sig frit. Man kan ikke komme og sige, at vi skal gøre det hver for sig, eller at hvis vi endelig skal gøre det sammen, så højst på mellemstatslig basis, men vi vil ikke flytte kompetencer til Bruxelles! Det siger jeg også henvendt til min egen regering, De var der jo i dag, hr. Barroso. Også Tyskland må forstå, at det ikke kan lade sig gøre på den måde! Selv en tysk indenrigsminister må drage denne konsekvens.

Jeg har en kommentar til ruslandspolitikken. Den politik, som vi nu definerer med Rusland, bliver jo grundlaget for den fornyede samarbejdsaftale med Rusland. Når vi i dag diskuterer Politkovskaja-sagen, er der også følelser med i spillet, det er meget tydeligt. Hr. Saryusz-Wolski f.eks., som lytter så opmærksomt til min tale, er en af dem, som altid bliver særligt følelsesladet, når det handler om Rusland. Derfor siger jeg også henvendt til ham: Hvad bryder vi os ikke om af det, der sker i Rusland? Naturligvis ønsker vi, at der skal herske et fungerende demokrati og markedsøkonomi i Rusland, som De formulerede det. Men der er én ting, vi skal gøre os klart. Uanset om vi uddyber eller videreudvikler det russiske demokrati eller ej, så er Rusland en uundværlig strategisk partner for EU, også sådan, som det ser ud i dag.

Derfor siger jeg ja, vi må tale om demokratiet i dette land. Men vi kan ikke optræde som overlærer over for Rusland. Vi må forstå, at dette land i sit energipolitiske partnerskab og især sit partnerskab inden for konfliktløsning i hele verden - Iran, Mellemøsten, uanset hvor, der er utvivlsomt brug for Rusland - vil forsøge at samarbejde med os på ligeberettiget grundlag, i samme øjenhøjde. Og denne samme øjenhøjde må vi også tilstå Rusland, ligesom den bliver tilstået enhver anden partner. Derfor anser jeg dialogen om demokrati for uundværlig, men den skal føres på grundlag af realistiske vurderinger.

Hr. kommissionsformand, jeg er taknemmelig, fordi De nævnte Darfur. Darfur viser endnu en gang, hvor helt nødvendigt det er, at EU på grundlag af sin identitet, nemlig en fredsskabende identitet, skaber integration på tværs af religiøse, etniske og nationale grænser og skaber fred med dette integrationskoncept. Det er en eksportartikel, og hvis De bringer den ud i verden, vil det være positivt.

 
  
MPphoto
 
 

  Graham Watson, for ALDE-Gruppen. - (EN) Fru formand, fru rådsformand! De Liberale og Demokraterne ønsker Dem held og lykke i Lahti. Et formandskab i andet halvår er aldrig let, og det er svært at forestille sig uformelle samtaler med 25 regeringschefer omkring et bord. Jeg vil vædde med, at der ikke engang er plads til dem alle i én sauna!

På dagsordenen har De vigtige spørgsmål, der er så forskellige som energi, innovation og indvandring, selv om det centrale, som De siger, bliver mødet med præsidenten for Den Russiske Føderation. Vi mener, at medlemsstaterne skal stå fast bag Unionens flag i fordømmelsen af angreb på frihed og privat ejendom i et land, hvor endnu et af den frie tankes lys netop er blevet slukt. Hr. Putin har helt klart studeret Machiavellis talemåde: "De fyrster, der har opnået store ting, har letsindigt givet folk deres ord, har kunnet snyde andre med deres list og har besejret dem, der holdt fast i deres principper om ærlighed". Selv om præsident Putin indrømmer, at hans land er blevet plettet af mordet på Anna Politkovskaya, glemmer han at tilføje, at 40 andre journalister er blevet myrdet i hans land i de senere år.

(Bifald)

De Liberale og Demokraterne ønsker at hylde Anna Politkovskaya. Som led i sin kritik af situationen med hensyn til frihed og demokrati i Rusland skrev hun i en bog med titlen Putins Rusland: Livet i et svigtende demokrati, "Ja, stabiliteten er kommet til Rusland. Det er et misfoster af stabilitet, hvor ingen søger retfærdighed ved domstolene, hvor man paraderer sin underdanighed og sit tilhørsforhold, hvor ingen ved sine fulde fem søger beskyttelse fra de institutioner, der har ansvaret for at opretholde lov og orden, fordi de er fuldstændig korrupte. Summarisk rettergang er dagens orden. Præsidenten selv", fortsætter hun, "har leveret et godt eksempel ved at spolere vores største olieselskab, YUKOS, efter at have fængslet direktøren Mikhail Khodorkovsky. Putin mente, at Khodorkovsky havde krænket ham personligt, så han slog igen."

Fru rådsformand, Rusland har brug for Den Europæiske Union lige så meget, som Den Europæiske Union har brug for Rusland. De har brug for vores marked for olie og gas. Vi er deres største kunde. Så lad vores stats- og regeringschefer tale med hr. Putin om olie og gas, men de må ikke lægge skjul på, at der er tale om et stadig mere diktatorisk regime. De skal også forberede sig på et liv uden afhængighed af Rusland gennem hensyntagen til både energi og miljø. I en uge, hvor Al Gore har gjort reklame for sin film om den "ubelejlige sandhed" om klimaforandringerne, skal vores energipolitik under alle omstændigheder afspejle det tvingende behov for at skifte retning.

Lahti er en opfølgning på Hampton Court for et år siden, hvor lederne godkendte planer om at skabe et europæisk energimarked, styrke konkurrenceevnen og hæve uddannelsesniveauet samt håndtere det voksende pres fra indvandringen. I de forløbne 12 måneder er det begyndt at haste mere og mere med foranstaltninger på disse områder. Kommissionen har med rette identificeret behovene, men medlemsstaterne nægter fortsat at stille med midlerne. Kommissionen foreslår et reelt indre marked for energi, adskillelse af netværk, som vi gjorde med telekommunikation, udvikling af et mere bæredygtigt energimix, som sikrer energibesparelser. Vi glæder os over disse forslag, men Rådet skal se at komme videre med dem. Hr. Barroso ønsker et europæisk teknologisk institut. Kom i gang med det, hvis De kan skaffe pengene! Indvandring præsenteres på den ene side med data, der viser, at vi må tilskynde til arbejdskraftens og kvalifikationernes vandring og på den anden side med overskrifter i medierne, der giver næring til en populistisk frygt for ubudne gæstearbejdere, der tager arbejdspladser og goder.

For at det skal lykkes, skal Rådet handle effektivt, og til den ende har det brug for bestemmelserne i "passerelle-klausulen" i artikel 43. Jeg håber, at det finske formandskab vil fortsætte med at presse på i den retning. Vi støtter det finske formandskab og dets beskedne og pragmatiske tilgang til EU-anliggenderne. Men fru rådsformand, vi er bange for, at de allerede bliver overskygget af det kommende tyske formandskab. Sager bliver udsat; udenlandske ledere kurtiserer fru Merkel. Den tyske udenrigsminister trækker i førertrøjen. Vi må ikke skabe for store forhåbninger til, hvad Tyskland kan levere, og ej heller sænke forventningerne til, hvad det finske formandskab kan opnå. Formandskabet skal vise, at, med ordene fra Monty Python-sangen, "Finland has it all"!

 
  
MPphoto
 
 

  Daniel Cohn-Bendit, for Verts/ALE-Gruppen. - (DE) Fru formand, mine damer og herrer! Vores gruppe har to gange indbudt Anna Politkovskaja til Europa-Parlamentet. Hun fortalte os om situationen i Tjetjenien og om situationen for ytringsfriheden i Rusland.

Jeg synes, det er på tide, vi melder klart ud. Det er blevet sagt, at de ansvarlige skal dømmes. I skal spise middag med en af de ansvarlige i aften, nemlig hr. Putin selv! Vi må holde op med at lyve for os selv! I Rusland hersker der i dag et system, hvor ytringsfriheden bliver beskåret dag for dag. Aviser bliver opkøbt, aviser vil forsvinde. Ejerne er i fængsel. Det sker dag for dag.

(Bifald)

Ja, Martin, vi har brug for Rusland. Men vi skal vide, at dette Rusland, som står over for os, er et Rusland, som ikke er bange for at lade folk forsvinde. Og jeg kan forudsige historien for Dem, den står sågar at læse i en bog, som snart udkommer. Prøv at læse Der Tag des Opritschnik af Vladimir Sorokin. Han har beskrevet, hvordan tingene foregår i Rusland i dag set fra en sikkerhedstjenestemands synsvinkel. Og vi kommer til at læse, hvordan en eller anden småkriminel, en eller anden narkohandler bliver snuppet. Han bliver så idømt "livsvarigt", forsvinder i et fængsel bag Ural, og så vil de sige se, vi har fanget en. Men hvem der har givet ham opgaven, hvem der har givet ham pengene - som for de 40 andre journalister og for aviserne - det er der ingen, der vil spørge om, det interesserer ikke nogen. For som vi så i går aftes i tysk fjernsyn under mødet mellem fru Merkel og hr. Putin, så har vi brug for Vladimir Putin. Ja, hvorfor har vi brug for Vladimir Putin? Fordi vi - ja, det er Tyskland, du har din store koalition, jeg kan tale om den rød-grønne koalition, som har indgået en tåbelig kontrakt med Rusland i stedet for at europæisere energipolitikken - har etableret en forbindelse med Rusland! Her bør vi prøve at kalde tingene ved rette navn. Så kunne vi måske komme videre.

Naturligvis vil der blive forhandlet med Rusland, men jeg er af den faste overbevisning, at det igen er på tide at lægge den holdning for dagen, som vi har brug for. Naturligvis kan vi le, når Schalke 04 bliver købt af Gasprom. Naturligvis kan vi le, når Chelsea bliver købt af Abramovitsj. Naturligvis kan vi synes, at der er meget vittigt. Det er helt fint, at hr. Putin er med os over alt og nu også hver lørdag, når der bliver spillet bundesligafodbold! Men den pris, vi betaler, den pris, som menneskene i Rusland har betalt, den pris, som menneskene i Tjetjenien har betalt, det er, at vi her bare iagttager et af de farligste undertrykkende systemer, smiler ad det og i øvrigt ser den anden vej. Det synes jeg simpelthen er luset. Vi ser den anden vej. Vi siger, at vi er bestyrtede! Så vender vi tilbage til hverdagen og siger: Putin, hvad er dit problem? Hvor kunne du? Fint, nu betaler du hurtigere! Så er alt i orden! Det er vores holdning!

Sammenfattende kan jeg kun sige, at energispørgsmålene, indvandringsspørgsmålet, alle disse spørgsmål vil vi kun kunne løse, hvis vi - det har Graham Watson ret i - ærligt definerer problemerne, grænserne for vores holdning. Jeg synes, man skal forhandle med Putin. Men man behøver ikke sidde venligt og spise til aften sammen med ham!

 
  
MPphoto
 
 

  Esko Seppänen, for GUE/NGL-Gruppen. - (FI) Fru formand, fru Lehtomäki! Den finske regering ønskede at holde et EU-topmøde i Finland, formentlig med henblik på at udbrede den glade nyhed om Finlands fremragende konkurrenceevne til andre. Tidens fylde har så sat andre ting på dagsordenen og til Finlands store glæde vil den russiske præsident deltage i aftensmåltidet for stats- og regeringscheferne. Spørgsmålet om efterforskningen af mordet på journalisten Anna Politkovskaja bør så tages op som en lakmusprøve på, om retsstatsprincippet i Rusland rent faktisk virker.

(Bifald)

I den nye liberalismes navn ønsker EU's højrefløjskræfter at knuse og smadre gode uddannelsessystemer og det gode socialsikringssystem. Jeg opfordrer den finske regering til at fortælle disse nye EU-liberale, at de offentlige tjenester er hemmeligheden bag Finlands fremragende konkurrenceevne. Fortæl dem også, at den udstrakte liberalisering af elektricitetsmarkedet i de nordiske lande har ført til højere elpriser, og at staten, ikke markedet, er nødt til at tage ansvaret for forsyningssikkerheden. Lad være med evig og altid at tale om Lissabon-målene. EU bliver ikke verdens mest konkurrencedygtige videnbaserede økonomi i 2010. En økonomi bygget på drømme minder en om hr. Kruschov, som for 50 år siden i FN lovede, at Sovjetunionen ville overgå levestandarden i USA inden for 10 år.

Vores gruppe forstår ikke den finske regerings træk med at ratificere den kuldsejlede EU-forfatning i Finland. Jeg vil sige følgende til min regering: De er oppe mod fremmede kræfter på samme måde, som da De insisterede på, at EU skulle indføre en fælles straffelovgivning med kvalificeret flertal. På den måde vil De slette nationernes historiske hukommelse. Jeg sender mine hilsner til premierministeren, fru Lehtomäki. Hold hovedet højt i resten af formandskabet. De kunne endda prøve at tænke selv en gang imellem i stedet for altid at fungere som opvarmning til det næste formandskab, som skal varetages af et langt større land end Finland. Til hr. Barroso vil jeg sige, at i adskillige tilfælde findes der ikke noget retsgrundlag for at gennemføre hans meget ambitiøse tanker, selv om der bestemt er plads i verden i ambitiøse tanker.

 
  
MPphoto
 
 

  Brian Crowley, for UEN-Gruppen. - (EN) Fru formand! Jeg vil gerne slutte mig til mine kollegers tak til rådsformanden og hr. Barroso for deres indlæg her i dag. Jeg vil tage de lette spørgsmål først og så gå videre til de mere vanskelige, som topmødet skal tage stilling til.

Vi har ret til at fortælle russerne, at vi kræver standarder fra deres side hvad angår ytringsfrihed, ansvarlighed og frihed og sikkerhed for menneskeliv, når mennesker anfægter og udfordrer autoriteterne. Som hr. Watson helt rigtigt sagde, er 40 journalister blevet dræbt i Rusland i de seneste to et halvt år. Det er ret interessant, at ikke en eneste er blevet anholdt i forbindelse med disse 40 mord; ikke en eneste er blevet dømt i forbindelse med disse 40 drab. Hvis vi forventer, at der pludselig vil ske en masse på grund af den skrækkelige nedskydning af Anna Politkovskaya for nogle dage siden, er vi som strudse, der stikker hovedet i sandet. Først når vi opnår et reelt engagement og en reel dialog med Rusland kan vi garantere et ligeligt forhold mellem EU og Rusland, trods vores afhængighed af Ruslands energi, trods Ruslands afhængighed af vores markeder og trods det geopolitiske samspil mellem det østlige Europa og Rusland.

Jeg mener, at vi virkelig må udvise mod nu ved at fastlægge klare standarder og retningslinjer for, hvad vi forventer af vores partnere med hensyn til deres forhold til os. Det drejer sig ikke kun om drabet på journalisten, uanset hvor skrækkeligt det var; det drejer sig ikke kun om Tjetjenien; det drejer sig også om Ruslands behandling af Georgien i de senere år, og hvad de har gjort. Mens de russiske myndigheder fordømmer de tjetjenske modstandsfolk på den ene side, støtter de på den anden side "modstandsfolkene" i dele af Georgien. De har sat Georgiens økonomi under et voldsomt pres, ikke bare i økonomisk henseende, men også i menneskelig henseende, idet de har deporteret hundreder af georgiere fra Rusland tilbage til deres hjemland, mens man nægter dem adgang til uddannelse og til de virksomheder, som de retmæssigt ejer og leder i Rusland. Alt sammen for at skabe "afklaring".

Mit næste punkt vedrører det europæiske institut for teknologi, forskning og udvikling, og hvad der kræves til det. Jeg er en stor tilhænger af hr. Barrosos plan om det nødvendige i, at Europa går i spidsen og tager et spring fra det 20. århundrede til det 22. århundrede med hensyn til, hvad vi skal gøre for forskning og udvikling samt investering i teknologi.

Men først, før det kan ske, skal vi sikre, at de intellektuelle ejendomsrettigheder og patentrettigheder beskyttes for at give mulighed for innovation og mulighed for investeringer. Det er nemt nok at bygge strukturen i form af en bygning, der skal huse et teknologisk institut. Det er straks vanskeligere at etablere de lovgivningsmæssige rammer, der giver mulighed for dette.

Endelig, fru formand - hvis jeg må få den samme grad af frihed som de øvrige gruppeformænd - når vi taler om energi og en fælles energipolitik og energibehovene, er en af de største muligheder, vi nægter os selv, den vedvarende energi, vi kan skabe og dyrke på vores marker. Når landmændene lider på grund af de dårlige aftaler, som Peter Mandelson indgik ved WTO-forhandlingerne, eller når landbruget trues, er vi nødt til at investere i vedvarende energi.

 
  
MPphoto
 
 

  Jens-Peter Bonde, for IND/DEM-Gruppen. - Fru formand! Anna Politkovskajas danske veninde kan ikke få visum til Rusland, og jeg har bedt Javier Solana rejse denne sag ved en passende lejlighed.

Så til det finske formandskab. Jeg elsker Finland! Jeg sidder på Alva Altos stole, har blomster i hans vaser og ringer med en Nokia. Jeg har respekteret finske politikere fra min pure ungdom og samarbejdet med jeres udenrigsminister i EØS og med jeres statsminister i konventet. Nu må jeg undrende spørge: Hvad er der sket med Finland? Hvordan i alverden kan finske politikere få sig selv til at ratificere en forfatning, som er stemt ned i Frankrig og Holland og derfor ikke længere eksisterer? Er det rigtigt, at der er medlemmer af Centerpartiets rigsdagsgruppe, som vil stemme imod deres egen overbevisning? Det store flertal af finske vælgere er imod forfatningen, og alligevel tvinger I den igennem uden en folkeafstemning. Skam jer! Start hellere på en frisk med et nyt direkte valgt konvent, folkeafstemning i alle lande og med en tekst, som vælgerne kan stemme for med glæde, i stedet for at bruge Vanhanens pisk og en ny finlandiseringspolitik, hvor Finland gør sig til Tysklands delstat nr. 17!

Finland har i dag 7,8 % af de stemmer, der skal til for at opnå et blokerende mindretal i Ministerrådet, og derfor er de andre lande nødt til at lytte til Finland. Netop derfor har vi en værdifuld konsensuskultur i Ministerrådet. Forfatningen vil indføre dobbeltflertal, så vi skal stemme efter folketal. Det vil få den finske andel af et blokerende mindretal til at falde fra 7,8 til 3,3 %, og så behøver man ikke længere at lytte til Finland og andre små lande i EU. Den tyske andel vil tilsvarende stige fra 32 til 51 %. Tyskland og Tyrkiet vil således kunne bestemme farten i et udvidet EU. Dobbeltflertal vil ødelægge konsensuskulturen i EU. Fjernelsen af de nationale kommissærer vil gøre det svært at få EU til at virke i dagligdagen. Nokia skal nok klare den, men de mange små og mellemstore virksomheder og kommunerne vil komme til at savne kontakten gennem det finske kabinet, når der ikke længere sidder en finsk kommissær ved bordet. Og rotationsordningen varer jo kun, til Frankrig skal roteres værk til fordel for Malta! Hold fast i én kommissær til hver medlemsstat og konsensuskulturen i Ministerrådet i stedet for det forkastede forslag til forfatning.

 
  
MPphoto
 
 

  Koenraad Dillen (NI). - (NL) Fru formand! Den 20. oktober vil de europæiske statschefer i Lahti som sagt også bringe indvandringstemaet på bane. Spørgsmålet er imidlertid, hvilke konklusioner de vil drage. For to uger siden udspilledes endnu en gang et drama med ulyksalige asylsøgere ud for de europæiske kyster. De skyldige er atter samvittighedsløse menneskehandlere, som kræver enorme summer for at bringe økonomiske lykkejægere til Europa. Ud for Lampedusas kyst omkom der på ny mennesker, da et skib med illegale kæntrede. Størstedelen af de ombordværende kunne med nød og næppe reddes. For at forhindre sådanne dramaer i fremtiden - på Lampedusa, på De Kanariske Øer og overalt ved vores ydre grænser - skal Europa imidlertid afgive tydelige signaler, for med ondt skal ondt fordrives. Menneskehandlerne skal der slås meget hårdt ned på. De kan ikke straffes hårdt nok. For det andet er der behov for en streng asylpolitik, som gør det klart for resten af verden, at Europa mener det alvorligt, når det gælder om at beskytte grænserne. Derfor vil jeg lykønske schweizerne med det kloge valg, de har foretaget i alle deres kantoner, hvor de vil gøre indvandringsbetingelserne og asylretten strengere. Det er nemlig paradoksalt nok den fornuftigste måde til at føre en beslutsom, menneskelig og retfærdig politik på dette område.

Jeg vil derfor udtrykke håb om, at de europæiske stats- og regeringschefer på det uformelle topmøde i Lahti vil tænke over det schweiziske eksempel, for Europa må lære at lytte til sine borgere i store samfundsmæssige spørgsmål. Vi har f.eks. set, hvordan eurokratiet arrogant vil fortsætte med en forfatning, som størstedelen af befolkningen forkaster, såsom i Frankrig og Nederlandene. Når befolkningen har noget at skulle have sagt, lyder der ofte helt andre toner, end når en verdensfjern elite træffer beslutninger hen over hovedet på befolkningen. Dette gælder uden tvivl også for det presserende indvandringsproblem.

 
  
MPphoto
 
 

  Tunne Kelam (PPE-DE). - (EN) Fru formand, den bedste måde at ære Anna Politkovskayas arbejde på er ved at læse hendes bog Putins Rusland, som hr. Watson var inde på.

Vi skal være opmærksomme på, at systematisk intimidering, chikane og mord på uafhængige journalister samt den fuldstændige mangel på resultater af efterforskningerne har skabt et klima af straffrihed, hvor morderne ikke synes at frygte loven. En sådan tendens er særdeles skadelig for Ruslands ry som formandsland for Europarådet. Det skaber også tvivl om vores fælles værdier. Derfor vil jeg gerne bede formandskabet for Det Europæiske Råd om at tage spørgsmålet op på det kommende topmøde i Lahti.

PPE-DE-Gruppen opfordrer ligeledes Kommissionen og EU's medlemsstater til at indtage en principiel holdning ved at insistere på genoprettelsen af pressefriheden og respekten for uafhængige journalister som en af de vigtigste forudsætninger for en fornyelse af partnerskabs- og samarbejdsaftalen næste år. Først når EU sender et klart signal om, at vi ikke værdsætter denne modige kvindes liv mindre end olie og gas, vil tingene begynde at ændre sig i Rusland.

(Bifald)

Den eneste måde, hvorpå vi virkelig kan ære Anna Politkovskayas passionerede engagement i sandhed, retfærdighed og menneskelig værdighed er ved at iværksætte en fælles indsats for at virkeliggøre hendes drøm om et demokratisk Rusland, hvor borgerne ikke behøver sætte livet på spil ved at sige sandheden.

 
  
MPphoto
 
 

  Hannes Swoboda (PSE). - (DE) Fru formand, fru formand for Rådet, hr. formand for Kommissionen! Der er ikke tvivl om, at vi befinder os i en meget vanskelig situation, hvad vores forhold til Rusland angår. Det seneste mord på fru Politjovskaja er jo ikke det eneste, og det er heller ikke nogen sjældent forekommende begivenhed. Det er noget, som gør os beskæmmede, men som naturligvis i langt højere grad burde gøre Rusland beskæmmet.

Jeg vil gerne komme ind på tre problematiske områder, hvor vi har store vanskeligheder i forholdet til Rusland. For det første er der som allerede nævnt spørgsmålet om menneskerettigheder, ytringsfriheden. Vi beklager især, at Rusland ikke kan indse, at den manglende respekt for ytringsfrihed og menneskerettigheder i Rusland er mest skadelig for Rusland selv. Ganske vist er den måske også skadelig for os, fordi den forringer forholdet til Rusland. Men det er Rusland selv, der lider mest under den, fordi landet bliver hindret i sin positive, demokratiske udvikling.

For det andet er der naboskabspolitikken. Vi skal ganske vist ikke diskutere Sydossetien og Transnistrien i dag. Men også her gælder det, at den naboskabspolitik, som Rusland fører, er uacceptabel for EU.

Det går ikke, at Rusland afgør sydossetiernes eller menneskene i Transnistriens skæbne. Det skal menneskene i disse lande selv afgøre, de skal beslutte frit og ikke under pres, under militært pres, måske endda fra Rusland. Det kommer vi til at tage en helt åben snak med Rusland om.

Det sidste punkt er energispørgsmålet. Jeg er enig med alle, som taler for en fælles energipolitik. Kommissionsformanden sagde det med klare og tydelige ord. Men ville mange af dem, som klapper i dag, også have klappet for et år siden, hvis vi havde sagt, at vi havde brug for en fælles energipolitik? Og vil de klappe, når det handler om, at de også skal omtænke deres egne præferencer? For når vi kræver en fælles energipolitik, så har vi endnu ikke sagt, hvilken energipolitik det er. Og når vi tager fat på at øge energieffektiviteten, at udvikle alternative energiformer og tage de fornødne initiativer på trafikområdet og inden for boligbyggeriet, så er der mange, som vil rejse sig og sige nej, det var ikke det, vi mente.

Men tilbage til Rusland. Problemet i dag er, at de energipolitiske relationer mellem EU og Rusland er ude af balance, at Rusland - med Putin i spidsen - i stadig stigende grad desværre gør energipolitikken til et politisk magtspørgsmål og ikke til en økonomisk faktor som hos os. Og hvis vi ønsker at handle med Rusland, så kan det helt klart kun ske ved, at vi forhandler med hinanden som ligeberettigede partnere.

Rusland skal huske på, at energireserverne, især gasreserverne, slipper op en dag. Ikke i dag, men om otte eller 10 år, måske først om 12 år. Og hvad vil Rusland så gøre? Det ville altså være i Ruslands egen interesse at være opmærksom på, at landet har brug for vores teknologi, vores knowhow og vores finansiering og derfor opbygge ligeberettigede energipolitiske relationer til Europa. Hvis vi kan stå ansigt til ansigt med hinanden netop i energispørgsmålet, så vil vi også nå frem til gode løsninger. Ellers vil ikke kun EU lide under det, men også Rusland. Derfor bør Rusland indse, hvor dets sande, langsigtede interesser ligger. Rusland kan lære meget af dialogen med os, med EU.

 
  
MPphoto
 
 

  Hélène Flautre (Verts/ALE). - (FR) Fru formand! Anna Politkovskaya ved, hvorfor hun er død. Efterskriften til hendes sidste bog bærer overskriften "Er jeg bange?". Hvorfor skrev hun? Hun skrev, fordi hun mente, at ord kan redde liv. Hun vidste, at hun var i fare, hun havde været spærret inde, hun havde været udsat for et giftangreb, og hun fik løbende dødstrusler. Hun blev simpelthen likvideret, fordi hun sagde sandheden.

I sin bog "Tjetjenien, Ruslands skam" skriver hun: "Putin og hans folk har givet deres velsignelse til noget, som intet land kan acceptere, nemlig en korruption baseret på blodet fra tusinder af ofre, en hær, der er hærget af militært anarki, en chauvinistisk holdning i regeringsapparatet, der giver sig ud for patriotisme, en vild retorik om en stærk stat og officiel folkelig racisme mod tjetjenerne, som breder sig til andre russiske befolkninger. Putins Rusland frembringer nu dagligt nye pogromtilhængere, og angreb på kaukasierne er blevet rutine." Ved De, hvornår hun skrev dette? Hun skrev det i 2003, og hvad oplever vi i dag? Vi oplever razziaer, tilfældige anholdelser og forfølgelse af georgierne og ngo'er, der kæmper for menneskerettigheder, og jeg kan tilføje, at de lige har indgivet en klage.

Hvad svarer præsident Putin? Han erklærer, at foranstaltningerne mod georgierne er passende, og at de statslige agenter handler i overensstemmelse med russisk lovgivning. Anna Politkovskaya fortsatte med at fordømme krænkelser af menneskerettighederne. Jeg håber, at De 25 har mod til at sige det til præsident Putin, som denne kvinde alene havde mod til at sige, og at de ikke kun vil sige et par ord om efterforskningen...

(Formanden afbrød taleren)

 
  
MPphoto
 
 

  Mirosław Mariusz Piotrowski (IND/DEM). - (PL) Fru formand, det finske formandskab har erklæret, at man ønsker at etablere et energipartnerskab mellem Den Europæiske Union og Rusland. Jeg vil gerne spørge, hvordan man har til hensigt at opnå dette. Hidtil har der ikke så meget været tale om partnerskab, men mere om en finlandisering af forbindelserne mellem EU og Rusland.

EU's politik over for Rusland består hovedsagelig i indrømmelser, og EU er også tvetydig i sin stillingtagen. Dette sker ofte på bekostning af de nye baltiske medlemsstater og ligeledes Polen. Et skoleeksempel på dette er den tysk-russiske aftale om at anlægge en nordeuropæisk gasrørledning på bunden af Østersøen. Rusland udnytter dygtigt sin position som monopolindehaver på det europæiske energimarked. Ved hjælp af del-og-hersk-princippet indgår Rusland aftaler med stærkere stater hen over hovedet på de svagere, og EU accepterer det bare. Indtil videre er det ikke engang lykkedes os at få Rusland til at ratificere det europæiske energicharter, et grundlæggende EU-dokument vedrørende energimarkedet.

Det uformelle topmøde mellem stats- og regeringscheferne i Lahti, hvor den russiske præsident skal deltage, bør føre til en ændring af denne tingenes tilstand. I dette spørgsmål mere end noget andet bør EU tale med én stemme og ud fra en fast forhandlingsposition.

 
  
MPphoto
 
 

  Eija-Riitta Korhola (PPE-DE). - (FI) Fru formand! Min fødeby, Lahti, bliver måske scenen for en vigtig begivenhed, når byen skal være vært for EU-topmødet. Emnet er særdeles velegnet for Lahti, et område, som længe har haft en fremtrædende profil som ekspertisecenter inden for miljøteknologi - for det giver ikke mening at tale om energi uden energieffektivitet. Den mest effektive metode til at øge selvforsyningsgraden på energiområdet er ved at forbedre energieffektiviteten og de energibesparende foranstaltninger. Når vi fører vores energidialog med Rusland, skal vi også sige, at det politisk set ikke er klogt at øge vores afhængighed af Rusland yderligere på energiområdet.

I lyset af udfordringerne på klimaområdet har vi brug for alle de ressourcer, vi kan mønstre. Alle former for lav-emissions-energi skal have den plads, de fortjener. Det er på høje tid, at vi kommer væk fra tanken om, at vedvarende energi og emissions-fri atomenergi på en eller anden måde er i modstrid med hinanden. Det er en illusion: Det er noget, der i højere grad foregår i hovedet på folk, end det reelt er tilfældet, når det drejer sig om den praktiske indstilling til energi.

Jeg har bedt den finske minister for handel og industri om at medtage en fornyet gennemgang af Bulgariens tiltrædelsesbetingelser på Lahti-dagsordenen. Jeg hentyder til den uretfærdige og unødvendige beslutning om at lukke fire af de seks atomreaktorer i Kozloduy. Når vi kigger på kriterierne bag dagens beslutning, kan vi se, at den betingelse, der blev pålagt Bulgarien i Helsinki for syv år siden, nu er forældet. Det er urimeligt i lyset af målene for den europæiske energipolitik. Der er sket forbedringer, og Rådets arbejdsgrupper har selv erklæret, at kraftværkerne opfylder sikkerhedsbestemmelserne. Alligevel skal de lukkes ned inden årets udgang.

Hvis Finland ikke tager problemet op nu, bliver der mangel på energi ikke kun i Bulgarien, men også i nabolandene, som har fået dækket deres elektricitetsbehov i de seneste fem år. Kommissionens påstand om, at disse reaktorer kunne forbedres rent økonomisk, har vist sig at være forkert. Kozloduy producerer elektricitet til mindre end to eurocent pr. kilowatttime. Hvis man lukker dem, kan det til dels opvejes, og det bliver ved at bruge brunkulsfyrede værker, den mest beskidte af alle energikilder. Dermed bruges EU-penge til at skifte fra en ren teknologi til en mere beskidt. Det er vanvid.

Når jeg beder om, at sagen tages op igen, siger jeg ikke, at vi skal undsige aftalen, men snarere, at vi bør gennemgå den i lyset af de foreliggende oplysninger, så der kan indføres fleksibilitet med hensyn til lukningsdatoen. Hvorfor skulle Bulgarien øge sine drivhusgasudledninger, når der findes et alternativ, der har vist sig at være sikkert?

 
  
MPphoto
 
 

  Reino Paasilinna (PSE). - (FI) Fru formand, mine damer og herrer! Den, der taler om finlandisering her, tænker måske på sig selv. Det bliver nok en lang rejse for ham at nå op på Finlands niveau med hensyn til demokrati og økonomi, for vi ligger i front i Europa.

(Bifald)

Det er resultatet af hårdt arbejde. Kom, følg os! Temaerne for Lahti er investering og innovation. Det er også Finlands prioriteringer. Unionens investeringer i forskning og udvikling er helt utilstrækkelige. Kun to lande har nået målene i Barcelona-aftalen: det ene er Finland, det andet Sverige. Jeg skammer mig over de Europæiske lederes kortsynethed. Europa befinder sig i en forfatningskrise og er åndeligt magtesløs samtidig. Vi er bare ikke på omgangshøjde på mange områder, fordi vores investeringer i forskning halter bagefter vores konkurrenter, og snart bliver vi indhentet af Østen.

Med udgangspunkt i denne fragmenterede videnskabelige arena skal vi hurtigt kunne opbygge et effektivt og ligefremt europæisk forskningsområde på højt niveau. Ved at samarbejde kan vi få succes. Vi befinder os i et område, hvor solen er ved at gå ned, medmindre vi hurtigt får sat gang i innovationen. Hvad angår oprettelsen af et europæisk teknologisk institut, savner projektet penge og retning. Som ordfører er min egen holdning: Lad der ske innovation og overførsel af innovation til praktiske opgaver; så vil vores levestandard blive forbedret.

Vi opfatter Rusland som en strategisk partner, og vi vil forny partnerskabs- og samarbejdsaftalen. Det chokerende mord på journalisten Anna Politkovskaja klæder ikke det Rusland, som vi håber på vil blive en bedre partner for Den Europæiske Union. Hun kæmpede mod korruption og vold; selv landets regering sagde, at det gjorde hun. Hvorfor fik Politkovskaja ikke beskyttelse? Alle kendte til dødstruslerne. Dette alvorlige spørgsmål skal tages op i Lahti.

Europa bliver mere og mere afhængig af importeret energi. Afhængigheden vokser med kolossal fart. Eftersom vores problem er forsyningssikkerhed, og Rusland har et problem med gode kunder - dvs. et problem med at sikre langsigtede aftaler, der kan hjælpe landet med at investere i energiinfrastrukturen - foreslår jeg en løsning, hvor vi indgår en omfattende aftale og løser begge problemer på en gang. På den måde vil markederne åbne sig i både Rusland og Den Europæiske Union i henhold til de samme regler; dvs., at man vil ratificere en energiaftale inden for samme pakke. På den måde skaber vi energisikkerhed for begge parter og naturligvis især for os selv.

 
  
MPphoto
 
 

  Satu Hassi (Verts/ALE). - (FI) Mine damer og herrer! Ruslands energiressourcer og vores ønske om at sikre os leverancer af olie og gas må ikke sløre vores syn på den stadig dårligere situation for demokrati og borgerlige frihedsrettigheder i Rusland. Det civile samfund er i svære vanskeligheder der. Efter mordet på Anna Politkovskaja må dette stå klart for enhver.

Brud på menneskerettighederne, overfald og endda mord er ikke kun rettet mod den politiske opposition, men også mod nationale mindretal, hvoraf der findes dusinvis i Rusland. Mari-nationen er en af dem, og Europa-Parlamentet har også vendt sin opmærksomhed mod de ugerninger, de har været udsat for.

Konflikterne vedrørende nationalitet hænger også sammen med mordet på Anna Politkovskaja. Hun blev myrdet, fordi hun fortalte sandheden om, hvad der sker i Tjetjenien.

Dagen efter mordet samledes tusinder af finner foran den russiske ambassade til en demonstration med stearinlys, hvis lige aldrig var set. Jeg håber, at den finske regering, som formandsland for EU's Ministerråd, vil udtrykke det chok og den bekymring, vi føler, lige så tydeligt. Menneskerettigheder skal være det centrale i forholdet til Rusland.

 
  
MPphoto
 
 

  Nils Lundgren (IND/DEM). - (SV) Fru formand! Ved topmødet i Lahtis i næste uge skal spørgsmålet om en fælles energipolitik behandles. Dette er endnu et eksempel på den målbevidsthed, hvormed det politiske etablissement af rent magtpolitiske årsager udnytter forskellige samfundsproblemer for at fremme EU's position. Faktisk er der meget få årsager til at føre energipolitik på EU-niveau.

Vi befinder os på et historisk tidspunkt, hvor det begynder at virke meget sikkert, at udslippet af drivhusgasser fra menneskers forbrænding af kul og kulbrinter fører til klimaforandringer. Vi skal finde løsninger på denne situation. Ingen i EU's ledelse kan imidlertid afgøre, hvilke typer energi vi skal vælge for at sikre en vedvarende energiforsyning i fremtiden. Forudsætningerne er desuden vidt forskellige i de forskellige lande. Visse lande har størst interesse i at finde metoder til at udskille og lagre kuldioxid ved forbrænding af kul og olie. Nogle lande er parate til at gøre sig afhængige af russisk naturgas, mens andre vil satse på kernekraft, vandkraft, vind- og bølgekraft, biomasse eller jordvarme. Alle kan på forskellige måder sænke deres energiforbrug. I denne proces skal lande kunne eksperimentere og afprøve forskellige måder. Det er gennem sådan institutionel konkurrence mellem lande, at udviklingen sker. Forestillingen om, at EU skal fastsætte, hvor meget af hvilke typer energi der skal bruges, er en tåbelig idé, som er farlig for Europas fremtid.

 
  
MPphoto
 
 

  Struan Stevenson (PPE-DE). - (EN) Fru formand! Jeg er meget glad for, at rådsformanden har bekræftet, at diskussionerne i Lahti vil være centreret omkring hele energispørgsmålet. Som den foregående taler, hr. Lundgren, håber jeg, at klimaforandringerne også vil spille en central rolle i disse forhandlinger.

Beskyttelsen af borgerne og deres miljø skal sættes i centrum for energipolitikken. Klimaforandringer og deres mulige følger, luftforurening i byer, ødelæggelse af miljøet i byerne og alle de øvrige forureningsgener, som vi kender, har stor indvirkning på deres hverdag økonomisk, socialt og sundhedsmæssigt.

Vi ved, at planeten nu er 0,6 oC varmere i dag end for 100 år siden. Vi ved, at i 2020 vil vores miljø være opvarmet med yderligere 0,8 oC. At den globale opvarmning vil medføre usædvanlige vejrforhold som storme, mere regn og oversvømmelser. Vi hører fra eksperterne, at vandstanden kan stige med op til en meter. Hvis dette sker, vil lande som Bangladesh og - tættere på os - Nederlandene stå over for en katastrofe. Så vigtigt er det. Sidste vinter var vi vidne til en krise i Ukraine - som vil stå i endnu en krise, når de skal spille fodbold mod Skotland i aften! - og vi så den første afbrydelse af vores gasforsyning i 40 år.

Vi får 22 % af vores gas fra Rusland, og det er en farlig position for EU, for efter krisen sidste år opdagede vi, at nogle af de nyere medlemsstater kun havde reserveforsyninger til 24 timer. Som hr. Barroso sagde vedrørende immigration kan vi på energiområdet ikke fortsætte med 25 - snart 27 - forskellige og helt adskilte energipolitikker. Vi er nødt til at centralisere og få en sammenhængende energipolitik, der styres centralt.

(Bifald)

 
  
MPphoto
 
 

  Martine Roure (PSE). - (FR) Fru formand, fru formand for Rådet, hr. formand for Kommissionen! De seneste topmøder i Tampere og Luxembourg har på ny vist grænserne for europæisk indvandringspolitik og for solidaritet blandt europæiske regeringer. Vi håber derfor, at De i Lahti vil være i stand til endelig at tage fat på de underliggende årsager til indvandring.

Hvis vi vil have, at der ankommer færre mennesker til Europas sydlige kyster, er svaret ikke, og det bliver aldrig, at øge patruljeringen og fremskynde returneringen af dem. Jeg har mødt disse indvandringskandidater. Hele familiens og deres landsbys håb hviler på dem, og nogle af dem foretrækker at dø i stedet for at opleve en fiasko. At bekæmpe ulovlig indvandring er derfor ikke ensbetydende med at fordømme disse ofre ved at sende dem tilbage til en skæbne, som de prøvede at flygte fra. Det er ensbetydende med at gå efter de mennesker, som organiserer menneskehandelen, som skuffer mennesker ved at love dem en bedre fremtid i Europa, og at gå efter dem, der udnytter dem i Europa.

Burde vi ikke også gøre den europæiske visumpolitik mere fleksibel? Det er således, at man bekæmper hemmelig aktivitet. Selv om det er rigtigt, at vi har brug for arbejdskraft, har vi brug for mennesker med rettigheder, ikke slaver. Vi er nødt til at erkende, at regulering kan være nødvendig for at bekæmpe udnytterne. Menneskehandel kan kun bekæmpes effektivt, hvis vi træffer foranstaltninger mod sort arbejde og udnyttelsen af indvandrere i Europa.

Vi må også indrømme, at vi har betalt for Afrika i lang tid, vi må indrømme, at vores samudviklingspolitikker ikke har været retfærdige, og at vi skal endelig give plads til en omfattende udvikling af fattige lande. Indtil nu har EU været tilfreds med udelukkende at fremsætte erklæringer om gode hensigter. Vi skal investere massivt i disse lande og også hjælpe med at oprette offentlige tjenester, som alle har adgang til, og med at oprette virksomheder, som betaler medarbejderne en rimelig løn. Jeg må indrømme, at det ikke altid er tilfældet for øjeblikket. Arbejdere udnyttes ofte af europæiske virksomheder i deres eget land, og jeg gentager, at det skal vi ikke være bange for at sige.

Endelig er medlemsstaterne nødt til at indse, at vi skal samarbejde, og at vi ikke kan gøre en reel indsats enkeltvis. Vi skal komme ud over vores nationale egoisme, som fører direkte til en katastrofe.

 
  
MPphoto
 
 

  Nigel Farage (IND/DEM). - (EN) Fru formand! Nå, så skal vi til det igen: endnu et topmøde for stats- og regeringscheferne, endnu en diskussion om vores konkurrenceevne - eller måske skulle jeg sige vores manglende konkurrenceevne - og endnu et komplet tidsspilde! Vi har stået her før, ikke sandt? Kan De huske i marts 2000, Lissabon-dagsordenen? Jeg sad her og lyttede til de smukke ord om, at EU skulle være den mest konkurrencedygtige og dynamiske videnbaserede økonomi i verden inden 2010. Det går ikke særlig godt, gør det, hr. Barroso? Jeg tror ikke, at De vil nå disse mål inden for de næste tre et halvt år!

Og så hørte vi det sidste sommer, da hr. Blair var her. Han rejste sig og fortalte os, at vi skulle tage udfordringen med globaliseringen op, og det kunne vi kun gøre, hvis Europa blev konkurrencedygtigt, hvis vi begyndte at investere flere penge i forskning og udvikling. Og naturligvis skete der igen ikke noget. Hvis De virkelig ønsker at forbedre konkurrenceevnen, så skal De næste weekend sætte Dem ned og kigge på de 91.000 tæt beskrevne sider med lovgivning, der udgør acquis communautaire, og beslutte at skrotte en betydelig del af dem. Hvis De mener det seriøst med at gøre Europa konkurrencedygtigt, hvis De mener det seriøst med at bevæge Dem ind i den moderne verden, så burde De gøre netop det.

Jeg finder det morsomt, at Danmark skal være det økonomiske studieobjekt i weekenden. Jo, jeg kan godt forstå det, fordi de har den højeste beskæftigelsesgrad i Den Europæiske Union. Gad vide, om det skyldes, at de har deres egen valuta - de kan forvalte deres egen skatte- og pengepolitik. Faktisk er arbejdsløshedstallene uden for euroområdet halvt så høje som inden for euroområdet. Så den virkelige konklusion i denne weekend er, at vi bør gøre langt mindre på europæisk plan, fordi alt, hvad EU rører ved, ender med en katastrofe.

 
  
MPphoto
 
 

  Bogdan Klich (PPE-DE). - (PL) Fru formand! Mødet mellem vores ledere og præsident Putin bliver en mulighed for at tage spørgsmålet om en sikker energiforsyning op og for at udtrykke vores ekstreme - og jeg gentager vores ekstreme - bekymring over situationen vedrørende det russiske demokrati og respekt for menneskerettighederne.

For ofte har vores politikere stukket hovedet i busken og for ofte har de accepteret meningsløse forklaringer fra russisk side, indtil den russiske journalistiks samvittighed, Anna Politkovskaya, til sidst blev brutalt myrdet af skud i hovedet ligesom Galina Starovoytova før hende. Disse to ofre markerer starten og slutningen på processen med afskaffelse af demokrati i Rusland. Fru Starovoytovas død i 1998 markerede begyndelsen på ophævelsen af demokratiske standarder i Rusland, fordi hun var den symbolske spydspids, demokraternes leder i Skt. Petersborg. Mordet på fru Politkovskaya er et slag imod det, der er tilbage af den frie presse i Rusland. Uanset hvem der bestilte mordet, vidste de, at ofret var en person med en ubøjelig moral, et symbol på sandhed og uafhængig journalistik.

Jeg kendte ikke Anna Politkovskaya personligt, selv om jeg havde fornøjelsen af at arbejde sammen med Galina Starovoytova og altid beundrede hendes mod. Derfor vil jeg i lyset af deres offer, og før vi mærker virkningen af Ruslands afskaffelse af demokratiet på vores egen krop, appellere til, at respekten for menneskerettigheder og borgerlige frihedsrettigheder i Rusland gøres til en betingelse for den fortsatte politiske dialog med landet.

 
  
MPphoto
 
 

  Edite Estrela (PSE). - (PT) Hr formand! Dagsordenen for mødet i Lahti indeholder mange vigtige punkter som f.eks. energipolitik, ulovlig indvandring, konkurrenceevne og innovation. Pressefrihed vil dog helt sikkert også blive debatteret. Demokrati, frihed, menneskerettigheder er uomgængelige emner på et så vigtigt møde, hvor præsident Putin er inviteret med, og som mordet på den russiske journalist Anna Politkovskaja kaster sin skygge over.

Det Europæiske Råd må kræve af præsident Putin, at de ansvarlige for denne hæslige forbrydelse bliver straffet. I en tid, hvor Europa mærker klimaændringernes følger og stigende oliepriser, haster det med at forbedre energieffektiviteten og mindske afhængigheden af fossile brændstoffer til gavn for økonomi, miljø og borgernes livskvalitet.

EU bør diversificere sine energikilder og -leverandører og prioritere vedvarende energi for at opfylde Kyoto-protokollen. Koblingen mellem innovation og konkurrenceevne giver god mening for det finske formandskab og for mit eget land, Portugal. Innovation for at øge konkurrenceevnen er en af de veje, som anvises i Lissabon-strategien, fremlagt af det portugisiske formandskab i 2000.

På det første møde for Lissabon-dagsordenens nationale koordinatorer blev der for nogle dage siden præsenteret otte eksempler på bedste praksis, udvalgt af de europæiske myndigheder. Portugal fik med rette ros for initiativet "Empresa na Hora", der gør det lettere at oprette virksomhed

 
  
  

FORSÆDE: Miroslav OUZKÝ
Næstformand

 
  
MPphoto
 
 

  Gunnar Hökmark (PPE-DE). - (EN) Hr. formand! Mordet på Anna Politkovskaya er en tredobbelt tragedie. Den er personlig - en tragedie for hendes familie - men det er også en tragedie for det russiske samfund, fordi det er tegn på en spirende udvikling i det store land, og det er en tragedie for demokratiet, fordi det var mordet på et vigtigt demokratisk element i Rusland. Det er et tilbageskridt, som svækker demokratiet i Rusland.

Det blev sagt tidligere i dag, at vi skal være realistiske med hensyn til demokratiet i Rusland. Jeg ved ikke, hvad taleren egentlige mente, men lad os være realistiske med hensyn til demokratiet i Rusland: Hvis ikke vi kæmper for demokrati i Rusland, lader vi mennesker som Anna Politkovskaya og tusinder af andre stå alene. Hvis ikke vi kæmper for demokrati og retsstatsprincippet i Rusland, vil vi ikke styrke de kræfter i Rusland, der kan gøre Rusland til et bedre land og en bedre partner. Hvis vi ikke kæmper for demokratiet, vil Rusland ikke blive en bedre parter i energipolitikken eller på noget andet område.

(Bifald)

Hvis vi ikke opfordrer til demokrati og overholdelse af retsstatsprincippet, bliver Rusland ikke til et bedre samfund. Rusland bliver først en troværdig parter på energiområdet, når demokratiet er stærkere, og når retsstatsprincippet er stabiliseret. Det er, hvad det betyder at være realistiske med hensyn til demokratiet i Rusland, og det skal være budskabet her i dag.

Hr. Barroso, nogle af de kompetencer, vi har i Den Europæiske Union - det indre marked for energipolitik, de transeuropæiske net, konkurrenceregler og handelspolitik - er de instrumenter, vi skal bruge, ikke bare over for Rusland, men også over for andre dele af verden. De udgør det bedste grundlag for Den Europæiske Unions fremtidige energipolitik. Lad os bruge dem, og lad os gå fremad skridt for skridt.

 
  
MPphoto
 
 

  Józef Pinior (PSE). - (PL) Hr. formand! Den Europæiske Union må tage de seneste politiske, økonomiske og sociale udfordringer op. For det første er tiden inde til at udforme en fælles europæisk energipolitik, der består af foranstaltninger på niveau med den europæiske politik for sværindustrien efter Anden Verdenskrig. For det andet skal Den Europæiske Union komme med en fælles reaktion på problemerne med ulovlig masseindvandring fra hele verden, som har betydelige konsekvenser for nogle lande. Endelig er vi nødt til at skabe et reelt gennembrud med hensyn til at udvikle den videnskabelige forskning, nye teknologier, konkurrenceevne og økonomisk innovation i medlemsstaterne. I Europa savner vi i øjeblikket mod, visioner og en fremadskuende strategi. Vi er nødt til at uddybe integrationen og udvikle en fælles politik inden for disse tre områder.

Jeg vil gerne udtrykke min tilfredshed med, at præsident Putin blev indbudt til topmødet i Lahti og over bestræbelserne på at skabe et strategisk partnerskab med Rusland. Samtidig skal vi dog ikke forfølge vores aftale med Rusland på bekostning af at måtte tolerere overtrædelser af menneskerettighederne og pressefriheden. Rusland er et land med umådelige mineralrigdomme, men det er frem for alt et land med mennesker som den myrdede journalist Anna Politkovskaya, en journalist, hvis mod og ærlighed er et symbol på et medborgerligt Rusland, og hvis aktiviteter bør blive et symbol og en inspiration for hele Europa.

 
  
MPphoto
 
 

  Othmar Karas (PPE-DE). - (DE) Hr. formand, mine damer og herrer! Jeg synes, at dagens debat på den ene side er nøgtern, men på den anden side også meget forfriskende og opmuntrende. Nøgterne analyser, rigtige mål, nedslående sandheder bliver fortalt af mange talere. Men hvad fører det til? Hvilke handlinger beslutter vi os nu for? Det er kun handlinger, der skaber tillid, ikke analysen alene.

Jeg vil gerne sende tre budskaber til rådsformandskabet til topmødet. For det første, hvis De har lyttet til os, så siger vi til Dem, at De i samtalen med Vladimir Putin ikke skal gå over til dagsordenen! Lad være med at reducere mødet til at handle om energipartnerskabet, tal også om alle de ting, der er blevet nævnt her i dag. For det andet skal De forelægge os en tidsplan for, hvornår vi får det indre marked for energi i EU, som kommissionsformand Barroso har rykket for. For det tredje skal De forelægge os en tidsplan for, hvornår EU bliver til et forskningsområde.

Med hensyn til energipolitikken er partnerskabet med Rusland kun en del af en nødvendig europæisk energipolitik. Vi prioriterer en forøgelse af den energipolitiske uafhængighed højt. Vores vigtigste punkt og vores største bidrag til mere innovation er at skabe et centralt forskningsområde for reduktion af energiforbruget og udvikling af vedvarende energikilder I forbindelse med innovationen bør De styrke de små og mellemstore virksomheders mulighed for at deltage og inddrage de små og mellemstore virksomheders organisationer i den tredelte dialog.

Glem ikke, at året begyndte med reduktionen af gasleverancerne til Ukraine. Glem ikke, at den seneste begivenhed i Rusland var mordet på en kritisk journalist, og at mange mord forud for dette ikke har fået samme offentlige opmærksomhed som dette seneste mord.

 
  
MPphoto
 
 

  Malcolm Harbour (PPE-DE). - (EN) Jeg vil gerne koncentrere mine bemærkninger om et af de centrale spørgsmål ved topmødet: innovation. Jeg har bemærket, at kun få talere har været inde på det i dag. Jeg vil blot tilskynde både rådsformanden og hr. Barroso til at sørge for, at dette fortsat bliver noget centralt i diskussionerne. Som De påpegede, hr. Barroso, kan man ikke forestille sig et bedre sted til den diskussion end Finland.

Jeg var glad for, at De i begge Deres taler var inde på, at den største konkurrence kommer fra Kina, Indien og de øvrige asiatiske økonomier. Vi er nødt til at begynde at kigge udenfor og begynde at opbygge de virkelige styrker i vores teknologi. En af de ting, jeg især vil appellere til Dem om at slå til lyd for ved topmødet - noget, som de europæiske ledere kan engagere sig i - er at sætte skub i og bruge de offentlige myndigheders beføjelser. De bruger milliarder af euro i offentlige midler til at udvikle nye tjenester, men jeg tror ikke, at mange af dem tænker på, hvordan de bruger disse penge til at skabe innovation og promovere nye produkter og tjenester, som det europæiske erhvervsliv kan levere.

Lad os tage Nokia som et godt eksempel, fordi De skal til Finland, Nokias hjemsted, til Deres topmøde. Trådløse netværk, trådløs innovation, trådløse tjenester: Det er den slags, vi burde udvikle til sundhed, uddannelse, til at øge kvaliteten af de offentlige tjenester, for at ændre kvaliteten af de erfaringer, som borgerne har i deres relationer med os. Det vil jeg bede Dem sætte på dagsordenen for mødet med de europæiske ledere, for hvis vi kan opnå dette, vil vi tage nogle vigtige skridt fremad. Vi ved, at andre lande gør det samme, navnlig USA.

Her til sidst har jeg bemærket, hr. Barroso, at vi kan se Deres europæiske teknologiske institut som et punkt på dagsordenen. Jeg håber, at De vil overbevise os om, at den investering er pengene værd. Jeg er ikke overbevist endnu, for jeg mener, at mange universiteter allerede laver det, som De ønsker - det er mange penge.

Lad os gøre innovation til det centrale på topmødet, og jeg håber, at De vil tillægge emnet den betydning, det fortjener.

 
  
MPphoto
 
 

  Jerzy Buzek (PPE-DE). - (PL) Hr. formand! Jeg er fuldstændig enig i udtalelserne fra mine kolleger fra Gruppen for Det Europæiske Folkeparti (Kristelige Demokrater) og De Europæiske Demokrater om demokratiets tilstand i Rusland, og jeg skal ikke gentage deres argumenter, men blot give dem min fulde støtte. Jeg vil gerne tage to andre spørgsmål op og lykønske det finske formandskab for at have sat to punkter på dagsordenen for det uformelle topmøde i Lahti, nemlig energi og innovation. Vi har brug for en fælles politik på energiområdet, både inden for Den Europæiske Union for at skabe et fælles energimarked, og uden for, f.eks. fælles europæiske forhandlinger med de partnere, der leverer vores olie og gas. Dette er fantastisk vigtigt. Vi må sikre, at vi ikke gentager situationen, hvor en enkelt medlemsstats forhandlinger, f.eks. om olie- eller gasleverancer fra Rusland, stiller de øvrige medlemsstater i en særdeles uhensigtsmæssig position.

Det er utroligt vigtigt, at vi griber vores fælles energipolitik an på denne måde: Det bliver et vigtigt skridt i retning af at skabe en fælles udenrigspolitik. Der er imidlertid endnu et aspekt af vores politik udadtil på energiområdet: Ukraines rørledninger er i øjeblikket i en meget ringe forfatning, og de udgør den sidste rute for energileverancer fra øst, som er uafhængig af Gazprom. Det er vigtigt, at vi investerer i disse rørledninger, og at vi gør alt, hvad vi kan for at sikre de nødvendige midler til en sådan investering.

Med hensyn til innovation vil jeg blot tage tre ting op. Først og fremmest har vi brug for en ansvarlig økonomisk politik, hvor erhvervslivet tager den innovation til sig, som vi ikke har på vores kontinent, og det kræver en økonomisk strategi. Den anden ting er spørgsmålet om et europæisk patent: Vi har brug for vores eget europæiske patent. For det tredje mener jeg, at der er behov for et europæisk teknologisk institut, der kan fremme innovationen. Jeg støtter personligt hr. Barrosos idé og mener, at vi nu har mulighed for endelig at få styr på tingene.

 
  
MPphoto
 
 

  Andreas Schwab (PPE-DE). - (DE) Hr. formand, hr. formand for Kommissionen, fru minister! Jeg er meget glad for meddelelsen om innovationspolitik, som Kommissionen vil offentliggøre i næste uge. Den er et af de første seriøse forsøg på at udvikle en EU-strategi for Europa og for, hvordan vi kan skabe os en position inden for globaliseringen. Derfor tror jeg, at dette vil være det vigtigste punkt på dagsordenen på det uformelle møde i Lahti.

Innovation sker i særlig grad i små og mellemstore virksomheder. Det tager denne meddelelse højde for. Til det formål har vi brug for europæiske standarder, som De pegede på, fru minister. Her er der stadig en del at gøre på mange områder. Til det formål har vi også, som De pegede på, hr. kommissionsformand, brug for større midler til forskning og udvikling. Selv om jeg naturligvis glæder mig meget over Finlands eksempel, så må jeg også pege på, at min region Baden-Württemberg hvert år bruger 3,6 % af bruttonationalproduktet til forskning og udvikling og dermed ligger langt foran USA og Japan.

Vi har også brug for at have større tillid til vores egne evner, og det er det centrale budskab i denne meddelelse. Vi må tale mere om, hvad vi kan opnå i Europa i fællesskab, hvis vi reviderer vores strukturer, også inden for globaliseringen. Vi har et fremragende indre marked, som vi må udvikle yderligere, og som også yder os beskyttelse. Vi har brug for større selvtillid over for Rusland og Kina. Men vi skal også vide, hvilke reformer vi skal tage fat på inden for EU for at blive ved med at være konkurrencedygtige. Det er innovationsstrategien et fremragende grundlag for.

Der tales om, at vi har brug for mere innovation inden for licitationsretten. Der nævnes enkelte eksempler, som allerede anvendes i min region. Jeg tror, at der er fremragende muligheder for at positionere Europa bedre inden for globaliseringen gennem innovation, og jeg mener også, at dette uformelle topmøde i Lahti bør anvendes til evt. i det kommende år at udvikle en globaliseringsstrategi for EU, så det kan lykkes os at overbevise borgerne om, at vi i Europa har en chance i en globaliseret verden.

 
  
MPphoto
 
 

  Vytautas Landsbergis (PPE-DE). - (LT) Hr. formand! Vi må skabe klarhed her i Bruxelles, når vi taler om Lahti. Starten på dagens møde viste, hvor splittede, polariserede og lette at manipulere vi er. Europa-Parlamentet var tilsyneladende ude af stand til at reagere med det samme med et fælles dokument på en forfærdelig forbrydelse i Moskva, fordi vi ikke ønsker at forstyrre den russiske præsident på hans turné gennem Europa. Dette er blot endnu et tegn på, at Den Europæiske Union ikke har sin egen europæiske politik over for Rusland, og at vi i Europa kun gennemfører en pro-russisk politik i denne henseende. Denne snakken lederne efter munden er ikke at gøre Rusland en tjeneste, hvis nogen fortsat tror på, at Rusland kan blive et europæisk land, i stedet for at Europa bliver en politisk vasal til et udemokratisk Rusland.

Vi taler kun om Europas forenede energistrategi, men vi lukker vores øjne for det forhold, at Rusland aldrig vil tillade, at dette sker, fordi landet allerede har sin trojanske hest midt i Europa. Støtterne bag hr. Schröder og andre, der lider af politisk blindhed, vil fortsat ødelægge et forenet Europa.

Desværre har vi her i Parlamentet kun en mulighed - at tale åbent om, at indflydelsesrige europæere bevidst har overgivet sig moralsk. Den russiske præsident er den eneste, der siger tingene lige ud, når han siger, at de europæiske værdier er upassende for Rusland og hans styre. Ifølge russiske politikere kan Europa bare smide sit energicharter ud sammen med menneskerettighedschartret, fordi Europa alligevel bare skriver under på alt, hvad Rusland dikterer. Dette kom frem i Sochi og ved forskellige andre lejligheder. Sådan ser det reelle partnerskab og det fælles rum ud. Det er det fælles rum, hvor journalister bliver myrdet, og vi tør ikke sætte spørgsmålstegn ved, om dette fælles rum er noget for os. Vi bliver alligevel irriterede over Nordkorea og Irak, i stedet for blot at erkende, at det er den samme aktør, et sted midt imellem, der trykker på begge knapper, både den i Teheran og den i Pyongyang.

Vi må i det mindste forsøge at forstå, at Anna Politkovskaya, den sidste tapre journalist, ikke kun blev myrdet af Putins Rusland, men også af det konformistiske Europa.

(Bifald)

 
  
MPphoto
 
 

  Bogusław Sonik (PPE-DE). - (PL) Hr. formand! Det er skrækkeligt, at vejen til borgerlige frihedsrettigheder og respekt for grundlæggende menneskerettigheder skal brolægges med mord på uskyldige.

I dag diskuterer vi mordet på fru Politkovskaya, kvinden som standhaftigt gjorde opmærksom på de forbrydelser, som russerne begår mod det tjetjenske folk. Men lad os huske på, at andre før hende har mistet livet i kampen mod diktatorer, f.eks. den ukrainske journalist hr. Gongadze eller den libanesiske journalist hr. Kassir. Gjorde staten alt, hvad den kunne i disse sager for at beskytte dem, der satte fokus på forbindelsen mellem offentlige strukturer og de kriminelle? Eller førte hadet over deres kompromisløse adfærd og deres artikler til, at man lukkede øjnene, at man vaskede Pilatus' hænder, til statens ligegyldighed med deres skæbne og den dødstrussel, der hang over hovedet på dem?

Rusland har altid frembragt store personligheder, der er gået mod diktaturets strøm og risikeret livet for at gøre opmærksom på deres regeringers forbrydelser og uretfærdige fremfærd. Vi behøver blot at tænke på navne som Kravchenko, Bukovsky, Sakharov eller Solsjenitsyn. Skal vi som borgere i den frie verden altid overlade disse mennesker til deres skæbne? Nej, vi støttede ikke fru Politkovskaya tilstrækkeligt, da hun levede. Lad os støtte hende efter hendes død.

Jeg mener, at undersøgelsen af denne forbrydelse skal gennemføres under internationalt tilsyn, som det skete i sagen om mordet på Libanons premierminister Rafik Hariri. Jeg kan ikke forestille mig, at Den Europæiske Union underskriver en samarbejdsaftale med Moskva, uden at denne forbrydelse efterforskes, og uden at de, der bestilte den, og de, der udførte den, stilles for retten. Den Europæiske Union må enten prioritere sit engagement i frihed, borgerlige frihedsrettigheder og menneskerettigheder eller i økonomiske interesser og energiinteresser.

Hr. formand! Sandhedens time er kommet. Vi må ikke gå på kompromis. Det skylder vi den myrdede journalist.

 
  
MPphoto
 
 

  Simon Busuttil (PPE-DE). - (MT) Hr. formand! Jeg håber, at man på næste uges topmøde vil diskutere det brev, som ikke mindre end otte regeringschefer sendte til det finske formandskab, hvor De skrev til Dem om ulovlig indvandring. Selv om sommeren er forbi, og man nu regner med, at strømmen tager af, ved alle og enhver, at vi havde en krise, og at den stadig er der. Hvis vi fortsat er passive, vil vi stå over for endnu større problemer næste år. Jeg må sige, at i løbet af de seneste dage har vi været vidne til de første konkrete skridt i vores forsøg på at overbevise de europæiske lande om, at vi må løse problemet med ulovlig indvandring i fællesskab. For det første så jeg i sidste uge, at man begyndte at patruljere i Middelhavet. Jeg kan se hr. Frattini her, og jeg vil gerne rose ham for hans rolle. Jeg håber, at disse patruljer i Middelhavet udsender et klart budskab om, at Middelhavet ikke er et åbent hav, åbent for alle, hvor organiserede kriminelle uhindret sejler indvandrere til Europa. For det andet havde vi en afstemning i Budgetudvalget, hvor vi godkendte en betydelig forøgelse af Frontex-agenturets budget til næsten EUR 35 millioner euro, således at det kan styrke sine operationer ved vores ydre grænser. Jeg håber, at Rådet er villigt til at støtte os i stedet for at beskære Frontex' budget, som det allerede har forsøgt. Hvordan kan Rådet sige, at det kæmper seriøst mod ulovlig indvandring, hvis det samtidig giver de europæiske regeringer lov til at optræde som gniere og forsøge at beskære budgettet på dette område i stedet for at forhøje det? For det tredje lader det til, at man i denne uge vil nå frem til en aftale om fire europæiske immigrationsrelaterede fonde, som indleder deres virke til januar. Jeg glæder mig over vedtagelsen af foranstaltninger som sikkerhedsklausulen, som giver Den Europæiske Union mulighed for at yde øjeblikkelig økonomisk bistand i nødsituationer. Der mangler meget endnu, hvis vi ønsker, at folk skal føle, at EU virkelig tager hensyn til deres følelser vedrørende ulovlig indvandring. Parlamentet har talt, og det samme har Kommissionen. Nu forventer vi, at Rådet gør sin del. Tak.

 
  
MPphoto
 
 

  Alexander Stubb (PPE-DE). - (EN) Hr. formand! Når man lytter til hr. Landsbergis' fodboldklub give ham bifald, håber jeg, at fanklubben for det finske landshold i en europæisk stat ved navn Kasakhstan er lige så stærk som hans, for vi er 25 minutter inde i kampen, og der står stadig 0-0, så vi har brug for lidt hjælp!

For det første støtter jeg det finske formandskab og dets dagsorden for Lahti. Men hensyn til ekstern energi ved De, hvad De skal gøre: De skal takke hr. Putin for, at spørgsmålet rent faktisk er på dagsordenen, for omkring dette tidspunkt sidste år, lukkede han lidt af for de ukrainske rørledninger, og det er grunden til, at vi skal tale om det i Lahti. Så giv han en stor tak, når han kommer.

For det andet med hensyn til innovation er der ikke tale om produktplacering, men sandheden er, at vi bruger omkring 4 milliarder euro på innovation, forskning og udvikling. Det er mindre, end Nokia bruger på forskning og udvikling om året. Jeg håber, at det får lederne i Det Europæiske Råd til at tænke.

Mit tredje punkt vedrører forholdet mellem EU og Rusland. Det er sjovt at lytte til forhandlingen her, bortset fra mordsagen, naturligvis. Nogle gange forekommer det mig, at vi er langt hurtigere til at kritisere USA end Rusland, og måske burde vi i sidstnævnte tilfælde behandle Rusland som en supermagt i stil med USA.

Jeg vil gerne bakke Kommissionens formand kraftigt op vedrørende det europæiske teknologiske institut. Jeg tror, at der hersker en masse misforståelser om princippet. Det er et netværk, som efter min mening vil fungere ganske godt. Alle er enige om problemet, så nu er spørgsmålet, hvordan vi finder en løsning. Jeg mener, at vi har brug for offentlig-private partnerskaber i stil med MIT i USA. På den måde håber jeg, at Deres initiativ går igennem.

Endelig er problemet med uformelle møder i Det Europæiske Råd, at der normalt kommer meget få praktiske resultater ud af dem. Fru rådsformand, hvis man kommer ud af det møde med tre ting, mener jeg, at det har været en succes. Et: grønt lys for det europæiske teknologiske institut; to: en form for patentlovgivning, eller i det mindste et løfte om at få den; og tre: en fælles energipolitik. Hvis De ikke opnår disse resultater, tror jeg, at de fremtidige uformelle møder i Det Europæiske Råd bliver lige så tomme som salen her i dag.

 
  
MPphoto
 
 

  Paula Lehtomäki, formand for Rådet. - Hr. formand! Jeg vil gerne takke Europa-Parlamentet for dets værdifulde bidrag under dagens diskussion. Jeg kan forsikre Dem for, at jeg vil viderebringe budskabet til premierministeren, så han kan medtage det ved forberedelserne til Lahti-topmødet.

Det er naturligvis sandt, at innovation og konkurrenceevne har stået på den europæiske dagsorden i et stykke tid, men nu er det vores mål at omsætte denne diskussion til handling, i det mindst at åbne døren for at komme videre. Handling er det, der virkelig er brug for i øjeblikket.

Inden for rammerne af det strategiske partnerskab, vi har med Rusland, kan alle emner diskuteres og vil blive det. Jeg er sikker på, at de meget vigtige punkter, De har taget op under denne forhandling, vil blive drøftet ved møderne. Jeg er meget glad for, at De får lejlighed til at fortsætte diskussionen om resultaterne af Lahti-topmødet med Finlands premierminister senere på måneden, den 25. oktober i Strasbourg. Mange tak skal De have. Jeg ser frem til at få nogle resultater med fra Lahti-topmødet.

 
  
MPphoto
 
 

  José Manuel Barroso, formand for Kommissionen. - (EN) Hr. formand! Først og fremmest vil jeg gerne hilse den brede støtte til dagsordenen med innovation, et europæisk teknologisk institut, en fælles energipolitik og en europæisk immigrationspolitik velkommen. Men jeg vil fortælle Dem, at vi er nødt til at aflevere dette budskab uden for denne sal, for, som nogle af Dem har sagt, hersker der fortsat nogle misforståelser.

Lad mig blot nævne det europæiske teknologiske institut. Det er interessant, at alle er enige om, at vi ikke gør nok i Europa med hensyn til innovation; der er ikke tilstrækkeligt mange forbindelser mellem universiteter og forskningscentre og økonomiens verden, erhvervslivet og praktiske projekter. Men når der kommer en idé, der ændrer på den situation, opstår der straks modstand. Det er utroligt! Så siger alle: "Men vi har fremragende universiteter!" - naturligvis har vi fremragende universiteter! Men hvis vi har fremragende universiteter, hvorfor sakker vi så agterud i forhold til amerikanerne og andre? Noget er galt. Status quo er ikke en reel mulighed. Vi kan ikke køre videre, som vi plejer.

Jeg ved, at vi har fremragende universiteter. Universiteterne blev skabt i Europa. De er en europæisk opfindelse, men vi udnytter ikke alle fordelene eller det fulde potentiale ved vores europæiske dimension. Lad os sige det lige ud: Nogle af vores universiteter er stadig meget korporatistiske, meget lukkede. Vi har brug for en europæisk dimension. Selv de største medlemsstater mangler dimensionen med at fremme den globale kultur, som vi nu har brug for i lyset af udfordringerne i det 21. århundrede. Derfor er idéen netværksbaseret. Det er ikke en kæmpestor bureaukratisk institution; den er netværksbaseret og bygger på principperne om ekspertise, på det, som alle fremragende universiteter og fremragende forskningscentre gør, men med det formål at skabe forbindelse mellem erhvervsliv og forskning, således at vi kan fremme innovation.

I Kommissionen mødtes jeg med lederne af de største europæiske virksomheder, der udfører forskning i verden. Jeg fik kraftig opbakning til tanken, og jeg kunne nævne nogle af virksomhederne. To af disse ledere fra europæisk erhvervsliv kom fra USA, og de fortalte mig på mødet, at det største chok, da de kom til Europa, var, da de opdagede, at mens USA har amerikanske institutioner til hele USA, har vi ikke noget tilsvarende i Europa. Vi er først nu gået i gang med det europæiske forskningsråd. Så vi har store institutioner, der fremmer forskning i Tyskland, Storbritannien, Frankrig og Sverige. Vi har fantastiske ting, men vi mangler en europæisk dimension. Vi mangler en europæisk mission for at give dem de værktøjer, de har brug for, for at kunne konkurrere med de bedste. Derfor mener jeg, at det er en fantastisk idé. Jeg håber, at den ikke kun vil finde almindelig støtte, men at den også vil opnå støtte, når vi fremsætter praktiske forslag. Derfor håber jeg på Deres støtte, når vi i næste uge fremsætter et praktisk forslag om det europæiske teknologiske institut, og jeg håber på Deres støtte, når vi til januar fremlægger en virkeligt ambitiøs energipakke.

Mit sidste punkt drejer sig om samhørighed. Det bedste udgangspunkt for forhandlinger med Rusland er et konsekvent og ensartet standpunkt. Hvis vi ønsker at være troværdige, når vi diskuterer spørgsmål med Rusland og andre partnere, må vi vise dem, at vi selv er i stand til at føre en sammenhængende politik. Vi kan ikke diskutere energi seriøst med dem, hvis vi har 25 forskellige energipolitikker. Vi må se i øjnene, at det ikke vil være troværdigt.

Det første, vi må gøre, hvis omverdenen skal opfatte os som troværdige, er at bringe orden i eget hus og indføre en reel, fælles indfaldsvinkel til energi. Det samme gælder naturligvis andre spørgsmål. Men jeg er helt enig i, at kampen mod klimaændringer udgør et centralt aspekt af vores energipolitik, og vi bør erindre om, at Den Europæiske Union er en central aktør på dette område. Vi er rent faktisk førende på verdensplan. Jeg kan fortælle Dem, at når vi drøfter disse spørgsmål med vores amerikanske venner, vores russiske partnere eller med kineserne eller inderne, trækker vi altid dette spørgsmål frem i forreste række ved forhandlingerne. Det er vigtigt at gøre, hvad vi kan, men også at inddrage andre i disse bestræbelser. Men det, som alle disse spørgsmål viser - fra innovation til immigration, til energi, til kampen mod klimaforandringer - er et stærkt argument for Europa. I globaliseringens tidsalder har selv de største medlemsstater ikke midler til at løse disse udfordringer. Så hvis man ønsker et stærkt Europa, er vi på vej i den rigtige retning. Et stærkt Europa er ikke bureaukratisk, men har en fælles indfaldsvinkel til disse spørgsmål.

Vi bør også tale med en stemme om menneskerettigheder, og jeg håber, at dette er det budskab, der kommer ud af Lahti: De europæiske ledere kommer måske fra forskellige politiske og ideologiske baggrunde, fra forskellige nationale situationer, men de er parate til at skabe et stærkt Europa i fællesskab, og de er klar til at tale med én stemme over for omverdenen. Det er, hvad jeg håber på fra Lahti.

 
  
MPphoto
 
 

  Formanden. - Forhandlingen er afsluttet.

Skriftlig erklæring (artikel 142)

 
  
MPphoto
 
 

  Pedro Guerreiro (GUE/NGL). - (PT) Ud over vigtige punkter om den internationale situation har det næste Europæiske Råd på sin dagsorden den såkaldte innovationspolitik, "fælles energipolitik" og "ulovlig indvandring, hvor arbejdsdokumenterne dog endnu ikke er fremlagt. Dem kommer jeg tilbage til ved senere lejlighed.

Tilsyneladende skal debatten ikke behandle "absorptions-", "funktions-" eller "assimilationsevnen", altså udvidelsen med Kroatien og Tyrkiet, og heller ikke den såkaldte institutionelle reform (Kommissionens og Parlamentets sammensætning og Rådets beslutningsproces), altså diskussionen om spillereglerne, der altid gennemtvinges af EU's store magter efter deres interesser.

Dagsordenen rummer heller ikke nogen debat om forsøgene på at (igen) at gennemtvinge den allerede forkastede såkaldte europæiske forfatning. Indtil videre og trods utallige forsøg herpå er der stadig uenighed om, hvordan "den europæiske forfatning" – i ny skikkelse eller ej – skal vækkes til live. Man spekulerer, man bereder jordbunden, man opretter arbejdsgrupper, mens man afventer valget i Frankrig og det tyske formandskab, der skal vise (pseudo-)"vejen fremad".

Denne tøven er direkte proportional med arbejdernes og folkenes bevidsthed om EU's virkelige mening og mål.

 

15. Anvendelse af passageroplysninger (PNR) (forhandling)
MPphoto
 
 

  Formanden. - Næste punkt på dagsordenen er redegørelser fra Rådet og Kommissionen om anvendelse af passageroplysninger (PNR).

 
  
MPphoto
 
 

  Paula Lehtomäki, formand for Rådet. - (FI) Hr. formand, mine damer og herrer! Samtalerne om udlevering af passagerdata til USA blev afsluttet i sidste uge. Resultatet af samtalerne bidrog til at undgå, at vi står uden nogen aftale mellem EU og USA, og det er meget vigtigt.

Formandskabet har modtaget et brev dateret i går fra Sophia in 't Veld, Europa-Parlamentets ordfører for betænkningen om passagerdata, og vi vil hurtigst mulig vende tilbage til de stillede spørgsmål med skriftlige svar.

Ved forhandlingerne blev vi enige om en ny midlertidig aftale om passagerdata. Den skal træde i stedet for den tidligere aftale fra 2004, som De Europæiske Fællesskabers Domstol kendte ugyldig i maj måned. Forhandlingerne var hårde, eftersom annulleringen af den gamle aftale truede med at skubbe EU og USA ud i en situation helt uden nogen form for aftale. Trods vanskelighederne holdt man sig til det forhandlingsmandat, som Rådet vedtog i juni 2006. Under den nye ordning sikres både samme niveau af beskyttelse af personoplysninger som under den gamle aftale samt fortsættelsen af den transatlantiske luftfart. Ordningen giver således mulighed for at udlevere passagerdata til de amerikanske myndigheder fremover og samtidig sikre et tilstrækkeligt databeskyttelsesniveau, når oplysningerne skal behandles, i henhold til de garantier, vi tidligere har fået fra det amerikanske toldvæsen og grænsepoliti.

Udvalget af Faste Repræsentanter fulgte samtalernes fremadskriden nøje og drøftede resultatet og indholdet den 6. oktober. Coreper sagde, at man gik ind for at underskrive resultatet af forhandlingerne. Der blev aflagt rapport om samtalerne til justitsministrene, forsamlet i Rådet (retlige og indre anliggender), som indledte sit møde umiddelbart efter Coreper.

Den midlertidige aftale, som blev resultatet af forhandlingerne, træder i kraft, når den er underskrevet. Coreper underskriver den på EU's vegne i morgen, og det er hensigten, at Rådet skal give tilladelse til underskrivelsen snarest mulig.

Den midlertidige aftale skal gælde frem til udgangen af juli 2007. I løbet af denne periode vil parterne så blive enige om en mere permanent ordning for udlevering af passagerdata. Det er planen at indlede disse samtaler hurtigst mulig.

Det krævede hårde forhandlinger at nå frem til en aftale. USA ønskede at ændre den hidtidige ordning, så den var i bedre overensstemmelse med det ændrede operationelle miljø. Den største udfordring ved forhandlingerne var, hvordan vi skal reagere på de forandringer, der er sket i den amerikanske lovgivning og i myndighedernes organisation siden 2004, og samtidig holde fast i principperne vedrørende standarder for databeskyttelse for europæere.

Ud over selve aftaleteksten vedrørte samtalerne også et brev fra de amerikanske forhandlere til Kommissionen og formandskabet, hvori man diskuterer fortolkningen af forpligtelser vedrørende brugen af passagerdata. EU vil tage brevet til efterretning, men det bliver ikke en del af aftalen.

Resultatet af samtalerne er en succes af mange årsager. For det første har den midlertidige aftale til formål at garantere sikkerheden for flypassagerer. Dette er fantastisk vigtigt.

For det andet vil jeg gerne understrege, at de amerikanske myndigheders forpligtelser vedrørende brugen af passagerdata fortsat finder anvendelse. Formålet er at garantere den samme grad af databeskyttelse for borgernes passagerdata som under det hidtidige system. Aftalen indeholder en bestemmelse, hvori det hedder, at det amerikanske ministerium for indre sikkerhed skal garantere en tilstrækkelig beskyttelse af passagerdata, der udleveres fra EU. Dette er navnlig baseret på princippet om, at dette ministerium fortsat vil overholde sine forpligtelser fra 2004. Som følge af de organisatoriske ændringer i de amerikanske myndigheder vil antallet af myndigheder med elektronisk adgang til passagerdata under den nye aftale være større end tidligere. Disse myndigheder er imidlertid blevet specificeret i aftalen.

For det tredje er jeg glad for, at udleveringen af passagerdata i henhold til den nye aftale gælder 34 datagrupper som under den hidtidige ordning.

For det fjerde vil den nye aftale garantere befolkningens retssikkerhed, og at de transatlantiske flyvninger kan fortsætte. Samtidig vil den sikre, at flyselskaberne kan operere med overskud.

Vi har andre gode nyheder til flyselskaberne. Under forhandlingerne lovede USA at afprøve systemer, hvor flyselskaberne selv kan lagre passagerdata på de amerikanske myndigheders databaser, og dette starter i år. Dette har altid været et vigtigt mål for os.

Samtalerne om et mere permanent system for passagerdata som erstatning for denne midlertidige aftale i juli 2007 går i gang i nærmeste fremtid. Vi er også blevet enige om, at spørgsmålene om lagring og sletning af data først skal løses under disse samtaler om systemet for passagerdata. Derfor vender vi meget snart tilbage til denne sag.

Hr. formand! Jeg beklager, at jeg ikke kan blive her til denne forhandling, da jeg er nødt til at gå kl. 18.20 som tidligere aftalt med Parlamentet, og desværre venter mit fly ikke et minut længere.

 
  
MPphoto
 
 

  Franco Frattini, næstformand i Kommissionen. - (IT) Hr. formand! Jeg vil gerne først sige, at jeg er fuldstændig enig i formandskabets positive vurdering af værdien af denne aftale, som har en begrænset gyldighedsperiode - frem til juli 2007 - men samtidig har den store fordel, at den sikrer juridisk kontinuitet vedrørende et meget følsomt spørgsmål. Den giver også flyselskaberne mulighed for at sikre en hensigtsmæssig behandling af personoplysninger for EU-borgere, der rejser til USA, uden afbrydelser af flytrafikken til og fra USA.

Denne aftale er en del af et større engagement. Jeg kan naturligvis sige, at både europæiske institutioner - formandskabet og Kommissionen - og USA under de meget komplicerede forhandlinger, der er foregået, har bekræftet deres vilje til med det samme at indlede et fælles projekt. Det skal dække et større felt og vil således også omfatte en ny bekræftelse af en fælles vilje, fra EU og USA, til at arbejde i retning af en endelig aftale - den, der træder i kraft efter august 2007 som erstatning for den nuværende midlertidige aftale - og dække det bredest mulige felt inden for samarbejdet i kampen mod terrorisme sammen med beskyttelsen af den enkeltes rettigheder.

Dette er et langt bredere politisk perspektiv. Som jeg har understreget ved mange lejligheder, anser jeg det for en politisk nødvendighed, at Parlamentet inddrages, selv om procedurerne nødvendigvis vil komme ind under den såkaldte "tredje søjle" i henhold til EF-Domstolens afgørelse.

Det er klart, at indholdet af denne aftale skal gennemgås nærmere. Jeg ved, at mange af medlemmerne allerede har studeret den nøje. Jeg har nogle korte bemærkninger. For det første giver denne aftale ikke mulighed for udveksling af større datamængder. Den giver tilladelse til overførsel af data til andre myndigheder, der beskæftiger sig med told og grænsekontrol, og overholder sammenlignelige databeskyttelsesbestemmelser fuldt ud.

Vi ønsker ikke nogen ændring af aftalen, for, som De udmærket ved, har vi præciseret betydningen af forpligtelserne. Der blev rent faktisk foretaget en ændring af myndighedernes struktur efter 2004 som følge af den amerikanske lovgivning. Tidligere, dvs. i begyndelsen af 2004, var der kun det amerikanske toldvæsen og grænsepolitiet. Nu har vi imidlertid f.eks. en ny samtalepartner, nemlig ministeriet for indre sikkerhed, som vi skal tage hensyn til, i hvert tilfælde ved fortolkningen af forpligtelserne. De nævnte myndigheder har også andel i denne proces, og derfor er det umuligt ikke at henvise til dem.

Hvad er de karakteristiske træk ved denne tolkning? På den ene side skal vi tage hensyn til, at der findes forskellige myndigheder; på den anden side har vi fastslået, at det amerikanske toldvæsen og grænsepoliti har samme funktion som tidligere, og denne myndighed - og kun den - er den direkte modtager af de overførte data. De øvrige myndigheder kan få adgang til de data, de ønsker, fra den førstnævnte myndighed i enkeltsager. Der er således ikke tale om, at andre myndigheder får direkte adgang til data; der bliver tale om overførsel til andre myndigheder som reaktion på en anmodning.

Hvilke anmodninger kan begrunde en sådan dataoverførsel? Som allerede nævnt skal anmodningen fremsættes fra sag til sag. Vi har specificeret, at begrebet "fra sag til sag" betyder, at der enten er tegn på en konkret trussel eller en bestemt flyvning eller flyrute, hvor man har modtaget oplysninger, der kan begrunde den pågældende anmodning om udlevering af data. En sådan anmodning om data kan kun begrundes med efterforskning af sager om terrorbekæmpelse, som det tidligere er sket; i den henseende er der ikke sket ændringer. Derfor har vi angivet, at de amerikanske myndigheder med undersøgelsesbeføjelser på andre områder end terrorbekæmpelse ikke får adgang, ikke engang på grundlag af en indirekte anmodning.

Det andet element, som efter min mening er vigtigt, er på den ene side den manglende mulighed for direkte adgang og på den anden ændringer i bestemmelserne for adgangen til data. Mange medlemmer har ofte ved tidligere lejligheder understreget fejlfunktionerne ved eller de utilstrækkelige garantier i det såkaldte "udtrækssystem": dvs. systemet, der giver brugeren mulighed for direkte at trække data ud af databaserne. Derfor har vi bedt om, at systemet ændres og erstattes af et system af "leveringstypen", som de parlamentariske myndigheder har anmodet om ved flere lejligheder, og dette er blevet accepteret.

Det nye leveringssystem betyder, som ordet antyder, at oplysningerne ikke trækkes ud, men leveres efter anmodning. Det er aftalt, at den nye mekanisme, som vi har skrevet i følgeskrivelsen, der skal sendes til USA, skal træde i kraft senest i december 2006, dvs. senest om halvanden måned. Ordningen vil blive afprøvet for at kontrollere, at den virker, men den vil under alle omstændigheder træde i kraft - og jeg gentager - ved årets udgang.

Man har også bekræftet en specifik forpligtelse, nemlig - i medfør af afsnit 2, i artikel 6 i traktaten om Den Europæiske Union - at respektere den enkeltes grundlæggende rettigheder ved behandlingen af personoplysninger. Vi har indsat en henvisning til samme artikel 6 som erstatning for referencen til et direktiv om databeskyttelse, fordi EF-Domstolen har fastslået, at direktivet ikke finder umiddelbar anvendelse på sikkerhedsområdet. En vigtig henvisning til EU-lovgivningen ville derfor have manglet. Derfor har vi erstattet den med en mere generel krydshenvisning - som efter min mening er endnu mere bindende - til EU-traktatens artikel 6, hvor der henvises til den enkeltes grundlæggende rettigheder.

Endelig har de amerikanske myndigheder forpligtet sig til fortsat at garantere, også med hensyn til ministeriet for indre sikkerhed, et acceptabelt beskyttelsesniveau i forbindelse med databehandling, og dermed naturligvis også muligheden for at revidere anvendelsen af denne aftale, og som allerede var nedfældet i den tidligere aftale.

Det sidste aspekt vedrører bekræftelsen af opbevaringsperioden for disse data, et emne, der ikke er blevet berørt. Det er korrekt, at der er blevet fremsat en anmodning om at opbevare de pågældende oplysninger længere end den periode, der fastsættes i den nuværende eller den tidligere aftale. Anmodningen blev ikke til virkelighed, for det første fordi aftalen udløber i juli 2007, og for det andet har vi indtaget det synspunkt, at et så følsomt emne som opbevaringsperioden for data om nødvendigt bør gøres til genstand for senere forhandlinger. Jeg kan forsikre Dem for, at Kommissionen har til hensigt at indlede sådanne forhandlinger i januar 2007, således at de vil være tilstrækkeligt langt fremme ved udgangen af juli 2007, således at vi kan indgå en endelig aftale.

 
  
MPphoto
 
 

  Ewa Klamt, for PPE-DE-Gruppen. - (DE) Hr. formand, hr. næstformand, mine damer og herrer! For ikke så længe siden fejrede Parlamentet afgørelsen fra EF-Domstolen, som erklærede EU's aftale med USA om USA's adgang til passagerdata for ugyldig af formelle grunde. Den midlertidige aftale, der nu er indgået, er imidlertid i vidt omfang uændret med hensyn til oplysningernes art og omfang. USA har ganske vist ikke længere automatisk adgang til oplysningerne, men skal anmode om dem hos flyselskaberne. Det er en forhandlingssucces, som jeg gerne udtrykkeligt vil takke hr. Frattini for.

Imidlertid var det klart fastlagt i den aftale, som EF-Domstolen erklærede for ugyldig, at told- og grænsemyndighederne kun måtte videregive disse oplysninger i enkeltstående tilfælde. Nu må passageroplysningerne ved behov videregives til alle amerikanske tjenestesteder, som er ansvarlige for terrorbekæmpelse. Passagererne oplever næppe, at det har øget deres sikkerhedsrisiko. Det modsatte er snarere tilfældet. Men min gruppe, PPE-DE, oplever klart, at dele af Parlamentet har gjort os en bjørnetjeneste ved at indbringe sagen for Domstolen. I dag må vi nemlig konstatere, at den nye aftale ikke giver bedre databeskyttelse end den gamle aftale.

Derfor plæderer jeg for, at vi fortsat skal kæmpe for vores høje europæiske standarder for databeskyttelse, også når det gælder videregivelse af passageroplysninger. Det bør ske ved, at Europa-Parlamentet og Kommissionen får indflydelse på de fremtidige forhandlinger. Men vi må også konstatere, at en suveræn stat som USA også fremover vil hævde sin ret til at opstille regler for, hvem der indrejser i landet på hvilke betingelser.

 
  
MPphoto
 
 

  Martine Roure, for PSE-Gruppen. - (FR) Hr. formand, hr. kommissær! Først vil jeg på vegne af min gruppe sige, at det hastede med at få en ny aftale i stand med USA. Det var ikke muligt at lade flyselskaberne stå tilbage i den tilstand af lovmæssig forvirring, de havde befundet sig i siden den 30. september, og under truslen om strenge sanktioner, hvis de ikke overførte de krævede oplysninger. Vi var nødt til at nå frem til en fælles aftale for alle EU-medlemsstaterne for at sikre det samme beskyttelsesniveau for alle.

Vi er ikke desto mindre foruroliget over, at man vil gøre det lettere at overføre disse oplysninger. Den efterfølgende overførsel af oplysninger til andre agenturer, som er ansvarlige for bekæmpelsen af terrorisme er et problem, hvis vi ikke også får de relevante garantier. Vi anmoder om, at europæiske statsborgere skal have ret til at blive stillet for en dommer, hvis anvendelsen af disse oplysninger misbruges. Vi forventer, at de amerikanske myndigheder indfører de beskyttelsesgarantier, vi anmoder om, og som er indeholdt i forpligtelseserklæringerne.

Vi mener, at det også er nødvendigt at inddrage nationale parlamenter. I traktatens artikel 24 fastsættes det, at EU er den kontraherende part. Det forhindrer imidlertid ikke medlemsstaterne i at anvende en parlamentarisk ratifikationsprocedure. Derfor fremsatte medlemsstaterne ved underskrivelsen af disse juridiske samarbejdsaftaler med USA, med undtagelse af to medlemsstater, en erklæring om, at de først ville være bundet af disse aftaler, når de var blevet ratificeret af deres parlamenter. Kan De bekræfte, at det samme gælder for aftalerne om passageroplysninger, og i bekræftende fald, hvornår disse ratificeringer skal finde sted? Det er et meget præcist spørgsmål, som vi gerne vil have svar på.

Endelig skal forhandlingerne om den nye aftale for 2007 koncentreres om at fastsætte en bindende, global ramme til beskyttelse af borgernes sikkerhed og grundlæggende rettigheder. Vi skal ikke være bange for at gentage, at Parlamentet og de nationale parlamenter skal inddrages. Det er endvidere nødvendigt at indlede en overordnet overvejelse vedrørende beskyttelse af oplysninger om europæiske statsborgere som led i de transatlantiske forbindelser. En høring for nylig om selskabet SWIFT afslørede de mulige konflikter mellem europæisk og amerikansk ret, og vi skal løse disse konflikter. Det er vores ansvar.

 
  
  

FORSÆDE: Edward McMILLAN-SCOTT
Næstformand

 
  
MPphoto
 
 

  Sophia in 't Veld, for ALDE-gruppen. - (EN) Hr. formand! Jeg har en følelse af, at jeg er endt i det forkerte skuespil, og at jeg har det forkerte manuskript foran mig. Formanden for Rådet og kommissæren talte om aftalen, og De ignorerede fuldstændig tillægsskrivelsen fra Department of Homeland Security, som indeholder en fortolkning af aftalen, der går i en helt anden retning end det, De lige har skitseret. Derfor kan jeg desværre ikke tage del i den glæde, som Rådets formandskab og Kommissionen lige har givet udtryk for.

Jeg sendte et brev - som formanden for Rådet henviste til for et øjeblik siden - med en række spørgsmål. Jeg vil meget gerne have svar på de spørgsmål, helst under dette møde, men ellers skriftligt. F.eks. sagde De, at der ikke er nogen ændringer i antallet og arten af oplysningerne, og at der ikke er nogen ændring i beskyttelsesniveauet, men hvordan forklarer De så den del af amerikanernes tillægsskrivelse, hvor der står, at vi, ud over målet om bekæmpelse af terrorisme og dermed forbundne forbrydelser, også vil indsamle oplysningerne for at bekæmpe smitsomme sygdomme og andre risici? Det vil jeg betegne som en betydelig udvidelse af anvendelsesområdet. Udvekslingen af oplysninger er blevet udvidet til at omfatte myndigheder, som ikke alle sammen er beskrevet nærmere. Amerikanerne siger nu, at de muligvis ikke vil anvende de aftalte perioder for lagring af oplysninger, selv hvad angår oplysninger, der er indsamlet i henhold til den gamle aftale.

De sagde, at vi er gået ind på at gå over til et push-system. Jeg beklager, men det var ikke det, jeg læste. Jeg læste, at amerikanerne vil gå over til push-systemet, så snart det er teknisk muligt. Tillykke med det! Det stod der også i den gamle aftale. Det har været teknisk muligt i over et år, og amerikanerne har ganske enkelt undladt gøre det. Hvordan kan De så fremstille det på denne måde under en pressekonference?

Jeg vil også gerne have et svar om indvirkningen på andre kategorier - den præcedens, som denne aftale skaber - f.eks. bankkontooplysninger i forbindelse med SWIFT og telekommunikationsfortegnelserne, som amerikanerne også har adgang til. Kan nogen svare på det?

Jeg mener, at vi bør tænke på fremtiden, for vi har desværre brug for denne aftale. Den eneste anden mulighed ville have været ingen aftale, og i så fald ville medlemsstaterne ikke have stået sammen i solidaritet, de ville have fortsat og indgået bilaterale aftaler med amerikanerne. Jeg mener, at vi i fremtiden må have et stærkt og klart mandat. Et sådant stærkt mandat kræver Europa-Parlamentets godkendelse af hensyn til den demokratiske legitimitet. Det er det eneste grundlag, hvorpå der kan indgås en ny aftale. Derfor håber jeg, at overgangsbestemmelsen bliver taget i anvendelse hurtigst muligt. Jeg ved, at De i hvert fald på det punkt er vores allierede.

(Bifald)

 
  
MPphoto
 
 

  Johannes Voggenhuber (Verts/ALE). - (DE) Hr. formand! Min kollega in 't Veld er ikke med i det forkerte skuespil. Det handler om at forsvare vores borgeres rettigheder og Parlamentets rolle. Iscenesættelsen er bare lidt træt, fru kollega, og skuespillerne er ikke de største stjerner.

Indtil EF-Domstolens dom handlede det om videregivelse af meget personlige oplysninger om vores borgere til en fremmed stat. Efter denne dom ved vi, at dette - ikke kun af formelle grunde, fru Klamt - var en ulovlig videregivelse af data. Vi har videregivet vores borgeres oplysninger uden juridisk grundlag. Et andet ord for det er "illegalt". Det er et alvorligt indgreb i de grundlæggende rettigheder uden juridisk grundlag. Det er ikke spor formelt. Det bør give os noget at tænke over.

Hvad er det, vi har at gøre med i dag? Vi har at gøre med en aftale, som under tredje søjle - altså regeringssamarbejde uden Parlamentet, uden offentlig debat, uden kompetence for Domstolen, men også uden nationale parlamenter, uden ratifikation - er en juridisk fortsættelse af denne illegale videregivelse. Hvis De mener, at amerikanerne har ret til at bestemme, hvem de vil lade rejse ind i deres land under hvilke omstændigheder, så vil jeg nu mene, at vi hidtil har været enige om, at der var en vis grænse for det i menneskets værdighed, i folkeretten og i menneskerettighederne.

Jeg synes virkelig, det er en hårrejsende absurditet, når Kommissionens argument er, at vi videregiver oplysningerne, men beskyttelsen af vores borgeres grundlæggende rettigheder bliver opretholdt, for amerikanerne har lovet os at sikre samme databeskyttelse, som vi har i Europa. Jamen har vi nu en superstat sammen med amerikanerne? Forbyder de grundlæggende rettigheder os ikke at videregive vores borgeres oplysninger til fremmede stater, uanset hvilken databeskyttelse de har? Forbyder de grundlæggende rettigheder os ikke endda at videregive oplysninger fra flyselskaberne til vores myndigheder, hvis det er i strid med de grundlæggende rettigheder?

Personligt må jeg sige, at teaterstykket om forsvaret af de europæiske borgeres grundlæggende rettigheder var nok det rette stykke, men besætningen og iscenesættelsen er miserabel.

 
  
MPphoto
 
 

  Sylvia-Yvonne Kaufmann, for GUE/NGL-Gruppen. - (DE) Hr. formand, hr. næstformand! Fru in 't Veld har ret. Der er virkelig ikke grund til at fejre PNR-aftalen, som blev indgået i sidste uge. Ganske vist har man undgået retsusikkerhed i kraft af, at der overhovedet ligger en aftale igen. Men indholdsmæssigt er der reelt ikke opnået noget. Den nye aftale er sågar dårligere end den tidligere.

EU har endnu en gang bøjet sig for Washington. Hvordan skulle man ellers bedømme det forhold, at PNR-oplysninger bliver videregivet direkte til det amerikanske ministerium for indre sikkerhed? Især den kendsgerning, at denne almægtige amerikanske myndighed fremover rutinemæssigt kan videregive europæiske flypassagerer oplysninger til enhver amerikansk instans, som arbejder med terrorbekæmpelse, altså også til CIA, er en virkelig skandale. CIA er jo i sandhed ikke noget ubeskrevet blad. Jeg minder blot om, at Parlamentet har nedsat et særligt udvalg, fordi CIA i forbindelse med den såkaldte terrorbekæmpelse uden videre har kidnappet og torteret mennesker fra Europa som den tyske statsborger Khaled El Masri. På denne baggrund skal vi tro på, at denne berygtede hemmelige tjeneste ikke gør, hvad den vil, med vores borgeres passageroplysninger.

I strid med Parlamentets krav har EU-borgere heller ikke under den nye aftale samme muligheder for juridisk beskyttelse som amerikanske flypassagerer. De vil ikke have samme retsmidler til at forsvare sig mod behandling af ukorrekte oplysninger eller mod misbrug af deres oplysninger. Hvorfor kunne det ikke lade sig gøre også at anvende de regler, der gælder for amerikanere, på borgere fra EU, sådan som det f.eks. er tilfældet i aftalen mellem EF og Canada? EF-borgernes ret til informationsmæssig selvbestemmelse bliver ikke beskyttet tilstrækkeligt under PNR-aftalen, og det er ikke acceptabelt for min gruppe.

Det eneste lyspunkt kunne måske være systemskiftet fra pull- til push-systemet, men selv det er relativt. Dette skift skal trods eksisterende forpligtelser for USA ikke indføres med det samme, men først forsøges i en testkørsel. Push-systemet bliver praktiseret med Canada, og teknisk er det absolut muligt. Hvad er det, der har afholdt EU fra at insistere på, at USA straks overholder den forpligtelse, som de for længst har indgået over for os?

 
  
MPphoto
 
 

  Brian Crowley, for UEN-Gruppen. - (EN) Hr. formand! Selv om jeg har kort tid til rådighed, vil jeg stille tre spørgsmål.

Hvilke yderligere garantier har de amerikanske myndigheder for det første givet i spørgsmålet om, hvordan oplysningerne vil blive anvendt? Jeg ved, at vi har push-systemet og pull-systemet osv., men hvilke kriterier er fastlagt for anvendelsen af oplysningerne?

Når vi for det andet hører om aktioner, hvor det i de enkelte tilfælde vurderes, hvorvidt der er en trussel, eller om et bestemt fly kan være i fare, hvor meget tid har vi da til at reagere på anmodningen om oplysninger, og hvilke vanskeligheder vil der være med at få adgang til oplysningerne? Og det er både set i et europæisk og et amerikansk perspektiv.

Hvis vi for det tredje, som nok er det vigtigste, opdager, at nogle oplysninger er blevet misbrugt, hvilke former for kompensation findes der? Hvilke mekanismer er der indført for at sikre, at en enkeltperson eller en gruppe af enkeltpersoner, hvis oplysninger er blevet misbrugt, kan få en eller anden form for kompensation fra de amerikanske myndigheder?

Jeg tror, at de europæiske borgere gerne vil have svar på disse spørgsmål. Jeg er enig i aftalen, jeg mener, at det stort set er en god aftale, bedre end den foregående, men der er stadig krav om, at den skal være klarere.

 
  
MPphoto
 
 

  Ioannis Varvitsiotis (PPE-DE). - (EL) Hr. formand! Jeg har lyttet meget opmærksomt til både ministeren og kommissær Frattini. De sagde begge to, at den aftale, der er indgået, indeholder positive elementer for Europa.

Min holdning er, at det er de amerikanske synspunkter, der har domineret. Jeg har tre bemærkninger til denne midtvejsaftale. For det første nævnes det i aftalen - som hr. Frattini også var inde på - at antallet af overførte data er uændret, men at denne aftale lader en mulighed stå åben for at medtage nye oplysninger for passagerer, der er "frequent flyers". Jeg mener, at dette kan fortolkes på rigtig mange måder. Kan kommissæren forklare Parlamentet, hvad der gælder?

For det andet har man aftalt at gå over fra "pull-systemet" til "push-systemet", men det indebærer, at luftfartsselskaberne skal opgradere deres egne systemer. Kan kommissæren fortælle os, hvem der skal bære omkostningerne til overgangen til det nye system? Jeg er bange for, at omkostningerne i sidste ende vil blive overvæltet på passagererne og billetterne.

For det tredje bekymrer det mig, at man har bibeholdt ordet "passende" til at betegne databeskyttelsesniveauet. Hvem vurderer egentlig, om niveauet er passende? Er de forsikringer, der gives fra amerikansk side, tilstrækkelige? Kan kommissæren fortælle os, hvilken garanti vi har for, at dataene rent faktisk beskyttes?

Endelig mener jeg, at alt dette bør drøftes i den nye forhandlingsrunde, der starter i januar. Den nye aftale bør være mere afbalanceret end denne.

 
  
MPphoto
 
 

  Stavros Lambrinidis (PSE). - (EN) Hr. formand! I den midlertidige PNR-aftale med USA behandles den amerikanske ensidige forpligtelseserklæring om korrekt anvendelse og beskyttelse af personoplysninger i form af en protokol som ikkebindende. Hvorfor det? Og hvordan er det muligt, at Det Europæisk Råd i dette tilfælde indgik en aftale, der synes at være mere fleksibel, hvad angår de amerikanske forpligtelser, end den aftale, som en simpel privat virksomhed, SWIFT, tilsyneladende har formået at forhandle sig frem til med de amerikanske myndigheder, om uacceptabel overførsel af bankoplysninger? SWIFT har f.eks. erklæret, at det omgående kan blokere enhver amerikansk søgning, hvis den er i strid med årsagerne til, at den er aftalt.

PNR- og SWIFT-sagerne afslører et farligt politisk og retligt hul i beskyttelsen af grundlæggende rettigheder. Et tredjeland, der udelukkende påberåber sig grunde vedrørende dets egen nationale sikkerhed, kan tilsyneladende pålægge Europa, oven i købet private virksomheder direkte, betingelser for adgang til, anvendelse og endog beskyttelse af oplysninger. Dette er helt klart uacceptabelt, og mens hele EU's søjlestruktur faktisk er brudt sammen i disse to sager, insisterer Rådet på at nægte Parlamentet rollen som en ligeværdig partner, hvad angår bekæmpelse af terrorisme og beskyttelse af grundlæggende rettigheder. Det, der nu er stærkt påkrævet, er en omfattende og demokratisk europæisk tilgang til at håndtere disse anliggender i fremtiden i samarbejde med alle vores partnere på globalt plan.

 
  
MPphoto
 
 

  Jean-Marie Cavada (ALDE). - (FR) Hr. formand! I betragtning af det store antal talere og personer, der er til stede under denne forhandling, vil jeg forsøge ikke at trætte Dem endnu mere. Jeg er enig i meget af det, som allerede er blevet sagt om et emne, som virkelig er meget alvorligt. Jeg takker officielt hr. Frattini for hans bestræbelser på at informere vores udvalg. Jeg taler som formand for Udvalget om Borgernes Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender, da fru in 't Veld allerede har talt på min gruppes vegne.

Jeg vil komme med to bemærkninger, og den første vedrører det politiske klima. Jeg tror, at der i forbindelse med de kommende forhandlinger skal gøres en større indsats for gensidighed. Jeg tænker her på gensidigheden i de oplysninger, vi går ind på at give de amerikanske tjenester: Hvad kan vi regne med at få til gengæld? Jeg har god grund til at stille mig selv det spørgsmål, for selv om det er rigtigt, at vi europæere skal kunne lande i USA, særlig i forretningsøjemed, må man ikke undervurdere, amerikanske virksomheder har det samme behov, da de gør mange forretninger i Europa. Vores stilling er derfor relativt afbalanceret.

Den anden bemærkning vedrører fremtiden. Denne midlertidige aftale udløber i juli 2007, og det bliver derfor nødvendigt at forberede opfølgningen, uden tvivl fra sidst på vinteren. I betragtning af de utallige spørgsmål, som de grå områder i aftalen rejser, særlig - og dette bekymrer mig lidt - det forklarende brev, fru in 't Veld nævnte for lidt siden, synes De så, hr. næstformand, at det er urimeligt at tro, at der kan indgås et kompromis inden det næste topmøde mellem USA og EU, dvs. senest i april 2007? Kan der skabes et transatlantisk Schengen, som USA på den ene side og EU på den anden side kan anvende til at etablere en ramme, der gør det muligt at løse både problemet med kravene til sikkerheden og med beskyttelse af borgerne? Vi har ret til en ny politisk struktur, da vi om et par måneder indleder forhandlingerne om en ny aftale.

 
  
MPphoto
 
 

  Giusto Catania (GUE/NGL). - (IT) Hr. formand, mine damer og herrer! Jeg mener, at den mest ærlige holdning, som vi kan give udtryk for, er, at vi har accepteret afpresning, eftersom Europa i denne sag desværre er blevet udsat for afpresning fra USA's side, fordi USA forhandler med de enkelte medlemsstater og luftfartsselskaber, og det er grunden til, at vi i realiteten er blevet tvunget til at indgå denne aftale. Dette er som sagt den mest politisk korrekte holdning, som Parlamentet skal give udtryk for.

Det virker imidlertid, som om vi er nødt til at forsvare en aftale, der i virkeligheden er til skade for de europæiske borgere, for det er rigtigt, at intet har ændret sig, men den aftale, som Domstolen annullerede, var en meget dårlig aftale. Vi skulle give de amerikanske myndigheder 34 personoplysninger, hvoraf kun 7-8 stykker normalt vil blive brugt ifølge amerikanerne selv. Hvis det er rigtigt, forstår jeg ikke, hvorfor vi må udlevere alle disse oplysninger, og desuden overlade dem til de amerikanske efterretningstjenester - et nyt punkt i aftalen - medmindre nogen fastholder, at vi kan stole på CIA.

Jeg tror ikke, at jeg kun taler for mig selv. Jeg mener tværtimod, at Parlamentet har al mulig grund til ikke at stole på CIA. Det, der er sket i Europa, er klart for enhver. Parlamentet har endog nedsat et særligt udvalg, der skal undersøge CIA's aktiviteter i Europa, og det er blevet diskuteret, hvad der skete med SWIFT, da det blev opdaget, at vores bankkonti blev overvåget af amerikanerne. Jeg er derfor stadig i tvivl, og jeg mener fortsat, at vi ikke kan stole på USA's efterretningstjenesters aktiviteter.

Jeg mener, at der ikke blev forhandlet om denne aftale i de europæiske borgeres navn og bestemt ikke i Europa-Parlamentets navn, for det blev fuldstændig ignoreret under forhandlingerne, som fru in 't Veld sagde for lidt siden. Efter min mening skal vi i stedet for inddrage Europa-Parlamentet, ligesom vi skal inddrage de nationale parlamenter, så denne aftale opnås på en sådan måde, at det prioriteres højt at forsvare EU-borgernes rettigheder og især at sikre, at vores personoplysninger ikke overdrages til personer, der givetvis ikke vil dem anvende korrekt.

 
  
MPphoto
 
 

  Michael Cashman (PSE). - (EN) Hr. formand! Jeg vil lykønske kommissæren. Det er ikke nogen perfekt aftale. Når der må indgås kompromiser, er aftaler aldrig perfekte, men som fru in 't Veld sagde, var det enten en aftale eller ingen aftale. Hvis der ikke var nogen aftale, ville vi have haft oplysningsanarki og bestemt ingen beskyttelse af vores borgere på EU-plan. Jeg kan fuldt ud tilslutte mig hr. Cavadas bemærkninger. Han har indtaget en meget konstruktiv holdning.

Vi må undersøge, hvad der sker med PNR, og vi må undersøge, hvad der sker med SWIFT - i øvrigt er det aftalememorandum, som SWIFT formåede at forhandle sig frem til, et godt udgangspunkt for fremtidige forhandlinger. Men vi kan også se det som en mulighed for at skabe det såkaldte transatlantiske Schengen-område, for vi vil løbe ind i disse problemer gang på gang.

Jeg vil imidlertid sige til Parlamentet, at intet bliver pålagt os. Det er vores valg. Hvis vi ønsker at rejse til USA, er vi nødt til at acceptere de betingelser, som USA stiller. Hvis vi ønsker at etablere virksomhed i USA, er det nøjagtigt de samme principper, der gælder.

Vi må forhandle til vores fælles bedste, og denne midlertidige aftale er et skridt i den retning. Tillykke, hr. kommissær! Det er den letteste ting i verden at rakke ned på noget, det vanskeligste er at støtte det. Bravo.

 
  
MPphoto
 
 

  Alexander Alvaro (ALDE). - (DE) Hr. formand! Jeg må tilstå, at der er dele, som jeg ser helt anderledes på end den foregående taler. Men Michael Cashman og jeg har et venskabeligt forhold med forskellige opfattelser, og det fungerer egentlig ganske godt.

Ikke desto mindre synes jeg, det er meget beklageligt, at Rådet ikke længere er til stede, for Rådets indlæg viser tydeligt, at det hverken var med ved forhandlingerne eller ved, hvad der står i denne aftale. Man kan ikke tale om, at databeskyttelsen er forbedret, når man med hensyn til databeskyttelsen har vedtaget det samme, som der stod før, nemlig ingenting, og det dobbelte af ingenting er ingenting. Vi ved fortsat ikke, hvor de oplysninger, der bliver indhentet, lander i sidste ende. Vi ved ikke, hvilke myndigheder i USA der har adgang til dem, hvor de altså bliver lagret i sidste ende, for slet ikke at tale om, hvor de bliver sendt hen. Vi ved ikke, hvornår de bliver slettet. Europæiske borgere har ikke krav på at få oplyst, hvor disse oplysninger befinder sig. Man har ikke krav på at få korrigeret oplysningerne. Derfor er det ikke rigtigt, at vi har opnået mere indholdsmæssigt.

Jeg bebrejder Dem det ikke personligt, hr. kommissær, for jeg ved, hvilket pres USA har udøvet, men jeg ville ønske, at man ikke havde bøjet sig for dette pres, og at man f.eks. ville tage Jean-Marie Cavadas forslag op og sige, at hvis I vil have vores oplysninger, så skal vi også have jeres.

Hvem siger, at der ikke kan opstå en situation, hvor USA truer EU? Hvem siger, at vi ikke også har krav på at vide, hvem der rejser ind i EU? Så må man have noget for noget i stedet for bare at bøje sig for presset.

 
  
MPphoto
 
 

  Sarah Ludford (ALDE). - (EN) Hr. formand! Formandskabet sagde, at det endelige resultat er en succes, men jeg siger, at det er et forræderi. Vi får at vide, at databeskyttelsen vil være i overensstemmelse med relevante europæiske standarder, men jeg læser i punkt 3, at amerikanerne behandler oplysningerne i overensstemmelse med gældende amerikanske love, og i punkt 1, at oplysninger vil blive overført som ønsket af Department of Homeland Security.

Så har vi den amerikanske tillægsskrivelse, hvor der står, at de vil fortolke aftalen i henhold til præsident Bushs bekendtgørelse om udveksling af oplysninger og andre myndigheders adgang til dem. Dette er en fuldstændig forfægtelse af amerikansk jurisdiktion, så jeg vil anmode kommissær Frattini om at fortælle os, om han accepterer denne amerikanske tillægsskrivelse som en integreret del af aftalen.

I aftalens punkt 6 står der, at Department of Homeland Security "anses for" at sikre et tilstrækkeligt databeskyttelsesniveau. Hvad i alverden betyder "anses for"? I punkt 1 står der, at vi har tillid til USA's fortsatte gennemførelse af forpligtelseserklæringen som fortolket i lyset af de efterfølgende begivenheder. Det er altså begivenheder, der bestemmer, om USA vil gennemføre forpligtelseserklæringen! Det viser, at formandskabets påstand om, at den tidligere forpligtelseserklæring fortsat gælder, er uden hold i virkeligheden.

Kommissionen og Rådet siger, at aftalen giver EU's borgere retssikkerhed. Jeg er kun enig på et punkt, og det er, at EU's borgere kan være sikre på, at deres juridiske rettigheder er blevet sat over styr på vej ned ad floden eller rettere på vej over dammen. Dette er ikke teoretisk, for vi har hele året i Det Midlertidige Udvalg om CIA's Påståede Brug af Europæiske Lande ved Transport og Ulovlig Tilbageholdelse af Fanger hørt om mennesker, hvis bløde oplysninger, der er blevet videregivet til USA, er blevet hårde oplysninger, hvilket har ført til, at folk er blevet udleveret til steder som Syrien og er blevet tortureret i månedsvis eller årevis eller er blevet spærret inde i Guantánamobugten. Det er ikke teoretisk.

 
  
MPphoto
 
 

  Formanden. - Fru Lehtomäki var nødt til at tage tilbage til Finland - oplysningsfrit - på grund af topmødet med Indien i morgen, så Rådet vil ikke afrunde denne debat.

 
  
MPphoto
 
 

  Franco Frattini, næstformand i Kommissionen. - (IT) Hr. formand, jeg tror, at der i løbet af de kommende måneder vil være en debat med Parlamentet - for jeg kan bekræfte min personlige og Kommissionens vilje til at føre en politisk dialog med Parlamentet, selv når vi går ind i forhandlingsfasen med USA - hvilket efter min opfattelse forudsætter et ønske om gensidig forståelse, der til gengæld er baseret på kendskab til de officielle dokumenter om emnet.

Jeg har hørt nogle medlemmer tale om, at personoplysninger bliver sendt til CIA. Det er ganske enkelt ikke rigtigt. De må læse de officielle dokumenter, mine damer og herrer. Af dem fremgår det tydeligt, at hverken CIA eller de øvrige amerikanske efterretningstjenester vil få adgang til disse oplysninger. Dette er et faktum, der fremgår af de officielle dokumenter - som vi har kontrolleret. Det er forkert at påstå, at vi overdrager de pågældende oplysninger til efterretningstjenesterne uden at kontrollere noget som helst. Derfor er jeg villig til at føre en dialog, men på grundlag af de samme oplysninger. Derfor er det også forkert at påstå, at oplysninger, der sendes til Department of Homeland Security, videresendes til alle myndighederne. Det er bestemt ikke tilfældet.

Vi sender kun oplysninger til de myndigheder, der har til opgave enten at foretage efterforskning eller bekæmpe terrorisme. Det er de to kriterier for, hvem der modtager oplysningerne. En anmodning om personoplysninger skal behandles under hensyn til sagens konkrete omstændigheder, og det fremgår af forpligtelseserklæringen, hvad der menes med konkrete omstændigheder. Set i dette perspektiv er aftalen - som er undertegnet, men ikke ratificeret - derfor ikke forskellig fra den foregående. De er muligvis ikke tilfredse med den foregående, men den er hverken ændret eller forværret.

Der har været nogle bemærkninger om aftalens ikrafttræden, f.eks. henviste hr. Roure til artikel 24. De ved udmærket, hr. Roure, at de nationale parlamenter har ret - og i visse tilfælde pligt - til at ratificere aftaler. De ved imidlertid også udmærket, at denne midlertidige aftale er blevet forhandlet igennem meget hurtigt for at undgå det anarki, som hr. Cashman nævnte. Anarki betyder manglende regler og beskyttelse og mulighed for, at en hvilken som helst samling mennesker kunne undertegne en aftale. Derfor står det klart, at vi må anvende aftalens artikel 24, herunder den del, hvor det fastslås, at den træder i kraft omgående. Hvis vi skulle vente på alle ratifikationerne, ville denne aftale træde i kraft efter juli 2007, hvorved der straks ville opstå det anarki, som vi ønskede at undgå. Vi taler om bestemmelser, der er fastsat i traktaterne, ikke om vores egen fortolkning.

Vi har gentaget, at "et tilstrækkeligt databeskyttelsesniveau er sikret". Dette er en formulering, der eksisterede i forvejen. Jeg er blevet stillet et vigtigt spørgsmål: Hvordan kan vi beskytte borgerne eller Det Europæiske Fællesskab, hvis dette tilstrækkelige niveau ikke opretholdes? Mine damer og herrer, De ved, at forpligtelseserklæringen og aftalen giver mulighed for at opsige aftalen og måske suspendere den, hvis det skulle vise sig, at det "tilstrækkelige beskyttelsesniveau" ikke var blevet opretholdt. Der er altså velegnede instrumenter, og hvis det blev nødvendigt at gå ad rettens vej, ville det bestemt ikke være mig, der skulle bestemme, i hvilke sager en dommer kunne påberåbe sig sin kompetence.

Jeg har modtaget indsigelser mod eksistensen af en følgeskrivelse, hvori det fastsættes, at der skal anvendes en bestemt jurisdiktion, f.eks. kun amerikansk jurisdiktion. De ved imidlertid udmærket, at denne skrivelse er et ensidigt dokument og ikke en del af aftalen. Kommissionen har ikke gået ind på nogen bestemmelser om jurisdiktion, der måtte indgå i en ensidig skrivelse fra udenrigsministeriet. Derfor er det fuldstændig ukorrekt, at vi giver afkald på vores rettigheder vedrørende jurisdiktion. Det er op til dommerne at afgøre, hvem der kan og ikke kan behandle sagerne. Det vil bestemt ikke blive fastsat i denne aftale.

Der er et andet særlig vigtigt spørgsmål, nemlig push-pull-aspektet. Fru in 't Velt har stillet nogle vanskelige spørgsmål, 17 i alt, som vi naturligvis vil besvare skriftligt. Det er meget tekniske, men vigtige spørgsmål. Der er imidlertid andre spørgsmål, som jeg må besvare nu. Det er ganske enkelt ikke rigtigt, at det nye push-system, som Parlamentet ønsker, i henhold til aftalen træder i kraft, når amerikanerne ønsker det. Tværtimod har vi det på skrift, at "systemet vil være i drift senest i december". Derfor henvises der i aftalen til en dato, der er meget klar og tæt på - halvanden måned fra nu - og som bekendt er der et netværk af internationale luftfartsselskaber med Amadeus-kæden i spidsen, som allerede er i stand til at anvende push-systemet i morgen. Den tekniske kapacitet findes altså, og der er også et retsgrundlag, som ikke indgik i den foregående aftale. Det er sandelig en forbedring: Push-systemet kan sættes i drift fra i morgen.

Hvad angår aftalens begrænsede anvendelsesområde, var der en, der sagde - jeg tror, at det også var fru in 't Velt - at overførslen af oplysninger ikke længere kun ville blive berettiget i forbindelse med terrorbekæmpelse, men også i forbindelse med andre mål. I punkt 3 og 34 i forpligtelseserklæringen, som ikke er ændret, står der, at der kan anmodes om personoplysninger, hvis det drejer sig om et livsvigtigt anliggende, herunder andre anliggender end specifik efterforskning af terrorisme. Det er ikke noget nyt.

En ting til, hr. formand, og jeg undskylder, at jeg taler så længe. Jeg er helt enig i det, som hr. Cavada og hr. Cashman sagde: Vi kan også kalde det den "transatlantiske Schengen-aftale" (jeg kan godt lide den betegnelse). Der skal naturligvis indledes omfattende politiske forhandlinger med USA. Vi må en gang for alle fastslå - og det skal Parlamentet også gøre - om USA, som jeg mener, er Europas vigtigste allierede i kampen mod terrorisme, eller om det er et problem. Jeg mener, at det er vores vigtigste allierede i kampen mod terrorisme, og derfor står det klart, at man, ligesom vi europæere har skabt Schengen-området med sikkerhed og sikring af rettigheder, må begynde at gøre det samme med USA. Ellers risikerer vi at glemme, at problemet er terrorisme og ikke USA.

 
  
MPphoto
 
 

  Formanden. - Jeg vil gerne takke kommissæren og alle de kolleger, som deltog i denne vigtige forhandling.

Forhandlingen er afsluttet.

 

16. Fodtøj fra Kina og Vietnam (forhandling)
MPphoto
 
 

  Formanden. - Næste punkt på dagsordenen er mundtlig forespørgsel af Enrique Barón Crespo for Udvalget om International Handel til Kommissionen om de endelige resultater af anti-dumpingundersøgelsen vedrørende fodtøj fra Kina og Vietnam (O-0096/2006 - B6-0432/2006).

 
  
MPphoto
 
 

  Olli Rehn, medlem af Kommissionen. - (EN) Hr. formand, mine damer og herrer! Jeg afløser min kollega Peter Mandelson under denne debat. Peter er på vej til topmødet mellem EU og Indien sammen med fru Lehtomäki, og han er virkelig på arbejde, for vi har mange vigtige handelspolitikker at drøfte med Indien.

I sidste uge vedtog Rådet de foranstaltninger til håndtering af dumping af kinesisk og vietnamesisk fodtøj i EU, som Kommissionen havde foreslået. Disse foranstaltninger er en afbalanceret løsning i en kompleks sag, en løsning, der er en følge af klare beviser på illoyal konkurrence og statslig intervention, som har givet kinesiske og vietnamesiske virksomheder mulighed for at foretage dumping i EU.

De vedtagne foranstaltninger vil bidrage til at afhjælpe situationen. De yder fodtøjsproducenter i EU en vis støtte, samtidig med at der tages hensyn til både forbrugernes interesser og sektorens ændrede struktur i EU, hvor mange velkendte navne i fodtøjssektoren nu vælger at producere uden for EU.

Dette er faktisk en undersøgelse af vores evne til at klare de udfordringer og udnytte de muligheder, som globaliseringen indebærer. Alle undersøgelsens konklusioner fremgår af de foranstaltninger, som vi offentliggjorde den 6. oktober, og det samme gælder oplysningerne om, hvordan vi fastslog omfanget af dumpingen og skaden påført EU-sektoren og fandt frem til det rigtige toldniveau i dette tilfælde. Disse oplysninger er offentlige, og de er naturligvis som i alle andre sager tilgængelige for offentligheden og i sidste instans for domstolsprøvelse.

Hvad angår eventuel anvendelse af en ordning med udskudte afgifter, er det korrekt, at Kommissionen overvejede en sådan tilgang som en mulig løsning i denne sag. En sådan nyskabende tilgang ville bestemt have haft visse fordele, men den blev ikke støttet af flertallet af medlemsstaterne. Kommissionen lyttede til medlemsstaternes bekymringer og forelagde i slutningen af august de foranstaltninger, som Rådet lige har vedtaget.

Da Kommissionen bestemte toldniveauet, anvendte den reglen om lavest mulige told, som indgår i vores eksisterende retlige ramme og er helt i overensstemmelse med de internationale rammer for antidumping. Denne regel giver Kommissionen mulighed for at fastsætte toldniveauer, som afspejler de faktiske skader, som EU-sektoren er blevet påført, i stedet for det omfang af dumping, der er fastslået i undersøgelsen. Dette er ikke i sig selv en nyskabende tilgang. Som følge af arten af sektoren, hvor der blev anvendt kontingenter for skoimport indtil 2005, var dette samtidig en vigtig faktor, som skulle tages i betragtning, når der skulle fastsættes et passende toldniveau. Ikke desto mindre er situationen særegen for netop denne sag, og selv om hver enkelt sag skal vurderes ud fra de foreliggende omstændigheder, navnlig som følge af globaliseringen, repræsenterer den ikke som sådan en grundlæggende ændring af den måde, hvorpå vi håndterer sager vedrørende handelshindringer.

Til sidst vil jeg understrege, at den type udfordringer, som skosagen har foranlediget, ikke må ignoreres. Det er årsagen til, at Kommissionen som led i vores bestræbelser på at styrke vores eksterne konkurrenceevne offentliggør en grønbog i december om, hvordan vores instrumenter i forbindelse med handelshindringer fungerer i sammenhæng med økonomisk globalisering.

Jeg glæder mig til debatten, og jeg mener, at vi må samarbejde for at finde frem til praktiske og fornuftige forbedringer, der øger Europas virksomheders muligheder for at konkurrere loyalt på en global markedsplads. Jeg ser frem til Parlamentets aktive deltagelse i denne debat.

 
  
MPphoto
 
 

  Formanden. - Jeg beder hr. Barón Crespo undskylde, at jeg byttede om på talernes rækkefølge. Han skulle naturligvis have haft ordet først for at stille spørgsmålet til Kommissionen. Hr. Mandelson er ikke til stede af de grunde, som kommissær Rehn har givet. Han er på vej til Finland sammen med fru Lehtomäki for at deltage i topmødet mellem EU og Indien.

 
  
MPphoto
 
 

  Enrique Barón Crespo (PSE), spørger. - (ES) Hr. formand! Jeg havde to klager, og jeg tilføjer en, for jeg synes, at det er helt uacceptabelt, hvad der sker i Parlamentet i dag.

For det første den foragt, der ligger i at ændre Parlamentets regler og tillade, at den stedfortrædende kommissær svarer, før jeg har haft lejlighed til at stille mit spørgsmål.

For det andet er der Rådets manglende tilstedeværelse. Det er uacceptabelt, og i dag har vi rejst spørgsmålet i konferencen af udvalgsformænd. Rådets manglende tilstedeværelse kan ikke accepteres, især fordi der på nuværende tidspunkt sættes stort spørgsmålstegn ved Rådets rolle i denne sag, hvad angår dets upartiskhed, når sagen drøftes.

Det finske formandskab - og jeg siger det med stor, stor beklagelse, for Finland er et eksempel på gennemsigtighed - har ikke handlet korrekt, og fru Lehtomäki burde have givet forklaringer.

Med hensyn til kommissær Mandelson - og jeg siger det til kommissær Rehn, så han kan sige det til ham, og tillad mig at gå lidt videre endnu - hvis kommissær Mandelson gik i en offentlig skole, ville man allerede havde ringet til forældrene på grund af deres barns manglende tilstedeværelse. Han var nemlig ikke til stede her i plenarforsamlingen i september for at drøfte betænkningen om Indien. I dag har han været nødt til at tage af sted, og han vil ikke være til stede, når vi drøfter Mercosur… Ja, det er meget vigtigt at tale med Indien i Helsinki, men det er vigtigere at være til stede dér, hvor lederen skal være, dvs. i Parlamentet sammen med medlemmerne.

Hr. formand, i forbindelse med det spørgsmål, vi drøfter, vil jeg gerne sige, at vi støtter Kommissionen. Vi støtter den og er helt imod den stereotype anskuelse, der er kommet til udtryk om, at der er lande, der går ind for frihandel, og lande, der går ind for protektionisme, på dette område.

Holdningen i udvalget er afbalanceret. Her handler vi i fællesskab og solidarisk, og vi befinder os i en meget alvorlig situation. Det hævdes, at der er tale om protektionisme. Det kan være, men vi skal f.eks. beskytte vores arbejdstagere. På nuværende tidspunkt kan jeg fortælle Dem, at den sidste fabrik, der er tilbage i Frankrig, i Alsace, der producerer sikkerhedsfodtøj, som er meget vigtigt, vil gå til EF-Domstolen, fordi de eksisterende forskelle - og vi anmoder om anti-dumpingforanstaltninger med en stigning af toldafgifterne fra 10 til 20 % - er på 40 %, og det fodtøj, der importeres, opfylder ikke minimumssikkerhedsstandarderne.

Det er derfor ikke en forhandling, som deler EU mellem dem, der går ind for at gøre det rigtige, og dem, der ønsker at lukke dørene. Det er en forhandling, hvor vi anmoder om, at de regler, vi har aftalt i WTO, bliver overholdt. Kommissionen har optrådt korrekt i sit arbejde, selv om den ikke har gjort det i dag på grund af hr. Mandelsons manglende tilstedeværelse.

Vi mener derfor, hr. formand, at Parlamentet burde behandle et så vigtigt spørgsmål mere respektfuldt. De øvrige spørgsmål er også meget vigtige, men formanden og jeg er kommet for sent til mange fly, fordi vi har skulle gøre vores pligt. Så hvis der er et topmøde i morgen, så må de stå tidlig op eller klare sig på anden vis. Det er her, de skal være i dag.

 
  
MPphoto
 
 

  Formanden. - De har ret, hr. Barón Crespo, og med Deres egne erfaringer som formand ved De, hvor vanskeligt det er at få nogle af vores talere til at overholde taletiden. Jeg bemærker, at hr. Frattini og hr. Barroso under debatter tidligere i eftermiddag talte i over 42 minutter tilsammen.

Jeg kan ikke bede om undskyldning på hr. Mandelsons vegne, men jeg mener, at hr. Rehn har forklaret situationen. Jeg er sikker på, at hr. Rehn vil viderebringe Deres bemærkninger til hr. Mandelson.

 
  
MPphoto
 
 

  Georgios Papastamkos, for PPE-DE-Gruppen. - (EL) Hr. formand! Jeg kan tilslutte mig hr. Barón Crespos indvendinger, hvad angår Kommissionens adfærd under så vigtige forhandlinger.

Spørgsmålet om antidumpingtolden på fodtøj har delt EU's medlemslande. Det har også vist, at der er interessekonflikter mellem producenterne på den ene side og leverandører og forbrugere på den anden.

I Gruppen for Det Europæiske Folkeparti og De Europæiske Demokrater går vi stadig stærkt ind for multilateralisme og en åben og afbalanceret international handel. De argumenter, der er fremført mod vedtagelsen af de pågældende foranstaltninger, hvor man taler om protektionisme til fordel for industrien og overvæltning af omkostningerne på de europæiske forbrugere, finder jeg imidlertid vildledende og ufunderede.

Mine damer og herrer! Det må stå klart, at indførelsen af told er en berettiget, legal handelsbeskyttelsesforanstaltning. Eller en afledt protektionistisk foranstaltning, om De vil. Dumpingmetoder er derimod et primært protektionistisk redskab - som er handelsforvridende. I det øjeblik man har konstateret, at der anvendes dumpingmetoder, som skader europæisk industri, men undlader at træffe foranstaltninger, vil det være det samme som at tolerere unfair konkurrence. Dem, der taler om den bedste pris som argument mod indførelse af told, vil jeg spørge, om forbrugerne har haft fordel af nedsættelsen af importpriserne efter liberaliseringen. Selvfølgelig har de ikke det. Som Kommissionen selv har bekræftet, har der ikke været nogen fordele for den europæiske forbruger, da priserne har ligget fast eller i nogle tilfælde endog er steget en smule.

Mine damer og herrer! EU er nødt til at sende et klart signal. Ja til konkurrence, nej til åbenlys og skjult konkurrenceforvridning. EU er og bliver et åbent marked for de handelspartnere, der respekterer det multilaterale handelssystems regler og principper.

 
  
MPphoto
 
 

  David Martin, for PSE-Gruppen. - (EN) Hr. formand! Jeg er ærligt talt forfærdet over denne beslutning om at lægge told på sko af to grunde: for det første fordi et stort antal europæiske forbrugere vil blive anmodet om at betale mere for deres fodtøj for at give et lille antal europæiske producenter tvivlsomme fordele. Jeg beklager navnlig, at børnefodtøj er blevet omfattet af dette. Hvis man er en forholdsvis lavtlønnet far eller mor til et barn og må købe nyt fodtøj jævnligt, er udskrivningen betydelig, og jeg beklager, at vi har truffet denne foranstaltning.

For det andet er jeg forfærdet over den måde, hvorpå der angiveligt blev opnået flertal i Rådet - og jeg siger angiveligt, fordi jeg ikke har noget konkret bevis på det. Jeg forstår, at Letland blev overtalt til at ændre sin stemme, hvilket ikke havde noget med sko at gøre, men skyldtes, at Italien lovede, at det i så fald ikke ville stemme for GSP-sanktioner mod Belarus. Da Letland har omfattende handel med Belarus, var dette et fristende lokkemiddel for letterne. Den slags studehandler - hvis det er sandt - bringer både EU som helhed og Rådet i særdeleshed i vanry.

 
  
MPphoto
 
 

  Sajjad Karim, for ALDE-Gruppen. - (EN) Hr. formand! Jeg vil indlede med at tilslutte mig hr. Barón Crespos bemærkninger og klage.

Hr. kommissær, EU's beslutning i sidste uge om at smække told på import af sko fra Kina og Indien var ikke blot imod flertallets vilje i Europa - en række medlemsstater har tydeligvis lavet studehandler og har nu fraveget deres erklærede holdninger - den har også givet mulighed for, at EU får en reprimande i WTO, fordi mange sætter spørgsmålstegn ved det faktuelle og retlige grundlag for Kommissionens undersøgelse.

Protektionisme var drivkraften bag denne kortsigtede lappeløsning. Told er hurtige løsninger, som kun er til skade for de EU-virksomheder, der faktisk har tilpasset sig til den globale økonomi. F.eks. har Storbritanniens Clarks først og fremmest vist forudseenhed ved at flytte skoproduktionen til Kina og Vietnam, ansvarsbevidsthed ved at sprede sig til detailforretninger i Det Forenede Kongerige, hvor de nu beskæftiger flere mennesker, end de nogensinde beskæftigede inden for skoproduktion, og ikke mindst forståelse ved at anerkende Kommissionens vanskeligheder og forsøge at samarbejde med Dem og ikke modarbejde Dem. Men på grund af sidste uges uigennemtænkte foranstaltninger straffes Clarks nu for alle tre ting, eftersom de europæiske detailhandlere og forbrugere forventes at betale gildet for en skrantende italiensk fremstillingsindustri.

Det er også snæversynet, for mens kommissær Mandelson forelægger sine planer om stærkere bilaterale forbindelser med nye økonomier i Asien, har det ophidset kineserne, gået på tværs af EU-sponsorerede programmer om udryddelse af fattigdom og sult i Vietnam og vist regionen EU's protektionistiske advarselssignal.

Jeg er bange for, at kommissær Mandelsons revision af EU's antidumpingregler kommer et år for sent. Udpegningen af detailhandlere, der ikke lader fordelene ved billig import gå videre til forbrugerne, skal dække over Kommissionens dårlige håndtering af globaliseringens udfordringer. Kommissionen er kommet ynkeligt til kort i denne sag.

 
  
MPphoto
 
 

  Margrete Auken, for Verts/ALE-Gruppen. - Hr. formand! Rådets beslutning om told på sko fra Kina og Vietnam er endnu et eksempel på EU's protektionisme. Beslutningen er et angreb på det multilaterale aftalesystem, her multifiberaftalen, og den straffer til overmål de medlemslande, der har formået at leve op til aftalen. Tolden rammer bl.a. Danmark, der har flyttet produktionen af sko til Kina og kun beholdt design og markedsføring. Men værre er det, at EU nu undergraver WTO og det multilaterale aftalesystem.

Og det er vidunderligt, at kommissæren ikke engang hører på én, når man taler. Selv om han er finne, har han ingen mulighed for at forstå mit danske, når han står derhenne. Jeg gør formanden opmærksom på, at det er helt uacceptabelt!

(Formanden afbrød taleren)

Peter Mandelson vil nu satse på bilaterale handelsaftaler. Begrundelsen er, at så længe WTO-sporet er spærret, må vi finde nye veje. Men jeg gør opmærksom på, at det faktisk er EU, der sammen med USA har hovedansvaret for, at forhandlingerne i WTO er gået i stå. Vel er der problemer med menneskerettigheder, rentepolitik og miljøstandarder, men de skal ikke løses gennem protektionisme. De skal løses gennem forpligtende multilateralt samarbejde. Ved at styrke den bilaterale linje vil de fattige lande blive fastholdt i deres afhængighed af EU. Det er en dårligt maskeret fortsættelse af kolonitidens udbytning. Peter Mandelson kalder de bilaterale aftaler for "stepping stones" mod bedre global handel. Men det er de ikke - tværtimod! Man vender ryggen til WTO og det multilaterale handelssystem og dermed også til idealerne om fattigdomsbekæmpelse og fair frihandel, som Kommissionen ellers fremhæver som sin globale vision. Med den bilaterale strategi bliver den vision til tom snak.

 
  
MPphoto
 
 

  Pedro Guerreiro, for GUE/NGL-Gruppen. - (PT) Hr. formand! Vi mener, at de foranstaltninger, som Rådet har besluttet, kommer for sent, har for begrænset en rækkevidde og ikke møder behovene i en sektor, der har fremtid, og som er af stor betydning for Portugal og EU.

Hr. kommissær! De er sikkert vidende om, at der er lukket og udflyttet mange virksomheder og tabt mange arbejdspladser i skotøjsindustrien i Portugal, hvilket har øget ledigheden for at tusinder af arbejdstagere og dermed faren for, at de rammes af fattigdom. Jeg vil gerne her igen omtale situationen for de tidligere ansatte på den multinationale virksomhed C&J Clark, i Castelo de Paiva, der tre år efter dens lukning og efter utallige løfter stadig står uden alternativ beskæftigelse. Liberaliseringen af verdenshandelen har således været til skade for de beskæftigede på utallige mikrovirksomheder og små og mellemstore skotøjsvirksomheder i EU. De, der har vundet ved den voldsomt stigende import af fodtøj fra tredjelande, har ikke været de såkaldte forbrugere, men de store multinationale virksomheder og de store importører og distributører, der har akkumuleret fabelagtige profitter, hvilket Kommissionen også har erkendt.

Hvis den internationale handel virkelige bekymrede sig om forbrugerne, så kunne man for længst have vist sin interesse ved mærkbart at nedsætte salgsprisen på det importerede fodtøj.

Ansvaret for denne situation bør, som vi har påpeget, ikke lægges på tredjelande, men på EU og dens politik om at fremme konkurrence og liberalisering af den internationale handel og på fastholdelsen af en høj eurokurs, der skader fremstillingserhverv som skotøjsindustrien. Så sent som i sidste uge erklærede Kommissionen, at den agter at forøge antallet af bilaterale frihandelsaftaler, altså iværksætte endnu et korstog for liberalisering af verdenshandelen.

Det er den politik, der skal laves om.

 
  
MPphoto
 
 

  Zbigniew Krzysztof Kuźmiuk, for UEN-Gruppen. - (PL) Hr. formand! Bare sidste år blev der importeret i alt 1,25 milliarder par sko fra Kina til det europæiske marked. Det er halvdelen af alle de sko, der blev solgt i EU i løbet af den periode. Samtidig er produktionen af læderfodtøj faldet med knap 30 % siden 2001. I EU's fodtøjssektor er der gået næsten 40.000 arbejdspladser tabt i løbet af denne periode.

Situationen er den samme i Polen. I 2001 importerede Polen kun 300.000 par sko fremstillet i Kina. Nu er tallet 9 millioner par om året. Dette har haft direkte indflydelse på beskæftigelsen i sektoren. I 2003 bestod fodtøjsindustrien i Polen af 123 virksomheder, men i 2005 var der kun 93 tilbage. Samtidig faldt beskæftigelsen i industrien fra knap 17.000 til 13.000, og produktionen faldt fra 18 millioner til 15 millioner par. Desuden er det ikke forbrugerne, der har draget fordel af denne enorme import gennem lavere priser, som de fleste tror, men importørerne selv, som ofte lægger avancer, der overstiger 100 % af handelsværdien, oveni.

I denne situation er det godt, at Kommissionen omsider har besluttet at indføre told for at beskytte det europæiske marked, og navnlig at eksperter fra Kommissionen har fastslået, at Kina anvender dumpingpriser. Regeringer i lande som Kina og Vietnam støtter deres producenter uretmæssigt gennem skattefordele og gratis jord og også ved at fritage dem for de fulde produktionsomkostninger, f.eks. ved at give afkald på miljøafgifter. Det eneste beklagelige er, at dette er kommet så sent, efter at den europæiske fodtøjsindustri har lidt så hårdt.

Kommissionen må gøre alt, hvad der står i dens magt for at forhindre, at en sådan situation gentager sig i nogen anden økonomisk sektor. Desuden skal der hurtigt træffes beslutning om, hvordan der skal reageres på salg af varer til dumpingpriser inden for det europæiske toldområde, for at begrænse den skade, som en sådan import forvolder på produktionen og dermed på beskæftigelsen i EU.

 
  
MPphoto
 
 

  Jana Bobošíková (NI). - (CS) Mine damer og herrer! Jeg er kraftig modstander af, at Rådet og Kommissionen har vedtaget Mandelson-forslaget og i de seneste dage har indført høje toldafgifter på fodtøj fra Vietnam og Kina. Jeg mener, at dette er en kortsigtet foranstaltning, der er ensbetydende med antiliberal protektionisme og på ingen måde fremmer den europæiske konkurrenceevne. Dette er blot at forlænge dødskampen for de producenter, der kæmper hårdt for at tilpasse sig til den globale økonomis virkelighed. Ved at indføre told straffer politikerne paradoksalt nok de erhvervsdrivende, der har forstået den globale økonomis regler, og som bevis på deres fleksibilitet har flyttet produktion til Asien og formået at tilpasse deres egen til de nye markedsforhold. Indførelsen af told er også i den sidste ende til skade for forbrugerne, eftersom prisen på et par sko er steget med 7 euro. Jeg gad vide, hvilken statschef eller hvilken kommissær der personligt vil forklare familier med mange børn, at de, når de køber dyrere sko, ikke køber sko af bedre kvalitet, men støtter ineffektive fodtøjsvirksomheder.

 
  
MPphoto
 
 

  José Albino Silva Peneda (PPE-DE). - (PT) Ved at lægge en antidumpingafgift på lædersko fra Kina og Vietnam har EU truffet en rigtig, men noget sen beslutning. Dog bedre sent end aldrig.

Det er velkendt, at Kina og Vietnam eksporterer forskellige produkter til hele verden, deriblandt fodtøj og tekstiler, den har stor fordel af statslig intervention. Som eksempel kan vi nævne lån, der ikke skal tilbagebetales, skattebegunstigelser, kunstig devaluering af valutaen og i visse tilfælde også ikkeafskrivning af investeringer. Disse produkter har endvidere fordel af ingen eller næsten ingen social eller miljømæssig regulering, der udgør en betydelig del af produktionsomkostningerne i EU's medlemsstater. Skotøjsfabrikanterne ved, at de skal konkurrere med virksomheder, der producerer med lavere lønninger, og kan ikke acceptere, at konkurrencen forvrides af denne form for intervention i eksportlandene, der sælger varer til under produktionsprisen. Der, hvor jeg kommer fra, kaldes den slags for snyderi.

EU har truffet den rigtige beslutning, men har gjort det for sent og med for ringe styrke. Det kan nemlig konstateres, at disse landes myndigheder udviser manglende vilje til at ændre adfærd, og på grund af deres gentagne illoyale fremfærd foretrækker jeg derfor den oprindelige udgave af sanktionerne, der indebar antidumpingafgifter i en periode på fem år, og ikke de to år, som man endte med at beslutte.

Disse foranstaltninger blev kun støttet af et lille flertal i Rådet, kun 13 ud af 25 medlemsstater. Jeg vil derfor gerne afslutningsvist spørge, om dette flertal vil bestå om to år. Hvis ikke, hvad vil EU så gøre?

Lad det dog stå helt klart, hr. kommissær, at jeg ikke er tilhænger af protektionisme. Jeg forlanger bare, at alle overholder reglerne.

 
  
MPphoto
 
 

  Kader Arif (PSE). - (FR) Hr. formand, mine damer og herrer! Det er en mærkelig opfattelse, som hr. Barón Crespo sagde, af demokratisk debat og af den respekt, vi skylder Parlamentet, når kommissæren for handel og det finske formandskab ikke er til stede for at besvare vores berettigede spørgsmål.

Hvis det var lykkedes kommissæren at komme herhen, ville jeg have haft to spørgsmål til ham. Hvorfor er antidumpingafgifterne blevet indført for to og ikke fem år, hvilket er første gang i dette instruments historie, og hvorfor er afgifterne så lave, når der foregår en himmelråbende overtrædelse af de internationale handelsregler, og når virksomheder lider store tab?

Hvis det finske formandskab havde beæret os med sin tilstedeværelse, ville jeg ikke have lykønsket det med dets partiske koordination og dets urokkelige støtte til store importørers og distributørers holdning på bekostning af den europæiske industri, som oplever en række tragiske konkurser med de tab af arbejdspladser, som dette medfører. Endnu en gang har økonomiske hensyn imidlertid vundet over sociale hensyn og den afgørende solidaritet mellem EU-landene, som hvis vi bliver ved med at afprøve den, fremover kunne ende med at blive undtagelsen, og ikke længere den regel, der forener os.

Konklusionen er, at den holdning, der indtages, betyder højere arbejdsløshed i Europa, en lejlighed, man er gået glip af, til at fremme sociale standarder og anstændig beskæftigelse, og en fortjeneste, der udelukkende er forbeholdt importører og distributører. Jeg kan ikke acceptere det.

 
  
MPphoto
 
 

  Danutė Budreikaitė (ALDE). - (LT) Hr. formand! Det europæiske fodtøjsmarked er blevet en tredjedel mindre i løbet af de sidste fem år, fordi det ikke kan konkurrere med den billige produktion, der subsidieres af asiatiske landes regeringer. Med indførelsen af antidumpingtold på kinesisk og vietnamesisk læderfodtøj i de næste to år har de EU-medlemsstater, der forsøger at konkurrere i fodtøjssektoren, vundet en midlertidig sejr over de EU-lande, der har flyttet deres produktion til Asien. Store salgsnet, f.eks. fodtøjsimportører fra Asien, går heller ikke ind for indførelse af told.

Markedsbeskyttelsesforanstaltninger er nødvendige, så længe energisektoren subsidieres, der anvendes præferencetold, og miljøet bliver forurenet i asiatiske lande. Disse foranstaltninger vil i hvert fald til dels tjene til at nedbringe forskellene på europæiske og asiatiske fodtøjsproducenters driftsbetingelser, omend midlertidigt.

Det synes uundgåeligt, at produktionen flyttes til lande med billigere arbejdskraft. Jorden er stadig rund, og vil EU ikke lide under at have ødelagt sine egne produktionsmuligheder? Hvorfor vil Kommissionen ikke overveje en reform af WTO's og EU's politik for handel med tredjelande?

 
  
MPphoto
 
 

  Leopold Józef Rutowicz (NI). - (PL) Hr. formand! Fodtøj er et produkt, hvis kvalitet har stor betydning for vores helbred og for, at vi kan gå behageligt. Hvor praktisk det er, og hvor længe det holder, afhænger af designet, produktionsmetoden og de anvendte materialer. Det har visse omkostninger at sikre en grundlæggende standard for fodtøj. Meget billige sko kan hidrøre fra subsidieret produktion eller producenter, der anvender råmaterialer af meget dårlig kvalitet, og teknologier, der ikke overholder sundheds- og forbrugerkrav. Dette bør tages i betragtning i bestræbelserne på at beskytte industrien og forbrugerne i EU. Derfor mener jeg, at indførelsen af antidumpingtold er berettiget ligesom enhver anden metode, der kan begrænse import af sko, som ikke opfylder de europæiske krav.

 
  
MPphoto
 
 

  Christofer Fjellner (PPE-DE). - (SV) Hr. formand! Indførelsen af told på sko fra Vietnam og Kina er et pragtfuldt selvmål fra EU's side. Det er dårlig økonomisk politik, det er dårlig handelspolitik, og det er moralsk bankerot.

Lad mig for det første forklare, hvorfor det er dårlig økonomisk politik. Det, vi gør netop nu, er nemlig at gå i brechen for og forsvare de industrier, som ikke er konkurrencedygtige, samtidig med at vi straffer de industrier, som har tilpasset sig globaliseringen, f.eks. ved at flytte deres produktion til mere konkurrencedygtige lande. På den måde lykkes kunststykket at svække EU's konkurrenceevne tofoldigt med den samme beslutning.

Jeg er bange for, at Kommissionens fremtidsvision er, at EU globalt skal konkurrere med billige sko. Jeg tror, at det værste, som kan ske, er, at det lykkes Kommissionen, og at vi bevarer denne industri. I så fald kan vi om 30 år forvente, at Europa eksporterer sko til Vietnam, samtidig med at Vietnam eksporterer biler, eller noget endnu mere værdifuldt, som vi slet ikke kan forestille os, til Europa.

For det andet er indførelsen af denne told dårlig handelspolitik. I slutningen af denne måned bliver Vietnam medlem af WTO. EU's velkomstgave er told på vietnamesiske sko. De signaler, vi sender til Vietnam, fra en af verdens største handelsblokke, er katastrofale, ikke mindst, når landet gennemgår store forandringer for at opfylde kravene for et kommende WTO-medlemskab.

For det tredje er det moralsk bankerot, fordi det rammer nemlig enkelte mennesker hårdt, for at små velorganiserede særinteresser skal tilfredsstilles. De nøjes ikke med at forlænge told på sko, men De udvider den til også at omfatte børnesko. Hvad siger De til svenske småbørnsfamilier, som måske tvinges til købe flere par børnesko pr. år? Synes De, at børnefamilier har for mange penge? Er de sluppet for billigt med de tidligere foranstaltninger?

Dette er et eksempel på EU fra sin allerværste side, nemlig når velorganiserede særinteresser kommer før borgernes vel. Det synes jeg vi skal undgå i fremtiden.

 
  
MPphoto
 
 

  Francisco Assis (PSE). - (PT) Tilhængere af frihandel mener, at det kun er under helt exceptionelle, men veldokumenterede, omstændigheder, at man bør anvende mekanismer til beskyttelse af handelen som antidumpingforanstaltninger. Det er desværre tilfældet i denne sag.

Kina og Vietnam har udvist særlig uacceptabel markedspraksis inden for skotøj og har tilmed uddybet deres allerede mange konkurrencefordele. Hermed har de to stater brudt et af frihandelens grundlæggende principper, nemlig princippet om loyal konkurrence. Disse foranstaltninger skal således ikke forstås som vendt mod den fri handel, men tværtimod som nødvendige, hvis den skal bevares på længere sigt.

Vi må derfor glæde os over Kommissionens indsats på dette felt. Det er dog på sin plads at pointere, at den europæiske industri skal fortsætte sine moderniseringstiltag og satse på innovation og kvalitetsforbedring for at øge sin internationale konkurrenceevne. Disse tiltag bør kunne regne med de offentlige myndigheders støtte, hvad angår reglerne for fri og fair handel.

Foranstaltningerne skal derfor ikke ses som et forsøg på at genindføre uønsket protektionisme, men som et uomgængeligt instrument til at sikre rimelig regulering af den internationale handel.

 
  
MPphoto
 
 

  Anne E. Jensen (ALDE). - Hr. formand! Hr. Kommissær! I modsætning til den foregående taler vil jeg sige, at hvis nogen tror, at man kan redde europæiske arbejdspladser ved at lægge told på lædersko fra Kina og Vietnam, så må de tro om igen. Sådan fungerer det jo ikke! Produktionen flytter jo bare til andre lavtlønslande. De seneste tal fra Eurostat viser, at siden tolden blev vedtaget i foråret, har produktionen af sko flyttet sig fra Kina og Vietnam til lande som Indien og Indonesien. EU-landenes ineffektive producenter vinder intet.

Kommissionen hævder, at der er foretaget dumping, og Kommissionen siger, at den har fremlagt alle de konkrete resultater af antidumpingundersøgelsen. Jeg må nu sige, at jeg kun kan finde nogle få generelle dokumenter. Jeg mener, at det er et stort demokratisk problem, hvis beslutninger tages på et løst eller ufuldstændigt grundlag. Det styrker indtrykket af, at der er tale om en politisk studehandel, og derfor vil jeg opfordre Kommissionen til at lægge alle sine undersøgelser åbent frem samt til at fremlægge detaljerede analyser af de konsekvenser, som skotolden har og kommer til at få for de europæiske forbrugere og virksomheder.

 
  
MPphoto
 
 

  Luca Romagnoli (NI). - (IT) Hr. formand, mine damer og herrer! Den sag, som hr. Barón Crespo tager op i sin forespørgsel, hidrører fra situationen i fodtøjssektoren, for medlemsstaternes produktionssystem er blevet kastet ud i en krise, og ikke kun fra i dag som følge af illoyal konkurrence - eller, for at sige det tydeligere, som følge af det såkaldt frie markeds ubarmhjertige og ubeherskede økonomiske grådighed, et marked, der snarere burde defineres som et marked uden regler, der jager enkeltpersoner som en vampyr og udnytter arbejdstagere uden at tage hensyn til deres alder og uden nogen socialsikring, der på mindste måde kan sammenlignes med den, som findes i EU's medlemsstater. Det er et marked med ødelæggende økonomiske interesser, der forarmer samfundet, og nationer, der er optaget af multinationale selskabers eksponentielle berigelse.

Handelsforsvar såsom antidumpingforanstaltninger og dermed fastholdelse af told er det vigtigste og helt nødvendige redskab, men de er ikke fuldt ud tilfredsstillende, eftersom den illoyale konkurrence, der truer med at oversvømme markederne med langt billigere produkter, er en følge af de enorme fordele, som produktionsfaktorerne giver. Illoyal konkurrence bør derfor ikke blot bekæmpes med forsvarsmidler, for man kan ikke forvente at vinde krigen med bagtropskampe, og forsvar garanterer ikke sejr i en krig, hvilket strateger selv før hr. von Clausewitz har erklæret.

Hvis EU derfor ønsker at beskytte sine producenter, må det indføre kontrol af de produkter, som det vil fremme på det indre marked. Det er utænkeligt at modregne priser mod produktion, så længe produktionsfaktorerne er så forskellige til fordel for den asiatiske industri, hvad angår ikke blot lønomkostninger, men også f.eks. administrationsomkostninger.

I begyndelsen af denne valgperiode fremsatte jeg en mundtlig forespørgsel i henhold til artikel 108 med snesevis af støtteunderskrifter fra kolleger af varierende nationalitet og politisk ståsted. Den blev tydeligvis ikke sat på dagsordenen, måske fordi de, der i profittens navn foragter sociale hensyn og beskæftigelsens afgørende betydning, mente, at den var i strid med deres interesser. Jeg sagde på daværende tidspunkt - og det mener jeg stadig - at det er på tide, samtidig med at der indføres restriktioner på import fra lande, der ikke giver de tidligere nævnte garantier, at indføre en kontrolmekanisme, som kan certificere, hvordan produkter, der importeres til Europa, er fremstillet, uanset hvilket ikkeeuropæisk land de kommer fra, og handelen ville som følge heraf blive tilladt eller forbudt.

Lad os indføre et varemærke for etisk certificering - etisk, hvad angår beskæftigelse og miljø, og hvad angår produktionsprocessen i det hele taget. Karl Popper støttede utvivlsomt frihandel, men han redegjorde perfekt for, i hvilket omfang frihed ikke kan betragtes ...

(Formanden afbrød taleren)

 
  
MPphoto
 
 

  Zuzana Roithová (PPE-DE). - (CS) Hr. formand, mine damer og herrer! Jeg afviser fuldstændig synspunktet om, at antidumping er ensbetydende med skadelig protektionisme. Tværtimod. For Europa er der ikke noget værre end at se positivt på tredjelandes illoyale handelspraksis, samtidig med at der indføres meget strenge krav til europæiske producenter. Det kan ikke overraske os, at europæiske virksomheder har flyttet produktionen til Asien, hvor de kan udnytte lave sociale og miljømæssige standarder på en sådan måde, at de kan sælge sko, tekstiler, elektronisk udstyr og andre varer af dårlig kvalitet billigt og med stor fortjeneste til europæere, som oven i købet mister deres job på hjemmemarkedet. Lande, der har tiltrådt EU, overholder handelsbestemmelser og kan ikke på egen hånd indføre officielle sanktioner over for tredjelande. Det hører ind under Unionens kompetenceområde. Derfor er det vigtigt, at Kommissionen griber ind i dette tilfælde, men inkonsekvensen bekymrer mig. Børne- og sportsfodtøj fra Kina og Vietnam sælges jo også til dumpingpriser. Udelukkelsen af denne type fodtøj fra disse foranstaltninger med begrundelse i, at sportsfodtøj ikke længere fremstilles i Europa, eller at børnesko af dårlig kvalitet vil være en hjælp for fattige familier, er tegn på Europas svaghed. Den tidligere udelukkelse af børnesko, som vitterlig var til skade for børns sundhed, var et bevis på Kommissionens totale mangel på professionalisme.

Jeg mener, at vi i dette tilfælde bør følge princippet om gensidig overvågning af de aftalte regler og ikke blot give efter for europæiske grossister, som ofte drager fordel af vores manglende omhu i disse tilfælde. Vi ved alle sammen, et det kun drejer sig om nogle få euro, som ikke vil få indflydelse på de store fortjenester, som forbrugerne ikke ser. Rådets erklæring viste, at regeringerne ikke er interesserede i principper, men i konkrete handelsinteresser, som varierer hen over nord-syd-kløften. Jeg håber, at vi i det mindste her i Parlamentet fastholder principperne om loyal konkurrence, uanset hvem det passer eller ikke passer i Europa. Det er vores pligt at støtte Kommissionen og at advare Rådet imod enhver politik af den art. Til sidst vil jeg endnu en gang opfordre Kommissionen til at behandle spørgsmålet om obligatorisk certificering af børnefodtøj, der sælges i Europa, uanset hvem der producerer det. Sko skal være sunde, uanset om de fremstilles af kinesere, japanere eller alle mulige andre.

 
  
MPphoto
 
 

  Giulietto Chiesa (PSE). - (IT) Hr. formand, mine damer og herrer! Hvis denne debat skulle begrænses til en opvejning af argumenterne for og imod antidumpingforanstaltninger for læderfodtøj fra Kina og Vietnam, ville den ikke tjene noget formål. De europæiske lande er splittede i denne sag, fordi producenternes og distributørernes interesser er modstridende. Dette er et faktum og ikke noget at hidse sig op over. Vi bør stille et andet spørgsmål, nemlig om der findes en fælles europæisk interesse. Hvordan skulle den defineres? Efter min opfattelse kan og skal vi forsøge at definere den, for et splittet Europa er et svagere Europa. Det kan imidlertid kun ske, hvis vi tager udgangspunkt i en strategisk og realistisk vision om Europas position på markedet og i verdenshandelen og holder os til principper og tal.

Et af disse principper er beskyttelsen af den europæiske forbruger. Bl.a. er producentkravet, dvs. "made in", helligt, for det første fordi det er ensbetydende med mere information og dermed mere åbenhed (dette er et europæisk princip), og for det andet fordi det viser, at et drastisk fald i omkostningerne ved import af lædersko ikke har givet sig udslag i lavere detailpriser. Tværtimod er det blevet klart, at der i Europa eksisterer arbejdsfri indtægter som følge af denne situation, og at disse også er en årsag til faren. Den told, der er blevet indført for to år, er en fornuftig kompromisforanstaltning, som også er en korrekt metode til at respektere alle parters interesser.

 
  
MPphoto
 
 

  Antonio López-Istúriz White (PPE-DE). - (ES) Hr. formand! Hr. kommissær, mange tak fordi De er til stede her til aften. Jeg vil kort viderebringe Rådet min glæde over den aftale, der blev opnået den 4. oktober. Jeg er tilfreds, fordi det endeligt er blevet aftalt at reagere over for den praksis, der går ud på at sælge fodtøj fra Kina og Vietnam til en pris, der ligger under den faktiske kostpris. Jeg vil gerne rette det til forholdsvis tilfreds, for i forbindelse med denne slags toldforanstaltninger plejer gyldighedsfristen at være fem år og ikke de to år, som Rådet har aftalt. Fra Spanien og Balearernes side anmoder vi Kommissionen og Rådet om at lade en mulighed stå åben for en forlængelse af disse afgifter, eftersom problemet med den illoyale konkurrence også vil bestå efter denne frist.

I den region, som jeg repræsenterer, Balearerne, som er en af de regioner, der er en af de mest aktive fortalere for, at der skal være ens betingelser for markedsføring af fodtøj på de europæiske markeder, synes vi også, at de toldafgifter, der er fastsat i Rådets aftale, er lave i forhold til dem, der gjaldt i den midlertidige periode, der sluttede den 6. oktober. Man går fra en midlertidig told på 19 % for kinesiske sko til 16 %, og fra 16,8 % til 10 % for sko, der kommer fra Vietnam. For Balearerne og mit land er det centrale spørgsmål at forsvare ens betingelser for markedsføring af fodtøj på markedet, hvilket denne form for dumpingpraksis udelukker.

Det drejer sig derfor ikke om at indføre protektionistiske foranstaltninger, som bremser frihandelen, men om at træffe foranstaltninger til bekæmpelse af den illoyale konkurrence.

 
  
MPphoto
 
 

  Panagiotis Beglitis (PSE). - (EL) Hr. formand! På baggrund af Ministerrådets beslutning for nylig om at indføre en antidumpingtold vil jeg gerne understrege et par vigtige ting. Den første drejer sig om effektiviteten af den fælles handelspolitik og de mekanismer, den råder over til at forsvare de europæiske interesser. Desværre viderefører Kina som medlem af Verdenshandelsorganisationen endnu en gang sin dumpingpraksis via sin statslige politik, mens EU for sit vedkommende fortsætter med at observere denne praksis fra sidelinjen.

På den anden side har vi Vietnam, som også fortsætter med dumpingforanstaltninger, samtidig med at landet søger medlemskab af WHO. Jeg mener også, at Kommissionen bør sende et signal til de vietnamesiske myndigheder, da landet vil være medlem af WHO.

Den anden ting er mere alvorlig og har med selveste EU's fremtid og beskyttelsen af det europæiske produktionsnetværk at gøre. I Europa er der ikke kun forbrugere, hvis interesser vi naturligvis skal beskytte, der er også arbejdstagere, der mister deres job eller bliver langtidsledige. På den ene side er der importører, men der er også produktionsvirksomheder og industrigrene, som bør kunne konkurrere i en sikker international sammenhæng uden forvridninger. Europa må ikke blive en jungle med ukontrolleret import i den internationale handelsliberaliserings navn.

 
  
MPphoto
 
 

  Béla Glattfelder (PPE-DE). - (HU) Hr. formand! Kina og Vietnam subsidierer eksport af fodtøj på en uacceptabel måde. Disse subsidier er i strid med WTO-reglerne. Denne statsstøtte forårsager markedsforvridninger og resulterer i dumping. De markedsforvridende subsidier forvolder alvorlig skade på europæiske producenter og den europæiske økonomi, hvilket bevises af, at titusindvis af job er gået tabt i den senere tid.

Det er grunden til, at indførelsen af antidumpingforanstaltninger er berettiget set ud fra et retligt og økonomisk synspunkt. Det er ikke rigtigt, at den slags antidumpingforanstaltninger er protektionistiske, tværtimod er det Kina og Vietnam, der anvender protektionistiske, markedsforvridende foranstaltninger. Målet med antidumpingtolden er netop at dæmpe virkningerne af Kinas og Vietnams protektionistiske, markedsforvridende praksis.

 
  
MPphoto
 
 

  Margrietus van den Berg (PSE). - (NL) Hr. formand! Nordeuropa betragter antidumpingforanstaltningerne som protektionisme og bruger forbrugerinteresser som argument. Sydeuropa finder foranstaltningerne utilstrækkelige til at beskytte deres fodtøjssektor mod uærlig konkurrence. Splittelsen i EU vokser og dermed også mistilliden.

Dumping er ikke det samme som ærlig konkurrence eller lavere omkostninger. Dumping er uærlig konkurrence, uanset om det skyldes, at de dumpende virksomheder modtager statsstøtte, eller at de presser lønudgifterne gennem børnearbejde. Når det gælder dumping, må vi slutte os sammen. Vi kan ikke uden videre afvise uærlig konkurrence, hvis fordelene for hele samfundet for en gangs skyld ser ud til at være større. Desværre bruger også min nederlandske regering dette argument imod, at der træffes antidumpingforanstaltninger. Sikke en vilkårlighed! Men hvem nyder godt af disse fordele? Ikke de europæiske forbrugere. Sidste år faldt importpriserne for sko fra lande uden for EU med 25 %, mens forbrugerpriserne forblev uændrede. Er kommissæren enig med mig i, at vi skal arbejde på en ny antidumpingpolitik, som udelukker vilkårlighed og skaber enhed i EU? Vi skal beskytte os imod uærlig konkurrence. Vi skal ikke blot beskytte vores producenter, men også vores forbrugere. De vil da sikkert heller ikke købe produkter, som børn har fremstillet? Vi må have rent tøj, rene sko og rene hænder.

 
  
MPphoto
 
 

  Syed Kamall (PPE-DE). - (EN) Hr. formand! Virkningen af disse toldsatser vil være, at skopriserne stiger for mine vælgere i London på et tidspunkt, hvor familier, navnlig lavindkomstfamilier, allerede kan forvente større energiregninger. Med disse toldsatser har EU effektivt pålagt forbrugerne en afgift i et forgæves forsøg på at beskytte skoproducenter i visse lande, som er nødt til at erkende, at de ikke kan producere sko billigere end asiatiske lande. Globaliseringen er et faktum, og vi europæere må ikke stikke hovedet i busken og gemme os for den. De mest succesfulde europæiske virksomheder har accepteret globaliseringen og outsourcet fremstilling af varer af lav værdi til Kina og Vietnam

Vi lyver os for os selv, hvis vi tror, at told på kinesiske og vietnamesiske sko vil føre til flere europæiske job. Detailhandlerne vil ganske enkelt udfylde hullerne med øget import fra andre lande som Indien og Indonesien, og det har i sandhed vist sig at være tilfældet.

Hvornår erkender vi, at frihandel er godt for de europæiske forbrugere og skaber flere og bedre job i det lange løb? Den kan være smertefuld for nogle, men EU vil drage fordel af den på længere sigt.

 
  
MPphoto
 
 

  Olli Rehn, medlem af Kommissionen. - (FI) Hr. formand, mine damer og herrer! Jeg vil allerførst på vegne af Kommissionen takke Dem alle sammen for Deres bidrag. De afspejler industriens og arbejdstagernes berettigede bekymringer og alvorlige overvejelser, hvad angår forbrugerne. Jeg vil viderebringe resultatet af denne forhandling til kommissær Mandelson og naturligvis også til alle mine kolleger. Dette er en meget vigtig sag, og vi vil overvåge den løbende.

Vi var lige fra begyndelsen klar over, at det ville blive en hård og kompliceret sag, og efter en grundig undersøgelse indførte Kommissionen i april midlertidig antidumpingtold. Alle betingelser for antidumpingtold var opfyldt, det hersker der ingen tvivl om. Rapporten viste, at Kina og Vietnam praktiserer dumping, og som følge heraf var det i Fællesskabets interesse at gribe ind.

I flere indlæg, bl.a. det sidste, blev der talt om forbrugerpriser. Dette har vi undersøgt nøje, og undersøgelserne viser, at disse løsninger sandsynligvis ikke får indflydelse på forbrugerpriserne. Det skyldes efter min opfattelse, at der er en betydelig merværdi mellem import og forbrugerpriser. Gennemsnitsimportprisen er 8 euro, men vi ved alle sammen, at sko i butikkerne normalt koster mange gange mere end det. Derfor vil virkningen af antidumpingtold være minimal, og under alle omstændigheder gælder den kun for 11 % af Unionens samlede import.

Hr. formand, som sagt vil jeg viderebringe denne forhandlings indhold og ånden i den til hr. Mandelson.

 
  
MPphoto
 
 

  Enrique Barón Crespo (PSE). - (ES) Hr. formand! Jeg noterer mig kommissær Rehns udtryk for misbilligelse, men jeg synes, at det, der er sket i dag, bør undersøges af formandskabet og Formandskonferencen, for det er udtryk for foragt for Parlamentet, især fra Rådets side. Med hensyn til Kommissionen håber jeg, at den ordner tingene hjemme og fortsætter sit arbejde til forsvar for de europæiske interesser.

 
  
MPphoto
 
 

  Formanden. - Tak, Deres bemærkninger er noteret.

Forhandlingen er afsluttet.

Skriftlige erklæringer (artikel 142)

 
  
MPphoto
 
 

  Ilda Figueiredo (GUE/NGL). - (PT) Hvis vi skal bevare produktion og beskæftigelse med rettigheder, må Kommissionen og Rådet bekymre sig mere om de produktive sektorer, især industrien, i de enkelte medlemsstater, og ikke kun de økonomiske gruppers internationale handelsinteresser.

Sektorer som fodtøj, tekstiler og beklædning er i særlig grad blevet ramt af den katastrofale politik med at liberalisere verdenshandelen inden for WTO. Tusindvis af arbejdspladser er gået tabt. Alene i Portugal gælder det skotøjsfabrikker som C&J Clarks i Arouca, Castelo de Paiva og Vila Nova de Gaia, fabrikken Rodhe i Trancoso og Ara i Avintes, hvortil kommer reduktioner på hundredvis af arbejdspladser hos Ecco og Rodhe i Santa Maria da Feira samt flere endnu i Felgueiras.

Denne politik har ikke blot ramt utallige mikrovirksomheder og små og mellemstore virksomheder og disses ansatte, men også den regionale udvikling i store områder i Portugal.

Der må derfor træffes nye foranstaltninger, og som et minimum må fristen for opretholdelse af toldbarrierer forlænges for at bevare produktion og beskæftigelse med rettigheder.

 
  
MPphoto
 
 

  Tokia Saïfi (PPE-DE). - (FR) Hr. formand! Det glæder mig meget, at de 25 medlemsstater endelig har vedtaget endelige antidumpingforanstaltninger i forbindelse med import af fodtøj fra Kina og Vietnam. Europæiske fabrikanter led store tab på eksportmarkedet og blev udsat for uretfærdig konkurrence. Det var derfor rigtigt at anvende de handelspolitiske beskyttelsesforanstaltninger, som EU råder over, og jeg vil minde om, at de er godkendt af WTO.

Endvidere undrer jeg mig over kommissær Mandelsons ønske om at bekæmpe protektionisme, og at han som led i den kommende reform, meddelelsen om et globalt Europa, sidestiller det med handelspolitiske beskyttelsesforanstaltninger. Jeg går ikke ind for beskyttede markeder, som er beskyttet mod konkurrence og ude af forbindelse med den udvikling, som globalisering medfører. Jeg går dog ind for at anvende lovreglerne, når konkurrencen på markederne er uretfærdig. Derfor skal sikkerheds- eller antidumpingforanstaltningerne under ingen omstændigheder placeres i samme kategori som protektionistiske instrumenter. Formålet med disse instrumenter er at beskytte europæiske fabrikanter mod uretfærdig konkurrence ved at kræve overholdelse af WTO's regler. Jeg spørger derfor kommissær Mandelson, hvad der egentlig er formålet med denne reform. Er det at vedtage disse instrumenter eller at svække dem?

 

17. Det Europæiske Genopbygningsagentur (forhandling)
MPphoto
 
 

  Formanden. - Næste punkt på dagsordenen er betænkning af Jelko Kacin for Udenrigsudvalget om forslag til Rådets forordning om ændring af forordning (EF) nr. 2667/2000 om Det Europæiske Genopbygningsagentur (KOM(2006)0162 - C6-0170/2006 - 2006/0057(CNS)) (A6-0285/2006).

 
  
MPphoto
 
 

  Olli Rehn, medlem af Kommissionen. - (EN) Hr. formand, mine damer og herrer! Jeg takker hr. Kacin mange gange for den positive vurdering af vores forslag i betænkningen.

Lad mig først forklare begrundelsen for forslaget. I slutningen af en periode med genopbygning og i betragtning af tiltrædelsesforberedelserne besluttede vi at revurdere mekanismerne til forvaltning af bistand i Balkanlandene, herunder Det Europæiske Genopbygningsagenturs fremtid. Vi forklarede vores syn på agenturets fremtid i en beretning forelagt i december sidste år, som blev sendt til Rådet og Europa-Parlamentet til orientering. Nødvendigheden af at forberede støttemodtagende lande på at påtage sig et finansielt ansvar for forvaltningen af EU-bistanden fik Kommissionen til at træffe beslutningen om at udfase agenturet, men samtidig forlænge dets nuværende mandat og status for en toårig periode, frem til 31. december 2008, med henblik på en gradvis udfasning af dets aktiviteter under CARDS.

I mellemtiden vil Kommissionen forberede programmeringen og gennemførelsen af instrumentet til førtiltrædelsesbistand med dekoncentreret forvaltning via vores delegationer i de berørte lande fra og med 2007. Så der er tale om både udfasning og indfasning på samme tid.

Den gældende forordning udløber den 31. december 2006, og derfor er det vigtigt, at ændringsforordningen er vedtaget i god tid inden årets udgang for at skabe sammenhæng i gennemførelsen af CARDS og retssikkerhed for agenturets personale. Der skal træffes en række administrative afgørelser umiddelbart efter vedtagelsen af denne forordning inden årets udgang.

Kommissionen er forpligtet til at sikre en effektiv udfasning af agenturet og samtidig indfasning af EU-delegationens forbindelseskontor med henblik på at yde støtte uden afbrydelser på en omkostningseffektiv måde. Dette er en kompleks proces, hvad angår overførsel af personale (i videst muligt omfang), overførsel af sager, afslutning af de resterende finansielle aktiviteter og træfning af de foranstaltninger, der er nødvendige for at sikre tilstrækkelige fysiske rammer til Kommissionens styrkede delegationer. Generaldirektøren for GD Udvidelse har oprettet en taskforce på direktørniveau til at overvåge og styre denne proces.

Kommissionen bifalder hr. Kacins forslag om løbende rapportering til Europa-Parlamentet om "de nuværende operationelle detaljer i forbindelse med overførselsplanen". Mine tjenestegrene vil altid stå til rådighed for Dem til at besvare Deres spørgsmål og løbende holde Dem underrettet. Af hensyn til den retlige klarhed vil jeg imidlertid foretrække, at dette ændringsforslag ikke inddrages i ændringsforordningen, som blot har til formål at forlænge agenturets mandat med yderligere to år.

 
  
MPphoto
 
 

  Jelko Kacin (ALDE), ordfører. - (SL) Hr. formand! Som ordfører for Serbien og ordfører for Gruppen Alliancen af Liberale og Demokrater for Europa for Albanien, Montenegro og Den Tidligere Jugoslaviske Republik Makedonien har jeg fulgt de politiske forhold i regionen meget nøje. Jeg er klar over, at udfasningen af agenturet vil falde sammen med en periode med afgørende udvikling på det vestlige Balkan. Vi har allerede været vidne til Montenegros uafhængighedserklæring, og nu står vi ikke blot over for lokal-, parlaments- og præsidentvalg, men også forfatningsafstemningen i Serbien. Den finder sted ved årets udgang, og selv om det i teorien ikke burde påvirke tidsplanen for beslutningen om Kosovos fremtidige status, vil det alligevel gøre det i praksis. Derfor har jeg udarbejdet to ændringsforslag, som jeg vil forelægge nu.

Som jeg sagde, da jeg forelagde min betænkning for Udenrigsudvalget, støtter jeg Kommissionens forslag om at udfase agenturet ved at forlænge dets mandat med yderligere to år. Agenturet vil bibeholde og forny sin nuværende status og sit nuværende mandat sammen med dets aktiviteter under Cards-programmet, men det vil blive udfaset og afløst af Kommissionens delegationer og kontorer, som skal forvalte IPA, vores nye finansieringsinstrument.

Agenturet blev grundlagt i 2000 som EU's hovedkontor for genopbygning i det krigshærgede Kosovo. Det udvidede senere sine operationer til Serbien, Montenegro og Den Tidligere Jugoslaviske Republik Makedonien. Agenturet er uafhængigt, og Rådet og Europa-Parlamentet forlænger hvert år dets mandat. Helt tilbage til dets grundlæggelse opererede det således på det præmis, at det var et midlertidigt organ, og at det på et tidspunkt ville blive erstattet. Nu, 10 år efter Kosovo-krisen, står det klart, at de nuværende midlertidige ordninger er utilstrækkelige og uhensigtsmæssige.

Landene på det vestlige Balkan er ved at gå fra en genopbygningsfase til en fase med forberedelse af deres eventuelle medlemskab af EU. At strømline EU's aktiviteter ved at overføre dem til Kommissionens delegationer er derfor den behørige og korrekte måde at demonstrere vores politiske forpligtelse over for landene på det vestlige Balkan på. Det vil også sikre, at vi udnytter EU's skatteyderes penge bedst muligt. Det er både fornuftigt og betimeligt at begynde at udfase agenturet nu, hvor aktiviteterne under Cards-programmet også bliver indstillet og afløst af det nye finansieringsinstrument IPA.

Jeg er overbevist om, at de nye strømlinede og rationaliserede ordninger for den politiske og økonomiske bistand, som EU tilbyder, vil få positiv indflydelse på regionens politiske og økonomiske stabilitet. I ændringsforslaget i mit oprindelige forslag anbefalede jeg, at vi for at samordne vores holdninger med Kommissionen udarbejder en detaljeret rapport om vores organisatoriske planer for overførsel. Som kommissæren sagde, anbefaler jeg i mit senere ændringsforslag, at Kommissionen hvert kvartal rapporterer til Parlamentet og Rådet om situationen i denne region. Men overførselsprocessen skal være løbende.

Kvartalsrapporterne skal indeholde kortfattede oplysninger om fremskridtene, hvad angår overførslen af de enkelte opgaver fra agenturet til de enkelte delegationer, og en vurdering af deres samarbejde i løbet af kvartalet. Rapporterne skal indeholde nye oplysninger, der er blevet indsamlet siden sidste rapport eller bliver indsamlet om kort tid, og der skal også fastsættes ny mål, der skal nås, i dem. Desuden skal rapporterne indeholde en oversigt over praktisk overførsel i modtagerlandene, navnlig hvad angår Den Tidligere Jugoslaviske Republik Makedonien, som stadig er et kandidatland, men desværre endnu ikke har en dato for indledning af forhandlinger.

I forbindelse med disse rapporter skal Kommissionen også forelægge foranstaltninger, som den agter at træffe for at fremme regionale projekter efter agenturets opløsning. Kommissionen skal ligeledes vedtage specifikke planer for opgradering af delegationerne som følge af adskillelsen af Serbien og Montenegro og i lyset af Kosovos fremtidige status, når den bliver fastlagt. Samtidig har jeg opfordret Kommissionen til at sikre, at al den værdifulde viden og tekniske ekspertise, som agenturet har samlet i løbet af de syv år, det har eksisteret, overføres til delegationerne.

 
  
MPphoto
 
 

  Paulo Casaca (PSE), ordfører for udtalelsen fra Budgetkontroludvalget. - (PT) Hr. formand, hr. kommissær, hr. Kacin! Jeg vil gerne på grundlag af to besøg, det ene i Thessaloniki og det andet i Kosovo, som Budgetkontroludvalget har aflagt, bevidne den fornyelse i EU's eksterne indsats, som Det Europæiske Genopbygningsagentur ved sin effektive indsats udgør.

Den er uden sidestykke i Fællesskabets aktionshistorie. Der ydes en eksemplarisk indsats på stedet i tæt forbindelse med lokale kræfter, og jeg mener, at det vil være en alvorlig fejl, hvis vi ikke også i andre sammenhænge drager nytte heraf.

Kommissionens og de europæiske fondes midler skal ikke blot overføres til FN, til ngo'er eller andre instanser uden reel evne til at forvalte dem på stedet.

Det Europæiske Genopbygningsagenturs har gjort særdeles nyttige erfaringer i så henseende, og jeg appellerer til Kommissionen om ikke at lade dem gå tabt, da det vil være stor skade for hele EU.

 
  
MPphoto
 
 

  Hannes Swoboda, for PSE-Gruppen. - (DE) Hr. formand! Først vil jeg gerne takke ordføreren hr. Kacin for hans arbejde. Vi er jo ikke altid enige, men det er altid interessant at arbejde sammen med ham og diskutere. Jeg er også helt enig i hans forslag.

Hr. Casaca har allerede sagt, at agenturet har gjort et godt stykke arbejde, og jeg tror, vi i EU kan være stolte af, at vi har oprettet dette agentur. Det har virkelig ydet et fremragende arbejde, og når det bliver sagt af en som hr. Casaca fra Budgetkontroludvalget, som naturligvis er særligt kritisk, så tæller det så meget desto mere.

Alligevel er jeg enig med kommissær Rehn i, at både tiderne og situationerne ændrer sig - de enkelte lande går forskellige veje, og tiden frem til medlemskab er ofte af forskellig længde. Men jeg vil også bede ham om at sørge for, at de mennesker, der har samlet gode erfaringer i disse lande, også fremover får mulighed for at yde godt arbejde for EU og for disse lande.

Ved denne lejlighed vil jeg også takke kommissær Rehn varmt for hans engagement for denne region. Det er nemlig meget vigtigt, at der er nogen, som har føling med regionen, som ved, at denne regions behov også skal behandles ud fra en samlet europæisk synsvinkel. Jeg vil gerne bede kommissæren - og jeg er sikker på, at han vil gøre det - om i de næste måneder, hvor der er en prekær situation i Bosnien-Hercegovina og i Kosovo, at gøre alt, hvad der er menneskeligt muligt, og at vi - Kommissionen, Europa-Parlamentet og forhåbentlig også Rådet - handler i fællesskab for at sikre stabiliteten i denne region. Meget af det arbejde, som agenturet har præsteret, ville nemlig blot blive tilintetgjort igen, hvis vi ikke med klare europæiske målsætninger sørger for, at vejen til EU er klar. Landene skal imidlertid i stigende omfang selv klare deres arbejde, ganske vist med vores hjælp og vores støtte, men vi kan ikke gøre deres arbejde for dem. Derfor er det meget vigtigt, at den ansvarlige kommissær udstikker en klar retning. Hvis han gør det, vil vi også støtte ham fuldt ud i det videre arbejde.

 
  
MPphoto
 
 

  Erik Meijer, for GUE/NGL-Gruppen. - (NL) Hr. formand! Nye medlemmers tiltrædelse af EU lykkes bedst, hvis demokrati, menneskerettigheder, miljøbeskyttelse og velfærd er på omtrent samme niveau som i de andre medlemsstater. Det Europæiske Genopbygningsagentur kan bidrage til ophævelse af en del af de forskelle, som stadig forsinker medlemskab for de syv lande på det vestlige Balkan. I de forløbne år er der opstået meningsforskelle om, hvor stor vægt dette agentur skal lægge på undervisning og infrastruktur, som der er stort behov for i disse lande, og på reformer. Disse reformer på områderne forvaltning, retsvæsen, politi og marked ønskes især eksternt. Internt forventes der derimod budgetstøtte til små projekter, som kan sættes i gang uafhængigt uden alt for meget bureaukrati, tilsyn og kontrol, kombineret med genopbygning af jernbaner, broer, dæmninger og drikkevandsreservoirer, som er beskadiget på grund af krig eller forsømmelse. Overdragelse af dette agenturs opgaver til Kommissionens delegationer og kontorer i 2009 er et radikalt indgreb. Jeg spørger Kommissionen, om den kun ønsker at forenkle EU's indblanding, eller om den også ønsker at opfylde lokale ønsker bedre.

 
  
MPphoto
 
 

  Panagiotis Beglitis (PSE). - (EL) Hr. formand! Jeg er også enig med de foregående talere i, at genopbygningsagenturet for Balkan spillede en meget vigtig rolle, ikke kun i starten med udsendelse af humanitær hjælp, men primært i genopbygningen og styrkelsen af de demokratiske reformer og konsolideringen af de demokratiske institutioner i landene på Vestbalkan. Dets rolle blev særlig styrket - for ikke at sige legitimeret - med de beslutninger, der blev truffet på Det Europæiske Råd i Thessaloniki i juni 2003 om at støtte de europæiske perspektiver for Balkanlandene, og denne støtte bør vi hele tiden forny i handling og beslutning. Denne rolle blev naturligvis mere effektiv, fordi Thessaloniki blev valgt som agenturets hjemsted på grund af byens geografiske placering i nærheden og dens viden om dette område.

Som vi så, blev agenturet oprettet i en vanskelig tid for Balkan. Jeg er bange for, at det også er en vanskelig tid lige nu med Kosovo-forhandlingerne, der er kørt ud på et sidespor, og derfor er det nødvendigt - og jeg vil gerne appellere til kommissær Rehn - at vi er særligt opmærksomme og øjeblikkeligt giver Kommissionens lokale repræsentationer i de vestlige balkanlandes hovedstæder nye beføjelser, så der ikke opstår tomrum. Der er ganske vist en overgangsperiode på to år, men det, vi bør sikre allerede nu, er at få overført erfaring og knowhow fra agenturet til Kommissionens lokale repræsentationer. Jeg vil også sige til Dem, hr. kommissær, at De er nødt til at være fleksibel og ikke dogmatisk, også med hensyn til en eventuel negativ udvikling på Balkan, og allerede nu sikre en forlængelse af Thessaloniki-agenturets drift i et stykke tid, også efter december 2008, alt efter hvad der sker på lokalt plan.

Til sidst vil jeg sige, at genopbygningsprocessen på Balkan ikke er en teknokratisk proces. Det er i bund og grund en politisk proces, og derfor bør Kommissionen regelmæssigt orientere Europa-Parlamentet, og jeg er enig med hr. Kacin i, at der bør forelægges jævnlige rapporter om aktiviteterne i de lokale …

(Formanden afbrød taleren)

 
  
MPphoto
 
 

  Józef Pinior (PSE). - (PL) Hr. formand! Kommissionen foreslår at nedlægge Det Europæiske Genopbygningsagentur, men også at forlænge det i to år indtil den 31. december 2008 og bibeholde dets status og mandat. I henhold til denne plan vil agenturet og dets aktiviteter blive udfaset gradvist og afløst af Kommissionens delegationer og kontorer, som vil blive forvaltet af et nyt finansieringsinstrument.

Reform og sikring af behørig finansiel forvaltning er af største betydning for EU. På den anden side bør udfasningen af Det Europæiske Genopbygningsagentur ikke foretages efter en fast tidsplan, men baseres på politiske og økonomiske kriterier og faktorer, hvilket vil gøre det muligt fuldt ud at udnytte dets potentiale, hvad angår ekspertviden og praktiske erfaringer. Det Europæiske Genopbygningsagentur bliver nedlagt på et tidspunkt, hvor der foregår politiske begivenheder, der er vigtige for udviklingen af det vestlige Balkan. Når Kommissionen nedlægger agenturet, må den sørge for at sikre stabilitet i regionen, og for, at FN's Sikkerhedsråd træffer beslutning om Kosovos status. Det bør være et vigtigt mål at sikre EU's rolle i denne proces.

 
  
MPphoto
 
 

  Justas Vincas Paleckis (PSE). - (LT) Hr. formand! Mens jeg har arbejdet i Europa-Parlamentet, har jeg haft lejlighed til at besøge lande i Det Tidligere Jugoslavien og Albanien og få et førstehåndsindtryk af, hvor værdifuldt det europæiske perspektiv er for disse lande. Det Europæiske Genopbygningsagentur har spillet og spiller fortsat en vigtig rolle for, at situationen stabiliseres, og reformerne støttes i regionen.

Efterhånden som vi udfaser agenturets aktiviteter, må de økonomiske og politiske følger af agenturets nedlæggelse og udnyttelsen af dets personales faglige erfaringer og viden overvejes. De kommende år vil blive afgørende for landene på det vestlige Balkan på deres vej mod EU, og nogle måder at løse Kosovo-problemet på kan endnu en gang splitte både regionen og meget andet.

Jeg bifalder forslagene til, hvordan den parlamentariske kontrol kan styrkes i denne fase af agenturets drift. I Kommissionens rapport bør der redegøres for, hvorvidt Kommissionens delegationer og kontorer, der overtager opgaven med at nedlægge agenturet, virkelig kan kompensere for denne nedlæggelse.

 
  
MPphoto
 
 

  Olli Rehn, medlem af Kommissionen. - (SV) Hr. formand! Ærede medlemmer! Jeg takker for Parlamentets støtte til Kommissionens beslutning om gradvis at afvikle Det Europæiske Genopbygningsagentur ved at lade det fortsætte dets aktiviteter under CARDS-programmet. Samtidigt med at IPA fases ind, får vi de bedst mulige forudsætninger for en fremgangsrig og fortsat støtte til de berørte lande på det vestlige Balkan. Mange medlemmer har udtrykt bekymring over, at EU mister ekspertviden. Vi er opsat på at beholde vores ekspertise og tilbyder derfor, så langt som muligt, personalet, som nu arbejder for Det Europæiske Genopbygningsagentur, at udføre den samme type arbejde i Kommissionens delegationer.

Hvad angår Montenegro og Kosovo, er Kommissionen ved at planlægge en velstruktureret delegation i Podgorica i Montenegro og en mulig opgradering af vores samarbejdskontor i Priština.

Hr. formand, jeg takker for Parlamentets støtte til vores stabiliserings- og integrationspolitik på det vestlige Balkan. Det er meget vigtigt, at vi arbejder sammen for de samme mål. Jeg er sikker på, at vi sammen kan opnå meget gode resultater for stabiliseringen af det vestlige Balkan og dets integration i EU.

 
  
MPphoto
 
 

  Formanden. - Jeg vil gerne takke kommissæren og alle talerne i denne forhandling. Jeg vil også takke tolkene for deres tålmodighed.

Forhandlingen er afsluttet.

Afstemningen finder sted i morgen kl. 11.00.

(Mødet udsat kl. 20.50 og genoptaget kl. 21.05)

 
  
  

FORSÆDE: Josep BORRELL FONTELLES
Formand

 

18. Indlæg af et minuts varighed (forretningsordenens artikel 144)
MPphoto
 
 

  Formanden. - Næste punkt på dagsordenen er indlæg af et minuts varighed om politisk vigtige sager.

 
  
MPphoto
 
 

  Czesław Adam Siekierski (PPE-DE). - (PL) Hr. formand! Polske landbrugere og eksportører af landbrugsvarer har nu i nogle måneder ikke kunnet eksportere deres varer til Den Russiske Føderation. I marts i år var Ukraine det sidste land, der forbød import af kød og kødprodukter fra Polen. Beslutningen blev truffet, uden at der blev givet nogen retlige grunde. Det er overraskende, at forhandlingerne mellem EU og Den Russiske Føderation ikke har ført til resultater. Måske lægger Kommissionen ikke tilstrækkelig vægt på handelsanliggender mellem Polen og Rusland og prioriterer de interesser, som EU og andre lande har. Derfor anmoder jeg endnu en gang Kommissionen om at gøre alt, hvad der står i dens magt for at få eksportforbuddet mod polske landbrugsvarer i Ukraine og Rusland ophævet. Dette er et problem, som henhører under Kommissionens kompetenceområde og også under dets ansvarsområde.

 
  
MPphoto
 
 

  Mario Borghezio (NI). - (IT) Hr. formand, mine damer og herrer! For nogle få timer siden blev der på et websted, som er kædet sammen med al-Qaeda, erklæret hellig krig via internettet, og alle verdens muslimske hackere blev opfordret til at bombardere kristne websteder, navnlig pavens. Det er efter min opfattelse en overordentligt alvorlig sag og et angreb på det grundlæggende princip om religionsfrihed.

Når friheden til at henvende sig til omverdenen gennem kommunikation er under angreb, navnlig på højeste niveau, og der sigtes til en religion, faktisk til et helt trossystem, bliver en af EU's grundlæggende værdier angrebet, nemlig princippet om religionsfrihed. Europa kan ikke tie om dette. Vi står over for en optrapning af aktioner og initiativer, som tager sigte på at ramme vores friheds grundlæggende principper. Vi må forsvare os mod en sådan arrogance og mod en sådan totalitær optrapning af islamisk, fundamentalistisk ekstremisme.

 
  
MPphoto
 
 

  Katalin Lévai (PSE). - (HU) Hr. formand! Som ungarsk medlem af Europa-Parlamentet mener jeg, at jeg bør reagere på den pludselige internationale interesse for mit hjemland.

Det er min overbevisning, at der er unødigt stor bekymring i Europa-Parlamentet over interne politiske stridigheder, og mine ungarske kolleger i oppositionen har bragt en atmosfære af koldkrigspolitik ind i denne bygning. Vi fik ikke vores mandat for at bringe konflikterne mellem vores nationale partier op på europæisk politisk plan, og dette tjener kun til at øge afstanden mellem de europæiske institutioner og EU's borgere. Det kan ikke være i nogens interesse at give et skævt billede af Ungarn og at ødelægge det positive billede af landet, som vi har arbejdet så hårdt på at skabe.

Hvis vi ønsker, at den faldende tiltro til EU og dets institutioner skal genoprettes, må vi sætte os ud over små interessekonflikter og engagere os i europæiske politikker for at klare de ikke ubetydelige udfordringer, som vi står over for. Den fremtidige udvidelse af Unionen, krænkelser af menneskerettighederne, de negative virkninger af globaliseringen og den effektive indsamling og udnyttelse af EU-midler til udvikling af oversete regioner er bare nogle få af disse. Vi har masser af opgaver, der venter.

 
  
MPphoto
 
 

  Marco Pannella (ALDE). - (IT) Hr. formand, mine damer og herrer! For under 24 timer siden var jeg i Moskva, og jeg var på et tidspunkt lige ved at tage parlamentsmedlemmernes emblem på, da jeg befandt mig blandt de tusindvis af mennesker, der viste Anna Politkovskaya den sidste ære. Så kom jeg til at tænke på, at det ville genere hendes blik, selv om hun ikke kunne se mig, at se vores emblem blive fremvist.

Journalisten Anna Politkovskaya fortalte os det, man ikke ønsker at se eller høre. På side 6 i dagens Le Monde kan man læse om mennesker, der blev arresteret i Moskva, fordi de sagde: "Georgiere, vi er på jeres side!" Georgiere, ikke tjetjenere. De symboler, som de, der blev arresteret, bar, var desuden Det Transnationale Radikale Partis. Den Liberale Gruppe har præsenteret Europa-Parlamentet for medlemmer af den tjetjenske regering i eksil, som kom for at meddele, at de havde valgt ikkevold. Det blev der ikke reageret på.

Hr. formand, jeg har et forslag: Lad os holde op med at kalde vores bygninger "Schuman" eller "Adenauer", lad os kalde dem "Daladier" og "Ollenhauer". Lad os fjerne disse navne, som vi ikke har ret til at bruge ...

(Formanden afbrød taleren)

 
  
MPphoto
 
 

  Kartika Tamara Liotard (GUE/NGL). - (NL) Hr. formand! Jeg vil gerne henlede Deres opmærksomhed på giftkatastrofen med Probo Koala, som fandt sted for nogle uger siden i Elfenbenskysten. Dens eftervirkninger kan endnu ikke overskues. Skibet har fået eller får snart tilladelse til at forlade Estland. Der er stadig stor uklarhed om, hvad der skal ske med giften og de kontaminerede besætningsmedlemmer. Min observatør, som rejste til Estland på mine vegne, er fuldstændig enig i, hvad kommissær Dimas sagde, nemlig, at dette blot er toppen af isbjerget. En sådan gift skulle aldrig have fået lov at forlade EU. Det er et brud på europæiske og internationale love. Efter at jeg gang på gang, til trods for tidligere tilladelse, er nægtet mulighed for at tale med besætningen på Probo Koala, kan jeg kun sige, at diverse ansvarlige bruger meget skumle kneb, når det gælder menneskeliv. Spillet er langtfra færdigt. Probo Emoe dukker allerede op i horisonten.

 
  
MPphoto
 
 

  Kinga Gál (PPE-DE). - (HU) Hr. formand! Som jeg nævnte på mødet i sidste uge i Udvalget om Borgernes Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender, er retsstatens største og mest konkrete resultat netop borgernes frie udøvelse af politiske rettigheder. Disse skal naturligvis ikke forveksles med utilstedelige voldshandlinger.

Derfor ønsker jeg at gøre Parlamentet opmærksom på de undersøgelser og de overtrædelser, der kræver undersøgelser, som fandt sted i Budapest om natten den 19. og 20. september, og hvis følger stadig kan mærkes i dag. De rejser tvivl om retsstatens effektivitet i Ungarn. Ifølge klagerne anvendte politiet overdreven magt de to pågældende dage, og det traf uforholdsmæssigt barske foranstaltninger, ikke bare over for demonstranterne, men også over for unge mennesker, herunder flere udlændinge, som befandt sig på gaden. Blandt de, der blev arresteret, straffet kollektivt og i visse tilfælde stadig er anholdt, var der nogle mennesker, som absolut intet havde med de voldelige begivenheder at gøre.

Det er vigtigt, at magt for at indskrænke grundlæggende menneskerettigheder og navnlig personlige frihedsrettigheder - såsom foreløbig arrestation og anholdelse - kun anvendes i tilfælde, hvor man er helt overbevist om, at dette virkelig er nødvendigt.

 
  
MPphoto
 
 

  Antonio De Blasio (PPE-DE). - (HU) Hr. formand! Den europæiske ånd er i fare i Ungarn, for vi bevæger os længere væk fra Europa. Den socialdemokratiske minister for lokalstyre og regionaludvikling gav i søndags et løfte til sine kolleger i koalitionen om, at han ville gennemføre de ændringer af retsforskrifterne, der skal til for at sikre, at udviklingsmidler fra EU i fremtiden fordeles på baggrund af partipolitiske overvejelser.

Hvis det bliver til noget, vil det ikke længere være valgte organer, der træffer afgørelse om anvendelse af midler fra EU's budget, det vil snarere være partipolitiske hensigter, der bestemmer kursen og dermed skaber grobund for ugennemsigtige og ukontrollable udgifter. Ikke nok med at denne erklæring truer Ungarns troværdighed i EU, den truer også udviklingen af en europæisk ånd i Ungarn, som kræver, at midler fra EU fremmer samhørighed og enhed i den ungarske befolkning baseret på gennemførelsen af demokratiets grundlæggende principper.

Den socialdemokratiske ministers bemærkninger peger utvetydigt på, at anvendelsen af EU's midler tjener til at berige eliten i det ungarske socialdemokratiske parti.

 
  
MPphoto
 
 

  Gyula Hegyi (PSE). - (EN) Hr. formand! I fredags opnåede den ungarske regering stort flertal i et tillidsvotum i det ungarske parlament. Som følge heraf er vores valuta blevet stærkere, de økonomiske udsigter er bedre, og Ungarn er vendt tilbage til hverdagen. Der er ingen generel krise i Budapest. Kun det ledende oppositionsparti, Fidesz, er i krise. De valgte medlemmer af det nationale parlament fører an i antidemokratiske demonstrationer i gaderne i stedet for at opponere mod regeringen i parlamentet. Mig bekendt bør valgte parlamentarikere arbejde i parlamentet og ikke på gaden, hvor højreekstremistiske urostiftere, som også demonstrerede, satte ild på en bygning, der husede en tv-station.

Det ville være meget klogt, hvis PPE-DE-Gruppen sagde til sine ungarske medlemmer, at parlamentarisk demokrati er ensbetydende med respekt for parlamentet, respekt for parlamentariske valg og strenge grænser mellem demokratisk politik og ikkeparlamentarisk ekstremisme.

 
  
MPphoto
 
 

  Marios Matsakis (ALDE). - (EN) Hr. formand! Der står i en rapport, som FN's Menneskerettighedskontor for Irak for nylig har offentliggjort, at de døde i Baghdads lighus ofte bærer tegn på forfærdelig tortur, herunder syreforbrændinger, fjernelse af øjne og tænder og sår påført med bor og negle. Menneskerettighedsorganisationerne har gang på gang rapporteret, at der foregår tortur i fængsler forvaltet af de amerikanske og britiske styrker og det irakiske justits- og forsvarsministerium og i fængsler kontrolleret af forskellige militære grupper. FN's Menneskerettighedskontors holdning er, at omfanget af turtur i Irak er værre i dag, end det var under Saddam Husseins terrorregime.

EU og især Parlamentet har pligt til at reagere behørigt på denne FN-rapport. Jeg opfordrer Dem og ligeledes Kommissionens formand og det finske formandskab til at fremsætte en klar erklæring om sagen hurtigst muligt.

 
  
MPphoto
 
 

  Bogusław Rogalski (IND/DEM). - (PL) Hr. formand! På Udenrigsudvalgets fortrolige møde sidste år om en ny partnerskabsaftale med Rusland, en PCA, optrådte udvalgets formand, hr. Brok, skandaløst. Han reagerede brysk på mit spørgsmål til hr. Mingarelli, som havde til opgave at forsikre de nye medlemsstater om, at den planlagte aftale med Rusland ikke ville påvirke deres energisikkerhed, og at aftalen ikke ville blive indgået på samme måde som aftalen om bygningen af den nordlige rørledning, dvs. at den ikke udelukkende ville værne om tyske interesser. Med hævet stemme svarede han, at det var den type spørgsmål, der kunne blive stillet på et valgmøde i hans land, og han afviste det uden at give taleren mulighed for at svare. Bortset fra at reaktionen i sig selv var temmelig arrogant og hånlig, tillod hr. Brok, at principperne om parlamentarisk demokrati, som er baseret på flere forskellige synspunkter og parlamentsmedlemmernes ytringsfrihed, blev krænket. Hans adfærd viste en ekstrem tendens i ledelsen af udvalget til at sikre de tysk-russiske forbindelsers ukrænkelighed.

Jeg beder formanden om at svare på dette og om at forklare, hvorfor hr. Brok forskelsbehandler parlamentsmedlemmer fra de nye medlemsstater.

 
  
MPphoto
 
 

  Marie Anne Isler Béguin (Verts/ALE). - (FR) Hr. formand! Én begivenhed jager en anden væk. Alligevel oplever vi nu live optrapningen af Ruslands krænkelser af bestemmelserne i folkeretten over for Georgien, nemlig bevillingen af russisk statsborgerskab til befolkningen i Sydossetien og Abkhasien, afvisningen af den fredsplan, som Georgien har foreslået, til løsning af konflikterne med separatistregionerne og lukningen af de to grænseovergange. Spændingen er yderligere øget efter Georgiens anholdelse af russiske spioner med repressalier fra Moskva, som jager og fanger georgiere og forsøger at kvæle sin nabo økonomisk ved unilateralt at indføre sanktioner og blokere handelen mellem Rusland og Georgien. Endelig gør præsident Putin ved at give indtryk af, at Rusland vil anerkende separatistregionerne, Sydossetien og Abkhasien, hvis Kosovo bliver selvstændigt, en løsning på konflikten endnu mere fjern. Listen er lang, og georgierne er fuldstændig forbitrede.

Stillet over for denne situation, som er lige ved at eksplodere, har EU en vigtig rolle at spille ved at få begge sider, og særlig Rusland i forbindelse med forhandlingerne mellem EU og Rusland, til forhandlingsbordet for at finde en løsning og få gjort en ende på denne latente konflikt i Sydkaukasus. Det kan vi gøre med naboskabspolitikken. En militær aktion ville være en total fiasko for EU's politikker.

 
  
MPphoto
 
 

  Carlo Fatuzzo (PPE-DE). - (IT) Hr. formand, mine damer og herrer! 10 milliarder euro er det beløb, som den italienske regering har skjult og afskrevet fra sin gæld, da den forelagde det nationale budget for 2007. Jeg takker Dem mange gange for at have givet mig ordet til gennem Parlamentet at gøre især Kommissionen bekendt med, at det budget, som De har modtaget fra den italienske regering, mangler en gældspost på 10 milliarder euro.

Hvem står regeringen i gæld til? Til de italienske pensionister, der har arbejdet i Schweiz og venter på udbetalingen af 10 milliarder euro, som den italienske regering ikke agter at betale, og - hvad værre er - som de har taget ud af budgettet. Ingen ved, at der er en gældspost på 10 milliarder euro i det italienske nationale budget. Jeg håber, at alle ved det fra i dag.

 
  
MPphoto
 
 

  Toomas Savi (ALDE). - (ET) Hr. formand! I lørdags var Rusland endnu en gang scene for et politisk mord. De første år af det 21. århundrede har klart vist, at retten til at sige sandheden i Rusland er et tabu, som folk alt for ofte må betale den højeste pris for - nemlig med deres liv.

Politisk luskeri er blevet en del af hverdagen i Rusland, og det må vi desværre også acceptere. Anna Politkovskayas kamp for demokrati, menneskerettigheder og ytringsfrihed er det bedste, der overhovedet kunne gøres for det fremtidige Ruslands interesser og for et bedre Europa.

Mine damer og herrer, jeg er overbevist om og håber, at Parlamentet og det uofficielle møde mellem stats- og regeringschefer under den uformelle middag i Lahti den 20. oktober kan lægge tilstrækkeligt pres på præsident Putin til at sikre, at sandheden om denne forfærdelige uretfærdighed kommer for en dag hurtigst muligt, og at alle de involverede bliver retsforfulgt.

 
  
MPphoto
 
 

  Leopold Józef Rutowicz (NI). - (PL) Hr. formand! Jeg vil gerne rejse spørgsmålet om manglende adgang til vand, der er et stigende problem for mange borgere i Europa.

Vand er en forudsætning for liv og økonomisk aktivitet. De konstant stigende temperaturer i de 25 medlemsstater (0,2 oC i løbet af 10 år) og de faldende nedbørsmængder i mange regioner har desværre gjort det stadig vanskeligere for mange borgere at få adgang til vand, hvilket medfører tab inden for landbruget og problemer i fremstillingsindustrien. Vandsituationen forværres hurtigt, og investeringer i fornyelse af vandressourcerne og vandbevaring er en langsigtet og bekostelig proces. Det er således nødvendigt at tilrettelægge uddannelsestiltag og udveksling af erfaringer og at udbrede bedste praksis og metoder til rationel anvendelse af vand og vandbevaring. De økonomiske aktiviteter bør også omlægges med henblik på rationalisering af vandressourcerne på alle økonomiske områder. Vandmangel kan blive en hindring for landbrugsproduktionen, herunder især for produktionen af råmaterialer til biobrændsel, der ikke giver forsyningsmæssige problemer. Vandsituationen skal overvåges konstant, og Parlamentet skal underrettes løbende …

(Formanden fratog taleren ordet)

 
  
MPphoto
 
 

  Danutė Budreikaitė (ALDE). - (LT) Hr. formand! Undervejs til verdensmesterskabet i basketball for kvinder blev de litauiske basketballspillere holdt tilbage i Fransk Guyana på vej til Brasilien og fik ikke tilladelse til at rejse før efter fire dage. Brasilien nægtede at slippe nogen ind, der ikke var vaccineret mod gul feber.

Efter den efterfølgende vaccination og den brasilianske undervisningsministers forsikring om, at alt ville gå i orden, nåede det litauiske hold endelig frem til Belen i Brasilien med chartret fly. Immigrationsmyndighederne tvang dem imidlertid på grov vis om bord igen, hvorefter de blev sendt tilbage til Cayenne.

De litauiske basketballspillere var de eneste, der fik en sådan behandling. Andre europæere, der blev vaccineret samtidig, fik lov til at slippe ind i Belen. Brasilianske embedsmænd gjorde det klart, at tyske spillere ikke ville få problemer i denne forbindelse.

Hvorfor anvendes der dobbeltstandarder i forhold til Litauen, således at forstå, at vi behandles, som om vi ikke var en EU-medlemsstat? Det er tilsyneladende nødvendigt at afsætte flere ressourcer til oplysningskampagner om nye EU-lande, ikke blot i EU, men også uden for EU.

 
  
MPphoto
 
 

  Laima Liucija Andrikienė (PPE-DE). - (LT) Hr. formand! Kan en mus virkelig skræmme en elefant? Det kan den tilsyneladende godt, og den aktuelle krise mellem Rusland og Georgien vidner herom.

EU kan vælge, hvordan den ønsker at reagere på begivenheder i nabolande. EU kan nøjes med at fremsætte en erklæring eller deltage aktivt i en fredelig bilæggelse af denne konflikt.

Jeg glæder mig over den belgiske udenrigsminister hr. De Guchts deltagelse i forbindelse med udleveringen af de russiske embedsmænd til Rusland og hans erklæring fremsat på vegne af EU. Dette er imidlertid stadig ikke tilstrækkeligt.

Hvis Rusland overvejer muligheden for at løse konflikten med Georgien gennem militære aktioner, mener jeg, at EU må gøre en kraftig indsats for at sætte en øjeblikkelig stopper for deporteringen af georgiere fra Rusland og udarbejdelsen af lister over elever i skoler i Moskva med georgiske efternavne, da dette minder os om nazi-Tysklands politik og deporteringen af statsborgere af jødisk herkomst.

I forbindelse med deporteringerne efter den sovjetiske besættelse blev mine forældre transporteret til Sibirien i kreaturvogne. Transportmidlet er et andet i dag, hvor georgiere deporteres fra Moskva i fragtfly. Vi kan ikke fortsat tillade disse handlinger og denne politik.

 
  
MPphoto
 
 

  Lidia Joanna Geringer de Oedenberg (PSE). - (PL) Hr. formand! I maj i år vedtog vi under andenbehandlingen Europa-Parlamentets og Rådets forordning om ernærings- og sundhedsanprisninger af fødevarer, hvori det angives, at fødevareproducenterne pr. 1. januar 2007 skal anføre korrekte oplysninger om fødevarers egenskaber på emballagen. Dette betyder i praksis, at alle fødevarernes gavnlige virkninger for sundheden skal bekræftes af uafhængige laboratorier.

Disse bestemmelser vil desværre kun være til gavn for forbrugerne på overfladen. Der er desuden risiko for, at de små og mellemstore virksomheders produkter forsvinder som følge af EU-forordningen, idet disse virksomheder ikke har råd til undersøgelser af samme standard som velhavende europæiske virksomheder. Forbrugerne vil faktisk få færre og færre valgmuligheder, de vil ikke kunne træffe informerede købsbeslutninger, og de vil stadig ikke vide, hvad de rent faktisk har købt. En sådan konkurrences destruktive virkning kan begrænses gennem indførelse af licensering af retten til at udstede vejledende sundhedssymboler og ved at skabe et ensartet system for anerkendelse af sunde produkter. Det er også afgørende at yde særlig støtte til små og mellemstore virksomheder, hvis produkter ofte er af højere kvalitet end de store virksomheders produkter på det indre marked.

 
  
MPphoto
 
 

  Andrzej Tomasz Zapałowski (IND/DEM). - (PL) Hr. formand! Republikken Litauen opnåede uafhængighed for lidt over 10 år siden. Dette blev fejret i alle de demokratiske lande i Europa. Litauen påbegyndte gennemførelsen af sociale og økonomiske reformer med det formål at fjerne alle spor efter den sovjetiske besættelse. Det store polske mindretal (10 % af den samlede befolkning), der har boet i områderne omkring hovedstaden Vilnius i århundreder, spillede en vigtig rolle i kampen for uafhængighed. Selv om det sovjetiske styre kollapsede for mange år siden, har de litauiske myndigheder endnu ikke leveret den jord, som blev konfiskeret af besættelsesstyrkerne, tilbage til polakkerne, og på trods af en lang række aftaler har Litauen nægtet at tillade, at polske navne skrives på polsk, idet de insisterer på, at de skrives på litauisk. Disse tiltag er en klar krænkelse af europæiske regler om nationale og etniske mindretal i EU-medlemsstaterne.

 
  
MPphoto
 
 

  Oldřich Vlasák (PPE-DE). - (CS) Hr. formand, mine damer og herrer! Jeg vil gerne henlede Parlamentets opmærksomhed på et alvorligt problem i Den Tjekkiske Republik relateret til anvendelsen af samhørighedsfonde til modernisering af spildevandssektoren. For at opfylde vores forpligtelser i henhold til direktivet om rensning af spildevand er vi nødt til at investere over 4 millioner euro inden 2010, dvs. over 10 % af vores årlige nationale budget. Vi er naturligvis enige om, at dette ikke kan lade sig gøre uden EU-støtte. Jeg kan derfor ikke forstå, at Kommissionen nu gennem halvandet år har ligget inde med uberørte projekter, der har til formål at forsyne tjekkiske byer med rent vand. Disse projekter er blevet fremlagt af vores vandselskaber og er baseret på en operationel model, der opfylder kravene i fællesskabslovgivningen. På trods heraf nægter tjenestemænd fra Kommissionen efter forgodtbefindende at give grønt lys herfor og forsøger i stedet for at diktere os, de valgte repræsentanter fra disse byer, hvilke kontrakter, vi bør indgå, og hvordan vi bør løse problemerne i vandsektoren. Vi må huske på, at Den Tjekkiske Republik ligger midt i Europa, og at de største europæiske floder har deres udspring her og flyder ind i nabolandene. Der er derfor ikke blot tale om et tjekkisk problem, men også et europæisk problem.

 
  
MPphoto
 
 

  Marco Cappato (ALDE). - (IT) Hr. formand, mine damer og herrer! Jeg har understreget, at erklæringen fra hr. Barroso, formanden for Kommissionen, forud for afstemningen i Parlamentet om Eurlings-betænkningen om Tyrkiet, var uheldig, eftersom hr. Barroso påvirkede afstemningen med sine negative bemærkninger, der havde til formål at afvise Tyrkiets udsigter til medlemskab. I lyset af hr. Rehns og hr. Verheugens efterfølgende bemærkninger får man det indtryk, at hr. Barroso manglede fremsyn, ikke kun i forhold til Parlamentet, men også i forhold til Kommissionen.

Jeg ønsker at udtrykke min fulde støtte til hr. Verheugens erklæring, hvori han bekræftede formålet med Tyrkiets fulde medlemskab af EU og understregede, at det er i vores interesse, at Tyrkiet er knyttet til Vesten, dvs. et demokratisk Tyrkiet baseret på retsstatsprincippet, som overholder menneskerettighederne og beskytter mindretalsrettighederne. Jeg mener, at vi skal holde fast i målsætningen om et EU, der er i stand til at fremme demokrati og retsstatsprincippet og - tillad mig hr. formand - et EU, der burde have haft mod til at sende repræsentanter fra Parlamentet, Kommissionen og Rådet til Anna Politkovskajas begravelse, hvilket ikke skete.

 
  
MPphoto
 
 

  Nils Lundgren (IND/DEM). - (SV) Hr. formand! De fremførte for nylig, at den historiske dimension med EU-sædet i Strasbourg ikke kan opfattes på samme måde i visse nordiske lande, som ikke deltog i Anden Verdenskrig. De nordiske borgere led ikke tilstrækkeligt under Anden Verdenskrig til at kunne forstå den symbolske værdi, som Europa-Parlamentet i Strasbourg har. Derfor kunne nordisk kritik af Europa-Parlamentets dyre pendleri til Strasbourg affærdiges.

Deres udtalelse var naturligvis historisk set helt fejlagtig - Finland, Norge og Danmark var med i Anden Verdenskrig - men det er også bemærkelsesværdigt i en anden henseende. Europa-Parlamentets formand mener altså helt alvorligt, at vi ikke skal lytte til synspunkter på Europa-Parlamentets mødesteder fra borgere og medlemmer af Europa-Parlamentet, hvis de kommer fra lande, som ikke var med i Anden Verdenskrig. Det er en grotesk idé, hvis eneste forsonende træk er, at vi så heller ikke behøver lytte til Dem, hr. formand, eftersom Spanien også var et land, der var nonkombattant i Anden Verdenskrig. Tankegangen er urimelig. Befolkningerne i Irland, Portugal, Spanien og Sverige i dag har samme ret til at blive hørt i den aktuelle forhandling på lige fod med de øvrige nationaliteter. Det er en skandale, at den, som er blevet betroet hvervet som formand for Europa-Parlamentet, har en så dårlig dømmekraft, at han mener have ret til at fortælle os, hvem vi skal lytte til, og hvem vi skal forsøge at få til at tie stille.

(Formanden fratog taleren ordet)

 
  
MPphoto
 
 

  Formanden. - Mange tak, hr. Lundgren. Jeg spørger mig selv, om De har haft tid til at læse det brev, hvormed jeg har besvaret det brev, der er fremsendt af flere medlemmer, og som også er fremsendt til Dem. Har De læst det? For hvis De har læst det, forstår jeg ikke Deres spørgsmål. De bliver ved med at sige ting, der er helt forkerte.

Jeg har i dette brev forklaret alle, hvad det er, jeg har sagt. Det, jeg har sagt, har ikke noget at gøre med det, som De siger, at jeg har sagt. I brevet forklarer jeg tydeligt, at jeg har begrænset mig til at påpege, at et lands synspunkter kan være påvirket af den kendsgerning, at det ikke deltog i verdenskrigen. Det fratager ingen retten til at give udtryk for sin mening. Det betyder ikke, at vi ikke skal lytte til deres mening. Jeg påpeger blot, at de har forskellige opfattelser, og at en af grundene hertil er, at de har forskellige historier.

Hvorfor siger De, at Parlamentets formand nægter nogen retten til at ytre sig? Anser De mig for så dum, at jeg vil nægte nogen borger at ytre sig som følge af landets historie?

Alle har naturligvis ret til at give deres mening til kende. Jeg begrænser mig til at påpege, at meningerne kan være forskellige på baggrund af forskellige historiske årsager. Jeg forstår ærligt talt ikke, hvorfor der er opstået en så absurd debat om en forfalskning af mine ord, som De beklageligvis insisterer på at foretage.

 
  
MPphoto
 
 

  Árpád Duka-Zólyomi (PPE-DE). - (HU) Hr. formand! Konflikten mellem Georgien og Rusland og en debat om disse meget foruroligende spændinger er desværre ikke på dagsordenen. Det ville ellers være betimeligt at drøfte dette spørgsmål i dag.

Der sker ting i Kaukasus, der umiddelbart kan forekomme besynderlige, men som i realiteten er en naturlig følge af forbindelserne mellem Rusland og Georgien gennem de sidste 15 år. Gengældelsen og straffen efter afsløringen af en gruppe russiske spioner minder om en krigslignende situation. Det er uacceptabelt, at russerne udviser georgiske statsborgere på grundlag af etnisk herkomst. Der er tale om en krænkelse af menneskerettighederne og borgerrettighederne. Det er åbenlyst, at Den Russiske Føderation ikke kan acceptere, at den har mistet sin indflydelse i Georgien. Rusland har vanskeligt ved at klare denne situation, da landet føler, at dens stormagtsidentitet er truet.

Rådet, Kommissionen og Parlamentet har et stort ansvar. De er nødt til at gribe mere beslutsomt ind og forhandle med russerne. Vi bliver for det første nødt til at finde ud af, hvad Georgiens territoriale integritet indebærer, idet denne tolkes meget forskelligt i øjeblikket. Der kan kun findes en løsning gennem fredelige midler, og vi skal sikre, at der ikke udbryder en ny væbnet konflikt i regionen.

 
  
MPphoto
 
 

  Marian Harkin (ALDE). - (EN) Hr. formand! Jeg vil gerne gøre opmærksom på det europæiske perspektiv ved Ryanairs foreslåede overtagelse af Aer Lingus. Indtil for nylig var Aer Lingus det irske nationale statsejede luftfartsselskab. Det havde en sund økonomi, men var nødt til at rejse penge til fornyelse af flåden. Den irske regering sagde, at EU ikke ville tillade nogen statslig investering i flyselskabet, hvilket er nyt for mig. Mig bekendt har en stat mulighed for at investere i flyselskaber, hvis de befinder sig i en sund økonomisk situation - og det gjorde Aer Lingus. Dette er endnu et eksempel på "giv Bruxelles skylden"-mentaliteten, hvorved en national regering kan forklare sine egne handlinger ved at sige "det vil EU ikke tillade", selv om det ikke nødvendigvis er tilfældet. Nå, men det er historie, og nu har Aer Lingus' største konkurrent, Ryanair, givet et overtagelsestilbud.

På en måde er det ironisk, at vi på den ene side giver EU skylden for den aktuelle situation, når det ikke er skyldigt i noget, samtidig med at vi uden tvivl vil forlange, at Kommissionens GD Konkurrence bremser overtagelsen, for at redde os selv fra vores egne handlinger og beskytte os mod følgerne af disse handlinger.

 
  
MPphoto
 
 

  Pedro Guerreiro (GUE/NGL). - (PT) Hr. formand! Jeg vil gerne benytte denne lejlighed til at sende min hilsen til de portugisiske arbejdere og deres fagforbund, CGT-IN, på den kampdag, som de afholder i morgen, den 12. oktober, i protest mod den højrepolitik, der føres i Portugal. De portugisiske arbejdere kæmper bl.a. imod regeringens socialpolitiske forslag om at hæve pensionsalderen og sætte pensionerne ned og for at bevare og øge landets produktion, oprette arbejdspladser med rettigheder, bevare offentlige tjenesteydelser og en offentlig sektor til gavn for borgerne og for kollektive overenskomster, højere løn og retfærdig indkomstfordeling.

Jeg vil også gerne, hr. formand, tilføje en bemærkning om Domstolens nylige afgørelse i sagen Cadman om forældreorlov og lønfastsættelse for at sige, at jeg finder det ganske uacceptabelt, at den indebærer og kan bruges til at underminere princippet om "lige løn for lige arbejde", et princip, der i øvrigt er indeholdt i den portugisiske grundlovs artikel 59.

 
  
MPphoto
 
 

  Milan Gaľa (PPE-DE). - (SK) Hr. formand! I juni udarbejdede Kommissionen et forslag om en reduktion af vindyrkningsarealerne i EU. Ifølge forslaget skal tab og følger af denne reduktion opvejes af en pakke med direkte betalinger til landbruget på i alt 2,4 milliarder euro. Dette forslag berører næsten 12 % af det samlede vindyrkningsareal eller med andre ord ca. 4.000 ha fordelt på ca. 1,5 millioner vinavlere. Med dette forslag kan vinproduktionen i Slovakiet, der er steget betydeligt i løbet af de seneste år, navnlig i kvalitetsmæssig henseende, blive fuldstændig undermineret. Det kommer desuden på et tidspunkt, hvor slovakiske vine bliver mere og mere konkurrencedygtige på markederne i EU.

Med Kommissionens forslag indføres der også forbud mod tilsætning af sukker i visse vintyper, selv om der er tale om en traditionel metode i mit hjemland, da vine fra Slovakiet er mere syreholdige, hvilket er typisk for regionen. Jeg sætter ikke spørgsmålstegn ved behovet for at reformere det europæiske vinmarked, men jeg mener, at vi bør søge andre løsninger.

 
  
MPphoto
 
 

  Gerard Batten (IND/DEM). - (EN) Hr. formand! I næste uge besøger Udvalget om Borgernes Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender Algeriet. Men et af de algeriske visumkrav er, at der ikke er noget israelsk visumstempel i passet. Hr. Gaubert opdagede dette og var med rette rystet over denne åbenlyse antisemitisme. Han forlangte en forklaring. Sagen blev henvist til Dem, hr. formand, og De blev anmodet om at gøre forestillinger over for algerierne. Jeg forstår, at De nægtede at gøre det og sagde, at det var op til de enkelt parlamentsmedlemmer. Hr. Gaubert har med rette afslået at tage med på rejsen.

Dette rejser to vigtige spørgsmål. Hvorfor har EU for det første sendt næsten 1 milliard euro til Algeriet siden 1996, når landet fører en åbenlyst antisemitisk politik? EU bør standse disse betalinger omgående.

Det andet problem er Deres åbenlyse pligtforsømmelse, hr. formand, når De kunne have taget kampen op mod Algeriets antisemitisme med støtte i Deres embedes indflydelse. Vær venlig at revurdere spørgsmålet og afhjælpe situationen.

 
  
MPphoto
 
 

  Formanden. - Sagen er, at jeg ikke ved, hvem De henviser til, hr. medlem, men De må gerne forklare mig det. Hvis De vil være så venlig at give mig flere detaljer, kan jeg se, om jeg har gjort min pligt eller ej, og i påkommende tilfælde komme med en berigtigelse.

Jeg er til Deres rådighed, så De kan bedre kan forklare, hvad De henviser til.

 
  
MPphoto
 
 

  Witold Tomczak (IND/DEM). - (PL) Hr. formand! Dagens forhandling om bærfrugtsektoren giver anledning til at håbe, at den indsats, der er blevet gjort gennem to år på at ændre organiseringen af markedet for frugt og grøntsager, nu begynder at virke. Er det ikke underligt, at den medlemsstat, der leverer 90 % af EU's frosne jordbær, var nødt til at vente så længe på en afgørelse om indførelse af beskyttelsestoldsatser? Mange polske landmænd har lidt enorme tab i løbet af de seneste år, mens de ventede på, at der blev sat en stopper for den kinesiske dumping af markedet. Ingen vil erstatte dem disse tab. Markedet for frugt og grøntsager er ikke begrænset til jordbær. De 18 største produkttyper, som de nye medlemsstater har indført, er endnu ikke omfattet af regulering. Der er navnlig tale om madæbler. Der vil snart komme protester fra polske æbleavlere over de lave priser, som forarbejdningsindustrien tilbyder dem.

Parlamentet har gennem to år forsøgt at regulere dette segment inden for markedet for frugt og grøntsager, indtil videre uden held. Lad det være nok at sige, at æbler er det største høstprodukt i EU (de tegner sig for 32 % af al høstet frugt), og EU er også en stor importør af denne frugt. Hvor længe skal vi vente på, at dette segment og andre segmenter på markedet for frugt og grøntsager reguleres som lovet i Parlamentets beslutning om forenkling af den fælles markedsordning for frugt og grøntsager af 11. maj 2005? Vil Kommissionen følge op på denne beslutning?

 
  
MPphoto
 
 

  Formanden. - Et medlem af sekretariatet vil kontakte hr. Batten for at få at vide, hvad det drejer sig om, når han taler om forbindelserne med Algeriet, og om formanden gør sin pligt.

Forhandlingen er afsluttet.

 
  
  

FORSÆDE: Luigi COCILOVO
Næstformand

 

19. Dyrebeskyttelse og dyrevelfærd (2006-2010) (forhandling)
MPphoto
 
 

  Formanden. - Næste punkt på dagsordenen er betænkning af Elisabeth Jeggle for Udvalget om Landbrug og Udvikling af Landdistrikter om en EF-handlingsplan for dyrebeskyttelse og dyrevelfærd (2006-2010) (2006/2046(INI)) (A6-0290/2006).

 
  
MPphoto
 
 

  Elisabeth Jeggle (PPE-DE), ordfører. - (DE) Hr. formand, fru kommissær, mine damer og herrer! Den 23. januar 2006 fremlagde Kommissionen en meddelelse om en EF-handlingsplan for dyrebeskyttelse og dyrevelfærd (2006-2010).

Den betænkning, som jeg som Parlamentets ordfører har udarbejdet om denne meddelelse, blev vedtaget enstemmigt i Landbrugsudvalget den 12. september. Med handlingsplanen for dyrevelfærd skal Fællesskabets aktiviteter, som hidtil har været fordelt på forskellige tjenestegrene i Kommissionen, forskellige råd og politiske områder, samles og struktureres efter fælles retningslinjer.

Dyrevelfærd er et følelsesmæssigt og politisk yderst følsomt emne. I vores civilsamfund må dyrevelfærd være en selvfølge i overensstemmelse med dyrenes specifikke behov og krav. På dette grundlag er det vigtigt for mig som ordfører, at vi i EU skaber et fælles niveau for dyrevelfærd. Kommissionen understreger hele tiden, at vores allerede høje og senere endnu bedre standard for dyrevelfærd i EU er et forbillede for verden. Udvalget var med stort flertal enig i min understregning af, at det er nødvendigt med nøjagtige konsekvensvurderinger for alle lovgivningsmæssige dyrevelfærdsinitiativer. Og det er kun konsekvent at kræve de høje dyrevelfærdsstandarder under forhandlinger med WTO og i bilaterale aftaler.

Ærlig dyrevelfærd må ikke kun handle om landbrugsdyr og forsøgsdyr, den skal omfatte alle dyr. Ligeledes skal der også tages højde for de fremskridt, der er gjort. Netop forsøgsdyrene ligger mange kolleger og mange mennesker, som har skrevet til mig, særligt på sinde. Bestræbelserne for dyrevelfærd inden for den videnskabelige forskning er imidlertid blevet betydeligt forbedret i de seneste år. Der er udviklet mange alternativer til dyreforsøg for at gøre 3-R-princippet til virkelighed. Selv om der alligevel stadig er en del at gøre på dette område, så mener jeg, at vi er på rette vej. På grundlag af yderligere forskning støtter betænkningen bestræbelserne for at erstatte dyreforsøg med alternative metoder. Derfor kræver vi konsekvent, at der også stilles midler fra det syvende forskningsrammeprogram til rådighed. Indikatorer for dyrevelfærd, som er baseret på et nøjagtigt videnskabeligt grundlag, er det sikreste grundlag at videreudvikle en gennemførlig dyrevelfærd på.

Denne grundlagsrapport for perioden 2006-2010 skal ikke beskrive specifikke enkeltinitiativer. Vi støtter ikke ændringsforslag, som kræver national, uforbindende anvendelse af frivillige standarder for dyrevelfærd. I betænkningen kræves det udtrykkeligt, at der sker en korrekt anvendelse og håndhævelse af de allerede eksisterende bestemmelser om dyrevelfærd, f.eks. inden for dyretransporter. Vi hilser forslaget om forbud mod import af katte- og hundeskind velkommen og kræver faste initiativer til begrænsning af handelen med sælprodukter. Det er blevet understreget, at tiltrædelseslandene skal tilpasse deres retsforskrifter. Og vi støtter klart et enkelt og obligatorisk EU-dyrevelfærdsmærke.

Der er 14 ændringsforslag, vi går ind for ændringsforslag 2, 3, 4, 5, 6, 7, 8, 12, 14, og vi er imod ændringsforslag 1, ændringsforslag 9, ændringsforslag 10 og ændringsforslag 13. Vi har bedt om delt afstemning om nr. 5, nr. 7a, nr. 29, nr. 54 og nr. 71.

Fru kommissær, hr. kommissær Kyprianou er i Brasilien i øjeblikket. Jeg er sikker på, at han vil tale positivt om de europæiske standarder for dyrevelfærd. Jeg håber, at han også vil tale om de mangler ved landbrugsprodukter fra Brasilien, der importeres til EU, som det europæiske Levnedsmiddel- og Veterinærkontor gentagne gange har konstateret. Konkurrenceforvridninger skader det europæiske landbrug og de europæiske forbrugere. De krævede standarder for dyrevelfærd i Europa skal også have en positiv virkning på vores konkurrenceevne. Jeg takker Dem hjerteligt, og jeg takker alle kollegerne for det gode samarbejde.

 
  
MPphoto
 
 

  Neelie Kroes, medlem af Kommissionen. - (EN) Hr. formand! Jeg er taknemmelig for det store arbejde med EF's handlingsplan for dyrebeskyttelse og dyrevelfærd, som medlemmerne af de relevante udvalg har udført. Jeg vil især anerkende fru Jeggles indsats med dette vigtige initiativ.

Dyrevelfærd har stor betydning for EU's borgere, interessenter og medlemmer af Parlamentet. De har alle sammen højrøstet krævet højere standarder for dyrebeskyttelse, ikke bare i EU, men over hele verden. Kommissionen arbejder hårdt og med en vis succes på at skabe øget international konsensus om dyrevelfærd. F.eks. har vi deltaget i udarbejdelsen af Verdensorganisationen for Dyresundheds dyrevelfærdsstandarder. Vi må huske på, at spørgsmålet ikke er begrænset til opdrættede dyr, men også omfatter forsøgsdyr, dyr i zoologiske haver og cirkus og vilde dyr.

Handlingsplanen er et forsøg på at fremme en bred tilgang til dyrevelfærd, der omfatter alle interessenter, så alle spiller en rolle. Dyrevelfærd vedrører ikke kun landbrugere og mennesker, der håndterer dyr, for forskere, erhvervsliv, borgere og regeringer spiller også en rolle. Desuden er det et område, som kan gøre sektorer i EU's økonomi mere konkurrencedygtige, og den foreslåede etablering af en europæisk informationsplatform vil fremme åben dialog og udveksling af ekspertise og erfaringer.

Der er også stærke forbindelser med andre fællesskabspolitikker, f.eks. Lissabon-strategien om vækst og beskæftigelse, princippet om bedre lovgivning og behørig opmærksomhed på de videnskabelige, sociale og økonomiske principper, der ligger til grund for fællesskabspolitikkerne. Som det fremhæves i Parlamentets betænkning og i det østrigske formandskabs konklusioner, kræves der mere forskning for at udfylde hullerne i vores viden og styrke det videnskabelige grundlag for vores politikker. Navnlig er udvikling og validering af objektive forskningsbaserede indikatorer for dyrevelfærd afgørende for, at handlingsplanen kan gennemføres med succes. Dette arbejde kan forbedres ved, at der oprettes et fællesskabscenter for dyrebeskyttelse og dyrevelfærd. Kommissionen skal og vil i de kommende måneder høre en lang række instanser, herunder medlemsstater og interessenter, om forventningerne til et sådant center.

Under gennemførelsen af handlingsplanen er Kommissionen ivrig efter at sikre, at politikkerne udvikles og gennemføres mere sammenhængende og konsekvent, hvilket vi er klart forpligtede til i henhold til protokollen til EF-traktaten.

EU's borgere lægger stor vægt på dyrevelfærd, og jeg glæder mig over Parlamentets positive holdning til vores initiativ. Kommissionen vil være meget opmærksom på de problemer, der er fremhævet i Parlamentets betænkning, og jeg er sikker på, at vi vil vende tilbage til handlingsplanen mange gange under dens gennemførelse. Jeg ser frem til Parlamentets fremtidige støtte til de initiativer, der er nødvendige for at følge den strategi, der er fremsat i planen.

 
  
MPphoto
 
 

  Jens Holm (GUE/NGL), ordfører for udtalelsen fra Udvalget om Miljø, Folkesundhed og Fødevaresikkerhed. - (SV) Hr. formand, mine damer og herrer og fru kommissær! Hver dag lider millioner af dyr i kødindustriens dyrefabrikker, under dyretransporter, i smertefulde dyreforsøg og på slagterier i Europa. Nu har vi chancen til i praksis at forbedre vilkårene for disse dyr.

Jeg taler på vegne af Miljøudvalget. Det var min forganger, Jonas Sjöstedt, som var ansvarlig for dette emne. I vores udtalelse kræver vi bl.a., at dyr skal have ret til en naturlig adfærd, at overproduktion af kød skal forhindres, at alle høns skal have ret til at gå frit omkring senest i 2016, at søer skal have ret til at bevæge sig frit i hele deres livscyklus, og at der skal indføres en maksimumsgrænse for dyretransporter på otte timer. Det er derfor desværre med skuffelse, at jeg tvinges til at konstatere, at Jeggles betænkning ikke tager hensyn til nogle af disse krav.

Det er således vigtigt, at vi påvirker denne betænkning så meget som muligt. GUE/NGL-Gruppen har ønsket en delt afstemning om de punkter, som efter vores mening gør dyrs værdi afhængig af handelsinteresser. Hvis Jeggles betænkning vedtages, bliver dyrebeskyttelse kun noget at stile mod, hvis det ikke står i modsætning til WTO og kommercielle interesser. Sådan står der faktisk, men sådan kan vi ikke have det. Dyr har værdi uanset påvirkningen af konkurrenceevnen.

Det vigtige er, at vi i Europa tager initiativet og bliver konkurrencedygtige ved højere standarder og bedre dyrebeskyttelse. Stem derfor nej til formuleringerne i begrundelse G samt i punkterne 51, 52, 53 og 59. Jeg opfordrer Dem også til at stemme for bl.a. ændringsforslag 11 og 12, som nu også støttes af Jeggle, hvilket er godt. Hvis De stemmer sådan, kan vi endelig få en handlingsplan, som gør livet meget bedre for hundredvis af millioner dyr i EU. Dyrene fortjener det.

 
  
MPphoto
 
 

  Agnes Schierhuber, for PPE-DE-Gruppen. - (DE) Hr. formand, hr. formand for Kommissionen, fru kommissær, mine damer og herrer! Allerførst vil jeg takke ordføreren fru Jeggle for denne sagligt og fagligt velfunderede betænkning. Som bekendt har vi i Østrig, mit hjemland, en dyrevelfærdslov, som hører til de mest moderne i Europa. Det glæder mig meget, at denne betænkning i vidt omfang har lånt fra denne virkelig meget gennemførlige dyrevelfærdslov, som tager hensyn til de enkelte dyrearter.

Det har alt sammen været meget vanskeligt, fordi Europas borgere med rette er optaget af dette emne. Der skal nemlig tages højde for alle dyrs velbefindende! Derfor er jeg meget skuffet over, at den foregående taler igen kun talte om avls- og nyttedyr, men ikke om alle dyr. Alle dyr er levende væsener, og alle dyr har krav på forhold, der er tilpasset deres art, uanset om det er i zoologisk have, i hjemmet eller som husdyr. Jeg har som landmand drevet landbrug og holdt dyr i over 30 år, så jeg ved, hvor vigtigt det er, at dyrene holdes i overensstemmelse med deres art. Netop leveforholdene og fodringen af dyrene har stor indflydelse på kvaliteten af det produkt, den fødevare, der bliver fremstillet af dem. Fra denne synsvinkel, ud fra min viden og daglige erfaring, sætter jeg meget stor pris på denne betænkning.

Det glæder mig også meget, at man i betænkningen nævner dyrevelfærd med henblik på WTO, og især også med henblik på import fra tredjelande. En ting skal nemlig stå helt klart. Hvis ikke det lykkes os at opnå, at dyreavl og dyrehold - uanset om det er dyr i EU eller import fra tredjelande - er underlagt samme regler, så vil de europæiske landmænd, de europæiske dyr og de europæiske forbrugere ikke få fordel af det, for så vil der ikke blive produceret på den måde, der er ønskelig.

Alle dyr er levende væsener, som jeg allerede har sagt. Derfor vil jeg gerne endnu en gang takke Elisabeth Jeggle varmt for hendes betænkning.

 
  
MPphoto
 
 

  Marc Tarabella, for PSE-Gruppen. - (FR) Hr. formand, hr. kommissær, mine damer og herrer! Først vil jeg takke fru Jeggle for hendes fremragende betænkning. Vi skal i morgen stemme om denne betænkning, som er resultatet af et langvarigt arbejde, og jeg glæder mig over den fælles holdning, vi er nået frem til. Jeg vil imidlertid minde Dem om tre grundlæggende punkter, som faktisk er med i betænkningen, og som jeg vil nævne her.

For det første vil jeg understrege behovet for at fremskynde udviklingen, valideringen og accepten af alternativer til dyreforsøg. Vi skal skaffe os de økonomiske og logistiske midler til at finde andre metoder, der gør det muligt at undgå dyreforsøg. Vi skal også begrænse og indføre strenge regler for sådanne forsøg i tilfælde, hvor der endnu ikke findes et alternativ.

For det andet må vi ikke glemme, at forbedring af dyrevelfærd først og fremmest medfører øgede produktionsomkostninger for europæiske producenter. Jeg vil derfor understrege behovet for at validere deres indsats gennem mærkning og informationskampagner for at forklare grunden til en prisforskel. Europæiske producenter skal ikke straffes, fordi de opfylder kravene fra EU og forbedrer vores levnedsmidler, og forbrugerne skal for deres vedkommende vide, at prisstigninger skyldes en forbedring af disse levnedsmidler. Takket være oprettelsen af et europæisk mærke og gennemførelse af relevante markedsførings- og informationskampagner vil forbrugerne kunne identificere varer, som er produceret under særlig hensyntagen til dyrevelfærd.

For det tredje skal dyrevelfærd ikke udelukkende være en europæisk værdi. De foranstaltninger, vi vedtager i EU, skal også respekteres i de lande, fra hvilke vi importerer kød. Dette er vigtigt både af økonomiske og kvalitetsmæssige grunde. Kommissionen med hjælp fra internationale organisationer såsom Europarådet eller Verdensorganisationen for Dyresundhed skal gøre alt, hvad der står i dens magt, for at få WTO til at lægge mere vægt på dyrevelfærd og gennemføre en harmonisering opad af foranstaltninger, der vedrører dette. På lang sigt skal målet selvfølgelig være at nå et dyrebeskyttelsesniveau, som er så højt og ensartet som muligt globalt.

 
  
MPphoto
 
 

  Karin Resetarits, for ALDE-Gruppen. - (DE) Hr. formand, fru kommissær, fru ordfører og tilstedeværende! I Jeggle-betænkningen står der mange ting, som var presserende og nødvendige for at fremme dyrevelfærd i hele Europa. Vi liberale prioriterer alle forsøg, som har til formål at fremme forbrugernes informerede købsbeslutning, for i markedsøkonomisk organiserede forbrugersamfund ligger nøglen hos forbrugeren. Det er forbrugerne, der afgør, om vores høns ligger på halm eller er lænket til jernstave, før de forsvinder i vores munde som Chicken McNuggets, om vores svin bliver pumpet fulde af medicin for at kunne klare deres korte livs lidelser, om omstrejfende katte og hunde bliver flået for at ende som elegant besætning på vinterfrakker.

Det er op til forbrugerne, om man i Europa fremmer og styrker de landmænd, som er optaget af dyrevelfærd, artsmæssig korrekte leveforhold og sunde fødevarer, eller om vi tvinger vores landmænd til at deltage i den verdensomspændende dumping om laveste standarder og laveste priser. Jeg er overbevist om, at de fleste informerede, oplyste forbrugere aldrig ville købe et produkt, som lander på salgshylderne efter lidelsesfuld tortur. Mennesket er mester i fortrængning. Sørgelige ting som dyrs lidelser vil vi ikke se i øjnene, når vi sætter stegen i ovnen.

Det er vores politiske opgave at sørge for, at forbrugerne ved besked med de sande produktionsbetingelser. Vi politikere må sørge for oplysning. Hvor effektive oplysninger på emballager kan være, beviser advarslerne på cigaretpakker. I Jeggle-betænkningen kræver vi et etiketteringsprogram, som ville løse forbrugernes problem med at genkende et særligt dyrevelfærdsvenligt produkt. Jeg plæderer for, at vi skal være modige på dette punkt. Forbrugeren bør også kunne se, når der er tale om et produkt, som er opstået under frygteligt dyreplageri. Så ville forbrugeren helt sikkert ikke vælge det billige produkt, men hellere et lidt dyrere produkt, hvis han dermed viser sig som dyreven. På dette punkt er vi europæere alt for defensive.

Vi skal ikke frygte den billige konkurrence fra tredjelandene! Vi vil alligevel aldrig kunne producere så billigt som dem. Lad os have tillid til den stadig voksende kundekreds, som træffer bevidste beslutninger, når de er på indkøb, og køber produkter, som garanterer respektfuld behandling af dyr.

 
  
MPphoto
 
 

  Friedrich-Wilhelm Graefe zu Baringdorf, for Verts/ALE-Gruppen. - (DE) Hr. formand! Respekt, fru Jeggle, for Deres arbejde. Det har ikke været helt let, og der er stadig nogle modsigelser, men i det store billede er linjen rigtig, og modsigelserne skal ikke lægges Dem til last. Jeg er enig med Dem i, at vi skal være et forbillede i verden med høje standarder for dyrevelfærd. Det gælder især, fordi vi ikke har gjort os særligt positivt bemærket som kulturområde i de forløbne år. Jeg tænker på BSE, på dioxin, på nedslagningerne på grund af mund- og klovsygen, på millioner af dyr, som er blevet destrueret, og på brændende bål - det var ikke noget, der gjorde os ære ude i verden. Derfor er det vigtigt, at vi finder en anden linje.

Der er også et salgsargument, som man må tage højde for, når man står i direkte forbindelse med forbrugerne. Hvis folk ikke ønsker, at en høne skal sidde i bur, så kan man sige til dem, hvad man vil. De vil have et skrabeæg, det andet smager dem ikke, når de tænker på hønen. Altså skal vi ganske vist foretage en markedsorientering gennem dyrevelfærd, men vi skal også være klar over, at dyrevelfærd giver omkostninger. Når vi bevæger os på et anonymt marked - og det er som regel tilfældet i forbindelse med import fra tredjelande - så må vi gennem en kvalificeret ydre beskyttelse sørge for, at vores standarder ikke bliver omgået, fordi det giver sig udtryk i prisen. Det samme gælder naturligvis også inden for Europa, fru Jeggle. Hvis ikke vi sørger for, at standarderne for dyrevelfærd bliver gennemført i produktionen, så vil der også opstå konkurrenceforvridning inden for Europa. Derfor må vi overveje at inddrage denne dyrevelfærd i cross compliance, så det ikke kun er visse sanktioner, men også økonomiske tab - hvis man f.eks. skærer i støtten - der giver bedrifterne incitamenter til at overholde standarderne for dyrevelfærd.

 
  
MPphoto
 
 

  Kartika Tamara Liotard, for GUE/NGL-Gruppen. - (NL) Hr. formand! Allerførst vil jeg sige, at jeg modtager handlingsplanen for dyrevelfærd med åbne arme. Jeg beklager imidlertid i høj grad, at en sådan overhovedet er nødvendig. Den måde, hvorpå mennesker behandler dyr, viser ofte menneskets sande natur. Det giver ikke altid et smukt billede. Det sker stadig alt for ofte, at dyr behandles som en handelsvare, og at økonomisk gevinst er vigtigere end dyrenes velfærd. Jeg tror, at denne betænkning i det mindste kan gøre en ende på en række djævelske metoder, som dyr udsættes for. Betænkningen indeholder bl.a. et aspekt, som jeg meget længe har kæmpet for, nemlig at der på europæisk plan gøres en ende på kastrering af svin uden bedøvelse. Det er en handling, som hverken svin eller landmænd er glade for. Det er en stor forbedring for mange dyr, at der anmodes om mere aktiv støtte til forskning i alternativer til dyreforsøg. Naturligvis har jeg selv mere vidtgående idéer om beskyttelse af dyr, f.eks. meget mere frilandskvæg, forhindring af tyrefægtninger, ophør af overopfedning af gæs, for at de får en stor lever, forbud mod burhøns og meget kortere transporttider for dyr, og sådan kan jeg fortsætte. Det er særdeles ærgerligt, at en række gode ændringsforslag fra Udvalget om Miljø, Folkesundhed og Fødevaresikkerhed er nedstemt i Udvalget om Landbrug og Udvikling af Landdistrikter. Jeg vil gerne gøre opmærksom på, at dyrevelfærd bestemt ikke kun gælder landbrugsdyr. Også husdyr og vilde dyr bør falde ind under handlingsplanen. Jeg opfordrer alle til at lade deres humane hjerte tale i morgen, når det gælder vores medvæsener, og fuldt ud støtte mere vidtgående ændringsforslag til fordel for dyrevelfærd. Lad os vise, at vi i Europa-Parlamentet ikke er dyr, og lad os stemme til gavn for dyrene.

 
  
MPphoto
 
 

  Janusz Wojciechowski, for UEN-Gruppen. - (PL) Hr. formand! Dyrebeskyttelse og dyrevelfærd er en udfordring for den menneskelige kultur og civilisation i det 21. århundrede. Det glæder mig meget, at mit ændringsforslag desangående blev vedtaget i forbindelse med forslaget til beslutning.

Mahatma Gandhi har engang sagt, at et samfunds civilisationsgrad kan måles på den måde, hvorpå det behandler sine dyr. I Europa i det 21. århundrede kan vi ikke tolerere dyremishandling. Det nedbryder vores menneskelighed, og det kan vi ikke tolerere. Der er ikke langt imellem dyremishandling og mishandling af mennesker. Dyrebeskyttelse skal ikke anskues ud fra en økonomisk synsvinkel, da vores civilisation ikke kan anskues ud fra en økonomisk synsvinkel. Dyr skal beskyttes mod grusomhed uanset omkostningerne, men på én betingelse, nemlig at bestemmelser, der gælder i EU, også finder anvendelse på alle de virksomheder, der eksporterer deres animalske produkter til det europæiske marked.

 
  
MPphoto
 
 

  Andrzej Tomasz Zapałowski, for IND/DEM-Gruppen. - (PL) Hr. formand! Spørgsmålet om opretholdelse af hensigtsmæssige standarder for dyrebeskyttelse i EU-medlemsstaterne og den hermed forbundne produktion af bæredygtige fødevarer til forbrugerne er af afgørende betydning. Det er derfor vigtigt at sikre, at der kun importeres kvalitetsfødevarer til EU. Der skal derfor træffes vidtgående foranstaltninger for at begrænse importen af varer, hvis der er mistanke om, at europæiske standarder for husdyrbrug ikke er blevet opfyldt. Vi får ikke noget ud af blot at pålægge illoyale eksportører højere toldsatser.

Jeg vil gerne understrege, at det indtil videre ikke er lykkedes Fællesskabet til gennemtvinge respekten for menneskerettigheder for slet ikke at tale om dyrerettigheder. Der importeres store mængder af fødevarer til EU fra disse lande. Jeg vil også gerne understrege, at små landbrug og familieejede landbrug traditionelt set har behandlet deres dyr humant, og at det er de store fabrikslandbrug, der ikke opfylder disse standarder. Der er også sket forvridninger med hensyn til spørgsmålet om retningslinjer for slagtning af dyr. Det er en alvorlig fejl at forbyde slagtning af dyr til eget forbrug på familieejede landbrug. Det er en flere hundrede år gammel tradition, og landmændene sørger for, at dyrene slagtes under ordentlige forhold.

 
  
MPphoto
 
 

  Andreas Mölzer (NI). - (DE) Hr. formand! Siden den bevidste dyrebeskyttelse tog sin begyndelse som følge af den mere tekniske kvægavl i det 19. århundrede, er der som bekendt sket en del. Den aktuelle handlingsplan er sikkert endnu et skridt i den rigtige retning.

Allerede i 2003 gav EU som bekendt udtryk for sin bekymring over hunde-, tyre- og hanekampe, hvilket glædeligvis også kommer til udtryk i det foreliggende dokument. Underligt nok har man imidlertid glemt rævejagt. Der er efter min mening også behov for handling omkring vilde fugle, for i EU er jagt stadig tilladt på arter, hvor bestandene har været i tilbagegang i flere årtier.

Det er også meget vigtigt at ændre vores landbrugsstøtte, så det ikke overvejende er de store jordbesiddere, der får støtte, men så det lønner sig at holde dyrene under korrekte forhold, sådan som de utallige småbønder gør det.

Endelig bør afskaffelsen af eksportstøtten til dyretransporter ikke kun ske for at vise større hjerte for dyrene, men samtidig også for at skåne miljøet og hjælpe befolkningen, der lider under transittrafikken.

 
  
MPphoto
 
 

  María del Pilar Ayuso González (PPE-DE). - (ES) Hr. formand! Fru kommissær, jeg vil gerne lykønske Kommissionen med dens forslag, og jeg vil i særdeleshed lykønske fru Jeggle med denne fremragende betænkning og den store indsats, hun har gjort.

Jeg vil blot henlede opmærksomheden på punkt 71. I dette punkt anmodes der om at stoppe hunde-, tyre- og hanekampe. Når der tales om tyrekampe, tænkes der naturligvis på tyrefægtninger. At sammenligne tyrefægtninger med hunde- og hanekampe er meningsløst. For det første fordi tyrene ikke slås indbyrdes, det er ikke en kamp mellem to dyr, det er en meget ædel kamp mellem en mand og en tyr, og nogle gange dør manden, og ofte bliver han såret. Det er desuden en tradition og en kultur i vores land. Måske er der nogen, der ikke forstår det, men tyren og tyrefægtning er meget vigtigt for os spaniere. Jeg vil bede folk om at respektere mit lands traditioner lige så meget, som jeg respekterer deres traditioner. Mange tak.

Tyrene bidrager til at bevare overdrevene, de bidrager til beskyttelse af miljøet, og de bidrager til udvikling af landdistrikterne. Desuden er tyrene de dyr blandt kvæget, der lever bedst. Hvis vi taler om dyrevelfærd, vil jeg gerne påpege, at tyrene får meget god ernæring, de lever udendørs, de løber frit omkring, som et dyr kan lide at leve, og endelig dør de, mens de kæmper med deres egne forsvarsvåben. Tyrefægtning er meget mere ædelt end jagt, hvor dyret i sidste instans bliver dræbt, uden at det kan forsvare sig.

Jeg vil gerne takke fru Jeggle og hele min politiske gruppe, fordi de har forstået dette, og anmode om, at dette ord tages ud af punktet.

 
  
MPphoto
 
 

  Rosa Miguélez Ramos (PSE) . - (ES) Hr. formand, dyrevelfærd, der er indeholdt i den sidste reform af den fælles landbrugspolitik, er allerede en stor bedrift for det europæiske landbrug, selv om europæerne i henhold til resultaterne af den særlige Eurobarometer-undersøgelse, der blev gennemført i 2005 om dette spørgsmål, ikke har kendskab til den indsats, som vores producenter gør, og at de derfor ikke værdsætter den, selv om vores lovgivning er den mest beskyttende. Kommissionen har allerede erkendt behovet for at informere forbrugerne bedre om dette spørgsmål, hvis vi ønsker, at den indsats, som vores landbrugere gør, skal blive værdsat.

Det høje beskyttelsesniveau har imidlertid en økonomisk omkostning, der kan medføre tab af konkurrenceevne for vores landbrugsfødevareindustri. Der er brug for systematiske konsekvensundersøgelser, der analyserer de sociale og økonomiske følger af alle nye regler, solide videnskabelige analyser, der afspejler de mange forskellige situationer, der findes i EU, og som kommer med objektive indikatorer for dyrevelfærd og sammenhæng med EU's øvrige politikker, især med Lissabon-strategien, konkurrenceevnen og beskæftigelsen.

Der er altså fem grundlæggende aspekter: en forbedring af kommunikationen med samfundet, en stringent samfundsøkonomisk analyse, en solid videnskabelig basis, en større sammenhæng med andre fællesskabspolitikker og fremme af europæiske standarder i de internationale fora.

I forbindelse med punkt 71 vil jeg gerne sige, at min gruppe naturligvis vil stemme imod dette punkt, bl.a. fordi og især fordi, det indeholder en række tekniske fejl og resulterer i en drøftelse, der ikke hører nogen steder hjemme, en drøftelse, der udvander de vigtigste aspekter i betænkningen, og især - det er jeg nødt til at sige - ordføreren, fru Jeggles fremragende indsats, idet hun har været smidig, effektiv og meget afbalanceret.

 
  
MPphoto
 
 

  Mojca Drčar Murko (ALDE). - (EN) Hr. formand! Jeg bifalder handlingsplanen og takker fru Jeggle for hendes arbejde.

Bevidstheden om, at mange dyr i EU behandles dårligt, og at der skal gøres mere, har stor betydning, ikke bare af barmhjertighedshensyn, men også fordi human behandling af dyr i en stadig mere markedsorienteret strategi er en mulighed for de europæiske producenter, hvis den udvikles ordentligt. Lovreguleret dyrebeskyttelse vurderes positivt af et stigende antal europæere, og mærkning af fødevarer fra humant behandlede dyr kunne med tiden give producenterne økonomisk indtjening og blive en del af den europæiske sociale model. På den anden side synes den globale konkurrence at tvinge producenterne til at øge deres indtjening ved det lavest mulige niveau for dyrebeskyttelse.

Det er grunden til, at handlingsplanen også er et stærkt politisk budskab til verden. Ved at tilkendegive vores intentioner om at fastsætte obligatoriske minimumsstandarder mod de groveste former for misbrug understreger vi nødvendigheden af diskussion på globalt plan, på WTO-plan. Ved at fastsætte prioriteringer for bedre behandling af opdrættede dyr, ved at forhindre unødig lidelse som følge af forsøg, der kunne erstattes, og ved at forbyde import af dyremishandlingsprodukter, forbedre behandlingen af dyr under transport osv. presser vi på for at opnå globale løsninger.

Som det fremgår af ændringsforslagene ville vi gerne gøre mere, men alligevel er planen en god begyndelse på en omfattende EU-politik på dette område.

 
  
MPphoto
 
 

  David Hammerstein Mintz (Verts/ALE). - (ES). Hr. formand! Grusomhed er ikke kultur. At forårsage lidelse kan ikke anses for underholdning. Masseindustriel lidelse er ikke en legitim forretning. Kravet om retfærdighed i vores omgang med dyrene sætter spørgsmålstegn ved og udvider den dominerende menneskelige moral. Konsekvenserne af dyrevelfærden tvinger os til at ændre vores sædvanlige menneskelige moral og give de ikke menneskelige dyr beskyttelse og rettigheder, da de har følelsesmæssige, emotionelle og intellektuelle evner.

En anerkendelse og udvidelse af dyrenes rettigheder må nødvendigvis få os til at afholde os fra at forvolde dem unødvendig ondskab og lidelse. Det er formålet med betænkningen.

De Grønne støtter forslaget med en række ændringsforslag, og vi beder Rådet om ikke at blive ved med at ignorere holdningen hos flertallet af europæerne, der støtter skrappere dyrevelfærdsforanstaltninger. Det kan ikke blive ved med at ignorere dem.

Vi mener, at vi gør en etisk og altruistisk indsats, men vi må også komme med et svar på folks behov og interesser. Vi går ind for en forbedring af dyrevelfærden, for det er den eneste måde, at vi kan forbedre menneskers sundhed, miljøet og den sociale retfærdighed.

 
  
MPphoto
 
 

  Jeffrey Titford (IND/DEM). - (EN) Hr. formand! Der foreslås så mange initiativer i dette dokument, at det kunne holde EU's bureaukrater lykkeligt beskæftigede i de næste 20 år.

Men lad os undersøge et af højdepunkterne i EU's dyrevelfærdsbestræbelser. I 2001 under det forfærdelige udbrud af mund- og klovsyge blev 7 millioner dyr tilintetgjort i Storbritannien under EU's ledelse, og de fleste af dem var sunde. Jeg husker tydeligt de enorme ligbål med brændende dyr. EU nægtede stædigt at tillade vaccination, som ville have været det bedste for både dyrene og det britiske landbrug. Det foretrak i stedet for den retligt tvivlsomme og moralsk uberettigede brændte jords politik. Derfor mener jeg ikke, at EU har nogen forudsætninger for at påberåbe sig moralsk korrekt optræden, hvad angår dyrevelfærd, og at belære medlemsstaterne, for ikke at tale om resten af verden, om dyrevelfærd, som det vil gøre i henhold til dette ophøjede dokument.

Vi har alt i denne betænkning, selv etableringen af et dyrebeskyttelsesinformationsforum. Dette vil utvivlsomt blive endnu en meget dyr kvasi-ngo. Hvem skal betale for den? Skatteyderne. Hvem skal lave alt papirarbejdet? Landbrugerne, som i forvejen er ved at bukke under for det aktuelle bureaukrati.

Dette dokument er besat af standardisering og ensartethed. Der tages tilsyneladende ikke hensyn til de meget forskellige landbrugskulturer og klimaer, der findes i lande så forskellige som Portugal og Sverige. Der tages ikke hensyn til de allerede høje standarder for dyrevelfærd i Storbritannien. Det er baseret på den centrale tese, at EU kan gøre det bedre, men sådan er det ikke.

 
  
MPphoto
 
 

  Albert Jan Maat (PPE-DE). - (NL) Hr. formand! Inden jeg reagerer, vil jeg takke ordføreren mange gange for hendes fremragende betænkning og dens gode balance mellem, hvad der er muligt, og hvad der ikke er muligt, og hvad vi ønsker, når det gælder dyrevelfærd i Europa. Jeg vil også gerne reagere på det, som hr. Titford sagde, nemlig at der på grund af EU's bureaukrati blev aflivet 7 millioner dyr i Storbritannien under mund- og klovsygekrisen. Jeg må lige hjælpe ham ud af drømmen. Europa blev ved Storbritanniens tiltrædelse af EU tvunget til at tilpasse lovgivningen. Vi måtte ikke længere vaccinere præventivt. Vi måtte ikke længere vaccinere mod mund- og klovsyge. Det kan vi takke den daværende britiske regering for. Derfor må han ikke nu fortælle mig, at Europa er årsagen til aflivningen af 7 millioner køer i Storbritannien. Det har i høj grad at gøre med den britiske holdning på det tidspunkt. Det vil jeg lige understrege, også fordi der i fru Jeggles betænkning ganske udtrykkeligt står, at vaccination atter skal være et virkeligt middel til bedre dyrevelfærd i EU. Når vi ser på alle udbrud af smitsomme dyresygdomme, er det godt, at vi igen tager et skridt fremad og i hvert fald bruger disse videnskabelige teknikker til at bekæmpe dyresygdomme. Det er den bedste form for dyrevelfærd i Europa.

Et andet punkt, som jeg vil citere fra betænkningen, vedrører transport af dyr. Vi i Parlamentet har sagt, at transport af dyr, der skal slagtes, skal begrænses. Desværre har Rådet ikke overtaget dette, men Parlamentets holdning er tydelig. På den baggrund vil jeg opfordre hr. Titford til at stemme for Jeggle-betænkningen, hvis han virkelig ønsker at beskytte dyrevelfærd også i sit eget land. Det er væsentligt, for dermed gør De virkelig noget for borgerne i Storbritannien og også i resten af Europa.

Det tredje punkt, som gør, at jeg synes, det er en god betænkning, er, at den udtrykkeligt fokuserer på import af produkter fra lande uden for EU. Vi kan jo have flotte regler, men hvis vi intet kan kontrollere ved de ydre grænser, forbliver det regler på papiret. Det er væsentligt, at Europa-Parlamentet på ny sætter det på dagsordenen gennem Jeggle-betænkningen.

 
  
MPphoto
 
 

  Wiesław Stefan Kuc (PSE). - (PL) Hr. formand! Hvis dyr kunne tale, er jeg sikker på, at de ville takke ordføreren, fru Jeggle, for at tale deres sag. De har i hende en glødende fortaler og beskytter. Betænkningen fortjener stor anerkendelse. Alle de vigtigste spørgsmål er behandlet i betænkningen, herunder beskyttelsen af såvel husdyr som vilddyr. Ordføreren har også behandlet spørgsmål som transport, produktionsøkonomi, internationale aspekter, produktmærkning, anvendelse af dyr til forskning, human slagtning osv. Jeg mener, at de mange mål, der fastlægges i betænkningen, kan nås, hvis vi gør en fælles indsats. Vi bør imidlertid lægge særlig vægt på at gøre borgerne mere bevidste om dette spørgsmål, at fastholde de internationale organisationers inddragelse og at udbrede kendskabet til dette spørgsmål, således at vi kan opnå de samme resultater, som vi gjorde i forbindelse med bekæmpelsen af sæljagt. Det er ikke nødvendigt at føje noget til betænkningen. Jeg lykønsker på det varmeste ordføreren, og det gør alle dyrene også.

 
  
MPphoto
 
 

  Carl Schlyter (Verts/ALE). - (SV) Hr. formand! Et civiliseret samfund kan aldrig konkurrere med laveste pris, med dyr, som fodres op under torturlignende forhold. Kun med høje krav for dyrebeskyttelse vil dyrehold i EU overleve. Lokal produktion, korte dyretransporter, tryghed for forbrugere, naturlig opfodring - deri ligger fremtiden. Vi har en landbrugspolitik, som piner slagtekyllinger, tvinger dyr ud på lange transporter, giver mere medicin til dyr end til mennesker, og som kastrerer grise. En sådan landbrugspolitik burde hellere kastreres end grisene!

Maksimum otte timers transport er et rimeligt krav. Minimumsnormer for dyrebeskyttelse - ændringsforslag 11 - er nødvendige. Vi har blevet fire gange rigere de seneste 40 år. Hvis vi ikke har råd til at ofre nogle procent af denne rigdom til at beskytte forsvarsløse dyr, kan vi ikke kalde os civiliserede.

Til mine spanske venner vil jeg sige følgende: En ædel kamp ville være en ubevæbnet matador mod en ubevæbnet tyr, som ikke er behandlet, ikke får ryggen brækket, ikke er påvirket af narkotika og ikke er tortureret. Det ville være en ædel kamp. Som det ser ud nu, handler det dog om dyrplageri, hvilket ikke skal støttes med finansielle midler.

 
  
  

FORSÆDE: Mario MAURO
Næstformand

 
  
MPphoto
 
 

  Neil Parish (PPE-DE). - (EN) Hr. formand! Tak til formanden, tak til kommissæren og tak til fru Jeggle for en glimrende betænkning, for det er vigtigt, at vi sørger for dyrene i Europa.

Faktisk har vi et ganske godt skudsmål på dette punkt, for vi har høje produktionsstandarder, men vi må være meget forbrugerorienterede. Jeg er enig med en af de foregående talere, som sagde, at forbrugerne skal have valget og må kunne se mærkningerne og være helt sikre på produktionsmetoden. Hvis man går ind i et supermarked og ser på en kylling, der har været fritgående, en økologisk kylling og en intensivt opdrættet slagtekylling, kan man ikke se nogen forskel på dem. Man må være helt sikker på, at mærkningen er korrekt. Den skal ikke kun være korrekt for den produktion, vi har i Europa, men også for den produktion, der kommer udefra. Derfor må forbrugerne kunne have stor tiltro til mærkningen.

Der skal også bruges færre dyr til forsøg, og også på det punkt må vi være meget påpasselige med den europæiske lovgivning, for hvis vi ikke er påpasselige, kan Reach faktisk føre til, at antallet af dyr, der anvendes unødigt til forsøg, øges.

Jeg har et par rettelser til det, som hr. Titford sagde. For det første ser han vist europæiske bureaukrater alle vegne, men hvad angår mund- og klovsyge, var det den britiske regering, der var fast besluttet på at slagte. Det var den britiske regering, der var så bekymret over, at et parlamentsvalg blev udsat, at de gennemførte det, der kaldtes "nedslagning af tilstødende besætninger", hvorved millioner af dyr blev slagtet unødigt. I Nederlandene gennemførte man faktisk vaccinationer i et forsøg på at stoppe masseligbålene. Det var altså ikke EU, der havde et problem med mund- og klovsyge, hr. Titford, det var den britiske regering.

 
  
MPphoto
 
 

  Ioannis Gklavakis (PPE-DE). - (EL) Hr. formand! Jeg vil gerne rose ordføreren for hendes betænkning. Fru Jeggle er et engageret, kompetent og dygtigt medlem af Europa-Parlamentet.

Den store indiske leder, Ghandi, sagde, at et menneske, der behandler dyrene godt, viser sin menneskelighed og sine højeste følelser. Derfor er jeg enig med alt, hvad fru Jeggle siger i sin betænkning, ingen tvivl om det. Jeg vil dog gerne gøre opmærksom på et vigtigt, ømtåleligt punkt, der har med husdyrhold - og med mennesket - at gøre. Jeg tænker ikke på husdyr og på hanekampe og hundekampe, hvor jeg er enig med ordføreren, jeg tænker på dyreopdræt. Hvis man gennemfører betænkningens foranstaltninger, som jeg som sagt er enig i og støtter, vil vores husdyropdrættere få højere produktionsomkostninger, så vi bliver nødt til at støtte dem økonomisk eller finde måder, hvorpå vi kan kontrollere forholdene for dyr, der opdrættes i tredjelande og importeres som kød til EU. Ellers vil vi ikke opnå noget. Europæisk kødproduktion vil blive reduceret på grund af unfair konkurrence, og vi vil stå som hyklere i stedet for dyrebeskyttere og fremstå som usolidariske med kødproducenterne.

Der er også en anden ting, jeg gerne vil fremhæve. Jeg kunne godt tænke mig strengere regler for jagt på vilde dyr. Der er mange bjerge og skove, hvor der slet ikke er nogen vilde dyr tilbage på grund af ukontrolleret rovjagt på dyrene. Og det handler ikke kun om dyrene. Hele økosystemet i Europas og verdens bjerge og skove bliver forstyrret.

 
  
MPphoto
 
 

  Esther Herranz García (PPE-DE). - (ES) Hr. formand! Jeg vil gerne takke ordføreren, fru Jeggles, for hendes indsats. Dette initiativ er et svar på en bekymring i samfundet, som det efter min mening er vigtigt at være opmærksom på, ikke kun i EU, men i hele verden.

Dyrevelfærd er vigtig, og det er vigtigt, at vi har en fælles europæisk standard, som naturligvis skal overholdes i alle EU's lande. Vi skal overholde de standarder, hvor vi er pionerer i verden, for der er kun få stater i verden, der kan sige, at de opfylder nogle standarder som dem, der gælder i EU.

Vi har f.eks. for nylig talt om opdræt af fjerkræ til kød og dyretransport, og i denne betænkning taler fru Jeggle ikke kun om landbrugsbedrifterne, men også om f.eks. udstilling af dyr, zoologiske haver og cirkusser samt om forskning og udvikling, hvor der også anvendes dyr. Vi er også nødt til at tale om de kæledyr, der gør os selskab i hjemmet, og som vi skal yde opmærksomhed. Vi må naturligvis ikke vise forståelse med de mennesker, der forlader dem, lader dem dø af sult eller misbruger dem.

Der er behov for seriøse videnskabelige kriterier, der gør det muligt for os at sige, at de dyr, der gør os selskab i vores dagligdag i EU, er lykkelige. Derfor vil jeg gerne erindre om, at vi her i Parlamentet har afholdt høringer, hvor vi har lyttet til internationale eksperter som f.eks. doktor Gonsálvez fra Spanien, der har fortalt os, at vi er nødt til at undgå epizootier og investere i forebyggelse heraf, at vi er nødt til at investere for at overholde standarderne for dyretæthed på gårdene, og at vi skal uddanne børnene i respekt for dyrene.

Vi skal naturligvis også undgå tilfælde som dem, der i dag nævnes her i forbindelse med punkt 71, som er medtaget på grund af et medlem af Parlamentets Socialdemokratiske Gruppes uvidenhed eller manglende kendskab, der har blandet to helt forskellige ting sammen, fordi han hverken har respekteret kunsten, traditionen eller kulturen hos de øvrige personer, der ikke tænker som ham, og som er eksempler på frihed og respekt for mangfoldigheden.

Vi vil derfor i fuld respekt for de mennesker, der ikke tænker som os, stemme imod punkt 71.

 
  
MPphoto
 
 

  Christa Klaß (PPE-DE). - (DE) Hr. formand, fru kommissær, mine damer og herrer, alt, hvad menneskene gør mod dyrene, kommer tilbage til menneskene. Det vidste allerede Pytagoras for 2.500 år siden.

Når man ser på samspillet mellem dyrevelfærd, dyresundhed og bæredygtighed, miljø- og fødevaresikkerhed, så er det stadig sandt. I dag spiller dyrevelfærd heldigvis en stor rolle i vores samfund. Offentlighedens ønske om etisk og socialt korrekte produkter er stigende, og vi har i den seneste tid beskæftiget os mere med de følsomme emner som dyrevelfærd i forbindelse med avl, transport eller slagtning.

Jeg glæder mig over handlingsplanen om dyrebeskyttelse og dyrevelfærd, og jeg ønsker Elisabeth Jeggle tillykke med betænkningen, som sætter navn på de nødvendige ting. Vi har brug for initiativer til at informere offentligheden bedre om moderne dyrevelfærdsteknikker og anvendt dyrevelfærd. Vi skal forbedre marketing-, etiketterings- og kommunikationsstrategier med henblik på oplysning af forbrugerne og dermed støtte dem i deres købsbeslutning.

Med et enkelt og præcist europæisk dyrevelfærdsmærke kunne man harmonisere de forskellige dyrevelfærdsmæssige mærkningssystemer og fastsætte mindstestandarder for dyrevelfærd i hele EU og forhåbentlig også snart ud over vores grænser. Vi må imidlertid ikke glemme at inddrage landmændene og offentligheden i denne dyrevelfærdspolitik.

Hvorfor har EU's dyrevelfærdspolitik egentlig kun handlet om landbrugsdyrene indtil nu? Fortjener hunde og katte ikke beskyttelse, bare fordi vi ikke spiser dem? Det må være et legitimt spørgsmål. Det må også være legitimt at spørge, om kæledyr altid bliver holdt korrekt. Hvad med fugle i bure, slanger og reptiler i lejligheder i byerne? Alt det vi hører om, og alt det der findes rundt omkring. Derfor hører denne synsvinkel med i betænkningen.

Vi har arbejdet for at mindske anvendelsen af dyr inden for forskning og videnskab og ved produktgodkendelse. Der må kun gennemføres dyreforsøg i de tilfælde, hvor der ikke findes alternative muligheder.

 
  
MPphoto
 
 

  Neelie Kroes, medlem af Kommissionen. - (EN) Hr. formand! Tak for en i det store og hele meget interessant og støttende debat. Jeg skal viderebringe Deres bemærkninger til min kollega, hr. Kyprianou.

Jeg vil komme ind på et par af Deres bemærkninger. Hr. Holm understregede handelsspørgsmålene og antydede, at konkurrence er uforenelig med dyrevelfærd. Det er jeg ikke enig i. Det vil være meget vanskeligt for EU's producenter at konkurrere på det globale marked udelukkende på grundlag af prisen. Det står klart, hvis man ser på visse tredjelandes konkurrencefordel som følge af lavere udgifter til jord, arbejdskraft og infrastruktur. Tværtimod mener jeg, at høje dyrevelfærdsstandarder bør fremmes som en af vores konkurrencefordele. Vi må også huske på, som hr. Tarabella sagde, at forbrugerne skal have et reelt valg.

Nye undersøgelser og forskningsprojekter har vist forbrugernes aktive interesse i opdrættede dyrs velfærd. Det står klart, at forbrugerne mener, at de kan forbedre dyrs velfærd gennem deres købekraft, og at mange af dem vil være villige til at betale en merpris for den slags produkter. Det var fru Resetarits også inde på.

Kommissionen mener, at mærkning med tiden vil gøre disse produkter mere konkurrencedygtige til fordel for industrien og navnlig til fordel for dem, der producerer velfærdsvenligt. Vi mener, at Europas høje dyrevelfærdsstandarder skal ses som en markedsføringsmulighed og en konkurrencefordel og ikke som en byrde eller en forpligtelse. Kommissionen har nøje overvejet politikken om brug af vaccination til forebyggelse af spredning af dyresygdomme, og den er nu indarbejdet i fællesskabslovgivningen om forebyggelse af mund- og klovsyge. De samme principper gælder for de netop vedtagne foranstaltninger til bekæmpelse af aviær influenza.

Jeg må minde fru Ayuso González om, at traktaten ikke tillader, at Fællesskabet griber ind i brug af dyr ved kulturelle og traditionelle begivenheder såsom tyrefægtning. Derfor indeholder handlingsplanen ingen foranstaltninger i den henseende.

 
  
MPphoto
 
 

  Formanden. - Forhandlingen er afsluttet.

Afstemningen finder sted i morgen kl. 11.00.

Skriftlige erklæringer (artikel 142)

 
  
MPphoto
 
 

  David Martin (PSE). - (EN) Jeg bifalder denne debat. EU har langsomt, men sikkert forbedret dyrs velfærd gennem en række foranstaltninger vedrørende opbevaring og transport af dyr. Nu må vi bygge videre på dette og udvikle kvantificerbare indikatorer for dyrevelfærd og skabe en formel ramme for konsekvensanalyser vedrørende dyrevelfærd til fremtidige EU-politikker. Vi må også gå i gang med indførelsen af en EU-mærkningsordning til identifikation af produkter, der er fremstillet i henhold til højere velfærdsstandarder, så forbrugerne kan træffe informerede valg. Endelig vil jeg som medlem af Udvalget om International Handel lægge særlig vægt på, at der etableres internationalt anerkendte dyrevelfærdsstandarder for handel.

 
  
MPphoto
 
 

  Hélène Goudin (IND/DEM). - (SV) En god dyrebeskyttelse er en nødvendighed i et moderne samfund.

I EU's medlemsstater er der store forskelle på dyrebeskyttelse. Det kan derfor være på sin plads at have visse fælles regler, f.eks. for dyretransporter.

Junilisten ser EU som en union af værdier, hvor også dyreetiske spørgsmål er en vigtig del. Vi stiller os imidlertid spørgende og negative over for en dyrebeskyttelsesmyndighed i EU-regi. De eksisterende strukturer i EU's medlemsstater burde være tilstrækkelige. Hvis der er fællesskabslovgivning, er medlemsstaterne tvunget til at anvende den. I de tilfælde, dette ikke sker, skal i første omgang Kommissionen og til sidst EF-domstolen vedtage foranstaltninger mod den eller de stater, som ikke følger lovgivningen.

Som så ofte er det en meget svær balancegang mellem beslutningstagning på EU-niveau og beslutningstagning på nationalt, regionalt eller lokalt niveau. Det er dog visse værdier, som skal beskyttes til enhver pris, såsom menneskerettigheder og en grundlæggende dyrebeskyttelse. Dette burde helst gøres på internationalt niveau.

 

20. Konkurrence i de liberale erhverv (forhandling)
MPphoto
 
 

  Formanden. - Næste punkt på dagsordenen er betænkning af Jan Christian Ehler for Økonomi- og Valutaudvalget om opfølgning på rapporten om konkurrence i de liberale erhverv (2006/2137(INI)) (A6-0272/2006).

 
  
MPphoto
 
 

  Jan Christian Ehler (PPE-DE), ordfører. - (DE) Hr. formand, fru kommissær, mine damer og herrer! Da Kommissionen i september sidste år fremlagde en rapport om de liberale erhverv under overskriften "mulighed for flere reformer", udvidede den faktisk den rapport, som den allerede havde udarbejdet i 2004 om konkurrence i de liberale erhverv. Parlamentet har udtalt sig med betænkningerne fra 2001 og 2003. I marts i år tog Retsudvalget og Parlamentet endnu en gang stilling til den særlige sektor, som de juridiske erhverv udgør.

Der er et fænomen, som kendetegner alle diskussionerne i offentligheden, blandt økonomer samt mellem Parlamentet og Kommissionen, nemlig at alle deltagerne har meget stærke meninger og svage tal. De tal, der ligger til grund for undersøgelserne - som regelt specifikt for enkelte sektorer eller lande - stammer for størstedelens vedkommende fra først i 1990'erne, den nyeste undersøgelse er fra starten af 2001. Men det gælder for dem alle, at de er begrænset enten til en enkelt sektor eller et enkelt land, eller at de bygger på et empirisk grundlag, der faktisk er så gammelt, at det er svært at anvende det til en generalisering.

Nøgternt betragtet må man ikke overvurdere tjenesteydelsernes økonomiske betydning. Tjenesteydelser for virksomheder udgør 8 % af det europæiske bruttonationalprodukt, og heraf kan mindst en tredjedel henføres til de liberale tjenesteydelser. Derfor er det naturligvis helt berettiget - og jeg tror, Parlamentet bifalder det, også i forbindelse med Lissabon-dagsordenen - at spørge, hvilket bidrag dette området kan yde til vækst og beskæftigelse i Europa. Vi synes nemlig, at det er vigtigt, at man ikke kun tænker på Lissabon-dagsordenen, når man holder flotte taler, men også tager den med i de konkrete sager. Hvilket bidrag kan en liberalisering yde til væksten?

Kommissionen har meget prisværdigt systematiseret en diskussion, som hidtil er forløbet noget "vildt". I grunden har Kommissionen opstillet følgende økonomiske overvejelse. Den ser i første omgang på seks erhvervsgrupper, nemlig advokater, notarer, ingeniører, arkitekter, apotekere og revisorer. Den definerer fem konkurrencebegrænsninger, som kaldes faste priser, prisanbefalinger, konkurrenceregler, reklameregler og hele området omkring adgangsbetingelser, virksomhedsformer eller sammenslutningsmuligheder. Heroverfor stiller den fire store forbrugergrupper, nemlig det offentlige, de store virksomheder, små og mellemstore virksomheder samt de private forbrugere, og har så indrømmet, at der her findes visse særordninger på grund af manglende symmetri. Det gælder inden for markedsgennemsigtighed, med hensyn til eksterne effekter eller i spørgsmålet om, hvorvidt der er tale om et offentligt gode.

Vi hilser denne systematisering velkommen, den er nødvendig for at styre diskussionen, og den gør det logisk, at Parlamentet tager stilling til denne diskussion på dette tidspunkt. Vi har fra vores side forsøgt på den ene side at yde en vis hjælp, men på den anden side også at bidrage til at differentiere diskussionen lidt. Først skal det konstateres, at der er stor enighed om spørgsmålet om subsidiaritet. Det bliver EU's vanskelige opgave at tage fat på dette spørgsmål gennem koordinering mellem medlemsstaterne. For det andet har vi krævet, at målene for liberaliseringen bliver nævnt klart og underbygget empirisk, og det mener jeg er meget vigtigt, også som konsekvens af diskussionen om servicedirektivet. Hvilken vækst håber man at opnå gennem hvilke liberaliseringer? Hvilke beskæftigelseseffekter håber man at opnå? Det skal der virkelig sættes tal på, ellers vil accepten i medlemsstaterne ikke være stor nok. Vi har fastholdt, at vi betragter selvforvaltning som ligeberettiget i forhold til statslig regulering. Vi har sagt, at vi tror, at systematikken skal differentieres. Det offentlige skal eksempelvis differentieres efter vores mening, for der er forskel på, om det er en lille kommune eller en nationalstat, der sender liberale tjenesteydelser i udbud. Vi har sagt, at vi ganske vist anerkender de geografiske og traditionelle ordninger, men at vi betragter dem som særordninger, som ikke må føre til, at man ikke til stadighed er opmærksom på de liberaliserings- og vækstmuligheder, der er på disse områder. Vi har sagt meget klart, at vi finder særordninger betænkelige i forbindelse med sammenslutninger og reklame. Vi har sagt, at vi ønsker at differentiere visse konkurrencebegrænsninger klart efter forbrugergrupper. Og endelig har vi sagt, at vi netop inden for frivilligheden hilser det frivillige adfærdskodeks for de liberale erhverv varmt velkommen.

Kort og godt ønsker vi at melde tilbage til Kommissionen, at vi hilser disse overvejelser velkommen. Men vi vil også klart sige, at vi har brug for en systematisering, en yderligere differentiering på disse områder. Kun på den måde kan vi opnå den nødvendige accept i nationalstaterne.

 
  
MPphoto
 
 

  Neelie Kroes, medlem af Kommissionen. - (EN) Hr. formand! Jeg vil gerne takke dr. Ehler og Økonomi- og Valutaudvalget for denne betænkning. Kommissæren glæder sig over Deres støtte til den indsats, der skal gøres i denne sektor. Deres vurdering af de liberale erhvervs betydning for den europæiske økonomi er velkommen og relevant. Medlemsstaternes reformer på dette område skal være et led i opfyldelsen af Lissabon-dagsordenen og dagsordenen for bedre regulering.

Kommissionen støtter fuldt ud kravet om et konstruktivt samarbejde mellem alle parter. Vi er også enige i, at det er vigtigt at tage ved lære af erfaringerne i de medlemsstater, der allerede har truffet moderniseringsforanstaltninger. Vi mener, at De har ret i at insistere på, at medlemsstaterne fjerner særlige reklamerestriktioner og restriktioner med hensyn til virksomhedsstrukturen og sikrer retfærdig og lige adgang til de liberale erhverv og i denne forbindelse fjerner geografiske og demografiske adgangsbestemmelser.

Kravet om øget økonomisk dokumentation er rimeligt, men vi må ikke glemme, at vi ikke foreslår en harmonisering af reguleringen af de liberale erhverv. Det står fortsat medlemsstaterne frit for at finde lovgivningsmæssige løsninger på grundlag af nationale behov og omstændigheder. Det er vores erfaring, at vi nemmest tilfører merværdi gennem historiske og internationale sammenligninger. Dette er baggrunden for, at vi har bestilt en ny ekstern komparativ undersøgelse vedrørende EU's marked for salg og køb af fast ejendom. Formålet med undersøgelsen er at evaluere erhvervsreguleringens indvirkning på forbrugervalg, priser, kvalitet og andre vigtige indikatorer og i muligt omfang indvirkningen på vækst og beskæftigelse.

Nationale myndigheder kan også spille en vigtig rolle i forbindelse med evalueringen af de reformer, der allerede er gennemført. De har sammen med de vigtigste berørte parter som f.eks. brancheorganisationer ligeledes et godt udgangspunkt for at evaluere den nuværende regulering af de liberale erhverv i deres lande, at undersøge, hvor der kan moderniseres, og vurdere eventuelle reformers indvirkning på vækst og beskæftigelse.

 
  
MPphoto
 
 

  Donata Gottardi, for PSE-Gruppen. - (IT) Hr. formand, mine damer og herrer! De liberale erhverv er et af de ypperste områder inden for tjenesteydelsessektoren. I de fleste europæiske lande, om end ikke i dem alle, blev retsgrundlaget skabt i forbindelse med kodificeringen af civilretlige aftalebestemmelser. Det er naturligvis især tilfældet i lande med civilretlige systemer. Dette erhverv er gradvist blevet civilsamfundets kronjuvel, men har desuden ofte udviklet sig til et konservativt og lukket miljø, der risikerer at miste sin enestående kvalitet, for det ønsker at fastholde sine privilegier. Der er således i visse lande og i visse sektorer blevet skabt en lukket kaste med adgangskriterier, der ikke er baseret på kvalifikationer, men i stigende grad og alt for ofte udelukkende på arv.

Parlamentet er blevet anmodet om at overveje spørgsmålet om tjenesteydelser inden for det indre marked og skal i morgen stemme om betænkningen om konkurrence i de liberale erhverv. For første gang nogensinde skaber Parlamentet således i år grundlaget for en balance mellem på den ene side øget konkurrence og følgelig øget adgang med særlig fokus på unge mennesker sidst i uddannelsesforløbet, og på den anden side sikring af tjenesteydelsernes kvalitet, ikke mindst med henblik på at beskytte europæiske borgere. Parlamentet skaber også grundlaget for en definition af en referencelovgivningsramme ved at definere kritiske punkter, der skal fjernes, principper der skal respekteres, og procedurer, der skal følges med hensyn til anbefalinger samt en juridisk ramme, inden for hvilken medlemsstaterne kan træffe deres egne afgørelser i fuld overensstemmelse med subsidiaritetsprincippet, som det blev nævnt tidligere. Forslaget er resultatet af de forskellige politiske gruppers konstruktive arbejde. Jeg vil gerne takke ordføreren, fordi han i praksis har været indstillet på at drøfte og acceptere de fleste ændringsforslag, hvoraf mange var stillet af Den Socialdemokratiske Gruppe i Parlamentet.

Parlamentet vedtager en klar holdning til tjenesteydelsessektoren, idet Parlamentet ønsker en gradvis fjernelse af reguleringsmæssige barrierer og hindringer, ikke fordi det har en ukritisk, skeptisk holdning, der indebærer, at det ikke kan acceptere bureaukrati og ønsker at afvikle det eksisterende system, men snarere fordi det ønsker at fremme den positive konkurrence og åbenhed over for gennemsigtighed og innovation, der er af grundlæggende betydning for bæredygtig vækst og forbrugerbeskyttelsen. Regulering og selvforvaltning inden for de liberale erhverv skal være i overensstemmelse med Lissabon-strategien, navnlig med beskyttelsen af den almene interesse, og må ikke medføre forskelsbehandling, navnlig forskelsbehandling på grundlag af race, etnisk oprindelse, nationalitet eller køn.

Forslagene i betænkningen er et skridt i denne retning og omfatter fremme af adfærdskodekser, hvor alle berørte aktører spiller en afgørende rolle, ikke mindst gennem repræsentative organisationer, prioritering af ophævelse af reklameforbud, der anses for at være af reel oplysningsværdi for forbrugere, navnlig med hensyn til beskaffenheden af og prisen på tjenesteydelserne, støtte til etablering af tværfaglige tjenesteydelser med henblik på at fremme innovation og konkurrenceevne i en stadig mere kompleks verden og fokus på skabelse af vilkår, der letter overgangen fra universitetsstudier til erhvervslivet.

Jeg håber, at Parlamentet vil støtte vores ændringsforslag, hvor vi anmoder medlemsstaterne om at afskaffe systemet med bindende minimumspriser og forbuddet mod resultatbaserede priser, i det omfang de er til hinder for tjenesteydelsernes kvalitet og konkurrencen. Jeg mener, at der stadig er lang vej igen, og at medlemsstaterne skal mærke efter og finde frem til den bedst mulige balance mellem respekten for traditioner inden for de liberale erhverv og innovativ udvikling, hvilket vil være afgørende for udviklingen af produktionssystemet og den sociale markedsøkonomi, der er kendetegnende for Europa i en globaliseret verden.

 
  
MPphoto
 
 

  Alfonso Andria, for ALDE-Gruppen. - (IT) Hr. formand, hr. kommissær, mine damer og herrer! Ønsket om at reformere de liberale erhverv i Europa har været drøftet i umindelige tider. Der er forskellige holdninger til dette spørgsmål. Nogle, herunder den tidligere kommissær for konkurrence, Mario Monti, har altid været fortaler for en efter deres opfattelse nødvendig liberalisering som led i en generel reform med henblik på at puste nyt liv i den europæiske økonomi. Andre hævder imidlertid, at det nuværende system sikrer borgerne tjenesteydelser af en vis kvalitet, og at det derfor bør bevares.

Jeg anerkender betydningen af de liberale erhverv som drivkræfter for økonomisk vækst i Europa, og jeg er enig med ordføreren i, at det er nødvendigt at indlede reformprocessen med sigte på at liberalisere sektoren for liberale tjenesteydelser. Overdreven regulering, ufleksible honorarer, få brancheorganisationer og endnu færre tværfaglige organisationer såvel som reklamerestriktioner er til hinder for en styrkelse af konkurrencen i Europa og giver ofte ikke mulighed for at sikre et højt kvalitetsniveau for udførelsen af tjenesteydelser.

Dette skal også ses ud fra ønsket om at lægge større vægt på beskyttelsen af borgerne. Medlemmerne af Europa-Parlamentet skal repræsentere borgerne, og det er borgerne, der benytter sig af liberale tjenesteydelser. I mange regioner bliver forbrugernes interesser ofte ofret ud fra hensynet til de fordele, der følger med en bestemt markedsstilling. Dannelsen af oligopoler, hvor der til tider strengt taget ikke er tale om monopoler, medfører højere priser for liberale tjenesteydelser og yderligere omkostninger, der altid lægges over på forbrugerne. Jeg er endvidere enig med ordføreren i, at det er hensigtsmæssigt at give afkald på visse særordninger på reklameområdet, således at fagfolk får mulighed for at oplyse forbrugerne om tilbudte tjenesteydelser og gældende priser. På den anden side mener jeg naturligvis, at det er nødvendigt at indføre lovgivning for at styrke forbuddet mod vildledende reklame og tilvejebringe instrumenter til praktisk beskyttelse af forbrugere/brugere.

Ud fra ønsket om at forene behovet for større konkurrence inden for de liberale erhverv gennem liberalisering med forbrugerbeskyttelse støtter jeg ordførerens nyttige forslag om vedtagelse af adfærdskodekser og selvforvaltning. Jeg vil derfor gerne lykønske hr. Ehler på ny med denne fremragende betænkning.

 
  
MPphoto
 
 

  Johannes Blokland, for IND/DEM-Gruppen. - (NL) Hr. formand! Ubegrænset konkurrence i de liberale erhverv er ikke en selvfølge, og det fremgår endnu en gang af hr. Ehlers betænkning, men også af praktiske erfaringer. I Nederlandene er f.eks. de faste tariffer for notarielle tjenesteydelser afskaffet, men utallige andre regler gælder stadig. Disse regler er nødvendige for at garantere kvaliteten. For ganske nylig fik jeg en henvendelse fra en socialpædagog, som ville etablere sig uden den sædvanlige registrering i sundhedsministeriet. Myndighederne stillede med rette supplerende krav om uddannelse som forudsætning for registrering og udbetaling af godtgørelser. For tjenesteydelser på sundhedsområdet er det naturligvis meget vigtigt.

Registreringskravene for forskellige erhvervsgrupper er stadig en hindring for fri etablering. Det er for en betydelig del berettiget. Garantien for professionelle tjenesteydelser kan ikke sikres, hvis man frit kan etablere sig uden begrænsninger. Ordførerens ændringsforslag, som foretager denne nuance i betænkningen, er derfor nødvendigt.

 
  
MPphoto
 
 

  Andreas Mölzer (NI). - (DE) Hr. formand! Det er bestemt positivt at se på, om til dels antikverede standsregler inden for de liberale erhverv stadig er nødvendige. Men jeg mener ikke, det går an at deregulere alle de berørte områder på samme måde uden hensyn til deres forskelligheder. De liberale erhverv yder som bekendt nogle ydelser af høj kvalitet, som er i samfundets interesse. Her mener jeg ikke, vi har råd til eksperimenter. Når man f.eks. både i Argentina og Frankrig overvejer at genindføre lovbestemte takster for notarer, så viser det, at deregulering ikke nødvendigvis er det eneste saliggørende. Et stærkt stigende antal advokater og en samtidig liberalisering af salærreglerne har f.eks. i Tyskland ført til, at højt kvalificeret advokatbistand kun udbydes til svimlende timesatser, mens et stort antal advokater arbejder til dumpingpriser i den nederste ende af markedet. Det er paradoksalt, at Kommissionen på den ene side vil begrænse erhvervenes rettigheder, men på den anden side kræver opstilling af adfærdskodekser og indfører nye kvalitetskontroller efter at have ophævet reguleringsforanstaltninger.

 
  
MPphoto
 
 

  Neelie Kroes, medlem af Kommissionen. - (EN) Hr. formand! Jeg takker Dem for en stimulerende debat. Jeg vil gerne kommentere nogle af de vigtigste spørgsmål, der er blevet rejst.

Hr. Ehler ønskede en bedre økonomisk analyse af ændringernes indvirkning på vækst og beskæftigelse - og det er kun rimeligt. Med hensyn til reformernes økonomiske indvirkning vil det imidlertid være meget vanskeligt at forudse indvirkningen med nøjagtighed, da der som nævnt ikke er planer om at harmonisere reguleringen af de liberale erhverv i EU.

Vi foretrækker en komparativ vurdering af reelle reformers indvirkning i de medlemsstater, der allerede har gennemført disse. Derfor mener vi, at de nationale myndigheder spiller en stor rolle, da de har et godt udgangspunkt for at gennemføre disse analyser, men vi vil også fortsat overveje, hvilke yderligere tiltag, der kan gennemføres for at fremme opbygningen af det økonomiske evidensgrundlag.

De liberale erhverv, f.eks. advokater, skal være underlagt skrappe etiske regler og høje kvalifikationskrav. Kommissionen accepterer fuldt ud, at reelle etiske regler er afgørende for en god forvaltning og praksis inden for de liberale erhverv som f.eks. advokatbranchen. Der skal i denne forbindelse gælde én standard, uanset hvem der modtager tjenesteydelsen. Høje etiske standarder og tjenesteydelser af høj kvalitet sikres ikke gennem prisfastsættelse og forbud mod reklame. Kvaliteten og overholdelsen af de etiske standarder sikres i højere grad gennem passende uddannelseskrav og staternes og/eller brancheorganisationers effektive overvågning, herunder gennem klienternes adgang til effektive klageprocedurer. Den nævnte adfærdskodeks er også et positivt skridt.

Kommissionen støtter et forbud mod anvendelse af faste priser og mindstepriser og resultatbaserede honorarer. Der er ingen oplysninger, der tyder på, at kvaliteten af juridiske tjenesteydelser eller de etiske standarder er blevet forringet i de medlemsstater, hvor faste priser og mindstepriser er blevet afskaffet. Selv om kvalitet koster, er en fast pris ikke i sig selv en garanti for kvalitet. En priskonkurrence, der giver mulighed for at underbyde faste minimumspriser og anvendelsen af resultatbaserede honorarer vil snarere øge adgangen til domstolene.

 
  
MPphoto
 
 

  Formanden. - Forhandlingen er afsluttet.

Afstemningen finder sted i morgen kl. 11.00.

 

21. Økonomiske og handelsmæssige forbindelser med Mercosur (forhandling)
MPphoto
 
 

  Formanden. - Næste punkt på dagsordenen er betænkning af Daniel Varela Suanzes-Carpegna for Udvalget om International Handel om de økonomiske og handelsmæssige forbindelser mellem EU og Mercosur med henblik på indgåelsen af en interregional associeringsaftale (2006/2035(INI)) (A6-0302/2006).

 
  
MPphoto
 
 

  Daniel Varela Suanzes-Carpegna (PPE-DE), ordfører. - (ES) Hr. formand! Fru kommissær, mine damer og herrer, lad mig begynde med at informere Dem om, at kommissær Mandelson har kontaktet mig for at forklare mig, hvorfor han ikke kan være til stede under denne forhandling, hvilket jeg har takket ham for. Det skyldes topmødet om Indien i Finland. Det har givet mig mulighed for at få en interessant samtale med kommissæren om aftalen med Mercosur, hvor han har indset, at der ud over de nye stærke økonomier som Indien og Kina også findes Brasilien og Mercosur som helhed, og heldigvis er kommissæren enig i dette synspunkt.

Vi håber, at vi kan tage de endelige skridt til afslutningen af forhandlingen af en ambitiøs associeringsaftale mellem EU og Mercosur, når de mørke skygger fra Doha-runden har fortonet sig, når det igangværende valg i Brasilien er overstået, og når det politiske, økonomiske og handelsmæssige grundlag for forbindelserne mellem EU og Mercosur er på plads, hvilket er formålet med den betænkning, som Parlamentet forelægger i dag.

Vi ønsker med vores betænkning at relancere en politisk, økonomisk og handelsmæssig prioritering, at fastsætte en række principper, regler og retningslinjer, der forener en strategisk politisk prioritering og sikrer rammen for forbindelserne mellem to handelsblokke. Hvis vi er i stand til at forene dem ved hjælp af en associeringsaftale, der sammen med de politiske samarbejdsaspekter fører til en aftale om oprettelse af et frihandelsområde, har vi taget et historisk skridt frem mod oprettelsen af verdens største frihandelsområde. I vore dage med nye vækstøkonomier i Østen ville det betyde en sikring af de fælles interesser hos to historisk og kulturelt forbundne blokke med alle de fordele, det vil få for vores indbyggere på de to kontinenter.

Vi taler om en befolkning på over 700 millioner indbygger i alt. Derfor fremsætter vi i vores betænkning krav om en omfattende aftale, der er ambitiøs og afbalanceret og baseret på tre søjler: Et politisk og institutionelt kapitel, der styrker den demokratiske dialog og den politiske samordning, et samarbejdskapitel, der fremmer en bæredygtig økonomisk og social udvikling, og et handelskapitel, der indfører et avanceret frihandelsområde omfattende en bred vifte af sektorer lige fra gensidig liberalisering af handelen med varer og tjenesteydelser til aspekter i tilknytning til investeringer, offentlige indkøb, beskyttelse af intellektuelle ejendomsrettigheder, samarbejde på konkurrenceområdet samt handelspolitiske beskyttelsesforanstaltninger, handelsfaciliteter og en bindende tvistbilæggelsesordning.

Mexico og Chile er gode eksempler på, hvordan vi kan styrke vores forbindelse i kraft af et associeringsinstrument. Det store potentiale for vækst på begge sider kommer til udtryk, hvis vi husker, at Mercosur omfatter 45 % af befolkningen i Latinamerika og udgør det største marked med 45 % af BNP. I modsætning til, hvad der er tilfældet i Latinamerika som helhed, hvor importen fra USA er tre gange højere end importen fra EU, udgør importandelen fra EU i Mercosur desuden ca. 25 % i sammenligning med 20 % fra USA.

Ifølge "Institut d'études politiques" i Paris anslås udgifterne ved, at der ikke indgås en aftale, til mindst 3,7 milliarder euro om året for varehandelen og over 5 milliarder euro, hvis investeringer og tjenesteydelser medtages. Handelsaftalen bør være omfattende og dække alle sektorerne, selv om vi naturligvis skal erkende, at visse produkter, som det nævnes i betænkning, er særligt følsomme.

Vi har ikke ønsket at gå i detaljer med aftalens virkninger på de forskellige undersektoren, men har ment, at det var hensigtsmæssigt at undersøge helheden, de samlede gensidige interesser i forbindelse med forhandlingen. Derfor vedrører vores betænkning såvel EU's interesser i Mercosur som Mercosurs interesser i EU, og der er særlige afsnit om relevante aspekter, f.eks. landbruget, med henvisninger til støtte, geografiske betegnelser, bioethanol osv. Der er afsnit om markedsadgang for ikke landbrugsprodukter, hvor vi medtager en særlig henvisning til fiskeriet og særligt følsomme bearbejdede produkter, f.eks. tunfiskekonserves. Der er afsnit om tjenesteydelser, hvor det er nødvendigt at opnå reelle forbedringer og klare og stabile lovgivningsmæssige rammer, der er vigtige for en bæredygtig økonomisk udvikling og skabelse af beskæftigelse og rigdom. Endelig er der afsnit om offentlige indkøb og intellektuel ejendomsret samt om en klar identificering af de mulige handelshindringer samt tilnærmelse af reglerne om certificering, akkreditering, standardisering osv., der fremmer en retfærdig handel og en loyal konkurrence, ud over fastsættelsen af en tvistbilæggelsesordning.

Ud over de rent teknisk-kommercielle aspekter indeholder betænkningen også de nødvendige mekanismer til et industrielt, arbejdsmæssigt og socialt samarbejde mellem de små og mellemstore virksomheder og aspekter vedrørende teknologi, videnskab, miljøforanstaltninger, energi og kommunikation samt EU-støtte og solidaritetsinstrumenter.

Endelig har vi medtaget det nødvendige interparlamentariske samarbejde mellem Europa-Parlamentet og Mercosur-Parlamentet for at sikre aftalen en større demokratisk repræsentativitet samt tilnærme aftalens til tider meget tekniske aspekter til de borgere, vi repræsenterer, hvorved aftalen får en større folkelig dimension.

Vi mener, at Europa-Parlamentet med denne betænkning viser, at det satser på en omfattende og ambitiøs associeringsaftale mellem det gamle og det nye kontinent, som vi ønsker at integrere, og vi opfordrer Kommissionen til at fremskynde forhandlingerne, så aftalen bliver en realitet hurtigst muligt til fordel for borgerne på begge kontinenter.

Jeg vil slutte, hr. formand, med at takke alle de parlamentariske grupper for deres uvurderlige forståelse og støtte. Jeg har modtaget stor forståelse og støtte, og jeg behøvede så meget heraf som muligt for at opnå den brede konsensus, vi ønskede.

 
  
MPphoto
 
 

  Neelie Kroes, medlem af Kommissionen. - (EN) Hr. formand! På vegne af min kollega Peter Mandelson vil jeg gerne lykønske ordføreren og Udvalget om International Handel med betænkningen om EU's økonomiske og handelsmæssige forbindelser til Mercosur med henblik på forhandling om en mellemregional associeringsaftale.

Denne betænkning giver et meget dækkende billede af de nuværende forbindelser mellem EU og Mercosur på det økonomiske og politiske område, og Kommissionen er enig i det meste af den analyse, der er fremlagt i betænkningen.

Kommissionen er i høj grad enig med Udvalget om International Handel i, at indgåelsen af en omfattende, ambitiøs og afbalanceret associeringsaftale mellem EU og Mercosur er et strategisk mål.

Kommissionen er fortsat fast besluttet på at indgå denne aftale med Mercosur, så snart det er teknisk og politisk gennemførligt. Med udgangspunkt i en sådan aftale kan vi fremme forbindelserne mellem de to regioner og de fælles værdier og mål, der forener os.

En aftale mellem EU og Mercosur vil danne grundlag for den allerførste mellemregionale associering og det største frihandelsområde i verden med næsten 700 millioner mennesker. Som det understreges i INTA-betænkningen, vil en sådan associeringsaftale gøre det nemmere for begge regioner at sætte mere effektivt ind over for globaliseringens udfordringer. Den vil øge den europæiske økonomis konkurrenceevne og vækst og således bidrage til økonomisk og social samhørighed. Skabelsen af verdens største marked vil i meget høj grad styrke jobskabelsen, økonomiske reformer og produktiviteten. En frihandelsaftale med Mercosur er et meget godt eksempel på, hvordan EU's handelspolitik kan bidrage til EU's bredere tilgang til økonomiske reformer og konkurrenceevne.

En mellemregional aftale med Mercosur vil også være et redskab til fremme af integrationsbestræbelserne i Mercosur og Latinamerika. Venezuelas tiltrædelse af Mercosur i år vil medføre en udvidelse af regionen, og Kommissionen håber også, at den regionale integration fortsat vil blive udvidet og uddybet. Vi ved af egen erfaring, at det ikke er nemt at gennemføre de nødvendige reformer og tilpasninger. Vi er imidlertid også klar over, at indsatsen bliver belønnet.

En aftale vil også skabe et mere gennemsigtigt og stabilt erhvervsmiljø for virksomhederne i EU og Mercosur. Dette vil fremme investeringerne. Investeringer, herunder fremtidige investeringer, vil muligvis få den største indflydelse på vores fremtidige samarbejde med Mercosur. Selv om de udenlandske direkte investeringer i Mercosur steg i 2004 og 2005, har regionens relative andel af EU samlede investeringer været støt faldende siden 1990'erne. Dette vækker bekymring, da investeringer betyder overførsel af knowhow, industrialisering og arbejdspladser. Denne relativt negative udvikling i Mercosur-regionen i forhold til resten af verden, navnlig Asien, er en af de udfordringer, der ligger i den fremtidige aftale, og muligvis dens vigtigste potentiale for økonomiske fordele.

Lad mig blot sige et par ord om timingen. I betænkningen fra Udvalget om International Handel stilles der krav om fastsættelse af en tidsplan, der gør det muligt at afslutte forhandlingerne snarest muligt. Kommissionen lægger stor vægt på at afslutte disse forhandlinger, så snart det er teknisk og politisk gennemførligt, men vi har altid ment, at indhold er vigtigere end timing. Vi ønsker en ambitiøs, omfattende og afbalanceret aftale, der går ud over vores WTO-forpligtelser. Som det understreges i INTA-betænkningen, er der omkostninger forbundet med ikke at indgå en aftale. Der er imidlertid også på lang sigt omkostninger forbundet med at indgå en dårlig aftale i form af forpassede muligheder.

Timingen er forbundet med sammenhængen mellem disse regionale forhandlinger, Doha-udviklingsdagsordenens forløb og de to forhandlingers rækkefølge. Kommissionen er i denne forbindelse helt enig i den analyse, der fremlægges i INTA-betænkningen, idet disse to processer kan skabe betydelige synergier. De udelukker ikke hinanden, idet de er komplementære.

Afslutningsvis vil jeg gerne fremkomme med følgende budskab, som De helt sikkert er enig i, nemlig at Kommissionen af strategiske og politiske årsager fortsat er opsat på at forhandle og indgå en ambitiøs og afbalanceret aftale med Mercosur.

Handel er et vigtigt element i denne aftale, men ikke det eneste element. Vi bør ikke glemme aftalens strategiske, politiske og økonomiske rationale, der rækker ud over handelsforhandlingerne. Vi bør ikke glemme den fremtidige associeringsaftales strategiske målsætning, nemlig at skabe forbindelser mellem regionale blokke, der fremmer fred, stabilitet, velstand, sociale fremskridt og demokrati.

 
  
MPphoto
 
 

  Filip Kaczmarek (PPE-DE), ordfører for udtalelsen fra Udviklingsudvalget. - (PL) Hr. formand! Jeg ønsker også at lykønske ordføreren, hr. Varela, med hans overordentlig vellykkede betænkning om de økonomiske og handelsmæssige forbindelser mellem EU og Mercosur med henblik på indgåelsen af en interregional associeringsaftale. Der er tale om en vigtig betænkning, og den fremlægges på et godt tidspunkt.

Som bekendt har forhandlingerne om associeringsaftalen mellem EU og Mercosur været langvarige og temmelig vanskelige. I den nuværende situation - Doha-forhandlingernes sammenbrud - er vi nødt til at sende et stærkt og klart signal om, at det er nødvendigt at indgå en aftale, og at både Mercosur-landene og EU-medlemsstaterne vil drage fordel heraf. Det er nødvendigt at øge den politiske inddragelse i og støtte til en vellykket afslutning på forhandlingerne mellem EU og Mercosur. Jeg mener, at ordføreren har tacklet dette spørgsmål godt. Med denne betænkning sendes et positivt signal, og den kan få en vigtig og positiv indflydelse på fastlæggelsen af de næste skridt i forhandlingerne.

Jeg vil også gerne takke ordføreren, der har taget hensyn til mange af forslagene og bemærkningerne i betænkningen fra Udviklingsudvalget, som jeg repræsenter som ordfører. Jeg vil gerne takke Dem, fordi De har understreget betydningen af at fastholde en balance mellem handel og udvikling i den endelige aftaletekst, således at afsnittene om handel ikke er i strid med afsnittene om udvikling, og fordi De har understreget behovet for at få garanti for, at samarbejdsbestemmelserne effektivt bekæmper fattigdom, og at de er i overensstemmelse med EU's forhandlingspolitik.

Udviklingsudvalget gjorde opmærksom på forskellige aspekter af udviklingssamarbejdet. Det er klart, at bedre handelsmæssige og økonomiske vilkår kan bidrage til en løsning af nogle af de sociale problemer, der er i Mercosur-landene. Udviklingsudvalget understreger behovet for at øge støtten til social udvikling, uddannelse, mindskelse af uligheden, en mere ligelig indkomstfordeling og fattigdomsbekæmpelse. Vi mener også, at vi bør støtte små og mellemstore virksomheder og finde en balance mellem investeringer i landbrug, turisme og infrastruktur og beskyttelsen af det naturlige miljø. En af betænkningens store styrker er, at den sikrer en institutionel forstærkning i Mercosur. Det foreslås bl.a., at dette gøres gennem en styrkelse af det parlamentariske samarbejde, hvilket vil have en meget positiv indvirkning.

 
  
MPphoto
 
 

  José Ignacio Salafranca Sánchez-Neyra, for PPE-DE-Gruppen. - (ES) Hr. formand! Fru kommissær, mine damer og herrer, jeg vil begynde med at lykønske ordføreren, hr. Varela Suanzes-Carpegna, med den fremragende indsats, han har gjort på vegne af Udvalget om International Handel.

Jeg beklager også den ansvarlige kommissær, hr. Mandelsons, manglende tilstedeværelse, selv om han i det mindste har været så høflig at ringe til ordføreren for at give ham en forklaring, hvilket ikke sker særlig tit i disse tilfælde.

Jeg vil gerne, hr. formand, i min egenskab af ordfører for Udenrigsudvalget sige, at jeg godt kunne have tænkt mig en mere håndfast forpligtelse fra Kommissionens side med hensyn til den tidsplan, som ordføreren anmoder om i sin betænkning, for 10 års forhandlinger, hr. formand, er lang tid til forhandling af en aftale, der, som ordføreren og kommissæren har mindet om, er en aftale om politisk associering, økonomisk koordinering og samarbejde.

Det er klart, at der ikke har manglet denne politiske vilje fra EU's side. Jeg mener, at en af Mercosurs medlemsstater har støttet den multilaterale runde klart og beslutsomt, og de chilenske og mexicanske erfaringer - det har hr. Varela Suanzes-Carpegna mindet os om - viser tydeligt, at det er muligt at gå meget længere end det, der fastsættes i den multilaterale runde.

Jeg tror derfor, hr. formand, at hvor der er en vilje, er der også en vej. Selv om det er de handelsmæssige aspekter, der karakteriser denne type aftaler, hvorfor der henvises til de tredjegenerationsaftaler, der var kendetegnet af demokratiklausulen, er det åbenlyst, at vi efter topmødet i Wien og efter fiaskoen på den multilaterale runde må gå hele vejen.

Jeg synes, at Kommissionen bør satse klart og beslutsomt på disse associeringsaftaler, for Latinamerika har ikke brug for gaver, men muligheder, og denne associeringsaftale mellem EU og Mercosur er en fremragende mulighed for os alle til at stræbe efter de mål, vi deler om mere demokrati, større integration og naturligvis en mere smidig og effektiv handel, som betyder fred, fremskridt og velstand for alle.

 
  
MPphoto
 
 

  Javier Moreno Sánchez, for PSE-Gruppen. - (ES) Hr. formand! Mine damer og herrer, fru kommissær, jeg vil begynde med at lykønske ordføreren, hr. Varela Suanzes-Carpegna, med hans fremragende betænkning, og i min egenskab af stedfortrædende ordfører for Den Socialdemokratiske Gruppe takke ham for det nære samarbejde, vi har haft siden den første udveksling af synspunkter i Udenrigsudvalget. Dette samarbejde har bidraget til udarbejdelsen af en afbalanceret betænkning med et klart budskab, som vi fra Parlamentets side ønsker at sende til Kommissionen. Fru kommissær, vi ønsker, at associeringsaftalen mellem EU og Mercosur bliver afsluttet snarest af flere årsager.

For det første, fordi aftalen bliver meget mere end et rent kommercielt instrument. Den bliver et instrument i fredens, multilateralismens og dialogens tjeneste, der vil gør det muligt for de to blokke at vedtage politikker, der forsvarer fælles økonomiske, sociale og geopolitiske værdier og interesser.

Det bliver den første interkontinentale Nord-Syd-associeringsaftale, der udgør et alternativ til andre integrationsforsøg, f.eks. Det Amerikanske Frihandelsområde (FFTA), der havde mere at gøre med et ønske om handelsmæssig dominans.

Desuden gør associeringen mellem EU og Mercosur regionen til den region, der nyder størst fremgang i verden, hvilket mere end 700 millioner indbyggere som allerede nævnt her vil nyde godt af. Styrkelsen af samarbejdet vil gøre det muligt at udvikle politikker om økonomisk og social samhørighed for at fremme udviklingen, ligheden og fremgangen for borgerne i begge regioner.

Hvad angår den endelige betænkning, mener Den Socialdemokratiske Gruppe, at det er nødvendigt at involvere de sociale aktører mere aktivt i integrationsprocessen samt at få en reel interparlamentarisk dimension mellem EU og Mercosur. Vi håber, at de øvrige grupper vil støtte vores ændringsforslag herom.

Fru kommissær, selv om en frugtesløs indsats kan være nedslående, må Kommissionen ikke sky nogen midler for at bringe afslutningen af aftalen ud af dødvandet og gøre en ende på den følelse af stagnation og pessimisme, der på det seneste har omgivet de multilaterale og bilaterale handelsforhandlinger.

Før jeg slutter, fru kommissær, har jeg et enkelt spørgsmål: Kan De fortælle os noget om, hvordan det går med Venezuelas indtræden i Mercosur, samt hvordan denne proces påvirker de igangværende forhandlinger?

 
  
MPphoto
 
 

  Helmuth Markov, for GUE/NGL-Gruppen. - (DE) Hr. formand, fru kommissær! Jeg mener, det er vigtigt, at EU stræber efter gode og nære forbindelser til alle regioner i denne verden og naturligvis også til Mercosur. Men jeg mener, det er forkert, når Kommissionen gennem sådanne regionale aftaler forsøger at gennemføre noget ad bagdøren, som er blevet afvist af et flertal af staterne i WTO-forhandlingerne, nemlig liberalisering af den internationale handel mellem partnere med meget forskellige økonomiske og sociale forudsætninger uden hensyntagen til disse forskellige situationer i staterne. EU-Latinamerika-topmødet i Wien samt det alternative topmøde "Enlazando alternativas" i maj var en mulighed for at komme til at forstå ønskerne fra de nye stemmer i Latinamerika bedre og at gøre forholdet mere afbalanceret til gavn for hele befolkningen i begge regioner og ikke mindst til gavn for erhvervslivet.

Kommissionen offentliggjorde for få dage siden en meddelelse om sin strategi inden for handelspolitikken, som i endnu højere grad end hidtil fokuserer på økonomisk liberalisering. Under debatten i går understregede kommissær Mandelson endnu en gang, at han deler denne grundlæggende holdning. Jeg ønsker ikke at give mandat til en sådan grundholdning. Der er punkter i betænkningen, som jeg bestemt mener er vigtige, f.eks. fremhævelsen af principperne om ikke fuldstændig gensidighed og differentieret særbehandling i forhold til udviklingsniveau.

Men generelt opstiller betænkningen de velkendte krav om liberalisering eller går endda endnu videre, idet man f.eks. taler for, at investeringsområdet skal være tema for et kapitel i EU-Mercosur-aftalen. Dette er imidlertid slettet helt af forhandlingskataloget for Doha-runden som følge af internationale protester.

Min gruppe støtter en fair associeringsaftale, men ikke en frihandelszone mellem EU og Mercosur.

 
  
MPphoto
 
 

  Kader Arif (PSE). - (FR) Hr. formand, mine damer og herrer! Hr. Varelas betænkning minder os med rette om, og det takker jeg ham for, at EU og Mercosur har interesse i at styrke deres samarbejde. I de seneste måneder er forhandlingerne med Mercosur næsten gået i stå, idet de fleste kontroversielle spørgsmål venter på at blive afklaret i WTO. Med den nylige indstilling af Doha-runden skal vi fremover vise en fast politisk vilje til at genoptage disse drøftelser.

Bilaterale forhandlinger mellem regioner forudsætter et højt niveau af økonomisk og politisk integration fra de to partneres side. Mercosur synes imidlertid at være svækket af medlemmernes uensartethed og af deres interesser, som af og til er forskellige. Dets institutioner skal derfor konsolideres, særlig ved at oprette et regionalt parlament og et bindende instrument til løsning af stridigheder. Endvidere skal der tages hensyn til Venezuelas medlemskab, som uden tvivl vil give blokken en mere politisk karakter og ændre den økonomiske magtbalance,

Da det i høj grad er i EU's interesse at forhandle med en stærk partner, er det nødt til politisk og økonomisk at støtte Mercosurs opståen som en integreret regional blok. Dette område har potentiale til sammen med EU at styrke den multilaterale struktur og den økonomiske og sociale model, som vi så brændende ønsker.

 
  
MPphoto
 
 

  Antolín Sánchez Presedo (PSE). - (ES) Hr. formand! Fru kommissær, mine damer og herrer, jeg vil begynde med at lykønske min landsmand, hr. Varela Suanzes-Carpegna, med hans betænkning og hans åbne og positive holdning, som jeg håber vil føre til stor konsensus her i plenarforsamlingen.

Mercosur har mere end 230 millioner indbyggere, det er et af de fem største økonomiske områder i verden, og det er den største fødevareproducent.

Forbindelserne mellem EU og Mercosur har dybe historiske rødder og et fælles kulturelt grundlag. Derfor er associeringsaftalen den bedste måde til at uddybe vores bånd og fremme vores handelsudvekslinger.

Jeg er glad for, at vores ændringsforslag er kommet med i betænkningen, og de understreger den demokratiske bestanddel i vores forbindelser, der er baseret på fælles værdier, den parlamentariske dimension og civilsamfundets aktive deltagelse. Jeg ønsker dog i lighed med hr. Moreno Sánchez en ekstra indsats i denne forbindelse.

Jeg værdsætter også medtagelsen af vores forslag om at udvide forbindelserne på fiskeri- og turistområdet, at opnå egnede lovgivningsmæssige rammer, at styrke handelsudvekslingerne og øge investeringerne, herunder en harmonisering af regnskabs- og revisionsstandarderne, og behandle problemerne med rationaliseringen af den offentlige sektor.

Endelig anmoder jeg Kommissionen om at behandle denne aftale som et højt prioriteret mål.

 
  
MPphoto
 
 

  Neelie Kroes, medlem af Kommissionen. - (EN) Hr. formand! Jeg vil gerne takke medlemmerne af Parlamentet for deres bemærkninger. Jeg har nøje noteret mig disse og vil overbringe dem til min kollega, kommissær Mandelson, der vil overveje disse.

Af strategiske og politiske årsager er Kommissionen fortsat fuldt og helt opsat på at forhandle og indgå en ambitiøs og afbalanceret aftale med Mercosur. En sådan aftale er derfor fortsat en prioritet. Indledning af forhandlinger med andre partnere betyder i øvrigt ikke, at vi prioriterer en aftale med Mercosur lavere. Traktaten om Venezuelas tiltrædelse er blevet undertegnet af Mercosur-medlemmerne. Venezuela kan imidlertid først blive et fuldgyldigt medlem, når traktaten er blevet ratificeret af parlamenterne. Kommissionen forventer ikke, at forhandlingsprocessen hindres i væsentlig grad som følge af Venezuelas tiltrædelse.

Der er blevet sagt en hel del om udvikling i dag. EU er langt den største donor. Vi forventer at udbetale omkring 50 millioner euro i perioden 2007-2013.

Jeg mener, at både Parlamentet og Kommissionen af økonomiske, kulturelle og politiske årsager har samme holdning til indgåelse af en ambitiøs og afbalanceret associeringsaftale mellem EU og Mercosur. Det er et strategisk mål.

 
  
MPphoto
 
 

  Formanden. - Forhandlingen er afsluttet.

Afstemningen finder sted i morgen kl. 11.00.

 

22. Sektoren for bærfrugt og kirsebær til forarbejdning (forhandling)
MPphoto
 
 

  Formanden. - Næste punkt på dagsordenen er mundtlig forespørgsel af Joseph Daul og Janusz Wojciechowski for Udvalget om Landbrug og Udvikling af Landdistrikter til Kommissionen om situationen i sektoren for bærfrugt og kirsebær til forarbejdning (O-0085/2006 - B6-0435/2006).

 
  
MPphoto
 
 

  Czesław Adam Siekierski (PPE-DE), spørgeren. - (PL) Hr. formand! Markedet for frugt og grøntsager får stadig større betydning. Dette skyldes til dels det øgede forbrug og til dels landmændenes interesse i dyrkning af disse produkter med henblik på at øge indtjeningen. Under tiltrædelsesforhandlingerne var EU ikke indstillet på at nå frem til en egentlig løsning på bærmarkedets problemer på trods af gode løsningsmodeller på markedet for tomater, ferskner og citrusfrugter, Bærfrugtavlerne i Polen havde i vanskeligt år i 2004. Jeg sendte min første skrivelse vedrørende dette problem til den tidligere kommissær for landbrug, hr. Fischler, i juli 2004. Kommissionen indledte på dette tidspunkt arbejdet med forenklingen af den fælles markedsordning for frugt og grønsager i EU, som den redegjorde for i august 2004. Europa-Parlamentet vedtog en beslutning om dette spørgsmål i marts 2005.

Efter en række indlæg og taler fra de polske medlemmer af Europa-Parlamentet fra Udvalget om Landbrug lykkedes det os at overtale vores formand, Joseph Daul, til at rejse dette spørgsmål. Som følge heraf fik Polen i april og juli 2005 besøg af eksperter fra Kommissionen, der kigge nærmere på det polske marked for bær og kirsebær og udarbejdede en rapport. I 2005 var bæravlernes indtjening på dette marked negativ. Europa-Parlamentets Udvalg om Landbrug planlagde i 2006 et møde i Polen, således at medlemmerne af Europa-Parlamentet selv kunne vurdere de vanskelige vilkår, som deres polske kolleger havde fortalt om. Kommissæren, som ikke er til stede i dag, havde formodentlig allerede et godt kendskab til problemet. Jeg kunne for øvrigt godt tænke mig at vide, om nogen i Kommissionen har talt, hvor mange indlæg, medlemmerne har holdt om dette spørgsmål.

Under besøget i Polen fremlagde Kommissionen for første gang en rapport om situationen på markedet for bær, kirsebær og kirsebær til forarbejdning. Rapporten er ufuldstændig, da den ikke tager højde for den manglende horisontale integration, dvs. forbindelser mellem landmændene og forarbejdningsindustrien. Det nævnes heller ikke, at avlerne ikke indgår i sektorens ejendomsstruktur, og at udenlandsk kapital dominerer. Der er heller ikke angivet nogen scenarier for den sandsynlige fremtidige udvikling på bærmarkedet. Det anføres, at alle problemerne på dette særlige polske marked skal løse sig selv. I lighed med de to tidligere år var 2006 også et ekstremt vanskeligt år for bærfrugtavlerne, og det har været et kriseår. Udvalget om Landbrug har derfor anmodet om, at tiltag inden for dette område fremskyndes og forstærkes, hvilket er baggrunden for dagens forhandling og den beslutning, som Parlamentet skal godkende under afstemningen i morgen. Vi står nu med den endelige version, så lad os gennemgå den.

Medlemmerne af Europa-Parlamentet anmoder indtrængende Kommissionen om for det første at træffe foranstaltninger, der forbedrer konkurrenceevnen på bærmarkedet i EU. For det andet bør den træffe øjeblikkelige foranstaltninger, der begrænser den omfattende import af bær fra tredjelande, der finder sted til dumpingpriser. Som bekendt besluttede Antidumpingudvalget i går at indføre en øjeblikkelig told på frosne jordbær eksporteret af kinesiske firmaer. Denne tillægstold er fastsat til 0 %, 12,6 % eller 32,4 % afhængig af situationen. For det tredje bør der indføres en støttemekanisme til fordel for producentfællesskaber, som skal tilskynde producenterne til at danne fællesskaber, f.eks. gennem fordobling af støttesatserne for foreløbigt anerkendte producentgrupper; For det fjerde bør der indføres andre instrumenter som f.eks. en særlig beskyttelsesklausul, indgangsprisordninger eller medtagelse af bærfrugter på listen over følsomme produkter. For det femte bør der indføres en støtteordning for forarbejdning af bær som f.eks. jordbær eller stikkelsbær i lighed med den ordning, der i øjeblikket gælder for tomater, ferskner og citrusfrugter, med henblik på at stabilisere markedet.

Jeg er klar over, at kommissær Fischer-Boel, der ikke er til stede i dag, var temmelig skeptisk over for det sidste punkt, og derfor er det måske værd at overveje at indføre en regional støtteordning for dyrkning af bær til forarbejdning. Denne støtte skal supplere den eksisterende støtte inden for rammerne af SAPS-systemet. En lignende løsning foreslås med henblik på reform af bananmarkedet, hvor reglerne for støtte til produkter ændres fra tonnagebaseret støtte til arealbaseret støtte. For at øge sektorens konkurrenceevne skal støtten være betinget af medlemskab af producentgrupper eller -organisationer, og produkterne skal sælges på grundlag af kontrakter. Beslutningen indeholder også en række andre interessante foranstaltninger og forslag.

Bæravlerne har mistet tre år, og som det ser ud lige nu med hensyn til markedsreformen, lader det til, at de kommer til at miste yderligere to år. Lovgivningsforslag til løsning af problemerne på markedet for frugt og grøntsager forventes først i april 2007.

 
  
MPphoto
 
 

  Neelie Kroes, medlem af Kommissionen. - (EN) Hr. formand! Jeg takker for spørgsmålet. Så vidt jeg forstod, var der seks punkter, og jeg vil besvare disse ét efter ét.

Med hensyn til det første punkt forelagde Kommissionen i går et forslag til forordning om indførelse af en midlertidig antidumpingtold på importen af visse frosne jordbær med oprindelse i Folkerepublikken Kina for medlemsstaterne i antidumpingudvalget. Den skriftlige procedure for Kommissionens vedtagelse er i gang.

Med hensyn til det andet punkt vil spørgsmålet om det ringe organisationsniveau i medlemsstaterne blive taget i betragtning i forbindelse med udarbejdelsen af forslag til reform af den fælles markedsordning for frugt og grønsager.

Med hensyn til det tredje punkt foreslog Kommissionen for nylig at forenkle statsstøttereglerne for at gøre det lettere at få krisestøtte. Det foreslås navnlig, at støtte, der skal godtgøre for virkningerne af dårligt vejr, fritages for først at skulle godkendes af Kommissionen under visse betingelser.

Med hensyn til det fjerde punkt vedrørende kriseforvaltning vil dette spørgsmål blive behandlet i Kommissionens forslag til reform af sektoren for frugt og grønsager.

Med hensyn til det femte punkt er Kommissionen imod indførelsen af EU-støttede rydningsprogrammer. Medlemsstaterne har imidlertid mulighed for at gennemføre nationale programmer, forudsat at de opfylder statsstøttereglerne.

Med hensyn til det sjette punkt er markedsføring ganske rigtigt et vigtigt aspekt. Der er afsat EU-midler til markedsføring af programmer, og jeg vil gerne minde Dem om, at de fleste af ovennævnte aspekter behandles i forbindelse med udarbejdelsen af forslagene til reform af den fælles markedsordning, som Kommissionen vil sætte på dagsordenen i nær fremtid.

 
  
MPphoto
 
 

  Csaba Sándor Tabajdi, for PSE-Gruppen. - (HU) Hr. formand! Kommissionens handlingsplan er et godt udgangspunkt, og antidumpingafgørelsen vedrørende kinesiske jordbær er positiv, selv om der ikke er tale om en varig løsning. Den eneste beroligende, varige løsning ville være at inkludere disse produkttyper - kirsebær, surkirsebær, bær, champignon og majs - i produkter til forarbejdning, og således i støtteberettigede produkter inden for rammerne af reformen af sektoren for frugt og grøntsager.

Dette ville være meget vigtigt, navnlig for de nye medlemsstater, især da producenterne i de nye medlemsstater kun modtager 35 % af de direkte betalinger i år. Hvis produkterne i denne sektor ikke inkluderes i produkter til forarbejdning, vil de nye medlemsstater ikke modtage nogen støtte af betydning. Jeg har kæmpet for dette i over halvandet år, og det fortsætter jeg med.

 
  
MPphoto
 
 

  Janusz Wojciechowski, for UEN-Gruppen - (PL) Hr. formand! Selv om vi har drøftet spørgsmålet om bærfrugter eller bløde frugter, har vi kæmpet hårdt siden valgperiodens begyndelse. Det glæder mig meget, at Parlamentet har udvist forståelse for bærfrugtavlernes vanskelige situation. Som polsk medlem af Europa-Parlamentet vil jeg gerne takke alle mine kolleger herfor. Tak for den positive holdning til dette spørgsmål, der frem for alt berører landmænd i mit hjemland. Tak for den solidaritet, der er blevet udvist, og en særlig tak til vores kollega fra Udvalget om Landbrug, der selv rejste til Polen for at møde landmænd og besigtige forholdene på stedet.

Forslaget til beslutning indeholder foranstaltninger, som vil tilfredsstille vores landmænd og stabilisere markedet for bærfrugt, der er af afgørende betydning for denne vigtige sektors fremtid. Beskyttelse mod omfattende import, opførelse af bærfrugter på listen over følsomme produkter, øget støtte til producentgrupper og kompensationsordninger for frugt, der ikke kan sælges i krisesituationer, er alle meget nødvendige løsninger.

Det er min opfattelse, at erklæringerne i denne beslutning ikke kun bliver på papiret, og at Kommissionen omgående vil forelægge et specifikt lovgivningsforslag. Jeg opfordrer Dem til at stemme for beslutningsforslaget.

 
  
MPphoto
 
 

  Zdzisław Zbigniew Podkański (UEN). - (PL) Hr. formand! Dagens forhandling om situationen i sektoren for bærfrugt og kirsebær til forarbejdning er kulminationen på to års drøftelser om dette spørgsmål, der er af central betydning for de europæiske producenter og forarbejdningsvirksomheder. Den manglende beskyttelse på det indre marked, dumping, naturkatastrofer, lave priser og mange køberes grådighed og urimelighed har resulteret i enorme tab for frugtavlere, navnlig i nye medlemsstater som f.eks. Polen, der tegner sig for to tredjedele af produktionen i EU.

Den vanskelige situation på bærmarkedet har haft de største konsekvenser for landmændene i den fattigste region i Europa, Lubelszczyźna, der tegner sig for en sjettedel af den samlede produktion. Som medlem af Europa-Parlamentet har jeg ofte rejst spørgsmålet på forskellige måder. Det glæder mig derfor, at dagens forhandling vil munde ud i en konkret beslutning, der vil give os mulighed for at råde bod på de forhandlingsfejl, som vi begik i København, og skabe grundlag for den afgørelse, som tusindvis af landmænd har ventet på.

Jeg takker således alle medlemmerne for samarbejdet og ser frem til Deres positive støtte til beslutningen under afstemningen.

 
  
MPphoto
 
 

  Zbigniew Krzysztof Kuźmiuk, (UEN). - (PL) Hr. formand! Vi drøfter bærfrugtsektoren på et tidspunkt, hvor Kommissionen efter næsten to års bestræbelser i mange medlemsstater har besluttet at indføre en antidumpingtold på importen af frosne jordbær fra Kina. Der er tale om en længe ventet afgørelse, der forhåbentlig vil begrænse faren for stigende eksport af frosne jordbær fra Kina til dumpingpriser. Jeg vil gerne udtrykke håb om, at Kommissionen også snart vil gennemføre nogle af de andre forslag, som hr. Daul og hr. Wojciechowski har fremsat i deres forslag til udtalelse, herunder beskyttelsesklausuler, indgangspriser, kompensation for tab som følge af ugunstige vejrforhold eller en markedskrise og en stærk støttemekanisme til fordel for producentgrupper og -organisationer.

 
  
MPphoto
 
 

  Neelie Kroes, medlem af Kommissionen. - (EN) Hr. formand! Jeg vil gerne takke for indlæggene under denne debat. Jeg vil underrette min kollega, kommissær Fischer Boel, om de bekymringer, som der er blevet rejst.

Alle disse punkter overvejes og drøftes indgående i forbindelse med udarbejdelsen af forslag til reform af den fælles markedsordning for frisk frugt og grønsager, der er lige om hjørnet. Jeg skal gøre mit bedste for at svare på nogle af de spørgsmål, der er blevet rejst.

Hr. Tabajdis foreslog, at Kommissionen indfører støtteordninger for producentorganisationer, der sælger bærfrugt til forarbejdningsindustrien. Han foreslog også, at der blev indført støtteordninger for producentorganisationer, der sælger bærfrugt til forarbejdningsindustrien, sideløbende med revisionen af de eksisterende ordninger i forbindelse med reformen af sektoren. Kommissionen mener, at det vil være uhensigtsmæssigt at indføre en sådan støtteordning ud fra et teknisk synspunkt. Den ville også komme på det forkerte tidspunkt og være i strid med principperne bag reformen af den fælles landbrugspolitik.

"Kommissionen bør udforme og gennemføre foranstaltninger, der begrænser den omfattende import af bærfrugter, navnlig rettet mod dumpingpriser." Det er rigtigt, at nogle af de vanskeligheder, som sektoren for jordbær til forarbejdningsindustrien står over for, skyldes import af frosne jordbær fra tredjelande. Kommissionen forelagde i går et forslag til forordning om indførelse af en midlertidig antidumpingtold på importen af visse frosne jordbær med oprindelse i Folkerepublikken Kina for medlemsstaterne og antidumping- og antisubsieudvalget. Kommissionens vedtagelsesprocedure er i gang. I de andre undersektorer spiller importen fra tredjelande enten en marginal rolle - f.eks. når det drejer sig om solbær og surkirsebær - eller alternativt har importen været faldende gennem de senere år - f.eks. når det drejer sig om hindbær. Polen har øget sin andel af markedet for stikkelsbær gennem de senere år på bekostning af importen fra tredjelande.

Hr. Siekierski, De spurgte til støtteordninger for producentgrupper. De findes både i den fælles markedsordning for frugt og grønsager og i lovgivningen om udvikling af landdistrikterne. Kommissionen har i sin rapport om situationen i sektoren for bærfrugt og kirsebær angivet, at den i forbindelse med reformen af den fælles markedsordning for frugt og grønsager kan foreslå særlig supplerende støtte til medlemsstater med et ringe organisationsniveau, og dette spørgsmål behandles i forbindelse med udarbejdelsen af reformforslaget.

Hr. Siekierski, hr. Wojciechowski og andre ønsker, at bærfrugter opføres på listen over følsomme produkter, og at de omfattes af den særlige beskyttelsesklausul og af ordningen med indgangspriser. Den særlige beskyttelsesklausul blev indført i forbindelse med Uruguay-runden for produkter, der fortoldes. Med hensyn til frugt og grønsager vedrørte dette produkter omfattet af ordningen med referencepriser. Det er ikke længere muligt at udvide listen over produkter omfattet af den særlige beskyttelsesklausul. Ordningen med indgangspriser gælder på samme måde for produkter, der tidligere var omfattet af ordningen med referencepriser. Det er ikke muligt at inkludere bærfrugter i ordningen med indgangspriser

 
  
MPphoto
 
 

  Formanden. - Jeg takker for oplysningerne hr. kommissær. Jeg holder også meget af kirsebær, så nu bliver det nemmere at falde i søvn. Jeg håber, at dette også gælder for andre medlemmer.

Jeg har modtaget et forslag til beslutning (B6-0525/2006(1)) indgivet i henhold til forretningsordenens artikel 108, stk. 5.

Forhandlingen er afsluttet.

Afstemningen finder sted i morgen kl. 11.00.

 
  

(1) Se mødeprotokollen.


23. Dagsorden for næste møde: se protokollen

24. Hævelse af mødet
  

(Mødet er hævet kl. 23.55)

 
Juridisk meddelelse - Databeskyttelsespolitik