Fuldstændigt Forhandlingsreferat

Torsdag den 12. oktober 2006 - Bruxelles

3. EU's agentur for grundlæggende rettigheder - aktiviteter under EU-traktatens afsnit VI (forhandling)

  Formanden. - Næste punkt på dagsordenen er forhandling under ét om

- betænkning af Kinga Gál for Udvalget om Borgernes Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender om forslag til Rådets forordning om oprettelse af Den Europæiske Unions Agentur for Grundlæggende Rettigheder (KOM(2005)0280 - C6-0288/2005 - 2005/0124(CNS)) (A6-0306/2006)

og

- betænkning af Magda Kósáné Kovács for Udvalget om Borgernes Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender om forslag til Rådets afgørelse om bemyndigelse af Den Europæiske Unions Agentur for Grundlæggende Rettigheder til at udføre opgaver på de områder, der er nævnt i afsnit VI i traktaten om Den Europæiske Union (KOM(2005)0280 - C6-0289/2005 - 2005/0125(CNS)) (A6-0282/2006).

  Franco Frattini, næstformand i Kommissionen. - (IT) Hr. formand! Efter min mening markerer dagen i dag en vigtig fase i vurderingen af en bestemmelse, der er utrolig vigtig for Kommissionen og Parlamentet. Det pågældende initiativ, der først og fremmest blev vedtaget i overensstemmelse med de formelle regler i en procedure, der udelukker fælles beslutningstagning, er efterfølgende blevet båret politisk frem gennem et utroligt tæt samarbejde med Parlamentet. Trilogmetoden, der i mange tilfælde har gjort det muligt for os at indgå en aftale, er faktisk en politisk løsning. Skønt vi fra en institutionel og juridisk synsvinkel desværre ikke er i nærheden af en formel fælles beslutningstagning, har denne politiske løsning indtil videre sat os i stand til at udvikle et udmærket samarbejde.

Jeg vil gerne takke ordførerne fru Gál og fru Kósáné Kovács for deres nyttige samarbejde. Vi er blevet enige om mange punkter, og jeg håber også, at de få udestående punkter kan løses inden årets udgang, så agenturet for grundlæggende rettigheder endelig bliver driftsklart i 2007 - sådan som Det Europæiske Råd og Parlamentet ofte har gentaget, og sådan som Kommissionen selv håber.

Hvilke punkter skal yderligere overvejes og udvikles selv efter den seneste trilog, der var ekstremt nyttig? Der er tre grundlæggende emner, der var blandt de punkter, jeg tog fat på sammen med indenrigsministrene på sidste uges møde i Rådet i Luxembourg samt for nylig på et møde med generalsekretæren for Europarådet.

Det første emne omhandler specifikt forholdet mellem det kommende agentur og Europarådet. Kommissionen, jeg selv og - er jeg sikker på - Europa-Parlamentet ønsker at forhindre enhver overlapning af beføjelser mellem det kommende agentur og Europarådet, der allerede gør en udmærket indsats for at beskytte og fremme grundlæggende rettigheder. Efter min mening er det muligt at forfølge det fælles mål om at indlede et samarbejde mellem agenturet på den ene side og Europarådet på den anden, hvor disse hver især arbejder inden for deres egne ansvarsområder.

Agenturets primære opgave er at føre tilsyn med, overvåge og indsamle materiale vedrørende overholdelse af fællesskabslovgivningen uden at overskride dette mandat. Det første punkt består derfor i at sikre sig, at Europarådets beføjelser fuldt ud respekteres, og at der er samarbejdsvilje til stede. Det andet punkt vedrører det geografiske anvendelsesområde af agenturets beføjelser og ansvar. De husker sikkert alle, at den oprindelige holdning begrænsede det geografiske anvendelsesområde til EU's medlemsstater. Der opstod hurtigt et behov for at udvide ansvarets anvendelsesområde til kandidatlandene, der allerede i et eller andet omfang er på vej til at komme med i EU.

Der var selvfølgelig også et alvorligt problem med de lande i førtiltrædelsesfasen, som vi kalder potentielle kandidatlande. Det er et utroligt vigtigt emne, fordi det vedrører et vigtigt geografisk område for Europa, nemlig Vestbalkan. Der er tale om lande, der enten forhandler eller ansøger om stabiliserings- eller associeringsaftaler med EU, som bl.a. omfatter utroligt følsomt materiale vedrørende beskyttelsen af grundlæggende rettigheder. Heraf følger forslaget - der støttes af Rådet og indeholdes i den tekst, vi behandler i dag - om at udvide anvendelsesområdet til disse lande.

Nogle medlemsstater har udtrykt forbehold i denne henseende, og Europarådet har udtrykt stor bekymring, hvilket det er min pligt at informere om. Jeg mener imidlertid, at det er muligt at finde frem til en tilfredsstillende kompromisløsning, der på ingen måde udelukker muligheden for, at disse lande også kan falde ind under agenturets kompetenceområde. En sådan kompromisløsning vil også tage hensyn til det faktum, at det pågældende agentur, der ud over de nye beføjelser allerede vil være ansvarligt for alle de aktuelle beføjelser hos centret i Wien - racisme, fremmedhad og antisemitisme - bedst kan fokusere på EU's medlemsstater og kandidatlandene, i det mindste i starten. Det er derfor tilrådeligt ikke at udelukke muligheden for, at førtiltrædelseslande måske kan komme i betragtning, men der skal på den ene side tages hensyn til Europarådets krav og på den anden side til kravene fra nogle indflydelsesrige medlemsstater, der formelt har taget sagen op på Rådets møde i Luxembourg. Det er et punkt, hvor der fortsat er plads til refleksion.

Det tredje og sidste punkt vedrører medtagelsen af de såkaldte søjle 3-emner: det politimæssige og strafferetlige samarbejde. Fra starten gik Kommissionen og jeg selv ind for strategien - som Europa-Parlamentet også finder bedst - om at medtage dette emne i det pågældende agenturs kompetenceområde. Efter min mening bliver det temmelig vanskeligt at skulle forklare Europas befolkning, at vi er tæt på at oprette et agentur med ansvar for at fremme og beskytte grundlæggende rettigheder, samtidig med at vi udelukker det politimæssige samarbejde samt strafferetlige aktiviteter, i forhold til hvilke der findes et objektivt behov for f.eks. fuldt ud at sikre anklagedes grundlæggende rettigheder. Som De ved, er der også et problem med retsgrundlaget, som jeg selvfølgelig ikke vil fokusere på nu, men det er der en politisk grund til. Hvis dette agentur skal være til nytte for borgerne, skal det på en eller anden måde omfatte emner, der falder ind under søjle 3.

Det er op til os at finde en acceptabel løsning, men jeg mener ikke, at den skal omfatte en udskydelse af beslutningen om en eventuel medtagelse af søjle 3-emner til efter agenturets oprettelse. En udskydelse af denne beslutning vil være ensbetydende med, at der slet ikke træffes nogen beslutning, hvilket efter min mening vil være en fejl. Som De ved, udviser nogle af de store EU-lande i Rådet en vis ulyst til at acceptere denne medtagelse under påskud af interne forfatningsmæssige problemer. Jeg mener personligt, at disse problemer kan løses, og at Parlamentet netop i denne forbindelse kan spille en meget vigtig politisk rolle.

Afslutningsvis håber jeg, at Rådet takket være en kompromisløsning vil acceptere en tekst, der selv om den ikke formelt har været igennem en fælles beslutningstagning, kan repræsentere en fælles indsats fra Parlamentet, Rådet og Kommissionen. Det er måske første gang, mine damer og herrer, at en fælles politisk vilje har fået os til at opgive regler, der ikke giver mulighed for en formel fælles beslutningstagning, og vi er faktisk nået frem til en fælles beslutning med politiske midler. Bortset fra agenturet, der utvivlsomt vil komme til at hvile på et mere solidt grundlag, hvis det har dette resultat bag sig, så kan det, vi her diskuterer, også tjene som et godt eksempel for mange andre sektorer, hvor den fælles beslutningstagning desværre endnu ikke har fundet anvendelse.

  Kinga Gál (PPE-DE), ordfører. - (HU) Hr. formand! Jeg er beæret over at have deltaget i denne proces, der beviser - som hr. Frattini netop sagde under afslutningen på sit indlæg - at det ud over formaliteterne er muligt at samarbejde effektivt, hvis der er en fælles vilje.

Oprettelsen af et agentur for grundlæggende rettigheder er omgivet af adskillige forhandlinger. Vedtagelsen af denne betænkning er resultatet af en lang række af vanskelige diskussioner. Jeg vil rette en særlig tak til hr. kommissær Frattini, til det østrigske formandskab samt til det finske formandskab for dets tilgang.

Under hele denne proces har Parlamentet haft det urokkelige standpunkt, at det er nødvendigt at forandre det eksisterende Europæiske Observationscenter for Racisme og Fremmedhad og udvide dets kompetenceområde til at omfatte alle grundlæggende rettigheder. Vi skal være årvågne på dette område, hvilket tydeligt understreges af menneskerettighedskrænkelser i de nye medlemsstater. Vi har også brug for objektive oplysninger fra pålidelige offentlige og ikkeoffentlige informationskilder, forskningscentre og forskellige segmenter af det civile samfund - f.eks. religiøse organisationer - og vi skal arbejdet tæt sammen om forsvaret af vores grundlæggende rettigheder.

Planen om at oprette dette agentur har vakt og vækker fortsat debat i Europarådets parlamentariske forsamling. Med en honorering af Europarådets arbejde og en anerkendelse af dets nødvendighed og betydning er der i den tekst, der snart skal stemmes om, taget hensyn til bemærkningerne fra det pågældende organ med henblik på, at agenturet på ingen måde skal kopiere det arbejde, der allerede udføres af Europarådet. Tværtimod skal dets struktur og netværk hjælpe Europarådet og først og fremmest de beslutningstagende fora i Europa, dvs. Rådet, Parlamentet og Kommissionen.

Den foreslåede tekst er et acceptabelt kompromis. Samtidig har Parlamentet bevaret sin oprindelige holdning, så længe der ikke er enighed i Rådet om et afgørende punkt. For det er klart for os, at hvis vi ønsker at skabe en effektiv organisation og ikke blot et prestigeprojekt - hvilket ville være spild af penge, og i den henseende er jeg enige med dem, der ikke vil støtte en nytteløs organisation - så skal anvendelsesområdet udvides til at skaffe oplysninger, indsamle data og rapportere om spørgsmål, der falder ind under søjle 3. Som vi ser dag efter dag, er det netop i sager vedrørende politimæssigt og strafferetligt samarbejde, at de besværligste problemer opstår. Jeg kan f.eks. nævne de konkrete problemer med handel med børn og kvinder.

Derfor ser vi frem til et acceptabelt kompromis med Rådet. Derfor udskyder vi den endelige afstemning og sender betænkningen tilbage til fornyet behandling i Kommissionen i håbet om, at Rådet vil tage sin egen beslutning vedrørende datoen den 1. januar 2007 alvorligt. Ved at stemme for kompromisændringsforslagene og den længe forhandlede kompromisformulering ønsker Parlamentet at sende et klart budskab om betydningen af alt det, der er indeholdt i teksten, samt at minde Rådet om, at det har ansvaret for, hvad der nu skal ske.

Den tekst, der skal stemmes om, bevarer henvisninger til chartret om grundlæggende rettigheder samt til traktatens artikel 7, da Parlamentet kun kan involveres i oprettelsen af et agentur, der er et afgørende og effektivt organ, og som kan blive en del af løsningen i Europa. Der opstår hele tiden nye problemer vedrørende vores grundlæggende rettigheder, som kræver opmærksomhed og afhjælpning.

Lad os medvirke til at finde en løsning med vores stemmer, og lad os give klart udtryk for, hvad den europæiske offentlighed forventer af os, nemlig oprettelsen af en effektiv, uafhængig og alligevel ansvarlig organisation. Tak for Deres hjælp og støtte.

  Magda Kósáné Kovács (PSE), ordfører. - (HU) Hr. formand! Rådets beslutning om at anmode Kommissionen om og autorisere den til at stille et forslag om oprettelse af et agentur for grundlæggende rettigheder har fået flere år på bagen. Der er gået tre år, og alligevel har vi fortsat indtryk af, at der ikke er enighed blandt medlemsstaterne om visse grundlæggende spørgsmål.

Harmoniseringsprocessen mellem de tre institutioner var en meget vigtig, lykkelig og lærerig erfaring for os. Den afslørede, at Parlamentet, Kommissionen og repræsentanterne for det nuværende formandskab kunne nå til enighed om de vigtigste spørgsmål, selv om der endnu ikke er skabt en sådan enighed blandt de fuldgyldige medlemmer af Rådet. Skønt den vedrører fremtiden, fylder denne effektive harmonisering mig med tillid og optimisme.

Under det forberedende arbejde blev vi enige om de vigtigste krav. Her vil jeg blot nævne de vigtigste punkter. Vi ønsker alle, at denne institution skal være uafhængig, ansvarlig og udstyret med en effektiv organisation, og at dens arbejde skal være gennemsigtigt, så den øger borgernes tillid til EU-institutionernes arbejde.

Vi har også accepteret omridset af agenturets anvendelsesområde, da vi - som fru Gál pointerede - alle hævder, at dets primære fokus skal være på medlemsstaterne og deres institutioner. Agenturet skal kunne udtrykke sin mening om EU-love, der vedrører grundlæggende rettigheder, og det skal også have kompetence til at overvåge tredjelande inden for et vist begrænset geografisk område, da vi ikke ønsker at berøve agenturet dets primære fokusområde, der er EU.

Jeg havde til opgave at udarbejde et udkast til Rådets resolution til Parlamentet, hvilket har affødt en omfattende debat, fordi der ikke var og fortsat ikke er enighed om, hvorvidt agenturet skal have kompetencer ud over søjle 1. Jeg må informere mine kolleger om, at vi i den oprindelige undfangelse støttede en udvidelse af agenturets kompetence til at overvåge organisationer, der hører ind under søjle 2. Da der ikke syntes at være nogen chancer for enighed i denne henseende, trak jeg som ordfører disse forslag tilbage inden afstemningen i Udvalget om Borgernes Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender.

Mange af os mener imidlertid, at agenturets betydning vil blive mindsket, hvis vi afviser at udvide dets kompetenceområde til at omfatte søjle 3. Derfor står vi fast på vores beslutning, selv om vi aldrig har afvist tanken om et kompromis, dvs. et gensidigt kompromis. Derfor vil jeg gerne takke det østrigske og det finske formandskab, men først og fremmest hr. næstformand Frattini, hvis dedikation og effektivitet hjalp os med at nå frem til en endelig løsning.

Jeg vil gerne bede mine kolleger om at støtte forslagene fra Udvalget om Borgernes Rettigheder samt de tilhørende ændringsforslag. Bagefter vil vi give kompetencen tilbage til Kommissionen, fordi det er op til Kommissionen at stille forslag til Rådet, hvor de forhåbentlig vil få den nødvendige støtte.

  Cem Özdemir (Verts/ALE), ordfører for udtalelsen fra Udenrigsudvalget. - (DE) Hr. formand, hr. kommissær, mine damer og herrer! Jeg vil gerne endnu en gang minde om, at baggrunden for dagens forhandling i Parlamentet går tilbage til en rådsbeslutning fra december 2004. Det er anledningen til, at vi i dag behandler agenturet for grundlæggende rettigheder. Rådet kan ikke nu komme og snige sig ud af debatten om agenturet for grundlæggende rettigheder og lade, som det var nogle vilde parlamentsmedlemmer i Europa-Parlamentet, der ville skabe mere europæisk bureaukrati, og dette ikke havde noget som helst at gøre med det, der angår vores borgere i EU.

Det er også vigtigt at fremhæve, at Parlamentet drøfter agenturet for grundlæggende rettigheder i dialogen med Kommissionen og Rådet. Her har det været vigtigt for os, at agenturets mandat skulle være klart beskrevet. Jeg vil gerne endnu en gang fremhæve, hvad det handler om. Der er ingen i Parlamentet, som ønsker dobbelte arbejdsstrukturer. Vi er alle i et kompromis blevet enige om, at agenturets mandat skal koncentrere sig om beskyttelse af grundlæggende rettigheder i medlemsstater, i lande, som har kandidatstatus, og endelig i lande, som vi har stabiliserings- og associeringsaftaler med. Medlemsstaternes deltagelse er passende reguleret.

Jeg vil også gerne klart fremhæve, at der i det forslag, som vi udarbejder, også bliver taget behørig højde for Europarådets interesser. Endelig vil jeg også gerne benytte lejligheden til endnu en gang at takke fru Gál og fru Kovács for deres arbejde.

Nu er det Rådets tur til at rykke sig.

  Jutta Haug (PSE), ordfører for udtalelsen fra Budgetudvalget. - (DE) Hr. formand, hr. kommissær, mine damer og herrer! Jeg taler på vegne af Budgetudvalget. Det betyder altid, at man skal tale om finanserne og ikke så meget om indholdet. Min udtalelse handler altså ikke om indholdet - her har parlamentsmedlemmerne allerede sagt, hvad der var nødvendigt - men om finanserne.

Hvad finanserne angår, har vi faktisk et problem med hensyn til EU-agenturet for grundlæggende rettigheder. Dette vil blive oprettet som nyt agentur fra 2007 - hvis det bliver vedtaget efter den tidsplan, vi forestiller os - ligesom kemiagenturet og ligestillingsagenturet. Vi ved imidlertid alle, at Rådet og Parlamentet i den interinstitutionelle aftale mellem Europa-Parlamentet, Rådet og Kommissionen om budgetdisciplin og forsvarlig økonomisk forvaltning af 17. maj i år under punkt 47 har aftalt, at Rådet og Parlamentet skal drøfte og blive enige om, hvordan de nye agenturer skal finansieres.

Budgetudvalget opfordrede allerede før sommerferien, i juli i år, Rådet til at indlede forhandlingerne med os. Det har vi også gjort gentagne gange i Budgetudvalget. Indtil videre er Rådet ikke kommet os i møde. Derfor har Budgetudvalget nu i sine budgetdrøftelser for det kommende regnskabsår igen omdøbt den budgetpost, som Kommissionen havde kaldt "menneskerettighedsagentur", til budgetposten "Det Europæiske Observationscenter for Racisme og Fremmedhad" og skabt en ny budgetpost, som så bliver forsynet med en erindringsanmærkning. Vi håber, at vi snarest muligt får et retsgrundlag, og at vi så kan nå til enighed med Rådet om, hvordan det nye agentur skal finansieres.

  Hubert Pirker, for PPE-DE-Gruppen. - (DE) Hr. formand, hr. kommissær, mine damer og herrer! I tilslutning til fru Haugs indlæg vil jeg gerne komme med et par principielle bemærkninger om agenturerne på PPE's vegne.

Europa-Parlamentet har i årevis kæmpet mod bureaukrati, parallelle strukturer og overflødig forvaltning. Det sker ikke altid med succes, men altid med rette. Men samtidig støtter vi, Europa-Parlamentet - og i høj grad også Rådet - igen og igen oprettelsen af nye agenturer. Hertil kommer kravet om nye kontrolinstanser og nye kontrolmekanismer. Konsekvensen bliver klar, når vi ser på Revisionsrettens beretning.

Vi har nu 16 agenturer. Jeg ved ikke, om De kender alle disse agenturer og ved, hvor de ligger. Vi har nu over 2.300 ansatte i disse agenturer. Hvis De ser på udgifterne, så vil De se, at vi nu sandsynligvis kommer over 1 milliard. Dvs. 1.000 millioner euro! Når man så oven i købet ser, at 60-70 % af udgifterne går til forvaltningen af disse agenturer, så kan man med rette spørge, hvor hensigtsmæssige disse agenturer egentlig er. Især når man ved, at arbejdet til dels i forvejen bliver gjort enten i Kommissionen eller i Rådet og til dels også i Europa-Parlamentet, og at det kan gøres mere effektivt og bedre disse steder. Det er det problem, vi står over for.

Vi ved, at agenturerne naturligvis betyder udgifter til bureaukrati, som stiger drastisk. Jeg har set på tallene. Vi oplever en årlig udgiftsstigning på 10-20 % på personalesiden, i nogle agenturer er det sågar 80-100 %. Men spørgsmålet er, hvem der kontrollerer, hvilke ydelser disse agenturer rent faktisk leverer, hvilken nytteværdi de har for EU's borgere, hvilken merværdi de udgør. Muligvis er nogle af dem overflødige, måske endda mange. Vi bør prøve at undersøge, hvordan de enkelte opgaver kan fordeles bedre, og i hvilke tilfælde andre ville kunne gøre det bedre.

Jeg opfordrer til overvejelse og til at undersøge de eksisterende 16 agenturers kvalitet, præstationer og merværdi og overveje at lukke et og andet agentur, hvis det er blevet overflødigt og ikke længere præsterer noget, i stedet for hele tiden at tænke på, hvor vi kan åbne nye agenturer.

  Michael Cashman, for PSE-Gruppen. - (EN) Hr. formand! Jeg vil gerne takke kommissæren for hans gode samarbejde med Udvalget om Borgernes Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender. Fra hr. Pirkers bidrag kan De se, at fru Gál har ydet en enorm indsats i sin gruppe, og jeg lykønsker hende med hendes indsats for at samle folk.

Jeg vil blot sige til hr. Pirker, at vi i Det Forenede Kongerige har et udtryk om, at man lader penge følge sine ord. Det er den letteste ting i verden at sige, at man er "bekymret" eller "engageret". Det er straks langt sværere at sætte handling bag ordene og give de nødvendige midler for at få det resultat, vi alle sammen ønsker. Vi siger ofte "bureaukrati", når vi i virkeligheden mener, at vi ikke ønsker at forhindre folk i at gøre noget, de ikke bør gøre. I dette tilfælde, hvor det handler om at styrke menneskerettighedsforkæmpere, er bureaukrati en absolut nødvendighed, og jeg vil kalde det glimrende. Med hensyn til udgifter er der tale om hykleri, når vi siger, at vi værdsætter noget, uden at give ressourcer til det. Derfor beder jeg fru Gál om at fortsætte sit udmærkede arbejde. Jeg tror på, at vi når frem til et kompromis med Rådet, for Kommissionen har vist, at den er villig til at igangsætte et sådant kompromis.

Jeg vil også sige til Europarådet, at selv om jeg fuldt ud forstår dets bekymringer, kan man ikke have for mange menneskerettighedsforkæmpere til at forsvare menneskerettigheder og grundlæggende frihedsrettigheder. Med dette agentur gentager vi ikke det, som Europarådet gør. Vi har også forpligtelser i EU, og specielt i henhold til traktaterne: traktaten om Den Europæiske Union og selvfølgelig chartret om de grundlæggende rettigheder.

I de seneste måneder og hele det seneste år har politikerne i visse dele af EU fremsat hadefulde udtalelser. Der har været en stigning i ikke blot hadefulde udtalelser, men også i racistisk, fremmedhadsk og homofobisk vold, og Rådet har intet gjort med hensyn til artikel 6 og 7. Når ikke Rådet gør noget, er det vel ikke så mærkeligt, at vi har brug for et agentur, der vil overvåge, rapportere og fremsætte henstillinger og dermed holde hver eneste medlemsstat fast på sine internationale forpligtelser? Det lyder fornuftigt.

Til slut vil jeg sige følgende. Hvis vi ser et individ, der bliver angrebet på grund af religion, seksuel orientering, køn, racetilhørsforhold eller lignende, og vi ikke gør noget, så skaber vi de betingelser, der førte til Anden Verdenskrig. Specielt denne institution opstod ud af asken fra Anden Verdenskrig med et løfte om, at vi aldrig ville vende blikket bort fra den rystende vold, som mennesker udsætter hinanden for.

  Sarah Ludford, for ALDE-Gruppen. - (EN) Hr. formand! Jeg er glad for at lykønske Parlamentets to ordførere fru Gál og fru Kósáné Kovács med deres udmærkede arbejde, og jeg vil også lykønske hr. kommissær Frattini med hans kraftfulde støtte til denne procedure. Jeg var ikke helt tilfreds med ham under en forhandling i går om anvendelse af passageroplysninger, men jeg er yderst tilfreds med ham nu. Jeg ville også gerne have takket Rådet, men det er selvfølgelig ikke til stede.

Dette agentur for grundlæggende rettigheder er ikke kun endnu et europæisk organ. Jeg tror, at det vil hjælpe med til at overbevise EU-borgerne om, at "bureaukraterne i Bruxelles" og EU's regeringer værner om menneskerettighederne, når de gennemfører fællesskabsretten. Det vil således øge tilliden til EU, og jeg mener derfor, at det er en meget passende fødselsdagsgave, som EU kan give sig selv i optakten til marts 2007.

Jeg håber, at det også vil medvirke til at standse den forgyldning af EU-direktiverne, som nogle regeringer er tilbøjelige til at gennemføre. De tager en EU-lov, og når de gennemfører den i den nationale lovgivning, tilføjer de ting, der har ligget i en skuffe i et ministerium. Vi vil forhåbentlig se en vis opbremsning i denne tendens. Men det er også vigtigt at medtage spørgsmål vedrørende retfærdighed, sikkerhed og politivirksomhed, da politivirksomhed, strafferetligt samarbejde og kriminalretlige foranstaltninger i deres natur er de områder, hvor der med størst sandsynlighed vil opstå bekymringer vedrørende menneskerettigheder. Vi har f.eks. en europæisk arrestordre, men vi har fortsat ikke set noget til den længe lovede ledsagende processuelle garanti for folk, der har udsigt til anklager og retsforfølgelse.

Jeg tror ikke, at dette underminerer Europarådet, og jeg er helt enig med Michael Cashman om dette: Det forstærker støtten til menneskerettigheder i Europa, men vi skal også medtage kompetence i forhold til traktatens artikel 6 og 7. Vi skal forstærke ekspertgennemgangs- og overvågningsfunktionen for menneskerettigheder i EU, hvis vi skal øge den gensidige tillid og dermed skabe et grundlag for gensidig anerkendelse af retsafgørelser.

  Johannes Voggenhuber, for Verts/ALE-Gruppen. - (DE) Hr. formand, hr. kommissær! Jeg vil gerne på min gruppes vegne takke ordførerne, fru Kovács og fru Gál. Det er ikke bare en floskel, for det har været en meget besværlig opgave, og de to ordførere har repræsenteret en parlamentsholdning, som er stærk og overbevisende, som har stort flertal og forhåbentlig også vil gøre indtryk på Rådet.

Parlamentet har altid opfattet sig selv som advokat for de grundlæggende rettigheder. Det er også dets opgave. Det ligger i den direkte valgte folkerepræsentations natur, at den er advokat for de grundlæggende rettigheder. Jeg beklager, at dette ikke blev anerkendt af Rådet i spørgsmålet om medbestemmelse. Det er en skamplet på hele diskussionen.

Hvis man vil se, om en politik virkelig ønsker at udvirke noget, og hvilke mål den inderst inde arbejder for, så bør man kaste et blik på de instrumenter, som den giver sig selv til at gennemføre den. Hr. Pirker mindede os for et øjeblik siden om bureaukratiet på europæisk niveau. Instrumenterne inden for pengepolitikken, det indre marked og stabilitetspagten er hårde love, det er penge, det er sanktioner, bindende frister, kontrolmekanismer og meget mere. Jeg har endnu aldrig hørt hr. Pirker polemisere over, hvad håndhævelsen af finans- og budgetpolitikken kræver af overvågnings- og kontrolinstrumenter, fuld offentliggørelse af nationale data, sanktionsmekanismer, domstolskompetence - alt, hvad en politik kan ønske sig til håndhævelse af sine hårde mål.

Men når det gælder demokrati og grundlæggende rettigheder, så hedder det bløde aftaler, en række erklæringer uden sanktioner, uden garantier, uden overvågningsmekanismer. Det er en af årsagerne til tillidskrisen i EU. De økonomiske mål bliver håndhævet med stor strenghed, men menneskenes interesser bliver nævnt i pæne taler og som erklæringer.

Situationen er endda alvorlig. Chartret om grundlæggende rettigheder er efter mange år stadig ikke retsgyldigt, stadig ikke retligt bindende. Sagerne om CIA-fængslerne, dataoverførsel og den fodslæbende opklaring og samarbejde fra regeringernes side har rystet offentlighedens tillid eftertrykkeligt.

I forbindelse med terrorbekæmpelsen mister vi i stadig højere grad balancen mellem frihed og sikkerhed, og det kan borgerne mærke. Det foreløbige nederlag for den europæiske forfatning har ført til, at hele området om regeringssamarbejdet fortsat udgør det sorte hul i Europas demokrati.

Regeringen i en medlemsstat, nemlig Polen, overvejer offentligt at indføre dødsstraf. Den britiske indenrigsminister har stået her på talerstolen og forlangt en opblødning af forbuddet mod torturering af terrorister. Alligevel finder der stadig ikke noget tidligt advarselssystem omkring artikel 6 og 7. Nej, hr. Pirker, instrumenterne til at håndhæve og garantere de grundlæggende rettigheder står desværre ikke mål med instrumenterne inden for den økonomiske politik og pengepolitikken til håndhævelse af disse mål.

Her har vi en meget vigtig opgave at løse. Den er også så vigtig for os, fordi de grundlæggende rettigheder er udelelige. Parlamentets centrale krav er naturligvis, at regeringssamarbejdet skal inddrages på dette punkt. Anden og især tredje søjle skal fuldt ud ligge under agenturets kompetenceområde, hvis regeringerne ikke tydeligt vil demonstrere over for borgerne, at de ikke tager borgernes rettigheder alvorligt på det allermest følsomme område, nemlig de grundlæggende rettigheder.

  Giusto Catania, for GUE/NGL-Gruppen. - (IT) Hr. formand, mine damer og herrer! Jeg finder det rigtigt at udvide beføjelserne og aktiviteterne for Det Europæiske Observationscenter for Racisme og Fremmedhad. De indsamlede data fra de seneste par år er bekymrende. Det fremgår af centrets årlige rapporter, at der har været en stigning i narkorelaterede udviklinger. Oprettelsen af det pågældende agentur kan derfor medvirke til ikke kun at overvåge disse alvorlige udviklinger, men også til effektivt at bekæmpe dem. Det er underligt, at Gruppen for Det Europæiske Folkeparti (Kristelige Demokrater) og De Europæiske Demokrater, der her er repræsenteret ved hr. Pirker, bekymrer sig om bureaukrati og omkostningsstigninger, når det handler om at forsvare de grundlæggende rettigheder. Værdien af menneskerettigheder kan ikke gøres op i penge. Beskyttelsen af grundlæggende rettigheder er et aspekt af vores identitet, og det er måske den eneste måde at styrke Europa på.

Jeg forventede et angreb - som ikke er blevet til noget - på agenturerne inklusive Frontex, der hverken har udført opgaver i år eller har medvirket til at forbedre EU-borgernes liv. Jeg mener i stedet, at vi kraftigt skal forsvare agenturet for grundlæggende rettigheders aktiviteter og fremtid. Der er ikke noget overlapningsproblem, og skulle der blive en smule overlapning, ville det ikke bekymre mig, fordi jeg er helt overbevist om, at det kun kan medvirke til at forbedre EU-borgernes liv, hvis der bliver flere agenturer, flere strukturer og flere institutioner til at værne om menneskerettighederne.

Jeg er bekymret over Rådets fravær. Så sent som i går forlod ministeren Parlamentet, og i dag finder der en vigtig forhandling sted. Jeg mener imidlertid, at det under en forhandling som den aktuelle, hvor to modstridende holdninger - Parlamentets og Rådets - tørner sammen, havde været nyttigt, om Rådets repræsentanter i det mindste havde været til stede her i mødesalen.

Efter min mening er det et positivt skridt, at Parlamentet tildeles en vigtig rolle ved oprettelsen af agenturet for grundlæggende rettigheder, og jeg mener, at fru Gál, fru Kósáné Kovács og hr. Frattini, der har bekræftet sin imødekommende holdning her i Parlamentet, har gjort et vigtigt stykke arbejde. Vi skal imidlertid også sørge for at inddrage ngo'er og det europæiske civile samfund.

  Wojciech Roszkowski, for UEN-Gruppen. - (PL) Hr. formand! I sin tid spillede menneskerettighedsideologien en vigtig rolle ved undermineringen af diktaturets destruktive kræfter. Nu er denne ideologi imidlertid begyndt at mutere til en karikatur af det, den var engang. Alles ret til at gøre alting, rettigheder i stedet for pligter, indførelsen af privilegier i stedet for rettigheder - det er absurditetens grænser, vi bevæger os hen imod.

Det lyder virkeligt nobelt - et agentur for grundlæggende rettigheder. Men hvilken form vil dette agentur få, og hvad vil det gøre? I begrundelsen for ansøgningen om at oprette et agentur står der, at det skal have bredere beføjelser for at kunne gennemføre EU's mål inklusive en fælles udenrigspolitik. En udvidelse af EU-institutionernes beføjelser er imidlertid en trussel mod suverænitets- og subsidiaritetsprincippet. Det truer f.eks. gennemførelsen af så mærkværdige love som Europa-Parlamentets seneste beslutning om fremmedhad. Problemet ligger i, hvordan agenturet udøver sine beføjelser. Vil det tage fat på ægte trusler mod menneskerettigheder, eller vil det blot udlevere regeringer, der af en eller anden grund er faldet i unåde hos EU's flertal? Subsidiært kan det sætte al sin kraft ind på at fremme privilegier for visse minoriteter eller absurd vage begreber såsom ligestilling mellem kønnene på alle områder, hvilket jeg tidligere har taget op her i Parlamentet.

Det er blevet foreslået, at indstiftelsen af et forum for grundlæggende rettigheder skal slettes fra forslaget om agenturet. Et sådant forum skulle også omfatte repræsentanter for sociale og faglige organisationer, kirkelige organisationer samt religiøse og filosofiske organisationer. Nu er der kun et vagt løfte om deres inddragelse i agenturet. Det betyder, at alt bliver besluttet af de tjenestemænd og politikere, der træffer beslutninger gennem deres stemmeafgivelse. Beslutningerne vil tydeligvis blive neutrale. Men hvordan vil al denne neutralitet fungere i praksis? Lad os tage et aktuelt eksempel. EU bidrager til FN's Befolkningsfond, der for sin del støtter tvungen abort i udviklingslande. Ændringsforslag fra Gruppen Union for Nationernes Europa blev atter tilbagevist under årets budgetforhandling. Vi krævede, at EU ikke skulle støtte programmer, der fremmer tvungen abort. Det fremgår af chartret om grundlæggende rettigheder samt af bestemmelserne fra Kairo-konferencen fra 1994. Spørgsmålet er for øvrigt helt adskilt fra debatten om abortens lovlighed. Det handler om valgfrihed, der er en grundlæggende rettighed, som formentlig støttes af flertallet af Europa-Parlamentets medlemmer. Et flertal af medlemmerne af Budgetudvalget forkastede imidlertid disse tre ændringsforslag og støttede dermed tvang og afviste chartret for grundlæggende rettigheder, hvad angår tredjelande.

Trods de mange floskler om forskellige minoriteters rettigheder mener flertallet af Europa-Parlamentets medlemmer, at vi kan bruge fælles europæiske fonde til at finansiere aktiviteter som f.eks. tvungen abort i Kina, hvor kvinder, hvis graviditeter er i strid med regeringens kvoter, hives ud af deres hjem og tvinges til at abortere imod deres vilje så sent som i graviditetens niende måned. For et år siden berettede den vestlige presse om en række drastiske eksempler på sådanne handlinger, men hvor var fortalerne for kvinders rettigheder og menneskerettigheder dengang? Det er ikke engang et spørgsmål om at forsvare ufødt liv, det er et spørgsmål om at respektere grundlæggende menneskerettigheder. Fortalerne for abort hævder, at fosteret er en del af kvindens krop. Jeg vil hævde, mine damer og herrer, at hvis der var tale om en tvungen amputation af en hånd eller en fod, så ville der givetvis blive råbt vagt i gevær. Et foster er ikke engang en del af kroppen. Det er væsensforskelligt. Mens nogle betragter det som et levende væsen, finder andre det mindre værdifuldt end nogen anden del af den menneskelige krop. Hvis EU ignorerer retten til at få børn hos kvinder uden for dets grænser, hvordan kan det så forsvare menneskerettigheder inden for dets grænser? Der er tale om voldsomt hykleri. Fint arbejde: Liberalt demokrati støtter tvang!

Efter denne seneste erfaring er jeg alvorligt bange for, at det foreslåede agentur for grundlæggende rettigheder blot bliver endnu et instrument til politisk manøvrering, hvor den sunde fornuft altid kommer i mindretal.

  Johannes Blokland, for IND/DEM-Gruppen. - (NL) Hr. formand! EU's agentur for grundlæggende rettigheder er politisk omstridt, endda så omstridt, at en medlemsstat overvejer at nedlægge veto imod det. Også Europarådets Parlamentariske Forsamling har store indvendinger. Formanden for denne Parlamentariske Forsamling opfordrede i sidste uge til, at forslaget revideres.

Der er to vigtige argumenter mod oprettelse af et agentur for de grundlæggende rettigheder. Disse argumenter tilbagevises desværre utilstrækkeligt gennem det kompromis, som fru Gál har opnået. For mig giver det anledning til at stille et ændringsforslag om at forkaste det forslag, som der skal stemmes om i dag. Det foreslåede agentur vil unødigt overlappe det arbejde, der udføres i Europarådet og i OSCE's Europæiske Menneskerettighedsdomstol. Desuden er det uønsket, at der skelnes mellem de 25 EU-medlemsstater og de andre 21 europæiske lande. For det andet blokerer agenturet for de grundlæggende rettigheder for et godt forhold til de omkringliggende lande om dette tema. Samtalen og den vedvarende dialog mellem EU og tredjelandene finder jo sted inden for rammerne af de internationale forbindelser, og det indebærer, at der drøftes andre emner end udelukkende kritik af de grundlæggende rettigheder.

For ganske nylig forbød det nederlandske senat enstemmigt regeringen at gå med til dette forslag. Et nederlandsk veto kan kun forhindres, hvis der tages hensyn til den nævnte kritik. Det er derfor indlysende, at afstemningen skal udsættes.

  Koenraad Dillen (NI). - (NL) Hr. formand! Der er temmelig mange mennesker, som ønsker agenturet for de grundlæggende rettigheder held og lykke. I betragtning af hvad der er sket i den seneste tid, vil det også være nødvendigt. Jeg tror, at agenturet vil have nok at gøre med at forsvare ytringsfriheden. I går hørte vi her i Parlamentet forargelsen over, hvad der sker i Rusland. Med rette, men ikke kun der skal ytringsfriheden forsvares. Jeg nævner nogle eksempler. I Belgien bebudede fagforeningerne i forgårs, at de vil opspore alle medlemmer, som var kandidat for mit parti, Vlaams Belang, ved det seneste valg. Dette er ensbetydende med Berufsverbot i Unionens centrum. I Frankrig er professor i filosofi, Redeker, nødt til at gå under jorden efter dødstrusler, fordi den åh så tolerante islam ikke tolererer kritik af den hellige Koran. Frankrig trues fra Ankara og den tyrkiske regering med en økonomisk boykot, fordi det såkaldte mønsterkandidatland ikke bryder sig om, at Charles Aznavour og præsident Chirac i Jerevan kræver, at Tyrkiet anerkender det armenske folkemord.

Der er sandelig noget at tage fat på for dette agentur, ikke blot i Rusland.

  Timothy Kirkhope (PPE-DE). - (EN) Hr. formand! Indledningsvis vil jeg lykønske fru Gál med hendes store arbejde, men jeg er bange for, at jeg også bliver nødt til at anslå en noget uharmonisk tone i denne diskussion.

Som tidligere medlem af konventet om chartret om grundlæggende rettigheder har jeg selvfølgelig ikke noget problem med udviklingen af menneskerettigheder, men jeg har et problem med dette forslag. Jeg synes, at agenturet er unødvendigt. Hvis dets beføjelser skal være effektive, kan de kun tillægges enten under en europæisk forfatning, der bestemt ikke er nært forestående nu, eller under et andet retligt traktatgrundlag, hvilket det bestemt ikke vil få.

Efter min mening har chartret hele tiden været i strid med Europarådets konvention om menneskerettigheder, der også omfatter mange lande uden for EU. Artiklerne er meget forskellige i hvert tilfælde. Uanset hvad folk siger, vil en ny knopskydning af europæiske agenturer og deres funktioner ikke kun føre til en overlapning, men også en unødvendig stigning i bureaukratiet. Det bliver selvfølgelig dyrt, og jeg vil minde hr. Cashman, der siger, at vi skal lade penge følge ord, at det ikke kun er mine eller hans penge, men EU-borgernes penge, og at vi har en pligt til at være meget omhyggelige med, hvordan vi bruger deres penge, når vi tager denne slags initiativer.

Det aktuelle organ, som der i givet fald skal bygges videre på - Det Europæiske Observationscenter for Racisme og Fremmedhad - har ikke ligefrem været specielt objektivt eller positivt i sit arbejde. I 2003 rejste jeg ved flere lejligheder spørgsmålet om undertrykkelsen af antisemitismebetænkningen. Der var megen debat herom, og det viste tydeligt, at der ikke var den nødvendige objektivitet i forbindelse med menneskerettigheder eller grundlæggende rettigheder, men at flere tjenestemænd var temmelig subjektive i deres tilgang. Jeg ønsker ikke at ende i en situation, hvor der ikke blot er en konflikt mellem to agenturer - Europarådet og Europa-Parlamentet - men også manglende objektivitet i håndteringen af sager, der uden tvivl altid vil være følsomme.

Jeg mener, at vi skal være meget forsigtige. Vi kan bestemt have drømme og håb om forbedring af menneskerettighederne i ikke blot EU, men i særdeleshed i stater som f.eks. Rusland, hvor de i øjeblikket klart tilsidesættes. Det er imidlertid vigtigt, at vi ikke kun øger antallet af agenturer på et politisk grundlag. Vi skal se på vores eksisterende agenturer og vores overtalelsesevner på højeste plan og udnytte dem fuldt ud, inden vi tager hul på dette nye eventyr.

  Martine Roure (PSE). - (FR) Hr. formand! Som indledning til mine bemærkninger vil jeg gerne vide, om hr. Pirker talte på vegne af sin gruppe eller på egne vegne. Efter at have hørt hvad hr. Kirkhope havde at sige, ved jeg det ikke længere. Det var meningen, at den første taler, hr. Pirker, skulle give udtryk for sin gruppes holdning. Efter at have lyttet til ham spørger jeg mig selv, om Gruppen for Det Europæiske Folkeparti (Kristelige Demokrater) og De Europæiske Demokrater støtter sin egen ordfører, fru Gál, eller ej. Det er ikke længere helt klart, hvor vi står i dag. I Udvalget om Borgernes Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender syntes vi imidlertid at være enige. Det antyder afstemningen i det mindste. Jeg må indrømme, at vi er noget perplekse over den nuværende holdning hos Gruppen for Det Europæiske Folkeparti (Kristelige Demokrater) og De Europæiske Demokrater. Den er overhovedet ikke i overensstemmelse med drøftelsen i Udvalget om Borgernes Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender. Hvad er så formålet med drøftelser i udvalg? Hvad vores gruppe angår, har vi været konsekvente.

Jeg vil takke fru Gál og fru Kósáné Kovács for deres fremragende forslag og deres indsats, som har gjort det muligt at indgå et kompromis, som alle kan acceptere. Vi glæder os over dette forslag fra Kommissionen om at udvide mandatet for Det Europæiske Observationscenter for Racisme og Fremmedhad og gøre det til et europæisk agentur for grundlæggende rettigheder, da EU skal vise et godt eksempel og sørge for bedre beskyttelse af EU-borgernes grundlæggende rettigheder.

Et sådant agenturs hovedansvar - og jeg beklager, at nogle af de tidligere talere nu er gået - skal først og fremmest være at beskytte grundlæggende rettigheder i medlemsstaterne. Dette udelukker ikke, at det ser andre steder hen, men medlemsstaterne skal have den højeste prioritet - vi skal først feje foran vores egen dør. I de seneste år er der sket en stigning i ekstremismen i Europa, en stigning i hadefulde skældsord. Vi skal være årvågne og forsvare den enkeltes rettigheder, og dette skal også gælde inden for Parlamentet. Vi skal være på udkig efter racistiske og fremmedhadske angreb. Freden i vores samfund står på spil, hvis vi ikke kan skabe respekt for forskelle og accept af mangfoldighed.

Agenturet skal sørge for, at den relevante EU-lovgivning gennemføres effektivt i medlemsstaternes nationale lovgivning, og at den anvendes korrekt. Det vil sikre, at den enkelte medlemsstats lovgivning er i overensstemmelse med de europæiske principper. Vi har faktisk en meget omfattende lovgivning om bekæmpelse af diskrimination, og vi er alle klar over, at den er blevet meget dårlig gennemført i medlemsstaterne. Agenturet kunne tage problemer op og rådgive om, hvordan man bedst gennemfører denne lovgivning. Det ville have beføjelse til at tage fat på alle de områder, som chartret om grundlæggende rettigheder dækker, selv om det er rigtigt, at chartret endnu ikke har virkning. Parlamentet var en af initiativtagerne til chartret - det må vi ikke glemme - og chartret bør spille en central rolle i den europæiske integrationsproces.

Selv om agenturet ikke skulle have beføjelser under den tredje søjle, ville det kun tilbyde lidt mere end det nuværende observationscenter. På det punkt er vi enige. Faktisk er de politimæssige og retslige aktiviteter centrale for beskyttelsen af grundlæggende rettigheder. Det er derfor vigtigt, at agenturet får beføjelser på dette område. Det er en af de prioriteter, som jeg troede, at hele Parlamentet gik ind for. Vi må ikke glemme, at dette forslag fra Kommissionen er et resultat af gentagne opfordringer fra Rådet til at oprette et sådant agentur. I december 2003 foreslog Det Europæiske Råd f.eks., at mandatet for Observationscentret i Wien skulle udvides, og dette ønske blev indarbejdet i Haag-programmet. Kort sagt burde vi således vide, hvad vi vil.

Derfor støtter vi betænkningerne som helhed, og vi opfordrer Rådet til at tage holdningen til denne sag i Udvalget om Borgernes Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender til efterretning, som et stort flertal i Parlamentet støtter.

  Hubert Pirker (PPE-DE). - (DE) Hr. formand! Henvendt til fru Roure vil jeg gerne præcisere, at Det Europæiske Folkeparti udtrykkeligt værdsætter og støtter fru Gáls arbejde, det ved hun også. Det er der heller ikke ændret ved. Det samme gælder for kommissærens værdsatte arbejde. Men jeg sagde også klart i begyndelsen af mit indlæg, at det er nødvendigt at foretage nogle principielle og generelle overvejelser om agenturer. For os er menneskerettighederne udelelige. De skal overholdes. Jeg opfatter det som en selvfølge, at de bliver overholdt i EU og også i de stater, som bliver optaget.

Derfor er der brug for en principiel overvejelse omkring agenturerne og deres udformning. Jeg støtter fuldt ud fru Gál og kommissæren. Men alt det andet gælder med fem udråbstegn, sådan som jeg sagde det!

  Ona Juknevičienė (ALDE). - (LT) Hr. formand, mine damer og herrer! Parlamentet har altid reageret hensigtsmæssigt på menneskerettighedskrænkelser. Jeg har flere gange talt herom her i Parlamentet, specielt med hensyn til menneskerettighedskrænkelser i de centralasiatiske republikker. Vi er imidlertid ikke vant til at tale om menneskerettigheder samt beskyttelse og krænkelser heraf i Fællesskabet. Måske mener vi ikke, at vi har dette problem, eller at det har ringe betydning.

Jeg vil gerne komme med et eksempel fra det virkelige liv. I 2005 blev der rapporteret om følgende menneskerettighedskrænkelser: manglende hensyntagen til retten til privatlivets fred - specielt ved overhøring af private samtaler eller offentliggørelse af undersøgelsesmateriale forud for retssager; politikkens indtrængen på retshåndhævelsesarbejdet og domstolenes arbejde; manglende uafhængighed i efterforskning forud for retssager og retsforfølgning; krænkelse af retten til en retfærdig rettergang; politifolks umenneskelige og brutale opførsel; forskelsbehandling, racisme, handel med kvinder osv.

Hr. formand, mine damer og herrer! De tror sikkert, at jeg atter taler om de centralasiatiske republikker. Alt dette finder desværre sted i mit eget hjemland, Litauen. Det fastslog det litauiske institut for overvågning af menneskerettigheder, og det blev tilmed anerkendt af præsidenten for Republikken Litauen. Ifølge pressen er demokratiets udvikling gået i stå i de 10 nye medlemsstater. Jeg er helt enig og tror, at det skyldes det faktum, at førtiltrædelsespresset er forsvundet. Jeg tror derfor, at det nye agentur kan hjælpe os fremad. Dets nuværende beføjelser er imidlertid utilstrækkelige. Agenturet har brug for betydeligt stærkere beføjelser for at blive et effektivt instrument til overvågning og sikring af borgernes rettigheder. Det er trods alt vores pligt at sikre demokratiet og menneskerettighederne - og grunden til, at EU's befolkning valgte os.

(Bifald)

FORSÆDE: Manuel António DOS SANTOS
Næstformand

  Bernat Joan i Marí (Verts/ALE). - (EN) Hr. formand! Jeg støtter det udmærkede arbejde og takker fru Gál og fru Kósáné Kovács herfor. Jeg mener, at et agentur for grundlæggende rettigheder er meget vigtigt for at beskytte og sikre respekten for disse rettigheder i hele EU. Jeg vil gerne nævne et aspekt af grundlæggende rettigheder, nemlig rettigheder vedrørende sprog og kultur. De er ikke klart beskyttet i mange europæiske stater eller i nogle af kandidatlandene. Dette agentur kan blive et meget godt instrument til at understrege dette punkt og sikre respekten for rettigheder for statsløse borgere eller borgere, der tilhører en minoritet i en stat. Den universelle erklæring om sproglige rettigheder fra Barcelona i 1996 er et godt dokument at tage i betragtning, og jeg mener, at vi arbejder i den rigtige retning. Forhåbentlig vil et flertal af Europa-Parlamentets medlemmer stemme for denne betænkning.

  Jiří Maštálka (GUE/NGL). - (CS) Hr. formand, mine damer og herrer! Jeg er enig med fru Juknevičienė. Her i mødesalen taler vi ofte om at forsvare menneskerettighederne i tredjelande, men vi har sjældent mulighed for at styrke beskyttelsen af menneskerettigheder i EU's medlemsstater. Oprettelsen af et menneskerettighedsagentur er efter min mening et afgørende skridt i den rigtige retning. Borgerne har bestemt ret til saglige, sammenlignelige og objektive oplysninger om respekten for menneskerettigheder både i deres egne medlemsstater og i hele Europa. Skønt jeg fuldt ud støtter oprettelsen af dette agentur, vil jeg imidlertid gerne stille nogle grundlæggende spørgsmål.

For det første vil jeg gerne som tidligere medlem af Europarådets parlamentariske forsamling - hvis arbejde jeg beundrer meget - spørge, hvordan det praktiske samarbejde med agenturet vil finde sted på en sådan måde, at det ikke resulterer i en overlapning af aktiviteter, men derimod i supplerende aktiviteter.

For det andet vil jeg i lyset af det faktum, at agenturet ifølge nærværende forslag skal være gearet til mål og vurderinger, gerne vide, hvordan det ved fastsættelsen af disse interesseområder kan sikres, at nogle medlemsstater ikke overser politisk vanskelige emner.

For det tredje vil jeg gerne understrege, at mindst to tredjedele af budgettet skal øremærkes til programmer og ikke til administrative eller personalemæssige krav.

  Bogdan Pęk (IND/DEM). - (PL) Hr. formand! Der skal åbenbart oprettes endnu et agentur. Parkinsons lov hærger atter. Enhver, der tror det muligt for en gruppe højtlønnede bureaukrater at forbedre menneskerettigheder i marken ved hjælp af administrative foranstaltninger, er mildt sagt temmelig naiv. Jeg ønsker ikke at bruge stærkere ord. Det er et fejlskøn og et klassisk politisk fejltrin at øge antallet af organer inden for området med politisk blåøjet idealisme, samtidig med at de samme politiske grupper i det samme Parlament undertrykker den økonomiske frihed, der kunne hente pengene hjem til en reel forbedring af levestandarden for de europæiske folk.

Derfor vil jeg nu bede Parlamentet om at overveje, hvem der vil sikre upartiskheden i et agentur, der skal beskæftige hundredvis af højtlønnede bureaukrater, hvis aktiviteter der praktisk taget ikke føres kontrol med. Disse folk kunne bruge agenturet som et politisk våben til bekæmpelse af uønskede individer eller politiske modstandere eller til at angribe vanskelige regeringer, der ikke er i overensstemmelse med den såkaldte politiske korrekthed.

Efter min mening er denne handling forfatningsstridig - i hvert fald i nogle af medlemsstaterne. Den gennemfører principperne i en forkastet forfatning ad bagdøren. Det er en blindgyde, og efter min mening bør man overveje situationen meget nøje.

  Paweł Bartłomiej Piskorski (NI). - (PL) Hr. formand! I dag diskuterer vi ikke, om de grundlæggende rettigheder skal overholdes. Vi diskuterer ikke, om menneskerettighederne er grundlæggende for vores funktion i EU. Vi diskuterer, hvorvidt endnu et agentur, der vil koste snesevis af millioner euro, virkelig er et instrument, der vil bidrage til overholdelse af og respekt for menneskerettigheder i ikke bare medlemsstaterne, men også i de lande, vi har forbindelser med.

Personligt vil jeg kategorisk afvise det synspunkt, der fremsættes af nogle af Parlamentets medlemmer om, at vi skal overbevise vælgerne om vores engagement, og at vi til dette formål skal oprette et agentur. Det er en forkert måde at tænke på, og den er ødsel. Det vil ikke overbevise vælgerne om vores engagement. Det vil derimod overbevise dem om, at vi bruger deres penge, hvilket vil distancere os yderligere fra dem. Det er det Europa-Parlament, som vi alle er medlemmer af, der er Europas menneskerettighedsagentur. Selvfølgelig skal vi indsamle data vedrørende overholdelse af menneskerettigheder, men vi bør gøre det ved at bruge penge på ngo'er i stedet for på endnu et agentur inden for vores egen struktur.

  Bogusław Sonik (PPE-DE). - (PL) Hr. formand! Jeg vil gerne minde Europa-Parlamentets medlemmer om, at vi for seks måneder siden oprettede det europæiske institut for ligestilling mellem mænd og kvinder. Nu skal vi så til at oprette endnu et agentur. Allerførst vil jeg gerne kommentere bemærkningerne fra fru Roure. Hun beskylder min gruppe, Gruppen for Det Europæiske Folkeparti (Kristelige Demokrater) og De Europæiske Demokrater, for ikke at tale med én røst. Fru Roure, De må prøve at forstå, at det i nogle partier er legalt at have forskellige meninger. Det kan godt være, at socialdemokraterne har en fælles tvungen politisk linje, som alle skal følge, men hos os er tingene anderledes, og jeg vil gerne tilslutte mig hr. Kirkhopes bemærkninger.

Formålet med EU's agentur for grundlæggende rettigheder er at udfylde et tomrum i EU's aktiviteter. Det skal koncentrere sig om EU's interne aktiviteter, der dækker medlemsinstitutionerne og medlemsstaterne. Desværre har der været begrænset opmærksomhed på det eksterne aspekt, der primært fokuserer på kandidatlandene. Denne restriktion i anvendelsesområdet for agenturets aktiviteter bygger på det synspunkt, at det er nødvendigt med en sammenhængende intern politik om grundlæggende rettigheder, hvis vi skal have en ensartet tilgang til menneskerettigheder i internationale relationer.

Jeg vil imidlertid minde Dem om, at overholdelse af grundlæggende rettigheder er et langt større problem i mange af landene uden for EU inklusive nabolande som f.eks. Rusland og Belarus. Derfor bør agenturet ikke begrænse sine aktiviteter til medlemsstaterne, hvor reelle problemer vedrørende menneskerettigheder er langt mindre end uden for EU's grænser, specielt fordi de enkelte medlemsstater har deres egne institutioner til at sikre respekten for grundlæggende rettigheder og menneskerettigheder.

Efter min mening har vi forpasset en mulighed for at afstive det eksterne aspekt af EU's menneskerettighedspolitik. Formålet med forslaget om oprettelse af dette agentur er at udvide mandatet for et Europæisk Observationscenter for Racisme og Fremmedhad og skabe et EU-agentur for grundlæggende rettigheder. Det vil skabe et specialiseret videncenter for grundlæggende rettigheder på EU-plan. Min eneste indvending imod det er, at agenturet også skal beskæftige sig med overholdelse af menneskerettigheder uden for EU. Jeg ville ikke have noget imod det, hvis ikke det var, fordi oprettelsen af et sådant agentur vil koste EU's borgere mere end 150 millioner euro. Hvad er pointen med at bruge penge på endnu en institution i betragtning af det stramme budget for 2007-2013?

  Andrzej Jan Szejna (PSE). - (PL) Hr. formand! Et af EU's mål er at styrke beskyttelsen af menneskerettigheder og borgernes interesser samt at beskytte frihed og støtte demokratiet på basis af grundlæggende rettigheder. Det gør det vigtigt at sikre bistand og specialviden inden for grundlæggende rettigheder for de relevante fællesskabs- og medlemsstatsinstitutioner.

I lyset af de usædvanligt ophedede debatter og politiske slag, der i øjeblikket finder sted i Polen, Ungarn og Slovakiet, betragter jeg dette forslag som velfunderet. Et EU-agentur for grundlæggende rettigheder, der er udpeget som efterfølger for Det Europæiske Observationscenter for Racisme og Fremmedhad, skal supplere de eksisterende mekanismer til overvågning af grundlæggende rettigheder. Man skal imidlertid sørge for, at dette nyoprettede EU-organ opererer på basis af princippet om uafhængighed og ansvarlighed. På den ene side skal det være sikret sin uafhængighed, mens det på den anden side skal være fuldt ud ansvarligt over for EU's institutioner. Derfor skal både institutionens interne beslutningsprocesser og udnævnelsen af dens besluttende organer være gennemsigtige.

Europa-Parlamentet spiller en væsentlig rolle for de grundlæggende rettigheder, og derfor skal der tages særlige hensyn til det ved fastlæggelsen af agenturets strukturer med henblik på at styrke sidstnævntes legitimitet. Både Kommissionen og Parlamentet skal aktivt deltage i agenturets flerårige programramme. Ud over agenturets vigtigste aktivitetsområde, der bliver biståelse af EU's institutioner og medlemsstater, bør vi overveje muligheden for at udvikle samarbejdet med tredjelandene for at sikre en bedre gennemførelse af fællesskabsretten og EU's interne politikker. Vi bør i særdeleshed fremme samarbejdet med kandidatlandene, da det vil sætte EU i stand til at støtte deres integrationsbestræbelser, hvad angår harmoniseringen af deres nationale love med fællesskabsretten.

Det er vigtigt, at der i dette agenturs aktiviteter tages hensyn til Europarådets aktivitetsområde for at undgå overlapning og for at skabe synergi i samarbejdet mellem de to organisationer.

  Anneli Jäätteenmäki (ALDE). - (FI) Hr. formand! Europarådet er Europas vigtigste menneskerettighedsagentur, og det vil det fortsat være selv efter oprettelsen af dette nye agentur. Europarådet har vidtrækkende tilsyns- og overvågningsmæssige rettigheder. Det agentur, der bliver debatteret, vil være helt anderledes. Dette agentur vil ikke få til opgave at overvåge medlemsstaterne, men at levere oplysninger og ekspertise til dem og EU's institutioner. Agenturet bliver en servicefacilitet, der skal hjælpe os. Agenturet vil aldrig fokusere på et bestemt land, og det vil ikke undersøge individuelle fremtrædende begivenheder eller overtrædelser, sådan som det er tilfældet med Europarådet. Det er ikke desto mindre vigtigt at få oprettet et sådant uafhængigt agentur for grundlæggende rettigheder i EU. Det er også vigtigt, at det arbejder tæt sammen med Europarådet.

Jeg vil også gerne understrege, at det, nu hvor vi ser en stigning i politiets beføjelser og overvejer og skærper de terrorbekæmpende foranstaltninger, er vigtigt samtidig at se på de grundlæggende rettigheders og menneskerettighedernes funktion. Efter min mening skal dette agenturs arbejde udvides til søjle 3, så det kan gælde for politisamarbejde og samarbejde om forbrydelser. For at gøre fremskridt kan dette samarbejde, politisamarbejdet og samarbejdet om kriminalitet imidlertid gennemføres i en mere begrænset form end i Kommissionens forslag, således at det kan vedtages. På lang sigt skal EU endvidere opveje sine mangler i den forstand, at det ikke blander sig, når medlemsstaterne krænker menneskerettighederne. Vi har ingen mekanismer til dette. Vi ved, at menneskerettighederne i øjeblikket ikke fungerer optimalt i EU, og vi skal også se på disse problemer og ikke kun på, hvad der sker uden for EU. Det er selvfølgelig vigtigt at overvåge og intervenere i forbindelse med menneskerettighedskrænkelser, hvor end de måtte finde sted, men EU og medlemsstaterne bør naturligvis sikre menneskerettighederne for deres egne borgere og indbyggere.

  Erik Meijer (GUE/NGL). - (NL) Hr. formand! Menneskerettigheder vedrører hele verden. Til trods for store mangler fører vi an i Europa. Der findes aftaler inden for Europarådet om det menneskerettighedsniveau, der som minimum skal garanteres i Europa. Den europæiske menneskerettighedskonvention binder 47 medlemsstater, altså 20 stater mere end de 27, som fra 2007 vil høre ind under EU. Chartret om grundlæggende rettigheder fra 2000 er den største fællesnævner for eksisterende bestemmelser i nationale forfatninger og i denne europæiske konvention. Chartret er senere optaget som kapitel II i forfatningsudkastet. Med rette blev der i den forbindelse henvist til den allerede eksisterende europæiske menneskerettighedskonvention, som dermed også ville blive undertegnet af EU. Det ville være fint, hvis det foreslåede agentur for grundlæggende rettigheder tjener som signal for at vise, at EU tillægger menneskerettighederne større betydning end det fælles marked. En del af min gruppe betragter især dette forslag som et helt andet signal, nemlig som et forsøg på at indlede en konkurrencestrid med Europarådet og en chance for at tilrettelægge en kampagne for forfatningsteksten, som blev forkastet i to folkeafstemninger. Det går vi ikke med til.

  Roger Knapman (IND/DEM). - (EN) Hr. formand! Sidste uges perle her i Parlamentet var, at der blev givet friske beføjelser til at holde orden i Euroland, mens Europol selv blev hævet over loven. End ikke det tredje rige tænkte på det. I denne uge er det endnu bedre. Nu har man udtænkt et agentur for grundlæggende rettigheder for at sikre, at medlemsstaterne overholder chartret. Men det var indeholdt i den fejlslagne EU-forfatning. Frankrig og Nederlandene udøvede trods alt deres grundlæggende rettighed til at sige "nej" hertil, men ikke desto mindre prøver man nu på at liste store dele af forfatningen ind ad bagdøren.

Fru Gál indleder tilmed sin betænkning med at sige, at tiden er inde til at fremme de grundlæggende rettigheder, fordi forfatningsprocessen er sat i bero. Var det det, De sagde? Det vil glæde politbureauet. Hvis grundlæggende rettigheder virkelig betød noget i EU, ville den demokratiske forkastelse af forfatningen gøre dette til det helt forkerte tidspunkt at stille et sådant forslag på.

Det var vist nok en gammel Glen Miller-sang, der startede med ordene "Sleepy time Gal, you're turning night into day". De tror måske, at De kan ændre et nej til et ja, men når de døsige vælgere vågner op, vil de snart forkaste det.

  Alessandro Battilocchio (NI). - (IT) Hr. formand, mine damer og herrer! Jeg taler på vegne af det nye italienske socialistiske parti. Forslaget til en rådsbeslutning om at udvide det nuværende Europæiske Observationscenter for Racisme og Fremmedhads beføjelser er et vigtigt skridt i den rigtige retning. På et vanskeligt tidspunkt, hvor de globale krav om sikkerhed og stabilitet kolliderer med borgernes rettigheder, og hvor diskrimination i selv den vestlige verden fortsat er en alvorlig kilde til gnidninger blandt samfund, etniske grupper, religioner og de underprivilegerede, et det blevet afgørende vigtigt at overvåge disse udviklinger gennem et organ med stærke og omfattende beføjelser.

Jeg er derfor tilhænger af forslaget om at udvide Det Europæiske Observationscenter for Racisme og Fremmedhads beføjelser til at omfatte søjle 3 og dermed regeringsmæssigt samarbejde i politimæssige, juridiske, indvandringsmæssige og terrorrelaterede sager, da disse sektorer bliver tættere forbundet med europæernes daglige liv og dermed med respekten for de traktatsikrede grundlæggende rettigheder. Jeg er også tilhænger af Parlamentets strategi om at fremme dialogen med det civile samfund og samarbejde med alle disse organer - specielt ngo'erne - der både på lokalt, nationalt og europæisk plan yder en stor indsats for at forbedre menneskerettighedssituationen i EU.

  Reinhard Rack (PPE-DE). - (DE) Hr. formand! Menneskerettigheder er et værdifuldt gode, som vi skal arbejde for i hele verden. Jeg minder om den sørgelige begivenhed i Rusland, men også hjemme hos os selv er der stadig meget at gøre.

Artikel 6 og 7 i EU-traktaten er vigtige hjørnesten. Men det kan og må ikke være det hele. Vi er ikke tilfredse med en næsten rutinemæssig nævnelse af de grundlæggende rettigheder. Når det gælder menneskerettigheder, kan det derfor ikke siges for tit, at vi før alt andet har brug for et særskilt, omfattende katalog over menneskerettigheder og grundlæggende frihedsrettigheder i form af bindende europæisk lovgivning. Vi har brug for den europæiske forfatning, og det europæiske menneskerettighedscharter, som er en del af det, må ikke blot være en højtidelig erklæring. Vi kan først være tilfredse, når chartret er anerkendt som bindende og er direkte anvendelig europæisk lovgivning. Det er også centrale punkter for PPE-Gruppen.

Med den høje prioritering, som vi med rette giver de grundlæggende rettigheder, er det også en selvfølge, at alle væsentlige beskyttelsesfunktioner for overholdelsen af de grundlæggende rettigheder primært skal være forbeholdt EU's institutioner. Det agentur, som vi diskuterer i dag, kan, må og skal udelukkende have tjenende funktion. Og her har jeg mine tvivl med hensyn til den foreliggende tekst.

Kommissær Frattini talte bl.a. om, at agenturet skal overvåge, at de grundlæggende rettigheder bliver overholdt. Hvad er der egentlig sket med Kommissionens centrale opgave? Jeg har gennem mange år lært mine studerende på universitetet, at Kommissionen er traktaternes vogter, og at den retslige beskyttelse af den europæiske lovgivning er en opgave, som EF-Domstolen sikrer på fremragende vis. Og er vores demokratiske og retsstatslige strukturer i medlemsstaterne virkelig sådan i fare, som nogle talere har beskrevet det her i dag? Nogle af parlamentsmedlemmernes indlæg gør mig virkelig bange.

Sidst, men ikke mindst, så er den politiske kontrol med de europæiske bestemmelser en af de vigtigste opgaver for Europa-Parlamentet, og sådan skal det blive ved med at være. Derfor har vi i forbindelse med spørgsmålet om agenturer i vores gruppe gjort os bekymringer og tanker om så profane ting som bureaukrati, parallelstrukturer, tosporethed og ekstra finanser.

Vi står bag Kinga Gáls arbejde. Hun har her gjort nogle vigtige og gode forberedende skridt. Vi vil imidlertid gerne minde om, at det ikke går, at man i dette ene agenturs tilfælde siger, at alle de regler, vi ellers har for agenturer, ikke skal gælde for dette agentur. Det er selvmodsigende. Også den skønsfunktion, der er planlagt for dette agentur, er noget, som vi med rette bør lade blive hos Domstolen og ikke bør true med tosporethed.

  Józef Pinior (PSE). - (PL) Hr. formand, hr. kommissær Frattini! Beskyttelse af menneskerettigheder samt borgerlige og politiske rettigheder i verden af i dag er en af EU's vigtigste aktivitetsområder. EU's voksende betydning i internationale relationer samt udviklingen af en fælles udenrigspolitik kræver nye institutioner, der gør det muligt fuldt ud at udnytte Fællesskabets politiske og økonomiske potentiale.

En udvidelse af det eksisterende Europæiske Observationscenter for Racisme og Fremmedhad samt en udvidelse af dets mandat, så det bliver til et agentur for grundlæggende rettigheder, vil skabe grundlaget for et nyt agentur, der bliver en af de førende EU-institutioner i de kommende år.

Hvis et agentur for grundlæggende rettigheder skal kunne udfylde sin rolle, skal det have bredere beføjelser med hensyn til emner vedrørende samarbejdet mellem politiet og retssystemet samt vedrørende indvandring og terrorbekæmpelse. I første omgang skal man derfor styrke Europa-Parlamentets rolle med hensyn til at opstille agenturets mandat og definere dets struktur. Agenturet skal konferere med Europa-Parlamentet om dets flerårige rammer samt om ansøgerne til stillingen som agenturets direktør. Agenturet skal være åbent for kandidatlandes deltagelse samt for deltagelse af de lande, med hvilke der er indgået en stabiliserings- og associeringsaftale. Det kommende agentur skal udpege et videnskabeligt udvalg, der skal sikre en høj akademisk kvalitet i dets operationer, og det skal arbejde tæt sammen med Europarådet og koordinere sine aktiviteter hermed.

Jeg vil også gerne understrege, at opgaverne for agenturet, der erstatter det nuværende Observationscenter for Racisme og Fremmedhad, fortsat skal omfatte racisme, fremmedhad, antisemitisme og beskyttelse af minoritetsrettigheder som centrale elementer i beskyttelsen af grundlæggende rettigheder. Alle agenturets rapporter skal fuldt ud tage hensyn til spørgsmålet om ligestilling mellem kønnene.

  Kinga Gál (PPE-DE), ordfører. - (EN) Hr. formand! Jeg vil gerne takke Dem og mine kolleger for Deres hjælp og støtte. Som jeg indledningsvis advarede om, er agenturet meget omdiskuteret, og det fremkalder reaktioner. Men som svar på fru Roures spørgsmål vil jeg forsikre Dem alle om, at PPE-DE-Gruppen støtter mig, og at denne støtte vil blive omsat i stemmer om ganske kort tid.

Nogle delegationer vil stemme imod betænkningen af forskellige årsager - primært fordi de sætter spørgsmålstegn ved agenturernes rolle i almindelighed - men PPE-DE-Gruppen er udmærket klar over behovet for at beskytte grundlæggende rettigheder.

Ordføreren havde ikke nogen let opgave, hvilket De kunne høre før, hvis de lyttede godt efter. Men jeg vil gerne understrege, at Rådet i 2004 besluttede at oprette et agentur for grundlæggende rettigheder og dermed udvide mandatet for det eksisterende Europæiske Observationscenter for Racisme og Fremmedhad. Parlamentet, Kommissionen samt det østrigske og det finske formandskab gjorde deres yderste for at definere et mandat, der gør det muligt at udføre et nyttigt, effektivt og objektivt arbejde. Det er netop det, vores samfund forventer af os.

  Magda Kósáné Kovács (PSE), ordfører. - (HU) Hr. formand! Dette er måske usædvanligt, men i min første sætning vil jeg gerne takke fru Gál for hendes samarbejde. Det meget nyttige og effektive samarbejde, der er opstået mellem de to parlamentariske grupper i udvalget, er primært hendes værk.

I dag er det ikke desto mindre blevet klart, at ikke alle vores kolleger er enige i, at et EU-medlemskab ikke automatisk går hånd i hånd med et system af garantier for menneskerettigheder i medlemsstaterne. Ikke alle accepterer, at vi skal videreudvikle dette system af garantier. Der er nogle, der beder om og håber på hjælp. Jeg takker dem, der beder om hjælp, fordi de også ønsker at hjælpe deres egne lande. Nogle mener, at EU-institutionerne ikke skal se dem over skuldrene og følge med i deres lokale kortspil.

Jeg er stolt over, at min politiske gruppe støtter begge forslag - mit og fru Gáls - i retning af et sæt fælles værdier. Jeg beklager meget, at nogle gør nar af dette. Efter min mening hører en sådan latterliggørelse mere hjemme i Hyde Park end i Europa-Parlamentet.

Ikke desto mindre beder jeg mine kolleger om at overvinde deres frygt for bureaukrati af hensyn til en vigtig sag samt om at spørge sig selv, om vi bruger hver en øre af vores fælles budget så nyttigt, som agenturet for grundlæggende rettigheder nu bliver bedt om at gøre. Vi er faktisk altid parate til at samarbejde om at effektivisere vores budgetforbrug.

Jeg ser frem til Deres støtte i disse vigtige bestræbelser.

  Franco Frattini, næstformand i Kommissionen. - (IT) Hr. formand! Jeg vil også endnu en gang takke de to ordførere og alle de øvrige talere. Jeg erkender først og fremmest behovet for et stort flertal her i Parlamentet for dette initiativ, sådan som de to ordførere har håbet på. Ellers vil det gå imod vores fælles indsats. Vi har samarbejdet om at give Parlamentet en stærk og myndig røst selv i fraværet af den formelle fælles beslutningstagning. Lad os undgå en opdeling af Parlamentet, der vil give Rådet indtryk af, at det dybest set kan træffe beslutninger alene. Dette er en politisk nødvendighed, ikke mindst fordi jeg har hørt visse indflydelsesrige medlemmer af Europa-Parlamentet betvivle selve agenturets eksistensberettigelse.

For det første skal vi præcisere de tal, der citeres. Jeg har hørt nogen sige, at agenturet vil koste 150 millioner euro. Det er ikke sandt. Den pågældende institution vil i 2007 koste 14 millioner euro - ikke 150 millioner euro - og fremme i 2010 vil den koste 21 millioner euro - ikke 150 millioner euro. Dette agentur, der er den naturlige efterfølger til overvågningscentret i Wien, som beskæftiger 40 personer, vil have 50 tjenestemænd i 2007, hvilket kun er en stigning på 10 medarbejdere. 50 ansatte svarer til personalet i en lille europæisk kommune med 10.000 eller 15.000 indbyggere. Mener vi virkelig, at det ikke er umagen værd at have 50 personer ansat for at sikre stor bevågenhed om menneskerettigheder i Europa? Det er det efter min mening.

Hvorfor har vi brug for et agentur? Vi har brug for et agentur for at sikre en uafhængig evaluering, hvilket mange af Europa-Parlamentets medlemmer har påpeget. Jeg har hørt nogen spørge: "Men hvad har Kommissionen med det at gøre?". Kommissionen vil arbejde langt bedre, hvis det kan gøre brug af et agentur, der på uafhængig vis kan levere det materiale, på baggrund af hvilket den kan foretage evalueringer og danne sig en mening. Men jeg vil forsikre hr. Rack om, at vi fortsat vil udføre vores pligter, hvilket på dette område ikke er bureaukratiske pligter, men tværtimod politisk støtte til Parlamentets og Rådets arbejde. Derfor har vi brug for et uafhængigt agentur, der kan forsyne os med det materiale, vi skal bruge til udarbejdelse af vores forslag. Det er klart, at Kommissionens arbejde ikke formindskes, men at det derimod styrkes og øges.

Hvad er Europarådets rolle? Europarådet vil fortsat udføre sit eget arbejde. Jeg kan bekræfte, at vi ikke ønsker overlapning, og at traktaternes bestemmelser også gælder i denne sektor. Agenturet vil være ansvarligt for at overvåge respekten for grundlæggende rettigheder på basis af fællesskabsretten, hvorimod Europarådet som bekendt ikke har kompetence på menneskerettighedsområdet i henhold til fællesskabsretten. Følgelig vil de to institutioners aktivitetsområder være helt adskilte, og det er et krav, som vi agter at værne om.

Jeg forsvarer et agentur for grundlæggende rettigheder, netop fordi jeg ikke mener, at det skal bruges til at pege fingre ad den ene eller den anden medlemsstat, eller at det skal tjene som værktøj i en politisk kamp eller tilmed nærkamp. Det vil være en fejl, og jeg er enig med dem, der hævder, at formuleringen af politiske anskuelser ikke kan overlades til tjenestemænd. Denne opgave vi fortsat være i Kommissionens hænder. Vi håber på et agentur, der vil hjælpe med at øge gennemsigtigheden i Europa med hensyn til procedurerne for at sikre de grundlæggende rettigheder.

Hvis jeg henviser til politiske grupper og den dømmende magt i Europa, så er det fordi de efter min mening også skal ønske gennemsigtighed i beskyttelsen af grundlæggende rettigheder i deres aktiviteter, hvilket jeg er sikker på at de gør. Det vil faktisk være langt bedre for autoriteten hos politiets og domstolenes institutioner, hvis de sikres fuldstændig gennemsigtighed vedrørende procedurer for udførelse af deres kriminalitetsbekæmpende aktiviteter. Det er et initiativ, der skal hjælpe dem snarere end hæmme dem. Det er bestemt ikke meningen, at et agentur for grundlæggende rettigheder skal lægge dem hindringer i vejen.

  Formanden. - Forhandlingen under ét er afsluttet.

Afstemningen finder sted i dag kl. 11.00.

(Mødet udsat kl 10.40 og genoptaget kl. 11.00)

Skriftlige erklæringer (artikel 142)

  Gábor Harangozó (PSE). - (EN) EU har altid præsenteret beskyttelse og fremme af grundlæggende rettigheder som en af dets grundlæggende politiske mål. I denne henseende er oprettelsen af et agentur til beskyttelse og fremme af disse rettigheder et vigtigt værktøj til opfyldelse af dette mål inden for rammerne af den nyligt endosserede handlingsplan Haag-programmet. Oprettelsen af dette agentur er derfor et meget praktisk skridt, da det er et nyt initiativ, der vil muliggøre indsamling og analysering af data på EU-plan af et helt uafhængigt ekspertcenter.

Forslag fra Kommissionen har helt berettiget givet anledning til en vidtspændende debat om omfanget af et sådant agenturs kompetencer. Ved at udvide mandatet for Det Europæiske Observationscenter for Racisme og Fremmedhad sikrer vi på den ene side, at fokus på racisme og fremmedhad forbliver en vigtig egenskab for agenturet, og på den anden side, at man bevarer agenturets uafhængighed ikke kun med hensyn til EU-institutionerne, men også med hensyn til medlemsstaterne. Trods disse betænkeligheder tror jeg på, at Europa-Parlamentet under afstemningen i det store og hele vil bifalde den tekst, som ordføreren har foreslået.

  Katalin Lévai (PSE). - (HU) Det kan dårligt lade sig gøre at overvurdere værdien af at oprette et agentur for grundlæggende rettigheder. Det er bestemt en milepæl i den vigtige kamp for at forsvare menneskerettigheder i Europa. Samtidig må vi fra starten sige, at et sådant agentur kun kan udfylde sin rolle, hvis det udrustes med reelle beføjelser og de nødvendige værktøjer til at sikre dets effektive funktion. Ellers vil det degenereres til en papirmølle, der tjener egne formål, og som ikke har nogen reel indflydelse.

Det er derfor nødvendigt at oprette en uafhængig organisation med reelle og omfattende juridiske beføjelser, der kan intervenere på effektiv vis i tilfælde af menneskerettighedskrænkelser.

Vi skal lægge særlig vægt på at bekæmpe Europas mørke dæmoner: racismen, fremmedhadet og antisemitismen, der dukker op til overfladen fra tid til anden samt - specielt i nogle af de nye medlemsstater i Central- og Østeuropa - grusomheder og diskrimination over for romaer og andre etniske og nationale minoriteter. Desværre har vi i den seneste tid været vidner til flere tilfælde af sådanne hændelser, der underminerer Europas sjæl. Agenturet skal derfor være særligt opmærksomt på disse emner.

Det følger direkte af mine argumenter for et agentur med stærke beføjelser, at dets kompetence nødvendigvis skal udvides til at omfatte retligt og politimæssigt samarbejde inklusive sager vedrørende indvandring og terrorisme samt kampen mod menneskesmugling, forbrydelser mod dyr, narkotika og våbenhandel, korruption og svig. Jeg vil selvfølgelig slå til lyd for, at det skal udvides til også at omfatte en fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik.

Jeg glæder mig over en dybere inddragelse af Europa-Parlamentet i agenturets arbejde, da EU's eneste direkte valgte organ efter min mening er en af depositarerne for menneskerettighedssagen.

FORSÆDE: Alejo VIDAL-QUADRAS ROCA
Næstformand