Carlos Coelho (PPE-DE), skriftlig. - (PT) Jeg støtter, at der indgås aftale om Rumæniens, Bulgariens og Tyrkiets deltagelse i Det Europæiske Overvågningscenter for Narkotika og Narkotikamisbrug.
Disse tre lande er blandt de 13 kandidatlande omfattet af tiltrædelsesprocessen, og denne type aftale har til formål at styrke førtiltrædelsesstrategien, så de kan få tilladelse til at deltage i Fællesskabets programmer og agenturer.
Det er således en af de vigtigste måder til at bistå kandidatlandene med at gennemføre fællesskabslovningen, da det for disse lande og deres borgere virker som en slags forberedelse, så de kan vænne sig til Unionens politikker og arbejdsmetoder.
Disse aftaler fastsætter samme vilkår for deltagelse i dette overvågningscenter, som gælder for Norge.
Aftalerne vil utvivlsomt indebære mange fordele, og jeg ser samtidig ingen problemer med hensyn til deltagelsesbetingelserne hverken teknisk, hvor landene får forbindelse til REITOX og adgang til data, under nøje overholdelse af Fællesskabets og de nationale databeskyttelsesregler, eller finansielt, hvor landene skal bidrage med dækning af omkostningerne ved deres deltagelse. Derudover får de sæde i Administrationsrådet, men uden stemmeret.
Jens-Peter Bonde (IND/DEM), skriftlig. - Galileo-programmet er et EU-program for satellitbaseret radionavigation. I dag er al satellitbaseret radionavigation baseret på det alment kendte GPS-system sammen med et russisk system. Galileo er et civilt system, hvor det amerikanske GPS er militært. Teknisk bliver det også et bedre system baseret på 30 satellitter, hvilket giver en bedre dækning. For den erhvervsmæssige del vil det betyde en præcision hel ned til 3mm, hvor GPS ligger på ca. 2-3 cm. I dag er satellitnavigation en uundværlig teknik i dagligdagen. Det er derfor utrolig risikabelt, at dette er afhængigt af det amerikanske militærs forgodtbefindende. Galileo er således helt nødvendigt for at få et sikkert og uafhængigt navigationssystem. Det bliver gratis for alle at benytte sig af den mere grove del. Det er en dyr spøg. Det koster ca. 30 milliarder kr. Men det er et projekt, som Danmark ikke ville kunne løfte alene. Hvis vi i sidste ende vil være uafhængige af USA's militær, er det et projekt, som JuniBevægelsen kan støtte.
Betænkningen støtter en forlængelse af projektet også ud over anlægsperioden. JuniBevægelsen stemmer derfor for forslaget.
Jean-Pierre Audy (PPE-DE), skriftlig. - (FR) Jeg stemte for den fremragende betænkning fra min kollega Borut Pahor om ændring af de uforenelige bestemmelser i forretningsordenens artikel 3 og 4, der omhandler valgs prøvelse og mandatets varighed. Det er bestemt rigtigt, at medlemsstaternes administrationer skal inddrages i valgs prøvelse, særlig hvis et nyt medlem af Parlamentet har et embede, som kan være uforeneligt med medlemskab af Parlamentet.
David Martin (PSE), skriftlig. - (EN) Jeg støtter fuldt ud den strategi, som min ven Claude Moraes skitserede i Parlamentet under afstemningen. Forhåbentlig har vi sendt et politisk budskab til Rådet uden at blokere lovgivningen.
Carlos Coelho (PPE-DE), skriftlig. - (PT) Europa-Parlamentet har indtaget en konsekvent afvisende holdning, når det er blevet hørt om detailspørgsmål vedrørende Europol.
Vi befinder os nok en gang i denne situation. Jeg støtter således ordføreren Claude Moraes' holdning om at forkaste såvel initiativet om at ændre vedtægten for Europols personale som initiativet om at tilpasse medarbejdernes vederlag.
Jeg forstår til fulde, at Europol må foretage interne tilpasninger, men det giver ikke mening, at Parlamentet skal udtale sig, da det drejer sig om en mellemstatslig institution, hvor Parlamentet ikke spiller nogen relevant rolle, hvad angår dens administrative beslutninger.
Vi har støttet mange initiativer for at udvide Europols mandat og give institutionen de nødvendige operative beføjelser, så den kan blive et effektivt instrument i bekæmpelsen af den organiserede kriminalitet. Vi har dog også lagt vægt på, at der også vedtages foranstaltninger, der sikrer demokratisk og retslig kontrol.
Jeg håber derfor, at Kommissionen snart forelægger os et forslag om at integrere Europol i EU's institutionelle system, så Europol-konventionen erstattes af en rådsafgørelse, hvor Europols struktur, arbejdsmetoder, indsatsområder og missioner omfattes af den fælles beslutningsproces.
David Martin (PSE), skriftlig. - (EN) Jeg støtter fuldt ud den tilgang til betænkningen, som min ven Claude Moraes skitserede i Parlamentet under afstemningen. Forhåbentlig sender vi et vigtigt politisk signal til Rådet uden at blokere lovgivningen.
Bruno Gollnisch (NI), skriftlig. - (FR) Selv om visse medlemmer af Kontaktgruppen gør alt, hvad der står i deres magt, for at nå frem til en aftale inden for den fastsatte tidsramme, dvs. inden årets udgang, er Kosovos status endnu ikke blevet fastlagt.
Jeg er udmærket klar over, at delingen af Kosovo ikke er på forhandlingsdagsordenen, og at det internationale samfund lader hånt om den forfatning, Serbien lige har vedtaget, og som giver en høj grad af selvstyre til provinsen Kosovo, som serberne med rette betragter som deres lands vugge. Jeg er også udmærket klar over, at disse forhandlinger er en maskerade, og at formålet er at påtvinge en løsrivelse af Kosovo.
I den betænkning, der forelægges i dag, synes man imidlertid at betragte Kosovos selvstændighed som beseglet, fordi den støtte, der foreslås, er intet mindre end en traditionel donation til et land uden for EU. De få ændringsforslag vedrørende respekt for menneskerettigheder er blot en symbolsk gestus. Forfølgelsen af serbiske mindretal for øjnene af den ligeglade multinationale styrke er en realitet, som berettiger den yderste forsigtighed.
Vi føler os ikke forpligtet til at se gennem fingre med denne situation.
Carlo Fatuzzo (PPE-DE). - (IT) Hr. formand, mine damer og herrer! Jeg er vant til at se medlemmer af Europa-Parlamentet forlade mødesalen, når jeg begynder at tale. Jeg vil gerne takke Dem af jer, der er blevet for at lytte til denne vigtige erklæring om betænkningen om oprettelsen af et agentur for grundlæggende rettigheder.
Jeg har stemt for at få betænkningen henvist til fornyet udvalgsbehandling, men om dette emne vil jeg gerne sige, at de grundlæggende rettigheder omfatter pensionisters ret til en pension. Den nuværende italienske socialistiske/kommunistiske regering under ledelse af hr. formand Prodi reducerer pensionerne for 500.000 italienske statsborgere, der har arbejdet i udlandet - i Schweiz - med to tredjedele af den sum, de får i øjeblikket. Det svarer til, at vi skulle modtage en betaling på en tredjedel af det, som vi hidtil har fået.
Sådan behandler man ikke pensionister, der har ret til at leve og til at regne med en sikker pension. Hvilken sikkerhed har de personer, der ved årets begyndelse opdagede, at deres pensioner er blevet reduceret med hele 66 %? Hr. Prodis centrum/venstre-regering i Italien skulle skamme sig.
Eija-Riitta Korhola (PPE-DE). - (EN) Hr. formand! Tolkningen af mit indlæg på finsk i eftermiddags var vildledende og nogle steder tilmed i strid med det oprindelige budskab. Det finder jeg meget beklageligt, specielt fordi jeg havde sendt mit indlæg i forvejen. Det er en skam, at sådanne fejl opstår selv under det finske formandskab. Skønt vi er stolte over vores modersmål og elsker at tale det, giver sådanne fejl os ikke rigtigt noget valg.
Jeg vil derfor bede mine kolleger om at læse mine oprindelige argumenter vedrørende den krævede lukning af visse enheder af Kozloduy-atomkraftværket i Bulgarien, når den endelige og præcise oversættelse foreligger.
Formanden. - Mange tak, fru Korhola. De har ret. Den integrerede flersprogethed, vi praktiserer her i Parlamentet, volder os ofte problemer, men De kan være sikker på, at tjenestegrenene gør, hvad de kan.
Når vi tager hensyn til antallet af sprog og de vanskelige teknikker, synes jeg, selv om der af og til kan opstå problemer som dem, De beskriver, at vi som helhed er et godt eksempel for verden med hensyn til flersprogethed.
Bruno Gollnisch (NI), skriftlig. - (FR) Hvis der er ét område, hvor Bruxelles er meget produktiv, er det i forbindelse med oprettelse af agenturer, f.eks. for beskyttelse, bekæmpelse af narkotika, søfartssikkerhed, trafik- og luftfartssikkerhed, energi, genopbygning osv.
Nu er turen kommet til grundlæggende rettigheder i EU. Er dette agentur udelukkende EU's 117. smarte påfund, eller er det nøglen til, at demokratierne i EU kan fungere ordentligt? Ifølge denne betænkning skal grundlæggende rettigheder have en central plads i alle EU-politikker og -foranstaltninger, således at EU virkelig bliver et symbol på grundlæggende rettigheder. Strålende! Herligt! Den eneste hage er, at det ser anderledes ud i den virkelige verden.
I dag er der i kongeriget Belgien et sandt bananoligarki. En oppositionsleder blev dømt til i 10 år ikke at være valgbar til et offentlig embede udelukkende på grund af hans holdninger. På samme måde blev Jean-Marie Le Pen i Frankrig bittert dømt for at have givet udtryk for et moderat synspunkt, som franskmændene støttede bredt, om virkningerne af en stor tilstrømning af muslimske indvandrere. I Storbritannien blev der i denne måned indledt en retssag mod Nick Griffin, også fordi han har sagt sin mening efter en provokation, som er uværdig for en BBC-journalist.
Man kan ikke lade være med at konkludere, at menings- og ytringsfriheden i stadig højere grad bliver truet, og at man lader hånt om den, og pladsen bliver overtaget af selvcensur og intellektuel terrorisme.
Hélène Goudin og Nils Lundgren (IND/DEM), skriftlig. - (SV) "Set i lyset af, at Den Europæiske Unions (EU's) forfatningsproces for øjeblikket er sat i bero, anser ordføreren det for at være det rette tidspunkt at markere Europas beskyttelse og fremme af grundlæggende menneskerettigheder."
På denne måde vælger ordføreren at retfærdiggøre behovet af et nyt agentur for at overvåge rettigheder. Denne funktion er blevet overvåget på højeste niveau siden 1953 af den højt respekterede europæiske domstol for menneskerettigheder, som omfatter mange flere lande end EU's medlemsstater, med et meget godt resultat.
Betænkningens åbenlyse motiv er at stifte et agentur til overvågning af de grundlæggende menneskerettigheder, blot fordi forfatningen ikke blev vedtaget. Dette er højst bemærkelsesværdigt og viser atter EU's utrættelige stræben efter at blive en overstatslig magt, som skal styre alt inden for alle områder uden at tage hensyn til eksistensen af mellemstatslige aftaler og overenskomster samt national selvbestemmelsesret.
Junilisten har dog stemt for en række ændringsforslag, som berører demokratisk gransken af agenturets aktiviteter samt en retfærdig kønsfordeling blandt dets medlemmer. Vi har også stemt for, at hvis forslaget bliver vedtaget, skal børns rettigheder have en fremstående plads i agenturets arbejde.
Junilisten forkaster betænkningen som helhed.
David Martin (PSE), skriftlig. - (EN) Jeg glæder mig over denne lov om omdannelsen af EU's Observationscenter for Racisme og Fremmedhad til et fuldt flyvefærdigt agentur for grundlæggende rettigheder.
Målet er et uafhængigt organ, der gennemfører en uafbrudt og systematisk overvågning af de nationale og europæiske loves overensstemmelse med de etablerede internationale menneskerettighedsnormer. Agenturet for grundlæggende rettigheder vil til gengæld kunne udarbejde rapporter og udtalelser for EU-institutionerne og komme med vejledning og forslag. Medlemsstaterne og EU-institutionerne vil ikke være bundet af dets resultater.
Bernadette Vergnaud (PSE), skriftlig. - (FR) Jeg mener, at det er vigtigt at oprette et agentur for grundlæggende rettigheder, som er både uafhængigt og ansvarligt. Det er nødvendigt at finde en balance mellem disse to krav, og samtidig må man ikke glemme, at hovedformålet er at udtænke et funktionelt og effektivt organ.
Hvis dette mål skal nås, er der et afgørende behov for et aktivt samarbejde mellem de tre EU-institutioner. Det er først og fremmest et spørgsmål om at opnå en politisk konsensus. Rådet har imidlertid meddelt, at det ikke ønsker, at beføjelserne for EU's agentur for grundlæggende rettigheder skal udvides til den tredje søjle, dvs. til mellemstatsligt samarbejde inden for det politimæssige og retslige område samt indvandring og aktiviteter til bekæmpelse af terrorisme. Nederlandene har endog bekendtgjort, at det vil anvende sin vetoret til at forhindre agenturet i at påbegynde sit arbejde den 1. januar 2007, fordi det ville betyde en overlapning af arbejdet i Europarådet.
Selv om jeg stemte for hele pakken med ændringsforslag til fru Gáls betænkning, stemte jeg alligevel for at udsætte den endelig afstemning for at give Rådet tid til at overveje sin holdning på ny.
Carl Lang (NI), skriftlig. - (FR) Ifølge denne betænkning "kunne agenturet for grundlæggende rettigheder give et regelmæssigt overblik over håndhævelsen af menneskerettighederne".
Derfor er der en sag, som det kommende agentur bestemt skal undersøge, og det er de nuværende mange angreb på ytringsfriheden i Europa.
Der er desværre mange eksempler på dette lige fra Muhammed-tegningerne i en dansk avis, som gav anledning til mord på præster i Tyrkiet, voldelige demonstrationer og afbrænding af kirker, til Pave Benedikt XVI's tale, som en tyrkisk muslimsk leder forkastede som hadefuld og fjendtlig, og eksemplet for nylig med den franske filosof Robert Redeker, som er blevet udsat for dødstrusler og tvunget til at skifte adresse hver dag på grund af en artikel om koranen, der blev anset for fjendtlig og fornærmende mod profeten, islam og muslimerne.
Selvcensur, trusler og overfald bliver mere og mere udbredt på bekostning af menings- og ytringsfriheden, som nu sandsynligvis er de mest truede friheder i Europa.
Hvis det kommende agenturs første opgave derfor er at forsvare disse friheder effektivt og fordømme krænkelser af dem, går vi ind for det. Hvis dette ikke er tilfældet, bliver agenturet blot endnu et nytteløst og dyrt diskussionsforum.
Fremtidige foranstaltninger på patentområdet (B6-0522/2006)
Marco Cappato (ALDE). - (IT) Hr. formand, mine damer og herrer! Jeg har stemt imod beslutningen om patenters fremtid, fordi Europa-Parlamentet efter min mening skulle have sendt et klart budskab med krav om fællesskabsregler på området for europæiske patenter. Det kompromis, som Kommissionen har lagt op til, består i at føje nogle europæiske elementer til et system, der i alt væsentligt er og bliver regeringsmæssigt.
Den Europæiske Patentmyndighed har allerede demonstreret sin egen evne til at gøre skade på området for softwares patenterbarhed. Jeg håber, at Kommissionen i stedet for at følge den hybride sti, de foreslår os, med mod vil vende tilbage til tanken om et EF-patent, selv i lyset af den renationaliseringstendens, der nu er fremherskende i alle EU's sektorer.
Ilda Figueiredo (GUE/NGL), skriftlig. - (PT) Selv om Europa-Parlamentets store flertal (648 stemmer) i juli 2005 forkastede Rådets fælles holdning om computer-implementerede opfindelsers patenterbarhed, har Kommissionen i januar i år igen sat gang i debatten om den fremtidige patentpolitik i EU og dermed omgået dette afstemningsresultat, der afspejlede stor folkelig mobilisering og protest.
Det centrale spørgsmål er ønsket om at oprette en europæisk organisation for patenttvister og en europæisk patentret, hvis afgørelser skal have forrang i forhold til afgørelser truffet af medlemsstaternes domstole. En sådan patentret skal henhøre under de beføjelser, der tilkommer de nationale repræsentanter i Den Europæiske Patentrets styrelsesråd, der får til ansvar at udnævne dommerne. Denne instans har i de senere år udstedt hundredvis af patenter for eksempelvis software, som nogle lande har kendt ugyldige. Med tab af suverænitet vil de nationale domstole ikke kunne træffe afgørelser mod patenter.
Om den i dag vedtagne beslutning, som vi har stemt imod, vil vi gerne gentage, at det ikke er acceptabelt at patentere tanker, viden, og at opstille hindringer for den intellektuelle frihed, for teknologisk innovation og for selve den europæiske økonomis konkurrenceevne.
Mathieu Grosch (PPE-DE), skriftlig. - (DE) Da Parlamentet i henhold til artikel 1 kun opfordrer Kommissionen til at undersøge forskellige muligheder, er der endnu ikke tale om beslutninger om, hvilken løsning eller hvilke løsninger der skal vælges. Derfor kan og bør man for fuldstændighedens skyld også analysere andre foranstaltninger, som ikke på forhånd vurderes positivt fra alle sider.
Michl Ebner (PPE-DE). - (IT) Hr. formand, mine damer og herrer! Jeg har efter moden overvejelse og med stor overbevisning stemt for Jeggle-betænkningen, fordi den efter min mening er et af de initiativer, der vil videreføre debatten om dyreforskning - dvs. om at begrænse forskningen i levende dyr mest muligt. Jeg mener, at vi skal benytte enhver mulighed i denne henseende, sådan som vi har gjort med hensyn til det aktuelle initiativ. Jeg er opmærksom på, at retsgrundlaget for andre sektorer ikke er det mest indlysende. Ikke desto mindre synes jeg, at vi har taget et skridt i den rigtige retning, og forhåbentlig vil andre følge i vores spor.
Jan Andersson, Anna Hedh, Ewa Hedkvist Petersen, Inger Segelström og Åsa Westlund (PSE), skriftlig. - (SV) Vi stemte imod hr. Jeggles initiativbetænkning A6-0290/2006 som helhed, eftersom den på flere punkter modarbejder EU's arbejde med at forbedre dyrebeskyttelse. Vi kan ikke støtte tanken om, at EU skal udsætte indførelsen af bedre dyrebeskyttelse, indtil vores handelspartnere i WTO gør det samme. Det vil alvorligt bremse udviklingen på området.
Desuden er vi imod indførelsen af handelshindringer over for tredjelande med ringere dyrebeskyttelsesstandarder end EU. Dette risikerer at ramme udviklingslande, som er afhængige af landbrugseksport til EU.
Vi vil dog understrege, at vi er positivt indstillet over for Kommissionens handlingsplan for dyrebeskyttelse og dyrevelfærd. Vi hilser også de dele af betænkningen, som vil gå videre på flere vigtige områder inden for dyrebeskyttelse, velkommen.
Luis Manuel Capoulas Santos, Fausto Correia, Edite Estrela og Joel Hasse Ferreira (PSE), skriftlig. - (PT) Jeg har stemt for den første del af Jeggle-betænkningens punkt 71 af følgende grunde:
1. Tyrefægtning udgør en århundredgammel tradition rodfæstet i flere regioner i EU's medlemsstater, med forskelle mellem dem, idet Portugal allerede i 1836 indførte forbud mod, at tyren dræbes.
2. Tyrefægtning gør, at den vilde tyr stadig findes. Uden tyrefægtning ville denne art være uddød, da opdræt af den ikke har nogen økonomisk interesse for kød- og mælkeproduktionen.
3. Det betyder dog ikke, at tyrefægtning og den dermed forbundne tradition ikke bør udvikle sig og tilpasses tidens moralske værdier, hvilket vil sige, at enhver form for fysisk lidelse hos dyrene hurtigst muligt skal fjernes. Der findes prestigefyldte sportsgrene, der går tilbage til voldelige traditioner, fægtning f.eks., hvis udøvelse i dag ikke indebærer, at deltagerne skal komme fysisk til skade. Jernspyddet kan således let erstattes af en elektronisk stav, hvis kontakt med dyret kan give samme effekt under forestillingen som spyddet.
4. Betænkningens punkt 71, hvor det på simplistisk vis foreslås at stoppe tyrefægtning ...
(Indlægget forkortet i henhold til forretningsordenens artikel 137)
Ilda Figueiredo (GUE/NGL), skriftlig. - (PT) Dyrebeskyttelse og dyrevelfærd er af stor betydning, også fordi menneskers livskvalitet er forbundet med fødevaresikkerhed og animalske produkters kvalitet, men der bør ligeledes tages hensyn til særlige traditioner og kulturer.
Vi støtter flere af betænkningens punkter. Det gælder navnlig, at dyrebeskyttelse også er et udtryk for en human indstilling, at den europæiske dyrevelfærdspolitik skal angå andet end opdrættede dyr, at der skal tages hensyn til de særlige regionale og miljømæssige forhold inden for EU, og at horisontal dyrebeskyttelsespolitik skal fremmes og også omfatte lovgivning, uddannelse, støtte og forskning.
Vi bifalder endvidere, at det nævnes, at der bør tages hensyn til landbrugsbedrifternes størrelse og til de højere omkostninger, som dyrebeskyttelsen medfører, hvor der bør ydes kompensation til producenterne, især de mindre og mellemstore bedrifter og familielandbruget, for de finansielle tab, de lider som følge af dyrevelfærdsforanstaltningerne.
Hvad angår tyrefægtning, er vi uenige i ordførerens holdning, da det er forkert at behandle det hele under ét. Det er således forkert at behandle tyrefægtning med reb på Azorerne på linje med tyrefægtning, hvor tyren dræbes, selv om også denne form skal ses i sammenhæng med lokale kulturer og traditioner, hvis praksis kan ændres.
Robert Goebbels (PSE), skriftlig. - (FR) Jeg stemte hverken for eller imod under den endelige afstemning om denne betænkning, fordi Parlamentet som sædvanlig har omsat sine reelle hensigter til en lavine af regler og bestemmelser, som ikke kan håndhæves. Hvem kan kontrollere den tid, køer bruger til at græsse på græsgange? Hvem kan kontrollere en lille gris' reelle alder, før den bliver kastreret? Vejen til helvede er brolagt med gode hensigter!
Ana Maria Gomes (PSE), skriftlig. - (PT) Jeg har stemt for ændringsforslaget fra Gruppen for Det Europæiske Folkeparti (Kristelige Demokrater) og De Europæiske Demokrater, der fjerner ordet "tyr" fra Jeggle-betænkningens punkt 71.
Jeg har stemt således, fordi det er vigtigt at bevare den vilde tyr, hvilket tyrefægtning sikrer.
Jeg frastødes dog af tyrefægtning, sådan som det praktiseres i Portugal og andre af EU's medlemsstater, fordi man her med henvisning til det futile begreb "tradition" banaliserer dyrs lidelser som kollektiv underholdning.
Ligesom andre sider af vores samfundsliv må også tyrefægtning udvikle sig, så det historisk betingede barbari, der stadig kendetegner det, afskaffes. Ingen del af vores fælles tilværelse bør være immun over for fremskridt og ændrede holdninger.
Denne beslutning bør derfor tjene som advarsel for dem, der afviser enhver forandring i tyrefægtning, som tværtimod må ændres hurtigst muligt, så det ikke mere baserer sig på dyrs lidelser. Hvis det ikke sker, må mit eget land, Portugal, og EU træffe drastiske forholdsregler.
Den måde, som et samfund behandler dyrene på, viser mere end blot dets holdning til dem. Den viser, hvilket niveau af civilisation, menneskelighed og fremskridt dette samfund har.
Hélène Goudin (IND/DEM), skriftlig. - (SV) At føre en politik i EU, hvis formål er at beskytte dyr og højne deres velfærd, mener vi absolut er Unions ansvar, da det er en union med grundlæggende værdier.
Jeg tilslutter mig derfor generelt betænkningen og stemmer ja til den i dens helhed. Jeg støtter dog ikke tankerne i betænkningens begrundelse om at skabe et EU-center eller -laboratorium for dyrebeskyttelse og dyrevelfærd. Det er medlemsstaterne, som skal sørge for at indføre en dyrebeskyttelsespolitik i overensstemmelse med den almindelige strategi for dyrebeskyttelse, som man bliver enige om på EU-niveau.
Jens Holm og Eva-Britt Svensson (GUE/NGL), skriftlig. - (SV) Vi hilser Kommissionens forslag til en handlingsplan for dyrebeskyttelse for 2006-2010 velkommen. Der er et stort behov for at forbedre vilkårene for dyr i praksis, og Kommissionens forslag indeholder mange vigtige forslag. Desværre må vi nødtvungent konstatere, at hr. Jeggles betænkning ikke lever op til vores høje forventninger, bl.a. gennem fremhævelsen af forværret konkurrenceevne som følge af høje standarder for dyrebeskyttelse, hvilket i praksis risikerer at gøre det umuligt at have en progressiv politik på dette område. Derfor valgte vi at undlade at stemme i den endelige afstemning om betænkningen i dag.
Nils Lundgren (IND/DEM), skriftlig. - (SV) At føre en politik inden for EU, hvis formål er at beskytte dyr og højne deres velfærd, mener vi absolut hører til en grundlæggende værdi og Unions ansvar.
Jeg tilslutter mig derfor generelt betænkningen og stemmer ja til den i dens helhed. Jeg støtter dog ikke tankerne i betænkningens begrundelse om at skabe et EU-center eller -laboratorium for dyrebeskyttelse og dyrevelfærd. Det er medlemsstaterne, som skal sørge for at indføre en dyrebeskyttelsespolitik i overensstemmelse med den almindelige strategi for dyrebeskyttelse, som man bliver enige om på EU-niveau.
Jeg tilslutter mig heller ikke dele af opfordringen i punkt 71 i forslaget til betænkningen om på EU-niveau at sætte en stopper for hundekampe og tyre- og hanekampe gennem lovgivning på EU-niveau. Det er ifølge vores mening i sidste ende borgerne i en medlemsstat, som ved nationale valg eller folkeafstemninger skal afgøre, om de vil forbyde de ovennævnte handlinger inden for deres stats territorium.
David Martin (PSE), skriftlig. - (EN) Jeg stemte for denne betænkning, der indeholder mange fornuftige forslag om forbedring af dyrs velfærd. Vi skal imidlertid ikke kun opstille høje dyrevelfærdsstandarder, men også håndhæve dem. Håndhævelsen af vores eksisterende love om dyrevelfærd er alt for fragmentarisk. Kommissionen skal opfordre medlemsstaterne til en ordentlig gennemførelse loven gennem forbedret inspektion og anvendelse af sanktioner.
Luís Queiró (PPE-DE), skriftlig. - (PT) Denne initiativbetænkning har to grundlæggende mangler. Det gælder fordømmelsen af tyrefægtning, der heldigvis ikke blev vedtaget, fordi dette spørgsmål næppe kan være Fællesskabets anliggende. Da det ikke drejer sig om de minimumsbetingelser, som et land skal opfylde for at være medlem af EU, mener jeg ikke, at Fællesskabets institutioner skal udtale sig herom.
Derudover er det ikke blot uønskeligt via Fællesskabets "lovgivning" at forsøge at påtvinge en medlemsstat en andens traditioner og kulturelle værdier eller den særlige opfattelse, som en af dem måtte have af de andres traditioner eller kulturelle værdier. Det er også er udtryk for en arrogant og helt uacceptabel holdning, uanset hvilken mening man måtte have om de givne traditioner.
Lad os overlade EU det, der bør være Fællesskabets anliggende, og lad os overlade medlemsstaterne det, som i sin natur henhører under deres beføjelser.
Jean-Pierre Audy (PPE-DE), skriftlig. - (FR) Jeg stemte for betænkningen af Ehler om opfølgning på rapporten om konkurrence i de liberale erhverv. Jeg stemte dog hverken for eller imod visse bestemmelser om reklame, da der mangler nærmere oplysninger om virkningen af meddelelsen om den faglige og etiske kvalitet af tjenesteydelser og prisen på dem.
Jeg er enig i, at det er vigtigt at integrere liberale tjenesteydelser i det europæiske interne marked, men vi skal tage hensyn til disse erhvervs særlige karakter, hvad angår det nødvendige krav om at yde europæiske forbrugere særlig beskyttelse på et marked, som hurtigt bliver mere og mere internationalt. Ud over disse overvejelser forekommer det mig af afgørende betydning at sikre, at ydere af liberale tjenesteydelser får større anerkendelse fra de europæiske politiske institutioner, og at de får en passende plads i opbygningen af den sociale markedsøkonomi i Europa.
Ilda Figueiredo (GUE/NGL), skriftlig. - (PT) Denne betænkning har kun ét formål, nemlig at justere og fremme reformer i de liberale erhvervs tjenesteydelser ved at deregulere og afskaffe alle konkurrencemæssige forhindringer. Den følger således op på de mål om total deregulering og styrkelse af konkurrencen, der fremgår af Kok-betænkningen fra november 2004, og som revisionen af Lissabon-strategien i 2005 indebærer.
Den indgår således også som led i liberaliseringen af servicesektoren og oprettelsen af et indre marked for tjenesteydelser, som foreslået i det såkaldte Bolkestein-direktiv. I denne sammenhæng betragtes de liberale brancheorganisationers selvforvaltning som en hindring for fri udveksling af tjenesteydelser.
Vi er enige i, at nogle af disse tjenesteydelser er af almen interesse og bør anses for offentlige "goder", og at der følgelig bør være regler, der sikrer ydelsens kvalitet og beskytter brugerne og forbrugerne.
Det begrunder dog ikke, at medlemsstaternes ret til at regulere disse aktiviteter gennem nationale bestemmelser eller tillade selvforvaltning gennem brancheorganisationer skal bringes i fare. Medlemsstaternes beføjelser til at udarbejde lovgivning, der tager hensyn til traditionsbetingede, geografiske og demografiske forhold, eller anden særlig lovgivning om f.eks. reklame, skal sikres.
Marianne Thyssen (PPE-DE), skriftlig. - (NL) Liberale og intellektuelle erhverv kaldes således, fordi de nu engang skiller sig ud fra andre tjenesteydere på flere punkter. Selv om vi skal støtte dem, for at de kan medvirke maksimalt til Lissabon-målsætningerne og udvise respekt for traktatens grundlæggende principper, betyder dette ikke, at vi skal forbigå det specifikke ved dem.
Ehler-betænkningen erkender faktisk, at de er specifikke, og derfor kan jeg også støtte den. Ordføreren, hr. Ehler, har grebet sin betænkning rigtigt an, nemlig anmodet om mere struktur i debatten, således at tydelige spørgsmål kan få tydelige, retssikre svar. Dette er både af hensyn til aftagerne, dvs. selvstændige erhvervsdrivende og forbrugere/klienter, de indbyrdes konkurrencemæssige og kollegiale forhold inden for erhvervsgruppen og den almene interesse.
Betænkning af Varela Suanzes-Carpegna (A6-0302/2006)
Jean-Pierre Audy (PPE-DE), skriftlig. - (FR) Jeg stemte for den fremragende betænkning af Varela Suanzes-Carpegna om økonomiske og handelsmæssige forbindelser mellem EU og Mercosur. Det glæder mig særlig, at han accepterede ændringsforslagene om små og mellemstore virksomheders plads i delen om samarbejde i den foreslåede associeringsaftale med Mercosur, om den tilhørende finansiering og den rolle, som organisationer, der repræsenterer små og mellemstore virksomheder, skal spille.
På et tidspunkt, hvor forhandlingerne i Verdenshandelsorganisationen har nået et dødvande, og EU skal til at forhandle bilaterale aftaler, kortlægger betænkningen vejen til handelssamarbejde med denne meget vigtige del af det amerikanske kontinent. Hvis associeringsaftalen kunne indgås, ville det medvirke til at skabe verdens største interregionale frihandelsområde, og det ville åbne store muligheder for begge parter for handel og dermed økonomisk vækst, samtidig med at den internationale konkurrenceevne på begge markeder ville blive forbedret.
Bruno Gollnisch (NI), skriftlig. - (FR) Selv om EU benægter det, indgår det i flere og flere bilaterale handelsforhandlinger for at mindske den forudsigelige fiasko i forbindelse med Doha-forhandlingsrunden. Disse forhandlinger har imidlertid de samme mangler som WTO-forhandlingerne, da EU's indrømmelser til dets handelspartnere er langt større end partnernes indrømmelser til EU, og europæisk landbrug bliver ofret uden garanti for, at udenlandske markeder virkelig bliver åbnet for europæiske industrielle produkter eller tjenesteydelser. Nogle af Mercosur-landene nyder faktisk allerede godt af EU's generelle præferenceordning, som giver dem toldfri og kvotafri adgang til det europæiske marked.
Man kan endvidere spørge sig selv, hvilken interesse disse kommende handelspartnere kan have i sådanne aftaler, da prisen for, at det mislykkes at indgå en aftale, ville være minimal i forhold til det nuværende omfang af handelen mellem de to parter.
Hovedformålet med denne aftale synes at være ren og skær forfængelighed, ønsket om at få en udmærkelse for at have skabt verdens første interregionale frihandelsområde, som snart ville blive udvidet til hele det amerikanske kontinent. Dette er endnu et eksempel på tilbøjeligheden i Bruxelles til at lade ideologiske mål gå forud for alle andre hensyn, særlig økonomiske og sociale hensyn.
Hélène Goudin (IND/DEM), skriftlig. - (SV) Junilisten mener, at en friere handel gavner velstanden i verden. Frihandelstanken bygger på idéen om, at jo flere der er med, desto bedre bliver resultatet for de involverede parter.
Denne initiativbetænkning indeholder mange nyttige dele, som kunne føre til øget velstand. Desværre, som det så ofte sker her i Parlamentet, er der også irrelevante og negative formuleringer.
Der tales bl.a. om de udenrigspolitiske strategiske aspekter af en aftale, om bistand og om at give Parlamentet mere magt, såvel i handels- som udenrigspolitiske spørgsmål.
De netop nævnte aspekter overskygger desværre det ønskværdige, som kunne opnås. Jeg har således stemt imod betænkningen ved dagens afstemning.
Pedro Guerreiro (GUE/NGL), skriftlig. - (PT) Forslaget om at indgå en associeringsaftale og oprette en frihandelszone mellem EU og Mercosur indgår i den igangværende offensiv for at åbne markederne for verdensomspændende konkurrence på grund af det nuværende dødvande i WTO.
I betænkningen lægges EU's ambitioner om dominans i Latinamerika - især i Mercosur-landene - klart frem over for Det Amerikanske Frihandelsområde, men uden at dette afficeres. Er det mon ikke lidt af en modsigelse?
Europa-Parlamentets flertal ønsker i øvrigt, at frihandelszonen skal omfatte alle sektorer, herunder de såkaldte Singapore-spørgsmål, nemlig investeringer, konkurrence på offentlige markeder og handelsfaciliteter. Dette flertal tillader sig også at pege på EU som integrationsmodel for Latinamerika.
Vi mener, at markedsliberaliseringen undergraver folkenes og staternes - vise staters - suverænitet over deres ressourcer og mulighed for selv at afgøre, hvilken vej deres udvikling skal følge. Med liberaliseringen af verdenshandelen presses arbejdstagernes løn og rettigheder, ligesom det store flertal af små og mellemstore landbrugere og SMV'erne bringes i fare, fordi det er de store multinationale virksomheders interesser og kapitalens koncentration, der fremmes.
Vi har derfor stemt imod.
Nils Lundgren (IND/DEM), skriftlig. - (SV) Frihandel er det vigtigste middel til velstand i verden, og jo flere lande der deltager i en sådan frihandel, desto mere stiger velstanden i de deltagende lande. At få store dele af Sydamerika med i et frihandelsområde med EU er derfor et stort skridt mod velstand og afskaffelse af fattigdom.
Denne initiativbetænkning indeholder derfor mange nyttige forslag, som kan føre til øget velstand, hvis de virkeliggøres. Som så ofte her i Parlamentet indeholder det desværre også en række formuleringer, hvis formål er at fremme udviklingen af EU til en føderal stormagt og at øge Parlamentets magt på medlemslandenes bekostning. Der tales bl.a. om de udenrigspolitiske strategiske aspekter af en aftale, om bistand og om at give Parlamentet mere magt over både handels- og udenrigspolitikken.
Trods disse stærke indvendinger vurderer jeg, at det er bedre, at denne regionale associeringsaftale indgås, end at den stoppes.
David Martin (PSE), skriftlig. - (EN) Generelt glæder jeg mig over denne betænkning, der fremmer en relancering og en styrkelse af det strategiske biregionale partnerskab med Mercosur. Betænkningen skal styrke den regionale integration som en prioritet til støtte for udviklingen i Latinamerika under anerkendelse af principperne "mindre end fuld gensidighed" og "særlig og differentiel behandling" afhængig af de to regioners udviklingsniveau og sektorspecifikke konkurrenceevne. I betænkningen slås der også til lyd for en gradvis og gensidig handelsliberalisering.
Jeg mener imidlertid, at man bør udvise en vis forsigtighed i liberaliseringen af tjenester (specielt offentlige tjenester). Der skal til enhver tid være en anerkendelse af udviklingslandenes særlige behov. Hvis liberaliseringen anvendes betimeligt og gradvist, kan den være nøglen til at frigive det kommercielle potentiale og stimulere den økonomiske vækst til begge parters tilfredshed. Men det er ikke noget mål i sig selv, og det skal ikke ses som en patentløsning på alle vores partneres problemer.
Tobias Pflüger (GUE/NGL), skriftlig. - (DE) Suanzes-Carpegna-betænkningen ligner en ønskeseddel fra de største europæiske virksomheder og fra Mercosur-landenes landbrugsindustri. Målet er så hurtigt som muligt at oprette en frihandelszone EU-Mercosur. Overholdelse af menneskerettigheder og konsekvenserne for brede dele af befolkningen i begge regioner spiller ingen rolle i den forbindelse.
I betænkningen fremhæves ganske vist på den ene side omkostningerne ved ikke at indgå en aftale, men man nævner ikke med et ord de sociale omkostninger ved en frihandelszone EU-Mercosur. Frihandelsaftalerne fra de forløbne år viser ellers tydeligt, at liberaliseringen af handelsrelationerne, som er fastsat i aftalerne, ikke har ført til øget velstand. Småproducenter hører til de første tabere ved frihandelsaftaler, fordi disse aftaler kun giver visse landbrugsindustriprodukter adgang til det europæiske marked.
Inden for offentlige indkøb, tjenesteydelser og investeringsregler forholder EU sig offensivt og kræver f.eks. samme adgang til Mercosur-regeringernes offentlige ordrer inden for vand, transport og energi.
Det fremgår klart, at EU ikke ønsker at gøre menneskerettigheds- og demokratispørgsmål til centrale emner i handelsaftalerne med Latinamerika. Man prioriterer tværtimod en økonomisk frihandel, hvor de fattigere dele af befolkningen vil tabe yderligere.
I stedet for en ny forhandlingsrunde om indgåelse af EU-Mercosur-aftalen bør EU hellere indlede en undersøgelse af de sociale og økonomiske følger af liberaliseringerne i Latinamerika.
Luís Queiró (PPE-DE), skriftlig. - (PT) Historien har vist, at handel effektivt fremmer gode forbindelser mellem nationerne og økonomisk udvikling. Alene dét er en god grund til at ville indgå en aftale med Mercosur, som jeg også flere gange har talt for bl.a. i offentlige politiske initiativer over for Kommissionen. Til disse begrundelser kan føjes andre som f.eks. kulturelle og historiske bånd, der mere end retfærdiggør vores indsats på dette område. Jeg tænker her konkret på Brasilien og det store portugisiske samfund i Venezuela.
Venezuelas nylige tiltrædelse giver denne aftale en ny udenrigspolitisk dimension, da der ikke blot er tale om en olieproducent, men om et land, som EU i det hele taget bør yde særlig opmærksomhed.
Denne aftale rummer et enormt potentiale for fremskridt og udvikling, og i min fremhævelse af denne sag, som jeg har lagt så stor vægt på, deler jeg derfor ordførerens ønske om, at Kommissionen sætter alt ind på at gøre oprettelsen af dette enorme økonomiske område mulig.
Kathy Sinnott (IND/DEM), skriftlig. - (EN) Det påstås, at Kommissionen ønsker en afbalanceret tilgang i forhandlingerne med ethanolproducerende lande. I de to konkrete tilfælde, jeg kender til - sukkerfabrikkerne i Mallow og Carlow i Irland - er denne balance ikke tydelig.
Fordi den irske regering ikke udviste rettidig omhu i forhandlingerne med Kommissionen om kompensationspakken i forbindelse med lukningen af fabrikkerne i Mallow og Carlow i henhold til de midlertidige sukkeromstruktureringsregler, er Kommissionen nu urokkelig med hensyn til at omdanne disse fabrikker ethanolproducerende fabrikker. Trods gentagne henstillinger til fru kommissær Fischer Boel om at genoverveje afgørelsen og tillade en ethanolproduktion på disse fabrikker med de umiddelbart tilgængelige sukkerroer, er jeg blevet forvisset om, at fabrikkerne vil blive afviklet fuldstændigt.
Sektoren for bærfrugt og kirsebær til forarbejdning (B6-0525/2006)
Hélène Goudin og Nils Lundgren (IND/DEM), skriftlig. - (SV) Vi har stemt nej til denne beslutning, da den i sit indhold dels vil begrænse og på forskellig måde besværliggøre tredjelandes adgang til det indre marked, og da den dels vil indføre forskellige nye støtter til EU's landmænd inden for denne sektor.
Vi mener, at markedet generelt skal åbnes op for landbrugsvarer, hvilket også gælder bærfrugt og kirsebær til forarbejdning.
Det er faktisk en skandale, at vi i Europa-Parlamentet fra Landbrugsudvalget fuldstændig pludseligt forelægges et beslutningsforslag som dette, hvilket taler om overdreven import af bærfrugt fra tredjelande og bl.a. vil indføre:
- kvalificeret markedsadgang
- støttemekanismer til fordel for producentfællesskaber
- særlige beskyttelsesklausuler for indgangsprisen
- økonomisk støtte for at tage gamle bærfrugt- og kirsebærplantager ud af produktion ved overskudsproduktion.
Vi modsætter os bestemt sådanne forslag i Parlament.
Carl Schlyter (Verts/ALE), skriftlig. - (SV) Jeg stemmer mod disse to betænkninger, eftersom Magda Kósáne Kovács betænkning sandsynligvis vil understrege, at det er EU's opgave at fastholde og gennemføre en fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik. Jeg mener, at de eksisterende ressourcer bør bruges på passende organer såsom Europarådet, OSCE og Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol og ikke konkurrere med disse institutioner.