Fuldstændigt Forhandlingsreferat

Mandag den 23. oktober 2006 - Strasbourg

16. Anden generation af Schengen-informationssystemet (forordning) - Anden generation af Schengen-informationssystemet (afgørelse) - Registreringsmyndigheders adgang til SIS II (forhandling)

  Formanden. - Næste punkt på dagsordenen er forhandling under ét om

- betænkning af Carlos Coelho for Udvalget om Borgernes Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender om forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om oprettelse, drift og brug af anden generation af Schengen-informationssystemet (SIS II) (KOM(2005)0236 - C6-0174/2005 - 2005/0106(COD)) (A6-0355/2006),

- betænkning af Carlos Coelho for Udvalget om Borgernes Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender om forslag til Rådets afgørelse om oprettelse, drift og brug af anden generation af Schengen-informationssystemet (SIS II) (KOM(2005)0230 - C6-0301/2005 - 2005/0103(CNS)) (A6-0353/2006) og

- betænkning af Carlos Coelho for Udvalget om Borgernes Rettigheder og Retlige og Indre om forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om adgang til anden generation af Schengen-informationssystemet (SIS II) for de tjenester i medlemsstaterne, der har ansvaret for udstedelse af registreringsattester for motorkøretøjer (KOM(2005)0237 - C6-0175/2005 - 2005/0104(COD)) (A6-0354/2006).

  Franco Frattini, næstformand i Kommissionen. - (EN) Hr. formand! Jeg vil gerne indledningsvis lykønske ordføreren, hr. Coelho, med hans fremragende betænkning om lovgivningspakken for anden generation af Schengen-informationssystemet. Jeg benytter også denne lejlighed til at gøre opmærksom på det finske formandskabs store indsats i forbindelse med afslutningen af drøftelserne om denne lovgivningspakke.

Parlamentet, Rådet og Kommissionen har indtaget en meget proaktiv holdning og forsøgt at nå frem til kompromiser på dette meget følsomme og komplekse område. Rådet (retlige og indre anliggender) bekræftede tidligere på måneden, at dette SIS-redskab fortsat skal prioriteres højt, og Kommissionen prioriterer fortsat spørgsmålet meget højt.

SIS II bliver et vigtigt redskab, der vil sikre en effektiv informationsudveksling mellem de relevante myndigheder. SIS II vil bidrage til at højne sikkerhedsniveauet, da det vil have bedre funktionaliteter end det nuværende SIS, og det vil i højere grad være tilpasset politiets og andre myndigheders operationelle behov.

Det er af afgørende betydning for styrkelsen af den frie bevægelighed, effektive grænsekontrolsystemer og den igangværende bekæmpelse af grov kriminalitet og terrorisme, at der sker fremskridt med hensyn til SIS II. Der er samtidig blevet indarbejdet bedre beskyttelsesforanstaltninger. Der er f.eks. blevet indarbejdet præcise bestemmelser om databeskyttelse, der formodentlig også vil sikre en større gennemsigtighed og ansvarlighed.

Jeg håber meget, at Rådet og Parlamentet når frem til et kompromis ved førstebehandlingen, da lovgivningsrammen er et afgørende aspekt - endog en forudsætning - for Kommissionens mulighed for at afslutte udviklingen af SIS II og indlede driftsfasen. Hvis retsgrundlaget forsinkes yderligere, vil dette uundgåeligt indvirke negativt på den reviderede tidsplan for SIS II og således på ophævelsen af kontrollen ved de indre grænser i EU.

Jeg er derfor enig i ordførerens forslag, og jeg håber fortsat, at parterne når frem til et kompromis ved førstebehandlingen, således at gennemførelsesprocessen fremskyndes.

  Carlos Coelho (PPE-DE), ordfører. - (PT) Hr. formand, hr. næstformand i Kommissionen, mine herrer og damer! Vi har her tre dokumenter: to forordninger og en afgørelse. Jeg vil i denne forbindelse gerne henlede forsamlingens opmærksomhed på fem punkter, det første af institutionel karakter, nemlig den absurde lovgivningsproces.

Vi har tre dokumenter med to forskellige procedurer: fælles beslutningsprocedure ved forordningerne og høringsprocedure ved afgørelsen. De tre dokumenter omhandler det samme, for der er jo ikke forskellige tre Schengen-informationssystemer. Der er kun ét, som vi lovgiver om gennem tre forskellige retssystemer. Det er en absurditet, som vi må gøre op med. Hvis den europæiske forfatning var blevet vedtaget, havde vi ikke befundet os i denne absurde situation.

Det har været en kompleks lovgivningsprocedure, der har fordret stor samarbejdsevne fra alle parter. Jeg vil gerne offentligt takke skyggeordførerne og alle medlemmerne af Udvalget om Borgernes Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender, men særlig fru Mastenbroek, fru Kaufmann og hr. Lax for deres konstruktive støtte og for at have arbejdet under et kolossalt pres for at sikre en aftale ved førstebehandlingen.

Som andet punkt vil jeg dog gerne fremhæve, at vi har nået et godt resultat for Europa. Det er godt, fordi vi har fået mere sikkerhed og bedre databeskyttelse, og hele systemet er blevet skærpet. De biometriske data muliggør bedre personidentifikation, så der skabes en mere troværdig forbindelse mellem en person og dennes identitetsdokument, hvilket giver større sikkerhed. Derudover kommer der mere intelligent behandling af indberetninger, hvilket vi betegner sammenkobling af indberetninger, der gør det muligt for politiet at skelne et mindre tyveri, en mindre forbrydelse, fra en handling, som kan have forbindelse til et kriminelt netværk, eller en række handlinger, der fordrer mere sofistikerede sikkerhedsforholdsregler. Vi behandler ikke blot oplysningerne på en mere intelligent måde, men giver også ordenshåndhæverne et sikrere grundlag at arbejde på. Med de tre dokumenter, som vi skal stemme om, gør vi derfor også kontrollen ved de ydre grænser mere effektiv og bevægeligheden inden for Fællesskabet mere sikker.

For det tredje mener jeg, at det er et godt resultat for de nye medlemsstater, der helt rimeligt vil få deres borgere til at føle sig som fuldgyldige medlemmer af Fællesskabet med de samme rettigheder til fri bevægelighed, som de øvrige har. Vi må derfor ikke forsinke lovgivningsprocessens gang. Det er meget vigtigt, at der kommer en aftale ved førstebehandlingen, fordi vi derved kan vedtage retsgrundlaget inden udgangen af 2006, sådan som vi har sat os som mål.

For det fjerde, hr. formand, er det et godt resultat, fordi vi har fået en stor del af de ting, som vi har kæmpet for, igennem. Jeg vil gerne nævne nogle af dem. Der kommer fællesskabsforvaltning af det centrale system under Europa-Parlamentets demokratiske kontrol og Domstolens juridiske kontrol (ved fælles beslutningsprocedure med Parlamentet skal der inden fem år oprettes et fællesskabsagentur). Der bliver større harmonisering i Schengen-informationssystemets personindberetninger, der kan indebære afvisning af adgang til Schengen-området (Kommissionen opfordres til inden tre år at fremlægge initiativer med henblik på et højere harmoniseringsniveau). De europæiske arrestordrer opbevares i det centrale SIS-system. De biometriske oplysninger bliver først genstand for forskning, når der er udarbejdet en rapport, der skal forelægges Europa-Parlamentet til høring. Vi har klart styrket bestemmelserne for databeskyttelse og individets rettigheder i forhold til SIS-systemet, ligesom vi har skærpet overvågningsordningen både på europæisk og nationalt plan samt forpligtelsen til at udarbejde rapporter, der skal øge gennemsigtigheden om, hvordan systemet virker som helhed.

Det femte og sidste punkt, hr. formand, er en bemærkning til Rådet og en tak til Kommissionen. Jeg vil gerne takke Kommissionen og særlig dens næstformand, hr. Frattini, der hele tiden har stået Parlamentet bi i denne proces og – vil jeg gerne fremhæve – har fremmet synspunkter, som Kommissionen og Parlamentet i vid udstrækning kunne være fælles om. Jeg vil gerne takke de to formandskaber fra Østrig og Finland for det store arbejde, som de har udført for at befordre processen. Jeg vil især gerne takke den finske indenrigsminister og nuværende formand for RIA-Rådet, Kari Rajamäki, for hans indsats og personlige engagement samt hele hans stab, og jeg vil også gerne rette en særlig tak til formanden for Schengen-arbejdsgruppen. Der er blevet arbejdet intenst fra alle sider, og jeg mener, at der er nået et godt resultat både i de lovgivningsmæssige løsninger, vi har fundet, og i de forpligtelser, som institutionerne har påtaget sig, herunder, at formandskabet skal sætte alt ind på, at rammeafgørelsen om databeskyttelse under den tredje søjle vedtages inden årets udgang.

Jeg vil dog gerne, hr. formand, sige, at Rådet ikke altid har handlet ret. Det har ikke overholdt de aftaler, som vi indgik på det uformelle trialogmøde på højt niveau i maj i Strasbourg, hvorved det østrigske formandskab led et større nederlag. Jeg håber, at Rådet ikke gør det samme med det kompromis, som blev opnået i Bruxelles på trialogmødet den 26. september. Det siger jeg, fordi Rådet – selv om vi kom frem til en glimrende aftale på trialogmødet den 26. september – 48 timer, altså to dage, før afstemningen i Udvalget om Borgernes Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender, på en medlemsstats initiativ ønskede at åbne Schengen-informationssystemet for medlemsstaternes hemmelige tjenester. Det bør siges, at dette forslag ikke giver mening i denne sammenhæng. Vi kan ikke på den ene side stille større krav til persondatabeskyttelse, som vi har gjort det i kompromisteksten, og på den anden side give adgang for medlemsstatsinstanser, der efter deres natur ikke hverken helt eller delvist kan underlægges de for databeskyttelsen ansvarlige myndigheder. Det er et paradoks, der ikke giver mening. Det giver af proceduremæssige årsager heller ikke mening to dage før Parlamentets afstemning om den tekst, der blevet opnået kompromis om på trialogmødet med formandskabet og Kommissionens næstformand, at ville ændre den. Man kan ikke ændre et forhandling og et kompromis på 48 timer.

Forholdet mellem institutionerne må hvile på loyalitet og god tro. Parlamentets formand står ved sit ord. Vi er klar til at stemme om den tekst, som vi efter månedlange forhandlinger er nået frem til. Jeg håber, at Rådet på sin side også vil stå ved det kompromis, som det har indgået, og at den nye anden generation af Schengen-informationssystemet kan træde i funktion med den nødvendige effektivitet, præcision og sikkerhed så hurtigt som muligt.

(Bifald)

  Mihael Brejc, for PPE-DE-Gruppen. - (SL) Hr. formand! Forhandlingerne om de tre dokumenter har været meget langvarige og meget vanskelige, men vi nåede endelig frem til et kompromis både i Parlamentet og senere hen under vores forhandlinger med Kommissionen og Rådet. Vi er klar over vores ansvar i forbindelse med et så betydningsfuldt projekt som udvidelsen af Schengen-området, og dette er baggrunden for, at Udvalget om Borgernes Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender vedtog de forskellige retsgrundlag næsten enstemmigt, dvs. med et stort flertal. Jeg tror, det samme vil ske under plenarafstemningen. Hvis vedtagelsen af retsgrundlaget udsættes yderligere, vil dette indvirke på iværksættelsen af SIS II. Parlamentet bør derfor vedtage retsgrundlaget meget hurtigt, da det helt klart er hjørnestenen i den tekniske opbygning af SIS II. Det er imidlertid ikke til at vide, hvordan Rådet vil reagere, og hvordan den næste fase i harmoniseringsprocessen vil forløbe.

Det er nu tydeligt, at udvidelsen af Schengen-området vil blive forsinket af tekniske årsager. Der er sandsynligvis tale om store problemer. De nye medlemsstater, bl.a. Slovenien, der har gjort en stor indsats for at opfylde Schengen-kriterierne, har bekræftet, at de har opfyldt alle disse kriterier. Forsinkelsen skyldes således ikke, at vi ikke har forberedt os. Den forsinkede tiltrædelse af Schengen-området vil medføre omkostninger for os, hvilket er et meget alvorligt problem.

Jeg støtter derfor de alternative løsninger, hvor der kun gives adgang til SIS I til de medlemsstater, der har fuldført alle forberedelserne, dvs. de medlemsstater, der har opfyldt alle kriterierne for tiltrædelse af Schengen-informationssystemet inden for den oprindelig fastlagte tidsfrist. Jeg håber, at Parlamentet vedtager ovennævnte retsgrundlag, og jeg vil gerne takke hr. Coelho og kommissær Frattini for deres enestående samarbejde.

  Martine Roure, for PSE-Gruppen. - (FR) Hr. formand! Jeg ønsker naturligvis indledningsvis at takke hr. Coelho og gruppens skyggeordførere for deres ihærdige indsats.

Gennemførelsen af anden generation af Schengen-informationssystemet (SIS II) vil give os mulighed for at hjælpe til med at fjerne de indre grænser til de 10 nye medlemsstater. Parlamentet prioriterer udvidelsen af Schengen-området højt. Vi har forståelse for, at det er vanskeligt for vores østeuropæiske kolleger at forklare deres medborgere, hvorfor de ikke kan bevæge sig frit inden for Europa. Derfor ønskede vi at nå til enighed ved førstebehandlingen, således at vi ikke er til hinder for alle europæiske borgeres frie bevægelighed.

Schengen-informationssystemet skal sikre et højt sikkerhedsniveau, der kan skabe grundlag for fjernelsen af grænserne, men de centrale databaser skal være i overensstemmelse med principperne om proportionalitet og formål, således at alle borgernes ret til privatliv sikres. Det glæder os derfor, at der i teksten henvises direkte og specifikt til den fremtidige rammeafgørelse om databeskyttelse under den tredje søjle, og jeg takker navnlig hr. Coelho herfor. Jeg håber, at Rådet meget snart vil være i stand til at sende os førstebehandlingen af denne tekst som lovet på vores sidste plenarmøde.

SIS er et overvågningsredskab, som er blevet gennemført ved de ydre grænser. Det erstatter de gamle faste installationer, der blev fjernet som et led i bestræbelserne på at fremme fri bevægelighed for personer. Vi ønskede en streng afgrænsning af de myndigheder, der har direkte adgang til oplysningerne. Listen over de myndigheder, der er tildelt adgang, vil således blive offentliggjort i EU-Tidende, og dette vil gøre det nemmere at forhindre ethvert misbrug af oplysningerne, idet det kan fastlægges, hvem der udnyttede oplysningerne i systemet, hvornår dette skete og baggrunden herfor. Vi lægger desuden vægt på at give borgerne adgang til oplysninger om dem selv, herunder mulighed for at klage over og rette eventuelle fejl.

Vi har samarbejdet ud fra en kompromissøgende indstilling med henblik på at nå til enighed om en fælles tekst hurtigst muligt. Jeg har forståelse for de nye medlemsstaters bekymring over Kommissionens meddelelse om, at gennemførelsen af systemet er forsinket. Der er imidlertid tale om tekniske systemproblemer, som Parlamentet ikke kan drages til ansvar for. Jeg vil afslutningsvis opfordre medlemsstaterne til at undlade at stille krav i sidste øjeblik, der kan bringe det kompromis, som alle institutionerne har accepteret, i fare, og til at undlade at forsinke vedtagelsen af forslaget yderligere, idet det er en forudsætning for fri bevægelighed.

  Henrik Lax, for ALDE-Gruppen. - (SV) Hr. formand! På kort tid har vi skyggeordførere sammen med ordføreren godkendt alle nødvendige lovforslag for at kunne udvide Schengen-området til også at omfatte de nye medlemslande. Jeg vil gerne rette en særlig tak til ordføreren hr. Coelho og til skyggeordførerne for den virkelig gode konsensus, som vi har opnået, og det konstruktive resultat af vores arbejde.

Malurten i bægeret er tidsplanen. Selv om vi har gjort vores bedste for at afvikle de indre grænser så hurtigt som muligt, bliver udvidelsen af Schengen-området forsinket. Hvor meget står endnu ikke klart. Vi i Den Liberale Gruppe synes ikke, vi har fået tilstrækkelige svar fra Rådet og Kommissionen på, hvorfor tingene bliver forsinket, og hvorfor det endda truer med at blive en betydelig forsinkelse. Alle de borgere, som venter på at blive fri for kontrollerne ved de indre grænser, har ret til at få at vide, hvad problemet består i. Derfor foreslår vi, at Kommissionen omgående bestiller en uafhængig undersøgelse af årsagerne til forsinkelsen.

Schengen-området er et af EU's mest succesrige projekter. Ophævelsen af de indre grænser er en meget konkret sag, der skal bidrage til at skabe en fælles europæisk identitet. Man kunne sige, at det er en af Unionens mest fundamentale opgaver.

Under forberedelserne af SIS II var indførelsen af biometriske data, dvs. registrering af fingeraftryk i databaser, det måske mest kontroversielle spørgsmål. Løsningen med at tage biometriske data i brug i to skridt var god. Med det første skridt var det kun tilladt at bekræfte en persons identitet ved hjælp af fingeraftryk. Med det andet skridt skulle man også kunne foretage søgninger på biometriske identifikatorer.

Jeg er overbevist om, at biometriske data udelukkende bør anvendes velovervejet og med den allerstørste forsigtighed. I SIS II-systemet er anvendelsen derimod relativt ukontroversiel, da databasen for størstedelens vedkommende indeholder oplysninger om mennesker, som er efterlyst af myndighederne.

Det, som derimod er meget mere kontroversielt, er anvendelsen af fingeraftryk i de kommende fælles Schengen-visa, som også de nye medlemslande kommer til at udstede. Her handler det i de fleste tilfælde om turister, slægtninge og forretningsmænd, som aldrig har haft nogen problemer med myndighederne.

For visumsystemet er ibrugtagningen af biometriske kendetegn både i teknisk og administrativ henseende en meget mere kontroversiel sag end i SIS II. Her handler det om at tage fingeraftryk af 20 millioner personer hvert år. Det er derfor allerede nu vigtigt for regeringerne at overveje, om man ikke under alle omstændigheder i begyndelsen skulle undlade at lade fingeraftryk indgå i systemet. Ellers er der stor risiko for, at udvidelsen af Schengen-området forsinkes også på dette vigtige område, og det vil vi virkelig ikke være med til.

  Carl Schlyter, for Verts/ALE-Gruppen. - (SV) Hr. formand! Jeg vil gerne rette en tak til hr. Coelho for arbejdet med at forbedre dette forslag. Det er vigtigt, at vi øger databeskyttelsen, hvilket Europa-Parlamentet forsøger at gøre. Det er vigtigt, at mennesker får at vide, hvad der registreres om dem - og det med rette.

Jeg synes, at Schengen, og Schengen-informationssystemet, har haft problemer allerede fra starten. I praksis har vi udskiftet en enkel grænsekontrol med et system, hvor myndighederne har mulighed for til enhver tid at kontrollere indbyggerne, når de er kommet ind i landet. Det, der foreslås her, er en udvidelse af kredsen af myndigheder, som får adgang til data. Det betyder så øget anvendelse af disse data, og så skal vi være endnu mere forsigtige med, hvilke data vi registrerer. Af den årsag mener jeg ikke, der skal registreres biometriske data.

Da man i USA diskuterede at gøre dette, lod man revisionsretten undersøge mulighederne. Man kom frem til, at der var stor risiko for, at enten mange, der har ret til at komme ind i Unionen, ikke kommer igennem, eller at - hvis man mindsker sikkerhedsmarginalerne - de, som man vil stoppe, kommer ind. Der findes mange mennesker, f.eks. hårdtarbejdende mennesker med dårlige fingeraftryk, som ikke vil kunne identificeres sikkert ved hjælp af fingeraftryk. Der er risiko for, at uskyldige afvises, og at skyldige slipper igennem.

Biometriske data er også vældig dyre. Det er ikke acceptabelt med en øget anvendelse, når man nu skal til at kunne søge på sådanne data, og heller ikke at det skal besluttes via en udvalgsprocedure. Brug af biometriske data er en integritetskrænkelse, især fordi det meget vel kan gå ud over uskyldige. Det er ikke en vej, vi skal begive os ud på.

Visse regeringer vil nu i sidste øjeblik indføre, at sikkerhedspolitiet skal have adgang til disse data. I så fald falder hele princippet om databeskyttelse, hele princippet om retten til at få at vide, hvad der er registreret om et menneske, hele princippet om retssikkerhed og retstryghed. Rådet kan efter min mening lige så godt tage den diskussion af dagsordenen. Sikkerhedspolitiet skal ikke have adgang til disse informationer.

  Sylvia-Yvonne Kaufmann, for GUE/NGL-Gruppen. - (DE) Hr. formand, hr. næstformand i Kommissionen! Selv om den primære årsag til, at der er behov for SIS II, er, at det gør det muligt for borgerne i de nye medlemsstater at benytte sig af deres ret til fri og ubegrænset bevægelighed i EU, så vil min gruppe alligevel stemme imod lovforslagene, og det er der to grunde til, at vi har valgt at gøre.

Den første vedrører databeskyttelse. SIS II handler ikke kun om den fri bevægelighed for personer, men også - og navnlig - det politimæssige og retlige samarbejde og et efterforskningssystem. Som bekendt er de nuværende regler om databeskyttelse under den tredje søjle utilstrækkelige. For at opretholde en vis balance mellem borgerrettigheder og sikkerhedskrav, er der behov for en rammeafgørelse om beskyttelse af personoplysninger.

Det er noget, som Parlamentet støttede enstemmigt for nylig, men hvad gør Rådet. Rammeafgørelsen er ikke kommet videre. Som vi har hørt, har flere i Rådet fortsat store forbehold over for den, og det vil med andre ord sige, at vi for øjeblikket hverken ved, hvornår denne rammeafgørelse træder i kraft, eller hvilke indholdsmæssige ændringer Rådet har foretaget, selv om hensynet til borgerrettighederne gør det bydende nødvendigt, at der er en rimelig databeskyttelse, også før der bliver oprettet en sådan omfattende database.

For det andet er det af flere grunde problematisk at medtage biometriske data. For det første foreligger der ingen konsekvensanalyse af anvendelsen af biometriske data i et så stort system, og forudsætningerne for at optage disse data er heller ikke fastlagt tilstrækkeligt. Endvidere er det - efter gruppens mening - uacceptabelt, at spørgsmålet om, hvornår biometriske data må benyttes som primært søgekriterium, skal afgøres uden at inddrage Parlamentet.

Afslutningsvis vil jeg gerne takke ordføreren, hr. Coelho, for det gode samarbejde, men nu hvor jeg er ved emnet, vil jeg gerne understrege, at jeg finder den måde, som Rådet - særligt efter pres fra mit eget land - har behandlet Parlamentet på i de seneste dage, usympatisk. Det er uacceptabelt, at der bliver stillet nye krav efter trilogens afslutning, hvorved Parlamentet får sat pistolen for brystet.

Det bliver så meget desto mere uacceptabelt, hvis man er klar over, præcist hvorfor Berlin valgte at forsøge at øve afpresning mod Rådet. Lad blot politiet få adgang til SIS II, men efterretningstjenesterne bør efter min mening ikke have lov til at få fingre i det, for, som vi alle har opdaget i aften, de står kun til regnskab over for sig selv, og derfor bør vi ikke gøre SIS II mere tilgængeligt, end det allerede er.

  Roberts Zīle, for UEN-Gruppen. - (LV) Hr. formand! Jeg ville ønske, jeg kunne glæde mig over, at Parlamentet vil behandle denne pakke med tre forslag i mødeperioden i oktober, og at vi sandsynligvis vil træffe en hurtig afgørelse, der således vedtages efter den fælles beslutningsprocedure. Selv om jeg har høje tanker om ordførerens grundlæggende holdning, der er baseret på Parlamentets traditionelle indstilling, og selv om vi har drøftet virkelig vigtige spørgsmål ud over spørgsmål, som jeg overhovedet ikke finder vigtige som f.eks. fællesskabsagenturets beliggenhed, har vi i realiteten glemt at kommunikere med offentligheden, og vi har mistet tidsfornemmelsen. Det er vanskeligt for borgerne i de nye medlemsstater at forstå, hvorfor de tekniske, finansielle og humane ressourcer afsat til de nye medlemsstaters indre grænser først vil blive anvendt to år senere end planlagt, og hvorfor de nye medlemsstater ikke vil blive omfattet af de rettigheder, der er fastsat i Schengen-konventionen, før tidligst i 2009. For borgerne i de nye medlemsstater er Schengen-området i virkeligheden et langt større symbol på europæisk enhed end traktaten om Den Europæiske Union.

  Johannes Blokland, for IND/DEM-Gruppen. - (NL) Hr. formand! EU har i dag travlt med at forstærke overvågningen af de ydre grænser, og det er vigtigt. Vi har imidlertid også vores indre grænser, og episoder, hvor mistænkte personer passerer grænser, rejser spørgsmål om kontrol med de indre grænser. Jeg betragter Schengen som et romantisk begreb. I EU er det ikke kun uskyldige borgere, der har gavn af den frie bevægelighed for personer. Også den 27-årige Hussein Osman, en af de mistænkte for attentaterne i London, kunne uforstyrret rejse med toget til Rom, og det kan ikke være meningen med Schengen.

Der skal altså foretages større og mere målrettet kontrol, og det behøver ikke udelukkende ske ved landegrænserne, men kan også gøres på færger, i lufthavne og ved togforbindelser. Et velfungerende informationssystem såsom SIS II kan understøtte dette. At gå tilbage til tiden inden Schengen er ikke nogen løsning. Den frie bevægelighed for personer er nu engang uløseligt forbundet med og en forudsætning for et velfungerende EU.

  Marek Aleksander Czarnecki (NI). - (PL) Hr. formand! Schengen-informationssystemet er et meget komplekst informationsudvekslingssystem opkoblet til en elektronisk database. I sin nuværende form kan systemet kun betjene højst 18 deltagende lande. Der er ikke taget højde for en udbygning af systemet med Unionens nye medlemsstater efter udvidelsen. Det var en af årsagerne til, at det var nødvendigt at påbegynde udviklingen af en ny anden generation af informationssystemet, nemlig SIS II. De nye medlemsstater vil gerne tilsluttes dette system så hurtigt som muligt. Det var oprindelig planlagt, at de skulle tiltræde i oktober 2007, men for tre uger siden besluttede Kommissionen at udsætte fristen et år. Kommissær Frattini meddelte, at det nye SIS II-informationssystem tidligst ville være klar i juni 2008. Dette er ikke hele sandheden, idet denne dato kun gælder for de gamle medlemsstater. De nye deltagere som f.eks. Polen vil blive tilsluttet på et senere tidspunkt, og vores eksperter vurderer, at det evt. først vil ske medio 2009. Vi kan ikke acceptere en så omfattende forsinkelse. Vi anerkender, at systemet skal videreudvikles, men medio 2009 er en uacceptabel tidsfrist. Vi ønsker, at vores borgere føler, at de er fuldgyldige europæiske borgere, når de rejser.

  Barbara Kudrycka (PPE-DE). - (PL) Hr. formand! Jeg vil gerne indledningsvis takke hr. Coelho og alle de politiske grupper for deres seriøse og velgennemtænkte indsats i forbindelse med SIS II-pakken. Jeg er imidlertid enig med ordføreren i, at det ikke er acceptabelt, at Rådet indfører ændringer i den kompromistekst, som parterne nåede til enighed om under trepartsforhandlingerne. Derfor bør vi på nuværende tidspunkt prioritere vedtagelsen af lovgivningspakken ved førstebehandlingen. SIS II-pakken sikrer en øget sikkerhed, en bedre beskyttelse af personoplysninger og en strengere grænsekontrol. Alle borgere, der er bosiddende eller rejser i EU, og ikke kun borgerne i de nye medlemsstater, får større frihed og sikkerhed. Gennemførelsen af den nye lovgivning er naturligvis lige så vigtig som vedtagelsen, og vi ser derfor frem til drøftelsen af SIS II-gennemførelsen, når kommissær Frattini er til stede. Jeg vil gerne påpege, at Parlamentet til dato ikke har haft adgang til oplysninger om forsinkelsen af opbygningen af SIS II's centralenhed og om baggrunden herfor. Vi afventer derfor med stor interesse konklusionerne i revisionsrapporten om Kommissionens opbygning af SIS II, som hr. Kallas har lovet. Denne revisionsrapport og Det Europæiske Råds kommende topmøde, der vil være afgørende for tidsplanen for ophævelsen af kontrollen ved grænsen til de nye medlemsstater, vil begge være en god anledning til at drøfte et spørgsmål, der er overordentlig vigtigt for almindelige mennesker. Formålet med SIS II er at opfylde de forpligtelser, der blev indgået på højeste politiske plan i Amsterdam-traktaten, tiltrædelsestraktaten og Haag-programmet. Det er afgørende for EU's troværdighed, at vi opfylder disse forpligtelser til tiden. EU vil blive bedømt på sin evne til at opfylde forpligtelserne og levere de specifikke fordele, som borgerne er blevet stillet i udsigt.

  Edith Mastenbroek (PSE). - (EN) Hr. formand! Jeg benytter denne lejlighed til at takke hr. Coelho for hans enestående betænkning. Når alt kommer til alt, kan vi takke ham og hans forhandlingsevner for, at beslutningsproceduren for denne vigtige og komplekse lovgivningspakke er blevet afsluttet til tiden. Hr. Coelho stod over for nogle barske valg i denne proces. Det er effektivt at udvikle lovgivning med rekordhastighed, men det kan ikke nægtes, at denne effektivitet sker på bekostning af gennemsigtigheden.

Min gruppe er bekymret over den manglende databeskyttelse i forbindelse med den anden generation af Schengen-informationssystemet. Rådet nåede langt om længe til enighed om at henvise til rammeafgørelsen om databeskyttelse under den tredje søjle. Det er det mindste, vi kan gøre for at beskytte borgernes rettigheder, og vi er endnu ikke nået så langt - på ingen måde. Rådet nægtede i første omgang at henvise til denne rammeafgørelse, fordi afgørelsen endnu ikke var blevet truffet. Det er korret, men hvorfor? Er det ikke Rådet, der sætter bremserne i? Og er det ikke Rådet, der ønsker at udhule afgørelsen i en sådan grad, at der næsten ikke er noget tilbage, der skal beskyttes?

I denne forbindelse skal jeg ikke undlade at gøre opmærksom på den tyske regerings løfte om at prioritere databeskyttelse under den tredje søjle under sit formandskab, under forudsætning af at vi accepterer nogle grundlæggende ændringer i sidste øjeblik på stedet. Det efterlader sandelig en bitter smag henseende til, at den britiske regering lovede at behandle forslaget, hvis Parlamentet accepterede bestemmelserne om datalagring, hvilket den ikke gjorde, og henseende til at både det østrigske og finske formandskab ikke virkede særlig opsat på at sætte skub i sagen, idet de tværtimod er ved at udhule forslaget. Den tyske regering skal prioritere dette spørgsmål, men ikke på betingelse af en indrømmelse. Regeringen skal gøre dette, fordi borgerne fortjener det, og de fortjener det i dag. Den manglende databeskyttelse er så meget desto mere bekymrende, som Parlamentet anmodes om at give afkald på sine beslutningsbeføjelser vedrørende biometriske data. Dette krav stilles også ud fra hensynet til effektiviteten, men på bekostning af gennemsigtigheden og således demokratiet.

Hvorfor foreslår jeg, at vi stemmer for på trods af de mange kritikpunkter? Der er mange grunde, og jeg vil blot nævne nogle få. Borgerne i Europa er tilsyneladende ikke særlig bekymret over fælles beslutninger eller rammebeslutninger. De er imidlertid bekymret over det stigende antal stjålne biler, der finder vej til østeuropæiske medlemsstater, og de ønsker, at vi træffer de nødvendige foranstaltninger til bekæmpelse af dette voksende kriminalitetsområde. I et område uden indre grænser bliver vi også nødt til at have en fælles tilgang til ulovlig indvandring. Uanset hvor vanskeligt dette spørgsmål er for mange af os, har vi brug for et fælles instrument til at håndtere tilstedeværelsen af ulovlige indvandrere. Som følge af Schengen-informationssystemet vil den europæiske arrestordre få større betydning og et større reelt indhold, og Europols og Eurojusts rolle vil blive styrket gennem det forstærkede samarbejde mellem vores politi- og sikkerhedsstyrker.

  Marco Cappato (ALDE). - (IT) Hr. formand, mine damer og herrer! Jeg vil gerne lykønske ordføreren.

Efter min mening er det store mysterium den omfattende tekniske forsinkelse i udarbejdelsen af SIS. Man kunne tro, at der var en politisk årsag, eftersom SIS - som er et instrument, der skal sikre den frie bevægelighed - i stadig større grad risikerer at blive et instrument, der tilpasses til de naturligvis helt legitime sikkerhedsbehov. Jeg tror dog, at man går over stregen, hvis man - sådan som den tyske regering tilsyneladende ønsker at gøre - også vil gøre disse databaser tilgængelige for efterretningstjenesterne.

Dette og en stadig større brug af biometriske data risikerer at være det så at sige teknisk nødvendige resultat af politikker, der lukker af for den frie bevægelighed og for indvandringen. Derfor mener jeg, at årsagen til disse tekniske forsinkelser først og fremmest må være politisk.

  Giusto Catania (GUE/NGL). - (IT) Hr. formand, mine damer og herrer! Bag en prisværdig målsætning, nemlig EU-borgernes frie bevægelighed og fjernelsen af de indre grænser, ligger der efter min mening et uacceptabelt instrument. Med anden generation af Schengen-informationssystemet indføres der nye former for samfundskontrol, og den overdrevne brug af biometriske data går i virkeligheden ud over beskyttelsen af personoplysninger.

Vi er bekymrede, fordi man her på det seneste har misbrugt disse data og foretaget en egentlig kontrol. Sådan som vi flere gange har sagt, er det efter vores mening uacceptabelt, at disse data ender i hænderne på efterretningstjenesterne. Vi er bekymrede, fordi man er ved at gøre en administrativ funktion til et politikontrolinstrument.

Selv om jeg sætter pris på hr. Coelhos fornuftige arbejde, stemmer vores gruppe imod, da vi mener, at det her ikke drejer sig om EU-borgernes frie bevægelighed, men om en fuldstændig kontrol af dem.

  Zbigniew Krzysztof Kuźmiuk (UEN). - (PL) Hr. formand! Den forsinkede udvidelse af Schengen-området vil få både politiske og finansielle konsekvenser for de nye medlemsstater. De politiske konsekvenser vil bl.a. være en yderligere opsplitning mellem de lande, der er lige, og de lande der er mere lige end andre i Unionen, netop på et tidspunkt, hvor denne kløft burde forsvinde. De finansielle konsekvenser vil blive store, da de fleste omkostninger som følge af forsinkelsen vil blive pålagt de nye medlemsstater. Jeg håber derfor, at de fleste af disse omkostninger vil blive finansieret via EU's budget som foreslået af de otte lande i Salzburg-forummet. Jeg håber derudover, at Kommissionen fremover vil spille ærligt spil i forhold til de nye medlemsstater. Kommissionen har længe været klar over forsinkelsernes omfang, men valgte ikke at offentliggøre disse. Hvad værre er, skal de gamle medlemmer ifølge planen tiltræde SIS II i juni 2008, hvorimod de nye medlemsstater først kan tiltræde på lang sigt. Det kan muligvis først ske ved udgangen af 2009. Det er ganske enkelt uacceptabelt at forskelsbehandle de nye medlemsstater på denne måde.

  Georgios Karatzaferis (IND/DEM). - (EL) Hr. formand, hr. kommissær! Spørgsmålet er, hvor effektiv Schengen-konventionen har været indtil nu. Stoppede den islamisterne i Madrid? Har den stoppet de fanatiske islamister i hele Europa? Stoppede den dem i London? Hvad skal vi så bruge den til, når vi ikke kan forsvare Europa?

Er der kystbevogtning i Ægæerhavet? Dér har De ikke fastlagt, hvor Europas grænser går. Hver dag forsøger 2.000 mennesker at komme ind i Grækenland og lige så mange i Spanien. Derefter hjælper vi dem. Så snart de er kommet ind i Grækenland, tager de til Italien, Østrig, Tyskland og Frankrig. Vi gør det nemt for dem ved at ophæve de indre grænser. Hvad vinder vi ved det? Og nu vil vi have anden generation. Hvad er det, vi byder borgerne? Echelon, som aflytter telefoner, overvågningskameraer og Schengen, som registrerer deres persondata. Vi skaber på denne måde et demokratisk underskud, uden at vi får tilsvarende fordele af det.

Jeg vil naturligvis stemme imod denne voldsomme justering til et demokratisk minimum.

  Koenraad Dillen (NI). - (NL) Hr. formand, mine damer og herrer! Det væsentlige spørgsmål i denne forhandling er følgende: Hvordan kan det fremtidige tilpassede Schengen-informationssystem inddrages i en fælles europæisk strategi for de to største udfordringer, som Europa i dag står over for, nemlig den massive illegale indvandring, som vi dagligt ser følgerne af, og risikoen for islamisk terrorisme? Det er det centrale spørgsmål i hele denne forhandling.

Et informationssystem, som alle lande fuldt ud deltager i, og som udvides funktionelt i forhold til det oprindelige system, kunne være nyttigt til at opspore og udvise ulovlige indvandrere og ligeledes til at bekæmpe terror. Men dette informationssystem fik sidste år et hårdt slag, da Domstolen afgjorde, at et land ikke har lov at nægte en person adgang, blot fordi vedkommende er registreret i systemet som en risiko for den offentlige orden. Domstolen fastsatte jo, at et land selv skal kunne fastslå, om den pågældende person udgør en trussel.

Et dybere og mere fundamentalt spørgsmål er, om de individuelle medlemsstater selv accepterer Schengen-logikken og Schengen-systemets ånd. Således er legalisering af illegale, mennesker, som er kommet ind på Schengen-området på en ulovlig måde, en klar krænkelse af Schengen-aftalen. Kort sagt bør informationssystemet placeres inden for bredere rammer. Det har kun mening, hvis medlemsstaterne overvåger de ydre grænser effektivt, fører en aktiv og konsekvent opsporings- og udvisningspolitik og griber meget kraftigt ind over for menneskesmuglere, som tjener mange penge på ydre grænser, som næppe overvåges.

  Kinga Gál (PPE-DE). - (HU) Hr. formand! Afstemningen i Parlamentet om de forordninger, der udgør retsgrundlaget for anden generation af Schengen-informationssystemet, var en vigtig milepæl for integrationen i EU. Parlamentet har meddelt, at det vil gøre sit yderste for at sikre, at de løfter, der blev afgivet i forbindelse med udvidelsen, opfyldes, og at de nye medlemsstater kan integreres i Schengen-systemet hurtigst muligt. Tak til ordføreren, der har gjort sit yderste for at opfylde dette mål.

Det er netop for at undgå yderligere forsinkelser, at det er vigtigt, at Parlamentet og Rådet når til enighed ved førstebehandlingen. Det er således underligt, at samtidig med at vi i Parlamentet forsøger at skabe retsgrundlaget så hurtigt som muligt og i denne forbindelse er indstillet på at gå på kompromis, stemmer regeringsrepræsentanterne i Rådet om afsnit, der nødvendigvis vil forsinke processen. Det centrale spørgsmål i forbindelse med ophævelsen af de indre grænser under Schengen er, hvornår de nye medlemsstater vil kunne få adgang til Schengen-informationssystemet. Ifølge Kommissionen er der omfattende forsinkelser. Det indvendes, at det har taget længere tid end planlagt at færdigudvikle SIS II, men man kan ikke lade være med at antage, at forsinkelsen er politisk betinget, om end Kommissionen fremfører tekniske årsager. Jeg vil imidlertid gerne spørge, om dette kan begrunde fastholdelsen af denne klart diskriminerende situation? Er det ikke uansvarligt at bebyrde de nye medlemsstater med en så omfattende sikkerhedsbrist?

For Ungarn såvel som for de andre nye medlemsstater har en af de vigtigste udfordringer siden tiltrædelsen været at blive fuldt ud integreret i Schengen-samarbejdet. For borgerne er dette et tegn på udvidelsens troværdighed, og vi er derfor nødt til at være åbne over for enhver løsning, der kan gøre det muligt at give disse medlemsstater adgang inden udløbet af den planlagte frist. Kommissionen, Rådet og Parlamentet har et stort ansvar i denne forbindelse.

  Magda Kósáné Kovács (PSE). - (HU) Hr. formand! Vi er nået til en yderst vigtig fase i en lang proces. Vi vil gerne takke alle, der har deltaget i denne proces, herunder navnlig ordføreren.

Vi er imidlertid ikke helt tilfreds med den nuværende situation, idet de enkelte medlemsstater i Unionen integreres på flere niveauer, hvilket vi finder uacceptabelt. Det er ikke sikkert, at de nye medlemsstater vil blive integreret i Schengen-systemet i oktober 2007, selv om ophævelsen af de indre grænser er en af EU's vigtigste bedrifter, navnlig for borgerne i de medlemsstater, der under diktaturet enten ikke havde tilladelse til at rejse til de "gamle" medlemsstater, eller som blev pålagt urimeligt strenge restriktioner i denne forbindelse. Åbningen af grænserne under Schengen styrker på den ene side de nye EU-statsborgeres følelse af at tilhøre et fællesskab og på sin side de gamle medlemsstaters tillid til de nye medlemsstater. Det er derfor på ingen måde uvæsentligt, hvad vi kan deltage i og hvornår.

Den tidsfrist, som Kommissionen officielt har bekræftet, chokerer os. Vi ved, at det er nødvendigt at have tilstrækkelige garantier for det nye systems sikkerhed, men åbningen af grænserne er også et moralsk spørgsmål i de nye medlemsstater. Vi kan udlede af det portugisiske forslag, at der er andre, der har samme opfattelse. Som medlem af Europa-Parlamentet fra en ny medlemsstat har jeg blandede følelser. Det glæder mig, at medlemsstaterne er solidariske, men jeg beklager, at vi endnu ikke har sikkerhed for vores integrering i SIS I for indeværende. Det er dog sikkert, at der vil komme en række budgetoverskridelser i denne forbindelse.

  Kyriacos Triantaphyllides (GUE/NGL). - (EL) Hr. formand! Anden generation af Schengen-informationssystemet er en opgradering og tilpasning af den elektroniske registrering af borgerne i EU og tredjelande under påskud af at sikre den offentlige orden inden for EU.

Når vi taler om anden generation af Schengen, er vi nødt til at udtrykke os helt klart. Vi taler ikke kun om et teknisk redskab, der skal hjælpe EU til at fungere bedre, men om en institution af strategisk betydning, hvorigennem de repressive kræfter får en større politisk rolle i bekæmpelsen af terrorisme og forvaltning af indvandring, uden at der lægges større vægt på databeskyttelse eller gives garanti for, at dataene ikke videregives til tredjelande.

Der sker faktisk præcis det modsatte, idet EU går med til, at det skal være muligt at udlevere persondata via Europol og Eurojust til tredjelandes, f.eks. USA's hemmelige tjenester. Vi er altså alle potentielle terrorister, eller forholder det sig sådan, at den nye orden samtidig nødvendiggør en ny retsorden, hvor vores frihedsrettigheder først skal granskes af efterretningstjenesterne, før vi får lov at få dem? Det bør give anledning til bekymring.

  Laima Liucija Andrikienė (PPE-DE). - (LT) Hr. formand! Jeg vil indledningsvis takke hr. Coelho, der under mødet i dag nævnte, at SIS II-systemet er meget nyttigt for de nye EU-medlemsstater, som planlagde at tiltræde Schengen-området i efteråret 2007.

Jeg vil gerne påpege, at mit land, Litauen, har gjort en ihærdig indsats for at forberede tiltrædelsen af Schengen-området, hvilket blev bekræftet under en nylig inspektion gennemført af eksperter fra Kommissionen med henblik på at konstatere, om Litauen er rede til integrering i Schengen-området. Når alt kommer til alt, er fri bevægelighed for personer, der vil blive sikret med udvidelsen af Schengen-samarbejdet, en af de centrale frihedsrettigheder, som Den Europæiske Union bygger på.

Vi har desværre for nylig fået oplyst, at udvidelsen af Schengen-området vil blive forsinket af tekniske årsager, da forberedelserne til anden generation af Schengen-informationssystemet (SIS II) ikke vil blive afsluttet til tiden.

Jeg er helt enig i de synspunkter, som ordføreren har givet udtryk for, og jeg vil gerne påpege, at vi bør opfordre Kommissionen til at give Parlamentet adgang til udtømmende og gennemsigtige oplysninger og undersøgelsesresultater med nærmere angivelse af, hvor mange SIS II-projekter, der gennemføres, samt baggrunden for forsinkelsen.

Vi bør også opfordre Kommissionen og Rådet til at træffe foranstaltninger, der gør det muligt at overholde den oprindelige dato for de nye medlemsstaters integrering i Schengen-området.

Hvis dette ikke er muligt, må vi opfordre Kommissionen til at fremlægge en tilbundsgående vurdering af forsinkelsens indvirkning, hvori det præciseres, hvilke ressourcer der er nødvendige til dækning af de finansielle og organisatoriske omkostninger forbundet med udviklingen og gennemførelsen af SIS II, og hvem der skal afholde disse omkostninger.

  Stavros Lambrinidis (PSE). - (EL) Hr. formand, med Schengen II opfinder vi ikke, på godt og på ondt, hjulet igen. Vi har allerede Schengen-området i Europa for fri bevægelighed og sikkerhed. Vi skyldte de nye medlemsstater at vise dem solidaritet, vi skyldte at vise solidaritet, og det giver vi dem til overmål, idet Kommissionen bebuder, at der vil gå flere år, før systemet er klar.

Vi skal imidlertid også sikre, at de grundlæggende rettigheder beskyttes bedre med Schengen II end med Schengen I. Takket være Europa-Parlamentets ændringsforslag indeholder Schengen II flere detaljerede regler om databeskyttelse og sikrer fællesskabskontrol af og ansvar for systemets funktion, Europa-Parlamentets kontrol, EF-Domstolens jurisdiktion, forbud mod adgang for tredjelande, samtidig med at der sikres en aktiv kontrol fra den europæiske tilsynsførende for databeskyttelse samt større gennemsigtighed.

Samtidig afviser ministrene imidlertid fortsat at harmonisere registreringssystemet Alerts. Hvad skal "begrundet mistanke om, at en person har begået alvorlige strafbare handlinger", betyde? Her taler vi om overivrige politimyndigheders vilkårlige beslutninger! Heldigvis vil Kommissionen forsøge at harmonisere det inden for tre år, men De er nødt til at gøre noget ved det, kommissær Frattini.

Endelig har vi ingen databeskyttelse inden for den tredje søjle. Rådet lovede Parlamentet, at det ville gøre det, men har ikke gjort det. Bliver vi holdt for nar? Vi får her en foranstaltning igennem, som drejer sig om politiets og andre myndigheders udveksling af private data. Og alligevel afviser Rådet at indføre databeskyttelse i denne foranstaltning og presser os til at vedtage forslaget.

Mange tak, hr. formand! Men nær ingen tvivl om, at Parlamentets røst vil lyde endnu højere, hvis vi ikke straks får denne rammeafgørelse.

  Zita Pleštinská (PPE-DE). - (SK) Hr. formand! I løbet af de sidste par dage har massemedierne i de nye medlemsstater fokuseret på usikkerheden omkring den oprindelige tidsfrist for tiltrædelse af Schengen-området i oktober 2007.

Overholdelsen af tidsfristen afhænger af implementeringen af den nye generation af Schengen-informationssystemet, SIS II. Jeg mener, at hr. Coelhos betænkninger er meget vigtige i denne forbindelse. Jeg vil gerne rose ham for hans indsats, herunder for ændringsforslagene om at gøre Kommissionens forslag mere gennemsigtigt og sikre, at Rådet vedtager kompromisforslaget under førstebehandlingen.

Selv om der i disse tre betænkninger i vidt omfang fokuseres på tekniske spørgsmål snarere end på den ofte diskuterede dato for udvidelsen af Schengen-området, vil en gnidningsløs vedtagelse og gennemførelse heraf være afgørende for mulighederne for overholdelse af tidsfristen i 2007.

En forsinket implementering af Schengen-systemet vil helt sikkert øge de endelige gennemførelsesomkostninger. Alene i Slovakiet har forsinkelsen indtil videre kostet ca. 6 millioner euro. Vi mener derfor, at enhver forsinkelse er uacceptabel.

I Haag-programmet af 5. november 2004 opfordrede Det Europæiske Råd Rådet, Kommissionen og medlemsstaterne til at gøre deres yderste for at ophæve grænsekontrollen ved EU's indre grænser så hurtigt som muligt. Her to år efter kan borgerne i medlemsstaterne ikke forstå, hvorfor Kommissionen først nu er gået i gang med at løse de tekniske og juridiske problemer forbundet med implementeringen af SIS II.

Jeg vil gerne afslutningsvis opfordre Parlamentet til at nå til enighed og til at vedtage denne lovgivning under førstebehandlingen, således at vi sikrer, at EU ikke mister sin troværdighed i forhold til borgerne som følge af ineffektivt bureaukrati.

  Inger Segelström (PSE). - (SV) Hr. formand, hr. kommissær, mine damer og herrer, kære tilskuere! Jeg vil gerne takke hr. Coelho og andre for et godt stykke arbejde.

Vi, som tilhører de lande, som har kunnet komme med i SIS, har oplevet umiddelbare resultater med efterlysningsregistre i vores bekæmpelse af den grænseoverskridende kriminalitet mellem EU's lande. Vi ser frem til et mere udviklet SIS II-system, hvor alle 25, og snart 27, lande kan være med.

I de rapporter, som er blevet gjort tilgængelige for borgerne, har dette samarbejde givet os både et instrument til at forhindre tidligere dømte i at komme tilbage og et værktøj til narkotikabekæmpelse. Vi har også fået et værktøj til bekæmpelse af menneskesmuglere, som ikke alene smugler og flytter børn med henblik på prostitution, men også med henblik på at udnytte dem som arbejdskraft. Når SIS II er blevet udbygget og taget i brug, kan vi levere et effektivt bevis på samarbejde over for borgerne. Dette kræver dog også, at vi arbejder videre både mod kriminaliteten og for beskyttelsen af den personlige integritet.

Der er behov for dialog, hvis vi skal kunne leve op til de forventninger, der stilles til os i den almindelige debat om fred, sikkerhed og retfærdighed som et grundlag i det arbejde, vi udfører. Men kan det ikke gøres hurtigere?

  Genowefa Grabowska (PSE). - (PL) Hr. formand! Borgerne i de gamle EU-medlemsstater har haft ret til fri bevægelighed i Schengen-området siden 1985. Efter udvidelsen har systemet imidlertid ikke været i stand til at håndtere borgerne i de nye medlemsstater. Hvis disse borgere ønsker at krydse grænsen, er de således stadig underlagt kontrol og nødsaget til at vente tålmodigt i mange timer i køer ved grænseovergangsstederne. Det er på tide at sætte en stopper for denne opsplitning mellem de gamle og de nye EU-medlemsstater, hvor borgerne i de gamle og "bedre" EU-medlemsstater har ret til fri bevægelighed som fastsat i traktaterne, mens tiden er stået stille for borgerne i de nye og "ringere" lande siden 1985. Det forekommer paradoksalt, at selv om Frontex, der har til opgave at beskytte EU's ydre grænser, er beliggende i Warszawa i en ny medlemsstat, har polakkerne og borgerne fra andre nationer fortsat ikke fuld bevægelsesfrihed i EU. Jeg opfordrer derfor Parlamentet til at vedtage de tre betænkninger, der drøftes i dag under førstebehandlingen. Vi bliver nødt til at fjerne denne konkrete grænse, der opfattes som en høj mur, der fortsat skiller de gamle fra de nye EU-medlemsstater. Det er vores pligt at fjerne grænsen. Jeg vil gerne afslutningsvis takke alle de medlemmer, der har udtrykt solidaritet med de nye medlemsstater i dag.

  Katrin Saks (PSE). - (ET) Hr. formand! Som repræsentant for en ny medlemsstat glæder det mig meget, at anden generation af Schengen-informationssystemet næsten er færdigudviklet. Det er imidlertid et problem, at færdigudviklingen af informationssystemet er blevet forsinket. I juni bekræftede Rådet, at alt var under kontrol, og at fristen ikke ville blive ændret. To måneder senere var situationen en anden.

I dag står det tilsyneladende klart for enhver, at udvidelsen af Schengen-området vil blive forsinket, men det vides ikke med sikkerhed, hvor stor forsinkelsen bliver. Jeg mener, at det ville være til alle parters fordel, hvis alle berørte parter fik ærlig besked om, hvornår tiltrædelsen vil finde sted.

De nye medlemsstater har gjort en stor indsats, og det skal de også gøre fremover. Vi har også problemer i Estland. Vi kunne imidlertid forberede os langt mere effektivt, hvis vi havde vished for fremtiden. Fri bevægelighed er ikke det eneste spørgsmål, idet den usikre situation skaber gensidig mistillid. Hvad agter Kommissionen at gøre i denne situation, og hvilke tidsfrister taler vi om? Det er et meget vigtigt spørgsmål i dag.

  Edith Mastenbroek (PSE). - (EN) Hr. formand! Efter flere måneders tunge forhandlinger er to et halvt minut simpelthen for kort tid til at fortælle Parlamentet om min vision. Jeg vil afslutte min tale, hvis De er indforstået hermed.

Det er nu op til Kommissionen og de relevante organisationer i medlemsstaterne at få dette system til at fungere i borgernes interesse. Jeg vil imidlertid i denne forbindelse gerne opfordre Parlamentet til at ransage sig selv alvorligt for at finde ud af, hvorfor vi meget ofte insisterer på fælles beslutningstagning for blot for at opgive denne igen, så snart vi har en reel mulighed for at anvende den, og hvorfor vores holdning til databeskyttelse er så inkonsekvent. Vi kan ikke vise borgerne den merværdi, som Europa-Parlamentet tilfører, blot ved at kæmpe for rettigheder. Det kan vi kun gøre ved at bruge disse rettigheder i samfundets interesse.

  Konrad Szymański (UEN). - (PL) Hr. formand! Schengen-samarbejdet er et af disse EU-projekter, der giver borgerne i medlemsstaterne mulighed for at værdsætte fordelene ved EU-medlemskab. Det gør det nemmere at rejse, letter grænsekontrollen og skaber også grundlag for en mere effektiv håndtering af kriminalitet. Parlamentet holder ord og overholder tidsplanen, men desværre er dette ikke tilfældet for Kommissionen. Det er endnu ikke blevet fastslået, hvornår de nye medlemsstater kan få adgang til det udvidede system. SIS I Plus-forslaget er rent faktisk et tilbageskridt, da det indebærer anvendelsen af forskellige tidsrammer for de gamle og de nye EU-medlemsstater.

I lighed med de øvrige centraleuropæiske lande gennemførte Polen dyre og politisk vanskelige krav i forhold til sine østlige naboer 2003. Jeg er meget interesseret i at vide, hvordan kommissær Frattini agter at forklare borgerne i Polen, Tjekkiet og Ungarn, at integreringen af disse lande i Schengen-området er blevet udskudt, muligvis indtil 2009.

Jeg er også interesseret i at vide, om de specifikke årsager til denne forsinkelse nogensinde vil blive afsløret. Den skyldes måske, at der er for mange centrale EU-institutioner i Strasbourg, og at det derfor ikke er muligt at klare opgaverne. Måske skyldes forsinkelsen imidlertid ikke tekniske problemer i forbindelse med implementeringen af SIS II, men visse medlemsstaters politiske modvilje mod at gennemføre traktaten i deres nationale politik. Jeg kan ikke frigøre mig fra sådanne nagende mistanker, før jeg får et svar på disse spørgsmål.

FORSÆDE: Edward McMILLAN-SCOTT
Næstformand

  Franco Frattini, næstformand i Kommissionen. - (FR) Hr. formand! De fleste talere har efter min mening påpeget de centrale problemer forbundet med anden generation af Schengen-informationssystemet (SIS II), og retsgrundlaget er kun blevet nævnt af nogle få talere. Jeg vil derfor tale om retsgrundlaget og om de store problemer forbundet med systemets funktionalitet, men forinden vil jeg gerne på ny takke ordføreren, hr. Coelho, for hans tætte samarbejde, ikke blot med Rådet, men også med Kommissionen, med henblik på at nå frem til et tilfredsstillende kompromis vedrørende retsgrundlaget, som jeg vil sige et par ord om lige om lidt.

Mange talere har nævnt den forsinkede gennemførelse af andengenerationssystemet. Jeg vil som altid være ærlig over for Dem. Jeg mener ikke, at det tjener noget formål at være på konstant udkig efter en syndebuk i stedet for at løse problemet. Hvorfor? Fordi medlemsstaterne, og navnlig de medlemsstater, der repræsenteres af talerne i dag, kun alt for godt ved, hvorfor denne forsinkelse er indtruffet. Medlemsstaterne har allerede ved flere lejligheder drøftet de ændrede tidsfrister for gennemførelsen, og de vil blive forelagt Rådet til godkendelse i december. En af talerne nævnte en tidsfrist i 2009. Jeg kan ikke garantere, at Rådet vil give sin endelige godkendelse i december, men ifølge Kommissionens forslag er måldatoen for idriftsættelsen af andengenerationssystemet ikke 2009, men rent faktisk juni 2008. Forsinkelserne skyldes - jeg gentager - rent tekniske problemer relateret til databasernes funktionalitet. Den centrale database her i Strasbourg har været ramt af forsinkelser. Disse forsinkelser er imidlertid også forbundet med kontraktprocedurerne i en række medlemsstater, navnlig i de nye medlemsstater.

Desuden har næsten alle, eller i hvert fald langt de fleste medlemsstater, anmodet om mere tid til at teste de tekniske forbindelser mellem deres nationale systemer og den centrale database. Medlemsstaterne, og ikke Rådet eller Kommissionen, har selv anmodet om en yderligere udsættelse på tre måneder. Rådet og Kommissionen har forpligtet sig til at begrænse forsinkelsen og endog indhente den tid, der er gået tabt. Jeg kan meddele, at der er blevet nedsat en arbejdsgruppe, der i samarbejde med Kommissionen og medlemsstaterne skal overvåge gennemførelsen af mit forslag til ændret tidsplan, som medlemsstaterne har behandlet, og som de skal vedtage i december.

Vi er ved at vurdere nogle midlertidige løsninger. Portugals forslag, det såkaldte SIS Plus, er kun en midlertidig løsning, der forkorter tidsfristen, og det kan under ingen omstændigheder udgøre et alternativ til SIS II-systemet. Jeg kan meddele Parlamentet, at jeg også har mulighed for at tage hensyn til forsinkelsens finansielle følger for de nye medlemsstater. Det kan jeg bekræfte, men på én betingelse, nemlig at de medlemsstater, der anmoder om støtte, ikke selv er bagud, f.eks. med hensyn til kontraktprocedurer. Jeg vil desuden påpege, at hvis vi skal være helt ærlige, er Slovenien indtil videre det eneste land, der er i stand til at opfylde de tekniske krav inden udløbet af den oprindelige frist i oktober 2007.

Nu vil jeg gerne sige et par ord om retsgrundlaget. Med hensyn til det forslag, som er blevet forelagt for Parlamentet, kan jeg sige, at det er et godt resultat for EU, som hr. Coelho ganske rigtigt påpegede. Politimyndighedernes kontrolforanstaltninger vil blive mere effektive, således at de ydre grænser vil blive mere sikre, og opretholdelsen af et passende niveau for beskyttelse af personoplysninger vil også blive sikret. I lighed med mange af parlamentsmedlemmerne håber jeg helt ærligt, at Rådet i sidste ende vil handle i overensstemmelse med de politiske tilsagn, der blev afgivet af de østrigske og finske formandskaber, dvs. at Rådet når til enighed om forslaget om et rammedirektiv om beskyttelse af personoplysninger under tredje søjle, således at der skabes et samlet system for sikkerhed og beskyttelse af grundlæggende rettigheder.

Parlamentet, Rådet og Kommissionen har vist, at de er i stand til at arbejde sammen og nå frem til et afbalanceret kompromis. De nye medlemsstater stiller med rette krav om ophævelse af kontrollen ved deres ydre grænser. Vores forholdsvis hurtige indsats for at garantere alle EU-borgere et egentligt område med fri bevægelighed er et af de mest synlige resultater af EU-udvidelsen. Endelig ønsker jeg at påpege, at enhver forsinkelse som følge af retsgrundlaget vil berøre dette vigtige politiske resultat for Europa, der var en højt prioriteret målsætning i tiltrædelsestraktaten.

  Formanden. - Forhandlingen under ét er afsluttet.

Afstemningen finder sted onsdag kl. 12.30.