Fuldstændigt Forhandlingsreferat

Tirsdag den 24. oktober 2006 - Strasbourg

7. Programmet Kultur (2007-2013) (forhandling)

  Formanden. - Næste punkt på dagsordenen er indstilling ved andenbehandling fra Kultur- og Uddannelsesudvalget om om Rådets fælles holdning med henblik på vedtagelse af Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse om oprettelse af kulturprogrammet (2007-2013) (06235/3/2006 - C6-0269/2006 - 2004/0150(COD)) (Ordfører: Vasco Graça Moura) (A6-0343/2006).

  Vasco Graça Moura (PPE-DE), ordfører. - (PT) Hr. formand, hr. kommissær, mine damer og herrer! Den proces, der kulminerer med afstemningen ved andenbehandlingen af kulturrammeprogrammet 2007-2013, har været kompleks og langvarig. Den har trukket ud især på grund af en række tilbageslag, som vi alle erindrer, med hensyn til de finansielle overslag, og den har været kompleks på grund af både sin genstands natur og den interesse, som udvalgets medlemmer har lagt i de indholdsmæssige diskussioner, og de mange relevante bidrag fra medlemmer af andre udvalg, der også er blevet hørt.

Alle disse bidrag har udmøntet sig i en meget rig dialog om kulturrammeprogrammet 2007-2013, en dialog, der er fortsat mellem første- og andenbehandlingen, og som Kommissionen og Rådet også har deltaget i både formelt og uformelt, hvilket har muliggjort frugtbar meningsudveksling og fælles synspunkter, der kun kan ses som særdeles positive.

Som resultat heraf er de fleste af de ændringsforslag, som Parlamentet vedtog ved førstebehandlingen, kommet med i den fælles holdning. Blandt disse vil jeg gerne fremhæve den udtrykkelige henvisning både i bemærkningerne og i artikel 3 til den fælles europæiske kulturarv, der er som en præmis for hele programmets mål.

Den henvisning indebærer, at vi i gennemførelsen af programmets specifikke mål vedvarende må medtænke denne enorme arv, der har nedfældet sig gennem århundrederne i de mest forskellige områder af det menneskelige virke, og som, da den tegner vores civilisation og kultur, selvsagt også afspejler vores identitet.

Det er også opnået enighed om tilfredsstillende bestemmelser for aktionernes tidsmæssige omfang, der er sat til perioder på et til fem år, for de kulturelle aktørers deltagelse, hvis antal pr. land varierer efter aktionernes karakter, og for de budgetmidler, der allokeres til de berørte sektorer, særlig flere midler til samarbejdsforanstaltninger, dvs. mindre projekter sammenlignet med de større og flerårige samarbejdsprojekter. Det vil gøre det muligt at gennemføre aktioner med mindre aktører, der sædvanligvis er nærmere på borgerne, og samtidig fremme større og mere synlige aktioner med inddragelse af flere lande og over en længere periode.

Herudover vil jeg fremhæve, at der kan iværksættes specialaktioner med henblik på at bevidstgøre de europæiske borgere om medlemsstaternes kulturelle mangfoldighed. Nogle af disse aktioner foregår allerede, således de europæiske kulturhovedstæder og støtte til europæiske instanser på kulturområdet, der fungerer som betydningsfulde europæiske kulturambassadører, og som Europa-Parlamentet for fleres vedkommende har sikret afgørende opbakning.

Hvis bestemmelserne ændres på grund af gældende finansieringsforordninger, og disse instanser nu skal ansøge om de midler, som de har behov for under kulturprogrammet 2007-2013, er det meget vigtigt, at de ikke glemmes, men stadig kan udføre deres aktiviteter.

Kommissionen og Rådet forventer, at programmets tværfaglige karakter vil gøre det mere fleksibelt og rummeligt for mange fornyende forslag. Trods visse forbehold, som jeg gav udtryk for ved førstebehandlingen, håber jeg oprigtigt, at de får ret.

Når forståelsen og samarbejdet mellem institutionerne har været så eksemplarisk, skinner et enkelt negativt punkt dog let i øjnene. Jeg peger her selvsagt på de meget knappe midler, som kulturprogrammet 2007-2013 synes tiltænkt. Allerede ved førstebehandlingen gjorde ikke kun jeg og ordføreren, men også mange af de medlemmer, der deltog i forhandlingen, opmærksom på dette punkt.

Det er et tredjegenerationsprogram, der skal række videre og have mere effekt end de foregående, et program, der omfatter flere aktionstyper med deltagelse fra et større antal interesserede medlemsstater. Det er et program, der indebærer øgede omkostninger til forvaltning og evaluering, men budgetbevillingen ligger langt under det, som alle ansvarlige - fra medlemmerne af Kommissionen til kulturministrene over de kulturelle agenter og operatører og de folkevalgte politikere - finder uomgængeligt.

Alligevel mener jeg, at vi alle bør ønske kulturprogrammet 2007-2013 mest mulig succes og og håbe, at det bliver et udtryksfuldt bidrag til den europæiske integration, som vi alle arbejder for.

  Ján Figeľ, medlem af Kommissionen. - (EN) Hr. formand! Jeg er glad for at være her ved afslutningen af den anden runde af forhandlingerne. Jeg fornemmer en meget positiv følelse, nu når vi går til den endelige afstemning og beslutning. Vi ser nu frem til en række programmer, som jeg er ansvarlig for, herunder ungdoms-, uddannelses- og borgerskabsprogrammet.

Lad os begynde med kulturen. Det er yderst symbolsk og meget vigtigt, for vi mener, at kulturen nu som tidligere kan give mange vigtige svar på Europas fremtid. Lad mig minde Dem om, at hr. Barroso i december 2004 sagde, at de kulturelle værdier er vigtigere end de økonomiske, for økonomien hjælper os til at leve, men det er kulturen, der gør livet værd at leve.

Jeg er glad for at kunne sige, at hele lovgivningsprocessen har været karakteriseret af et udmærket samarbejdsklima mellem vores institutioner, og det har bragt os frem til et meget tilfredsstillende kompromis. I særdeleshed vil jeg gerne takke ordføreren, hr. Graça Moura, for hans udmærkede arbejde, og af samme grund hele Kultur- og Uddannelsesudvalget under dets formand, hr. Sifunakis. Dets støtte til dette program er et vigtigt bidrag til den forestående beslutning.

Jeg er også meget glad for, at den generelle linje, som Kommissionen har foreslået i det oprindelige forslag, er blevet budt velkommen både af Parlamentet og Rådet. Det næste kulturprogram vil således for det første fremme mobilitet på tværs af landegrænserne for folk, der arbejder i kultursektoren, for det andet udveksling af kunstværker over grænserne såvel som af kunstneriske og kulturelle produkter, og for det tredje en interkulturel dialog.

Jeg er også overbevist om, at programmet vil bidrage til, at det multilaterale samarbejde kan trives i Europa, såvel som til udviklingen af en europæisk identitet, takket være interaktionen mellem borgerne, som vi støtter. Vi vil have 400 millioner euro til rådighed.

Jeg vil også gerne takke Parlamentet for dets støtte. Vi kunne se frem til mere støtte, men for det første må vi være opmærksomme på grænserne, og for det andet er støtten voksende, og der vil være flere lejligheder til at organisere samarbejdet. Men som hr. Graça Moura lige har sagt, vi må være effektive.

Jeg vil gerne bekræfte, at Kommissionen kan acceptere de tre ændringsforslag, som beslutningsforslaget indeholder. De svarer til kompromiset mellem vores tre institutioner. Jeg håber meget, at det næste møde i Rådet (kultur) i november vil nå frem til en endelig afgørelse.

  Bogusław Sonik, for PPE-DE-Gruppen. - (PL) Hr. formand! Jeg støtter programmets overordnede mål, nemlig at styrke det fælles europæiske kulturområde og styrke oplevelsen af europæisk medborgerskab. Det er meget ærværdige mål.

Det overraskede mig imidlertid at læse i en del af Rådets fælles holdning fra juni i år, at kulturprogrammet 2007-2013 bidrager til, jeg citerer "at styrke Fællesskabets horisontale mål ved at bidrage til at fjerne al diskrimination på grund af køn, race eller etnisk oprindelse, religion eller tro, handicap, alder eller seksuel orientering". Horisontale fællesskabsmål - hvad er det for noget nysprog, mine damer og herrer? Er vi vidner til en renæssance for den socialistiske realisme? Betyder alt dette, at nøglekriteriet ved vurderingen af fremtidige projekter vil være, om de forventes at påvirke diskrimineringen? Måske ville det være bedst at overdrage vurderingen af projekterne til Det Europæiske Overvågningscenter for Racisme og Fremmedhad i Wien eller til det nyligt oprettede Europæiske Institut for Ligestilling mellem Mænd og Kvinder. Jeg vil gerne påpege, at jeg ikke finder nogen henvisninger af denne art i den tidligere udgave af programmet, kultur 2000.

Europa har været delt i over 50 år. Vores program bør derfor give mulighed for at øge bevidstheden og forståelsen for den kulturelle forskellighed i Europas nationer og i særdeleshed for de kulturer, som har været undertrykt af den kommunistiske totalitarisme i Central- og Østeuropa. Dette burde være den grundlæggende tankegang i projekterne i den nye version af kulturprogrammet 2007-2013. Kultur bør opfattes som et middel til at lette den kulturelle integration af 27 medlemsstater, og ikke som en integreret verdensopfattelse. Kultur skal have total frihed. Den fremmer frihedens sag mest effektivt, når den er med til at udbrede den.

  Guy Bono, for PSE-Gruppen. - (FR) Hr. formand! Jeg vil allerførst gerne have lov til at takke ordføreren, hr. Graça Moura, for hans arbejde med et så vigtigt emne som programmet Kultur 2007 og især for den aftale, han er nået frem til på vegne af Europa-Parlamentet.

Jeg vil gerne kort vende tilbage til de tre punkter, jeg har forsvaret for De Europæiske Socialdemokraters Gruppe i Kultur- og Uddannelsesudvalget. For det første kan man med hensyn til programmets tværgående aspekt konstatere, at den indgåede aftale går i den rigtige retning. Ingen må gå imod styrkelsen af programmets kohærens, som vil gøre det muligt at sætte en stopper for den opdeling, der så længe har været kendetegnende for EU's kulturelle aktioner. Der er imidlertid de gode intentioner på den ene side og de foreslåede midler på den anden side.

Det bringer mig frem til mit andet punkt, budgetspørgsmålet, som ordføreren og også kommissæren i øvrigt nævnte for et øjeblik siden. Jeg kan blive ved med at gentage mig selv, så længe det er nødvendigt. Det nytter ikke noget, at EU sætter sig ambitiøse mål som f.eks. fremme af den kulturelle mangfoldighed og det kulturelle samarbejde, hvis ikke det til rådighed stillede budget stemmer overens hermed og er højere end 15 eurocent pr. borger om året. Vi havde anmodet om en væsentlig stigning i budgettet til dette program, så det kunne være med til at sætte gang i en europæisk kultur og identitet, som ville gøre det muligt at komme ud af den nationale egoisme og dermed den krise, Unionen nu har befundet sig i det sidste halvandet år. Vi må konstatere, at de finansielle overslag 2007-2013, som lægger Fællesskabets udgifter fast på 1 % af EU's BNP, hverken giver os mulighed for at nå de opstillede mål via dette program eller at give kulturen den rolle, vi ønsker at tildele den i opbygningen af et stærkere og mere solidarisk Europa. Følgelig kan vi ikke tillade os endnu en gang at straffe dette program ved at forsinke dets ikrafttræden. Som Aristide Briand i øvrigt sagde, skal vi have politikken til vores midler, hvis ikke vi har midlerne til vores politik. Det gælder således om at handle hurtigt nu for at få indført programmet hurtigst muligt, så vi ikke straffer de lokale kulturelle organisationer, som lever af denne støtte, og som i flere måneder har ventet på, at der skulle blive truffet en afgørelse.

  Claire Gibault, for ALDE-Gruppen. - (FR) Hr. formand, hr. kommissær, mine damer og herrer! Jeg skal allerførst takke hr. Graça Moura for kvaliteten af det arbejde, han har udført, og for, at han altid lytter velvilligt til vores forslag. Hans betænkning er fremragende, hvilket ikke er overraskende for denne portugisiske forfatter, som er en ivrig forsvarer af det portugisiske sprog.

Som ALDE-Gruppens skyggeordfører insisterer jeg på, at Parlamentet giver ham sin fulde støtte. Målene for dette program er følgende: fremme af den tværnationale mobilitet blandt personer, der arbejder i kultursektoren, fremme af tværnational udbredelse af kunstværker og kunstneriske og kulturelle frembringelser og fremme af den interkulturelle dialog. Man kan så spørge sig selv, hvordan vi med et så stramt budget skal kunne beskytte og fremme den sproglige mangfoldighed, fremme sprogundervisningen samt undervisningen i musik og scenisk kunst. Man kan endvidere spørge sig selv, hvordan dette program skal gøre det muligt at fremme og forbedre EU's synlighed udadtil i kraft af valoriseringen af dets kulturelle mangfoldighed og alle disse kulturers fælles dimension.

Jeg er derfor meget skuffet over, at Kommissionen ikke har forstået, hvor afgørende en rolle kulturen spiller i forbindelse med vores europæiske identitet, og jeg finder det særdeles alvorligt, at man med udgangspunkt i den interinstitutionelle aftale indeholdende finansieringsrammen for årene 2007-2013 har kunnet godkende et så magert budget, eftersom det kun udgør 354 millioner euro mod de 600 millioner, som ordføreren anmodede om, og de 408 millioner, som Kommissionen foreslog.

Budgettet til kulturprogrammet 2007 for perioden 2007-2013 udgør faktisk kun 0,04 % af EU's budget, sådan som det fremgår af de finansielle overslag.

Alle de europæiske kunstnere vil undre sig over, at de europæiske institutioner stadig opfatter kulturen som prikken over i'et, som en luksus, der kommer efter det nødvendige. Hvis det at fremme det kulturelle niveau består i at øge bevidstheden og mindske obskurantismen, er det ikke med dette indskrumpede budget, Europa vil kunne fremstå som et foregangseksempel.

  Helga Trüpel, for Verts/ALE-Gruppen. - (DE) Hr. formand, mine damer og herrer! Også jeg vil begynde med at takke hr. Moura for hans arbejde med dette vigtige aspekt af EU-politikken.

Hver gang vi taler om kulturpolitikkens betydning for Europa, nævnes citatet: You do not fall in love with the internal market. Men Europa er mere end det indre marked, selv om vi ikke kan undvære det. Europa har rigtig meget at gøre med den kulturelle identitet og med vores kulturelle rigdom, som vi vil bevare og videreudvikle. Kultur kan skille mennesker, især hvis man fokuserer på forskellene. Vores kulturpolitik går imidlertid ud på, at kultur forbinder Europas mennesker, bringer dem i kontakt med hinanden, giver dem mulighed for kontakter og skaber tilknytning til verden - med forskellige og mangfoldige verdener. Man skal ikke være bange for at udjævne forskelle, det er tværtimod noge, vi bør støtte. Det er kernen i vores europæiske kulturpolitik.

Derfor er de tre mål også rigtige, nemlig støtte til kulturudveksling, til kunstneres mobilitet og til den interkulturelle dialog. Det kan imidlertid ikke lade sig gøre med det beløb, der hidtil er blevet vedtaget. Hvis vi vil gøre mere for Europa på kulturfronten, må vi være modige nok til at stille et større kulturbudget til rådighed i de kommende år.

  Zdzisław Zbigniew Podkański, for UEN-Gruppen. - (PL). Hr. formand! En nations levestandard er en funktion af materielle aktiver, men dens identitet afgøres af dens kultur, i begrebets videste forstand. Kultur er en nations sande velstand og drivkraften bag dens eksistens og udvikling. Kultur udgør også en platform, hvor nationer kan opnå forståelse og integreres. Kultur bliver udviklet gennem en historisk proces. Den bryder sig ikke om brutale indgreb eller om at blive tvunget til at udvikle sig efter specifikke retningslinjer. Kultur kræver frihed.

Kulturprogrammet 2007-2013, som vi drøfter i dag, skal organisere målene og begrænse deres antal. Det skal også støtte den transnationale mobilitet for mennesker, som arbejder i den kulturelle sektor, transnational cirkulation af kunstværker og af artistiske og kulturelle produkter og den interkulturelle dialog.

Hvis man ser på det fra det forsimplede synspunkt, som hedder europæisk integration, er de foreslåede mål forståelige. Men hvis man ser på det ud fra kulturel udvikling og kulturens betydning og multifunktionalitet, er tilgangen for snæver til at kunne accepteres uden videre. Det er vigtigt at inkludere aktioner til beskyttelse og støtte af kulturens kilder, især hvor de er truet.

  Alessandro Battilocchio (NI). - (IT) Hr. formand, mine damer og herrer! Jeg taler på vegne af PSI, Italiens nye socialistparti.

Den europæiske kulturarv er en af EU's vigtigste ressourcer, og derfor takker jeg de tre institutioner for den indsats, de hidtil har gjort for at beskytte og opprioritere den.

Den store fordel ved programmet "Kultur", som forhåbentlig også fortsætter i den næste programmeringsperiode, er ikke blot, at det fremmer personers og værkers mobilitet i EU inden for dette område, men også og ikke mindst den store mulighed, som det giver de små virksomheder og de små samfund i EU for at bevare deres historie og deres identitet.

Opprioriteringen af de enkelte kulturer på lokalt plan udgør nemlig en meget stor ressource, både for EU generelt, eftersom EU baserer sin enhed og styrke på mangfoldigheden inden for dets grænser, og for økonomien i samfundsstrukturen og den regionale situation på alle niveauer.

Derfor giver jeg min fulde støtte til Rådets forslag om at finde en balance mellem store og små projekter, lette de små virksomheders adgang til programmet og sætte halvdelen af de midler, der er til rådighed, af til sådanne foranstaltninger.

  Ján Figeľ, medlem af Kommissionen. - (EN) Hr. formand! Jeg glæder mig over den meget positive reaktion. Der kan muligvis stadig være en vis pression for at gøre mere. Vi ønsker alle at gøre mere for kulturen, for den er vigtig for den europæiske mentalitet og identitet, for at leve sammen i et hus, der bliver mere og mere rummeligt. Jeg tror, at den bedste fortælling for Europa er mangfoldighed og enhed. En vækst i mangfoldigheden indebærer en indbydelse til at fremme og uddybe enheden, og enhed baseret på værdier fremmes bedst ved hjælp af vores kulturprogrammer.

Jeg er sikker på, at nogle punkter, der mest drejer sig om budgettet, er indbydelser til at gøre mere i fremtiden. Hvis De erindrer det forrige program, havde vi 7 cent pr. kultur pr. år pr. borger - hr. Bono nævnte, at vi nu har 15 cent. Der var opfordringer til at gøre 10 gange mere - 70 cent pr. kultur. Jeg ønsker bare at minde folk om, at det er Parlamentet, der er budgetmyndigheden i Unionen. Deres støtte, men også yderligere støtte vil hjælpe med til at skabe bedre plads. Borgerskabsprogrammet er også baseret på kulturartikel 151 i traktaten. Først og fremmest er det medlemsstaternes kompetence og grundlæggende ansvar. Vi støtter medlemsstaterne i deres samarbejde, vi erstatter dem ikke.

Vi skal have det europæiske år for interkulturel dialog i 2008, og det, at vi fik en ny konvention om beskyttelse og fremme af kulturel diversitet under UNESCO på plads, viser Unionens succes. Jeg vil gerne forsikre Parlamentet om, at gennemførelsen af programmet så snart som muligt efter den endelige afgørelse vil gøre det muligt for os kvantitativt og kvalitativt at gøre mere for kulturen via Kultur for Europa. Jeg er sikker på, at vi får mange lejligheder til at arbejde sammen om gennemførelsen.

  Formanden. - Forhandlingen er afsluttet.

Afstemningen finder sted i dag kl. 12.00.

Bilag - Redegørelse fra Kommissionen

Kommissionen vil gerne henlede den lovgivende myndigheds opmærksomhed på nødvendigheden af, at den finansieringsramme, der nævnes i basisakten om programmet Kultur (2007-2013), senest i forbindelse med den endelige offentliggørelse i EU-Tidende, udtrykkes i dagspriser. Dette stemmer overens med den sædvanlige budgetpraksis og gør det muligt i fuld gennemskuelighed at sikre overholdelsen af den lovgivende myndigheds afgørelse. For det pågældende program udgør beløbet i dagspriser 400 millioner euro.

FORSÆDE: Edward McMILLAN-SCOTT
Næstformand