Fuldstændigt Forhandlingsreferat

Tirsdag den 24. oktober 2006 - Strasbourg

9. Stemmeforklaringer

Betænkning af Berger (A6-0329/2006)

  Bruno Gollnisch (NI). - (FR) Hr. formand! Mit indlæg til forretningsordenen er baseret på forretningsordenens artikel 6, stk. 7, og artikel 7 om immunitet. Da der ikke er blevet afholdt nogen forhandling, bliver der ingen mundtlige stemmeforklaringer. For så vidt angår den sag, der er blevet indledt mod hr. Borghezio, som efter afsigelsen af en dom blot skrev ordet "skændsel" på fortovet, et ord, der i øvrigt kunne fjernes igen fra fortovet, vil jeg blot efter denne skinhellige afgørelse sige, at ordføreren er en skændsel, at Kommissionen er en skændsel, at Parlamentet og dets skinhellige hyklere, som afpasser deres retspraksis efter forholdene i forbindelse med beskyttelsen af immunitet, er en skændsel.

Betænkning af Chichester (A6-0348/2006)

  Glyn Ford (PSE), skriftlig. - (EN) Hr. formand! Jeg støtter hr. Chichesters betænkning. Jeg tror, at Galileo-satellitsystemet tjener to vitale formål. For det første vil det sætte EU i stand til, sammen med sine partnere og uafhængigt af USA, at udvikle og drive et globalt satellitsystem, der vil give os selvstændig kapacitet på dette område. For det andet viser det symbolsk EU's forpligtelse til at spille en mere og mere global rolle i verdens anliggender. Uanset de teknologiske og materielle fordele, som vil følge af dette, er denne politiske dimension i sig selv af afgørende betydning.

Betænkning af Pittella (A6-0350/2006)

  Hélène Goudin (IND/DEM), skriftlig. - (SV) Jeg vil hermed gentage Junilistens holdning af 27. september i år.

Jeg har stemt imod denne betænkning, da Rådets forslag til ændringsbudget nr. 3 afvises her. Junilisten mener i modsætning til Budgetudvalgets flertal, at Rådet meget vel kan, hvis man finder det rigtigt, omfordele udgifter mellem EU's forskellige institutioner under budgetgennemførelsen.

Betænkning af Pittella (A6-0340/2006)

  Hélène Goudin (IND/DEM), skriftlig. - (SV) Ændringsbudgettet omfatter tre forskellige dele inden for helt forskellige områder. Jeg har valgt at stemme nej til hele pakken, således som den er blevet fremlagt.

Hvad angår de i alt 259 millioner euro som økonomisk støtte til at stimulere den økonomiske udvikling for den tyrkisk-cypriotiske befolkningsgruppe, kan man stille sig følgende spørgsmål: Er der en samlet løsning på en fredelig og stabil udvikling på Cypern, når EU i denne situation går ind og bidrager med betydelige økonomiske midler?

Med hensyn til tiltaget i anledning af det europæiske år for lige muligheder for alle har Junilisten allerede tidligere udtrykt skepsis over for hele projektet.

Hvad angår budgetjusteringer som følge af moderniseringen af regnskabssystemet, er det snarere et teknisk spørgsmål, selv om jeg er skeptisk over for Den Europæiske Udviklingsfonds virksomhed i sin helhed.

Betænkning af Morgantini (A6-0310/2006)

  David Martin (PSE), skriftlig. - (EN) Hr. formand! Jeg glæder mig over denne betænkning. Den støtter EU's forslag om et strategisk partnerskab med Sydafrika, der er omfattende og bevæger sig i retning af virkeligt politisk samarbejde med den væsentligste politiske kraft i Afrika syd for Sahara og den stærkeste økonomi i dette område, der tegner sig for 50 % af dets bruttonationalprodukt.

Samtidig med at prise de betydelige fremskridt, der er sket i Sydafrika efter apartheid med at konsolidere et funktionsdueligt parlamentarisk demokrati, såvel som de økonomiske kæmpeskridt, dette land har taget som et udviklingsland med en mellemindkomst og som leder af det sydafrikanske udviklingssamfund, sætter betænkningen fokus på nødvendigheden af at tage fat på de betydelige sociale udfordringer, som landet stadig står over for. Disse udfordringer indbefatter i særdeleshed den høje forekomst af hiv og aids (idet 18,8 % af befolkningen i øjeblikket er smittet) og arbejdsløshedstallet på mere end 40 %.

Jeg støtter helt betænkningens opfordring til, at bekæmpelsen af hiv og aids skal have høj prioritet for den økonomiske udvikling, såvel som den understregning af det strategiske partnerskab, der giver en enkel ramme, hvorunder de eksisterende EU-samarbejdsinstrumenter kan forbedre resultaterne til gavn for den sydafrikanske befolkning og økonomi.

  Margie Sudre (PPE-DE), skriftlig. - (FR) EU er Sydafrikas vigtigste handelspartner og den største bidragyder til landets udvikling.

Den sydafrikanske økonomi udgør 50 % af BNP i landene i Afrika syd for Sahara. Landet er en drivkraft bag Afrikas udvikling og en politisk magt, som arbejder for at skabe fred i de afrikanske konfliktregioner.

Derfor er det efter min opfattelse altafgørende, at Europa-Parlamentet i dag, 12 år efter apartheid, støtter oprettelsen af et strategisk partnerskab med Sydafrika.

I betænkningen fremhæves kampen mod aids. Der henvises ligeledes til foranstaltninger til fordel for det økonomiske opsving og mod den sociale ulighed, incitamenter for udenlandske investeringer og handelsintegration og -støtte. Sydafrika opfordres til at udnytte sin indflydelse til at tilvejebringe en fredelig løsning på den politiske krise i Zimbabwe.

En ny økonomisk, social, sundhedsmæssig eller politisk krise ville have omfattende konsekvenser for hele det sydlige Afrika og for Réunion, som har mange økonomiske og kulturelle forbindelser med Sydafrika. Hvis denne aftale er vigtig for Europa, er den altafgørende for Réunion, for vi har alt at vinde ved at sikre stabiliteten hos vores sydafrikanske nabo og partner.

Betænkning af Isler Béguin (A6-0288/2006)

  Carlo Fatuzzo (PPE-DE). - (IT) Hr. formand, mine damer og herrer! Hvad angår fru Isler Béguins betænkning om det finansielle instrument for miljøet, vil jeg gerne give udtryk for min store bekymring over pensionisternes miljø i Italien. Jeg stemte for betænkningen, men jeg havde været meget mere ivrig efter at stemme for, hvis dette direktiv ikke bare beskyttede miljøet, men også de italienske pensionister.

Jeg vil benytte lejligheden til at protestere mod ministerpræsident Prodis centrumvenstreregering, som har stillet et ændringsforslag til artikel 85, stk. 6, i finansloven, hvormed man fratager 500.000 italienske arbejdstagere, der har arbejdet i Schweiz, hele tre fjerdedele af den pension, som de har ret til i henhold til kassationsrettens afgørelse. Et miljø, hvor man fratager pensionisterne deres ret til en rimelig pension, er ikke noget sundt miljø.

  Liam Aylward (UEN), skriftlig. - (EN) Life-programmet har siden 1992 vist sig at være en uvurderlig EU-miljøpolitik. Nu har vi mulighed for, at Life+ kan blive endnu mere værdifuldt, i særdeleshed for de mindre og nyere medlemsstater, der kunne få en mere ligelig fordeling af budgettet for perioden 2007-2013 på 2 milliarder euro. Jeg støtter fuldt ud Rådets forslag om at delegere gennemførelsen af de 80-85 % på budgettet til nationale agenturer, og derfor har jeg stemt imod denne betænkning.

F.eks. er det samlede beløb, der angives for Irland på dette program, på 25 millioner euro. Disse midler kan så fordobles gennem medfinansieringsinstrumenter op til 50 millioner euro. Miljøprojekter i Irland, der kunne drage fordel af dette under syvårsprogrammet, indbefatter forebyggelse af affald, reduktion af affald og genbrugsinitiativer, udvikling af nye teknologier med positive fordele for miljøet, kampagner for at skærpe opmærksomheden på miljøet på lokalt og regionalt plan samt udviklingen af særlige fredningsområder.

  Ilda Figueiredo (GUE/NGL), skriftlig. - (PT) Rådets fælles holdning, som denne betænkning omhandler, udviser store forskelle i forhold til Kommissionens oprindelige forslag fra 2004. Det gælder særlig indførelse af komponenten "natur og biodiversitet", hvis formål bl.a. er at støtte videreudvikling og gennemførelse af Natura 2000-netværket, herunder med hensyn til levesteder og arter i kyst- og havområder, og særlig at nå målet om at bremse tab af biodiversitet i Fællesskabet frem til 2010. Indførelsen af denne komponent i programmet Life+ imødekommer Europa-Parlamentets holdning ved førstebehandlingen i juli 2005, hvilket vi bifalder.

Selv om vi stemmer for programmet og dets mål, beklager vi, at de budgetmidler, der er afsat til gennemførelsen af Life+, der omfatter perioden fra 1. januar til 31. december 2013, er helt utilstrækkelige som følge af den dårlige aftale om budgetrammen for 2007-2013. Disse midler ligger under det, som Kommissionen har fundet nødvendigt, idet den som bekendt har vurderet behovet for Natura 2000-netværket til 6,1 milliarder euro pr. år, med 3 milliarder i samfinansiering, hvilket også er under det beløb, som den foreslog i 2004. Garantien for samfinansiering af Natura 2000 over strukturfondene vil ikke kunne dække alle behov.

  Vasco Graça Moura (PPE-DE), skriftlig. - (PT) Programmet Life+ og dets forløbere er det vigtigste finansieringsinstrument for EU's miljøprojekter.

Forkert og ufølsomt har Rådet beskåret kraftigt i budgetbeløbet. Europa-Parlamentet genindfører i overensstemmelse med de finansielle overslag det oprindeligt aftalte beløb til finansiering af Natura 2000-netværket, hvis formål er at bevare natur og biodiversitet.

Der indføres en ændring for at sikre, at de europæiske midler, der er afsat til miljøpolitikken, ikke anvendes til andre formål under Life+, som f.eks. personaleudgifter, da projektforvaltningen skal uddelegeres til medlemsstaterne i stedet for den sædvanlige forvaltning ved udstationeret personale.

Der er også en kompromisændring, hvoraf fremgår, at der, såfremt der ikke opnås en aftale ved andenbehandlingen, skal træffes foranstaltninger for at sikre fortsat finansiering af igangværende projekter.

For Portugal har denne betænkning stor betydning, eftersom en væsentlig del af dets territorium såvel på fastlandet som på øerne i den yderste periferi indgår i Natura 2000-netværket, hvis finansiering defineres i betænkningen.

Medlemmerne fra det portugisiske Partido Social Democrata støtter derfor Marie Anne Isler Béguins betænkning.

  Caroline Jackson (PPE-DE), skriftlig. - (EN) Selv om jeg tror på, at pengene fra Life-programmet har udrettet noget godt, har problemet været den alt for store efterspørgsel i forhold til udbuddet og vanskeligheden ved at overvåge, hvad der foregår, fordi det involverer temmelig små udbetalinger til et stort antal projekter, og denne betænkning tager ikke fat på disse problemer.

I 2003 tog Revisionsretten fat på Life-programmet og fandt, at bidragsmodtagerne ikke førte et tilstrækkelig gennemskueligt og detaljeret regnskab. Penge fra Life-programmet blev også brugt til omfattende opkøb af jord, hvor der var utilstrækkelig garanti for, at denne jord fortsat ville blive brugt til naturbeskyttelsesformål, når gennemførelsesperioden for programmet var forbi. Revisionsretten spurgte, om Kommissionen havde etableret et tilstrækkeligt forvaltningssystem.

Svaret er, at sådan som fonden i øjeblikket er organiseret, kan Kommissionen ikke gøre det. Det er derfor helt acceptabelt og fornuftigt, at forvaltningsrollen bliver overdraget til medlemsstaterne. Det betyder, at miljøprogrammerne vil lide under, at penge fra Life-programmet bliver trukket tilbage, men pengene kan anvendes bedre og overvåges på en mere gennemskuelig måde.

  David Martin (PSE), skriftlig. - (EN) Jeg stemte for ændringsforslagene til den fælles holdning vedrørende Life+. Jeg er særlig interesseret i kravet om en bevilling på 55 % til naturen og biodiversitet. Hvor vigtige disse områder end er, vil et sådant krav begrænse medlemsstaternes mulighed for at bevillige midler til projekter, der tager fat på de miljøproblemer, de selv prioriterer højt, såsom klimaforandringer.

Betænkning af Hieronymi (A6-0337/2006)

  Hélène Goudin (IND/DEM), skriftlig. - (SV) Jeg vil hermed gentage Junilistens negative holdning fra førstebehandlingen af sagen i september 2005.

Det spørgsmål, vi bør stille os, er følgende: Skal EU behandle denne type politiske spørgsmål, eller ligger det inden for medlemsstaternes ansvarsområde? Junilistens svar er givet, dette er en sag for medlemsstaterne.

Hvis medlemsstaterne vil satse særlige ressourcer på at fremme den nationale filmindustri, er de selvfølgelig i deres fulde ret til at gøre det. EU skal derimod ikke køre særlige programmer for at begunstige europæisk filmindustri. Hvis flere EU-stater mener, at det er nødvendigt at samarbejde inden for dette politikområde, kan de gøre det uden EU's indblanding.

Mellemstatslige aftaler eller samarbejde mellem filmselskaber kan ske uden for EU's rammer.

EU behøver ikke flere vidtløftige og dyre projekter. EU bør i stedet stræbe efter et begrænset samarbejde i forbindelse med betydningsfulde og virkelig grænseoverskridende spørgsmål.

Betænkning af Graça Moura (A6-0343/2006)

  Andreas Mölzer (NI). - (DE) Hr. formand! Jeg har stemt imod Moura-betænkningen af følgende årsager. Grundprincippet i kulturprogrammet 2007-2013, nemlig at kulturnetværk kun har brug for en startstøtte og derefter kan finansiere sig selv, er i strid med deres ikkekommercielle karakter og EU's mål om, at støtte skal være bæredygtig.

I det foreliggende kulturprogram er støtten til den interkulturelle dialog formuleret abstrakt, så alt og intet kan høre ind under denne målsætning. Der kan altså ikke være tale om gennemsigtighed, og jeg har derfor stemt imod betænkningen.

  Carlo Fatuzzo (PPE-DE). - (IT) Hr. formand, mine damer og herrer! Jeg vil gerne takke hr. Romagnoli for den tekniske støtte, som gør det muligt for mig at afgive denne stemmeforklaring om hr. Graça Mouras betænkning om oprettelse af programmet "Kultur".

Jeg stemte for betænkningen, fordi jeg har store forhåbninger til EU's fremtid, men jeg vil gerne understrege, at det ikke er et udtryk for kultur, når Prodis socialkommunistiske regering med artikel 85, stk. 6, i finansloven har besluttet at fratage 500.000 italienske pensionister, der har arbejdet i Schweiz, en del af deres pension, hvilket er i strid med kassationsrettens afgørelse, ifølge hvilken disse pensionister har ret til at modtage en pension, der er fire gange højere. Det er ikke rimeligt, og jeg håber, at "kultur" også vil være ensbetydende med respekt for pensionisternes rettigheder.

  Hélène Goudin (IND/DEM), skriftlig. - (SV) Kulturspørgsmål er selvfølgelig meget vigtige. Junilisten er af den opfattelse, at kulturpolitikken, i princippet, bør varetages af medlemsstaterne. Hvad angår den europæiske kulturarv, kan det imidlertid være berettiget, at visse spørgsmål behandles på fællesskabsniveau. Vi mener imidlertid, at dette kulturprogram har fået alt for rundhåndede bevillinger til aktiviteter, som hovedsageligt bør ligge hos medlemsstaterne.

Jeg har derfor stemt nej til denne betænknings ændringsforslag.

  Sérgio Marques (PPE-DE), skriftlig. - (PT) Jeg takker Vasco Graça Moura for den holdning, som indtages ved andenbehandlingen af Rådets fælles holdning med henblik på vedtagelse af Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse om oprettelse af kulturprogrammet 2007-2013.

Jeg støtter særlig ændringsforslaget til den fælles holdning, hvad angår den finansielle støtte til de foranstaltninger, der omtales i artikel 8, stk. 2, litra d), i Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse om oprettelse af kulturprogrammet 2007-2013.

Betænkning af Papadimoulis (A6-0286/2006)

  Carlo Fatuzzo (PPE-DE). - (IT) Hr. formand, mine damer og herrer! Hr. Papadimoulis' betænkning adskiller sig en lille smule fra de tidligere betænkninger, eftersom denne betænkning drejer sig om Fællesskabets civilbeskyttelsesordning.

Jeg stemte for betænkningen, selv om jeg havde foretrukket, at den ikke blot tog højde for civilbeskyttelse, men også for beskyttelse af pensionisterne. Her tænker jeg på de italienske pensionister, som bør beskyttes mod den italienske ministerpræsident Prodi og hans socialkommunistiske flertal, der med artikel 85, stk. 6, i finansloven har besluttet at fratage 500.000 italienske pensionister, der har arbejdet i Schweiz, hele tre fjerdedele af deres pension. Denne beslutning er i strid med kassationsrettens afgørelse, som tvinger den italienske regering til at udbetale den korrekte pension til disse pensionister.

  Carlos Coelho (PPE-DE), skriftlig. - (PT) Ordningen for civilbeskyttelsesbistand blev indført for fem år siden for at lette mobilisering og koordinering af midler til civilbeskyttelse i tilfælde af nødsituationer i eller uden for EU. I 2005 gjorde mere end 10 lande brug af denne ordning til indsats i nødsituationer.

Dette forslag har til formål at styrke ordningen ud fra erfaringerne siden 2001, udforme et retsgrundlag for fremtidige fællesskabsaktioner inden for civilbeskyttelse og supplere instrumentet for beredskab og hurtig indsats i katastrofetilfælde.

I betænkningen omfatter civilbeskyttelse også "folkesundhedsdimensionen". Der lægges desuden vægt på solidaritet mellem medlemsstaterne og på et mere effektivt europæisk overvågningssystem. Endvidere inddrages spørgsmål som effektiv arealforvaltning og arealanvendelse til forebyggelse af katastrofer og brug af militære ressourcer til at forebygge og bekæmpe naturkatastrofer.

Denne ordning er af stor betydning for hele Europa og særlig for Portugal, et land, der hver sommer plages af alvorlige problemer med tørke og skovbrande, der omfattes af den foreslåede ordning.

Medlemmerne fra det portugisiske Partido Social Democrata støtter derfor Dimitrios Papadimoulis' betænkning.

  Ilda Figueiredo (GUE/NGL), skriftlig. - (PT) Denne i dag vedtagne betænkning har til formål at gøre EU's og medlemsstaternes indsats over for nødsituationer mere sammenhængende og effektiv, og vi støtter den, selv om vi har visse forbehold på specifikke punkter.

Civilbeskyttelse har som primært mål at forebygge kollektive risici og heraf følgende alvorlige ulykker eller katstrofer, hvorfor de kollektive risici skal mindskes, og deres følger begrænses, hvis de indtræffer, mennesker og andre levende væsner reddes og bistås, kultur- og miljøværdier og andre værdier af høj samfundsmæssig interesse beskyttes, og de berørte mennesker hjælpes med at bringe deres tilværelse tilbage til normale forhold.

Vi bifalder derfor, at det bliver muligt at investere i undersøgelser, faglig uddannelse, forebyggelse og overvågning, og at der skal ske fremme af udveksling af erfaringer, positive som negative, fra hidtidig indsats og dermed udbedre mangler.

Vi støtter også, at der oprettes et specifikt kommunikationsnetværk med henblik på nødsituationer, og at der gennemføres brede oplysningskampagner samt uddannelsesinitiativer og opmærksomhedsskabende initiativer rettet mod offentligheden og særlig mod de unge.

  Françoise Grossetête (PPE-DE), skriftlig. - (FR) Jeg har stemt for denne betænkning.

Forebyggelsesaspektet er et grundlæggende element af risikoreduktion, men det er ikke nok til at undgå alle katastrofer. Desuden må EU ikke længere stå uforberedt over for nødsituationer.

Ifølge Machiavelli er menneskets største fejl, at det ikke tager højde for uvejret, når solen skinner. EU skal vise, at han tog fejl.

Det er vigtigt forud for enhver aktionsplan at gøre status over de eksisterende materielle og menneskelige ressourcer. Disse elementer ligger til grund for den altafgørende koordinering blandt medlemsstaterne, både med henblik på at imødegå katastrofen og for at sikre, at den europæiske indsats på stedet bliver mere synlig.

Derudover er det ligeledes afgørende hurtigst muligt at sikre, at der oprettes nye faciliteter i de områder, som vi ved er særligt udsatte for risici, herunder navnlig brand og oversvømmelser.

Beskyttelse af enkeltpersoner og solidaritet blandt medlemsstaterne er EU's grundlæggende principper. Desuden forstår jeg ikke Rådets modstand mod udviklingen af disse civilbeskyttelsesaktioner for slet ikke at tale om oprettelsen af en særlig fællesskabsstyrke.

Ja, det oprindelige ansvar på civilbeskyttelsesområdet påhviler medlemsstaterne, men det betyder ikke, at vi skal fortsætte mod alle odds.

(Stemmeforklaringen forkortet i henhold til forretningsordenens artikel 163, stk. 1)

  Jens Holm og Eva-Britt Svensson (GUE/NGL), skriftlig. - (SV) Vi bifalder Kommissionens forslag om at forbedre den civilbeskyttelsesordning, som blev indført i 2001. Europa og resten af verden rammes af alle typer ulykker og kriser, og en intensiv koordinering for at imødegå disse er selvfølgelig ønskelig. Desværre har vi måttet konstatere, at Kommissionens forslag såvel som hr. Papadimoulis betænkning giver tydelige henvisninger til, at militære ressourcer skal være til rådighed for civilbeskyttelsesordningen. Alle slags initiativer til militært samarbejde inden for EU tager vi stærk afstand fra. Derfor valgte vi at undlade at stemme i den endelige afstemning om hr. Papadimoulis betænkning i dag, og vi valgte desuden at stemme imod Kommissionens forslag.

  Diamanto Manolakou (GUE/NGL), skriftlig. - (EL) Udviklingen af stærke og fyldestgørende mekanismer til forebyggelse og håndtering af naturkatastrofer er vigtig, så man kan beskytte, hjælpe og lindre smerten for ofrene for naturkatastrofer samt håndtere miljøødelæggelserne.

I Grækenland blev det endnu en gang afsløret, hvor utilstrækkelige disse mekanismer var, i forbindelse med de seneste oversvømmelser i flere områder. Især i forbindelse med strategien for forebyggelse og genopretning af ødelæggelser (beskyttelse mod oversvømmelser og mod jordskælv) samt lindring til ofrene har de græske regeringers politik udvist forbryderiske mangler.

En mellemstatslig civilbeskyttelsesordning kan bidrage til at imødegå naturkatastrofer. Den må dog på ingen måde erstatte udvidelsen og styrkelsen af medlemsstaternes egne ordninger.

Civilbeskyttelsesordningerne må heller ikke fungere på den måde, at de dækker over ansvar for forsætlig fremkaldelse af miljøkatastrofer. Oprettelse af mekanismer, som overtager håndteringen af katastrofer, der skyldes en forsætlig eller skødesløs handling (som det er foreslået) giver endnu mere plads til virksomheders hæmningsløse aktiviteter med katastrofale konsekvenser for miljøet og folkesundheden.

Først og fremmest kan vi dog ikke acceptere oprettelsen af mekanismer, som skal sættes ind ved "terrorhandlinger". De sidste års praksis bekræfter, at kampen mod "terrorisme" har til formål at kvæle og manipulere den folkelige bevægelse, klassebevægelsen og fagbevægelsen. "Forebyggelse af terrorisme" via overvågningsmekanismer, som det foreslås at styrke, fører til endnu større indskrænkning af de fundamentale demokratiske rettigheder.

  David Martin (PSE), skriftlig. - (EN) Jeg stemte for denne betænkning, fordi jeg tror, at det i betragtning af omkostningerne ved katastrofer for medlemsstaterne med hensyn til menneskeliv, økonomiske tab og skader giver mening at forene ressourcerne og således forfølge stordriftsfordele på områder som logistik og transport.

  Sebastiano (Nello) Musumeci (UEN), skriftlig. - (IT) I Europa er civilbeskyttelse i forbindelse med naturkatastrofer som bekendt medlemsstaternes ansvar. Desværre er der i nogle af medlemsstaterne en bekymrende forsinkelse og ligegyldighed som følge af manglen på koordination.

Netop derfor har jeg i flere år foreslået, at der oprettes et europæisk civilbeskyttelsesagentur, som får til opgave at ensrette de forskellige nationale lovgivninger, og som ikke alene er kompentent, når det gælder forebyggelse og risikoforudsigelse, men også når det gælder om at tackle nødsituationer.

Sjovt nok er der hverken i forslaget til Rådets forordning om oprettelse af et instrument for beredskab og hurtig indsats i katastrofesituationer og i forslaget til beslutning om indførelse af Fællesskabets civilbeskyttelsesordning taget fuldt ud højde for alle de aktiviteter, der tager sigte på undersøgelsen og fastlæggelsen af katastrofernes årsager, identifikationen af risiciene og udpegelsen af de områder, som er mest udsat for sådanne risici - eller med andre ord "risikoforebyggelse" - selv om en sådan risikoforebyggelse er af afgørende betydning, når det gælder om at tackle naturkatastrofer på en effektiv måde.

Et sådant agentur, der oprettes med USA's Federal Emergency Management Agency som forbillede, bør ikke blot udbedre skaderne efter naturkatastroferne, men også og ikke mindst finansiere den indsats, der skal gøres for at hindre naturkatastrofer eller reducere deres omfang.

  Carl Schlyter (Verts/ALE), skriftlig. - (SV) Jeg modsætter mig Kommissionens forslag om at anvende hinandens militære evner. Et koordineringscenter, som kan hjælpe til at flytte brandbekæmpelseshelikoptere dertil, hvor der er mest brug for dem, er dog klogt og omkostningseffektivt. Desuden er der ved store katastrofer stor mangel på højt avanceret brandskadepleje, og her er det meget fint, hvis vi hurtigt kan hjælpe hinanden. Det er præcis denne type samarbejde, EU burde have. Jeg stemmer for.

Beslutningsforslag: B6-0529/2006

  Carlo Fatuzzo (PPE-DE). - (IT) Hr. formand, mine damer og herrer! Hvordan kan der være gennemsigtighed i Europa, når man i en af de 25 medlemsstater, nemlig Italien, giver 500.000 pensionister, der har arbejdet i Schweiz og er vendt tilbage til Italien, en pension svarende til 25 % af det beløb, der udbetales til italienske arbejdstagere, som arbejder i Italien?

Det er rigtigt, at Schweiz endnu ikke er med i EU, men landet er med i Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde. Det ville være godt, hvis et EU-land opførte sig korrekt over for de borgere, der har arbejdet i udlandet, og som har ret til samme pension som de borgere, der er blevet boende i landet.

Betænkning af Kratsa-Tsagaropoulou (A6-0307/2006)

  Hubert Pirker (PPE-DE). - (DE) Hr. formand! Jeg har - og det siger jeg også på vegne af delegationen fra Østrigs Folkeparti - stemt imod denne betænkning af flere grunde. Den ene grund er, at man i denne betænkning kræver, at personer, der er indvandret illegalt til EU, skal have samme eller sågar større rettigheder end legalt indvandrede personer, f.eks. ret til bolig, til familietillæg, sundhedsydelser og adgang til uddannelsesinstitutioner. Og i denne betænkning kræves der også nye asylgrunde, f.eks. hvis nogen indgår et tvangsægteskab eller et såkaldt arrangeret ægteskab. Med disse krav løser man ingen problemer, man skaber tværtimod nye problemer, og initiativer som dette skaber i sandhed en tiltrækningseffekt og endnu mere illegal indvandring.

  Andreas Mölzer (NI). - (DE) Hr. formand! Jeg har også stemt mod Kratsa-Tsagaropoulou-betænkningen, af følgende årsager. Hvis der udelukkende er tale om legalt indvandrede kvinder, skal man naturligvis hjælpe dem med at finde sig til rette i vores norm- og værdisystem, at integrere sig og føre denne integration ind i familien. Endelig kan der især i anden og tredje indvandrergeneration opstå konflikter, hvilket kan eller sågar må føre til voldshandlinger, som vi så det i Frankrig. Under alle omstændigheder skal der sættes en stopper for problemer som tvangsægteskaber, æresdrab og omskæringer, som opstår ud fra kulturelle og religiøse motiver. Enhver form for familiesammenføring af anden-, tredje- eller fjerdehustruer i strid med det almindelige forbud mod bigami, som findes i Europa, må ophøre med øjeblikkelig virkning. Da der ikke er taget tilbørlig højde for dette, har jeg stemt imod betænkningen.

  Michl Ebner (PPE-DE). - (DE) Hr. formand! Også jeg har stemt mod Kratsa-Tsagaropoulou-betænkningen, fordi jeg mener, at man her blander legal og illegal indvandring sammen og ikke adskiller de to ting tilstrækkeligt og dermed i sidste ende ligefrem opfordrer til illegal indvandring. Det mener jeg er politisk forkert. Det er et forkert signal. Vi skulle hellere regulere og organisere den legale indvandring bedre og under alle omstændigheder bekæmpe den illegale indvandring. Endelig mener jeg, at vi bør løse problemerne på stedet i udviklingslandene og engagere os meget mere direkte på dette felt, end vi hidtil har gjort, for at fjerne vanskeligheder af menneskelig, økonomisk, social og religiøs art.

  Carlo Fatuzzo (PPE-DE). - (IT) Hr. formand, mine damer og herrer! Jeg vil gerne sige velbekomme, for jeg tror, at det er den sidste stemmeforklaring i dag. Jeg stemte for fru Kratsa-Tsagaropoulous betænkning om indvandrerkvindernes rolle og placering i EU.

Også i dette tilfælde havde jeg gerne set, at der i betænkningen stod noget om forholdene for de ca. 260.000 italienske kvinder, der udvandrede til Schweiz for at arbejde og forsørge deres familie, og som, da de vendte tilbage til Italien, fik udbetalt en pension svarende til 25 % af det beløb, som de ville have fået, hvis de havde arbejdet i Italien på de samme betingelser, og dette på trods af den gensidige aftale mellem Italien og Schweiz.

Efter min mening er det ikke korrekt at opføre sig sådan over for kvinder i almindelighed og over for ældre kvinder og pensionister i særdeleshed. Længe leve pensionisterne!

  David Casa (PPE-DE), skriftlig. - (EN) Selv om vi alle er enige om, at illegale indvandreres tilstand er noget, som vi må arbejde meget på, og at disse ulykkelige mennesker bør behandles med den værdighed, et menneske fortjener, så må vi ikke glemme, at indvandringen af illegale fremmede til vores lande forårsager en gevaldig hovedpine for myndighederne, særlig i Middelhavslandene. Derfor mener jeg, det vil være klogere at ændre Dublin II-forordningen, før vi forpligter os til noget, der kan vise sig at være for stort for os.

Det er vi nødt til at gøre, ikke kun når vi tænker på den tilstand, vores asylcentre befinder sig i, og det pres, som de udsætter vores lande for, men også af respekt for indvandrerne selv. Vi bør ikke give dem falske forhåbninger. Jeg mener, vi skulle få vores hus i orden, før vi tilbyder noget, som jeg i øjeblikket er sikker på, vi ikke kan garantere. Jeg opfordrer for 117. gang alle berørte til at tage tyren ved hornene og gøre en virkelig indsats for at få revideret Dublin II.

  Charlotte Cederschiöld, Christofer Fjellner, Gunnar Hökmark og Anna Ibrisagic (PPE-DE), skriftlig. - (SV) DE Moderate har i dag stemt for betænkningen om kvinders indvandring.

Indvandreres grundlæggende rettigheder skal respekteres og bør ikke være afhængige af køn eller en specifik gruppe af mennesker. Vi støtter en fælles regulering af indvandringspolitikken, hvilket er en naturlig fortsættelse af Schengen-samarbejdet. Derimod modsætter vi os en fælles integrationspolitik, da en sådan håndteres bedst af medlemsstaterne selv.

Vi vil heller ikke have noget register over kvindelige omskæringer, da det udgør en overskridelse af integriteten, hvilket vi ikke kan støtte.

  Ilda Figueiredo (GUE/NGL), skriftlig. - (PT) Antallet af indvandrerkvinder i EU vokser som bekendt konstant, og kvinderne udgør ca. 54 % af alle indvandrere, hvilket har flere årsager, især økonomiske og familiesammenføring samt flugt og asyl. Kvinderne møder ofte mange vanskeligheder og udsættes for mange former for diskrimination, og det offentlige må derfor styrke sine støttemekanismer, navnlig de sociale strukturer og tjenesteydelser.

Det er særlig vigtigt, at de internationale konventioner overholdes, også om familiesammenføring, og at der sikres kvindelige indvandrere - uanset de har ulovligt ophold - alle menneskerettigheder, herunder adgang til uddannelse for deres børn og ret til familie- og sundhedsydelser. I alle tilfælde mener vi, at der bør sikres indvandrerkvinder, der kommer til en af EU's medlemsstater gennem familiesammenføring, selvstændig status, uafhængig af ægtefællen, så hurtigt som muligt.

Vi lægger også vægt på, at indvandrerkvinder og unge, der udsættes for fysisk eller psykisk vold, herunder tvangsægteskaber eller arrangerede ægteskaber, får opholdstilladelse og al den støtte, de behøver.

  Bruno Gollnisch (NI), skriftlig. - (FR) Betænkningen om indvandrerkvinder er frygtindgydende. De situationer, der skildres i den (manglende personlig status, udnyttelse, lemlæstelse, æresforbrydelser osv.), er et bevis på, at indvandrings- og integrationspolitikkerne er slået så grueligt fejl. Det synes at blive påvist, at indvandrerne har til hensigt at videreføre deres sæder og skikke i EU, nogle gange i modstrid med de love og værdier, vi forsvarer. Men det nævnes ikke, at indvandrerkvinderne selv eller de kvinder, der er efterkommere efter indvandrere, nogle gange tillægger overholdelsen af deres traditioner større værdi end overholdelsen af lovene, og at de derfor langt fra, som ordføreren så naivt mener, er en integrationsfaktor for deres børn.

Det glemmes ligeledes, at ægteskaber mellem statsborgere fra lande uden for EU og personer fra disses oprindelsesland - i Frankrig og sikkert også i andre EU-medlemsstater - er blevet den vigtigste kilde til indvandring, før familiesammenføring. Når disse ægteskaber er proformaægteskaber, er de en kilde til ulovlig indvandring. Når de ikke er proformaægteskaber, er de et bevis på, at en af ægtefællerne, på trods af at denne har fået papir på sin nationalitet, hverken er integreret eller har tænkt sig at integrere sig.

Hvis vi fortsætter ad denne vej, styrker vi blot ghettoiseringen af vores samfund og risikoen for sammenstød mellem de forskellige dele af samfundet.

  Hélène Goudin (IND/DEM), skriftlig. - (SV) Junilisten har tidligere fastslået, at EU er en værdiunion. Jeg har dermed valgt at støtte formuleringer, hvor det understreges, at samtlige grupper i samfundet skal have ligeværdige rettigheder.

Junilisten støtter konstruktive foranstaltninger, som har til formål at opnå øget integration af udsatte samfundsgrupper. Vi er dog af den opfattelse, at de nationale parlamenter og de regionale myndigheder hovedsageligt skal arbejde med dette vigtige spørgsmål. Jeg er kritisk over for den generelle tendens, at EU's institutioner stræber efter at opnå øget indflydelse og kompetence inden for flere og flere områder. Det er vigtigt at fastsætte en tydelig skillelinje mellem, hvad EU skal træffe afgørelse om, og hvad der skal foregå på nationalt og lokalt niveau.

  Marine Le Pen (NI), skriftlig. - (FR) Denne betænkning er et stort vanvid, som forener alle de venstreorienterede og grønnes fantasier. Her følger et par eksempler. I punkt 7 opfordres medlemsstaterne til at give kvindelige indvandrere med ulovligt ophold, hvis børn går i skole, ret til familieydelser og børnetilskud. I punkt 10 er det en forenkling af procedurerne for opholdstilladelser, der opfordres til. Endelig handler det i punkt 17 om at få indvandrerkvinderne til at deltage mere aktivt i det sociale og politiske liv i modtagerlandet.

Man må sige, at man gør alt for som ved et trylleslag at ændre alt det, der er ubelejligt, dvs. den ulovlige indvandring, til det, der er godt, moralsk og humanistisk, nemlig den lovlige indvandring.

Ikke et ord om at gennemføre politikker for disse ulovlige indvandreres tilbagesendelse til deres hjemland. Ikke et ord om muligheden for at føre en sammenhængende og effektiv udviklingsstøttepolitik for disse lande med henblik på at stoppe denne tiltagende flugt fra navnlig de afrikanske lande.

Intet. Kun den vilje til at modtage endnu flere indvandrere og give dem endnu flere rettigheder, der går igen gennem hele betænkningen.

Betænkninger som denne bidrager ikke til den europæiske konstruktion. De tilintetgør den.

  Astrid Lulling (PPE-DE), skriftlig. - (FR) Jeg har stemt imod denne betænkning i Udvalget om Kvinders Rettigheder og Ligestilling, da jeg finder punkt 6 og 7 uacceptable og utilladelige. Jeg mener, at adgangen til børnetilskud og sundhedspleje for enhver, der befinder sig ulovligt i et land, er et incitament til masseindvandring, hvilket er uacceptabelt i lyset af de indvandringsproblemer, vi allerede står over for.

Derudover vil en stigning i den ulovlige indvandring endnu en gang forringe indvandrernes vilkår. EU må ikke vedtage en betænkning, som yderligere tilskynder til menneskesmugling, og som får mange kvinder til at sætte livet på spil for at indvandre ulovligt til Europa med det ene håb, at de vil kunne nyde godt af den sociale sikringsordning.

Jeg vil dog gerne understrege, at jeg er dybt engageret i beskyttelsen af kvinders rettigheder. Jeg mener, at den indsats, der er blevet gjort i forbindelse med denne betænkning for at sikre indvandrerkvindernes grundlæggende rettigheder, er prisværdig, men man skal undgå alt det, der har negative konsekvenser, og som således forringer disse kvinders situation yderligere.

  Lydia Schenardi (NI), skriftlig. - (FR) Undersøgelser, statistikker, rapporter, redegørelser ... Kommissionen har gennem flere måneder med Parlamentets støtte analyseret indvandrernes sociale, professionelle, politiske, økonomiske og familiære situation i modtagerlandene. Det er fint, for de anvendelige pålidelige oplysninger er meget sparsomme på dette område, selv om vi alle ved, at kvinder, og her tænker jeg især på muslimske kvinder, udsættes for forskelsbehandling i ét væk.

Det, der bekymrer mig i denne betænkning, er imidlertid, at den fremhæver rettighederne for de indvandrerkvinder, der kommer ulovligt ind på europæisk territorium. Stemmeret, ret til familieydelser og bolig, ret til at blive i modtagerlandet ... I betænkningen nævnes og stilles der forslag om en samlet pakke rettigheder, men mærkeligt nok nævnes der ikke noget om politikken for tilbagesendelse af ulovlige indvandrere til deres hjemland eller om en udviklingsstøttepolitik for alle disse - ofte afrikanske - lande, som leverer indvandrere til Europa.

Europa tager imod i ét væk. I virkeligheden ændrer Europa det, det finder uacceptabelt, altså den ulovlige indvandring, til det, det finder humanistisk og moralsk, den lovlige befolkningsindvandring.

Betænkning af Casaca (A6-0303/2006)

  James Elles (PPE-DE), skriftlig. - (EN) Dette er en vigtig betænkning, som for en stor dels vedkommende fortjener at blive gennemført. Det er nødvendigt omgående at gøre noget for at forbedre inddrivelsesraten. Men mine britiske konservative kolleger og jeg kan ikke støtte betænkningen i sin helhed, fordi vi principielt ikke accepterer den langsigtede løsning på mange af problemerne på det område, der vedrører etableringen af en offentlig anklagemyndighed på europæisk plan, en idé, der gentages i denne betænkning (punkt 43-45).

En sådan offentlig anklager ville udgøre en uacceptabel indblanding i medlemsstaternes forfatningsmæssige ansvar for deres juridiske systemer. Desuden vil en fremhævelse af dette, da der med rette er udbredt modstand mod indførelsen af det, udgøre en farlig omvej i forhold til at tage fat på de virkelige problemer. Af denne grund stemmer vi hverken for eller imod ved den endelige afstemning.

  Pedro Guerreiro (GUE/NGL), skriftlig. - (PT) Inddrivelse af uberettiget anvendte fællesskabsmidler, der skal undersøges sag for sag, kræver større opmærksomhed fra medlemsstaternes side.

Eksempler herpå er udflytning af virksomheder, der i årevis har modtaget fællesskabsmidler, eller situationer, hvor folkesundheden bringes i fare i en eller flere medlemsstater. Samarbejde mellem forskellige medlemsstater og instanser bør kunne fremme en hurtig og effektiv inddrivelse af de givne beløb og undgå, at de berørte virksomheder eller organisationer stadig modtager fællesskabsmidler.

Vi kan dog ikke acceptere, at man udnytter dette rimelige behov til endnu en føderalistisk offensiv, sådan som det sker i betænkningen, hvor der foreslås oprettet en europæisk anklagemyndighed eller statsadvokatur. Det ville være endnu et skridt i undergravningen af staternes suverænitet.

  Formanden. - Stemmeforklaringerne er afsluttet.