Fuldstændigt Forhandlingsreferat

Tirsdag den 24. oktober 2006 - Strasbourg

14. Forslag til det almindelige budget 2007 (Sektion III) - Forslag til det almindelige budget 2007 (Sektion I, II, IV, V, VI, VII, VIII)

  Formanden. - Næste punkt på dagsordenen er forhandling under ét om budgetproceduren 2007 om

- betænkning af James Elles for Budgetudvalget om forslag til Den Europæiske Unions almindelige budget for regnskabsåret 2007 (Sektion III - Kommissionen) (C6-0299/2006 - 2006/2018(BUD)) og om ændringsskrivelse nr. 1/2007 (5733/2006 - C6-0000/2006) og nr. 2/2007 (9010/2006 - C6-0000/2006) til forslag til Den Europæiske Unions almindelige budget for regnskabsåret 2007og

- betænkning af Louis Grech for Budgetudvalget om forslag til Den Europæiske Unions almindelige budget for regnskabsåret 2007 (C6-0300/2006 - 2006/2018B (BUD)) (Sektion I, Europa-Parlamentet; Sektion II, Rådet; Sektion IV, Domstolen; Sektion V, Revisionsretten; Sektion VI, Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg; Sektion VII, Regionsudvalget; Sektion VIII (A), Den Europæiske Ombudsmand; Sektion VIII (B), Den Europæiske Tilsynsførende for Databeskyttelse) (C6-0300/2006 - 2006/2018(BUD)).

  James Elles (PPE-DE), ordfører. - (EN) Hr. formand! Tak fordi De har indledt denne første budgetforhandling for 2007. Indledningsvis vil jeg gerne takke alle dem, der har bragt os frem til dette stadium, særlig folkene i Parlamentets Budgetudvalgssekretariat og de, der har forbindelse hermed. Uden dem kunne vi umuligt have været så godt parate.

Under udarbejdelsen af retningslinjerne for budgettet for 2007 - som har adskilt sig fra andre derved, at det er det første budget under det nye finansielle overslag - blev en stor del af begyndelsen af dette år brugt til at forhandle om resultatet af de finansielle overslag. Det er faktisk et sjældent budget, når vi opdager, at vi endnu ikke har nogen af programmerne på plads, fordi de flerårige programmer nu forhåbentlig er ved at blive færdiggjort, så vil finansforordningen være på plads for begyndelsen af næste år, så den kan udgøre grundlaget for, hvad vi gør.

Generelt set er der tre ting, jeg gerne vil formulere, og som har formet vores strategiske tænkning i Budgetudvalget under forelæggelsen af dette budget for Parlamentet.

For det første noterede vi under drøftelserne i maj af den årlige politiske strategi, som udgør grundlaget for vores forberedelse af dette budget, den fart, hvormed globalisering uden for Europa former vores strategi. Jeg mener, vi med rette har kritiseret Kommissionen for at være for uengageret og overlegen i forhold til dette. Vi må i vores budgetpolitik kunne tage højde for virkningerne af det, der sker andre steder i verden.

For det andet er vi meget opmærksomme på, at resultatet af drøftelserne af det finansielle overslag har efterladt os med færre ressourcer, end vi ellers kunne have håbet på, og derfor ført til, at det er nødvendigt at prioritere, når vi udformer vores politik.

For det tredje må vi kommunikere bedre med borgerne og indgive dem tillid til, at vi kan forvalte budgettet effektivt.

Når det er sagt, hvad har processen så ført til af det, vi stemte for? For det første de generelle udsigter. Når det gælder forpligtelser, mener jeg, at vi har været meget forsigtige ved at afsætte betydelige margener i de forskellige dele af budgettet et godt stykke under loftet i IIA, og for første gang siden år 2000 anmoder vi ikke om fleksibilitetsinstrumentet.

Med hensyn til betalinger har vi anlagt en horisontal tilgang, der afspejler holdningen hos Reimer Böge, vores ordfører for de finansielle overslag - hvis betænkning blev vedtaget af Parlamentet - når han skitserede et antal prioriterede områder, og det er det, vi har taget hensyn til, når vi ved førstebehandling har fastsat betalingerne til 1,04 %, hvilket igen er et godt stykke under det tilladte loft for 2007 på 1,06 %. Det opretholder også en balance mellem forpligtelser og betalinger under 80 % i de fleste tilfælde.

Med hensyn til pilotprojekterne og de forberedende foranstaltninger har vi en række forskellige muligheder, når det gælder den indre politik, hvor vi ønsker at støtte innovation, og hvor vi med hensyn til sikkerhed ser på et større initiativ vedrørende forvaltning af indvandring, takket være vores ven og kollega, hr. Deprez fra Udvalget om Borgernes Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender; og sidst, men ikke mindst vedrørende udenrigspolitik, hvor vi vil se, hvad vi kan gøre for at opbygge forbindelser til Kina og Indien, fordi vi, som det har vist sig fra begyndelsen, i den nuværende globaliserede verden ikke har de rette netværk, der forbinder vores erhvervsliv og vores forskere med dem i Kina og Indien. Vi placerer disse ting i de forberedende foranstaltninger, der skal godkendes under 2007-budgettet.

Endelig har jeg med hensyn til betalinger nævnt den fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik, FUSP. Der er nogle i Rådet, der mener, at vi ikke er særlig generøse, når vi lader den få en andel på 50 %. Der var dem, der ønskede 100 %, men vi nåede 50 % som et godt kompromis, fordi der var en række mennesker, særlig i Udenrigsudvalget, men også andre steder i Parlamentet, der af hensyn til den måde, hvorpå vi håndterer den fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik mellem Parlamentet og Rådet, gerne ville have indfriet de forpligtelser, som Rådet havde påtaget sig.

Ligeledes med hensyn til de særlige repræsentanter, hvor vi anbefaler, at hele summen bliver overført til EU's delegationer, så er det, vi gerne vil fremhæve ved førstebehandling, at vi vil have om ikke særbehandling, så i det mindste klarhed over den måde, hvorpå disse mennesker bliver udnævnt. Som der står i ændringsforslaget, vil vi gerne vedtage retningslinjer for beslutningen om at etablere, udvælge og udpege EU's særlige repræsentanter og for en regelmæssig vurdering af deres arbejde.

Hvis vi nu går over til det andet aspekt, som er noget for pengene, så er det en ny idé, hvor det, vi ønsker at gøre, er at holde op med at blive ved med at øse penge ud til de samme dårlige formål. Jeg tror ikke, der er nogen her i Parlamentet, der har noget imod den idé, som har at gøre med at udpege de konti, hvor vi fra forskellige til rådighed stående rapporter ved, at politikkerne bliver gennemført dårligt, enten kvantitativt eller kvalitativt.

Takket være arbejdet i Budgetudvalget har vi - selv om det ville have været rart hvis ordføreren for Budgetkontroludvalget kunne have bidraget mere til denne proces - ved at se på vores egne cost-benefit-analyser, på Revisionsrettens rapporter, på budgetovervågningssystemet og på synteserapporterne fra Kommissionen kunnet udpege et antal konti, som vi enstemmigt har besluttet at inkludere i reserverne på 30 % ved førstebehandling i Budgetudvalget. Hensigten er at kunne frigøre disse summer ved andenbehandling ved årets udgang, så længe vi kan få en tilfredsstillende forklaring fra Kommissionen den 15. november, når vi skal have et fælles møde mellem Budgetudvalget og Budgetkontroludvalget for at gennemgå disse konti og se, om de nu virker på en positiv måde. Hele idéen bag dette er, at vi kan rense budgettet for de konti, der er ineffektive, og gå i retning af det, vi ønsker: en positiv udtalelse om sikkerhed.

Hvor Rådet har antydet, at dette kunne stride mod finansforordningen, mener jeg, at artikel 43, stk. 1, litra b), gør det helt klart, at vi kan overføre beløbene til reserven, hvor der er tilstrækkelig grund til det.

Det ville være rart, hvis vi ved afslutningen af processen - måske i forbindelse med vores forligsmøde med Rådet den 21. november eller ved afstemningen i december - kunne komme frem til en fælles udtalelse fra Parlamentet, Rådet og Kommissionen om, hvordan vi håndterer denne idé om at sikre, at vi hele tiden får noget for pengene, så vi kan gøre det til en del af processen i stedet for noget, der bliver behandlet arbitrært.

Der er nogle enkelte kommentarer til sidst om andre emner - budgetkontrol og noget for pengene. Den første af disse er delt forvaltning, det problem, som vi har hørt om fra Revisionsrettens formand ved Budgetkontroludvalgets møde i går aftes, da han til stor overraskelse for mig og andre kolleger sagde, at han ikke var særlig interesseret i delt forvaltning, fordi Rådet betaler, og det er Kommissionen, der tager ansvaret for at underskrive budgettet. Jeg mener ikke, det er muligt at få en positiv revisionserklæring, medmindre medlemsstaterne underskriver det, der er deres ansvar under budgettet, for de midler, de udbetaler, der andrager 75-80 % af budgettet. Derfor er delt forvaltning noget, vi mener, er vigtigt for at få gennemført IAA-bestemmelsen.

For det andet med hensyn til agenturets arbejde - som fru Haug også dygtigt har koordineret for os - overfører vi beløb til reserven, så vi kan høre synspunkterne fra agenturerne med hensyn til, hvad de vil gøre med deres penge og deres programmer for igen at få noget for pengene.

Sidst, men ikke mindst, er der spørgsmålet om administration, hvor Rådets aktion ved førstebehandling for effektivt at formindske antallet af stillinger i Kommissionen med ca. 2.000 i de nærmeste år er noget, vi ikke har kunnet skrive under på. Vi mener, at der er brug for en screening af Kommissionen inden den 30. april 2007, så vi kan forstå, hvad de mellemlange krav til Kommissionen er, før vi træffer den radikale beslutning at skære ned.

I tilgift hertil vil vi ikke bare være glade for et udspil fra Kommissionen om, hvilke af de aktuelle forordninger vi kunne have trukket tilbage, men frem for alt vil vi gerne være sikre på, at der er klarhed over forholdet mellem, hvad vi har her i budgetprocessen og i den lovgivningsmæssige proces for arbejdsprogrammerne, der bliver besluttet af Kommissionen i dag, således at når vi har en endelig afgørelse omkring budgettet - forhåbentlig i december - og beslutningen fra Parlamentet om de lovgivningsmæssige arbejdsprogrammer, så kan begge disse blive bundet sammen, og vi kan få Kommissionens formand til at komme til Parlamentet i februar 2007 og fortælle os, hvad det endelige arbejdsprogram for Unionen er. Ellers er det uklart over for borgerne.

Derfor vil jeg gerne slutte med at sige, at det er et budget, der, når det gælder prioriteringer, er, hvad jeg ville kalde et konsekvent og fremadskuende budget. Når det gælder noget for pengene, er det et budget, der kan siges at være sammenhængende og fornuftigt. Endelig vil vi ved at tage disse to byggeblokke sammen kunne se frem til den revision, der vil blive foretaget i 2008/2009 og få en meget klar holdning fra Parlamentet med hensyn til at sikre, at der hvor vi behøver styrkelse af særlige politikker eller forskellige foranstaltninger, der skal tages i forhold til politiske anliggender, vil vi være parate til at tage denne debat.

(Bifald)

  Louis Grech (PSE), ordfører. - (MT) Hr. formand! Den budgetforhøjelse, der gives til andre sektioner i 2007, var kun marginal i forhold til 2006 og langt mindre end forudsat i det oprindelige forslag. Den forhøjelse, der er opnået enighed om, afspejler inflationen og de beløb, der vedrører hver enkelt institutions specifikke prioriteringer. Budgetudvalget besluttede at genindsætte over 10 millioner euro af de nedskæringer på omkring 29 millioner, som Rådet havde foretaget, til de andre sektioner, undtagen Parlamentet og Rådet.

Budgettet for 2007 bygger på institutionernes vigtigste prioriteringer og sikrer samtidig deres uhindrede operationelle og funktionelle effektivitet. I alt beløber stigningen til institutionerne sig til 31 millioner euro i forhold til de 48 millioner, der var bedt om.

I årenes løb, hr. formand, er overdrevne marginer blev en almindelig del af nogle institutioners skøn. Denne praksis, eller rettere dårlige vane, har medført et akavet system med overførsler i sidste øjeblik eller slettelse af visse bevillinger. Denne situation vil blive vanskelig at håndtere, når processen med anskaffelse af ejendomme om nogle år begynder at aftage. I denne henseende mener vi, at en mere aktivitetsbaseret model ville være mere effektiv. Desuden bør fremlæggelsen af budgetskøn standardiseres mere, motivationerne bør give mere klare begrundelser, og skønnene bør være mere præcise.

Med hensyn til Parlamentet er Budgetudvalget enigt i, at det endelige beløb for 2007-budgettet bør være på 0,1397 milliarder euro, dvs. en margen på 25 millioner euro under loftet på 20 %. Dette niveau svarer til 19,65 % af forvaltningsudgifterne under afsnit V. I denne forbindelse giver Parlamentet imidlertid ikke afkald på sin traditionelle andel på 20 %. Faktisk udvider udvalget sin støtte til bevilling af ubrugte midler til uventede, men begrundede udgifter ved hjælp af ændringsbudgetter. Det primære mål i den strategiske planlægning for stillingsfortegnelsen for 2007 bør være at skabe en effektiv struktur og samtidig gennemføre en omplaceringsøvelse. Desuden skal genbesættelse af ledige stillinger som følge af pensionering ikke betragtes som en automatisk proces.

Hvad angår støtte og service til medlemmerne er vi enige med generalsekretæren i, at de vigtigste må i forbindelse med raising the game-øvelsen stort set er nået. Det er dog en tilbagevende klage, at informationen om de hjælpetjenester, der er til rådighed for medlemmerne, er mangelfuld. Forvaltningen bør tage fat på denne mangel og rette op på den inden udgangen af året.

Hr. formand, tiden tillader mig ikke at gå i detaljer om alle prioriteterne i budgettet og i min betænkning for 2007. Disse prioriteter vedrører de 48 millioner euro, der er afsat til udgifter i forbindelsen med udvidelsen med Bulgarien og Rumænien; foranstaltningerne til forenkling og ajourføring af lovgivningen; undersøgelse af omkostningseffektiviteten i oversættelsestjenesten, især med hensyn til teksternes længde; godkendelse af 9,5 millioner euro som ekstra midler til forbedring af besøgsprogrammet; beslutningen om at holde 6,7 millioner euro i reserve til WebTV, som der vil blive taget en endelig beslutning om efter en præsentation af prototypen i CoBu; og behovet for bedre kontrol med forvaltningen af multilingualisme, som vi sætter 3 millioner euro i reserve til. Nogle, herunder politiske partier, misbruger denne tjeneste, og det bør medføre sanktioner. Der er afsat 50 millioner euro til bygninger, og vi skal sikre, at bygningspolitikken bliver revideret med jævne mellemrum.

Jeg må slutte med at sige, at gennemførelsen af budgettet kræver bedre forvaltning, hvis målene skal nås. Der er også behov for årsberetninger, som bygger på mere detaljerede oplysninger om det arbejde, som institutionerne udfører. Disse beretninger bør anvendes til at begrunde anmodninger om ekstra midler, så Parlamentet måske kan nå frem til en mere rationel beslutning om tildeling af midler. På denne måde vil de budgetter, som de europæiske skatteydere finansierer, give ægte merværdi i deres daglige liv.

Endelig vil jeg gerne takke alle dem, som har bidraget til udarbejdelsen af denne betænkning. Jeg vil især gerne takke generalsekretæren, som har indgivet sin afskedsbegæring. Vi kommer til at svane ham; om han også vil savne os er et andet spørgsmål.

  Ulla-Maj Wideroos, formand for Rådet. - (FI) Hr. formand, mine damer og herrer! Det er en ære for mig at være her til Parlamentets forhandling om budgettet for 2007. Jeg kan forsikre Dem, at vi med interesse vil notere os de spørgsmål, der bliver taget op under forhandlingen, og give dem videre til alle vores kolleger.

Det er en lang proces at udarbejde budgettet. Jeg påskønner den åbne tone, som har hersket hele året mellem Rådets medlemmer og Parlamentet. Sidste gang, vi diskuterede emnet, var på budgettrilogen den 18. oktober. Jeg havde ved den lejlighed mulighed for at komme med et par foreløbige reaktioner til Budgetudvalgets ændringsforslag, som skal til afstemning i plenum på torsdag. Før jeg præsenterer visse ting, som er vigtige for Rådet, vil jeg gerne kommentere nogle kvalitetsspørgsmål, som er vigtige for EU's arbejde generelt.

Jeg har tænkt mig at tale rent ud af posen og kalde en spade for en spade. Jeg mener, at Budgetudvalget under hr. Elles' og hr. Grechs ledelse har arbejdet upartisk og også fokuseret på, hvad man kan opnå med vores borgeres og skatteyderes penge. Forhåbentlig vil Kommissionen også blive involveret i dette arbejde.

Værdi for pengene for EU's skattemidler skal gøres til en regulær proces. Værdi for pengene-konceptet skal blive noget, som gennemsyrer hele budgetproceduren.

Efter min mening bør førstebehandlingen af budgettet koncentreres om fakta og tal. Jeg mener ikke, at budgetmyndigheden bør komme med politiske udtalelser ved førstebehandlingen.

Jeg sagde ved Rådets præsentation af budgetforslaget den 5. september 2006, at EU's budgetprocedure trænger til fornyelse. Uden innovative budgetløsninger kan vi ikke fremme EU's konkurrenceevne eller gøre institutionernes forvaltning mere effektiv. budgetmyndigheden skal tage konkrete skridt til at nå deres mål i dette 2007-budget.

Set fra Rådets synspunkt er Parlamentets ønske om at øge betalingsbevillingerne betydeligt, når der ikke er noget bevist behov for at gøre det, ikke den rette måde at bygge bro mellem EU og offentligheden på. En forhøjelse i denne størrelsesorden ville blot resultere i et enormt overskud det første år. Budgettet for 2007 bør bygge på realistiske og begrundede bevillingsbehov.

Det er simpelthen ikke acceptabelt at halvere budgettet til den fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik. I den interinstitutionelle aftale, der blev indgået for fem måneder siden, godkendte Parlamentet et gennemsnitligt beløb på 250 millioner euro årligt. Derfor mener jeg, at de 159 millioner euro, som Kommissionen og Rådet går ind for, er et fornuftigt tal. Jeg vil derfor gerne spørge, hvad begrundelsen for Parlamentets forslag om 73 millioner euro er. Jeg håber, at plenarforsamlingen vil handle ansvarligt med hensyn til disse to områder.

budgetmyndigheden må udvikle en procedure for brugen af reserver i meget nær fremtid. Bevillinger bør ikke sættes til side alene af taktiske grunde. Også her skal bestemmelserne i finansforordningen opfyldes til punkt og prikke.

Som vi alle ved, er budgettet for 2007 det første, der er omfattet af den nye interinstitutionelle aftale. Det er meget vigtigt, at alle de velkendte aspekter i aftalen, f.eks. lofter og passende marginer, bliver respekteret lige fra begyndelsen. Den nye aftale indeholder også nye bestemmelser om f.eks. pilotprojekter og forberedende operationer. Jeg vil gerne fremhæve disse bestemmelser, som klart fastslår, at pilotprojekter og forberedende operationer ikke er en enkelt budgetmyndigheds eneret. Både Parlamentet og Rådet må også respektere dette aspekt af indholdet i den nye interinstitutionelle aftale.

Budgettet for 2007 er en pakke. Det er vigtigt, at budgetmyndigheden etablerer denne i fællesskab vedtagne pakke inden for budgetprocedurens rammer. De afgørende elementer i den samlede pakke er indbyrdes forbundne.

Endelig vil jeg gerne vende tilbage til revisionen af finansforordningen. Det er et emne, som Parlamentet og Kommissionen har været ivrige for, og de har opfordret Rådet til at skynde sig. Hr. formand Borrell tog senest sagen op i sine drøftelser med premierminister Vanhanen den 17. oktober. Det glæder mig, at jeg nu kan fortælle, at Rådet vedtog en fælles holdning om revisionen af finansforordningen den 19. oktober. Vi kan derfor holde forhandlinger med Parlamentet om finansforordningen den 21. november. Jeg er ked af, at vi ikke har kunnet overholde den tidsplan, som budgetkommissæren foreslog i sit brev i juni. Kommissionen havde håbet, at mødet kunne holdes i sidste uge. Jeg mener dog, at den tidsplan, som jeg henviste til, vil give alle tilstrækkelig tid til at formulere en omfattende generel løsning.

Jeg håber, at disse korte kommentarer har bidraget til at belyse Rådets meninger. Jeg tror fuldt og fast på, at Parlamentet og Rådet kan nå frem til en god fælles løsning for budgettet for 2007 under forhandlingerne i de kommende uger.

  Dalia Grybauskaitė, medlem af Kommissionen. - (EN) Hr. formand! Jeg vil gerne give udtryk for Kommissionens påskønnelse af det arbejde, Budgetudvalget og dets ordfører har gjort, idet de har behandlet mere end 1.200 forslag fra andre udvalg under forberedelsen til førstebehandling. Vi ved, hvad det betyder, og hvordan det blev gjort. Generelt har Kommissionen reageret positivt på det forslag, der er blevet forelagt Parlamentet til afstemning i morgen. Men jeg vil gerne nævne tre følsomme punkter, som vi gerne ville have løst sammen med Parlamentet før andenbehandling.

Det første drejer sig om de horisontale reserver på 30 % af budgetkontiene til programmer, der giver valuta for pengene. Vi er lidt bekymrede over den første anvendelse af programmet - ikke som en politisk idé, som vi har støttet fra begyndelsen, men den første anvendelse af det på det generelle beløb og visse forbehold, som samles. Men Kommissionen og dens sekretariat er parate til at komme midt i november til høringen, som Parlamentet har inviteret os til, for at forklare så meget, vi kan, så Parlamentet kan få mulighed for at frigive så meget, som det kan før andenbehandlingen.

Det andet element drejer sig om agenturer, især de tre nye. De formodes at blive til i 2007. Budgetudvalget fjernede forberedelserne til dem. Vi forstod, at det drejer sig om punkt 47 i vores nye interinstitutionelle aftale. Forholdet mellem de to budgetmyndigheder skal gøres klarere og de nye procedurer defineres - det er derfor, vi i nær fremtid vil anmode om tekniske møder mellem de tre institutioner for at gøre situationen klar, så vi kan gøre det muligt for de tre agenturer at blive etableret fra januar 2007.

Det tredje element er en reserve på 50 millioner euro til lønninger til Kommissionens personale under udgiftsområde 5. Vi vil gerne takke Parlamentet for at have fjernet de nedskæringer, som Rådet har udført, men reserverne giver os stadig anledning til bekymring, fordi forbeholdene er brede, og der er mange af dem. Men som jeg sagde i begyndelsen, vil vi forsøge at stille så mange oplysninger som muligt til rådighed inden den 15. november og før det endelige forligsmøde med begge grene af budgetmyndigheden, så vi kan frigive så meget som muligt. Hvis en reserve ikke bliver frigivet i det mindste delvis fra første januar, kan vi slet ikke begynde at rekruttere nogen, herunder personale fra nye medlemsstater og erstatning for medarbejdere, der er gået på pension.

Generelt er vi positive. Vi er parate til at arbejde tæt sammen med Parlamentet om at frigive og opfylde alle de betingelser, der er stillet op ved førstebehandling som et forslag til os. Vi håber, at vi den 21. november vil kunne nå frem til en aftale, som vil være god og acceptabel for alle tre institutioner.

  István Szent-Iványi (ALDE), ordfører for udtalelsen fra Udenrigsudvalget. - (HU) Hr. formand! Udenrigsområdet var måske den største taber i det syvårige budget, hvilket straks giver anledning til at spørge, om EU vil kunne opfylde sin rolle som en global aktør. Det er særligt uheldigt, at Rådet i den årlige budgetprocedure har foretaget yderligere store nedskæringer på udenrigsbudgettet. Udenrigsudvalget besluttede derfor at genindsætte de foreløbige budgetforslag på adskillige punkter og dermed afsætte de oprindelige beløb.

Vi forhøjede Europa-Parlamentets prioriteringer på udenrigsområdet, idet vi anså det for nødvendigt at afsætte flere ressourcer til kandidatlandene og potentielle kandidatlande, at bruge mere på disse lande på den østlige side af vores europæiske naboskabspolitik og at yde større humanitær hjælp til Palæstina.

Budgetudvalget var ikke enigt i alle vores forslag, og vi stiller derfor disse forslag igen på vegne af Udenrigsudvalget. Af hensyn til en ansvarlig og konsekvent udenrigspolitik opfordrer vi Dem til at vedtage Udenrigsudvalgets forslag.

FORSÆDE: Antonios TRAKATELLIS
Næstformand

  Jürgen Schröder (PPE-DE), ordfører for udtalelsen fra Udviklingsudvalget. - (DE) Hr. formand! Lad mig først ønske vores kollega James Elles tillykke med hans strategiske overvejelser. Jeg nævner blot stikordene Kina og Indien. Det er en nyskabelse, som vi bør tage meget alvorligt.

I Udviklingsudvalget har vi opnået, at midlerne fra det foreløbige budgetforslag bliver sat ind igen, og at gennemsigtigheden i budgettet bliver bevaret. Det er også lykkedes os at udarbejde en betænkning, som allerede er i overensstemmelse med vores kollega Gay Mitchells betænkning om et instrument til finansiering af udviklingssamarbejdet. Alligevel har jeg stillet to ændringsforslag i plenum, som ikke blev vedtaget i Budgetudvalget.

Det drejer sig om ændringsforslag 250, som sigter mod et pilotprojekt for små og mellemstore virksomheder i udviklingslande. Jeg minder om, at vi netop i år har vedtaget en betænkning om små og mellemstore virksomheder i udviklingslande. Hvis vi vil bidrage til at opbygge en middelstand i udviklingslande, må vi styrke de små og mellemstore virksomheders rolle. Det ville virkelig være ærgerligt, hvis ikke vi understregede vores egen opfordring til at styrke de små og mellemstore virksomheder i udviklingslande med et pilotprojekt på dette område.

Det andet punkt er ændringsforslag 253. Det drejer sig om udveksling med andre parlamenter. Ændringsforslaget vedrører vores eget EP-budget og muligheden for at holde kontakt med andre parlamenter som det panafrikanske parlament eller det afghanske parlament. Europa-Parlamentet kan på denne måde virkelig øve en positiv indflydelse på demokratiseringsprocessen i verden. Derfor opfordrer jeg Dem indtrængende til også at stemme for dette ændringsforslag på torsdag!

  Ona Juknevičienė (ALDE), ordfører for udtalelsen fra Udvalget om Beskæftigelse og Sociale Anliggender. - (LT) Hr. formand! Budgettet er afgørende for gennemførelsen af projekter, som er vigtige og gavnlige for EU og dets borgere. Et af disse projekter er globaliseringsfonden på 500 millioner euro.

Jeg har foreslået, at midlerne overføres til reserven for det følgende års budget for Udvalget om Beskæftigelse og Sociale Anliggender. Det skal vi stemme om i december. Jeg vil imidlertid gerne endnu en gang henlede Deres opmærksomhed, og især Kommissionens opmærksomhed, på de regler, der er vedtaget for brugen af midlerne. Spørgsmålet er, om pengene rent faktisk vil nå ud til en individuel arbejdsløs. Pengene kan ikke tildeles uretmæssigt, som det ofte har været tilfældet med donorhjælp til virksomheder under restruktureringsprocessen.

Jeg forudser en betydelig risiko for misbrug af Kommissionens midler. Det er det, vi medlemmer af Økonomi- og Valutaudvalget har stemt imod. Vi kan ikke acceptere reglerne, med mindre de bliver ændret væsentligt. Jeg opfordrer Dem derfor til at stå fast og forlange, at Kommissionen garanterer gennemsigtig og effektiv anvendelse af midlerne.

  Jutta Haug (PSE), ordfører for udtalelsen fra Udvalget om Miljø, Folkesundhed og Fødevaresikkerhed. - (DE) Hr. formand, fru kommissær, mine damer og herrer! Vi står foran begyndelsen på det første budgetår under de finansielle overslag, der blev forhandlet på plads i april og vedtaget af os i maj. Den snævre finansielle ramme stiller os over for nogle problemer med at nå vores politiske mål.

Kommissionen var meget forsigtig med udarbejdelsen af budgetforslaget for 2007. Rådet skar som altid yderligere ned uden hensyn til kendsgerningerne. Miljøudvalget forsøgte at redde, hvad reddes kunne. Vi satte således tallene fra budgetforslaget ind igen og forhøjede ansvarsbevidst på nogle få poster.

Budgetudvalget overtog alle ændringsforslag fra Miljøudvalget. Det takker jeg mine kolleger i Bugetudvalget varmt for. Den samlede situation er dog ikke tilfredsstillende for os, især da vi i budgetåret 2007 står over for endnu uløste problemer med Life+ og sundhedshandlingsprogrammet.

Det eneste punkt, som giver os grund til at nære håb for fremtiden, fordi udviklingen og finansieringen er positiv, er agenturerne, ikke kun dem, som Miljøudvalget som fagudvalg er ansvarligt for, men alle. Samarbejdet med agenturerne er blevet stærkt forbedret i de sidste to år. Ved årets udgang får vi sågar personale- og personaleudviklingsplanerne. Min positive vurdering gælder alle agenturer.

Med de tre nye - ligestillingsinstituttet, menneskerettighedsagenturet og kemiagenturet - er der stadig vanskeligheder, og de er ikke kun af teknisk art, som kommissæren lige sagde. Vi mangler stadig retsgrundlaget for dem alle tre. Parlamentet venter stadig på at indlede forhandlinger med Rådet i henhold til artikel 47 i den interinstitutionelle aftale, forhandlingerne om, hvor pengene til de tre nye agenturer skal komme fra. Kære rådsformandskab, måske kunne De fremskynde proceduren på dette punkt!

  Neena Gill (PSE), ordfører for udtalelsen fra Udvalget om Industri, Forskning og Energi. - (EN) Hr. formand! Jeg vil gerne sige tre ting. For det første vil jeg gerne takke ordføreren for at forøge betalingsbevillingerne til højt prioriterede programmer i forbindelse med Lissabon-dagsordenen, som rammeprogrammet for konkurrenceevne og innovation og det syvende forskningsrammeprogram. Det er afgørende initiativer, som ikke bare giver arbejde til Europas værdifulde og højt kvalificerede videnskabsmænd, men også forbereder EU på at møde fremtidige udfordringer som global leder. Vi bør ikke se bort fra den væsentlige positive virkning, som de har på vores regioner og deres befolkning.

For det andet anbefaler jeg denne betænkning for den interesse, den giver udtryk for angående Galileo-programmet, der har været underfinansieret i udkastet til budget for 2007. Dette mønster-EU-program er en væsentlig teknologisk, økonomisk og politisk udfordring, og vi må virkelig være sikre på det. Jeg forstår ikke, hvorfor vi er parate til at skære ned på finansieringen på dette område. Det vil være flovt for EU, hvis dette projekt ikke kan gennemføres eller får fiasko på grund af mangel på finansiel støtte.

For det tredje, eftersom mange områder såsom dem, jeg lige har nævnt, trænger til forøgede bevillinger, forstår jeg ikke, at når Udvalget om Industri, Forskning og Energi anmoder om et mindre budget, hvorfor dette så ikke kommer fra sikkerheds- og rumforskningsprogrammet, hvor vi bør reducere betalingerne og ikke forøge dem.

For at gå over til mere generelle spørgsmål uden forbindelse til Udvalget om Industri, Forskning og Energi, støtter jeg under strukturfondene opfordringen i denne betænkning til en forøgelse af betalingerne. Det er et område, hvor almindelige borgere ser EU's politikker gøre en forskel for deres daglige liv. Min egen region, West Midlands, er et eksempel herpå. EU-midler har virket som en katalysator for igen at få sat skub i mulighederne og udviklingen af lokale samfund.

Angående udenrigsanliggender er Asien en af de største og mest folkerige regioner i verden. Der lever 60 % af verdens befolkning. Så jeg er forbløffet over, at Kommissionen har skåret ned på finansieringen. Sidste år blev pengene til tsunamikatastrofen taget fra andre asiatiske programmer uden nogen forøgelse, og i år har Kommissionen, fordi pengene til tsunamien er blevet formindsket, igen skåret ned på bevillingerne. Har Kommissionen glemt, at der er desperat brug for pengene til de asiatiske programmer, der blev ofret, og hvor EU er forpligtet til at leve op til milleniumudviklingsmålene? Jeg vil anmode Kommissionen om at retfærdiggøre dette.

Jeg glæder mig over opfordringen i betænkningen til gennemskuelighed i fordelingen af midler til oplysning og kommunikation. Vi trænger til fuld gennemskuelighed over hele linjen, så EU's skatteyderes penge, der anvendes til EU's politikker, kan spores helt og fuldt og offentliggøres på internettet. Så kan vi se nøjagtigt, hvor mange penge der er gået til hvem. Det gælder også for medlemmerne af Parlamentet og i særdeleshed for landbruget.

Endelig vil jeg gerne komplimentere begge ordførerne, hr. Elles og hr. Grech, for deres udmærkede betænkninger. Jeg takker dem for deres store arbejde.

  Bill Newton Dunn (ALDE), ordfører for udtalelsen fra Udvalget om det Indre Marked og Forbrugerbeskyttelse. - (EN) Hr. formand! Et minut til to punkter. Udvalget om det Indre Marked og Forbrugerbeskyttelse har simpelthen stemt for opretholdelsen af Kommissionens forslag til bevillinger til forbrugerbeskyttelse, ikke for de store nedskæringer, som Rådet havde foreslået. Så vi stemmer for status quo, som foreslået af Kommissionen.

For det andet vil jeg gerne nævne Parlamentets budget til kommunikation med vores borgere. Hvert år får medlemmer af den amerikanske Kongres lov til at sende fire aviser på fire sider til hver eneste af deres vælgere for at fortælle dem om deres strålende resultater. Jeg foreslår en ændring, der vil gøre det muligt for hver af os her at sende én avis på fire sider til hver af vores vælgere om året for at fortælle dem, hvad vi gør. Jeg håber, medlemmerne vil støtte dette ændringsforslag, der vil hjælpe med til at dæmme op for kommunikationsunderskuddet. Vi har få vælgere her i tilhørerlogen, men der er millioner derude, som ikke ved, hvad vi laver, og vi må kommunikere med dem.

  Anne E. Jensen (ALDE), ordfører for udtalelse fra Transport- og Turismeudvalget. - Hr. formand! Fru kommissær, fru formand for Rådet! I de finansielle perspektiver blev beløbet til de transeuropæiske net, de 30 prioriterede transportprojekter, skåret ned til en tredjedel af det beløb, som Kommissionen oprindeligt fandt nødvendigt. Vi har endnu ikke lovgrundlaget i orden for finansieringen, og vi ved i øvrigt ikke, hvordan det beskårne beløb skal fordeles i de kommende år. Derfor har vi valgt at lægge hele beløbet for 2007, næsten 800 millioner euro, i reserver til alt er afklaret. Vi kan jo ikke disponere over det første års budget uden at have en klar idé om, hvad der skal ske i de kommende år. Man bygger altså ikke en halv bro, det er et enten-eller.

For de tre agenturer for sikkerhed inden for søfart, luftfart og jernbane ønsker vi at få budgettet ført tilbage til Kommissionens tal. Det er nye agenturer under opbygning, som har behov for arbejdsro.

Sidst men ikke mindst vil jeg fremhæve pilotprojektet for sikre rastepladser langs de europæiske motorveje. Med skærpede regler for chaufførernes køre-hvile-tid er det vigtigt, at de europæiske chauffører får ordentlige og sikre forhold at hvile sig under.

  Marian Harkin (ALDE), ordfører for udtalelsen fra Regionaludviklingsudvalget. - (EN) Hr. formand! Jeg vil gerne sige "godt gjort" til ordføreren. Han har bestemt vist et fast greb om tingene. I alt må betalingerne i budgettet for 2007 nå 1,04 % af EU's bruttonationalprodukt, hvis vi skal give effektive programmer til vores borgere. Det er også afgørende, at vi anlægger en kvalitativ holdning, der kræver noget for pengene med de ressourcer, vi har. Nogle har sagt, at Rådet betaler. Det gør det faktisk ikke. Borgerne betaler. Vi har at gøre med skatteydernes penge. De har betroet deres penge til os, og de forventer med rette at se positive resultater inden for rammerne af konceptet om noget for pengene.

Som ordfører for Regionaludviklingsudvalget opfordrer jeg stærkt til, at bevillingerne i det foreløbige budgetforslag bliver tilbageført, og at man betragter samhørighed som et af de højest prioriterede områder af EU's politik.

Endelig opfordrer jeg Kommissionen til at bringe klarhed over retsgrundlaget for fredsprogrammet og gøre det muligt at bevillige ressourcer til Den Internationale Fond for Irland. Som irsk parlamentsmedlem er jeg glad for at have denne mulighed for at takke EU for den fortsatte støtte til fred og finansiering af Den Internationale Fond for Irland. Der er givet noget over 1 milliard euro til at fremme fredsskabelse, forståelse og tolerance. De har støttet samfund og vist tillid til almindelige mennesker i grænseegnene i Irland. De har spillet Deres rolle og fortjener ros herfor.

  Marc Tarabella (PSE), ordfører for udtalelsen fra Udvalget om Landbrug og Udvikling af Landdistrikter. - (FR) Hr. formand, hr. Elles, mine damer og herrer! Budgetudvalget har med få undtagelser accepteret samtlige ændringsforslag fra Udvalget om Landbrug og Udvikling af Landdistrikter.

For det første glæder det mig, at ændringsforslagene om genopførelse af bevillingerne i det foreløbige budgetforslag er blevet vedtaget. I endnu højere grad glæder jeg mig over vedtagelsen af de ændringsforslag, der vedrører forhøjelsen af støtten til de dårligst stillede i form af fødevarebistand, restitutioner for mælk, gratis uddeling af frugt og grøntsager, salgsfremmende foranstaltninger, uddeling af mælk til skolebørn og biavl. Vi havde gerne set, at der i højere grad var blevet taget højde for navnlig ammekopræmier, som er vitale i de dårligt stillede områder, støtte til energiafgrøder, pilotprojekter om energieffektivitet. Vi vil tillade os at stille lignende ændringsforslag igen på plenarmødet.

Overordnet set mener vi, at Budgetudvalget har været mere opmærksomt på vores ændringsforslag, end vi havde turdet håbe, og vi vil gerne takke Dem, hr. formand, hr. Elles, mine damer og herrer, for den konstruktive ånd, der har præget Deres valg.

  Rosa Miguélez Ramos (PSE), ordfører for udtalelse fra Fiskeriudvalget. - (ES) Hr. formand! Vores udvalg har nogle bemærkninger til de nedskæringer, som Rådet er kommet med i forbindelse med Kommissionens forslag.

Den vigtigste af disse nedskæringer er de 10 millioner euro fra reserven i forbindelse med internationale aftaler, der fjernes - forsvinder - såvel for forpligtelserne som for betalingerne. Fiskeriudvalget mener, at det kan skabe problemer i forbindelse med EU's juridiske forpligtelser på området, og derfor anmoder vi om, at de oprindelige beløb fastholdes.

Rådets andre nedskæringer vedrører Den Europæiske Fiskerifonds betalinger: 23 millioner euro til konvergensregionerne og 7 millioner euro til dem, der ikke er omfattet af denne kategori. Fiskeriudvalget mener, at det, såfremt disse nedskæringer gennemføres, bliver umuligt at betale forskuddet på 7 %, som er fastsat i fondens egen forordning.

Den generelle bevilling til fiskeriet er så beskeden, mine damer og herrer, at vi synes, at disse nedskæringer er uacceptable. Ud over at være vilkårlige og ubegrundede sender de et meget negativt signal på et kritisk tidspunkt for sektoren, hvorfor vi fra Fiskeriudvalgets side anmoder om, at de tal, som Kommissionen foreslog i det foreløbige budgetforslag, fastholdes.

  Helga Trüpel (Verts/ALE), ordfører for udtalelsen fra Kultur- og Uddannelsesudvalget. - (DE) Hr. formand, mine damer og herrer! Jeg er i princippet enig i modellen value for money, for det handler om effektivitet og sparsommelighed i omgangen med pengene. På den anden side - og det er her, vi har forskellige målsætninger - handler det imidlertid også om at have penge til Europa, fordi vi vil begejstre folk og fremme det europæiske projekt. Uden en rimelig finansiering vil det ikke lykkes for os.

Jeg minder om forhandlingerne i morges om kulturprogrammet og Europas kulturpolitik og tænker på de forhandlinger, som vi skal føre i aften om livslang læring, de kommende års ungdomspolitik samt "Europa for borgerne". Det blev beklaget i morges, og det vil blive beklaget i aften igen, at vi ikke bruger nok penge på dette område, som virkelig når ud til folk, til Europas borgere, og bringer dem i kontakt med Europa.

Vi har sammen det store acceptproblem, hvordan vi gør borgerne begejstrede for Europa. Derfor bør vi ikke spare netop på disse programmer, men i stedet investere mere i den europæiske fremtid. Derfor har Kultur- og Uddannelsesudvalget meget konsekvent afvist Rådets nedskæringer på disse programmer.

  Gérard Deprez (ALDE), ordfører for udtalelsen fra Udvalget om Borgernes Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender. - (FR) Hr. formand, fru Wideroos, fru Grybauskaitė, mine damer og herrer! På vegne af Udvalget om Borgernes Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender vil jeg allerførst gerne sende en velfortjent tak til hovedordføreren, vores kollega og ven, hr. Elles, og Budgetudvalget i sin helhed for den måde, hvorpå de har taget højde for Udvalget om Borgernes Rettigheder og Retlige og Indre Anliggenders prioriteringer.

Blandt disse prioriteringer er der to, der åbenlyst fortjener en helt særlig indsats på budgetfronten. Den første prioritering vedrører en bedre kontrol ved Unionens ydre grænser, som for øjeblikket udsættes for et voldsomt, permanent migrationspres, navnlig på sydsiden. Det kan man se i fjernsynet og læse i aviserne hver dag. Dette kræver en styrkelse af de operationelle midler til FRONTEX-agenturet, som vi har oprettet til dette formål. Agenturets midler er heldigvis blevet styrket, navnlig takket være hovedordføreren og vores spanske kolleger, som har hjulpet os med at råde bod på - jeg ved ikke, fru Wideroos, om jeg skal bruge ordet dumhed eller inkonsekvens, men jeg vælger dumhed - Rådets dumhed, da det skar ned i FRONTEX-agenturets midler på trods af de aktuelle omstændigheder.

Vi har endnu en prioritering, og også den er anerkendt af hele Parlamentet og støttes entusiastisk af de europæiske borgere, hvis man skal tro alle de til rådighed stående opinionsundersøgelser. Denne prioritering vedrører styrkelsen af midlerne til kampen mod terrorismen og den organiserede kriminalitet, der, som De ved, lader hånt om Unionens indre grænser. Også her har Budgetudvalget hørt vores budskab, især med styrkelsen af ressourcerne til Eurojust. Også disse var blevet reduceret i Rådets budgetforslag. Og her kan De selv få lov til at vælge et adjektiv, som kendetegner denne situation, fru Wideroos.

Jeg skal ikke lægge skjul på, at Rådet, for så vidt angår området med frihed, sikkerhed og retfærdighed, hverken er på højde med udfordringerne eller borgernes forventninger, og Parlamentet kan rose sig af med sin stemme at dæmme op for den inkonsekvens, der præger holdningen i Rådet, hvis medlemmer er henrykte over at komme med besværgende erklæringer, men rynker på næsen, når det gælder om at handle sammen for at tage fat på de alvorlige fælles problemer. Det er en forfærdelig skam!

  Carlos Carnero González (PSE), ordfører for udtalelse fra Udvalget om Konstitutionelle Anliggender. - (ES) Hr. formand! Man plejer at sige, at viden ikke fylder noget, men i dette tilfælde synes jeg imidlertid, at forhandlingen og overvejelserne om Europas fremtid bør få en plads på budgettet.

Da vi mødtes med hovedordføreren i juli, sagde jeg på vegne af Udvalget om Konstitutionelle Anliggender til ham, at det måske kunne se ud til at være det mindst vigtige i denne forhandling, men i virkeligheden forholder det sig ikke sådan.

Vi drøfter netop, hvordan vi ønsker, at fremtiden for Europa skal se ud, og for føre vores drømme ud i livet er der brug for penge og midler, især for at informere borgerne, styrke de institutioner, der har ansvaret for forbindelserne mellem civilsamfundet og de europæiske institutioner og fremme debatten.

Kan vi opnå det med det budget, vi har?

Udvalget om Konstitutionelle Anliggenders ændringsforslag er til dels blevet accepteret af Budgetudvalget. På denne måde vil vi være i stand til at fremme en drøftelse af disse overvejelser og endda opnå, at borgerne forstår i det mindste en lille del af den forhandling, vi holder her, og ved, hvad EU's budget er.

  Piia-Noora Kauppi (PPE-DE), ordfører for udtalelsen fra Udvalget om Kvinders Rettigheder og Ligestilling. - (EN) Hr. formand! Jeg vil gerne takke mine kolleger, hr. Elles og hr. Grech, der har gjort et betydeligt arbejde på EU's budget for 2007.

Skønt jeg generelt støtter vores ordføreres holdning, må vi i sidste instans garantere tilstrækkelige midler til den fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik, og vi må finde en løsning på finansieringen af agenturerne. Men de igangværende forhandlinger kan kun baseres på gensidig forståelse af, at alle parter står fast ved deres tidligere forpligtelser. Jeg henvender i særdeleshed dette til Rådet, der gentagne gange har foreslået omfattende beskæringer i budgettet på områder, der er af stor betydning for Europa-Parlamentet.

På vegne af Udvalget om Kvinders Rettigheder og Ligestilling vil jeg gerne rejse et par punkter, som desværre må rejses hvert år. Princippet om integration af kønsaspektet er indeholdt i Amsterdam-traktaten, der kræver et kønsligt ligestillingsperspektiv, som ikke alene skal anvendes på foranstaltninger, der specielt er beregnet til at fremme lige muligheder, men også inkorporeres i alle politikker på alle niveauer af budgetproceduren ved hjælp af budgetlægning, der tager hensyn til køn. Siden 2003, da Parlamentet vedtog en beslutning om budgetlægning, der tager hensyn til køn - dvs. at opbygge de offentlige budgetter ud fra et kønsligt perspektiv - har man taget hensyn til, at de offentlige budgetter, herunder EU's budget, ikke er kønsligt neutrale og har forskellig virkning for kvinder og mænd.

En tilgang, der bygger på budgetlægning, som tager hensyn til køn, bør anvendes for at vurdere og omstrukturere alle relevante budgetprogrammer, foranstaltninger og politikker, såvel som til at fastlægge, i hvilken udstrækning der bevilliges ressourcer til metoder, der respekterer eller ikke respekterer ligestilling mellem kønnene og i sidste instans når kønslig neutralitet, hvor der tages samme hensyn uanset køn.

Da den finske social- og sundhedsminister Tuula Haatainen talte til vores udvalg i begyndelsen af oktober, understregede hun integration af ligestillingspolitikker ved budgetplanlægningen og fremhævede det finske eksempel på at søge at sikre, at alle elementer, ikke kun på det nationale, men også på EU's budget, tager hensyn til politikker vedrørende kønslig ligestilling. Jeg håber bestemt, at det finske formandskab vil få succes hermed.

  Alexandra Dobolyi (PSE), ordfører for udtalelsen fra Udvalget for Andragender. - (HU) Hr. formand! Jeg vil gerne på vegne af Udvalget for Andragender tale om budgettet for Den Europæiske Ombudsmand. Vi taler ofte om at bringe Europa tættere på borgerne, om at hjælpe borgerne med at få en bedre forståelse af, hvad EU egentlig er.

Den Europæiske Ombudsmands embede er en lille institution, som udfører et betragteligt arbejde på dette område. Derfor er det meget vigtigt, at ombudsmanden har tilstrækkelige budgetmidler til rådighed, så han kan udføre sine pligter positivt og effektivt. I april i år talte vi meget positivt om Den Europæiske Ombudsmand under dechargeproceduren. Jeg vil gerne minde om, at vi talte om dette embede som en model (for andre institutioner, med klart definerede kompetencer) og et dygtigt forvaltet budget.

Den Europæiske Ombudsmand sparer på oversættelsesudgifterne og ønsker ikke nye anskaffelser, og det er netop grunden til, at jeg på vegne af mit udvalg anmoder om, at vi for at tage højde for den kommende udvidelse støtter en moderat stigning i det budget, Den Europæiske Ombudsmand har bedt om, samtidig med at vi understreger behovet for budgetdisciplin og for et højt serviceniveau over for borgerne.

  Ville Itälä, for PPE-DE-Gruppen. - (FI) Hr. formand! Jeg vil gerne takke hr. Grech, ordføreren for Parlamentets budget. Det har været en fornøjelse af arbejde sammen med ham og nå frem til fælles kompromiser i min rolle som skyggeordfører. Jeg ønsker ham tillykke med det fremragende slutresultat, vi har opnået. Frem for alt skal vi huske de principper, som budgettet er udarbejdet på. For det første skal vi være præcise om, hvordan vi vil bruge skatteydernes penge. Et andet princip er, at vi bruger penge på det, der er nødvendigt. Vi skal ikke gøre alle mulige rare og interessante ting, men det, der virkelig er nødvendigt.

Princippet om en stigning på 20 % er håbløst forældet. Det fører nogle gange til vanvid som f.eks. forslaget om internettv. Idéen bag internettv er, at Parlamentet skal have sin egen tv-kanal. Det er svært at begrunde udgifterne til dette over for skatteyderne. Jeg kan som et eksempel nævne den tale, som den finske finansminister holdt i Bruxelles i starten af den finske formandsperiode. Talen blev udsendt via internettv til alle i Europa, men i hele Europa var der kun 14 interesserede seere, og halvdelen af dem var ministerens egne rådgivere. Hvis vi foretager en investering på mange millioner til glæde for bare en håndfuld mennesker, så er pengene helt sikkert brugt forkert. Det ville være mere omkostningseffektivt f.eks. at bruge pengene på at hente journalister fra små lokale og regionale aviser hertil, så de kunne skrive artikler om Parlamentet og det, der sker her. Folk læser denne type aviser omhyggeligt, men de vil ikke følge disse udsendelser på internettv.

Alle udgiftsområder skal vurderes og overvåges omhyggeligt, og det gælder især bygningspolitikken. Det glæder mig, at vi har nået en fælles opfattelse, for bygningen i Strasbourg blev en skandale, og vi har ikke brug for den slags offentlig omtale. Vi skal derfor være meget mere omhyggelige med, hvordan vi bruger penge.

  Catherine Guy-Quint, for PSE-Gruppen. - (FR) Hr. formand, fru Wideroos, fru Grybauskaitė, mine damer og herrer! Jeg vil allerførst gerne have lov til at takke vores to ordførere, hr. Elles og hr. Grech, som gennem det arbejde, de har udført, og den ihærdighed, de har udvist, har været i stand til at lede vores arbejde med denne førstebehandling af budgettet på rette vej.

Dette budget, som er det første i programmeringsperioden 2007-2013, er yderst beskedent. Det udgør kun 1,04 % af BNP. Yderst beskedent og sandsynligvis utilstrækkeligt i lyset af de udfordringer, EU står over for - energikrise, tillidskrise, internationale konflikter, tiltagende fattigdom og usikkerhed - mens europæerne hele tiden giver udtryk for, at de har flere og flere forventninger til EU. Denne snævre ramme tvinger os til stor beskedenhed. Dette 2007-budget er således mere præget af en kvantitativ og kvalitativ tilgang end af en rent kvantitativ tilgang.

Dette budget har endvidere tvunget os til at vedtage en vag strategi. Ikke blot er retsgrundlagene for de nye politikker ikke klar, men vi er heller ikke klar til at forsvare og føre alle de politikker, vores borgere efterlyser. Vi vil være ambitiøse, som borgerne forventer, men vi skal også være realistiske, for vi ved ikke, om vi kan få gennemført disse politikker. For De Europæiske Socialdemokraters Gruppe skulle FBF som et minimum genetableres for alle de politikker, vi lægger vægt på, og især for Lissabon-målene og Göteborg-politikkerne, men også for beskæftigelsen, solidariteten, miljøet og udviklingen af landdistrikter.

2007 skulle være året for kommunikationspolitisk fornyelse, da borgerne hidtil har været fuldstændig glemt. Jeg er endvidere på det udenrigspolitiske område for en velafbalanceret forvaltning, navnlig med hensyn til Unionens grænser, for vi kan ikke stille os tilfreds med en ensidig, sikkerhedsbaseret tilgang. Jeg vil gerne have lov til at understrege to vigtige punkter. For det første den rolle, som samfinansieringen med Den Europæiske Investeringsbank under Unionens budget spiller for relanceringen af Lissabon- og Göteborg-strategierne, og dernæst den rolle, som pilotprojekterne og de indledende aktioner spiller, som altid har fremmet udklækningen af nye idéer, og som bør gennemføres.

I virkeligheden er jeg mest bekymret over budgettets gennemførelse. Ordføreren har valgt en kvalitativ udgiftsanvendelse, hvilket igen er det samme som at forsvare den traditionelle finansiering af vores prioriteringer, men hvilket også er en appel til Kommissionen om fuldt ud at respektere Europa-Parlamentets politiske valg. Når Parlamentet kan tillade sig at kritisere den måde, de øvrige institutioner forvalter politikkerne på, er det fordi, traktaten, de interinstitutionelle aftaler og praksis bemyndiger det hertil. Parlamentet er en af budgetmyndighedens to parter, og vi vil ikke fratages vores magt, fordi vi afgiver al vores indflydelse vedrørende den måde, hvorpå vores stemmer gøres gældende. Men er det retfærdigt, at vi i denne magts navn gør det endnu mere vanskeligt for de selvsamme institutioner at udøve deres fortrinsrettigheder? Nej. Det ville være farligt og kontraproduktivt at ville gribe for meget ind i den administrative praksis. Og jeg skal sige til Rådet, at Kommissionen ikke kunne gøre det bedre, selv om vi på samme tid accepterede at fastfryse rekrutteringen i institutionen. Vores handlefrihed er imidlertid meget begrænset, hvis alle vores prioriteringer - som vi har grund til at frygte i lyset af den sidste foreslåede post - tilpasses efter Kommissionens mangelfulde gennemførelse.

Endelig skal jeg slutte af med at sige, hr. formand, at Rådet skal huske, at det ikke kan gennemtvinge sit synspunkt, for vi skal sammen overholde det europæiske politiske projekts prioriteringer, og hvis vi skærer for meget i budgettet, vil vi ikke længere være i stand til at gennemføre nogen af disse politikker, som de europæiske borgere forventer så meget af.

  Anne E. Jensen, for ALDE-Gruppen. - Hr. formand! Det budget, vi fremlægger i dag, er et ansvarligt og fornuftigt budget. Vi har ikke accepteret Rådets grønthøsterbesparelser på de administrative udgifter, men vi har på den anden side lagt 50 millioner euro fra Kommissionens administrative budget i reserve med krav om bedre forklaring af udviklingen i dele af udgifterne. Vi skal ikke tage hovedet under armen, når vi fastlægger budgettet, men gå ned i detaljen og sikre, at der er præcist de midler til rådighed, som er nødvendige.

I den forbindelse vil jeg takke vores ordfører James Ellis for den tilgang, han har valgt i dette års arbejde med budgettet. Jeg tænker på den såkaldte "value for money"- tankegang, hvor der følges op på kritik fra Revisionsretten, cost-benefit-studier og andre rapporter. Særligt vil jeg fremhæve cost-benefit-studierne som en god nyskabelse, hvor vi har fået skabt et langt bedre overblik over f.eks. udviklingen i Kommissionens informations- og kommunikationspolitik og udviklingen i den fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik.

Særligt for den liberale gruppe vil jeg fremhæve behovene for tilstrækkelige midler til rets- og asylpolitikken og til udenrigspolitikken. Der er en skærende kontrast imellem de smukke ord, som EU's statsledere melder ud i skåltaler, og så i de midler, deres finansministre vil stille til rådighed. Samtidig med at statslederne fremhæver, at EU skal stå sammen i flygtningepolitikken og styrke det fælles grænseagentur, Frontex, sidder finansministrene og skærer bevillingerne til agenturet ned. Det hænger jo ikke sammen! Og jeg er glad for, at vi har skullet skabe enighed om at rette op på det her.

I forbindelse med de finansielle perspektiver blev EU's udenrigspolitik ganske givet dårligt behandlet. Den klare ansvarlighed i det budget, som vi fremlægger i dag, viser sig imidlertid ved, at Parlamentet ikke har søgt at udfordre den interinstitutionelle aftale. Vi har etableret et budget inden for rammerne af aftalen. Men det udenrigspolitiske område er et område, der vil kræve tæt opmærksomhed i de kommende år. Specielt over for de nære naboer i Central- og Østeuropa synes jeg, at vi i EU har en forpligtelse til at fremme en bedre økonomisk udvikling og et perspektiv i retning af at se den demokratiske udvikling som et håb og som noget positivt. Pengene skal anvendes godt, og derfor forlanger vi, at Kommissionen sørger for at indarbejde Revisionsrettens kritik af støtten til Rusland i de nye programmer.

Med hensyn til Parlamentets og andre institutioners budget har min gruppe fulgt linjen fra vores ordfører, Louis Grech, som jeg også gerne vil takke for et godt og seriøst stykke arbejde. Det betyder, at budgettet ligger noget under niveauet oprindeligt udmeldt fra institutionerne, men efter grundig gennemgang af hver enkelt institution, er der taget stilling til de reelle behov og dermed skabt en passende margen. Vi har haft en del diskussioner om, hvorvidt Parlamentet har behov for 20 % af de samlede administrative udgifter, og vi er landet på et tal i underkanten. Min gruppe bakker op om de senere års politik med, at Parlamentet køber de bygninger, som vi beboer, men vi skal sikre et mere klart overblik over behovene for midler til bygninger i de kommende år.

  Helga Trüpel, for Verts/ALE-Gruppen. - (DE) Hr. formand, mine damer og herrer! Budgetdebatterne i Europa-Parlamentet har ikke lige ry for at være sexede. Alligevel er de meget vigtige, fordi vi - også i budgettet for 2007 - fastsætter de centrale punkter i vores arbejde for de kommende år.

Som De ved, har Gruppen De Grønne i Europa-Parlamentet ikke stemt for de finansielle overslag for 2007-2013, fordi vi mener, at denne finansielle planlægning løser for få problemer. Sådan ser vi også på budgettet for 2007, og vi spørger os selv, om vi med dette budget virkelig gør det, der må gøres.

Vi er f.eks. ikke enige i vores landbrugspolitik og i, at der stadig bliver brugt for mange penge på eksportsubstitutioner på landbrugsområdet. Vores dybfrosne kyllinger koster på det afrikanske marked kun det halve af, hvad de kyllinger koster, som afrikanerne selv producerer. Og bagefter klager vi over, at vi har for mange flygtninge fra Afrika. Med denne landbrugspolitik bidrager vi selv til disse problemer.

Eller vi kan tage fiskeripolitikken. Vores fangstkvoter er stadig for store, og vi truer vores fiskebestande. Også denne politik bør EU ændre.

Eller vi kan tage tobakspolitikken. Vi støtter fortsat tobaksavlerne. Samtidig forbyder vi tobaksreklame. Det forekommer mig heller ikke at være sammenhængende eller at være en klog europæisk politik.

I betragtning af den globaliseringsblues, som vi har i mange europæiske lande - tænk på folkeafstemningen i Frankrig - burde vi føre en mere retfærdig globaliseringspolitik. Vi burde virkelig gå endnu klarere ind for fair trade og være mere seriøse med at holde de løfter, som vi har afgivet med millenniumsudviklingsmålene. Her halter vi bagefter på verdensplan med finansieringen af fattigdomsbekæmpelsen.

Men Europa burde også gøre mere for en fremtidsorienteret energipolitik. Vi burde investere mere i forskning inden for vedvarende energiformer. Det ville gøre os mere uafhængige af hr. Putin og give os mulighed for at kritisere hans autokratiske regime mere markant.

Hvad skal vi så gøre i stedet? Vi må investere mere i uddannelse, forskning, kultur, medier og i kulturindustrien som en vigtig søjle i Lissabon-strategien. På den måde ville vi også kunne udvikle Lissabon-strategien mere præcist og fremtidsorienteret. Vi har brug for mere fælles politisk ånd i Europa. Kun på den måde kan vi udvikle en ansvarlig fælles udenrigspolitik, som er forebyggende, som er civiliserende, som styrker civilsamfundet i naboskabspolitikken, men som også er intervenerende, når det skal være. Men det bruger vi for få penge på. Jeg ville ønske, at value for money var vores målestok, men good money for Europe skal være vores anden retningspil. Hvis vi kun bruger 1 % af bruttonationalindkomsten på Europa, stiller vi ikke nok penge til rådighed for vigtig og rigtig europæisk politik.

  Esko Seppänen, for GUE/NGL-Gruppen. - (FI) Hr. formand, fru kommissær, jeg var lige ved at sige fru minister, men det vil jeg ikke gøre. Behandlingen indeholder en slags virtuel version af EU's budget. Efter Rådets behandling lå betalingsbevillingerne på 1 % af medlemsstaternes samlede BNP. Det forhøjede Parlamentet under sin førstebehandling til 1,04 %. Det sker ved at forhøje bevillingerne til budgetforslaget, som kunne kaldes virtuelt, fordi Parlamentet ikke plejer at holde fast i sine forhøjelser til det sidste.

Det er som regel Rådet, der bliver vinder i forhandlingerne. Parlamentets troværdighed vil lide skade, hvis det sker igen. Vores gruppe forlanger, at Parlamentet holder fast i sine prioriteringer.

Ordføreren James Elles har været innovativ og set efter bevillinger, hvor Kommissionen ikke har anvendt budgetkravene fra tidligere år. Vi støtter hans model, hvor nogle midler sættes til side som reserver, der først bliver frigivet, når der foreligger korrekt dokumentation.

Vores gruppe støtter de nye medlemsstaters ret til at søge stillinger i Kommissionen til deres egne borgere. Vi kan derfor ikke støtte de nedskæringer i Kommissionens personale, som Rådet har foreslået.

Offentlige myndigheder, herunder EU, kan fungere som katalysator i forskellige økonomiske processer. På den anden side kan de samme penge også bruges på administrative projekter ledet af eurokrater, som ødelægger folks tillid til EU. Et eksempel på dette har været Prince-programmet. Et andet vil blive 3DGenome-projektet, plan D. Der er risiko for, at Parlamentets egen internettv-kanal vil blive endnu et eksempel. Vores gruppe støtter ikke, at bevillinger til Kommissionen og Parlamentet anvendes til at producere EU-propaganda, og vi ønsker ikke, at EU militariseres ved at bruge penge på den fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik.

  Wojciech Roszkowski, for UEN-Gruppen. - (PL) Hr. formand! På vegne af Gruppen Union for Nationernes Europa vil jeg gerne ønske begge ordførerne tillykke og takke dem for deres store arbejde. I år står vi over for en ret ejendommelig situation. Det magre kommissionsbudget blev kun beskåret lidt af Rådet, mens Parlamentets Budgetudvalg foreslår en forhøjelse af udgifter og økonomiske forpligtelser ud over de grænser, som Kommissionen har foreslået. Denne holdning må naturligvis støttes, for EU kan ikke leve op til de udfordringer, det står over for, uden et større budget. Jeg tænker på den kommende udvidelse og voksende konkurrence på verdensplan.

Vi kan kun håbe, at der bliver fundet et rimeligt kompromis i november, og at EU's budget vil ende med at være tættere på Parlamentets forslag end på Rådet. Eftersom Rådet gerne vil skære i udgifterne, som det plejer, var det helt rigtigt, at hr. Elles foreslog en value for money-model. Denne metode betyder, at der skal arbejdes mere effektivt for at nå vores mål. Når man betænker, at budgettet for 2007 er det første budget under den nye finansielle ramme, må man håbe, at det vil varsle godt for de følgende år.

Jeg vil gerne benytte lejligheden til at gentage min appel til alle, som interesserer sig for menneskerettigheder, om at støtte de ændringsforslag, som UEN-Gruppen har stillet, og hvor vi opfordrer til at standse den finansielle støtte til programmer, som fremmer tvungen abort i tredjelande. Jeg vil gerne understrege, at det drejer sig om tvungen abort, ikke abort som sådan.

Hvis man afviser disse ændringsforslag, er det ensbetydende med at støtte metoder, som krænker grundlæggende menneskerettigheder. Det vil afsløre hykleriet hos alle dem, som konstant taler for menneskerettigheder og samtidig træder dem under fode.

  Dariusz Maciej Grabowski, for IND/DEM-Gruppen. - (PL) Hr. formand! Jeg må indlede med at takke ordførerne. Ikke desto mindre er budgettet for 2007 et dårligt budget. De fleste medlemmer ved det, men det er kun et lille mindretal, der tør sige det åbent. Det er et dårligt budget, fordi det ikke behandler - endsige løser - nogen af EU's store problemer. Det er bl.a. den træge økonomi og de voksende forskelle i udviklingsniveauet mellem de gamle og nye medlemsstater. Budgettet for 2007 er også dårligt, fordi det ikke giver et svar på de nye udfordringer, som samfundet og medlemsstaternes økonomier står over for. Der er destabiliseringen af markedet for råstoffer og især den bratte stigning i prisen på energi. Der er også det vigtige spørgsmål om økonomisk migration fra de nye medlemsstater til lande i det gamle EU og de deraf følgende hastige stigninger i sociale og økonomiske udgifter i de fattige lande.

Hvis de ændringsforslag, som Gruppen for Selvstændighed og Demokrati havde stillet, var blevet vedtaget, kunne budgettet for 2007 have været brugt til at indføre en ny finansieringsmodel for landbrugssektoren. I betragtning af den store modstand, som disse ændringsforslag mødte på møderne i Udvalget om Landbrug og Udvikling af Landdistrikter og Budgetudvalget, forventer vi, at de vil blive forkastet af Parlamentet. Det er gave til landbrugsindustriens og de store jordejeres magt. Det afslører også, hvor Parlamentet sande troskab ligger, eftersom Parlamentet er villig til at forsvare et rigt mindretals rettigheder over for det store flertal af landmændene, som er fattige. Det skal understreges, at de sparede midler kunne bruges til at støtte iværksættere, forskning og udvikling og investeringer i infrastruktur. Budgettet for 2007 forhøjer udgifterne til forvaltning og skaber nye kontorer og agenturer. Vi er stærkt imod alt dette.

IND/DEM-Gruppen vil derfor stemme imod budgettet for 2007, og vi har tillid til, at andre medlemmer af Parlamentet vil gøre det samme.

  Sergej Kozlík (NI). - (SK) Hr. formand! På forpligtelsessiden er det forslag til EU's budget, som Rådet har fremsendt, helt i overensstemmelse med parametrene i de vedtagne finansielle overslag for 2007-2013. Bevillingerne til konkurrenceevne og samhørighed er øget markant både inden for vækst og beskæftigelse og inden for frihed, sikkerhed, retfærdighed, civilsamfundet og EU's rolle som global aktør.

I overensstemmelse med de finansielle overslag er udgifterne til direkte støtte inden for landbruget mindsket. Til gengæld er udgifterne til udvikling af landdistrikter øget.

Desværre er den positive tendens med hensyn til betalinger i høj grad forsvundet som følge af Rådets bestræbelser på at reducere de samlede midler markant. Rådets forbehold med hensyn til modtagernes evne til at nedbringe budgetterede udgifter har haft nogle negative implikationer. Eftersom Rådet sidder med nøglen til en vellykket anvendelse af midlerne, opfatter jeg dette som Rådets forbehold over for sig selv. Parlamentets overbevisning om, at de midler, der er til rådighed, vil blive brugt godt og effekt, overgår imidlertid Rådets forventninger. Derfor vil jeg stemme for de ændringsforslag, som bringer betalingsparametrene mere i tråd med de langsigtede finansielle overslag.

  Janusz Lewandowski (PPE-DE). - (PL) Hr. formand! I denne afgørende fase af arbejdet med budgettet for 2007 forekommer det mig, at Europa-Parlamentet i højere grad end Rådet tager hensyn til de prioriteringer, tal og principper, der findes i den interinstitutionelle aftale for de flerårige finansielle overslag for 2007-2013. Som folk, der er valgt af folket, har vi en god forståelse for bekymringen i medlemsstaterne. Der er bekymring for, at den nye generation af flerårige programmer måske ikke vil begynde til tiden. Det vil være et af de vigtigste kriterier, som året 2007 vil blive vurderet på. Vi har også et fælles ønske om en ny finansforordning, og vi lægger derfor pres på det finske formandskab for at sikre, at vi kan arbejde på grundlag af den nye finansforordning i 2007.

Den ofte citerede bemærkning om, at vi forsøger at rationalisere budgettet, vil blive mere end bare ord i dette år. Hr. Elles, vores ordfører, har foreslået en meget konsekvent holdning og fået Parlamentets støtte til den. Det betyder, at der gives stærk finansiel støtte til de prioriterede udgiftsområder, mens der anvendes en 30 %-reserve på udgiftsområder, som det ikke er sandsynligt vil blive udnyttet fuldt ud. Vi bør alle synge efter samme nodeblad i denne sag. Der er imidlertid helt sikkert forskellige opfattelser, når det gælder spørgsmålet om stillinger og lønninger i forvaltningen. Vi mener, at EU's nye funktioner kræver motivation, et stabilt forvaltningspersonale og rekruttering fra de nye medlemsstater. Der vil helt sikkert være uenighed blandt os om dette spørgsmål under forligsproceduren i november.

Personligt er jeg ikke helt tilfreds med det geografiske fokus, for vores vigtigste forpligtelse er over for det europæiske kontinent. Jo større EU er, jo større er dets ansvar for Europa. Det bør afspejles i det geografiske fokus, der anvendes ved fordelingen af midlerne. Ikke desto mindre bibeholdes marginerne, og fleksibilitetsinstrumentet anvendes ikke. Det skulle også være muligt at nå frem til et kompromis i år, og vores argument bør være styrken i torsdagens afstemningsresultat i Europa-Parlamentet.

  Giovanni Pittella (PSE). - (IT) Hr. formand, mine damer og herrer! Jeg vil gerne takke ordførerne, hr. Elles og hr. Grech, og byde kommissæren og alle parlamentsmedlemmerne velkommen. Jeg har kun to meget korte bemærkninger.

Den første drejer sig om det, som fru Guy-Quint sagde. De, der ønskede et bevis for utilstrækkeligheden af de finansielle overslag for 2007-2013, har nu fået det. Det første budget i den nye finansieringsramme viser klart, at der ikke er tilstrækkelig dækning. Ordføreren har gjort alle mulige krumspring - hvoraf nogle med rette er blevet korrigeret af de politiske grupper - men har ikke kunnet gøre noget ved de store begrænsninger i den flerårige finansieringsramme.

Efter dette første bevis burde det være klart - også for dem, der mener, at det er tilstrækkeligt at sætte 1 % af bruttonationalindkomsten af til fællesskabsbudgettet - at det tværtimod er nødvendigt med et holdningsskifte og en midtvejsevaluering. Derfor vil jeg opfordre Parlamentet til forberede sig på denne udfordring allerede nu.

Min anden bemærkning er yderst kort. Det var rigtigt af hr. Elles at foreslå en kontrol af udgifterne, hvilket vi støtter og bakker op omkring. Det er korrekt, at der skal være den størst mulige gennemsigtighed, men vi må heller ikke underminere EU's grundlæggende politikker.

  Kyösti Virrankoski (ALDE). - (FI) Hr. formand, fru kommissær! Først vil jeg gerne takke hovedordføreren for budgettet, hr. Elles, for hans udmærkede indledende arbejde. Han har udvist et indgående kendskab til EU's arbejde og til administrationen af dets midler. Han har haft en velbegrundet og nøgtern tilgang. Samtidig vil jeg takke hr. Grech for hans udmærkede og ansvarlige arbejde samt hr. Lewandowski for hans dygtige ledelse af Budgetudvalget.

Budgettet for 2007 er det første, der skal udarbejdes inden for rammerne af de nye finansielle overslag. Det er også en første kilde til finansiering af nye programmer og en afsluttende kilde til gamle forpligtelser. Budgetforslaget er beskedent. Det ligger inden for rammerne af de finansielle overslag, og anvendelsen af fleksibilitetsinstrumentet nævnes ikke engang. Der er ikke desto mindre klare prioriteter. Efter min mening er det helt rigtigt, at bevillingerne til uddannelse, forskning og udvikling er øget. Vi skal opbygge mere end blot en bunke papir omkring Lissabon-strategien. Derfor skal vi fortsat gøre det lettere for foretagsomheden at blomstre, hvilket vil skabe konkurrence under konkurrenceevne- og innovationsprogrammet og fremme innovationen. Alt dette har været blandt vores gruppes mål.

Den nordlige dimension og samarbejdet i Østersøområdet har været på dagsordenen i lang tid, og man har fundet det vigtigt at udvikle dem. Min gruppe har stillet to ændringsforslag, ændringsforslag 492 og 493, hvori der er en tilføjelse til begrundelsen for budgetposterne vedrørende tværeuropæiske vej- og gasnet, ifølge hvilke midlerne også kan anvendes til finansiering af projekter, der gennemfører de omtalte strategier. Jeg håber, at der er opbakning til disse ændringsforslag.

  Gérard Onesta (Verts/ALE). - (FR) Hr. formand! Jeg skal koncentrere mit indlæg om Europa-Parlamentets budget. Grech-betænkningen indeholder de endegyldige ord om Europa-Parlamentets budget, og jeg vil gerne have lov til at sende en varm tak til hr. Grech for kvaliteten af hans arbejde og især for det dialogklima, han har været i stand til at skabe. I et år - og det er meget lang tid, et år - skal han håndtere alle frigørelser og reserver, og jeg må sige, at vi har en åben, kohærent og loyal forhandlingspartner.

For første gang i sin historie vil Parlamentet ikke nå op på den mytiske tærskel på 20 %. Det er hensigtsmæssigt at tænke i aktionsbudgettermer, men vi skal, hvis det viser sig nødvendigt, som det foreslås i Grech-betænkningen, være meget opmærksomme og meget reaktive, hvis vi vil mobilisere flere penge til erhvervelse af bygninger, da procedurerne er meget langsommelige. Præsidiet skal udtale sig, Budgetudvalget skal komme med en udtalelse, og Rådet skal give os lov til at gå videre. Hvis jeg f.eks. en af de nærmeste dage skulle købe en bygning i London eller Paris, er jeg ikke sikker på, at vi på et par uger kunne frigøre de midler, vi ikke desto mindre havde afsat sidste år. Det er derfor meget fint at blive under tærsklen på 20 %, men vi skal fortsat være meget reaktive, hvis der dukker en mulighed op.

Det andet meget vigtige element i Grech-betænkningen er, at vi har sat borgeren i centrum for vores mål. Næste år vil vi for første gang indlede en ny udvikling via gennemførelsen af Parlamentets web-tv, indledningen af arbejdet i vores Besøgscenter og det første møde i "Citizens Agora", som inddrager borgerne i vores lovgivningsarbejde. Jeg synes, vi har gjort en stor indsats på dette område, og jeg kan ikke slutte af uden at understrege - eftersom vi i går fik at vide, at han forlader os - at hr. Priestley, vores generalsekretær, i de 10 år, hvor han har stået i spidsen for administrationen, har arbejdet hårdt for at modernisere vores budgetprocedure og gøre den strengere og mere gennemsigtig.

  Diamanto Manolakou (GUE/NGL). - (EL) Hr. formand! Budgetforslaget tjener helt og aldeles EU's befolkningsfjendtlige, reaktionære politik.

Det ligger inden for de nye budgetrammer for 2007-2013, beskåret og skræddersyet til de foranstaltninger, der styrker den europæiske kapital. Budgettet for 2007 fremmer den arbejderfjendtlige Lissabon-strategi og det indre marked, samtidig med at man skærer ned på midlerne til mange områder, f.eks. i Grækenland, hvorved man styrker skævheder og uligheder med udsigt til, at landet ikke engang kan komme ind under den fattige Samhørighedsfond. Der skæres drastisk ned på bevillingerne til landbrugssektoren, idet man fuldfører gennemførelsen af den landbrugsfjendtlige reviderede fælles landbrugspolitik, så man tilintetgør endnu flere små og mellemstore landmænd, samtidig med at flere hundrede arbejdspladser nedlægges.

Dette er tidens ånd i EU. Intensivering af arbejdet, massearbejdsløshed, sulteløn og sultepensioner. Der er også drastiske nedskæringer og yderligere privatisering inden for folkesundhed og sociale sikringssystemer. Derimod øger man midlerne til konkurrenceevne, politikken for industriel innovation og iværksætterånd med 98 % og finansierer foranstaltninger til beskæftigelsesevne, midlertidig ansættelse og klassesamarbejde. Det kalder man social dialog. Det er et klassepræget budget, et uretfærdigt budget, som arbejderklassen bør forkaste, da det medfører ulighed, uretfærdighed, fattigdom, større udbytning af arbejdstagerne og mere profit til kapitalen. Derfor bør det forkastes.

  Zbigniew Krzysztof Kuźmiuk (UEN). - (PL) Hr. formand! Ikke alene er 2007-budgettet det første budget i de nye finansielle overslag for 2007-2013, men det er også det første budget for 27 medlemsstater inklusive Bulgarien og Rumænien. Alene af disse to grunde burde udgifterne være så store som muligt. Ifølge de finansielle overslag for 2007-2013 kan udbetalingerne højst beløbe sig til 1,06 % af EU's BNI. Desværre foreslog Kommissionen i sit udkast til en udbetalingsplan kun 116 milliarder euro, hvilket blot svarer til 0,99 % af EU's BNI. Rådet for Den Europæiske Union foreslog en yderligere nedskæring på 1,75 milliarder euro.

På denne baggrund bør vi glæde os holdningen i Europa-Parlamentets Budgetudvalg. Det foreslog udbetalinger på 121,9 milliarder euro, hvilket svarer til 1,04 % af BNI eller omkring 5,1 milliarder euro mere end Kommissionens forslag.

Derfor håber jeg meget, at Europa-Parlamentet vil acceptere forslagene fra Budgetudvalget, og at de vil holde stand under vores forhandlinger med Kommissionen og Rådet.

  Michael Henry Nattrass (IND/DEM). - (EN) Hr. formand! I sin betænkning siger hr. Elles, at det er afgørende for dem, der udarbejder politikker, at fokusere på, hvad de reelle udfordringer vil være for EU i de kommende år. Da David Cameron førte kampagne om ledelsen af hr. Elles' parti sidste år, fortalte han Daily Telegraph, at vi må udfordre kulturen i EU og lade den fokusere på det, der er dens virkelige opgave, nemlig at få det indre marked til at virke ordentligt og støtte frihandel. Men hr. Elles' politiske prioriteter inkluderer almindelig udenrigs- og sikkerhedspolitik, den europæiske naboskabspolitik, trusler fra terrorister, grænsekontrol ved indvandring, miljøet og kommunikation.

Dette er de engelske Konservatives skjulte dagsorden, og den er meget anderledes end den, hr. Cameron fremsatte, da han havde brug for stemmerne fra de mere euroskeptiske medlemmer af partiet. Men naturligvis er det den samme hr. Cameron, der foregav, at han ville forlade PPE-DE-Gruppen. Et år senere kan hr. Elles fortsætte med at fremme PPE-DE-Gruppens dagsorden. Hans virkelige leder, hr. Poettering, er utvivlsomt henrykt.

  Hans-Peter Martin (NI). - (DE) Hr. formand! Jeg vil gerne udtrykkeligt takke for det finske formandskabs fremstød for langt om længe at gå lidt til den hellige ko, hvad stillingsbesættelser i EU angår.

Jeg mener, det er yderst beklageligt, at forsøget på i det mindste at skære 200 planstillinger væk og derefter fortsætte i denne retning, bliver afvist i den form, som det sker her under punkt 29 i Elles-betænkningen. Det er virkelig den forkerte vej! Det er især forkert, hvis jeg må citere Catherine Guy-Quint, som har stillet ændringsforslaget og har sagt, at hun hidtil ikke havde hørt nogen rationelle begrundelser for nedskæringerne. Det var kun personlige regnskaber, krænket forfængelighed, intriger og aggressivitet, der lå bag. Det har hun sagt i udvalget. Det modsatte er naturligvis sandt! Det er fornuftigt, EU har allerede nedlagt mange job. Det ville være det rigtige signal, hvis vi langt om længe også sparede lidt hos os selv.

  Ingeborg Gräßle (PPE-DE). - (DE) Hr. formand, fru kommissær, mine damer og herrer! Med dette budget for 2007 knytter vi for første gang klart en forbindelse til budgettet for 2005. Tak til ordføreren! Ved gennemførelsen af budgettet må vi i højere grad bekæmpe ødselhed med EU-midler - de rene følgeeffekter og den manglende effektivitet.

Et meget omdiskuteret spørgsmål indtil nu er nedlæggelsen af stillinger i Kommissionen. Vi siger nej, men med begrænsninger, og den afgørende test vil være, hvilke effektivitetsgevinster Rådet er indstillet på at give Kommissionen, f.eks. i afdelingerne i Luxembourg. Hvor godt er Kommissionen selv rustet til sine fremtidige opgaver, som i mindre grad har med lovgivningen at gøre og i højere grad med kontrollen med gemmenførelsen af fællesskabslovgivningen? Hele to stillinger findes der til kontrol af fællesskabslovgivningen på miljøområdet, som trods alt udgør 40 % af vores lovgivning.

Bekæmpelse af yderligere tab af anseelse for Europa - også det må vi tage højde for i Parlamentets budget. I 2007 ansætter vi ni oversættere og tolke i irsk, selv om otte af de 13 medlemmer fra Irland ikke taler irsk. 60 medlemmer tager på rejse i den nye parlamentariske forsamling EUROLAT, og de holder sig ikke til gængs praksis for parlamentariske forsamlinger, altså f.eks. mellemstatslige aftaler. Parlamentet bygger i 2007 på alle tre domiciler, og jeg får stadig vanskeligere ved at forklare dette for grupper af besøgende og vælgerne derhjemme.

Det er mange gode emner, som vi kunne bruge til at bevise, at vi mener det seriøst både med kritikken af Revisionsretten og med en bedre gennemførelse af EU-budgettet.

FORSÆDE: Jacek Emil SARYUSZ-WOLSKI
Næstformand

  Lidia Joanna Geringer de Oedenberg (PSE). - (PL) Hr. formand! 2007 bliver det første år i de nye syvårige finansielle overslag. Det er derfor ekstra vigtigt, at EU's institutioner på nuværende tidspunkt klart definerer de reelle behov og prioriteter for de kommende år.

Med udgangspunkt i budgetdisciplin og øget effektivitet skal vi også tage afstand fra praksis med at acceptere meget høje udgiftsmargener. Tidligere betød det ofte, at ressourcer gik tabt. Det er også hensigtsmæssigt at bevare den nuværende strategi med at købe de bygninger, vi bruger. Det vil give besparelser på lang sigt og frigøre midler til andre aktiviteter. Det er også væsentligt at revidere personaleforvaltningspolitikken, specielt vedrørende udlicitering af aktiviteters gennemførelse, der skader kontinuiteten og stabiliteten, og som derfor har en negativ indvirkning på institutionernes funktion.

Med hensyn til beskæftigelsespolitikken skal vi i øjeblikket prioritere posterne vedrørende udvidelsen. Denne proces skal omfatte oplysninger om indkvartering af det nye personale. Rådets forslag om budgetnedskæringer for de enkelte institutioner bør ikke være et mål i sig selv. Under hensyntagen til udvidelsen i 2004 og den næste udvidelse, der er nært forestående, bør det altoverskyggende mål være at sikre en effektiv drift af alle EU's institutioner.

Afslutningsvis vil jeg varmt lykønske begge ordførere med et meget gennemarbejdet dokument og lykønske os med et sundt kompromis og et ambitiøst budget.

  Nathalie Griesbeck (ALDE). - (FR) Hr. formand, fru kommissær! Jeg vil allerførst gerne takke vores ordførere, hr. Elles og hr. Grech, for deres omhyggelige arbejde og alle mine kolleger for det enorme stykke arbejde, de denne gang har udført i Budgetudvalget i forbindelse med behandlingen af de 1.200 ændringsforslag med henblik på at leve op til de 450 millioner europæeres forventninger.

For det første vil jeg for min del gerne endnu en gang understrege, at jeg beklager medlemsstaternes ringe bidrag til fællesskabsbudgettet inden for rammerne af de finansielle overslag. Dette bidrag er klart ikke nok til at gennemføre de politikker, det nu påhviler EU at omsætte til noget, europæerne gerne vil have.

Parlamentets handlefrihed på dette område er således forholdsvis begrænset. Selv om vores ambitioner skal være realistiske og så absolut beskedne, skal vi i det mindste gøre dem så klare som muligt. Det var det forslag, Budgetudvalget kom med, og det er det, vi skal behandle i dag og i de kommende uger, idet vi skal prioritere de mest effektive politikker med henblik på at nå disse mål og dermed blive verdens mest konkurrencedygtige videnøkonomi. Det er grunden til, at jeg glæder mig over den indsats, der via forslagene er blevet gjort specifikt med hensyn til forsknings-, innovations- og udviklingspolitikkerne, støtten til SMV'er, pilotprojekterne, bevillingerne til de kulturelle politikker, som europæerne ifølge henstillingerne fra vores kollega, fru de Sarnez, ser som en grundlæggende del af vores fælles projekt.

Endelig glæder jeg mig i overensstemmelse med vores europæiske konstruktions humanistiske og realistiske billede over den store stigning i bevillingerne til politikken til fordel for de dårligst stillede i Europa.

Til slut kan jeg sige, at jeg med hensyn til udenrigspolitikken er glad for, at der er blevet fundet en balance, som tager højde for fredsprocessen i Palæstina, selv om de tagne forbehold efter min opfattelse giver os mulighed for i de kommende uger at sende et kraftigt signal til Rådet, eftersom vi befinder os i førstebehandlingsfasen.

  Pedro Guerreiro (GUE/NGL). - (PT) Hr. formand! Selv om Europa-Parlamentets forslag til Fællesskabets budget for 2007 sætter dette til 1,04 % af Fællesskabets BNP og dermed forbedrer både Kommissionens forslag, der har 0,99 %, og Rådets forslag, der har 0,98 %, ligger det allerede første år under det, der blev aftalt i de finansielle overslag, nemlig 1,06 % af Fællesskabets BNP, hvilket i sig selv er utilstrækkeligt til at fremme reel økonomisk og social samhørighed, især i forhold til de behov, som et udvidet EU har.

Da vi befinder os i forhandlingsprocessen, håber vi, at Parlamentet til forskel fra sidste år i det mindste vil forsøge at sikre, at minimumsbeløbene i de finansielle overslag for 2007 fastholdes mest muligt, og at disse midler bruges til fordel for en effektiv økonomisk og social samhørighedspolitik og en ægte samarbejds- og udviklingspolitik.

Selv om vi glæder os over, at Budgetudvalget har vedtaget nogle af vores specifikke ændringsforslag, beklager vi, at man har forkastet andre vigtige forslag fra vores side. Det gælder særlig foranstaltninger til kompensation for stigende brændstofpriser i fiskeriet og et fællesskabsprogram til støtte for det lille kystfiskeri og det håndværksmæssige fiskeri for at imødegå denne sektors specifikke problemer, hvilket også er i overensstemmelse med holdninger, som Parlamentet tidligere har vedtaget. Vi har også foreslået øgede midler til konvergens i Den Europæiske Fond for Regionaludvikling med henblik på fuld kompensation for de såkaldte regioner ramt af udvidelsens statistiske effekt, f.eks. Algarve, der i år beskæres med ca. 20 %.

  Liam Aylward (UEN). - (EN) Hr. formand! Jeg vil gerne henvise til et punkt på budgettet. Kommissionen er i øjeblikket ved at færdiggøre sit offentlige sundhedsprogram for 2007-2013. Vi ved alle, at Kommissionen for ikke så længe siden havde en meget effektiv informationskampagne, der fremhævede farerne ved tobak og aids i EU.

Kommissionen har et budget på 56 millioner euro om året til at fremhæve trusler mod folkesundheden og til at gennemføre offentlige informationskampagner i hele Europa. Jeg tror, tiden nu er inde til, at Kommissionen gennemfører en informations- og opmærksomhedskampagne for at understrege problemet og faren ved samt kuren for depression i Unionen. Jeg har også skrevet til mange regeringer i Europa og søgt deres støtte til dette politiske initiativ.

En ud af fire i Europa oplever i det mindste én væsentlig periode med psykologiske vanskeligheder i deres liv, og op til 18 millioner mennesker i EU mellem 16 og 25 lider af en større depression. Depression og angstforstyrrelser er det almindeligste psykologiske sundhedsproblem i Europa. Undersøgelser har beregnet, at depression i 2020 vil blive den mest udbredte sygdom i den udviklede verden. Faktisk er depression endnu mere udbredt i Øst- og Centraleuropa.

Vi har identificeret problemet, og vi har de finansielle ressourcer til at fremhæve det, så lad os gå videre og imødegå denne udfordring nu.

  Hélène Goudin (IND/DEM). - (SV) Hr. formand! For det første mener Junilisten, at EU's fælles landbrugspolitik skal kasseres. Som jeg har påpeget så mange gange tidligere her i Parlamentet, er landbrugspolitikken forkastelig, da pengene går til forkerte - og ofte meget rige - modtagere. Desuden berøves verdens fattige lande en reel mulighed for at sælge deres landbrugsprodukter på EU-markedet, da man subventionerer et landbrug, som ikke er konkurrencedygtigt.

For det andet mener Junilisten, at strukturpolitikken bør renationaliseres. De EU-midler, som kommer tilbage til Sverige, er højst vilkårlige og i de fleste tilfælde ikke tilpasset svenske behov.

Næste år øges Sveriges bidrag til EU's budget til godt 3 milliarder euro. Vi får ca. 1 milliard euro tilbage. Derfor mener Junilisten for det tredje, at Sveriges medlemsafgift burde halveres med tanke på, hvor forvridende og uretfærdig EU's landbrugs- og handelspolitik er.

  Jean-Claude Martinez (NI). - (FR) Hr. formand! EU's budget er ligesom Bertolt Brechts skuespil. Mens vi venter på Godot, mens vi venter på 2014 og vores egne indtægter, forvalter vi de beskedne bevillinger. 116 milliarder euro i betalingsbevillinger, dvs. ikke engang 1 % af bruttonationalproduktet. Det er blevet et spil. F.eks. har man ændret nomenklaturen og er gået fra otte til seks udgiftsområder. Man har forsøgt sig med lidt humoristisk sans. De 17 millioner arbejdsløses Europa kaldes under udgiftsområde 1 "vækst og beskæftigelse". Budgettet til den fælles landbrugspolitik, som ødelægger husdyravl samt frugt- og grøntsagsavl, og som graver 400.000 ha op, hedder under udgiftsområde 2 "beskyttelse af naturressourcer".

Disse ændringer i deres aparte form, alt er klassisk i dette budget. Man finder for det første en finansieringsramme for perioden 2007-2013, som er indeholdt i en interinstitutionel aftale, den fjerde, af 17. maj 2006. Man finder de malthusianske bevillinger til f.eks. landbruget. Markedsudgifterne er blindt blevet beskåret med over 500 millioner euro. Man finder ligeledes de store klassikere. 7 milliarder euro til udenrigspolitikken at lege for i den store verden, 5 milliarder euro til et rammeprogram for forskning, som ikke kommer til at forske ret meget, 850 millioner euro til de transeuropæiske netværk.

Alt dette, mens vi venter på revisionen i 2008-2009, hvor vi skal drøfte alt, den britiske rabat, men også og især landbruget og landbrugsbudgettet. Den store budgetforhandling vil således finde sted inden for tidsrammen 2010-2014. Mens vi venter på at komme til at tale om fiskeri, Erasmus og borgerne, foretrækker vi på denne budgeteftermiddag, da vi ikke har fået vores eftermiddagskaffe, eftersom klokken snart er 17.00, at udveksle de budgetsmåkager, ordføreren har forsødet sin glimrende betænkning med. Og det er faktisk meget hyggeligt.

  Antonis Samaras (PPE-DE). - (EL) Hr. formand! EU er historiens mest ambitiøse projekt. Og det projekt finansierer vi med en så minimal procentdel som 1 % af BNP. Og det er ikke bare det, at vi giver så lidt, men Kommissionen og Rådet vil ikke engang opbruge de sparsomme midler, de afsætter.

I det foreløbige forslag afsatte Kommissionen kun 1 %. Rådet skar det endnu mere ned, til 0,98 %, og vi forhøjede det til 1,04 %. Rådet gør, hvad det kan for at reducere finansieringen af EU, Kommissionen gør ikke, hvad den kan, for at forsvare finansieringen, og der er således kun Europa-Parlamentet til at gøre det.

Der er også mange, der har foreslået, at vi lægger udgifterne til landbruget i reserven. Dette forslag har vi forkastet. Ødelæggelsen af de europæiske landmænd er hverken udviklingspolitik eller europæisk samlingspolitik, det er ren og skær elendig politik.

Nu til et følsomt politisk emne: Vi har genfremsat ændringsforslaget om genopførelsen af de kristne kirker i den nordlige del af Cypern. En vedtagelse af dette forslag vil vise, at Europa respekterer sin kulturarv, og vil styrke gennemførelsen af de europæiske principper om fredelig sameksistens mellem forskellige religiøse og etniske grupper.

Til sidst vil jeg sige, at vi indtil nu først er blevet underrettet bagefter om Rådets beslutninger om FUSP. Det kan ikke blive ved med at gå. Vi er nødt til at drøfte alle de grundlæggende valg med Rådet på forhånd, før der træffes beslutninger, som vi bagefter bliver bedt om at finansiere. For at viderebringe dette budskab til Rådet har vi reduceret FUSP-bevillingerne for 2007 med 50 %. Hvad dette angår, vil jeg sige, at hr. Elles har fuldstændig ret i, at ministeren tager fejl, hvis hun virkelig tror, at det, vi har gjort, skyldes det, hun kalder "taktiske ord". Jeg håber, at Rådet nu vil tage sin hidtidige holdning op til revision.

  Vladimír Maňka (PSE). - (SK) Hr. formand! Energiforsyningssikkerhed er en af de politiske prioriteter i de nye finansielle overslag og EU's 2007-budget. Det er en del af konkurrenceevne- og innovationsprogrammet, og der er også et særskilt forskningsprogram under det syvende rammeprogram.

Vi har ambitiøse mål på dette område. Vi vil gerne ændre det ikkebæredygtige energisystem, som bygger på fossile brændstoffer, til et bæredygtigt energisystem, som bygger på flere forskellige energikilder. Vi skal forbedre energieffektiviteten, sikre energiforsyningen, forhindre klimaændringer og øge de europæiske virksomheders konkurrenceevne - først i energisektoren og derefter andre steder.

Strategien for EU og det europæiske budget er vigtige faktorer med hensyn til at ændre på de europæiske borgeres dystre udsigter vedrørende leveringen af bæredygtig, stabil og økonomisk overkommelig energi.

Budgettet for 2007 - dvs. det første år i en ny programmeringsperiode - har utvivlsomt strategisk betydning. Det er imidlertid nødvendigt at pointere, at ressourcerne er begrænsede, og at meget vil afhænge af, hvor effektivt de anvendes.

  Markus Ferber (PPE-DE). - (DE) Hr. formand, fru kommissær, hr. formand for Rådet, mine damer og herrer! Budgetåret 2007 er meget spændende, fordi det drejer sig om for første gang at fylde det med liv, som stats- og regeringscheferne i december sidste år besluttede som deres politiske prioritering for de finansielle overslag, og som Parlamentet og Rådet aftalte med hinanden i maj i år.

Der er et par punkter, hvor jeg er meget bekymret. I denne uge vedtager vi endnu en række retsgrundlag for flerårige programmer, som skal køre fra 1. januar næste år. Vi er i øjeblikket i den fase, hvor medlemsstaterne formulerer deres rammeplaner for afviklingen af strukturpolitikken og sender dem til Kommissionen. Min bekymring er, at budgettet for 2007 bliver et sparebudget af den grund, at mange af programmerne slet ikke kan starte, selv om der er hårdt brug for dem.

Lad mig sige det helt klart. Da jeg kommer fra et land, som har den ære at finansiere 20 % af EU, gælder det for os om, at når der skal bruges så mange penge - selv om der ikke er nogen stigning i forhold til året før målt i procent af bruttonationalindkomsten, men bruttonationalindkomsten er jo også steget som følge af udvidelsen, hvis jeg må nævne det i forbifarten - så skal der naturligvis også være en tilsvarende modværdi for disse penge.

Derfor glæder det mig meget, at vores ordfører, James Elles, har sagt, at vi vil finansiere flere programmer og mindre administration. Her mangler Kommissionen imidlertid at dokumentere, at den kan afvikle programmerne ordentligt, og at det hele ikke bliver slugt af forvaltningsudgifterne. Vi må have styr på spørgsmålet om agenturerne. Der skal igen komme tre nye til.

Også med hensyn til Parlamentets budget vil jeg sige, at vi skal have afkast af det, som vi har opnået med vores vellykkede bygningspolitik. Det kan ikke være rigtigt, at vi bliver ved med at puste Parlamentets budget op, fordi vi nu har frigjort nogle penge, og finansierer ting, som der måske slet ikke er behov for, som f.eks. WebTV.

Altså value for money, modværdi for penge, det er det afgørende punkt. Når jeg ser på rapporten fra Revisionsretten, som blev præsenteret i formiddags, ser jeg stadig et stort potentiale for at yde mere på dette punkt.

  Szabolcs Fazakas (PSE). - (HU) Hr. formand! Jeg er enig med hr. Ferber i, at 2007-budgettet har stor betydning for hele Europa og i særdeleshed for de nye medlemsstater inklusive Ungarn. Det er det første år i de finansielle overslag for 2007-2013, som vi har været med til at udarbejde, og som dermed er fuldt gældende for os. Følgelig - og specielt i lyset af den langvarige og ikke altid glatte udviklingsproces - er det meget vigtigt, at 2007 bliver et godt udgangspunkt for de efterfølgende år.

Dette giver os alle både en enestående mulighed og et ansvar. Det er en mulighed, idet vi ved at udnytte de ressourcer, der er godkendt i de finansielle overslag, kan indlede ikke kun vores egen indhentningsproces men også den struktur- og samhørighedspolitik, der tjener som grundlag for Europas fremtid og konkurrenceevne. Samtidig skal vi tage ansvaret for at overvinde den nationale egeninteresse, der desværre er blevet hverdagskost i både de gamle og de nye medlemsstater med hensyn til udarbejdelsen af budgettet. Lad os ikke negligere Europas fælles værdier som helhed betragtet eller EU's internationale rolle.

  Simon Busuttil (PPE-DE). - (MT) Hr. formand! Det budget for næste år, som Europa-Parlamentet godkender, vil for før første gang tildele penge til en ny fond kaldet Fonden for De Ydre Grænser, der med velberåd hu skal hjælpe medlemsstaterne med at styrke deres grænser med henblik på at reducere den ubrudte strøm af ulovlige indvandrere. I lyset af alvoren af den katastrofale ulovlige indvandring er det næsten utroligt, at det er første gang, at EU opretter en særlig fond for de ydre grænser, men det er lykkedes. Takket være Parlamentet vil budgettet for denne fond være større end det, som Kommissionen bad om. Jeg taler om et budget, der beløber sig til 170 millioner euro, og som skal sikre en mere effektiv beskyttelse af vores grænser og dermed reducere denne tilstrømning. Mit andet punkt handler om FRONTEX - Det Europæiske Agentur for Forvaltning af det Operative Samarbejde ved de Ydre Grænser. Hidtil har dette agentur, der kun har været i drift i et år, ikke fået tildelt de fornødne ressourcer til at gennemføre sine opgaver. Det er nok at sige, at mens FRONTEX frem til sidste uge koordinerede patruljer i Middelhavsområdet, så så jeg i går en annonce i aviserne om, at FRONTEX ønsker at ansætte en direktør med ansvar for dets kystpatruljer. Det viser, at vi ikke skal overlade agenturet til sig selv i forvisning om, at det vil løse alle opgaver. Derfor er det selv i denne henseende glædeligt, at Europa-Parlamentet vil stemme for et større budget, end Kommissionen bad om - næsten 35 millioner euro - for at styrke dette agentur og hjælpe det med at udføre sine pligter mere effektivt. Det er en skam, hr. formand, at nogle europæiske regeringer i stedet for at følge trop på en meget gnieragtig måde har forsøgt at skære i FRONTEX-budgettet. Vi vil gerne lade dem vide, at Europa-Parlamentet vil gøre sit yderste for at sikre FRONTEX de nødvendige midler til at udføre sine pligter.

  Katerina Batzeli (PSE). - (EL) Hr. formand! Prioriteringerne i dette budget burde være klare og med tilstrækkelige midler til, at man også fremmer integrationen af de nye medlemsstater. I stedet for har man i Rådet anlagt en regnskabsmæssig indstilling, så man kunne skære ned på bevillingerne, og i Kommissionen ses dens frygtsomme holdning.

Hvordan skal Lissabon-strategien føres ud i livet? Hvordan skal strukturfondsprogrammerne gennemføres? Med 425 millioner euro mindre? Hvordan skal landbrugsudviklingspolitikken gennemføres? Med en kunstig overførsel fra den første søjle via den frivillige modulationsmekanisme eller - som det foreslås - ved at binde landbrugsudviklingsmidler i reserven, indtil Kommissionen beslutter at komme med garantier for frivillig modulation? Hvordan skal EU's rolle i de eksterne aktiviteter styrkes - på Balkan, i Palæstina, med hensyn til udvandring? Ved at skære ned på FUSP med 50 %? Hvordan skal Europa konkurrere med Amerika inden for forskning og konkurrenceevne?

Det går ikke, at vi opstiller politiske prioriteringer uden at stille de nødvendige finansielle redskaber til rådighed til at gennemføre dem. Det gør os utroværdige og undergraver EU's fremtid.

  László Surján (PPE-DE) . - (HU) Hr. formand! Jeg vil gerne dele fire tanker med dem og kommentere ét problem. Kommissionens forslag til næste års budget ligger et godt stykke under de ressourcer, der er tilgængelige i de finansielle overslag. EU's konkurrenceevne bliver snarere værre end bedre. For det andet er det et mareridt, at Rådet har forsøgt at skære i selv dette beskedne forslag. For det tredje vil det i sin nuværende udformning ikke muliggøre nogen udvikling, men blot være et forfejlet forsøg på overlevelse. For det fjerde er det godt nyt for de nye medlemsstater, at det voldsomme ønske om at gennemføre nedskæringer ikke påvirker støtten til samhørighedsfondene eller kun har en minimal effekt.

Problemet - der utvivlsomt er ganske stort - er det, at mens et af EU's karakteristiske træk udtrykkes om "forenet i mangfoldighed", så er vi i øjeblikket langt fra at opfylde dette krav. Oversættelserne af forslagene er enten ikke færdige i tide, eller også så laves de først i sidste øjeblik og nogle gange kun i kladdeform. Vi er forpligtet til at deltage i mange møder, hvor kun nogle medlemmer af Europa-Parlamentet har adgang til indfødte tolke. Udvidelsen af EU i januar vil yderligere øge de berettigede krav på dette område. Sproglig mangfoldighed er en værdi, som vi under ingen omstændigheder kan give afkald på.

  Herbert Bösch (PSE). - (DE) Hr. formand! Som nogle af de foregående talere allerede har sagt, har vi at gøre med det første budget i den nye finansperiode, et såkaldt sparebudget. Besparelserne vedrører imidlertid kun de europæiske borgeres interesser. Vi har at gøre med en forfejlet budgetpolitik fra de europæiske medlemsstaters side!

F.eks. skal vi i de næste syv år klare os med kun 8 milliarder euro til de transeuropæiske net i stedet for de nødvendige 20 millarder euro. Samtidig anvender Ministerrådet gerne det gamle pressionsmiddel igen: Hvis ikke I i Parlamentet vedtager budgettet hurtigt, vil man ikke kunne starte med programmerne til tiden i 2007. Vi må forsvare os mod, at Rådet, som nogle gange trækker den interne beslutningstagning ud i mange måneder, vil og kan stemple Parlamentet eller andre som syndebuk!

Ved denne lejlighed vil jeg gerne minde Kommissionen om, at det er Parlamentet, som altid forsvarer Kommissionens position, ikke Rådet. Omvendt ville det nogle gange være velgørende, hvis Kommissionen var bevidst om dette og ikke hele tiden degraderede sig selv til sekretær for Rådet.

I anden søjle, landbruget, landdistrikterne, er der stillet et helt uacceptabelt forslag for at skjule et budgethul - det skal vi også tage stilling til i denne uge. Medlemsstaterne skal have mulighed for frivilligt at flytte op til 20 % af midlerne fra første søjle til anden søjle, til landdistrikterne. Det er uigennemtænkt! Det er i strid med Parlamentets rettigheder, og det må afvises! Hvad har de to ting, de transeuropæiske net og landdistrikterne, til fælles? For det første er de begge blevet ofre for en ansvarsløs sparepolitik fra Rådets side. For det andet har Kommissionen i begge tilfælde fraveget sin oprindelige holdning og stiltiende gjort sig til sekretær for Rådet. For det tredje må vi i begge tilfælde forsøge at lægge pres på Rådet og Kommissionen ved at overføre midler til reserven for at redde, hvad reddes kan.

  Salvador Garriga Polledo (PPE-DE). - (ES) Hr. formand! Fru kommissær, jeg vil begynde med at lykønske de to ordførere, James Elles og Louis Grech, der har optrådt meget fornuftigt i forbindelse med deres budgetforslag.

Fornuft betyder ikke nødvendigvis, at der opnås en aftale med Rådet, for det betyder ikke nødvendigvis, at vi er enige i de nedskæringer, som Rådet har foretaget af de udgiftsområder, der ikke interesserede det, dvs. alle de udgiftsområder, der ikke handler om udenrigspolitik og fælles sikkerhed, hvor Parlamentet til gengæld har foretaget en reduktion.

Vi er meget enige i princippet om value for money, som vores ordfører forsvarer i forbindelse med det generelle budget, især på nuværende tidspunkt, hvor der er en ekstraordinær finansiel begrænsning. Den fremherskende ideologi i EU, som vi er nogle, der ikke deler, om at beskære budgettet med 1 %, kræver nødvendigvis en omhyggelig undersøgelse af udgiftsposterne, deres gennemførelsesniveau og europæiske merværdi. Vi forstår sandsynligvis ikke det samme som Rådet ved begrebet value for money, men det er under alle omstændigheder godt, at det accepteres som et budgetprincip.

Jeg vil benytte lejligheden til at takke rådsformanden, fordi hun har været til stede under det meste af denne budgetforhandling. Det er normalt ikke tilfældet, og det vil jeg gerne takke hende for.

Spørgsmål som bekæmpelse af terrorisme, finansiering af en reel fælles indvandringspolitik og opfyldelse af de politikker, der vedrører Lissabon-strategien, prioriteres højt af Europa-Parlamentet ved førstebehandlingen. Vi er enige i den betalingsstrategi, som vores ordfører har foreslået, samt i den foreslåede fokusering på finansieringen af udenrigspolitikken og den fælles sikkerhed.

Endelig anser vi budgetreserverne for et meget nyttigt instrument, ikke kun til forhandling og god økonomisk forvaltning, men også så vi som budgetmyndighed kan få de oplysninger, som det ofte er meget vanskeligt for Kommissionen at give os af praktiske årsager.

  Formanden. - Forhandlingen er afsluttet.

Afstemningen finder sted torsdag kl. 11.30.

(Mødet udsat kl. 17.05 og genoptaget kl. 17.30)

FORSÆDE: Manuel António DOS SANTOS
Næstformand