Fuldstændigt Forhandlingsreferat

Tirsdag den 24. oktober 2006 - Strasbourg

18. Livslang læring (forhandling)

  Formanden. - Næste punkt på dagsordenen er indstilling ved andenbehandling fra Kultur- og Uddannelsesudvalget om Rådets fælles holdning med henblik på vedtagelse af Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse om et handlingsprogram for livslang læring (06237/3/2006 - C6-0274/2006 - 2004/0153(COD)) (Ordfører: Doris Pack) (A6-0344/2006).

  Doris Pack (PPE-DE), ordfører. - (DE) Hr. formand, hr. kommissær! Det nye program "Livslang læring" skulle være et adækvat svar på de aktuelle behov i forbindelse med Lissabon-processen. Uddannelse er - det siger vi altid, det siger alle - alfa og omega i vores landes fælles anstrengelser for at stå på en fremtrædende plads i globaliseringskonkurrencen.

Desværre har Rådets nedskæringer i det samlede budget også ført til nedskæringer i dette flerårige program. Kommissæren er ikke skyldig i nedskæringerne. Han har kæmpet sammen med os for at opnå mere. Det ønskede landene desværre ikke. Vi planlagde til sidst med 14,37 milliarder euro til syv år, og efter forhandlingerne får vi i de finansielle overslag præcis 6,97 milliarder euro. Jeg vil alligevel takke alle kollegerne for, at vi i fællesskab med succes kæmpede for en ekstra forhøjelse af det beløb, der oprindeligt var afsat til dette program i de finansielle overslag, på 800 millioner euro.

Så meget om de smukke mål og den hårde landing på jorden.

Programmet "Livslang læring" bygger på de to programmer Sokrates og Leonardo, videreudvikler dem og skaber synergieffekter. Vi har lært af de tidligere programmer, og vores nationale agenturer har fremlagt de problemer for os, som de havde oplevet med programmerne, og der er fakisk taget højde for dem alle. Programmet "Livslang læring" omfatter skoleprogrammet Comenius, universitetsprogrammet Erasmus, erhvervsuddannelsesprogrammet Leonardo, voksenuddannelsesprogrammet Grundtvig og Jean-Monnet-aktiviteterne til fremme af den europæiske integration og horisontale initiativer.

Da Comenius-programmet efter min opfattelse er grundlaget for alle andre uddannelsesprogrammer, har jeg presset på for at anvende flere midler end oprindeligt planlagt af Kommissionen til dette porgram. Desuden har jeg lagt vægt på at styrke samarbejdet i grænseregionerne gennem et nyt "Comenius Regio". Som noget nyt lægger programmet også vægt på elevmobilitet i grundskolens sidste klassetrin. Et skoleår i en anden skole i EU - det er en uvurderlig erfaring! Her har vi også taget højde for de krav, som børn af vandrende arbejdstagere har til skolen.

I Leonardo-programmet sker der en yderligere styrkelse af arbejdstagernes mobilitet samt af partnerskaber, som der hidtil kun har været mulighed for under Erasmus. I universitetsprogrammet Erasmus forhøjes stipendierne til 200 euro om måneden, da den hidtidige støtte var for høj til at dø af og for lav til at leve for. Vi kunne ikke opretholde vores oprindelige forslag på 300 euro, fordi man så skulle have reduceret antallet af deltagere drastisk. Erasmus omfatter også forberedende sprogkurser og hjælp til mobilitet.

Grundtvig-programmet har fået flere midler end hidtil, og der er nu også mulighed for individuelle udvekslingsaktioner inden for dette program. Programmet er tænkt som et svar på den aktuelle arbejdsmarkedssituation og på demografien.

Ud over Europakollegiet i Brügge, Det Europæiske Universitetsinstitut i Firenze, Det Europæiske Institut for Offentlig Forvaltning i Maastricht og Det Europæiske Retsakademi i Trier har Parlamentet afsat særlig støtte til yderligere to institutioner, nemlig Det Europæiske Agentur for Undervisning og Uddannelse af Handicappede i Middelfart og Centre Internationale de la Formation Européenne i Nice.

Det glæder mig meget, at også alle medlemmer af EØS samt Schweiz og Tyrkiet som hidtil har mulighed for at deltage i disse programmer, og at de vestlige balkanstater nu også inviteres til at deltage. I denne forbindelse vil jeg også gerne understrege, at det er på allerhøjeste tid at få gjort noget konkret ved visumlettelserne for Sydøsteuropa.

Sammenfattende vil jeg sige, at programmet "Livslang læring" vil bidrage til at forbedre uddannelsesprogrammerne i EU, det vil styrke mobiliteten, støtte partnerskaber og interregionalt samarbejde, organisere udveksling af effektive metoder og fremme fremmedsprogsindlæringen. Dette program bidrager til at forstå EU bedre, at lette samlivet i EU og øve den interkulturelle dialog og tolerance. Faktisk er det den bedste kommunikationsstrategi i EU.

  Ján Figeľ, medlem af Kommissionen. - (EN) Hr. formand, som vores tyske ven siger, Bildung ist mehr - uddannelse er mere. Det er nøglen til mange flere svar i livet, end man kan få uden uddannelse, og det sætter enkeltpersoner og samfund i stand til at søge en bedre økonomisk, social, kulturel og politisk fremtid. Og derfor er jeg sikker på, at et integreret program for livslang læring vil kunne give mange nye muligheder, både kvantitativt og kvalitativt, for når vi ser det kombineret med det, vi gør i fællesskab i Europa, så betyder det langt mere end bare et program. Vi er enige om at skabe strategier for livslang læring i medlemsstaterne ved udgangen af indeværende år.

Vi har et program fra januar 2007, og vi har et referencepunkt i vores samarbejde, for at kunne øge voksnes deltagelse i medlemsstaternes systemer for livslang læring. Som fru Pack sagde, er livslang læring ikke luksus, det er en nødvendighed. Og jeg er sikker på, at det giver de enkelte individer erfaringer, der beriger deres liv og forbedrer deres beskæftigelsesegnethed.

Læring hjælper institutioner med at overføre viden fra person til person i de forskellige lande i Europa samt med innovation, forbedring og modernisering. Læringen øger gennemsigtigheden i medlemsstaternes systemer, for når samarbejdet er åbent, ser vi, hvordan systemerne bevæger sig og bliver mere og mere kompatible. Det er kort sagt et værdifuldt europæisk instrument, der tjener borgerne direkte.

Det nye program vil udvide mulighederne samt utvivlsomt give endnu flere fordele. Jeg er derfor lykkelig over, at Parlamentet, Rådet og Kommissionen umiddelbart efter færdiggørelsen af den finansielle ramme tidligere på året kunne nå til enighed om programbeslutningens ordlyd. Jeg ved, at det ikke var nogen let opgave, men hvis Parlamentet vedtager teksten uden ændringsforslag, sådan som Deres ordfører foreslår, så kan programmet gennemføres til tiden fra starten af 2007.

I betragtning af programmets kompleksitet er det et stort resultat. Hvis vi sammenligner fortiden med det nuværende komplicerede program, kan vi se, hvor meget arbejde der er gjort. Jeg vil rette en særlig tak til ordføreren fru Pack, der har brugt sin store ekspertise og erfaring på området til at gøre det muligt at nå til enighed så hurtigt under andenbehandlingen.

Hvad angår selve teksten, er Kommissionen helt enig i, at den ikke skal ændres. Den finansielle ramme kommer til at ligge tæt på 7 milliarder euro for syv år i løbende priser, men vi bør også se det i et bredere perspektiv, hvor mulighederne vokser. Jeg ønsker ikke at gå i detaljer, men jeg opfordrer ofte ministre til at se nærmere på strukturfondene for at undersøge, hvordan de kan gavne de studerendes mobilitet - hvordan andre programmer som f.eks. Erasmus Mundus også kan medvirke til at opbygge et mere attraktivt europæisk uddannelsesområde.

Vores tjenestegrene har arbejdet for fuld tryk for at få gennemførelsesforanstaltningerne på plads, så vi kan offentliggøre første indkaldelse af forslag under programmet for livslang læring inden årets udgang, samt for at gøre programmet mere enkelt og tilgængeligt for slutbrugeren. Tak, fordi De har gjort det muligt for os at være så langt fremme på nuværende tidspunkt.

  Ivo Belet, for PPE-DE-Gruppen. - (NL) Hr. formand, hr. kommissær! Det er naturligvis udmærket, at vi kan give grønt lys, således at disse vigtige undervisningsprogrammer kan fortsætte. Og Bildung ist mehr, som De med rette bemærker.

Alligevel har jeg ligesom ordføreren blandede følelser. Som fru Pack sagde, skulle medlemsstaterne aldrig have sparet på disse programmer, i hvert fald ikke så drastisk, som det nu er sket. Dette er programmer, som kan hjælpe os med at gøre unge til europæiske borgere, fremtidens europæere. Hvordan er det muligt, at vi har skåret så meget ned på disse programmer? Det er særdeles kortsynet, og vi er i hvert fald gået glip af en enorm chance, når det gælder EU's fremtid. Jeg tror, at medlemsstaterne her perfekt har illustreret, hvordan man kan save den gren over, man selv sidder på.

Jeg er sikker på, at kommissæren vil give mig ret i, at alle Erasmus-studerende, alle Comenius-studerende - og jeg har i de forløbne år mødt en hel del - alle unge gør erfaringer, som udvikler dem for resten af livet. Det udvider horisonten, det øger chancerne for arbejde, det bringer de unge i kontakt med andre, og de erfarer mangfoldighed, som de lærer at håndtere. På denne måde bidrager disse programmer også til tolerance og selvfølgelig til europæisk borgerskab.

Faktisk skulle Parlamentet ikke have godkendt dette begrænsede budget, men det er naturligvis en anden sag. Også af sociale grunde, for en hel del studerende, som kommer fra socialt svage kredse og familier, vil nu få meget svært ved at deltage i Erasmus-programmet. Men som sagt nytter det ikke at klage, da det er for sent. Nu skal vi gøre alt for at få det bedste ud af det.

Jeg tror, at skolerne er kreative nok til at søge og også finde andre supplerende finansieringskilder. Måske kan erhvervslivet hjælpe, med støtte fra EU eller de nationale myndigheder. Hvorfor skulle virksomheder ikke sponsorere udvekslingsprogrammer? En fabrik - Ford - i nærheden af min bopæl kunne f.eks. invitere elever i sidste skoleår eller studerende til at besøge en af deres fabrikker i udlandet. Det er bare en idé. Måske findes der muligheder for det.

Det er af afgørende betydning, at vi maksimalt opmuntrer til udveksling af studerende og skoleelever. Jeg vil allerede nu udtrykke håb om, at Rådet og medlemsstaterne ved det næste flerårige program indser, at man ikke ustraffet sparer på sådanne programmer. Hr. kommissær, jeg ønsker Dem oprigtigt held og lykke med gennemførelsen af det næste program 2007-2013.

  Christa Prets, for PSE-Gruppen. - (DE) Hr. formand, hr. kommissær! Det glæder mig, at vi i dag kan fejre en kulturdag her, for der er fem virkelig store programmer til forhandling og afstemning. Det sker ikke så tit i Parlamentet. Men det viser samtidig, hvor vigtigt og nødvendigt det er at sætte den slags programmer i værk.

Til alle fem programmer - uddannelse, ungdom, kultur, medier og aktivt medborgerskab - tilsammen har vi knap 1 % af EU's samlede budget for 2007-2013 til rådighed. Det sætter det hele lidt i perspektiv og får os ned på jorden igen. Jeg vil gerne pege på, at vi bestemt godt kunne have brugt større finansiel støtte til disse ambitiøse programmer. Som allerede nævnt havde vi forestillet os noget mere. Det var landene, der blokerede.

Men generelt tror jeg, at programmet "Livslang læring" peger i den rigtige retning. Forenkling, standardbeløb, mere decentralisering. Det opfylder vores krav. Udgiften skal stå i relation til den finansielle støtte. Målet ville naturligvis være at integrere de andre EU-støtteprogrammer horisontalt. Jeg vil imidlertid også gerne opfordre Kommissionen til at give forenklingen videre til de nationale agenturer og til ansøgerne. Omstruktureringen af de nationale agenturer er i gang og kommer sikkert til at vare nogen tid endnu. Der er behov for en dialog og for Kommissionens støtte. Vi selv bør også gå stærkere ind i dialogen, for der er stadig nogle problemer, der skal klares.

Man må håbe, at den voksende tendens til mobilitet må vare ved. Vi har jo sat os som mål at sende 3 millioner studerende af sted inden 2012. Hvis vi skal nå det, må vi anstrenge os enormt og kræve mange forbedringer. Det er også nødvendigt at undersøge skolesystemernes kvalitet og forlange, at ikke kun EU, men også medlemsstaterne selv garanterer denne kvalitet.

  Jolanta Dičkutė, for ALDE-Gruppen. - (LT) Hr. formand! Først vil jeg gerne takke fru Pack for en udmærket betænkning. Livslang læring er en integrerende del af ethvert moderne samfund under udvikling, da nationens trivsel er baseret på den uddannelse, den erfaring og de færdigheder, som befolkningen erhverver sig. I mange tilfælde er personers læse- og skrivefærdigheder samt uddannelse afgørende for deres sundhed og trivsel, samtidig med at de er en indtægtskilde og giver de pågældende personer bedre muligheder for at deltage i det sociale, politiske og kulturelle liv.

I øjeblikket får voksenundervisning, uddannelse samt faglig videreuddannelse af arbejdstagerne stadig større betydning i Litauen på samme måde som i EU som helhed betragtet, selv om det endnu ikke er blevet en fast regel. Ifølge data fra 2004 halter vores land desværre langt efter EU-gennemsnittet med hensyn til efter- og videreuddannelse af folk i aldersgruppen 24-65 år - 28 % i Litauen mod 42 % i EU. Mange af indbyggerne i vores land er enige om, at de væsentligste årsager til, at folk ønsker at lære nyt, er konstant voksende arbejdsmarkedskrav samt bedre muligheder for selvforbedring og forbedring af egen udtryksevne. For halvdelen af indbyggerne er alderen imidlertid blevet en hindring, da de mener, at de er blevet for gamle til at studere. I Litauen er der fortsat en negativ holdning til ældre, der søger viden. I nogle tilfælde diskrimineres særlige sociale grupper.

Faktisk er der allerede en udbredt opfattelse af, at kun en kompetent medarbejder kan skabe gode resultater, bidrage til virksomhedens konkurrencefordel og vigtigst af alt få en følelse af personlig værdi og selvtillid. De offentlige institutioner er imidlertid typisk mere opmærksomme end de private arbejdsgivere på at uddanne de ansatte. Det er et enormt problem, da de private virksomheder beskæftiger næsten 70 % af alle arbejdstagere. Teknologier under konstant udvikling samt konkurrencemæssige udfordringer fordrer kvalificerede arbejdstagere, og det skal være en fortsat proces.

Følgelig bliver finansieringen et meget vigtigt emne. Jeg tror på, at dette program og støtten fra EU's strukturfonde vil medvirke til at reducere de aktuelle forskelle mellem de forskellige medlemsstater, og at strategien om livslang uddannelse faktisk vil blive gennemført.

  Helga Trüpel, for Verts/ALE-Gruppen. - (DE) Hr. formand! Også nu går min tak først og fremmest til fru Pack for hendes fremragende arbejde med denne betænkning. Det er allerede blevet nævnt, at hun er en af de mest erfarne uddannelsespolitikere i Parlamentet. Det har også vist sig i de prioriteringer og vægtninger, som hun har givet denne betænkning.

Europa er et råstoffattigt kontinent. Desto vigtigere er det, at vi udvikler vores menneskers potentiale. Det er uhyrligt, hvilket opsving f.eks. Kina og Indien oplever, og hvor mange kandidater de producerer hvert år. Hvis Europa fortsat skal have en chance i den globale økonomi, må vi gøre mere for uddannelse, forskning og udvikling. EU's budget er faktisk ikke fremtidsorienteret efter min mening. Vi investerer fortsat for meget i den klassiske landbrugspolitik og for lidt i uddannelse, udvikling og forskning.

De foregående talere har allerede beklaget, at vi generelt bruger for lidt på dette område, når det kun er 1 % i de næste syv år. Det er jeg meget skuffet over. Jeg ville virkelig ønske, det var mere. Vores mål bør være at give alle studerende i Europa mulighed for at deltage i Erasmus-programmet. Det er en kæmpe chance for unge mennesker. Det betyder virkelig europæisering at få erfaringen med at kunne studere i de forskellige medlemsstater. Det, man lærer dér, har man glæde af hele livet, og man bærer det med ind i sin venne- og bekendtskabskreds og i arbejdslivet. Derfor er det både individuelt og samfundspolitisk meget værdifulde erfaringer. Det er ganske vist bedre, at det nu er 200 euro i stedet for 150, men det er faktisk ikke, hvad man kunne forvente af en offensiv uddannelsespolitik.

Men jeg synes, det er rigtigt, som fru Pack sagde, at man må begynde hos de små og investere mere hos dem. Det viser alle undersøgelser. Derfor er det rigtigt at bruge mere på Comenius inden for livslang læring.

  Věra Flasarová, for GUE/NGL-Gruppen. - (CS) Hr. formand, hr. kommissær, mine damer og herrer! Jeg glæder mig meget over fru Packs flerlagstilgang til udarbejdelsen af denne betænkning. Jeg vil blot fremhæve nogle få aspekter af emnet.

En af farerne i den moderne verden er det faktum, at folk ikke kan tilpasse sig dynamisk på grund af uddannelsens snævert fokuserede og overspecificerede beskaffenhed, hvilket giver dem en begrænset verdensanskuelse og hindrer dem i at udnytte deres fulde potentiale på arbejdsmarkedet. Verden har ændret sig så meget, at de traditionelle tanker om at få en uddannelse én gang for alle med henblik på langsigtet beskæftigelse og fortsat fremgang frem til pensionsalderen er forsvundet for altid. Folk skal kunne reagere hurtigere på udviklingen af deres miljø, og individuelle europæiske uddannelsesprogrammer skal hjælpe dem hermed.

Livslang læring hjælper mennesker med at holde trit med den videnskabelige og teknologiske udvikling og gør det lettere for dem at forstå verden i almindelighed. Sideløbende med udviklingen af uddannelsesprogrammer er det nødvendigt at fokusere på, at livslang læring ikke kun bliver en luksus for nogle få udvalgte, men at den er tilgængelig for alle samfundsgrupper uanset social status og køn.

  Zdzisław Zbigniew Podkański, for UEN-Gruppen. - (PL) Hr. formand! Formålet med denne afgørelse er at få Parlamentet og Rådet til at oprette et integreret program inden for livslang læring, der skal gennemføres i årene 2007-2013. Dette program skal bl.a. udvikle det internationale samarbejde mellem højere læreanstalter og skoler og fremme mobiliteten blandt studerende, ansatte, elever og lærere. Dette program er sammensat af fire sektorprogrammer, nemlig Comenius for skoler, Erasmus for videregående uddannelser, Leonardo da Vinci for erhvervsuddannelser og Grundtvig for voksenuddannelse.

Der er skåret i den oprindelige version af programmets budget. Det har medført nedskæringer i de kvantitative mål for individuelle komponenter af programmet samt ressourcernes procentuelle andel. Da der nu er færre tilgængelige midler, vil mange af de tidligere planlagte aktioner ikke blive gennemført. Det drejer sig bl.a. om fremme af lang- og kortsigtet mobilitet af lærere inden for rammerne af Erasmus samt om studiebesøg og innovative og eksperimenterende projekter inden for rammerne af det tværsektorielle program. Ifølge bestemmelserne i de nye finansielle overslag for 2007-2013 er budgettildelingen til gennemførelsen af programmet for livslang læring næsten blevet halveret. Det er skåret fra de oprindeligt planlagte 13,62 milliarder euro til 7,171 milliarder euro. Denne reduktion i programmets budget betyder, at der bliver færre tilskud til projekter samt dårligere muligheder for fattige studerende for at studere på udenlandske institutioner.

Afslutningsvis vil jeg gerne takke fru Pack mange gange for hendes store arbejdsindsats.

  Andrzej Tomasz Zapałowski, for IND/DEM-Gruppen. - (PL) Hr. formand! Programmet for livslang læring er et fortrinligt projekt, og målene i dets bestemmelser er alle relevante. Hensigten med programmet er at gennemføre en af EU's søjler, nemlig den fælles socialpolitik. Men på samme måde som lignende udmærkede projekter er dette også faldet som offer for finansieringsmæssige nedskæringer.

En af bestemmelserne i dette program vedrører støtte af læringens bidrag til social samhørighed, hvilket skulle skabe bedre forhold mellem samfundene i EU. Jeg vil gerne spørge Dem, mine damer og herrer, hvordan man kan fremme noget sådant, når de nye medlemsstater fortsat er bundet af de overgangsperioder, der er fastsat for adgang til arbejdsmarkedet, hvorfor de nægtes lige adgang til viden og teknologi? Et andet vigtigt mål undergraves også - nemlig målet om at øge konkurrenceevnen, mobiliteten og innovationen på førnævnte marked. Hvordan kan man tale om sådanne værdier, når der samtidig ikke er tale om gensidig anerkendelse af afgangsbevisernes sammenlignelighed, hvorved individer stilles dårligt lige fra starten af deres karrierer?

Afslutningsvis vil jeg gerne påpege, at et glimrende og fint program endnu en gang dømmes værdigt, og at dets bestemmelser og formål primært gennemføres i de gamle EU-lande.

  Erna Hennicot-Schoepges (PPE-DE). - (FR) Hr. formand, hr. kommissær! Fru Pack har været drivkraften bag udviklingen af de programmer, vi drøfter i dag, med det integrerede handlingsprogram. Uden hendes ildhu ville vi aldrig have været i stand til at gøre de fremskridt, vi har gjort.

Erasmus er bestemt det mest populære program. Den nye udgave vil på trods af den finansielle stigning fortsat være afhængig af de generelle vilkår for mobiliteten som f.eks. overførsel af stipendier, social sikring og anerkendelse af eksamensbeviser. Hvis ikke mobiliteten sikrer, at studierne opføres på de studerendes curriculum vitae, risikerer udvekslingen via Erasmus at være ensbetydende med et års ekstra studier. Hr. kommissær, jeg vil gerne vide, hvor vi står med hensyn til integrationen af et Erasmus-år i Bologna-processen.

For så vidt angår Leonardo-programmet, er mobiliteten for de arbejdstagere, der modtager erhvervsuddannelse, den primære bekymring inden for håndværkssektorerne og de små og mellemstore virksomheder, som også skal gøres bevidst om mobilitetsrelaterede spørgsmål. At sikre vores arbejdsstyrkes mobilitet - det er dét, Leonardo-programmet kan gøre. I denne forbindelse burde Kommissionen indlede kampagner til oplysning af virksomhederne og derudover sikre, at det til rådighed stående budget rent faktisk anvendes.

Jeg vil gerne minde om, at vores forfædre ikke var bange for at rejse ud. Kunstnerne og håndværkerne var dem, der rejste mest, og det er dem, der har fået samfundet til at blomstre. Den grænseoverskridende handel er den bedste måde at få vores medborgere til at glemme grænserne på og bevise, at vi kan gøre det bedre.

Endelig skal jeg ikke undlade ufortøvet at gentage, hr. kommissær, at i lyset af den store betydning, hr. Barroso tillægger kulturen, burde vi tage mod til os og gøre den til en europæisk politik. Ja, dem, der vil have et større budget, skal kunne fremlægge vigtige politiske projekter, der anerkendes som værende vigtige. Genoptagelsen af forhandlingerne om den bedste måde at give Kommissionen fremgang på ville give os anledning til at tale højt om en sådan politik.

  María Badía I Cutchet (PSE). - (ES) Hr. formand, hr. kommissær, mine damer og herrer! Jeg vil også gerne lykønske ordføreren, fru Pack, med hendes fremragende indsats og alle de medlemmer af Kultur- og Uddannelsesudvalget, hvis bidrag har beriget teksten.

Men jeg vil også gerne give udtryk for min bekymring over gennemførelsen af programmet om livslang læring. Jeg kan huske, hvordan det i starten var meget stimulerende at se, hvordan vi alle var enige om at forbedre mobiliteten for de studerende i Europa. Vi stemte alle for en udvidelse af midlerne til Erasmus-, Leonardo-, Comenius-programmerne m.fl., fordi vi var overbevist om, at det var en meget rentabel investering på lang sigt. At give deltagerne økonomiske lettelser og samtidig forenkle processen for tildeling af stipendier bragte os nærmere på de mål, der er fastsat i Lissabon-strategien.

Men som tiden går, er det sværere for mig at bevare denne optimisme. Jeg kan se i undersøgelserne, at de 15-årige europæiske skoleelever er dårlige til at læse, at der er en høj andel af disse, der forlader skolen, og at mange unge ikke afslutter deres studier på den planlagte tid. På baggrund af disse oplysninger spørger jeg mig selv, hvordan vi skal klare globaliseringens udfordringer. Hvis vi skal skabe et vidensamfund, en bæredygtig økonomisk udvikling og større social samhørighed, er vi nødt til at sikre os et stærkt grundlag fra starten af, og det opnår vi kun med en effektiv uddannelse. For at klare disse fremtidige udfordringer er det derfor nødvendigt at investere mere i uddannelse.

Man kan forbedre funktionen af de eksisterende programmer og skabe nye programmer. Hvis vi strenger os an, kan vi se, hvordan tallene lidt efter lidt giver os ret, men vi skal i fællesskab forsøge at overbevise medlemsstaterne om, at vi er nødt til at afsætte flere penge til uddannelse og undervisning.

  Šarūnas Birutis (ALDE). - (LT) Hr. formand, hr. kommissær, mine damer og herrer! Jeg vil gerne endnu en gang pointere, at det aktuelle program giver borgerne bedre muligheder for fortsat erhvervsuddannelse og for at blive aktive deltagere i det videnbaserede samfund.

Jeg tror, at den oprindelige version af dokumentet, som blev foreslået af Kommissionen, og som vi er vendt tilbage til, vil muliggøre en mere gnidningsløs gennemførelse af et program, der integrerer alle de initiativer, der nu er operationelle på uddannelsesområdet. Et samlet system vil give klarhed og nok så vigtigt mulighed for at undgå afskedigelser på visse områder.

De stater, der kan deltage i programmer for livslang læring, har fået indlysende fordele ved dette EU-initiativ. F.eks. er programmerne Erasmus, Leonardo da Vinci og Jean Monnet velkendte i den litauiske befolkning, hvilket indikerer, at EU's initiativer på uddannelsesområdet gennemføres ganske effektivt.

Forhåbentlig kan De støtte min påstand om, at programmet for livslang læring er afgørende vigtigt både for at fremme konkurrencen og iværksætterånden samt for at opbygge en fælles følelse af europæisk statsborgerskab på basis af EU's værdier som f.eks. gensidig forståelse og respekten for menneskerettigheder og demokrati.

  Jerzy Buzek (PPE-DE). - (PL) Hr. formand! Jeg støtter fuldt ud programmet for livslang læring i EU.

Vi siger altid, at Europa skal blive mere konkurrencedygtigt. Konkurrenceevnen skal baseres på vidensamfundets tre elementer - uddannelse, forskning og innovation. Uddannelse er helt afgørende for denne struktur. EU's uddannelsessystemer er medlemsstaternes kompetenceområde, men et mere integreret europæisk program om uddannelse er meget velkomment. Nu har vi det syvende forskningsrammeprogram, og et nyt fællesskabsprogram om konkurrenceevne og innovation blev iværksat for ganske nylig. Spidserne i EU's videntrekant er således veletablerede. Der er derimod tvivl om trekantens sider: Er disse programmer tilstrækkeligt forbundne, og støtter de hinanden? Vi må ikke opfatte dem som tre særskilte programmer eller tre forskellige mål for EU, men som et enkelt fælles mål, nemlig et vidensamfund.

Jeg sætter pris på de foreslåede ændringer i livslang læring som f.eks. forslaget om at ændre Leonardo da Vinci-programmet for at lette overførslen af innovation og forslaget om at ændre Grundtvig-programmet for at lette de ældre elevers innovative mobilitet. Alt for ofte indfører programmet imidlertid innovative læremetoder i stedet for at åbne området for selve innovationerne og for fremtidige forskere. Der er ikke noget system for at rekruttere meget talentfulde individer - specielt deltagere i Comenius- og Erasmus-programmerne for unge - og lade dem fortsætte deres udvikling inden for rammerne af Marie Curie-programmet. Programmet for livslang læring bør også være i tråd med forskningsprioriteterne under det syvende rammeprogram. Alle vores aktioner skal sigte mod at sikre kontinuiteten af videntrekanten fra skolen og helt op til Det Europæiske Teknologiske Institut.

Jeg lykønsker kommissæren med dette program og opfordrer ham til at sørge for, at der tages hensyn til disse kommentarer under dets gennemførelse.

  Ján Figeľ, medlem af Kommissionen. - (SK) Hr. formand! Jeg er sikker på, at jeg ikke behøver tilføje meget. Vi skal hellere gøre noget mere for at gennemføre, hvad vi allerede er enedes om flere gange. Uddannelse er mere end en periode i ens liv. Vi kan håndtere spørgsmålene om beskæftigelse og vækst gennem en langt mere sammenhængende tilgang, hvilket er det, som Lissabon-strategien handler om. Uddannelse kan ikke isoleres fra forskning og innovation (der involverer kreativitet og fremme af viden). Det er også nødvendigt at udnytte viden i praksis og på innovative måder.

Jeg tror, at Kommissionen bevæger sig i denne retning. Forslaget om at oprette Det Europæiske Teknologiske Institut var et bevis herpå under sidste uges topmøde i Lahti. Der er yderligere beviser på det i hele programmet, i politikken med at sætte uddannelse i Lissabon-strategiens kerne og i målsætningen om at udforme Europa og generere viden til vækst og beskæftigelse.

De fire søjler i programmet for livslang læring har meget inspirerende navne - Comenius (Jan Amos Comenius), Leonardo da Vinci, Erasmus af Rotterdam og Grundtvig. Efter min mening er det et vigtigt signal. Vi vil ikke være i stand til at løse alle finansielle problemer med dette program, men vi kan give megen inspiration - specielt til foranstaltninger på nationalt plan, så uddannelse, der ligger inden for medlemsstaternes kompetenceområde, kommer i fokus for nationale strategier eller Lissabon-strategien. Der bliver så flere tilgængelige penge, og vi vil bestemt gerne have flere tildelinger til mobilitet og samarbejde på uddannelsesområdet.

Efter min mening er den nært forestående 20-årsdag for Erasmus, der er EU's mest populære program, en udmærket lejlighed til at vurdere situationen, men også en opfordring til os om i fællesskab at gøre mere for uddannelse, unge og fremtiden.

Med hensyn til visa og samarbejde med andre lande skal medlemsstaterne pr. 1. januar 2007 gennemføre eller omsætte visumlettelsesbeslutningen for studerende, lektorer og forskere i hele EU med undtagelse af Det Forenede Kongerige, Irland og Danmark.

Som svar på, hvorvidt vi har brug for harmonisering eller en anden form for politik, vil jeg sige, at vi har brug for komplementaritet og kompatibilitet snarere end en harmonisering af vores uddannelsessystemer, og det sker gradvis gennem foranstaltninger som f.eks. Bologna-processen.

Vi kræver konstant ikke blot flere investeringer, men også bedre investeringer. Førsteprioriteten er "bedre investeringer", mens "flere investeringer" kommer i anden række. "Bedre" betyder også, at der skaffes offentlige-private midler. Det sker ofte i form af mobilitets- eller uddannelsesstøtte fra virksomheder og industrien.

Det var mine refleksioner over nogle af de punkter, der er taget op. Jeg vil atter takke ordføreren, fru Pack, hele udvalget samt alle dem, der bidrog til den store enighed og det store engagement.

  Formanden. - Forhandlingen er afsluttet.

Afstemningen finder sted onsdag kl. 12.30.

Skriftlig erklæring (artikel 142)

  Alyn Smith (Verts/ALE). - (EN) Jeg lykønsker ordføreren med hendes indsats med at styre denne vigtige betænkning gennem Parlamentet. Næste år fejrer Erasmus sin 20-årsdag. Programmet blev skabt af en af mine forgængere, fru Winnie Ewing, da hun var formand for Kultur- og Uddannelsesudvalget, og der er meget at takke hende for. Siden 1987 har over 1,2 millioner studerende gennemført udvekslingskurser på universiteter uden for deres egne lande. I skoleåret 2004/2005 udnyttede over 144.000 studerende muligheden for gennem Erasmus-programmet at fortsætte deres studier i udlandet. Det giver de studerende enestående fordele samt uvurderlige kulturelle og sproglige erfaringer. Det kan jeg selv bevidne som tidligere udvekslingsstudent under Erasmus-programmet.

Erasmus har været en af EU's succeshistorier, der har bevist sin relevans. Men mens optagelsen af studerende, der kommer til Skotland, har været opmuntrende med 2.163 i 2004/2005, har antallet af skotske studerende i udlandet, været meget lavere, og det står stille på omkring 1.018. Jeg vil gerne have flere skotter til at deltage i dette program og udnytte muligheden for at studere i udlandet. Erasmus er en måde, hvorpå vi kan opmuntre vores unge til at få et internationalt perspektiv.

Bilag - Redegørelse fra Kommissionen

Kommissionen vil gerne henlede den lovgivende myndigheds opmærksomhed på nødvendigheden af, at den finansieringsramme, der nævnes i basisakten, senest i forbindelse med den endelige offentliggørelse i EUT udtrykkes i dagspriser. Dette stemmer overens med den sædvanlige budgetpraksis og gør det muligt i fuld gennemskuelighed at sikre overholdelsen af den lovgivende myndigheds afgørelse. For programmet "Livslang læring" udgør beløbet i dagspriser 6,970 millioner euro.