Fuldstændigt Forhandlingsreferat

Tirsdag den 24. oktober 2006 - Strasbourg

19. Programmet "Europa for borgerne" (2007-2013) (forhandling)

  Formanden. - Næste punkt på dagsordenen er indstilling ved andenbehandling fra Kultur- og Uddannelsesudvalget om Rådets fælles holdning med henblik på vedtagelse af Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse om programmet "Europa for Borgerne" til fremme af et aktivt medborgerskab i Europa (2007-2013) (09575/1/2006 - C6-0316/2006 - 2005/0041(COD)) (Ordfører: Hannu Takkula) (A6-0342/2006).

  Hannu Takkula (ALDE), ordfører. - (FI) Hr. formand, hr. kommissær! Jeg vil først takke alle, der har været involveret i drøftelserne af denne betænkning og i særdeleshed de skyggeordførere og medlemmer af de andre udvalg, der har bidraget med deres bemærkninger. Jeg vil rette en særlig tak til mine ærede kolleger og koordinatorer, fru Pack og fru Prets, fordi jeg som medlem af den mindste gruppe ikke kunne have udarbejdet denne betænkning uden Deres støtte. Jeg er også taknemmelig for det udmærkede sammenhold og samarbejde i vores udvalg.

Programmet består af fire indsatsområder. Det første er aktive borgere for Europa, hvilket omfatter projekter vedrørende venskabsbysamarbejde og borgerprojekter. Venskabsbysamarbejdet har allerede vist sig som en succeshistorie, og jeg håber, at denne succeshistorie vil fortsætte og gå sin sejrsgang med dette program. Borgerprojekterne er også meget vigtige. En central tanke med oprettelsen af dette program var den, at EU bestemt kunne have et græsrodsprogram, der ikke skulle være elitært, og som borgerne - EU's indbyggere - kunne betragte som deres.

Det andet indsatsområde er et aktivt civilsamfund i Europa. Det kunne hjælpe med at skaffe strukturstøtte til forskningsinstitutioner for offentlig europæisk politik (tænketanke) og til ngo'er på europæisk plan samt støtte til projekter, der er koordineret af disse ngo'er. Jeg finder det afgørende vigtigt, at åbne voksenundervisningscentre og erhvervsskoler, ikkeeksamensbaserede organisationer, spiller en større rolle, fordi det netop er denne form for organisationer, der bedst når ud til de almindelige mennesker på græsrodsplan. På denne måde vil programmet forhåbentlig også åbne sine døre for folk i hele EU, og de vi føle, at det er relevant for dem.

Det tredje indsatsområde er "Sammen for Europa", der støtter arrangementer med stor synlighed, undersøgelser samt oplysnings- og formidlingsinstrumenter. Som vi ved, er det vigtigt at fremme EU på den rette måde og bringe det tættere på befolkningen, fordi der også er mangler på informations- og kommunikationsområdet. Folk føler sig langt væk fra beslutningsprocessen, og derfor føler de, at EU-programmerne er fjerne. Vi har meget arbejde at gøre for at bringe EU tættere på befolkningen ved at skaffe oplysninger og gennem forskellige begivenheder.

Et fjerde aktionsområde blev føjet til programmet, og det er bevarelsen af "aktiv europæisk erindring". Det blev drøftet indgående i udvalget. Vi fik endelig idéen om, at når denne aktion blev overført fra Kultur 2000-programmet, så var det lige netop mindet om nazismen og stalinismen, vi ønskede at bevare, så ingen rædsler som disse nogensinde kan forekomme i Europa igen. Vi finder det meget vigtigt, at de kommende generationer også kan forstå, hvad den europæiske identitet er, og hvad fred og stabilitet er, og det er derfor også vigtigt at sikre en aktiv erindring.

Det havde tydeligvis været at foretrække, at budgettet var opdateret, da dette program blev sammensat. Vi ved imidlertid, at der af en eller anden grund endnu ikke er tilstrækkelig tilslutning i Europa-Parlamentet, eller i det mindste ikke i Kommissionen eller Rådet, til kulturprojekter, eller tilstrækkelig påskønnelse af deres betydning. Jeg mener selv, at kulturen og vores civilsamfund skaber et grundlag, hvorpå man også kan bygge en dynamisk og blomstrende økonomi. Som dannede mennesker bør vi i Kultur- og Uddannelsesudvalget sørge for, at budgettet fremover bliver mere effektivt. Denne gang var vi i et vist omfang forpligtet til at skære i budgettet i forhold til Kommissionens oprindelige forslag under pres fra Rådet, men jeg håber, at programmet kan komme i gang, og at det bliver en succeshistorie.

Til slut vil jeg gerne takke for samarbejdet og den generelle forståelse, man er nået frem til mellem Kommissionen, Rådet og Parlamentet. Jeg er særligt glad for, at ngo'er, åbne universiteter og amatørsportsklubber er medtaget i programmet. Når programmet starter i begyndelsen af 2007, bliver det forhåbentlig endnu en succeshistorie.

(Bifald)

  Ján Figeľ, medlem af Kommissionen. - (EN) Hr. formand! For bare et halvt år siden talte jeg om det samme program og bad om en hurtig aftale. Dengang havde forslaget titlen "Borgere for Europa! Her et halvt år senere er vi nu nået meget tæt på de endelige afgørelser med den nye titel "Europa for Borgerne", der stammer fra Deres bidrag. Jeg synes imidlertid, at det var et bemærkelsesværdigt skift både med hensyn til enighed, men også i viljen til at få afsluttet betænkningen.

Dette program er meget vigtigt for borgere og civilsamfundsorganisationer. Jeg er meget tilfreds med kvaliteten og intensiteten af de forhandlinger mellem institutionerne, der har fundet sted om programmet. Jeg vil rette en særlig og oprigtig tak til Kulturudvalget for dets indsats for at fremme proceduren samt til ordføreren hr. Takkula for hans udmærkede indsats og samarbejde.

Disse trin i de interinstitutionelle procedurer blev ledsaget af uformelle trilaterale møder. De resulterede i et kompromis, som alle tre institutioner kunne acceptere i form af fire ændringsforslag, som De skal stemme om i morgen.

Med hensyn til budgettet vedtog vi at bevilge 190 millioner euro i 2004-priser, hvilket svarer til 215 millioner euro i nugældende priser. Det er mindre end Kommissionens oprindelige forslag, men det vil fortsat sætte os i stand til at bibeholde programmets struktur, og det vil kun være nødvendigt at reducere antallet af output.

Jeg vil gerne endnu en gang beklage Rådets introduktion af et supplerende skridt i komitologiproceduren. Det vil opbremse udvælgelsesproceduren for visse kategorier af projekter. Med henblik på at nå en hurtig aftale accepterede Kommissionen imidlertid Rådets holdning, som også fik Deres støtte. I dag regner De med at vedtage fire ændringsforslag. To af disse vedrører budgetfordelingen mellem forskellige aktioner; et er af teknisk karakter og vil fremskynde programmets ikrafttræden; og i det sidste føjes fremme af tolerance til programmets mål. Det er fuldt ud i overensstemmelse med programmets filosofi.

Lad mig gentage, at Kommissionen fuldt ud støtter det aftalte kompromis og derfor opfordrer Parlamentet til at vedtage disse fire ændringsforslag. Hvis De vedtager dem, har Rådet forpligtet sig til hurtigt at vedtage hele aftalen, og programmet vil derefter kunne træde i kraft den 1. januar 2007.

Jeg kan forsikre Dem om, at Kommissionen efter programmets vedtagelse vil træffe alle nødvendige skridt for at gennemføre det så effektivt som muligt. Mine tjenestegrene er allerede i færd med at forberede dets ikrafttræden. Vi vil arbejde tæt sammen med programudvalget og i tæt dialog med de organisationer, der er involveret i programmet.

Til slut vil jeg gerne gentage, hvad hr. Takkula sagde om, at kulturen danner grundlaget for vores samfund, hvilket er årsagen til at vi definerede retsgrundlaget for dette program i forbindelse med den kulturrelaterede artikel 151 i traktaten. Det var genstand for mange diskussioner, men efter min mening er det det rigtige forslag og den rigtige linje at tage, at kulturen og medborgerskabet fremover skal gå hånd i hånd imod ansvarlighed på alle niveauer af vores offentlige og private engagement i livet samt med hensyn til udvidelse og EU's fremtid.

  Rolf Berend, for PPE-DE-Gruppen. - (DE) Hr. formand, hr. kommissær, mine damer og herrer! Først en tak til ordføreren hr. Takkula for denne gode betænkning om Europa for borgerne. Selv om det samlede beløb nu er reduceret til 190 millioner euro - oprindeligt havde Parlamentet og Kommissionen i fællesskab afsat 235 millioner - må vi klare os med dette beløb, fordi Rådet ikke havde forståelse.

Vi støtter ordførerens to ændringsforslag, som dels indeholder en nedsættelse på 2 procentpoint og dels en forhøjelse på 2 procentpoint. Frem for alt er vi også glade for, at man i den nye aktion i forbindelse med mindesmærker holder liv i mindet om både det nazistiske og det stalinistiske regimes forbrydelser.

Hr. kommissær! Jeg vil også gerne nævne et problem, som fremhæves af brugerne af programmerne og af praktikerne. Europa-Parlamentet peger på, at der i dets beslutning af 5. april 2006 er anført såvel konferencer som seminarer. Netop de bilaterale seminarer - arbejdsmøder, fagmøder - er en vigtig del af partnerskabsarbejdet med hensyn til at kvalificere programmer og medarbejdere, og de bør inddrages i støtten ved siden af de multilaterale konferencer.

I øvrigt går Parlamentet ud fra, at Kommissionen behandler kommunale og private ansøgere ens i tildelingsproceduren. Med den sidste bemærkning skal det forhindres, at Kommissionen som planlagt for for mange organisationer forlanger andre - i dette tilfælde yderst vanskelige - ekstra forudsætninger opfyldt, som de ikke kan honorere, f.eks. kaution og særlige banksikkerheder.

  Emine Bozkurt, for PSE-Gruppen. - (NL) Hr. formand! Allerførst vil jeg takke ordføreren, hr. Takkula, for hans gode betænkning og det behagelige samarbejde. Jeg modtager dette program med åbne arme. Det er godt for borgerne, godt for os i Parlamentet og godt for EU som helhed, for programmet "Europa for Borgerne" viser omsider, at borgerne ikke er til for Europa, men omvendt. Europa er til for borgerne. Kun hvis EU opnår konkrete resultater for borgerne, kan vi regne med støtte til EU. Naturligvis kan vi forsøge at binde vores borgere til EU gennem udvekslingsprogrammer og begivenheder, men det virker altid bedre, hvis borgerne selv kommer med initiativer. Det kan gøres via dette program.

Jeg takker hr. Takkula, kollegerne fra alle partier, Kommissionen og Rådet for det gode samarbejde i denne sag. En ting kan jeg ikke lade være med at sige, og det er, at EU har erkendt, at der er en kløft mellem borgerne og institutionerne. Dette program erkender dette og forsøger at ændre det positivt. Men hvorfor er der så sparet på dette program og på andre meget vigtige programmer? At tale om at inddrage borgerne uden at have penge tilovers til det, duer naturligvis ikke.

Jeg går i hvert fald i gang med at gøre folk i Nederlandene opmærksom på dette program. Jeg håber, at mine kolleger også vil henlede opmærksomheden på programmet i deres lande. Lad os i fællesskab gøre det til så stor en succes, at Rådet og Kommissionen næste gang ikke kan gøre andet end at forhøje budgettet for programmet "Europa for Borgerne" til et acceptabelt niveau.

At programmet "Europa for Borgerne" kan blive en succes, tvivler jeg ikke på. I Europa er der mange mennesker, som aktivt vil medvirke til europæisk integration. Dette program giver dem en chance for selv at deltage i processen og organisere begivenheder. Det er uhyre vigtigt, at de europæiske borgere føler, at de selv inddrages i EU's udvikling. Dette program giver dem en chance. Jeg opfordrer derfor Europas borgere til at benytte denne chance.

  Marian Harkin, for ALDE-Gruppen. - (EN) Hr. formand! Jeg ønsker ordføreren tillykke med hans udmærkede arbejde med denne betænkning om fremme af et aktivt medborgerskab i Europa.

Mange af os, der bekymrer os oprigtigt om Europas fremtid, mener, at aktivt medborgerskab vil spille en vigtig rolle i fortsættelsen af det europæiske projekt. EU er under udvikling, udvikling fra århundreders opdeling til en tid med gensidigt samarbejde. Dette gensidige samarbejde er til fordel for alle borgerne. Ellers har EU ikke nogen eksistensberettigelse.

Det er også vigtigt at forstå, at dette gensidige samarbejde ikke kun foregår mellem medlemsstaterne. Det er bestemt vigtigt, men det er ikke nok. Der skal også være gensidigt samarbejde mellem borgerne, så de også er en integrerende del af processen - ikke som tilskuere, men som aktører på scenen; ikke som iagttagere, men som deltagere. Her ser vi på deltagelsesdemokrati ved siden af repræsentativt demokrati - undertiden en usikker alliance på begge sider, men én, som vi skal fremme, da vi ellers kun hykler for borgerne, og de fortjener meget bedre end som så.

Jeg er glad for medtagelsen af uformelle uddannelsesprogrammer i denne betænkning. Vi kan måske udvide det til anerkendelse af frivillige aktiviteter gennem leveringen af et europæisk frivillighedspas. Frivillighed har stor betydning for aktivt medborgerskab, fordi mange af de øremærkede aktiviteter i betænkningen som f.eks. venskabsbyforbindelser, civilsamfundsorganisationer og amatørsportsorganisationer omfatter frivillig deltagelse. Interkulturel dialog skal også støttes. Vi har alle fordomme og fejlagtige opfattelser af andre, og det er kun gennem interaktion med hinanden at vi begynder at anerkende hinandens menneskelighed, hvilket er grundlaget for gensidigt samarbejde og gensidig respekt.

Jeg er kun ked af, at den fremskaffede finansiering er utilstrækkelig til at gennemføre den enorme og vigtige opgave, vi har givet os selv. Jeg er imidlertid enig med den forrige taler. Lad os smøge ærmerne op og komme i gang.

  Helga Trüpel, for Verts/ALE-Gruppen. - (DE) Hr. formand! Også jeg vil gerne gentage min tak til ordføreren Hannu Takkula.

Jeg synes, det er meget glædeligt, at der er sket en nytænkning med hensyn til programmets titel, som i starten var "borgere for Europa" og nu hedder "Europa for borgerne". Det betyder, at Europa også har en forpligtelse og må gå borgerne i møde. Det handler om at nå borgerne, at involvere dem, at hente dem på stedet, at tage dem alvorligt, at lytte til deres interesser og vinde dem for Europa og debatterne om Europas fremtid.

Bypartnerskaber er et godt middel til at bidrage til dette. Men også den generelle diskussion af den europæiske globaliseringsblues og spørgsmålet om, hvordan vi kan finde en balance mellem en for stærk neoliberalisme på den ene side og en etatisme eller for hård protektionisme på den anden side, vil være en del af debatten i forbindelse med dette program.

Jeg vil gerne nævne endnu et punkt, nemlig inddragelsen af udryddelseslejrene i dette program, uanset om de var stalinistiske eller naziregimets. Jeg mener, det er politisk rigtigt at fortsætte bearbejdningen af denne særlige europæiske totalitarismes historie. Den har ødelagt Europa og bragt stor ulykke over hele verden. Det er nu som før vores opgave for fremtiden at drage læren af denne historie og opbygge et virkeligt demokratisk Europa. Det skal dette program også bidrage til.

  Miguel Portas, for GUE/NGL-Gruppen. - (PT) Hr. formand! Vi deler de bestræbelser og intentioner, som programmet "Europa for Borgerne" er udtryk for, og har derfor givet det vores støtte. Det har i EU ikke skortet på et Europa for virksomhederne eller et Europa for markedet. Tværtimod. Vi har gjort meget lidt for borgerne, ydet meget lidt støtte til et medborgerskab i Europa med en aktiv stemme om de store temaer i opbygningen af vores fælles rum. Her er beslutningerne få, lovgivningen beskeden og støtten nærmest usynlig. Det vil dette program alene ikke kunne lave om på. Vi støtter programmet, men vi finder dets budgetmæssige svaghed kritisabel. Beskæringen på 60 % i forhold til det oprindelige forslag er alt for vidtgående, men i tråd med den forældede restriktive bestemmelse om underfinansiering af alle programmer inden for uddannelse, kultur og ungdom. Den kroniske underfinansiering skyldes ikke manglende midler, men et bevidst politisk valg af den type union, som medlemsstaterne vil opbygge, hvilket endnu en gang viste sig i de finansielle overslag for 2007-2013, som blev vedtaget på bekostning af bl.a. kulturområdet.

Ingen politik kan levere resultater uden passende finansiering. Ord og gode hensigter rækker ikke, for politik må være meget mere end det.

Vi er enige, når ordføreren giver udtryk for at foretrække åbenhed, når projekter skal tildeles midler. Det bør ske efter klare kriterier med åbne ansøgningsprocedurer og upartiske bedømmere, hvilket beklageligvis ikke har været tilfældet. Vi ser derfor med tilfredshed på, at der gradvist kan gøres en ende på den skandaløse finansiering uden om ansøgningsprocedurerne til organisationer, der hæver sig over loyal konkurrence og stadig modtager store permanente subsidier. En sådan fremgangsmåde skader Unionens ry. Det forhold, at disse organisationer ofte bærer navnet på betydningsfulde personer, der har gjort karriere i de europæiske institutioner, gør kun denne situation endnu værre. Jeg, der kommer fra et sydeuropæisk land, ser derfor med glæde og sympati på den friske vind, der blæser fra nord på dette område.

Hvad angår den nye budgetpost til erindring om diktaturer, vil jeg til slut gerne nok en gang udtrykke vores totale uenighed i det kriterium, der følges. At udelukke de diktaturer, der i årtier undertrykte befolkningerne i Sydeuropa, viser manglende respekt for de tusinder af ofre for disse diktaturer. Uden sejren over de fascistiske regimer i Sydeuropa ville EU's grænser i dag være meget anderledes, og dets areal mindre. At udelukke disse diktaturer sender et forkert signal til borgerne om, at der er diktaturer, der ikke bør glemmes, men andre, der var mindre onde eller måske ligefrem acceptable. Det er også et forkert signal til verden. En pragmatisk holdning til diktaturer, hvor der anvendes forskellig målestok, undergraver og miskrediterer selve EU's eksterne politik. I stedet for et middelmådigt og usselt kriterium, der kun tager højde for de skrabede midler, er et kriterium, der hviler på klare demokratiske principper, at foretrække.

  Zdzisław Zbigniew Podkański, for UEN-Gruppen. - (PL) Hr. formand! Vi spiller alle vores rolle i oprettelsen af EU, men vi medbringer vores egne særlige livssyn, erfaringer og observationer. Det gør det klart, at selv om vi har meget til fælles, så er der også meget, som adskiller os.

Mange EU-borgere er skeptiske over for EU og tvivlende over for den europæiske integration. Derfor er der nogle, der hurtigt søger en europæisk integration, mens andre føler, at hvis denne proces overhovedet skal finde sted, så skal det være en langsom og velovervejet proces. De føler, at det skal være en langvarig proces, der respekterer nationale traditioner og tager hensyn til samtidig erfaring.

Det glæder mig, at programmet "Europa for Borgerne" indeholder mange af forslagene fra medlemmerne af Europa-Parlamentet, specielt i afsnittet om mindesmærker for diktaturofre. Der er mulighed for at opnå økonomisk støtte til steder, der står i forbindelse med nazitiden, samt til mindesmærker for ofrene for stalinistiske forbrydelser. Der blev sagt meget under forhandlingerne om programmet om, hvor lidt borgerne identificerer sig med den europæiske integrationsproces. Der blev med rette sondret mellem borgerne i de gamle, de nye og de kommende medlemsstater. Man overvejede imidlertid ikke i tilstrækkeligt omfang det vigtige faktum, at mens en gruppe hurtigst muligt ønsker at skabe en enkelt standardmodel for national identitet, så hælder en anden i retning af et nationernes Europa, hvor man skal respektere den nationale identitetsfølelse. Sidstnævnte gruppe vil fastsætte fælles kulturelle værdier på baggrund af kulturel mangfoldighed og dialog.

  Witold Tomczak, for IND/DEM-Gruppen. - (PL) Hr. formand! Forslaget om "Europa for Borgerne" er et eksempel på udførlig ønsketænkning. Nogen har fantaseret om, at hvis man investerer penge i øget bevidstgørelse, information og medtagelse af europæerne i EU's begivenheder, så vil borgerne komme tættere på EU og involvere sig i den europæiske integration.

Et lignende argument blev fremført i den sovjetiske interessesfære, hvor vores liv var domineret af den fælles ortodokse socialistiske ideologi. Man regnede med, at man ved at hælde penge i begivenheder kunne sikre udviklingen af såkaldt socialistisk bevidstgørelse. Under det sovjetiske system blev der kæmpet bravt for at skabe en fælles ortodoks sovjetisk identitet i sindene hos russere, ukrainere, georgiere og andre. Nationer blev berøvet retten til deres egen særegne identitet.

Nu har nogen besluttet, at det bliver lettere at integrere europæerne, hvis det relevante dokument kommer til at hedde "Europa for Borgerne" i stedet for "Borgere for Europa". Vi har set det hele før. Det var ikke de sovjetiske borgere, der skulle være der for Sovjetunionen, men Sovjetunionen, der skulle være der for borgerne. Sagen var faktisk den, at det for Lenin, Stalin med flere var en hindring, at folk tænkte og handlede som russere, polakker eller ungarere. Folk, der blev opdraget under sovjetisk multikulturalisme var mere medgørlige og bedre egnede som slaver i imperiets tjeneste.

Det er værd at huske på, at den ægte frihed for individer og nationer opstår i forbindelse med nationale kulturer, hvor den har sin kilde. Derfor bør dette dokument kastes i skraldebøtten sammen med arven efter det tidligere Sovjetunionen.

  Roger Helmer (NI). - (EN) Hr. formand! Vores fornemmelse for medborgerskab stammer ligesom vores identitetsfølelse fra vores historie, vores kultur, vores sprog og vores livserfaring. Den kommer nedefra og op. Medborgerskabsprogrammet er topstyret. Det forsøger at skabe en fornemmelse for medborgerskab, hvor den ikke findes. Som sådan er det dømt til at slå fejl, og det er helt upassende.

Jeg blev født som britisk statsborger. Jeg har aldrig bedt om at blive europæisk statsborger. Jeg ønsker ikke et europæisk medborgerskab, og jeg forkaster og afviser det fuldstændigt. Den europæiske forfatning, der inkorporerer begrebet EU-medborgerskab, er blevet godt og grundigt forkastet i Frankrig og Holland, og den ville også blive forkastet, hvis den blev sat til afstemning i Det Forenede Kongerige. Det er derfor særdeles provokerende at fremme dette fejlslagne begreb. Vi bruger skatteborgernes penge til at fremme én side af en stærkt omdiskuteret debat, og det er forkert, udemokratisk og skandaløst. Jeg opfordrer mine kolleger til øjeblikkeligt at forkaste denne betænkning.

  Christopher Beazley (PPE-DE). - (EN) Hr. formand! Det er et meget vigtigt resultat at få en fælles holdning vedtaget af Rådet om programmet "Europa for Borgerne", og jeg lykønsker ordføreren hr. Takkula med hans arbejde og dedikation og specielt med at forbedre programmets anvendelsesområde.

Jeg vil dvæle ved to aspekter af programmet: venskabsbyforbindelser og mindehøjtideligheder for ofrene for de to diktaturer under Hitler og Stalin. Jeg vil opfordre hr. kommissær Figeľ til at koordinere sit arbejde med indsatsen fra hans kollega, fru kommissær Wallström, der er ansvarlig for information og PR, for at maksimere effekten af denne utroligt vigtige betænkning og dette meget vigtige program.

For det første er jeg med hensyn til venskabsbyforbindelserne helt uenig med den forrige taler. I mit land er der venskabsbysammenslutninger, der har eksisteret i 50 år, mens andre er helt nye. Jeg ville ønske, at kommissærerne - fordi de er de eneste, der kan gøre det - ville give rimelig, gratis og åben PR til disse organisationers dedikation og frivillige arbejde. At høre de lokale indbyggere og skolebørn i byen Hertford på min hjemegn synge de tyske, franske og britiske nationalmelodier samt EU-hymnen var uendeligt meget mere udtryksfuldt end den absurde antieuropæiske propaganda, som vi udsættes for i mange af boulevardaviserne. Vi kæmper for at vinde offentlighedens hjerte og hjerne, og vi kan ikke tillade skeptikerne at have de bedste melodier. Vi har den bedste melodi, men vi skal forkynde den.

For det andet glæder det mig med hensyn til mindehøjtidelighederne, at hr. Takkula har medtaget ofrene for stalinistiske forbrydelser, fordi halvdelen af EU var underlagt dette diktatur, og forestil Dem blot tvivlen hos de nye EU-borgere, hvis deres lidelser skulle negligeres, mens man fejrede mindet om dem, der led under Hitlers tredje rige.

Derfor anbefaler jeg denne betænkning og dette program til Parlamentet og hele EU, og forhåbentlig vinder vi diskussionen denne gang.

  Gyula Hegyi (PSE). - (EN) Hr. formand! Ungarn har fejret 50-årsdagen for revolutionen i 1956. Gamle kvinder og mænd husker de revolutionerende begivenheder, som de oplevede, og de unge forsøger at forestille sig, hvad der skete for 50 år siden, da den antistalinistiske revolution forenede ungarerne, de reformerede kommunister og demokraterne. Men nogle tusinde ekstremt højreorienterede spektakelmagere ændrede alt i aftes. De angreb politiet og afbrændte butikker, og nogle af dem kastede sten og flasker mod en synagoge, mens de råbte antisemitiske sloganer under den ungarske nazibevægelses banner.

Disse tragiske hændelser viser os vigtigheden af at mindes og få lov til at mindes det 20. århundredes tragedier og forbrydelser. I hr. Takkulas betænkning opfordres vi med rette til at mindes ofrene for det nazistiske og det stalinistiske regime. Men det er ikke nok at mindes. Vi skal også bekæmpe nutidens ekstremistiske ideologier. Stalinismen er gudskelov ovre, men faren ved nynazistiske ekstremister lever fortsat. Ethvert demokratisk parti skal fordømme ekstremt højreorienterede ideologier og deres vold. Vi er nødt til at lære lektien fra Weimar-republikken. Den mindste eftergivenhed over for det ekstreme højre kan føre til enorme tragedier.

  Maria da Assunção Esteves (PPE-DE). - (PT) Hr. formand, mine damer og herrer! Eurobarometers data giver anledning til bekymring. De fleste borgere kender ikke Unionens institutionelle opbygning. Kommissionens rolle forstås dårligt eller slet ikke. Rådet er praktisk talt ukendt som institution. Borgerne er ekstremt forvirrede. Mange er ikke i stand til at udtrykke en begrundet mening om EU. Der er dog en fællesnævner, nemlig at borgerne vil have mere information, og de vælger fjernsynet som det foretrukne middel til at få den.

Vi ser, hvordan det politiske Europa svækkes af et teoretisk og uklart medborgerskab og et meget beskedent tilhørsforhold. Europa ses mere som en abstraktion end som en markant realitet i vores tilværelse.

Vi ønsker ikke et teoretisk og uklart medborgerskab, men et konkret og stærkt europæisk medborgerskab, en følelse af loyalitet hos europæerne, hvor de identificerer sig med et fællesskab, hvis fremtid ligger i dets værdier. Uden en sådan loyalitets- og samhørighedsfølelse kan et politisk projekt ikke lykkes.

Medborgerskabet er den største udfordring for et postnationalt samfund som det europæiske. Det europæiske medborgerskab er et produkt af fornuften, ikke af traditionen. Det skal opbygges, det opstår ikke spontant. Vi står over for en ny politisk epoke, deltagelsens epoke, med nye regeringsformer. En epoke, hvor staternes suverænitet skifter til personernes suverænitet.

Er det da ikke ironisk, at den politiske indsats ikke får folk til at identificere sig med et projekt, der sætter dem i centrum?

Programmet "Europa for Borgerne" har ikke et passende budgetgrundlag eller en effektiv informationsstrategi. Oplysning om de europæiske institutioner - særlig i tv - der viser, hvad de er, og hvori det europæiske projekt består, kan ikke udsættes yderligere.

Det er nødvendigt at forklare Europa for at skabe en følelse for Europa.

  Ljudmila Novak (PPE-DE). - (SL) Hr. formand! EU's største resultat til dato har været sikring af fred og sameksistens blandt Europas nationer. EU-kritikere klager imidlertid ofte over, at EU-institutionernes arbejde er for dyrt og for fjernt fra borgerne.

I programmet "Europa for Borgerne" introduceres nye initiativer, der vil hjælpe med at bringe EU-borgerne tættere sammen - også dem, der ikke er tilmeldt nogen form for formel uddannelse, men som ønsker at skaffe sig ny viden og nye erfaringer og skabe kontakter med andre EU-borgere. Deltagelse i dette program er åben for venskabsbyer, så programmet vil også være tilgængeligt for de folk, der ikke deltager i væsentlige EU-projekter hver dag. Indirekte kontakt og personlig erfaring kan imidlertid bidrage væsentligt til en forståelse af EU, hvilket jeg har bemærket under mine møder med grupper fra Slovenien, der besøger Europa-Parlamentet.

Sport har også en fantastisk evne til at forene, og den kan kommunikere på tværs af sproglige skel. Deltagelse i sport på højeste plan er hurtigt i færd med at blive forbeholdt en stadig mindre kreds af mennesker. Dette program støtter den almindelige befolknings deltagelse i internationale arrangementer. Store projekter giver store fordele, men mindre projekter er til stor glæde for mange mennesker.

Programmerne bliver endnu mere vellykkede, hvis borgerne har let adgang til dem, og hvis ikke de skal udfylde bunkevis af formularer ved hver eneste ansøgning. Borgerne bliver ofte desillusionerede over EU, netop fordi de støder på for mange administrative hindringer, når de forsøger at skaffe finansiering. Derfor skal vi, når vi tilbyder gode programmer, bestræbe os på at strømlinje procedurer og sikre større kendskab og lettere adgang til sådanne midler både på europæisk og på nationalt plan.

  Ján Figeľ, medlem af Kommissionen. - (SK) Hr. formand! Jeg vil gerne takke for de mange bidrag og specielt for det store engagement med hensyn til vigtigheden af at samarbejde som medborgere i EU om håndteringen af visse emner eller idéer.

Selve programmet udgør retsgrundlaget for gennemførelsen, og det definerer de vilkår, som også Kommissionen skal leve op til. Det er vigtigt, at disse vilkår offentliggøres og gennemføres hurtigst muligt. Parlamentet inddrages gennem styringsudvalget og programevalueringen.

Med hensyn til frivilligt arbejde og forbedret anerkendelse af uddannelse uden for uddannelsessystemet ønsker og tilstræber vi at gøre fremskridt på disse områder - specielt ud fra de unges perspektiv. Det vil vi sikre gennem et "ungdomspas", der skal gøre frivilligt arbejde mere gennemsigtigt og værdifuldt.

Jeg er enig i, at det er nødvendigt at øge kendskabet til de hidtidige resultater samt til resultaterne og typen af dette samarbejde, f.eks. inden for området med samarbejde mellem små og store byer. Mere end 10.000 kommuner i EU samarbejder under byprogrammet. For tre uger siden uddelte vi 11 gyldne stjerner for de bedste projekter, der inspirerer og hjælper rigtige mennesker med at løse rigtige problemer i små og store byer i hele EU. Sådanne projekter kan blive mere udbredte, hvis flere folk bliver gjort bekendt med dem. På dette punkt er jeg enig med hr. Beazley.

Dette program vil også give muligheder for særlige begivenheder. Jeg vil f.eks. gerne nævne sidste års fejring af 25-årsdagen for den polske solidaritetsbevægelse, der blev finansieret under en særlig budgetpost og budgetkonto. Det bliver muligt at gennemføre denne tilgang i de næste syv år med medborgerskabsprogrammet.

Afslutningsvis vil jeg sige, at vi ud over et "erhvervsvenligt" eller "markedsvenligt" Europa også har et reelt behov for et "borgervenligt" Europa, der er både hjælpsomt og velvilligt indstillet over for sine borgere, og som har det civile samfund og en vis modenhed som sit grundlag. Jeg vil gerne understrege, at navnet på programmet kun er én side af mønten, da forholdet mellem "Borgere for Europa" og "Europa for Borgerne" er meget vigtigt. Det er vores rum, og samtidig tjener det os. Vi skal forme og udvikle dette rum og tage ansvar for det.

Jeg vil endnu en gang takke ordføreren og hele Parlamentet for en meget konstruktiv tilgang til programmet.

  Formanden. - Forhandlingen er afsluttet.

Afstemningen finder sted onsdag kl. 12.30.

Skriftlig erklæring (artikel 142)

  Katalin Lévai (PSE). - (HU) Hr. formand, mine damer og herrer! Jeg vil gerne gratulere med oprettelsen af programmet "Europa for Borgerne" (2007-2013), og samtidig vil jeg ønske hr. Takkula tillykke med den seneste udgave af betænkningen.

Europas institutionelle, sociale og politiske forbindelser udgør i dag et tæt netværk, hvis tråde er blevet flettet endnu tættere sammen efter udvidelsen. Skabelsen af aktive europæiske borgere har stor betydning i denne proces, og tilstedeværelsen af sådanne borgere er uundværlig for at sikre en fortsat demokratisk og afbalanceret udvikling af EU.

Hvis vi skal have de europæiske borgere til at tage ansvaret for sig selv og deres samfund, skal vi betone det, der i dag betragtes som "tabte" værdier, nemlig frihed, retfærdighed, tolerance og solidaritet, der udgør det europæiske samfunds grundlæggende værdier og sammenhængende bånd. Jeg finder det også vigtigt med en afbalanceret integration af borgerne, men jeg mener først og fremmest, at vi skal fremme dialogen mellem de forskellige kulturer og verdensanskuelser. Kun på denne måde kan vi samarbejde hen imod et fælles mål og forme vores egne visioner, samtidig med at vi accepterer andres forskellighed og respekterer vores mangfoldighed. Gensidig forståelse, solidaritet og sammenhørighedsforhold kan give Europas borgere en identitetsfølelse. Jeg støtter indsatsen for at skabe et europæisk borgerskab baseret på fælles værdier, historie og kultur.

Det er vigtigt at fremme og hylde de nuværende borgeres præstationer og værdier uden at glemme fortidens minder. Hvis vi holder vores fælles kulturarv højt på dagsordenen, vil vi styrke grundlaget for vores fælles fremtid.

Efter min mening betyder europæisk statsborgerskab kun, at vi tager ansvaret for os selv, vores land og EU og frit udøver vores rettigheder, samtidig med at vi respekterer de samme rettigheder hos andre. Man skal også finde den rette balance mellem demokratiske rettigheder og forpligtelser.

Det er et fælles europæisk statsborgerskab, som jeg gerne vil være en del af.

Bilag - Redegørelse fra Kommissionen

Kommissionen vil gerne henlede den lovgivende myndigheds opmærksomhed på nødvendigheden af, at den finansieringsramme, der nævnes i basisakten, senest i forbindelse med den endelige offentliggørelse i EUT udtrykkes i dagspriser. Dette stemmer overens med den sædvanlige budgetpraksis og gør det muligt i fuld gennemskuelighed at sikre overholdelsen af den lovgivende myndigheds afgørelse. For det pågældende program udgør beløbet i dagspriser 215 millioner euro.