Formanden. - Næste punkt på dagsordenen er betænkning af Cristiana Muscardini for Udvalget om International Handel om Kommissionens årsberetning til Europa-Parlamentet om de antidumping-, antisubsidie- og beskyttelsesforanstaltninger, som tredjelande har anvendt over for EU (2004) (2006/2136(INI)) (A6-0243/2006).
Cristiana Muscardini (UEN), ordfører. - (IT) Hr. formand, mine damer og herrer, hr. kommissær! Kommissionens tjenestegrenes årsberetning for 2004 om de antidumping-, antisubsidie- og beskyttelsesforanstaltninger, som tredjelande har anvendt over for EU, har vist noget, der har givet anledning til bekymring i udvalget. Årsberetningen viser en abnorm stigning i antallet af handelsbeskyttelsessager, som både inddrager dem, der traditionelt benytter sådanne foranstaltninger, og de nyere WTO-lande. I mange tilfælde er WTO's regler og retspraksis blevet sat delvist eller fuldstændigt til side, hvilket er gået ud over EU's industri.
For de udviklede lande - og navnlig USA - opstår der større problemer som følge af en unilateral og under alle omstændigheder halvhjertet gennemførelse af WTO-reglerne. I nogle af de nye vækstlande tager anvendelsen af udligningstold ikke sigte på at bekæmpe ulovlig praksis, men på at give den lokale industri en ekstra beskyttelse mod europæisk import. Ofte er undersøgelsesstandarderne ikke særligt høje, og det rejser tvivl om, hvorvidt der er fuld overensstemmelse med WTO-reglerne.
Kommissionens årsberetning medtager nogle af de vigtige tilfælde, nemlig nulstillingssagen med USA, de indiske antidumpingsager, de sydamerikanske og australske landbrugssager og generelt den omfattende og ukorrekte brug af beskyttelsesforanstaltninger. I mange af de sager, der er anlagt mod Det Europæiske Fællesskab, er det lykkedes Fællesskabet at opnå en tilfredsstillende ordning i forbindelse med tvisternes løsning inden for WTO.
Disse løsninger kommer dog ofte alt for sent, så skaderne for den europæiske industri bliver uoprettelige. På baggrund af den beskrivelse, som Kommissionen giver i sin beretning, kunne Udvalget om International Handel instinktivt foreslå, at man anvendte de samme metoder og den samme adfærd som de handelspartnere, der krænker antidumping-, antisubsidie- og beskyttelsesbestemmelserne, men det gjorde vi ikke. Vi er nemlig overbevist om, at overholdelsen af de handelsregler, der er fastlagt på internationalt niveau og inden for multilaterale rammer, udgør et grundprincip for den økonomiske vækst og mere generelt for nationernes fredelige sameksistens. Det bliver ikke rigtigere af, at der er to, som gør den samme fejltagelse. Når det er sagt, vil vi gerne understrege, at reglerne skal følges, og at deres manglende gennemførelse skal medføre sanktioner, som garanterer bestemmelsernes overholdelse i løbet af kort tid. Hvis ikke fristen er kort, bliver skaderne uoprettelige.
For at forsvare lovgivningen og den del af den europæiske industri, der føler sig uretmæssigt ramt af ulovlige foranstaltninger, opfordrer vi Kommissionen til resolut at fortsætte WTO-forhandlingerne, der har til formål at gøre de andre WTO-medlemmers anvendelse af handelsbeskyttelsesforanstaltninger mindre vilkårlig, og til at gøre en målrettet indsats for, at de beslutninger, som WTO's tvistbilæggelsesorgan træffer, bliver hurtigere og mere effektive. Disse punkter bør medtages på Doha-udviklingsdagsordenen, såfremt disse forhandlinger skulle blive genoptaget, hvilket vi håber på.
Vi opfordrer således Kommissionen til at lægge den rette vægt på dette spørgsmål i forbindelse med de initiativer, der tager sigte på at øge den europæiske industris konkurrenceevne udadtil, og som kommissær Mandelson bebudede over for Underudvalget om International Handel for nylig.
Endelig henstiller vi til Kommissionen om, at den ikke giver præference- eller særbehandling til de handelspartnere, som gentagne gange og med alvorlige økonomiske følger for den europæiske industri bryder WTO's regler og retspraksis.
Udvalget om International Handel mener ikke, at vi kan forholde os fuldstændigt passivt til sådanne alvorlige situationer. Hvis vi ønsker borgernes opbakning til de nye internationale handelsregler, er vi nødt til at gøre en indsats for at opnå større gennemsigtighed, konsekvens og respekt for lovgivningen fra alle aktørers side ved at træffe foranstaltninger, der går lige fra grænsekontrol til gennemførelsen af fælles sanktioner over for dem, der handler med kopivarer eller andre ulovlige varer på europæisk område.
Denne årsberetnings konklusioner hænger sammen med Kommissionens nylige initiativ for at opnå en reform af EU's antidumping- og antisubsidieregler. Formålet med denne reform er at begrænse Kommissionens brug af disse instrumenter som en del af indsatsen for at sikre, at der lægges mere og større vægt på Fællesskabets interesser.
Peter Mandelson, medlem af Kommissionen. - (EN) Hr. formand! Jeg vil gerne takke ordføreren, fru Muscardini, og Udvalget om International Handel for deres udmærkede arbejde med dette vigtige emne.
EU er en stor eksportør på verdensplan, og det udsætter os for handelsbeskyttelsesforanstaltninger fra tredjelande. Når sådanne foranstaltninger træffes i overensstemmelse med WTO-reglerne, kan og skal vi ikke klage, og det gør vi heller ikke. Det er imidlertid ikke altid tilfældet, og disse foranstaltninger kan let blive til en alvorlig og uberettiget hindring for vores legitime markedsadgangsmuligheder.
Derfor skal vi nøje overvåge tredjelandes foranstaltninger over for vores eksport og intervenere for at minimere sådanne foranstaltningers negative effekt over for vores virksomheder. Og vi skal bestemt være årvågne. Hvor det er muligt, foretrækker vi diplomatiets vej, der er den hurtigste og mest effektive måde at løse disse problemer på, når vi har partnere, der ønsker at løse dem. Men når diplomatiet fejler, tøver vi ikke med at ty til WTO-paneler, sådan som vi har ret til at gøre.
Både den diplomatiske og den juridiske tilgang har haft betydelig succes. Tag f.eks. de indiske sager, der nævnes i betænkningen. Diplomatiet har resulteret i fjernelsen af hele 12 foranstaltninger. Vi håber også på betydelig succes for de landbrugsprodukttilfælde, De har identificeret.
Det er velkendt, at USA udgør et tilbagevendende problem for os i denne sammenhæng. Landet går ind for fri handel, men dets brug af handelsbeskyttelsesinstrumentet ses af mange som urimeligt på visse områder og specielt i stålsektoren, hvor vi har argumenteret imod visse praksis i årevis i forbindelse med mange af landets dumping- og tilskudsforanstaltninger. Vi har haft stor succes i Genève, men helt ærligt så er det en lang og hård kamp bare at få dem til at gennemføre de retlige tvangsmidler for de tvister, de har tabt.
Vi kan ikke løse alt gennem diplomati eller retssager. Derfor glæder vi os over Deres støtte til de forslag, vi stillede under Doha-runden om at styrke reglerne og disciplinerne vedrørende brugen af antidumping- og udligningsforanstaltninger.
Runden er suspenderet, hvilket jeg dybt beklager og er meget ked af, men vi kæmper hårdt for at få den genstartet. Med hensyn til handelsbeskyttelse vil det sætte os i stand til at søge forbedrede discipliner i overensstemmelse med EU's praksis på området, hvilket vil gøre det vanskeligere for lande at misbruge systemet, som der nok desværre er nogle, der er mere end parate til at gøre. Vi har brug for skrappere discipliner i antidumpingsystemet.
Vi har brug for større gennemsigtighed i driften af handelsbeskyttelsesinstrumenter. Vi har brug for mindre vilkårlighed fra regeringernes side. En sådan opførsel miskrediterer simpelthen reglerne. Den bringer systemet i miskredit, og den giver ikke tiltro til det multilaterale handelssystem og dets vigtigste institution, WTO.
Vi er enige med Dem i, at tvistbilæggelsesmekanismen er et vigtigt træk ved WTO-systemet, der skal beskyttes, men vi arbejder hårdt for at forbedre den, så der kan skaffes hurtigere retsmidler.
Vi vil forsøge at udnytte enhver bilateral handelsaftale med tredjelande til at sikre, at vores partnerlande påtager sig konkrete forpligtelser med hensyn til retfærdig brug af handelsbeskyttelsesinstrumenter. Det er ikke et alternativ til at styrke og forbedre WTO's regler, der tværtimod understøttes heraf. Det er en måde at få indført en forsikring på, så vi kan bruge alle tilgængelige metoder til at bringe fornuft og disciplin ind i driften af disse instrumenter. Det vil i særdeleshed gælde for de lande, der krænker dem mest.
God praksis er lige så vigtigt som gode regler. Derfor bruger Kommissionens afdelinger megen tid og mange ressourcer på at yde teknisk bistand til tredjelande, der bliver nye brugere af handelsbeskyttelsesinstrumenter. Det er vores mål, at de skal bruge dem på en retfærdig og afbalanceret måde og i overensstemmelse med vores egne høje standarder.
Disse anstrengelser synes at bære frugt. Ved udgangen af 2005 var der et kærkomment skift fra de foregående års tendens med et markant fald i antallet af handelsbeskyttelsessager imod Fællesskabets eksportører fra 33 i 2004 til 19 i 2005. Markedsadgang inklusive en retfærdig og ordentlig gennemførelse af WTO's handelsbeskyttelsesinstrumenter af vores handelspartnere står højt på vores prioritetsliste, og vi vil fortsat tage alle nødvendige skridt for at sikre, at vores eksport ikke straffes urimeligt.
Det er selvfølgelig vanskeligt at følge hver eneste sag med vores nuværende ressourcer, og jeg vil bestemt gerne gøre mere for vores eksportører - specielt for de små og mellemstore virksomheder, der ofte har begrænset erfaring på dette område. EU skal forblive et eksempel til efterfølgelse.
Som det påpeges i betænkningen, betragtes vi som en moderat bruger af handelsbeskyttelsesinstrumenter. Det omdømme er fortjent, og sådan skal det fortsat være. Det er i denne ånd, at jeg for nylig iværksatte en refleksionsproces om, hvordan Europas handelsbeskyttelsesinstrumenter såsom antidumpinginstrumentet fungerer i den moderne globale økonomi. En bred offentlig høring vil finde sted i starten af 2007 baseret på en grønbog, der forventes offentliggjort i løbet af de kommende måneder.
Denne høring vil sætte Kommissionen i stand til at trække på en lang række synspunkter og identificere, om der er grundlag for at forbedre vores regler og praksis yderligere. Vores handelsbeskyttelsesinstrumenter kan være et meget vigtigt bidrag til at sikre både fri og retfærdig handel og dermed stimulere vores konkurrenceevne. Det vil kræve et stærkt og tæt samarbejde med alle interessenter inklusive medlemsstaterne og industrien - samt Europa-Parlamentets støtte og engagement vil jeg tilføje.
Syed Kamall, for PPE-DE-Gruppen. - (EN) Hr. formand, jeg glæder mig over den generelle tone i både Kommissionens og fru Muscardinis betænkning og intentionerne om at få et verdenshandelssystem, der er så åbent og retfærdigt som muligt. Men når vi overvejer tredjelandes antidumpingforanstaltninger, skal vi i EU udvise moralsk ledelse og undgå hykleri.
Vi kan blive enige om, at handelsforsvarsmekanismer ofte bruges som undskyldning for at beskytte hjemmemarkeder mod konkurrence, men vi må også indrømme, at EU undertiden bruger disse mekanismer til at beskytte ikkekonkurrencedygtige virksomheder mod udbydere uden for EU, hvor sko og tekstil er nylige eksempler. Heldigvis skåner vi fortsat brugerne for disse mekanismer.
Med det potentielle sammenbrud af Doha-udviklingsrunden skal vi samarbejde med vores handelspartnere om at sikre, at deres lovgivning og praksis så vidt muligt overholder WTO-reglerne. Men for at have nogen som helst moralsk bemyndigelse på dette område, skal vores egne antidumping- og antitilskudsundersøgelser være gennemsigtige og upartiske.
Jeg er bekymret over kravet om en EU-holdning til forsvaret af eksporterende smv'er, der mødes af protektionisme i udlandet. Under sidste års "bh-krig" var det en såkaldt EU-holdning, der blokerede importen fra Kina og fik små smv'er i Londons modeindustri til at miste kontrakter og udbetale kompensation til kunder, der ikke kunne få de bestilte varer. Hvis det er en EU-holdning, så ser vi i London gerne mindre af den.
Når det handler om voldgift, er vi sikkert alle enige om, at enhver ad-hoc voldgiftsgruppe skal bestå af relevante eksperter. Men vi skal sørge for, at de eksperter, der er med i sådanne grupper, er eksperter i den pågældende sektor, som forstår industriens struktur og de tilhørende omkostninger, og at de ikke kun er eksperter i mere generelle handelsspørgsmål.
I det store og hele vil jeg gerne lykønske både Kommissionen og ordføreren med denne betænkning.
Francisco Assis, for PSE-Gruppen. - (PT) Hr. formand! Stigningen i verdenshandelen i løbet af de senere år har bl.a. betydet øget konkurrence, hvilket har fristet mange lande til at anvende handelsbeskyttelsesforanstaltninger for at værne om deres markeder. Det kan derfor heller ikke overraske, at man har kunnet bevidne et stigende antal antidumping-, antisubsidie- og beskyttelsesforanstaltninger sat i værk.
Den europæiske eksport har, som denne betænkning tydeligt viser, flere gange været mål for sådanne foranstaltninger fra tredjelandes side. Antallet af tilfælde er steget bekymrende. De traditionelle lande har nu fået følgeskab af nogle nye aktører på den internationale handelsscene.
Der skal derfor sættes seriøst ind over dette fænomen, der kan tilføje flere dele af den europæiske økonomi væsentlig skade. En seriøs tilgang har som første forudsætning, at der sondres korrekt og nøje mellem de tilfælde, hvor disse foranstaltninger iværksættes i legitim anvendelse af princippet om fair konkurrence, og de tilfælde, hvor de blot er et juridisk kneb for illegitimt at dække over egentlig protektionistiske tiltag i ordets værste forstand. Denne sondring lader sig kun foretage med den nødvendige klarhed, hvis der skabes yderligere gennemsigtighed i de procedurer, der benyttes i vurderingen af, om iværksættelse af handelsbeskyttelsesforanstaltninger er berettiget og tjener til at sikre, at WTO's regler og afgørelse til fulde overholdes. Kommissionen må derfor medvirke til, at disse procedurer forbedres, så instrumenterne ikke anvendes uberettiget.
Derudover er det også på sin plads at fremhæve betydningen af den støtte, som Kommissionen har ydet medlemsstaterne og den europæiske industri i de sager om handelsbeskyttelsesforanstaltninger, som tredjelande har indledt. Denne støtte er særlig vigtig for de små og mellemstore virksomheder, der selvsagt har et mindre beredskab til at møde den slags situationer.
Endelig bifalder vi, at Kommissionen er rede til at spille en aktiv rolle i WTO i de fælles bestræbelser for på en afbalanceret måde at revidere bestemmelserne om anvendelse af handelsbeskyttelsesforanstaltninger med henblik på at styrke multilateralismen. I denne debat bør vi dog ikke på noget tidspunkt glemme, at EU allerede er det mest åbne handelsområde i verden, og at europæerne også har legitime interesser at forsvare.
Daniel Caspary (PPE-DE). - (DE) Hr. formand, hr. kommissær, mine damer og herrer! Kære fru Muscardini, hjerteligt tillykke med denne vellykkede betænkning!
Fri adgang til udenlandske markeder er af eksistentiel betydning for rigtig mange europæiske virksomheder. Denne frie adgang findes i dag ikke i mange tilfælde. I disse tilfælde forhindrer tredjelande simpelthen i strid med traktater eller i strid med WTO's regler europæiske virksomheders adgang til markederne. Her udnytter tredjelandene dygtigt hele spektret af toldmæssige og ikketoldmæssige handelshindringer til egen fordel og til ulempe for os. Det europæiske erhvervslivs konkurrenceevne og dermed også arbejdsmarkedet i EU lider enormt under disse vanskeligheder. Denne fremfærd fra nogle af vores handelspartneres side er ikke acceptabel.
Kære hr. kommissær, EU kan ikke tillade, at andre lande opfører sig sådan over for os. Alle verdenshandelens parter må holde sig til reglerne. EU må heller ikke opføre sig sådan over for tredjelande. Også vi skal overholde reglerne for at kunne skride troværdigt ind over for dem, der bryder reglerne. Fair og fri verdenshandel er kun mulig, hvis der findes et regelsæt, som er bindende, og som alle virkelig overholder.
Hvad skal man gøre? Jeg opfordrer Kommissionen til at sætte alt ind på at sikre, at vi europæere holder os til reglerne. Jeg opfordrer Kommissionen til at tage initiativ til at beskytte vores virksomheder, når det konstateres, at enkelte handelspartnere ikke overholder reglerne. Jeg opfordrer Kommissionen til konsekvent at benytte den eksisterende eller en forbedret procedure til bilæggelse af tvister, hvis der i konkrete sager ikke kan opnåes en mindelig ordning inden for kort tid.
I vores fremtidige bestræbelser skal vi fokusere på at få alle handelspartnere til at overholde reglerne. Kun hvis alle virkelig overholder reglerne, kan menneskene på sigt få gavn af fordelene ved verdenshandelen.
Małgorzata Handzlik (PPE-DE). - (PL) Hr. formand! Jeg vil gerne takke ordføreren for en meget omfattende betænkning om tredjelandes beskyttelsesforanstaltninger over for EU. Desværre bekræfter en nærlæsning af fru Muscardinis betænkning og af Kommissionens årsberetning, at EU's handelspolitik i upassende grad beskytter producenterne på bekostning af forbrugerne. Det gælder specielt i landbrugssektoren.
Importkvoter, antidumpingtold og administrative hindringer for landbrugsprodukter koster hver eneste husholdning i Europa omkring 1.500 amerikanske dollars om året. Der er selvfølgelig tilfælde, hvor man kan tillade indførelsen af beskyttelsesforanstaltninger, men kun i meget begrænsede og klart definerede tilfælde. De omstændigheder, under hvilke de kan anvendes, skal fastlægges på forhånd, og alle beslutninger skal planlægges i god tid og offentliggøres, så virksomhedslederne kan træffe relevante foranstaltninger vedrørende deres ordrer eller forsyninger.
Desværre betaler markedsaktørerne i øjeblikket fortsat for høj en pris for dårligt planlagte handelspolitikker samt for pludselige beslutninger om at anvende beskyttelsessatser, hvilket giver juridisk og kommerciel usikkerhed og gør det vanskeligere for dem, der er beskæftiget inden for handel, hurtigt at tilpasse sig ændringer. Det er derfor meget vigtigt, at handelspolitikken er stabil og forudsigelig. Præferencesatser skal være forståelige og letanvendelige. Deres gennemførelse skal på forhånd diskuteres med alle handelspartnere, så hver enkelt virksomhedsleder er velinformeret og kan føle sig sikker på fremtiden og på sine ordrer.
Afslutningsvis vil jeg gerne sige et par ord om handel med udviklingslandene, Verdenshandelsorganisationen og EU. Udviklingslandene skal kunne udnytte alle mulighederne ved et WTO-medlemskab. Disse lande skal behandles som ligeværdige partnere. Det er derfor uacceptabelt, at industrialiserede lande beskytter interesserne hos store firmaer, der primært er hjemmehørende i EU og USA.
Georgios Papastamkos (PPE-DE). - (EL) Hr. formand! Jeg vil gerne rose ordføreren, fru Muscardini, og takke kommissæren for hans detaljerede indlæg og indledningsvis sige, at, hvis vi vil bevare og styrke EU's konkurrenceevne i den nye globaliserede situation, kræver det for det første, at Europa får større adgang til tredjelandes markeder, og for det andet en effektiv beskyttelse mod urimelig handelspraksis fra vores handelspartneres side.
Fællesskabet er stadig og vil fortsat være - som det allerede er nævnt - en moderat bruger af handelsforsvarsmidler. På den anden side er et stadigt voksende brug af handelsforsvarsforanstaltninger imod Fællesskabet ved at antage foruroligende dimensioner.
EU er - og bør fortsat være - et åbent marked i den internationale konkurrence. Vi er imod protektionisme. Samtidig er vi imidlertid også imod konkurrenceforvridning og imod konkurrencefordele til vores handelspartnere på grundlag af uigennemsigtig praksis, der tilsidesætter internationale handelsregler.
En ensidig afvæbning af EU giver ingen mening. "Handelspacifisme" fungerer kun, når alle parter er med. Der er ingen, der bestrider, at der sker øget brug af handelsforsvarsforanstaltninger, som rammer Fællesskabet. Derfor bør Kommissionen overvåge situationen på nært hold og sikre, at ulovlige, krænkende foranstaltninger trækkes tilbage, enten via samråd eller ved at gøre brug af WTO's retsinstanser, hvor dette er nødvendigt.
Vi ser også et forholdsvis stort antal handelsbeskyttelsesforanstaltninger rettet mod europæiske landbrugsprodukter. Derfor er det Kommissionens ansvar at sikre, at vores handelspartnere tager tilstrækkeligt hensyn til de radikale reformer af den fælles landbrugspolitik, når de iværksætter antisubsidieforanstaltninger.
Peter Mandelson, medlem af Kommissionen. - (EN) Hr. formand, i min politiske karriere har jeg aldrig været tilhænger af ensidig nedrustning. Jeg har altid været tilhænger af multilateralisme, uanset om det handler om nedrustning, om at indføre internationale regler for institutioner for global samfundsforvaltning eller om at designe processer for at skabe aftaler eller løse stridigheder i verden. Jeg anvender de samme principper og tilgange til dette emne som til andre emner i min politiske karriere.
I aften har vi hørt en opfordring til moralsk ledelse. Den moral, jeg tilfører handelsemnet, er min tro på frihandel. Jeg kalder det moral, fordi frihandel efter min mening er den bedste motor til økonomisk vækst, til at hæve levestandarder, til at skabe muligheder for mennesker samt til at angribe fattigdommen i vores verden. Det er det, jeg kalder "moral".
En af metoderne i vores "moralske" jagt på frihandel er imidlertid forsvaret af frihandel. Når jeg ser mig omkring og bemærker den offentlige uro, usikkerhed og misfornøjelse over, hvad der foregår i den globale økonomi, samt folks stigende usikkerhed over de dramatiske ændringer i den globale økonomis arkitektur og landskab, kan jeg se, at folk begynder at tvivle på, om frihandel er en god idé. Jeg kan se, at de begynder at overveje, om det ville være bedre at beskytte sig mod den globale økonomi og indføre hindringer mellem os og vores handelspartnere for at beskytte vores job og levebrød.
Jeg er meget stærk modstander af den reaktion og det instinkt, og jeg vil aldrig støtte argumentet imod protektionisme, hvis jeg opfattes som værende svag, når det handler om at forsvare opretholdelsen og gennemførelsen af internationalt vedtagne handelsregler, der bekæmper konkurrencebegrænsende opførsel, statsinterventioner eller handelsforvridninger, der giver én handelspartner en urimelig, ufornuftig og uacceptabel handelsmæssig fordel i forhold til en anden. Derfor er det hensigtsmæssigt og rimeligt at gennemføre handelsbeskyttelsesinstrumenter inden for rammerne af de regler, som vores multilaterale institutioner har oprettet.
Jeg vil imidlertid aldrig ønske at se disse regler brugt som våben imod konkurrence fra lavomkostningsområder eller imod andres legitime brug af deres komparative fordel. Det er ikke rimeligt eller acceptabelt, men til hr. Kamall vil jeg sige, at det heller ikke var tilfældet med hensyn til tekstil eller sko. På skoområdet blev der indført en antidumpingforanstaltning efter omfattende undersøgelser, analyser, anbefalinger, diskussioner, forhandlinger og endelig en beslutning foretaget af medlemsstaterne, sådan som det bør foregå. Jeg vil fastholde den objektivitet og gennemsigtighed, hvormed beslutningen blev truffet, og foranstaltningen blev bestemt ikke vedtaget af protektionistiske årsager.
Med hensyn til tekstiler har jeg aldrig sagt, at der var tale om illoyal forretningspraksis. Jeg har aldrig sagt, at den barske konkurrence, som vi oplevede på tekstilområdet, var et resultat af kinesernes pris- eller markedsfordrejninger. Jeg påpegede blot det faktum, at vi med den sidste ophævelse af kvoter i Europa pludselig og uventet stod over for en lavine, som vi var nødt til at bremse, hvis ikke den skulle begrave vores marked og i alvorlig grad fordreje folks produktion, salg, overskud, levebrød og dermed job på en så pludselig måde, at jeg fandt det passende - hvilket vores kinesiske handelspartnere i sidste ende også gjorde - at indføre frivillige samarbejdsmæssige foranstaltninger for at bremse den hastige vækst i den kinesisk tekstileksport.
De har ret i, at det til alle tider, ved alle lejligheder og i alle sager skal være upartiskhed, gennemsigtighed og sandfærdighed, der gennemsyrer vores analyser og konklusioner samt vores forsøg på at retfærdiggøre de foranstaltninger, vi advokerer.
Det er sandt, som fru Handzlik sagde, at ethvert indgreb på markedet - det være sig legitime eller antidumpingmæssige handelsbeskyttelsesinstrumenter - nødvendigvis må skabe en vis usikkerhed og svække virksomhedernes evne til at planlægge ud i fremtiden. Hr. Kamall havde en lignende kommentar. Jeg tager dette meget alvorligt, fordi jeg ikke ønsker, at mine handlinger - der har medlemsstaternes opbakning - skal forværre situationen gennem en yderligere forstyrrelse eller underminering af virksomhedernes evne til at planlægge ud i fremtiden og organisere deres produktion, idet den naturligvis hæmmes, hvis forsynings- og produktionskæderne undermineres eller forstyrres af sådanne interventioner. Vi skal derfor minimere sådanne forstyrrelser. En af de ting, jeg vil tage meget alvorligt i forbindelse med vores grønbog og undersøgelsen af denne sag, er mulighederne for at minimere forstyrrelser og give de berørte virksomheder den bedst mulige forudsigelighed.
Jeg har blot et sidste punkt. Hr. Caspary sagde - hvis jeg må uddybe og pynte en smule på hans ord - at vi skal holde os til reglerne og til enhver tid forsøge at styrke og forbedre dem. Det er jeg helt enig i. Det er netop det, vi gør i Doha-udviklingsdagsordenen og grunden til, at vi har et multilateralt system og en multilateral proces, der styrer disse regler, samt en institution, der sætter os i stand til netop at forhandle om den styrkelse og forbedring, som De slår til lyd for. Derfor er WTO-systemet så vigtigt.
Afslutningsvis vil jeg blot sige, at uanset hvilke forstyrrelser, interventioner, afvigelser eller omledninger, vi har i en handelsdagsorden, der er meget omfattende og meget kompleks, så vil jeg altid holde blikket fast rettet mod Doha-udviklingsdagsordenen, mod betydningen af den dagsorden, vi følger, samt mod den afgørende betydning af en vellykket afslutning på disse forhandlinger. Det vil jeg gerne gøre ikke kun af hensyn til markedsadgang, men også af hensyn til handelsregler og styrkelsen heraf, og Kommissionen er fortsat opsat på at nå dette mål.