Fuldstændigt Forhandlingsreferat

Onsdag den 25. oktober 2006 - Strasbourg

4. Resultaterne fra det uformelle topmøde mellem stats- og regeringscheferne (Lahti, den 20. oktober 2006) (forhandling)

  Formanden. - Næste punkt på dagsordenen er beretning fra Det Europæiske Råd og redegørelse fra Kommissionen om resultaterne fra det uformelle topmøde mellem stats- og regeringscheferne (Lahti, den 20. oktober 2006).

  Matti Vanhanen, formand for Rådet. - (FI) Hr. formand, mine damer og herrer! Fredag den 20. oktober havde jeg fornøjelsen af at være vært ved det uformelle møde mellem stats- og regeringschefer i Lahti og den efterfølgende middag, hvor den russiske præsident, Vladimir Putin, var vores gæst.

Både mødet mellem stats- og regeringscheferne og den efterfølgende middag var en stor succes. Disse uformelle møder mellem EU's ledere giver en glimrende mulighed for at skabe politisk konsensus med henblik på at gøre fremskridt, hvad angår Unionens største udfordringer.

På topmødet fokuserede vi navnlig på eksterne energiforbindelser. Vi drøftede også indvandring og situationen i Sudan/Darfur. Et særligt arbejdsmøde var viet til mulighederne for at fremme innovationspolitik med henblik på at garantere Unionens konkurrenceevne og økonomiske vækst. Det er afgørende for EU's konkurrenceevne og evne til at fastholde gode job i Europa, at der udvikles en innovationspolitik.

De åbne og indgående drøftelser under arbejdsfrokosten betød, at vi kunne stå last og brast under middagen på trods af den skepsis, der havde været i visse lejre. Stemningen under frokosten var glimrende, og solidariteten mellem medlemsstaterne kunne tydeligt mærkes. Vi lagde stor vægt på at tale med én stemme, og jeg vil kalde denne vilje til at opnå enighed "ånden fra Lahti".

Drøftelserne under middagen med den russiske præsident, Vladimir Putin, var meget åbne og ærlige. Ud over energispørgsmål drøftede vi aktuelle internationale spørgsmål og ytringsfrihed i Rusland.

På stats- og regeringschefernes møde var der en omfattende og bred debat om energi. Stemningen var glimrende, og det grundlæggende budskab var sammenhængende til trods for små nuanceforskelle. De vigtigste emner var principperne for udvikling og gennemførelse af energiforbindelserne mellem EU og Rusland, tættere forbindelser med strategisk vigtige tredjelande, bekæmpelse af klimaændringer gennem energipolitik og mere effektiv udveksling af oplysninger gennem et netværk af energikorrespondenter.

Hvad angår energiforbindelserne mellem EU og Rusland, var vi enige om, at der er behov for et tættere partnerskab. Det bør baseres på de principper, der er fastsat i energichartret og G8-erklæringen, navnlig åbenhed, markedsbaserede løsninger og gensidighed. Disse principper bør allerede anvendes i praksis nu, og de bør også inddrages konkret i den kommende aftale mellem EU og Rusland. I Lahti fastlagde vi en fælles politik for energiforbindelserne mellem EU og Rusland.

I Lahti var der også enighed om, at vi fortsat bør intensivere vores bestræbelser på at skabe tættere forbindelser med producent- og transitlande i EU's naboskab inden årets udgang. Målet er i videst muligt omfang at anvende de principper, der gælder for det indre marked, i EU's naboregioner.

I mange taler blev klimaændringerne omtalt som den mest påtrængende internationale udfordring. EU skal navnlig udvise lederskab i forbindelse med fremme af vedvarende energi. Europæiske virksomheder har meget at byde på, hvad angår innovation og teknologi inden for energieffektivitet. Vi var enige om, at energi- og klimaspørgsmål i fremtiden bør sættes højt på dagsordenen for EU's topmøder med udviklingslande, ligesom det har været tilfældet under det finske EU-formandskab.

Hvis der skal sikres en pålidelig energiforsyning, skal der investeres stærkt i transmissionsnet og anden infrastruktur. Derfor skal samarbejdet med internationale finansielle institutioner intensiveres, hvad angår energiinfrastrukturprojekter. Energisikkerhed skal være et af de kriterier, der tages i betragtning i forbindelse med Den Europæiske Investeringsbanks lånemandater til udviklingslande.

Det er vigtigt, at EU har omfattende oplysninger at basere sine energipolitiske beslutninger og sine reaktioner på vanskelige eksterne problemer på. I Lahti blev vi enige om, at vi skal forsøge at etablere et netværk af energikorrespondenter inden årets udgang. Rådet vil fastlægge enkelthederne. En bedre måde at indsamle og analysere oplysninger på vil bidrage til at forbedre samarbejdet mellem medlemsstaterne og institutionerne og til øget solidaritet om energispørgsmål.

Drøftelserne på topmødet om eksterne energiforbindelser vil også berede vejen for det kommende forårstopmøde i Det Europæiske Råd, som skal vedtage en prioriteret handlingsplan om energipolitik for Europa.

Under arbejdsmødet i forbindelse med stats- og regeringschefernes topmøde drøftede vi, hvordan vi kunne fremme innovationspolitikken. De vigtigste emner var intellektuel ejendomsret, navnlig patenter, samarbejde mellem erhvervslivet og den offentlige sektor, Det Europæiske Teknologiske Institut og standarder. Vi var enige om, at Unionen må have en klar strategi for intellektuel ejendomsret. Rådet (konkurrenceevne) vil give Kommissionen nærmere oplysninger om, hvad det ønsker på området for intellektuel ejendomsret. I Lahti understregede vi, at Kommissionens forslag navnlig bør omhandle kvaliteten af systemet for intellektuel ejendomsret. Kommissionen forelægger sit forslag inden Det Europæiske Råds forårstopmøde.

Et af de meget stærke budskaber fra Lahti var, at det europæiske patentsystem skal gøres mere omkostningseffektivt og lettere at forudsige. Tvistbilæggelsesordningerne skal også forbedres. Vi må forsøge hurtigt at gøre fremskridt på dette område. Inden årets udgang udsteder Kommissionen en meddelelse med konkrete forslag til udvikling af det europæiske patentsystem. Når Rådet har modtaget Kommissionens forslag, vil det drøfte de forskellige muligheder.

Spørgsmålet om, hvordan patentsystemet kan gøres mere effektivt, har været vanskeligt for Rådet, men det er afgørende for vores innovationsevne, at det europæiske system udvikles. Personligt mener jeg, at alle bør tænke på den fælles interesse, være fleksible og ikke stædige med hensyn til deres nationale holdninger og f.eks. acceptere en forenkling af sprogordningen.

Vi var også enige om, at vi skulle fremme samarbejdet mellem erhvervslivet og den private sektor. De europæiske teknologiplatforme og fælles teknologiinitiativer er gode redskaber til udvikling af nøgleteknologier. Hvis vi skal gøre fremskridt, er det vigtigt, at EU's syvende rammeprogram vedtages omgående. Programmet bør også være kilde til EU's finansiering af fælles teknologiinitiativer.

Det glæder mig meget, at det på Lahti-mødet blev bekræftet, at Artemis, der er en af de mest avancerede teknologiplatforme, bliver videreført, og at Kommissionens ønske om at gennemføre den som et fælles teknologiinitiativ bliver godkendt. Virksomheder i sektoren investerer enorme beløb i det fælles initiativ. Den finske regering har også foregået med et godt eksempel på dette punkt, for den har givet tilsagn om at bidrage med 70 millioner euro over en syvårsperiode. Alt i alt er Artemis et af Europas største fælles teknologiinitiativer på et meget vigtigt og lovende teknologisk område.

I sidste uge forelagde Kommissionen et forslag til retsakt om Det Europæiske Teknologiske Institut. I Lahti gav vi grønt lys for, at Rådet foretager en hurtig og grundig undersøgelse af forslaget. Jeg betragter det som et meget værdifuldt initiativ, og jeg mener virkelig, at det kunne skabe merværdi for udviklingen af forskningssamarbejdet mellem universiteter og virksomheder.

Endelig vil jeg på dette område nævne standardisering, som vi også berørte på mødet. Som jeg har understreget tidligere, er standardisering meget vigtig for EU-borgernes hverdag. F.eks. betød indførelsen af GSM-standardtelefonerne på europæisk plan, at Europa blev førende på verdensplan på området. Hvis vi i Europa ikke kan blive enige om gode standarder, vil andre fastsætte dem.

Vi ved alle sammen, at innovation kan medføre succes og vækst, men problemet har været, hvordan der skal tages konkrete skridt. De retningslinjer, vi fik i Lahti, vil nu bidrage til, at vi kan skabe et miljø, der fremmer konkurrenceevne.

I vores drøftelse om indvandring stod det klart, at samarbejdsvilje og solidaritet medlemsstaterne imellem er afgørende for, at indvandringsproblemerne kan løses. Det er et anliggende, der angår hele Unionen. Samtidig med at vi kræver hurtig, kortsigtet aktion for at afhjælpe den akutte krise, vi er vidne til, blev det også understreget i vores drøftelser, at der er behov for en sammenhængende og vidtrækkende indvandringspolitik. Politikken bør omfatte både lovlig og ulovlig indvandring. Vi må også gøre mere for at integrere indvandrere.

Det var særligt tydeligt, at det er nødvendigt at samarbejde snævert med afrikanske lande og andre oprindelses- og transitlande. Det pres, der får folk til at forlade deres land, kan bedst afhjælpes ved at fremme udviklingen i Afrika og andre steder.

Mødets deltagere gav deres fulde støtte til det arbejde som EU's Grænseforvaltningsagentur udfører, og det blev erkendt, at der kræves flere ressourcer til at følge op på dets arbejde.

Der blev også talt om, hvor vigtigt det er at udvikle vores beslutningstagningssystem, så EU kan reagere hurtigt og mere effektivt på presserende problemer.

Mange tak for Deres stærke og velovervejede bidrag i Lahti, hr. formand. De gjorde det helt klart, at Europa-Parlamentet ønsker mere effektiv beslutningstagning på området for retlige og indre anliggender. Det finske formandskab deler dette synspunkt fuldt ud.

(Bifald)

Ministrene for retlige og indre anliggender og udenrigsministrene vil tage indvandringsspørgsmålet op igen. Vi vender tilbage til det på Det Europæiske Råd i december.

I Lahti talte vi også om den alvorlige situation i Sudan/Darfur. Vi gav udtryk for vores dybe bekymring over den humanitære situation og menneskerettighederne i Darfur. Som repræsentant for Rådets formandskab vil jeg overbringe dette vigtige budskab til den sudanesiske præsident. Vi må vedblive med at lægge pres på den sudanesiske regering for at få den til at bringe kamphandlingerne til ophør, give FN mulighed for at iværksætte en fredsbevarende operation og indlede forhandlinger med oprørerne.

De uformelle drøftelser med den russiske præsident, Vladimir Putin, var overordentligt befordrende for udviklingen af vores strategiske partnerskab. Det kræver vilje til at samarbejde og drøfte alle spørgsmål. Partnerskabet bør ikke ses som en stillestående, men som en løbende proces. Vi mener, at et ægte og varigt partnerskab skal bygges på fælles værdier.

Hr. formand, jeg vil gerne takke Dem for Deres bidrag til vores debat under middagen og for den støtte, som De gav udtryk for i forbindelse med dette afgørende spørgsmål. Værdier er grundlaget for alt.

I vores drøftelser med præsident Putin talte vi om, hvordan vi kunne fremme målene med energisamarbejdet gennem en ny aftale. Vores forhandlinger vil også bane vejen for topmødet mellem EU og Rusland i november. Det er planen, at der skal indgås en aftale på topmødet i Helsinki om indledning af forhandlinger om en ny og omfattende pagt mellem EU og Rusland.

Hvad angår internationale anliggender, blev vi enige med præsident Putin om, at vi skulle forsøge at indlede et tættere samarbejde mellem EU og Rusland. De seneste begivenheder i Iran, Nordkorea og Mellemøsten har med al tydelighed vist, at der er behov for et tættere samarbejde.

Under middagen bragte jeg det chokerende mord på journalisten Anna Politkovskaja på bane. Jeg sagde til præsident Putin, at borgerne i medlemsstaterne frygtede, at situationen vedrørende tale- og ytringsfriheden i Rusland var blevet værre. På EU's vegne sagde jeg, at dette mord, som havde chokeret os alle dybt, bør efterforskes, og at de ansvarlige bør retsforfølges. Jeg nævnte også vores bekymringer over Tjetjenien.

Forbindelserne mellem Rusland og Georgien blev også bragt på bane. Jeg sagde til præsident Putin, at EU var bekymret over de stigende spændinger, og at EU var rede til at bidrage til at finde en løsning på krisen.

Vi opbygger et strategisk og konkret partnerskab med Rusland over en meget bred front inden for rammerne af de "fælles rum". De vigtigste emner under Finlands formandskab er energi, miljø, transport, retlige og indre anliggender og menneskerettigheder.

EU må kunne tale til sine partnere med én stemme. Delte og splittede er vi svage. Vi vil ikke kunne varetage vores interesser og fremme de værdier, som EU bygger på. I Lahti formåede vi at vise præsident Putin, at EU er fast og forenet i sine holdninger. Som repræsentant for Rådets formandskab er jeg stolt af denne bedrift, og jeg mener, at vi har gjort fremskridt i vores forbindelser med Rusland. Det betyder ikke, at Rusland er enigt med os i alting. Vi havde faktisk en lang diskussion, hvor præsident Putin besvarede vores spørgsmål udfyldende og også søgte efter svagheder i EU's aktioner. Det er vi vant til med Rusland, det er et led i en almindelig dialog.

Det afgørende er nu, efter mødet i Lahti, hvordan vi omsætter ord til handling og kommer videre med de ting, vi drøftede. Vi er afhængige af de forberedende kanaler, som vi normalt anvender.

Størstedelen af arbejdet vil blive udført i Rådet på grundlag af initiativer fra Kommissionen. I mange spørgsmål vil vi trække på de politiske retningslinjer, som vi har fået, i de resterende uger af vores formandskabsperiode. Europa-Parlamentet vil også spille en central rolle for, at det, der blev aftalt i Lahti, bliver ført ud i livet hurtigst muligt.

Tak for denne mulighed for at forelægge resultaterne af det uformelle møde mellem stats- og regeringschefer i Lahti for Dem. Jeg skal med glæde besvare de spørgsmål, som min redegørelse måtte have givet anledning til.

(Bifald)

  José Manuel Barroso, formand for Kommissionen. - (EN) Hr. formand! Statsminister Vanhanen har forelagt en grundig redegørelse for resultaterne af det uformelle Europæiske Råd i Lahti i fredags for Dem. Jeg vil fokusere på nogle få ting.

Lahti-topmødet skal betragtes som et led i en proces. Som bekendt har vi sagt, at vi skal fremme integration gennem praktiske, konkrete aktioner, og det har vi gjort sammen med Parlamentet og Rådet. Vi har fastsat en ambitiøs dagsorden om f.eks. sikkerhed, energi og forskning, og nu må vi gennemføre den. Det var netop det, vi gjorde i Lahti.

Hvad for det første angår innovation, er alle enige om, at innovation er vigtig, og at Europa er bagefter. Der er enighed om nødvendigheden af mere støtte og flere incitamenter til innovation og færre barrierer for innovatører. Det er blevet støttet af Det Europæiske Råd og i beslutninger fra Parlamentet. Det, vi havde brug for, var nogle klare, praktiske skridt til at vise, at Europa var rede til at føre an, og det fik vi i Lahti.

Hvad f.eks. angår fælles teknologiinitiativer, blev vigtige projekter som Artemis-programmet om indlejrede computere bremset som følge af mangel på nationale midler. Nu har vi nogle klare tilsagn om direkte støtte.

Hvad angår procedurer til fastsættelse af europæiske standarder for produkter, har vi en aftale om, at disse skal fremskyndes. Jeg mener også, at der sker fremskridt, hvad angår intellektuel ejendomsret, herunder patenter, og Kommissionen vil gå videre med det inden årets udgang.

En vigtig ting er, at Kommissionen fik grønt lys til Det Europæiske Teknologiske Institut (ETI). Jeg er taknemmelig over den støtte, jeg fik fra alle de medlemmer, der argumenterede for ETI under mødeperioden for to uger siden. Der er stigende enighed om, at ETI vil gøre Europa førende inden for innovation. Vi får entusiastisk støtte alle steder fra i det europæiske erhvervsliv og forskningsmiljø.

Parlamentets opmærksomhed på dette vigtige initiativ har bidraget stærkt til den nærmere udarbejdelse af forslaget. Nu vil der naturligvis være forhandlinger om enkeltheder, herunder budgettet. Jeg glæder mig til at samarbejde med Dem og Rådet om hurtigt at få vedtaget forordningen. Jeg mener, at ETI kan blive et flagskib i topklasse inden for europæisk innovation. Vi bør anmode ETI om at prioritere de store udfordringer i form af klimaændringer og alt vedrørende miljøvenlige energikilder højest. Det er en vigtig opgave for os som samfund. Vi må anmode Europas forskningsmiljø om at hjælpe os med at løse disse problemer, så vi kan vedblive med at føre an inden for det, der kan være det 21. århundredes største udfordring.

Det andet vigtige emne i debatten var energi. Kommissionen havde i snævert samarbejde med formandskabet fastsat tre praktiske tiltag, og vi fik støtte til dem alle tre.

For det første var Det Europæiske Råd enigt i, at vi burde intensivere vores energiforbindelser med vores naboer, navnlig producenter som Rusland, Norge og Algeriet og vigtige transitlande som Tyrkiet og Ukraine.

For det andet gik Det Europæiske Råd ind på at oprette et netværk af energikorrespondenter, som også vil sikre, at vi er bedre forberedt på uventede stød for vores energiforsyning.

For det tredje aftalte Det Europæiske Råd en specifik fælles tilgang til Rusland. Vi gjorde det klart over for præsident Putin, at vi ønskede en tæt energiforbindelse med sådan en vigtig partner, men den forbindelse skal være baseret på de principper, som Rusland allerede tilsluttede sig på G8-topmødet, som Rusland var vært for i år, og energichartret, nemlig gennemsigtighed, retsstatsprincippet, gensidighed og ikkeforskelsbehandling samt markedsåbning og markedsadgang. Disse principper gælder for energi, men ikke kun for energi. De er nødvendige for at øge den gensidige tillid og de investeringer, der er afgørende for en langsigtet forbindelse.

Budskabet var endnu stærkere, fordi vi stod sammen. I Lahti var der en klar følelse af solidaritet, en opfattelse af, at EU vil optræde som en enhed, og at vores russiske partnere skal give europæerne de samme garantier for sikkerhed, uanset hvilken medlemsstat det drejer sig om. Statsminister Vanhanen talte på vegne af hele Det Europæiske Råd, da han informerede om vores generelle forbindelser med Rusland, og jeg var stolt over, at jeg var blevet bedt om at tale om energispørgsmål.

Det var vigtigt for det møde og for Lahti-topmødets succes, at alle Det Europæiske Råds medlemmer klart støttede formandskabets og Kommissionens erklæringer. Solidaritet er vigtigere end nogensinde. Solidaritet og sammenhæng er mere end nogensinde nøgleordene for EU.

Det fortsatte arbejde med energispørgsmål inden for rammerne af vores nye globale aftale med Rusland vil bidrage til at sikre, at denne fælles tilgang fastholdes. Kort sagt når budskabet ud: Energi er et europæisk anliggende og kræver europæiske løsninger. Der er en stigende erkendelse i Rådet af noget, som De i Parlamentet har vidst i lang tid, nemlig at EU spiller en vigtig rolle for, at der kan skabes energisikkerhed, og at klimaændringerne kan håndteres ved hjælp af energipolitik. Det varsler godt for den energipakke, som Kommissionen forelægger i januar.

EU må ikke begrænse sine forbindelser med Rusland til energi. Under middagen med præsident Putin rejste EU andre spørgsmål om menneskerettigheder, handel, visa, kultur og generelle internationale problemer. Vi talte om følsomme anliggender som Georgien. Statsminister Vanhanen gentog EU's bekymring over mordet på Anna Politkovskaja, som kom så tydeligt til udtryk under vores foregående debat i Europa-Parlamentet. Når vi forhandler om en ny global aftale med Rusland, må denne bredde i emnerne fastholdes. Det er det, der kendetegner en omfattende aftale.

For det tredje var der i Lahti en kort, men vigtig debat om indvandring. Også her var der stor enighed om, at dette var et fælles problem, der krævede en fælles løsning. Jeg forklarede, at Kommissionen i de kommende uger vil stille forslag til, hvordan søkontrollen ved Unionens sydlige grænser kan forbedres. Vi vil også ajourføre den samlede migrationsstrategi forud for Det Europæiske Råd i december og arbejde på at løse problemet ved kilden under konferencen om migration og udvikling mellem Europa og Afrika i næste måned.

Vi kan imidlertid gøre langt mere på dette område, hvis der er politisk vilje og beslutsomhed til at give os de fornødne redskaber og ressourcer. Vi mener især, at vores beslutningstagningssystem bør tilpasses. Det kan vi allerede gøre under de gældende traktater. Vi kan ikke blive ved med at vente så længe på beslutninger, der meget ofte blokeres på grund af bestemmelsen om enstemmighed. Lad os være ærlige: Det er helt absurd, at vi i et fælles område med fri bevægelighed stadig af og til må forholde os til 25 migrationspolitikker. Vi må have en europæisk migrationspolitik.

(Bifald)

Endelig blev Darfur også drøftet. Jeg er stadig fast besluttet på, at vi skal gøre alt, hvad der står i vores magt for at forhindre endnu en humanitær katastrofe.

Derfor var Lahti endnu et pejlemærke på vores kollektive vej til at forberede europæerne på globalisering. Vi vil ikke lade os lede bort fra den vej. Borgernes forventninger til et Europa med praktiske resultater stiger. Vi må vedblive med at leve op til forventningerne. Jeg takker hr. Vanhanen for hans glimrende ledelse og det finske formandskab for vores snævre samarbejde. Jeg håber, at det varer ved til formandskabets afslutning og længere endnu. Sådan opnås der praktiske resultater for Europa.

(Bifald)

  Ville Itälä, for PPE-DE-Gruppen - (FI) Hr. formand, hr. statsminister Vanhanen, hr. kommissionsformand Barroso! Når vi vurderer Lahti-mødets succes, må vi naturligvis arbejde ud fra, at dets resultater er anbefalelsesværdige. Det varslede ikke godt for topmødet. Mange aviser og især velanskrevne Financial Times tegnede på forhånd et meget dystert billede af mødet ved at give udtryk for, at der var en stor risiko ved at invitere den russiske præsident Putin med, fordi EU er delt og splittet i spørgsmål om energi og russisk politik. Der stod i avisen, at dette bare ville blive en sejr for præsident Putin. Tingene faldt imidlertid anderledes ud. Det var godt at se de europæiske ledere optræde samlet og tale solidarisk under middagen.

I de taler, som jeg har holdt her, har jeg selv sagt, at EU bør have en forenet, enstemmig og langsigtet politik for Rusland. Nu er de første skridt taget. Dette vil vise offentligheden, at EU også er i stand til at handle i vanskelige situationer.

Vi er naturligvis nødt til at erkende, at der stadig er langt igen, før tingene bliver konkrete, og Rusland ratificerer energichartret, som vil åbne markedet og forpligte til overholdelse af fælles regler. Selv om dette var et lille fremskridt, var det et vigtigt skridt til en ensartet, langsigtet politik for Rusland.

Det var også vigtigt, at vi vovede at tale åbent om menneskerettighederne og mordet på Anna Politkovskaja og ikke undveg problemet. Vi kan ikke ofre menneskerettighederne på energipolitikkens alter.

Drøftelserne med præsident Putin var også åbenhjertige, selv om han ikke ændrede standpunkt. Det var der nok heller ingen, der havde forventet. Samarbejde kan kun bygge på gensidig tillid og fælles vilje. Nu er der banet vej for øget samarbejde om energi og andre ting.

Det, jeg savnede under arbejdsmiddagen med hr. Putin, var en drøftelse af spørgsmål vedrørende Baltikum. Dette ville have været en glimrende lejlighed til at tage problemerne omkring Østersøen op med Rusland. Jeg ved naturligvis godt, at man ikke kan nå at tale om alt under en middag. Som generel konklusion på Lahti-topmødet vil jeg sige: "Godt klaret, hr. Vanhanen".

(Bifald)

  Martin Schulz, for PSE-Gruppen. - (DE) Hr. formand, mine damer og herrer! Jeg vil godt starte med en bemærkning til den russiske præsident Putin, som spillede en fremtrædende rolle i hr. Vanhanens og i Deres tale, hr. formand for Kommissionen.

Det må have været en aften med ham, som gjorde et stærkt indtryk. Når jeg hører beretningerne og også læser om det, var det et rigtig godt møde med præsident Putin. Jeg synes, at det er godt, at hr. Putin er så åben. Jeg har ikke nogen problemer med det, og det har min gruppe i øvrigt heller ikke. Jeg vil gerne understrege, at kommentarer fra hr. Putin til parlamentsformandens, hr. Borrell Fontelles, tale hædrer os. Det viser, at han i det mindste har lyttet efter. Vi ved jo aldrig, om alle hører efter, men tilsyneladende har Putin hørt efter.

De bemærkninger, som han havde til denne tale, må vi imidlertid afvise, da de har sårende karakter, for formanden for Parlamentet taler på vegne af hele Parlamentet og, hr. formand, vi takker Dem for Deres redegørelse.

(Bifald)

For det andet er det en god ting, når præsident Putin taler om, hvad han synes om Italien, og en god ting, når han taler om, hvad han kan kritisere ved Spanien. Jeg mener, at det er godt, fordi det europæiske samfund er et åbent samfund. I vores samfund kan enhver fremsætte den kritik, som han ønsker. Dette forhold adskiller vores samfund fra det russiske, for her et det netop ikke tilladt at kritisere alt og alle.

(Bifald)

Derfor er en åben meningsudveksling med præsident Pujtin frugtbar. Og derfor siger vi også, at det, der foregår i Tjetjenien, ikke er rigtigt, og at det skal fordømmes, når menneskerettighederne overtrædes og mennesker ydmyges. I øvrigt er der også russere, også soldater fra den russiske hær, som bliver uværdigt behandlet dér. Det er naturligvis fuldstændig klart, og i beslutningsforslaget om fru Politkovskajas død vil vi give udtryk for, at man ikke kan tale om et velfungerende demokrati, når journalister må frygte for deres liv, hvis de rapporterer om misforhold i deres eget land. Det ligger helt fast!

Derfor er vores åbne meningsudveksling med præsident Putin og med alle russere, og med russiske politikere, som vi møder på vores vej, en del af vores forståelse af, hvordan det er at omgås partnere. Vi kritiserer også det, der sker i USA. Vi tillader os at kritisere, hvad der sker andre steder i verdenen, ligesom vi også selv kan blive udsat for kritik.

Derfor stiller jeg mig også kritisk over for talerne af hr. ministerpræsident Vanhanen og af hr. kommissionsformand, hvor der blev afgivet mange flotte løfter. Det lød alt sammen helt utroligt! De er selvfølgelig bekendt med dette, da jeg siger det i alle taler, som jeg holder om disse redegørelser. Fremragende! Super! Hvis alt det bliver gennemført, som De fortæller os her, vil Europa virkelig blive et sandt eldorado for teknologi, dannelse og uddannelse. Vi bliver det førende vidensbaserede samfund i det 21. århundrede, og for min skyld også gerne i det 22. århundrede. Super! Fremad - altid fremad! Men på et eller andet tidspunkt skal De altså også levere varen!

Så meget for redegørelserne. Fantastisk! Bortset fra, at - og dette gælder ikke mindst Dem, hr. kommissionsformand, som ikke bare stiller de rigtige forslag, men også forsøger at arbejde hen imod disse mål - De i Rådet, hr. Vanhanen, og stats- og regeringscheferne nødvendigvis skal gennemføre det, som I siger om energipolitikken, i de nationale energiplaner.

(Bifald)

Og, mine damer og herrer, den som ikke vil være afhængig af den russiske energi, må sætte en stopper for energispildet i Europa, i USA og i industrilandene. Den, som ønsker at begrænse klimakatastrofen, må reducere CO2-udslippet! Det løses imidlertid ikke med den russiske naturgas, men med større energieffektivitet, og det løses med mere vedvarende energi, det løses med energianlæg, med kraftvarmekobling og med kraftværker, som har den højeste energieffektivitet. Til dette formål har vi i øvrigt brug for mere teknologi. Her sluttes kredsen, og vi er igen tilbage ved Lissabon-processen. For, hvis vi har teknologien, skal vi investere i borgernes hoveder, dvs. i universiterne.

Det er alt sammen rigtigt. Hver gang starter vi forfra med at drøfte de samme ting, og vi kommer med de samme meldinger, og hver gang holder jeg den samme tale. Den er heller ikke ny, for jeg har holdt den adskillige gange i modificeret form. Jeg har heller ikke lyst til at kede mig, ikke engang over mine egne taler. Derfor opfordrer jeg til, at meldingerne i Kommissionen og Rådet omsider bliver fulgt op af handlinger!

(Bifald)

  Graham Watson, for ALDE-Gruppen. - (EN) Hr. formand! Der er ingen beslutning at diskutere i dag. På den anden side var der heller ingen konklusioner fra topmødet. Dermed vil jeg ikke sige, at den slags begivenheder ikke er umagen værd. Tværtimod er behovet for øget aktivitet på europæisk plan så stort, at Unionen kunne og burde holde fire formelle topmøder hvert år, som det hjemles i Nice-traktaten.

Hvad var på menuen i Lahti? Hr. statsminister, jeg tænker ikke på artiskoksuppen eller den stegte gås, som De serverede til middag, og som viste, at De kan fortrænge prosciutto di Parma, men på ETI og de europæiske patenter, energisikkerhed, indvandring og forbindelserne med Rusland - strategiske emner, der kræver nøje overvejelse, men også strategiske beslutninger, som fremhæver nødvendigheden af sammenhængende politisk beslutningstagning.

Hvad er formålet med et europæisk teknologiuniversitet, der frembringer innovative idéer, hvis vi som Union ikke formår at blive enige om et hurtigt og nemt patentregistreringssystem? Hvilke håb er der for en fælles klimaændringsstrategi, hvis vi ikke er villige til sammen radikalt at ændre vores mønstre for energiforbrug og energiproduktion? Og hvordan er mulighederne for en fælles indvandringspolitik, hvis vi ikke udformer udviklings- og handelspolitikker, der kan afhjælpe den tyngende fattigdom og elendighed? Stribevis af grønbøger og handlingsplaner viser vejen, men som hestene i ordsproget, kan medlemsstaterne ledes til vandet, men ikke tvinges til at drikke. Det er grunden til, at Europa ikke fungerer, og det er grunden til, at vi må have mere og ikke mindre Europa.

Min gruppe glæder sig over, at Parlamentets formand, hr. Borrell, statsminister Vanhanen og de øvrige regeringsledere rejste spørgsmålet om mordet på Anna Politkovskaja. Hvis invitationen til præsident Putin og den offentlige omtale, han fik, får mange af os til at føle os ilde til mode, kan det finske formandskab og den finske præsident ikke bebrejdes noget. Fejlen blev begået, da præsident Putins Rusland fik tilbud om at tiltræde Europarådet og G8, før retsstatsprincippet var fast forankret i dets kultur.

Hr. Putin, "mafia" er ikke et russisk udtryk, men organizovanniye zhuliki er for ofte vores indtryk af Deres land.

EU bør ikke undertegne nogen partnerskabs- og samarbejdsaftale med Rusland, før friheden, gennemsigtigheden og retsstaten er etableret sideløbende med den retssikkerhed for investorer, der er en følge deraf.

(Bifald)

  Monica Frassoni, for Verts/ALE-Gruppen. - (IT) Hr. formand, mine damer og herrer! Topmødet i Lahti viste meget tydeligt, at indsatsen på den internationale scene og de indenrigspolitiske beslutninger hænger tættere sammen end nogensinde.

Efter vores mening er støtten til det demokratiske Rusland og til dem, der ligesom Anna Politkovskaya kæmpede og kæmper imod det autoritære sidespor, som Putins regime er kommet ud på, helt i tråd med forsøget på at sikre vores kontinents energiforsyning, respekten for Kyoto-protokollen og indførelsen af energieffektivitet og vedvarende energi.

At lægge et tavshedens slør over massakrerne i Tjetjenien, lukningen af over 90 ikkestatslige organisationer, vilkårlige retssager, bestilte mord og tiltagende korruption for at opnå gas er ikke nogen fornuftig strategi. I den forbindelse vil vores gruppe gerne lykønske hr. Borrell Fontelles, selv om vi venligt, men bestemt må give udtryk for vores uenighed med ham og den finske regering, når de støtter en genoptagelse af atomenergi. Hvad enten vi kan lide det eller ej - og det kan vi tydeligt se i Irans tilfælde - er der en klar forbindelse mellem udbredelsen af atomvåben og en såkaldt fredelig brug af atomenergi. Derfor må der ikke finde nogen byttehandel sted med rettigheder og energi.

Begivenhederne i Ukraine og senest i Georgien viser, at fredsskabelse ikke gør Putins pålidelighed større, men kun gør ham fastere besluttet på at handle i hans magtgruppes interesse alene. Vi har allerede spildt en masse værdifuld tid med dette spørgsmål, og derfor må vi ikke gå glip af den vigtige lejlighed, som partnerskabsaftalens udløb ved årets udgang er. Vi vil gerne sige allerede nu, at vi er absolutte modstandere af et hvilket som helst forsøg på at fjerne betingelserne, og det gælder navnlig menneskerettighedsklausulen i denne aftale.

Vi skal udarbejde en strategi, hvor vi satser på at gøre forbruget mere bæredygtigt og reducere den frygtelige ineffektivitet i transport, byggeri og elektricitetssystemer, og hvor vi også satser stærkt på vores virksomheders ekspertise, når det gælder udviklingen af vedvarende energi. Det er den bedste måde at mindske vores afhængighed og fremme freden, nedrustningen og demokratiet på.

Jeg vil ligeledes gerne sige et par ord om et andet meget vigtigt spørgsmål, som man var inde på, nemlig indvandringsspørgsmålet. I den henseende tror jeg, at der er tale om en barriere mellem Rådet og medlemsstaterne, eftersom de hidtil ikke har været i stand til at tage spørgsmålet op om en regulering af den lovlige indvandring eller til at forhandle sig frem til og sørge for EU-finansiering af nogle ordentlige samarbejdsaftaler, som virkelig hjælper udviklingslandene, så de ikke er tvunget til at sende deres bedste kræfter til vores lande, og som sikrer, at EU-politikkerne - navnlig landbrugs- og fiskeripolitikken - ikke har en ødelæggende effekt, der ikke fører til andet end endnu flere mennesker på bådene langs kysterne i deres og vores lande.

(Bifald)

  Esko Seppänen, for GUE/NGL-Gruppen. - (FI) Hr. formand, hr. statsminister, hr. kommissær! Der blev oprindeligt indkaldt til det uformelle møde i Lahti for at drøfte EU's konkurrenceevne og innovationspolitik. Dette møde kommer ikke til at efterlade sig noget spor af disse emner i EU's historie.

Den russiske præsident, Vladimir Putin, blev inviteret til Lahti for at spille solo med EU's orkester. Folk ønskede at tale med ham om energi. Samtidig var det en lejlighed til at tale om menneskerettighederne i landet. Menneskerettigheder og mediefrihed kan ikke tilsidesættes, når der skal overvejes en politik for Rusland. Det er ikke desto mindre umuligt at nå til enighed med landet om disse spørgsmål, ligesom det er umuligt for en vis anden supermagt på den anden side af Atlanterhavet at blive enig med nogen som helst om at stoppe torturen af krigsfanger eller at stille amerikanske statsborgere for Den Internationale Domstol i Haag for krigsforbrydelser.

Præsident Putin ønsker et strategisk partnerskab for EU og Rusland. Det minder en om det strategiske partnerskab mellem NATO og Rusland og de institutionelle løsninger, der er vedtaget for det. Inden for disse rammer er Rusland rede til at føre en dialog om energi og vil endog forpligte sig i henhold til et retligt bindende instrument. Det var imidlertid uklart, om dette ville betyde, at markederne blev åbnet fra begge sider eller kun i en retning. Og hvis det kun er i en retning, hvilken vil det da være? Lahti gav ikke svaret, og det bliver drøftet igen på topmødet mellem EU og Rusland i november. Lahti-topmødet var en slags prøve på det.

Det land, der har formandskabet, dvs. Finland, modtager billigere gas fra Rusland end andre EU-lande. Elektricitet til industrien og husholdningerne i Finland er blandt de billigste i Europa. En harmonisering af elektricitetsmarkederne i EU ville føre til stigende elektricitetspriser i det land, som statsminister Vanhanen repræsenterer, mens statsministrene i nogle lande helt sikkert ville glæde sig over en fælles energipolitik af den art.

Hr. Vanhanens regering brugte Lahti-topmødet til at opnå støtte fra de øvrige EU-lande til prisstigninger på elektricitet og til at dække over den elendige forfatning, som demokratiet befinder sig i, så det finske parlament på regeringens forslag ser sig nødsaget til at ratificere en forfatning, der faldt til jorden i folkeafstemninger, som andre EU-lande afholdt. Alle de europæiske føderalister er begejstrede over det, men det er ikke demokrati. EU's elite taler muligvis med én stemme i dag, men den lytter ikke til borgerne.

FORSÆDE: Jacek Emil SARYUSZ-WOLSKI
Næstformand

  Brian Crowley, for UEN-Gruppen. - (EN) Hr. formand! Jeg takker statsminister Vanhanen og kommissionsformand Barroso for deres redegørelser her i formiddag. Jeg vil blot sige to ting, som jeg allerede har nævnt for statsministeren, men måske kunne kommissionsformand Barroso også have gavn af at høre det.

Parlamentets flertal er enigt i og støtter, at der er brug for Det Europæiske Teknologiske Institut, men hvad bliver der gjort for at oprette det? Vi kan tale om det gang på gang, men der skal gøres noget, for at det kommer i gang, så innovation og forskning i Europa tilføres noget væsentligt.

Hvad for det andet angår hele patentområdet, er det nødvendigt, at de idéer og kreationer, der udspringer af den innovative strategi og politik, beskyttes. Ellers vil alle forskningsmidler, alle forskere, alle kandidater med doktorgrad flytte til USA, Japan eller andre steder, hvor deres idéer beskyttes, og der foretages større investeringer.

Det er efter min opfattelse de to vigtigste betingelser for at gennemføre Lissabon-strategien i fremtiden.

Jeg lykønsker statsminister Vanhanen. Selv om alle sagde, at De ikke kunne få Europa til at tale med én stemme til Rusland, opnåede De det. Tillykke med det.

  Godfrey Bloom, for IND/DEM-Gruppen. - (EN) Hr. formand! Jeg har svært ved at finde ud af, hvor jeg skal begynde. Energi er enhver nationalstats livsblod, og jeg er naturligvis sendt hertil for at repræsentere en nationalstat.

Jeg mener, at det er meget vanskeligt for Det Forenede Kongeriges befolkning at acceptere, at deres energipolitik grundlæggende skal fastlægges af udlændinge. Der er stadig nogle, som husker, hvordan vi måtte udkæmpe Slaget om Atlanterhavet, og vi har været nødt til at balancere på en knivsæg for frihed, fordi kontinentale lande tilsyneladende finder det umuligt at leve sammen.

Tanken, idéen eller begrebet om, at Det Forenede Kongeriges energi muligvis kunne kontrolleres af en eller anden aftale med en gangster som hr. Putin, er fuldstændig grotesk. Det er helt vanvittigt at forvente noget af et stykke papir, som hr. Putin har underskrevet, ligesom vi heller ikke ville forvente noget af et papir underskrevet af Adolf Hitler. Manden er gangster. Hvis De forventer, at Det Forenede Kongeriges befolkning indgår en eller anden aftale om sit livsblod, selve nationalstatens livsblod, og baserer den på mennesker, der ikke har nogen grundlæggende interesse i Det Forenede Kongeriges velfærd, kan jeg fortælle Dem, at det ikke kommer til at ske.

Vi må også begynde at sige sandheden. Der synes at være en eller anden abstrakt opfattelse af vedvarende energi her. Det er en videnskabelig kendsgerning, at størstedelen af vores vedvarende energiteknologi ikke fungerer. Vindmølleparker er absurde. Enhver uvildig forsker vil fortælle Dem, at det er helt hen i vejret at forvente, at Det Forenede Kongerige producerer den mængde energi, som EU synes at kræve - 20 % fra en vedvarende energikilde - ved hjælp af vindmølleparker. Vi må begynde at sige sandheden til folk. Vi har endnu ikke teknologien til vedvarende energi. Lad os sige det ærligt, men ærlighed er jo noget, som vi undgår her i Parlamentet!

  Ryszard Czarnecki (NI). - (PL) Hr. formand! Jeg vil indlede med at takke hr. Borrell for, at han i Lahti gjorde det klart over for præsident Putin, at EU ikke vil give afkald på menneskerettighederne til fordel for energi. Denne betydningsfulde erklæring blev også fremsat på mine vegne, og jeg mener, at den også blev fremsat på vegne af alle de polske medlemmer af Europa-Parlamentet og naturligvis på vegne af alle parlamentsmedlemmerne fra de nye medlemsstater.

Hr. Borrell forsvarede sammen med Polens præsident og Letlands, Danmarks og Sveriges statsministre Europas ære. Vi må se vores russiske partnere i øjnene, når vi taler om menneskerettigheder. Vi kan ikke tolerere dobbelte standarder, dvs. vi kan ikke insistere på respekt for menneskerettighederne, men kun i de lande, som vi tilfældigvis ikke handler med. Et forenet Europa er mere end et spørgsmål om økonomi og forretninger. Det er også et værdisystem, der bør ligge os mest på sinde hele tiden og ikke kun, når det passer os. Når vi indgår nødvendige og vigtige forretningsaftaler med Rusland, gør vi klogt i at huske det, som Lenin, den arketypiske russiske politiker, sagde, nemlig at "kapitalisterne vil sælge os det reb, som de skal hænges i".

I går spurgte nogle polske journalister mig, om Lahti-topmødet ville markere et vendepunkt i forbindelserne mellem EU og Rusland. Jeg ved det ikke. Måske. Hidtil har de enkelte medlemsstater i EU foretrukket at forhandle med Moskva hen over hovedet på de andre. Hr. Schroeder omfavnede hr. Putin, hr. og fru Blair havde det pragtfuldt sammen med hr. og fru Putin, hr. Berlusconi roste den russiske leder i høje toner, og præsident Chirac fik tårer i øjnene, da han talte om præsidenten for Den Russiske Føderation. Det rækker. EU må forene sig.

  Camiel Eurlings (PPE-DE). - (EN) Hr. formand! Jeg vil allerførst som formand for Delegationen til Det Parlamentariske Samarbejdsudvalg EU-Rusland takke for, at det finske formandskab lagde så stor vægt på vores partnerskab med Rusland.

Dette partnerskab kan være i begge parters interesse. Som statsministeren sagde, kunne vi støtte hinanden indbyrdes i at opnå gode diplomatiske forbindelser i Mellemøsten. Hvis vi var fælles om principperne om demokrati, ville det være den bedste garanti for stabilitet i vores bilaterale forbindelser. Desuden har vi brug for hinanden både økonomisk og på energiområdet. Dette partnerskab kan kun fungere, hvis det er baseret på fælles principper, ligevægt og en grundlæggende tillid. Jeg har nogle få kommentarer til disse spørgsmål efter det uformelle topmøde.

Det skal stå helt klart, at boykotten af Georgien og behandlingen af georgiere i Rusland er uacceptabel. Dette er led i en indblandingsstrategi fra Ruslands side, der også sås i Belarus og Ukraine. Det skal stå klart, at europæiske principper betyder, at vores fælles naboer har deres egen suverænitet, når de skal afgøre deres fremtid.

For det andet er mordet på Anna Politkovskaja den seneste af en lang række hændelser, hvor mindst 19 journalister er forsvundet eller er blevet dræbt, siden hr. Putin blev præsident. Jeg bifalder Dumaens erklæring og hr. Putins udtalelser, men det eneste, der virkelig vil overbevise os, er, hvis drabsmændene bliver stillet for en domstol og dømt. Desuden ville Dumaen og præsidenten være endnu mere overbevisende, hvis de erklærede sig indforstået med foranstaltninger, der ville øge den begrænsede pressefrihed.

For det tredje blev det omdiskuterede spørgsmål om økonomisk samarbejde rejst. Her må der være gensidighed. Vi kan ikke have en situation, hvor Rusland ønsker at investere i vores gas- og olieinfrastruktur og endog ønsker at købe en mindretalsaktiepost i Airbus, samtidig med at vores selskaber som Shell og Mobil smides ud af energifelterne i Rusland. Det siger jeg, fordi jeg mener, at Europa må stå sammen om disse principper.

Europa viste for første gang styrke i Finland. Hr. Putin blev sat i defensiven takket være et forenet Europa. Lad dette være en tilskyndelse til at forenes langt mere i fremtiden, for det er den eneste måde, hvorpå dette partnerskab kan være ligevægtigt i begge parters interesse.

Til sidst vil jeg sige, at hvis vi ligesom hr. Schulz mener, at innovationen ikke er vidtrækkende nok, bør vi støtte kommissionsformanden, for han gør et forsøg, og vi må presse vores nationale regeringer til at støtte Kommissionen i at opnå reelle resultater.

Jeg lykønsker hr. Blair og hr. Balkenende med deres initiativ vedrørende klimaændringer. Det fortjener vores fulde støtte.

(Bifald)

  Hannes Swoboda (PSE). - (DE) Hr. formand, hr. formand for Rådet, hr. formand for Kommissionen! Jeg mener, at topmødet i Lahti betyder et stort skridt fremad. Jeg håber, at den af Dem fremmanede ånd fra Lahti også virkelig - som hr. Schulz sagde - fører konkrete resultater med sig.

Hr. kommissionsformand, De stillede et udenrigspolitisk forslag på det energipolitiske område, som jeg hilser meget velkommen. Jeg støtter det fuldt ud. Jeg beder Dem blot om at stå fast, hvis der igen er nogle lande, som skifter vognbane, fordi de kan mærke, at de måske alligevel ikke ønsker dette fællesskab på energiområdet og med hensyn til den fælles udenrigspolitik. Ligeledes beder jeg hr. Vanhanen om at sige til sine rådsmedlemmer, at det, der er blevet fastsat her - og jeg hører meget positive meldinger fra forhandlingerne i Lahti - nu også skal gennemføres i praksis. Det er den eneste måde, som vi kan forsvare vores interesser på.

Der blev talt om afhængigheden af Rusland. Men vi bør absolut også have in mente, at Rusland også er afhængig af EU, af forbruget af olie og gas, da rørledningerne næsten udelukkende fører i retning af EU. Derfor bør vi så afgjort også gå ind i disse forhandlinger og drøftelser med stolthed og selvsikkerhed og ikke være bange for at berøre bestemte emner. Netop her bør vi fastsætte en gensidig afhængighed, som naturligvis inkluderer de regioner, som De nævnte, hr. kommissionsformand, og som vi ikke bør glemme, f.eks. Ukraine eller andre lande i Sortehavsområdet og især Tyrkiet. Dem skal vi også formulere en fælles politik med. Så vil vi kunne opnå et reelt partnerskab med Rusland.

Hvad angår disse stridspunkter, må vi ikke glemme, at vi i forholdet til Rusland, især i den fremtidige partnerskabsaftale, også har brug for en klar mæglingsprocedure. I forbindelse med konflikter, som der altid kan forekomme, og som vi heller ikke vil kunne forhindre i fremtiden, skal der være en mæglingsprocedure ligesom i WHO, således at vi i sidste ende kan løse disse ting i fællesskab eller via en uafhængig forligsmægler.

Vores mål er partnerskab. Som hr. Schultz allerede var inde på, er det klart og entydigt, at Putin er en stærk mand. Mange russere anser dette for at være positivt, men hvis EU kan enes, er det stærkere end Putin. Så kan vi virkelig opnå et godt, korrekt og ligeberettiget partnerskab.

(Bifald)

  Annemie Neyts-Uyttebroeck (ALDE). - (NL) Hr. formand, hr. formand for Rådet, hr. kommissær! Finland er formand for EU i en særdeles vanskelig periode, for stats- og regeringschefer er faktisk grundlæggende uenige om EU's fremtid. Hvad der er endnu værre, er, at nogle af dem ikke engang ved, hvor de vil hen med Unionen.

En prestigiøs gæst kan faktisk i så tilfælde løse problemet. Det skete for præsident George W. Bush, og det er nu også sket for Vladimir Putin. Men i betragtning af Finlands historie, er Finland måske den medlemsstat, der har de bedste forudsætninger for at indlede en åben og udførlig dialog med Rusland.

Jeg vil derfor lykønske Dem, hr. rådsformand, med det uformelle topmødes forløb, og jeg vil også lykønske Dem med den enighed, som De formåede at skabe, både hvad angår energipolitik, og hvad angår Rusland. Jeg kan dog ikke lade være med at sige, at jeg stadig finder det lidt trist, at 25 plus 2 stats- og regeringschefer stimler sammen omkring lederen af en stormagt! Det er mit største ønske, at stats- og regeringscheferne omsider får EU til at blive voksen.

  Claude Turmes (Verts/ALE). - (EN) Hr. formand! Jeg vil allerførst hylde premierminister Blair og premierminister Balkenende, for de bringer Europa fremad, hvad angår klimaændringer, og i dette brev nævnte de netop ikke kernekraft. Kernekraft udgør kun 6 % af vores energi, og den vil dele Europa mere, end den vil bringe os til at tale med én stemme.

Hr. Barroso, jeg mener, at De nu har det historiske ansvar for at forelægge en omfattende energiredegørelse i januar. I den energiredegørelse må vi have et CO2-mål for Europa for 2020. Hvis vi ikke har et CO2-mål for Europa, vil vi ikke have investeringssikkerhed for vores erhvervsliv, og hvad drejer bedre lovgivning sig om, hvis det ikke drejer sig om at samle energi- og klimapolitik i det dokument, som De forelægger?

Energiredegørelsens andet vigtige mål må være at gøre en ende på den oligopolistiske struktur i vores energi- og transportsektorer. Det europæiske erhvervsliv, de europæiske borgere, mister milliarder af euro som følge af manglende konkurrence, og de selvsamme virksomheder forhindrer det innovationsboom, som vi kunne have i disse sektorer. Så længe disse oligopoler ikke er opløst, må vi have specifikke politikker inden for sektorbestemte vedvarende energikilder osv. En sådan strategi er grundlaget for en ekstern energipolitik, og dette er et fredsprojekt for verden, for disse teknologier vil mindske presset på ressourcerne, og det er en forretningsmulighed for Europa.

  Ilda Figueiredo (GUE/NGL). - (PT) Det er bekymrende, hvordan de europæiske institutioner bliver stadig mere ufølsomme over for den neoliberale offensivs sociale konsekvenser i form af stigende arbejdsløshed, fattigdom og social udstødelse, usikker og dårlig betalt beskæftigelse. Den såkaldte flexicurity, som man fører i marken, går reelt ikke på andet end at tvinge arbejdstagerne til at opgive deres grundlæggende rettigheder og acceptere stadig mere usikker beskæftigelse.

De foranstaltninger, der er ved at blive gennemført, og andre, der står for, som f.eks. liberalisering og deregulering af tjenesteydelser og nedlæggelse af offentlige tjenester, er ved at tømme den europæiske sociale model for indhold. Det er vi er klart imod. Derfor vokser også protesterne mod denne politik, sådan som det var tilfældet i Lissabon de 12. oktober med den gigantiske demonstration organiseret af det portugisiske fagforbund CGTP, den største siden 1980'erne, med mere end 100.000 deltagere. Er det ikke snart på tide at lytte til disse rimelige protester?

  Mirosław Mariusz Piotrowski (IND/DEM). - (PL) Hr. formand! Det er almindeligt kendt, at Lahti-topmødet ikke førte til i et gennembrud. Der skete heller ingen fremskridt af betydning i forhandlingerne med Rusland om energipolitisk samarbejde. Hvad endnu mere beklageligt er, fremstod EU ikke, trods erklæringer om det modsatte, som en enkelt magt, som Rusland var nødt til at tage meget alvorligt. I denne forbindelse bør den holdning, som visse lande, deriblandt Polen, indtog, roses. Det samme gælder den tilgang, som Europa-Parlamentets formand, hr. Borrell, havde valgt. Det er hans fortjeneste, at de nye medlemsstaters - Ruslands naboers - stemme blev hørt i Lahti.

Alt dette er også blevet fortolket som en opfordring til enighed om energipolitik i EU. Det er kun ved at indtage en hård og fast holdning til Rusland, at vi kan gøre os forhåbninger om succes i forhandlingerne om Europas energisikkerhed. Desværre er det ikke alle medlemsstaterne, der har forstået det endnu.

  Mario Borghezio (NI). - (IT) Hr. formand, mine damer og herrer! Jeg hørte mange gribende ord til forsvar for menneskerettighederne, og disse ord kom også fra de partier, som i flere årtier fortiede den folkeopstand, der fandt sted i Østlandene, f.eks. i Berlin, Budapest osv. På daværende tidspunkt tav både Europa og disse partier, men nu går de alle sammen ind for menneskerettighederne og sætter Putins Rusland på anklagebænken.

Selv om det er rigtigt, at menneskerettighederne ikke må vige for økonomiske interesser - og det er jeg overbevist om, at de ikke må - skal vi huske, at vores opmærksomhed på og kraftige forsvar for de værdier, som Europa bygger på, og som i dag trædes under fode i Rusland, men også andre steder - i parentes bemærket kunne jeg godt tænke mig at høre de samme gribende ord, når vi taler om krænkelserne af menneskerettighederne i f.eks. Tyrkiet, der er et land, som nogle entusiastisk ønsker straks at optage i EU - ikke må gøre os blinde over for en nødvendighed. Det står klart, at Rusland har lige så meget brug for os til energisamarbejdet, som vi har brug for en økonomisk partnerskabsaftale med Rusland.

Jeg vil gerne påpege, at Putin selv har udtalt, at han ikke forkaster principperne i chartret, men beder om, at der bliver udarbejdet et andet dokument, hvor disse principper medtages og delvist ændres. Det er således en meget klar åbning. De geoøkonomiske og geostrategiske spørgsmål tydeliggør spørgsmålet om aftalen med Rusland. Vi skal nu beskæftige os med denne aftale, som vedrører EU's økonomiske fremtid. Derfor er det nødvendigt med realitetssans, selv om vi selvfølgelig ikke skal gå bort fra at forsvare menneskerettighederne, som under alle omstændigheder også er et pressionsmiddel i den retning, eftersom Putins politik går i retning af en økonomisk nationalisme, der er bekymrende for Europa, og eftersom han er afvisende over for et samarbejde og ophæver kontrakterne med de vestlige virksomheder. Det er en realistisk politik, som vi er nødt til at bakke kraftigt op omkring på en ansvarsfuld måde.

FORSÆDE: Pierre MOSCOVICI
Næstformand

  Timothy Kirkhope (PPE-DE). - (EN) Hr. formand! Da jeg lyttede til hr. Bloom fra Det Forenede Kongeriges Uafhængighedsparti for nogen tid siden, blev jeg noget overrasket, for jeg troede, at dinosaurerne uddøde for mange millioner år siden.

Jeg vil koncentrere mine bemærkninger om det centrale spørgsmål på Lahti-topmødet, nemlig spørgsmålet om energisikkerhed i Europa og vores fortsatte forbindelse med Rusland.

Den seneste strid mellem Ukraine og Rusland om gasleverancer gav anledning til bekymring for os alle sammen. Der må ikke herske tvivl om, at forbindelsen mellem EU og Rusland er af afgørende betydning, og at den skal styrkes. Vi får brug for Ruslands energiressourcer i de kommende årtier, og Rusland får til gengæld brug for adgang til EU's markeder, hvis det skal kunne udnytte sit økonomiske potentiale. Der står for meget på spil for begge parter til diplomatisk arrogance.

Det glæder mig, at præsident Putin har sagt, at han ønsker at opbygge en forbindelse baseret på fælles værdier. Disse værdier skal omfatte Ruslands faste tilsagn om pluralisme og en demokratisk proces. Hvis det store land skal accepteres som en strategisk partner i de kommende år, må vi europæere kunne være sikre på, at det har de samme værdier og standarder for demokrati og menneskerettigheder, som vi har. På dette tidspunkt bør vi måske tage hr. Putin på ordet og tilskynde ham til at sikre, at demokratiet blomstrer i Rusland. Der er imidlertid nogle, som mener, at den demokratiske proces i Rusland gik i stå for nylig. Jeg håber, at der vil ske en yderligere udvikling i den rigtige retning.

Jeg lykønsker kommissionsformand Barroso med hans udtalelse om, at forbindelsen med Rusland kræver gennemsigtighed, respekt for retsstatsprincippet og gensidighed. Jeg håber, at hr. Putin lyttede.

Jeg var lidt skuffet over menneskerettighedsspørgsmålene. Jeg var skuffet over, at min egen britiske premierminister, som havde udtalt, at han ville rejse disse spørgsmål over for hr. Putin, tilsyneladende ikke gjorde det. Nu må han finde et passende tidspunkt at gøre det på.

Der er ingen grund til at frygte en åben debat om disse spørgsmål. Det er helt nødvendigt for en fremtidig produktiv forbindelse mellem Europa og Rusland.

  Robert Goebbels (PSE). - (FR) Hr. formand, hr. formand for Rådet, hr. formand for Kommissionen, mine damer og herrer! Uformelle topmøder fører udelukkende til uvirkelige konklusioner. Det er en fantasiverden, en drømmeverden!

Lad os for et øjeblik forestille os, at drømmen bliver til virkelighed. Europa en økonomisk kæmpe. Selv om vi udelukker handelen mellem de 25 medlemsstater, er vi den førende eksportør i verden. Europa er det største mål for direkte internationale investeringer. Uden at medregne sammenslutninger og overtagelser har IBM i 2005 registreret 8.000 investeringer i nye produktionskapaciteter over hele verden, heraf 900 i Kina, 600 i Indien, 1.200 i USA og 3.200 i EU, som således omfatter 40 % af produktionsinvesteringerne i verden.

Ja, Europa har mistet markedsandele, men færre end USA og Japan. Ja, Kina er blevet vores største leverandør, men Europa har fordoblet eksportmængden til Kina. Faktisk foregik 60 % af den kinesiske eksport i 2005 gennem udenlandske selskaber i Kina. Treenighedens lande sælger varer, som de producerer i Kina, til sig selv til stor glæde for de europæiske forbrugere og aktionærerne i multinationale selskaber. Ja, der er for stor arbejdsløshed, selv om vi skaber nye arbejdspladser. De laveste lønninger findes f.eks. i restaurationsbranchen, vagt- og rengøringsselskaber samt mindre virksomheder og håndværksvirksomheder, som ikke er underlagt den internationale konkurrence

Selvfølgelig kunne Europa klare sig bedre, men det kræver, at de ubetydelige personer, der har ledelsen, gennemfører deres egne beslutninger og investerer i innovation, forskning og transeuropæiske net. EU skal have et egentligt budget, som gør det muligt at støtte hurtig integration af de nye medlemmer og således at gennemføre et indre marked, hvor vi alle oplever mere vækst. Hvis regeringscheferne endvidere levede op til deres egen underskrift, ville vi måske få en ny energitraktat for Europa. Hvis man på topmøderne ikke længere traf uvirkelige beslutninger, kunne kommissionsformand Barroso oprette et europæisk teknologisk institut, som er forsynet med reel finansiering.

Hr. Vanhanen! Skal alt dette blive ved med at være en drøm?

  Lena Ek (ALDE). - (EN) Hr. formand! Jeg bifalder EU's fælles forhandlinger og drøftelser med Rusland om menneskerettigheder, retsstatsprincippet, mordet på Anna Politkovskaja og andre journalister i Rusland og naturligvis energi.

Der er et gammelt russisk ordsprog, som siger: "Du skal elske din næste, men lad ham ikke narre dig." De aktuelle energiforhandlinger med Rusland skal være baseret på gensidighed, retsstatsprincippet og gennemsigtighed. Det, der for øjeblikket sker i Rusland på energiområdet, er imidlertid det stik modsatte af dette, og det må vi tage til efterretning. Dette viser også, at en fælles europæisk energipolitik er helt påkrævet, ikke bare af hensyn til forsyningssikkerheden, men også med henblik på bekæmpelse af den globale opvarmning. Vi skal inden længe forhandle om emissionshandelsordningen med Rusland, som har undertegnet Kyoto-protokollen. Det bliver den sande prøve på både EU's sammenhold og på, hvad Rusland ...

(Formanden afbrød taleren)

  Milan Horáček (Verts/ALE). - (DE) Hr. formand! Det kan være svært at forbinde europæisk energisikkerhed med vores europæiske grundværdier. Men vil vi mislykkes med det? Bestillingsmord er lige så meget på dagsordenen i Rusland som undertrykkelse af ngo'er og begrænsninger i de grundlæggende demokratiske rettigheder. Yukos-sagen, fængslingen af Chodorkovski og Lebedjev samt krigen i Tjetjenien er fortsat - med hensyn til energipolitik og menneskerettigheder - aktuelle eksempler på Putin-regeringens vilkårlighed. Med mordet på Anna Politkovskaja bliver det endnu en gang på tragisk vis tydeligt, at Rusland indtager andenpladsen efter Columbia i forbindelse med forbrydelser mod kritiske journalister.

I øjeblikket står Rusland ved en skillevej mellem små skridt hen imod demokrati og autoritære strukturer. Det er ikke længere tilstrækkeligt kun at udøve kritik. Energipolitik og menneskerettigheder skal forhandles under én hat og må ikke spilles ud mod hinanden. Ifølge Putin kan der ikke gives nogen pålidelige garantier i forbindelse med energisikkerheden. Til trods herfor skal vi sikre vores europæiske værdiforståelse på en pålidelig måde.

  Kyriacos Triantaphyllides (GUE/NGL). - (EL) Hr. formand! Jeg vil gerne omtale to spørgsmål, som blev drøftet på det uformelle topmøde i Lahti. Det første handler om innovationspolitik, som ifølge Deres opfattelse, hr. Vanhanen, bliver kilden til europæisk udvikling. Jeg tror dog ikke, vi tænker på den samme innovationspolitik, da De taler om at fjerne hindringerne for grænseoverskridende økonomiske aktiviteter og fjerne de faktorer, der fordrejer konkurrencen.

Måske skulle vi fokusere på en mere social udviklingsmodel? Desuden er de europæiske borgeres holdning til EU, som De kan se, helt i bund. Måske er det på tide, at De overvejer en holdbar strategi for at genoprette troværdigheden?

Det andet spørgsmål drejer sig om Cypern. Her har jeg blot et enkelt spørgsmål, hr. rådsformand: Drøftede De den mulighed, at Tyrkiet i december stadig ikke anerkender Republikken Cypern og fortsat holder sine lufthavne og havne lukkede?

  Inese Vaidere (UEN). - (LV) Mine damer og herrer, for det første var Lahti-topmødet en indikator for enheden i Europas politikker. Hvis vi nu formår at tale med én stemme om energi, er det et skridt på vejen til at tale med én stemme om alle udenrigspolitiske anliggender. For det andet er en anden indikator, hvorvidt og hvordan vi kan påvirke Ruslands politikker. Når Rusland taler med EU om energi, er det udmærket klar over, hvordan det skal udnytte vores frygt, mens vi for vores del glemmer, at Rusland har en interesse i forhold til os, nemlig at sælge sin energi med god fortjeneste, at lette visumsystemet og at udnytte gøre brug af alt det, som den europæiske civilisation har at byde på, om man så må sige. Dette forhold bør udnyttes effektivt til at opnå fremskridt inden for pressefrihed, demokrati, menneskerettigheder og investeringslighed. For det tredje er der innovationspolitikken. For øjeblikket bliver de nye medlemsstaters potentiale ikke udnyttet fuldt ud. Det Europæiske Teknologiske Institut bør netop placeres i en ny medlemsstat. Riga i Letland er som de baltiske staters centrum for teknologi og miljøbeskyttelse den bedste placering for instituttet.

  Georgios Karatzaferis (IND/DEM). - (EL) Hr. formand! Jeg synes, vi bliver ved at gå i den forkerte retning. Hvorfor er vi uvenner med Rusland? Det sidste topmøde var en krig mod Rusland. Det står på alle forsider. Amerika vil spille sit spil og får os med på det. Men vi presser Rusland til at danne en kinesisk/russisk akse, og på den måde kommer vi i klemme mellem Amerika, Rusland og Kina. Hvorfor? Hvilket udestående har vi med dem? Gentager vi de historiske fejltagelser, vi gjorde for 200 år siden? Hvorfor skal vi være uvenner med Rusland? Hvad er det, der skiller os?

Hvad angår menneskerettighederne, som jeg hører om, må vi ikke lade os narre. Vi lukkede øjnene i Tjetjenien-spørgsmålet, fordi vi ville have, at Rusland også skulle lukke øjnene for Israel og Palæstina. Noget for noget. Kan vi så lave en ny politik, så vi kommer fri af afhængigheden af amerikanerne? Jeg hørte nogle tale om dværge, der styrede Europa. Selv dværgene burde kunne rejse sig i deres fulde højde. Vi må ikke lade amerikanerne styre os hen ad en vej, som kun vil give Europa problemer. Det er vi nødt til at forstå.

  Philip Claeys (NI). - (NL) Hr. formand! Det uformelle topmøde i Lahti har atter pinligt afsløret EU's begrænsninger. Det er ikke lykkedes at få præsident Putin til at undertegne energiaftalen, som skal muliggøre bedre adgang til de russiske gas- og oliefelter. Virksomheder i EU, som investerer i Rusland, konfronteres stadig med stor retsusikkerhed, især når det gælder om at overholde og gennemtvinge kontrakter.

Da præsident Putin kom til Lahti, vidste han, at EU ikke ville være i stand til at tale med én stemme om menneskerettighedssituationen i Rusland og om Ruslands holdning til f.eks. Georgien. Den manglende politiske enighed er åbenbart lige så strukturel som vores afhængighed af russiske energikilder.

Jeg kan ikke forestille mig, at der på det uformelle topmøde ikke er talt om forhandlingsprocessen med Tyrkiet i betragtning af Tyrkiets afvisning af at rette sig efter de gældende kriterier og i betragtning af den almene forværring af forbindelserne med Tyrkiet. En tredjedel af den tyrkiske befolkning er imidlertid stadig tilhænger af tiltrædelse af EU. Jeg vil gerne have at vide af Rådet, hvorvidt medlemsstaterne er rede til at acceptere skinløsninger såsom at placere cypriotiske havne under FN's kontrol.

  Margie Sudre (PPE-DE). - (FR) Hr. formand, hr. formand for Rådet, hr. formand for Kommissionen, mine damer og herrer! Jeg vil understrege det, som borgerne husker fra dette uformelle topmøde i Lahti, nemlig den russiske præsidents besøg på et tidspunkt, hvor forholdet mellem Europa og Rusland er meget spændt, både hvad angår den energimæssige strategi og menneskerettighederne efter mordet på russiske journalister de seneste dage.

Jeg glæder mig over, at EU havde mod til at tale åbent om ytringsfriheden i Moskva, selv om det nøjedes med mere diplomatiske udtalelser foran kameraerne. Den europæiske integration bygger på retsstaten og overholdelse af demokratiske værdier. Vi har pligt til at fremme disse principper i EU og hos vores partnere. Det betyder ikke, i modsætning til det, den russiske præsident lod forstå, at vi i Europa mener, at vi er perfekte. Vi har selvfølgelig vores fejl, men vi har også pligt til klart og tydeligt at give udtryk for vores bekymring og misbilligelse over for et foruroligende misbrug. EU er ikke kun et økonomisk fællesskab.

Vedrørende spørgsmålet om energi sagde den russiske præsident tydeligt, at han ikke afviser principperne i det europæiske energicharter, og at han vil være positivt indstillet over et dokument, som omfatter disse principper, samtidig med at visse bestemmelser heri bliver ændret. Det er efter min mening det dominerende emne i det strategiske partnerskab mellem EU og Rusland, som snart skal forhandles, samt i det europæiske energitopmøde, som præsident Chirac har foreslået til næste år.

Endelig ligger de forskellige parters holdning til indvandring endnu for langt fra hinanden til, at man hurtigt kan fastsætte en definition af den fælles politik, som vi har så hårdt brug for. Medlemsstaterne synes bestemt at være mindre opsatte end borgerne på at gå videre på dette område med henblik på at skabe overensstemmelse i de forskellige nationale politikker inden for Schengen-området, særlig hvad angår ulovlig indvandring. I december skal det finske formandskab uddrage konkrete konklusioner af de spørgsmål, der er blevet behandlet på dette uformelle topmøde. Men uden medlemsstaternes politiske vilje er et formandskab magtesløst, selv om det er bevæbnet med god vilje, ligesom den gode vilje, Finland for tiden udviser.

  Riitta Myller (PSE). - (FI) Hr. formand! Det ekstraordinære topmøde, der blev holdt i Lahti, bør betragtes som en succes. EU havde et fælles budskab til den russiske præsident om energipolitik, demokrati og menneskerettigheder. Den diskussion skal imidlertid bare ses som en begyndelse. Som formanden for De Europæiske Socialdemokraters Gruppe, Martin Schulz, sagde, må vi nu have konkret handling. Det vil meget snart kunne konstateres, om ordene bliver omsat til handling, når vi begynder at forhandle nærmere om aftalen mellem EU og Rusland. Det er vigtigt, at der på Lahti-mødet blev talt med Rusland og ikke bare om Rusland.

Det var godt, at drøftelserne om energi også omfattede fremtidsperspektiver. Selv om det kan synes, som om det vigtigste er energiforsyningen på kort sigt, var det godt, at der var opmærksomhed på fremtiden. Heldigvis blev det ladt tilbage fra mødet om innovation på Lahti-dagsordenen.

Vores udfordringer på det energipolitiske område og svaret på fremtidens problemer beror på innovation og på, hvordan vi kan begynde at udnytte vedvarende energikilder og udvikle teknologi, der kan føre til omfattende energibesparelser. Vi må nå til et stadium, hvor CO2-emissionerne i det lange løb bliver reduceret med 60-80 %, og det kan kun ske, hvis vi virkelig har en fælles vilje som europæere til at investere i vedvarende energikilder og energibesparelser.

Desuden var et socialt Europa på dagsordenen i Lahti, ikke på selve topmødedagsordenen, men på dagsordenen for et særligt arbejdsmarkedsmøde. Beskæftigelse og mindre arbejdsløshed har stor betydning for EU's konkurrenceevne og bør derfor være på dagsordenen for alle møder.

  Anneli Jäätteenmäki (ALDE). - (FI) Hr. formand! Lige før det uformelle EU-topmøde blev Finland kritiseret for at have inviteret præsident Putin til mødet. Det var korrekt at invitere ham, for et af mødets emner var forbindelserne mellem EU og Rusland. Hr. Putin var gæst i Lahti, men ikke nogen æresgæst. Selv om finnerne var høflige, var de ikke underdanige, for de rejste spørgsmålene om mordet på Anna Politkovskaja, menneskerettigheder i Rusland og demokratiets utilfredsstillende tilstand i landet. Nogle forventede på forhånd, at disse forhold ikke ville blive nævnt.

Dialogen mellem EU og Rusland er vigtig. Finland tog og tager fortsat ansvar for at opretholde den. Indbyrdes afhængighed er godt for Rusland og EU, så længe den håndteres rigtigt. Europa har brug for de russiske markeder, for Rusland ligger tæt på og er en hastigt voksende økonomi, men Rusland har også brug for EU.

  Georgios Toussas (GUE/NGL). - (EL) Hr. formand, mine damer og herrer! Det uformelle topmøde i Rådet signalerer en intensivering af den internationale konkurrence med en samlet EU-strategi og af konflikterne mellem medlemsstaterne, når de kappes om kontrollen af energikilderne og energitransportmidlerne og nye trængsler for befolkningerne.

Rådets retningslinjer omfatter aktiviteter på alle tre planer: det økonomiske, politiske og militære, så EU-monopolerne kan komme på banen og sikre en strategisk aftale med Rusland samt få en større del af byttet fra udnyttelsen af naturressourcer i tredjelande.

På grundlag af doktrinen om energisikkerhed opfordres Den Europæiske Investeringsbank til at forstærke sin afpresning af tredjelande for at få dem til at underlægge sig de barske betingelser, som monopolerne opstiller for kontrollen af energikilderne.

Hr. Solana meddelte, at man i løbet af de næste 20 år vil bygge 200 nye atomkraftværker og har opstillet som mål, at EU skal være førende inden for salg og udnyttelse af disse kraftværker, og at oligopolet over beriget uran bevares, hvilket afslører, hvad der virkelig ligger bag imperialisternes aggressive bestræbelser på at få kontrol …

(Formanden afbrød taleren)

  Guntars Krasts, (UEN). - (LV) Hr. formand! Det finske formandskabs bestræbelser på at fastholde kontinuiteten ved at fortsætte drøftelserne om de spørgsmål, som det britiske formandskab bragte på bane sidste år, skal bifaldes. Disse emner er værd at drøfte indgående. Det er især vigtigt, fordi der i løbet af et år er sket meget lidt på disse områder. Den gæst, der var inviteret til begivenheden - Ruslands præsident - er et bevis på, hvor alvorligt formandskabet tager energiforsyningssikkerheden. Denne idé skal bifaldes på enhver måde, fordi den gav regeringscheferne mulighed for ikke blot at lytte til Ruslands leders mening om mulighederne for ratificering af energichartret og om risikoen forbundet med Europas investeringer i energisektoren i Rusland, men også Ruslands politik med at lægge pres på Georgien og dets opfattelser på menneskerettighedsområdet. Det var en nyttig optakt til topmødet mellem EU og Rusland i næste måned. Vi kan håbe, at dette møde har øget EU's medlemsstaters forståelse af, at Rusland bedst gøres til en partner med interesse for Europa ved, at medlemsstaterne optræder som et samlet kartel af energiforbrugere. Ruslands aktuelle og fremtidige økonomi bygger på eksport af energiressourcer. Der hersker ingen tvivl om, at formandskabets og Kommissionens resultater skal vurderes ud fra deres evne til at opnå partnerskab blandt medlemsstaterne og enhed i Unionens udenrigspolitik.

  Francisco José Millán Mon (PPE-DE). - (ES) Hr. formand! Det glæder mig, at man i Lahti har været opmærksomme på indvandringsproblematikken, men jeg beklager, at det er andre spørgsmål, der har spillet hovedrollen.

Da det finske formandskab forelagde sit program her i Parlamentet i juli, anmodede jeg om, at den ulovlige indvandring blev prioriteret. En status over de forgangne måneder giver ikke anledning til optimisme. P.t. er det, der sker langs de kanariske kyster, meget alvorligt. Frontex-instrumentet og de europæiske partneres solidaritet i almindelighed har ikke været på højde med situationen, men måske skabte de ensidige reguleringer heller ikke det bedste klima for at opnå samarbejde fra partnernes side.

Den ulovlige indvandring er et problem for os alle i et område uden indre grænser som f.eks. Schengen. På europæisk plan er det et område, hvor det grundlæggende drejer sig om at beslutte og handle. Idéerne og planerne ligger i stort omfang fast, f.eks. i konklusionerne fra De Europæiske Råd i henholdsvis Sevilla i 2002 og i Thessaloniki og Bruxelles i 2003.

På disse råd knæsattes princippet om, at indvandring indgår i EU's eksterne aktioner, og at det er nødvendigt at samarbejde med tredjelande om den ulovlige indvandring. Der er også en mekanisme til at vurdere graden af samarbejde med tredjelande, og der medtages desuden vurderingskriterier. Men jeg synes, at denne mekanisme er blevet anvendt for lidt og for bureaukratisk.

Mine damer og herrer, jeg vil også gerne minde Dem om, at der ikke kræves enstemmighed i Rådet om beslutninger om ulovlig indvandring, men i 2004 og 2005 blev denne problematik lagt i glemmebogen indtil angrebene på hegnene i Ceuta og Melilla. EU kan ikke handle reaktivt som svar på begivenheder og bagefter glemme disse spørgsmål, der tidligere var højt prioriteret. Vi har forhandlet en tilbagetagelsesaftale med Marokko i mere end fem år.

Hr. formand, det kan ikke være rigtigt, at vi først er begyndt at beskæftige os seriøst med terrorismen efter den 11. september 2001, med energikrisen efter den russisk-ukrainske krise og med den ulovlige indvandring efter dødsfaldene ved hegnene i Ceuta og Melilla.

EU vil blive målt på dets resultater. Jeg håber, at man i de sidste måneder af det finske formandskab og på det europæiske råd i december vil tage hensyn til de fremskridt, der er opnået på de tidligere europæiske råd.

  Martine Roure (PSE). - (FR) Hr. formand! Spørgsmålet om indvandring skulle have været drøftet mere bredt i Lahti. Det var efter min mening det, alle landene ved Europas grænser havde anmodet om, og særlig landene i Syd. Vi er meget bekymrede, for det er tydeligt, at medlemsstaterne bliver ved med at tøve med at udarbejde en egentlig fælles indvandringspolitik. For øvrigt ønsker nogle personer at behandle indvandringsspørgsmålet udelukkende set ud fra et bekæmpelsesmæssigt synspunkt. Jeg synes imidlertid, at det mest presserende er det humanitære aspekt. Vi skal bekæmpe udnyttelsen af indvandrere gennem netværk, som forsøger at begrænse arbejdslønnen og at omgås arbejdsretten og reglerne om social beskyttelse.

Vi havde en oplysende høring i går her i Parlamentet, som gjorde det muligt at konstatere, at indvandrere på europæisk jord betragtes som slaver. De fleste af dem bliver underbetalt, tvunget til meget lange arbejdsdage og indkvarteret under forfærdelige forhold. De behandles dårligt. Nogle af dem har været udsat for fysiske overfald. Fordi Spanien er blevet konfronteret med disse uacceptable levevilkår og mennesker uden rettigheder, har det besluttet i stort omfang at lovliggøre opholdet for alle, der arbejder i Spanien, og jeg glæder mig over det utrolige mod, Spanien har vist. Massiv lovliggørelse er ikke og må ikke være en løsning. Men i dette tilfælde var det umuligt at handle anderledes. Det skulle gøres.

Vi skal nu alle være årvågne i medlemsstaterne, således at alle indvandrere, som arbejder, har rettigheder og behandles på samme måde som alle andre arbejdstagere. Det gælder EU's troværdighed og værdier. Hvis vi virkelig ønsker at være effektive på indvandringsområdet, skal medlemsstaterne endelig blive enige om at samarbejde for at gennemføre en egentlig politik for lovlig indvandring, og særlig en egentlig politik for samudvikling tættest muligt på befolkningen, og medlemsstaterne skal også vogte sig for at berige diktatorer eller give næring til korruption.

  Henrik Lax (ALDE). - (SV) Hr. præsident Putin! Vi er bekymrede over udviklingen i Rusland. Dine kommentarer om Georgien på topmødet lindrer ikke denne bekymring.

Vi er mange i EU, som gerne vil se et fremgangsrigt Rusland; en fortsættelse på en verden baseret på demokrati og retfærdighed. Vi ønsker, at du skal hjælpe os, som vil jer russere det godt, men det gør du ikke. Vi skal stille et fælles frihandelsområde i udsigt, og vi skal arbejde for fri bevægelighed.

Men, hr. præsident Putin, hvordan skal vi gøre det, når du spiller med musklerne over for lille Georgien? Hvordan skal vi gøre det, når du ikke har godkendt grænseaftalen med Estland og Letland? Hvordan skal vi gøre det, når du forringer Anna Politkovskajas arbejde. Vores samarbejde skal bygge på fælles værdier og spilleregler, men nu efter topmødet føles det desværre, som om vi er længere fra hinanden end tidligere.

  Herbert Reul (PPE-DE). - (DE) Hr. formand, mine damer og herrer! I Lahti blev der taget et vigtigt skridt på det energipolitiske område, men efter min mening var det ikke nogen milepæl. Måske ville det i det hele taget være klogere, hvis vi ikke altid slog om os med store ord i europæisk politik, for efterfølgende at skuffe borgerne, når vi ikke får succes. Jeg mener, at hr. Barrosos forslag om at initiere realistiske projekter og gennemføre dem stykke for stykke er langt mere intelligent.

Hvad angår forsyningssikkerhden i energipolitikken er der sket noget vigtigt. For det første blev forsyningssikkerheden flyttet ind i centrum af energipolitikken, og der bliver ydet et bidrag til, at vi måske også her i Parlamentet tager afstand fra det faktum - det håber jeg i hvert fald - at energipolitik kun bliver drøftet ud fra et klimapolitisk synspunkt.

Forsyningssikkerheden prioriteres højt. Siden det senest blev klart og tydeligt med udviklingen i Ukraine, at Rusland og præsident Putin anvender energipolitikken som et politisk middel, er vi vel alle en anelse mere parat til - og dette mærkede man også lidt til i Lahti - at beskæftige os mere seriøst med dette spørgsmål. Og der tales ikke kun, men tilsyneladende er der også sket nogle forandringer i Rusland. Hvis man tager Putin alvorligt - og det skal vi gøre - skal man tage stilling til disse holdninger. I øvrigt gælder det også for os, at vi bliver taget mere alvorligt, når vi agerer i fællesskab. I den forstand var Lahti en succes, fordi man talte med én stemme her. Det andet skridt ville være, at man i øget omfang advokerer for at give Europa kompetencerne på det energipolitiske område. For det tredje skal vi være mere konsekvente i det, som vi foretager os i de enkelte tilfælde.

Forsyningssikkerhed har et udenrigspolitisk aspekt, men det indebærer også, at vi styrker de industrier, som bekymrer sig herom. Vi skal i endnu højere grad kigge på, om vi med bestemmelser, forordninger og kontroller virkelig garanterer forsyningssikkerheden, eller om vi måske snarere skaber usikkerhed. Dem, som forhandler på vores vegne, dem, som køber ind på det globale, skal investere, og virksomhederne vil kun foretage investeringer, hvis der er en vis grad af sikkerhed.

Sidst men ikke mindst kræver forsyningssikkerhed en mangfoldighed af energityper. Det ville være dumt at udelukke kerneenergi. Hermed ville man gøre forsyningssikkerheden en bjørnetjeneste.

  Csaba Sándor Tabajdi (PSE). - (HU) Hr. formand! Topmødet i Lahti var en stor succes, der beviste, at Unionens virkelige styrke ligger i dens enhed. Uden Lahti-topmødet ville den russiske præsident ikke have dæmpet tonen over for visse medlemsstater. Jeg lykønsker vores finske kolleger. Mange lande kunne lære af det finske diplomati, som altid har formået at fortsætte dialogen med Rusland, selv i de vanskeligste tider.

Der er tydeligvis en gensidig, men asymmetrisk indbyrdes afhængighed mellem EU og Rusland, hvad angår energiforsyning. I EU er vi som importstater mest afhængige, men Ruslands afhængighed skal også tages i betragtning. Det er vores mål at reducere denne afhængighed af russiske energikilder, men for de fleste medlemsstater - deriblandt Ungarn - er der ikke noget realistisk alternativ på mellemlang sigt. Hvad angår vedvarende energikilder, hr. Barroso, har Kommissionen ikke noget realistisk koncept af nogen art.

Vi kritiserer med rette Ruslands håndtering af retsstatsprincippet. Men kan vi tale om retsstatsprincippet, hr. Barroso, hvis der ikke er nogen retssikkerhed i Kommissionen? Når Unionen ændrer interventionsreglerne for majs midt under majshøsten? Dette har intet med retsstatsprincippet eller retssikkerhed at gøre. Vi kritiserer med rette Rusland, men vi må også overholde retsstatsprincippet. Jeg lykønsker med topmødet, og jeg anmoder hr. Barroso om at skride ind, for ellers vil Ungarn henvende sig til EF-Domstolen, for dette har intet med retsstatsprincippet eller retssikkerhed at gøre. Lad os foregå med et godt eksempel over for hr. Putin og de russiske demokrater!

  Šarūnas Birutis (ALDE). - (LT) Hr. formand! Det glæder mig meget, at Lahti-topmødet omsider har fået Europa til at samle kræfterne, vise solidaritet og indtage en fast holdning i dialogen med Rusland om energi og demokrati. Vi ser omsider, at ordene om, at energisektoren er en integreret del af udenrigspolitikken, omsættes til handling.

I drøftelsen af spørgsmålene om sikkerhed og gennemsigtighed i energisektoren havde det, der skete med Druzhba-olierørledningen, da Rusland standsede olieforsyningen, snarere karakter af et politisk end et teknisk uheld. Moskva gav udtryk for sin utilfredshed med, at den litauiske virksomhed Mažeikių Nafta blev solgt til den polske virksomhed PKN Orlen og ikke til en russisk virksomhed.

Det er en stor bedrift, at Europa under topmødet med Rusland så klart skulle have givet udtryk for, at reglerne skal overholdes i energisektoren. Jeg kan ikke skjule min beundring for Finlands, Frankrigs og især Tysklands ændrede holdninger. Jeg håber, at dette bringer hr. Schroeders politikker til ophør.

Den holdning, som beslutningstagere som kommissionsformand Barroso og fru Merkel har for øjeblikket, giver håb om et forenet Europa med en fælles energipolitik og en fælles fremtid.

  Jacek Protasiewicz (PPE-DE). - (PL) Hr. formand! Medieomtalerne af Lahti-topmødet har været domineret af det, som hr. Vanhanen betegnede som en åbenhjertig samtale med Ruslands præsident. Jeg vil imidlertid sætte fokus på et andet vigtigt emne, der blev drøftet på topmødet, nemlig innovation og teknologiske fremskridt. Jeg støtter fuldt ud kommissionsformand Barrosos holdning om, at jo mere Unionen fokuserer på praktiske opgaver og på aktioner tæt på borgerne, desto mere vil borgerne respektere og værdsætte den.

Hr. Barrosos fremme af Det Europæiske Teknologiske Institut er et eksempel på netop sådan en aktion, dvs. et specifikt foretagende, som de europæiske borgere utvivlsomt vil reagere positivt på. Det var måske utilsigtet, men på sin vis meget symbolsk, at det planlagte institut blev godkendt i Finland, som er det mest innovative land i Fællesskabet. Det er imidlertid også meget vigtigt at inddrage EU's nye medlemsstater i processen med at udvikle avancerede teknologier. De aktuelle investeringer i innovation i disse lande er alt for små. Den struktur for Det Europæiske Teknologiske Institut, som Kommissionen har foreslået, nemlig en central kerne plus et netværk af viden- og innovationssamfund spredt over hele Europa, vil give de akademiske institutioner i Central- og Østeuropa mulighed for at deltage i instituttets aktiviteter.

Det Europæiske Teknologiske Instituts budget og finansieringskilder er et vigtigt problem, som bør indgå i enhver drøftelse af planerne med instituttet. I mit land, Polen, har jeg noteret mig en vilje til at afsætte strukturfondsmidler til oprettelsen af instituttet. De polske myndigheder udtrykker dermed deres ønske om at sammenkæde regionale udviklingsmål med nutidens udfordringer. Disse omfatter hovedsageligt investeringer i viden og udvikling af en økonomi, der er baseret på moderne teknologier. Sammen med de regionale og lokale myndigheder foreslår Polen, at byen Wrocław bliver hjemsted for Det Europæiske Teknologiske Instituts bestyrelse. De polske myndigheder foreslår også, at Wrocław bliver et af de vigtigste videnskabelige forskningscentre. Jeg er overbevist om, at byen egner sig fortrinligt til det formål. Wrocław og den omkringliggende region kan tilbyde et levende og innovativt akademisk miljø med over 100.000 begavede og ambitiøse unge studerende og betydelige nye investeringer i industriel udvikling.

  Stavros Lambrinidis (PSE). - (EL) Hr. formand! I dag skal vi tale om resultaterne i Lahti.

Hvilke resultater? Hvad angår energi og relationerne til Rusland, sagde premierministrene, at de vil fastholde kravet om, at Rusland skal respektere de grundlæggende rettigheder. Derefter modsagde de sig selv ved at antyde, at realpolitik er det eneste valg, hvis man skal dække EU's energibehov. Til sidst lykkedes det dem at få Rusland til at vende dem ryggen, hvad angår både deres energikrav og deres humanitære krav.

Resultaterne var endnu mere skuffende inden for et stort område som indvandringsområdet. Premierministrene sagde, at vi skal have en bedre bevogtning af grænserne. Udmærket, men hvorfor har de så skåret ned på Frontex-budgettet? Jo mere de insisterer på at behandle indvandring udelukkende som et politispørgsmål, der handler om undertrykkelse, desto mere vil de undergrave vores fremtid. Hvis man vil bekæmpe illegal indvandring og umenneskelig menneskehandel, må der først og fremmest være en ramme for lovlig indvandring. De skændes indbyrdes og vil ikke vedtage en sådan ramme. Der er brug for en seriøs udenrigspolitik og en politik for økonomisk udvikling og forsoning. Den kan de ikke finde frem til. Der er også brug for en modig politik for integration og ligestilling af indvandrere. Den vil de ikke lave.

  Alexander Lambsdorff (ALDE). - (DE) Hr. formand! Det er rigtigt, at vi har brug for et partnerskab med Rusland, og det ville være selv om med et værdifællesskab. Men hvordan ser det ud i virkeligheden? I Rusland er kommandovejene gennemorganiseret, Dumaen er tæmmet, guvernører vælges ikke, men bliver udnævnt, pressefriheden er indskrænket, og ngo'ernes arbejde, hvilket også gælder for de politiske stiftelser for demokrati og menneskerettigheder, bliver til stadighed vanskeligere. På den baggrund kan der ikke blive tale om et værdifællesskab med den russiske regering i øjeblikket, måske med det russiske folk, men det var ikke tilstede i Lahti.

Derfor, hr. premierminister Vanhanen, har hr. Barroso ret, når han siger: Lad os blive enige om bestemte principper for stabile relationer: gennemsigtighed, retssikkerhed, behandling af borgerne, gensidig markedsåbning og -adgang. På dette fundament kan vi bygge en partnerskabs- og samarbejdsaftale og samtidig håbe og arbejde hen imod, at vi en dag vil kunne opnå et strategisk partnerskab med Rusland på basis af fælles værdier.

I øvrigt mener jeg, at vi bør føre disse forhandlinger i Bruxelles og ikke i Strasbourg.

  Piia-Noora Kauppi (PPE-DE). - (EN) Hr. formand! Lahti-topmødet var uden tvivl en succes for EU. Dets fokus på konkurrenceevne og innovation blev fulgt af en konstruktiv dialog med Rusland, og spørgsmålet om menneskerettigheder blev også rejst. Vores stats- og regeringschefer optrådte i enighed og repræsenterede vores fælles værdier. Som Det Europæiske Folkepartis næstformand Michael Barnier sagde for nogle uger siden i Lyon, kan ingen af os deltage i den globale beslutningstagning som nationale politikere. Det er helt rigtigt, og det gælder også forbindelserne mellem EU og Rusland.

Ytringsfriheden er i stor fare i Rusland. I en helt ny undersøgelse udført af Journalister uden Grænser - hvor mange af EU's medlemsstater stod øverst på listen - var Rusland nr. 147 ud af 168 lande.

Jeg er sjældent enig med Parlamentets formand, hr. Borrell Fontelles, men jeg må sige, at han gjorde ret i at lægge stor vægt på spørgsmålet om menneskerettigheder og demokrati i Rusland over for præsident Putin. Vi må have en klar holdning til menneskerettighederne, uanset hvem vi står over for.

En uvildig og effektiv efterforskning for at finde og dømme den modige journalist Anna Politkovskajas ondsindede mordere er en sand prøve på friheden og retsstatsprincippet i Rusland og på dets forbindelser med EU. Den demokratiske verden kan ganske enkelt ikke forholde sig passiv, når friheden trues, og dens stærkeste fortalere skydes ned.

Hvis vi ikke gør noget nu, kan vi miste endnu 30 års frihed, som de ungarske borgere gjorde det, da den vestlige verden ikke handlede modigt nok for at støtte de mennesker, der rejste sig i en revolution for 50 år siden. Praktisk samarbejde med Rusland er vigtigt, men intet er vigtigere end Ruslands udvikling hen imod frihed og respekt for menneskerettighederne.

  Nicola Zingaretti (PSE). - (IT) Hr. formand, mine damer og herrer! Når vi drøfter handelsspørgsmål med Kina, landbrugsspørgsmål med USA og energi med Rusland, eller når vi griber ind i krisesituationer som i Libanon eller i Mellemøsten generelt, er der efterhånden noget, som har stået klart i længere tid, nemlig at intet europæisk land kan tackle sådanne spørgsmål alene, nå målsætningerne eller leve op til ambitionerne. Også når det gælder energi og forbindelserne med Rusland samt en ledelse, der vækker stadig større bekymring, er spørgsmålet således det samme, nemlig at Europa skal stå sammen og tale med én stemme.

Sådan som hr. Goebbels sagde, gav topmødet i Lahti kun anledning til spekulation. Der er stadig meget, der skal gøres, og derfor er det nødvendigt med en myndig og modig Kommission, der forstår at sætte den nationale egoisme til side og tale på alles vegne, et Parlament, der er en myndig talsmand for EU's interesser, og et Råd og nogle regeringer, som forstår, at den gensidige afhængighed mellem landene er nøglen til en større forhandlingsmagt.

Der er nogle tegn og eksempler på dette, og her vil jeg gerne nævne den italienske regerings reaktion. Da den fik nyheden om sædet i FN's Sikkerhedsråd fra januar, sagde den straks, at dette sæde ville blive anvendt i Europas tjeneste. Det er en konkret handling, som er et eksempel på det bidrag, et medlem af Sikkerhedsrådet giver.

  Nikolaos Vakalis (PPE-DE). - (EL) Hr. formand! Efter Lahti vil jeg gerne vende opmærksomheden mod forslaget om Det Europæiske Teknologiinstitut (EIT).

De første meddelelser fra Rådets side er positive, og det samme fra Parlamentets side. Det, jeg gerne vil understrege, hr. Vanhanen og hr. Barroso, er, at vi er nødt til at have et nyt og nyskabende redskab, som er i stand til at kombinere treenigheden uddannelse, forskning og innovation. Vi har brug for en dampmaskine, så vi kan omsætte forskningen i innovative produkter og tjenesteydelser. Vi har imidlertid ikke brug for et organ, som fuldstændig vender op og ned på Europas mangeårige universitetstraditioner. I stedet skal det respektere dem og få det bedste ud af dem. Derfor er det meget vigtigt, at vi ved, hvad vores universiteter, forskningscentre og virksomheder mener, før vi træffer en beslutning om det nye institut.

Der er mange instanser, som allerede har givet deres mening til kende. Ved første øjekast kunne det se ud, som om de udmeldinger, vi får, ofte er modstridende inden for visse vigtige spørgsmål. Det er dog min vurdering, at disse standpunkter ikke er urokkelige, men udtryk for bekymring. Derfor er det også meget vigtigt, at vi giver alle disse parter en stor del af vores tid, så vi kan forhandle i en åben og samarbejdsvillig ånd.

En første gennemgang af forordningsforslaget rejser flere spørgsmål inden for afgørende områder som f.eks.: Hvordan sikrer vi en bæredygtig finansiering af EIT? Hvordan overtaler vi private til at investere i et helt nyt redskab? Hvordan sikrer vi, at universiteterne virkelig deltager, og overbeviser dem om, at EIT ikke vil komme i konflikt med eller svække deres egne aktiviteter? Hvordan overbeviser vi dem om, at forskningsaktiviteterne ikke vil blive opsplittet, så de fører til det modsatte resultat af det, der var tilsigtet?

Vi er nødt til at præcisere alle "detaljerne", for det er dem, der afgør, om projektet lykkes, og ikke den overordnede idé, som alle kan godtage.

  Andres Tarand (PSE). - (ET) Hr. formand! I sin tale i dag sagde hr. Barroso, at det georgiske spørgsmål var blevet berørt. Vi ved alle sammen, at en berøring kan være enten et blidt kærtegn eller en bjørns favntag.

Under pressekonferencen i Lahti fredag aften fandt vi alle sammen til vores store overraskelse ud af, at der ikke sker noget mellem Georgien og Rusland, og at der tværtimod er en konflikt mellem på den ene side Georgien og på den anden side Abkhasien og Ossetien. Ifølge præsident Putin nærmer situationen sig blodsudgydelse.

I sidste måned oplyste hr. Putin imidlertid vestlige journalister om, at hvis Kosovo blev adskilt fra Serbien, ville Ossetien, Abkhasien og Transnistrien utvivlsomt løsrive sig. Eftersom disse ikke er østater, vil en adskillelse i praksis være ensbetydende med at blive indlemmet i Rusland. Det er en alvorlig revision af Helsinki-aftalen fra 1975.

Vi ved, at konflikten mellem Rusland og Georgien ikke drejer sig om en provokation fra Georgiens side, men snarere om det imperialistiske Ruslands genopvågnen, som på den ene side er baseret på at tilskynde til russisk nationalisme og på den anden side på udnyttelse af energiforsyninger til at genoprette imperiet. Baku-Tbilisi-Ceyhan-olierørledningen er heller ikke uden betydning i denne sag.

Jeg opfordrer alle EU's institutioner til at forsvare Georgien stærkere, end ...

(Formanden afbrød taleren)

  Josef Zieleniec (PPE-DE). - (CS) Hr. formand! Jeg er forfærdet over, at Lahti-topmødet repræsenterer en forspildt chance for energispørgsmålet, både hvad angår EU's forbindelser med Rusland og den fælles forståelse medlemsstaterne imellem. Efter mediernes pres har de europæiske politikere gjort det klart, at de forstår betydningen af at tale med én stemme i energispørgsmålet. Jeg frygter imidlertid, at vi stadig mangler reel enhed og harmoni, når energispørgsmål skal fremmes.

Dette fremgår tydeligt af, at nogle EU-medlemsstater foretrækker at føre forhandlinger om deres energisikkerhed bilateralt i stedet for på vegne af EU som helhed. Jeg vil gerne understrege, at energi har miljømæssige, økonomiske og navnlig geostrategiske implikationer. Europa er afhængigt af eksterne energikilder. Denne manglende evne til at harmonisere vores interesser og tilgang svækker vores forhandlingsposition på det globale energimarked, øger vores sårbarhed og svækker vores autoritet som europæere, der optræder i en udenrigspolitisk sammenhæng, væsentligt. Vores mulighed for at fremme værdier som demokrati, retsstatsprincippet og markedsgennemsigtighed rundt omkring i verden bliver begrænset.

Derfor vil jeg opfordre Rådet og Kommissionen til at tage konkrete skridt til at udarbejde og gennemføre en europæisk energipolitik, som er en mulig løsning, og som vil bane vej for en fælles energipolitik inden for EU. I en sådan strategi kunne vi fastsætte vores mål på energiområdet og de foranstaltninger, der skal træffes for at nå disse mål, og vi kunne fastsætte en klar mekanisme for fælles beslutningstagning i forbindelse med energiprojekter og for kommunikation i og uden for EU, hvilket ville styrke vores solidaritet i energispørgsmål. Det, der står på spil her, er vores fremtid i den globaliserede verden og vores evne til at beskytte kontinentets stabilitet og velstand.

Jeg er overbevist om, at energispørgsmålet bliver en afgørende prøve på EU's evne til at optræde effektivt.

  Bernard Poignant (PSE). - (FR) Hr. formand! I Finland forsvarede Parlamentets formand, Josep Borrell, menneskerettighederne. Det tjener ham til ære. Kommissionsformand Barroso har sørget for at forsvare Europas rettigheder på energiområdet. Det er hans pligt. Præsident Chirac har, ligesom enhver stats- og regeringschef ville gøre, forsvaret gasforbrugerne i Frankrig. Det er efter min mening forventeligt. Men det nager den europæiske samvittighed, og det ville det også have gjort, hvis det havde drejet sig om olie fra Saudi-Arabien, Iran eller en række afrikanske lande.

For mig er det ikke et spørgsmål om, hvorvidt man kan købe gas hos djævelen. Man køber det bare. Spørgsmålet er snarere, hvordan man kan klare sig uden gas fra djævelen. Jeg tror, at det i de kommende år, og for Dem, hr. Vanhanen, i de kommende måneder, er uafhængigheden, som skal være vores retningslinje. I de næste 10-20 år skal olie og gas være for vores uafhængighed, hvad kul og stål var for vores fred.

(Bifald)

  Rihards Pīks (PPE-DE). - (LV) Hr. formand, hr. Vanhanen, hr. Barroso! Jeg vil allerførst takke det finske formandskab for at have tilrettelagt dette topmøde, for et uformelt topmøde er et godt forum til at drøfte vanskelige spørgsmål. For det andet mener jeg, at det var hr. Vanhanens fasthed og initiativ, der gjorde det muligt at indtage en fælles holdning, i hvert fald hvad angår energispørgsmål. Jeg vil imidlertid gøre opmærksom på to ting. For det første mener jeg, at energichartrets bestemmelser helt klart bør inddrages i den nye partnerskabs- og samarbejdsaftale mellem EU og Rusland. Dette er så meget desto mere vigtigt, eftersom hr. Putin omtalte den som en strategisk aftale. Men hvad bør vi selv gøre? Letlands og den lettiske befolknings kedelige erfaringer er et bevis på, at Rusland aldrig har veget tilbage for at anvende magt og pres, når det har været muligt. Derfor mener jeg for det første, at vi må gøre en større indsats for at skabe et fælles gas- og elektricitetsnet i EU. For det andet må vi sætte mere ind på alternative energiressourcer. For det tredje må vi arbejde med energibesparelsesprogrammer. Her støtter jeg hr. Schulz, som holdt en meget stærk tale om dette tidligere. Der var et spørgsmål til, som blev berørt under pressekonferencen. Hr. Putin sagde som svar på et spørgsmål, at spørgsmålet om Abkhasien, Georgien og Sydossetien var deres problem. Det var mildt sagt kynisk. Vi ved udmærket, at Ruslands hær også er i Transnistrien, at Rusland leverede våben, og at det ledende personale i alle disse enklaver er embedsmænd fra Ruslands statslige organisationer. Europa bør efter min opfattelse tage initiativ ...

(Formanden afbrød taleren)

  Matti Vanhanen, formand for Rådet. - (FI) Hr. formand! Jeg vil indlede med at takke Dem for denne debat, som har vist, at Parlamentet også synes at være meget enigt om de vigtigste politikker, og at det deler Det Europæiske Råds og Kommissionens synspunkter fuldt ud. Derfor tror jeg, at det bliver lettere for EU at fastsætte en grundlæggende tilgang til den eksterne energipolitik.

Det er værd at huske på, at vi ikke indledte debatten om eksterne energiforbindelser i Det Europæiske Råd før i marts i år ved en topmødemiddag under det østrigske formandskab. På det tidspunkt nåede vi frem til, at EU også måtte have en ekstern energipolitik. Under det efterfølgende formandskab påtog Finland sig opgaven med at udforme en ekstern energipolitik i samarbejde med Kommissionen, og det er det, vi gør.

Kommissionen udarbejdede et fremragende dokument til Lahti-topmødet, og under frokosten drøftede vi i ca. tre timer tilgangen så indgående, at kommissionsformand Barroso og jeg kunne tale for gruppen som helhed om aftenen, da vi mødte præsident Putin. I de kommende måneder vil vi også fastsætte EU's tilgang til ikke bare Rusland, men alle vores partnere og alle tredjelande i forbindelse med denne eksterne energipolitik.

Det er i mange af talerne i dag blevet sagt, at Lahti-topmødet var et skridt eller et første skridt i den rigtige retning. Sådan opfatter jeg det også. Jeg er også enig i synspunkterne om, at vi må vise, at vi også handler. Den næste vigtige fase er de kommende uger, hvor Rådet skal opnå enighed om det forhandlingsmandat, som er grundlaget for, at Unionen kan indlede forhandlinger med Rusland om den fremtidige partnerskabs- og samarbejdsaftale, eller hvad denne nye aftale kommer til at hedde. På topmødet mellem EU og Rusland i november skal der opnås enighed og træffes beslutning om indledningen af forhandlingerne. I den henseende var Lahti-topmødet en øvelse. Lahti-topmødet lod imidlertid også præsident Putin forstå, at vi på mødet i november, hvor kommissionsformand Barroso, den højtstående repræsentant, Javier Solana, og jeg vil repræsentere Unionen, vil tale på hele Unionens vegne. Den debat, som vi har haft i Parlamentet i dag, støtter dette fuldt ud. Vi kan sige, at alle Unionens institutioner bakker op om det.

Vi er indbyrdes afhængige af hinanden. Denne afhængighed skal være til fordel for begge parter gennem gensidighed. Afhængigheden må også være baseret på fælles værdier, som det allerede er blevet sagt mange gange her i Parlamentet. Dette er et klart mål og en klar politik for Unionen. Men når vi taler om samarbejde med Rusland, må vi ikke gøre Rusland eller russerne til uhyrer. De ønsker et samarbejde, de ønsker at forbedre deres levestandard og velfærd, og de ønsker at samarbejde med os. Det var også det stærke budskab, som præsident Putin sendte. Han understregede, at Rusland og russerne faktisk er mere afhængige af Europa, end Europa er af Rusland. Russerne har især brug for at samarbejde på mange teknologiske områder for at gøre fremskridt med deres eget udviklingsarbejde, og det må vi også være indstillede på.

Hvad angår investeringer, vil jeg gerne minde om, at europæiske virksomheder allerede har investeret mange milliarder euro i den russiske energisektor. Nogle store investeringsprojekter er ikke fuldført, nogle virksomheder har vanskeligheder med de russiske myndigheder, og nogle har oplevet, at deres projekter er blevet gennemført uden de store problemer. Derfor må vi have fælles regler, som er ens for alle. På samme måde skal reglerne for russiske virksomheder om Europa også være de samme.

Jeg takker Dem for denne debat og for Deres feedback. I december vil vi vende tilbage til mange af disse emner, med nogle faste konklusioner, og på det tidspunkt vil vi naturligvis også vende tilbage til de spørgsmål, der i flere taler her er blevet rejst om indvandring. Uanset om det drejer sig om lovlig eller ulovlig indvandring, må vi have indbyrdes solidaritet og en fælles politik, og det vil vi naturligvis også vende tilbage til.

(Bifald)

  José Manuel Barroso, formand for Kommissionen. - (FR) Hr. formand, hr. formand for Rådet, mine damer og herrer! Jeg tror, at næsten alt allerede er blevet sagt. Jeg vil blot vende tilbage til en række punkter, De har nævnt under forhandlingen.

Det drejer sig først og fremmest om Det Europæiske Teknologiske Institut, og som premierminister Vanhanen understregede, gav Det Europæiske Råd ved afslutningen af topmødet i Lahti initiativet grønt lys, ikke gult lys, men grønt lys. Tilbage står nu at gennemføre det. Derfor har vi allerede fremsat et lovforslag, som Rådet og Parlamentet skal undersøge, f.eks. spørgsmålet om finansiering, som De nævnte under forhandlingen. Vores holdning er, at det ikke kun skal finansieres af fællesskabsinstitutioner, men også af de medlemsstater, der ønsker at støtte initiativet. Det er for dem en måde at gennemføre Lissabon-målene på innovations- og forskningsområdet. Vi forventer også bidrag fra den private sektor. Jeg vil i den forbindelse gøre opmærksom på, at den private sektor på grundlag af vores private uformelle kontakter har stor interesse i at finansiere visse aktioner, som skal udføres af Det Europæiske Teknologiske Institut, hvilket for øvrigt kun er forventeligt, da man kan finde de samme idéer i mange medlemsstater. Der findes rent faktisk offentlig-private partnerskaber, og hvis initiativer fra medlemsstaterne kan tiltrække privat investering til forskning, kan jeg ikke se, hvorfor vi ikke skulle være i stand til at opnå det samme på europæisk plan. Jeg siger dette, fordi vi mener, at det er nødvendigt at give støtte til forskning en europæisk dimension.

Med hensyn til forskning adskiller USA sig betydeligt fra Europa, navnlig fordi der eksisterer institutioner eller netværk, som omfatter hele USA, f.eks. National Science Foundation, som nogle af Dem kender, eller National Institute for Health. I Europa har vi hidtil stort set ikke haft noget lignende. En række lande har større institutioner i form af store universiteter, men først nu har vi oprettet Det Europæiske Forskningsråd, som er en institution, der er af stor betydning for gennemførelsen af det syvende rammeprogram for forskning, og Det Europæiske Teknologiske Institut, som er specielt baseret på tanken om netværk, med henblik på at give et europæisk incitament og en europæisk vision til innovation, forskning og undervisning af høj kvalitet. Derfor er det et storartet projekt, og jeg takker alle dem, der har udtalt sig positivt om det.

Vi har anmodet om, at dette instituts hovedopgaver skal omfatte bekæmpelse af klimaændringer, og at Europa skal spille en førende rolle inden for miljøvenlige vedvarende energikilder. Jeg tror, at vi har en særlig mission i den forbindelse, og jeg vil henvende mine bemærkninger specielt til dem, der har givet udtryk for bekymring i den forbindelse, herunder hr. Turmes.

Energi er uden tvivl et fremtidsspørgsmål, og ikke kun set ud fra et økonomisk, men også ud fra et politisk synspunkt. Jeg kan tilslutte mig bemærkningen fra hr. Poignant, som drager en parallel til situationen i kul- og stålsektoren. Jeg tror bestemt, at der med hensyn til energi er et stærkt argument for en føderal strategi. Derfor fremlagde vi også for et par måneder siden en grønbog om bæredygtig energi, og vi glædede os meget over Det Europæiske Råds støtte til en fælles energistrategi. Vi arbejder derfor netop i denne retning, hr. Poignant.

Denne strategi er af stor betydning, hvis vi tager vores ansvar for jorden og kommende generationer i betragtning. Klimaændringer er måske den største udfordring i det 21. århundrede. Det er imidlertid også af stor betydning set ud fra et økonomisk synspunkt, da det er meget vigtigt for os stadig at have mulighed for at høre til avantgarden i forbindelse med bekæmpelsen af klimaændringerne og give den et skub. Det er også af stor betydning som en tilkendegivelse af solidaritet, særlig med henblik på det udvidede EU. Vi har her lejlighed til at vise, at solidaritet skal føres ud i livet.

Jeg tror derfor, at dette drejer sig om noget meget ambitiøst, og jeg kan garantere, særlig over for hr. Turmes, at det er i denne ånd, at vi forbereder den energipakke, der skal fremlægges i januar. Endvidere har De allerede set et første tegn på, hvad der bliver fremlagt, i form af det forslag om energieffektivitet, vi lige har stillet. Som premierminister Vanhanen sagde, har Det Europæiske Råd i Lahti banet vej for de officielle beslutninger om energi, vi forhåbentlig kan træffe på Det Europæiske Råds forårsmøde, som kommer til at foregå under det tyske formandskab.

Jeg vil slutte med at sige, at jeg deler det ambitionsniveau, og af og til også den utålmodighed, hr. Goebbels, hr. Swoboda, hr. Schulz og mange andre har givet udtryk for. Vores rolle er nu, som hr. Goebbels sagde, at gøre drømmen til virkelighed. Det er det bestemt. De uformelle topmøder giver imidlertid lejlighed til at uddybe debatten og at konsolidere vores holdninger, ligesom topmødet på Hampton Court også viste. Set ud fra dette synspunkt kan jeg ærligt sige til Dem, at Det Europæiske Råd i Lahti markerede fremskridt. Det var vanskeligt, særlig på grund af vores stadig mere komplekse forbindelser med Rusland. Også hvad angår dette aspekt, følte jeg, at der skete fremskridt, og præsident Putins tilstedeværelse bidrog til det. Jeg havde en fornemmelse af, at stats- og regeringscheferne forstod behovet for sammenhæng og solidaritet. Derfor håber jeg nu med Parlamentets årvågne støtte, at betingelserne vil være til stede for under og efter det finske formandskab at gøre fremskridt på de meget vigtige områder energi og innovation, og også at sætte gang i projektet om et mere forenet Europa.

(Bifald)

  Formanden. - Forhandlingen er afsluttet.

Skriftlige erklæringer (artikel 142)

  Richard Corbett (PSE). - (EN) Jeg vidste, at medlemmerne af Det Forenede Kongeriges Uafhængighedsparti er fjernt fra virkeligheden, men alligevel er jeg forbavset over Godfrey Blooms tale, hvor han lod formode, at Storbritannien var selvforsynende med energi og ikke behøvede at samarbejde eller bare tale med andre lande. Han siger, at Storbritanniens "livsblod" ikke bør være i "udlændinges" hænder, men hvordan vil han have, at vi skal undgå at importere energi? Bestemt ikke ved hjælp af vedvarende energikilder, som han uden videre afviste som "helt hen i vejret" og erklærede, at vindmølleparker er "absurde", og at "ingen anerkendt forsker" vil påstå, at vedvarende energi kan spille nogen videre rolle i Storbritanniens energisammensætning.

Uden import og uden vedvarende energi, når olie og gas i Nordsøen slipper op, når kernekraften, hvis den bevares, kun tegner sig for en lille del af elektriciteten, og når mulighederne for øget kulforbrug bliver forholdsvis begrænsede, er Det Forenede Kongeriges Uafhængighedspartis vision om Storbritanniens fremtid, som er uberørt af "udlændinge", mørk!

  Pedro Guerreiro (GUE/NGL). - (PT) Hr. formand! Med topmødet som baggrund er der sat kræfter i bevægelser for at udtænke, hvordan man kan (gen)starte processen med (igen) at gennemtvinge den uacceptable traktat, der urigtigt og uberettiget benævnes "den europæiske forfatning", mod den franske og den hollandske befolknings suverænt og demokratisk udtrykte vilje.

Disse skændige planer aftegner sig stadig tydeligere. António Vitorino, en af det portugisiske socialistparti PS's strateger, som vi hører nu "arbejder for Kommissionen", siger således, at det portugisiske formandskab i anden halvdel af 2007 får det "enorme ansvar" at "tage de første skridt i gennemførelsen af det (såkaldte) forfatningsændringsprogram" og "være affyringsrampe for den nye (såkaldte) europæiske forfatning", hvilket skal udføre et "program", der vil være sat i gang af det tyske formandskab, og som det franske formandskab så skal afslutte i anden halvdel af 2008.

Den desperate europæiske kapitalistiske integration, som EU står for, en neoliberal, føderalistisk og militaristisk integration, som den såkaldte europæiske forfatning skal styrke på det juridisk-politiske plan, støder trods al propaganda, mystifikation og demagogi mod kategorisk afvisning fra alle de kræfter, der kæmper for et Europa af suveræne og ligestillede stater, med socialt fremskridt, samarbejde og fred.

  Bruno Gollnisch (NI). - (FR) Hr. formand, mine damer og herrer! Jeg har et par bemærkninger om topmødet i Lahti.

For det første har stats- og regeringscheferne på et tidspunkt, hvor Europa udsættes for en bølge af ulovlig indvandring uden fortilfælde, ikke fundet det passende at afsætte mere end en halv time til dette problem. Man kan absolut intet forvente af EU på dette område, og det haster med officielt at erkende, at enhver indvandringspolitik kun kan være national, og at ethvert samarbejde på dette område kun kan have mellemstatlig form.

For det andet har præsident Putin fuldt ud ret til at beholde en vis suverænitet over Ruslands energiressourcer og at nægte at sælge dem til nedsat pris til sultne multinationale olieselskaber i en økonomisk liberalismes interesse, han ikke er tilhænger af. Hvad angår den sabelraslen, der foregår vedrørende menneskerettigheder, hvis overholdelse skal danne grundlag for EU's forbindelser med resten af verden, ville dette være mere troværdigt, hvis den ikke var så selektiv og også var rettet mod lande såsom Kina.

Endelig venter vi stadig på, at Rådet skal fordømme de tyrkiske myndigheder, som har forsøgt at få fjernet et af de cypriotiske medlemmer fra en delegation af medlemmer af Parlamentet. Det er mindre og mindre acceptabelt at forhandle optagelse af et land, der nægter at anerkende alle medlemsstater.

(Mødet udsat kl. 12.00 for det højtidelige møde og genoptaget kl. 12.05)

FORSÆDE: Josep BORRELL FONTELLES
Formand