Fuldstændigt Forhandlingsreferat

Onsdag den 25. oktober 2006 - Strasbourg

7. Stemmeforklaringer

Fredsprocessen i Spanien (B6-0526/2006 og B6-0527/2006)

  Bernat Joan i Marí (Verts/ALE). - (EN) Hr. formand! Desværre er afstemningen om fredsprocessen i Baskerlandet blevet forgiftet lidt af de proceduremæssige foranstaltninger, men jeg synes, at det er en god dag for processen, fordi Europa-Parlamentet har støttet den og været involveret i den. Det er afgørende for at løse den politiske konflikt, der for øjeblikket finder sted i Baskerlandet og den spanske stat.

Nu skal der tages skridt til at løse problemerne i Baskerlandet. På den ene side er det nødvendigt at standse alle væbnede aktiviteter og at opløse terrororganisationen ETA, men på den anden side skal den politiske konflikt erkendes og løses. Hvis der ikke bliver presset på for at få løst de politiske problemer, kunne der opstå en forfærdelig situation i fremtiden.

Europa-Parlamentets engagement er meget vigtigt, for nu har vi en konkret arena, hvor konflikten kan løses, og det kan være den eneste mulighed. Europa er stedet, hvor dette politiske problem skal løses. Vi har fundet den rigtige arena.

Det baskiske samfund skal også sammen med de politiske partier, fagforeningerne og EU være med til at løse problemet.

  Josu Ortuondo Larrea (ALDE). - (ES) Hr. formand! I min egenskab af baskisk politisk repræsentant tror jeg ikke, at jeg tager fejl, når jeg hævder, at det for langt de fleste baskiske borgere, fra Euskadi eller Euskal Herria, er en stor dag i dag, en historisk dag, hvor den institution, der repræsenterer alle europæerne, Europa-Parlamentet, endelig ser direkte på en del af sit indre territorium, der lider under en gammel konflikt, der, fordi den i sin tid ikke blev håndteret ordentligt, i de seneste år har fået en gruppe ekstremister til at ty til vold og så død og smerte.

Det baskiske samfund afviser i dag vold til opnåelse af politiske mål, og heldigvis ser der ud til at være en seriøs satsning på at løse konflikten ved hjælp af demokratiske midler.

Jeg opfordrer dem, der ikke har ønsket at give borgerne lejlighed til at tale i stedet for bomberne, til at reflektere og se fremad, og når et flertal i Europa-Parlamentet har stemt for, til demokratisk at respektere den vedtagne beslutning og tillade, at processen skrider fremad.

Endelig vil jeg gerne på flertallet af den baskiske befolknings vegne takke alle de medlemmer af Parlamentet, der med deres stemme for forslaget til beslutning har givet os og freden en mulighed.

Jeg er sikker på, at vi ikke vil skuffe dem.

  Gérard Onesta (Verts/ALE). - (FR) Hr. formand! Jeg taler her i Parlamentet som repræsentant for Baskerlandet, da min valgkreds dækker Ipar Euskadi, som er den nordlige del af Baskerlandet. Dette er en meget vigtig dag for Parlamentet, da vi som gode europæere har besluttet at anvende den europæiske metode, som gør dialog til den eneste løsning på vold.

Ingredienserne i den proces, der anvendes på Baskerlandet, er følgende: For det første, at der skal gøres en ende på volden, for det andet, at der indledes en debat, hvor ingen er udelukket, da vi slutter fred med vores fjender og ikke med vores venner, for det tredje, at der på en passende måde føres en fair debat, hvis udfald ikke er forudbestemt, og endelig at der opnås et resultat, som uanset formen skal valideres på demokratisk vis.

Jeg opfordrer indtrængende Frankrig til også at engagere sig i processen. Vi er nødt til at holde op med at være hykleriske, da Baskerlandet ligger på begge sider af Pyrenæerne. Jeg vil slutte med en fortrinlig sætning, jeg fandt på en væg i Baskerlandet, og som jeg tror kan tilskrives Gandhi: "Der er ingen vej til fred. Fred er vejen.".

  Raül Romeva i Rueda (Verts/ALE). - (ES) Hr. formand! I lighed med de tidligere talere vil jeg gerne lykønske Europa-Parlamentet, fordi det har bygget et nyt trin i den trappe, der fører til fred i Baskerlandet.

Det har ikke været en nem opgave. Vi har set det, og vi har lidt under det, men tingene er aldrig nemme i en fredsproces. I de seneste dage har vi set visse gestusser og holdninger, der ikke bidrager spor til en løsning af den baskiske konflikt, men det bør ikke forhindre os i vores bestræbelse på at finde en fornuftig løsning, som gør det muligt at få den vanskelige situation drejet i retning af politisk diskussion, hvor der ikke er plads til nogen form for vold.

For det er i bund og grund det, vi har stemt om og vedtaget i dag, nærmere bestemt en fordømmelse af vold, solidaritet med alle ofrene og støtte til freden. Det er trist at konstatere, at ikke alle ønsker det, men vi er nok til at kunne tro på, at vi reelt er ved starten på afslutningen.

Jeg håber, at alle de, der i dag har støttet os i forbindelse med denne beslutning, endelig forstår, at dette er den rette vej.

  Pál Schmitt (PPE-DE). - (HU) Hr. formand, jeg vil gerne sige, at den spanske regerings bestræbelser på at indlede en dialog med terrororganisationen ETA ikke er noget nyt. I min egenskab af tidligere ungarsk ambassadør fandt jeg ud af, at alle demokratiske regeringer førte forhandlinger med repræsentanter for organisationen. Det gjorde Suárez-regeringen, flere regeringer ledet af Felipe González og ligeledes José María Aznars regering. Hvorfor talte og taler jeg nu på vegne af de 13 ungarske medlemmer af De Kristelige Demokrater? Fordi håndhævelsen af mindretalsrettighederne er overordentligt vigtig for os. Mange ungarere, vores landsmænd, lever som mindretal uden for Ungarns grænser. Vi må holde fast ved en ting, nemlig at mindretalsrettigheder skal beskyttes inden for rammerne af retsstaten og europæiske bestemmelser. Jeg vil gerne understrege, at uanset hvordan de forskellige stemte, vil vi vedblive med at forsvare menneskerettigheder og mindretalsrettigheder, og vi vil fordømme alle former for magtanvendelse og terrorvirksomhed.

  Frank Vanhecke (NI). - (NL) Hr. formand! Som løsgængere har vi ikke chancen for gennem ændringsforslag at give udtryk for vores kritik eller supplering af tekster, og vi har derfor ikke kunnet stemme for nogen af disse to beslutningsforslag. I det ene tilfælde kunne vi ikke stemme for, fordi vi umuligt kan gå med til et beslutningsforslag, som principielt afviser en eventuel uafhængighed for Baskerlandet. Men vi kunne heller ikke stemme for det andet beslutningsforslag, fordi vi mener, at der i en normal politisk verden kun kan tales med mennesker, som fuldstændig afviser og endda fordømmer vold, og det drejer sig her ofte om udelukkende kriminel vold.

Men kernen i hele sagen er, at EU som sådan og EU-institutionerne faktisk ikke skal blande sig i Spaniens og Baskerlandets indre anliggender. Det skal ikke gøres mere kompliceret, hvis vælgerne på demokratisk vis evt. ønsker en løsrivelse af Baskerlandet fra Spanien, og heller ikke hvis de ønsker det modsatte. Lad Spanien og Baskerlandet selv træffe beslutning gennem fredelige og demokratiske forhandlinger.

  Rosa Díez González (PSE) . - (ES) Hr. formand! Jeg er også en baskisk politisk repræsentant. Baskisk og spansk.

Jeg påstår her i Parlamentet, at det baskiske samfund altid, ikke kun nu, har været imod terrorismen. Jeg påstår her i Parlamentet, at terrororganisationen ETA ikke er en yderliggående gruppe, det er en terrororganisation, der i 40 år har forrådt det spanske demokrati. Jeg påstår her i Parlamentet, at der i Spanien ikke er andre politiske konflikter end dem, der findes i ethvert demokratisk land i EU, de politiske konflikter, der hører sig til et demokrati, og jeg påstår, at det, der findes i Spanien, og i Euskadi, er en terrororganisation, der hedder ETA, og som i 40 år har forrådt demokratiet.

Hr. formand, jeg har ikke stemt for nogle af beslutningerne, idet jeg ønsker at tage politisk afstand fra en forhandling "om fredsprocessen i Spanien", for jeg er 54 år gammel, jeg har aldrig oplevet krig, jeg har levet hele mit liv i Euskadi, og i Euskadi mangler vi ikke fred, vi mangler frihed.

Udfordringen er derfor friheden, og at tale om en fredsproces bidrager til, at der er nogle personer, der vover at sige, at terrorismen er et resultat af en politisk konflikt, som vi aldrig har haft i vores land.

  Jean-Pierre Audy (PPE-DE), skriftlig. - (FR) Jeg stemte for beslutningsforslaget fra min kollega François Grossetête på vegne af Gruppen for Det Europæiske Folkeparti (Kristelige Demokrater) og De Europæiske Demokrater om fredsprocessen i Spanien i forbindelse med problemerne i Baskerlandet. Jeg glæder mig over, at Parlamentet har talt med én stemme og fordømt anvendelsen af vold, udtrykt medfølelse med ofrene for terrorisme og opfordret til en fuldkommen tilbagevenden til fred. Jeg er meget skuffet over, at det ikke er lykkes de politiske grupper at blive enige om en fælles tekst om et så alvorligt emne, samtidig med at man ikke må glemme, at ansvaret for dette emne hovedsagelig ligger hos de berørte medlemsstater, nemlig Spanien og Frankrig, og de politiske kræfter i disse lande. Jeg håber, at fornuften får overtaget, og det glæder mig, at min stemme har blandet sig med koret af dem, der er overbevist om, at denne situation skal løses fredeligt, på demokratisk vis.

  Frieda Brepoels (PPE-DE), skriftlig. - (NL) Vi beklager, at det ikke var muligt at nå frem til et fælles beslutningsforslag. Nationale partipolitiske forskelle om den vej, vi skal gå, er for store. Alligevel er alle enige om, at en dialog er den eneste vej til en fredelig løsning. Dertil skal alle demokratiske kræfter forene sig for at muliggøre en politisk løsning for alle folkeslag i Spanien. Det er derfor forkert, at enhver demokratisk proces, som indebærer en ændring af EU's indre grænser og er baseret på selvbestemmelsesret, på forhånd fordømmes. Dermed ville også alle demokratiske og fredelige processer, der fører til større autonomi og uafhængighed i andre europæiske medlemsstater, blive fordømt. Tag nu f.eks. Belgien, hvor kravet om flamsk uafhængighed lyder stadig kraftigere. Regionalisering og europæisering kan sagtens gå hånd i hånd.

Mit parti, Nieuw-Vlaamse Alliantie, går ind for et fredeligt Europa, hvor alle folkeslag får chancen for at udfolde sig på grundlag af selvbestemmelsesretten og ifølge princippet om "enhed i mangfoldighed". Derfor kan denne forhandling om en mulig fredelig løsning ikke reduceres til en forhandling om udelukkende terrorisme.

  Bairbre de Brún (GUE/NGL), skriftlig. - (EN) Siden meddelelsen om ETA's våbenhvile i marts i år har Sinn Féin argumenteret for, at der er en enestående mulighed for at løse konflikten i Baskerlandet. Alle politiske kræfter, der mener, at dette er et vigtigt politisk mål, herunder EU, bør gøre alt, hvad der står i deres magt for at sikre, at denne mulighed bliver udnyttet.

Det er trist, at ingen af de beslutninger, som er blevet forelagt for Parlamentet i dag, behandler de centrale spørgsmål eller indeholder oplysninger om, hvor fredsprocessen er i dag. PPE-DE-Gruppens beslutning var imod fredsprocessen. Den fælles beslutning var bedre end PPE-DE-Gruppens, men alligevel helt klart en forspildt mulighed. Derfor stemte vi imod PPE-DE-Gruppens beslutning og undlod at stemme om den fælles beslutning.

Der er et påtrængende behov for forhandlinger mellem alle parter, et behov for at respektere alle politiske mandater, også Batasunas, og et behov for at stoppe de igangværende politiske skueprocesser mod baskiske, venstreorienterede, nationalistiske, politiske aktivister.

Sinn Féin er stadig opsat på at støtte den baskiske fredsproces, vil vedblive med at møde alle politiske partier i regionen og vil yde den bistand, som partierne finder hensigtsmæssig.

  Christine De Veyrac (PPE-DE), skriftlig. - (FR) Med forbehold af grundlaget for og gyldigheden af den holdning, som Zapateros regering har indtaget, er det ikke op til EU-institutionerne at tage stilling til et forhold, som i sagens natur hører under en medlemsstats interne politik, da det vedrører en provins status og fremtid. Det er særlig tilfældet, når der foregår en så intens intern debat mellem et flertal i parlamentet og oppositionen. Da Rådet og Kommissionen i det fælles beslutningsforslag opfordres til at træffe passende foranstaltninger, er der selvfølgelig en risiko for, at den fælles beslutning bliver misbrugt. Begrundelsen i en række politiske grupper, som har underskrevet beslutningen, og hvis mål er at gøre konflikten international, er farlig og virker mod hensigten. Spanierne bør selv have lov til at styre og løse denne konflikt.

Under disse omstændigheder var et alternativt beslutningsforslag fra Gruppen for Det Europæiske Folkeparti (Kristelige Demokrater) og De Europæiske Demokrater fuldt ud berettiget. Jeg kunne imidlertid godt have tænkt mig, at begrundelsen havde været baseret på en principiel afvisning af at undersøge en medlemsstats interne anliggende. Derfor stemte jeg hverken for eller imod de to beslutningsforslag.

  Gérard Deprez (ALDE) og Frédérique Ries (ALDE), skriftlig. - (FR) Da Parlamentet nu rent faktisk er blevet taget som gidsel af de spanske socialister, som startede denne debat, overvejede vi i første omgang hverken at stemme for eller imod de to beslutningsforslag, der er stillet i dag.

Når vi alligevel har støttet beslutningsforslaget fra Gruppen for Det Europæiske Folkeparti (Kristelige Demokrater) og De Europæiske Demokrater, er det, fordi det giver udtryk for vores egen overbevisning, nemlig at ETA ikke har opfyldt betingelserne for at blive en troværdig forhandlingspartner. Det er næppe nødvendigt at sige, at ETA ikke har givet familierne til de 1.000 ofre for angrebene en undskyldning, og at det aldrig har opgivet væbnet konflikt. Den 23. september forpligtede det sig igen til at fortsætte den væbnede kamp, skrevet med blod.

Vi stemte imod beslutningsforslaget fra Den Socialdemokratiske Gruppe og andre grupper, ikke på grund af indholdet, som er uskadeligt og nytteløst, men fordi det i alt væsentligt er dikteret af Batasuna. ETA har altid forsøgt at gøre fredsprocessen international. Ved hjælp af indsatsen fra dets politiske fløj og takket være de spanske socialister er dette mål nu nået i et Europa-Parlament, som er dybt splittet af en debat, som aldrig skulle have fundet sted her og nu.

Så længe ETA ikke har givet afkald på våben, bliver det ved med at være en terrororganisation, der skal bekæmpes, og ikke en politisk modpart, man skal indgå i en dialog med.

  Mathieu Grosch (PPE-DE), skriftlig. - (DE) Det er ikke godt, hvis Europa-Parlamentet sætter sådanne problematikker på dagsordenen, fordi det handler om nationale anliggender. Bortset fra de spanske kolleger får vi ikke mulighed for at føre vidtgående forhandlinger om dette emne. Hermed bliver dette absolut vigtige emne degraderet til et rent partipolitisk opgør, for det ville være absurd, hvis alle ikkespanske parlamentsmedlemmer ikke vil have fuld tillid til deres spanske kolleger i gruppen.

Rent principielt mener jeg dog også, at en region eller et mindretal ikke må ty til vold i sine selvstændighedsbestræbelser, for en sådan fremgangsmåde strider imod de europæiske værdier, som vi har repræsenteret i over 60 år. Dette siger jeg helt bevidst som repræsentant for det tysktalende mindretal i Belgien.

  Kartika Tamara Liotard og Erik Meijer (GUE/NGL), skriftlig. - (NL) Baskerne befinder sig i en undtagelsessituation sammenlignet med de fleste andre europæiske folkeslag. I begyndelsen af det 19. århundrede var Europa opdelt i få store stater med mange folkeslag. Wiener-Kongressen i 1815 mente at kunne fastlægge denne statsinddeling og de dertil hørende grænser i al evighed. Fra 1830 opstod to tredjedele af de nuværende europæiske lande voldeligt eller fredeligt, som resultat af den demokratiske kamp for forvaltning og undervisning på folkets eget sprog. Af de resterende flersprogede stater har Spanien og Belgien antaget en føderal form, hvis forvaltning anerkender mangfoldigheden i sprog og kultur. Desværre er Baskerlandet inden for Spanien stadig fordelt over de tre vigtigste baskiske provinser, som tilsammen udgør en region, og regionen Navarra, hvoraf kun den vestlige halvdel har et baskisk flertal.

Baskernes ønsker kan sammenlignes med Cataloniens ønsker, som i mellemtiden stort set er opfyldt. Svaret på deres krav skal ikke være militær og juridisk undertrykkelse, som tidligere spanske regeringer anvendte, og som den nuværende højreorienterede opposition nu opfordrer til. Det glæder os, at uafhængighedsbevægelsen og den spanske stat nu omsider sammen søger en fredelig løsning, og at de fleste grupper her i Parlamentet støtter dette.

Fredsprocessen i Spanien (B6-0526/2006)

  Gerard Batten, Graham Booth, Nigel Farage, Roger Knapman, Jeffrey Titford, John Whittaker og Thomas Wise (IND/DEM), skriftlig. - (EN) Det Forenede Kongeriges Uafhængighedsparti har undladt at stemme om beslutning B6-0526/2006 ud fra princippet om, at dette helt klart er et nationalstatsligt anliggende, som det derfor er utilstedeligt, at EU blander sig i eller fælder dom over. En medlemsstats territoriale integritet og deres måde at håndtere terrorisme på bør overlades til staten, som på behørig vis repræsenterer og står til ansvar for sine borgere, der er direkte berørte. Det Forenede Kongeriges Uafhængighedsparti afskyr og modsætter sig alle former for terrorisme.

  Proinsias De Rossa (PSE), skriftlig. - (EN) Jeg er imod denne beslutning fra PPE-DE, hvor den spanske regerings fredsforhandlingsbestræbelser kritiseres.

Hvis de kriterier, som PPE-DE forsøger at anvende, var blevet anvendt i den irske proces til at begynde med, ville IRA stadig være i gang med sin mordkampagne.

Som bekendt herskede der fortsat tvivl om IRA's engagement 10 år efter. Men der er udviklet strukturer til at lægge pres på dem og overvåge deres aktiviteter for at sikre, at de afvæbnede og engagerede sig fuldt ud politisk. Det kan siges, at hvis processen ikke havde været der, kunne der være sket op til 1.000 flere drab i den periode i Nordirland.

Den spanske regering står over for en af de vanskeligste opgaver, nemlig at gøre en ende på intern, politisk motiveret vold. Det synspunkt, som vi bliver anmodet om at tilslutte os, er det spanske oppositionspartis synspunkt. Dette synspunkt er i strid med den velovervejede holdning, som den spanske befolknings nuværende demokratisk valgte regering har indtaget. I Det Forenede Kongerige og Irland er der støtte til den irske fredsproces på tværs af partierne, selv om partierne fra tid til anden har været kritiske over for enkeltheder. Dette er en af grundene til, at den hidtil har været vellykket.

  Avril Doyle (PPE-DE), skriftlig. - (EN) Afstemningen om denne beslutning har bragt den irske delegation i PPE-DE i en vanskelig situation. Den irske fredsproces har været succesfuld, og vi anerkender EU's støtte til den. Efter over 40 år med terrorisme, vold og konflikter arbejder alle parter nu på at opnå varig fred i Irland.

Vi ønsker også en succesfuld fredsproces i Spanien, og at brug af vold til politiske formål ophører. Der er imidlertid farer forbundet med at drage paralleller mellem den irske fredsproces og den aktuelle situation i Spanien. For det første støttes den irske fredsproces af to suveræne regeringer og langt de fleste politiske partier på begge øer. I Spanien er der stadig stor politisk uenighed om, hvordan det skal gribes an.

Det er trist, at Europa-Parlamentet bliver tvunget ud i uenighed om et spørgsmål, der er så afgørende for Spanien. Men eftersom de spanske medlemmer af Parlamentet er dybt uenige om den beslutning, vi behandler, er det umuligt for resten af Parlamentet at indtage en fælles holdning til et spørgsmål, som vi ikke burde være uenige om.

I bund og grund ønsker vi alle sammen at støtte, at den politiske vold i Spanien ophører.

(Indlægget forkortet i henhold til forretningsordenens artikel 163, stk. 1)

  David Martin (PSE), skriftlig. - (EN) Jeg bifalder denne beslutning om fredsprocessen i Spanien og beklager dybt, at højrefløjen i Parlamentet ikke var med i den koalition, der støtter fredsprocessen. Det siges, at de har tilsidesat de meget kloge ord udtalt af deres egen tidligere ministerpræsident José María Aznar, som i 1998 sagde: "For fred og dens ret må vi åbne vores hjerter for håb og tilgivelse. I vores kamp for fred vil vi gøre vores bedste med alles hjælp og håb." Det er en skam, at PPE-DE ikke kunne fastholde den ånd under debatten i dag.

Fredsprocessen i Spanien (B6-0527/2006)

  Alexander Lambsdorff (ALDE). - (DE) Hr. formand! Parlamentsmedlemmerne fra det tyske FDP deltog ikke i afstemningen om beslutningsforslag B6-0527/2006. Beslutningsforslaget har overskriften "Europa-Parlamentets beslutningsforslag om fredsprocessen i Spanien". Vi anser dette for at være et spørgsmål, som skal løses på nationalt plan. Vi mener, at EU ikke bør bekymre sig om emner, hvor det ikke har kompetencen. I denne forbindelse kritiserer vi især punkt 3 i beslutningsforslaget, hvor Rådet og Kommissionen bliver opfordret til at foretage egnede foranstaltninger. I vores øjne er dette i modstrid med subsidiaritetsprincippet. Af denne årsag deltog vi ikke i afstemningen.

  Koenraad Dillen (NI). - (NL) Hr. formand! Jeg har stemt imod det fælles beslutningsforslag, som er inspireret af Socialdemokraterne, om den såkaldte fredsproces i Spanien. Jeg var så naiv at tro, at de europæiske traktater havde indført subsidiaritetsprincippet, men nej, Europa ønsker at blande sig i rent interne spanske anliggender. Jeg var så naiv at tro, at demokrater ikke indleder drøftelser med mordere og terrorister og giver efter for deres afpresning, men nej, Europa vil åbenbart fra nu af opmuntre til den slags metoder.

Hermed skabes der imidlertid en farlig præcedens. Venstrefløjen i Parlamentet fulgt af en hel del nyttige idioter fra Den Liberale Gruppe finder det åbenbart normalt, at regeringen i en af medlemsstaterne forhandler med en terrororganisation, som ikke engang vil fremsætte en undskyldning over for familierne til alle de mennesker, som er blevet ofre for meningsløs vold i de forløbne år.

Når man ved, at nogle gruppeformænd her i Parlamentet, som i dag fremsætter dette beslutningsforslag, tidligere selv personligt har givet husly til eftersøgte terrorister såsom Hans-Joachim Klein fra Rote Armee Fraktion, må intet overraske os fra venstrefløjens og den yderste venstrefløjs side, som ellers altid er parat til at spille moralens vogtere. Chassez le naturel, il revient au galop.

  Jean-Louis Bourlanges (ALDE). - (FR) Hr. formand! Jeg ønsker at fremsætte en personlig bemærkning og bede det medlem, der lige har talt, om at sige undskyld. Medlemmer, der ikke stemmer ligesom en selv, skal ikke omtales som idioter.

(Henvender sig til hr. Martinez, som afbryder ham)

Det er næppe relevant, om han sagde nyttig eller unyttig idiot. Jeg ved det godt. Jeg har læst lige så meget Lenin som Dem, hr. Martinez.

Dette være sagt, vil jeg bede Dem, hr. formand, om at anmode det medlem, jeg talte om, om at sige undskyld. Jeg vil derefter afgive min stemmeforklaring.

(Bifald)

(Henvender sig til hr. Martinez, som afbryder ham igen)

Jeg kender Lenin. Blot fordi Lenin anvender fornærmelser, betyder det ikke, at De skal gøre det samme.

  Formanden. - Et øjeblik, hr. Dillen. Jeg kan ikke forestille mig, at det var Deres mening at kalde Deres kolleger og medlemmerne af Europa-Parlamentet for idioter. Jeg vil derfor bede Dem enten korrigere eller præcisere Deres udtalelser.

  Koenraad Dillen (NI). - (NL) Hr. formand! Jeg har ikke brugt ordet "idioter", men ordene "nyttige idioter", hvilket i mere end et århundrede har været et ofte anvendt politisk udtryk, der, som hr. Martinez netop mindede om, for første gang blev brugt af Lenin. Det er et typisk politisk udtryk, som ofte anvendes i en politisk debat, og som bestemt ikke var ment personligt. Hvis taleren troede det, vil jeg give en undskyldning. Det var bare et politisk angreb og bestemt ikke ment personligt.

  Jean-Louis Bourlanges (ALDE). - (FR) Hr. formand! Jeg godtager undskyldningen, men jeg tror ikke, at tilføjelsen af et adjektiv begrænser betydningen af det navneord, det beskriver. En stor tåbe er stadig en tåbe, ikke sandt?

Jeg vil nu gå over til min stemmeforklaring. Ligesom mine kolleger i Unionen for Det Franske Demokrati (UDF) stemte jeg for beslutningsforslaget til støtte for det fredsinitiativ i Baskerlandet, som det spanske parlament har vedtaget. Gennem denne stemme ønskede vi at give udtryk for vores solidaritet med de demokratiske myndigheder i Spanien på et tidspunkt, hvor der er ved at blive indledt en skrøbelig proces, der skal afskaffe vold og genetablere samfundsordenen i Baskerlandet. Vi stemte imidlertid for beslutningsforslaget, fordi det i den nye formulering af stk. 6, som hr. Vidal-Quadras med rette kaldte en betydelig ændring af den oprindelige tekst, meget tydeligt understreges, at dette spørgsmål udelukkende hører under Spaniens kompetence. Det ville ikke have været rigtigt af Parlamentet at have nedsat sig som tilsynsmyndighed for det spanske parlament i en sag, der drejer sig om national suverænitet.

Parlamentet og Rådet spiller imidlertid deres rolle fuldt ud ved at give de spanske myndigheder den moralske og politiske støtte, de har ret til at forvente. I denne forbindelse er det for Parlamentet mildest talt paradoksalt, at det spanske Folkeparti afviser international indblanding i Spaniens interne anliggender og samtidig foreslår en beslutning, som direkte og utvetydigt fordømmer afstemningen i det spanske parlament. Ved at støtte de beslutninger, som de spanske retlige myndigheder har truffet, viser Parlamentet mere respekt for spansk suverænitet, end det ville have gjort ved at fordømme disse beslutninger, som den spanske opposition anmodede det om. I stedet for at forsøge at skræmme de franske medlemmer af Parlamentet fra midten af det poliske spektrum, som han gjorde i morges i Le Figaro, skulle hr. Rajoy hellere have sat spørgsmålstegn ved, om hans egen og hans partis strategi i Strasbourg hænger sammen.

  Proinsias De Rossa (PSE), skriftlig. - (EN) Den spanske fredsproces er et modigt og nødvendigt initiativ. Samtidig med at den spanske regering forsøger at gøre en ende på ETA's blodsudgydelser gennem dialog og forhandling, påhviler det alle demokratiske partier både i og uden for Spanien at støtte processen. Det forhindrer os ikke i at fastholde et kritisk syn på, i hvor høj grad ETA virkelig ønsker at indgå de nødvendige kompromiser.

Hændelser som ETA's bortførelse i den sydvestlige del af Frankrig er en prøve på processen. Der kan komme flere af den slags hændelser, før processen er afsluttet. Under disse omstændigheder er det op til den spanske regering at vurdere, om sådanne hændelser er et bevidst brud på ETA's våbenhvile, og at handle derefter.

Det er nødvendigt at tage hensyn til ofrene for terrorismen og deres familier under processen og dens afslutning. Men processen drejer sig først og fremmest om at forhindre mere død og ødelæggelse. De ofre for terrorismen, der støtter den aktuelle fredsproces, skal lykønskes med deres storsindethed og mod. De har til trods for deres smerte valgt at forsøge at forhindre, at andre udsættes for et lignende traume i fremtiden.

  Hélène Goudin (IND/DEM), skriftlig. - (SV) Terrorisme, i alle dens former, er en afskyvækkende foreteelse, som oftest rammer uskyldige civile. En sand demokrat skal, i alle situationer, tage afstand fra og fordømme den type handlinger.

Parlamentet har i dag behandlet beslutningsforslag om fredsprocessen i Spanien fra de fleste politiske grupper. Afstandtagen fra terrorisme og stillingtagen til fordel for fredsprocessen har desværre været gennemsyret af politiske magtkampe, som egentlig vedrører spansk politik.

Det er i sidste ende et spørgsmål, som skal afgøres i den suveræne stat Kongeriget Spanien. Det er således meget beklageligt at se, hvordan forskellige politiske kræfter i Europa-Parlamentet forsøger at anvende dette tragiske kapitel i Spaniens historie på en opportunistisk måde.

I overensstemmelse med ovennævnte ræsonnement har jeg ved dagens afstemning hverken stemt for eller imod samtlige beslutningsforslag om fredsprocessen i Spanien.

  Willy Meyer Pleite (GUE/NGL), skriftlig. - (ES) Vi udtaler os i dag om et forslag til beslutning om støtte til fredsprocessen i Spanien. Indholdet i denne beslutning er en uforbeholden støtte til fredsprocessen og til kampen mod volden og terrorismen i vores land på de betingelser, der blev fastsat af den spanske kongres i maj 2005. I denne erklæring gav Kongressen sin opbakning til premierminister Zapatero til at indlede en dialog med dem, der ønsker at forlade volden og som til enhver tid respekterer loven og de demokratiske principper.

  Luís Queiró (PPE-DE), skriftlig. - (PT) Jeg har stemt imod denne beslutning af flere årsager.

Før det første bryder jeg mig ikke om, at man kalder de initiativer, der skal gøre en ende på ETA's terror, en "fredsproces". Det er et fejlagtigt og manipulerende ordvalg. Der er ikke nogen krig. Der er en demokratisk og fri stat, der respekterer de autonome regioner, og en befolkning, der er offer for en terrorgruppes hensynsløse og aldeles uberettigede vold.

For det andet kan jeg ikke stemme for en beslutning, der ikke utvetydigt erkender, at det er umuligt at forhandle med en terrorgruppe, der ikke på forhånd udtrykkeligt vil give afkald på brug af vold.

Sluttelig mener jeg, at Spanien og spanierne må løse det baskiske terrorismespørgsmål, som man finder rigtigt, men jeg vil ikke underskrive en beslutning uden den mindste omtale af ETA's motiver, der på ingen måde kan retfærdiggøres. Dem bør vi ligesom de valgte metoder - terror - fordømme uden forbehold af nogen art. I dette tilfælde fortjener også terroristernes krav vores fordømmelse, ligesom de heller bør finde støtte ved en demokratisk afstemning.

  José Ribeiro e Castro (PPE-DE), skriftlig. - (PT) Det forslag til beslutning, der er lagt frem til diskussion, har en udformning, der er krænkende for mange spaniere og ikke mindst for terrorens ofre i Spanien. Det har den sammenslutning, der repræsenterer det store flertal af ofre, sagt mere end tydeligt ved at omtale den proces, som den spanske regering har sat i gang, som en ren og skær kapitulation.

Selve titlen angiver fejlagtigt, at der skulle være tale om to legitime parter i en fredsproces, når det sagen drejer sig om, er forhandlinger mellem en regering og en terrorgruppe, der har gjort sig skyldig i mord, forfølgelse og afpresning mod hundredvis af spaniere.

Det er værd at erindre, at der efter ETA's erklæring om våbenhvile er fremsat trusler fra nogle af dets medlemmer, at der ikke er afleveret nogen våben, og at der skulle være forsøgt genoprustning.

At åbne en betingelsesløs dialog med terrorister, der ikke fordømmer, men ligefrem retfærdiggør væbnet kamp, og heller ikke beklager de mord på uskyldige, som de har begået, er udtryk for en helt ubegribelig kapitulation fra politiske myndigheders side i en demokratisk stat. Det er der absolut ingen grund til at glæde sig over.

Jeg forbløffes over den opportunisme, som regeringen Zapatero udviser, når den søger den opbakning i udlandet, som den ikke kan få fra sine egne borgere.

  Marc Tarabella (PSE), skriftlig. - (FR) Jeg har besluttet at stemme for beslutningsforslaget fra fire politiske grupper, herunder Den Socialdemokratiske Gruppe, om fredsprocessen i Spanien. Gennem denne beslutning støtter Parlamentet bekæmpelsen af terrorisme samt det fredsinitiativ, den spanske regering har taget i Baskerlandet.

Jeg mener bestemt, at det er vigtigt for Parlamentet at give sin mening til kende om et sådant emne. Problemet med terrorisme er ikke begrænset til Spanien, og vi har som medlemmer af Parlamentet en forpligtelse til at støtte en sådan proces, der kan medvirke til at finde en løsning på en konflikt, som har påført det spanske folk store lidelser.

Jeg vil imidlertid understrege, at ved at anerkende og glæde os over den fredsproces, der er indledt i Spanien, glemmer vi ikke derfor de 800 ofre for ETA's terrorisme. Samtidig med at jeg støtter dette initiativ, fordømmer jeg fortsat stærkt enhver voldshandling fra ETA's side. I den forbindelse sætter jeg pris på førnævnte beslutning og håber, at den bliver et nyttigt bidrag til at gå videre med den proces, som nu er indledt.

Betænkning af Mc Carthy (A6-0316/2006)

  Mairead McGuinness (PPE-DE), skriftlig. - (EN) Selv om jeg stemte sammen med PPE-DE og ordføreren om dette, vil jeg gerne gøre opmærksom på sagen vedrørende European City Guides, hvor enkeltpersoner, små virksomheder og endog skoler er blevet suget ind i en ordning, hvor de svigagtigt er blevet frarøvet penge uden klare muligheder for at opnå kompensation. Selv om jeg mener, at denne betænkning generelt vil være til fordel for europæiske virksomheder, skal det også bemærkes, at den kunne give anledning til intensivering af den form for metoder, som European City Guides benytter sig af.

Betænkning af Gröner (A6-0341/2006)

  Hélène Goudin (IND/DEM), skriftlig. - (SV) Der kan stilles spørgsmålstegn ved programmets indhold. Ordføreren skrev i sin begrundelse under førstebehandlingen, at det på en væsentlig måde bidrager til et aktivt borgerskab for unge i samfundet og øger deres følelse af tilhørsforhold til EU, hvilket kan give en grundlæggende europæisk merværdi. Vi stiller spørgsmålstegn ved, om programmet virkelig giver noget substantielt bidrag til denne målsætning. International udveksling af unge er positiv, men skal løses økonomisk gennem det civile samfunds bestræbelser eller af medlemsstaterne. Vi mener ikke, at EU skal beskæftige sig med denne type aktiviteter.

  Sérgio Marques (PPE-DE), skriftlig. - (PT) Jeg har stemt for Lissy Gröners betænkning om programmet "Aktive unge" for perioden 2007-2013, som Parlamentet har haft til afstemning i dag. Det gælder særlig forslaget om at sikre finansiering af ungdomsaktiviteter over hele Europa.

Det nye program omfatter 5 aktionsområder: Ungdom for Europa, Europæisk volontørtjeneste, Unge for verden, Ungdomsledere og støttesystemer og Støtte til politisk samarbejde.

EU satser således fortsat på ungdomspolitik for at styrke borgernes tilhørsfølelse til Europa og bidrage til de unges udvikling på grundlag af solidaritet og gensidig forståelse mellem alle.

  David Martin (PSE), skriftlig. - (EN) Jeg bifalder programmet Aktive unge, som tager sigte på at fremme unges erfaringer med unionsborgerskab. Dette bør bidrage til solidaritet og gensidig forståelse blandt unge over hele EU. For den enkelte bør programmet bidrage til at fremme initiativ, kreativitet og iværksætterånd. Endelig bør det bidrage til at fremme ungdomsorganisationer og ungdomsaktiviteter i alle medlemsstater.

  Catherine Stihler (PSE), skriftlig. - (EN) Jeg vil gerne have ført min støtte til denne betænkning til protokols.

Betænkning af Pack (A6-0344/2006)

  Proinsias De Rossa (PSE), skriftlig. - (EN) Jeg bifalder disse forslag, som samler de eksisterende interne uddannelses- og erhvervsuddannelsesprogrammer, muliggør øget sammenhæng og komplementaritet mellem fællesskabsprogrammerne og bør føre til øget effektivitet og fleksibilitet i Fællesskabets foranstaltninger på området.

Disse programmer har tydeligvis været succesfulde i deres løbetid, og de har bidraget til modernisering af uddannelses- og erhvervsuddannelsessystemerne i Europa. Da det nye integrerede program er åbent for visse tredjelande (Island, Liechtenstein, Norge, Bulgarien, Rumænien, Albanien, Bosnien-Hercegovina, Kroatien, Den Tidligere Jugoslaviske Republik Makedonien, Serbien og Montenegro og Schweiz), har det stor mulighed for at bidrage til mellemfolkelig forståelse.

Dog er det integrerede program desværre ikke åbent for alle Unionens nabolande. Jeg mener, at det er af afgørende betydning at etablere og fastholde forbindelser med befolkningerne i Unionens sydlige og østlige nabolande gennem uddannelses- og erhvervsuddannelsesaktiviteter. Jeg opfordrer derfor til, at programmet gradvist åbnes for alle lande, der er omfattet af EU's naboskabspolitik. Jeg ser også gerne, at Erasmus Mundus-programmet bliver inddraget i det integrerede program fra og med 2009, når det nuværende program er ophørt.

  Hélène Goudin (IND/DEM), skriftlig. - (SV) Jeg vil hermed gentage Junilistens negative holdning fra førstebehandlingen af sagen i oktober 2005.

Det er rigtigt, at Junilisten er tilhænger af f.eks. Erasmus-programmet, men der er andre dele af forslaget til delprogram, som skal gennemgås nøje, for at vi kan fastslå, om de har en berettigelse, i betragtning af at hver medlemsstat i henhold til traktaten har ansvaret for uddannelses- og efteruddannelsessystemets organisation og indhold.

Alt i alt er der bevilget for mange penge til alt for mange projekter. Vi sætter spørgsmålstegn ved en del af disse projekters eksistens og finansiering via EU.

  David Martin (PSE), skriftlig. - (EN) Jeg stemte for denne betænkning og bifalder hensigten om at erstatte de eksisterende Socrates- og Leonardo da Vinci-programmer, e-learning-programmet og relaterede programmer (som udløber ved udgangen af 2006) med et nyt integreret program for livslang læring 2007-2013. Jeg støtter oprettelsen af fire strenge - Comenius til almene uddannelsesaktiviteter for skoler, Erasmus til aktiviteter på videregående niveau, Leonardo da Vinci til erhvervsuddannelse og Grundtvig til voksenuddannelse. Jeg mener, at dette program tager højde for vigtige behov f.eks. for en modernisering og tilpasning af uddannelses- og erhvervsuddannelsessystemer set i lyset af Lissabon-målene.

Betænkning af Takkula (A6-0342/2006)

  Philip Claeys (NI). - (NL) Hr. formand! Jeg har stemt imod ændringsforslagene til betænkningen om programmet "Europa for Borgerne", fordi dette program ikke hjælper en pind. Man ønsker at bringe borgerne nærmere de europæiske institutioner, men det vil aldrig lykkes, så længe der føres en politik, som på en række fundamentale punkter er direkte i modstrid med det, som flertallet af befolkningen faktisk ønsker. Jeg henviser til udvidelsespolitikken og ganske særligt til Tyrkiets mulige tiltrædelse. Et program som "Europa for Borgerne" kan kun være troværdigt, hvis EU gør noget ved det demokratiske underskud og ved manglen på ansvar over for de europæiske borgere. Det, som Parlamentet nu har vedtaget, ændret intet ved det fundamentale problem og er derfor blot endnu en form for pengespild.

  Ilda Figueiredo (GUE/NGL), skriftlig. - (PT) Selv dette program viser, hvor lidt EU interesserer sig for borgerne. For det første er finansieringen meget lav. Der er skåret ca. 60 % i forhold til det budgetterede. Det er desuden et meget tvetydigt program. Side om side med interessante mål som støtte til venskabsbysamarbejde, borgernes projekter, rundspørger, forskellige undersøgelser, kunstneriske arrangementer og konferencer, er der andre, der er udtryk for uacceptable politiske valg som f.eks. at ville udelukke de fascistiske forbrydelser fra den nye aktion 4, Aktiv europæisk erindring.

Hvad angår ændringerne i budgetbevillingerne inden for programmet, er det positivt, at den undervisningsrelaterede aktion er styrket. Forhåbentlig vil der i disse uddannelsesprojekter blive taget højde for de forskellige holdninger, der er til EU og den førte politik, så vi ikke får endnu et propagandaforum.

Vi bifalder også, at amatøridrætsorganisationerne er medtaget, og håber, at der kommer en pluralistisk tilgang.

  Hélène Goudin (IND/DEM), skriftlig. - (SV) Jeg vil hermed gentage Junilistens negative holdning fra førstebehandlingen af sagen i april 2006.

Vi forholder os meget negativt over for flere af de holdninger, som Kultur- og Uddannelsesudvalget har givet udtryk for, når det handler om dette program.

Arbejdet med sagen er først og fremmest udgået fra den holdning, at man stiller sig uforstående over for den lave deltagelse ved valget til Europa-Parlamentet i 2004, og at forfatningen blev nedstemt i folkeafstemninger i Frankrig og Nederlandene. Programmet "Borgere for Europa" har ikke noget at bidrage med i forbindelse med en ændring af den politiske situation.

Arbejdet i forbindelse med lokale amatøridrætsforeninger inden for rammerne af dette program er præget af foragt over for borgerne. Vi konstaterer ligeledes, at det er vigtigt, at Europas folk bevarer deres minder fra diktaturer og tragedier i deres historie. Men det skal ske på nationalt niveau. Det er ikke noget for eurokrater i Bruxelles at beskæftige sig med.

Junilisten har derfor forholdt sig negativt over for de ændringsforslag til behandling på møderne af den sag, som Kultur- og Uddannelsesudvalget har fremlagt.

  Carl Lang (NI), skriftlig. - (FR) Allerede ved førstebehandlingen i april 2006 protesterede vi imod denne betænkning på grund af de store absurditeter, den indeholdt. Dette forslag til andenbehandling er ikke værre. Det er simpelthen uacceptabelt.

Med et samlet budget på 190 millioner euro er dette program et nyt propagandaredskab, som EU kan anvende. Vi kunne uden tvivl finde bedre anvendelse for dette beløb, og jeg tænker særlig på det sociale område, landbrugsstøtte og oprettelse af virksomheder, end at bruge det på dette vage og kunstige begreb, som europæisk borgerskab er.

Betænkningen er affattet i sort og hvidt, og den understreger på en glimrende måde, hvad der er godt, nemlig at være en varm tilhænger af aktive europæiske værdier, og hvad der er dårligt, nemlig at være en passiv borger, og hvad der er endnu værre, nemlig at være euroskeptiker.

Uanset hvad der sker efter den uundgåelige vedtagelse af betænkningen, og efter at forskellige foreninger har spildt alle disse penge, forbliver vi alle først og fremmest statsborgere i et eller andet land og stolte af at være det.

  Sérgio Marques (PPE-DE), skriftlig. - (PT) Programmet "Europa for Borgerne" har til formål at udfylde kløften mellem borgerne og EU, og det vil derfor omfatte redskaber til at fremme et aktivt medborgerskab i Europa. Der tilskyndes til samarbejde mellem forskellige landes borgerne og deres sammenslutninger, så de mødes, handler i fællesskab og udvikler deres egne idéer i en europæisk sammenhæng, der rækker ud over en national synsvinkel og yder respekt for deres mangfoldighed.

Jeg har stemt for denne betænkning, der vil forbedre programmet "Europa for borgerne" med de to følgende ændringer.

For det første vil reduktionen af budgettet for aktion 1 "Aktive borgere for Europa" fra 47 % til 45 % gøre det muligt at øge bevillingen til aktion 2 "Et aktivt civilsamfund i Europa", der er særlig velegnet til at finansiere projekter om Europa, dets værdier og kulturer.

Hvad angår programmets overordnede mål, støtter jeg endelig ordførerens ønske om at medtage større tolerance for at sikre, at de under dette program finansierede projekter bidrager til et aktivt medborgerskab, der fremmer gensidig respekt og interkulturel dialog og bekæmper racisme, fremmedhad og diskrimination.

  David Martin (PSE), skriftlig. - (EN) Jeg stemte for denne betænkning, som tager sigte på at tage fat på en stor udfordring, som EU står over for, nemlig hvordan der kan skabes forbindelse mellem EU og borgerne. Europa for borgerne-programmet sikrer kontinuiteten i forhold til det eksisterende program for medborgerskab for perioden 2004-2006. Programmet giver Unionen et instrument til at fremme et aktivt medborgerskab i Europa. Det imødekommer behovet for at forbedre borgernes deltagelse i opbygningen af Europa og fremmer samarbejdet mellem borgerne og deres organisationer fra forskellige lande, så de kan mødes, handle i fællesskab og udvikle egne idéer i et europæisk miljø, der rækker ud over den nationale horisont. Det går jeg ind for.

  Catherine Stihler (PSE), skriftlig. - (EN) Jeg vil gerne have ført min støtte til dette initiativ til protokols.

Betænkning af Schlyter (A6-0251/2006)

  Vasco Graça Moura (PPE-DE), skriftlig. - (PT) Perfluoroktansulfonater (PFOS) er persistente, bioakkumulerende og giftige stoffer, der anvendes i forkromning, imprægnering og brandslukningsskum.

Til forskel fra Kommissionens oprindelige forslag foreslås i der i betænkningen en gradvis udfasning af PFOS fra markedet med henblik på, at brugen af dem helt ophører. Samtidig udelades visse oprindelig foreslåede undtagelser (forkromning og brandslukningsskum, som der nu er sikrere og realistiske alternativer til).

Ved et kompromisændringsforslag er den administrative grænseværdi på 0,1 masseprocent foreslået af Kommissionen ændret til en ny grænseværdi på 0,005 %.

Det forslås også, at alle medlemsstater bør udarbejde oversigter over produkter indeholdende PFOS for at undgå frigivelser af disse stoffer miljøet.

Jeg glæder mig særlig over ændringen om, at der kun opretholdes undtagelser, hvis der ikke findes sikrere stoffer eller teknologier, der er teknisk og økonomisk realistiske, og hvis der anvendes de bedste tilgængelige teknikker for at mindske PFOS-emissioner.

Medlemmerne fra det portugisiske Partido Social Democrata er enige i de ændringer, der styrker miljøet, og støtter derfor Carl Schlyters betænkning.

  David Martin (PSE), skriftlig. - (EN) Jeg stemte for dette forslag, som tager sigte på at begrænse markedsføring og anvendelse af perfluoroktansulfonater (PFOS), som er stoffer, der i vid udstrækning anvendes i materialer som tekstiler, tæpper, papir og til coating generelt. Undersøgelser udført af OECD, de britiske myndigheder og Den Videnskabelige Komité for Sundheds- og Miljørisici har fundet bevis for, at PFOS er persistente, bioakkumulerende og giftige. Det er rimeligt, at EU gør en indsats for at blive af med endnu et meget problematisk stof.

Betænkning af Coelho (A6-0355/2006)

  Oldřich Vlasák (PPE-DE). - (CS) Hr. formand, mine damer og herrer! Der er gået over to år, siden vi tiltrådte EU, men den interne grænsekontrol i EU eksisterer fortsat, og det er vi meget utilfredse med.

Som repræsentant for den tjekkiske befolkning er jeg ikke specielt interesseret i de tekniske og retlige problemer forbundet med indførelsen af SIS II, som Kommissionen for nylig henviste til. De nye medlemsstater og deres borgere skal snarest muligt være fuldgyldige medlemmer af EU med lige rettigheder. Derfor er enhver udsættelse af vores tiltrædelse af Schengen-området fuldstændig uberettiget.

Jeg stemte for Coelho-betænkningen om Schengen-informationssystemet, fordi en gnidningsløs og hurtig vedtagelse af den vil føre til gennemførelsen af de fire grundlæggende friheder, som er helt centrale for EU.

  Andreas Mölzer (NI). - (DE) Hr. formand! Det vil glæde mig meget, hvis Schengen-informationssystemet bliver forbedret. Jeg stemte dog imod Coelho-betænkningen, fordi jeg mener, at man på det kraftigste må afvise en nødløsning med hensyn til den øjeblikkelige udvidelse af Schengen-området, som de nye EU-medlemsstater plæderer for.

Borgernes sikkerhed må nemlig komme i første række i forhold til eventuelle sindstilstande hos ungarere, polakker og tjekker, der her - som vi ved - udøver et massivt pres. Om de nye virkelig er i stand til at sikre EU's østlige grænser, kan man betvivle alene på baggrund af det meget høje antal af pågrebne illegale indvandrere ved den østlige grænse til mit hjemland, Østrig. En for tidlig deltagelse af de nye EU-lande ville fremme illegal masseindvandring og kriminiel turisme og skal derfor efter min opfattelse afvises.

  David Martin (PSE), skriftlig. - (EN) Selv om Det Forenede Kongerige ikke er med i Schengen-informationssystemet (SIS), bifalder jeg denne pakke med tre betænkninger af to grunde. For det første er det selve eksistensen af SIS, der har gjort det muligt at ophæve de indre grænser i Schengen-området, og dette nye system, SIS II, vil give nye medlemsstater mulighed for at tilslutte sig systemet og efterfølgende ophæve deres indre grænser og således give deres borgere mulighed for at drage fordel af fuld fri bevægelighed. For det andet bifalder jeg dette set ud fra Det Forenede Kongeriges synspunkt, fordi jeg håber, at Det Forenede Kongerige, selv om det ikke er underkastet forordningen, med tiden får adgang til dets informationer til sikkerhedsformål.

  Hubert Pirker (PPE-DE), skriftlig. - (DE) Med vedtagelsen af Coelho-betænkningerne blev der vedtaget et retsgrundlag for, at anden generation af Schengen-informationssystemet kan gennemføres i praksis. SIS II skaber større sikkerhed i EU ved hjælp af et nyt elektronisk overvågningsnetværk ved ydergrænserne. Med SIS II øges lagringskapaciteten til 27 lande, hvilket muliggør lagring af biometriske data og den europæiske arrestordre samt samkøring af sags- og persondata. Derudover blev også databeskyttelsesstandarderne forbedret.

Med SIS II får politiet og justitsmyndigheder nye eftersøgningsmuligheder, og der skabes nye forudsætninger for EU-borgernes frie bevægelighed i et større område med frihed, sikkerhed og retfærdighed. Af alle disse årsager stemte jeg for Coelho-betænkningerne.

  Luís Queiró (PPE-DE), skriftlig. - (PT) Jeg har stemt for Carlos Coelhos betænkninger, fordi jeg mener, at den er af største betydning for beskyttelsen af borgernes interesser og sikkerhed.

SIS II-systemet gør det muligt meget hurtigt at udvide Schengen-området til de nye medlemsstater, ikke blot fordi systemet ajourføres, og dets kapacitet øges, men også fordi der indføres nye muligheder i kraft af den seneste teknologiske udvikling.

Det afgørende er dog, at dette system tilbyder større sikkerhed, hvad angår behandling og kontrol af personoplysninger, uden at individets grundlæggende rettigheder krænkes, hvilket sikrer borgerne, at der kan sættes effektivt ind mod organiseret kriminalitet, ulovlig indvandring og andre forbrydelser, der undergraver deres sikkerhed og interesser.

Betænkning af Coelho (A6-0354/2006)

  Bruno Gollnisch (NI), skriftlig. - (FR) Schengen-informationssystemet (SIS) er et politisamarbejdsinstrument. Formålet med det er at centralisere og lette udvekslingen af oplysninger om personer og køretøjer eller andre genstande, som politiet i medlemsstaterne eftersøger i fællesskab.

Omkring 13 millioner oplysninger er i dag gemt i det nuværende system. Det foreslås at skabe et andengenerationsinformationsssystem, SIS II, som skal udvides til at omfatte de nye medlemsstater. Dette kan vi ikke tilslutte os, ligesom vi heller kunne tilslutte os Schengen I, som indførte fri bevægelighed for personer ved at afskaffe medlemsstaternes interne grænser.

Problemet er ikke, om man skal have en supercomputer, der kan indeholde en oversigt over alle de mennesker eller varer, politiet eftersøger. Det er at sikre, at den enkelte nationalstat er i stand til at etablere et sikkerhedsområde. Hver dag beviser de indvandrere, der i kæmpestort tal ankommer til Europas kyster, at det, vi har brug for at beskytte, er vores grænser, og at det er, fordi de er så skrøbelige, at vi står med problemet med ulovlig indvandring og manglende sikkerhed.

Dette betyder, at alle computere i verden kunne indsamle alle tilgængelige personoplysninger uden at ændre den omstændighed, at hovedkilden til problemerne med ulovlig indvandring, manglende sikkerhed og alle former for menneskehandel er, at der ikke eksisterer en effektiv kontrol med EU's interne og eksterne grænser.

Betænkning af Coelho (A6-0353/2006)

  Pedro Guerreiro (GUE/NGL), skriftlig. - (PT) Betænkningens formål er at udvide SIS' egenskaber ud over systemets oprindelige sigte ved at udvikle nye egenskaber, tillade adgang for nye myndigheder, sammenkoble indberetninger, tilføje nye datakategorier som arrestordre og biometriske data samt visuminformationssystemet, en teknisk platform til informationsdeling. Denne udvidelse i forhold til det tidligere system er en alvorlig trussel for borgernes rettigheder, friheder og garantier, fordi der tilføjes nye elementer til en database, som også flere instanser og personer får adgang til, uden fuld sikkerhed for disse oplysningers fortrolighed.

Dette forslag indeholder også andre bekymrende elementer, især at registreringerne kan "opbevares længere, hvis der er brug for dem i forbindelse med kontrolprocedurer, som allerede er indledt". Det spørgsmål, der rejser sig her, er, hvem der definerer, om "der er brug for dem", og hvad det uklare udtryk "kontrolprocedurer, som allerede er indledt" betyder. Et andet alt for uklart punkt er den informationsdeling med tredjelande, som forslaget indebærer.

I bund og grund er sigtet at tilpasse SIS til de nye behov, som udvidelsen stiller, og som EU's nuværende sikkerhedsorienterede offensivs farlige og uacceptable målsætninger indebærer.

  Athanasios Pafilis (GUE/NGL), skriftlig. - (EL) Som betænkningen er kommet til at se ud med den enighed, der er opnået mellem kapitalens politiske talerør (Gruppen for Det Europæiske Folkeparti, Socialdemokraterne og De Liberale), gør den indførelsen af et gigantisk system med overvågning og registrering af alle europæiske og udenlandske borgere inden for EU's grænser til EU's acquis.

Med SIS II-systemet ophæves enhver garanti for beskyttelsen af borgernes persondata, da det giver ret til at registrere persondata, herunder biometriske data (fotos, fingeraftryk og ansigtstræk), og sætte alle personer under hemmelig overvågning, hvis de - ifølge de repressive instansers egenhændige og ukontrollerede vurdering - anses for at være under mistanke for at begå strafbare handlinger eller - ifølge de hemmelige tjenesters oplysninger - truer landets sikkerhed! Disse persondata kan opbevares i et ubegrænset tidsrum, hvis politimyndighederne finder det hensigtsmæssigt, og ud over politiet og domstolene har de hemmelige tjenester Europol og Eurojust ret til at få adgang til disse data og ret til at udlevere dem til tredjelande og tredjelandes organisationer (f.eks. CIA m.fl.).

Det afsløres nu, hvordan EU's famøse område for frihed og sikkerhed på den mest frastødende og mareridtsagtige måde har form af et område, hvor de grundlæggende menneskerettigheder og frihedsrettigheder bliver kvalt, og hvor de repressive mekanismer har frit spil til at beskytte EU-monopolernes ejendom mod befolkningernes oprør, mod arbejder- og græsrodsbevægelsen.

Betænkninger af Coelho (A6-0353/2006, A6-0354/2006 og A6-0355/2006)

  Hélène Goudin (IND/DEM), skriftlig. - (SV) Oprettelsen af SIS II ses af EU-kritiske kræfter som yderligere en byggesten i et fælles EU-politikorps og som en del af den struktur, der på sagområde efter sagområde danner en EU-stat. EU er i gang med at udvikle sig til det ultimative lukkede kontrolsamfund, som mange svenskere frygtede ved Sveriges tiltrædelse. Det sker med velsignelse fra både venstre- og højrepolitikere, som med populistiske budskaber såsom kriminalitetsbekæmpelse og ydre grænsekontrol bidrager til opbygning af et orwellsk samfund i realiteten.

Junilisten er for grænseoverskridende politisamarbejde. Det er nødvendigt at bekæmpe den nuværende internationale kriminalitet, men det er i årtier, med held, blevet varetaget af den internationale politiorganisation INTERPOL. At bekoste yderligere et informationssystem, som udelukkende gælder inden for EU, er således overflødigt.

Junilisten forholder sig meget skeptisk over for, at de enheder i medlemsstaterne, som har ansvaret for at udfærdige registreringsbeviser for køretøjer, skal have adgang til meget følsomme personoplysninger. At håndtere den type oplysninger bør være et nationalt anliggende. Alle stater skal kunne garantere deres borgere beskyttelse mod ulovlig adgang til deres personoplysninger.

Junilisten stemmer således nej til samtlige tre betænkninger om SIS II og adgang til systemet.

Forholdet mellem EU og Rusland efter det politiske mord på Anna Politkovskaya (B6-0531/2006)

  David Martin (PSE), skriftlig. - (EN) Mordet på Anna Politkovskaja bringer skam over Rusland, og jeg håber, at de russiske myndigheder på alle niveauer ikke vil sky nogen anstrengelse for at retsforfølge de ansvarlige.

  Catherine Stihler (PSE), skriftlig. - (EN) Mordet på Anna Politkovskaja bør fordømmes i lighed med alle mord på journalister, menneskerettighedsforkæmpere og andre, der forsøger at sige sandheden. Ytringsfrihed bliver stadig straffet med døden alt for mange steder i verden. Rusland er stadig et land, hvor ytringsfrihed er en myte. De russiske myndigheder skal retsforfølge dem, der har begået denne forbrydelse. Der skal lægges større pres på de russiske myndigheder for at få dem til at garantere mediernes og menneskerettighedsorganisationernes frihed på russisk jord.

Brystcancer (B6-0528/2006)

  Proinsias De Rossa (PSE), skriftlig. - (EN) Jeg støtter dette forslag fuldt ud og hader den kendsgerning, at selv om EU-retningslinjerne for brystkræftscreening blev udarbejdet for første gang i 1992, bliver landsomfattende mammografisk screening for øjeblikket kun tilbudt i 11 medlemsstater (Belgien, Tjekkiet, Estland, Finland, Frankrig, Ungarn, Luxembourg, Nederlandene, Sverige, Spanien og Det Forenede Kongerige). For mig er det især uacceptabelt, at der i Irland, som har haft de højeste økonomiske vækstrater i de senere år, er ca. 600 kvinder, som dør af brystkræft hvert år, og et betydeligt antal af disse dødsfald kunne være forhindret, hvis regelmæssig screening og diagnose identificerede problemet tidligt nok.

Det er en skandale, at vi i Irland stadig venter på udbredelsen af et nationalt brystscreeningprogram. Vi forventer dog, at udbredelsen er fuldført i 2007, selv om livmoderhalskræftscreeningprogrammet tidligst vil være fuldført i 2008 - ca. 15 år senere!

Alle medlemsstater må omgående indføre landsomfattende brystscreening. Kommissionen bør nu samarbejde med de nye medlemsstater og tiltrædelseslande for at hjælpe dem med at anvende Den Europæiske Fond for Regionaludvikling og førtiltrædelsesfondene til at opbygge en omfattende infrastruktur i sundhedssektoren.

  Nigel Farage, Roger Knapman, Jeffrey Titford, John Whittaker og Thomas Wise (IND/DEM), skriftlig. - (EN) Medlemmerne af Det Forenede Kongeriges Uafhængighedspartis delegation betragter alle EU-initiativer som udemokratisk magtmisbrug og vil ikke stemme for dem under nogen omstændigheder, også selv om de er velmenende. I dette tilfælde forsøger EU at få indflydelse på området for sundhedstjenesteydelser, der, ligesom alle områder, som udsættes for EU's indblanding, bør forblive under de demokratisk valgte regeringers kontrol, som kun nationalstater kan udøve.

  Hélène Goudin (IND/DEM), skriftlig. - (SV) Er EU-foranstaltninger mod brystkræft mere effektive end tilsvarende foranstaltninger inden for rammerne af etablerede internationalt anerkendte organisationer med bred ekspertise såsom WHO? Junilistens svar på dette spørgsmål er nej.

Europa-Parlamentet skal ikke diktere, i hvilken grad medlemsstaterne skal gennemføre betydningsfulde foranstaltninger såsom mammografiundersøgelser, informationskampagner om brystkræft, forskning i brystkræft, oprettelse af cancerregistre og grundlæggelse af informationscentre om brystkræft. Hurtig koordinering og grænseoverskridende samarbejde foregår bedre i en organisation som WHO end i EU.

Jeg har dermed stemt nej til den aktuelle beslutning.

  David Martin (PSE), skriftlig. - (EN) Hvert år får 275.000 kvinder stillet diagnosen brystkræft, og de enorme forskelle på den pleje og behandling, de modtager, er helt uacceptable.

Det er årsagen til, at jeg stemte for denne beslutning, hvor der opfordres til fælles europæiske standarder for tidlig konstatering og behandling af sygdommen. Brystkræftpatienter udsættes ofte for forskelsbehandling på arbejdspladsen, og jeg håber, at Kommissionen efter Parlamentets overbevisende afstemning nu vil udarbejde et charter om beskyttelse af brystkræftpatienter på arbejdspladsen.

Jeg er overbevist om, at vi, hvis denne betænkning blev gennemført fuldt ud, kunne forbedre livskvaliteten for overlevende brystkræftpatienter og nedbringe de anslåede 88.000 dødsfald om året i EU som følge af brystkræft betydeligt - måske med hele 35 % og dermed redde 30.000 kvinders liv hvert år.

  Catherine Stihler (PSE), skriftlig. - (EN) Brystkræft er den hyppigste dødsårsag blandt kvinder mellem 35 og 59 år. Jo tidligere diagnose, desto større chance for overlevelse. De fleste kvinder med brystkræft ønsker ikke "te og sympati", men gennemtænkte foranstaltninger til at forbedre behandlingen og afhjælpe årsagerne. En enkel foranstaltning, der kunne træffes, er at minimere ventetiden fra prøver til diagnose. Kvinder med brystkræft siger, at det er ventetiden, der er det værste. Vi må gøre alt for at forbedre behandlingen af kvinder på det kritiske tidspunkt. Medlemsstaterne må gøre mere for at udveksle bedste praksis. Europa Donnas arbejde er afgørende for at hjælpe alle europæiske kvinder, og jeg vil gerne have ført min støtte til denne paneuropæiske organisation til protokols.

Betænkning af Muscardini (A6-0243/2006)

  Andreas Mölzer (NI). - (DE) Hr. formand! Det er godt nok lidt af en premiere at måtte afgive stemmeforklaring i en fuldstændig tom plenarsal. Til trods herfor vil jeg gerne forklare, hvorfor jeg undlod at stemme i forbindelse med Muscardini-betænkningen.

Efter afslutningen på den tiårige kontingentering er eksporten af kinesiske lædersko til Europa steget markant siden 2005 - det ved vi. Naturligt nok hagler kritikken ned over straftoldsatserne fra Kina og fra de virksomheder, som profiterer af de kinesiske leverancer.

Det kan også godt være, at vi uigenkaldeligt vil miste den europæiske skoindustri, som i årevis har ansat stadigt færre, og hvor der udflyttes stadigt flere virksomheder til ikkeEU-lande, hvilket i hvert fald fremføres af kritikerne af straftolden. Ikke desto mindre kan vi med sikkerhed ikke bare se passivt til, mens en hel industrigren styrer mod sin undergang.

I overensstemmelse hermed bør vi udnytte de to år, som straftoldsatserne skal gælde, til at søge efter løsninger på det store problem, som dette udgør for de europæiske arbejdspladser.

  Formanden. - (EN) Vi er her for at lytte til Dem, for en stemmeforklaring er et medlems mulighed for at forklare noget, som ikke kan forklares med et ja eller et nej. Deres forklaring er snarere til protokollen end til de øvrige medlemmer. Det er forståeligt, men vi er her for at lytte, så længe der er stemmeforklaringer.

  Andreas Mölzer (NI). - (DE) Hr. formand! Jeg er fuldstændig enig med Dem og takker for opmærksomheden.

  Bruno Gollnisch (NI), skriftlig. - (FR) Europæerne er blevet påtvunget globalisering med en forsikring om, at de i sidste ende bliver vindere, fordi den medvirker til at fremme eksport og åbne konkurrenternes markeder lige så meget som vores egne markeder. Det er imidlertid klart, at denne globalisering langt fra er en win-win-situation, og at det såkaldte Fort Europa er fuldt af huller, men at det gør det muligt at bygge virkelige forter over hele verden, særlig på de mest lovende markeder.

Problemet er, som det forklares i fru Muscardinis betænkning, at EU's svar på visse tredjelandes upassende handelspolitiske beskyttelsesforanstaltninger over for EU, som rent faktisk er forklædt, unfair protektionisme, er svage, uhensigtsmæssige eller fuldstændig mangler.

Fru Muscardini understreger med rette behovet for at styrke EU's handelsbeskyttelse, men de foreslåede løsninger lever ikke op til udfordringerne, så uafrystelig dogmatisk er folks tro på fordelene ved en ultraliberal globalisering og ved multilateralisme. Dette system har nu nået sin grænse. WTO er ikke længere løsningen, men problemet.

Da forslagene ikke afspejler det præcise i analysen, stemmer vi hverken for eller imod betænkningen.

  Hélène Goudin (IND/DEM), skriftlig. - (SV) Junilisten mener, at frihandel er ønskelig, da den fører til øget velstand for samtlige berørte parter. Det er værd at notere, at Sverige, frem til tiltrædelsen af EU, var et af de mest frihandelsvenlige lande i verden.

EU fører for nærværende en meget protektionistisk politik for at beskytte de sektorer, som ikke er konkurrencedygtige på det internationale marked. Landbrugsstøtten er et eksempel herpå, hvor man subventionerer landbrugsprodukter, hvilket har til følge, at andre landes, ofte udviklingslandes, tilsvarende produkter ikke kan sælges på EU-markedet.

Et velfungerende verdenshandelssystem er af yderste vigtighed for, at frihandel en dag skal kunne blive virkelighed. Muscardini-betænkningen er imidlertid præget af protektionisme, hvorfor jeg har stemt imod den ved dagens afstemning.

  Pedro Guerreiro (GUE/NGL), skriftlig. - (PT) I betænkningen lægges vægt på liberalisering af handelen, gensidighedsprincippet og gengældelsesforanstaltninger. Hele tankegangen gennemsyres af kamp om markedsandele i konkurrencens navn, mens overvejelser om samarbejde, hvor handel spiller en udviklingsfremmende rolle, er fraværende. Det er dog ikke det hele.

Antidumping- og antisubsidieforanstaltninger er indblanding i det enkelte lands interne beslutninger og trusler, som WTO kan gennemføre. Taberne er udviklingslandene og de mindre udviklede lande.

Der lægges også vægt på WTO's rolle og på tvistbilæggelsessystemet, idet sigtet er at forenkle det, hvad angår de mest offensive handelsbeskyttelsesmekanismer (antidumping) og mest defensive (beskyttelse). At forenkle tvistbilæggelsessystemet og give det større magt er det samme som at styrke de store magter i WTO, da de har styrken til at gennemtvinge regler.

Sagens kerne er, at handelsliberalisering modarbejder tanken om ligeværdig udvikling. Enhver stat må have ret til at beslutte sin egen økonomiske og sociale udviklingsmodel, blive industrialiseret og beskytte sin industri. Det er en umistelig suveræn ret, der udfordrer den model, der bygger på eksportfremme og frihandel.

  Carl Lang (NI), skriftlig. - (FR) EU er bekymret over, at de industrielle kraftcentre i Kina og Indien træffer protektionistiske foranstaltninger over for den europæiske eksport ved hjælp af handelspolitiske beskyttelsesforanstaltninger. USA er derfor ikke længere Europas eneste økonomiske konkurrent. Vi er også oppe imod Brasilien, andre lande i Sydamerika og Australien. WTO, der skulle optræde som en global regulator, er ikke blot magtesløs, men medvirkende.

Boblen med ultraliberal liberalisering er således ved at briste. Ubegrænset, ureguleret spekulation i goder, varer og mennesker har nu nået grænsen. Efter at have opnået en imponerende økonomisk vækst er de nye vækstøkonomier nu ved at konsolidere sig og beskytte sig selv med henblik på at overhale os en dag, hvis vi ikke reagerer hurtigt nok.

I al denne tid har ultraeuropæerne i Bruxelles anbefalet, at vi skal åbne vores grænser mere og mere og blive ved med blindt at hjælpe hele verden uden kontrol, idet vi glemmer vores medborgere. Vi skal følge de nye verdensmagters eksempel ved at indføre beskyttelse og fællesskabspræference i Europa samt beskyttelse og national præference i Frankrig.

  David Martin (PSE), skriftlig. - (EN) Jeg stemte for denne betænkning, hvor tredjelandes anvendelse af handelsbeskyttelsesforanstaltninger mod EU analyseres, og der fremsættes fornuftige henstillinger til, hvordan Fællesskabet bør reagere, navnlig i tilfælde hvor foranstaltningerne er skjult protektionisme, der tager sigte på ulovligt at begrænse EU-produkters adgang til udenlandske markeder.