Fuldstændigt Forhandlingsreferat

Onsdag den 25. oktober 2006 - Strasbourg

11. Moldova (Transnistrien), Georgien (Sydossetien) (forhandling)

  Formanden. - Næste punkt på dagsordenen er redegørelser fra Rådet og Kommissionen om Moldova (Transnistrien) og Georgien (Sydossetien).

  Paula Lehtomäki, formand for Rådet. - (FI) Hr. formand, mine damer og herrer! Den seneste udvikling i Moldovas geografiske og politiske situation har haft indflydelse på Transnistrien-konfliktens grundlæggende tilstand. Ukraines initiativ til at løse konflikten i Transnistrien siden den orange revolution, EU's og USA's deltagelse i fredsforhandlingerne og EU-grænseovervågningsmissionens aktiviteter har styrket Moldovas enhed. Transnistrien har reageret på dette ved at afholde en folkeafstemning den 17. september. Ifølge de transnistriske myndigheder var resultatet af folkeafstemningen en overvældende støtte til uafhængighed og indlemmelse i Rusland.

Det internationale samfund, herunder EU, har ikke anerkendt denne eller tidligere folkeafstemninger i Transnistrien. Dette fremgik tydeligt af erklæringen fra formandskabet på EU's vegne den 18. september og ligeledes af de holdninger, som EU gav udtryk for på mødet i Europarådets Ministerkomité i september og inden for rammerne af Organisationen for Sikkerhed og Samarbejde i Europa i juli. I sin erklæring fordømte EU folkeafstemningen og anførte, at den var i strid med Moldovas regionale integration og internationalt anerkendte suverænitet. Desuden rejste EU uden omsvøb tvivl om, hvorvidt resultatet af folkeafstemningen i Transnistrien virkelig afspejlede folkets vilje.

EU har også drøftet folkeafstemningen med Rusland ved flere lejligheder. Selv om Ruslands offentlige erklæringer har givet anledning til andre fortolkninger, har Rusland forsikret EU om, at det respekterer Moldovas territoriale integritet og har nægtet at støtte folkeafstemningen.

EU-grænseovervågningsmissionens aktiviteter er et eksempel på, hvordan Unionen bedst kan støtte konfliktløsningsprocessen i Transnistrien og bringe kontrollen af grænsen mellem Moldova og Ukraine tættere på europæiske standarder i almindelighed. Både Moldova og Ukraine har været taknemmelige over videnoverførslen til deres grænsemyndigheder. Det er afgørende for bestræbelserne på at løse konflikten, at EU-grænseovervågningsmissionen har hjulpet med at lede overvågningen af den transnistriske udenrigshandel i retning af de moldoviske myndigheder. Dette bidrager også til Moldovas nationale enhed. Ukraines beslutning om at begynde at gennemføre protokollen om Ukraines og Moldovas samarbejde på toldområdet i marts har forbedret EU-grænseovervågningsmissionens muligheder betydeligt.

Det er parterne selv, der spiller den vigtigste rolle i den transnistriske fredsproces. EU håber, at fredsprocessens parter vil vende tilbage til forhandlingsbordet. EU's muligheder for at yde et væsentligt bidrag til processen støttes af EU's særlige repræsentant, som deltager i løsningen af Transnistrien-konflikten i overensstemmelse med EU's fastsatte politikmål og i snævert samarbejde med OSCE.

Handlingsplanen inden for rammerne af den europæiske naboskabspolitik mellem EU og Moldova er det instrument, der vil give Unionen mulighed for at yde Moldova målrettet og langsigtet støtte. Moldovas udvikling hen imod en politisk og økonomisk stabil stat kan være nøglen til løsning af Transnistrien-konflikten. For at opnå dette skal Moldova f.eks. forbedre sin forvaltningsevne, udrydde korruption og fremme et investeringsklima. Moldova må gøre sig attraktivt for både udenlandske investorer og transnistriske virksomheder. EU er indstillet på at støtte Moldova i disse bestræbelser.

Nu vil jeg gå videre til det andet emne i debatten. Det er blevet sagt, at EU er overordentligt bekymret over det spændte forhold mellem Rusland og Georgien. Denne krise berører også situationen i separatistkonfliktområderne i Georgien, Sydossetien og Abkhasien. Under det uformelle topmøde i Lahti i fredags advarede præsident Putin endog om, at situationen kunne udvikle sig til blodsudgydelse. Han beskyldte Georgien for at forberede sig på krig. I sine konklusioner den 17. oktober opfordrede EU både Rusland og Georgien til at gøre deres bedste for ikke blot at forbedre deres bilaterale forbindelser, men også for at fokusere bestræbelserne på at finde en fredelig løsning på konflikten. Unionen har også opfordret parterne til fuldt ud at overholde tidligere aftaler.

Den aktuelle situation i Sydossetien er spændt. Den 12. november afholdes der en folkeafstemning i regionen med henblik på at konsolidere regionens uafhængighed. Som det gælder folkeafstemningen om uafhængighed i Transnistrien anerkender EU heller ikke denne folkeafstemning. Den kan øge spændingerne i regionen yderligere.

EU og det internationale samfund bidrager til løsningen af konflikterne i Georgien på mange måder. Kommissionen spiller i kraft af sin observatørstatus en vigtig rolle i Den Fælles Kontrolkommission (JCC), som er konfliktløsningsmekanismen for Sydossetien. Georgien har ved mange lejligheder udtrykt ønske om, at EU's rolle styrkes yderligere. Det ønsker også, at JCC-formatet ændres ved, at EU og USA inddrages efter den transnistriske 5+2-model for fredsprocessen. Senest har Georgien opfordret til, at fredsforhandlingerne fortsætter bilateralt mellem Georgien og Sydossetien.

Desuden kræver Georgien, at de fredsbevarende styrker fra Fællesskabet af Uafhængige Stater, som i praksis alle sammen er russere, i både Sydossetien og Abkhasien afløses af en international operation med særlig vægt på politiopgaver. Det georgiske parlament og den georgiske regering mener, at disse styrker ikke opfylder deres mandat, og at deres fortsatte tilstedeværelse er problematisk.

EU drøfter for øjeblikket internt, om dets rolle skal styrkes, men Georgien kan have urealistiske forventninger til Unionen. EU opfordrer de georgiske ledere til at vise tilbageholdenhed. Det er bedst at undgå forhastede beslutninger om fredsprocessen i Sydossetien og Abkhasien, for de kan være en risiko for FN's og OSCE's tilstedeværelse i regionen. Dette ville på sin side skabe et tomrum i regionerne. Georgien bør ikke anvende magt.

EU's medlemsstater og Kommissionen ydede et væsentligt bidrag til donorkonferencen om økonomisk genopbygning af Sydossetien, som blev afholdt i Bruxelles i juni. Konferencen blev afholdt på grundlag af en behovsvurdering udført af OSCE. Der bliver iværksat et omfattende internationalt program for økonomisk genopbygning i Sydossetien i efteråret ved hjælp af midler indsamlet under konferencen.

Rusland har en vigtig rolle at spille i både Sydossetien og Abkhasien. Der er brug for Ruslands støtte for at opnå resultater i fredsprocessen. Den seneste spionageskandale har imidlertid forværret det allerede spændte forhold mellem Georgien og Rusland kraftigt. EU har ved mange lejligheder sendt stærke budskaber til de to landes ledere, senest til præsident Putin i Lahti, om at normalisere forholdet, og det har også tilbudt at bidrage til, at de kan genoptage deres dialog.

I slutningen af oktober vil EU internt drøfte sit bidrag til løsning af konflikterne i Georgien. EU's særlige repræsentant hr. Semneby vil have stor betydning for opretholdelsen af den politiske dialog mellem EU og Georgien. Han kan muligvis også fremme genoptagelsen af forbindelsen mellem Georgien og Rusland. Under sit besøg i Tbilisi den 2. oktober erklærede EU's trojka også, at EU er rede til at hjælpe Georgien med at løse sine konflikter ved hjælp af den europæiske naboskabspolitik. Der er netop blevet udarbejdet en fælles ENP-handlingsplan mellem EU og Georgien, som Samarbejdsrådet EU-Georgien formelt vedtager på mødet i Bruxelles den 14. november. ENP-handlingsplanen indeholder også et særskilt afsnit om løsningen af konflikterne i Georgien.

  Benita Ferrero-Waldner, medlem af Kommissionen. - (EN) Hr. formand! Siden vores seneste diskussion er der sket en voldsom udvikling, hvilket formanden for Rådet, fru Lehtomäki netop henviste til.

Jeg besøgte det sydlige Kaukasus først i oktober som medlem af trojkaen, da handlingsplanerne for ENP med alle tre lande var færdige. De vil nu blive underskrevet officielt og vedtaget i november. Jeg mener, at det danner grundlag for et stærkt operationelt samarbejde.

Før jeg taler om EU's støtte, finder jeg det vigtigt, at vi også husker på konsekvenserne af vores forhold til Rusland. I de seneste måneder har vi set forhøjelser af gasprisen for Moldova, importforbud på vine og vand fra Moldova og Georgien, den reelle støtte til Transnistrien ved folkeafstemningen og den kraftige reaktion på Georgiens udvisning af russiske militærofficerer.

Disse spørgsmål blev taget op over for præsident Putin i Lahti, og jeg tog personligt nogle af disse ting op over for udenrigsminister Lavrov for kun et par dage siden i Moskva. Det kommende udenrigsministermøde i det permanente partnerskabsråd den 3. november og topmødet mellem EU og Rusland i Helsinki den 24. november vil give mulighed for flere diskussioner af disse emner.

Jeg vil også nævne, at OSCE spillede en meget nyttig rolle ved at nægte at fungere som observatør og anerkende folkeafstemningen i Transnistrien og ligeledes ved at sende de russiske officerer tilbage fra Georgien til Rusland.

Nu vil jeg sige et par ord om netop Moldova og Transnistrien og dernæst om Georgien. Jeg vil også gerne fremhæve EU's meget vellykkede mission for bistand til grænsekontrol, EUBAM, som har spillet en meget betydningsfuld rolle for indførelsen af en ny toldordning mellem Moldova og Ukraine. Dette program fik tildelt 20 millioner euro over to år, og mere end 70 toldembedsmænd og grænsevagter blev udstationeret fra vores medlemsstater. Alle større virksomheder i Transnistrien er nu registreret i Chisinau og arbejder under denne nye ordning. Bekæmpelsen af toldsvindel vil dermed betyde en kraftig begrænsning af de ulovlige indtægter, som ledelsen i Transnistrien nyder godt af i øjeblikket.

Selv om vi er glade for, at samtalerne på højt plan mellem Rusland og Moldova er blevet genoptaget for nylig, er vi bekymrede over den russiske støtte til ledelsen i Transnistrien. I en erklæring for nylig opfordrede minister Lavrov til en "politisk anerkendelse af resultaterne" af folkeafstemningen i Transnistrien, som hverken Den Europæiske Union eller OSCE har anerkendt. Det vil efter min mening gøre det vanskeligere at finde en løsning på denne konflikt.

Vi er også bekymrede over, at Transnistrien og Rusland insisterer på behovet for en såkaldt transitprotokol mellem Moldova og Transnistrien, hvori sidstnævnte vil blive anerkendt som en uafhængig, international økonomisk aktør. Dette spørgsmål er en anstødssten for samtalerne om bosættelser, der blev genoptaget efter mere end seks måneders tavshed, om end ikke i det fulde 5+2-format, men kun med mæglere, med de to parter hver for sig, med andre ord 5+1.

Denne fremgangsmåde er uacceptabel, hvilket vi også har gjort Rusland klart ved flere lejligheder. Desuden viser den praktiske udvikling, hvor alle de større virksomheder i Transnistrien nu samarbejder legalt med Chisinau, at en sådan fremgangsmåde er stadig mere ude af trit med virkeligheden. Vi er også bekymrede over, at den nye ukrainske regering ændrer holdning i dette spørgsmål. Det glædede mig meget, da premierminister Janukovitj forsikrede mig for den ukrainske regerings fortsatte støtte. Vi vil fortsat understrege betydningen af Ukraines samarbejde ved det kommende topmøde i Helsinki om få dage.

Nogle har peget på den igangværende diskussion om jernbanespørgsmål mellem Moldova og Ukraine som et yderligere bevis på, at Ukraine måske vil opgive sin tidligere holdning. Dette modbevises imidlertid af kendsgerningerne. Derfor tilskynder vi på det kraftigste begge parter til at finde en gensidig fordelagtig løsning på situationen hurtigst mulig.

Vores tilstedeværelse på stedet gennem EU's mission for bistand til grænsekontrol giver os et fremragende instrument til at følge situationen og komme med råd og bistand til begge parter. Jeg vil gerne tilføje, at under det nye ENP-instrument vil Moldova opleve en betydelig forøgelse af finansieringen fra EU. Landet vil også modtage tilskud under det nye makrofinansielle bistandsprogram for at hjælpe det med at afhjælpe de chok, der forårsages af stigende energipriser og det russiske importforbud på vine fra Moldova.

Vi er yderst bekymrede over krisen i forholdet mellem Georgien og Rusland, navnlig de fortsatte spændinger mellem de to lande. Vi er navnlig bekymrede over udvisningen af et stort antal georgiere fra russisk område, hvilket tilsyneladende er i direkte modstrid med Ruslands forpligtelser i henhold til den europæiske menneskerettighedskonvention og Helsinki-slutakten fra 1975. Jeg tog også dette spørgsmål op over for hr. Lavrov.

Georgien bærer også sin del af ansvaret. Under vores nylige besøg i Georgien med trojkaen opfordrede jeg præsident Saakashvili til at udvise mådehold og tilskyndede ham til at genoprette tilliden.

Til sidst en bemærkning om Sydossetien. Jeg finder det skuffende, at der ikke kom noget ud af mødet for nylig i den fælles kontrolkommission for Sydossetien. Vi forstår Georgiens ønske om at forny og revidere sammensætningen af den fælles kontrolkommission, men de eksisterende fredsmekanismer bør udnyttes fuldt ud, indtil de nye er på plads, og den seneste behovsundersøgelse og den internationale donorkonference i juni 2006 viser, at der er mulighed for en konstruktiv dialog. Vi glæder os over, at dette rehabiliteringsprogram fortsætter på trods af krisen.

Vi har ydet et betydeligt økonomisk bidrag for at bistå til en fredelig løsning, herunder et økonomisk genopretningsprogram til 9,5 millioner euro i Sydossetien. Vi har også øremærket midler til genopretning under EU's nye økonomiske bistandsprogram for perioden fra 2007 til 2010.

Jeg mener, at Den Europæiske Union som sådan har en meget vigtig rolle at spille i enhver fredsaftale. Men det mest umiddelbare behov består i at få forbindelserne mellem Rusland og Georgien tilbage på sporet, på et diplomatisk spor. Vi vil bestemt fortsætte vores bestræbelser på at nå dette mål.

  Laima Liucija Andrikienė, for PPE-DE-Gruppen. - (EN) Hr. formand! I morgen stemmer vi om beslutningsforslaget om den moldoviske region Transnistrien. Vi ved, at Moldova er Europas fattigste land. I september afholdt man en såkaldt "folkeafstemning" i den moldoviske region Transnistrien med henblik på en mulig genforening med Den Russiske Føderation. Denne folkeafstemning og resultatet af den accepteres ikke af det internationale samfund, og konflikterne mellem de separatistiske myndigheder i Transnistrien og centralregeringen i Moldova har i høj grad bidraget til ustabiliteten i hele landet og dets økonomiske og sociale udvikling.

Tidligere i år var vi også vidne til, at forhandlingerne om Transnistriens status i formatet 5+2 slog fejl, idet myndighederne i Transnistrien trak sig ud af forhandlingerne. Vi er også klar over, at de såkaldte fredsbevarende russiske styrker fortsat befinder sig i Transnistrien.

I den forbindelse bør vi her i Europa-Parlamentet afvise den såkaldte folkeafstemning i regionen Transnistrien, som strider mod Moldovas internationalt anerkendte suverænitet og territoriale integritet og kan opfattes som en provokation, som forstærker de eksisterende spændinger og truer mulighederne for en fredelig løsning på problemet.

Vi bør også opfordre Rusland til at bringe sin støtte til styret i Transnistrien til ophør, eftersom det truer Moldovas territoriale integritet, og til at overholde beslutningen fra OSCE-topmødet i 1999 om at trække sine tropper og våben tilbage fra Moldovas område.

Vi beklager især manglen på betydelige fremskridt i EU-samtalerne om lempeligere visumvilkår og aftalen om tilbagevenden med Moldova. Rådet og Kommissionen bør fremskynde proceduren, der skal føre til indgåelse af en aftale om lempeligere visumregler med Moldova, og sikre, at den gennemføres i praksis, idet den nuværende situation er uretfærdig og diskriminerende, når borgere fra Transnistrien med russiske pas har lettere ved at rejse til EU end moldoverne.

  Jan Marinus Wiersma, for PSE-Gruppen. - (NL) Hr. formand! Vi konfronteres med en række lurende, fastlåste konflikter i EU's og Ruslands fælles naboområder. Desværre må vi konstatere, at løsningen af disse fastlåste konflikter efter mange år stadig ikke er kommet et skridt nærmere til trods for EU's gode indsats for en forhandlet politisk løsning inden for multilaterale rammer.

Vi ser med stor bekymring på de seneste udviklinger i denne region, fordi en mulig eskalering ikke kan udelukkes. Den 17. september fandt der i Transnistrien en folkeafstemning sted om Moldovas løsrivelse, mens spændingerne mellem Georgien og Rusland omkring Sydossetiens status i den forløbne uge er blusset op til en kæmpestor diplomatisk krise. De to episoder er i direkte modstrid med hele idéen med at finde en politisk løsning for disse konflikter inden for rammerne af OSCE. Jeg synes, at EU skal holde fast ved en forhandlingsstrategi inden for multilaterale rammer, hvor Moldovas og Georgiens territoriale integritet er udgangspunktet.

Ensidige skridt såsom afholdelsen af en folkeafstemning eller en såkaldt folkeafstemning - for der var absolut ikke tale om en demokratisk folkeafstemning i frie og åbne omgivelser - afviser vi resolut. Truende politisk retorik på begge sider og ensidig bebudelse af sanktioner virker lige så meget mod hensigten. De bringer ikke en løsning et skridt nærmere, og de er i direkte modstrid med den umage, som det internationale samfund gør sig for at skabe overensstemmelse mellem de involverede parter. Det skal for alle aktører være tydeligt, at en bæredygtig løsning kun kan være baseret på en politisk dialog, med respekt for demokrati i de pågældende lande og i de pågældende regioner.

For EU er det en nødvendig investering at give denne proces en impuls. EU kan ikke løse disse konflikter alene. Så længe vi lægger vægt på en multilateral strategi, er det også rimeligt, at vi beder de andre parter om at bevæge sig inden for disse grænser og overholde tidligere indgåede aftaler som f.eks. den, der blev indgået i 1999 i Istanbul. Af Rusland, som spiller en afgørende rolle i hver af disse konflikter, kan vi desuden forvente nogen forsigtighed. Den aktive støtte, som Rusland giver til regimet i Transnistrien og folkeafstemningerne, og støtten til løsrivelsesbevægelsen i Sydossetien og Abkhasien falder desværre ikke ind under denne kategori.

  Jelko Kacin, for ALDE-Gruppen. - (SL) Hr. formand! Som næstformand i Delegationen til Det Parlamentariske Samarbejdsudvalg EU-Moldova følger jeg udviklingen i denne del af verden nøje. Den forfatningsstridige og ikke internationalt anerkendte folkeafstemning om transnistrisk uafhængighed, der for nylig blev afholdt i Transnistrien, var et alvorligt tilbageskridt for alle de involverede parter.

Den 10. oktober forkastede Transnistrien en kompromisplan, som OSCE havde forelagt under ledelse af den belgiske udenrigsminister, Karel de Gucht. I planen var der lagt op til at give hele Transnistrien en forholdsvis uafhængig eller halvautonom status inden for Republikken Moldova. Jeg beklager personligt forkastelsen af dette kompromis, fordi chancen for at skabe fred og stabilitet i hele denne ustabile region er forspildt. I stedet for vil hårdknuden mellem Transnistrien og Moldova fortsat true både den politiske og den økonomiske stabilitet i denne del af Europa.

Med Rumæniens tiltrædelse af EU i 2007 vil EU's grænser nå helt til Moldova, så det er i vores store interesse at bruge den nødvendige tid og energi på de fremtidige forhandlinger og at engagere os behørigt i dem.

Til sidst vil jeg opfordre Rådet og Kommissionen til at gøre deres tungtvejende politiske indflydelse gældende i nye forhandlinger. Jeg opfordrer ligeledes Tiraspol til at vende tilbage til forhandlingsbordet og opgive forsinkelsestaktikkerne. Samtidig opfordrer jeg Moskva til at føre mere progressive politikker for at løse denne konflikt, for en mere konstruktiv tilgang fra Moskvas side vil vise, at Rusland virkelig ønsker at etablere et ansvarligt og pålideligt partnerskab med EU.

  Marie Anne Isler Béguin, for Verts/ALE-Gruppen. - (FR) Hr. formand! For ikke så længe siden hilste vi den fredelige revolution i Georgien velkommen og opfordrede de unge ledere til at indføre ægte demokrati i deres land. Som bekendt har Georgien nu problemer med at løse konflikter med separatistregioner, og de stigende provokationer fra begge sider bidrager bestemt ikke til en fredelig løsning på disse konflikter. Hvad der er værre, så kunne en væbnet intervention inddrage hele Kaukasus, hvilket vi alle er bevidst om. Derfor skal vi indtrængende opfordre de georgiske myndigheder til at indtage en forsonende holdning og på en konstruktiv måde genoplive fredsprocessen i Sydossetien.

Der er imidlertid skærpende omstændigheder i Georgien. Dets nabo, Rusland, spiller ikke et forsoningsspil. Da præsident Putin f.eks. i Lahti i sidste uge sammenlignede Sydossetien med Kosovo, kastede han olie på bålet i Kaukasus, samtidig med at man forventede, at han ville genoprette tilliden ved at normalisere forbindelserne med Ruslands naboer i Georgien. Uanset hvad Rusland siger, er det involveret i konflikten. Udstedte det ikke russiske pas til georgierne i Sydossetien? Hvor gyldig kan en folkeafstemning være, hvis 80 % af deltagerne var russiske statsborgere? Hvor neutral kan vi forvente, at den fredsbevarende styrke i Sydossetien er, når den hovedsagelig består af russere? Jeg vil ikke engang nævne den unilaterale russiske embargo eller de vedvarende deportationer af georgiere i Rusland, hvilket er tegn på et ønske om at destabilisere Georgien.

Så derfor er naboskabspolitikken og større samarbejde med Rusland selvfølgelig redskaber for os, men jeg er desværre ikke enig i Rådets holdning til udskiftning af de fredsbevarende styrker. Jeg tror, at vi virkelig skal spørge os selv, hvordan vi kan sikre disse styrkers neutralitet og upartiskhed. Vi skal måske - eller skulle jeg sige bestemt - være villig til om nødvendigt at yde et bidrag til udskiftningen af de fredsbevarende styrker.

(Formanden afbrød taleren)

  Helmuth Markov, for GUE/NGL-Gruppen. - (DE) Hr. formand! Når det handler om sikkerheden og stabiliteten i et land eller i en region, er det øverste bud, at alle involverede parter, som har forskellige interesser, ikke må foretage sig nogen ting, som kan medføre en eskalering. Og hvis den moldaviske forfatning ikke foreskriver en folkeafstemning, kan man naturligvis heller ikke anerkende en gennemført folkeafstemning. Det ligger fuldkommen fast.

Transnistrien har altid været en del af Republikken Modova. Derfor er det et berettiget krav at stille til vores russiske partner - som vi egentlig slet ikke har et så dårligt forhold til, at de russiske tropper skal trække sig ud af dette område.

Hvis man ikke ønsker en eskalering, må man selvfølgelig ikke indføre nogen eksport- eller importforbud, men man skal derimod fremme handel og vandel. Det initiativ, som Kommissionen og EU har valgt at tage, nemlig at holde strengt fast ved en fortsættelse af de intensive fem plus to-forhandlinger eller i de hele taget at få gang i dem igen, er en vej, som vi ikke bør forlade.

Til et fair partnerskab - og her mener jeg et partnerskab med Rusland - hører også, at man kan sige partneren op i hans åbne ansigt, hvad vi kan og ikke kan acceptere. Måske har vi ikke været konsekvente nok tidligere i EU.

  Michał Tomasz Kamiński, for UEN-Gruppen. - (PL) Hr. formand! Det EU, vi tror på, vores drømmes EU, det EU, som Europas borgere ønsker, må naturligvis være et EU, der forsvarer visse værdier og gør det internationalt. Derfor skal vi af principielle grunde fordømme Ruslands optræden over for Georgien i de seneste uger. Jeg vil gerne opfordre alle ansvarlige EU-organer til at fremsætte erklæringer, træffe foranstaltninger i denne sag og forsvare Georgiens uafhængighed. Jeg opfordrer også disse organer til at forsvare de grundlæggende folkeretlige principper som uafhængighed og ikkeindblanding i hinandens anliggender.

Vi er klar over, at Rusland tilskynder til separatisme i Georgien, men de sidste to ugers begivenheder er særligt bekymrende, da vi har observeret en kolossal stigning i antallet af chauvinistiske, nationalistiske og antigeorgiske erklæringer i Rusland. I løbet af de seneste dage har vi hørt, at georgiske kunstneres værker, der er udstillet i Moskva, bliver ødelagt. De hysteriske tirader, som medierne i Moskva udsender mod georgiere, der bor i Rusland, betyder, at de ikke føler sig trygge på Den Russiske Føderations territorium. Jeg opfordrer EU og Parlamentet til utvetydigt at støtte et uafhængigt, selvstyrende Georgien, som har al mulig ret til at føle sig trygt i et forenet Europa.

  Alessandro Battilocchio (NI). - (IT) Hr. formand, mine damer og herrer! Jeg taler på vegne af det nye PSI.

Spændingerne i det sydlige Kaukasus giver kun næring til argumentet om, at det er absolut nødvendigt med en multilateral forhandling for at løse problemet med Abkhaziens og Sydossetiens områder. Den åbning, som EU har vist over for Den Russiske Føderation for nylig, når det gælder en styrkelse af forbindelserne på forskellige niveauer, hverken er eller må være adskilt fra en opfordring til dialog og gennemførelsen af alle mulige foranstaltninger for at forsøge at løse den værste krise i tiden efter Sovjetunionens opløsning, uden at det kræver ofre.

Putins udtalelser om en formodet forberedelse af et georgisk militært indgreb samt en embargo mod landbrugsprodukter fra Georgien og Moldova og et stop for de vigtigste tjenesteydelser - lige fra transport til banktjenester - kan ikke undgå at gå ud over det georgiske folk. Det gælder både dem, der er udvandret til Rusland, hvoraf en stor del uretmæssigt er blevet tvangshjemsendt i de seneste par dage, og dem, der befinder sig på georgisk område, og som ofte er økonomisk afhængige af de udvandrede familiemedlemmer. Her må Europa ikke nøjes med at spille rollen som dommer.

  Vytautas Landsbergis (PPE-DE). - (EN) Hr. formand! I 1996 var jeg medlem af Europarådets parlamentariske forsamling, da Rusland afgav et højtideligt løfte om at trække sine tropper tilbage fra Moldova i 1997. Derfor giver 2007 os mulighed for at fejre 10-året for Ruslands uopfyldte europæiske løfte - et blandt mange, naturligvis. Det kunne være et godt tidspunkt til at skrive og udgive en stor bog med Ruslands uopfyldte internationale løfter. Dette er mit første forslag til dette Parlament, som forsøger på at få nye løfter.

Ruslands politik for skabe splittelse hos sine mindre naboer har forårsaget tab og lidelser for befolkningerne, og flere nationer beder os stadig om hjælp. Kan vi fortsætte med at udsende tomme mantraer i stil med FN, samtidig med at vi vasker vores hænder over for de flokke af flygtninge, der udvises fra Abkhasien af indtrængende russere?

Det er værd at bemærke den lille note i Sikkerhedsrådets resolution nr. 1666 af 31. marts 2006 om senere ændringer i mandatet for den fredsbevarende SNG-styrke i Georgien. I virkeligheden er styrken russisk og har ikke meget med fredsbevarende operationer at gøre, men den bidrager til en annektering af en befolkning, hvor mennesker i massevis får pas fra et andet land, før landet efterfølgende annekteres. Hvis De virkelig ønsker fred i den del af Europa, har vi brug for måske europæiske fredsbevarende styrker i Sydossetien og Abkhasien. Alternativet burde være at omdøbe de nuværende fredsbevarende styrker til "kriminalitetsbevarende". Dette er mit andet forslag til Parlamentet: at vælge mellem virkelige fredsbevarende og officielt "kriminalitetsbevarende" styrker.

  Hannes Swoboda (PSE). - (DE) Hr. formand! Der er folk i Rusland - embedsmænd i særdeleshed - som hvis de lytter til os - vil få indtryk af, at Parlamentet i denne uge udelukkende ønsker at tirre den russiske bjørn. Dette er ikke vores hensigt, men vi ønsker at gøre Rusland det klart og tydeligt, at det bør forsøge at løse eksisterende problemer sammen med os - fra energiproblemet til naboskabsproblemerne. Og Rusland skal bekende sig til multilateralitet!

Vi er ofte enige om at kritisere USA i forbindelse med ensidigheden i de amerikanske aktioner. Men når det imidlertid kommer til at gøre noget i ens egen baggård - og hermed menes multilateralt og ikke unilateralt - har Rusland valgt at gå en anden vej i den seneste tid, og det er fuldstændig uacceptabelt.

For det første har vi naturligvis også brug for de berørte landes hjælp. Med hensyn til Georgien kunne vi godt tænke os - og det sagde vi også under vores seneste besøg dér - at Georgien underskriver en erklæring, hvori man giver afkald på voldsanvendelse. Det er med sikkerhed ikke nok at sige, at "vi ønsker at kunne forsvare os selv", for det har enhver ret til.

For det andet kunne vi godt tænke os at se et konkret bud på, hvordan man vil reintegrere Sydossetiens og Abkhasiens befolkninger i det georgiske samfund, for vi holder fast ved, at der kun kan være ét udelt Georgien, selv om vi mener at disse dele af befolkningen skal have særlige konkrete tilbud.

Ikke desto mindre ligger hovedansvaret fortsat hos Rusland. Jeg kan ikke fatte, at Rusland stadigvæk ikke har forstået, at man ikke får nye venner ved at støtte små separatistiske bevægelser, som til dels er infiltreret af kriminelle elementer, men derimod ved at støtte stabiliteten i nabolandene, og det ville Georgien sikkert også være parat til at gøre.

Det, som vi absolut må tage afstand fra, er fordrivelsen af georgiere fra Rusland. Det lyder kynisk, når man fremfører argumenter om, at det handler om illegale indvandrere. En fordrivelse af georgiere - og netop nu i lyset af disse hændelser - er lige så meget et uheldigt tidsmæssigt sammentræf som energiprisforhøjelserne i tilfældet Ukraine før valget og i tilfældet Belarus efter valget dér. Det er fuldkommen uforsvarligt og uacceptabelt.

  Annemie Neyts-Uyttebroeck, for ALDE-Gruppen. - (EN) Hr. formand! Sydossetien er en af de utroligt generende "fastfrosne" konflikter, og jeg kan huske, at jeg beskæftigede mig med den, da jeg, fru rådsformand, sad præcis, hvor De sidder nu, for hele fem år siden.

Men denne fastfrosne konflikt er nu i fare for at blive til en brændvarm konflikt. Der er et tvingende behov for at skabe ro om situationen, og min gruppe appellerer til både Rusland og Georgien om at bløde op på retorikken og deres handlinger. Det, der overgår georgiske borgere, er helt uacceptabelt, og det samme gælder naturligvis Ruslands beslutning om at afbryde enhver kommunikation med Georgien.

At præsident Putin har advaret om, at der er fare for blodsudgydelser, mens hr. Vanhanen, formanden for Rådet, og hr. Barroso, Kommissionens formand, var til stede, må have været særdeles pinligt og er under alle omstændigheder fuldkommen uacceptabelt; det samme gælder det forhold, at Rusland fortsat udsteder pas til sydossetere. At Georgien har truet med voldshandlinger er ligeledes uacceptabelt.

Hvis EU mener tingene alvorligt i denne sag, bør man være parat til at erstatte de russiske fredsbevarende styrker, hvis dette bliver nødvendigt. Dette er ikke nogen let forpligtelse, og den må vurderes meget nøje. Men lad os først bruge alle de multilaterale og europæiske fredsmekanismer, der findes.

  Elisabeth Schroedter (Verts/ALE). - (DE) Hr. formand, fru formand for Rådet, fru kommissær, mine damer og herrer! Som medlem af Delegationen til Det Parlamentariske Samarbejdsudvalg EU-Moldova vil jeg gerne endnu en gang udtale mig om denne problematik og gøre det klart og tydeligt, at dette ikke er nogen mindretalskonflikt. Det sociale system i Republikken Moldova er åbent både politisk og socialt, og det er præget af tolerance og sameksistens. Hvis man forsøger at dække dette ind under mindretalskonflikter, sker det kun for at legitimere en virkelig problematisk støtte til et stalinistisk regime. Dette er yderst dubiøst, og det ønsker jeg at indskærpe over for den russiske regering og præsident Putin.

Transnistrien-konflikten er en konflikt mellem Rusland og EU. Gennemførelse af fredelige tilstande er efter min opfattelse kun mulig, hvis tropperne trækkes ud. Derfor skal Kommissionen og Rådet lægge et langt større pres på den russiske regering. Moldova-konflikten må ikke bringe energirelationerne til Rusland som offer.

  Konrad Szymański (UEN). - (PL) Hr. formand! Situationen i Sydossetien og Transnistrien gør det til overflod klart, at Rusland ikke er holdt op med at tænke i indflydelsessfærer. Der er gået 16 år, men Rusland har endnu ikke forstået nødvendigheden af at respektere den territoriale integritet og suverænitet, som uafhængige lande langs dets grænser har. Det griber til svindel, spionage, energimæssig afpresning og udlevering af russiske pas for at svække Georgien og Moldova, dets uafhængige naboer, og berøve dem dele af deres territorium. Mod vores forventninger spiller Rusland ikke nogen stabiliserende rolle i regionen. Tværtimod. Jo mere politisk magt Rusland udøver, desto flere konflikter, spændinger og endog krige opstår der. Er alt dette en politik, som er acceptabel for EU? Er det muligt at udvikle et betingelsesløst strategisk partnerskab med et land, der nedværdiger sig til at anvende disse metoder? Jeg håber, at det ikke er tilfældet, og opfordrer derfor Parlamentet til at støtte den fælles beslutning sammen med ændringsforslagene stillet af Gruppen for Det Europæiske Folkeparti (Kristelige Demokrater) og De Europæiske Demokrater og Gruppen Union for Nationernes Europa.

  Bernd Posselt (PPE-DE). - (DE) Hr. formand! Republikken Moldova kunne være blevet medlem af EU på kun ni en halv uge, hvis den ikke var blevet skilt fra Rumænien som følge af Hitler-Stalin-pagten. Dette viser blot, hvor tæt vi er på hele denne sag. Georgien - medlem af Europarådet - blev offer for den russiske kolonialisme to gange. En gang under zaren og en gang, da sovjetiske tropper i 1920'erne kvalte folkeopstanden i Kaukasus.

I dag befinder vi os i en efterkolonial tid, hvor Rusland ikke er parat til at gøre det godt igen, som det forårsagede dér som kolonimagt eller som det totalitære Sovjetunionen. Rusland fører snarere en efterkolonial politik med national dominans og råstofafpresning. Her bliver nationalitetskonflikter enten misbrugt eller til dels kunstigt skabt.

Derfor er der kun ét eneste svar herpå. Hvis der hersker konflikter et eller andet sted, skal vi også være parat til - som hr. Landsbergis sagde - at være til stede dér med internationale eller europæiske fredsstrukturer, det være sig i Transnistrien, i Abkhasien og Syd-Ossetien eller i Tjetjenien, således at situationen kan komme under international kontrol.

Hvis Rusland har en interesse i at lade gennemsigtigheden sejre, er det den rigtige løsning. Men Rusland ønsker ikke gennemsigtighed. Rusland ønsker nu som før at føre en dominanspolitik i skyggen. Derfor må jeg også med beklagelse konstatere, at disse forhandlinger finder sted efter topmødet og ikke forud for dette, som vi ønskede det. Hr. Putin ønskede at stå i projektørlysets skær og give næring til illusioner, og i skyggen af topmødet er vi nu i gang med at feje skårene op.

Jeg kan kun appellere til Rådet og Kommissionen om endelig at tale klart, åbent og rationelt om russisk politik med eksplicit reference til menneskerettighederne. Der kan ikke herske nogen tvivl om, at Rusland kun forstår klar tale. Der er -- som hr. Landsbergis sagde - ikke kun materiale nok til en hvidbog om Ruslands brudte politiske løfter, men også til en om det vestlige selvbedrag.

  Marianne Mikko (PSE). - (ET) Hr. formand, mine damer og herrer! Transnistrien-spørgsmålet er i høj grad et spørgsmål om EU's forbindelser med Rusland. Problemet er i hårdknude, og Rusland kan løse det, men hvis det skal gøre det, må det indfri løftet, som det gav på OSCE's topmøde i Istanbul i 1999, om at trække sine tropper ud af moldovisk territorium. Det skulle det allerede have gjort for længe siden i 2002.

Gode venner må sige tingene klart og tydeligt. I Rusland er den slags venner værdsatte. Her har vi været frygtsomme og har gået som katten om den varme grød. Dermed får vi fra den 1. januar en alvorlig kilde til ustabilitet lige ved siden af EU.

Jeg vil gerne gentage tre ting om Transnistrien. For det første søger det transnistriske styre ikke uafhængighed, men snarere forening med Rusland, som ligger 800 km væk. Regionen har hørt til Moldova og Ukraine, men aldrig til Rusland.

For det andet er Transnistriens indbyggere ikke nogen ensartet etnisk gruppe. De fleste af dem er moldovere, som udgør 40 % af befolkningen. Der er knap 28 % ukrainere, og den russiske etniske gruppe ligger på tredjepladsen.

For det tredje ville Transnistriens indbyggere uden tvivl få mere demokrati og frihed under regeringen i Chisinau, end de har nu. Chisinau har aldrig forfulgt Transnistriens ikkemoldoviske befolkning.

Rusland vil ikke gøre noget, uden at vi presser på. Vi skal ikke være bange for at udøve pres, og vores forbindelser med Rusland bør være til fordel for begge parter. Vi har måske brug for Ruslands energi, men Rusland har også brug for vores tjenester for ikke at tale om vores europæiske marked.

Det er på tide at minde Rusland om, hvad vi har givet, og at forlange noget til gengæld. Desuden må 5+2-forhandlingerne fortsætte for enhver pris. Vi har en god beslutning, så lad os vedtage den.

  Tatjana Ždanoka (Verts/ALE). - (EN) Hr. formand! Efter min mening glemmer man en vigtig ting blandt alle de fornuftige politiske overvejelser, der ligger i den nuværende tekst: hverdagen for de mennesker, der bor i de pågældende områder. De, der fordømmer udstedelsen af russiske pas til borgerne i disse regioner, bør huske på de omstændigheder, som disse mennesker befandt sig i som borgere eller ikkeborgere i de nye uafhængige stater, som blev dannet ud fra de tidligere sovjetrepublikker. Der er tale om republikker, hvis grænser, for Kaukasus' vedkommende, blev trukket tilfældigt af Stalin, eller for Transnistriens vedkommende blev ændret i henhold til Molotov-Ribbentrop-pagten.

Efter at den føderale stat, USSR, gik i opløsning, var der ikke nogen overgangsperiode, hvor disse befolkninger kunne have løst spørgsmål som genforening af familier, statsborgerskab osv. Disse mennesker har især brug for russiske pas til at rejse til Rusland, ikke til EU, som det blev hævdet.

  Inese Vaidere (UEN). - (LV) Mine damer og herrer! Ruslands ønske om at øve indflydelse på de af dets nabostater, der har valgt den vestlige udviklingsmodel, fremgår tydeligt af dets indblanding i Ukraines indre anliggender og i forbindelse med Moldova og Georgien. EU har interesse i at opnå en fredelig løsning på konflikten mellem Rusland og Georgien. Det kræver for det første, at SNG's fredsbevarende styrker i Sydossetien, da de ikke er i stand til at udføre deres opgave, afløses af internationale fredsbevarende styrker. For det andet bør Rusland afstå fra at afholde militærøvelser i umiddelbar nærhed af Georgiens territorium. For det tredje skal krænkelsen af de georgiske borgeres rettigheder, som er ved at nærme sig etnisk udrensning, ophøre omgående, og det samme gælder blokaden mod georgiske varer. For det fjerde bør lovligheden af udstedelsen af russiske pas i Abkhasien og Sydossetien undersøges med fuld respekt for Georgiens territoriale integritet med henblik på at forhindre en gentagelse af Transnistrien-scenariet. Endelig bør begge stater afholde sig fra aktiviteter og udtalelser, der kan forværre forholdet.

  Tunne Kelam (PPE-DE). - (EN) Hr. formand! Hvad angår baggrunden for denne forhandling, har vi brug for et stærkt engagement fra EU's side i form af fredsbevarende styrker, der forsøger at forhindre spredningen af disse farlige konflikter.

Lad os sige det lige ud: Disse regioner, der næsten har løsrevet sig, eller fastfrosne konflikter bruges systematisk som løftestang af den russiske regering til at bevare sin indflydelse over sit gamle sovjetiske nabolag. Uden den fortsatte tilstedeværelse af russiske tropper - som min kollega fru Mikko var inde på - ville de konflikter, som vi nu skal beskæftige os med, formentlig være forsvundet. En del af problemet synes at være frygten for at sprede "rosen-revolutioner" og frygt for ægte demokratiske forandringer i selve Rusland, hvilket ellers er stærkt tiltrængt. Derfor er vi nødt til at reagere på handlinger fra den russiske regerings side, som trodser enhver standard for international opførsel, som f.eks. afbrydelsen af kommunikationsmidler, økonomiske blokader og iværksættelse af bevægelser af fremmedhad i selve Rusland. EU-25 bør erklære sådanne handlinger for fuldstændig uacceptable, navnlig fra et land, som i øjeblikket har formandskabet for Europarådet.

I Europa-Parlamentets beslutning opfordrer vi Rusland til endelig at acceptere den nye virkelighed, der er opstået efter den kolde krigs afslutning, og holde op med at tænke i områder med eneindflydelse.

  Zdzisław Zbigniew Podkański (UEN). - (PL) Hr. formand! Jeg vil tale om Moldova. Moldova er et land, hvis problemer skyldes historiske forhold, dets geografiske beliggenhed og dets aktuelle situation, som er opstået som følge af magtbalancen i landet og ydre påvirkninger. Det skal stå helt klart, at problemerne forbundet med Moldovas sikkerhed i bredeste forstand, og ligeledes med dets udvikling, ikke kan løses af Moldova alene. Der kræves en fælles indsats, som ikke blot omfatter Moldovas naboer såsom Ukraine og Rumænien, men også EU's og USA's aktive støtte. Russisk velvilje er naturligvis også afgørende. Der hersker ingen tvivl om, at indførelsen af en embargo på import af landbrugsvarer og problemerne vedrørende energiforsyning skyldes Moldovas positive indstilling til integrering med EU. Derfor kan vi ikke lade Moldova i stikken. Landet er moralsk set berettiget til vores støtte, og vi har helt bestemt råd til at yde den.

  Ryszard Czarnecki (NI). - (PL) Hr. formand! Jeg støtter fuldt ud det forslag til beslutning, som Gruppen Union for Nationernes Europa har udarbejdet om Transnistrien, der er en del af Moldova. Jeg beundrer den georgiske nation, som ønsker frit at bestemme sin egen udenrigspolitik. I denne sag kan og skal det kunne regne med EU's medlemsstaters solidaritet. De georgiske myndigheder forlanger med rette, at deres lille nations rettigheder respekteres af den store russiske nation. Det ville imidlertid være godt, og på dette punkt adskiller jeg mig noget fra de foregående talere, hvis disse myndigheder også var opmærksomme på at respektere mindretallenes rettigheder i deres eget land. Jeg tænker f.eks. på de religiøse mindretal.

Jeg vil gerne henvise til de seneste angreb på katolikker i Tbilisi. Sådan er man nødt til at betegne 60 personers angreb på en helt ny kirke, som var bygget til at betjene det assyriske, dvs. det kaldæiske katolske samfund. Dette angreb blev udført af medlemmer af den ortodokse kirke, som primært identificerer sig med russisk kultur. I et andet område af Tbilisi lægger medlemmer af den ortodokse kirke pres på myndighederne for at forhindre åbningen af en katolsk kirke.

Der har desværre været mange tilfælde af religiøs intolerance i Georgien i de senere år. Ofrene har ikke bare været katolikker, men også baptister og medlemmer af pinsevækkelsen og Jehovas Vidner. Jeg har tiltro til, at de georgiske myndigheder vil træffe effektive foranstaltninger imod disse voldshandlinger, som ødelægger Georgiens omdømme internationalt. Jeg er sikker på, at de fleste politiske grupper i Parlamentet er af samme opfattelse.

  Paula Lehtomäki, formand for Rådet. - (FI) Hr. formand! Jeg vil allerførst takke for denne vidtgående debat. Siden i formiddags har vi her i Parlamentet talt om forbindelserne mellem EU og Rusland. Betydningen af disse forbindelser ses af, at det selv på dette tidspunkt i forhandlingerne er forbindelserne mellem EU og Rusland, der har været fremtrædende i medlemmernes taler.

Det er et positivt træk ved forbindelserne mellem EU og Rusland, at vi nu om dage kan drøfte alt omkring forhandlingsbordet, også de vanskelige områder og de forpligtelser, som Rusland har påtaget sig. Den næste glimrende lejlighed til den type drøftelser er i november, når EU's og Ruslands udenrigsministre holder møde i Det Permanente Partnerskabsråd, og senere i slutningen af november på topmødet mellem EU og Rusland. På topmødet mellem EU og Ukraine i overmorgen i Helsinki vil disse spørgsmål utvivlsomt blive taget op.

Som jeg sagde i mit indledende indlæg, er det hensigten med Unionens indsats over for Moldova og Transnistrien at fremme og underbygge den moldoviske enhed. I den forbindelse er den europæiske naboskabspolitik et vigtigt instrument. Som led i dette samarbejde afventer Rådet et forslag fra Kommissionen om at indlede forhandlinger om visumfleksibilitet inden årets udgang.

Forbindelserne mellem Georgien og Rusland blev senest drøftet i går i Den Udenrigs- og Sikkerhedspolitiske Komité med udgangspunkt i den særlige repræsentants forslag om at finde nye metoder til på bedst mulig måde at støtte en fredelig løsning af denne vanskelige situation. Heldigvis er der opmuntrende tegn på, at dialogen mellem Georgien og Rusland kommer i gang, eftersom landenes udenrigsministre har planer om at mødes i Moskva i begyndelsen af november. Det er en meget positiv begyndelse på det, der forhåbentlig munder ud i genoptagelse af forhandlingerne.

Grundprincippet om, at EU vil bestræbe sig på at fremme en fredelig løsning på krisen mellem Georgien og Rusland og kan gøre det på mange måder, gælder for denne krise på samme måde, som det gælder for mange andre kriser rundt omkring i verden. Men hvis parterne ikke selv ønsker en fredelig løsning, kan de ikke tvinges udefra.

  Benita Ferrero-Waldner, medlem af Kommissionen. - (EN) Hr. formand! Dette har været en meget interessant diskussion om begge emner. Jeg takker medlemmerne for deres bemærkninger, som vi naturligvis vil tage i betragtning i videst muligt omfang.

Jeg tror, at Parlamentet kan forøge sin indsats og derved supplere det, vi gør i forbindelse med Moldova, sammen med dets kolleger i den parlamentariske samarbejdskomité EU-Moldova. Vi må fortsat tilskynde Moldova til at arbejde videre med centrale reformer vedrørende demokrati, retsstatsprincippet og menneskerettigheder og at forbedre erhvervsklimaet. Vi må hjælpe Moldova med at blive mere attraktivt for befolkningen, også i Transnistrien.

Med hensyn til spørgsmålet om makrofinansiel bistand har vi netop forberedt en pakke på 45 millioner euro, der vil blive tildelt Moldova, for det er yderst vigtigt, at vi yder dem særlig bistand. Lad mig sige, at siden 1991 har det samlede bistandsprogram udgjort omkring 230 millioner euro. Vores årlige bistandsbudget er forøget gennem de seneste par år og vil blive yderligere forøget under ENPI.

Med hensyn til lempelse af visumreglerne for Moldova arbejder vi netop nu på forslag til forhandlingsretningslinjer og ligeledes til tilbagetagelsesaftaler. Vi har tilskyndet medlemsstaterne til at oprette et fælles visumgodkendelsescenter i Chisinau. Når centret er oprettet, bør det gøre ansøgningsprocessen lettere og mere effektiv for moldoviske borgere, som så ikke længere behøver at tage til nabolandene for at ansøge om visum.

Jeg vil også gerne sige, at hvis der er mulighed for at udarbejde et mandat ved udgangen af året, kan visumgebyret blive liggende på 35 euro og ikke stige til 60 euro, hvilket vil være vigtigt for de meget fattige mennesker i Moldova.

Med hensyn til Georgien har vi haft en længere diskussion med udenrigsminister Lavrov. Det vigtigste er, at begge sider nedtoner deres offentlige retorik som et første skridt, og at begge sider herefter forsøger at komme ind i en diplomatisk dialog - igen, tilbage til det normale. Den georgiske ledelse må undgå enhver handling, der kan forstærke spændingerne. Det var, hvad vi fortalte hr. Saakashvili. Med hjælp fra vores særlige repræsentanter og naturligvis os alle håber vi, at situationen vil vende tilbage til det normale.

FORSÆDE: Miroslav OUZKÝ
Næstformand

  Formanden. - Forhandlingen er afsluttet.

Afstemningen finder sted torsdag kl. 11.30.