Fuldstændigt Forhandlingsreferat

Onsdag den 25. oktober 2006 - Strasbourg

12. Eksport af farligt affald til Afrika - Strafferetlig beskyttelse af miljøet (forhandling)

  Formanden. - Næste punkt på dagsordenen er forhandling under ét om

- redegørelser fra Rådet og Kommissionen om eksport af farligt affald til Afrika,

- mundtlige forespørgsel af Karl-Heinz Florenz for Udvalget om Miljø, Folkesundhed og Fødevaresikkerhed til Rådet om strafferetlig beskyttelse af miljøet (O-0067/2006 - B6-0438/2006) og

- mundtlige forespørgsel af Karl-Heinz Florenz for Udvalget om Miljø, Folkesundhed og Fødevaresikkerhed til Kommissionen om strafferetlig beskyttelse af miljøet (O-0068/2006 - B6-0439/2006).

  Paula Lehtomäki, formand for Rådet. - (FI) Hr. formand, mine damer og herrer! Rådet er meget bekymret over den miljøkatastrofe, der blev afsløret for nogen tid siden i Côte d'Ivoire i forbindelse med fartøjet Probo Koala. Som det land, der har formandskabet, mener Finland, at det er meget vigtigt, at denne beklagelige begivenhed bliver undersøgt nøje. Endnu en gang bliver verdenssamfundet gjort opmærksom på de alvorlige farer ved at overføre affald til udviklingslande. Dette er et problem, som skal løses gennem beslutsom handling. EU har erklæret, at det er rede til i samarbejde med FN at bidrage til at beskytte menneskenes sundhed og miljøet de steder, hvor virkningerne af begivenheden er særligt alvorlige.

De seneste begivenheder i Vestafrika har også været en påmindelse til os om, hvor vigtigt det er at gennemføre aftaler om grænseoverskridende overførsel af affald og overvågning af affaldshåndtering effektivt. Det drejer sig hovedsageligt om Basel-konventionen og dens ændring fra 1995, Marpol-konventionen om forebyggelse af forurening fra skibe og lokale aftaler om havbeskyttelse. I henhold til ændringen til Basel-konventionen er det forbudt at eksportere farligt affald fra EU, OECD-landene og Liechtenstein til andre lande. Det er naturligvis lige så vigtigt at overvåge overholdelsen af disse aftaler.

Den ottende konference for parterne i Basel-konventionen om kontrol med grænseoverskridende overførsel af farligt affald og bortskaffelse heraf afholdes i slutningen af november i Nairobi. Rådet er for øjeblikket i gang med at fastsætte EU's holdning til alle de punkter, der er på dagsordenen på denne konference, herunder ulovlig overførsel af affald, losning af skibe, finansiering af aftalen, synergier mellem affaldsvirksomheds- og kemikalievirksomhedsklynger og overvågning af den strategiske plan for gennemførelse af konventionen.

En del af dette forberedelsesarbejde bestod i en vidtrækkende debat i Rådet (miljø) den 23. oktober, dvs. i forgårs, hvor formanden til sidst fremsatte sine konklusioner om EU's forberedelse af konferencen for parterne i Basel-konventionen. I konklusionerne understreges det, at det er vigtigt at skride målrettet og effektivt ind over for ulovlig grænseoverskridende overførsel af farligt affald.

Ud over de lande, der allerede har ratificeret ændringen om forbud mod eksport af farligt affald, er det vigtigt, at flest mulige andre lande gør det samme, så den kan træde i kraft på internationalt plan hurtigst muligt. Som bekendt er forbuddet allerede gældende i alle EU's medlemsstater, fordi det blev gennemført i sin helhed med forordningen om overførsel af affald. Næsten alle EU-landene har også ratificeret ændringen.

Den ændrede EU-forordning om overførsel af affald, som træder i kraft i juli 2007, indeholder også bestemmelser, som kan bidrage til at forbedre samarbejdet om gennemførelsen af forordningen på både medlemsstatsplan og EU-plan. Der er også udstedt et direktiv om modtagefaciliteter i havne til driftsaffald og lastrester fra skibe, hvis overholdelse også kan være relevant for Probo Koala-sagen.

Under debatten i forgårs understregede miljøministrene ligeledes, at effektiv gennemførelse af den eksisterende lovgivning er et vigtigt mål for EU. Øget harmonisering af lovgivning om miljø og sejlads, navnlig på internationalt plan, og bedre samarbejde myndighederne imellem er afgørende for, at ulovlig overførsel af affald kan forhindres. Det vigtigste er, at alle former for affald behandles på en måde, der er miljømæssigt forsvarlig, uanset hvor det sker. Dette skal også være et hovedmål, når skibe ophugges.

I formandens konklusioner blev det også understreget, at udviklingslandene har behov for udefra kommende bistand til deres egne bestræbelser på at gennemføre Basel-konventionen og sikre en miljøforsvarlig affaldshåndtering. Udviklingslandene bør også lade affaldshåndtering indgå i deres strategier for fattigdomsreduktion og bæredygtig udvikling.

I forbindelse med mødet i Rådet (miljø) holdt formandskabet også møde med en delegation fra Côte d'Ivoire, som redegjorde for situationen. Katastrofens omfang er kolossalt. Ud over tabet af mange menneskeliv er der mange presserende sundhedsproblemer. Katastrofen har også stor indflydelse på økologi, levebrød, menneskers bolig og samfundsindsats. For øjeblikket sættes der ind på at rense de forurenede områder og kloaksystemer og at tage sig af de skader, som er forvoldt på mennesker og virksomheder. I Côte d'Ivoire bliver der udarbejdet en international og en national rapport om, hvad der skete, herunder en strafferetlig efterforskning.

Desuden er der i visse lande som Nederlandene og Estland blevet indledt en strafferetlig efterforskning med henblik på at kortlægge omstændighederne i forbindelse med Probo Koala-sagen.

Jeg vil nu tale om den mundtlige forespørgsel af Karl-Heinz Florenz, som er formand for Udvalget om Miljø, Folkesundhed og Fødevaresikkerhed.

EU's medlemsstater mener, at det er vigtigt, at lovgivningen og samarbejdet udvikles inden for rammerne af EU for at forebygge og efterforske miljøkriminalitet og håndhæve strafferetligt ansvar. Miljøkriminalitet er i sagens natur international, fordi virkningerne af ulovlige udledninger strækker sig langt og ud over nationale grænser.

Som medlemmet anfører i sin forespørgsel, annullerede EF-Domstolen imidlertid den 13. september 2005 Rådets rammeafgørelse af 27. januar 2003 om strafferetlig beskyttelse af miljøet.

Den 25. november 2005 sendte Kommissionen en meddelelse til Europa-Parlamentet og Rådet om følgerne af Domstolens dom.

Domstolens dom og Kommissionens meddelelse blev drøftet på det uformelle møde mellem ministrene for retlige og indre anliggender, der blev holdt i Wien i januar 2006, og Rådet gennemgik dem i Bruxelles den 21. februar i år.

Under disse drøftelser sagde Kommissionen, at den ville overveje nøjere, hvordan den skulle gå frem med de rammeafgørelser, som Rådet havde vedtaget tidligere, og som evt. må revideres i lyset af Domstolens afgørelse. Dette ræsonnement vil også gælde for den tidligere nævnte rammeafgørelse, som Domstolen annullerede.

Derfor afventer Rådet en reaktion fra Kommissionens side. Kommissionen forelægger muligvis en ændret udgave af det forslag, som den stillede i 2001 og af det direktivforslag, som den ændrede i 2002, eller den stiller måske et helt nyt forslag.

  Stavros Dimas, medlem af Kommissionen. - (EL) Hr. formand! Det seneste tilfælde af dumpning af farligt affald i Côte d'Ivoire har fået drastiske konsekvenser. Mindst 10 mennesker er døde, mens flere tusind er blevet forgiftet og er indlagt på hospitaler.

Selv om det endnu ikke er opklaret, hvilke faktiske hændelser der har medvirket til denne modbydelige miljøkriminalitet, er behovet for en streng gennemførelse af forbuddet mod eksport af farligt affald til Afrika blevet endnu mere tvingende.

I samarbejde med medlemsstaterne, FN og myndighederne i Côte d'Ivoire forsøger Kommissionen på forskellige måder at få rettet op på de skader, der er sket, og få iværksat hensigtsmæssige aktiviteter til imødegåelse af de ulovlige aktiviteter, som evt. har fundet sted.

Da hændelsen skete, tog repræsentanter for Kommissionen - sammen med særlige team fra medlemsstaterne - til stedet for at hjælpe ofrene og bidrage til beskyttelsen af miljøet. Kommissionen følger udviklingen i Côte d'Ivoire på tæt hold og er i løbende kontakt med landets myndigheder. I mandags mødtes jeg, sammen med formandskabet, med delegationen fra Côte d'Ivoire med deltagelse af tre ministre.

EU's organer og medlemsstater bør undersøge alle tilgængelige midler for at støtte ofrene i Côte d'Ivoire og bidrage bedst muligt til at fjerne forureningen.

I dette øjeblik gennemføres politiefterforskning i forskellige medlemsstater, som vi er i kontakt med. Efter Probo Koalas hjemkomst til EU rejste jeg den 28. september til havnebyen Paldiski i Estland for at støtte denne efterforskning og indhente de nyeste informationer.

Hvis vi ser ud over hændelsen i Côte d'Ivoire, kan vi konstatere, at der er store mangler med hensyn til medlemsstaternes overholdelse af EU's forordning om transport af affald. Denne forordning indeholder klare regler med forbud mod eksport af farligt affald til ulande. Reglerne vil blive gjort strengere, og fra juli næste år vil medlemsstaterne skulle gennemføre kontrol og tilsyn på stedet og samarbejde i tilfælde af ulovlig transport af affald. At der findes regler, har imidlertid ingen betydning, hvis de ikke overholdes korrekt. Hullerne i lovgivningen bør dækkes med strenge supplerende foranstaltninger med hensyn til korrekt gennemførelse af reglerne. Miljøkriminalitet er et af de alvorligste problemer, som Fællesskabet skal håndtere. Den kan volde enorme skader på miljøet. Ofte indgår miljøkriminalitet i international organiseret kriminalitet, hvilket gør det vanskeligt, men også tvingende nødvendigt, at bekæmpe den. Indførelse af effektive sanktioner, også strafferetlige, er nødvendigt for at sikre en korrekt gennemførelse af Fællesskabets miljølovgivning. Netop derfor kræves en øjeblikkelig indsats på EF-niveau.

I 2001 fremsatte Kommissionen et forslag til direktiv om beskyttelse af miljøet via strafferet. Formålet med forslaget var dels at indføre et minimumsantal strafbare handlinger på miljøområdet i hele Fællesskabet dels at indføre straf for disse handlinger med effektive straffesanktioner i alle medlemsstaterne. Det er sørgeligt, at Rådet ikke vedtog Kommissionens forslag. som havde hjemmel i traktatens artikel 175 og skulle vedtages ved proceduren med fælles beslutningstagning. Rådet kunne ikke godkende retsgrundlaget og besluttede at vedtage en rammebeslutning på grundlag af den tredje søjle i stedet for det direktiv, vi havde foreslået. Kommissionen mener ikke, at dette valg af redskab var hensigtsmæssigt juridisk set, og mener, at det ville have gjort det umuligt at kontrollere gennemførelsen af rammebeslutningen i national ret og dens anvendelse i medlemsstaterne.

Europa-Parlamentet var i klar opposition til Rådet og støttede Kommissionens forslag fuldt ud og har også støttet Kommissionen, da den indledte et søgsmål ved EF-Domstolen. Jeg vil gerne fremhæve vigtigheden af dette gode samarbejde mellem vores institutioner, og jeg håber, vi vil fortsætte på samme måde i sagens videre forløb. Med EF-Domstolens afgørelse er det desuden blevet præciseret, at de strafferetlige foranstaltninger, som er nødvendige for at sikre en effektiv gennemførelse af miljøpolitikken, kan vedtages inden for den første søjle. Rådets rammeafgørelse var en overtrædelse af Fællesskabets beføjelser på grundlag af traktaten og bør annulleres. Kommissionen er særdeles tilfreds med EF-Domstolens afgørelse. Der er ikke tale om en afgørelse, der vedrører et rent teknisk punkt, men den har afgørende betydning for præciseringen af traktatbestemmelserne, hvad angår grænsen mellem første og tredje søjle. Den har en stor institutionel effekt, da den præciserer, at de omstridte foranstaltninger skal træffes ved proceduren med fælles beslutningstagning, hvilket betyder Parlamentets fulde deltagelse.

Når vi bevæger os inden for den første søjle, er de nationale gennemførelsesforanstaltninger desuden underlagt EF-Domstolens kontrol, hvilket ikke er tilfældet for foranstaltninger under den tredje søjle. Et direktiv om strafferetlig miljøbeskyttelse - inden for den første søjle - vil give en bedre beskyttelse af miljøet, og samtidig er det en mere demokratisk metode i lovgivningsproceduren. Desværre er der gået meget kostbar tid til spilde. Der begås fortsat miljøkriminalitet, og vi er nødt til at vedtage de krævede lovforanstaltninger for at bekæmpe denne.

Vi har i Kommissionen analyseret og drøftet de forskellige valgmuligheder, vi har for at følge op på EF-Domstolens afgørelse. Vi har især undersøgt to muligheder: Den ene er at bibeholde Kommissionens forslag fra 2001 og opfordre de øvrige institutioner til at fortsætte proceduren med fælles beslutningstagning, og den anden er, at Kommissionen fremsætter et nyt forslag. Vi foretrak den anden mulighed, så EF-Domstolens afgørelse kan tages med i betragtning. Det oprindelige forslag går tilbage til 2001, og siden da er der sket mange ændringer i miljølovgivningen, som forslaget bør tilpasses til.

Endelig er der også sket nyt med hensyn til det europæiske samarbejde på det strafferetlige område, hvilket også skal tages i betragtning i forslaget. Vi er nødt til at sikre os, at forslaget er i overensstemmelse med andre strafferetlige lovbestemmelser, som er vedtaget på europæisk plan.

Det stadie, vi befinder os på i dag, er forberedelsen af det nye forslag til direktiv om strafferetlig beskyttelse af miljøet. Som sagt bestod det første skridt i at foretage en grundig analyse af EF-Domstolens afgørelse og dens konsekvenser og foretage en grundig sammenligning af de forskellige gældende lovbestemmelser. Det næste var at foretage en undersøgelse med en konsekvensvurdering, hvor vi vejede for og imod de forskellige valgmuligheder. Herefter vil forslaget blive færdiggjort og forhåbentlig vedtaget inden udgangen af 2006.

  Karl-Heinz Florenz (PPE-DE), spørger. - (DE) Hr. formand, fru formand for Rådet, hr. kommissær! Giftaffaldsskandalen i Côte d'Ivoire er virkelig en afskyelig handling. Vi kan så naturligvis bare beklage ofrene og de alvorlige skader, som de har fået i denne forbindelse. Men hvis vi ikke i samme åndedrag spørger om årsagerne hertil, er det hele et stort hykleri. Det er ikke mig. Derfor vil jeg godt udtrykkeligt præcisere, at det er en humanitær og miljøpolitisk katastrofe og en skandale. Jeg bliver til stadighed forbløffet over, at vi her i Parlamentet, når det handler om tredjelande - f.eks. i forbindelse med produktionen af kød - indførte den såkaldte name and shame-praksis. Hvis der altså er en, som træder ved siden af, skal dennes navn offentliggøres og bringes i aviserne. Undtagelsesvis skal dette imidlertid ikke gælde for medlemmerne af Unionen. Det er yderst besynderligt!

Fru rådsformand, De fremlagde naturligvis tingene i deres rigtige kronologiske rækkefølge, men kommissær Dimas forklarede Dem de reelle grunde til, at Europas lovgivning ikke fungerer, nemlig at Rådet er for forsagt. Dermed mener jeg helt sikkert hverken Dem eller Deres land, men i sådan nogle grænseoverskridende spørgsmål, som De så rigtigt var inde på, må man også finde modet til at foretage grænseoverskridende straf- og forfølgelsesaktioner i fremtiden. Hvis Kommissionen stiller et forslag i den henseende, mens Rådet allernådigst betvivler retsgrundlaget herfor, og både Kommissionen og Parlamentet er underlagt dette, fordi De med Deres spærreminoritet ikke tillader lovens gennemførelse, er det ekstremt irriterende for en folkevalgt politiker, dvs. en af dem, der skal kontrollere regeringen. Det må ikke ske, og Rådets forsagthed i dette spørgsmål må få en ende.

Jeg beder Dem indtrængende om at fortælle Deres kolleger, at udvalgsformanden er meget vred, for at fremsætte klager efterfølgende har ingen effekt, hvis vi ikke har lavet vores hjemmearbejde forud herfor. Vi har lavet det, men De har på en måde slået en streg over det, og det er ikke i orden. Efter min mening bør Rådet fremover beskæftige sig med spørgsmålet om gennemførelsen af europæiske regler endnu en gang.

Jeg har været medlem af Parlamentet i meget lang tid, og i den periode har vi forhandlet om og vedtaget ekstremt mange ting. Men når det handler om at gennemføre disse ting, har vi det med at blive usikre. Jeg bor ved grænsen til et naboland, som man kun kan holde af, nemlig Nederlandene. Der gik utrolig lang tid, før vi nåede til enighed om, hvordan vi måske kunne fange de kriminelle. På det område er vi heldigvis nået længere, men i forbindelse med forfølgelsen af affaldskriminalitet lever vi stadigvæk på Noahs arks tid. Det, fru rådsformand, kan vi ikke acceptere. De bør udnytte de sidste måneder af Deres formandskab på at støtte og motivere kommissæren i dette spørgsmål.

Der er mange områder, hvor gennemførelsen mangler. Jeg vil gerne vide, om det bliver undersøgt, hvorvidt der rent faktisk foreligger en samtykkeerklæring fra den stat, som giftaffaldet eksporteres til. For ellers er det ikke tilladt at importere disse toksiske materialer. Der er rigtig mange bestemmelser på dette område, som vi blot behøver at gennemføre med kløgt og mod.

I øvrigt er det ikke kun en sundheds- og miljøskandale, men derimod også en konkurrenceskandale. Hvis vi ikke lukker dette hul hos os, men også i Basel-konventionen, opmuntrer vi de folk, som ikke er så nøjeregnende med lovgivningen og med at eksportere miljøforurening. Det er rent hykleri, for mens vi taler om høje standarder i Europa, åbner vi imidlertid også op for en række smuthuller, som gør det muligt at eksportere sådanne ting. Og det er kommissær Dumas - den arme stakkel - og dermed Kommissionen, som bogstavelig talt må tage skraldet herfor. I denne sag, fru rådsformand, er Kommissionen dog helt og aldeles uskyldig.

Vores to institutioner var på rette vej. Vi vil bede Dem om at følge Parlamentets og Kommissionens forslag i denne sag, for de er gode.

  John Bowis, for PPE-DE-Gruppen. - (EN) Hr. formand! Côte d'Ivoire er et ustabilt land, der er gjort endnu mere ustabilt gennem den miljøkriminalitet, der er strømmet fra vores kontinent ned til Afrika; med et nederlandsk skib og nederlandske havnemyndigheder, et græskejet skib under panamansk flag, derefter virksomheder og lastbiler fra Côte d'Ivorie der dumper kemikalier, som - ifølge FN - dræber 12 mennesker og forårsager, at 104.000 mennesker - stadig ifølge FN - får behov for lægebehandling. Dette skib lossede 500 t kemikalieaffald i lastbiler, som dumpede det på 15 forskellige steder omkring Abidjan, en by med 5 millioner indbyggere.

FN's miljøprogram har sagt, at der helt klart var tale om en forbrydelse, selv om de siger, at de ikke ved, hvem de ansvarlige var, eller hvori forbrydelsen rent faktisk bestod. Det, vi ved, er, at Basel-konventionen skulle have forhindret denne forbrydelse, og at det ikke skete, og vi er nødt til at vide hvorfor. Côte d'Ivoire ligger langt væk; de fleste lande i Afrika har ikke nogen stærk lovgivning til at beskytte menneskers og miljøets sundhed mod virkningerne af farligt affald, men det kan ikke være grund til, at vi her i Strasbourg skal trække os ud af denne sag og erfaringerne fra den. Vi ønsker sikker bortskaffelse, og ikke at Sorteper sendes videre. Vi ønsker - og dette siger jeg direkte henvendt til Dem, hr. kommissær - at de lande, der endnu ikke har ratificeret denne konvention, får det gjort; der er bl.a. tale om Grækenland, Irland, Italien, Malta og Slovenien. Jeg håber, at De vil forfølge dem, og jeg håber også, at Rådet vil forfølge dem.

Forbrydelse og ansvar og dom er et anliggende for domstolene, men efterforskning og lukningen af juridiske smuthuller er vores ansvar; det samme er det at hjælpe AVS-landene med at opfylde de høje standarder for bortskaffelse af farligt affald; det samme er det at hjælpe ofrene for disse skrækkelige begivenheder - vi tænker især på børnene i Côte d'Ivoire, der nu er blevet syge på grund af dem, det samme er det at sikre, at Kommissionen og de nederlandske myndigheder og Miljøagenturet og regeringen i Côte d'Ivoire gør alt, hvad de kan, for at identificere og retsforfølge ophavsmændene til denne forbrydelse.

Hvis loven ikke virker, må den ændres. Hvis loven er tilstrækkelig, skal den håndhæves. Vi ved dog, at man i for mange tilfælde lader hånt om lovgivningen. Vi ved, at det er for nemt at undgå udgifterne til en ansvarlig og sikker bortskaffelse ved at dumpe, ved at transportere affaldet uden for OECD-landene og ved at bruge nationale og internationale cowboys, og det er det, vi skal sikre bringes til ophør.

  Margrietus van den Berg, for PSE-Gruppen. - (NL) Hr. formand! Den Socialdemokratiske Gruppe støtter helhjertet de sidste to talere. Hvordan er det muligt, at Proba Koala ikke blev forhindret i at forårsage så omfattende en forurening? Alle røde lamper skulle have været tændt ved denne episode, men den nederlandske regering, som har det endelige ansvar, vasker sine hænder i juridisk uskyld. Den nægter åbent at erkende fejl, den mangler vilje til at oprette en fond for ofrene i Elfenbenskysten, den melder hus forbi og nægter at påtage sig et moralsk og finansielt ansvar. Dette kendetegner den nederlandske regerings sørgelige adfærd. Derfor spørger jeg Kommissionen, om den er rede til at presse Nederlandene til at støtte Elfenbenskysten juridisk og ligeledes sikre, at der i samråd med FN oprettes en nødfond for ofrene for denne katastrofe.

Mine afrikanske parlamentskolleger har en fornemmelse af, at Nederlandene og Europa til trods for Basel-konvention ikke formåede at beskytte dem mod denne kriminelle adfærd. Afrika må åbenbart godt bruges som dumpningssted. Det fremkalder en mindreværdsfølelse, som undergraver et troværdigt partnerskab mellem Afrika og Europa. Skaden på vores forbindelser er enorm. Hvilke skridt vil det finske formandskab og Kommissionen tage over for Elfenbenskysten og Den Afrikanske Union?

Er Kommissionen rede til at foreslå foranstaltninger for om muligt at bringe denne dumpning til ophør og få overholdt de gældende love? Er Kommissionen rede til årligt at udarbejde en sortliste over lande og transnationale virksomheder, som er involveret i ulovlig dumpning af kemisk affald i udviklingslande? Er Kommissionen og Rådet rede til at fremsætte lovforslag for at lukke smuthullerne i Basel-konventionen bl.a. ved at forpligte skibe, som forlader EU, til at overdrage skyllevand til de ansvarlige myndigheder i de sidste EU-havne, hvor de lægger til?

Er Kommissionen endelig rede til at tage de nødvendige skridt til at hjælpe udviklingslande med at identificere farlige substanser og garantere, at farligt skyllevand, som er produceret på havet, forarbejdes sikkert? Jeg regner med støtte fra Kommissionen, og jeg håber, at Rådet endnu en gang internt drager Nederlandene til ansvar. Det gjorde formanden for Miljøudvalget med rette også, hvad angår Rådet. Der har været tilstrækkeligt med flotte ord. Nu vil vi have, at det gennemføres i praksis, og at lovene håndhæves.

  Danutė Budreikaitė, for ALDE-Gruppen. - (LT) Hr. formand! I år reviderede EU strategien for bæredygtig udvikling, som blev vedtaget i 2001 og styrket med en ekstern dimension i Barcelona i 2002. EU's samarbejdspolitik til støtte for udvikling giver mulighed for at bekæmpe fattigdom og gradvist integrere udviklingslande i den globale økonomi.

Hvordan forfølger vi disse mål? Det, vi ønsker, er vækst i udviklingslandene, miljøbeskyttelse og begrænsning af drivhuseffekten, men hvad gør vi for at opnå det?

På grund af forurening med giftigt affald i Côte d'Ivoire er 85.000 mennesker blevet syge, og otte er døde. Giftige stoffer blev overført fra Amsterdam af den nederlandske virksomhed Trafigura Beheer BV. I Amsterdam var man bekendt med, at affaldet var giftigt, men på grund af de store udgifter valgte man det billige alternativ, nemlig bortskaffelse i Côte d'Ivoire.

De fleste afrikanske lande har ingen bestemmelser om beskyttelse af miljøet mod farligt affald. Brugte computere oplagres i Nigeria, radioaktivt affald i Somalia og klor i Cameroun til trods for EU's vedtagelse af forordninger i 1994 og 1997 om forbud mod eksport af affald.

I 2002 godkendte Parlamentet direktivet om strafferetlig beskyttelse af miljøet under førstebehandlingen. Førstebehandlingen blev imidlertid også den sidste. Derfor må vi genoptage debatten om direktivet hurtigst muligt.

Kommissionen og Nederlandene må undersøge sagen i Côte d'Ivoire, opspore gerningsmændene, fjerne virkningerne og betale erstatning til ofrene. Uden omfattende foranstaltninger vil EU's udviklingssamarbejdspolitik for støtte og bæredygtig udvikling af udviklingslande blive vanskelig at gennemføre, og EU vil tabe ansigt.

  Carl Schlyter, for Verts/ALE-Gruppen. - (SV) Det er en tragisk hændelse, som har ramt Côte d'Ivoire, og vi udtrykker alle vores sympati og solidaritet med ofrene for den kriminelle adfærd, som europæiske virksomheder har lagt for dagen. Ofrene skal have al den støtte, som de kan tilbydes i denne proces.

Vi har siden 1997 haft et forbud mod eksport af farligt affald til lande uden for OECD. Det er på tide at sørge for, at det implementeres ordentligt. Det er uacceptabelt, at de hollandske myndigheder ikke tog ansvaret, da de havde chancen for at stoppe fartøjet. Al hæder til Estland, som gjorde, hvad der var nødvendigt. Jeg vil takke Dem, hr. kommissær Dimas, fordi De hurtigt indså alvoren i situationen.

Nu er der brug for et hurtigt forslag fra Kommissionen med henblik på en strengere efterlevelse af reglerne. Vi skal sørge for, at der hver gang, nogen har til hensigt at transportere farligt affald, findes en person med personligt ansvar, som underskriver en ansvarsforsikring. Også bestyrelser og administrerende direktører skal gives et større personligt ansvar. Ellers vil traditioner med uklare og komplicerede ansvarsforhold gøre det svært at få fat i useriøse transportører og redere.

Afrika har lidt nok under kolonialisme og slaveri samt udnyttelse af kontinentets naturresourcer. Vi skal forhindre den seneste form for nykolonialisme, hvor vi dumper vores affald i fattigere lande, hvis vi skal kalde os civiliserede.

  Kartika Tamara Liotard, for GUE/NGL-Gruppen. - (NL) Hr. formand! Min gruppe støtter helhjertet alt, hvad der indtil nu er sagt, og også det beslutningsforslag, som henleder opmærksomheden på giftkatastrofen med Proba Koala i Elfenbenskysten, som hidtil har kostet 10 mennesker livet, og som forårsagede, at i titusindvis af mennesker måtte på hospitalet. Efterveerne heraf for miljøet og folkesundheden kan endnu ikke overskues. Der er stadig stor uklarhed over, hvad der skal ske med giften og de kontaminerede besætningsmedlemmer.

Den slags skandaløse metoder, som er respektløse over for miljøet og borgerne, og hvor myndighederne og de ansvarlige bevidst eller ubevidst unddrager sig deres forpligtelser, skal der under alle omstændigheder gøres noget ved på alle mulige planer. Og medlemsstater, i dette tilfælde Nederlandene, skal drages til ansvar. Min observatør, som rejste til Estland i mit sted, kan fuldstændigt støtte hr. Dimas' ord om, at det blot er toppen af isbjerget. Den slags gift skulle aldrig have fået lov til at forlade EU, og europæisk og international lovgivning er overtrådt.

Til trods for tidligere tilladelse er jeg gang på gang nægtet mulighed for at tale med besætningen på Proba Koala. Jeg kan kun konkludere, at adskillige ansvarlige spiller et meget skummelt spil med menneskeliv. Det er nødvendigt, at det bliver synligt for offentligheden. Det er nødvendigt at reagere kraftigt for at forhindre eller modvirke en gentagelse. Jeg går ind for en sortliste over virksomheder, der dumper affald, og offentliggørelse af aftaler med udviklingslande om forarbejdelse af affald.

  Johannes Blokland, for IND/DEM-Gruppen. - (NL) Hr. formand! Jeg tilslutter mig alle foregående talere. Hvad der er sket i Elfenbenskysten med affaldet fra skibet Proba Koala, er frygteligt, og dette måtte aldrig være sket. Det er fuldstændig tydeligt, at det drejede sig om ulovlig affaldstransport. Basel-konventionen indeholder et udtrykkeligt forbud mod transport af farligt affald til ikkeOECD-lande, og dette forbud er således ikke håndhævet. Det har længe været kendt, at overholdelsen af den nuværende lovgivning om transport af affaldsstoffer lader særdeles meget tilbage at ønske. Stikprøver i England og Frankrig viser, at reglerne ikke overholdes i 75-100 % af affaldstransporterne.

For Europa-Parlamentet var en effektiv håndhævelse og strengere kontrol et vanskeligt punkt i forhandlingerne om udformningen af den nye forordning om transport af affaldsstoffer. Vi har kun delvist fået vores vilje. I øjeblikket har vi ikke så meget behov for nye regler eller en europæisk minimumsstraf for overtrædelse, således som kommissær Dimas foreslår. Hvad vi først og fremmest har brug for, er håndhævelse af eksisterende love. Det ville tjene til Kommissionens og medlemsstaternes ære, hvis de nu omsider gjorde noget ved dette.

  Andreas Mölzer (NI). - (DE) Hr. formand! Vi får snart flere tusind tons forurenet materiale samt de 500 tons tilbage, som har været opbevaret ulovligt i Afrika, således at en affaldsmængde, som er mange gange større end den oprindelige mængde specialaffald, vil finde vej tilbage til Europa, og det er noget, som gør det nødvendigt at træffe forberedelser.

Generelt ser det ud til, at den såkaldte Basel-konvention fungerer. Den officielle giftaffaldseksport til Afrika er efter sigende faldet drastisk. Dette er imidlertid i modstrid med stikprøver i europæiske havne, hvor ca. halvdelen af de affaldstransporter, som blev deklareret som værende ikkegiftige, viste sig at være giftige. Med henblik på at få styr på problemet med illegal handel med specialaffald skal der ske en styrkelse af kontrollerne og samarbejdet på dette område.

Desuden skal vi gøre op med problematikken om den stigende handel med elektrisk skrot og skibsvrag, som endnu ikke er omfattet af de internationale konventioner. For i sidste ende at kunne bekæmpe affaldsmafiaen skal vi have en sort liste over de virksomheder, som deltager i sådanne tvivlsomme aktiviteter.

  Marie-Arlette Carlotti (PSE). - (FR) Hr. formand, mine damer og herrer! Denne sag med farligt affald er sandelig kriminel. Det virker, som om Syd er Nords skraldespand. Og hvis vi kalder det en forbrydelse, må der være skyldige parter og straffe, men hidtil har straffrihed og ligegyldighed været fremherskende.

Det er rigtigt, at EU har lovgivning om transport af farligt affald. Det har i henhold til Basel-konventionen været forbudt at eksportere farligt affald siden 1997, men hidtil er dette forbud blevet systematisk tilsidesat. Denne laisser faire-holdning er strafbar, og de døde i Abidjan er ofre for den. Det er nu nødvendigt, at EU handler, og handler hurtigt, for at gøre en ende på uansvarligheden og straffriheden. Det skal håndhæve den gældende lovgivning, særlig direktivet fra juli 2006, som pålægger medlemsstaterne at oprette tilsynsnetværk. Det skal styrke denne lovgivning, hvor det er nødvendigt, for at muliggøre hurtige og effektive sanktioner, som både Kommissionen og Parlamentet har krævet siden 2001. Endelig skal det hjælpe de afrikanske lande med at udarbejde beskyttende lovgivning.

Hr. kommissær! Vi støtter Deres proaktive udtalelser, men vi skal nu gå over til konkret handling. Det er, det vi forventer, navnlig af Rådet.

  Patrick Louis (IND/DEM). - (FR) Hr. formand, mine damer og herrer! Sikke noget rod! For de få borgere, som viser interessere for forhandlingerne i Parlamentet, er det meget svært at forstå, hvorfor vi i eftermiddag blander en forhandling om forurening i Côte d'Ivoire med en forhandling om en dom, der kuldkaster subsidiaritetsprincippet. At dommen af 13. september 2005 blev afsagt vedrørende et miljødirektiv ændrer ikke den omstændighed, at den faktisk er affattet som en dom om princippet om henlæggelse under Fællesskabets kompetence af strafferet. Dette er en sand forfatningsmæssig revolution, fordi mindst ni andre beføjelser som bekendt er ved at blive opslugt af EU, uden traktat, herunder strafferet vedrørende indvandring og intellektuel ejendomsret.

Der sker bestemt forurening, nemlig EF-Domstolens juridiske forurening af de europæiske traktater. I denne forvirrede og dårligt udtænkte dom er der ingen teksthenvisninger og ingen klare lovprincipper. Søgte og dårligt forklarede betragtninger af tvivlsom relevans fører til en forhastet og sjusket konklusion. Vi ved, hvordan det fungerer. I vage konklusioner kræves endeløs udvidelse af EU's kompetencer, derefter berettiges fortolkningen fra Kommissionen, som endelig legitimerer overførslen af beføjelser fra medlemsstaterne til EF-Domstolen. De, der ligesom os, var tøvende over for den betydelige udvidelse af EU's målsætninger i artikel I-3 i udkastet til forfatningstraktat, gjorde ret i at være bekymrede. Kommissærerne og dommerne agter ikke at bøje sig for befolkningens vilje og har besluttet at se bort fra, at de afviste at ratificere et udkast til forfatningstraktat, i hvilket strafferetssager bliver overført til EU's almindelige lovgivningsprocedure. Denne dom er en fordrejning af ønsket hos dem, der underskrev og ratificerede de europæiske traktater. Den er et juridisk statskup.

Vi står over for en række vigtige tidsfrister. Befolkningen holder øje med os og vil snart drage os til ansvar. Vil der være nogle ægte demokrater til stede her til at protestere mod dette skamløse tyranni?

  Dorette Corbey (PSE). - (NL) Hr. formand! Eksport af affald til udviklingslande er forbudt. Det er helt klart. Kun normalt skibsaffald og skyllevand er undtaget fra forbuddet. Men det er også klart, at skyllevandet fra Proba Koala ikke var normalt. Det beviser dødsofrene, de tusindvis af tilskadekomne og den enorme fortvivlelse i Elfenbenskysten. Men tidligere i Amsterdam havde det allerede vist sig, at skyllevandet ikke var normalt. Der var en, der besvimede, og der var en ulidelig og usædvanlig stank.

Det er tydeligt, at skibet med dette indhold aldrig skulle have haft lov til at forlade Amsterdam uden en advarsel til myndighederne i de efterfølgende europæiske havne, nemlig Estland. I Nederlandene er der derfor med rette iværksat en strafferetlig undersøgelse for at finde ud af, hvordan giftskibet kunne forlade Nederlandene, og om havnemyndighederne og havneinspektionen har begået fejl. Nu må vi imidlertid koncentrere os om spørgsmålet, hvordan sådanne katastrofer kan forhindres i fremtiden.

Hr. kommissær! I denne sammenhæng har jeg tre spørgsmål. For det første har De i Estland sagt, at dumpning af gift i Elfenbenskysten kun er toppen af isbjerget. På hvilket grundlag har De fremsat denne udtalelse? For det andet, er De enig i, at skibe, som forlader EU, skal forpligtes til at aflevere deres skyllevand og affald i den sidste EU-havn? For det tredje, hvilke foranstaltninger kan og vil Kommissionen træffe for at forstærke kontrollen med eksporten af farligt affald?

  Karin Scheele (PSE). - (DE) Hr. formand! I årtier har eksport af giftige laboratoriekemikalier, gamle pesticider eller kloakslam fra industrilandene forvandlet Afrika til et farligt affaldsbjerg. Den kriminelle handel med giftaffald er en yderst profitabel forretning for nogle få personer i Europa og i Afrika.

Selv om vi ved, at det nederlandske firmas metoder i Abidjan helt klart er i strid med Basel-aftalen, men også med EU-lovgivningen, skal vi spørge os selv, hvor hurtigt vi som europæiske institutioner kan reagere på dette, således at dette ikke sker i fremtiden.

Vi stiller os positivt over for meldingerne fra hr. Dimas, og vi håber, at medlemsstaterne og Rådet denne gang forstår situationens alvor og nødvendigheden af virkelig at handle her, i stedet for altid kun at beklage forekomsten af sådanne katastrofer. EU's medlemsstater bør rent faktisk udvise en lignende handlingsvilje.

  Evangelia Tzampazi (PSE). - (EL) Hr. formand, hr. kommissær! Jeg vil først rose dem, der har taget dette initiativ.

Vi kan med bekymring konstatere, at Basel-konventionen overtrædes mindst 10 gange om året, hvor giftigt affald sendes til afrikanske lande.

Den seneste hændelse med Probo Koala har skabt dårlig samvittighed i EU. EU bør fortsat arbejde for at gøre den ulovlige praksis i forbindelse med transport af farligt affald strafbar. Samtidig bør den europæiske havneorganisation koncentrere opmærksomheden om en streng gennemførelse af de regler, der gælder for organisationens medlemmers transport af giftigt affald. Man bør især fremhæve nødvendigheden af information af offentligheden, intern enighed og information blandt de involverede afdelinger, driften af registret for kvalitativ og kvantitativ dataregistrering og de affaldsmængder, som transporteres og produceres. Dette bør være gennemsigtigt og tilgængeligt for dem, det vedrører, så man bremser tendensen til at gøre økonomierne i Afrika til områder, hvor man udfører industriel håndtering af forskellige former for giftigt affald.

  Ria Oomen-Ruijten (PPE-DE). - (NL) Hr. formand! Det, vi taler om i dag, er faktisk et eksempel på miljøkriminalitet, hvorom vi ikke med sikkerhed ved, om der vil ske retsforfølgelse. For øvrigt siger jeg til mine kolleger, at jeg ikke gerne ville være rådmand fra det nederlandske parti Det Grønne Venstre, når jeg taler om Proba Koala-sagen. Spørgsmålet er altså, om der sker en retsforfølgelse eller ej, og i bekræftende fald om det også vil gælde for en medlemsstat. Det er jo netop grunden til, at vi siger, at vi også skal have lovgivning inden for kriminalretten for at kunne håndhæve miljøpolitikken. Dvs., at vi mener, at der i hvert fald skal dømmes i sagen, men at medlemsstaterne selv må bestemme, hvilke sanktioner der skal pålægges. Det er den måde, vi ønsker det på.

For seks år siden blev der stillet et lovforslag. Rådet fremlagde på det tidspunkt også sin egen rammeafgørelse. Denne rammeafgørelse begærede Kommissionen og Europa-Parlamentet i fællesskab annulleret. Det skete for et år siden. Kommissæren bebudede i mandags, at han stiller et nyt forslag. Jeg vil gerne af kommissæren have at vide, hvordan det præcist kommer til at se ud, for det var lidt vagt i mandags. Endvidere vil jeg gerne have at vide af Rådet - jeg var tidligere ordfører - om det bøjer sig for et nyt forslag om løsning af miljøkriminalitet. Det er det vigtigste spørgsmål, som det her drejer sig om. Der er eksempler nok, og det viser sig faktisk, at det er nødvendigt.

  Paula Lehtomäki, formand for Rådet. - (FI) Hr. formand! Miljøspørgsmål er overordentligt vigtige og et prioriteret område, og derfor er det godt, at vi har kunnet drøfte dem i dag i Parlamentet. Rådet ser meget alvorligt på ulovlig overførsel af affald og den risiko, som den udgør for det omgivende miljø og menneskers sundhed.

Forebyggelse af den slags ulovlige overførsler er en meget krævende opgave, hvilket har fremgået tydeligt af debatten. Der kræves meget forskellige foranstaltninger og effektivt samarbejde på mange planer, uanset myndighedernes begrænsede beføjelser. Vi må være ærlige og erkende, at kontrollen med affald, der transporteres i og bort fra EU, kan forbedres væsentligt ifølge de undersøgelser, der er udført.

Vi må også huske på, at selv om disse enkeltstående begivenheder, der får så stor offentlig opmærksomhed - begivenheden med Probo Koala i Côte d'Ivoire er et godt eksempel herpå - er meget beklagelige, må vi også være opmærksomme på hændelser og situationer i hverdagen, der forvolder skade på sundheden og miljøet, for dem er der stadig masser af. Et eksempel er ophugning af skibe under utilfredsstillende forhold i udviklingslande. Arbejdet med disse vigtige spørgsmål fortsætter på ottende konference for parterne i Basel-konventionen i Nairobi i slutningen af november.

Vi må også konstatere og erkende, at der er store forskelle på medlemsstaternes nationale strafferetlige miljølovgivning. I nogle medlemsstater er der nogle meget tidssvarende strafferetlige bestemmelser om miljøkriminalitet, mens der i andre kan være behov for at revidere sådanne bestemmelser for at tage højde for de eksisterende risici og imødegå dem. Faktisk kan det siges, at samtlige medlemsstater bør gøre en stor indsats for at gennemføre disse strafferetlige bestemmelser og navnlig øge sandsynligheden for, at gerningsmændene pågribes.

Rådet ser meget alvorligt på miljøkriminalitet og forebyggelse af den. Hvad angår det forslag, der er under udarbejdelse, er det naturligvis vanskeligt for Rådet at tage stilling til noget, der ikke eksisterer endnu. Vi må se forslaget, før vi kan tage stilling til det.

  Stavros Dimas, medlem af Kommissionen. - (EN) Hr. formand! Jeg vil gerne takke formanden for Udvalget om Miljø, Folkesundhed og Fødevaresikkerhed, hr. Florenz, og alle de øvrige talere for deres meget positive bidrag til dagens forhandling.

Jeg vil gerne tilføje noget til den liste over nationaliteter, som hr. Bowis henviste til. Det var et græskejet skib, under panamansk flag, men det var chartret ud til et nederlandsk selskab, der drev det fra Schweiz, med russisk besætning, finansieret af britiske og internationale banker og med en række forskellige nationaliteter i selskabets bestyrelse og blandt aktionærerne. Heldigvis blev det blokeret af Greenpeace i Estland, og de estiske myndigheder efterforskede sagen grundigt.

Jeg vil gerne forsikre ordføreren for, at det første forslag, som indeholder et minimumsniveau af sanktioner, vil blive smeltet sammen med Rådets rammebeslutning og grundlæggende vil det være i stil med det, De foreslog, med visse ændringsforslag ved førstebehandlingen.

Med hensyn til spørgsmålet om, hvorvidt et skib, der transporterer farligt affald, må forlade en EU-havn, er det sådan, at hvis affaldet er farligt, må det ikke transporteres til et bestemmelsessted uden for OECD. Dette gælder også skibets eget spildevand, som indeholder farlige stoffer.

Jeg vil fortsat følge udviklingen nøje inden for den strafferetlige efterforskning og de procedurer, der i øjeblikket foregår i Nederlandene og Estland vedrørende dumping af giftaffald i Côte d'Ivoire. Kommissionen er også i færd med at indsamle oplysninger i andre medlemsstater vedrørende fartøjet Proba Koala og dets rejse. Jeg håber, at vi snart vil kunne udlede nogle konklusioner af dette og finde den bedste vej fremad, så vi undgår sådanne hændelser fremover. Vi må huske på, at den tragiske hændelse i Côte d'Ivoire kun er toppen af isbjerget. Vi ved, at det forholder sig sådan takket være inspektioner, som udføres af medlemsstaterne inden for deres net af gennemførelses- og håndhævelsesagenturer, IMPEL. I 2005 konstaterede man, at 51 % af de kontrollerede affaldsforsendelser var ulovlige.

De fleste sager kommer ikke i overskrifterne, men de kan alligevel udgøre en alvorlig trussel mod miljøet og menneskers sundhed. Vi må gøre det ganske klart, at vores samfund ikke tolererer miljøforbrydelser, og at vi er fast besluttede på at tage skridt til at bekæmpe dem. Men det, vi har vedtaget med henblik på at sikre en bedre beskyttelse af vores miljø og af borgernes sundhed, vil ikke kunne opfylde sin målsætning, hvis vi ikke træffer de nødvendige foranstaltninger for at sikre, at det håndhæves korrekt. Jeg kan forsikre Dem for, at Kommissionen er fast besluttet på, at miljølovgivningen skal anvendes korrekt i hele Fællesskabet.

Vi er allerede i færd med at tage en række specifikke initiativer med henblik på at sikre, at Den Europæiske Unions forordning om forsendelse af affald anvendes korrekt, og at ulovlige affaldstransporter forhindres og begrænses. Dette omfatter udarbejdelse af retningslinjer, der skal vedtages i forbindelse med indførelsen af den nye forordning om affaldstransporter til næste år og afholdelse af bevidsthedsskabende arrangementer i medlemsstaterne.

Kommissionen mødes regelmæssigt med repræsentanter for de nationale myndigheder, der er ansvarlige for affaldstransporter. Dette finder sted inden for veltilrettelagte rammer og omfatter multilaterale møder i Bruxelles samt bilaterale kontakter, men disse initiativer skal suppleres af foranstaltninger til indførelse af effektive sanktioner.

En af de mange foranstaltninger, som Kommissionen har gennemført i denne forbindelse, var forslaget om et direktiv til beskyttelse af miljøet gennem straffelovgivning. Som jeg allerede har sagt, er det beklageligt, at Kommissionens forslag ikke blev overtaget af Rådet på grund af et forskelligt syn på det korrekte retsgrundlag. Nu har Domstolen imidlertid bekræftet, at Kommissionens synspunkter var korrekte.

Kommissionen er i færd med at forberede et nyt forslag til direktiv, som vil gennemføre Rådets afgørelse og vil blive vedtaget snart. Det har taget nogen tid at udarbejde det ændrede forslag, fordi Kommissionen har foretaget en meget omhyggelig analyse af Domstolens afgørelse og en sammenligning med Kommissionens oprindelige forslag som ændret efter Parlamentets førstebehandling og Rådets rammeafgørelse. Desuden er vi i færd med at foretage en konsekvensvurdering for at analysere de forskellige handlemuligheder.

Kommissionen finder det nødvendigt at ændre sit forslag fra 2001 efter Domstolens afgørelse for at sikre, at alle strafferetlige foranstaltninger, som er nødvendige for en effektiv gennemførelse af Fællesskabets politik for miljøbeskyttelse, er medtaget i forslaget. Domstolen har gjort det klart, at den parallelle vedtagelse af et direktiv og en rammeafgørelse, som tidligere har været anvendt, ikke længere er mulig. Efter fem år skal Kommissionens forslag også tilpasses udviklingen inden for lovgivningen.

Jeg vil gerne præcisere, at Kommissionen ikke ønsker at harmonisere de nationale straffelovgivninger fuldt ud. Målet er, at kun de skridt, der er nødvendige for en effektiv gennemførelse af miljøpolitikken, skal tages på fællesskabsplan.

Sammenfattende vil jeg gerne endnu en gang understrege betydningen af et godt samarbejde mellem Kommissionen og Parlamentet i den kommende fælles beslutningsprocedure for vedtagelsen af direktivet om beskyttelse af miljøet gennem straffelovgivningen. Vi har de samme mål, nemlig at beskytte miljøet ved at indføre minimumsstandarder for sanktioneringen af overtrædelse af miljølovgivningen og at forsøge at fjerne muligheden for, at overtrædere af miljølovgivningen kan finde beskyttelse i Den Europæiske Union. Når vi handler i fællesskab, kan vi tage et større skridt i retning af at nå disse mål.

Endelig har jeg med hensyn til ratificeringen af Basel-konventionen udsendt en skrivelse til mere end 50 lande rundt om i verden for at bede dem ratificere konventionen. For at undgå forkerte konklusioner bør jeg præcisere, at Basel-forbuddet er obligatorisk, juridisk bindende, for Den Europæiske Unions medlemsstater, også dem, der ikke har ratificeret konventionen, fordi vi som Europæisk Union har underskrevet og ratificeret aftalen.

  Formanden. - Som afslutning på forhandlingen har jeg modtaget syv beslutningsforslag, jf. forretningsordenens artikel 103, stk. 2., og to beslutningsforslag, jf. forretningsordenens artikel 108, stk. 5⁽¹⁾.

Forhandlingen under ét er afsluttet.

Afstemningen finder sted i morgen kl. 11.30.

Skriftlige erklæringer (artikel 142)

  David Martin (PSE). - (EN) Det nederlandske firma Trafiguras dumping af giftaffald i byen Abidjan i Côte d'Ivoire er en skændsel, som kræver en tilbundsgående undersøgelse og kraftige forholdsregler. Der kan ikke herske nogen tvivl om, at denne dumping udgør et brud på EU-lovgivningen og Basel-konventionen. Denne miljøforbrydelse vil endnu en gang give anledning til det synspunkt, at de rige lande i nord betragter det fattige Afrika som en velegnet losseplads. Jeg glæder mig over kommissærens udtalelse, hvorved man forsøger at imødegå dette synspunkt, men erklæringer er en ting: Kun handling vil overbevise afrikanerne om, at vi mener vores indgriben i denne sag alvorligt. Bortset fra alle de øvrige sager, der skal undersøges, må vi også finde ud af, hvordan skibet overhovedet kunne forlade Amsterdam. Er de nederlandske myndigheder i færd med at revidere deres inspektionsmetoder? Vil Kommissionen tage hele spørgsmålet om inspektion og håndhævelse op på mødet i forumet for Basel-konventionen i næste måned?

  James Nicholson (PPE-DE). - (EN) Det, der skete i Côte d'Ivoire, bringer skam over Den Europæiske Union. Her i Parlamentet går vi ofte i spidsen for kampagner for bedre miljøbeskyttelse. Vi holder af at erklære, at forureningen ikke kender nogen grænser. Og alligevel er vi i 2006 vidner til en situation, hvor 500 t giftaffald transporteres ud af en EU-medlemsstat og dumpes hos befolkningen i Côte d'Ivoire, der har lidt så meget. Den umiddelbare virkning har været en række dødsfald og titusinder, der har brug for lægehjælp. Vi har alle set de dystre skøn over, hvad de langsigtede virkninger kan vise sig at være.

Hvis vores flotte erklæringer om miljøbeskyttelse skal betyde noget som helst, må Kommissionen og de nederlandske myndigheder foretage en tilbundsgående undersøgelse for at finde de skyldige bag denne forbrydelse. Det er tydeligt, at den nuværende lovgivning ikke tilbyder tilstrækkelig beskyttelse mod skruppelløse mennesker, der er ligeglade med befolkningen i Côte d'Ivoire og andre afrikanske lande. I EU må vi handle for at sikre, at vores lovgivning om giftaffald er sådan, at vi kan garantere mennesker i Afrika, at deres lande ikke bliver lossepladser for vores giftaffald.

  Jules Maaten (ALDE). - (NL) Hr. formand! Katastrofen ud for Elfenbenskysten kræver en hurtig reaktion fra Europa. Der skal ydes erstatning til ofrene og for miljøskaderne ifølge "forureneren betaler"-princippet.

Hvis Europa ønsker at gå videre, skal det over for borgerne gøre det tydeligt, hvilken merværdi det har. Netop episoden i Elfenbenskysten er en sag, hvor Europa klart har et ansvar.

Skibsfarten er kendt for at være kompleks, hvad angår ejendom og forvaltning, og den er næsten pr. definition grænseoverskridende. I en periode på to måneder har skibet Proba Koala nemlig lagt til i havnene i Gibraltar, Algeciras, Amsterdam, Skaw, Paldiski, Dover og Venkspits. Skibet sejler desuden under panamansk flag, ejes af en græsk virksomhed, er chartret af Trafigura BV fra Det Forenede Kongerige og har en russisk besætning. Trafigura BV har en postboks i Nederlandene.

Noget, der er så kompliceret som dette, kræver en klar og entydig lovgivning. For at kunne optræde effektivt, skal EU hurtigt opfylde disse betingelser. Kun ved at optræde resolut kan Europa vise, hvorfor yderligere europæisk integration er vigtig for os alle.

(1) Se protokollen.