Fuldstændigt Forhandlingsreferat

Torsdag den 26. oktober 2006 - Strasbourg

3. Den Europæiske Centralbanks årsberetning for 2005 (forhandling)

  Formanden. - Næste punkt på dagsordenen er betænkning af Pervenche Berès for Økonomi- og Valutaudvalget om Den Europæiske Centralbanks årsberetning for 2005 (2006/2206(INI)) (A6-0349/2006).

  Pervenche Berès (PSE), ordfører. - (FR) Hr. formand, hr. formand for Den Europæiske Centralbank, mine damer og herrer! Den Europæiske Centralbanks årsberetning giver altid Europa-Parlamentet lejlighed til at gennemgå valutapolitikken og supplere det arbejde, der udføres af Økonomi- og Valutaudvalget, via den monetære dialog, der føres fire gange om året med formanden for Den Europæiske Centralbank. De husker alle som bekendt, at vi forkastede beretningen sidste år, fordi den ikke modsvarede de retningslinjer, Parlamentet forfægter.

Året 2005 var et usædvanligt år, hvor Centralbanken indledte en ny tendens ved at hæve rentesatserne fem gange, første gang den 1. december. Disse på hinanden følgende stigninger skete under usædvanlige økonomiske forhold, der var bestemt af både olieprisstigningerne og en ufordelagtig valutakurs for euroområdets eksport, og under et opsving i den økonomiske vækst, der af mere skarpe observatører betragtes som skrøbelig.

Under disse omstændigheder opfordres netop Centralbanken i denne betænkning til omhyggeligt at analysere de forhold, hvorunder den fører sin valutapolitik. Jeg er glad for, at euro-dollar-paritetens betydning for væksten i EU også understreges i betænkningen, og at der heraf udledes et antal konklusioner, som er udarbejdet i kompromisets ånd ud fra den forudsætning, at hver monetær myndighed har behov for fuldt ud at varetage sit ansvarsområde med hensyn til valutakurser. Jeg håber, at dette kompromis stadig er til stede, når afstemningen finder sted.

Jeg vil ikke desto mindre gerne beklage, at det ikke i denne betænkning var muligt også at inkludere spørgsmålene om husholdningernes gæld og behovet for forbedring af koordineringen mellem de økonomiske politikker. Hr. formand, lad mig nævne nogle punkter, hvor denne betænkning efter min mening fremkommer med et originalt og værdifuldt indblik.

Tag f.eks. opfordringen til Centralbanken om omhyggeligt at undersøge brugen af 500-euro-sedlerne og muligheden for at stoppe udstedelse af disse sedler. Men lad os nu gå over til det væsentligste spørgsmål for Parlamentet, nemlig de forhold, hvorunder den demokratiske kontrol udføres, og måden, hvorpå Centralbanken fungerer som institution. Set herudfra ønskede vi, før den næste udskiftning af et medlem i Direktionen, at bidrage til den nødvendige debat, der skal finde sted mellem institutionerne, for at medlemmerne af Direktionen kan repræsentere euroområdets interesser på bedst mulig måde. Vi mener, at dette bedst opnås derved, at ECB anvender en måde at indrette sig på, som man ser hos alle andre centralbankdirektioner, nemlig forskellige baggrunde og alsidigt sammensatte porteføljer. Her i Parlamentet er vi enige om at anmode om, at balancen mellem nationerne ikke bør skrinlægges som en evig status quo, og vi mener desuden, at forskellige baggrunde bør kunne forøge værdien af bidragene og styrke pluralismen i Direktionen.

Jeg håber også, at Parlamentet vil gå ind for, at Styrelsesrådet i sin meningstilkendegivelse vedrørende godkendelse af en udnævnelse i Direktionen fuldt ud bør udnytte sin bemyndigelse til at tage beslutninger ved at træffe sit valg på basis af et antal forskellige kandidater. Jeg er bekendt med det argument, der ofte bruges af Dem selv, hr. formand for Den Europæiske Centralbank, og af Jean-Claude Trichet fra tid til anden, nemlig at det at have flere kandidater ville være til skade for karrieren for dem, der ikke godkendes til posten.

Tillad mig at sige, at som iagttagere af internationale udnævnelsesprocedurer er vores vurdering en ganske anden. På internationalt niveau er den eneste post, der besættes uden konkurrence eller uden et antal kandidater, formandskabet for Verdensbanken. Som De ved, kommer jeg fra et parti, der i øjeblikket gennemgår denne proces og oplever alle dens fortrin. Processen anvendes hverken i Den Internationale Valutafond, Organisationen for Økonomisk Samarbejde og Udvikling eller i Verdenshandelsorganisationen. På baggrund heraf mener vi derfor, at euroområdet som et integreret område bør tillade et antal forskellige kandidater.

Vi anmoder naturligvis også om, at Europa-Parlamentet endelig får bemyndigelse til at godkende udnævnelse af medlemmer af Direktionen, hvilket efter min mening blot vil styrke Direktionens autoritet og berettigelse samt evne til at give euroområdets stemme en stærk og konkret form, også på den internationale scene. Dette er Parlamentets primære mål, nemlig at Centralbanken sammen med Rådet og Eurogruppen bør være den retmæssige hovedtalsmand på den internationale scene, som vi behøver, for at Europas stemme kan høres højt og tydeligt i forbindelse med så væsentlige spørgsmål, som De har ønsket at rejse, hr. formand, og hvortil Parlamentet gerne vil bidrage. Jeg tænker her naturligvis på spørgsmålet om de alternative fonde, hvor jeg håber, at det kompromis, der er udarbejdet af Økonomi- og Valutaudvalget, vil få støtte fra alle grupper under afstemningen.

  Jean-Claude Trichet, Den Europæiske Centralbank. - (FR) Hr. formand, mine damer og herrer! Det er mig en stor ære og glæde at tale til Dem i dag. Jeg er her for at forelægge Den Europæiske Centralbanks årsberetning for 2005 for Europa-Parlamentet. Som De ved, går forbindelserne mellem Parlamentet og Centralbanken imidlertid ud over de specifikke forpligtelser, traktaten foreskriver. Som fru Berès netop sagde, har vi i årenes løb faktisk etableret en meget tæt dialog, og jeg vil gerne understrege, at den er forstærket igen i år. Mine damer og herrer, det er derfor tredje gang denne måned, jeg står foran Dem. Herudover har mine kolleger i ECB's direktion været i tæt kontakt med Parlamentet vedrørende forskellige emner som f.eks. reform af IMF, betalingssystemer og kompensations- og reguleringssystemer. Vi for vores del tillægger kontakterne i forbindelse med disse emner stor vægt.

(DE) Jeg vil gerne starte med at give Dem et kort overblik over den økonomiske og pengepolitiske udvikling i 2005 og med at redegøre for Den Europæiske Centralbanks pengepolitiske tiltag. Derefter vil jeg komme med nogle bemærkninger til punkter og forslag, som De har frembragt i Deres forslag til beslutning om Den Europæiske Centralbanks årsberetning for 2005.

formand! Jeg vil allerførst hilse Økonomi- og Valutaudvalgets vurdering vedrørende ECB's valutapolitik i 2005 og frem velkommen. Som anerkendt i udkastet til betænkningen er det fortsat lykkedes med ECB's valutapolitik - som er udtænkt med det primære formål at opretholde prisstabilitet - at forankre forventningerne om inflation på niveauer, der er forenelige med prisstabilitet, på trods af et antal udfordringer som nævnt af fru Berès, og som især går på de indtil for ganske nylig fortsat stærkt stigende oliepriser.

Som det allerede har været understreget ved flere lejligheder, er en sådan forankring uomgængelig nødvendig, for at valutapolitikken fortsat kan bidrage til at underbygge en bæredygtig økonomisk vækst og øget beskæftigelse i euroområdet, helt på linje med artikel 105 i EF-traktaten.

Lad mig i den henseende understrege, at ECB's åbne og gennemsigtige kommunikation er en nøglefaktor i styringen af markedsforventningerne. Navnlig udtrykker min indledende redegørelse på pressekonferencen efter det første møde i Styrelsesrådet hver måned klart Styrelsesrådets syn på den aktuelle holdning til valutapolitikken i realtid. Derfor offentliggør vi resultatet af vores overvejelser. Den indledende redegørelse kan som sådan sammenlignes med det, andre centralbanker kalder "kortfattede referater".

I 2005 fungerede ECB's valutapolitik under økonomiske forhold, der til stadighed forbedredes. Mens den reelle stigning i BNP forblev moderat i det første halvår, med forhøjet usikkerhed omkring den hjemlige efterspørgsel, styrkedes tempoet i den økonomiske aktivitet gradvist i det andet halvår, fra omkring 1,2 % i gennemsnit år-til-år i første halvdel af 2005 til omkring 1,7 % i gennemsnit år-til-år i anden halvdel. Samlet set steg BNP i euroområdet med 1,4 %.

Hvad angår prisudviklinger, lå den årlige HICP-inflation i gennemsnit på 2,2 % i 2005, sammenlignet med 2,1 % i hvert af de to foregående år. Mens den årlige HICP-inflation faldt til 2,0 % i første halvdel af 2005, hovedsagelig som afspejling af basale indvirkninger, steg HICP-inflationsraterne til niveauer betydeligt over 2 % i andet halvår, hvor de nåede et maksimum på 2,6 % i september, hovedsagelig på grund af betydelige stigninger i energipriserne.

Når man således gennemgår ECB's valutapolitiske beslutninger i 2005 og begyndelsen af 2006, er det hensigtsmæssigt at opdele perioden i to dele. På baggrund af afdæmpede inflationsudviklinger og med inflationsforventninger for euroområdet solidt forankret på niveauer, der var forenelige med prisstabiliteten, besluttede Styrelsesrådet i første halvdel af 2005, at det stadig var hensigtsmæssigt at holde rentesatserne på deres historisk lave niveauer. Samtidig holdt Styrelsesrådet hele tiden et vågent øje med, om der skulle vise sig risici for prisstabiliteten i opadgående retning, som påpeget af både ECB's økonomiske og valutariske analyser.

I anden halvdel af 2005 og begyndelsen af 2006 steg sandsynligheden for, at den gennemsnitlige årlige HICP-inflation kunne forblive på over 2 % på mellemlang sigt, og en afsmitning på inflationsforventningerne måtte undgås. Dette perspektiv med forhøjede inflationsrater forblev underlagt tidligere identificerede risici i opadgående retning, navnlig yderligere stigninger i oliepriserne og indirekte skatter og, i særdeleshed, potentielle virkninger på løn- og prisdannelsen i anden omgang. Det blev også bekræftet af den valutariske analyse, på baggrund af stærk vækst i pengemængden, solide kreditudvidelser og rigelig likviditet.

Det regelmæssige krydstjek mellem ECB's økonomiske og valutariske analyser ved udgangen af 2005 indikerede som konsekvens heraf, at en justering af den meget imødekommende holdning i ECB's valutapolitik tydeligvis var berettiget for at dæmme op for de risici, der var for prisstabiliteten i opadgående retning, og bevare den faste forankring af de langsigtede inflationsforventninger i euroområdet. ECB's Styrelsesråd besluttede derfor i december at forhøje ECB's officielle rentesatser med 25 basispoint efter at have fastholdt disse satser på historisk lave niveauer igennem toogethalvt år. Siden da har Styrelsesrådet fortsat inddraget valutalån, hvorved minimumsbudprisen på Eurosystemets primære markedsoperationer nu er fastlagt på 3,25 %.

Når man ser på den seneste udvikling, bekræfter alle de hovedindikatorer for den økonomiske aktivitet i euroområdet, der er blevet tilgængelige i løbet af 2006, Styrelsesrådets vurdering af, at den økonomiske vækst har fået fart på og desuden er blevet bredere funderet og fastholdt, med støtte hovedsagelig fra den indenlandske efterspørgsel.

Med hensyn til forbrugerpriserne vil HICP-inflationsraterne, på trods af et fald i de seneste måneder, forblive på forhøjede niveauer over gennemsnitligt 2 % i 2006.

Hvad angår 2007, viser inflationsrisiciene stadig en opadgående tendens. Disse risici omfatter især en større lønstigning end forventet på grund af, at arbejdsmarkederne er i fremgang, og en større påvirkning end ventet fra tidligere prisstigninger på olie. Vurderingen af disse fremherskende risici bekræftes, når der krydstjekkes med den valutariske analyse, på baggrund af den vedvarende dynamik i pengemængde- og kreditvæksten, den rigelige likviditet og, set ud fra et mellemlangt perspektiv, en vedholdende stigningstendens i den underliggende vækstrate i pengemængden. Dette er noteret i Kommissionens rapport. Pengepolitiske udviklinger kræver derfor en udvidet overvågning, særligt når man tager de forbedrede økonomiske forhold og kraftige udviklinger på ejendomsmarkedet i mange dele af euroområdet i betragtning.

Som jeg sagde offentligt på vegne af Styrelsesrådet efter vores seneste beslutning, vil der stadigvæk være belæg for en fortsat inddragelse af valutalån, hvis vores antagelser og grundlæggende perspektiver bekræftes. Styrelsesrådet vil derfor fortsat overvåge alle udviklinger meget nøje for at sikre prisstabiliteten på mellemlang og lang sigt.

Hvad angår skattepolitikken, tyder budgetudviklingerne i 2005 og 2006 og planerne for 2007 på yderligere, om end langsomme, forbedringer i budgetbalancerne. Dette bør imidlertid ikke give anledning til efterladenhed. Det er stadig af afgørende betydning, at den budgetmæssige konsolidering styrkes under det nuværende opsving, og at konjunkturmedløbende politikker undgås, der ellers ville øge tilliden både på markederne og hos befolkningerne.

Med hensyn til strukturreformer bifalder jeg Europa-Parlamentets synspunkt om, at omfattende strukturreformer er nødvendige for at øge den potentielle vækstrate i euroområdet og understrege fremdriften i den pågående bedring i økonomien. I den henseende udgjorde de reformtiltag, der blev iværksat i forbindelse med den fornyede Lissabon-strategi, yderligere et velkomment skridt i den rigtige retning. En succesrig gennemførelse af nationale reformer med det formål at fjerne stivhed og manglende effektivitet i eurolandene ville forbedre ØMU'ens gnidningsløse funktion og lette udførelsen af ECB's fælles pengepolitik.

I Deres forslag til beslutning rejser De en hel del spørgsmål, der har relevans for ECB, og jeg vil gerne forsikre Dem om, at vi vil overveje dem med stor omhu. Jeg vil gerne fremkomme med vores vurdering af to spørgsmål her og nu, set i lyset af deres aktualitet og de synspunkter, jeg og mine kolleger i Direktionen har udvekslet med Dem om disse spørgsmål.

I forslaget til beslutning bliver ECB anmodet om at udføre yderligere analyse af hedgefondsområdet - et punkt, De har understreget. Midt i den stigende interesse for hedgefondsaktiviteter synes jeg, at det ville være unfair ikke at nævne deres rolle i forbindelse med udvidelse af markedslikviditeten, at sørge for betydelige diversifikationsmuligheder for investorer og at støtte økonomisk fornyelse og nytænkning. Når det er sagt, er det klart, at der er potentielle risici for den økonomiske stabilitet på grund af deres meget hurtigt voksende tilstedeværelse i det økonomiske system, og det er endnu ikke blevet afprøvet, om de ville forstærke flygtigheden på markedet eller udgøre større modpartsrisici i et mindre venligt miljø på det økonomiske område. På den baggrund vil ECB afgjort følge op på Deres anmodning om yderligere analyse. Det er muligt, at vi vil konkludere, at der virkelig er noget, der taler for en udbygning af de nuværende rammer, som i alt væsentligt er afhængige af de finansielle institutioners årvågenhed, og disse er selv under opsyn med hensyn til deres modpartsrisici i forbindelse med hedgefonde. Men jeg bemærker også, at en hvilken som helst udbygning i den retning bør aftales på internationalt niveau og især på basis af en passende transatlantisk diskussion.

Hvad angår betalings- og afviklingsspørgsmål, vil jeg gerne først takke Europa-Parlamentet for den udtrykte opbakning til at indføre systemet Target II inden november 2007. Som integreret betalingssystem til håndtering af store beløb vil man med Target II sørge for effektivitetsgevinster og forbedret likviditetsforvaltning i bankerne. I den henseende vil jeg gerne henvise til det øgede pres for også at få en integreret platform til afregning af værdipapirtransaktioner i euro. I koordinering med Kommissionen og i tæt samarbejde med markedet undersøger Eurosystemet derfor i øjeblikket muligheden for at oprette en Eurosystem-infrastruktur, der kan yde den service at afvikle værdipapirer i centralbankpenge. En beslutning om, hvorvidt der skal tilbydes en sådan service, kaldet "Target II Securities", ventes i begyndelsen af 2007. På detailbetalingsområdet støtter vi stærkt bestræbelserne på at etablere et fælles eurobetalingsområde (Single Euro Payment Area - SEPA). Vi hilser Kommissionens initiativ om et direktiv om betalingsserviceydelser velkommen, og jeg ser meget frem til Parlamentets indsats for hurtigt at vedtage dette direktiv for at hjælpe bankvæsenet med at indføre SEPA-betalingsinstrumenter fra den 1. januar 2008.

Jeg takker for Deres opmærksomhed og står nu til rådighed for besvarelse af Deres spørgsmål.

(Bifald)

  Kurt Joachim Lauk, for PPE-DE-Gruppen. - (DE) Hr. formand! Lad mig starte med at sige, at vi - som det fremgår af betænkningen - generelt forholder os positivt over for det, Den Europæiske Centralbank har ydet i det seneste år. Det er særligt vigtigt, at Den Europæiske Centralbanks uafhængighed har været sikret og også bliver ved med at være det.

Det har vist sig, at den moderate rentepolitik har været med til at højne konjunkturen, selv om den moderate rentepolitik ofte er blevet kritiseret i de senere år. Vi mener, at det nuværende renteniveau, som er historisk lavt, sagtens, hvis situationen kræver det, kan hæves en smule for at styre tendenserne til inflation.

Vi ser positivt på Den Europæiske Centralbanks holdninger til de nødvendige strukturreformer i medlemsstaterne, som Den Europæiske Centralbank hele tiden efterspørger. Det er det rigtige at gøre, da en inflation vil skade især mellem- og lavindkomsterne. En højere inflation vil betyde, at disse mennesker vil blive fattigere, og det er vi imod.

Vi er også positive over for den holdning, formanden for Den Europæiske Centralbank giver udtryk for med hensyn til udviklingen af de europæiske børsmarkeder. Det er nødvendigt at sikre, at de europæiske børser konsolideres inden for Europa og ikke bare overtages udefra, f.eks. af USA. Det er den eneste måde, vi kan forhindre, at den amerikanske Securities and Exchange Commissions bestemmelser og Sarbanes-Oxley Act implementeres i Europa ad bagdøren. Vi har gode og gennemsigtige markedsbestemmelser i Europa, og disse er tilpasset vores europæiske situation og bør ikke undermineres.

Hvad angår beretningen, har vi støttet, at Den Europæiske Centralbank ikke politiseres. Derfor er PPE-DE-Gruppen klart imod offentliggørelse af Den Europæiske Centralbanks afstemningsresultater. Det vil føre til en politisering, fordi afstemningsresultaterne vil blive diskuteret bagefter. Vi er også imod at lade udpegelsesproceduren blive diskuteret offentligt, da de kvalificerede kandidater vil blive snakket ihjel. Vi kan derfor ikke tilslutte os disse to ting, da de vil medføre en politisering af Den Europæiske Centralbank.

Vi vil derimod gerne understrege, at Den Europæiske Centralbank, hvis den vil blive markedsoperatør inden for betalingsafvikling og clearing af betalinger og afdragsordninger som led i Target II, skal være indforstået med at være underlagt en vis form for ledelse. Ledelse af den art mangler stadig at blive udviklet. På den måde kan Den Europæiske Centralbank bevare sin uafhængighed, og resultatet er en stabil økonomisk politik, som baner vejen for strukturreformer i Europa.

  Ieke van den Burg, for PSE-Gruppen. - (NL) Hr. formand! Jeg vil ikke lade mig friste til på min gruppes vegne at komme udførligt ind på første del af hr. Trichets tale og på det, som hr. Lauk netop sagde. Lad mig nøjes med at sige, at jeg er glad for, at vi nu regelmæssigt kan føre en sådan dialog med Dem om politiske anliggender, for også hr. Lauks holdning er selvfølgelig en politisk holdning. En sådan dialog havde vi også for nylig, og jeg synes, vi skal fortsætte den. Efter min mening er betænkningen udtryk for, at denne dialog er modnet, idet den tager særdeles seriøse emner op, bl.a. forbindelsen mellem monetær politik og makroøkonomisk politik, som er meget vigtig for vores gruppe. Jeg vil nu koncentrere mig om to eller tre punkter, som specifikt er drøftet.

Hr. Trichet! For det første er jeg meget glad for det, De sagde om hedgefonde, og for Deres tilsagn om virkelig at analysere dem bedre og behandle dem meget mere seriøst. For et par uger siden tog vi meget udtrykkeligt dette op i dialogen. Dengang var De noget mere tilbageholdende. Derfor er jeg glad for, at De nu er meget tydeligere - jeg har engang i en anden sammenhæng kaldt det de finansielle markeders sorte hul - fordi dette sorte hul bliver stadig større og helt klart også skal lukkes gennem tilsynet med finansielle markeder og gennem stabilitet.

For det andet er der udnævnelsen af ECB's direktionsmedlemmer. Den havde vi i foråret en diskussion om i anledning af udnævnelsen af Jürgen Stark. Dengang understregede vi - fordi vi ikke havde noget imod personen, den kvalificerede person Stark, men ville tale om proceduren - at vi ville se på det uafhængigt af udnævnelsesproceduren og komme tilbage til det i denne betænkning, hvilket vi nu gør.

Jeg synes, det er ærgerligt, at PPE-DE-Gruppen ikke vil være med til at forbedre denne udnævnelsesprocedure ved at gøre den mere fuldtudviklet og forbedre den rolle, som Europa-Parlamentet kan spille. Jeg er dog glad for, at Den Liberale Gruppe og andre grupper i hvert fald kan støtte det. Jeg håber, at vi kan gøre fremskridt inden den næste udnævnelse, som for øvrigt først finder sted i 2009/2010. Det er meget vigtigt, fordi det ikke må være sådan, at store lande har en kvalificeret plads, og at det derfor i dette tilfælde kun afgøres i forbundskanslerkontoret i Berlin, hvem der er en god kandidat.

For det tredje er der Target II. Vi har nu helt klart valgt endnu ikke at indtage en holdning hertil, ej heller til den adfærdskodeks, som Kommissionen forbereder. Vi vil dog ganske nøje se på, hvad De vil gøre og allerede nu meddele, at hvis ECB og eurosystemet får en aktiv, udøvende rolle her, skal der være et ordentligt tilsyn og en demokratisk beslutningsproces. Det er vi blevet enige om.

  Jules Maaten, for ALDE-Gruppen. - (NL) Hr. formand! Denne betænkning er faktisk som sagt altid en lejlighed til endnu en gang at se rigtigt, ikke blot på Den Europæiske Centralbanks årsberetning, men også på, hvor vi som Parlament står i debatten om den monetære politik. Jeg må sige, at min gruppe denne gang følger en traditionel kurs, nemlig den kurs, som vi også i de forløbne år har fulgt på dette punkt. For det første er vores kurs tydelig, hvad angår den monetære politik. Den Europæiske Centralbanks uafhængighed må ikke påvirkes, der må ikke være noget politisk pres, og vi skal undgå, at den monetære politik i Europa, i eurozonen, politiseres.

Tilliden til Den Europæiske Centralbank skal efter vores opfattelse styrkes. I september 2005 blev der fastsat et inflationspres på 2,6 %, og Den Europæiske Centralbank handlede rigtigt ved at forhøje den historisk meget lave rentefod. Prisstabilitet er Den Europæiske Centralbanks prioritet, og det skal fortsat være sådan, som det er beskrevet i traktaten. Alligevel mener vi, og det vil vi fortsat mene, at større gennemsigtighed er mulig. Det sagde Christopher Huhne for øvrigt allerede for seks år siden, da han var ordfører på dette område. Jeg påskønner i øvrigt Den europæiske Centralbanks bestræbelser på dette punkt, og at formanden overværer plenarmødet, er jo noget ganske andet - selv om det er de samme mennesker - end når han er på besøg hos os i Økonomi- og Valutaudvalget. Dette påskønner vi i høj grad. Jeg tror også, det er unikt, at det sker.

Alligevel foregår en stor del af Den Europæiske Centralbanks beslutningsproces i et for os mørkt værelse. Nu ønsker vi naturligvis ikke, at hele Europa-Parlamentet og BBC er til stede ved ECB's direktionsmøder, men vi vil dog gerne have at vide, hvilke argumenter der er for eller imod en truffet beslutning, og om denne beslutning er truffet enstemmigt eller ej, således at markedet bedre kan vurdere den monetære politik.

Endelig anmoder vi om en reform af udnævnelsesproceduren for ECB's direktionsmedlemmer. Vi synes, at vi skal ophøre med den nuværende de facto-fordeling af ECB-pladser baseret på medlemsstaters størrelse. Det behøver ikke være en stor offentlig debat, men det forekommer os virkelig at være et bedre system at vælge mellem flere kandidater.

  Jacky Henin, for GUE/NGL-Gruppen. - (FR) Hr. formand, mine damer og herrer! Eftersom vi drøfter Den Europæiske Centralbanks beretning, vil jeg gerne henvende mig med et par ord til dens formand.

Hr. Trichet, De er allerede ved at give nyt liv til et meget ringe system for alle Europas folk. De har - uforvarende, ellers ville det have været almindeligt kendt - formodentlig været den bedste forkæmper for "nejet" fra det franske og det hollandske folk til EU's forfatningstraktat, og vi takker Dem for det.

Principperne, hvorpå Den Europæiske Centralbank er grundlagt, er allerede i sig selv en hindring for vækst i euroområdet, men når der er vækst, på trods af Deres handlinger, skaber den få eller ingen job og kommer kun de rigeste i samfundet til gode. Den Europæiske Centralbank hævder at have stoppet inflationen. I virkeligheden har arbejder- og middelklasserne set deres købekraft falde brat, mens de rige aldrig har været så rige som nu. De forfægter den værste form for kapitalisme, aktionærernes, og den, der forarmer middel- og arbejderklasserne. Dag efter dag ødelægger Deres træghed over for USA's svage dollarpolitik tusinder af faglærte job i industrien, som skaber værditilvækst i euroområdet. De repræsenterer banken for utilfredshed og massearbejdsløshed.

Af alle disse grunde må vi bryde med en Europæisk Centralbank, der styres af de finansielle markeder, og som ikke har forbindelse til folkenes vilje i Unionen. Vi har et påtrængende behov for en ny traktat, der giver Den Europæiske Centralbank ansvar på beskæftigelses-, uddannelses- og forskningsområderne, med alt under vores Parlaments og de nationale parlamenters strenge kontrol. Denne nye traktat skal nødvendigvis erstatte den økonomiske stabilitetspagt med en social fremskridtspagt for beskæftigelse og vækst, der skal genoplive de offentlige udgifter i hele Unionen til sundhed, undervisning, uddannelse, sociale boliger, kultur, transport og infrastruktur.

Med disse beslutninger vil vi være i stand til at genskabe det europæiske folks tillid. Hvis dette ikke blev tilfældet, ville kløften mellem vores institutioner og de forskellige folk fortsætte med at blive større. Velstandsforskellene mellem folkene i Unionen og mellem borgere i et enkelt land ville fortsætte med at stige, og det ville derfor fremme ekstremisme og antieuropæisk nationalisme.

  John Whittaker, for IND/DEM-Gruppen. - (EN) Hr. formand! Her sidder vi igen og fortæller Den Europæiske Centralbank, hvordan den skal gøre sit arbejde! Dette strider ikke blot mod ånden i traktaten, hvor det fastslås, at ECB er uafhængig, det er i det store og hele også spild af tid, fordi ECB som altid vil lytte høfligt, men med rette ikke tage meget til efterretning. ECB har faktisk selv, uden at lytte til Parlamentet, problemer nok med at finde en rentesats, der passer 12 forskellige økonomier, der snart bliver til flere.

Problemet med én størrelse, der passer alle, forsvinder ikke. I øjeblikket oplever de store økonomier i euroområdet en lidt større vækst, men den er skrøbelig, hvilket hr. Trichet vil give mig ret i. Når den bliver usikker, vil hans problem med at vælge den rigtige rentesats blive mere kritisk. Reelt set vil ECB være tvunget til at vælge mellem inflation i Tyskland eller tilbagegang i Sydeuropa, med alle de alvorlige indvirkninger dette vil have på landenes statsgæld.

Gad vide, hvilket råd Parlamentet vil give til den tid.

  Jean-Claude Martinez (NI). - (FR) Hr. formand, hr. formand for Den Europæiske Centralbank! I salen her i går forhandlede vi om brystkræft, og ingen syntes at bekymre sig om kampen mod inflation. Dvs. at når det drejer sig om liv og død, prioriterer vi anderledes: Vi finder ud af, hvad der virkelig er vigtigt.

Er kampen mod inflation alligevel virkelig det vigtigste inden for økonomien? At begynde vores betænkning med en reference til Centralbankens Fader-lignende uafhængighedsstatus efterfulgt af prisstabilitetens Søn-lignende status, i håbet om at velstandens Helligånd vil stige ned fra De Forenede Stater, kan være godt for Centralbankens uafhængighed, men det er skidt for folket. Personligt forstår jeg fuldt ud, hr. Trichet, at De er bundet af pengemængdemålene 1, 2 og 3 og af behovet for finjusteringer og styring af rentesatser. Men selv i Milton Friedmans hjemland sidder Chile tilbage med et budgetoverskud på 1 %, hvorimod USA selv tager en budgetmæssig overdosis. Jeg vil derfor slutte med at stille det rigtige spørgsmål: Blot fordi vores tyske bedstemoder havde en inflationsagtig diabetes i 1920'erne, betyder det så, at hele Europa 80 år senere skal på en budget- og valutamæssig sukkerfri diæt?

  Alexander Radwan (PPE-DE). - (DE) Hr. formand, hr. formand for Den Europæiske Centralbank! PPE-DE-Gruppen støtter Den Europæiske Centralbanks holdning vedrørende monetær stabilitet. Vi må ikke falde for fristelsen og forpligte Den Europæiske Centralbank til at tage sig af områder, hvor nationalstaterne svigter, f.eks. vedrørende økonomiske og sociale reformer. De områder kan Den Europæiske Centralbank ikke gøres økonomisk ansvarlig for, og den har heller ikke råd til det. Her er det nødvendigt, at nationalstaterne endelig varetager deres opgaver.

Vi går også ind for Den Europæiske Centralbanks uafhængighed - Den Europæiske Centralbank skal være politisk uafhængig og føre en uafhængig pengepolitik, og sådan skal det være allerede fra udvælgelsesproceduren. Jeg ved ikke, hvordan dagens afstemninger falder ud, men jeg kan sige, at Det Europæiske Folkeparti går ind for, at der ikke sker politisering allerede fra udvælgelsesproceduren, og at gennemsigtigheden i den foreslåede form ikke er til nogen hjælp. Den Europæiske Centralbank har mange andre redskaber, den kan bruge i sin dialog, og den anvender dem også, ligesom andre centralbanker verden over gør det. Der er bred opbakning hertil i Parlamentet.

Med hensyn til uafhængighed vil jeg gerne tilføje, at vi kæmper for pengepolitikkens uafhængighed, men jeg håber også, at Den Europæiske Centralbank er klar over, at uafhængigheden heller ikke må overdrives. Vi har i flere år haft en diskussion med Den Europæiske Centralbank om clearing and settlement, især med fru Tumpel-Gugerell, og jeg vil gerne minde om, at Den Europæiske Centralbank har påbegyndt en dialog med CESR om dette emne, og at der nu sættes en dialog i gang med markedsdeltagerne.

Lad mig understrege, at vi ikke er imod denne dialog. Det er muligt, at den vej, som Den Europæiske Centralbank foreslår og også går, i sidste ende er den rigtige. For os handler det ikke om materiel vurdering, men den vej, Den Europæiske Centralbank går for at blive en del af markedet, kan ikke vælges uden nogen form for tilsyn og uden nogen forbindelse til den politik, der føres. Det er derfor, vi har efterspurgt dette så meget - vi har brug for ledelse, et regelsæt for dette område, og forhåbentlig er det også det, afstemningen i dag vil afspejle.

Vi kan ikke have en situation, hvor Parlamentet og Kommissionen overvejer at udarbejde et direktiv, en passende ramme, og at Den Europæiske Centralbank så påstår, at det ikke vedkommer den, og Centralbanken blot går den vej, som den selv finder korrekt. Der er ingen grund til at overdrive her - når det handler om pengepolitik, har De vores støtte.

  Robert Goebbels (PSE). - (FR) Hr. formand! Siden sin oprettelse har Den Europæiske Centralbank udført sin primære mission, nemlig kampen mod inflation. Inflationsraterne er derfor forblevet lavere i euroområdet end i USA og Storbritannien. Offentligheden tager fejl, når den tror, at euroen har fået priserne til at ryge i vejret. Der var rigtignok tale om en inflationsbølge under overgangen til euroen, hovedsagelig inden for catering- og detailsektorerne, hvor priserne blev rundet lidt for meget op. Når det er sagt, har den underliggende inflation siden denne bølge af begejstring i starten generelt været under kontrol. Prisboomet på olie- og gasmarkederne er udtryk for et eksternt chok, som EU har meget lidt kontrol med. Da euroen er steget i forhold til dollaren, som stadig er den valuta, hvori råstoffer noteres, har chokket imidlertid været mindre alvorligt for euroområdet end for amerikanerne.

Euroen er faktisk et skjold, der har beskyttet hele Europa under begivenheder som f.eks. krigen i Irak, krigen i Afghanistan og endda den 11. september 2001. Uden euroen ville mange europæiske valutaer have været under pres og truet det indre marked med kollaps. Som hr. Zapatero bemærkede, ville Spanien aldrig have været i stand til at trække sine tropper ud af Irak, hvis dets valuta havde været pesetaen i stedet for euroen. Selv om euroen har tjent Europa godt, og selv om jeg ønsker ECB tillykke med det udførte arbejde, er jeg stadig overbevist om, at ECB kan gøre det bedre. Hr. Trichet og hans kolleger tillægger kampen mod inflation for stor betydning, idet inflationsrisiciene forbliver meget begrænsede.

På den anden side nægter ECB sin støtte til EU's generelle økonomiske politikker og begrunder sin indstilling dermed, at det foreskrives i forfatningstraktaten, at en fastholdelse af prisstabilitet er den eneste mulige støtte for Europas generelle økonomiske politik. ECB er uafhængig og vil vedblive at være det, selv uden hr. Radwan's støtte. Det er en anden grund til at være åben over for dialog. De, som er uafhængige, hr. formand, kan tillade sig at bibeholde et mere aktivt samarbejde med Eurogruppen, f.eks. med henblik på at opnå en økonomisk udvikling i Europa, der er mere bæredygtig. Vækst og stabilitet er de to fødder, der bevæger Europa fremad.

  Wolf Klinz (ALDE). - (DE) Hr. formand! Jeg takker hr. Trichet og hans kolleger for det gode samarbejde indtil nu. Den Europæiske Centralbanks årsberetning er et meget vigtigt dokument for Parlamentet og er grundlaget for diskussionen om principielle pengepolitiske spørgsmål. Det er ikke for ingenting, at formanden for Økonomi- og Valutaudvalget har taget et personligt ansvar som ordfører i forbindelse med dette emne.

Den Europæiske Centralbanks stilling og hovedopgaver er imidlertid udsat for voldsomme diskussioner her i Parlamentet, og det er netop det, vi lige har oplevet igen. Derfor undrer det ikke, at der skulle mange kompromisforslag til, før der kunne opnås noget nær en fælles holdning i udvalget. Personligt finder jeg det beklageligt, at Den Socialdemokratiske Gruppe trods disse kompromiser undlod at stemme ved den afsluttende afstemning i udvalget. Det viser, hvilke problemer, Den Socialdemokratiske Gruppe stadig har med nogle af punkterne i betænkningen. Den Liberale Gruppe støtter Den Europæiske Centralbanks uafhængighed uden undtagelser.

Bankens hovedopgave er og bliver at sikre euroens stabilitet. Hidtil har banken varetaget denne opgave rigtig godt, og der må på ingen måde ske nogen opblødning af hverken uafhængigheden eller prisstabiliteten. Derfor må der heller ikke i fremtiden finde nogen form for politisk pres sted, og direktionen skal sammensættes ud fra rent faglige kriterier og ikke ud fra nationalitet.

  Ashley Mote (NI). - (EN) Hr. formand! Endnu en gang er det nødvendigt at henlede opmærksomheden på det faktum, at ECB fortsætter med at trykke store antal 500-euro-sedler, som kun er til gavn for dem, der ophober usselt mammon eller hvidvasker penge. Faktisk er trykomfanget endda steget på det seneste. Og dog har Sunday Times i London for nylig offentliggjort en omfattende artikel, der indeholder mange detaljerede oplysninger om brugen af disse sedler i Spanien, Italien og Grækenland, direkte med det formål at hvidvaske penge. Den eneste mulige konklusion, vi kan drage, er, at ECB er aktivt involveret i medvirken til hvidvask af penge.

  Dariusz Rosati (PSE). - (PL) Hr. formand! Jeg vil gerne udtrykke en positiv mening om Den Europæiske Centralbanks aktiviteter i 2005. Jeg vil også gerne klart fremføre, at Den Socialdemokratiske Gruppe i Europa-Parlamentet fuldt ud støtter og respekterer Centralbankens uafhængighed. Vi mener, at denne uafhængighed er en sine qua non for at kunne føre en hensigtsmæssig valutapolitik inden for Den Økonomiske og Monetære Union. Den garanterer også værdien af vores fælles valuta.

Jeg vil nu gerne fremhæve tre spørgsmål, som længe har været under forhandling her i Parlamentet. For det første er den relative betydning af de to søjler i valutapolitikken, som ECB anvender, stadig uklar. Jeg refererer her til pengeforsyningen i modsætning til andre oplysninger om den fremtidige inflation. Resultatet er, at vi ikke ved, om eller i hvilket omfang udviklinger i pengeforsyningen udgør en afgørende faktor for ECB i dens fastsættelse af rentesatser. En fastlæggelse af klare regler på dette område ville forbedre gennemsigtigheden i og effektiviteten af valutapolitikken.

For det andet er en klar fortolkning af ECB's mandat, som fastlagt i traktatens artikel 105, stk. 1, tvingende nødvendig. Særligt er ECB nødt til at oplyse, hvordan den agter at opfylde sine traktatforpligtelser til at støtte EU's økonomiske politik, mens den samtidig bibeholder prisstabiliteten, og hvilke ressourcer den agter at trække på til dette formål. Jeg gør opmærksom på, at der i traktaten klart skelnes mellem disse to mål, og at disse derfor ikke kan anses for at erstatte hinanden. Hvis ECB indtog en klar holdning til dette spørgsmål, ville det være muligt at undgå misforståelser med hensyn til, om ECB er ansvarlig eller ej for at nå andre mål end prisstabilitet.

For det tredje tager ECB fejl i sin fortolkning af de inflationskriterier, der anvendes ved bedømmelse af, hvor forberedte de nye medlemslande er på at træde ind i euroområdet. I traktaten anføres det klart, at referencepunktet bør være den gennemsnitlige inflationsrate i, og jeg citerer: "de tre medlemsstater, der har nået de bedste resultater med hensyn til prisstabilitet". I traktaten nævnes ikke noget om de laveste priser. ECB har defineret prisstabilitet som en inflationsrate under 2 %, men tæt på 2 %. Ved bedømmelse af graden af forberedthed hos kandidatlandene anvender ECB imidlertid en anden definition, nemlig gennemsnittet for de tre lande, der har den laveste inflation. Der kan ikke findes to forskellige definitioner på den samme traktatbestemmelse, og jeg opfordrer derfor ECB til at afklare situationen.

  Antolín Sánchez Presedo (PSE) . - (ES) Hr. formand, hr. formand Trichet, mine damer og herrer! Forelæggelsen og forhandlingen i Parlamentet af Den Europæiske Centralbanks årsberetning for 2005 er den regnskabsaflæggelse, der gør Centralbankens uafhængighed forenelig med den demokratiske kontrol med banken.

Jeg vil kort komme med tre bemærkninger om den monetære politiks indvirkning, behovet for finansiel integration og Direktionens fremtidige sammensætning.

Målene for den monetære politik er at kontrollere inflationen og bidrage til de økonomiske målsætninger i almindelighed. Ved udgangen af 2005 hævede ECB efter to år uden at have gjort noget rentesatserne, inflationen blev på to tiendedele over de 2 %, og der kom en beskeden vækst i euroområdet på 1,4 %.

Dette er de makroøkonomiske data, men resultaterne af den monetære politik gør det nødvendigt at se nærmere på dette forhold, idet man efter min mening på den ene side skal undersøge de betydelige interne divergenser med hensyn til inflation og vækst mellem medlemsstaterne i euroområdet. Det er vigtigt for at vurdere den monetære politiks indvirkning og især for at sikre, at der ikke opstår vedvarende uligevægt. For det andet er det også nødvendigt med viden om, hvordan disse valutapolitiske betingelser overføres til markedet, i særdeleshed til de små og mellemstore virksomheder.

I 2005 offentliggjorde Den Europæiske Centralbank sin første beretning om den finansielle integration i euroområdet, og det lykønsker jeg den med. Det er et meget vigtigt bidrag. Den hurtige globalisering medfører ændringer på markederne og for de finansielle produkter, der rejser nye udfordringer. Da den fælles mønt blev udformet, kunne systemets risici klares ved hjælp af valutapolitiske instrumenter. Nu er der behov for nye initiativer. Det er derfor vigtigt at komme videre med Den Økonomiske og Monetære Union for at nå nye mål, men også for at fastholde den monetære politiks effektivitet i forbindelse med de nye risici.

Hvad angår sammensætningen af Direktionen, går jeg ind for en større parlamentarisk kontrol for at opnå større professionalisme og kompetence samt et kønsperspektiv, hr. formand. På fotoet af bankens ledelsesorgan er der kun én kvinde.

  Jean-Claude Trichet, Den Europæiske Centralbank. - (FR) Hr. formand! Kan jeg få lov til at sige et par ord, eftersom der er bragt flere spørgsmål på bane?

Jeg vil allerførst gerne takke de ærede medlemmer. Jeg har været meget opmærksom på den nøjagtige beskaffenhed af de bemærkninger, iagttagelser og anbefalinger, der er fremsat over for os.

Hvad angår uafhængighed, vil jeg gerne på vegne af alle medlemmer af Direktionen og Styrelsesrådet sige, hvor vigtigt det er at høre så mange parlamentsmedlemmer anføre, hvor afgørende det er for Den Europæiske Centralbank at være uafhængig. Jeg må tilstå, at vi ganske givet ikke ville have været i stand til at give den europæiske økonomi sine specielle valutamæssige og økonomiske betingelser uden den troværdighed, vi er tildelt i kraft af dette uafhængighedsprincip, som anerkendes af Deres Parlament, af hele verden og af alle markedsdeltagere, hvor i verden de så måtte befinde sig. Bankens uafhængighed er fastlagt i traktaten, den er et anerkendt faktum, og den er en af Europas grundlæggende værdier.

Jeg takker endnu en gang alle de parlamentsmedlemmer, der har udtrykt sig så klart på dette punkt.

Jeg vil nu berøre nogle af de andre punkter, der er blevet nævnt, og som for et antal parlamentsmedlemmer er ganske væsentlige. Jeg er nødt til at sige, at spørgsmålet om udnævnelse af direktionsmedlemmer er et spørgsmål, der bør rettes til de ledende afdelinger, især Rådet, fordi de har ansvaret for sådanne sager. Vi bliver udpeget i overensstemmelse med traktatens bestemmelser, og, som De ved, er det ikke kun Parlamentet, der udtrykker en kvalitetsvurdering af de forskellige personer, der er impliceret, det gør også vi i Styrelsesrådet. Jeg ved, at Parlamentet ud over sin rådgivende rolle også gerne vil have ansvar for selve beslutningen. Jeg respekterer det synspunkt. Jeg er klar over, at ECB skal lade Parlamentet og Rådet diskutere emnet, forudsat at der er fuld sikkerhed for absolut uafhængighed og fravær af politisering, for hvis institutionen skulle lide under politisering, ville den helt klart ikke være i stand til at levere det, den skal levere, nemlig prisstabilitet, noget der også afhænger af, at den nyder almindelig troværdighed, så inflationsforventningerne kan fast forankres.

Med hensyn til de forskellige bemærkninger om dialogen mellem Parlamentet og ECB synes jeg, at dialogen er forbedret, hvad angår både hyppighed og gensidig påvirkning, og jeg vil tage alle bemærkningerne her i dag til nøje efterretning inklusive dem, der omhandlede ledelsen af vores eventuelle sikkerhedssystem Target II. I forbindelse med dette spørgsmål, som ligger både Dem, hr. Radwan, og andre parlamentsmedlemmer meget på sinde, vil jeg sige, at vores håb - og det er virkelig et igangværende arbejde - var at maksimere fordelene ved den europæiske integration i kølvandet på den succesrige indførelse af euroen, eftersom det står klart, at det at have et enkelt afregningsinstrument til rådighed for værdipapirer udstedt i euro utvivlsomt ville skabe fremgang.

Det andet mål ville være at maksimere afregningseffektiviteten, hvilket sandsynligvis ville kræve afregning af kontantbeløb og værdipapirer på den samme it-platform, ifølge det, der teknisk set betegnes som en "integreret model".

Det tredje spørgsmål, som er vigtigt set ud fra vores eget synspunkt, er, hvordan man kan maksimere Centralbankens kontrol med bankkonti, der åbnes i vores egne bøger. Vi går stærkt ind for det, idet vi mener, at løsninger, der undgår at tvinge centralbankerne til at outsource styringen af deres konti, ikke ville være gode løsninger.

Disse er de tre hovedårsager til, at vi arbejder på denne sag gennem en dialog med markedet, hvilket er meget væsentligt, og, naturligvis, med Parlamentet.

En række andre punkter er blevet nævnt. Jeg vil ikke vende tilbage til spørgsmålet om hedgefonde, der er fremført af især fru van den Burg. Med hensyn til spørgsmålet om, hvorvidt vi er tilstrækkeligt gennemsigtige og åbne, hvad angår kommunikation, gentager jeg, at vi ikke tager beslutninger alene bag lukkede døre. Kommissæren og formanden for Eurogruppen, Jean-Claude Juncker, bliver inviteret til alle møder i Styrelsesrådet. De bliver også inviteret hver 14. dag til vores redegørelser og drøftelser, så de kan være så tæt som muligt på de beslutninger, der tages. Jeg har selv adgang til at give møde for Eurogruppen hver måned. Tre gange om måneden er der altså mulighed for at udveksle synspunkter og få så fuldstændigt et indblik som muligt i, hvordan beslutningsprocessen virkelig fungerer. På den baggrund finder jeg, at vi har det mest velorganiserede kontaktsystem i hele verden. Det er ikke noget nyt, for det var sædvane i Bundesbank, Banque de France og et antal andre centralbanker. Lad os ikke undervurdere dets betydning. I nogle af bemærkningerne har man glemt at tage dette i betragtning.

Med hensyn til gennemsigtigheden i vores model for valutapolitikken befinder vi os i en situation, hvor vi siger, at vores primære mål er prisstabilitet, for det er, hvad traktaten foreskriver. Vi sætter en aritmetisk definition på prisstabilitet som inflationsrater under og tæt på 2 %, hvilket alle er klar over. Vi har en todelt strategi, som er meget klar. I den henseende er vi meget mere gennemsigtige og præcise. Vi stiller en større målestok til rådighed til måling af vores præstationer, end andre søstercentralbanker gør. Jeg ønsker ikke at henvise til nogen specifik af disse, men på den anden side af Atlanten er der en søstercentralbank, som har sine egne meget gode grunde til at indtage en anden holdning til definitionen af prisstabilitet, hvad angår klarheden af det mål. På den baggrund er vi meget gennemsigtige. Hele verden ved, at vi er gennemsigtige, og det er en af grundene til, at inflationsforventningerne er forankret på linje med vores definition af prisstabilitet, hvilket er et grundlæggende resultat.

Hr. formand! Jeg vil gerne kort svare nogle parlamentsmedlemmer. Det faktum, at vi er troværdige, og at vores forudsigelser om inflation svarer til vores definition på prisstabilitet, giver den europæiske økonomi særligt gunstige betingelser på det finansielle område.

Jeg vil bede de medlemmer, som har kritiseret vores valutapolitik og anklaget den for at være for ortodoks, om ganske enkelt at huske, hvad rentesatserne i deres lande var for markeder med mellemlang og lang kredittid, før euroen blev indført. I virkeligheden gik inflationsforudsigelserne ud fra en inflationsrate, der var meget højere end den, vi nu selv kan garantere europæerne. Det bør bemærkes, at en lav inflation først og fremmest er en afgørende faktor for de fattigste dele i vores samfund, eftersom deres købekraft bevares derved. Jeg bemærkede desuden, at mange medlemmer bad os forblive meget årvågne på dette område. Jeg er derfor helt overbevist om, at der eksisterer et meget enkelt forhold mellem vores primære formål, som det er pålagt i traktaten, og artikel 105.

At opfylde vores primære formål er en nødvendig, men ikke tilstrækkelig forudsætning for, at vi kan bevæge os i den retning, som alle her i salen ønsker, hvilket naturligvis vil sige vækst og beskæftigelse. Prisstabilitet er en nødvendig forudsætning for bæredygtig vækst og for skabelse af vedvarende beskæftigelse.

Hvis jeg har tid, vil jeg komme med to eller tre andre bemærkninger. Angående 500-euro-sedlen er jeg overhovedet ikke enig i den bemærkning, hvor det blev antydet, at vi aktivt skulle medvirke til hvidvask af penge. Som De ved, var pengesedler med stort pålydende en stærk tradition i mange af de lande, der er en del af euroområdet, og vi besluttede ikke at foretage drastiske ændringer af de forskellige traditioner. Så sedlen bruges i nogle lande, men ikke i andre. Den forbliver en valgmulighed, og vi besluttede ikke at eliminere muligheden for de lande og økonomier, som var vant til det.

Jeg tror, at jeg har dækket alle de andre spørgsmål, der er blevet rejst. Imidlertid nævnte hr. Whittaker vinklen med "én størrrelse, der passer alle". Europa er en vældig stor kontinental økonomi, og fra den 1. januar næste år, når Slovenien kommer med, vil euroområdet omfatte 315 millioner indbyggere. Det lader sig sammenligne med 300 millioner i USA og udgør således en økonomi af samme størrelsesorden. Når man måler spredning, standardafvigelse for vækst og inflation på statsniveau i stater af forskellig størrelse, vil man se, at resultaterne er omtrent de samme for begge økonomiers vedkommende. Dette er ikke almindeligt kendt, men det er værd at bemærke, eftersom det synes at være karakteristisk for en meget stor kontinental økonomi.

Det betyder ikke, at vi skal appellere til vedvarende forskelle, og det er ét af de emner, vi har diskuteret, især i Eurogruppen. Vi er nødt til at overveje dette spørgsmål, men på den anden side ville det sandsynligvis være forkert at glemme, at der altid er forbundet en vis spredning med størrelsen af den omhandlede økonomi.

Hr. formand! Jeg tror, jeg har dækket de fleste af de spørgsmål, der er stillet, men jeg står naturligvis stadig til rådighed for Parlamentet.

  Formanden. - Tak, hr. Trichet.

Forhandlingen er afsluttet.

Afstemningen finder sted i dag kl. 11.30.

Skriftlig erklæring (artikel 142)

  Jean-Pierre Audy (PPE-DE). - (FR) Fru Berès' betænkning om Den Europæiske Centralbanks årsberetning (for 2005) er skuffende, fordi den ikke i tilstrækkelig grad understreger behovet for politisk overvejelse af brugen af euroen som støtte for vækst og beskæftigelse.

I en verden, der bliver mere og mere kompleks, og som er præget af en ekstremt voldelig krig på det økonomiske og sociale område, er dét ikke at have en omfattende politisk forhandling af høj kvalitet om dette emne en fejl nu, men det kan senere vise sig at have været en forsømmelse. Den Europæiske Centralbank og dens formand, hr. Trichet, må ikke glemme den kendsgerning, at artikel 105 i traktaten, der grundlægger Det Europæiske Fællesskab, klart angiver, at Det Europæiske Centralbanksystem skal støtte EU's økonomiske politikker, uden at dette må være til skade for prisstabilitetsformålet. På et tidspunkt, hvor stigninger i råstof- og energipriser forårsager naturlige inflationsspændinger på verdensplan, er vi nødt til at reflektere over den betydning, denne situation har på vores indre marked og vores fælles valuta. Samtidig må vi spørge os selv, om ikke tiden er kommet til at udvikle euroen, så den, ud over at være en i sandhed bemærkelsesværdig teknisk succes, også bliver en politisk valuta.