Fuldstændigt Forhandlingsreferat

Torsdag den 26. oktober 2006 - Strasbourg

7. Stemmeforklaringer

Forslag til Den Europæiske Unions almindelige budget - Regnskabsåret 2007

  Gerard Batten, Nigel Farage, Jeffrey Titford og Thomas Wise (IND/DEM), skriftlig. - (EN) Det Forenede Kongeriges Uafhængighedsparti stemte for hver eneste reduktion i eller annullering af betalinger, især dem, der vedrører subsidier og propaganda, ud fra det princip, at disse midler ikke burde have været anvendt til disse formål.

Hvad angår Euronews, så er det grov propaganda, og medierne bør holde sig uafhængige.

  Catherine Stihler (PSE), skriftlig. - (EN) Rygning dræber en halv million EU-borgere om året. I hele EU er rygning den største årsag til sygdomme og lidelser, der kan undgås. Det er skuffende, at ændringsforslag 376, 489 og 529 blev forkastet (232 stemmer for, 333 stemmer imod). Støtten til tobaksdyrkning i EU skal indstilles.

Betænkning af Elles (A6-0358/2006)

  Marian Harkin (ALDE). - (EN) Hr. formand! Jeg undlod at stemme i forbindelse med ændringsforslag 3, fordi jeg ikke var helt sikker på hensigten med den undersøgelse, der var foreslået i punkt 23, men jeg støtter fuldt ud selve punkt 23.

  Jan Andersson, Anna Hedh og Inger Segelström (PSE), skriftlig. - (SV) Vi ønsker, at budgettet skal bidrage til en holdbar social, økonomisk og miljømæssig udvikling for EU i overensstemmelse med Lissabon-strategien. Vi har derfor valgt at støtte de ændringsforslag i afstemningen, hvor forskning, udvikling og uddannelse prioriteres. Vi ønsker dog ikke at støtte de ændringsforslag, som giver flere penge til direkte landbrugsstøtte og eksportbidrag til landbrugsprodukter, da denne støtte allerede er overdimensioneret. Denne støtte resulterer også i et ineffektivt landbrug, som skader miljøet, og som gennem dumping af overskud bidrager til at øge kløfterne mellem fattige og rige i verden.

Vi ønsker heller ikke at give penge til støtte til tobaksdyrkning, da dette direkte bidrager til folkesundhedsproblemer. Vi mener, at denne støtte hurtigt skal trappes ned for inden for kort tid helt at fjernes. De penge, som spares derigennem, kan dermed anvendes bl.a. til foranstaltninger til mindskelse af brugen og afhængigheden af tobak.

  Brigitte Douay (PSE), skriftlig. - (FR) Torsdag den 26. oktober vedtog Parlamentet førstebehandlingen af EU's budget for 2007. Med en ramme på 120 milliarder euro afspejler det for første gang, at det nye økonomiske perspektiv for 2007-2013 er blevet anvendt. Det blev vedtaget i maj 2006, men ikke godkendt af de franske socialdemokrater, som mente, at det ikke ville gøre det muligt at reagere over fremtidens store udfordringer.

I denne sammenhæng har 2007-budgettet vist sig at være meget beskedent, svarende til 1,04 % af EU's BNI.

De mange begrænsende faktorer for EU, både internt og internationalt, har fået Parlamentet til at udpege prioriteringsområder, der skulle hjælpe europæerne til en bedre forståelse af den værditilvækst, EU giver.

Den Socialdemokratiske Gruppe i Parlamentet har derfor besluttet at stemme for 2007-budgettet, idet den har modtaget forsikringer vedrørende sine prioriteringer i relation til Lissabon- og Göteborg-strategierne. Disse prioriteringer omfatter især uddannelse, undervisning, forskning og bæredygtig udvikling. Genoplivningen af kommunikationspolitikken og nye pilotprojekters opståen er også opmuntrende tegn for EU's fremtid.

  Edite Estrela (PSE), skriftlig. - (PT) Jeg har stemt imod ændring 811 vedrørende programmerne for udvikling af landdistrikter og imod ændring 3 til punkt 23, fordi de betyder begrænsning i finansieringen til udvikling af landdistrikter og hindring for "frivillig graduering", sådan som denne er foreslået af Kommissionen.

  Glyn Ford (PSE), skriftlig. - (EN) Med dette budget formår man igen ikke at finde penge til at indfri vores forpligtelser, især i forbindelse med vores begyndende fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik og vores udviklingspolitik. EU's evne til at spille en rolle på globalt plan hindres af "smågniere" hjemme i vores nationale hovedstad. Det bærer de et tungt ansvar for.

Hvad angår to detaljer, vil jeg stemme imod ændringsforslaget fra vores ultranationalistiske og katolske fundamentalister fra Polen, der slår kraftigt til lyd for modstand mod tvungne aborter. Jeg er naturligvis modstander af den slags idéer, men EU støtter ikke sådan et program. Det er snarere et forsøg på at indføre amerikansk, evangelisk kristen skinhellighed i EU's udviklingspolitik, og der skal opponeres imod det af selv samme grund.

Desuden ønsker jeg ordentlig kontrol med udgifterne og valuta for pengene. Men nogle forfølger disse krav som en måde, hvorpå kommissionspersonale kan bindes til alt for bureaukratiske regler, der besværliggør og hindrer arbejde snarere end at hjælpe.

  Hélène Goudin (IND/DEM), skriftlig. - (SV) Junilisten mener, at EU's budget skal begrænses til 1,00 % af medlemslandenes gennemsnitlige BNI. Jeg har derfor valgt at stemme nej til samtlige stigninger, som Europa-Parlamentet har foreslået, samtidig med at Junilisten hilser de få besparelser, som enten Budgetudvalget eller enkelte medlemmer har stillet som ændringsforslag, velkommen.

Der er en hel del beklagelige budgetposter, men Junilisten beklager i særdeleshed den store støtte til EU's landbrugspolitik, Samhørighedsfonden og fiskeindustrien samt de budgetposter, som indeholder støtte til forskellige former for informationskampagner.

Junilisten mener endvidere, at der skal gøres noget ved Europa-Parlamentets konstante rejseri mellem Strasbourg og Bruxelles, samt at Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg samt Regionsudvalget skal nedlægges.

I denne uge (23. oktober 2006) konstaterede EU's Revisionsret for 13. gang i træk, at den ikke kan garantere, at mere end en lille del af EU's budget anvendes korrekt eller til det, det var afsat til.

Hvordan kan dette vanvid, hvor blot en lille del af de tildelte finansielle midler år efter år kan garanteres at blive brugt til det, de var afsat til, fortsætte?

  Pedro Guerreiro (GUE/NGL), skriftlig. - (PT) Vi gentager vores kritik af centrale elementer i forhandlingsstrategien og i Europa-Parlamentets prioriteringer for 2007-budgettet, idet vi dog finder det vigtigt at fremhæve, at nogle af vores forslag er vedtaget. Det gælder således følgende:

- øgede midler til Den Europæiske Socialfonds konvergensforanstaltninger,

- foranstaltninger til fremme af samarbejde og partnerskaber mellem mikrovirksomheder, små og mellemstore virksomheder,

- beskyttelse og bevarelse af skove, med foranstaltninger og aktioner til overvågning og forebyggelse af skovbrande,

- fremme, bevarelse og beskyttelse af kulturarven, herunder Cistercienserruten og steder omfattet af UNESCO's verdensarvliste,

- fremme af samarbejde mellem landbrugsorganisationer og landbrugets andre aktører for at skabe ny dynamik i landdistrikterne og fremme af familielandbruget og af små og mellemstore bedrifter og unge landbrugeres bedrifter,

- undersøgelser og rapporter om børnearbejde i EU, udflytninger og beskæftigelse, fælles mønt, priser på basale goder og bankernes gebyrer og kommissioner og de nye teknologiers betydning for arbejdsmiljø og erhvervsrelaterede sygdomme,

- oplysning og afklaring om sæsonarbejderes rettigheder, når de beskæftiges uden for deres oprindelsesland.

  Jens Holm, Kartika Tamara Liotard, Erik Meijer og Eva-Britt Svensson (GUE/NGL), skriftlig. - (EN) Vi er imod en fortsat udvidelse af EU-budgettet, som allerede i dag er for omfattende, og hvor en stor del af midlerne går til forkerte formål. Der synes i dag at være en vekselvirkning mellem nye mål for EU og krav om finansiering via EU. Dette indebærer nye krav om betalinger fra medlemslandene, men også at nye midler bliver overført til et system, som er bureaukratisk, ineffektivt og komplekst. Imidlertid er der mange prisværdige initiativer, der finansieres via budgettet, og vi støtter rimelige ændringer i eksisterende midler. Men vores modstand mod et konstant stigende budget ligger fast, og vi har derfor valgt at stemme imod betænkningen i den afgørende afstemning.

  Marie-Noëlle Lienemann (PSE), skriftlig. - (FR) Denne afstemning er svar på en uacceptabel, flerårig budgetramme. En detaljeret undersøgelse af budgetoverskrifterne viser en himmelråbende utilstrækkelighed i bevillingerne til mange områder som f.eks. forskning, innovation, store teknologiprojekter som f.eks. Galileo og de store transeuropæiske net. Med det foreliggende budget vil vækstincitamenter i Europa ikke blive fremmet.

Hjælpen fra Europa til landene i Syden, Afrika og Maghreb-landene er lysår fra den udviklingspolitik, der burde iværksættes som en hastesag for at tackle ekstrem fattigdom og en ind- og udvandring, der er ude af balance.

Det er bydende nødvendigt at udtænke en Europaskat, der kan garantere et højt niveau af egne ressourcer til et Europabudget, som endelig kan matche det, der står på spil.

  David Martin (PSE), skriftlig. - (EN) Vi sidder nu igen og vedtager et budget, som ikke indfrier de forpligtelser, der er indgået af EU-institutionerne. Dette er i særlig grad tilfældet i forbindelse med udenrigs- og sikkerhedspolitik og udviklingspolitik. Det vil uundgåeligt styrke den opfattelse i verden, at EU er meget ringe, når det drejer sig om at lade handling følge på ord.

Når det er sagt, så hilser jeg det velkommen, at man i budgettet lægger vægt på ordentlig kontrol og det at få valuta for pengene.

Betænkning af Grech (A6-0356/2006)

  Astrid Lulling (PPE-DE). - (FR) Hr. formand! Jeg beklager, at der ikke var tale om en deling i afstemningen om punkt 18 og 44 i Grech-betænkningen, da jeg ville have stemt imod dem. Visse medlemmer af Budgetudvalget foretager konstant bagtropsaktioner mod beslutninger taget af stats- og regeringscheferne i relation til de tre arbejdspladser for Parlamentet. Det er sandt, at det at have tre steder får omkostningerne til at stige. At kalde disse omkostninger "overflødige" er imidlertid mildt sagt upassende. Decentralisering har også nogle meget positive indvirkninger på parlamentsmedlemmerne og på Parlamentet. Desuden er det en veritabel fornærmelse af administrationen at bringe det spørgsmål på bane, at det skulle være nødvendigt for vores tjenestemænd at være til stede i Strasbourg under plenarmøderne dér. Jeg ved, at administrationen er meget omhyggelig i sin udvælgelse af de tjenestemænd, den udsender.

Jeg ville også have stemt imod punkt 44, som ikke synes særlig godt om "Strasbourg-erfaringerne". Jeg protesterer imod implikationerne i dette punkt. Ved at købe de tre bygninger i Strasbourg, som det ikke ejede, har Parlamentet faktisk gjort en god handel. Dette er en ekstremt velovervejet udgift, som til forskel fra lejeudgifter vil muliggøre store offentlige besparelser. Jeg ville ønske, at en række medlemmer af Budgetudvalget var kommet med en mere objektiv bedømmelse, især da de er påbudt at respektere beslutninger vedrørende Parlamentets sæde, hvad enten de kan lide dem eller ej.

Betænkninger af Elles (A6-0358/2006) og Grech (A6-0356/2006)

  Bastiaan Belder (IND/DEM), skriftlig. - (NL) Ordførerne hr. Grech og hr. Elles foretrækker med rette en øget effektivitet ved drøftelsen af budgettet for 2007.

Opstilling af prioriteter er ligeledes et nødvendigt og fornuftigt element i hr. Elles' strategi. Dette betyder imidlertid ikke automatisk, at der skal afsættes flere penge til de prioriterede budgetposter. Det er snarere de ikkeprioriterede budgetposter, der fortjener en mere kritisk behandling. I de fleste ændringsforslag foretrækkes det desværre alligevel, at de budgetterede midler øges.

Hvad angår flersprogethed, glæder det mig, at der også på dette område lægges vægt på at øge effektiviteten. Omkostningsbesparende foranstaltninger må dog ikke føre til, at flersprogetheden trues.

Alt i alt er det godt, at der i overensstemmelse med Rådets holdning er lagt større vægt på et effektivt og mere sparsommeligt budget. Det er den vigtigste grund til, at jeg støtter hr. Grechs beslutningsforslag.

  Charlotte Cederschiöld, Christofer Fjellner, Gunnar Hökmark og Anna Ibrisagic (PPE-DE), skriftlig. - (SV) Vi har i dag stemt for betænkninger om EU's budget for 2007. Vi hilser anstrengelserne for, at skatteyderne skal få mere værdi for deres penge, velkommen. Endvidere støtter vi investeringerne i forskning og udvikling samt ambitionen om at styrke EU som global aktør. Vi afviser dog forslaget om at øge bevillingerne til landbrugsstøtten og regionalstøtten. Som altid er vi også skeptiske over for centralt udarbejdede kampagner og opinionsdannelse.

  Astrid Lulling (PPE-DE), skriftlig. - (FR) Jeg stemte for betænkningen om bevillinger til Parlamentet. Jeg beklager imidlertid, at der ikke var tale om en deling i afstemningen om punkt 18 og 44, da jeg ville have stemt imod dem.

En række medlemmer af Budgetudvalget foretager konstant bagtropsaktioner mod beslutninger taget af stats- og regeringscheferne i relation til Parlamentets tre arbejdspladser, nemlig Strasbourg, Luxembourg og Bruxelles. Det er sandt, at dette arrangement får omkostningerne til at stige, men at kalde disse omkostninger "overflødige" er mildt sagt ubesindigt. For parlamentsmedlemmerne såvel som for Parlamentet har decentraliseringen - som et flertal i Budgetudvalget på uretfærdig vis kalder en geografisk spredning - nogle meget positive indvirkninger. Det er en veritabel fornærmelse af Præsidiet og især administrationen at bringe det spørgsmål på bane, at det skulle være nødvendigt for vores tjenestemænd at være til stede i Strasbourg under plenarmøderne dér. Jeg ved, at administrationen er meget omhyggelig i sin udvælgelse af de tjenestemænd, den udsender til Strasbourg.

Jeg ville også have stemt imod punkt 44, hvor man beder administrationen, efter hvad den nedsættende kalder "Strasbourg-erfaringerne", "anvende strengere procedurer, der er både vandtætte og gennemsigtige, når den køber bygninger" ...

(Stemmeforklaringen forkortet i henhold til forretningsordenens artikel 163)

Ændringsforslag C6-0295/2006

  Duarte Freitas (PPE-DE), skriftlig. - (PT) Fiskeriets strukturelle, økonomiske og sociale situation i regionerne i den yderste periferi og oprettelsen af den nye Europæiske Fiskerifond gør det nødvendigt at forlænge de undtagelsesbestemmelser, der er fastsat i forordning (EF) nr. 639/2004, om bevarelse og bæredygtig udnyttelse af fiskeressourcerne som led i den fælles fiskeripolitik.

Forslaget til Rådets forordning om forlængelse frem til december 2006 for regionerne i den yderste periferi og den praktiske gennemførelse af foranstaltninger vedtaget frem til 2008 bør selvfølgelig vedtages hurtigst muligt, så de kan få den tilsigtede virkning.

Selv om jeg støtter forordningens indhold og formål, beklager jeg, at gennemførelsesplanen for fornyelse og modernisering af fiskerflåderne i den yderste periferi ikke kan virke gennem hele perioden for de kommende finansielle overslag i stedet for den oprindelige tidsramme fastsat til 2008.

Alligevel stemmer jeg for dette forslag til forordning, også fordi det indebærer positiv forskelsbehandling af regionerne i den yderste periferi.

  Pedro Guerreiro (GUE/NGL), skriftlig. - (PT) Formålet med dette forslag er at forlænge de undtagelsesbestemmelser, som gælder for fiskerflåderne i regionerne i den yderste periferi, frem til den 31. december 2006 og derefter til den 31. december 2007, hvad angår ordningen for til- og afgang og offentlig støtte til fornyelse og modernisering af fiskerflåderne.

Det har derfor været bydende nødvendigt at vedtage dette forslag på grund af fiskeriets strukturelle, økonomiske og sociale situation i regionerne i den yderste periferi, særlig Azorerne og Madeira, hvortil kommer disse regioners permanente vanskeligheder og begrænsninger samt deres meget små markeder og fjerne beliggenhed.

Sagens kerne er, at de eksisterende økonomiske aktiviteter, i dette tilfælde fiskeriet, har en meget stor socioøkonomisk betydning for mange af disse regioner, herunder for at sikre befolkningen frisk konsumfisk.

Da disse undtagelsesbestemmelser er nødvendige, og da flådernes situation er strukturel, ikke konjunkturbetinget - hvilket Kommissionen og Rådet også erkender - må de gøres permanente og indgå i Den Europæiske Fiskerifond for perioden 2007-2013.

  Margie Sudre (PPE-DE), skriftlig. - (FR) I dag stemmer Parlamentet under den uopsættelige forhandling om Rådets forordning om forvaltning af fiskerflåder, der er registreret i den yderste periferi. Med forordningen forlænges den gældende forordning med et år.

De væsentligste, autoriserede undtagelser omfatter tilgang af fiskerfartøjer til flåden, offentlig støtte til fornyelse af fartøjer og støtte til modernisering.

I denne forordning tages der hensyn til forholdene i fiskerisektoren i den yderste periferi, hvor der stadig er rigelige fiskeressourcer og et betydeligt udviklingspotentiale. Det ville derfor være uforståeligt og kontraproduktivt at forhindre fiskerflåderne i denne periferi i at drage fordel af sådanne muligheder!

Jeg håber, at de, der er involveret i fiskeri i den yderste periferi, vil være i stand til at udnytte denne nye forlængelse til at udvikle og modernisere flåden.

Ikke desto mindre synes jeg, det er beklageligt, at Kommissionen endnu ikke har fremsat mere langsigtede retningslinjer. Jeg har allerede adskillige gange bedt om en forlængelse af disse undtagelser til længere end 2006. Det ville have været mere fornuftigt at godkende dette forslag fra dag 1 i stedet for at gå til Parlamentet hvert år og bede om endnu et års forlængelse af undtagelserne, som er absolut livsvigtige for fiskeriet i vores periferi.

Forslag til beslutning B6-0548/2006

  Glyn Ford (PSE), skriftlig. - (EN) Jeg støtter denne betænkning. Tragedien ved denne mislykkede opstand, der blev brutalt nedkæmpet af sovjetiske tropper og kostede tusinder livet, er, at den lukkede en vej til udvikling væk fra den sovjetiske undertrykkelse af engagementer med resten af verden, en langsom, men sikker vej til pluralisme og demokrati. I stedet flygtede folk i titusindtal.

Jeg husker, hvordan jeg som seks år gammelt skolebarn blev sendt hen for at hente et ungarsk flygtningebarn, som skulle være i min klasse på min skole i Gloucestershire, på hans første dag. Det at se hans og hans families ulykke og lidelser var nok min første oplevelse af undertrykkelsens konsekvenser for almindelige menneskers liv og fremtid. Jeg har aldrig glemt det.

  Athanasios Pafilis (GUE/NGL), skriftlig. - (EL) KKE's medlemmer af Europa-Parlamentet har hverken stemt for eller imod i forbindelse med 50-årsdagen for opstanden i Ungarn, der udviklede sig til et antikommunistisk hysteri.

Det endelige beslutningsforslag, som fremsættes og støttes af Det Europæiske Folkepartis Gruppe og Den Socialdemokratiske Gruppe, de nyliberale og andre grupper bortset fra GUE-Gruppen, tager det antikommunistiske memorandum til sig, som er taget fra Europarådet og bragt op igen i Europa-Parlamentet.

Begivenheder, der blev støttet og organiseret af imperialismen for at vælte de socialistiske styrer, betegnes folkelige opstande og demokratiske bevægelser. Alle, der rasende kæmpede mod socialismen, anses under ét for modstandsfolk og demokrater. Det er tydeligt, at det er de politiske kræfter, som står bag EU, der moralsk og politisk agiterer for at genoplive fascismen i Baltikum og andre lande. De opfordrer til og går i spidsen for et forbud mod kommunistisk aktivitet som i Tjekkiet og tidligere også i andre lande.

Den opfordring, som den barbariske kapitalismes tjenere kommer med i punkt 3 i det frastødende beslutningsforslag om, at "det demokratiske samfund enstemmigt må forkaste den repressive og udemokratiske kommunistiske ideologi …" er udtryk for deres frygt for denne.

Vi vil gøre alle, der drømmer om det barbariske, udbyttende kapitalistiske systems endelige herredømme, opmærksomme på, at den kommunistiske ideologi har skabt de største sociale opstande og vil skabe endnu flere, da den netop kæmper for et samfund, hvor mennesker ikke udnytter mennesker.

  Luís Queiró (PPE-DE), skriftlig. - (PT) En af de væsentligste dyder ved EU's seneste udvidelse er, at den også udvider vores historiske erindring. For de fleste af os er det ungarske oprør i 1956 en fjern hændelse i tid og rum, ja, selv politisk. Optagelsen af lande som Polen, de baltiske stater, Slovenien og Ungarn har imidlertid bragt en anden erindring med sig, der nu i halvandet år har været en integreret del af vores. Heraf følger også en ny geostrategisk definition af vores plads i verden, som vi må gøre os klart og føre up to date, ligesom den betyder en ny og anderledes forståelse af kampen for demokrati i det 20. århundrede.

Dette øjeblik bør naturligvis også tjene som erindring om, at kommunismen ikke var hverken romantisk eller en virkeliggørelse af en utopi. Kommunismens historie er historien om undertrykkelse, vold og umenneskelighed. Det skal vi ikke glemme.

Forslag til beslutning B6-0537/2006

  Athanasios Pafilis (GUE/NGL), skriftlig. - (EL) Europa-Parlamentets beslutningsforslag om situationen i Sydossetien er et udtryk for EU's imperialistiske planer i området. Georgien er som bekendt blot et enkelt skridt fra optagelse i NATO, og Saakashvili-regeringen, der er imperialisternes lakaj, har allerede accepteret, at der oprettes amerikanske baser i landet.

Bag de farisæriske erklæringer om respekt for Georgiens selvstændighed og integritet og fordømmelsen af oprørsbevægelserne i Abkhasien og Sydossetien gemmer sig EU's ønsker om at omringe og lægge pres på Rusland med blikket vendt mod det russiske marked, især energimarkedet, som led i den interne imperialistiske konkurrence og strid.

Lige så ubesværet som EU i dag forsvarer Georgiens såkaldte territoriale integritet, vil man måske i morgen undergrave den ved at støtte løsrivelsesbevægelser, som fordømmes i dag, hvis monopolernes strategiske interesser i området kræver dette. Befolkningerne i området har righoldige erfaringer med Fællesskabets interventionspolitik, med opmuntring og støtte til alle former for "interne oprør" og "pisk- og gulerodspolitik". Derfor er de nødt til at drage deres egne konklusioner. De må rejse sig, gøre oprør og afværge den politik, der føres af EU's og de andre imperialistiske magter og de regeringer, der tjener dem.

Forslag til beslutning B6-0545/2006

  David Martin (PSE), skriftlig. - (EN) Jeg hilser denne afstemning om eksport af giftigt affald til Afrika velkommen. Sagen for nylig, der involverede et hollandsk selskab, som dumpede affald på Côte d'Ivoire, viser, at mange i Europa stadig betragter Afrika som en dumpingplads.

Jeg håber, at de hollandske myndigheder vil prøve alle midler for at få de ansvarlige retsforfulgt.

Betænkning af Hieronymi (A6-0337/2006) (afstemning tirsdag den 24. oktober)

  Luca Romagnoli (NI). - (IT) Hr. formand, mine damer og herrer! Fru Hieronymis betænkning har et prisværdigt formål, nemlig at støtte Europas audiovisuelle produktion, som er udsat for hård konkurrence fra f.eks. den amerikanske produktion.

For at nå denne målsætning ønsker man at fremme coproduktioner, støtte koordinerede markedsføringsstrategier og arbejde for EU-produktionernes distribution både på det indre marked og på det internationale marked. Finansieringsrammen lader dog til at være ret begrænset. Netop på grund af de begrænsede ressourcer mener jeg i øvrigt ikke, at det er en god idé også at lade ikkeeuropæiske lande deltage i programmet.

Efter min mening bør den offentlige støtte til denne sektor - såvel på nationalt plan som på europæisk plan - være rettet mod de audiovisuelle produktioner, der informerer og uddanner - dvs. som underviser i snæver forstand - og mod dem, der virkelig er med til at afvikle det nuværende system, hvor Europa bliver kulturkolonialiseret af USA. Jeg mener ikke, at betænkningen går langt nok på dette område.

Forslag til beslutning B6-0544/2006

  David Martin (PSE), skriftlig. - (EN) Jeg stemte for denne betænkning. Det står klart, at mange selskaber og enkeltpersoner rutinemæssigt bryder de love, der er indført for at beskytte miljøet. De finder det ofte billigere at betale bøder end at overholde love om dumping eller transport af giftigt affald. Hvis vi ønsker at beskytte miljøet, må vi overveje strafferetligt såvel som civilt søgsmål mod lovovertræderne.

Betænkning af De Keyser (A6-0334/2006)

  Hélène Goudin (IND/DEM), skriftlig. - (SV) Junilisten mener ikke, at EU bør blande sig i andre landes indre anliggender. Det er af principielle årsager vigtigt at følge den politik, vi er gået til valg på. Det er ingen tvivl om, at Syrien bør forbedre sit forhold til Israel.

Junilisten er en ubøjelig modstander af alle totalitære regimer, og vi fordømmer alle lande, som vælger at støtte terrorisme i alle dets former. Det er indlysende, at EU's udenrigspolitik styres af forskellige særinteresser, som visse medlemsstater har i regioner rundt om i verden. Jeg synes, at denne politik er meget upålidelig og destruktiv, hvilket den nuværende betænkning er et godt eksempel på. EU forsøger at påvirke Syriens forhold til sine nabolande, hvilket ikke kan anses for at være acceptabelt.

Jeg vælger at undlade at stemme af principielle årsager.

  Pedro Guerreiro (GUE/NGL), skriftlig. - (PT) Vi er naturligvis ikke imod en associeringsaftale med Syrien, der jo er det eneste land i regionen, som EF ikke har indgået en associeringsaftale med. Vi er dog frontalt imod visse væsentlige og centrale dele af betænkningen.

Betænkningen præges af en holdning, der viser, at man ønsker at blande sig i en række forhold, som det kun tilkommer det syriske folk at træffe sin suveræne beslutning om. Parlamentet gør desuden Syrien ansvarligt for situationen i Mellemøsten og fremsætter anklager mod landet, som det aldrig har vovet at fremsætte over for Israel og USA, der er de hovedansvarlige for den farlige og tragiske situation i området. I de målsætninger med aftalen, der opstilles i betænkningen, er også, at Syriens politiske styre skal forandres, og at der skal indføres "en åben og markedsbaseret økonomi". Man ønsker at tvinge Syrien til at efterleve FN's Sikkerhedsråds resolutioner om Libanon, men nævner ikke, at Israel stadig holder syrisk territorium besat, at det angriber Libanon og udøver statsterrorisme over for Palæstina. Man kritiserer Syriens politik og ønsker, at landet skal "tage sin nuværende udenrigspolitik og sit regionale tilhørsforhold op til overvejelse".

Det finder vi ikke acceptabelt.

  David Martin (PSE), skriftlig. - (EN) Jeg hilser denne aftale velkommen. Syrien har meget at gøre med hensyn til forbedring af menneskerettigheder, sit forhold til sine naboer og sin behandling af sine mindretal. Jeg tror imidlertid, at konstruktive aftaler er vejen frem.

  Erik Meijer (GUE/NGL), skriftlig. - (NL) Europa skal holde sig på afstand af Syrien. Ikke fordi Syrien ifølge den amerikanske præsident Bush udgør en del af ondskabens akse, men fordi landet undertrykker sin egen befolkning og generer andre unødigt. Syrien har i mange år været et diktatur under ledelse af far og søn El Assad. Mange indbyggere i landet blev nødt til at flygte til udlandet, fordi de ellers ville blive fængslet eller forsvinde sporløst. En organiseret opposition er ikke tilladt i landet. Ikke blot politiske modstandere, men også kurdere og kristne føler sig truet. I nabolandet Libanon var Syrien ansvarlig for en årelang militær besættelse, politiske mord og bevæbningen af Hizbollah. I nabolandet Israel betragtes Syrien som den mest urimelige nabo, som aldrig ønsker fred og forsoning, og her kan man misbruge Syriens optræden som et af argumenterne for ikke at arbejde ihærdigt på en fredsaftale med en palæstinensisk nabostat. Syrien har for nylig i al hemmelighed udleveret en nederlænder af iransk herkomst til Iran. EU's holdning til Syrien fokuserer stadig i for høj grad på gode forbindelser med alle Middelhavslandene og i for ringe grad på demokrati og menneskerettigheder.

  Athanasios Pafilis (GUE/NGL), skriftlig. - (EL) Rådets og Kommissionens udtalelser og Europa-Parlamentets forslag er et groft og utilsløret angreb på Syrien, som de vil have til at udtrykke anger over sin politik og underlægge sig imperialismen.

Debatten om indgåelsen af en Euro-Middelhavsassocieringsaftale mellem EU og Syrien udnyttes til at udslynge trusler, der handler om landets standpunkt imod Irak-krigen, solidaritet med den palæstinensiske og libanesiske befolkning og afvisning af at underlægge sig de imperialistiske planer.

EU's optrappede angrebspolitik afslører den egentlige karakter af FN-resolution 1701, idet det på forhånd bekendtgøres, hvilken rolle EU-landenes besættelsestropper skal spille i området.

Betænkningen er den europæiske udgave af den amerikanske propaganda, som tager sigte på Syrien og kalder det et land i ondskabens akse.

Vi stemmer imod betænkningen for at udtrykke vores solidaritet med Syriens og Mellemøstens befolkninger, som de amerikanske og europæiske imperialister har i sigtekornet.

EU, USA og NATO arbejder i fællesskab på at gennemføre NATO's "Mellemøstenplan", der har til formål at undertvinge lande og befolkninger. Vi finder det politisk uacceptabelt at stemme for den pågældende betænkning fra politiske kræfter, som kalder sig venstrefløj, da de tilslutter sig EU's og USA's imperialistiske politik og giver et alibi for at sætte nye krige i gang.

  Luís Queiró (PPE-DE), skriftlig. - (PT) I den version, der er forhandlet igennem med Gruppen for Det Europæiske Folkeparti (Kristelige Demokrater) og De Europæiske Demokrater, er denne betænkning som helhed ganske afbalanceret, men jeg har dog alligevel nogle forbehold.

Hverken politisk eller praktisk har EU mulighed for eller evne til at agere som en verdensmagt. Dertil mangler de militære og finansielle midler, men frem for alt mangler der et mandat. Det betyder dog ikke, at EU skal være et passivt medlem af det internationale samfund. Europa som marked, Europa som finansiel støtte, Europa som modtager af indvandrere, Europa som nabo, alle disse dimensioner gør - eller bør gøre - EU til en udenrigspolitisk partner. Det drejer sig ikke her om de sædvanlige henvisninger til det gode ved soft power eller diskussionen om behovet for alternative magtcentre. Jeg tænker på de dimensioner, der bør give EU mulighed for politisk at påvirke og ændre en af de vigtigste regioner i verden, Middelhavsområdet.

EU må på mellemlang sigt vise sig i stand til at udøve den samme virkning på sine naboer dér, som Unionen har udøvet på de lande, der gennem årene har tilsluttet sig. I en anden model må der inden for naboskabspolitikken udøves den virkning, som forventningen om optagelse har givet. Desværre kommer en sådan ambition ikke til udtryk i denne aftale.

Forslag til beslutning B6-0543/2006

  Anne Ferreira (PSE), skriftlig. - (FR) Parternes konference i Montreal sidste år sluttede med den mindst mulige beslutning om at fortsætte drøftelserne om Kyoto-protokollen og dens mål efter 2012.

Aftenen før den næste årlige konference er situationen fortsat lige usikker, hvilket udgør en alvorlig trussel mod Kyoto-protokollens fremtid, især efter den nye canadiske regerings udtalelser.

Situationen er ubegribelig og uacceptabel, eftersom antallet af advarselstegn fortsat stiger, og prognoser er sikre på, at udledningerne af CO2 vil være forøget med mindst 50 % i 2030, hvilket strider imod målene på dette område, som Parlamentet jævnligt beskæftiger sig med.

Der er meget bred enighed i EU, idet Den Europæiske Faglige Samarbejdsorganisation (EFS) har givet sin støtte til nogle meget ambitiøse mål til bekæmpelse af klimaændringer.

Vi er nødt til at handle hurtigt og træffe beslutninger og iværksætte tiltag, der modsvarer de udfordringer, Europa og verden står over for. Vores reaktion på disse udfordringer er en kraftig drivende kraft bag forskning og teknologisk innovation og bag moderniseringen af vores produktionsfaciliteter.

  Glyn Ford (PSE), skriftlig. - (EN) Et af de vigtigste spørgsmål, verden står over for i dag, er spørgsmålet om klimaændringer, og hvordan det skal håndteres. Det er ikke længere et spørgsmål, der kan vente til i morgen. Tiden er inde til handling. Alle vidnesbyrd fra verdens videnskabsfolk fortæller os netop dette, selv om Bush-regeringen lyver for at holde sine egne eksperters bidrag ude af debatten.

Det er den amerikanske regering, der er problemet. Alle er forfærdede over konsekvenserne af den anden Golf-krig for almindelige mennesker i Irak med den nylige vurdering, at flere end 650.000 er døde blandt den civile befolkning. Men det at Kyotoprotokollen ikke underskrives, truer milliarder i hele verden og selve eksistensen af nationer som Bangladesh og Maldiverne. Det vil blive arven efter den nuværende amerikanske regering, medmindre de er parate til at kigge på det igen. Dog er jeg bange for, at ingen er så blinde som dem, der ikke kan se!

Betænkning af Wortmann-Kool (A6-0299/2006)

  Bruno Gollnisch (NI). - (FR) Hr. formand! Naiades-programmet for udvikling af indre vandveje og fru Wortmann-Kools betænkning indeholder nogle fremragende elementer. Jeg vil gerne benytte lejligheden til at understrege behovet for at færdiggøre Rhinen-Rhone-forbindelsen. Denne forbindelse er en ekstremt vigtig rute, der vil gøre det muligt at forbinde Sydfrankrig og det vestlige Middelhav med Rhinen-Main-Donau-bækkenet og dermed med de nye vækstmarkeder i Central- og Østeuropa hele vejen ud til Sortehavet. Efter min mening skal dette program prioriteres højt, og jeg håber, at de ressourcer, der bliver tilvejebragt i forbindelse med programmet, først og fremmest vil blive afsat til færdiggørelse af denne forbindelse - og jeg er udmærket klar over de tekniske og miljømæssige vanskeligheder, der knytter sig til forbindelsen, men jeg betragter dem ikke som uoverstigelige.

  Luís Queiró (PPE-DE), skriftlig. - (PT) I fru Wortmann-Kools betænkning foreslås helt relevant, at transport ad indre vandveje bør nyde større fremme, end det i dag er tilfældet.

Denne sikre og miljøvenlige transportform, med rigelig ledig kapacitet på infrastrukturen, kan bidrage til en modal ændring og lette de problemer med trafikpropper, der rammer andre transportformer.

Den stigende handel efter udvidelsen vil også kunne føre til udvikling af nye markeder, eksempelvis denne type transport.

Da det er af største betydning for en bæredygtig transportpolitiks fremtid, at vi vedtager foranstaltninger for at genskabe balancen mellem transportformerne, støtter jeg fremme af markedet for transport ad indre vandveje, der allerede fra sin udviklingsfase bør omfatte alle de strategisk vigtige områder for den bedst mulige udvikling af dette marked.

Under hensyntagen til det europæiske territoriums forskellige karakteristika må der udarbejdes en passende lovgivningsramme, så der muliggøres udvikling af markeder, der kan medvirke til, at trafikken overflyttes til alternative transportformer. Som portugisisk medlem af Europa-Parlamentet støtter jeg dette program, som jeg, selv om det ikke befordrer nationale egeninteresser, er overbevist om også vil kunne få positive følger for transportmarkedet i Portugal.

Betænkning af Weiler (A6-0363/2006)

  Ilda Figueiredo (GUE/NGL), skriftlig. - (PT) De offentlig-private partnerskaber nyder stor popularitet i EU's medlemsstater, og Det Forenede Kongerige er selvfølgelig europamester i denne disciplin. De er imidlertid blot en eufemisme for at privatisere eller forberede privatisering af offentlig ejendom og offentlige tjenester gennem langtidskoncession, så private kan profitere af det. Alt sammen, siger fortalerne, for at opnå bedre risikostyring. Man glemmer dog, at det er de private, der får gevinsten, og at det offentlige altid ender med at betale, især når partnerskabet "går skævt" eller ikke sikrer den profit, som de private vil have. Hele spektret dækkes af koncessioner, fra motorveje til hospitaler og skoler over deltagelse i investeringsprojekter under strukturfondene.

Partnerskaberne er en måde at udlicitere det offentliges ansvar på, som vi vender os imod. Med dette initiativ ønskes der ydermere en retlig ordning på fællesskabsniveau. Vi kan derfor kun stemme imod denne betænkning.

  Jean-Claude Fruteau (PSE), skriftlig. - (FR) Weiler-betænkningen, der sættes under afstemning i dag, indeholder en række positive elementer vedrørende fremtiden for offentlig-private partnerskaber, især hvad angår grønbogen og Kommissionens meddelelse KOM(2005)0569.

I denne sammenhæng glæder det mig, at der foretages en klar skelnen mellem offentlige indkøb og koncessioner, og at der opfordres til et lovgivningsinitiativ vedrørende sidstnævnte.

Selv om jeg dybt beklager, at Parlamentet valgte ikke også at lade denne fremgangsmåde omfatte institutionelle offentlig-private partnerskaber, udgør de ændringer, der blev vedtaget på plenarmødet, et anerkendt skridt fremad mod en fremtidig definition af "interne" serviceydelser, med andre ord mod en mere sikker situation for lokale myndigheder i Europa.

Selv om denne foreløbige tekst ikke er perfekt, indeholder den efter min mening en række fremskridt, der er årsagen til, at jeg i sidste ende stemte for. Disse fremskridt har Kommissionen nu ansvaret for at integrere fuldt ud i sine fremtidige forslag om dette emne.

  Bruno Gollnisch (NI), skriftlig. - (FR) I forbindelse med Fællesskabets retlige rammer for offentlig-private partnerskaber er der behov for en præcisering. Med denne præcisering skal en række principper dog overholdes. Især må den kun vedrøre partnerskaber mellem den offentlige og den private sektor, den skal baseres på en skelnen mellem partnerskaber/kontrakter på den ene side og partnerskaber/koncessioner på den anden, så disses respektive karakteristika respekteres og nye specifikke bestemmelser for offentlig-private partnerskaber dermed kan undgås, den må ikke rejse tvivl om de regler for udbud efter forhandling, der gælder for koncessioner, den skal give de nationale offentlige myndigheder frihed til at vælge strukturen (oprettelse af selskaber med blandet økonomi eller andre juridiske former, en offentlig struktur, hvor kontrollen med en privat virksomhed overtages, outsourcing mv.), og slutteligt skal den sikre, at eventuelle fællesskabsinitiativer svarer til de offentlige tjenesteydelsers behov og nationale ønsker i den pågældende sammenhæng.

Det er ikke sandsynligt, at dette vil kræve vedtagelse af nye bindende retsdokumenter, men eftersom det synes uundgåeligt, at EU vil gribe ind i sådanne sager, bør vi i det mindste sikre, at det ikke fører til skabelsen af et af de bureaukratiske apparater, som Bruxelles' Europa lader til at have en hemmelig opskrift på.

  Diamanto Manolakou (GUE/NGL), skriftlig. - (EL) Offentlig-private partnerskaber er bagdøren, som den private kapital kan bruge til at komme ind og få overdraget sektoren for offentlige tjenester. Det er den fundamentale retning, som den europæiske kapital kan følge for at annektere offentlig infrastruktur og offentlige tjenester, mens den overvinder forhindringer og problemer på vejen.

Det er også midlet til at købe aflad, til at vende de folkelige bevægelser og begrænse støtten til den offentlige sektor med en gradvis privatisering og kommercialisering af almennyttige tjenester, især på lokalt plan. Målet er at øge storkapitalens profit og forstærke udbytningen.

Alle betænkningens bestræbelser med hensyn til betinget anvendelse af offentlig-private partnerskaber og demokratisk kontrol af disse er blot et alibi og nogle pæne ord, som i sidste ende fremmer en generel og hurtig intensivering af overførslen af tjenester, så de kommer under den private kapitals kontrol, med skadelige konsekvenser for arbejdstagerne, konsekvenser som tilsyneladende også er tilsløret i selve betænkningen.

Det har ingen betydning, hvordan reglerne for at overdrage offentlige kontrakter kommer til at gælde, og hvordan overdragelseskontrakterne kommer til at se ud. Det vigtige er, at forvaltningen og overdragelsen af den offentlige rigdom ledsages af et angreb på arbejdstagernes rettigheder, så kapitalen kan tjene penge.

Vi stemmer imod betænkningen og opfordrer befolkningerne til at kæmpe imod kapitalens frontale angreb og imod EU's politik.

Betænkning af Schroedter (A6-0308/2006)

  Marian Harkin (ALDE). - (EN) Hr. formand! Jeg vil gerne forklare min stemme vedrørende punkt 4 i Schroedter-betænkningen om udstationering af arbejdstagere.

Jeg støtter forslaget om et direktiv om kravene til besætninger om bord på skibe, der udfører fast færgedrift af passagerer og gods mellem medlemsstater. Jeg var især glad for at se Parlamentet gøre det samme.

Jeg gør det på grund af den erfaring, vi har i Irland med det, der er sket for færgearbejderne og de arbejdere - hvoraf de fleste er udlændinge - som erstattede dem hos Irisk Ferries. For ganske nylig, hr. formand, fik vi dokumentation for et forhold, hvor en bestemt arbejdstager fik ca. 1 euro i timen. Det bemærkes her, at mindstelønnen i Irland er over 8 euro i timen.

Fratrædelserne var tvungne, ikke frivillige, for den tilbudte fratrædelsesordning indebar betydelige lønnedgange og væsentlige forringelser af arbejdsforholdene. De ledige job i kølvandet på de tvungne fratrædelser blev for størsteparten udfyldt af udenlandske arbejdstagere, hvoraf mange tjener det halve af mindstelønnen i Irland. Dette forhold udnytter alle arbejdstagere simpelthen, giver ingen beskyttelse, fremmer fremmedhadet og passer udmærket på beskrivelsen af "kapløbet mod bunden".

  Zita Pleštinská (PPE-DE). - (SK) Hr. formand! De grundlæggende EU-principper om fri bevægelighed for personer og tjenesteydelser i EU forbyder diskrimination af arbejdere fra andre medlemsstater på grund af deres nationalitet i forbindelse med ansættelse, løn og andre arbejdsrelaterede områder.

Men hvordan ser situationen ud i virkeligheden? Nogle medlemsstater klynger sig stadig til de overgangsperioder, der gælder for dannelsen af arbejdsmarkeder. Direktivet om udstationering af arbejdstagere er nært knyttet til servicedirektivet, og på trods af at medlemmer af Parlamentet fra de nye medlemsstater kæmpede en intens og berettiget kamp, udelod Parlamentet artikel 24 og 25 ved førstebehandlingen af direktivforslaget om tjenesteydelser på det indre marked.

Vi betragter disse artikler som afgørende, eftersom de grundlæggende principper i direktivet om udstationering af arbejdstagere fortolkes forskelligt i forskellige medlemsstater, og arbejdere generelt er uvidende om de rettigheder, dette direktiv sikrer dem. Jeg må desværre konstatere, at en indstilling fra Kommissionen ikke kan fjerne hindringer for den frie bevægelighed for arbejdskraft og tjenesteydelser og derfor ikke kan løse de problemer, som virksomheder og arbejdere i medlemsstaterne oplever som følge af den mangelfulde gennemførelse af direktivet om udstationering af arbejdstagere.

Jeg har stemt imod Schroedter-betænkningen, fordi den ikke indeholdt væsentlige ændringer, der sigtede mod at sikre større mobilitet på EU's arbejdsmarked. Jeg er bekymret for, om ordførerens holdning vil gøre jobskabelse unødvendigt besværlig og forhindre vores forsøg på at få det indre marked for tjenesteydelser til at fungere fuldt og helt.

  Richard Corbett (PSE). - (EN) Hr. formand! Jeg tænkte, at De gerne ville vide, at jeg stemte for beslutningen, som vi vedtog på basis af Schroedter-betænkningen fra Udvalget om Beskæftigelse og Sociale Anliggender. Jeg tror nemlig, at dens hovedtema, som er, at vi har brug for en bedre anvendelse af den eksisterende lovgivning snarere end en ny lovgivning, er det rette på dette tidspunkt.

Til sin tid, når vi har vurderet, om det er lykkedes for os at få anvendt denne lovgivning bedre i den nærmeste fremtid, tror jeg imidlertid, at vi bliver nødt til at vende tilbage til spørgsmålet, om det er nødvendigt at ændre, opdatere eller på anden vis forbedre det oprindelige direktiv.

  Philip Bushill-Matthews (PPE-DE), skriftlig. - (EN) Når selskaber i ét land ønsker at udstationere arbejdstagere til at arbejde i et andet EU-land, bør en sådan procedure gøres ligetil frem for at bebyrdes med endnu mere bureaukrati. Parlamentet bør ikke godkende fremgangsmåder, der er dømt ulovlige af EF-Domstolen og uhensigtsmæssige af Kommissionen. i Schroedter-betænkningen om udstationering af arbejdstagere opfordres der til mere bureaukrati som f.eks. forudgående anmeldelser fra selskaber, der har til hensigt at udstationere arbejdstagere, og krav om at føre detaljerede timesedler osv. Den slags fremgangsmåder er uhensigtsmæssige, de fremmer protektionisme og underminerer servicedirektivet. Ved at udsende denne meddelelse undermineres EU's forpligtelse i forhold til Lissabon-strategien for vækst og beskæftigelse.

Kommissionens tekst er fornuftig og praktisk anvendelig. Med denne socialdemokratiske betænkning gøres der forsøg på at flytte teksten i en forkert retning. I den sammenhæng har det britiske Konservative parti ikke været i stand til at støtte denne betænkning.

  Hélène Goudin (IND/DEM), skriftlig. - (SV) I betænkningen fremhæves det, at udstationeringsdirektivet ikke anvendes fuldt ud af samtlige medlemsstater. Dermed er det nødvendigt at vedtage et antal foranstaltninger for, at medlemsstaterne virkelig skal kunne garantere minimumsstandarder for beskyttelse og ansættelsesvilkår for arbejdstagere, som midlertidigt arbejder i et andet EU-land. Junilisten støtter, at værtslandets lovgivning skal gælde for de arbejdstagere, som arbejder i andre medlemslande. Dette har vi bl.a. slået fast i forhandlingerne om servicedirektivet. Jeg har ud fra ovenstående ræsonnement valgt at stemme ja til betænkningen i dens helhed.

  Marian Harkin (ALDE), skriftlig. - (EN) Jeg ønsker at give en kort forklaring af punkt 4 i den oprindelige tekst i Schroedter-betænkningen, der omhandler anvendelse af direktiv 96/71 om udstationering af arbejdstagere. Jeg støtter forslaget om et direktiv om kravene til besætninger om bord på skibe, der udfører fast færgedrift af passagerer og gods mellem medlemsstater. Jeg gør det på grund af vores erfaringer i Irland og det, der skete for irske arbejdstagere og de arbejdstagere, der erstattede dem på irske færger, og som hovedsageligt var udlændinge. Vi fik dokumentation for et forhold, hvor en bestemt arbejdstager fik ca. 1 euro i timen som frisør, og det er værd at bemærke, at mindstelønnen i Irland er over 8 euro i timen. Efter fratrædelserne - som var tvungne, ikke frivillige, for den tilbudte fratrædelsesordning indebar betydelige lønnedgange og væsentlige forringelser af arbejdstagernes forhold - blev de ledige job i kølvandet på de tvungne fratrædelser udfyldt af hovedsageligt udenlandske arbejdstagere, hvoraf mange får det halve af mindstelønnen i Irland. Dette forhold udnytter arbejdstagerne simpelthen, giver ingen beskyttelse, fremmer fremmedhadet og passer udmærket på beskrivelsen af "kapløbet mod bunden".

  Marie-Noëlle Lienemann (PSE), skriftlig. - (FR) Ordføreren har et meget berettiget ønske om at imødegå, at Kommissionen tager sig så store friheder, som den desværre gør igen og igen.

Det er uacceptabelt, at Kommissionen i sin meddelelse har forsøgt at genindføre oprindelseslandsprincippet, selv om det blev afvist af Parlamentet i forbindelse med afstemningen om servicedirektivet. Sammen med ordføreren opfordrer jeg til, at direktivet så hurtigt som muligt bliver gennemført og håndhævet strengt, og til, at der indføres bøder.

Kommissionen er nødt til at acceptere Domstolens retspraksis, som fastlægger, at der er forskel på selvstændige erhvervsdrivende og udstationerede arbejdstagere, og foreskriver mere gunstige sociale standarder for sidstnævnte.

  Diamanto Manolakou (GUE/NGL), skriftlig. - (EL) Alt, hvad der blev undtaget fra den første afstemning om Bolkestein-direktivet, tilbageføres med Kommissionens retningslinjer om anvendelsen af direktiv 96/71 om udstationering af arbejdstagere, så forbrydelsen mod arbejderklassen kan fuldføres. Ved brug af EF-Domstolens retspraksis går Kommissionen videre med at fjerne de mangelfulde, begrænsede beskyttelsesregler, som arbejdstagerne havde fået indført, og fjerne enhver kontrol fra modtagerlandets side vedrørende de udstationerede arbejdstagere, hvorved konventionen om vandrende arbejdstagere og arbejdstagernes sociale rettigheder i det hele taget undergraves.

De politiske talerår for den europæiske kapital (Gruppen for Det Europæiske Folkeparti, Socialdemokraterne og De Liberale), som i februar 2006 stemte for Bolkestein-direktivet i Europa-Parlamentet, har nu indgået et nyt uacceptabelt kompromis i betænkningen om Kommissionens meddelelse og fremstammer lunkne henstillinger, hvorved de hjælper EU's forsøg på at manipulere arbejderbevægelsen. De tjener endnu en gang monopolkoncernernes interesser og hjælper dem i deres jagt på at øge deres fortjeneste gennem overudbytning af arbejderklassen.

Det er tvingende nødvendigt, at arbejderklassens og i det hele taget arbejdstagernes kamp mod EU's befolkningsfjendtlige politik optrappes, da det er den eneste vej til at opfylde arbejderfamiliens og de nederste befolkningslags nutidige behov.

  Claude Moraes (PSE), skriftlig. - (EN) Labour-Partiet i Europa-Parlamentet stemte for Schroedter-betænkningen om direktivet om udstationering af arbejdstagere, fordi der er behov for at forbedre gennemførelsen af denne vigtige lovgivning med det formål at understøtte arbejdstagernes frie bevægelighed.

Labour-Partiet i Europa-Parlamentet erkender imidlertid, at medlemslandene har forskellige mekanismer til håndhævelse af lovgivning, og der kan være forskelle i f.eks. kravene til information mellem medlemslandene. Ethvert krav skal være rimeligt og berettiget. Det er vigtigt, at denne lovgivning ikke giver erhvervslivet unødvendige byrder eller griber ind i udenlandske tjenesteyderes ret til at udstationere arbejdstagere.

  Bart Staes (Verts/ALE), skriftlig. - (NL) Direktiv 96/71/EF om udstationering af arbejdstagere er en vigtig milepæl i den europæiske arbejdslovgivning. Schroedter-betænkningen peger på problemer med at anvende direktivet og reagerer hermed på en meddelelse fra Kommissionen, som allerede var lovet i 2004, men først kom i april 2006. Heri forsøger Kommissionen at begrænse de kontrolforanstaltninger, som medlemsstaterne råder over, ved at påberåbe sig Domstolens afgørelser.

I Schroedter-betænkningen er der igen skabt en balance mellem økonomisk liberalisering og social beskyttelse. Således kan visse administrative foranstaltninger (f.eks. arbejdstilsyn med proforma-selvstændige, kollektive overenskomster) ikke længere betragtes som en begrænsning af den frie bevægelighed for arbejdstagere på EU's arbejdsmarkeder, således som Domstolen også vurderer.

Betingelserne for minimumsløn, arbejdsvilkår og sundhed og sikkerhed på arbejdspladsen og princippet om modtagerlandet er vigtige instrumenter til at forhindre social dumping og uærlig konkurrence. De sørger ligeledes for en ærlig behandling af arbejdstagere og tjenesteydere. Den neoliberale kurs, som Europa har fulgt i årevis, får med denne betænkning en mere social drejning. Europa-Parlamentet skal påtage sig sit ansvar, når det gælder social beskyttelse af arbejdstagerne, og derfor støtter jeg Schroedter-betænkningen.

  Konrad Szymański (UEN), skriftlig. - (PL) Schroedter-betænkningen om gennemførelse af direktivet om udstationering af arbejdstagere underminerer alle de gavnlige foranstaltninger, der blev indarbejdet i Kommissionens retningslinjer for udstationering af arbejdstagere, efter der blev opnået kompromis om servicedirektivet. Fra et politisk synspunkt svarer det til at løbe fra det kompromis, der var så svært at opnå.

Kommissionen satte sig for at tilkendegive (i et ikkebindende dokument), at der findes øvre grænser for den sociale tryghed og den administrative regulering af markedet, og at disse ikke kan overskrides i medlemsstaterne med det formål at søge at undgå krænkelse af princippet om fri bevægelighed for tjenesteydelser (indtil servicedirektivet træder i kraft, forbliver direktivet om udstationering af arbejdstagere det centrale retsgrundlag for markedet for tjenesteydelser).

Betænkningen fra Udvalget om Beskæftigelse og Sociale Anliggender underminerer alle de centrale foranstaltninger i førnævnte retningslinjer for udstationering af arbejdstagere. Den forsvarer den skandaløse status quo på markedet for tjenesteydelser, hvor selskaber fra de nye medlemsstater systematisk udsættes for chikane fra forvaltningen for at begrænse konkurrencen. Der er tale om et klart og oplagt tilfælde af protektionisme, bortset fra at det gennemføres i arbejdernes og den sociale trygheds navn.

  Bernadette Vergnaud (PSE), skriftlig. - (FR) Det er en kendsgerning, at direktivet om udstationering af arbejdstagere ikke er blevet korrekt gennemført i visse medlemsstater og ikke opfylder sine mål. Det skyldes forskelle i fortolkningen af visse centrale begreber (arbejder, mindsteløn og underleverance), vanskeligheder ved at kontrollere overholdelsen af direktivet og vanskeligheder ved at fremskaffe oplysninger, både for arbejdere og for små og mellemstore virksomheder.

Hvis vi skal gøre os håb om et effektivt samarbejde mellem medlemsstaterne, er vi nødt til at forøge arbejdsmarkedets parters deltagelse, informere udstationerede arbejdere bedre om deres rettigheder og stille kontaktpersoner til rådighed for virksomheder, især små og mellemstore virksomheder og håndværksvirksomheder.

Og endelig er det nu afgørende vigtigt, at Kommissionen ser på konstruktive løsninger, der kan forhindre og eliminere illoyal konkurrence som f.eks. "postkasseselskaber" eller dobbeltposteringer fra ét land til et andet og den sociale dumping, der følger af uretmæssig udstationering af arbejdstagere, især i form af falsk selvstændig virksomhed.

Det handler ikke om at ændre direktivets acquis, men om at forbedre det. Det er grunden til, at jeg stemte for fru Schroedters initiativbetænkning.

Betænkning af Berès (A6-0349/2006)

  Ilda Figueiredo (GUE/NGL), skriftlig. - (PT) Europa-Parlamentet har gennemspillet sit årlige ritual med at godkende Den Europæiske Centralbanks pengepolitik. Det tilrådes i betænkningen, at der udvises forsigtighed med hensyn til renteforhøjelser på grund af investeringsbehovet, men hovedmålsætningerne er alligevel at sikre prisstabilitet og budgetkonsolidering, hvilket så undergraver den økonomiske vækst, beskæftigelsen og lønmodtagernes købekraft. Opskriften er derfor mere af det samme - strukturreformer på arbejdsmarkedet og af de sociale sikringsordninger, selvfølgelig - hvor der i stedet burde satses på økonomiske og sociale tiltag og på at ændre ECB's grundlæggende mål.

Når der gives udtryk for, at proceduren for udpegelse af direktionsmedlemmer har fungeret godt, og at disses nationalitet ikke bør spille nogen rolle, glemmer man, at pladserne går på omgang mellem repræsentanter fra EU's store magter. Det har sammen med en rotationsafstemningsordning i Styrelsesrådet indført i 2003 i praksis udelukket de mindre lande fra at kunne stemme om de pengepolitiske beslutninger. Parlamentet hævder at være imod denne situation, fordi den er kompleks og unfair, og har foreslået et Styrelsesråd på kun ni medlemmer. Det er ikke svært at regne ud, hvem der så skal sidde med, og hvem der må blive udenfor. Vi kan derfor kun stemme imod.

  Bruno Gollnisch (NI), skriftlig. - (FR) Som jeg ser det, er fru Bérès' betænkning bevis på, at Den Europæiske Centralbanks pengepolitik er slået fejl. Hvis vi skal være ærlige, er de eneste virkelig positive ting, banken har opnået, det overskud, den har tjent, og at den har været i stand til at skabe arbejdspladser inden for sine egne fire vægge, for dens personale er forøget med 86 % på syv år (selv om guderne må vide, hvad de laver).

Vi har nu nået det punkt, hvor ordføreren opfordrer til, at pengesedlerne ændres for at gøre euroen mere populær blandt europæerne ved, at billederne af ikkeeksisterende broer erstattes med rigtige levende væsner, landskaber eller monumenter med rod i vores kontinents kultur.

Jeg og mine kolleger i Front National har benyttet mange, mange lejligheder her til at sige, præcis hvad vi mener om denne politik, om dens katastrofale virkning på beskæftigelsen og det europæiske folks købekraft, om dens fokus på finansielle frem for økonomiske mål, om den skadelige mangel på en valutapolitik og nu om politikken med stigende rentesatser, som yderligere vil hæmme væksten. Vores holdning forbliver den samme.

  Hélène Goudin (IND/DEM), skriftlig. - (SV) Det svenske folk har i en folkeafstemning med bredt flertal sagt nej til at indføre euroen. Jeg støtter helhjertet denne holdning. Betænkningen er fuld af europropaganda, som jeg således ikke støtter. Punkt 26 indeholder synspunkter om foranstaltninger, som skal vedtages for, at europæerne ikke skal distancere sig fra euroen. Punkt 27 indeholder propaganda for forfatningen. Jeg er modstander af denne type formuleringer og har stemt nej til betænkningen i dens helhed.

  Timothy Kirkhope (PPE-DE), skriftlig. - (EN) Det britiske Konservative partis politik i relation til euroen er klar: Vi er fast forpligtet til at bevare pundet. Da EU som helhed og euroområdet i særdeleshed er vores største handelspartnere, er vi ikke desto mindre konstant årvågne med hensyn til behovet for stabilitet i euroen, eftersom denne direkte indvirker på Englands velstand. Vi forbeholder os derfor ret til at skaffe os ørenlyd, når vi mener, at der lægges ubeføjet politisk pres på Den Europæiske Centralbanks uafhængighed. Igennem det sidste år, hvor rentesatserne er hævet fra deres historisk lave niveau, har ECB været under politisk beskydning, og man har forsøgt at bruge denne betænkning til at blande sig i dens ledelse. Heldigvis har betænkningen i sin endelige udformning respekteret ECB's uafhængighed, og vi har derfor taget det usædvanlige skridt at give vores støtte til den for at tilkendegive vores forpligtelse til at føre en sund valutapolitik.

  Carl Lang (NI), skriftlig. - (FR) Siden euroens indførsel for syv år siden er europæernes købekraft faldet betydeligt. I euroområdet er der sket en realprisstigning på varer til husholdningsbrug og fritid, og tendensen er endnu tydeligere for boliger som følge af manglende kontrol med spekulationsfonde. Det går derfor hårdest ud over arbejder- og middelklassen, selv når vi ikke tager for stor gældsættelse med i betragtning.

Den økonomiske vækst i euroområdet er endda faldet: BNP er gået fra en stigning på 1,8 % i 2004 til en stigning på 1,4 % i 2005. Udsigterne for 2007-2013 er endnu mere bekymrende, eftersom euroen vil udgøre en større trussel mod vækst i Europa, når valutakursen i forhold til dollaren bliver for gunstig.

Ikke alene udviser denne bank med sit ultraeuropæiske grundlag og filosofi et demokratisk underskud og en vis uigennemskuelighed, men den vil heller ikke engang nå nogen af EU's økonomiske og sociale mål. Disse indikatorer burde gøre det klart, at vi bør forlade euroområdet, og at individuelle nationer bør få deres økonomiske, sociale og pengepolitiske beslutningskompetence tilbage i et frit Europa, hvor beskyttelse, national præference og fællesskabspræference indtager førstepladsen.

  Peter Skinner (PSE), skriftlig. - (EN) Selv om jeg kunne være enig i denne betænknings hovedtema, især hvad angår gennemsigtighed og grundige undersøgelser, er der ét emne, som efter min mening bør behandles varsomt - hedgefonde.

Det er hensigtsmæssigt for alle centrale, monetære myndigheder altid at holde et vågent øje med hedgefonde. Opfordringen til undersøgelser for at fremme styringen er imidlertid forhastet. Behovet for styring kunne stå i misforhold til en hvilken som helst mulig trussel, sådanne fonde menes at udgøre.

  Sahra Wagenknecht (GUE/NGL), skriftlig. - (DE) Den Europæiske Centralbank argumenterer igen og igen, at Den Europæiske Centralbanks bidrag til øget vækst og flere arbejdspladser er prisstabilitet. Inden for euroområdet er prisstabilitet en realitet, og de samlede prisstigningstakter på under 2 % medfører ligefrem en deflatorisk udvikling i en del sektorer. Men så snart vi ser det mindste anstrøg af et økonomisk opsving inden for euroområdet, er Den Europæiske Centralbank blindt fikseret på prisstabiliteten og har kun ét svar, nemlig at hæve renten, også selv om der ikke er det mindste tegn på inflation, og selv om der stadig er massearbejdsløshed, og lønnen stiger mindre end produktionen, hvilket på sigt kun kan føre til en alvorlig samfundsøkonomisk uligevægt. Det skal også ses i lyset af, at selv kapitalmarkederne med deres ekstremt lave renter på langfristede lån signalerer, at de i fremtiden hverken forventer forøgede prisstigninger eller et bæredygtigt økonomisk opsving, og et blik over Atlanten viser, at de heller ikke har nogen videre grund til det.

Denne betænkning var i sin oprindelige form kritisk indstillet, og desværre er der kun lidt tilbage af dette efter afstemningen i Økonomi- og Valutaudvalget, selv om kritiske ord er mere end nødvendige.

Vi har brug for en anden pengepolitik i Europa, en pengepolitik, som styres af samfundspolitisk ansvar og ikke af monetaristiske dogmer, og som repræsenterer interesserne blandt det store flertal af europæere og ikke kun tilgodeser finanshajer og den europæiske pengeadel.

  Formanden. - Stemmeforklaringerne er afsluttet.