Fuldstændigt Forhandlingsreferat

Mandag den 13. november 2006 - Strasbourg

18. Fejl på det europæiske elektricitetsnet (forhandling)

  Formanden. - Næste punkt på dagsordenen er redegørelse fra Kommissionen om fejl på det europæiske elektricitetsnet.

  Andris Piebalgs, medlem af Kommissionen. - (EN) Hr. formand! Den alvorlige hændelse på det europæiske elektricitetsnet lørdag den 4. november gav strømafbrydelser i det meste af systemet. Vi ved fra E.ON, at fejlen opstod i det nordlige Tyskland, hvor afbrydelsen af et ekstra højspændingsnet i Niedersachsen senere førte til afbrydelse af ledningsnet over store dele af Europa.

E.ON havde foretaget en planlagt deaktivering af en luftledning, og denne operation var også gennemført med en tidligere ledning. Hændelsen førte til en opdeling af unionen for samordning af elektricitetstransmissionsnetværk i tre områder: vest, øst og sydøst. Det vestlige område manglede strøm, og det østlige område havde for meget strøm. For at løse problemet med manglende strøm i det vestlige område, var automatiske enheder nødt til at afbryde strømmen til kunder i de berørte lande.

Blandt de hårdest ramte lande var Frankrig, hvor fem millioner kunder stod uden strøm. I Tyskland var millioner af kunder ramt, og i Belgien, Nederlandene, Italien og Spanien stod hundredtusindvis af kunder uden strøm. Blandt de berørte lande var også Østrig, Slovenien, Portugal og Schweiz.

Problemet blev løst efter en time, og strømforsyningen blev genoprettet. Hændelsen kunne have haft langt større konsekvenser, men samarbejdet mellem transmissionssystemoperatører samt nettets størrelse gjorde det muligt meget hurtigt at få strømmen tilbage til kunderne.

Den præcise årsag til fejlen kendes endnu ikke. Jeg har bedt de europæiske tilsynsmyndigheder om at udarbejde en rapport over årsagerne til denne strømafbrydelse. Det omfatter analysering af en enorm datamængde før og efter strømafbrydelsen, så på nuværende tidspunkt kan jeg ikke sige noget om, hvad der faktisk udløste den. UCTE's undersøgelsesudvalg vil også udarbejde en rapport på samme måde som de europæiske transmissionssystemoperatører, der undersøger hændelsen.

Så snart vi har en fuldstændig rapport og en fuldstændig undersøgelse af hændelsen, vil jeg på passende vis aflægge beretning til Parlamentet om, hvad der udløste den, men så vidt jeg kan se, skal man lære tre ting af den. Allerede i 2003 var der en kæmpe strømafbrydelse i Italien, og det står klart, at der efterfølgende ikke blev truffet de fornødne foranstaltninger inden for specielt tre områder.

Et forslag går derfor på, at vi skal oprette en formel europæisk gruppering af transmissionssystemoperatører, der får til opgave at fremsætte fælles holdninger om spørgsmål, der er identificeret af Kommissionen og i særdeleshed netsikkerhedsstandarder. Vi skal også indføre en mekanisme, der skal sikre, at disse standarder er formelt bindende for netværksoperatørerne. Det er også klart, at der er brug for mange flere undersøgelser af transmissionssystemnet for at finde et passende svar, når noget sådant sker, men primært for at undgå en overbelastning af nettene.

Jeg er meget glad for, at dette spørgsmål kom på Parlamentets dagsorden, da det er et meget vigtigt emne. Det var ikke en naturkatastrofe men en systemfejl, og vi bør analysere den og drage de nødvendige konklusioner og foretage de nødvendige handlinger.

  Herbert Reul, for PPE-DE-Gruppen. - (DE) Hr. formand, hr. kommissær! For det første mange tak for den nøgternhed, der ligger i redegørelsen: en time, og herefter var problemet løst. Også det er et argument, der skal nævnes.

For det andet er jeg ligesom Dem af den opfattelse, at der først skal ligge en velfunderet betænkning, således at man ikke forhastet kommer frem til svar, som kan få alt til at gå galt.

For det tredje skal vi politikere også lade os stille det spørgsmål, om vi ikke går en smule modsætningsfyldt frem. På den ene side forlanger vi flere investeringer i elektricitetsnettet, og på den anden side truer vi netoperatørerne med en ejendomsretlig unbundling. Man kan da ikke forvente af nogen, at de skal investere i net, hvis man samtidig truer dem med evt. at tage disse net fra dem. Det er ikke særlig logisk!

For det fjerde kræver vi mere og mere vedvarende energi, men ved imidlertid, at vi med vindkraft bidrager til, at pålideligheden i nettene i høj grad er et problem. Jeg er ikke imod vindkraft, man skal blot ikke undre sig, hvis der opstår sådanne problemer!

For det femte kræver vi med rette flere og flere tilslutningspunkter, fordi vi ønsker en international transit. Det er rigtigt. Men måske er vi mindre opmærksomme på, at det samtidig eller som betingelse skal sikres, at nettene før og efter tilslutningspunkterne er tilstrækkeligt forberedte.

Jeg ville ønske, at denne sag bidrager til, at vi beskæftiger os mere nøgternt og sagligt med energipolitiske spørgsmål, at vi ikke stiller nogen modsætningsfyldte krav, som så slet ikke kan opfyldes. Måske er det et bidrag, vi kan yde. Ellers ser jeg frem til en præcis vurdering, når kendsgerningerne er på bordet. Så kan man overveje, om og hvilke politiske konsekvenser det skal have. Meget af det, der blev sagt i dagene efter strømsvigtet, var overilet og udsprang ikke så meget af en grundig analyse, men mere af et her og nu-indtryk. Mange tak for Deres fremgangsmåde, hr. Piebalgs!

  Reino Paasilinna, for PSE-Gruppen. - (FI) Hr. formand, hr. kommissær, mine damer og herrer! Nedbruddet i Europa berørte 10 millioner mennesker fra Tyskland til Spanien. Strømafbrydelsen var en sund påmindelse om, hvor tæt vi er forbundet til hinanden via elektricitetsnettet, og hvor sårbare vi samtidig er. Vi ved stadig ikke, hvorfor det skete.

I praksis har Europa et fælles elektricitetsnet, men ikke en fælles energipolitik, der kunne sikre forsyningen. Der er ikke etableret et levedygtigt indre marked for elektricitet. Det er paradoksalt, at jo mere nettene er forbundet, des mere sårbare er vi over for strømafbrydelser. Selv om sammenkobling af nettene er et forsøg på at øge forsyningssikkerheden for elektricitet overalt i EU, er en negativ virkning, at eventuelle problemer berører os alle. Derfor skal vi først og fremmest sørge for, at vores fælles net fungerer korrekt, at vi har nationale nødsystemer, og at systemet forvaltes af en enkelt myndighed. Vi har brug for sikkerhedsstandarder, som kommissæren sagde.

Sandsynligheden for, at der opstår andre energikriser, blev større, da energiproduktionsanlæggene blev privatiseret. Før ejede staten disse selskaber og investerede på lang sigt. Nu har vi nået det kvartalsmæssige investeringsstadium, hvor der hurtigt skal skaffes kontante midler, og derfor er der ikke et langsigtet perspektiv.

Kommissionen har handlet hurtigt, og det er vi taknemmelige for. De nationale transmissionssystemoperatører skal fremover have et mere bredt og gennemsigtigt samarbejde. Endvidere skal man under den strategiske revision af energi i januar undersøge muligheden for at oprette en fælles tilsynsmyndighed. Selskaberne skal også tage et ansvar og investere mere, end de gør nu, i transmissions- og nødkapacitet. Hvis dette ikke sker, er regeringerne nødt til at gribe ind og gøre det samme, som de har gjort indtil nu.

  Anne Laperrouze, for ALDE-Gruppen. - (FR) Tak for Deres redegørelse, hr. kommissær. Det er absolut nødvendigt, at der foretages en grundig og stringent undersøgelse af årsagerne til det elektricitetssvigt, der ramte en række af EU-landene. Kan dette elektricitetssvigt tilskrives manglende information? Manglende overholdelse af procedurerne? En fejl på nettet? Manglende investeringer? Forkert vedligeholdelse af nettet eller en kommerciel årsag? Nogle europæiske borgere betragter dette elektricitetssvigt som en uheldig konsekvens af liberaliseringen på energiområdet, mens andre mener, at der er tale om utilstrækkelige forbindelser og et utilstrækkeligt transeuropæisk energinet.

Sådan som De påpegede, kan man også sige, at den måde, som dette svigt blev forvaltet på, viste medlemsstaternes solidaritet med Tyskland, der ikke havde nogen elektricitet, og at strømafbrydelsesprocedurerne blev iværksat for at undgå de endnu værre konsekvenser, som et europæisk elektricitetssvigt ville have haft.

Hvis svigtet var af kommerciel karakter, skal reguleringsmyndighederne i medlemsstaterne i fællesskab fastlægge og revidere de gældende bestemmelser for bedre at kontrollere elektricitetsmarkedet. Hvis svigtet havde tekniske årsager eller skyldtes en procedurefejl, er det nødvendigt med en bedre koordinering af energitransportnettenes forvaltere, eftersom de er de operationelle led i kæden, der skaber en flydende og sikker energiudveksling. Oprettelsen af et europæisk center for energinet vil gøre det muligt at indføre en europæisk netkodeks, der tager sigte på at harmonisere standarder og procedurer for medlemsstaternes net.

Til sidst vil jeg sige, at jeg glæder mig over, at Kommissionen har iværksat denne undersøgelse, og jeg håber - hvilket jeg gerne vil understrege - at den vil meddele os resultaterne med den fornødne gennemsigtighed, så vi kan gøre fremskridt, når det gælder om at undgå ethvert uheld af denne art.

  Claude Turmes, for Verts/ALE-Gruppen. - (DE) Hr. formand! Jeg er glad for, at hr. Reul, som to eller tre dage efter strømuheldet i Kulturradio Deutschland - ligesom hr. Glos og E.ON - angreb vindkraften, nu 10 dage efter uheldet erklærer, at han ikke har noget imod vindkraft. Det står imidlertid klart, at vindkraften i Tyskland overhovedet ikke har bidraget til katastrofen, for det var en normal vinddag. Day ahead blev der leveret, og det var endda sådan, at vindkraftanlæggene i Tyskland på afgørende måde hjalp med til at opbygge nettet igen. Dvs. at dér, hvor der kan defineres en god grænseflade mellem netoperatørerne, de regulerende instanser og vindkraftoperatørerne, havde vindkraften endda positive virkninger på nettet.

I Spanien røg mange vindkraftanlæg derimod af nettet i en kort periode med lav frekvens, hvilket er vanvid, fordi vindkraftanlæg netop er mere uimodtagelige over for lav frekvens end andre produktionsanlæg. Netop de kunne have hjulpet med til at stabilisere nettet i Spanien.

Hvad skal vi lære nu af dette uheld? Det første er, at vi skal forberede nettene til langsigtede energiinvesteringer. Der vil være en migration af strømproduktionen ved kysterne. Og det vil ikke kun være tilfældet ved vindkraft, men også ved kondensationskraftværker, som overhovedet ikke har nogen afkølingsmuligheder længere nationalt på grund af klimaopvarmningen og de varmere og varmere floder. Vi skal altså investere meget mere i decentral energiforsyning - altså biomasse, biogas, kraft-varme-kobling og også gaskraftværker, som man kan placere i nærheden af forbrugscentrene - hvad enten det er i industrien eller i byerne - således at de kan affjedre en del af denne migration, og at disse decentrale investeringer giver os mere plads i nettet til handelen.

Desuden har vi brug for en regulerende EU-instans, ikke for at afskaffe de nationale regulerende myndigheder, men derimod en regulerende EU-instans med helt særlige opgaver i den transeuropæiske elektricitetshandel for at forbedre gennemsigtigheden, men også for at forbedre grænsefladerne mellem de nationale net. Vi har brug for disse myndigheder omgående, men med et klart defineret og ikke alt for stort spektrum.

Endelig er der behov for langsigtede investeringer i nettene. Det kan ikke bevares med kortsigtede store afkast. Netop derfor har vi brug for ownership unbundling, fordi E.ON og RWE ønsker afkast på 25-30 %. Sådanne store afkast er ikke nødvendige på et monopolområde, her ville det kun være nødvendigt med afkast på 6-8 % ved kommende investeringer. Den klare adskillelse mellem netinteresser og produktions- og handelsinteresser vil også forbedre forsyningssikkerheden og også handelsevnen i det europæiske net.

  Esko Seppänen, for GUE/NGL-Gruppen. - (FI) Hr. formand, hr. kommissær! Energi produceres på forskellige måder i medlemsstaterne. I nogle lande er billig hydroelektrisk energi af stor betydning, mens det i andre lande er billig nuklear energi. I andre lande igen produceres elektricitet ved at brænde stadig dyrere fossilt brændstof eller ved hjælp af dyr vindkraft. Billedet af markedet bliver yderligere forplumret af EU's ordning for handel med emissioner, og vi ved ikke, hvad fremtiden bringer for denne ordning i 2008, for slet ikke at tale om 2013.

At sammenkoble EU's elektricitetsnet løser ikke alle problemerne. En harmonisering af markedet vil resultere i vindere og tabere. Der er mange lande, som ikke vil gå ind på at investere i sammenkobling eller betale en høj pris for elektricitet, udelukkende for at det kan blive billigere i et andet land. Det glæder mig, at Kommissionens standardsvar denne gang ikke har været, at en harmonisering af markeder løser alt, men at den i stedet rent faktisk forsøger at finde ud af, hvad dette egentlig drejede sig om.

  Alejo Vidal-Quadras (PPE-DE). - (ES) Hr. formand! Strømafbrydelsen den 4. november har endnu en gang vist den store indbyrdes afhængighed mellem medlemsstaternes elforsyningsnet. 10 millioner berørte borgere i en halv snes lande giver os en idé om alvoren og omfanget af denne hændelse.

Der er utvivlsomt en positiv side ved dette, nemlig operatørernes hurtige og effektive reaktion. Ved at træffe de rigtige foranstaltninger klarede de problemet på lidt mindre end en time. Men selv om vi bør glæde os over dette, bør vi ikke friste skæbnen.

De har, hr. kommissær, sagt, at der vil blive foretaget en tilbundsgående undersøgelse af årsagerne til dette uheld, og det er utvivlsomt nødvendigt, for vi drager en meget vigtig lære af hver eneste af disse kriser. Jeg er sikker på, at De, når De har fået den nødvendige information, vil viderebringe den til Parlamentet, så vi også kan undersøge den nærmere.

Hr. kommissær, jeg er helt enig med Dem i behovet for, som De nævnte for nylig, at oprette en formel gruppe på europæisk plan af transmissionssystemoperatører, der kan komme med tekniske forslag til sikkerhedsstandarder for nettene og andre relevante spørgsmål i forbindelse med den omhandlede sag.

Jeg foreslog for et par år siden et lignende initiativ i anledning af betænkningen om forsyningssikkerheden, og jeg vil gerne på vegne af lovgiverne og mange kolleger her i Parlamentet sige, at initiativet ikke blev nogen større succes. Jeg håber, at dette forslag efter den seneste krise vil blive genstand for en ny og mere realistisk undersøgelse.

Endelig vil jeg gerne komme med en bemærkning herfra til Rådet, nemlig at det nu er på tide, at vi i et Europa, hvor der er fri bevægelighed for tjenesteydelser, varer, kapital og personer, hvor 12 medlemsstater har den samme valutapolitik, og hvor vi er fælles om en international handelspolitik, holder op med at lade, som om de beslutninger, vi træffer om energi, udelukkende berører os. Det har det seneste uheld vist helt klart.

Det drejer sig ikke om at fratage nogen medlemsstat suverænitet, men om at vi alle i fællesskab gør de ting, hvor en fælles aktion bliver til glæde for os alle.

  Vincenzo Lavarra (PSE). - (IT) Hr. formand, hr. kommissær, kære kolleger! Elektricitetsnettets svigt her den 4. november er et tegn, der bør få os til at indse, at det er tvingende nødvendigt med en fælles løsning på energiproblemet. Episoden viste, at der er en meget tæt forbindelse mellem nettene, og at denne forbindelse endnu ikke bliver administreret ordentligt.

Hr. kommissær, jeg sætter pris på de retningslinjer, som Kommissionen fremlagde den 9. november for at regulere den grænseoverskridende elektricitetsoverførsel i Europa, og som tager sigte på at forbedre administrationssystemet. Men det er vigtigt at sørge for et bedre samarbejde mellem lovgiverne, så vi fremskynder indførelsen af en fælles europæisk reguleringsmyndighed og et europæisk center for energinet, sådan som Kommissionen foreslår i sin grønbog. Efter min mening er det ligeledes nødvendigt med netforvaltere, som er uafhængige af de handelsmæssige operatører, og med en større brug af it, så man muliggør en kommunikation mellem transmissionsnettet og distributionsnettet.

Det indre marked er et fundamentalt aspekt af den fælles energipolitik, som i dag er mere nødvendigt og vigtigt end nogensinde, og vi er nødt til at gøre en mere beslutsom indsats i den retning. Sammen med medlemsstaterne skal vi fremskynde denne proces og overvinde den nationale protektionisme, som hindrer liberaliseringerne og konkurrencen på markedet, så det, der skete den 4. november, ikke sker igen, og ikke mindst så Europa står sammen og gør en indsats i den vanskelige internationale geopolitiske balance og sørger for en sikker, bæredygtig og solidarisk energiforsyning.

  Paul Rübig (PPE-DE). - (DE) Hr. formand, hr. kommissær, mine damer og herrer! Først skal vi være opmærksomme på, at vi har en god fordeling mellem store og mindre forsyningsselskaber i nettet, mellem centrale stærke enheder og regionale enheder, som gør det muligt for os at opbygge en stærk struktur. I den forbindelse er det naturligvis også nødvendigt med transeuropæiske net, og vi har brug for en regulerende myndighed eller en koordinator, der bekymrer sig om disse emner. Vi har især også brug for skattemæssige tiltag til, at de overskud, der opnås for nærværende, bruges til investeringsfribeløb eller reducerede afskrivningsrater.

Det vigtigste er efter min mening, at der udvikles nødplaner, som giver os mulighed for hurtigt og effektivt at frakoble nettet i krisetilfælde og derefter så hurtigt som muligt at stabilisere det og tilslutte strømmen igen. I forbindelse med energiforsyningssikkerheden skal vi også inddrage et kvalitativt aspekt, der indeholder det forhold, at enhver, der er parat til at lade sig tage hurtigt af nettet, også kan få tilsvarende prisreduktion. Omvendt: Den, der ønsker at blive så længe som muligt på nettet og så hurtigt som muligt igen at komme på nettet, bør også betale en højere pris.

I forbindelse med emnet energi skal vi væk fra en ren kvantitetsrelateret debat. Vi har brug for kvalitative faktorer i energiforsyningen, som - hvad angår prisfastsættelse - gør det muligt, at en aftager, som får absolut forsyningssikkerhed, også betaler mere. Hvis en aftager på den anden side er fleksibel, fordi han f.eks. kan købe energi til sit varmtvandsbehov om natten eller om dagen, skal han også have en tilsvarende mere gunstig pris.

Enhver bør kunne vælge sit energiforsyningsselskab, enhver bør kunne købe elektricitet fra den udbyder, han ønsker. Her ville der virkelig være en mulighed for at forme det europæiske marked på ny.

  Giles Chichester (PPE-DE). - (EN) Hr. formand! Dette var et eksempel på loven om utilsigtede følger, ikke en katastrofe.

Vi må afvente resultatet af den undersøgelse, De har iværksat, og undgå rygmarvsreaktioner. Vi har atter lært, at folks opførsel ikke altid er forudsigelig. Jeg tør hævde, at det ikke er muligt at lovgive mod alle tilfælde. Det var primært et teknisk problem og ikke nødvendigvis et politisk problem.

Jeg vil minde kommissæren og Parlamentet om, at der allerede findes en lovgivning i form af direktivet om elforsyningssikkerhed og infrastruktur, som jeg var Parlamentets ordfører for. Vi bør vente, til den lov falder på plads og bliver ordentligt gennemført i de nationale lovgivninger, inden vi begynder at vedtage flere love. Lad os lære af dette, men lad os også huske, at netværksoperatørerne - transmissionssystemoperatørerne - har en bemærkelsesværdig statistik med hensyn til at bevare forsyningen. Som min kollega hr. Rübig har sagt, er det vanskeligt at nå et mål om 100 % forsyning. Jeg synes, at de gør det ganske godt.

Jeg vil opfordre kommissæren til at mødes med mine kolleger i Udvalget om Industri, Forskning og Energi. Vi vender tilbage til vores udvalgsmøde efter denne debat. Et af de emner, vi vil diskutere, er fru Morgans betænkning om grønbogen. Det er godt at se kommissæren her, og hvis ikke han skal skynde sig væk, skal han være meget velkommen til at aflægge os et besøg.

  Andris Piebalgs, medlem af Kommissionen. - (EN) Hr. formand! For det første er jeg glad for invitationen, og jeg kommer helt sikkert, men jeg vil kun lytte til debatten og ikke blande mig i udvalgets anliggender.

For det andet er det vigtigt at have alle resultaterne af undersøgelsen, inden vi drager en konklusion. Derfor vil jeg iværksætte alle disse undersøgelser, fordi vi har brug for et sagligt grundlag. Det var en planlagt aktion og ikke en naturkatastrofe. Vi har virkelig brug for at vide, hvorfor det skete.

For det tredje har dagens debat været meget værdifuld. På en måde har den været en optakt til den debat, der skal afholdes i udvalget, fordi den har undersøgt, hvordan man bedst sikrer de nødvendige investeringer i kraft og i energisektoren i almindelighed, samt hvordan man bedst sikrer, at systemet fungerer korrekt.

Jeg vil gerne rose transmissionssystemoperatørerne, der faktisk samarbejdede på frivillig basis. Deres hurtige indsats hindrede en endnu værre strømafbrydelse.

Jeg vil gerne informere parlamentet om, at de europæiske transmissionssystemoperatører om sommeren altid er meget opmærksomme på efterspørgslen og udbuddet på elektricitetsmarkedet. Som De ved, bliver somrene varmere, og i det tidsrum stiger strømforbruget utroligt meget, så der hvert år er større efterspørgsel efter elektricitet, således at nettene overbelastes.

Det er meget vigtigt også at nævne, at netsikkerhedsstandarderne altid skal overholdes. Derfor har vi bestemt brug for en bindende standard, som alle netoperatører skal overholde. Vi har allerede set eksemplet med den schweiziske strømafbrydelse, der forårsagede strømafbrydelsen i Italien. Operatøren havde tydeligvis ikke overholdt netsikkerhedskravene, hvilket resulterede i en omfattende strømafbrydelse. Vi skal sørge for, at en sådan situation aldrig opstår igen, og samtidig skal vi oprette et meget pålideligt system, hvor størrelsen på det europæiske net og UCTE-systemet hjælper med at forhindre strømafbrydelser i stedet for at skabe strømafbrydelser eller gøre dem hyppigere.

Jeg takker Dem for debatten. Som lovet vil jeg være klar til at vende tilbage til Parlamentet, så snart resultaterne af undersøgelsen foreligger.

  Formanden. - Forhandlingen er afsluttet.