Fuldstændigt Forhandlingsreferat

Mandag den 13. november 2006 - Strasbourg

19. Mælkekvoter (forhandling)

  Formanden. - Næste punkt på dagsordenen er mundtlig forespørgsel af Duarte Freitas, Carmen Fraga Estévez, Salvador Garriga Polledo, Esther Herranz García, Elisabeth Jeggle, Albert Maat, Mairead McGuinness, Francisco Millán Mon, James Nicholson, Neil Parish og Daniel Varela Suanzes-Carpegna for PPE-DE-Gruppen til Kommissionen om mælkekvoter (O-0122/2006 - B6-0444/2006).

  Duarte Freitas (PPE-DE) , spørger. - (PT) Hr. formand, fru kommissær! Jeg vil først gerne takke min politiske gruppe og de andre grupper for den interesse, som de har vist i denne sag, og som har gjort det muligt at få denne mundtlige forespørgsel sat hurtigt på dagsordenen. Denne interesse viser tydeligt, hvor vigtigt og følsomt et spørgsmål mælkekvoterne er.

De har, fru kommissær, på et uformelt ministerrådsmøde givet udtryk for, at ordningen for mælkekvoter synes stadig mere utidssvarende, og at den bør gennemgås nærmere, så landmændene kan planlægge deres virke på lang sigt. På det seneste møde i Udvalget om Landbrug og Udvikling af Landdistrikter den 3. oktober bekræftede hr. Rasmussen på Kommissionens vegne, at der efter den fælles landbrugspolitiks "sundhedstjek" vil komme ændringer, formodentlig en udfasning af mælkekvoteordningen før 2015, 2003-aftalens udløbsfrist. Det er altså ikke Europa-Parlamentet, der har rejst spørgsmålet, men det bør besvares her, fordi vores vælgere er meget bekymrede og straks har spurgt os om, hvad der foregår.

Sagen er jo, at markedet omgående har reageret på disse udtalelser, og at flere organisationer og politikere offentligt har tilkendegivet deres holdning til mælkekvoternes fremtid. Selv om den fælles landbrugspolitiks "sundhedstjek" ikke er en midtvejsrevision, ved vi, at der er internt og eksternt pres for at gennemføre ændringer, der går længere end blot en forenkling af procedurerne. I mælkesektoren skal der planlægges langsigtet. Såvel kvoteerhvervelse som genetisk forbedring, miljøforpligtelser og investering i analyse af mælkefedtkvalitet og proteinindhold pr. laktation for hver ko forudsætter en tidshorisont på 6-8 år. Derfor får de ansvarlige politikeres udtalelser i dag virkninger frem til 2014-2015.

Da jeg kommer fra Azorerne, der står for 30 % af den portugisiske mælkeproduktion, hvor det er den vigtigste indkomstkilde, og hvor der ikke findes alternativer, interesserer jeg mig selvfølgelig i særlig grad for disse ændringer. Det er således vigtigt for os at vide, om aftalen overholdes eller ikke, og om aggressive mekanismer indføres før eller efter 2015.

Det er også meget vigtigt, at der politisk gives udtryk for, at EU vil tage hensyn til de sociale og økonomiske følger, som en ændring af denne type vil få i de regioner, der er mest afhængige af mælkeproduktion, og hvor der ikke findes produktionsalternativer. Vi vil altså gerne vide nu, fru kommissær, om ordningen for mælkekvoter opretholdes i dens nuværende form frem til 2015, så markedet og producenterne kan få klar besked.

  Mariann Fischer Boel, medlem af Kommissionen. - (EN) Hr. formand! Indtil videre giver kvotesystemet en vis stabilitet på det europæiske marked, hvilket muliggør en vellykket komplet gennemførelse af 2003-reformen uden unødvendige forstyrrelser. Men hvis mælkesektoren skal imødegå den konkurrencemæssige udfordring fremover og få fremgang i en mere liberal verden, bliver mælkekvotesystemet gradvist et mindre tilstrækkeligt instrument til opfyldelse af vores mål. Jeg har derfor besluttet, at en debat om kvotesystemets fremtid skal finde sted inden for rammerne af sundhedskontrolprocessen i 2008.

Det mest lovende langtidsscenario for den europæiske mejerisektor er et scenario uden kvoter. Det vil give de mere effektive producenter mulighed for at nyde godt af voksende markeder, samtidig med at specielt de unge landbrugere undgår de enorme omkostninger til erhvervelse af produktionsrettigheder. Værdien af kvotesystemet varierer voldsomt fra den ene medlemsstat til den anden. Kvoteniveauerne pr. medlemsstat er fastsat frem til den 31. marts 2015, sådan som hr. Freitas ganske rigtigt sagde. Efter den dato vil mælkekvotesystemet ophøre, hvis ikke Kommissionen stiller et forslag, og Rådet træffer en beslutning. Det er vigtigt. Hvis ikke der træffes en beslutning, ophører systemet den 31. marts 2015. Hvis Rådet beslutter at fortsætte kvotesystemet efter 2015, bør det muliggøre en gradvis overgang fra de nuværende regler til et scenario uden produktionsgrænser.

Det er i alles interesse at finde en blød landing for at undgå forstyrrelser i sektoren. Når jeg rejser omkring i medlemsstaterne og taler med landbrugerne, beder de om forudsigelighed. Vi skylder landbrugssektoren at give dem et klart signal og ikke en sidsteøjebliksbeslutning den 1. januar 2015 om, hvorvidt kvotesystemet skal fortsætte eller ej. Vi skal give dem denne forudsigelighed, og i dette scenario skal der måske introduceres særlige foranstaltninger i en overgangsperiode for at gøre mælkekvotesystemet mere fleksibelt, end det er i dag.

Det er imidlertid fortsat for tidligt at træffe passende foranstaltninger. Vi vil alle have en meget klarere forestilling om situationen og de forskellige mulige ændringer, når først rapporten om mejerimarkedets fremtidsudsigter er færdig ved udgangen af næste år. Denne rapport vil blive præsenteret for Parlamentet og Rådet, og den vil se på 2003-reformens overordnede mål og resultater, nemlig markedsorientering, konkurrenceevne og den fælles landbrugspolitiks bæredygtighed i et politisk, miljømæssigt, økonomisk og budgetmæssigt perspektiv.

Jeg håber, at vi kan få en grundig diskussion om fremtiden og om, hvordan man kan sikre denne forudsigelighed, hvilket jeg finder meget vigtigt ikke kun for den yngre generation men også for de allerede etablerede.

  Elisabeth Jeggle, for PPE-DE-Gruppen. - (DE) Hr. formand, fru kommissær! Mange tak for Deres redegørelse. Jeg vil dog også takke hr. Freitas for hans initiativ til denne mundtlige forespørgsel. Fru kommissær! Som De allerede har nævnt flere gange, bliver det nu på baggrund af den nuværende situation - altså beslutningen om at bevare kvoterne indtil den 31. marts 2015 - og på baggrund af spørgsmålet om, hvad der skal komme derefter, heftigt diskuteret, hvad der på den ene side er godt, og hvad der på den anden side imidlertid skaber virkelig utrolig meget usikkerhed hos de landmænd - især i bestemte regioner - som er afhængige af mælken og kvoterne, hvilket de i det mindste tror.

Det er godt, hvis vi - som netop nu - hører en klar udtalelse fra Dem, hvor De nævner kendsgerningerne - kvoterne er altså besluttet på det tidspunkt - og hvor De også siger, at vi børe diskutere i rette tid, hvordan vi ønsker at tackle situationen. Hvis vi fortsat ønsker at have kvoter, skal landmændene også vide det og være med til at bære det, ligesom hvis vi beslutter at trække os ud af systemet, hvilket egentlig også er under overvejelse nu.

Og så kommer vi til næste spørgsmål: Hvilke instrumenter kan der være i den nuværende økonomiske situation for at forberede denne trækken sig ud? En forhøjelse af mælkekvoterne kan f.eks. være med i diskussionen. Om det er den rigtige vej, vover jeg at tvivle på. Hvordan tackler vi mulighederne for unge landmænd, som har brug for planlægningssikkerhed, og der så vidt muligt ikke bør investere endnu flere penge i kvoter, men bør investere deres penge i omstrukturering og bedrifternes konkurrenceevne?

Og hvordan håndterer vi områder, som er rene græsmarksområder, hvor vi har brug for mælkesektoren, for at bevare dem som sådanne? Det er for det meste landbrugsmæssigt meget smukke, meget interessante områder, det er områder, hvor der som regel er meget få andre erhvervsmuligheder, og som vi skal støtte på denne måde.

  Katerina Batzeli, for PSE-Gruppen. - (EL) Hr. formand! På vegne af min politiske gruppe vil jeg gerne takke PPE-DE-Gruppen og hr. Freitas for reaktionerne på Kommissionens udtalelser om mælkekvoterne.

Fru kommissær! Jeg vil ikke komme ind på den store betydning, som vi alle ved, at mejerisektoren har i Europa med hensyn til produktion, beskæftigelse, investeringer, udenrigshandel og fødevareforsyning. Jeg vil dog påpege, at ethvert forslag om ophævelse eller bevarelse af mælkekvoterne skal studeres øjeblikkeligt og grundigt, ligesom man skal analysere konsekvenserne først og fremmest for landbrugsindkomsten og de øvrige områder, der vil blive stærkt berørt, for ikke at tale om selve landbrugsudviklingen. Denne analyse bør omfatte alle EU's regioner og de særlige forhold, der kendetegner mælkeproduktionen i nogle af disse områder.

Vi kan ikke gå ind for kontrol af mælkeproduktionen efter 2015 under de nuværende vilkår, som ofte skaber oligopoler i sektoren. Det er en produktionsmodel, som hører til den tankegang, der lå bag den tidligere fælles landbrugspolitik. På den anden side kan vi heller ikke acceptere, at man frigiver kvoterne for mælkeproduktionen fra den ene dag til den anden før 2015. I den overgangsperiode, vi er i nu, er det nødvendigt at styrke foranstaltninger, der sikrer gennemsigtighed, effektivitet og konkurrenceevne inden for sektoren i visse af Fællesskabets områder. Og vi kan heller ikke bruge sundhedstjekket som ramme om en reform af et produkt i 2008-2009. Hvis vi vil kalde det et sundhedstjek, er det, vi får, en simplificering af den fælles landbrugspolitik.

Jeg vil gerne stille Dem et spørgsmål: Er der mulighed for at frigive støtten i 2007? Hvordan kan det kombineres med liberaliseringen eller bevarelsen af kvotesystemet?

Fru kommissær! Jeg ved, at De vil komme med et hæderligt forslag, hvad angår grænser, så der ikke opstår usikkerhed blandt producenterne. Jeg mener, at De har denne politiske forpligtelse, men først og fremmest er det spørgsmålet om rettidig høring af Europa-Parlamentet, der vil tilføre sektoren konkurrenceevne og en klar orientering.

  Jan Mulder, for ALDE-Gruppen. - (NL) Hr. formand! Også jeg vil begynde med at takke hr. Freitas for det initiativ, han har taget til at drøfte dette vigtige emne i aften.

Når vi taler om mælkekvoterne, er det vigtigt at bemærke, at situationen var helt anderledes, da vi indførte disse kvoter i 1984, end nu. I 1984 var der store overskud, der ikke kunne sælges. Det er tydeligvis ikke længere tilfældet. Forskellen mellem verdensmarkedspriserne i 1984 og prisen i EU var stor. Denne forskel i priser er i øjeblikket betydeligt mindre.

Hvis priserne i EU kommer i nærheden af priserne på verdensmarkedet, er der meget mindre grund til at have en kvoteordning, end det var tilfældet i 1984. Jeg er fuldstændig enig i, hvad kommissæren netop sagde, nemlig at det er vigtigt, at landmændene ved, hvad de har at rette sig efter. Jeg ved ikke, hvornår Kommissionen er i stand til præcist at orientere om forslagene eller kursen, men det ville være ideelt at tale om alle andre aspekter af landbrugspolitikken inden for rammerne af sundhedstjekket og også høre Kommissionens mening om kvoteordningen.

Det er allerede sagt, at situationen ikke er den samme overalt i EU. Når Kommissionen foretager denne analyse, er det vigtigt, at det sker pr. land og måske endda pr. region. For nogle regioner er det vigtigt, at der fortsat eksisterer en kvoteordning. Det kan Kommissionen måske komme ind på i analysen. Hvad den end resulterer i, tror jeg på grundlag af den viden, jeg har nu, at det er bedre at afvikle kvoteordningen gradvist. Hvis vi sammenligner EU's nuværende tilstedeværelse på verdensmarkedet for mejeriprodukter med situationen i 1984, er der jo sket en betydelig forværring, og det er beklageligt.

  Ilda Figueiredo, for GUE/NGL-Gruppen. - (PT) Hr. formand! Det vækker virkelig bekymring, når kommissæren kan sige, at ordningen for mælkekvoter måske er afviklet i 2015.

Selv om hun siger, at det endnu er for tidligt at træffe dybtgående foranstaltninger, tager man med den liberalisering, som hun nævner, ikke hensyn til den betydning, som mælkeproduktionen har i flere mindre gunstigt stillede landbrugsområder. For Portugals vedkommende vil en afvikling af mælkekvoteordningen såvel i de nordlige og centrale dele af landet samt i Den Autonome Region Azorerne være til skade for landdistrikternes udvikling og medføre fattigdom i store områder, hvor mælkeproduktionen og de tilknyttede aktiviteter er dominerende erhverv.

Vi lægger derfor stor vægt på, at der værnes om landbrugets særlige forhold i de forskellige medlemsstater, og selvsagt også i Portugal.

  Janusz Wojciechowski, for UEN-Gruppen. - (PL) Hr. formand! Jeg vil takke spørgeren for at have taget initiativ til denne hårdt tiltrængte debat om mælkekvoter. Landmænd over hele Europa er optaget af problemerne i forbindelse med disse kvoter. Jeg ønsker at pointere, at hvis disse kvoter skal bibeholdes i en længere periode, rejser der sig det indlysende spørgsmål om, hvor høje de bør være, da mælkekvoters størrelse i høj grad er uretfærdig. Jeg kan nævne mange eksempler på, at de ikke er i overensstemmelse med markedsefterspørgslen i visse medlemsstater. Der er lande, som lider stor skade, da kvoter ikke svarer til efterspørgslen som forbrugere. Som eksempler kan jeg nævne Italien og Spanien, mens Polen, som er en ny medlemsstat, afgjort også er et eksempel på det. Hvis det er nødvendigt at bibeholde disse kvoter, skal deres størrelse derfor revideres af hensyn til retfærdighed og europæisk solidaritet.

  Kathy Sinnott, for IND/DEM-Gruppen. - (EN) Hr. formand! Nu hvor vi taler om mælkekvoter, vil jeg gerne gøre kommissæren opmærksom på en alvorlig situation. De irske mælkekvotesælgeres gruppe, hvis medlemmer alle er ældre landbrugere, har alle mælkekvoter, som de gerne vil sælge. De ønsker at sælge kvoterne på grund af sygdom, skrøbelighed eller alderdom.

Den irske landbrugsminister har lovet, at hun vil prioritere de unge landbrugere. Ifølge EU-lovgivningen er det forbudt at forskelsbehandle folk på grund af alder, og alligevel udsætter vores minister åbent ældre kvoteejere for forskelsbehandling til fordel for unge landbrugere, som hun vil give kvoterne - og dette er helt centralt - til en pris, der er billigere end markedsværdien. Hun foreslår, at differencen skal betales ud af de nuværende kvoteejeres lommer. Det er indblanding i markedet. Mange af disse ældre landbrugere udsættes i øjeblikket for rædselsberetninger med upræcise oplysninger fra deres andelsselskaber.

Ministeren agter at konfiskere kvoter, der ikke udbydes til salg, på grundlag af følgende: Hvis kvoteejeren ikke producerer i to år i træk, eller hvis kvoteejeren har en forpagtningsordning, der udløber i marts det ene år, og vedkommende ikke sælger sine kvoter inden udgangen af marts det efterfølgende år.

Fru minister Coughlan ønsker åbenbart at splitte det traditionelt sammenhængende landbrugssamfund gennem den ene gruppes udnyttelse af den anden. Truslen om at konfiskere kvoter er et forsøg på at presse landbrugerne til dårligere ordninger og til at sælge imod deres vilje. Jeg vil bede kommissæren om at afklare situationen.

  Albert Jan Maat (PPE-DE). - (NL) Hr. formand! Jeg vil takke hr. Freitas for den måde, hvorpå han har givet udtryk for de europæiske Kristelige Demokraters initiativ, og jeg takker kommissæren, fordi hun har åbnet debatten om fremtiden for mejeriprodukter. Lad os være ærlige, situationen har jo ændret sig i årenes løb. Udgifterne til malkning er blevet meget større som følge af de høje kvoteudgifter, og samtidig kører den europæiske mejeripolitik stadig mere fast. Vi har i mellemtiden mistet 60 % af vores eksport på verdensmarkedet, og EU og den europæiske mejerisektor har mistet 4 % af verdensproduktionen.

Nu, hvor efterspørgslen efter mejeriprodukter på verdensplan stiger meget hurtigere end produktionen, er det godt, at Europa ser situationen i øjnene og tænker over, hvad der skal ske efter 2015. På den ene side er der producenter, som gerne vil udvide, men ikke kan det på grund af de høje kvoteudgifter. På den anden side er der områder i Europa, hvor mælkekvoterne i øjeblikket ikke længere udnyttes, f.eks. i Det Forenede Kongerige. Der er altså al mulig grund til nu at se på, hvordan vi kan udarbejde en god køreplan efter 2015 for at nå frem til et bedre og effektivt system. Det har jeg nogle forslag til.

Først og fremmest skal der kunne handles med mælkekvoterne internationalt. Superafgiften skal reduceres, når kvoterne bruges, men afsætningen næsten sker uden støtte fra EU. Vi kan også tænke på udligning af mælkekvoterne på europæisk plan. Hvis det ene land ikke opbruger kvoterne, og hvis det andet land kan bruge noget mere, kan vi jo nemt udligne kvoterne bagefter. Også en gradvis kvoteudvidelse for malkekvægavlere og kooperativer, som afsætter deres produkter uden europæisk støtte, er tænkelig.

Endelig skal de europæiske midler til udvikling af landdistrikter bruges effektivt i områder med små malkekvægavlere, hvor der opstår problemer med beskæftigelse og omlægning. På den måde kan kommissæren måske bruge en god køreplan, som fører til en mere markedsorienteret holdning, og som CDA-medlem fra Nederlandene ville det glæde mig meget, hvis kommissæren fulgte denne linje. Jeg må give hende en kompliment, også fordi en række af disse forslag i mellemtiden er nævnt af direktøren for landbrugsdirektoratets kontor for mejeriprodukter, hr. Rasmussen. Det giver håb om, at der i tide kommer en forhandling om mejeriprodukter.

  Rosa Miguélez Ramos (PSE). - (ES) Hr. formand, fru kommissær! Midtvejsreformen af den fælles landbrugspolitik blev lanceret som en simpel midtvejsrevision, men ikke desto mindre har det været en af de mest omfattende reformer, som denne politik har undergået siden dens start.

På denne baggrund og på grund af de offentlige erklæringer, De er kommet med i forbindelse med kvotesystemet i de seneste måneder, og som har skabt en del røre og usikkerhed i sektoren, kunne jeg godt tænke mig, at det blev helt klart, at man i den gennemgang, der er planlagt i 2008, vil forsikre os om, at reformen fungerer, og at Kommissionen i intet tilfælde ønsker at gå længere eller fremskynde den dato, som Europa-Parlamentet udtalte sig om under forhandlingerne af den sidste reform - og jeg minder Dem om, at det udtalte sig til fordel for en forlængelse af den nuværende lovgivning indtil regnskabsåret 2014-2015 i overensstemmelse med Kommissionens eget forslag. Andre kolleger har været inde på det samme.

Den stabile horisont, fru kommissær, som Kommissionen dengang foreslog, er derfor fortsat helt nødvendig for en økonomisk sektor, der ligesom en hvilken som helst anden har brug for at planlægge aktioner, afskrive investeringer og forberede sig på fremtiden, idet den for at kunne gøre det skal råde over en lovgivningsramme, der er fastsat på forhånd.

I min region som i de andre regioner, der er blevet nævnt, f.eks. den selvstyrende region Azorerne eller Nordportugal - og jeg vil gerne takke hr. Freitas, der ved hjælp af sit spørgsmål har gjort denne forhandling mulig - har landbrugsbedrifterne en afgørende social og miljømæssig funktion, også når det drejer sig om at genetablere den territoriale balance.

Landbrugsfagforeningerne hævder, at det er i den galiciske model, der bygger på familielandbrug, hvor man tydeligst fornemmer denne type bedrifters mangesidede rolle og deres evne til at fastholde befolkningen i området.

Hvis Kommissionen ønsker at ændre spillereglerne, bør den først forklare, hvad den har tænkt sig at gøre, og hvornår og hvordan den har tænkt sig at gøre det. Det skal ske med størst mulig gennemsigtighed, for usikkerheden, fru kommissær, er det værste scenario for sektorens erhvervsdrivende.

Sektoren har brug for stabilitet og ikke for overraskelser, den har brug for tid til at tilpasse sig og planlægge, og jeg synes derfor, at vi skal gennemføre den nuværende reform, før vi tænker på den næste.

  Kyösti Virrankoski (ALDE). - (FI) Hr. formand! Mælkeproduktion er et typisk eksempel på det værste ved landbrugsregioner. Den har været et levebrød og har været en vigtig drivkraft i regioner, hvor andre områder af landbrugsproduktion ville være vanskelige eller umulige at udnytte. Den har gjort det muligt at udnytte en stor grovfoderproduktion, f.eks. i ufrugtbare områder.

Mælkeproduktion er kapitalkrævende. Der er brug for store investeringer. Den moderne produktionsstruktur kan koste op til 1 million euro. Den skaber imidlertid normalt kun job til familielandbrug.

Mælkeproduktion er omfattet af kvoter. Mange unge landmænd har investeret store beløb for at erhverve yderligere produktionsrettigheder. Det er ikke ualmindeligt at købe produktionskvoter for 150.000 euro eller mere. Der er derfor behov for en langsigtet beskyttet ramme for mælkeproduktion. Dette kan ses som et otteårigt mål. Det, der er en fornuftig ordning, har ført til en afvejet ramme for landmanden, inden for hvilken han kan gå i gang med en produktion. Der har kun været mindre prissvingninger, og markedet er stabilt.

En afskaffelse af mælkekvoter ville omgående ændre situationen. De store industrikoncerner i Europas bedste regioner ville få stor konkurrenceevne. Mangfoldigheden i landbruget ville blive så meget desto dårligere. Familielandbrugs massive investeringer i mælkekvoter ville omgående miste deres værdi. Mælkemarkederne ville miste deres stabilitet. Alt dette ville gøre det til et meget risikabelt foretagende, og det ville få en negativ virkning, særlig på landbrugsområder, der er dårligere stillet med hensyn til deres fremherskende naturforhold.

FORSÆDE: Jacek Emil SARYUSZ-WOLSKI
Næstformand

  Zdzisław Zbigniew Podkański (UEN). - (PL) Hr. formand! Den fælles landbrugspolitik har givet anledning til megen tvivl, og det vil den fortsat gøre. Den vil altid have sine tilhængere og modstandere.

Kommissionens plan om at revidere den fælles landbrugspolitik og de tilhørende mælkekvoter har givet anledning til bekymring samt håb, særlig i de lande, der lider under den, herunder Polen. Den kvote, Polen fik tildelt, var fornærmende lav. Et godt eksempel er Tyskland med 80 millioner indbyggere, som har en kvote på ca. 28 millioner t, mens Polen, hvor der er halvt så mange indbyggere, kun får tildelt en kvote på omkring 9 millioner t mælk. Det betyder i praksis, at Polen har en kvote på 4,5 millioner t mindre end de 13-13,5 t, det burde tildeles.

Vi vil derfor gerne spørge om, hvad der ville ske, hvis mælkekvoterne blev afskaffet, særlig i lande som Polen, hvor der er langt flere familieejede gårde end store landbrug. Ville en ændring af reglerne i den fælles landbrugspolitik ikke betyde, at disse landmænd går konkurs?

  Jan Tadeusz Masiel (NI). - (PL) Hr. formand, hr. kommissær! For mig er det meget beklageligt, at de nye medlemsstater får mindst gavn af den fælles landbrugspolitik. De deltager i denne "Marshall-plan" for landbruget, hvis store dyd engang var dens langsigtede fokus og vision. Vi kom sent med i EU. Det er ikke kommissærens fejl. Sådan er Europas historie. Men desværre kæmper polske landmænd stadig med mælkekvoterne, som er flere millioner ton for lave, og i mellemtiden betaler vi bøder for overproduktion af mælk, selv om kvoterne skal ophæves i 2015. Desværre vil mange polske mælkeproducenter i løbet af den tid forsvinde fra markedet.

  Carmen Fraga Estévez (PPE-DE). - (ES) Hr. formand, fru kommissær! Som repræsentant for Galicien, en udpræget mælkeproducerende region, synes jeg, at den mundtlige forespørgsel til Kommissionen er meget velanbragt.

Fru kommissær! I den sidste tid er producenterne blevet temmelig skuffet over de oplysninger, der er sivet ud, og hvoraf man har kunnet udlede, at der kommer ændringer i de ordninger, der blev vedtaget for mælkesektoren i 2003, i særdeleshed med hensyn til kvoteordningen.

De har ikke været særlig konkret i dag, fru kommissær, men efter min mening har De gjort en række ting klart, nemlig at der kommer en forhandling, at der kommer en overgangsperiode forud for afskaffelsen af kvoterne i 2015, hvoraf jeg udleder, at der kommer en udfasningsperiode frem til 2015, hvor kvoterne endelig bliver afskaffet.

Fru kommissær, vi taler om en økonomisk sektor, der har brug for retssikkerhed og garantier på mellemlang og lang sigt, der tillader et minimum af planlægning, og en hvilken som helst ny ændring eller usikkerhed kunne, i det mindste i mit land, få alvorlige sociale og økonomiske følger.

Kvoterne er et meget vigtigt aktiv for kvægbrugerne. I en region som Galicien, hvor det er nødvendigt at fortsætte omstruktureringsprocessen, er det for at kunne afslutte denne proces absolut nødvendigt, at den nuværende kvoteordning opretholdes uændret. I modsat fald kan følgerne blive katastrofale, eftersom en afskaffelse af kvoterne ville få drastiske følger for mælkeprisen og dermed for indtægterne inden for mælkesektoren.

Jeg beder derfor om, fru kommissær, at en eventuel overgangsperiode eller et hvert andet forslag først iværksættes efter 2015.

Endelig vil jeg gerne understrege, at medlemsstaternes politikker bør inddrages i hele denne proces, og at enhver begrænsning i udvekslingen af kvoter i en medlemsstat bør anses for en alvorlig begrænsning for sektorens kapitalisering, konkurrenceevne og udvikling, sådan som det desværre er tilfældet med den nationale plan, som den spanske regering har foreslået.

  Luis Manuel Capoulas Santos (PSE). - (PT) Hr. formand! Jeg takker Dem, fru kommissær, for nok en gang at være kommet til Strasbourg. Deres hyppige tilstedeværelse her viser, hvor vigtigt landbruget stadig er i Europa.

Vi har gjort os vores overvejelser om den fælles landbrugspolitik. Min gruppe, Socialdemokraterne, afholdt så sent som i sidste uge et vigtigt seminar i Bruxelles om den fælles landbrugspolitik, som vi har nu, og den, som vi gerne vil have. Overvejelserne om fremtiden må dog ikke indebære ustabilitet. Landmændene arbejder med naturen og værdsætter naturens cyklusser, og markederne reagerer som bekendt på enhver form for ustabilitet. Stabilitet må dog ikke betyde ubevægelighed, og vi bør derfor ikke reaktionært forsvare status quo for dens egen skyld.

De seneste meldinger fra visse kredse, fru kommissær, har dog medført stor bekymring i sektoren, som må gives et passende politisk svar, så den ustabilitet, som den måtte kunne føle i denne sag ikke udnyttes til at gennemføre upassende politiske mål. Ustabilitet og uvished kan kun imødegås med regulær, åben og klarest mulig information.

Jeg appellerer derfor til Dem, fru kommissær, om at vedtage en så effektiv informationsstrategi for denne sektor som mulig, men også om at meddele den, at Kommissionen overholder sine aftaler, og at den ordning, der er fastsat frem til 2014, naturligvis skal gælde. Det udelukker selvfølgelig ikke diskussion om alternative ordninger, der måtte vise sig rimelige.

  James Nicholson (PPE-DE). - (EN) Hr. formand, fru kommissær! Muligheden for at have en klar og sikker fremtid er meget vigtig for enhver virksomhed og ikke mindst for malkekvægholdere og mejeriindustrien. Kvoterne gælder indtil 2015, og det synes jeg var en god beslutning under midtvejsrevisionen. Men ved nu at drage det i tvivl, udsender Kommissionen et forkert signal, og jeg er glad for, at kommissæren i aften i nogen grad bidrog til at overbevise os om Kommissionens holdning.

Fru kommissær! De sagde, at kvoter har overlevet sig selv. Det kan godt være, at De har ret, men jeg må sige Dem, at 2015 er langt væk, og at det er meget vanskeligt at se i krystalkuglen, hvordan forholdene vil være til den tid. Som de ganske rigtigt siger, skal vi have en blød landing i 2015, og når tiden er inde til at fjerne kvoterne, skal den bløde landing effektueres. Det, jeg sætter spørgsmålstegn ved, er timingen. Så længe vi er så langt fra datoen, bør vi have en meningsudveksling om, hvad der kan eller ikke kan ske, men hvordan tilskynder vi vores unge til at træde ind i erhvervet? Hvordan får vi unge landbrugere ind i erhvervet? Hvordan skal de kunne planlægge fremtiden, hvis der på nuværende tidspunkt sættes spørgsmålstegn ved fremtiden?

Som De udmærket ved, er mejerisektoren landbrugssektorens rygrad i hele EU. Vi skal samarbejde om at skabe en sund fremtid for denne sektor. Kun ved at samarbejde kan vi skabe en sådan sund fremtid. Jeg håber, at De vil benytte lejligheden til at samarbejde positivt og aktivt med os i Landbrugsudvalget om at sikre en fremtid for landbrugssektoren, for malkekvægholderne og for mejerisektoren. Det er ikke kun de mennesker, der arbejder på gårdene, der er vigtige. De mennesker, der arbejder i forarbejdningsindustrien og væk fra gårdene, er lige så vigtige.

  Salvador Garriga Polledo (PPE-DE). - (ES) Hr. formand, fru kommissær! Vi er alle enige i, at det europæiske landbrug og de europæiske land- og kvægbrugere har brug for vished. Bruxelles-aftalen fra 2002 gav denne vished, og til gengæld herfor enedes medlemsstaterne om en reform af den fælles landbrugspolitik, der allerede har betydet store ofre for landbruget, især for landbruget i "samhørighedslandene".

Denne vished betød bl.a., at mælkekvoteordningen skulle opretholdes indtil 2015, så landmændene hermed fik tilstrækkelig frist til at omstrukturere deres bedrifter og gøre dem mere konkurrencedygtige eller til - om nødvendigt - at forlade sektoren.

Men vi ønsker at bevare visheden, og De ved, at kvoter er landmandens eneste garanti på et marked med faldende priser. Kvoterne er desuden en kapital for landbrugerne, der har ret til at overdrage og sælge dem, når de ønsker at forlade produktionen. Usikkerhed vil derfor devaluere kvoternes værdi.

I min region, Asturien, har vi på to år mistet 94.000 t, fordi landmændene har forladt erhvervet. Fra 30.000 bedrifter i 1996 er vi nede på blot 3.200 i 2006. De unge landmænd, som vi taler så meget om, endda unge landmænd med høje mælkekvoter og rentable bedrifter, forlader erhvervet. Derudover har regeringen forbudt kvoteoverdragelser mellem enkeltpersoner.

Vores problem er udviklingen af landdistrikterne. De vil foretage et sundhedstjek af den fælles landbrugspolitik til næste år. Vi håber, at De optræder som læge og ikke som retsmediciner.

Synes De, at det er på sin plads at tale om overgangsforanstaltninger, når der ikke engang er sikret tilstrækkelig finansiering af udviklingen af landdistrikterne? Jeg vil f.eks. minde Dem om, at mit land vil miste 50 % af midlerne til udvikling af landdistrikterne i de kommende år. Har De til hensigt at kommentere denne situation i forbindelse med den revision, De skal foretage til næste år?

  Czesław Adam Siekierski (PPE-DE). - (PL) Hr. formand! Forhandlingen her i Parlamentet om mælkekvoter er ved at spidse til. Vi tænker alle sammen på, hvad der vil ske, hvis vi afskaffer kvoteordningen for mælkeproduktion. Der har været fremsat en hel del kritik, særlig med hensyn til, at den nuværende ordning er en gammeldags ordning, som hæmmer udviklingen af mælkesektoren og gør den mindre konkurrencedygtig på verdensmarkedet.

De lande, der har naturforhold, der er uegnede til mælkeproduktion, er imod at afskaffe ordningen. For dem betyder en afskaffelse af ordningen, at produktionen overgår til andre regioner, hvilket fører til, at mange landmænd mister deres levebrød og faste indtægter. Dette kan også berøre de mindst udviklede regioner i det østlige Polen, da Polen var et af de lande, der blev tildelt en urimelig, meget lav mælkekvote. Vi kan måske snart blive nettoimportører.

I henhold til en række eksperter vil den negative virkning af en ufleksibel kvoteordning blive værre for Polen end for andre medlemsstater, da ordningen udelukkende begrænser mulighederne for modernisering og for at udnytte produktionspotentialet på grund af den lave støtte til mælkesektoren i EU. Mange hævder, at mælkekvoterne har deres økonomiske eksistensberettigelse. Vi forhandler også med WTO, hvor vi har lovet at afskaffe eksportstøtte og reducere de tariffer betydeligt, vi har indført for at beskytte det indre marked.

Hvordan vil dette påvirke EU's mælkemarked? Det ser ud til, at det for øjeblikket ville være rimeligt at begrænse det restriktive i ordningen, f.eks. ved at kombinere engrossalg og direkte kvoter og nedsætte straffen for ikke at overholde grænserne. Jeg vil minde kommissæren om, at der er en række lande, som ikke for tiden udnytter deres kvoter fuldt ud.

  Mairead McGuinness (PPE-DE). - (EN) Hr. formand! I Irland taler de næsten ikke om andet. Torsdag aften talte jeg med en stor gruppe malkekvægholdere i Navan, County Meath, og de spurgte ikke så meget, om kvoterne vil være væk i 2015, men om hvad der bliver gjort fra 2008 for at få værdien af mælkekvoterne til at falde sammen.

Jeg skylder sidste torsdags udgave af Farmers' Journal tak for at skitsere fem centrale punkter, som Kommissionen tænker på. Det er værd at gøre Parlamentet opmærksom herpå. Så vidt jeg forstår, søger De gradvist at øge kvoterne fra sundhedskontrollen og fremad, at reducere medlemsstaternes udgifter til tillægsafgifter og at afbalancere kvoter i EU, så en overkvote i én medlemsstat kan optages af en underudnyttelse i en anden. Der er forslag fremme om grænseoverskridende handel samt om at reducere værdien af kvoter i medlemsstaterne. Det sker allerede, i hvert fald i Irland.

Der er en ulempe ved alt dette. Ifølge hver eneste undersøgelse, som jeg har læst om emnet, vil afskaffelsen af mælkekvoter resultere i et betydeligt fald i mælkepriserne i mange medlemsstaterne med en tilsvarende produktionsstigning til følge. Det vil ske i Irland, Nederlandene, Danmark og Luxembourg.

Nøglen til alt dette er, at vi alle ønsker en nedlæggelse af ordningen, hvis markederne er positive i 2015, men at ingen af os ved, hvordan markederne er til den tid. Jeg ser frem til Deres analyse af mejerimarkedet. Den skal nøje undersøge fremtiden, for hvis de globale markeder ikke er positive, kan jeg ikke anbefale landbrugerne, at de skal løbe hurtigere for at stå på samme sted. Det giver ingen mening.

Til dem, der bekymrer sig om de unge landbrugere - og det gør jeg selv, skønt mine små landbrugere endnu er ganske små! - hvem vil så opfordre nogen til at træde ind i et erhverv, hvor de skal arbejde dobbelt så hårdt for at tjene halvt så mange penge? Det giver ingen mening. Det skal vi huske på.

Nøglen er WTO og det, der sker der. Men i det mindste har vi en forhandling, og det er et positivt tegn. Vi bør diskutere disse ting mere her i Europa-Parlamentet i stedet for at læse om dem i de nationale aviser.

  Neil Parish (PPE-DE). - (EN) Hr. formand! Jeg vil gerne takke hr. Freitas for at bringe dette emne på bane samt kommissæren for at være til stede i aften, da denne forhandling bestemt er umagen værd.

Vi er nødt til at se det i øjnene, at mælkekvoter og braklægning gradvist skal afskaffes i fremtiden, da de ikke går godt i spænd med en afkoblet landbrugspolitik. Vi skal også fastsætte en dato og holde fast i den, for i al min tid her i Europa-Parlamentet har man skullet afskaffe kvoter, men det er aldrig sket. Vi må se det i øjnene, at de faktisk skal væk en dag. Alle her i Parlamentet erkender mejeriprodukternes værdi for alle vores medlemsstater - og ikke mindst i min egen egn af Det Forenede Kongerige, West Country, hvor malkekvæghold er hele områdets eksistensgrundlag, samtidig med at det også er under et enormt pres. Det interessante ved kvoter og værdien af kvoter er, at satsen i Det Forenede Kongerige for 10 år siden var på næsten et engelsk pund pr. liter, mens den i dag ligger på en penny pr. liter. Vi skal derfor huske, at kvoter på mange måder ikke er en håndgribelig størrelse, og at deres værdi kan forsvinde fra den ene dag til den anden. Vi skal være meget forsigtige med, hvordan vi håndterer dette. I Det Forenede Kongerige er det supermarkedernes magt og prispresset, der er det virkelige problem. Vi udnytter ikke engang vores nationale kvoter, hvilket viser, at der er et problem med priserne.

På visse tidspunkter i løbet af de seneste 20 år har der været en verdensstigning i handelen med mejeriprodukter, men da der i Europa er kontrol med de producerede mængder, har vi aldrig kunnet udnytte dette. Der er således brug for en mere fleksibel ordning fremover. Jeg vil gerne høre kommissærens synspunkter herom.

I New Zealand, hvor man sikkert producerer mælk lige så effektivt som alle andre, har man fortsat en form for kvoter, fordi der er et nationalt andelsselskab, som landbrugerne skal have en andel i for at kunne producere ekstra mælk. Det er interessant at udforske ordningerne efter 2015, men vi må først erkende det faktum, at kvoterne skal væk.

  Duarte Freitas (PPE-DE), spørger. - (PT) Hr. formand! Jeg takker, men som spørger vil jeg gerne meget hurtigt stille kommissæren et spørgsmål, så vi alle kan gå herfra med større klarhed om denne sag.

Vi ved, som kommissæren har sagt, at ordningen ophører i 2015, hvis der ikke gøres noget. Vi ved også, at De, fru kommissær, mener, at det er en forældet ordning, der bør ophøre. Jeg vil derfor gerne stille Dem følgende spørgsmål, som jeg vil bede Dem besvare helt, helt klart, nemlig, om De mener, at udfasningen kan begynde før 2015, sådan som hr. Rasmussen, Deres repræsentant i Udvalget om Landbrug og Udvikling af Landdistrikter, har sagt, at den kunne, eller om den skal begynde fra 2015? Dette spørgsmål er afgørende, og jeg vil gerne have, at De giver mig et helt klart svar.

  Mariann Fischer Boel, medlem af Kommissionen. - (EN) Hr. formand! Jeg har med stor interesse lyttet til denne meget interessante og meget lidenskabelige forhandling. Den afspejler fuldkomment mejerisektorens betydning.

Som hr. Mulder rigtigt sagde, blev kvotesystemet indført i 1984 på et tidspunkt, hvor vi ønskede at bevare høje priser for vores produkter. På det stadium var kvotesystemet derfor en god idé. Tingene har imidlertid ændret sig meget i de seneste 20 år, og der var derfor som en del af 2003-reformen en diskussion om, hvad man skulle gøre med mejerisektoren. Det blev besluttet at bevare kvotesystemet indtil den 31. marts 2015. Man besluttede at øge kvoterne og reducere priserne. Indfasningen af disse ændringer afsluttes næste år.

Så var der muligheden for denne sundhedskontrol. Der bliver ikke en ny reform i 2008/2009. Det er vigtigt. Sundhedskontrollen er blot en mulighed for at strømlinje og forenkle den fælles landbrugspolitik i overensstemmelse med 2003-reformen af den fælles landbrugspolitik.

Jeg forsøger altid at spille med åbne kort i mine relationer med Parlamentet. Jeg holder ikke kortene tæt ind til kroppen. Vi er nødt til at have en diskussion som en del af sundhedskontrollen om, hvad vi gør med kvotesystemet, når det udløber i 2015. Jeg har ingen faste idéer om udfasning, men vi er nødt til at fortælle mejerisektoren, om vi ønsker at forlænge kvotesystemet eller ej. Jeg foreslår ingen ændringer, da kvotesystemet udløber i 2015, hvis ikke vi gør noget, men vi skal fortælle sektoren, om vi holder os til aftalen om at afskaffe kvotesystemet i 2015 eller ej. Hvis ikke vi siger noget, vil landbrugere i hele Europa antage, at det ikke sker. De vil beholde deres kvoter i den tro, at de fortsat vil være noget værd efter den 31. marts 2015 blot for at opdage, at Rådet og Parlamentet pludselig beslutter at afskaffe dem, så kvoternes værdi falder til nul fra den ene dag til den anden. De bliver slet intet værd! Der er ikke forudsigelighed, og vi skal derfor sende et klart signal om, hvordan fremtiden kommer til at se ud.

Som jeg sagde i mit første indlæg, kommer der en rapport om mejerimarkedets fremtidsudsigter ved udgangen af næste år. Jeg har en tradition, hr. Nicholson, for et tæt samarbejde med Parlamentet og specielt med Udvalget om Landbrug og Udvikling af Landdistrikter, så til den tid kan vi diskutere, hvad der kommer til at ske for at give stabilitet og undgå usikkerhed for mejerisektoren i EU.

  Formanden. - Forhandlingen er afsluttet.

Skriftlige erklæringer (artikel 142)

  Béla Glattfelder (PPE-DE). - (HU) I den seneste tid har der været flere forlydender om, at Kommissionen planlægger en reform af organiseringen af mælkemarkedet, i hvilken et vigtigt element skulle være afskaffelse af mælkekvoter. Kommissionen har ikke benægtet disse forlydender. Denne nyhed er foruroligende, om ikke andet så fordi der i de seneste år primært er blevet gennemført en reform i de sektorer, i hvilke ordningen under alle omstændigheder ville ophøre. Der er ikke en sådan tvingende grund i mælkesektorens tilfælde, da bestemmelserne for denne sektor gælder indtil 2015, og da kvoteordningen har medvirket til at give markedet og producenterne tilstrækkelig stabilitet.

Hvis kvoteordningen bliver afskaffet, vil mælkeproducenters indtægt falde over hele Europa, og det vil føre til yderligere koncentration i sektoren. Titusinder af landmænd, der producerer til de lokale markeder, ville være nødt til at standse produktionen. Som følge heraf ville mælkeproduktionen i medlemsstater med mindre gunstige betingelser falde betydeligt. Det ville tvinge mange medlemsstater til at opfylde deres mælkebehov primært ved hjælp af import.

Selv om mælkeproduktionen i Ungarn hovedsagelig varetages af store industrier og er konkurrencedygtig, ville det alligevel heller ikke være i Ungarns interesse at afskaffe kvoteordningen. På grund af de nuværende økonomiske problemer er mælkeforbruget lavt, og Ungarn er ikke i stand til at udnytte de tildelte kvoter. Samtidig håber vi imidlertid, at forbruget stiger, hvis der kommer gang i økonomien. Derfor kan Ungarn ikke acceptere enhver ændring af kvoteordningen, der betyder overførsel af kvoter fra medlemsstater, der anvender dem mindre, til lande, der udnytter dem mere.

  Csaba Sándor Tabajdi (PSE). - (HU) Man bør bibeholde den strenge mælkekvoteordning, da de gældende kvoter giver mulighed for en mælkeproduktion, der er større, end hvad EU forbruger internt.

Fra 2007 skal direkte betalinger til mælkeproducenter holdes adskilt fra produktion, dvs. at udbetalinger ikke sker til mælkeproducenten, men til den person, der ejer en mælkekvote i referenceperioden, i form af et engangsbeløb på grundlag af areal.

I henhold til de nuværende regler gælder mælkekvoteordningen indtil 2014-15. Kommissær Fischer Boel nævnte, at vi i forbindelse med revisionen bør se på kvotespørgsmålet, men hun gav ikke konkrete nærmere oplysninger.

En bibeholdelse af kvoteordningen er den eneste garanti for markeds- og prisstabilitet. Uden kvoter ville produktionen stige betydeligt, og de deraf følgende overskud ville få priserne til at falde, hvilket let kunne kvæle små producenter. Samtidig ville kun de mest konkurrencedygtige brancher uden støtte kunne konkurrere med presset fra import eller klare sig på eksportmarkedet.

I Ungarn falder mælkeproduktionen stadig på grund af effektivitetsproblemer. Selv om indkøbspriserne ikke falder, anvender vi kun ca. 70 % af den tildelte fællesskabskvote. Desværre ejer de ungarske producenter ikke bearbejdningsforetagenderne i modsætning til praksis i Vesteuropa.

Hvis kvoteordningen blev afskaffet, ville andelen af importerede produkter stige og gøre problemerne med konkurrenceevne hos ungarske producenter endnu mere tydelige, og faldet i den indenlandske produktion ville sandsynligvis blive større. Af alle disse grunde støtter jeg ikke afskaffelsen af mælkekvoteordningen.