Fuldstændigt Forhandlingsreferat

Tirsdag den 14. november 2006 - Strasbourg

12. Stemmeforklaringer

Betænkning af Joseph Daul (A6-0377/2006)

  Andreas Mölzer (NI). - (DE) Hr. formand! Eksperter er enige om, at tendensen til affolkning af landdistrikterne vil forstærkes yderligere i de kommende år. Det medvirker også til, at mange landmænd må give op. Vores fejlslagne støttepolitik, som det som regel kun er de store, der profiterer af, og den årelange forsømmelse af landdistrikterne har været med til at fremme denne bekymrende tendens.

Vi må altså sørge for, at småbønder og bjergbønder kan overleve, at der skabes ligeværdige livsbetingelser i by og på land, og vi må fremme udvidelsen af infrastrukturen og sammenknytningen af enkelte regioner. Derfor har jeg i dette tilfælde stemt for Daul-betænkningen.

  Athanasios Pafilis (GUE/NGL), skriftlig. - (EL) Formålet med Kommissionens forslag om at udvikle energiafgrøder og biomasseafgrøder er at mildne de ulemper, som den nye fælles landbrugspolitik skaber i den landlige økonomi, for arbejdere i virksomheder, der forarbejder landbrugsprodukter, og for små og mellemstore virksomheder, fra det første år, den er i kraft, og med en intensivering når den er fuldt gennemført.

Incitamenterne i forslaget og forudsætningerne for at betale dem favoriserer imidlertid store landbrugsbedrifter i EU's nordlige lande, som har en komparativ fordel som følge af deres jordbunds- og klimaforhold og størrelse, men favoriserer ikke lande med et tørt sommerklima og små brug, fordi de er horisontale af natur, og man overser med vilje disse forskelle.

I Grækenland er der f.eks. ingen områder, som er blevet opført i ordningen for udtagning af landbrugsarealer med henblik på dyrkning af energiafgrøder, med det resultat, at man ikke får gavn af denne foranstaltning, mens arealstøtten på 4,5 euro pr. 1.000 m2 er ubetydelig og derfor ikke noget vægtigt incitament.

Derfor er vi uenige i det foreslåede direktiv, selv om vi mener, at Kommissionens forslag for de nye medlemsstater med hensyn til energiafgrøder principielt er positivt, fordi det går i retning af ligebehandling, selv om det ikke i sig selv udgør en ligebehandling.

Betænkning af Descamps (A6-0338/2006 og A6-0339/2006)

  Jean-Pierre Audy (PPE-DE), skriftlig. - (FR) Jeg har stemt for Descamps-betænkningen om forslag til Rådets afgørelse om indgåelse af en aftale mellem Det Europæiske Fællesskab og Canadas regering om oprettelse af et samarbejdsprogram for videregående uddannelse, erhvervsuddannelse og unge. Denne betænkning er helt i tråd med en meget lang tradition for samarbejde, og det er logisk, at vi bør skabe særlige forbindelser gennem de unge i EU og Canada, som er Europas sønner.

  Marie-Hélène Descamps (PPE-DE), skriftlig. - (FR) Formålet med disse aftaler er at styrke vores samarbejde inden for videregående uddannelse og erhvervsuddannelse med Canada på den ene side og med USA på den anden side.

Teksterne fornyr derfor for en otteårig periode - fra 2006 til 2013 - de samarbejdsprogrammer, der tidligere er indgået med EU i 1995 og 2000.

Samarbejdsaftalen med Canada skal styrke og udvide dækningsområdet for den tidligere aftale ved at skabe en ny samarbejdsramme omkring de unge.

Den nye aftale med USA indeholder en delvis fornyelse af det tidligere program og etablerer nyskabende programmer, som fører til skabelsen af transatlantiske eksaminer. Formålet er at fremme udvekslingsprogrammer for studerende og lærere, styrke Schuman-Fulbright-programmet og opmuntre til et tættere internationalt samarbejde inden for den videregående uddannelse.

Disse to aftaler har bevist, at de er nyttige. Gennemførelsen af dem vil forbedre åbenhed og konkurrenceevne for vores videregående uddannelsessystem i fremtiden og bygge broer mellem vores folk og fremme den gensidige forståelse.

Det glæder mig, at Parlamentet har stemt for indgåelsen af disse aftaler og dermed gjort det muligt at styrke de forbindelser, der knytter vores to kontinenter sammen.

Betænkning af Matsouka (A6-0346/2006)

  Andreas Mölzer (NI). - (DE) Hr. formand! Borgerne bliver stadig mere mobile. Det er ikke længere noget usædvanligt at arbejde, studere eller tilbringe sit otium i en anden EU-stat. I denne forbindelse er der en række komplekse spørgsmål og problemstillinger med henblik på den sociale sikkerhed, som vi endnu ikke har løst. Ganske vist er der sket en del, siden man tog fat på fællesskabsordningerne i denne forbindelse for over 30 år siden, men i praksis er der stadig meget at gøre, som Matsouka-betænkningen efter min mening ikke lever op til. Derfor har jeg hverken stemt for eller imod denne betænkning.

Betænkning af Morillon (A6-0331/2006)

  Athanasios Pafilis (GUE/NGL), skriftlig. - (EL) Virksomheder inden for akvakultursektoren ønsker efter den hurtige udvikling af sektoren inden for hjemmehørende arter af fisk og skaldyr at begynde at avle ikkehjemmehørende arter.

Forslaget til forordning indeholder visse sikkerhedsprocedurer, fordi der er en åbenlys risiko for at ødelægge den naturlige biodiversitet i et område, når fremmede arter indføres og udsættes.

Ikke desto mindre kan der ikke opnås total sikkerhed, især da de nødvendige data er indhentet fra de interesserede parter, ligesom det var tilfældet med gmo'er.

Historisk har det naturligvis vist sig for arter som karper, ørreder og lignende, at der ikke har været negative konsekvenser i de områder, hvor de blev udsat. Der er imidlertid ingen garanti for, at dette vil gentage sig, uanset anstrengelserne og sikkerhedsventilerne.

På den anden side kan muligheden for at importere sådanne organismer og de eventuelle økonomiske fordele, der vil opstå, vejes op mod muligheden for at fiske og/eller dyrke dem i de lande, hvor der er naturlige bestande - altså uden risiko for de naturlige økosystemer. Det ville også give disse lande mulighed for udvikling, til gavn for befolkningerne, hvilket ikke står i noget rimeligt forhold til de mulige økonomiske resultater i EU's medlemsstater. Med andre ord ville erhvervsinteresserne vinde, men det ville ske på bekostning af befolkningen i de lande, hvor de fremmede arter er hjemmehørende.

Betænkning af Morillon (A6-0311/2006)

  Lars Wohlin (PPE-DE), skriftlig. - (SV) Jeg er af den opfattelse, at EU's økonomiske støtte til fiskeriet snarest bør afskaffes, og at de medlemsstater, som er ansvarlige for udfiskningen, selv bør give erstatning til de udviklingslande, som rammes af EU's fiskeriaftale. Det bør ikke finansieres via EU's budget.

Jeg har trods alt valgt at stemme for betænkningen, da mulighederne i forbindelse med nationale særinteresser for at påvirke støtten dermed mindskes.

Betænkning af Catania (A6-0380/2006)

  Carlos Coelho (PPE-DE), skriftlig. - (PT) De Forenede Nationers konvention mod korruption er faktisk det første globale instrument til forebyggelse og bekæmpelse af korruption.

Formålet er at udvikle en global strategi og ramme med en række vigtige minimumsbestemmelseer, som alle de deltagende stater skal følge. Disse bestemmelser finder anvendelse på forebyggelse, efterforskning og retsforfølgning af korruption samt indefrysning, beslaglæggelse, konfiskation og tilbagegivelse af udbyttet af de strafbare handlinger.

Fællesskabet har forhandlet denne aftale om de områder, der henhører under dets beføjelser, og har på Fælleskabets vegne afsluttet forhandlingerne i september 2005.

Jeg støtter, at denne aftale er indgået, men beklager samtidig, at tre medlemsstater – Sverige, Slovenien og Estland – endnu ikke har undertegnet konventionen.

Jeg håber, at den af Fællesskabet gennemførte ratificeringsproces vil blive afsluttet snarest muligt også af de medlemsstater, der endnu ikke har gjort det. Jeg vil gerne betone, hvor vigtigt det er, at konventionen hurtigt træder i kraft, så forebyggelse og bekæmpelse af denne type kriminalitet kan foregå med større effektivitet.

  Hélène Goudin og Nils Lundgren (IND/DEM), skriftlig. - (SV) Det er uacceptabelt, at EU nu forsøger at binde samtlige sine medlemsstater til en tredje part i en international aftale. Hele idéen med FN's konvention mod korruption er baseret på frivillighed og respekt for den nationale selvbestemmelsesret. Ordføreren, hr. Catania, har i betænkningen valgt at henvise til 26 forskellige artikler i traktaten som støtte for forslaget. Ingen af disse artikler giver EU beføjelse eller kompetence til at indgå en retligt bindende aftale med tredjemand. EU bør i stedet forkusere på den udbredte korruption inden for sine egne institutioner. EU's interne korruption er et voksende problem, som er på vej til at udhule borgernes tillid til hele den europæiske idé.

Junilisten mener, at EU overskrider sine beføjelser, og stemmer derfor nej til forslaget i sin helhed.

  Luís Queiró (PPE-DE), skriftlig. - (PT) Jeg har selvfølgelig kun kunnet stemme for denne betænkning. Kampen mod korruption på globalt plan er et uomgængeligt mål for en god regeringsførelse hos det internationale samfunds forskellige medlemmer og en afgørende forudsætning for fred og udvikling.

Forud for de etiske og økonomiske overvejelser er der et meget væsentligt punkt, der gør kampen mod korruption på globalt plan til en helt centralt element i de internationale forbindelser. Lande med korrupte regeringer følger regler, kriterier og interesser, der er uforenelige med dem, der gælder for bæredygtig udvikling, samarbejde og fred. At sætte ind herimod er at sætte ind over for årsagerne til konflikter og fattigdom.

Det er dog ikke gjort med, at vi underskriver disse konventioner. Særlig på samarbejdsområdet, hvor EU spiller en så betydningsfuld rolle, må denne kamp indgå som et af vores kriterier for den internationale indsats. Derfor har jeg stemt for.

Betænkning af Mulder (A6-0319/2006)

  Emanuel Jardim Fernandes (PSE), skriftlig. - (PT) Det forslag fra Kommissionen, som denne betænkning omhandler, har til formål at bringe forordning (EF) nr. 1698/2005 i overensstemmelse med Det Europæiske Råds beslutning fra mødet 15.-16. december 2005 om de finansielle overslag 2007-2013 med hensyn til "Maksimal overførsel fra fonde, der støtter samhørigheden", men også om at fritage Portugal fra medfinansieringskravet på 320 millioner euro.

Efter denne aftale er de 320 millioner euro, der skal overføres til Portugal, ikke "omfattet af kravet om national medfinansiering" "på grund af de særlige vanskeligheder i det portugisiske landbrug".

For Portugal var beslutningen om en "national bevilling" inden for den samlede bevilling til det nye instrument til udvikling af landdistrikterne (ELFUL) sammen med fordoblingen af det oprindeligt foreslåede beløb på grund af nævnte fritagelse i anerkendelse af det portugisiske landbrugs særlige vanskeligheder et af de mest positive elementer i den politiske aftale, der under det britiske formandskab kom ud af de lange og hårde forhandlinger om finansieringsrammen for perioden 2007-2013.

Jeg har derfor stemt for Jan Mulders betænkning, der støtter Kommissionens forslag.

  Hélène Goudin og Nils Lundgren (IND/DEM), skriftlig. - (SV) Junilisten mener, at den fælles landbrugspolitik (eller udvikling af landdistrikterne, som man kommer til at sige fra 2007) skal afvikles.

I denne uge (den 23. oktober 2006) konstaterede Revisionsretten for 13. gang i træk, at den ikke kunne garantere, at mere end en lille del af de 105 milliarder euro fra EU's budget er blevet anvendt rigtigt eller til det, de var afsat til. Støtten inden for landbrugspolitikken er et af de største problemområder at kontrollere, og inden for visse sektorer, f.eks. støtte til produktion af olivenolie, er der store problemer med kontrollen.

Det kan ikke fortsætte. EU's finansieringshane skal lukkes. Vi har derfor stemt nej til denne betænkning.

  Neil Parish (PPE-DE), skriftlig. - (EN) I denne betænkning godkendes Kommissionens forslag om to ændringer af finansieringsmekanismen til udvikling af landdistrikterne i overensstemmelse med aftalen i Det Europæiske Råd i december 2005 om finansieringen af udviklingen af landdistrikterne for perioden 2007-2013. De konservative medlemmer af Europa-Parlamentet afviste aftalen fra december 2005 og kan derfor ikke støtte forslag, der hidrører fra den.

Den britiske regering forspildte en fantastisk mulighed for at opnå en mere retfærdig fordeling af midlerne til udvikling af landdistrikterne og gav allerede på det tidlige tidspunkt visse medlemsstater mulighed for at tildele sig selv store summer af de allerede reducerede beløb. Det Forenede Kongerige endte med at få kun 3,5 % af de midler, der stod til rådighed for EU-15. I henhold til det pågældende forslag kan Portugal blive fritaget fra forpligtelsen til at medfinansiere de beløb, som det sikrede sig på Det Europæiske Råd i december. Vi mener, at dette skaber en farlig præcedens.

  Luís Queiró (PPE-DE), skriftlig. - (PT) Ud over generelle overvejelse om det stadig mere nødvendige at forbinde landbrugspolitikken og de støttemidler, som til landmændene modtager, til landdistriktsudviklingsmålene, stemmer jeg også for denne betænkning, fordi de særlige portugisiske forhold anerkendes, og fordi kravet om national medfinansiering følgelig udelukkes.

Som det klart fremgår af mit spørgsmål til Kommissionen, har de portugisiske landmænd, det portugisiske landbrug og potentialet for udvikling i landdistrikterne på det seneste lidt under den portugisiske regerings manglende evne eller vilje til at tage affære, så store bevillinger ikke er blevet anvendt. Derfor er dette særtilfælde fuldt begrundet.

Betænkning af Lienemann (A6-0373/2006)

  Edite Estrela (PSE), skriftlig. - (PT) Jeg har stemt for Marie-Nöelle Lienemanns betænkning (A6-0373/2006) om forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om fastlæggelse af en ramme for Fællesskabets havmiljøpolitiske foranstaltninger, fordi dette "havstrategidirektiv" gør det muligt at indfri det sjette miljøhandlingsprograms målsætninger om at fremme en bæredygtig udnyttelse af havene og deres økosystemer.

En stor del af europæerne bor ved kysten og er afhængige af havet af havet for at kunne arbejde eller benytter det til rekreative formål. Udvikling af nationale havstrategier – med henblik på at opnå en god miljøtilstand og beskytte og bevare de mest følsomme havøkosystemer og den biologiske diversitet – vil gøre det muligt at opretholde aktiviteterne i havmiljøet på bæredygtige niveauer, der ikke indebærer nogen risiko for kommende generationers udnyttelse af havet eller for havøkosystemernes evne til at reagere på naturlige forandringer eller forandringer fremprovokeret af mennesker.

  Ilda Figueiredo (GUE/NGL), skriftlig. - (PT) Vi bifalder initiativet om at opstille en forvaltningsramme for havmiljøpolitikken med passende økonomiske midler. På grund af den strategiske betydning er det afgørende, at medlemsstaterne udformer evalueringsstrategier og miljømål for deres havmiljø i samarbejde med både de øvrige medlemsstater og tredjelande, da det er et felt, hvor det, der gøres i ét lands, kan påvirke forholdene i de andre.

Der er imidlertid et grundlæggende spørgsmål for hele denne proces, nemlig, hvem der ejer og forvalter de havområder, som dette direktiv omfatter. Såvel direktivforslaget som de ændringer, der i dag er vedtaget, begynder med definitionen af "europæiske havområder", hvor det ikke er klart, hvad der er eksklusive økonomiske zoner, og hvilken rolle der tilkommer medlemsstaterne.

Hvad angår oprettelsen af overnationale instanser, nævnes det desuden heller ikke, om det sker ved enstemmig beslutning på grundlag af princippet om staternes suverænitet, eller om det kan gennemtvinges af et flertal, således som den såkaldte europæiske forfatning fastsatte. Da der ikke er klarhed om disse spørgsmål, har vi afholdt os fra at stemme ved den endelige afstemning.

  Duarte Freitas (PPE-DE), skriftlig. - (PT) Forslaget til et "havmiljødirektiv" har til formål at skabe et højt beskyttelsesniveau for Europas have og oceaner, skaffe større viden om denne naturarv, der stadig rummer mange hemmeligheder, og definere en styringsstrategi med en integreret tilgang og kvalitative og kvantitative målsætninger om at mindske presset på havenes ressourcer og økosystemer.

Jeg vil gerne fremhæve henvisningen til, at EU bør medfinansiere de foranstaltninger, der skal gennemføre direktivet, og at midlerne hertil bør støttes af Fællesskabets finansielle instrumenter fra 2007. Dette er af stor betydning for Portugal, der er et land med en meget stor eksklusiv zone (EU's største), hvilket derfor vil indebære store omkostninger.

Den ændring af tidsfristen for, hvornår de opstillede mål skal være nået – fra 2021 til 2017 – som Gruppen for Det Europæiske Folkeparti (Kristelige Demokrater) og De Europæiske Demokrater Parlamentet har foreslået, og som Parlamentet har vedtaget, viser dets ambitioner i denne sag og dets engagement i bestræbelserne for at opnå "en god miljøtilstand" i havene.

De øvrige foranstaltninger for at sikre bæredygtige økonomiske aktiviteter i have og oceaner, beskyttelse af biodiversiteten og forureningsforebyggelse, ligeledes foreslået af PPE-DE, er også meget vigtige og forbedrer væsentligt Kommissionens forslag...

(Stemmeforklaringen forkortet i henhold til forretningsordenens artikel 163, stk. 1)

  Ambroise Guellec(PPE-DE), skriftlig. - (FR) Det glæder mig, at Lienemann-betænkningen om havstrategidirektivet blev vedtaget under førstebehandlingen, for det er et vigtigt dokument, som er i overensstemmelse med EU's vandrammedirektiv (VRD). Jeg er imidlertid ikke overbevist om, at den netop vedtagne tidsplan kan overholdes. Vi har endnu ikke tilstrækkelig viden om havmiljøet til at opnå en sand vurdering af miljøtilstanden i de europæiske have inden for den forkortede periode. Ligesom vi ser det med gennemførelsen af VRD, er forberedelses- og analysefasen altid vanskelig og tager længere tid end forventet. Desuden er havmiljøet på ingen måde præget af hurtige forandringer. Derfor mener jeg, at den tidsplan, som Kommissionen har foreslået, er tilstrækkeligt ambitiøs.

  Pedro Guerreiro (GUE/NGL), skriftlig. - (PT) Vi bifalder initiativet til en politik for havmiljøet, der indebærer samarbejde og samordning mellem de forskellige lande, men som respekterer disses fulde suverænitet over deres territorium og ressourcer, og som tager hensyn til økonomiske, sociale og miljømæssige forhold.

Fiskebestandenes bevarelse bringes især i fare af havforurening og omfattende skibsfart, der påvirker fiskeriet. Fiskeriet er ikke den eneste faktor og slet ikke den vigtigste.

Fiskebestandene og deres genopretning er en uomgængelig forudsætning for at sikre fiskeriets fremtid, for uden fisk er der ikke noget fiskeri. Derfor har fiskerne den største interessere i, at havmiljøet beskyttes og genoprettes. Genopretningsindsatsen må derfor med passende finansiering omfatte de nødvendige økonomiske og sociale kompensationsforanstaltninger for fiskeriet og dets udøvere.

Det centrale punkt er respekt for medlemsstaternes suverænitet, særlig de eksklusive økonomiske zoner, og deres evne til at gennemføre uafhængige foranstaltninger til bevarelse af deres fiskeressourcer.

Trods den tætte forbindelse mellem havmiljøstrategien og den fælles fiskeripolitik må sidstnævntes struktur ikke derigennem påtvinges fiskeriet.

  Catherine Stihler (PSE), skriftlig. - (EN) Havmiljøet kræver beskyttelse og bevarelse. Konklusionen om god miljøtilstand skal bifaldes. Men ved at støtte ændringsforslag 91 præciserer vi, at olie- og gasudvinding i havmiljøet kan fortsætte i henhold til internationale bestemmelser. Olie- og gasindustriens bidrag til den skotske økonomi er vigtig at anerkende.

Betænkning af Sornosa Martínez (A6-0287/2006)

  Richard Corbett (PSE). - (EN) Hr. formand! Kviksølv er et stærkt giftigt og farligt stof. At fjerne det fra al brug, navnlig husholdningsbrug, hvor der findes alternativer, er et yderst fornuftigt forslag, som samtlige Rådets 25 regeringer støtter.

Alligevel har PPE-DE-Gruppen, tilskyndet af de britiske konservative, stemt for at tillade ekstra undtagelser for netop de produkter, der kan anvendes til husholdningsbrug, og husholdningerne er det farligste sted, de kan befinde sig. Det stemmer ikke overens med det, som David Cameron siger hjemme i Storbritannien, eller med det, der står på det britiske Konservative partis websted om dets tilsagn om at udfase farlige kemiske stoffer.

Jeg håber i det mindste, at de britiske konservative efter flere ugers kampagne mod de såkaldte diktater fra Bruxelles nu vil afstå fra et sådant sprogbrug. I dag har de kunnet konstatere, at europæisk lovgivning bliver besluttet som følge af en demokratisk afstemning i Parlamentet og ikke som følge af Kommissionens diktater.

Selv om de ikke beklager det, som de har gjort i dag, håber jeg, at de i det mindste vil afstå fra at bruge sådanne ord, når de fører kampagne om den slags ting.

  Carlos Coelho (PPE-DE), skriftlig. - (PT) Dette forslag følger op på "fællesskabsstrategien for kviksølv", vedtaget i januar 2005, der har til formål at mindske anvendelsen af kviksølvholdige produkter ved at forbyde markedsføring af apparatur, der indeholder kviksølv.

Med betænkningens vedtagelse forbydes markedsføring af alle typer måleinstrumenter, og Kommissionens oprindelige forslag ændres, således at den nye forordning træder i kraft så hurtigt som muligt.

Forordningen omfatter ikke allerede markedsførte produkter, antikke instrumenter, herunder samlerobjekter, og barometre, hvis fremstilling skal autoriseres, og som vil kunne udfases.

Brugen af traditionelle barometre er meget beskeden i Europa og dermed også den mængde kviksølv, som de indeholder. At dette forslag ikke omfatter dem og heller ikke mere end 50 år gamle måleinstrumenter, er en vigtig foranstaltning, da den beskytter de eksisterende små producenter, og da kviksølvet almindeligvis genbruges og genanvendes. Var dette apparatur blevet omfattet (og de virksomheder, der fremstiller traditionelle barometre, dømt til lukning), ville der kunne forekomme utilsigtet forurening og udledning af kviksølv...

(Stemmeforklaringen forkortet i henhold til forretningsordenens artikel 163, stk. 1)

  Edite Estrela (PSE), skriftlig. - (PT) Jeg har stemt for María Sornosa Martínez' betænkning (A6-0287/2006) om forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om ændring af Rådets direktiv 76/769/EØF for så vidt angår restriktioner for markedsføringen af visse måleinstrumenter med indhold af kviksølv, fordi dette stof er særdeles giftigt for mennesker, økosystemer og naturen, og det derfor er meget vigtigt at begrænse markedsføringen af disse produkter for at forhindre udledning af betydelige mængder kviksølv i affaldsstrømmen og bidrage til et højt niveau for beskyttelse af miljøet og folkesundheden.

Apparatur, der indeholder kviksølv, bør udskiftes, hvor der er sikrere alternativer på markedet, Der kan dog tillades undtagelser, når der endnu ikke findes alternative løsninger, og i de sjældne tilfælde af stadig benyttede traditionelle barometre samt museumssamlinger og industrihistorisk kulturarv.

  David Martin (PSE), skriftlig. - (EN) Jeg stemte for denne betænkning om at begrænse brugen af kviksølv, som er et meget farligt stof. Jeg var forbløffet over, at de britiske konservative medlemmer af Europa-Parlamentet stemte imod et forbud. Det strider imod deres leder David Camerons udtrykkelige tilsagn om at forbyde farlige kemikalier. Det er trist at se, at de britiske konservative ser så let på de fremtidige generationers sundhed og sikkerhed. Endnu en gang siger de en ting hjemme og noget andet ude.

  Linda McAvan (PSE), skriftlig. - (EN) I en Lancet-rapport, der blev offentliggjort i sidste uge i Det Forenede Kongerige, påpeges det, hvor farlige giftige kemikalier er for ufødte børns og småbørns sundhed. Kviksølv er ekstremt giftigt, bioakkumulerende og persistent i miljøet. Der er ingen sikre eksponeringsniveauer, og alligevel kommer kviksølv ind i vores affaldsstrømme fra kasserede husholdningsprodukter, der indeholder kviksølv. Det er grunden til, at Labours medlemmer af Europa-Parlamentet er enige med EU's 25 regeringer og Kommissionen i, at kviksølv bør udfases til alle undtagen væsentlige anvendelsesformål. Vi går ikke ind for en varig undtagelse for kviksølvbarometre, fordi der findes alternativer, men vi foreslog og agter at støtte en længere, toårig udfasningsperiode for kviksølvbarometre for at give industrien mulighed for at tilpasse sig til den nye lovgivning.

  Frédérique Ries (ALDE), skriftlig. - (FR) I januar 2005 vedtog Europa-Parlamentet med meget stort flertal min betænkning om den europæiske handlingsplan for miljø og sundhed 2004-2010. Blandt betænkningens anbefalinger var et gradvist forbud mod en række kemiske stoffer, der, ligesom kviksølv i amalgam til tandlægebrug og i ikkeelektroniske måle- og kontrolinstrumenter, er yderst betænkelige i forbindelse med menneskers sundhed. De skal erstattes af mere sikre alternativer.

De 33 t kviksølv, der bruges hvert år i EU, er ligesom andre tungmetaller årsagen til neurologiske sygdomme, som især rammer børn.

I vores samfund, hvor der er kemikalier overalt, må folkesundheden fra nu af absolut have førsteprioritet. Derfor beklager jeg - uanset vores ordfører fru Sornosas holdning - at 327 af Parlamentets medlemmer har ønsket at begrænse forbuddet mod, at varer som termometre og barometre, som indeholder kviksølv og er henvendt til det private marked, ikke længere måtte markedsføres.

I morgen vil det imidlertid blive nødvendigt at gå videre og opfordre de 25 medlemsstater til at tage ambitiøse skridt for at sikre, at kviksølv i alle former forsvinder fra så sårbare offentlige steder som fødeafdelinger, børnehaver, hospitaler og skoler.

Betænkning af Goepel - lovgivningsforslag (A6-0315/2006)

  Richard Corbett (PSE). - (EN) Hr. formand! Denne afstemning viser, at reformen af den fælles landbrugspolitik stadig møder hård modstand fra hævdvundne interesser hele vejen igennem.

Til trods for denne modstand har den trinvise reform allerede ført til et relativt fald i udgifterne til den fælles landbrugspolitik og et skift fra prisstøtte til støtte til flere miljømæssige forbedringer, indkomststøtte og udvikling af landdistrikterne. Eksportstøtten udfases også. Men der kræves flere reformer. De vil blive gennemført til trods for den modstand, som afstemningen i dag viser.

  Hynek Fajmon (PPE-DE). - (CS) Hr. formand, mine damer og herrer! Medlemmerne fra det tjekkiske civildemokratiske parti har i dag afvist at støtte Goepel-betænkningen om forslag til Rådets forordning om regler for frivillig graduering af direkte betalinger. Betænkningen forkaster det forslag, som er stillet af Kommissionen på grundlag af en aftale med Rådet, om at øge fleksibiliteten i den fælles landbrugspolitik og lægge den tættere op ad de faktiske nationale forhold.

Det er en latterlig holdning for Parlamentet at indtage, og vi kan under ingen omstændigheder støtte den. Den fælles landbrugspolitik er diskriminerende over for alle de nye medlemsstater, herunder Den Tjekkiske Republik. Ordførerens henvisning til princippet om at forhindre diskrimination er derfor en hån mod alle landmænd i de nye medlemsstater. Der sker faktisk diskrimination mod disse landmænd. I år har de modtaget 35 % af bevillingerne i direkte betalinger, i forhold til de 100 %, som landmænd i de gamle medlemsstater har modtaget, og det forklarer, hvorfor vi har stemt, som vi gjorde.

  Michl Ebner (PPE-DE). - (DE) Hr. formand! De må undskylde, at jeg ikke forstod det sådan før.

Jeg ville sige, at jeg er fuldt ud indforstået med ordføreren Lutz Goepels fremgangsmåde og holdning, og at jeg ikke helt forstår, hvorfor Kommissionen holder så stejlt på sin mening. Jeg håber, at vi i de kommende to måneder, som vi har fået gennem den nye tidsplan, vil finde muligheder og løsninger for at forhindre en renationalisering af landbrugspolitikken på et tidspunkt, hvor der er behov for midler i hele EU. Det vil jeg forsøge at arbejde for.

Jeg mener, at der bør være et vist forhandlingsspillerum, og jeg håber, at Kommissionen vil indtage en mere fornuftig holdning til dette spørgsmål.

  Thijs Berman (PSE), skriftlig. - (NL) De nederlandske medlemmer af PSE-Gruppen går selvfølgelig ind for mere graduering og for overførsel af midler fra den første til den anden søjle i landbrugsbudgettet. Graduering betyder ud fra en socialdemokratisk synsvinkel en betydelig forbedring, for de nuværende indkomstsubsidier er uretfærdige. De største landmænd får jo uforholdsmæssigt mere end de andre. De er også ineffektive, for de øger landmændenes købekraft utilstrækkeligt.

Udvikling af landdistrikter giver flere muligheder for alle indbyggere i landdistrikterne. Der har både unge og ældre brug for gode faciliteter, en stærk infrastruktur og en varieret økonomi. Udvikling af landdistrikter er også vigtig for de fleste landmænd.

Frivillig graduering er mindre ønskelig end forpligtet graduering på grund af den eventuelle forstyrrelse af konkurrenceforholdene mellem europæiske landmænd. Alligevel kan Arbejderpartiet også gå med til det, fordi det er et skridt i den rigtige retning. Rådet har imidlertid truffet en beslutning uden at gå den mest elementære, demokratiske vej. Europa-Parlamentet er ikke hørt om dette kraftige indgreb i budgettet.

På grund af dette demokratiske underskud er det desværre ikke muligt for os at støtte forslaget til en forordning. Vi har derfor hverken stemt for eller imod.

  Luis Manuel Capoulas Santos, Fausto Correia, Edite Estrela, Emanuel Jardim Fernandes, Elisa Ferreira, Ana Maria Gomes, Jamila Madeira, Manuel António dos Santos e Sérgio Sousa Pinto (PSE), skriftlig. - (PT) Vi har stemt imod ordførerens forslag, men for Kommissionens lovgivningsforslag, fordi "gradueringen", dvs. muligheden for at overføre fra den fælles landbrugspolitiks første søjle til den anden sølje op til 20 % af bevillingerne til de landmænd, der modtager mere end 5.000 euro pr. år, er et afgørende redskab til at indføre et mål af retfærdighed i landbrugsstøttens fordeling.

Det skal erindres, at det i Portugal kun er 5 % af landmændene, der modtager mere end 5.000 euro pr. år. Vi kan ikke forstå, at man foretrækker den nuværende situation frem for det foreslåede alternativ med "frivillig graduering".

Underskriverne af denne stemmeforklaring mener, at den ideelle løsning er "obligatorisk graduering", som vi også anser for uundgåelig på kort eller mellemlang sigt. Vi forstår derfor ikke, at Parlamentet forkaster det foreslåede alternativ.

I Portugals tilfælde ville den foreslåede anvendelsesmåde gøre det muligt at øge støtten til udvikling af landdistrikterne med ca. 50 millioner euro om året og tilgodese mange landmænd, der i øjeblikket ikke modtager nogen støtte overhovedet.

  Ilda Figueiredo (GUE/NGL), skriftlig. - (PT) Det centrale punkt i denne betænkning er, at Kommissionens forslag ikke er et forslag om en egentlig graduering, altså et forslag, der øger støtten til dem, der modtager mindst eller slet ikke noget, på bekostning af dem, der modtager meget, for at sikre større rimelighed i fordelingen af støtte mellem producenter, lande og produktioner og for at støtte de små og mellemstore landmænd og familielandbruget.

Vi mener, at Kommissionen bør fremsætte et nyt forslag om en egentlig, obligatorisk graduering, men mere retfærdig og med de nødvendige finansielle midler, og indføre en maksimumgrænse for støtte pr. bedrift (loft) og en procentuel forøgelse af støtten til landmænd, der modtager mindst fra den fælles landbrugsordning (graduering), f.eks. en forøgelse på 15 eller 20 % til de landmænd, der modtager mindre end 5.000 euro i støtte, og herudover også tage hensyn til andre forhold.

Uden dette er der fare for, at de eksisterende uligheder uddybes. Vi opfordrer derfor Kommissionen til at omformulere sit forslag for at sikre, at en beslutning på dette område ikke fører til en renationalisering af den fælles landbrugspolitik. Vi har derfor stemt imod denne betænkning for at berede vejen for et mere retfærdigt forslag.

  Jean-Claude Fruteau (PSE), skriftlig. - (FR) Hr. formand! I en tid, hvor EU oplever en opblomstring af nationalistiske tendenser, er Kommissionens forslag om at indføre en frivillig graduering af direkte betalinger inden for den fælles landbrugspolitik et signal om et nyt trin i opløsningen af Fællesskabets solidaritet.

Stillet over for denne risiko måtte Parlamentet reagere og markere sig for at bekræfte, at repræsentanterne for de europæiske folk føler sig forpligtet til at forsvare den "fælles" karakter af EU's offentlige politikker, som den fælles landbrugspolitik er det mest kraftfulde symbol for og den mest succesrige præstation inden for.

På denne baggrund har jeg stemt for Goepel-betænkningen, som blev præsenteret i plenum i dag, og især for det udtrykkelige krav om at forkaste Kommissionens forslag.

Denne holdning, som udtrykker indstillingen hos flertallet af de medlemmer, der er til stede i dag, afspejler Parlamentets klare og utvetydige ønske om ikke at svigte sin vision om fremtidens Europa og ikke gøre den fælles landbrugspolitik til en justeringsskrue, som skal kompensere for de forkastelige svagheder i et EU-budget, der er stækket af medlemsstaternes manglende ambitioner.

Det er et signal om behovet for at bevare et støttesystem for producenterne. På grundlag af lighedsprincippet kan dette i sig selv garantere, at et levedygtigt og konkurrencedygtigt europæisk landbrug, som er karakteriseret af solidaritet, kan overleve i fremtiden.

  Hélène Goudin og Nils Lundgren (IND/DEM), skriftlig. - (SV) Vi stemmer nej til denne betænkning, men undlader at stemme i forbindelse med Kommissionens forslag på området.

Betænkningens begrundelse indeholder en del synspunkter, som f.eks. kritik af, at den fælles landbrugspolitik overdrages eller renationaliseres, hvilket Junilisten synes er godt, og at den strider mod Europa-Parlamentets medbestemmelsesret, et synspunkt, Junilisten ikke deler.

Desuden hævdes det i begrundelsen, at det såkaldte health-check, eller midtvejsevalueringen, som vi foretrækker at kalde det, af langtidsbudgettet, som er planlagt frem til 2008-2009, udelukkende skal danne grundlag for forslag for finansieringsperioden efter 2013. Det synspunkt deler Junilisten absolut ikke. Vi mener, at midtvejsrevisioner skal føre til nedskæringer i landbrugsbudgettet/budgettet for udvikling af landdistrikter allerede i indeværende budgetperiode 2007-2013.

  Christa Klaß (PPE-DE), skriftlig. - (DE) Det Europæiske Råd har foreslået medlemsstaterne at foretage en frivillig modulation på 20 % af den direkte landbrugsstøtte fra første til anden søjle, hvilket blev overtaget i Kommissionens forslag og utvivlsomt vil føre til en nedskæring i landbrugsstøtten. Rådet, Parlamentet og Kommissionen var i forbindelse med de finansielle overslag blevet enige om, at EU's udgifter bl.a. til den fælles landbrugspolitik først skal tages op igen fra 2013. Vores landmænd har brug for planlægningssikkerhed for at kunne opretholde deres konkurrenceevne. Derfor må vi nu sikre, at der ikke sker nogen ændring af de midler, der er afsat til landbrugsbudgettet frem til 2013, og at disse midler bliver brugt til landbrugsaktiviteter. Det går ikke an, at landmandsfamilier i en medlemsstat får bedre finansiel støtte i form af udligningsbetalinger end familier i en anden medlemsstat. Målet med EU's landbrugspolitik er at give landmændene i Europa sammenlignelige økonomiske vilkår på et fælles marked. Da der ikke er foretaget en konsekvensvurdering i forbindelse med Kommissionens forslag, som kunne afdække en eventuel forskelsbehandling, kan Europa-Parlamentet umuligt støtte forslaget.

Jeg har stemt nej for at støtte landmændenes krav.

  Athanasios Pafilis (GUE/NGL), skriftlig. - (EL) Kommissionen forbereder et nyt angreb på små og mellemstore landbrug med sit forslag om at reducere de direkte betalinger med 20 %. Hvis man overfører 20 % af ressourcerne fra første søjle, altså de direkte betalinger, til anden søjle, som primært udnyttes af virksomheder og store landbrugsbedrifter, er det ensbetydende med at reducere indkomststøtten til de små og mellemstore brug.

Konsekvensen vil være, at man fremskynder udslettelsen af de små brug og koncentrationen af landbrugsproduktionen på færre hænder. I mange tilfælde vil landbrugsproduktionen og beskæftigelsen endda falde, uden at der bliver kompenseret for det gennem udvikling af aktiviteter under anden søjle.

Med hensyn til forslaget om at gøre denne overførsel frivillig vil dette på den ene side skabe et twin-track-landbrug og på den anden side vil der i nær fremtid være udsigt til, at den frivillige overførsel bliver obligatorisk. Denne modus operandi har været brugt tidligere.

Landmænd i Grækenland mærker den negative effekt af den nye fælles landbrugspolitik. Tobaksproduktionen er faldet med 70 % og sukkerroeproduktionen med 40 %. Gennemførelsen af den fælles landbrugspolitik vil have samme negative effekt på andre grundlæggende afgrøder i Grækenland. Forslaget vil være endnu en tilføjelse til landmændenes akkumulerede og alvorlige problemer, og vi forkaster det derfor.

  Poul Nyrup Rasmussen, Ole Christensen, Dan Jørgensen, Britta Thomsen og Christel Schaldemose (PSE), skriftlig. - De danske socialdemokrater har stemt for Kommissionens forslag om at åbne mulighed for, at medlemsstaterne kan anvende frivillig graduering inden for landbrugspolitikken og har således stemt imod Parlamentets betænkning, som afviser Kommissionens forslag.

Det skal understreges, at de danske socialdemokrater helst ville have en omfattende obligatorisk graduering, men da der ikke har kunnet opnås enighed om dette, opfattes en frivillig graduering som et brugbart alternativ. Det skal dog understreges, at en obligatorisk graduering - på sigt afskaffelse af den direkte støtte - fortsat er målsætningen.

  Catherine Stihler (PSE), skriftlig. - (EN) Den fælles landbrugspolitik kræver løbende reform. Det er skuffende, at Kommissionens forslag om at indføre frivillig graduering inden for den fælles landbrugspolitik er blevet forkastet. Indførelse af frivillig graduering inden for den fælles landbrugspolitik ville have sikret en bæredygtig tilgang til udvikling af landdistrikterne. Jeg håber, at alle de medlemmer, der har en direkte interesse i landbrug, oplyste om deres interesse og undlod at deltage i afstemningen om denne foranstaltning.

  Geoffrey Van Orden (PPE-DE), skriftlig. - (EN) Den konservative delegation stemte imod Lutz Goepels gradueringsforslag for at give Kommissionen mulighed for at komme med noget bedre. Vi er stærke modstandere af den aftale, som premierminister Blair flikkede sammen sidste jul på Det Europæiske Råd, hvor enkeltbetalingerne til engelske landbrugere blev reduceret for at finansiere ordninger for udvikling af landdistrikterne.

Landbrugerne i Witham- og Maldon-området - omkring Coggeshall, Terling, Teys og Tolleshunts - og i andre dele af England ønsker en retfærdig aftale om den fælles landbrugspolitik. En frivillig graduering på 20 %, som skærer toppen af enkeltbetalingerne, vil betyde, at vores landbrugere sandsynligvis bliver stillet 20 % dårligere end selv deres walisiske, skotske og nordirske kolleger for slet ikke at tale om de franske. Mine landbrugere har ingen tillid til, at den britiske regering gennem enten ministeriet for miljø, fødevarer og landbrug eller landbrugsudbetalingskontoret er i stand til at foretage udbetalingerne i tide eller nøjagtigt, eller at den overhovedet er i stand til at foretage udbetalingen til de enkelte landbrugere. Desuden er der nu risiko for, at Kommissionen idømmer Det Forenede Kongerige en bøde for dets uduelighed, og det bliver landbrugerne, der kommer til at betale regningen. Vores landbrugssamfund må have en retfærdig aftale, og de bliver fuldstændig taget ved næsen af en inkompetent regering.

Betænkning af Hennicot-Schoepges (A6-0382/2006)

  Ilda Figueiredo (GUE/NGL), skriftlig. - (PT) Formålet med Kommissionens forslag, som vedtagelsen i dag bekræfter, er at oprette et offentligt-privat partnerskab (OPP), der skal stå for udvikling af et europæisk lufttrafikstyringssystem. Oprettelsen af dette OPP vil udgøre en farlig præcedens, da det bliver det første europæiske OPP med Fællesskabets deltagelse.

Vi betvivler ikke, at der er et stadigt behov for at opdatere og forbedre lufttrafikstyringssystemerne, så de bliver mere pålidelige, nøjagtige og frem for alt sikre, eftersom de har stor betydning for alle, der arbejder med og benytter luftrummet. Vi mener dog, at man ikke tjener dette mål bedst ved at underlægge det den private sektors interesser og pressioner. Tværtimod.

Derudover beklager vi, at der ikke er taget hensyn til vores ændringsforslag til Transport- og Turismeudvalget om at sikre lufttrafikstyringens personaleorganisationers interesser i de beslutninger, der skal træffes i fællesforetagendets bestyrelse. Af disse grunde har vi ikke kunnet støtte denne betænkning.

  Jörg Leichtfried (PSE), skriftlig. - (DE) Jeg stemmer for et fællesforetagende for det europæiske lufttrafikstyringssystem.

Især i min funktion som ordfører for kompetenceudvidelserne for Det Europæiske Luftfartssikkerhedsagentur (EASA) støtter jeg fuldt ud EU's erklærede mål om at sikre en effektiv flysikringsinfrastruktur, som giver mulighed for en sikker, energieffektiv og miljøvenlig udvikling af lufttrafikken og i denne forbindelse udnytter de teknologiske fremskridt i programmer som Galileo.

Ifølge de aktuelle prognoser vil flytrafikken i Europa være fordoblet i 2025. Derfor er det nødvendigt at bringe kommunikationen mellem piloter og flyveledere, som i dag stadig går via radio, op på det nyeste tekniske niveau.

For at sikre SESAR's succes på lang sigt går jeg ind for et offentlig-privat partnerskab med deltagelse af Det Europæiske Fællesskab.

Betænkning af García-Margallo y Marfil (A6-0381/2006)

  Jean-Pierre Audy (PPE-DE), skriftlig. - (FR) Jeg har hverken stemt for eller imod hr. Garcia-Margallo y Marfils betænkning om euroområdet i 2006, for selv om den indeholder nogle meget interessante analyser, undlader den at rejse spørgsmålet om at udvikle euroen fra en teknisk valuta til et politisk redskab, som kan gavne vækst og beskæftigelse. Den Europæiske Centralbanks pengepolitik synes at være på kant med virkeligheden. Valutakursen skulle normalt være stærk, når der er stærk økonomisk vækst og falde, når der er svag vækst. Kendsgerningen er, at det modsatte har være tilfældet i Europa siden begyndelsen af 1990'erne. Mens medlemsstaterne oplever reformer, fører kampen for nulinflation gennem en upassende pengepolitik Europa til middelmådige resultater med hensyn til økonomisk vækst. Hvis denne situation fortsætter i en tid, hvor prisen på råstoffer og energi stiger drastisk i hele verden, får vi nulinflation og nulvækst, og producenterne vil i sidste ende etablere deres virksomheder i dollarområdet. Med alt det der sker, er det som om ECB ser stort på den økonomiske politik, mens modparten USA ikke tænker på andet.

  Ilda Figueiredo (GUE/NGL), skriftlig. - (PT) Som bekendt var indførelsen af euroen en politisk beslutning, der ikke tog hensyn til de særlige forhold i eurozonens medlemmer, som forskellene i 2005 mellem medlemsstaterne i eurozonen viser, hvad angår økonomisk vækst, arbejdsløshed og inflation.

Vi har altid hævdet, at en fælles pengepolitik med stabilitetspagtens budgetrestriktioner betyder, at arbejdstagerne kommer til at betale problemerne med indføre euroen til fordel for de økonomiske og finansielle gruppers interesser. Dette fremgår klart af den foreliggende betænkning, hvor det hedder, at "arbejdsmarkederne skal gøres mere fleksible, og at nogle af aspekterne ved lovgivningen om fastansættelse, der kan fungere som en hindring for tilpasninger på arbejdsmarkedet, bør fjernes", altså enklere afskedigelsesprocedurer og tidsbegrænsede ansættelsesforhold. Det ønskes ligeledes, at lønningerne skal "reagere hurtigere på skiftende økonomiske forhold", altså sænkes afhængigt af konjunkturerne. Hensigterne kan ikke udtrykkes tydeligere.

Ordføreren stiller sig dog ikke tilfreds hermed og ønsker også, at tjenesteydelser og energi skal liberaliseres, stabilitetspagten nøje overholdes, og Lissabon-dagsordenen efterleves, altså den europæiske neoliberale fælles abc.

Derfor har vi stemt imod.

  Hélène Goudin og Nils Lundgren (IND/DEM), skriftlig. - (SV) Selv om Sverige i en folkeafstemning har besluttet ikke at gå med i ØMU'en, har vi valgt at stemme mod betænkningen og ønsker at begrunde, hvorfor vi har gjort det.

Betænkningen giver et godt billede af, hvordan ØMU'en går hånd i hånd med oprettelsen af en EU-stat. I henhold til betænkningen skal den makroøkonomiske politik mellem eurolandene koordineres, og euroområdet skal tale med én stemme i internationale finansielle institutioner og fora. Der tales for en bedre skatte- og budgetkoordinering, og de nationale budgetplaner skal koordineres. Målet med at indføre et fælles konsolideret skattegrundlag i Europa skulle kunne nås ved hjælp af mekanismen for et forstærket samarbejde, hvis medlemsstaterne ikke kan komme frem til en enstemmig aftale.

Vi kan bare konstatere, at fortalerne for nejsiden i forbindelse med ØMU-folkeafstemningen i 2003 i Sverige argumenterede helt korrekt, da den påpegede, at ØMU'en er et stort skridt på vej mod Europas forenede stater.

  Timothy Kirkhope (PPE-DE), skriftlig. - (EN) Det britiske Konservative partis politik i forbindelse med euroen er klar og utvetydig: Vi er fast besluttede på at bevare det engelske pund.

Vi har intet ønske om at indgå i den fælles valuta, men vi har heller intet ønske om, at projektet skal mislykkes, fordi vi mener, at Det Forenede Kongerige har interesse i, at der er en stærk europæisk økonomi med en stabil valuta, som tilvejebringer et godt handelsmiljø for britisk erhvervsliv.

I overensstemmelse med vores mangeårige holdning til spørgsmål vedrørende euroen og euroområdet har mine britiske konservative kolleger og jeg undladt at deltage i afstemningen om denne betænkning.

Betænkning af Kuskis (A6-0364/2006)

  Glyn Ford (PSE), skriftlig. - (EN) Som havforsker glæder det mig at støtte denne betænkning om strategien til beskyttelse og bevaring af havmiljøet. EU har for længe ladet politikken for landdistrikterne falde ind under landbrugspolitikken. Omsider er dette begyndt at ændre sig til det bedre, fordi det erkendes, at landbruget kun er en mindre, om end vigtig, del af økonomien i landdistrikterne. Vi står over for et tilsvarende problem inden for havpolitik. Den er blevet opfattet som fiskeripolitik i større målestok, men nu ser det, med Kommissionens dokument om havpolitik, der er sendt ud til høring - jeg deltog for nylig i en konference om spørgsmålet i Weymouth tilrettelagt af South West Regional Development Agency - denne betænkning og Lienemann-betænkningen, som der blev stemt om tidligere på dagen, ud til, at vi omsider er ved at gå fra en endimensional havpolitik til en politik, hvor der tages højde for, at vores have, oceaner og kyster er afgørende for fødevarer, miljø, transport og turisme.

  Hélène Goudin og Nils Lundgren (IND/DEM), skriftlig. - (SV) I sin kommentar til strategien til beskyttelse og bevaring af havmiljøet tager ordføreren fat på flere interessante og vigtige spørgsmål. Bl.a. nævner han, at den fælles fiskeripolitik skal opfylde kravene til en bæredygtig udvikling, mens de medlemsstater, som ønsker at træffe beslutning om akutte foranstaltninger for at beskytte en vis bestand, skal have mulighed for at gøre det.

Til det negative i betænkningen hører bl.a. finansieringen: Ordføreren er bekymret over manglen på midler til at gennemføre strategierne, underforstået at der bør tilføres midler fra Fællesskabets budget til formålet. Det ville være en god idé at tage midler fra f.eks. strukturfondene.

Vi har vurderet således, at det positive i betænkningen vejede tungere end det negative, hvorfor vi har stemt for betænkningen ved dagens afstemning.

Betænkning af Purvis (A6-0370/2006)

  Ilda Figueiredo (GUE/NGL), skriftlig. - (PT) Denne initiativbetænkning har til formål at skabe et fælles realkreditmarked i EU og fremme det på tværs af grænserne. Bankerne og kapitalmarkederne har stor interesse i denne sag, da mængden af udestående lån i 2004 var på 4,7 billioner euro, svarende til 45 % af EU's BNP, og da det er et marked i hastig vækst.

Betænkningen følger den neoliberale linje med forslag om mere konkurrence i denne sektor, europæiske eller grænseoverskridende realkreditlån, et fælles sekundært realkreditmarked og mulighed for handel med dets produkter på kapitalmarkederne, fremme af grænseoverskridende fusioner og overtagelser inden for finansielle tjenesteydelser, åbning af dette marked for ikkekreditinstutter, sikring af fri udveksling af tjenesteydelser og liberalisering af disse tjenesteydelser, begrænsninger i staternes reguleringsmuligheder, internettet som markedsføringsinstrument for realkredit og adgang for udenlandske instanser til databaser over låntagerkunder, også negative kreditoplysninger.

Det er ikke svært at de farer, som alle disse forslag rummer, hvad angår de finansielle markeders flygtighed, hvilket vil indebære en stor risiko for de belånte goder, altså mange arbejdstageres og andre huskøberes opsparing. Vi har derfor stemt imod.

  Jules Maaten (ALDE), skriftlig. - (NL) Det siger sig selv, at vi i Den Liberale Gruppe er tilhængere af også at åbne markedets grænser for hypotekmarkedet. Jeg er derfor velvillig indstillet over for Purvis-betænkningen, hvori det foreslås, at der iværksættes en undersøgelse af forskellige foranstaltninger, som forbrugerne har fordel af bl.a. gennem konkurrence mellem långivere. Jeg er imidlertid nødt til at stemme imod Purvis-betænkningen, fordi den ikke er særlig tydelig, hvad angår de forskellige systemer for skattefordele ved optagelse af et realkreditlån, nærmere bestemt harmoniseringen heraf. Dette er et første orienterende forslag, hvori der især anmodes om yderligere undersøgelser. Lovgivningsstadiet er stadig langt væk.

  Toine Manders (ALDE), skriftlig. - (NL) Hypotekmarkedet falder ind under den frie bevægelighed for tjenesteydelser, og derfor støtter jeg indførelsen af et indre marked for realkredit. Derimod vil jeg ikke medvirke til at harmonisere systemet med skattefradrag af renter på realkreditlån ad bagdøren i Bruxelles.

Gang på gang fremhæver politikere, at Europa skal beskæftige sig med hovedtræk og grænseoverskridende anliggender. Denne udtalelse fra Europa-Parlamentet harmonerer imidlertid ikke med dette. At skatte- og afgiftspolitikken ikke hører ind under EU's beføjelser, synes ikke at interessere et flertal af parlamentsmedlemmerne. Derfor så VVD-delegationen i Europa-Parlamentet sig nødsaget til at stemme imod punkt 45 i Purvis-betænkningen og faktisk imod hele betænkningen. Jeg beklager, at ikke en eneste stor gruppe turde anmode om afstemning ved navneopråb i denne sag. Således er det ikke muligt for de europæiske borgere at finde ud af, hvordan individuelle parlamentsmedlemmer har stemt.

  Eoin Ryan (UEN), skriftlig. - (EN) Jeg bifalder grønbogen om realkredit, hvor det undersøges, hvordan konkurrencen på EU's realkreditmarked kan øge forbrugernes valgmuligheder og nedbringe omkostningerne.

Forbrugernes tillid til bankerne har overordentligt stor betydning. Derfor bestemmes en låntagers vilje til at handle med en udenlandsk långiver ikke udelukkende af realkredittens konkurrenceevne, men også af det forbrugerbeskyttelsesniveau, der gælder for den udenlandske långiver.

Irland har i EU-sammenhæng et forholdsvis avanceret realkreditmarked, herunder adgang til samtlige realkreditprodukter til konkurrencedygtige priser. Den grænseoverskridende udvidelse af dette marked kan ske naturligt gennem datterselskaber eller filialer i udlandet på et mere vidtrækkende grundlag, hvis markedet fremmes på andre områder. Derfor mener jeg, at lovgivningsmæssig indgriben kun bør ske som sidste udvej og for at afhjælpe et erkendt markedssvigt.

Jeg går stærkt ind for, at Kommissionen opretter elektroniske tingbøger, som der er onlineadgang til. Sagen er, at långivere ikke kan gå ind på andre markeder uden absolut vished om sikkerhedsstillelsen. I betragtning af de erfaringer, som mange borgere har haft med at købe fast ejendom i udlandet, er et onlineregister med oplysninger om alle relevante gebyrer forbundet med ejerskab af fast ejendom afgørende.

  Bernadette Vergnaud (PSE), skriftlig. - (FR) Der er 25 nationale lovgivninger om realkredit, og snart vil der være 27, som står i vejen for en fælles europæisk model. Denne grønbog fra Kommissionen vil endelig gøre det muligt at gennemføre grundige undersøgelser af dette emne og søge fornuftige løsninger.

Enhver fællesskabsforanstaltning vedrørende det europæiske realkreditmarked skal først og fremmest være til direkte gavn for offentligheden. Forbrugerne møder imidlertid ofte for mange forhindringer af juridisk eller økonomisk art.

Med min stemme for Purvis-betænkningen har jeg stemt for at gøre realkreditmarkedet tilgængeligt for et større antal potentielle låntagere.

I Udvalget om det Indre Marked og Forbrugerbeskyttelse opfordrede jeg i denne forbindelse personligt ordføreren hr. Medina Ortega til at tage højde for låntagere med usikre og svage kreditprofiler, arbejdstagere med tidsbegrænset ansættelse og førstegangskøbere.