Fuldstændigt Forhandlingsreferat

Tirsdag den 14. november 2006 - Strasbourg

18. Spil og sportsvæddemål inden for det indre marked (forhandling)

  Formanden. - Næste punkt på dagsordenen er mundtlig forespørgsel af Arlene McCarthy for Udvalget om det Indre Marked og Forbrugerbeskyttelse til Kommissionen om spil og sportsvæddemål inden for det indre marked (O-0118/2006 - B6-0443/2006).

  Arlene McCarthy (PSE), spørger. - (EN) Hr. formand! Jeg har ikke formuleret spørgsmålet, men som formand for udvalget fremfører jeg spørgsmålet på vegne af medlemmerne. Jeg ønsker at understrege, at medlemmerne af Udvalget om det Indre Marked og Forbrugerbeskyttelse traf en enstemmig beslutning om at stille denne mundtlige forespørgsel, hvor kommissæren anmodes om at meddele, hvilke fremskridt, der er gjort i de igangværende overtrædelsesprocedurer indledt mod ni medlemsstater i anledning af restriktioner på markederne for sportsvæddemål.

Udvalget ønsker, at Kommissionen oplyser, hvilke fremskridt er der gjort i de traktatovertrædelsesprocedurer, der indledtes den 4. april 2006, og hvilke yderligere skridt, der er planlagt i denne forbindelse. Overvejer Kommissionen at skabe en lovramme for onlinespil?

Da vi næsten er ved at nå til enighed om tjenesteydelsesdirektivet, er vi udmærket klar over, at medlemsstaterne er nødsaget til at opfylde deres forpligtelser i henhold til traktatens artikel 49 om fri udveksling af tjenesteydelser. Kommissæren er klar over udvalgets beslutning om at fjerne spilletjenester fra tjenesteydelsesdirektivet, ikke mindst som følge af spillemarkedets kompleksitet. Den frie udveksling af tjenesteydelser i spillesektoren er imidlertid i strid med den nationale lovgivning i en række medlemsstater, der har indført restriktive love, der begrænser den grænseoverskridende levering af online væddemåls- og spilletjenester.

Vi støtter Kommissionens bestræbelser på at sikre, at disse love er forenelige med artikel 49, samtidig med at medlemsstaternes ret til at beskytte almenvellet respekteres, i det omfang reglerne er nødvendige og står i rimeligt forhold til det ønskede mål, samtidig med at de ikke er diskriminerende, dvs. at de ikke er diskriminerende over for andre EU-operatører. Det er hyklerisk, hvis en medlemsstat under hensyntagen til almenvellet forhindrer andre onlineoperatører i EU i at komme ind på det nationale marked, samtidig med at dens eget nationale onlinemarked får lov til at udvikle sig frit uden hensyntagen til almenvellet. Vi håber, at Kommissionen vil se på dette spørgsmål.

Jeg vil gerne dreje debatten i en anden retning. Jeg mener, at vi har brug for et europæisk svar på den udfordring, der ligger i den globale onlinespilleindustri. Dette marked forventes at vokse til 20 milliarder euro inden 2010. I EU-25 omsatte den kommercielle spilleindustri og markederne for lotterier, kasinoer og væddemål for omkring 51,5 milliarder euro i 2003, og der er omkring 2.300 online kasino-websteder. I Det Forenede Kongerige tegnede kvinderne sig f.eks. for 30 % af de spillere, der indgik online væddemål via britiske tjenester under verdensmesterskaberne i fodbold. Der spilles på tværs af klasser og generationer. Den hurtige vækst i onlinetjenester og online spille- og væddemålstjenester har i praksis allerede fjernet nationale grænser.

Vi bør imidlertid ikke følge den amerikanske model. I USA er klapbroen blevet hejst i forbindelse med gennemførelsen af Bushs lov fra 2006, Unlawful Internet Gambling Enforcement Act, der gør det ulovligt for banker at tage imod eller overføre midler via onlinewebsteder med væddemålstjenester. Der er ganske enkelt tale om protektionisme under dække af den såkaldte beskyttelse af forbrugerne mod overdreven spillevirksomhed. Formålet med loven er i virkeligheden at hindre udenlandske operatører i at konkurrere mod eller underminere det amerikanske kasino- og spillemarked, samtidig med at Nevada og Las Vegas fortsætter med at udvikle deres egne online spilletjenester.

Jeg mener, at kommissæren på vegne af de 25 medlemsstater bør indlede en kampagne med henblik på indgåelse af en international aftale om standarder og regler for online spillevirksomhed. Det er en af metoderne til at mindske forskellene, ikke kun mellem landene globalt, men også mellem EU-medlemsstaterne, således at det sikres, at alle lande i sidste ende vedtager høje standarder for såvel operatører som forbrugere. Formålet er at sikre, at vi udvikler standarder, der beskytter sårbare forbrugere, navnlig unge og mindreårige, at tilskynde gode operatører og investorer til at udvise socialt ansvar og at sikre, at spilleaktiviteter ikke udnyttes i kriminelt øjemed eller til finansiering af kriminel virksomhed.

Internetånden er sluppet ud af flasken. Ca. 3,3 millioner EU-borgere spiller online regelmæssigt. Dette marked vil vokse. EU bør derfor deltage i en bredere international kampagne til fremme af gode og høje standarder. Vi har brug for et forstærket internationalt samarbejde, hvis vi skal holde problematiske spilleaktiviteter i ave, og mere forskning i omfanget af online spilleaktiviteter. Den undersøgelse, som Kommissionen har bestilt om spilletjenester på det indre marked, understreger behovet for at finde frem til fælles internationale standarder og lovgivningsmæssige krav, der beskytter EU-borgerne og samtidig giver markedet mulighed for at fungere.

Jeg håber, at kommissæren føler sig opmuntret af debatten i aften til at gå videre med overtrædelsesprocedurerne. Der er imidlertid i realiteten tale om en utaknemmelig opgave, der tager år at løse, ofte med et utilfredsstillende resultat, og jeg mener, at vi nemmest kommer videre, hvis EU tager føringen med det formål at fremme gode og høje fælles internationale standarder, der kan medvirke til at minimere forskellene, beskytte forbrugerne og tvinge operatørerne til at udvise socialt ansvar.

  Charlie McCreevy, medlem af Kommissionen. - (EN) Hr. formand! Spilletjenester falder helt klart ind under traktaten og de principper, der er nedfældet i traktaten, herunder principperne om etableringsfrihed og fri udveksling af tjenesteydelser. Kommissionen er forpligtet til at sikre, at medlemsstaternes lovgivning er i fuld overensstemmelse med traktaten. Kommissionen besluttede derfor i april at anmode syv medlemsstater om yderligere oplysninger om lovmæssige restriktioner på markederne for sportsvæddemål. Kommissionen har reageret på en række klager fra operatører i sektoren for sportsvæddemål.

Der har været afholdt møder med alle de syv lande, og mine tjenestegrene er ved at gennemgå de officielle svar fra de enkelte lande. Jeg kan ikke for indeværende forudsige resultatet af denne gennemgang. Jeg kan meddele Parlamentet, at jeg forventer, at gennemgangen afsluttes inden for et par uger. På grundlag af denne undersøgelse vil jeg forelægge et forslag for kommissionskollegiet om yderligere tiltag. Det er så op til kollegiet at afgøre, hvad der herefter skal ske.

Ud over de syv sager, der blev indledt i april, besluttede Kommissionen den 12. oktober at fremsende officielle anmodninger om oplysninger om spillesektoren til tre andre medlemsstater. De klager fra operatørerne, som behandles af Kommissionen, vedrører primært markederne for sportsvæddemål. Dette er baggrunden for, at ni ud af 10 af de indledte sager vedrører leveringen af sportsvæddemålstjenester, hvoraf nogle er online. I oktober stillede Kommissionen imidlertid også en forespørgsel om den nationale lovgivning i Østrig, der forbyder reklamer for kasinoer, der har bevilling og opererer i andre medlemsstater. Vi er også bekymret over, at nationale kasinoer ifølge den østrigske lovgivning kun er forpligtet til at beskytte nationale borgere mod alt for store tab, og at udenlandske spillere ikke er omfattet af en lignende beskyttelse.

Som traktatens vogter vil Kommissionen undersøge alle indkomne klager. Jeg undervurderer imidlertid ikke de følelser, der findes i mange medlemsstater, når det drejer sig om spil. Medlemsstaterne er fuldt ud berettiget til at tilgodese almene hensyn som f.eks. forbrugerbeskyttelse. Foranstaltningerne skal imidlertid være nødvendige og stå i rimeligt forhold til det ønskede mål, samtidig med at de ikke må være diskriminerende. De skal især gælde for både nationale og udenlandske operatører på en systematisk og konsekvent måde.

Kommissionen ønsker ikke på nogen måde at liberalisere markedet, men snarere at sikre, at alle medlemsstaternes foranstaltninger er i fuld overensstemmelse med gældende fællesskabsret. Medlemsstaterne har et godt kendskab til EF-Domstolens retspraksis, der sandsynligvis vil blive yderligere udbygget.

Kommissionen accepterede Parlamentets anmodning om at udelukke spilletjenester fra forslaget til direktiv om tjenesteydelser. Det blev i denne forbindelse helt klart understreget, at reguleringen af spillevirksomhed skulle overlades til medlemsstaterne. Jeg er helt enig, forudsat at en sådan national lovgivning er forenelig med traktaten. Jeg er indstillet på et tæt samarbejde med medlemsstaterne i forbindelse med overtrædelsesprocedurerne med henblik på at sikre, at de nationale bestemmelser er forenelige med fællesskabskravene, og at der indføres en behørig og effektiv beskyttelse af f.eks. forbrugere og mindreårige.

FORSÆDE: Gérard ONESTA
Næstformand

  Malcolm Harbour, for PPE-DE-Gruppen. - (EN) Hr. formand! Tillad mig at komme med en bemærkning, inden uret sættes i gang. I henhold til dagsordenen skulle denne forhandling begynde kl. 10.30. Det fremgik helt tydeligt, og jeg bemærker, at en række af mine kolleger bestræbte sig på at være her kl. 10.30. Jeg er således foruroliget over, at jeg gik glip af det meste af min kollega fru McCarthys tale, idet forhandlingen tilsyneladende blev indledt mindst 10 minutter for tidligt. Jeg mener ikke, at dette er acceptabelt, og jeg er ked af, at Deres forgænger er gået. Hvis en forhandling er sat på dagsordenen til kl. 10.30, mener jeg, at den bør starte kl. 10.30, også selv om dette indebærer en kort udsættelse af forhandlingen.

Nu kan jeg måske gå videre til næste punkt, og jeg beder Dem således stille uret på ny, således at jeg kan komme til sagen.

Jeg glæder mig meget over, at kommissær McCreevy er til stede i dag for at drøfte dette spørgsmål, og jeg glæder mig over, at vi under fru McCarthys ledelse har taget et initiativ, som forhåbentlig vil kaste lys over spørgsmålet. Som De understregede, hr. kommissær, at der tale om et meget følsomt spørgsmål, der involverer mange aspekter af offentlig interesse. Ud fra hensynet til det indre markeds funktion, som vi også lægger stor vægt på, er situationen ikke desto mindre dybt utilfredsstillende, som De selv påpegede.

Det er klart, at vi er nødt til at afvente resultaterne af Deres undersøgelser, men jeg mener, at De i det mindste bør udstede en eller anden form for retningslinjer til medlemsstaterne for, hvordan de skal forholde sig til ansøgninger fra anerkendte og veletablerede spilleoperatører, der blot ønsker at operere i andre EU-lande i henhold til lovgivningen i disse lande, hvilket de er fuldt ud berettiget til. En af de ting, som De ikke nævnte, men som forekommer mig at være en ekstraordinær diskriminerende praksis, er, at nogle medlemsstater har forsøgt at begrænse adgangen til disse markeder med den begrundelse, at de ikke ønsker at fremme spillevirksomhed. Disse medlemsstater fremmer imidlertid samtidig deltagelsen i deres egne nationale lotterier med milliarder af euro i hele Europa. Det er helt klart fuldstændig inkonsekvent. Jeg mener, at det er fornuftigt og godt, at EF-Domstolen har ophævet nogle af restriktionerne, men jeg mener, at disse retningslinjer er vigtige. Som fru McCarthy påpegede, er det ekstremt vigtigt, at aktiviteterne er hæderlige af hensyn til driften og beskyttelsen af almenvellet.

Onlinespil er et stort problem, som vi er nødt til at tackle. Uanset om medlemsstaterne ønsker at bevare et monopol eller ej, er det en kendsgerning, at forbrugerne benytter sig af onlinespil. Jeg mener, at det i offentlighedens interesse er langt bedre at have velregulerede online spilletjenester end uregulerede tjenester i Europa fra lande, der ligger uden for EU's kompetenceområde.

  Formanden. - Før jeg giver den næste taler ordet, vil jeg lige reagere på et indlæg til forretningsordenen.

De har fuldstændig ret; forhandlingen var fastsat til det tidspunkt, De nævnede. Men det blev forklaret på Europa-Parlamentets websted først på eftermiddagen, at forhandlingen ville starte lidt tidligere, hvis spørgetiden sluttede tidligere end planlagt, hvilket også var tilfældet. Desuden forsøgte Parlamentets tjenester at kontakte alle talerne. Det lykkedes dem at få fat i dem alle, undtagen Dem, hr. Harbour, men jeg tror, at Deres tilstedeværelse i salen i aften viser, at De ikke er gået glip er særlig meget af forhandlingen. Når det er sagt, følte jeg det som min pligt at forklare Dem situationen.

  Donata Gottardi, for PSE-Gruppen. - (IT) Hr. formand, hr. kommissær, mine damer og herrer! "Rien ne va plus" - ikke flere væddemål - var den besynderlige indledning på konklusionerne fra generaladvokat Colomer ved De Europæiske Fællesskabers Domstol, som for tredje gang skulle udtale sig om Italiens lovgivning om hasardspil efter Zenatti-dommen og Gambelli-dommen. Sidstnævnte dom henvises der med rette til i betragtningerne i den mundtlige forespørgsel, vi drøfter nu.

Det er virkelig vigtigt, at vi ikke blot har kendskab til Kommissionens resultater, men også til de nylige initiativer i medlemsstaterne, som overtrædelsesprocedurerne er rettet imod, og således til de skridt, som Kommissionen agter at tage. Efter min mening er det også vigtigt, at der på dette område vedtages enkle, men sikre regler, også ved at inddrage Europa-Parlamentet direkte. Kun på denne måde kan vi hjælpe de medlemsstater, der risikerer at få advarsler og negative vurderinger på trods af deres fornuftige forsøg på at beskytte befolkningen og ikke mindst - sådan som det blev sagt her - børn og de svageste grupper.

Den eksplosive stigning i hasardspil, lotterier og væddemål online er et fænomen, der ikke må overlades til markedsliberaliseringen, selv om der naturligvis er tale om en vanskelig situation, når det gælder princippet om ikkeforskelsbehandling. Jeg vil blot minde om, at servicedirektivet, som man allerede har været inde på her, netop udelukker dette på baggrund af den offentlige orden og forbrugerbeskyttelsen.

  Toine Manders, for ALDE-Gruppen. - (NL) Hr. formand! Jeg takker kommissærerne og kollegerne for, at de gør sig den umage at tale om dette emne, som jo er spændende. Vi har udeladt hasardspil og internethasardspil fra tjenesteydelsesdirektivet, fordi vi ikke tør træffe en beslutning om det. Det falder stadig ind under traktatens artikel 43 og 49, og det fremgår også af de 11 overtrædelsesprocedurer, at der i øjeblikket er en enorm retsusikkerhed i medlemsstaterne og i virksomhederne. Hvordan skal vi håndtere dette?

Jeg er glad for, at Udvalget om det Indre Marked har stillet denne mundtlige forespørgsel. Der er jo problemer. Dels er det meget indbringende for medlemsstaterne i form af skatteindtægter, dels opstår der sociale problemer. Men det vigtigste problem er, at hvis der ikke er ordentlige juridiske rammer på et marked, hvor der kan tjenes overordentlig mange penge, åbner det dørene på vid gab for at enormt antal ulovlige metoder, hvor kriminelle organisationer dominerer.

Jeg synes derfor, og jeg håber, at kommissæren er enig med mig, at politikerne skal tage udfordringen op og turde træffe beslutninger. Vi må ikke overgive os til de meget kloge dommere i Luxembourg, som derefter må bide i det sure æble. Jeg er bange for, at der vil følge mange flere domme, så længe vi politikere ikke træffer de rette beslutninger.

Jeg håber, at Kommissionen og Rådet når så vidt. Ellers udarbejder Parlamentet forhåbentlig selv en initiativbetænkning for at sikre retssikkerhed, som virkelig er nødvendig på grund af de mange problemer, der er, bl.a. stofmisbrug, folkesundhedsproblemer, sorte penge, hvidvaskning osv. Vi skal løse disse med et solidt, tydeligt direktiv om hasardspil og internethasardspil. Jeg håber, kommissæren kan rådgive Parlamentet om, hvordan det skal gribe dette an.

  Kathy Sinnott, for IND/DEM-Gruppen. - (EN) Hr. formand! Jeg glæder mig over kommissærens udtalelse om, at vi skal beskytte mindreårige. Det er i denne forbindelse bydende nødvendigt at kigge nærmere på den politik, der føres i Irland, hvor der ikke er nogen aldersgrænse for deltagelse i det statsejede totalisatorspil. Børn i Irland har mulighed for at spille på væddeløbshunde eller -heste, hvis de indgår i det pågældende totalisatorspil. For andre former for spil er aldersgrænsen 18 år. Det er blevet dokumenteret på video, at irske børn helt ned til fireårsalderen på lovlig vis indgår væddemål i det statsejede totalisatorspil. Det er ikke ualmindeligt, at pengene fra fødselsdagen, jul eller konfirmationen havner i det irske statsejede totalisatorspil og i sidste ende i den irske statskasse.

Da den administrerende direktør for Horse Racing Ireland blev spurgt om sin holdning, sagde han, at det ikke var noget problem, og at han ønskede at udvikle det fremtidige kundepotentiale. I årevis nægtede De, kommissær McCreevy, som irsk finansminister at ændre loven om totalisatorspil - the Tote Act - og indføre forbud mod børns deltagelse i væddemål. Agter De i dag som kommissær langt om længe at ændre holdning og støtte indførelsen af restriktioner for børns placering af onlinevæddemål på væddeløbsbaner, hos bookmakere, i fly og alle andre steder, hvor denne praksis har sneget sig ind?

  Marianne Thyssen (PPE-DE). - (NL) Hr. formand, hr. kommissær, mine damer og herrer! Allerede ved den første afstemning i Udvalget om det Indre Marked valgte vi, hvad angår tjenesteydelsesdirektivet, at udelukke hasardaktiviteter såsom lotterier og væddemål fra dette direktivs anvendelsesområde. Nogle - jeg henviser til det, som hr. Manders netop sagde - tør måske ikke træffe en beslutning. Jeg er overbevist om, at mange fornemmede, at medlemsstaterne godt kunne få frie hænder til at håndtere denne komplekse sag på deres egen måde ifølge deres egen tradition, tilpasset de følsomme områder og situationen i deres land.

Det siger sig selv, at medlemsstaterne i den forbindelse skal overholde traktaten, og vi kender en række svar fra Domstolen på en række tidligere stillede præjudicielle spørgsmål. Jeg håber, at de spørgsmål, som stadig vil rejse sig, ikke med det samme får kommissæren til at råde Kommissionen til at fastsætte regler. Selv om Kommissionen selvfølgelig er traktatens vogter, og vi forventer, at den tager sin rolle alvorligt, kan dette også gøres med nogen tilbageholdenhed.

At lade det indre marked fungere er i alle henseender nødvendigt og positivt, men det behøver ikke ske på bekostning af en effektiv beskyttelse af den offentlige orden, sikkerhed eller forbrugernes mentale sundhed. Jeg håber derfor, at der stadig er et spillerum for de medlemsstater, som, hvad enten det sker gennem statsmonopoler eller ej, gør en indsats for at kanalisere spillelidenskaben, overvåge spillets ærlighed og anvende det finansielle udbytte, hvis de vil og kan, til kulturelle, sociale og sportslige formål. Tydelige retsregler kan bestemt hjælpe, men lovgivning er ikke altid nødvendig. Jeg taler absolut ikke på gruppens vegne nu, men på vegne af en række kolleger fra gruppen, som ikke kunne føre ordet her i aften.

  Manuel Medina Ortega (PSE). - (ES) Hr. formand! Spil er ikke en hvilken som helst tjenesteydelse, det er en farlig aktivitet. Det er farligt, fordi man udnytter folks naivitet og uvidenhed. I de fleste af EU's medlemsstater er spil i dag lovreguleret.

Jeg fatter ikke, hvorfor overnationale instanser nu forsøger at pålægge medlemsstaterne at liberalisere spilletjenester, når størstedelen af vores samfund ikke accepterer det.

For nylig forbød den amerikanske Kongres onlinespil, og jeg mener, at vi nu i EU bør følge det amerikanske eksempel, for det første for at beskytte vores forbrugere mod mafiaorganisationer, og for det andet for at beskytte alle de sociale institutioner, der i dag i de enkelte medlemsstater lever af den lovlige spilleaktivitet, som de nationale myndigheder tillader.

Derfor mener jeg, at Kommissionen gør klogt i at undersøge spillespørgsmålet, men at den bør behandle det ud fra et ønske om at beskytte forbrugerne og de institutioner, der i dag drager fordel af lovligt spil i de fleste af EU's medlemsstater.

  Andreas Schwab (PPE-DE). - (DE) Hr. kommissær McCreevy! De har en meget anstrengende dag bag Dem i dag, og derfor har De det som os, for vi forsøger at fremlægge sagen med den nødvendige klarhed og korthed.

Personligt mener jeg, at der er to forskellige elementer, når det drejer sig om gambling og lottospil, nemlig på den ene side det absolut grænseoverskridende marked for onlineudbydere, som vi kun kan regulere på EU-plan. Hr. Medina-Ortega pegede på, at amerikanerne allerede har fundet en ordning for deres marked. Også vi i Europa kan kun finde en løsning for onlinemarkedet, hvis vi regulerer det på EU-plan sammen med medlemsstaterne.

På den anden side er der markedet med de traditionelle spil og de traditionelle sportsvæddemål, som mest foregår skriftligt. I stedet for som i den sag om overtrædelse af traktaterne, som Kommissionen - dvs. De, hr. kommissær McCreevy - har indledt, bør vi hellere gå frem efter det princip, at medlemsstaterne, hvis de virkelig fører en effektiv forebyggelse af spillelidenskab ved at udforme deres nationale monopoler således, at der stræbes efter et så lille og så forbrugerbeskyttende udbud som muligt, bør have mulighed for at bevare disse monopoler også i fremtiden, under kontrol og opsyn fra den europæiske lovgivning og Kommissionen.

Det skal imidlertid sikres, at man med det monopol, som medlemsstaterne allerede har i dag, virkelig kun forfølger ét mål, nemlig forebyggelse af spillelidenskab, og at medlemsstaterne ikke har andre mål som f.eks. sanering af de offentlige budgetter, sportsstøtte eller andre ting.

På denne baggrund ville det glæde mig meget, hvis vi - Parlamentet og Kommissionen - i fællesskab kunne finde en ordning, som på den ene side skaber en europæisk ordning for onlinemarkedet og på den anden side bevarer de nationale ordninger på monopolområdet for de traditionelle sportsvæddemål, hvis de er i overensstemmelse med det indre marked.

  Joel Hasse Ferreira (PSE). - (PT) Hr. formand, mine damer og herrer! At tjenesteydelsesdirektivet ikke omfatter spil, herunder lotteri, men ikke kun, synes at have ført til en vis afklaring i dette erhverv, men vi er nødt til at gå videre. Vi er bekendt med nogle komplicerede forhold omkring visse typer væddemål og spil, der gør nødvendigt ikke blot at beskytte forbrugerne, men også sikre en effektiv kontrol med de finansielle kredsløb, der har forbindelse med disse aktiviteter, for at forebygge eller bekæmpe hvidvaskning af penge.

Selvfølgelig skal vi ikke forveksle rimelig beskyttelse af forbrugerne med den urimelige protektionisme, som en medlemsstat ønsker eller faktisk praktiserer. I alle tilfælde bør vi dog erindre enhver medlemsstats ret til at lovgive om pengespil på dens område, så længe der ikke er anden europæisk lovgivning. Onlinespil fordrer i så henseende Kommissionens særlige opmærksomhed, hvilket også gælder Parlamentet, sådan som indlæggene i denne debat så tydeligt viser. Jeg glæder mig sluttelig over, at Udvalget om det Indre Marked og Forbrugerbeskyttelse har rejst dette spørgsmål, som vi her i aften er kommet nærmere en afklaring af.

  Jacques Toubon (PPE-DE). - (FR) Hr. formand! Jeg skal forsøge at tale både hurtigt og langsomt. Der er tale om en betimelig betænkning, og jeg vil tilføje, at jeg anser de netop fremsatte bemærkninger for at være meget positive. Alle ønsker, at Den Europæiske Union skal kunne gribe ind ved hjælp af andre metoder end blot retspraksis. Dette spørgsmål vedrører rent faktisk en række virksomheder og tjenester: kasinoer, lotterier og andre væddemål via traditionelle metoder eller via internettet. Derfor er dette langt mere vidtgående end blot sportsvæddemål, som er emnet for fru McCarthys spørgsmål.

Selv om det er normalt, at disse tjenester anvender principperne for det indre marked, hr. kommissær, bør frihed ikke gå hånd i hånd med jungleloven! Af årsager vedrørende almenvellet, sundhed, moral og sikkerhed bør disse tjenester reguleres og kontrolleres. Medlemsstaterne skal kunne give tilladelse til og kontrollere offentlige og private operatører inden for rammerne af en retfærdig konkurrence. Betydningen af "grænseoverskridende" spil kræver imidlertid, at vi går ud over de nationale rammer. I den henseende er den amerikanske beslutning for nylig bevis på, at hvis de, der spiller og får andre til at spille, ikke kan kontrolleres, er det bedre at indføre for mange forholdsregler end for få.

Derfor, hr. kommissær, anser jeg Kommissionens nuværende fremgangsmåde, som udelukkende er baseret på traktaterne og Domstolen, for utilstrækkelig og farlig. I dag står det klart, at tanken om, at de nationale love er forenelige med traktaterne, er utilfredsstillende. Hr. kommissær, De må samarbejde med Parlamentet om at udarbejde supplerende lovgivning, der kan skabe orden i denne meget vigtige sektor, både politisk og økonomisk, på en forsvarlig og rationel måde. Lad denne sektor udvikle sig, men lad os gøre det med fuld sikkerhed for befolkningen og medlemsstaterne!

  Manolis Mavrommatis (PPE-DE). - (EL) Hr. formand! Gennem de senere år har systemet med statsmonopoler inden for væddemål, som er fremherskende i de fleste medlemsstater i Den Europæiske Union, været udsat for flere og flere angreb fra især private interesser.

Ved Den Europæiske Unions topmøde i Edinburgh i december 1992 besluttede Det Europæiske Råd i henhold til subsidiaritetsprincippet ikke at regulere væddemål og at lade det forblive under medlemsstaternes enekompetence. Europa-Parlamentets og Rådets direktiv fra 2000 giver mulighed for, at væddemål udtrykkeligt kan holdes uden for direktivets dækningsområde. Udkastet til servicedirektivet fra 2006 indeholder præcis den samme bestemmelse. I lyset af de særlige kendetegn ved spillesektoren anerkender De Europæiske Fællesskabers Domstol medlemsstaternes kompetence til at regulere spillemarkedet på den måde, de finder bedst.

Hr. formand, hr. kommissær! En af de vigtigste grunde til disse beslutninger er, at spillesektoren rummer en høj risiko for afhængighed, navnlig for unge mennesker, samt for at der begås kriminalitet såsom svig, hvidvaskning af penge osv., og jeg mener personligt, at kun staten kan sørge for de mekanismer til kontrol, garanti, troværdighed og gennemsigtighed, der er behov for med henblik på at beskytte forbrugerne.

Endelig mener jeg, at når spillemarkedet er liberaliseret, vil systemet med støtte til idrætten i Europa bryde sammen og tage kulturelle og sociale foranstaltninger og tilskud med sig, såsom kampen mod narkotika, uddannelse og støtte til mennesker med handicap eller særlige behov, som især modtager støtte fra den statslige spillevirksomhed. Vi tror på det frie marked, men er ikke uvidende om den iboende risiko ved ukontrollerede spil og væddemål.

  Othmar Karas (PPE-DE). - (DE) Hr. formand, hr. kommissær, mine damer og herrer! For det første har vi at organisationspolitiske årsager undtaget spil og casinoer fra servicedirektivet. Det siger jeg, selv om jeg er stærk fortaler for at styrke det indre marked. Vi ville imidlertid ikke hælde barnet ud med badevandet.

For det andet indebærer spil mange risici. Derfor er det ikke kun argumentet om konkurrenceretten og det indre marked, der bør anvendes som Kommissionens argument i sager om overtrædelse af traktaten.

For det tredje har vi brug for en klar definition. Hvad hører under begrebet spil, når vi taler om det? I betragtning af den forskellige behandling af onlinemarkeder, sportsvæddemål, automater, casinoer og lotterier er det nødvendigt med en fælles definition, så de bliver behandlet ens over alt, og sandsynligvis også med en fælles retlig ramme.

For det fjerde skal der også tages højde for andre vigtige områder, hr. kommissær, f.eks. forbrugerbeskyttelse, sundhed, beskatning, den internationale handel, hvidvaskningsproblematikken, forebyggelse af spillelidenskab, bekæmpelse af kriminalitet og organiseret kriminalitet.

For det femte har næsten alle medlemsstater regler for spil. 11 har særlige retsmodeller, fire en begrænset licensmodel.

For det sjette havde statslige lotterier i 2004 et salg på 63 milliarder euro. Det svarer til en gennemsnitlig nettoudgift på 140 euro pr. person.

Det betyder for det syvende, at ca. 33 % af alle indtægter anvendes til good causes og afgifter. Ved en liberalisering på det private område ville det kun være 3 %.

For det ottende skønnes det, at bidraget til beskæftigelsen i EU er på ca. 13 milliarder.

For det niende kan 195.000 job i EU tilskrives salg af lotterier.

Jeg beder Dem inddrage disse argumenter i vurderingen.

  Brian Crowley (UEN). - (EN) Hr. formand! Jeg vil gerne fremføre et synspunkt. Der har under denne debat været stor fokus på unge og følgerne af spilleafhængighed, på trods af at der er flere børn under 12 år, der bliver ofre for menneskehandel eller tvinges til prostitution som følge af narkotika- eller alkoholafhængighed og misbrug end som følge af den spilleafhængighed, som vi drøfter her til aften.

  Charlie McCreevy, medlem af Kommissionen. - (EN) Hr. formand! Der er ikke nogen specifik fællesskabslovning om spil. De enkelte medlemsstater træffer selv beslutning om, hvorvidt og hvordan de ønsker at regulere spilletjenester på nationalt, regionalt eller lokalt plan. Fællesskabslovgivningens og traktatens generelle principper finder imidlertid fortsat anvendelse, og enhver national lovgivning skal være forenelig med disse principper. De mange forskellige nationale strategier kan skabe retlig uklarhed hos tjenesteudbydere og deres kunder, navnlig når den nationale lovgivning ikke er i overensstemmelse med fællesskabsretten.

Debatten i aften bidrager til endnu en gang at illustrere de forskellige holdninger til spilletjenester. Jeg er naturligvis klar over, at der er blevet stillet krav om specifikke fællesskabsrammebestemmelser for spilletjenester. Der er ligeledes stærk modstand mod fællesskabsforanstaltninger. Det er min erfaring, at den første forudsætning for at finde en løsning er en klar forståelse for problemet og for de tilgængelige politiske løsningsmuligheder. Kommissionen offentliggjorde for nylig en undersøgelse gennemført af Swiss Institute of Comparative Law (det schweiziske institut for komparativ lovgivning) på vegne af Kommissionen. Det fremgår af undersøgelsen, at de nationale lovgivningsmæssige strategier er meget komplekse og forskelligartede. Hvis Parlamentet mener, at vi ud over vores bestræbelser på at sikre overholdelsen af traktatens grundlæggende principper bør gøre mere for at sikre juridisk klarhed, hører jeg meget gerne helt præcist, hvilke aspekter, Parlamentet mener, begrunder iværksættelsen af fællesskabsforanstaltninger, og hvilke politiske løsningsmuligheder, der kan opnås tilstrækkelig enighed om med henblik på at sikre en meningsfuld løsning på fællesskabsplan. Hvis vi ikke kan nå til politisk enighed, er det muligvis i sidste ende udelukkende op til EF-Domstolen at skabe juridisk klarhed.

Jeg vil blot føje et par yderligere bemærkninger til denne debat. Hr. Harbour påpegede meget rammende, at mange af de medlemsstater, som vi i øjeblikket griber ind over for, handler meget inkonsekvent. Vi vil sandsynligvis også gribe ind over for andre medlemsstater. Hvis medlemsstaterne, deres regeringer og deres lovgivende myndigheder ønsker at indføre meget restriktive love om spillevirksomhed osv., kan de gøre dette ud fra hensynet til den offentlige orden. De kan imidlertid ikke gøre de ting, som Hr. Harbour nævnte. De kan ikke bruge flere millioner på markedsføring af spilletjenester udbudt af deres egne nationale operatører eller deres egne nationale statsejede operatører. De kan ikke give tilladelse til deres egne nationale operatører og udelukke alle andre. Hvis medlemsstaterne mener, som nogle medlemmer af Europa-Parlamentet tydeligvis gør, at spillevirksomhed er en større plage end alkohol- og tobaksafhængighed og alle andre former for afhængighed tilsammen, bør de indføre spilleforbud for alle og ikke tillade spillevirksomhed overhovedet i medlemsstaterne. Det er én mulighed. Så ville ingen kunne klage. Kommissionen ville ikke gribe ind over for dem, og ingen ville bekymre sig om spørgsmålet overhovedet. Det er imidlertid lidt hyklerisk, når medlemsstaterne tillader, at der bruges millioner til markedsføring af spil, og samtidig forbyder alle andre at være med.

Alle medlemsstater regulerer spillemarkedet i et vist omfang. Fru McCarthys forslag om internationale standarder for onlinespil er en god idé i sig selv, men de 25 medlemsstater bliver nødt til at nå til en eller anden form for enighed først. Vi kan starte med at nå til enighed i Parlamentet, men det tror jeg ikke, vi kan. Jeg er sikker på, at der ikke kan skabes enighed i Ministerrådet. Mine chancer få at skabe enighed i Ministerrådet og Parlamentet er stort set lige så store som mine chancer for at vinde i lotteriet i denne weekend. Så dårlige er mine chancer. Der er således meget, der taler for fru McCarthys forslag, og hvis der var enighed, ville jeg gerne gå i denne retning, men min erfaring siger mig, at det ville være meget vanskeligt.

Hvis man læser sammenfatningen i den nylige undersøgelse, der, hvis jeg husker rigtigt, fylder 51 sider, og undlader at læse de øvrige ca. 200 sider, er der næsten lige meget, der taler for som imod.

(bemærkninger uden mikrofon fra hr. Toubon)

Jeg tror ikke, at min ærede kollega, hr. Toubon, har læst rapporten, men det fremgår heraf, at der er tale om et meget komplekst problem, der reguleres på mange forskellige måder. Det fremgår heraf, at det ville være en kæmpemæssig opgave at gå i denne retning.

Jeg har aldrig i min politiske karriere været bange for at påtage mig umulige sager, kæmpe med vejrmøller og løbe panden mod en mur, men jeg mener, at hvis vi forsøgte at harmonisere dette område, ville vi om noget højst stå tilbage med den mest uliberale lovgivningstekst vedtaget af noget parlament i verden, da opgaven er umulig. Jeg har længe været klar over, at der er meget forskellige holdninger til dette spørgsmål, i lang tid inden jeg nåede frem til denne konklusion. Jeg er klar over, at der selvfølgelig er meget forskellige holdninger til dette spørgsmål i Europa, ja selv i mit eget land. Nogle af de mennesker, jeg kender, mener, at spillevirksomhed er værre end alkoholafhængighed, værre end tobaksafhængighed, værre end alt andet. Andre har en anden opfattelse. Jeg ved, hvor jeg står, men jeg tror, at det vil være en endog meget langvarig proces at sikre harmonisering på dette område.

  Formanden. - Forhandlingen er afsluttet.

Skriftlig erklæring (artikel 142)

  Louis Grech (PSE). - (MT) Nogle medlemsstater har ensidigt besluttet at indføre lovgivning, der forhindrer europæere i at benytte spillesider på internettet, der drives af virksomheder hjemmehørende i andre lande i Den Europæiske Union.

Dette er et brud på princippet om fri bevægelighed for tjenesteydelser mellem medlemsstaterne samt en overtrædelse af direktiv 98/34/EF, hvori det hedder, at en medlemsstat skal informere alle de øvrige medlemsstater og Kommissionen forud for indførelsen af bestemmelser vedrørende informationsteknologiske tjenester.

I juni måned fik jeg som svar på et spørgsmål her i Parlamentet at vide, at Kommissionen var i færd med at undersøge sagen.

Kan vi få at vide, hvor langt man er kommet med denne undersøgelse, og hvorvidt der er indført foranstaltninger?

Jeg er enig i, at det er på tide, at denne hurtigt voksende sektor blev omfattet af en juridisk struktur, der indeholder standarder og bestemmelser til regulering af denne tjeneste på en seriøs måde.

Disse bestemmelser skal beskytte forbrugere og mindreårige og samtidig give seriøse erhvervsdrivende mulighed for at operere frit inden for alle Den Europæiske Unions medlemsstater.