Fuldstændigt Forhandlingsreferat

Onsdag den 15. november 2006 - Strasbourg

3. Tjenesteydelser i det indre marked (forhandling)

  Formanden. - Næste punkt på dagsordenen er indstilling ved andenbehandling fra Udvalget om det Indre Marked og Forbrugerbeskyttelse om Rådets fælles holdning med henblik på vedtagelse af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om tjenesteydelser i det indre marked (10003/4/2006 - C6-0270/2006 - 2004/0001(COD)) (Ordfører: Evelyne Gebhardt) (A6-0375/2006).

  Evelyne Gebhardt (PSE), ordfører. - (DE) Hr. formand, hr. formand for Rådet, hr. kommissær, mine damer og herrer! I dag er vi nået frem til afslutningen på mere end to års forhandlinger i Parlamentet om tjenesteydelsesdirektivet, og jeg mener, at vi kan være ganske godt tilfredse og stolte af vores arbejde.

Men det er ikke alene mig, som har ydet dette stykke arbejde, men også mange kolleger har bidraget til vores gode samarbejde. Lad mig lige nævne et par navne på personer, på hvis vegne jeg gerne vil takke for det gode samarbejde. Det drejer sig om hr. Goebbels, hr. Swoboda, fru van Lancker og fru McCarthy fra min gruppe, fru Thyssen fra PPE-DE-Gruppen, hr. Jonckheer og fru Rühle fra De Grønne og fru Jäätteenmäki fra ALDE-Gruppen. Alle bidrog væsentligt til vores succes.

Jeg vil især gerne fremhæve én person i den sammenhæng, og det er min kollega fra PPE-DE-Gruppen, skyggeordføreren hr. Harbour.

(Bifald)

Jeg vil godt på vegne af hr. Schulz, som i går aftes specifikt bad mig om også at videreformidle hans tak for det gode samarbejde, for det var ikke nemt og bestemt ikke nogen selvfølge at udarbejde en fælles tekst med de meget forskellige holdninger her i Parlamentet, som fandt bred tilslutning og ikke betød en splittelse i Parlamentet og blandt EU-borgerne.

Dette gode samarbejde genfinder vi i den tekst, som vi forhandler om i dag. Den har betydet, at der er opstået en symbiose mellem arbejdstagerne og forbrugerne på den ene side og erhvervslivet på den anden side. Med denne tekst er det rent faktisk lykkedes os at bidrage til at sætte endnu kraftigere fokus på mennesket i politikken. Efter min opfattelse er det alfa og omega for vores fremtidige arbejde i Parlamentet, at vi tydeligt understreger, at vi laver politik for befolkningen, for borgerne i Europa. Økonomi er vigtigt, stabilitet er vigtigt, men det allervigtigste er de mennesker, som vi laver politik for.

Med denne fælles tekst, som vi har udarbejdet, er det takket være ændringen af oprindelseslandsprincippet lykkedes os at beskytte arbejdstagernes rettigheder - arbejdsretten, socialretten, forbrugerbeskyttelsesretten og andre vigtige retlige anliggender - og at sørge for, at vi har en positiv bestemmelse. Det var rigtig vigtigt, at arbejdstagernes rettigheder fremmes, og at man herigennem forhindrer en usund konkurrence mellem medlemsstaternes socialsystemer.

Vi har med ophævelsen af artikel 24 og 25 sørget for, at udstationeringsdirektivet ikke tangeres af tjenesteydelsesdirektivet, eller at der sættes spørgsmålstegn ved det, og at vi kan yde et godt stykke arbejde her. Vi har sørget for, at vi med fjernelsen af helt væsentlige dele af tjenesteydelserne fra tjenesteydelsesdirektivets virkeområde, som er i almen interesse, har fået elimineret et massivt problem, for tjenesteydelsesdirektivet er egentlig et direktiv for kommercielle tjenesteydelser, og det harmonerer ikke med sundhedstjenesteydelser, med sociale tjenesteydelser, som har helt andre forudsætninger på grund af deres specifikke samfundsmæssige interesse.

Men vi har ikke blot gjort noget for arbejdstagerne, men også sørget for, at erhvervslivet og dermed tjenesteyderne profiterer af tjenesteydelsesdirektivet. Vi har sørget for, at den frie bevægelighed for tjenesteydelser over grænserne er blevet markant lettere. Denne lettelse har vi opnået i kraft af, at vi f.eks. rent faktisk har kodificeret princippet om tjenesteydelsesfrihed, og at vi har gjort det krystalklart, at protektionistiske foranstaltninger i medlemsstaterne skal afskaffes, og at de fælles kontaktpunkter er til for at hjælpe tjenesteyderne med at bevæge sig inden for Unionen.

Der er stadig et par punkter, som vi skal forhandle om i Parlamentet og også har forhandlet om. Jeg mener, at Kommissionen kan give et vigtigt svar på disse spørgsmål i dag, nemlig ved at præcisere nogle punkter, som vi anser for at være essentielle med hensyn til arbejdsretten, de sociale rettigheder, strafferetten og de retningslinjer, som Kommissionen skal udstikke i forbindelse med tjenesteydelsesdirektivet, og som den - som vidt jeg ved - ikke vil udnytte til at fortolke gennemførelsen af tjenesteydelsesdirektivet, men den vil derimod sørge for, at tjenesteydelsesdirektivet udgør en hjælp for medlemsstaterne. Det er Domstolens opgave at fortolke teksterne og ikke Kommissionens. Det har den forstået, og det kan vi leve godt med.

Hr. formand, jeg er meget spændt på den erklæring, som Kommissionen vil afgive!

(Bifald)

  Charlie McCreevy, medlem af Kommissionen. - (EN) Hr. formand! Afstemningen ved andenbehandlingen af tjenesteydelsesdirektivet bliver en milepæl i Europa-Parlamentets historie, ikke kun på grund af direktivets betydning for Europas borgere og virksomheder, men også på grund af den førende rolle, Parlamentet har spillet i lovgivningsprocessen.

Det er uomtvisteligt, at tjenesteydelsesdirektivet er et væsentligt element i vores bestræbelser på at sætte skub i den europæiske økonomi og slippe potentialet løs på det indre marked for tjenesteydelser.

Den tekst, der nu er forelagt, vil give det indre marked en reel værditilvækst ved at reducere papirnusseri, fjerne barrierer og forbedre retssikkerheden for erhvervslivet og forbrugerne. Den lægger et solidt fundament til en ny ramme for det indre marked, med en positiv indvirkning på etableringsfrihed og oprettelse af nye virksomheder.

Dette er altafgørende for at fremme iværksætteri og vækst og skabe job. Leverandører af tjenesteydelser kan være sikre på, at de har at gøre med fair og gennemsigtige autorisationsordninger og hurtige og enkle procedurer. De vil kunne få oplysninger og få ordnet administrative formaliteter hos kvikskranker i et hvilket som helst medlemsland og også elektronisk. Dette vil forenkle, fremskynde og reducere omkostningerne ved oprettelse af nye virksomheder og fjerne behovet for at kontakte myndigheder på forskellige niveauer.

Direktivet vil ligeledes give et velkomment skub til tjenesteydelser på tværs af landegrænserne. Den nye bestemmelse om frihed for tjenesteydelser, der var kompromisets kernepunkt under førstebehandlingen, rammer en god ligevægt mellem det at garantere tjenesteyderes ret til fri adgang og fri udøvelse af en serviceaktivitet og samtidig give medlemslandene ret til at påberåbe sig deres mest essentielle krav under visse klart definerede omstændigheder. Dette vil afgjort forbedre retssikkerheden for tjenesteydere og forbrugere.

En vigtig ting er, at direktivet vil være underbygget af medlemslandenes forpligtelse til at samarbejde med og hjælpe hinanden for at sikre, at virksomheder overvåges korrekt og effektivt i hele EU, samtidig med at dobbeltkontrol undgås.

Disse tre elementer - etableringsforenkling, frihed for tjenesteydelser og bistand og samarbejde mellem medlemslandene - har altid været et centralt punkt i Kommissionens bestræbelser på at åbne op for markedet for tjenesteydelser. Europa-Parlamentets holdning har været afgørende for at finde frem til en bred enighed om disse spørgsmål.

I det foreliggende dokument har Parlamentet vist sin modenhed og evne til at indgå afbalancerede kompromiser om meget komplekse spørgsmål. De gik helt klart i spidsen under førstebehandlingen og var i stand til at levere den brede konsensus, som vi stræbte efter.

At nå frem til enighed i Rådet var ikke let. Nogle medlemslande havde alvorlige problemer med at acceptere Deres vanskelige kompromis om omfanget af forslagets anvendelse og funktionen af friheden for tjenesteydelser. Til slut, efter et stærkt forsvar fra Kommissionens og formandskabets side for det kompromis, der blev indgået i Parlamentet, blev den fælles holdning vedtaget. Det er en fælles holdning, som respekterer og afspejler Parlamentets politiske kompromis, og hvor der kun er foretaget nogle mindre justeringer, i hovedsagen for at skabe større juridisk klarhed.

De er klar over, at det kompromis, den fælles holdning er udtryk for, er meget vanskeligt og skrøbeligt. Forsøg på at genåbne teksten vil uundgåeligt give anledning til en ny debat i Rådet og sætte det indgåede kompromis på spil. Jeg opfordrer Parlamentet til at anerkende, at den fælles holdning nøje afspejler Parlamentets førstebehandling, og til at afstå fra at søge at opnå flere ændringer gennem ændringsforslag. Afstemningen i Udvalget om det Indre Marked og Forbrugerbeskyttelse den 23. oktober 2006 viser, at dette er muligt.

På dette afgørende tidspunkt er der ingen "tekniske" eller "mindre væsentlige" ændringsforslag.

Jeg er klar over, at der i de drøftelser, der har været ført op til afstemningen i udvalget, er blevet rejst visse spørgsmål af institutionel og lovmæssig karakter, som nogle medlemmer her i salen bekymrer sig om. I den sammenhæng vil jeg gerne udtale følgende erklæringer for at imødekomme de bekymringer, nogle af Dem har givet udtryk for.

"Hvad angår sorteringen i de nationale krav, som medlemslandene anvender i forbindelse med tjenesteydelser fra andre medlemslande, har Rådet anmodet Kommissionen om at sørge for orienteringer og analyser, og Kommissionen vil gøre sit bedste for at udføre denne opgave. Dette vil ikke give Kommissionen yderligere magtbeføjelser. Kommissionen kan, i henhold til traktaten, og hvis den finder det nødvendigt, udarbejde anbefalinger og gøre sine synspunkter gældende vedrørende emner, der er omhandlet i traktaten. Orienteringerne vil udelukkende omfatte hjælp til medlemslandene med at gennemføre tjenesteydelsesdirektivet på rette vis. De vil hverken fremkomme med juridisk bindende fortolkninger af direktivet, hvilket er EF-Domstolens særlige rettighed, eller ændre tjenesteydelsesdirektivets bestemmelser, hvilket er Parlamentets og Rådets særlige rettighed. Kommissionen vil udføre denne opgave på en åben og gennemsigtig måde i tæt samarbejde med de andre institutioner. Den vil i særdeleshed regelmæssigt informere Parlamentet om resultaterne af og opfølgningen på sine analyser.

Hvad angår behovet for at overveje yderligere harmonisering, vil Kommissionen i den fremtidige gennemgang af tjenesteydelsesdirektivet bedømme, om yderligere tiltag på tjenesteydelsesområdet er nødvendige, og hvis ja, hvilken slags tiltag der vil være relevante. Kommissionen vil især undersøge, om der er behov for yderligere harmonisering i forbindelse med visse tjenesteydelser eller visse spørgsmål.

Kommissionen vil i forbindelse hermed overveje forslag fra Europa-Parlamentet, især ved førstebehandlingen af direktivet. Hvor det er nødvendigt og på linje med vores holdning til bedre lovgivning, vil Kommissionen komme med specifikke forslag, herunder forslag til harmonisering, hvor det er berettiget.

Hvad angår tjenesteydelsesdirektivets indflydelse på arbejdsret, har Parlamentet og Rådet ønsket at undgå, at tjenesteydelsesdirektivet påvirker arbejdsret eller arbejdsmarkedets parters ret til at forsvare deres kollektive interesser. Kommissionen ønsker at gøre det entydigt klart, at tjenesteydelsesdirektivet netop ikke påvirker arbejdsret, der er nedfældet i nationale love, eller anerkendt praksis i medlemslandene, og at det ikke påvirker kollektive rettigheder, som arbejdsmarkedets parter har i henhold til nationale love og anerkendt praksis. Tjenesteydelsesdirektivet er neutralt i forbindelse med medlemslandenes forskellige modeller for definition af parternes roller på arbejdsmarkedet og organisering af, hvordan kollektive interesser forsvares i overensstemmelse med national lovgivning og praksis. Dog gælder EU-lovgivningen og især traktaten fortsat på dette område.

Hvad angår tjenesteydelsesdirektivets indflydelse på strafferet, vil tjenesteydelsesdirektivet, som det står skrevet i teksten, ikke påvirke strafferetsreglerne i medlemslandene. Det betyder, at medlemslandene almindeligvis vil være i stand til at anvende deres strafferetsregler ikke kun over for udbydere af tjenesteydelser, der er etableret i deres område, men også over for udbydere af tjenesteydelser fra andre medlemslande, som yder service inden for deres område. Strafferetsregler gælder nemlig generelt for alle på samme måde, uanset om der foreligger en tjenesteydelse. Medlemslandene må imidlertid ikke omgå eller forhindre anvendelse af tjenesteydelsesdirektivets bestemmelser ved hjælp af strafferetten.

Hvad angår tjenesteydelsesdirektivets indflydelse på sociale ydelser, er sociale ydelser i forbindelse med sociale boliger, børneforsorg og støtte til familier og personer i nød en tilkendegivelse af princippet om social sammenhæng og solidaritet i samfundet. Sådanne ydelser leveres af staten, af tjenesteydere på vegne af staten eller af anerkendte, velgørende organisationer og falder således uden for tjenesteydelsesdirektivets anvendelsesområde. Det er klart, at dette også gælder ydelser leveret af kirker og kirkelige organisationer, som tjener velgørende formål."

Jeg har sørget for, at teksten i disse erklæringer udleveres til sekretariatet til optagelse i protokollen for denne mødeperiode.

Jeg håber, at disse erklæringer er en hjælp til at imødekomme de bekymringer, nogle medlemmer har. Kommissionen håber, at de vil gøre det lettere for Parlamentet at godkende den fælles holdning.

Før jeg slutter, vil jeg bemærke, at fru McCarthy har fremsat tre ændringsforslag på vegne af sit udvalg i forbindelse med den nye lovgivningsprocedure omkring prøvelse af valg. Disse ændringsforslag er et resultat af den aftale, der blev indgået mellem de tre institutioner sidste sommer om revidering af komitologiproceduren. Kommissionen kan godkende disse forslag.

Næste uge er det to år siden, den siddende Kommission tiltrådte, og jeg blev kommissær for det indre marked. Forhandlingen om tjenesteydelsesdirektivet har været opprioriteret i en stor del af den periode. Jeg synes, at vi nu bør gå over til at vedtage direktivet og begynde at sætte det i værk. Jeg ser frem til at høre forsamlingens mening.

(Bifald)

  Mauri Pekkarinen, formand for Rådet. - (FI) Hr. formand, fru Gebhardt, hr. kommissær, mine damer og herrer! Som andre talere i dag allerede har sagt, skriver vi historie i dag i det indre marked.

I næsten tre år har Europa-Parlamentet, Rådet og Kommissionen været beskæftiget med omhyggeligt og ambitiøst arbejde på tjenesteydelsesdirektivet. For at sige det ligeud, så har arbejdet ikke altid været let, og det er sommetider gået langsomt fremad. Vi kan trøste os ved den kendsgerning, at der her i salen i dag er en større følelse af konsensus end nogensinde før under udarbejdelsesprocessen.

Direktivet udgør en væsentlig reform i Europa. Det er derfor ikke noget under, at der har været utallige forhindringer på vejen mod aftalen. Der har været reelle meningsforskelle om indholdet såvel som små misforståelser af og til.

Selv om vi alle i dag ønsker at se fremad, vil jeg alligevel bringe et eller to spørgsmål på banen, som opstod i udarbejdelsesprocessen. Først og fremmest vil jeg gerne minde alle om afstemningen i Parlamentet sidste forår, hvis resultat kunne ses som et historisk kompromis. Parlamentet formåede at nå til et kompromis under politisk meget udfordrende omstændigheder, hvilket muliggjorde, at direktivforslaget kunne videreføres i en efterfølgende vellykket udarbejdelsesfase.

I denne sammenhæng vil jeg gerne igen takke Europa-Parlamentet for dette kompromis, især ordføreren, fru Gebhardt, formanden for Udvalget om det Indre Marked og Forbrugerbeskyttelse, fru McCarthy, skyggeordførerne og talrige andre medlemmer, som har arbejdet så hårdt på at finde fælles løsninger.

Seks rådsformandskaber har været involveret i den vanskelige opgave at udarbejde direktivet. For Finland, der har formandskabet nu, er den aktuelle situation på én gang en velkommen og krævende udfordring. Det finske formandskab har kunnet drage fordel af de resultater, der er opnået af tidligere formandskaber, især det østrigske formandskab. Rådets fælles holdning siden sidste forår har givet formandskabet et stærkt mandat til at fremme denne sag.

Der har også været arbejdet meget på Rådets vedtagelse af en fælles holdning, og det har været forbundet med en betydelig fleksibilitet og et ægte og stærkt ønske om kompromis. Jeg er også specielt glad for, at Europa-Parlamentet har udvist følsomhed i forbindelse med en ligeledes fælles beslutning her, og for den større værdi, beslutningen giver.

Kommissionens rolle i udarbejdelsesprocessen har også været af afgørende betydning. Når forhandlingerne i Parlamentet og i Rådet har været mest voldsomme, har Kommissionen, i overensstemmelse med sin grundlæggende rolle, bestræbt sig på at anvende konstruktive argumenter for at dreje udarbejdelsesprocessen i en bæredygtig retning.

Kommissær McCreevy kom i dag ind på nogle vanskelige spørgsmål i direktivet, hvortil Kommissionen er blevet anmodet om at tage stilling. På vegne af formandskabet støtter jeg fuldt op om og anerkender kommissærens besked såvel som behovet for en erklæring og indholdet heraf. Kommissærens personlige rolle under det komplekse arbejde med udarbejdelsen har været eksemplarisk i henseende til objektivitet og respekt for begge institutioners holdninger.

Et af resultaterne af denne langstrakte udarbejdelsesproces er, at direktivforslaget er blevet ændret på mange måder under forhandlingerne. Det fælles mål og intentionen om at udvikle det indre marked er imidlertid forblevet uændret. Med direktivet vil der åbne sig en række døre for både udbydere af tjenesteydelser og modtagere af tjenesteydelser på én gang, hvad enten de er forbrugere eller virksomheder.

Tjenesteydelsesdirektivet udgør imidlertid ikke nogen afslutning på udviklingen af det indre marked for tjenesteydelser. Tværtimod er direktivet et enestående fremskridt i udviklingen af det indre marked inden for lønsomme tjenesteydelser. Igennem de seneste år er det blevet klart, at traktatbestemmelser i sig selv ikke er nok til at sørge for en fuldstændig tydelig regulering af det indre marked for tjenesteydelser, som er EU's egentlige kerne. Jeg tror, at markedsaktørerne med tjenesteydelsesdirektivet vil få netop den retssikkerhed, som de har ventet på så længe. Dette er direktivets største tillægsværdi.

Det finske rådsformandskab bifalder kraftigt, at der i dag kun skal stemmes om nogle af ændringsforslagene. Heraf vil jeg gerne nævne de tre ændringsforslag om komitologi, der blev lanceret under plenarforhandlingen.

Jeg kan bekræfte Rådets accept af disse forslag, og i denne henseende kan Rådet ændre sin fælles holdning. Hvad angår de andre ændringsforslag, håber jeg, at den fælles holdning forbliver uændret.

Jeg håber, at Parlamentet vil tage en endelig og definitiv beslutning om tjenesteydelsesdirektivet i dag her i forsamlingen. Så vil det mål med aftalen, som deles af begge institutioner, Europa-Parlamentet og Rådet, kunne realiseres under andenbehandlingen.

(Bifald)

  Evelyne Gebhardt (PSE), ordfører. - (DE) Hr. formand! Jeg mener, at vi med Kommissionens officielle erklæring har fået præciseret den sidste retsusikkerhed på bestemte områder som bl.a. arbejdsretten og socialretten. Denne præcisering gør det muligt for mig at anbefale parlamentsmedlemmerne at stemme for den fælles holdning i den form, som Rådet fremlagde for os, dvs. uden ændringer - lige bortset fra selvfølgelig de tre ændringer til komitologiproceduren, som vi har en fælles aftale om.

Efter min mening har vi ydet et rigtig godt stykke arbejde, og jeg vil godt takke Kommissionen og rådsformandskabet endnu en gang for, at de accepterede vores tekst i næsten uændret form.

Jeg vil imidlertid gerne tilføje endnu et punkt, som er forbundet med en vis bitterhed, og jeg opfordrer denne og den efterfølgende rådsformand til ikke at fortsætte på samme måde som hidtil. Det kan ikke være rigtigt, at rådsformandskabet konstant gentager sig selv under en andenbehandling ved at sige, at det ikke længere er muligt at forhandle om dette, og at man ikke vil acceptere de ændringer, som Parlamentet ønsker, fordi der er indgået et labilt kompromis herom i Rådet. I Parlamentet fandt vi også et labilt kompromis, og det er væsentligt, at vi sørger for, at Parlamentets, Rådets og Kommissionens rettigheder kommer fuldt til udtryk under den fælles beslutningsprocedure.

Derfor kan det, der er sket her, ikke tjene som forbillede for fremtidige lovgivningsprocesser. Jeg accepterede det i dette tilfælde, fordi 90 % af Parlamentets tekst blev vedtaget, og fordi Parlamentet således ikke led nogen store tab, men det vil ikke altid være tilfældet. Og så går det ikke an, at Rådet siger nej og insisterer på, at dette ikke længere står til forhandling. Det er ikke noget godt samarbejde, og jeg håber virkelig, at det bliver ved dette ene tilfælde, og at vi fremover igen vil kunne få et normalt samarbejde i forbindelse med den fælles beslutningsprocedure.

(Bifald)

  Malcolm Harbour, for PPE-DE-Gruppen. - (EN) Hr. formand, hr. kommissær! Dette er en vigtig dag for Europas borgere. Jeg understreger dette, fordi vi sommetider, når vi taler om begreber som det indre marked, glemmer, at vi beskæftiger folk i begivenhedernes centrum og i vores politiske arbejde her. Direktivet drejer sig om at forbedre levestandarden for alle borgere i EU og fremme den økonomiske vækst og dynamik. Det er det helt grundlæggende.

Hvad der er så vigtigt ved dette direktiv - og det glemmer vi måske af og til under vores lange forhandlinger - er, at det faktisk er resultatet af Kommissionens omhyggelige arbejde, hvilket jeg gerne vil hylde den for. Direktivet tackler de store frustrationer, som virksomhederne, især små virksomheder, har haft i forbindelse med at gøre deres rettigheder gældende inden for det indre marked. Det er dét, direktivet drejer sig om. Dets bestemmelser er ekstremt detaljerede. Det har pålagt medlemslandene ikke færre end 40 konkrete tiltag til fjernelse af barrierer og 65 bestemmelser til forbedring af deres procedurer. Nu er det op til medlemslandene. Det er dem, der skal levere varen, og vi skal holde øje med, at de rent faktisk gør det.

Jeg vil specielt gerne fremhæve det faktum, at vi for første gang har et specifikt krav til medlemslandene om at fremme det indre marked i forbindelse med deres erhvervsvirksomheder, at tilskynde virksomhederne til at drage fordel af det indre marked inden for tjenesteydelsessektoren og gå i gang med at handle hen over landegrænserne. Det indre marked er et projekt, vi alle er fælles om. Det besluttes ikke her, det besluttes faktisk derude i medlemslandene. Vi kan gøre vores bedste, og direktivet er et stort skridt på vejen til at nå det.

En bemærkelsesværdig ting ved direktivet er, at det har været god politisk virksomhed. Hvorfor siger jeg det? Fordi det er resultatet af en lang række konstruktive og detaljerede argumentationer: lange parlamentsforhandlinger og afstemninger i udvalget, fordi de forskellige sider har ønsket at styrke deres holdninger, forhandlinger og kompromiser.

Det har været god politisk virksomhed, med fru Gebhardt i centrum herfor. Hun var så venlig at hylde mig, og jeg vil gerne sige til hende, at det har været en fornøjelse at samarbejde med hende. Det har nogle gange været en udfordring, for hun har været en leder, der var fast besluttet på at fremme dette spørgsmål, men jeg tror, at det, vi har udført sammen, vil være til gavn for Europas borgere. Imidlertid er det ikke kun os, der har arbejdet herpå, men alle vores udvalgsmedlemmer og også andre. Jeg vil især gerne takke mit eget hold i Udvalget om det Indre Marked og Forbrugerbeskyttelse, hvorfra mange vil tage ordet kort herefter, men vi har også arbejdet meget tæt sammen med vores kolleger fra den liberale fløj, især omkring den afgørende afstemning, som formandskabet var så venlig at nævne tidligere. De vil nu berette mere i detaljer.

Jeg vil gerne slutte med at takke Federation of Small Businesses i UK og sige to ting til salen her i dag om dette direktivs betydning. Den første er, at de små og mellemstore virksomheder udgør næsten 90 % af tjenesteydelsessektoren. De er af afgørende betydning for dette forslag. Den anden er, at hvis hver eneste lille virksomhed i Europa skabte ét job mere, ville vi have klaret arbejdsløshedsproblemet i EU.

(Bifald)

  Hannes Swoboda, for PSE-Gruppen. - (DE) Hr. formand! På vegne af Den Socialdemokratiske Gruppe - navnlig på vegne af hr. Goebbels, som desværre ikke kan være til stede her i dag - vil jeg naturligvis gerne takke fru Gebhardt. Som ordfører styrede hun skibet gennem oprørt hav mange gange i forbindelse med tjenesteydelsesdirektivet.

Jeg vil imidlertid også godt takke medlemmerne af de andre grupper, specielt dem fra PPE-DE-Gruppen. Vi vil selvføgelig fortsat have forskellige samfundspolitiske opfattelser, men jeg mener, at vi har levet op til vores ansvar om at finde en konkret løsning, som er acceptabel for borgerne i EU.

Desuden vil jeg rette en stor tak til hr. McCreevy - for uden ham ville det ikke have været muligt at strukturere denne proces så godt - og jeg vil godt appellere til rådsformandskaberne, især til det finske, men også til det østrigske rådsformandskab, om ikke at glemme, at det østrigske formandskab skabte præcedens, da det inviterede os til at deltage i rådsmødet. Dette bør ikke bare være et enkeltstående tilfælde, men denne mulighed bør også stå åben i andre sammenhænge.

Desuden vil jeg gerne takke Den Europæiske Faglige Samarbejdsorganisation for vores meget indgående drøftelser og for at have gjort det muligt at opnå dette kompromis.

Jeg er selv født dér, hvor det tidligere Vest og Øst mødtes, dvs. mellem Wien og Bratislava. Jeg kender derfor udmærket til de bekymringer, men også til de forhåbninger, der er knyttet til det fælles tjenesteydelsesmarked. Når nationalisme og protektionisme vinder terræn i mange af de nye EU-medlemsstater, men også i de såkaldte gamle medlemsstater, skyldes dette måske også, at befolkningen føler sig overvældet af den hastighed og somme tider den brutalitet, hvormed det indre marked tilvejebringes. Derfor er det yderst vigtigt at finde en måde, hvorpå vi kan gennemføre dette fælles marked - for vi har brug for det - samtidig med at vi inddrager sociale elementer heri.

Politik på EU-niveau består ikke kun i at rydde forhindringer af vejen for et fælles marked - dette er blot én del af politikken - men også i at skabe de politiske rammebetingelser for, at befolkningen også kan acceptere dette fælles marked. Derfor agter min gruppe at bakke helhjertet op om direktivet. Vi har naturligvis vores betænkeligheder - som vi vil fremføre senere - men i det store og hele støtter min gruppe det gode kompromis, som vi har opnået.

Vi bør have modet til at stemme for dette kompromis i dag og forsvare det udadtil. Endnu en gang hjertelig tak til fru Gebhardt!

(Bifald)

  Anneli Jäätteenmäki, for ALDE-Gruppen. - (FI) Hr. formand! Jeg vil gerne takke mine kolleger Malcolm Harbour og Evelyne Gebhardt, og mange andre, for deres fremragende samarbejde. Især ønsker jeg at takke kommissær McCreevy, uden hvis rationelle tilgang til samarbejdet der med sikkerhed ikke ville være sket fremskridt.

Tjenesteydelser er en central kilde til vækst og jobskabelse i EU. I perioden 1997-2002 var ca. 96 % af alle nye job inden for tjenesteydelsessektoren. Det er derfor vigtigt, at der ikke er unødvendige barrierer for vækst på nationalt niveau. Tjenesteydelsesdirektivet er et skridt i den rigtige retning.

Jeg ved, at der er folk her i salen, som er utilfredse, fordi de synes, vi ikke er gået langt nok, men der er også dem, der mener, at Parlamentet og Rådet har taget for stort et spring. Det forslag, der nu ligger foran os, er et kompromis. Det er, hvad det var muligt at opnå i situationen.

Europa-Parlamentet har været beskyldt for at gnave løs på Kommissionens oprindelige forslag. Samtidig har ingen imidlertid tænkt på at nævne det store antal områder, hvor direktivet stadig finder anvendelse. Tjenesteydelsesdirektivet dækker sektorer som f.eks. byggeri, virksomhedsservice, montering, handel og distribution samt rejse- og fritidsbranchen. Spektret er meget bredt.

Formålet med dette forslag er derfor at liberalisere tjenesteydelser og derved reducere priserne for dem. Efterspørgslen efter forskellige tjenesteydelser afhænger af prisen, men tillid er lige så vigtig. Hvis en udbyder af tjenesteydelser udfører ting godt og til tiden, vokser tilliden, og det gør markedet så også. Det er ikke direktivet, der afgør det: Ansvaret ligger hos udbyderen af tjenesteydelser.

Arbejdsstyrkens frie bevægelighed er lige så vigtig som tjenesteydelsesdirektivet for et levedygtigt, indre marked i EU. På tidspunktet for udvidelsen mod øst var det kun Sverige, Irland og Det Forenede Kongerige, der gav fri og øjeblikkelig adgang til deres jobmarkeder for statsborgere fra de nye medlemslande. Nu hvor en ny udvidelsesrunde skal finde sted, er der igen medlemslande, som sætter forhindringer op. Disse nye, potentielle forhindringer er meget vanskelige og skaber problemer for liberaliseringen af det indre marked. De er et tilbageskridt. Hvis vi skal tage et skridt fremad med tjenesteydelsesdirektivet, må vi håbe, at der kan skabes fremskridt på samme måde, hvad angår arbejdskraftens frie bevægelighed.

(Bifald)

  Heide Rühle, for Verts/ALE-Gruppen. - (DE) Hr. formand, hr. kommissær, hr. formand for Rådet, mine damer og herrer, kære fru Gebhardt! Vi er skuffet over, at de tre største grupper, som udgør flertallet i Parlamentet, ikke vil acceptere en andenbehandling af tjenesteydelsesdirektivet i dag.

Fru Gebhardt kæmpede til den bitre ende, men dette gør det blot endnu mere vanskeligt for os at forstå, hvordan hun kan betegne et resultat som en stor succes for Parlamentet, når hun for nylig kritiserede dette for at være retligt upræcist og uklart på nogle områder. Vi indrømmer gerne, at Rådet satte os under massivt pres, da det allerede fra begyndelsen annoncerede, at enhver ændring af dets tekst ville betyde, at hele direktivet ville falde til jorden. Det var imidlertid også Rådet, som i forbindelse med dets førstebehandling heraf erklærede, at det praktisk taget havde overtaget hele tekstens ordlyd fra Parlamentet. Det var beklageligvis ikke tilfældet, for der havde sneget sig nogle uklarheder ind på flere punkter, som hovedsagelig vedrører det sociale Europa.

Manglen på klarhed vedrører definitionen og udeladelserne af tjenesteydelser i al almindelighed og tjenesteydelser af økonomisk interesse i særdeleshed. Det drejer sig primært om udeladelsen af sociale tjenesteydelser og om anerkendelsen af de kollektive aftaler, som er indgået af arbejdsmarkedets parter. Der er ikke tale om bagateller her. Det er centrale spørgsmål, som er blevet udnyttet af forfatningsmodstandere i Frankrig til at opnå et nej til EU-forfatningen. Her kunne vi have taget Rådet på ordet, når det efter folkeafstemningerne til stadighed betonede, at den nye udgave af tjenesteydelsesdirektivet respekterer de sociale rettigheder fuldt ud. Dette er dog desværre ikke tilfældet.

Det gør en forskel, om jeg selv nævner eksemplet sociale tjenesteydelser, eller om jeg stiller mig tilfreds med en ufuldstændig liste, der efterlader sig store huller i nogle medlemsstater, og som derfor ender op med at blive afgjort ved Domstolen. Det er uforståeligt, at dette blev accepteret i Udvalget om det Indre Marked og Forbrugerbeskyttelse. Når alt kommer til alt, var det ordføreren for udvalget, fru Ubeda, der tilfældigvis er medlem af PPE-DE-Gruppen, som i sin betænkning om sociale tjenesteydelser konstaterede, at der er store forskelle med hensyn til de sociale tjenesteydelser i medlemsstaterne, og at der således var behov for en nærmere definition heraf. Hvordan kan man dog med retssikkerheden in mente udelade en sektor, som ikke er ordentlig defineret?

Desværre har udvalget ikke beskæftiget sig yderligere med dette spørgsmål, men derimod blot bekræftet endnu en gang, at man ikke vil skabe nogen problemer for Rådet. Som følge heraf - i forhippelse på at vise lydighed - gav det afkald på dets traditionelle ret til at gennemføre en andenbehandling af tjenesteydelsesdirektivet. Det er så sandelig ikke nogen succes for Parlamentet, men derimod et nederlag, som vi vil fortryde i lang tid fremover.

Selv Kommissionens erklæring ændrer ikke ved dette. I bedste fald binder den Kommissionen, men den har ikke nogen retsbindende virkning, for det er Domstolens ansvarsområde at fortolke lovgivningen. Dette bekræftede hr. McCreevy igen i dag.

  Francis Wurtz, for GUE/NGL-Gruppen. - (FR) Hr. formand! I forbindelserne mellem Parlamentet og Rådet kender vi til fælles beslutningstagning og forligsprocedure. Med direktivet om tjenesteydelser kan vi i dag tilføje kapitulation. Hvad skal man ellers kalde den utrolige beslutning, de fleste grupper har truffet om at give efter for Rådets opfordring og acceptere at trække alle de ændringsforslag, Udvalget om det Indre Marked og Forbrugerbeskyttelse har behandlet, tilbage, og uden modstand vedtage den fælles holdning fra Rådet, selv om det uden tvivl er et tilbageskridt i forhold til dets eget kompromis af 16. februar?

Jeg minder om, at Den Europæiske Faglige Samarbejdsorganisation var af den opfattelse, at det var nødvendigt at ændre denne tekst på visse punkter, som efter dens mening er "af væsentlig betydning", særlig med hensyn til "en mere klar udelukkelse fra direktivet af arbejdsret og sociale tjenesteydelser og bedre overholdelse af grundlæggende rettigheder".

I Rådets tekst gøres bevarelse af arbejdsret i medlemsstaterne faktisk betinget af overholdelse af fællesskabsretten. Det er en vag formulering, som henviser til konkurrencereglerne. Nogle parlamentsmedlemmer trøster sig med en beroligende erklæring fra kommissær McCreevy. Det er virkelig et besynderligt ræsonnement. Jeg vil minde om, at det faktisk var hr. McCreevy, der for netop et år siden anvendte fællesskabsretten til at retfærdiggøre, at man forhindrede en virksomhed i Letland i at anerkende de kollektive overenskomster i Sverige i Waxholm-sagen, som vakte stor opsigt.

På den anden side har Rådet genindført en utrolig beføjelse til Kommissionen til både før og efter at kontrollere medlemsstaternes lovgivning, en beføjelse, som Parlamentet netop ønskede at begrænse. Hr. McCreevy ser i denne ændring en afgørende forbedring. Det kan man godt forstå, men hvad ser Parlamentet i den? Ingen siger noget.

Hvad angår uklarhederne og de grå områder i teksten til direktivet, som jeg kritiserede på min gruppes vegne under førstebehandlingen, fordi de, som jeg sagde dengang, giver Kommissionen og EF-Domstolen mulighed for ukontrollerbar fortolkning, er de allerede ved at blive udnyttet i den retning, man kunne frygte. Således giver man i Kommissionens meddelelse om sociale tjenesteydelser udtryk for en overforenklet opfattelse af disse tjenesteydelser. Kommissær Špidla var opsat på at understrege, at de falder mere og mere ind under anvendelsesområdet for fællesskabslovgivningen for det indre marked og konkurrence.

En anden meddelelse fra Kommissionen, der drejer sig om udstationering af arbejdstagere, tager fat på visse medlemsstaters bestemmelser om tjenesteydere fra andre EU-lande, som den anser for at være urimelige. Også her støtter Kommissionen sig til EF-Domstolens uudtømmelige retspraksis. Hvor er så de beskyttelsesforanstaltninger, som direktivet skulle indføre mod denne glidebane, hvor hele det sociale liv udsættes for en konkurrence, hvor alt er tilladt?

Generelt har formandskabet udtrykt det meget klart: "EF-Domstolens fortolkning vil være nødvendig i mange tilfælde". Min gruppe støtter ikke dette massive forsøg på forenkling. Ud over spørgsmålet om tjenesteydelser er der efter min mening spørgsmålet om opbygningen af Europa. Ønsker vi at harmonisere de beskyttende regler ved lov og give dem et skub opad, eller vil vi acceptere harmonisering gennem markedet og konkurrence af standarder, som således uundgåeligt bliver trukket nedad? Ønsker vi at fremme parlamentarisk demokrati og borgernes demokrati, eller vil vi lade styringen foregå ved hjælp af retspraksis og fortolkende meddelelser?

Et par uger før halvtredsårsdagen for Rom-traktaten er det berettiget at stille sig selv disse spørgsmål, og mange borgere stiller dem sikkert snart med fuld styrke.

(Bifald)

  Adam Jerzy Bielan, for UEN-Gruppen. - (PL) Hr. formand! Tjenesteydelsessektoren er ansvarlig for næsten 70 % af EU's BNP og den væsentligste kilde til økonomisk vækst. Der er imidlertid tusinder af administrative forhindringer for udviklingen af denne sektor.

Tjenesteydelsesdirektivets hovedformål er at mindske dette bureaukrati, hvilket så vil gøre det lettere at udbyde grænseoverskridende tjenesteydelser på markederne i de 25 medlemslande. Kommissionen har identificeret mere end 90 forhindringer, som udbydere af tjenesteydelser, f.eks. mekanikere, bogholdere og it-specialister, skal klare for at udføre deres aktiviteter i et andet medlemsland.

I reglen er disse besværligheder skabt med overlæg af lande, som frygter konkurrence fra iværksættere fra andre lande og ønsker at beskytte deres egne markeder for enhver pris. Dette går sædvanligvis ud over forbrugerne, som bliver tilbudt tjenesteydelser, der er dyrere og af ringere kvalitet.

Selv i sin udvandede form er tjenesteydelsesdirektivet et skridt i den rigtige retning ad den lange og snoede vej til at gøre den europæiske økonomi konkurrencedygtig og forenkle livet for især små virksomheder. Årene fremover vil vise, om det vil blive en milepæl med hensyn til at fjerne hindringer for udbud af tjenesteydelser på det indre marked, sådan som kommissær McCreevy hævder vil ske. Vi kender først resultatet, når medlemslandene gennemfører direktivet i deres nationale lovgivninger på en måde, som reelt vil minimere hindringerne. Disse hindringer er uforenelige med det princip om frit udbud af tjenesteydelser, som er indarbejdet i traktaten og er til skade for europæiske forbrugere og iværksættere.

Kommissionen bør spille en væsentlig rolle i denne sag og agere vogter for at sikre, at traktaterne og europæisk lovgivning overholdes. Det er heldigvis lykkedes os at undgå yderligere ødelæggelse af tjenesteydelsesdirektivet, idet vi på mødet i Udvalget om det Indre Marked og Forbrugerbeskyttelse har forkastet alle de ændringsforslag, der var stillet af hr. Gebhardt. En yderligere udvanding af tjenesteydelsesdirektivet, som blev ratificeret af Rådet, og som i forvejen er resultatet af et vanskeligt kompromis, ville ikke kun være til skade for det frie marked for tjenesteydelser, men ville også kunne bevirke, at hele projektet ville blive skrottet, og at tre års hårdt arbejde ville være spildt.

  Jens-Peter Bonde, for IND/DEM-Gruppen. - Hr. formand! Det er et jurist- og dommerdirektiv, Parlamentet tilslutter sig i dag. Dommerne i Luxembourg kommer til at bestemme, hvad der er besluttet. Reglerne er meget uklare. Jeg forsøgte forgæves at fjerne den værste uklarhed med tre entydige ændringsforslag.

1. Medlemslandene skal kunne kræve lokale overenskomster overholdt for alle, der leverer tjenesteydelser. 2. Medlemslandene skal selv kunne bestemme, hvilke ydelser der skal ske i offentligt regi, og hvad der skal afgøres på markedet. 3. Medlemslandene skal kunne forlange moms og afgifter også på tjenesteydelser, som leveres fra udlandet. Det er tre vigtige spørgsmål, hvor jeg ikke har fået klare svar. Junibevægelsen er for et fælles marked også for tjenesteydelser, og vi byder velkommen til især de nye medlemslandes arbejdere og virksomheder, men det skal være til dansk løn. Der skal ikke konkurreres på lavere løn, ringere arbejdsvilkår eller lavere moms og skattesatser.

  Marine Le Pen (NI). - (FR) Hr. formand, mine damer og herrer! Ni måneder efter det blev vedtaget under førstebehandlingen, blokerer Parlamentet for tjenesteydelsesdirektivet, det såkaldte Bolkestein-direktiv, ved at godkende Rådets fælles holdning uden ændringer. Dette er en sejr for det sociale demokrati, som man har fået over på den økonomiske ultraliberalismes side.

Med undtagelse af ikkemarkedsmæssige tjenesteydelser af almen interesse, undslipper intet liberaliseringen af tjenesteydelser. Selv sociale tjenesteydelser udelukkes ikke helt fra Gebhardt-betænkningen. Mine damer og herrer! De skuffer befolkningen. Dette direktiv vil ikke gøre en ende på social, skattemæssige og lønmæssig dumping. Smarte, uhæderlige tjenesteydere vil fortsat udnytte den nationale lovgivning og de svage punkter i direktivet ved at henholde sig til sektordirektiverne.

F.eks. er mere end 100.000 byggearbejdere udstationeret i Frankrig på midlertidige kontrakter, og de fleste er ikke indberettet. Der foregår lovlig social dumping med hensyn til ansvar, fordi udstationerede arbejdstagere stadig er tilknyttet det sociale sikringssystem i deres oprindelsesland. I disse tilfælde lader man på lovlig vis hånt om arbejdsretten.

Endelig er vi imod mekanismerne til vurdering af nationale begrænsninger af grænseoverskridende levering af tjenesteydelser, da de udgør en uacceptabel overvågning af medlemsstaterne fra Kommissionens side og et overdrevent fællesskabsbureaukrati.

Derfor stemmer vi imod Gebhardt-betænkningen.

  Marianne Thyssen (PPE-DE). - (NL) Hr. formand, hr. kommissær, mine damer og herrer! Af et forslag, som var alt for horisontalt, hvad angår anvendelsesområde, alt for radikalt, hvad angår dereguleringstrang, og urealistisk, hvad angår håndhævelse, har vi kunnet skabe et direktiv, som gør, hvad det skal, nemlig fjerne barriererne for virksomheder, der ønsker at etablere sig i udlandet, og for tjenesteydere, der ønsker at udfolde grænseoverskridende aktiviteter, og således fremme, at alle, også SMV'ere, effektivt kan benytte sig af traktatens grundlæggende rettigheder.

Til trods for de vidt forskellige udgangspunkter, ikke blot mellem, men også inden for grupperne, tydeligvis også mellem medlemsstaterne, og til trods for utallige vidt udbredte misforståelser om forslagets indhold og virkninger, er det lykkedes os at fremlægge et afbalanceret og forsvarligt afsluttende resultat, alt sammen ved at lytte rigtigt til hinanden og til befolkningen og ved at samarbejde konstruktivt.

Økonomisk og socialt sikrer vi en bedre liberalisering af det indre marked for tjenesteydelser, større vækst og mere beskæftigelse uden at påvirke forbrugerne og anden social beskyttelse. Institutionelt har vi bevist, at det europæiske demokrati fungerer, og at Parlamentet påtager sig sit ansvar. I juridisk henseende sikrer vi faktisk merværdi ved at tilbyde større retssikkerhed, selv om ikke alt er formuleret perfekt.

Jeg håber derfor, at vi ved afstemningen fortsætter kursen, og at vi med et meget bredt flertal kan samles om den fælles holdning, som, når alt kommer til alt, alligevel udmærket afspejler det kompromis, vi selv har udarbejdet. Også jeg vil give udtryk for min anerkendelse af alle dem, vi har samarbejdet med i de sidste to år, ikke blot de politisk ansvarlige fra de tre institutioner, men også medarbejderne.

  Arlene McCarthy (PSE). - (EN) Hr. formand! Som ordstyrer for Udvalget om det Indre Marked og Forbrugerbeskyttelse er jeg i dag umådeligt stolt af det arbejde og den ildhu, som både vores ordfører og udvalgsmedlemmerne har præsteret ved at gøre Europa i stand til endelig at give grønt lys for åbningen af markedet for tjenesteydelser. Det var parlamentsmedlemmerne og Parlamentet, som fandt frem til et kompromis for at redde tjenesteydelseslovgivningen fra nationalt dødvande og lammelse i Rådet.

I den britiske presse er Parlamentet overraskende nok blevet rost for at forene sig som en "seriøs og effektiv institution". I artiklen står der endvidere, at nøglen til tjenesteydelseslovgivningens succes er blevet støbt her i Strasbourg. Jeg er enig med journalisten i, at tiden er inde til at være mere opmærksom på Europa-Parlamentet.

Jeg vil gerne takke Rådet og Kommissionen for at fæste sig ved Parlamentets ret til lovmæssig prøvelse af valg under de nye procedurer og godkende vores tre ændringsforslag. Dette har været det absolut mest kontroversielle, men også det vigtigste stykke lovgivning i EU. På trods af vores ideologiske og nationale forskelle har vi parlamentsmedlemmer formået at finde en vej til at åbne markedet, fremme beskæftigelse og vækst og give vores borgere tillid til at bruge og få adgang til disse tjenesteydelser i hele Europa.

Lovgivningen har været kontroversiel ved at skære ned på papirnusseri og bureaukrati for erhvervslivet, men vi er nødt til at sikre forbrugerne standarder og udvalg af høj kvalitet, samtidig med at vi varetager arbejdstagernes forhold samt sundhed og sikkerhed. Parlamentet har lyttet til folks bekymringer og frygt, således at frihed for tjenesteydelser ikke betyder frihed til at underminere forbruger- og arbejdstagerrettigheder. Hvert medlemsland må nu sikre fri adgang til sit territorium, og det må ligeledes stå klart, at retten til at bibeholde nationale regler, til at beskytte almenvellet, den offentlige sundhedstilstand, sikkerhed eller miljø ikke må medføre, at retmæssig beskyttelse bliver til negativ protektionisme. Den skal være berettiget og rimelig og må ikke forskelsbehandle andre virksomheder.

Lad os se fremad. Lakmusprøven vil bestå i, om vi kan levere varen og åbne markedet for virksomhederne og lade vores forbrugere få fordelene. Vi kan ikke råbe højt om fordelene, hvis vi ikke leverer varen.

Vores arbejde er ikke færdigt endnu. Vi skal fortsætte samarbejdet som tre institutioner for at indfri vores forpligtelse til at levere varen. Jeg er i hvert fald som formand for Udvalget om det Indre Marked klar til at indfri vores forpligtelse til at bistå Kommissionen og Rådet med at sikre, at vi respekterer forbrugernes og arbejdstagernes rettigheder og leverer varen til erhvervslivet i hele Europa.

FORSÆDE: Ingo FRIEDRICH
Næstformand

  Toine Manders (ALDE). - (NL) Hr. formand, hr. kommissær, mine damer og herrer! Vi har nu nået et historisk tidspunkt, fordi vi som Parlament og som politikere selv har truffet en beslutning om en af de grundlæggende frihedsrettigheder. Resten overlader vi til Domstolen, for i går aftes turde vi ikke - nu vi taler om hasardspil - rage de virkelige kastanjer ud af ilden. Det overlader vi til Domstolens dommere, som ikke er folkevalgte. Jeg er glad for, at politikerne, de folkevalgte, de valgte repræsentanter for Europas borgere, omsider har truffet en beslutning om den frie bevægelighed for tjenesteydelser. Jeg takker især Evelyne Gebhardt, fordi hun har sørget for, at hendes gruppe ikke stillede ændringsforslag.

Jeg mærker også, at atmosfæren i mellemtiden atter er forbedret betydeligt, nu hvor kompromiset er indgået, for denne sag har givet anledning til mange spændinger. Efter min mening drejer det sig imidlertid ikke om spændinger mellem Polen og Frankrig, mellem Nederlandene og de baltiske lande eller andre lande. Det drejer sig om Europa, Kina og Indien. Europa skal derfor fortsat kunne konkurrere med disse lande.

  Pierre Jonckheer (Verts/ALE). - (FR) Hr. formand, hr. kommissær, hr. Pekkarinen, mine damer og herrer! Jeg vil komme med to bemærkninger. Jeg vil understrege, at de otte ændringsforslag fra vores gruppe blev vedtaget af Parlamentet under førstebehandlingen med et tilstrækkeligt flertal, som klart viser, at Rådets fælles holdning ikke til fulde afspejler Parlamentets tekst.

Min anden bemærkning er, at før vi begynder at udtrykke os i lyriske vendinger vedrørende dette direktivs historiske betydning, bør vi udvise en vis fornuft. Jeg vil minde Dem om, at dette direktiv bliver gennemført af alle medlemsstater i national lovgivning senest i 2009, og at Kommissionens første evalueringsrapport først bliver fremlagt for Parlamentet i 2010. Først til den tid kan vi se, hvilken virkning denne tekst virkelig har i de forskellige medlemsstater ved afslutningen af den evalueringsproces, der er fastsat i artikel 39 i direktivet. Jeg opfordrer Dem, der lover os en lysere fremtid og taler om millioner af nye arbejdspladser om at være forsigtige. Vi skal ikke give den europæiske befolkning løfter, vi ikke kan være sikre på, at vi kan holde.

Jeg vil slutte med et par ord om den almene filosofi bag dette forslag. Vores gruppe støtter den fri levering af tjenesteydelser, og særlig af grænseoverskridende tjenesteydelser. Samtidig har vi imidlertid altid understreget, at vi skal have enhver garanti med hensyn til arbejdsforhold og forbud mod ulovlig arbejdskraft, og at disse betingelser skal opfyldes i hele EU. Set ud fra dette synspunkt glæder jeg mig over Deres udtalelse, hr. McCreevy, men politisk forpligter den kun den nuværende Kommission, og i 2010 vil der være en anden Kommission.

  Sahra Wagenknecht (GUE/NGL). - (DE) Hr. formand, mine damer og herrer! Tjenesteydelsesdirektivet var lige fra begyndelsen et projekt for dem, som ønsker kapitalisme uden nogen sociale kontrolforanstaltninger i Europa. Direktivet vil anspore til liberalisering, deregulering, privatisering samt løn- og socialdumping i hidtil ukendt omfang. Dette vil være til gavn for virksomhederne, men en katastrofe for flertallet af befolkningen. Til trods for alle de protester og den modstand, som det har mødt, vil dette direktiv blive vedtaget i Parlamentet i dag, og de, som profiterer heraf, vil ikke mindst kunne takke den del af Den Socialdemokratiske Gruppe, som gjorde sit bedste for at kaste sand i øjnene på folk med løgn og bedrag.

Det kompromis, som skal vedtages i dag, er ikke et kompromis, som holder resterne af et socialt Europa i live. Det er en neoliberal hammer, som er beregnet til at udslette alle sociale aspekter. Hvis man støtter dette, må man gøre det med åbne øjne. Vi vil fortsætte med at opponere mod dette neoliberale stormløb.

  Guntars Krasts (UEN). - (LV) Hr. formand! Det er almindeligt at tro, at EU's aktiviteter forbedres og forstærkes og på anden vis fremmes af nye love. Dette er ikke tilfældet med det direktivforslag, der skal forhandles i dag. Den foregående Europa-Kommission baserede direktivforslaget på oprindelseslandsprincippet - et princip, som EF-Domstolen har udviklet, og som er blevet underbygget af retspraksis i international privatret. Den nuværende Kommission havde travlt med at anbringe direktivforslaget, der var baseret på oprindelseslandsprincippet, inden for rammerne af strategiske EU-dokumenter, herunder Lissabon-strategien. Denne nøgle til åbning af det europæiske marked for tjenesteydelser knækkede imidlertid i Parlamentets hænder. Oprindelseslandsprincippet er forsvundet fra direktivteksten, og ordlyden af bestemmelserne i direktivets artikel 16 ligner princippet om gensidig anerkendelse - et princip, som i praksis kan vise sig at være for subjektivt og uhåndterligt til at lukke op for markedet for tjenesteydelser. I dag vil Parlamentet uddelegere fuldt ansvar til medlemslandene for at beslutte, om, hvornår og hvordan EU's marked for tjenesteydelser skal udvikles. Vi kan kun håbe, at dette rent faktisk vil ske.

  Patrick Louis (IND/DEM). - (FR) Hr. formand, mine damer og herrer! Lige før folkeafstemningen i Frankrig sværgede UMP på, at Bolkestein-direktivet var blevet trukket tilbage, og socialisterne sagde, at det var blevet forvist til historiens skraldespand. Ikke blot løj begge parter, men de gør nu det hele værre for sig selv på mindst fire punkter.

Det første punkt drejer sig om oprindelseslandprincippet. Vi giver frie hænder til EF-Domstolen, som har opfundet dette begreb i "Cassis de Dijon"-sagen og "Säger"-sagen. Det er svært at forestille sig, at den vil ofre sin egen opfindelse.

Det andet punkt vedrører beskyttelse af arbejdstagere. Arbejdsret, som er en national kompetence, gøres betinget af overholdelse af fællesskabslovgivning uden nogen som helst traktat og ratifikation. Hvor langt er vi rede til at gå for at erstatte handelsret med arbejdsret?

Det tredje punkt drejer sig om kontrol med tjenesteydere. Vi sætter medlemsstaterne i en uholdbar situation ved at forhindre dem i at udøve kontrol. Hvad ved de egentlig om arbejdsforholdene i en polsk virksomhed, som de intet kender til?

Det fjerde punkt vedrører de omfattede tjenesteydelser. Direktivets anvendelsesområde er endnu en gang blevet udvidet og berører nu ca. 6.000 erhverv, og måske flere, i betragtning af hvor uklar teksten er.

Til sidst vil jeg sige, at med dette kompromis, som alle 25 medlemsstater ønskede, får EF-Domstolen og Kommissionen en enorm magt til at gennemføre det indre marked uden at tage hensyn til den sociale dumping, der knuser arbejdstagerne og fortsat vil forværre arbejdsløsheden. EU-borgerne er blevet bedraget i forbindelse med Tyrkiets optagelse og narret i moms-sagen, der er blevet ladt hånt om deres afvisning af en superstat, og nu er de blevet forrådt i forbindelse med Bolkestein-direktivet. Helt ærligt, hvor mange af os er nu i stand til at se vælgerne i øjnene?

  Mario Borghezio (NI). - (IT) Hr. formand, mine damer og herrer! I lyset af de små og mellemstore virksomheders interesser, ikke mindst dem, der ligger i Padanien, betragter vi målsætningerne - i forhold til Kommissionens oprindelige forslag, der var lige så farligt - om at diktere nogle fælles bestemmelser for alle EU's medlemsstater - som meget risikable, eftersom de fører til skarp konkurrence inden for tjenesteydelsessektoren, som vi skal huske udgør 70 % af BNP i EU.

Når der er tale om et så vanskeligt spørgsmål, er det rimeligt at spørge sig selv, om man virkelig har lyttet til og taget hensyn til civilsamfundets bemærkninger, og om risikoen for social og økonomisk dumping rent faktisk er blevet fjernet med denne nye sukkersøde version af Bolkestein-direktivet. Desværre ser vi stadig i dag en illoyal konkurrence fra skruppelløse virksomheders side, og den går ud over de små og mellemstore virksomheder, som overholder loven til punkt og prikke. Det er resultatet af den liberalisering, som Kommissionen og De Europæiske Fællesskabers Domstol ønskede. Vi siger nej til denne bureaukratiske centralisme i EU.

  József Szájer (PPE-DE) . - (HU) Hr. formand! I lighed med mange andre parlamentsmedlemmer fra de nye medlemslande stemte jeg ikke for tjenesteydelsesdirektivet ved førstebehandlingen sidste år. Ved denne afstemning vil jeg imidlertid stemme for det. Det gjorde jeg ikke dengang, fordi jeg ønskede at advare om, at i et Europa, der blev forenet for kort tid siden, er det ikke tilladeligt at tilsidesætte nye medlemslandes interesser, når der vedtages væsentlige, nye love. Denne advarsel har tjent sit formål. Faktisk var det det, der hjalp Rådet til at gøre fremskridt f.eks. på de meget debatterede områder kriminalret og arbejdsret, som hindrede det frie udbud af tjenesteydelser.

Jeg vil gerne understrege, at det i den nye tekst kræves, at medlemslandene hver især gør rede for de love, de har nu, som forhindrer frie udbud af tjenesteydelser. Alle disse skridt er skridt i den rigtige retning. Man har i højere grad aktivt søgt at involvere de nye medlemslande og parlamentsmedlemmer i undersøgelsesprocedurerne efter førstebehandlingen. Jeg har tiltro til, at Unionen efter afslutningen på den ofte vanskelige og skarpe forhandling om tjenesteydelsesdirektivet vil kunne lægge denne kriseperiode bag sig, sætte fart i det indre marked og give små og mellemstore virksomheder mulighed for at skabe flere job og bidrage til en stærkere vækst i Unionens økonomi.

Alligevel har vi behov for at lære af denne proces. Vi skal arbejde hårdere for at genskabe tilliden mellem gamle og nye medlemslande. For at opnå dette skal der sættes en stopper for skræmmekampagnen om, at de nye medlemmers billigere arbejdskraft og tjenesteydelser vil være en trussel mod den sociale model i de ældre medlemslande. Denne kampagne er grundløs og et forræderi mod det princip om fri konkurrence, som danner grundlaget for Unionens økonomi.

De nye medlemmer åbnede deres markeder for varer og kapital for længe siden, og det har ikke altid været let at gøre det. Nu er det de gamle medlemmers tur til at åbne deres markeder for tjenesteydelser. Det tjenesteydelsesdirektiv, der snart skal fødes, er et skridt fremad. Vi ville have foretrukket et større skridt, men alle har givet køb på noget. Nu skal tjenesteydelsesdirektivet prøves af i praksis og af EF-Domstolen. Jeg ønsker det held og lykke med begge dele.

  Harlem Désir (PSE). - (FR) Hr. formand, hr. kommissær, mine damer og herrer! Takket være ordføreren, fru Gebhardts hårde arbejde og hendes beslutsomhed og takket være mobiliseringen af den europæiske fagforeningsbevægelse fjernede Parlamentet ved førstebehandlingen de væsentlige farer fra den første udgave af tjenesteydelsesdirektivet, som blev fremlagt af kommissær Bolkestein. Det lykkedes særlig Parlamentet fra direktivet at fjerne alle sociale tjenesteydelser, herunder socialt boligbyggeri, sundhedspleje, audiovisuelle tjenesteydelser, transport og vikarbureauer. Ligeledes kunne direktivet om udstationering af arbejdstagere og arbejdsret ikke blive berørt, hvilket således betød, at de primære farer for social dumping blev taget ud, og oprindelseslandprincippet blev også strøget. Der var imidlertid to store problemer tilbage. For det første blev ikke alle tjenesteydelser af almen økonomisk interesse fjernet fra anvendelsesområdet på grund af modstand fra Gruppen for Det Europæiske Folkeparti (Kristelige Demokrater) og De Europæiske Demokrater og Gruppen Alliancen af Liberale og Demokrater for Europa. For det andet fastsatte den nye version af artikel 16, selv om den betød, at oprindelseslandprincippet blev taget ud, ikke klart modtagerlandprincippet.

Disse problemer er ikke blevet løst i Rådets fælles holdning, for selv om det væsentlige i konklusionerne fra Parlamentets førstebehandling er blevet indarbejdet ved den, er den et tilbageskridt på en række andre punkter, særlig sociale tjenesteydelser og arbejdsret, ligesom Den Europæiske Faglige Samarbejdsorganisation har understreget. Alle har erkendt behovet for præcisering af disse og andre punkter, f.eks. virkningerne af strafferet, retningen i Kommissionens retningslinjer og behovet for fremtidig harmonisering, og De har fremsat en erklæring i den forbindelse, hr. kommissær. Det ville imidlertid have været mere logisk, da den fælles beslutningstagningsprocedure ikke er blevet afsluttet, at vedtage ændringsforslag med henblik på tydeliggørelse af disse elementer i selve artiklerne. Desværre har jeg bemærket, at PPE har neutraliseret andenbehandlingen ved at forkaste alle de ændringsforslag, ordføreren foreslog under drøftelsen i Udvalget om det Indre Marked og Forbrugerbeskyttelse. Denne gruppe har på en måde berøvet Parlamentet dens ændringsret, og det beklager jeg.

Den franske socialistiske delegation har derfor stillet en række ændringsforslag, da den ikke synes, at det nuværende kompromis er tilfredsstillende, og at det lader døren stå åben for alt for mange usikkerheder med hensyn til EF-Domstolens fortolkning. Jeg tror, at den lovgivende myndigheds rolle med hensyn til at skelne mellem liberalisering samt sociale og grundlæggende rettigheder er at præcisere og ikke at lade døren stå åben for retspraksis.

  Nathalie Griesbeck (ALDE). - (FR) Hr. formand, mine damer og herrer! For 50 år siden overvejede grundlæggerne allerede muligheden for at indføre fri levering af tjenesteydelser over hele Europa for at gennemføre det indre marked. I tjenesteydelsessektoren, som udgør en stor del ikke blot af den europæiske økonomi, men også af beskæftigelsen og konkurrenceevnen, var en modernisering og tilpasning ikke blot logisk, men også væsentlig.

Jeg vil gøre to bemærkninger. Den første er af politisk art, og det er, at Bolkesteins forslag, som blev fremlagt af en tidligere kommissær til et tidligere Parlamentet, var uacceptabelt, og mange af os her i Parlamentet kæmpede imod det. I dag har vi efter det kæmpestore arbejde, der er blevet gjort, fjernet os meget fra Bolkesteins forslag.

Min anden bemærkning drejer sig om baggrunden. Med denne tekst bekræftes princippet om fri bevægelighed for tjenesteydelser, samtidig med at man bevarer muligheden for yderligere harmonisering i EU. Det glæder mig, at det nuværende forslag omfatter 90 % af Parlamentets krav, idet man fra anvendelsesområdet udelukker ikkeøkonomiske tjenesteydelser af almen interesse, visse sociale tjenesteydelser og sundhedsydelser.

Til sidst vil jeg understrege, at undersøgelsen af denne tekst har været et fremragende eksempel på den demokratiske udøvelse af Parlamentets beføjelser, og den har gjort det muligt for Parlamentet at vise sin modenhed, uanset hvilke holdninger det yderste højre og venstre her i Parlamentet har.

  Jean-Luc Bennahmias (Verts/ALE). - (FR) Hr. formand, hr. kommissær! Der er ikke tvivl om, at Parlamentet har gjort et kæmpestort arbejde med dette direktiv, og at denne tekst har meget lidt at gøre med det direktiv, Kommissionen foreslog for to år siden.

Som vi lige har hørt her i Parlamentet, betyder det, at Det Europæiske Råd har ændret en række vigtige sætninger efter førstebehandlingen imidlertid, at andenbehandlingen ikke er tilstrækkelig vidtrækkende, hvilket er en skam. Således kan arbejdstagere, vores medborgere og forbrugere ikke længere rigtig se, at der er behov for et direktiv om tjenesteydelser. Det er svært for dem i dag at forstå, at der sker en liberalisering, uden at der findes noget nærmere om sociale tjenesteydelser og sundhedsydelser. Der er stadig for meget, der er vagt, for mange grå områder, i dette kompromis, som Kommissionen og Det Europæiske Råd har foreslået.

  Kartika Tamara Liotard (GUE/NGL). - (NL) Hr. formand! I dag stemmer Parlamentet således om det europæiske tjenesteydelsesdirektiv, og højst sandsynligt bliver det sidste gang. Det ser ud til, at løbet er kørt, idet de største grupper har udtalt, at de støtter kompromiset og ikke stiller ændringsforslag. Som direktivet ser ud nu, er det åbenbart så perfekt, at de giver afkald på deres demokratiske ret til at stille forslag om forbedring af dem.

Min gruppe er ikke begejstret. Tjenesteydelsesdirektivet udgør stadig en risiko for kvaliteten af tjenesteydelserne og de resultater, som arbejdstagere i hele Europa har opnået. Teksten er stadig ikke tydelig, men kan fortolkes på flere måder. Desuden risikerer forbedringer, der blev opnået under den forrige behandling, nu at blive undermineret, f.eks. fordi direktivet om udstationering udvandes kraftigt. Af disse grunde stemmer min gruppe imod Gebhardt-betænkningen.

  Nigel Farage (IND/DEM). - (EN) Hr. formand! Nogle folk har fortalt mig, at UKIP kan stemme for dette direktiv. Det handler om frie markeder. Det handler om at hjælpe små firmaer med at handle på tværs af landegrænser. Det bliver godt for erhvervslivet.

Nå ja, vi har været der før, har vi ikke? For vi indgik i et fælles marked, som førte til et indre marked, og hvad er resultatet blevet af alt dette? Tja, lovgivning, omkostninger og tabte muligheder på det oversøiske marked.

Så sent som i sidste måned blev der foretaget en meningsundersøgelse hos 1.000 britiske virksomheder. 60 % sagde, at de ønsker, at Storbritannien skal genforhandle landets forhold til EU til en simpel frihandelsaftale og ikke mere end det. Men det var ikke kun et nødråb fra nogle få poujadister. Jeg citerer Michael Spencer, administrerende direktør for ICAP, som for nylig i en afstemning blev betegnet som den mest magtfulde mand i London City, og som har sagt, at erhvervsfolk er lede og kede af det omfang af bekostelig lovgivning, som EU producerer. I City bliver folk mere og mere skeptiske med hensyn til den værdi, vi får ud af det hele.

Det er tydeligt, at det britiske erhvervsliv nu erkender, at omkostningen ved direktiv på direktiv på direktiv, der produceres af institutioner som denne, nu er ved at få en negativ virkning. Det indre marked er ikke tilpasset det 21. århundredes globale økonomi, og jeg tror, at det bliver det britiske erhvervsliv, der fører os ud af det.

  Jana Bobošíková (NI). - (CS) Hr. formand, mine damer og herrer! Hvis dette direktiv om tjenesteydelser vedtages i sin nuværende form, hvilket er et ringe kompromis, kunne vi kynisk bemærke, at vi i det mindste delvis har overholdt Rom-traktaten. Set i lyset af, at traktaten blev underskrevet for snart 50 år siden, er det et temmelig magert resultat. Det er en anklage mod politikere, der under drøftelserne af direktivet og i frygt for international konkurrence og for, hvad der omtales som sociale standarder, har haft forrang for visionerne om en Union, der har fremgang på grund af fri bevægelighed for mennesker og tjenesteydelser. Det er også en anklage mod politikere for at have glemt, at konkurrence er et af instrumenterne til økonomisk udvikling, og at sociale standarder er velstandens frugt og ikke dens frø.

Jeg tror fuldt og fast på, at vi har forpasset enhver mulighed for en afgørende forbedring af borgernes levestandard ved at fjerne en af søjlerne i direktivet, oprindelseslandsprincippet, et populistisk og faktisk fejt træk. Vi har forpasset muligheden for at forbedre udbuddet af tjenesteydelser, reducere priserne og skabe nye job.

  Jacques Toubon (PPE-DE). - (FR) Hr. formand, mine damer og herrer! Jeg vil ved denne lejlighed bruge mit indlæg på en kort evaluering og til at sige tak. Parlamentet har gjort fælles sag med henblik på at udarbejde dette direktiv om det indre marked for tjenesteydelser. Det bærer dets stempel. Det er en sejr for Parlamentet, en sejr over europæisk tværhed, en sejr over faste idéer, en sejr for den europæiske model, som frem for alt drejer sig om ligevægt, nemlig ligevægten mellem de nødvendige reformer og opretholdelsen af det acquis, som samler os.

Direktivet åbner faktisk for det indre marked for tjenesteydelser og gør det obligatorisk for medlemsstaterne at afskaffe hindringer for fri levering af tjenesteydelser. Dette er en stor mulighed med hensyn til vækst og beskæftigelse til alle. Samtidig bevarer man med direktivet gældende fællesskabslovgivning, tillader ikke krænkelse af sociale rettigheder, udelukker liberalisering af offentlige tjenesteydelser og tager hensyn til den almene interesse. Jeg kan bevidne, at dette kompromis, hvis udvikling jeg har fulgt siden sommeren 2004, er opnået på baggrund af forslagene fra min politiske gruppe og enighed opnået i gruppen mellem nationale og ideologiske holdninger, som fra begyndelsen var forskellige. Udtalelsen fra József Szájer for lidt siden bekræfter dette. Dette direktiv er baseret på dialog, som er selve substansen i vores parlamentariske liv.

Derfor vil jeg begynde med at takke ikke blot vores førende drivkraft, Malcolm Harbour, men også Marianne Thyssen, som jeg arbejdede tæt sammen med, Othmar Karas, Jozsef Szájer, Malgorzata Handzlik og Evelyne Gebhardt, som forvaltede sagen fra start til slut, og som var så venlig at inddrage mig, det uerfarne parlamentsmedlem, samt Arlène McCarthy og Philippe Whiterhead, som jeg bestemt ikke ønsker at glemme. Uden for Parlamentet går min tak til kommissær McCreevy, som har holdt sine løfter til Parlamentet lige fra begyndelsen, og også til hr. Bartenstein, som har spillet en afgørende rolle.

Jeg har dog alligevel hørt nogle utrolige bemærkninger for lidt siden, men det er bedre at lade det være, som det er. Den fælles holdning udgør 95 % af teksten. Hr. formand! Ville vi virkelig udøve vores magt, hvis vi indledte en forligsprocedure, som vi ved ville føre til, at vi ikke får et direktiv? Parlamentets rolle og vores ret er tværtimod at påtage os vores ansvar. Derfor stemmer de franske medlemmer af UMP for den fælles holdning ved at vælge det væsentlige.

  Lasse Lehtinen (PSE). - (FI) Hr. formand! For to år siden gav jeg her i salen udtryk for min bekymring over, at forhandlingen om tjenesteydelsesdirektivet også har bragt følelser af fremmedhad og et behov for økonomisk protektionisme op til overfladen i nogle lande, og ingen af delene tjener Fællesskabet til ære. Luxembourgs premierminister undrede sig for nylig over, hvorfor vi i dag er mere bange for folk, der kommer fra øst, end for de missiler, der var opstillet der for 20 år siden.

Vi har ikke desto mindre drøftet os frem til et kompromis, som vi kan leve med, eftersom direktivet endelig vil lukke op for markedet for tjenesteydelser, om end kun delvist.

Med dette direktiv lader det til, at højt uddannede fagfolk beskyttes, mens mindre godt uddannede faggrupper udsættes for konkurrence. Læger og apotekere forbliver uden for dets rækkevidde, men tømrere og frisører er omfattet af det.

Frygt og fordomme vil imidlertid med tiden blive bortvejret, fordi praksis efterhånden vil overvinde teori. Desuden vil direktivet fremover helt klart blive gjort mere brugbart og åbent, for så vidt angår alle borgere i Europa.

Vi er nødt til at indse, at vi her på kontinentet ikke kan klare os godt i konkurrencen med andre kontinenter, hvis vi ikke engang har mod til at konkurrere med hinanden.

  Ona Juknevičienė (ALDE). - (LT) Hr. formand, mine damer og herrer! Jeg vil først gerne sige velkommen til fru Gebhardt, som har lavet udkastet til dette udførlige dokument. Nogle af os har kaldt det en stor præstation, at vi har været i stand til at indgå et kompromis. Heri er jeg delvist enig. Ikke desto mindre tror jeg, at vi stadig mangler at nå vores mål.

Vores mål er at liberalisere markedet, fordi dets potentiale er afgørende for den økonomiske vækst i EU og for jobskabelsen. Det står i dag i stampe.

Med det foreslåede direktiv kan man sætte skub i fremkomsten af nye tjenesteydelser ved at lægge det juridiske grundlag. Det gode ved det er, at direktivets anden del indeholder en klar definition af de handlinger, som ikke må foretages mod udbydere af tjenesteydelser. Jeg er imidlertid ikke enig i beslutningen om at begrænse listen over aktivitetstyper i så høj grad, eftersom de omhandlede lande stadig har mulighed for at oprette barrierer for udbuddet af tjenesteydelser.

Liberaliseringen af markedet for tjenesteydelser giver valgmuligheder. Vi må derfor sikre, at tjenesteydelser af høj kvalitet og til konkurrencedygtige priser er tilgængelige overalt i EU. Det bør tjenesteydelsesdirektivet garantere. Det gør det foreliggende imidlertid endnu ikke.

  Ian Hudghton (Verts/ALE). - (EN) Hr. formand! Jeg anerkender, at dette kompromis er noget af en forbedring af Kommissionens oprindelige forslag. Jeg anerkender også, at det er nødvendigt og ønskeligt at fjerne de resterende barrierer for udførelse af handelsmæssige tjenesteydelser på tværs af landegrænserne. Jeg mener imidlertid, at vi i denne proces bør sørge for retssikkerhed - og jeg mener "sikkerhed" - for udbydere af samfundsvigtige offentlige ydelser, og, endnu vigtigere, sørge for at berolige de mange borgere, som er stærkt afhængige af sociale ydelser, der udbydes på lokalt plan.

Mundtlige forsikringer givet i god tro er, og det anerkender jeg fuldt ud, ikke noget, dommere kan bruge i fremtiden i tilfælde af retslige udfordringer. Det er teksten i et direktiv, der vil være af betydning. Det er derfor, jeg har underskrevet en række ændringsforslag, som f.eks. ændringsforslag 31, som gør det fuldstændig klart, at det vil være medlemslandene, der definerer ydelser af almen interesse inden for deres områder. Jeg beder mine kolleger anerkende, at dette forslag er fornuftigt og, som andre forslag, bør godkendes.

  Eoin Ryan (UEN). - (EN) Hr. formand! Jeg tror, at tjenesteydelsesdirektivet er et af de væsentligste stykker lovgivning, vi kommer til at godkende her i Parlamentet. Jeg vil gerne ønske kommissær McCreevy, fru Gebhardt og hr. Harbour tillykke med alt deres arbejde. Det er afgjort et skridt i den rigtige retning.

Direktivet vil gøre Europa mere konkurrencedygtigt og derved skabe flere job og give sine borgere mere for pengene. Folk siger, at vi stikker vores borgere blår i øjnene. Tværtimod: Hvis vi ikke foretager ændringer i vores økonomi, som vi gør det i dag, så vil vi virkelig stikke vores borgere blår i øjnene.

Hvad enten vi kan lide det eller ej, er det en kendsgerning, at vi lever i en globaliseret verden, og Europa er nødt til at blive mere konkurrencedygtigt, hvis det skal konkurrere på globalt plan. Omkring 50 % af hele verdenshandelen sker nu inden for udviklingsøkonomierne, og hvis vi ønsker at konkurrere med dem og bibeholde den europæiske, sociale model, har vi brug for en pulserende økonomi for at kunne investere i den slags ydelser, som vi mener er vigtige for Europas borgere. Dette direktiv er et skridt i den rigtige retning. Det er en reform af den slags, vi skal lave på europæisk plan, hvis vi ønsker at bevare de værdier, vi mener er rigtige for vores borgere. Jeg hilser direktivet hjerteligt velkommen.

  Nils Lundgren (IND/DEM). - (SV) Hr. formand! Rådets fælles holdning er en sejr for fornuften. Konkurrencen inden for tjenesteydelsessektoren vil blive skærpet, samtidig med at medlemsstaternes nationale selvstændighed respekteres. Dette er et godt kompromis. Junilisten er imod national protektionisme, bureaukrati og resterne af lavsystemet i Europa. Sådanne restriktioner udgør en hindring for konkurrence, udvikling og vækst inden for tjenesteydelsessektoren. Junilisten bifalder, at Rådet i lighed med Parlamentet valgte at forkaste oprindelseslandsprincippet. Det havde helt sikkert muliggjort øget konkurrence inden for visse tjenesteydelsessektorer, men ulemperne var urimeligt store. Oprindelseslandsprincippet ville have tvunget medlemslandene til at opgive deres nationale selvbestemmelse på nogle af de vigtigste områder i samfundslivet. Det er en selvfølge, at de love, regler og traditioner, som gælder på et lands territorium, er blevet til på et demokratisk grundlag og skal følges af alle, som virker på dette territorium. Junilisten bifalder således Rådets fælles holdning om tjenesteydelsesdirektivet.

  James Hugh Allister (NI). - (EN) Hr. formand! Skrinlæggelsen af oprindelseslandsprincippet og reduktionen i det antal ydelser, der er omfattet, især udeladelsen af sociale ydelser og ikkeøkonomiske ydelser, gør dette direktiv til et mere spiseligt forslag, end da det sidst blev forhandlet. Jeg har dog stadig nogle bekymringer, ikke mindst i forbindelse med hastværket med at skemalægge harmoniseringen af national lovgivning for tjenesteydelser. Dette vil nemlig uundgåeligt skabe en lavine af offentlig regulering og frygt for, at der vil blive skabt usikre job af udenlandske udbydere af tjenesteydelser, som betaler lave mindstelønninger. Det vil skabe værre forhold hos værtsnationerne, især hvis de får midlertidig status og så undslipper værtsnationernes kontrolforanstaltninger.

På et specifikt punkt hilser jeg den kendsgerning velkommen, at spillevirksomhed kommer til at ligge uden for dette direktivs område. En indbefatning heraf ville have bidraget til væksten i denne destruktive industri og forøget den elendighed og sociale usikkerhed, som den så ofte avler.

  Othmar Karas (PPE-DE). - (DE) Hr. formand, mine damer og herrer! Året begyndte med demonstrationer mod dette direktiv, og det slutter med en sejr for parlamentarismen. Vi har ikke stået i vejen for hinanden, og vi har ikke ladet os udnytte, men derimod har de fleste af os overgået os selv og virkelig taget ansvar i forhold til borgerne i Europa.

Denne europæiske lov er en succes for Parlamentet og for forhandlingsvejen, og den bør indgyde mod hos alle parlamenter. Vi er lovgivere og ikke regeringer. Vi har udvist lederskab og løst den gordiske knude. Lad det endelig fortsætte på den måde! Tjenesteydelsesfriheden er en grundlæggende rettighed, og med dagens beslutning tager vi et vigtigt skridt i omgangen med denne frihed.

Denne beslutning har også gjort op med mange fordomme over for EU. For det første er direktivet en succes for den europæiske sociale markedsøkonomi, hvor vi ikke spiller markedet ud mod den sociale sikkerhed. Vi skal gennemføre de fire friheder konsekvent, men vi bør samtidig involvere offentligheden i langt højere grad.

For det andet havde vi forhandlinger med arbejdsmarkedets parter. Vi har gjort os selv til en del af forhandlingerne i Rådet. I den sammenhæng vil jeg godt takke hr. Bartenstein og kansler Schüssel for at have støttet os heri. Vi har dermed opnået mere marked, en styrkelse af det indre marked, vækst og beskæftigelse samt skabt garanti for social sikkerhed.

Jeg vil også gerne takke alle mine kolleger og først og fremmest dem, som fra begyndelsen nægtede at støtte bestræbelserne på at opnå et kvalificeret flertal allerede under førstebehandlingen, fordi det altid er sværere at forsvare et kompromis end en individuel holdning. Vi har forenklet mange ting, skabt retssikkerhed og præsenteret en model for det parlamentariske arbejde for offentligheden.

(Bifald fra højre)

  Manuel Medina Ortega (PSE). - (ES) Hr. formand! Jeg synes, at de taler, der har været hidtil, har været meget klare: Størstedelen af Parlamentet vil stemme for den vedtagne tekst, og vi behøver derfor ikke at frygte, at forslaget til direktiv bliver forkastet.

Der bliver derfor ikke behov for forligsproceduren. Det skyldes såvel vores kollega fru Gerhardts som kommissær McCreevys store indsats. Jeg vil gerne takke dem begge varmt.

Jeg vil gerne takke kommissær McCreevy for den redegørelse, han er kommet med på vegne af Kommissionen om undtagelserne for arbejds-, social- og strafferetten, der, som han har nævnt, var nødvendige, fordi de står i EU-retten, men de tydeliggør situationen.

I modsætning til, hvad nogle skeptikere har sagt, synes jeg, at det er et stort fremskridt. Man kan f.eks. ikke, som nogle medlemmer har gjort, sige, at vi ikke kan se vores vælgere i øjnene. Tværtimod. Mine vælgere er tværtimod meget glade, fordi Parlamentet har spillet denne rolle på dette tidspunkt.

Vi kan heller ikke kritisere den meget regulering. Uden regulering er der ikke noget organiseret samfund. Vi, der ved, hvad der sker i f.eks. den tredje verden - det drejer sig om lande, hvor der ikke er nogen regulering - ved, at der er brug for regulering. Ved hjælp af den regulering, vi har vedtaget, giver Parlamentet, Kommissionen og Rådet det europæiske samfund et system med frihed og tjenesteydelser, der samtidig sikrer det høje niveau, der gælder for de arbejdsmæssige, sociale og endog miljømæssige bestemmelser, vi har for øjeblikket.

Jeg synes, at de tre institutioner har gjort en stor indsats.

De ændringsforslag, der bliver vedtaget på komitologiområdet, var nødvendige. Jeg glæder mig også over, at såvel Kommissionen som Rådet har taget dem til sig, og vi håber, at videreudviklingen af dette direktiv ved hjælp af komitologiprocedurerne efter aftale mellem Parlamentet, Rådet og Kommissionen vil gøre det muligt at finpudse og fuldstændiggøre det og få afklaret eventuelle vanskeligheder.

Jeg synes kort sagt, hr. formand, at det er en stor dag for Europa-Parlamentet, Rådet og Kommissionen samt for alle EU's borgere i dag.

  Alexander Lambsdorff (ALDE). - (DE) Hr. formand! Det spring, som den store Bruxelles-koalition, der i høj grad udelukker medlemmer fra de nye medlemsstater, tog i dag, var langtfra nok. Det var ganske vist i den rigtige retning, men alt for kort. Det er korrekt, at etableringen af fælles one stop-shops vil være en hjælp med hensyn til at samle administrative formaliteter. Det er også en forbedring, at en lille eller mellemstor virksomhed ikke længere kan tvinges til at opretholde en permanent filial i en anden medlemsstat.

Når vi i dag fejrer, at de restriktioner, som udenlandske tjenesteydere pålægges, er retfærdige, og nationale modforanstaltninger skal være forholdsmæssige, så fejrer vi i 2006 i virkeligheden opnåelsen af noget, som burde have været en selvfølge senest i 1994.

Vi har hen ad vejen glemt, hvor og hvorfor vi startede med at udarbejde tjenesteydelsesdirektivet. Formålet hermed var at antænde en mærkbar vækstdynamik og dermed skabe grundlaget for reel beskæftigelsesfremgang. De mislykkede bestræbelser følger et velkendt mønster. Alliancen mellem arbejdsgivere og brancheorganisationer skælder og smælder mod det nye, mod konkurrence og markedsåbning. På en måde, som næppe er set magen til under andre forhandlinger, blev risiciene overdramatiseret på fuldstændig grotesk vis, og mulighederne blev underspillet. Det organiserede panikmageri i forhold til østeuropæisk arbejdskraft har gjort al den skade, som det kunne, og taberne er de arbejdsløse i hele Europa.

Kommissionen skal også spørge sig selv, hvorfor den manglede modet til at beskytte sin protegé mod demagogernes angreb. Den opfordres nu til at følge gennemførelsen i medlemsstaterne nøje, således at især SMV'erne ikke igen bliver pålagt nye byrder ad den nationale bagdør.

  Irena Belohorská (NI). - (SK) Hr. formand! Det direktiv, vi har foran os nu, indeholder kun en brøkdel af den oprindelige tekst, eftersom næsten alle områder, inklusive det grundlæggende oprindelseslandsprincip, er blevet slettet.

Vi har fjernet lægelige og sociale ydelser og ydelser af almen interesse såvel som alle henvisninger til midlertidig udstationering af arbejdstagere. Disse områder skal behandles separat inden for sektorerne. Spørgsmålet er imidlertid hvornår og om overhovedet. Et tomt direktiv kan ikke gøre nogen skade, men samtidig kan det ikke gøre gavn.

Jeg vil mene, at dette direktiv er fuldstændig ubrugeligt og ikke løser noget i sin nuværende udvandede form. Oprindelseslandsprincippet betyder, at en lille virksomhed i Bratislava kan anvende slovakisk lov, når en kunde i Wien betjenes. Værtsmedlemslandet vil imidlertid insistere på, at dets egen lovgivning anvendes, hvis det f.eks. er i almenvellets, den offentlige sikkerheds, sundhedsbeskyttelsens og miljøbeskyttelsens interesse osv. Med denne ordlyd i direktivet overlades anvendelsen af det oprindelige princip til tjenestemændenes forgodtbefindende.

Det er bevist, at de gamle medlemslande nyder godt af billig arbejdskraft af høj kvalitet fra de 10 nye medlemslande, og vores sygeplejersker, au pair-piger eller it-eksperter har bevist deres værd. De er imidlertid bange for, at en sygeplejerske, der udbyder sine ydelser som lille virksomhed, ville skabe for megen konkurrence, og skjuler ...

(Formanden afbrød taleren)

  Andreas Schwab (PPE-DE). - (DE) Hr. formand, hr. kommissær, mine damer og herrer! Jeg ønsker ikke at gentage den tak, som hr. Toubon rettede til alle medlemmerne af Parlamentet, men den er som talt ud af mit hjerte. Jeg mener, som hr. Karas også var inde på, at vi har set parlamentsmedlemmernes synspunkter nærme sig hinanden i hastigt tempo, og at parlamentsmedlemmerne har bidraget til at reducere bekymringerne i oprindelseslandene på konstruktiv vis. Den kendsgerning, at der er lagt en dæmper på disse bekymringer, har i hvert fald delvist bidraget til åbningen af en vej henimod færdiggørelsen af det indre marked for tjenesteydelser.

Disse forhandlinger, hvor Parlamentet gjorde sin indflydelse særligt gældende, krævede desuden en hel del af vores medarbejdere, og som det allerede blev påpeget, profilerede Parlamentet sig ikke alene som en indflydelsesrig og drivende kraft, men også som en forsonende institution. Hr. Harbour, vores skyggeordfører, beskrev dette som en god dag for borgerne i Europa. Hertil kan tilføjes, at den realistiske vej, som venter borgerne i forbindelse med dette rammedirektiv, først skal betrædes. Og medlemsstaterne skal betræde denne vej med varsomhed og på en konstruktiv måde, for med dette direktiv lægger vi grundstenen til en fremtidig færdiggørelse af det europæiske indre marked for tjenesteydelser.

Ud af oprindelseslandsprincippet er vokset princippet om tjenesteydelsesfrihed. Det indre marked skal realiseres, men det skal også - og dette gjorde Bruegel-instituttet klart og tydeligt for nylig - understreges endnu kraftigere af medlemsstaterne, af civilsamfundets aktører og af Kommissionen og Parlamentet. Heri ligger der en anden stor udfordring for os.

Den kritik, som enkelte højt respekterede parlamentsmedlemmer gav udtryk for, og som gik på, at der overføres for mange opgaver til Domstolen inden for rammerne af follow up, er efter min opfattelse noget smålig, for under alle omstændigheder forbliver hovedansvaret hos medlemsstaterne i forbindelse med et rammedirektiv. Dette hovedansvar - og her vil jeg gerne appellere til Dem, hr. minister, som repræsentant for Rådet - skal især Rådet leve op til.

  Edit Herczog (PSE). - (HU) Hr. formand! Det er godt at være medlem af Europa-Parlamentet i dag. Det er godt, fordi vi kan berette om store resultater. Det er et flot resultat, at det, efter blokeringen af forfatningen og før afslutningen på den femte etape i EU-udvidelsen, vil lykkes os at skabe fri bevægelighed for tjenesteydelser, og sandsynligvis med et overvældende flertal. Kan De huske? For halvandet år siden var sagen om den polske blikkenslager legemliggørelsen af et fremmedhad, som er forkasteligt i alle sine former. For halvandet år siden øjnede vi ikke noget håb for en aftale mellem arbejdsgivere og arbejdstagere, mellem gamle og nye medlemslande, mellem venstre og højre.

Det er en enorm præstation, at parlamentsmedlemmerne i dag kategorisk afviser diskrimination. I dag er diskriminationen mellem gamle og nye medlemslande forsvundet. Det er en enorm præstation, at vi er ved at skabe nye muligheder for alle 476 millioner indbyggere i Unionen. Det er en enorm præstation, at vi er ved at skabe en lovlig mulighed for dem, som i øjeblikket er tvunget til at arbejde på det sorte marked. Og det er en enorm præstation, at arbejdstagere med berettiget grund til klage har en anden mulighed for at underbygge deres rettigheder end retssager, der verserer for EF-Domstolen i Luxembourg i årevis.

Det er en enorm præstation, at arbejdsgivere og ansatte, små og mellemstore virksomheder, store virksomheder såvel som forbrugere vil få fordel af og komme tættere på at opfylde de mål, vi alle satte i Lissabon. Det er en betydelig præstation, at Parlamentet har formået at formulere den politiske besked i direktivet, og ligeledes, at der mellem de to behandlinger er mange, der har besluttet alligevel at støtte forslaget.

Hvis medlemslandene gennemfører loven rigtigt, vil vi om 10 år kunne se tilbage på dette med stolthed og sige, at vi gjorde, hvad vores lande og hvad Europa krævede.

  Luigi Cocilovo (ALDE). - (IT) Hr. formand, mine damer og herrer! På et minut kan man ikke sige alt det, man gerne vil, så jeg vil nøjes med det, der er muligt. Først vil jeg gerne sige, at jeg er overbevist om, at vedtagelsen af dette direktiv med den nuværende ordlyd vil være til gavn for Europa. Direktivet er med til at løse op for knuderne og overvinde de forhindringer og barrierer, der har været for harmoniseringen af markedet for tjenesteydelser og initiativet fra professionelle servicevirksomheder, også uden for de nationale grænser.

Samtidig giver direktivet dog nogle garantier og styrker udsigten til en europæisk markedsdimension, hvor den frie bevægelighed ikke kun er mulig for konkurrence, som indebærer priskonkurrence og risiko for dumping, men også for gode regler og god praksis, der skal sikre ufravigelige principper og interesser, f.eks. med hensyn til sikkerheden for universelle tjenesteydelser, generelle interesser - også på økonomisk vigtige områder - målsætninger om virksomhedskvalifikationer, miljøbeskyttelse, sikkerhed og grundlæggende social sikring. Hr. formand, til sidst vil jeg give udtryk for mit håb om, at vi fremover ikke blot får mere Europa, men også et bedre Europa.

  Ryszard Czarnecki (NI). - (PL) Hr. formand! Lad os være ærlige og sige, at Bolkestein-direktivet var bedre, fordi det virkelige lukkede op for markedet for tjenesteydelser, og at de indvendinger, der er blevet udtalt her i salen, strider imod solidaritetsånden i EU. Dette meget vanskelige kompromis er imidlertid klart af en vis værdi, og det er bedre end slet ikke at have noget direktiv. Det er en kendsgerning.

Er der grunde til bekymring? Tja, for at kalde en spade for en spade, så er det store antal undtagelser et problem. Jeg vil tøve med at kalde dette en succes og vil også afholde mig fra at sige, at dette er et historisk øjeblik. Lad os vente og se, hvad der sker i praksis. Disse undtagelser kan skabe en situation, hvor den allestedsnærværende polske blikkenslager bliver en uvelkommen gæst. Afslutningsvis, så er djævelen ikke så slem, som man gør ham til, og den polske blikkenslager er ikke så frygtelig, som det har været antydet, selv af nogle medlemmer her i salen.

  Małgorzata Handzlik (PPE-DE). - (PL) Hr. formand! Tjenesteydelsesdirektivet er ikke kun et lovgivende dokument om tjenesteydelser. Det er ikke kun et skridt hen imod liberalisering af tjenesteydelser, som gør livet meget lettere for udbydere af tjenesteydelser i Europa. Tjenesteydelsesdirektivet er først og fremmest et bevis. Et bevis over for alle europæere på, at vi kan arbejde sammen i et forenet Europa, og at det giver mærkbare fordele for den almindelige borger. Det er et bevis på, at vi sammen kan opnå vigtige ting i EU, og at det på grundlag af vores fælles erfaringer er muligt at nå til et bredt accepteret kompromis.

Arbejdet med direktivet har bevist, at vi kan overvinde nationale, partimæssige og historiske skel og udarbejde et afbalanceret dokument, der lovgiver for et marked med 450 millioner forbrugere, og som er til fordel for både udbydere af tjenesteydelser og forbrugere.

Jeg er tilfreds med det foreliggende kompromisforslag, selv om jeg havde forventet en højere grad af åbenhed, og jeg havde forventet, at oprindelseslandsprincippet var blevet bibeholdt. Mange mennesker kritiserer direktivet for at være for liberalt, for socialt. Efter min mening er direktivet imidlertid, takket være de hundredvis af arbejdstimer, der er blevet brugt på det, og de mange mennesker, der har været involveret, blevet et kompromissøgende dokument med lovgivning for et forenet Europa, hvor vi også, mens vi lukker op for og liberaliserer markedet for tjenesteydelser, sikrer, at forbrugere og udbydere af tjenesteydelser opnår et passende niveau af beskyttelse.

I medlemslandene, herunder Polen, får man med direktivet store forhåbninger om bedre jobmuligheder, hvilket er noget, som mange udbydere af tjenesteydelser og forbrugere har ventet ivrigt på.

Jeg er overbevist om, at vi som repræsentanter for Europas borgere har gjort vores pligt, og vi kan stemme for direktivet i dag med ren samvittighed. Det er et vigtigt skridt frem mod integrationen af det indre marked, selv om der resterer en masse arbejde, for at det kan lukkes helt op. Det er også en milepæl med gennemførelse af de principper, der er nedfældet i Rom-traktaten, som vi ikke tidligere har formået at gennemføre, og hvis 50-årsfødselsdag vi skal fejre næste år.

Arbejdet med tjenesteydelsesdirektivet har været særligt vigtigt for de nye medlemslande. Under førstebehandlingen så vi mange eksempler på national egoisme, protektionisme og opportunisme, men vi var også i stand til at udarbejde en fællesnævner, der er til fordel for alle medlemslandene i Europa.

  Anne Van Lancker (PSE). - (NL) Hr. kommissær, hr. formand for Rådet, mine damer og herrer! Jeg vil selvfølgelig først og fremmest sige mange tak til især Evelyne Gebhardt og alle de kolleger, som jeg i mange måneder har samarbejdet med om dette direktiv, for takket være dette samarbejde og naturligvis også takket være fagforbundenes og ngo'ernes mobilisering foreligger der nu et tjenesteydelsesdirektiv, hvori arbejdslovgivningen, de kollektive overenskomstaftaler, de sociale rettigheder og forbrugerrettighederne fuldt ud respekteres. Det må vi være glade for.

Jeg er også glad for, at der er en lang række følsomme sektorer, der ikke falder ind under dette direktiv, nemlig sociale tjenesteydelser, sundhedstjenester og vikarbureauer, fordi disse naturligvis har brug for strengere regler, for at de ikke uden videre skal overlades til de frie tjenesteydelser. Jeg er taknemmelig for, at Europa-Parlamentet får stærk støtte til Rådets fælles holdning.

De kolleger, som har sagt, at der er nogle ting, der ikke er tydelige i Rådets fælles holdning, har selvfølgelig ret. Jeg og en række kolleger vil gerne have rettet op på dette gennem nogle ændringsforslag. Jeg synes nemlig stadig, at det er vores opgave som lovgivere at udarbejde klare og tydelige lovtekster, som ikke kan fortolkes på forskellige måder. Det drejer sig om vigtige ting, om arbejdsrettens autonomi og om definitionen af de udelukkede sociale tjenesteydelser, og ligesom ordføreren beklager jeg, at Rådet absolut ikke har været rede til at rette op på dette gennem ændringsforslag.

Jeg tror faktisk, at Kommissionens fortolkning har begrænset juridisk betydning, men jeg er alligevel Kommissionen særdeles taknemmelig for dens fortolkning, for efter min mening har denne stor politisk betydning. Den viser nemlig Kommissionens engagement, som jeg selv og mine kolleger bestemt vil minde denne Kommission og de følgende Kommissioner om. Det er derfor op til os i vores fremtidige lovgivningsarbejde at sikre større retssikkerhed for de sociale tjenesteydelser og sundhedstjenesterne.

  Sophia in 't Veld (ALDE). - (NL) Hr. formand! Nogle mennesker har kaldt dette en fødselsdagsgave i anledning af Unionens 50-årsfødselsdag. Hvis jeg får sådanne gaver af mine venner, tror jeg, jeg vil søge andre venner. Jeg vil slet ikke bagatellisere alt det arbejde, der er gjort, men jeg stemte imod første gang, og jeg er bange for, at jeg heller ikke nu kan støtte kompromiset.

Jeg er bange for, at angst, konservatisme og protektionisme har domineret under hele denne forhandling. Dette kompromis føjer ikke ret meget nyt til det, der allerede står i traktaten. Det udgør ikke i sig selv en tilstrækkelig grund til at stemme imod, men det gør det til gengæld, at direktivet synes at retfærdiggøre undtagelsen af offentlige tjenesteydelser fra reglerne om ærlig konkurrence. Jeg synes, det er en meget farlig præcedens, og desuden er de anvendte definitioner juridisk vage, nu vi taler om juridisk tydelighed.

Jeg synes, at denne forhandling er fuld af hykleri, for da Vesteuropa i begyndelsen af 1990'erne opkøbte virksomheder i Østeuropa, var der slet ingen diskussion. Dette er en utrolig chance, Europa er gået glip af.

  Konstantinos Hatzidakis (PPE-DE). - (EL) Hr. formand! Det direktiv, vi forhandler om i dag, er en succes for Europa, en succes for udviklingen og en succes for arbejdstagerne.

Det er meget vigtigt, at man efter en meget lang forhandlingsperiode har ramt den rigtige balance. Vi har således på den ene side åbningen af markedet for tjenesteydelser og lettelserne på investeringsområdet gennem fjernelse af bureaukratiske, juridiske og tekniske forhindringer, og på den anden side fuld respekt for arbejdstagernes rettigheder - som Den Europæiske Faglige Sammenslutning accepterede i februar - og selvfølgelig samtidig undtagelser for visse særlige sektorer.

OECD, Organisationen for Økonomisk Samarbejde og Udvikling, siger i en af sine rapporter, at 2,5 millioner nye job vil blive skabt takket være dette direktiv. Det ville være en skam ikke at udnytte denne mulighed, samtidig med at arbejdstagernes rettigheder sikres. Det ville være at svigte vores forpligtelse over for borgerne, især arbejdstagerne.

Kommissionens første forslag gav anledning til indvendinger og misforståelser. Det er særdeles positivt, at denne procedure er ved at blive afsluttet med en meget bred enighed i EU. Vi har enstemmighed i Rådet, og vi har et overvældende flertal af medlemmer i Parlamentet, som støtter Rådets fælles holdning. Gruppen for Det Europæiske Folkeparti (Kristelige Demokrater) og De Europæiske Demokrater, De Liberale og Socialdemokraterne er alle sammen nået til en fælles holdning, og det beviser, at Europa stadig kan være i dialog om, udarbejde og nå frem til løsninger, der er nødvendige for borgerne, især for dem, der er økonomisk og socialt svagest stillet.

Jeg synes, at vi alle bør være meget tilfredse med, at Europa-Parlamentet har spillet en særligt vigtig rolle i denne vellykkede proces.

  Joseph Muscat (PSE). - (MT) Hr. formand! Hvorfor har diskussionen om dette direktiv vist sig at være vellykket? Af to grunde, mener jeg. For det første har vi ikke behandlet arbejdstagerne som numre, vi har snarere sat arbejdstagernes og andre menneskers rettigheder over alle andre hensyn. For det andet har vi fjernet forhindringer for personers bevægelighed, ikke ved at spille arbejdstagerne ud mod hinanden, men ved at forsøge at bruge denne frie bevægelighed til at udbygge arbejdstagernes rettigheder. Vi har ikke gjort det lettere at udbyde tjenesteydelser under de værst tænkelige omstændigheder, og vi har heller ikke opfordret arbejdstagere til at gøre det. Denne afstemning bør sende et kraftigt signal om, at der ikke længere bør finde udnyttelse sted, eller forsøg på udnyttelse af fremmed arbejdskraft, ved at tilbyde dårligere forhold. Arbejdstagere i et specifikt land bør heller ikke på grund af denne list presses til at acceptere dårligere forhold. Desuden bør arbejdstagere informeres fuldt ud om de forhold, der tilbydes andre arbejdstagere. Jeg vil gerne takke fru Gebhardt, hr. Harbour og også kommissær McCreevy for det strålende arbejde.

  Karin Riis-Jørgensen (ALDE). - Hr. formand. Tak for ordet. Endelig er behandlingen af tjenesteydelsesdirektivet ved at nå sin afslutning. Endelig kan vi ånde lettet op efter mere end 12 års hiv og sving, og endelig kan vi se frem til et indre marked for tjenesteydelser, som måske er amputeret, men dog bedre end ingenting. Jeg vil gerne benytte min korte taletid til at fremhæve problemerne ved et amputeret direktiv. Spil blev fjernet fra direktivets anvendelsesområde. Men hvad sker der? Kommissionen med McCreevy i spidsen er i gang med at undersøge ikke mindre end 10 medlemslandes tipsmonopoler. Sundhedsydelser kom heller ikke med ind under direktivets anvendelsesområde, men for mindre end en måned siden fremlagde Kommissionen en ambitiøs plan om patientmobilitet. Konsekvensen af et udvandet direktiv er med andre ord, at vi får lovgivning ind ad døren drypvis i stedet for at have fået klare og præcise regler for alle brancher og områder i EU omkring tjenesteydelser. Det er ærgerligt, men jeg skal nok stemme for i dag, for kan man ikke få den, man elsker, må man elske den, man får.

  Zuzana Roithová (PPE-DE). - (CS) Hr. formand! Det direktiv, vi vedtager i dag, vil efter min mening lette serviceerhvervene for den slags bureaukrati og diskrimination, som har været en følge af betydelig mistro landene imellem og af mangel på tillid til national konkurrencedygtighed. Forhandlingen har vist, hvor dybe kløfterne mellem landene er blevet. I dag bygger vi en bro, som er udtryk for et hårdt tilkæmpet kompromis efter tre års forhandling mellem Parlamentet og Rådet. Jeg synes, at vi bør forkaste forslagene fra venstre side i salen, idet de ville underminere fundamentet for den bro.

Der er blevet slettet så mange typer tjenesteydelser i direktivet, at det synes at have mistet enhver mening. Det er dog ikke helt tilfældet, da det vil medføre fundamentale regelændringer. Landene skal ophæve alle diskriminerende regler inden for serviceerhvervene. Der vil blive oprettet kvikskranker, hvorigennem der skal føres tilsyn med alle formaliteter for langtids- og midlertidige leveringer af tjenesteydelser i et andet land. Autorisationer skal være gennemsigtige og tilgængelige for alle. Ubegrundede afslag på tilladelser eller manglende respons i flere måneder vil ikke længere være mulige. Hvis myndighederne ikke svarer inden for tidsfristen, vil der automatisk blive givet tilladelse. Virksomhederne vil spare tid og penge, fordi de ikke skal fremsende overflødige dokumenter på originalsproget eller bekræftede kopier sammen med oversættelser. Ingen behøver at tegne forsikringer i handelslandet eller have urealistisk store kapitalbeløb. Relevante dokumenter til brug for autorisation af bopælsvirksomheder vil blive accepteret. Obligatoriske informationer kan også indsendes elektronisk. Det vil blive forbudt at tvinge virksomheder til at lade sig registrere eller oprette et kontor for tjenesteydelser, der kun vil blive udbudt midlertidigt. Myndighederne vil begynde at samarbejde over grænserne om overvågning af aktiviteter, og systemerne vil kunne fungere sammen.

Vi kunne være gået længere, men dette vil betyde et væsentligt bidrag til gennemførelsen af det indre marked. Efter års trækken i langdrag er der endelig bygget en bro over kløfterne i den europæiske mistillid. Denne bro vil føre til frie tjenesteydelser uden diskrimination, til oprettelsen af hundredtusinder nye job til europæerne og til forbedringer i kvaliteten af tjenesteydelserne. Dette er, når alt kommer til alt, en af grundene til Unionens eksistensberettigelse. Jeg vil afslutningsvis gerne takke ordførerne, især hr. Harbour.

(Bifald fra højre)

  Richard Falbr (PSE). - (CS) Hr. formand, mine damer og herrer! Under Bolkestein-navnet, eller burde det hedde Frankenstein, protesterede selv fagforeningerne i Europa mod det oprindelige direktivforslag, som var en arv efter Prodi-Kommissionen. Nu, efter mere end toogethalvt års forhandlinger og søgen efter et kompromis, kan jeg række min hånd i vejret og stemme ja til det forslag, der ligger foran os, og jeg er tidligere fagforeningsaktivist. Fru Gebhardt og de, der har bidraget til at opnå det endelige resultat, fortjener stor anerkendelse for, at et acceptabelt direktiv er dukket frem fra det oprindelige rod.

Jeg vil gerne sige, at selv om jeg ikke er tilfreds, så kunne det have været værre. Jeg er imidlertid glad for at se, at med alles gode viljer så vil dette direktiv blive en succes. Det forslag, vi har vedtaget, er ikke uden fejl, men her i livet - og det gælder især i det politiske liv - kan man ikke få alt. Jeg er Parlamentet taknemmelig for resultatet. Mange utilfredse tjekker kan mene, at dette er et paradenummer, men jeg forbliver optimistisk.

  Šarūnas Birutis (ALDE). - (LT) Hr. formand! Jeg tror, at Parlamentet i dag vil vise sin modenhed ved at bringe Lissabon-reformerne fremad. Fru Gebhardt og Parlamentet har allerede gjort et stort stykke arbejde med dette direktiv siden dets førstebehandling. Vi husker stadig pressens påstande om, at hele direktivet var blevet vendt på hovedet. Sørgeligt, men sandt.

Kommissionen og Rådet har vist deres respekt for Parlamentet, og vi har derfor i dag en tekst, der repræsenterer opfattelsen hos mere end 90 % af dets medlemmer. Vi skal sikre feedback. Vi er de ansvarlige over for Europas borgere med hensyn til pålideligheden af de fælles beslutninger og bevarelsen af et ægte europæisk kompromis. Parlamentet skaber en god præcedens og siger velkommen til europæiske virksomheder og forbrugere.

Jeg opfordrer indtrængende alle medlemmer til at godkende direktivet med en 70 %-afstemning. Det er på tide at sætte sektorens potentiale, som sikrer vores velfærd, fri af det bureaukratiske åg og tage et fast, om end lille, skridt fremad.

  Alexander Stubb (PPE-DE). - (EN) Hr. formand! Må jeg begynde med en iagttagelse som fransksproget, nemlig at da fru Le Pen fra den yderste franske højrefløj og hr. Wurtz fra den yderste franske venstrefløj talte, nåede de begge til nøjagtig de samme konklusioner. Måske skulle de gifte sig med hinanden!

I dag har vi grund til fejring, en lille smule bedrøvelse og en lille smule håb. Grunden til fejring er, at vi faktisk har fået et tjenesteydelsesdirektiv, hvilket virkelig er et skridt fremad. Jeg vil også gerne lykønske både fru Gebhardt og hr. Harbour med det arbejde, de har udført. Jeg synes, det bør kaldes Gebhardt-Harbour-direktivet.

Jeg er også glad for, at Europa-Parlamentet har spillet en meget stærk rolle heri, og vil gerne lykønske det finske formandskab, hr. Pekkarinen og især fru Satu Mäkinen, som har redefineret, hvad en skrap, finsk forhandler kan være.

Grunden til min bedrøvelse er følgende. Jeg synes, at den atmosfære, hvorunder vi har ført forhandlingen om tjenesteydelsesdirektivet, har været en lille smule giftig. Den har vist tegn på nationalisme og protektionisme og en antydning af fremmedfjendskhed, meget i stil med, hvad hr. Lehtinen sagde. Vi har talt om Bolkestein-direktivet og den polske blikkenslager osv., og mange gange arbejdede vi på at reducere direktivets omfang i stedet for at skubbe det fremad. Det kan være lidt bedrøveligt, fordi det betød, at vi havde mistet en lille smule af den gensidige tillid.

Hvorfor håb? Grunden til håb er, at vi kan leve med dette direktiv. Jeg tror, at nøglen er, at medlemslandene nu kan begynde at gennemføre direktivet, og Europa-Parlamentet kan følge op på denne gennemførelse. Jeg håber også, at EF-Domstolen vil fortolke direktivet liberalt.

Jeg vil gerne slutte med at sige, at vi bør genetablere den tillid, der har været mellem medlemslandene, og huske, at i 1957, for 50 år siden, definerede vi dette fællesskab med basis i de fire friheder, nemlig den frie bevægelighed for tjenesteydelser, varer, penge og mennesker.

(Bifald fra centrum og fra højre)

  Jan Andersson (PSE). - (SV) Hr. formand! Jeg vil også indlede med at takke alle involverede og især ordføreren Evelyn Gebhardt, som har gjort et fantastisk godt stykke arbejde. Jeg vil under min et minut lange taletid koncentrere mig om arbejdsretten. Jeg synes egentlig, at teksten fra Parlamentets førstebehandling var bedre. Jeg synes, at den tekst, Evelyn Gebhardt forsøgte at få igennem i Udvalget om det Indre Marked, var bedre end den tekst, vi ser i dag. Jeg er dog helt tilfreds med det, der står om arbejdsretten, de kollektive aftaler og lignende, eftersom der også foreligger en udtalelse fra Kommissionen.

Jeg hørte, at hr. Wurtz var inde på Vaxholm-sagen, og jeg ved, at arbejdsretsjurister i Sverige forholdt sig yderst kritisk til McGreevy i den forbindelse. Jeg har talt med de samme arbejdsretsjurister i dag, og de mener, at denne udtalelse er aldeles udmærket, hvad angår arbejdsretten. Jeg er enig med dem og mener, at udtalelsen kombineret med selve betænkningen er god.

Afslutningsvis vil jeg sige, at dette er vigtigt, og at dette er Parlamentets forslag. Parlamentet har fået tilgodeset alle sine vigtige synspunkter. Det er derfor let at stemme ja i dag.

  Zita Pleštinská (PPE-DE). - (SK) Hr. formand! I dette øjeblik er vi ved at afgøre skæbnen for en af de væsentligste lovgivninger, der vil komme fra Europa-Parlamentet.

Sammen med parlamentsmedlemmer fra de nye medlemslande og med fuld politisk oprigtighed betragtede vi Bolkestein-direktivet ikke som et "fugleskræmsel", men snarere som en oplagt chance for den udvidede Europæiske Union. Lige fra begyndelsen af vores periode i Parlamentet har vi taget aktiv del i stormfulde diskussioner og forklaret, at en liberalisering af markedet for tjenesteydelser er nødvendig for at skabe nye job, øge vækstraten i Unionen og opfylde vores målsætning om at blive en dominerende spiller på det globale konkurrencemarked. Vi har forsøgt at overbevise vores kolleger om, at den polske blikkenslager ikke er en trussel, men et gode for det indre marked i Europa.

Parlamentet har accepteret et kompromis, som delvis liberaliserer markedet, men bibeholder beskyttelsen af det på en række områder. Selv om dette ikke er en ideel løsning, kan man være tilfreds med, at man med det nøgleprincip, der er udarbejdet af PPE-DE - frihed til at yde tjenesteydelser - sikrer en balance mellem et socialt og et liberalt Europa, hvad angår åbningen af tjenesteydelsessektoren. Samtidig sørger man med princippet for fornuftige procedurer for små og mellemstore virksomheder såvel som en høj kvalitet i tjenesteydelser og forbrugerbeskyttelse.

Jeg vil gerne udtrykke min anerkendelse af det arbejde, fru Gebhardt, hr. Harbour og alle skyggeordførerne har udført, og jeg er glad for, at Kommissionen og Rådet har accepteret det kompromis, som Parlamentet har opnået på de følsomme områder. Det er en god nyhed, at indholdet i Rådets fælles holdning svarer til den holdning, Parlamentet nåede frem til under førstebehandlingen.

Med dagens historiske afstemning kan Europa-Parlamentet blive arkitekten bag EU's fælles marked for tjenesteydelser. Jeg forventer, at medlemslandene indtager en lignende, ansvarlig rolle og gennemfører tjenesteydelsesdirektivet i deres nationale lovgivninger inden for mindre end tre år. Jeg er sikker på, at tjenesteydelsesdirektivet vil være den helt rigtige gave til at markere EU's jubilæum.

  Dariusz Rosati (PSE). - (PL) Hr. formand! Efter to års vanskelige forhandlinger vil tjenesteydelsesdirektivet i dag blive endeligt vedtaget af Europa-Parlamentet. Det er en god dag, ikke kun for den polske blikkenslager, men også for europæiske forbrugere og virksomheder. Tjenesteydelsessektoren udgør 70 % af den europæiske økonomi. Det er derfor, det er så afgørende at åbne den for konkurrence og give selskaberne mulighed for frit at søge og udbyde tjenesteydelser i hele Europa.

Det opnåede kompromis er naturligvis langtfra ideelt og indfrier ikke alle vores forventninger. Under forhandlingen har der været mange misforståelser og ideologisk uenighed, der har været for megen propaganda om social dumping, og der har været tænkt for lidt på Europas interesser som helhed. Rationel frygt for konkurrence fra andre medlemslande har også betydet, at der ikke er blevet taget tilstrækkeligt hensyn til rationelle argumenter og økonomisk logik. Imidlertid vil liberaliseringen af markedet for tjenesteydelser medføre et stigende BNP i alle medlemslandene, og det er et kraftfuldt incitament til skabelse af hundredtusinder nye job.

Direktivforslaget, der forhandles i dag, er måske ikke perfekt, men det er et vigtigt skridt fremad, og jeg opfordrer til, at det vedtages uden ændringer.

  Roberta Angelilli (UEN). - (IT) Hr. formand, mine damer og herrer! Hvis EU skal styrke væksten og beskæftigelsen, er det nødt til at gøre markedet større og fjerne de mange bureaukratiske hindringer, der eksisterer inden for denne sektor. Dette må dog ikke gå ud over arbejdstagernes rettigheder eller skabe situationer med udnyttelse og social dumping. Selv om vi efter en hård kamp i Parlamentet har udelukket en række tjenester af social betydning fra direktivet, er det, som vi skal stemme om nu, stadig en uklar tekst, hvor der endnu ikke er nogen klare grænser mellem direktivet og arbejdsretten og den sociale sikring i medlemsstaterne.

Derfor anmoder vil om - på trods af forsikringerne her til morgen - at man under den konkrete gennemførelse af direktivet følger den nationale samrådspraksis og ikke prøver at undvige de fælles brancheaftaler. Vi anmoder navnlig om en streng kontrol af direktivets gennemførelse, så man ikke krænker bestemmelserne om beskyttelse af arbejdstagernes og forbrugernes rettigheder og bestemmelserne om beskyttelse af sundheden og sikkerhed på arbejdspladsen.

  Stefano Zappalà (PPE-DE). - (IT) Hr. formand, mine damer og herrer! Allerede i sidste valgperiode og til dels også i denne valgperiode har jeg sammen med fru Gebhardt og hr. Harbour beskæftiget mig med andre direktiver og initiativer, der vedrører gennemførelsen af det indre marked. Her til morgen vil jeg gerne konkret lykønske fru Gebhardt, for ud over direktivet om varer og tjenesteydelser samarbejdede vi i sidste valgperiode også om direktivet om erhvervskvalifikationer.

Det pågældende direktiv er, sådan som det er blevet påpeget, en vigtig del af den gennemførelse, der er taget højde for i traktaterne om det indre marked, og faktisk er det også en fortsættelse af andre lovgivningsaktiviteter, som vi har arbejdet på sammen med fru Gebhardt og hr. Harbour. Dette direktiv, som er af afgørende vigtighed, vil så afgjort bære fru Gebhardts navn, og jeg vil gerne lykønske hende med hendes evne til allerede under førstebehandlingen at færdiggøre arbejdet med direktivet i en så vigtig sektor som denne.

Jeg ved ikke, om alle er klar over, at den lovgivning, som vi vedtager, tager sigte på at harmonisere de nationale systemer og ikke på at blive presset ned over dem. Det er et princip, som efter min mening bør være klart for alle. Mens vi forbereder os på at tage endnu et skridt i retning af det indre markeds gennemførelse, skal det endnu en gang understreges og tydeligt fremhæves - eftersom jeg hørte et navn, der ikke længere eksisterer, blive brugt her i Parlamentet - at Europa-Parlamentet er den institution, der kan løse væsentlige spørgsmål, til forskel fra Rådet og dets nationale egoismer og til forskel fra de andre former for egoisme, som Kommissionen repræsenterer.

  Maria Matsouka (PSE). - (EL) Hr. formand, mine damer og herrer! Flertallet i Europa-Parlamentet har betragtet Bolkestein-direktivet som ikkeeksisterende siden februar i år. Det oprindelige forslag er faktisk blevet forbedret, og nogle af de farlige bestemmelser i det er blevet fjernet. Dette skete efter en hård kamp kæmpet af Socialdemokraterne og venstrefløjen. Den nyliberale ånd findes dog stadig i Rådets fælles holdning, idet afgørende spørgsmål om arbejdstagernes rettigheder i Europa ikke er afklaret. Desuden er tjenesteydelser af generel, økonomisk karakter ikke undtaget i direktivet, og hvad angår den aktuelle artikel om oprindelseslandsprincippet, hersker princippet om flertydighed. EF-Domstolen vil blive opfordret til at lukke smuthullerne ved, som den har gjort inden for andre sektorer, at skabe en liberal retspraksis, som favoriserer virksomheder under påskud af at gennemføre det indre marked.

Vi har stillet ændringsforslag sammen med de franske og belgiske socialdemokrater, og vi vil støtte ethvert forslag, som kan forbedre teksten yderligere. Uden for selve teksterne, som bestemmes af denne bevidste flertydighed, er der imidlertid en virkelighed, og denne virkelighed udgøres af arbejdsløse, fattige, desillusionerede arbejdstagere. Ignorer dem ikke, eller lav i det mindste ikke sjov med dem.

  Charlotte Cederschiöld (PPE-DE). - (SV) Hr. formand! Der bliver taget et stort principielt skridt i Europa-Parlamentet i dag. Kompromisets måske stærkeste livredder er, som jeg ser det, PPE-DE-Gruppen og ALDE-Gruppen. Jeg vil rette en særlig tak til Malcolm Harbour, som efter min mening har gjort en stor indsats, men selvfølgelig også til Evelyn Gebhardt. Europa-Parlamentet har skabt en bred støtte ud fra en politisk konflikt. Tjenesteydelsesdirektivet har været længe savnet af mange. Jeg vil minde om den meget stærke etableringsret i chartret om rettigheder.

Den nye svenske regering forsøger nu at forenkle arbejdsmarkedsreglerne og gøre det mere rentabelt at arbejde, og her får man nu ekstra drivkraft takket være dette direktiv, som gør de europæiske markeder mere tilgængelige. Virksomhederne vil fremover støde på færre hindringer på et af verdens største markeder med store vækstmuligheder. Ifølge beregninger vil der blive skabt 600.000 nye arbejdspladser. For det svenske arbejdsmarked, hvor 70 % arbejder i tjenesteydelsessektoren, betyder dette store forbedringer.

Men tjenesteydelsesdirektivet udgør et grundlag, et første skridt, men ikke det sidste. Vist kan man ønske sig meget mere, men jeg tror, at de andre skridt vil blive taget, når tiden er moden. De udelukkede områder, som der er for mange af, f.eks. sundhedsområdet, omfattes jo stadig af traktaten, hvilket kommissærerne heldigvis også er klar over. Arbejdet på dette område fortsætter således. Tak til alle, som har bidraget. Også en stor tak til Kommissionen for dens indsats med at forbedre tingene for virksomhederne og forbrugerne, hvilket forhåbentlig fører til bedre kvalitet til lavere priser på visse tjenesteydelser - en gevinst for borgerne.

  Proinsias De Rossa (PSE). - (EN) Hr. formand! Jeg vil gerne lykønske fru Gebhardt med sin enorme vedholdenhed og politiske klogskab. Andre har helt klart spillet en nøglerolle, men jeg er bange for, at hun har båret den største byrde.

Det foreliggende resultat er en succes, i betragtning af alle forholdene for borgerne som arbejdere, forbrugere og udbydere af tjenesteydelser. Resultatet viser, at det er muligt at opnå effektive og fair resultater mellem 25 medlemslande, på trods af alle vores forskelligheder. De, der ignorerer denne forskellighed, forkaster vedvarende dette kompromis, især den selvmorderiske GUE/NGL-Gruppe, som ignorerer det faktum, at det hovedkrav, den har stillet - sletning af oprindelseslandsprincippet - rent faktisk er opnået.

Rådet må nu ophøre med at lege med arbejdsrettigheder i Europa. Sidste uges farce om arbejdstidsdirektivet var skammelig. Giv os et arbejdstidsdirektiv, som er gennemførligt, og som kan bruges som arbejdsgrundlag, og et effektivt direktiv om udstationering af arbejdskraft. Medmindre Rådet gør dette, vil det fortsat være præsidium for borgere, som frygter for kvaliteten i deres arbejdsliv og for kapløbet mod bunden. Denne frygt murrer i Europas inderste.

  Simon Coveney (PPE-DE). - (EN) Hr. formand! I dag er en god dag for EU. Det har ikke været en let proces at nå til enighed om tjenesteydelsesdirektivet. Selv om ingen politiske grupper i Parlamentet har fået præcis det, de ønskede, har vi opnået et gennemførligt kompromis, der kan godkendes af langt hovedparten af medlemmerne. Det vigtigste er, at Parlamentet i dag sender et stærkt signal til Kommissionen og Rådet om at bevæge sig fremad og gøre dette direktiv til virkelighed, så snart det er praktisk muligt. Af den grund har min gruppe vedtaget ikke at stille ændringsforslag til direktivet på dette tidspunkt, i anerkendelse af det faktum, at det ikke ville være til nytte at genåbne forhandlingen i Parlamentet eller Rådet.

Gennemførelsen af tjenesteydelsesdirektivet vil give den træge økonomi i EU en meget tiltrængt kickstart på dette tidspunkt. Tjenesteydelsesområdet er afgørende for Europas økonomiske vækst og fremgang, idet det bidrager med næsten 70 % af BNP i hele Europa. Virksomheder såvel som forbrugere bør nyde godt af oprettelsen af et mere åbent, fælles marked for tjenesteydelser. I øjeblikket udgør tjenesteydelser kun 20 % af handelen mellem medlemslandene. Direktivets mål er at fjerne mange af barriererne for grænseoverskridende handel og service og reducere det bureaukrati, som virksomhederne, især små og mellemstore virksomheder, møder, når de forsøger at udvide ud over grænserne for at komme ind på nye EU-markeder. Europas små og mellemstore virksomheder med vækstpotentiale har været særligt ugunstigt stillet på grund af de omkostninger, der tidligere har været forbundet med administration og lovmæssige krav. De kan se frem til fordelene i dette direktiv, som fremover vil reducere byrderne ved grænseoverskridende handel meget kraftigt.

Dette direktiv er af enorm betydning for mit eget land, fordi det er nettoeksportør af varer og tjenesteydelser. Jeg håber, at irske firmaer og udbydere af tjenesteydelser nu vil drage fordel af det forenklede miljø, der gælder for udbud af tjenesteydelser i hele EU.

Tjenesteydelsesdirektivet vil fremme vækst og jobskabelse og forøge den økonomiske aktivitet inden for tjenesteydelsessektoren i hele EU, samtidig med at det sikrer beskyttelse på det sociale område og af arbejdstagere.

Som Parlamentets sidste taler i denne forhandling ønsker jeg kommissæren alt godt med at sørge for, at det foreliggende direktiv bliver iværksat ufortøvet.

(Bifald)

  Charlie McCreevy, medlem af Kommissionen. - (EN) Hr. formand! Af protokolmæssige hensyn bekræfter jeg, at Kommissionen vil godkende ændringsforslag 40, 41 og 42, som drejer sig om komitologi og indfører lovgivningsproceduren omkring prøvelse af valg. Kommissionen forkaster alle andre ændringsforslag.

De bekymringer, der er givet udtryk for i disse ændringsforslag, blev taget op i de erklæringer, jeg kom med i begyndelsen af forhandlingen. Flere medlemmer har kommenteret retssikkerheden, og hvorvidt dette direktiv vil medføre en lang række stridsspørgsmål, som skal afgøres af EF-Domstolen. Jeg deler ikke denne bekymring. Der er bred enighed mellem medlemslandene om den foreliggende tekst. Jeg genkalder mig, at intet medlemsland har stemt imod den fælles holdning. Langt hovedparten af medlemmerne her i salen lader forstå, at de vil støtte den under afstemningen, som finder sted meget snart. På baggrund af denne brede enighed kan jeg ikke se, hvorfor medlemslande skulle ønske ikke at respektere direktivet. Alle er enige om, at vi er nødt til at give tjenesteydelsessektoren en indsprøjtning. Det er nøjagtig, hvad dette direktiv vil gøre.

Under gårsdagens forhandling om Kommissionens arbejdsprogram gjorde hr. Harbour og andre opmærksom på et meget væsentligt punkt, nemlig iværksættelsen og de ressourcer, der skal anvendes dertil. I Kommissionen vil vi straks begynde at fokusere på gennemførelsen og iværksættelsen af direktivet. At gøre livet enklere for udbydere af tjenesteydelser og deres kunder er hårdt arbejde. Medlemslandene har tre år til at iværksætte direktivet. De bør gå i gang straks, ikke fordi jeg siger det, men fordi deres økonomier har brug for direktivet, og Kommissionen vil holde medlemslandene ansvarlige.

Den brede enighed, som har manifesteret sig her i dag, er resultatet af en række vigtige fornyelser i vores tilgang til det at lovgive i EU. For det første har Parlamentet påtaget sig sin rolle som medlovgiver, og i stedet for at træffe det lette valg at forkaste et meget kontroversielt forslag smøgede parlamentsmedlemmerne ærmerne op og nåede til enighed om væsentlige ændringer i teksten, der gjorde den acceptabel hen over den politiske kløft. For mig var dette et vigtigt tegn på denne institutions modenhed.

For det andet bygger formandskabet på Deres indstilling til tingene, og det har arbejdet hårdt på at opbygge denne enighed. Ud over at tage parlamentsmedlemmer med til det uformelle konkurrenceråd, som var direkte involveret i drøftelser med ministre, organiserede formandskabet en række møder med arbejdsmarkedets parter. Alt dette har i høj grad bidraget til den aftale, De skal stemme om senere i dag. Det er passende, at det var under det finske formandskab, at nogle af disse fornyelser blev indført, for det er mottoet for det finske formandskab.

Endelig, to ting: Idet jeg takker fru Gebhardt og hr. Harbour og alle andre - mange parlamentsmedlemmer fra alle sider af salen har været involveret i at nå frem til den brede enighed, vi har opnået, en enorm mængde hårdt arbejde er blevet gjort, og parlamentsmedlemmerne her er blevet stærkt hyldet - vil jeg også gerne bemærke, at adskillige tjenestemænd i Kommissionen har arbejdet ekstremt hårdt for at udføre ændringerne og for at komme fra den tekst, Parlamentet frembragte under sin første forhandling, til den tekst, der gik til Rådet. Det vil jeg også gerne takke for.

For dem af os, som af og til indgår tilfældige væddemål - ikke at det er noget, som de fleste medlemmer her i salen ville ønske at gøre! - tror jeg ikke, at man ville have satset ret mange penge på, at vi ville nå dertil, hvor vi når i dag. Det er takket været en lang række mennesker, både her i Parlamentet, men også i de forskellige medlemslande og i Kommissionen. Det vil jeg gerne hylde i ganske særlig grad.

Til allersidst har jeg haft mindst ét ekstra, ikke planlagt, personligt udbytte: Jeg er kommet til at kende en meget lang række medlemmer i parlamentet på tværs af alle grupperinger igennem de sidste to år. Det ville ikke nødvendigvis have været tilfældet, hvis jeg ikke havde skullet beskæftige mig med dette meget kontroversielle tjenesteydelsesdirektiv. Så det takker jeg Dem for.

(Bifald)

  Mauri Pekkarinen, formand for Rådet. - (FI) Hr. formand, mine damer og herrer! Jeg vil gerne kort takke Dem for en meget interessant og konstruktiv forhandling. EU's fælles mål er at forbedre vores økonomi i henseende til produktivitet og konkurrencedygtighed og at øge beskæftigelsen. Det er meget vigtigt at etablere et mere levedygtigt indre marked for tjenesteydelser, hvis vi skal opnå disse mål.

Jeg vil gerne takke Dem alle, og jeg afventer spændt den forestående afstemning.

  Formanden. - Forhandlingen er afsluttet.

Afstemningen finder sted i dag kl. 12.30.

Skriftlige erklæringer (artikel 142)

  Pedro Guerreiro (GUE/NGL). - (PT) UNICE (de europæiske arbejdsgiveres sammenslutning) mener, at den aftale, som er opnået i Rådet om Bolkestein-direktivet, udgør et "vigtigt" og "lovende" skridt fremad. Derfor bør direktivet "omsættes og gennemføres hurtigt og korrekt", hvilket UNICE og dets respektive nationale medlemmer "aktivt vil medvirke til", for Portugals vedkommende de to industriorganisationer AIP og CIP.

Sådan taler repræsentanterne for de store økonomisk-finansielle grupper, der i dette "skridt" øjner nye muligheder for at udbytte arbejdstagerne og for økonomisk herredømme. Det er, fordi staternes suverænitet undergraves, hvad angår fastlæggelse, bevarelse og finansiering af de offentlige tjenesteydelser og bestemmelserne for, hvordan tjenesteydelser generelt skal leveres. Samtidig styrkes de overnationale instansers magt over medlemsstaterne, f.eks. Kommissionen og Domstolen, der sætter konkurrencen højest med alvorlige følger for arbejdstagernes rettigheder og de tjenesteydelser, som befolkningen har krav på.

Det er et uacceptabelt forslag, der bør forkastes.

Til slut vil jeg blot pege på den rolle, som Socialdemokraterne har spillet, idet de med deres "taktiske" manøvrer har fået gjort direktivets målsætninger og rækkevidde mere spiselige ved først selv at foreslå direktivet, derpå kosmetisk ændre på det for nu til sidst igen at støtte det, som de før hævdede at være imod.

  Katalin Lévai (PSE). - (HU) Direktivet er utvivlsomt et vigtigt skridt, som vil gøre det muligt at bevæge sig uden for de teoretiske principper i Rom-traktaten og tilvejebringe de praktiske forhold for tjenesteydelsernes frie bevægelighed. Jeg håber, at man ved at igangsætte en af de fire friheder vil gøre det muligt at eliminere den dårlige vane, medlemslandene har haft med på utallige måder at forhindre gennemførelsen af princippet.

Samtidig, og i lyset af ændringsforslagene vedrørende udelukkelser, er det usikkert, hvilke områder der i praksis vil falde uden for direktivet om tjenesteydelsers frie bevægelighed, og om det i sin nuværende form opfylder sit oprindelige formål. Jeg tror, at Parlamentet har forpasset en glimrende mulighed for at gå i brechen for et forslag, som effektivt kunne støtte forbedringerne i EU's konkurrencedygtighed ved at skabe et samlet, indre marked.

På den anden side finder jeg det prisværdigt, at man med direktivet fuldt ud respekterer rettighederne, hvad angår kollektive forhandlinger og underskrivelse, udvidelse og gennemførelse af kollektive aftaler, såvel som retten til at strejke og foretage faglige aktioner i overensstemmelse med medlemslandenes regler for arbejdsmarkedsforhold.

Alt i alt synes jeg, at selv om vi ikke kan være helt tilfredse med resultatet, eftersom listen over udelukkelser og begrænsninger måske er for lang, så dækker direktivet ikke desto mindre et bredt spektrum af økonomiske aktiviteter, og det vil pålægge EU-medlemmerne en vis disciplin. Jeg finder det også af stor betydning, at virksomhederne takket været direktivet vil få bedre og flere informationer, mere viden og blive mindre afhængige.

  Georgios Toussas (GUE/NGL). - (EL) Med direktivet om liberalisering af tjenesteydelser fremmes de reaktionære ambitioner i den europæiske kapital. Monopolet på markederne for tjenesteydelser styrkes, med særligt negative konsekvenser for tjenesteydelsernes kvalitet, sikkerhed og pris. Monopoler får mulighed for at nyde godt af "lavpris"-ydelser fra udbydere af tjenesteydelser i andre medlemslande. Det indre marked udnyttes til at reducere prisen på arbejdskraft og udnytte den, hvorved der høstes urimeligt store profitter. Liberaliseringen fremmes, og det gør også storkapitalens indtrængen i en række offentlige tjenesteydelser og forsyningsselskaber. Hårdt tilkæmpede rettigheder bliver tvivlsomme. Den arbejdende klasse i hvert eneste medlemsland bliver udsat for pres i form af diskrimination mellem arbejdstagere for at reducere ansættelsesforholdene til den laveste fællesnævner. Der indføres lovændringer på bekostning af den arbejdende klasse og dens rettigheder. Direktivet ledsages af reaktionære ændringer i arbejdsretten, som allerede er ved at blive udført under vingerne af den tredelte forening mellem EU-regeringerne, kapitaliststyret og de forsonede fagforeningskræfter.

Kommunistpartiet i Grækenland opfordrer arbejderklassen og græsrødderne til at optrappe deres kamp mod hele den antigræsrodspolitik, der føres i EU og af medlemslandenes regeringer, for at hjælpe med at ændre magtforholdet på politisk og fagforeningsniveau og at gøre deres handlinger mere effektive for at imødekomme nutidens behov hos den arbejdende græsrodsfamilie.

(Mødet udsat kl. 11.30 for afstemningstiden og genoptaget kl. 11.45)

FORSÆDE: Alejo VIDAL-QUADRAS ROCA
Næstformand