Fuldstændigt Forhandlingsreferat

Onsdag den 15. november 2006 - Strasbourg

8. Stemmeforklaringer

  Formanden. - Vi fortsætter med stemmeforklaringerne.

Betænkning af Joan i Marí (A6-0372/2006)

  Josu Ortuondo Larrea (ALDE). - (ES) Hr. formand! EU's grundlæggende valgsprog er "Forenet i mangfoldighed". Siden EU's start har vi forsøgt at oprette et fælles område, ikke kun økonomisk, men især et område for livsmuligheder og frihed. Vi gør dette blandt mennesker og nationer, der har mange ting til fælles. Jeg tænker ikke kun på de strategiske, politiske og sociale interesser, vi har til fælles, men også på værdier, adfærdsformer og de måder, vi forstår vores eget liv på.

Vi har en fælles kulturel oprindelse, der er baseret på den græske tankegang, romerretten, kristendommen, reformationen, oplysningstiden, renæssancen og endog globaliseringen. Men samtidig er der heller ingen tvivl om, at vi fortsat fastholder særlige kulturelle og identitetsmæssige forskelle, og i særdeleshed vores egne sprog. Denne mangfoldighed, der kunne ses som en hindring, er imidlertid en kilde til stor rigdom og vitalitet.

Derfor har jeg, selv om det ikke er blevet vedtaget, stemt ja til forslag om ændring af EU-traktaten, så der kan komme fællesskabsbestemmelser med hensyn til respekt og beskyttelse af sprogene, især af de mindre udbredte sprog, samt oprettelse af et europæisk agentur for sproglig mangfoldighed og flersprogethed.

Jeg har også stemt for forslaget om, at alle de europæiske borgere opfordres til at lære mindst to sprog ud over deres eget som den bedste måde til gensidig forståelse, sameksistens og enhed.

  Michl Ebner (PPE-DE). - (DE) Hr. formand! Med hensyn til flersprogethed glæder det mig, at Joan i Marí-betænkningen blev vedtaget. Jeg stemte også for den, selv om jeg havde og stadig har en række forbehold. Jeg mener, at hverken Kommissionen eller medlemmerne under afstemningen her i Parlamentet - eller i hvert fald flertallet - udviste mod nok i forbindelse med en række ændringsforslag. Flersprogethed er en forudsætning for tolerance og accept, og der skal gøres mere på dette område med henblik på at opnå en større forståelse inden for EU.

Det er et faktum, at Parlamentet besluttede, at Kommissionen skulle undersøge spørgsmålet om etableringen af et agentur og rapportere herom til Parlamentet, og det ligger ligeledes fast, at Kommissionen er sen i optrækket i denne sag. Denne nølen skal der rettes op på.

Proceduren i Parlamentet er den, at betænkningen fremlægges, før der afholdes relevante forhandlinger og træffes beslutninger herom.

  Tomáš Zatloukal (PPE-DE). - (CS) Hr. formand, mine damer og herrer! Det er godt nyt, at den nye rammestrategi for flersprogethed er blevet vedtaget. De enkelte medlemslande vil være ansvarlige for at gennemføre denne politik. Nogle medlemslande er i øjeblikket ved at ændre deres uddannelsessystemer. Undervisning i fremmedsprog som både et kommunikationsmiddel og et middel til at anerkende kulturelle forskelligheder udgør en væsentlig del af disse ændringer.

Vi skal støtte utvetydigt op omkring European Indicator of Language Competence, hvis vi i uddannelsesplanlægningen skal gøre bedst mulig brug af de individuelle systemer inden for aktuelle sprogkundskaber. Motivationen til at undervise i fremmedsprog øges også af gennemsigtigheden i sprogeksaminer og -autorisationer, hvilket er til fordel for dem, der skal bruge dem i deres fremtidige karrierer.

Betænkningen er et vigtigt bidrag til styrkelse af undervisningen i fremmedsprog, idet den vil indebære forbedringer af arbejdsstyrkernes konkurrencedygtighed og forstærke kommunikationen mellem borgerne og institutionerne i Europa. Dette er yderligere en grund til, at jeg stemte for denne betænkning.

  Andreas Mölzer (NI). - (DE) Hr. formand! Jeg stemte for denne betænkning. Midt i al euforien om flersprogethed må vi dog ikke glemme de fejl og mangler, som Pisa-undersøgelserne til stadighed kaster lys over.

Antallet af udlændinge i skoleklasserne bør selvsagt begrænses til 30 % med henblik på at lette integrationen, opretholde kvalitetsstandarderne og reducere det kulturelle konfliktpotentiale. En tilstrækkelig beherskelse af det nationale sprog før påbegyndelse af normal skolegang og om nødvendigt øget sprogtræning, f.eks. i form at et ekstra år i børnehave eller børnehaveklasse, bør efter min opfattelse være normen i EU.

  Bruno Gollnisch (NI). - (FR) Hr. formand! Jeg tilføjer mine forbehold til min kollega, hr. Mölzers forbehold. Der er nogle udmærkede ting i denne betænkning, særlig at det understreges, at EU ikke behøver at yde støtte til undervisning i engelsk.

Den indeholder en meget ambitiøs holdning om at gøre alle de omkring 60 minoritetssprog til officielle sprog, men dette sker i nogen grad på bekostning af de 21 nationale EU-sprog. Nogle af disse er allerede til en vis grad stærkt truet, f.eks. er lettisk, litauisk, estisk, ungarsk og slovensk ikke sprog, der bruges til international kommunikation. Endog situationen for italiensk, tysk og fransk er bekymrende.

Det er ret paradoksalt, at der i betænkningen foreslås besparelser med den begrundelse, at disse officielle EU-sprog ikke nødvendigvis betragtes som arbejdssprog i alle delegationerne, og dette sker for at frigøre midler til regionale sprog. I går oplevede vi det beklagelige eksempel med et statsoverhoved fra et land, der for nylig var blevet selvstændigt, og som følte sig forpligtet til at tale engelsk i stedet for at tale sit modersmål, selv om han havde studeret i Strasbourg. Det lover efter min mening ikke godt for udviklingen af flersprogethed i EU.

  Edite Estrela (PSE), skriftlig. - (PT) Jeg har stemt for Bernat Joan i Marís betænkning om en ny rammestrategi for flersprogethed trods mine forbehold, hvad angår nogle af de forslag og ændringer, der er blevet vedtaget.

Jeg mener, at den europæiske strategi for flersprogethed bør satse på undervisning og udbredelse af "de europæiske verdenssprog", eksempelvis portugisisk, der er det tredjemest talte EU-sprog (efter engelsk og spansk, men før tysk, fransk og italiensk). Det portugisiske sprogs specielle stilling, talt af ca. 200 millioner mennesker i otte lande spredt over fem kontinenter, fordrer en særlig plads blandt EU's officielle sprog, en status, der ikke finder behørig anerkendelse i denne betænkning.

Det portugisiske sprog er den længstvarende forbindelse mellem de forskellige kontinenter. Som kommunikationsredskab og råstof for store digtere og prosaister, og fordi det har den agtværdighed, som 800 års historie giver det.

  Glyn Ford (PSE), skriftlig. - (EN) Jeg vil støtte denne betænkning med en vis ulyst. I mine øjne vil den endeløse tilføjelse af yderligere sprog til cocktailen af officielle sprog i EU ikke nødvendigvis gavne institutionernes arbejde, hvad effektivitet angår. Jeg er enig i, at det skal være muligt for parlamentsmedlemmerne at tale og lytte på deres egne sprog, men det er ikke nødvendigvis sandt for tjenestemænd i Kommissionen eller Rådet.

Vi har nu den anomale situation, hvor gælisk vil være til rådighed for dem fra Skotland, spansk for dem fra Gibraltar, men ikke walisisk for dem fra Wales. Men hvis vi skal have tilføjet nye sprog, så vil jeg plædere for, at der heriblandt skal være det sprog, der tales i en del af min valgkreds, nemlig cornisk. Det er et minoritetssprog, men dets potentielle talere er mindst lige så talrige som dem, der taler maltesisk, et officielt sprog i EU.

  Hélène Goudin og Nils Lundgren (IND/DEM), skriftlig. - (SV) Flersprogethed er vigtigt for den frie bevægelighed inden for EU. Derfor har vi stemt for betænkningen som helhed.

Vi har derimod stemt mod visse tekstforslag, bl.a. om en sproglovgivning for EU, oprettelse af et institut for sproglig mangfoldighed og/eller flersprogethed og om nedsættelse af en arbejdsgruppe mellem EU-institutionerne, som skal arbejde for en ændring af EU-traktaten med henblik på at skabe et retsgrundlag for begrebet "respekt for sproglig mangfoldighed".

Som altid kommer Europa-Parlamentets tendens til elefantsyge ind i billedet. Vi vil gerne minde om, at medlemslandene har et eksklusivt ansvar for organiseringen af undervisningen, og at uddannelsessystemets indhold skal respekteres fuldt ud. Det er derfor medlemslandenes ansvar at sikre, at indbyggerne i deres respektive lande får en tilstrækkelig sproguddannelse.

  Sérgio Marques (PPE-DE), skriftlig. - (PT) Jeg takker Bernat Joan i Marí for den vigtige og betimelige betænkning om en ny rammestrategi for flersprogethed, som jeg støtter. Det gælder især de foreslåede foranstaltninger om at fremme flersprogethed i Europa.

Eksistensen af flere sprog i Europa er et karakteristisk træk ved den europæiske integrationsproces og udgør et grundlæggende element i den europæiske kultur. Indlæring af flere sprog, navnlig Lissabon-strategiens mål om "modersmål + 2", bør fremmes som et middel til at lette kommunikationen mellem befolkningerne og accepten af de indbyrdes forskelle.

  David Martin (PSE), skriftlig. - (EN) Jeg stemte for denne betænkning og hilser tiltag, der beskytter og udbreder brugen af minoritetssprog, varmt velkommen. At fremme flersprogethed bør imidlertid ikke resultere i det overdrevne (og unødvendige) udbud af tolkning på og oversættelse til regionale sprog.

  Luís Queiró (PPE-DE), skriftlig. - (PT) Jeg har stemt for denne betænkning, fordi flersprogethed er et spørgsmål, der ligger mig meget på sinde, og fordi jeg mener, at EU bør sende et klart og stærkt signal til fordel for sin sproglige mangfoldighed.

Hvad særlig angår den europæiske indikator for sprogkundskaber, der nævnes i betænkningen, og som jeg har fremsat en skriftlig erklæring om, fremfører jeg her de samme argumenter.

Det er nødvendigt at indføre en indikator for sprogkundskaber, fordi der mangler præcise oplysninger om EU-borgernes sproglige kundskaber. Denne indikator bør dog ikke kun omfatte de fem mest talte sprog i EU. Der må bl.a. også tages hensyn til de øvrige europæiske sprogs udbredelse uden for Europa, et særdeles relevant forhold, som EU må inddrage i sin politik for åbning og samarbejde i forhold til resten af verden.

Derfor stemmer jeg for ændringsforslag 4, hvor Kommissionen opfordres til at fremlægge en konkret tidsplan for udvidelsen af indikatoren til alle EU's officielle sprog, hvilket jeg også har gjort mig til talsmand for i min skriftlige erklæring.

  José Ribeiro e Castro (PPE-DE), skriftlig. - (PT) Jeg glæder mig over, at Parlamentet har vedtaget mit forslag om at anerkende de europæiske verdenssprogs strategiske betydning og globale relevans for den nye rammestrategi for flersprogethed.

Engelsk er officielt sprog for 350 millioner mennesker i verden, spansk for 280 millioner, portugisisk for 230 millioner, og fransk for 125 millioner. Disse tal og de talendes geografiske spredning viser, hvor vigtige de europæiske sprog er, der har global udbredelse og derfor rummer muligheden for at opretholde og uddybe direkte kontakter uden mellemmand med andre dele af verden.

Hvad angår en anden side af dette spørgsmål, er jeg klar over, at modstanderne af den europæiske flersprogethedstilgang plejer at henvise til, at dens omkostninger er en af grundene til, at den bør afskaffes og erstattes af ét eller ganske få arbejdssprog.

Det kan ikke nægtes, at flersprogetheden koster penge. Det er dog trods de ofte fremførte finansielle argumenter værd at erindre, at den er en af de mest karakteristiske og mest ædle omkostninger ved opbygningen af et moderne Europa, og at den helt sikkert er langt billigere end krig. Derudover er flersprogethed et vældigt kulturelt aktiv.

  Catherine Stihler (PSE), skriftlig. - (EN) Flersprogethed er et vigtigt begreb. Vi skal anerkende det enestående i, at Europa-Parlamentet har simultantolkning på 21 forskellige sprog, der snart bliver til 23. Hvis vi skal nå det mål, at alle EU-borgere skal have kompetence på deres modersmål plus to andre sprog, har vi imidlertid brug for støtte fra medlemslandene.

I Skotland vælger færre mennesker at studere fremmedsprog i skolen og på universitetet. Den tendens skal vi have vendt. Jeg er glad for, at alle 10-årige i de skotske skoler lærer et fremmedsprog. De skal tilskyndes og støttes i deres anstrengelser. Den skotske selvstyreregerings støtte til mellemlange uddannelser på gælisk bør også roses.

EU's generelle præferenceordning (B6-0578/2006)

  Bruno Gollnisch (NI), skriftlig. - (FR) Ønsket om at give visse lande adgang til den fælles præferenceordning, dvs. at bevilge deres eksport privilegeret adgang til det europæiske marked, og at gøre det betinget af, at disse lande overholder Den Internationale Arbejdsorganisations minimumsregler, er udmærket.

Jeg frygter imidlertid, som det normalt er tilfældet med denne type beslutningsforslag, at vi stadig er på stadiet med fromme håb. Trods klausulerne, i hvilke EU kræver overholdelse af menneskerettigheder og de grundlæggende "sociale" rettigheder, og som EU i Bruxelles krydrer sine internationale handelsaftaler med, tror jeg ikke, at det nogensinde har straffet en overtrædelse af disse rettigheder eller håndhævet disse klausuler. Det accepterer handel med Kina og har støttet Kinas medlemskab af WTO, trods det vi ved om arbejdsforholdene i dette kommunistiske land, om eksistensen af genopdragelseslejre og tvangsarbejde, om den politiske undertrykkelse og mangel på friheder og endog om den systematiske krænkelse af ejendomsretten i form af omfattende forfalskning og kopiering, der foregår i Kina.

Problemet er her et problem med troværdighed, og det har EU ikke på dette punkt.

  Richard Howitt (PSE), skriftlig. - (EN) Der myrdes hvert år flere fagforeningsaktivister i Colombia end i resten af verden tilsammen. I 2005 blev 70 fagforeningsmedlemmer dræbt, mens 260 modtog dødstrusler, 56 blev tilbageholdt vilkårligt, syv overlevede angreb, hvor der blev brugt sprængstoffer eller våben, seks blev kidnappet, og tre forsvandt.

Kommissionen har sat en stor ære i at publicere sine akkreditiver vidt og bredt med hensyn til at sammenholde GSP-fordele med rettighedsnormer. Selv ILO har udtalt, at Colombia ikke fuldt ud overholder ILO's væsentligste arbejdstagernormer, hvilket burde være nødvendigt for at indrømme GSP+-fordele. Ratificering af en ILO-konvention er ikke det samme som en gennemførelse heraf, hvilket fagforeningsmedlemmer i Colombia gerne vil bevidne.

Jeg hilser derfor denne betænkning velkommen sammen med kommissær Mandelsons erklæring under forhandlingen og råder indtrængende Kommissionen til at gennemgå Colombias GSP+-status. Ellers vil det fortsat fremstå, som om et land, der myrder sine fagforeningsmedlemmer, bliver belønnet for at gøre det.

  David Martin (PSE), skriftlig. - (EN) Jeg hilser denne afstemning velkommen. I alt for mange lande, som får GSP-præferencer, sker der gentagne krænkelser af arbejdstagerrettigheder. Ved hjælp af en regelmæssig og gennemsigtig vurdering må Kommissionen sikre, at relevante ILO-konventioner gennemføres.

Betænkning af Gebhardt (A6-0375/2006)

  Oldřich Vlasák (PPE-DE). - (CS) Hr. formand, mine damer og herrer! Jeg vil gerne forklare, hvorfor jeg stemte for den foreslåede anbefaling af et tjenesteydelsesdirektiv for det indre marked. Jeg vil allerførst gerne sige, at jeg er overbevist om, at det er en god ting, at de europæiske institutioner efter tre års langstrakte forhandlinger er nået frem til en beslutning om udvikling hen imod liberalisering af den frie bevægelighed for tjenesteydelser. Dette vil medføre oprettelse af mere end en halv million nye job og støtte den økonomiske vækst i vores lande.

Selv om direktivet i sin endelige form ikke helt svarer til min oprindelige forestilling om liberalisering af tjenesteydelser på EU's indre marked, så vil der på grund af det stadig skabes større værdi for alle interessenter, og derfor stemte jeg for det. I kraft af direktivet vil handlende og små og mellemstore virksomheder få lettere adgang til markederne i de andre medlemslande. Det kompromis, der er indgået i Rådet, er imidlertid meget skrøbeligt, og der er ikke nogen grund til at sætte det på spil. Af den grund stemte jeg ikke for visse ændringsforslag, der omhandlede følsomme spørgsmål, som f.eks. overholdelse af arbejds- og kriminalret, definition af sociale ydelser og screeningsforpligtelser. Disse spørgsmål vil givetvis blive genstand for fremtidige forhandlinger.

  Péter Olajos (PPE-DE). - (HU) Hr. formand! Som parlamentsmedlem fra et af de nye medlemslande har jeg kæmpet hårdt for vores virksomheders og vores arbejdstageres rettigheder, og jeg har stillet Kommissionen spørgsmål ved adskillige lejligheder, både mundtligt og skriftligt, vedrørende beskyttelse af og respekt for arbejdstageres rettigheder.

Under processen er vi ofte stødt på juridiske, politiske og økonomiske problemer. Vi er ofte blevet beskyldt for social dumping, for at sænke sikkerhedsstandarderne på arbejdspladserne og andre lignende absurditeter. Nu er størstedelen af problemerne løst - inklusive sagerne omkring SoKo Bunda og Pannonia, der omhandlede ungarske arbejdstagere i Tyskland - retsafgørelser har stoppet de tyske myndigheders handlinger, og der er endda retssager på vej med krav om erstatning.

Godkendelsen af tjenesteydelsesdirektivet i dag er et gigantisk skridt i retning af afklaring af de forskellige usikkerheder. Det er et kompromis, hvilket betyder, at ingen egentlig er fuldt tilfreds, men det er et godt kompromis, som vil fremme vores sag, nemlig opnåelse af de fundamentale friheder i vores Union, den frie bevægelighed for tjenesteydelser.

  Michl Ebner (PPE-DE). - (IT) Hr. formand, mine damer og herrer! Jeg stemte for fru Gebhardts betænkning, og det gjorde jeg navnlig, fordi jeg kommer fra et grænseområde, hvor man oplever disse problemer dagligt. Jeg mener således, at der er tale om positive foranstaltninger, som også og ikke mindst kommer grænseområderne til gavn.

Jeg er lidt ked af den polemik, som det forslag til tjenesteydelsesdirektiv, vi behandler i dag, har været genstand for i flere år. Det endte med også at få meget stor opbakning her i Parlamentet, en opbakning, som det efter min mening fortjente. Jeg håber, at proaktive og positive forslag i fremtiden vil vinde over polemikken.

  Danutė Budreikaitė (ALDE). - (LT) Hr. formand, mine damer og herrer! Frihed til at yde tjenesteydelser er en af de fire friheder i EU, som er garanteret af EØF-traktaten. Traktaten forbyder restriktioner for, at borgere fra et medlemsland kan etablere sig i et andet medlemsland, og forbyder oprettelse af barrierer for tjenesteydelsers frie bevægelighed.

Det er to år siden, vi påbegyndte arbejdet på dette dokument, der giver den frihed, som har været vores fundamentale rettighed i så lang tid som 50 år. Oprindelseslandsprincippet (en forudsætning for den frie bevægelighed for tjenesteydelser), ydelser af almen interesse, sundhedspleje, sociale og andre ydelser er alle taget ud af direktivforslaget.

Litauen var det eneste land, der undlod at stemme under Rådets afstemning om direktivet. Jeg tror ikke, at det vil vare længe, før vi ser, at gennemførelsen af direktivet ikke vil opfylde vores forventninger. Jeg er derfor imod dette direktiv, ligesom jeg var det under førstebehandlingen.

  Bernadette Vergnaud (PSE). - (FR) Hr. formand, mine damer og herrer! Selv om der er sket mange fremskridt sammenlignet med den oprindelige tekst, som Kommissionen fremlagde, afviger det direktiv om tjenesteydelser i det indre marked, der er forelagt til afstemning i dag, fra Parlamentets førstebehandling. Jeg stemte derfor for en forkastelse af den fælles holdning.

Tjenesteydelser af almen økonomisk interesse er faktisk stadig omfattet af direktivets anvendelsesområde ligesom en række tjenesteydelser af almen interesse. Udelukkelsen af sociale tjenesteydelser af almen interesse er langt mere begrænset. De grundlæggende rettigheder, som er garanteret i chartret om grundlæggende rettigheder, figurerer nu kun i en betragtning. Endelig er teksten stadig uklar, hvad angår udelukkelse af arbejdsret.

Selv om den skriftlige erklæring fra Kommissionen giver nogle af de nødvendige svar på disse spørgsmål, som efter min mening er væsentlige, har den ingen retslig værdi, og hvis der indbringes en retstvist for domstolene, kan EF-Domstolen ikke tage den i betragtning. Det ville have været noget andet, hvis denne erklæring var kommet fra Rådet, som er medlovgiver sammen med Parlamentet.

  Richard Corbett (PSE). - (EN) Hr. formand! Den aftale, der er forhandlet på plads her, og som har opnået et så stort flertal på tværs af partierne, viser Parlamentet, når det er bedst. Vi har set på og gennemgået Kommissionens forslag, sørget for, at de er gennemførlige og politisk acceptable i alle landene, og fundet en løsning, som jeg er sikker på vil medføre enorme fordele for EU's økonomi.

Jeg er særligt glad for den ændring vedrørende komitologi, der blev foretaget i aftalen i sidste øjeblik. Det er ikke mere end et par måneder siden, vi underskrev en aftale med Rådet om at give Parlamentet udvidet ret til indsigt i de gennemførelsesbestemmelser, der vil blive resultatet af dette direktiv.

Det var uacceptabelt, at Rådet til at begynde med sagde, at den nye aftale ikke ville gælde for dette direktiv. En del af aftalen var, at den ville finde anvendelse på alle nye lovgivningsinitiativer, der efterfølgende giver Kommissionen ret til at vedtage lovgivningslignende gennemførelsesbestemmelser. Det er nu heldigvis blevet accepteret som led i aftalen, hvilket betyder, at ingen gennemførelsesbestemmelser med lovgivningslignende foranstaltninger, der er et resultat af denne lovgivning, kan træde i kraft, hvis Parlamentet forkaster dem.

  Czesław Adam Siekierski (PPE-DE). - (PL) Hr. formand! Jeg stemte for vedtagelsen af den ændrede version af forslaget til tjenesteydelsesdirektivet. Med andre ord var jeg imod at forkaste det. Jeg er almindeligvis optimist, og derfor tror jeg, at det vil bidrage til at mindske bureaukratiet, øge den økonomiske vækst og skabe nye job.

Lad os imidlertid være ærlige og indrømme, at den oprindelige version af direktivet, der blev fremlagt af Kommissionen for tre år siden, var meget bedre og kunne have været et bedre bidrag til at opnå målene i Lissabon-strategien.

Det aktuelle direktiv er blevet betydeligt udvandet, og det er vanskeligt at beskrive det som en stor succes. Det lader til, at nogle gamle medlemslande er bange for det frie udbud af tjenesteydelser og konkurrence med nye medlemslande og bruger frygten for social dumping som begrundelse. Denne indstilling er svær at forstå, da jeg går ud fra, at vi alle ønsker, at Europa bliver mere konkurrencedygtigt og dynamisk.

  Hubert Pirker (PPE-DE). - (DE) Hr. formand! Med forslaget om tjenesteydelsesdirektivet, som vi stemte om, er det lykkedes os - det er jeg overbevist om - at opnå et godt kompromis mellem friheden til at levere tjenesteydelser på den ene side og nødvendigheden af at indføre begrænsninger, som er i arbejdstagernes samt i de små og mellemstore virksomheders interesse, på den anden side. Derfor stemte jeg for denne betænkning.

Det er nu op til medlemsstaterne at kontrollere, at bestemmelserne bliver overholdt. Først herefter vil vi kunne sige, at tjenesteydelsesdirektivet er en fuld succes. Jeg vil godt appellere til rådsformandskabet, til Rådet - som ikke er til stede her - om at lægge pres på medlemsstaterne, således at disse tilvejebringer egnede kontrolmekanismer med henblik på gennemførelse af tjenesteydelsesdirektivet.

  Jean-Pierre Audy (PPE-DE), skriftlig. - (FR) Med Parlamentets vedtagelse af tjenesteydelsesdirektivet kan der fastsættes generelle bestemmelser, som vil gøre det lettere for tjenesteydere at udøve etableringsfriheden, og dette vil fremme den frie bevægelighed for tjenesteydelser, hvis høje kvalitet bliver sikret. Det udelukker også risikoen for social dumping, som var indeholdt i det oprindelige koncept med oprindelseslandprincippet, som er blevet fjernet.

Direktivets anvendelsesområde er blevet væsentligt begrænset og udelukker særlig sundhedsydelser, ikkemarkedsmæssige offentlige tjenesteydelser og visse markedsmæssige offentlige tjenesteydelser. Tjenesteydelser udgør 70 % af EU's BNP og indeholder et betydeligt potentiale for vækst og beskæftigelse. Når jeg tænker tilbage, vil jeg gerne understrege, at den franske præsident, Jacques Chirac, blev rådet til at standse den oprindelige tekst, som dengang blev forelagt af Prodi-Kommissionen.

Denne sag viser Parlamentets stigende indflydelse. Den er en stor politisk sejr for Parlamentet, og den symboliserer den sociale markedsøkonomi, som den kommer til udtryk i udkastet til forfatningstraktat. Vi skal nu vende opmærksomheden mod medlemsstaterne, som har ansvar for at gennemføre denne tekst i national lovgivning på en rimelig, afvejet og oprigtig måde.

  Graham Booth (IND/DEM), skriftlig. - (EN) Jeg stemte, i min egenskab af et af UKIP's medlemmer af Parlamentet, for de fleste af de ændringsforslag, GUE/NGL og Verts/ALE har stillet, fordi disse ændringsforslag inden for rammerne af deres forståelse af farerne ved supranationalisme trods alt anerkendte og søgte at forebygge de skadevirkninger, som manglende demokratisk, national kontrol over tjenesteydelser kan forårsage for almindelige mennesker, især dem, der ikke er særligt godt stillet.

  Gerard Batten, Derek Roland Clark, Nigel Farage, Jeffrey Titford and Thomas Wise (IND/DEM), skriftlig. - (EN) Vi stemte for de fleste af de ændringsforslag, GUE/NGL-Gruppen og Verts/ALE-Gruppen har stillet, fordi disse ændringsforslag inden for rammerne af deres forståelse af farerne ved supranationalisme trods alt anerkendte og søgte at forebygge de skadevirkninger, som manglende demokratisk, national kontrol over tjenesteydelser kan forårsage for almindelige mennesker, især dem, der ikke er særligt godt stillet.

  Françoise Castex (PSE), skriftlig. - (FR) Jeg stemte for forslaget om at forkaste Rådets fælles holdning om tjenesteydelser i det indre marked. Afstemningen under andenbehandlingen drejede sig om en bagudskuende tekst sammenlignet med afstemningen under førstebehandlingen. Der resterer for mange usikkerheder vedrørende anvendelsen af oprindelseslandprincippet. Teksten tydeliggør på ingen måde de resterende uklarheder vedrørende beskyttelsen af offentlige tjenesteydelser og forbrugere.

Endnu mere alvorligt er det, at selv om arbejdsret hører under nationale beføjelser, har Rådet lige gjort overholdelse af arbejdsret betinget af fællesskabsafgørelser, idet overholdelse af arbejdsret nu underkastes EF-Domstolens domme.

EU vender her ryggen til dets oprindelige mål om at skabe et fælles europæisk område. Med harmoniseringen nedad af sociale og miljømæssige regler samt forbrugerbeskyttelsesregler er den europæiske sociale model blevet bragt i fare.

  Brigitte Douay (PSE), skriftlig. - (FR) De franske medlemmer af Den Socialdemokratiske Gruppe har i dag onsdag den 15. november afvist at godkende betænkningen om tjenesteydelser i det indre marked eller med andre ord tjenesteydelsesdirektivet.

Trods de store fremskridt, som Socialdemokraterne og den socialdemokratiske ordfører, Evelyne Gebhardt, gjorde under førstebehandlingen - ikke mindst forkastelsen af oprindelseslandprincippet - har Parlamentet ikke fået garantier fra Kommissionen om et forslag til et rammedirektiv om offentlige tjenesteydelser.

Da dette er andenbehandlingen af en tekst uden en endelig afstemning om hele teksten, har vi støttet ændringsforslaget fra flere grupper (Den Europæiske Venstrefløjs Fællesgruppe/Nordisk Grønne Venstre og Gruppen De Grønne/Den Europæiske Fri Alliance), om forkastelse af teksten. Endvidere stillede vi en række ændringsforslag med henblik på at sikre overholdelse af medlemsstaternes frihed til at definere, hvad de forstår ved sociale tjenesteydelser af almen interesse.

Som hr. Poignant understregede på vegne af de franske medlemmer af Den Socialdemokratiske Gruppe, skal definitionen, affattelsen, organiseringen og den faktiske finansiering af tjenesteydelser af almen interesse, hvad enten de er økonomiske eller ej, stadig være medlemsstaternes og deres regionale og lokale myndigheders ansvar.

  Anne Ferreira (PSE), skriftlig. - (FR) Jeg har stemt for ændringsforslaget til forkastelse af Rådets fælles holdning om tjenesteydelsesdirektivet. Direktivet er utilfredsstillende, fordi det medfører mere forvirring og retslig usikkerhed og yderligere svækker det ændrede forslag, Parlamentet vedtog under førstebehandlingen, og som jeg stemte imod.

Dette gælder særlig arbejdsret og de sociale og offentlige tjenesteydelser, der er blevet udelukket fra tjenesteydelsesdirektivets anvendelsesområde. Men først og fremmest giver Rådets tekst Kommissionen beføjelse til at kontrollere anvendelsen af direktivet.

Selv om oprindelseslandprincippet er taget ud af forslaget i Kommissionens ændrede tekst, er det ikke blevet erstattet med modtagerland- eller værtslandprincippet. Det er efter min mening meget skadeligt, så meget desto mere som det bliver EF-Domstolen, der kommer til at afgøre stridigheder som følge heraf.

Det er derfor et liberalt tjenesteydelsesdirektiv, der blev vedtaget denne 15. november.

Tre års debat har ikke gjort det muligt at undgå en afslutning med farlige konsekvenser for det politiske og sociale Europa. Dette er et hårdt slag for europæisk integration - et slag, der næppe er nødvendigt.

  Ilda Figueiredo (GUE/NGL), skriftlig. - (PT) Der er særdeles alvorligt, at dette direktiv er blevet vedtaget, og vi beklager meget, at vores forslag om at forkaste Rådets fælles holdning er blevet afvist.

Vi har i dag været vidne til en formelig kapitulation fra de største politiske gruppers side, Gruppen for Det Europæiske Folkeparti (Kristelige Demokrater) og De Europæiske Demokrater og De Europæiske Socialdemokraters Gruppe, i forhold til deres holdning ved førstebehandlingen i februar. De har ikke engang forsvaret den aftale, som de da indgik og stemte for efter de protester og demonstrationer, der var i Strasbourg. Nu genoptager de nogle af de mest skadelige dele af det berygtede Bolkestein-direktiv.

De går ind for at liberalisere tjenesteydelserne også inden for det offentlige område og har dermed givet efter for presset fra de store økonomiske og finansielle grupper, der i det nye "skridt" øjner nye muligheder for at udbytte arbejdstagerne og for økonomisk herredømme. Det vil ikke kun undergrave staternes suverænitet, hvad angår fastlæggelse, bevarelse og finansiering af de offentlige tjenesteydelser, men også berøve dem mulighederne for at fastsætte bestemmelser for finansiering og bevarelse af tjenesteydelser i det hele taget, idet det styrker overnationale instansers magt, f.eks. Kommissionens.

Vi ønsker, at de enkelte lande skal bevare retten til at træffe beslutninger om de offentlige tjenesteydelser, som de ønsker, og om deres offentlige ejendom, deres finansierings- og organisationsform og arbejdstagernes og brugernes rettigheder.

  Jean-Claude Fruteau (PSE), skriftlig. - (FR) Trods de betydelige fremskridt, der er gjort i forhold til Kommissionens oprindelige tekst, giver det forslag om tjenesteydelser i EU, der er fremlagt i dag under andenbehandlingen, ikke tilstrækkelige garantier til at forebygge risikoen for, at den europæiske sociale model falder fra hinanden.

Visse følsomme sociale tjenesteydelser, f.eks. socialt boligbyggeri, familierelaterede tjenesteydelser og offentlige sundhedsydelser, som i første omgang blev udelukket fra det kommende direktivs anvendelsesområde under førstebehandlingen, er således blevet indarbejdet igen af medlemsstaterne.

Det retlige tomrum, der særlig følger med ophævelsen af PPO, er ikke blevet fjernet, og det overlades til EF-Domstolens dommere - og ikke lovgiveren - ved voldgiftskendelser at fastsætte de fremtidige karakteristika for europæisk politik via den retspraksis, som denne situation uden tvivl vil give anledning til.

Det er i denne forbindelse klart, at Kommissionens skriftlige erklæring, som skal afklare nogle af hullerne i teksten såsom udelukkelsen af arbejdsret, ikke har nogen reel retlig værdi, og dette betyder, at dens indflydelse og hensigtsmæssighed bliver usikker.

Af alle disse grunde stemte jeg for at forkaste forslaget til et direktiv om tjenesteydelser.

  Bruno Gollnisch (NI), skriftlig. - (FR) Selv om den nye udgave af Bolkestein-direktivet ikke allerede havde alvorlige mangler, og særlig ikke at være grundlæggende forskelligt fra dets forgænger, ville én enkelt grund have fået os til at forkaste det, nemlig den mistænkelige enighed mellem Den Socialdemokratiske Gruppe og Gruppen for Det Europæiske Folkeparti (Kristelige Demokrater) og De Europæiske Demokrater, og ligeledes deres godkendelse af kompromisforslaget fra Rådet.

Den egentlige revolution ville have bestået i bl.a. udtrykkeligt at bekræfte, at det er vigtigt, at den enkelte medlemsstat anvender sin nationale lovgivning, og særlig sin nationale arbejdsret og sociale, strafferetlige og skattemæssige lovgivning i den pågældende medlemsstat. Dvs. modtagerlandprincippet i modsætning til oprindelseslandprincippet. Dette ville ikke have forhindret tjenesteydere fra en anden medlemsstat i at kunne tilbyde tjenesteydelser i et andet land. Det ville blot have betydet, at der var retfærdig konkurrence med nationale aktører. Revolutionen ville have bestået i at acceptere, at medlemsstaterne kunne indføre betingelser for adgang til visse områder, f.eks. arbejdsmarkedsforhold eller grunde, der berettiger fysisk planlægning. De har ikke denne mulighed.

Efter konkurrence med resten af verden og konkurrence mellem virksomheder inførere EU nu konkurrence mellem europæiske arbejdstagere, hvad enten de er selvstændig erhvervsdrivende eller lønmodtagere, og således konkurrence mellem sociale systemer. EU er på vej mod en katastrofe.

  Hélène Goudin og Nils Lundgren (IND/DEM), skriftlig. - (SV) Junilisten bifalder tjenesteydelsesdirektiet og mener ikke, at tjenesteydelsesvirksomheder, uanset hvilket land de kommer fra, skal diskrimineres i noget EU-land.

Det centrale spørgsmål i debatten om tjenesteydelsesdirektivet har været, om oprindelseslandsprincippet skal være direktivets ledestjerne, eller om værtslandets lovgivning skal gælde fuldt ud. Oprindelseslandsprincippet berører vigtige, men stærkt begrænsede områder, områder såsom byggeri, installationsvirksomhed og konsulenttjenester. Vi hilser konkurrence på disse områder velkommen, men mener, at den skal finde sted på retfærdige vilkår for samtlige parter. Vi mener, at der skal gælde svenske regler på svensk territorium. Det er derfor glædeligt, at Rådet afviser oprindelseslandsprincippet i sin fælles holdning.

Rådets holdning er primært en sejr for dem, der tilslutter sig Junilistens holdning. Konkurrencen inden for tjenesteydelsessektoren vil blive skærpet. Samtidig vil medlemsstaternes nationale selvstændighed blive respekteret, i og med at oprindelseslandsprincippet ikke udgør grundlaget for direktivet. Det er positivt, at de nationale tjenesteydelsesmonopoler ikke bliver påvirket, og at national lovgivning om arbejdsret, lovgivning om social tryghed, kollektive aftaler og faglige rettigheder ikke berøres.

  Mathieu Grosch (PPE-DE), skriftlig. - (DE) Rådets fælles holdning tager i vid udstrækning hensyn til de principielle ændringsforslag, som Parlamentet vedtog under førstebehandlingen. De områder, der er udeladt, er forklaret tydeligt og vedrører først og fremmest sundhedsydelser, audiovisuelle tjenester osv.

Oprindelseslandsprincippet er blevet slettet, og man respekterer arbejdslovgivningen og de sociale aftaler i de enkelte lande.

Vores virksomheder har ligeledes fået nemmere adgang til markedet som følge af afviklingen af mange vilkårlige barrierer.

Derudover har Kommissionens holdninger skabt større klarhed. Det samlede forhandlingsresultat kan således betragtes som en succes for Parlamentet, men også for den økonomiske og sociale politik. Ethvert kompromis har naturligvis sine svagheder, og nogle af Rådets ændringer er ikke helt entydige. Men det ville være forkert at sætte spørgsmålstegn ved det totalt set meget positive resultat ved at genåbne forhandlingerne i Rådet.

  Ambroise Guellec (PPE-DE), skriftlig. - (FR) Direktivet om tjenesteydelser er lige blevet vedtaget med et meget klart flertal. Dette tjener Parlamentet til ære. Det er en sejr for EU. Hvorfor? Tjenesteydelser udgør over halvdelen af den europæiske økonomi og er hovedkilden til arbejdspladser. Fri levering af tjenesteydelser er et af EU's grundlæggende principper, og gennemførelse af et ægte indre marked for tjenesteydelser er af afgørende betydning for økonomisk vækst i Europa og således for skabelse af beskæftigelse.

Den tekst, der er vedtaget i dag i Strasbourg, forpligter os til at gå i denne retning, samtidig med at der tilvejebringes de nødvendige garantier for bevarelse af offentlige tjenesteydelser af almen interesse og bibeholdelse af det sociale acquis og arbejdsret. Ved at udelukke oprindelseslandprincippet forbyder man med forslaget social konkurrence, og det udgør en effektiv barriere for social dumping. Det fjerner de urimelige protektionistiske hindringer, og medlemsstaterne får samtidig lov til at anvende deres nationale regler, hvis det er begrundet i den offentlige interesse. Direktivets anvendelsesområde er også blevet begrænset med undtagelse af følsomme sektorer, f.eks. den audiovisuelle sektor, sundhedssektoren, dele af de sociale tjenesteydelser, spillesektoren og endog notarsektoren. Dette er et godt kompromis, som vil få EU til at udvikle sig i overensstemmelse med befolkningens interesser.

  Benoît Hamon (PSE), skriftlig. - (FR) Jeg har stemt imod dette direktiv, fordi det efter min mening trods de forbedringer, der blev opnået under forhandlingen i Parlamentet, og efter pres fra fagforeninger og borgere stadig er helt igennem liberalt.

Der er ikke planlagt en harmonisering til gavn for forbrugere og arbejdstagere til gengæld for den forfærdelige liberalisering af tjenesteydelsessektoren i Europa, som primært skal gavne virksomheder.

Hvad angår offentlige tjenesteydelser, og selv om Kommissionen afviser at gå videre med direktivet om tjenesteydelser af almen interesse, medvirker tjenesteydelsesdirektivet til at svække offentlige tjenesteydelser, hvoraf nogle kommer til at lide under virkningerne af direktivet på samme måde som markedsmæssige tjenesteydelser.

Endelig gør de forbudte krav og krav, der skal evalueres, i artikel 14 og 15 det umuligt eller i det mindste yderst vanskeligt at gennemføre en offentlig regulering i tjenesteydelsessektoren. Der bliver fastsat krav om en maksimumspris for basistjenesteydelser, et minimumsantal af ansatte for at garantere kvaliteten af visse følsomme tjenesteydelser, samt krav om fysisk planlægning, f.eks. i forbindelse med åbning af supermarkeder. Alle disse regler er hidtil blevet betragtet som en garanti for opfyldelsen af den almene interesse, og de opfattes nu som store uacceptable hindringer for etableringsfriheden og friheden til at gøre forretninger.

  Jean Lambert (Verts/ALE), skriftlig. - (EN) Jeg mener, at den lukkede liste over forsyningspligtydelser er for begrænset og vil sende mange tjenesteydelser ud i glemslen. Er de med eller ikke? Vi har intet rammedirektiv for disse områder, som er absolut nødvendige for kampen mod fattigdom og for fremme af social samhørighed, og de er særligt vigtige for kvinder. De er nøglepolitikker for EU. Kommissionens erklæring fra i morges er ikke bindende for den kommende Kommission, som vil være tiltrådt, når direktivet træder i kraft. Erklæringen har ingen retsgyldighed i forhold til EF-Domstolen, som nu vil træffe de beslutninger, som Parlamentet valgte at vige uden om. Dagens afstemning viste, at flertallet her i Parlamentet foretrækker at undgå klare udmeldinger om arbejdstagerrettigheder og beskyttelsen af offentlige tjenesteydelser. Hvordan vil de forklare over for deres rådsmedlemmer på lokalt og regionalt plan, at de svækker deres rolle i forbindelse med afgørelser om levering af forsyningspligtydelser og beskyttelse af samfundets interesser? Parlamentet har opnået forandringer til det bedre i det oprindelige forslag. Vi kunne have gjort mere.

  Carl Lang (NI), skriftlig. - (FR) Trods et par forbedringer, og på trods af at yderligere et par sektorer er blevet udelukket fra anvendelsesområdet, eller snarere irritationsområdet, i den første udgave af Bolkestein-direktivet, er denne tekst i den nye udgave stadig fuldstændig uacceptabel. Den lader stadig døren stå åben for social dumping og uretfærdig konkurrence blandt arbejdstagere.

Med forslaget løser man rent faktisk ikke de problemer, der blev rejst i det oprindelige direktiv. Offentlige tjenesteydelser udelukkes ikke, og medlemsstaternes ret til at bestemme, hvordan disse tjenesteydelser skal defineres, organiseres og finansieres, bliver ikke sikret. I teksten afvises de legitime, økonomiske og sociale krav eller andre krav, som de selv samme medlemsstater kan pålægge for adgang til en aktivitet, og de får kun mulighed for at påberåbe sig, at det er objektivt begrundet i et tvingende alment hensyn. Dette er et vagt begreb, som EF-Domstolen i Luxembourg vil påtage sig at fortolke så restriktivt som muligt. Overholdelse af arbejdsret i den medlemsstat, hvor den pågældende tjenesteydelse leveres, gøres betinget af overholdelse af fællesskabslovgivning, og særlig af princippet om fri levering af tjenesteydelser, der er fastsat i traktaterne, hvilket er det samme som at afvise anvendelsen af denne nationale lovgivning.

Flere millioner europæere forkastede dette ultraliberale Europa, som lader hånt om mennesker og nationer, og som prioriterer markedslove, økonomiske interesser og den hellige konkurrence. Lyt til dem, før det er for sent!

  Marie-Noëlle Lienemann (PSE), skriftlig. - (FR) Jeg har stemt for ændringsforslaget om at forkaste dette direktiv. Direktivet er et tilbageskridt sammenlignet med afstemningen under førstebehandlingen, da det lader brugen af oprindelseslandprincippet stå åben og på ingen måde udelukker offentlige tjenesteydelser - tjenesteydelser af almen interesse og tjenesteydelser af almen økonomisk interesse - fra denne "fri konkurrence" med det resultat, at de bliver gjort meget ustabile.

Kommissionen forklarer, at det i denne tekst ikke klart fastsættes, hvilken lovgivning der skal gælde, og det derfor bliver international privatret, som er tæt forbundet med oprindelseslandprincippet, der for det meste kommer til at gælde. Medlemsstaternes spillerum til at handle på det sociale område bliver meget begrænset. Trods de gradvise formelle fremskridt trænger den liberale virkelighed sig på med denne tekst, og den europæiske sociale model bliver bragt i fare.

  Patrick Louis og Philippe de Villiers (IND/DEM), skriftlig. - (FR) I et forsøg på at opnå den franske befolknings samtykke under folkeafstemningen om forfatningstraktaten lovede ja-lejren, særlig inden for UMP, den tre ting, nemlig at Bolkestein-direktivet ville blive trukket tilbage, at momsen for restaurationsbranchen ville blive nedsat, og at planen om Tyrkiets optagelse i EU ville blive opgivet. Franskmændene ender dog til sidst med Tyrkiet, Bolkestein-direktivet og en uændret momssats.

Det kompromis, vi stemmer om i dag, er en betydeligt udvandet udgave af den oprindelige tekst, der som en dobbelt ulykke/trussel omfatter, at Kommissionen og EF-Domstolen får fuld beføjelse til at genetablere den oprindelige tekst. Hvordan kan hr. Toubon sige, at han håber at undgå det værste, ved at dette kompromis bliver vedtaget?

Det værste ville derfor være, at der ikke var noget direktiv, men det var netop det løfte, som UMP og statsoverhovedet gav franskmændene i 2005!

  Astrid Lulling (PPE-DE), skriftlig. - (FR) Det er uden begejstring, at jeg i dag stemmer for tjenesteydelsesdirektivet. Denne tekst er blevet alt for fordrejet og manipuleret med. Afgørende bestemmelser, f.eks. om udstationering af arbejdstagere, er forsvundet, og det beklager jeg.

Vi har fået at vide, at disse bestemmelser er blevet fjernet for at forhindre social dumping, men det er ikke rigtigt. Disse bestemmelser ville have præciseret de grundlæggende regler og kontroller inden for EU vedrørende virksomheder og arbejdstagere. Ligeledes glæder vi os meget over, at oprindelseslandprincippet, som var ledsaget af de nødvendige beskyttelsesforanstaltninger, er forsvundet.

Hvordan kan vi imidlertid samtidig se frem til at gøre et stort fremskridt for det indre marked? Hvad tilbyder vi virksomhederne og borgerne? Bestemt ikke de klare regler, de har brug for i det indre marked.

Alt for mange løgne og alt for megen frygt har formørket debatten om dette emne på bekostning af det indre marked og den europæiske integration.

Med dette direktiv er vi gået glip af en glimrende lejlighed til at opnå yderligere integration. Lad os tage ved lære af det fremover og ikke gøre de samme fejltagelser.

  David Martin (PSE), skriftlig. - (EN) Jeg hilser Gebhardt-betænkningen velkommen og dermed også vedtagelsen af tjenesteydelsesdirektivet. Parlamentet har spillet en væsentlig rolle for at tillade større bevægelighed for tjenesteydelser på tværs af EU's grænser uden at underminere sociale tjenesteydelser, faglige rettigheder eller miljølovgivningen. Parlamentet må nøje overvåge gennemførelsen af direktivet for at sikre, at de tilsagn, kommissæren kom med her i salen, bliver overholdt.

  Mary Lou McDonald (GUE/NGL), skriftlig. - (EN) Tjenesteydelsesdirektivet vil få betydelig indflydelse på arbejdstageres og forbrugeres liv ved at sænke standarden for tjenesteydelser og forøge risikoen for social dumping. Retten til at levere tjenesteydelser på tværs af grænser får en særlig fremtrædende stilling, mens friheder såsom sociale rettigheder og overenskomstforhandling ikke er omfattet eller nedbrydes.

Direktivet presser lønningerne ned og giver firmaer utallige smuthuller, som de kan udnytte til at betale mindre end minimumslønnen. Det opmuntrer leverandører af tjenesteydelser til at etablere sig i lavtløns- og lavbeskatningslande og tilskynder til et kapløb om at nå bunden, hvad angår lønninger og ansættelsesvilkår.

Myndighedskrav udgør en nødvendig del af alle tjenesteydelsers funktion, og behovet for sådanne krav forøges i takt med den private sektors markedsandel. Direktivet rejser tvivl om medlemsstaternes og lokale myndigheders ret til at regulere tjenesteydelser.

Og endelig har Parlamentet kapituleret over for Kommissionen og Rådet ved ikke at stå ved sin i forvejen utilstrækkelige holdning fra førstebehandlingen.

Desværre var jeg ikke i stand til at stemme ved denne lejlighed på grund af min søns hospitalsindlæggelse.

  Joseph Muscat (PSE), skriftlig. - (MT) Jeg stemte for dette direktiv af to grunde.

For det første har vi ikke behandlet folk som numre i forbindelse med tjenesteydelser på markedet, vi har snarere sat arbejdstagernes rettigheder over alle andre hensyn.

For det andet har vi fjernet alle restriktioner for personers bevægelighed, ikke ved at spille arbejdstagere ud mod hinanden og derved holde en konkurrence, som vindes af dem, der tilbyder deres ydelser på de værste betingelser, men ved at vise, at vi ønsker at bruge fri bevægelighed til at styrke arbejdstagernes rettigheder.

Denne afstemning bør sende et stærkt signal om, at ingen bør fortsætte med at misbruge fremmed arbejdskraft ved at tilbyde dårligere betingelser end dem, der tilbydes lokal arbejdskraft. Ligeledes bør det heller ikke være tilladeligt at presse lokal arbejdskraft til at acceptere dårligere lønninger og forhold ved hjælp af sådanne metoder.

Herudover bør arbejdstagere få fuld information om de forhold, der tilbydes lokal og fremmed arbejdskraft, og de bør ikke berøves informationer. Mangel på information fører til mistænksomhed og modvilje, sådan som det f.eks. sker i Maltas tørdok.

Udgiftsbesparelser bør ikke opnås ved at misbruge arbejdstageres rettigheder, men ved at højne kvaliteten af tjenesteydelser. Det er, hvad der bør opnås med direktivet.

  Dimitrios Papadimoulis (GUE/NGL), skriftlig. - (EL) Koalitionen og venstrefløjen i Europa stemte sammen mod det ændrede Bolkestein-forslag, der var vedtaget af Parlamentet, fordi det vil sætte arbejdstagerne under pres, og fordi det er et alvorligt slag mod det sociale Europa.

Kompromiset mellem højrefløjen i Europa og socialdemokraterne neddæmper, men eliminerer ikke den nyliberale logik og forslagets kæmpemæssige, negative betydning på det sociale område. Med sine flertydigheder lader det døren stå åben til yderligere uheldige fortolkninger fra både Kommissionens og Domstolens side. Alle disse farlige flertydigheder forstærkes af Kommissionens og Rådets omformulerede forslag, som er vedtaget i dag af Parlamentet uden ændringsforslag.

EF-Domstolen beskytter systematisk de virksomheder, der udbyder tjenesteydelser i dens retspraksis, ved at anvende oprindelseslandsprincippet. Den afsiger altid kendelser, der går imod reglerne i værtslandet, med det argument, at disse hindrer de pågældende virksomheders aktiviteter.

Den farlige flytning af virksomheder til lande, der har en minimal social- og miljølovgivning, forstærkes med vedtagelsen af direktivet.

Den europæiske venstrefløjs kamp mod social dumping vil fortsætte selv efter afstemningen om direktivet, på både nationalt og europæisk niveau, i samarbejde med fagforeningerne og ikkestatslige organisationer.

  Frédérique Ries (ALDE), skriftlig. - (FR) Jeg stemte selvfølgelig for tjenesteydelsesdirektivet. Det er resultatet af brede kompromiser, det er en ændret og revideret tekst samt et gensyn med en tekst, som åbner markedet for tjenesteydelser i Europa. Jeg stemte for denne tekst ligesom flertallet her i Parlamentet, dvs. næsten fire femtedele af medlemmerne.

Åbningen af markedet for tjenesteydelser bliver positiv for de europæiske økonomier. Den vil hjælpe med at bekæmpe ulovlig arbejdskraft og sikre bedre social sikring af alle europæiske arbejdstagere. Ifølge OECD vil direktivet medvirke til at skabe to en halv million arbejdspladser i Europa og vil, indtil det modsatte er bevist, skabe job. Dette er stadig den bedste socialpolitik, der findes.

Dæmonisering er den taktik, der anvendes af dem, der er berøvet det. Jeg kan tilføje, at det er morsomt at konstatere, at i den socialdemokratiske lejr er der kun en håndfuld hårdnakkede modstandere tilbage, herunder de fransktalende belgiere, der stadig forkaster dette kompromis, som alle har godkendt, herunder fagforeningerne.

Parlamentet og Rådet har spillet deres rolle og bevist, at de, der bliver ved med at dæmonisere denne tekst, tager fejl. Den nuværende tekst bevarer de bedste dele af den europæiske sociale model og anerkender den særlige art af tjenesteydelser af almen interesse. Medlovgiverne har gjort en ende på løgnene og givet Europa en mulighed for vækst.

  Martine Roure (PSE), skriftlig. - (FR) Ligesom ved afstemningen om tjenesteydelsesdirektivet under førstebehandlingen har jeg stemt for at forkaste den fælles holdning. Rådet har ikke medtaget alle de ændringsforslag, Parlamentet har stillet. Jeg var nødt til at forkaste Rådets fælles holdning, da den ikke klart udelukker arbejdsret og sociale tjenesteydelser af almen interesse.

Derfor skrev jeg under på og stemte for tre ændringsforslag fra den franske socialistiske delegation, i hvilke det fastsættes, at arbejdsret og sociale tjenesteydelser af almen interesse klart skal udelukkes fra tjenesteydelsesdirektivets anvendelsesområde. Det drejer sig om at beskytte europæeres grundlæggende rettigheder. Disse skal ikke styres af reglerne for det indre marked.

Selv om Kommissionens erklæring præciserer formålet med direktivet på flere punkter, er det ikke nok, da den ikke har bindende kraft.

Jeg stemte endelig for de ændringsforslag, der sigter på fuldstændig at udelukke tjenesteydelser af almen interesse fra direktivets anvendelsesområde.

  José Albino Silva Peneda (PPE-DE), skriftlig. - (PT) Det har taget EU 50 år at gennemføre den fri bevægelighed for tjenesteydelser, der nævnes i Rom-traktaten fra 1957. Den er nu ved at blive til virkelighed.

Med tjenesteydelsesdirektivet tager EU endnu et skridt i den rigtige retning, der vil gøre det lettere at udøve den ret til at etablere sig og levere tjenesteydelser i EU's medlemsstater, som det indre marked giver.

Kontroversiel siden sin begyndelse som Bolkestein-direktivet er den endelige tekst blevet mindre vidtgående.

Jeg mener dog, at der med denne betænkning er fundet en balance mellem det afgørende behov for at åbne tjenesteydelsesområdet for konkurrence og samtidig bevare den europæiske sociale model.

Jeg har stemt for dette direktiv, fordi jeg mener, at Portugal har alt at vinde og vil kunne drage store fordele af alle de muligheder, som det indre marked rummer.

Alene det forhold, at en hel række administrative og juridiske hindringer opstillet af nationale, regionale og lokale myndigheder fjernes, gør det rigtigt at have vedtaget direktivet. De portugisiske virksomheder, især SMV'erne, bliver de store vindere.

Derudover vil direktivet bidrage til at virkeliggøre Lissabon-strategiens mål om mere vækst, flere job og større valgmuligheder for forbrugerne, hvad angår tjenesteydelser.

  Bart Staes (Verts/ALE), skriftlig. - (NL) Rådets fælles holdning om tjenestedirektivet, som der i dag skal stemmes om, udgør ganske vist en forbedring af Kommissionens oprindelige forslag, men alligevel er der stadig nogle punkter, der er uacceptable.

Teksten skaber retsusikkerhed. F.eks. er det ikke tydeligt, hvilken lovgivning der skal anvendes, og i hvilket omfang medlemsstater kan pålægge nationale bestemmelser. Muligheden for at harmonisere opad er ikke nævnt. Revisionsklausulen åbner desuden døren for igen at indføre princippet om oprindelsesland og til at føje tjenesteydelser, som nu falder uden for direktivet, til anvendelsesområdet. Tjenesteydelser af almen økonomisk interesse falder ind under direktivet, og i betragtning af at der ikke findes et rammedirektiv for tjenesteydelser af almen interesse, risikerer dette direktiv at danne horisontale rammer for tjenesteydelser af almen økonomisk interesse.

Endvidere beklager jeg, at listen over sociale tjenesteydelser, som falder uden for direktivet, er ændret fra oprindeligt at være indikativ til at være limitativ. Det er også skuffende, at der ikke henvises til chartret om grundlæggende rettigheder. Jeg er endelig særdeles misfornøjet med Europa-Parlamentets kapitulation, når det gælder maksimal gennemtvingelse af det, der blev opnået under førstebehandlingen. Herved undermineres fremtiden for et demokratisk og socialt Europa.

  Catherine Stihler (PSE), skriftlig. - (EN) Jeg hilser dagens afstemning om tjenesteydelsesdirektivet velkommen og støtter det kompromis, der er nået.

  Konrad Szymański (UEN), skriftlig. - (PL) Det eneste positive ved det foreliggende kompromis om tjenesteydelsesdirektivet er, at vedtagelsen af det ikke vil forværre det grundlag, som markedet for tjenesteydelser fungerer på. Det er den eneste årsag til, at vi kan støtte kompromiset ved dagens afstemning. Det bliver ved EF-Domstolen, at dette direktiv kommer til at stå sin prøve, for den vil utvivlsomt blive bedt om at afgøre mange uoverensstemmelser om direktivets selvmodsigende indhold.

På den ene side har vi den foreskrevne frihed til at levere tjenesteydelser. På den anden side gælder dette direktiv ikke for de vagt definerede områder forsyningspligtydelser og sociale tjenesteydelser og vikarbureauer. Det har ingen indflydelse på arbejdsretten og overenskomster, og dets anvendelsesområde er begrænset med hensyn til arbejde udført af udstationerede arbejdstagere.

Som resultat heraf bliver der i realiteten ikke fjernet nogen hindringer for levering af tjenesteydelser i EU, når tjenesteydelsesdirektivet vedtages. Det er et kompromis, der alene er opnået på bekostning af de nye medlemsstater, som har en konkurrencefordel i EU, især i tjenesteydelsessektoren. Ingen af de sociale årsager, der er blevet fremført til støtte for indførelsen af de ovenfor nævnte undtagelser og restriktioner, opfylder deres erklærede sociale mål. De er udelukkende bevis på økonomisk chauvinisme hos fagforeninger og andre interessegrupper i de gamle medlemsstater.

Forhandlingerne om forslaget er det hidtil tydeligste eksempel på europæisk hykleri i denne samling. Sammen med resten af EU lader Parlamentet, som om vi er ved at indføre fællesmarkedsprincipperne i tjenesteydelsessektoren. Derved narrer vi ikke kun os selv, men også borgerne.

  Salvatore Tatarella (UEN), skriftlig. - (FR) Jeg vil først fremhæve det effektive arbejde, som ordføreren, Evelyne Gebhardt, har udført. Hun har sikret, at den vedtagne tekst er betydeligt bedre end kommissær Bolkesteins første forslag.

Selv om hendes arbejde var bemærkelsesværdigt, stemte jeg for ændringsforslaget om at forkaste dette direktiv og de ændringsforslag, jeg har medunderskrevet, sammen med ændringsforslagene fra Gruppen De Grønne/Den Europæiske Fri Alliance og Den Europæiske Venstrefløjs Fællesgruppe/Nordisk Grønne Venstre, da teksten til andenbehandling ikke er lige så vidtrækkende som teksten til førstebehandling.

Der er stadig mange grå områder i teksten, de skulle have været afklaret, før vi kunne godkende en tekst, der er så vigtig som denne, da den inddrager europæernes fremtid.

Endvidere er visse tjenesteydelser, f.eks. tjenesteydelser af almen interesse, ikke taget ud af direktivet, og dette kunne føre til, at man slår ind på en forkert vej.

EF-Domstolen og Kommissionen har efter min mening fået alt for megen indflydelse på kontrollen af medlemsstaterne og fortolkningen af direktivet. Lovgiveren giver domstolenes styre mere, end hvad der tilkommer dem.

  Formanden. - Forhandlingen er afsluttet.