Fuldstændigt Forhandlingsreferat

Onsdag den 15. november 2006 - Strasbourg

13. EU-initiativ inden for civilbeskyttelse (forhandling)

  Formanden. - Næste punkt på dagsordenen er mundtlig forespørgsel af af Karl-Heinz Florenz for Udvalget om Miljø, Folkesundhed og Fødevaresikkerhed, Gerardo Galeote for Regionaludviklingsudvalget, Joseph Daul for Udvalget om Landbrug og Udvikling af Landdistrikter til Rådet om EU-initiativ inden for civilbeskyttelse (O-0115/2006) (B6-0442/2006).

  Antonios Trakatellis (PPE-DE), spørger. - (EL) Hr. formand, fru formand for Rådet, fru næstformand i Kommissionen! De seneste års erfaringer med håndtering af naturkatastrofer og menneskeskabte katastrofer har afsløret, at kapaciteten til national intervention er mangelfuld, og at der følgelig er større forventninger til fællesskabsbistand - bistand, som nødvendigvis må have egenskaber, der er karakteristiske for effektiv intervention inden for forebyggelse og hurtig reaktion. Set fra dette synspunkt er der behov for et system til hurtig varsling og reaktion baseret på følgende fire komponenter: risikoidentifikation og -vurdering, konstant risikoovervågning, en advarsels- og kommunikationsmekanisme samt beredskab, dvs. evnen til at reagere og hjælpe.

Tillad mig kort at henvise til visse parametre af særlig vigtighed, der karakteriserer en sådan effektiv civilbeskyttelsesmekanisme, som omtalt i den fortrinlige Barnier-betænkning, der er vedtaget af plenarforsamlingen, og i den betænkning, jeg fremlagde for Euro-Middelhavs-forsamlingen.

Der er brug for et overvågningssystem, interventionsenheder fra deltagerstaterne, retningslinjer for reaktion og relevant information til borgerne, bedste praksis for håndtering af situationer samt gensidig konsulær bistand til at fastsætte kontaktpunkter mellem medlemsstaterne.

Det burde være overflødigt at nævne, at uden den nødvendige finansiering og grundlæggende tilslutning fra medlemsstaterne vil hele projektets fremtid svæve i uvished. Spørgsmålet er derfor, fru rådsforman, om Rådet har viljen til at reagere på behovet og naturligvis til at sikre det nødvendige samarbejde medlemsstaterne imellem.

Jeg tror, at nødvendigheden af at reagere på behovet og borgernes forventninger i sidste ende vil sejre i forhold til de relevante beslutninger, først og fremmest dikteret af den stigende hyppighed og intensitet af naturkatastrofer, som ikke kun koster liv, men også har økonomiske og miljømæssige følger.

Desuden må vi ikke glemme, at det at fremme samarbejdet om civilbeskyttelse mellem medlemsstaterne gradvist vil styrke borgernes europæiske bevidsthed og udgøre et synligt eksempel på den solidaritet, der bør kendetegne EU.

  Gerardo Galeote Quecedo (PPE-DE), spørger. - (ES) Hr. formand! I de sidste to år har flere lande, uden at jeg vil komme ind på de bagvedliggende aspekter, lidt under alvorlige naturkatastrofer. Særligt i sommermånederne led vi under brande og oversvømmelser og af følgerne af en særdeles alvorlig tørke.

Det er meget almindeligt, at de berørte områder i medlemsstaterne, selv i de mest udviklede, mangler tilstrækkelige midler til at håndtere disse fænomener alene.

Det ser imidlertid ud til, at vi nogle gange er mere indstillede på at vise vores solidaritet, når skaderne finder sted tusindvis af kilometer væk, end når de finder sted i et medlemsland.

Ikke desto mindre ser Rådet ud til at have indtaget en passiv holdning. Nogle vil nok sige, at man ikke ønsker at bruge flere penge, men det er ikke et økonomisk spørgsmål, og et eksempel herpå er, at Rådet har stoppet reformen af Den Europæiske Solidaritetsfond, der ikke vil koste fællesskabsbudgettet en eneste euro ekstra.

Nogle gange er vi ikke i en position, hvor vi kan kritisere. Plenarforsamlingen vedtog at sende en delegation til de berørte områder i begyndelsen af september, men Parlamentets Præsidium er fortsat, hr. formand, fordybet i lovgivningsmæssige spørgsmål, der skal løses, før det kan godkende denne delegation.

Vi vil dog ikke tabe modet, for der er ingen, der forstår, at der ikke stilles midler til rådighed for en fælles indsats, der gør det nemmere for os at hjælpe folk. Det siger jeg med fuld respekt for nærhedsprincippet. Jeg ønsker ikke at fravriste nogen medlemsstat dens suverænitet.

Der ligger en rapport udarbejdet af hr. Barnier på Rådets bord, og det er en god basis for arbejdet. Jeg vil gerne vide, om Rådet har til hensigt at følge op på dette dossier. Europa-Parlamentet vil utvivlsomt give det sin entusiastiske støtte, og det vil europæerne være taknemmelige for.

  Markus Pieper (PPE-DE), spørger. - (DE) Hr. formand, fru formand for Rådet! Ingen region kan klare store naturkatastrofer, hvad enten det er skovbrande, jordskælv eller oversvømmelser. Bekæmpelsen og navnlig følgevirkningerne heraf overstiger de regionale myndigheders kapacitet. De berørte regioner må derfor sætte deres lid til solidaritet, og det handler primært om hjælp fra naboregionerne og støtte fra nationalstaterne, hvor kompetencen i forbindelse med civil- og katastrofebeskyttelse ligger.

Jeg vil godt præcisere, at der ikke er noget behov for nye kompetencer på europæisk plan. Det skaber blot dobbeltstrukturer og er spild af penge på administrative apparater. Jeg synes ligeledes, at det er problematisk at anvende europæiske midler fra strukturfondene eller sågar midler, der er øremærket til udvikling af landdistrikterne. Europæisk politik for landdistrikterne er fremtidsorienteret. Den understøtter nationalstaterne i forbindelse med regionale innovationsstrategier i den internationale konkurrence. Nogle kræver nu, at disse værdifulde ressourcer anvendes til forebyggelse af skovbrande og som kompensation til ofrene. Dertil må jeg sige, at det ikke er specielt hensigtsmæssigt at bruge de europæiske skatteyderes penge på brandbælter.

Som vi alle ved, har vi Den Europæiske Solidaritetsfond til de virkelig store katastrofer, og netop i tilfælde af, at enkelte lande bliver overbebyrdet i forbindelse med naturkatastrofer. Jeg kræver imidlertid større fleksibilitet for denne fond i forbindelse med anvendelsen af midlerne. Jeg kræver også mere bindende regler for den internationale koordinering af kriseintervention, i første omgang bilateralt mellem de berørte stater og i særlige tilfælde også på europæisk plan. Men fri os venligst for nye europæiske superstrukturer på det civilbeskyttelsesmæssige område og for fortsat spild af kostbare europæiske ressourcer på opgaver, som for størstepartens vedkommende reelt er nationale anliggender!

  Paula Lehtomäki, formand for Rådet. - (FI) Hr. formand, mine damer og herrer! Da Rådet udarbejdede svaret, antog det, at medlemmerne ønsker at vide, hvordan Rådet vil udvikle og fremme EU's civilbeskyttelsestjenester. Deres indledende taler har nu bekræftet, at vores antagelse var korrekt.

Hovedmålet med Rådets arbejde er at skabe en bedre koordinering for at sikre, at indsatser på civilbeskyttelsesområdet fungerer mere effektivt. Rådet vil benytte de eksisterende strukturer til dette, f.eks. det monitorerings- og informationscenter på civilbeskyttelsesområdet, der forvaltes af Kommissionen og Rådets generalsekretariat i fællesskab.

Det næstvigtigste mål med Rådets arbejde er at yde assistance hurtigt de steder, hvor der er brug for det. Medlemsstaterne har selv hovedansvaret for at yde assistance i nødsituationer. Hvad angår et forslag fra Kommissionen om at oprette et finansieringsinstrument for beredskabstjenester og hurtige assistanceindsatser, er Rådet ved at undersøge, hvorvidt en del af fællesskabsbudgettets bevillinger afsat til EU's civilbeskyttelsesoperationer på visse betingelser kan anvendes til leje af transport og udstyr. Alt dette viser, at Rådet finder det meget vigtigt at styrke EU's beredskab på civilbeskyttelsesområdet.

  Konstantinos Hatzidakis, for PPE-DE-Gruppen. - (EL) Hr. formand! Det, at det er tredje gang i de seneste måneder, at vi har drøftet dette spørgsmål, viser, at Europa-Parlamentet tager det mere og mere alvorligt.

Jeg har ved en anden lejlighed påpeget, at det er et paradoks, at vi har en fælles politik for landbrugere, miljø og regionaludvikling, men ingen politik for de naturkatastrofer, der rammer landbrugere, regionaludvikling og miljø. Dette er et paradoks i EU's hidtidige funktion.

Desuden mener jeg, at ligegyldighed over for disse ting også styrker EU-skepsissen. EU's image ville være langt mere positivt, hvis der fandtes en europæisk mekanisme, og hvis EU var til stede efter enhver naturkatastrofe og så de problemer, som borgerne stod over for på det tidspunkt. Det må vi forstå. Jeg mener ikke, at det kræver ret meget omtanke at forstå denne opfattelse. Vi ønsker ikke en erstatning for medlemsstaterne. Medlemsstaterne vil naturligvis stadig være til stede, men vi ønsker koordinering.

Fru minister! Det var Rådet, der opfordrede hr. Barnier, en fremragende europæer og succesfuld kommissær, til at stille Dem et forslag, ikke os. De noterede Dem Rådets forslag i juni, og siden da er der ikke sket nogen udvikling. De må fortælle os noget. Jeg ved godt, at De ikke bare repræsenterer Deres eget land her, De repræsenterer 25 lande, og De må virkelig samordne Deres holdninger indbyrdes. Der er gået flere måneder. Må vi absolut igen vente på katastrofer, som det skete i Tyskland i 2002, før vi gør noget? På det tidspunkt var katastroferne årsagen til, at vi oprettede Solidaritetsfonden. Vi kan ikke fortsætte på denne måde. På et eller andet tidspunkt må De sige noget mere konkret, og De har tiden frem til december til at rejse spørgsmålet og følge op på Barnier-rapporten. Det skylder De Dem selv, for De opfordrede ham til at udarbejde rapporten, og det skylder De først og fremmest Europas borgere.

  Edite Estrela, for PSE-Gruppen. - (PT) Hr. formand, fru formand for Rådet, fru kommissær! Nye tider, nye behov. Klimaet er ikke mere, som det var for nogle årtier siden. Året igennem veksler tørke i længere perioder pludselig med voldsom regn.

"Klimaændringerne er ikke science fiction", sagde Kofi Annan ved åbningen af konferencen om klimaændringer i Nairobi. Forsikringseksperter har forudsagt, at de økonomiske skader på grund af naturkatastrofer vil nå 2,3 milliarder euro i 2040.

Klimaændringerne ligger til grund for de naturkatastrofer, der over hele verden har efterladt et spor af død og ødelæggelse. Klodens opvarmning er et af vor tids store problemer. Borgerne må stimuleres til at deltage i forebyggelsen af disse ulykker, selv om ansvar og styring af naturkatastrofer først og fremmest ligger hos det berørte land, og EU's rolle blot er støttende.

Fællesskabets civilbeskyttelsesmekanisme må styrkes med flere ressourcer og kompetencer. Det er jo også det, De har sagt, fru rådsformand, men hvordan skal de styrkes? Hvad agter Rådet ar gøre for at forbedre EU's civilbeskyttelseskapacitet? Er De enig i, at der bør oprettes et europæisk strategisk koordineringscenter med ansvar for at indsamle og formidle oplysninger om nødsituationer og for at tilvejebringe supplerende midler til hurtig indsats ved forskellige typer ulykker? Hvad agter Rådet at gøre med Barnier-betænkningen, som det allerede er blevet nævnt?

Det er spørgsmål, som vi gerne vil have svar på.

  Jean Marie Beaupuy, for ALDE-Gruppen. - (FR) Hr. formand, mine damer og herrer! Hvis der er et område, på hvilket alle europæere forventer en effektiv fællesskabsreaktion, er det i forbindelse med store naturkatastrofer.

Når der indtræffer store katastrofer såsom tsunamien, har alle kunnet konstatere, at ikke kun enkeltlande og ngo'er reagerer hurtigt, men også borgerne, som ved hjælp af gaver eller penge, tøj og tid er i stand til at slå sig sammen og handle. Vi har imidlertid også konstateret, at når den enkelte katastrofe indtræffer, har der manglet passende organisering. Det er bestemt et spørgsmål om utilstrækkelig organisering.

Derfor går jeg sammen med min gruppe ind for at gennemføre forebyggende foranstaltninger og at oprette en styrke, der kan reagere meget hurtigt på følgerne af tragedier. I den forbindelse vil jeg gøre opmærksom på kvaliteten af hr. Barniers betænkning, som fremstiller problemet godt og foreslår løsninger, der er konstruktive, ikke blot, og mine kolleger har allerede understreget dette, med hensyn til en forventelig effektivitet, men også subsidiaritet. På nuværende tidspunkt vil jeg gerne understrege fordelen ved denne betænkning. Selv om ingen sætter spørgsmålstegn ved, at det er op til militære organisationer, brandvæsener og andre aktører af forskellig art at udøve deres ansvar fuldt ud, må det erkendes, at kun EU er i stand til at sikre en forebyggende og effektiv koordination.

Til sidst vil jeg understrege, at EU således har haft mulighed for globalt at vise, at ordet solidaritet ikke er blottet for betydning, men kan oversættes som "konkret indsats". Hvis EU i tilfælde af kommende katastrofer - og der er desværre risiko for, at de indtræffer igen i 2007 - er til stede på stedet og kan reagere på menneskelige lidelser og mindske de materielle, tekniske og miljømæssige katastrofer, vil det af verden blive opfattet som en mere solidarisk og konkret indsats. Også af denne grund er det vigtigt for formandskabet at gennemføre denne operation fra begyndelsen af 2007 med et vellykket resultat.

  Derek Roland Clark, for IND/DEM-Gruppen. - (EN) Der er to aspekter her. Der er katastrofer, naturlige og menneskeskabte, og der er terrorangreb.

Tillad mig at tale ud fra et britisk perspektiv, hvor vi har oplevet begge inden for det seneste år. I december sidste år havde vi den største brand i fredstid i Europa i et olielager nær London. I juli havde vi et alvorligt terrorangreb midt i London, hvor tre undergrundstog blev bombesprængt under jorden og en bus over jorden.

Vi klarede det i begge tilfælde, og det er mere end blot et spørgsmål om subsidiaritet. Vi ønsker ikke at blive afhængige - og det skal andre heller ikke.

Så jeg har et spørgsmål. Hvad mener De med "europæiske konsulater"? Skal de indføres oven over de nationale systemer?

Et andet spørgsmål: Den europæiske civilforsvarsstyrke, der henvises til i Barnier-rapporten - hvad skal den lave? Er det en væbnet enhed? Hvis ja, under hvis kontrol? Med base hvor? Kan den indsættes uden anmodning til eller tilladelse fra de nationale regeringer?

Endelig indeholdt forfatningen en europæisk politik til forebyggelse af naturkatastrofer og for civilbeskyttelse. Endnu et spørgsmål: Er det et forsøg på at indføre dele af den afdøde forfatning i en ny lovgivning?

  Paula Lehtomäki, formand for Rådet. - (FI) Hr. formand, mine damer og herrer! Det har fremgået tydeligt af denne debat, at Rådet, Parlamentet og bestemt også Kommissionen har samme mål. For det første må vi kunne træffe effektive koordineringsforanstaltninger på civilbeskyttelsesområdet. Det andet mål, som vi er fælles om, er, at assistancen skal ydes effektivt de steder, hvor der er brug for den. Det er værd at huske på, at der kræves en høj grad af samarbejde for at nå disse fælles mål. Vi behøver ikke nødvendigvis eller automatisk nye strukturer, og vi må ikke forledes til at tro, at noget går godt, bare fordi der skabes en ny struktur. Derfor er samarbejde afgørende og et nøgleord på dette område.

Når vi taler om visse naturkatastrofer, må vi, navnlig når de finder sted uden for EU, huske på, at der er mange aktører ud over EU på området. I den slags situationer må EU indgå i en større international koordineret aktion. Nødvendigheden af koordinering på området var helt tydelig, da tsunami-katastrofen indtraf, og der var snesevis for ikke at sige hundredvis af aktører i området samtidig.

Medlemsstaterne er for øjeblikket i gang med at behandle hr. Barniers forslag. De er meget ambitiøse, og lige nu er Rådets arbejde fokuseret på at træffe de endelige beslutninger om det finansielle instrument, som fører til et fælles civilbeskyttelsesinstrument. Ikke desto mindre fortsætter arbejdet med hr. Barniers forslag, og han er inviteret til at forelægge sine idéer på Rådet (retlige og indre anliggender) den 5. december.

  Formanden. - Forhandlingen er afsluttet.

Skriftlige erklæringer (artikel 142)

  Sebastiano (Nello) Musumeci (UEN). - (IT) Med denne hensigtsmæssige forespørgsel - som er en af mange - om et delikat spørgsmål som EU's kapacitet på civilbeskyttelsesområdet sættes der fokus på et af de mest vanskelige og omstridte områder, som medlemsstaterne nogensinde har haft med at gøre.

Som jeg allerede har sagt - eftersom jeg flere gange har rettet henvendelse til Kommissionen og givet udtryk for min holdning her i salen - er det uundgåeligt, at civilbeskyttelsesområdet, som hører ind under de enkelte medlemsstaters kompetence, kommer i konflikt med lovbestemmelser, erhvervsuddannelse og forskellige former for praksis. For at gøre de forskellige nationale lovgivninger mere ensartede, har jeg således igennem længere tid været tilhænger af kapacitetsopbygning og en bedre koordinering af de nationale interventionsstyrker. Denne opgave kan efter min mening kun uddelegeres til et særligt europæisk civilbeskyttelsesagentur, som er inspireret af USA's Federal Emergency Management Agency.

De seneste erfaringer viser, at ud over den gode vilje, som man f.eks. viste i forbindelse med den forfærdelige tsunami, der ramte dele af Det Indiske Ocean i 2004, er EU's styring af katastrofesituationer desværre stærkt utilstrækkelig.

  Margie Sudre (PPE-DE). - (FR) Den strategi, der foreslås i den fremragende betænkning af Barnier, med henblik på at forbedre europæernes store indsats inden for nødhjælp kunne være et supplement til den EU-civilbeskyttelsesordning, der blev oprettet i 2001, uanset om krisen fandt sted i EU eller uden for EU.

Jeg kan særlig tilslutte mig forslaget om at udstationere denne styrke i de syv regioner i EU's yderste periferi, hvilket vil betyde, at EU er menneskeligt og territorialt til stede ud for den afrikanske kyst - De Kanariske Øer og Madeira - i Det Indiske Ocean - Réunion - og i eller i nærheden af Nord-, Syd- og Centralamerika - Guyana, Martinique, Guadeloupe, Azorerne - for ikke at tale om de oversøiske territorier i Stillehavet - Fransk Polynesien og Ny Caledonien.

Vi skal følge eksemplet fra fransk Røde Kors, som har oprettet hold, der er placeret i de oversøiske områder, og som skal reagere på humanitære kriser. Disse kan komme til de berørte områder på under 24 timer og oprette nødhospitaler samt skaffe telte, medicin, vandforsyning, telekommunikation og logistisk støtte.

For at føre projekternes Europa ud i livet, skal EU tage initiativer, der er baseret på en klar, forståelig og stærk politisk vilje.

En styrket EU-civilbeskyttelse ville omfatte en føderativ dimension, der omfatter en stærk identifikation af den pågældende indsats som europæisk, og som i overensstemmelse med det solidaritetsprincip, vi sætter så højt i Fællesskabet, ville være en kilde til stolthed for EU-borgerne.

FORSÆDE: Mario MAURO
Næstformand