Fuldstændigt Forhandlingsreferat

Onsdag den 15. november 2006 - Strasbourg

14. Ramme for europæiske reguleringsorganer (forhandling)

  Formanden. - Næste punkt på dagsordenen er redegørelser fra Rådet og Kommissionen om ramme for europæiske reguleringsorganer.

  Paula Lehtomäki, formand for Rådet. - (FI) Hr. formand, mine damer og herrer! EU og dets borgere har brug for effektive organer, der arbejder gennemsigtigt. For at fremme dette mål vedtog Rådet den 28. juni 2004 som bekendt konklusioner om Kommissionens meddelelse om rammer for europæiske reguleringsorganer.

I disse konklusioner lagde Rådet vægt på, at Kommissionen agtede at fremlægge et forslag til et retligt bindende instrument med horisontale rammer for reguleringsorganer. Det var Rådets holdning, at forslaget burde omhandle centrale spørgsmål i forbindelse med oprettelse, drift og kontrol af reguleringsorganer med henblik på at sikre navnlig sammenhæng, gennemsigtighed, gode styreformer, troværdighed og omkostningseffektivitet samt legitimiteten af deres udøvende handling.

Senere, i februar 2005, udarbejdede Kommissionen en interinstitutionel aftale om rammer for europæiske reguleringsorganer. I forslaget anføres det, at formålet med den interinstitutionelle aftale er at skabe en horisontal ramme for oprettelse af europæiske reguleringsorganer samt for disses struktur, virke, evaluering og kontrol.

Da forslaget blev drøftet på arbejdsgruppeniveau, besluttede Rådet imidlertid i april 2005, at der ikke kunne opnås enighed om spørgsmålet i form af en interinstitutionel aftale, i hvert fald ikke om indholdet af den. Det ansås heller ikke for muligt at indrømme noget retsgrundlag for reguleringsorganerne, fordi der ikke står noget i traktaten om en retsakt af denne art. Under Rådets drøftelser blev der foreslået flere modeller for, hvordan der kunne ske fremskridt i sagen. Der blev imidlertid ikke opnået enighed om, hvordan dette skulle opnås.

Under vores formandskab har vi overvejet forskellige muligheder for at fastlægge en interinstitutionel aftale om reguleringsorganerne. Vi har især lagt vægt på indholdet af Kommissionens forslag og spørgsmålet om et retsgrundlag. Tiden har imidlertid aldrig været moden for et helt nyt forslag fra Kommissionen. Derfor har det heller ikke været muligt at indlede nye forhandlinger om spørgsmålet. Det står imidlertid klart, at der er behov for flere drøftelser af både indholdet af et kommende forslag fra Kommissionen og dets format.

Det er vigtigt at huske på, at alle horisontale rammer for organerne også skal fungere i praksis. Der skal være en garanti for, at der virkelig er behov for deres oprettelse og arbejde, og en grundig analyse af projektets omkostningseffektivitet. Det finske formandskab er helt klar over, at Europa-Parlamentet har sat fokus på dette spørgsmål ved flere lejligheder.

I forslaget til interinstitutionel aftale understregede Kommissionen, at reguleringsorganerne skulle varetage en offentlig opgave. Det medvirker til at forbedre den måde, hvorpå fællesskabsreglerne gennemføres og anvendes i hele EU. Det er altså ikke bare et spørgsmål om at skabe retligt bindende rammer for at forbedre Unionens arbejde. Vi må vise offentligheden, at Unionen forsøger at gøre hurtigere fremskridt i spørgsmål, som er vigtige for dem, troværdigt og omkostningseffektivt, og i dette tilfælde ved hjælp af reguleringsorganerne.

  Margot Wallström, næstformand i Kommissionen. - (EN) Hr. formand! Kommissionen mener fortsat, at en interinstitutionel aftale lader til at være den bedste løsning på en ramme for agenturerne. Kun dette juridiske instrument har den fordel, at de tre institutioner involveres allerede fra starten og giver alle tre mulighed for at aftale hensigtsmæssige forvaltningsbestemmelser, der skal gælde for agenturerne.

Oprettelsen for nylig af en række nye agenturer med flere på vej er et endnu stærkere argument for behovet for fremskridt. Vi har nu 21 agenturer under første søjle med yderligere to undervejs: ligestillingsinstituttet og kemikalieagenturet, der skal oprettes i henhold til Reach-forordningen.

Vi er tilsyneladende alle enige i det ønskværdige i at handle. Hvis problemet er det instrument, som vi skal bruge til at komme videre med, og den foreslåede interinstitutionelle aftale anfægtes, må Rådet forklare, hvilke alternativer det foreslår.

Kommissionen er parat til at overveje alternativer, men vi er nødt til at vide, hvordan Rådet ønsker at arbejde videre med dette spørgsmål.

  Georgios Papastamkos, for PPE-DE-Gruppen. - (EL) Hr. formand! Europæiske reguleringsorganers funktion er tæt forbundet med både europæisk regeringsførelse på flere planer og den europæiske strategi for bedre lovgivning. Den tilstand af interinstitutionel træghed, som dette spørgsmål er endt i, får mig til at stille følgende spørgsmål til Rådet og Kommissionen:

Er det eller er det ikke nødvendigt at definere de grundlæggende betingelser og kriterier for rammerne for reguleringsorganerne?

For det andet synes antallet af reguleringsorganer at stige, hvorved der bliver stigende splittelse og manglende gennemsigtighed og ensartethed. Vil Kommissionen og Rådet bidrage til rationalisering, gennemsigtighed, demokratisk kontrol og en horisontal tilgang til reguleringsorganer?

For det tredje har Kommissionen udsat sit initiativ. Europa-Parlamentet har til gengæld formuleret sine holdninger uklart. Skal Rådets institutionelle tavse diplomati fortolkes som en udsættelse af spørgsmålet ad calendas grecas?

For det fjerde - og vi forventer et klart svar - mener Rådet, at Kommissionens udkast til interinstitutionel aftale er en levende tekst?

Er Kommissionen for det femte rede til, hvis Rådet reagerer, at revurdere sit udkast og genfremsætte det med en ny ordlyd, så det kan være grundlaget for en interinstitutionel aftale?

  Jo Leinen, for PSE-Gruppen. - (DE) Hr. formand! Situationen er fuldstændig utilfredsstillende. Vi har 21 europæiske agenturer og et forvirrende antal modeller, hvor der ikke er nogen gennemsigtighed i forhold til offentligheden og borgerne, og heller ikke i forhold til de institutioner - som f.eks. Parlamentet - der repræsenterer dem. Det er ikke noget godt eksempel på god regeringsførelse, at man ikke længere kan få indsigt i de ting, som foregår her.

Helt tilbage i 2003 gjorde vi opmærksom på, at det var nødvendigt at opstille et nyt koncept i forbindelse med disse agenturer. I 2005 gentog vi dette, og nu er der igen gået et år, hvor der ikke er sket noget. Det kan ikke fortsætte på den måde. Rådsformandskabet skal virkelig lægge sig i selen for at opnå enighed i Rådet om, hvordan der kan tilvejebringes en aftale med de andre institutioner - Kommissionen og Parlamentet - om forvaltningen af og disse agenturers redegørelsespligt. Som sagt handler det om ting, som interesserer borgerne. Det Europæiske Levnedsmiddelagentur, Det Europæiske Lægemiddelagentur, Det Europæiske Kemikalieagentur og Det Europæiske Miljøagentur er alle sammen områder, som interesserer folk uden for Parlamentets mure, og hvis ingen har et overblik over, hvem der er ansvarlig for, hvordan man arbejder her, må man ikke undres over, at folk er frustrerede over Europapolitikken.

Fru rådsformand, Rådet tvinger reelt Parlamentet til at gribe til skrappere midler. De har set, at Budgetudvalget ikke har frigivet de midler til de nye agenturer, som vi egentlig ønsker. Midlerne til Det Europæiske Menneskerettighedsagentur, Det Europæiske Agentur for Ligestilling mellem Mænd og Kvinder og Det Europæiske Kemikalieagentur er blevet stillet i reserve og ikke frigivet. Det har nærmest karakter af en nødoperation for at tvinge Rådet til at skabe klarhed én gang for alle. Jeg håber, at det vil lykkes Dem at få sat gang i denne sag.

  Andrew Duff, for ALDE-Gruppen. - (EN) Hr. formand! Jeg mener, at det er rimeligt, at vi husker på, hvordan situationen ville være, hvis vi ikke havde disse agenturer til at udøve en vital tilsynsfunktion på føderalt niveau. Hvis de ikke fandtes, ville Kommissionen skulle udvikle et kæmpestort centraliseret bureaukrati og udpege en hær af præfekter og finansinspektører til at afpatruljere Unionen.

Men vi bør udvikle en langt mindre spontan og mere koordineret metode for oprettelse af agenturerne. De bør være et eksempel på moderne europæisk forvaltning: rådgivende, gennemsigtige, selvstyrende og ansvarlige. Parlamentet selv skal udvise en større grad af selvdisciplin her og udøve en lidenskabsløs kontrol, således at vi kan udøve vores myndighed ved decharge.

Jeg er enig med Kommissionen i, at der er et tvingende behov for en interinstitutionel aftale, men hvis denne blokeres, vil jeg bede Kommissionen overveje en forordning på grundlag af artikel 308.

  Paula Lehtomäki, formand for Rådet. - (FI) Hr. formand, mine damer og herrer! Jeg vil indlede med at takke for de kommentarer, som formandskabet har fået om dette spørgsmål fra forskellig side. Som jeg sagde i mit indledende indlæg, har vi i løbet af efteråret overvejet og forsøgt at finde forskellige alternativer til denne interinstitutionelle aftale. Det vigtigste ved Kommissionens forslag er dets indhold og spørgsmålet om et retsgrundlag.

Det er helt afgørende, at vi skaber nogle lovgivningsmæssige betingelser og nogle rammer, der fungerer godt, rationelt og omkostningseffektivt, også hvad angår praktiske spørgsmål. Der er helt klart behov for fortsat debat mellem medlemsstaterne for at justere dette projekt, og vi vil bestræbe os på at fremme og målrette denne debat under hele vores formandskab.

  Margot Wallström, næstformand i Kommissionen. - (EN) Hr. formand! Dette kunne være det rette tidspunkt til at gentage det fælles sæt af principper for forsvarlig forvaltning, som Kommissionen ønskede at medtage i en interinstitutionel aftale for at føre tilsyn med og bidrage til funktionen i disse agenturer samt etablere regler for disses oprettelse, struktur og funktion, inklusive spørgsmål om gennemsigtighed, evaluering og kontrol. I hele denne diskussion om formatet er det vigtigt at huske på indholdet.

Inden for Kommissionen er vi klar til at undersøge den mulighed, som hr. Duff nævnte om at overveje en forordning i henhold til artikel 308. Vi er åbne over for at undersøge den mulighed. Men for så vidt angår beslutningsprocessen, vil Europa-Parlamentet f.eks. kun få en rådgivende rolle i forbindelse med den kommende forordning. Derfor foretrak vi en interinstitutionel aftale.

Endelig kan jeg kun udtrykke vores håb om en dialog om disse spørgsmål. Vi vil fortsat lede efter den mest hensigtsmæssige, effektive og omkostningseffektive metode til løsning af disse nødvendige spørgsmål for at prøve at nå frem til nogle fælles regler og et sæt fælles principper for forsvarlig forvaltning for agenturerne.

(Mødet udsat kl. 17.20 og genoptaget kl. 17.35)

  Formanden. - Som jeg forklarede lige før, blev mødet udsat, fordi Parlamentets arbejde var forud for tidsplanen. Det er første gang i denne valgperiode, at dette sker.