Fuldstændigt Forhandlingsreferat

Onsdag den 15. november 2006 - Strasbourg

20. Kvinder i international politik (forhandling)

  Formanden. - Næste punkt på dagsordenen er betænkning af Ana Maria Gomes for Udvalget om Kvinders Rettigheder og Ligestilling om kvinder i international politik (2006/2057(INI) (A6-0362/2006).

  Ana Maria Gomes (PSE), ordfører. - (PT) Fru formand, mine damer og herrer! Jeg vil gerne takke for de vigtige bidrag, som jeg fik fra alle de politiske grupper, mens jeg udarbejdede denne betænkning. De har forbedret den betydeligt. Kvinders tilstedeværelse i international politik er vokset. Vi behøver blot tænke på kansler Angela Merkel, præsident Michelle Bachelet, præsident Ellen Johnson-Sirleaf og de to premierministre Han Myeong-Sook og Luísa Diogo i henholdsvis Sydkorea og Mozambique. EU har også i dag en kvinde som formand, Tarja Halonen, men et opmærksomt blik afslører, at den kvindelige repræsentation stadig ikke er tilfredsstillende hverken på europæisk plan eller i de enkelte medlemsstater. Det har ikke været let at indsamle data til denne betænkning, hvilket i sig selv giver et lidet opløftende billede af situationen.

På globalt plan er der i FN's 191 medlemsstater trods erklæringen og handlingsprogrammet vedtaget i Beijing og trods millenniummålene i dag kun 10 kvindelige stats- eller regeringschefer, og kun 16 % af parlamentsmedlemmerne i verden er kvinder. I FN er der kun ni kvinder blandt generalsekretærens udsendte eller repræsentanter.

Trods Sikkerhedsrådets resolution 1325, der blev vedtaget for seks år siden, er der fortsat en meget skæv kønsfordeling i de internationale organer og missioner, der skal forebygge og løse konflikter. For tre uger siden afholdt Sikkerhedsrådet en debat om kvinder, fred og sikkerhed med henblik på at vurdere gennemførelsen af resolution 1325. Alle var enige om, at der endnu er meget at gøre, hvis de gode hensigter og udtalelser skal blive til virkelighed. Debatten mundede ud i henstillinger om at inddrage flere kvinder i fredsmissioner og dermed forbedre missionernes operative effektivitet. Man opfordrede også til, at der blev foretaget de nødvendige ændringer af kulturen på vicegeneralsekretærens kontor for fredsbevarende operationer. Vores betænkning indeholder henstillinger med samme formål.

Lad os så se på situationen i EU. Trods Parlamentets beslutning 2025 og andre og trods Lissabon-strategien har Kommissionen endnu ikke en ligelig sammensætning, og blandt Kommissionens 107 delegationschefer rundt om i verden er der kun syv kvinder. I Rådet er der kun én kvinde ud af de 14 personlige repræsentanter for den højtstående repræsentant for den fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik. Sådan er situationen, selv om det ikke ligefrem skorter på kvalificerede, erfarne og kompetente kvinder i medlemsstaterne og i de europæiske institutioner.

På praktisk talt alle beslutningsniveauer undtagen det øverste er der dog tegn på, at glaslofterne er ved at give efter, men de er endnu ikke slået i stykker, for allerøverst i magtens lag er kvinderne stadig skandaløst underrepræsenterede i Europa. På nationalt plan vil jeg gerne fremhæve José Luis Zapateros regering i Spanien som et pionereksempel inden for ligestilling. I en verden, hvor det politiske maskineri har virket blokerende for kvinders deltagelse i de politiske og økonomiske magtcentre, er det et forbilledligt eksempel, der viser, at demokrati med kønsligestilling er muligt og i vidt omfang afhænger af et oplyst politisk lederskab.

Denne betænknings konklusioner er enkle. Ulige muligheder på globalt og europæisk plan fordrer indsats på alle felter, dels gennem FN og dets generalsekretær med en politik vedrørende menneskelige ressourcer, der kan tjene som eksempel på verdensplan, dels i EU gennem støtte til internationale europæiske kvindenetværk og menneskelige ressourcepolitikker, der sikrer ligelig deltagelse af mænd og kvinder i de politiske og økonomiske beslutningscentre.

I denne sammenhæng glæder jeg mig over, at Rådet netop har udsendt et spørgeskema til medlemsstaterne for at få oplyst, hvordan de har gennemført resolution 1325. Regeringerne bør endvidere opmuntre til og selv foreslå flere kvindelige kandidater til politiske positioner på nationalt, europæisk og internationalt plan, ligesom de bør sikre, at valgsystemerne fremmer demokratiske institutioner med ligelig repræsentation, idet ingen demokratisk institution bør have en sammensætning med mindre end 40 % eller mere end 60 % fra hvert køn. Kvoter og lignende mekanismer, som kvinderne i dag har behov for, kan mændene få brug for i morgen. Uden ligelig repræsentation er demokratiet ufuldstændigt og fungerer ikke ordentligt. Det er også nødvendigt med lovgivning og foranstaltninger, der kan gøre det lettere for mænd og kvinder at forene og fordele ansvaret i familie- og arbejdsliv.

Endelig bør de politiske partier fremme kvinders deltagelse gennem kvoter og andre mekanismer, der kan rette op på ulighederne, f.eks. særlig undervisning med henblik på kvinders politiske karriere. Et godt politisk lederskab er forudsætning for, at der sker ændringer. I Portugal, som jeg selv kommer fra, blev visse poster således først tilgængelige for kvinder efter diktaturets fald i 1974, eksempelvis inden for dommerstanden, diplomatiet, militæret og politiet, hvor der kunne findes mange kandidater af begge køn til alle typer europæiske og internationale missioner og poster. Siden 1974 har der været en vældig stigning i antallet af kvinder i disse erhverv, men stigningen har ikke omfattet de øverste poster i regering eller partier. Glaslofterne er tydelige trods den overvældende tilstedeværelse af kvalificerede kvinder på de højere læreanstalter, i den offentlige administration og i arbejdslivet generelt. En ligestillingslov om de politiske partiers opstillingslister er for nylig blevet vedtaget, og den forventes at få praktiske virkninger. I de tiltag, der skal gennemføres, bør vi dog ikke kun koncentrere os om tal. Vi må også anerkende og fremhæve den kvalitative forskel, som kvinders deltagelse i politik har for regeringernes dagsordner, konfliktløsning, åbenhed og ansvarlighed samt styrkelse af retsstat og demokrati.

  Franco Frattini, næstformand i Kommissionen. - (IT) Fru formand, først vil jeg gerne lykønske ordføreren med denne fremragende betænkning. Kommissionen arbejder hårdt for at fremme ligestilling både inden for og uden for EU og i denne henseende er Europa-Parlamentets vedvarende engagement i disse spørgsmål af vital betydning.

Verden har brug for kvindelige ledere på alle niveauer, både i lokalsamfundene og i international politik. Kvinder og mænd skal deltage på lige fod ved udarbejdelsen af dagsordener, der påvirker os alle, og ved udarbejdelsen af løsninger på de problemer, vi står over for.

Men hvis vi kigger os omkring, hvad ser vi så? Mænd træffer stadig de fleste beslutninger. De vigtigste eksempler i Deres betænkning viser klart, at situationen ikke er ideel i vores europæiske demokratier, og som De korrekt påpeger, er der også behov for en yderligere indsats inden for vores respektive institutioner, Kommissionen og Rådet, for at opnå en bedre balance mellem kønnene.

Stereotyper og diskrimination findes stadig, skæve ansættelses- og forfremmelsessystemer findes overalt, opsplitning på arbejdsmarkedet og på uddannelsesområdet hindrer kvinderne i at udnytte deres fulde potentiale.

En af de centrale faktorer er fortsat den skæve ansvarsfordeling på arbejdspladserne og i familien. Selv om kompetencen til at handle på dette område fortsat ligger på nationalt plan, er jeg overbevist om, at Kommissionen kan skabe reel merværdi ved at fremme bevidstgørelse, informationsindsamling, forskning og analyse, netværkssamarbejde og formidling af bedste praksis. Kommissionens rolle kommer klart til udtryk i vores meddelelse fra marts 2006, "Køreplan for ligestilling" Det kommende europæiske institut for ligestilling vil også bidrage til at fastholde dette spørgsmål højt oppe på den europæiske dagsorden, indsamle og analysere data, udføre forskning og formidle god praksis.

En af prioriteringerne i køreplanen er fremme af kvinders og mænds deltagelse i beslutningsprocesserne. Eftersom de negative kønsbetingede stereotyper i høj grad hænger sammen med kvinders ulige repræsentation, har vi valgt afskaffelsen af disse som et andet hovedmål for vores program.

Blandt Kommissionens strategiske foranstaltninger for de kommende fem år kan jeg pege på et europæisk netværk af kvinder inden for økonomisk og politisk beslutningstagning samt bevidstgørelseskampagner, dataindsamling, analyse og udveksling af god praksis blandt alle interessenter for at bekæmpe kønsrelaterede stereotyper.

Køreplanen omfatter ligeledes fremme af ligestilling uden for EU. Som et eksempel på vores indsats inden for politikken udadtil vil jeg gerne nævne femårsplanen for ligestilling, der underskrives i Istanbul i dag af ministrene fra de 35 lande inden for Euro-Middelhavspartnerskabet. Kvindernes politiske deltagelse er en af de vigtigste søjler i dagens handlingsplan, der vil blive underbygget med et regionalt projekt med start i 2007.

Gennem det europæiske initiativ om demokrati og menneskerettigheder finansierer vi adskillige projekter til fremme af kvindernes uafhængighed. Som eksempler vil jeg gerne nævne det regionale projekt i Vestafrika, der sigter mod at øge kvindernes deltagelse i fem lande i regionen, det regionale projekt i Latinamerika, hvor man søger at styrke de unges, navnlig pigernes, deltagelse i demokratiet, samt projekter i Egypten, Jordan, Nigeria, Marokko og Kirgisistan for at give kvinderne mulighed for at deltage aktivt i det politiske liv.

Det er nyttigt, at betænkningen indeholder en reference til valg. I den forbindelse har Kommissionen allerede indarbejdet ligestillingsaspektet i valgobservationsmetodologien, og kvindernes deltagelse overvåges systematisk gennem valgobservatørmissionerne. Et godt eksempel på dette kan ses i den EU-mission, der for nylig blev udsendt til Yemen.

Som De ved, har Kommissionen et stærkt og vedvarende engagement i at få indarbejdet ligestillingsaspektet i alle dele af vores eksterne relationer. Siden 2001 har handlingsprogrammet for indarbejdelse af ligestilling i Fællesskabets udviklingssamarbejde har givet os en ramme, hvor vi har gennemført et omfattende uddannelsesprogram og udviklet politiske værktøjer. I 2007 vil vi i samarbejde med FN og Den Internationale Arbejdsorganisation lancere et nyt kapacitetsopbygningsprogram, denne gang direkte rettet mod vores partnerlandes regeringer, det civile samfund og andre programgennemførende partnere i tredjelande. Et særligt tematisk fokus for dette program bliver fremme af kvindernes deltagelse i fredsprocessen i overensstemmelse med resolution 1325 fra FN's Sikkerhedsråd.

Endelig er det klart for mig, at selv om der er sket fremskridt, er der fortsat behov for en kolossal indsats i retning af ligestilling og kvinders reelle deltagelse i den politiske sfære. I den henseende lægger Kommissionen vægt på fortsat at mobilisere alle tilgængelige instrumenter. Der er bl.a. følgende presserende spørgsmål: For det første har vi brug for et stærkt ligestillingsfokus i spørgsmål vedrørende valg, forfatning, jura og retsvæsen. Vi må styrke kvindernes aktive engagement i udformningen og gennemførelsen af politikker på nationalt plan. For det andet har virksomhederne brug for flere kvinder på bestyrelsesniveau for at sikre, at flest mulige tanker, perspektiver, erfaringer og evner inddrages ved beslutningstagning på højt plan. For det tredje er det en vigtig udfordring i alle lande at komme ud over kønsbetingede stereotyper inden for almen og faglig uddannelse, på arbejdsmarkedet samt inden for medierne.

Endelig skal mændene mobiliseres for at opnå en rimelig balance mellem kønnene inden for beslutningstagningen, og de skal engageres fuldt ud, hvis vi ønsker at komme videre. Familievenlige politikker for kvinder og mænd såsom mere fleksible arbejdsforhold og børnepasningsmuligheder af høj kvalitet kan være til stor hjælp.

  Marie Panayotopoulos-Cassiotou, for PPE-DE-Gruppen. - (EL) Fru formand! Fru Gomes' initiativ til at udarbejde en betænkning om kvinder i international politik er prisværdigt, for, som kommissæren også så rigtigt konstaterede, viser sammenligningerne af de tal, som hun forelægger - fra nobelpristagere til antallet af kvinder, der har opnået topposter i international politik i medlemsstaterne eller i internationale organisationer - kvindernes manglende deltagelse.

Det er uomtvisteligt, at et demokratisk samfund skal repræsenteres værdigt af både mænd og kvinder, og at ligelig deltagelse bør begynde med uddannelse og tidlig indførelse i politikkens hemmeligheder for mænd og kvinder uden kønsdiskrimination og med muligheden for at kombinere en karriere inden for international politik med familieliv.

Ved siden af EU's righoldige foranstaltninger og lovende planer ville Gomes-betænkningen bevare sin værdi og aktualitet, hvis den ikke indeholdt henvisninger til bestemte nationale regeringer, og hvis den ikke indeholdt lister over lande, som har truffet foranstaltninger, der ikke kan vurderes, bare fordi der henvises til dem.

Kvinders deltagelse som en ren fysisk tilstedeværelse på den internationale politiske scene er ikke nok. Tværtimod skal den være en følge af kvalifikationer og evner, der vurderes uafhængigt af køn. Medlemsstaternes forfatninger og love bør støtte princippet om ligebehandling, og partierne bør fremhjælpe dygtige mænd og kvinder uden forskel. Men er dette ikke et spørgsmål om subsidiaritet? Kan vi diktere FN's sammensætning? Derfor vil vi ikke støtte netop disse punkter i betænkningen.

Jeg lykønsker naturligvis Kommissionen med dens bestræbelser, og Europa-Parlamentet bør støtte princippet om ligestilling og fremme passende repræsentation, når det sammensætter sine direktorater, delegationer og repræsentationer.

Vi vil kun støtte de punkter i betænkningen, som jeg har nævnt.

  Zita Gurmai, for PSE-Gruppen. - (HU) Fru formand! Kvinders ligelige deltagelse i beslutningstagningen er en af de største udfordringer i en politik for lige muligheder. Dette spørgsmål indgår også i det kommende handlingsprogram om lige muligheder. Disse bestræbelser skal føres ud i livet på alle områder, herunder f.eks. den eksterne politik, for lige muligheder kan ikke begrænses til EU. Vi må fremme kvinders deltagelse i det politiske liv verden over.

Vores synspunkter vil være som råb i ørkenen, hvis de ikke ledsages af den fornødne politiske vilje. Derfor er det vigtigt, at seks statsministre, nemlig statsministrene for Den Tjekkiske Republik, Danmark, Finland, Frankrig, Ungarn og Sverige, på topmødet i marts godkendte den europæiske ligestillingspagt, hvilket udvider perspektiverne for lige muligheder til også at omfatte vores samarbejde med Kommissionen. Dette vil forhåbentlig give flere muligheder for både at kvinder forfremmes på arbejdspladsen, og at der skabes en god balance mellem arbejde og familieliv. Min kollega har gjort et glimrende stykke arbejde, og jeg foreslår, at vi vedtager betænkningen.

  Anna Záborská (PPE-DE). - (SK) Fru formand, jeg forstår, hvorfor fru Gomes som tidligere diplomat og en kvinde, der har været involveret i politik i årevis, har foreslået dette emne, og jeg lykønsker hende med det.

Jeg støtter fuldt ud idéen om, at kvinders lige og fulde deltagelse i den politiske proces og i beslutningstagningen fuldt ud bør afspejle samfundets sande karakter. En sådan deltagelse er vigtig for fremtidige generationer og for, at demokratiske systemer kan fungere ordentligt. Der hersker ingen tvivl om, at ligestilling mellem kønnene, hvad angår værdighed og ansvar, fuldt ud berettiger kvinders ansættelse i offentlige stillinger. Ægte støtte af kvinder i politik kræver en klar anerkendelse af deres værdi som mødre og deres rolle i familien, og dette gælder i forbindelse med alle andre offentlige funktioner og stillinger.

Desuden må disse funktioner og stillinger være tæt forbundet, hvis vi ønsker, at social og kulturel udvikling skal være ægte og fuldt ud menneskelig. Lad os være ærlige. Kvinder er altid dybt involverede i livets vanskelige øjeblikke, hvor de er store fredsstiftere og mæglere par excellence. Vi må utvivlsomt gøre langt mere for at sikre, at de forhold, som kvinder og mødre lever og arbejder under, ikke fører til nogen form for forskelsbehandling i den politiske verden. I fremtiden vil kvinder blive mere og mere involveret i nutidens alvorlige og livligt diskuterede emner. Det er sjældent at se en stærk social tilstedeværelse af kvinder på alle områder, eftersom kvinder af natur er modstandere af et samfund, der udelukkende er organiseret på grundlag af effektivitet og produktivitet, og de insisterer på at omdefinere disse systemer, så de bliver mere menneskelige.

Til sidst vil jeg udtrykke et ønske om, at alle kvinder, der er politisk aktive, bliver fortalere for en ny feminisme, der er i stand til at værdsætte og udtrykke kvinders sande talenter på alle det sociale livs områder uden at være fristet til at efterligne de modeller, som vores mandlige kolleger har skabt. Det drejer sig om talenter, som tager sigte på at overvinde alle former for forskelsbehandling i den offentlige forvaltning og i politiske partier.

  Pia Elda Locatelli (PSE). - (IT) Hr. formand, hr. kommissær, mine damer og herrer! For fem dage siden fejrede FN 60-årsdagen for oprettelsen af FN's Kvindekommission. Ved den lejlighed udtalte Kofi Annan, at verden nu endelig begynder at forstå, at den bedste måde at styrke udviklingen på er empowerment, dvs. at fremme kvinders og pigers indflydelse og stilling. Ved at fremme deres indflydelse og stilling vil man, siger Annan, øge den økonomiske produktivitet, mindske mødres og børns dødelighed, forbedre ernæringen og fremme sundheden.

Begrebet empowerment, som EU var den første til at udvikle, blev kraftigt lanceret på FN's 4. verdenskonference om kvinder, nemlig Beijing-konferencen for 11 år siden. Det er på tide, at vi puster nyt liv i begrebet empowerment og afholder en ny verdenskonference. Med denne betænkning henvender vi os endnu en gang til FN og beder dem om at indkalde til en femte verdenskonference. Det gør vi med én stemme, nemlig den europæiske stemme, der repræsenterer 25 og om kort tid 27 af FN's 191 medlemmer, hvilket er et betydeligt antal. Dette er en af de opfølgninger, som vi beder om med vores vedtagelse af denne udtømmende og velafbalancerede betænkning, vi gerne vil lykønske ordføreren med.

  Rodi Kratsa-Tsagaropoulou (PPE-DE). - (EL) Fru formand, det fremgår klart af de foregående indlæg, at der savnes kvindelig deltagelse inden for international politik, en rekordstor mangel kunne man sige, sammenlignet med andre politiske områder.

Derfor takker jeg fru Gomes, som har givet os lejlighed til at drøfte spørgsmålet igen. For det første fordi det er et vigtigt spørgsmål med hensyn til ligevægt og demokrati i den moderne verden, og det udgør en særlig dimension i indsatsen for at opnå lighed, retfærdighed og naturligvis fremgang, som vi allerede har hørt.

Den anden grund er, at denne dimension normalt ikke medtages i strategierne for lighed, som medlemsstaterne gennemfører, og EU har naturligvis ikke kompetence til at gennemtvinge den, selv om den kan fremme den på en mere bindende og effektiv måde.

Den nuværende situation er ikke tilfredsstillende, som vi har hørt, og prognoserne er heller ikke optimistiske, eftersom vi ifølge undersøgelserne globalt set vil kunne komme over en deltagelsesprocent for kvinderne på 30 % alene i de nationale parlamenter efter 2040. Derfor må vi kigge os selv i øjnene og fordele skylden ærligt, erkende, at enkle sandheder og grundlæggende værdier ikke anvendes i praksis som følge af manglende bevidstgørelse og information af samfundet samt naturligvis manglende politisk vilje hos de enkelte instanser, som det hedder i betænkningen og ændringsforslagene fra min politiske gruppe.

Her til sidst vil jeg gerne kommentere vores ansvar i EU's institutioner. Både Kommissionen og Europa-Parlamentet bør rutinemæssigt indarbejde dimensionen med spørgsmål af relevans for kvinder i deres forbindelser udadtil og søge en afbalanceret deltagelse, både i forbindelse med ordførerskaber vedrørende forbindelserne udadtil og ved sammensætningen af deres delegationer.

  Edite Estrela (PSE). - (PT) Fru formand! Jeg vil gerne først takke ordføreren for hendes fremragende betænkning, der omhandler et meget aktuelt og relevant spørgsmål, nemlig hvorfor kvinder fortsat er underrepræsenterede i det politiske liv på både nationalt og europæisk plan, sådan som det jo også er tilfældet i Europa-Parlamentet.

Når kvinder er i flertal på de højere læreanstalter, og når der er stadig flere, der får en master- eller en ph.d.-grad, er det svært at forstå, hvorfor de så sjældent når op blandt de politiske eller økonomiske beslutningstagere. Over et vist niveau synes der altid at være et glasloft, der forhindrer videre opstigen.

Ligestilling er afgørende for selve demokratiet. Erfaringer viser, at kun en kvoteordning har ført til et mere lige og derfor mere retfærdigt og harmonisk samfund. Medlemsstaterne må vedtage love, der sikrer ligestilling.

Jeg slutter, fru formand, med et retorisk spørgsmål: Hvor anderledes ville verden ikke være, hvis den var regeret af et kvindeligt flertal? Og ville Europa ikke også være anderledes?

  Anna Hedh (PSE). - (SV) Fru formand! Jeg vil gerne indlede med at takke Ana Maria Gomes for en virkelig god betænkning. Dette anliggende er ualmindelig vigtigt, både ud fra et ligestillingsperspektiv og ud fra et demokratisk perspektiv. Mere end halvdelen af europæerne er kvinder. Så er det jo også vigtigt ud fra en demokratisk synsvinkel, at kvinder deltager på lige fod med mændene i den politiske beslutningsproces.

Den europæiske ligestillingspolitik tager udgangspunkt i velfærden, en velfærd, som vi skal værne om og bygge videre på. Nu findes der nemlig store huller i både ligestillingen og velfærden. Det handler om at kunne forene privatliv og arbejdsliv. Det handler om den ulige fordeling af ansvaret i hjemmet og diskrimineringen inden for beskæftigelse og erhvervsuddannelse. Vi må hjælpes ad, så kvinderne også får forudsætninger for at deltage i den politiske proces. Der er ikke tale om nogen ligestillingsvelfærdsstat, hvis magten ikke deles ligeligt mellem mænd og kvinder. På lang sigt er en ligestillingsvelfærdsstat god for mændene, men på kort sigt skal mændene måske vige pladsen lidt for kvinderne.

Trods politiske udtalelser, anbefalinger, handlingsprogrammer og særskilt lovgivning på nationalt niveau er kvinder stadig underrepræsenterede inden for politik. Hvad skal der til, for at vi opnår ligestilling? Jeg tror desværre, at den eneste løsning er kvoter og lovgivning. Det burde ikke være nødvendigt. Mænds deltagelse i ligestillingsarbejdet skulle kunne løse dette store problem.

  Teresa Riera Madurell (PSE). - (ES) Fru formand! Vi ved, at de internationale konflikter i særlig grad berører kvinderne. F.eks. er de fleste flygtninge og fordrevne kvinder.

Vi skal også være bevidste om, at det ikke er kvinderne, der har truffet de beslutninger, der har bragt dem i denne situation, for, som det tydeligt fremgår af fru Gomes' meget interessante betænkning, er der næsten ingen kvinder de steder, hvor beslutningerne træffes, til trods for Beijing-platformens henstillinger og FN's Sikkerhedsråds resolution 1325, og til trods for, at kvinderne, ifølge eksperterne, er særlig gode til at forhandle og indgå aftaler.

Paradoksalt nok består de fleste ngo'er, der spiller en aktiv rolle i fredsforhandlingerne og i de processer, der finder sted efter konflikten, af kvinder. Vi bør fra institutionernes side - som der står i betænkningen - støtte disse kvinder.

Det haster med at træffe alle de nødvendige foranstaltninger for at sikre en afbalanceret tilstedeværelse af mænd og kvinder inden for alle de områder, hvor der træffes beslutninger, der berører vores fælles skæbne. For kvindernes manglende tilstedeværelse betyder et demokratisk underskud.

De foranstaltninger, der foreslås i betænkningen i denne henseende, er efter min mening meget modige og interessante, og de er i tråd med dem, som regeringen i mit land, Spanien, træffer.

Tillykke, fru Gomes!

  Lidia Joanna Geringer de Oedenberg (PSE). - (PL) Fru formand! "Kvinder tegner sig for halvdelen af menneskehedens potentielle talentmasse og færdigheder, og deres underrepræsentation inden for beslutningsprocessen er et tab for samfundet som helhed." Dette er et citat fra ministererklæringen fra Athen, som blev underskrevet for 14 dage siden. Trods mange tilsvarende politiske erklæringer, særlige handlingsprogrammer og tilhørende lovgivning er fænomenet kønsdiskriminering endnu ikke forsvundet.

Ud af næsten 44.000 parlamentsmedlemmer på verdensplan er kun 16 % er kvinder. Ud af FN's nuværende 191 medlemslande har kun syv et kvindeligt statsoverhoved, og otte har en kvindelig regeringschef. Underrepræsentationen af kvinder i det politiske liv og inden for beslutningsprocessen forbindes undertiden med vanskeligheder med at kombinere ens sociale liv, familieliv og arbejdsliv og er også ofte et resultat af diskriminering på arbejdspladsen og inden for de faglige uddannelser.

EU bør foregå med et godt eksempel for verden inden for lige muligheder og demokrati. Men selv her i Europa-Parlamentet udgør kvinderne kun 30 % af medlemmerne. Nogle lande som Cypern og Malta har slet ingen kvindelige repræsentanter. Medlemsstaterne og de politiske partier overalt i Europa bør sigte mod en såkaldt afbalanceret repræsentation på mellem 40 og 60 % af de to køn på deres opstillingslister. Så vil den samfundsmæssige repræsentation virkelig være ligelig.

Jeg vil gerne lykønske fru Gomes med hendes fremragende betænkning. Jeg håber, at den vil bidrage til at ændre kvinders stilling i det politiske liv.

  Formanden. - Forhandlingen er afsluttet.

Afstemningen finder sted i morgen.